Samarbejde mellem skoler og virksomheder. Undervisningsidéer til samarbejde med udvalgte virksomheder i Nyborg Kommune

Transkript

1 Samarbejde mellem skoler og virksomheder Undervisningsidéer til samarbejde med udvalgte virksomheder i Nyborg Kommune

2 Version Indholdsfortegnelse Forord... 5 NFS... 6 Undervisningsforløb om spildevand... 6 EKOKEM... 7 Et undervisningsforløb til fysik/kemi og samfundsfag i 9. klasse... 8 Introduktion... 9 Farligt affald... 9 Fysik/kemi Kommentarer til øvelse del Kommentarer til øvelse del Øvelse del 1 - Fjernelse af metalrester efter knusning Øvelse del 2 - Scrubbing Simpel udgave af forklaring på HCL-scrubberen hos EKOKEM Kommentarer til øvelse del 3 - elektrolyse Øvelse del 3 - Elektrolyse SO 2 -scrubbing Dioxinfilter Samfundsfag MSC Flaminia Havari Shipbreaking Miljøpris Bilag- informationsbrev fra EKOKEM Munck Gruppen A/S Undervisningsforløb om olie og alkaner Forløbets formål Olien bliver dannet Oliens atomer Olie og plast Destillation af råolie Forsøg: Destillation af vand og sprit Opgave: Destillation af råolie Alkaner Navngivning af alkaner Side 2

3 Version Eksempler på navngivning af alkaner Opgave: Isomérer Blandede opgaver Hvad er asfalt? Alternativer Asfaltering af en vej Slidlag - Asfaltbelægning Pulverasfalt Hvordan fungerer et asfaltværk Litteraturliste Orskov Foods Undervisningsforløb om varedeklarationer og konservering Introduktion Mål for undervisningen Rammerne Varighed Forenklede fælles mål i forløbet Fysik/kemi Biologi Geografi Centrale faglige begreber Elevernes forudsætninger og 2. lektion og 4. lektion og 6. lektion og 8. lektion og 10. lektion Øvelse 1A Udregning af energiprocenter Øvelse 1B Udregning af energiprocenterne i 3 fødevarer Øvelse 2 E-numre Øvelse 3 Påvisning af stivelse og glukose Øvelse 4 Indfrysning af fødevarer Øvelse 5 - Pasteurisering Øvelse 6 Produktion på Orskov Food Ekstraopgave nr. 1 Fotosyntese Ekstraopgave nr. 2 Klimazoner og Erhvervsfordeling Side 3

4 Version Koppers Et undervisningsforløb om Olie, Raffinering og Alkaner Introduktion Mål for undervisningen Rammerne Varighed Forenklede Fælles Mål i forløbet Fysik/kemi Centrale faglige begreber Elevernes forudsætninger Vær opmærksom på og 2. lektion og 4. lektion og 6. lektion og 8. lektion Øvelse 1 Oliens dannelse Øvelse 2 Isomérer Øvelse 3 Destillation af vand og sprit Øvelse 4 Produktion på Koppers Nyborg Svømme- og Badeland Undervisningsidéer Rens svømmehalsvand gennem sten / sand / ler Galileis faldlov Dyrkning af bakterier ph-måling på datalogger Nyborg Badeland bassinerne Nyborg Badeland rust Side 4

5 Version Forord Nærværende inspirationsmateriale er udarbejdet af en gruppe lærere i sensommeren Materialet har til formål at gøre det lettere for den enkelte underviser at få Den åbne skole og samarbejdet med lokalsamfundet og virksomheder til at udfolde sig. En stor tak skal lyde til de lærere, der har bidraget med idéer til konkret undervisning, samt til de virksomheder der har indvilliget i at samarbejde. Det er mit håb, at skolerne vil benytte sig af de mange gode tilbud. Rigtig god fornøjelse! Venlig hilsen Jan Hermansen, Skole- og Kulturchef Side 5

6 Version NFS Kontaktperson Kaj B. Andersen Tlf Skolebesøg Er der energi og forsyning på skemaet vil vi gerne være med. Vi tilbyder foredrag om energibesparelser og forsyningsarterne samt rundvisning på en af vores fjernvarmecentraler, genbrugsstationer, renseanlæg eller vandværker. Foredrag og rundvisninger arrangeres efter nærmere aftale og indholdet kan tilpasses klassens tema og niveau. Vi hjælper gerne med materialer eller inspiration til undervisningen, ellers kan vi anbefale disse hjemmesider: Undervisningsforløb om spildevand Udarbejdet som en del af Projekt Syd med deltagelse af Birkhovedskolen og Nyborg Heldagsskole Side 6

7 Version EKOKEM EKOKEM A/S Lindholmvej 3 DK-5800 Nyborg Kontaktperson Marianne Brønsholt, sekretær sekretariatet@ekokem.com telefon Besøg består almindeligvis af ½ times introduktion til EKOKEM, en god times rundvisning og 15 minutters afrunding. VIGTIGT! Der er aftalt ca. 1 besøg om måneden med EKOKEM. Derfor skal skolerne på forhånd booke igennem outlook/pronestor, så det er synligt for andre hvilke aftaler der er med EKOKEM. Der skal derefter aftales en tid direkte med EKOKEM. Side 7

8 Version Et undervisningsforløb til fysik/kemi og samfundsfag i 9. klasse Udarbejdet af Johnny Møldambjerg og Per Gylling, Birkhovedskolen Side 8

9 Version Introduktion EKOKEM a/s, Lindholmvej 3, 5800 Nyborg, Film 1: 2:05 min lavet af EKOKEM 1 Når EKOKEM modtager farligt affald til forarbejdning, placeres det først i en modtagehal, hvor der udføres stikprøvekontrol for at sikre, at indhold stemmer overens med den aftale, der er lavet med kunden. Er alt som det skal være, opbevares affaldet på lager, indtil det behandles. På EKOKEMs hjemmeside kan man se et diagram 2 som viser forarbejdningsprocessen fra forbrændingsanlægget til røggasrensningsanlægget. Farligt affald Film 2: 3:42 min fra affald.dk 3 På EKOKEMs hjemmeside findes følgende oplysninger Hvad er farligt affald? 4 Sorteringsvejledning 5 Mærkning af emballage Side 9

