Amatør-radiocertifikat Eksamensnoter

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Amatør-radiocertifikat Eksamensnoter"

Transkript

1 Amatør-radiocertifikat Eksamensnoter Kjeld Jensen Opdateret 27. maj 2011

2 Amatør-radiocertifikat eksamensnoter Copyright c Kjeld Jensen Triumfvej Lyngby Disse noter er skrevet i forbindelse med min eksamenslæsning til radioamatør prøven i Noterne er primært skrevet til mig selv, og målet har været at beskrive kortfattet, det man skal huske. Teksten kan derfor virke lidt indforstået, ligesom det er ikke alle emner, der er beskrevet detaljeret. Under eksamenslæsningen opdagede jeg, at næsten alle spørgsmål med komplicerede beregninger er fjernet fra prøverne. Nogle af formlerne i disse noter er måske derfor ikke helt så relevante for prøven. Måske kan noterne være dig til hjælp under din eksamenslæsning. Husk blot, at de er ikke fyldestgørende og de bør kun bruges som et supplement til en lærebog om emnet. Hvis du opdager fejl i noterne eller har forslag til ændringer og tilføjelser, så send mig gerne en . Har du noget ud af at bruge noterne, vil jeg selvfølgelig også gerne høre om det. Referencer I forbindelse med skrivningen af noterne har jeg hentet information i Vejen til sendetilladelsen 7. udg. samt I luften med operatørlicens af Flemming Hessel. Derudover har google og Wikipedia været flittigt anvendt. i

3 Indhold 1 Elektricitet, magnetisme & radioteori Elektronik Elektromagnetiske felter Komponenter Modstande Kondensatorer Spoler Halvledere Kredsløb Impedans Filter Strømforsyning Forstærker Detektor Oscillator Modtagere Superheterodynmodtager Sendere Modulation Multiplikatorsender Frekvensblandingssender Antenner og transmissionslinjer Antennetyper Transmissionslinjer Udbredelsesforhold Atmosfærens opbygning HF VHF & UHF Måling Måleinstrumenter Forstyrrelser og immunitet Afhjælpning af forstyrrelser på senderen Afhjælpning ved det forstyrrede apparat Betjeningsregler & procedurer Forkortelser & koder Stationsbetjening Love & bestemmelser ii

4 1 Elektricitet, magnetisme & radioteori 1.1 Elektronik SI præfix faktor præfix symbol yotta Y zetta Z exa E peta P tera T 10 9 giga G 10 6 mega M 10 3 kilo k 10 2 hecto h 10 1 deca da 10 1 deci d 10 2 centi c 10 3 milli m 10 6 micro µ 10 9 nano n pico p femto f atto a zepto z yocto y Fysiske størrelser Størrelse Symbol Enhed Spænding: E (U) [V ] (Volt) Strøm: I [A] (Ampere) Modstand: R [Ω] (Ohm) Effekt: P [W ] (Watt) Energi: W [J] (Joule) Bemærk at IT og telestyrelsen benytter E som symbol for spænding i stedet for det normale U. Ohms lov Spændingen E [V ] over et kredsløb er lig med strømmen I [A], der løber igennem kredsløbet gange kredsløbets modstand R [Ω]: E = R I (1) Effekt og energi Effekten P [W ] afsat i et kredsløb er spændingen E over kredsløbet ganget med strømmen I igennem kredsløbet: P = EI = I 2 R = E2 R (2) 1

5 Elektrisk energi W [J] er effekten ganget med tiden: W = P t (3) Decibel Decibel er en skala baseret på logaritmen med 10 som grundtal. Den bruges til at sammenligne værdier af forskellige størrelsesordener. For spænding og strøm er forstærkningen i db: antal db = 20 log 10 E 1 E 2 (4) antal db = 20 log 10 I 1 I 2 (5) For effekt er forstærkningen i db: antal db = 10 log 10 P 1 P 2 (6) En fordobling af spændingen eller strømmen svarer altså til en stigning på 6 db, mens en fordobling af effekten svarer til en stigning på 3 db Kirchoffs love Kirchoffs lov om strøm siger, at summen af strømme ind til et forgreningspunkt er lig med summen af strømme ud fra forgreningspunktet. I ind1 + I ind2 + = I ud1 + I ud2 + (7) Kirchoffs lov om spænding siger at i et lukket kredsløb er summen af spændingsstigninger og spændingsfald lig nul (pga. energibevarelse). V = V 1 + V 2 + (8) Et batteris kapacitet angiver hvor lang tid batteriet kan levere en given effekt. Den måles i ampere-timer dvs. hvor mange ampere batteriet kan levere, hvis det i løbet af en time går fra fuldt opladet til fuldt afladet. Ledningsevne Elektrisk strøm er ladninger der bevæger sig. Jo flere ladninger pr. tid des større strøm. Ladningen er normalt elektroner, og for faste stoffer gælder, at jo lettere elektroner har ved at rive sig løs fra atomet, des bedre leder. Gode ledere er typisk metaller, mens gode isolatorer er eks. plaststoffer, hvor elektronerne er godt bundet til atomet. Halvledere er beskrevet senere. 2

6 Elektricitets-kilder Elektromotorisk kraft (EMK) er den spænding en generator (eks. et batteri) har, når det ikke er forbundet til et elektrisk kredsløb. Et batteris polspænding E pol (klemspænding) vil typisk falde ved stigende strøm pga. dets interne modstand R i : E pol = EMK R i I (9) Kortslutningsstrømmen er den strøm, der løber, når generatorens poler kortsluttes. Her er den ydre modstand minimal, og det er derfor den indre modstand, der bestemmer, hvor stor en strøm der løber: Kortslutningsstrøm = EMK R I (10) Ved serieforbundne spændingskilder øges spændingen samt den indre modstand R i. Ved parallelforbundne spændingskilder øges kapaciteten samt kortslutningsstrømmen. Vekselspænding Funktionen for en sinusformet spændingskurve er: E(t) = E peak cos (2π f t) (11) E peak er signalets peak værdi dvs. amplituden. E pp er peak to peak værdien dvs. forskellen mellem det positive og negative maksimum: E pp = 2 E peak (12) Ved beregninger på spænding og strøm, som varierer tidsmæssigt, anvendes effektivværdierne Root Mean Square (RM S): E = E eff = E peak 2 (13) I = I eff = I peak 2 (14) Middelværdien for en generel periodisk funktion er: E mean = 1 T T 0 E(t) dt (15) Såfremt det er en ren sinuskurve med konstant amplitude (E peak ), er E mean = 0. Sinusformede signalers effekt Ved beregning af effekten for sinusformede signaler anvendes effektiv-værdierne for støm og spænding. Formel (2) gælder stadig, men E og I erstattes af effektivværdierne e og i (13) og (14): P sinus = E eff I eff = E I = = I 2 R 3 = E2 R (16)

7 1.2 Elektromagnetiske felter Elektriske felter Et elektrisk felt kan genereres af en elektrisk ladning samt af et tidsligt varierende magnetisk felt. Den elektrisk feltstyrke et mål for det elektriske felts intensitet. Mere specifikt er det den kraft, der udføres på en positiv enhedsladning et givet sted i det elektriske felt. Elektrisk felstyrke måles i enheden [ N C ] = [ V m ]. Magnetiske felter Et magnetisk felt kan genereres af en elektrisk strøm eller af et tidsligt varierende elektrisk felt. En strømførende ledning vil altså have et magnetfelt omkring sig. Den magnetiske feltstyrke, der måles i [Oersted], er en funktion af den magnetiske kildes intensitet samt afstanden til den. Magnetfelter kan kun afbøjes, de kan ikke fjernes eller reflekteres. Afskærmning kræver et materiale med en høj permeabilitet dvs. god evne til at tiltrække og lede feltet. Det er vigtigt, at afskærmningen tilbyder feltlinierne en komplet transportvej så de ikke ender et andet uønsket sted. Normalt bruges lukkede kasser. Radiobølger Radiobølger er elektromagnetiske bølger, hvis frekvens ligger indenfor et bestemt frekvensspektrum. Område Frekvens [Hz] radiobølger < mikrobølger 3, , infrarødt lys 3, , synligt lys 4, , ultraviolet lys 7, , røntgenstråling 3, , gammastråling > 3, Elektromagnetiske bølger udbreder sig med hastigheden ν [ m ]. I vakuum er udbredelseshastigheden: s ν = = C (17) C kaldes lysets hastighed. I atmosfærisk luft er ν så tæt på C, at man blot regner med C. Sammenhængen mellem frekvens f [Hz], bølgelængde λ [m] og udbredelseshastighed [ m s ] er: C = f λ (18) Bølgens periodetid T [s] er givet ved: T = 1 f (19) 4

8 Elektromagnetiske bølger har et elektrisk felt samt et magnetisk felt tilknyttet. Felterne udbreder sig vinkelret på bølgens udbredelsesretning og hinanden. Polarisation beskriver det elektriske felts orientering. Lineær polarisering betyder, at felternes orientering er konstant. Ved antenner bruges lodrette antenner ved vertikal polarisering og vandrette antenner ved horisontal polarisering. Ved cirkular polarisering drejer felternes orientering rundt om bølgens udbredelsesretning. Bølgen kan være enten højre- eller venstrepolariseret. En almindelig TV parabol antenne kan eks. modtage cirkulart polariserede signaler. 2 Komponenter 2.1 Modstande Farvekoder Farve Værdi Tolerance Sort 0 Brun 1 ±1% Rød 2 ±2% Orange 3 Gul 4 Grøn 5 ±0, 5% Blå 6 ±0, 25% Violet 7 ±0, 1% Grå 8 ±0, 05% Hvid 9 Sølv ±10% Guld ±5% 4-bånd system Bånd A B D E Betydning første ciffer andet ciffer antal nuller efter AB tolerancen 5-bånd system Bånd A B C D E Betydning første ciffer andet ciffer tredie ciffer antal nuller efter ABC tolerancen 5

9 Serie- og parallelforbundne modstande For modstande forbundet i serie gælder: R = R 1 + R 2 + (20) For modstande forbundet parallelt gælder: 1 R = 1 R R 2 + (21) En PTC modstand har en positiv temperatur koefficient. dvs. modstanden stiger med temperaturen. Modsat en NTC-modstand, der har en negativ temperatur koefficient. 2.2 Kondensatorer En kondensator består af to parallelle metalplader med et isolerende stof imellem. Jo større areal og jo mindre afstand mellem pladerne, des større kapacitet. Kapaciteten afhænger også af det isolerende materiales dielektricitetskonstant ɛ. Nogle keramiske materialer har mange tusinde gange højere ɛ, kondensatorerne fylder derfor mindre. En kondensator har i praksis et ohmsk tab, da isolationen mellem de to plader ikke er ideel. Opladning af en kondensator til en DC spænding samt afladning forløber eksponentielt. Tidskonstanten τ [s] er den tid det tager at oplade kondensatoren til 63 % af DC spændingen hhv. aflade den til 37 % af begyndelsesspændingen: τ = R C [s] (22) En kondensator udsat for en sinusformet vekselspænding har en impedans fasevinkel på 90 dvs. strømmen er forskudt en kvart bølgelængde foran spændingen. Serie- og parallelforbundne kondensatorer For kondensatorer forbundet i serie gælder: 1 C = 1 C C 2 + (23) For kondensatorer forbundet parallelt gælder: C = C 1 + C 2 + (24) Kapacitiv reaktans En kondensator udsat for vekselstrøm optræder som en slags modstand kaldet kapacitiv reaktans X c [Ω]: X c = 1 2πfC (25) C er kondensatorens kapacitet [F arad] og f er frekvensen [Hz]. 6

