Laboratoriemålinger af asynkronmotorers spændingsafhængighed. Delrapport til Elforsk PSO-projekt nr

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Laboratoriemålinger af asynkronmotorers spændingsafhængighed. Delrapport til Elforsk PSO-projekt nr. 343-004"

Transkript

1 Laboratoriemålinger af asynkronmotorers spændingsafhængighed Delrapport til Elforsk PSO-projekt nr Januar 2012

2 Laboratoriemålinger af asynkronmotorers spændingsafhængighed Forfattere: Claus M. Hvenegaard, Teknologisk Institut Mogens Johansson, Dansk Energi Analyse A/S Januar

3 Indholdsfortegnelse SAMMENFATNING INDLEDNING MÅLEOPSTILLING BESKRIVELSE AF MÅLEOPSTILLINGEN DATAREGISTRERINGEN MÅLEUSIKKERHED DATA FOR ASYNKRONMOTORERNE MÅLERESULTATER VED SYMMETRISK SPÆNDING ABB 4-POLET 1,1 KW EFF1 MOTOR LOHER 4-POLET 5 KW MOTOR (FRA 1978) ABB 4-POLET 5,5 KW EFF1 MOTOR BBC 2-POLET 18,5 KW MOTOR ABB 2-POLET 18,5 KW EFF1 MOTOR VURDERING AF MOTORERS OPTAGNE EFFEKT OG ELFORBRUG VED FORSKELLIGE SPÆNDINGER MÅLERESULTATER VED USYMMETRISK SPÆNDING ABB 4-POLET 5,5 KW EFF1 MOTOR VURDERING AF MOTORERNES OPTAGNE EFFEKT VED USYMMETRISK SPÆNDING TEORETISK BEREGNING VURDERING AF MÅLINGERNE I AFSNIT MÅLERESULTATER FOR MOTOR MED FREKVENSOMFORMER GRUNDFOS 4-POLET 4 KW MOTOR SYMMETRISK SPÆNDING GRUNDFOS 4-POLET 4 KW MOTOR USYMMETRISK SPÆNDING KOMMENTARER TIL MÅLINGERNE PÅ MOTOR MED FREKVENSOMFORMER KONKLUSION VEDR. ERHVERVSLIVETS MOTORER BILAG 1. KORT BESKRIVELSE AF ELFORSK-PROJEKT NR : Side 2

4 Sammenfatning Som led i Elforsk-projektet "Spændingsstyring i erhvervsvirksomheder værktøj til fastlæggelse af muligheder og besparelsespotentialer" er der hos Teknologisk Institut gennemført målinger på en række motorer af deres optagne effekt og motortab samt af de øvrige elektriske data ved seks spændingsniveauer i intervallet V (fasespænding V). Målingerne er udført på tre nye motorer på 1,1, 5,5 og 18,5 kw samt på to ældre på 5 og 18,5 kw, alle direkte forsynede, samt på en 4 kw motor, forsynet via frekvensomformer. Målingerne er udført med symmetriske spændinger, og for 4 kw samt 5,5 kw motoren er der også målt ved usymmetrisk spænding. Målingerne på de direkte forsynede motorer viser, at virkningsgraden falder, når spændingen sænkes. Dette gælder ved belastninger over 40 80% af mærkelasten, afhængigt af motortypen. Ved lavere belastninger øges virkningsgraden, når spændingen sænkes. Sænkes spændingen, forbedres effektfaktoren (cos φ) ved alle belastninger. Ved lave belastninger er forbedringen så stor, at strømmen også falder, trods den lavere spænding. Omdrejningstallet falder ved lavere spænding, uanset belastningen. Ved usymmetrisk spænding til en direkte forsynet asynkronmotor falder virkningsgraden i forhold til ved symmetrisk spænding. Ved en stærkt usymmetrisk spænding, hvor spændingen i én fase er 80% af spændingen i de to andre faser, er den maksimale virkningsgrad for 5,5 kw motoren blevet målt til 86% mod 89% ved en symmetrisk spænding på 398 V. Målingerne på 4 kw motoren, der forsynes via frekvensomformer, viser, at virkningsgraden for motor inklusive omformer er næsten uafhængig af spændingen og af eventuelle usymmetrier i spændingsforsyningen til frekvensomformeren. Kun ved frekvenser på eller nær 50 Hz er der en svag spændingsafhængighed. Ud fra måleresultaterne er motorernes optagne effekt beregnet for spændinger på 400 V og 360 V ved flere belastninger og ved både konstant og kvadratisk moment. Beregningerne viser, at forskellen i optagen effekt afhænger af motorstørrelsen og af motorens belastningsgrad. Forskellen er størst for små motorer, hvor effekten ved 10% lavere spænding kan falde op til typisk 20% for en motor, belastet under 5%. Ved belastninger over 40% er motorens optagne effekt næsten den samme ved 360 V som ved 400 V. Når spændingen sænkes, kører motoren lidt langsommere og må derfor køre en smule længere tid for at yde et bestemt arbejde, f. eks. løft af en elevator eller ventilation af en bestemt luftmængde. Da elforbruget er effekt gange tid, vil elbesparelsen ikke være helt den samme som forskellen i optagen effekt. Beregningerne for de fem motorer viser imidlertid, at effekten og elenergien ændrer sig næsten lige meget, så det i praksis normalt ikke er nødvendigt at skelne mellem forskellen i optagen effekt og elbesparelsen for direkte forsynede asynkronmotorer. EU's krav om højere effektivitet for nye motorer vil med tiden øge den gennemsnitlige virkningsgrad for erhvervsvirksomhedernes motorer og dermed mindske disses spændingsafhængighed. Claus M. Hvenegaard Teknologisk Institut 3

5 1 Indledning Elforsk gav i 2011 tilskud til projektet " Spændingsstyring i erhvervsvirksomheder værktøj til fastlæggelse af muligheder og besparelsespotentialer" (PSO ), der bl. a. har til formål at udvikle et værktøj til vurdering af elbesparelsen ved at sænke spændingen i erhvervsvirksomheder. Projektet udføres af Dansk Energi Analyse A/S, Teknologisk Institut, elselskaberne Lokalenergi og NRGi samt Københavns Lufthavne. Til brug for udviklingen af værktøjet er der gennemført målinger på Teknologisk Instituts elmotorprøvestand af en række asynkronmotorer ved forsyningsspændinger i intervallet V (fasespændinger V). Målingerne er udført ved momenter på 0-110% af mærkemomentet. Der er målt på direkte forsynede motorer ved symmetrisk spændingsforsyning og på en motor med frekvensomformer. For to motorer er der også målt med usymmetrisk spændingsforsyning for at vurdere størrelsen af de ekstra tab som følge af usymmetrien. 2 Måleopstilling I dette kapitel ses en beskrivelse af måleopstillingen, dataregistreringen og behandlingen samt måleusikkerhed. 2.1 Beskrivelse af måleopstillingen Testmotoren (se figur 2.1 til højre) forsynes vha. en variotransformator (se figur 2.3), som muliggør individuel indstilling af netspændingen i de tre faser. Spændingsniveauet kan variere fra V netspænding. Den tilførte effekt til testmotoren måles vha. en effektanalysator (se figur 2.4). Belastningen af testmotoren udgøres af en 15 kw 4-polet motor (se figur 2.1 til venstre), der fungerer som generator og bremses regenerativt vha. en frekvensomformer (se figur 2.5). Motorens akselmoment måles med en momentmåler (se figur 2.2). Omdrejningstallet måles med en digital pulsgiver, som er monteret på 15 kw generatoren. Figur 2.1. Momentbænk med 5,5 kw testmotor og 15 kw belastningsmotor (generator) Figur 2.2. Momentmåler 4

6 Figur 2.4. Effektanalysator Figur 2.3. Variotransformator Figur 2.5. Frekvensomformer til styring af belastningsmotor (generator) 2.2 Dataregistreringen Ved 8 forskellige belastninger mellem 0 og 110 % af nominelt moment samt ved 6 forskellige spændinger mellem 330 og 440 V er der målt samhørende værdier for moment, spænding, strøm, effektfaktor (Power Faktor), omdrejningstal og effektoptag. Momentmålerens måleområde er mellem 0 og 110 Nm. Strømtransformerne, som er koblet til effektanalysatoren, har et måleområde mellem 0 og 100 A. Til måling af motorens omdrejningstal anvendes en omdrejningstæller (encoder), som har et måleområde mellem 0 og rpm. Alle målesignaler føres til en PC via en standard RS232/IEEE488 forbindelse. Databehandlingen foretages vha. programmet LABVIEW. 2.3 Måleusikkerhed Forsyningsspændingen til motoren kommer fra en variotransformer. Denne spænding varierer maks. ± 1 V. 5

7 6 Virkningsgraden for motoren kan skrives således: P1 M motor ω η = Unøjagtigheden U η på virkningsgradsberegningen kan skrives således: + + = P P M M u u u U δ δ δ δ δ δ η ω ω η η η ) ( = P M u P M u P M u P U ω ω ω η Nedenfor ses unøjagtighederne på momentmålingen (u M ), omdrejningstalsmålingen (u ω ) og effektmålingen u P1 : u M er 0,1 % af maks. (110 Nm): 0,11 Nm u ω er 0,1 % af maks. (3.000 rpm): 3 rpm u P1 = (((0,0005 U+0, ) I PF)^2+((0,0005 I+0, ,0001) U PF)^2+ (0,04 P1/(100 PF))^2)^0,5 I figur 2.6 ses beregninger af unøjagtigheder som funktion af momentet på beregninger af motorvirkningsgrader ved forskellige spændinger for en 5,5 kw motor. Figur 2.6. Unøjagtigheden på beregninger af motorvirkningsgrader for 5,5 kw motor som funktion af momentet og ved forskellige spændinger Som det ses, ligger unøjagtigheden på mellem 1,75 % og 2 % i området fra 110 % til 20 % af nominelt moment. Ved 10 % af nominelt moment er unøjagtigheden ca. 2,7 %. Ved lavere momenter stiger unøjagtigheden betragteligt. Ved større motorer vil unøjagtigheden være lavere, mens den ved mindre motorer vil være højere. For en 18,5 kw motor vil unøjagtigheden ligge mellem 1 % og 1,5 % i området fra 110 % til 10 % af nominelt moment. For en 1,1 kw motor vil unøjagtigheden ligge mellem 2 % og 3,5 % i området

8 fra 110 % til 40 % af nominelt moment. Ved 20 % af nominelt moment er unøjagtigheden ca. 5 %. Ved lavere momenter stiger unøjagtigheden betragteligt. De store unøjagtigheder for små motorer skyldes, at både målte momenter og målte effektoptag ligger langt fra måleinstrumenternes maksimale visning. 3 Data for asynkronmotorerne I tabel 3.1 ses data for alle de målte motorer. Fabrikat Type-betegnelse Effekt [kw] Spænding [V] Strøm [A] Cos φ Omdrejningstal [o/min] Forsyning ABB M3AA090 LB-4 1, ,4 0, Direkte Grundfos 112MB4-28-C ,9 0, Frekv.omformer Loher CA132SA ,5 0, Direkte ABB M3AA132S 4 5, ,1 0, Direkte BBC OU160 L2 BD 18, ,5 0, Direkte ABB M3AA160 MLC 18, ,5 0, Direkte Tabel 3.1. Mærkedata for målte motorer 4 Måleresultater ved symmetrisk spænding 4.1 ABB 4-polet 1,1 kw EFF1 motor I figur 4.1 ses, ved forskellige spændinger, virkningsgrader for en 4-polet 1,1 kw net tilsluttet motor som funktion af momentet. Motorens nominelle omdrejningstal er rpm og det nominelle moment er ca. 7 Nm. Virkningsgraden er højest ved høje spændinger, når momentet er højere end ca % af det nominelle moment. Der er dog ikke den store forskel for spændingerne V. Ved nominelt moment er der ca. 3 % forskel mellem virkningsgraderne ved henholdsvis 440 V og 330 V. Tabene i motoren stiger således jo højere moment og lavere spænding der benyttes (se figur 4.2). Når momentet er lavere end ca % af det nominelle moment er billedet omvendt. Her medfører for en høj spænding et forøget tab og dermed lavere virkningsgrad. 7