10 Version Fysik/kemi Kommentarer til øvelse del 1 I dette lille forsøg, der skal illustrere dele af forarbejdningsprocessen, blandes og sorters grundigt i processen i Tromletømningsanlæggene. (Se folderen: Proces og teknik - højtemperaturforbrænding downloades her 7 ) Normalt vil ståltønder med flydende affald blive håndteret i et tromletømningsanlæg. Her kværnes metallet i en shredder, og det flydende affald ledes væk og opsamles i store lagertanke, hvor det opbevares til senere afgiftning. Metallet fra emballagerne bliver renset og samlet i en stor container. Når den er fyldt op, sendes metallet til genanvendelse. Fast affald vil normalt blive kværnet i et knusekammer og tilført olieaffald for at opnå en masse, der kan ledes gennem rørene til forbrændingsanlægget. I dette forsøg illustreres affaldet af en blanding af natriumchlorid og natriumhydrogensulfat. Tønder illustreres af metalspåner. Først renses affaldet for metalspåner ved hjælp af en elektromagnet. Kommentarer til øvelse del 2 HCl-scrubbing Led gassen gennem vand HCl (Anlægsdiagram nr ) Efter processen kan den udvundne saltsyre genanvendes. Der skal udvises stor forsigtighed ved fremstillingen, da HCl-gassen er meget aggressiv. Anvend punktudsugning over bægerglasset og sæt efterfølgende jumboreagensglasset i stinkskab. Når HCl-gas opløses i vand, dannes der saltsyre. Gassen er letopløselig i vand. Hvad der sker, når HCl-molekylerne reagerer med vandmolekylerne, kan forklares ved følgende reaktionsskema: HCl + H 2 O Cl - + H3O + HCl-molekylet fraspalter altså H + -ioner, der bindes til H 2 O Side 10

11 Version Ved reaktionen stiger temperaturen. Man skriver oftest reaktionsskemaet på en forenklet måde, idet man undlader at medtage H 2 O på venstre side af pilen og nøjes med at skrive H + i stedet for H 3 O + -ionen på højre side af pilen. Det forenklede (men ikke helt rigtige) reaktionsskema kommer derfor til at se således ud: HCl H + + Cl - En flaske med saltsyre indeholder derfor: H+ hydrogenioner (egentlig H 3 O + -ioner) Cl- cloridioner og H 2 O vandmolekyler Øvelse del 1 - Fjernelse af metalrester efter knusning Farligt affald: 7g fint NaCl blandes med 14g NaHSO 4 og jernspåner i en petriskål. Elektromagnet: Fremstil en elektromagnet af en spole med 1600 vindinger. Tilslut til 6 V jævnstrøm (Amperemeteret kan udelades) A. Fjern jernspånerne fra petriskålen ved hjælp af elektromagneten. Side 11

12 Version Øvelse del 2 - Scrubbing Fremstil gas: Blandingen fra petriskålen (nu uden jernspåner) hældes i et jumboreagensglas. Der isættes prop med 1 hul, og der føres et afløb (på illustrationen vinkelbøjetglasrør påsat gummislange med et lille glasrør i modsatte ende) fra jumboreagensglasset til et bægerglas med 150 ml vand (H 2 O). Placere en ph-måler eller ph-papir i bægerglasset. Opvarm forsigtigt jumboreagensglasset så tilbageløb undgås. Tag afløbet (glasrøret/slangen) op af bægerglasset før opvarmningskilden (bunsenbrænderen) fjernes fra jumboreagensglasset (for at undgå tilbageløb). Side 12

13 Version A. Følg udvikling af ph-værdi efterhånden som der ledes gas gennem vandet. Simpel udgave af forklaring på HCL-scrubberen hos EKOKEM Indgangskoncentrationer af HCl efter forbrænding og efter en første partikeludskilning er i størrelsen 3000 mg/nm 3 røggas (varierer mellem 500 og op til 4000 mg). Den for HCl urensede røggas passerer en kombination af Quencher (bratkøling), HClvasker og SO 2 -vasker. Herudover behandles gassen I yderligere vasketrin og i et så kaldt politifilter, inden den lukkes ud til atmosfæren via skorsten. Quench og HCl-vasker består af 2 glasfiberbeholdere, hvor der cirkuleres almindeligt vand via en række dyser. Mange sure gasser HCL, HBr, SO 3, HF etc. fanges i vandstrømmen og opløses, hovedsagelig saltsyre. Side 13

14 Version Processen er automatiseret således, at når saltsyrekoncentrationen kommer op på 7-8 % (ph ca. 0,5), vil scrubberen bleede en vand/saltsyrestrøm ud til et efterfølgende vandbehandlingsanlæg. Den aftappede væske erstattes af nyt vand, koncentrationen falder i scrubberen og er parat til yderligere en dosis HCl. HCl-scrubberen fjerner i størrelsen 70-80% af røggassens HCl, resterende del fjernes i den efterfølgende SO 2 -scrubber her er ph ca. 5,5. Væske fra de 2 scrubbere behandles i vandbehandlingsanlægget, hvor restprodukterne er saltholdigt vand, filterkage og gips. Af de ca mg HCl/Nm 3 i den urensede røggas er der 0-2 mg tilbage. De 0-2 mg/nm 3 i renset røggas overholder gældende miljøkrav på 10 mg/nm 3 med god margin. Så man skal egentlig forestille sig en HCl-scrubber som en kæmpe bruser. HCl-molekylerne på gasform går ganske enkelt til grunde og danner normal saltsyre. Saltsyren bliver selvfølgelig stærkere og stærkere i takt med, at røggassen bliver ved med at aflevere HCl fra den urensede røggas, og på et tidspunkt tømmer man så en lille del af scrubbervæsken og erstatter denne del med friskt vand. Lennart Scherman, ingeniør, EKOKEM Hvis man googler quench-process findes en stor mængde interessante artikler til fordybelse. Side 14

15 Version Kommentarer til øvelse del 3 - elektrolyse Ionerne kan påvises, da de gør opløsningen elektrisk ledende. H + -ionerne vandrer mod minuspolen, og der dannes hydrogen. Kan påvises med en brændende træpind, da hydrogen brænder med et svagt puf. Cl - -ionerne vandrer mod pluspolen, og der dannes chlor. Kan påvises med lugtesansen - pas på den kradser, så ikke snus for kraftigt. Side 15

16 Version Øvelse del 3 - Elektrolyse Fyld de to små reagensglas fra elektrolysekaret med væsken fra bægerglasset. Hæld den resterende væske fra bægerglasset i elektrolysekaret. Anbring de to små reagensglas omvendt over elektroderne. Tilslut elektrolysekaret til jævnspænding på strømforsyningen. A. Find ud af, hvad der dannes ved de to elektroder B. Hvilken væske var der i bægerglasset? Side 16

17 Version SO2-scrubbing Ud fra billedet 9 samtales om processen fra svovldioxid til gips (Anlægsdiagram nr ). Her blander eller overbruser man røgen med kalk og vand. Kalkvandet binder tungmetaller samtidig med at kalken neutraliserer syren (SO 2 ). Restproduktet fra rensningen er gips, som udskilles i en container. Da gipsen er forurenet med tungmetaller, kan den ikke bruges til gipsplader i byggeriet. I stedet blandes den med flyveasken og sendes på deponi i udlandet (Norge). Formel: SO 2 + Ca(OH) 2 + H 2 O + ½ O 2 CaSO 4 +2 H 2 O Lidt forsimplet bliver svovlmolekylerne fanget af calciumhydroxiden og der bliver dannet gips Side 17

