P02. Sættet af CEN standarder udviklet til at støtte implementeringen af EPBD i EU medlemslandene. [Information om standardisering]

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "P02. Sættet af CEN standarder udviklet til at støtte implementeringen af EPBD i EU medlemslandene. [Information om standardisering] 11-04-2006"

Transkript

1 [Information om standardisering] P Jaap Hogeling ISSO Chair CEN-BT WG173 on EPBD The Netherlands Sættet af CEN standarder udviklet til at støtte implementeringen af EPBD i EU medlemslandene Denne rapport giver et overblik over standarderne som de bliver udviklet under EU Mandatet til CEN. Den giver desuden information om CEN standardiseringsarbejdet, hvordan man deltager og hvor man skaffer information. EPBD kræver at EU medlemslande regulerer Minimumskrav for energiudnyttelse i nye bygninger; energiudnyttelsescertifikater for bygninger; økonomisk overkommelige energbesparelsesmålinger skal overvejes, økonomisk overkommelige vedvarende energianvendelser skal overvejes; og regelmæssig inspektion og råd til forbedring af kedlers / varmegeneratorer og varmesystemer og nedkøling og AC-systemer. Dette skal udføres på en teknisk solid og transparent måde og monitoreres af MS ere. De anvendte metoder skal være pålidelige for at garantere at de beregnede og rapporterede værdier og råd vil føre til de forventede energibesparelser indenfor den forventede feasibility. 1 > Hvordan er CEN arbejdet organiseret? CEN er den europæiske Sammenslutning af nationale standardiseringsinstitutter, de såkaldte Nationale Standard Grupper (NSGer). Disse NSGer er ansvarlige for kontakten med de interesserede markedsparter og eksperter, som forbereder CEN standarder på samme måde, som de gør, når de forbereder nationale standarder. Medlemmer af CEN-Tekniske Komiteer (CEN-TCer) bliver nomineret af NSGerne. TCerne bestemmer så omfanget og indholdet af en standard. Det faktiske arbejde foretages af mindre CEN-TC-Arbejdsgrupper, hvis ekspertmedlemmer bliver nomineret af NSGere. I de fleste lande organinserer NSG en national spejlgruppe til at monitorere og støtte en CEN-TCs arbejde. Dette blev også gjort i EPBD programmet for CEN. Fordi arbejdet, i dette tilfælde, dækker 5 CEN-TCer, har nogle NSGere organiseret en speciel spejlgruppe til at følge arbejdet med det totale EPBD CEN program. Medlemmer som deltager i CEN-TC-WG s er involveret i detaljerne i standardudviklingen. De bør selv medvirke, som eksperter, og være motiveret til at finde den rigtige ekspertise i deres eget netværk. Når et udkast til en standard er godkendt af den ansvarlige CEN-TC, bliver den sendt ud som kladdestandard ( pren ) til Offentlig Forespørgsel. Kommentarerne forberedes via NSG. Arbejdsgrupperne forbereder svarene på kommentarerne og forbereder en kladdestandard, som når den igen er godkendt af CEN-TC går den ud som endeligt udkast til endelig afstemning. Tiden mellem publicering af pren og publicering af den endelige standard er normalt mellem 21 og 30 måneder. EPBD Bygningsplatform > P02_DK_EPBD_CEN_Standards.docer

2 2 > Hvordan og hvor får jeg EN standarder? ENer eller prener (udkast til ENer) eller EN-ISO standarder er officielt publiceret af CEN i Brussels, men kan kun fremskaffes via NSGerne. CEN web-siden giver kontakterne og har også en søgemaskine, så man kan se hvilke standardprocedurer der er i gang og de eksisterende standarder og udkast der er tilgængelige. Er de kun tilgængelige på engelsk? Generelt set er det et faktum, at det meste af det forberedende arbejde i TCerne og WGerne foregår på engelsk. Den tilgrundliggende dokumentation, de foreløbige udkast, er på engelsk. Når man publicerer et udkast til en standard (pren) er det op til DIN og AFNOR at bestemme om de vil oversætte og forsyne CEN med en tysk eller fransk version. Tidsskemaet tillader 2 måneder til at få gjort en sådan oversættelse klar. Det er op til NSGerne at bestemme om der skal produceres andre nationale sprogversioner. Denne beslutning vil kun blive foretaget, hvis det er krævet af brugerne. Hvis denne gruppe er en lille ekspertgruppe bestående af, for eksempel, softwareudviklere vil det ikke være særlig sandsynligt. Men når standarder er refereret på en mere generel måde til en større målgruppe bør oversættelse overvejes af NSG. 3 > Hvad er relationen til de nationale og internationale (ISO) standarder? Nationale standarder Det er en aftale mellem CEN og de nationale standard grupper, at før nationalt standardiseringsarbejde påbegyndes skal CEN standardiseringsarbejde overvejes. Hvis der allerede er påbegyndt et CEN arbejde, skal denne linje følges og national arbejde bør ikke blive udført. Det kaldes for et Stand still. Efter at ENerne er publiceret, skal eksisterende og formentlig modstridende nationale standarder trækkes tilbage inden for en vis tidsramme. Hvis national lovgivning refererer til disse nationale standarder kan NSG få nogle år til at reparere dette. En tre- til femårs periode regnes for at være den maksimale afvigelsesperiode, hvor nationale standarder skal være tilbagetrukket. ISO standarder Der er en aftale mellem CEN og ISO som siger at de ikke skal arbejde med de samme Arbejdspunkter. Nyt arbejde kan kun bliver startet i CEN, hvis det ikke allerede er en del af ISO programmet og omvendt. CEN-TCere opmuntres til at søge kontakt med de relaterede ISO-TCere, f.eks. CEN- TC89 og ISO-TC163, at være enige om mulig parallel afstemning. Dette betyder at EN kan blive en ISO-EN, hvis den accepteres af ISO. Eksisterende ENere vil med fortrinsret blive bibeholdt som relateret til ISO-TCere. Kun når relaterede ISO-TCere ikke er interessante eller ikke giver nok prioritet, vil CEN-TC fortsætte den normale femårs vedligeholdelsesplan eller hurtigere hvis det er nødvendigt. 4 > Harmonisering For at støtte det åbne EU marked er flere og flere standarder blevet forberedt som ENere. For bygningsprodukter er dette endda et krav som er baseret på EU mandat til CEN i følge EU-CPD (Konstruktionsproduktdirektivet). For at stimulere et åbent EU marked skal konstruktionsprodukter kun være specificeret til obligatoriske, såkaldte harmoniserede EN (eller EN-ISO) standarder. EPBD stimulerer EN standarder for energiberegningsprocedurer i bygninger EPBD Bygningsplatform > P02_DK_EPBD_CEN_Standards.docer

3 De Tekniske Komiteer i CEN der er involveret i forberedelsen af EPBD relaterede standarder CEN/TC 89 Thermal udnyttelse i bygninger og bygningskomponenter CEN/TC 156 Ventilation i bygninger CEN/TC 169 Lys og belysning CEN/TC 228 Varmesystemer i bygninger CEN/TC 247 Bygningsautomatisering, kontroller og bygningsledelse og deres systemer, og alle relaterede foreskrevne standarder om udnyttelse er nødvendige for at kunne specificere bygninger og systemer i relation til Energiudnyttelsen i Bygningsdirektivet. Europakommissionen gav et mandat til CEN for at fremskynde udviklingen af standarder der er nødvendige for implementeringen af EPBD. CEN begyndte ikke sit arbejde fra bunden. Allerede eksisterende CEN Tekniske Komiteer har været pænt aktive gennem de sidste 15 år forberedende internationale standarder på dette område. Disse TCere har været involveret i udviklingen af CEN programmet til støtte af implementeringen af EPBD. Processen efterses af CEN/BT WG 173, Energiudnyttelse i bygninger projektgruppen. Dens opgave er at koordinere arbejdet og sikre at standarder der er blevet forberedet i forskellige komiteer sammenkobles med andre på en passende måde. 5 > EU Mandatet til CEN Europa Kommissionen har besluttet, efter at have konsulteret medlemslandenes eksperter, interessegrupper og CEN, at der var et presserende behov for standarder til at støtte EPBD. Målet er at tilbyde et klart og gennemgående sæt af standarder indenfor en kort tidsperiode ( ), som er basis for de nationale procedurer i medlemslandene. Specielt for medlemslande med en meget lav erfaring på dette felt, kan EPBD drage nytte af dette. På lang sigt vil harmonisering af standarderne også være attraktive for alle medlemmer. Vedligeholdelsen og den videre udviklingsudgift vil være lavere sammenlignet med den situation hvor alle NSGere er nødt til at gøre alt dette selv. Yderligere er der en stor fordel i at have harmoniseret standarder gennem hele Europa. Den bredskalerede implementering af nye tekniske løsninger, udstyr og systemer vil blive lettere, hvis udnyttelsen er beregnet på en lignende måde. Dette betyder at industrien kan have et større marked gennem hele Europa, som også vil drage fordel af deres muligheder på verdensmarkedet. Udviklingen af CEN standarder kan føre til CEN-ISO standarder. ISO standarder er almindeligt accepteret og kan endda øge markedsmulighederne for den europæiske industri. Regionale forskelle i klima, byggetradition og forbrugeradfærd i Europa vil have en indvirkning på inputdata og som følge af dette også på energiudnyttelsen. Disse forskelle vil også føre til forskellige valg, når det kommer til at skulle finde den optimale balance mellem nøjagtighed og enkelthed. Standarder udviklet under EPBD bliver nødt til at være fleksible nok til at kunne overkomme disse forskelle. 6 > Sættet af EPBD CEN Standarder Sættet af CEN-EPBD standarder består af 43 titler eller dele og kan blive grupperet på følgende måde:: 1. Bygningens fysiske standarder, f.eks. at beskrive beregningen af varmeoverførelse ved transmission og ventilation, belastning og sommertemperatur, solartransmission og beregning af energibehov for opvarmning og nedkøling af en bygning. 2. I den anden gruppe er der standarder vedrørende beskrivelse og egenskaber (klassificering) af ventilationssystemer samt nedkøling og airconditionsystemer. EPBD Bygningsplatform > P02_DK_EPBD_CEN_Standards.docer

