Resultater af den erhvervspædagogiske forskning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Resultater af den erhvervspædagogiske forskning 2007-2009"

Transkript

1 Resultater af den erhvervspædagogiske forskning

2 Forord I dette notat sammenfattes de resultater af den danske erhvervspædagogiske forskning, der er offentliggjort i perioden juni 2007 til november Med resultater menes viden, der er opnået gennem empiriske undersøgelser, og med erhvervspædagogisk forskning menes forskning i erhvervsuddannelserne. I notatet gøres der således status over, hvad vi ved om forskellige temaer og problemstillinger i erhvervsuddannelserne. Derudover indeholder notatet en liste over igangværende forskningsprojekter. Formålet med notatet er at give praktikere inden for området et overblik over de aktuelle forskningsprojekter, der blandt andet kan danne udgangspunkt for aktiviteter i forsker-praktikernetværket samt være afsæt for nye idéer til forsknings- eller forsøgs- og udviklingsprojekter. Projekterne er gennemført på følgende universiteter og forskningsinstitutioner: Anvendt Kommunal Forskning (AKF), Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU) Århus Universitet, Roskilde Universitetscenter (RUC), Aalborg Universitet (AU) og Århus Universitet (ÅU). Jeg håber, at notatet giver et overblik over den aktuelle danske forskning, der kan styrke koblingen af forskning og den daglige praksis inden for erhvervsuddannelsesområdet. Stor tak til alle, der har bidraget til notatet. Vibe Aarkrog Afdelingen for erhvervsfaglige uddannelser Undervisningsministeriet December

3 Indhold 1. Indledning Mentorer og vejledning Valg og gennemførelse af uddannelse Læring i praksis Lærerrollen under forandring Køn og identitet Fra erhvervsuddannelse til job Metodeovervejelser i den erhvervspædagogiske forskning Igangværende forskning Litteratur

4 1. Indledning Dette er det femte notat om den danske erhvervspædagogiske forskning (Aarkrog, 2004, 2005a, 2005b, 2007). Nærværende notat drejer sig om resultaterne af den forskning, der er produceret i perioden Som udgangspunkt for notatet er universiteter og forskningsinstitutioner, der bedriver forskning inden for erhvervsuddannelsesområdet, blevet bedt om at indsende oplysninger om deres igangværende og afsluttede forskningsprojekter i perioden For perioden kan produktionen af dansk forskning inden for erhvervsuddannelserne sammenfattes under følgende syv overskrifter: 1. Mentorer og vejledning 2. Valg og gennemførelse af uddannelse 3. Læring i praksis 4. Lærerrollen under forandring 5. Køn og identitet 6. Fra erhvervsuddannelse til job 7. Metodeovervejelser i den erhvervspædagogiske forskning Hvert kapitel indeholder en redegørelse for de relevante resultater af de enkelte forskningsprojekter inden for ovenfor nævnte syv temaer, samt hvis der omtales flere projekter under temaet - en opsummering af, hvad forskningsprojekterne tilsammen viser. Derudover er der i kapitel 9 en oversigt over de igangværende projekter og deres forventede afslutningstidspunkt. Det skal bemærkes, at der i notatet ikke tages stilling til den forskningsmæssige kvalitet af de forskellige projekter. Der redegøres kort for dataindsamlingsmetoden og antallet af respondenter i det enkelte projekt, således at læseren på denne baggrund kan vurdere tyngden af resultaterne. 4

5 2. Mentorer og vejledning Noemi Katznelson og Pia Olsen, DPU har gennemført en undersøgelse af mentorordningen på TEC, der drejer sig om mentorerne i forhold til de etniske unge på eud (Katznelson & Olsen, 2008). Undersøgelsen peger på, at mentorordningen rummer gode muligheder for at fastholde de unge og er med til at mindske frafaldet på TEC. Samtidigt viser undersøgelsen, at mentorordningen kan blive endnu bedre. Således ændrer det at have en mentorordning ikke i sig selv på frafaldet blandt etniske minoritetsunge. Forfatterne understreger, at der skal være mere fokus på, hvad der menes med mentor og på samspillet mellem den enkelte unge og dennes mentor. Det er vigtigt, at den unge har tillid til mentoren, og at begge parter har en høj grad af involvering. Undersøgelsen viser, at mentorerne gennemgående er engagerede men også under tidspres, da mentorjobbet konkurrerer med andre opgaver, som lærerne skal udføre. For at mentorerne skal holde gejsten oppe er det vigtigt, at de oplever, at deres arbejde lykkedes, og at de selv lærer noget gennem arbejdet. Det er både velfungerende og svage unge, der benytter sig af mentoren, og i begge grupper udtrykkes der såvel tilfredshed som skuffelse med ordningen. Det er derfor vigtigt at afklare de unges forventninger til mentorordningen, og i rapporten stilles der spørgsmålstegn ved, om de velfungerende unge har brug for en mentor. Undersøgelsen viser, at de unge, der kommer på kollisionskurs med uddannelsens normer og regler, eller som har begrænsede sociale og personlige problemer, har størst glæde af en mentorordning uanset etnisk baggrund. Undersøgelsen viser endvidere, at lærerne spiller en væsentlig rolle for elevernes trivsel på uddannelserne. Det gælder især lærernes evne til at forklare og formidle deres fag. En god lærer er god til at forklare. Mange af de unge har brug for en tæt kontakt til lærerne i undervisningen. Undersøgelsen viser endeligt, at nogle af de etniske minoritetsunge opfatter sig som tilhørende en anden kategori end danskerne, og at skolerne i mange tilfælde bekræfter dem i denne opfattelse. For eksempel slås disse unge med, at etnisk minoritet opfattes som det samme som at være en ballademager. 5

6 3. Valg og gennemførelse af uddannelse Torben Pilegaard Jensen, AKF har gennemført en undersøgelse af unges valg og veje i uddannelsessystemet i Midtjylland med fokus på fravalg og valg i ungdomsuddannelserne og i de videregående uddannelser (Husted & Jensen, 2008). Undersøgelsen viser, at andelen af unge, der påbegynder en ungdomsuddannelse i Midtjylland, er den samme som i hele landet. Undersøgelsen viser endvidere, at geografisk beliggenhed har betydning for de unges valg og gennemførelse af ungdomsuddannelse. Således inddeles de unge i tre kategorier: Unge fra universitetsnære kommuner, der er kendetegnet ved, at alle udannelsesniveauer er repræsenterede, unge fra kommuner med centerbyer, der har uddannelser maksimalt til og med mellemlange videregående uddannelser og unge fra øvrige kommuner, der har enten ingen eller kun få uddannelsesinstitutioner. Blandt unge fra universitetsnære kommuner er der relativt flere, der vælger en gymnasial uddannelse (61%) og relativt færre en erhvervsfaglig uddannelse (28%) end blandt unge fra såvel kommuner med centerbyer, hvor de tilsvarende tal er 55% og 36% og fra øvrige kommuner, hvor tallene er 56% og 35%. Når der tages højde for de unges forældrebaggrund, viser tallene, at 60% af de unge går i gang med en gymnasial uddannelse og 30% med en erhvervsfaglig uddannelse i de universitetsnære kommuner, medens de tilsvarende tal for kommuner med centerbyer er 57% og 34%. Endvidere er gruppen af unge, der to år efter grundskolen ikke har påbegyndt en ungdomsuddannelse, 12% i de universitetsnære kommuner, medens det er 9% og 8% i henholdsvis kommuner med centerbyer og øvrige kommuner. Disse tal er uafhængige de unges forældrebaggrund. Videre viser undersøgelsen, at dobbelt ungdomsuddannelse, hvor den unge efter afsluttet gymnasial uddannelse fortsætter i en erhvervsuddannelse, er mere udbredt i kommuner med centerbyer og i øvrige kommuner (20%) end i de universitetsnære kommuner (15%). I undersøgelsen konkluderes det således, at dobbelt ungdomsuddannelse er mest udbredt i kommuner med forholdsvis få uddannelsesmuligheder. Forskellene afspejles også i frafaldsprocenten: Generelt er frafaldet fra ungdomsuddannelserne større i de universitetsnære kommuner (18%) end i kommuner med centerbyer (16%) og øvrige kommuner (15%). Hvad angår frafaldet fra erhvervsuddannelserne, er dette også størst i de universitetsnære kommuner (30%) og mindst i de øvrige kommuner (25%). Dette mønster fastholdes også, når der korrigeres for forældrebaggrund. Forskellene viser sig endeligt også i de unges valg af videre uddannelse, idet en relativ større andel vælger en lang videregående uddannelse i de universitetsnære kommuner (45%), medens det kun er omkring hver tredje fra de andre to typer kommuner. Til gengæld vælger flere unge fra kommuner med centerbyer (28%) og øvrige kommuner (26%) en mellemlang videregående uddannelse, medens det kun gælder for omkring hver femte i de universitetsnære kommuner. Dette mønster fastholdes, når der korrigeres for forældrebaggrund. 6

