NNF s håndbog for sikkerhedsrepræsentanter. For en sikkerheds skyld - om dit sikkerhedsarbejde

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NNF s håndbog for sikkerhedsrepræsentanter. For en sikkerheds skyld - om dit sikkerhedsarbejde"

Transkript

1 NNF s håndbog for sikkerhedsrepræsentanter For en sikkerheds skyld - om dit sikkerhedsarbejde

2 Indhold Forord Indledning Valg af sikkerhedsrepræsentant Sikkerhedsorganisationens opbygning Sikkerhedsudvalg Hovedsikkerhedsudvalg Daglig leder Uddannelse af sikkerhedsorganisationens medlemmer ( 9-kurser) Erstatning for indtægtstab ved sikkerhedsarbejde Sikkerhedsgruppens opgaver, pligter og rettigheder Opgaver Planlægning Arbejdsstandsning - overhængende, betydelig fare Kontaktled til sikkerhedsudvalget Sikkerhedsudvalgets opgaver, pligter og rettigheder Opgaver Planlægning Rådgivning - afvisning af forslag Møder Organisationernes rolle og partssamarbejde Arbejdsmiljøråd (AMR) Branchearbejdsmiljøråd (BAR) NNFs branchearbejdsmiljøudvalg i BAR-systemet Arbejdstilsynet (AT) Arbejdsmiljøklagenævn Regler i arbejdsmiljøet Sikkerhedsrepræsentanten, arbejdsskaderne og tilløb til ulykker Registrering og dokumentation Overenskomster Hvad er en arbejdsskade? Ulykker Pludselige løfteskader Kortvarige skadelige påvirkninger inden for 5 dage Erhvervssygdomme Andre sygdomme Anmeldelse Hvad er Arbejdsskadestyrelsen? Hvilke erstatninger kan gives? Forsikringsselskabet Hvad er ikke dækket? De lokale miljø- og teknologiudvalg Om Bedriftssundhedstjenesten og Arbejdsmiljørådgivere Arbejdstilsynets Adresser Bedriftssundhedstjenestens adresser Arbejdsmiljø, Bekendtgørelser, Forskning Schultz NNF Pjecer

3 Forord Pjecen, du sidder med i hånden, er 3. reviderede udgave og er lavet i håb om, at den kan blive en stor hjælp i dit arbejde som sikkerhedsrepræsentant. Det er en stor udfordring at være sikkerhedsrepræsentant nu om dage, og udfordringerne bliver ikke mindre i fremtiden. Vi ved alle, at der fortsat er meget at gøre på vores virksomheder for at forbedre arbejdsmiljøet til gavn for kollegerne, virksomheden og samfundet. Sikkerhedsrepræsentantens arbejde har udviklet sig fra at være meget isoleret sikkerhedsarbejde til i dag at være arbejdsmiljøarbejde, som er en integreret del af alt det andet faglige arbejde, der er på virksomhederne. Derfor er samarbejdet med tillidsrepræsentanter, SU og så videre utrolig vigtigt, hvis indsatsen skal lykkes. Det er vores håb, at vi i samarbejde kan være et skridt foran udviklingen og sammen få udviklet nogle arbejdspladser, som er spændende at arbejde på, og som ikke nedslider vores kolleger. Det er en stor udfordring at være sikkerhedsrepræsentant nu om dage, og udfordringerne bliver ikke mindre i fremtiden. Forbundet og andre har udviklet en masse materiale, som du altid kan få ved at henvende dig til din afdeling eller forbundet. Denne pjece er derfor heller ikke en komplet oversigt over alle regler på området eller et opslagsværk. Til brug herfor har forbundet lavet et ringbind med de vigtigste generelle regler, som sikkerhedsrepræsentanten og andre får brug for. Dette ringbind kan du finde i din lokale afdeling, hvor det løbende bliver ført ajour. Håndbogen findes også i elektronisk udgave på NNF's hjemmeside under >Tillidsfolk >Sikkerhedsrepræsentanter >Håndbøger >Sikkerhedsrepræsentantens håndbog Håndbogen i elektronisk udgave er altid ajourført. Der er også et væld af uddannelsestilbud målrettet sikkerhedsrepræsentanter, som vi håber, du vil gøre brug af. Dermed bliver du bedre udrustet til at klare fremtidens arbejdsmiljøudfordringer. Desuden vil forbundets valgte og ansatte tillidsfolk altid være parate med råd og vejledning, og vi indbyder til et godt samarbejde, som er nødvendigt, hvis vi skal løfte fremtidens arbejdsmiljøproblemer. Med venlig hilsen Miljø- og Kompetencesekretariatet NNF 2 3

4 Indledning Som sikkerhedsrepræsentant er du dine kollegers "miljø-tillidsrepræsentant". Det betyder, at du skal varetage dine kollegers interesser på det sikkerheds- og sundhedsmæssige område, på samme måde som en tillidsrepræsentant blandt andet skal sikre, at kollegernes løn lever op til overenskomsten. Som sikkerhedsrepræsentant skal du hjælpe med, at dine kolleger får en rimelig "livsløn", så de ikke bliver slidt ned i en tidlig alder. Som sikkerhedsrepræsentant er du også automatisk det ene medlem af sikkerhedsgrupppen. Sikkerhedsrepræsentanten vælges efter regler i lovgivningen og varetager derfor på en måde et "borgerligt ombud". Formelt set kan ingen nægte at lade sig vælge, med mindre man har meget gode grunde til det. 4 5

5 Valg af sikkerhedsrepræsentant Sikkerhedsrepræsentanter vælges af og blandt samtlige ansatte i sikkerhedsgruppens område. Enkelte kan dog hverken stemme eller vælges: Det gælder arbejdsgiveren, den øvrige ledelse, arbejdsledere (for eksempel en ansat bagermester eller mestersvend i et supermarked) samt deltidsansatte, der arbejder under 10 timer om ugen i kontor og administration eller i butiksområdet. For at blive valgt som sikkerhedsrepræsentant skal du leve op til de samme "valgbarhedsregler", som gælder for tillidsrepræsentanter. Disse regler varierer alt efter overenskomst. For eksempel indeholder de fleste et krav om mindst et års ansættelse, før man kan blive valgt. Både uorganiserede og organiserede ansatte kan vælges. Du er valgt for 2 år - og er beskyttet mod afskedigelse. Dit valg som sikkerhedsrepræsentant skal tillidsrepræsentant eller afdeling melde videre til forbund og arbejdsgiver. Som sikkerhedsrepræsentant er du valgt for 2 år, eller indtil din arbejdsfunktion i virksomheden/afdelingen på arbejdsområdet eller skifteholdet ophører. Er du væk fra dit job på grund af orlov, sygdom eller lignende i 4 måneder eller derover, kan dine kolleger vælge en ny repræsentant for resten af valgperioden eller en helt ny periode. Du er beskyttet mod afskedigelse eller forringelse af arbejdsforhold på samme måde som tillidsrepræsentanter. Det betyder, at afskedigelser skal begrundes i "tvingende årsager", og at arbejdsgiveren har pligt til at give dig et længere opsigelsesvarsel end de andre ansatte. Tvingende årsager er et svært begreb, og du skal under alle omstændigheder henvende dig til NNF, hvis du bliver afskediget. Når du er blevet valgt, skal arbejdsgiveren have det at vide umiddelbart efter valget. Valget skal også anmeldes videre til afdelingen/forbundet og respektive arbejdsgiverorganisationer. Denne procedure er vigtig at følge, fordi du som sikkerhedsrepræsentant herefter er beskyttet mod afskedigelse. Ansvaret for, at denne procedure bliver fulgt, har din tillidsrepræsentant. Findes der ikke en sådan, er det dig selv, der skal henvende dig til afdelingen. Så klarer den resten. 6 7

6 Sikkerhedsudvalg Sikkerhedsorganisationens opbygning Er der 10 eller flere ansatte skal der oprettes en sikkerhedsgruppe. Ifølge den ny arbejdsmiljølov skal alle virksomheder oprette en sikkerhedsorganisation, når der er 10 ansatte eller derover. De 10 dækker ikke ledelsen og arbejdsledere, mens derimod lærlinge, ungarbejdere, deltidsbeskæftigede (mindst 10 timer pr. uge) med flere skal tælles med. Sikkerhedsgruppe + Sikkerhedsgruppe + Sikkerhedsgruppe + Bagerbutikker og slagterforretninger skal som hovedregel også oprette en sikkerhedsorganisation, hvis der er mindst 10 ansatte. Men hvis mindst 75 pct. af de ansatte ekspederer i butikken, er virksomheden ikke tvunget til det. Virksomheden er selvfølgelig velkommen til at gøre det alligevel. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt virksomheden har pligt til at oprette en sikkerhedsorganisation eller ej, så kontakt afdelingen. Sikkerhedsgruppe for hver afdeling eller arbejdsområde. Der skal oprettes en sikkerhedsgruppe for hver afdeling eller hvert arbejdslederområde. Sikkerhedsgruppen består af arbejdslederen i afdelingen plus dig: den valgte sikkerhedsrepræsentant. Har virksomheden flere afdelinger eller arbejdsområder med hver 1-10 ansatte, kan man danne en fælles sikkerhedsgruppe eller slutte sig til en allerede eksisterende gruppe. Men det er en forudsætning for at fravige hovedreglen, at virksomhedens parter er enige om at organisere arbejdet i fælles sikkerhedsgrupper. I modsat fald skal Arbejdstilsynet afgøre sagen. Sikkerhedsudvalg Når en virksomhed har 20 ansatte eller derover, skal der oprettes et sikkerhedsudvalg. I større virksomheder kan der oprettes flere sikkerhedsudvalg. Sikkerhedsudvalget består som hovedregel af følgende fem medlemmer: Formanden - som er arbejdsgiveren eller en ansvarlig repræsentant for denne. 2 sikkerhedsrepræsentanter - valgt af og blandt samtlige sikkerhedsrepræsentanter i virksomheden. 2 arbejdslederrepræsentanter - valgt af og blandt samtlige arbejdsledere i virksomheden. Der skal vælges suppleant for arbejdsledere og sikkerhedsrepræsentanter i udvalget. Er der kun en sikkerhedsgruppe, danner denne sammen med arbejdsgiveren sikkerhedsudvalget. Det vil sige, udvalget består af tre medlemmer. Der er mulighed for at fravige reglen, så udvalget eksempelvis består af syv medlemmer. Fraviges reglen med de 5 medlemmer, kan det kun gøres ved lokal enighed, og Arbejdstilsynet skal altid underrettes. 8 9

