o Event Energikonference o Date: 4. oktober 2007 o Place: Folketinget

Transkript

1 Europa og Energipolitikken Mange tak for invitationen til at deltage her i dag, og oven i købet i en vis forstand afslutte debatten efter to dages intensive drøftelser om især dansk energipolitik. Når man læser analyser af det europæiske energimarked kan man godt få på fornemmelsen, at der ikke findes én men 27 forskellige europæiske energipolitikker. Det tror jeg også har været en meget korrekt beskrivelse af situationen indtil nu. Men billedet har ændret sig indenfor det sidste år. EU er i høj grad trådt i karakter og er ved at blive en vigtig spiller på energiområdet indenfor EU's grænser og overfor omverdenen. Der er flere grunde hertil. Jeg vil nævne tre. For det første tror jeg, at jeg taler på vegne af mange europæere, når jeg siger, at sagerne om de lukkede russiske gashaner i Ukraine og Hviderusland med al tydelighed har vist, at vi ikke må sætte os i en situation, hvor vi er afhængige af andres goodwill for at få vort energibehov dækket. Det var en oplevelse der klart illustrerede, at vi ikke bare kan lade stå til og acceptere, at vores allerede høje energiafhængighed på 50% i løbet af de 1/13

2 næste 20 år vil stige til 65-70%, hvoraf en meget stor del vil komme fra lande med en usikker politisk situation. Det var også en klar illustration af, at dette er et problem de enkelte EUlande ikke selv kan løse. For det andet er der sket en stigende erkendelse af, at klimapolitik og energipolitik er to sider af samme sag. EU har længe været bannerfører for bekæmpelse af global opvarmning både på europæisk og bredere internationalt plan. Vi vil stå overfor store udfordringer i de næste par år. Danmark har fået tildelt en væsentlig rolle som vært for klimatopmødet i København i Men uden en stærk og dynamisk EU politik på klimapolitikken er der ikke meget håb om at få det internationale samfund til at forpligte sig til yderligere nedskæringer i CO2 niveauet, når Kyoto aftalen udløber i 2012, endsige nå op til den målsætning om en 30%'s reduktion i udledningen, som EU er parat til at påtage sig i tilfælde af bred international indsats omfattende også bl.a. USA, Kina og Indonesien. Og energipolitikken er af afgørende betydning for at vi selv kan levere. Hermed har klimapolitikken så og sige trukket energipolitikken ind blandt EU's centrale politikker. 2/13

3 Endelig er det ikke kun i Danmark, at man har opdaget, at der er jobs og beskæftigelse i indsatsen på energi- og miljøområdet klart flere jobs på europæisk plan end f.eks. i bilindustrien. Hermed bliver energipolitikken et vigtigt element i EU's beskæftigelsesstrategi. Der er naturligvis væsentlige aspekter af energipolitikken som bedst bestemmes på nationalt niveau beslutninger angående energimix f.eks. Men vi står også overfor globale udfordringer, og i internationale forhandlinger er fælles fodslag den eneste måde at sikre gode resultater på. Det er overvejelser som disse, der ligger bag tanken om en fælles europæisk energipolitik, og som var grundlaget for den ambitiøse energipakke, som Kommissionen fremlagde i januar i år. Pakken, der blev blåstemplet af de europæiske stats- og regeringschefer ved topmødet i marts stort set uden at ændre et komma, indeholder bl.a. en målsætning om, at vi under alle omstændigheder skal reducere vor samlede CO2 udledning med 20% inden 2020, og vi er som sagt parat til at nå op på 30%, 3/13

4 hvis andre vigtige spillere på verdensplan er parat til at spille bold. Medlemslandene forpligtigede sig også til at øge andelen af vedvarende energi til 20% for EU som helhed i 2020, og at biobrændstoffer i hvert medlemsland samme år skal tegne sig for 10% af alle transportbrændstoffer. Der er tale om juridisk bindende målsætninger, som man kan blive slæbt i retten for, hvis de ikke overholdes, og der kan vanke klækkelige bøder. Kommissionen og senere Det Europæiske Råd sendte en række vigtige politiske signaler med energipakken i sidste vinter, men nu er tiden kommet til at sætte handling bag ordene og få omsat de politiske beslutninger til konkrete foranstaltninger. Et af de områder, der har haft behov for regulering, er det indre marked for energi. Det har i princippet har været frit siden 1. juli i år. Men kun i princippet for der har været problemer med at sikre lige adgang til forsyningsnettene, fordi nettene ofte er ejet af el- og gasselskaber. 4/13