7 Alt i alt viser undersøgelsen, at unges valg af ungdomsuddannelse og videregående uddannelse afhænger af, hvilken type kommune de bor i. Endvidere afhænger frafaldet fra en ungdomsuddannelse, herunder erhvervsuddannelserne af den unges bopælskommune. Således trækker universitetsnære kommuner i større udstrækning den unge mod en gymnasial og lang videregående uddannelse. Samtidigt er frafaldet fra ungdomsuddannelserne i de universitetsnære kommuner forholdsvist større end i kommuner med centerbyer og øvrige kommuner. Dette gælder ikke mindst blandt de unge, der har valgt en erhvervsuddannelse. En gruppe forskere på AKF (Daugaard m.fl., 2009) har gennemført en undersøgelse af erhvervsskolernes indsats for gennem samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU), kommunerne og andre centrale aktører at mindske gruppen af unge, der ikke gennemfører en ungdomsuddannelse: Unges frafald på erhvervsskolerne. Hvad gør de gode skoler?. Undersøgelsen er foretaget på baggrund af en kombination af registerdata omfattende samtlige unge, der har påbegyndt en erhvervsuddannelse, en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt UU-centrene samt interview med blandt andre UU-ansvarlige, skoleledere, undervisere, vejledere og elever. Undersøgelsen viser, at en klar afgrænsning af de centrale målgrupper er af afgørende betydning for UU-centrenes vejledning og indsats. Samtidigt viser undersøgelsen, at et styrket samarbejde - eksempelvis i form af ungeteam inden for kommunen med udgangspunkt i den unges situation er et godt grundlag for en tidlig og målrettet indsats. Undersøgelsen viser, at skoler med en sådan indsats oplever et lavere frafald. Undersøgelsen peger på gode erfaringer med en praksisnær pædagogik, hvor undervisningen i de almene fag er knyttet til den værkstedsbaserede undervisning. Videre at lærerne skal støtte især de svage elever til at tro på, at de kan dygtiggøre sig. Endeligt er det vigtigt, at eleverne knyttes stabilt til en bestemt skoleklasse. Undersøgelsen viser, at det har stor betydning for fastholdelsen af elever med svage forudsætninger, at der opbygges netværk omkring eleverne i form af eksempelvis mentor- eller coachordninger, hvor eleverne kan få hjælp og støtte. Den centrale konklusion i undersøgelsen er, at skoler, der har en strategi i forhold til frafald og bruger flere forskellige værktøjer til at begrænse frafaldet, i højere grad lykkes med at fastholde eleverne. Der kan således opstilles en række fælles karakteristika for de gode erhvervsskoler : Skolen har tæt kontakt med ledelsen i kommunerne, Ungdommens Uddannelsesvejledning, virksomheder samt andre centrale aktører. 7

8 Skolen tilbyder og udvikler uddannelsesforløb med udgangspunkt i elevernes forudsætninger. Skolen samarbejder med produktionsskoler ved uddannelsesstart for at klæde de unge på. Læring gennem praksis: Skolen underviser i almene fag som en del af værkstedsundervisningen. Skolen har gode sociale og faglige fællesskaber og gode elev-lærer-relationer. Lærerne giver personlig tilbagemelding, skaber dialog og støtter eleverne. Skolen har formuleret en strategi mod frafald, som er forankret i skolens ledelse. Skolen har solid viden om, hvorfor de unge afbryder deres uddannelse, og hvad de laver efter en afbrudt uddannelse. Skolen følger hurtigt op på afbrud gennem tæt samarbejde. Tem Frank Andersen undersøger i Ungdomskultur og uddannelsesfravalg, (Andersen, 2008), i hvilken grad ungdomskulturen spiller ind på frafaldsproblematikken, og hvordan eleverne selv forstår den. Undersøgelsen bygger på en kombination af skriftlige stilbesvarelser (fra hhx og htx), elevinterview (fra erhvervsuddannelserne), interview med vejledere samt observationer på skolerne. Undersøgelsen viser, at eleverne er meget bevidste om frafaldsproblematikken, men at de ikke drøfter den med hinanden. Ungdomskulturen er i dag præget af, at de unge møder mange valgmuligheder og løbende skal forholde sig til sig selv og deres identitet. Her viser undersøgelsen, at eleverne på erhvervsuddannelserne især orienterer sig mod autencitet og nærhed. At orientere sig mod autencitet betyder at finde sig selv og udvikle selvstændighed. For elever, der orienterer sig mod nærhed, drejer det sig derimod om at skabe og vedligeholde nære relationer. Eleverne orienterer sig altså mod henholdsvis et mig og et os. Endvidere har mange af eleverne på erhvervsskolerne et særligt behov for tryghed for eksempel for at vide præcist, hvad der forventes af dem og for at blive støttet i forbindelse med læringen. Disse elever trives ikke med forandringer og ukendte situationer. Den pædagogiske udfordring er således at tilgodese både elever, der orienterer sig mod selvstændighed, og elever der søger nærhed og tryghed. Undersøgelsen viser, at eleverne selv efterspørger følgende elementer i frafaldsbekæmpelsen: Konsekvens (regler skal overholdes) Fornyelse i undervisningen (det skal være spændende og engagerende) Klarere betoning af elevernes eget ansvar for at lære (eleverne skal være seriøse og opføre sig modent) I afhandlingen En feltanalyse af kompetenceudvikling og jobpositioner på arbejdsmarkedet med særlig blik på tre korte skolebaserede erhvervsuddannelser (Jørgensen, 2008) undersøger Anja Viegh Jørgensen, hvilke jobmuligheder en erhvervsuddannelse åbner for. 8