10 2.3 Spoler Tilsluttes en spole til en DC spænding, vil strømmen stige langsomt som ved en kondensator opladning. kortsluttes spolen vil spændingen synke ligesom ved en kondensator afladning. Tidskonstanten τ [s] er den tid det tager at nå op til 63 % af DC spændingen hhv. ned til 37 % af begyndelsesspændingen: τ = L R [s] (26) En spoles selvinduktion stiger med kvadratet på vindingstallet: L n 2 (27) En spole har i praksis et ohmsk tab pga. spoletråden. En spole udsat for en sinusformet vekselspænding har en impedans fasevinkel på +90 dvs. strømmen er forskudt en kvart bølgelængde efter spændingen. Serie- og parallelforbundne spoler For spoler forbundet i serie gælder: L = L 1 + L 2 + (28) For spoler forbundet parallelt gælder: 1 L = 1 L L 2 + (29) Induktiv reaktans En spole udsat for vekselstrøm optræder pga. selvinduktion som en slags modstand, kaldet induktiv reaktans X L [Ω]: X L = 2πfL (30) Transformatorer En transformers forhold mellem vindingstal på primær- og sekundærside samt spænding og strøm er: ratio = n prim n sek = e prim e sek = i sek i prim (31) hvor e og i er defineret i (13) og (14). 2.4 Halvledere Halvledere er stoffer, hvor den elektriske modstand er større end normalt. Eksempler er germanium, gallium og silicium. Rent silicium er en god isolator, men ved at dope stoffet kan man opnå forskellige egenskaber: N-type silicium har en meget løst bundet elektron pr. atomkerne. I P- type silicium har hver atomkerne en elektron i underskud for at opnå stabilitet. 7

11 Dioder (anode/plus) -PN- (katode/minus) En diode er en PN overgang, der kun leder i den ene retning. I lederetningen bliver elektroner tiltrukket af den positive pol, fra N materialet ind gennem P materialet mod pluspolen. I spærreretningen bliver elektronerne trukket tilbage i N materialet, og P materialet bliver bliver tømt for løse elektroner. Der vil derfor ingen strøm løbe over PN overgangen. Huskeregel: Pluspol og Negativpol. PN overgangen skaber et spændingsfald alt efter det anvendte halvlederstof. For silicium er det ca. 0.7 Volt. Transistorer Transistorer er enten NPN eller PNP overgange, de kan opfattes som to sammenhængende dioder. Ved en NPN peger diodernes anoder altså imod hinanden. Terminalerne hedder i rækkefølge collektor, basis og emitter. Ved en NPN transistor vil basis-emitter dioden være forspændt i lederetningen. Der løber derfor elektroner fra emitter til basis, men da basis laget (P) er tyndt, vil de fleste elektroner løbe ud af collector i stedet. Effekten er, at man med en lille basis-strøm kan styre en stor collector-strøm. Forstærkningsgraden kaldes hfe: hf E = I collector I basis (32) En PNP transistor virker som en NPN transistor, blot skal spændingerne have modsat polaritet. FET-transistorer FET-transistorer har drain, gate og source terminaler (huskeregel, alfabetisk rækkefølge). Drainstrømmen styres normalt af gate-source spændingen lidt som basisemitter strømmen på en alm. NPN. Fordele ved FET er: Høj indgangsimpedans. Temperaturstabil. Lineær forstærkning. 3 Kredsløb 3.1 Impedans Selvom modstande (R), kapacitiv reaktans (X c ) og induktiv reaktans (X L ) alle måles i [Ω], kan serie- og parallelforbindelsesformlerne ikke bruges. Den samlede modstand 8

12 kaldes impedans Z og måles i [Ω]. En kondensator med reaktans X c og en modstand R i serie har den samlede reaktans Z [Ω]: Z = R X c (33) Tilsvarende en spole med induktans X L og en modstand R i serie har den samlede reaktans Z [Ω]: Z = R X L (34) En seriesvingningskreds vil have den laveste impedans = R, ved dens resonansfrekvens hvor X c = X L. Grafen for impedans som funktion af frekvens er konveks. Modstanden R udtrykker tab i spolen og kondensatoren, og kan også være indsat for at sænke godheden. Tabet i spolen er normalt større end tabet i kondensatoren. En parallelsvingningskreds vil have den højeste impedans = R, ved dens resonansfrekvens hvor X c = X L. Grafen for impedans som funktion af frekvens er konkav. For begge svingningskredse er resonansfrekvensen: f res = 1 2π L C Seriesvingningskredsens godhed (hvor stejl impedanskurven er omkring resonansfrekvensen) er: Q ser = X c R = X L R Parallelsvingningskredsens godhed (hvor stejl impedanskurven er omkring resonansfrekvensen) er: (35) (36) Q par = R X c = R X L (37) For serie- og parallelsvingningskredse er båndbredden lig med frekvensafstanden mellem de to punkter på grafen, hvor impedansen er vokset hhv. faldet 2 eller 3 db. Kendes Q, kan båndbredden beregnes: f = f res Q (38) 3.2 Filter Et højpas- eller lavpas- RC-filter har 3dB afskæringsfrekvensen f C, dvs. hvor udgangsspændingen er faldet 2 gange i forhold til værdien ved meget høje hhv. meget lave frekvenser: f C = 1 (39) 2πRC Et LC-lavpasfilter har afskæringsfrekvensen f C : f C = 1 2π L C 9 (40)

13 3.3 Strømforsyning Transformering Forholdet mellem spænding og vindingstal ved transformering er beskrevet i (31). Ensretning Ensretningen ændrer vekselspændingen til en pulserende jævnspænding af størrelse E = E peak. Der er forskellige former for ensretning: Enkeltensretning: En diode placeret umiddelbart efter spolens sekundærudtag. Den skærer den nederste halvdel af sinusbølgen væk og frembringer 50 pulser pr. sekund. En uheldig konsekvens er, at strømmen i sekundærviklingen bliver ensrettet, og transformatoren bliver derfor jævnstrømsmagnetiseret. Brokobling: Mest anvendt, frembringer 100 impulser pr. sekund. Dobbeltensretning: Her er et udtag midt på sekundærviklingen til stel. Hver ende af sekundærviklingen tilsluttes anoden på en diode og disses katoder udgør pluspolen. Det kræver dobbelt så mange sekundærviklinger. Udglatning Til udglatning af den pulserende jævnspænding bruges en ladekondensator. Den pulserende jævnspænding nu ændret til en alm. jævnspænding overlejret med en ripplespænding, der fjernes med stabilisering: E out + E ripple = E peak = E eff 2 (41) Stabilisering Zenerdiode stabilisering: anoden forbindes til stel, katoden forbindes via en modstand til plus. Uden belastning vil al strømmen gå gennem zenerdioden. Ved belastning vil kun overskudsstrømmen gå gennem. Transistor stabilisering: Collector tilsluttes plus og emitter er stabiliseret udgang. Basis forbindes via en zenerdiode til stel. og via modstand til collector. Mellem basis og emitter er der en forskel på 0,6 V. Ved belastning falder udgangsspænding og forskellen øges. Det medfører mere basisstrøm og dermed mere collectorstrøm. 3.4 Forstærker Forstærkerkoblinger Ved at opspænde et transistortrin med en spændingsdeler på basis og en modstand efter emitter opnås en kraftig stabilisering overfor temperatur og spredning i transistorkarakteristik. Hvis transistorens forstærkning stiger, stiger collectorstrømmen også. Dermed stiger spændingen over emittermodstanden, og da basisspænding er fast, vil basis-emitterspænding falde, og så vil basisstrømmen falde tilsvarende. 10

14 Ved fælleskobling menes, at hhv. collector, basis eller emitter er fælles for både indgang og udgang på transistortrinnet. I forhold til en fælles emitterkobling kan man opnå ændringer i forstærkerens egenskaber ved at opspænde transistoren anderledes. Transistoren spændes for med en modstand mellem collector og plus samt emitter og minus. Basis tilsluttes en spændingsdeler. Jordet emitter: Ind tilsluttes basis via en kondensator, ud tilsluttes collector via en kondensator. Jordet basis: Ind tilsluttes emitter via en kondensator, ud tilsluttes collector via en kondensator. En kondensator sættes mellem basis og stel. Jordet collector: Ind tilsluttes basis via en kondensator, ud tilsluttes emitter via en kondensator. En kondensator sættes mellem collector og stel. Klassifikation af forstærkere Klasse A: Høj tomgangsstrøm. Lav forvrængning, lav virkningsgrad. Hvilestrømmen er justeret, så kollektorstrømmen aldrig er nul. Anvendes i mikrofonforstærkere, buffertrin samt HF-forstærkere op til 1W. Klasse B: Lav tomgangsstrøm. Høj forvrængning, bedre virkningsgrad. Udføres som push-pull eller afstemt forstærker. Anvendes til PA-trinnet i sendere samt til LFforstærkeren i en modtager. Klasse C: Nul tomgangsstrøm. Meget høj forvrængning, meget høj virkningsgrad. Udføres normalt som afstemt forstærker (kun smalt frekvensområde forstærkes). Anvendes til PA-trin i sendere, hvor linieariteten er ligegyldig (FM, CW modulering) samt til AM, hvor der skrues op og ned for forsyningen til PA-trinnet. 3.5 Detektor Detektoren demodulerer det modtagne signal fra mellemfrekvensforstærkeren. 3.6 Oscillator RC-oscillatorer anvendes meget i LF området. LC-oscillatorer anvendes meget i HFområdet. Krystaller har en parallel og en serieresonans, begge har en høj godhed. Krystaloscillatorens impedans som funktion af frekvensen ligner et omvendt N. RC-oscillator En Wien-bro består af en modstand R og en kondensator C fra indgang til udgang. Fra udgang til stel er desuden en modstand R og en koncensator C. Fasedrejningen er nul ved frekvensen givet ved (39). 11

15 Med tre RC-lavpasfiltre efter hinanden, hvor modstande er lige store og kondensatorer er lige store, opnås en fasedrejning på Modtagere Vigtige egenskaber Skal være følsom. Skal have en god selektivitet. Skal være frekvensstabil. 4.1 Superheterodynmodtager ANT - HF - BLANDER - MF - DETEKTOR - LF - LYD LOK OSC Signal fra blanderen er antennesignalets frekvens minus lokaloscillatorens frekvens. Lokaloscillatorens frekvens ligger enten over (overliggende) eller under (underliggende) antennesignalets frekvens. Den varieres, så mellemfrekvensen fastholdes ved forskellige antennefrekvenser, hvilket giver mulighed for bedre filtrering og forstærkning. For en given lokaloscillator frekvens vil der være to antennefrekvenser, som ligger i mellemfrekvens afstand. Den uønskede frekvens kaldes spejlfrekvensen, og skal filtreres bort af HF-forstærkeren. Jo større mellemfrekvens des større afstand til spejlfrekvensen og des lettere er det at filtrere den bort. Men samtidig giver en høj mellemfrekvens problemer med selektiviteten for signaler tæt ved den ønskede frekvens. Det kan løses ved en høj mellemfrekvens til at undertrykke spejlfrekvensen efterfulgt af en lav mellemfrekvens til at øge selektiviteten: ANT - HF - BLANDER - MF1 - BLANDER - MF2 - DETEKTOR - LF - LYD LOK OSC LOK OSC Mellemfrekvensforstærkeren håndterer selektiviteten og giver den største del af modtagerens forstærkning. Krævet selektivitet for forskellige modulationer ved tale ( Hz): Modulation Båndbredde Beregning CW 250 Hz SSB 2700 Hz 3000 Hz Hz AM 6000 Hz 2 * 3000 Hz PM 20 khz 12

