DIÆTISTEN. Sundhedsvæsenet i fremtiden. Politik: Kvalitet som omdrejningspunkt Læs mere på side 8

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DIÆTISTEN. Sundhedsvæsenet i fremtiden. Politik: Kvalitet som omdrejningspunkt Læs mere på side 8"

Transkript

1 Nr februar årgang DIÆTISTEN Sundhedsvæsenet i fremtiden Politik: Kvalitet som omdrejningspunkt Læs mere på side 8 Uddannelse: Kvalificeret personale med kompetencer i ernæring og sundhed Læs mere på side 18 Nye roller til diætisten i fremtiden? Læs mere på side

2 SEKRETARIATSADRESSE Foreningen af Kliniske Diætister C/O NORSKER OG CO. ADVOKATER Landemærket København K. Tlf Mandag - fredag kl UDGIVER Foreningen af Kliniske Diætister ISSN REDAKTØR Ulla Mortensen Tlf ANSVARSHAVENDE Ginny Rhodes DEADLINES NÆSTE UDGIVELSE Sidste frist for annoncer 5. marts Sidste frist for indlæg 15. februar. Nr. 116 udkommer april Indlæg og annoncer sendes til sekretariatet, mrk.: Diætisten DESIGN, PRODUKTION OG TRYK AD-Work. Tlf Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere indlæg, så de fremstår mere læsevenlige. Annoncer og indlæg i Diætisten udtryk ker ikke nødvendigvis redaktionens og Forenin gen af Kliniske Diætisters holdning. INDHOLDSFORTEGNELSE TEMAARTIKLER Til kamp for folkesundheden 5 Fremtidens sundhedsvæsen har kvalitet som omdrejningspunkt 8 Vi skal satse på de nære sundhedstilbud 12 ADVOKATERNE Værdien af at tale sammen - om MUS-samtaler 15 BESTYRELSEN FaKD s årsmøde TEMAARTIKLER Kvalificeret personale med kompetencer inden for ernæring og sundhed i fremtidens sundhedsvæsen 18 Hvor er den kliniske ernæring i fremtiden med supersygehuse, ambulante operationer osv? 22 Patienten må sikres, at det ordinerede også er det, som leveres 24 Regionerne Rundt 26 MØDE- OG KONGRESKALENDER BESTYRELSEN Formand Ginny Rhodes. Næstformand Mette Pedersen. Kasserer Helle Ronneby. Øvrige medlemmer Maria Gamborg. Dorthe Wiuf Nielsen. / Margit Oien Nielsen. Marie-Louise Hartvig. Sofie Wendelboe. Suppleant Lonneke Hjermitslev. Line Rosgaard Dongsgaard REGIONSFORMÆND REGION HOVEDSTADEN REGION SJÆLLAND REGION SYDDANMARK REGION MIDTJYLLAND REGION NORDJYLLAND Dorthe Lindschouw Kaasgaard. Johnna Bork Christensen. Helene Andresen. Line Rosgaard Dongsgaard. Lonneke Hjermitslev. 2 Indholdsfortegnelse Diætisten nr

3 Sundhedsvæsenet i fremtiden hvor er vi på vej hen? Ginny Rhodes Formand Så startede det nye år, og man håber jo altid på, at det bringer noget godt med sig. Vi har samtidig en ny regering, som knapt nok har haft tid til at komme i gang, måske ser vi snart godt derfra? Alt det nye gør, at vi i dette blad har kig på sundhedsvæsenet i fremtiden hvilke rammer og fokus kan forventes fra stat, regioner og kommuner, hvor er vores faggruppe på vej hen, og hvad skal vi som faggruppe kunne honorere for at være en del af det fremtidige sygehusvæsen? Nogle kunne mene, at der mangler gode eksempler fra forfatterne i bladet på, hvordan vi kan udfylde de pladser, de ser til os. Andre vil måske sige, at der er for lidt fokus på, hvordan det rent praktisk kan gribes an, altså både organisatorisk og økonomisk. Jeg synes selv, at der er mange gode tanker i de artikler, vi bringer her, og satser på konkretiseringer i løbet af året. Det er selvfølgelig en fornøjelse at læse om vores kompetencer (Ida Husby s. 18) og tanker om videreuddannelse (Jens Rikardt Andersen s. 22), skrevet af fagfolk, der kender faggruppen. Og jeg håber, at alle vil nærlæse og forstå, hvad vores kompetencer faktisk er, og hvor meget vi kan spænde over. For nej, det drejer sig ikke bare om at kunne lave og servere mad, som nogle stadig går rundt og tror, at vi ernæringsprofessionelle gør. Det drejer sig i høj grad om at hjælpe den enkelte til den rette ernæring, om det er kostvejledning eller diætbehandling. Det drejer sig om at kunne være med til at uddanne borgere og patienter til selv at tage ansvar og handle. Det drejer sig om at hjælpe ved overgange mellem sektorer, hvor meget stadig falder mellem to stole, fordi der ikke er ansat de rette faguddannede til at overlevere fra region til kommune og checke køleskabe, iværksætte ernæringstilbud mv. Det drejer sig også om arbejdet ude i kommunerne, hvor vi løbende ser ukvalificeret arbejdskraft brugt til ganske komplicerede opgaver, bl.a. de nævnte opgaver omkring sondeernæring, hvor hjemmeplejen ikke er klædt på til at varetage disse. Og manglende tilbud til hjælp med ernæringen, fx til overvægtige børn, hvor det stadig halter meget. Her kunne man i anledning af nytåret minde om regeringens udspil, Ny lighed i sundhed, der både pegede på diætisttilbud til overvægtige børn, men også muligheden for, at praktiserende læger kan henvise til diætist. At få ønsket opfyldt i disse krisetider er måske optimistisk, men vi ser gerne, at der tænkes videre i de baner, så vi kan nå derhen, når økonomien spiller bedre. Så vil nogle i det mindste få hjælp til rette ernæring. Men faktisk mener jeg, at artiklerne her viser, at der er kommet et anderledes fokus på, hvor vigtig ernæring faktisk er. Og det er ellers noget, jeg længe har undret mig over ikke rigtig har fået nok opmærksomhed. Men nu kan vi læse, at den rette ernæring er rigtig vigtig, både for raske og syge, og at der både kan spares på genindlæggelser, på personalets tid, ja, på pengepungen i det hele taget. Og så oven i købet få gode sundhedsmæssige fordele ud af det til borgere og patienter. Med denne forståelse bør vi glæde os over, at 2012 tegner til at blive året, hvor vi for alvor kan komme på banen med vores ernæringsfaglighed og være med til at forme og præge fremtidens sundhedsvæsen. Diætisten nr Leder 3

4 Nyhed! d! Nyt indhold og ny emballage Forskning indenfor ernæring r betyder at næringsanbefalingerne n regelmæssigt gt bliver revideret. For at følge forskningens udvikling og således tilbyde et tids- svarende produkt, er næringsindholdet i vores mest efterspurgte sondeernæring blevet revideret. IS50 TM * Standardsondeernæring dsondeernæring dækker dagsbehov ved >1500ml/dag 1. Ifølge Nordiske næringsstofanbefalinger ** IS50 TM = Insoluble (uopløselige) 50%. For yderligere information, kontakt venligst w

5 Af Sophie Hæstorp Andersen, MF (S), sundhedsordfører, Flemming M. Mortensen, MF (S), forebyggelsesordfører, Julie Skovsby, MF (S), formand for Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg Til kamp for folkesundheden Sophie Hæstorp Andersen Flemming M. Mortensen Julie Skovsby Fotograf Steen Brogaard Portrætfotos hentet på Der er plads til forbedring i danskernes sundhedstilstand. I dag lever danskerne kortere tid end borgerne i næsten alle andre 29 OECD-lande. Eksempelvis har en dansker udsigt til at leve 2½ år kortere end en svensker. Samtidig afhænger sundhedstilstanden for den enkelte dansker i for høj grad af indkomst og uddannelse. Uligheden i sundhed er alt for stor vi skal have løftet bunden. Mænd med lav indkomst kan forvente at leve 10 år kortere end velstillede, og udviklingen går den forkerte vej. I 1987 var forskellen på "kun" 5,5 år. Det er et komplekst problem, der bl.a. afhænger af livsstil og vaner. Vi ved fra Forebyggelseskommissionen, at rygning, for lidt motion, alkohol og usund kost er årsag til ca. 40 pct. af alle sygdomme og for tidlig død. Så med andre ord er der nok at tage fat på for at få forbedret danskernes sundhedstilstand. Hvad skal vi gøre? Vi skal have brudt den kedelige placering, så danskerne kommer til at leve sundere og længere. En bedre folkesundhed opnår vi bedst ved at forebygge og forhindre, at sygdomme overhovedet opstår. Hvis vi lykkes med det, vil det både give et bedre helbred for den enkelte, færre udgifter til behandling og mindre sygefravær på arbejdspladserne. Derfor har SRSF-regeringen forpligtet sig til at sætte nationale mål for udviklingen i danskernes sundhedstilstand 10 år frem i tiden. Vi vil nå vores mål ved at prioritere forebyggelsesindsatsen både nationalt og i kommunerne. en sundere livsstil. Vi ønsker, at især de unge får sundere vaner, og her ved vi, at afgifter er et effektivt instrument. Vi forhøjer afgifterne lige nøjagtig så meget, at det har den ønskede effekt på forbruget og vores sundhed, og uden at det ender i en voldsom stigning i grænsehandlen. Desuden annullerer vi med finansloven også de ellers planlagte besparelser på sundhedsfremme- og sygdomsforebyggelsesområdet. Kosten er vigtig, hvis vi skal forbedre sundhedstilstanden Der er ingen tvivl om, at sund og næringsrig kost er helt central, hvis danskerne skal leve et længere og sundere liv. Kosten spiller nemlig en utrolig vigtig rolle i det daglige og for vores sundhed generelt. Den har betydning for vores trivsel, hvor syge vi er, hvor hurtigt vi fx heler, ligesom kosten spiller en rolle i forhold til, hvad vi fejler. Det er derfor ikke nok at fokusere på motion, rygning og alkohol, når vi taler sundhed og forebyggelse. Vi skal tænke kosten med. Desværre bliver danskerne tungere det gælder både børn og voksne. Det medfører en række problemer i form af livsstilssygdomme, men også fysiske, psykologiske og sociale problemer. Og det er en udfordring, vi skal tage alvorligt. Når det gælder forebyggelse, spiller afgiftssystemet en vigtig rolle. Derfor hæver vi fra 2012 afgifterne på usunde fødevarer, cigaretter, øl og vin mv. Det vil medvirke til et mindre forbrug og dermed Diætisten nr Tema 5

