EVALUERING AF HVERDAGSREHABILITERING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EVALUERING AF HVERDAGSREHABILITERING"

Transkript

1 EVALUERING AF HVERDAGSREHABILITERING December 2012

2 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og omsorgsforvaltningen Strategi og Analysestaben Sjællandsgade København N

3

4 INDLEDNING En af visionerne i Københavns Kommunes reformprogram for ældreområdet, Aktiv og Tryg Hele Livet, er mere frihed. Et nyt centralt princip i hjemmeplejen er aktiv hjælp frem for passiv hjælp. Det betyder, at kommunen gennem hverdagsrehabilitering vil hjælpe og træne ældre, der modtager praktisk hjælp, til at klare dagligdagen selv. Endvidere skal en større del af hjælpen rettes mod de svageste borgere og dem, der har mest brug for pleje. Dette indebærer, at ressourcerne skal prioriteres anderledes end hidtil. Konkret indeholder reformprogrammet et politisk vedtaget mål om, at alle, der i 2015 modtager praktisk hjælp, bliver trænet til at klare sig selv bedst muligt. Kommunen har to målsætninger med hverdagsrehabilitering: At borgerne bliver helt eller delvis selvhjulpne At reducere udgifterne, således at det bliver muligt at omprioritere hjælpen til de svageste borgere Sundheds- og Omsorgsforvaltningen gennemførte to pilotprojekter med hverdagsrehabilitering i : Aktiv hjemmehjælp og Træning ved hjælper. En samlet evaluering af disse to projekter fra efteråret 2011 viste umiddelbart meget positive resultater, da borgerne opnåede en højere funktionsevne og aktivitetsniveau efter forløbet, samtidig med at kommunens udgifter til borgerne faldt. I de to pilotprojekter var det frivilligt for borgerne at deltage, og tilbuddet dækkede både praktisk hjælp og personlig pleje. Fra 2012 er hverdagsrehabilitering til praktisk hjælp integreret i kvalitetsstandarderne for ældreområdet, og er dermed blevet et bydækkende tilbud til alle borgere i Københavns Kommune. Indsatsen er rettet mod hjemmeboende borgere med rehabiliteringspotentiale og omfatter to tidsafgrænsede træningsforløb: Ergonomisk vejledning (i forbindelse med tøjvask eller rengøring) og Træning ved hjælper med terapifaglig vejledning. Borgere, der har et genoptræningspotentiale får som udgangspunkt tilbudt rehabilitering, inden de får tilbudt praktisk hjælp. ERGONOMISK VEJLEDNING En terapeut giver vejledning i borgerens hjem op til 3 gange. Vejledningen henvender sig til borgere med lette begrænsninger. Har borgeren hidtil modtaget praktisk hjælp, afsluttes denne samtidig med igangsættelse af vejledningen. TRÆNING VED HJÆLPER MED TERAPIFAGLIG VEJLEDNING Borgeren træner i op til 12 uger på baggrund af vejledning fra terapeut. Terapeuten besøger borgeren 3 gange i forløbet. Imellem vejledningsbesøgene træner hjælperen med borgeren. Dette forløb tilbydes borgere med moderate til svære begrænsninger. Parallelt med træningen modtager borgeren praktisk hjælp. Denne evaluering præsenterer hovedkonklusionerne, hvad angår langtidseffekten af pilotprojekterne og den umiddelbare effekt af de hverdagsrehabiliteringsforløb på praktisk hjælp, der er igangsat i Evalueringen fokuserer på: Effekten på aktivitetsniveau og funktionsevne Effekten på borgernes selvhjulpenhed og den økonomiske effekt Borgernes motivation for hverdagsrehabilitering Erfaringer med implementering og drift 1

5 1. LANGTIDSEFFEKT AF PILOTPROJEKTERNE I de to pilotprojekter Aktiv hjemmehjælp og Træning ved hjælper deltog alt i alt 153 borgere. Ud af dem gennemførte 107 et hverdagsrehabiliteringsforløb. Langtidseffekten er undersøgt, hvad angår: Aktivitetsniveau og funktionsevne Selvhjulpenhed Udvikling i udgifter til hjemmeplejeydelser I analysen af aktivitetsniveau og funktionsevne er der målt på 50 borgere ud af 107, som gennemførte et forløb. Bortfaldet skyldes, at nogle borgere er døde, flyttet i plejebolig eller ikke ønskede at deltage i opfølgningen. Analysen er baseret på et professionelt og anerkendt måleredskab (ADL-I). I analysen af borgernes selvhjulpenhed og udviklingen i udgifter til hjemmeplejeydelser er der trukket data fra kommunens it-system, og analyserne omfatter 90 borgere. Det skyldes, at 17 ud af de 107 borgere, der gennemførte et forløb i pilotprojekterne, efterfølgende er døde eller flyttet i plejebolig. 1.1 AKTIVITETSNIVEAU OG FUNKTIONSEVNE Aktivitetsniveau og funktionsevne er målt ved hjælp af ADL-I. Det står for Acitivities of Daily Living Interview, og er et interview, der gennemføres af en terapeut og afdækker borgerens evne til at udføre hverdagsaktiviteter. Interviewet foretages normalt ved første og sidste træningsmøde med borgeren og er i denne evaluering desuden foretaget igen 12 til 18 måneder efter endt rehabiliteringsforløb. Figur 1: Den gennemsnitlige udvikling i aktivitetsniveau og funktionsevne for borgere i pilotprojekterne 5 4,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 3,6 4,3 4,4 Pilotprojekter (N 50) ADL-I score Start Slut måneders opfølgning Som figur 1 viser ovenfor, stiger borgernes gennemsnitlige ADL-I-score fra 3,6 ved start til 4,3 lige efter forløbet og til 4, måneder efter forløbets afslutning. Den gennemsnitlige forbedring 2

6 dækker over, at 2 ud af 3 af de 50 evaluerede borgere opnår en positiv udvikling, mens hver tredje borger oplever en tilbagegang. 1.2 SELVHJULPENHED Et af målene med hverdagsrehabilitering er som nævnt, at borgerne bliver eller forbliver selvhjulpne. Med helt selvhjulpen forstås, at borgeren kan klare sig selv og derfor ikke modtager hjemmehjælp. Delvist selvhjulpen vil sige, at borgeren delvist kan klare sig, men stadig har brug for hjælp, hvilket indebærer, at borgeren modtager færre ydelser end før forløbet. De, der ikke bliver hverken helt eller delvist selvhjulpne, modtager samme eller flere ydelser end før. I pilotprojekterne blev 63 % ud af de 90 borgere, der gennemførte et forløb, helt eller delvist selvhjulpne umiddelbart efter forløbets afslutning. Et år senere er 60 % af deltagerne fortsat helt eller delvist selvhjulpne. Blandt de nye borgere er 80 % helt selvhjulpne ved opfølgningen et år efter, og blandt de kendte borgere er det 50 %. Ved nye borgere, menes borgere, som ikke tidligere har fået hjemmehjælp, og ved kendte borgere menes borgere, som allerede får hjemmehjælp. 1.3 UDVIKLING I UDGIFTER TIL HJEMMEPLEJE Udviklingen i udgifterne til hjemmeplejeydelser til de 90 borgere i pilotprojekterne er undersøgt ved at sammenligne det gennemsnitlige udgiftsniveau ved forløbets start og afslutning samt 6 og 12 måneder efter afslutningen. Figur 2. Udviklingen i udgifter til hjemmepleje til borgere i pilotprojekterne, fra forløbets start til 12 måneder efter afslutning Udgifter i kr. pr. borger pr. dag Start Slut 6 måneders opfølgning 12 måneders opfølgning Nye borgere (N30) Kendte borgere (N60) Som det ses i figur 2 ovenfor, så falder udgifterne til nye borgere fra 130 kr. pr. dag pr. borger ved forløbets start til 56 kr. 6 måneder efter afslutningen, hvilket svarer til 57 %. Udgifterne er yderligere reduceret til 50 kr. pr. borger pr. dag 12 måneder efter forløbets afslutning. Effekten er således fastholdt i mindst 12 måneder. Kendte borgere havde som udgangspunkt en større plejetyngde og dermed flere udgifter til hjem- 3

