Studieordning for Bacheloruddannelsen i Produkt- og Designpsykologi

Transkript

1 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Elektronik og IT Studieordning for Bacheloruddannelsen i Produkt- og Designpsykologi Aalborg Universitet 2011 Uddannelsen udbydes i Aalborg

2 Forord: I medfør af lov 695 af 2. juni 2011 om universiteter (Universitetsloven) med senere ændringer fastsættes følgende studieordning for bacheloruddannelsen i produkt- og designpsykologi, som udbydes i Aalborg. Uddannelsen følger endvidere Rammestudieordningen og tilhørende Eksamensordning ved Det Teknisk Naturvidenskabelige Fakultet. AAU, september 2011 Uffe Kjærulff Studieleder 1

3 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Studieordningens hjemmel mv Bekendtgørelsesgrundlag Fakultetstilhørsforhold Studienævnstilhørsforhold... 3 Kapitel 2: Optagelse, betegnelse, varighed og kompetenceprofil Optagelse Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Uddannelsens normering angivet i ECTS Eksamensbevisets kompetenceprofil Uddannelsens kompetenceprofil:... 4 Kapitel 3: Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse Uddannelsesoversigt: Modulbeskrivelser... 7 Designpsykologisk projektarbejde (P0)... 7 Menneskers Interaktion med teknik, objekter eller mennesker (P1)... 8 Lineær algebra Problembaseret læring i videnskab, teknologi og samfund Grundlæggende programming Psykometri og anvendelighed (P2) Calculus Interaktionsdesign Introduktion til Eksperimentalpsykologi Kapitel 4: Ikrafttrædelse, overgangsregler og revision Kapitel 5: Andre regler

4 Kapitel 1: Studieordningens hjemmel mv. 1.1 Bekendtgørelsesgrundlag Bacheloruddannelsen i produkt- og designpsykologi er tilrettelagt i henhold til Videnskabsministeriets bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 857 af 1. juli 2010 om eksamen ved universitetsuddannelser (Eksamensbekendtgørelsen) med senere ændringer. Der henvises yderligere til bekendtgørelse nr. 212 af 21. februar 2012 (Adgangsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 250 af 15. marts 2007 (Karakterbekendtgørelsen) med senere ændringer. 1.2 Fakultetstilhørsforhold Bacheloruddannelsen hører under Det Teknisk - Naturvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet. 1.3 Studienævnstilhørsforhold Bacheloruddannelsen hører under Studienævn for Elektronik og IT, School of Information and Communication Technology (SICT). Kapitel 2: Optagelse, betegnelse, varighed og kompetenceprofil 2.1 Optagelse Optagelse på bacheloruddannelsen i produkt- og designpsykologi forudsætter en gymnasial uddannelse. Uddannelsens specifikke adgangskrav er dansk A, engelsk B, matematik A og fysik B samt enten kemi C eller bioteknologi A jf. adgangsbekendtgørelsen. Alle fag skal være bestået. 2.2 Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Bacheloruddannelsen giver ret til betegnelsen Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (produkt- og designpsykologi). Den engelske betegnelse: Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Engineering Psychology) 2.3 Uddannelsens normering angivet i ECTS Bacheloruddannelsen er en 3-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 180 ECTS. 2.4 Eksamensbevisets kompetenceprofil Nedenstående vil fremgå af eksamensbeviset: Bacheloruddannelsen i Produkt- og designpsykologi er en tværfaglig uddannelse, der skal give den studerende relevant psykologi- og ingeniørfaglig kunnen, så den studerende kvalificeres til at varetage erhvervsfunktioner, som kræver viden og færdigheder inden for begge fagområder. 3