18 Version Dioxinfilter Dioxin er en fællesbetegnelse for en gruppe af klorholdige stoffer. Der er ca. 210 forskellige, som alle er giftige. 12 af disse stoffer regnes for særdeles giftige og deriblandt findes det mest giftige dioxin Tetraklordibenzo-p-dioxin som også ses herunder. Dette stof er dødeligt ved indtagelse af blot 0,5 milligram. Figur 1: Strukturen af en dioxin: 2,3,7,8-tetraklordibenzo-p-dioxin (TCDD) Dioxin har fået sit navn ud fra de to broer af oxygen, der binder de cykliske benzenforbindelser sammen. Forbindelsen dioxin er organisk. Dioxin fremkommer ved høj-temperatur-afbrænding (400 grader) af klorholdige brændselsemner, og især når forbrændingen ikke er fuldstændig, dvs. under 1100 grader. Hos EKOKEM renser man endvidere røgen fra anlægget ved hjælp af et dioxinfilter. Dette fungerer ved at opsamle dioxinen ved brug af aktivt kul, der bl.a. ved sin store overflade er i stand til at binde dioxinen til sig. Kullet ledes herefter tilbage i ovnen, hvor det på ny afbrændes og dioxinen splittes til uskadelige stoffer. EKOKEM overholder den tilladte grænseværdi for udledning af dioxin med stor margin. Læs mere her 11 Dioxin menes at være kræftfremkaldende og har en halveringstid i kroppen på 7-11 år. Stoffet er altså i stand til at forsvinde af sig selv, men det tager lang tid. Det er blandt andet sollys, der får stoffet til at forsvinde. Så på steder i naturen, hvor der er mørkt kan stoffet overleve i længere tid. Læs evt. mere om dioxin på Miljøstyrelsens hjemmeside Side 18

19 Version Samfundsfag MSC Flaminia Foto: Steven Harrell Fra december 2013 til februar 2014 var EKOKEM en af de ledende kræfter i oprydningen af det udbrændte skib MSC Flaminia. EKOKEM var gået sammen med 3 andre fynske selskaber om opgaven, der tog 750 mand ca. 2 måneder at udføre. Gennem links herunder, kan I læse mere om MSC Flaminia: Artikel fra Shipping Watch 13 Artikel: Brandhærget skib til Lindø, TV2/Østjylland, 29/ Artikel: Brandhærget skib er ankommet til Lindø, TV2/Fyn 30/ Artikel: Oprydningsprojekt åbner for klyngesamarbejde 16 Film 3: MSC Flaminia ved kaj i Aarhus, TV2/Østjylland, 29/ Side 19

20 Version Havari Foto: Aad Born Når et skib havarerer på havet, kan det betyde store omkostninger. Omkostninger økonomisk for det rederi, der ejer skibet, men også miljømæssigt på grund af alle de stoffer, der siver ud i havet fra det ødelagte skib. Det er derfor, på alle måder, vigtigt at situationen hurtigt kommer under kontrol og der bliver ryddet ordentligt op efter ulykken. På links herunder, kan I følge brandslukningsarbejdet på MSC Flaminia. Film 4: Brandhærget skib er ankommet til Lindø, TV2/Fyn, 30/ Film 5: MSC Flaminia, branden fra luften, 26/ Side 20

21 Version Film 6: MSC Flaminia, slukningsarbejdet 20 Shipbreaking Foto: Adam Cohn Film 7: Skibsnedbrydning i Alang 21 Ødelagte og nedslidte skibe er gennem mange år blevet bragt til kyster i den 3.verden hvor den lokale befolkning har udført et både usundt og særdeles farligt arbejde med at skrotte skibene ved håndkraft. Verdens største skibskirkegård ligger ved kystbyen Alang i Indien. Arbejdet med at skrotte skibe på skibskirkegården ved Alang, koster menneskeliv hvert eneste år. Derudover frigives en masse affald og farlige stoffer fra de nedbrudte skibe. Gennem links ved siden af, kan I se hvordan skibe bliver skrottet på kysten ved Alang Side 21

22 Version Film 8: Skibsnedbrydning i Pakistan 22 Miljøpris Kilde og foto: Når et skib som MSC Flaminia kan renses og repareres, betyder det, at skibet ikke behøver at blive skrottet og miljøet skånes. Derfor modtog EKOKEM også EU's miljøpris i 2014 for sit arbejde med skibet. Film 9: EKOKEM vinder EU's Miljøpris Læs mere om prisuddelingen i Ingeniørforeningens pressemeddelelse Side 22

23 Bilag- informationsbrev fra EKOKEM Kære Navn Vi bekræfter hermed jeres besøg hos EKOKEM xxxdag den x. xxxx 2014 kl XX glæder sig til at vise jer rundt. Rundvisningen foregår udenfor, hvorfor det er klogt at tilpasse tøjet efter vejret, vi har selvfølgelig en paraply I kan låne. Vær opmærksom på, at alle der færdes hos EKOKEM, skal være iført heldækkende tøj- lange ærmer, lange bukser og flade/fornuftige sko. Rygning er strengt forbudt både inde og ude på EKOKEMs område. Såfremt gæsterne ikke opfylder disse hensyn, kan de ikke deltage i rundvisningen og må vente i receptionen under rundvisningen. Vi vedhæfter en deltagerliste, som I skal udfylde og sende til sekretariatet@ekokem.com senest dagen før rundvisningen. Ved ankomst bedes I henvende jer i Porten. Giv venligst besked hurtigst muligt, hvis deltagerantal eller ankomsttidspunkt afviger fra aftalen. I begge tilfælde, bedes I ringe besked på tlf.: , så orienterer vi rundviseren. Side 23

24 Munck Gruppen A/S Kontaktperson Mia Hardorf Tlf Kerneområder Munck Forsyningsledninger a/s - ca. 800 medarbejdere Fjernvarmenet Kabler og ledningsnet Kloak Vand Miljøsikring og oprensning Servicekontrakter, drift og vedligehold Munck Asfalt a/s - ca. 280 medarbejdere Asfaltbelægninger Forædling af genbrugsmaterialer Asfaltbelægninger efter funktionsbetingelser Brobelægninger Emulsion og bitumenprodukter Akryl- og epoxyprodukter til betonbeskyttelse Udførelse af asfaltbelægninger på det EKOKEMtyske marked Munck Havne & Anlæg - ca. 80 medarbejdere Havnebygning Kystsikring Både- og badebroer Uddybningsopgaver Pæle- og spunsramning Øvrige entreprenøropgaver Undervisningsmaterialet er målrettet Munck Asfalt a/s. Det er muligt at aftale et besøg ved Munck Asfalt i Langeskov: Munck Asfalt A/S Bjergtoften Langeskov Bemærk! Der er ingen produktion i vinterhalvåret. Side 24

25 Undervisningsforløb om olie og alkaner Hvad bruges det til? Udarbejdet af Charlotte Geismar og Susanne Viese Vibeskolen Side 25