7 mepleje. Udgifterne falder fra 346 kr. til 293 kr. ved forløbets afslutning og faldet er blevet fastholdt 6 måneder efter. Reduktionen ved 6 måneder er 68 kr. pr. dag pr. borger, hvilket svarer til 20 %. Ved opfølgningen 12 måneder efter er udgiftsniveauet steget til godt og vel det niveau, der var ved start. Effekten er således fastholdt mellem 6 og 12 måneder. 1.4 KONKLUSION Evalueringen af pilotprojekterne viser, at hverdagsrehabilitering har en positiv effekt på borgernes aktivitetsniveau og funktionsevne 12 til 18 måneder efter forløbet stopper. De 50 borgere, der indgår i målingen, har gennemsnitligt set fastholdt niveauet 12 til 18 måneder efter. Samtidig forbliver 60 % procent af borgerne helt eller delvist selvhjulpne op til et år efter endt forløb. Her er de især de nye borgere, der forbliver helt selvhjulpne. Pilotprojekterne har også medført en økonomisk gevinst i form af en reduktion i udgifter til hjemmehjælp. For nye borgere blev udgifterne reduceret med 57 %, og det niveau blev fastholdt 12 måneder efter. For kendte borgere blev udgifterne reduceret med 20 procent, men efter 12 måneder var udgiften igen på niveau med, hvad den var fra starten. Analyser viser dog, at ydelsesudviklingen for borgere, der modtager hjemmepleje, generelt er jævnt stigende. Man må derfor antage, at udgifterne til de kendte borgere ville have udviklet sig endnu hurtigere, hvis borgerne ikke havde medvirket i et rehabiliteringsforløb. Det samme gør sig gældende for resultaterne af borgernes selvhjulpenhed og aktivitetsniveau. De skal også ses i sammenhæng med, at ældre modtagere af hjemmepleje almindeligvis får sværere og sværere ved at klare dagligdagsaktiviteter og derfor får behov for mere hjælp. Man må derfor antage, at borgeres evne til at kunne klare sig selv kunne være endnu lavere, hvis de ikke havde deltaget i et rehabiliteringsforløb. 2. UMIDDELBAR EFFEKT AF HVERDAGSREHABILITERING 2012 I dette afsnit undersøges den umiddelbare effekt af hverdagsrehabilitering i 2012, hvad angår: Aktivitetsniveau og funktionsevne Selvhjulpenhed Udvikling i udgifter til hjemmeplejeydelser. Analysen afgrænser sig til de forløb, der er påbegyndt og afsluttet fra 1. januar 2012 til 31. august I denne periode er der alt i alt sat 740 forløb i gang.. Hverdagsrehabilitering i 2012 omfatter to forløb Ergonomisk vejledning og Træning ved hjælper med terapifaglig vejledning og giver kun støtte og vejledning i forbindelse med praktisk hjælp. I analysen af aktivitetsniveau og funktionsevne er der kun målt på borgere, der har gennemført Træning ved hjælper med terapifaglig vejledning. Analysen omfatter i alt 74 borgere, og den base- 4

8 rer sig på et professionelt og anerkendt måleredskab (ADL-I). Analysen af borgernes selvhjulpenhed omfatter 554 borgere, som er det antal borgere, der alt i alt har nået at gennemføre Ergonomisk vejledning eller Træning ved hjælper med terapifaglig vejledning i perioden 1. januar til 31. august Disse borgere er karakteriseret ved følgende: 29 % er mænd, 71 % er kvinder 83 % er enlige, 17 % er gift 79,1 år i gennemsnit 64 % er kendte borgere, 36 % er nye 44 % har deltaget i træning ved hjælper med terapifaglig vejledning, 55 % i ergonomisk vejledning, 1 % har modtaget begge typer forløb Analysen af udviklingen i udgifter til hjemmeplejeydelser omfatter kun de borgere, der har haft en positiv effekt i 2012, hvilket drejer sig om 314 personer. Borgere, som ingen effekt har af forløbet eller som får et stigende behov for hjælp efterfølgende, indgår ikke i den økonomiske analyse, da et stigende behov for hjælp må antages at skyldes bagvedliggende faktorer, f.eks. sygdom, fald, alder, og ikke hverdagsrehabiliteringen i sig selv. 2.1 AKTIVITETSNIVEAU OG FUNKTIONSEVNE Aktivitetsniveau og funktionsevne er undersøgt på samme måde som pilotprojekterne - ved hjælp ADL-I. Det står for Acitivities of Daily Living Interview. Interviewet er her foretaget ved første og sidste træningsmøde med borgeren. Det er alene borgere, der har deltaget i forløbet Træning ved hjælper med terapifaglig vejledning, der har fået foretaget en ADL-måling. I alt er målt på 74 borgere. Figur 3: Den gennemsnitlige udvikling i aktivitetsniveau og funktionsevne, træning ved hjælper ,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0, ,6 Træning ved hjælper 2012 (N 74) ADL-I score Start Slut Som figur 3 viser ovenfor, stiger den gennemsnitlige ADL-I-score fra 4,0 ved start til 4,6 ved afslutningen af forløbet. Den gennemsnitlige forbedring dækker over, at 2 ud af 3 borgere opnår en 5

9 positiv udvikling, mens hver tredje borger oplever en tilbagegang. Det er samme tendens, som gør sig gældende i pilotprojekterne. I 2012 ses forbedringen især hos mænd og hos borgere med kommunale leverandører. Alder spiller tilsyneladende ingen rolle også de ældste deltagere forbedrer deres aktivitetsniveau. Og der er heller ingen signifikant forskel på nye og kendte borgere. 2.2 SELVHJULPENHED Blandt de 554 borgere, som har nået at gennemføre et hverdagsrehabiliteringsforløb i perioden 1. januar til 31. august 2012, er 57 % blevet helt eller delvist selvhjulpne ved forløbets afslutning. 68 % af nye borgere og 51 % af de kendte borgere (for)blev helt eller delvist selvhjulpne. Ved nye borgere, menes borgere, som ikke tidligere har fået hjemmehjælp, og ved kendte borgere menes borgere, som allerede får hjemmehjælp. 2.3 UDVIKLING I UDGIFTER TIL HJEMMEPLEJE Udviklingen i udgifter til hjemmepleje til borgere, der har deltaget i et af de hverdagsrehabiliteringsforløb i 2012 er opgjort alene for de borgere, som har en positiv effekt. Det drejer sig alt i alt om 314 borgere nye borgere og 180 kendte borgere. Udgifterne til borgerens hjemmeplejeydelser er opgjort ved forløbets start og afslutning samt 90 dage efter afslutning. I figur 4 nedenfor ses udviklingen i udgifterne. Figur 4. Udviklingen i udgifter til hjemmepleje til borgere i hverdagsrehabilitering i 2012 ved forløbenes start, slut og efter 90 dage * 0, Nye borgere Kendte borgere Udgifter i kr. pr. borger pr. dag Start Slut 90 dage efter afslutning * Udgiften til nye borgere ved start på 86 kr. er teknisk sat Udgifterne til hjemmepleje til nye borgere er sat til 86 kr. pr. borger pr. dag ved forløbets start, baseret på det gennemsnitlige niveau for nye borgere i 4. kvartal Udgifterne falder til 0,25 kr. i gennemsnit pr. dag ved forløbets afslutning. 3 måneder efter endt hverdagsrehabiliteringsforløb er 6

10 udgifterne steget til 16 kr. i gennemsnit pr. borger pr dag. Fra start til opfølgningen 3 måneder efter er faldet i udgifter således 81 %. Udgifterne til hjemmepleje til kendte borgere med positiv effekt af hverdagsrehabilitering falder fra 67 kr. pr. dag pr. borger ved forløbets start til 37 kr. pr dag umiddelbart efter afslutningen. 3 måneder efter endt hverdagsrehabiliteringsforløb er udgifterne steget til 45 kr. pr dag. Fra start til opfølgningen 3 måneder efter er faldet i udgifter således 33 %. 2.4 SAMLET OPGØRELSE AF UDGIFTER TIL FORLØB OG OPNÅEDE BESPARELSER Den samlede økonomiske gevinst ved hverdagsrehabiliteringsforløbene i 2012 er baseret på foreløbige data og må tages med en række forbehold. Besparelserne følger af flere forhold: Et fald i førstegangsmodtagere af hjemmehjælp En opgørelse over antal førstegangsmodtagere i 2012 viser et fald i årets første 9 måneder sammenlignet med samme periode i Efter at have taget højde for den faldende demografi forventes cirka 420 færre førstemodtagere i Dette fald kan sandsynligvis forklares ved paradigmeskiftet fra passiv til aktiv. Nye borgere, som har henvendt sig med henblik på at få hjælp er telefonisk eller ved besøg blevet vejledt af visitatorer om kommunens nye tilbud om aktiverende hjælp, og har derefter valgt ikke at søge om hjemmehjælp. Den økonomiske årseffekt af faldet i førstegangsmodtagere er estimeret til 10,7 mio. kr. Effekten af selve rehabiliteringsforløbene De foreløbige økonomiske beregninger for 2012 viser, at lønudgifterne til de 554 afsluttede rehabiliteringsforløb er ca. 1,28 mio. kr. Dette opvejes af en besparelse på ca. 1,35 mio. kr., der er opnået som følge af faldende udgifter til hjemmepleje hos de deltagende borgere over en periode på 90 dage. Det vil sige, at kommunen har brugt lige så mange midler på rehabilitering, som den har sparet i de første 90 dage efter afslutning af forløbene. I de økonomiske beregninger er indarbejdet et estimat, der kan medvirke til at overvurdere den økonomiske effekt: De sparede udgifter ved nye borgere, der holdes selvhjulpne og faldet i førstegangsmodtagere er estimeret ud fra, hvor meget hjælp førstegangsmodtagere i gennemsnit modtog i 4. kvartal 2010 og et år frem. Det gennemsnitlige udgiftsniveau dækker over både lette og tunge nye borgere og medtager udgifter til både praktisk hjælp og personlig pleje. Nye borgere, der indgår i hverdagsrehabilitering, er relativt lette og modtager alene hverdagsrehabilitering til praktisk hjælp. Disse faktorer vil medvirke til at overvurdere den økonomiske effekt. Hvor meget effekten overvurderes kan ikke siges på det foreliggende datagrundlag, men kan være betydelig. Set over et år forventer kommunen at kunne spare et sted mellem 11 og 15 mio. kr., fordi man må antage, at en stor andel af borgerne fortsætter med at være selvhjulpne 6 til 12 måneder efter endt hverdagsrehabiliteringsforløb. Antagelserne bygger på pilotprojektet, der viser, at 60 % af borgerne formår at være selvhjulpne op til et år efter afsluttet forløb. 2.5 KONKLUSION 7