5 2.5 Uddannelsens kompetenceprofil: Bachelor: Viden: kognitionspsykologi (perception, opmærksomhed, bevidsthed, hukommelse, begrebsdannelse, sprog, tænkning, problemløsning, intelligens, kreativitet og ekspertise) almenpsykologiske grunddiscipliner (udviklingspsykologi, personlighedspsykologi, motivationspsykologi, emotionspsykologi og socialpsykologi) sammenhængen mellem psykologi og naturvidenskabelige discipliner (fysikken omkring lys og lyd, fysiologi og mekanik, det sanse-motoriske apparat) grundlæggende ingeniørfaglige discipliner (systemforståelse, systemudvikling, programmering, designprocesser, elektronik, sensorer og aktuatorer) statistik og eksperimentelle metoder (design af laboratorieforsøg og brugerundersøgelser) og det videnskabsteoretiske og etiske grundlag for disse metoder. kan forstå og reflektere over teorier, metode og praksis indenfor disse områder. Færdigheder: kan analysere og strukturere komplekse ingeniørmæssige opgaver. kan afgrænse, afdække og udrede psykologiske aspekter ved komplekse ingeniørmæssige opgaver på en problemorienteret måde kan relatere disse psykologiske aspekter til almenpsykologiske problemstillinger kan indkredse nye ingeniørmæssige udfordringer og muligheder ud fra viden om psykologiske forhold kan forstå og evaluere psykologiske forskningsbidrags relevans for ingeniørmæssige opgaver kan anvende etablerede eksperimentalpsykologiske forskningsmetoder systematisk i forhold til ingeniørmæssige opgaver kan formidle psykologisk og teknisk/naturvidenskabelig viden og afrapportere egne og andres undersøgelser, således at de kan gøres nyttige for industrien og for andre praksisfelter. Kompetencer: konsultative opgaver i forbindelse med design, produktion og evaluering af artefakter, brugssituationer og services, der kræver psykologisk indsigt, fx udvikling, anvendelse og udbredelse af industriprodukter assisterende opgaver i forbindelse med udredning af psykologiske og tekniske problemstillinger assisterende opgaver i erhvervslivet og i forskningsinstitutioner i forbindelse med gennemførelse af forskningsprojekter, der rummer kombinerede tekniske og psykologifaglige aspekter 4

6 formidling af generelle psykologiske problemstillinger, herunder i særdeleshed teknisk-naturvidenskabelige problemstillinger inden for almene og anvendte psykologiske problemstillinger. Kapitel 3: Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse Uddannelsen er modulopbygget og tilrettelagt som et problembaseret studium. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer. Prøven er angivet og afgrænset i studieordningen. Uddannelsen bygger på en kombination af faglige, problemorienterede og tværfaglige tilgange og tilrettelægges ud fra følgende arbejds- og evalueringsformer, der kombinerer færdigheder og faglig refleksion: forelæsninger klasseundervisning projektarbejde workshops opgaveløsning (individuelt og i grupper) lærerfeedback faglig refleksion porteføljearbejde studenteroplæg 5

7 3.1 Uddannelsesoversigt: Alle moduler bedømmes gennem individuel gradueret karakter efter 7-trinssskalaen eller bestået/ikke bestået (B/IB). Alle moduler bedømmes ved ekstern prøve (ekstern censur) eller intern prøve (intern censur eller ingen censur). Semester Modul ECTS P/K Bedømmelse Prøve *) 1. Designpsykologisk projektarbejde 5 P B/IB Intern Menneskers interaktion med teknik, objekter 10 P 7-trins-skala Intern eller mennesker Lineær algebra 5 K 7-trins-skala Intern Problembaseret læring i videnskab, teknologi 5 K B/IB Intern og samfund Grundlæggende programmering 5 K B/IB Intern 2. Psykometri og anvendelighed 15 P 7-trins-skala Ekstern Calculus 5 K 7-trins-skala Intern Interaktionsdesign 5 K B/IB Intern Introduktion til eksperimentalpsykologi 5 K B/IB Intern 3. Teknologi og viden 15 P 7-trins-skala Ekstern Almen- og kognitionspsykologi 5 K B/IB Intern Proceduremæssig programmering 5 K B/IB Intern Statistik 5 K 7-trins-skala Intern 4. Menneske og apparater 15 P 7-trins-skala Intern Biofysik 5 K B/IB Intern Fysisk interface design 5 K 7-trins-skala Intern Struktureret systemudvikling 5 K B/IB Intern 5. Instrumentering af interaktive systemer 20 P 7-trins-skala Ekstern Lineære kredsløb 5 K B/IB Intern Elektronik og måleteknik 5 K B/IB Intern 6. Bachelorprojekt (Interaktion og 20 P 7-trins-skala Ekstern oplevelse) Bachelorprojekt (Designpsykologi) 20 P 7-trins-skala Ekstern Vælg ét projekt Eksperimentalpsykologi 5 K 7-trins-skala Intern Perceptionspsykologi 5 K 7-trins-skala Intern *) P = Projekt - K = Kursus 6

