Varmeledningsevne i twinrør

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Varmeledningsevne i twinrør"

Transkript

1 Projekt nr Titel: Forbedring af test- og beregningsmetoder af varmeledningsevnen i twinrør Udført af: DTU, Logstor A/S, LP Solution og Teknologisk Institut Varmeledningsevne i twinrør Udvikling af forbedret beregningsværktøj LP Solution Januar 2013

2 Forbedring af test- og beregningsmetoder af varmeledningsevnen i twinrør Dansk Fjernvarmes F&U-konto nr Udført af: LP Solution, Odense DTU Byg, Kongens Lyngby Logstor A/S, Løgstør og Fredericia Teknologisk Institut, Energi og Klima, Installation og Kalibrering, Aarhus 2

3 Forord Måling af varmekonduktiviteten varmeledningsevnen for isoleringsmaterialet i præisolerede fjernvarmerør har i Danmark stor fokus. Målingerne foretages i laboratorium på udvalgte rørstykker og udføres i henhold til de gældende standarder herfor. I forbindelse med Dansk Fjernvarmes prærørskontrol er det dog nødvendigt at fravige metoderne angivet i standarderne delvist. Fx kan varmeledningsevnen i lige twinrør ikke måles i henhold til standarden, da værdien skal deklareres på et tilsvarende enkeltrør fremstillet med samme skumblanding, hvilket naturligvis ikke er muligt, da udtagningerne i prærørskontrollen sker stikprøvevis på hele produkter. Uanset at enkelte laboratoriemålinger foretages med fravigelser fra standarderne, ændrer det ikke ved det faktum, at målinger af isoleringens varmekonduktivitet udføres på udtagne rørstykker. Den store fokus, der er på varmetabet fra fjernvarmeledninger, er i Danmark en betydelig konkurrenceparameter mellem rørproducenterne. Måling på udtagne rørstykker udføres på enten nye eller kunstigt ældede rør. I forbindelse med Dansk Fjernvarmes temadage om prærør, hvor resultaterne fra Distributionsgruppen under Dansk Fjernvarmes årlige prærørskontrol fremlægges, blev der i 2011 fra producenterne stillet spørgsmål om, hvorfor resultaterne for twinrør ligger højere end for enkeltrør, hvilket er årsagen til dette projekts gennemførelse. For enkeltrørs vedkommende kan en målings resultater anvendes direkte til beregning af varmeledningsevnen i isoleringen. Drejer det sig derimod om twinrør, kan beregningen ikke foretages direkte, men resultatet kan simuleres på forskellig måde med iterative programmer, fx med Finite Element Method (FEM) eller Multipol (MP). For at belyse, tilrette og verificere de beregningsparametre, der ligger til grund for simulering af twinrør, blev der til projektet fremstillet et enkeltrør og et twinrør med nøjagtig samme skumblanding. Ved måling på enkeltrøret kunne skummets varmeledningsevne således beregnes direkte, og resultatet var derfor på forhånd kendt for twinrørets vedkommende, hvorefter beregningsparametrene blev tilrettet i simuleringsprogrammet og efterfølgende verificeret med nye simuleringer. Projektet er gennemført på Teknologisk Institut i perioden april 2012 til oktober 2012 med deltagelse af DTU (FEM-simuleringer), Logstor A/S (rørproducent), LP Solution (multipol-simuleringer) og Teknologisk Institut (prøvninger) med civilingeniør Niels Winther som projektleder. Aarhus, den 30. januar 2013 Allessandro Dalla Rosa Civilingeniør, Ph.d. Danmarks Tekniske Universitet Allan N. Hansen Teknisk Chef Logstor A/S Lasse Elmelund Pedersen Civilingeniør LP Solution Niels Winther Civilingeniør Teknologisk Institut 3

4 Dansk Fjernvarmes Distributionsgruppe bestod i 2012 af: Jørgen Eigaard Hansen, VEKS I/S Karsten Randrup, Verdo Varme A/S Astrid Birnbaum, Københavns Energi Nils-Aage Gregersen, Aalborg Kommune Jakob Storm Rasmussen, Fjernvarme Fyn Torkild Kjærsgaard, Skanderborg Fjernvarme Mette Hansen, Dansk Fjernvarme (fra 1/9-2012) Mogens H. Nielsen, Dansk Fjernvarme (til 31/8-2012) 4

5 Indholdsfortegnelse Forord Sammendrag og konklusion Baggrund Varmekonduktivitet Plan isolering Cirkulær isolering Isolering med kompleks geometri Simulering med Multipol isoleringstemperatur Prøvningsprogram Prøvningsemner Indledende prøvninger Prøvning på enkeltrør Prøvning på twinrør Forbedret metode til beregning af middelisoleringstemperaturen Formål Fremgangsmåde Enkeltrørsmetoden Twinrørsmetoden Konklusion Litteratur Bilag Bilagsoversigt Bilag 1 Målskema for enkeltrør Bilag 2 Målskema for twinrør Bilag 3 Standarder for præisolerede fjernvarmerør Bilag 4: Resultater fra måling i.h.t. DS/EN 253, lige enkeltrør 60,3/ Bilag 4: Resultater fra måling i.h.t. DS/EN 253, lige twinrør 2 60,3/

6 1. Sammendrag og konklusion Projektet har haft til formål at forbedre test- og beregningsmetoder af varmeledningsevnen i twinrør ved at belyse, tilrette og verificere de parametre, der ligger til grund for simuleringsprogrammet Multipol (MP), og hvor der som kontrolsimulering er anvendt Finite Element Method (FEM). Ved at foretage sammenlignende målinger på ensproducerede enkelt- og twinrør har det været muligt at beregne varmeledningsevnen i isoleringen ud fra målingerne på enkeltrøret, og så efterfølgende tilrette beregningsparametrene i simuleringsprogrammet så det gav samme resultat for twinrøret svarende til en verifikation mellem resultaterne for enkelt- og twinrøret. Inden beregningsparametrene blev tilrettet, var forskellen mellem resultaterne for enkelt- og twinrør på ca. 13 %, og efter tilretning og verifikation var forskellen på ca. 3 %. Der er således opnået et mere præcist simuleringsværktøj end det, der tidligere var tilgængeligt. 6

7 2. Baggrund Et materiales varmekonduktivitet er i større eller mindre grad afhængig af temperaturen. For isoleringsmaterialer til fx byggeri angives værdien ved en middeltemperatur på 10 C som λ 10 og for præisolerede fjernvarmerør angives den jf. DS/EN 253:2009 ved en middeltemperatur på 50 C som λ 50. Beregning af varmetab og isoleringsevne, dvs. varmetransmissionskoefficient (U-værdi) og varmekonduktivitet (λ-værdi) er for enkeltrørs vedkommende, hvor geometrien består af koncentriske cirkler baseret på J. B. J. Fouriers ( ) varmeteorem fra 1824 integreret over arealet. Beregningen foretages da i henhold til standarderne ved lineær regression ud fra måledata, og målingerne foretages ved at registrere forskellen mellem den tilførte energimængde og temperaturerne på indersiden af medierøret og på ydersiden af kapperøret. Ved twinrør er geometrien kompleks, og en direkte eksakt beregning lader sig ikke udføre. Den klassiske beregningsmodel for fastlæggelse af varmeledningsevne er således ikke anvendelig ved twinrør, hvis geometri naturligt afviger fra enkeltrør. Ved at anvende numeriske metoder som Multipol (MP) eller Finite Element Method (FEM) kan varmekonduktiviteten fastlægges ud fra en iterativ simulering, hvor grænseværdierne herfor er opnået gennem prøvning i laboratoriet. En nærmere beskrivelse af denne metode fremgår fx af Dansk Fjernvarmes F&U-projekt På Dansk Fjernvarmes temadage om præisolerede prærør i december 2011, hvor resultaterne fra årets prærørskontrol blev fremlagt, blev der fra producenterne stillet spørgsmål om, hvorfor resultaterne for twinrør ligger højere end for enkeltrør, hvilket er årsagen til dette projekts gennemførelse. For at belyse, tilrette og verificere de beregningsparametre, der ligger til grund for simulering af twinrør, blev der til projektet fremstillet et enkeltrør og et twinrør med nøjagtig samme skumblanding. Ved måling på enkeltrøret kunne skummets varmeledningsevne således beregnes direkte, og resultatet var derfor på forhånd kendt for twinrørets vedkommende, hvorefter beregningsparametrene blev tilrettet i simuleringsprogrammet og efterfølgende verificeret med nye simuleringer Inden beregningsparametrene blev tilrettet, var forskellen mellem resultaterne for enkelt- og twinrør på ca. 13 %, og efter tilretning og verifikation var forskellen på ca. 3 %. 7

8 3. Varmekonduktivitet Et materiales evne til at lede varme angives ved dets varmekonduktivitet, varmeledningsevne eller varmeledningstal og udtrykkes ved lambdaværdien λ målt i W/(m K). Varmekonduktivitet angiver det antal joule, der pr. sekund passerer gennem 1 m 2 af materialet med en tykkelse på 1 m, når der er en temperaturforskel mellem fladerne på 1 K. En høj værdi for λ angiver således en høj varmekonduktivitet og dermed en dårlig varmeisoleringsevne. Stillestående gas/luftarter er fremragende isolatorer, og giver relativ lave værdier af λ, mens metaller er fremragende varmeledere med høje værdier af λ. Varmekonduktiviteten øges generelt med stigende temperatur og er således ikke en rent lineær funktion. 3.1 Plan isolering Ved plan, homogen isolering og moderate temperaturer opstår der en teoretisk set lineær temperaturgradient gennem materialet som angivet på figur 4: Φ= Δ [ ] Figur 4: Temperaturgradient gennem plan isolering Varmetabet (Φ) er således en funktion af isoleringens varmekonduktivitet (λ), tykkelse (s) og areal (A) samt temperaturforskellen (ΔT) mellem de to sider. 3.2 Cirkulær isolering Ved cirkulær isolering opstår der ved moderate temperaturer en teoretisk set eksponentiel aftagende temperaturgradient radialt fra centrum som angivet på figur 5: Φ= 2 Δ [ ] Φ= 2 Δ 1 [ ] Figur 5: Temperaturgradient gennem cirkulær isolering 8