6 Som politikere kan vi være med til at påvirke danskernes kostvaner. Her virker strukturelle tiltag som afgifter på sodavand, øl, vin og usunde fødevarer effektivt i forhold til at begrænse køb af disse varer. Men afgifter kan ikke stå alene. Vi styrker adgangen til psykiatrien, så børn og unge med psykiske problemer får den nødvendige hjælp i tide. Og vi udvider adgangen til psykologbehandling, så langt flere kan bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet. De dårlige og usunde vaner grundlægges allerede i barndommen, og derfor skal vi allerede i daginstitutioner og skoler indtænke sund og ernæringsrigtig kost. Vi ved, at de unge bliver mere indlæringsparate af gulerødder end af kanelbrød. Derfor skal vi fremme de sunde madvaner. Børn og unge skal vide, hvad der er fornuftigt at putte i munden og hvorfor, og de skal lære, hvordan maden tilberedes. Men vi kan også være med til at sikre fokus på sund kost på hospitaler og i ældreplejen. For syge mennesker spiller ernæring en helt central rolle i behandlingsforløbet og rekonvalescensen. Uden den rette ernæring svækkes immunforsvaret, og risikoen for komplikationer som fx infektioner øges. Vi skal derfor have fokus på velsmagende mad målrettet den enkeltes behov. Det kan være, borgeren har behov for bestemte portionsstørrelser, flere mellemmåltider eller hensyn til tygge- og synkeproblemer. Vi ved, at kosten har stor betydning. Der er derfor alle mulige gode grunde til at arbejde videre og udbrede den sunde og næringsfulde kost. Men de nye initiativer kan ikke alene udbedre et årtis manglende prioriteringer på området. Derfor arbejder regeringen på en langsigtet plan for psykiatrien, så også psykisk syge borgere er sikret en ambitiøs forebyggende indsats og moderne behandling af højeste kvalitet. Når vi siger, at der skal være fri og lige adgang til vores sundhedsvæsen, så mener vi det! Forebyggelse er en nødvendig og god prioritering, både for den enkelte og for samfundet. Men lige meget, hvor gode vi bliver til at forebygge, vil der altid være behov for behandling. Her er det en grundpille i velfærdssamfundet, at alle danskere kan regne med en hurtig og ordentlig behandling i vores sundhedsvæsen, hvor alle uanset pengepung har lige adgang til sundhedsydelser af høj kvalitet. Vi vil gøre op med ulighed i adgang til sundhedsvæsenet. Vi er derfor gået i gang med at rydde op efter den tidligere regerings brud med den fri og lige adgang til det offentlige sundhedsvæsen. Vi har i den forbindelse iværksat tre tiltag, der skal sikre et mere lige sundhedsvæsen for alle. Psykiatrien skal med Den nye regering prioriterer ikke udelukkende den fysiske sundhed. Hvis vi for alvor skal have forbedret danskernes sundhed og middellevealder, er det også nødvendigt at prioritere indsatsen i psykiatrien. Og det har længe været et ønske for Socialdemokraterne at ligestille behandlingen af psykiske sygdomme med fysiske. Vi mener nemlig, at psykisk syge børn, unge og voksne har krav på hurtig og moderne behandling, akkurat som andre patienter i sundhedsvæsenet. Psykisk syge borgere har i dag en forventet levetid, der er 20 år kortere end for almenbefolkningen, og godt 60 pct. af overdødeligheden kan tilskrives fysiske sygdomme og medicinske tilstande. Derfor må vi ikke glemme forebyggelsespotentialet for borgere, der har en psykisk lidelse som depression eller skizofreni. Her er det mindst lige så vigtigt at have fokus på en sund livsstil herunder den rette kost og fysisk aktivitet. Den nye regering ønsker at styrke indsatsen over for psykisk syge borgere, derfor opprioriterer vi med finansloven for 2012 psykiatri - indsatsen. Med satspuljeaftalen for sikrer vi flere psykiatriske sengepladser, så patienterne ikke udskrives for tidligt. For det første afskaffer vi egenbetalingen for behandling af barnløshed og sterilisation i det offentlige sundhedsvæsen. Ligesom vi sikrer, at fertilitetspatienter igen bliver omfattet af de samme medicintilskudsregler, som alle andre patienter. Det skal nemlig ikke være pengepungens størrelse, der afgør, om ufrivilligt barn - løse kan få hjælp til at få børn eller ej. For det andet afskaffer vi skattefritagelse af arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer, fordi det ikke er rimeligt at bede alle danskere om at være med til at betale for, at andre med en arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring kommer foran i køen til behandling. Endelig afskaffer vi gebyrer for tolkning i sundhedsvæsenet, så vi undgår misforståelser og sikrer, at ingen borgere undlader at søge lægehjælp. Ligesom vi sikrer, at sundhedspersonalet kan bruge mindre tid på administration og mere tid på patienten. Alt i alt er vi i de første måneder med den nye regering kommet langt. Og i takt med, at vi kan finde pengene til det, vil der også komme flere forbedringer på sundhedsområdet. 6 Tema Diætisten nr

7 Når du sender er din patient t trygt t hjem fortsætter Mediq Danmark s diætister dit arbejde V i lø ser ernæringsproblemer, samt giver neutrale råd og vejledning til din patient i eget hjem og på plejecentre. Ernæringsdrikke, tilskudsprodukter, spro sondeernæring og tilbehør når viden er vigtig B e stil vores nye katalog for k linisk ernæring. Tlf Fax Få mere viden om produkter på vores hjemmeside mediqdanmark d k.dk. Mediq Danmark A/S, Kornmarksvej 15-19, 2605 Brøndby... når viden er vigtig g

8 Af Bent Hansen, formand for Danske Regioner Fremtidens sundhedsvæsen har kvalitet som omdrejningspunkt Bent Hansen Fremtidens sundhedsvæsen skal bygge på kvalitet! Vi har fra regionernes side sagt det om og om igen i de seneste år. Men hvad betyder det egentlig? For patienterne, for de ansatte og, nå ja, også for økonomien? Regionerne ønsker at fastholde og udvikle et sundhedsvæsen med fri og lige adgang til sundhedsydelser af høj kvalitet det er ikke nogen ny målsætning. Men hvor vi indtil for et par år siden især havde fokus på nye muligheder, flere behandlinger og mere aktivitet, er dagsordenen i dag en anden. Kvalitet er helt overordnet at sætte patienten i fokus. Forstået på den måde, at sundhedsvæsenet skal tilrettelægges omkring patienten. For hånden på hjertet, så er det i dag ganske ofte tilfældet, at det er patienten, der må indrette sig efter systemet. Med patienten i fokus skal vi i langt højere grad end tidligere sikre samarbejde mellem personalegrupper, mellem specialer og mellem sektorer. Ernæring er en vigtig del af kvalitetstanken Kvalitet handler ikke om penge men hvis vi tager udgangspunkt i kvalitet, kan vi sikre langt mere sundhed for pengene. Det kræver, at vi tør gå nye veje ikke mindst når det gælder ledelse, samarbejde og forebyggelse. Der er brug for diætisterne til at finde de nye veje. Og der er brug for, at diætisterne er klar til at gå nye veje. Vi kan i dag behandle langt flere sygdomme end tidligere og vi gør det. Men der er kommet en ny bevidsthed om, at det ikke duer at behandle for enhver pris. Vi skal derfor flytte fokus og sikre patienterne den rigtige behandling på det rigtige tidspunkt. Og kan vi med forebyggelse og sundhedsfremme sikre, at der fx også er fokus på psykisk syges livsstil, og at diabetespatienter ikke får følgesygdomme så er vi endnu et stykke ad vejen mod et sundhedsvæsen, der tænker kvalitet i stedet for aktivitet. Samtidig er der en økonomisk virkelighed, som betyder en strammere økonomi - også i sundhedsvæsenet. En ny sundhedspolitik en ny ledestjerne Kvalitet betyder ikke mere af det hele. Det betyder, at vi skal have fokus på det, der har den største effekt. Det betyder, at vi skal gøre det rigtige første gang. Det betyder, at vi skal undgå spild særligt af vores allervigtigste ressource - personalets tid! Og det betyder, at vi skal skære overflødige ting væk. Det kræver systematiske forandringer. Det kræver forandringer, der går i dybden - både den måde, vi organiserer os på, og den måde, vi styrer sundhedsvæsenet på. Alle, der kender det danske sundhedsvæsen indefra, ved, at der er tale om en supertanker, og at forandringer dermed ikke slår igennem fra den ene dag til den anden. Men jeg vil vove den påstand, at hvis vi alle arbejder i samme retning, så kan vi sammen skabe forandringen, før vi tror det. Det, vi skal gå efter, er de initiativer, der forbedrer kvaliteten i diagnostik og behandling, uden at det koster mere - eller som ligefrem medfører, at vi kan spare penge. Det kan være nye arbejdsgange og ny arbejdstilrettelæggelse, som betyder, at personalets faglighed, kompetencer og tid udnyttes bedst muligt til gavn for både patienterne og økonomien. Et rigtig godt eksempel stammer fra Gastroenheden på Hvidovre Hospital. Her har man gennem initiativet Productive Ward, som oprindeligt er udviklet i England, opnået flotte forbedringer i kvaliteten. Ved at gennemgå og omlægge arbejdsgange og rutiner omkring bl.a. måltiderne er der nu 60 pct. flere af de patienter, der har svære ernæringsproblemer, som får dækket deres ernæringsbehov. Der er frigivet tid, så den kostansvarlige kan bruge mere tid på samtale med patient om kost eller hjælpe til med spisningen. Den tid, der går, fra maden ankommer til afdelingen, til den leveres til patienten, er reduceret fra gennemsnitligt 20 minutter til 3 minutter. Rundt omkring i landet findes mange andre gode eksempler. Det er vigtigt, at vi deler de gode erfaringer og bliver bedre til at lære af hinanden. Vi ville nå meget langt, meget hurtigt, hvis al den viden og alle de gode erfaringer, der er samlet i den danske sundhedssektor, blev udbredt til hele landet. For at skubbe til denne udvikling har Danske Regioner blandt andet oprettet VIS.dk, som er et internetbaseret forum for videnspredning i sundhedsvæsenet. 8 Tema Diætisten nr