8 3.2 Modulbeskrivelser Designpsykologisk projektarbejde (P0) Project Work in Engineering Psychology Placering: Formål: Mål: 1. semester Den studerende skal gennem modulet opnå viden om den problemorienterede og projektorganiserede indlæringsform gennemført i grupper. Herudover skal den studerende introduceres til problemstillinger og begreber inden for produkt- og designpsykologi Efter kurset skal den studerende have: Viden der gør de studerende i stand til at: forstå og gøre rede for de i projektet anvendte teorier og metoder beskrive typiske faser i et problembaseret projekt redegøre for organisering af gruppesamarbejde og samarbejde med vejledere. Færdigheder, der gør de studerende i stand til at: beskrive, analysere og afgrænse en faglig relevant problemstilling opstille en problemformulering beskrive problemstillingen i et helhedsorienteret perspektiv formidle og forsvare projektets overvejelser, arbejdsresultater og arbejdsprocesser skriftligt, grafisk og mundtligt beskrive opnåede erfaringer med gruppens projektarbejde. Kompetencer, der gør de studerende i stand til at: reflektere over gruppebaseret og individuel videns tilegnelse. Undervisningsform: Prøveform: Vurderingskriterier: Gruppeorganiseret projektarbejde støttet af vejleder og andre undervisningsformer jf. starten af kapitel 3. Individuel mundtlig prøve på baggrund af projektdokumentationen. Er angivet i rammestudieordningen. 7

9 Menneskers interaktion med teknik, objekter eller mennesker (P1) Human Interaction with Technology, Objects or Other Humans Placering: Forudsætninger: Formål: Mål: 1. semester Gennemført P0 modul Igennem P1-projektet skal de studerende tilegne sig viden indenfor de tekniske og psykologiske fagområder relaterende til produkt- og designpsykologi, gennem teoretisk og praktisk arbejde med udgangspunkt i interaktionen mellem menneske og et udvalgt objekt (eller andre mennesker). Denne interaktion analyseres fra et psykologisk teoretiske perspektiv med henblik på at formulere hypoteser og forslag til forbedring af interaktionen. Disse hypoteser og forslagene testes gennem psykofysiske forsøg, hvor data fra forsøgspersoner indsamles og analyseres ved hjælp af statistiske værktøjer. Projektet skal således omfatte en grundig analyse af de teoretiske, eksperimentale og praktiske aspekter af mennesker-objekt interaktionen og belyse problemer og/eller forslag til forbedring. Studerende der gennemfører modulet skal: Viden: have opnået forståelse for relationen mellem fysiske stimuli og perception. have tilegnet sig viden om psykofysisk forsøg, metoder for dataindsamling og analyse. have tilegnet sig indsigt i grundlæggende psykologiske- og perceptionsteorier bag psykofysiske relationer. have kendskab til tekniske og psykologiske baggrund i det omfang, relevante design og interaktions problemstillinger kan udpeges. have viden om arbejdsprocesserne i et længerevarende problembaseret projektarbejde. udvise kendskab til teori og metode i et omfang, så der kan redegøres for projektets teoretiske og metodiske grundlag. Færdigheder: være i stand til, med udgangspunkt i en relevant interaktions problemstilling, at identificere relevante psykologisk teorier og psykofysiske metoder til at undersøge interaktionen. være i stand til at anvende relevante psykofysiske metoder til at indsamle data fra en gruppe af mennesker. kunne formulere og teste hypoteser ved hjælp af psykologiske teorier og psykofysiske forsøgsmetoder. være i stand til at anvende en relevant metode til struktureret projektarbejde, herunder at kunne analysere og formulere et problem, opstille en hypotese samt opdele problemet i mindre dele. kunne vurdere egen anvendelse af ovennævnte teorier og metoder. kunne formidle ovenstående viden og færdigheder med korrekt 8

