Vanddamppermeabilitet (kopforsøg)

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vanddamppermeabilitet (kopforsøg)"

Transkript

1 INSTITUT FOR BÆRENDE KONSTRUKTIONER OG MATERIALER Vanddamppermeabilitet (kopforsøg) Del af Varme- og fugttekniske undersøgelser af alternative isoleringsmaterialer ERNST JAN DE PLACE HANSEN KURT KIELSGAARD HANSEN DEPARTMENT OF STRUCTURAL ENGINEERING AND MATERIALS TECHNICAL UNIVERSITY OF DENMARK Series R No

2 Institut for Bærende Konstruktioner og Materialer Danmarks Tekniske Universitet Vanddamppermeabilitet (kopforsøg) Del af Varme- og fugttekniske undersøgelser af alternative isoleringsmaterialer Ernst Jan de Place Hansen Kurt Kielsgaard Hansen December 1999

3 Vanddamppermeabilitet (kopforsøg) Del af Varme- og fugttekniske undersøgelser af alternative isoleringsmaterialer Kgs. Lyngby ISBN ISSN Electronic Publication

4 VANDDAMPPERMEABILITET (KOPFORSØG) Forord Den foreliggende rapport er en del af rapporteringen for projektet "Varme- og fugttekniske undersøgelser af alternative isoleringsmaterialer" finansieret af Energistyrelsen (J.nr /98-34). Projektet er udført i et samarbejde mellem Institut for Bærende Konstruktioner og Materialer (BKM) og Institut for Bygninger og Energi (IBE), DTU. De øvrige rapporter omhandler Sorptionsisotermer (BKM) Kapillarsugning (BKM) Fugtbuffervirkning (BKM) Varmeledningsevne ved forskellige fugtforhold (IBE) Egenkonvektion i fåreuld og papirisolering (IBE) Beregnede fugtforhold i konstruktioner (IBE) Produktionsprocesser og hygrotermiske egenskaber for isoleringsmaterialer - leverandør/producentoplysninger (BKM) Hovedrapport (BKM & IBE) Den foreliggende rapport omhandler målinger af fugtmodstandstal og vanddamppermeabilitetskoefficienter. Lyngby, 14. december 1999 Ernst Jan de Place Hansen i

5 Sammenfatning Fugtmodstandstal og vanddamppermeabilitetskoefficienter for en række alternative og traditionelle isoleringsprodukter er bestemt ved 23 C. Som målebetingelser er benyttet 5% RF i målekammeret og 1%RF (tørkop) henholdsvis 94% RF i koppen (vådkop). Der er målt på en type perlite (ekspanderet vulkansk aske) fra Nordisk Perlite, tre typer af papirisolering (en type fra Ekofiber og to typer fra Miljø Isolering), en type af fåreuld (Herawool), en type af hør (Heraflax) samt to typer af mineraluld fra henholdsvis Rockwool og Glasuld. Prøvetykkelsen har været mm (Perlite, papirisolering) pakket til den af leverandøren anbefalede densitet henholdsvis leveringstykkelse (fåreuld, hør, mineraluld). Desuden er Ekofiber undersøgt ved to densiteter (4 kg/m 3 og 65 kg/m 3 ) og den ene type fra Miljø Isolering ved to tykkelser ( mm og 5 mm) for at studere henholdsvis densitetens og prøvetykkelsens betydning for fugtmodstandstallet og vanddamppermeabilitetskoefficienten. En metode til at foretage korrektion for luftlag i koppen og overgangsmodstande på prøveemnets to sider gennemgås. Fugtmodstandstal og vanddamppermeabilitetskoefficienter angives dels som målte dels som korrigerede værdier. De opnåede resultater er sammenlignet med resultater fra litteraturen for mineraluld og papirisolering. ii

6 Indholdsfortegnelse 1 Formål Fremgangsmåde Beregninger Beregning af vanddamppermeabilitetskoefficienter Korrektion for luftlagstykkelse og overgangsmodstande Undersøgte produkter Måleresultater Diskussion Konklusion Litteratur Appendix A Fugtmodstandstal og vanddamppermeabilitetskoefficienter - enkeltresultater Appendix B Rapport over kopforsøg med Heraflax SF 4 (hør) - materialetykkelse 3 mm 4 sider 7 sider Appendix C Betydning af materialetykkelse for fugtmodstandstal og vanddamppermeabilitetskoefficient 1 side iii

7 VANDDAMPPERMEABILITET (KOPFORSØG) 1. Formål Formålet med kopforsøgene er at bestemme vanddamppermeabilitetskoefficienter for de undersøgte alternative isoleringsmaterialer under isoterme forhold. Målingerne udføres som tørkopmåling (1%/5% RF) og vådkopmåling (94%/5% RF) ved 23 C. 2. Fremgangsmåde Bestemmelse af vanddamppermeabilitetskoefficienten sker i BKM s såkaldte kopudstyr, bestående af et målekammer anbragt i et rum, der er kraftigt isoleret for at reducere klimapåvirkninger udefra. Desuden er rummet udstyret med radiatorer, rumkøleenhed og ventilatorer, som skitseret i figur 1. I målekammeret opretholdes 5 ± 2% RF og 23. ±.3 C, der registreres via en temperatur- og dugpunktsmåler på en PC. I målekammeret findes også ventilatorer til at sikre en tilstrækkelig luftcirkulation. Målekammeret er skitseret på figur 2. Metoden kaldes et kopforsøg, fordi det undersøgte materiale anbringes som et "låg" på en kop. Forinden er anbragt en mængde af en given mættet saltopløsning eller et sorptionsmiddel i koppen til at styre RF. Afhængig af om RF i koppen er højere eller lavere end i klimakammeret, vil der ske en fugttransport ud af koppen eller ind i koppen under forsøget. Dette registreres ved løbende at veje koppen og notere sammenhørende værdier af tidspunkt og masse. Der vil med tiden etableres stationære forhold for fugttransporten, aflæst ved en retliniet sammenhæng mellem tid og masse. Hældningen af denne linie udtrykker materialets evne til at transportere fugt under de givne forhold og kan direkte omregnes til en vanddamppermeabilitetskoefficient, som beskrevet i /1/, /2/, /3/. Beregningerne er vist nedenfor. Prøverne, der kan være løsfyldprodukter eller sammenhængende materiale, er anbragt i kopper fremstillet af plastspande med en indvendig diameter på 18 mm i toppen og 172 mm i bunden, figur 3. Forinden er fyldt en saltopløsning eller et sorptionsmiddel i spanden til en højde af 1 mm fra bunden. Et metalnet med en maskevidde på 4 mm samt et polyesternet med en maskevidde på 73 µm er anbragt 25 mm fra bunden. Luftlaget mellem saltopløsning og metalnet bliver således 15 mm. Polyesternettet benyttes primært aht. løsfyldprodukterne for at undgå at de falder gennem metalnettet. Tætning mellem materiale og spandens inderside sikres ved hjælp af dobbeltklæbende tape. Der laves forsøg med 135 mm og 75 mm høje kopper, dvs. en maksimal prøvetykkelse på mm henholdsvis 5 mm. 1

8 Figur 1 Kopudstyr til bestemmelse af vanddamppermeabilitetskoefficienten for isoleringsmaterialer. 2

9 Figur 2 Målekammer med kopper, vægt og ventilatorer. Målebetingelserne fremgår af tabel 1. Tabel 1 Målebetingelser. Målebetingelser Målekammer Kop Vådkop - 5/94% RF Tørkop - 1/5% RF 5% RF 5% RF 94% RF (KNO 3 ) 1% RF (Mg(ClO 4 ) 2 ) 3

10 Figur 3 Kop med prøveemne til bestemmelse af vanddamppermeabilitetskoefficienten. 3. Beregninger 3.1 Beregning af vanddamppermeabilitetskoefficienter Under stationære forhold for fugttransport ind/ud af koppen kendes hældningen på kurven, der beskriver koppens masse som funktion af tiden. Med kendt eksponeringsareal for prøveemnet og kendt damptryk på prøveemnets to sider kan fugtmodstandstallet Z p [Pa m 2 s / kg] beregnes ved hjælp af (1), (2) jf. /1/, /2/, /3/. Z p A p = α A ps ( RFmk RF = α kop ) (1) (2) hvor A = prøveemnets eksponeringsareal [m 2 ] p = forskel i damptryk på prøveemnets to sider [Pa] α = fugtstrøm, dvs. hældning på masse-tid kurven [kg/s] p s = mætningsdamptryk [Pa] RF mk = relativ luftfugtighed i målekammer [ - ] RF kop = relativ luftfugtighed i kop [ - ] Med kendt tykkelse af prøveemnet kan vanddamppermeabilitetskoefficienten δ p 4

11 [kg/(pa m s)] beregnes som δ p = L Z p (3) hvor L er prøveemnets tykkelse [m]. 3.2 Korrektion for luftlagstykkelse og overgangsmodstande I det følgende beskrives korrektion af Z p og δ p med hensyn til luftlag i koppen og overgangsmodstande på prøveemnets to sider, jf. /4/. Formel (1) omskrives til α = A p Z p ( 4 ) q = Z p p ( 5 ) hvor q er fugtstrøm pr. arealenhed [kg/(s m 2 )]. På figur 4 er vist en kop med overgangsmodstande Z 1 og Z 2 på prøveemnets to sider. Figur 4 Kop med angivelse af overgangsmodstande Z 1 og Z 2 på prøveemnets to sider. L og l angiver prøveemnets tykkelse henholdsvis tykkelse af luftlaget i koppen. 5