4 3. Den tredje gruppe fokuserer på beskrivelsen af rumopvarmning og varmtvandssystemer i boliger: Generationseffekten. Effekten af udslip. Varmtvandssystemer i boliger. Lavtemperatur opvarmnings- og nedkølingssystemer integreret i bygningselementer (indstøbte systemer). 4. En række af støttende standarder om: Belysningssystemer for bygninger (inkluderende effekten fra dagslys) Kontroller og automatisering for bygningsservice Klassificering af indendørsmiljø Financielle økonomomiske evalueringer af anvendelse af vedvarende energi. 5. Et sæt af standarder for inspektion: Kedler og varmesystemer Nedkølings- og AC systemer Ventilationssystemer. 6. Og, sidst men ikke mindst, de to nøglestandarder til udtryk af energiudnyttelse og til energicertificering af bygninger, det samlede energiforbrug, primær energi og CO 2 udslip, vurderingen af energiforbrug og en definition på energiudnyttelsesklassificering. 7 > Nuværende status for EPBD CEN standarder og hvor fås de? De fleste af EPBD CEN standarder er på nuværende tidspunkt tilgængelige som udkast (pren). Nogle er allerede godkendt som en EN eller EN-ISO standarder. Standarderne og udkastet til standarder kan bestilles hos den Nationale Standard Gruppe (se Totalt er 43 standarder eller dele tilgængelige og er listet i appendix. Det komplette set indeholder 2000 sider. Det forventes at på basis af resultaterne fra den offentlige forespørgsel vil store ændringer blive foretaget. Selv om standarderne skal publiceres ved formel afstemning i 2007 kan de være forskellige for de nuværende prenere. Nogle standarder vil blive fusioneret, definitioner og udtryk vil blive bedre harmoniseret i de kommende måneder. Nogle af de informative dele vil blive slettet. Men kerneindholdet vil ikke blive ændret, så det er af interesse at bruge det nuværende set af prenere for at få en god ide om det endelige sæt, som bliver publiceret i Som sædvanlig bliver preneres publiceret på engelsk og ved valg af DIN og AFNOR bliver de også publiceret på tysk eller fransk. Det er op til de andre NSGere at bestemme om nationale sprogversioner skal produceres, afhængig af målgruppen, som forklaret ovenfor. EPBD bygningsplatformen blev igangsat af Europa Kommissionen på baggrund af Intelligent Energy Europe, programmet. Det ledes af INIVE EEIG ( på vegne af Transport and Energy DG. Informationen I denne publikation er omfattet af disclaimer og copyright; se De Europæiske Fællesskaber, 2006 Gengivelse er tilladt, forudsat at der er kildeangivelse EPBD Bygningsplatform > P02_DK_EPBD_CEN_Standards.docer

5 APPENDIX Liste over EPBD STANDARDER Liste over obligatoriske arbejdspunkter og standarder relateret til EPBD, listen af pren er under EPBD Mandat som de er blevet publiceret til den offentlige forespørgsel. Officielle reaktioner på pren skal sendes til den Nationale Standard Gruppe (MedlemsGruppe; MG) i CEN medlemslandene. Alle officielle kommentarer vil blive behandlet af MB erne og sendt til CEN i Bruxelles. CEN vil analysere afstemningsresultatet og sende det til de ansvarlige CEN/TC sekretariater. Efter dette er CENarbejdsgruppen ansvarlig for at pren vil starte analysen og forberedelsen af den endelige version af standarden, der skal vedtages ved formel afstemning inden for 1 år. I denne revisionsprocess er det nødvendigt også at tage hensyn til kommentarer, der er givet til relaterede standarder. WI Titel pren Slut på nummer forespørgsel 32 Paraplydokument, oversigt over relationer mellem EPBD standarder CEN Technical Report 1. Energiudnyttelse i bygninger Metoder til at udtrykke energiudnyttelse og pren energicertificering af bygninger (fusioneret med WI-3) INDHOLD: Definerer: a) Globale indikatorer til at udtrykke energiudnyttelse for hele bygninger, inklusiv opvarmning, ventilation, aircondition, varmt vand i boligen og belysningssystemer. Dette inkluderer de forskellige, mulige indikatorer såvel som en metode til at normalisere dem b) Måder at udtrykke energikrav til designet af nye bygninger eller renovering af eksisterende bygninger c) Procedurer til at definere referenceværdier og sammenligningsgrundlag d) Måder at designe energicertificeringsskemaer 2. Energiudnyttelse i bygninger Totalt energiforbrug, primær energi og CO 2 pren udslip INDHOLD: Sammenligner resulterer fra andre standarder som specificerer beregning af energiforbrug i en bygning; tager højde for energi genereret i bygningen, nogle må eksporteres til brug et andet sted; giver et resumé i tabelform af det totale energiforbrug i bygningen. Specificerer beregning af primært energiforbrug og kuldioxid udslip i bygningen som en helhed; giver generelle principper til beregning af primære energifaktorer og faktorer for kuldioxid udslip. 3. Energiudnyttelse i bygninger Måder at udtrykke energiudnyttelse i See WI-1 bygninger (fusioneret med WI-1) 4. Energiudnyttelse i bygninger Vurdering af energiforbrug og definition på pren klassificeringer INDHOLD: Definerer det energiforbrug der skal tages højde for, når man fastsætter energiudnyttelsesklassificeringer for nye og eksisterende bygninger, og giver: a) En metode til beregning af klassificeringen af aktiver, et standardenergiforbrug der ikke er afhængig af beboeradfærd, aktuelt vejr og andre aktuelle (miljømæssige eller input) forhold. b) En metode til at vurdere driftsklassificeringen, baseret på den leverede energi. c) En metode til at øge tilliden til beregningsmodellen til bygningen i forhold til det aktuelle energiforbrug. d) En metode til at vurdere energieffektiviteten på mulige forbedringer 5. Energiudnyttelse i bygninger Inspektion af kedler og varmesystemer. pren INDHOLD: Specificerer inspektionsprocedurerne og de valgfri målemetoder til vurdering af energiudnyttelse i eksisterende kedler og varmesystemer. EPBD Bygningsplatform > P02_DK_EPBD_CEN_Standards.docer 5