9 Annonce

10 Figur: Kvalitet og økonomi skal gå hånd i hånd Vi skal udbrede de initiativer, der ligger i fællesmængden mellem de to cirkler. Den ene cirkel repræsenterer alle de initiativer, vi kan tage for at forbedre kvaliteten i diagnostik og behandling. Den anden cirkel repræsenterer de ting, vi kan gøre for at spare penge. Det nære sundhedsvæsen Det er ikke kun på sygehusene, det er vigtigt at løfte kvaliteten. Også i forhold til de sundhedstilbud, der ligger udenfor sygehusene de nære regionale sundhedstilbud - arbejder regionerne målrettet på at løfte kvaliteten. Det gælder i forhold til almen praksis, i forhold til hele det telemedicinske område, og i forhold til de mange udgående funktioner fra sygehusene. Hvis vi skal forebygge sygdom, komplikationer og genindlæggelser, er det helt centralt, at kvalitetstanken også når ud i de kommunale tilbud. Det gælder både i forhold til hjemmesygeplejen, og til hjemmeplejen, som skal stå klar, når en ældre patient udskrives fra sygehuset. Her spiller den rette ernæring en helt central rolle, og jeg ser frem til, at diætisterne også her får mulighed for at udfolde deres faglighed fuldt ud. Det er der stærkt brug for. Flere regioner har etableret såkaldte følge-hjem og følge-op ordninger, hvor ældre og svage patienter følges hjem fra sygehuset eller besøges i deres eget hjem, kort efter udskrivelse fra sygehuset. Et sådant besøg kan bl.a. være med til at afklare, om den ældre får den rette ernæring eller slet og ret, om der er mad i køleskabet. Alt for ofte oplever vi desværre, at ældre patienter genindlægges kort tid efter udskrivelsen, fordi der ikke har været et passende tilbud klar til dem efter udskrivelsen. Stort set alle faglige organisationer har sluttet op om regionernes kvalitetsdagsorden, men skal vi for alvor lykkes med at løfte kvaliteten i det danske sundhedsvæsen, er der brug for, at kommunerne også løfter med. Det gælder i høj grad også i forhold til forebyggelsesområdet. Her er der eksempelvis en meget stor opgave at løfte omkring forebyggelse af overvægt og fedme. Bekæmpelse af overvægt og fedme kræver først og fremmest en tidlig opsporing og en indsats i samarbejde mellem sundhedsplejersken, den praktiserende læge og kommunen. Derfor er det vigtigt, at kommunerne benytter sig af diætister til at få de rigtige tilbud på plads, og at vi i fællesskab arbejder på at udvikle mindre indgribende alternativer til fedmeoperationer. Når først borgeren er blevet patient, er meget spildt. Minister for Sundhed og Forebyggelse, Astrid Krag, og formand for Danske Regioner, Bent Hansen, i politisk debat om kvalitet under konferencen Kvalitet svaret på sundhedsvæsenets udfordringer? som blev afholdt af Danske Regioner og Lægeforeningen, den 29. november Svaret fra både regioner, læger og minister var et ja til, at kvalitet skal være den nye ledestjerne for sundhedsvæsenet. 10 Tema Diætisten nr

11 Fresubin YOcrème Friskt og cremet yoghurtlignende proteintilskud 4 friske smagsvarianter Neutral Hindbær Lemon Abrikos/fersken Komplet med højt indhold af energi og protein 187,5 kcal/787,5 kj pr. bæger (125 g) 9,4 g protein pr. bæger (125 g) Højt indhold af calcium Omega-3/omega-6 ratio 1:3 Fresenius Kabi Islands Brygge København S Telefon

12 Af Jan Trøjborg, formand for Kommunernes Landsforening Vi skal satse på de nære sundhedstilbud for at have råd til det specialiserede sundhedsvæsen Danskerne har brug for et sundere Danmark, der kan imødekomme de demografiske og økonomiske udfordringer, samfundet står overfor. Derfor bør den nye regering sætte en offensiv retning for et sundere Danmark, hvor det nære sundhedsvæsens rolle styrkes, så der skabes en fornuftig balance mellem sundhedsfremme, forebyggelse og behandling. Jan Trøjborg Hver dag arbejder kommunerne på, at danskerne kan leve et sundt og aktivt liv ud fra de forudsætninger, de hver især har. Kommunerne har nemlig berøring med stort set alle danskere gennem deres liv lige fra den nyfødte, der får besøg af sundhedsplejersken, til den ældre, der skal have ny forbinding på et sår. Kommunernes sundhedsarbejde strækker sig fra sundhedsfremme, hvor målet er, at borgere tager de sunde valg, til kompliceret sygepleje for døende kræftpatienter, der ønsker at dø i eget hjem. Kommunernes arbejde er helt afgørende for, at borgerne kan forblive sunde, så længe det overhovedet er muligt, og så de dermed aktivt kan leve det liv, de ønsker. Fremover vil sundhedsvæsnet komme til at stå over for en række udfordringer i takt med, at sygehusene specialiserer sig, og afstanden til dem øges, da de lokale sygehuse forsvinder. Samtidig betyder den demografiske udvikling, at vi får flere ældre og dermed færre hænder til flere opgaver. Kommunerne og det nære sundhedsvæsen vil komme til at spille en endnu større rolle, og det arbejde skal vi være klar til. Derfor arbejder kommunerne og Kommunernes Landsforening (KL) nu målrettet med at sætte fokus på det nære sundhedsvæsen, og til marts kommer vi med en strategi for, hvordan det nære sundhedsvæsen kan udvikles. Danskerne har brug for et sundere Danmark, der kan imødekomme de demografiske og økonomiske udfordringer, samfundet står overfor. Derfor bør den nye regering sætte en offensiv retning for et sundere Danmark, hvor det nære sundhedsvæsens rolle styrkes, så der skabes en fornuftig balance mellem sundhedsfremme, forebyggelse og behandling. Vi har nemlig ikke råd til andet! Kommunerne er klar til at påtage sig mere ansvar for borgernes sundhed, og vi har fx allerede opprioriteret den patientrettede forebyggelse. Primært ved at tilbyde patientuddannelse til kronisk syge. KL har lige offentliggjort en undersøgelse, der viser, at ande- 12 Tema Diætisten nr