7 Hovedsikkerhedsudvalg Hvis der er oprettet flere sikkerhedsudvalg, skal der - hvis virksomhedens struktur taler herfor - oprettes et hovedsikkerhedsudvalg. Dét udvalg skal planlægge og koordinere de enkelte udvalgs arbejde for sikkerhed og sundhed. For eksempel bør der oprettes et hovedsikkerhedsudvalg, når beslutninger om arbejds-miljømæssige ændringer, udvidelser, ændringer af produktion med mere træffes centralt i virksomheden, eller når der i øvrigt er behov for centralt at planlægge og koordinere generelle arbejdsmiljøproblemer. Der skal altid være en daglig leder, der kan handle her og nu! Daglig leder Der skal altid være en daglig leder, der kan handle her og nu! Der skal være en daglig leder af sikkerhedsudvalget, som kan handle her og nu. Hvis der ikke er ansat en sikkerhedsleder specielt til denne opgave, skal arbejdsgiveren - efter at have drøftet det med sikkerhedsudvalget - udpege en daglig leder blandt udvalgets medlemmer. Den daglige leder handler på sikkerhedsudvalgets vegne mellem møderne og varetager sikkerhedsudvalgets opgaver. Sikkerhedslederen skal holde sikkerhedsudvalget orienteret om sikkerheds- og sundhedsarbejdet, for eksempel hvis der er kommet nye regler eller tiltag inden for arbejdsmiljøområdet. Desuden har lederen ansvaret for, at problemer, der opstår mellem møderne, bliver taget op på selve møderne

8 Uddannelse af sikkerhedsorganisationens medlemmer ( 9-kurser) Alle medlemmer af en sikkerhedsorganisation skal på en 37 timers arbejdsmiljøgrunduddannelse (det gamle 9), altså også dig. Uddannelsen består i de såkaldte arbejdsmiljøuddannelser, som arbejdsgiverorganisationer og arbejdstagerorganisationer står for. For vores vedkommende er det AOF. Som nyvalgt bør du straks kontakte din NNF-afdeling for at få nærmere oplysninger om AOFs kurser. Er du sikkerhedsrepræsentant inden for slagteri- eller forædlingsområdet, er der dog en særlig brancherettet arbejdsmiljøuddannelse. Grunduddannelse er ikke nok. Du bør følge op med FIU-kurser. Men grunduddannelse er ikke nok. Derfor anbefaler NNF, at du hurtigst muligt følger op med kurser i fagbevægelsens interne uddannelser (FIU). FIU-kalenderen kan du få i din afdeling. Erstatning for indtægtstab ved sikkerhedsarbejde Ifølge arbejdsmiljøloven skal arbejdsgiveren dække de udgifter, du har ved dit sikkerhedsarbejde, og han skal også dække din tabte indtægt. Han skal desuden give dig den fornødne tid til sikkerhedsarbejdet, der skal foregå i arbejdstiden. Arbejdsgiveren har pligt til at tilmelde nye sikkerhedsrepræsentanter til kursus senest 4 uger efter valget. Det er arbejdsgiverens pligt at tilmelde nyvalgte sikkerhedsrepræsentanter et kursus senest 4 uger efter valget. Arbejdsledere er omfattet af de samme regler. Arbejdsgiveren dækker både udgifter og indtægtstab i forbindelse med kurserne, der typisk er inden for amtsgrænsen. Det anbefales, at kurset holdes inden 8 uger, men lovkravet er, at uddannelsen er gennemført inden 8 måneder. Arbejdsgiveren skal også betale for eventuel ekstra tid, som du bruger, hvis for eksempel et sikkerhedsudvalgsmøde holdes uden for normal arbejdstid, eller hvis et nødvendigt kursus kræver, at du forlænger din arbejdstid på grund af væsentlig længere transport end normalt. Du skal altså både have løn for den ekstra tid, du bruger, samt refusion for de penge til transport du bruger. Du skal også have godtgjort den indtægt, som du ville tjene ved normalt arbejde. Derfor skal du også have alle de tillæg og lignende, du ville have opnået ifølge din overenskomst, hvis du arbejdede normalt. Ved genvalg eller nyvalg skal sikkerhedsrepræsentanter, der har været på 9 kursus før den 1. april 1991, gennemføre den nye arbejdsmiljøuddannelse

9 Sikkerhedsgruppens opgaver, pligter og rettigheder Sikkerhedsgruppen skal arbejde for at løse afdelingens eller arbejdsområdets sikkerheds- og sundhedsproblemer, herunder overvåge sikkerheden og sundheden for at forhindre, at der opstår problemer. Hvor arbejdslederen eller sikkerhedsrepræsentanten ikke er til stede samtidigt i afdelingen eller arbejdsområdet, varetages gruppens opgaver og pligter af den tilstedeværende. Indtil de ansatte har valgt sikkerhedsrepræsentant, varetager arbejdslederen sikkerhedsgruppens opgaver og pligter. Opgaver Sikkerhedsgruppen skal kontrollere: at arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige at arbejdet, arbejdsprocesserne og metoderne er tilrettelagt og bliver udført fuldt forsvarligt at stoffer og materialer kun anvendes ved metoder, der effektivt sikrer de ansatte mod unødige påvirkninger fra støj, støv, stråling, kulde og lignende at der gives effektiv instruktion at maskiner, redskaber og andre tekniske hjælpemidler er indrettet og anvendes på en sikkerheds- og sundhedsmæssig fuldt forsvarlig måde Også tilløb til ulykker - og altså ikke kun når skaden er sket - skal undersøges og meldes til arbejdsgiveren. Desuden skal sikkerhedsgruppen: påvirke den enkelte til en adfærd, der fremmer egen og andres sikkerhed orientere de ansatte om de bestemmelser, der skal fremme sikkerheden og sundheden deltage i undersøgelser af ulykker, forgiftninger, sundhedsskader og tilløb hertil, samt anmelde dem til arbejdsgiveren eller dennes repræsentant samarbejde med bedriftssundhedstjenesten og arbejdsmiljørådgivere og løbende informere disse på fælles områder fremme forslag til sikkerhedsudvalget om nye opgaver for bedriftssundhedstjenesten og arbejdsmiljørådgivere Sikkerhedsgruppen skal imødegå risici i forbindelse med arbejdsmiljømæssige spørgsmål. Hvis risikoen ikke kan imødegås på stedet, skal gruppen indberette forholdet til sikkerhedsudvalgets formand/virksomhedens ledelse

10 Planlægning Sikkerhedsgruppen skal spørges, inden der træffes beslutning! Sikkerhedsgruppen skal være med til at planlægge sikkerheds- og sundhedsarbejdet inden for gruppens område. Det er en forudsætning, at gruppen får lejlighed til at deltage i planlægningen, før virksomheden træffer en beslutning. Derfor skal gruppen være med, når der skal planlægges: arbejdsgange arbejdsprocesser arbejdsmetoder og ændringer heri udvidelse eller ombygning af afdelingen anskaffelse og ændringer af maskiner og tekniske hjælpemidler indkøb og brug af stoffer og materialer behandling af tilsynsrapporter fra Arbejdstilsynet vedrørende afdelingen Arbejdsstandsning - overhængende, betydelig fare Sikkerhedsgruppen er vigtig, hvis der opstår overhængende, betydelig fare for de ansattes sikkerhed eller sundhed. Hvis der ikke er tid til at underrette sikkerhedsudvalgets formand eller ledelsen, kan gruppen nemlig gå ind og standse arbejdet eller arbejdsprocessen, så faren modvirkes. I disse tilfælde skal der være tale om en situation, hvor sikkerhedsgruppen bedømmer faren således, at øjeblikkelig indgriben er nødvendig. Gruppen skal straks derefter forklare ledelsen, hvorfor standsningen var nødvendig. Selvfølgelig er der tale om en nødsituation, men du kan komme til at vurdere behovet for at standse arbejdet, idet bekendtgørelsen siger, at hvor arbejdslederen eller sikkerhedsrepræsentanten ikke samtidig er til stede i afdelingen eller arbejdsområdet, da varetages gruppens opgaver og pligter af den tilstedeværende. Du kan risikere, at arbejdsgiveren opfatter arbejdsstandsningen som»en faglig aktion«, nemlig hvis han er uenig i dit skøn over, hvor overhængende faren var. Der er ingen skematiske regler for, hvornår sikkerhedsgruppen skal anvende en arbejdsstandsning. Det er op til jeres sunde fornuft. Standses arbejdet en gang for lidt, kan det betyde død eller lemlæstelse - standses arbejdet en gang for meget, betyder det alene produktionstab. Kontaktled til sikkerhedsudvalget Sikkerhedsgruppen er kontaktleddet mellem sikkerhedsudvalg og de ansatte. Sikkerhedsgruppen skal virke som kontaktleddet mellem de ansatte og sikkerhedsudvalget, og sikkerhedsgruppen skal orientere udvalget om de arbejdsmiljømæssige forhold i afdelingen. Sikkerhedsgruppen skal altså: underrette udvalget om sit arbejde hjælpe udvalget med at registrere arbejdsmiljøet foreslå forbedringer foreslå løsninger, herunder prioritering af problemer deltage i udvalgets inspektioner i afdelingen deltage i de sikkerhedsmøder, som udvalget holder med grupperne 16 17