26 Forløbets formål Der er målet at du: får kendskab til oliens dannelse. får et kendskab til produktion af olie. får indsigt i fordele og ulemper ved produktion og anvendelse af olieprodukter. får viden om forskellige olieprodukters egenskaber. får viden om destillation af råolie. får kendskab til alkaners opbygning og egenskaber. kan navngive forskellige organiske forbindelser. får et kendskab til produktion af asfalt. Olien bliver dannet Under fotosyntesen producerer planterne oxygen og opbygger organiske stoffer ud fra sollys, kuldioxid og vand. Både planter og dyr består af organiske materialer. Organiske materialer nedbrydes normalt hurtigt, fordi døde planter og dyr rådner, hvis der er oxygen til stede. For omkring 150 millioner år siden var der et rigt plante- og dyreliv i EKOKEMsøen. Det bestod især af mikroskopiske planter og dyr. På dette tidspunkt blev olien og gassen i EKOKEMsøen dannet. Døde planter og dyr sank ned på havbunden. Her blev de dækket med aflejringer af sand og ler, som lukkede oxygenet ude, så planter og dyr ikke kunne gå i forrådnelse. Gennem millioner af år blev der langsomt aflejret et tykt lag organisk materiale på bunden. Senere blev det dækket af store mængder kalk og kridt. Temperaturen og trykket steg. Under disse forhold blev det organiske materiale langsomt omdannet til olie og gas. En stor del af den energi, havplanterne optog fra Solen, blev på denne måde oplagret i olien. Planter og dyr er opbygget af store molekyler, der indeholder mange kulstofatomer. Da gas og olie blev dannet, blev de komplicerede kemiske forbindelser nedbrudt, og der dannedes mere simpelt opbyggede molekyler. Det betød blandt andet, at der kom færre kulstof-atomer i hvert molekyle. Oliens atomer Olie og gas er en blanding af mange forskellige molekyler. Mange af molekylerne består kun af kulstof- og hydrogen-atomer. Fordi hydrogen også hedder brint, kaldes de kulbrinter. Der eksisterer i tusindvis af forskellige kulbrinter, fordi kulstof-atomer kan binde sig til hinanden i Side 26

27 lange kæder. Nogle kulbrinter består af få atomer, mens andre består af flere hundrede atomer. På den tid, som du bruger om at læse denne sætning, er der i Danmark brugt omkring 400 kg naturgas og olie. Det er brændt af på kraftværker for at kunne fremstille elektricitet og fjernvarme; det er bearbejdet på raffinaderier og brugt som brændstof i biler, skibe og fly, det er brugt til opvarmning af boliger, fabrikker, forretninger, hospitaler og skoler; det er omdannet i den kemiske industri til plast, syntetiske tøjfibre, rengøringsmidler og farvestoffer. Naturgas og olie er simpelthen vort samfunds mest centrale råstoffer. Naturgas og olie er ikke rene stoffer, men komplicerede blandinger af mange forskellige forbindelser. Næsten alle disse forbindelser har dog det fællestræk, at de indeholder grundstofferne carbon og hydrogen. Sådanne forbindelser kalder vi organiske. Olie og plast Kemikere har fundet og fremstillet mere end 20 millioner kemiske forbindelser, og 97% af dem indeholder carbon. Carbonforbindelserne kaldes organiske stoffer, fordi mange af dem kendes fra planter og dyr. Carbonforbindelsernes kemi kaldes organisk kemi. Olie og plast indeholder grundstoffet carbon, så olie og plast er organiske stoffer. Når der findes så mange organiske stoffer, skyldes det carbon-atomets særlige egenskaber. Carbon-atomer kan binde sig til hinanden på mange forskellige måder. Der kan fx dannes molekyler, der er lange kæder af carbon-atomer. Ud over de mange carbon-atomer findes der i molekylerne altid atomer af hydrogen og ofte oxygen, nitrogen, svovl eller phosphor. Side 27

28 Destillation af råolie Den olie, der pumpes op af EKOKEMsøen, kaldes råolie. Råolien består af tusindvis af forskellige kulbrinter, og den er ikke umiddelbar klar til brug. De velkendte olieprodukter som fx benzin, petroleum og smøreolie fremkommer, når råoliens kulbrinter adskilles i mindre grupper, som kaldes fraktioner. Kulbrinterne har forskellige kogepunkter. Vi kan derfor adskille råolie i de forskellige fraktioner ved at destillere den. Gassen stiger op i destillationstårnet og fortætter ved de forskellige temperaturer. Råolien opvarmes til kogepunktet. Forsøg: Destillation af vand og sprit Se næste side Side 28

29 Side 29

30 Opgave: Destillation af råolie Side 30

31 Alkaner De organiske forbindelser er hovedbestanddelen af alt levende og findes desuden i olie og naturgas. Forbindelser, der kun består af carbon og hydrogen, kaldes carbonhydrider (Også kaldet kulbrinter). De carbonhydrider, hvori der kun er enkeltbindinger, kaldes alkaner. Navngivning af alkaner Navngivningen af carbon-forbindelserne er meget systematisk. Vi holder os foreløbig til til alkanerne, men hvis man først har fået lært principperne for alkanerne, er resten kun varianter over samme tema - sådan omtrent. Navnene på de 10 korteste, lige kædede alkaner fremgår af tabellen. Der er ingen vej uden om: de skal læres! Når man skal navngive en alkan, skal man først finde den længste kæde - hovedkæden - i molekylet og give den navn efter tabellen ovenfor. Side 31

32 Eksempler på navngivning af alkaner Pentan Butan Propan I de tre alkaner med 5 C-atomer, se ovenfor, er hovedkæden på henholdsvis 5, 4 og 3 C-atomer. De skal navngives pentan (den med 5 C-atomer), butan (den med 4 C-atomer) og propan (den med 3 C-atomer). Det er grundstammen i navnene. Navnet for den ligekædede forbindelse - pentan - er nu færdig, men for de to andre kommer der mere til! Nu skal sidekæderne navngives. Man benytter samme navneprincip som i tabellen, på forrige side, men alle sidekædenavne får endelsen -yl i stedet for -an. En sidekæde med 1 C-atom hedder methyl. Med 2 C-atomer bliver navnet ethyl, mens en sidekæde med 3 C-atomer hedder propyl. Er der flere ens sidekæder, angives det med forstavelserne di-, tri-, tetra- osv. Sidekædernes placering skal også angives i navnet. Det gør man ved at nummerer C-atomerne i den længste kæde. Nummeret på det C-atom, hvortil sidekæden er bundet, skrives foran navnet på sidekæden. Man skal nummerere fra den ende af kæden, der giver de laveste tal. Side 32

