RENGØRING. rapport2001. Rengøring. et gode vi skal værne om

Transkript

1 rapport2001 RENGØRING Rengøring et gode vi skal værne om Odense Congress Center Tirsdag den 6. marts 2001

2 Rengøring et gode vi skal værne om er udgivet af Forbundet af Offentligt Ansatte. Rapporten henvender sig til deltagerne på konferencen af samme navn, afholdt den 6. marts 2001 i Odense. Rapporten vil også kunne inspirere andre, der dagligt har berøring med rengøringsområdet. Politisk ansvarlig Ann. Marie Liepke Tekst Journalist Lucas Vagn Engell City Pressekontor Redaktion Peter Lindholm og Rie Schmidt Foto Søren Skarby Forsideillustration Anne-Gitte Greve Layout jw-grafik Tryk FOAs trykkeri Oplag 1500 maj 2001 Indholdsfortegnelse Fra problemer til dialog og løsninger Rengøring er ikke bæredygtigt arbejde Et nusset miljø smitter af på moralen Bedre rengøring og bedre arbejde for færre penge Fra rengøring til service og nye opgaver Samarbejde med organisationerne er vigtig Politikerne må vedkende sig deres ansvar Kvalitet koster Enige om målet, men ikke om mulighederne

3 Fra problemer til dialog og løsninger Rengøring har været til debat i nogen tid nu. Jeg er glad for, at dette ofte upåagtede område er kommet frem i lyset. Men den offentlige debat har en slagside: den fokuserer for meget på problemer og for lidt på løsninger. Det vil Forbundet af Offentligt Ansatte gerne rette op på. Når talen falder på rengøring, kan vi ikke helt undgå at tale om problemer. Det kunne vi heller ikke på FOAs rengøringskonference i marts, hvor 300 repræsentanter fra kommuner, amter, private firmaer og lokalafdelinger var samlet. Men i FOA vil vi gerne lægge vægten på det fremadrettede, så et område under pres bliver et område, der værdsættes med fornuftige priser, god kvalitet og attraktive job, som man kan leve med hele arbejdslivet igennem. FOA har kritiseret udlicitering. Vi mener ikke, at udlicitering er et brugbart redskab til udviklingen af den offentlige sektor. Men vi ønsker at se lidt bredere på tingene. Og de, der kun ser på priserne, bør også se lidt bredere på tingene. Vi vil ikke udpege skurke, men blot pege på, at priserne for rengøring er for lave. Der er for mange eksempler på, at kvaliteten ikke er i orden og at arbejdsmiljøet lider skade uanset om rengøringen bliver udført i offentlig eller privat regi. På den baggrund er det glædeligt at landets største rengøringsfirma for kort tid siden har gjorde op med sin hidtidige strategi. I ISS mener man, at der for længe har været alt for megen fokus på lave priser. I fremtiden vil firmaet arbejde for at sikre, at der er sammenhæng mellem pris, god kvalitet og medarbejdernes arbejdsvilkår, når de byder på udliciteringsopgaver. Rengøring ikke er noget, man bare gør. Rengøring er et fag med faglighed og gerne med en faglig stolthed. Den er svær at føle, hvis man aldrig bliver værdsat eller påskønnet, hvis man ikke har indflydelse på sit eget arbejde, hvis man altid bare skal løbe hurtigere. Derfor må alternativer til den stadige konkurrence på pris og tempoopskruningen undersøges og afprøves. Der findes eksempler på at rengøring kan være en integreret del og funktion af en virksomheds drift. Det er de eksempler, vi kan lære af. Ligesom vi kan drage nytte af arbejdsmiljøforskningen, der bedrives på området. Men i sidste ende må der også sættes handling bag ordene. Det må ske i et samarbejde, der involverer alle parter. I fællesskab kan vi kommuner, amter, brancheorganisationer og fagforbund bryde den onde cirkel og skabe en god udvikling for rengøringsområdet. Dialogen fortsætter. FOA vil gøre sit til at følge op på den dialog, der blev taget hul på med konferencen i Odense. Ann. Marie Liepke formand for FOAs Køkken- og rengøringssektor Ann. Marie Liepke formand for FOAs Køkken- og rengøringssektor 3