13 len af kommuner, som har tilbud om patientuddannelse, primært for personer med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom, er steget med godt 20 pct. på bare et år. børn er bedst tjent med, at forebyggelsesindsatsen integreres i folkeskolen og daginstitutionerne, så sundhed, leg og læring hænger sammen. Her spiller ernæring og diætister en væsentlig rolle. Hvis vi arbejder mod bedre kostvejledning, kombineret med fysisk træning og patientuddannelse, er vi godt på vej til fx at forhindre unødige indlæggelser og genindlæggelser. Vi har store problemer med underog fejlernæring af særligt ældre, og vi skal derfor tænke kost ind i vores tilbud til borgerne. Kost og korrekt ernæring er en overset problematik. Humlen er, at det ikke er nok, at vi laver den ernæringsrigtige kost for det er kun det, der kommer i maven, der tæller. Vi har i kommunerne et øget fokus på underernæring, og flere og flere kommuner visiterer derfor som udgangspunkt de ældre til diæt for småtspisende, dvs. at de ældre tilbydes mange små energi- og proteinrige retter frem for få store måltider. Det gør måltidet lettere at overskue for ældre, der mangler appetit. Og så kommer der rent faktisk mad i maven. Vi er altså godt i gang i kommunerne. Et sundt liv handler om sunde rammer, effektiv forebyggelse og hurtigt tilbud om rehabilitering, og det er indsatser, som kun kan løftes effektivt i samspil mellem sundhedssektor, plejesektor, jobcentre, skoler og daginstitutioner. Derfor er kommunerne det naturlige omdrejningspunkt i det nære sundhedsvæsen. Vi mener, at borgerne er bedst tjent med, at så meget som muligt klares nær hjemmet. De ældre er bedst tjent med, at hjemmesygepleje, hjemmepleje og rehabiliteringsindsatser hænger sammen, som det sker i kommunerne, ligesom vores Det er derfor på tide at vende sundhedspolitikken på hovedet. Vi skal ind i et spor, hvor sundhedspolitik først og fremmest handler om at holde borgerne sunde og ikke om at behandle de syge patienter. Og vi skal ind i et spor, hvor sundhedspolitik handler om kvalitet og forebyggelse frem for aktivitet og behandling. Kommunerne har rammerne til at arbejde systematisk med sundhed og sygdomsforebyggelse, fra de møder børnene første gang i sundhedsplejen, vuggestuen, børnehaven og skolen. Derudover kan kommunerne understøtte folkesundheden via kommunale sportsfaciliteter, legepladser, løbe- og cykelstier. Den mulighed har regionerne ikke. Det var også baggrunden for, at man valgte at lægge forebyggelsesopgaven i kommunerne ved kommunalreformen. Og det er baggrunden for det nære sundhedsvæsen, som nu skal udvikles. Så lad os satse på de nære sundhedstilbud så har vi nemlig også råd til det specialiserede sundhedsvæsen i fremtiden. Diætisten nr Tema 13

14 Det er nemt at udskrive med Simonsen & Weel Udskrivning af patienter med sondeernæring eller drikke: 1 Patient eller pårørende godkender at sondeernæring eller drikke bestilles hos Simonsen & Weel 2 Grøn recept udfyldes og faxes på fax Varer bestilles hos Kundeservice på tlf.: eller Bestillingsliste faxes til: Kontakt diætisten i dit område hvis der ønskes opfølgning på patienten Simonsen & Weel, Vejlegårdsvej 59, 2665 Vallensbæk Strand

15 Af advokat Kasia Torian og advokat Henrik Karl Nielsen Værdien af at tale sammen - brug "MUS-samtalen" fornuftigt Sundhedsvæsenet er under pres. Den økonomiske krise mærkes også i sekretariatets arbejde. Vi har tidligere skrevet i bladet om besparelser og afskedigelser. Arbejdsopgaver spares væk, eller kollegerne må "rende stærkere". Det kan give gnidninger ude på arbejdspladserne. Og det illustrerer værdien af, at medarbejdere og ledelse kommunikerer og afstemmer deres forventninger. Det er nærliggende at bruge de såkaldte "MUS-samtaler" (medarbejderudviklingssamtaler) til dette. Kasia Torian Henrik Karl Nielsen Forberedelse inden MUS-samtalen Det er meget vigtigt, at man er forberedt til MUS-samtalen, således at man får noget ud af den. Ellers ender den som en kaffetime. Vi vil derfor anbefale, at du bruger din MUS-samtale aktivt som en del af din karriere- og kompetenceudvikling. Vi har følgende råd til, hvordan du forbereder og gennemfører din MUS-samtale: Nogle arbejdspladser har som led i deres personalepolitik udviklet skemaer med spørgsmål og emner, så I har en fælles forståelse af, hvad der skal snakkes om. Det kan fx handle om hvilke arbejdsopgaver, du vil have fremover, hvem du ønsker at arbejde sammen med, og dine ønsker og behov, når det handler om efteruddannelse. Start med at skrive ned, hvordan du selv synes, det går, og formulér dine ønsker til ændringer. Fx nye arbejdsopgaver og projekter, andre arbejdsformer, nye samarbejdspartnere, rotation internt i virksomheden, kurser og lignende. Hvad er en MUS-samtale? En MUS-samtale er en udviklingssamtale. Det er her, fremtidige arbejdsopgaver, forventninger og kompetenceudvikling med mere tages op. Det vil sige, at samtalen handler både om dig og om dit forhold til arbejdspladsen. MUS-samtalen kan derfor med fordel bruges til at få afklaret evt. misforståelser. MUS-samtalen er (fra arbejdsgivers side) ikke tænkt som en lønsamtale. Men tag da dine forventninger til aflønning op med lederen under MUS-samtalen. Lønforhøjelsen kommer jo ikke, hvis man ikke taler om den. Prøv evt. at finde kurser inden MUS-samtalen, som det kan være relevant for dig og arbejdspladsen, at du kommer på og for at udvikle dine kompetencer. En sidegevinst af dette er, at det er noget, du kan skrive på CV'et efter deltagelse i kurset. Prøv evt. at finde kurser inden MUS-samtalen, som det kan være relevant for dig og arbejdspladsen, at du kommer på for at udvikle dine kompetencer. En sidegevinst ved kurser er, at det er noget, du kan skrive på CV'et efter deltagelse i kurset. Kan man tage en bisidder med til MUS-samtalen? MUS-samtaler afholdes mellem den nærmeste leder og dig. MUSsamtalen er ikke en disciplinær samtale, så det er ikke meningen, at du skal have en bisidder med. Hvis du tidligere har været til MUS-samtale på din arbejdsplads, kan du se på referatet fra MUS-samtalen og vurdere, hvad der er blevet fulgt op på, og hvad der "hænger". Tag stilling til hvilke af disse hængepartier du stadig mener, er aktuelle. Husk at skrive din tanker ned, så alt dét, du synes er vigtigt, bliver taget op i løbet af samtalen. Diætisten nr Advokaterne 15

16 Det er vigtigt, at du til dagligt synliggør dit arbejde, således at du kan uddybe dette til MUS-samtalen. Selve MUS-samtalen Under MUS-samtalen skal du forsøge at argumentere fremadrettet ved at vise, hvilke fordele arbejdspladsen opnår, ved at du udvikler dine kompetencer. På den måde bliver det vanskeligere for din leder at afvise dine ønsker. Det er også en god idé at bede din leder om en vurdering af din indsats, samt dine stærke og svage sider. Dette kan give dig gode input i forhold til at sætte ord på dine kompetencer, og inspiration til at afklare dine efteruddannelses- og kompetenceudviklingsønsker. risikoen for misforståelser. Det er fx ikke nok, at du får et beløb til et bestemt kursus. I skal også aftale, hvordan du efter kurset får mulighed for at bruge de nye færdigheder i praksis, og der skal træffes aftaler om, hvem der sørger for dit arbejde, mens du er væk, så bunkerne ikke vælter dig, når du kommer tilbage. Aftalerne bør afspejle, at samtalen både har handlet om trivsel og strategisk målefterlevelse samt kompetenceudvikling. Aftalerne bliver en del af grundlaget og forberedelsen, når I skal holde den næste MUS-samtale 1-2 år efter. Ved hver MUS-samtale bør der følges op på indgåede aftaler. De aftaler, du og din chef laver, skal skrives ned. Jo mere I har på skrift, jo større er den gensidige forpligtelse, og desto mindre er Velbesøgt årsmøde 2012 i Odense Årsmødet er siden 1990 erne en tradition i FaKD, hvor medlemmer fra hele landet mødes til en dag med faglige oplæg og mulighed for at møde kolleger. Første indlæg handlede om cancer og kvalme. Professor Dr. med. i klinisk onkologi, Jørn Herrstedt leverede det opløftende budskab, at risikoen for opkastning under kemobehandling faktisk er mindre med de medicinske midler, der nu findes til at forhindre det. Under kemobehandling er der stadig pct. der oplever kvalme. Yngre kvinder er mest påvirket. På hjemmesiden: ligger der i øvrigt guidelines for denne understøttende cancerbehandling og links til gode kurser verden over. Kvalmestillende medicin skal anvendes forskelligt, også ift. hvilken kemobehandling, pt. får. Det er vigtigt, at vi som faggruppe informerer tværfagligt på dette område for at bedre forløbet hos patienterne. Kvalmestillende behandling er ikke et absolut krav i den kurative fase, men det er til patientens bedste, at der tages hånd om det. Sophie Hæstorp Andersen, medlem af Folketinget (S), kom også på podiet, - lige direkte fra Go morn Danmark. Det er dejligt, når en politiker siger det, vi vil høre, men det var selvfølgelig pakket ind i det tager tid -sætninger og penge er et problem. Men hvis der er håb, så er det nok nu med den nye regering. En skønne dag lykkes det forhåbentligt at få tilskud fra det offentlige (sygesikringen) til at blive behandlet med en diæt eller forebygge en dårlig livsstil. Og så opfordrede hun til, at vi skal alliere os med de grupper, der svømmer i samme strøm, fysioterapeuter og andre sundhedspersoner, der også arbejder med befolkningens livsstil. Oplægget ved Lisa Witt og Susanne Pedersen fra Diabetes - foreningen om Apps, iphones og ipads fyldte næste emne, det var moderne og spændende, og dernæst introducerede klinisk diætist, Ann Sophie Hansen, deltagerne til MODY-diabetestypen. Ketty Honoré, der arbejder på Sygehus Syd, holdt oplæg om at være udviklingsdiætist, og Klinisk diætist Maiken Beck kom med indspark til de overvejelser, der er ved at være selvstændig. Alle powerpoints fra oplæggene kan ses på det lukkede site på hjemmesiden under kurser. Rosinen i pølseenden var FaKD s advokat, Henrik K. Nielsen. Fokus var bl.a. på de gode resultater. Det rykker nogle steder på arbejdspladserne, selv om lønforhandlinger er svære grundet finanskrisen. Fx er den første tillidsrepræsentant anerkendt i 2011, og der er også opnået lokalaftale om tillæg til diætister på en arbejdsplads. Vi glæder os til at se Jer igen næste år, med håb om endnu større deltagelse og tusind tak til alle sponsorerne og de firmaer med stande, der mødte op og som også havde sponsoreret. På vegne af FaKDs bestyrelse; Næstformand Mette Pedersen 16 Advokaterne Diætisten nr