9 Varmetabet (Φ) er således en funktion af isoleringens varmekonduktivitet (λ), længde (L) og forholdet mellem ydre (D 2 ) og indre (D 1 ) isoleringsdiameter samt temperaturforskellen (ΔT) mellem disse. Består det cirkulære tværsnit af flere lag, hvilket naturligvis gælder for præisolerede rør med medierør inderst, kapperør yderst og isolering mellem disse, udvides formlen i nævneren blot til at omfatte flere led for den reciprokke varmekonduktivitet for de enkelte lag multipliceret med forholdet mellem de enkelte lags diametre. I praksis består isoleringen af uendelig mange lag med hver sin varmekonduktivitet, da denne er temperaturafhængig, og den vil således være et uendeligt antal koncentriske cirkler omkring medierøret. 3.3 Isolering med kompleks geometri Figur 6: Rørtværsnit med to ens medierør (twinrør) I rør med mere end ét medierør bliver temperaturfordelingen og dermed varmetabet en kompleks funktion af geometrien og kan ikke løses eksakt med direkte formeludtryk. Temperaturfordelingen vil, hvis det antages at det nederste medierør er det varmeste, få en dråbeformet profil som angivet på figur 7: Figur 7: Eksempel på temperaturfordeling i twinrør Der er udviklet forskellige numeriske og tilnærmede metoder til beregning af sådanne geometrier, og fælles for dem er, at de er baseret på iteration. I projektet er anvendt Multipol (MP), der kort omtales i det følgende. 9

10 3.4 Simulering med Multipol Multipol er baseret på analogien mellem elektromagnetisme og varmestrøm i homogene materialer. I varmestrømsteorien er kilde potentialer = fluxkilder, og der er dobbelt så mange kilder, som der er medierør i systemet. Det skyldes, at den ene halvdel af kilderne er placeret i et geometrisk forhold til hinanden, som medierørerne vil være, og den anden halvdel vil være placeret som spejlet i et imaginært halvplan. Kilderne i det imaginære plan har modsat fluxfortegn i forhold til spejlkilden. Det iterative loop justerer kildernes styrke, så randbetingelserne bliver opfyldt. Randbetingelserne vil være medierørenes temperaturer i en bestemt afstand fra kilden samt den omgivende temperatur. Når loopet konvergerer, kan varmetabet for rørene aflæses som kildernes styrke. Til dette projekt blev anvendt en invers Multipol, som beregner varmekonduktivitet ud fra kendte randbetingelser og varmetab. Til beregning af middelisoleringstemperaturen opdeles tværsnittet i et antal små, kvadratiske elementer. Temperaturen beregnes i knudepunkter, og der foretages iteration indtil der er opnået konvergens mellem grænseværdier og den ubekendte. Erfaring har vist, at opdeling i en matrix på elementer giver resultater, som afviger mindre end 1 % end ved opdeling i en matrix på Gevinsten er til gengæld en markant hurtigere iterationsproces, hvorfor denne metode er anvendt. Et eksempel på opdelingen i små elementer er angivet i figur 8: Figur 8: Opdeling i matrix ved Multipol Invers Multipol (IMP) beregner endvidere middeltemperaturen og den konvektion, som sker omkring kapperøret ved prøvning i luft. Overgangskoeffeicienten er her fastlagt som Zhukauskas relation anført i Introduction to heattransfer af Frank P. Incropera og David P. de Witt. isoleringstemperaturen er da en matematisk middelværdi, der ikke tager højde for, at varmekonduktiviteten er temperaturafhængig. I dette projekt er anvendt en fysisk middelisoleringstemperatur T imf, som tager højde for, at varmekonduktiviteten er temperaturafhængig ud gennem de uendelige, tynde isoleringslag med individuelle varmekonduktiviteter. 10

11 4. isoleringstemperatur Begrebet middelisoleringstemperatur anvendes bl.a. inden for beregning af varmekonduktivitet, og for præisolerede rør betyder det, at denne skal beregnes ved en middelisoleringstemperatur på 50 C og betegnes da λ 50. isoleringstemperaturen defineres i henhold til DS/EN 253 til at ligge midt i isoleringen, da den beregnes som altså gennemsnittet af temperaturerne på inder- og ydersiden af isoleringsskiven. Jf er temperaturgradienten ikke lineær gennem isoleringen, og middelisoleringstemperaturen ligger derfor ikke præcis i midten. Beregnes middelisoleringstemperaturen ikke korrekt, giver det en forkert værdi for varmekonduktiviteten ved den temperatur, hvor denne skal deklareres; for præisolerede rør ved 50 C. På figur 9 ses det, at såfremt middelisoleringstemperaturen er beregnet for lav (blå kurve), giver det en værdi for varmekonduktiviteten, som er for høj (lilla linje), mens det for en middelisoleringstemperatur, der er beregnet for høj (røde kurve), giver en værdi for varmekonduktiviteten, som er for lav (orange linje): Lambda som funktion af middelisoleringstemperatur Lambda [W/(m K)] isoleringstemperatur [ C] Figur 9: temperaturens betydning for λ 50 Det er således afgørende, at middeltemperaturen beregnes eller simuleres så korrekt som muligt, da det har stor indflydelse på den deklarerede værdi for varmekonduktiviteten, hvilket har været formålet med projektet. Ved at anvende den fysiske middelisoleringstemperatur som beskrevet i 3.4 opnås mere nøjagtige resultater, således at λ 50 kan beregnes mere præcist. 11

12 5. Prøvningsprogram Projektets prøvningsprogram har været baseret på et lige enkeltrør som reference og et lige twinrør. Begge er fremstillet af Logstor A/S med nøjagtig samme skum. 5.1 Prøvningsemner Rørene var et lige enkeltrør 60,3/140 mm og et lige twinrør 2 60,3/225 mm, begge á 3000 mm. 5.2 Indledende prøvninger Inden de egentlige prøvninger på enkelt- og twinrøret blev påbegyndt, blev der udført en serie indledende prøvninger for at fastslå betydningen af sensorerne på kapperørets placering og montage. Til måling af temperaturerne i såvel medie- som kapperøret anvendes normalt thermocouplere type T, og de fastgøres med sort PE-tape, for at denne skal have samme termiske egenskaber, som det materiale, der måles på, dvs. varmekonduktivitet og refleksion er ens for både tape og kapperør. Det blev efter nøje overvejelse besluttet at afprøve forskellen mellem at montere sensorerne med tape alene eller med tape og varmeledende pasta. Endvidere blev der, for at eliminere de temperaturforskelle der på kapperøret kan opstå på grund af rumlige variationer i temperaturen omkring røret, anvendt en ventilator, der blæste i aksial retning hen over kapperøret, som angivet på billede 1: Billede 1: Blæser til aksial luftstrøm omkring overfladefølere Fordelene ved at anvende ventilation omkring røret er, at den naturlige konvektion udlignes, men for at denne kan være effektiv, skal der ventileres jævnt i hele rørets aksiale retning; en ventilering kun fra den ene rørende vil ikke udligne temperaturerne i den anden ende, og der vil opstå aksiale temperaturforskelle, mens der ved ventilering fra siden vil opstå tangentielle temperaturforskelle. En fuldstændig ventilering vil derfor kræve nøje studier af de opnåede lufthastigheder. Endvidere blev der udført sammenlignende målinger med to typer thermocouplere; dels den type, som normalt anvendes af Teknologisk Institut ved målinger på præisolerede rør, og dels en type, som var meget tyndere og dermed hurtigreagerende. 12

13 Disse blev monteret parvis tete-á-tete dvs. ansigt til ansigt for at måle i stort set samme punkt, men ved at lade ledningerne gå til hver sin side blev ledningernes forstyrrende varmeledning begrænset til et minimum. På figur 10 ses hvorledes montagen blev udført. Figur 10: Følermontering tete-á-tete De indledende prøvninger viste, at en hurtigreagerende type thermocouplere ikke giver bedre resultater ved måling af overfladetemperaturen på kapperøret, idet der er en relativ stor masse og dermed træghed i kappematerialet. Til gengæld viste målingerne, at der kan opnås en bedre kontakt mellem sensor og kapperør, hvis der anvendes varmeledende pasta ved montagen af sensoren. 5.3 Prøvning på enkeltrør Den første prøvningsserie blev udført på enkeltrøret for at fastslå varmekonduktiviteten af skummet for både enkelt- og twinrøret. Prøvningerne blev udført helt konventionelt i henhold til DS/EN 253 med medierørstemperatur på 80±10 C, og for ikke at overskride dette interval blev medierørstemperaturerne valgt til ca. 71 C, 80 C og 89 C. Sensorerne på kapperøret var monteret med varmeledende pasta og sort PE-tape. Resultatet viste en varmekonduktivitet på 0,024 W/(m K). I bilag 1 ses resultatet af målingerne på enkeltrøret. 5.4 Prøvning på twinrør Den anden prøvningsserie blev udført på twinrøret for at fastslå varmekonduktiviteten af skummet ud fra en simulering med den hidtidige version af Multipol. I lighed med prøvningen på enkeltrøret blev sensorerne på kapperøret monteret med varmeledende pasta og sort PE-tape. 13

14 Prøvningerne blev udført helt konventionelt i henhold til DS/EN 253 med medierørstemperaturer på 80±10 C, og for ikke at overskride dette interval blev medierørstemperaturerne valgt til ca. 71 C, 80 C og 89 C. Sensorerne på kapperøret var monteret med varmeledende pasta og sort PE-tape. Resultatet viste en varmekonduktivitet på 0,027 W/(m K). I bilag 2 ses resultatet af målingerne på twinrøret. 14