9 Figur 4.1. Virkningsgrader for ABB 4-polet 1,1 kw motor ved forskellige spændinger som funktion af momentet Figur 4.2. Motortab for ABB 4-polet 1,1kW motor ved forskellige spændinger som funktion af momentet I figur 4.3 og 4.4 ses, ved forskellige spændinger, strøm og effektfaktor for motoren som funktion af momentet. Strømmen er højest ved lave spændinger, når momentet er højere end ca % af det nominelle moment. Effektfaktoren (forskellen mellem aktiv effekt og tilsyneladende effekt, dvs. P/S. For ren sinusformet spænding og strøm er effektfaktoren lig cos φ) er højest ved lave spændinger ved alle momenter. 8

10 Figur 4.3. Strøm for ABB 4-polet 1,1 kw motor ved forskellige spændinger som funktion af momentet Figur 4.4. Effektfaktor (PF) for ABB 4-polet 1,1 kw motor ved forskellige spændinger som funktion af momentet I figur 4.5 ses omdrejningstal for motoren ved forskellige spændinger som funktion af momentet. Omdrejningstallet afhænger som det ses af momentet og spændingen. De største afvigelser mellem omdrejningstallene ses ved højere momenter. Ved ca. 8 Nm ses en forskel på ca. 60 rpm (mellem 440 V og 330 V). 9

11 Figur 4.5. Omdrejningstal for ABB 4-polet 1,1 kw motor ved forskellige spændinger som funktion af momentet 4.2 Loher 4-polet 5 kw motor (fra 1978) I figur 4.6 ses, ved forskellige spændinger, virkningsgrader for en 4-polet 5 kw net tilsluttet motor (fra 1978) som funktion af momentet. Motorens nominelle omdrejningstal er rpm og det nominelle moment er ca. 33 Nm. Virkningsgraden er højest ved høje spændinger, når momentet er højere end ca % af det nominelle moment. Der er dog ikke den store forskel for spændingerne V. Ved nominelt moment er der ca. 4 % forskel mellem virkningsgraderne ved henholdsvis 440 V og 330 V. Tabene i motoren stiger således jo højere moment og lavere spænding der benyttes (se figur 4.7). Når momentet er lavere end ca % af det nominelle moment er billedet omvendt. Her medfører for en høj spænding et forøget tab og dermed lavere virkningsgrad. Figur 4.6. Virkningsgrader for Loher 4-polet 5 kw motor (fra 1978) ved forskellige spændinger som funktion af momentet 10

12 Figur 4.7. Motortab for Loher 4-polet 5 kw motor (fra 1978) ved forskellige spændinger som funktion af momentet I figur 4.8 og 4.9 ses, ved forskellige spændinger, strøm og effektfaktor for motoren som funktion af momentet. Strømmen er højest ved lave spændinger, når momentet er højere end ca % af det nominelle moment. Effektfaktoren er højest ved lave spændinger ved alle momenter. Figur 4.8. Strøm for Loher 4-polet 5 kw motor (fra 1978) ved forskellige spændinger som funktion af momentet 11

13 Figur 4.9. Effektfaktor (PF) for Loher 4-polet 5 kw motor (fra 1978) ved forskellige spændinger som funktion af momentet I figur 4.10 ses omdrejningstal for motoren ved forskellige spændinger som funktion af momentet. Omdrejningstallet afhænger som det ses af momentet og spændingen. De største afvigelser mellem omdrejningstallene ses ved højere momenter. Ved ca. 37 Nm ses en forskel på ca. 40 rpm (mellem 440 V og 330 V). Figur Omdrejningstal for Loher 4-polet 5 kw motor (fra 1978) ved forskellige spændinger som funktion af momentet 4.3 ABB 4-polet 5,5 kw EFF1 motor I figur 4.11 ses, ved forskellige spændinger, virkningsgrader for en 4-polet 5,5 kw net tilsluttet EFF1 motor som funktion af momentet. Motorens nominelle omdrejningstal er rpm og det nominelle moment er ca. 36 Nm. Virkningsgraden er højest ved høje spændinger, når momentet er højere end ca. 50 % af det nominelle moment. Ved nominelt moment er der ca. 7 % forskel mellem virkningsgraderne ved 12

14 henholdsvis 440 V og 330 V. Tabene i motoren stiger således jo højere moment og lavere spænding der benyttes (se figur 4.12). Når momentet er lavere end ca. 50 % af det nominelle moment er billedet omvendt. Her medfører for en høj spænding et forøget tab og dermed lavere virkningsgrad. Figur Virkningsgrader for ABB 4-polet 5,5 kw EFF1 motor ved forskellige spændinger som funktion af momentet Figur Motortab for ABB 4-polet 5,5 kw EFF1 motor ved forskellige spændinger som funktion af momentet I figur 4.13 og 4.14 ses, ved forskellige spændinger, strøm og effektfaktor for motoren som funktion af momentet. Strømmen er højest ved lave spændinger, når momentet er højere end ca. 50 % af det nominelle moment. Effektfaktoren er højest ved lave spændinger ved alle momenter. 13

15 Figur Strøm for ABB 4-polet 5,5 kw EFF1 motor ved forskellige spændinger som funktion af momentet Figur Effektfaktor (PF) for Loher 4-polet 5,5 kw EFF1 motor ved forskellige spændinger som funktion af momentet I figur 4.15 ses omdrejningstal for motoren ved forskellige spændinger som funktion af momentet. Omdrejningstallet afhænger som det ses af momentet og spændingen. De største afvigelser mellem omdrejningstallene ses ved højere momenter. Ved ca. 40 Nm ses en forskel på ca. 40 rpm (mellem 440 V og 330 V). 14

16 Figur Omdrejningstal for Loher 4-polet 5,5 kw EFF1 motor ved forskellige spændinger som funktion af momentet 4.4 BBC 2-polet 18,5 kw motor I figur 4.16 ses, ved forskellige spændinger, virkningsgrader for en 2-polet 18,5 kw net tilsluttet motor som funktion af momentet. Motorens nominelle omdrejningstal er rpm og det nominelle moment er ca. 60 Nm. Virkningsgraden er højest ved høje spændinger, når momentet er højere end ca % af det nominelle moment.. Tabene i motoren stiger således jo højere moment og lavere spænding der benyttes (se figur 4.17). Når momentet er lavere end ca % af det nominelle moment er billedet omvendt. Her medfører for en høj spænding et forøget tab og dermed lavere virkningsgrad. Figur Virkningsgrader for BBC 2-polet 18,5 kw motor ved forskellige spændinger som funktion af momentet 15

17 Figur Motortab for BBC 2-polet 18,5 kw motor ved forskellige spændinger som funktion af momentet I figur 4.18 og 4.19 ses, ved forskellige spændinger, strøm og effektfaktor for motoren som funktion af momentet. Strømmen er højest ved lave spændinger, når momentet er højere end ca % af det nominelle moment. Effektfaktoren er højest ved lave spændinger ved alle momenter. Figur Strøm for BBC 2-polet 18,5 kw motor ved forskellige spændinger som funktion af momentet 16

18 Figur Effektfaktor (PF) for BBC 2-polet 18,5 kw motor ved forskellige spændinger som funktion af momentet I figur 4.20 ses omdrejningstal for motoren ved forskellige spændinger som funktion af momentet. Omdrejningstallet afhænger som det ses af momentet og spændingen. De største afvigelser mellem omdrejningstallene ses ved højere momenter. Ved ca. 67 Nm ses en forskel på ca. 80 rpm (mellem 440 V og 330 V). Figur Omdrejningstal for en 2-polet 18,5 kw motor ved forskellige spændinger som funktion af momentet 4.5 ABB 2-polet 18,5 kw EFF1 motor I figur 4.21 ses, ved forskellige spændinger, virkningsgrader for en 2-polet 18,5 kw EFF1 net tilsluttet motor som funktion af momentet. Motorens nominelle omdrejningstal er rpm og det nominelle moment er ca. 60 Nm. 17

19 Virkningsgraden er højest ved høje spændinger, når momentet er højere end ca % af det nominelle moment.. Tabene i motoren stiger således jo højere moment og lavere spænding der benyttes (se figur 4.22). Når momentet er lavere end ca % af det nominelle moment er billedet omvendt. Her medfører for en høj spænding et forøget tab og dermed lavere virkningsgrad. Figur Virkningsgrader for ABB 2-polet 18,5 kw EFF1 motor ved forskellige spændinger som funktion af momentet Figur Motortab for ABB 2-polet 18,5 kw EFF1 motor ved forskellige spændinger som funktion af momentet I figur 4.23 og 4.24 ses, ved forskellige spændinger, strøm og effektfaktor for motoren som funktion af momentet. Strømmen er højest ved lave spændinger, når momentet er højere end ca % af det nominelle moment. Effektfaktoren er højest ved lave spændinger ved alle momenter. 18

20 Figur Strøm for ABB 2-polet 18,5 kw EFF1 motor ved forskellige spændinger som funktion af momentet Figur Effektfaktor (PF) for ABB 2-polet 18,5 kw EFF1 motor ved forskellige spændinger som funktion af momentet I figur 4.25 ses omdrejningstal for motoren ved forskellige spændinger som funktion af momentet. Omdrejningstallet afhænger som det ses af momentet og spændingen. De største afvigelser mellem omdrejningstallene ses ved højere momenter. Ved ca. 66 Nm ses en forskel på ca. 60 rpm (mellem 440 V og 330 V). 19

21 Figur Omdrejningstal for ABB 2-polet 18,5 kw EFF1 motor ved forskellige spændinger som funktion af momentet 5 Vurdering af motorers optagne effekt og elforbrug ved forskellige spændinger Ud fra laboratoriemålingerne på de fem asynkronmotorer beregnes motorernes optagne effekt og elforbrug i belastningsområdet 0-100% ved en forsyningsspænding på 400 V og 360 V, således at ændringerne i optagen effekt og i elforbrug ved en 10% spændingssænkning kan vurderes. Beregningerne udføres for belastninger med konstant moment (f. eks. et løft) og med kvadratisk moment (f. eks. ventilator). Laboratoriemålingerne af omdrejningstallet korrigeres for de motorer, hvor det målte omdrejningstal ved laveste belastning ikke er det samme ved 400 V som ved 360 V (de to omdrejningstal skal være ens og meget nær det synkrone omdrejningstal ω n. 20

22 Moment M Motorens momentkurve ved 400 V M400 og M360 Momentkurve ved Kvadratisk 360 V moment for belastning Konstant moment for belastning M'360 ω360 ω400 ωn Omdr.tal ω'360 Figur 5.1 Skitse af asynkronmotors momenter og omdrejningstal ved to forskellige spændinger Ved kvadratisk moment beregnes momentet ved 360 V M' 360 til (se også figur 5.1): M' 360 = M 400 (ω' 360 /ω 400 ) 2 Idet momentkurven er tilnærmelsesvis lineær i arbejdsområdet og idet ω 360 er omdrejningstallet ved 360 V og konstant moment (M 360 = M 400 ) bliver: ω n - ω' 360 = (ω n - ω 360 ) M' 360 /M 400 ω' 360 bestemmes således ved iteration. Tabellerne viser beregningerne af motorernes optagne effekt ved 360 og 400 V og ved konstant samt kvadratisk moment. Der er også beregnet et energiforbrug under den forudsætning, at motoren skal løse en bestemt opgave som at løfte en elevator en bestemt højde eller ventilere en bestemt luftmængde. I de nævnte situationer er ydelsen (hejsehastighed, luftmængde pr. sekund) proportional med omdrejningstallet, og motorens driftstid bliver opvendt proportional med omdrejningstallet. Figurerne viser det beregnede elforbrug ved den 10% lavere spænding. Elforbruget er lavere ved kvadratiske moment end ved konstant moment, fordi effekten ved kvadratisk moment følger omdrejningstallet i 3. potens, mens effekten ved lineært moment følger omdrejningstallet i 1. potens. For BBC motoren på 18,5 kw er der meget lidt forskel på optagen effekt og elforbrug ved 400 V og 360 V. For de andre motorer opnås en elbesparelse ved belastninger (momenter) under 40-70%, hvis belastningen har konstant moment, og for belastninger under 60% eller for alle belastninger ved kvadratisk moment. 21

