Teknisk notat. Version 1, december 2006.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Teknisk notat. Version 1, december 2006."

Transkript

1 + Teknisk notat Opdatering af beregningssystem til estimering af ammoniakafsætning fra husdyrbrug til brug for kommunernes administration af den kommende lov om godkendelse af husdyrbrug Udarbejdet af Camilla Geels, Lise M. Frohn, Kaj M. Hansen, Jesper H. Christensen og Lars Moseholm, Danmarks Miljøundersøgelser, Afdeling for Atmosfærisk Miljø Version 1, december

2 2

3 1 Indledning 5 2 Den opdaterede beregning af afsætningen Usikkerhedsvurdering af modelresultaterne Fremtidig udvikling af systemet 9 3 Modelberegninger på lokal skala 11 4 Beregning af nye afsætningskurver Meteorologi Overfladetype Kildehøjde Baggrund og kildestyrke De endelige standardkurver Beskrivelse af hvordan de opdaterede kurver er implementeret i HR 23 5 Referencer 25 3

4 4

5 1 Indledning Danmarks Miljøundersøgelser, Afdeling for Atmosfæriske Miljø (DMU/ATMI) har i perioden fra maj til november, 2006 haft til opgave at opdatere beregningssystemet for ammoniakafsætning pga. etablering, ændring eller udvidelse af husdyrbrug. Projektet er finansieret af Skov- og Naturstyrelsen (SNS). Der lægges vægt på at beregningssystemet skal være så enkelt, gennemskueligt og entydigt som muligt, dels for at forenkle sagsbehandlingen og dels for at ammoniakberegningerne ikke varierer betydeligt afhængigt af brugeren. Det udviklede beregningssystem skal således leve op til målsætningen om et robust estimeringsværktøj, der kan medvirke til et ensartet fagligt beslutningsgrundlag i den kommunale administration. SNS har valgt at det beregningsværktøj, der skal tages i anvendelse pr. 1. januar 2007 skal baseres på en opdatering af det nuværende beregningsværktøj (FAR), hvor fejl og mangler i det nuværende system udbedres og metoden opdateres på basis af den nyeste viden indenfor området. For at opfylde kravene i den kommende lov om godkendelse af husdyrbrug skal beregningssystemet inden for de af Skov- og Naturstyrelsen fastsatte beskyttelsesniveauer kunne estimere spredningen og afsætningen af ammoniak i de tilfælde hvor stald eller lager i forbindelse med den ansøgte etablering, udvidelse eller ændring af et husdyrbrug er placeret i afstanden m fra naturarealer omfattet af VMP III aftalen (kaldet bufferzone II). Afstanden regnes i denne sammenhæng som afstanden fra nærmeste punkt på stald- eller lageranlægget til nærmeste grænse på det aktuelle naturområde. Systemet skal beregne afsætningen indenfor bufferzone II, som følge af en forøgelse af ammoniakemissionen på basis af emissionsberegningen i før og efter situationen. Indenfor bufferzone II differentieres afskæringskriterierne i forhold til antallet af øvrige brug over 75 DE, der ligger i zonen og max m fra det aktuelle husdyrbrug, for derved at tage højde for den akkumulerede effekt af produktionen i zonen. Differentieringen har SNS fastlagt således (forventes vedtaget d. 15. januar 2007): 0,3 kg N pr. hektar ved mere end 2 brug 0,5 kg N pr. hektar ved 2 brug og 0,7 kg N pr. hektar ved 1 brug Ammoniakemissionen fra udbringning af husdyrgødning, handelsgødning, slam og afgrøder indgår ikke i systemet, idet beregningen kun skal forholde sig til tabet fra stald og lager i husdyrproduktionen. I øvrigt henvises bl.a. til lovforslag om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug og det beskyttelsesniveau, som der er opnået enighed om (se Skov- og Naturstyrelsen, 2006,). Beskyttelsesniveauet vil blive fastsat i bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse mv. af husdyrbrug, som forventes at træde i kraft d. 15. januar Afsætningen baseres på et sæt af standardkurver svarende til forskellige kombinationer af oplands- og naturtyper. Kurverne angiver afsætningen som en funktion af afstanden til kilden. Afsætningen skaleres efterfølgende i forhold til den aktuelle emission og korrigeres for lokale vindforhold. De opdaterede standardkurver implementeres i det samlede beregningsværktøj HusdyrRegnearket HR (tidligere Det FællesAmtslige Regneark, FAR), som er en integreret del af det internetbaserede ansøgningsskema der anvendes ved miljøgodkendelser. 5

6 I dette notat beskrives hvordan afsætningen nu beregnes og resultaterne af de mange følsomhedsanalyser som danner basis for det opdaterede system gennemgås. Opdateringen af regnearket er foretaget i samarbejde med Klaus Schiøtt Kristensen (KSK) fra Fyns Amt. 6

7 2 Den opdaterede beregning af afsætningen Målsætningen har været at udvikle et robust estimeringsværktøj, der kan medvirke til et ensartet fagligt beslutningsgrundlag i den kommunale administration ved etablering, udvidelse og ændring af husdyrbrug. DMU/ATMI har derfor valgt at basere de nye afsætningskurver på lokal-skala modellen OML-DEP, som indeholder et nyligt opdateret tørafsætningsmodul for ammoniak. For at opnå et enkelt og entydigt beslutningsgrundlag har DMU/ATMI udført en lang række følsomhedsanalyser og derudfra bestemt den række af parametre, som har størst indflydelse på spredning og afsætning af ammoniak i lokalområdet omkring et husdyrhold. I det nye system bliver afsætningen (A) til et naturområde beregnet på basis af indtastede oplysninger fra ansøgerne, som: Hvor følgende parametre indgår A VF 100 L E D L VK A: den årlige afsætning [kg N/ha/år] E: emissionen fra stald/lager [kg N/år] L: afstand fra kilde til naturområde [m] D: standard afsætning for den relevante kombination af opland og natur [kg N/ha/år pr. kg N/år emitteret], samt højde af kilde, i afstanden L. VF: Vindfrekvens i vindsektor mod naturområde [%] VM: Middelvindhastighed i relevant vindsektor [m/s] VK: vindkorrektion, som afhænger af VM Z 0 : overfladeruhed på både opland og naturområde Vindfrekvens- og middelvindhastighedsdata er tilvejebragt fra Danmarks Meteorologiske Institut. Data udtrækkes automatisk fra tabeller i regnearket baseret på oplysninger om den ansøgte ejendoms beliggenhed. Tilsvarende udtrækkes en vindkorrektion hørende til den relevante middelvind fra en tabel. Denne vindkorrektion er beregnet ud fra følsomhedsstudier foretaget med OML-DEP. Standardafsætningen udtrækkes automatisk fra den standardkurve der passer til den kombination af ruheder på opland og naturområde, som ansøgeren har valgt. Der er hhv. tre oplands- og tre naturområdetyper at vælge mellem, og ansøgningsskemaet indeholder en vejledning m. fotos der skal gøre det nemmere for ansøgeren at udvælge den overfladetype, der svarer bedst til det relevante opland og naturområde. Beregningen foretages automatisk i HR for alle kilder og til hvert punkt på naturområdets kant. Til slut beregnes den samlede afsætning fra alle punktkilder, og det punkt hvor den samlede afsætning er størst, bliver udgangspunktet for kommunens administration, dvs. det vil være denne afsætning, der skal overholde det fastlagte beskyttelsesniveau. 7

8 2.1 Usikkerhedsvurdering af modelresultaterne Usikkerheden ved en OML-DEP-beregning er sammensat af mange bidrag: den OML-beregnede spredning/fortynding af ammoniak, input data (fx. emission, baggrundskoncentration), den anvendte depositions-algoritme, parameterisering samt numeriske metode til beregning af koncentration og deposition, Den årlige afsætning (A) er beregnet på basis af fire sæt af inputdata: emissionen (E), standardafsætningen (D), vindfrekvensen (VF) og vindkorrektionen (VK). Af disse fire input er den relative usikkerhed på E, D og VF uafhængige, mens den relative usikkerhed på VK er indeholdt i den relative usikkerhed på D. Usikkerheden på bestemmelsen af den totale emission i før og efter situationen vil være betydelig da der er mange lokale forhold som kan have indflydelse og som der ikke tages hensyn til i emissionsberegningen i HR. Tidligere vurderingen har skønnet at usikkerheden er ca. 50 % for de absolutte emissioner (Skov- og Naturstyrelsen, 2003). Usikkerheden på forskellen i emission mellem før og efter den ansøgte udvidelse/ændring skønnest dog at være mindre, hvilket skyldes at usikkerheden på før- og efteremissionen ikke er uafhængig. Dette gælder dog ikke ved nyetablering af et husdyrbrug. Den relative usikkerhed på beregning af koncentrationen med OML-modellen er tidligere bestemt til mellem 20 og 70% og afhænger af en lang række lokale forhold, såsom terræn, kildegeometri, og afstand til kilden. Hertil kommer et usikkerhedsbidrag som skyldes selve depositionsberegningen. Denne usikkerhed kender vi ikke i dag, hvilket bl.a. skyldes en mangel på eksperimentelle data på depositionsområdet til sammenligning med modelresultater. I mangel af bedre skønnes denne usikker at være mindst lige så stor, som den største usikkerhed på koncentrationsberegningen. I de nærværende beregninger vurderes den årlige afsætning fra lave kilder (svarende til en kildehøjde på 3 meter) at have en relativ usikkerhed i den høje ende af usikkerhedsintervallet, hvorimod den årlige afsætning fra høje kilder (svarende til en kildehøjde på 6 meter) vurderes at have en relativ usikkerhed i den lavere ende af usikkerhedsintervallet. Denne forskel har sin begrundelse i måden kilder håndteres på i OML-DEP modellen, idet spredningen beregnes mere præcist for høje kilder. Vindfrekvenserne der anvendes i beregningen, er baseret på en opdeling af Danmark i ni regioner med et vindfrekvensdiagram fra en udvalgt repræsentativ målestation for hver region (se i øvrigt beskrivelsen af betydningen af meteorologien). Disse diagrammer er baseret på data fra perioden , hvorved betydningen af anormale år vil være midlet ud. Usikkerheden på den anvendte vindfrekvens skønnes at være mindre end 5 %. Selvom de enkelte diagrammer er repræsentative for hvert sit område, så vil der i grænseområdet mellem to diagrammer være en usikkerhed hidrørende for områdevalg. Denne usikkerhed vurderes til % ud fra stikprøver. På basis af ovenstående skøn beregnes den samlede relative usikkerhed på den enkelte beregnede afsætning til mellem 90 og 120 %, dvs. den sande afsætningsværdi kan ligge mellem nær nul og større end en faktor 2 gange den beregnede værdi i yderpunkterne. Der er her tale om et foreløbigt skøn som ikke tager hensyn til den ofte skæve frekvensfordeling af beregnede afsætningsværdier. Det vil derfor erfaringsmæssigt være et rimeligt udsagn at de beregnede værdier er behæftet med en usikkerhed af størrelsesordnen en faktor 2. Ved et stort antal beregninger med forskellige kombinationer af kilde, meteorologi og opland tilnærmes selvfølgelig middelværdien. Bestemmelsen af graden af denne tilnærmelse ligger uden for dette projekts rammer (fx. Monte-Carlo simuleringer). 1 Undtagen for målestationerne ved Abed og Flakkenbjerg, hvor perioden målingerne startede op i hhv. maj 1986 og juli