15 6. Forbedret metode til beregning af middelisoleringstemperaturen 6.1 Formål Formålet er at forbedre beregningsmetoden for bestemmelse af varmetab for præisolerede enkeltog twinrør samt skabe et fælles grundlag for bestemmelse af middeltemperaturen for præisolerede enkelt- og twinrør. Derved forbedres målemetoden for bestemmelse af varmekonduktiviteten, da den tager udgangspunkt i beregningsmetoden. 6.2 Fremgangsmåde I afsnit 6.3 og 6.4 bliver der redegjort for to metoder til at beregne en T imf fysisk isoleringsmiddeltemperatur gældende for enkelt- og twinrør, jf. afsnit Enkeltrørsmetoden Metoden er reduceret til kun at omhandle isoleringsdelen af et præisoleret fjernvarmerør. Det forudsættes, at isoleringen er homogen, og at varmekonduktiviteten i isoleringen er temperaturafhængig, samt at funktionen for denne afhængighed er kendt. Isoleringen opdeles i n antal lag med samme isoleringstykkelse: = + ( ) for j=0..n hvor (1) D j er lagdiameteren, vektor D i er medierørsdiameteren D o er kapperørsdiameteren n er antal laginddelinger I første iterationsloop startes med at gætte på en temperaturfordeling i de forskellige lag; den vil typisk være en lineær interpolation: = + ( ) for j=0..n hvor (2) T j er lagtemperaruren, vektor T i er medierørstemperaturen T o er kapperørsdiameteren n er antal laginddelinger temperaturen beregnes for det enkelte lag:, = hvor (3) T m.k er lagmiddeltemperaturen T k er lagtemperaturen, vektor Den karakteristiske modstand for de individuelle lag beregnes nu med varmeledningsligningen, hvor varmeledningskoefficienten er givet ved den lokale middeltemperatur: =, hvor (4) R k er den termiske modstand, vektor D k er lagdiameteren, vektor 15

16 T m er lagmiddeltemperaturen, vektor λ(t m,k ) er lambdafunktionen De enkelte lagmodstande akkumuleres nu til en total modstand: R akk,k = R akk,k-1 +R k for k=1..n hvor (5) R akk,k er den akkumulerede modstand, vektor R k er den termiske modstand, vektor Den gennemsnitlige varmeledningskoefficient kan nu beregnes: =, hvor (6) λ imf er varmeledningskoefficienten for hele isoleringen D o er kapperørsdiameteren D i er medierørsdiameteren R akk,n er den totale termiske modstand Ved invers brug af λ(t) kan T imf nu bestemmes: T imf = λ -1 (λ imf ) hvor (7) T imf er isoleringens fysiske middeltemperatur λ -1 (λ imf ) er den inverse lambdafunktion Den akkumulerede sum af modstande kan nu anvendes til at beregne et nyt og bedre gæt på den rigtige temperatur: = +, ( ), hvor (8) T j er lagtemperaturen, vektor T i er medierørstemperaturen T o er kapperørstemperaturen R akk,j er den akkumulerede modstand, vektor n er antal laginddelinger Funktionerne (3) - (8) gentages indtil den numeriske differens på to på hinanden følgende T imf er mindre end den ønskede nøjagtighed. For at kunne specificere resultatet for enkeltrør tilknyttes et indeks på følgende måde, T imf,si. 6.4 Twinrørsmetoden Der er ikke de samme muligheder for at lave en generel opdeling af isoleringslag for twinrør som for enkeltrør. Løsningen er en empirisk løsning, der tager udgangspunkt i enkeltrørsløsningen, hvor der bliver bygget en korrektion på, som afhænger dels af en dimensionsløs geometridel samt to temperaturoffset. = hvor (9) 16

17 c d er centeroffsetforholdet d i er medierørsdiameter cc er medierørscenterafstanden = hvor (10) T s er symmetrisk temperatur T i1 er temperaturen i medierør 1 T i2 er temperaturen i medierør 2 = hvor (11) T a er asymmetrisk temperatur T i1 er temperaturen i medierør 1 T i2 er temperaturen i medierør 2 = hvor (12) dt er symmetrisk temperaturdifferens T s er symmetrisk temperatur T o er kapperørstemperatur Med ovennævnte parametre kan T imf for twinrør nu beregnes empirisk som: hvor =, + ( 1,329) ( 0, , ,575) + 0, (13) T imf,si er enkeltrørs T imf cd er centeroffsetforholdet T s er symmetrisk temperatur T a er asymmetrisk temperatur dt er symmetrisk temperaturdifferens (13) er udledt ved at sammenligne forskellen mellem resultaterne fra FEM og Multipol svarende til figur 11: Figur 11: Forskellen mellem FEM og Multipol 17

18 7. Konklusion Udgangspunktet for alle beregninger har været FEM-simuleringer. For enkeltrøret, hvor geometrien er konstant, blev der antaget den betingelse, at for et givent varmetab, beregnet med en temperaturafhængig varmekonduktivitet, skal der kunne findes en konstant varmekonduktivitetskoefficient, der giver et tilsvarende varmetab. For denne resulterende, konstante varmekonduktivitetskoefficient kan man med den temperaturafhængige varmekonduktivitet føre tilbage til en temperatur defineret som isoleringens fysiske middeltemperatur, T ifm. Det viser sig, at T imf kan beregnes ved iterativ brug af den simple konduktivitetsformel, hvis man inddeler isoleringen i passende mange underinddelinger, og anvender de respektive varmeledningsevner ved de lokale middeltemperaturer. Nøjagtigheden i forhold til FEM er under 0.01%. Samme fremgangsmåde er anvendt på twinrør. Der er det ikke lykkedes at finde en simpel beregningsmetode til beregning af T imf, men den kan bestemmes med en ad hoc-metode. Udtrykket kan forfines, hvis datagrundlaget udvides. Nøjagtigheden for nuværende udtryk er i forhold til FEM inden for 3 % nøjagtighed. For de fleste isoleringsmaterialer er der givet en funktion for varmekonduktiviteten som funktion af temperaturen. Med dette kendskab kan isoleringens middelvarmekonduktivitet beregnes på baggrund af T imf. 18

19 8. Litteratur Danvak, Varme- og klimateknik, Grundbog, 1997 DS/EN 253:2009. Præisolerede fjernvarmerør til direkte nedgravning i jord Rørsystem af stålmedierør, isolering af polyurethancelleplast og kapperør af polyethylen DS/EN ISO 8497:1997. Termisk Isolering. Bestemmelse af termiske transmissionsegenskaber for rørisolering ved stationær tilstand DS/EN :2009. Præisolerede fleksible rørsystemer Del 1: Klassifikation, generelle krav og prøvningsmetoder DS/EN 12667:2001. Byggematerialers termiske ydeevne Bestemmelse af isolans ved hjælp af beskyttet varmeplade og varmestrømsmåler Produkter med høj og middel isolans DS/EN :2009. Fjernvarmerør Præisolerede dobbelte fjernvarmesystemer til direkte nedgravning i jord Del 1: Dobbelt rørsystem af stålmedierør, isolering af polyurethancelleplast og kapperør af polyethylen Introduction to heat transfer, Frank P. Incropera & David P. de Witt, 2 nd edition, 1990 On transient heat losses from buried district heating pipes, International Journal of Energy Research, Benny Bøhm, 2000 SBI-meddelelse 7, Dimensionering af rørisolering, 1981 Steady-state heat loss from insulated pipes, Petter Wallentén,

20 9. Bilag Bilagsoversigt Bilag 1: Standarder for præisolerede fjernvarmerør Bilag 2: Målskema for enkeltrør Bilag 3: Målskema for twinrør Bilag 4: Resultater fra måling i.h.t. DS/EN 253, lige enkeltrør 60,3/140 Bilag 5: Resultater fra måling i.h.t. DS/EN 253, lige twinrør 2 60,3/225 20

21 9.1 Bilag 1 Målskema for enkeltrør 21

22 9.2 Bilag 2 Målskema for twinrør 22

23 9.3 Bilag 3 Standarder for præisolerede fjernvarmerør De standarder, der knytter sig til prøvning af varmekonduktivitet i præisolerede fjernvarmerør, er følgende: EN 253:2009 rør med stålmedierør EN ISO 8497:1997 termisk rørisolering EN 12667:2001 byggematerialers termiske ydeevne EN :2009 fleksible rør EN :2009 lige twinrør med stålmedierør En samlet oversigt fremgår af figur 11. Type Parameter Lige rør Fleksible rør λ i EN 253 EN λ SPS - EN U - EN Note* λ i EN 253* EN Baseret på λ i fra enkeltrør λ TPS - EN U EN U TPS - EN Figur 11: Oversigt over tilknyttede standarder ved måling af varmekonduktivitet i præisolerede fjernvarmerør Udtagningen af rør til Dansk Fjernvarmes årlige prærørskontrol foregår stikprøvevis, hvorfor λ i (λ 50 ) ikke kan deklareres i henhold til standarderne for de fleksible rørs vedkommende, da de foreskriver måling på plader opskummet af samme blanding, som rørene fremstilles med. Den stikprøvevise udtagning foretages på hele og færdige produkter. 23

24 9.4 Bilag 4: Resultater fra måling i.h.t. DS/EN 253, lige enkeltrør 60,3/140 Resultatskema Fra: :47 Til: :45 rumtemperatur medierørstemperatur kappetemperatur Måleperioder isolerings-temperatur Varighed Afsat effekt Lambda C C C C tt:mm:ss W/m mw/(m K) 22,16 71,13 24,25 47,76 01:30:00 8,30 23,6 22,06 71,16 24,22 47,76 01:30:00 8,21 23,3 21,90 71,16 24,00 47,65 01:30:00 8,28 23,4 23,05 79,63 24,58 52,19 01:30:00 10,09 24,4 23,58 79,68 25,01 52,43 01:30:00 9,96 24,3 22,12 79,67 24,33 52,09 01:30:00 9,93 23,9 23,67 89,13 25,90 57,62 01:30:00 11,76 24,8 23,66 89,18 26,02 57,70 01:30:00 11,82 25,0 23,62 89,21 26,05 57,73 01:30:00 11,87 25,1 Udregnet lambda 50: 0,024 W/(m K) Usikkerhed: 0,0004 W/(m K) Lambda [W/(m K)] 0,0252 0,0250 0,0248 0,0246 0,0244 0,0242 0,0240 0,0238 0,0236 0,0234 0, isoleringstemperatur [ C] 24

