Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 19

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 19"

Transkript

1 Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 19 Juli 2000

2 RØDSAND VVM-REDEGØRELSE FOR HAVMØLLEPARK Vurdering af virkningen på hydrografi, vandkvalitet og morfologi Maj 2000 Agern Allé Hørsholm Tel: Fax: Web: Tilknyttet Akademiet for de Tekniske Videnskaber Klient Klientens repræsentant SEAS A.m.b.A. Per Hjelmsted Pedersen Projekt Projekt Nr. Rødsand, Havmøllepark Forfattere Bettina M. Christiansen Anja Friis-Christensen Erik Asp Hansen Jacob Hjelmager Jensen Karsten Mangor Juan Carlos Savioli René Zorn Dato Godkendt af 11. maj 2000 Hans Jacob Vested 0 Endelig BMC/AFC/ EAH/KM RZ HJV A Foreløbig BMC/AFC/ EAH/KM RZ HJV Revision Beskrivelse Udført Kontrolleret Godkendt Dato Nøgleord Havmøller Rødsand VVM-redegørelse Hydrografi Morfologi Vandmiljø Klassifikation Åben Intern Tilhører klienten Distribution SEAS: Water Consult: DHI: Per Hjelmsted Pedersen Hanne L. Svendsen RZ, HJV, KM, PHD Antal kopier 5 1 4

3 i INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INTRODUKTION SAMMENFATNING OG KONKLUSION Beskrivelse af anlægget Metodik Virkninger fra enkeltfundament Ændring af bølgeklima pga. ændret vindfelt Havmølleparkens virkning på de hydrografiske forhold Havmølleparkens virkning på de vandmiljømæssige forhold Havmølleparkens virkning på de morfologiske forhold Havmølleparkens samlede virkning ANALYSE AF NÆROMRÅDET OG BØLGER OVER BARRIEREN Indledning Hydraulisk modstand Metode Resultater Vurdering af ændringer i strømhastigheder og vand-udskiftningen i nærområdet Vurdering af ændringer i vindfelter Vurdering af ændringer af bølger Vurdering af havbundsændringer og opblanding Effekter af vandkvalitet omkring den enkelte mølle Påvirkning af pelagialet Konklusion Vandudskiftningen til Rødsand lagunen pga. bølger Indledning Vandføring i en brydende bølge Eneste drivende kræfter Sammenligning af vandudskiftning HYDROGRAFISKE FORHOLD Opstilling af MIKE 21 model Generelt Modelområde og opløsning Modelbathymetri Havmøllepark Kalibrering af model Drivdata til MIKE 21 kalibreringsmodel Vandstand Vind Kalibreringsparametre Kalibrering af vandstand og strøm, Vandstand Strøm Sensitivitetstest RZ/000503/otd/rapport/nkn-hec DHI Institut for Vand og Miljø

4 ii 4.3 ANALYSE AF VANDSKIFTET Designperiode Drivdata - til MIKE 21 simuleringsperiode Beskrivelse af strømfeltet/simuleringsresultat Analyse af havmølleparkens indvirkning på vandskifteforholdene Lokalområde Indvirkning på hastighedsfordelingen Vandføring Spredningsberegning AD Analyse af vandskifteforholdene pga. ændret morfologi efter 30 år Konklusion ANALYSE AF HAVMØLLEPARKENS INDVIRKNING PÅ DE VANDMILJØMÆSSIGE FORHOLD Målinger VKI-aktiviteter Andre målinger Vandkemiske målinger fra Rødsand Salt og temperatur Opløst ilt Klorofyl-a Sigtdybde og lysmålinger Primærproduktion Næringssalte Total kvælstof og total fosfor BOD Andre målinger Opløst ilt Klorofyl-a Primærproduktionen Næringssalte Total kvælstof og total fosfor Konklusion Modelopstilling MIKE 21 Eutrofieringsmodel Modelopsætning Randbetingelser Initialbetingelser Tvangsfunktioner Modelparametre Sammenligning mellem måledata og simulerede koncentrationer Opløst ilt Uorganisk kvælstof Uorganisk fosfor Klorofyl Total kvælstof Total fosfor Primærproduktion Sigtdybde Konklusion RZ/000503/otd/rapport/nkn-hec DHI Institut for Vand og Miljø

5 iii 5.8 Effekten af havmølleparken på vandkvaliteten i Rødsand lagune Resultater Konklusion MORFOLOGISKE FORHOLD Oversigt over udførte undersøgelser og resultater Generel Beskrivelse af Rødsands morfologi Generel beskrivelse af de geologiske forhold Teoretisk beskrivelse af barrieredannelse Barrierekompleksets detaljerede udviklingshistorie Indledning Østlige og vestlige Rødsand i perioden Østlige Rødsand i perioden Hyllekrog i perioden Feltmålinger Oversigt Opmålinger af dybde og niveauforhold Indsamling af bundprøver Skylleboringer Morfologisk udvikling i mølleparkområdet Hydrografiske forhold Bølgeforhold Bølgeanalyser generelt Vindmålinger Modellering af bølgeforhold ved Rødsand Havmølleparkens påvirkning af bølgeforhold Vandstandsanalyse Modellering af sedimenttransportprocesserne Indledning Beskrivelse af langstransporten D modellering af de overordnede sedimenttransportforhold Beskrivelse af profilændringer REFERENCER RZ/000503/otd/rapport/nkn-hec DHI Institut for Vand og Miljø

6 iv APPENDIKS Appendiks 1.1: Gravitationsfundament og monopæl Appendiks 3.1: Beregning af ændringer af bølgefelterne Appendiks 3.2: Simulering af vandudskiftning til Rødsand lagune Appendiks 4.1: MIKE 21 beskrivelse Appendiks 4.2: Sensitivitetstest resultater Appendiks 4.3: 2D spredningsplot, simuleringsperiode juni 1999 Appendiks 4.4: Totalmasse som funktion af tiden med og uden havmøllepark, simuleringsperiode juni 1999 Appendiks 4.5: Vandstand og strøm med og uden havmøllepark, simuleringsperiode juni 1999 Appendiks 5.1: Koncentrationer af EU-parametre med og uden havmøller Appendiks 6.1: Dybde- og niveaumålinger, Rødsand og Hyllekrog Appendiks 6.2: Sedimentprøver fra Rødsand Appendiks 6.3: Skylleboringer ved Rødsand, RZ/000503/otd/rapport/nkn-hec DHI Institut for Vand og Miljø

7 1-1 1 INTRODUKTION Nærværende rapport er en af flere baggrundsrapporter, som tilsammen udgør grundlaget for VVM-redegørelsen for havmølleparken Rødsand, som tænkes opført syd for Rødsand, se figur 1.1. Rapporten omfatter en vurdering af virkninger på de hydrografiske, vandmiljømæssige og morfologiske forhold. Figur 1.1 Plan af havmøllepark ved Rødsand (SEAS ) Rapporten indeholder beskrivelse og beregning af de hydrauliske, hydrografiske, vandmiljømæssige og morfologiske forhold som det anses for nødvendigt at undersøge, for at vurdere eventuelle påvirkninger fra den planlagte havmøllepark. De potentielle påvirkninger i forbindelse med opførelse og drift af den planlagte havmøllepark ved Rødsand kan inddeles i følgende kategorier: effekter på havbunden effekter på vandmiljøet (vandkvalitet) effekter på morfologien Til vurdering af påvirkningen er der etableret et integreret modelsystem omfattende hydrodynamik, sedimenttransport og eutrofiering til at dokumentere eventuelle effekter. Den naturlige morfologiske udvikling i området er beskrevet og sammenlignet med udviklingen med den foreslåede havmøllepark. De afledte potentielle påvirkninger på grund af ændringer i den morfologiske udvikling er herefter bestemt RZ/000503/otd/rapport/nkn-hec DHI Institut for Vand og Miljø

8 1-2 Undersøgelsen ved Rødsand har til formål at beskrive konsekvenserne omkring havmølleparken som helhed. Dette er udført på grundlag af beregninger/målinger af følgende variable: bathymetri og bundprøver vandstand vind strøm- og bølgeforhold vandudvekslingen i Rødsand Lagune salinitet, ilt, klorofyl og næringssalte primærproduktion Miljøforholdene før og efter etablering af havmølleparken er beskrevet og vurderet idet bygherren, jævnfør MILJØ & ENERGIMINISTERIETS Principgodkendelse af demonstrations-vindmøllepark ved Rødsand af 15. juni 1999 med tilhørende bilag, ref. /1.1/, skal udarbejde miljøredegørelser for at sikre at: miljøforholdene inden for anlægs-, påvirknings- og referenceområdet er undersøgt og beskrevet alle kendte miljøpåvirkninger i forbindelse med etablering og drift af vindmølleanlæg er overvejet og vurderet på forhånd der kan udarbejdes forslag til et dynamisk overvågningsprogram for relevante parametre myndigheder og offentlighed har et grundlag for at tage stilling til projektet Anlægsområdet er i nærværende rapport defineret som området inden for havmølleparken. Rapportens behandling af forholdene omkring de enkelte fundamenter er defineret som nærområdet og påvirkningsområdet er defineret som et område, hvor der kan påvises en signifikant ændring i miljøforholdene. Der er regionalt omkring Rødsand etableret et miljøbeskyttelsesområde som vist i figur 1.2. Figur 1.2 Anlægs- & miljøbeskyttelsesområder (Ramsar), Rødsand RZ/000503/otd/rapport/nkn-hec DHI Institut for Vand og Miljø

9 2-1 2 SAMMENFATNING OG KONKLUSION 2.1 Beskrivelse af anlægget Syd for Rødsand planlægges opstillet en havmøllepark med 72 møller. Havmølleparken er beliggende ca. 2,6 km syd for Rødsand barrieren, se figur 2.1. Udstrækningen af parken er ca. 5,9 km i øst-vestlig retning og ca. 3,8 km i nordsydlig retning. Havmølleparken er placeret omtrent ud for åbningen mellem de to Rødsand barriereøer og parallelt med dybdekonturerne fra ca. 5 til ca. 8,5 m s vanddybde. Havmølleparken med de i alt 72 møller står i 9 rækker med 8 møller i hver. Afstanden mellem rækkerne er 480 m. Den indbyrdes afstand mellem de 9 møller i hver række er 850 m. To fundamentstyper: gravitations- og pælefundering er undersøgt. Fundamenterne er vist i de vedlagte tegninger 1 og 2 i appendiks Metodik Nærværende undersøgelse har omfattet en vurdering af: virkningerne fra et enkelt møllefundament baseret på analytiske metoder ændringen af vindfelter som følge af havmølleparken strømhastigheder og vandudskiftningen i nærområdet baseret på modelberegninger ændringen af bølgeforholdene vandudskiftningen til Rødsand Lagunen pga. bølger de samlede virkninger fra hele havmølleparken baseret på modelberegninger vandkvaliteten pga. effekten fra havmølleparken de morfologiske forhold, for at vurdere Rødsand barrierens udvikling uden og med havmølleparken De analytiske vurderinger af ét fundaments ændringer af bølge- og strømforhold rundt om fundamentet, har sammen med en vurdering af den fysiske påvirkning af havbunden i forbindelse med udgravningen til møllefundamenterne dannet grundlag for at vurdere ændringer af vandkvaliteten og ændringer af havbunden i møllefundamenternes nærområde. RISØ har analyseret havmølleparkens indflydelse på vindfeltet i og bagved havmølleparken, ref. /2.1/.

10 2-2 For at vurdere vandudskiftningen i lagunen, pga. brydende bølger hen over barrieren, er der foretaget analytiske beregninger, som er sammenlignet med modelberegninger. Vurderingen af havmølleparkens samlede virkning er baseret på modelberegninger af de hydrografiske forhold, udført med en hydrodynamisk model (MIKE 21) med efterfølgende analyse af vandkvaliteten. Modelområdet er illustreret i nedenstående figur 2.1. Figur 2.1 Modelområdet bestående af regionalnet og lokalnet. De 72 havmøller er illustreret ved røde prikker. Endvidere fremgår lokaliteten af målestationerne, Guldborg Sund, Rødsand og Gedser. Den morfologiske udvikling af Rødsand barrieren er vurderet på grundlag af analyser af vindfelter, strøm, bølgeklima og sedimenttransport baseret på modelberegninger. En samlet oversigt over aktiviteterne som er gennemførte, for at vurdere eventuelle ændringer i forholdene i havmølleparken, omkring barrieren og i lagunen, er vist i Tabel 2.1.

11 2-3 Tabel 2.1 Oversigt over gennemførte aktiviteter Strømklima Vindklima Bølgeklima Morfologi Strømmodstand fra enkelt mølle Afsn 3.2 Ændring af vindfelter som følge af havmølleparken Afsn 3.4 Bølgereflektion fra enkelt mølle Appendiks 3.1 & 3.5 Sedimenttransport ved Rødsand barrieren uden møller Afsn. 6.4 Pametrisering af strømmodstand fra enkelt mølle (input til marinbiologisk unders.) Afsn. 3.2 Pametrisering af Bølgereflektion fra enkelt mølle Appendiks 3.1 Udvikling af naturlig ændring af Rødsand barrieren Afsn. 6.5 Ændring af vandhastigheder i havmøllepark området Afsn. 3.3 Ændring af bølgeklima ved Rødsand barrieren som følge af ændret vindpåvirkning (input til afsn. 3.8 ) Afsn. 3.4 Ændring af bølgeklima i havmøllepark området Afsn. 3.5 Naturlig Ændring i vandudskiftning som følge af naturlig ændring af Rødsand barrieren Afsn. 4.4 Ændring af vandudskiftning til Rødsand lagune pga strømmodstand fra mølleparken Afsn. 4 Ændring af bølgeklima ved Rødsand barrieren, som følge af havmølleparken Appendiks 3.1 Sedimenttransport ved Rødsand barrieren med havmølleparken Afsn Vurdering af vandudskiftning til Rødsand lagune som følge af ændret bølgeoverskyld Afsn. 3.8 Ændring af Rødsand barrieren pga havmøller Afsn Ændring i vandudskiftning som følge af ændring af Rødsand barrieren med havmøller Afsn Virkninger fra enkeltfundament Effekterne omkring det enkelte havmøllefundament er vurderet. Uafhængig af vandstand og vanddybde, vil gravitationsfundamentet, (figur 2.2 og appendiks 1.1, tegning 1) altid yde den hydraulisk største modstand 1 i sammenligning med monopælen. 1 Hydraulisk modstand er et udtryk for den friktion, som påvirker strømningen. Den afhænger af geometrien af møllefundament, overfladeruhed og turbulensen/hvirvler omkring fundamentet.

12 2-4 Den hydrauliske modstand fra gravitationsfundamenterne er benyttet i alle beregninger, idet man herved vil finde et konservativt estimat for virkningerne på hydrografien. Hvis man i stedet benytter monopælene, vil man få mindre ændringer, end dem der er præsenteret i denne rapport. Modstanden fra et rotationssymmetrisk fundament afhænger stort set lineært af det tværsnitsareal, som strømmen ser 2. Ved at vælge en anden møllegeometri med samme tværsnitsareal opnås der derfor stort set samme blokering. Figur 2.2 Gravitationsfundament Strøm I umiddelbar nærhed af de enkelte møllefundamenter vil der ske en ændring af strømningen, se figur 2.3. Strømmen vil reduceres på læsiden, hvor der vil dannes en såkaldt hvirvelallé. Størrelsen af disse hastighedsændringer aftager hurtigt væk fra fundamentet. Ændringerne er vurderet ved at gennemføre en analogi med strømning omkring et cirkulært fundament, hvorved man finder, at den tidslige middelstrømhastighed blive ændret mindre end 15% 5 m fra kanten af bundpladen se figur Ud over tværsnitsarealet afhænger modstanden også af den lodrette fordeling. Dette er nærmere beskrevet i afsnit 3.2.

13 2-5 Figur 2.3 Hvirvelallé bag et cirkulært havmøllefundament; a) øjebliksbillede, b) middelhastighed Bølger Et konservativt estimat på hvor meget bølgehøjden formindskes bag 9 møllefundamenter efter hinanden er 4%. I umiddelbar nærhed af det enkelte møllefundament er de lokale ændringer imidlertid langt større, men de 'klinger' hurtigt af. En konservativ vurdering er, at ændringerne af de bølgeinducerede bundhastigheder vil være mindre end 15% i afstande større end 5 m fra kanten af bundpladen. Havbundsændringer Der vil kun ske ubetydelige aflejringer/erosioner som følge af fundamenterne (mindre end ± 2 cm) i afstande større end 10 m fra fundamenterne. Disse ændringer vil være mindre end de naturlige fluktuationer. Vandkvalitet Ændringerne i opholdstid, salinitets- og strømmønster, sedimenttransport samt opblanding i vandsøjlen har vist sig at være minimale, og derfor må det formodes at også påvirkningen af vandkvaliteten i nærområdet vil være minimal. Iltkoncentrationen i området er formodentlig ikke på et kritisk niveau i størstedelen af nærområdet på grund af god vandgennemstrømning samt lille vanddybde.

14 2-6 Opblandingen i området vil mindskes maximalt 4%, og dette forventes ikke at få større betydning for iltkoncentrationen i bundvandet. Opholdstiden er øget insignifikant. Tilledningen af næringssalte til området fra omkringliggende havområder ændres ikke. Da der som følge af gravearbejdets ringe omfang heller ikke forventes et større sedimentspild, og dermed ingen væsentlig frigivelse af næringssalte, forventes ingen påvirkning af næringssaltniveauet. Dermed vil der heller ikke ske ændringer i fytoplanktonbiomassen, som er begrænset af næringssalte. Da strømmønsteret vil ændres en smule pga. havmøllefundamenterne kan der eventuelt forekomme en mindre omplacering af næringssalte og alger. 2.4 Ændring af bølgeklima pga. ændret vindfelt For at vurdere havmølleparkens virkning på vindfeltet har Risø, ref /2.1/, beregnet vindhastighedsændringerne pga. den aerodynamiske modstand fra møllerne. Resultaterne er tolket således, at vinden i gennemsnit bliver reduceret med 10-15% i parkområdet, og at der kun er ubetydelige ændringer 2000 m bagved parken, som nævnt i ref. /2.1/. Disse vindreduktioner betyder, at bølgehøjden bag fundamenterne bliver reduceret med 3-4%. 2.5 Havmølleparkens virkning på de hydrografiske forhold Havmølleparkens indvirkning på de hydrografiske forhold er analyseret på basis af en MIKE 21 hydrodynamisk nested model (HD) og nested advektions-dispersions (AD) model, hvor vandudskiftningen, strømmønstret og opholdstiderne, i Rødsand lagunen og det omgivende modelområde, er beregnet henholdsvis med - og uden implementering af havmølleparken i designperioden; december En relativ vurdering af opholdstiden, strømmønstret og vandskiftet i lagunen, viser ingen signifikant ændring af disse som følge af havmølleparken. Havmølleparken bevirker en lille ændring, af de beregnede maksimum strømhastigheder, på knapt 2%. Effekten på middelstrøm-hastigheden resulterede i en forøgelse og reduktion på henholdsvis 3,2% og 3,6% i forhold til den naturlige beregnede middelstrømhastighed. For en yderligere vurdering af vandskiftet, er der foretaget beregninger af vandføringen i tre udvalgte snit, jvf. figur To af snittene er placeret i en lige syd - nordlig linie henholdsvis vest og øst for havmølleparken. Tredje snit er placeret ved udløbet af Rødsand lagune, hvor der sker en betydelig vandudveksling, der kan tænkes påvirket af havmølleparken - som ligger umiddelbart 2,6 km syd herfor. Nettovandføringen som funktion af tiden og dermed vandskiftet, er i modelberegningerne næsten identiske med og uden implementering af havmølleparken. Beregningerne giver en lille forøgelse af den akkumulerede vandføring på knapt 0,3 % - ved snittet ud for udløbet af lagunen. I det vestlige snit bevirker havmølleparken en reduktion af den akkumulerede vandføring på ca. 0,5 %,

15 2-7 mens den akkumulerede vandføring i det østlige snit forøges med ca. 0,04 % - som følge af havmølleparkens effekt. Havmølleparkens langtidseffekt på vandskiftet er analyseret ud fra en relativ sammenligning, af et konservativt stofs udvaskning med tiden, mellem en modelsimulering med og uden morfologi påvirket af havmølleparkens effekt i 30 år. Jvf. nedenstående tabel 2.2, vil udvaskningen i simuleringen med bathymetri 3 være 1,1 % mindre end i simuleringen med bathymetri 2. Den naturlige ændring over 30 år dvs. mellem simuleringen med bathymetri 1 og 2 har 2,15% større udvaskning. Ændringen af udvasket stofmængde i lagunen, som følge af havmøller, ved de nuværende morfologiske forhold (bathymetri 1 ) er 0%. Tabel 2.2 Procentvis udvasket stofmængde i løbet af 14 dages designperioden Bathymetri Nuværende bathymetri Bathymetri efter 30 års naturlig morfologisk udvikling Bathymetri efter 30 års morfologisk udvikling med påvirkning fra havmøllepark Sim. uden møller 80,3% 82,4% 81,3% Sim. med møller 80,3% - - Den relative sammenligning viser, at efter 30 år vil opholdstiden i lagunen, i den simulerede 14 dages designperiode, være forøget i forhold til opholdstiden, hvis morfologien kun påvirkes af den naturlige morfologiske udvikling. Sammenholdt med opholdstiden i lagunen med den nuværende morfologi, vil opholdstiden være reduceret om 30 år både for situationen med og uden morfologi påvirket af havmølleparkens effekt i 30 år. I simuleringen (uden havmøller) med hhv. bathymetri 2 og 3, viser beregninger af selve opholdstiden, en 3,4% større opholdstid i simuleringen med bathymetri 2 i forhold til simuleringen med bathymetri 3. Simuleringen (uden møller) med hhv. bathymetri 1 og 2, viser en 6,4% større opholdstid i simuleringen med den nuværende bathymetri 1 i forhold til simulering med bathymetri 2. Havmølleparkens langtidseffekt på morfologien er en reduktion af den naturlige morfologiske udviklingshastighed, hvorfor denne bevirker en langsommere ændring af morfologien og dermed en mindre reduktion af opholdstiden i lagunen i forhold til den nuværende situation. Det bemærkes i øvrigt, at møllerne selv ikke giver anledning til nogen påvirkning. Påvirkningen skyldes alene den indirekte påvirkning fra ændringerne i den morfologiske udvikling. 2.6 Havmølleparkens virkning på de vandmiljømæssige forhold Ændringerne i de hydrauliske parametre som opholdstid, salinitets- og strømmønster, sedimenttransport samt opblanding i vandsøjlen har vist sig at være minimale, og derfor må det formodes, at også påvirkningen af vandkvaliteten i området vil være minimal.

16 2-8 Vandkemiske data fra 5/ til 23/ fra to stationer i Rødsand-området viser et lavvandet, ikke-lagdelt område, som ikke har været præget af iltsvindshændelser. Koncentrationen af uorganiske næringssalte er meget lav i den målte periode, og koncentrationen af total N og P tyder på, at kvælstof og fosfor er bundet i den organiske pulje i stedet. Klorofylkoncentrationen i området er lav (ca. 1 µg/l) i hele måleperioden. Primærproduktionen ligger på mg C/m2/d. Mølleparkens effekt på det omgivende vandmiljø er vurderet på baggrund af en MIKE 21 Eutrofieringsmodel (EU), hvor blandt andet koncentrationen af klorofyl, uorganisk kvælstof, uorganisk fosfor, total kvælstof, total fosfor, sigtdybde og primærkoncentration er beregnet. Disse beregninger er foretaget henholdsvis med og uden møller i perioden fra 1. april 1997 til 30. august Denne periode er valgt for at kunne inkludere havmølleparkens effekter i den for miljøet mest kritiske periode på grund af reduceret vandudskiftning, rolige vindforhold (lav geniltning) og høje temperaturer. Alle disse faktorer favoriserer et højt sedimentiltforbrug, og en øgning i opholdstiden eller en ændring af strømhastighed- og retning kan være kritisk for iltforholdene i området. Modelberegninger af situationen uden og med effekter fra havmølleparken har vist, at der i praksis heller ikke er nogen indflydelse (<< 1 promille) at spore i hverken koncentrationen af ilt, næringssalte eller klorofyl selv i en sommerperiode med høje temperaturer, lave strømhastigheder og rolige vindforhold. En morfologisk udvikling af Rødsand-barrieren over en 30-års periode pga. af naturlige ændringer og ændringer betinget af havmølleparken forventes heller ikke at have nogen betydning for vandkvalitetsforholdene, idet opholdstiden bliver formindsket en smule over de 30 år, som følge af udviklingen. 2.7 Havmølleparkens virkning på de morfologiske forhold Eksisterende forhold Havmølleparken er som nævnt placeret ud for Rødsand barriereø formationerne, der består af henholdsvis vestlige Rødsand og østlige Rødsand, som afgrænser Rødsand Lagune fra Fehmarn Bælt. Mod vest går den vestlige Rødsand over i krumoddekomplekset Hyllekrog, og mod øst afgrænses lagunen af Gedser Odde. Mellem de to Rødsand barriereøer findes dybet Østre Mærker, som har en bredde på ca. 5,5 km og en gennemsnitlig dybde på den dybeste del på ca. 3,5 m. Den vestlige Rødsand er ikke udviklet til en egentlig ø, idet dens topkote generelt er beliggende lidt under daglig vande, medens den østlige Rødsand er lidt længere fremme i udviklingen mod en egentlig ø, idet denne over en længere strækning har udviklet klitter med topkote mellem 1 og 2 meter over daglig vande. Rødsand barriereøerne, eller forstadierne til disse, er udviklet på en svagt hældende og svagt kuperet moræneflade, hvis overflade for nærværende praktisk talt er udvasket for sand. Dannelsesmekanismerne for barriereøer er afhængig af to mekanismer, dels landværts transport af sand og dels kystparallel transport af sand fra tilstødende kyststrækninger, såfremt øerne støder op til sådanne. Der er næsten ikke noget frit sand på det flade strandplan ud for barriereøerne, hvorfor tværtransporten, og dermed

17 2-9 højdevæksten af Rødsand barriereøerne er meget langsom, måske er den helt gået i stå. Den vestlige Rødsand tilføres sand fra kysten ud for Hyllekrog, medens den østlige Rødsand ikke tilføres sand fra langstransporten. Rødsand området har inden for de sidste ca år været udsat for en relativ havstigning på ca. 1,0 m, i modsætning til størstedelen af Danmark, som har været udsat for en større landhævning. Inden for de sidste 100 år har denne tendens fortsat, idet vandstanden i Gedser er steget ca. 10 cm i denne periode. Rødsand formationerne er karakteriseret ved/adskiller sig fra traditionelle barriere formationer på følgende punkter: Rødsand er dannet på en grundflade, som hovedsagelig består af moræneaflejringer, hvorfor der ikke er tilstrækkelig med sand til rådighed til opbygning af fuldt udviklede barrierer. Rødsand er sandsynligvis dannet på en ret ujævn initial overflade, hvilket måske kan forklare deres tilstedeværelse på trods af ovennævnte mangel på løst materiale til barrierens opbygning. Normalt vil stigende vandstand, som den har forekommet ved Rødsand, bevirke at initiale barriere formationer vandrer indefter og derved konsolideres, idet de vandrer ind på lavere vand, idet barrierer normalt dannes på svagt skrånende sandede overflader. Den initiale overflade ved Rødsand skråner imidlertid ikke jævnt op mod nord, hvilket betyder at barriererne snarere svækkes, når de vandrer indefter. Der er korrelation mellem lavvande og pålandsvind, hvilket vil sige, at de barriereformende processer har svært ved at opbygge barrieren til niveau over normal vandstand. Tidevandet er meget lille, hvilket indskrænker området for bølgepåvirkning på bunden i forhold til, hvis der havde været et stort tidevand. Disse forhold forklarer, hvorfor Rødsand barriererne ikke har udviklet sig til egentlige øer, men kun til forstadier til disse, som er så lave, at de jævnligt overskylles. Denne overskylning bidrager til vandskiftet i Rødsand Lagune. Selv om Rødsand formationerne ikke har udviklet sig til egentlige øer, står det imidlertid fast, at de aktuelle forstadier til barriereformationerne er meget aktive morfologiske elementer. Inden for de sidste 55 år har den østlige Rødsand således undergået store forandringer, som hovedsagelig har bestået i en flytning af dens vestlige spids med ca m mod øst, svarende til ca. 25 m/år, samt en tilbagerykning af sydkysten med m i samme periode. Forholdene omkring den vestlige Rødsand er ikke så godt belyst, men der tegner sig følgende billede: Formationen er øjensynlig nogenlunde stabil i højde, men vokser i længden mod øst med størrelsesordenen 15 m per år. Samtidig rykker den langsomt tilbage. Hovedformålet med de morfologiske undersøgelser har været at undersøge om placeringen af vindmølleparken ville forårsage væsentlige ændringer i de

18 2-10 morfologiske forhold, som derved kunne forårsage tilsvarende ændringer i vandskifteforholdene. Ud over de morfologiske forhold på Rødsand formationerne er den morfologiske stabilitet af opstillingsområdet desuden analyseret. Det fremgår af analyserne, som er baseret på sammenligning af opmålinger fra 1904 og 1999, at dybdeforholdene i opstillingsområdet har været stort set uændrede over de sidste 95 år. Feltmålinger Med henblik på at belyse de nuværende fysiske forhold på Rødsand formationerne, er der udført et måleprogram omfattende følgende aktiviteter: Opmåling af syv, henholdsvis tre kystprofiler på den vestlig henholdsvis østlige Rødsand og opmåling af et profil tværs over Østre Mærker. Indsamling og analyse af bundprøver for hver 1 m dybdeinterval i ovennævnte linier. Skylleboringer i udvalgte linier til belysning af sandlagets tykkelse. Flyfotoopmåling af Hyllekrog og den østlige Rødsand ud til ca. 2 m vanddybde. Flyfotoopmåling af den vestlige Rødsand mislykkedes i første omgang, men den vil blive gentaget i foråret Disse målinger er beskrevet i afsnit 6.6. Resultatet af målingerne er benyttet som grundlag for den morfologiske analyse af Rødsand formationerne samt som input til modellering af vandskifte- og sedimenttransportforhold. Hydrografiske forhold Med henblik på at kunne beregne sedimenttransport forholdene er bølgeforhold og vandstandens afhængighed af vindforholdene analyseret, jævnfør afsnit 6.8. Bølgeklimaet langs Rødsand barrieren er etableret ved at simulere bølgeforholdene i Fehmarn Bælt for de 16 hovedretninger for vindhastigheder mellem 5 m/s og 30 m/s, i alt 96 simuleringer. Efterfølgende er de simulerede situationer tillagt repræsentative hyppigheder ved anvendelse af vindstatistikken fra Fehmarn Bælt Fyrskib, 1970 til Herefter er udtaget bølgestatistikker for fem repræsentative lokaliteter, på 5 m vanddybde, langs Rødsands sydlige kystlinie. Denne procedure er gennemført for de naturlige forhold samt for bølgeforholdene inklusiv virkningen fra møllefundamenterne, men eksklusiv møllernes dæmpende virkning på vind og bølgeforhold. I den morfologiske analyse er mølleparkens samlede virkning på bølgerne inkluderet. Sammenhørende data af vandstand og vindhastighed og retning er blevet analyseret. Det fremgår heraf, at der er en stærk korrelation mellem lavvande og vindhastigheden for vind fra retningsintervallet grader, dvs. ved pålandsvind. Der er fundet en tilsvarende korrelation mellem højvande og vindhastighed for retningsintervallet grader.