23 Forskellen i effekt og energi ved to spændinger afhænger af den valgte referencespænding, I dette afsnit er 400 V (230 V fasespænding) valgt som reference, men var der valgt en højere referencespænding, ville forskellen have været større i det lave belastningsområde og mindre i det høje område (se de opmålte virkningsgradskurver i afsnit 4). Det modsatte er tilfældet, hvis der var valgt en referencespænding lavere end 400 V. ABB Akseleffekt før % af nominel ,1 kw Spænding V Konstant Moment Nm 7,23 7,23 4,35 4,35 2,84 2,84 0,72 0,72 0,26 0,26 moment Omdrejningstal o/min Akseleffekt W Motortab W Optagen effekt W Relativt 100,0 100,2 100,0 99,1 100,0 97,5 100,0 92,5 100,0 88,0 Energiforbrug Relativt 100,0 101,3 100,0 99,7 100,0 98,1 100,0 92,6 100,0 88,0 Kvadra- Moment Nm 7,23 7,09 4,35 4,29 2,84 2,81 0,72 0,72 0,26 0,26 tisk Omdrejningstal o/min moment Akseleffekt W Motortab W Optagen effekt W Relativt 100,0 98,1 100,0 97,9 100,0 96,5 100,0 92,5 100,0 88,0 Energiforbrug Relativt 100,0 99,0 100,0 98,5 100,0 97,1 100,0 92,6 100,0 88,0 Tabel 5.1 Optagen effekt og elforbrug for ABB 1,1 kw asynkronmotor Elforbrug ved 360 V, % Energiforbrug ved 360 V ift. 400 V 1,1 kw ABB motor Konstant moment Kvadratisk moment Moment, % Figur 5.1 Elforbrug ved 360 V ift. elforbruget ved 400V til løsning af konkret opgave 22

24 Loher Akseleffekt før % af nominel ,0 kw Spænding V Konstant Moment Nm 33,1 33,1 19,8 19,8 13,2 13,2 3,3 3,3 0,2 0,2 moment Omdrejningstal o/min Akseleffekt W Motortab W Optagen effekt W Relativt 100,0 101,3 100,0 98,9 100,0 97,5 100,0 91,0 100,0 77,8 Energiforbrug Relativt 100,0 102,1 100,0 99,4 100,0 97,9 100,0 91,2 100,0 77,8 Kvadra- Moment Nm 33,1 32,6 19,8 19,7 13,2 13,2 3,3 3,3 0,2 0,2 tisk Omdrejningstal o/min moment Akseleffekt W Motortab W Optagen effekt W Relativt 100,0 99,7 100,0 98,2 100,0 97,5 100,0 91,0 100,0 77,8 Energiforbrug Relativt 100,0 100,5 100,0 98,8 100,0 97,8 100,0 91,2 100,0 77,8 Tabel 5.2 Optagen effekt og elforbrug for Loher 5,0 kw asynkronmotor 105 Energiforbrug ved 360 V ift. 400 V 5,0 kw Loher motor Elforbrug ved 360 V, % Moment, % Konstant moment Kvadratisk moment Figur 5.2 Elforbrug ved 360 V ift. elforbruget ved 400V til løsning af konkret opgave ABB Akseleffekt før % af nominel ,5 kw Spænding V Konstant Moment Nm 35,9 35,9 21,7 21,7 14,5 14,5 3,6 3,6 0,2 0,2 moment Omdrejningstal o/min Akseleffekt W Motortab W Optagen effekt W Relativt 100,0 101,5 100,0 100,1 100,0 99,1 100,0 95,6 100,0 83,2 Energiforbrug Relativt 100,0 102,3 100,0 100,5 100,0 99,4 100,0 95,6 100,0 83,2 Kvadra- Moment Nm 35,9 35,7 21,7 21,6 14,5 14,5 3,6 3,6 0,2 0,2 tisk Omdrejningstal o/min moment Akseleffekt W Motortab W Optagen effekt W Relativt 100,0 100,8 100,0 99,5 100,0 99,1 100,0 95,4 100,0 83,2 Energiforbrug Relativt 100,0 101,5 100,0 99,9 100,0 99,3 100,0 95,5 100,0 83,2 Tabel 5.3 Optagen effekt og elforbrug for ABB 5,5 kw asynkronmotor 23

25 105 Energiforbrug ved 360 V ift. 400 V 5,5 kw ABB motor Elforbrug ved 360 V, % Moment, % Konstant moment Kvadratisk moment Figur 5.3 Elforbrug ved 360 V ift. elforbruget ved 400V til løsning af konkret opgave BBC Akseleffekt før % af nominel ,5 kw Spænding V Konstant Moment Nm 60,86 60,86 36,49 36,49 24,49 24,49 6,08 6,08 0,6 0,6 moment Omdrejningstal o/min Akseleffekt W Motortab W Optagen effekt W Relativt 100,0 100,8 100,0 100,5 100,0 100,2 100,0 100,0 100,0 97,1 Energiforbrug Relativt 100,0 101,7 100,0 101,0 100,0 100,5 100,0 100,0 100,0 97,1 Kvadra- Moment Nm 60,86 59,86 36,49 36,19 24,49 24,36 6,08 6,08 0,6 0,6 tisk Omdrejningstal o/min moment Akseleffekt W Motortab W Optagen effekt W Relativt 100,0 99,3 100,0 99,8 100,0 99,7 100,0 100,0 100,0 97,1 Energiforbrug Relativt 100,0 100,1 100,0 100,2 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 97,1 Tabel 5.4 Optagen effekt og elforbrug for BBC 18,5 kw asynkronmotor 105 Energiforbrug ved 360 V ift. 400 V 18,5 kw BBC motor Elforbrug ved 360 V, % Moment, % Konstant moment Kvadratisk moment Figur 5.4 Elforbrug ved 360 V ift. elforbruget ved 400V til løsning af konkret opgave 24

26 ABB Akseleffekt før % af nominel ,5 kw Spænding V Konstant Moment Nm 60,26 60,26 36,14 36,14 24,13 24,13 6,00 6,00 0,60 0,60 moment Omdrejningstal o/min Akseleffekt W Motortab W Optagen effekt W Relativt 100,0 100,2 100,0 99,8 100,0 99,3 100,0 97,3 100,0 90,9 Energiforbrug Relativt 100,0 100,8 100,0 100,1 100,0 99,5 100,0 97,4 100,0 90,9 Kvadra- Moment Nm 60,26 59,60 36,14 35,95 24,13 24,05 6,00 6,00 0,60 0,60 tisk Omdrejningstal o/min moment Akseleffekt W Motortab W Optagen effekt W Relativt 100,0 99,1 100,0 99,3 100,0 99,0 100,0 97,3 100,0 90,9 Energiforbrug Relativt 100,0 99,6 100,0 99,6 100,0 99,2 100,0 97,4 100,0 90,9 Tabel 5.5 Optagen effekt og elforbrug for ABB 18,5 kw asynkronmotor 105 Energiforbrug ved 360 V ift. 400 V 18,5 kw ABB motor Elforbrug ved 360 V, % Moment, % Konstant moment Kvadratisk moment Figur 5.5 Elforbrug ved 360 V ift. elforbruget ved 400V til løsning af konkret opgave 6 Måleresultater ved usymmetrisk spænding 6.1 ABB 4-polet 5,5 kw EFF1 motor I figur 6.1 ses, ved henholdsvis symmetrisk og usymmetrisk spænding, virkningsgrader for en 4-polet 5,5 kw net tilsluttet EFF1 motor som funktion af momentet. Ved symmetrisk spænding er spændingen, som det ses i figuren, 230 V på hver fase. Ved usymmetrisk spænding er spændingen 20 % lavere på L1-fasen, svarende til 184 V. Virkningsgraden er i hele momentområdet højest ved symmetrisk spænding. Ved nominelt moment er der ca. 3 % forskel mellem virkningsgraderne ved henholdsvis symmetrisk og usymmetrisk spænding. Som det ses i figur 6.2 stiger tabene i motoren, jo højere moment der benyttes. 25

27 Figur 6.1. Virkningsgrader for ABB 4-polet 5,5 kw EFF1 motor ved symmetrisk og usymmetrisk spænding som funktion af momentet Figur 6.2. Motortab for ABB 4-polet 5,5 kw EFF1 motor ved symmetrisk og usymmetrisk spænding som funktion af momentet I figur 6.3 og 6.4 ses, ved forskellige spændinger, strøm og effektfaktor for motoren som funktion af momentet. Når momentet bliver højere end ca. 20 % af det nominelle moment, bliver strømmen ved usymmetrisk spænding højere end ved symmetrisk spænding. Effektfaktoren er højest ved usymmetrisk spænding ved alle momenter. 26

28 Figur 6.3. Strøm for ABB 4-polet 5,5 kw EFF1 motor ved symmetrisk og usymmetrisk spænding som funktion af momentet Figur 6.4. Effektfaktor (PF) for ABB 4-polet 5,5 kw EFF1 motor ved symmetrisk og usymmetrisk spænding som funktion af momentet I figur 6.5 ses omdrejningstal for motoren ved henholdsvis symmetrisk og usymmetrisk spænding som funktion af momentet. Når momentet bliver højere end ca. 20 % af det nominelle moment, bliver omdrejningstallet ved usymmetrisk spænding en smule lavere end ved symmetrisk spænding. 27

29 Figur 6.5. Omdrejningstal for ABB 4-polet 5,5 kw EFF1 motor ved symmetrisk og usymmetrisk spænding som funktion af momentet 7 Vurdering af motorernes optagne effekt ved usymmetrisk spænding 7.1 Teoretisk beregning I dette afsnit beregnes de ekstra tab i en asynkronmotor som følge af en påtrykt usymmetrisk spænding. Med reference til målingerne i afsnit 6 regnes på en spændingsforsyning, som er 230 V i fase b og c og 80% heraf (184 V) i fase a, se figur 7.1 til venstre. Asynkronmotoren vil danne et nulpunkt med spændingen -23 V. Motorspændingen i de tre faser bliver således U a = 207 V, vinkel 0º U b = 219,4 V, vinkel 117,45º U c = 219,4 V, vinkel 242,55º 230 V 184 V Motorens Forsyningssp. nulpunkt nulpunkt 230 V Figur 7.1. Usymmetrisk forsyningsspænding (tv.) og den resulterende spænding i asynkromotoren (th., blå), som kan opløses i en symmetrisk og en invers komposant (hhv. rød og grøn) 28

30 Man kan regne på den usymmetriske motorspænding ved at opløse denne i en symmetrisk og en invers spænding, se figur 7.1. Den symmetriske spænding bliver 215,3 V (yderspænding 373 V), den inverse 8,3 V. Motorens spændingsubalance, der er forholdet mellem den inverse og den symmetriske spænding, bliver 3,9%. 5,5 kw 4-polet ABB motor For asynkronmotoren i afsnit 6 benyttes "det sædvanlige" ækvivalentdiagram, hvor tabene i R 2 er rotortabene og tabene i R 2 (1-s)/s svarer til akseleffekten: R1 X1 X2 R2 Fasespænding Xm R2 (1-s)/s Figur 7.2. Ækvivalentdiagram for asynkronmotor, gældende pr. fase Ifølge ABB er motorens data: R 1 = 1,12 ohm/fase R 2 = 0,66 ohm/fase X 1 = 1,19 ohm/fase X 2 = 2,80 ohm/fase X m = 50 ohm/fase s er 0,027 ved nominel belastning. Tabene i det inverse system Ækvivalentskemaet for det inverse spændingssystem svarer til skemaet for det synkrone, blot er rotorens hastighed i forhold til det inverse felt ikke s, men 2-s: 1,12 Ω j1,19 Ω j2,8 Ω 0,66 Ω Inverse fasesp. j50 Ω 0,33 Ω (invers) Figur 7.3. Ækvivalentskema for 5,5 kw asynkronmotorens inverse spænding Den inverse fasestrøm bliver dermed omtrent: I inv = U inv : ((R 1 + R 2 /(2-s)) 2 + (X 1 + X 2 ) 2 ) ½ = 8,3 V : ((1,12 + 0,66 + 0,33) 2 + (1,19 + 2,8) 2 ) ½ = 1,84 A/fase. Strømvarmetabene som følge af den inverse fasestrøm bliver pr. fase (R 1 + R 2 ) I inv 2 = 6,0 W. 29