25 Resultatskema Fra: :24 Til: :15 rumtemperatur medierørstemperatur kappetemperatur Måleperioder isolerings-temperatur Varighed Afsat effekt Lambda C C C C tt:mm:ss W/m mw/(m K) 22,41 71,10 24,30 47,77 01:30:00 8,26 23,5 22,02 71,12 24,13 47,70 01:30:00 8,26 23,4 22,09 71,14 24,18 47,73 01:30:00 8,28 23,5 22,00 79,65 24,30 52,06 01:30:00 9,97 24,0 22,75 79,66 24,52 52,17 01:30:00 9,97 24,1 22,40 79,63 24,32 52,06 01:30:00 10,00 24,1 23,56 89,13 25,91 57,62 01:30:00 11,82 24,9 23,64 89,22 26,09 57,76 01:30:00 11,80 24,9 23,80 89,26 26,10 57,78 01:30:00 11,87 25,1 Udregnet lambda 50: 0,024 W/(m K) Usikkerhed: 0,0004 W/(m K) Lambda [W/(m K)] 0,0252 0,0250 0,0248 0,0246 0,0244 0,0242 0,0240 0,0238 0,0236 0,0234 0, isoleringstemperatur [ C] 25

26 Resultatskema Fra: :48 Til: :45 rumtemperatur medierørstemperatur kappetemperatur Måleperioder isolerings-temperatur Varighed Afsat effekt Lambda C C C C tt:mm:ss W/m mw/(m K) 22,20 71,04 24,05 47,61 01:30:00 8,28 23,5 21,90 71,09 24,45 47,84 01:30:00 8,15 23,3 21,55 71,06 23,99 47,60 01:30:00 8,32 23,6 21,92 79,55 24,24 51,98 01:30:00 9,95 24,0 21,25 79,48 23,64 51,65 01:30:00 10,06 24,0 21,04 79,45 23,45 51,54 01:30:00 10,05 23,9 21,86 88,92 24,56 56,84 01:30:00 12,01 24,9 22,37 88,99 25,04 57,12 01:30:00 11,95 24,9 22,81 89,08 25,44 57,37 01:30:00 11,90 24,9 Udregnet lambda 50: 0,024 W/(m K) Usikkerhed: 0,0004 W/(m K) 0,0250 0,0248 0,0246 Lambda [W/(m K)] 0,0244 0,0242 0,0240 0,0238 0,0236 0,0234 0, isoleringstemperatur [ C] 26

27 Resultatskema Fra: :44 Til: :30 rumtemperatur medierørstemperatur kappetemperatur Måleperioder isolerings-temperatur Varighed Afsat effekt Lambda C C C C tt:mm:ss W/m mw/(m K) 22,71 71,12 24,55 47,90 01:30:00 8,20 23,5 22,50 71,10 24,36 47,80 01:30:00 8,24 23,5 22,27 71,07 24,12 47,67 01:30:00 8,28 23,5 21,16 79,45 23,57 51,60 01:30:00 10,01 23,9 20,78 79,40 23,20 51,38 01:30:00 10,16 24,1 20,95 79,39 23,32 51,44 01:30:00 10,05 23,9 22,08 88,90 24,65 56,88 01:30:00 11,99 24,9 22,64 89,03 25,30 57,27 01:30:00 11,93 25,0 22,74 89,05 25,37 57,31 01:30:00 11,90 24,9 Udregnet lambda 50: 0,024 W/(m K) Usikkerhed: 0,0004 W/(m K) Lambda [W/(m K)] 0,0252 0,0250 0,0248 0,0246 0,0244 0,0242 0,0240 0,0238 0,0236 0,0234 0, isoleringstemperatur [ C] 27

28 9.4 Bilag 4: Resultater fra måling i.h.t. DS/EN 253, lige twinrør 2 60,3/225 Resultatskema Fra: :30 Til: :30 Medierør 1 Medierør 2 Fælles medierørstemperatur afsat effekt medierørstemperatur afsat effekt rumtemperatur kapperørstemperatur isoleringstemperatur Varighed samlet afsat effekt Lambda C W/m C W/m C C C tt:mm:ss W/m W/(m K) 71,21 5,13 71,21 5,22 22,52 23,39 43,29 06:00:00 10,35 0, ,50 6,19 80,44 6,30 22,39 23,82 47,17 06:00:00 12,49 0, ,71 7,39 88,80 7,25 22,43 24,28 50,97 06:00:00 14,64 0,0271 Beregnet lambda 50 iht. DS/EN : 0,027 W/(m K) Usikkerhed: 0,0004 W/(m K) Simuleret lambda 50 med 8. ordens multipol: 0,027 W/(m K) Målepunkter multipol Målepunkter DS/EN ,0282 0,0280 0,0278 0,0276 Lambda [W/(m K)] 0,0274 0,0272 0,0270 0,0268 0,0266 0,0264 0,0262 0, isoleringstemperatur [ C] 28

29 Resultatskema Fra: :30 Til: :30 Medierør 1 Medierør 2 Fælles medierørstemperatur afsat effekt medierørstemperatur afsat effekt rumtemperatur kapperørstemperatur isoleringstemperatur Varighed samlet afsat effekt Lambda C W/m C W/m C C C tt:mm:ss W/m W/(m K) 70,53 4,85 71,30 5,17 23,02 24,00 43,44 06:00:00 10,03 0, ,50 6,14 80,44 6,24 22,86 24,22 47,44 06:00:00 12,38 0, ,88 7,20 88,86 7,23 22,85 24,74 51,04 06:00:00 14,43 0,0270 Beregnet lambda 50 iht. DS/EN : 0,027 W/(m K) Usikkerhed: 0,0004 W/(m K) Simuleret lambda 50 med 8. ordens multipol: 0,027 W/(m K) Målepunkter multipol Målepunkter DS/EN ,0285 0,0280 Lambda [W/(m K)] 0,0275 0,0270 0,0265 0,0260 0, isoleringstemperatur [ C] 29

30 Resultatskema Fra: :15 Til: :15 Medierør 1 Medierør 2 Fælles medierørstemperatur afsat effekt medierørstemperatur afsat effekt rumtemperatur kapperørstemperatur isoleringstemperatur Varighed samlet afsat effekt Lambda C W/m C W/m C C C tt:mm:ss W/m W/(m K) 70,55 4,87 71,31 5,19 22,79 23,91 43,31 06:00:00 10,06 0, ,51 6,16 80,51 6,28 22,51 24,23 47,31 06:00:00 12,43 0, ,95 7,13 88,92 7,20 23,59 25,50 51,51 06:00:00 14,33 0,0271 Beregnet lambda 50 iht. DS/EN : 0,027 W/(m K) Usikkerhed: 0,0004 W/(m K) Simuleret lambda 50 med 8. ordens multipol: 0,027 W/(m K) Målepunkter multipol Målepunkter DS/EN ,0285 0,0280 Lambda [W/(m K)] 0,0275 0,0270 0,0265 0,0260 0, isoleringstemperatur [ C] 30

31 Resultatskema Fra: :30 Til: :30 Medierør 1 Medierør 2 Fælles medierørstemperatur afsat effekt medierørstemperatur afsat effekt rumtemperatur kapperørstemperatur isoleringstemperatur Varighed samlet afsat effekt Lambda C W/m C W/m C C C tt:mm:ss W/m W/(m K) 70,54 4,85 71,13 5,17 22,51 23,90 43,15 06:00:00 10,03 0, ,42 6,15 80,23 6,32 21,91 23,55 46,84 06:00:00 12,47 0, ,75 7,17 88,55 7,32 23,07 24,72 51,08 06:00:00 14,48 0,0273 Beregnet lambda 50 iht. DS/EN : 0,027 W/(m K) Usikkerhed: 0,0004 W/(m K) Simuleret lambda 50 med 8. ordens multipol: 0,027 W/(m K) Målepunkter multipol Målepunkter DS/EN ,0285 0,0280 Lambda [W/(m K)] 0,0275 0,0270 0,0265 0,0260 0, isoleringstemperatur [ C] 31

Forbedring af test og beregningsmetoder af varmeledningsevnen i twinrør,

Forbedring af test og beregningsmetoder af varmeledningsevnen i twinrør, Forbedring af test og beregningsmetoder af varmeledningsevnen i twinrør, del II Dansk Fjernvarmes F&U konto nr. 2013 02 Udført af: LP Solution, Odense DTU Byg, Kongens Lyngby Logstor A/S, Løgstør og Fredericia

Læs mere

Måling af varmeledningsevne i PUR

Måling af varmeledningsevne i PUR Projekt nr. 2011-01 Titel: Verificering af metode til on-site måling af varmeledningsevne i præisolerede fjernvarmerør Udført af: Teknologisk Institut Måling af varmeledningsevne i PUR Måling med sonde

Læs mere

Diffusionsspærre og ældningstid

Diffusionsspærre og ældningstid Projekt nr. 2014-03 Titel: Undersøgelse af diffusionsspærrens effekt samt ældningstid for præisolerede fjernvarmerør i serie 2 Udført af: Teknologisk Institut Diffusionsspærre og ældningstid Undersøgelse

Læs mere

system Reducerer driftomkostninger og CO 2 udslip med op til 50%

system Reducerer driftomkostninger og CO 2 udslip med op til 50% system Reducerer driftomkostninger og CO 2 udslip med op til 50% systemet - med energieffektivitet i fokus Mindste varmetab Laveste CO 2 udslip Betydelige besparelser på driftsomkostningerne Betydelige

Læs mere

Prærørskontrol Niels Winther, Teknologisk Institut

Prærørskontrol Niels Winther, Teknologisk Institut Niels Winther, Teknologisk Institut men først: Prøvningsresultater fra den forlængede ældning i 2015 Prøvningsresultater fra forlænget ældning i 2015 0,030 0,025 Fleksible twinrør DS/EN 253:

Læs mere

Dansk Fjernvarme Seminar Test Teknologisk Institut 2014. Peter Jorsal

Dansk Fjernvarme Seminar Test Teknologisk Institut 2014. Peter Jorsal Dansk Fjernvarme Seminar Test Teknologisk Institut 2014 Peter Jorsal Agenda Opdateringer/nyheder Diffusionsspærrens betydning Kommentar til Dansk Fjernvarmes test 2014 2 LOGSTOR FlextraPipe Nu op til ø180

Læs mere

Vedr.: Beregninger af betydningen af luftspalter mellem gulvisoleringsplader.