11 Sikkerhedsudvalgets opgaver, pligter og rettigheder Sikkerhedsudvalget skal planlægge, lede og koordinere sikkerhedsarbejdet. Opgaver Sikkerhedsudvalget skal: rådgive virksomheden, når der skal løses arbejdsmiljømæssige spørgsmål, herunder deltage i virksomhedens planlægning registrere virksomhedens arbejdsmiljøproblemer foreslå, herunder prioritere løsninger på eventuelle problemer løbende kontrollere virksomhedens sikkerheds- og sundhedsarbejde orientere og vejlede sikkerhedsgruppen om regler inden for gruppens område Alle ulykker og tilløb til ulykker skal undersøges - og derefter skal arbejdet tilrettelægges, så gentagelser undgås! sørge for, at årsager til ulykker, sundhedsskader og tilløb hertil undersøges og prøve at gennemføre foranstaltninger, der forhindrer en gentagelse udarbejde en årlig statistik over ulykker, forgiftninger og sundhedsskader holde sig orienteret om gældende bestemmelser opstille principper for nødvendig oplæring og instruktion af de ansatte sørge for, at der føres stadig kontrol med, at sikkerhedsforskrifterne overholdes foranledige en samordning af sikkerheds- og sundhedsarbejdet med andre virksomheder, når der udføres arbejde på samme arbejdssted samarbejde med bedriftssundhedstjenesten og arbejdsmiljørådgivere og løbende informere disse om fælles områder sørge for, at der udarbejdes en plan over sikkerhedsorganisationens opbygning med oplysning om, hvem der er medlem af sikkerhedsudvalget samt daglig leder af sikkerhedsarbejdet. Denne plan sendes til Arbejdstilsynet. sørge for, at de ansatte på virksomheden bliver bekendt med, hvem der er medlem af sikkerhedsgruppen og sikkerhedsudvalget, og hvem der er den daglige leder af sikkerhedsarbejdet

12 Planlægning Sikkerhedsudvalget skal deltage i den overordnede planlægning af virksomhedens sikkerheds- og sundhedsarbejde. Det er en forudsætning, at udvalget inddrages i planlægningen på et så tidligt tidspunkt som muligt, og at udvalget får lejlighed til at udtale sig, før virksomheden træffer en beslutning. Rådgivning - afvisning af forslag Sikkerhedsudvalget har blandt andet til opgave at rådgive ledelsen om løsning af virksomhedens arbejdsmiljøproblemer. Når udvalgets medlemmer er enige om, hvordan problemerne skal løses, forudsættes det, at virksomhedens ledelse følger rådgivningen. Kom ind i planlægningen så tidligt som muligt! Sikkerhedsudvalget skal i samarbejde med sikkerhedsgrupperne inddrages ved planlægning af: arbejdsprocesser arbejdsmetoder og ændringer heri udvidelse eller ombygning af afdelingen anskaffelse og ændringer af maskiner og tekniske hjælpemidler indkøb og brug af stoffer og materialer behandling af tilsynsrapporter fra Arbejdstilsynet vedrørende afdelingen Udvalget skal gennem planlægning søge at sikre den enkelte ansatte ved arbejdet. Det betyder, at arbejdsprocesser, arbejdsstedet, de tekniske hjælpemidler og stoffer og materialer tilpasses den enkelte ansatte. Der skal tages særligt hensyn til eksempelvis unge, ældre og handicappede. Et referat fra mødet kan blive altafgørende! Følger virksomheden ikke rådet, skal ledelsen begrunde afvisningen på et møde, der skal holdes senest 3 uger efter, rådet er afgivet. Dette gælder også, hvis sikkerhedsudvalget har givet delte indstillinger, altså hvis for eksempel sikkerhedsrepræsentanterne i udvalget har foreslået en anden løsning end arbejdslederne. Der skal udarbejdes et referat fra mødet, og det skal tydeligt fremgå af referatet, hvorfor virksomheden ikke har fulgt rådet. Referatet er utrolig vigtigt, da det kan bruges i en senere behandling af sagen, hvor der eksempelvis er brug for bistand fra forbundet eller Arbejdstilsynet. Kvaliteten af behandlingen af de råd, der gives på sikkerhedsudvalgsmøderne, afhænger meget af udspillets kvalitet. Derfor er det uhyre vigtigt, at du som sikkerhedsrepræsentant får en grundig viden om, hvordan skriftlige forslag udformes. Hent hjælp fra afdelingen, forbundet eller andre specialister. Alle forslag skal behandles seriøst på sikkerhedsudvalgsmøderne. Hvis I har problemer, så kontakt tillidsrepræsentanten eller din NNF-afdeling

13 Møder Sikkerhedsudvalget holder ordinært møde mindst 1 gang i kvartalet. Der skal indkaldes til møderne i god tid. Medlemmer og øvrige ansatte skal gøres bekendt med dagsordenen med eventuelt bilag senest 10 dage før mødet. Ordinært møde mindst en gang i kvartalet. Ekstraordinært møde, når formanden eller to medlemmer finder det nødvendigt. Mindst 2 gange om året skal der holdes møde med alle sikkerhedsgrupper. Der bør normalt ikke holdes sikkerhedsudvalgsmøder uden for arbejdstiden, med mindre der er tvingende grunde herfor, for eksempel hvis udvalgets medlemmer ikke arbejder samtidig. Der holdes ektraordinære møder, når der sker alvorlige ulykker eller sundhedsskader eller tilløb hertil, samt når der i øvrigt er brug for det. Ekstraordinært møde holdes også, hvis formanden finder det nødvendigt, eller hvis mindst 2 medlemmer ønsker det. Herudover skal der mindst 2 gange om året holdes møde med samtlige sikkerhedsgrupper. Arbejdstilsynet kan tillade, at møderne mellem sikkerhedsudvalget og samtlige sikkerhedsgrupper opdeles i de tilfælde, hvor der er et stort antal sikkerhedsgrupper. Organisationens rolle og partssamarbejde Arbejdsmiljøråd (AMR) AMR er et partsorgan, hvor blandt andet LO og DA er repræsenteret. Arbejdsmiljørådet er et partssammensat organ med deltagelse af blandt andet Dansk Arbejdsgiverforening og LO. Arbejdsmiljørådet er Arbejdsministerens direkte rådgivningsudvalg og deltager i tilrettelæggelsen af den samlede arbejdsmiljøindsats. planlægger parternes del af arbejdsmiljøindsatsen orienterer om planer og tilskudsrammer til branchearbejdsmiljørådene for deres del af indsatsen udarbejder tværgående aktiviteter udtaler sig om nye regler udarbejder forud for hvert finansår forslag til mål, plan og budget for Arbejdsmiljørådets og branchearbejdsmiljørådenes samlede indsats 22 23

14 Branchearbejdsmiljøråd (BAR) Branchearbejdsmiljørådene er partssammensatte organer mellem arbejdsgiverne, arbejdstagerne og lederne. Der er nedsat 11 Branchearbejdsmiljøråd. NNF er medlem af følgende: BAR Jordbrug: Slagteribranchen under DI BAR Industri: Industribager-møllerbranchen Sukkervare- og chokoladeindustrien Tobaksindustrien Kødindustrien Håndværksbagerbranchen BAR Handel: Dansk Handel & Service - bagerier FDB - bagerier Slagterbutikker under DSL NNF s Branchearbejdsmiljøråd i BAR-systemet Overenskomstsekretariatet Slagteriernes arbejdsmiljøudvalg Kødindustriens arbejdsmiljøudvalg Mejeriindustriens arbejdsmiljøudvalg Tobaksindustriens arbejdsmiljøudvalg BARene har inden for rådets område til opgave at bistå branchens enkelte virksomheder ved løsning af arbejdsmiljømæssige spørgsmål, herunder: udarbejde information og branchevejledninger, herunder vejledninger til brug for virksomhederne, når de skal udarbejde arbejdspladsvurderinger (APV) kortlægge branchens særlige arbejdsmiljøproblemer og medvirke ved udarbejdelse af branchedokumentation For at effektivisere arbejdet i BAR-systemet har NNF sammen med vores respektive arbejdsgiver- og arbejdslederorganisationer nedsat en række brancherettede arbejdsmiljøudvalg inden for BAR-systemet. De skal sikre en tæt dialog mellem parterne. Sukkervare- og Chokoladeindustriens arbejdsmiljøudvalg Arbejdsmiljøudvalget for industribagerier og møllerier Håndværksbagernes arbejdsmiljøudvalg 24 25

15 Brancheudvalgene har udsendt en række informationer omkring deres fortolkning/- aftaler angående forskellige problemstillinger for arbejdsmiljøet i branchen. Informationerne kan være udsendt som pjecer/cirkulæreskrivelser eller aftaler, der er tilføjet i branchernes overenskomstaftaler. Brancheudvalgene udsender informationer, fortolkninger og aftaler inden for branchernes områder. Det er vigtigt, at du kender dette materiale, idet det ofte detaljeret beskriver, hvordan branchens parter fortolker konkrete miljøregler samt anbefaler forskellige metoder til at forebygge og nedbringe risici ved udførelsen af arbejdet. Ligeledes kan brancheinformationerne indeholde forslag til konkrete arbejdsmiljøtiltag ude på arbejdspladserne, som branchen i samarbejde med myndighederne er blevet enige om skal igangsættes. Branchearbejdsmiljøudvalgenes arbejde vil fremover være centralt placeret i arbejdsmiljøudviklingen på vores arbejdspladser

16 Arbejdstilsynet (AT) Arbejdstilsynet er den myndighed, der administrerer Arbejdsmiljøloven. Arbejdstilsynet ledes af en direktør. Tilsynets opgaver omfatter alle arbejdsmiljøspørgsmål. I det daglige foregår det altafgørende samarbejde om regler og administration mellem parterne og direktøren for Arbejdstilsynet. Direktoratet er Arbejdstilsynets centrale myndighed, som hjælper med at lave nye regler, udarbejder generelle vejledninger, registrerer ulykker og sygdomme m.m. Det er alfa og omega, at I har et godt samarbejde med Arbejdstilsynet, og at I opfatter tilsynet som en partner og ikke kun som en tilsynsmyndighed. Arbejdstilsynets personale spænder vidt fra jurister og maskinmestre over terapeuter og psykologer. Så kredsene er tip-top udrustet til at klare arbejdsmiljøets mange forskellige problemer. Arbejdsmiljøklagenævn Hvis virksomheden har fået et påbud af Arbejdstilsynet, kan denne klage over afgørelsen til Arbejdsmiljøklagenævnet. Klagen skal indgives senest 4 uger efter, at påbudet er givet. Har virksomheden klaget, vil du i nogle tilfælde få tilsendt sagens akter for at være med til at give flere oplysninger i sagen. Du kan vælge at lade dig repræsentere af NNF i en sådan sag, du skal bare ringe til forbundet, hvis du ønsker det. Du har krav på at få alle papirer i en sag. Klagefristen er 4 uger! I de tilfælde, hvor virksomheden har klaget over et påbud, som er givet i din sikkerhedsgruppes område, har du krav på at få sagens akter. Du har også som ansat og som sikkerhedsrepræsentant mulighed for at klage over Arbejdstilsynets afgørelse ved for eksempel manglende påbud - altså hvis Arbejdstilsynet har været på besøg på virksomheden, og I er utilfredse med dets afgørelse i sagen. Her gælder det samme: Klagen skal været indgivet inden 4 uger til den Arbejdstilsynskreds, der har været på virksomheden. Husk også at give den lokale NNF-afdeling besked om jeres klage