12 Zp i formel (1) - (4) er det totale, målte fugtmodstandstal bestående af bidrag fra selve emnet (Z p,e ), fra overgangsmodstande ved emnets over- og underside (Z 1, Z 2 ) samt fra modstanden af luftlaget i koppen (Z a ). Fugtstrømmen q kan udtrykkes som q = Z p + Z + Z + Z p, e 1 2 a (6) Fugtmodstandstallet Z a for et luftlag i koppen med tykkelsen l er Z a = l/δ a hvor δ a er vanddamppermeabilitetskoefficienten i luft. Overgangsmodstande kan findes vha. Lewis' lov, der udtrykker proportionaliteten mellem det konvektive varme- og fugtovergangstal, henholdsvis h c og β p, ved en grænseflade mod omgivende luft, /4/. Med anvendelse af det konvektive varmeovergangstal h c fås det konvektive fugtovergangstal β p [kg/(pa s m 2 )] til β p = R v h c T ρ c p (7) hvor h c = konvektivt varmeovergangstal [W/(m 2 K)] R v = gaskonstant for vanddamp [J/(kg K)] ρ = luftens densitet [kg/m 3 ] c p = luftens specifikke varmekapacitet [J/(kg K)] T = luftens temperatur [K] Her er h c = v hvor v er lufthastigheden [m/s] ved den betragtede overflade. Ved beregningen af Z 1 og Z 2 regnes med stillestående luft i koppen (v 1 = m/s) henholdsvis v 2 = 2.5 m/s. Overgangsmodstanden (Z 1, Z 2 ) kan da beregnes som Z = 1/β p. Med de angivne lufthastigheder fås Z 1 = (Pa s m 2 ) / kg og Z 2 = (Pa s m 2 ) / kg. Den korrigerede vanddamppermeabilitetskoefficient δ p,e [kg/(pa m s)] for prøveemnet bliver således δ p, e = L Z p, e I BKM's kopudstyr måles løbende lufthastigheden v 2, temperatur og RF i målekammeret. De opsamlede klimadata samt vejedata for kopperne behandles med PC-programmet KOPLYSE3 /2/, der i en udskreven rapport angiver ukorrigerede og korrigerede værdier for fugtmodstandstal og vanddamppermeabilitetskoefficient, jf. formel (1), (3), (6) og (8). Et eksempel på en udskrevet rapport fra KOPLYSE3 kan ses som appendix B. (8) 6

13 4. Undersøgte produkter For en oversigt over de undersøgte produkter og deres densitet mv. henvises til tabel 2 og 3 i resultatafsnittet. For en nærmere produktbeskrivelse/betegnelse henvises til /5/. Der udføres måling på tre parallelle prøveemner for hvert produkt for vådkop henholdsvis tørkop. Løsfyldprodukter (Perlite, papirisolering): En materialemængde afvejes svarende til den densitet målingen skal foregå ved og fyldes i koppen så det ønskede volumen udfyldes svarende til den i /1/ specificerede tykkelse. Sammenhængende produkter (fåreuld, hør, mineraluld): Et passende stort stykke skæres med en lille overstørrelse, så det slutter tæt til koppens indersider. Så vidt muligt benyttes kun 1 lag materiale. Ved produkter med en materialetykkelse mindre end 5 mm benyttes kopper med lille højde. Af praktiske grunde benyttes forskellige prøvetykkelser til kopforsøgene for henholdsvis løsfyldprodukter og sammenhængende produkter. For at undersøge om det har nogen betydning, når resultaterne for de forskellige produkter skal sammenlignes, er der udført målinger på tre kopper uden isoleringsmateriale for at måle fugtmodstandstallet for selve koppen incl. polyesternet og metalnet. Af samme grund er målinger på Miljø Isolering - 1 (med salte) udført med to forskellige prøvetykkelser, 5 mm og mm. I appendix C findes en beregning af prøvetykkelsens betydning baseret på disse målinger. Denne beregning kan i øvrigt betragtes som et alternativ til metoden beskrevet i afsnit 3.2 til bestemmelse af de korrigerede værdier for fugtmodstandstal og vanddamppermeabilitetskoefficienter. 5. Måleresultater I tabel 2 og 3 angives middelværdier og spredninger for fugtmodstandstal (Z) og vanddamppermeabilitetskoefficienter (δ) med henholdsvis 94% RF (vådkop) og 1% RF (tørkop) i koppen. Værdierne angives såvel uden som med korrektion som beskrevet i afsnit 3.2. Enkeltresultater kan findes i appendix A. Som diameter er anvendt 18 mm ved beregning af eksponeringsarealet. Materialet sætter sig lidt under forsøget. Sætning er vist principielt i figur 5. Størrelsen af sætningen i % af den oprindelige tykkelse er angivet i tabel 2 og 3. I appendix C er udført beregninger for at undersøge betydningen af, at der ikke er anvendt én fast materialetykkelse i denne undersøgelse, men at den varierer fra 3 mm (hør) til mm (løsfyldprodukter). 7

14 Tabel 2 Fugtmodstandstal og vanddamppermeabilitetskoefficienter ved 23 C og en RF-gradient: 5% - 94% (vådkop). Produkt Densitet Perlite SC (behandlet) [kg/m 3 ] 85 Oprindelig tykkelse [mm] Sætning under prøvning [%] Zp 1 9 (Pa s m 2 ) / kg δp 1-12 kg / (Pa m s) Værdier ifølge standard 1) 1.14 ±.15 Korrigerede værdier 2) (Zp,e) 1.2 ±.15 Værdier ifølge standard 1) 9 ± 12 Korrigerede værdier 2) (δp,e) 13 ±15 Ekofiber Vind 4 < 5.66 ±.4.58 ±.4 17 ± 1 23 ±15 Ekofiber Vind ± ±.2 93 ± 2 ± 2 Miljø Isolering ±.9.51 ± ± ± 43 Miljø Isolering < 1.44 ±.5.33 ± ± ± 24 Miljø Isolering -2 (u.salte) 4 < 5.78 ± ± ± ± 27 Herawool NF 4 (u.støttefibre) ±.14.6 ± ± ±52 Heraflax SF ± ± ± 5 15 ± 59 Rockwool A-batt ±.5.28 ± ± ± 29 Glasuld ±.9.27 ± ± ± 11 Note: Perlite er ekspanderet vulkansk aske, Ekofiber og Miljø Isolering er papirisoleringsprodukter, Herawool er fåreuld, Heraflax er hør Tykkelsen af et prøveemne er enten produkttykkelsen ved levering (Herawool, Heraflax, Rockwool og Glasuld) eller en tykkelse specificeret i /1/ 1): Beregnet efter formel (1), jf. reference /1/, 2): korrigeret for luftlagstykkelse og overgangsmodstande, jf. formel (6) og (8) Værdier for fugtmodstandstal Zp og permeabilitetskoefficient δp er middelværdier ± spredning (af 3 prøveemner) Luftlagstykkelse i koppen er 15 mm, lufthastighed over kopperne er 2.5 m/s Glasuld og Heraflax er leveret som rullevare 8

15 Tabel 3 Fugtmodstandstal og vanddamppermeabilitetskoefficienter ved 23 C og en RF-gradient: 5% - 1% (tørkop). Produkt Densitet Perlite SC (behandlet) [kg/m 3 ] 85 Oprindelig tykkelse [mm] Sætning under prøvning [%] Zp 1 9 (Pa s m 2 ) / kg δp 1-12 kg / (Pa m s) Værdier ifølge standard 1) 1.1 ±.42 Korrigerede værdier 2) (Zp,e).89 ±.42 Værdier ifølge standard 1) 113 ± 47 Korrigerede værdier 2) (δp,e) 13 ± 64 Ekofiber Vind 4 < 5.82 ±.2.7 ± ± ± 5 Ekofiber Vind ±.2.85 ± ± 2 13 ± 3 Miljø Isolering ±.1.48 ±.1 19 ± ± 16 Miljø Isolering < 1.43 ±.2.32 ± ± 5 16 ± 8 Miljø Isolering -2 (u.salte) 4 < 5.76 ±.3.65 ± ± ± 7 Herawool NF 4 (u.støttefibre) ±.5.6 ± ± ± 18 Heraflax SF ±.3.19 ±.2 1 ± 7 16 ± 18 Rockwool A-batt ±.5.33 ± ± ± 23 Glasuld ±.2.33 ± ± ± 1 Note: Perlite er ekspanderet vulkansk aske, Ekofiber og Miljø Isolering er papirisoleringsprodukter, Herawool er fåreuld, Heraflax er hør Tykkelsen af et prøveemne er enten produkttykkelsen ved levering (Herawool, Heraflax, Rockwool og Glasuld) eller en tykkelse specificeret i /1/ 1): Beregnet efter formel (1), jf. reference /1/, 2): korrigeret for luftlagstykkelse og overgangsmodstande, jf. formel (6) og (8) Værdier for fugtmodstandstal Zp og permeabilitetskoefficienter δp er middelværdier ± spredning (af 3 prøveemner) Luftlagstykkelse i koppen er 15 mm, lufthastighed over kopperne er 2.5 m/s Glasuld og Heraflax er leveret som rullevare 9

16 Figur 5 Sætning af materiale i kopforsøg. Det viser sig at Z p,e er ca. halvt så stor for 5 mm materiale (Miljø Isolering -1) som for mm materiale, når der korrigeres for fugtmodstanden i den tomme kop, svarende til at materialetykkelsen er ca. halvt så stor. δ p,e er uafhængig af materialetykkelsen når der korrigeres for bidraget fra den tomme kop. Begge resultater viser, at det for sammenligning af opnåede værdier af vanddamppermeabilitetskoefficienter ikke har nogen betydning, at der er anvendt forskellige materialetykkelser. De korrigerede værdier Z p,e og δ p,e i appendix C stemmer overens med de tilsvarende værdier i tabel 2 for Miljø Isolering -1, svarende til at begge metoder (afsnit 3.2 og appendix C) kan benyttes til at korrigere for luftlagstykkelse og overgangsmodstande. 6. Diskussion Kopmålingerne viser, at alle materialer er meget permeable overfor vanddamp. Perlite SC og Ekofiber Vind (65 kg/m 3 ) er de mindst åbne af de testede materialer, uanset om vådkop (tabel 2) eller tørkop (tabel 3) betragtes. Miljø Isolering med salte er det mest åbne materiale; omtrent dobbelt så åbent som de mindst åbne og svarende til permeabilitetskoefficienten for stillestående luft ( kg/(pa m s) jf. /1/). Ekofiber Vind (4 kg/m 3 ) er ved vådkopforsøg lige så åbent som Miljø Isolering, mens det ikke er tilfældet ved tørkopforsøg, her synes altså at være en afhængighed af RF, om end der stadig er stadig er tale om en høj permeabilitetskoefficient. Det skal noteres at spredningen på resultaterne i tabel 2 og 3 varierer en del og at den synes at være større ved vådkop- end ved tørkopmåling. Undtagelsen er Perlite SC (behandlet) hvor spredningen er på 4-5% ved tørkopmåling. Ved vådkopmåling er spredningen typisk 1-15%, mens den typisk er mindre end 1% ved tørkopmåling. Generelt afviger permeabilitetskoefficienten af de testede materialer ved tørkop højst 1-15% fra permeabilitetskoefficienten ved vådkop. Generelt er der tale om meget stabile forsøg, idet korrelationskoefficienten generelt er tæt på 1 (appendix A). Der er desuden tale om kortvarige forsøg, 3-4 1