5 Kommissionen tog for et par uger fat om roden til dette problem og fremsatte fem konkrete forslag, der havde til formål at adskille driften af el- og gasnet fra forsynings- og produktionsaktiviteter. Det er alfa omega, hvis vor energipolitik skal lykkes, for forsyningsnettene er på mange måder knudepunktet i en grøn, stabil og uafhængig energiforsyning. Der er næppe mange, der tør investere i produktion af vedvarende energi, hvis de har truslen om pludselig ikke at kunne komme af med sin el og gas hængende over hovedet. Det kan danske leverandører af el fra vindmøller vist godt tale med om, når det drejer sig om adgang til et stort marked mod syd. Derfor har Kommissionen foreslået en adskillelse mellem ejerskab af energiproduktion og ejerskab af nettet. Helst total adskillelse. Kan det ikke gennemføres, skal der ske en adskillelse af driften under skarp EU kontrol. Bl.a. til overvågning af dette foreslås oprettelsen et europæisk reguleringsagentur, der vil overvåge situationen på markedet og sikre, at alle har lige adgang til nettene. Der er imidlertid langt mere i vente på energiområdet i dette efterår. I november forventer vi at kunne fremlægge en fælles strategi for, hvordan vi skal sætte skub i udviklingen af nye 5/13

6 energiteknologier og presse den europæiske industri til at udnytte de forretningsmuligheder, som findes indenfor grøn energi. Højt på dagsorden står gennemførelse af en række pilotprojekter vedrørende opbevaring af CO2 fra kulfyrede kraftværker. Og rosinen i pølseenden på efterårets program kommer i begyndelsen af december. Her kommer Kommissionen med en række konkrete forslag til hvordan målsætningerne om nedskæringer i CO2 udledningen, og andelen af vedvarende energi skal gennemføres i praksis, herunder ikke mindst om, hvordan målsætningernes skal fordeles på medlemslandene. Fra årsskiftet og gennem hele 2008 vil vi komme med en række konkrete forslag til, hvordan vi nedsætter vores energiforbrug med de 20% i Som kommissær med et generelt ansvar for udviklingen af EU's politik følger jeg energipolitikken meget nøje. Udviklingen på dette område vil veje tungt, når vi om to år skal gøre op, hvad Barroso Kommissionen har udrettet. 6/13

7 Men jeg følger også sagen nøje som landbrugskommissær med særlige aktier i udviklingen af biobrændstof. Det er et område, hvor vi ikke skal vente på resultater. De er der allerede. For biobrændstofindustrien har EU's politik allerede været medvirkende til at skabe et mere sikkert investeringsklima. Biodiesel anlæg skyder op overalt, og hver dag meldes der om nye interessante projekter. I Frankrig tester statsbanerne nu højhastighedstoge, der kan køre på B100, altså 100% rent biodiesel, og i England er Virgin og Boeing gået i gang med at testflyve maskiner, hvor der er blandet biobrændstoffer i tanken. Biobrændstof står således centralt i udviklingen af alternative energikilder på transportområdet. Der er andre ideer på forskernes tegnebord. Men det er langsigtede visioner. For øjeblikket er biobrændstof det eneste, der rigtigt tæller og i realiteten den eneste fugl i hånden, når vi taler om reduktion i transportsektorens afhængighed af importeret olie. Det voksende forbrug af biobrændstoffer har naturligvis medført en stigende efterspørgsel på energiafgrøder, hvilket igen har skabt en del spekulation om, hvorvidt landbruget er i stand til at 7/13

8 levere varen, uden at det går udover fødevareforsyningen. En diskussion, der har fået yderligere vind i sejlene i takt med at kornpriserne er galoperet op henover sommeren. Hvedeprisen steg f.eks. med knap 80% fra august 2006 til august Men selvom biobrændstoffer ofte hænges ud som syndebuk, er det er altså kun en meget lille del af forklaringen. Det er sandt, at en del af prisstigningerne stammer fra, at man i USA satser langt voldsommere på biobrændstoffer, end vi gør i Europa. Men kornpriserne stiger mest af alt pga. en verdensomspændende dårlig høst. I Sydeuropa havde landmændene store problemer med tørke, i nord for meget vand i Australien ligger landet knastørt hen, og i USA blev høsten også ramt af ugunstige vejrforhold. Den knappe situation på verdensmarkedet forværres yderligere af, at Ukraine og Rusland har lukket eller begrænset deres korneksport. Kornpriserne stiger også pga. efterspørgsel på dyrefoder, bl.a. fordi den nye mellemindkomstklasse i Indien og Kina begynder at spise kød. 8/13

9 Det er derfor en kraftig fordrejning af sandheden, at påstå at det er biobrændstoffer, der er skyld i kornprisernes himmelflugt. Men hvordan påvirker biobrændstoffer egentligt forholdet mellem produktion af energiafgrøder og afgrøder til fødevarer? I følge vores vurdering vil produktionen af energiafgrøder lægge beslag på omkring 15 % af vor landbrugsjord i EU i Disse 15% svarer stort set til hvad vi kan forvente af yderligere produktion ved at inddrage de marker, der er underlagt den tvungne braklægning og ved en normal produktivitetsudvikling. Det der bliver tilovers til fødevareproduktion vil derfor forblive uændret. Mobiliseringen af de 15% af vores landbrugsjord vil imidlertid ikke være nok til at dække vort eget behov ved en iblandingsgrad på 10%, så en del af efterspørgslen må derfor dækkes via import. Det har fået advarselslamperne til at lyse rødt hos en række miljøorganisationer, som frygter at vi hermed blot eksporterer vore miljøproblemer. 9/13