6 WI Titel Inkluderer kedler til opvarmning, varmt vand til boligen eller begge dele; og kedler som kører på gas, flydende eller fast brændstof (inklusiv biomasse). Inkluderer desuden varmedistributionsnetværk, inklusiv lignende komponenter og kontroller; varmeudsendere, inklusiv tilbehør; og rumopvarmningskontrolsystem. 6 Ventilation i Bygninger - Energiudnyttelse i bygninger Retningslinier for inspektionen af airconditionsystemer. INDHOLD: Beskriver den almindelige metode til inspektion af airconditionsystemer i bygninger til rumnedkøling og/eller opvarmning set ud fra et energiforbrugende synspunkt. Formålet er at vurdere energiudnyttelsen og den korrekte størrelse på systemet, inklusiv: tilpasning til originalen og efterfølgende designmodifikationer, faktiske krav og den nuværende tilstand af bygningen; korrekt systemfunktion; funktion og indstillinger på forskellige kontroller; funktion og montering af de forskellge komponenter; energiinput og det resulterende energioutput 7. Varmesystemer i bygninger - Metode til beregning af systemenergikrav og systemeffektiviteter Del 1: Generelt INDHOLD: Standardiserer de krævede input, output samt strukturen i beregningsmetoden for systemenergikrav. Energiudnyttelse kan vurderes enten ud fra værdien af systemeffektiviteten eller udfra værdien for systemtab der skyldes ineffektivitet. Baseret på en analyse af de følgende dele af et rumopvarmings- og varmtvandssystem i boliger: - varmeudstrålingssystemets energiudnyttelse inklusiv kontrol; - distributionsystemets energiudnyttelse inklusiv kontrol; - lagringssystemets energiudnyttelse inklusiv kontrol; - udviklingssystemets energiudnyttelse inklusiv kontrol (f.eks. kedler, solarpaneler, varmepumper, medudviklingsenheder). 8. Opvarmningssystemer i bygninger - Metode til beregning af systemenergikravs og systemeffektivitet Del 2.1: Systemer for rumopvarmningsudslip INDHOLD: Energiudnyttelse kan vurderes enten udfra værdien af en varmetabsudnyttelsesfaktor i systemer eller ved værdier af varmeudslipsystemtab på grund af ineffektivitet. Metoden er baseret på en analyse af de følgende karakteristika for et rumopvarmnings-udslipsystem inklusiv kontrol: - ikke-ensartet rumtemperatur fordeling; - udstråling indstøbt i bygningsstrukturen; - kontrol af indendørstemperaturen 9. Varmesystemer i bygninger - Metode til beregning af krav til systemenergi og systemeffektivitet Del 2.2: Rumopvarmningsgenerationssystemer: Del Forbrændingssystemer (Kedler) Del Varmepumpesystemer Del Thermale Solarsystemer (inklusiv DHW) Del Udnyttelsen og kvaliteten af CHP elektricitet og varme (inkl. onsite og mikro-chp). Del Udnyttelsen af kvalitetsområdeopvarmning og store volumensystemer. Del Udnyttelsen af anden vedvarende varmeenergi og elektricitet. Del Biomasseforbrændingssystemer INDHOLD: Fremstiller metoder til systemeffektivitet og/eller tab og hjælpeenergi. Består af syv dele: 10. Varmesystemer i bygninger - Metode til beregning af systemenergikrav og systemeffektiviteter Del 2.3: Rumopvarmingsdistributionssystemer INDHOLD: Giver en metode til beregning/estimering vands varmetab baseret på distributionssystemer til opvarmning og reservebehovet såvel som det det genskabte varmetab og behov for reserve. pren nummer Slut på forespørgsel pren pren pren pren pren EPBD Bygningsplatform > P02_DK_EPBD_CEN_Standards.docer 6

7 WI Titel 11. Varmesystemer i bygninger - Metode for beregning af systemenergikrav og systemeffektiviteter Del 3.Varmtvandssystemer i boliger: Delt Karakterisering af behov (tapningsmønstre) Part Distribution Part Oplagring og generation INDHOLD: Beregning af energikrav til opvarmingssystemer til varmt vand i boliger inklusiv kontrol, for alle bygningstyper. I tre dele: 12. Ventilation i bygninger Beregning af rumtemperatur og belastning samt energi i bygninger med rumkonditionssystemer INDHOLD: Definerer procedurer til at beregne temperaturer,følsomme belastnings- og energikrav for værelser; skjult rumnedkøling og varmebyrde, opvarmning af bygningen, nedkølings-, fugtnings- og affugtningsbyrde. Giver generel timelig beregningsmetode og forenklede metoder. 13. Energiudnyttelse i bygninger Energikrav for belysning Del 1 : Estimering af belysningsenergi (en del 2 med ekstra data er foreslået) INDHOLD: Specificerer beregningsmetoden for evaluering af mængden af energi, der anvendes til belysning i bygningen og giver den nummeriske indikator for energikravene til belysning, der bruges til certificeringsformål. Giver desuden en metode til beregning af dynamisk belysningsenergi ud af den totale energiudnyttelse i bygningen 14. Energiudnyttelese i bygninger Beregning af energiforbrug til rumopvarmning og nedkøling (med forlængelse af omfanget af EN ISO 13790; 2001) INDHOLD: Giver beregningsmetoder til vurdering af det årlige energiforbrug til rumopvarmning og nedkølning i en beboelses- eller ikkebeboelsesejendom, eller som en del af denne. Inkluderer beregning af varmeoverførsel ved transmission og ventilation i bygningen når den er opvarmet eller nedkølet til en konstant intern temperatur; bidrag af indre og solare varmekilder til bygningens varmebalance; det årlige energibehov til opvarmning og nedkølning; den årlige energibehov fra opvarmnings- og nedkølningssystemerne i bygningen til rumopvarming og nedkølning; det ekstra årlige energibehov fra ventilationssystemer. Bygninger kan have flere områder med forskellige starttemperaturer, og kan have periodisk opvarmning og nedkølning. Beregningsperiode er en måned eller en time eller (for beboelsesejendomme) opvarmnings- eller nedkølningssæson. Giver generelle regler for grænseforhold og fysisk inputdata uanset den valgte beregningsmetode. 15. Thermal udnyttelse i bygninger Beregning af energiforbrug til rumopvarmning Forenklet metode (vil blive afløst af WI 14) 16. Thermal udnyttelse i bygninger Følsom rumnedkølingsbyrde-beregning Generelle kriterier og valideringsprocedurer INDHOLD: Fastsætter niveauet for input- og outputdata, og foreskriver de nødvendige grænsforhold til en beregningsmetode for den følsomme rumnedkølningsbyrde i et enkelt rum under konstant og/eller flydende temperaturer, mens den tager højde for grænsen for toppen af nedkølningsbyrden for systemet. Den inkluderer et klassifikationsskema over beregningsmetoder og kriterierne som skal opfyldes for en beregningsmetode for at kunne opfylde denne standard. Formålet er at validere beregningsmetoder som bruges til at evaluere den maksimale nedkølningsbyrde ved udstyrsvalg og HVAC systemdesign; evaluere temperaturprofilen når nedkølningskapaciteten i systemet er reduceret; give data til evalueing af de optimale muligheder for byrdereduktion; tillader analyse af delvise byrder som er krævet af systemdesignet, drift og kontrol. pren nummer pren Slut på forespørgsel pren pren pren-iso See pren EPBD Bygningsplatform > P02_DK_EPBD_CEN_Standards.docer 7

8 WI Titel 17. Thermal udnyttelse i bygninger Beregning af energiforbrug til rumopvarmning og nedkølning Generelle kriterier og valideringsprocedurer INDHOLD: Specificerer antagelserne, grænseforhold og valideringstests til en beregningsprocedure for det årlige energiforbrug til opvarmning og nedkølning af rum i en bygning (eller dele af den), hvor beregningerne er foretaget på timebasis. Benytter sig ikke af nogen specifik numerisk teknik. Formålet med denne standard er at validere beregningsmetoder brugt til at beskrive energiudnyttelse i hvert rum i en bygning; give energidata som kan bruges til interface med systemudnyttelsesanalyser (HVAC, belysning, varmt vand i bolig, etc). 18. Ventilation i bygninger Beregningsmetoder til bestemmelse af luftens flow-hastighed i boliger inklusiv infiltration (skal erstattes af w.i. 19) 19. Ventilation i bygninger Beregningsmetoder til bestemmelse af luftens flow-hastighed i boliger inklusiv infiltration. (punkt 18 og 19 er fusioneret) INDHOLD: Beskriver metoder til at beregne ventilationsluftens flowhastigheder i bygninger, der skal bruges til anvendelse i for eksempel energiberegninger, varme- og nedkølningsbyrdeberegninger, sommerkomfort og kvalitetsevaluering af indendørsluften. Gælder for mekanisk ventilerede bygninger; passive kanaler; hybridsystemer som skifter mellem mekaniske og naturlige måder; manuel åbning af vinduer for udluftning eller for sommerkomfort spørgsmål 20. Ventilation i bygninger Beregningsmetoder for energikrav på grund af ventilationssystemer i bygninger (fusioneret med 21) INDHOLD: Beskriver metode til beregning af energivirkningen af ventilationssystemer (inklusiv udluftning) i bygninger, som skal bruges til anvendelse af for eksempel energiberegninger, varme og nedkølningsbyrdeberegninger. Dets formål er at definere hvordan man beregner karakteristika (temperatur, fugtighed) i luften som kommer ind i en bygning, og den tilhørende energi som er krævet for dets behandling som den elektriske reserveenergi der er krævet. 21. Ventilation i bygninger Beregningsmetoder for energikrav på grund af ventilationssystemer i bygninger (fusioneret med 20) 22. Beregningsmetoder for energieffektivitetsforbedringer ved anvendelse af intergrerede bygningsautomatiseringssystemer INDHOLD: Definerer og specificerer udnyttelsen af standardiserede energibesparelses- og optimeringsfunktioner og rutiner i BygningsAutomatiserings- og KontrolSystemer (BAKS) og Tekniske BygningsDriftssystemer (TBD) og services. Resumerer metoderne til at beregne/estimere energibehovet for opvarmning, ventilation, og nedkølning, varmt vand og belysning i bygninger og udtrykker resultaterne af energibesparelse og effektivitet i bygninger ved anvendelse af forskellige BAKS energisparefunktioner. 23. Gennemgang af standarder som omhandler beregning af varmetransmission i bygninger. 1. sæt - Thermal udnyttelse i bygningskomponenter - Dynamiske thermale karakteristika Beregningsmetoder INDHOLD: Specificerer karakteristika relateret til dynaisk thermal adfærd i bygningskomponenterne og giver metoder til deres beregning - Thermal udnyttelse i bygninger Transmission og ventilationsvarmeoverførselskoefficienter Beregningsmetode INDHOLD: Specificerer metoder og giver konventioner for beregningen af den stillestående transmission og ventilationsvarmeoverførselskoefficienter i hele bygninger og dele af bygninger. Gældende for begge til varmetab (intern temperatur højere end ekstern temperatur) og til varmevinding (intern temperatur lavere end ekstern temperatur). -Thermal udnyttelse i vinduer, døre og lukkere beregning af transmition pren Slut på nummer forespørgsel pren see 19 pren pren see 20 pren pren-iso EPBD Bygningsplatform > P02_DK_EPBD_CEN_Standards.docer 8