9 Undersøgelsen viser, at erhvervsuddannelserne giver en forholdsvis lav placering, hvad angår både status og social placering i samfundet. Videre fremgår det af undersøgelsen, at elevernes motivation for at tage en erhvervsuddannelse bunder i ønsket om at blive kvalificerede til et rigtigt arbejde. De har således målrettet deres erhvervsvalg mod et arbejdsmarked med en praktisk tilgang. Samlet kan man sige, at det ikke er økonomiske fremtidsudsigter men ønsket om faglighed og en praktisk tilgang, der får eleverne til at vælge erhvervsuddannelserne. I bogen De måske egnede på erhvervsuddannelserne undersøger Noemi Katznelson, hvad der hjælper især udsatte elever til at gennemføre en erhvervsuddannelse (Katznelson, 2007). Forfatteren kigger særligt på tiltagene: Niveaudeling på grundforløbet, screening af de unge ved optag, streetworker (der tager sig af elevernes trivsel) og psykologtilbud. Undersøgelsen bygger på en kombination af interview og feltstudier. Der er interviewet 15 elever og 14 undervisere/ressourcepersoner. Undersøgelsen viser, at der er en stor fare for, at undervisere og ressourcepersoner mister overblikket over, hvem der gør hvad i indsatsen for at fastholde de unge. Det er derfor vigtigt at sikre en klar kompetencefordeling mellem de forskellige aktører. Niveaudeling af grundforløbet gennem et indslusningsforløb anbefales, idet det giver de unge en bedre og blødere overgang til resten af uddannelsen. Screening af eleverne kan være et godt redskab for lærerne til at bestemme elevernes faglige, sociale og personlighedsmæssige udgangspunkt, når de begynder på uddannelsen. Dette giver mulighed for at sætte hurtigt og effektivt ind over for de uddannelsesmæssige behov hos eleverne. Tiltaget med en streetworker afslørede et stort behov for voksenkontakt hos mange af de unge. Selve konstruktionen fungerede imidlertid ikke optimalt, hvorfor forfatteren opfordrer til, at der eksempelvis oprettes en form for akut-tjeneste, så de unges akutte problemer ikke overlades til lærerne, som risikerer at blive overbebyrdede. Undersøgelsen viser endeligt, at en psykologordning med stor fordel kan bruges i arbejdet med fastholdelse af de unge. En sådan ordning fremmer de unges integration i uddannelsen såvel som deres generelle trivsel. Samtidigt er det en stor hjælp for lærere og andre ressourcepersoner, at de har et sted, hvortil de kan henvise unge med problemer og behov for hjælp. Mette Pless følger i afhandlingen Udsatte unge på vej i uddannelsessystemet ni udsatte unges vej fra 9. klasse til erhvervsuddannelser og arbejde (Pless, 2009). Formålet med undersøgelsen er at belyse, hvorfor der på trods af massivt politisk fokus fortsat findes en relativt stor gruppe unge, som ikke får en uddannelse. 9

10 Afhandlingen viser, at de unge i høj grad finder uddannelse vigtigt for at kunne klare sig, men at de samtidigt har svært ved at se egne muligheder i uddannelsessystemet. Dette skyldes blandt andet, at de på grund af dårlige erfaringer i grundskolen opfatter sig selv som forkerte: De oplever, at de falder ved siden af både socialt og fagligt. Denne opfattelse medfører en manglende vedholdenhed. Samtidigt forklarer de unge deres problemer individuelt og som noget, de selv må finde en løsning på. Over for dette står afhandlingens resultater, som peger på, at de unges uddannelsesforløb i høj grad er betinget af deres sociale baggrund. I forbindelse med praktikopholdet er de udsatte unge ofte usikre på sig selv og deres kunnen og har derfor behov for hjælp og støtte til at få kontakt til virksomheden. Sidst viser afhandlingen, at succesoplevelser og erfaringer af at mestre faget spiller en stor rolle for de unges uddannelsesforløb. Her betyder et overskueligt læringsmiljø (klassen/arbejdsfællesskabet) meget, og læreren fremhæves som en vigtig figur. Nogle af de unge har endvidere behov for ekstra voksenstøtte i form af en mentor, kontaktlærer eller vejleder. Sammenfatning Sammenfattende viser undersøgelserne, at følgende forhold har betydning for elevernes valg og gennemførelse af uddannelse, herunder: Kommunalt tilhørsforhold: I de universitetsnære kommuner er der relativt flere unge, der tager en gymnasial og relativt færre der tager en erhvervsuddannelse end i andre kommuner. Samtidigt er frafaldet i de universitetsnære kommuner større end i de øvrige kommuner, og dette gælder særligt for unge i erhvervsuddannelserne. At skolen har en strategi i forhold til frafald og bruger forskellige værktøjer til at begrænse frafaldet. At skolen har tæt kontakt til kommunen, UU og virksomheder samt samarbejde med produktionsskoler ved uddannelsesstart. At skolerne tidligst muligt i uddannelsesforløbet identificerer elevernes faglige, sociale og personlighedsmæssige forudsætninger samt tilrettelægger indslusningsforløb, der giver en glidende overgang til resten af erhvervsuddannelsen. At skolerne udbyder undervisningsforløb, der tager udgangspunkt i elevernes forudsætninger og forventninger om en praksisorienteret tilgang. 10

11 At skolerne skaber sociale og faglige fællesskaber, der blandt andet er kendetegnet ved o- verholdelse af regler, tydeliggørelse af elevernes ansvar for at lære og en god voksenkontakt. 11

12 4. Læring i praksis Lene Tanggaard har gennem tre elev-casestudier undersøgt, hvilke muligheder undervisning, hvor eleverne løser arbejdsopgaver eller -problemer i forbindelse med produktion, giver. Endvidere hvilken betydning lærerstøtte har for især svage og udsatte elever (Tanggaard, 2008a). De tre casestudier peger på, at det for skoletrætte elever (fra såvel erhvervsskoler som gymnasier) kan være meningsfuldt at begynde på en produktionsskole, hvor der i undervisningen er fokus på praktisk produktion frem for mere teoretisk baseret undervisning. Det at deltage i en produktion opleves af eleverne som mere meningsfuldt end deres tidligere skoleerfaring. Her får de lov til at deltage i rigtigt arbejde, hvor de kan se formålet med at udvikle de forskellige færdigheder. Eksempelvis giver det mening for eleverne at lære matematik i forbindelse med produktionen, fordi de så kan forstå eksempelvis den økonomiske side af produktionen. At deltage i produktionen giver eleverne en stolthed og en ejerskabsfølelse, som er ny for dem. Denne positive erfaring er med til at give eleverne en fornyet tro på, at en uddannelse trods alt er et forsøg værd. Samtidigt understreger studiet betydningen af lærerstøtte til svage og udsatte elever både teoretisk og praktisk. Det hjælper eleverne til at lære, at underviserne støtter dem, holder øje med deres arbejde og deltager i produktionen sammen med dem. Herved får de lov at lære gennem dialogen om den fælles produktion frem for gennem envejskommunikation. Lene Tanggaard og Svend Brinkmann har udviklet en skitse for uren pædagogik (Tanggaard, 2008b). Uren pædagogik er en pædagogisk tilgang, hvor læring ikke kun ses som noget mentalt men mere som praktisk tilegnelse af færdigheder. Det er således på mange måder en erhvervs- eller håndværkspædagogik. Deres tese er, at læring altid knytter sig til en bestemt kunnen i bestemte praksisser og ikke kan forstås som en ren indre, mental proces. Den rene pædagogik har været fremherskende i det moderne skolesystem, men forhindrer mange i at lære, da læringen bliver for abstrakt. I stedet for at lære bliver eleverne derfor fremmedgjorte, når læringen ses som noget udelukkende mentalt. Tanggaard og Brinkmann argumenterer for, at læring er en konsekvens af at deltage i bestemte praksisser kunnen opnås ved at gøre. De viser således, hvordan erhvervsskolernes brug af praktisk undervisning er afgørende for elevernes indlæring: Læring opnås bedst, når eleven ikke er opmærksom på at lære men har sin opmærksomhed rettet mod det, der skal læres. Det er derfor vigtigt, at eleverne deltager i den arbejdsmæssige praksis inden for deres fag og herigennem tilegner sig de nødvendige færdigheder. Tanja Kirkegaard og Klaus Nielsen har i projektet Kreativitet, produktion og identitet undersøgt produktionsskoleelevers læreprocesser (Kirkegaard & Nielsen, 2008). Projektet bygger på blandt andet 120 interview og en række observationsstudier fra produktionsskoler. 12