17 døgn i alt. Af eksemplet i appendix B fremgår, at de stationære forhold indtræffer meget kort tid efter forsøget er sat i gang, hvilket er et resultat af materialets lille modstand mod fugtstrømning. Resultaterne for mineraluld stemmer overens med producenternes oplysninger /5/ og resultater i /6/. I følge producenterne er permeabilitetskoefficienten ca kg/(pa m s) (Glasuld) og kg/(pa m s) (Rockwool). I /6/ findes den til (15±15) 1-12 kg/(pa m s) for mineraluld med en vis afhængighed af den gennemsnitlige RF i materialet. I /7/ angives permeabilitetskoefficienten for cellulosefiberisolering til kg/(pa m s) ved 75% RF og 21 C i materialet. Densiteten angives ikke. Værdien i /7/ svarer til resultatet for Ekofiber Vind med densitet 65 kg/m 3 (tabel 2). Sætning af materialet under forsøget konstateres kun for løsfyldprodukter og er bortset fra måling på 5 mm lag af Miljø Isolering -2 (uden salte) på 5% eller mindre. For Ekofiber Vind registreres ingen sætning ved en densitet på 65 kg/m 3 hvilket stemmer overens med at materialet måtte pakkes meget tæt for at opnå en så høj densitet. En sætning af materialet betyder i realiteten at permeabilitetetskoefficienten δ skal korrigeres for en gennemsnitstykkelse under forsøget, idet permeabiliteten angives pr. tykkelsesenhed; denne korrektion er ikke udført i dette arbejde. Derimod har det ikke nogen betydning for fugtmodstandstallet Z p, idet denne udtrykker materialets modstand for hele tykkelsen under et. I rapporten om fugtbuffervirkning /8/ diskuteres, hvorvidt den benyttede metode til bestemmelse af vanddamppermeabilitet overhovedet er egnet til at beskrive så porøse, dvs. åbne materialer som de undersøgte isoleringsmaterialer. Da det meste af materialet består af luft, vil den registrerede vægtændring som funktion af tiden i overvejende grad skyldes diffusion gennem luften, mens diffusion ind i / ud af / gennem fibrene i materialet vil være forsvindende. Hvis ellers nettet af fibre i de enkelte materialer har omtrent samme fysiske opbygning, vil permeabiliteten blive den samme, uanset om materialet hedder fx fåreuld eller glasuld. Dette vil få betydning for vores forståelse af materialernes reaktion på daglige ændringer af relativ fugtighed i et hus. Et problem i denne forbindelse er ifølge /8/, at diffusionen gennem fibrene er langt mere temperatuafhængig end diffusionen gennem luften. 7. Konklusion Diffusionsforsøg viser, at alle de undersøgte produkter er meget åbne overfor vanddampdiffusion bestemt ved den standardiserede kopmetode, uden større forskel mellem organiske og uorganiske fibre. Ekofiber Vind (4 kg/m 3 ) og Miljø Isolering med salte er de mest åbne, svarende til permeabiliteten af stillestående luft. Ekofiber Vind (4 kg/m 3 ) og Miljø Isolering med salte er omtrent dobbelt så åbne som de mindst åbne, Perlite SC og Ekofiber Vind (65 kg/m 3 ). 11

18 8. Litteratur /1/ pren ISO (1998). Hygrothermal performance of building materials and products - Determination of water vapour transmission properties. CEN/TC89/WG1 N23. European Committee for Standardization. /2/ Mullit P. (1993): KOPLYSE ver.3.. Program til analyse af måleresultater opsamlet i KOP-udstyr. Teknisk Rapport 297/93, Lab. for Bygningsmaterialer, DTH. /3/ Hansen K.K. (1989): Equipment for and results of water vapour transmission tests using cup methods. Proc. ICHMT Symp. "Heat and Mass Transfer in Building Materials and Structures". September 4-8, Dubrovnik, Yugoslavia. /4/ Hansen, K.K. and Lund, H.B. (199): Cup method for determination of water vapour transmission properties of building materials. Sources of uncertainty in the method. Proc. 2 nd Symp. Building Physics in the Nordic Countries, Trondheim, 2-22 Aug 199. pp /5/ Hansen, E.J. de Place (1999): Produktionsprocesser og egenskaber for isoleringsmaterialer. Del af "Varme- og fugttekniske undersøgelser af alternative isoleringsmaterialer". Serie R No.57, Institut for Bærende Konstruktioner og Materialer (BKM), DTU. /6/ Andersson, A.C. (1985): Verification of calculation methods for moisture transport in porous building materials. Document D6:1985, Swedish Council for Building Research, Stockholm. /7/ Salonvaara M. (1992): The effects of vapour transfer on heat flows through cellulose insulation. Lab. of Heating and Ventilation, Technical Research Centre of Finland. /8/ Padfield T. (1999): Humidity buffering of interior spaces by porous, absorbent insulation. Part of "Hygrothermal properties of alternative insulation materials". Series R No.61, Dept. of Structural Engineering and Materials, Technical University of Denmark. 12

19 Appendix A - Fugtmodstandstal og vanddamppermeabilitetskoefficienter - enkeltresultater Tabel A1 Fugtmodstandstal og vanddamppermeabilitetskoefficienter ved 23 C og en RF-gradient: 5% - 94%. Enkeltresultater. Produkt Densitet Perlite SC (behandlet) [kg/m 3 ] 85 [timer] 69 Oprindelig tykkelse [mm] Sætning under prøvning [%] Målekammer Zp 1 9 (Pa s m 2 ) / kg δp 1-12 kg / (Pa m s) RF [%] T [ C] Værdier følge standard 1) Korrigerede værdier 2) Værdier ifølge standard 1) Korrigerede værdier 2) Måleperiode Korrelationskoefficient Ekofiber Vind 4 68 < 5 < 5 < Ekofiber Vind Miljø Isolering -1 (med salte) Miljø Isolering -1 (med salte ) < 1 < 1 < Miljø Isolering -2 (uden salte) 4 92 < 5 < 5 < (fortsættes)

20 Tabel A1 (fortsat) Fugtmodstandstal og vanddamppermeabilitetskoefficienter ved 23 C og en RF-gradient: 5% - 94%. Enkeltresultater. Produkt Densitet Herawool NF 4 (u.støttefibre) [kg/m 3 ] 25 [timer] 91 Oprindelig tykkelse [mm] Sætning under prøvning [%] Målekammer Zp 1 9 (Pa s m 2 ) / kg δp 1-12 kg / (Pa m s) RF [%] T [ C] Værdier ifølge standard 1) Korrigerede værdier 2) Værdier ifølge standard 1) Korrigerede værdier 2) Måleperiode Korrelationskoefficient Heraflax SF * Rockwool A-batt Glasuld * Note: Perlite er ekspanderet vulkansk aske, Ekofiber og Miljø Isolering er papiruldprodukter, Herawool er fåreuld, Heraflax er hør Tykkelsen af et prøveemne er enten produkttykkelsen ved levering (Herawool, Heraflax, Rockwool og Glasuld) eller en tykkelse specificeret i /1/ Sætning regnes i % af oprindelig tykkelse 1): Beregnet efter formel (1), jf. reference /1/, 2): korrigeret for luftlagstykkelse og overgangsmodstande, jf. formel (6) og (8) Samtlige værdier for fugtmodstandstal Zp og permeabilitetskoefficienter δp benyttes til beregning af middelværdier og spredning, bortset fra værdier mærket *. Disse vurderes at være fejlbehæftede, idet de skal sammenholdes med permeabilitetskoefficienten for stillestående luft ( kg / (Pa m s) ) jf. /1/ Korrelationskoefficienten udtrykker i hvor høj grad masseændringen forløber retlinet som funktion af tiden Luftlagstykkelse i koppen er 15 mm, lufthastighed over kopperne er 2.5 m/s Heraflax og Glasuld leveres som rullevare

21 Tabel A2 Fugtmodstandstal og vanddamppermeabilitetskoefficienter ved 23 C og en RF-gradient: 5% - 1%. Enkeltresultater. Produkt Densitet Perlite SC (behandlet) [kg/m 3 ] 85 [timer] 69 Oprindelig tykkelse [mm] Sætning under prøvning [%] Målekammer Zp 1 9 (Pa s m 2 ) / kg δp 1-12 kg / (Pa m s) RF [%] T [ C] Værdier ifølge standard 1) Korrigerede værdier 2) Værdier ifølge standard 1) 16 7 Korrigerede værdier 2) Måleperiode Korrelationskoefficient Ekofiber Vind 4 68 < 5 < 5 < Ekofiber Vind Miljø Isolering -1 (med salte) * Miljø Isolering -1 (med salte) < 1 < 1 < Miljø Isolering -2 (uden salte) 4 92 < 5 < 5 < (fortsættes)