19 2-11 Modellering af sedimenttransportprocesserne Der er foretaget tre forskellige beregninger af sedimenttransporten som grundlag for vurderingen af områdets morfologiske udvikling og for vindmøllernes indflydelse på denne: Beregning af langstransportens variation langs Rødsand barrieren og vindmøllernes indflydelse på denne Beregning af det to-dimensionale strømnings- og transportmønster over barriererne. Beregning af tværtransporten i et typisk kystprofil Langstransportens variation Langstransportens variation langs såvel den vestlige som den østlige Rødsand er beregnet med og uden møller. Resultaterne viser, at havmølleparken vil forsinke den naturlige morfologiske udvikling af Rødsands planform. Dette skyldes, at havmølleparken vil have en afskærmende effekt på bølgeforholdene ved dele af Rødsand og dermed også på langstransporten og den deraf følgende udvikling i planformen af de to Rødsand formationer. I den nuværende situation giver bølgerne anledning til en netto østgående langstransport langs såvel den vestlige Rødsands østligste del som langs den østlige Rødsands vestligste del af størrelsesordenen m 3 /år. Disse transportforhold bevirker, at den vestlige Rødsands østlige ende vokser mod øst, og at den østlige Rødsands vestlige ende eroderes, dvs. at den flytter mod øst. Flytningshastighederne mod øst er observeret og beregnet til at være af størrelsesordenen 15 til 25 m/år. Introduktionen af vindmølleparken vil reducere disse flytningshastigheder med skønsmæssigt 20 til 50%, dvs. at den østlige bevægelse af Østre Mærker vil blive væsentligt reduceret på grund af vindmøllerne, således at en forventet flytning af Østre Mærker inden for en 30 års periode på 750 m vil blive reduceret til ca. 500 m efter at vindmøllerne er opført. 2D modellering af de overordnede strøm- og transportforhold Beregningerne viser, at bølgerne driver vand over de vanddækkede dele af barriereøerne, hvilket specielt er af betydning for den vestlige Rødsand, idet denne jo er vanddækket ved normal vandstand. I de situationer hvor vandstanden er lav, hvilket jo ofte er tilfældet ved kraftige vinde fra sydlige retninger, vil der ikke kunne transporteres vand over barrieren. Det vand, der måtte strømme over barrieren, havner i lagunen, hvor det strømmer langs barrierens bagside mod Østre Mærker med øget styrke hen mod dybet, men generelt giver det ikke anledning til vandudveksling over en større del af lagunen. Det er i øvrigt karakteristisk, at de bølgedrevne strømme både foran og bagved barrieren generelt er afgrænset til området umiddelbart omkring denne. Ligeledes ses det, at der i de situationer hvor barriererne overskylles, vil transporteres sand fra barrierens forside til dens bagside, hvilket vil resultere i en langsom tilbagerykning, som også er konstateret ved kortsammenligningerne. De morfologiske ændringer foregår i alle tilfælde på vanddybder mindre end 2 m. Møllernes indflydelse på disse forhold er ikke modelleret, men da møllerne generelt dæmper bølgerne og transporten, vil møllernes tilstedeværelse betyde en langsommere tilbagerykning end ellers ville være tilfældet.

20 2-12 Beregning af tværtransporten Der er foretaget beregninger af transporten i kystprofil L4 (fig. 6.17) for en typisk bølgesituation under hensyntagen til bølgeasymmetrien. Det fremgår heraf, at der er en landværts transport over hele kystprofilet, men at der er tendens til erosion/udvaskning af sand i den yderste del af profilet (stigende tranport) og aflejring i den inderste del (faldende transport). Disse forhold bekræfter den tidligere forklarede barriere-dannelses mekanisme. Også disse transport processer vil blive dæmpet en smule ved introduktion af møllerne, hvorfor møllerne ikke vil fremprovokere en øget væksthastighed i barrierenes højde. 2.8 Havmølleparkens samlede virkning Havmølleparkens samlede virkning er vurderet på grundlag af, at der benyttes gravitationsfundamenter, idet man herved vil finde et konservativt estimat for påvirkninger. Som det fremgår af de foregående afsnit (2.3 til 2.7) er påvirkningen på havmiljøet, dels fra det enkelte havmøllefundament dels fra havmølleparken som helhed, meget lille, og ændringerne i forhold til de naturlige variationer i området er insignifikante. Der er ingen påvirkning i den nuværende situation med og uden havmøller. Der kan dog påvises ændringer i vandudskiftningen i lagunen i en situation, hvor den morfologiske udvikling er beskrevet med og uden havmøller over en 30-års periode. Denne ændring vurderes til ikke at være betydende for miljøet. Med de i rapporten benyttede forudsætninger kan det således konkluderes, at den samlede virkning ved etablering af havmølleparken ved Rødsand er meget lille og ingen betydning har for de hydrografiske, vandkvalitetsmæssige og morfologiske forhold i området. Der kan således ikke påvises et påvirkningsområde.

21 ANALYSE AF NÆROMRÅDET OG BØLGER OVER BARRIEREN 3.1 Indledning De 72 havmøllefundamenter, som er planlagt ved Rødsand, kan evt. ændre: 1. strømhastighederne og dermed vandudskiftningen i nærområdet 2. bølgeklimaet i nærområdet 3. sedimenttransporten og dermed give anledning til havbundsændringer 4. opblandingen 5. vandkvaliteten i området 6. vandudskiftningen til lagunen Disse punkter er vurderet i det efterfølgende med udgangspunkt i de ændringer, der forårsages af det enkelte fundament. Vandudskiftningen over barrieren til Rødsand lagunen, pga. bølgerne, er dels beregnet vha. detaljerede strømningsberegning og dels vha. en dybdeintegreret MIKE 21 model for at sammenligne og bestemme nøjagtigheden ved at benytte MIKE Hydraulisk modstand Til vurdering af den hydrauliske modstand er to typer af havmøllefundamenter blevet undersøgt for deres hydrauliske modstand på strømningen ved Rødsand og Omø Stålgrunde. De to fundamenttyper er henholdsvis et gravitationsfundament og en monopæl, jf. Tegning 1 og 2 i appendiks 1.1. Begge konstruktioner er opbygget af cirkulære tværsnit med varierende diameter. Gravitationsfundamentet er sammensat af en central pille (D = 5 m) en bundplade (D = 18 m), der har en overhøjde på 1 meter i forhold til havbunden. En 'isbryder' i form af skrånende side er placeret 1,5 m under middelvandspejlet og op. Omkring monopælen (D = 4 m) er effekten, fra et erosionsbeskyttende dæklag, på den hydrauliske ruhed medtaget. Geometrien af det undersøgte fundament er vist i figur 3.1. Beregningerne er foretaget under antagelse af et logaritmisk hastighedsprofil over vanddybden og en bundruhed på 0,01 m. Endvidere er det udnyttet, at den hydrauliske ruhed på det enkelte fundament er uafhængig af strømretningen. Kraftpåvirkningen er undersøgt for varierende vanddybde og vandstand. Havmøllerne er beregnet for vanddybder fra 4 til 13 m. Rødsand havmøllerne er placeret på vanddybder på ca. 5 til 8.5 m. Ved lokaliteten antages lavest forekommende vandstand at være -1 meter, medens højeste vandstand er sat til 1,5 m i forhold til DNN.

22 3-14 Figur 3.1 Havmøllefundamenter ved Rødsand Metode Den hydrauliske modstand fra de to konstruktionstyper bestemmes ved at beregne kraftpåvirkningen på hvert af de to fundamenter som funktion af vanddybde og vandstandsniveau. Ud over vanddybden og vandstandsniveauet vil kraften også afhænge af kvadratet på den dybdeintegrerede middelstrømhastighed, samt en formfaktor også kaldet dragkoefficienten. Formfaktoren er afhængig af fundamenternes tværsnitsgeometri. For at fjerne betydningen af den dybdeintegrerede middelstrømhastighed, som er ukendt, skaleres kraften med kvadratet på den dybdeintegrerede middelstrømhastighed. Disse beregninger af kraftpåvirkningen er bestemt via regneark, som inddeler konstruktionerne i dele med forskellig diameter og højde. Regnearket er konstrueret således, at den totale kraftpåvirkning på konstruktionerne bliver beregnet, når vanddybde eller vandstand varieres. Et simpelt eksempel på en kraftberegning er demonstreret i figur 3.2. Konstruktionen vist i figur 3.2 er opdelt i to dele med forskellige diametre og højder. Til hver af disse højder findes den tilsvarende middelstrømhastighed som vist til højre på figuren. Den totale kraftpåvirkning findes herefter ved at gange kvadratet på middelstrømhastigheden med det areal, som den virker på, og herefter opsummere de enkelte bidrag. I regnearkberegningerne er monopælen opdelt i ni sektioner og gravitationsfundamentet i otte sektioner. Dette skyldes, at konstruktionerne har skrå sideflade og dermed en tværsnitsbredde, som vokser eller aftager med dybden. Desuden giver en finere inddeling en mere præcis beregning.

23 3-15 D h 2 D 2 V 2 h 1 V 1 otd3.00/ cdr D 1 Figur 3.2 Principskitse for beregning af kraftpåvirkningen på fundamenterne Resultater Via regnearket er kraftpåvirkningens variation med dybden på de to fundamenter fundet ved at fastholde vandstandsniveauet på maksimum, minimum eller normal vandstand. Resultatet af dette er vist i figur 3.3. Kraft per hastighed^2 (Ns^2/m^2) Mono, VS = 0 Grav, VS = 0 Mono, VS = 1.5 m Grav, VS = 1.5 m Mono, VS = -1 m Grav, VS = -1 m Dybde [m] Figur 3.3 Kraft per hastighed 2 som funktion af vanddybde for varierende vandstande. Af figur 3.3 fremgår det, at uafhængig af vandstand og vanddybde, vil gravitationsfundamentet altid yde den hydraulisk største modstand. I beregningerne er kraften blevet skaleret med formfaktoren (dragkoefficienten), som afhænger af Reynoldstallet og geometrien. Da begge konstruktioner er opbygget af cirkulære tværsnit, antages formfaktoren at være ens for de to konstruktioner, og vil derfor ikke influere på de fundne resultater. I de videre beregninger er udelukkende anvendt den hydrauliske modstand fra et gravitationsfundament, idet man herved opnår et konservativt estimat.

24 Vurdering af ændringer i strømhastigheder og vandudskiftningen i nærområdet Størrelsen af ændringerne i vandudskiftningen og vandets hastighed omkring den enkelte mølle kan vurderes ved en række konservative antagelser. Disse vurderinger er benyttet som input til marinbiologiske undersøgelser i afsnit Strømningen er stationær og er en balance mellem de drivende kræfter: vandspejlsforskelle og de dæmpende kræfter: bundfriktion og strømmodstanden fra havmøllefundamenterne 2. Det antages, at strømningsmodstanden F drag fra havmøllefundamenterne kan 1 skrives som Fdrag = ρacdv V, hvor A er det tværsnitsareal som 2 strømningen ser, dvs. arealet af fundamentet vinkelret på strømmen. CD er strømmodstandkoefficienten, som typisk er 1, V er den dybdeintegrerede strømhastighed nær ved fundamentet, og ρ er vandets densitet 3. Størrelsen af bundfriktionen F fric over arealet Dx gange Dy kan findes af F = ρdx DyU fric f U hvor friktionshastigheden 0.4V U f = 11Dybde ln k f U kan findes ud fra f k er bundruheden, som for en plan bund er 2,5 gange bundens middel korndiameter k = 2,5*d. For typiske værdier i havmølleområdet, er 50 d 50 = 0,3mm og vanddybden. Dybde = 8 m finder man: f U f = V = 0.04 * V f = hvor f er en friktionsfaktor. Der ses på den situation hvor der er en konstant drivende vandspejlsforskel ( P ), se figur 3.4. Der ses på strømningen i området svarende til en havmølle.

25 3-17 Figur 3.4 Definitionsskitse: Kraftbalance (kraft der påvirker vandet) under stationære forhold, strømning i x-aksens retning Situation uden havmølle ρdxdy f V 2 før V Situation med havmølle ρac 2 før = Dy*Dybde P f +ρdxdy V 2 1 før før efter V V V efter D Sammenligning med og uden møller = Dy* Dybde P Forholdet mellem hastighederne med og uden møller kan nu beregnes: V V efter før = DxDy f DxDy f + AC D Dette forhold ses at være uafhængig af strømretningen. Indsættes afstande 480 m og m og indsættes et havmølletværsnitsareal svarende til 8 m vand A = 53 m, strømmodstandskoefficient C = 1, og friktionsfaktoren f = findes D efter V = 0. 98V før

26 3-18 hvilket betyder, at strømningen i gennemsnit, i det undersøgte område der svarer til én mølle, reduceres mindre end 2%. I praksis vil ændringerne være langt mindre. Dette skyldes primært: 1. Forholdene er ikke stationære Under ikke stationære forhold går nogle af de drivende vandspejlsforskelle til at accelerere vandet, mens resten går til at overvinde bundfriktionen. Møllerne ændrer ikke den mængde vand, der skal accelereres. Den ekstra modstand, som møllerne giver, vil derfor betyde at hastighedsændringer bliver mindre end 2%. 2. Der vil ske en omlejring af strømningen I beregningerne er forudsat, at vandspejlsforskellene med møller er de samme som uden møller. I virkeligheden vil hastigheden uden for havmølleparken blive øget. De drivende vandspejlsforskelle over havmølleparken vil derfor blive større. Hastighedsreduktionen i havmølleparken bliver herved mindre end 2%. I umiddelbar nærhed af de enkelte møllefundamenter vil der ske en ændring af strømningen, se figur 3.5. Strømmen vil reduceres på læsiden, hvor der vil dannes en såkaldt hvirvelallé. Størrelsen af disse hastighedsændringer aftager hurtigt væk fra fundamentet, og ændringerne kan vurderes ved at lave en analogi med strømning omkring et cirkulært fundament, se ref. /3.1/. Den tidslige middelstrømhastighed er derefter skønnet til at blive ændret mindre end 15% 5 m fra kanten af bundpladen se figur 3.5. Figur 3.5 Strømning omkring et cirkulært havmøllefundament; a) øjebliksbillede b) middelhastighed

27 Vurdering af ændringer i vindfelter RISØ har jfr. ref. /2.1/ beregnet vindhastighedsændringerne pga. den aerodynamiske modstand fra møllerne. Resultaterne er tolket således, at vinden i gennemsnit bliver reduceret med % i anlægsområdet, og at der kun er ubetydelige ændringer 2000 m bag havmølleparken (anlægsområdet). Disse vindreduktioner betyder at bølgehøjden bag fundamenterne bliver reduceret med 2-4%. 3.5 Vurdering af ændringer af bølger Ændringer af bølgerne i nærområdet pga. fundamenterne er beregnet. Den energitransport, der hører til en fremadskridende bølge, er proportional med kvadratet på bølgehøjden H. For små bølger på en plan bund uden havmøllefundament kan man analytisk beregne hvor meget energi, der transporteres per tid over en afstand Dy (svarende til afstanden mellem havmøllerne, se figur 3.6). Energitransporten per tid er givet ved (se ref. /3.2/): E f D y ρgh = k Dybde c 1 + sinh 2k Dybde J s 2π k = bølgetal, L er bølgelængden L c bølge udbredelseshastighed. ρ vandets densitet. Figur 3.6 Definitionsskitse, Energitransport pga. fremadskridende bølger

28 3-20 I Appendiks 3.1 er numerisk beregnet, hvor meget energi der reflekteres som funktion af vanddybde og bølgeperiode. Disse beregninger er tabelleret og benyttet i afsnit 6. Her er det vist, at en konservativ antagelse er, at al bølgeenergi der rammer et møllefundament reflekteres, således at den energi, der passerer fundamenterne, bliver: E E pass f Dy Dybde A = Dy Dybde Når møllefundamentets tværsnitsareal A = 53 m 2, vanddybde = 8 m og Dy = 850 m (svarende til bølger fra syd) findes at ét havmøllefundament vil reducere bølgeenergien med 0,8%. Eftersom energien er proportional med kvadratet på bølgehøjden H, er 0,4% et konservativt estimat på bølgehøjden, som kan reduceres bag et fundament. Når der står ni møller bag hinanden er tabet ca. 9 x 0,4% = 4%. Et konservativt estimat på hvor meget bølgehøjden formindskes bag det sidste fundament er således 4%. I umiddelbar nærhed af det enkelte møllefundament er de lokale ændringer imidlertid langt større, men de 'klinger' hurtigt af. En konservativ vurdering vil være at ændringerne af de bølgeinducerede bundhastigheder vil være mindre end 15% i afstande større end 5 m fra kanten af bundpladen. 3.6 Vurdering af havbundsændringer og opblanding Havbundsændringer Som beskrevet ovenfor er ændringerne i bølge- og strømfelterne små. I afsnit 6 er det konkluderet, at der ingen eller kun ubetydelig sedimenttransport er i området. Der vil derfor kun ske ubetydelige aflejringer/erosioner (som er vurderet til at være mindre end +-2 cm) i afstande større end 10 m fra fundamenterne. Der vil dannes et lokalt erosionshul ved kanten af bundpladen. Denne erosion undgås ved at lægge erosionsbeskyttelse omkring fundamenterne. Hvis overkanten af bundpladen hæves til mere end 1 m over bunden (se figur 3.1), vil den nødvendige erosionsbeskyttelse skulle øges. Opblanding I tilfælde af lagdeling (tungt vand, dvs. salt vand ved bunden og let vand, dvs. mindre salt vand ved overfladen) vil der ske en vis opblanding 3, når vandmasserne strømmer gennem havmølleparken. Man taler om effektiviteten af opblandingen som forholdet mellem den effekt, (energi per tid), der bruges til at blande de to lag, i forhold til den effekt, der er nødvendig for at drive strømningen. Når der sættes et havmøllefundament på havbunden vil der ske to principielle ændringer: 3 Opblandingen er defineret som den energi per tid, der bruges til at få det tunge bundvand løftet op i det lette overfladevand.

29 den totale energi, der bruges til at drive strømningen, bliver mindre 2. effektiviteten af opblandingen bag fundamenterne ændres i forhold til den uforstyrrede situation 3 m Den totale effekt E der skal bruges til at drive en strømning med vandføring Q s N over et trykfald P 2 er m j E = PQ s Efter at havmøllefundamenterne er blevet placeret, er den effekt der skal til for at drive strømningen: E efter = PQ efter = ( P funda + P fric ) Q efter hvor Pfunda er den del af vandspejlsforskellen der skal til for at overvinde modstanden mod fundamenterne og Pfric er den del af vandspejlsforskellen, der skal til for at overvinde bundmodstanden. I afsnit 3.3 er vist at vandføringen maksimalt ændres 2%, dvs. 2% af trykfaldet går til at overvinde strømmodstanden mod fundamenterne. Det har kun været muligt at finde én reference, hvor opblandingen bag fundamentet er studeret. I denne ref. /3.3/ er vist, at opblandingen pga. kraften på et fundament stort set er nul. Man kan således se, at opblandingen i havmølleområdet maksimalt vil blive reduceret med 4%. 3.7 Effekter af vandkvalitet omkring den enkelte mølle Formålet er at vurdere de vandkvalitetsmæssige (frie vandmasser) effekter omkring havmøllefundamenterne, som kan forårsages af havmølleparken Påvirkning af pelagialet Udfra moniteringsresultaterne frarødsand-togtet, 1999 vurderes det at iltforholdene ved bunden ligger over kritiske niveauer (4 mg/l) og at næringssaltkoncentrationen og fytoplanktonbiomassen er moderat. Udstrækningen af nærområdet er begrænset, og da der i størstedelen af området lavere vanddybder, er der ingen generelle iltsvindsproblemer. Ved placering af fundamenterne kan man forvente graveaktivitet og et efterfølgende sedimentspild afhængig af gravemetoden. Her kan, alt afhængigt af sedimentets organiske indhold og type, forventes et midlertidigt iltforbrug i vandsøjlen. Graveaktiviteten forventes imidlertid at være begrænset, og derfor forventes sedimentspild og iltforbrug, forårsaget af gravearbejdet, at være forsvindende lille.

30 3-22 Da området i forvejen ikke er belastet af forringede iltforhold, forventes et evt. midlertidigt iltforbrug ikke at have særlig betydning. Da man ikke har analyseret mængden af organisk materiale i sedimentet kan der ikke siges noget nøjagtigt om størrelsen af iltforbruget. Effekten af graveaktiviteten på de vandkemiske og biologiske parametre er dog afhængig af tidspunktet på året, idet sedimentoprodning i sommerperioden med en højere grad af lagdeling, højere temperaturer og roligere vind- og strømforhold, vil være mere kritisk end i vinterperioden. Sedimenterosion (og en eventuel frigivelse af næringssalte) er ifølge afsnit 3.6 af ubetydelig størrelse. Derfor forventes heller ingen ændring af næringssaltniveauet. Der er minimale ændringer i strømmønstret (afsnit 3.3), hvilket kan betyde en lille omfordeling af næringssaltene. I afsnit 3.3 er ændringerne i strømhastighed og vandudskiftning i havmølleparkområdet og omkring det enkelte havmøllefundament vurderet. Ændringer i strømhastigheden har betydning for hvorledes geniltningsprocesserne i vandsøjlen forløber. Ved en nedsættelse af den gennemsnitlige strømhastighed vil en eventuel geniltningsproces forløbe langsommere idet denne, foruden at være afhængig af salt, temperatur, vindforhold og vanddybde, også afhænger af strømhastigheden. Geniltningen af vandsøjlen kan beskrives som: ddo/dt=k 2 (C s DO) C s = *S+T* ( *S T* ( * S * T)) hvor K 2 = 3.93* V 0.5 / H W/H (1/s) (empirisk formel) S=salinitet (PSU) T=temperatur ( C) W=0.728*W v * W v 2 (m/s) hvor W v = vindhastighed (m/s) H = vanddybde (m) V= dybdemidlet strømhastighed (m/s) Hvis den aktuelle iltkoncentration i vandsøjlen er større end C s vil der ske en diffusion af ilt fra vand til luft og omvendt. Det er altså kun i situationer med undermætning at geniltningen vil kunne reduceres pga. reduceret strømhastighed. Strømmen i havmølleparken reduceres med maximalt 2% og geniltningen vil derfor, hvis salt-, vind- og temperaturforholdene er uændrede, maximalt medføre en reduktion af geniltningen på 1.0%. I praksis vil dette være uden betydning, da geniltningen er en diffusionsproces som forløber meget hurtigt. Ifølge afsnit 3.3 vil der ske en omlejring af strømmen, således at der vil ske en stigning i strømhastighederne udenfor havmølleparken, hvilket medfører en større geniltning i disse områder.

31 3-23 Af figur 3.5b ses at middelstrømhastigheden ændres bagved de enkelte møllefundamenter, da der vil opstå et såkaldt læområde. Dog vil der 5 m fra bundpladen kun være en reduktion i strømhastigheden på mindre end 15% hvilket i tilfælde af undermætning vil føre til en 7% reduktion i geniltningen. Dette vil i praksis næppe være måleligt med mindre at vandsøjlen er totalt stillestående uden vindpåvirkning og tiførsel af ilt fra andre områder. I praksis vil de ændrede strømhastigheder ikke påvirke iltdiffusionen til vandsøjlen. Ændringer i strømhastighederne pga. havmølleparken resulterer i en ubetydelig øget opholdstid. Et typisk sediment-iltforbrug for sandede sedimenter ligger på ca. 0.5 g/m 2 /d ref. /3.5/ og iltforbrug fra f.eks. udledt spildevand ligger på fra 1.5 til 4 g/m 2 /d. Et groft estimat på hvad ændringen i opholdstiden vil betyde for iltkoncentrationen i en vandsøjle på 8 m ved et sediment-iltforbrug på 1 g/m 2 /d er en reduktion på under 1µg ilt/l dvs. på nul. Der vil kunne forekomme ubetydelige aflejringer/erosioner (+/-2 cm) af sediment i afstande større end 10 m fra fundamenterne, hvilket ikke forventes at have nogen betydning for de pelagiske parametre. Større sedimentations- og aflejringsområder med bl.a. ophobning af organisk iltforbrugende materiale forventes ikke at være tilstedeværende i havmølleparkområdet. Da næringssaltkoncentrationen i området ikke forventes at blive ændret, vil etableringen af havmølleparken heller ikke give anledning til en forøget fytoplanktonopblomstring, da algerne i området er næringssaltbegrænsede (både N og P) i hele vækstperioden. Imidlertid kan der ske en omdistribuering af algerne, som for næringssaltene, pga. et ændret strømmønster. Derudover vil der på de enkelte havmøllefundamenter og på erosionsbeskyttelsesforanstaltningerne samt de vanddækkede dele af mølleskafterne ske en begroning med blåmuslinger. Denne begroning kan medføre en reduktion i klorofylbiomassen og dermed en øget sigtdybde, specielt i de perioder, hvor der er lagdeling af vandsøjlen. Under lagdelte forhold kan blåmuslingerne på bunden være fødebegrænsede idet udvekslingen mellem de to lag er begrænset. Hvis muslingerne derimod har adgang til fast substrat længere oppe i vandsøjlen (over thermo- eller haloklinen) vil en større mængde fytoplankton kunne filtreres Konklusion Ændringerne i opholdstid, salinitets- og strømmønster, sedimenttransport samt opblanding i vandsøjlen har ifølge afsnit 3.3 til 3.6 vist sig at være minimale, og derfor må det formodes at også påvirkningen af vandkvaliteten omkring havmøllefundamenterne vil være minimal. Iltkoncentrationen i området er ikke på et kritisk niveau i nærområdet pga. god vandgennemstrømning samt lille vanddybde. Opblandingen i området vil mindskes maximalt 4% (i praksis mindre) og dette forventes ikke at få større betydning for iltkoncentrationen i bundvandet. Tilledningen af næringssalte til området sker via landbaserede kilder, og såfremt der ikke sker et større sedimentspild, med tilhørende frigivelse af næringssalte under

32 3-24 gravearbejdet til fundamenterne, forventes ingen påvirkning af næringssaltniveauet. Dermed vil der heller ikke ske ændringer i fytoplanktonbiomassen, som er begrænset af næringssalte. Da strømmønsteret vil ændres en smule pga. havmøllefundamenterne kan der eventuelt forekomme en mindre omplacering af næringssalte og alger. 3.8 Vandudskiftningen til Rødsand lagunen pga. bølger Indledning For at kunne beregne/vurdere størrelsen af vandudskiftningen til Rødsand lagunen er følgende undersøgelser foretaget. 1. Deigaard og Fredsøe model ref. /3.4/ er benyttet til at beregne vandføring som funktion af vandspejlshældning, bølgehøjde, bølgeperiode og vanddybde. 2. De tilsvarende beregninger er beregnet ved hjælp af MIKE 21, hvor vandføringen i rolleren (det hvide skum der kan ses med det blotte øje på overfladen) ikke er inkluderet. 3. Resultaterne af 1 og 2 er sammenlignet. 4. Der er foretaget beregninger af vandudskiftningen til Rødsand lagunen, hvor de eneste drivende kræfter er radiation stress (gradienter i impulskræfter), pga. bølgebrydning. 5. Der er foretaget beregninger af vandudskiftningen til Rødsand lagunen, hvor de eneste drivende kræfter er vindforskydningsspændingen. 6. Resultaterne af 4) er sammenlignet med resultaterne af 5) og resultaterne af MIKE21 beregninger hvor alt på nær radiation stress er inkluderet Vandføring i en brydende bølge Når en bølge bryder punkt 1, 2 og 3 ovenfor, vil der i bølgens udbredelsesretning transporteres en vis mængde vand i den såkaldte roller (det hvide skum der kan ses med det blotte øje på overfladen). Når bølger bevæger sig ind mod en kyst, vil dette ofte modsvares af en modsat rettet transport af vand ved bunden. I figur 3.7 er vist et typisk tidsmidlet hastighedsprofil, for en brydende bølge på vej ind mod en kyst, hvor der ikke er nogen transport af vand. Dvs. at integralet af vandets hastighed er nul. Under stationære forhold (dvs. forhold der ikke ændrer sig i tiden) kan man dele de kræfter der virker på vandet op i 3 dele:

33 Friktionskraften mod bunden 2. Netto trykkraften der virker fordi vandspejlet hælder 3. Impulskræfterne der virker pga. den oscillerende bølgebevægelse og pga. transporten i rolleren Når der ikke sker nogen nettotransport af vand (som i figur 3.7) kan man vise at vandspejlet nødvendigvis må vokse (have en positiv gradient, vandet skal så at sige løbe op ad bakke) ind mod kysten. Figur 3.7 Tidsmidlet hastighedsprofil i en brydende bølge, hvor nettovandføringen er nul Når bølger bryder henover Rødsand barrieren, vil der nogen gange ske en transport af vand fra lagunen og ud og andre gange en transport ind i lagunen. Hvilken vej vandet strømmer afhænger af vandspejlsforskellen mellem de to sider af barrieren og af bølgerne. For at kunne vurdere vandføringens afhængighed af vanddybden, bølgehøjden, bølgeperioden og vandspejlshældningen, er der gennemført en række detaljerede strømningsberegningen vha. teori udviklet af Fredsøe og Deigaard, ref. /3.4/, resultaterne er vist i figur 3.8. Teorien er også benyttet til at beregne hastighedsprofilet vist i figur 3.7. Som et delresultat af disse udregninger er friktionskræften mod bunden også beregnet. Når man benytter en dybdeintegreret strømningsmodel (MIKE21), er denne i sagens natur ikke i stand til at beskrive et hastighedsprofil som vist i figur 3.7. Forskellen, ved at benytte MIKE21 til at beregne vandføringen under de brydende bølger og de ovenstående detaljerede beregninger (Fredsøe og Deigaard teori), kan imidlertid nemt beregnes. Dette kan nemt gennemføres, idet middelhastigheden i en dybdeintegreret model er en simpel analytisk formel (der varierer med den friktionsformel man benytter). Ved at påsætte bundfriktionskraften kan man således beregne vandføringen (der antager en logaritmisk hastighedsfordeling, med en bundruhed på 1 mm), resultaterne er vist i figur 3.8.

34 3-26 Det ses af disse, at der kun er en meget lille forskel mellem vandføringen, beregnet ud fra en dybdeintegreret model og den mere detaljerede model, således at der kun begås en mindre fejl ved at benytte MIKE 21.