10 brug af fagterminologi, mundtlig såvel som skriftlig igennem en projektrapport. være i stand til at analysere egen læreproces under inddragelse af relevante analysemetoder. kunne planlægge et længerevarende gruppesamarbejde og samarbejde med vejleder. Kompetencer: have opnået forståelse for generelle psykofysiske relationer, i særdeleshed hvad angår hvordan mennesker interagerer med sin omverden. have opnået forståelse for hvordan viden og metoder fra empirisk psykologi anvendes til løsning af designopgaver. kunne tage ansvar for egen læreproces under et længerevarende projektforløb, samt generalisere og perspektivere de erhvervede erfaringer. have opnået evnen til, på egen hånd og i grupper, at planlægge, strukturere, gennemføre og reflektere over et projekt, som tager udgangspunkt i interaktionen mellem mennesker og et produkt, en maskine eller andre mennesker, hvori perception indgår som et centralt element. Undervisningsform: Prøveform: Vurderingskriterier: Gruppeorganiseret projektarbejde støttet af vejleder(e) med kompetencer indenfor psykologi og teknik. Individuel mundtlig prøve på baggrund af projektdokumentationen. Er angivet i rammestudieordningen. 9

11 Lineær algebra Linear Algebra Placering: Forudsætninger: Mål: 1. semester Optagelse på 1. semester. Studerende der gennemfører modulet: Viden: skal have viden om definitioner, resultater og teknikker indenfor teorien for lineære ligningssystemer skal have kendskab til lineære transformationer og deres sammenhæng med matricer skal have viden om computerværktøjet MATLAB og dets anvendelse indenfor lineær algebra skal have kendskab til simple matrixoperationer skal have kendskab til invertibel matrix og invertibel lineær afbildning skal have kendskab til vektorrummet Rn og underrum deraf skal have kendskab til lineær afhængighed og uafhængighed af vektorer, samt dimension og basis for underrum skal have kendskab til determinant for matricer skal have kendskab til egenværdier og egenvektorer for matricer og deres anvendelse skal have kendskab til projektioner og ortonormale baser skal have viden om første ordens differentialligninger, samt om systemer af lineære differentialligninger. Færdigheder: skal kunne anvende teori og regneteknik for lineære ligningssystemer til at afgøre løsbarhed, og til at bestemme fuldstændige løsninger og deres struktur skal kunne repræsentere lineære ligningssystemer ved hjælp af matrixligninger, og omvendt skal kunne bestemme og anvende reduceret echelonform af en matrix skal kunne anvende elementære matricer i forbindelse med Gauss-elimination og inversion af matricer skal kunne afgøre lineær afhængighed eller lineær uafhængighed af små systemer af vektorer skal kunne bestemme dimension af og basis for underrum skal kunne bestemme matrix for en givet lineær afbildning, og omvendt skal kunne løse simple matrixligninger skal kunne beregne invers af små matricer skal kunne bestemme dimension af og basis for nulrum og søjlerum skal kunne beregne determinanter og kunne anvende resultatet af 10

12 beregningen skal kunne beregne egenværdier og egenvektorer for simple matricer skal kunne afgøre, om en matrix er diagonaliserbar, og i bekræftende fald gennemføre en diagonalisering, for simple matricer skal kunne beregne den ortogonale projektion på et underrum af Rn skal kunne løse separable og lineære første ordens differentialligninger, generelt, og med begyndelsesbetingelser. Kompetencer: skal udvikle og styrke sit kendskab til, forståelse af, og anvendelse af matematiske teorier og metoder indenfor andre fagområder skal ud fra givne forudsætninger kunne ræsonnere og argumentere med matematiske begreber indenfor lineær algebra. Undervisningsform: Prøveform: Vurderingskriterier: Forelæsninger med tilhørende opgaveregning. Individuel intern mundtlig eller skriftlig prøve. Er angivet i rammestudieordningen. 11