11 Evalueringen af hverdagsrehabilitering i 2012 viser, at forløbene har en positiv effekt på borgernes aktivitetsniveau og funktionsevne umiddelbart efter forløbene er afsluttet. Gennemsnitligt steg borgernes ADL-I-score fra 4,0 ved start til 4,6 efter endt forløb. Evalueringen viser også, at det lykkede at gøre størstedelen af borgerne helt eller delvist selvhjulpne. Ud af 554 er 57 % blevet helt eller delvist selvhjulpne ved forløbets afslutning. 68 % af nye borgere og 51 % af de kendte borgere. Hverdagsrehabilitering i 2012 har også haft en positiv effekt rent økonomisk. Samlet set har kommunen en forventning om at kunne spare mellem 11 og 15 mio. kroner set over et år. Besparelsen omfatter både et fald i borgere, der modtager hjemmehjælp for første gang, og en reduktion i udgifter til hjemmehjælp som følge af rehabiliteringsforløbene i Beregningerne er dog omfattet af en statistisk usikkerhed. 3. BORGERNES MOTIVATION FOR HVERDAGSREHABILITERING I 2012 BORGERCASE: EN MAND PÅ 78 ÅR Jeg havde haft hjemmehjælp et par år, da det pludselig dukkede op. Min første tanke var, at nu skal kommunen spare penge igen. Jeg spurgte, hvad der skete, hvis jeg ikke ville have det jeg spurgte konstaterende, at så ville min hjælp vel blive taget fra mig. Visitator var kontant og ærlig og svarede ja. Så var der jo ikke meget valg og så måtte jeg jo hoppe på. Min faste hjælper støttede mig og gav mig nogle fiduser med at bøje mig i knæene og at holde støvsugerslangen bag ryggen. Det har jeg meget glæde af. Støvsugning er det værste, gulvvask er til at leve med, men der er flest gulvtæpper, så jeg må styre min lyst til gulvvask i de stuer, som hjælpen ikke omfatter. Efter forløbet kom visitator tilbage, og vi blev enige om, at jeg ikke kunne klare støvsugning, men at tørre støv af og gøre rent på badeværelset, det må jeg påtage mig. Det er til at overkomme at tørre støv af, det må jeg indrømme. Det er bare at få det gjort, men det er jo noget helt andet. Jeg er mere imponeret over, at jeg kan holde badeværelset. Det lå hele tiden i baghovedet, at det her var for at spare, men på den anden side er det jo godt at holde sig i gang og få lavet nogle ting selv og ikke være afhængig af, at hjemmehjælpen først kommer i næste uge, hvis man får gæster i morgen. For i løbet af 14 dage kan der jo godt ske noget og man vil jo gerne bevare et vist renommé i vennekredsen, så de kan sige til hinanden, at han klarer det jo meget godt. Jeg gør mere selv nu end før. Jeg skylder min kone at holde lejligheden i rimelig stand, selvom nogle bagateller ikke er, som min kone ville have haft det. Der er gennemført 26 interviews med borgere, der har deltaget i hverdagsrehabilitering i Formålet har været at afdække, hvordan forskellige grupper af borgere har oplevet hverdagsrehabiliteringsforløbet i Disse interviews er suppleret med fokusgruppeinterview med visitatorer, terapeuter og SOSU-medarbejdere for at undersøge deres opfattelse af, hvordan man bedst skaber og vedligeholder motivation. 8

12 De 26 interviews giver blandt andet et billede af, at borgerne er glade for terapeuterne, som de synes er dygtige og imødekommende. Men samtidig viser interviewdelen, at hverdagsrehabilitering udfordrer borgernes forståelse af, hvad det indebærer at modtage hjælp fra kommunen. Langt størstedelen af borgerne takker dog ja til tilbuddet om hverdagsrehabilitering, og som både pilotprojekterne og forløbene i 2012 viser, er der en positiv effekt på både borgernes aktivitetsniveau og selvhjulpenhed. Men der er også borgere, der vælger ikke at deltage i det tilbudte forløb eller vælger at klage. Medio august var der modtaget 49 klager over visitationens afgørelse om at tildele dem hverdagsrehabilitering. Det svarer til ca. 6 procent af alle de borgere, der er blevet tilbudt et rehabiliteringsforløb. 7 af klagerne kommer fra nye borgere, mens de resterende 42 er fra kendte borgere. I to af sagerne har forvaltningen efterfølgende givet borgeren medhold og ændret ydelsestildelingen. I et tilfælde, er klagen blevet behandlet af det sociale nævn og efterfølgende afvist. Klagerne handler om utilfredshed med kommunens serviceniveau, om en opfattelse af at tilbuddet er irrelevant, og om at borgerne ikke føler sig anerkendt på deres egen vurdering af, hvad de kan og ikke kan. Kommunikationen omkring, hvad hverdagsrehabilitering er, og hvordan et forløb foregår, lykkedes tilsyneladende ikke i alle tilfælde. Mange tager anstød af, at de skal lære, hvad de har gjort det meste af livet. Medarbejderne har gjort sig erfaringer med at forklare tilbuddet til borgerne og skabe motivation, overvinde modstand og finde relevante mål, skabe en frugtbar og tillidsfuld relation, der kan skabe resultater. Generelt er erfaringen, at det er lettere med de nye frem for de kendte borgere. Men borgerinterviewene viser, at også borgere, der har fået hjælp gennem flere år, gerne vil samarbejde og kan få udbytte af de ergonomiske fif, de har fået. For at opnå det bedste udbytte er det ideelt set borgeren, der skal sætte sit eget mål, men på grund af det forhold, at hverdagsrehabilitering i 2012 alene handler om praktisk hjælp, har det vist sig svært altid at motivere borgerne til at sætte mål for forløbet. Derfor sættes målet ofte af visitatorerne og terapeuterne. Trods disse betingelser lykkes det i et godt samarbejde mellem terapeut og SO- SU-medarbejder at arbejde med små delmål frem mod et større mål. Erfaringer fra pilotprojekterne viser, at borgerne er mere motiverede, når det gælder mål i forhold til personlig pleje. 4. ERFARINGER MED IMPLEMENTERING OG DRIFT AF HVER- DAGSREHABILITERING I 2012 Det er en stor opgave at implementere hverdagsrehabilitering, og det forudsætter tværfagligt samarbejde. Det kræver løbende opmærksomhed i hjemmeplejens teams og grupper at vedligeholde rutiner og erfaringer. Lokalområderne har organiseret sig forskelligt i forhold til interne sparringsmøder og tværfaglige mødefora. Der er gode erfaringer med at mødes både for at drøfte cases for at skabe viden om, hvad der virker og for at smidiggøre samarbejdet på tværs af organisatoriske enheder. Den viden, som medarbejderne har fået på de kurser, de har deltaget i i forbindelse med hverdagsrehabilitering, betragtes som relevant og anvendelig. Terapeuterne efterspørger flere kom- 9