33 Sidekæden indeholder 1 C-atom og får navnet methyl. Alt afhængig af om man nummerer fra oven eller fra neden sidder sidekæden på C-atom nr. 3 eller 2 i den længste kæde. For at få det lavest mulige nummer, tæller vi fra neden. Da hovedkædenavnet er butan, bliver navnet:2-methylbutan. Der er to ens sidekæder. Det giver navnet dimethyl. Da hovedkæden har navnet propan, bliver forbindelsens navn dimethylpropan. Der findes kun en dimethylpropan, så man kan undlade nummeringen. Gør man det alligevel, skal placeringen af begge methylgrupper med: 2,2-dimethylpropan. Forbindelsen har 7 C-atomer i den længste kæde. Hovedkædenavnet er heptan. Der er to sidekæder med hver 1 C-atomer - de får begge navnet methyl. Da der er to bliver det dimethyl. Foreløbig er navnet dimethylheptan. Methylgrupperne er bundet til carbonatom nr. 2 og 3 i hovedkæden. Navnet bliver derfor: 2,3-dimethylheptan. Side 33

34 Hovedkæden har 8 carbon-atomer: octan. Der er to sidekæder med et carbon-atom hver: dimethyl. Der er en sidekæde med 2 carbonatomer: ethyl. Sidekædenavnene sættes i alfabetiske rækkefølge, idet man ser bort fra antalsbetegnelserne (di-, tri- osv.) Ethyl skal derfor stå før methyl. Navnet er foreløbig ethyldimethyloctan. Sidegrupperne er bundet til carbon-atom nummer 2 (de 2 methyl-grupper) og nummer 4 (ethyl-gruppen). Navnet bliver derfor: 4-ethyl-2,2- dimethyloctan. Læg mærke til, at man bruger bindestreg om tallene, men ikke mellem fx methyl og octan. Side 34

35 Opgave: Isomérer Butan, C 4 H 10 har to isomérer: Byg de to butan-isomérer med molekylesættet, og tegn stregformlen for dem Pentan, C 5 H 12 har tre isomérer: Tegn stregformlen for de tre pentan-isomérer. Hexan, C 6 H 14 har fem isomérer: Tegn stregformlen for de fem hexan-isomérer. Side 35

36 Blandede opgaver Hvilke af følgende forbindelser er organiske efter den foregående definition? a) CO 2 (carbondioxid) b) C 2 H 5 OH (ethanol) c) H 2 O d) HCN (hydrogencyanid) e) KCN (kaliumcyanid) Hvilke af følgende forbindelser er carbonhydrider? a) C 3 H 8 (propan) b) H 2 O c) C 6 H 12 O 6 (glukose) d) HCN (hydrogencyanid) e) C 6 H 6 (benzen) Byg molekylmodeller af de isomére alkaner med 6 carbon-atomer. Strukturen må ikke indeholde ringe. a) Tegn strukturformler for de isomére alkaner med 6 carbon-atomer. b) Marker hovedkæden med en farve. Navngiv: Tegn strukturformlen for: a) 2-methylhexan b) 3-ethyl-2-methylheptan c) 4-ethyl-2,3,4-trimethyloctan a) Navngiv de fem isomére alkaner med molekyleformlen C 6 H 14 Side 36

37 Hvad er asfalt? Asfalt bliver ofte forbundet eller forvekslet med tjære. Tjære er meget lig asfalt, og blev brugt som bindingsmateriale i vejbelægning før man gik over til at bruge asfalt. Asfalt er, i daglig tale, en betegnelse for den vejbelægning vi har på alle offentlige og de fleste private veje i dagens Danmark. Den korrekte definition af asfalt eller bitumen, som det også hedder, er dog at det er en blanding af højmolekylære kulbrinter. Naturasfalt (eller naturligt opstået bitumen) forefindes nogle få steder på jorden, hvor en oliekilde ligger tæt på jordoverfladen således at jordolien er trængt op til jordoverfladen og de lette olier er fordampet. Det er netop på grund af den naturlige forekomst af asfalt at det har været brugt til forskellige formål i så mange år før man begyndte at benytte det til belægning. Blandt de største naturlige forekomster af asfalt kan nævnes asfaltsøer (hovedsageligt fra 'the Pitch Lake' i Trinidad og Tobago og 'Lake Bermudez' i Venezuela), Gilsonite, asfaltsten (kalksten gennemtrængt af Asfalt) og tjæresand. I dag fremstilles asfalt eller bitumen i forbindelse med raffinering af råolie. Asfalt kan adskilles fra de andre dele af råolien gennem en proces der kaldes fraktioneret destillation under vakuum. Opbevaring og transport af asfalt foregår som regel ved omkring 150 grader celsius, for at opretholde den flydende tilstand. Nogle dumpere er indrettes således at de leder udstødningen omkring ladet og derved udnytter varmen fra udstødningen til at holde indholdet i ladet varmt. Det er også nødvendigt at behandle redskaber der kommer i kontakt med asfalten med et slipmiddel, hvilket er et stof designet til at afvise en anden stof (kan sammenlignes med at mel på et bord når man ikke ønsker at dejen skal klistre). Dieselolie kan bruges som slipmiddel for asfalt, men det har den ulempe at det er blandbart med asfalten og derved reducerer dens kvalitet en lille smule. Langt størstedelen af den asfalt vi bruger i dag går til fremstilling af asfaltbeton. Asfaltbeton består for det meste af omkring 5% asfalt og 95% sand og grus. På grund af dets yderst viskose tilstand er det nødvendigt at opvarme asfalten før den blandes med fyldstoffet. Denne proces foregår på en hertil indrettet asfaltfabrik, hvilken dog ikke fremstiller asfalt, men asfaltbeton. I Danmark har vi ligeledes en række fabrikker. Heriblandt kan nævnes firmaet Munck, der har fem fabrikker fordelt over landet. Side 37

38 Alternativer På grund af den globale opvarmning og svindende oliereserver verden over er folk begyndt at tænke i nye baner med hensyn til asfaltproduktion. Gammel asfalt genbruges i stor stil i forbindelse med produktion af ny asfalt. Asfalten produceres desuden som klimaasfalt, hvor temperaturen er lavere end hidtil. Derudover udvikles der nye typer af asfalt, f.eks. bioasfalt, hvor bitumen er lavet af andre stoffer end råolie, altså fornybare resurser. Af fornybare resurser kan nævnes sukker, sirup, ris, korn, kartofler, naturgummi, vegetabilsk olie og meget mere. Bitumen fremstillet af fornybare resurser kan farves, hvilket kan vise sig at være en stor fordel. Der er et udtryk der hedder 'Urban heat islands', hvilket er et fænomen hvor temperaturen er betydeligt højere (1 til 6 grader celsius) i byområder end i de omkringliggende områder. Dette skyldes asfaltens sorte farve der på grund af dens manglende evne til at reflektere lys bliver meget varmt. Det kan undgås hvis man i fremtiden har mulighed for at vælge en anden farve til asfalten. Raffineret svinegylle har også været anvendt som bitumen. Der var dog klare ulemper med lugtgener i forbindelse med udlægning af asfalten. I 2004 tog 'Colas SA' i Frankrig patent på asfalt fremstillet af vegetabilsk olie. Det er begrænset hvor meget bioasfalt er blevet brugt indtil videre. I 2007 blev to offentlige veje i Norge belagt med bioasfalt og i 2010 blev en cykelsti i Iowa belagt. Herudover er der en række private der har valgt at belægge deres private indkørsler med bioasfalt. Asfaltering af en vej Når man betragter en vej ser man kun slidlaget, som kan være mere eller mindre glat. Men under slidlaget er der et bærelag, som skal kunne klare trykket fra tunge køretøjer og samtidig skal være i stand til at fordele dette tryk. Bærelaget kaldes GAB og består af Grus, Asfalt og Beton. Heraf forkortelsen GAB. GAB inddeles i tre kategorier: GAB II, GAB I og GAB 0 GAB II Ved vejbelægninger som skal kunne tåle et stort tryk og en effektiv fordeling af dette udlægges der oftest et lag på cm. Kornstørrelsen i GAB II er på max 32 mm. Side 38