13 Problembaseret læring i videnskab, teknologi og samfund Problem based Learning in Science, Technology and Society Placering: Forudsætninger: Formål: Mål: 1. semester Optagelse på 1. semester. Kursets formål er at støtte de ingeniørstuderende, teoretisk såvel som praktisk i at planlægge og udføre et videnskabeligt problembaseret projektarbejde med samfundsmæssig relevans. I problembaseret læring tages der udgangspunkt i et virkeligt problem; dvs. at både problemet og potentielle løsninger er indlejret i en teknologisk og samfundsmæssig kontekst. At arbejde problemorienteret inden for Ingeniørvidenskaberne indebærer således identificering af relevante kontekstuelle sammenhænge, herunder menneskelige og samfundsmæssige behov, og inddragelse af disse i udviklingen af en problemløsning. Problembaseret læring foregår som udgangspunkt i grupper, hvilket giver de bedste muligheder for at favne den kompleksitet, som arbejdet med virkelige problemer rummer både fagligt og kontekstuelt. Samtidig vil problemfeltet være afgrænset under hensyntagen til projektenhedens mål og de ressourcer, der er til rådighed. I et problembaseret projektarbejde er det derfor centralt at udnytte og udvikle projektgruppens samlede kapacitet inden for samarbejde, læring og projektstyring; samtidigt med at den enkelte får mulighed for at udfolde og udvikle viden, færdigheder og kompetencer. Efter kurset skal den studerende have: Viden der gør de studerende i stand til at: redegøre for grundlæggende læringsteori; redegøre for teknikker til planlægning og styring af projektarbejde; redegøre for forskellige tilgange til problembaseret læring (PBL); herunder Aalborg modellens udgangspunkt i problemer, der indgår i en samfundsmæssig og/eller humanistisk sammenhæng. redegøre for forskellige tilgange til identifikation, analyse og vurdering af ingeniørvidenskabelige problemstillinger og løsninger i et videnskabsteoretisk, etisk, og samfundsmæssigt perspektiv; redegøre for konkrete metoder til at udføre denne analyse og teknologivurdering. Færdigheder, der gør de studerende i stand til at: planlægge og styre et problembaseret studieprojekt; analysere projektgruppens organisering af gruppesamarbejdet, med henblik på at identificere stærke og svage sider, og på den baggrund komme med forslag til, hvordan samarbejdet i fremtidige grupper kan forbedres; reflektere over årsager til og anvise mulige løsninger på eventuelle gruppekonflikter; analysere og vurdere egen studieindsats og læring, med henblik på at identificere stærke og svage sider, og der ud fra overveje videre studieforløb og studieindsats; 12

14 reflektere over de anvendte metoder i et videnskabsteoretisk perspektiv reflektere over hvorledes ingeniørvidenskab er påvirket af og i sig selv påvirker menneskers og samfunds udvikling udpege relevante fokusområder, begreber og metoder til at vurdere og udvikle løsninger under hensynstagen til de samfundsmæssige og humanistiske sammenhænge i hvilke løsningen skal indgå herunder brugerinddragelse, interessentanalyse og miljøregulering. Kompetencer, som gør de studerende i stand til at: indgå i et teambaseret projektarbejde; formidle et projektarbejde; reflektere og udvikle egen læring bevidst; indgå i og optimere kollaborative læreprocesser; reflektere over sit professionelle virke i relation til det omgivende samfund; Forholde sig til de komplekse sociale og miljømæssige konsekvenser, der er forbundet med anvendelse af teknologiske løsninger Give et kvalificeret svar på, hvorvidt en løsning er menneskeligt eller samfundsmæssigt nyttig. Grupperne vil i relation til P1 projektet skulle anvende begreber og værktøjer til problembaseret projektledelse og skal i en skriftlig procesanalyse for hhv. P0 og P1 reflektere over den problembaserede læring for gruppen. Det kontekstuelle perspektiv i forhold til videnskab, teknologi og samfund betyder, at de studerende i deres P1 projekt arbejder med metoder til at forstå problemer og vurdere og udvikle løsninger under hensynstagen til de samfundsmæssige og humanistiske sammenhænge i hvilke disse indgår. Disse projektaktiviteter vil i forløbet blive vurderet og kommenteret af undervisere med henblik på at sikre sammenhæng imellem kurset og projektarbejdet. Kurset skaber endvidere grundlaget for at de studerende i P2- projektenheden opdyrker kompetence i at inddrage relevante humanistiske og samfundsmæssige forhold i udvikling af ingeniørvidenskabelige løsninger. Dette vil blive understøttet af PVbivejledning med vægt på det kontekstuelle perspektiv. I P2 følges udviklingen inden for problembaseret læring op ved konsultation for at understøtte at de tillærte kompetencer bliver en forankret del af projektarbejdet. Indhold: Kursets indhold er helhedsorienteret, idet det både sigter på den helhed projektgruppen udgør og den helhed de samfundsmæssige forhold udgør for projektet. Studieintroduktion og -teknik; Videnskabelig redelighed; Skriftlig og mundtlig formidling af projektresultater. Erfaringsopsamling Projektplanlægning, inkl. projektstyring og ledelse; 13