9 2.2 Fremtidig udvikling af systemet SNS har valgt at det beregningsværktøj, der skal tages i anvendelse pr. 1. januar 2007 skal baseres på en opdatering af beregningsværktøjet FAR, hvor fejl og mangler udbedres og metoden opdateres på basis af den nyeste viden indenfor området. DMU/ATMI har opdateret standardkurverne til beregning af afsætning af ammoniak med afsæt i at det nye beregningssystem skal være så enkelt, gennemskueligt og entydigt som muligt, dels for at forenkle sagsbehandlingen og dels for at ammoniakberegningerne ikke må variere betydeligt afhængigt af brugeren. De endelige standardkurver og de tilhørende korrektionsfaktorer er beregnet med en opdateret version af lokal-skala modellen OML-DEP og opsætningen for beregningerne er designet på baggrund af en serie af følsomhedsanalyser. Som beskrevet i dette notat er beregningerne af merafsætningen som følge af en ansøgt produktionsændring (etablering, udvidelse eller ændring af husdyrbruget) dog forbundet med en betydelig usikkerhed. Dette skyldes primært to forhold: 1. Forenkling. Den atmosfæriske spredning og specielt tørafsætningen af ammoniak er meget afhængig af lokale forhold som fx overfladetyper på opland og naturområde og skift i disse, lokale vindforhold og ændringer i den atmosfæriske spredning i forbindelse med bygninger mm. Effekten af de lokale forhold vil ikke være fuldt ud medtaget i et system baseret på et sæt af generaliserede afsætningskurver, der repræsenterer en begrænset kombination af overfladetyper, samt vindkorrektioner udtrukket fra standard vindfrekvensdiagrammer fra 9 regioner i Danmark. Forenklingen medfører bias i mere eller mindre grad. 2. Usikkerhed. Modelberegninger af spredning og specielt afsætning af ammoniak er forbundet med en betydelig usikkerhed (faktor 2, se ovenstående) afhængig af en række lokale forhold - bl.a. af terræn, kildegeometri, afstand fra kilden og repræsentativitet af de meteorologiske data. Tørafsætningen af ammoniak er en kompleks proces, som dels er svær at måle og dels er svær at beskrive i modeller, fordi indflydelsen fra de mange faktorer der påvirker afsætningen endnu ikke er fuldt kvantificeret. OML-DEP modellen inkluderer en state-of-the-art parameterisering af afsætningen, men usikkerheden på beregningen af afsætningen forventes som nævnt at være stor. Pga. manglen på målinger er det dog svært præcist at kvantificere usikkerheden på afsætningen. Ligeledes er der stor diskussion i internationale forskningskredse angående betydningen af det såkaldte kompensationspunkt for ammoniak, der kan have stor betydning for fordelingen af tørafsætningen omkring kilden. Disse problemer har været fokus for debatten på en nyligt afholdt international workshop 2, hvorfra der forventes at udkomme en rapport med de vigtigste konklusioner og anbefalinger ultimo DMU/ATMI anbefaler derfor at beregningsværktøjet på sigt opdateres og forbedres for at mindske usikkerheden på beregningen af afsætningen. Dette kan gøres ved: At undersøge mere detaljeret - end det har været muligt indenfor dette opdateringsprojekt af beregningsværktøjet - hvorledes forenklingen bidrager til bias af beregnede resultater. At kvantificere usikkerheden på de beregnede afsætninger, samt komme med forslag til, hvorledes denne usikkerhed kan nedsættes. Herunder en analyse af betydningen af at inddrage en simpel beskrivelse af kompensationspunktet for ammoniak. At inddrage flere lokale data i beregningerne, fx ved at tilgangen til digitaliserede oplysninger indbygges i systemet, eksempelvis vindstatistik. Det er dog vigtigt at denne type data dækker en længere årrække, sådan at atypiske år ikke får stor betydning for resultaterne. 2 Expert Workshop under the Convention on Long-rang Transboundary Air Pollution (se 9

10 At forbedre OML-DEP modellen på en række punkter, herunder bl.a. spredning nær bygninger, baseret på resultaterne af et modelevalueringsprojekt gennemført i forbindelse med VMPIII forskningspuljen. Der foreligger en opdateret såkaldt science OML version, der behøver operationalisering. At overveje om det i fremtiden er muligt at basere reguleringen på det simplere såkaldte critical-level (dvs. middelkoncentrationsniveauet af ammoniak) kombineret med criticalload (dvs. den totale mængde afsat kvælstof) og ikke som i dag alene på critical-load, da usikkerheden forbundet med spredningsberegningen, som beskrevet ovenfor, forventes at være mindre end den tilsvarende beregning af afsætningen af ammoniak. Det skal medtages i overvejelserne at beregninger viser, at forholdet mellem koncentration og afsætning varierer meget, specielt tæt på kilden. En sådan tilgang vil forudsætte en dybere forståelse af dosisresponse sammenhænge, men vil til gengæld kunne føre til et enklere reguleringsregime. At der gennemføres eksempelvis årlige landsdækkende beregninger af kvælstofdepositionen til relevante naturområder (Natura 2000, habitatområder etc.) fra lokale kilder - for at følge og understøtte vurderingen af effekten af reguleringen af kvælstofforureningen fra husdyrbrug i takt med regulerings gennemførelse og landbrugerhvervets fortsatte udvikling. Endelig anbefales det at den totale kvælstofbelastning af et givent naturområde inddrages som en del af grundlaget for regulering af etablering, udvidelse eller ændring af husdyrbrug. Dvs. at bidraget fra baggrundsbelastningen og fladekilder til ammoniak (fx udbringningsarealer) skal indgå i beskyttelsesniveauet. 10

11 3 Modelberegninger på lokal skala Ammoniak adskiller sig fra de fleste andre kvælstofforbindelser ved at tørdeponere hurtigt. Den lokale spredning og de lokale kilder har dermed stor betydning for den lokale kvælstofbelastning. Ved modellering af atmosfærisk transport af ammoniak benyttes forskellige modeltyper afhængig af de tidsmæssige og rumlige skalaer der fokuseres på (se fx. Hertel et al. 2006). Tæt på kildeområderne anvendes ofte Lagrangeske modeltyper, hvor transporten af et stof beskrives langs en trajektorie, der følger vinden. Den Operationelle Meteorologiske Luftkvalitetsmodel (OML) er en sådan model udviklet ved DMU/ATMI siden 1980 erne med henblik på at estimere spredning af luftforurening fra forskellige kilder på afstande op til km. (se fx. Berkowicz et al., 1986; Olesen et al., 1992). Målinger af luftforurening har vist at koncentrationsfordelingen nedstrøms fra en kilde, fx. en skorsten er tilnærmelsesvis normalfordelt (også kaldet en Gaussisk fordeling) pga. spredningen i atmosfæren. OML er en Gaussisk spredningsmodel hvor den atmosfæriske spredning beskrives ud fra en parameterisering baseret på grundlæggende fysiske parametre der karakteriserer turbulensen i det atmosfæriske grænselag. En skitse af OML modellens beskrivelse af den nedstrøms koncentrationsfordeling fra en skorsten er vist i figur 1. Effekterne af flere forskellige processer, bl.a. mekanisk og termisk turbulens, og for punktkilder, røgfanens opdrift og forstyrrelser pga. omgivende bygninger, bidrager til den samlede produktion af turbulens og spredning i modellen. En detaljeret beskrivelse af de fysiske parameteriseringer er givet i de originale referencer (Olesen, 1994; 1995; Berkowicz et al., 1986). I en række sammenlignende tests i forbindelse med et internationalt harmoniseringsarbejde har modellen klaret sig fint (Olesen 1994, 1995). Figur 1. En illustration af koncentrationsfordelingen langs centerlinjen i en røgfane. 11

12 Figur 2. Skematisk illustration af røgfanen fra en emissionskilde, her en gård med marker, samt den efterfølgende spredning og opblanding pga. vinden og de turbulente processer i atmosfæren. OML er i de seneste år videreudviklet til at inkludere tørafsætning (tørdeposition) af bl.a. ammoniak, heraf navnet OML-DEP. Figur 2 illustrerer de processer som er inkluderet i ammoniakversionen af OML-DEP fra emission fra hhv. punkt- og arealkilde (stald, lager og marker), den efterfølgende spredning af røgfanen og endelig til afsætningen af ammoniak ved overfladen. OML-DEP er en state-of-the-art lokal-skala spredningsmodel, og i 2006 er den blevet opdateret med et nyt tørdepositions modul. I det nye modul tages de nyeste parameteriseringer af tørafsætning af ammoniak i brug, hvilket fx. betyder at afsætningen afhænger af koncentrationen af svovldioxid og ammoniak i luften. I det følgende gives en kort introduktion til beregningen af tørafsætningshastigheden i OML-DEP. Tørafsætning Afsætning af ammoniak på jordens overflade er i tørvejr bestemt af en kombination af nedsynkning som følge af tyngdekraftens indflydelse, samt turbulent og molekylær diffusion. Den samlede tørafsætning til overfladen antages at være proportional med koncentrationen i luften og en afsætningshastighed. Der eksisterer ikke en direkte formel for hvordan denne afsætningshastighed skal beregnes, og i stedet anvendes en parameterisering der er baseret på en antagelse om at afsætningsprocessen kan beskrives ved hjælp af en analogi til et elektrisk kredsløb med modstande i serieforbindelse (se fx. Seinfeld, 1986), hvor en høj modstand mod tørafsætning resulterer i en langsom tørafsætning. I beskrivelsen af tørafsætningen bliver resultatet af at anvende denne analogi, at der kan antages at være tre modstande mod afsætning til overfladen; modstanden mod aerodynamisk transport gennem det atmosfæriske grænselag, modstanden mod transport gennem et quasi-laminart grænselag som befinder sig i de nederste få millimeter over overfladen og modstanden mod afsætning på selve overfladen. Den aerodynamiske modstand afhænger af forskellige meteorologiske parametre, som friktionshastighed, turbulens og atmosfærisk stabilitet. Den quasi-laminare modstand afhænger af diffusiviteten af ammoniak i luft, dvs. af hvor hurtigt ammoniak opblandes i luften. I modellen anvendes et udtryk for den quasi-laminare modstand der bla. afhænger af luftens viscositet. Overflademodstanden består af to komponenter; en der beskriver modstanden mod stomatalt optag i vegetationen (det vil sige optag gennem planternes spalteåbninger, kaldet stomata), og en der beskriver den overflademodstand der ikke afhænger af stomata. For det stomatale optag findes der i litteraturen en detaljeret beskrivelse for ozon og denne er anvendt i det nye tørafsætningsmodul. Overflademodstanden for ammoniak mod stomatalt optag baseres på resultaterne for ozon skaleret med forholdet mellem de to gassers diffusivitet. Selve beregningen af modstanden mod stomatalt optag afhænger af en lang række parametre, heriblandt vegetationstypen og bladenes størrelse, 12