9 WI Titel pren nummer Slut på forespørgsel Del 1 : Generelt INDHOLD: Specificerer metoder til beregningen af den thermale transmission af vinduer og døre til fodgængere bestående af glaseret og/eller uigennemsigtige paneler tilpasset i en ramme, med og uden lukkere. Tillader forskellige typer af glasering, uigennemsigtige paneler, FV forskellige typer af rammer, og hvor det er passende den ekstra thermale modstand for lukkede lukkere. 24. Gennemgang af standarder omhandlende beregning af varmetransmission i pren-iso bygninger. 2. sæt - Bygningsmaterialer og produkter Hygrothermale egenskaber Tabeldesignede thermale værdier og procedurer til bestemmelse af erklærede og designværdier INDHOLD: Denne standard specificerer metoder til bestemmelsen af erklærede og designet thermale værdier for thermisk homogene bygningsmaterialer og produkter, sammen med procedurer til at konvertere værdier, opnået under et sæt af betingelser som er valide for et andet sæt af betingelser. Disse procedurer er valide for designede atmosfæriske temperaturer mellem -30 C og +60 C. Det giver omregningskoefficienter til temperaturer og til fugtighed. Disse koefficienter er valide for middeltemperaturerer mellem 0 C og 30 C. Det giver også designdata i tabelform til brug i varme- og fugtighedsoverførselsberegninger, til thermisk homogene materialer og produkter som er almindeligt brugt i bygningskonstruktioner. - Varmeoverførsel via jorden beregningsmetoder INDHOLD: Giver metoder til beregning af varmeoverførelseskoefficienter og fiow-hastigheder for varme, for bygningselementer som er i thermal kontakt med jorden, inklusiv flise-på-jorden gulve, ophængte gulve og kældre. Det gælder for bygningselementer, eller dele af dem, under horisontalt plan i de tilstødende vægge i bygningen. Inkluderer beregning af stillestående dele af varmeoverførelsen (den årlige gennemsnitlige grad af flow-hastighed for varme), og andelen forårsaget af årlige periodiske temperaturvariationer (de sæsonbestemte variationer af graden af varmeflow vedrørende det årlige gennemsnit) Thermale broer Varmeflows og overfladetemperaturers detaljerede beregninger INDHOLD: Giver specifikationer for en 3D og 2D geometrisk model af en thermal bro for den nummeriske beregning af varmeflow og overfladetemperaturer. Specifikationer inkluderer de geometriske grænser og underinddelinger af modellen, de thermale grænsebetingelser og de thermale værdier og forhold som skal bruges - Thermale broer Lineær transmission forenklede metoder og standardværdier INDHOLD: Omhandler forenklede metoder til bestemmelse af varmeflow gennem en lineær thermal bro, som opstår ved samling af bygningselementer. Specificerer kravene som er relateret til thermale brokataloger og manuelle beregningsmetoder. Giver standardværdier for lineær thermal transmission -Thermal modstand og thermal transmision - beregningsmetode INDHOLD: Metode til beregning af den thermale modstand og termal overførsel i bygningskomponenter og bygningslelementer, eksklusiv døre, vinduer og andre glaserede enheder, komponenter som involverer 6946 varmeoverførsel til jorden og komponenter designet til at luft kan gennemtrænge dem. 25. Ventilation i ikke-beboelsesejendomme Udnyttelseskrav for ventilation pren og rumkonditioneringssystemer. (revision af EN 13779:2003) INDHOLD: Giver udnyttelseskrav til ventilationssystemer. Anvendelig til design af ventilation og rumkonditioneringssystemer i ikkebeboelsesejendomme til genstand for mennseklig optagelse, eksklusiv anvendelser som industrielle processer.(anvendelse til beboelsesventilation EPBD Bygningsplatform > P02_DK_EPBD_CEN_Standards.docer 9

10 WI Titel er behandlet inden for pren ). 26. Design af Indstøbte vandbaserede overfladeopvarmnings- og nedkølingssystemer: Del 1: Fastsættelse af design, varme- og kølingskapacitet Del 2: Design, Dimensionering og Installation Del 3: Optimering til brug af vedvarende energikilder INDHOLD: Anvendes til vandbaseret overfladeopvarmnings- og nedkølingssystemer i beboelse, kommercielle og industrielle bygninger, til systemer integreret i væggen, gulvet eller loftskonstruktionen uden åbne lufthuller. I tre dele: del 1: Fastsættelse af design, varme- og kølingskapacitet del 2: Design, dimensionering og installering del 3: Optimering til brug for brug af vedvarende enrgikilder 27. Udnyttelseskrav for temperaturberegningsprocedure uden mekanisk køling. INDHOLD: Specificerer formodningerne, grænseforhold, ligninger og validationstests for en kalkulationsprocedure, under gennemskuelige timelige forhold, fra de interne temperaturer (luft og drift) under den varme periode i et enkelt værelse uden noget køle-/varme-udstyr i funktion. Der er ingen specifikke numeriske teknikker pålagt denne standard. Valideringtests er inkluderet. 28. Thermal udnyttelse i bygninger beregning af interne temperaturer i et rum om sommeren uden mekanisk køling simplificeret metode INDHOLD: Specificerer de fornødne inputdata til forsimplede beregningsmetoder, til fastsættelse af daglige operative temperaturemaximum, middel og minimumsværdier i et rum I den varme periode, for at kunne definere karakteristika for et rum, med det formål at undgå overophedning om sommeren på designstadiet, eller at definere om installationen i et kølesystem er nødvendigt. Giver kriterier der skal imødegås med beregningsmetoder for at tilfredsstille standarden. 29. Datakrav for økønomiske standardevalueringsprocedurer relateret til energisystemer i bygninger, inklusiv vedvarende energikilder. INDHOLD: sørger for data og beregningsmetoder til økonomiske spørgsmål i varmesystemer og andre systemer involveret i energibehovet og forbruget i bygningen. 30. Retningslinier for inspektion af ventilationssystemer INDHOLD: Giver metoder til inspektion af mekaniske- og naturlige ventilationssystemer i forhold til deres energiforbrug. Anvendelig til alle bygninger. Formålet er at vurdere funktionen og virkningen på energiforbruget. Inkluderer anbefalinger til mulige systemforbedringer. 31. Kriterier for indendørsklima, inklusiv thermal, indendørs luftkvalitet, lys og larm. INDHOLD: Specificerer parametrene for virkningen af indendørsmiljø og hvordan man etablerer inputparametre for indendørsmiljø i bygningssystemdesignet og energiudnyttelsesberegningerne. Specificerer også metoder for langtidsevaluering af de opnåede indendørsmiljøer, som et resultat af beregninger eller målinger. Hovedsageligt anvendelige i ikkeindustrielle bygninger, hvor kriterierne for indendørs klima er fastsat af menneskelig benyttelse og hvor produktionen eller processerne ikke har store indvirkninger på indendørsmiljøet. pren nummer pren EN13791 EN13792 Slut på forespørgsel Publiseret Publiseret pren pren pren EPBD Bygningsplatform > P02_DK_EPBD_CEN_Standards.docer 10