15 Kommunikationen i og udad gruppen Læringsstile, teamroller og gruppedynamik; Kreativitet i projektarbejdet Konflikthåndtering; Faser i et problemorienteret projektarbejde fra initierende problem over problemanalyse til problemformulering; Teori om læreprocesser; Metoder til analyse og dokumentation af gruppens læreprocesser; Videnskabsteori; Sociologisk metode: kvalitative og kvantitative undersøgelsesmetoder; Tilgange til identifikation, analyse og vurdering af teknologiske problemstillinger og løsninger i relation til brugeren og det omgivende samfund med vægt på: Miljø, ressourceforbrug og socialt ansvar; herunder vurdering af miljø- og sundhedsbelastninger i et livscyklusperspektiv. Samfundsøkonomi; herunder forståelse for branchens samfundsøkonomiske udvikling og påvirkning. Kulturforståelse og interkulturelle processer; herunder forståelse for branchens ageren i globale produktkæder. Politiske processer, magt og regulering; herunder forståelse for produktkrav påvirket af politiske initiativer og industriens motivation for at imødekomme og påvirke de politiske processer. Undervisningens organisering: Prøveform: Vurderingskriterier: Kurset er organiseret som et miks af forelæsninger, seminarer, workshops, gruppekonsultation og selvstudie. Kurset eksamineres individuelt på baggrund af en skriftlig opgave. Er angivet i rammestudieordningen. 14

16 Grundlæggende programmering Introduction to Programming Placering: 1. semester Forudsætninger: Optagelse på 1. semester. Formål: Students who complete the module obtain a solid foundation in working with computers and other digital devices, which will be built upon in future coursework to enable programming for different media platforms and working with analog and digital sensors. Furthermore, to provide the student with a foundation and basic introduction for the systematic development of programs using object oriented modeling and programming. The student should acquire an understanding of basic concepts and mechanisms in an object oriented programming language such that the student is able to use the language and associated class library to implement small programs. Mål: Students who complete the course module will obtain the following qualifications Knowledge Understanding of flow control structures, both logical (e.g., if, case), and loop (e.g., for, while) Understanding data types and structures (e.g., array, struct, list) Understanding functions Understanding basic principles of Object Oriented programming, such as using application programming interfaces (APIs), the need to create custom classes, concepts of access (e.g., public, private, protected) and the concepts of inheritance, composition and encapsulation Understanding of design methodologies for programming and understanding of the distinction between good and bad programming practices Understanding of programming design patterns Skills Ability to apply knowledge to the design of a simple event-driven interactive interface, e.g., a simple game Interpret and analyze programming code and work out manually Ability to apply programming skills to the implementation of input devices, e.g., keyboard, mouse Ability to apply programming skills to the design and implementation of basic functions and classes Synthesize built-in functions and classes from APIs Ability to apply knowledge to the systematic design of software with proper documentation Must be able to plan and perform systematic test of small programs (application) Competencies Evaluate existing code, judge its design and recommend changes Must have competencies in using object oriented programming in solving programming tasks, especially programming tasks related to Medialogy, communication and IT/New Media (application) 15

17 Undervisningsform: Prøveform: Vurderings- Kriterier: Jf. beskrivelsen i starten af kapitel 3. Individuel mundtlig eller skriftlig prøve. Er angivet i rammestudieordningen. 16

