HJEMMESERVICE STATUS OG FREMTID

Transkript

1 i:\marts-2000\erhv-c doc Af Lars Andersen - Direkte telefon: april 2000 RESUMÈ HJEMMESERVICE STATUS OG FREMTID Da hjemmeserviceordningen efterhånden lægger beslag på 600 mill.kr. i offentlig støtte, kan det være formålstjenligt at vurdere, hvad vi får for disse penge. Da loven om hjemmeservice netop er blevet ændret, er der samtidig god tid til en mere afslappet diskussion om fremtiden for hjemmeservice. Hvis hjemmeserviceordningens succes måles på udviklingen i omsætningen, må man sige, ordningen har været en succes. Fra en hjemmeserviceomsætning på 170 mill. kr. i 1994 er omsætningen steget med nærmest raketfart til 1200 mill. kr. i Selvom omsætningen er steget kraftigt, udgør den dog stadig kun en lille del af rengøringsbranchen, som hjemmeservice hører ind under. Og hjemmeservice forklarer kun ca. en tredjedel af fremgangen i omsætningen indenfor rengøringsbranchen. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen vurderer, at hjemmeserviceordningen i 1999 skabte 13 til arbejdspladser. Disse ret store beskæftigelsestal skyldes dog, at hver normal fuldtidsstilling dækker over ca. 3 jobs indenfor hjemmeservice. Branchens manglende evne til at skabe fuldtidsjob samt de generelt dårlige løn- og arbejdsvilkår også set i forhold til rengøringsbranchen generelt har medført, at branchen har betydelige rekrutteringsproblemer. Dette er lidt af et paradoks, da det væsentligste formål med hjemmeservice var at skabe jobs til personer, som ellers ville have svært ved at komme i job. Hovedmålsætningen for hjemmeservice må være at skabe et marked, som skaber ordentlige arbejdspladser, der giver en løn, man kan leve af. Hovedmålsætningen kan ikke være, at folk i de rige enklaver kan få passet deres hus og have med offentligt tilskud. Fritidsjobs til unge og bijobs til voksne er der mange af også på markedsmæssige vilkår. Det forhold, at de rigtige jobs først og fremmest skal findes i den ikke-specialiserede del af hjemmeservice - måske bortset fra de nordlige forstæder til København, hvor markedet og betalingsvilligheden er stor indikerer, at en erhvervspolitisk indsats i forhold til hjemmeservice alene vil være en gal vej. Det, man derimod må tage udgangspunkt i, er, at hjemmeservice er en ydelse, der leveres af rengøringsbranchen. Derfor er det mere bredt udviklingsmulighederne for rengøringsbranchen, man må tage fat i erhvervspolitisk, hvor hjemmeservice i dens nuværende form (måske) er én af ydelserne.

2 2 HJEMMESERVICE STATUS OG FREMTID Hjemmeserviceordningen har næsten et religiøst præg over sig. Få erhvervsstøtteordninger har vel så mange både fanatiske tilhængere og modstandere som hjemmeserviceordningen. Da ordningen efterhånden lægger beslag på 600 mill.kr. i offentlig støtte, kan det være formålstjenligt at vurdere, hvad vi får for disse penge. Samtidig er der god tid til en mere fordomsfri diskussion om fremtiden for hjemmeservice, da loven om hjemmeservice netop er blevet ændret. De lovændringer, der blev vedtaget i forbindelse med finansloven, vil betyde, at rengøring bliver den helt dominerende hjemmeserviceydelse. Tilskuddet til vinduespudsning er således bortfaldet, ligesom tilskuddet til havearbejde er nedsat fra 50 procent til 35 procent. Ændringerne må siges at være velbegrundede, da rengøring i 1999 tegnede sig for under halvdelen af hjemmeservicetilskuddene, nemlig ca. 44 procent. Til gengæld var markedsandelen for vinduespudsning og havearbejde steget til henholdsvis 25 procent og 28 procent. I de storforbrugene hjemmeservicekommuner nord for København havde havearbejde ligefrem overhalet rengøring som den dominerende hjemmeserviceydelse. Hovedbaggrunden for hjemmeserviceordningen var den store ledighed først i 1990 erne kombineret med en manglende tro på, at ledige uden uddannelse kunne finde job på fremtidens arbejdsmarked på markedsmæssige vilkår. Omsætning Hvis hjemmeserviceordningens succes måles på udviklingen i omsætningen, må man sige, ordningen har været en succes. Fra en hjemmeserviceomsætning på 170 mill. kr. i 1994 er omsætningen steget med nærmest raketfart til 1200 mill. kr. i 1999, jf. figur 1.