16 Detektoren demulerer signalet fra mellemfrekvensforstærkeren, signalet forstærkes herefter i lavfrekvensforstærkeren. Formålet med en squelch er at fjerne støj i modtagerens højttaler, når der ikke modtages et signal. Det gør den ved at lytte i et område omkring 10 khz, hvor der ikke optræder signal under tale. Squelch bruges normalt i forbindelse med PM. Et S-meter viser senderens signalstyrke (se rapportering af signalstyrke for S koder). 5 Sendere Vigtige egenskaber Skal være frekvensstabil. Må så vidt muligt ikke udsende uønskede frekvenser. Skal kunne moduleres med ønsket modulationstype (eks. AM, FM, PM, CW). 5.1 Modulation Modulation AM FM PM CW Amplitudemodulation Hvor sker moduleringen I PA-trinnets forsyningsspænding I oscillatoren I et af trinene efter oscillatoren I et af trinene efter oscillatoren (for at undgå chirps) Ved AM er bærebølgens amplitude konstant mens sidebåndenes amplituder og frekvenser varierer i takt med modulatione. Ved taleoverførsel Hz er båndbredden for udgangssignalet Hz. Ved en AM sender arbejder PA-trinnet i klasse C, så en god virkningsgrad opnås. Modulationen sker normalt via en transformator monteret på collectorbenet. Et AM signal demoduleres i modtageren vha. en diodedetektor på samme måde som en diodeensretter med et højpasfilter foran. På udgangen er placeret en kondensator, der spærrer for DC. For AM er modulationsgraden: m = E max E min E max + E min (42) Hvor E max og E min er peak to peak værdier af udgangssignalet. Modulationsgraden er altså mellem 0 og 1 eller 0 og 100%. Modulationskontrol af AM foretages med et oscilloskop. Hvis senderen moduleres med en sinusformet tone, kan modulationsgraden let beregnes ud fra aflæste værdier. Bruges tonen som vandret afbøjning, ses en firkant, hvor den mindste lodrette side er E min og den største lodrette side er E max. De skrå sider skal være rette linjer, ellers er der forvrængning. 13

17 Enkeltsidebåndsmodulation Enkeltsidebåndsmodulation (ESB eller SSB) signalet laves ved at LF signalet samt et krystalstyret HF-signal tilføres en balanceret modulator. På udgangen af denne er kun sum- og differenssignaler tilbage. Dette signal føres gennem et smalt filter, som skærer det ene sidebånd væk. X0 - BAL-MOD - FILTER - LF Ved taleoverførsel Hz er båndbredden for SSB-signalet Hz = 2700 Hz. Et SSB signal demoduleres ved at føre det modtagne signal tilbage gennem en modulator sammen med en kopi af bærebølgen. Modulationskontrol foretages med en dobbelttone generator og et oscilloskop. Toppene må ikke være flade (overmodulation) og nul-gennemgangene skal være skarpe (undertrykkelse af bærebølgen og det uønskede sidebånd). Bruges dobbelttonen som vandret afbøjning, ses en butterfly. Krydset skal her være skarpt, og de skrå sider skal være rette linier. Frekvensmodulation Ved frekvensmodulation er sendeeffekten (amplituden) konstant, men frekvensen varierer om en centerfrekvens. Den største afvigelse fra centerfrekvensen betegnes frekvenssvinget f. Frekvenssvinget varierer med LF signalets amplitude. Modulationsindekset m er: m = f (43) f mod f mod er den modulerede LF tones frekvens. Tommelfingerregel for, hvor meget en FM-sender fylder: f b = 2( f + 2f modmax ) (44) Hvor f b er båndbredden, og f modmax er den højst forekommende modulationsfrekvens. Fasemodulation Ved fasemodulation er frekvenssvinget proportionalt med både modulationssignalets styrke og frekvens. 5.2 Multiplikatorsender FM, PM og SSB sendere til 2 m og 70 cm er normalt opbygget som multiplikatorsendere. De er opbygget af en krystaloscillator efterfulgt af en fasemodulator og et antal multiplikatortrin (klasse C forstærkere afstemt til 2. eller 3. harmoniske) inden PA-trinnet: X0 - PM - x N - PA - ANT LF 14

18 5.3 Frekvensblandingssender En frekvensblandingssender virker som omvendt superheterodynmodtager. MF- GEN modulerer et signal med LF-signalet. Det resulterende signal blandes med en lokaloscillator til den ønskede sum- eller differensfrekvens. Den uønskede spejlfrekvens filtreres fra, inden signalet forstærkes i PA-trinnet. MF-GEN - BLANDER - FILTER - PA - ANT LOK OSC For at dække flere bånd tilføjes en variabel oscillator opbygget omkring en Variabel Frekvens Osciallator, en krystaloscillator samt en blander, hvor de to frekvenser adderes. MF-GEN - BLANDER - FILTER - PA - ANT X0 - BLANDER VFO 6 Antenner og transmissionslinjer 6.1 Antennetyper Dipolantenne Består af to dipolarme på hver en kvart bølgelængde. Fødeimpedansen er på 73 Ω. Strømmen i yderenderne af halvbølgedipolen er nul og stigende ind mod midten. Jo højere strøm i antennen des større styrke har det udsendte signal. Strømmen bestemmes af spændingen over antennen, dvs. sendeeffekten øges med spændingen. En halvbølgedipol skal i praksis være 0.95 % af halvbølgens længde. En halvbølgedipol har på tværs af antennetrådens retning i forhold til en isotropisk (kvartbølge) antenne en forstærkning på 2,15 db. Foldet dipolantenne Består af to dipolarme forlænget med en overligger. Fødeimpedansen er 300 Ω. Kvartbølgeantenne Er en dipolantenne, hvor den ene dipol arm er rejst lodret, og den anden arm erstattes af en spejlende flade tværs gennem dipolen. Det kaldes også en ground-plane eller isotropisk antenne. Fødeimpedansen er på ca. 36 Ω. Ved lave HF-frekvenser kan jordoverfladen anvendes som spejl, ellers monteres 3-4 vandrette tråde, som er en kvart bølgelængde hver. 15

19 Flerbåndsantenner Halvbølgedipol antenner vil have være i resonnans på ulige harmoniske af grundfrekvensen. Antennen kan derfor bruges på flere frekvensbånd. Flerbåndsantenner kan også være udført med spærrefiltre monteret på dipolarmene. Det kan eks. være en kondensator og en spole monteret parallelt. Ved laveste frekvens har filtrene lav impedans, og hele antennen er aktiv. Ved den frekvens, hvor filteret er i resonnans X c = X L, udgør filteret en stor modstand, og kun den inderste del af dipolarmen er aktiv. Yagiantenne En dipolantenne med reflektor bagved samt en eller flere direktorer foran kaldes en yagiantenne. Reflektoren skal være 5 % længere end dipolen og direktorerne skal være ca. 3 % kortere. Jo flere direktorer des mere retningsbestemt bliver antennen. En yagi s forstærkning i forhold til en dipol måles i db og angives normalt som dbd. Forstærkningen i forhold til en ground-plane (isotropisk) antenne angives normalt som dbi. 6.2 Transmissionslinjer Opbygningen af antennekabler (transmissionslinjer, feedere) kan være symmetrisk (balanceret) eller usymmetrisk (ubalanceret). Ved udstråling fra antennekablet, tabes noget af sendeeffekten. Den består derfor af to parallelle ledere, hvor HF signalet transmitteres i modfase så felterne ophæves på afstand af kablet. Eksempler er twin-lead kabel og coaxialkabel. I et coaxialkabel er HF feltet inden i kablet, og der er ikke nogen krav til montage. Et twin-lead kabel skal hænge frit, da feltet befinder sig i luften mellem de to ledere. I et coaxialkabel er det normalt den ohmske modstand i kablet, der giver anledning til det største tab af effekt. Karakteristisk impedans Lige når man tilslutter en HF-spændingskilde til enden af et langt antennekabel, dvs. før bølgefronten har nået udgangen af kablet, vil forholdet mellem spændingen over kabelindgangen og strømmen ind i kabeludgangen angive kablets karakteristiske impedans Z 0 som måles i Ω. Den karakteristiske impedans er bestemt af kablets afstand mellem lederne, ledertykkelse, materialer osv. Twin-lead kabler har typisk en karakterisk impedans på 150 Ω eller 300 Ω. Indenfor coaxialkabler er den karakteristiske impedans normalt på 50 Ω til amatørradio, 60 Ω og 75 Ω til TV kabler, og 93 Ω til computere. 16

20 Standbølgeforhold Hvis kablet er belastet med en modstand R B af samme størrelse som den karakteristiske impedans, vil HF-spændingen være ens over hele kablet. Hvis R B Z 0 vil der være et spændingsmaksimum ved belastningen og et spændingsminimum en kvart bølgelængde derfra. Dette gentager sig for hver halve bølgelængde. Forholdet mellem største og mindste spænding kaldes standbølgeforholdet. SW R = V max V min Alternativt kan man beregne det med formlerne nedenfor. Man vælger den formel, som giver en værdi 1: (45) SW R = R B Z 0 SW R = Z 0 R B (46) (47) Det ses, at SWR = 1 hvis R B = Z 0, og SWR bliver uendelig stor, hvis kablet er ubelastet (R B = ), eller hvis kablet er kortsluttet (R B = 0). Kvartbølgetransformator Man kan bruge et kabel, der er en kvart bølgelængde langt, som impedanstransformator ud fra formlen. Z 0 = R 1 R B (48) Hvor Z 0 er den beregnede karakteristiske impedans for kvartbølgekablet, R B er belastningsmodstanden dvs. impedansen på antennen og R 1 er impedansen på antennekablet, som antennen skal tilsluttes. Balun Hvis en balanceret antenne (eks. dipolantenne) skal tilsluttes et ubalanceret kabel (eks. coaxialkabel), vil HF-effekten også løbe på kablets yderside og måske skabe forstyrrelser. En balun er et omsætningsled, der i sin simpleste form blot er en vikling af coaxialkablet til en spole helt oppe ved antennen. Kablets yderside vil virke som en spole, og HF -strømmene kan ikke længere løbe på ydersiden. Spolevirkningen kan forøges ved at vikle omkring en ferritring. 7 Udbredelsesforhold Den udstrålede energi spredes over et større areal, efterhånden som afstanden til antennen vokser. En modtagerantenne vil derfor modtage mindre energi, når denne er længere væk fra senderantennen. Grænsen for, hvornår et signal kan modtages, afgøres af hvornår signalet drukner i baggrungsstøjen (signal-støj forholdet). 17