17 Regler i arbejdsmiljøet Arbejdsmiljøloven er en rammelov, der angiver de overordnede mål for arbejdsmiljøudviklingen. Loven uddybes af bekendtgørelser, der er bindende for borgerne og kan medføre straf, hvis de overtrædes. AT-anvisninger og AT-meddelelser er Arbejdstilsynets vejledende retningslinjer, der oplyser, hvordan loven skal efterkommes. AT-anvisninger er vejledninger af mere teknisk karakter. De henvender sig primært til fabrikanter, importører, leverandører, rådgivende og projekterende ingeniørfirmaer. AT-meddelelser er emneopdelte vejledninger, der oplyser om regler og om Arbejdstilsynets praksis. De henvender sig til virksomheder, sikkerhedsorganisationer og den enkelte medarbejder. AT-cirkulæreskrivelser er instrukser til Arbejdstilsynets medarbejdere. Søg dine informationer - og ajourfør dem! Find oplysninger på internettet. Det er vigtigt, at du er orienteret om og i besiddelse af væsentlige dele af det materiale, Arbejdstilsynet udgiver. Det er arbejdsgiverens ansvar, at det findes på arbejdspladsen. Det kan typisk skaffes hos tilsynskredsene eller ATs tryksagsafdeling - mod betaling. AT udgiver af og til også et katalog med en opdateret oversigt over vigtigt materiale. Se også på internet-adressen

18 Sikkerhedsrepræsentanten, arbejdsskaderne og tilløb til ulykker Registrering og dokumentation Det er dig, din kollega kontakter, når han bemærker noget, der kan være en risiko for ham selv eller kollegerne. Eller hvis han selv har været udsat for en arbejdsskade eller en anden hændelse, som måske senere kan give sygefravær eller varige mén. Overenskomster Ifølge nogle overenskomster kan en medarbejder, der har været udsat for en arbejdsulykke, få supplerende dækning ud over sygedagpenge og sygeløn. Igen kræver det, at det hurtigst muligt kan dokumenteres, at der er tale om en arbejdsulykke. Du har ansvaret for, at ulykker og tilløb til ulykker undersøges og meldes til arbejdsgiveren. Arbejdsgiveren er forpligtet til - igennem sikkerhedsgruppen - at få et sådan tilfælde undersøgt. Det gælder uanset, om der er tale om en egentlig ulykke, eller man for eksempel får det skidt ved at stå ved en bestemt maskine. Det er nemlig vigtigt, at der så tidligt som overhovedet muligt skaffes oplysninger, hvis der senere skulle gå hen og ske en arbejdsskade. Det er de første oplysninger, der er de vigtigste. Alt for mange sager er endt utilfredsstillende, netop fordi disse oplysninger manglede. Derfor: Skriv dét op, din kollega fortæller dig. Hvad har han bemærket? Hvad kan medføre skade på ham selv eller andre? Medarbejderen skal orientere dig samme dag. Sørg for, at medarbejderen giver dig besked, inden han forlader arbejdspladsen den pågældende dag, han har været udsat for noget unormalt. Skadelidte skal selv skaffe oplysningerne, men du skal hjælpe ham/hende. Vær meget opmærksom på, at en kollega - både menneskeligt og juridisk - har behov for at give sine oplysninger videre til nogen, hvis han/hun har været udsat for en ulykke eller tilløb hertil. Du og sikkerhedsgruppen har ansvaret for, at forgiftninger, ulykker eller tilløb til ulykker og sundhedsskader undersøges og registreres i overensstemmelse med reglerne - og anmeldes til arbejdsgiveren

19 Hvad er en arbejdsskade? Ulykker Sørg for at få alle fakta om ulykken. Typisk fald, snublen, klemning eller lignende. Opstår pludseligt og uventet på grund af en»udefra kommende begivenhed«. Ulykken skal have medført personskade, men et eventuelt sygefravær kan for så vidt godt ske længe efter selve ulykken. Selv om sygefraværet først sker måneder, ja for så vidt år senere, betrages uheldet stadig som en ulykke. Det kræver dog, at en læge kan dokumentere en sammenhæng mellem selve ulykken og sygefraværet. Erhvervssygdomme Det kan for eksempel være allergilidelser på grund af arbejde med eksempelvis mel. Eller en tennisalbue, som er kommet af belastende, ensidigt gentaget arbejde. Disse sygdomme er opført på en særlig erhvervssygdomsliste, som kan hentes hos Arbejdstilsynet. Fra 1. januar 2004 er der indført et forenklet arbejdsskadebegreb i arbejdsskadeloven. Ifølge lovens 5 forstås ved arbejdsskade en ulykke eller erhvervssygdom, som er en følge af arbejdet eller de forhold, det er foregået under. Pludselige løfteskader Varige led-, muskel- eller nerveskader opstået ved tunge løft. Løftet skal være foretaget i en akavet stilling, og den skadelidte skal i øvrigt have belastende løftearbejde i en vis udstrækning. Ifølge 6 er en ulykke en personskade, der er forårsaget af en hændelse eller påvirkning, der er sket pludseligt eller inden for 5 dage - se nærmere i loven. De nye regler gælder kun for skader indtrådt 1. januar 2004 eller senere. Kortvarige skadelige påvirkninger inden for 5 dage Opstår for eksempel hvis man flyttes til helt uvant arbejde og derved får smerter i armen, skulderen eller lignende. Fra 1. januar 2005 er der endvidere sket en lempelse vedrørende de krav, der stilles for, at forskellige sygdomme kan anerkendes som erhvervssygdomme. For sygdommenes vedkommende gælder de lempeligere regler kun for sygdomme anmeldt 1. januar 2005 eller senere. Se de enkelte bestemmelser i arbejdsskadeloven - det er kapitel 3, 5 til 8. Andre sygdomme Der er her tale om sygdomme, der ikke normalt stammer fra arbejdet. Men i princippet kan alle former for sygdomme anerkendes som arbejdsskade, hvis beviserne er i orden: Dels ved beskrivelse af arbejdsprocessen, dels ved at en læge finder det sandsynligt, at det er arbejdets skyld

20 Bestemmelsen omfatter for eksempel rygskader, der er sket, fordi ryggen er slidt ned efter tunge løft. Her skal skadelidte altid kunne fremlægge lægeligt bevis for, at de tunge løft har skylden. Hjælpen kan bestå i, at forbundet fremskaffer de relevante oplysninger samt vurderer, om der kan søges erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og godtgørelse for svie og smerte. Anmeldelse Arbejdsgiveren skal anmelde alle arbejdsulykker, der har medført fravær på een dag og derover, til Arbejdstilsynet. Det skal ske senest 9 dage efter, sygefraværet er begyndt. Er skaden så alvorlig, at den kan give ret til erstatning, skal den anmeldes til Arbejdsskadeforsikringen senest 9 dage efter, at skaden er sket. Under alle omstændigheder skal skaden anmeldes til Arbejdsskadeforsikringen, hvis skaden har medført sygefravær i mindst 5 uger. Arbejdsgiveren skal anmelde ulykker og pludselige løfteskader. Det er lægens pligt også at sikre sig, at sygdomme og påvirkninger bliver anmeldt. Du eller for eksempel NNF kan dog også anmelde. Desuden anmelder læger/tandlæger arbejdsbetingede lidelser og sygdomme. Du bør også altid sørge for, at en kollega, der har fået en arbejdsskade, kontakter den lokale NNFafdeling. Kan lokalafdelingen ikke hjælpe, bør du sørge for, at sagen går videre til forbundet, som kan hjælpe med sagsbehandlingen. Det er ikke en ubetinget ret at få tabt arbejdsfortjeneste eller godtgørelse for svie og smerte. Vær præcis - og tag detaljerne med. De kan blive afgørende! Søg hjælp i afdelingen eller i forbundet, hvis du er i tvivl. Hjælpen vil ske, ved at forbundet henvender sig til arbejdsgiverens ansvarsforsikring eller eventuelt gennemfører en sag ved domstolen, hvis arbejdsgiveren ikke vil betale. Desuden bistår forbundet skadelidte over for Arbejdsskadestyrelsen. Husk dog, at der ikke er en ubetinget ret til at få dækket tabt arbejdsfortjeneste eller godtgørelse for svie og smerte. Dækningen forudsætter, at det kan godtgøres, at arbejdsgiveren eller en anden skadevolder har forvoldt skaden på grund af uagtsomhed eller overtrædelse af arbejdsmiljøreglerne. Hvis den skadelidte gerne vil have, at der gennemføres en sag, står forbundet eller NNF-afdelingen for dette. Først skønner de dog, om de overhovedet kan gennemføre sagen. Derfor er det meget vigtigt, at vidner og sikkerhedsrepræsentanter står til rådighed med så mange sagsoplysninger som muligt. I det hele taget vil din vigtigste indsats som sikkerhedsrepræsentant være at hjælpe sagsbehandleren med så præcise oplysninger som muligt. Sikkerhedsrepræsentanten og den skadelidte er på en måde sagsbehandlerens»øjne og ører«

Bekendtgørelse om sikkerheds- og sundhedsarbejde på mobile offshoreanlæg 1)

Bekendtgørelse om sikkerheds- og sundhedsarbejde på mobile offshoreanlæg 1) Bekendtgørelse om sikkerheds- og sundhedsarbejde på mobile offshoreanlæg 1) I medfør af 49, 72, stk. 1, og 73 i lov nr. 1424 af 21. december 2005 om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til efterforskning,