13 vækstsæsonen, mængden af solindstråling som vegetationen har til rådighed til fotosyntese, overfladetemperaturen, forskellen i damptrykket i og udenfor de enkelte planter og endelig vandindholdet i jorden. Alle disse parametre er medtaget i beskrivelsen af tørafsætningshastigheden i OML- DEP's tørdepositionsmodul. Den overflademodstand der ikke afhænger af stomata er for ammoniak afhængig af forholdet mellem koncentrationen af ammoniak og svovldioxid i atmosfærens nederste lag (surhedsgraden) samt af overfladetemperaturen og den relative fugtighed. Disse parametre indgår også i OML-DEP modellens beregningsgrundlag. Det nye tørdepositionsmodul følger metoden til beregning af tørafsætning som i dag anvendes i EMEP modellen (Simpson et al., 2003, Emberson et al., 2000), som er en state-of-the-art model i Europæisk sammenhæng. Andre fjernelsesprocesser Der er i OML-DEP ikke taget hensyn til perioder med regn og den efterfølgende udvaskning af luftforurening. Det er en rimelig tilnærmelse da det kun regner ca. 5 % af tiden i Danmark. Modelberegninger har også vist at langt hovedparten af vådafsætningen af ammonium stammer fra kilder udenfor Danmark og det lokale bidrag til våddeposition spiller derfor kun en lille rolle. For at tage højde for den kemiske omdannelse af ammoniak i atmosfæren inkluderer modellen et simpelt kemimodul (Asman et al., 1989), som i gennemsnit reducerer ammoniakkoncentrationen med ca. 10 % indenfor et typisk modeldomæne på 16 km x 16 km og ved typiske meteorologiske forhold. Modelopsætning og nødvendige inputdata OML-DEP beregner koncentrationen og afsætningen af luftforurening time for time baseret på et sæt af meteorologiske data samt oplysninger om emission og arealanvendelse. De meteorologiske data der kan anvendes som input til OML-DEP er enten målte parametre fra en meteorologisk mast eller data beregnet med en vejrmodel. I begge tilfælde skal data bearbejdes i en såkaldt pre-processor der er udviklet specielt til at beregne de spredningsparametre, som indgår i beregningen. I den nuværende opsætning af OML-DEP anvendes data beregnet med den meteorologiske model MM5 (Grell et al., 1995). MM5 modellen dækker Danmark med en geografisk opløsning på ca. 17 km x 17 km og har en tidslig opløsning på 1 time. OML-DEP modellen inkluderer en beskrivelse af emissionen der tager højde for at ammoniakemissionen varierer over året alt efter hvilken stald/lager type der anvendes. Det skyldes en kombination af landbrugspraksis i Danmark (fx. udbringning af gødning om foråret) og variationer i meteorologiske parametre (hovedsageligt temperaturen), der har indflydelse på bl.a. fordampningen fra gylletanke og længden af vækstsæsonen (Gyldenkærne et al., 2005). Variationen er implementeret i modellen ved at benytte en metode hertil beskrevet i Ambelas Skjøth et al., (2004). Det nødvendige input til modellen er derfor den totale årlige emission samt typen af lager/stald. Overfladens vegetation/beskaffenhed også kaldet arealanvendelsen har stor betydning for opblandingen i atmosfæren samt for hvor hurtigt luftforurening tørafsættes. En relativ ru overflade dækket af fx. skov vil således medføre en større tørafsætning til overfladen end fx. en relativt glat overflade som en græsmark. I OML-DEP indgår data der beskriver den aktuelle arealanvendelse for alle lokaliteter i Danmark. Endvidere er det muligt at fastsætte overfladetyperne til bestemte scenarier. Ruheden af overfladen indgår på flere måder, idet tørafsætningen afhænger af den ruhed der er knyttet til overfladen, mens den atmosfæriske spredning kontrolleres af en fast ruhed for det pågældende område. 13

14 Som tidligere beskrevet vil afsætningen af ammoniak også være påvirket af ammoniak- og svovldioxidkoncentrationen i luften (baggrundsbidraget) og tidsserier for disse komponenter skal derfor også inkluderes i en beregning af afsætningen. Baggrundsbidraget vil afhænge af emissioner udenfor OML-DEPs beregningsområde som via transporten i atmosfæren vil blæse ind i området. Det inkluderes ved at anvende beregninger fra DMU/ATMI s regional-skala model som input til OML- DEP (se Ellermann et al for en beskrivelse af koblingen mellem de to modeller). Validering OML-DEP bliver i forbindelse med NOVANA løbende anvendt til at foretage detaljerede kortlægninger af tørafsætningen af ammoniak til udvalgte naturområder (se Ellermann et al., 2005 og 2006). I 2006 er modellen valideret ved sammenligning med målte årsmiddelværdier af ammoniakkoncentrationen ved fem af de danske målestationer, se figur 3, hvoraf det fremgår at der er en rimelig god overensstemmelse mellem målinger og modelresultater. ug N/m Anholt Keldsnor Lindet Tange Ulborg Målinger OML-DEP Figur 3. Sammenligning af målte og beregnede luftkoncentrationer af ammoniak ved 5 målestationer i Danmark (Baseret på data fra Ellermann et al. 2006). 14

15 4 Beregning af nye afsætningskurver Spredning og afsætning af ammoniak i lokalområdet omkring en kilde afhænger af en lang række faktorer som vil variere i rum og tid. For at opbygge et sæt af afsætningskurver der skal indgå i systemet er man derfor nødt til at udføre en lang række følsomhedsanalyser med OML-DEP modellen med henblik på at udvælge de parametre, der har størst betydning for den lokale spredning og afsætning. DMU/ATMI har udført denne type beregninger med en specialopsætning, med en fast vindretning hvor vinden blæser ind fra vest (270º) og kilden er placeret yderst til venstre midtfor, i et domæne på 40 x 40 receptorpunkter. Opløsningen er 100 m x 100 m. I figur 4 ses et eksempel på en beregning med angivelse af kilde (lille cirkel) og beregningsnettet. Denne opsætning sikrer en høj opløsning i resultaterne, samtidigt med at det er muligt at beregne afsætning i op til 4 km fra kilden. Kurverne anvendes til at estimere den samlede årlige afsætning og alle beregninger er derfor udført på basis af meteorologiske data for et helt år. Alle resultaterne der er vist i det følgende er udført med denne opsætning og de angiver derfor afsætningen nedstrøms fra en kilde, hvis vinden konstant blæser fra vest. Den reelle afsætning skal derfor skaleres med den faktiske vindfrekvens (fx 0,20 hvis vinden blæser fra vest 20 % af tiden ved den pågældende lokalitet). Kildestyrken er 1000 kg N/ha/år i de viste eksempler. I de endelige standardkurver skaleres afsætningen så den svarer til en kildestyrke på 1 kg N/ha/år. I det følgende beskrives de komponenter som er indgået i analysen. Figur 4. Eksempel på resultatet af en OML-DEP beregning med en opsætning hvor kilden er placeret yderst til venstre og beregningsnettet er opdelt i 40 x 40 felter á 100 m x 100 m. Beregningen er foretaget for et helt år med en fast vindretning (fra vest), hvilket giver en pæn symmetrisk afsætning omkring en centerlinje. Det lille kryds angiver feltet med den højeste afsætning. 15

16 4.1 Meteorologi Med henblik på at kunne udvælge en tidsserie af meteorologiske parametre der repræsenterer typiske forhold i Danmark, er følsomheden overfor de tre vigtigste klasser af meteorologisk stabilitet i atmosfæren undersøgt. På basis af vindhastighed, Monin Obukhov længde (et mål for turbulensniveauet i atmosfæren) og den beregnede afsætning, er de meteorologiske parametre der er væsentlige for en OML-DEP beregning således opdelt på tre stabilitetsklasser: 1) Ustabil, 2) Neutral og 3) Stabil. Generelt set vil de tre forskellige stabilitetsklasser være dominerende i ca. 1/3 af tiden på en gennemsnitlig lokalitet i Danmark. Der er anvendt to forskellige metoder til at udvælge de tre klasser, og derefter er der konstrueret meteorologiske datasæt der giver hhv. stabile, ustabile og neutrale meteorologiske data for et helt år. OML-DEP er derefter kørt for de forskellige meteorologi-scenarier og grafen i figur 5 viser en sammenligning af den resulterende afsætning nedstrøms fra en ammoniakkilde. Som det kan ses af figuren viste afsætningen sig at være meget følsom overfor de kriterier der ligger til grund for udvælgelsen af de tre klasser. Specielt ses afsætningen ved de to eksempler på stabile forhold at være meget forskellige indenfor de første ca m fra kilden. Da det ikke er entydigt hvilken metode der er bedst egnet til at udvælge klasserne er konklusionen, at en sådan opdeling efter stabilitet ikke er hensigtsmæssig. I stedet er det besluttet at anvende en tidsserie af meteorologiske data fra én lokalitet i Danmark, nemlig Lindet, beliggende i Jylland. Det anvendte meteorologiske år er udvalgt på basis af en analyse af beregninger af den totale tørafsætning af ammoniak til danske landområder samt til danske amter udført med DMU/ATMI's regional-skala model for perioden 1996 til Denne analyse viste at 2005 giver en afsætning der for størstedelen af kommunerne er tættest på gennemsnittet for de 10 år, og dette år blev derfor udvalgt som basis-år for beregningerne. For at vurdere størrelsen af variabiliteten af afsætningen, som følge af at de meteorologiske parametre faktisk varierer fra lokalitet til lokalitet i Danmark indenfor det samme år, er der udført OML- DEP beregninger, hvor meteorologien er udtrukket fra 26 forskellige lokaliteter i Danmark. Alle andre input data (emissionsmængde, kildehøjde og overfladetype) er de samme i disse beregninger. Som det ses på figur 6 er der tæt på kilden nogen forskel på afsætningen (op til ca. 40 %). Dette afspejler afsætningens afhængighed af lokale forhold. Tæt ved kilden har variationen i meteorologi størst betydning, idet afsætningen er størst her. Lokale meteorologiske variationer består primært i forskelle i middelvindstyrke, også som funktion af vindretning. I større afstand fra kilden er koncentrationen i luften mindre på grund af opblanding i atmosfæren og variationer i den lokale meteorologi vil dermed have mindre betydning for den samlede afsætning. Variationen i afsætningen pga. variationen i lokale meteorologiske parametre er så betydelig at det er nødvendigt at inkludere en korrektion af standardkurverne, når disse er beregnet på basis af data fra én lokalitet i Danmark. Vindstyrke og vindretning har stor betydning for afsætningen og er samtidig de meteorologiske parametre, som typisk er tilgængelige via DMI s netværk af målestationer i Danmark. Det er derfor besluttet at korrigere afsætningen fra standardkurverne på basis af vindkarakteristika (middelvind og vindretning). De vinddata som anvendes her er baseret på en opdeling af Danmark i ni regioner med et vindfrekvensdiagram fra en udvalgt repræsentativ målestation for hver region. Opdelingen, udvælgelsen af målestationerne samt udarbejdelsen af vindfrekvensdiagrammerne er foretaget af Jesper Theilgaard (Theilgaard, 2006) og DMI på basis af observerede vindretninger ved det danske net af vejrstationer i perioden fra (bla. Cappelen & Jørgensen, 2002, Theilgaard, 2006). Den nødvendige information om vinden udtrækkes automatisk i HR fra den region som den pågældende kommune ligger i. 3 Undtagen for målestationerne ved Abed og Flakkenbjerg, hvor perioden målingerne startede op i hhv. maj 1986 og juli