21 7.1 Atmosfærens opbygning Atmosfære lag Højde [km] Ionosfære F 2 > 150 Ionosfære F 1 > 150 Ionosfære E Ionosfære D Mesopause grænse Mesosfære 50-80/85 Stratopause grænse Stratosfære 7/17-50 Tropopause grænse Troposfære 0-7/17 (polerne/ækvator) 7.2 HF Jordbølger Radiobølger udbreder sig som udgangspunkt i rette linjer, dog kan signalet afbøjes i jordens atmosfære. Radiohorisonten vil ligge længere væk fra den optiske horisont jo lavere frekvens og jo bedre elektrisk ledningsevne jordoverfladen har. På 80-meter båndet er afstanden af størrelsesorden 80 km, på 10-meter båndet er den 20 km. Ionosfærebølger (rumbølger) Radiosignaler op til en øvre frekvens f c vil reflekteres vinkelret af den øvre del af ionosfæren (F 1 eller F 2 ). For signaler med en skrå indfaldsvinkel til ionosfæren vil højere frekvenser blive reflekteret. Længden på den døde zone, inden signalet rammer jorden igen kaldes skipdistancen. De laveste HF bånd reflekteres bedst om natten, hvor D og E lagene er væk. De højeste HF bånd har bedst mulighed for lange forbindelser om dagen, hvor D og E lagene er kraftigt ioniseret. Under solpletmaksimum kan højere frekvenser reflekteres, typisk benævnt nordlysreflektion eller aurora. 7.3 VHF & UHF Ved frekvenser over 50 MHz optræder ionosfære reflektion sjældent, så her bruges kun jordbølgen, der udbreder sig gennem troposfæren. Radiohorisonten ligger ca. 30 % længere ude end den optiske horisont. Der er dog en del muligheder for at opnå lange forbindelser. Ved temperaturinversion forlænges rækkevidden væsentligt. Hvis ionosfære E laget ioniseres meget, kan VHF signaler midlertidigt reflekteres (sporadisk E, få minutter til timer). Spor efter meteorer kan midlertidigt medføre VHF reflektion (meteorscatter, maksimum i få sekunder). Månen kan anvendes til reflektion af UHF bølger. Endelig kan man anvende repeatere (se senere afsnit) eller satelliter som relæstation. 18

22 8 Måling 8.1 Måleinstrumenter Senderens frekvens måles med en frekvenstæller, absorptionsmeter eller dykmeter. Et absorptionsmeter er en parallelkreds, hvor resonansfrekvensen kan justeres med en drejekondensator. Et følsomt diodevoltmeter er tilkoblet. Kobles meterets afstemningskreds løst til eks. senderens afstemningskredse, vil meteret absorbere energi, når resonanserne stemmer overens. Det kan aflæses på diodevoltmeteret. Et dykmeter er en oscillator, hvor afstemningskredsen let kan kobles til en en ydre resonanskreds. HF-spændingen over oscillatoren måles. Når resonanserne stemmer overens, opnås et fald i HF-spændingen. Dykmeteret kan anvendes til resonansmåling på afstemte kredse, antenner, kabler. Kobles spændingen fra oscillatoren, virker dykmeteret som absorptionsfrekvensmeter. Senderens effekt måles med et HF-Wattmeter. Det monteres ofte permanent mellem PA-trin og antenne. Med det drejespoleinstrument måles jævnstrøm. Med en passende stor formodstand kan det også måle jævnspænding. Ved måling af strøm og spænding er skalaen lineær. En Wheatstone målebro kan bruges til meget præcise målinger af modstand. Den består af to spændingsdelere med tre kendte modstandsværdier og ukendt værdi, samt voltmeter mellem midten af de to spændingsdelere. Formen af indhyldningskurven på et HF-signal kan observeres på et tilstrækkeligt hurtigt oscilloskop. 9 Forstyrrelser og immunitet Radioamatører skal i muligt omfang sikre, at andre radiotjenester og elektronisk udstyr ikke forstyrres. De skal uopholdeligt afhjælpe enhver fejl eller mangel, som kan medføre forstyrrelser. Radioamatører nyder ikke selv lovmæssig beskyttelse mod forstyrrelser udefra. Harmoniske er multiplikationer af frekvenser, der forekommer i senderen. Harmoniske kan opstå i enhver diodestrækning eller andet ulineært element. Parasit svingninger er uønskede svingninger fra sendertrinnet, der ikke har noget simpelt matematisk forhold til senderens frekvenser. Årsagen er normalt en ekstra, uønsket oscillation fra en oscillator eller forstærker. 9.1 Afhjælpning af forstyrrelser på senderen Senderen skal designes, så signalet kun passerer ud via antennestikket og kun på den ønskede frekvens. Den skal indbygges i et HF-tæt kabinet, og alle ledninger ind og ud skal afkobles effektivt: 19

23 En HF antenneudgang beskyttes typisk med et lavpasfilter. En VHF/UHF antenneudgang beskyttes typisk med et båndpasfilter (sugekreds). Netledningen beskyttes med et netfilter, typisk ved at netledningen omvikles en ferritstav i hele sin længde eller føres igennem et ferritrør. En forstærker eller et senderudgangstrin, der går i selvsving på en højere frekvens end arbejdsfrekvensen, afhjælpes med små modstande og ferritperlerpå HF-varme steder. Parasitsvingninger afhjælpes ved at tilføje flere komponenter til kredsløbet for at undertrykke svingningen uden at forstyrre kredsløbets primære funktion. Typisk tilføjes en VHF stopper (spole) eller en lille modstand (stopper) tæt på den aktive komponent i kredsløbet. 9.2 Afhjælpning ved det forstyrrede apparat I første omgang kan man prøve at flytte antennen eller måske skrue lidt ned for sendestyrken. Alle ledninger virker potentielt som antenner og vil kunne lede HF-signaler ind i udstyret. Uden afskærmning kan også printbaner virke som antenner. Antennetilslutninger beskyttes med lavpas eller højpasfilter alt efter om modtagerens frekvensområde ligger under eller over senderens. Nogen gange kan uønsket HF fjernes med en galvanisk adskildelse vha. en antennetransformator. Ved VHF/UHF vil filtre ikke have nok virkning pga. den lille frekvensafstand. Her bruges normalt sugekreds udført som en kvartbølgestub. Netledningen beskyttes med et netfilter som på senderen. Alle LF ind- og udgange beskyttes med eks. HF-drosler, der er ledning omsluttet af ferritrør eller ledning vilket om en ferritstav. HF-drosler skal anbringes tæt på apparatet. En spærrekreds spærrer for et forstyrrende signal. En sugekreds kortslutter et forstyrrende signal til stel. Et eksempel er en kvartbølge stub monteret på et t-stykke ved antennestikket. Det er et stykke coaxialkabel med fysisk samme længde som en kvart bølgelængde, der er afskåret i den ene ende. Set fra t-stykket vil et coaxialkabel på en kvart bølgelængde ses som kortsluttet, hvis det er åbent (og omvendt). Bemærk at udbredelseshastigheden ν i fast polyethene er 78 % af C og i skum polyethene er 66 % af C. 10 Betjeningsregler & procedurer 10.1 Forkortelser & koder Fonetisk alfabet Alpha Bravo 20

24 Charlie Delta Echo Foxtrot Golf Hotel India Juliet Kilo Lima Mike November Oscar Papa Quebec Romeo Sierra Tango Uniform Victor Whiskey X-ray Yankee Zulu Ægir Ødis / Øresund Åse Q-koden Q-kode QRK QRM QRN QRO QRP QRS QRT QRV QRX QRZ Spørgsmål & Svar Hvorledes er forståeligheden af mine signaler? Forståeligheden af dine signaler er.. Forstyrres min udsendelse? Din udsendelse forstyrres med.. Generes du af atmosfærisk støj? Jeg generes af atmosfærisk støj Skal jeg øge sendeeffekten? Forøg sendeeffekten Skal jeg nedsætte sendeeffekten? Nedsæt sendeeffekten Skal jeg sende langsommere? Send langsommere Skal standse sendingen? Stands sendingen Er du klar? Jeg er klar Hvornår kalder du mig igen? Jeg kalder dig igen kl... på... khz (eller MHz) Hvem kalder mig? 21

25 Du kaldes af.. QSB Varierer styrken af mine signaler (fading)? Styrken af dine signaler variererer QSL Kan du give mig kvittering? Jeg giver dig kvittering QSO Kan du korrespondere direkte med..? Jeg kan korrespondere direkte med.. QSY Skal jeg skifte til en anden frekvens? Skift til en anden frekvens QTH Hvad er din position (i længe og bredde eller anden angivelse)? Min position er Operationelle forkortelser Kode Betydning AR Slut på transmission BK Break in, bryde CQ Opkald til alle CW Telegrafi DE Her er.. K Kom, opfordring til sending MSG Meddelelse, melding PSE Please R Roger (modtaget, forstået) RS(T) Læsbarhed, signalstyrke (tonerapport) RX Modtager TX Sender UR Din VA Arbejdets ophør 73 Hilsen 88 Kys Nødsignaler Nødsignal telegrafi: Nødsignal telefoni: (SOS) MAYDAY Kaldesignaler Nogle udenlandske præfix Præfix OZ OY OX DL,DJ,DK SM LA OH Land Danmark Færøerne Grønland Tyskland Sverige Norge Finland Ved ophold i udlandet benyttes landets præfix først (eks. LA/OZ2EKS). 22

26 Tilføjelse til kaldesignaler Tilføjelse Situation /p Portabel (forsynet af eget batteri) /m Mobil (forsynet af køretøjets batteri) /a Alternativ adresse (forsynet af 230 Volt) Ved brug af portabel eller mobil sender på hjemmeadressen skal tilføjelsen ikke bruges Stationsbetjening Trafikafvikling Kaldesignal skal oplyses ved start og afslutning af hver QSO samt mindst hver 10. minut. Rapportering, læselighed R1 R2 R3 R4 R5 Ulæselig Nærmest ulæselig, enkelte ord kan opfattes Læses med nogen vanskelighed Læses næsten uden besvær Læses fuldstændig uden besvær Rapportering, signalstyrke S1 S2 S3 S4 S5 S6 S7 S8 S9 Signalerne kan næppe anes Meget svage signaler Svage signaler Nogenlunde god styrke Ret god styrke God styrke Ret kraftige signaler Kraftige signaler Overordnet kraftige signaler Hvis signalstyrken varierer, kaldes dette fading. Repeatere En repeater modtager et VHF signal på en frekvens og retransmitterer dette på en anden frekvens. Repeatere har typisk gode antenneforhold, så med en repeater kan man øge rækkevidden betydeligt. Repeateren åbnes dvs. senderen startes med en 1750 Hz tone i et sekund. Repeateren falder ud dvs. repeaterens sender afbrydes igen efter manglende aktivitet i typisk et minut. Nogle repeatere holdes åbne med en pilottone på 385,5 Hz, som moduleres sammen med talesignalet. Afstanden mellem input og output frekvens for en repeater er: 23

27 Bånd Frekvensafstand 2 m 600 khz 70 cm 1,6 MHz 23 cm 6 MHz Simplex QSO Ved en simplex QSO bruges samme frekvens til at sende og modtage. Det anses ikke for god tone at bryde ind i en bestående QSO. Regler for phone QSO Tal tydeligt og langsomt, og brug et naturligt talesprog. Undgå klicheer og kraftudtryk, og vær taktfuld. Brug korte udsendelser og anfør kaldesignalet med rimelige intervaller. Svar på stillede spørgsmål og giv ærlige rapporter. Brug ikke Q-kode eller andre forkortelser, med mindre der er tale om sprogproblemer Love & bestemmelser ITU bestemmelser De overordnede rammer for den danske frekvensplanlægning besluttes på internationale radiokonferencer (WRC er) i regi af den Internationale Telekommunikations Union (ITU) CEPT bestemmelser CEPT er det europæiske post- og telesamarbejde på myndighedsområdet. Anbefaling T/R beskriver hvilke regler der gælder for kortvarig operation i andre CEPT lande uden erhvervelse af midlertidig tilladelse fra CEPT landet. En række ikke-cept lande har tilsluttet sig T/R Brug af amatørradio i udlandet er kun tilladt for personer med kategori A licens. Danske love og bestemmelser Der er ikke lovkrav om at føre logbog i Danmark, men det vil være hensigtsmæssigt eks. ved klager over forstyrrelser. Udstedelse af et kaldesignal er betinget af, at anvendelsen af rediofrekvenserne er knyttet til en dansk adresse. Som udgangspunkt er alle radiosignaler underlagt tavshedspligt. Ikke engang deres eksistens må røbes til uvedkommende. Radiokommunikation, der er beregnet til almindelig brug for offentligheden er dog undtaget fra tavshedspligten eks.: 24