31 Hertil kommer modmomentet, beregnet som tabene i modstanden på 0,33 Ω, som pr. fase bliver 1,1 W. I alt bliver tabene som følge af den inverse spænding 21 W, hvoraf ca. 3 W er modmoment og resten er strømvarmetab. Konklusion på den teoretiske beregning Påtrykkes en asynkronmotor en usymmetrisk spænding, der er 100% i to faser og 80% i den tredje, vil motorens fasespænding blive 90%, 95% og 95%. De to sidstnævnte spændinger vil være drejet +117,45º og -117,45º. Motoren vil reagere, som om den blev påtrykt kombinationen af: - en synkron spænding på 93,6%, som set i forhold til 100% spænding - vil betyde procentuelt lidt større tab ved større momenter og lidt mindre ved lavere (for ABB motoren er skillelinien ca. 50% moment, se figur 4.11) - en invers spænding på 3,6%, som vil øge motortabene med ca. 0,4% af mærkeeffekten. Denne forøgelse er praktisk tabet uafhængig af motorens belastning Motoren kan ikke belastes 100%, men derates ifølge litteraturen til ca. 83% af mærkeeffekten på 5,5 kw. 7.2 Vurdering af målingerne i afsnit 6 Målingerne af motortabene ved den påførte usymmetriske spænding er vist i figur 6.2. Tabene er større ved den usymmetriske spænding end ved den symmetriske. Forskellen er fra 58 W ved tomgang til 295 W ved 110% last ABB 5,5 kw motor, symm. spændinger Motortab (W) V 400 V Moment (Nm) Figur 7.4. Målte tab i 5,5 kw asynkronmotor ved 360 og 400 V symmetriske spændinger Til sammenligning er i figur 7.4 vist tabene ved symmetriske spændinger på 231 V (yderspænding 400 V) og 90% heraf. Ved tomgang er tabene 36 W lavere ved 360 V end ved 400 V, mens de er 156 W højere ved 110% last. Ud fra dette kan figur 6.2 tolkes således, at de ekstra tab ved den usymmetriske spænding er resultatet af motorens synkrone spænding på ca. 215 V (93,6%) samt den inverse spænding, som må tillægges tab fra ca. 80 W ved tomgang til ca. 200 W ved 110% last. 30

32 Måleresultaterne passer ikke med de teoretiske overvejelser, idet de ekstra tab som følge af de inverse strømme og den lavere synkrone spænding beregnes til en størrelsesorden mindre, end der er fundet ved målingerne. De detaljerede målinger af motorens fasestrømme viser, at de er indbyrdes meget forskellige, hvor man ellers ville forvente, at de var ens i de to faser med spændingen 230 V. Det ser derfor ud til, at spændingen på 80% ikke blot er reduceret, men også er drejet, og at usymmetrien dermed har været endnu større end de 3,9%, der er opgjort foran. 8 Måleresultater for motor med frekvensomformer Målingerne er udført på en 4 kw Grundfos motor (virkningsgradsklasse eff1), der blev forsynet via en 4 kw frekvensomformer (Danfoss FC 100). Frekvensomformeren var indstillet til driftsformen Kompressor energioptimal (AEO). 8.1 Grundfos 4-polet 4 kw motor symmetrisk spænding I figur 8.1 ses, ved forskellige spændinger og frekvenser, virkningsgrader for motoren som funktion af momentet. Motorens nominelle omdrejningstal er rpm og det nominelle moment er ca. 26 Nm. Som det ses i figuren, har spændingen ikke nogen nævneværdig betydning for virkningsgraden. Hverken ved 50 Hz eller 25 Hz. Spændingen har derfor heller ikke nogen nævneværdig betydning for tabene i motoren (se figur 8.2). Figur 8.1. Virkningsgrader for Grundfos 4-polet 4 kw EFF1 motor ved forskellige spændinger som funktion af momentet 31

33 Figur 8.2. Motortab for Grundfos 4-polet 4 kw EFF1 motor ved forskellige spændinger som funktion af momentet I figur 8.3 og 8.4 ses, ved forskellige spændinger, strøm og effektfaktor for motoren som funktion af momentet. Strømmen er højest ved lave spændinger i hele momentområdet. Effektfaktoren er også højest ved lave spændinger ved alle momenter Strøm [A] V 50 Hz 420 V 25 Hz 390 V 50 Hz 390 V 25 Hz 360 V 50 Hz 360 V 25 Hz Moment [Nm] Figur 8.3. Strøm for Grundfos 4-polet 4 kw EFF1 motor ved forskellige spændinger som funktion af momentet 32

34 Figur 8.4. Effektfaktor (PF) for Grundfos 4-polet 4 kw EFF1 motor ved forskellige spændinger som funktion af momentet I figur 8.5 ses omdrejningstal for motoren ved forskellige spændinger og frekvenser som funktion af momentet. Som det ses er omdrejningstallet ved samme frekvens uafhængigt spændingen Omdrejningstal [rpm] V 50 Hz 420 V 25 Hz 390 V 25 Hz 390 V 50 Hz 360 V 50 Hz 360 V 25 Hz Moment [Nm] Figur 8.5. Omdrejningstal for Grundfos 4-polet 4 kw EFF1 motor ved forskellige spændinger som funktion af momentet 8.2 Grundfos 4-polet 4 kw motor usymmetrisk spænding I figur 8.6 ses, ved henholdsvis symmetriske og usymmetriske spændinger samt to frekvenser, virkningsgrader for Grundfos 4-polet 4 kw frekvensomformertilsluttet EFF1 motor som funktion af momentet. Ved usymmetrisk spænding er spændingen 7 % lavere på L1-fasen, svarende til 214 V. Frekvensomformeren tillod ikke en spænding lavere end de 214 V på L1-fasen. Som det ses i figuren, har spændingen og usymmetrien i denne ikke nogen nævneværdig betydning for virkningsgraden. Hverken ved 50 Hz eller 25 Hz. Spændingen og usymmetrien i denne har derfor heller ikke nogen nævneværdig betydning for tabene i motoren (se figur 8.7). 33

35 Virkningsgrad [%] V 50 Hz 390 V 25 Hz 390 V 50 Hz usym 390 V 25 Hz usym Moment [Nm] Figur 8.6. Virkningsgrader for Grundfos 4-polet 4 kw EFF1 motor som funktion af momentet ved symmetrisk og usymmetrisk spænding Motottab [W] V 50 Hz 390 V 25 Hz 390 V 50 Hz usym 390 V 25 Hz usym Moment [Nm] Figur 8.7. Motortab for Grundfos 4-polet 4 kw EFF1 motor som funktion af momentet ved symmetrisk og usymmetrisk spænding I figur 8.8 og 8.9 ses, ved henholdsvis symmetriske og usymmetriske spændinger, strøm og effektfaktor for motoren som funktion af momentet. Som det ses har den usymmetriske spænding ikke nogen nævneværdig betydning strømmen. Den usymmetriske spænding har ikke nogen nævneværdig betydning for effektfaktoren ved 50 Hz. Ved 25 Hz ses at effektfaktoren bliver lavere end ved symmetrisk spænding. Dette er specielt udtalt ved lave momenter. 34

36 Strøm [A] V 50 Hz 390 V 25 Hz 390 V 50 Hz usym 390 V 25 Hz usym Moment [Nm] Figur 8.8. Strøm for Grundfos 4-polet 4 kw EFF1 motor som funktion af momentet ved symmetrisk og usymmetrisk spænding 1 0,9 0,8 0,7 0,6 PF 0,5 0,4 0,3 390 V 50 Hz 390 V 25 Hz 390 V 50 Hz usym 390 V 25 Hz usym 0,2 0, Moment [Nm] Figur 8.9 Effektfaktor (PF) for Grundfos 4-polet 4 kw EFF1 motor som funktion af momentet ved symmetrisk og usymmetrisk spænding I figur 8.10 ses omdrejningstal for motoren ved henholdsvis symmetriske og usymmetriske spændinger samt to frekvenser som funktion af momentet. Som det ses er omdrejningstallet ved samme frekvens uafhængigt spændingen. Den usymmetriske spænding har heller ikke nogen indvirkning på omdrejningstallet. 35

37 Omdrejningstal [rpm] V 50 Hz 390 V 25 Hz 390 V 50 Hz usym 390 V 25 Hz usym Moment [Nm] Figur Omdrejningstal for Grundfos 4-polet 4 kw EFF1 motor som funktion af momentet ved symmetrisk og usymmetrisk spænding 8.3 Kommentarer til målingerne på motor med frekvensomformer Virkningsgraden for motor plus frekvensomformer er næsten uafhængig af spændingen, se figur 8.1. Resultaterne for 50 Hz kan dog tolkes sådan, at virkningsgraden ved belastninger over ca. 50% er lidt lavere ved 360 V end ved de højere spændinger, mens virkningsgraden ved belastninger under 50% er mindre ved 420 V end ved de lavere spændinger. Det kan skyldes, at frekvensomformeren søger at fastholde konstant V/f (udgangsspænding divideret med frekvensen), men da den ikke kan hæve V over forsyningsspændingen, vil lave forsyningsspændinger blive overført som udgangsspændinger (V) ved 50 Hz samt ved frekvenser tæt på 50 Hz. Ved 25 Hz er udgangsspændingen V uafhængig af forsyningsspændingen (så længe den er over ca. 210 V). Der er muligvis også lidt forskel i frekvensomformerens tab ved de forskellige spændinger. Frede Blaabjerg fra AaU har kommenteret målingerne og den mulige besparelse ved lave spændinger og lav last således: "Der er nogle parametre, der kan trække en anelse i den retning, men nogle andre der trækker i modsat. Hvis vi går ned i spænding vil - Ledetabene i ensretteren blive lidt større (mere tab) - Strømtabene i dc-spolen (hvis en sådan er der) blive lidt større (mere tab) - Jern-tab i dc-spolen kunne falde en anelse - I transistorerne mod motoren kunne switch-tabene blive en anelse mindre da dc spænding er mindre - I motoren kan jerntabene blive en lille anelse mindre pga de spændingsharmoniske bliver en anelse mindre ved mindre dc (indtil vi går i overmodulation specielt ved 50 Hz)" Målingerne viser, at effektfaktoren (PF figur 8.4) bliver lidt større, når spændingen til frekvensomformeren sættes ned. Den lidt større effektfaktor opvejer dog kun delvis den lavere spænding, og figur 8.3 viser derfor, at strømmen i alle situationer er større, jo lavere spændingen er. 36

38 9 Konklusion vedr. erhvervslivets motorer For en direkte forsynet asynkronmotor afhænger ændringen i den optagne effekt og i energiforbruget ved en given spændingsændring af: - niveauet af spændingen før ændringen - belastningens karakter - motorens effektivitet Som nævnt i afsnit 5 betyder en højere før-spænding, at ændringerne i effekt og energi bliver større i det lave belastningsområde og mindre i det høje belastningsområde. Dagens spændingsniveau i erhvervslivet skønnes typisk at være V, idet elselskaberne typisk holder V i lavspændingsafgangene fra 10/0,4 kv stationerne og der i lavspændingsnettet og i erhvervslivets installationer skønnes typisk at være et spændingsfald på 2-5%. I afsnit 5 er 231 V (400 V yderspænding) benyttet som før-spænding, og resultaterne i afsnit 5 kan derfor benyttes som et rimeligt bud på spændingsafhængigheden for danske motorer (men med forbehold for motorernes effektivitet). Motorbelastningerne har typisk enten kvadratisk moment eller konstant moment. I afsnit 5 er effekt og energi beregnet for begge disse moment-typer, og et gennemsnit af de beregnede effekter og af de beregnede energiforbrug vil derfor være et rimeligt bud på spændingsafhængigheden. De målte virkningsgrader for motorerne ved 100% belastning og 400 V er vist i tabel 9.1 sammen med minimums-virkningsgraderne for IE1 og IE2 motorer. Ifølge målingerne er 1,1 kw og 18,5 kw ABB motorerne af effektivitetsklasse IE2, og ABB 5,5 kw motoren er i den øvre ende af klasse IE1. Loher motoren er en IE1 motor, mens BBC motoren ligger under energiklasse IE1. Dagens motorer er som gennemsnit IE1 motorer, dvs. tabene er større end målt for ABB motorerne, og spændingsafhængigheden bliver derfor også større end fundet for ABB-motorerne (idet spændingsafhængigheden øges med voksende tab og voksende slip). Fabrikat Mærkeeffekt Målt virkn.grad Min. virkn.grad i % for energiklasse kw % IE1 IE2 ABB 1,1 83,1 75,0 81,4 Loher 5,0 85,6 (84,7) (87,77) ABB 5,5 87,3 84,7 87,7 BBC 18,5 88,2 89,3 90,9 ABB 18,5 91,3 89,3 90,9 Tabel 9.1 Virkningsgrader for de fem målte motorer På baggrund af disse betragtninger er den forventede spændingsafhængighed for dansk erhvervslivs motorer skønnet i tabel 9.2. Tabellen gælder både for den optagen effekt og for elforbruget, idet der i afsnit 5 ikke ses nogen markant forskel på effektens og energiens spændingsafhængighed. Mærkeeffekt Belastningsgrad, % kw , ,1-4, ,1-15, Tabel 9.2 Skøn over den gennemsnitlige effektreduktion, hvis spændingen til erhvervslivets motorer sænkes 10% fra 400 V til 360 V 37