17 Korrektionen, der i HR skal anvendes på standardkurverne, er bestemt på basis af 16 OML-DEP kørsler, hvor vindhastigheden i 10 meters højde (U10) i den meteorologiske standard-tidsserie er varieret fra 0,5*U10 til 2,0*U10. Det svarer til at variere den årlige middelvindhastighed mellem ca. 2,3 m/s og 8,9 m/s. De beregnede afsætningskurver for de forskellige værdier af U10 ses i figur 7, hvor de højeste middelvinde giver den mindste afsætning, mens lavere vindhastigheder medfører en højere afsætning. Årsagen til denne sammenhæng er at en høj middelvindhastighed betyder, dels at det emitterede ammoniak spredes over større afstande, dels at opblandingen i atmosfæren bliver større og overfladekoncentrationen dermed mindre. Tilsammen resulterer det i en lavere afsætning tæt på kilden. Vindkorrektionen varierer en smule med afstanden fra kilden, men vi har valgt at basere de endelige vindkorrektioner på et gennemsnit, sådan at hver middelvind har én vindkorrektionsfaktor. I regnearket udtrækkes automatisk vindkorrektionen svarende til den middelvind, som er tættest på den aktuelle middelvind ved den ansøgte lokalitet. Vindkorrektionerne er også afhængige af overfladetyperne, og der er således 18 vindkorrektionstabeller, en til hver kombination af opland, naturområde og kildehøjde (se nedenfor). I tabel 1 er middelvindene og et eksempel på de tilhørende vindkorrektioner angivet Afsætning [kg N/ha/år] Ustabil,_gl Stabil_gl Neutral_gl Ustabil_ny Stabil_ny Neutral_ny Afstand [m] Figur 5. Afsætningen ved hhv. ustabile, stabile og neutrale forhold udvalgt på to måder (ny og gl.). Kurverne angiver afsætningen nedstrøms fra kilden (dvs. fast vindretning). 17

18 Afsætning [kg N/ha/år] Afstand [m] Ulborg Keldsnor Tange Lindet Frederiksborg Afblæs Randbøl Holm Mose Urup Dam Paradisbakkerne Holmegaardsmose Skagen Thyborøn Tirstrup Esbjerg Gedser Røsnæs Værløse Roskilde Tylstrup Borris Alstedgård Figur 6. Afsætningen nedstrøms fra en kilde baseret på OML-DEP beregninger med meteorologiske tidsserier fra 26 forskellige lokaliteter i Danmark. Askov Dep [kg N/ha/år] Afstand [m] 0.5*U10 0.6*U10 0.7*U10 0.8*U10 0.9*U10 1.0*U10 1.1*U10 1.2*U10 1.3*U10 1.4*U10 1.5*U10 1.6*U10 1.7*U10 1.8*U10 1.9*U10 2.0*U10 Figur 7. Afsætningen nedstrøms fra en kilde ved forskellige middelvindhastigheder ved 10 m (U10). 18

19 Middelvind [m/s] Vindkorrektion 2,3 1,25 2,7 1,16 3,1 1,09 3,5 1,05 4,0 1,01 4,4 1,00 4,8 0,98 5,3 0,97 5,7 0,96 6,2 0,95 6,6 0,93 7,1 0,92 7,5 0,90 8,0 0,89 8,4 0,88 8,9 0,87 Tabel 1. Middelvind og eksempel på de tilhørende vindkorrektioner for en kilde på 3 m. 4.2 Overfladetype Overfladetypens hovedkarakteristika er ruheden og både ruheden af oplandet dvs. området mellem kilden og det aktuelle naturområde, samt ruheden af selve naturområdet har betydning for afsætningen. Beregninger med OML-DEP, hvor forskellige ruheder på hhv. opland og naturområde er kombineret, viser at ruheden af oplandet vil være bestemmende for opblandingen i grænselaget og dermed spredningen, mens det er ruheden på kanten af naturområdet der er bestemmende for afsætningenshastigheden. I figur 8 ses afsætningen som funktion af afstanden når ruheden skifter fra et opland med ringe vegetation (RV) til et naturområde med skov (S) ved hhv. 300 m, 600 m og 1000 m afstand fra kilden, samt afsætningen hvis hele området består af skov. Ruheden (og dermed afsætningen) er større i området med skov og kurverne ses ved de forskellige afstande at hoppe fra kurven med afsætningen til ringe vegetation over på kurven der angiver afsætningen til en skov. Standardkurverne til HR er derfor beregnet med en opsætning af modellen, hvor ruheden af oplandet indgår i beregningen af de atmosfæriske spredningsparametre, mens ruheden af naturområdet indgår i beregningen af afsætningshastigheden. DMU/ATMI har valgt at basere de beregnede kurver på 9 kombinationer af ruheder på opland og naturområder. Ruhederne er valgt på basis af typiske værdier af ruheder i landbrugs- og naturområder i Danmark, samt de ruheder som er tilgængelige i modellen. HR vil indeholde en pixi-bog med beskrivelser af de forskellige overfladetyper, samt fotos med eksempler. 19

20 Afsætning [kg N/ha/år] RV300S RV600S RV1000S S Afstand [m] Figur 8. Afsætningen nedstrøms fra en kilde ved skift i overfladens ruhed fra et opland med ringe vegetation (RV) til et naturområde med skov (S). Afsætningen til et område kun med skov er vist til sammenligning. 4.3 Kildehøjde Højden af kilden har betydning for spredning og afsætning omkring kilden pga. de turbulente forhold i atmosfæren. Generelt vil en lav kilde bidrage til en højere afsætning i lokalområdet tæt på kilden end en højere kilde. På basis af oplysninger om typiske stald- og lagerforhold, samt en følsomhedsanalyse og usikkerhedsberegning er to højder på kilderne udvalgt. Lave kilder (typisk lager) vil således være repræsenteret ved standardkurver for en 3 m kilde, mens højere kilder vil være repræsenteret ved kurver svarende til en 6 m kilde. I figur 9 ses en sammenligning af standardkurverne for de to højder på kilderne. 300 m fra kilden er afsætningen fra den 3 m høje kilde ca. 20 % højere end fra den 6 m høje kilde, men forskellen udlignes hurtigt pga. opblandingen i atmosfæren. Ca. 800 m fra kilden er afsætningen fra de to kilder den samme. 4.4 Baggrund og kildestyrke Som tidligere beskrevet er der i det anvendte tørafsætningsmodul en afhængighed af den samlede ammoniak- og svovldioxidkoncentration i luften. I praksis vil baggrundskoncentrationen af disse komponenter variere fra lokalitet til lokalitet i Danmark. Specielt vil niveauet af ammoniakkoncentrationen variere alt afhængig af antallet af husdyrbrug i området (se fx Ellermann et al. 2006). Det er således ikke muligt at beregne standardkurverne for en enkelt kilde uden hensyntagen til den generelle baggrund. Standardkurverne er derfor baseret på to sæt af beregninger: et sæt hvor både baggrunden og kilden er inkluderet og et sæt hvor kun baggrunden er inkluderet. De endelige kurver for afsætningen fra den enkelte kilde er beregnes som forskellen mellem de to sæt af beregninger. Som baggrund anvendes en tidsserie af ammoniakkoncentrationen for Lindet i Jylland beregnet med DMU/ATMIs regional-skala model. 20

21 Afsætning [kg N/ha/år] Afstand [m] Figur 9. Eksempel på standardkurver ved hhv. en 3 m og 6 m høj kilde. 3 m kilde 6 m kilde Robustheden overfor valget af baggrund samt en evt. betydning af kildestyrken er bl.a. vurderet på basis af en række beregninger med varierende kildestyrke fra kg N/ha/år. Resultaterne af beregningerne viste kun små forskelle på under 10 % mellem de forskellige kildestyrker. Det konkluderes derfor at de beregnede standardkurver med rimelighed kan anvendes for kildestyrker indenfor ovennævnte interval og for alle lokaliteter i Danmark uden hensyntagen til det lokale ammoniak- og svovldioxidniveau. 4.5 De endelige standardkurver I figur 10 og 11 ses de endelige standardkurver, som ligger til grund for beregningen af afsætningen omkring en punktkilde på hhv. 6 m og 3 m. I det næste afsnit gives en nærmere beskrivelse af hvordan kurverne rent teknisk er implementeret i HR. 21

22 Afsætning [kg N/ha/år] Afstand [m] RV_S, 6 m RV_MK, 6 m RV_BN, 6 m L_S, 6 m L_MK, 6 m L_BN, 6 m S_S, 6 m S_MK, 6 m S_BN, 6 m Figur 10. De endelige standardkurver for en 6 m høj kilde og med 9 forskellige kombinationer af overflade typer på hhv. opland og naturområde. Afsætning [kg N/ha/år] Afstand [m] RV_S, 3 m RV_MK, 3 m RV_BN, 3 m L_S, 3 m L_MK, 3 m L_BN, 3 m S_S, 3 m S_MK, 3 m S_BN, 3 m Figur 11. De endelige standardkurver for en 3 m høj kilde og med 9 forskellige kombinationer af overflade typer på hhv. opland og naturområde. 22