Læs mere

F.0.3 Juni 2003 Egentlig militærtjeneste

F.0.3 Juni 2003 Egentlig militærtjeneste At-VEJLEDNING F.0.3 Juni 2003 Egentlig militærtjeneste 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes. At-vejledninger bruges til at

Læs mere

Bekendtgørelse om sikkerheds- og sundhedsarbejde på faste offshoreanlæg 1)

Bekendtgørelse om sikkerheds- og sundhedsarbejde på faste offshoreanlæg 1) BEK nr 1504 af 15/12/2010 (Historisk) Udskriftsdato: 6. marts 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Klima- og Energimin., Energistyrelsen, j.nr. 1129/1079-0017 Senere ændringer til

Læs mere

Sikkerhedsarbejde om bord i skibe

Sikkerhedsarbejde om bord i skibe Sikkerhedsarbejde om bord i skibe I denne pjece kan du læse om sikkerhedsarbejde i skibe. Pjecen fortæller om bestemmelserne i kapitel XIA i Meddelelser fra Søfartsstyrelsen A om sikkerhedsarbejde i handelsskibe,

Læs mere

Sikkerhedsarbejde. Afsnit A Sikkerhedsarbejde i handelsskibe og større fiskeskibe. Regel 1 Anvendelse og definitioner. Regel 2 Passagerskibe

Sikkerhedsarbejde. Afsnit A Sikkerhedsarbejde i handelsskibe og større fiskeskibe. Regel 1 Anvendelse og definitioner. Regel 2 Passagerskibe GÆLDENDE Sikkerhedsarbejde Kapitel XI af 1. september 2013 Afsnit A Sikkerhedsarbejde i handelsskibe og større fiskeskibe Regel 1 Anvendelse og definitioner 1 I handelsskibe, hvor den fastsatte besætning,

Læs mere

SLAGELSE LÆRERKREDS. KREDS 54 MATILDEVEJ 9, 4200 SLAGELSE. TLF. 58 52 82 88. FAX

SLAGELSE LÆRERKREDS. KREDS 54 MATILDEVEJ 9, 4200 SLAGELSE. TLF. 58 52 82 88. FAX SLAGELSE LÆRERKREDS. KREDS 54 MATILDEVEJ 9, 4200 SLAGELSE. TLF. 58 52 82 88. FAX 58 52 01 10. e-mail: 054@dlf.org hjemmeside: www.slagelselærerkreds.dk SiR mappe 2008 Velkommen som sikkerhedsrepræsentant...2

Læs mere

ER DU DEN NYE ARBEJDSMILJØ REPRÆSENTANT

ER DU DEN NYE ARBEJDSMILJØ REPRÆSENTANT ER DU DEN NYE ARBEJDSMILJØ REPRÆSENTANT ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANT - DERFOR ARBEJDSMILJØ REPRÆSENTANT At være arbejdsmiljørepræsentant forpligter. Som tillidsvalgt er man valgt til at være kollegernes talsmand.

Læs mere

en nem til et bedre arbejdsmiljø og direkte vej Gode råd om arbejdsmiljøorganisation og APV Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

en nem til et bedre arbejdsmiljø og direkte vej Gode råd om arbejdsmiljøorganisation og APV Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros en nem og direkte vej til et bedre arbejdsmiljø Gode råd om arbejdsmiljøorganisation og APV Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Sådan etablerer I en arbejdsmiljøorganisation Er I 10 eller

Læs mere

Arbejdstilsynets screening

Arbejdstilsynets screening Gode råd om Arbejdstilsynets screening Har I styr på arbejdsmiljøet i jeres virksomhed? Udgivet af Dansk Handel & Service Arbejdstilsynets screening 2005 Ny arbejdsmiljøreform den 1. januar 2005 Den 1.

Læs mere

Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet

Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet Denne pjece er tænkt som din førstehjælp ved en arbejdsskade. Dit medlemskab af Fængselsforbundet giver ret til bistand i arbejdsskadesager.

Læs mere

Generel arbejdsmiljøpolitik. for. Danmarks Domstole

Generel arbejdsmiljøpolitik. for. Danmarks Domstole Side 1 af 6 Generel arbejdsmiljøpolitik for Danmarks Domstole Side 2 af 6 Vision Danmarks Domstole prioriterer medarbejdernes sundhed og trivsel højt, og der skal til stadighed arbejdes for at skabe et

Læs mere

Sikkert og sundt arbejdsmiljø i Filmbranchen

Sikkert og sundt arbejdsmiljø i Filmbranchen Sikkert og sundt arbejdsmiljø i Filmbranchen Aftale mellem Producentforeningen, Dansk Skuespillerforbund og Danske Filminstruktører (Organisationerne). Organisationerne har fokus på arbejdsmiljø, og er

Læs mere

BEKENDTGØRELSE OM SAMARBEJDE OM SIKKERHED OG SUNDHED

BEKENDTGØRELSE OM SAMARBEJDE OM SIKKERHED OG SUNDHED BEKENDTGØRELSE OM SAMARBEJDE OM SIKKERHED OG SUNDHED I medfør af 6, 6 d, stk. 4, 6 e, 7, stk. 2, 7 a, stk. 3, 8 a og 9, stk. 2, 20, stk. 2, 73 og 84 i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268

Læs mere

HH, d. 21. juli F s kommentarer Det grundlæggende princip er samarbejde, både i det daglige og i det helt overordnede.

HH, d. 21. juli F s kommentarer Det grundlæggende princip er samarbejde, både i det daglige og i det helt overordnede. HH, d. 21. juli 2010 Den nye bekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhed. Udvalgte paragraffer med 3F s kommentarer. Hvor bestemmelserne i den nye bekendtgørelse er en videreførelse fra den tidligere

Læs mere

Sikkerhedsorganisationens opbygning

Sikkerhedsorganisationens opbygning Tag vare på... Sikkerhedsorganisationens opbygning Branchevejledning Forord Indhold På baggrund af den danske arbejdsmiljølovgivning er der oprettet 11 branchearbejdsmiljøråd (BAR) - herunder Branchearbejdsmiljørådet

Læs mere

Opbygning af en sikkerhedsorganisation

Opbygning af en sikkerhedsorganisation Opbygning af en sikkerhedsorganisation Alle virksomheder uanset størrelse har, ifølge arbejdsmiljøloven, de samme arbejdsmiljøopgaver, og samarbejdet om opgaverne skal i alle virksomheder foregå mellem

Læs mere

Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR?

Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR? BRØNDERSLEV KOMMUNE & HJØRRING KOMMUNE Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR? Kl. 13.00 15.30 26. marts 2014 Idrætscenter Vendsyssel, Vrå 1 Hvem har ansvaret for arbejdsmiljøet? Alle

Læs mere

At-VEJLEDNING. Sikkerhedsgrupper og sikkehedsrepræsentanter GRØNLAND. September 2006

At-VEJLEDNING. Sikkerhedsgrupper og sikkehedsrepræsentanter GRØNLAND. September 2006 At-VEJLEDNING GL.6.2 Sikkerhedsgrupper og sikkehedsrepræsentanter September 2006 GRØNLAND 2 At-vejledningen oplyser om sikkerhedsgruppens opgaver, funktion og oprettelse. Vej ledningen informerer desuden

Læs mere

Fra museskader til stress

Fra museskader til stress Fra museskader til stress Fra museskader til stress Gode job hænger nøje sammen med et godt arbejdsmiljø. Tidligere drejede arbejdsmiljøet sig primært om kemikalier, fotografernes biler, stole, borde og

Læs mere

arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Eksempler på materialer fra Branchearbejdsmiljørådet for transport

Læs mere

valg af sikkerheds repræsentant

valg af sikkerheds repræsentant 09 valg af sikkerheds repræsentant din mulighed for at komme i front med arbejdsmiljøet er du den nye sikkerhedsrepræsentant? Det giver mulighed for at sætte fokus på et godt og udviklende arbejdsmiljø,

Læs mere

Sikkert Nyt. Dig og din sikkerhedsrepræsentant

Sikkert Nyt. Dig og din sikkerhedsrepræsentant Sikkert Nyt NYHEDSBREV FOR SIKKERHEDSREPRÆSENTANTER I DANSK METAL. NR 4. NOVEMBER 2008 Dig og din sikkerhedsrepræsentant Dansk Metal har 2450 tillidsrepræsentanter og 3801 sikkerhedsrepræsentanter, som

Læs mere

Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013

Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Arbejdsmiljørepræsentant Hvad er mine opgaver, pligter og rettigheder? I skal lave jeres egen funktionsbeskrivelse: Overfor

Læs mere

BEKENDTGØRELSE OM SAMARBEJDE OM SIKKERHED OG SUNDHED

BEKENDTGØRELSE OM SAMARBEJDE OM SIKKERHED OG SUNDHED BEKENDTGØRELSE OM SAMARBEJDE OM SIKKERHED OG SUNDHED I medfør af 6, 6 d, stk. 4, 6 e, 7, stk. 2, 7 a, stk. 3, 8 a og 9, stk. 2, 20, stk. 2, 73 og 84 i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268

Læs mere

Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte

Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte At-vejledning F.3.1 Maj 2011 Erstatter At-vejledningerne F.2.4 Virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, marts 2006, F.2.5 Sikkerhedsgrupper

Læs mere

ARBEJDSMILJØ REPRÆSENTANT - SÅDAN GØR DU! Få overblik over dine muligheder og dit ansvar.