28 Udsendelser fra amatørradio, privatradio, radiofoni eller fjernsynsstationer. Udsendelser beregnet for enhver, eks. nødsignaler, tidssignaler, navigationssignaler. International trafik må ikke krypteres. Personer med kategori D certifikat må kun anvende fabriksfremstillede radioanlæg, der overholder almindelige regler. D certifikatet må desuden kun bruges i Danmark. Personer med kategori D eller B certifikat må anvende radiofrekvenser, sendeeffekter og udstyr for højere kategorier, hvis anvendelsen overvåges af en person, der har det respektive certifikat. IARU-båndplaner Båndplanerne udarbejdet af International Amateur Radio Union (IARU) vejleder om, hvordan de tildelte frekvensbånd bør bruges til eks. forskellige kommunikatonstyper. Verden er inddelt i 3 regioner, Danmark tilhører region 1. Nedenfor er en oversigt over den generelle nomenklatur, det er nok kun HF, VHF og UHF, der hører under pensum. Generel frekvensbånd nomenklatur LF Low Frequency khz MF Medium Frequency khz HF High Frequency 3-30 MHz VHF Very High Frequency MHz UHF Ultra High Frequency MHz SHF Super High Frequency 3-30 GHz EHF Extreme High Frequency GHz Nedenfor er den opdaterede oversigt over radiofrekvensbånd og sendeefekter for bemandede radioanlæg ud fra bekendtgørelsen i december Der er en del ændringer i forhold til kursusmaterialet. 25

29 Frekvensbånd Bølgelængde Kategori A Kategori B Kategori D 135,7-137,8 khz 2210 m 1 W 1 W khz 254 m 1000 W 100 W khz 253 m 10 W 10 W khz 153 m 10 W 10 W khz 82 m 1000 W 100 W khz 42 m 1000 W 100 W 10,10-10,15 MHz 30 m 1000 W 100 W 14,00-14,35 MHz 21 m 1000 W 100 W 18,068-18,168 MHz 17 m 1000 W 100 W 21,00-21,45 MHz 14 m 1000 W 100 W 24,89-24,99 MHz 12 m 1000 W 100 W 28, - 29,7 MHz 10 m 1000 W 100 W MHz 6 m 1000 W 100 W 50 W 70, ,0625 MHz 4 m 25 W 25 W 25 W 70, ,1125 MHz 4 m 25 W 25 W 25 W 70, ,3875 MHz 4 m 25 W 25 W 25 W 70, ,4875 MHz 4 m 25 W 25 W 25 W MHz 2 m 1000 W 100 W 50 W MHz 70 cm 1000 W 100 W 50 W MHz 23 cm 250 W 100 W 50 W MHz 12 cm 250 W 100 W MHz 9 cm 250 W 100 W MHz 5 cm 250 W 100 W 10,0-10,5 GHz 29 mm 250 W 100 W 24,00-24,25 GHz 12 mm 250 W 100 W 47,0-47,2 GHz 6 mm 250 W 100 W 75,5-81,5 GHz 4 mm 250 W 100 W 122,25-123,00 GHz 2,5 mm 250 W 100 W GHz 2,2 mm 250 W 100 W GHz 1,2 mm 250 W 100 W 26

Elektronikkens grundbegreber 1

Elektronikkens grundbegreber 1 Elektronikkens grundbegreber 1 B/D certifikatkursus 2016 Efterår 2016 OZ7SKB EDR Skanderborg afdeling Lektions overblik 1. Det mest basale stof 2. Både B- og D-stof 3. VTS side 21-28 4. Det meste B-stof

Læs mere

Vejledning om. amatørradioprøver

Vejledning om. amatørradioprøver Vejledning om amatørradioprøver Erhvervsstyrelsen, den 20. december 2013 Lovgrundlaget I henhold til frekvenslovens 27 og 28 (lov nr. 475 af 12. juni 2009) fastsætter IT- og Telestyrelsen (nu Erhvervsstyrelsen)

Læs mere

EDR Frederikssund Afdelings Almen elektronik kursus

EDR Frederikssund Afdelings Almen elektronik kursus Afsnit 4-5-6 EDR Frederikssund Afdelings Joakim Soya OZ1DUG Formand http://en.wikipedia.org/wiki/index_of_electronics_articles http://openbookproject.net/electriccircuits/ 2012-09-13 OZ1DUG 4-5-6 1 Repetition

Læs mere

g Telest"yr'els en Ministeriet forvidenskab Teknologi og Udvikling PRØVER FOR RADIOAMATØRER Sted: Holsteinsgade

g Telestyr'els en Ministeriet forvidenskab Teknologi og Udvikling PRØVER FOR RADIOAMATØRER Sted: Holsteinsgade g Telest"yr'els en IT- O " r Ministeriet forvidenskab Teknologi og Udvikling PRØVER FOR RADIOAMATØRER Sted: Holsteinsgade Dato: 21.01.2004 IT -og Telestyrelsen Der er afsat 90 minutter til den samlede

Læs mere

Velkommen til. EDR Frederikssund Afdelings Almen elektronik kursus. Steen Gruby OZ9ZI

Velkommen til. EDR Frederikssund Afdelings Almen elektronik kursus. Steen Gruby OZ9ZI Emne 15: Antenner og Udbredelsesforhold Velkommen til EDR Frederikssund Afdelings Steen Gruby 1 Emne 15: Antenner og Udbredelsesforhold I øvrigt Tidsrum :1900 2200 I pause ca. i midten Toilettet er i gangen

Læs mere

Afsnit 7-8. EDR Frederikssund Afdelings Almen elektronik kursus. Joakim Soya OZ1DUG. EDR Frederikssund afdeling Almen elektronik kursus

Afsnit 7-8. EDR Frederikssund Afdelings Almen elektronik kursus. Joakim Soya OZ1DUG. EDR Frederikssund afdeling Almen elektronik kursus Afsnit 7-8 EDR Frederikssund Afdelings Joakim Soya OZ1DUG 2010-02-18 OZ1DUG 7-8 1 Opgave fra sidste gang. find ud af hvordan modulationskontrol kan gennemføres for CW - FM - AM - SSB Oscilloscop!! 2010-02-18

Læs mere

Bekendtgørelse om anvendelse af radiofrekvenser uden tilladelse samt om amatørradioprøver og kaldesignaler m.v.

Bekendtgørelse om anvendelse af radiofrekvenser uden tilladelse samt om amatørradioprøver og kaldesignaler m.v. Lovtidende A BEK nr 1266 af 10/12/2004 (Gældende) Bekendtgørelse om anvendelse af radiofrekvenser uden tilladelse samt om amatørradioprøver og kaldesignaler m.v. I medfør af 4, stk. 2, 19, 29, 30 og 53,

Læs mere

EDR Frederikssund afdeling Almen elektronik kursus. Afsnit 9-9B-10. EDR Frederikssund Afdelings Almen elektronik kursus. Joakim Soya OZ1DUG Formand

EDR Frederikssund afdeling Almen elektronik kursus. Afsnit 9-9B-10. EDR Frederikssund Afdelings Almen elektronik kursus. Joakim Soya OZ1DUG Formand Afsnit 9-9B-10 EDR Frederikssund Afdelings Joakim Soya OZ1DUG Formand 1 Opgaver fra sidste gang Pico, nano, micro, milli,, kilo, mega Farvekode for modstande og kondensatorer. 10 k 10 k m A Modstanden

Læs mere

Betjening af en radioamatørstation

Betjening af en radioamatørstation Betjening af en radioamatørstation B/D certifikatkursus 2016 Efterår 2016 OZ7SKB EDR Skanderborg afdeling Som at lære at cykle Der er ikke ret meget, der skal forstås Det meste er udenadslære/gentagelser

Læs mere

Velkommen til. EDR Frederikssund Afdelings Almen elektronik kursus. Steen Gruby OZ9ZI

Velkommen til. EDR Frederikssund Afdelings Almen elektronik kursus. Steen Gruby OZ9ZI Emne 18: Måleteknik Velkommen til EDR Frederikssund Afdelings Steen Gruby 1 Emne 18: Måleteknik I øvrigt Tidsrum :1900 2200 I pause ca. i midten Toilettet er i gangen mellem køkken og dette lokale De der

Læs mere

Velkommen til. EDR Frederikssund Afdelings Almen elektronik kursus. Joakim Soya OZ1DUG Formand. EDR Frederikssund afdeling Almen elektronik kursus

Velkommen til. EDR Frederikssund Afdelings Almen elektronik kursus. Joakim Soya OZ1DUG Formand. EDR Frederikssund afdeling Almen elektronik kursus Velkommen til EDR Frederikssund Afdelings Joakim Soya OZ1DUG Formand 2012-09-01 OZ1DUG 1 Kursus målsætning Praksisorienteret teoretisk gennemgang af elektronik Forberedelse til Certifikatprøve A som radioamatør

Læs mere

Kollektor. Teknisk skole Ringsted Fysikrapport Af Kenneth René Larsen Afleveret d.26. maj 1999. Emitter

Kollektor. Teknisk skole Ringsted Fysikrapport Af Kenneth René Larsen Afleveret d.26. maj 1999. Emitter Kollektor Teknisk skole Ringsted Fysikrapport Af Kenneth René Larsen Afleveret d.26. maj 1999 Basis Emitter 1 Indholdsfortegnelse Problemformulering 3 Transistorens opbygning 4 Transistoren DC forhold

Læs mere

Grundlæggende. Elektriske målinger

Grundlæggende. Elektriske målinger Grundlæggende Elektriske målinger Hvad er jeres forventninger til kurset? Hvad er vores forventninger til jer 2 Målbeskrivelse - Deltageren kan: - kan foretage simple kontrolmålinger på svagstrømstekniske

Læs mere

Velkommen til. EDR Frederikssund Afdelings Almen elektronik kursus. Steen Gruby OZ9ZI

Velkommen til. EDR Frederikssund Afdelings Almen elektronik kursus. Steen Gruby OZ9ZI Emne 19 & 20: Sender & Modtagerteknik Velkommen til EDR Frederikssund Afdelings Steen Gruby 1 I øvrigt Emne 19 & 20: Sender & Modtagerteknik Tidsrum :1900 2200 I pause ca. i midten Toilettet er i gangen

Læs mere

Krystalapparatet, den glemte modtager.

Krystalapparatet, den glemte modtager. Da vi havde byttedag i Thisted fortalte Erik Hedegård Jacobsen om hans arbejde med krystalapparater. Han viste os et flot hjemmebygget apparat der var lavet sådan at det var egnet til at eksperimenterer.

Læs mere

24 DC til DC omformer

24 DC til DC omformer 24 DC til DC omformer Der er forskellige principper, der kan anvendes, når ønsket er at konvertere mellem to DC spændinger. Skal der reduceres en spænding, kan en lineær spændingsdeler med to modstande

Læs mere

Analog Øvelser. Version. A.1 Afladning af kondensator. Opbyg følgende kredsløb: U TL = 70 % L TL = 50 %

Analog Øvelser. Version. A.1 Afladning af kondensator. Opbyg følgende kredsløb: U TL = 70 % L TL = 50 % A.1 Afladning af kondensator Opbyg følgende kredsløb: U TL = 70 % L TL = 50 % Når knappen har været aktiveret, ønskes lys i D1 i 30 sekunder. Brug formlen U C U start e t RC Beskriv kredsløbet Find komponenter.