23 4.6 Beskrivelse af hvordan de opdaterede kurver er implementeret i HR DMU/ATMI har leveret 18 tabeller (svarende til 9 kombinationer af opland/natur og 2 kildehøjder) med information om afsætningen for hver 100 m i afstande fra 300 m til 4000 m fra kilden, samt hældningen på linjestykkerne der forbinder datapunkterne. På basis af oplysninger om ruheder, afstand mellem kilde og naturområde samt kildehøjde (her vælges blot den af de to højder som er nærmest) laves udtræk af standardafsætningen fra tabellerne. Dette sker automatisk i regnearket. Opdelingen i små linjestykker er gjort for at undgå at lave et egentligt kurvefit til standardkurverne. Kurvefit vil ofte være forbundet med en betydelig usikkerhed på de endelige resultater, navnlig i yderpunkterne af kurven. Ved kun at interpolere mellem de beregnede punkter i linjestykker uddrages ikke mere information end modelberegningerne med den givne modelopløsning giver. Tabellerne består af 3 søjler: den første angiver afstanden fra kilden i meter, den anden afsætningen i den pågældende afstand i enheden kg N/ha/år pr emitteret kg N/år, og den tredje søjle angiver hældningen (a) af det rette liniestykke mellem den aktuelle afsætningsværdi og den der ligger 100 meter længere væk fra kilden (og som står i linien nedenunder). Når der skal beregnes en standardafsætning (D) i en vilkårlig afstand L fra kilden (op til 4000 m), foregår det på følgende måde: Først findes det afstandsinterval som L ligger i (fx ligger L = 348 m i intervallet m). Så fratrækkes den nedre værdi af intervallet (L* = L = 48 m) og depositionen (D) beregnes ud fra følgende formel: * L 348m a L 300m L D L m D 300 hvor a(300m) og D(300m) står i hhv. tredje og anden søjle i tabellen. Endvidere har DMU/ATMI leveret 18 tabeller med vindkorrektioner som funktion af middelvinden, en for hver kombination af opland, naturområde og kildehøjde. Vindkorrektionerne er medtaget for at tage højde for at middelvinden ved en given lokalitet og vindretning har betydning for hvor meget der afsættes. For hver kombination er der beregnet vindkorrektioner for 16 forskellige middelvinde mellem 2,3 m/s og 8,9 m/s (med interval på ca. 0,4-0,5 m/s). På basis af middelvinden i den aktuelle vindretning udvælges den af de 16 middelvinde som bedst svarer til middelvinden ved den aktuelle lokalitet og den tilhørende vindkorrektion udtrækkes af tabellen. HR vil indeholde en mini-manual udformet af Klaus Schiøtt Kristensen fra Fyns Amt, som giver en kort beskrivelse af beregningsmetoden. 23

24 24

25 5 Referencer Ambelas Skjøth, C., Hertel, O., Gyldenkærne, S. and Ellermann, T., 2004: Implementing a dynamical ammonia emission parameterization in the large-scale air pollution model ACDEP. - Journal of Geophysical Research -Atmospheres 109(D6): Asman, W. A., Pinksterboer, E. F., Mass, H. F. M, Erisman, J.-W., Waijers-Ypelaan, A., Slanina, J. og Horst, T. W., 1989: Gradients of the Ammonia Concentration in a Nature Reserve: Model Result and Measurements. Atmospheric Environment, vol. 23, no. 10, pp Berkowicz, R., H. R. Olesen & K. B. Gislason 1986: The Danish Gaussian air pollution model (OML): Description, Test and sensitivity analysis in view of regulatory applications. In: Air pollution Modelling and its applications, pp , NATO-CCMS, vol. 10, Plenum Press, New York. Cappelen & Jørgensen, 2002, Dansk vejr sinden 1874 måned for måned med temperatur, nedbør og soltimer samt beskrivelser af vejret with Englich translations. DMI s tekniske rapport, no Ellermann, T., Andersen, H.V., Monies, C., Kemp, K., Bossi, R., Mogensen, B.B., Løfstrøm, P., Christensen, J. & Frohn, L.M. (2005): Atmosfærisk deposition NOVANA. Danmarks Miljøundersøgelser. - Faglig rapport fra DMU 555: 76 s. (elektronisk). Ellermann, T., Andersen, H.V., Bossi, R., Brandt, J., Christensen, J., Frohn, L.M., Geels, C., Kemp, K., Løfstrøm, P., Mogensen, B.B. & Monies, C. (2006): Atmosfærisk deposition. NOVANA. Danmarks Miljøundersøgelser. - Faglig rapport fra DMU 595: 66 s. (elektronisk). Emberson, L. D., Simpson, D., Tuovinen, J.-P., Ashmore, M. R. and Ca,bridge, H. M., 2000: Towards a model of ozone deposition and stomatal uptake over Europe. Research Note No. 42, EMEP/MSC-W 6/2000, 57p. Geels, C., Bak, J.L., Callesen, T., Frohn, L.M., Frydendall, J., Gyldenkærne, S., Hansen, A.G., Hutching, N., Jacobsen, A.S., Pedersen, P., Schneekloth, M., Winther, S., Hertel, O. & Moseholm, L. (2006): Vejledning om godkendelse af husdyrbrug. Faglig rapport fra arbejdsgruppen om ammoniak. Danmarks Miljøundersøgelser. - Faglig rapport fra DMU 568: 89 s. (elektronisk). Grell, G. A., Dudhia, J. and Stauffer, D. R., 1995: A description of the fifth-generation Penn State/NCAR Mesoscale Model (MM5), Mesocale and Microscale Meteorology Division, National Centre for Atmospheric Research, Boulder, Colorado, NCAR Technical Note, NCAR/TN- 398+STR, pp Gyldenkærne, S., Ambelas Skjøth, C., Hertel, O. & Ellermann, T. 2005: A dynamical ammonia emission parameterization for use in air pollution models. - Journal of Geophysical Research- Atmospheres 110(D7): D07108 pp. Hertel, O., Ambelas Skjøth, C., Løfstrøm, P., Geels, C., Frohn, L.M., Ellermann, T. & Madsen, P.V. (2006): Modelling Nitrogen Deposition on a Local Scale A Review of the Current State of the Art. - Environmental Chemistry 3(5):

26 Olesen H. R., P. Løfstrøm, R. Berkowicz & A. B. Jensen, 1992: An improved dispersion models for regulatory use - the OML Model. In: Air pollution Modelling and its applications, pp , Plenum Press, New York. Olesen, H.R., 1994: Evaluation of the OML Model. In: Cuvelier, C. (ed.): Proceedings of the Workshop Intercomparison of Advanced Practical Short-Range Atmospheric Dispersion Models. August 30 - September 3, 1993 (Manno-Switzerland). CSCS (Centro Svizzero di Calcolo Scientifico). EUR EN: pp Olesen H.R., 1995, Regulatory dispersion modelling in Denmark. International Environmental Pollution 5 (4-6), pp Seinfeld, J. H., 1986: Atmospheric Chemistry and Physics of Air Pollution. Printed by John Wiley & Sons, Inc. New York, 1986, pp Simpson, D., Fagerli, H., Jonson, J. E., Tsyro, S. and Wind, P., 2003: Transboundary Acidification, Eutrophication and Ground Level Ozone in Europe, PART 1, Unified EMEP Model Description. EMEP Report 1/2003, 96p. Skov- og Naturstyrelsen, Miljøministeriet, 2003, Manual vedr. vurdering af de lokale miljøeffekter som følge af luftbårent kvælstof ved udvidelse og etablering af større husdyrbrug. Skov- og Naturstyrelsen, Miljøministeriet, 2006, Vejledning fra Skov- og Naturstyrelsen. Tilladelse og miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug Theilgaard, J, 2006, Det danske vejr, Gyldendal. 26

Modellerne bag miljøgodkendelsesordningen

Modellerne bag miljøgodkendelsesordningen Modellerne bag miljøgodkendelsesordningen Lise Marie Frohn Camilla Geels, Per Løfstrøm, Kaj M. Hansen, Jesper H. Christensen, Carsten Ambelas Skjøth, Ole Hertel, Jørgen Brandt Danmarks Miljøundersøgelser,

Læs mere

Sammenfatning. Målinger

Sammenfatning. Målinger Sammenfatning Ellermann, T., Hertel, O. & Skjøth, C.A. (2000): Atmosfærisk deposition 1999. NOVA 2003. Danmarks Miljøundersøgelser. 120 s. Faglig rapport fra DMU nr. 332 Denne rapport præsenterer resultater

Læs mere

Tilførsel af kvælstof og fosfor fra luften

Tilførsel af kvælstof og fosfor fra luften Tilførsel af kvælstof og fosfor fra luften Thomas Ellermann Fagdatacenter for luft DCE Nationalt center for miljø og energi Institut for miljøvidenskab AARHUS Delprogram for luft under NOVANA to programmer

Læs mere

Statusrapport. (Statusrapporten skal være kortfattet) Operationelle modeller for ammoniakemission og spredning fra husdyrhold

Statusrapport. (Statusrapporten skal være kortfattet) Operationelle modeller for ammoniakemission og spredning fra husdyrhold Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv Udviklings- og Forskningskontoret DATO: 19. januar 2005 Statusrapport for udviklings- og forskningsprojekter under Vandmiljøplan

Læs mere

Skibstrafikkens betydning for luftkvaliteten i Danmark og det øvrige Europa

Skibstrafikkens betydning for luftkvaliteten i Danmark og det øvrige Europa Skibstrafikkens betydning for luftkvaliteten i Danmark og det øvrige Europa Thomas Ellermann, Jesper Christensen og Finn Palmgren Afdeling for Atmosfærisk Miljø Overblik Luftforurening fra skibe og cyklus

Læs mere

Kommentarer vedr. Spørgsmål omkring vindmøller betydning for vind og kitesurfere ved Hanstholm

Kommentarer vedr. Spørgsmål omkring vindmøller betydning for vind og kitesurfere ved Hanstholm MEMO To Mio Schrøder Planenergi, Århus 10 July 2017 Kommentarer vedr. Spørgsmål omkring vindmøller betydning for vind og kitesurfere ved Hanstholm Dette notat er at betragte som et tillæg til rapporten

Læs mere

Tørdeposition af ammoniak til udvalgte områder - 2009

Tørdeposition af ammoniak til udvalgte områder - 2009 Tørdeposition af ammoniak til udvalgte områder - 2009 Oversigt over kort Forklaring 1 Tabel: Kvælstofdeposition hidrørende fra ammoniak samt andre bidrag 3 Anholt 5 Frederiksborg 6 Keldsnor 7 Lindet 8

Læs mere

Måling af ammoniak i nærheden af stalde

Måling af ammoniak i nærheden af stalde af ammoniak i nærheden af stalde Luftkvalitetsmodellen OML-DEP (Operationelle Meteorologiske Luftkvalitetsmodeller - Deposition) er udviklet af Danmarks Miljøundersøgelser. len OML er blevet afprøvet ved

Læs mere

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK Sammenligning af potentiel fordampning beregnet ud fra Makkinks formel og den modificerede Penman formel

Læs mere

i Sønderborg kommune Faglig rapport fra DMU nr. 774 2010 Danmarks Miljøundersøgelser

i Sønderborg kommune Faglig rapport fra DMU nr. 774 2010 Danmarks Miljøundersøgelser Kvælstofbelastning ved udvalgte terrestriske habitatområder i Sønderborg kommune Faglig rapport fra DMU nr. 774 2010 Danmarks Miljøundersøgelser AU AARHUS UNIVERSITET [Tom side] Kvælstofbelastning ved

Læs mere

Tillæg om ny viden til Natura 2000-basisanalyse for Anholt og havet nord for (Natura 2000-område nr. 46).