3 3 Figur 1. Omsætning indenfor hjemmeservice mill. kr Kilde: Erhvervs- og selskabsstyrelsen Selvom omsætningen er steget kraftigt, udgør den dog stadig kun en lille del af rengøringsbranchen, som hjemmeservice hører ind under. Det fremgår af figur 2. Hjemmeserviceomsætningen tegnede sig for ca. 14 procent af den samlede omsætning i rengøringsbranchen i Figur 2. Omsætning indenfor rengøring, mill. kr total hj.service Kilde: Omsætningsstatistikken (DS) og Erhvervs- og selskabsstyrelsen

4 4 En af forklaringerne på, at hjemmeserviceandelen ikke er større, er, at hele rengøringsbranchen har været i kraftig vækst. Hjemmeserviceordningen forklarer således kun ca. en tredjedel af den vækst, vi har set i rengøringsbranchen siden Dette er illustreret i figur 3, der viser dels den samlede omsætningsfremgang og dels den fremgang, der ville være fremkommet, hvis væksten i omsætningen kun var blevet skabt af hjemmeservice. Forskellen mellem de to kurver i figuren viser omsætningsstigningen i den del af rengøringsbranchen, der ikke lever af hjemmeservicetilskud. Fra 1994 til 1999 beløber denne omsætningsstigning sig til ca. 2 mia. kr. Selvom hjemmeservice rent omsætningsmæssigt har været en succes, forklarer den altså kun ca. en tredjedel af fremgangen indenfor rengøringsbranchen. Figur 3. Omsætningsudvikling indenfor rengøring, mill. kr total 94+hj.service Kilde: Danmarks Statistik og Erhvervs- og selskabsstyrelsen Beskæftigelse Mens omsætningen kan følges fra måned til måned, er det straks mere sparsomt med hensyn til oplysninger om beskæftigelsen selvom netop hensynet til beskæftigelsen var et af hovedargumenterne for hjemmeserviceordningen. En af forklaringerne på vanskelighederne med at analysere beskæftigelsen

5 5 indenfor hjemmeservice er, at hjemmeservice ikke er en branche, sådan som det ofte fremstilles i offentligheden. Hjemmeservice er derimod en ydelse, der produceres af rengøringsbranchen. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen vurderer, at hjemmeserviceordningen i 1999 skabte 13 til arbejdspladser, svarende til fuldtidsstillinger. Den store forskel mellem antallet af jobs og antallet af udførte arbejdstimer omregnet til fuldtidsstillinger viser, at vi har at gøre med et område, som har mange deltidsbeskæftigede. Den udbredte tilstedeværelse af deltidsbeskæftigelse, kan også let indses, når man ser på omsætningen pr. beskæftiget. Tages der udgangspunkt i de 13 til arbejdspladser, svarer det således kun til en årlig omsætning, ekskl. moms på mellem og kr. per beskæftiget. Selvom der ikke indgår mange rå- og hjælpestoffer i hjemmeservice, ligesom der heller ikke er noget stort kapitalapparat at forrente, må det vurderes, at der kun er mellem og kr. tilbage til aflønning pr. beskæftiget ejer eller ansat på årsbasis. De ret store beskæftigelsestal, man ofte hører omtalt i forbindelse hjemmeserviceordnigen, skyldes altså for en stor dels vedkommende, at hver normal fuldtidsstilling indenfor hjemmeservice dækker over ca. 3 jobs. Man kan så spørge, hvordan så mange personer tilsyneladende kan leve af den beskedne aflønning, der er pr. beskæftiget. Det kan de af flere grunde. For det første er der ansat en lang række uddannelsessøgende, studenter og lignende, der bruger hjemmeservice til at supplerende indtægten. En registerundersøgelse, som blev offentliggjort i sommeren 1999, viser således, at næsten 60 procent af de ansatte indenfor hjemmeservice i 1994/95 var under 30 år. Samtidig havde 25 procent af de ansatte indenfor hjemmeservice en arbejdstid på mellem 1 og 9 timer ugentligt. En anden forklaring er, at brugen af supplerende dagpenge er meget udbredt indenfor hjemmeservice. En spørgeundersøgelse foretaget af Politiken i 1996 viste således, at omkring halvdelen af de ansatte indenfor hjemmeservice modtog supplerende dagpenge. For det tredje har mange hjemmeservice som en bibeskæftigelse både som ansat og som ejer. Ser man på rengøringsbranchen under ét som hjemmeservice hører ind under havde ca af de ansatte et hovedjob ved siden af deres job indenfor rengøring i For de selvstændiges vedkom-