22 Tabel A2 (fortsat) Fugtmodstandstal og vanddamppermeabilitetskoefficienter ved 23 C og en RF-gradient: 5% - 1%. Enkeltresultater. Produkt Densitet Herawool NF 4 (u. støttefibre) [kg/m 3 ] 25 [timer] 91 Oprindelig tykkelse [mm] Sætning under prøvning [%] Målekammer Zp 1 9 (Pa s m 2 ) / kg δp 1-12 kg / (Pa m s) RF [%] T [ C] Værdier ifølge standard 1) Korrigerede værdier 2) Værdier ifølge standard 1) Korrigerede værdier 2) Måleperiode Korrelationskoefficient Heraflax SF Rockwool A-batt Glasuld Note: Perlite er ekspanderet vulkansk aske, Ekofiber og Miljø Isolering er papiruldprodukter, Herawool er fåreuld, Heraflax er hør Tykkelsen af et prøveemne er enten produkttykkelsen ved levering (Herawool, Heraflax, Rockwool og Glasuld) eller en tykkelse specificeret i /1/ Sætning regnes i % af oprindelig tykkelse 1): Beregnet efter formel (1), jf. reference /1/, 2): korrigeret for luftlagstykkelse og overgangsmodstande, jf. formel (6) og (8) Samtlige værdier for fugtmodstandstal Zp og permeabilitetskoefficienter δp benyttes til beregning af middelværdier og spredning, bortset fra værdier mærket *. Disse vurderes at være fejlbehæftede, idet de skal sammenholdes med permeabiliteteskoefficienten for stillestående luft ( kg / (Pa m s) ) jf. /1/ Korrelationskoefficienten udtrykker i hvor høj grad masseændringen forløber retlinet som funktion af tiden Luftlagstykkelse i koppen er 15 mm, lufthastighed over kopperne er 2.5 m/s Heraflax og Glasuld er leveret som rullevare

23 Appendix B Rapport over kopforsøg med Heraflax SF 4 (hør) - materialetykkelse 3 mm

24

25

26

27

28

29

30 Appendix C - Betydning af materialetykkelse for fugtmodstandstal og vanddamppermeabilitetskoefficient Til overslagsberegninger af, hvorvidt materialetykkelsen har betydning for vanddamppermeabilitetskoefficienten benyttes middelværdier for målte fugtmodstandstal Zp fra målinger på tomme kopper samt Miljø Isolering med salte, materialetykkelse mm og 5 mm. Tomme kopper (BKM serie 214) Miljø Isolering med salte, prøvetykkelse L = mm (BKM serie 213b) Miljø Isolering med salte, prøvetykkelse L = 5 mm (BKM serie 215) Fugtmodstandstal: Tom kop: Z p =.12 (±.3) 1 9 Pa s m 2 / kg mm materiale: Z p = Pa s m 2 / kg Efter fradrag for tom kop: Z p,e = ( ) 1 9 Pa s m 2 / kg = Pa s m 2 / kg 5 mm materiale: Z p = Pa s m 2 / kg Efter fradag for tom kop: Z p,e = ( ) 1 9 Pa s m 2 / kg = Pa s m 2 / kg Vandamppermeabilitetskoefficient, δ p,e efter korrektion: mm materiale: δ p,e mm = L/ Z p,e =.11 m / Pa s m 2 / kg = kg / (Pa s m) 5 mm materiale: δ p,e 5 mm = L/ Z p,e =.5 m / Pa s m 2 / kg = kg / (Pa s m) Z p,e er ca. halvt så stor for 5 mm materiale som for mm materiale når der korrigeres for fugtmodstanden i den tomme kop, svarende til at materialetykkelsen er halvt så stor. δ p,e er uafhængig af materialetykkelsen når der korrigeres for bidraget fra den tomme kop. Begge resultater viser, at det for sammenligning af opnåede værdier af vanddamppermeabilitetskoefficienter ikke har nogen betydning, at der er anvendt forskellige materialetykkelser.

31 PPINSTITUT FOR BÆRENDE KONSTRUKTIONER OG MATERIALER DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Department of Structural Engineering and Materials P Technical University of Denmark, DK 28 Lyngby SERIE R (Tidligere: Rapporter) R WILLIAM E. WARREN OG ESBEN BYSKOV: Micropolar and Nonlocal effects in Spatially Periodic, Two Dimensional Structures R 38. NIELSEN, LAUGE FUGLSANG: Modified Dugdale Crack Models R 39. POULSEN, JOHANNES SAND: Compression in Clear Wood R 4. COLLETTE, FRÉDÉRIC S.: A Combined Tuned Absorber and Impact Damper R 41 ZHANG, JUN.: Fatigue Fracture of Fibre Reinforced Concrete-An Experimental and Theoretical Study. R 42 OLSEN, DAVID HOLKMANN: Concrete Fracture and Crack Growth A Fracture Mechanocs Approach 1998 R 43 HANSEN, ERNST JAN DE PLACE: Determination of te Fracture Energy of Concrete- Comparison of te TPBT and thewst Method 1998 R 44 NIELSEN, LAUGE FUGLSANG: Modified Dugdale cracks and Fictitious cracks R 45 CHRISTIANSEN, MORTEN BO: Crack Tip Stress Field Modelling 1998 R 46 JENSEN, MEJLHEDE OLE: Clinker mineral hydration at reduced relative humidities R 47 JENSEN, MEJLHEDE OLE: Influence of temperature on autogenous deformation and RH-change in hardening cement paste R 48 HANSEN, ERNST JAN DE PLACE: Holdbarhed af fiberarmeret beton og revnet beton R 49 LANGE-HANSEN, P.: Comparative Study of Upper Bound Methods for the Calculation of Residual Deformations after Shakedown R 5 KELLEZI, LINDITA: Dynamic Soil-Structure-Interaction. Transmitting Boundary for Transient Analysis R 51 MEJLHEDE JENSEN, OLE: Chloride ingress in cement paste and mortar measured by Electronic Probe Micro Analysis R 52 KLENZ LARSEN, POUL: Desalination of painted brick vaults R 53 GERMAN HAGSTEN, LARS. GUDMAN-HØYER, TIM. ZENKE HANSEN, LARS OG NIELSEN, M.P: Eksperimentel bestemmelse af teglbjælkers bæreevne R 54 PADFIELD, TIM: The Role of Absorbent Building Materials in moderating changes of Relative Humidity R 55 TEOH, B.K., HOANG, L.C. OG NIELSEN, M.P.: Shear Strength of Concrete I- Beams- Contributions of Flanges R 56 WEIQING, LIU. NIELSEN, M.P. DAJUN,DING: Experimental Study on the Shear Transfer Across Cracks in Reinforced Concrete R 57 HANSEN, ERNST JAN DE PLACE: Produktionsprocesser og hygrotermiske egenskaber for isoleringsmaterialer - Leverandør/producentoplysninger. Del af Varme- og fugttekniske undersøgelser af alternativ isoleringsmaterialer R 58 HANSEN, ERNST JAN DE PLACE OG HANSEN, KURT KIELSGAARD: Sorptionsisotermer. Del af Varme- og fugttekniske undersøgelser af alternative isoleringsmaterialer. 1999

Kapillarsugning INSTITUT FOR BÆRENDE KONSTRUKTIONER OG MATERIALER. Del af Varme- og fugttekniske undersøgelser af alternative isoleringsmaterialer

Kapillarsugning INSTITUT FOR BÆRENDE KONSTRUKTIONER OG MATERIALER. Del af Varme- og fugttekniske undersøgelser af alternative isoleringsmaterialer INSTITUT FOR BÆRENDE KONSTRUKTIONER OG MATERIALER Kapillarsugning Del af Varme- og fugttekniske undersøgelser af alternative isoleringsmaterialer KURT KIELSGAARD HANSEN ERNST JAN DE PLACE HANSEN DEPARTMENT

Læs mere

Sorptionsisotermer INSTITUT FOR BÆRENDE KONSTRUKTIONER OG MATERIALER. Del af Varme- og fugttekniske undersøgelser af alternative isoleringsmaterialer

Sorptionsisotermer INSTITUT FOR BÆRENDE KONSTRUKTIONER OG MATERIALER. Del af Varme- og fugttekniske undersøgelser af alternative isoleringsmaterialer INSTITUT FOR BÆRENDE KONSTRUKTIONER OG MATERIALER Sorptionsisotermer Del af Varme- og fugttekniske undersøgelser af alternative isoleringsmaterialer ERNST JAN DE PLACE HANSEN KURT KIELSGAARD HANSEN DEPARTMENT

Læs mere

INSTITUT FOR BÆRENDE KONSTRUKTIONER OG MATERIALER INSTITUT FOR BYGNINGER OG ENERGI

INSTITUT FOR BÆRENDE KONSTRUKTIONER OG MATERIALER INSTITUT FOR BYGNINGER OG ENERGI INSTITUT FOR BÆRENDE KONSTRUKTIONER OG MATERIALER INSTITUT FOR BYGNINGER OG ENERGI Hovedrapport Varme- og fugttekniske undersøgelser af alternative isoleringsmaterialer DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET DECEMBER

Læs mere

VARMELEDNINGSEVNE VED FORSKELLIGE FUGTFORHOLD. Del af Varme- og fugttekniske undersøgelser af alternative isoleringsmaterialer

VARMELEDNINGSEVNE VED FORSKELLIGE FUGTFORHOLD. Del af Varme- og fugttekniske undersøgelser af alternative isoleringsmaterialer VARMELEDNINGSEVNE VED FORSKELLIGE FUGTFORHOLD Del af Varme- og fugttekniske undersøgelser af alternative isoleringsmaterialer SAGSRAPPORT SR-0004 FINN KRISTIANSEN CARSTEN RODE 1999 ISSN 1396-402x INSTITUT

Læs mere

Produktionsprocesser og hygrotermiske egenskaber for isoleringsmaterialer - Leverandør/producentoplysninger

Produktionsprocesser og hygrotermiske egenskaber for isoleringsmaterialer - Leverandør/producentoplysninger INSTITUT FOR BÆRENDE KONSTRUKTIONER OG MATERIALER Produktionsprocesser og hygrotermiske egenskaber for isoleringsmaterialer - Leverandør/producentoplysninger Del af Varme- og fugttekniske undersøgelser