35 3-27 h=0.5m T=5 sec Dybde=1m q(m*m/s) dhdx stp mike21 h=0.5m T=10 sec Dybde=1m q(m*m/s) dhdx stp mike21 h=0.66m T=5 sec Dybde=1m q(m*m/s) dhdx stp mike21 Figur 3.8 Vandføring som funktion af vandspejlshældning for forskellige bølgehøjder h, perioder T og dybder STP = Fredsøe og Deigaard teori MIKE 21 = Logaritmisk hastighedsprofil

36 Eneste drivende kræfter Radiation stress Forestiller man sig den teoretiske situation, hvor de eneste drivende kræfter der virker, er de kræfter der stammer fra de såkaldte radiation stress (dvs. gradienter i impulskræfterne der kommer fra bølgebevægelser), er der således ingen forskel i vandspejlsniveauet i Rødsand lagunen og i Femern Bælt og heller ingen drivende kræfter fra vinden. Der er foretaget en række beregninger for denne teoretiske situation. De radiation stress, der driver strømningen, svarer til vindgenerede bølger fra forskellige retninger og med forskellige styrker. Simulering Vindretning (retning hvor fra vinden kommer) Vindstyrke (m/s) (10m over havet overflade) Vandspejlsniveau (M) (DNN) 1 Vest Vest Syd Syd Øst Øst Vest Øst Syd Tabel 3.1 Simuleringer af strømningsfelter drevet af radiation stress alene. Vandspejlsniveauet et konstant på alle rende, undtagen i Guldborg Sund hvor vandføringen er sat til nul. Simuleringerne er kørt så længe, at man har opnået en stationær situation. Resultaterne er vist i Appendiks 3.2. Vindforskydningsspændingen En anden teoretisk situation er den, hvor de eneste drivende kræfter, er de kræfter der stammer vinden. Der er således ingen forskel i vandspejlsniveauet i Rødsand lagunen og i Femern Bælt og heller ingen radiation stress. Der er foretaget beregninger for denne teoretiske situation som for de rene radiation stress situationer (svarende til de ovenfor beskrevne dvs. fuldstændigt samme setup og samme randbetingelser ) Resultaterne af disse simuleringer er vist i appendiks 3.2.

37 Sammenligning af vandudskiftning Ved at sammenligne hastighedsfelterne, der er generet af vinden med hastighedsfelterne, der er genereret af bølgerne, kan man se at hastighederne typisk er 5 til 10 gange større pga. vindforskydningsspændingen end for bølgerne. Man kan således konkludere, at der kun begås en lille fejl ved at negligere radiation stressfelterne når vandudskiftningen skal beregnes. Derudover kan man konkludere, at ændringerne i vandudskiftning til Rødsand lagunen ikke er afhængig af bølgeklimaet ved barrieren.

38 HYDROGRAFISKE FORHOLD 4.1 Opstilling af MIKE 21 model Generelt Modellering af vandudskiftningen i Rødsand lagunen er baseret på en MIKE 21 hydrodynamisk nested model (HD) og nested advektions-dispersions (AD) model - i UTM zone 32. Til vurdering af havmølleparkens indvirkning på vandudvekslingen er modellen opstillet for Rødsand lagune og nærområdet henholdsvis med og uden implementering af havmøllepark. Havmølleparken er indbygget i modellen med pier modul, som indeholder information om hver enkelt mølles placering angivet i UTM-32 koordinater, vanddybde, konstruktionsform og strømkraftkoefficient. Modellen inkluderer friktionen fra hver enkel af de 72 havmøllefundamenter. MIKE 21 modellen, som er en dybde-integreret to-dimensional hydrodynamisk model, er valgt til simulering af Rødsand lagune, idet lagunen er lavvandet og hovedsageligt består af vertikale homogene forhold, hvorfor 3 dimensionale effekter er vurderet insignifikante. Rødsand modellen er kalibreret på basis af drivdata fra målinger foretaget i 1999, mens selve model-simuleringerne i designperioden (14-28 dec. 96) og EU simuleringerne er på baggrund af transfer vandstandsrande fra den eksisterende MIKE 3 Fehmarn Bælt model-simulering ref. /4.1/, hvor der foreligger drivdata fra 1. oktober oktober 97. For en detaljeret beskrivelse af MIKE 21 henvises til Appendiks 4.1.

39 Modelområde og opløsning Nested modellen består af en regional og lokalbathymetri. At modellen er nested, vil sige at strømningerne bestemmes simultant i lokal og regionalområdet. Lokalbathymetrien, som dækker området ved havmølleparken, har koordinatnulpunkt (72,35) i forhold til regionalbathymetrien. Figur 4.1 Modelområder bestående af hhv. regionalnet og lokalnet med en horisontal netopløsning på hhv. 205,78 m (ydre net) og 68,8 m. placeringen af de 72 havmøller er illustreret ved røde prikker. Endvidere fremgår lokaliteten af målestationerne; Guldborg Sund, Gedser og Rødby. Regionalbathymetrien består af et horisontalt net på 121 x 167 netpunkter, hvor netstørrelsen er 205,78 m. Området dækker Rødsand området. Arealet er ca. 844 km 2. Lokalbathymetrien er et udsnit af regionalbathymetrien og dækker området, hvor havmølleparken skal placeres syd for Rødsand lagunen. Lokalområdet er inddelt i et finere horisontalt net bestående af 100 x 145 netpunkter med en netopløsning på 68,6 m. Arealet er ca. 67 km 2. Tidsskridt for modelkonfigurationen er 30 sek. Med den specificerede modelkonfiguration inderholder modellen ca beregningspunkter. Beregningstiden for 14 dages designperioden ca. 10½ CPU timer. Kalibreringsmodellen består kun af regionalbathymetrien dvs. et horisontalt net på 121 x 167 netpunkter med en netopløsning på 205,78 m.

40 Modelbathymetri Bathymetrien er genereret på basis af målte vanddybder fra Geoteknisk Institut (GI), digitaliserede søkort og DHI profil målinger. Bathymetrien er drejet grader i forhold til Nord. Bathymetriens nulpunkt svarer til breddegraden: (54º 27,38 N / 11º 24,37 Ø). Rødsand området er et morfologisk dynamisk område, hvor den indre Rødsand lagune er beskyttet af to delvis oversøiske Rødsand barriereøer, bestående primært af sand aflejret ved bølgeaktivitet. Bathymetrien er derfor yderligere korrigeret med flyopmålinger af bathymetrien omkring disse barrierer - foretaget af SCANKORT A/S. Den etablerede modelbathymetri, målestationer samt de 72 planlagte havmøller fremgår af figur 4.2. Rødsand lagunen er begrænset af Lollands sydkyst og sydspidsen af Falster samt de to sandbarrierer der afgrænser lagunen fra Fehmarn Bælt. Figur 4.2 Modelbathymetri med en horisontal netopløsning på 205,78 m. Feltet med sorte prikker illustrerer placeringen af de 72 havmøllefundamenter Havmøllepark Havmølleparken er beliggende ca. 2,6 km syd for Rødsand barrieren. Udstrækningen er ca. 6,5 km i øst-vestlig retning og ca. 4,5 km i nord-sydlig retning. Havmølleparken er placeret omtrent ud for åbningen mellem de to Rødsand barriereøer og parallelt med dybdekonturer af ca. 5 til 8,5 m vanddybde ref. /4.1/. Havmølleparken består af ialt 72 møller: 8 møllerækker med 9 møller i hver. Afstanden mellem rækkerne er 850 m. Den indbyrdes afstand mellem de 9 møller i hver række er 480 m. Havmøllefundamenterne er modelleret som delvist nedgravet sænkekasse cylindrisk midterrør og isonus, som vist i Appendiks 1.1, tegning 1.

41 Kalibrering af model Drivdata til MIKE 21 kalibreringsmodel Drivdataene til kalibrering af Rødsand modellen består af barotrope randbetingelser ved de åbne rande. Vest- og østranden er etableret ud fra målinger af vandstandsvariationen hvert 15 og 60 minut i hhv. Rødby St. og Gedser St., mens nordranden er etableret ud fra målinger af tryk per meter vandsøjle (incl. barometertryk) målt hvert 15 minut i Guldborg Sund målestation. Sydranden beregnes løbende under modelsimuleringen ved en lineær interpolation mellem de barotrope randbetingelser på vest og østranden. Derudover drives modellen af meteorologiske 2D felter bestående af vindhastighedskomposanter og overfladelutftryk 10 m over havniveau. Dataene er fra den metrologiske HIRLAM (DMI) model med en tidsopløsning på 6 timer og en netopløsning på 0,21 grader. Det metrologiske 2D felts netopløsning er blevet interpoleret til Rødsands modelnetopløsning. Den tidslige opløsning interpoleres løbende til det anvendte tidsstep i Rødsand modellen under selve simuleringen. Modellen er kalibreret på baggrund af målinger af strøm og tryk per meter vandsøjle i Rødsand målestation. Kalibreringsperioden er juni Tilgængelige målestationer De fire tilgængelige målestationer er beliggende ved sydspidsen af Falster, Rødby Havn, i Guldborg Sund (ved udløbet til Rødsand lagunen), samt ved gabet ind til Rødsand lagunen (mellem den vestlige og østlige sandbarriere). Målestationerne har følgende geografiske koordinater: Guldborg Sund St.: ( 54º 40,126 N/ 11º 46,028 Ø) Rødsand St. (54º 34,992 N/ 11º 46,051 Ø) Rødby St.: (54º 39,323 N/ 11º 20,872 Ø) Gedser St. (54º 34,300 N/11º 55,500 Ø) Dataene fra Guldborg Sund og Rødsand er målt for SEAS, mens data fra Rødby og Gedser er målt af Survey and Monitoring Department (SMD), DHI.

42 4-34 Vandstand Da MIKE 21 modellen automatisk korrigerer for barometertryk i modellen, er vestog østvandstandsrandene påført barometertryk, data som er udtrukket ved lokaliteten af hhv. Rødby og Gedser målestation, fra det anvendte meteorologiske 2D felt. Vandstands-tidsserien målt i Gedser station mangler målinger i sidste del af kalibreringsperioden. De manglende vandstandsdata (incl. barometertryk) er tilført manuelt ud fra en lineær interpolation. Korrektionen af tidsserien er efterfølgende vurderet ved en sammenligning af vandstandsmålingerne i Rødsand St., Rødby St. og Guldborg Sund St. I nedenstående figur 4.3, er korrektionen illustreret med grønt i den røde graf for vandstandsvariationen målt i Gedser St. I samme figur er endvidere plottet de målte vandstandsvariationer i Rødsand St., Rødby St. og Guldborg Sund St.. Der ses, at være en rimelig overensstemmelse mellem målingerne i Rødby St. og Guldborg Sund St. Vandstandsmålingerne i Rødsand St. viser generelt en forskydning på 20 cm i forhold til målingerne i Rødby St., Gedser St. og Guldborg Sund St. Forskydningen skyldes til dels en nulpunktforskydning af Rødsands trykmåler, jvf. afsnit Figur 4.3. Vandstandstidserier målt i Gedser St., Rødby St., Guldborg Sund St. og Rødsand St. i perioden 28. juni 1. juli De grønne kurver er manuelt tilførte vandstandsdata til tidsserien målt i Gedser St. Den målte vandstand i Rødsand St. ligger generelt 20 cm under vandstandsmålingerne i Rødby St., Gedser St. og Guldborg Sund St. Af figur 4.4, fremgår de anvendte barotrope randbetingelser for perioden juni 1999, hvor vandstandsvariationerne er inklusiv barometertrykvariationerne. Middelvandstanden (incl. barometertryk) ved Rødby St. og Gedser St. er henholdsvis 14,66 cm og 18,75 cm. I Guldborg Sund St. er middelværdien 16,81 cm.

43 4-35 Figur 4.4. Barotrope randbetingelser etableret dels ud fra barometertrykvariationen fra HIRLAM vindfeltdata og målinger af vandstandsvariationen ved hhv. Rødby St., Gedser St. og Guldborg Sund St.

44 4-36 Vind Vindens indflydelse på strømforholdene i modelområdet er inkluderet i modellen ved at påføre et 2D vindhastigheds - og retningsfelt over hele modelområdet. Endvidere er modellen påført et 2D lufttrykfelt. De anvendte data er 2D HIRLAM felter af lufttryk, vindhastighed og retning, i perioden juni 1999, fra DMI. Tidsserierne for vindhastighed og retning samt lufttryk, 10 m over vandniveau, fremgår af nedenstående figur 4.5.a-c. Vindretningen er defineret relativ til nord, således at 180 svarer til sydlige vindretninger. Figur 4.5.a Vindhastigheder ved Rødsand St. Datakilde: 2D HIRLAM vindmålinger fra DMI. Figur 4.5.b. Vindhastighedsretninger ved Rødsand St. Datakilde: 2D HIRLAM vindmålinger fra DMI. Variationen af lufttrykket viser overtryk i det meste af kalibreringsperioden. Variationen svarer til en maksimal forøgelse og reduktion af vandstanden på hhv. 9 cm og 13 cm.

45 4-37. Figur 4.5.c. Lufttryk ved Rødsand St. sammenholdt med det atmosfæriske lufttryk på 1013 hpa. Datakilde: 2D HIRLAM vindmålinger fra DMI. Af vindrosen for Rødsand Stationens position, ses dominerende sydøstlige (SØ) og østlige (Ø) vindretninger. Middelvindretningen er 124 (sydøstlig) og middelvindhastigheden: 5,6 m/s. Vindhastigheden varierer mellem 1,1 10,2 m/s. Figur 4.6. Fordelingen af målte vindhastigheder og vindretninger ved Rødsand St. i perioden juni 1999.

46 4-38 Kalibreringsparametre I kalibreringsprocessen er nedenstående modelspecifikke parametre justeret således, at modelsimuleringen genererer vandstands og strømresultater, der er i tilfredsstillende overensstemmelse med de faktiske målte vandstandsvariationer og strømmålinger. Hertil er benyttet Rødsand station, som er beliggende i Rødsand lagunen ved gabet mellem den vestlige og østlige sandbarriere. I tabel 4.1 fremgår de endelige parameterværdier for MIKE 21 modellen. Tabel 4.1 Parameterværdier for MIKE 21 modellen Hvirvelviskositeten: 2 m 2 /s Bundfriktion udtryk ved Manningstallet: 32 m 1/3 /s Vindfriktionskoefficienten er konstant i tid og sted: Horisontale dispersionskoefficient i x-retn. 5,14 m 2 /s Horisontale dispersionskoefficient i y-retn. 5,14 m 2 /s Overskylnings og tørlægningsdybden 0,03m/0,02m Den turbulente hvirvelviskositet, ν T er en af de styrende parametre for spredningen af impulsen og energien og dermed strømfeltet. I Rødsand modellen er den horisontale hvirvelviskositet beskrevet som en konstant værdi tilført hele modelområdet. I kalibreringsprocessen er denne blevet kalibreret til 2 m 2 /s. Bundfriktionen afhænger af den fysiske kornstørrelse på havbunden i området samt større variationer i bundkonturerne, som ikke opløses i modelbathymetrien. I denne model er bundfriktionen beskrevet og kalibreret ud fra Manningtallet M: 25, 4 M 6 k = [ m / s] 1/ 3 hvor bundruheden k er i meter. Manningtallet er under kalibreringen varieret mellem m 1/3 /s og 40 m 1/3 /s (svarende til en bundruhed k på hhv. 0,844m og 0,066m ) og konstant for hele modelområdet. Manningtallet er kalibreret til 32 m 1/3 /s svarende til en bundruhed på 0,25m. Dispersionskoefficienterne inkluderer spredningen af stof (fx salt og temperatur) pga. strømforhold, der ikke er opløst i modellen. Disse strømforhold er dels molekylær og turbulent diffusion samt konvektion, som samlet kaldes for dispersion. De hydrodynamiske dispersionsprocesser dvs. sammenspillet mellem varierende konvektion (jvf. hastighedsprofilet) og turbulent diffusion, som begge afhænger af strømfeltet, beskriver spredningen af stof. Samlet bevirker diffusionen og konvektionen, at et stofs initiale form nedbrydes og dets dimensioner forøges. Den mindste værdi for turbulent diffusion er i størrelsesorden nogle få cm 2 /s, mens den molekylære diffusion kun er i størrelsesorden 10-2 cm 2 /s /4.2/. I dybdeintegrede modeller, hvor hastighedsfeltet er midlet over dybde og derfor regnes med konstant konvektion med dybden, skal der i dispersionkoefficienterne tages højde for den

47 4-39 ellers variende konvektion, som medfører, at stoffet vil spredes mindre ved bunden end ved overfladen (og i nogle tilfælde hver sin vej). I 2D modeller er dispersionskoefficienterne derfor ofte en størrelsesorden større end i 3D modeller. I denne model, som primært har til formål at beskrive vandudvekslingen og opholdstiderne i nærfeltet ved havmøllerne og selve Rødsand lagunen, er den sidste faktor af mindre betydning, idet områderne er lavvandede og et givent stof derfor vil blive fuldstændigt opblandet i hele vandsøjlen indenfor et relativ kort tidsrum. Et stofs fordeling i den vertikale dimension vil derfor hurtigt blive ensformigt lang tid før ensformighed er opnået i den horisontale retning. I nærværende kalibreringsmodel, mangler der data til en egentligt kalibrering af dispersionskoefficienterne. Dispersionskoefficienterne er derfor estimeret ud fra Péclet tal, som er forholdet mellem det advektive -og dispersive transportled. Erfaringsmæssigt vil et Péclet tal større end 3 4 betyde advektive dominerende strømme /4.3/. Pe = QL AD u L = D hvor Q: vandføring A: tværsnitsareal D: dispersionskoefficient L: den karakteristiske længdeskale for processer ( dvs: L = u T, hvor u =strømhastighed, T = tidsskal) I numeriske modeller opereres der med et Péclet tal baseret på netstørrelsen: Pe x u x = D hvor x = netopløsningen. Et Péclet tal på 4, maksimal strømhastighed målt i Rødsand St. i perioden juni 1999 på 0,31 m/s og en horisontal netopløsning på 205,78 m, giver en horisontal disperionskoefficient D på: 15,95 m 2 /s. Middelstrømhastigheden i Rødsand St. på 0,083 m/s giver en disperionskoefficient D = 4,27 m 2 /s. På basis af EU-modelkørsler med forskellige dispersionskoefficienter indenfor ovenstående interval, er en dispersionskoefficient på 5.14 m 2 /s vurderet rimelig.

48 4-40 Vindfriktionen er baseret på antagelsen om balance mellem forskydningsspændingerne ved luft-vand overfladen: τ lutf = τ vand og introduceret ved: τ luft f = ρ 2 luft W 2 U 2 F = C W ρ ρ luft vand W 2 hvor W er vindhastigheden 10 m over havniveau, densitetsforholdet ρ luft / ρvand er lig med 1/800 og C W vindfriktionskoefficienten. Vindfriktionskoefficienten kan enten beskrives som en konstant eller som en lineær variation mellem 0,0016 ved en vindhastighed på 0 m/s og 0,0026 ved en vindhastighed på 24 m/s. I kalibreringsprocessen er vindfriktionskoefficienten blevet fastsat til en konstant værdi på 0,0026. Randbetingelser Som udgangspunkt blev der påtrykt den samme vandstandsvariation (incl barometertryk), målt i Rødby St. og Gedser St., langs henholdsvis vest og østranden uden variation langs randene. Modellen simulerede herved usandsynlige cirkulationsstrømme ved randene. For at tage hensyn til den naturlige vandstandsvariation langs randene grundet bl.a. Corioliskraften og vindens effekter, er de horisontale vandstandsrande påført en automatisk vipning omkring det inderste randpunkt dvs. i henholdsvis netpunkt (0,90) og (166,66). Middelvandstanden er uændret. Ved kalibrering er nordrandens middelvandstandsværdi forøget med 16,2 cm. Middelvandstanden (incl. barometertryk) er således 16,81 cm. Trykmålerens nulpunkt, i Guldborg Sund, vides ikke nøjagtigt. Overskylning/tørlægning Overskylnings og tørlægningsdybderne er henholdsvis 0,03 og 0,02 m. Dvs. netpunkter under 0,02m udelades fra modelberegningerne og inkluderes igen, når dybden er større end eller lig med 0,03 m.

49 Kalibrering af vandstand og strøm, 1999 Den ovenfor beskrevne modelopstilling, til kalibrering af den endelige MIKE 21 model, er benyttet til at simulere tidsperioden juni Resultatet af kalibreringen dvs. modellens evne til at reproducere de faktiske vandstandsvariationer, strømhastigheder samt strømretninger målt i Rødsand St., i perioden juni 1999, er afbildet i figur Vandstandsvariationen i Rødsand St. er beregnet på basis af målinger af vandtrykket per meter vandsøjle (mvs) og de meteorologiske 2D feltdata, hvor barometertrykket ved lokaliteten af Rødsand station er udtrukket og substraheret vandstandsvariationen. Vandstand Sammenligningen mellem de målte og beregnede vandstandsvariationer ved Rødsand St., jvf. figur 4.7, viser generelt en forskydning på 20 cm. Dette skyldes, at det nøjagtige referenceniveau for trykmåleren ikke er kendt (der findes ingen oplysninger om i hvilken dybde strøm- og trykmåleren var placeret). I figur 4.8 ses de beregnede vandstandsvariationer sammenholdt med de målte vandstande korrigeret med en forskydning på 20 cm. En vis del af forskydningen kan skyldes en tendens til, at modellen simulerer for høje vandstandsværdier. Dette kan skyldes, at vandstanden målt i Rødby Havn er anvendt som rand 4,53 km øst og 3,5 km syd for Rødby Havn uden korrektion. Vandstandsdataene målt i Gedser station er anvendt som vandstandsrand 1,07 km øst og 0,52 km syd for Gedser station. Forskydningen af østranden korrigerer en vis del for forskydningen af vestranden. Idet vandstandsvariationerne jvf. figur 4.4 er næsten sammenfaldende, kan fejlen herved dog betragtes insignifikant. Sammenligninger mellem de simulerede vandstandsvariationer, ved lokaliteterne af Rødsand St. og Guldborg Sund St., viser en maksimal vandstandsforskel på 5 cm over et stræk på ca.13,2 km. (dz/dx = 4*10-6 ). Strøm De afbildede målte -og beregnede strømhastigheder, i figur 4.9, viser en god overensstemmelse mellem maksimum og minimum strømmene. Endvidere viser modellen generelt god overensstemmelse både hvad angår sydøstlige og nordvestlige strømme, jvf. figur Rødsand målestation er placeret ved indløbet til lagunen og har derfor til tider både ind og udgående strømme til/fra lagunen. Strømresultatet både hvad angår retning og strømamplitude, er derfor påvirket af, hvilket netpunkt der eksporteres simuleringsdata fra (netpunktet er en approksimation til målestationens geografiske placering). Endvidere vil det faktum, at de simulerede hastigheder er dybdeintegrerede, mens de målte er foretaget i en bestemt dybde, give afvigelser mellem modelresultater og faktiske målte strømme. Endelig vil der være en afvigelse på grund af, at nedbørsbidrag og fordampning ikke er inddraget i simuleringerne. Af figur , fremgår selve strømfordelingen som strømroser for modelsimuleringen og målingerne. Nedenstående tabel 4.2 angiver strømrosernes

50 4-42 strømkarakteristika. Middelstrøm-retningen er nordvestlig med en afvigelse på 11,5. Den maksimale strømamplitude er ca. 0,36 m/s med en afvigelse på ca. 0,045 m/s i forhold til den maksimale målte strømhastighed. Tabel 4.2. Strømkarakteristika ved lokaliteten af Rødsand St. sammenholdt med den faktiske målte strømkarakteristik. V max [m/s] V mean [m/s] Middel retning [deg.] Model sim. 0,355 0, ,5 Målte data 0,310 0, ,0

51 4-43 Figur 4.7. Målte -og simulerede vandstande i Rødsand St. og Guldbord Sund St. i perioden juni Den målte vandstand i Rødsand St. ligger generelt 20 cm under den simulerede vandstand, hvilket til dels skyldes en nulpunktforskydning af Rødsands trykmåler.

52 4-44 Figur 4.8. Målte og simulerede vandstandsvariationer i Rødsand St. i perioden juni 1999.Den målte vandstandsvariation er her korrigeret med 20 cm.

53 Figur 4.9. Målte og simulerede strømhastigheder i Rødsand St. i perioden juni 1999.

54 Figur Målte og simulerede hastighedsretninger i Rødsand St. i perioden juni Strømretningen er defineret positiv med uret fra 0, således at 0º svarer til nordgående strømretning.

55 Figur Strømrose for simulerede strømhastigheder og -retninger ved Rødsand St.i perioden juni Strømretningen er defineret positiv med uret fra 0, således at 0 svarer til nordgående strømretning. Figur 4.12 Strømrose for målte strømhastigheder og -retninger i Rødsand St. i perioden juni Strømretningen er defineret positiv med uret fra 0, således at 0 svarer til nordgående strømretning.

56 4.2.3 Sensitivitetstest I det følgende er der foretaget en analyse af den opstillede models følsomhed overfor ændringer i de forudsætninger, der ligger til grund for modellen. Modellen er analyseret overfor variationer i Manningtallet dvs. den friktion bunden øver mod strømninger, vindfriktionskoefficienten, hvirvelviskositeten samt variation i tidsskridtet. Endvidere er opholdstidernes afhængighed af dispersionskoefficienter analyseret. Tabel 4.3. Oversigt over gennemførte simuleringer for kalibreringsperioden juni SIM.BETEGNELSE SIMULERINGS BESKRIVELSE HDa1 Reference -dvs. uden pier og dispersionskoefficient = 0 m 2 /s Hdpier Sim. med pier og dispersionskoefficient = 0 m 2 /s. HD2 Sim. med vindfriktions koeff. = 0 HD4 Sim. med vindfriktions koeff. = 0,0013 HD5 Sim. med vindfriktions koeff. = varierende HD6 Sim. med hvirvelviskositet = 0,5 m 2 /s HD3 Sim. med Manningtal = 26,13m 1/3 /s (k = 0,84 m) HD7 Sim. med dispersions-koeff. = 5,14 m 2 /s HDdt=90 Sim. med model-tidsskridt = 90 sek. Manningtallet Manningtallet er varieret mellem 26 m 1/3 /s og 40 m 1/3 /s. Ved et Manningtal på 26,13 m 1/3 /s, svarende til at bundruheden er forøget med en faktor 1,5 i forhold til et Manningtal på 32 m 1/3 /s, viste simuleringsresultatet kun meget lille ændring i vandstands -og strømhastighedsvariationen, jvf. appendiks Vindfriktionskoefficient Vindfriktionskoefficienten er varieret fra en konstant værdi på 0 0,0026. Simuleringer med og uden påvirkning fra vindfeltet, viste signifikant betydning af vinden. Uden vind simulerede modellen strømme i den modsatte retning end modellen inklusiv vinddata, jvf. appendiks Hvirvelviskositet Hvirvelviskositeten er varieret fra en konstant værdi på 0,5 2 m 2 /s. Simuleringsresultatet gav sammenfaldende strømresultat, jvf. appendiks Tidsskridt-variation Simuleringen med et tidsskridt på 90 sek. sammenholdt med et tidsskridt på 30 sek. viste, at nøjagtigheden af de numeriske løsningsmetoder i den hydrodynamiske model, ikke var følsomme overfor tidsskridtet. Simuleringen viste ingen signifikant ændring af hverken vandstandsvariationen eller strømhastighederne, jvf. appendiks og Dispersionskoefficienten

57 Modellens følsomhed, med hensyn til simulering af vandskiftet, er analyseret ud fra en advektions-dispersions (AD) beregning, hvor den tidligere beskrevne dispersionskoefficient er varieret fra 0 5,14 m 2 /s. Analysen er foretaget på basis af et tilført konservativt stof ( stof A1 ) til tiden t = 0 med en koncentration på 100 i den vestlige del af Rødsand lagune. Den totale masse af det tilført stof til tiden t = 0 er herefter beregnet som funktion af tiden i arealet svarende til det areal, hvor stoffet initialt er tilført. Den samme metodik er foretaget for den østlige del af Rødsand lagunen samt området omkring havmølleparken. I appendiks 4.3 fremgår en tidsserie af 2D illustrationer af spredningsberegningerne i de tre forskellige områder, samt illustration af de tre definerede start koncentrationsområder på 100. AD simuleringerne med en dispersionskoefficient på hhv. 0 m 2 /s og 5,14 m 2 /s (jvf. appendiks 4.2 figur A A ), viser en forøget opholdstid i lagunen ved en dispersionskoefficient på 0 m 2 /s i overensstemmelse med en mindre opløsning og spredning af det tilførte stof. 4.3 ANALYSE AF VANDSKIFTET Designperiode Til analyse af vandudskiftningen i Rødsand lagunen, samt havmøllefundamenternes effekt herpå, undersøges en periode med kraftig vandudveksling. Den valgte periode, kaldet designperioden, er 14. dec. 28. dec Grundlag for valg af designperiode Designperioden er bestemt på basis af tidsserier af strøm, vandstand, salinitet og temperatur, udtrukket fra Fehmarn Bælt simuleringer, der dækker perioden oktober 1996 oktober Tidsserierne er udtrukket fra punkt (80,40) (netopløsningen = 1852 m), som er beliggende ca. i centrum af havmølleparken. Endvidere er vandstandsmålinger i Rødby St. i perioden oktober 96 oktober 97 anvendt. Følgende to perioder blev vurderet interessante: 1) 14. dec dec.96 2) 14. sept sept.97 Første periode er en vinterperiode med kraftig vandudveksling i Rødsand lagunen. Vandskiftet er fortrinsvis styret af vandstandsvariationerne udenfor lagunen og vindpåvirkningen. Perioden har en ekstremhændelse den december med hastigheder på knapt 0,30 m/s. Vandstandsvariationen i perioden er ± 0,97m og middelvandstanden 0,1m.

58 Anden periode er en varm sommerperiode med vandtemperatur på ca. 15 C. Perioden har en ekstrem hændelse den 25. september med en maksimalhastighed på ca. 0,11m/s. Middelhastigheden og vandstanden er hhv. 0,01 m/s og 0,13 m. I nedenstående figur 4.13, ses fordelingskurven for de målte vandstandsvariationer i Rødby St. i perioden oktober 96 oktober 97. I samme diagram er vist fordelingskurverne for de to perioder i henholdsvis december 96 og september 97. Fordelingskurverne ses, at være højre-forskudt i forhold til den årligefordelingskurve, svarende til lidt højere vandstande i forhold til middel og en forøget hyppighed af højere vandstande. Tendensen er mest udtalt for december-perioden, der indeholder de to ekstrem hændelser med en vandstand på henholdsvis maksimalt 0,97 m og minimalt 0,97 m. Fordeling af målte vandstande irødby St hy pp ig he d 0.15 okt 96 - okt dec sep vandstand Figur Årlige vandstandsfordelingskurve for perioden okt.96 okt. 97 sammenholdt med vandstandsfordelingskurverne for de toperioder; dec. 96 og sept.97. I figur , ses årsvindrosen dvs. den årlige fordelingen af vindhastigheder og vindretninger, for perioden oktober 96 okt. 97, samt vindroserne for i de to perioder; dec. 96 og sept.97. I september periode kommer vinden hovedsageligt fra østlige retninger, mens december periode har vinde fra både østlige og vestlige retninger. Årsvindrose viser en fordeling på alle vindretninger, dog hyppigst østlige vinde. December perioden er valgt til designperiode, idet perioden har den kraftigste variation i strømhastigheder og vandstande og dermed størst variation i vandskiftet. Perioden er således ideelt til at påvise en eventuel ændring i vandskiftet.