6 6 mende havde ca personer et hovedjob ved siden af deres rengøringsvirksomhed. 1 Desværre kan data ikke brydes ned på hjemmeservice alene, men en stor del af disse bijobs ligger uden tvivl indenfor hjemmeserviceområdet. Endelig eksisterer der en stor gruppe af selvstændige, der har hjemmeservice som eneste beskæftigelse og som samtidig har en lav indtjening lidt svarende til døgner og grillbar selvstændige. Omkring to tredjedele af virksomhederne indenfor hjemmeservice har således ingen ansatte. I modsætning til "døgner"- og grillbar branchen er det dog etniske danskere, der driver hjemmeservicevirksomhederne. Et af kendetegnene ved hjemmeservice er nemlig, at der stort set ikke er beskæftiget indvandrere. Ifølge branchefolk er man tilbageholdende med at ansætte personer med anden etnisk baggrund på grund af sprogproblemer og kundernes reaktioner. Den ringe indtjening betyder også, at mange af hjemmeservicevirksomhederne ikke lever ret længe. De seneste tal fra 1999 viser, at ca. 15 procent af virksomhederne ophører i løbet af ét år. I 1998 var tallet 20 procent. Gennemstrømningen er endnu større, når man ser på de ansatte. De senest tilgængelige tal, som er fra 1994 og 1995, viser, at to tredjedele af de ansatte indenfor hjemmeservice holder op i løbet af ét år. Det skal dog bemærkes, at disse tal stammer fra de første år med hjemmeservicetilskud. Et af formålene med hjemmeserviceordningen var at skabe jobs til personer uden uddannelse. Dette er lykkedes, idet ca. 73 procent af de ansatte indenfor hjemmeservice ikke har nogen erhvervsuddannelse bag sig. Blandt ejerne af hjemmeservicefirmaer ligger andelen af personer uden en erhvervsuddannelse på ca. 50 procent. Begge tal ligger væsentligt over arbejdsmarkedet generelt, som det vises i Erhvervsfremmestyrelsens rapport fra sommeren Andelen af ufaglærte jobs afviger dog ikke fra rengøringsbranchen generelt. Indenfor rengøringsbranchen set under ét har 73,5 procent af de beskæftigede således ingen erhvervsuddannelse. Det forhold, at beskæftigelsessituationen i dag er helt forskellig fra situationen i 1993/94, hvor man besluttede at indføre ordningen, har ledt til den paradoksale situation, at hjemmeservice - hvis væsentligste formål var at skabe jobs til personer, som ellers ville have svært ved at komme i job - har betydelige rekrutteringsproblemer. Stort set alle de hjemmeservicevirksomheder, der indgår i en undersøgelse foretaget af Teknologisk Institut for HTS-kartellet, melder således om mangel på kvalificeret 1 Tallene for bijobs stammer fra et specialudtræk fra den nye arbejdstidsstatitsik

7 7 arbejdskraft 2. Baggrunden for rekrutteringsproblemerne er branchens løn- og arbejdsvilkår, samt branchens manglende evne til at skabe fuldtidsjobs. To-deling af hjemmeservice. Ser man på de virksomheder, der leverer hjemmeservice, er langt størstedelen af virksomhederne specialiseret i hjemmeservice. En registeranalyse fra 1996 viser, at de specialiserede hjemmeservicevirksomheder hentede ca. 97 procent af deres omsætning fra hjemmeserviceaktiviteter. Hovedparten af de virksomheder, der er specialiseret i hjemmeservice, er endvidere kendetegnet ved ikke at have nogen ansatte samt ved at have et lavt prisniveau og dermed også en lav indtjening. De virksomheder, der ikke er specialiseret i hjemmeservice, har typisk hjemmeservice som en mindre biaktivitet ved siden af erhvervsrengøring. Registerundersøgelsen fra 1996 viser, at for den ikke-specialiserede del af hjemmeservice udgjorde hjemmeservice kun ca. 4 procent af den samlede omsætning - altså kun en marginal del af deres samlede marked. Forbrugerne af hjemmeservice Storforbrugerne af hjemmeservice skal findes i de rige forstæder til København. Det fremgår af nedenstående top-ti liste over kommunefordelte tilskud til hjemmeservice. Disse 10 mest forbrugende kommuner lagde i 1999 beslag på i alt ca. 80 mill.kr. af de tilskud, der blev udbetalt i forbindelse med hjemmeservice. 2 Teknologisk Institut, Hjemmeservice, oktober 1999