Vedr.: Beregninger af betydningen af luftspalter mellem gulvisoleringsplader. DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET BYG DTU Sundolitt as Industrivej 8 355 Slangerup Att.: Claus Jørgensen Vedr.: Beregninger af betydningen af luftspalter mellem gulvisoleringsplader. I det følgende gennemgås

Læs mere

VÆRKTØJER TIL RENO- VERINGSPLANLÆGNING

VÆRKTØJER TIL RENO- VERINGSPLANLÆGNING Til DFF F&U-KONTO Dokumenttype Aftale nr.: 2014-04 Dato Juli 2015 VÆRKTØJER TIL RENO- VERINGSPLANLÆGNING Dansk Fjernvarmes Distributionsgruppe VÆRKTØJER TIL RENOVERINGSPLANLÆGNING Revision 00 Dato 2015-07-29

Læs mere

Energieffektivitet og fleksibilitet

Energieffektivitet og fleksibilitet Energieffektivitet og fleksibilitet LOGSTOR FlexPipe Fleksible præisolerede rør til fjernvarme Fleksible rørsystemer til store og små fjernvarmeanlæg Det yderste, beskyttende kapperør er fremstillet af

Læs mere

VELKOMMEN TIL DISTRIBUTIONSGRUPPENS TEMADAGE OM PRÆISOLEREDE FJERNVARMERØR

VELKOMMEN TIL DISTRIBUTIONSGRUPPENS TEMADAGE OM PRÆISOLEREDE FJERNVARMERØR VELKOMMEN TIL DISTRIBUTIONSGRUPPENS TEMADAGE OM PRÆISOLEREDE FJERNVARMERØR 2014 Dagens program Velkomst v/distributionsgruppen FORMIDDAGENS PROGRAM PROGRAM 09.00 Registrering og kaffe 09.30 Velkomst ved

Læs mere

Produkt: Starpipe præisoleret fleksibelt fjernvarmerør 25/110 mm uden diffusionsspærre, uældet

Produkt: Starpipe præisoleret fleksibelt fjernvarmerør 25/110 mm uden diffusionsspærre, uældet PRØVNINGSRAPPORT Produkt: Starpipe præisoleret fleksibelt fjernvarmerør 25/110 mm uden diffusionsspærre, uældet Udført for: Energioptimering 3E AB Kilsta Södra Industriväg 12 S-691 37 Karlskoga Dato: 20.

Læs mere

Beregning af bygningers varmetab Del 1: Beregning af kuldebroer med detaljerede beregningsprogrammer

Beregning af bygningers varmetab Del 1: Beregning af kuldebroer med detaljerede beregningsprogrammer DS-information DS/INF 418-1 1. udgave 2013-09-27 Beregning af bygningers varmetab Del 1: Beregning af kuldebroer med detaljerede beregningsprogrammer Calculation of heat loss from buildings Part 1: Calculation

Læs mere

Information Januar 2013

Information Januar 2013 STAR PIPE Nordic ApS Fruetoften 11 7000 Fredericia Tlf. 25 27 39 10 E- mail:starpipenordic@starpipenordic.dk www.starpipenordic.dk Information Januar 2013 STAR PIPE Nordic ApS har indgået et samarbejde

Læs mere

TI-B 101 Prøvningsmetode Beton. Temperaturudvidelseskoefficient

TI-B 101 Prøvningsmetode Beton. Temperaturudvidelseskoefficient TI-B 101 Prøvningsmetode Beton. Temperaturudvidelseskoefficient Teknologisk Institut, Byggeri Prøvningsmetode Beton. Temperaturudvidelseskoefficient Deskriptorer: Beton, temperaturudvidelseskoefficient

Læs mere

U = φ. R = ρ l A. Figur 1 Sammenhængen mellem potential, φ og spændingsfald, U: U = φ = φ 1 φ 2.

U = φ. R = ρ l A. Figur 1 Sammenhængen mellem potential, φ og spændingsfald, U: U = φ = φ 1 φ 2. Ohms lov Vi vil samle os en række byggestene, som kan bruges i modelleringen af fysiske systemer. De første to var hhv. en spændingskilde og en strømkilde. Disse elementer (sources) er aktive og kan tilføre

Læs mere

PRÆISOLEREDE RØR. Uponor præisolerede rør - nu endnu bedre isoleret. Mere end 10% forbedret isoleringsevne. Nyt isoleringsmateriale

PRÆISOLEREDE RØR. Uponor præisolerede rør - nu endnu bedre isoleret. Mere end 10% forbedret isoleringsevne. Nyt isoleringsmateriale PRÆISOLEREDE RØR Uponor præisolerede rør - nu endnu bedre isoleret Mere end 10% forbedret isoleringsevne Nyt isoleringsmateriale 03 2011 Endnu bedre end før - Uponor præisolerede rør nu med forbedret termisk

Læs mere

Beregning af isolans For det inhomogene lag, i en plade til etablering af sugelag i terrændæk.

Beregning af isolans For det inhomogene lag, i en plade til etablering af sugelag i terrændæk. Beregning af isolans For det inhomogene lag, i en plade til etablering af sugelag i terrændæk. Rekvirent: EPS sektionen under Plastindustrien i Danmark Udført af Civilingeniør Anne Svendsen Århus, den

Læs mere

Effektiv varmeisolering. Komplet facadeisoleringssystem!

Effektiv varmeisolering. Komplet facadeisoleringssystem! Effektiv varmeisolering. Komplet facadeisoleringssystem! Med alle komponenter til facadeløsninger, der efterfølgende fremtræder med murstensoverflade. For både nybyggeri og renoveringsprojekter. Isolering

Læs mere

Energibesparelser i ledningsnet. Projektchef Mogens H. Nielsen

Energibesparelser i ledningsnet. Projektchef Mogens H. Nielsen Energibesparelser i ledningsnet Projektchef Mogens H. Nielsen Dagens Standard før og nu Repetition: Første udmelding i 2010: Twinrør serie 1 (op til DN150) Enkeltrør serie 2 (alle dimensioner) Det danske

Læs mere

Ordre nr. 0301/ Side 1 af 3 Bilag 3 Initialer. Prøveemnet blev tildannet af laboratoriet.

Ordre nr. 0301/ Side 1 af 3 Bilag 3 Initialer. Prøveemnet blev tildannet af laboratoriet. Outercore IVS Elmevej 8, Glyngøre 7870 Roslev Ordre nr. Side 1 af 3 Bilag 3 Initialer MOJ/MJLD Teknologiparken Kongsvang Allé 29 8000 Aarhus C 72 20 20 00 info@teknologisk.dk www.teknologisk.dk Prøvningsrapport

Læs mere

Beregning af bygningers varmetab Del 2: Beregning af effektiv varmekapacitet

Beregning af bygningers varmetab Del 2: Beregning af effektiv varmekapacitet DS-information DS/INF 418-2 1. udgave 2014-02-11 Beregning af bygningers varmetab Del 2: Beregning af effektiv varmekapacitet for bygninger Calculation of heat loss from buildings Part 2: Calculation of

Læs mere

Energitekniske grundfag 5 ECTS

Energitekniske grundfag 5 ECTS Energitekniske grundfag 5 ECTS Kursusplan 1. Jeg har valgt energistudiet. Hvad er det for noget? 2. Elektro-magnetiske grundbegreber 3. The Engineering Practice 4. Elektro-magnetiske grundbegreber 5. Termodynamiske

Læs mere

Måling af overfladetemperatur

Måling af overfladetemperatur Måling af overfladetemperatur på rør Resumé af projektrapport Analyse af fejlkilder ved måling af overfladetemperatur. Titel: Måling af overfladetemperatur på rør Udarbejdet af: Teknologisk Institut Installation

Læs mere

Brugg Pipesystems Præ-rørstest 2016

Brugg Pipesystems Præ-rørstest 2016 Brugg Pipesystems Præ-rørstest 2016 Seite 1 Produktoversigt Central- & Fjernvarme samt Fjernkøling CALPEX Stikledning fjernvarme & centralvarme PN6 COOLFLEX Fjernkølingsssystem CALPEX-ALU Stikledning fjernvarme

Læs mere

Måling af turbulent strømning

Måling af turbulent strømning Måling af turbulent strømning Formål Formålet med at måle hastighedsprofiler og fluktuationer i en turbulent strømning er at opnå et tilstrækkeligt kalibreringsgrundlag til modellering af turbulent strømning

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut,, Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov Konklusioner 1 Beton og energibestemmelser Varmeakkumulering i

Læs mere

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING. Input Betondæk Her angives tykkelsen på dækket samt den aktuelle karakteristiske trykstyrke.