39 EU's krav til direkte forsynede motorer er fra 2011 effektivitetsklasse IE2 og fra 2015/17 klasse IE3. Efterhånden som motorerne i dansk erhvervsliv udskiftes med mere effektive motorer, falder tabene, og dermed mindskes motorernes spændingsafhængighed. På længere sigt må spændingsafhængigheden derfor ventes at blive mindre end angivet i tabel

40 Bilag 1. Kort beskrivelse af Elforsk-projekt nr : Spændingsstyring i erhvervsvirksomheder værktøj til fastlæggelse af muligheder og besparelsespotentiale Formålet med projektet Projektets formål har været at vurdere, i hvilket omfang der kan spares elenergi ved at sænke spændingen. Det har endvidere været formålet at udvikle et værktøj til energirådgivere og virksomheder til vurdering af, om en konkret virksomhed med fordel vil kunne reducere spændingsniveauet. Desuden har erfaringerne skullet formidles, så spændingsstyring kan vælges der, hvor det er teknisk-økonomisk optimalt. Aktiviteter Ved projektets start var der en del usikkerhed om, hvad en lavere spænding betyder for elmotorers elforbrug. Der er derfor hos Teknologisk Institut gennemført laboratorie-undersøgelser af asynkronmotorers spændingsafhængighed. Der er målt på fem direkte forsynede motorer samt på en motor, forsynet fra frekvensomformer og motorer med usymmetrisk spændingsforsyning. Lyskildernes spændingsafhængighed var bedre kendt, da projektet startede, men der manglede pålidelige tal for størrelsen denne afhængighed. Teknologisk Institut har derfor målt på en række forskellige lyskilde med forskellige forkoblinger ved spændinger i intervallet V. Med de to laboratorieundersøgelser som grundlag er der udarbejdet et værktøj til vurdering af besparelsesmulighederne i konkrete installationer. Værktøjet er bl. a. afprøvet i den århusianske kontorejendom Jægergården, der anvender spændingssænkende udstyr, og i Københavns Lufthavne i Kastrup, hvor spændingen er sænket med brug af 10/0,4 kv transformernes trinkoblere. Erfaringerne med værktøjet har været, at det er nemt at bruge og at brugervejledningen (guiden) er nyttig. Projektets resultater er løbende formidlet gennem en serie rapporter, foredrag og artikler. Projektet påbegyndtes i marts 2011 og afsluttedes november Værktøjet Der er udarbejdet et regnearks-baseret værktøj til fastlæggelse af muligheder og besparelsespotentialer ved spændingsstyring i en konkret virksomhed eller et bygningsområde. For lyskilder, der påvirkes af en spændingssænkning, skal man opgøre antal lyskilder og drifts-tiden pr. type og wattage. For direkte forsynede asynkronmotorer, der er lavt belastede, skal motorernes effektoptag og driftstid opgøres. De samme to oplysninger effektoptag og driftstid skal opgøres for de elvarmelegemer, hvis elforbrug er spændingsafhængigt. Ud fra disse oplysninger beregner værktøjet elbesparelsen og økonomien ved den planlagte spændingssænkning. Vejledningen til værktøjet findes i værktøjet selv samt i rapporten " Guide til spændingsstyring i erhvervsvirksomheder". Den nyeste version af værktøjet kan hentes fra under projekt nr

41 Rapporter. Rapporten beskriver målinger, der hos Teknologisk Institut er gennemført på en række motorer. Målingerne omfatter optagen effekt og motortab samt øvrige elektriske data ved seks spændingsniveauer i intervallet V (fasespænding V). Målingerne er udført på tre nye motorer på 1,1, 5,5 og 18,5 kw samt på to ældre på 5 og 18,5 kw, alle direkte forsynede. Der er endvidere målt på en 4 kw motor, forsynet via frekvensomformer. Målingerne er udført med symmetriske spændinger, og for 4 kw samt 5,5 kw motoren er der også målt ved usymmetrisk spænding. Laboratoriemålinger af lyskilders spændingsafhængighed. April Effektoptaget og belysningsstyrken er målt for en række lyskilder ved spændinger fra 190 V til 254 V. Målingerne er udført af Teknologisk Institut og har omfattet lysstofrør, kompakt-lysstofrør, kviksølvdamplamper, højtryksnatriumlamper og metalhalogenlamper, alle med dels konventionelle forkoblinger, dels elektroniske forkoblinger. Desuden er der målt på en LED lyskilde samt på en glødelampe. Guide til spændingsstyring i erhvervsvirksomheder. November Guiden beskriver i tekst og ved rutediagram, hvordan besparelsesmulighederne analyseres og kortlægges med brug af værktøjet. Herunder beskrives også vurderingen af den mulige spændingssænkning. I guidens del II er der en generel beskrivelse af spændingssænkning og hvordan besparelsen kontrolleres. Der omtales en række vigtige forhold ud over økonomien. Desuden omtales alternative besparelsesmuligheder, og der gives en række gode råd. Effekten af spændingssænkning i Jægergården, Aarhus. November 2012 Der er foretaget målinger på den kommunale ejendom Jægergården i Aarhus. I lavlastperioder er effektoptaget ikke afhængigt af spændingsniveauet. I højlastperioder er der opnået en besparelse på 2%. Målingerne er foretaget efter, at en del af lysinstallationen er fornyet med rør med elektroniske forkoblinger, hvor der ikke spares noget. Eksempler på elbesparelser ved spændingsstyring i kommunale bygninger. November 2012 Rapporten beskriver elbesparelsen og økonomien i seks bygninger, hvor der er installeret spændingssænkende udstyr. Elbesparelsen er opgjort ved målinger udført af PSS Energy af bygningernes optagne eleffekt med det spændingssænkende udstyr skiftevis indkoblet og udkoblet. Spændingsregulering. Københavns Lufthavne. November 2012 Københavns Lufthavne startede i 2010 med at sænke det generelle spændingsniveau Der afprøvedes flere typer spændingssænkende udstyr, men det valgtes at sænke spændingen til ca. 220 Volt med brug af transformernes trinkobler. Pr. august 2012 er spændingen sænket for ca. 60% af lufthavnens elforbrug, og besparelsen opgøres til ca. 3% af lufthavnens samlede elforbrug. Rapporten beskriver erfaringerne og analyserer de opnåede elbesparelser i to butikker i lufthavnens shoppingcenter og i et parkeringshus. Desuden analyseres besparelsespotentialet i Hilton hoteller, hvor spændingen endnu ikke er sænket. Artikel Sænk spændingen og spar på elektriciteten. HVAC nr

Laboratoriemålinger af lyskilders spændingsafhængighed. Delrapport til Elforsk PSO-projekt nr. 343-004

Laboratoriemålinger af lyskilders spændingsafhængighed. Delrapport til Elforsk PSO-projekt nr. 343-004 Laboratoriemålinger af lyskilders spændingsafhængighed Delrapport til Elforsk PSO-projekt nr. 343-004 April 2012 Laboratoriemålinger af lyskilders spændingsafhængighed Forfattere: Claus M. Hvenegaard,

Læs mere

Eksempler på elbesparelser ved spændingsstyring i kommunale bygninger. Delrapport til Elforsk PSO-projekt nr

Eksempler på elbesparelser ved spændingsstyring i kommunale bygninger. Delrapport til Elforsk PSO-projekt nr Eksempler på elbesparelser ved spændingsstyring i kommunale bygninger Delrapport til Elforsk PSO-projekt nr. 343-004 November 2012 Eksempler på elbesparelser ved spændingsstyring i kommunale bygninger

Læs mere

Sænk spændingen og spar på elektriciteten v. Mogens Johansson, Dansk Energi Analyse A/S, og Claus Hvenegaard, Teknologisk Institut

Sænk spændingen og spar på elektriciteten v. Mogens Johansson, Dansk Energi Analyse A/S, og Claus Hvenegaard, Teknologisk Institut 30. januar 2012 Sænk spændingen og spar på elektriciteten v. Mogens Johansson, Dansk Energi Analyse A/S, og Claus Hvenegaard, Teknologisk Institut Artiklen beskriver de første resultater fra et Elforsk-projekt

Læs mere

Effekten af spændingssænkning i Jægergården, Aarhus. Delrapport til Elforsk PSO-projekt nr. 343-004

Effekten af spændingssænkning i Jægergården, Aarhus. Delrapport til Elforsk PSO-projekt nr. 343-004 Effekten af spændingssænkning i Jægergården, Aarhus Delrapport til Elforsk PSO-projekt nr. 343-004 November 2012 Effekten af spændingssænkning i Jægergården, Aarhus Forfatter: Christina Monrad Andersen,

Læs mere

Guide til spændingsstyring i erhvervsvirksomheder. Delrapport til Elforsk PSO-projekt nr. 343-004

Guide til spændingsstyring i erhvervsvirksomheder. Delrapport til Elforsk PSO-projekt nr. 343-004 Guide til spændingsstyring i erhvervsvirksomheder Delrapport til Elforsk PSO-projekt nr. 343-004 Oktober 2012 Guide til spændingsstyring i erhvervsvirksomheder Forfattere: Claus M. Hvenegaard, Teknologisk

Læs mere

Spændingsregulering Københavns Lufthavne. Delrapport til Elforsk PSO-projekt nr. 343-004

Spændingsregulering Københavns Lufthavne. Delrapport til Elforsk PSO-projekt nr. 343-004 Spændingsregulering Københavns Lufthavne Delrapport til Elforsk PSO-projekt nr. 343-004 November 2012 1 Spændingsregulering Københavns Lufthavne Forfattere: Søren Hansen, Kuben Management Jesper Siegmann,

Læs mere

Systemoptimering af elmotordrevne maskinsystemer

Systemoptimering af elmotordrevne maskinsystemer Systemoptimering af elmotordrevne maskinsystemer PSO-projekt nr. 338-009 Projektrapport Applikation Transmission Motor Styring/regulering P 4 P 3 P 2 P 1 Systemoptimering af elmotordrevne maskinsystemer

Læs mere

Luft, lys og elmotorer

Luft, lys og elmotorer % 2. juli 2009 Luft, lys og elmotorer - en ny analyse beskriver dagens muligheder for energibesparelser og vurderer besparelsespotentialet i erhvervslivet Af Mogens Johansson, Dansk Energi Analyse A/S

Læs mere

Fredericia Maskinmesterskole Afleverings opgave nr 5

Fredericia Maskinmesterskole Afleverings opgave nr 5 Afleverings opgave nr 5 Tilladte hjælpemidler: Formelsamling,lærebøger(med evt. egne notater), regnemaskine og PC som opslagsværk (dvs. opgaven afleveres håndskrevet) opgave 1: Serieforbindelse af impedanser:

Læs mere

Brugervejledning til 2. generationsværktøj. Januar 2014

Brugervejledning til 2. generationsværktøj. Januar 2014 Brugervejledning til 2. generationsværktøj til systemoptimering Januar 2014 Brugervejledning til 2. generationsværktøj til systemoptimering Teknologisk Institut, Energi og Klima Sandie B. Nielsen Per Tage

Læs mere

Elmotorer og transmissioner

Elmotorer og transmissioner Elmotorer og transmissioner 1. Indledning 25. februar 2009 For elmotorer og transmissioner er "slutanvendelsen" tabene i de to komponenter. I det følgende vurderes mulighederne for at reducere disse tab

Læs mere

8. Jævn- og vekselstrømsmotorer

8. Jævn- og vekselstrømsmotorer Grundlæggende elektroteknisk teori Side 43 8. Jævn- og vekselstrømsmotorer 8.1. Jævnstrømsmotorer 8.1.1. Motorprincippet og generatorprincippet I afsnit 5.2 blev motorprincippet gennemgået, men her repeteres

Læs mere

Værktøj til brug ved systemoptimering. PSO-projekt nr. 341-014. Projektrapport

Værktøj til brug ved systemoptimering. PSO-projekt nr. 341-014. Projektrapport Værktøj til brug ved systemoptimering PSO-projekt nr. 341-014 Projektrapport Værktøj til brug ved systemoptimering Forfattere: Sandie B. Nielsen (Teknologisk Institut), Per Tage Jespersen (Teknologisk