4 Rengøring er ikke bæredygtigt arbejde Rengøring er ikke et bæredygtigt erhverv, når man ikke kan klare det et helt liv igennem. Derfor skal arbejdet tilrettelægges anderledes. Vi kan vælge, om vi vil betale mere for rengøring i dag eller mere til førtidspension i fremtiden Lone Dybkjær, formand for Arbejdsmiljøinstituttet Rengøringsarbejde skal tilrettelægges, så det er bæredygtigt. Vi kan ikke være andet bekendt, når vi har dokumentation for nedslidningen. Enten må vi betale mere for rengøring i dag eller mere til førtidspension i fremtiden. Så kontant ridser formanden for Arbejdsmiljøinstituttet, Lone Dybkjær, rengøringsarbejdets vilkår op. Instituttet har undersøgt arbejdsvilkårene, og Lone Dybkjær beklager, at der er sket meget lidt med teknologien og arbejdsmiljøet, selv om mennesker eller fem procent af arbejdsstyrken gør rent. Det er, fordi langt de fleste er kvinder, mener hun. Lone Dybkjær har tre hovedbudskaber om rengøringsarbejdet. Det første er, at rengøringskvinder slides ned både fysisk og psykisk. At gøre rent en hel dag svarer til at slå græs med en gammeldags græsslåmaskine en hel dag eller til at save brænde en hel dag. Rengøringskvinder har tre gange så meget ensidigt gentaget arbejde som en gennemsnitsarbejder. Mange får hudsygdomme og problemer med hjertet, ryggen og bevægeapparatet i det hele taget.»som arbejdet er tilrettelagt i dag, er det svært at klare, når man er mere end 45 år. De kølige kendsgerninger er, at dødeligheden er større hos rengøringskvinder end hos gennemsnittet af kvindelige lønmodtagere,«sagde Lone Dybkjær. Også det psykiske arbejdsmiljø er i bund. Når man ikke har ret meget indflydelse på sit eget arbejde, går det ud over helbredet. Man bliver ofte syg og må forlade arbejdsmarkedet tidligt. Dobbelt så mange rengøringskvinder som gennemsnittet for kvindelige lønmodtagere har ringe selvvurderet helbred. Kombinationen af et hårdt fysisk arbejde og ringe psykisk tilfredsstillelse, fordi man ikke får lov til at tilrettelægge noget selv, gør, at mange forlader arbejdsmarkedet meget tidligt og reelt bliver førtidspensioneret.»rengøring, som det udføres i dag, er derfor ikke et bæredygtigt erhverv. Det kan det ikke være, når man ikke kan klare det et helt liv igennem,«konstaterede Arbejdsmiljøinstituttets formand. Lone Dybkjærs andet budskab var derfor, at rengøringsarbejde skal forbedres, men at teknik alene ikke løser problemerne.»hvis flere mænd gjorde rent, ville der ske noget teknologisk. Rengøring er ikke med i bevidstheden, når vi bygger og indretter os. Rengøring er ikke forrest i arkitekternes hoveder, og det er ikke rengøringsvenlighed, der tænkes på, når vi vælger gulve og materialer. Adgangsveje, trapper, gange, toiletter og baderum er ikke indrettet til, at man kan slæbe rengøringsvog- 4

5 ne rundt eller vende dem eller arbejde bekvemt. Dét er for dårligt, når Danmark har verdens største rengøringsfirma med filialer i mange lande. Vi er gode til at lave rengøringsmidler og rengøringsudstyr, vore støvsugere sælges over hele kloden, og vi har verdensberømte arkitekter. Men rengøringsarbejdet er stadig smadder besværligt, og der er ingen teknikudvikling,«sagde Lone Dybkjær. Hun mener, at robotter skal gøre rent for os. Foreløbig er de kun udviklet til at klare faste arbejdspladser, men Lone Dybkjær tror, vi får robotter, der kan tage det værste rengøringsarbejde. Indtil da, må vi finde andre løsninger. Det fører til hendes tredje hovedbudskab: Vi skal lave praktiske forsøg med variation i arbejdet. Det er den eneste vej frem i øjeblikket, men der er ikke lavet mange forsøg med at skrue job sammen på nye måder. Da deltidsarbejde ikke er løsningen, skal arbejdet enten gøres mindre fysisk belastende, så man kan klare det en hel dag, eller også skal det kombineres med noget andet, for eksempel reception, kopiering, arkivering, madlavning eller vedligeholdelse. Vi skal også ændre vore forestillinger om, hvornår man kan gøre rent. Hvis man skal have større variation i arbejdet, kan man ikke kun gøre rent om natten. Erfaringer viser, at man godt kan indrette sig med mere synlig rengøring det vil sige i dagtimerne. Før man går i gang med jobudvidelse, er det vigtigt at tage dem, der skal udføre arbejdet, med på råd, understregede Lone Dybkjær.»Jeg har aldrig troet på de mænd, der kan sidde bag skriveborde og tilrettelægge alt for andre uden nogensinde selv at have prøvet det. Det er da også gået galt på dette område.«lone Dybkjær havde også et par ord med om udlicitering:»der er ingen tvivl om, at de udliciteringer, vi har set på rengøringsområdet, er fysisk og psykisk nedslidende. Men det havde været lige så slemt uden udlicitering. Derfor må vi sætte nye normer og standarder for udlicitering. Man skal ikke udlicitere rengøring alene som ensidig gentaget arbejde, det skal kombineres med andre ting. Det bliver den store opgave,«sluttede formanden for Arbejdsmiljøinstituttet. Et nusset miljø smitter af på moralen Det koster menneskeliv, når sygehusene ikke gøres ordentlig rent. Men det er for nemt at spare på rengøringen, og ledelserne lægger ansvaret fra sig Når avisernes forsider fortæller om patienter, der dør på grund af dårlig hygiejne på sygehusene, så bliver der straks gjort noget. Ved det direkte problem, hvad enten det er ismaskinen eller operationsstuen. Men den umiddelbart uskyldige nedskæring, der betyder, at kontorerne gøres rent én gang om ugen i stedet for to, kan også blive alvorlig. For det giver et 5