13 petencer til at håndtere modstand og fremme motivation. SOSU-medarbejderne ønsker en bedre introduktion til konceptet og den rolle, de skal indtage. ANBEFALINGER På baggrund af analysen har rapporten følgende anbefalinger: Motivation hos borgerne er afgørende og påvirkes af kommunikationen mellem medarbejderne og borgerne hvordan formålet med hverdagsrehabilitering italesættes og hvordan målene fastsættes. Mange borgerne betragter hverdagsrehabilitering som en spareøvelse og reagerer negativt på at skulle lære noget, de selv mener de kan. Det anbefales derfor at genoverveje terminologien omkring hverdagsrehabilitering fra at lære at gøre rent selv til at tage vare på kroppen og bevare evnen til at kunne selv. Alle faggrupper har en opgave i at skabe og fastholde borgernes motivation. Det anbefales derfor, at der løbende internt hos og på tværs af alle faggrupper er en opmærksomhed på hensigtsmæssig kommunikation og en fælles opbakning til hverdagsrehabilitering overfor borgerne. Kommunikation og samarbejde mellem faggrupper er vigtig for at optimere udbyttet af de igangsatte forløb. Der er forskel på, hvordan lokalområderne har organiseret samarbejdet mellem faggrupperne omkring hverdagsrehabilitering. Der er gode erfaringer med at etablere fora internt i teams og på tværs af faggrupper til erfaringsudveksling. Det anbefales derfor at udbrede disse erfaringer til alle lokalområder samt sikre tilgængelighed til medarbejdere for løbende at kunne afklare tvivlsspørgsmål. Relationen mellem borger og visitator, terapeut og hjælper har en væsentlig og afgørende betydning for effekten af hverdagsrehabiliteringsforløbet. Evalueringen kan give nogle første svar på, hvad der karakteriserer de succesfulde forløb, men datagrundlaget er endnu for spinkelt til at komme med endelige svar. Der er behov for yderligere viden om, hvad der skaber motivation og hvilken tilgang og indsats, der virker for hvilke borgere. Det anbefales derfor, at dette spørgsmål sættes i fokus ved næste status/evaluering. Viden til at besvare spørgsmålet om, hvad der virker for hvem, kan oplagt skabes gennem en løbende, systematisk erfaringsopsamling i det lokale tværfaglige samarbejde. Der er tilsyneladende forskellig praksis mellem lokalområderne om, hvilke borgere, der tilbydes hverdagsrehabilitering i nogle lokalområder er det alle nye, i andre er det udvalgte. Det anbefales derfor, at der sikres en ensartethed på tværs af lokalområder i forhold til, hvilke borgere der skal tilbydes hverdagsrehabilitering. Medarbejdere fra alle faggrupper har haft gavn af den kompetenceudvikling, som de har deltaget i. Der er behov for løbende at vedligeholde og træne de tillærte kompetencer. Terapeuterne efterspørger redskaber til at håndtere modstand mv. Det anbefales derfor at tilby- 10

14 de yderligere kompetenceudvikling til terapeuter i konflikthåndtering og i at arbejde med motivation. De hidtidige erfaringer peger på, at det politiske mål i Aktiv & Tryg hele livet om at alle, der modtager praktisk hjælp i 2015, bliver trænet til at klare sig selv bedst muligt, ikke er realistisk. Det anbefales derfor, at målet præciseres, således at det er alle borgere med potentiale, der trænes. Evalueringen beskriver den utilfredshed, der kommer til udtryk hos borgerne, men indkredser ikke nærmere den borgergruppe, som takker nej til tilbuddet. Utilfredsheden handler generelt om det ændrede serviceniveau, en oplevelse af tilbuddene som irrelevante og manglende anerkendelse fra kommunens side af borgernes egne vurderinger af funktionsevne. Denne viden kan med fordel suppleres med mere viden om de forskellige borgergrupper og deres levevilkår med henblik på at identificere, om gruppen har en særlig profil. Det anbefales derfor, at der gennemføres nærmere analyser af borgernes baggrund i forhold til deres deltagelse i og udbytte af hverdagsrehabilitering. Pilotprojekternes resultater viser, at effekten for nye borgere fastholdes i hvert fald i 12 måneder, mens kendte borgere oplever, at effekten aftager efter 6-12 måneder. Det anbefales derfor som et pilotforsøg at undersøge effekten af, at terapeuter laver et opfølgningsbesøg hos kendte borgere ca. 6 måneder efter forløbets afslutning. KONKLUSION Overordnet set har både pilotprojekterne og hverdagsrehabilitering i 2012 været en succes. Der er dokumentation for, at rehabilitering virker både på kort og langt sigt. Borgernes forbedring ses for eksempel ved, at de fra før kun at kunne rede deres seng og tørre støv af med besvær og ved brug af ekstra kræfter, så kan de nu gøre disse hverdagsaktiviteter uden besvær, eventuelt med ergonomiske hjælpemidler. Både pilotprojekterne og hverdagsrehabilitering i 2012 har desuden medført en økonomisk gevinst i form af færre udgifter til hjemmehjælp. Effekten er størst hos nye borgere, det vil sige borgere, der ikke tidligere har modtaget hjælp, og derfor ikke har bestemte forventninger eller er vant til at få den praktiske hjælp fra kommunen. Som evalueringen peger på, er al forandring svær, og hverdagsrehabilitering har været en stor forandring for både medarbejdere og borgere. Især for kendte borgere, altså borgere, som allerede har modtaget hjemmehjælp, og som derfor oplever at få deres eksisterende hjælp helt eller delvist erstattet med hverdagsrehabilitering. Det afspejler sig også i klagerne, som hovedsagligt og helt forventeligt kommer fra kendte borgere. Evalueringen peger derfor også på behov for en præcisering af, hvilke borgere, der skal have tilbudt hverdagsrehabilitering og vil have gavn af det fremadrettet. En vigtig faktor for, at hverdagsrehabiliterings lykkes, er, at borgerne er motiveret for det. Ved at blive bedre til at spotte de mest egnede borgere, er forventningen også at hæve succesraten for hverdagsrehabilitering yderligere. 11

15 Det kan gøres ved, at man i højere grad målretter rehabiliteringen mod borgere med lette eller moderate funktionsnedsættelser, så borgere med omfattende funktionsnedsættelser ikke fremover tilbydes hverdagsrehabilitering. Den ændring arbejder forvaltningen på at følge i 2013, hvor man samtidig udvider hverdagsrehabilitering til også at inkludere personlig pleje. Hverdagsrehabilitering i 2012 kan betragtes som et pioner-år, hvorfra der er indhøstet vigtige erfaringer. Forvaltningen arbejder nu videre med at følge evalueringens anbefalinger både i forhold til borgere og medarbejdere. Således kan man sige, at hverdagsrehabilitering i opstartsfasen udfordrer borgernes forventning til, hvad de har krav på af hjælp fra kommunen men set i det lidt længere perspektiv vil hverdagsrehabilitering formentlig svare til borgernes forventning og samtidig gavne borgernes selvhjulpenhed og sikre, at der også fremover vil være ressourcer til at tage sig at de borgere, der har behov for hjælp. 12

Hverdagsrehabilitering i Københavns kommune

Hverdagsrehabilitering i Københavns kommune Hverdagsrehabilitering i Københavns kommune KORA 22/1 Specialkonsulent fysioterapeut M.Sc. Annette Winkel Afdelingen for Rehabilitering Center for Kvalitet og Sammenhæng www.kk.dk Modeller for hverdagsrehabilitering

Læs mere

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats

Læs mere

Dit liv din hverdag Hverdagstræning Evaluering 2013 Resumé-udgave Brøndby kommune Ældre og Omsorg

Dit liv din hverdag Hverdagstræning Evaluering 2013 Resumé-udgave Brøndby kommune Ældre og Omsorg Dit liv din hverdag Hverdagstræning Evaluering 2013 Resumé-udgave Brøndby kommune Ældre og Omsorg Baggrund Denne udgave af evalueringsrapporten af hverdagstræning Dit liv din hverdag giver en kort fremstilling

Læs mere

NOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund

NOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund Bilag 3 Hverdagsrehabilitering i hjemmet NOTAT Hvidovre Kommune Social og Arbejdsmarkedsforvaltningen Helle Risager Lund Udviklings- og Kvalitetsteamet Sagsnr.: 11/16364 Dok.nr.: 23985/12 Baggrund Hvidovre

Læs mere

NOTAT: Evaluering af indsatsen Hjælp til Selvhjælp på ældreområdet i Roskilde Kommune i perioden maj 2012 til og med maj 2013