ARBEJDSMILJØ REPRÆSENTANT - SÅDAN GØR DU! Få overblik over dine muligheder og dit ansvar. ARBEJDSMILJØ REPRÆSENTANT - SÅDAN GØR DU! Få overblik over dine muligheder og dit ansvar. DIT HVERV SOM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANT Arbejdsmiljøarbejdet giver resultater, når både ledelsen og dine kolleger

Læs mere

Bekendtgørelse om sikkerheds- og sundhedsarbejde på virksomheder i Grønland

Bekendtgørelse om sikkerheds- og sundhedsarbejde på virksomheder i Grønland Bekendtgørelse nr. 0 af 15. december 2005 Bekendtgørelse om sikkerheds- og sundhedsarbejde på virksomheder i Grønland I medfør af 3 a, 4, 7, 15, 56 og 67 i lov om arbejdsmiljø i Grønland, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Nye arbejdsmiljøregler

Nye arbejdsmiljøregler Nye arbejdsmiljøregler Præsentation Definitioner Organisering af arbejdsmiljøarbejdet Krav til en årlig arbejdsmiljødrøftelse Uddannelse Gerne med spørgsmål undervejs Præsentation CRECEA landsdækkende,

Læs mere

Branchevejledningen er udgivet af: 1. udgave 2002

Branchevejledningen er udgivet af: 1. udgave 2002 Virksomhedens og sikkerhedsorganisationens arbejdsmiljøopgaver Denne branchevejledning henvender sig til kontor- og administrative virksomheder, der har oprettet en sikkerhedsorganisation, og ønsker uddybende

Læs mere

Danske Fysioterapeuters

Danske Fysioterapeuters Danske Fysioterapeuters nr. 3 dec. 2004 Tilmeld dig til årskonferencen den 25. januar 2005 og kom og hør om resultaterne af arbejdsmiljøundersøgelsen Sidste papirudgave af Arbejdsmiljønyt så tilmeld dig

Læs mere

Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med mindst 35 ansatte

Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med mindst 35 ansatte Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med mindst 35 ansatte At-vejledning F.3.3 Maj 2011 Erstatter At-vejledningerne F.2.4 Virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, marts 2006, F.2.5 Sikkerhedsgrupper

Læs mere

A RBEJDSMILJØUDVALGET S

A RBEJDSMILJØUDVALGET S Side 12 FOA, Fag og Arbejde, Aalborg Arbejdsskadeafsnittet Tlf. 4697 3131 Sagsbehandler Ghita Elmo Andersen A RBEJDSMILJØUDVALGET S V EJLEDNING TIL SIKKERHEDS-/ ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANTER Miljøansvarlig/formand

Læs mere

Arbejdsmiljø Arbejdsmiljøet i nye ra m m e r

Arbejdsmiljø Arbejdsmiljøet i nye ra m m e r Arbejdsmiljø Arbejdsmiljøet i nye ra m m e r om arbejdsmiljøreformens betydning for den daglige arbejdsmiljøindsats 2 Nu er arbejdsmiljøre f o rmen her og det har betydning for sikkerhedsarbejdet 1. januar

Læs mere

Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening

Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening Arbejdsmiljørepræsentant - og hvad så?... 1 Opgaver, rettigheder og pligter... 2 Hvis en kollega kommer ud for en arbejdsskade eller rammes

Læs mere

hvis du kommer til skade på jobbet

hvis du kommer til skade på jobbet hvis du kommer til skade på jobbet Hvis du kommer til skade på jobbet Hvis du kommer til skade i forbindelse med dit arbejde, har du mulighed for at få erstatning. Men der er mange regler, der skal tages

Læs mere

Introdag om arbejdsmiljø

Introdag om arbejdsmiljø Introdag om arbejdsmiljø Eftermiddagens program 13:30 16:15 Arbejdsmiljø Når dit hjem er en arbejdsplads Arbejdsmiljøets love og regler Pligter og ansvar Arbejdsgiver Arbejdsleder Arbejdstager Ca. 15:00

Læs mere

arbejdsmiljøorganisationen

arbejdsmiljøorganisationen GODE RÅD OM... arbejdsmiljøorganisationen SIDE 1 Indhold Organisering af arbejdsmiljøarbejdet 3 Virksomheder uden arbejdsmiljøorganisation 3 Virksomheder med arbejdsmiljøorganisation 3 Hvem betragtes som

Læs mere

Arbejdsmiljø. På arbejdsmiljøets vegne. om arbejdet som sikkerhedsrepræsentant

Arbejdsmiljø. På arbejdsmiljøets vegne. om arbejdet som sikkerhedsrepræsentant Arbejdsmiljø På arbejdsmiljøets vegne om arbejdet som sikkerhedsrepræsentant På arbejdsmiljøets vegne er udgivet af Forbundet af Offentligt Ansatte. Pjecen henvender sig især til nyvalgte sikkerhedsrepræsentanter

Læs mere

Bekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhed

Bekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhed Side 1 af 12 Bekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhed Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1181 af 15. oktober 2010 I medfør af 6, 6 d, stk. 4, 6 e, 7, stk. 3, 7 a, stk. 3, 8 a og 9, stk. 2,

Læs mere

Sikkerhedsorganisationens opgaver, roller og ansvar

Sikkerhedsorganisationens opgaver, roller og ansvar Tag vare på... Sikkerhedsorganisationens opgaver, roller og ansvar Branchevejledning Forord Indhold På baggrund af den danske arbejdsmiljølovgivning er der oprettet 11 branchearbejdsmiljøråd (BAR) - herunder

Læs mere

Lovtidende A 2010 Udgivet den 16. oktober 2010

Lovtidende A 2010 Udgivet den 16. oktober 2010 Lovtidende A 2010 Udgivet den 16. oktober 2010 15. oktober 2010. Nr. 1181. Bekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhed 1) I medfør af 6, 6 d, stk. 4, 6 e, 7, stk. 3, 7 a, stk. 3, 8 a og 9, stk.

Læs mere

Vurdering af den nye arbejdsmiljøreform

Vurdering af den nye arbejdsmiljøreform Vurdering af den nye arbejdsmiljøreform og dens konsekvenser for det lokale arbejdsmiljøarbejde i virksomhederne Klaus T. Nielsen Arbejdslivsstudier Center for Arbejdsmiljø & Arbejdsliv RUC 7. marts 2011

Læs mere

Opfølgning på arbejdsulykker og tilløb til arbejdsulykker

Opfølgning på arbejdsulykker og tilløb til arbejdsulykker DET HUMANISTISKE FAKULTET ARBEJDSMILJØUDVALGET SAGSNOTAT Vedr.: Opfølgning på arbejdsulykker og tilløb til arbejdsulykker 8. NOVEMBER 2004 FAMU Sagsbehandler: Nina Qvistgaard NJALSGADE 80 2300 KØBENHAVN

Læs mere

½ OPGAVER FOR ET BEDRE ARBEJDSMILJØ I ARBEJDSTILSYNET

½ OPGAVER FOR ET BEDRE ARBEJDSMILJØ I ARBEJDSTILSYNET 5 + 5 + 5½ OPGAVER FOR ET BEDRE ARBEJDSMILJØ I ARBEJDSTILSYNET ARBEJDSMILJØPOLITIK 3 BEDRE RESULTATER MED ET ARBEJDSMILJØCERTIFIKAT 4 TRE GODE RÅD 5 SAT-ORGANISATIONEN 5 5 OPGAVER I DET ENKELTE CENTER

Læs mere

Supplerende vejledning om Selvejende institutioner og MED aftaler arbejdsmiljø og fælles sikkerhedsorganisation

Supplerende vejledning om Selvejende institutioner og MED aftaler arbejdsmiljø og fælles sikkerhedsorganisation Supplerende vejledning om Selvejende institutioner og MED aftaler arbejdsmiljø og fælles sikkerhedsorganisation Rammeaftalen om medindflydelse og medbestemmelse gælder for ansatte i selvejende dag- og/eller

Læs mere

Indholdsfortegnelse: 2. Velkommen som arbejdsmiljørepræsentant 3. Nyvalgt/genvalgt 4. Uddannelse 5. Hvem er du arbejdsmiljørepræsentant for 7

Indholdsfortegnelse: 2. Velkommen som arbejdsmiljørepræsentant 3. Nyvalgt/genvalgt 4. Uddannelse 5. Hvem er du arbejdsmiljørepræsentant for 7 1 Indholdsfortegnelse: 2 Velkommen som arbejdsmiljørepræsentant 3 Nyvalgt/genvalgt 4 Uddannelse 5 Hvem er du arbejdsmiljørepræsentant for 7 Arbejdsmiljøarbejdet 8 Arbejdsmiljøarbejdet i Mariagerfjord Lærerkreds

Læs mere

Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med ansatte

Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med ansatte Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med 10-34 ansatte At-vejledning F.3.2-1 Maj 2011 - Opdateret januar 2016 Erstatter At-vejledningerne F.2.4 Virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, marts

Læs mere

At-VEJLEDNING. Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø. At-vejledning F.3.6

At-VEJLEDNING. Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø. At-vejledning F.3.6 At-VEJLEDNING Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø At-vejledning F.3.6 Maj 2011 Erstatter At-vejledning F.2.8 Aftaler om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, marts 2006 2 Hvad

Læs mere

Overblik over den nye trepartsaftale

Overblik over den nye trepartsaftale Page 1 of 8 Overblik over den nye trepartsaftale Mangler du et samlet overbllik over den nye aftale som blev underskrevet i slutningen af april 2009. Så kan du her danne dig et solidt overblik over de

Læs mere

Bekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhed 1)

Bekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhed 1) BEK nr 1181 af 15/10/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 28. januar 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdstilsynet, j.nr. 201000032270 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

At-VEJLEDNING. Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med mindst 35 ansatte At-vejledning F.3.3

At-VEJLEDNING. Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med mindst 35 ansatte At-vejledning F.3.3 At-VEJLEDNING Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med mindst 35 ansatte At-vejledning F.3.3 Maj 2011 Erstatter At-vejledningerne F.2.4 Virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, marts 2006,

Læs mere

At-VEJLEDNING. Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø. At-vejledning F.3.6-1

At-VEJLEDNING. Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø. At-vejledning F.3.6-1 At-VEJLEDNING Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø At-vejledning F.3.6-1 Maj 2011 Opdateret januar 2016 Erstatter At-vejledning F.2.8 Aftaler om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde,

Læs mere

At-VEJLEDNING. Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen. At-vejledning F.3.7

At-VEJLEDNING. Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen. At-vejledning F.3.7 At-VEJLEDNING Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen At-vejledning F.3.7 Maj 2011 Erstatter At-vejledning F.2.1 Sikkerhedsgruppens arbejdsmiljøuddannelse, marts 2006 2 Hvad

Læs mere

ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANT

ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANT Bilag 4.19 ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANT ved UddannelsesCenter Ringkøbing-Skjern EN KORT INTRODUKTION Til Arbejdsmiljørepræsentanten Denne pjece vedrører arbejdet som Arbejdsmiljørepræsentant. Tillykke med