6 Niels Højby, overlæge, professor, dr.med., Rigshospitalet nusset indtryk, og det smitter af på personalet, som kommer til at slække på den generelle hygiejne. Det siger professor Niels Høiby, der er overlæge på Rigshospitalet i København. Han dukkede op på tv-skærmen, da TV-Avisen i august sidste år viste billeder fra de mildt sagt ulækre ismaskiner på Rigshospitalet. Hospitalshygiejne er en af hans kæpheste, og han har i årevis kæmpet for bedre hygiejne på Rigshospitalet. Men det er som regel håbløst indtil pressen banker på.»vi kan kæmpe med tal og dokumentation i årevis. Men der sker først noget, når pressen tager det op. Det er trist, at det skal være sådan. Efter historien med ismaskinerne blev den infektionshygiejniske enhed styrket, og i vores eget blad stod der en masse om ismaskiner og hygiejne i øvrigt. Hygiejnen er ledelsens ansvar på lige fod med styring af økonomi og aktivitet,«siger Niels Høiby. Det har ellers været tradition, at ledelsen har fralagt sig ansvar. Når der har været en sag om hygiejne og rengøring, har det typiske svar været nye retningslinier og forskrifter. Så er ansvaret lagt hos dem, der skal følge forskrifterne. Men hvad hjælper det, hvis de ikke bliver fulgt? Fagbladet Sygeplejersken har beskrevet, hvordan medarbejderne hverken har tid eller overskud til at følge selv de mest basale krav om hygiejne.»der er ingen skurk i det her, men der er nogle mekanismer,«siger Niels Høiby. En af dem er, at det er nemt at spare på hygiejnen, for den råber ikke op af sig selv. Når der spares på operationer, kommer der ventelister. Når man lukker en afdeling, kommer der patienter på gangene. Det råber op af sig selv. Hygiejnen råber først op, når det går rigtig galt som med ismaskinerne.»man spørger typisk: Hvor lidt kan vi nøjes med? Og man kan høre fagfolk sige, at nullermænd ikke smitter. Men de giver et nusset indtryk. Det FAKTA Hvert år får omkring patienter en infektion på sygehuset. Det svarer til 8-10 procent af alle indlagte. Hver femte omkring patienter skal ligge længere på sygehus. To procent et par tusinde patienter om året bliver varigt invalide pga. infektionen. Nogle dør af infektionen. Infektionerne er blærebetændelser, lungebetændelser, sårinfektioner efter operationer, liggesårsinfektioner, blodforgiftninger, diarre, knogleinfektioner, bughuleinfektioner mv. Ikke alt skyldes manglende rengøring, men det bidrager. God hygiejne er derfor afgørende, både når det drejer sig om patienter, personale, instrumenter, rum, luft og medicin. 6

7 smitter af på medarbejdere, som ikke tager hygiejnen alvorligt og ikke overholder retningslinierne. Der skal være skinnende rent på et sygehus. Så forstår folk, at det er vigtigt. Hvis der kun er rent på operationsstuerne, men ikke andre steder, så smitter det af. Det er psykologi. Og det samme gælder formentlig på børneinstitutioner og andre steder.«på Rigshospitalet blev rengøring af kontorerne reduceret fra to til en gang om ugen. På almindelige sengeafsnit skulle der ikke gøres rent om søndagen, hvor de besøgende kommer. Igen: et nusset indtryk. Det giver dårlig moral hos personalet. Det samme gør gangstativer med blodrester på, nullermænd under sengene, sengetøj der ikke bliver skiftet, fedtede vinduer. Så der er nok at gøre for rengøringspersonalet. Men udsigterne for dem er ikke lyse, for ifølge regeringen skal produktiviteten på sygehusene øges med to procent om året. Med renters rente bliver det til 22 procent efter ti år og 100 procent efter 35 år. Med andre ord skal den enkelte arbejde hurtigere hvert år og dobbelt så hurtigt om 35 år, hvis der ikke samtidig sker teknologiske investeringer af betydning.»så det passer desværre ikke, at man har en konstant arbejdsindsats gennem sit arbejdsliv. Hvis den skal stige med to procent om året, så øges arbejdsbyrden hele tiden. Det er derfor, vi får nedslidning,«mener Niels Høiby. Bedre rengøring og bedre arbejde for færre penge Da rengøringen på Rødovre Kommunes institutioner blev centraliseret fik de mere tilfredse medarbejdere og brugere, og de fik bedre kvalitet for færre penge Rødovre Kommune har centraliseret rengøringen. Rødovre Kommune Rengøring, RKR, er en slags kommunalt rengøringsselskab med 220 medarbejdere, der gør rent i alle kommunens skoler, børnehaver, plejehjem og øvrige institutioner. Tidligere var det den enkelte institutions ansvar. Det betød, at rengøring blev en periferiydelse, og det gik ud over kvaliteten. Rengøringsbudgetter blev ofte brugt til den almindelige drift og inventar, og der var ikke den nødvendige specialviden og faglighed til at indføre nye metoder eller økologisk rengøring. Man kan ikke forvente, at en pædagogisk leder kan instruere og uddanne i ergonomi, kemi og rengøringsmetoder. Den faglige stolthed hos rengøringspersonalet forsvandt også, når de var lavest i hierarkiet. Desuden var institutionerne i leverandørernes vold. Rødovre var blandt de kommuner, der brugte flest penge på rengøring. Men kvaliteten var ikke bedre. I den nye struktur er kvalitet et centralt 7