Læs mere

Brugervejledning til Værktøj til brug ved systemoptimering. PSO-projekt nr. 341-014. Version 1.11

Brugervejledning til Værktøj til brug ved systemoptimering. PSO-projekt nr. 341-014. Version 1.11 Brugervejledning til Værktøj til brug ved systemoptimering PSO-projekt nr. 341-014 Version 1.11 Brugervejledning til værktøj til brug ved systemoptimering Forfattere: Sandie B. Nielsen (Teknologisk Institut),

Læs mere

Besparelsespotentiale ved effektivitetskrav til små motorer

Besparelsespotentiale ved effektivitetskrav til små motorer Besparelsespotentiale ved effektivitetskrav til små motorer November 2009 Dansk Energi Analyse A/S Sammenfatning Energistyrelsen har ønsket en opgørelse af elforbruget og tabene i de helt små motorer,

Læs mere

Energieffektivitet. ... via regulerbare motorer med frekvensomformere. Energibesparelse ved FO-omdrejningsregulering

Energieffektivitet. ... via regulerbare motorer med frekvensomformere. Energibesparelse ved FO-omdrejningsregulering ... via regulerbare motorer med frekvensomformere Tomi Ristimäki Product Manager CentraLine c/o Honeywell GmbH 08 I 2008 Som følge af de konstant stigende energipriser tvinges virksomheder oftere og oftere

Læs mere

Lenze Global Drive Frekvens konvertere og AC motorer Grundlæggende teori

Lenze Global Drive Frekvens konvertere og AC motorer Grundlæggende teori Frekvens konvertere og AC motorer Grundlæggende teori 1 Hvad skal Frekvens konverter bruges til Hastigheds regulering af en asynkron AC motor => Energibesparelser Mindre slidtage og vedligehold Bedre arbejdsmiljø

Læs mere

47772, teknologisk opdatering af el-motorer

47772, teknologisk opdatering af el-motorer 47772, teknologisk opdatering af el-motorer 1 Forord Forord Denne opgavebog bruges til kurset 47772, teknologisk opdatering af elmotorer. De enkelte opgaver er delt op i tre niveauer: Begynder Rutine Opgaverne

Læs mere

M4EAU1. Lektion 11-12

M4EAU1. Lektion 11-12 M4EAU1 Lektion 11-12 Denne og næste lektions program Asynkronmotoren Lidt opgaveregning Beregning af starttider Lidt mere opgaveregning Asynkronmotoren (1) Lærebogsmateriale (ligger under fildeling) Afsnit

Læs mere

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF)

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) L 191/26 Den Europæiske Unions Tidende 23.7.2009 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 640/2009 af 22. juli 2009 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/32/EF for så vidt angår krav

Læs mere

TILSLUTNINGSANVISNING

TILSLUTNINGSANVISNING TILSLUTNINGSANVISNING STYREENHED TIL ROTERENDE VARMEVEKSLERE MicroMax180 Revideret 05-01-14 Version 1.1 F21018901DK IBC automatic BRÄNNERIGATAN 5 S-263 37 HÖGANÄS TLF+46 42 33 00 10 FAX +46 42 33 03 75

Læs mere

24 DC til DC omformer

24 DC til DC omformer 24 DC til DC omformer Der er forskellige principper, der kan anvendes, når ønsket er at konvertere mellem to DC spændinger. Skal der reduceres en spænding, kan en lineær spændingsdeler med to modstande

Læs mere

KEB COMBIVERT FREKVENSOMFORMER QUICK-GUIDE. F4-C VERSION (0,75 315 kw)

KEB COMBIVERT FREKVENSOMFORMER QUICK-GUIDE. F4-C VERSION (0,75 315 kw) KEB COMBIVERT FREKVENSOMFORMER ANTRIEBSTECHNIK QUICK-GUIDE F4-C VERSION (0,75 315 kw) REGAL A/S Industrivej 4, DK - 4000 Roskilde Tlf. 46 77 70 00 Fax 46 75 76 20 regal@regal.dk www.regal.dk Forord Denne

Læs mere

ELCANIC A/S. ENERGY METER Type ENG110. Version 3.00. Inkl. PC program: ENG110. Version 3.00. Betjeningsvejledning

ELCANIC A/S. ENERGY METER Type ENG110. Version 3.00. Inkl. PC program: ENG110. Version 3.00. Betjeningsvejledning ELCANIC A/S ENERGY METER Type ENG110 Version 3.00 Inkl. PC program: ENG110 Version 3.00 Betjeningsvejledning 1/11 Generelt: ELCANIC A/S ENERGY METER Type ENG110 er et microprocessor styret instrument til

Læs mere

- Henføring af impedanser fra sekundærside til primærside og omvendt - Vektordiagram

- Henføring af impedanser fra sekundærside til primærside og omvendt - Vektordiagram 1. Enfasede transformeres virkemåde a) Virkemåde, herunder bestemmelse af: - Induceret elektromotorisk kraft - Amperevindingstal - Omsætningsforhold b) Vektordiagram ved: - Tomgang - Induktiv og kapacitiv

Læs mere

1 2 3 4 5 6 7 112 8 9 10 11 12 [Nm] 400 375 350 325 300 275 250 225 200 175 150 125 114 kw 92 kw 74 kw [155 PS] [125 PS] [100 PS] kw [PS] 140 [190] 130 [176] 120 [163] 110 [149] 100 [136] 90 [122] 80 [109]

Læs mere

Måleteknik Effektmåling

Måleteknik Effektmåling Måleteknik Effektmåling Formål: Formålet med øvelsen er at indøve brugen af wattmetre til enfasede og trefasede målinger. Der omtales såvel analog som digitale wattmeter, men der foretages kun målinger

Læs mere

TILSLUTNINGSANVISNING

TILSLUTNINGSANVISNING TILSLUTNINGSANVISNING STYREENHED TIL ROTERENDE VARMEVEKSLERE MiniMax V / VK Revideret 2014-10-06 Version 1.5.1 F21037901DK Overensstemmelseserklæring Producentens forsikring om produktets overensstemmelse

Læs mere

Maskinanlæg, opsætning af frekvensomformer

Maskinanlæg, opsætning af frekvensomformer Maskinanlæg, opsætning af frekvensomformer INDHOLDSFORTEGNELSE Opgaver - Maskinanlæg, opsætning af frekvensomformer...3 2-20 Rekv. 0 Prod. 28-06-2006-08:33 Ordre 000 EFU Opgave 1 1 stk. VLT 2800 1 stk.

Læs mere

Tilslutning- og programmeringseksempler

Tilslutning- og programmeringseksempler VLT MicroDrive FC 051 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Oversigt effekt og styre kreds VLT MicroDrive... 4 Initialisering af frekvensomformeren... 5 Tilslutning af motorbeskyttelse... 6 Start/stop med analog

Læs mere

Elektrisk installationsguide for VEX240HX/250HX for anden automatik

Elektrisk installationsguide for VEX240HX/250HX for anden automatik 3003458-2014-02-26 VEX240-250HX Elektrisk installationsguide for VEX240HX/250HX for anden automatik El-installation...Kapitel 1 + 2 Original brugsanvisning EXHAUSTO A/S Odensevej 76 DK-5550 Langeskov Tel.

Læs mere

Dansk Energi. Vejledning om spændingssænkning

Dansk Energi. Vejledning om spændingssænkning Dok. ansvarlig: NCN Sekretær: SLS Sagsnr: 10/164 Doknr: 6 08-12-2010 Dansk Energi 2010 Vejledning om spændingssænkning Indhold 1 INDLEDNING... 3 2 KONKLUSION... 4 3 TEORIEN BAG SPÆNDINGSSÆNKNING... 6 3.1

Læs mere

Producerer eller importerer du elmotorer? Så vær opmærksom: Der er krav fra juni 2011

Producerer eller importerer du elmotorer? Så vær opmærksom: Der er krav fra juni 2011 Producerer eller importerer du elmotorer? Så vær opmærksom: Der er krav fra juni 2011 Der er krav om miljøvenligt design (ecodesign) af elmotorer. er krav om produktudformning, der tilgodeser eksempelvis

Læs mere

SKRUEGENERATOR. Sneglepumper som energi turbine

SKRUEGENERATOR. Sneglepumper som energi turbine SKRUEGENERATOR Sneglepumper som energi turbine Projektforløb opdæmmet flod Etablering af financiering og ejerskab Forundersøgelse Flow data fra myndigheder eller kunde nej Projekt gennemførsel Etableringsmulighed

Læs mere

Sådan sparer du. penge. med dit nye sparometer

Sådan sparer du. penge. med dit nye sparometer Sådan sparer du penge med dit nye sparometer Indstil dit sparometer BEMÆRK: Husk at trykke på START/STOP et par sekunder for at nulstille datahukommelsen inden man starter en måling. Sådan indstiller du

Læs mere

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne Beboer Sænk spændingen og sænk el-regningen Stigende el-priser er i stadig højere grad med til at lægge pres på både offentlige og private

Læs mere

TILSLUTNINGSANVISNING STYREENHED TIL ROTERENDE VARMEVEKSLERE

TILSLUTNINGSANVISNING STYREENHED TIL ROTERENDE VARMEVEKSLERE TILSLUTNINGSANVISNING STYREENHED TIL ROTERENDE VARMEVEKSLERE MicroMax750 Overensstemmelseserklæring Producentens forsikring om produktets overensstemmelse med kravene i EMC-DIREKTIVET 89/336/EØF samt tillæg

Læs mere

Magnetiske felter Ved luftledningsanlæg

Magnetiske felter Ved luftledningsanlæg Kapitel 12 Magnetiske felter Ved luftledningsanlæg Magnetfeltet ved højspændingsluftledninger ligger typisk i området fra nogle få µt op til maksimalt ca. 10 µt. I nedenstående figur er vist nogle eksempler

Læs mere

Elektromotorer IE1/IE2/IE3

Elektromotorer IE1/IE2/IE3 1016 Elektromotorer IE1/IE2/IE3 INGENIØR- & HANDELSAKTIESELSKAB Tlf. 4386 8333. Fax 4386 8388. e-mail: klee@klee.dk. www.klee.dk Indhold Side Energieffektive løsninger 3 Generelt om KLEEdrive motorer 4-5

Læs mere

Analog Øvelser. Version. A.1 Afladning af kondensator. Opbyg følgende kredsløb: U TL = 70 % L TL = 50 %

Analog Øvelser. Version. A.1 Afladning af kondensator. Opbyg følgende kredsløb: U TL = 70 % L TL = 50 % A.1 Afladning af kondensator Opbyg følgende kredsløb: U TL = 70 % L TL = 50 % Når knappen har været aktiveret, ønskes lys i D1 i 30 sekunder. Brug formlen U C U start e t RC Beskriv kredsløbet Find komponenter.

Læs mere

Ejendoms- og Arealudvalget

Ejendoms- og Arealudvalget Referat Dato: Onsdag den 28. august 2013 Mødetidspunkt: 16:15 Møde afsluttet: 16:40 Mødelokale: Medlemmer: Atletikklubbens klublokale. Anders Wolf Andresen, Steen Ørskov, Arne Bech, Mikkel Dencker, Ømer

Læs mere

Renere produkter. HFC-frie mælkekøleanlæg

Renere produkter. HFC-frie mælkekøleanlæg Renere produkter J.nr. M126-0375 Bilag til hovedrapport HFC-frie mælkekøleanlæg 2 demonstrationsanlæg hos: - Mælkeproducent Poul Sørensen - Danmarks Jordbrugsforskning Forfatter(e) Lasse Søe, eknologisk

Læs mere

Simulering af harmonisk forvrængning Forberedelse og indsamling af installationsdata

Simulering af harmonisk forvrængning Forberedelse og indsamling af installationsdata Simulering af harmonisk forvrængning Forberedelse og indsamling af installationsdata 17/03/2014 Version XX/Initialer 1/ 7 Indhold Harmonisk forvrængning... 3 Dine forberedelser... 3 Oplysningsskema simuleringsdata...

Læs mere

Led belysning. Hvad tænker i når der bliver sagt LED lys? Produkter Installationsforhold Sikkerhed Brand Energi besparelse Sundhed Levetid

Led belysning. Hvad tænker i når der bliver sagt LED lys? Produkter Installationsforhold Sikkerhed Brand Energi besparelse Sundhed Levetid Led belysning Hvad tænker i når der bliver sagt LED lys? Produkter Installationsforhold Sikkerhed Brand Energi besparelse Sundhed Levetid Produktet Led belysning Eks. på en LED-lyskilde der er faglig.