Læs mere

Bilag 1. Lokale aftaler om ændret organisering af arbejdsmiljøarbejdet

Bilag 1. Lokale aftaler om ændret organisering af arbejdsmiljøarbejdet Bilag 1. Lokale aftaler om ændret organisering af arbejdsmiljøarbejdet Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 575 af 21. juni 2001 om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde med senere ændringer

Læs mere

Fremtidens arbejdsmiljøorganisation

Fremtidens arbejdsmiljøorganisation Denne pjece har til formål at bidrage til at styrke samarbejdet om sikkerhed og sundhed i mejeriindustrien og sætter fokus på roller - opgaver - ansvar og forventninger i forhold til arbejdsmiljøet Fremtidens

Læs mere

Samarbejde om arbejdsmiljø i små virksomheder

Samarbejde om arbejdsmiljø i små virksomheder Samarbejde om arbejdsmiljø i små virksomheder Alle værdsætter det gode arbejdsmiljø. Mange vil gerne gøre en indsats for arbejdsmiljøet men hvor skal der tages fat, og hvem skal egentlig gøre noget ved

Læs mere

At-VEJLEDNING. Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med mindst 35 ansatte At-vejledning F.3.3

At-VEJLEDNING. Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med mindst 35 ansatte At-vejledning F.3.3 At-VEJLEDNING Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med mindst 35 ansatte At-vejledning F.3.3 Maj 2011 Erstatter At-vejledningerne F.2.4 Virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, marts 2006,

Læs mere

1. Arbejdsmiljøarbejdet ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: 1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: Denne mødegang indeholder følgende punkter: 1.1 Introduktion til procesforløbet 1.2 Arbejdsmiljøloven

Læs mere

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer FTF September 2010 1. INDLEDNING OG HOVEDRESULTATER Undersøgelsen af rammer og vilkår for arbejdsmiljøarbejdet er gennemført af FTF i samarbejde med fem af

Læs mere

Bekendtgørelse om obligatoriske arbejdsmiljøuddannelser i Grønland

Bekendtgørelse om obligatoriske arbejdsmiljøuddannelser i Grønland Udkast 18. juni 2012 Bilag 1 a Bekendtgørelse om obligatoriske arbejdsmiljøuddannelser i Grønland I medfør af 7, 9, stk. 2, 56, 57, stk. 1, og 57 a i lovbekendtgørelse nr. 1048 af 26. oktober 2005, som

Læs mere

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Sikkerhedsrepræsentanten

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Sikkerhedsrepræsentanten uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Sikkerhedsrepræsentanten Uddannelsesveje - FIU 2001 Sikkerhedsrepræsentanten er udgivet af Forbundet af Offentligt Ansatte. Pjecen sætter fokus dels på FOAs egne

Læs mere

At-VEJLEDNING ØVRIGE OMRÅDER F.1.3. Periodepåbud

At-VEJLEDNING ØVRIGE OMRÅDER F.1.3. Periodepåbud At-VEJLEDNING ØVRIGE OMRÅDER F.1.3 Periodepåbud November 2004 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes. At-vejledninger bruges

Læs mere

CIRKULÆRE: 021 Gode råd om arbejdsmiljøorganisationen

CIRKULÆRE: 021 Gode råd om arbejdsmiljøorganisationen Cirkulære: Cirkulære nr. 021 Udgivet første gang 08-12-2010 Kontrolleres senest 01-08-2015 Evt. bilag el. henvisninger: Indsættes: I Servicemappen under pkt. 9.1 Indhold Organisering af arbejdsmiljøarbejdet...

Læs mere

Hvor skal jeg henvende mig vedr. arbejdsmiljøet? en pixi-vejledning fra HR-afdelingen

Hvor skal jeg henvende mig vedr. arbejdsmiljøet? en pixi-vejledning fra HR-afdelingen Hvor skal jeg henvende mig vedr. arbejdsmiljøet? en pixi-vejledning fra HR-afdelingen Læsevejledning Denne pixi vejledning er lavet for at give et overblik over Aalborg Universitets arbejdsmiljøorganisation

Læs mere

At-VEJLEDNING. Organisering af samarbejdet om arbejdsmiljø i virksomheder med ansatte på særlige vilkår. At-vejledning F.3.8-1

At-VEJLEDNING. Organisering af samarbejdet om arbejdsmiljø i virksomheder med ansatte på særlige vilkår. At-vejledning F.3.8-1 At-VEJLEDNING Organisering af samarbejdet om arbejdsmiljø i virksomheder med ansatte på særlige vilkår At-vejledning F.3.8-1 Marts 2012 - Opdateret januar 2016 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger

Læs mere

Gode råd om KOMPETENCE- UDVIKLINGSPLAN OG ARBEJDSMILJØ- UDDANNELSE

Gode råd om KOMPETENCE- UDVIKLINGSPLAN OG ARBEJDSMILJØ- UDDANNELSE Gode råd om KOMPETENCE- UDVIKLINGSPLAN OG ARBEJDSMILJØ- UDDANNELSE FORMÅL: De bedste løsninger og arbejdsmiljøforbedringer opnås, når beslutningerne tages på grundlag af solid viden og praktiske erfaringer.

Læs mere

Tema om arbejdsulykker på kontorområdet

Tema om arbejdsulykker på kontorområdet Tema om arbejdsulykker på kontorområdet I Danmark bliver der hvert år anmeldt over 40.000 arbejdsulykker, hvor ca. 1.400 af disse sker på kontorarbejdspladser på det private område. Mange accepterer forskellige

Læs mere

Sikkerhed og arbejdsmiljø

Sikkerhed og arbejdsmiljø Taastrup Hovedgade 28 2630 Taastrup Tlf.: 43 71 58 33 Fax: 43 71 58 65 E-mail: john@jpk.dk www.jpk.dk Sikkerhed og arbejdsmiljø Taastrup Hovedgade 28 2630 Taastrup Tlf.: 43 71 58 33 Fax: 43 71 58 65 E-mail:

Læs mere

At-VEJLEDNING. Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med mindst 35 ansatte. At-vejledning F.3.3-1

At-VEJLEDNING. Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med mindst 35 ansatte. At-vejledning F.3.3-1 At-VEJLEDNING Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med mindst 35 ansatte At-vejledning F.3.3-1 Maj 2011 Opdateret januar 2016 Erstatter At-vejledningerne F.2.4 Virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde,

Læs mere

Bliv arbejdsmiljørepræsentant. Et sikkert og sundt arbejdsmiljø

Bliv arbejdsmiljørepræsentant. Et sikkert og sundt arbejdsmiljø Bliv arbejdsmiljørepræsentant Et sikkert og sundt arbejdsmiljø VIL DU VÆRE ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANT? Det giver bedre arbejdsmiljø! På virksomheder med 10 ansatte og derover har arbejdsgiveren pligt til

Læs mere

Arbejdsulykker Værktøjer til undersøgelse af arbejdsulykker

Arbejdsulykker Værktøjer til undersøgelse af arbejdsulykker Arbejdsulykker Værktøjer til undersøgelse af arbejdsulykker 1. Beskrivelse af ulykken Udfyldes af sikkerhedsgruppen sammen med den medarbejder, der kom til skade. I mindre virksomheder uden sikkerhedsgruppe

Læs mere

At-VEJLEDNING. Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte At-vejledning F.3.1

At-VEJLEDNING. Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte At-vejledning F.3.1 At-VEJLEDNING Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte At-vejledning F.3.1 Maj 2011 Erstatter At-vejledningerne F.2.4 Virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, marts 2006, F.2.5

Læs mere

VEJLEDNING FRA BAR KONTOR OM. Den årlige arbejdsmiljødrøftelse

VEJLEDNING FRA BAR KONTOR OM. Den årlige arbejdsmiljødrøftelse VEJLEDNING FRA BAR KONTOR OM drøftelse af arbejdsmiljøet PÅ KONTORER Den årlige arbejdsmiljødrøftelse Årlig arbejdsmiljødrøftelse En gang om året skal I holde et koordinerende arbejdsmiljømøde, også kaldet

Læs mere

Arbejdspladsvurdering

Arbejdspladsvurdering Arbejdspladsvurdering Alle virksomheder skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering. En såkaldt APV. Det fremgår af arbejdsmiljøloven. Den skriftlige APV skal revideres senest hvert 3. år. APV skal

Læs mere

Nye regler om arbejdsmiljøsamarbejdet. træder i kraft pr. 1. oktober 2010

Nye regler om arbejdsmiljøsamarbejdet. træder i kraft pr. 1. oktober 2010 Nye regler om arbejdsmiljøsamarbejdet træder i kraft pr. 1. oktober 2010 F O A f a g o g a r b e j d e 1 Arbejdsmiljøarbejdet skal styrkes De nye regler er blevet til efter, at arbejdsmarkedets parter

Læs mere

At-VEJLEDNING. Sikkerheds- og sundhedsarbejdet ved ombygning mv. af ukompliceret erhvervsbyggeri, herunder daginstitutioner og skoler

At-VEJLEDNING. Sikkerheds- og sundhedsarbejdet ved ombygning mv. af ukompliceret erhvervsbyggeri, herunder daginstitutioner og skoler At-VEJLEDNING ØVRIGE OMRÅDER F.2.9 Sikkerheds- og sundhedsarbejdet ved ombygning mv. af ukompliceret erhvervsbyggeri, herunder daginstitutioner og skoler Maj 2006 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger

Læs mere

Midlertidige vejledningstekster vedrørende rådgivningspåbud

Midlertidige vejledningstekster vedrørende rådgivningspåbud Midlertidige vejledningstekster vedrørende rådgivningspåbud Disse midlertidige vejledningstekster redegør for, hvilke pligter og opgaver virksomheder og rådgiver har i forhold til følgende typer af rådgivningspåbud:

Læs mere

FSISU Socialområdet. Indholdsfortegnelse. Ordinært møde. file://p:\sæby\saeby-fsisusocialomraadet-2004.08.16.htm. Dato. 16. august 2004.