8 Ninna Hvid, leder af Rødovre Kommune Rengøring mål. Et af midlerne er uddannelse. De fremmedsprogede lærer dansk sprog, dansk kultur og edb på VUC. Desuden er der grundkurser på AMU for nye medarbejdere, opfriskningskurser for de lidt erfarne og efteruddannelse for de erfarne. På arbejdspladserne undervises der i kemi, ergonomi og metode.»den megen fokus på uddannelse og faglighed har gjort medarbejderne meget positive over for den nye organisation. Med faglighed følger selvtillid og større tilfredshed i jobbet,«siger Ninna Hvid, der er leder af RKR. Kemi, metoder og redskaber blev også gransket. Det giver indflydelse på arbejdet, når medarbejderne er med til at finde, afprøve og vælge de ting, der er bedst for dem. Medarbejderne var også med til at lave de nye planer i samarbejde med et konsulentfirma, og der blev brugt meget tid på, at den enkelte medarbejder fik noget at sige. Med den centrale styring er flere små rengøringsjob slået sammen til fuldtidsstillinger, og man har beholdt de kombinationsstillinger, der var under den decentrale struktur. For eksempel arbejder nogle rengøringsassistenter også som pædagogmedhjælpere eller med serviceopgaver som at lave mad til børnene, kaffe på skolerne eller oprydning. Kommunen har sparet 21 procent i gennemsnit, men alligevel haft kvalitetsfremgang. Nogle af pengene er hentet på bedre maskiner og ved at have færre leverandører af kemi, plast og papir. Men der er især sparet på løn også i ledelsen. Kvalitetssikring er svært for mange medarbejdere, der føler, at de pludselig skal kontrolleres. Så det blev der brugt meget tid på.»det er vigtigt at definere målene klart, så medarbejderne kan leve op til deres ansvar. Medansvar giver større tilfredshed i jobbet, og medindflydelse er med til at sikre kvaliteten. Vi kan se, at sygefraværet er faldet fra 12,5 til under fem procent, og mange medarbejdere bliver nu længere hos os,«siger Ninna Hvid. I en replik til Lone Dybkjær, fortalte Ninna Hvid, at 40 procent af medarbejderne er over 50 år og enkelte helt op til 70 år. Så det kan godt lade sig gøre at tilrettelægge arbejde, så også ældre medarbejdere kan følge med. NINA HVIDS»VISDOMSORD«Når vi trives, er vi fleksible. Når vi trives, kigger vi ind til hinanden. Når vi trives, tør vi være åbne. Når vi trives, tør vi være faglige på et højt niveau. Når vi trives, tør vi være synlige. Og når vi rigtig trives, kan vi flytte bjerge. 8