Tillæg om ny viden til Natura 2000-basisanalyse for Anholt og havet nord for (Natura 2000-område nr. 46). Tillæg om ny viden til Natura 2000-basisanalyse for Anholt og havet nord for (Natura 2000-område nr. 46). Tillægget gælder både for basisanalyser for lysåbne naturtyper og arter samt for skovbasisanalyser.

Læs mere

Luftkvalitetsvurdering for ny 3. Limfjordsforbindelse

Luftkvalitetsvurdering for ny 3. Limfjordsforbindelse AARHUS UNIVERSITET Trafikdage på Aalborg Universitet 22.-23. august 2011 Luftkvalitetsvurdering for ny 3. Limfjordsforbindelse Steen Solvang Jensen 1, Matthias Ketzel 1, Thomas Becker 1, Ole Hertel 1,

Læs mere

Vejledning om godkendelse af husdyrbrug

Vejledning om godkendelse af husdyrbrug Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Vejledning om godkendelse af husdyrbrug Faglig rapport fra arbejdsgruppen om ammoniak Faglig rapport fra DMU, nr. 568 (Tom side) Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Tillæg om ny viden til Natura 2000-basisanalyse for

Tillæg om ny viden til Natura 2000-basisanalyse for Tillæg om ny viden til Natura 2000-basisanalyse for Natura 2000-område nr. 148 Køge Å Tillægget gælder både for basisanalyser for lysåbne naturtyper og arter samt for skovbasisanalyser. Natura 2000-planerne

Læs mere

EVA - Et modelsystem til estimering af eksterne. omkostninger relateret til luftforurening.

EVA - Et modelsystem til estimering af eksterne. omkostninger relateret til luftforurening. EVA - Et modelsystem til estimering af eksterne omkostninger relateret til luftforurening Af Lise M. Frohn, Mikael S. Andersen, Camilla Geels, Jørgen Brandt, Jesper H. Christensen, Kaj M. Hansen, Ole Hertel,

Læs mere

Kvælstofbelastning af naturområder på Bornholm og Sjælland

Kvælstofbelastning af naturområder på Bornholm og Sjælland Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Faglig rapport fra DMU nr. 689, 2008 Kvælstofbelastning af naturområder på Bornholm og Sjælland Opgørelse for udvalgte Natura 2000 områder [Tom side] Danmarks

Læs mere

Tillæg om ny viden til Natura 2000-basisanalyse for Måge Odde og Karby Odde (Natura 2000-område nr.

Tillæg om ny viden til Natura 2000-basisanalyse for Måge Odde og Karby Odde (Natura 2000-område nr. Tillæg om ny viden til Natura 2000-basisanalyse for Måge Odde og Karby Odde (Natura 2000-område nr. 42). Tillægget gælder både for basisanalyser for lysåbne naturtyper og arter samt for skovbasisanalyser.

Læs mere

SCENARIEBEREGNINGER TIL BRUG FOR NY LUGTVEJLEDNING FOR VIRKSOMHEDER

SCENARIEBEREGNINGER TIL BRUG FOR NY LUGTVEJLEDNING FOR VIRKSOMHEDER SCENARIEBEREGNINGER TIL BRUG FOR NY LUGTVEJLEDNING FOR VIRKSOMHEDER Teknisk rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 53 2015 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI

Læs mere

Pilotområdebeskrivelse - Lammefjorden

Pilotområdebeskrivelse - Lammefjorden Pilotområdebeskrivelse - Lammefjorden Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel

Læs mere

Udviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof

Udviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof Udviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. oktober 2016 Thomas Ellermann

Læs mere

Teknisk rapport 09-08 Tørkeindeks version 1.0 - metodebeskrivelse

Teknisk rapport 09-08 Tørkeindeks version 1.0 - metodebeskrivelse 09-08 Tørkeindeks version 1.0 - metodebeskrivelse Mikael Scharling og Kenan Vilic København 2009 www.dmi.dk/dmi/tr09-08 side 1 af 9 Kolofon Serietitel: Teknisk rapport 09-08 Titel: Tørkeindeks version

Læs mere

Pilotområdebeskrivelse Aalborg syd

Pilotområdebeskrivelse Aalborg syd Pilotområdebeskrivelse Aalborg syd Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel

Læs mere

Notat AARHUS UNIVERSITET. Beskrivelse af OMLmodellens

Notat AARHUS UNIVERSITET. Beskrivelse af OMLmodellens Notat Beskrivelse af OML-modellens versioner Alment om OML modellen OML-modellen er en atmosfærisk spredningsmodel, der kan anvendes til at beregne udbredelsen af luftforurening ud til afstande på 10-20

Læs mere

Pilotområdebeskrivelse - Gjøl

Pilotområdebeskrivelse - Gjøl Pilotområdebeskrivelse - Gjøl Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel beskrivelse

Læs mere

Tillæg om ny viden til Natura 2000-basisanalyse for Storelung (Natura 2000-område nr. 119).

Tillæg om ny viden til Natura 2000-basisanalyse for Storelung (Natura 2000-område nr. 119). Tillæg om ny viden til Natura 2000-basisanalyse for Storelung (Natura 2000-område nr. 119). Tillægget gælder både for basisanalyser for lysåbne naturtyper og arter samt for skovbasisanalyser. Natura 2000-planerne

Læs mere

AMMONIAKDEPOSITIONEN OG LUGTEKSPONERINGEN OMKRING STALDE

AMMONIAKDEPOSITIONEN OG LUGTEKSPONERINGEN OMKRING STALDE AMMONIAKDEPOSITIONEN OG LUGTEKSPONERINGEN OMKRING STALDE Simple meteorologiske parametre med størst betydning Teknisk rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 2015 AU AARHUS UNIVERSITET

Læs mere

Teknisk Notat. Støj fra vindmøller ved andre vindhastigheder end 6 og 8 m/s. Udført for Miljøstyrelsen. TC-100531 Sagsnr.: T207334 Side 1 af 15

Teknisk Notat. Støj fra vindmøller ved andre vindhastigheder end 6 og 8 m/s. Udført for Miljøstyrelsen. TC-100531 Sagsnr.: T207334 Side 1 af 15 Teknisk Notat Støj fra vindmøller ved andre vindhastigheder end 6 og 8 m/s Udført for Miljøstyrelsen Sagsnr.: T207334 Side 1 af 15 3. april 2014 DELTA Venlighedsvej 4 2970 Hørsholm Danmark Tlf. +45 72

Læs mere

Teknisk Rapport 12-22

Teknisk Rapport 12-22 Teknisk Rapport 12-22 Referenceværdier: Døgn-, måneds- og årsværdier for regioner og hele landet 2001-2010, Danmark for temperatur, relativ luftfugtighed, vindhastighed, globalstråling og nedbør Peter

Læs mere

Pilotområdebeskrivelse Varde

Pilotområdebeskrivelse Varde Pilotområdebeskrivelse Varde Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel beskrivelse

Læs mere

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet Side 1/7 Til: Torben Moth Iversen Fra: Hans Jørgen Henriksen Kopi til: JFR, ALS Fortroligt: Nej Dato: 17. november 2003 GEUS-NOTAT nr.: 06-VA-03-08 J.nr. GEUS: 0130-019 Emne: Hvornår slår effekten af forskellige

Læs mere

Luftkvalitetsvurdering af SCRT på bybusser i København

Luftkvalitetsvurdering af SCRT på bybusser i København Trafikdage på Aalborg Universitet 22-23. august 20163 Luftkvalitetsvurdering af SCRT på bybusser i København Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Thomas Ellermann, Morten Winther, Aarhus Universitet,

Læs mere

Bilag til arbejdsgruppens rapport om BUFFERZONER

Bilag til arbejdsgruppens rapport om BUFFERZONER 1 Bilag til arbejdsgruppens rapport om BUFFERZONER omkring særlig sårbar natur som beskyttelse mod lokalt nedfald af luftbåren ammoniak-kvælstof fra danske landbrugsbedrifter April 2004 Bilag 1: INDHOLD:

Læs mere

Effekt af rand- og bufferzoner langs naturområder

Effekt af rand- og bufferzoner langs naturområder Effekt af rand- og bufferzoner langs naturområder Seniorrådgiver Jesper Bak, Danmarks Miljøundersøgelser I mange husdyrgodkendelser bliver der stillet krav om bræmmer langs følsomme naturområder. Hvad

Læs mere

Luftforurening fra krydstogtskibe i havn

Luftforurening fra krydstogtskibe i havn Luftforurening fra krydstogtskibe i havn Af seniorrådgiver Helge Rørdam Olesen og seniorforsker, ph.d Ruwim Berkowicz, Danmarks Miljøundersøgelser En undersøgelse fra 2003 pegede på, at krydstogtskibe

Læs mere

Pilotområdebeskrivelse - Hagens Møllebæk

Pilotområdebeskrivelse - Hagens Møllebæk Pilotområdebeskrivelse - Hagens Møllebæk Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel

Læs mere

7. øvelsesgang - atmosfærisk stabilitet, luftforurening og Føhnsituationer

7. øvelsesgang - atmosfærisk stabilitet, luftforurening og Føhnsituationer 7. øvelsesgang - atmosfærisk stabilitet, luftforurening og Føhnsituationer Til besvarelse af nedenstående opgaver anvendes siderne 36-43 og 78-81 i klimatologikompendiet. Opgave 7.1. På en ø opvarmes luften

Læs mere

Evaluering af Soltimer

Evaluering af Soltimer DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-16 Evaluering af Soltimer Maja Kjørup Nielsen Juni 2001 København 2001 ISSN 0906-897X (Online 1399-1388) Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Beregning

Læs mere

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale

Læs mere

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT KLIMAGRID DANMARK

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT KLIMAGRID DANMARK DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-18 KLIMAGRID DANMARK Sammenligning af potentiel fordampning beregnet ud fra den modificerede Penman formel med og uden en revideret

Læs mere

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Notat Titel Om våde røggasser i relation til OML-beregning Undertitel - Forfatter Lars K. Gram Arbejdet udført, år 2015 Udgivelsesdato 6. august

Læs mere

Notat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse

Notat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse Notat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse til generelle regler Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12. marts 2015 Forfatter Anton Rasmussen

Læs mere

Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland

Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland PhD studerende Morten Andreas Dahl Larsen (afsluttes i forsommeren 2013) KU (Karsten Høgh Jensen) GEUS (Jens Christian

Læs mere

Notat vedr. fremskrivning af N-deposition.

Notat vedr. fremskrivning af N-deposition. Notat vedr. fremskrivning af N-deposition. Fødevareministeriet har d. 9. februar 2010 lavet en bestilling til Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet vedr. nogle beregninger, som Videncenter

Læs mere

Tillæg om ny viden til Natura 2000-basisanalyse for Odense Å med Hågerup Å, Sallinge Å og Lindved Å (Natura 2000-område nr. 114).