17 Ernæring fra vores dør til din patients hoveddør Fresenius Kabi gør det lettere for de patienter, der bliver udskrevet og har behov for vores ernæring. Nu er det muligt at bestille produkterne direkte hos os med levering til patientens hoveddør. Som det eneste firma i Danmark, der producerer og leverer alt inden for klinisk ernæring, har vi en lang tradition for at samarbejde med hospitaler og apoteker. Vores ekspertise og gode service tilbyder vi nu også alle patienter, der enten udskrives eller allerede er i primær sektor. Vi tilbyder telefonisk opfølgning og rådgivning fra vores produktspecialister og kundeservice. Vi underviser gerne personalet, der håndterer ernæringen, og besvarer spørgs mål fra personale og patienter i relation til ernæring. Kontakt os gerne. Vores dør er altid åben! Kundeservice Telefon: Fax:

18 Ida Husby, MPH, ph.d. og uddannelsesleder ved Ernæring- og sundhedsuddannelsen, Ankerhus, Professionshøjskolen UC Sjælland Kvalificeret personale med kompetencer inden for ernæring og sundhed i fremtidens sundhedsvæsen I fremtidens sundhedsvæsen i Danmark vil ernæring og fysisk aktivitet have en central placering. På mange amerikanske sygehusafdelinger består ledelsen af læger, sygeplejersker og diætister. De ledende diætister er diætister med en overbygningsuddannelse, fx klinisk ernæring og en ph.d.-grad. I Danmark har den kliniske ernæring og diætisten endnu ikke en så central rolle, især ikke i det behandlende sundhedsvæsen. Men der er god grund til at fokusere mere på ernæring og fysisk aktivitet, da der er evidens herfor både i forebyggelse og behandling af en lang række sygdomme. Ida Husby Min baggrund for at skrive denne artikel er, at jeg er uddannelsesleder på Ankerhus (UCSJ), hvor vi uddanner professionsbachelorer i ernæring og sundhed og dermed også kliniske diætister. Når vi planlægger og udvikler uddannelsen og de tre studieretninger, har vi øje for de udfordringer og muligheder, som vores studerende vil møde i deres fremtidige jobfunktioner. Professionsbacheloren er nemlig kendetegnet ved at have tæt kobling til praksis og den profession, som skal udøves, ligesom de studerende kvalificeres til samarbejde med andre faggrupper. Sundhedsvæsenets udfordringer og fremtid er tema for mange aktører. Sundhedsstyrelsen arbejder i disse år med fem fokusområder: Større sammenhæng på sundhedsområdet, mere sundhedsfremme og forebyggelse med større effekt, bedre kvalitet gennem mere tilgængelig viden, effektiv arbejdsdeling og højt kvalificeret arbejdskraft samt patienten i centrum: sikkerhed og inddragelse. Danske Regioner har i 2011 sat fokus på det hele sundhedsvæsen og samarbejde på tværs med udgangspunkt i den enkelte patient. Lægeforeningen og Danske Regioner inviterede i oktober 2011 til konference under overskriften Kvalitet svaret på sundhedsvæsenets udfordringer. Kvalitetsdagsordenen, en sikkerhedskultur og ambitionen om at sikre den bedst mulige behandling er i centrum for arbejdet i Dansk Selskab for Patientsikkerhed. Kommunernes Landsforening stiller ved den årlige sundhedskonference i 2012 skarpt på kommunernes rolle, herunder hvad vi kan lære af andre lande, men også på hvordan man kan stille bindende mål for forebyggelse og sundhedsfremme, på etik og på patientuddannelser. Tilbage i 2006 anbefalede det daværende Undervisningsministerium, at tværprofessionelle kompetencer og samarbejde skulle prioriteres højt i fremtidens sundhedsuddannelser(1). Gennemgående for de mange aktører er et ønske om at finde metoder og veje til, hvordan vi i fællesskab kan sikre den bedst mulige behandling og skabe et effektivt og fleksibelt sundhedsvæsen. Der rettes fokus mod at evidensbasere behandlingen og bidrage med forskning og implementering af de bedste praksisser; centrere behandling og forebyggelse om patienten/borgeren og hans/hendes familie og inddrage deres ressourcer; sætte kvalitet og sikkerhed i højsæde bl.a. ved systematisk arbejde; kvalificeret personale, der kan arbejde på tværs; samt samarbejde på tværs af sektorer. Jeg vil i denne artikel diskutere de enkelte punkter i relation til ernæringsområdet og professionsbacheloruddannelsen i ernæring og sundhed. Jeg skal her indledningsvist gøre opmærksom på, at man kan blive professionsbachelor i ernæring og sundhed og dermed også klinisk diætist - på professionshøjskoler i Århus, København, Haderslev og Sorø, alle steder med samme nationale studieordning fra 2010 (2). Evidensbaseret behandling og forskning På ernæringsområdet kommer i disse år stadig mere forskning, der viser, at kosten har betydning for forebyggelse og behandling af en lang række sygdomme. En enkelt gennemgang af indholdet af et nummer af fx American Journal of Clinical Nutrition viser, at der hele tiden er nye forskningsresultater. Ligesom der i Cochrane Library løbende kommer nye reviews, der afdækker evidensen bag behandlinger og forebyggende interventioner, også på ernæringsområdet. Der er meget forskning om sammenhænge mellem kost og sundhed/sygdom, som allerede i dag kan danne et solidt vidensgrundlag for handling. Denne viden skal omsættes til praksis. Videnskabsteori og metode, samt det at kunne læse og anvende forskningslitteratur, har en meget central placering i den 18 Tema Diætisten nr

19 nye studieordning for professionsbachelorer i ernæring og sundhed. På uddannelsens fjerde semester er et modul, hvor der udelukkende arbejdes med videnskabsteori, metode, statistik og specifikt i de metoder, som oftest anvendes i fx den kliniske ernæring, og på forebyggelsesområdet både i relation til individrettede og strukturelle tilgange. På denne måde målrettes undervisningen de studerendes professionsfelt. De kliniske diætister arbejder således med fx kostanamnesen, måling af kropsmassesammensætning og kvalitative interviews. I hele uddannelsen indgår videnskabelig litteratur, litteratursøgning og mindre projekter med det formål at styrke den studerendes kompetencer til at anvende videnskabelig litteratur og forholde sig kritisk til den. På Ankerhus udarbejdes i dag næsten alle bachelorprojekter i et samarbejde med bl.a. sygehusafdelinger, sundhedscentre, sygdomsbekæmpende organisationer eller fødevarevirksomheder. Når vores studerende forbereder deres praktikforløb, indgår der også en faglig forberedelse, hvor de gennemfører litteratursøgninger og identificerer relevante artikler og materialer af relevans for de sundhedsmæssige problemstillinger, der arbejdes med på praktikstederne. Der er stadig brug for mere viden og dermed forskning om, hvordan viden kan omsættes til praksis, og dermed blive en praksisnær forskning, der kan give kvalificeret viden om effektivitet af indsats, omkostninger og anvendelighed i praksis (3). Sådan en viden er professionshøjskoler med til at skabe, og vi vil gerne styrke vores indsats og indgå i partnerskaber med andre sundhedsaktører, sundhedsvæsenet og forskere. Behandling centreret om patienten og de pårørende Ønsket om, at indsats i højere grad skal centreres om borgeren eller patienten, klienten osv., handler om, at den enkelte skal involveres i forhold, der har betydning for egen og andres sundhed. Tilbage i det centrale charter for sundhedsfremme, WHO s Ottawa Charter fra 1986 (4), identificeres strategier og handlinger for at fremme sundhed, eksempelvis understøttende rammer, personlige færdigheder samt en re-orientering af sundhedsydelser. Den enkelte skal have færdigheder til at tage vare på egen sundhed, og empowerment præsenteres som et centralt begreb. Empowerment defineres af WHO som en proces, hvor mennesker får større kontrol over beslutninger og handlinger, som har betydning for deres sundhed. Empowerment er en social, kulturel, psykologisk og politisk proces, hvor individer og sociale grupper har mulighed for at udtrykke deres behov og præsentere deres bekymringer. Der gives mulighed for at være involveret og tage beslutninger, og dermed opnå politisk, social og kulturel handling til at opfylde deres behov (5). I uddannelsen på Ankerhus er disse begreber og strategier centrale. De studerende arbejder bl.a. med sundhedspædagogik og grundlæggende psykologisk teori omhandlende læring og udvikling af kognition, identitet og motivation; med måltidet i hverdagslivet og dets betydning for identitet og sundhed; vi har fokus på struktur- og aktørperspektivet; på individuelle og samfundsmæssige inklusions- og eksklusionsprocesser samt stigmatisering. De studerende arbejder med begrebet handlekompetence i relation til konkrete problemstillinger, og hvordan vejledning, undervisning samt strukturelle tiltag med eksempelvis politikker kan understøtte etablering af sundere vaner. Udover fag som biokemi, ernæring, fysiologi og fødevareteknologi arbejder de studerende med human- og samfundsvidenskabelige fag. Det er centralt at have sundhedsfaglig viden om eksempelvis salt som risikofaktor for hypertension, om visse fødevaregruppers høje saltindhold samt om, hvordan både fagpersoner og borgere kan tilsmage mad og kompensere for et mindre saltindhold og alligevel få velsmagende og sikker mad. Ligesom viden om, at saltpræferencer udvikles tidligt i livet, og at småbørnsforældre og fødevareproducenter må indgå i forebyggelsen af hypertension (6). Denne type viden kobles til sundhedspædagogik, formidling Diætisten nr Tema 19