9 Fra rengøring til service og nye opgave Det er ikke farven på kitlen, der afgør, hvem der giver patienten basal omsorg. Dermed lapper arbejdsopgaverne over fagkløfterne mellem service- og plejepersonale, og det vil de gøre endnu mere fremover På Centralsygehuset i Grenå er der ingen rengøringsassistenter. Sammen med portører og delvis sygehjælpere er de blevet til serviceassistenter, og de har fået udvidet deres jobfunktioner og kompetencer. Patienterne oplever nu, at den, der gør rent på stuen, også kommer med mad, hjælper på toilettet og byder nye patienter velkommen og viser dem til rette. For alle kan hente et glas vand til patienten, og alle kan svare på en klokke, når der travlt. Det er ikke emblemet eller farven på kitlen, der afgør, hvilken hjælp man får, men hvem der er nærmest. Det betyder, at en del arbejdsopgaver lapper over fagkløfterne mellem serviceassistenter, social- og sundhedsassistenter/sygehjælpere og sygeplejersker. Og det vil det gøre endnu mere fremover. Arbejdets indhold ændrer sig nemlig, så i Grenå fokuserer man på, hvad hovedkompetencen skal være. Det er jobudvikling. Baggrunden er, at patienterne er blevet mere krævende, og at indlæggelserne bliver stadig kortere. Selv om patienten ikke har andet at lave end at skulle ned til røntgen og tilbage igen og vente på at medicin virker, så opleves ventetid som noget negativt så den skal være kortere, og der skal være kontinuitet.»det giver ingen mening at diskutere, hvad der er kerneydelse, og hvad der ikke er, for sygehuset lukker, når der ikke er rent. Men det giver mening at tale om, hvem der er bedst til de forskellige opgaver. Serviceassistenterne er de bedste til gøre rent. Sygeplejerskerne er bedst til pleje og omsorg. Men der er gråzoner, hvor patienten er ligeglad med, hvad man er, bare man hjælper. Der skal ses nuanceret på opgaverne, og det er man bedst til derude, hvor de løses,«siger Lisbeth Damgaard Pedersen, der som udviklingskonsulent har været med til at omorganisere arbejdsopgaverne. Serviceassistenterne arbejder i teams på 5-10 medarbejdere. De er tilknyttet en afdeling og har især ansvar for rengøring, intern transport og flytning, men er i øvrigt integreret i afdelingens arbejde også med basal pleje og omsorg. De nye arbejdsopgaver betyder mindre nedslidning, mindre ensidigt gentaget arbejde, mere medindflydelse og mere variation i arbejdet. De tidligere rengøringsassistenter skal nu selv planlægge deres dag. Når de møder, ved de ikke, hvor de skal gøre rent den dag, og hvad de i øvrigt skal. Men de ved, hvad deres funktions- og ansvarsområde er. De forskellige arbejdsopgaver er blevet mere synlige, og servicegruppen har fået et tættere forhold til læger og plejepersonale. Det har givet øget Lisbeth Damgaard Pedersen, Grenå Centralsygehus, udviklingskonsulent 9

10 respekt om rengøringsarbejdet. Før var rengøring ikke noget, man talte om, det fungerede bare. Nu kender man de serviceassistenter, der gør rent. Det gør en stor forskel og giver større faglig selvbevidsthed.»det er et voldsomt kulturskifte at gå fra at løse faste opgaver til at løse problemer og selv finde ud af hvordan. Men det er en stor tilfredsstillelse, og det giver et aktivt personale. I stedet for blot at kunne vride en karklud skal man kunne kommunikere, samarbejde og løse problemer. Dialog er helt central, når man arbejder i team, ellers kan man ikke løse opgaverne. Vi har vendt fokus fra kvalifikationer, rengøringsvogne, midler og arbejdsmetoder til at sige: hvordan løser du et problem. Det giver den enkelte medarbejder ansvarlighed,«siger Lisbeth Damgaard Pedersen. Men det hele lykkes kun, hvis sygehuset har en klar vision, hvis fagforeningerne og uddannelsesinstitutionerne er med på den og tænker kreativt og visionært, og hvis politikerne har visioner. Ellers bliver det vanskeligt at have et system, der ser på fleksibilitet og kompetence frem for struktur og stringens. Samarbejde med organisationerne er vigtig Konkurrence på dårligt arbejdsmiljø er uacceptabelt. Vi skal drøfte, hvad der kan forbedre udliciteringspolitikken og personalets arbejdsvilkår, for udlicitering forsvinder ikke, bare fordi man ikke taler om det Borgmester Ole Andersen, Gladsaxe Kommune, formand for KLs løn- og personaleudvalg Formanden for Kommunernes Landsforenings løn- og personaleudvalg, borgmester Ole Andersen fra Gladsaxe, havde en opfordring med til sine egne:»vi skal turde tænke mindre traditionelt i kommunerne, hvis vi skal have ordentlige forhold for rengøringen.«synlig rengøring er et af nøglebegreberne, mente han. Rengøring kan nemlig foregå om dagen i institutionernes åbningstid, og det sker også mange steder.»vi ved, at natarbejde ikke er sundt, og at personalet bliver mere tilfredse af at komme ud af isolationen. Det er vejen frem,«sagde Ole Andersen. Han sagde, at de traditionelle faggrænser måske ikke altid er hensigtsmæssige og henviste til KL s kombinationsaftale med FOA, KAD, SiD og PMF i daginstitutioner og skolefritidsordninger. Den gør det muligt at kombinere rengøringsarbejde, udendørsarbejde og pædagogmedhjælperarbejde.»arbejdet kan tilrettelægges mere fleksibelt, og det er en fordel for både personale, institution og kommune. Aftalen kan bruges endnu mere, men det kræver større brud med vores traditionelle syn på faggrænser,«sagde Ole Andersen. 10