P01. Europæiske projekter som støtter implementeringen af Bygnings direktivet. [Information om SAVE projekter] 10-04-2006. 1 > SAVE projekter

P01. Europæiske projekter som støtter implementeringen af Bygnings direktivet. [Information om SAVE projekter] 10-04-2006. 1 > SAVE projekter [Information om SAVE projekter] P01 10-04-2006 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Danmark www.buildingsplatform.eu Europæiske projekter som støtter implementeringen af Bygnings direktivet

Læs mere

P29. Fem nye SAVE projekter understøtter implementeringen af EBPD. [Information on SAVE projects] 22-02-2007. 1 > Nye SAVE Projekter

P29. Fem nye SAVE projekter understøtter implementeringen af EBPD. [Information on SAVE projects] 22-02-2007. 1 > Nye SAVE Projekter [Information on SAVE projects] P29 22-02-2007 Søren Aggerholm Statens byggeforskningsinstitut, SBi Danmark www.buildingsplatform.eu Fem nye SAVE projekter understøtter implementeringen af EBPD Hovedformålet

Læs mere

P39. EPBD Bygningsplatform: Samlet sammenhæng og aktiviteter Dette dokument afløser Informationsdokumentet P00. [Generel Information] 01 05-2007

P39. EPBD Bygningsplatform: Samlet sammenhæng og aktiviteter Dette dokument afløser Informationsdokumentet P00. [Generel Information] 01 05-2007 [Generel Information] P39 01 05-2007 Peter Wouters BBRI, Belgium Dick van Dijk TNO, The Netherlands www.buildingsplatform.eu EPBD Bygningsplatformen er iværksat af et konsortium eller organisationer styret

Læs mere

EU direktivet og energirammen

EU direktivet og energirammen EU direktivet og energirammen Kort fortalt Intelligente komponenter som element i den nye energiramme 23. august 2006 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsministeriet

Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del Bilag 276 Offentligt D ELEGERET RE TSAKT - NOTAT 13. marts 2013 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Notat om forslag fra EU-kommissionen om forordning der supplerer

Læs mere

Energisparerådets høringssvar til Energieffektiviseringsdirektivet

Energisparerådets høringssvar til Energieffektiviseringsdirektivet Energisparerådets høringssvar til Energieffektiviseringsdirektivet Energisparerådet (ESR) takker for muligheden for at give følgende anbefalinger til regeringen til den danske holdning og indsats i forbindelse

Læs mere

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi.

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi. INTEGRERET ENERGIDESIGN Hos Thorkil Jørgensen Rådgivende Ingeniører vægtes samarbejde og innovation. Vi vil i fællesskab med kunder og brugere skabe merværdi i projekterne. Med merværdi mener vi, at vi

Læs mere

Kommende krav til vandvarmeres design og energieffektivitet. Christian.Holm.Christiansen@teknologisk.dk

Kommende krav til vandvarmeres design og energieffektivitet. Christian.Holm.Christiansen@teknologisk.dk Kommende krav til vandvarmeres design og energieffektivitet Christian.Holm.Christiansen@teknologisk.dk Indhold Eco-design-direktivet EU-Kommissions studie af vandvarmere Forventede krav til vandvarmere

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Energirigtige bygningsinstallationer (BR 2005!!) 26. oktober hhv. 9. november 2005 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer

Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer Kirsten Engelund Thomsen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Aalborg Universitet God energirådgivning - Hvordan 30. oktober 2007 Indhold Baggrunden

Læs mere

KOMITÉSAG - NOTAT 5.marts 2013. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet

KOMITÉSAG - NOTAT 5.marts 2013. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 KEB Alm.del Bilag 160 Offentligt KOMITÉSAG - NOTAT 5.marts 2013 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Grund- og nærhedsnotat om forslag fra EU-kommissionen

Læs mere

CLIMAWIN DET INTELLIGENTE VENTILATIONSVINDUE

CLIMAWIN DET INTELLIGENTE VENTILATIONSVINDUE CLIMAWIN DET INTELLIGENTE VENTILATIONSVINDUE Climawin bruger varme, normalt tabt gennem et vindue, til at forvarme den friske luft som konstruktionen tillader at passere gennem vinduet. Dette giver en

Læs mere

Bygningsreglementet 2015

Bygningsreglementet 2015 Bygningsreglementet 2015? BR15 Hvad sker der, hvad betyder det Peter Noyé Ekspertisechef, Bæredygtighed, Indeklima og Energi NIRAS Hvad laver vi indenfor indeklima og energi April 2015 Nyt BR15 2 STATUS

Læs mere

Spar på energien med den intelligente hybrid jord- eller luft/vand-varmepumpe

Spar på energien med den intelligente hybrid jord- eller luft/vand-varmepumpe Væghængt hybrid varmepumpe Spar på energien med den intelligente hybrid jord- eller luft/vand-varmepumpe geotherm Hybrid varmepumpesystem - den effektive partner til din Vaillant gaskedel Energibesparende

Læs mere

Din personlige. varme og varmt vand system beregning. System beregning

Din personlige. varme og varmt vand system beregning. System beregning System beregning Din personlige varme og varmt vand system beregning System label er nødvendig når der er en kombination af produkter eller når der tilføjes et produkt. Kalkulationen udføres i henhold

Læs mere

Be10 Indtastninger og beregninger på køleanlæg og varmepumper

Be10 Indtastninger og beregninger på køleanlæg og varmepumper Be10 Indtastninger og beregninger på køleanlæg og varmepumper Pia Rasmussen Køle- og Varmepumpeteknik 3.marts 2011 copyright Danish Technological Institute Indhold Be10 beregningsmetoder Generelt Køleanlæg

Læs mere

Baggrunden bag transkritiske systemer. Eksempel

Baggrunden bag transkritiske systemer. Eksempel Høj effektivitet med CO2 varmegenvinding Køleanlæg med transkritisk CO 2 har taget markedsandele de seneste år. Siden 2007 har markedet i Danmark vendt sig fra konventionelle køleanlæg med HFC eller kaskade

Læs mere

Fremtidens lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer?

Fremtidens lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer? Fremtidens lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer? Energiseminar 11. maj 2011 Tine S. Larsen Lektor Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet tsl@civil.aau.dk Tine Steen Larsen lektor Indeklima

Læs mere

Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el!

Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el! Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el! Et energineutralt hus med solenergi og elvarme er en totalløsning for fremtiden bygget med innovative kvalitetskomponenter og den rette viden Intelligent

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 251 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 251 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 251 Offentligt N O T AT 27. april 2015 Center for Bygninger Resumé af høringsnotat vedrørende nyt bygningsreglement (BR15) Indledning Bygningsreglementet

Læs mere

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik 1: Princip for varmepumpe 2: Case 2 Beregning VP. Kontra Gas 3: Regeringens nye energistrategi 4: Som vi ser udviklingen med VP. 5: Hvad kunne være fremtidens uddannelse Henrik P. Hansen 1 Strategi for

Læs mere

Energirigtige og sunde skoler - en udfordring for samfundet

Energirigtige og sunde skoler - en udfordring for samfundet Energirigtige og sunde skoler - en udfordring for samfundet Konferencen Den gode skole, 14. marts i Århus Kirsten Engelund Thomsen Statens Byggeforskningsinstitut Et par tal om skoler 1700 folkeskoler

Læs mere

Nye ligninger til husholdningernes varmeforbrug varmebalance

Nye ligninger til husholdningernes varmeforbrug varmebalance Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Kenneth Karlsson 18. november 2002 Nye ligninger til husholdningernes varmeforbrug varmebalance Resumé: Dette papir beskriver teori og idéer bag nye ligninger

Læs mere

Energitjek. Få mest muligt ud af din energi

Energitjek. Få mest muligt ud af din energi Energitjek Få mest muligt ud af din energi Energi og produktionsomkostninger Leder du efter produktivitetseffektivisering? Energitjek Et struktureret program for energioptimering Hvorfor energitjek? Et

Læs mere

Condens 6000 W. Kondenserende gaskedel til solvarme med buffertank til varme og varmt vand

Condens 6000 W. Kondenserende gaskedel til solvarme med buffertank til varme og varmt vand Condens 6000 W Kondenserende gaskedel til solvarme med buffertank til varme og varmt vand 2 Condens 6000 W Effektiv teknologi Condens 6000 W Fleksibilitet ligger til familien Vil du have en høj standard