39 GAB I Ved mindre belastede veje kan man udlægge et bærelag på 5-15 cm in den der pålægges et slidlag. GAB I kan også lægges oven på et GAB II bærelag, hvor der er tale om stor og tung belastning. Kornstørrelsen på GAB er max 25 mm. GAB 0 Det øvre bærelag for et slidlag kaldes GAB 0. Det lægges ofte i tykkelser på 4-8 cm. GAB = har en max kornstørrelse på 16 mm. Hvis der skal udlægges flere bærelag (GAB lag) klæbes disse sammen med en bitumenemulsion. Slidlag - Asfaltbelægning De synlige overfladebelægninger kaldes asfaltbeton (AB) som for det meste består af 5% asfalt (bitumen) og 95% grus og sand. Inden asfalten blandes med sand og grus opvarmes den for at øge viskositeten. Denne blanding foregår på såkaldte asfaltfabrikker hvorfra det afhentes af lastbiler for at køre det direkte til stedet hvor belægningen udføres. For at beholde en god viskositet, som gør det nemt at arbejde med asfalten skal den holdes varm indtil den skal pålægges. Derfor ser man som oftest røg og varmeudledning ved asfaltarbejder. Side 39

40 Når asfalten afkøles mindskes viskositeten og asfaltbelægningen bliver hård men stadig smidig, så belægningen er i stand til at fordele trykket fra trafikken. Kornstørrelsen på AB er fra 6 til 16 mm. Man skelner mellem to overflader: tæt og åben, eller AB (t) og AB (å). AB(t) er en glat tæt overflade AB(å) giver en grov og åben struktur Slidlag udlægges i tykkelser på mellem 2 og 5 cm. Man taler ofte om antal kilo pr kvadratmeter. F.eks. 75 kg/m2, som giver ca. 3 cm tykkelse hvis underlaget er jævnt. Pulverasfalt Pulverasfalt er som navnet antyder en asfalt med en endnu mindre kornstørrelse end AB (asfaltbeton). Pulverasfalt PA har en kornstørrelse på 4 til 11 mm. Denne asfalt indeholder en blød bitumen som bindemiddel. Den kan anvendes på veje med en lettere trafik og stier og fortove. PÅ grund af den større fleksibilitet er PA bedre end andre slidlag til at modstå revner. Det er et meget fleksibelt materiale, som kan udlægges i tynde lag. PA kan udlægges i lag fra 1 til 3 cm. Side 40

41 Hvordan fungerer et asfaltværk Munck i Langeskov er et lille men effektivt astaltværk. I grove træk er værkets opgave at sammensætte en korrekte blanding at sten og bitumen under opvarmning. Kasser med sorterede stenstørrelse r Stenene og bitumen blandes under opvarmnin g og lagres i store siloer Den færdige asfalt er klar til udlægnin g Side 41

42 Litteraturliste Bruun, Kim m.fl.: ISIS kemi C, Systime 2006, 2. udgave 2. oplag. Damgaard, Bo m.fl.: Ny Prisma 8, Malling Beck 1999, 1. udgave 3. oplag Damgaard, Bo m.fl.: Ny Prisma 8 - Kopimappe A, Malling Beck 1999, 1. udgave 1. oplag. Side 42

43 Orskov Foods Kontaktperson Bo Møller Andersen Tlf Ørbæk Produktionen i Ørbæk består af 2 hovedprodukter: frosne bær og bærpuréer til industrikunder og frugt- og bærsaft, som dels afsættes til industrikunder og dels indgår i egne detail produkter. Disse produkter sælges under varemærket Naked Fruit. Produktionen er stort set kun baseret på danske råvarer. Fabrikken håndterer årligt ca tons bær og frugt. Vær opmærksom på Det er et ønske fra Orskov Foods at det samlede antal rundvisninger med klasser begrænses til ca. 2 om året. I forbindelse med rundvisning på Orskov Food skal der gennemgås og underskrives en hygiejne-erklæring, som skal efterleves under besøget (er vedlagt som bilag) Alle elever skal under besøget være iført kittel og hårnet. Laver eleverne en Google billed-søgning på produktet Naked fruit, som er produkt navnet på Orskov Foods most og juice, vil der bl.a. fremkomme nogle meget pornografiske billeder. Side 43

44 Undervisningsforløb om varedeklarationer og konservering Udarbejdet af Christian Uggerby, 4kløverskolen Introduktion. Undervisningsforløbet er især knyttet til faget fysik/kemi men med store muligheder for tværfaglige forløb med bl.a. fagene biologi og geografi. Som en del af forløbet kan der aftales en rundvisning på Orskov Foods fabrik i Ørbæk, afhængig af tidspunktet på året er der forskellige dele af produktionen, der lægges vægt på. Som eksempel kan nævnes perioden september til slut oktober, hvor der indleveres æbler fra private haver. I denne periode kunne hovedvægten ligge på produktionen af Orskov Foods juice og most serie med navnet: Naked Fruit Kernen i dette forløb er Varedeklarationer og konservering Mål for undervisningen Eleverne skal: Arbejde med læsning af faglige tekster på relevante hjemmesider. Kunne redegøre for indholdet af en varedeklaration. Kunne redegøre for energiindholdet i Kulhydrat, Protein og Fedt. Få et indblik i Orskov Foods produktion og historie. Kende til og kunne forklare centrale begreber i forhold til produktion af fødevarer. Kunne anvende biologiske og kemiske begreber til beskrivelse af produktionen. Kunne gennemføre enkelte forsøg, der viser delelementer af produktionen. Rammerne Forløbet er tilpasset klasses fysikundervisning og kan med fordel inddrages som en del af et emne om spiselig kemi. Varighed 3 4 dobbeltlektioner plus eventuelt besøg på Orskov Foods produktionsanlæg i Ørbæk. Forenklede fælles mål i forløbet Der bliver i dette forløb bl.a. arbejdet med følgende punkter i forenklede fælles mål (FFM) i fagene Fysik/kemi, Biologi og Geografi. Fysik/kemi Energiomsætning Partikler, bølger og stråling Stof og stofkredsløb Jorden og universet Side 44