11 Kommunale rengøringsselskaber er en af vejene til mindre ensformigt arbejde. Det har Ole Andersen gode erfaringer med fra Gladsaxe. Af økonomiske grunde var kommunen ved at udlicitere rengøringen, da FOA foreslog at være med til at finde nye veje. Kommunen sagde ja, og Gladsaxe sparede 12,5 procent ved at rationalisere og indføre moderne rengøringsmetoder overalt og ved at centralisere rengøringen. Al snak om udlicitering stoppede, og nu tager det kommunale rengøringsselskab sig af al rengøring på skoler, daginstitutioner, rådhuset kun plejehjemmene er ikke med. En anden metode er udlicitering. KL har ikke en ideologisk holdning til det, det er et instrument, som kommunerne kan benytte sig af, hvis der er fordele i det. Det kan der være nogle steder, mens man andre steder vil løse tingene på en anden måde. Men når der skal udliciteres, anbefaler KL et åbent udbud, for så skal kommunerne klarlægge deres krav til for eksempel arbejdsmiljø, sociale klausuler og medarbejderindflydelse.»der skal tages hensyn til personalet, og det kan indgå i betingelserne. Konkurrence på dårligt arbejdsmiljø er uacceptabelt. Mange kommuner vælger at udlicitere, derfor er det vigtigt i fællesskab at drøfte, hvad der kan forbedre udliciteringspolitikken og personalets arbejdsvilkår. Det nytter ikke som strudsen bare at stikke hovedet i jorden og tro, at udlicitering forsvinder, hvis man ikke taler om det,«sagde Ole Andersen og sluttede med en opfordring til de faglige organisationer:»mange kommuner overvejer at gå nye veje på rengøringsområdet med alt fra ændret arbejdstilrettelæggelse, organisering og oprettelse af kommunale rengøringsselskaber til udlicitering af hele eller dele af området. Derfor er det godt med et konstruktivt samspil mellem kommunerne og organisationerne. Vi lægger stor vægt på samarbejdet, og det er det samarbejde, der kan være med til at sikre rengøringsområdet en god fremtid.«politikerne må vedkende sig deres ansvar Udlicitering, som den foregår i dag, har Fanden skabt. Politikerne skal ændre rammerne, hvis den offentlig sektor skal effektiviseres. Og man kan kun skabe skånejob og et rummeligt arbejdsmarked, hvis det offentlige og private samarbejder Svend Ipsen er godt træt af den drejning, debatten om udlicitering har taget. Han har de sidste 25 år været formand for Servicebranchens Arbejdsgiverforening, og har i 33 år været ansat i ISS. Han har derfor fulgt debatten på nærmeste hold.»tidligere handlede det blot om offentlige institutioner, der skiftede leverandør. Hverken medarbejdere eller organisationer protesterede. I dag ser vi store overskrifter om sindssyge besparelser på milliarder kroner 11

12 Svend Ipsen, formand for Servicebranchens Arbejdsgiverforening og synspunkter som udbudstvang eller udliciteringsforbud. Det er træls, at debatten i den grad er blevet politisk og især bliver ført til torvs af politikere, som ikke har meget forstand på rengøring. De burde nøjes med at skabe rammer og lade fagfolk, kunder, organisationer og virksomheder skabe indhold,«siger Svend Ipsen. En række spørgsmål trænger til politisk afklaring, mener han. For eksempel er kontrakter på to-tre år for korte. Virksomhederne kan ikke afskrive de store investeringer i forbindelse med tilbudsgivning og opstart, og det er umuligt at knytte medarbejderne til virksomheden, når de bliver sagt op kort tid efter og måske skal skifte arbejdsgiver igen efter et par år. Rengøringsfirmaerne fristes derfor ikke til større investeringer i medarbejderuddannelse og udvikling af arbejdspladsen. Det fører til stor udskiftning af medarbejdere, for arbejdskraften søger hen, hvor der er større tryghed i ansættelsen. Man risikerer dermed at skabe et proletariat af rengøringsmedarbejdere med konstant utrygge betingelser. De korte kontrakter betyder altså dårlige produkter for kunden, dårlig forretning for leverandøren og dårlige arbejdsvilkår for medarbejderne. Kontrakterne bør i stedet løbe op til otte år, mener Svend Ipsen. Han mener også, at man ved førstegangsudbud bør overveje at udbyde opgaverne i mindre dele. I stedet for at gå efter total omlægning og gevinst fra dag ét, bør det ske gradvist, og ved at opsplitte i mindre enheder kan mindre, lokale selskaber også byde på opgaverne. Så kan institutionerne også udvikle samarbejdet med den private virksomhed i stedet for at blive bragt i en alt eller intet-situation. Endelig bør der være en indkøringsperiode på 6-12 måneder, når man går fra offentlig til privat rengøring. Så kan man aftrappe og omlægge og gøre ændringen så forsvarlig som muligt for både bruger og rengøringsassistent. Kommune og rengøringsselskab kunne måske også lave et fælles selskab, der har ansvar for omlægning og drift. Hvis de efter nogle år stadig ønsker at samarbejde, kunne kommunen så sælge sin andel til den private virksomhed.»offentlige licitationer, som de foregår i dag, er noget, Fanden har skabt. Hvis politikerne ikke ændrer rammerne, vil det være til skade for hele den offentlig sektor, der ikke kan nå målene om tilpasning og effektivisering. Man kan heller ikke skabe skånejob og et rummeligt arbejdsmarked, uden at det offentlige og private samarbejder. Vi kradser i et samfundsproblem, hvor politikerne må vedkende sig deres ansvar. De må skabe fornuftige rammer, som gør det muligt at drive virksomhed seriøst og professionelt. De skal holde sig for gode til at lægge et helt erhverv for had og gøre det til genstand for en hed politisk diskussion for eller imod udlicitering baseret på holdninger og ikke på saglighed,«siger Svend Ipsen. 12