Læs mere

Energibehov og energiomstillingen frem mod v/vagn Holk Lauridsen Videncenter for Energibesparelser i bygninger

Energibehov og energiomstillingen frem mod v/vagn Holk Lauridsen Videncenter for Energibesparelser i bygninger Energibehov og energiomstillingen frem mod 2050 v/vagn Holk Lauridsen Videncenter for Energibesparelser i bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger Emner Historik Energiforsyninger og bygninger

Læs mere

Energirenovering af boliger og indeklima

Energirenovering af boliger og indeklima Energirenovering af boliger og indeklima Hvilke forbedringer af indeklimaet oplever beboerne efter energirenovering Henrik N. Knudsen Statens Byggeforskningsinstitut Aalborg Universitet København Hvordan

Læs mere

Vurdering af indeklimaet i hidtidigt lavenergibyggeri

Vurdering af indeklimaet i hidtidigt lavenergibyggeri Vurdering af indeklimaet i hidtidigt lavenergibyggeri - med henblik på forbedringer i fremtidens lavenergibyggeri Tine Steen Larsen Udarbejdet for: Erhvervs- og byggestyrelsen DCE Contract Report No. 100

Læs mere

K O MI TES AG. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet

K O MI TES AG. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 KEB Alm.del Bilag 322 Offentligt N OTAT TIL FOLKETINGE TS E U RO PAUDVALG 11. september 2013 K O MI TES AG Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Rammenotat

Læs mere

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Røde Vejmølle Parken Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Krav Forudsætninger Bygningen er opført 1971 Opvarmet etageareal Før 160 m2 Efter 172 m2 Derudover er der følgende arealer,

Læs mere

Procedure for udvikling og revision af det danske PEFC certificeringssystem

Procedure for udvikling og revision af det danske PEFC certificeringssystem PEFC Danmark standard PEFC DK 008-02 Procedure for udvikling og revision af det danske PEFC certificeringssystem Revideret standard oktober 2012 PEFC Danmark Amalievej 20 DK-1875 Frederiksberg C Tel: +45

Læs mere

Hybrid varmepumpesystem. Hvorfor Vaillant? For at spare på energien med den intelligente hybrid varmepumpe. geotherm VWL 35/4 S geotherm VWS 36/4

Hybrid varmepumpesystem. Hvorfor Vaillant? For at spare på energien med den intelligente hybrid varmepumpe. geotherm VWL 35/4 S geotherm VWS 36/4 Hybrid varmepumpesystem Hvorfor Vaillant? For at spare på energien med den intelligente hybrid varmepumpe geotherm VWL 35/4 S geotherm VWS 36/4 Hybrid varmepumpesystem - den til din Vaillant gaskedel Bevidsthed

Læs mere

Urban Efficiency. Bæredygtighedschef Flemming Lynge Nielsen

Urban Efficiency. Bæredygtighedschef Flemming Lynge Nielsen Urban Efficiency Bæredygtighedschef Flemming Lynge Nielsen 1 Public Affairs & Sustainability 26. October 2016 Virkeligheden 40% 75-90% af vore bygninger vil stadig være i brug i 2050 250.000 Den daglige

Læs mere

BBR-nr.: 580-011852 Energimærkning nr.: 200016124 Gyldigt 5 år fra: 26-06-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 580-011852 Energimærkning nr.: 200016124 Gyldigt 5 år fra: 26-06-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Birkeparken 24 Postnr./by: 6230 Rødekro BBR-nr.: 580-011852 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER BIND I BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER BIND I BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 09.04.2001 KOM(2001)197 endelig BIND I BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET om anvendelse af forskellige ventilationssystemer

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EUU alm. del - Bilag 442 Offentligt NOTAT

Europaudvalget (2. samling) EUU alm. del - Bilag 442 Offentligt NOTAT Europaudvalget (2. samling) EUU alm. del - Bilag 442 Offentligt NOTAT Kontor Sagsbehandler Dato 22. september 2008 Grundnotat om forslag fra EU-kommissionen om forordning der implementerer direktiv 2005/32/EF

Læs mere

DEN ENKLE VEJ TIL LAVE ENERGI- OMKOSTNINGER 10 GODE RÅD TIL AT FINDE DEN BEDSTE ENERGILØSNING

DEN ENKLE VEJ TIL LAVE ENERGI- OMKOSTNINGER 10 GODE RÅD TIL AT FINDE DEN BEDSTE ENERGILØSNING DEN ENKLE VEJ TIL LAVE ENERGI- OMKOSTNINGER 10 GODE RÅD TIL AT FINDE DEN BEDSTE ENERGILØSNING www.sonnenkraft.dk 1 DE 10 TRIN TIL ET LAVT ENERGIFORBRUG FOKUSER PÅ DE STØRSTE ENERGIUDGIFTER Jo større energiudgifter

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

Krav til vinduer, glas og facader i fremtidens bæredygtige byggeri

Krav til vinduer, glas og facader i fremtidens bæredygtige byggeri Krav til vinduer, glas og facader i fremtidens bæredygtige byggeri Nationale og internationale standarder og trends Dokumentation af bæredygtighed TEMADAG OM VINDUER, GLAS OG FACADER BYGGECENTRUM, D. 11/11-2013

Læs mere

Udkast til normen EN 15232 Bygningsautomatiseringens indvirkning på bygningers energieffektivitet 2012-1. Hannes Luetz

Udkast til normen EN 15232 Bygningsautomatiseringens indvirkning på bygningers energieffektivitet 2012-1. Hannes Luetz 2012-1 Hannes Luetz Produktchef CentraLine c/o Honeywell GmbH Udkast til normen EN 15232 Den nye version af normen EN 15232 (2011-06) er en revision og udvidelse af den nuværende EN 15232-norm fra 2007.

Læs mere

Information om grundlag og terminologier i forbindelse med Energimærkning af vinduer og ruder

Information om grundlag og terminologier i forbindelse med Energimærkning af vinduer og ruder Sekretariat Teknologiparken 8000 Århus C. Tlf. 7220 1122 Fax 7220 1111 Information om grundlag og terminologier i forbindelse med Energimærkning af vinduer og ruder 2001 v/diplomingeniør Peter Vestergaard

Læs mere

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Møde i Lysteknisk Selskab 7. februar 2007. Jens Eg Rahbek Installationer, IT og Indeklima COWI A/S Parallelvej 2 2800 Lyngby 45 97 10 63 jgr@cowi.dk

Læs mere

God luft: Hvordan kan krav om høj luftkvalitet og lavt energiforbrug forenes?

God luft: Hvordan kan krav om høj luftkvalitet og lavt energiforbrug forenes? God luft: Hvordan kan krav om høj luftkvalitet og lavt energiforbrug forenes? Temadag 10. juni 2010 Tine S. Larsen Lektor Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet tsl@civil.aau.dk 1 Udgangspunktet

Læs mere

Dalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller.

Dalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller. Dalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller. Dalgasparken boligbyggeriet i Herning består af i alt 72 boliger, som

Læs mere

1. Vurder hele boligen

1. Vurder hele boligen 1. Vurder hele boligen Hvordan er de forskellige dele af huset isoleret i dag? Hvor lufttæt er huset? Hvor energieffektive er dine vinduer og døre? Er der tilstrækkelig ventilation? Få et professionelt

Læs mere

Energimærke. Gevninge Bygade 46 B 4000 Roskilde BBR-nr.: 350-009019-001 Energimærkning nr.: 100201288 Gyldigt 5 år fra: 11-01-2011 Energikonsulent:

Energimærke. Gevninge Bygade 46 B 4000 Roskilde BBR-nr.: 350-009019-001 Energimærkning nr.: 100201288 Gyldigt 5 år fra: 11-01-2011 Energikonsulent: SIDE 1 AF 8 Adresse: Postnr./by: Gevninge Bygade 46 B 4000 Roskilde BBR-nr.: 350-009019-001 Energikonsulent: Annette Hallgård Christensen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder

Læs mere

Udgangspunkt, ændring ift. BR10 og væsentlige problematikker

Udgangspunkt, ændring ift. BR10 og væsentlige problematikker Udgangspunkt, ændring ift. BR10 og væsentlige problematikker Lavenergi-klasser: Implementering i fremtidens byggeri DAC - Building Green - 12. oktober 2011 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

Energforsyning koncepter & definitioner

Energforsyning koncepter & definitioner Energforsyning koncepter & definitioner Energi og kraft Energi er evnen til at udføre et arbejde eller opvarme et stof. Energienhed: Kalorie (Cal), Joule (J), megajoule (MJ), kilowatttime (kwh), ton olieækvivalenter