Læs mere

Antennens udstrålingsmodstand hvad er det for en størrelse?

Antennens udstrålingsmodstand hvad er det for en størrelse? Antennens udstrålingsmodstand hvad er det for en størrelse? Det faktum, at lyset har en endelig hastighed er en forudsætning for at en antenne udstråler, og at den har en ohmsk udstrålingsmodstand. Den

Læs mere

Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! hvor er den passerede ladning i tiden, og enheden 1A =

Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! hvor er den passerede ladning i tiden, og enheden 1A = E3 Elektricitet 1. Grundlæggende Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! I E1 og E2 har vi set på ladning (som måles i Coulomb C), strømstyrke I (som måles i Ampere A), energien pr. ladning, også

Læs mere

Lodning. Intro leaded. Tommy Sørensen

Lodning. Intro leaded. Tommy Sørensen Intro leaded Tommy Sørensen Indholdsfortegnelse Henvisninger...3 Lodning...4 Værktøj lodning...6 Eksempler på lodninger...9 Farvekode...10 Præfiks...10 Standardrækker...11 Komponenter...12 Modstand...12

Læs mere

Vejledning for Airline Company VHF Operational Control Stations

Vejledning for Airline Company VHF Operational Control Stations Vejledning for Airline Company VHF Operational Control Stations Side 1 Udgivet af Trafik- og Byggestyrelsens Center for personcertificering København 2011. Side 2 INDHOLD 1 Generelt... 4 2 Ansvar... 4

Læs mere

OZ7TA. Løst og fast om: Frekvenstællere Transistor PA-trin

OZ7TA. Løst og fast om: Frekvenstællere Transistor PA-trin Løst og fast om: Frekvenstællere Transistor PA-trin Jørgen Kragh OZ7TA OZ7TA Amatørtilladelse 1976 Teknisk redaktør af OZ 2002 Formand EDR Gladsaxe RM for EDR kreds 2 Interesseområder: Selvbyg HF Field

Læs mere

lë og Telestyretsen Minieteriat for Videnekab Teknotogí o g Udvikling PRØVER FOR RADIOAMATØRER Sted: IT- og Telestyrelsen Dato: 18-08-20L0

lë og Telestyretsen Minieteriat for Videnekab Teknotogí o g Udvikling PRØVER FOR RADIOAMATØRER Sted: IT- og Telestyrelsen Dato: 18-08-20L0 lë og Telestyretsen Minieteriat for Videnekab Teknotogí o g Udvikling PRØVER FOR RADIOAMATØRER Sted: IT- og Telestyrelsen Dato: 18-08-20L0 IT- og Telestyrelsen Der er afsat 90 minutter til den samlede

Læs mere

Velkommen til. EDR Frederikssund Afdelings Almen elektronik kursus. Steen Gruby OZ9ZI

Velkommen til. EDR Frederikssund Afdelings Almen elektronik kursus. Steen Gruby OZ9ZI Emne 17: Forstyrrelser Velkommen til EDR Frederikssund Afdelings Steen Gruby 1 Emne 17: Forstyrrelser I øvrigt Tidsrum :1900 2200 I pause ca. i midten Toilettet er i gangen mellem køkken og dette lokale

Læs mere

Ohms Lov Ohms lov beskriver sammenhæng mellem spænding, strømstyrke og modstand.

Ohms Lov Ohms lov beskriver sammenhæng mellem spænding, strømstyrke og modstand. Ellære Ohms Lov Ohms lov beskriver sammenhæng mellem spænding, strømstyrke og modstand. Spænding [V] Strømstyrke [A] Modstand [W] kan bruge følgende måde til at huske hvordan i regner de forskellige værdier.

Læs mere

Fasedrejning. Fasedrejning i en kondensator og betragtninger vedrørende RC-led.

Fasedrejning. Fasedrejning i en kondensator og betragtninger vedrørende RC-led. Fasedrejning Fasedrejning i en kondensator og betragtninger vedrørende RC-led. Følgende er nogle betragtninger, der gerne skulle føre frem til en forståelse af forholdene omkring kondensatorers og spolers

Læs mere

Mellem mennesker Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 9 Skole: Navn: Klasse:

Mellem mennesker Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 9 Skole: Navn: Klasse: Mellem mennesker Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 9 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Hvilke egenskaber gælder ikke for radiobølger? Der er 5 svarmuligheder. Sæt et kryds. De kan reflekteres, når de rammer

Læs mere

Prøver og certifikater til amatørradio- og amatørradiosatellittjenesten

Prøver og certifikater til amatørradio- og amatørradiosatellittjenesten Prøver og certifikater til amatørradio- og amatørradiosatellittjenesten 13. Erhvervsstyrelsen afholder prøver til opnåelse af certifikat i kategorierne A, B og D. Stk. 2. Erhvervsstyrelsen afholder de

Læs mere

Fasedrejning i RC / CR led og betragtninger vedrørende spoler

Fasedrejning i RC / CR led og betragtninger vedrørende spoler Fasedrejning i en kondensator og betragtninger vedrørende RC-led. Følgende er nogle betragtninger, der gerne skulle føre frem til en forståelse af forholdene omkring kondensatorers og spolers frekvensafhængighed,

Læs mere

Vejledning om. amatør-radio-prøver

Vejledning om. amatør-radio-prøver Vejledning om amatør-radio-prøver IT- og Telestyrelsen, den 12. februar 2010 Lovgrundlaget I henhold til frekvenslovens 27 og 28 (Lov nr. 475 af 12 juni 2009) fastsætter IT- og Telestyrelsen nærmere regler

Læs mere

Laboratorie Strømforsyning

Laboratorie Strømforsyning Beskrivelse af 0 30 Volt DC Stabiliseret strømforsyning med variabel strømregulering fra 0,002 3 Amp. Teknisk Specifikation Input spænding: 28-30 Volt AC Input Strøm: 3 A MAX Udgangsspænding: 0 30 Volt,

Læs mere

Af: Valle Thorø Fil.: Oscilloscopet Side 1 af 10

Af: Valle Thorø Fil.: Oscilloscopet Side 1 af 10 Oscilloscopet Kilde: http://www.doctronics.co.uk/scope.htm Følgende billede viser forsiden på et typisk oscilloskop. Nogle af knapperne og deres indstillinger forklares i det følgende.: Blokdiagram for

Læs mere

J-fet. Kompendium om J-FET

J-fet. Kompendium om J-FET J-fet 27/8-215 Kompendium om J-FET FET transistorer Generelt Fet-transistorer er opbygget helt anderledes end bipolar transistorerne. Her er det ikke en basisstrøm, der styrer ledeevnen gennem transistoren,

Læs mere

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1 - ELEKTROMAGNETISKE BØLGER I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling (EM- stråling). I skal lære noget om synligt lys, IR- stråling, UV-

Læs mere

Indre modstand og energiindhold i et batteri

Indre modstand og energiindhold i et batteri Indre modstand og energiindhold i et batteri Side 1 af 10 Indre modstand og energiindhold i et batteri... 1 Formål... 3 Teori... 3 Ohms lov... 3 Forsøgsopstilling... 5 Batteriets indre modstand... 5 Afladning

Læs mere

Projekt. Analog Effektforstærker.

Projekt. Analog Effektforstærker. Projekt. Analog Effektforstærker. Udarbejdet af: Klaus Jørgensen. Gruppe: Klaus Jørgensen Og Morten From Jacobsen. It og Elektronikteknolog. Erhvervsakademiet Fyn Udarbejdet i perioden: 7/0-03 /-03 Vejledere:

Læs mere

MODUL 5 ELLÆRE: INTRONOTE. 1 Basisbegreber

MODUL 5 ELLÆRE: INTRONOTE. 1 Basisbegreber 1 Basisbegreber ellæren er de mest grundlæggende størrelser strøm, spænding og resistans Strøm er ladningsbevægelse, og som det fremgår af bogen, er strømmens retning modsat de bevægende elektroners retning

Læs mere

Ombygning af PC strømforsyninger

Ombygning af PC strømforsyninger Ombygning af PC strømforsyninger Jørgen Kragh OZ7TA Rev. 18. marts 2009 Hvad skal vi høre om? PC strømforsyningens virkemåde AT og ATX forsyninger Ombygningen Højere strøm eller spænding Omvikling Støjer

Læs mere

Ministeriet for Videnskab Teknologi og Udvikling

Ministeriet for Videnskab Teknologi og Udvikling Ministeriet for Videnskab Teknologi og Udvikling Sted: Holsteinsgade Dato: 180304 Der er afsat 90 minutter til den samlede prøve. 1 20. For at bestå "Ikketeknisk "Ikketeknisk prøve". prøve" kræves mindrt

Læs mere

Pensum i forbindelse med DTUsat-II opsendelses event og tracking.

Pensum i forbindelse med DTUsat-II opsendelses event og tracking. Pensum i forbindelse med DTUsat-II opsendelses event og tracking. Satellitbaner En satellit i bane omkring et andet himmellegeme er i frit fald. Ved hjælp af Keplers love kan baneradius og omløbstid bestemmes.

Læs mere

Strømforsyning +/- 12V serieregulator og 5V Switch mode

Strømforsyning +/- 12V serieregulator og 5V Switch mode Udarbejdet af: +/- 12V serieregulator og 5V Switch mode Side 1 af 15 Udarbejdet af: Komponentliste. B1: 4 stk. LN4007 1A/1000V diode D1: RGP30D diode Fast Recovery 150nS - 500nS, 3A 200V C1 C3 og C4: 100nF

Læs mere

Noter til Komplekse tal i elektronik. Højtaler Bas, lavpasled, Mellemtone, Diskant

Noter til Komplekse tal i elektronik. Højtaler Bas, lavpasled, Mellemtone, Diskant Noter til Komplekse tal i elektronik. Eksempler på steder, hvor der bruges kondensatorer og spoler i elektronik: Equalizer Højtaler Bas, lavpasled, Mellemtone, Diskant Selektive forstærkere. Når der er

Læs mere

Modtagelse af Antenne TV i Danmark

Modtagelse af Antenne TV i Danmark Modtagelse af Antenne TV i Danmark Efter at det analoge sendernet i Danmark blev slukket d. 1. november 2009 og erstattet af et nyt digitalt terrestrisk sendernet, har der generelt været meget få problemer

Læs mere

Forsøg med Mag. Loop antenner.

Forsøg med Mag. Loop antenner. Mag. Loop Antenner Okt. 2012 Mar. 2015 OZ7BQ Forsøg med Mag. Loop antenner. -Formålet med mine forsøg: -At få afklaret hvordan Mag. Loop en - fungerer under forskellige betingelser. -Om Mag. Loop en er

Læs mere

Switchmode Powersupply. Lasse Kaae 2009 Juni

Switchmode Powersupply. Lasse Kaae 2009 Juni Switchmode Powersupply Lasse Kaae 2009 Juni Agenda Teori (Mandag) Pspice simulering (Mandag) Bygge SPS (Tirsdag) Fejlfinding på produkter (Onsdag-Torsdag) EMC (Torsdag) Gennemgang af PSP-diagrammer (Fredag)

Læs mere

Professionelle Kommunikationsantenner, Filtre og Combinere Design, Udvikling og Produktion. 2.2. Antenner for bevægelige enheder.