10 Men der er da ingen logik i at importere biobrændstoffer, hvor der er brugt mere CO2 i produktion og transport, end der spares ved afbrænding. Drivhusgasser skaber global opvarmning, uanset om de stammer fra Asien eller Assens. Derfor vil Kommissionen kræve en garanti for, at importerede brændstoffer ikke har et negativt miljøregnskab med i bagagen. Miljøsikring vil ikke kun være relevant for importen. Det skal også sikres, at kun det biobrændstof, der kommer fra produktionsmetoder, der giver overskud på miljøregnskabet, og som ikke skader biodiversiteten tæller med. Spørgsmålet om miljøpåvirkning synes at have været en fast bestanddel af den kritik, der har været rettet mod biobrændstoffer. Mange tal og rapporter har kæmpet om opmærksomhed og store overskrifter. Vi har praktisk talt været hele spektret igennem - fra forudsigelser af nærmest dommedagsagtigt karakter til de rene åbenbaringer. Det er rigtigt, at ikke alle former for biobrændstoffer har et lige godt CO2 regnskab. Visse af de biobrændstoffer, der produceres på basis af kul har ligefrem en negativ påvirkning af CO2 udslippet. Men hvis vi ser på den form for biobrændstoffer, som 10/13

11 oftest produceres her i Europa, har vi ifølge vore beregninger en gennemsnitlig reduktion på 30-50% af CO2 udledningen set i forhold til fossile brændstoffer, når vi tager alle miljøomkostningerne med. Altså trods alt en betydelig CO2 besparelse! Ser vi ind i fremtiden, vil yderligere teknologisk fremskridt give endnu grønnere tal på bundlinjen. Anden generations biobrændstoffer er miljømæssigt set i samme kategori som vindmølleenergi. Men trods store teknologiske fremskridt ligger en bæredygtig og rentabel 2. generations biobrændstofsproduktion næppe lige om hjørnet. Derfor vil 1. generation biobrændstoffer stadig spille en vigtig rolle, hvis vi skal opfylde vore ambitioner i Men vi håber og regner i EU med, at 2. generations biobrændstof kan dække 20-30% af vores 2020 målsætning. Lad mig sige det helt klart. EU-Kommissionen ønsker en så hurtig udvikling af 2. generation som overhovedet muligt. Det gælder også landbrugskommissæren. Helt konkret vil jeg i forbindelse med det kommende "sundhedscheck" af landbrugspolitikken i EU til næste år foreslå en afvikling af den nuværende støtte til 1. generation biobrændstof og overføre 11/13

12 pengene til at forberede landmændene på at blive råstofleverandører til 2. generation, f.eks. med visse specielle græssorter og de materialer, der allerede i dag bruges til energiproduktion udenfor biobrændstofsområdet. Her tænker jeg bl.a. på produktion af el og varme ved afbrænding af halm, træflis, pil og ud fra husdyrgødning, via bioforgasning i et biogasanlæg. Vi skal i det hele taget ikke glemme, at selvom biobrændstoffer stjæler langt den største del af rampelyset, findes der et væld af muligheder for ren og vedvarende energiproduktion indenfor land- og skovbruget. Det er grønne tiltag, der ikke blot skaber vedvarende energi, men som i biogassens tilfælde også løfter en del af miljøbyrden fra landbruget. Biogas er en kosteffektiv måde at reducere metangas udslippet fra den europæiske husdyrproduktion på, og samtidig mindskes nitratforureningen af vandmiljøet. For lande som Danmark, hvor der jo er en relativt intensiv husdyrproduktion, er det en klar win-win situation. 12/13

13 Der er imidlertid behov for incitamenter fra politisk side for at sikre, at det fortsat er interessant at investere i biogasanlæg. Her tænker jeg på investeringsstøtte i opstartsfasen samt højere garanterede minimumpriser. Fra dansk side er man med helt fremme i feltet hvad angår biogas og vindmølle energi, og jeg er også utroligt glad for, at den danske regering nu har taget biobrændstoffer til sig. For som vi allerede har set med danske enzymvirksomheder, er der mange gevinster at høste ved en satsning på biobrændstoffer - ikke blot for miljøet men også i form af danske arbejdspladser. Og det gælder både 1. og 2. generation. Danmark har et stærkt udgangspunkt indenfor produktionen af vedvarende energi, som jeg håber industrien forstår at udnytte til fulde. For som vi har hørt her på konferencen findes her både vilje til innovation, den tekniske ekspertise og et leveringsdygtigt landbrug og det er jo netop disse tre ting, som er hovedingredienserne i opskriften på et nyt vedvarende energieventyr. 13/13