20 og produktudvikling. Der kommer hele tiden ny viden, som skal omsættes til praksis og råd, som den enkelte kan inddrage, og dermed få større kontrol over faktorer, der har betydning for sundheden. Professionsbacheloren i ernæring og sundhed er konsulenten, vejlederen og rådgiveren, hvis bistand er med til at udvikle tiltag, der gør det sunde valg til det lette valg, og støtter borgerne og patienterne med at tage vare på egen sundhed. Kvalitet og sikkerhed Kvalitet og sikkerhed handler om at udvikle kvalitet og nå de bedste resultater ved systematisk at anvende metoder og dermed udvikle forebyggelse, sundhedsfremme, behandling mv. Indsatsen med at fremme en sikkerhedskultur indebærer, at der i sundhedsvæsenet og blandt andre aktører åbent kan tales om utilsigtede hændelser, så man på baggrund af disse kan analysere problemer og ændre arbejdsgange mv. I arbejdet med kvalitet og sikkerhed i relation til ernæring indgår metoder til ernæringsscreening på sygehuse. Hermed har sygehuse et redskab til at forebygge underernæring og målrette en indsats, der giver mere effektive behandlingsforløb for den enkelte (7). Arbejdet med sådanne screeningsmetoder indgår også i uddannelsen på Ankerhus. Og flere studerende er gået videre med kvalitet og sikkerhed og har udarbejdet deres bachelorprojekt inden for dette felt. Studerende skriver bachelorprojekter om, hvordan både kvalitet og sikkerhed kan forbedres. Emnerne spænder vidt, fx om betydning af diætetisk vejledning for KOL-patienter og deres ernæringstilstand, om mellemmåltiders betydning for mavetarmkirurgiske patienter, om pakning af madvogne, interventioner i forhold til overvægt hos børn og unge, sundhedsfremme målrettet ældre og socialt udsatte borgere. Kvalificeret personale og tværprofessionelt samarbejde Som jeg indledningsvist beskrev den amerikanske sygehusafdeling, ser vi i dag også en udvikling, hvor samarbejdet på ernæringsområdet i Danmark er kendetegnet ved et samarbejde mellem flere faggrupper og flere forskellige kompetencer. Professionsbacheloren i ernæring og sundhed har fokus på at vejlede, støtte, undervise og skabe rammer for, at borgere og patienter kan udvikle de kostvaner, som fremmer sundhed. Professionsbachelorens uddannelse ækvivalerer til bacheloren på universitet, men den er normeret til tre et halvt år mod tre år for bacheloren. Det ekstra halve år bruges i praktik og på at relatere viden til konkret praksis samt til refleksion. De tre første semestre på Ankerhus læses fælles og først herefter vælges en af de tre studieretninger: sundhedsfremme, forebyggelse og formidling; ledelse - fødevarer og service samt klinisk diætetik. Derudover indgår i studiet tværprofessionelt samarbejde med studerende på andre sundhedsuddannelser. Organisation og ledelse, sundhedsvæsenets organisation, partnerskaber mv. indgår i den teoretiske uddannelse og kobles til konkrete samarbejder. Flere professionsbachelorer i ernæring og sundhed vælger i dag at læse videre i Danmark eller i udlandet ved fx at tage en kandidatuddannelse i human ernæring, klinisk ernæring, gastronomi og sundhed, folkesundhedsvidenskab, idræt eller fødevarepolitik. Der er efterhånden også flere med forskerkompetencer og en ph.d.-grad. Diætister og andre professionsbachelorer i ernæring og sundhed klæder sig godt på til fremtidens sundhedsvæsen. De er uddannet til at arbejde evidensbaseret og til at forholde sig kritisk til forskningsresultater. Uddannelsen er tværvidenskabelig med særlig vægt på natur- og sundhedsvidenskabelige kompetencer og med særlige kompetencer til at kunne omsætte viden til praksis. Det er der hårdt brug for i fremtidens sundhedsvæsen, idet borgeren i højere grad skal involveres, og kvaliteten øges, samtidig med at der ses en stigende forekomst af en række ernæringsrelaterede sygdomme som hjerte-kar-sygdomme, type-2-diabetes og overvægt/fedme. Referencer 1. Undervisningsministeriet. Anbefalinger til fremtidens sundhedsuddannelser rapport fra Undervisningsministeriet, december Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ernæring og sundhed. BEK nr. 491 af 11/05/2010. National studieordning for uddannelsen til Professionsbachelor i ernæring og sundhed, Sandberg Buch M, Madsen MH. Hvordan bliver sundhedsvæsenet bedre til at omsætte viden til praksis? Tidsskrift for Dansk Sundhedsvæsen, marts WHO, The Ottawa Charter for Health Promotion, WHO, Health Promotion Glossary, Stein LJ, Cowart BJ, Beauchamp GK. The development of salty acceptance is related to dietary experience in human infants: a prospective study. Am J Clin Nutr : Sundhedsstyrelsen. Vejledning til læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, sygehjælpere og kliniske diætister Screening og behandling af patienter i ernæringsmæssig risiko Tema Diætisten nr

21 En knasende sprød NYHED NY gener ation af loppefrøskaller Kombination af velsmag og virkning SylliFlor opfylder behovet for et virkningsfuldt, tarmregulerende produkt, som samtidig er så tiltalende, at brugerne appelleres til at opretholde et tilstrækkeligt indtag på daglig basis i hele den nødvendige periode. Produktserien er sammensat med henblik på at opnå en optimal smagsoplevelse - både med vand, som drys og ved direkte indtagelse på en ske. SylliFlor Kontakt os for yderligere information og rekvirering af gratis vareprøver DRIK DRYS SPIS SylliFlor er let at røre op og indtage i vand, juice el. anden væske. SylliFlor er sprødt og kan drysses ud over yoghurt el. lign. SylliFlor kan indtages på en ske og skylles ned med rigeligt vand. Biodane Pharma A/S DK-Gesten SPØRG PÅ APOTEKET eller køb på

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. København, den 25. november 2013 Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD)

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Kandidatuddannelsen i folkesundhed. Adjunkt Charlotte Overgaard Institut for Sundhedsvidenskab og teknologi Åbent hus, 7.

Kandidatuddannelsen i folkesundhed. Adjunkt Charlotte Overgaard Institut for Sundhedsvidenskab og teknologi Åbent hus, 7. Kandidatuddannelsen i folkesundhed Adjunkt Charlotte Overgaard Institut for Sundhedsvidenskab og teknologi Åbent hus, 7. marts 2012 Kandidatuddannelsen i folkesundhed ved AAU Et flervidenskabeligt og tværfagligt

Læs mere

Værdighedspolitik Fanø Kommune.

Værdighedspolitik Fanø Kommune. Værdighedspolitik Fanø Kommune. I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset udgangspunkt. Vi ønsker at understøtte den enkelte borger i det liv vedkommende ønsker at leve. Samtidigt

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE EN DEL AF VORES VEJ - SAMLEDE POLITIKKER I HELSINGØR KOMMUNE Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK - ET FÆLLES ANLIGGENDE

Læs mere

Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge. Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL

Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge. Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL Sundhedsspor og velfærdsspor Den brede dagsorden Sundhedsaftaler Forebyggelsespakker

Læs mere

TALEPAPIR Det talte ord gælder. Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AN om social ulighed i sundhed d. 24. juni 2016

TALEPAPIR Det talte ord gælder. Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AN om social ulighed i sundhed d. 24. juni 2016 Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 723 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AN om social ulighed i sundhed d. 24.

Læs mere

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune 2017-2022 Sundhed handler om at have det så godt fysisk, socialt og mentalt, at alle borgere er i stand til at leve det liv, de gerne

Læs mere

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus Til lederne på sygehuset Indhold DU HAR SOM LEDER EN VIGTIG OPGAVE Hvem tager sig af hvad i forebyggelsesforløbet Lederens opgaver Lederens

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Politik for værdig ældrepleje. Sundhed og Velfærd Maj 2016

Politik for værdig ældrepleje. Sundhed og Velfærd Maj 2016 , Politik for værdig ældrepleje Sundhed og Velfærd Maj 2016 1 Politik for værdig ældrepleje Forord Formålet med Brønderslev Kommunes værdighedspolitik er at sikre, at alle ældre borgere får en værdig ældrepleje.