18 Psykometri og anvendelighed (P2) Psychometry and Usability Placering: Forudsætninger: Formål: 2. semester Gennemført 1. semester De studerende skal gennem teoretisk og praktisk arbejde med en udvalgt mennesker-objekt interaktion tilegne sig viden indenfor produkt- og designpsykologi (Engineering Psychology) relaterede tekniske såvel som psykologiske fagområder. De studerende skal, ved brug af relevante metoder og teorier, dokumentere interaktions princip, anvendelsesområde og problemstilling, som kan opstå ved den valgte interaktion. Med udgangspunkt i psykologiske teorier og tekniske muligheder og opstilling af hypoteser for en forbedret interaktion; udføres tests gennem psykofysiske forsøg såvel som usability evalueringer, hvor både menneskers perceptionsevner og interaktionsoplevelser er taget i betragtning. Gennem en statistisk analyse af forsøgets resultater vurderes design og forslag til forandring af interaktions objektet. I forhold til 1. semester fokuseres der på dette semester i højere grad på statistiske metoder for data analyse sammen med interaktions design og interaktions oplevelser. Der er derfor faglig fokus på forsøgsdesign, statistiske data analyse og perceptionspsykologi. Mål: Studerende der gennemfører modulet skal: Viden: have opnået erfaring med teorier og metoder til design og validering af videnskabelige eksperimenter. have sat sig i besiddelse af statistiske indsamlings- og analysemetode til eksperimentelle undersøgelser. have opnået indsigt i empiri og hypotesedannelse og dennes anvendelse indenfor brugercentret produktudvikling. udvise kendskab til teori og metode i et omfang, så der kan redegøres og argumenteres for projektets teori og metode; herunder både valg og fravalg. beherske den relevante fagterminologi. Færdigheder: have indsigt i grundlæggende psykologiske perceptionsteorier og eksperimentalpsykologi. være i stand til at analysere en given interaktion og identificere problemer, begrænsninger og mulig forbedring ved brug af psykologiske principper og tekniske analysemetoder. være i stand til at forholde sig kritisk og konstruktivt til de muligheder og problemer, som er knyttet til empiri og hypotesedannelse. kunne anvende matematiske teorier og metoder til at konstruere og analysere statistiske modeller af data fra eksperimentelle undersøgelser. 17

19 kunne formidle viden og færdigheder med korrekt brug af fagterminologi, mundtligt såvel som skriftligt igennem en projektrapport. kunne analysere og modellere egen læreproces under inddragelse af relevante analysemetoder og erfaringer fra P0 og P1. Kompetencer: have opnået evnen til, på egen hånd og i grupper, at planlægge, strukturere, gennemføre og reflektere over et projekt, som tager udgangspunkt i interaktionen mellem mennesker og et produkt, en maskine eller andre mennesker, hvor perception og interaktions oplevelse indgår som centrale elementer. have opnået evnen til, på egen hånd og i grupper, at indhente den fornødne viden af psykologisk såvel som teknisk karakter, og være i stand til at formulere og teste hypoteser om psykologiske og tekniske aspekter af interaktionen mellem mennesker og et produkt, en maskine eller andre mennesker. kunne generalisere og perspektivere erfaringerne med projektplanlægning og samarbejde med henblik på det videre studieforløb. Undervisningsform: Prøveform: Vurderingskriterier: Gruppeorganiseret projektarbejde, støttet af vejleder(e) med kompetencer indenfor psykologi og teknik. Individuel mundtlig prøve på baggrund af projektdokumentationen. Er angivet i rammestudieordningen. 18

20 Calculus Calculus Placering: Forudsætninger: Mål: 2. semester Lineær algebra fra 1. semester Studerende der gennemfører modulet skal have: Viden: skal have kendskab til elementære trigonometriske funktioner skal have viden om talrækker og følger skal have viden om Taylors formel samt Taylor rækker skal have viden om reelle funktioner af to og flere variable skal have viden om partielle afledede og sammensat differentiation skal have viden om ekstremumsbestemmelse skal have viden om komplekse tal og rødder i polynomier skal have kendskab til den komplekse eksponentialfunktion hyperbolske funktioner samt deres relation til trigonometriske funktioner skal have viden om lineære differentialligninger med konstante koefficienter skal have viden om koblede første ordens lineære differentialligninger skal have viden om inhomogene anden ordens lineære differentialligninger skal have viden om Laplace-transformationer og deres anvendelser i forbindelse med løsning af differentialligninger. Færdigheder: skal kunne udføre test til afgørelse af om rækker konvergerer skal kunne approksimere funktioner vha. Taylor rækker og vurdere fejlled skal kunne arbejde med funktioner i flere variable samt have en geometrisk forståelse af disse skal kunne differentiere funktioner i flere variable (herunder sammensatte funktioner) samt have en geometrisk forståelse heraf skal kunne regne med komplekse tal samt anvende disse i forbindelse med løsning af andengrads ligninger skal kunne løse inhomogene anden ordens lineære differentialligninger skal kunne arbejde konkret med Laplace-transformationen skal kunne anvende Laplace-transformationen til at løse lineære differentialligninger. Kompetencer: skal udvikle og styrke sit kendskab til, forståelse af, og anvendelse af matematiske teorier og metoder indenfor andre fagområder 19