59 Figur Vindrose for perioden december Retningen er defineret relativ til nord således at 180 svarer til sydlige vindretninger. Figur Vindrose for perioden september Retningen er defineret relativ til nord således at 180 svarer til sydlige vindretninger.

60 Figur Årlige vindrose for perioden 1 oktober 96-1 oktober 97. Retningen er defineret relativ til nord således at 180 svarer til sydlige vindretninger Drivdata - til MIKE 21 simuleringsperiode Drivdataene for modellen består af barotrope randbetingelser, udtrukket fra Fehmarn Bælt modellen, som transfer rande. Det vil sige modeldata fra Fehmarn Bælt modellen er udtaget langs randen til nærværende model. Alle nødvendige randdata er således kendte. De barotrope randbetingelser er vandstandsvariationer langs modelrandene. Modellen drives yderligere af et vind- og barometertryk felt påført hele modellen. De meteorologiske data er ligeledes fra Fehmarn Bælt projektet. Fehmarn Bælt Fehmarn Bælt modellen dækker perioden; 1. oktober 1996 til 15. oktober Den horisontale netopløsning i Fehmarn Bælt modellen er 1852 m og den vertikale netopløsning 2 m. Dybden er opdelt i 25 lag. For en nærmere beskrivelse og dokumentation af Fehmarn Bælt modellen henvises i øvrigt til ref. /4/. Geografisk randplacering Modellen består af i alt 4 åbne rande. Vestrand: Østrand: Sydrand: Hyldtofte Østersøbad (ca. 4,5 km øst for Rødbyhavn) og 18,52 km Offshore i den sydlige retning. Frisenfelt ( ved sydspidsen af Falster) og km offshore i sydlige retning. Vest og østrandens endepunkter. Nordrand: Guldborg Sund (Roden Skov Bruserup) Beskrivelse af strømfeltet/simuleringsresultat Vandudskiftningen mellem Rødsand lagunen og det omgivende farvand er styret af:

61 1. lokale vindpåvirkning over vandoverfladen 2. regionale vandspejlsforskelle mellem Kattegat og Østersøen, der giver anledning til en strøm gennem Guldborg Sund 3. bølgeinduceret strøm over de to Rødsand barriereøer 4. tidevandsbølge fra Kattegat 5. densitetsdrevne strømme grundet densitetsforskelle mellem Kattegat og det centrale Østersøen, samt mindre lokale densitetsgradienter 6. lokal topografi/seiching. Rødsand lagunen ligger nord for hovedstrømmen mellem Fehmarn Bælt og Østersøen. Hovedstrømmen er ofte en lagdelt strømning med en tung bundstrøm fra Nordsøen og ferskoverfladestrøm fra Østersøen. Rødsand lagunen er imidlertid lavvandet og består hovedsageligt af vertikale homogene forhold, hvorfor tredimensionale effekter er vurderet insignifikante. Indstrømning til Rødsand lagunen fra Fehmarn Bælt sker enten ved overskylning af den vestlige Rødsandformation eller ved en indstrømning fra sydøst, som løber ind ved mundingen til lagunen vest for den østlige barriereø og ud over den vestlige Rødsand barriere. Vandskiftet i lagunens vestlige del sker altså dels ved en overskylning af den vestlige barriere og dels ved en udveksling med den østlige del. For den østlige del af lagunen sker vandudvekslingen hovedsageligt via Guldborg Sund, hvor vandspejlsforskelle (og densitetsforskelle) mellem Kattegat og Østersøen driver en strøm. Vandudskiftet på tværs af den vestlige Rødsandformation er til tider forhindret som følge af tørlægning af formationen. I disse perioder strømmer vandet kraftigere langs inder og ydersiden af barriereformationen. I designperioden december 1996, tørlægges formationen ca. 23% af tiden. Tørlægningen sker for det meste ved udstrømning fra lagunen til det omgivende farvand. Figur illustrerer et eksempel på strømmønstret ved en indstrømning til lagunen, hvor den vestlige sandbarriere er hhv. neddykket og tørlagt. Figur illustrerer et eksempel på strømmønstret ved en udstrømning fra lagunen til det omgivende farvand, hvor den vestlige sandbarriere er hhv. neddykket og tørlagt. De tørlagte dele af den vestlige sandbarriere fremgår som hvide områder uden strømvektorer.

62 Figur Indstrømnings situation. Vektorielt plot af hver 3. strømvektor. Figur Indstrømnings situation hvor vestlige sandbarriere er tørlagt. Vektorielt plot af hver 3. strømvektor.

63 Figur Udstrømnings situation. Vektorielt plot af hver 3. strømvektor. Figur Udstrømnings situation hvor vestlige sandbarriere er tørlagt (hvide områder uden strømvektorer). Vektorielt plot af hver 3. strømvektor Analyse af havmølleparkens indvirkning på vandskifteforholdene Havmølleparkens indvirkning på vandskiftet, strømmønstret og opholdstider er analyseret på basis af modelsimuleringer med - og uden implementering af havmølleparkens effekt. Effekten af havmølleparken er vurderet ud fra relative sammenligninger af 2D plot af spredningsberegninger, strømdifferensplot samt vandføringsberegninger i udvalgte snit. Lokalområde I det følgende er havmølleparkens indvirkning på vandstand, strømhastigheder og strømretninger i området med havmølleparkens placering vurderet ud fra en relativ sammenligning mellem reference simuleringen og simuleringen med havmølleparkens effekt i modelnetpunkt (95,53), som er beliggende i centrum af havmølleparken.

64 De statistiske værdier, tabuleret i tabel 4.4, viser ingen betydelige ændringer som følge af havmølleparkens effekt. Differensen mellem de maksimale strømhastigheder i modelsimuleringen med og uden havmøllepark, viser en ændring på ca. 0,001 m/s svarende til en procentvis ændring på ca. 0,3 %. Tabel 4.4 Statistiske værdier for simulering med og uden havmøller i netpunkt (95,53). MIN MAX MEAN Vandstand uden møller -0,8936 0,9499 0,08544 [m] med møller -0,8936 0,9499 0,08544 Strømhastighed uden møller 0 0,3666 0,1336 [m/s] med møller 0 0,3676 0,133 Strømretning uden møller 0, , ,4441 [deg.] med møller 1, , ,4124 I nedenstående figurer er variationen af vandstand, strømhastighed og strømretning i modelnetpunkt (95,53) plottet for henholdsvis simuleringen med - og uden havmølleparkens effekt. Kurverne ses, at være sammenfaldende. Figur Variationen af vandstanden i netpunkt (95,53) for simuleringen med og uden havmølleparkens effekt.

65 Figur Variationen af strømhastigheden i netpunkt (95,53) for simuleringen med og uden havmølleparkens effekt. Figur Variationen af strømretningen i netpunkt (95,53) for simuleringen med og uden havmølleparkens effekt. Indvirkning på hastighedsfordelingen I nedenstående tabel 4.5 fremgår de statistiske strømhastigheder for simuleringen med og uden havmøllepark i hhv. regionalområdet og lokalområdet. Tabel 4.5 Statistiske strømhastigheder for simulering med - og uden havmøller i hhv. regionalområdet og lokalområdet. V MIN [m/s] V MAX [m/s] V MEAN [m/s] Regionalområde uden møller 0 2,607 0,304 med møller 0 2,606 0,304 Lokalområde uden møller 0 0,952 0,128 med møller 0 0,952 0,128

66 I lokalområdet er strømdifferensværdien for hhv. den maksimale strømforøgelse og maksimale strømreduktion, mellem referencesimuleringen og simuleringen med havmøllepark, beregnet for hvert netpunkt. Værdierne er ikke nødvendigvis tidsmæssigt sammenfaldende. I tabel 4.6 fremgår de statistiske værdier af beregningen. Tabel 4.6 Maksimum, minimum -og middelhastigheder for hhv. strømreduktion og strømforøgelse i lokalområdet, der dækker havmølleparkens placering V MIN V MAX V MEAN [m/s] [m/s] [m/s] Forøgelse 0,0004 0,0144 0,0041 Reduktion 0,0008 0,0145 0,0046 Den tabuleret maksimum strømforøgelse og strømreduktion på hhv. 0,0144 m/s og 0,0145 m/s svarer til en procentvis ændring på hhv. 1,51% og 1,52% i forhold til den naturlige, beregnede strømvariation i lokalområdet. Den beregnede middelstrømforøgelse og reduktionen på hhv. 0,0041 m/s og 0,0046 m/s svarer til en middel procentvis ændring på hhv. 3,2% og 3,6% i forhold til den naturlige middelstrømhastighed i lokalområdet. Vandføring Til en yderligere vurdering af effekten af havmøllefundamenterne er vandføringen gennem tre snit beregnet jvf. figur Figur Placering af vandføringslinier Figur 4.25, 4.27 og 4.39 viser vandføringen, som funktion af tiden, gennem de tre snit i perioden december 1996 for simuleringen med og uden effekten fra havmølleparken. For samtlige tværsnit er graferne sammenfaldende for simuleringen med og uden møllernes effekt.

67 I figur 4.26, 4.28 og 4.30, ses den akkumulerede vandføring i tværsnit 1, 2 og 3 som funktion af tiden hhv. med og uden havmølleparkens effekt. Den akkumulerede nettovandføring over hele perioden er tabuleret i tabel 4.7. Ved tværsnit 2 og 3, hvor den akkumulerede nettovandføring er mod vest, forårsager havmølleparkens effekt en reduktion og forøgelse på hhv. 0,464% og 0,040%. Den akkumulerede nettovandføring i tværsnit 1 ved indløbet til lagunen, forøges ind i lagunen med 0,276 %. Tabel 4.7. Akkumulerede nettovandføring gennem tværsnit 1,2 og 3 for hhv. simuleringen med og uden havmølleparkens effekt - i perioden december I tværsnit 1 svarede positive værdier til en nettovandføring ind i lagunen og i tværsnit 2 og 3 en nettovandføring mod øst. TVÆRSNIT 1 TVÆRSNIT 2 TVÆRSNIT 3 [m 3 ] [m 3 ] [m 3 ] Uden møller 2, , , Med møller 2, , , Figur Vandføringen for simuleringen med og uden havmøllepark (pier) i tværsnit 1 (netpunkt: (128,70)-(88,70)) ved indløbet til lagunen. Periode: december Positive værdier indikerer vandføring ind i lagunen.

68 Figur Akkumulerede vandføring for simuleringen med og uden havmøllepark (pier) i tværsnit 1 (netpunkt (128,70)-(88,70)) ved indløbet til lagunen. Periode: december Positive værdier indikere vandføring ind i lagunen. Figur Vandføringen for simuleringen med og uden havmøllepark (pier) i tværsnit 2 (netpunkt: (76,43)-(76,68)) vest for havmølleparken. Periode: december Positive værdier indikerer vandføring mod øst dvs. ind i havmølleparken.

69 Figur Akkumulerede vandføring for simuleringen med og uden havmøllepark (pier) i tværsnit 2(netpunkt: (76,43)-(76,68)) vest for havmølleparken. Periode: december Positive værdier indikerer vandføring mod øst dvs. ind i havmølleparken. Figur Vandføringen for simuleringen med og uden havmøllepark (pier) i tværsnit 3 (netpunkt: (116,40)-(116,64)) øst for havmølleparken. Periode: december Positive værdier indikerer vandføring mod øst.

70 Figur Akkumulerede vandføring for simuleringen med og uden havmøllepark (pier) i tværsnit 3 (netpunkt: (116,40)-(116,64)) øst for havmølleparken. Periode: december Positive værdier indikerer vandføring mod øst.

71 Spredningsberegning AD For yderligere at belyse, om havmølleparken kan have en indflydelse på strømningsforholdene, er vandskiftet i Rødsand lagunen og området omkring havmølleparkens placering analyseret ved en nested advektions-dispersions (AD) beregning. Analysen er foretaget på basis af et tilført konservativt stof ( stof A1 ) til tiden t = 0 med en koncentration på 100 i den vestlige del af Rødsand lagune, mens det omkringliggende område er tilført et stof med en koncentration på 0. Den totale masse af det tilførte stof til tiden t = 0 er herefter beregnet som funktion af tiden i arealet svarende til det areal, hvor stoffet initialet er tilført. I analysen er der ikke taget hensyn til tilbagestrømning af stof ved modelrandene. Dette har dog ingen betydning for den relative sammenligning mellem simuleringerne med og uden havmølleparkens effekt. Den samme metodik er foretaget for den østlige del af Rødsand lagune samt området omkring havmølleparken. I nedenstående figurer 4.31.a-e, 4.32.a-e og 4.33.a-f, vises en tidsserie af 2D spredningsplot for henholdsvis område; A1, A2 og pier-areal. 2D-plottene til højre og venstre illustrerer modelberegningerne henholdsvis med og uden havmølleparkens effekt. Spredningsberegningerne giver det forventede billede med lave opholdstider i det mere dynamiske område udenfor lagunen og lange opholdstider i selve lagunen, hvor der sker en del strømcirkulationer og strømhastighederne er generelt lavere. Figur viser den totale masse indenfor de tre definerede områder, som funktion af tiden for henholdsvis simuleringen med og uden havmølleparkens effekt. Kurverne, der giver et billede af vandskiftet, viser, som også illustreret ved 2Dspredningsplottene, at stoffet ved havmølleparken hurtigt bliver udvasket i løbet af et døgn, mens stofferne tildelt i hhv. den vestlige og østlige del af lagunen har et større vandskifte med resulterede større opholdstider. Kurverne med og uden havmølleparkens effekt ses at være sammenfaldende. Den relative sammenligning mellem simuleringerne med og uden havmølleparkens effekt viser ingen signifikant ændring i opholdstider, strømmønstre eller vandskifte i lagunen og området omkring havmølleparken.

72 t = 0 t = 15 hrs. t = 31 hrs.

73 t = 82 hrs. ( 3 døgn, 10 hrs.) t = 250 hrs. (10 døgn,10 hrs.) Figur 4.31.a-e) a: Illustration af det definerede område A1, hvor der til starttidspunktet er tilført et konservativt stof med koncentrationen 100, som betegnes stof A1. Grafen viser den totale masse indenfor det definerede område, som funktion af tiden. Beregningsperioden af den totale masse er den december b-e: Relativ sammenligning mellem simuleringen uden havmøllepark (plot til venstre) og simuleringen med havmølleparken (plot i højre side)- samt illustration af spredningen af det tilførte stof A1 hhv. 15,31,82 og 250 timer efter simuleringsstarttidspunktet. Dispersions koeff. = 5,14 m 2 /s.

74 t = 0 t = 15 hrs. t = 31 hrs.

75 t = 82 hrs. ( 3 døgn,10hrs) t = 250 hrs. (10 døgn,10hrs) Figur 4.32.a-e) a: Illustration af det definerede område A2, hvor der til start tidspunktet er tilført et konservativt stof med koncentrationen 100, som betegnes stof A2. Grafen viser den totale masse indenfor det definerede område, som funktion af tiden. Beregningsperioden af den totale masse er den december b-e: Relativ sammenligning mellem simuleringen uden havmøllepark (plot til venstre) og simuleringen med havmølleparken (plot i højre side)- samt illustration af spredningen af det tilførte stof A2 hhv. 15,31,82 og 250 timer efter simuleringsstart tidspunktet. Dispersions koeff. = 5,14 m 2 /s.

76 t = 15 min t = 10 hrs. t = 15 hrs.

77 t = 20 hrs. t = 25 hrs. Figur 4.33.a-f) a: Illustration af det definerede område omkring havmølleparken, hvor der til starttidspunktet er tilført et konservativt stof med koncentrationen 100, som betegnes stof-pier. Grafen viser den totale masse indenfor det definerede område, som funktion af tiden. Beregningsperioden af den totale masse er den december b-f: Relativ sammenligning mellem simuleringen uden havmøllepark (plot til venstre) og simuleringen med havmølleparken (plot i højre side)- samt illustration af spredningen af det tilførte stof-pier hhv. ¼, 10, 15, 20 -og 25 timer efter simuleringsstart tidspunktet. Dispersions koeff. = 5,14 m 2 /s.

78 Figur Den totale masse indenfor det definerede område i den vestlige del af lagunen, som funktion af tiden. Beregningsperioden er den december Figur Den totale masse indenfor det definerede område i den østlige del af lagunen, som funktion af tiden. Beregningsperioden er den december 1996.

79 Figur Den totale masse indenfor det definerede område omkring havmølleparken, som funktion af tiden. Beregningsperioden er den december Analyse af vandskifteforholdene pga. ændret morfologi efter 30 år I det følgende er der foretaget en analyse af påvirkningen på vandskiftet i nærområdet og påvirkningsområdet i Rødsand lagune, som følge af ændret morfologi. To MIKE 21 HD/AD konsekvensberegninger er udført (for designperioden: december 1996) for følgende to modelbathymetrier modificeret i henhold til morfologiske ændringer ved Rødsand lagunen: 1) Korrektion af modelbathymetri med morfologiske ændringer efter 30 år uden havmøllepark. 2) Korrektion af modelbathymetri med morfologiske ændringer og ændringer pga. havmøllepark efter 30 år. Den naturlige udvikling og udviklingen som følge af havmølleparkens indvirkning, af morfologien i Rødsand området, er vurderet ud fra en analyse af sammenspillet mellem den langsgående og tværgående litorale drift (nettosedimenttransporten på langs og tværs af Rødsand-formationerne), jvf. afsnit 6. De i afsnit beregnede transportforhold resulterer i, at den vestlige Rødsands østlige ende vokser mod øst, og at den østlige Rødsands vestlige ende eroderes, dvs. at den flytter mod øst. I afsnit er skønsmæssige længdevækstrater for vestlige Rødsands østlige ende samt østlige Rødsands vestlige ende angivet at være henholdsvis 15 m/år og 25 m/år. Hvis det antages, at disse vækstrater vil pågå i de kommende ca. 30 år, er det muligt, at konstruere en bathymetri, som formodes at repræsentere Rødsands morfologi om ca. 30 år uden havmølleparken (se figur 4.38) samt at beregne det associerede vandudskifte. Introduktionen af havmølleparken vil reducere denne længdevækstrate med skønsmæssigt 20% for vestlige Rødsands østlige ende og med 50% for østlige Rødsands vestlige ende (se afsnit 6.9.2). En bathymetri, som formodes at beskrive Rødsands morfologi om ca. 30 år, blot hvor havmølleparken har været tilstede i de samme 30 år, kan derfor konstrueres (se figur 4.39) og det associerede vandudskifte beregnes.

80 Figur 4.37 Nuværende morfologi ved Rødsand lagune. Figur 4.38 Morfologien ved Rødsand lagune 30 år frem som følge af den naturlige udvikling. Figur 4.39 Morfologien ved Rødsand lagune 30 år frem som følge af den naturlige udvikling, samt påvirkning af havmøllepark i 30 år. Kombinationen af den vestlige Rødsand barrieres forlængelse i østlig retning og den østlige Rødsand barrieres tilbagerykning resulterer i en næsten uændret strækning/bredde af indløbet til Rødsand lagunen fra Fehmarn Bælt. Ændringen af vandudskiftningen forventes derfor insignifikant som følge af den naturlige og ændrede morfologiske udvikling pga. havmølleparkens effekt. I figur er modelresultaterne af den totale masse som funktion af tiden, afbildet for simuleringerne med den korrigerede modelbathymetri i følge

81 ovenstående punkt 1) og 2), samt modelsimuleringerne med og uden havmøllepark - med den nuværende modelbathymetri. I den vestlige del af lagunen ses kun meget lille effekt på vandskiftet som følge af den 30 årlig morfologiske ændring, jvf. figur I den østlige del af lagunen ses en lidt større effekt jvf. figur Sammenlignet med den nuværende opholdstid (rød kurve) formindskes opholdstiden for begge situationer. Opholdstiden for bathymetrien påvirket af havmølleparkens effekt, i en 30 års periode, viser en lidt større opholdstid end for simuleringen med naturlig udvikling af bathymetrien, hvilket skyldes den ovenfor beskrevet reduktion af den morfologiske udviklingshastighed. I det mere dynamiske område udenfor lagunen, omkring havmølleparkens placering, er ændring af vandskiftet og opholdstiden uændret, jvf. figur 4.42.

82 Figur Den totale masse som funktion af tiden ( netpunkt: (x,y)=(12,76)-(80,119)), tilført i den vestlige del af Rødsand lagunen, jvf. figur Figur Den totale masse som funktion af tiden (netpunkt: (x,y)=(80,76)-(162,119)), tilført i den østlige del af Rødsand lagunen, jvf. figur Figur Den totale masse som funktion af tiden ( netpunkt: (x,y)=(5,5)-(139,94)), tilført lokalområdet,. jvf. figur 4.33.

83 I det følgende er der foretaget en sensitivitetsanalyse af en højdeforøgelse af den vestlige sandbarriere på vandskiftet og opholdstiden i lagunen. Bathymetrien er modificeret således, at vanddybden over den vestlige sandbarriere er ændret fra 0,2 m til 0,1 m. Simuleringerne er her udført for kalibreringsperioden juni Årsagen til at denne analyse er udført, er at etablere et sammenligningsgrundlag mellem de beregnede ændringer i vandskiftet forårsaget af vindmølleparken, og naturlige ændringer i vandskiftet grundet mindre morfologiske fluktuationer, som skønnes at kunne forekomme. I nedenstående figur 4.40 ses modelresultaterne af den totale masse, som funktion af tiden, i den vestlige del af lagunen - for simulering uden havmøllepark før (rød kurve) og efter (grøn kurve) højdeændringen af sandbarrieren. Figur 4.44 viser modelresultaterne af den totale masse, som funktion af tiden, i den østlige del af lagunen for simuleringen med havmølleparken før (rød kurve) og efter (grøn kurve) højdeændringen af sandbarrieren. Jvf. figur 4.43 og figur 4.44 ses en signifikant formindskelse af vandskiftet og forøgelse af opholdstiden i forhold til den nuværende højde af sandbarrieren for både situationen med og uden havmølleparkens indvirkning. Simuleringsresultaterne med og uden havmølleparken for både situationen før - og efter højdeændringen af sandbarrieren, er sammenfaldende, jvf. appendiks 4.4. Der forventes derfor ingen effekt på vandskiftet eller opholdstiderne i lagunen som følge af etablering af havmølleparken. Det ses således, at tilstedeværelsen af vindmølleparken er helt uden betydning for vandskiftet, men at naturlige fluktuationer i morfologien kan give anledning til betydelige ændringer i vandskiftet. Figur Den totale masse indenfor det definerede område i den østlige del af lagunen, som funktion af tiden. Simulering med og uden højdeændring af den vestlige sandbarriere uden havmølleparkens effekt. Beregningsperioden er den juni 1999.

84 Figur Den totale masse indenfor det definerede område i den østlige del af lagunen, som funktion af tiden. Simulering med og uden højdeændring af den vestlige sandbarriere med havmølleparkens effekt. Beregningsperioden er den juni Konklusion Havmølleparkens indvirkning på vandskiftet, strømmønstret og opholdstider er analyseret på basis af MIKE 21 modelsimuleringer med og uden implementering af havmølleparkens effekt. Indvirkningen på hastighedsfordelingen i lokalområdet dvs. området omkring havmølleparken, viste en maksimal forøgelse og reduktion af strømhastigheden på hhv. 0,0144 m/s og 0,0145 m/s, hvilket svarende til en procentvis ændring på hhv. 1,51% og 1,52% i forhold til den naturlige strømvariation. Middelstrømforøgelsen og reduktionen blev hhv. 0,0041 m/s og 0,0046 m/s i forhold til den naturlige beregnede middelstrømhastighed i lokalområdet. Havmølleparkens effekt på den akkumulerede nettovandføring i tre tværsnit, jvf. afsnit 4.3.6, viste ingen signifikante ændringer. I tværsnit 1, ved indløbet til lagunen, blev den akkumulerede nettovandføring forøget med 0,276% ind i lagunen. I tværsnit 2 og 3, hvor den akkumulerede nettovandføring er mod vest, resulterede havmølleparkens effekt i hhv. en reduktion og forøgelse på hhv. 0,464% og 0,040 %. Opholdstiden, strømmønstret og vandskiftet i lagunen blev vurderet ved en relativ sammenligning mellem en advektions-dispersions (AD) modelberegning med og uden implementering af havmølleparkens effekt. Simuleringsresultaterne viste ingen signifikante ændringer i opholdstiden, strømmønstret eller vandskiftet i lagunen og området omkring havmølleparken som følge af havmølleparkens effekt, jvf. afsnit Der blev foretaget to analyser af vandskifteforholdene pga. ændret morfologi efter en periode på 30 år. En analyse med en naturlig ændret morfologi efter 30 år og en analyse med en ændret morfologi som følge af den naturlige morfologiske udvikling og udviklingen som følge af havmølleparkens effekt efter 30 år.

85 Modelresultater af den totale masse som funktion af tiden, viste en lille effekt på vandskiftet, i den vestlige del af Rødsand lagunen i forhold til modelresultaterne med den nuværende morfologi. I den østlige del af lagunen viste simuleringerne lidt større effekt. Sammenlignet med den nuværende opholdstid formindskes opholdstiden for begge situationer. Opholdstiden for bathymetrien påvirket af havmølleparkens effekt, i en 30 års periode, viste en lidt større opholdstid end for simuleringen med naturlig udvikling af bathymetrien, hvilket skyldes reduktion af den morfologiske udviklingshastighed ved havmølleparkens indvirkning. Havmølleparkens langtidseffekt på morfologien er en reduktion af den naturlige morfologiske udviklingshastighed, hvorfor denne bevirker en langsommere ændring af morfologien og dermed en langsommere reduktion af opholdstiden i lagunen i forhold til den naturlige udvikling. I det mere dynamiske område udenfor lagunen, omkring havmølleparkens placering, var ændringen af vandskiftet og opholdstiden uændret. Endelig blev betydningen af en højdeforøgelse af den vestlige sandbarriere på vandskiftet og opholdstiderne i lagunen vurderet. Simuleringsresultaterne viste en signifikant formindskelse af vandskiftet og forøgelse af opholdstiden i lagunen i forhold til opholdstiden i den nuværende morfologi.

86 5 ANALYSE AF HAVMØLLEPARKENS INDVIRKNING PÅ DE VANDMILJØMÆSSIGE FORHOLD Formålet med dette afsnit er at etablere en beskrivelse af vandkvaliteten i nærområdet og området i Rødsand lagune. Undersøgelserne af de vandkvalitetsmæssige forhold i Rødsand lagune skal danne baggrund for en vurdering af vindmølleparkens påvirkning af vandkvaliteten i ovennævnte område 5.1 Målinger VKI-aktiviteter Vandkvalitetsforholdene i Rødsand vil blive beskrevet ud fra vandkemiske målinger foretaget af DHI (tidligere VKI) i perioden fra maj 1999 til september 1999 på 2 stationer beliggende hhv. i Rødsand lagune, station 2, og ved den planlagte vindmøllepark, station 1, (se figur 5.1). I alt er der foretaget 6 togter, hvor følgende tilstandsvariable blev analyseret: Hydrografi, salt, opløst ilt, klorofyl-a, sigtdybde og lys, ammonium, nitrit, nitrat, ortofosfat, total N, total P samt biologisk iltforbrug over 5 døgn (BOD 5 ). For ilt, BOD 5 og klorofyl er prøver fra tre dybder blevet puljet (station 1: 1 m, 4 m og 7 m; station 2: 1 m, 3 m og 7 m). Desuden blev målt primærproduktion af fytoplankton Andre målinger Ifølge forespørgsel til amterne er der ingen stationer lokaliseret i Rødsand-området eller nærområdet. Imidlertid findes der vandkvalitetsdata fra station 952 og station 954 (DMU/VKI 1996/1997) samt data fra OM717 (Küstengewässer-monitoring 1996/1997), som også vil blive inddraget i beskrivelsen (geografisk placering på fig. 5.2). Vandkvalitetsforholdene i disse områder kan have betydning for vandkvaliteten i nærområdet og i Rødsand lagune alt afhængig af strøm- og vindforhold. Derudover findes nyere målinger fra Storstrøms Amt (Hjelm Bugt, Karrebæksminde Bugt ), fig I disse data er følgende parametre inkluderet: Opløst ilt, klorofyl-a, primærproduktion (kun DMU-stationer), ammonium, nitrit, nitrat, ortofosfat samt total N (ikke DMU-stationer) og total P.

87 Figur 5.1 Placering af de to stationer i Rødsand lagune og vindmøllepark-området. Figur 5.2 Placering af målestationer benyttet i analysen. NB. Placering af Karrebæksminde Bugt er fortegnet, og ligger reelt længere nordpå langs den sydvestlige del af Sjælland.

88 5.2 Vandkemiske målinger fra Rødsand Salt og temperatur Af salt- og temperaturmålingerne (tabel 5.1) ses, at vandsøjlen er velblandet i den største del af perioden. Der er minimale forskelle i temperaturen ned gennem vandsøjlen (max. 0.5 C) og kun i målingen fra d. 24/8-99 ses en tendens til springlagsdannelse (haloklin). Tabel 5.1 Salinitet ( 0 / 00) og temperatur ( C) på station 1 og station 2. 6/ m 3 4 m 6-7 m 1/ m 3 4 m 6-7 m 29/ m 3 4 m 6-7 m 4/ m 3 4 m 6-7 m 24/ m 3 4 m 6-7 m 23/ m 3 4 m 6-7 m Salt ( 0 / 00 ) Station 1 Station 2 Temp. Salt ( C) ( 0 / 00 ) Temp. ( C) Opløst ilt Rødsand lagune er et lavvandet område (<8 m) og iltkoncentrationen på de to stationer (tabel 5.2) ligger på mætningsniveau; laveste iltkoncentration og mætningsprocent er at finde i august og september.

89 Tabel 5.2 Koncentrationen af opløst ilt (mg/l) samt mætningsprocenten (%) på station 1 og station 2. Station 1 Station 2 DO (mg/l) DO sat. (%) DO (mg/l) DO (%) 6/ / / / / / Klorofyl-a Klorofylkoncentrationen i Rødsand området om sommeren (6/5-24/8-99) er lav (<1µg/l), men stiger til ca. 2 µg/l i september (tabel 5.3). Da analyseperioden kun omfatter maj til september er der ingen data fra forårsopblomstringen. I andre undersøgelser i kystnære, lavvandede områder (<8 m) ligger middelkoncentrationen på 3-8 µg/l i forårsperioden, mellem 3-17 µg/l i sommerperioden og mellem 3-10 µg/l om efteråret (data fra , ref. /5.1/). De i ref. /5.1/ nævnte områder er dog alle typiske fjordområder. I kystnære områder, som ikke er fjorde, f.eks. Øresund, ligger klorofylkoncentrationen også lavt fra µg/l Der er ingen signifikant forskel mellem koncentrationen af klorofyl på station 1 og station 2 i undersøgelsesperioden. Tabel 5.3 Koncentrationen af klorofyl-a (µg/l) på station 1 og station 2. Station 1 Station 2 Klorofyl a (µg/l) Klorofyl a (µg/l) 6/ / / / / / Sigtdybde og lysmålinger Sigtdybden er større end vanddybden (7 m) i den undersøgte periode på de to stationer, hvilket er i overensstemmelse med den lave klorofylkoncentration. Lysdæmpningskoefficienterne for de seks prøvetagningsdage er blevet beregnet ud fra lysmålingerne på de to stationer (tabel 5.4).