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Udkast Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt

Læs mere

sundhedsvæsens bankende hjerte. Uden Jer ville væsnet gå i stå. disse ofte komplekse problemstillinger til patienter og pårørende.

sundhedsvæsens bankende hjerte. Uden Jer ville væsnet gå i stå. disse ofte komplekse problemstillinger til patienter og pårørende. Sundhedsminister Astrid Krags tale på Lægemødet 2013 (Det talte ord gælder) [Indledning dialogen med borgeren] Jeg vil gerne sige tak for invitationen til at indlede jeres 131. lægemøde. Jeg har set frem

Læs mere

Høringssvar vedrørende NKR for ernærings- og træningsindsatser til ældre med

Høringssvar vedrørende NKR for ernærings- og træningsindsatser til ældre med København, den 17. august 2016 Til: NKR sekretariat, Sundhedsstyrelsen. Høringssvar vedrørende NKR for ernærings- og træningsindsatser til ældre med funktionsnedsættelse og underernæring eller risiko herfor

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Introduktion til workshop Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Den største udfordring for psykiatrien er psykiatriske

Læs mere

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter

Læs mere

Visioner og værdier for sundhedsaftalen. - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014.

Visioner og værdier for sundhedsaftalen. - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014. Visioner og værdier for sundhedsaftalen 2015-2018 - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014. 25. april 2014 Visioner og værdier for sundhedsaftalen 2015-2018 1. Indledning Sundhedskoordinationsudvalget

Læs mere

Sundhedsaftalen i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/ Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge

Sundhedsaftalen i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/ Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge Sundhedsaftalen 2015 18 i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/1 2016 1 Tredje generation 2001-14 2007-10 2 Selve aftalen Politisk del Målsætninger Udviklingsafsnit Administrativ

Læs mere

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring.

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring. Forum for Underernærings anbefalinger til reduktion af underernæring: Underernæring 1 blandt ældre og patienter 2 er et betydeligt problem for den enkelte og koster samfundet mia. af kr. årligt. En indsats

Læs mere

Lægemødet Tale ved Minister for Sundhed og Forebyggelse, Astrid Krag. (det talte ord gælder)

Lægemødet Tale ved Minister for Sundhed og Forebyggelse, Astrid Krag. (det talte ord gælder) Lægemødet 2012 Tale ved Minister for Sundhed og Forebyggelse, Astrid Krag (det talte ord gælder) Tak for invitationen til at tale her i dag. Jeg har set meget frem til at komme. Det er 130. gang for Lægeforeningen

Læs mere

N O T A T Sag nr. 08/2538 Dokumentnr /13. En sund befolkning

N O T A T Sag nr. 08/2538 Dokumentnr /13. En sund befolkning N O T A T En sund befolkning 15-03-2013 Sag nr. 08/2538 Dokumentnr. 10904/13 I dette notat præsenteres regionernes bidrag til at øge danskerne middellevetid gennem en målrettet indsats mod de mest udsatte

Læs mere

Forebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune

Forebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune Forebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune 1 Hvad sker der på forebyggelsesområdet? Regeringen har stigende fokus på forebyggelse Regeringsgrundlaget nationale

Læs mere

Hvorfor er det vigtigt?

Hvorfor er det vigtigt? Struktur på sundheden Workshop 10 Lucette Meillier Seniorforsker, cand.comm., ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Socialpsykiatrien Sundhed i balance Hvorfor er det vigtigt?

Læs mere

Region Midtjylland Regionshuset, Viborg Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning Att.: louise.moeller@stab.rm.dk

Region Midtjylland Regionshuset, Viborg Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning Att.: louise.moeller@stab.rm.dk Region Midtjylland Regionshuset, Viborg Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning Att.: louise.moeller@stab.rm.dk Den Aarhus Kommune Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Høringssvar: Udkast til Sundhedsplan

Læs mere

Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013

Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013 Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013 2013 Indledning Kost- og ernæringsfaglige spiller en afgørende rolle i velfærdssamfundet både for den enkelte borgers sundhed, trivsel og

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune. 2 Sygeplejerskeprofil Roskilde Kommune. i Sygeplejerskeprofilen beskriver de udfordringer, forventninger og krav, der er til hjemmesygeplejersker i Roskilde Kommunes hjemmepleje. Sygeplejerskeprofilen

Læs mere

Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre

Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle Kommunes Sundhedspolitik 2017-2024 Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle vil Livet I Vejle Kommune er langt de fleste borgere sunde og raske. Sådan bør det fortsat være. Men sundhed er en ressource,

Læs mere

Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget

Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Et stærkt fag i udvikling Layout: Dansk Sygeplejeråd 12-28 Foto: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd december 2014. Alle

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45 Indholdsfortegnelse Samspil og sammenhæng... 5 Sundhed en fælles opgave... 6 Læsevejledning... 11 Det generelle... 12 Målgruppe... 12 Synliggørelse... 12 Borger-/patientrettet information og rådgivning...

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt borgerne

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne

Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne Dansk Sygeplejeråd Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Foto: Lizette Kabré Layout: Dansk Sygeplejeråd 2 forord

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud i Region Hovedstaden Baggrunden for det tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram Region Hovedstadens tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen N O T A T 06-06-2006 Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen Regionerne har sat kurs mod et sundhedsvæsen i international front Visionen er at fremtidssikre sundhedsvæsenet til gavn for den danske befolkning

Læs mere

Glostrup Kommunes Kronikerstrategi

Glostrup Kommunes Kronikerstrategi Glostrup Kommunes Kronikerstrategi Lev livet godt, hver dag hele livet Hvis man som borger i Glostrup Kommune ønsker at leve livet godt, hver dag hele livet, så kræver det, at man allerede fra fødslen

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Samarbejde med ældre om sunde kostvaner 44352 Udviklet af: Arne Nielsen og Lene

Læs mere

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? KONFERENCE OM SUNDHEDSPROFIL 2013 Region Nordjylland og de nordjyske kommuner, 17. marts 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk

Læs mere

Heri ligger også, at regionernes pligt til at rådgive kommunerne på forebyggelsesområdet skal mere i spil og målrettes kommunernes behov.

Heri ligger også, at regionernes pligt til at rådgive kommunerne på forebyggelsesområdet skal mere i spil og målrettes kommunernes behov. Sygehusenes nye rolle 25-02-2013 Sag nr. 12/697 Dokumentnr. 50213/12 Dette papir beskriver, hvordan sygehusene skal have en ny og mere udadvendt rolle, hvor afdelingernes ekspertise og specialisering bruges

Læs mere

UDVIKLING AF ET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN

UDVIKLING AF ET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN SEMINARRUNDE 7 UDVIKLING AF ET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN Eva Michelle Burchard Specialkonsulent i Center for Forebyggelse i praksis, KL 24. Oktober 2017 Arrangør: Danske Ældreråd Hvad er på programmet? Den sundhedspolitiske

Læs mere

NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDS- VÆSENET

NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDS- VÆSENET NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDS- VÆSENET 2 NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDSVÆSENET VI LØFTER KVALITETEN MED PATIENTEN I CENTRUM Vi har de seneste 10-15 år oplevet et markant løft i kvaliteten i det danske sundhedsvæsen.

Læs mere

Forstærket indsats for mennesker med kronisk sygdom. Et kommunalt perspektiv v/ direktør Karin Holland, Horsens Kommune

Forstærket indsats for mennesker med kronisk sygdom. Et kommunalt perspektiv v/ direktør Karin Holland, Horsens Kommune Forstærket indsats for mennesker med kronisk sygdom Et kommunalt perspektiv v/ direktør Karin Holland, Horsens Kommune Det nære sundhedsvæsen - og borgere med kronisk sygdom Den brændende platform 1. Flere

Læs mere

ENTERAL ERNÆRING. Vejledning i brug af sondeernæring i borgerens hjem

ENTERAL ERNÆRING. Vejledning i brug af sondeernæring i borgerens hjem ENTERAL ERNÆRING Vejledning i brug af sondeernæring i borgerens hjem Sondeernæring i hjemmet Mange mennesker får sondeernæring i hjemmet, og flere og flere er afhængige af andres hjælp med at få indgivet

Læs mere

En sådan proces kræver både konkrete politiske målsætninger, som alle kommuner forpligter sig på, og et samarbejde med regionen.

En sådan proces kræver både konkrete politiske målsætninger, som alle kommuner forpligter sig på, og et samarbejde med regionen. N O TAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne

Læs mere

Sundhedspolitik 2006-2010

Sundhedspolitik 2006-2010 Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til

Læs mere

Ernærings- og måltidspolitik for Sygehussektoren i Region Nordjylland

Ernærings- og måltidspolitik for Sygehussektoren i Region Nordjylland Ernærings- og måltidspolitik for Sygehussektoren i Region Nordjylland Ernærings- og måltidspolitikken Formål At angive rammer for varetagelse af ernæringsindsatsen, sådan at alle patienter får den rette

Læs mere

Et sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum

Et sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum Sundhed en fælles opgave Sundhedsaftalen 2010-2014 Indledning Kommunalbestyrelserne i de 17 kommuner og Region Sjælland ønsker med denne aftale at sætte sundhed som en fælles opgave på dagsordenen i såvel

Læs mere

BilagSSU_141201_pkt.05.01. Sammen om sundhed med omtanke for den enkelte

BilagSSU_141201_pkt.05.01. Sammen om sundhed med omtanke for den enkelte Sammen om sundhed med omtanke for den enkelte Hvidovre Kommunes Sundheds- og forebyggelsespolitik 2015-2018 1 Kære borger i Hvidovre De største udfordringer for sundheden er rygning, alkohol, fysisk inaktivitet,

Læs mere

Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen

Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen Udvalget for 19. marts 2012 Disposition: 1. Tidsplan 2. Afgrænsning af det nære sundhedsvæsen 3. Nye krav til kommunerne i det nære sundhedsvæsen 4.