13 Produktionsskolerne skiller sig ud ved at have arbejdspladslæring indlejret i en skolemæssig sammenhæng. Undersøgelsen viser, at eleverne opnår en bedre indlæring, når teoretiske elementer integreres i værkstedsundervisningen. Samtidigt viser undersøgelsen, at værkstedsundervisningen giver mulighed for, at eleverne også kan lære af hinanden. Især svage elever med problemer fra tidligere skoleforløb i bagagen er glade for den praktiske læringsproces. Undersøgelsen viser også, at små hold på uddannelsen er med til at skabe tryghed og sammenhæng for eleverne, samtidigt med at det skaber en bedre kontakt mellem lærere og elever. Eleverne fremhæver i undersøgelsen betydningen af det tætte forhold mellem lærer og elev, som blandt andet opbygges gennem samtaler i forbindelse med værkstedsundervisningen. Desuden peger rapporten på, at det er befordrende for læringsudbyttet, når eleverne arbejder sammen med lærere, der er eksperter inden for deres fagområde, da dette har en inspirerende virkning. Sidst påpeger rapporten vigtigheden af, at eleverne møder anerkendelse og positiv feedback, da de ofte tidligere har oplevet nederlag i forbindelse med læringsprocesser i eksempelvis grundskolen. I undersøgelsen Lærlinge og elevers psykiske arbejdsmiljø foretaget af COWI for Undervisningsministeriet COWI (2009) konkluderes det, at det overordnede billede af lærlingenes psykiske arbejdsmiljø er godt. Der er dog stadig plads til forbedringer, hvorfor rapporten peger på følgende karakteristika ved en god lære-/praktikplads: Arbejdet anerkendes Lærlingen/eleven respekteres af den overordnede og behandles retfærdigt Et godt socialt fællesskab Ingen mobning/ubehagelige drillerier Arbejdet opleves meningsfyldt Frihed til at sige sin mening En behagelig omgangstone God vejledning, når der begås fejl Marianne Søgaard Sørensens ph.d.-afhandling, Planing or planning or What s happening to faglighed in Danish vocational education? omhandler den del af uddannelsessektoren, hvor faglighed er et gennemgående slagord. Inden for de tekniske erhvervsuddannelser har begrebet en lang tradition forstået som professionalisme, viden og færdigheder og som en indre kvalitet ved et håndværk. Med erhvervsuddannelsesreformen i 2000 introduceredes et nyt begreb kompetence, der på afgørende punkter forandrede forståelsen af faglighed. Afhandlingen analyserer forskellige forståelser af begrebet faglighed : Blandt elever og lærere i undervisningen på teknisk skoles snedkeruddannelse, i lærernes samarbejde og arbejdsvilkår og i en række uddannelsespolitiske dokumenter. Ved at undersøge, hvordan lærere og elever på en teknisk skole forvalter deres faglighed i det daglige, viser afhandlingen, at lærere og elever er i stand til at agere i de forskellige muligheder, som 13

14 begreberne faglighed og kompetence stiller til rådighed. Lærere og elever udvælger og kombinerer aktivt de forskellige betydninger, så de passer ind i deres aktuelle situation. Sammenfatning Sammenfattende viser undersøgelserne, at læring i praksis rummer en række fordele, herunder: Eleverne motiveres for at lære: Deltagelse i produktion er meningsfyldt for eleverne, ikke mindst de bogligt svage elever, og de kan bedre se formålet med at lære almene fag, når de ser nytten af disse i praksis. Eleverne lærer bedre, når teori integreres i den praktiske læring. Eleverne kan bedre lære af hinanden i den praktiske læring. Eleverne har mulighed for at samarbejde med lærere, der er eksperter inden for området Derudover peger undersøgelserne på, at den gode læring i praksis indeholder anerkendelse, feedback og støtte ikke mindst til de svage elever. 14

15 5. Lærerrollen under forandring Pia Cort beskriver i The changing roles and Competences of VET Practitioners in Denmark, hvordan lærerrollen på erhvervsuddannelserne påvirkes og udfordres af de politiske reformer (Cort, 2009). Lærerne på erhvervsuddannelserne spiller en vigtig rolle, når reformer skal implementeres. På baggrund af to interview og to fokusgruppeinterview med lærere undersøges de problemstillinger, lærerne møder i forbindelse med implementeringen. Et af de problemer, lærerne peger på, er, at de efter taxameterbetalingens indførelse er langt mere pressede på tid end tidligere. Dette har medført, at mange arbejdsopgaver herunder kontakten til eleverne er blevet tidsstyret, så der kun bruges den afsatte og ikke nødvendigvis den påkrævede tid. Samtidigt peger lærerne på, at den nye økonomiske tænkning nogle gange sker på bekostning af det undervisningsmæssige indhold. I forbindelse med 95 procent målsætningen oplever lærerne, at deres rolle som undervisere er under forandring: De skal ikke blot udfylde rollen som undervisere men også som socialpædagoger for eleverne. Der er sket et skift i fokus fra læring til opdragelse. Dette giver lærerne problemer, da de ikke føler, de magter den nye rolle. De føler, at de mangler kompetencer til at håndtere elevernes sociale, psykologiske og personlige problemer. Hermed opstår der en risiko for, at lærerne bliver udbrændte og søger væk fra arbejdet på erhvervsskolerne. Lærerne er til gengæld glade for den øgede mængde teamwork, som reformerne har ført med sig. De oplever det som en hjælp at kunne støtte hinanden og sammen finde løsninger på de problemer, der opstår med eleverne. 15

16 6. Køn og identitet Rasmus Præstmann Hansen har på baggrund af sin endnu ikke udkomne ph.d.-afhandling Autoboys.dk en analyse af maskulinitets- og etnicitetskonstruktioner i skolelivet på automekanikeruddannelsen skrevet to artikler om, hvordan humor, maskulinitet og seksualitet spiller ind i forhold til elevernes forståelse af deres identitet (Hansen, 2007, 2009). For drengene er maskulinitet ikke noget, man har, men noget man gør og selv skaber. Samtidigt fungerer maskuliniteten som redskab for drengene til at definere, hvem der er med i gruppen, og hvem der er udenfor. Her bliver humoren på mange måder det middel, hvormed drengene skaber deres maskulinitet. Gennem humoren etableres grupperinger og hierarkier mellem drengene på skolen, som bygger på netop maskulinitet. Samtidigt har humoren ofte et seksuelt omdrejningspunkt. Forfatteren beskriver videre, hvordan de, der falder udenfor, taler for meget om biler (fag) og dermed ikke er med. Hansen skriver: Humor og relationer mellem drengene skaber en hierarkisering af maskuliniteter baseret på eksklusion af det dengsede, det pigede, det snobbede og det bøssede. Undersøgelsen viser, at humoren blandt automekanikereleverne fungerer som identitetsskabende. Da det er et mandsdomineret miljø, skabes en bestemt måde at være sammen på blandt drengene, og grænserne for, hvordan man er og taler med hinanden, rykkes sammenlignet med situationer, hvor der også er piger til stede. Samtidigt er omdrejningspunktet i samværet mellem drengene ikke nødvendigvis deres fag men i højere grad maskulinitet og seksualitet. Undersøgelsen peger på, at det kan være sværere for elever, der ikke er som flertallet, at føle sig accepterede, da grænserne for, hvad der er socialt acceptabelt, er forholdsvis snævre i en ensartet elevgruppe. I rapporten SOSU-mænd og elektrikerkvinder hvorfor ikke? En analyse af to kønsdominerede fag (Bloksgaard, 2009) behandler Lotte Bloksgaard kønsminoriteter i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. Rapporten bygger på 40 interview blandt eleverne på uddannelserne inden for SOSU- og el-faget. Undersøgelsen viser, at fagene bliver forbundet med et bestemt køn (fagets kønskonnotationer), og at dette er en af de vigtigste forklaringer på, hvorfor det er svært at tiltrække kvinder til elektrikeruddannelsen og tilsvarende mænd til social- og sundhedsuddannelserne. Fagene bliver simpelthen opfattet som henholdsvis maskulint og feminint. Dette gør sig også gældende i forhold til omgivelserne, hvilket kan gøre det endnu sværere at vælge en uddannelse, der normalt forbindes med det modsatte køn. Samtidigt har erhvervsuddannelserne generelt et dårligt image med lav status til følge: Uddannelserne opfattes som ikke for kloge elever. Hvad angår social- og sundhedsuddannelserne, er den lave løn også en væsentlig forklaring på, hvorfor det er vanskeligt at tiltrække flere mænd til faget. 16