13 Kvalitet koster Som rengøring foregår i dag taber både medarbejdere, brugere, rengøringsselskaber og det offentlige»en rengøringsassistent havde i årevis gjort rent på en skole. Da rengøringen blev udliciteret, stoppede hun efter et par måneder. Hun kunne ikke klare, at hun pludselig skulle nå dobbelt så meget. Hun kunne så heller ikke præstere et stykke arbejde, hun syntes, hun kunne være bekendt. Hver dag hører vi om medlemmer i lignende situationer fra hospitaler, institutioner, rådhuse. Men det kunne også være foregået under en intern omstilling i en kommune.«det sagde forbundssekretær Inger Bolwinkel fra FOA. Hun henviste til en undersøgelse fra Det Kommunale Kartel, som viser, at medarbejderne var meget utrygge og psykisk belastet ved selve situationen uanset om der var tale om udlicitering eller intern omstilling.»vi må kunne gøre det bedre. Vi skal have gang i en dialog for at komme videre,«sagde hun. Som det foregår i dag, taber alle. Medarbejderne er trængt på løn, arbejdsmiljø og sikkerhed. Brugerne er utilfredse med kvaliteten og føler, de bliver syge af for dårligt indeklima. De private selskaber konkurrerer så hårdt, at de kun kan tjene på rengøringsopgaverne ved at slække på kvalitet og arbejdsvilkår. Kommuner og amter, som er tvunget til at tænke i kroner og øre, får gevinster på kort sigt, men taber på lang sigt i form af dårligere og nedslidte lokaler. Inger Bolwinkel ser ingen vindere, men tror, at man ved en åben og konstruktiv dialog mellem alle parter kan finde en vej, som er acceptabel for alle. Hun havde selv tre bud på, hvad branchen bør bekymre sig særligt om. For det første er det vigtigt at give rengøringen den status, den fortjener. Det kan ske ved at synliggøre rengøringen og erkende, at den er en vigtig del af en virksomheds drift, og at den skal bygge på faglighed og gode kvalifikationer hos medarbejderne. For det andet skal der gøres en væsentlig indsats mod den massive nedslidning. Vi må og skal Inger Bolwinkel, forbundssekretær, FOA skabe job, der ikke driver rovdrift på medarbejderne. Jobudvidelse er en af løsningerne. For det tredje skal vi acceptere, at kvalitet koster. Alle ønsker høj kvalitet, så ingen bliver syge på grund af dårlig rengøring, og alle vil gerne være i rare lokaler.»rengøring er væsentlig, men ikke altid synlig og sjældent værdsat. Men hvad ville der ske, hvis der ikke blev gjrot rent på operationsstuen, i klasseværelset, på plejehjemmet?«sluttede Inger Bolwinkel. 13

14 Enige om målet, men ikke om mulighederne Når alle er enige om, hvad der skal til for at løse problemerne, skal vi så ikke bare gøre det, spørger FOA. Men de private arbejdsgivere savner politisk accept, og kommunerne skal spare Inger Bolwinkel fra FOA og Svend Ipsen fra Servicebranchens Arbejdsgiverforening var henholdsvis det optimistiske og pessimistiske yderpunkt, da FOA-konferencen sluttede med en paneldebat. Inger Bolwinkel konkluderede optimistisk, at alle er enige om, hvilke problemer der er, om hvad der skal til, og om at rengøring er en kerneydelse.»skulle vi så ikke bare ordne det?«spurgte hun. Svend Ipsens svar havde ikke samme optimistiske tone:»når vi kommer ud af dette lokale, er vi tilbage, hvor vi kom fra. Herinde er vi en særlig gruppe, men før vi får politisk accept, dur det ikke.«største indvandrerområde FOA ønsker fortsat dialog med fokus på kvalitet, respekt og faglighed. Inger Bolwinkel pegede især på jobudvidelse og læring på jobbet.»vi har brug for at gøre jobbet attraktivt, hvis det ikke bare skal være noget, man vælger, hvis man ikke kan få andet. Ellers risikerer vi, at det bliver job kun for 1. og 2. generations indvandrere,«sagde hun. Borgmester Ole Andersen fra Kommunernes Landsforening er enig i den sidste betragtning.»rengøringsassistent er i dag noget, alle kan blive. Derfor er privat og offentlig rengøring nok det største indvandrerområde overhovedet. Vi må give dem bedre status, men det er svært. Kommunerne skal spare, og når vi er trængt, er det let at skære i rengøringen, for de er ikke synlige. Det er ofte udlændinge, der ikke taler dansk, og mange af dem er ikke organiseret. Også i mit eget byråd hører jeg bemærkninger som: Det er pjat at tale om uddannelse til rengøringspersonale, det er bare politisk korrekthed. Så det er en lavstatusgruppe.«svend Ipsen mener, at overenskomsternes arbejdstakter, som stammer fra gamle arbejdstidsstudier, har overlevet sig selv især i forhold til jobudvidelse.»alle er enige om, at synlig rengøring og udvidelse af jobbet er vejen frem. Men det er man ikke opmærksom på i udliciteringsmaterialerne. De er uhyre tekniske med meget detaljerede beskrivelser. Det er min anke mod udlicitering,«siger han. Problem med to overenskomster I øvrigt mener Svend Ipsen, at det er et problem, at der er to overenskomster på området, og at der er tre organisationer på banen: FOA, Kvindeligt 14