NOTAT: Evaluering af indsatsen Hjælp til Selvhjælp på ældreområdet i Roskilde Kommune i perioden maj 2012 til og med maj 2013 Velfærdssekretariatet Sagsnr. 132716 Brevid. 1692446 NOTAT: Evaluering af indsatsen Hjælp til Selvhjælp på ældreområdet i Roskilde Kommune i perioden maj 2012 til og med maj 2013 14. august 2013 Baggrund

Læs mere

Fredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv 3.0

Fredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv 3.0 Fredericia Former Fremtiden Længst muligt i eget liv 3.0 Sådan sikrer vi fortsat velfærd Rehabiliteringschef Louise Thule Maj 2011 Velfærdssamfundets udfordring Borgernes krav og behov Mangel på arbejdskraft

Læs mere

Aktiv Pleje. Konference om tværsektorielt samarbejde Nyborg Strand 13. december 2011 Souschef Inger-Marie Hansen

Aktiv Pleje. Konference om tværsektorielt samarbejde Nyborg Strand 13. december 2011 Souschef Inger-Marie Hansen Aktiv Pleje Konference om tværsektorielt samarbejde Nyborg Strand 13. december 2011 Souschef Inger-Marie Hansen Befolkning: 51.690 FAABORG-MIDTFYN Faaborg-Midtfyn Kommune Direktionen 9 fagsekretariater,

Læs mere

Evaluering af Projekt. En sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper

Evaluering af Projekt. En sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper Evaluering af Projekt Et godt Hverdagsliv En sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper Visitationsafdelingen og Hjemmepleje Vest August 2010 1 Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Indstilling til Sundheds- og Omsorgsudvalget d. 10. december Fremtidens hjemmehjælp udrednings- og rehabiliteringsforløb

Indstilling til Sundheds- og Omsorgsudvalget d. 10. december Fremtidens hjemmehjælp udrednings- og rehabiliteringsforløb KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen INDSTILLING Indstilling til Sundheds- og Omsorgsudvalget d. 10. december 2015 Fremtidens hjemmehjælp udrednings- og rehabiliteringsforløb Sundheds-

Læs mere

Indsatsområder SSU 1. kvartal 2014

Indsatsområder SSU 1. kvartal 2014 Indsatsområder SSU 1. kvartal 2014 Social- og sundhedsudvalget har valgt nedenstående 6 politiske indsatsområder gældende for 2014. Nedenstående notat er opfølgning på indsatser og/eller nøgletal for 1.

Læs mere

Hverdagsrehabilitering i Frederikssund kommune

Hverdagsrehabilitering i Frederikssund kommune Hverdagsrehabilitering i Frederikssund kommune Kørte som projekt fra august 2011- marts 2013 Rehabiliteringsdefinitionen vi valgte: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem

Læs mere

Horsens Kommune - 83a rehabilitering

Horsens Kommune - 83a rehabilitering Horsens Kommune - 83a rehabilitering Sundhedscenterleder Anne Sloth-Egholm Vital Horsens Træning og rehabilitering Aktiviteter og frivillige Den kommunale hjemmepleje Ca. 600 medarbejdere Distriktsterapeut

Læs mere

Evalueringsrapport: Projekt DigiRehab - Digital understøttet træning i hjemmeplejen

Evalueringsrapport: Projekt DigiRehab - Digital understøttet træning i hjemmeplejen Evalueringsrapport: Projekt DigiRehab - Digital understøttet træning i hjemmeplejen Viborg Kommune Job & Velfærd Omsorgsområdet Prinsens Allé 5 8800 Viborg 1.1 Resume af Projekt DigiRehab - Digital understøttet

Læs mere

Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune Gældende fra xxx 2016

Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune Gældende fra xxx 2016 Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune 2016 Gældende fra xxx 2016 Indhold Kvalitetsstandard for personlig hjælp og pleje...2 Kvalitetsstandard for praktisk hjælp...5 Kvalitetsstandard for rehabilitering

Læs mere

Til Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde 14. marts 2017

Til Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde 14. marts 2017 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde 14. marts 2017 Bilag 1 - Referat af alle brugerundersøgelser i 2016 Dette

Læs mere

Aktiv Pleje. Hverdagsrehabilitering 9. september 2014 Souschef Inger-Marie Hansen

Aktiv Pleje. Hverdagsrehabilitering 9. september 2014 Souschef Inger-Marie Hansen Aktiv Pleje Hverdagsrehabilitering 9. september 2014 Souschef Inger-Marie Hansen FAABORG-MIDTFYN Folketal: ca. 52.000 Antal borgere som modtager hjælp: Sygepleje - 1235 Hjemmeple jen - 1309 Privat leverandør

Læs mere

Rehabilitering i Danmark: Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. 2004

Rehabilitering i Danmark: Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. 2004 3. Rehabilitering Den 1. januar 2015 ændrede lovgivningen på hjemmehjælpsområdet sig, så det blev lovpligtigt for alle kommuner at tilbyde et tidsafgrænset rehabiliteringsforløb til de personer, der søger

Læs mere

En ny måde at arbejde på I Fredericia kommune

En ny måde at arbejde på I Fredericia kommune En ny måde at arbejde på I Fredericia kommune Velfærdssamfundets udfordring Borgernes krav og behov Mangel på arbejdskraft Økonomi 1.050 Pleje n Ældreplejen - forventet fald i medarbejderantal Forventet

Læs mere

Fredericia Former Fremtiden. Længst Muligt I Eget Liv 3.0

Fredericia Former Fremtiden. Længst Muligt I Eget Liv 3.0 Fredericia Former Fremtiden Længst Muligt I Eget Liv 3.0 Sådan sikrer vi fortsat velfærd Rehabiliteringschef Louise Thule Juni 2011 Velfærdssamfundets udfordring Borgernes krav og behov Mangel på arbejdskraft

Læs mere

Kan vi rehabilitere alle ældre herunder borgere med demens?

Kan vi rehabilitere alle ældre herunder borgere med demens? Kan vi rehabilitere alle ældre herunder borgere med demens? Oplæg på årskursus for demenskoordinatorer i Danmark d. 10.09.2014 Pia Kürstein Kjellberg Analyse- og forskningschef Afdeling for Evaluering

Læs mere

GÅ TRYGT HÅND I HÅND GENNEM ET AKTIVT SENIORLIV MED TRÆNING FØR PLEJE. gennem et aktivt seniorliv

GÅ TRYGT HÅND I HÅND GENNEM ET AKTIVT SENIORLIV MED TRÆNING FØR PLEJE. gennem et aktivt seniorliv GÅ TRYGT HÅND I HÅND GENNEM ET AKTIVT SENIORLIV MED gennem et aktivt seniorliv Tag hånd om en aktiv tilværelse Træning før Pleje er et nyt visitationskoncept fra Aalborg Kommune, hvor vi sammen med dig

Læs mere

Til Sundheds- og Omsorgsudvalget, udvalgsmøde 8. februar januar 2018

Til Sundheds- og Omsorgsudvalget, udvalgsmøde 8. februar januar 2018 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Analyse, HR og Kvalitet NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget, udvalgsmøde 8. februar 2018 24. januar 2018 Bilag 1: Opsummering af resultater

Læs mere

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet Implementering af det rehabiliterende tankesæt Sundheds- og Ældreområdet Et historisk rids - paradigmeskift 1980 erne - Fra plejehjem til Længst muligt i eget hjem ved etablering af døgnplejen. 2007 -

Læs mere

Kommunale incitamenter for hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering grundlag og konsekvenser Temamøde 1. september 2014 MarselisborgCentret

Kommunale incitamenter for hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering grundlag og konsekvenser Temamøde 1. september 2014 MarselisborgCentret Kommunale incitamenter for hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering grundlag og konsekvenser Temamøde 1. september 2014 MarselisborgCentret Jens Peter Hegelund Jensen Direktør, Silkeborg Kommune Disposition

Læs mere

Kvalitetsstandarder 2015 Ældre og Sundhed

Kvalitetsstandarder 2015 Ældre og Sundhed Kvalitetsstandarder 2015 Ældre og Sundhed 2/14 Indhold FORORD... 4 PRAKTISKE INFORMATIONER... 5 GENERELLE INFORMATIONER... 7 FORMÅLET... 7 VISIONEN... 7 VURDERING AF DINE BEHOV... 7 KLAGEMULIGHEDER...