Tillæg om ny viden til Natura 2000-basisanalyse for Odense Å med Hågerup Å, Sallinge Å og Lindved Å (Natura 2000-område nr. 114). Tillæg om ny viden til Natura 2000-basisanalyse for Odense Å med Hågerup Å, Sallinge Å og Lindved Å (Natura 2000-område nr. 114). Tillægget gælder både for basisanalyser for lysåbne naturtyper og arter

Læs mere

Teknisk Rapport 13-10. Referenceværdier: Antal graddage pr. måned og år for stationer 2001 2010, Danmark. Peter Riddersholm Wang

Teknisk Rapport 13-10. Referenceværdier: Antal graddage pr. måned og år for stationer 2001 2010, Danmark. Peter Riddersholm Wang Teknisk Rapport 13-10 Referenceværdier: Antal graddage pr. måned og år for stationer 2001 2010, Danmark Peter Riddersholm Wang København 2013 Teknisk Rapport 13-10 Kolofon Serietitel: Teknisk Rapport 13-10

Læs mere

OML-Highway en ny brugervenlig GIS-baseret luftkvalitetsmodel for motorveje, landeveje og andre veje i åbent terræn

OML-Highway en ny brugervenlig GIS-baseret luftkvalitetsmodel for motorveje, landeveje og andre veje i åbent terræn AARHUS UNIVERSITET Trafikdage på Aalborg Universitet 2010 OML-Highway en ny brugervenlig GIS-baseret luftkvalitetsmodel for motorveje, landeveje og andre veje i åbent terræn Steen Solvang Jensen 1, Matthias

Læs mere

Pilotområdebeskrivelse Norsminde

Pilotområdebeskrivelse Norsminde Pilotområdebeskrivelse Norsminde Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel beskrivelse

Læs mere

Beregningsopfølgning for 4 husstandsvindmøller på Djursland 6kWThymøller,7,1mrotordiameterog21,4mnavhøjde

Beregningsopfølgning for 4 husstandsvindmøller på Djursland 6kWThymøller,7,1mrotordiameterog21,4mnavhøjde Beregningsopfølgning for 4 husstandsvindmøller på Djursland 6kWThymøller,7,1mrotordiameterog21,4mnavhøjde Af Per Nilesen v.0 1-8-2013 Indholdsfortegnelse: Resultat/opsummering:...1 Baggrund...2 Datagrundlaget...2

Læs mere

Blue Reef. Skov og Naturstyrelsen. Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé. Dansk resumé

Blue Reef. Skov og Naturstyrelsen. Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé. Dansk resumé Blue Reef Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé Skov og Naturstyrelsen Dansk resumé 060707 Agern Allé 5 2970 Hørsholm Blue Reef BLUEREEF Tlf: 4516 9200 Fax: 4516 9292 dhi@dhigroup.com www.dhigroup.com

Læs mere

Analyse og sammenligning af Hellmann og Pluvio nedbørsmålere

Analyse og sammenligning af Hellmann og Pluvio nedbørsmålere Klima- og Energiministeriet Analyse og sammenligning af Hellmann og Pluvio nedbørsmålere Data fra perioden 15. december 2009-15. oktober 2010 Peter Riddersholm Wang www.dmi.dk/dmi/tr10-16 København 2010

Læs mere

Placering af vindmøller Denne øvelse er lavet af: Lavet af Martin Kaihøj, Jørgen Vind Villadsen og Dennis Noe. Rettet til af Dorthe Agerkvist.

Placering af vindmøller Denne øvelse er lavet af: Lavet af Martin Kaihøj, Jørgen Vind Villadsen og Dennis Noe. Rettet til af Dorthe Agerkvist. Placering af vindmøller Denne øvelse er lavet af: Lavet af Martin Kaihøj, Jørgen Vind Villadsen og Dennis Noe. Rettet til af Dorthe Agerkvist. Forudsætninger: funktioner (matematik) og primære vindsystemer

Læs mere

2001 2010 Design Reference Year for Denmark. Peter Riddersholm Wang, Mikael Scharling og Kristian Pagh Nielsen

2001 2010 Design Reference Year for Denmark. Peter Riddersholm Wang, Mikael Scharling og Kristian Pagh Nielsen Teknisk Rapport 12-17 2001 2010 Design Reference Year for Denmark - Datasæt til teknisk dimensionering, udarbejdet under EUDPprojektet Solar Resource Assesment in Denmark for parametrene globalstråling,

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT Til: Brugere af Bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger udført af akkrediterede laboratorier, certificerede personer mv.

Læs mere

Kvælstofbelastning af naturområder i Østjylland

Kvælstofbelastning af naturområder i Østjylland Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Faglig rapport fra DMU nr. 673, 2008 Kvælstofbelastning af naturområder i Østjylland Opgørelse for udvalgte Natura 2000 områder [Blank page] Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Teknisk Rapport Klimagrid Danmark Referenceværdier Peter Riddersholm Wang

Teknisk Rapport Klimagrid Danmark Referenceværdier Peter Riddersholm Wang Teknisk Rapport 13-09 Klimagrid Danmark Referenceværdier 2001-2010 Måneds- og årsværdier for temperatur, relativ luftfugtighed, vindhastighed og globalstråling 20x20 km samt nedbør 10x10 km Peter Riddersholm

Læs mere

Atmosfærisk kvælstofbelastning af udvalgte naturområder i Frederiksborg Amt

Atmosfærisk kvælstofbelastning af udvalgte naturområder i Frederiksborg Amt Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Faglig rapport fra DMU nr. 601, 2006 Atmosfærisk kvælstofbelastning af udvalgte naturområder i Frederiksborg Amt (Tom side) Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet

Læs mere

Notat. Stavnsholt Renseanlæg Fortyndingsberegninger 1 INDLEDNING

Notat. Stavnsholt Renseanlæg Fortyndingsberegninger 1 INDLEDNING Notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6660 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Stavnsholt Renseanlæg Fortyndingsberegninger 4. juni 2014 Vores reference: 30.5227.51 Udarbejdet

Læs mere

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler Kortleverancer Anker Lajer Højberg, Jørgen Windolf, Christen Duus Børgesen, Lars Troldborg, Henrik Tornbjerg, Gitte Blicher-Mathiesen,

Læs mere

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG NOTAT NR. 1540 I notatet forklares regler og regnearkets beregningsforudsætninger ud fra de vejledende BAT-emissionsgrænseværdier for ammoniak og fosfor.

Læs mere

Referenceværdier: Måneds- og årskort 2001-2010, Danmark for temperatur, relativ luftfugtighed, vindhastighed, globalstråling og nedbør

Referenceværdier: Måneds- og årskort 2001-2010, Danmark for temperatur, relativ luftfugtighed, vindhastighed, globalstråling og nedbør Teknisk Rapport 12-23 Referenceværdier: Måneds- og årskort 2001-2010, Danmark for temperatur, relativ luftfugtighed, vindhastighed, globalstråling og nedbør Peter Riddersholm Wang København 2013 Teknisk

Læs mere

TOTALVÆRDI INDEKLIMA DOKUMENTATION

TOTALVÆRDI INDEKLIMA DOKUMENTATION & TOTALVÆRDI INDEKLIMA DOKUMENTATION Til understøtning af beregningsværktøjet INDHOLDSFORTEGNELSE Introduktion 01 Beregningsværktøj - temperatur 02 Effect of Temperature on Task Performance in Office

Læs mere

Grundvandskort, KFT projekt

Grundvandskort, KFT projekt HYACINTS Afsluttende seminar 20. marts 2013 Grundvandskort, KFT projekt Regionale og lokale forskelle i fremtidens grundvandsspejl og ekstreme afstrømningsforhold Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen GEUS

Læs mere

#split# Tilladelse til skift mellem dyretype i eksisterende stalde på Ålborgvej 440, 9382 Tylstrup

#split# Tilladelse til skift mellem dyretype i eksisterende stalde på Ålborgvej 440, 9382 Tylstrup #split# Michael og Henrik Basso Sørensen Langbrokrovej 60 9310 Vodskov Kopi sendt til LandboNord, att. Anna Birgitte Thing Plan og Miljø Dato: 24-04-2014 Sags. nr.: 09.17.44-G01-2-14 Sagsbeh.: Martin Engsig

Læs mere

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 02-03 KLIMAGRID - DANMARK

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 02-03 KLIMAGRID - DANMARK DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 02-03 KLIMAGRID - DANMARK NEDBØR OG FORDAMPNING 1990-2000 Beregningsresultater til belysning af vandbalancen i Danmark Mikael Scharling

Læs mere

Næringsstofregnskaber vist som balancerede netværk

Næringsstofregnskaber vist som balancerede netværk Projektartikel Næringsstofregnskaber vist som balancerede netværk Indledning I pilotprojekt om balanceregnskaber opstilles næringsstofregnskaberne i tabeller. Men sådanne regnskaber kan også ses som (balancerede)

Læs mere

Bilag til ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse efter 12

Bilag til ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse efter 12 Bilag til ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse efter 12 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug Ansøgnings nr.: 54975 Claus Vinther-Nielsen Langagervej 6 4780 Stege Dato: 22. juli 2013. Opdateret

Læs mere

Projektopgave Observationer af stjerneskælv

Projektopgave Observationer af stjerneskælv Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der

Læs mere

Danmarks Meteorologiske Institut. Klimagrid Danmark. Teknisk Rapport 10-13. Dokumentation og validering af Klimagrid Danmark i 1x1 km opløsning

Danmarks Meteorologiske Institut. Klimagrid Danmark. Teknisk Rapport 10-13. Dokumentation og validering af Klimagrid Danmark i 1x1 km opløsning Klima- og Energiministeriet Klimagrid Danmark Dokumentation og validering af Klimagrid Danmark i 1x1 km opløsning Peter Riddersholm Wang og Mikael Scharling www.dmi.dk/dmi/tr10-13 København 2010 side 1

Læs mere

Vurdering af klima ændringens konsekvenser for udvaskning af pesticider i lerområder ved brug af en oplandsskala hydrologisk model

Vurdering af klima ændringens konsekvenser for udvaskning af pesticider i lerområder ved brug af en oplandsskala hydrologisk model Vurdering af klima ændringens konsekvenser for udvaskning af pesticider i lerområder ved brug af en oplandsskala hydrologisk model 1 Peter van der Keur, 1 Annette E. Rosenbom, 2 Bo V. Iversen 1 Torben

Læs mere

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11-06-2014 Forfatter: Steen Solvang Jensen

Læs mere

Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 6. Gødningstørring i volieresystem

Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 6. Gødningstørring i volieresystem Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 6 Gødningstørring i volieresystem Resumé Ammoniakfordampning Der er ikke gennemført undersøgelser på effekten af gødningstørring i voliereanlæg. Det

Læs mere

ISCC. IMM Statistical Consulting Center. Brugervejledning til beregningsmodul til robust estimation af nugget effect. Technical University of Denmark

ISCC. IMM Statistical Consulting Center. Brugervejledning til beregningsmodul til robust estimation af nugget effect. Technical University of Denmark IMM Statistical Consulting Center Technical University of Denmark ISCC Brugervejledning til beregningsmodul til robust estimation af nugget effect Endelig udgave til Eurofins af Christian Dehlendorff 15.