Læs mere

Varmeledningsevne ved forskellige fugtforhold

Varmeledningsevne ved forskellige fugtforhold Downloaded from orbit.dtu.dk on: Nov 27, 2015 Varmeledningsevne ved forskellige fugtforhold Kristiansen, Finn Harken; Rode, Carsten Publication date: 2000 Document Version Forlagets endelige version (ofte

Læs mere

Alternativa isoleringsmaterial 2015 11 26 RUUT PEUHKURI, SENIORFORSKARE

Alternativa isoleringsmaterial 2015 11 26 RUUT PEUHKURI, SENIORFORSKARE HYGROSKOPISKA EGENSKAPER HOS ALTERNATIVA ISOLERINGSMATERIAL FUKTCENTRUMS INFORMATIONSDAG 26.11.2015 RUUT PEUHKURI, SENIORFORSKARE Agenda Hvad er alternative isoleringsmaterialer? Hygroskopiske egenskaber

Læs mere

med følgende resultat: Z-værdien (vanddampdiffusionsmodstanden) for 40 mm tykke pudsprøveemner blev i forhold til ovennævnte metode bestemt til:

med følgende resultat: Z-værdien (vanddampdiffusionsmodstanden) for 40 mm tykke pudsprøveemner blev i forhold til ovennævnte metode bestemt til: Prøvningsrapport Sag nr. For: Dr. Neergaards Vej 15 2970 Hørsholm Afdelingen for Byggeteknik og Produktivitet P.O. Box 119 Dr. Neergaards Vej 15 DK-2970 Hørsholm T +45 4586 5533 F +45 4586 7535 E info@by-og-byg.dk

Læs mere

EGENKONVEKTION I FÅREULD OG PAPIRISOLERING. Del af Varme- og fugttekniske undersøgelser af alternative isoleringsmaterialer

EGENKONVEKTION I FÅREULD OG PAPIRISOLERING. Del af Varme- og fugttekniske undersøgelser af alternative isoleringsmaterialer EGENKONVEKTION I FÅREULD OG PAPIRISOLERING Del af Varme- og fugttekniske undersøgelser af alternative isoleringsmaterialer SAGSRAPPORT SR-0005 FINN KRISTIANSEN CARSTEN RODE 1999 ISSN 1396-402x INSTITUT

Læs mere

Ruut Peuhkuri 2016 03 16 RUUT PEUHKURI, SENIORFORSKARE

Ruut Peuhkuri 2016 03 16 RUUT PEUHKURI, SENIORFORSKARE HYGROSKOPISKA EGENSKAPER HOS ALTERNATIVA ISOLERINGSMATERIAL FUKTCENTRUMS INFORMATIONSDAG 16.03.2016 RUUT PEUHKURI, SENIORFORSKARE Agenda Hvad er alternative isoleringsmaterialer? Hygroskopiske egenskaber

Læs mere

INSTITUT FOR BÆRENDE KONSTRUKTIONER OG MATERIALER INSTITUT FOR BYGNINGER OG ENERGI

INSTITUT FOR BÆRENDE KONSTRUKTIONER OG MATERIALER INSTITUT FOR BYGNINGER OG ENERGI INSTITUT FOR BÆRENDE KONSTRUKTIONER OG MATERIALER INSTITUT FOR BYGNINGER OG ENERGI Hovedrapport Varme- og fugttekniske undersøgelser af alternative isoleringsmaterialer DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET DECEMBER

Læs mere

med følgende resultat: Z-værdien (vanddampdiffusionsmodstanden) for 72 mm tykke halmprøveemner blev i forhold til ovennævnte metode bestemt til:

med følgende resultat: Z-værdien (vanddampdiffusionsmodstanden) for 72 mm tykke halmprøveemner blev i forhold til ovennævnte metode bestemt til: Prøvningsrapport Sag nr. 423-8/B For: Dr. Neergaards Vej 15 2970 Hørsholm Afdelingen for Byggeteknik og Produktivitet P.O. Box 119 Dr. Neergaards Vej 15 DK-2970 Hørsholm T +45 4586 5533 F +45 4586 7535

Læs mere

TI-B 33 (92) Prøvningsmetode Måling af betonforseglingsmidlers virkningsgrad

TI-B 33 (92) Prøvningsmetode Måling af betonforseglingsmidlers virkningsgrad Måling af betonforseglingsmidlers virkningsgrad Teknologisk Institut, Byggeri Måling af betonforseglingsmidlers virkningsgrad Deskriptorer: Udgave: 1 Dato: Oktober 1992 Sideantal: 5 / Bilag: 0 Udarbejdet

Læs mere

Alternative isoleringsmaterialer anvendt i praksis

Alternative isoleringsmaterialer anvendt i praksis Alternative isoleringsmaterialer anvendt i praksis Praktiske erfaringer hentet fra Borup Seniorby incl. Indbygning af isolering, måling af indeklima/udeklima, måling af fugtniveau på varm/kold side af

Læs mere

Uventilerede undertage Erfaringer fra langtids eksponering

Uventilerede undertage Erfaringer fra langtids eksponering Uventilerede undertage Erfaringer fra langtids eksponering Erik Brandt, Igennem mange år var det praksis at udføre undertage som ventilerede konstruktioner I begyndelsen af 1990 erne kom der nye produkter

Læs mere

Anvendelse af alternative isoleringsmaterialer Manuskript udarbejdet i

Anvendelse af alternative isoleringsmaterialer Manuskript udarbejdet i Anvendelse af alternative isoleringsmaterialer Manuskript udarbejdet i 2001-2003 Arbejdsmiljøinstituttet Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut DELTA Akustik & Vibration By og Byg Udviklingsprogrammet

Læs mere

Måling af absorptionskoefficient for SkanDek Standardelement med lydbatts

Måling af absorptionskoefficient for SkanDek Standardelement med lydbatts We help ideas meet the real world Testrapport DANAK Reg. nr. 100 Måling af absorptionskoefficient for SkanDek Standardelement med lydbatts Rekvirent: SkanDek A/S Side 1 af 8 23. april 2004 DELTA Dansk

Læs mere

Fugt i bygninger. Steffen Vissing Andersen. VIA University College Campus Horsens

Fugt i bygninger. Steffen Vissing Andersen. VIA University College Campus Horsens Steffen Vissing Andersen VIA University College Campus Horsens 2009 Indholdsfortegnelse 1. Fugt i luft... 3 1.1. Vanddampdiagram... 3 1.2. Damptryksdiagram... 5 1.3. Dugpunktstemperatur... 5 2. Temperatur

Læs mere

ANVISNING OM ANVENDELSE AF ALTERNATIV ISOLERING

ANVISNING OM ANVENDELSE AF ALTERNATIV ISOLERING ANVISNING OM ANVENDELSE AF ALTERNATIV ISOLERING ERNST JAN DE PLACE HANSEN STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT By og Byg Anvisning 207 Anvendelse af alternative isoleringsmaterialer Udgivet 2003 af Statens

Læs mere

Dansk Geoteknisk Forening

Dansk Geoteknisk Forening Dansk Geoteknisk Forening Leca letklinker s egenskaber Allan Dahl Saint-Gobain Weber A/S Danmark September 2014 I 2012 blev EN 15732 Letvægtsfyld og termisk isolering til bygge- og anlægsarbejder Letklinkerprodukter

Læs mere

Enfamiliehuse. Varighed: 3 timer Antal sider inkl. bilag: 16 Antal bilag: 11

Enfamiliehuse. Varighed: 3 timer Antal sider inkl. bilag: 16 Antal bilag: 11 Ansøgningsprøve til beskikkelse som energikonsulent Enfamiliehuse Varighed: 3 timer Antal sider inkl. bilag: 16 Antal bilag: 11 Opgave nummer Vægtet % point pr. spørgsmål. % point pr. gruppe af spørgsmål

Læs mere

Dampspærrer og fugtspærrer. Erik Brandt

Dampspærrer og fugtspærrer. Erik Brandt Dampspærrer og fugtspærrer Erik Brandt Byggeskader skyldes ofte fugttransport Diffusion: Transport sker gennem materialerne. Diffusion skyldes damptryksforskelle - der vil ske en udjævning mod samme niveau.

Læs mere

Konstruktion 15. januar 2008 U-værdi i henhold til DS 418

Konstruktion 15. januar 2008 U-værdi i henhold til DS 418 Konstruktion 1. januar 2008 U-værdi i henhold til DS 418 Side 1/17 INDE Dette er en skitse Det antages at de bærende elementer krydser hinanden i rette vinkler. Størrelsen af områderne er beregnet som

Læs mere

Facadeelement 17 Kompakt element med puds og med trækassette som bagvæg

Facadeelement 17 Kompakt element med puds og med trækassette som bagvæg Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 17 Kompakt element med puds og med trækassette som bagvæg Tabel 1. Beskrivelse af element 17 udefra og ind. Facadebeklædning Type Puds 5 mm Vanddampdiffusionsmodstand

Læs mere

Konstruktion 15. januar 2008 U-værdi i henhold til DS 418. Side 1/17 Kilde: Eget katalog - Ydervægge Konstruktion: Træskeletvæg 240, 10 % træ U=0,19

Konstruktion 15. januar 2008 U-værdi i henhold til DS 418. Side 1/17 Kilde: Eget katalog - Ydervægge Konstruktion: Træskeletvæg 240, 10 % træ U=0,19 Konstruktion. januar 2008 U-værdi i henhold til DS 418 Side 1/17 UDE INDE Dette er en skitse Det antages at de bærende elementer krydser hinanden i rette vinkler. Størrelsen af områderne er beregnet som

Læs mere

Facadeelement 15 Ventileret element med bagvæg af letklinkerbeton

Facadeelement 15 Ventileret element med bagvæg af letklinkerbeton Notat Fugt i træfacader II Facadeelement Ventileret element med bagvæg af letklinkerbeton Tabel 1. Beskrivelse af element udefra og ind. Facadebeklædning Type Lodret panel 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand

Læs mere

KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE

KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE Der er stor forskel på fugt- og temperaturforholdene i de dele af konstruktionerne, som ligger henholdsvis over og under terræn. Kældergulve vil i fugtteknisk henseende

Læs mere

Bevarings. afdelingen. Energiforbrug i middelalderkirker. Parameterstudie i Kippinge kirke

Bevarings. afdelingen. Energiforbrug i middelalderkirker. Parameterstudie i Kippinge kirke Bevarings afdelingen Energiforbrug i middelalderkirker Parameterstudie i Kippinge kirke Bevaringsafdelingen, Forskning, Analyse og Rådgivning I.C. Modewegsvej, Brede, 2800 Kgs. Lyngby, Tlf. 33 47 35 02,

Læs mere

Vedr.: Beregninger af betydningen af luftspalter mellem gulvisoleringsplader.