Læs mere

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark. Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark. Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Struktur for oplæg 1. Baggrund 2. Lovændring 3. Håndbog i rehabiliteringsforløb

Læs mere

ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND

ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND Albertslund Kommunes værdighedspolitik sundhed-plejeogomsorg@albertslund.dk Indledning Albertslund Kommunes vision er, at borgerne skal leve godt og længe også i den

Læs mere

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73 2006 Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Version 2 Side 1 1 INDLEDNING...3 1.1 Formål med kvalitetsstandarder...4

Læs mere

Kvalitetsstandard for rehabiliteringsforløb Serviceloven 83a

Kvalitetsstandard for rehabiliteringsforløb Serviceloven 83a Kvalitetsstandard for rehabiliteringsforløb Serviceloven 83a Godkendt i Byrådet den 24. marts 2015. Indledning. Kommunalbestyrelsen skal, ifølge Lov om Social Service 1, mindst én gang om året udarbejde

Læs mere

VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE

VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE Til Socialstyrelsen Dokumenttype Rapportudkast Dato December 2012 VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE Rambøll Hannemanns

Læs mere

Det fælleskommunale program for udbredelse af velfærdsteknologi

Det fælleskommunale program for udbredelse af velfærdsteknologi Det fælleskommunale program for udbredelse af velfærdsteknologi Vejledning til Statusmåling 2017 Denne vejledning er udarbejdet for at lette og kvalificere dataindsamlingen til statusmålingen for udbredelse

Læs mere

ERFARINGSOPSAMLING LØFT AF ÆLDREOMRÅDET

ERFARINGSOPSAMLING LØFT AF ÆLDREOMRÅDET Som led i udmøntningen af ældremilliarden til løft af ældreområdet er det besluttet, at der efter et år skal gennemføres en erfaringsopsamling. Som det fremgår af tilsagnsbrevet, er det et krav til alle

Læs mere

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering Ved Thomas Antkowiak-Schødt Baggrund for håndbogen Et af fire delprojekter i projekt Rehabilitering på ældreområdet: Afprøvning af model for rehabilitering

Læs mere

Hverdagsrehabilitering i den kommunale ældrepleje fra borgernes perspektiv

Hverdagsrehabilitering i den kommunale ældrepleje fra borgernes perspektiv UDVIKLING ELLER FORFALD? Hverdagsrehabilitering i den kommunale ældrepleje fra borgernes perspektiv Loa Kristine Teglgaard Christensen Ph.d.-studerende Om projektet Status Formål: Hvordan oplever borgere,

Læs mere

Fredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv 3.0

Fredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv 3.0 Fredericia Former Fremtiden Længst muligt i eget liv 3.0 Sådan sikrer vi fortsat velfærd Rehabiliteringschef Louise Thule December 2011 Velfærdssamfundets udfordring Borgernes krav og behov Mangel på arbejdskraft

Læs mere

Casefortællinger fra SkanKomp

Casefortællinger fra SkanKomp Casefortællinger fra SkanKomp Case: Skanderborg Kommune - Hverdagsrehabilitering: Hjælp er godt - at kunne selv er bedre. SAMARBEJDET KORT FORTALT Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg og Skanderborg Kommune

Læs mere

Vores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl.

Vores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl. Vores oplæg 1. Håndbog i Rehabiliteringsforløb på ældreområdet 2. Model for rehabiliteringsforløb Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl

Læs mere

Borger og medarbejder i (hverdags) rehabiliteringen

Borger og medarbejder i (hverdags) rehabiliteringen Borger og medarbejder i (hverdags) rehabiliteringen Ulla Christensen og Gritt Marie Malling, Berit Christensen, Center for Kvalitet og Sammenhæng, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Københavns Kommune

Læs mere

Rehabilitering Praktisk hjælp

Rehabilitering Praktisk hjælp Rehabilitering Praktisk hjælp Kvalitetsstandard 2018 Hvad er rehabilitering praktisk hjælp: Hvem kan få rehabilitering: Visitation: Rehabilitering er en målrettet indsats i en tidsbegrænset periode, hvor

Læs mere

Bilag 2: Evalueringsrapport - undersøgelse af brugertilfredshed med kronikerrehabiliteringen i Solrød Kommune, 2017.

Bilag 2: Evalueringsrapport - undersøgelse af brugertilfredshed med kronikerrehabiliteringen i Solrød Kommune, 2017. SOLRØD KOMMUNE Bilag 2: Evalueringsrapport - undersøgelse af brugertilfredshed med kronikerrehabiliteringen i Solrød Kommune, 2017. Indledning og datagrundlag Undersøgelsen af brugertilfredsheden med kronikerrehabiliteringen

Læs mere

Projekt 1 Hverdagsrehabilitering

Projekt 1 Hverdagsrehabilitering Projekt 1 Formål Den 1.maj 2014 startede projektet. Formålet med projektet var at øge tilgang af borgere til kommunens tilbud om hverdagsrehabilitering. Der blev i 2013 henvist 3 borgere til hverdagsrehabiliteringsforløb

Læs mere

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet. Grundlaget for en håndbog. Ældre og demens Programleder Vibeke Høy Worm

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet. Grundlaget for en håndbog. Ældre og demens Programleder Vibeke Høy Worm Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Grundlaget for en håndbog Ældre og demens Programleder Vibeke Høy Worm Projektet Hvad er den aktuelt bedste viden Hvad betyder det for en tilrettelæggelsen af en målrettet

Læs mere

Sagsnr Referat af brugerundersøgelser 2015

Sagsnr Referat af brugerundersøgelser 2015 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT 04-01-2016 Referat af brugerundersøgelser 2015 I 2015 er der for sjette år i træk gennemført brugerundersøgelser

Læs mere

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016 Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er

Læs mere

Borgere henvises af Bevillingsenheden og kan samtidigt visiteres til hjemmepleje, genoptræning, daghjem eller andre tilbud.

Borgere henvises af Bevillingsenheden og kan samtidigt visiteres til hjemmepleje, genoptræning, daghjem eller andre tilbud. AKTIV HVER DAG 1. STATUS AKTIV HVER DAG JUNI 2014 Dette er en kort status på Aktiv hver dag. Her beskrives aktuel aktivitet 2013 og langtidseffekten for borgere henvist i 2011. Om Aktiv hver dag Aktiv

Læs mere

Når borgeren sidder for bordenden i 83a rehabilitering

Når borgeren sidder for bordenden i 83a rehabilitering Når borgeren sidder for bordenden i 83a rehabilitering Vital Horsens Sundhedscenterleder for tre funktionsområder: Den kommunale hjemmepleje Træning og rehabilitering Aktiviteter og frivillige Ca. 600

Læs mere

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet Hverdagsrehabilitering skaber værdi Både for borgeren og samfundet Målet med hverdagsrehabilitering er aktivt at støtte borgeretil at være længst og bedst muligt i eget liv De 10 vigtigste principper i

Læs mere

NOTAT. Implementering af robotstøvsugere som alternativ til manuel støvsugning

NOTAT. Implementering af robotstøvsugere som alternativ til manuel støvsugning NOTAT Til Social- og sundhedsudvalget Kopi Fra Sundhed og Omsorg, Administrationen Emne Robotstøvsugere som alternativ til manuel støvsugning Implementering af robotstøvsugere som alternativ til manuel

Læs mere

Kvalitetsstandarder for

Kvalitetsstandarder for Bilag 2. Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning for borgere over 65 år i Københavns Kommune 86 i Lov om Social Service 2007 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Læs mere

Bevar mestringsevnen aktiv træning. Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010

Bevar mestringsevnen aktiv træning. Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010 Bevar mestringsevnen aktiv træning Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010 Baggrund for projektet Demografisk udvikling Undersøgelser og projekter Økonomiske konsekvenser Formålet med

Læs mere

GLOSTRUP KOMMUNE Tilsyn for genoptræning og vedligeholdende træning efter Servicelovens 86

GLOSTRUP KOMMUNE Tilsyn for genoptræning og vedligeholdende træning efter Servicelovens 86 GLOSTRUP KOMMUNE Tilsyn for genoptræning og vedligeholdende træning efter Servicelovens 86 1 Godkendte leverandør: Træningscentret Dommervangen Dato for tilsynsbesøg: 5 september 2017 Start- og sluttidspunkt

Læs mere

Sundhedssamtaler på tværs

Sundhedssamtaler på tværs Sundhedssamtaler på tværs Alt for mange danskere lever med en eller flere kroniske sygdomme, og mangler den nødvendige viden, støtte og de rette redskaber til at mestre egen sygdom - også i Rudersdal Kommune.