17 For kvinderne på elektrikeruddannelsen kan det være et problem at blive anerkendt, når de kommer ud på arbejdsmarkedet. De skal ofte først bevise, at de kan deres arbejde. Også tonen og omgangsformen på de mandsdominerede arbejdspladser opleves som en barriere for kvinderne i faget. Motivationen for at vælge en uddannelse, der normalt forbindes med det modsatte køn, udspringer ofte af, at eleverne enten har kendskab til faget eller til bestemte rollemodeller inden for faget. Mændene på social- og sundhedsuddannelserne fremhæver desuden, at de har valgt uddannelsen, fordi de gerne vil arbejde med mennesker, have fast beskæftigelse, eller fordi faget er mindre fysisk hårdt end typiske mandefag. Kvinderne på elektrikeruddannelsen fremhæver derimod som begrundelse for uddannelsesvalget, at jobbet som elektriker et fysisk aktivt men stadig overkommeligt, samt at faget er teknisk og teoretisk. Rapporten indeholder en række anbefalinger i forhold til at tiltrække og fastholde henholdsvis kvinder på elektrikeruddannelsen og mænd på social- og sundhedsuddannelserne. Der gives dels en række generelle anbefalinger dels anbefalinger, der er specifikt rettet mod de enkelte uddannelser, uddannelsesvejledningen og arbejdspladserne. Her skal blot nogle af de generelle anbefalinger trækkes frem: Bryd med fagenes kønskonnotationer Opdater fagenes image Brug rollemodeller Skab muligheder for at afprøve fagene Samlet er konklusionen, at fagenes problemer med at tiltrække det modsatte køn først og fremmest kan løses gennem en holdningsændring, der kan bryde med de traditionelle opfattelser af fagene. Det gælder på uddannelserne, i vejledningen, på arbejdspladserne og i offentligheden. Ida Juul giver i artiklen Kontorarbejdets udvikling fra mandefag til kvindefag (Juul, 2008) et historisk overblik over udviklingen mellem kønnene inden for kontorfaget fra slutningen af tallet og frem til 1950 erne. Forfatteren beskriver, hvordan kontorfaget oprindeligt var forbeholdt mænd, men nu er et typisk kvindefag. Forfatteren påviser, hvordan et samspil af klasse, køn og ægteskabelig status er afgørende for, hvem der har fået adgang til kontorfaget i forskellige historiske perioder. Forventninger til kvinder har netop været betinget af disse faktorer og har skiftet gennem tiden. Eksempelvis viser artiklen, at mange af middelklassens ugifte døtre i 1920 erne kom ind i kontorfaget. Fra 1920 og frem skete en udvidelse af kontorsektoren, som gav plads til arbejderklassen og kvinderne. Væksten i kontorsektoren medførte samtidigt, at kontorfaget mistede status. Forfatteren forklarer ændringen fra mande- til kvindefag som en vekselvirkning mellem ændring i status og øgning i antallet af kvinder inden for faget. Artiklen viser altså, hvordan rekrutteringen til kontorfagets erhvervsuddannelser er afhængig af både fagets status og af elevernes køn og ægteskabelige status. 17

18 Sammenfatning Sammenfattende viser undersøgelserne af køn og identitet i erhvervsuddannelserne følgende karakteristika: Undersøgelsen af automekanikereleverne viser, at identitetsskabelse ikke kun sker gennem udvikling af kompetencer inden for et bestemt fag men også gennem det mandsdominerede miljø, hvori læringen foregår. Nogle fag bliver forbundet med bestemte køn og opfattes som enten feminine eller maskuline, således som det fremgår af analysen af elektriker- og social- og sundhedsuddannelserne. Fagenes kønskonnotationer kan imidlertid ændre sig som led i den samfundsmæssige udvikling, således som analysen af kontorfaget viser. Hvis elever alligevel vælger fag, der ikke er typiske for deres køn, skyldes det blandt andet, at eleverne har et godt kendskab til faget og at de særlige karakteristika ved faget appellerer til dem. Med henblik på at motivere eleverne for at vælge fag, der ikke er typiske for deres køn, skal elevernes kendskab til fagene styrkes for eksempel ved, at de får mulighed for at afprøve fagene. 18

19 7. Fra erhvervsuddannelse til job Undersøgelsen Faglighed i fremtidens erhvervsuddannelser, som er udført af Industriens Uddannelser og Roskilde Universitet for Undervisningsministeriet, viser, at en teknisk erhvervsuddannelse giver de unge mange muligheder (Jørgensen, 2009). Undersøgelsen tager udgangspunkt i knap 4000 personer, som alle blev udlært i pct. af disse oplevede overgangen til arbejdsmarkedet som gnidningsfri, og to tredjedele mener, at de stadig beskæftiger sig med opgaver, de gennem deres uddannelse er kvalificerede til at løse. Undersøgelsen viser dermed, at der er en høj grad af faglig relevant beskæftigelse. Der er en stor tværgående mobilitet på arbejdsmarkedet. Således har deltagerne i undersøgelsen gennemsnitligt skiftet branche mere end én gang, siden de afsluttede deres uddannelse i 2001, og 40 pct. har arbejdet uden for deres fagområde siden Undersøgelsen viser også, at en teknisk erhvervsuddannelse giver gode muligheder for at opnå lederstillinger. Over en fjerdedel har haft lederjobs inden for de sidste fem år. Kun 10 pct. fortsætter i en videregående uddannelse. Til gengæld har fire ud af fem deltaget i efter- og videreuddannelse efter afslutningen på deres erhvervsuddannelse. Undersøgelsen viser desuden, at deltagerne generelt vurderer udbyttet af uddannelsen højt og finder den relevant i forhold til de udfordringer, de møder på arbejdsmarkedet. Deltagerne efterlyser dog en bedre sammenhæng mellem skoleophold og praktik. 19

20 8. Metodeovervejelser i den erhvervspædagogiske forskning Lene Tanggaard beskriver i artiklen The Research Interview as Discourses Crossing Swords, (Tanggaard, 2007), hvordan ny viden kan opnås gennem aktiv inddragelse af lærlinge og elever i interviewsituationen. I interview med erhvervsskoleelever fremgik det, at elever og forsker ikke havde samme opfattelse af begrebet læring. Eksempelvis tog en elev afstand fra for meget læring, samtidig med at han udtalte, at han hellere ville prøve ting af i praksis. Med andre ord: Eleven opfattede ikke at prøve ting af i praksis som et eksempel på læring. På baggrund af denne og lignende opfattelser af, hvad læring er, konkluderes det, at der er behov for at udarbejde en fælles definition af læring. I artiklen sættes der spørgsmålstegn ved, om eleverne selv opfatter sig som eksplicit lærende. Tanggaard opfordrer til at overveje, om de måder, elever beskrives på i forskningen, er hensigtsmæssige: Bliver eleverne beskrevet med nogle akademiske begreber, der ikke svarer til det sprog, som de anvender til at tænke om sig selv? Med henblik på at skabe et bredere perspektiv på mulighederne for at opnå viden i interviewsituationen, foreslås det, at der lægges vægt på, at interviewer og eleven forhandler om mening. Tanken er ikke, at interviewet skal udvikle sig til en diskussion, men at intervieweren skal være nysgerrig og åben over for uenigheder, andre selv-billeder og anderledes sprogbrug og -forståelse. Et vigtigt formål med at være åben over for nye metoder er at hjælpe eleverne til at reflektere over, hvordan de lærer for herigennem at styrke indlæringen. Dette kan blandt andet opnås ved at lytte til, hvordan eleverne formulerer sig om læring og tænke dette ind i det videre forløb. 20

Social arv og frafald: Kan erhvervsskolerne gøre noget ved det?