Professionelle Kommunikationsantenner, Filtre og Combinere Design, Udvikling og Produktion. 2.2. Antenner for bevægelige enheder. 1. Hvad er en antenne? 2. Antennetyper 2.1. Fastmonterede antenner 2.2. Antenner for bevægelige enheder 3. Hvor god er en antenne? 4. Målinger på antenner Side 1 af 12 1. Hvad er en antenne? En antenne

Læs mere

D-Star. En moderne kommunikations form

D-Star. En moderne kommunikations form D-Star En moderne kommunikations form Indhold Problemformulering... 2 Starten på D-Star... 3 Om D-Star nettet... 4 Udstyr til D-Star... 8 Kilde angivelse... 10 Konklusion... 11 1 Problemformulering Jeg

Læs mere

EMC. Elektromagnetic Compatibility Sameksistens!

EMC. Elektromagnetic Compatibility Sameksistens! EMC Elektromagnetic Compatibility Sameksistens! Forløb for EMC Mandag: Generelt om EMC, R&S kommer på besøg Tirsdag: Brug af instrumenter, signal teori (Cadence), EMC opgaver Onsdag: EMC opgaver Torsdag:

Læs mere

De følgende sider er et forsøg på en forklaring til det meste af det stof I skal have været igennem og som opgives til eksamen.

De følgende sider er et forsøg på en forklaring til det meste af det stof I skal have været igennem og som opgives til eksamen. De følgende sider er et forsøg på en forklaring til det meste af det stof I skal have været igennem og som opgives til eksamen. Sammenlign disse forklaringer med relevante sider i jeres bog. SPØRGSMÅL

Læs mere

Projekt. HF-forstærker.

Projekt. HF-forstærker. Projekt. HF-forstærker. Rapport. Udarbejdet af: Klaus Jørgensen. Gruppe: Brian Schmidt, Klaus Jørgensen Og Morten From Jacobsen. It og Elektronikteknolog. Erhvervsakademiet Fyn. Udarbejdet i perioden:

Læs mere

Kapitel 10. B-felt fra en enkelt leder. B (t) = hvor: B(t) = Magnetfeltet (µt) I(t) = Strømmen i lederen (A) d = Afstanden mellem leder og punkt (m)

Kapitel 10. B-felt fra en enkelt leder. B (t) = hvor: B(t) = Magnetfeltet (µt) I(t) = Strømmen i lederen (A) d = Afstanden mellem leder og punkt (m) Kapitel 10 Beregning af magnetiske felter For at beregne det magnetiske felt fra højspændingsledninger/kabler, skal strømmene i alle ledere (fase-, jord- og eventuelle skærmledere) kendes. Den inducerede

Læs mere

Øvelse i kvantemekanik Elektron-spin resonans (ESR)

Øvelse i kvantemekanik Elektron-spin resonans (ESR) 14 Øvelse i kvantemekanik Elektron-spin resonans (ESR) 3.1 Spin og magnetisk moment Spin er en partikel-egenskab med dimension af angulært moment. For en elektron har spinnets projektion på en akse netop

Læs mere

Preben Holm - Copyright 2002

Preben Holm - Copyright 2002 9 > : > > Preben Holm - Copyright 2002! " $# %& Katode: minuspol Anode: pluspol ')(*+(,.-0/1*32546-728,,/1* Pilen over tegnet for spændingskilden på nedenstående tegning angiver at spændingen kan varieres.

Læs mere

Ordliste. Teknisk håndbog om magnetfelter og elektriske felter

Ordliste. Teknisk håndbog om magnetfelter og elektriske felter Ordliste Teknisk håndbog om magnetfelter og elektriske felter Afladning Atom B-felt Dielektrika Dipol Dosimeter E-felt Eksponering Elektricitetsmængde Elektrisk elementarladning Elektrisk felt Elektrisk

Læs mere

Kompendie Slukkespoler og STAT COM anlæg

Kompendie Slukkespoler og STAT COM anlæg Kompendie Slukkespoler og STAT COM anlæg Indhold Slukkespoler... 3 Diagram over 60-10 kv station... 3 Grundlæggene vekselspændingsteori... 4 Jordingsformer...12 Direkte jordet nulpunkt...12 Slukkespolejordet

Læs mere

Bekendtgørelse om anvendelse af radiofrekvenser uden tilladelse samt om amatørradioprøver og kaldesignaler m.v. 1)

Bekendtgørelse om anvendelse af radiofrekvenser uden tilladelse samt om amatørradioprøver og kaldesignaler m.v. 1) Bekendtgørelse om anvendelse af radiofrekvenser uden tilladelse samt om amatørradioprøver og kaldesignaler m.v. I medfør af 6, stk. 2, 27-31 og 54, stk. 2, i lov nr. 475 af 12. juni 2009 om radiofrekvenser

Læs mere

Thevenin / Norton. 1,5k. Når man går rundt i en maske, vil summen af spændingsstigninger og spændingsfald være lig med 0.

Thevenin / Norton. 1,5k. Når man går rundt i en maske, vil summen af spændingsstigninger og spændingsfald være lig med 0. Maskeligninger: Givet følgende kredsløb: 22Vdc 1,5k 1Vdc Når man går rundt i en maske, vil summen af spændingsstigninger og spændingsfald være lig med. I maskerne er der sat en strøm på. Retningen er tilfældig

Læs mere

Resonans 'modes' på en streng

Resonans 'modes' på en streng Resonans 'modes' på en streng Indhold Elektrodynamik Lab 2 Rapport Fysik 6, EL Bo Frederiksen (bo@fys.ku.dk) Stanislav V. Landa (stas@fys.ku.dk) John Niclasen (niclasen@fys.ku.dk) 1. Formål 2. Teori 3.

Læs mere

Teori om lysberegning

Teori om lysberegning Indhold Teori om lysberegning... 1 Afstandsreglen (lysudbredelse)... 2 Lysfordelingskurve... 4 Lyspunktberegning... 5 Forskellige typer belysningsstyrke... 10 Beregning af belysningsstyrken fra flere lyskilder...

Læs mere

HN Brugervejledning. Læs brugervejledningen omhyggeligt før multimeteret tages i brug, og gem brugervejledningen til senere brug.

HN Brugervejledning. Læs brugervejledningen omhyggeligt før multimeteret tages i brug, og gem brugervejledningen til senere brug. DIGITAL MULTIMETER HN 7364 Brugervejledning Læs brugervejledningen omhyggeligt før multimeteret tages i brug, og gem brugervejledningen til senere brug. 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Introduktion 1.1 Sikkerhedsanvisninger

Læs mere

GRIPO GSM MODUL 4925 JHJ V.170809. Brugermanual

GRIPO GSM MODUL 4925 JHJ V.170809. Brugermanual GRIPO GSM MODUL 4925 JHJ V.170809 Brugermanual Oversigt 1. Indhold 2 2. Funktion 3 3. Signal 3 4. Bemærk 4 5. Installation /forklaring på LED lys 4 5.1. Stik på bagsiden 5.2. LED lys 5.3. Betydningen af

Læs mere

6 Plasmadiagnostik 6.1 Tætheds- og temperaturmålinger ved Thomsonspredning

6 Plasmadiagnostik 6.1 Tætheds- og temperaturmålinger ved Thomsonspredning 49 6 Plasmadiagnostik Plasmadiagnostik er en fællesbetegnelse for de forskellige typer måleudstyr, der benyttes til måling af plasmaers parametre og egenskaber. I fusionseksperimenter er der behov for

Læs mere

Teknologi & kommunikation

Teknologi & kommunikation Grundlæggende Side af NV Elektrotekniske grundbegreber Version.0 Spænding, strøm og modstand Elektricitet: dannet af det græske ord elektron, hvilket betyder rav, idet man tidligere iagttog gnidningselektricitet

Læs mere

Betjeningsvejledning for C.A.T+ & GENNY+ 100.116

Betjeningsvejledning for C.A.T+ & GENNY+ 100.116 CAT og Genny er det perfekte søgeudstyr til lokalisering af nedgravede kabler og rør. Den robuste konstruktion sikrer lang levetid og stor driftssikkerhed. De få knapper sikrer stor effektivitet, selv

Læs mere

Dansk Mink Papir. Teknisk brugermanual

Dansk Mink Papir. Teknisk brugermanual Dansk Mink Papir Teknisk brugermanual Styring til FIX tørrekasse Beskrivelse Enheden styrer en AC blæser-motor via en relæudgang. Betjening foregår via et tastatur og et display, og brugeren kan vælge

Læs mere

U Efter E12 rækken da dette er den nærmeste I

U Efter E12 rækken da dette er den nærmeste I Transistorteknik ved D & A forold. 4--3 Afkoblet Jordet mitter: Opbygning og beregning af transistorkobling af typen Jordet mitter ud fra følgende parameter erunder. Alle modstande vælges / beregnes ud

Læs mere

1. Vibrationer og bølger

1. Vibrationer og bølger V 1. Vibrationer og bølger Vi ser overalt bevægelser, der gentager sig: Sætter vi en gynge i gang, vil den fortsætte med at svinge på (næsten) samme måde, sætter vi en karrusel i gang vil den fortsætte

Læs mere

Materialer: Strømforsyningen Ledninger. 2 fatninger med pære. 1 multimeter. Forsøg del 1: Serieforbindelsen. Serie forbindelse

Materialer: Strømforsyningen Ledninger. 2 fatninger med pære. 1 multimeter. Forsøg del 1: Serieforbindelsen. Serie forbindelse Formål: Vi skal undersøge de egenskaber de 2 former for elektriske forbindelser har specielt med hensyn til strømstyrken (Ampere) og spændingen (Volt). Forsøg del 1: Serieforbindelsen Materialer: Strømforsyningen

Læs mere

HF- bredbånds PA med TX/RX skift, til SDR og andre sendere

HF- bredbånds PA med TX/RX skift, til SDR og andre sendere Af OZ5WK, Karl Wagner Ærholm 9 6200 Aabenraa HF- bredbånds PA med TX/RX skift, til SDR og andre sendere Denne konstruktion er primært bygget til min SDR sender, men kan anvendes hvor der er brug for HF

Læs mere

Lidt tankevirksomhed i fbm. udvikling og fremstilling af en 23 transverter

Lidt tankevirksomhed i fbm. udvikling og fremstilling af en 23 transverter Lidt tankevirksomhed i fbm. udvikling og fremstilling af en 23 transverter Af Istvan Zarnoczay OZ1EYZ 29. august 2008 Krav/ønsker osv. Inden man går i gang med sådan et projekt skal man gøre sig klart

Læs mere

Elektrodynamik Lab 1 Rapport

Elektrodynamik Lab 1 Rapport Elektrodynamik Lab 1 Rapport Indhold Fysik 6, EL Bo Frederiksen (bo@fys.ku.dk) Stanislav V. Landa (stas@fys.ku.dk) John Niclasen (niclasen@fys.ku.dk) 1. Transienter og RC-kredsløb 1.1 Formål 1. Teori 1.3

Læs mere

Nye krav til måling af RF-emission > 1 GHz

Nye krav til måling af RF-emission > 1 GHz Nye krav til måling af RF-emission > 1 GHz Der findes i dag stadig flere produkter, der kommunikerer i frekvensområdet over 1 GHz. Samtidig øges den interne klokfrekvens i moderne elektronik, mens kravene

Læs mere

Testsignaler til kontrol af en målekæde

Testsignaler til kontrol af en målekæde 20. marts 2007 RL 12/07 OFC/THP/CB/lm MILJØSTYRELSENS Testsignaler til kontrol af en målekæde Resumé Der er udarbejdet testsignaler, som gør det muligt at kontrollere en samlet målekæde. Testsignalerne,

Læs mere

Elektronikken bag medicinsk måleudstyr

Elektronikken bag medicinsk måleudstyr Elektronikken bag medicinsk måleudstyr Måling af svage elektriske signaler Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Introduktion... 1 Grundlæggende kredsløbteknik... 2 Ohms lov... 2 Strøm- og spændingsdeling...