Læs mere

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Projektoplæg SÆ-udvalget den 9. august 2010 Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Formålet med projektet Syddjurs træner for en bedre fremtid er grundlæggende

Læs mere

Rehabilitering Personlig pleje

Rehabilitering Personlig pleje Rehabilitering Personlig pleje Kvalitetsstandard 2018 Hvad er rehabilitering personlig pleje: Rehabilitering er en målrettet indsats i en tidsbegrænset periode, hvor du i fællesskab med en ergoterapeut

Læs mere

Tilbudsliste vedr. kvalitet og samarbejde Udbud af praktisk og personlig hjælp til hjemmeboende borgere i Københavns Kommune

Tilbudsliste vedr. kvalitet og samarbejde Udbud af praktisk og personlig hjælp til hjemmeboende borgere i Københavns Kommune Tilbudsliste vedr. kvalitet og samarbejde Udbud af praktisk og personlig hjælp til hjemmeboende borgere i Københavns Kommune Side 1 af 8 Tilbudsgiver skal besvare og vedlægge tilbuddet nedenstående vedrørende

Læs mere

Analyse af budgetoverskridelser i Sundhed & Ældre. Mariagerfjord Kommune. Resumé JANUAR 2017

Analyse af budgetoverskridelser i Sundhed & Ældre. Mariagerfjord Kommune. Resumé JANUAR 2017 Analyse af budgetoverskridelser i Sundhed & Ældre Mariagerfjord Kommune Resumé JANUAR 2017 Baggrund for og formål med analysen Baggrunden for analysen er, at Mariagerfjord Kommunes Sundhed & Ældre er

Læs mere

ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND. Albertslund Kommunes værdighedspolitik

ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND. Albertslund Kommunes værdighedspolitik ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND Albertslund Kommunes værdighedspolitik 2019-2021 Indledning Albertslund Kommunes vision er, at borgerne skal leve godt og længe også i den tredje alder. Ældre borgere

Læs mere

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Sammenfatning af publikation fra : Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Jakob Kjellberg Rikke Ibsen, itracks September 2010 Hele publikationen kan downloades gratis fra

Læs mere

Sygeplejersker i rehabilitering

Sygeplejersker i rehabilitering Sygeplejersker i rehabilitering Oplæg på KORA temadag d. 4.3.2013 Pia Kürstein Kjellberg Analyse- og forskningschef Afdeling for Evaluering og Innovation 1 Slagplan Baggrund + udviklingen i Danmark 4 nyere

Læs mere

Projektskitse for projekt Aktivt hverdagsliv

Projektskitse for projekt Aktivt hverdagsliv Projektskitse for projekt Aktivt hverdagsliv Dette er en projektskitse for hverdagsrehabiliteringsprojektet Aktivt hverdagsliv. 1. Projektleders navn: Trine Rosdahl og Sonja Vinkler Arbejdsadresse: Hold-an

Læs mere

Værdighedspolitik for Fanø Kommune

Værdighedspolitik for Fanø Kommune Værdighedspolitik for Fanø Kommune Vedtaget i Social- og sundhedsudvalget den 30.10.2018 Værdighedspolitik Fanø Kommune I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset udgangspunkt. Vi ønsker

Læs mere

Besøgspakker. Visitationens arbejdsredskab ved bevilling af støtte og hjælp efter servicelovens 83, 83a og sundhedslovens 138

Besøgspakker. Visitationens arbejdsredskab ved bevilling af støtte og hjælp efter servicelovens 83, 83a og sundhedslovens 138 Besøgspakker Visitationens arbejdsredskab ved bevilling af støtte og hjælp efter servicelovens 83, 83a og sundhedslovens 138 Indholdsfortegnelse Pakkekonceptet principper for tildeling af hjælp...1 Borger...1

Læs mere

Ny virkelighed i Odense Kommune med rehabilitering og mestring som ledesstjerne. Lene Granhøj & Else Jermiin Visitatorårskursus 12.

Ny virkelighed i Odense Kommune med rehabilitering og mestring som ledesstjerne. Lene Granhøj & Else Jermiin Visitatorårskursus 12. Ny virkelighed i Odense Kommune med rehabilitering og mestring som ledesstjerne Lene Granhøj & Else Jermiin Visitatorårskursus 12. november 2012 Indhold i oplæg svare på spørgsmålene? Hvilke erfaringer

Læs mere

Social og sundhedsudvalget

Social og sundhedsudvalget Udvalg: Måloverskrift: Social og sundhedsudvalget Rehabilitering i socialpsykiatrien Sammenhæng til vision 2018: Vækst og udvikling indenfor Psykiatrien. I Aktivitets- og samværstilbuddet (Psykiatricenteret)

Læs mere

Hverdagsrehabilitering

Hverdagsrehabilitering Ydelsestype Ydelsens lovgrundlag Serviceloven 83 a Formålet med hjælpen efter Lov om social service er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre

Læs mere

Social og sundhedsudvalget

Social og sundhedsudvalget Udvalg: Måloverskrift: Social og sundhedsudvalget Effekt af trænende hjemmepleje Sammenhæng til vision 2018: Hverdagsrehabiliterende indsatser, som Trænende Hjemmepleje er en del af, giver borgerne mulighed

Læs mere

Temadag om Længst mulig i eget liv. Myndighed og økonomi. 15. september

Temadag om Længst mulig i eget liv. Myndighed og økonomi. 15. september Temadag om Længst mulig i eget liv Myndighed og økonomi Præsentation og program Leder af Visitationen: Hanne Rasmussen Økonomisk konsulent: Anne Grethe Eriksen Program: Oplæg Spørgerunde myndighed Spørgerunde

Læs mere

ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND

ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND Albertslund Kommunes værdighedspolitik sundhed-plejeogomsorg@albertslund.dk Indledning Albertslund Kommunes vision er, at borgerne skal leve godt og længe også i den

Læs mere

Hjemmehjælpskommissionen. Visitatorernes årsmøde 2013

Hjemmehjælpskommissionen. Visitatorernes årsmøde 2013 Hjemmehjælpskommissionen Visitatorernes årsmøde 2013 1 stevns kommune Baggrunden og rammerne for kommissionens arbejde Demografi antallet af 80+ årige fordobles de næste 30 år Beskrive udfordringer og

Læs mere

Indsats med henblik på at udrede borgerens funktionsevne

Indsats med henblik på at udrede borgerens funktionsevne Indsatsområde: Funktions- og ADL-udredning Indsats med henblik på at udrede borgerens funktionsevne Lovgrundlag Lov om Social Service 1, 86 og 88 stk. 3. Funktionsniveau for bevilling af indsatsen: Hvem

Læs mere

EVALUERING OG BUSINESS CASES

EVALUERING OG BUSINESS CASES EVALUERING OG BUSINESS CASES v/ Mikala Poulsen, konsulent, Center for Forebyggelse i praksis, KL HVAD ER EN BUSINESS CASE? Introduktion til business cases Business casen er en beregning af hvad koster

Læs mere

Alle borgere er blevet bedt om at vurdere deres generelle tilfredshed med og vigtighed af følgende tre forhold på ældreområdet:

Alle borgere er blevet bedt om at vurdere deres generelle tilfredshed med og vigtighed af følgende tre forhold på ældreområdet: Bilag 1: Særlige fokuspunkter for Sundheds- og Omsorgsudvalget Alle borgere er blevet bedt om at vurdere deres generelle tilfredshed med og vigtighed af følgende tre forhold på ældreområdet: 1. Indsatsen

Læs mere

24. marts 2014. Temadag om Længst mulig i eget liv. Myndighed og økonomi

24. marts 2014. Temadag om Længst mulig i eget liv. Myndighed og økonomi Temadag om Længst mulig i eget liv Myndighed og økonomi Præsentation og program Leder af Bestillerfunktionen Hanne Rasmussen Udgangspunkt BUM model siden 2003 på praktiskog personlig hjælp, træning og

Læs mere

3.1a Initiativbeskrivelse

3.1a Initiativbeskrivelse KL Social-, Børne- og Integrationsministeriet Økonomi- og Indenrigsministeriet Finansministeriet 3.1a Initiativbeskrivelse Hjælp til løft Målsætning Tunge løft, som fører til fysisk nedslidning af de ansatte,

Læs mere

Projektoplæg til afprøvning af DigiRehab i Rudersdal Kommune

Projektoplæg til afprøvning af DigiRehab i Rudersdal Kommune Projektoplæg til afprøvning af DigiRehab i Rudersdal Kommune mellem Rudersdal Kommune Stationsvej 36 3460 Birkerød og Digifys ApS Farvervej 1 8800 Viborg DigiRehab og Rudersdal Kommune Digifys ApS har

Læs mere

Længst Muligt i Eget Liv

Længst Muligt i Eget Liv Længst Muligt i Eget Liv Erfaringer med Hverdagsrehabilitering i Fredericia Kommune, 2007-2010 Ålesund, d. 28-9-2011 Pia Kürstein Kjellberg Senior projektleder Cand.scient.adm., ph.d. Dansk Sundhedsinstitut

Læs mere

Ansøgte midler til løft af ældreområdet. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats

Ansøgte midler til løft af ældreområdet. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Ansøgte midler til løft af ældreområdet Resumé af de samlede indsatser: Den rehabiliterende indsats i hjemmeplejen styrkes gennem ansættelse af flere ergoterapeuter og gennem kompetenceudvikling af medarbejderne.