Social arv og frafald: Kan erhvervsskolerne gøre noget ved det? Social arv og frafald: Kan erhvervsskolerne gøre noget ved det? Kvalitetspatruljens konference: Det, der virker DGI-Byen, onsdag den 24. 25. oktober 2012 Oplæg v. 1 Hovedpunkter: EUD, en ungdomsuddannelse

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Hånd og hoved i skolen

Hånd og hoved i skolen PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................

Læs mere

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål?

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? IMODUS konference 19. jan 2012 Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? Hvad er problemet med unges overgange? Restgruppen og indsatsen mod frafald : - når problemets løsning

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Uddannelse fremtidssikring mod 2020

Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Personer med en erhvervsuddannelse udgør i dag den største medarbejdergruppe i det private erhvervsliv. Antallet af personer med en erhvervsuddannelse vil falde med

Læs mere

I NNS-Randers vil vi arbejde med følgende områder: 1. ELEVER: Vi ønsker at arbejde med uddannelsesparatheden hos Munkholmskolens overbygningselever

I NNS-Randers vil vi arbejde med følgende områder: 1. ELEVER: Vi ønsker at arbejde med uddannelsesparatheden hos Munkholmskolens overbygningselever Projektbeskrivelse Ny Nordisk Skole Randers Deltagere i projektet Munkholmskolen, Bymarksvej 18, Stevnstrup, 8870 Langå Randers Social- og Sundhedsskole, Minervavej 47, 8960 Randers SØ Tradium Randers,

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne 3. september 2013 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne Dansk Folkeparti vil styrke de

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Dansk Socialrådgiverforening 2009 Sekretariatet Pma Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Om undersøgelsen I slutningen af 2008 gennemførte DS en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

KONFERENCE D. 25. NOVEMBER 2015 ROSKILDE UNIVERSITET, RUC, STORE AUDITORIUM, BYGNING 00, UNIVERSITETSVEJ 1, 4000 ROSKILDE PROGRAM DE IKKE-UDDANNELSES-

KONFERENCE D. 25. NOVEMBER 2015 ROSKILDE UNIVERSITET, RUC, STORE AUDITORIUM, BYGNING 00, UNIVERSITETSVEJ 1, 4000 ROSKILDE PROGRAM DE IKKE-UDDANNELSES- KONFERENCE D. 25. NOVEMBER 2015 ROSKILDE UNIVERSITET, RUC, STORE AUDITORIUM, BYGNING 00, UNIVERSITETSVEJ 1, 4000 ROSKILDE PROGRAM DE IKKE-UDDANNELSES- PARATE KL S UDDANNELSESTRÆF 2015 2 Konference Hvor

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse.

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse. Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 285 Offentligt Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse

Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse 1. Effekt opgjort som øget tilbagevenden til uddannelsessystemet efter afbrudt ungdomsuddannelse 2. Effekt opgjort som mindsket frafald på videregående

Læs mere

Hammeren Produktionsskolen Vest

Hammeren Produktionsskolen Vest Virksomhedsplan 2015 Hammeren Produktionsskolen Vest Formål og målgrupper Hammeren- Produktionsskolen Vest er en selvejende statslig uddannelsesinstitution med vedtægter, der er godkendt af kommunalbestyrelsen

Læs mere

Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer

Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer Maj 2015 Dette notat er en oversigt over aktuelle indsatser og initiativer, som parterne bag netværket En fælles ungeindsats

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Partnerskabsaftale 10. juni 2010

Partnerskabsaftale 10. juni 2010 Partnerskabsaftale 10. juni 2010 Partnerskabsaftale Herlev til Herlev mellem Dansk Byggeri, Københavns tekniske skole (Herlev afdeling), UU-Nord og Herlev kommune i perioden 1.8.2010 til 31.12.2012 Baggrund

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg Få succes i de lokale uddannelsesudvalg forord De lokale uddannelsesudvalg (LUU) har med reformen i 2007 fået en større rolle, fordi reformen indebar en højere grad af decentralisering af uddannelserne.

Læs mere

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y: De unge, krævende talenter? Dén generation der lige nu er på vej ind på arbejdsmarkedet er unge talenter, der kræver, at virksomhederne

Læs mere

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014.

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. CPH WEST har besluttet en længerevarende satsning som Ny Nordisk Skole. Der er defineret 3 konkrete mål for CPH WEST: 1. De faglige

Læs mere

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Elever og lærere er enige: Tusindvis af unge optages på erhvervsuddannelserne med meget lille udsigt til at kunne gennemføre. Synspunktet understøttes

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse SOSU-uddannelserne 2009 Institutionens navn: SOSU Nord Institutionsnummer: 851452 Dato: Underskrift: (bestyrelsesformand) Indsæt link til skolens handlingsplan 2009

Læs mere

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning)

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) 2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) Dette notat beskriver visionen for UU sjælland syd (UUSS, som består af Næstved, Faxe samt Vordingborg) 2020. Notatet inddrager de officielle lovkrav,

Læs mere

Regionens og kommunernes opgaver på uddannelsesområdet

Regionens og kommunernes opgaver på uddannelsesområdet Halsnæ Regional Udviklingsplan 2012 Uddannelse Regionens og kommunernes opgaver på uddannelsesområdet Regionen har en rolle i forhold til at facilitere et bredt samarbejde regionalt mellem kommuner og

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

SØGÅRDSSKOLEN MANDAG D.6.MAJ

SØGÅRDSSKOLEN MANDAG D.6.MAJ SØGÅRDSSKOLEN MANDAG D.6.MAJ UU-Nord 48 centre: Ungdommens Uddannelsesvejledning Professionel uvildig vejledning UU Nord s Struktur ( Herlev Gladsaxe Lyngby Gentofte ) HVEM ER JEG? HVAD KAN JEG? HVOR SKAL

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Bornholm som praktikplads-test-ø

Bornholm som praktikplads-test-ø Bornholm som praktikplads-test-ø - en afgrænset region til afprøvning af forsøg med alternative praktikpladsmodeller. - en mulighed for at understøtte en massiv kompetenceudvikling af et erhvervsliv, hvor

Læs mere

EUD-reform. - med fokus på kvalitet. Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet. Side 1

EUD-reform. - med fokus på kvalitet. Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet. Side 1 EUD-reform - med fokus på kvalitet Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet Side 1 Den smeltende isflage Faldende søgning fra 9./10. kl.: Fra 29 pct. i 2006 til 19 pct. i 2012 Højt frafald:

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Inkluderende aktiviteter og fællesskaber i klubber 42171 Udviklet af: Puk Kejser

Læs mere

2. januar 2013 Sags nr.: 106.85L.391. Orientering om "Øget kvalitet i erhvervsuddannelserne"

2. januar 2013 Sags nr.: 106.85L.391. Orientering om Øget kvalitet i erhvervsuddannelserne Til skoler, der udbyder erhvervsuddannelser Kopi til Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, Danske Erhvervsskoler - Lederne, SOSU-Lederforeningen, Danske Landbrugsskoler, de faglige udvalg