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING. Input Betondæk Her angives tykkelsen på dækket samt den aktuelle karakteristiske trykstyrke. pdc/jnk/sol TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING Indledning Teknologisk Institut, byggeri har for Plastindustrien i Danmark udført dette projekt vedrørende bestemmelse af bæreevne for tunge

Læs mere

VENTILATIONSVINDUER SOM TEKNOLOGI. Christopher Just Johnston ErhvervsPhD-studerende ved NIRAS og DTU

VENTILATIONSVINDUER SOM TEKNOLOGI. Christopher Just Johnston ErhvervsPhD-studerende ved NIRAS og DTU VENTILATIONSVINDUER SOM TEKNOLOGI Christopher Just Johnston ErhvervsPhD-studerende ved NIRAS og DTU OVERSIGT Ventilationsvinduet Undersøgelsen Fysikken Forbehold Resultater Betragtninger 13/10/2016 Ventilationsvinduer

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton. Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton. Termisk masse og varmeakkumulering i beton Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut, Byggeri, Beton, Lars Olsen Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov

Læs mere

Statistisk 3-D ber egning af sandsynligheden for at finde en jordforurening

Statistisk 3-D ber egning af sandsynligheden for at finde en jordforurening M iljøpr ojekt nr. 449 1999 Statistisk 3-D ber egning af sandsynligheden for at finde en jordforurening Lektor, cand.scient., lic.tech. Helle Holst IMM, Institut for Matematisk Modellering DTU, Danmarks

Læs mere

OVERSÆTTELSE. Beregninger af termisk transmission via refleksion ved brug af isoleringsmåtte Aluthermo Quattro

OVERSÆTTELSE. Beregninger af termisk transmission via refleksion ved brug af isoleringsmåtte Aluthermo Quattro OVERSÆTTELSE WLiK Professor i overførsel af varme og stoffer ved Rheinisch-Westfälische techniche Hochschule Aachen, professor Dr. Ing. R. Kneer Beregninger af termisk transmission via refleksion ved brug

Læs mere

BR10 kap. 7. Energikrav til vinduer og yderdøre

BR10 kap. 7. Energikrav til vinduer og yderdøre BR10 kap. 7 Energikrav til vinduer og yderdøre Energikrav til vinduer iht. BR10 Indholdsfortegnelse: Side 2 Generel information Side 3 Oversigt energikrav iht. BR10 kap. 7 Side 4 Nåletræsvinduer - Forenklet

Læs mere

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Torsdag d. 7. august 2014 kl

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Torsdag d. 7. august 2014 kl Aalborg Universitet Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik Torsdag d. 7. august 2014 kl. 9 00-13 00 Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på argumentationen (som bør være kort og præcis),

Læs mere

Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825

Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825 Antal timer Varmebehov [kw] Udført for Energistyrelsen af Pia Rasmussen, Teknologisk Institut 31.december 2011 Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825 Følgende dokument giver en generel introduktion

Læs mere

Mock-up til verifikation af temperaturberegning i betonkonstruktioner

Mock-up til verifikation af temperaturberegning i betonkonstruktioner Mock-up til verifikation af temperaturberegning i betonkonstruktioner Tine Aarre, Danish Technological Institute, Taastrup, Denmark Jens Ole Frederiksen, Danish Technological Institute, Taastrup, Denmark

Læs mere

1. Generelt PREMANT fjernvarmerørsystem er beregnet til direkte jordforlægning. Systemet har været på markedet i årtier og er branchegodkendt.

1. Generelt PREMANT fjernvarmerørsystem er beregnet til direkte jordforlægning. Systemet har været på markedet i årtier og er branchegodkendt. Systembeskrivelse 6.100 1. Generelt MANT fjernvarmerørsystem er beregnet til direkte jordforlægning. Systemet har været på markedet i årtier og er branchegodkendt. Afhængig af anvendelsen leveres MANT

Læs mere

Velkommen til gå-hjem-møde i Byggeriet i Bevægelse. Tætte bygninger Et samfundsanliggende

Velkommen til gå-hjem-møde i Byggeriet i Bevægelse. Tætte bygninger Et samfundsanliggende Velkommen til gå-hjem-møde i Byggeriet i Bevægelse Tætte bygninger Et samfundsanliggende Hvad er en tæt bygning? Hvad er en tæt bygning? Hvad er en tæt bygning? Hvordan virker en dampspærre Dampspærren

Læs mere

Forbedret varmtvandsbeholder til små solvarmeanlæg til brugsvandsopvarmning

Forbedret varmtvandsbeholder til små solvarmeanlæg til brugsvandsopvarmning Forbedret varmtvandsbeholder til små solvarmeanlæg til brugsvandsopvarmning DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-07-05 2007 ISSN 1601-8605 Forbedret varmtvandsbeholder til små solvarmeanlæg

Læs mere

Rørledningsnorm for Design og Konstruktion EN 13941

Rørledningsnorm for Design og Konstruktion EN 13941 Projektering 9:101 Rørledningsnorm for Design og Konstruktion EN 13941 Standarden EN 13941:2009 fastlægger kravene til kalkulation, projektering og installation af præisolerede rør nedlagt i rørkanal og

Læs mere

Følsomhedsstudie ved modellering af varmetransport

Følsomhedsstudie ved modellering af varmetransport ATV temadag jordvarme, vintermøde 9. marts 2015, Vingsted Følsomhedsstudie ved modellering af varmetransport Anker Lajer Højberg og Per Rasmussen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland

Læs mere

Regler for trykprøvning/tæthedstest af byggeri

Regler for trykprøvning/tæthedstest af byggeri Regler for trykprøvning/tæthedstest af byggeri Til byggesagsbehandlere og byggerådgivere 30. april 2013 Sort tekst er bygningsreglementet og standardens tekst. Blå tekst er anbefalinger. Kravene til klimaskærmens

Læs mere

Udledning af den barometriske højdeformel. - Beregning af højde vha. trykmåling. af Jens Lindballe, Silkeborg Gymnasium

Udledning af den barometriske højdeformel. - Beregning af højde vha. trykmåling. af Jens Lindballe, Silkeborg Gymnasium s.1/5 For at kunne bestemme cansatsondens højde må vi se på, hvorledes tryk og højde hænger sammen, når vi bevæger os opad i vores atmosfære. I flere fysikbøger kan man læse om den Barometriske højdeformel,

Læs mere

Øvelse 1.5: Spændingsdeler med belastning Udført af: Kari Bjerke Sørensen, Hjalte Sylvest Jacobsen og Toke Lynæs Larsen.

Øvelse 1.5: Spændingsdeler med belastning Udført af: Kari Bjerke Sørensen, Hjalte Sylvest Jacobsen og Toke Lynæs Larsen. Øvelse 1.5: Spændingsdeler med belastning Udført af: Kari jerke Sørensen, Hjalte Sylvest Jacobsen og Toke Lynæs Larsen. Formål: Formålet med denne øvelse er at anvende Ohms lov på en såkaldt spændingsdeler,

Læs mere

Multifunktionelt rørophæng - et fremskridt i kondenskontrol

Multifunktionelt rørophæng - et fremskridt i kondenskontrol Multifunktionelt rørophæng - et fremskridt i kondenskontrol Pålidelig kondenskontrol Dobbelt selvlukkende Solid inderkerne med optimal varmeydeevne Forbedret systemsikkerhed λ 0 C 0.034 W/(m K) Støv- og

Læs mere

Varmeisolering. Isolering, hvorfor egentlig isolering. Varme er energi, og energi koster penge!!

Varmeisolering. Isolering, hvorfor egentlig isolering. Varme er energi, og energi koster penge!! Følgende er et forsøg på at samle nogle begreber omkring isolering. Materialet er baseret på forskellige ældre materialer, og er ikke nødvendigvis korrekt. Derfor vil jeg med glæde modtage korrektioner

Læs mere

systemet Et krydsbundet krympemuffesystem til præisolerede rørsystemer

systemet Et krydsbundet krympemuffesystem til præisolerede rørsystemer systemet Et krydsbundet krympemuffesystem til præisolerede rørsystemer det sikreste krympemuffesystem til præisolerede rør Samme muffeteknik til alle samlinger Krympestyrken i den krydsbundne polyethylen

Læs mere

Modellering af strømning og varmeoptag

Modellering af strømning og varmeoptag Afsluttende workshop 13-11-2014, GEUS, Århus Modellering af strømning og varmeoptag Anker Lajer Højberg og Per Rasmussen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet

Læs mere

Afprøvning af rør for radiatorvarme til svinestalde

Afprøvning af rør for radiatorvarme til svinestalde Afprøvning af rør for radiatorvarme til svinestalde Institution: Afprøvning udført for Videncenter for Dansk svineprduktion Forfatter: Jesper Kirkegaard Dato: 18.06.2010 Det er afgørende for grisenes tilvækst

Læs mere

Vejledning til LKvaegW.exe 1. Vejledning til programmet LKvaegW.exe Kristian Hertz

Vejledning til LKvaegW.exe 1. Vejledning til programmet LKvaegW.exe Kristian Hertz Vejledning til LKvaegW.exe 1 Vejledning til programmet LKvaegW.exe Kristian Hertz Vejledning til LKvaegW.exe 2 Ansvar Programmet anvendes helt på eget ansvar, og hverken programmør eller distributør kan

Læs mere

Naturlig ventilation med varmegenvinding

Naturlig ventilation med varmegenvinding Naturlig ventilation med varmegenvinding af Line Louise Overgaard og Ebbe Nørgaard, Teknologisk Institut, Energi Teknologisk Institut har udviklet en varmeveksler med lavt tryktab på luftsiden til naturlig

Læs mere

Præisolerede HT rør skabt til høje temperaturer

Præisolerede HT rør skabt til høje temperaturer Præisolerede HT rør skabt til høje temperaturer Velegnede i temperaturområdet 140 C-250 C Kan installeres såvel fritliggende som jordforlagte Er 100% tætte for udefra kommende vand Lette at rengøre [ We

Læs mere

Tekniske Specifikationer for Prærørsudbud

Tekniske Specifikationer for Prærørsudbud Tekniske Specifikationer for Prærørsudbud Paradigme Poul Weiss 1 Baggrund Distributionsgruppen under Dansk Fjernvarme har taget initiativ til udarbejdelsen af et paradigme der kan tjene som guide i forbindelse

Læs mere

Der påvises en acceptabel kalibrering af kameraet, da det værdier kun er lidt lavere end luminansmeterets.