Læs mere

Kvalitetsstandard 86. Genoptræning og vedligeholdelsestræning i henhold til Servicelovens 86

Kvalitetsstandard 86. Genoptræning og vedligeholdelsestræning i henhold til Servicelovens 86 Kvalitetsstandard 86 Genoptræning og vedligeholdelsestræning i henhold til Servicelovens 86 1. Hvad er ydelsens Servicelovens 86, stk. 1 og stk. 2 Borgeren udfylder og underskriver et ansøgningsskema.

Læs mere

Temadag om Længst mulig i eget liv. Myndighed og økonomi

Temadag om Længst mulig i eget liv. Myndighed og økonomi Temadag om Længst mulig i eget liv Myndighed og økonomi Præsentation Økonomisk konsulent: Anne Grethe Eriksen Pleje- og sundhedschef: Lone V. Rasmussen Udgangspunkt BUM model siden 2003 på praktisk- og

Læs mere

Værdighedspolitik Fanø Kommune.

Værdighedspolitik Fanø Kommune. Værdighedspolitik Fanø Kommune. I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset udgangspunkt. Vi ønsker at understøtte den enkelte borger i det liv vedkommende ønsker at leve. Samtidigt

Læs mere

Effektanalyse Stevns. kommune Michael Harbo Udviklingschef

Effektanalyse Stevns. kommune Michael Harbo Udviklingschef Effektanalyse Stevns kommune 20.09.2018 Michael Harbo Udviklingschef Analyse Denne analyse er udarbejdet af DigiRehab for Stevns Kommune i fm. afprøvningen af DigiRehab i Hjemmeplejen. RESUME Konklusionen

Læs mere

Evaluering af klippekortordningen Kolding Kommune. Evaluering Klippekortordning K O L D I N G K O M M U N E. November 2016

Evaluering af klippekortordningen Kolding Kommune. Evaluering Klippekortordning K O L D I N G K O M M U N E. November 2016 inter Evaluering af klippekortordningen Kolding Kommune Evaluering Klippekortordning K O L D I N G K O M M U N E November 2016 0 Indhold 1. Baggrund... 1 2. Opstart... 2 3. Forbrug... 3 4. Tilfredshed...

Læs mere

GLOSTRUP KOMMUNE Tilsyn for genoptræning og vedligeholdende træning efter Servicelovens 86

GLOSTRUP KOMMUNE Tilsyn for genoptræning og vedligeholdende træning efter Servicelovens 86 GLOSTRUP KOMMUNE Tilsyn for genoptræning og vedligeholdende træning efter Servicelovens 86 Godkendte leverandør: Træningscentret Dommervangen Dato for tilsynsbesøg: 7. april 2016 Start- og sluttidspunkt

Læs mere

Hverdagsrehabilitering 1. januar 2019

Hverdagsrehabilitering 1. januar 2019 Hverdagsrehabilitering 1. januar 2019 Indsatstype Hverdagsrehabilitering Indsatsens Serviceloven 83 a og Sundhedsloven 138 Formålet med hjælpen efter Lov om social service er at fremme den enkeltes mulighed

Læs mere

Borgerrettet tracertilsyn i hjemmeplejen Tilsynsrapport Version 1, 28. februar 2017

Borgerrettet tracertilsyn i hjemmeplejen Tilsynsrapport Version 1, 28. februar 2017 Borgerrettet tracertilsyn i hjemmeplejen 2016 Tilsynsrapport Version 1, 28. februar 2017 Indhold 1. Indledning... 3 2. Resultater... 4 3. Metode... 5 4. Analyse af tracertilsyn... 5 4.1. Overensstemmelse

Læs mere

Et værdigt seniorliv. Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik

Et værdigt seniorliv. Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Vedtaget af Byrådet den 5. september 2018 Indhold Forord...4 Vision...5 Om ældre/målgruppe for politikken... 6 Temaer...10 Fællesskab...12

Læs mere

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune. ældreområdet

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune. ældreområdet Ældrepolitik for Norddjurs Kommune ældreområdet Indledning Ældrepolitikken er fundamentet for arbejdet på ældreområdet. Den sætter rammerne for indsatsen på ældreområdet i Norddjurs Kommune og afspejler

Læs mere

Ansøgte midler til løft af ældreområdet

Ansøgte midler til løft af ældreområdet Social-,Børne-og Integrationsministeriet Ansøgningsskemaet skal vedhæftes elektronisk til ansøgningen via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen

Læs mere

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015 I Fællesoffentlig strategi for digital velfærd 2013-2020 indgår et fælleskommunalt program, som rummer nedenstående fire projekter; hjælp til løft, vasketoilet, spiserobot og bedre brug af hjælpemidler.

Læs mere

Åben referat Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget SÆH-sekretariatet

Åben referat Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget SÆH-sekretariatet Åben referat Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget 2014-2017 SÆH-sekretariatet Side 1. Mødedato: Mødet påbegyndt: kl. 13:00 Mødet afsluttet: kl. Mødested: Rådhuset, Lokale 319 Fraværende: Peter Duetoft

Læs mere

PARATHEDSMÅLING. Bedre brug af hjælpemidler

PARATHEDSMÅLING. Bedre brug af hjælpemidler PARATHEDSMÅLING Bedre brug af hjælpemidler Indhold Introduktion til anvendelse af dokumentet 3 Resume af parathedsmålingen 4 Fælles og konkrete mål med implementeringen 6 Organisering og ledelse 9 Medarbejdere

Læs mere

Implementering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune

Implementering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune Kommissorium Implementering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Tina F. Nicolaisen Social & Arbejdsmarked

Læs mere

Rehabilitering 83a Hvad ved vi? Udfordringer & potentialer LOUISE SCHEEL THOMASEN ENHED FOR ÆLDRE & DEMENS

Rehabilitering 83a Hvad ved vi? Udfordringer & potentialer LOUISE SCHEEL THOMASEN ENHED FOR ÆLDRE & DEMENS Rehabilitering 83a Hvad ved vi? Udfordringer & potentialer LOUISE SCHEEL THOMASEN ENHED FOR ÆLDRE & DEMENS Rehabilitering 83a SIDE 2 Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Kontrakt bilag F. Rehabiliterende forløb for borgere i eget hjem 2016

Kontrakt bilag F. Rehabiliterende forløb for borgere i eget hjem 2016 Kontrakt bilag F Rehabiliterende forløb for borgere i eget hjem 2016 1 Lovgivning 83a» 83 a. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde et korterevarende og tidsafgrænset rehabiliteringsforløb til personer med nedsat

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE NOTAT Emne: Til: Dato: Sagsbeh.: Sagsnr.: Indsatsområde Nuværende indsatser Indsatser understøttet af pulje Udgift 2014 (2015)

SOLRØD KOMMUNE NOTAT Emne: Til: Dato: Sagsbeh.: Sagsnr.: Indsatsområde Nuværende indsatser Indsatser understøttet af pulje Udgift 2014 (2015) SOLRØD KOMMUNE NOTAT Emne: Til: Bilag vedr. sag om støtte fra puljen til løft af ældreområdet Byrådet Dato: 28.01.14 Sagsbeh.: DOSA Sagsnr.: 14/574 Nedenstående er en uddybning af de 6 foreslåede indsatser,

Læs mere

Butler-stativet er en stor hjælp, når støttestrømper skal på

Butler-stativet er en stor hjælp, når støttestrømper skal på 4. Hverdagsteknologi Den teknologiske udvikling går til stadighed hurtigere, og det påvirker både hverdags- og arbejdslivet. Der sker i disse år rigtig mange forandringer i den kommunale opgaveløsning

Læs mere

1.000 kr p/l Styringsområde

1.000 kr p/l Styringsområde BUSINESS CASE Smarte investeringer i velfærden Forslagets titel: Kort resumé: Fremstillende forvaltning: Styrket faglighed og udvikling af udrednings- og rehabiliteringsforløb Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Læs mere

En ny vej - Statusrapport juli 2013

En ny vej - Statusrapport juli 2013 En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af

Læs mere

Kvalitetsstandard for personlig og praktisk hjælp samt kommunal træning m.v. 2016

Kvalitetsstandard for personlig og praktisk hjælp samt kommunal træning m.v. 2016 SIDE Forside 4 + 5 + 7 + 19 Kvalitetsstandard for personlig og praktisk hjælp samt kommunal træning m.v. 2016 Ændringsoversigt vedrørende kvalitetsstandard for personlig og praktisk hjælp samt kommunal

Læs mere