Læs mere

Dæmpet harmonisk oscillator

Dæmpet harmonisk oscillator FY01 Obligatorisk laboratorieøvelse Dæmpet harmonisk oscillator Hold E: Hold: D1 Jacob Christiansen Afleveringsdato: 4. april 003 Morten Olesen Andreas Lyder Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1 Formål...3

Læs mere

Begge bølgetyper er transport af energi.

Begge bølgetyper er transport af energi. I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling(em-stråling). Herunder synligt lys, IR-stråling, Uv-stråling, radiobølger samt gamma og røntgen stråling. I skal stifte bekendtskab med EM-strålings

Læs mere

Torben Laubst. Grundlæggende. Polyteknisk Forlag

Torben Laubst. Grundlæggende. Polyteknisk Forlag Torben Laubst Grundlæggende Polyteknisk Forlag Torben Laubst Grundlæggende Polyteknisk Forlag DIA- EP 1990 3. udgave INDHOLDSFORTEGNELSE 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. Indledning Transformeres principielle

Læs mere

Øvelse. Øvelse. D.1 CMOS-øvelse. Under øvelsen laves notater, som senere bruges i den efterfølgende journal! Opgave 1:

Øvelse. Øvelse. D.1 CMOS-øvelse. Under øvelsen laves notater, som senere bruges i den efterfølgende journal! Opgave 1: D.1 CMOS-øvelse Under øvelsen laves notater, som senere bruges i den efterfølgende journal! Opgave 1: A): Opbyg flg. kredsløb: Tilslut til 12 Volt. De to indgange er kortsluttede, og forbundet til en ledning

Læs mere

El-lære. Ejendomsservice

El-lære. Ejendomsservice Ejendomsservice El-lære Indledning 1 Jævnspænding 2 Vekselspænding 3 Transformator 6 Husinstallationer 7 Fejlstrømsafbryder 9 Afbryder 10 Stikkontakt 10 Stikpropper med jord 11 Elektrisk effekt og energi

Læs mere

Sådan sikrer du dig det bedste antennesignal

Sådan sikrer du dig det bedste antennesignal Sådan sikrer du dig det bedste antennesignal 1 Når man i de gode gamle analoge dage skulle installere en antenne, var det normalt at bruge fjernsynets skærm til at optimere antennens retning og højde.

Læs mere

VHF radio muter CD/FM radio Version 1 af 23. nov. 2008

VHF radio muter CD/FM radio Version 1 af 23. nov. 2008 VHF radio muter CD/FM radio Version 1 af 23. nov. 2008 Dette er den helt store tekniske forklaring skrevet til Tips & Tricks området på Småbådsklubbens hjemmeside. Du kender det sikkert godt du har skruet

Læs mere

APA 100. Installationsmanual

APA 100. Installationsmanual APA 100 Side 2 1. Generelt... 3 2. Sender... 3 2.1 Ledninger - stik ben 1-8... 3 2.2 Kaldeknap på senderenheden... 3 2.3 Hvid ledning IGN - Tænding... 3 3. Modtager... 4 3.1 Tænd/sluk knap på siden af

Læs mere

Metal Detektor. HF Valgfag. Rapport.

Metal Detektor. HF Valgfag. Rapport. Metal Detektor. HF Valgfag. Rapport. Udarbejdet af: Klaus Jørgensen. Gruppe: Klaus Jørgensen Og Morten From Jacobsen. It- og Elektronikteknolog. Erhvervsakademiet Fyn Udarbejdet i perioden: 9/- /- Vejledere:

Læs mere

AT3000 Kabelsøger & Signalgenerator

AT3000 Kabelsøger & Signalgenerator AT3000 Kabelsøger & Signalgenerator El-nr. 87 98 327 411 Elma AT3000 side 2 Forord R-3000 og G-3000 er det perfekte søgeudstyr til lokalisering af nedgravede kabler og rør. Den robuste konstruktion sikrer

Læs mere

Theory Danish (Denmark) Ikke-lineær dynamik i elektriske kredsløb (10 point)

Theory Danish (Denmark) Ikke-lineær dynamik i elektriske kredsløb (10 point) Q2-1 Ikke-lineær dynamik i elektriske kredsløb (10 point) Læs venligst de generelle instruktioner i den separate konvolut før du starter på opgaven. Introduktion Bi-stabile ikke-lineære halvlederkomponenter

Læs mere

Materiale 1. Materiale 2. FIberIntro

Materiale 1. Materiale 2. FIberIntro 1 Materiale 1 Materiale 1 FIberIntro Fiberintro Hvad er et fibersignal? I bund og grund konverterer vi et elektrisk signal til et lyssignal for at transmittere det over lange afstande. Der er flere parametre,

Læs mere

Kapitel 8. Magnetiske felter - natur, måleenheder m.v. 1 Wb = 1 Tesla = 10.000 Gauss m 2 1 µt (mikrotesla) = 10 mg (miligauss)

Kapitel 8. Magnetiske felter - natur, måleenheder m.v. 1 Wb = 1 Tesla = 10.000 Gauss m 2 1 µt (mikrotesla) = 10 mg (miligauss) Kapitel 8 Magnetiske felter - natur, måleenheder m.v. Natur Enhver leder hvori der løber en strøm vil omgives af et magnetfelt. Størrelsen af magnetfeltet er afhængig af strømmen, der løber i lederen og

Læs mere

Anpartsselskabet BG Teknik Århus Grenåvej 148 DK-8240 Risskov Tel. +45 8741 8010 Fax. +45 8617 4444 http://www.bgteknik.dk E-mail: info@bgteknik.

Anpartsselskabet BG Teknik Århus Grenåvej 148 DK-8240 Risskov Tel. +45 8741 8010 Fax. +45 8617 4444 http://www.bgteknik.dk E-mail: info@bgteknik. Værd at vide om Side 1 af 6 fra 12volt eller 24volt batterispænding til 230volt AC Anpartsselskabet BG Teknik Århus Grenåvej 148 DK-8240 Risskov Tel. +45 8741 8010 Fax. +45 8617 4444 http://www.bgteknik.dk

Læs mere

Music hall AV 2.1 Dansk kvik guide. Findes i sort eller silver. Begge med kraftig børstet aluminiumsfront

Music hall AV 2.1 Dansk kvik guide. Findes i sort eller silver. Begge med kraftig børstet aluminiumsfront Music hall AV 2.1 Dansk kvik guide Findes i sort eller silver. Begge med kraftig børstet aluminiumsfront 1 Medier & introduktion: Tillykke med dit nye music hall anlæg. Med AV2.1 har du let adgang til

Læs mere

Grundlæggende lydtekniker kursus

Grundlæggende lydtekniker kursus Hvad er lyd? Grundlæggende Lyd kan vi opfatte med ørerne. Lyd opstår ved at noget bringes til at svinge. Hvis man f.eks. knipser en guitarstreng, vil den svinge frem og tilbage. Slår man med en hammer

Læs mere

Fremstil en elektromagnet

Fremstil en elektromagnet Fremstil en elektromagnet Fremstil en elektromagnet, og find dens poler. 3.1 5.6 -Femtommersøm - Isoleret kobbertråd, 0,5 mm -2 krokodillenæb - Magnetnål - Afbryder - Clips Fremstil en elektromagnet, der

Læs mere

Der er derfor, for at alle kan sende, kun tilladt, at sende intermitterende. Altså korte pakker. ( Dette skal dog verificeres!!)

Der er derfor, for at alle kan sende, kun tilladt, at sende intermitterende. Altså korte pakker. ( Dette skal dog verificeres!!) MHz KIT Rev: /- Det er ikke tilladt, at man bare udsender radiobølger på den frekvens, man ønsker. Forskellige frekvenser er udlagt til forskellige formål. Nogle til politiet, militæret, FM-radio-transmission,

Læs mere

8. Jævn- og vekselstrømsmotorer

8. Jævn- og vekselstrømsmotorer Grundlæggende elektroteknisk teori Side 43 8. Jævn- og vekselstrømsmotorer 8.1. Jævnstrømsmotorer 8.1.1. Motorprincippet og generatorprincippet I afsnit 5.2 blev motorprincippet gennemgået, men her repeteres

Læs mere

Allan Nelsson - OZ5XN. Licenced since 1970

Allan Nelsson - OZ5XN. Licenced since 1970 Allan Nelsson - OZ5XN Licenced since 1970 WSPR Weak Signal Propagation Reporter WSPR udtales whisper (som at hviske) WSPR er et digitalt beaconsystem (4-FSK) WSPR rapporteres af modtagende stationer til

Læs mere

En Krystalstabil Oscillator til dit næste projekt

En Krystalstabil Oscillator til dit næste projekt 1 En Krystalstabil Oscillator til dit næste projekt Efteråret 2017, af OZ6YM, Palle A. Andersen Ved et tilfælde, medens jeg en dag sat og surfede lidt på nettet, faldt jeg over en konstruktion af en VFO.

Læs mere

LCR-opstilling

LCR-opstilling LCR-opstilling 4206.00 2013-09-18 AA4206.00 Beskrivelse Udstyret består af Resistorer (modstande): 24,9 kω / 3,3 kω / 1,0 kω / 1,0 kω (1 %) Induktorer (spoler): 4,7 mh / 1,8 mh (5 %) Kapacitorer (kondensatorer):

Læs mere

Dobbelt sender detektor med 4 kanals frekvenser. 1. Funktioner. 2. Produkt gennemgang

Dobbelt sender detektor med 4 kanals frekvenser. 1. Funktioner. 2. Produkt gennemgang Dobbelt sender detektor med 4 kanals frekvenser Tak, fordi du har købt denne stråle detektor, læs venligst denne brugsanvisning omhyggeligt før installation. Forsøg aldrig at adskille eller reparere produktet.

Læs mere

til undervisning eller kommercielt brug er Kopiering samt anvendelse af prøvetryk El-Fagets Uddannelsesnævn

til undervisning eller kommercielt brug er Kopiering samt anvendelse af prøvetryk El-Fagets Uddannelsesnævn Beregning af kortslutningsstrømme Forudsætninger for beregninger af kortslutningsstrømme. Størrelsen af den kortslutningsstrøm, der i tilfælde af en kortslutning i en lavspændingsinstallation vil gennemløbe

Læs mere

Betjeningsvejledning SM-02 SATMETER

Betjeningsvejledning SM-02 SATMETER Betjeningsvejledning SM-02 SATMETER El.nr. 63 98 941 011 DAGATRON SM-02 side 2 1. Beskrivelse af frontpanel LED indikator for horisontal eller vertikal polarisation niveau checker Genopladelige batteri

Læs mere

Power Supply. 1. GRUNDLÆGGENDE POWERSUPPLY-PRINCIPPER...2

Power Supply. 1. GRUNDLÆGGENDE POWERSUPPLY-PRINCIPPER...2 1. GRUNDLÆGGENDE POWERSUPPLY-PRINCIPPER...2 Transformering.... 2 Ensretning.... 2 Enkeltensretning... 2 Dobbeltensretning... 4 Udglatning, brumfiltrering... 5 Ladekondensator... 5 Drosselspole... 7 Spændingsdobler....

Læs mere