8 8 Figur 4. Hjemmeservicetilskud pr. indbygger København Hele landet Farum Fredensborg-Humlebæk Dragør Værløse Lyngby-Taarbæk Tønder Birkerød Gentofte Hørsholm Søllerød Kilde: Erhvervs- og selskabsstyrelsen Tilskud pr. indbygger De mindst forbrugende kommuner skal dels findes på landet, men også i Københavns kommune og i de sydvestlige forstæder til København. I Københavns kommune udgjorde hjemmeservicetilskuddet 50 kr. pr. indbygger, mens det i f.eks. Brøndby lå på 55 kr. pr. indbygger. Tilsvarende lave tilskud ses for de øvrige vestegnskommuner. Her lå tilskuddet i 1999 på mellem 60 og 70 kr. pr. indbygger. Fremtiden for hjemmeservice Hovedmålsætningen for hjemmeservice må være at skabe et marked, som skaber ordentlige arbejdspladser, der giver en løn, man kan leve af. Hovedmålsætningen kan ikke være, at folk i de rige enklaver kan få passet deres hus og have med offentligt tilskud 3. Fritidsjobs til unge og bi- og deltidsjobs til voksne er der mange af også på markedsmæssige vilkår. Det gælder indenfor f.eks. handel, restaurant og taxa-området. Disse områder tilbyder også mange jobs på markedsvilkår til selvstændige, der er tilfredse med en lav indtjening. 3 Med fare for at blive anklaget for at opfordre til kriminel adfærd er det lige før, det i den nuværende og fremtidige arbejdsmarkedssituation er bedre, at mindre hus- og havetjenester bliver udført sort af efterlønnere og unge pensionister. Her kan der måske også blive tid til at drikke en kop kaffe med en evt. ensom ældre kunde.

9 9 I modsætning til det, man måske forventede i 1993/94, er der faktisk de seneste år blevet skabt en lang række jobs til personer uden uddannelse herunder fuldtidsjobs med en ordentlig løn. Som det fremgår af tabel 1, ligger den samlede rengøringsbranche på en femteplads, når det gælder evnen til at skabe jobs til ufaglærte og heraf tegner den del af rengøringsbranchen, som opererer på markedsvilkår, sig for to tredjedele af omsætningsvæksten, jf. figur 3 ovenfor. Tabel 1. Ændring i beskæftigelse for ufaglærte, nov til nov Top-ti personer Sociale institutioner m.v. for børn og unge 7,4 Restauranter m.v. 6,1 Anden forretningsservice 5,7 Detailhandel 5,7 Rengøringsvirksomhed 5,3 Byggeri 4,6 Reklame- og markedsføring 1,7 Databehandlingsvirksomhed 1,6 Underholdning (markedsmæssig) 1,5 Fremstilling af andre plastprodukter 1,1 Anm. De største underbrancher indenfor anden forretningsservice er vikarbureauer og virksomhedsrådgivning. Kilde: Udtræk fra Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik Det forhold, at de rigtige jobs først og fremmest skal findes i den ikke-specialiserede del af hjemmeservice - måske bortset fra nordlige forstæder til København, hvor markedet og betalingsvilligheden er stor - indikerer, at en erhvervspolitisk indsats i forhold til hjemmeservice alene vil være en gal vej. Det, man derimod må tage udgangspunkt i, er, at hjemmeservice er en ydelse, der leveres af rengøringsbranchen. Derfor er det mere bredt udviklingsmulighederne for rengøringsbranchen, man må tage fat i erhvervspolitisk, hvor hjemmeservice i dens nuværende form (måske) er én af ydelserne. Dette er ikke stedet for et erhvervspolitisk program for rengøringsbranchen. Der er dog næppe tvivl om, at fremtiden for branchen ligger i at brede sig ud. Dels ved, at branchen i højere grad har det offentlige som kunde det være sig som totalleverandør eller som leverandør af specifikke ydelser

10 10 dels ved, at varesortimentet øges således, at branchen kan tilbyde flere serviceydelser end i dag. Hjemmeservice vil i denne forbindelse kunne være en tillægsydelse, hvor man udnytter medarbejdernes marginaltid (medarbejderen er i forvejen hos kunden eller lige i nærheden). Sidstnævnte vil kunne reducere omkostninger med op imod 30 procent. Der er altså mere et behov for en grundig analyse af rengøringsbranchen herunder vurdering af fremtidige markedsmuligheder, end der er behov for grundige analyser af hjemmeserviceområdet.