Læs mere

Energibesparelse og komfort. Servodan A/S, når naturens ressourcer skal udnyttes optimalt

Energibesparelse og komfort. Servodan A/S, når naturens ressourcer skal udnyttes optimalt Energibesparelse og komfort Servodan A/S, når naturens ressourcer skal udnyttes optimalt Program Servodan A/S Hvorfor lysstyring? Energirammer ifølge BR 95 Bygningers energibehov til belysning Løsningsmetoder

Læs mere

GRUNDNOT AT 20. marts, 2009 J.nr. 2504/1224-0001

GRUNDNOT AT 20. marts, 2009 J.nr. 2504/1224-0001 Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 229 Offentligt GRUNDNOT AT 20. marts, 2009 J.nr. 2504/1224-0001 Grundnotat om forslag fra EU-kommissionen om forordning der implementerer direktiv 2005/32/EF

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Arnakkegårds Alle 46 Postnr./by: 4390 Vipperød BBR-nr.: 316-008220 Energikonsulent: Stig Tange Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: factum2

Læs mere

Agenda 30-10-2012. Krav til indeklima i boliger??? Udfordringer og erfaringer fra hidtidigt nybyggeri Indeklima og energiforbrug efter renovering

Agenda 30-10-2012. Krav til indeklima i boliger??? Udfordringer og erfaringer fra hidtidigt nybyggeri Indeklima og energiforbrug efter renovering Passivhuse og inde - Erfaringer fra passivhusbyggerier ved Vejle, 27. oktober 2012 Tine Steen Larsen, Konsulent Energi, Inde & Miljø Center for Byggeri & Business, UCN Agenda Krav til inde i boliger???

Læs mere

GRUNDNOT AT 27. februar 2009 J.nr. 2504/1224-0002 Ref. MPE/ANN

GRUNDNOT AT 27. februar 2009 J.nr. 2504/1224-0002 Ref. MPE/ANN Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 210 Offentligt GRUNDNOT AT 27. februar 2009 J.nr. 2504/1224-0002 Ref. MPE/ANN Side 1/6 Grundnotat om forslag fra EU-kommissionen om forordning der implementerer

Læs mere

Din personlige. varme system beregning. System beregning

Din personlige. varme system beregning. System beregning System beregning Din personlige varme system beregning System label er nødvendig når der er en kombination af produkter eller når der tilføjes et produkt. Kalkulationen udføres i henhold til Europa kommissionen.(commission

Læs mere

Energirigtig velvære GULVVARME OG KØLING I LAVENERGIHUSE

Energirigtig velvære GULVVARME OG KØLING I LAVENERGIHUSE Energirigtig velvære GULVVARME OG KØLING I LAVENERGIHUSE 05 2014 5006 Hvorfor lavenergihuse? Byggesektoren tegner sig for 40 % af EU s energiforbrug og 36 % af CO 2 -udslippet. Mere end 90 % af miljøbelastningen

Læs mere

Vejledning om varmeforsyning

Vejledning om varmeforsyning Vejledning om varmeforsyning 1. Generel info om ventilationssystemet 2. Ventilations - brugervejledning 3. Andre indstillinger 4. Vedligeholdelse, udskiftning af filter (a d) 5. Energiråd 1. Generel info

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Ravnsbjerg 28 Postnr./by: 6000 Kolding BBR-nr.: 621-107658 Energikonsulent: Henning Heiner Nielsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

mod en 2020-lavenergistrategi

mod en 2020-lavenergistrategi Arkitektur og energi Arkitektur mod og en energi 2020-lavenergistrategi mod en 2020-lavenergistrategi Rob Marsh Arkitekt MAA PhD Seniorforsker Statens Byggeforskningsinstitut Aalborg Universitet Historisk

Læs mere

I denne artikel vil der blive givet en kort beskrivelse af systemet design og reguleringsstrategi.

I denne artikel vil der blive givet en kort beskrivelse af systemet design og reguleringsstrategi. Transkritisk CO2 køling med varmegenvinding Transkritiske CO 2 -systemer har taget store markedsandele de seneste år. Baseret på synspunkter fra politikerne og den offentlige mening, er beslutningstagerne

Læs mere

VI HAR GJORT DET UMULIGE MULIGT SOL+ LØSNINGEN. www.sonnenkraft.dk

VI HAR GJORT DET UMULIGE MULIGT SOL+ LØSNINGEN. www.sonnenkraft.dk VI HAR GJORT DET UMULIGE MULIGT SOL+ LØSNINGEN SOL OG LUFT, DEN IDEELLE KOMBINATION MED DEN BEDSTE VARMEPUMPE I SIN KLASSE ET BOOST TIL EKSISTERENDE SOLVARMESYSTEMER * A2/W35 COP 4,02 i henhold til testresultat

Læs mere

Din personlige. varme system beregning. System beregning

Din personlige. varme system beregning. System beregning System beregning Din personlige varme system beregning System label er nødvendig når der er en kombination af produkter eller når der tilføjes et produkt. Kalkulationen udføres i henhold til Europa kommissionen.first_page_labels_necessary_dk

Læs mere

MIRIAM - Models for rolling resistance In Road Infrastructure Asset Management Systems

MIRIAM - Models for rolling resistance In Road Infrastructure Asset Management Systems MIRIAM - Models for rolling resistance In Road Infrastructure Asset Management Systems Introduktionen af nye vejbelægninger i et vejnet, som kan reducere bilisternes brændstofforbrug med 3 4 %, vil have

Læs mere

Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825

Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825 Antal timer Varmebehov [kw] Udført for Energistyrelsen af Pia Rasmussen, Teknologisk Institut 31.december 2011 Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825 Følgende dokument giver en generel introduktion

Læs mere

1. Resumé Kommissionen har fremlagt et forslag til forordning om energimærkning af ventilationsenheirektivet, som er et rammedirektiv, der har til

1. Resumé Kommissionen har fremlagt et forslag til forordning om energimærkning af ventilationsenheirektivet, som er et rammedirektiv, der har til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 103 Offentligt N OTAT TIL FOLKETINGE T E U ROPAUDVAL G 29. november 2013 J.nr. 2676/1955-0012 Ref. BJH D ELEGERET RE TSAKT Grund- og nærhedsnotat

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Jernbanealle 4B 3050 Humlebæk BBR-nr.: 210-001691 Energikonsulent: Ole Søndergaard Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: RIOS

Læs mere

Vandinstallationer og komponenter til fremtidens krav. CE-mærkning samt Byggevareforordningens fokus på bæredygtighed

Vandinstallationer og komponenter til fremtidens krav. CE-mærkning samt Byggevareforordningens fokus på bæredygtighed Vandinstallationer og komponenter til fremtidens krav CE-mærkning samt Byggevareforordningens fokus på bæredygtighed Ny byggevareforordning Den nye Byggevareforordning (CPR) har erstattet det gamle byggevaredirektiv

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Åvangen 19 B 8444 Balle BBR-nr.: 706-014119 Energikonsulent: Steffen Andersen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Ingeniørfirmaet

Læs mere

PHPP og Be06 forskelle, ligheder og faldgruber

PHPP og Be06 forskelle, ligheder og faldgruber PHPP og Be06 forskelle, ligheder og faldgruber Klaus Ellehauge Hvad er et dansk passivhus? Passivhaus eller på dansk passivhus betegnelsen er ikke beskyttet, alle har lov til at kalde en bygning for et

Læs mere

Bygninger, energi & klima i helhedsperspektiv. Rob Marsh, Seniorforsker Arkitekt MAA PhD SBi Energi & Miljø, Aalborg Universitet

Bygninger, energi & klima i helhedsperspektiv. Rob Marsh, Seniorforsker Arkitekt MAA PhD SBi Energi & Miljø, Aalborg Universitet Bygninger, energi & klima i helhedsperspektiv Rob Marsh, Seniorforsker Arkitekt MAA PhD SBi Energi & Miljø, Aalborg Universitet Fortid Nutid Fremtid Paradigme Giv indeklimaet og økonomien et friskt pust

Læs mere

Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0018 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0018 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0018 Bilag 2 Offentligt Miljøstyrelsen 1. marts 2007 Industri og Transport MST/DK; MIM/VIBEJ Miljøministeriet Miljøpolitisk område, EU-Koordinationen DEP-251-00008 GRUNDNOTAT

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Mølleparken 446 Postnr./by: 7190 Billund BBR-nr.: 530-002467 Energikonsulent: Steen Paarup Hansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Din personlige. varme og varmt vand system beregning. System beregning

Din personlige. varme og varmt vand system beregning. System beregning System beregning Din personlige varme og varmt vand system beregning System label er nødvendig når der er en kombination af produkter eller når der tilføjes et produkt. Kalkulationen udføres i henhold