Læs mere

Modellering af stoftransport med GMS MT3DMS

Modellering af stoftransport med GMS MT3DMS Modellering af stoftransport med GMS MT3DMS Formål Formålet med modellering af stoftransport i GMS MT3DMS er, at undersøge modellens evne til at beskrive den målte stoftransport gennem sandkassen ved anvendelse

Læs mere

DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER $IGHOLQJHQÃIRUÃ$WPRVI ULVNÃ0LOM 3RVWERNVÃ. Marts 2003 /hro

DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER $IGHOLQJHQÃIRUÃ$WPRVI ULVNÃ0LOM 3RVWERNVÃ. Marts 2003 /hro DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER $IGHOLQJHQÃIRUÃ$WPRVI ULVNÃ0LOM 3RVWERNVÃ ÃÃ5RVNLOGH 7OIÃÃÃÃ )D[ÃÃÃÃ Marts 2003 /hro $SSHQGLNV2P OGUH20/YHUVLRQHU %LODJWLOQRWDWHW³%HVNULYHOVHDI20/PRGHOOHQVYHUVLRQHU %LODJHWHU

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

MiljøBiblioteket. Luftbåren. Kvælstofforurening. Hovedland. Red. Thomas Ellermann

MiljøBiblioteket. Luftbåren. Kvælstofforurening. Hovedland. Red. Thomas Ellermann 12 MiljøBiblioteket Luftbåren Kvælstofforurening Red. Thomas Ellermann Hovedland Ole Hertel er seniorforsker og gruppeleder i Danmarks Miljøundersøgelser. Er ph.d. i atmosfærekemiske modeller og arbejder

Læs mere

Vurdering af muligheden for at undlade bræmmer med teknikkrav op til kategori 2-heder og -overdrev i relationen til VVM-direktivet

Vurdering af muligheden for at undlade bræmmer med teknikkrav op til kategori 2-heder og -overdrev i relationen til VVM-direktivet NOTAT Miljøstyrelsen Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning J.nr. MST-1249-00139 Den 27. januar 2017 Vurdering af muligheden for at undlade bræmmer med teknikkrav op til kategori 2-heder og -overdrev

Læs mere

Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden

Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden 2005-2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. april 2014 30. april 2014 Søren

Læs mere

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold

Læs mere

Du skal også sikre dig, at du har alle nødvendige tilladelser eller godkendelser til dit projekt, herunder meddelelse om byggeanmeldelse.

Du skal også sikre dig, at du har alle nødvendige tilladelser eller godkendelser til dit projekt, herunder meddelelse om byggeanmeldelse. Jeppe Elmer Neergaard Pedersen Borgergade 74 9620 Ålestrup Teknik & Miljø Virksomhedsmiljø Prinsens Alle 5 8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 Fax: 87 87 90 00 virksomhedsmiljoe@viborg.dk www.viborg.dk Dato:

Læs mere

Konsekvenser af de generelle krav til ammoniakfordampningen Winnie H Brøndum, Miljøkonsulent LMO

Konsekvenser af de generelle krav til ammoniakfordampningen Winnie H Brøndum, Miljøkonsulent LMO Konsekvenser af de generelle krav til ammoniakfordampningen Winnie H Brøndum, Miljøkonsulent LMO Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Accelerations- og decelerationsværdier

Accelerations- og decelerationsværdier Accelerations- og decelerationsværdier for personbiler Baseret på data fra testkørsler med 20 testpersoner Poul Greibe Oktober 2009 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1. Introduktion...

Læs mere

37/2001 TEMA-rapport fra DMU. Danmarks Miljøundersøgelser. Borte med blæsten? Modeller til vurdering af luftforurening

37/2001 TEMA-rapport fra DMU. Danmarks Miljøundersøgelser. Borte med blæsten? Modeller til vurdering af luftforurening 37/2001 TEMA-rapport fra DMU Danmarks Miljøundersøgelser Borte med blæsten? Modeller til vurdering af luftforurening Danmarks Miljøundersøgelser 2001 Borte med blæsten? Modeller til vurdering af luftforurening

Læs mere

Afgørelsen er truffet efter 31 i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen 1.

Afgørelsen er truffet efter 31 i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen 1. I/S Landbruget Karlshøj Vandrigsvej 19-21 4660 St. Heddinge 25. JUNI 2016 JOURNALNUMMER 09.17.44-K08-3-16 Afgørelse om skift af dyretype på husdyrbruget Vandrigsvej 19-21, 4660 St. Heddinge. Stevns Kommune

Læs mere

C Model til konsekvensberegninger

C Model til konsekvensberegninger C Model til konsekvensberegninger C MODEL TIL KONSEKVENSBEREGNINGER FORMÅL C. INPUT C.. Væskeudslip 2 C..2 Gasudslip 3 C..3 Vurdering af omgivelsen 4 C.2 BEREGNINGSMETODEN 6 C.3 VÆSKEUDSLIP 6 C.3. Effektiv

Læs mere

Luftkvalitet langs motorveje

Luftkvalitet langs motorveje Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Luftkvalitet langs motorveje Målekampagne og modelberegninger Faglig rapport fra DMU, nr. 522 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Luftkvalitet

Læs mere

Bilag til notat om Miljøklagenævnets praksis i sager om miljøgodkendelser af husdyrbrug af 6. juli 2009

Bilag til notat om Miljøklagenævnets praksis i sager om miljøgodkendelser af husdyrbrug af 6. juli 2009 Notits Erhverv J.nr. Ref. LOG & HKJ Den 6. juli 2009 Bilag til notat om Miljøklagenævnets praksis i sager om miljøgodkendelser af husdyrbrug af 6. juli 2009 Miljøklagenævnet henviser i en række afgørelser

Læs mere

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Erhverv J.nr. MST-1249-00137 Ref. KLSCH/IRNMA Den 13. januar 2017 Revideret 27. februar 2017 Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Med ny husdyrregulering

Læs mere

Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900

Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900 Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900 Brian Kronvang, Hans Thodsen, Jane R. Poulsen, Mette V. Carstensen, Henrik Tornbjerg og Jørgen

Læs mere

Arealer, urbanisering og naturindhold i kystnærhedszonen, strandbeskyttelseslinjen og klitfredningslinjen

Arealer, urbanisering og naturindhold i kystnærhedszonen, strandbeskyttelseslinjen og klitfredningslinjen Arealer, urbanisering og naturindhold i, strandbeskyttelseslinjen og klitfredningslinjen Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 25. september 2015 Gregor Levin Institut for Miljøvidenskab,

Læs mere

OML-Highway en ny brugervenlig GIS-baseret luftkvalitetsmodel for motorveje, landeveje og andre veje i åbent terræn

OML-Highway en ny brugervenlig GIS-baseret luftkvalitetsmodel for motorveje, landeveje og andre veje i åbent terræn OML-Highway en ny brugervenlig GIS-baseret luftkvalitetsmodel for motorveje, landeveje og andre veje i åbent terræn Steen Solvang Jensen 1, Matthias Ketzel 1, Thomas Becker 1, Per Løfstrøm 1, Helge Rørdam

Læs mere

Sammenligning af nedbørdata fra Skagen

Sammenligning af nedbørdata fra Skagen DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-22 Sammenligning af nedbørdata fra Skagen Maja Kjørup Nielsen November 2001 København 2001 ISSN 0906-897X (Online 1399-1388) Indholdsfortegnelse Indledning...

Læs mere

Den nationale opgørelse af emissioner fra træfyring i husholdninger

Den nationale opgørelse af emissioner fra træfyring i husholdninger Den nationale opgørelse af emissioner fra træfyring i husholdninger Fagligt seminar Teknologisk Institut Marlene Plejdrup & Ole-Kenneth Nielsen Institut for Miljøvidenskab DCE Nationalt Center for Miljø

Læs mere

Klassificering af vindhastigheder i Danmark ved benyttelse af IEC61400-1 vindmølle klasser

Klassificering af vindhastigheder i Danmark ved benyttelse af IEC61400-1 vindmølle klasser RISØ d. 16 Februar 2004 / ERJ Klassificering af vindhastigheder i Danmark ved benyttelse af 61400-1 vindmølle klasser Med baggrund i definitionen af vindhastigheder i Danmark i henhold til DS472 [1] og

Læs mere

07-12-2015. Måleusikkerhed. FVM temadag, 1. oktober 2015, Hotel Koldingfjord

07-12-2015. Måleusikkerhed. FVM temadag, 1. oktober 2015, Hotel Koldingfjord Måleusikkerhed FVM temadag, 1. oktober 2015, Hotel Koldingfjord 1 Baggrund Teknologisk Institut Selvejende, almennyttigt, non-profit GTS-institut 1000+ medarbejdere fordelt på MANGE forskellige områder

Læs mere

Effektiv planlægning af skærme mod trafikstøj Støjskærmes indvirkning på årsmiddelværdier

Effektiv planlægning af skærme mod trafikstøj Støjskærmes indvirkning på årsmiddelværdier Støjskærmes indvirkning på årsmiddelværdier Jørgen Kragh a, Gilles Pigasse a, Jakob Fryd b a) Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, kragh@vd.dk, gip@vd.dk b) Vejdirektoratet, Vejplan- og miljøafdelingen,

Læs mere

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering UDKAST Erhverv J.nr. MST-1249-00137 Ref. KLSCH/IRNMA Den 13. januar 2017 Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Med ny husdyrregulering indføres generelle

Læs mere

Evaluering af langtransportmodeller i NOVANA

Evaluering af langtransportmodeller i NOVANA Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Faglig rapport fra DMU nr. 621, 27 Evaluering af langtransportmodeller i NOVANA (Tom side) Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Faglig rapport fra

Læs mere

Tilladelse til skift mellem dyretype i eksisterende stalde på Torupvej 27, 9700 Brønderslev

Tilladelse til skift mellem dyretype i eksisterende stalde på Torupvej 27, 9700 Brønderslev #split# Torben Carton-Sørensen Torupvej 27 9700 Brønderslev Plan og Miljø Dato: 25-08-2015 Sags. nr.: 09.17.44-P19-5-15 Sagsbeh.: Martin Engsig Lokaltlf.: +4599455205 Ny Rådhusplads 1 9700 Brønderslev

Læs mere

Bilag 7. SFA-modellen

Bilag 7. SFA-modellen Bilag 7 SFA-modellen November 2016 Bilag 7 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Forsyningssekretariatet Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: +45 41 71 50 00 E-mail: kfst@kfst.dk Online ISBN 978-87-7029-650-2

Læs mere