Læs mere

Unge, uddannelsesvalg, motivation og læringsmiljø i udskolingen. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København

Unge, uddannelsesvalg, motivation og læringsmiljø i udskolingen. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København Unge, uddannelsesvalg, motivation og læringsmiljø i udskolingen Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København 1 Dagens oplæg Unges uddannelsesvalg og veje. Hvilke tanker gør

Læs mere

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 Sætter nydanske drenges ressourcer i spil Fortsætter sin støtte til alternative lektiecaféer og ung-til-ung metoder Intensiverer oplysning om uddannelse til nydanske forældre

Læs mere

Reformen. - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser

Reformen. - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Reformen - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Erhvervsuddannelsernes mange styrker skal frem i lyset Med en erhvervsuddannelse åbnes døre til faglærte jobs, videreuddannelse og en fremtid

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng

Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng Dato: 9. november 2012 Brevid: 1907970 Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng Læsevejledning Denne analyse afdækker uddannelsesniveau og uddannelsesmønster i Kalundborg Kommune. Der

Læs mere

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Oplæg v/ Charlotte Wegener og Karin Villumsen Dansk Center for Undervisningsmiljø Finland den 27. og 28. september 2007 Undervisningsmiljø: Elevernes

Læs mere

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium marts 2015 2 Introduktion til antropologisk frafalds- og fastholdelsesundersøgelser

Læs mere

UNGES MOTIVATION I FORANDRING Om nye tendenser i uddannelsesverdenen og ungdomslivet og konsekvenserne for unges motivation

UNGES MOTIVATION I FORANDRING Om nye tendenser i uddannelsesverdenen og ungdomslivet og konsekvenserne for unges motivation UNGES MOTIVATION I FORANDRING Om nye tendenser i uddannelsesverdenen og ungdomslivet og konsekvenserne for unges motivation KONFERENCE DEN 20. NOVEMBER 2013 Foto AFUK, layou Peter Aarhus UNGES MOTIVATION

Læs mere

Uddannelse Til Alle i Høje-Taastrup Kommune

Uddannelse Til Alle i Høje-Taastrup Kommune Uddannelse Til Alle i Høje-Taastrup Kommune Oplæg ved KL netværk om UU, folkeskolen og ungdomsuddannelserne Fredericia 16. juni 2015 Sonja Krüger Walter SonjaWa@htk.dk Uddannelse Til Alle i Høje-Taastrup

Læs mere

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om?

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? - Hvad sker der? Uddannelsesplanen hedder den plan, som Landstinget vedtog i 2005. Planen viser en masse konkrete initiativer, der skal styrke uddannelse.

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Den lokale undervisningsplan for Grundforløbet Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik... 1 2.1 Praktiske oplysninger...

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Brobygningsprojektet Kvalitativ afrapportering til Det Strategiske Forskningsråd

Brobygningsprojektet Kvalitativ afrapportering til Det Strategiske Forskningsråd Brobygningsprojektet Per Fibæk Laursen 30. september 2013 Brobygningsprojektet Kvalitativ afrapportering til Det Strategiske Forskningsråd Forskningsmæssige resultater Udgangspunktet for Brobygningsprojektet

Læs mere

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig 1 De unge skal have en uddannelse - det betaler sig 2 debatoplægget kan downloades på kl.dk/unge 3 De unge skal have en uddannelse det betaler sig Det koster penge, at mange unge i vores samfund ikke får

Læs mere

Erhvervspædagogisk diplomuddannelse for yrkesfaglærere - og kompetenceløft af lærere og ledere

Erhvervspædagogisk diplomuddannelse for yrkesfaglærere - og kompetenceløft af lærere og ledere Erhvervspædagogisk diplomuddannelse for yrkesfaglærere - og kompetenceløft af lærere og ledere Nasjonalt Råd for lærerutdanning i Norge, maj 2015 NCE / Metropol Side 1 Nationalt Center for Erhvervspædagogik

Læs mere

ERHVERVSUDDANNELSER I FREMTIDEN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER. Peter Koudahl koudahl@dpu.dk

ERHVERVSUDDANNELSER I FREMTIDEN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER. Peter Koudahl koudahl@dpu.dk ERHVERVSUDDANNELSER I FREMTIDEN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER Peter Koudahl koudahl@dpu.dk Gangen i oplægget Nogle udgangspunkter Paradokser Hvis er problemet med unge, der ikke uddanner sig? Unges brug af

Læs mere

Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse

Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse PROJEKTBESKRIVELSE NOV. 2013 Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse Forskningsprogram Satsning Kontakt Diversitet og Social Innovation Unges sociale fællesskaber (Inklusions-

Læs mere

UNDERVISNING OG LÆRING

UNDERVISNING OG LÆRING PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT: UNDERVISNING OG LÆRING - SKRÆDDERSYET TIL EUD-REFORMEN - Bestående af kompetenceudviklingsforløbet Motivationspædagogik og Progressiv læring i

Læs mere

Webudgave CHANCEULIGHED NEJ TAK. FLERE MULIGHEDER FOR UDDANNELSE HOS BØRN OG UNGE I HOR SENS. Pædagogisk udviklingsprojekt

Webudgave CHANCEULIGHED NEJ TAK. FLERE MULIGHEDER FOR UDDANNELSE HOS BØRN OG UNGE I HOR SENS. Pædagogisk udviklingsprojekt Kulturel indvielse af forældrene Pædagogisk udviklingsprojekt Følgeforskningsprojekt CHANCEULIGHED NEJ TAK. FLERE MULIGHEDER FOR UDDANNELSE HOS BØRN OG UNGE I HOR SENS 1 Kontaktpersoner: Karin Løvenskjold

Læs mere

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk SKOLER OG INSTITUTIONER NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk Dato: 9. februar 2015 Tlf. dir.: 4477 3339 E-mail: jsw@balk.dk Kontakt: Janne Schwaner ÆNDRING I SØGEMØNSTERET

Læs mere

Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser

Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser Set fra elever og studerendes perspektiv Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium februar 2014 2 Uddrag af antropologiske frafalds- og

Læs mere

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11 EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN 11.03.2015 2 FORSKELLIGE FORMER FOR EVALUERINGER Intern evaluering Skolerne gennemfører evaluering skolens projekt (fx af elevernes udbytte el. lign).

Læs mere

Evaluering af Integrationsministeriets pulje for uddannelsesguides

Evaluering af Integrationsministeriets pulje for uddannelsesguides Evaluering af Integrationsministeriets pulje for uddannelsesguides Konferencen Mentorer og uddannelse, 29. august 2007 Peter Rosendal Frederiksen 1 LXP Consulting Peter Rosendal Frederiksen Cand.mag. i

Læs mere

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre Kodeks for god pædagogik HANSENBERG Lad os gøre en god skole bedre Eleverne oplever lærere, som arbejder tæt sammen og involverer eleverne 2 På HANSENBERG lægger vi vægt på, at al undervisning skal være

Læs mere

UU-Frederiksberg. Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg. Finsensvej 86, 2 sal. 2000 Frederiksberg

UU-Frederiksberg. Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg. Finsensvej 86, 2 sal. 2000 Frederiksberg UU-Frederiksberg Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg Finsensvej 86, 2 sal 2000 Frederiksberg www.uu-frederiksberg.dk Vejledning i 8.klasse Kollektiv orientering om uddannelsessystemet Uddannelsesmesse

Læs mere

Jeg kommer heller ikke i morgen

Jeg kommer heller ikke i morgen Jeg kommer heller ikke i morgen Noemi Katznelson Status på EUD 72 % af lærerne på eud oplever, at andelen af dårligt motiverede elever er vokset 54 % af lærerne tror frafaldet vil stige MEN 65 % af eleverne

Læs mere

EVA anbefalinger og handlingsplan 2006

EVA anbefalinger og handlingsplan 2006 EVA anbefalinger og handlingsplan 2006 1. EVA anbefaler at projektets sigte og overordnede mål tydeliggøres for alle der er tilknyttet projektet, og at der på den baggrund formuleres klare og konkrete

Læs mere

Nye krav til den kollektive vejledning

Nye krav til den kollektive vejledning AUGUST 2014 Nye krav til den kollektive vejledning Af lektor Marianne Tolstrup, UCL og Konstitueret Leder af UUO, Jens Peder Andersen Nye krav til den kollektive vejledning Kollektiv vejledning vil fremover

Læs mere

Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse.

Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse. Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse. 1. Baggrunden for kombineret ungdomsuddannelse Med den politiske aftale om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser, blev

Læs mere

Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner.

Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner. Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner. Peter Koudahl koudahl@phmetropol.dk Dagens oplæg Hvor er vi? Hvordan kan vi forstå at vælge? Kombinationsprojektet Tid som en afgørende

Læs mere

17 STK. 4 UDVALG 4. SEPTEMBER 2014

17 STK. 4 UDVALG 4. SEPTEMBER 2014 17 STK. 4 UDVALG 4. SEPTEMBER 2014 Folkeskolens udskoling v/ Skoleleder Lene Hasling Peder Syv Skolen PEDER SYV SKOLEN UDSKOLINGENS ORGANISERING Hvad er meningen? Lars Goldschmidt, DI Vi lever af at skabe

Læs mere

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Overordnede informationer Projektets titel: Projekt Restart. Projektperiode: 16. maj 2011-1. juli 2012 Målgruppe:

Læs mere

Den uddannelsespolitiske baggrund for mentorindsatser

Den uddannelsespolitiske baggrund for mentorindsatser Den uddannelsespolitiske baggrund for mentorindsatser En definition: Mentorskab er en dynamisk relation mellem en mentor og en mentee, som bidrager til at inkludere udsatte og marginaliserede unge frem

Læs mere

Unges uddannelsesvalg og hvordan det kan kvalificeres. Peter Koudahl koudahl@learning.aau.dk

Unges uddannelsesvalg og hvordan det kan kvalificeres. Peter Koudahl koudahl@learning.aau.dk Unges uddannelsesvalg og hvordan det kan kvalificeres Peter Koudahl koudahl@learning.aau.dk Gangen i oplægget Situationen Paradokser Perspektiver på uddannelsesvalget Unges brug af ungdomsuddannelserne

Læs mere

Elever på erhvervsuddannelserne

Elever på erhvervsuddannelserne 6 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Elever på erhvervsuddannelserne 1.1 Indledning og sammenfatning... side 33 1.2 Erhvervsuddannelserne - et overblik... side 34 1.3 Nye elevers almene kvalifikationer... side 4

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALE mellem Dansk Byggeri, Københavns Tekniske Skole (Tæbyvej), UU:center Syd og Brøndby Kommune

PARTNERSKABSAFTALE mellem Dansk Byggeri, Københavns Tekniske Skole (Tæbyvej), UU:center Syd og Brøndby Kommune PARTNERSKABSAFTALE mellem Dansk Byggeri, Københavns Tekniske Skole (Tæbyvej), UU:center Syd og Brøndby Kommune Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde, der skal bidrage til

Læs mere

HANDELSSKOLERNES LÆRERFORENING SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE OM HG-FORLØBET

HANDELSSKOLERNES LÆRERFORENING SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE OM HG-FORLØBET HANDELSSKOLERNES LÆRERFORENING SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE OM HG-FORLØBET 1 Indholdsfortegnelse 1. OM UNDERSØGELSEN 2. PROFIL AF DEN TYPISKE HG-ELEV 3. EFFEKT AF DET NUVÆRENDE HG-FORLØB 4. FORVENTET KONSEKVENS

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Jeg lærer mere, hvis der er en god stemning i klassen Ni ud af ti elever i folkeskolens udskoling er enige i, at de lærer mere, hvis

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser

Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser Lene Røjkjær Pedersen Stud. mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Vejledere ved Ungdommens

Læs mere

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb. Allu - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark Projektbeskrivelse Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.dk Allu Allu; (grønlandsk) sælens åndehul i isen 2 Ligesom sæler har

Læs mere

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Samarbejde om fastholdelse og forebyggelse mod frafald Aftale mellem Skive Handelsskole, Skive Tekniske Skole, Skive Gymnasium/HF, Socialog sundhedsskolen,

Læs mere

At træde i de bedste fodspor fra produktionsskole til erhvervsuddannelse.

At træde i de bedste fodspor fra produktionsskole til erhvervsuddannelse. Projektplan 1. Projektets titel At træde i de bedste fodspor fra produktionsskole til erhvervsuddannelse. 2. Formål og mål Projektet vil skabe en bedre overgang fra produktionsskole til erhvervsuddannelse

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

Tilbudsvifte til unge kontanthjælpsmodtagere

Tilbudsvifte til unge kontanthjælpsmodtagere Tilbudsvifte til unge kontanthjælpsmodtagere Beskrivelse af målgruppen Unge kontanthjælpsmodtagere ; For de unge i alderen 18-29 år, der kommer i kontakt med kontanthjælpssystemet afhænger indsatsen om

Læs mere

Hvor kan jeg søge yderligere information?

Hvor kan jeg søge yderligere information? Hvor kan jeg søge yderligere information? Du kan læse mere om de forskellige tilbud på: ASV Horsens www.horsenskom.dk/institutioner/asv-horsens.dk Bygholm Landbrugsskole www.bygholm.dk Horsens Gymnasium

Læs mere

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Jobcenter Vordingborg har benyttet årets første kvartal til at tilrettelægge de første elementer som skal indgå i projekt den særlige uddannelsesindsats.

Læs mere

Uddannelsestal 2012. Odder Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg

Uddannelsestal 2012. Odder Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Uddannelsestal 2012 fra grundskole til ungdomsuddannelse Odder Kommune Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Indholdsfortegnelse Forord... - 3 - Hvordan ser det ud lige nu?...

Læs mere

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk hvor er Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk Indhold 4 6 10 14 18 Forord DGS Faglighedsundersøgelse 2014 Udfordringer Løsninger Opsummering

Læs mere

Analyse om nye udfordringer for VUC fokus på almen voksenuddannelse. Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet

Analyse om nye udfordringer for VUC fokus på almen voksenuddannelse. Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet Analyse om nye udfordringer for VUC fokus på almen voksenuddannelse Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet VUC Videnscenter er sat i verden for at tilvejebringe ny viden

Læs mere

Særligt tilrettelagte Ungdomsuddannelser

Særligt tilrettelagte Ungdomsuddannelser Særligt tilrettelagte Ungdomsuddannelser Forberedelse til arbejde/uddannelse: Sociale kompetencer Praktik STU STU er Struer kommunes årige Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse for unge mellem 6 år og

Læs mere

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning.

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning. Dansk Byggeri og 3F Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg Kvantitativ belysning April 2013 Seniorkonsulent Kim Madsen Side 1 Analyse af unge med uddannelsesaftale,

Læs mere

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Region Midtjylland Koncern HR Udvikling og arbejdsmiljø 2 Mangfoldighedsindsatsen kort og godt FORORD Region Midtjylland ønsker, at personalesammensætningen afspejler

Læs mere

Kompetenceudvikling EUD reform workshop

Kompetenceudvikling EUD reform workshop Kompetenceudvikling EUD reform workshop Susanne Gottlieb Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser 9.2.2. Markant løft af lærernes pædagogiske kompetencer alle lærere [skal] inden 2020 have

Læs mere