90 Tabel 5.4 Lysdæmpningskoefficient k (m -1 ) målt på station 1 og station 2. Ved beregning af k er anvendt lysmålinger i dybderne fra 2 m til 7 m. k=(ln(ld1)-ln(ld2)/(d2-d1); l=lys, D=dybde Station 1 Station 2 Dæmpnings- Koefficient* (m -1 ) Dæmpnings- Koefficient* (m -1 ) 6/ / / / / / Den højeste lysdæmpningskoefficient ses i august/september, hvilket skyldes efterårsopblomstringen af fytoplankton Primærproduktion Primærproduktionen er moderat (tabel 5.5) og ligger på mg C/m2/d i sommerperioden, og højere i målingerne fra september (op til 900 mg C/m2/d). Primærproduktionen er tydeligt højere på station 1, som også er den dybest liggende station (8.25 m mod station 2: 7.75 m. Tabel 5.5 Primærproduktion (mg C/m 2 /d) på station 1 og station 2 Station 1 Station 2 Primærproduktion (mg C/m 2 /d) Primærproduktion (mg C/m 2 /d) 6/ / / / / / Primærproduktionen pr. m 3 udviser samme mønster som kvadratmeter-produktionen (data ikke vist) Næringssalte I Rødsand-området i sommerperioden er koncentrationen af uorganiske næringssalte tæt ved detektionsgrænsen på 5 µg/l (tabel 5.6).

91 Tabel 5.6 Koncentrationen af ammonium, nitrit/nitrat og orto-fosfat (µg/l) på station 1 og station 2 (detektionsgrænse = 5 µg/l). NH 4 (µg/l) NO 2 /NO 3 (µg/l) PO 4 (µg/l) Statio n 1 Statio n 2 Statio n 1 Statio n 2 Statio n 1 Statio n 2 6/5-99 <5 <5 <5 < / <5 <5 < /6-99 <5 <5 <5 <5 <5 5 4/8-99 <5 < <5 7 24/ <5 9 <5 8 23/ <5 < Total kvælstof og total fosfor Koncentration af total kvælstof (TN) ligger på mellem 260 og 586 µg/l og koncentrationen af total fosfor (TP) ligger på 0-20 µg/l (tabel 5.7). Målingerne af total fosfor var høje i slutningen af juni og i begyndelsen af august (458 og 586 µg N/l). Disse forhøjede koncentrationer kan skyldes indtrængende bundvand fra dybereliggende områder, hvilket bekræftes af salinitetsmålinger ved Rødsand, ref. /5.2/. Disse målinger viser saltvandsindbrud i to perioder ; første periode fra d. 20/6 til d. 29/6 og anden periode fra d. 24/7-29/ I begge tilfælde stiger saliniteten fra ca. 9 promille til 13 promille. Koncentrationen af uorganisk kvælstof sammenlignet med koncentrationen af total kvælstof er lav (maximalt 4%), hvilket betyder, at kvælstof hovedsageligt er bundet på organisk form. Koncentrationen af orto-fosfat udgør mellem 30% og 100% af den totale fosforkoncentration. Målinger af total kvælstof og total fosfor i 1996/1997 /5.1/ i lavvandede fjordområder (<8 m) gav en middelkoncentration i sommerperioden ( ) på hhv. ca. 400 µg N/l og ca. 30 µg P/l. Tabel 5.7 Koncentrationen af total kvælstof og total fosfor (µg/l) på station 1 og station 2. Station 1 Station 2 TN (µg/l) TP (µg/l) TN (µg/l) TP (µg/l) 6/ / < / / / /

92 5.2.8 BOD 5 Koncentrationen af BOD 5 i Rødsand-området ligger på mellem 0 og 2.2 mg/l (tabel 5.8) med en tendens til højere koncentrationer i eftersommeren (august-september). Tabel 5.8 Biologiske iltforbrug (mg O 2/l) over 5 dage (BOD 5 ) på station 1 og station 2 (detektionsgrænse 0.5 mg/l). Station 1 Station 2 BOD 5 (mg/l) BOD 5 (mg/l) 6/ / / <0.5 4/ / / Andre målinger Opløst ilt På station 952 og 954, som ligger henholdsvis syd og sydøst for Rødsand området, er den eneste kritiske periode, med hensyn til målte lave iltkoncentrationer, august måned (tabel 5.9). Her ligger koncentrationen af opløst ilt på under 4 mg/l, hvilket indikerer iltsvindshændelse. De målte værdier ligger nær grænsen til kraftigt iltsvind (2 mg/l). På station OM717, som ligger på 15 m vand, blev der målt koncentrationer på mellem 7 og 12 mg/l i perioden fra januar 1997 til juni Her har den kritiske eftersommerperiode ikke været undersøgt, hvorfor der ikke kan siges noget om nogen form for iltsvind i det pågældende område. Tabel 5.9 Koncentrationen af opløst ilt (mg/l) i bundvandet på station 952 og 954 Måledato Opløst ilt, st.952 Bundlag (25m) (mg/l) Opløst ilt, st. 954 Bundlag (25m) (mg/l) 5/ / / / / / / /

93 I Hjelm Bugt ved Møn, som normalt er lagdelt hele året, fluktuerer iltindholdet ved bunden meget i målinger fra 1998 (fra < 2 mg/l i august til > 10 mg/l i oktober/november). De lave målte iltkoncentrationer i bundvandet korresponderer med høj salinitet, og antyder en import af iltfattigt, salint vand ref./5.3/. Ifølge Storstrøms Amt ref./5.4/ har der i i Hjelm Bugt været periodevis afiltning af bundvandet i august/oktober måned. Disse hændelser på op til 1.5 måneds varighed skyldes primært, at Hjelm Bugt er placeret ved indgangen til Østersøen. Det bundvand, der således når Hjelm Bugt, vil have en lavere iltkoncentration pga. iltforbrug undervejs. Derudover kan bundtopografien i området give mulighed for stagnerende forhold med ringe udskiftning af bundvandet Klorofyl-a På dybereliggende stationer i området (OM717 og 952) blev der i 1996/1997 målt klorofylkoncentration på 7-8 µg/l under forårsopblomstringen, ca. 2 µg/l i sommerperioden og i efterårsperioden blev målt koncentrationer på ca. 4 µg/l, ref./5.2/. I Hjelm Bugt var koncentrationen af klorofyl-a i 1998 på 1 m dybde generelt <2 µg/l; dog øgedes koncentrationen under forårsopblomstringen til 7 µg/l og under efterårsopblomstringen var koncentrationen på ca. 4 µg/l, ref./5.3/. I Hjelm Bugt i 1998 var det årlige mønster for klorofylkoncentrationen således meget lig 1999 data fra Rødsand Primærproduktionen I Kadetrenden (samme placering som station 952 se Appendiks A) lå primærproduktionen i 1996/97 på ca. 300 mg C/m2/d om foråret, på mg C/m2/d i sommerperioden og på ca. 700 mg C/m2/d i eftersommeren Næringssalte Data fra dybereliggende stationer, OM717, 952 og 954, udviser samme mønster med lave næringssaltkoncentrationer (uorganisk kvælstof < 5 µg/l, orto-fosfat 10 µg/l i marts til oktober 1997) som observationerne fra Rødsand-området. I den lagdelte Hjelm Bugt var koncentrationen af uorganisk kvælstof på < 20 µg/l i overfladen og op til 150 µg/l i bundlaget i perioden fra marts til oktober Koncentrationerne af orto-fosfat er ca. 5 µg/l i overfladelaget og op til 40 µg/l i bundlaget i sommerperioden. I efterårs- og vinterperioden ligger koncentrationen på ca. 20 µg/l, ref./5.3/ Total kvælstof og total fosfor Total kvælstof og fosfor koncentrationen i Hjelm Bugt i 1998 ligger på hhv mg N/l (bund- og topkoncentration ens) og µg P/l i bundlaget samt fra under detektionsgrænsen til 25 µg P/l i overfladen, ref./5.3/.

94 Total fosfor er målt på DMU stationerne samt OM717 (1997) og koncentrationen ligger på 15 til 30 µg/l (januar til juni). Total kvælstof blev ikke målt på DMU stationerne i 1997, men på OM717 er koncentrationen af total kvælstof på µg/l i januar juni 1997, ref./5.2/. 5.4 Konklusion Data fra Rødsand området viser et lavvandet, ikke-lagdelt område, som ikke har været præget af iltsvindshændelser under analysetogterne. Koncentrationen af uorganiske næringssalte er meget lav i den målte periode, og koncentrationen af total N og P tyder på, at kvælstof og fosfor er bundet i den organiske pulje i stedet. Klorofylkoncentrationen i området er lav (ca. 1 µg/l) i hele måleperioden. Primærproduktionen ligger på mg C/m 2 /d, hvilket ligger forholdsvist lavt sammenlignet med andre analyser i de kystnære farvande, når man ser bort fra målinger foretaget i 1997 på DMU-stationerne. Her ligger primærproduktionen lavere, hvilket kan skyldes højere temperaturer i De tilgængelige data for Omø området vurderes til at være tilstrækkelige til opstilling af en ikke-kalibreret eutrofieringsmodel over Rødsand lagune og havmølleparken. 5.5 Modelopstilling Til analyse af mulige effekter på vandkvalitetsforholdene i Rødsand Lagune, forårsaget af vindmølleparken, er opstillet en ikke-kalibreret MIKE 21 eutrofieringsmodel (EU). Drivdata til modellen er fra den kalibrerede Fehmarn Bælt model (MIKE 3 EU), hvorfra bl.a. randdata af de forskellige tilstandsvariable er udtrukket. Ved hjælp af simuleringer uden og med indbygning af vindmøllefundamenter kan den kvalitative påvirkning af de vandkvalitetsmæssige forhold i lagunen analyseres MIKE 21 Eutrofieringsmodel Eutrofieringsmodellen (EU-modellen) beskriver forholdet mellem tilgængelige næringssalte (kvælstof og fosfor) og den efterfølgende algevækst i kystnære og marine ikke-lagdelte områder. Koncentrationen af de tilgængelige næringssalte afhænger af tilførslen fra landbaserede kilder og af frigivelse af næringssalte fra sedimentet samt tilførsel fra rande. Andre faktorer som regulerer fytoplankton-væksten er f.eks. sedimentation, græsning, vandtemperatur, lysintensitet samt de hydrauliske forhold i området. Eutrofieringsmodellen beskriver forholdene i modelområdet ved hjælp af forskellige tilstandsvariable såsom kulstof, kvælstof og fosfor indeholdt i fytoplankton, zooplankton og detritus, uorganiske næringssalte (N og P) og opløst ilt. Kuldioxid er ikke inkluderet i modelbeskrivelsen men er forudsat tilstede i overmætningskoncentrationer. Forskellige interne biologiske processer påvirker tilstedeværelsen af næringssalte, som er nødvendige for algevækst. Den bakterielle nedbrydning af

95 organisk stof i vandfasen og i sedimentet fører til en frigivelse af uorganiske næringssalte, som derved bliver tilgængelige for planteproduktion. Fytoplankton er fødeemne for zooplankton og andre filtrerende benthiske organismer. Zooplanktons græsning af fytoplankton kan have en regulerende effekt på fytoplanktonbiomassen specielt i sommerperioden med højere temperaturer. Græsningsprocessen resulterer i en produktion af zooplankton samt en ekskretion fra disse af uorganiske næringssalte og organisk stof. Størstedelen af detritus bliver nedbrudt i vandfasen, og de frigivne næringssalte vil igen være tilgængelige for primærproduktion. Udover kvælstof og fosfor, beskriver EU-modellen også koncentrationen af opløst ilt i vandsøjlen. Ilt bliver produceret ved fotosyntese og konsumeret ved nedbrydning af organisk materiale samt ved respiration hos heterotrofe organismer. Derudover indvirker geniltningsprocessen (udveksling af ilt mellem luft og vandoverflade) også på koncentrationen af ilt. EU-modellen simulerer klorofyl-a koncentrationen baseret på fytoplankton kulstof (biomassen). Denne er afhængig af produktionspotentialet hos fytoplankton, hvilket afhænger af lysforhold og en mulig næringssaltbegrænsning af algevæksten. Klorofyl-a koncentrationen er inkluderet i modellen, da denne parameter er forholdsvis let at måle, og er et udtryk for algebiomassen. Således er data omhandlende klorofyl-a ofte tilgængelige og kan bruges til kalibrering af EUmodellen. Figur 5.3 viser hvordan den indbyrdes sammenhæng mellem modellens variable fungerer. Figur 5.3 Illustration af de biologiske og kemiske processer i EU-modellen. I EU-modellen for Rødsand indgår 11 tilstandsvariable: - Biomasse af fytoplankton - Fytoplankton kvælstof

96 - Fytoplankton fosfor - Klorofyl-a - Biomassen af zooplankton - Detritus carbon - Detritus kvælstof - Detritus fosfor - Uorganisk kvælstof - Uorganisk fosfor - Opløst ilt Modelopsætning Modelområdet og vindmølleparken samt to målestationer kan ses på figur 5.1. Den horisontale opløsning for modellen er 205.8m og det anvendte tidsskridt er 90 sek. Det hydrauliske grundlag for modellen er beskrevet i kapitel 4 samt i ref. /5.2/. I eutrofieringsberegningerne er der ikke benyttet en nested model, som i de hydrauliske beregninger, idet simuleringstiden ville blive forøget væsentligt pga. de ekstra tilstandsvariable, som EU-modellen simulerer. Modellen simulerer perioden fra 1/ til 1/ og indeholder derfor de for vandkvaliteten kritiske perioder med lavt vandskifte, lav strømhastighed, høj temperatur og svag vind i sommerperioden Randbetingelser Vandbevægelsen ind over randene er defineret i den hydrodynamiske del af denne rapport (kapitel 4) samt i ref. /5.2/. Alle tilstandsvariable, som er udsat for transport i EU-modellen, behøver randbetingelser. I MIKE 21 modellen opsat for Rødsand Lagune er der fire åbne rande; en vestrand, en østrand, en sydrand og en nordrand. Randdata for alle tilstandsvariable er udtrukket fra MIKE 3 EU Fehmarn-modellen (grid-størrelse 1852 m), som dækker hele Lolland-Falster, halvdelen af Langeland samt Fehmarn Bælt (For nærmere beskrivelse af Eutrofieringsmodellen for Fehmarn henvises til ref./5.6/). De udtrukne rande blev midlede over dybden og benyttet i MIKE 21 EU modellen for Rødsand. Randkoncentrationerne af de forskellige tilstandsvariable er tidsvarierende og stedvarierende Initialbetingelser Initialfelter for alle tilstandsvariable i Rødsand-modellen blev sat til konstante værdier estimeret ud fra Fehmarn modellens resultater (tabel 5.10).

97 Tabel 5.10 Initielle koncentrationer for alle tilstandsvariable. Fytoplankton carbon 0.2 mg/l Fytoplankton kvælstof 0.03 mg/l Fytoplankton fosfor mg/l Klorofyl mg/l Zooplankton C mg/l Detritus carbon 0.5 mg/l Detritus kvælstof 0.15 mg/l Detritus fosfor mg/l Uorganisk kvælstof 0.01 mg/l Uorganisk fosfor mg/l Opløst ilt 9 mg/l Tvangsfunktioner De tvangsfunktioner som influerer på modelberegningerne er salt, temperatur, lys samt koncentrationen af de forskellige variable på randene. Input af lys gennem overfladen til Rødsand modellen ses på figur 5.4. Figur 5.4 Input af lys(einstein/m 2 /d) benyttet i Rødsand-modellen ref. /5.8/. Salt- og temperaturfelter er udtrukket fra Fehmarn MIKE 3 HD modellen og disse tidsvarierende felter er blevet midlet over dybden og benyttet i Rødsand modellen (se tidsserie af henholdsvis salt og temperatur på figur 5.5).

98 Figur 5.5 Figuren viser en tidsserie af saliniteten (PSU) og temperaturen ( C) i punkt (95,53) Modelparametre En liste over nogle af de benyttede modelparametre i Rødsand-modellen kan ses i nedenstående tabel.

99 Tabel 5.11 Udvalgte modelparametre Vækstrate for kiselalger (1/d) 0.8 Vækstrate for grønalger (1/d) 0.5 Sedimentationsrate for fytoplankton (1/d) 0.1 Faktor for sedimentrespiration (1/d) 0.7 Faktor for kvælstoffrigivelse fra sedimentet 0.5 Faktor for fosforfrigivelse fra sedimentet 1 Geniltningskonstant for ilt (1/d) Sammenligning mellem måledata og simulerede koncentrationer Den opstillede ikke-kalibrerede model simulerer forholdene i Rødsand i sommerperioden Måledata fra det simulerede område er imidlertid kun eksisterende fra moniteringstogterne på de to Rødsand stationer i Dette betyder at både de hydrauliske forhold og de vejrmæssige forhold er forskellige mellem de to perioder, og dette skal holdes in mente i nedenstående afsnit, da man derfor ikke kan forvente fuld sammenlignelighed mellem data og simulerede resultater. Måledata fra 1997 fra omkringliggende stationer er inddraget i mindre omfang Opløst ilt De simulerede koncentrationer af opløst ilt i 1997 afspejler mætningsniveauerne (figur 5.6) i forhold til de anvendte drivdata af temperatur og salinitet. Det simulerede niveau er i overensstemmelse med de målte niveauer i Figur 5.6 Den simulerede iltkoncentration (mg/l) i 1997 på de to stationer i Rødsand-området sammenlignet med de målte koncentrationer i 1999

100 5.6.2 Uorganisk kvælstof De simulerede koncentrationer i 1997 bærer præg af, at pulser af uorganisk kvælstof (op til µg/l) med jævne mellemrum bliver tilført, sandsynligvis fra de dybereliggende områder beliggende udenfor lagunen. Station 2 er mindre påvirket af pulserne af næringsrigt vand fra de dybere områder. Forløbet er her, at under forårsopblomstringen sidst i marts - først i april, har algerne forbrugt størstedelen af næringssaltene (uorganisk kvælstof) i det beskyttede område (ca. 10 µg N/l). Gennem hele sommeren ligger koncentrationen på 20 µg/l, og i eftersommeren ses en stigning af koncentrationen af uorganisk kvælstof. Dette kan skyldes en større opblanding pga. øgede vindhastigheder, hvorved der tilføres nyt næringsrigt vand til området. De lavere temperaturer og de ringere lysforhold giver ikke mulighed for optimal udnyttelse af de øgede næringssalte. Derudover er der fosforbegrænsning i hele perioden (se afsnit 5.6.3). Den opstillede model simulerer ikke kvælstofbegrænsning i 1997, hvorimod der i 1999 blev målt både N og P begrænsning i Rødsand-området. Den simulerede uorganiske pulje af kvælstof i 1997 ser dermed ud til at ligge for højt i forhold til det målte niveau. I den lagdelte forholdsvist lavvandede Hjelm Bugt var der højere koncentrationer i 1998 (op til 150 µg N/l ) i bundlaget. Koncentrationen af uorganisk kvælstof formodes derfor ikke at være simuleret urealistisk højt (korte perioder med op til 50 µg N/l). Figur 5.7 Den simulerede koncentration af uorganisk kvælstof (mg/l) i 1997 på de to stationer i Rødsand-området sammenlignet med de målte koncentrationer i Uorganisk fosfor De simulerede koncentrationer i 1997 bærer præg af, at pulser af uorganisk fosfor (op til 6-8 µg/l) med jævne mellemrum bliver tilført, sandsynligvis fra de dybereliggende områder beliggende udenfor lagunen. Station 2 er mindre påvirket af pulserne af næringsrigt vand fra de dybere områder. Forløbet er her at under forårsopblomstringen sidst i marts - først i april, har algerne forbrugt størstedelen af

101 næringssaltene (uorganisk fosfor) i det beskyttede område (ca. 1 µg N/l). Gennem hele sommeren ligger koncentrationen på ca. 2-3 µg/l, og i eftersommeren ses en mindre stigning af koncentrationen af uorganisk fosfor. Dette kan skyldes en større opblanding pga. øgede vindhastigheder, hvorved der tilføres nyt næringsrigt vand til området. De lavere temperaturer, de forringede lysforhold samt den stadige fosforbegrænsning giver ikke mulighed for øget fytoplankton-vækst. De simulerede koncentrationer i 1997 ligger på samme lave niveau, som målingerne i 1999 Figur 5.8 Den simulerede koncentration af uorganisk fosfor (mg/l) i 1997 på de to stationer i Rødsand-området sammenlignet med de målte koncentrationer i Klorofyl Klorofylkoncentrationen viser en forårsopblomstring af alger i de første 14 dage af april 1997, hvor koncentrationen af klorofyl ligger på 2-5 µg/l. Derefter aftager koncentrationen af klorofyl jævnt ned til et niveau på mellem 0.5 µg/l til 1.5 µg/l i den resterende del af den simulerede periode. Dette stemmer godt overens med niveauet målt i 1999 på de to stationer i Rødsand-modelområdet, hvor målingerne ligger mellem 0.27 µg/l og 1.87 µg/l. De simulerede klorofylkoncentrationer afspejler således målingerne i 1999 også i den henseende, at der er simuleret lavere klorofylkoncentrationer på station 2 sammenholdt med simulerede koncentrationer fra station 1. Umiddelbart ville man forvente at en station inde i den beskyttede lagune ville udvise højere primærproduktion samt højere klorofylkoncentration end en station, der ligger lige udenfor Rødsand-barrieren. At dette ikke er tilfældet kan eventuelt skyldes en slags upwelling -zone, hvor vand fra lagdelte områder med næringsrigt bundvand i området syd for lagunen bliver tilført og opblandet med den lavere, fuldt opblandede vandsøjle med en deraf følgende stigning i næringssaltkoncentration og klorofylkoncentration. I kapitel 4 ses at i indstrømningsperioder kommer vandet fra syd-sydøst og sørger for vandudskiftning i

102 havmølleparken, hvor station 1 er placeret. I den østlige del af lagunen, hvor station 2 er placeret, sker vandudvekslingen hovedsageligt gennem Guldborgsund. Her er strømhastighederne lavere end i den vestlige del, og der er ingen tilførsel af vand fra de dybere områder sydfra. En højere næringssalttilførsel fra næringsrigt bundvand til station 1 kan give anledning til den generelt højere primærproduktion og klorofylmængde som ses på denne station i forhold til station 2. Figur 5.9 Den simulerede koncentration af klorofyl-a (mg/l) i 1997 på de to stationer i Rødsandområdet sammenlignet med de målte koncentrationer i Total kvælstof Den simulerede koncentration af total kvælstof udviser samme mønster som de andre simulerede parametre, nemlig at der på station 1 er en højere koncentration (ca. 100 µg/l højere) end på station 2. Dette gør sig gældende i hele den simulerede periode. Dette mønster er også afspejlet af målingerne fra 1999 fra de 2 stationer, hvor der under de første fire prøvetagningstogter er målt koncentrationer på station 1 som er ca. 100 µg/l højere end de målte koncentrationer af total kvælstof på station 2. I de sidste to prøvetagningstogter ses imidlertid den omvendte tendens i målingerne. Denne tendens er ikke afspejlet i de simulerede værdier i 1997, men det må tilføjes at målingerne ikke er foretaget i samme år, som modellen simulerer.

103 Figur 5.10 Den simulerede koncentration af total kvælstof (mg/l) i 1997 på de to stationer i Rødsand-området sammenlignet med de målte koncentrationer i Total fosfor Den simulerede koncentration af total fosfor ligger på mellem 8 og 12 µg/l, og koncentrationen er størst på station 1 gennem hele den simulerede periode i Disse simulerede niveauer er i god overensstemmelse med de målte koncentrationer af total fosfor i 1999 på de to Rødsand-stationer. De målte værdier i 1999 lå på mellem detektionsgrænsen (< 10 µg/l) og op til 21 µg/l. I målingerne observeredes ingen tendens til at koncentrationen af total fosfor var højere på station 1 i forhold til station 2.

104 Figur 5.11 Den simulerede koncentration af total fosfor (mg/l) i 1997 på de to stationer i Rødsandområdet sammenlignet med de målte koncentrationer i Primærproduktion Primærproduktionen pr. kvadratmeter ligger højt i april, hvilket afspejler forårsopblomstringen af fytoplankton. Station 1 og Station 2 ligger på henholdsvis 8.25 m og 7.75 m vand. Denne ikke udprægede dybdeforskel udmønter sig heller ikke i en højere produktion på Station 1. Den simulerede produktion i 1997 ligger på et lavere niveau end det målte niveau fra Hvis der imidlertid sammenlignes med primærproduktionsrater fra 1996/1997 målt i Kadetrenden (st. 952) er overensstemmelsen bedre. I foråret er målt 300 mg C/m 2 /d og de simulerede rater i Rødsand modelområde er på ca. 400 mg C/m 2 /d. I sommerperioden blev der på st. 952 i 1997 målt primærproduktionsrater på mellem 30 og 100 mg C/m 2 /d, hvilket ligger tæt på den simulerede primærproduktionsrate i Rødsand området. Hermed er modellen i stand til at simulere realistiske primærproduktionsrater, omend de ligger lavere end målt i Imidlertid henvises til det indledende afsnit kapitel i kapitel 5.6.

105 Figur 5.12 Den simulerede primærproduktion (gc/m 2 /d) i 1997 på de to stationer i Rødsandområdet sammenlignet med de målte koncentrationer i Sigtdybde Den beregnede sigtdybde i Rødsand lagune er på mellem 5 m og 6 m over hele perioden (1997), hvilket er i overensstemmelse med en anslået sigtdybde i 1999 på ca. 7 m. Figur 5.13 Den simulerede sigtdybde (m) i 1997 på de to stationer i Rødsand-området.

106 5.7 Konklusion Den opstillede model er i stand til, for de fleste parametres vedkommende, at simulere forventede niveauer og forløb. Dette gælder for de simulerede koncentrationer af uorganisk fosfor, total fosfor, klorofyl, ilt og sigtdybde, som er meget tæt på de målte data fra Mønsteret med markant højere koncentrationer af total kvælstof samt klorofylkoncentrationer, på stationen udenfor lagunen (station 1) i forhold til station 2 beliggende i lagunen, blev simuleret på tilfredsstillende vis af modellen. Den simulerede koncentration af uorganisk kvælstof i 1997 er overestimeret, hvorimod den totale koncentration af kvælstof i 1997 er underestimeret i forhold til målingerne fra Den simulerede primærproduktion (1997) er underestimeret i forhold til målingerne fra Dog ligger den simulerede primærproduktion i Rødsand-området på niveau med den produktion, som blev målt i Kadetrenden (st.952) i Det er derfor svært at sige om forskellen i de simulerede og målte koncentrationer og rater er betinget af forskelligt vejrlig og hydrauliske forhold årene imellem, eller om der er nogle biologiske forhold, som ikke er fanget helt af den nuværende model. Af de tilgængelige data for temperatur, ref. /5.6/, sammenlignet med 1999 data (DHI-målinger) er temperaturen højere i 1999, specielt i eftersommeren. Dette kan godt give anledning til en større primær produktion, især i tilfælde af upwelling fra dybereliggende næringsrigt vand. Da der primært forventes en effekt på iltkoncentrationen pga. en af havmølleparken betinget lavere vandgennemstrømning i området, og da koncentrationsforløbet af ilt i 1997 blev simuleret udmærket af modellen i forhold til måleniveauet i 1999, anses modellen derfor anvendelig til at evaluere effekterne af havmølleparken på vandkvaliteten i Rødsand lagune. 5.8 Effekten af havmølleparken på vandkvaliteten i Rødsand lagune De simulerede effekter af havmølleparken på de forskellige vandkvalitetsparametre ilt, klorofyl, uorganisk kvælstof, uorganisk fosfor, total kvælstof, total fosfor, primærproduktion og sigtdybde er vurderet på baggrund af modelberegninger med MIKE 21 EU-modellen med og uden inkludering af havmøllefundamenterne (pier). Effekterne er illustreret i det følgende afsnit blandt andet vha. tidsserier for de forskellige parametre udtrukket fra et punkt midt i havmølleparken (x,y)=(95,53) fra kørsler med og uden pier. Tabel baseret på observationerne over de maksimale forskelle for de forskellige parametre findes i Appendiks Resultater På nedenstående figurer er vist sammenlignende tidsserier for ilt, klorofyl, uorganisk kvælstof, uorganisk fosfor, total kvælstof, total fosfor, primærproduktion og sigtdybde udtrukket i punkt 95,53 fra kørsler hhv. uden og med havmøllefundamenter.

107 Figur 5.14 Koncentrationen af ilt (mg/l) i gridpunkt 95,53 for simuleringen uden havmøllefundamenter og med havmøllefundamenter. Figur 5.15 Koncentrationen af klorofyl (mg/l) i gridpunkt 95,53 for simuleringen uden havmøllefundamenter og med havmøllefundamenter.

108 Figur 5.16 Koncentrationen af uorganisk kvælstof (mg/l) i gridpunkt 95,53 for simuleringen uden havmøllefundamenter og med havmøllefundamenter. Figur 5.17 Koncentrationen af uorganisk fosfor (mg/l) i gridpunkt 95,53 for simuleringen uden havmøllefundamenter og med havmøllefundamenter.

109 Figur 5.18 Koncentrationen af total kvælstof (mg/l) i gridpunkt 95,53 for simuleringen uden havmøllefundamenter og med havmøllefundamenter. Figur 5.19 Koncentrationen af total fosfor (mg/l) i gridpunkt 95,53 for simuleringen uden havmøllefundamenter og med havmøllefundamenter.

110 Figur 5.20 Størrelsen af primærproduktionen (gc/m 2 /d) i gridpunkt 95,53 for simuleringen uden havmøllefundamenter og med havmøllefundamenter. Figur 5.21 Sigtdybden (m) i gridpunkt 95,53 for simuleringen uden havmøllefundamenter og med havmøllefundamenter.