Vedr.: Beregninger af betydningen af luftspalter mellem gulvisoleringsplader. DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET BYG DTU Sundolitt as Industrivej 8 355 Slangerup Att.: Claus Jørgensen Vedr.: Beregninger af betydningen af luftspalter mellem gulvisoleringsplader. I det følgende gennemgås

Læs mere

Teknisk isolering. Udgave 7 / 2014. & Rørskåle og teknisk isolering lavet af glasuld

Teknisk isolering. Udgave 7 / 2014. & Rørskåle og teknisk isolering lavet af glasuld Teknisk isolering Udgave 7 / 2014 & Rørskåle og teknisk isolering lavet af glasuld Moderne isolering har et navn Historien bag det succesfulde foretagende, Sager AG, er tæt forbundet med nutiden. Det hele

Læs mere

Facadeelement 9 Uventileret hulrum, vindspærre af cementspånplade

Facadeelement 9 Uventileret hulrum, vindspærre af cementspånplade Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 9 Uventileret hulrum, vindspærre af cementspånplade Tabel 1. Beskrivelse af element 9 udefra og ind. Facadebeklædning Type Vandret panel 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut,, Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov Konklusioner 1 Beton og energibestemmelser Varmeakkumulering i

Læs mere

Facadeelement 13 Kompakt element med lodret panel

Facadeelement 13 Kompakt element med lodret panel Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 13 Kompakt element med lodret panel Tabel 1. Beskrivelse af element 13 udefra og ind. Facadebeklædning Type Lodret panel 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand GPa s

Læs mere

Facadeelement 12 Kompakt element med en-på-to facadebeklædning

Facadeelement 12 Kompakt element med en-på-to facadebeklædning Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 12 Kompakt element med en-på-to facadebeklædning Tabel 1. Beskrivelse af element 12 udefra og ind. Facadebeklædning Type En-på-to (bræddetykkelse) 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand

Læs mere

Materialevalg i en energimæssig strategi

Materialevalg i en energimæssig strategi Materialevalg i en energimæssig strategi Mette Glavind, Teknologisk Institut Varmeakkumulering i byggematerialer Eksempler på betydningen af varmeakkumulering for energibehovet Livscyklusbetragtninger

Læs mere

Det rigtige valg! Når naturen og miljøet er i dine tanker.

Det rigtige valg! Når naturen og miljøet er i dine tanker. Det rigtige valg! Når naturen og miljøet er i dine tanker. Leverandør: Autoriserede CBI Danmark isolatører Isolatørerne Dagens aviser Morgendagens isolering Klimatopmøde: fokus på CO₂ Klimatopmødet i 2009:

Læs mere

Fugttekniske undersøgelser på dansk hørmåtte

Fugttekniske undersøgelser på dansk hørmåtte Kurt Kielsgaard Hansen Thomas Astrup Ulla Gjøl Jacobsen Fugttekniske undersøgelser på dansk hørmåtte DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-04-01 2004 ISSN 1601-8605 Fugttekniske undersøgelser

Læs mere

Facadeelement 1 Ventileret hulrum bag klinklagt facadebeklædning

Facadeelement 1 Ventileret hulrum bag klinklagt facadebeklædning Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 1 Ventileret hulrum bag klinklagt facadebeklædning Tabel 1. Beskrivelse af element 1 udefra og ind. Facadebeklædning Type Klink (bræddetykkelse) 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand

Læs mere

HVORFOR BRUGER EU S HORIZON 2020PROGRAM 37 MIO KRONER PÅ FORSKNING OM INDVENDIG EFTERISOLERING? ERNST JAN DE PLACE HANSEN SENIORFORSKER, SBI

HVORFOR BRUGER EU S HORIZON 2020PROGRAM 37 MIO KRONER PÅ FORSKNING OM INDVENDIG EFTERISOLERING? ERNST JAN DE PLACE HANSEN SENIORFORSKER, SBI HVORFOR BRUGER EU S HORIZON 2020PROGRAM 37 MIO KRONER PÅ FORSKNING OM INDVENDIG EFTERISOLERING? ERNST JAN DE PLACE HANSEN SENIORFORSKER, SBI Baggrund 40 % af energiforbruget i Europa sker i bygninger (opvarmning,

Læs mere

Fugtkursus 2015. Introduktion (BR10, fugtteori, diffusionsberegning, øvelser) Opgaver og beregning Afleveringsopgave og opfølgning

Fugtkursus 2015. Introduktion (BR10, fugtteori, diffusionsberegning, øvelser) Opgaver og beregning Afleveringsopgave og opfølgning Fugtkursus 2015 Introduktion (BR10, fugtteori, diffusionsberegning, øvelser) Opgaver og beregning Afleveringsopgave og opfølgning Side 1 2015 Kursets mål og evaluering Mål: Opnå fortrolighed med grundlæggende

Læs mere

Facadeelement 11 Kompakt element med klinklagt facadebeklædning

Facadeelement 11 Kompakt element med klinklagt facadebeklædning Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 11 Kompakt element med klinklagt facadebeklædning Tabel 1. Beskrivelse af element 11 udefra og ind. Facadebeklædning Type Klink (bræddetykkelse) 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand

Læs mere

Standardiseringsarbejde mv.

Standardiseringsarbejde mv. Standardiseringsarbejde mv. Et projekt udført med tilskud fra Energistyrelsens Program for miljø- og arbejdsmiljøvenlig isolering. Rapporten er udarbejdet for, Landsforeningen Økologisk Byggeri faggruppen

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton. Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton. Termisk masse og varmeakkumulering i beton Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut, Byggeri, Beton, Lars Olsen Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov

Læs mere

Vejledning til LKdaekW.exe 1. Vejledning til programmet LKdaekW.exe Kristian Hertz

Vejledning til LKdaekW.exe 1. Vejledning til programmet LKdaekW.exe Kristian Hertz Vejledning til LKdaekW.exe 1 Vejledning til programmet LKdaekW.exe Kristian Hertz Vejledning til LKdaekW.exe 2 Ansvar Programmet anvendes helt på eget ansvar, og hverken programmør eller distributør kan

Læs mere

By og Byg Dokumentation 009 Papirisolering Varmeisoleringsevne målt med varmestrømsmåler

By og Byg Dokumentation 009 Papirisolering Varmeisoleringsevne målt med varmestrømsmåler By og Byg Dokumentation 9 Papirisolering Varmeisoleringsevne målt med varmestrømsmåler Papirisolering Varmeisoleringsevne målt med varmestrømsmåler Asta Nicolajsen By og Byg Dokumentation 9 Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

Holdbarhed af stålfiberarmeret beton

Holdbarhed af stålfiberarmeret beton Holdbarhed af stålfiberarmeret beton Anders Solgaard, COWI A/S 1 Introduktion Anders Ole Stubbe Solgaard Civilingeniør (Bygning) In-Plane Shear Test of Fibre Reinforced Concrete Panels PhD Studerende (COWI

Læs mere

ISOLERING MED NEOPIXELS GULVISOLERING. Emne : Neopixels Isolering med Neopixels gulvisolering

ISOLERING MED NEOPIXELS GULVISOLERING. Emne : Neopixels Isolering med Neopixels gulvisolering ISOLERING MED NEOPIXELS GULVISOLERING Til : Neopixels Insulation B.V. Cc : S. Nooijens Ref. : Nz130192adA2.mha (20150390) Sagsbehandler : Filial Zwolle / ing. H. Harbers Dato : 9. februar 2016 Emne : Neopixels

Læs mere

Naturlig ventilation med varmegenvinding

Naturlig ventilation med varmegenvinding Naturlig ventilation med varmegenvinding af Line Louise Overgaard og Ebbe Nørgaard, Teknologisk Institut, Energi Teknologisk Institut har udviklet en varmeveksler med lavt tryktab på luftsiden til naturlig

Læs mere

Fugt Studieenhedskursus 2011. Kursets mål og evaluering. Fugt Studieenhedskursus

Fugt Studieenhedskursus 2011. Kursets mål og evaluering. Fugt Studieenhedskursus Fugt Studieenhedskursus 211 Dag 1: Introduktion (BR1, fugtteori, diffusionsberegning, øvelser) Dag 2: Opgaver og beregning Dag 3: Afleveringsopgave og opfølgning Side 1 Efterår 211 Kursets mål og evaluering

Læs mere

Facadeelement 7 Uventileret hulrum og vindspærre af krydsfiner

Facadeelement 7 Uventileret hulrum og vindspærre af krydsfiner Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 7 Uventileret hulrum og vindspærre af krydsfiner Tabel 1. Beskrivelse af element 7 udefra og ind. Facadebeklædning Type Vandret panel 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand

Læs mere

LITTERATURSTUDIE, MATERIALEDATA OG VURDERING AF EGNETHED FOR TEMPERATUR- OG FUGTFORHOLDSMODEL

LITTERATURSTUDIE, MATERIALEDATA OG VURDERING AF EGNETHED FOR TEMPERATUR- OG FUGTFORHOLDSMODEL LITTERATURSTUDIE, MATERIALEDATA OG VURDERING AF EGNETHED FOR TEMPERATUR- OG FUGTFORHOLDSMODEL Fugtteknisk grundlag for fastsættelse af designværdier for varmeledningsevnen ud fra deklarerede værdier for