Læs mere

Cut 18 mm. Uponor er medlem af KNX sammenslutningen hvilket sikrer kvalitetsprodukter af højeste klasse

Cut 18 mm. Uponor er medlem af KNX sammenslutningen hvilket sikrer kvalitetsprodukter af højeste klasse Cut 18 mm Uponor er medlem af KNX sammenslutningen hvilket sikrer kvalitetsprodukter af højeste klasse XXXXDK 09-06-X-SP Produktion: Uponor AB, Sverige Uponor A/S T 43 26 34 00 Uponor VVS F 43 43 10 11

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 98 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 98 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17 EFK Alm.del Bilag 98 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Dato 15. december 2016 Meddelelse om arbejdsplan for ecodesign 2016-2019

Læs mere

Udvikling og opdaterin

Udvikling og opdaterin Udvikling og opdaterin af EC2 Bjarne Chr. Jensen Ingeniørdocent, lic. techn. Syddansk Universitet Hvad har vi nået? For byggeri er Eurocodes gældende fra februar 2008 For byggeri er Eurocodes alene gældende

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 20.4.2005 KOM(2005) 154 endelig 2005/0064 (SYN) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 om styrkelse af

Læs mere

Be06-beregninger af et parcelhus energiforbrug

Be06-beregninger af et parcelhus energiforbrug Be06-beregninger af et parcelhus energiforbrug Center for Køle- og Varmepumpeteknologi, Teknologisk Institut har besluttet at gennemføre sammenlignende beregninger af energiforbruget for et parcelhus ved

Læs mere

Vejledning om ventilation og varmeforsyning

Vejledning om ventilation og varmeforsyning Vejledning om ventilation og varmeforsyning 1. Generel info om ventilationssystemet og varmeforsyning 2. Ventilations - brugervejledning 3. Andre indstillinger 4. Vedligeholdelse, udskiftning af filter

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Ingemannsvej 21 Postnr./by: 7000 Fredericia BBR-nr.: 607-052727 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA- PARLAMENTET

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA- PARLAMENTET DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 31.8.2007 KOM(2007) 489 endelig 2007/0178 (CNS) MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA- PARLAMENTET Forenkling: Ændring af forordning

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kirkevænget 3 Postnr./by: 4000 Roskilde BBR-nr.: 265-195055 Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug

Læs mere

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version 2012. Beregnet forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version 2012. Beregnet forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012 HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 ENFAMILIEHUSE Beregnet forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 02 Solvarme 02 VARMT OG KOLDT VAND 06 Koldt vand

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rynkebyvej 4 Postnr./by: 5750 Ringe BBR-nr.: 430-015032 Energikonsulent: Frede Nørrelund Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Faaborg

Læs mere

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005 Bygningsreglementet Energibestemmelser v/ Ulla M Thau LTS-møde 25. august 2005 Baggrund Slide 2 Energimæssig ydeevne Den faktisk forbrugte eller forventede nødvendige energimængde til opfyldelse af de

Læs mere

Fælles regionalt/kommunalt energiprogram REEEZ resultater og erfaringer

Fælles regionalt/kommunalt energiprogram REEEZ resultater og erfaringer Fælles regionalt/kommunalt energiprogram REEEZ resultater og erfaringer Flemming Jørgensen 30/4-15 Region Sjælland og 12 kommuner har i perioden 1. marts 2012 til 28. februar 2015 gennemført energiprogrammet

Læs mere

ENERGIMÆRKNING BREJNING STRAND 103 7080 BØRKOP

ENERGIMÆRKNING BREJNING STRAND 103 7080 BØRKOP ENERGIMÆRKNING BREJNING STRAND 103 7080 BØRKOP SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Brejning Strand 103 Postnr./by: 7080 Børkop BBR-nr.: 630-005450 Energikonsulent: Jørn Olsen Programversion:

Læs mere

Bekendtgørelse om gruppefritagelse for kategorier af vertikale aftaler og samordnet praksis inden for motorkøretøjsbranchen

Bekendtgørelse om gruppefritagelse for kategorier af vertikale aftaler og samordnet praksis inden for motorkøretøjsbranchen BEK nr 760 af 23/06/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 16. juni 2016 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Økonomi- og Erhvervsmin., Konkurrencestyrelsen, j.nr. 4/0104-0200-0009 Senere

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Assensvej 140B 5750 Ringe BBR-nr.: 430-012836 Energikonsulent: Henning M. Boisen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek

Læs mere

Det naturlige. valg DAIKIN ALTHERMA LAVTEMPERATUR VARMEPUMPE

Det naturlige. valg DAIKIN ALTHERMA LAVTEMPERATUR VARMEPUMPE Det naturlige valg DAIKIN ALTHERMA LAVTEMPERATUR VARMEPUMPE 2 Det naturlige valg 3-i-1: Opvarmning, køling og varmt vand Daikin Altherma er et komplet opvarmnings- og varmtvandssystem med en funktion for

Læs mere

Kompakt system til ventilation og opvarmning til energirenoverede enfamiliehuse og lavenergibyggeri. Luftvarmesystem med varmepumpe

Kompakt system til ventilation og opvarmning til energirenoverede enfamiliehuse og lavenergibyggeri. Luftvarmesystem med varmepumpe Kompakt system til ventilation og opvarmning til energirenoverede enfamiliehuse og lavenergibyggeri Luftvarmesystem med varmepumpe Agenda Hvorfor er luftvarme interessant? Udvikling af nyt luftvarmesystem

Læs mere

ER DET TID TIL AT SKIFTE OLIEFYRET? - Vi hjælper dig med en billigere varmeregning

ER DET TID TIL AT SKIFTE OLIEFYRET? - Vi hjælper dig med en billigere varmeregning ER DET TID TIL AT SKIFTE OLIEFYRET? - Vi hjælper dig med en billigere varmeregning F2120 Luft/vand varmepumpe Stor effektivitet selv ved lave udetemperaturer En luft/vand varmepumpe er både et billigt

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder SIDE 1 AF 8 Adresse: Multebærvænget 12 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-104347-001 Energikonsulent: Bjarne Jensen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus. Fase 1 Projektbeskrivelse

Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus. Fase 1 Projektbeskrivelse Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus Fase 1 Projektbeskrivelse Udarbejdet august 2012 Projektbeskrivelse Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus For at gøre projektet

Læs mere

Hoteller CAMPING SÅDAN BLIVER FORRETNINGEN EN FORNØJELSE. wellness og sport. www.sonnenkraft.dk

Hoteller CAMPING SÅDAN BLIVER FORRETNINGEN EN FORNØJELSE. wellness og sport. www.sonnenkraft.dk Hoteller CAMPING WELLNESS OG SPORT SÅDAN BLIVER FORRETNINGEN EN FORNØJELSE Solvarmeløsninger til hoteller, camping, wellness og sport www.sonnenkraft.dk DERFOR ER SOLVARME DEN BEDSTE VARMEKILDE Solen har

Læs mere

KOMITÉSAG - NOTAT 5.marts 2013. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet

KOMITÉSAG - NOTAT 5.marts 2013. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 KEB Alm.del Bilag 160 Offentligt KOMITÉSAG - NOTAT 5.marts 2013 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Grund- og nærhedsnotat om forslag fra EU-kommissionen

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hans Tausensgade 1 Postnr./by: 5550 Langeskov BBR-nr.: 440-006644 Energikonsulent: Frede Nørrelund Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kildeagervej 14 Postnr./by: 2690 Karlslunde BBR-nr.: 253-051639 Energikonsulent: Finn Albrechtsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Europa-Huset 19.11.2015

Europa-Huset 19.11.2015 Opgør med myterne om Danmark som foregangsland EuropaHuset 19.11.2015 Støttet af Tankevækkende tendenser i energiforbruget Det samlede energiforbrug i EU28 har ligget nærmest konstant siden 1995 på trods

Læs mere

AQUAREA LUFT/VAND-VARMEPUMPE EFFEKTIV OPVARMNING AF DIT HJEM

AQUAREA LUFT/VAND-VARMEPUMPE EFFEKTIV OPVARMNING AF DIT HJEM NYHED AQUAREA LUFT/VAND-VARMEPUMPE EFFEKTIV OPVARMNING AF DIT HJEM Panasonic s nye AQUAREA luft/vand-system er omkostningseffektivt og miljøvenligt og giver altid maksimal effektivitet selv ved lave temperaturer.

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del Bilag 399 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del Bilag 399 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del Bilag 399 Offentligt Notat til Folketinget om ecodesignkrav til professionelt køleudstyr KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) No /.. of XXX der implementerer Europa-Parlamentet

Læs mere