111 Som det kan ses af ovenstående figurer er der ingen synlige effekter af havmøllefundamenterne på de forskellige vandkvalitetsparametre selv midt i havmølleparken. I appendiks 5.1 er lavet en opgørelse over forskelle i koncentrationer af de simulerede tilstandsvariable i området forårsaget af havmølleparken. Udfra beregningerne med og uden havmøllefundamenter er der foretaget en udtrækning af de maksimale koncentrationer af de 11 tilstandsvariable over hele den simulerede periode for hvert gridpunkt. Tabellen viser de minimale, maksimale og gennemsnitlige maksimale værdier for hele modelområdet for hele perioden. I tilfælde af forskelle mellem værdier med og uden møllefundament er der tilføjet *. I tabel 5.12 ses hvordan tidsserier udtrukket midt i havmølleparken (95,53) varierer med og uden møllefundamenter. Tabel 5.12 Variabel Minimums-,maksimums- og gennemsnitsdifferens for koncentrationer af klorofyl-a, uorganisk kvælstof og fosfor samt ilt i punktet (95,53) over perioden fra 1.maj 1997 til 1. september Min. u.pier/m.pier Differens Max. u.pier/m.pier Differens Mean u.pier/m.pier Differens Klorofyl-a (mg/l) Uorganisk kvælstof (mg/l) Uorganisk fosfor (mg/l) Opløst ilt (mg/l) Som det fremgår af tabellen er havmølleparkens indvirkning på forskellige vandkvalitetsparametre insignifikant. Forskellen i iltkoncentrationen mellem situationen uden møllefundament og med møllefundament er på ca mg/l hvilket svarer til 0.002%. En morfologisk udvikling og ændring af Rødsand-barrierens størrelse og udformning pga. havmølleparken og naturlige ændringer i en periode på 30 år, forventes kun at have en meget lille effekt på de hydrauliske forhold inde i lagunen, og ingen effekt på forholdene i det mere dynamiske område udenfor lagunen. Opholdstiden bliver faktisk formindsket en lille smule over de 30 år, som følge af udviklingen ifølge modelberegningerne (kapitel 4.5). Derfor forventes de morfologiske ændringer (heller ikke de som er forårsaget af havmølleparken) i området heller ikke at have nogen særlig betydning for de vandkvalitetsmæssige forhold.

112 5.9 Konklusion Havmølleparkens indvirkning på ilt, klorofyl og næringssalte er analyseret på baggrund af den i kapitel 5.5 opstillede MIKE 21 eutrofieringsmodel, hvorefter resultaterne fra modelsimuleringer uden og med havmøllefundament er blevet sammenlignet. Tilstedeværelsen af vindmølleparken udfor Rødsand lagune medfører insignifikante lokale ændringer i strømmønstret og opholdstiden. Modelberegninger af situationen før og efter opsætning af vindmølleparken har vist, at der i praksis ikke er nogen indflydelse (<< 1 promille) at spore i hverken koncentrationen af ilt, næringssalte eller klorofyl selv i en sommerperiode med høje temperaturer, lave strømhastigheder og rolige vindforhold. Disse forhold må ellers betegnes at være kritiske for iltforholdene i området, da der på samme tid vil være reduceret vandgennemstrømning, øget opholdstid af vandet, mindre geniltning og et temperaturbetinget højere bundiltforbrug. En morfologisk udvikling af Rødsand-barrieren over en 30-års periode pga. af naturlige ændringer og ændringer betinget af havmølleparken forventes heller ikke at have nogen betydning for vandkvalitetsforholdene idet opholdstiden bliver formindsket en lille smule over de 30 år, som følge af udviklingen

113 6 MORFOLOGISKE FORHOLD Oversigt over udførte undersøgelser og resultater Som baggrund for de efterfølgende detaljerede beskrivelser af de morfologiske forhold er der i nærværende underafsnit giver en oversigt over de udførte undersøgelser og de opnåede resultater. Selve havmølleparken er beliggende i et relativt stabilt område morfologisk set. Nord for havmølleparken er der derimod et morfologisk aktivt område, bestående af Rødsand barriereø kompleks og den af dette afgrænsede Rødsand lagune. Rødsand. Historisk analyse af søkort og andre optegnelser fra de sidste ca. 150 år viser, at såvel den vestlige som den østlige Rødsand har været morfologisk aktive. Det er således bemærket på søkortet, at Dybderne på sandet er varierende. Puller og småholme skifter ofte form og beliggenhed. Det fremgår også tydeligt ved studier af ældre søkort, at sejlrenden Østre Mærker har ændret placering flere gange. På trods af at området er morfologisk mobilt, er det imidlertid en kendsgerning, at den vestlige Rødsand, som udgår fra Lollands sydøstlige del Hyllekrog, aldrig har konsolideret sig som en klassisk barriereø, men kun som en sandbanke med topkote lige under daglig vands. Det er sandsynliggjort gennem de udførte undersøgelser, at den vestlige Rødsand sandsynligvis aldrig vil udvikle sig til en egentlig barriereø. Den østlige Rødsand har udviklet sig mere imod en egentlig ø, idet den over længere strækninger har udviklet klitter med topkote 1 til 2 m over daglig vande. Dette kan have flere årsager, hvoraf de mest sandsynlige er: - At sandet generelt transporteres mod øst, herved det presses den op mod Falsters sydspids, hvor det akkumuleres i en sådan grad, at en egentlig ø udvikles. - At dybdeforholdene og tilgængeligheden af løst sediment på strandplanet syd for den østlige Rødsand er mere gunstige for barrieredannelse end forholdene syd for den vestlige Rødsand Den manglende konsolidering af den vestlige Rødsand, og til dels også den østlige, skyldes sandsynligvis følgende forhold: Rødsand er dannet på en grundflade, som hovedsagelig består af moræneaflejringer, hvorfor der ikke er tilstrækkelig med sand til rådighed til opbygning af fuldt udviklede barrierer. Rødsandformationerne er sandsynligvis dannet på en ret ujævn initial overflade, hvilket måske kan forklare deres tilstedeværelse på trods af ovennævnte mangel på løst materiale til barrierernes opbygning.

114 Der er korrelation mellem lavvande og pålandsvind, hvilket vil sige, at de barri-ereformende processer har svært ved at opbygge barrieren til et niveau over normal vandstand. Tidevandet er meget lille, hvilket indskrænker området for bølgepåvirkning på bunden i forhold til, hvis der havde været et stort tidevand. Af de mange litorale processer, der påvirker den morfologiske udvikling og dannelsen af en barriereø i særdeleshed, er formen af de indkommende bølger den vigtigste for landværts transport. Bølgeasymmetrien vil give anledning til en kort, men kraftig bølgeorbitalhastighed i bølgeudbredelsesretningen (landværts) i den ene halvperiode resulterende i en større transport end den fra den længere men svagere bølgebevægelse i den følgende halvperiode (søværts). Denne proces er modelleret med DHI's sedimenttransportmodel, LITDRIFT. Introduktionen af havmøllerne vil reducere bølgerne en anelse, hvorfor den bølgeasymmetri-inducerede landværts transport ligeledes vil blive reduceret. Det vil betyde, at de barriereø-dannende processer mindskes en smule, hvorfor introduktionen af mølleparken vil medføre en reduktion i barrieredannelsen. Reduktionen i størrelsen af disse processer skønnes dog at være så lille at de ikke vil initiere en nedbrydning af de allerede dannede barrierer; det skønnes således, at barrierens tværprofil vil være stabilt over en tidsskala svarende til levetiden af havmølleparken. Dette betyder nødvendigvis, at det i dag generelt er andre morfologiske processer end de ovennævnte karakteristiske barrieredannende processer, der omformer Rødsand. Også langstransporten blev analyseret med henblik på at forstå udviklingen af Rødsand med og uden havmølleparken. Igen er bølgerne den vigtigste faktor for transportprocesserne, idet brydning danner bølgestrømme, der transporterer sediment. Desuden er selve den bølge-inducerede bevægelse tæt ved bunden af afgørende betydning for mængden af opslemmet materiale. Bølgefeltet vil blive ændret som følge af fundamenternes tilstedeværelse, dels i form af refleksion og dels i form af diffraktion. På lave vanddybder vil fundamenterne yderligere føre til bølgebrydning. Herudover vil møllernes lævirkning for vinden give anledning til reduktion af bølgerne pålæsiden af mølleparken. Bølge- og sedimenttransportforholdene og den tilsvarende morfologiske udvikling er blevet undersøgt ved hjælp af matematisk modellering. Resultaterne viser, at havmølleparken vil forsinke den naturlige morfologiske udvikling af Rødsands planform. Dette skyldes, at havmølleparken vil have en afskærmende effekt på bølgeforholdene ved Rødsand og dermed også på langstransporten og den deraf følgende udvikling i planformen af de to Rødsand formationer. I den nuværende situation giver bølgerne anledning til en netto østgående langstransport langs såvel den vestlige Rødsands østligste del som langs den østlige Rødsands vestligste del af størrelsesordenen m 3 /år. Disse transportforhold bevirker at den vestlige Rødsands østlige ende vokser mod øst og at den østlige Rødsands vestlige ende eroderes, dvs. at den flytter mod øst. Flytningshastighederne mod øst er observeret og beregnet til at være af størrelsesordenen 15 til 25 m/år. Introduktionen af vindmølleparken vil reducere disse flytningshastigheder med skønsmæssigt 20 til 50 %, dvs. at den østlige

115 bevægelse af Østre Mærker vil blive væsentligt reduceret på grund af vindmøllerne, således at en forventet flytning af Østre Mærker indenfor en 30 års periode på 750 m vil blive reduceret til ca. 500 m efter at vindmøllerne er opført. Den fortsatte vækst af den vestlige Rødsand er som følge af de meget små landværts transportrater hovedsagelig afhængig af tilførsel af sand via langstransporten fra fastlandet dvs. fra Hyllekrog. Den lidt lavere topkote vestlige Rødsand antager umiddelbart øst for Hyllekrog indikerer dog, at den årlige nettotilførsel af sand fra Hyllekrog er mindre end det bølgeklimaet har kapacitet til. Man kan derfor forvente, at vestlige Rødsand på et tidspunkt løsriver sig helt og udvikler sig til en selvstændig ø (i stil med den østlige). Denne proces er dog ikke afhængig af tilstedeværelsen af havmølleparken, og den morfologiske tidsskala af denne proces er også langt større end levetiden af havmølleparken. 6.2 Generel Beskrivelse af Rødsands morfologi Rødsand er en ca. 23 km lang sandbarriereø-formation, som strækker sig mellem Hyllekrog i vest og den vestlige del af kroghage Dyb (den rende som adskiller den østlige del af Rødsand og Falsters sydligste del ved Gedser) i øst. Hyllekrog er en ca. 5 km lang krumodde-barriere som strækker sig mod ØSØ i forlængelse af Lollands sydøstlige kyststrækning figur 6.1. Rødsand består af to hoved barrierer, en vestlig og en østlig, begge benævnt Rødsand. I det følgende benævnes de henholdsvis den østlige og den vestlige Rødsand. ~ 4 Km Figur 6.1 Oversigtskort over det sydlige Lolland og Falster med indikation af de to Rødsand formationer. Den østlige Rødsand er ca. 7 km lang og har sandbanker/klitter over en strækning på ca. 5 km som er tørre ved normal vandstand, medens resten af formationen har topkote lige under normal vandstand, men så høj at den er tør ved lavvande. Den vestlige Rødsand er ca. 10 km lang og har over størstedelen af sin længde topkote lige under normal vandstand, som også er tørt ved lavvande. Der er derimod kun meget små isolerede puller af den vestlige Rødsand, som er tørre ved normal vandstand. Mellem de to barriereøer er der en dybere del, benævnt Østre Mærker, med en gennemsnitlig vanddybde på den dybeste del på ca. 3,5 m. Østre Mærker åbningen er

116 ca. 5,5 km bred. Mellem Hyllekrogs østlige spids og den vestlige Rødsands vestlige afslutning er der et ca. 2 km bredt område med lidt større vanddybder, ca. 0,4 m, end på den resterende del af den vestlige Rødsand, men i dette område er der også nogle små puller, som er tørre ved lavvande. Rødsandformationen udgør den sydlige afgrænsning af en lavvandet lagune, som i det følgende benævnes Rødsand lagune. Lagunens vestlige del er meget lavvandet, fra under 1 m til ca. 3,5 m, medens den østlige del har dybder op til 7,5 m. Lagunens vandskifte, med det omgivende farvand, foregår specielt for den østlige dels vedkommende hovedsagelig gennem Guldborgsund, den vestlige del af Kroghage Dyb og gennem Østre Mærker. Vandskiftet i lagunens vestlige del foregår ved udveksling med den østlige del hovedsagelig forårsaget af vandstandsgradienter skabt af vindens påvirkning af vandoverfladen, men overskylning af den vestlige Rødsand bidrager ligeledes til vandskiftet. Vandskiftet i den sydvestlige del af lagunen er således afhængigt af overskyllet, som hovedsagelig forekommer i situationer med høj vandstand og stor bølgepåvirkning, idet bølgerne i et vist omfang bidrager til at drive vandet over barrieren. Modellering af de forskellige bidrag til vandskiftet i den vestlige del af Rødsand lagune har dog vist, at bølgeoverskyllet over den vestlige Rødsand kun bidrager minimalt til vandskiftet. Rødsand øerne er morfologisk set forstadier til såkaldte barriereøer. Barriereøer dannes, når det geologiske kystprofil i et område er fladere end et tilsvarende ligevægtsprofil, som dette ville være hvis kystprofilet bestod af mobilt sand. Under sådanne forhold vil bølgerne transportere sand indefter i profilet, hvorved der kan dannes såkaldte barriereøer. Denne proces er stadig aktiv for Rødsandformationerne, men udviklingen er ikke nået til det stadie, hvor der er dannet egentlige øer. De morfologiske processer, som konstant omformer Rødsand, har to hovedelementer. Udover den ovenfor omtalte barriereø-dannelsesmekanisme tilfører den langsgående transport, som er aktiv langs Lollands sydkyst, og som er årsag til dannelsen af krumodde-komplekset Hyllekrog og Rødsandformationen, sand fra Lolland sydkyst, idet der er en resulterende østgående langstransport af sand langs denne kyststrækning. Derimod tilføres den østlige Rødsand ikke sand fra langstransporten, idet denne ikke kan passere Østre Mærker på grund af den relativt store vanddybde. Hvorvidt ovennævnte processer vil medføre, at Rødsandformationerne bliver omdannet til egentlige øer vil blive yderligere analyseret og diskuteret i det følgende. Det står imidlertid fast, at de aktuelle forstadier til barriereformationerne er meget aktive morfologiske elementer. De er under konstant ændring. Det er således bemærket på søkortet, at Dybderne på sandet er varierende. Puller og småholme skifter ofte form og beliggenhed. Det fremgår også tydeligt ved studier af ældre søkort, at sejlrenden Østre Mærker har ændret placering flere gange. Hvis de naturlige processer engang i fremtiden medfører, at de to Rødsander udvikler sig til egentlige øer, vil vandskiftet, specielt til den vestlige del af lagunen, blive reduceret. De litorale processer i området foregår hovedsagelig ud til vanddybder på 4-5 m.

117 Den planlagte havmøllepark har en udstrækning på 6,0 km i øst-vestlig retning og en udstrækning på 3,8 km i nord-sydlig retning. Mølleparken placeres omtrent ud for Østre Mærker, men den kommer også til at dække den vestlige Rødsands østlige del. Havmølleområdet er placeret på en vanddybde fra ca. 5,0 m til 8,5 m, altså udenfor den litorale zone. Rødsandområdet og placeringen af havmølleparken er vist på figur 6.2. Figur 6.2 Luftfoto af Rødsandområdet 1996 samt placeringen af den planlagte havmøllepark. Hvorvidt placeringen af havmøllerne vil medføre ændringer i de morfologiske processer i området, således at Rødsandformationerne udvikler sig på en anderledes måde end hvad naturligt er, og derved indirekte medfører et ændret vandskifte i Rødsand lagunen, vil blive yderligere belyst gennem de undersøgelser, som er beskrevet i det følgende Generel beskrivelse af de geologiske forhold Rødsandområdets geologiske havbundsstruktur er udformet under afslutningen af Weichselistidens Bælthav-fremstød, hvor isen i Rødsandområdet kom fra Ø til SØ. Den randmoræneformation, som forløber ned langs det sydlige Falsters østkyst og fortsætter ud på Gedser Landrev, er formet under dette sidste isfremstød i området, jævnfør figur 6.3 og 6.4, som viser henholdsvis Bælthav-fremstødet og udsnit af Per Smeds landskabskort over Danmark. Under isens tilbagetrækning dannedes recessive israndsfænomener, som dog ikke er nøjere kortlagt.

118 Figur 6.3 Bælthav-fremstødet. Fra Ref. /6.3/.

119 Figur 6.4 Udsnit af Landskabskort over Danmark, Per Smed - Ref. /6.4/. Under senglacialtiden og den første del af postglacialtiden, fra år til år før vor tidsregning (fvt.), var Danmark relativt højt beliggende, derfor kaldes denne periode for Fastlandstiden. Fra år fvt. steg vandstanden imidlertid over det meste af Danmark, det såkaldte Stenalderhav, hvor vandstanden over det meste af Danmark var væsentlig højere end i dag. Siden kulminationen af den relativt høje vandstand for ca år siden, har størstedelen af Danmark været udsat for faldende vandstand, jævnfør figur 6.5, som viser Stenalderhavets relative højde over det nuværende havniveau. Imidlertid ligger Rødsandområdet syd for 0-linien, hvilket viser, at dette område har været udsat for en langsom relativ havstigning på skønsmæssigt 1 m i samme periode. Dette kan være en vigtig faktor i Rødsandbarrierens udvikling, jævnfør den efterfølgende diskussion i afsnit 6.3.

120 Figur 6.5 Isobaser for den relative landhævning efter Stenalderhavets maksimale udbredelse. Bemærk at Rødsandområdet faktisk har været udsat for en langsom landsænkning over de sidste ca år. Fra Ref. /6.5/. I vore dage er hele Danmark inde i en transgressionsfase, dvs. at havet på grund af stigende vandstand breder sig ind over landområderne. Havspejlsstigningstakten i området omkring Rødsand er af størrelsesordenen 1 mm/år. Dette ses tydeligt på Fig 6.6, som viser udviklingen i den årlige middelvandstand for Gedser i perioden 1890 til 1988, hvoraf det fremgår, at den årlige middelvandstand er steget fra ca. 1 cm i år 1890 til ca. 11 cm over DNN i år 1988.

121 Figur 6.6 Årlige middelvandstande ved Gedser, fra Ref. /6.6/. Ovennævnte geologiske forløb har resulteret i, at moræneler er den almindelige aflejringstype på havbunden syd for Rødsandformationen, jævnfør udsnit af Geologiske kort over Fehmarn Bælt Arkona Bassinet" (Ref. /6.7/), som gengivet i figur 6.7, medens selve Rødsand-barrieren består af marine aflejringer, jævnfør figur 6.4. På landområderne rundt om Rødsand lagune består jordbunden ligeledes af moræneaflejringer. Dog bemærkes det, at der er marine aflejringer i baglandet fra Hyllekrog til forbi Rødbyhavn. Dette område er lavtliggende og var udsat for oversvømmelse under stormfloden i 1872, hvorefter det blev beskyttet med diger i perioden Før denne tid bestod kyststrækningen fra Rødbyhavn til Hyllekrog faktisk af en række barriereøer, som blev omdannet til en kunstig kystlinie ved digebyggeriet. Dette har sat barriereudviklingen langs den beskyttede strækning ud af funktion.

122 Figur 6.7 Udsnit af Geologisk kort over Fehmarn Bælt Arkona Bassinet", fra Ref. /6.7/. Skala reduceret til ca. 1: Havbunden i mølleområdet og tilstødende havbundsområder syd for Rødsand består således overvejende af moræneler, hvoraf der er to forskellige typer, Ref. /6.8/. Fælles for begge typer morænelersbund er, at den overlejres af et tyndt stenet residuallag bestående af grus og sand med en tykkelse på omkring 10 cm som det hyppigste. DHI (det tidligere VKI) har udført undersøgelser af bundforholdene i mølleparkområdet og tilstødende referenceområder i form af foto af bunden, indsamling af bundprøve m.m., jævnfør Ref. /6.17/. Ved disse undersøgelser er det konstateret, at bundsedimentet overvejende består af mellemkornet sand med et lavt glødetab og lavt silt/lerindhold, gennemsnittet af d 50 for alle de 72 indsamlede og analyserede bundprøver fra mølleparkområdet er således fundet til d 50 = 0,31 mm. Den top-glaciale flade i mølleområdet fremstår således generelt som en højtliggende flade, der dog flere steder under udviklingen op til nutiden er blevet kraftigt eroderet

123 i diverse render, som dog senere er udfyldt med sen- og postglaciale sedimenter. Disse forhold er nærmere beskrevet og kortlagt af Geoteknisk Institut i Ref. /6.8/. De sen- og postglaciale aflejringer i mølleområdet fremstår hovedsagelig som nedskårne kanaler, der formodentlig under fastlandstiden er eroderet ned i de glaciale aflejringer. Disse sandaflejringer kan således karakteriseres som fluviale aflejringer, men kan dog også være søaflejringer. I den sydlige del af mølleparkområdet findes mægtigheder af disse sand- og grusaflejringer på mellem 2 og 8 meter. Især i den sydvestlige del af mølleområdet (det af GI undersøgte område med 96 møller), omkring møllerne og 79-83, findes store mægtigheder af disse aflejringer. Disse flod- og søaflejringer er for det meste overlejret af et tyndt lag af marint sand og grus, som sandsynligvis er aflejret i forbindelse med Stenalderhavets transgression ind over området samt ved marine kræfters omlejring af bundsedimenterne helt op til nutiden. I overensstemmelse hermed er der vist spredte forekomster af marint sand over området syd for Rødsand på det geologiske kort over området. Geoteknisk Institut, Ref. /6.8/, anfører, at vurderet på det foreliggende grundlag udgør mølleområdet ikke noget potentielt sandindvindingsområde. I rapporten: Råstofgeologiske og geologiske undersøgelser i Østersøen, Fehmarn Bælt, Ref. /6.9/, er eventuelle ressourceområder for råstoffer i området syd for Rødsand kortlagt. Det konkluderes i denne rapport, at der kun er mindre ressourcer i området syd for Rødsand, som skønnes ikke at være rentable at indvinde Teoretisk beskrivelse af barrieredannelse Barriereøer opstår hovedsagelig langs kyster, hvor det geologisk dannede strandplan er fladt i forhold til ligevægtsprofilet for de fremherskende bølgeforhold. Under disse forhold vil bølgerne på strandplanet hovedsagelig transportere sand indefter, samtidig med at bølgerne taber energi i deres bevægelse ind over det flade strandplan, således at de ikke er i stand til at transportere sandet helt ind til kysten. Kombinationen af disse to mekanismer medfører en aflejring af sand et stykke fra kysten på relativt lavt vand, hvorved der dannes en banke starten på en barrieredannelse. Somme tider benævnes disse banker som sandklapper, ikke at forveksle med revler. Barrieredannelsen kan svækkes eller styrkes af langperiodiske vandstandsændringer. Har kysten eksempelvis været udsat for stigende vandstand på grund af historisk afsmeltning fra gletschere og polaris i perioden efter sidste istid eller på grund af nutidige klimaændringer, vil dette medføre, at barriereformationen vandrer indefter, hvilket normalt medfører en konsolidering af barrieredannelsen. Dannelsesforløbet af en barriere afhænger ligeledes af sammenhængen mellem vindforholdene og vandstanden. Ved Rødsand er der en korrelation mellem pålandsvind og lav vandstand, hvilket måske kan være en medvirkende årsag til, at den vestlige Rødsand ikke er udviklet til at være tør ved normal vandstand.

124 Typiske elementer af en barriereformation er opremset i det følgende, udefra og indefter, jævnfør det idealiserede diagram over barrieredannelse vist på figur 6.8. Det skal dog bemærkes, at beskrivelserne af de forskellige elementer ikke passer helt på Rødsand, idet Rødsand ikke er en fuldt udviklet barriere. Forskelle mellem Rødsand og den fuldt udviklede barrieres karakteristika er ligeledes kommenteret i nedenstående beskrivelse af formelementerne. 1. Strandplanet. Materialet er sand og strandplanet er sammenligneligt med strandplanet på en normal kyst. Der vil typisk være revler fortløbende i parallelle rækker langs kysten. For en normal barriere består hele strandplanet af sand, i mange tilfælde af smeltevandssand aflejret under sidste istid. Sådan forholder det sig imidlertid ikke for Rødsands vedkommende, idet den ydre del af strandplanet i dette tilfælde består af moræne, med en overflade af udvaskede residualsedimenter. Dette forhold kan måske forklare, hvorfor Rødsand "øerne" ikke er fuldt udviklede barriereformationer, idet der simpelthen ikke er nok frit sand på havbunden i den ydre del af strandplanet til opbygningen af barriererne. Det meget lille tidevand i området medvirker til, at strandplanet bliver smallere, end hvis tidevandet havde været større, hvilket resulterer i et relativt mindre kildeområde for sand til opbygning af barrieren. 2. Barrieren. Denne består i sin fuldt udviklede form af en strandbred med strandvolde og eventuelt en række klitter. Klitterne kan visse steder periodisk være gennembrudt af såkaldte havrendinger, hvilket er klitgennembrud sket under stormflod. Disse efterlader ligeledes overskylstunger, som er store flade formationer af sand bag klitrækken, ofte strækkende sig helt ind i lagunen, som er transporteret landværts med det overskyllende vand under gennembruddet. Efter et gennembrud vil den brede strandbred og overskylstungerne udgøre frie depoter for sandfygning og dermed for ny, men tilbagetrukket klitopbygning. Efter en sådan gennembrudshændelse er barrierens kystlinie rykket tilbage, men sandmassen i barrieren og barrierens bredde er stort set uændret. Man kan sige, at barrieren rykker tilbage under bevarelse af sin form. Rødsand-formationerne er ikke udviklet til ovennævnte stadie, specielt ikke den vestlige Rødsand. Den østlige Rødsand har således kun udviklet et svagt klitsystem med spredt vegetation, mange havrendinger og manglende marskdannelse ind mod lagunen (se nedenfor). Den vestlige Rødsand er ikke vokset så meget i højden, at den er tør ved daglig vande, dens top befinder sig stadig i et tidligt stadie, som kan karakteriseres som en langstrakt sandbanke eller sandklap. Hvorvidt Rødsandformationerne vil udvikle sig til et egentligt barrierestadie er diskuteret yderligere senere i dette afsnit. 3. Overgangszone barriere-lagune. Denne overgangszone er oftest karakteriseret af marsk, men dette forekommer først i det udviklede stadie af barrieren, hvor denne er konsolideret med klitter etc. Hverken den østlige eller den vestlige Rødsand er udviklet til dette stadie, idet den østlige kun har forholdsvis nydannede klitter medens den vestlige slet ikke er kommer op over vandoverfladen endnu. Derfor er den korrekte benævnelse af Rødsandformationerne snarere forstadier til barriereøer. Overgangszonen mellem den højeste del af forstadierne til barriererne og lagunen består for Rødsands vedkommende af en bred sandflade med tydelige tegn på hyppige overskylninger

125 i form af et kompliceret system af sandbanker. Denne sandflade har for den østlige Rødsand en bredde der varierer mellem 400 m i den vestlige del og til helt op til 1200 m i den østlige del. Sandfladens bredde på den vestlige Rødsand er af mere konstant bredde varierende mellem 400 m i den vestlige ende og 700 m i den østlige ende. Overgangen fra disse læ-sandflader til lagunen er meget brat i form af en stejl sandskrænt, som står med en skrænthældning på ca. 1:5, hvilket er ligevægtshældningen for sand aflejret på denne måde. Denne fremkommer ved, at sandet i overskylssituationer føres fra fladen ud over kanten til det dybere vand i lagunen, hvor det nærmest falder ud over skrænten. Da der ikke er nogen nævneværdig bølgepåvirkning af denne skrænt, bliver den stående med den meget stejle hældning. Figur 6.8 Idealiseret diagram over barrieredannelse, fra Ref. /6.5/. 4. Lagunen. Lagunen er normalt den inderste del af det initielle flade kystprofil, hvorpå barrieren er dannet, derfor er lagunen oftest ret lavvandet. Rødsand-barrieresystemet og lagunen er sandsynligvis ikke dannet helt på samme måde som et normalt barriere-lagune system, idet udgangsprofilet ikke har været en jævnt skrånende flade og ej heller har bestået af løst aflejret sand. Derfor er lagunen, specielt i den østlige del, dybere end i et normalt barrierelagune system, og barrieren er sandsynligvis opbygget oven på en lokalt relativt højtliggende moræneformation, herom senere. 5. Åbningerne mellem barriereøerne, de såkaldte lagunegab eller dyb, samt længden af de enkelte barriereøer, afhænger af tidevandsvolumet, dvs. produktet af tidevandsstørrelsen og arealet af lagunen bag barrieren. Tidevandsvolumenet er et udtryk for det vandvolumen, som hver tidevandsperiode bliver udvekslet mellem lagunen og havet. Når dette er stort, bliver barriereøerne relativt korte og modsat. I nærværende tilfælde er arealet forholdsvist stort, men til gengæld er tidevandets størrelse meget beskedent, hvilket resulterer i et relativt beskedent tidevandsvolumen og deraf følgende relativt lange barriereøer. Arealet af dybet er

126 normalt proportionalt til tidevandsvolumenet, dybet Østre Mærker burde således være relativt smalt og have et beskedent areal. Dette er imidlertid ikke tilfældet, hvilket indikerer, at dybets areal i dette tilfælde ikke er bestemt af de morfologiske forhold, men snarere er bestemt at den underliggende geologi i området. At der ikke i dette tilfælde er korrelation mellem dybets areal og tidevandsvolumet bekræftes af, at de målte strømme i Øster Mærker, specielt de tidevandsgenererede strømme, er meget beskedne. De tidevandsgenererede strømme er således af størrelsesordenen 0,1 0,2 m/s. Dette skal ses i lyset af at de daglige maksimale tidevandsstrømme i dyb, hvis areal er bestemt af morfologiske forhold, oftest er af størrelsesordenen 1,0 m/s Den ovennævnte beskrivelse af normale barriere-systemer, samt afvigelserne herfra som beskrevet ovenfor, viser, at Rødsand barriere-lagune systemet afviger væsentligt fra et normalt barrierekompleks. De væsentligste afvigelser er følgende: - Rødsandformationerne er dannet på en grundflade, som hovedsagelig består af moræneaflejringer, hvorfor der ikke er tilstrækkeligt med sand til rådighed til opbygning af fuldt udviklede barrierer. - Rødsand er sandsynligvis dannet på en ret ujævn initial overflade, hvilket måske kan forklare deres tilstedeværelse på trods af ovennævnte mangel på løst materiale til barrierernes opbygning. - Normalt vil stigende vandstand, som den har forekommet ved Rødsand, bevirke at initiale barriere formationer vandre indefter og derved konsolideres, idet de vandre ind på lavere vand, idet barriere normalt dannes på svagt skrånende sandede overflader. Den initiale overflade ved Rødsand skråner imidlertid ikke jævnt op mod nord, hvilket betyder at barriererne snarere svækkes når de vandre indefter. - Der er korrelation mellem lavvande og pålandsvind, hvilket vil sige, at de barri-ereformende processer har svært ved at opbygge barrieren til et niveau over normal vandstand. - Tidevandet er meget lille, hvilket indskrænker området for bølgepåvirkning på bunden i forhold til hvis der havde været et stort tidevand. 6.5 Barrierekompleksets detaljerede udviklingshistorie Indledning Hele Rødsandområdet, fra Gedser i øst til diget ved Hyllekrog i vest - se figur er desværre kun meget sparsomt beskrevet, hvilket skyldes, at området har været/er ubeboet samt vanskeligheden ved at kortlægge et så dynamisk naturelement som vanddækkede sandflader.