Læs mere

Sagsansvarlig/Forskningschef

Sagsansvarlig/Forskningschef Prøvningsrapport Sag nr. For: Statens Byggeforskningsinstitut Dr. Neergaards Vej 2970 Hørsholm Afdelingen for Byggeteknik og Produktivitet P.O. Box 119 Dr. Neergaards Vej DK-2970 Hørsholm T +4 486 33 F

Læs mere

Snittegning og foto Side 2 af 7

Snittegning og foto Side 2 af 7 Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 14 Kompakt element med asfaltimprægneret træfiberplade som vindspærre Tabel 1. Beskrivelse af element 14 udefra og ind. Facadebeklædning Type Lodret panel 22 mm

Læs mere

En vugge-til-port sammenligning af Primewool papirisolering med mineraluldsisoleringsprodukter med hensyn til energiforbrug og klimapåvirkninger

En vugge-til-port sammenligning af Primewool papirisolering med mineraluldsisoleringsprodukter med hensyn til energiforbrug og klimapåvirkninger En vugge-til-port sammenligning af Primewool papirisolering med mineraluldsisoleringsprodukter med hensyn til energiforbrug og klimapåvirkninger af Allan Astrup Jensen Forskningschef, CEO Nordisk Institut

Læs mere

Bestemmelse af hydraulisk ledningsevne

Bestemmelse af hydraulisk ledningsevne Bestemmelse af hydraulisk ledningsevne Med henblik på at bestemme den hydrauliske ledningsevne for de benyttede sandtyper er der udført en række forsøg til bestemmelse af disse. Formål Den hydrauliske

Læs mere

Måling af absorptionskoefficient for SkanDek Tagelement med 20 mm mineraluld TF-20 og 18 mm perforeret ståltrapezplade

Måling af absorptionskoefficient for SkanDek Tagelement med 20 mm mineraluld TF-20 og 18 mm perforeret ståltrapezplade DELTA Testrapport TEST Reg. nr. 100 Måling af absorptionskoefficient for SkanDek Tagelement med 20 mm mineraluld TF-20 og 18 mm perforeret ståltrapezplade Rekvirent: SkanDek Tagelementfabrik A/S AV 1182/09

Læs mere

Som altid når man taler om bæredygtighed, er der 3 forskellige hovedparametre, der skal tages i ed, nemlig:

Som altid når man taler om bæredygtighed, er der 3 forskellige hovedparametre, der skal tages i ed, nemlig: Vor ref.: Bæredygtighedsarkitekt Klaus Kellermann, Bæredygtig isolering Det er ikke ligegyldigt, hvilken isolering man vælger til sin bygning, set ud fra et bæredygtighedsperspektiv. I takt med at bygningsreglementets

Læs mere

EUROCODE OG BRAND - STATUS ANNEMARIE POULSEN

EUROCODE OG BRAND - STATUS ANNEMARIE POULSEN EUROCODE OG BRAND - STATUS ANNEMARIE POULSEN DAGENS EMNER S-1900-2 Eurocodes branddimensionering Hvem er vi og hvad laver vi Eksempler på publikationer udvalget har bidraget til: Forkortet udgave af EN

Læs mere

Facadeelement 6 Uventileret hulrum bag vandret panel

Facadeelement 6 Uventileret hulrum bag vandret panel Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 6 Uventileret hulrum bag vandret panel Tabel 1. Beskrivelse af element 6 udefra og ind. Facadebeklædning Type Vandret panel 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand GPa

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Lydforhold - Klinten Faaborg, Boliger 205, 304 & 305. Ejerforening Klinten Faaborg. Teknisk notat

Indholdsfortegnelse. Lydforhold - Klinten Faaborg, Boliger 205, 304 & 305. Ejerforening Klinten Faaborg. Teknisk notat Ejerforening Klinten Faaborg Lydforhold - Klinten Faaborg, Boliger 205, 304 & 305 Teknisk notat COWI A/S Odensevej 95 5260 Odense S Telefon 63 11 49 00 Telefax 63 11 49 49 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Facadeelement 3 "Ventileret" hulrum bag lodret panel

Facadeelement 3 Ventileret hulrum bag lodret panel Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 3 "Ventileret" hulrum bag lodret panel Tabel 1. Beskrivelse af element 3 udefra og ind. Facadebeklædning Type Lodret panel 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand GPa

Læs mere

Facadeelement 8 Uventileret hulrum og vindspærre af OSB-plade

Facadeelement 8 Uventileret hulrum og vindspærre af OSB-plade Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 8 Uventileret hulrum og vindspærre af OSB-plade Tabel 1. Beskrivelse af element 8 udefra og ind. Facadebeklædning Type Vandret panel 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand

Læs mere

Værd at vide om Leca letklinker

Værd at vide om Leca letklinker Dato: December 29 Blad: 1-1 Gruppe: Generelt Værd at vide om Leca letklinker LECA er forbogstaverne i den engelske betegnelse for det færdige produkt: Light Expanded Clay Aggregate Leca er et registreret

Læs mere

Department of Civil Engineering. Fugt og bygningers sundhed Rockwool Prisen 2006 Carsten Rode, BYG DTU

Department of Civil Engineering. Fugt og bygningers sundhed Rockwool Prisen 2006 Carsten Rode, BYG DTU Fugt og bygningers sundhed Rockwool Prisen 2006 Carsten Rode, BYG DTU Fugt og sunde bygninger Sunde bygninger: Indeklima Klimaskærm Forudsigelse af bygningers hygrotermiske funktion Visioner og udfordringer

Læs mere

Anvendeligheden og Robustheden af Indvendig Isolering

Anvendeligheden og Robustheden af Indvendig Isolering Anvendeligheden og Robustheden af Indvendig Isolering 11-6-2015 Søren Peter Bjarløv DTU s samarbejdspartnere om indvendig isolering GI Realdania EUDP RiBuild, DTU DTU Rigas Tekniske Universitet TI Dresden

Læs mere

Facadeelement 5 Uventileret hulrum bag en-på-to facadebeklædning

Facadeelement 5 Uventileret hulrum bag en-på-to facadebeklædning Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 5 Uventileret hulrum bag en-på-to facadebeklædning Tabel 1. Beskrivelse af element 5 udefra og ind. Facadebeklædning Type En-på-to (bræddetykkelse) 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand

Læs mere

HELLIGSØ TEGLSKALLER AFTRÆKSTEST

HELLIGSØ TEGLSKALLER AFTRÆKSTEST 12-07-2016 aek/areh Indledning HELLIGSØ TEGLSKALLER AFTRÆKSTEST Teknologiparken Kongsvang Allé 29 8000 Aarhus C 72 20 20 00 info@teknologisk.dk www.teknologisk.dk Teknologisk Institut, Murværk yder rådgivning

Læs mere

Materialeværdierne i det efterfølgende er baseret på letklinker produceret i Danmark.

Materialeværdierne i det efterfølgende er baseret på letklinker produceret i Danmark. 3.7 Letklinker Af Erik Busch, Saint-Gobain Weber A/S Letklinker er brændt ler ligesom teglmursten og tegltagsten. Under brændingen deler lermassen sig i mange små kugleformede stykker i forskellige størrelser

Læs mere

Indblæst papirisolering og hørgranulat i ydervæg med bagmur af ubrændte lersten

Indblæst papirisolering og hørgranulat i ydervæg med bagmur af ubrændte lersten Bygge- og Miljøteknik A/S Dokumentationsrapport for fugttekniske målinger i demonstrationsprojektet: Indblæst papirisolering og hørgranulat i ydervæg med bagmur af ubrændte lersten Projektet er gennemført

Læs mere

Konstruktion 22. august 2008 U-værdi i henhold til DS 418. Side 1/17 Kilde: Eget katalog - Ydervægge Konstruktion: Tegl1

Konstruktion 22. august 2008 U-værdi i henhold til DS 418. Side 1/17 Kilde: Eget katalog - Ydervægge Konstruktion: Tegl1 Konstruktion 22. august 2008 U-værdi i henhold til DS 418 Side 1/17 UDE INDE Anvendelse: Ydervæg Producent Navn Tykkelse [m], antal Lambda [W/(mK)] Q R [m²k/w] Rse 0,04 1 A/S Randers Tegl RT 441 (udv.)

Læs mere

Multifunktionelt rørophæng - et fremskridt i kondenskontrol

Multifunktionelt rørophæng - et fremskridt i kondenskontrol Multifunktionelt rørophæng - et fremskridt i kondenskontrol Pålidelig kondenskontrol Dobbelt selvlukkende Solid inderkerne med optimal varmeydeevne Forbedret systemsikkerhed λ 0 C 0.034 W/(m K) Støv- og

Læs mere

Indvendig efterisolering

Indvendig efterisolering Indvendig efterisolering Ingeniørhuset IDA Kbh. den 29.03.16 af Salgsdirektør Philip X.S. Møller iq-therm - indvendig isoleringssystem Samarbejdspartnere iq-therm specs- iq-therm er et panel lavet af PU

Læs mere

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Notat Titel Om våde røggasser i relation til OML-beregning Undertitel - Forfatter Lars K. Gram Arbejdet udført, år 2015 Udgivelsesdato 6. august

Læs mere

Frede Christensen Ejnar Danø. Brandmodstandsbidrag for alternative isoleringsmaterialer med fastholdelsessystem

Frede Christensen Ejnar Danø. Brandmodstandsbidrag for alternative isoleringsmaterialer med fastholdelsessystem Frede Christensen Ejnar Danø Brandmodstandsbidrag for alternative isoleringsmaterialer med fastholdelsessystem Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Juli 2001 Forord Nærværende rapport omhandler projektet

Læs mere

Fugtkursus 2015. Opgaver. Steffen Vissing Andersen

Fugtkursus 2015. Opgaver. Steffen Vissing Andersen Fugtkursus 2015 Opgaver Side 1 2015 Afleveringsopgave Mål Mål: Opnå fortrolighed med grundlæggende fugtteori, fugttransportmekanismer og forståelse for vanddampdiagrammet. Foretage kvalificeret fugtanalyse

Læs mere

Forsøgsrapport. NOVA 5 arkitekter a/s Sankt Annæ Passage opgang G 1262 København K 2003-09-30. Sag nr: PE10002. Ref: SBJ/MLB/sbj Bilag: 20

Forsøgsrapport. NOVA 5 arkitekter a/s Sankt Annæ Passage opgang G 1262 København K 2003-09-30. Sag nr: PE10002. Ref: SBJ/MLB/sbj Bilag: 20 Forsøgsrapport Sag nr: PE10002 Ref: SBJ/MLB/sbj Bilag: 20 NOVA 5 arkitekter a/s Sankt Annæ Passage opgang G 1262 København K Resultaterne gælder kun de beskrevne forsøg. Forsøgsrapporten må kun gengives

Læs mere

PROTECTA FR AKRYL MONTERINGSVEJLEDNING. Detaljetegninger. Installation. Produktbeskrivelse. Teststandarder. Generelt.