FSISU Socialområdet. Indholdsfortegnelse. Ordinært møde. file://p:\sæby\saeby-fsisusocialomraadet-2004.08.16.htm. Dato. 16. august 2004. Page 1 of 10 Referat FSISU Socialområdet Ordinært møde Dato Tid Sted NB. Fraværende Til stede 16. august 2004 13:30 Mødelokale 8 Formøde kl. 12:30 Sten Jacobsen - i stedet møder Alice Reimann Petersen.

Læs mere

Uddannelsesplan for arbejdsmiljøuddannelsen BAR Jord til Bord

Uddannelsesplan for arbejdsmiljøuddannelsen BAR Jord til Bord Uddannelsesplan for arbejdsmiljøuddannelsen BAR Jord til Bord 2 1 Formål med arbejdsmiljøuddannelsen Arbejdsmiljøuddannelsens formål er at: styrke det forebyggende arbejde effektivisere sikkerhedsorganisationens

Læs mere

LOV OM ARBEJDSMILJØ NYE MULIGHEDER FOR ORGANISERING AF ARBEJDSMILJØARBEJDET

LOV OM ARBEJDSMILJØ NYE MULIGHEDER FOR ORGANISERING AF ARBEJDSMILJØARBEJDET LOV OM ARBEJDSMILJØ NYE MULIGHEDER FOR ORGANISERING AF ARBEJDSMILJØARBEJDET VIGTIGSTE LOVÆNDRINGER OKTOBER 2010 INDHOLD NY LOV PR. 1. OKTOBER 2010 Skal min virksomhed ændre noget? 2 Skal jeg som arbejdsmiljørepræsentant

Læs mere

Bekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhed i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v. 1)

Bekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhed i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v. 1) BEK nr 1201 af 23/10/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 27. december 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdstilsynet, j.nr. 20159000172 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Sikkerhedsrepræsentant

Sikkerhedsrepræsentant Arbejdsmiljø F O A F A G O G A R B E J D E Sikkerhedsrepræsentant hvad så? Valgt som sikkerhedsrepræsentant hvad så? Dine kolleger har valgt dig til sikkerhedsrepræsentant for en 2-årig periode. FOA ønsker

Læs mere

Risikobaseret Tilsyn. 1 www.regionmidtjylland.dk

Risikobaseret Tilsyn. 1 www.regionmidtjylland.dk Risikobaseret Tilsyn 1 www.regionmidtjylland.dk Indledende møde med Arbejdstilsynet Deltagere: Arbejdstilsynet, arbejdspladsens ledelse og en repræsentant for de ansatte, typisk arbejdsmiljørepræsentanten

Læs mere

TOPMØDE Den september 2016 på Nyborg Strand Workshop: AMRs og TRs rolle i forbindelse med arbejdsskader

TOPMØDE Den september 2016 på Nyborg Strand Workshop: AMRs og TRs rolle i forbindelse med arbejdsskader TOPMØDE 2016 Den 22. -23. september 2016 på Nyborg Strand Workshop: AMRs og TRs rolle i forbindelse med arbejdsskader Program 22. September 2016 23. September 2016 Overordnede temaer for Workshoppen Når

Læs mere

HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet

HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet 1 Vi er til for dig Hver dag bliver HK Kommunal Århus kontaktet af mange medlemmer, der enten ringer, e-mailer eller møder op for at drøfte faglige eller personlige

Læs mere

Uddannelsesplan for arbejdsmiljøuddannelsen BAR Jord til Bord

Uddannelsesplan for arbejdsmiljøuddannelsen BAR Jord til Bord Uddannelsesplan for arbejdsmiljøuddannelsen BAR Jord til Bord 1 Formål med arbejdsmiljøuddannelsen Arbejdsmiljøuddannelsens formål er at: styrke det forebyggende arbejde effektivisere arbejdsmiljøorganisationens

Læs mere

VELKOMMEN. til temadag om ARBEJDSMILJØ

VELKOMMEN. til temadag om ARBEJDSMILJØ VELKOMMEN til temadag om ARBEJDSMILJØ Dagens program Formiddag Velkommen, præsentation og aftaler Rammen om arbejdsmiljø Fysisk APV Eftermiddag Psykisk arbejdsmiljø Redskaber i hverdagen Trivsels APV Spørgehjørnet

Læs mere

MSE A/S Udgave 2 Maj 2013. ArbejdsPladsVurdering APV. Hos MSE A/S

MSE A/S Udgave 2 Maj 2013. ArbejdsPladsVurdering APV. Hos MSE A/S ArbejdsPladsVurdering APV Hos Alstrup Strandvej 2B, 4840 Nørre Alslev Tlf. 5443 2422 - info@mse-as.dk www. mse-as.dk cvr nr. 26985951 Side 1 af 7 Arbejdsmiljøorganisation: AMO Arbejdsmiljøorganisation

Læs mere

Ministerens besvarelse af to samrådsspørgsmål i Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg den 28. maj om arbejdspladsvurdering

Ministerens besvarelse af to samrådsspørgsmål i Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg den 28. maj om arbejdspladsvurdering Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 182 Offentligt T A L E Ministerens besvarelse af to samrådsspørgsmål i Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg den 28. maj om arbejdspladsvurdering

Læs mere

Reaktioner fra Arbejdstilsynet ved tilsyn på virksomheder

Reaktioner fra Arbejdstilsynet ved tilsyn på virksomheder 1 Reaktioner fra Arbejdstilsynet ved tilsyn på virksomheder Forbud Virksomheden kan få et forbud mod at fortsætte arbejdet, hvis der er overhængende og betydelig fare for medarbejdernes eller andres sikkerhed

Læs mere

BYRÅDET ARBEJDSMILJØPOLITIK - GÆLDENDE FRA 1. JANUAR 2007

BYRÅDET ARBEJDSMILJØPOLITIK - GÆLDENDE FRA 1. JANUAR 2007 BYRÅDET ARBEJDSMILJØPOLITIK - GÆLDENDE FRA 1. JANUAR 2007 1 I Odsherred Kommune arbejder vi ud fra visionen: Lys, liv og landskab. I arbejdsmiljøpolitiske vendinger har vi valgt at omsætte visionen til

Læs mere

arbejdsmiljømappe APVhandlingsplaner APV-kortlægning Arbejdsmiljø- Organisering Arbejdsulykker Instruktion og lovpligtige uddannelser Brugsanvisninger

arbejdsmiljømappe APVhandlingsplaner APV-kortlægning Arbejdsmiljø- Organisering Arbejdsulykker Instruktion og lovpligtige uddannelser Brugsanvisninger arbejdsmiljømappe APV-kortlægning APVhandlingsplaner Arbejdsmiljø- Organisering Arbejdsulykker Instruktion og lovpligtige uddannelser Brugsanvisninger Maskiner og tekniske hjælpemidler Igangværende Afsluttede

Læs mere

Uddannelsesplan. for. arbejdsmiljøuddannelsen. BAR Jord til Bord

Uddannelsesplan. for. arbejdsmiljøuddannelsen. BAR Jord til Bord Uddannelsesplan for arbejdsmiljøuddannelsen BAR Jord til Bord 1 Formål med arbejdsmiljøuddannelsen Arbejdsmiljøuddannelsens formål er at: styrke det forebyggende arbejde effektivisere arbejdsmiljøorganisationens

Læs mere

ER JERES BEREDSKAB KLAR TIL ET BESØG FRA ARBEJDSTILSYNET?

ER JERES BEREDSKAB KLAR TIL ET BESØG FRA ARBEJDSTILSYNET? ER JERES BEREDSKAB KLAR TIL ET BESØG FRA ARBEJDSTILSYNET? 16.1.2014 Arbejdstilsynet afslører dårligt arbejdsmiljø som aldrig før, viser de senest offentliggjorte tal. For virksomheder kan overtrædelser

Læs mere

HAMU. Hovedarbejdsmiljøudvalget vejleder ledelsen om arbejdsmiljø på AU Hovedarbejdsmiljøudvalget (HAMU) er universitetets

HAMU. Hovedarbejdsmiljøudvalget vejleder ledelsen om arbejdsmiljø på AU Hovedarbejdsmiljøudvalget (HAMU) er universitetets HAMU Hovedarbejdsmiljøudvalget vejleder ledelsen om arbejdsmiljø på AU Hovedarbejdsmiljøudvalget (HAMU) er universitetets øverste arbejdsmiljøorgan. Hovedarbejdsmiljøudvalget er en vigtig aktør, da det

Læs mere

Notat. Vejledning om arbejdsmiljø for præster og provster. 1. Indledning

Notat. Vejledning om arbejdsmiljø for præster og provster. 1. Indledning Vejledning om arbejdsmiljø for præster og provster Dato: 13. juli 2015 Dokument nr. 78836/15 1. Indledning Sagsbehandler Marlene Dupont Vejledningen er tilpasset de særlige forhold, der gælder for folkekirken

Læs mere

ARBEJDSMILJØAFTALE FOR. Aarhus Kommune

ARBEJDSMILJØAFTALE FOR. Aarhus Kommune ARBEJDSMILJØAFTALE FOR Aarhus Kommune Indhold Forord... 3 1 Aftalens område... 3 2 Struktur og opbygning... 3 3 Formål, aktiviteter og metode... 4 4 Procedure for gennemførelse og opfølgning af virksomhedsaftalen

Læs mere

værd at vide om arbejdsskader

værd at vide om arbejdsskader arbejdsskader værd at vide om Hvis det sker for dig Kommer du ud for en arbejdsskade er det meget vigtigt, at du ved, hvad du skal gøre for at få en eventuel erstatning. Denne pjece kan kan hjælpe dig.

Læs mere

Ændrede regler om uddannelse på arbejdsmiljøområdet v/sekretær for MIA, chefkonsulent Torben Rentzius Jans, Mejeribrugets Arbejdsgiverforening

Ændrede regler om uddannelse på arbejdsmiljøområdet v/sekretær for MIA, chefkonsulent Torben Rentzius Jans, Mejeribrugets Arbejdsgiverforening Ændrede regler om uddannelse på arbejdsmiljøområdet v/sekretær for MIA, chefkonsulent Torben Rentzius Jans, Mejeribrugets Arbejdsgiverforening 1 Fremtidens arbejdsmiljøorganisation 2 Fremtidens arbejdsmiljøorganisation

Læs mere