Læs mere

Indledning Læsevejledning

Indledning Læsevejledning 1 Indledning Mariagerfjord Kommunes Sundhedspolitik fastslår, at Mariagerfjord arbejder på at skabe rammer og vilkår for det gode liv. Det gode liv handler om et godt helbred, psykisk velvære, gode relationer

Læs mere

Høringsskema Faglige anbefalinger og beskrivelser af god praksis for ernæringsindsats til ældre med uplanlagt vægttab

Høringsskema Faglige anbefalinger og beskrivelser af god praksis for ernæringsindsats til ældre med uplanlagt vægttab 17. december 2014 13/039297 JMR Høringsskema Faglige anbefalinger og beskrivelser af god praksis for ernæringsindsats til ældre med uplanlagt vægttab Når I kommenterer dokumentet vil vi bede jer være særligt

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune

Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune En sundhedsstrategi, der virker En sundhedsstrategi med to spor Slagelse Kommune har en stor udfordring med befolkningens sundhedstilstand. Sundhedsprofil

Læs mere

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018 VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK Varde Kommune 2014-2018 Godkendt af Byrådet den 01.04.2014 1. Indledning Alle borgere i Varde Kommune skal have mulighed for at leve et godt liv hele livet have mulighed

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

Forebyggelsespakke Overvægt

Forebyggelsespakke Overvægt Forebyggelsespakke Overvægt Oplæg for Sund By Netværket 12. september 2013 Sundhedsstyrelsen Forebyggelse og Borgernære Sundhedstilbud Tatjana Hejgaard thv@sst.dk Baggrund hvorfor skal overvægt forebygges?

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016

SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 - et fælles anliggende for hele Helsingør Kommune Side 1 Indhold 1. Indledning. Side 3 2. Formål og sammenhæng til visionen Side 3 3. Gennemgående principper for fokusområderne.

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Personalepolitik for Aarhus Universitetshospital

Personalepolitik for Aarhus Universitetshospital Personalepolitik for Aarhus Universitetshospital Kære ledere og medarbejdere på Aarhus Universitetshospital Du sidder nu med personalepolitikken for Aarhus Universitetshospital. Personalepolitikken er

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder stadig flere behandlinger, og efterspørgslen på sundhedsydelser stiger. Der er

Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder stadig flere behandlinger, og efterspørgslen på sundhedsydelser stiger. Der er Oplæg til tema 1: Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder stadig flere behandlinger, og efterspørgslen på sundhedsydelser stiger. Der er ikke penge til alt, hvad vi gerne vil have i sundhedsvæsenet. Men

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet. Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Læs mere

Vil du være med til at styrke den tidlige opsporing?

Vil du være med til at styrke den tidlige opsporing? Vil du være med til at styrke den tidlige opsporing? For dermed at forebygge indlæggelser, nedbringe antal genindlæggelser samt akutte korttidsindlæggelser. Center for Sundhed og Omsorg søger en kommunal

Læs mere

R A P P O R T. Marker denne tekst og indsæt billede her. Omorganisering af de lovpligtige forebyggende hjemmebesøg

R A P P O R T. Marker denne tekst og indsæt billede her. Omorganisering af de lovpligtige forebyggende hjemmebesøg R A P P O R T Marker denne tekst og indsæt billede her Omorganisering af de lovpligtige forebyggende hjemmebesøg Sundhedscenter Vest januar 2014 h j e m m e b e s ø g S i d e 2 I N D H O L D S F O R T

Læs mere

ErnæringsNyt. Ernæringsenheden Hospitalsenheden Vest

ErnæringsNyt. Ernæringsenheden Hospitalsenheden Vest ErnæringsNyt Januar 2014 Torsdag d. 7. november blev der afholdt Ernæringens dag, i Hospitalsenheden Vest. Rigtig mange afdelinger gjorde en stor indsats på dagen. I alt deltog 13 afsnit i dataindsamlingen,

Læs mere

Inddragelse af forskning i sygeplejerskesuddannelsen og fastholdelse af praksisfokus

Inddragelse af forskning i sygeplejerskesuddannelsen og fastholdelse af praksisfokus Inddragelse af forskning i sygeplejerskesuddannelsen og fastholdelse af praksisfokus Eksempler fra Metropol Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 FIV Alm.del Bilag 185 Offentligt Dekan Det Sundhedsfaglige

Læs mere

Delegation i en kommunal kontekst. KL s konference om delegation og kommunal praksis på området 10. November 2014 Overlæge Bente Møller

Delegation i en kommunal kontekst. KL s konference om delegation og kommunal praksis på området 10. November 2014 Overlæge Bente Møller Delegation i en kommunal kontekst KL s konference om delegation og kommunal praksis på området 10. November 2014 Overlæge Bente Møller Hvorfor er delegation relevant? Og hvad betyder det i en kommunal

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

2012-2018. Sammen om sundhed

2012-2018. Sammen om sundhed 2012-2018 Sammen om sundhed forord Sammen løfter vi sundheden I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden.

Læs mere

Proces på sundhedsområdet Det nære sundhedsvæsen

Proces på sundhedsområdet Det nære sundhedsvæsen Det nære sundhedsvæsen v/beskæftigelses-, social- og sundhedsdirektør Jesper Hosbond Jensen Økonomiaftalen for 2013 KL s udspil og anbefalinger Processen Uddrag af den politiske sundhedsaftale i Nordjylland

Læs mere

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiske sygdomme er blandt de allermest udbredte. Alligevel får psykiatriske patienter ikke samme tilbud som andre patienter. Lægeforeningen

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen?

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen? Sygeplejerskeprofil Sygeplejerskeprofil Hvorfor har vi rsker i ældreplejen? Udviklingen i sundhedsvæsnet som følge af kommunalreformen i 2007, herunder en ændring af opgavefordelingen mellem regioner og

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

Valgfri uddannelsesspecifikke fag social- og sundhedshjælperuddannelsen. Valgfri uddannelsesspecifikke fag

Valgfri uddannelsesspecifikke fag social- og sundhedshjælperuddannelsen. Valgfri uddannelsesspecifikke fag Valgfri uddannelsesspecifikke fag Social- og sundhedshjælperuddannelsen gældende fra januar 2017 1 Indholdsfortegnelse: Samarbejde med borgeren med demens og pårørende 3 Kost og motion til udsatte grupper

Læs mere

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 16. december 2008 af Karl H. Bornhøft (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF) og Ole Sohn (SF)

Læs mere

Et liv med sund og nærende kost Sønderborg Kommunes kostpolitik

Et liv med sund og nærende kost Sønderborg Kommunes kostpolitik Et liv med sund og nærende kost Sønderborg Kommunes kostpolitik Ældreservice Udvalgsformanden 3 Formål 4 Traditioner 4 Kvalitet 4 Fleksibilitet 5 Valgmuligheder 6 Ernæringsvejledning 7 Information 8 Udvalgsformanden

Læs mere

ÆRØ KOMMUNE ÆRØ KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK

ÆRØ KOMMUNE ÆRØ KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK 2016-2 0 2 0 ÆRØ KOMMUNE ÆRØ KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK Indhold Forord... 2 Indledning... 3 Formål... 3 Hvilke ydelser vedrører politikken?... 3 Politiske mål for værdighedspolitikken... 4 Livskvalitet...

Læs mere

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både

Læs mere

Side 1 - Kommunikationsstrategi Foreningen af Kliniske Diætister For alle ernæringsprofessionelle

Side 1 - Kommunikationsstrategi Foreningen af Kliniske Diætister For alle ernæringsprofessionelle Side 1 - Kommunikationsstrategi 2016-18 Foreningen af Kliniske Diætister For alle ernæringsprofessionelle Side 2 - Indhold INDHOLD Indledning Målgrupper Mål Principper Budskaber Kanaler Partnerskaber Side

Læs mere

Region Hovedstaden. Forebyggelses- politik

Region Hovedstaden. Forebyggelses- politik Region Hovedstaden Forebyggelses- politik 24. juni 2008 Baggrund Regionsrådet har i de sundhedspolitiske hensigtserklæringer besluttet at udarbejde en forebyggelsespolitik, der skal være retningsgivende

Læs mere

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom 2010-2012 Hovedrapporten indeholder tværgående analyser og eksterne vurderinger CFK har lavet en evalueringsrapport,

Læs mere

VÆRDIGHEDSPOLITIK revideret efter dialogmøde med Handicapråd og Ældreråd

VÆRDIGHEDSPOLITIK revideret efter dialogmøde med Handicapråd og Ældreråd VÆRDIGHEDSPOLITIK revideret efter dialogmøde med Handicapråd og Ældreråd Citater fra Ligeværdig dialog med ægte interesse Individuelt tilpassede tilbud At medarbejderne har sat sig ind i hvilken pleje/omsorg

Læs mere

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Diskussionsoplæg 5. oktober 2010 Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Der skal udarbejdes en ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen, der kan afløse den foreløbige vision, der blev

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn

Læs mere

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Den politiske workshop

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Den politiske workshop Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Den politiske workshop Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Hvad er der behov

Læs mere