127 Figur 6.9 Lokalitetsområdets udvikling fra 1845 til Nedenstående analyse af området er foretaget ved hjælp af flyfotografier fra 1945 og frem, mens analysen af perioden er foretaget ved brug af tilgængelige søkort. Disse små hundrede års udvikling af barriereøkomplekset er optegnet fra Generalstabens topografiske kort fra 1845 i 1:80000, Generalstabens topografiske kort fra 1901 i 1:20000 samt Atlasblad fra Geodætisk Institut i 1:40000 fra 1942, jævnfør Ref. /6.16/. Ligesom for flyfotografierne, så er figur 6.9 fremkommet ved at beregne målestoksændringerne i forhold til 1845-kortet som basiskort. Derefter fotokopieres kortserierne til rette målestok og optegnes samt indscannes. Afgrænsningskriterierne har her været, at Hyllekrog, vestlige Rødsand og østlige Rødsand starter ved områder, der er tørre ved lavvande, mens de viste kystlinier ved Lollands og Falsters sydkyst er som vist på kortene. Det skal understreges, at troværdigheden af disse kort ikke er stor, da de er et udtryk for primitive kartografiske opmålinger i et vanskeligt ubeboet område. Arealstørrelsen er fundet ved planimetrering Østlige og vestlige Rødsand i perioden Ifølge anvendt kildemateriale i Ref. /6.11/ har østlige Rødsand sin største udbredelse i 1845, men oplysninger angående småøers beliggenhed udover Fugleøen mod vest mangler. Det er derfor sandsynligt, at det meste af østlige Rødsand ofte har været næsten helt vanddækket. Da Rødsand-området ikke har nydt synderlig kartografisk interesse gennem tiderne, er det ikke muligt at beregne en egentlig arealreduktion. Det skal dog bemærkes, at den vestlige del af østlige Rødsand synes at være rykket mere end tre kilometer mod øst på 56 år (fra ), se figur 6.9, mens nord- og sydsiden næsten ikke har ændret sig.

128 Vestlige Rødsand ligger i 1845 kun ca. 150 m fra Hyllekrog og er på denne tid meget bredere end i dag, hvor den kun udgør en lang smal barriereø. I 1845 havde vestlige Rødsand et areal på 13,2 km², hvilket var reduceret til 2,5 km² i Som figur 6.9 viser, kan reduktionen dog være et tolkningsproblem, idet vestlige Rødsand i 1942 ligner 1845 arealet til forveksling. Den nord- og østvendte side af østlige Rødsand reduceres i den følgende periode (fra ), men eftersom selve arealet af østlige Rødsand ikke er fuldt opmålt i 1901 og 1942, kan en arealreduktionsrate ikke beregnes for disse år. Fra 1845 til 1945 er østlige Rødsand blevet ca. 4,6 km² mindre eller ca. 32% mindre på 100 år. Vestlige Rødsand er i 1942 karakteriseret af to større selvstændige øer adskilt med 150 m. Arealændringen fra 1845 til 1942 (1901 målingen udgår) er på ca. 26% fra ca. 13,2 km² til ca. 9,8 km². Den årlige gennemsnitlige arealreduktionsrate på ca m² er svær at forholde sig til, da der forekommer store fluktuationer i løbet af perioden fra 1845 til Østlige Rødsand i perioden Kortlægningen af den kystmorfologiske udvikling overgår i denne periode til flyfotos. Figur 6.10 Den østlige Rødsandbarrieres udvikling fra 1945 til Udviklingen af østlige Rødsand gennem de seneste 53 år er vist på figur 6.10; barrierens afgrænsning er optegnet ud fra følgende kriterier: 1. Anden revle som yderste grænse (nemmest at bestemme visuelt). 2. Bagbarrierens bagerste skarpe grænse (vanddækket sandflade). Arealstørrelsen er herefter fundet ved planimetrering af områdeskitserne vist i figur I 1945 var hele barrieren vanddækket, men den har siden udviklet sig således, at større områder over nulniveauet har konsolideret sig og dannet små øer, som senere er smeltet sammen og har dannet østlige Rødsand barriereø. På tidligere flybilleder

129 ses sparsom vegetation, men det har efterhånden bredt sig, og de højeste dele af barrieren er nu vegetationsdækket. Barrierens vestlige spids har trukket sig mod øst. Den sydvendte forstrand har stort set ikke ændret form eller position. Midt på barrieren er der et knæk eller drejningspunkt. I 1945 er arealet 9,554 km 2 og i 1967 er barrierens areal 9,010 km 2, hvilket svarer til en reduktion på 5,7% på 22 år. I perioden fra 1967 til 1989 har den østlige barriere gennemgået store forandringer, som bl.a. medfører en arealformindskelse på 12,1% på 21 år. Formen af barrierespidsen (vest) ændres til en mere krum form, som bøjes mod øst. Barrierens sydstrand, som før var uforandret, rykkes mod nord dvs. kystværts. Bagkanten af barrieren, som har en klar grænse med lagunen, forbliver uændret gennem hele perioden ( ). Ændringen i perioden fra 1989 til 1998 er jævn langs hele barrierens sydside. Trods den korte periode på kun 9 år er barrierens areal reduceret med 11,2%. Det samlede areal udgør nu kun 7,031 km 2, hvor det i 1945 udgjorde 9,554 km 2, hvilket betyder, at arealet er aftaget med 26,4% på 53 år. Trods formindskelsen har barrieren udviklet sig fra at være totalt vanddækket til en barriereø med vegetation og klitter med højder på omkring 2 m over DNN (Dansk Normal Nul). Barriereøen har fulgt Dean og Maurmeyers (1983) teori om en transgressiv barriere, som rykker kystværts og vokser vertikalt, Ref. /6.16/. I tabel 6.1 er reduktionsraterne for østlige Rødsand angivet for perioden 1845 til Tabel 6.1 Reduktionsraterne fra , østlige Rødsand. ÅRSTAL REDUKTION % AF INDEXTAL m²/år 82% m²/år 46% m²/år 92% m²/år 181% Gennemsnit m²/år INDEXTAL: 100% Det skal pointeres, at der i perioden blev skiftet medie fra kort til flyfoto, så den procentvise ændring fra indextallet er reelt nok ikke 82% som skemaet ovenfor indikerer. Perioden fra 1989 til 1998 er den mest arealreducerende periode på de 153 år der er undersøgt. Følgende sammenfatning af østlige Rødsands morfologiske udvikling kan opstilles: I perioden er barrierens areal reduceret med 26%.

130 Barrierens sydlige afgrænsning er rykket mindst 300 m tilbage (mest i den vestlige ende). Den vestlige del antager en mere krum form. Ændring af kystnormalen op til 10º for den vestlige del. Den skarpe veldefinerede bagkant er stationær gennem hele perioden. Opbygning af en sammenhængende barriereø (ca. 6 km lang). Målt max. højde af klitter på 2 m. Vegetationsdækket top. Ingen marsk eller dyreliv på bagsiden af barrieren. Tilbagerykning af barriereøen Hyllekrog i perioden Hyllekrog har kun haft små ændringer i perioden fra Figur 6.11 Hyllekrog barrierekompleksets udvikling I 1945 var Hyllekrog ikke landfast, idet barrierens vestligste del var gennembrudt. Barrieren er lang og smal, men ca. 2 km ude er den ca. 400 m bred. På figur 6.11 ses, at den tidligere spids af barrieren i 1945 ligger som en ø. Hyllekrog har altså været 1-1,5 km længere, men stormoverskyl har delt barrieren op i to dele. Kystnormalen for den yderste del er 180º. Hyllekrogs areal var i 1945 ca. 0,75 km 2, eksklusiv øen, som er 0,044 km 2. Gennembruddet mod vest blev kunstigt lukket og barrierens tidligere spids, som var en ø i 1945, er næsten helt eroderet væk. Desuden er spidsen blevet afbøjet mod nordøst, således at spidsens kystnormal er ca. 130º. Barrieren er vokset med ca. 2,5% siden Det skyldes dels fyrmesterens reparation af gennembruddet og en naturlig opbygning af krumodden i den østlige ende. Bagkanten af Hyllekrog er stationær og forbliver stationær i hele perioden

131 I perioden dvs. over 22 år - afbøjes spidsen mere mod nord, og kystlinien rykker tilbage flere steder langs hele barrieren. Hyllekrog reduceres med 2,5% i perioden Kystnormalen på spidsen er nu 140º. Den sidste periode fra , som kun er på 6 år, er arealstørrelsen ikke forandret, men spidsen vokser i længden samtidig med, at den bliver smallere. Spidsen peger nu stik mod nord. Hyllekrog krumodde-barrieren er forskellig fra Rødsand barriereformationen på følgende punkter: Oprindelig, før bygning af digerne efter stormen i 1872, var Hyllekrog en barriereø, men er gennem digebygningen og lukning af hullet mod vest ved menneskets hjælp omformet til en krumodde-barriere, hvorved den modtager mere sediment via langstransporten fra kysten mod vest. Hyllekrog er derved konsolideret mere og er derved blevet bevokset og Hyllekrog overskylles ikke. Hyllekrogs seneste udvikling og nuværende morfologiske karakteristika kan sammenfattes som følger: Næsten ingen forandring af barrierens areal i perioden Tidligere barrierespids afskæres og borteroderes. Barrierens østlige spids bliver mere krum. Krumodden bliver smallere. Kystlinien beholder sin form, mens strandlinien rykker landværts med omkring 25 m. Barrierens bagkant er stationær gennem hele forløbet. Kraftig vegetationsudvikling. Ingen marsk og andet dyreliv end tanglopper og fiskeyngel på bagsiden af barrieren. Tilbagerykning af klitten Feltmålinger Oversigt Med henblik på at belyse de nuværende fysiske forhold på Rødsand formationerne, er der udført en måleprogram omfattende følgende aktiviteter: - Opmåling af 7, henholdsvis 3 kystprofiler på den vestlig, henholdsvis østlige Rødsand og opmåling af et profil tværs over Østre Mærker. Flyfotoopmåling af Hyllekrog og den østlige Rødsand ud til ca. 2 m vanddybde. Flyfotoopmåling af den vestlige Rødsand mislykkedes i første omgang, men den vil blive gentaget i foråret 2000.

132 - Indsamling og analyse af bundprøver for hver 1 m dybdeinterval i ovennævnte linier. Skylleboringer i udvalgte linier til belysning af sandlagets tykkelse. Disse målinger er ikke ment som en detaljeret dokumentation af forholdene, men snarere som et måleprogram, hvis formål er at tilvejebringe et minimum af data til brug for modellering af sedimenttransport og vandskifte Opmålinger af dybde og niveauforhold Pejlinger Der er foretaget opmålinger af kystprofiler som forklaret i det følgende, resultaterne af opmålingerne er præsenteret i Appendiks 6.1: - 7 kystprofiler mod syd af den vestlige Rødsand, disse profiler er præsenteret under benævnelsen: Sydvest i Appendiks kystprofiler mod syd af den østlige Rødsand, disse profiler er præsenteret under benævnelsen: Sydøst i Appendiks kystprofiler mod nord af den østlige Rødsand, disse profiler er præsenteret under benævnelsen: Nordøst i Appendiks Linie 8 mellem Hyllekrog og den vestlige ende vestlige Rødsand - Linie 9 tværs over Østre Mærker Lokaliseringen af de 15 linier er vist på figur Opmålingerne blev foretaget med præcisions ekkolod fra en fiskerjolle. Til positioneringen blev der benyttet satellit baseret positioneringssystem, DGPS (Differential Global Positioning System). Pejlingerne blev foretaget i perioden Da opmålingsfartøjet ikke kunne gå ind til dybder mindre end ca. 1,2 m, er der ikke foretaget pejlinger på mindre vanddybder end ca. 1,2 m. Alle dybder er reduceret til DNN via vandstandsmålinger fra Gedser og Rødby. Resultatet af pejlingerne er kommenteret i det følgende. Pejlingerne syd for vestlige Rødsand, L1 til L7 Generelt er pejlelinierne ret ens, dog synes den østligste Linie 7 at være noget fladere end de øvrige. Der er en til to revler i hvert profil, den inderste med en vanddybde på ca. 2 m. Den inderste del af profilet er forholdsvis glat, hvilket indikerer at bundmaterialet består af sand. Profiler på vanddybder større end 3.0 til 4.0 er derimod noget ujævnt, hvilket indikerer at bunden består af udvasket moræne. De 6 vestligste profilerne har generelt form som følger et normalt ligevægtsprofil, hvor dybden z kan beskrives som z = ax b, hvor a og b er konstanter og x er afstanden fra strandlinien. Den tilnærmede profilform for disse seks profiler er: z = 0,56x 0,32

133 Det ses tydeligt at den østligste linie L7 ikke følger denne form, idet den er meget fladere. Disse forhold antyder at de kystværts barrieredannende processer er kraftigst i den østlige del af den vestlige Rødsand, idet disse processer specielt er udtalte når initialprofiler er meget fladt. Pejlingerne syd for østlige Rødsand, L10 til L12 Disse tre linier L10, L11 og L12 har nogenlunde den samme generelle form som de seks vestligste linier, dog synes de at være lidt mere uregelmæssige, specielt har linie 10 en meget uregelmæssig form i den yderste del, hvilket antyder at bundmaterialer ikke er løst sand. Pejlingerne nord for østlige Rødsand, L13 til L15 Linie 13 viser en meget stejl hældning ned mod lagunens generelle bundniveau, som er godt 6 m under DNN på dette sted. Dybden aftager således fra det flade flak med en dybde på ca. 1 m, som udgør barrierens nordlige del, ned til 4 m over en afstand af ca.25 m, hvilket svarer til en hældning på 1:6, hvilket er meget tæt på den naturlige skræntvinkel. Linie 14 udviser ikke helt så kraftig en hældning, men er dog stadig meget stejl. Linie 15 dækker den nordøstlige afslutning af barrieren. Denne udviser en meget fladere hældning og er ret uregelmæssigt. Dette profil ligger tæt på Kroghage Dybs vestlige åbning mod lagunen og formen afspejler strømmens udfladende virkning på barrierens bagside. Pejling tværs over Østre Mærker, L9 Det var hensigten med denne pejling at få er tværsnit på den laveste del af Østre Mærker, men da der kun er udført en enkelt linie, kan det ikke kontrolleres om det faktisk er lykkedes. Det fremgår at der er en dybde over 3,0 m over en strækning på omtrent 5 km i den opmålte linie, som dog ikke ligger på løbets smalleste sted. Det ses at det dybeste sted har dybder på over 5 m, dette skal dog ikke tages som et udtryk for at der er en rende af denne dybde hele vejen gennem Østre Mærker, idet linien som sagt sandsynligvis ikke ligger på den laveste del af renden. Pejling mellem Hyllekrog og den vestlige del af vestlige Rødsand Igen var det her hensigten at denne pejling skulle have placeret på den laveste del af hullet, men dette kunne ikke lade sig gøre, idet vanddybden var for lav til at pejlebåden kunne sejle i dette tværsnit. Dybderne i L8 viser derfor på ingen måde den kontrollerende dybde mellem Hyllekrog og vestlige Rødsand

134 Fig 6.12 Oversigt over pejlelinier og områder som er opmålt med luftfotografering. Luftfoto opmålinger Der er foretaget luftfotografering af de afmærkede områder på figur 6.12, henholdsvis Hyllekrog og østlige Rødsand. Fotoopmålingerne blev foretaget d af SCANKORT. Den vestlige Rødsand blev ligeledes fotograferet, men de udlagte referencemærker, som benyttes i den efterfølgende fotogrammetriske processering af luftfotoene for at opnå dybder/højder af det opmålte terræn, var desværre gået tabt inden flyvningen, hvorfor der ikke har kunnet fremstilles en højdemodel for dette område. Der vil i foråret 2000 blive foretaget nye opmålinger af vestlige Rødsand. Ved fotogrammetrisk processering af luftfotografierne kan man fremstille en højdemodel af det fotograferede landområde. Under hensyntagen til brydningen gennem vandets overflade kan vanddybden, på dybder mindre end 2.0 til. 3,0 m, ligeledes udtrækkes til højdemodellen. Denne metode er benyttet til at udføre en arealdækkende højdemodel af Hyllekrog og Østlige Rødsand med højdepunkter i et netværk med en netstørrelse på 50 m. På grundlag af denne højdemodel er udtegnet et konturkort over de opmålte områder, disse er ligeledes præsenteret i Appendiks 6.1. Det var ligeledes planlagt at foretage tilsvarende opmålinger af vestlige Rødsand, men dette mislykkedes idet de udlagte markeringsmærker blev taget af bølger og strøm umiddelbart før fotograferingen. Det fremgår af opmålingerne af Hyllekrog, at den overalt er over daglig vande og at den generelt er højere end 2.0 m. Der er dog to områder hvor den er under 1.0 m høj, det er dels tæt ved det vestligste punkt, hvor der tidligere har været en passage, som er lukket af fyrpersonalet, og dels en strækning tæt på den østligste spids. Den østligste del er i øvrigt karakteriseret ved at være forholdsvis nydannet og mobil.

135 Fra højdeplanen af østlige Rødsand fremgår det, at denne generelt er over daglig vands, bortset fra et enkelt sted på den vestligste del og at den over store strækninger har en højde på mellem 1,0 og 2,0 m Indsamling af bundprøver For at kortlægge bundmaterialet i området er indsamlet prøver af overfladesedimentet i alle pejlelinierne med undtagelse af linierne L8 og L9. Der indsamledes en prøve på så lavt vand som muligt, typisk 0-0,2 m og herefter for hver 1 m ændring i vanddybden. Sidste prøve indsamledes ved en vanddybde på 10 m. Til prøvetagningen anvendtes en Van Veen grab. I alt indsamledes 132 bundprøver som alle blev besigtiget og beskrevet. På dette grundlag blev karakteristiske prøver udvalgt til analyse for kornstørrelsesfordeling på DHI's sedimentlaboratorium. Ialt blev 52 prøver analyseret. Tabel 6.2 viser en oversigt over resultaterne af denne kortlægning i form af middelkorndiameteren samt den tilhørende tekniske sedimentbetegnelse Den komplette beskrivelse af alle bundprøverne, incl. positionen, middelkornstørrelsen d 50 og standardafvigelsen σ er præsenteret i Appendiks 6.2. Desuden er alle kornkurverne præsenteret i Appendiks 6.2.

136 Tabel 6.2 Middelkorndiameter samt teknisk sedimentbetegnelse målt i punkter langs Rødsand lagune. Lokalitet relativ til Barriere Linje Dybde L1 L2 L3 L4 L5 L6 L7 L13/L10 L14/L11 L15/L c/s st/s s s Nord c/s s 0.11 s 0.2 s s 1 c/st c/s s s s s 0 g s s Sand Vest Øst Barriere 0 g s s s s s s s s s s 0.17 s s s s s 0.23 s Syd 4 c/0.040 s s s s 0.14 s s 0.23 s 5 c/0.030 c/s s s s s s s s s s 0.5 s s s s 0.33 s s c/s 8 coarse s s 0.87 s s s c/s s s s s s s c/s c/s 10 coarse s c 1.3 s s s s - - Def: g: grus s: sand st: silt c:ler Det fremgår af tabel 6.2, at der er en tendens til, at sandet bliver grovere og mere variabelt fra sted til sted, desto længere fra barrieren man befinder sig. Således ses relativt fint sand på barrierens strandplan. Det fine sand er vasket ud af det oprindelige bundmateriale længere ude og er nu en del af barrieren. Dog er sandet lidt grovere helt tæt ved barrieretoppen (vanddybde 0 m), hvilket skyldes overskyllet og vindafblæsning, der fjerner fint sand fra toppen og deponerer det i lagunen og i eventuelle klitter. En del steder består bundprøverne af moræneler. Bunden kan på disse steder karakteriseres som residualsedimenter, evt. udvasket sand er transporteret bort fra disse områder Skylleboringer Til bestemmelse af sandlagets tykkelse blev der foretaget skylleboringer i en række linier. Ved skylleboring sender en kraftig pumpe havvand med stort tryk ud gennem et op til 5 m langt lodretstående spulerør. Røret gennemtrænger let sandlag, men standses når det møder moræneler eller stenlag. Den nedspulede dybde opfattes derfor som værende sandlagets tykkelse. Der blev maksimalt spulet 3,5 m ned under

137 havbunden; hvor sandlaget ikke blev fuldt gennemspulet er tykkelsen angivet som værende > (større end) denne maksimale spuledybde. Skylleboringer blev som hovedregel foretaget i dybderne 2, 4 og 6 m i linierne L2, L4, L6 og L7 (skylleboringer i 2 m dybde blev foretages såvel nord som syd for Rødsand). Skylleboringerne i dybderne 0 eller/og 2 m blev desuden udført i alle øvrige linier. Der blev dog ikke foretaget skylleboringer i linierne L8 og L9. I alt blev der udført 33 skylleboringer. Resultaterne af skylleboringerne er præsenteret på figur 6.13 samt i Appendiks 6.3. Figur 6.13 Konturer af sandlagets tykkelse målt ved skylleboringer. Det fremgår at de præsenterede resultater, at moræneoverfladen kun er dækket af et relative tyndt sandlag på vanddybder større end ca. 4,0 m (dvs. udenfor den litoralt aktive zone), medens sandlagets tykkelse på selve barriererne generelt er større end 3,5 m. Grunden til sandlagets generelt ringe tykkelse på de større vanddybder er, at det oprindelige bundmateriale hovedsageligt består af moræneler. De steder hvor der er fundet sand, er dette sand udvasket af morænen og aflejret som en del af residualsedimenterne. Der er dog også visse områder på relative dybt vand med lidt større tykkelser af sandlaget, i disse områder består sandet sandsynligvis af sen- og postglaciale aflejringer, som beskrevet i afsnit 6.3. Som hovedregel transporteres sandet indefter, jf. beskrivelserne af barrierens dannelsesmekanismer i afsnit 6.4. Den lille tykkelse blev tidligere (afsnit 6.4) brugt som forklaring på barriereøens tendens til at forblive neddykket. Grunden til, at østlige Rødsand har konsolideret sig på trods af manglende sandressourcer offshore, er sandsynligvis, at den på grund af de fremherskende SV-lige bølger bevæger sig mod øst, hvor den presses op mod

138 Falsters sydspids. Herved akkumuleres sand (se figur 6.9) og en egentlig barriereø er derfor udviklet Morfologisk udvikling i mølleparkområdet I dette afsnit analyseres bundens stabilitet på grundlag af tilgængelige gamle og nye pejlinger af området. Der er dog kun følgende to sæt data at sammenligne: - De af Geoteknisk Institut (GI) foretagne opmålinger i Maj 1999 rapporteret i Ref. /6.8/, målestoksforhold 1: Søkort 196, Fehmarn Bælt, havmølleparkområdet opmålt i 1904, målestoksforhold 1: Opmålingsdataene er præsenteret i figur Figur 6.14 Sammenligning af nye pejlinger (blå linjer) (Maj 1999) med dybden angivet på søkort GI s opmålinger refererer til Dansk Normal Nul (DNN), medens der på søkortet er anført, at dette refererer til middelvandstanden. Kort- & Matrikelstyrelsen har dog specificeret, at det faktisk er DNN der refereres til, men at man på søkortet anfører MSL som reference, idet man ifølge internationale konventioner er forpligtiget til at referere til en vandstandsreference. Alle data refererer således til DNN. Dybdepejlingerne er sparsomme på søkortet, således ses kun ca dybdeangivelser. I begge tilfælde ligger dybderne mellem 6 og 9 meter dybdekurven. Søkortet synes dog at angive mindre dybder (størrelsesordenen en halv meter), en dem GI har opmålt. Det er dog almindeligt, at søkort kun angiver de mindste dybder fra opmålingerne, idet det er disse dybder, som har relevans for navigationen. Dette

Blue Reef. Skov og Naturstyrelsen. Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé. Dansk resumé

Blue Reef. Skov og Naturstyrelsen. Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé. Dansk resumé Blue Reef Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé Skov og Naturstyrelsen Dansk resumé 060707 Agern Allé 5 2970 Hørsholm Blue Reef BLUEREEF Tlf: 4516 9200 Fax: 4516 9292 dhi@dhigroup.com www.dhigroup.com

Læs mere

Øvre rand ilt. Den målte variation, er antaget at være gældende på randen i en given periode før og efter målingerne er foretaget.

Øvre rand ilt. Den målte variation, er antaget at være gældende på randen i en given periode før og efter målingerne er foretaget. MIKE 11 model til beskrivelse af iltvariation i Østerå Formål Formålet med denne model er at blive i stand til at beskrive den naturlige iltvariation over døgnet i Østerå. Til beskrivelse af denne er der

Læs mere

Notat. Stavnsholt Renseanlæg Fortyndingsberegninger 1 INDLEDNING

Notat. Stavnsholt Renseanlæg Fortyndingsberegninger 1 INDLEDNING Notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6660 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Stavnsholt Renseanlæg Fortyndingsberegninger 4. juni 2014 Vores reference: 30.5227.51 Udarbejdet

Læs mere

Bilag 1. Indholdsfortegnelse. Vurdering af hydrauliske forhold for. Lokalplan 307. Gentofte Kommune. 1 Introduktion

Bilag 1. Indholdsfortegnelse. Vurdering af hydrauliske forhold for. Lokalplan 307. Gentofte Kommune. 1 Introduktion Bilag 1 Gentofte Kommune Vurdering af hydrauliske forhold for Lokalplan 307 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse 1 Introduktion

Læs mere

Hejlsminde Bro- og Bådelaug. Numerisk modellering af strømforhold og vurdering af sedimenttransport.

Hejlsminde Bro- og Bådelaug. Numerisk modellering af strømforhold og vurdering af sedimenttransport. . Numerisk modellering af strømforhold og vurdering af sedimenttransport. November 2011 Udgivelsesdato : 11. november 2011 Projekt : 23.0820.01 Udarbejdet : Mette Würtz Nielsen Kontrolleret : Claus Michael

Læs mere

MIKE 12 modellering af Hjarbæk Fjord

MIKE 12 modellering af Hjarbæk Fjord 1 Kapitel MIKE 12 modellering af Hjarbæk Fjord I følgende kapitel redegøres der for de forudsætninger, der danner grundlag for simuleringer af hydrodynamikken i Hjarbæk Fjord. Der simuleres fire forskellige

Læs mere

Beregning af fortynding i kystzonen ved Kærgård Plantage i forhold til placering af udsivningen

Beregning af fortynding i kystzonen ved Kærgård Plantage i forhold til placering af udsivningen Beregning af fortynding i kystzonen ved Kærgård Plantage i forhold til placering af udsivningen Arbejdsgruppen vedrørende Kærgård Plantage Endelig rapport November 2006 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING...

Læs mere

Byggeselskab Mogens de Linde Ringgade Centret Jens Baggesens vej 90A 8200 Århus N Att.: Lasse Lings. 08.oktober 2009

Byggeselskab Mogens de Linde Ringgade Centret Jens Baggesens vej 90A 8200 Århus N Att.: Lasse Lings. 08.oktober 2009 Byggeselskab Mogens de Linde Ringgade Centret Jens Baggesens vej 90A 8200 Århus N Att.: Lasse Lings Vurdering af sedimenttransport og vandudskifting ved opførelse af ny høfde ved indsejling til Øer Havn.

Læs mere

Måling af turbulent strømning

Måling af turbulent strømning Måling af turbulent strømning Formål Formålet med at måle hastighedsprofiler og fluktuationer i en turbulent strømning er at opnå et tilstrækkeligt kalibreringsgrundlag til modellering af turbulent strømning

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej.

Indholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej. Silkeborg Kommune Resendalvej - Skitseprojekt Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Kommentarer vedr. Spørgsmål omkring vindmøller betydning for vind og kitesurfere ved Hanstholm

Kommentarer vedr. Spørgsmål omkring vindmøller betydning for vind og kitesurfere ved Hanstholm MEMO To Mio Schrøder Planenergi, Århus 10 July 2017 Kommentarer vedr. Spørgsmål omkring vindmøller betydning for vind og kitesurfere ved Hanstholm Dette notat er at betragte som et tillæg til rapporten

Læs mere

DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-07. Opsætning og kalibrering af Mike21 til stormflodsvarsling for Limfjorden

DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-07. Opsætning og kalibrering af Mike21 til stormflodsvarsling for Limfjorden DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-07 Opsætning og kalibrering af Mike21 til stormflodsvarsling for Limfjorden Jesper Larsen og Jacob Woge Nielsen DMI København 2001 ISSN 0906-897X ISSN

Læs mere

Vattenfall har drifts- og vedligeholdelsesansvaret for Horn Rev Havmøllepark. Dette ansvar varetages af Vattenfalls Vindservice-afdeling i Esbjerg:

Vattenfall har drifts- og vedligeholdelsesansvaret for Horn Rev Havmøllepark. Dette ansvar varetages af Vattenfalls Vindservice-afdeling i Esbjerg: Denne rapport er udarbejdet af de oprindelige bygherrer, Elsam og Eltra, som i dag er del af andre, større selskaber. Horns Rev ejes således i dag 60 procent af Vattenfall og 40 procent af DONG Energy.

Læs mere

Havvindmøller ved Sprogø

Havvindmøller ved Sprogø Havvindmøller ved Sprogø Kyst- og bundmorfologiske forhold Bidrag til VVM - redegørelse Sund & Bælt Rapport Juli 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING... 1 1 INDLEDNING... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål

Læs mere

Hydraulisk virkning af udviklingsprojekter i Sydhavnen

Hydraulisk virkning af udviklingsprojekter i Sydhavnen Hydraulisk virkning af udviklingsprojekter i Sydhavnen Numerisk modellering By & Havn Rapport Maj 2014 Denne rapport er udarbejdet under DHI s ledelsessystem, som er certificeret af DNV for overensstemmelse

Læs mere

KYSTBESKYTTELSE AF STRANDHUS NR 4 FAXE LADEPLADS INDHOLD. 1 Indledning 2

KYSTBESKYTTELSE AF STRANDHUS NR 4 FAXE LADEPLADS INDHOLD. 1 Indledning 2 ROSENDAL OG MARGRETHELUND GODSER A/S KYSTBESKYTTELSE AF STRANDHUS NR 4 ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk KYSTTEKNISK NOTAT TIL KDI INDHOLD

Læs mere

Havvindmøller i Nissum Bredning Modellering af strømningsforhold, sedimenttransport og kystmorfologi

Havvindmøller i Nissum Bredning Modellering af strømningsforhold, sedimenttransport og kystmorfologi Tillæg til rapport om Havvindmøller i Nissum Bredning Modellering af strømningsforhold, sedimenttransport og kystmorfologi Thomas Ruby Bentzen Torben Larsen DCE Contract Report No. 115 Institut for Byggeri

Læs mere

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Vintermøde den 11. marts 2015, Fagsession 4 Sandra Roost, Orbicon A/S Risiko for overfladevand. Efter ændring af jordforureningsloven pr.