Læs mere

MESSEUDGAVE. Investering: kr Varmepris: 600 [kr./mwh] Tilskudspris0,30 [kr./kwh] Elpris: 2,00 [kr./kwh] Energiforbrug

MESSEUDGAVE. Investering: kr Varmepris: 600 [kr./mwh] Tilskudspris0,30 [kr./kwh] Elpris: 2,00 [kr./kwh] Energiforbrug RELS - brugermanual August 2016 MESSEUDGAVE Excel-program og brugermanual kan downloades fra Teknologisk Instituts hjemmeside på: http://www.teknologisk.dk/projekter/projektenergieffektive-laboratorier/37477?cms.query=stinkskab

Læs mere

Danvak - Nye energiregler og normer - Nye energiregler og normer Udfordringer og løsninger ved Henning Grønbæk, Institute Manager EXHAUSTO Institute Page 1 Danvak - Nye energiregler og normer - Hvad er

Læs mere

Overensstemmelseserklæring

Overensstemmelseserklæring Overensstemmelseserklæring Producentens forsikring om produktets overensstemmelse med kravene i EMC-DIREKTIVET 89/336/EØF samt tillæg 92/31 EØF og 93/68/EØF Producent Produkt Typebetegnelse EG-direktiv

Læs mere

1. Landeindstillinger og funktionsmæssig sikkerhed 2. 4. Specifikationer for ULX 4000-inverter 9

1. Landeindstillinger og funktionsmæssig sikkerhed 2. 4. Specifikationer for ULX 4000-inverter 9 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1. Landeindstillinger og funktionsmæssig sikkerhed 2 2. Tyskland, landeindstillinger 4 3. Frankrig 8 4. Specifikationer for ULX 4000-inverter 9 L00410594-01_01 1

Læs mere

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Lillnord. Udarbejdet af: Morten Torp

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Lillnord. Udarbejdet af: Morten Torp Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos Lillnord Udarbejdet af: Morten Torp 1 Lillnord 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder er udviklet

Læs mere

132-400 kv AC Station

132-400 kv AC Station 132-400 kv AC Station Kontrolanlæg Egenforsyning Dieselgenerator ETS-52-04-05 Rev. 0 teknisk standard REVISIONSOVERSIGT Dokumentnummer: 45749/10 Version Forfatter Dokument status/ændring Reviewer Godkender

Læs mere

2 3 4 6 7 8 10 12 13 112 14 15 16 17 18 19 [Nm] kw [PS] 420 160 [218] 380 140 [190] 340 120 [163] 300 100 [136] 260 80 [109] 220 60 [82] 180 140 40 [54] 20 [27] 20 100 1000 0 1500 2000 2500 3000 3500

Læs mere

Dennis Christensen V

Dennis Christensen V 15 Bilag Bilag A Elektrisk diagram over Danfoss Optyma Unit på tankstation i Risskov... 2 Bilag B (CD) Opsætning af simulering i Pack Calculation... 2 Bilag C Variation i kuldebehov i løbet af året (Pack

Læs mere

Motor styring. frekvensstyring Tema: Bachelor projekt Projektperiode: 7 semester Projektgruppe: Synopsis: Deltagere: Jonas Nielsen

Motor styring. frekvensstyring Tema: Bachelor projekt Projektperiode: 7 semester Projektgruppe: Synopsis: Deltagere: Jonas Nielsen Ingeniørhøjskolen i København Bæredygtig Energiteknik og Stærkstrøm Titel: Energi forbrug ved frekvensstyring Tema: Bachelor projekt Projektperiode: 7 semester Projektgruppe: Synopsis: Deltagere: Da virksomheder

Læs mere

Øvelse 1.5: Spændingsdeler med belastning Udført af: Kari Bjerke Sørensen, Hjalte Sylvest Jacobsen og Toke Lynæs Larsen.

Øvelse 1.5: Spændingsdeler med belastning Udført af: Kari Bjerke Sørensen, Hjalte Sylvest Jacobsen og Toke Lynæs Larsen. Øvelse 1.5: Spændingsdeler med belastning Udført af: Kari jerke Sørensen, Hjalte Sylvest Jacobsen og Toke Lynæs Larsen. Formål: Formålet med denne øvelse er at anvende Ohms lov på en såkaldt spændingsdeler,

Læs mere

SPIDER Quick guide. DATO: August 2017 FORHANDLER: WASYS A/S. Langebjergvænget Roskilde

SPIDER Quick guide. DATO: August 2017 FORHANDLER: WASYS A/S. Langebjergvænget Roskilde SPIDER Quick guide DATO: August 2017 FORHANDLER: WASYS A/S Langebjergvænget 18 4000 Roskilde +45 7221 7979 Indhold Om SPIDER... 3 Funktioner ved SPIDER... 3 Spændingsforsyning... 3 Installation og fysiske

Læs mere

Hurtigbrugsanvisning til Dynomet 6.31 for Windows 7

Hurtigbrugsanvisning til Dynomet 6.31 for Windows 7 Hurtigbrugsanvisning til Dynomet 6.31 for Windows 7 Tilslut usb boksen til en usbport, og start programmet. Efter kort tid står der Boks OK, og en grøn lampe tænder imellem 4 og 5 knap. Effektmåling: Gå

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE EL 0 1. Belysning 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE EL 0 1. Belysning 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE EL 0 1 Belysning 0 1 EL BELYSNING Belysning Elforbrug til belysning omfatter: Forbrug i benyttelsestiden Forbrug uden for benyttelsestiden Standby forbrug Der skelnes mellem to former

Læs mere

Harmoniske overtoners betydning. for tabene i elmotorer. Marts 2012 Dansk Energi Analyse A/S

Harmoniske overtoners betydning. for tabene i elmotorer. Marts 2012 Dansk Energi Analyse A/S Harmoniske overtoners betydning for tabene i elmotorer Marts 2012 Dansk Energi Analyse A/S Harmoniske overtoners betydning for tabene i elmotorer Elforsk projekt nr.: 342 030 Udarbejdet af: Mogens Johansson,

Læs mere

til undervisning eller kommercielt brug er Kopiering samt anvendelse af prøvetryk El-Fagets Uddannelsesnævn

til undervisning eller kommercielt brug er Kopiering samt anvendelse af prøvetryk El-Fagets Uddannelsesnævn Indledning Transportable, forbrændingsmotordrevne generatoranlæg skal enten opfylde bestemmelserne i Ú 551 á eller de særlige bestemmelser i Ú 816 á. Bestemmelserne i ISO 8528-8 kan også anvendes for generatoranlæg

Læs mere

EC-VENTILATORER: ENERGIBESPARENDE, EFFEKTIVE OG EKSTREMT LYDSVAGE

EC-VENTILATORER: ENERGIBESPARENDE, EFFEKTIVE OG EKSTREMT LYDSVAGE EC-VENTILATORER: ENERGIBESPARENDE, EFFEKTIVE OG EKSTREMT LYDSVAGE EC-ventilatorer hjælper dig med at spare energi, penge, tid og plads. Dertil kommer integreret trinløs, støjsvag hastighedskontrol, lang

Læs mere

Harmonisk- Benny Haar Nielsen Applikationsingeniør OEM Industri

Harmonisk- Benny Haar Nielsen Applikationsingeniør OEM Industri Harmonisk- forvrængning Benny Haar Nielsen Applikationsingeniør OEM Industri Faldgrupper med frekvensomformer Højfrekvent støj EMC-filter (øger lækstrøm) Skærmetkabel (øger lækstrøm) Switch frekvens (Akustisk

Læs mere

TILSLUTNINGSANVISNING STYREENHED TIL ROTERENDE VARMEVEKSLERE

TILSLUTNINGSANVISNING STYREENHED TIL ROTERENDE VARMEVEKSLERE TILSLUTNINGSANVISNING STYREENHED TIL ROTERENDE VARMEVEKSLERE MicroMax180 Overensstemmelseserklæring Producentens forsikring om produktets overensstemmelse med kravene i EMC-DIREKTIVET 89/336/EØF samt tillæg

Læs mere

PID tilslutning og programmerings eksempler

PID tilslutning og programmerings eksempler VLT HVAC Drive FC100 PID tilslutning og programmerings eksempler VLT HVAC drive FC100 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Forbindelsesoversigt... 4 Initialisering af frekvensomformeren... 5 Tilslutning af

Læs mere

230V Elektrisk Vibrator Motor NEA

230V Elektrisk Vibrator Motor NEA Copenhagen Vibrator Products 230V Elektrisk Vibrator Motor NEA 230V enkeltfaset Leveres med kabel og kondensator 2 polet 3.000 omdrejninger 4 polet 1.500 omdrejninger Cirkulær Vibration Hygiejnisk design

Læs mere

Bilags mappe. Aarhus Maskinmesterskole 2/6 2014 Kasper Andersen

Bilags mappe. Aarhus Maskinmesterskole 2/6 2014 Kasper Andersen Bilags mappe Aarhus Maskinmesterskole 2/6 2014 Kasper Andersen Indholdsfortegnelse Bilag 1: Kølevandssystemerne... 4 Hovedmotorens søvandssystem... 4 Hovedmotorens søvandssystem med styring... 5 Indvindingsmotorernes

Læs mere

Installations- og idriftsættelsesvejledning. Synkroniseringsrelæ type FAS-125DG uni-line B (DK) Med spændingssammenligning

Installations- og idriftsættelsesvejledning. Synkroniseringsrelæ type FAS-125DG uni-line B (DK) Med spændingssammenligning Installations- og idriftsættelsesvejledning Synkroniseringsrelæ type FAS-125DG uni-line Synkronisering af generator til samleskinne Med spændingssammenligning Statisk synkronisering Indikation af status

Læs mere

VLT AQUA Drive FC202 PID tilslutning og programmerings eksempler

VLT AQUA Drive FC202 PID tilslutning og programmerings eksempler VLT AQUA Drive FC202 PID tilslutning og programmerings eksempler VLT Aqua Drive FC200 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Forbindelsesoversigt... 4 Initialisering af frekvensomformeren... 5 Tilslutning af

Læs mere

Måling af harmonisk forvrængning Forberedelse og indsamling af site data

Måling af harmonisk forvrængning Forberedelse og indsamling af site data Måling af harmonisk forvrængning Forberedelse og indsamling af site data 02/07/2015 Version XX/Initialer 1/ 10 Indhold Dine forberedelser... 3 Oplysningsskema... 3 Forberedelser inden målinger... 3 Målepunkter...

Læs mere

Energihandlingsplan for Nordsøenheden

Energihandlingsplan for Nordsøenheden for Nordsøenheden 2009 Tekniske besparelsestiltag Dette er handlingsplanen for Nordsøenheden. Handlingsplanen er udarbejdet af energirådgiver Per Ruby, Stine Skaarup Madsen, Søren Vontillius og Malene

Læs mere

Når enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning.