15 Arbejderforbund og Dansk Funktionær Forbund.»Vi ønsker ikke at konkurrere på arbejdsvilkår. Vi vil have én aftale herhjemme. I dag er der et skel mellem offentlig og privat, og det svækker os. Vore to adskilte brancher bør finde sammen til gavn for alle.«den greb Ole Andersen og høstede dagens største bifald:»det kan nemt lade sig gøre. Så vidt jeg ved, er den kommunale overenskomst den bedste, så den kan du bare tilslutte dig.«i stedet for at diskutere offentlig eller privat rengøring bør man fokusere på jobindholdet, mener Lisbeth Damgaard Pedersen fra Grenå Centralsygehus.»Private firmaer er ikke det store spøgelse her. Det handler om de mennesker, der udvikler rammer for jobbene. Vores fokus er faglighed og udvikling, vi arbejder mere med arbejdsudvikling end med det rengøringstekniske. Udlicitering eller ej er ikke interessant, det handler om arbejdstilfredshed og om faglig stolthed. Men man skal overveje, hvad der skal måles og vejes, før man gør det, for det bestemmer måden at se arbejdsindholdet på. Det er ikke alt, der kan måles og vejes,«sagde hun og fortalte, at sygefraværet blandt serviceassistenterne på sygehuset er faldet fra syv til 3,8 procent. Ninna Hvid fra Rødovre Kommune Rengøring supplerede med, at samarbejde mellem kommunale forvaltninger er nødvendig, men lige så svært som samarbejde mellem offentlig og privat. 15

16 16 Forfald og forældede metoder Fra salen fortalte Susanne Wiuff fra Arbejdstilsynet, at der bliver mere og mere at se på inden for rengøringsområdet. Mange steder er metoderne forældede. Det er ikke ualmindeligt, at der bare er en spand og en klud. Der er også mange tilfælde af almindelig nedslidning og manglende vedligeholdelse af bygninger.»fine metoder og gode vogne nytter ikke meget, når der er huller i gulvet og almindeligt forfald. Det er meget markant i daginstitutioner, plejehjem, hospitaler, ja, hele vejen rundt, men skolerne er formentlig værst. Derfor hjælper det ikke kun at se på arbejdstempo, man må også se på metoder, organisering og kompetence. Det er ikke kun ansatte, men også ledelser, der trænger til et løft. Desuden er der en tendens til, at rengøringsfunktionen ofte glemmes i sikkerhedsorganisationen,«sagde Susanne Wiuff. Niels Høiby fra Rigshospitalet sagde, at Arbejdstilsynet har været en god medspiller for eksempel vedrørende giftige rengøringsmidler.»vi ledere vænner os ofte til tingene og bliver blinde over for dem. Så er det godt, at Arbejdstilsynet kommer og minder os om det. Vi havde også en forældet maskine, som var farlig for den dame, der betjente den. Den blev først skiftet ud, da Arbejdstilsynet kom,«fortalte Niels Højby.

17 Rengøring Et debatoplæg om rengøring FOAs Køkken- og rengøringssektor har desuden udgivet debatpjecen Det sku være så rent, som kan hentes på 17

18 18 Notater

19 19

20 rapport2001 Arbejdsministeriet har i foråret sat rengøringsarbejde på listen over de ti farligste job i Danmark. Samtidig har arbejdsministeren erklæret branchen for særlig belastende for de ansatte. Den status kan hverken arbejdsgivere i kommuner, amter eller i de private rengøringsfirmaer være særlig glade for. Ej heller brugere på skoler, plejehjem og sygehuse og slet ikke rengøringsmedarbejderne. Noget må der gøres. Forbundet af Offentligt Ansatte vil gerne i dialog om forholdene på rengøringsområdet. En dialog, der gerne skal ende med, at forholdene på rengøringsområdet forbedres, så det bliver et værdsat område med fornuftige priser, god kvalitet og attraktive job. Rapporten Rengøring et gode vi skal værne om er en opsamling på konferencen af samme navn, der blev afholdt i begyndelsen af marts Forbundet af Offentligt Ansatte