Der påvises en acceptabel kalibrering af kameraet, da det værdier kun er lidt lavere end luminansmeterets. Test af LMK mobile advanced Kai Sørensen, 2. juni 2015 Indledning og sammenfatning Denne test er et led i et NMF projekt om udvikling af blændingsmåling ved brug af et LMK mobile advanced. Formålet er

Læs mere

Energirigtig Brugeradfærd

Energirigtig Brugeradfærd Energirigtig Brugeradfærd Rapport om konklusioner fra fase 1 brugeradfærd før energirenoveringen Rune Vinther Andersen 15. april 2011 Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet Institut

Læs mere

DIREKTORATET FOR BYGGKVALITET

DIREKTORATET FOR BYGGKVALITET DIREKTORATET FOR BYGGKVALITET Produkttilsyn byggevarer 2012 11. oktober 2012 [Skriv tekst] Indhold Side Forord 3 Udtagning 4 Mærkning 6 Prøvning 6 Dokumentation 7 Sammenfatning 7 Bilag 1. Mærkning af udtaget

Læs mere

Matematikprojekt Belysning

Matematikprojekt Belysning Matematikprojekt Belysning 2z HTX Vibenhus Vejledning til eleven Du skal nu i gang med matematikprojektet Belysning. Dokumentationen Din dokumentation skal indeholde forklaringer mm, således at din tankegang

Læs mere

Efterisolering af rør, ventiler m.m. i forbindelse med varmekilde. Fordele. Lavere CO 2 -udledning

Efterisolering af rør, ventiler m.m. i forbindelse med varmekilde. Fordele. Lavere CO 2 -udledning Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 2010 REVIDERET DECEMBER 2014 Efterisolering af rør, ventiler m.m. i forbindelse med varmekilde Omkring husets varmekilde befinder der sig ofte en række delvist isolerede

Læs mere

Vejledning til LKdaekW.exe 1. Vejledning til programmet LKdaekW.exe Kristian Hertz

Vejledning til LKdaekW.exe 1. Vejledning til programmet LKdaekW.exe Kristian Hertz Vejledning til LKdaekW.exe 1 Vejledning til programmet LKdaekW.exe Kristian Hertz Vejledning til LKdaekW.exe 2 Ansvar Programmet anvendes helt på eget ansvar, og hverken programmør eller distributør kan

Læs mere

Mini SRP. Afkøling. Klasse 2.4. Navn: Jacob Pihlkjær Hjortshøj, Jonatan Geysner Hvidberg og Kevin Høst Husted

Mini SRP. Afkøling. Klasse 2.4. Navn: Jacob Pihlkjær Hjortshøj, Jonatan Geysner Hvidberg og Kevin Høst Husted Mini SRP Afkøling Klasse 2.4 Navn: Jacob Pihlkjær Lærere: Jørn Christian Bendtsen og Karl G Bjarnason Roskilde Tekniske Gymnasium SO Matematik A og Informations teknologi B Dato 31/3/2014 Forord Under

Læs mere

Dansk Fjernvarme Seminar. Test Teknologisk Institut Peter Jorsal 13. og 14. December 2016

Dansk Fjernvarme Seminar. Test Teknologisk Institut Peter Jorsal 13. og 14. December 2016 Dansk Fjernvarme Seminar Test Teknologisk Institut 2016 Peter Jorsal 13. og 14. December 2016 Kommentarer til årets testresultater Endeafslutninger Nu kan der vist ikke koges mere suppe på endeafslutningen

Læs mere

Martin Ankjer Pauner. Alternative isoleringsmaterialer i Single Burning Item test og Small Flame test Fase 3

Martin Ankjer Pauner. Alternative isoleringsmaterialer i Single Burning Item test og Small Flame test Fase 3 Martin Ankjer Pauner Alternative isoleringsmaterialer i Single Burning Item test og Small Flame test Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut December 22 Sag. nr. DZ6685 December 22 Side 2 af 9 FORORD

Læs mere

Prærørskontrol 2014 Niels Winther, Teknologisk Institut

Prærørskontrol 2014 Niels Winther, Teknologisk Institut Niels Winther, Teknologisk Institut Prøvningsparametre Fleksibilitet (revner i skum og kapperørsdeformation) Densitet og trykstyrke af isoleringen Uældet varmekonduktivitet? 50 Ældet varmekonduktivitet?

Læs mere

07-12-2015. Måleusikkerhed. FVM temadag, 1. oktober 2015, Hotel Koldingfjord

07-12-2015. Måleusikkerhed. FVM temadag, 1. oktober 2015, Hotel Koldingfjord Måleusikkerhed FVM temadag, 1. oktober 2015, Hotel Koldingfjord 1 Baggrund Teknologisk Institut Selvejende, almennyttigt, non-profit GTS-institut 1000+ medarbejdere fordelt på MANGE forskellige områder

Læs mere

Bunch 01 (arbejdstegning) Lodret snit i betonelement-facader Bunch 02 (arbejdstegning) Lodret snit i lette facader

Bunch 01 (arbejdstegning) Lodret snit i betonelement-facader Bunch 02 (arbejdstegning) Lodret snit i lette facader Galgebakken Renovering af facader 2620 Albertslund Notat Sag nr.: KON145-N003A Vedr.: Vurdering af sokkelisolering 1. Baggrund Efter aftale med Frank Borch Sørensen fra Nova5 arkitekter er Bunch Bygningsfysik

Læs mere

Newton-Raphsons metode

Newton-Raphsons metode Newton-Raphsons metode af John V. Petersen Indhold Indledning: Numerisk analyse og Newton-Raphsons metode... 2 Udlede Newtons iterations formel... 2 Sætning 1 Newtons metode... 4 Eksempel 1 konvergens...

Læs mere

Supplerende PCB-målinger efter iværksættelse

Supplerende PCB-målinger efter iværksættelse PCB M Å L I N G E R Supplerende PCB-målinger efter iværksættelse af afværgetiltag Frederiksberg Skole Sorø 1. måleserie 2014 Projektnr.: 103118-0008-P003 Udarbejdet af: Dorte Jørgensen kemiingeniør, MEM

Læs mere

Element til randfundering opbygget af EPS og fibercement.

Element til randfundering opbygget af EPS og fibercement. Prøvningsrapport Sag nr. 7-115 Afprøvning af element til randfundament opbygget af EPS og fibercement egnet til lette ydervægge For: Jackon AS, Sørkilen 3, Gressvik, Postboks 11, N-1 Fredrikstad, Norge

Læs mere

Anvendelse af matematik til konkrete beregninger

Anvendelse af matematik til konkrete beregninger Anvendelse af matematik til konkrete beregninger ved J.B. Sand, Datalogisk Institut, KU Praktisk/teoretisk PROBLEM BEREGNINGSPROBLEM og INDDATA LØSNINGSMETODE EVT. LØSNING REGNEMASKINE Når man vil regne

Læs mere

PHPP og Be06 forskelle, ligheder og faldgruber

PHPP og Be06 forskelle, ligheder og faldgruber PHPP og Be06 forskelle, ligheder og faldgruber Klaus Ellehauge Hvad er et dansk passivhus? Passivhaus eller på dansk passivhus betegnelsen er ikke beskyttet, alle har lov til at kalde en bygning for et

Læs mere

Varmeinstallationer. Varmebehov

Varmeinstallationer. Varmebehov Varmeinstallationer Nedenstående retningslinjer er vejledende og ikke fuldstændige. Når arbejdet projekteres og udføres, skal det altid sikres, at arbejdet udføres i henhold til gældende love, standarder

Læs mere

TOTALVÆRDI INDEKLIMA DOKUMENTATION

TOTALVÆRDI INDEKLIMA DOKUMENTATION & TOTALVÆRDI INDEKLIMA DOKUMENTATION Til understøtning af beregningsværktøjet INDHOLDSFORTEGNELSE Introduktion 01 Beregningsværktøj - temperatur 02 Effect of Temperature on Task Performance in Office

Læs mere

Introduktion til Laplace transformen (Noter skrevet af Nikolaj Hess-Nielsen sidst revideret marts 2013)

Introduktion til Laplace transformen (Noter skrevet af Nikolaj Hess-Nielsen sidst revideret marts 2013) Introduktion til Laplace transformen (oter skrevet af ikolaj Hess-ielsen sidst revideret marts 23) Integration handler ikke kun om arealer. Tværtimod er integration basis for mange af de vigtigste værktøjer

Læs mere

EGENKONVEKTION I FÅREULD OG PAPIRISOLERING. Del af Varme- og fugttekniske undersøgelser af alternative isoleringsmaterialer

EGENKONVEKTION I FÅREULD OG PAPIRISOLERING. Del af Varme- og fugttekniske undersøgelser af alternative isoleringsmaterialer EGENKONVEKTION I FÅREULD OG PAPIRISOLERING Del af Varme- og fugttekniske undersøgelser af alternative isoleringsmaterialer SAGSRAPPORT SR-0005 FINN KRISTIANSEN CARSTEN RODE 1999 ISSN 1396-402x INSTITUT

Læs mere

Måling og beregning af samlet U-værdi for Frederiksbergvindue, 1920 med koblede rammer

Måling og beregning af samlet U-værdi for Frederiksbergvindue, 1920 med koblede rammer Downloaded from orbit.dtu.dk on: Oct 27, 2015 Måling og beregning af samlet U-værdi for Frederiksbergvindue, 1920 med koblede rammer Laustsen, Jacob Birck Publication date: 2007 Document Version Forlagets

Læs mere

TI-B 33 (92) Prøvningsmetode Måling af betonforseglingsmidlers virkningsgrad

TI-B 33 (92) Prøvningsmetode Måling af betonforseglingsmidlers virkningsgrad Måling af betonforseglingsmidlers virkningsgrad Teknologisk Institut, Byggeri Måling af betonforseglingsmidlers virkningsgrad Deskriptorer: Udgave: 1 Dato: Oktober 1992 Sideantal: 5 / Bilag: 0 Udarbejdet