Når enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning. E2 Elektrodynamik 1. Strømstyrke Det meste af vores moderne teknologi bygger på virkningerne af elektriske ladninger, som bevæger sig. Elektriske ladninger i bevægelse kalder vi elektrisk strøm. Når enderne

Læs mere

Vejledning til beregning af elkvalitetsparametre - TF 3.2.5

Vejledning til beregning af elkvalitetsparametre - TF 3.2.5 Vejledning til beregning af elkvalitetsparametre - TF 3.2.5 0 Endelig udgave 15.12.2014 15.12.2014 15.12.2014 15.12.2014 DATE KDJ XLOC BJA TK NAME REV. DECRPTON PREPARED CHECKED REVEWED APPROVED 13/96336-14

Læs mere

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Egelykke Jensen Maskinfabrik. Udarbejdet af: Morten Torp

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Egelykke Jensen Maskinfabrik. Udarbejdet af: Morten Torp Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos Egelykke Jensen Maskinfabrik Udarbejdet af: Morten Torp 1 Egelykke Jensen Maskinfabrik 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små

Læs mere

2. generationsværktøj til systemoptimering - rapport. Januar 2014

2. generationsværktøj til systemoptimering - rapport. Januar 2014 2. generationsværktøj til systemoptimering - rapport Januar 2014 2. Generationsværktøj til systemoptimering Teknologisk Institut, Energi og Klima Sandie B. Nielsen Per Tage Jespersen Claus Martin Hvenegaard

Læs mere

Elektromotorer IE1/IE2/IE3

Elektromotorer IE1/IE2/IE3 1303 Elektromotorer IE1/IE2/IE3 INGENIØR- & HANDELSAKTIESELSKAB Tlf. 4386 8333. Fax 4386 8388. e-mail: klee@klee.dk. www.klee.dk Indhold Side Energieffektive løsninger 3 MS og MS2 2-polet 4 MS og MS2 4-polet

Læs mere

Svane Electronic Timer universal med 8 funktioner 1

Svane Electronic Timer universal med 8 funktioner 1 Svane Electronic Timer universal med 8 funktioner 1 Digital timer print modul 12V 2000.2231 Multi funktions timer med 8 funktioner, anvendelig i mange installationer, forsyning 12VDC drift. Printet har

Læs mere

Kapitel 6. Elektrisk felt fra kabler og luftledninger. Kabler. Luftledninger

Kapitel 6. Elektrisk felt fra kabler og luftledninger. Kabler. Luftledninger Kapitel 6 Elektrisk felt fra kabler og luftledninger Kabler Da højspændingskabler normalt er nedgravet i jorden, som er en forholdsvis god elektrisk leder, vil der ved jordoverfladen ikke kunne måles et

Læs mere

Nulstrømme i den spændingsløse pause ved enpolet genindkobling

Nulstrømme i den spændingsløse pause ved enpolet genindkobling Nulstrømme i den spændingsløse pause ved enpolet genindkobling 29. august 2011 TKS/TKS 1. Indledning... 1 1.1 Baggrund... 1 1.2 Problemstilling... 1 1.3 Metode... 2 1.4 Tidshorisont... 2 2. Den inducerende

Læs mere

Elektrisk Vibrator Motor NEG

Elektrisk Vibrator Motor NEG Copenhagen Products Elektrisk Motor NEG 230V / 400V 50Hz / Cirkulær Vibration Hygiejnisk design Rustfri endedæksler med O-ring Kan leveres i ATEX IP 66-7 F Kan leveres i rustfrit stål Kan leveres i forskellig

Læs mere

Svane Electronic Timer universal med 8 funktioner 1

Svane Electronic Timer universal med 8 funktioner 1 Svane Electronic Timer universal med 8 funktioner 1 Digital timer print modul 12V 2000.2231 Multi funktions timer med 8 funktioner, anvendelig i mange installationer, forsyning 12VDC drift. Printet har

Læs mere

VLT AutomationDrive FC300. Basis tilslutning og programmerings eksempler. VLT AutomationDrive FC300

VLT AutomationDrive FC300. Basis tilslutning og programmerings eksempler. VLT AutomationDrive FC300 VLT AutomationDrive FC300 Basis tilslutning og programmerings eksempler VLT AutomationDrive FC300 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Initialisering af frekvensomformeren... 4 Tilslutning af motorbeskyttelse...6

Læs mere

MANUAL FANTRONIC 20AMP. TRIAC SLAVEENHED FOR VENTILATION VER:FAN 1.1 SKIOLD GØR EN FORSKEL!

MANUAL FANTRONIC 20AMP. TRIAC SLAVEENHED FOR VENTILATION VER:FAN 1.1 SKIOLD GØR EN FORSKEL! MANUAL SKIOLD GØR EN FORSKEL! FANTRONIC 20AMP. TRIAC SLAVEENHED FOR VENTILATION VER:FAN 1.1 981 002 317 Ver. 01 11-03-2013 Indhold 1. INTRODUKTION... 4 2. BESKRIVELSE FANTRONIC... 5 2.1 SÅDAN FUNGERER

Læs mere

Svane Electronic Universal timer med 4 relæer og et valg af 18 funktioner hver 1. 4 kanals timer med 18 funktioner

Svane Electronic Universal timer med 4 relæer og et valg af 18 funktioner hver 1. 4 kanals timer med 18 funktioner Svane Electronic Universal timer med 4 relæer og et valg af 18 funktioner hver 1 4 kanals timer med 18 funktioner 2000.2238 Vi sikrer en høj kvalitet sammen med vores samarbejdes partnere! Vi udveksler

Læs mere

Hurtigbrugsanvisning til Dynomet 6.66 for Windows 7-10

Hurtigbrugsanvisning til Dynomet 6.66 for Windows 7-10 Hurtigbrugsanvisning til Dynomet 6.66 for Windows 7-10 Tilslut usb boksen til en usbport, og start programmet. Efter kort tid står der Boks OK, og en grøn lampe tænder imellem 3 og 4 knap. Hvis du har

Læs mere

ELFORBRUGSMÅLER 230 V til stikkontakt uden jord BRUGERVEJLEDNING. Art nr 540120 EAN nr 5709133540173

ELFORBRUGSMÅLER 230 V til stikkontakt uden jord BRUGERVEJLEDNING. Art nr 540120 EAN nr 5709133540173 ELFORBRUGSMÅLER 230 V til stikkontakt uden jord BRUGERVEJLEDNING Art nr 540120 EAN nr 5709133540173 Læs venligst denne manual grundigt igennem inden brug af elforbrugsmåleren. ADVARSEL! Forbind IKKE 2

Læs mere

Opgaver for gymnasiet, HF og HTX

Opgaver for gymnasiet, HF og HTX GUDENAACENTRALEN vand - elektricitet - energi Opgaver for gymnasiet, HF og HTX ELMUSEET Forord Det følgende er en opgave om Gudenaacentralen, der er Danmarks største vandkraftværk. Værket ligger ved Tange

Læs mere

Stand alone system baseret på 11kW Gaia vindmølle. Henrik Bindner Vindenergiafdelingen, Risø

Stand alone system baseret på 11kW Gaia vindmølle. Henrik Bindner Vindenergiafdelingen, Risø Stand alone system baseret på 11kW Gaia vindmølle Henrik Bindner Vindenergiafdelingen, Risø Projektpartnere Gaia Wind A/S Mita-Teknik A/S IET, Aalborg Universitet Vindenergiafdelingen, Risø Støttet af

Læs mere

Optimér dit el- og vandforbrug ved malkning

Optimér dit el- og vandforbrug ved malkning Optimér dit el- og vandforbrug ved malkning Konsulent Jørgen Pedersen Landscentret, Byggeri og Teknik FarmTest af AMS og andre typer FarmTest i 2003 AMS fire fabrikater: SAC Galaxy Lely Astronaut DeLaval

Læs mere

Klima og Energi Skanderborg Kommune som klimakommune. Bilagssamling. Lars Salomonsen A Bachelorprojekt. Aarhus Maskinmesterskole

Klima og Energi Skanderborg Kommune som klimakommune. Bilagssamling. Lars Salomonsen A Bachelorprojekt. Aarhus Maskinmesterskole Klima og Energi Skanderborg Kommune som klimakommune Bilagssamling Lars Salomonsen A11005 Bachelorprojekt Juni 2014 Indholdsfortegnelse Bilag 1. Beregninger... 3 Bilag 2. Klimaaftale Skanderborg... 7 Bilag

Læs mere

SizeWare. Bruger Manual. JVL Industri Elektronik A/S. Skive. Tandrem. Spindel. JVL Industri Elektronik A/S - Bruger Manual - SizeWare LB0041-02GB

SizeWare. Bruger Manual. JVL Industri Elektronik A/S. Skive. Tandrem. Spindel. JVL Industri Elektronik A/S - Bruger Manual - SizeWare LB0041-02GB SizeWare Bruger Manual ä Skive ä Tandrem ä Spindel JVL Industri Elektronik A/S LB0041-02GB Revised 23-3-99 1 2 Copyright 1997, JVL Industri Elektronik A/S. Der tages forbehold for ændringer af indholdet

Læs mere

Ventilatorer. Teknisk info

Ventilatorer. Teknisk info Teknisk info 2 Teknisk info 1 Produktbeskrivelse 1.1 Generelt for ECT-/DCT-ventilatorer ECT-/DCT-ventilatorene udmærker sig specielt ved en genial lejeopbygning der giver meget lang levetid for lejerne

Læs mere

SPEED-Commander Frekvensomformer. Program Nr. 05 Ver. 5.17a. Fortløbende en-vejs positionering

SPEED-Commander Frekvensomformer. Program Nr. 05 Ver. 5.17a. Fortløbende en-vejs positionering SPEED-Commander Frekvensomformer Driftsvejledning Bemærk: Speciel Software Program Nr. 05 Ver. 5.17a Parameterliste og tilslutninger af styreklemmer anvendes vedhæftede programbeskrivelse. Alle øvrige

Læs mere

Installations- og idriftsættelsesvejledning. Indstilleligt check-synkroniseringsrelæ type HAS-111DG uni-line G (DK)

Installations- og idriftsættelsesvejledning. Indstilleligt check-synkroniseringsrelæ type HAS-111DG uni-line G (DK) Installations- og idriftsættelsesvejledning Indstilleligt check-synkroniseringsrelæ type HAS-111DG uni-line 4189340146G (DK) Synkronisering af generator til samleskinne Indstillelig fasevinkelforskel Indstillelig

Læs mere

Ecodesign direktivet. Ventilationsdagen 2013. Projektleder Jørgen Føns Nielsen Institute Manager Henning Grønbæk

Ecodesign direktivet. Ventilationsdagen 2013. Projektleder Jørgen Føns Nielsen Institute Manager Henning Grønbæk Ecodesign direktivet Ventilationsdagen 2013 Projektleder Jørgen Føns Nielsen Institute Manager Henning Grønbæk Ecodesign direktiver Ecodesign direktivet (2009/125/EF) er paraply over en række forordninger

Læs mere

VLT AQUA Drive FC200 Basis tilslutning og programmerings eksempler

VLT AQUA Drive FC200 Basis tilslutning og programmerings eksempler VLT AQUA Drive FC200 Basis tilslutning og programmerings eksempler VLT Aqua Drive FC200 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Forbindelsesoversigt... 4 Initialisering af frekvensomformeren... 5 Tilslutning af

Læs mere

KONTROLBOG TIL AFLÆSNING AF EL APPARATER

KONTROLBOG TIL AFLÆSNING AF EL APPARATER KONTROLBOG TIL AFLÆSNING AF EL APPARATER INDLEDNING Gode el vaner er den direkte vej til lavere el regning og renere miljø. Langt de fleste familier kan skære 10 % af forbruget væk uden at sænke komforten.

Læs mere

Break Even vejledning

Break Even vejledning Break Even vejledning Formål med vejledningen og Break Even regneark: At give rådgiver og kølefirmaer et simpelt værktøj til hurtigt at bestemme, hvorvidt et ammoniakanlæg er økonomisk fordelagtigt at

Læs mere

Vejledning til beregning af elkvalitetsparametre i TF 3.2.2

Vejledning til beregning af elkvalitetsparametre i TF 3.2.2 Vejledning til beregning af elkvalitetsparametre i TF 3.2.2 0 27.11.2014 27.11.2014 27.11.2014 27.11.2014 DATE KDJ XLOC BJA TSK NAME REV. DESCRPTON PREPARED CHECKED REVEWED APPROVED 14/17997-16 Energinet.dk

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE VENTILATION 0 1. Ventilation 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE VENTILATION 0 1. Ventilation 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE VENTILATION 0 Ventilation 0 VENTILATION VENTILATION Registrering Registrering af ventilation omfatter: ventilationsform(er) areal af ventilerede lokaler driftstid luftskifte værdier

Læs mere

Snekkegear Elmotorer Tandhjulsgear er Tandhjulsgear Frekvensomformere delspumper Generatorer Snekkegear ere Kølemiddelspumper Generatorer

Snekkegear Elmotorer Tandhjulsgear er Tandhjulsgear Frekvensomformere delspumper Generatorer Snekkegear ere Kølemiddelspumper Generatorer kvensomformere Kølemiddelspumper Snekkegear Elmotorer Tandhjulsgear kvensomformere Kølemiddelspumper er Tandhjulsgear Frekvensomformere delspumper Generatorer Snekkegear Snekkegear Elmotorer Tandhjulsgear

Læs mere

Rustfri Elektrisk Vibrator Motor NES

Rustfri Elektrisk Vibrator Motor NES Copenhagen Vibrator Products Rustfri Elektrisk Vibrator Motor NES 230V / 400V trefaset Indbygget tilslutningsboks Cirkulær Vibration Hygiejnisk design Rustfri endedæksler med O-ring Kan leveres i ATEX

Læs mere