PROTECTA FR AKRYL MONTERINGSVEJLEDNING. Detaljetegninger. Installation. Produktbeskrivelse. Teststandarder. Generelt. PROTECTA FR AKRYL MONTERINGSVEJLEDNING Detaljetegninger Lineær fuge i etagedæk... side 2 Lineær fuge i væg... side 2 Kabler i etagedæk... sides 2-3 i etagedæk... sides 3-4 i etagedæk... sides 5-6 i etagedæk...

Læs mere

Vedlagt fremsendes prøvningsrapport for prøvning af Primo plastvindue.

Vedlagt fremsendes prøvningsrapport for prøvning af Primo plastvindue. PRIMO Danmark A/S Att.: Carsten Andersen Jernbanegade 11 6862 Tistrup 2009.04.20 Revideret 2009.05.18 lwf/-/hbs 299716 Følgebrev Vedlagt fremsendes prøvningsrapport for prøvning af Primo plastvindue. Resultatet

Læs mere

Ordre nr. 0301/ Side 1 af 3 Bilag 3 Initialer. Prøveemnet blev tildannet af laboratoriet.

Ordre nr. 0301/ Side 1 af 3 Bilag 3 Initialer. Prøveemnet blev tildannet af laboratoriet. Outercore IVS Elmevej 8, Glyngøre 7870 Roslev Ordre nr. Side 1 af 3 Bilag 3 Initialer MOJ/MJLD Teknologiparken Kongsvang Allé 29 8000 Aarhus C 72 20 20 00 info@teknologisk.dk www.teknologisk.dk Prøvningsrapport

Læs mere

BEREGNEDE FUGTFORHOLD I KONSTRUKTIONER. Del af Varme- og fugttekniske undersøgelser af alternative isoleringsmaterialer

BEREGNEDE FUGTFORHOLD I KONSTRUKTIONER. Del af Varme- og fugttekniske undersøgelser af alternative isoleringsmaterialer BEREGNEDE FUGTFORHOLD I KONSTRUKTIONER Del af Varme- og fugttekniske undersøgelser af alternative isoleringsmaterialer, okt nov dec jan feb mar apr maj jun jul aug sep SAGSRAPPORT SR-0006 CARSTEN RODE

Læs mere

Af Erik Busch, Dansk Beton - Blokgruppen

Af Erik Busch, Dansk Beton - Blokgruppen 12.4.1 Letklinkerblokke Af Erik Busch, Dansk Beton - Blokgruppen Letklinkerblokke er lette byggeblokke, der på samme måde som Lego klodser - dog i større format - ud fra standardstørrelser opbygges til

Læs mere

Energistyrelsens projektnummer 75664/00 0015. Sag nr.: R991-001-2. 4. juli 2001. Revideret den 14. september 2001

Energistyrelsens projektnummer 75664/00 0015. Sag nr.: R991-001-2. 4. juli 2001. Revideret den 14. september 2001 Bygge- og Miljøteknik ApS Laboratoriemålinger af varmeisolering og fugtforhold i mindre vægmodeller isoleret med celluloseisolering (papiruld) eller mineraluld Energistyrelsens projektnummer 75664/00 0015

Læs mere

SUPPLERENDE AKTIVITETER GYMNASIEAKTIVITETER

SUPPLERENDE AKTIVITETER GYMNASIEAKTIVITETER SUPPLERENDE AKTIVITETER GYMNASIEAKTIVITETER De supplerende aktiviteter er ikke nødvendige for at deltage i Masseeksperimentet, men kan bruges som et supplement til en undervisning, der knytter an til Masseeksperimentet

Læs mere

PROTEGAMETODEN TIL STÅL & TRÆ

PROTEGAMETODEN TIL STÅL & TRÆ PROTEGAMETODEN TIL STÅL & TRÆ At være maler handler ikke blot om at arbejde med æstetiske værdier, men også med de menneskelige og materielle. Hvis du arbejder med brandbeskyttelsesmaling, har du en afgørende

Læs mere

Martin Ankjer Pauner. Alternative isoleringsmaterialer i Single Burning Item test og Small Flame test Fase 3

Martin Ankjer Pauner. Alternative isoleringsmaterialer i Single Burning Item test og Small Flame test Fase 3 Martin Ankjer Pauner Alternative isoleringsmaterialer i Single Burning Item test og Small Flame test Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut December 22 Sag. nr. DZ6685 December 22 Side 2 af 9 FORORD

Læs mere

Rapport. Affugter reducerede risikoen for gråskimmel og sparede energi i efteråret 2014.

Rapport. Affugter reducerede risikoen for gråskimmel og sparede energi i efteråret 2014. Rapport. Affugter reducerede risikoen for gråskimmel og sparede energi i efteråret 2014. En affugter af typen Dantherm CDP 165, opstillet på Kold College for godt et år siden, er nu igen i 10 uger i efteråret

Læs mere

SkanDek tagelementer. - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet

SkanDek tagelementer. - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet SkanDek tagelementer - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet SkanDek tagelementer det er størrelsen, der gør det Det er de store ting, man først lægger mærke til, men

Læs mere

SkanDek tagelementer. - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet

SkanDek tagelementer. - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet SkanDek tagelementer - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet SkanDek tagelementer det er størrelsen, der gør det Det er de store ting, man først lægger mærke til, men

Læs mere

SPAR OP TIL 50% ved at efterisolere

SPAR OP TIL 50% ved at efterisolere 10 gode grunde til ISOLERING MED PAPIRULD SPAR Moderne og effektiv isolering OP TIL 50% ved at efterisolere Høj brandmodstand Test fortaget af Dansk Brandteknisk Institut og test vist i TV har vist, at

Læs mere

Egenskaber Test/Standard Beskrivelse. mat (0-35) Flammepunkt ISO 3679 Method 1 16 C beregnet VOC-US/Hong Kong. US EPA method 24 (testet)

Egenskaber Test/Standard Beskrivelse. mat (0-35) Flammepunkt ISO 3679 Method 1 16 C beregnet VOC-US/Hong Kong. US EPA method 24 (testet) 10200;11420 1,2 10200 zinkethyl silikat ^(ValidationDate). 1 Produktbeskrivelse Dette er en tokomponent uorganisk zinc ethyl silikatmaling, der udhærder i fugtige miljøer. Tank coating og lining med enestående

Læs mere

Krop og energi - Opgaver og lidt noter 1! /! 14 Krop og Energi

Krop og energi - Opgaver og lidt noter 1! /! 14 Krop og Energi Krop og energi - Opgaver og lidt noter 1 / 14 Krop og Energi Et undervisningsforløb i samarbejde mellem fysik og biologi. Dette dokument viser fysikdelen. En tilhørende LoggerPro fil viser målinger og

Læs mere

Ydelse og effektivitet for HT solfanger

Ydelse og effektivitet for HT solfanger Niels Kristian Vejen Ydelse og effektivitet for HT solfanger DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BY DTU SR--8 ISSN 161-954 Ydelse og effektivitet for HT solfanger Niels Kristian Vejen Department

Læs mere

Gyptone lofter 4.2 Funktion og egenskaber

Gyptone lofter 4.2 Funktion og egenskaber Gyptone lofter 4.2 Funktion og egenskaber Reflecting everyday life Funktion og egenskaber Bag alle Gyptoneprodukter ligger en lang række indbyggede egenskaber. Kombinationen af stærke egenskaber og de

Læs mere

Innovation til energi-rigtige facadelementer Schöck ComBAR Thermoanker

Innovation til energi-rigtige facadelementer Schöck ComBAR Thermoanker Innovation til energi-rigtige facadelementer Schöck ComBAR Thermoanker Den prisbelønnede Schöck ComBAR Thermoanker Økonomisk fordelagtig og nem at installere En økonomisk god løsning til elementfabrikker

Læs mere

Epidemiologi og Biostatistik Opgaver i Biostatistik Uge 10: 13. april

Epidemiologi og Biostatistik Opgaver i Biostatistik Uge 10: 13. april Århus 8. april 2011 Morten Frydenberg Epidemiologi og Biostatistik Opgaver i Biostatistik Uge 10: 13. april Opgave 1 ( gruppe 1: sp 1-4, gruppe 5: sp 5-9 og gruppe 6: 10-14) I denne opgaveser vi på et

Læs mere

OVERSÆTTELSE. Beregninger af termisk transmission via refleksion ved brug af isoleringsmåtte Aluthermo Quattro

OVERSÆTTELSE. Beregninger af termisk transmission via refleksion ved brug af isoleringsmåtte Aluthermo Quattro OVERSÆTTELSE WLiK Professor i overførsel af varme og stoffer ved Rheinisch-Westfälische techniche Hochschule Aachen, professor Dr. Ing. R. Kneer Beregninger af termisk transmission via refleksion ved brug

Læs mere

1. Termisk aktiverede bygningssystemer (TABS) Ordforklaring

1. Termisk aktiverede bygningssystemer (TABS) Ordforklaring 1. Termisk aktiverede bygningssystemer (TABS) Moderne bygninger kræver effektive kølesystemer. En løsning til at sænke temperaturen er at køle betonloftet, hvilket gør det muligt at afkøle lokalet ved

Læs mere