Læs mere

Ordrenr. 0301/514472 Side 1 af 8 Bilag 1 Initialer. KlasifikationafprøveemnetihenholdtilEN13830 4.1, 4.4 og 4.5 og standardernenævntherunder:

Ordrenr. 0301/514472 Side 1 af 8 Bilag 1 Initialer. KlasifikationafprøveemnetihenholdtilEN13830 4.1, 4.4 og 4.5 og standardernenævntherunder: TEST Reg.nr. 2 Eiler Thomsen Alufacader A/S Ivar Lundgaards Vej 2 700 Holstebro Ordrenr. 0301/14472 Side 1 af 8 Bilag 1 Initialer MOJ 0BPrøvningsrapport 123 Prøveemne: Udtagning: Facadeelement opbygget

Læs mere

B02, B03, B04, B05, B07, B08, B09

B02, B03, B04, B05, B07, B08, B09 Titel: Hydrometriske stationer, databehandling og beregninger, Pumpestationer Dokumenttype: Teknisk anvisning TA. nr.: B06 Version: 1.0 Forfatter: Niels Bering Ovesen TA henvisninger Gyldig fra: 01.01.2017

Læs mere

Introduktion til Clamp-on flowmålere

Introduktion til Clamp-on flowmålere Introduktion til Clamp-on flowmålere Februar 2016 Notatforfatter: Pieter F. Nieman, Teknologisk Institut 1 Indledning Dette notat omhandler brugen af clamp-on flowmålere og beskriver i korte træk nogle

Læs mere

Pas godt på miljøet med den nye generation af isoleringsmateriale! Jackon. Super EPS Jackon Super EPS BEDRE ISOLERING. www.jackon.

Pas godt på miljøet med den nye generation af isoleringsmateriale! Jackon. Super EPS Jackon Super EPS BEDRE ISOLERING. www.jackon. Jackon Super EPS Jackon Super EPS 20% BEDRE ISOLERING Pas godt på miljøet med den nye generation af isoleringsmateriale! 09-2010 erstatter 02-2010 Jackon Super EPS En investering i bedre miljø Bedre isolering

Læs mere

Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri. Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide. I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager

Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri. Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide. I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager Afleveringsdato: 30. oktober 2007* *Ny afleveringsdato: 13. november 2007 1 Kalorimetri

Læs mere

Matematisk modellering og numeriske metoder. Lektion 11

Matematisk modellering og numeriske metoder. Lektion 11 Matematisk modellering og numeriske metoder Lektion 11 Morten Grud Rasmussen 5. november 2016 1 Partielle differentialligninger 1.1 Udledning af varmeligningen Vi vil nu på samme måde som med bølgeligningen

Læs mere

Produkt og marked - matematiske og statistiske metoder

Produkt og marked - matematiske og statistiske metoder Produkt og marked - matematiske og statistiske metoder Rasmus Waagepetersen Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet February 19, 2016 1/26 Kursusindhold: Sandsynlighedsregning og lagerstyring

Læs mere

UDFORDRINGER I BNBO AFGRÆNSNINGEN. Af Flemming Damgaard Christensen,

UDFORDRINGER I BNBO AFGRÆNSNINGEN. Af Flemming Damgaard Christensen, UDFORDRINGER I BNBO AFGRÆNSNINGEN Af Flemming Damgaard Christensen, fldc@hofor.dk AGENDA Baggrund for BNBO istorie for BNBO Fremtiden for BNBO Konceptuelt model for BNBO Forudsætninger & matematik Betydningen

Læs mere

Universal Rørskål og Lamelmåtte. Danmarks hurtigste. Vi er Danmarks bedste makkerpar... -og de hurtigste! makkerpar!

Universal Rørskål og Lamelmåtte. Danmarks hurtigste. Vi er Danmarks bedste makkerpar... -og de hurtigste! makkerpar! Universal Rørskål og Lamelmåtte Danmarks hurtigste Vi er Danmarks bedste makkerpar... og de hurtigste! makkerpar! R Isoleringens hurtigste makkerpar er din stærke partner... Universal Rørskål og Lamelmåtte

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

Thermografi rapport indefra

Thermografi rapport indefra Gate 21 Vognporten 2 26 Albertslund Charlotte Schunck Dato: 4/2 13 Rapport nr.: 5585,4 Thermografi rapport indefra Opgaven: Kurt Andersen Thermografi har fået til opgave, at kontrollere, måle og vurdere

Læs mere

Resonans 'modes' på en streng

Resonans 'modes' på en streng Resonans 'modes' på en streng Indhold Elektrodynamik Lab 2 Rapport Fysik 6, EL Bo Frederiksen (bo@fys.ku.dk) Stanislav V. Landa (stas@fys.ku.dk) John Niclasen (niclasen@fys.ku.dk) 1. Formål 2. Teori 3.

Læs mere

Prøveudtagning i forbindelse med bestemmelse af fugt i materialer

Prøveudtagning i forbindelse med bestemmelse af fugt i materialer Prøveudtagning i forbindelse med bestemmelse af fugt i materialer Når du skal indsende prøver af materiale til analyse i Teknologisk Instituts fugtlaboratorium, er det vigtigt, at du har udtaget prøverne

Læs mere

Information om grundlag og terminologier i forbindelse med Energimærkning af vinduer og ruder

Information om grundlag og terminologier i forbindelse med Energimærkning af vinduer og ruder Sekretariat Teknologiparken 8000 Århus C. Tlf. 7220 1122 Fax 7220 1111 Information om grundlag og terminologier i forbindelse med Energimærkning af vinduer og ruder 2001 v/diplomingeniør Peter Vestergaard

Læs mere

GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode

GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode 1 Måleteknisk er vi på flere måder i en ny og ændret situation. Det er forhold, som påvirker betydningen af valget af målemetoder. - Der er en stadig

Læs mere

Afprøvning af betoners styrkeudvikling ved forskellige lagringstemperaturer Test til eftervisning af prøvningsmetode TI-B 103

Afprøvning af betoners styrkeudvikling ved forskellige lagringstemperaturer Test til eftervisning af prøvningsmetode TI-B 103 Afprøvning af betoners styrkeudvikling ved forskellige lagringstemperaturer Test til eftervisning af prøvningsmetode TI-B 103 Baggrund Modenhedsbegrebet, som beskriver temperaturens indflydelse på hærdehastigheden,

Læs mere

INDEKS FOR HUNLIG FRUGTBARHED FOR MALKERACETYRE

INDEKS FOR HUNLIG FRUGTBARHED FOR MALKERACETYRE INDEKS FOR HUNLIG FRUGTBARHED FOR MALKERACETYRE Jørn Pedersen Landskontoret for Kvæg Just Jensen Statens Husdyrbrugsforsøg Landbrugets Rådgivningscenter Maj 1996 1 2 Forord I dansk kvægavl bliver der beregnet

Læs mere

Brugg Pipesystems Prærørstest 2015

Brugg Pipesystems Prærørstest 2015 Brugg Pipesystems Prærørstest 2015 Seite 1 Produktoversigt Central- & Fjernvarme samt Fjernkøling CALPEX Stikledning fjernvarme & centralvarme COOLFLEX Fjernkølingsssystem CALPEX-ALU Stikledning fjernvarme

Læs mere

PRØVNINGSRAPPORT. Energi og Klima

PRØVNINGSRAPPORT. Energi og Klima PRØVNINGSRAPPORT Produkt: Brugg præisoleret fleksibelt fjernvarmerør 2 20/110 mm Isoplus præisoleret fleksibelt fjernvarmerør 2 20/110 mm Logstor præisoleret fleksibelt fjernvarmerør 2 20/110 mm Set Pipe

Læs mere

Neotherm varmtvandsbeholdere

Neotherm varmtvandsbeholdere ECOSKIN 2.0 ISOLERING Neotherm varmtvandsbeholdere 47% energibesparelse BROSCHURE THE FLOW OF ENERGY DATABLAD 2 2.0 - DEN NY GENERATION Isolering er ikke bare isolering. Materialer af høj kvalietet er

Læs mere

Lavenergifjernvarme i Boligforeningen Ringgårdens byggeri, Lærkehaven II, Lystrup

Lavenergifjernvarme i Boligforeningen Ringgårdens byggeri, Lærkehaven II, Lystrup Lavenergifjernvarme i Boligforeningen Ringgårdens byggeri, Lærkehaven II, Lystrup Christian Holm Christiansen cnc@teknologisk.dk Teknologisk Institut Indhold Koncept Resultater Nyt projekt i eksisterende

Læs mere

Rapport. Weifa AS Måling for emission af organiske opløsningsmidler. Sagsnr. 221134-151-122. Februar 2013

Rapport. Weifa AS Måling for emission af organiske opløsningsmidler. Sagsnr. 221134-151-122. Februar 2013 Rapport Weifa AS Måling for emission af organiske opløsningsmidler Februar 2013 Rekvirent: Dato: Udført af: Weifa AS Arne Kristian Øvland Gruveveien 1 N-3791 Kragerø Norge 26. februar 2013 JV/- Eurofins

Læs mere

Monte Carlo-metoder til fastlæggelse af måleusikkerhed i forbindelse med flowmåling

Monte Carlo-metoder til fastlæggelse af måleusikkerhed i forbindelse med flowmåling Monte Carlo-metoder til fastlæggelse af måleusikkerhed i forbindelse med flowmåling Temadag: Flow og energimåling til forsyningerne, 3. dec. 2013 Morten Karstoft Rasmussen, Kalibrering, Energi og Klima,

Læs mere

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Notat Titel Om våde røggasser i relation til OML-beregning Undertitel - Forfatter Lars K. Gram Arbejdet udført, år 2015 Udgivelsesdato 6. august

Læs mere