45 Biologi Mikrobiologi Anvendelse af naturgrundlaget Geografi Demografi og Erhverv Jordkloden og dens klima Naturgrundlag og levevilkår Centrale faglige begreber I dette forløb er de centrale begreber: Varedeklaration, kulhydrat, protein, fedt, pasteurisering og konservering. Elevernes forudsætninger Eleverne skal kende til de relevante grundstoffer og opbygningen af enkle molekyler. Det vil også være til stor hjælp for eleverne, hvis de kender til reaktionsligninger. Derudover vil gode laboratorievaner være et must. Side 45

46 1. og 2. lektion Emnet introduceres og målene gennemgås med eleverne. Emnet indledes med en snak om hvad en varedeklaration er og skal indeholde. Der kigges evt. på forskellige varedeklarationer. Der følges op med en snak om energi-indholdet i henholdsvis kulhydrat, protein og fedt. (Øvelse 1A) Eleverne arbejder med udregning af energi-indholdet af kulhydrat, protein og fedt i forskellige varedeklarationer. (Øvelse 1B) Der snakkes om anbefalet energi indtag. /danske-naeringsstofsanbefalinger/#headeraaaa Der afsluttes med et kig på Fødevarestyrelsen kampagne 6 om dagen og 4. lektion Indledes med en snak om hvad E-numre er. Der laves en opgave om E-numre. (Øvelse 2) Dette leder frem til en snak om hvad konservering er og hvilke konserveringsmåder, der er. Produktionslinjen på Orskov Food bruges til at binde de efterfølgende forsøg op på. Der laves et forsøg med påvisning af stivelse. (Øvelse 3) Der startes op på et forsøg om indfrysning af frugt og grønt. (Øvelse 4) 5. og 6. lektion Forsøget om indfrysning af frugt og grønt fortsættes. Der laves et forsøg med pasteurisering. (Øvelse 5) Der laves en introduktion til et evt. besøg på Orskov Foods fabrik i Ørbæk. 7. og 8. lektion Rundvisning på Orskov Foods fabrik i Ørbæk med indsamling af information. 9. og 10. lektion Opsamling på alle forsøgene med tilknytning til Orskov Food o Snak om de enkelte forsøg med en perspektivering til produktionslinjen på Orskov Food i Ørbæk. Side 46

47 Øvelse 1A Udregning af energiprocenter Energiprocenter Den energi, vi får fra maden, kommer fra fedt, kulhydrat, protein og alkohol. Hvor mange procent af madens samlede energiindhold, der kommer fra hver af de enkelte næringsstoffer, fedt, protein, kulhydrat og alkohol angives ved en energiprocent, E%. Energiprocenter fortæller, om man spiser sundt Energiprocenterne kan bruges til at vurdere, om maden er sund lever op til de anbefalinger, der gælder for en sund kostsammensætning. Det anbefales, at i sund kost bør højst 30 % af energien komme fra fedt % bør komme fra kulhydrat og % fra protein. Hvor meget energi er der i fedt, protein og kulhydrat? 1g fedt = 37 kj 1g protein = 17 kj 1g Kulhydrat = 17 kj Beregning af energiprocenter Når man vi finde energiprocenten (E%) i forskellige fødevarer kan det gøres på følgende måde. 1. Find først ud af hvor meget energi (kj) der er i 100g af fødevaren 2. Find herefter ud af hvor mange gram fedt, protein og kulhydrat der er i produktet. 3. Udregn nu hvor meget energi (kj) man får fra henholdsvis fedt, protein og kulhydrat hvis man spiser 100g af produktet 4. Udregn nu hvor mange procent henholdsvis fedt, protein og kulhydrat udgøre af den samlede mængde energi. Eksempel - Makrel i tomat 100g giver 720 kj Fedt = 12g Protein = 13g Kulhydrat = 3,5g 12 x 37 = 444 kj 13 x 17 = 221 kj 3,5 x 17 = 59,5 kj Fedt: 444/720 x 100% = 61,7% Protein: 221/720 x 100% = 30,7% Kulhydrat: 59,5/720 x 100% = 8,3% Side 47

48 Øvelse 1B Udregning af energiprocenterne i 3 fødevarer Du skal beregne energiprocenterne i 3 fødevarer ud fra deres varedeklaration. Fødevarer 1 Navn: Samlet energi indhold i 100g af fødevaren Indhold i g Indhold i kj Udregning af E% E% Kulhydrat Protein Fedt Fødevarer 2 Navn: Samlet energi indhold i 100g af fødevaren Indhold i g Indhold i kj Udregning af E% E% Kulhydrat Protein Fedt Fødevarer 3 Navn: Samlet energi indhold i 100g af fødevaren Indhold i g Indhold i kj Udregning af E% E% Kulhydrat Protein Fedt Hvilke(n) af dine 3 fødevarer vil du betegne som sund? Side 48

49 Andre E 290 E 280 E 270 E 260 E 250 E 249 E 230 E 228 E 224 E 210 E 200 Øvelse 2 E-numre Undersøg forskellige grupper af fødevarer for konserveringsmidler Hyppigt anvendte konserveringsmidler har nummer E 200, E 210, E 224, E 228, E 230, E 249, E 250, E 260, E 270, E 280 og E 290 Besøg din lokale dagligvarebutik for at undersøge hvilke konserveringsmidler der er brugt i følgende fødevarer: Sæt kryds i skemaet Juice Sodavand Kødpølse, pølser Mayonaise, Dressing Brød Kager Marmelade, Syltetøj Ost Hvorfor tilsætter man konserveringsmiddel til fødevarer? Side 49

50 Øvelse 3 Påvisning af stivelse og glukose Sådan påviser du stivelse og glukose Stivelse: Hæld 5 ml stivelsesopløsning i et reagensglas og tilsæt 2 dråber iod-opløsning Tegning fra Ny Prisma 8 Kopimappe Bliver prøven blå-sort har du påvist stivelse Glukose: Hæld 5 ml glukoseopløsning i et reagensglas og tilsæt 5 ml benedicts opløsning. Sæt blandingen i et vandbad og opvarm det i nogle minutter. Du har påvist glukose, hvis der kommer et rødt bundfald Tegning fra Ny Prisma 8 Kopimappe Prøv nu at påvise stivelse og glukose af forskellige fødevarer: Skriv hvilken fødevarer du har valgt og sæt kryds ved henholdsvis stivelse og glukose hvis du påviser det Fødvarer Stivelse Glukose Side 50

51 Øvelse 4 Indfrysning af fødevarer Du skal i dette forsøg se på hvad der sker når man indfryser en fødevarer. Forsøget sættes i gang i dag og færdiggøres næste gang du har fysik/kemi. 1 - Tag en gulerod og læg den i fryseren. Hvad tror du der sker med guleroden? (Svares der på første dag) Hvad er der sket med guleroden når du har tøet den op? (Svares der på anden dag) Hvorfor er dette sket? Billede fra colourbox.dk Side 51