Læs mere

Måling og modellering af transport, spredning og iltforhold i vandløb

Måling og modellering af transport, spredning og iltforhold i vandløb Måling og modellering af transport, spredning og iltforhold i vandløb Projektformål Temaet for det første delprojekt er måling og modellering af iltforhold og stoftransport og - spredning i vandløb. Gennem

Læs mere

Veje fra Seden til Seden Strandby vil også oversvømmes allerede ved en vandstand på ca. + 1,50 m.

Veje fra Seden til Seden Strandby vil også oversvømmes allerede ved en vandstand på ca. + 1,50 m. NOTAT Projekt Risikostyringsplan for Odense Fjord Kunde Odense Kommune Notat nr. 05 Dato 2014-11-07 Til Fra Kopi til Carsten E. Jespersen Henrik Mørup-Petersen STVH 1. Vurdering af stormflodsrisiko for

Læs mere

Møde om den danske kystbeskyttelsesindsats d. 16. nov. 2015, Aalborg

Møde om den danske kystbeskyttelsesindsats d. 16. nov. 2015, Aalborg Møde om den danske kystbeskyttelsesindsats d. 16. nov. 2015, Aalborg Teknisk begrundelse for helhedsorienterede løsninger Præsenteret af: Karsten Mangor, chefingeniør i DHI s kystafdeling Udfordringer

Læs mere

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale

Læs mere

Vurdering af rentabilitet for genåbning af Sønderho Havn

Vurdering af rentabilitet for genåbning af Sønderho Havn Vurdering af rentabilitet for genåbning af Sønderho Havn Hydrografisk modellering og vurdering Del I Foreningen Sønderho Havn Rapport Marts 2008 Vurdering af rentabilitet for genåbning af Sønderho Havn

Læs mere

Forbedring af vandkvalitetsforholdene i Tude Å. Prisoverslag for gennemførelse af Handlingsplan.

Forbedring af vandkvalitetsforholdene i Tude Å. Prisoverslag for gennemførelse af Handlingsplan. Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S Vestsjællands Amt Forbedring af vandkvalitetsforholdene i Tude Å. Prisoverslag for gennemførelse af Handlingsplan. Vestsjællands Amt Forbedring af vandkvalitetsforholdene

Læs mere

FAXE LADEPLADS, KYSTBESKYTTELSE

FAXE LADEPLADS, KYSTBESKYTTELSE MARTS 2014 FAXE KOMMUNE FAXE LADEPLADS, KYSTBESKYTTELSE SKITSEPROJEKT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk MARTS 2014 FAXE KOMMUNE FAXE

Læs mere

Undersøgelse af flow- og trykvariation

Undersøgelse af flow- og trykvariation Undersøgelse af flow- og trykvariation Formål Med henblik på at skabe et kalibrerings og valideringsmål for de opstillede modeller er trykniveauerne i de 6 observationspunkter i sandkassen undersøgt ved

Læs mere

Vejdirektoratet VVM-UNDERSØGELSE FOR NY STORSTRØMSBRO Svar på høringssvar fra NST om forholdet til Vandplanerne.

Vejdirektoratet VVM-UNDERSØGELSE FOR NY STORSTRØMSBRO Svar på høringssvar fra NST om forholdet til Vandplanerne. Notat Vejdirektoratet VVM-UNDERSØGELSE FOR NY STORSTRØMSBRO Svar på høringssvar fra NST om forholdet til Vandplanerne. 20. februar 2015 Projekt nr. 214379 Udarbejdet af JAD, LKP, MXJ Kontrolleret af LKR

Læs mere

Fra vandføring til grundvandsoplandets areal og transport af opløste stoffer i Naturgeografi

Fra vandføring til grundvandsoplandets areal og transport af opløste stoffer i Naturgeografi Fra vandføring til grundvandsoplandets areal og transport af opløste stoffer i Naturgeografi Af, Lektor i Naturgeografi, Ph.d., 2015 Har man først bestemt vandføringen ud fra målinger af et vandløbs brede,

Læs mere

Fortynding i søer og fjorde

Fortynding i søer og fjorde Fortynding i søer og fjorde Møde i ATV Jord og Grundvand Jordforurening og overfladevand - 27. nov. 2013 Jørgen Krogsgaard Jensen To projekter: Fortynding i søer og fjorde til screening af effekter af

Læs mere

Omkostningseffektiv kystbeskyttelse Definition og beregning af omkostningseffektiv kystbeskyttelse

Omkostningseffektiv kystbeskyttelse Definition og beregning af omkostningseffektiv kystbeskyttelse Omkostningseffektiv kystbeskyttelse Definition og beregning af omkostningseffektiv kystbeskyttelse Kystdirektoratet Maj 2016 Redaktion: Kystdirektoratet Tekst: Kystdirektoratet Grafiker/bureau: Kystdirektoratet

Læs mere

Opdrift og modstand på et vingeprofil

Opdrift og modstand på et vingeprofil Opdrift og modstand på et vingeprofil Thor Paulli Andersen Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet 1 Vingens anatomi Et vingeprofil er karakteriseret ved følgende bestanddele: forkant, bagkant, korde, krumning

Læs mere

Bestemmelse af dispersionskoefficient ved sporstofforsøg

Bestemmelse af dispersionskoefficient ved sporstofforsøg Bestemmelse af dispersionskoeffiient ved sporstofforsøg Formål Der er den 09.09.04 udført et storstofforsøg i Østerå med det formål at bestemme den langsgående dispersionskoeffiient for vandløbet. Dispersionskoeffiienten

Læs mere

Undersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet

Undersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet Undersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet Arlas rensningsanlæg ved Nr. Vium Trin 1 Videncentret for Landbrug Trin1-Teknisk notat Juni 2013 Vand Miljø Sundhed Undersøgelse af spildevandsudledning

Læs mere

Teknisk anvisning for marin overvågning

Teknisk anvisning for marin overvågning NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 2.3 Klorofyl a Britta Pedersen H Afdeling for Marin Økologi Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 2.3-1 Indhold 2.3 Klorofyl-a 2.3-3 2.3.1 Formål 2.3-3

Læs mere

Modellering af stoftransport med GMS MT3DMS

Modellering af stoftransport med GMS MT3DMS Modellering af stoftransport med GMS MT3DMS Formål Formålet med modellering af stoftransport i GMS MT3DMS er, at undersøge modellens evne til at beskrive den målte stoftransport gennem sandkassen ved anvendelse

Læs mere

Placering af trykmåler til bølgemåling. Wave Dragon, Nissum Bredning

Placering af trykmåler til bølgemåling. Wave Dragon, Nissum Bredning Placering af trykmåler til bølgemåling Wave Dragon, Nissum Bredning z x y Morten Kramer & Jens Peter Kofoed August, 2004 DEPARTMENT OF CIVIL ENGINEERING AALBORG UNIVERSITY SOHNGAARDSHOLMSVEJ 57 DK-9000

Læs mere

DIGE VED USSERØD Å. Fredensborg Kommune. 9. maj 2011. Udarbejdet af JBG Kontrolleret af ERI Godkendt af. D: 48105790 M: 24200103 E: jbg@niras.

DIGE VED USSERØD Å. Fredensborg Kommune. 9. maj 2011. Udarbejdet af JBG Kontrolleret af ERI Godkendt af. D: 48105790 M: 24200103 E: jbg@niras. Fredensborg Kommune 9. maj 2011 Udarbejdet af JBG Kontrolleret af ERI Godkendt af DIGE VED USSERØD Å NIRAS A/S Sortemosevej 2 3450 Allerød CVR-nr. 37295728 Tilsluttet F.R.I T: 4810 4200 F: 4810 4300 E:

Læs mere

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold

Læs mere

Udført/kontrol: HAA/FOE Nr.: 1 Dato: 2015-01-21 Rev.: 2.0

Udført/kontrol: HAA/FOE Nr.: 1 Dato: 2015-01-21 Rev.: 2.0 NOTAT Sagsnavn: Ejby Å-projektet Sag nr.: 14-0330. Emne: Hydraulisk beregning_mike URBAN Udført/kontrol: HAA/FOE Nr.: 1 Dato: 2015-01-21 Rev.: 2.0 Baggrund og formål I forbindelse med gennemførelse af

Læs mere

Præsentation af Model til beregning af spredning fra klapning af uddybningsmaterialer. Præsenteret af Jan Dietrich. 21.

Præsentation af Model til beregning af spredning fra klapning af uddybningsmaterialer. Præsenteret af Jan Dietrich. 21. Præsentation af Model til beregning af spredning fra klapning af uddybningsmaterialer Præsenteret af Jan Dietrich 21. november 2013 Klapprocessens hovedelementer Tømning af prammen Sediment stråle ned

Læs mere

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense

Læs mere

Under opførslen af pumpestationen vil grundvandet midlertidigt skulle sænkes for at kunne etablere byggegruben.

Under opførslen af pumpestationen vil grundvandet midlertidigt skulle sænkes for at kunne etablere byggegruben. Teknisk notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6660 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Pumpestation Linderupvej Påvirkning af strandeng ved midlertidig grundvandssænkning under

Læs mere

Notatet vil tage udgangspunkt i et af de mere substantielle bidrag bragt i medierne fra Erik Dannenberg samt flere høringssvar herunder især 4.26.

Notatet vil tage udgangspunkt i et af de mere substantielle bidrag bragt i medierne fra Erik Dannenberg samt flere høringssvar herunder især 4.26. Notat NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Kalundborg Havn NY VESTHAVN Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728 Tilsluttet F.R.I Kommentering vedr. oversvømmelser

Læs mere

Hanne L. Svendsen, Seniorprojektleder, Kyster og Havne

Hanne L. Svendsen, Seniorprojektleder, Kyster og Havne Hanne L. Svendsen, Seniorprojektleder, Kyster og Havne 1 Baggrund Historik Hydrauliske forhold Tilstandsvurdering af kystkonstruktioner Forbedringer af kystbeskyttelsen Anbefalinger 2 Baggrund Vurdering

Læs mere

Profil af et vandløb. Formål. Teori

Profil af et vandløb. Formål. Teori Dato Navn Profil af et vandløb Formål At foretage systematiske feltobservationer og målinger omkring en ås dynamik At udarbejde faglige repræsentationsformer, herunder tegne et profiludsnit At måle strømningshastighed

Læs mere

Foreløbig produktionsvurdering af 4 alternative placeringer.

Foreløbig produktionsvurdering af 4 alternative placeringer. Samsø Havmøllepark Foreløbig produktionsvurdering af 4 alternative placeringer. Ole Rathmann Afd. for Vindenergi og Atmosfærefysik Forskningscenter Risø December 1998 1. BAGGRUND. Denne rapport indgår

Læs mere

Håndtering af regnvand i Nye

Håndtering af regnvand i Nye Resume: Håndtering af regnvand i Nye Grønne tage og bassiner Jasper H. Jensen (jhje08@student.aau.dk) & Carina H. B. Winther (cwinth08@student.aau.dk) I projektet fokuseres der på, hvordan lokal afledning

Læs mere

Er det N eller P, der er problemet i Fjordene? Senior biolog Erik Kock Rasmussen DHI vand miljø sundhed

Er det N eller P, der er problemet i Fjordene? Senior biolog Erik Kock Rasmussen DHI vand miljø sundhed Er det N eller P, der er problemet i Fjordene? Senior biolog Erik Kock Rasmussen DHI vand miljø sundhed Sæson udvikling af N og P næringssalte i Fjordene en indikator for næringsstofbegrænsning. Lave koncentrationer

Læs mere

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK Sammenligning af potentiel fordampning beregnet ud fra Makkinks formel og den modificerede Penman formel

Læs mere

Mødereferat. Baggrund. Sted og tid: Snekkersten Havn d. 5.2.2014

Mødereferat. Baggrund. Sted og tid: Snekkersten Havn d. 5.2.2014 Mødereferat Sted og tid: Snekkersten Havn d. 5.2.2014 Anledning til mødet: Deltagere: Referent: Erling Skipper Hansen havde indkaldt til mødet for at få klarlagt årsagerne til tangansamlingerne samt for

Læs mere

National Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS)

National Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS) National Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS) Indhold Baggrund og formål Opbygning af model Geologisk/hydrogeologisk model Numerisk setup

Læs mere

Teknisk anvisning for marin overvågning

Teknisk anvisning for marin overvågning NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 7.2 Modellering i niveau 2+ kystvande Bjarke Rasmussen Afdeling for Marin Økologi Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 7.2-1 Indhold 7.2 Modellering

Læs mere

NOTAT. Belastning fra spredt bebyggelse til vandløb. Projektnummer Jørgen Krogsgaard Jensen. Udgivet

NOTAT. Belastning fra spredt bebyggelse til vandløb. Projektnummer Jørgen Krogsgaard Jensen. Udgivet NOTAT Projekt Belastning fra spredt bebyggelse til vandløb Projektnummer 3621500256 Kundenavn Emne Til Fra Slagelse Kommune Vandløbs påvirkningsgrad og sårbarhed for organisk belastning Bo Gabe Jørgen

Læs mere

Dynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik.

Dynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. M4 Dynamik 1. Kræfter i ligevægt Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. Fx har nøglen til forståelsen af hvad der foregår i det indre af en stjerne været betragtninger

Læs mere

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord 22. juni 2015 Notat Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord Indledning I notatet søges det klarlagt hvilke modeller og beregningsmetoder der er anvendt til fastsættelse af

Læs mere

Fordomme om vandløbshydraulik Fup eller Fakta. Inger Klint Jensen, Orbicon Roskilde

Fordomme om vandløbshydraulik Fup eller Fakta. Inger Klint Jensen, Orbicon Roskilde Fordomme om vandløbshydraulik Fup eller Fakta Inger Klint Jensen, Orbicon Roskilde IKJE@orbicon.dk 21. oktober 2014 1 Fordomme om vandløbshydraulik Fup eller Fakta Udlæggelse af sten i vandløb Gydegrus/gydebanker

Læs mere

Rårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen.

Rårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. Vandværket har en indvindingstilladelse på 77.000 m 3 og indvandt i 2013 58.000 m 3. Indvindingen har

Læs mere

NOTAT. 1. Vindklimavurdering for kommende boligområde på Midtfjell

NOTAT. 1. Vindklimavurdering for kommende boligområde på Midtfjell NOTAT Projekt Vindklimavurdering for kommende boligområde på Kunde Gjesdal Kommune Notat nr. 1 Dato 2014-03-25 Til Fra Marianne Berge Nina Gall Jørgensen 1. Vindklimavurdering for kommende boligområde

Læs mere

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler Kortleverancer Anker Lajer Højberg, Jørgen Windolf, Christen Duus Børgesen, Lars Troldborg, Henrik Tornbjerg, Gitte Blicher-Mathiesen,

Læs mere

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2 Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2 Juli 2000 Møllepark på Rødsand Rapport nr. 3, 2000-05-16 Sammenfatning Geoteknisk Institut har gennemført en vurdering af de ressourcer der

Læs mere

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 8

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 8 Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 8 Juli 2000 Nationalmuseets Marinarkæologiske Undersøgelser Jørgen Dencker Marinarkæologisk besigtigelse af side scan sonar kontakter ved Rødsand

Læs mere

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835 NOTAT TITEL Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene i Lerbækken. DATO 27. marts 2015 TIL Frederikshavn Kommune KOPI Golfparken A/S FRA Henrik Brødsgaard, COWI PROJEKTNR A059835

Læs mere

ØRESUNDS HYDROGRAFI & PRODUKTIVITET

ØRESUNDS HYDROGRAFI & PRODUKTIVITET ØRESUNDS HYDROGRAFI & PRODUKTIVITET Øresund under overfladen nu og i fremtiden DSfMB, 11/1/212 Maren Moltke Lyngsgaard, Kbh s Universitet & Michael Olesen, Rambøll Lagdelingen i de danske farvande Årlig

Læs mere

Måling og modellering af partikelspredning

Måling og modellering af partikelspredning Måling og modellering af partikelspredning Formålet med partikeltransporten er at bestemme partikelspredningen ud fra målinger i strømrenden, og herefter modellere partikelspredningen i en af projektgruppen

Læs mere

Geologisk kortlægning

Geologisk kortlægning Lodbjerg - Blåvands Huk December 2001 Kystdirektoratet Trafikministeriet December 2001 Indhold side 1. Indledning 1 2. Geologiske feltundersøgelser 2 3. Resultatet af undersøgelsen 3 4. Det videre forløb

Læs mere

Bestemmelse af iltkoncentration i Østerå

Bestemmelse af iltkoncentration i Østerå Bestemmelse af iltkoncentration i Østerå Iltkoncentrationen i danske vandløb varierer over døgnet og over året. I grøderige vandløb med lav strømningshastighed som Østerå, kan variationen over døgnet om

Læs mere

relevante havområde. Det et baseret på 10 års målinger ( ) fra følgende meteorologiske stationer:

relevante havområde. Det et baseret på 10 års målinger ( ) fra følgende meteorologiske stationer: relevante havområde. et et baseret på 10 års målinger (1987-1996) fra følgende meteorologiske stationer: åstrup (ca 8 km nord for Vejle) (38%) Gniben (på spidsen af Sjællands Odde) (41%) eldringe (Fyn)

Læs mere

Dansk Sportsdykker Forbund

Dansk Sportsdykker Forbund Dansk Sportsdykker Forbund Teknisk Udvalg Sid Dykketabellen Copyright Dansk Sportsdykker Forbund Indholdsfortegnelse: 1 FORORD... 2 2 INDLEDNING... 3 3 DEFINITION AF GRUNDBEGREBER... 4 4 FORUDSÆTNINGER...

Læs mere

På vegne af projektejerne, Nordic Design Village A/S, Barsmark Bygade 163, 6200 Aabenraa, CVR-nr , ansøges hermed om følgende:

På vegne af projektejerne, Nordic Design Village A/S, Barsmark Bygade 163, 6200 Aabenraa, CVR-nr , ansøges hermed om følgende: ANSØGNING Sag: Holmstaden, Kolding Emne: Ansøgning om tilladelse til regulering af Kolding Å Dato: 28. maj 2015 Navn: Søren Nielsen, Tegnestuen Mejeriet Anders Lund Jensen, Grontmij På vegne af projektejerne,,

Læs mere

Femern Bælt projektet og det kohæsive sediment. - udfordringer og foranstaltninger. Miljøkoordinator Bjarne Holm Jakobsen

Femern Bælt projektet og det kohæsive sediment. - udfordringer og foranstaltninger. Miljøkoordinator Bjarne Holm Jakobsen Femern Bælt projektet og det kohæsive sediment - udfordringer og foranstaltninger Miljøkoordinator Bjarne Holm Jakobsen Den faste forbindelse over Femern Bælt Femern A/S som bygherre og VVM processens

Læs mere

Rumlestriber ved vejarbejde på motorvej

Rumlestriber ved vejarbejde på motorvej Rumlestriber ved vejarbejde på motorvej Effekt på hastighed Lene Herrstedt Poul Greibe 9. juli 2012 tec Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold Sammenfatning og konklusion... 3 1. Introduktion...

Læs mere

Indhold Problemstilling... 2 Solceller... 2 Lysets brydning... 3 Forsøg... 3 Påvirker vandet solcellernes ydelse?... 3 Gør det en forskel, hvor meget

Indhold Problemstilling... 2 Solceller... 2 Lysets brydning... 3 Forsøg... 3 Påvirker vandet solcellernes ydelse?... 3 Gør det en forskel, hvor meget SOLCELLER I VAND Indhold Problemstilling... 2 Solceller... 2 Lysets brydning... 3 Forsøg... 3 Påvirker vandet solcellernes ydelse?... 3 Gør det en forskel, hvor meget vand, der er mellem lyset og solcellen?...

Læs mere

GRUNDEJERFORENINGEN NØRLEV STRAND

GRUNDEJERFORENINGEN NØRLEV STRAND GRUNDEJERFORENINGEN NØRLEV STRAND NOTAT OM KYSTENS TILBAGERYKNING VED NØRLEV STRAND OG VED NABOAREALER AUGUST 2015 Sag 1100018185 NOTAT Projekt Kysterosionen ved Nørlev strand Kunde Grundejerforeningen

Læs mere

Usserød Renseanlæg Hørsholm Kommune Håndværkersvinget 2 2970 Hørsholm

Usserød Renseanlæg Hørsholm Kommune Håndværkersvinget 2 2970 Hørsholm Å-MÅL PROGRAMMET - Eksisterende forhold - Forslag til opgradering og etablering af nye målestationer - Dataformidling og modellering Maj - 2008 NHJ_05/05-2008 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND OG FORMÅL

Læs mere

Effektvurdering af grødeøer i Gudenåen

Effektvurdering af grødeøer i Gudenåen Randers Kommune Effektvurdering af grødeøer i Gudenåen NOTAT OM EFFEKTER PÅ VANDSTANDEN AF GRØDEØER I GUDENÅEN MELLEM NØRREÅ OG MOTORVEJSBRO VED E45 KORT VERSION Rekvirent Rådgiver Randers Kommune Laksetorvet

Læs mere

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord 5 Kapitel Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord Som en del af forundersøgelserne redegøres i dette kapitel for de biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord, primært på baggrund af litteratur.

Læs mere

Arbejdet på kuglens massemidtpunkt, langs x-aksen, er lig med den resulterende kraft gange strækningen:

Arbejdet på kuglens massemidtpunkt, langs x-aksen, er lig med den resulterende kraft gange strækningen: Forsøgsopstilling: En kugle ligger mellem to skinner, og ruller ned af den. Vi måler ved hjælp af sensorer kuglens hastighed og tid ved forskellige afstand på rampen. Vi måler kuglens radius (R), radius

Læs mere

Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI

Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI Kvælstof og andre miljøtrusler i det marine miljø Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI Laden på Vestermølle

Læs mere

REGPLAN OG TEKN. PLANER FOR E39 ROGFAST VURDERING AF STRØM, VIND OG BØLGEFORHOLD VED NY HAVN PÅ SYDVESTSIDEN AF OPFYLDNING NORD FOR KRÅGØY

REGPLAN OG TEKN. PLANER FOR E39 ROGFAST VURDERING AF STRØM, VIND OG BØLGEFORHOLD VED NY HAVN PÅ SYDVESTSIDEN AF OPFYLDNING NORD FOR KRÅGØY KVITSØY KOMMUNE REGPLAN OG TEKN. PLANER FOR E39 ROGFAST VURDERING AF STRØM, VIND OG BØLGEFORHOLD VED NY HAVN PÅ SYDVESTSIDEN AF OPFYLDNING NORD FOR KRÅGØY ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby

Læs mere

Badevandsprofil Saltofte Strand

Badevandsprofil Saltofte Strand Badevandsprofil Saltofte Strand Formål Badevandsprofilerne har til formål at informere brugere af strande om de forskellige badeområder. Badevandsprofilerne indeholder en beskrivelse af de fysiske, geografiske

Læs mere

Geovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 2. Vejledende opgavesæt nr. 2

Geovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 2. Vejledende opgavesæt nr. 2 Geovidenskab A Vejledende opgavesæt nr. 2 Vejledende opgavesæt nr. 2 Forår 2013 Opgavesættet består af 5 opgaver med tilsammen 16 spørgsmål. Svarene på de stillede spørgsmål indgår med samme vægt i vurderingen.

Læs mere

Nærføring mellem banen Nykøbing F-Rødby og 132 kv kabelanlægget Radsted-Rødsand 2

Nærføring mellem banen Nykøbing F-Rødby og 132 kv kabelanlægget Radsted-Rødsand 2 Dette dokument beskriver en nærføringssag med de forskellige aktiviteter, der er foretaget. En dyberegående teori omkring formler og tilnærmelser, som er anvendt kan studeres i Nærføringsudvalgets håndbog

Læs mere

Følgeseddel - 9 JULI Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø Damstrædet 2 Postboks Ringkøbing. Att.: Vibeke Lanzky

Følgeseddel - 9 JULI Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø Damstrædet 2 Postboks Ringkøbing. Att.: Vibeke Lanzky Følgeseddel Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø Damstrædet 2 Postboks 154 6950 Ringkøbing Att.: Vibeke Lanzky RINGKJØSING AMT TEKNIK- OG MiUØOMF^ CJTT - 9 JULI 2004 NIRAS Rådgivende ingeniører og planlæggere

Læs mere

UDVIDELSE AF HAVNEN I NUUK HYDRAULISK MODELLERING

UDVIDELSE AF HAVNEN I NUUK HYDRAULISK MODELLERING UDVIDELSE AF HAVNEN I NUUK HYDRAULISK MODELLERING UDVIDELSE AF HAVNEN I NUUK MODELLERING Revision 0 Dato 22-09-2013 Udarbejdet af JAN Kontrolleret af JEES Godkendt af Beskrivelse JAN Udvidelse af havnen

Læs mere

BILAG 4. Januar 2016 VURDERING AF OPSTUVNINGSEFFEKT IFM. ETABLERING AF GANG- OG CYKELBRO OVER SKIVE Å

BILAG 4. Januar 2016 VURDERING AF OPSTUVNINGSEFFEKT IFM. ETABLERING AF GANG- OG CYKELBRO OVER SKIVE Å BILAG 4 Januar 2016 VURDERING AF OPSTUVNINGSEFFEKT IFM. ETABLERING AF GANG- OG CYKELBRO OVER SKIVE Å PROJEKT Udarbejdet af CMR Kontrolleret af ERI Godkendt af LHL NIRAS A/S Sortemosevej 19 3450 Allerød

Læs mere

Kølvandsbølger fra ny hurtigfærge KatExpress 3

Kølvandsbølger fra ny hurtigfærge KatExpress 3 Mols-Linien A/S Kølvandsbølger fra ny hurtigfærge KatExpress 3 NOTAT Rekvirent Rådgiver Underrådgiver Projektnummer 362150280 Att. Thomas Bisgaard Jensen Deputy Technical Director and ISM designated person

Læs mere

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand EU LIFE projekt AGWAPLAN Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand Foto fra af minirenseanlægget foråret 2008. Indløbsrenden med V-overfald ses i baggrunden,

Læs mere

Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk

Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk Anne Lausten Hansen Institut for Geografi og Geologi, Københavns Universitet De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

Frederikshavn Vand A/S. Januar 2012 KONSEKVENSANALYSE AF REDUCERET INDVINDING PÅ SKAGEN VANDVÆRK

Frederikshavn Vand A/S. Januar 2012 KONSEKVENSANALYSE AF REDUCERET INDVINDING PÅ SKAGEN VANDVÆRK Frederikshavn Vand A/S Januar 2012 KONSEKVENSANALYSE AF REDUCERET INDVINDING PÅ SKAGEN VANDVÆRK PROJEKT Konsekvensanalyse af reduktion af indvinding på Skagen Kildeplads Frederikshavn Vand A/S Projekt

Læs mere

Lineære sammenhænge. Udgave 2. 2009 Karsten Juul

Lineære sammenhænge. Udgave 2. 2009 Karsten Juul Lineære sammenhænge Udgave 2 y = 0,5x 2,5 2009 Karsten Juul Dette hæfte er en fortsættelse af hæftet "Variabelsammenhænge, 2. udgave 2009". Indhold 1. Lineære sammenhænge, ligning og graf... 1 2. Lineær

Læs mere

Fortyndingspotentiale for medicin og hjælpestoffer ved Danske Havbrug

Fortyndingspotentiale for medicin og hjælpestoffer ved Danske Havbrug Fortyndingspotentiale for medicin og hjælpestoffer ved Danske Havbrug Dansk Akvakultur Notat 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RÉSUME... II 2 INTRODUKTION OG BAGGRUND... II 3 METODE OG RESULTATER... III 3.1

Læs mere

Køge Bugt Havet ved Københavns sydvestlige forstæder - I et naturvidenskabeligt perspektiv

Køge Bugt Havet ved Københavns sydvestlige forstæder - I et naturvidenskabeligt perspektiv Af: Mikkel Rønne, Brøndby Gymnasium En del af oplysninger i denne tekst er kommet fra Vandplan 2010-2015. Køge Bugt.., Miljøministeriet, Naturstyrelsen. Køge Bugt dækker et område på 735 km 2. Gennemsnitsdybden

Læs mere

Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord

Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26. juni 2012 Poul Nordemann Jensen Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 5

Læs mere

Ansøgning om reguleringsprojekt

Ansøgning om reguleringsprojekt BILAG 3 SKIVE KOMMUNE Ansøgers oplysninger Ansøgning om reguleringsprojekt Navn Skive Kommune, Teknisk Forvaltning Adresse E-mail adresse Projektet Formål I henhold til Lokalplan nr. 267 skal der etableres

Læs mere

Afmærkning af vejarbejde

Afmærkning af vejarbejde Afmærkning af vejarbejde Hastighed og indfletning Adfærdsundersøgelse August 2005 Lene Herrstedt Poul Greibe Aps Forskerparken SCION DTU Diplomvej, bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold

Læs mere

Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden

Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden For ørred er iltindholdet og temperaturen i vandet af afgørende betydning for fiskenes trivsel. For høj temperatur i kombination med selv moderat

Læs mere

VURDERING AF PERKOLATUDSIVNING FRA MELLEM- OPLAG AF TRÆFYRINGSASKE PÅ STEGENAU DEPOTET

VURDERING AF PERKOLATUDSIVNING FRA MELLEM- OPLAG AF TRÆFYRINGSASKE PÅ STEGENAU DEPOTET Notat NIRAS A/S Birkemoseallé 27-29, 1. sal DK-6000 Kolding DONG Energy A/S VURDERING AF PERKOLATUDSIVNING FRA MELLEM- OPLAG AF TRÆFYRINGSASKE PÅ STEGENAU DEPOTET Telefon 7660 2600 Telefax 7630 0130 E-mail

Læs mere

Naturgenopretning af Gyldensteen Strand

Naturgenopretning af Gyldensteen Strand Aage V. Jensen Naturfond Naturgenopretning af Gyldensteen Strand VVM-redegørelse, miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering September 2011 Bilagsrapport B Bilag 2-10. Bilagsfortegnelse bilag 2-10

Læs mere

Fællesaftalestrækningen Lønstrup

Fællesaftalestrækningen Lønstrup Fællesaftalestrækningen Lønstrup Bilag til fællesaftale mellem staten og Hjørring Kommune om kystbeskyttelsen for perioden 2014-18 Foto: Hunderup Luftfoto, Hjørring. Lønstrup 2008 September 2013 Højbovej

Læs mere

Hastighed og uheldsrisiko i kryds

Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafiksikkerhed og Miljø Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafikdage på AUC 1996 Paper af: Civ. ing. Poul Greibe og Civ. ing. Michael Aakjer Nielsen Vejdirektoratet Trafiksikkerhed og Miljø Tel: 33 93

Læs mere