52 Øvelse 5 - Pasteurisering Du skal i dette forsøg se hvordan varme kan påvirke holdbarheden af en fødevarer: Du skal lave 2 ens blandinger. Forsøget kan gennemføres med friskpresset æblemost. Blandingen: I en 500 ml kolbe hældes 200 ml vand op. Derefter tilsættes du 25 g sukker og g frisk gær. Rør rundt indtil gær og sukker er opløst. Stil nu den første blanding et lunt sted. Den anden blanding varmes op til mellem 75 o C og 80 o C i 2 minutter. Herefter stilles den anden blanding ved siden af den første. Iagttagelser: Beskriv blandingernes udseende og lugt. Hvad er der sket med blandingerne efter 20 minutter? Blanding 1: Blanding 2: Hvad er der sket med blandingerne efter 1 time? Blanding 1: Blanding 2: Hvad er der sket med blandingerne efter en dag? Blanding 1: Blanding 2: Hvad er der sket med blandingerne efter en uge? Blanding 1: Side 52

53 Blanding 2: Hvad har varmen gjort ved den anden blanding? Side 53

54 Øvelse 6 Produktion på Orskov Food Denne øvelse knytter sig til et besøg på Orskov Food i Ørbæk. Du skal ved hjælp af tegninger, billeder og tekst lave en beskrivelse af den proces, som frugten kommer igennem ved Orskov Food I Ørbæk. Billede fra Orskovfoods.com Billede fra colourbox.dk Billede fra Orskovfoods.com Side 54

55 Ekstraopgave nr. 1 Fotosyntese a) Sæt kryds ved den afstemte reaktionsligning. H 2 O + CO 2 C 6 H 12 O 6 + O 2 4H 2 O + 2CO 2 C 6 H 12 O 6 + 2O 2 Billede fra colourbox.dk 6H 2 O + 6CO 2 C 6 H 12 O 6 + 6O 2 b) Beskriv med egne ord, hvad der sker ifølge den afstamte reaktionsligning. c) Du skal indsætte de manglende ord på de rigtige pladser. Ord der skal sættes ind. sikarene næringssalte livsfunktioner stivelse rodhårene vedkarene fotosyntese ledningsstrenge transpiration druesukker forbrænding Planter har transportsystemer. Vand og opløste Optages gennem. Transporten finder sted gennem som består af sikar og vedkar. Vand og næringssalte transporteres gennem. Vandtab fra bladene kaldes og er årsag til, at vandet trækkes fra rødderne og op gennem planten. Gennem transporteres opløst fra bladene, hvor det er dannet ved, til resten af planten. Sukkeret indeholder Side 55

56 energi til plantens forskellige. Processen, hvor sukker omdannes til energi, kaldes ånding eller. Sukker kan også omdannes til, som oplagres i forrådsorganer. Side 56

57 Ekstraopgave nr. 2 Klimazoner og Erhvervsfordeling a) Du skal farve klimabælterne på kortet. Tropisk = rød Subtropisk = gul Tempereret = grøn Polar = blå Billede fra Tjek på geografien - kopimappe b) Indtegn på kortet hvor Orskov Foods fabrikker ligger placeret. c) Hvilke klimazoner ligger Orskov Foods fabrikker i? Man deler erhverv op i tre kategorier. Primærerhverv, som f.eks. frugtavl, minedrift og fiskeri. Sekundærerhverv, som f.eks. forarbejdning af fødevarer, håndværkere og industri. Tertiæreerhverv, som f.eks. læger, butiksassistent og lærer. d) Hvilken af de tre kategorier er der flest af i Danmark? e) Hvilken af de tre kategorier hører Orskov Food til? Side 57

58 Koppers Koppers European Operations Carbon Materials & Chemicals Nyborg Works Avernakke 5800 Nyborg Denmark Kontaktperson Dan Baade-Pedersen Plant Manager Tel Mobile Læs mere om virksomheden på Side 58

59 Et undervisningsforløb om Olie, Raffinering og Alkaner Udarbejdet af Christian Uggerby, 4kløverskolen Billede fra Koppers.com Side 59

60 Introduktion Undervisningsforløbet er især knyttet til faget fysik/kemi men med muligheder for tværfaglige forløb med bl.a. fagene biologi og geografi. Som en del af forløbet kan der aftales en rundvisning på Koppers fabrik i Nyborg. Kernen i dette forløb er olie, raffinering og alkaner. Mål for undervisningen Eleverne skal: Arbejde med læsning af faglige tekster på relevante hjemmesider. Kunne redegøre for oliens dannelse. Kunne redegøre for udvinding af olie. Få et indblik i Koppers produktion og historie. Kende til og kunne forklare centrale begreber i forhold til produktionen. Kunne anvende kemiske begreber til beskrivelse af produktionen. Kunne gennemføre enkelte forsøg, der viser delelementer af produktionen. Rammerne Forløbet er tilpasset klasses fysikundervisning og kan med fordel inddrages som en del af et emne om energi. Varighed 3 dobbeltlektioner plus eventuelt besøg på Koppers produktionsanlæg i Nyborg. Forenklede Fælles Mål i forløbet Der bliver i dette forløb bl.a. arbejdet med følgende punkter i forenklede fælles mål (FFM) i faget Fysik/kemi Fysik/kemi Undersøgelse o Produktion og teknologi Eleven kan undersøge udnyttelse af råstoffer og dele af produktionsmetoder Eleven har viden om råstoffer og produktionsprocesser Modellering o Produktion og teknologi Eleven kan med modeller forklare funktioner og sammenhænge på tekniske anlæg Perspektivering o Produktion og teknologi Eleven kan beskrive sammenhænge mellem råstoffer, processer og produkt Eleven har viden om forsynings-, rensnings- og forbrændingsanlæg Eleven har viden om teknologi i industri og landbrug Side 60

61 Centrale faglige begreber I dette forløb er de centrale begreber: Olie, Raffinaderi, temperatur, alkaner og tilstandsformer. Elevernes forudsætninger Eleverne skal kende til de relevante grundstoffer og opbygningen af enkle molekyler. Det vil også være til stor hjælp for eleverne, hvis de kender til reaktionsligninger. Derudover vil gode laboratorie vaner være et must. Vær opmærksom på Rundvisningen på Koppers i Nyborg er spændende, men kræver en vis forestillingsevne da det meste er pakket ind i lukkede systemer. I forbindelse med rundvisning på Koppers er det forbudt at bruge elektroniske enheder af enhver art under besøget. Alle elever skal under besøget være iført lukkede sko m.m. Man kan med fordel lave aftale med Koppers om en gennemgang af deres produktion og produkter på skolen, hvis der ikke er mulighed for et besøg på Koppers i Nyborg. Side 61