Når sygeplejersken udsætter den alkoholafhængige patient for stigmatisering

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Når sygeplejersken udsætter den alkoholafhængige patient for stigmatisering"

Transkript

1 Opgaveskriver: Annette Nielsen Heidi Knigge Brøndsted Laura Pernille Høegmark Holdnummer: SSF11 Modul: 14 Opgaves art: Bachelorprojekt Afleveringsmåned/år: Juni 2014 Samlet antal tegn: Vejleder: Ellen Margrethe Bugge Uddannelsesstedets navn: UCL Svendborg Må udlånes: Ja Når sygeplejersken udsætter den alkoholafhængige patient for stigmatisering Vi vælger ofte at dømme dem - før vi prøver at forstå dem Undertegnede bekræfter hermed, at opgaven er udarbejdet uden uretmæssig hjælp Jf. Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser BEK nr.714 af 27/06/ stk Dato Underskrift(er) på papireksemplarer Opgaven er udtryk for den studerendes egne synspunkter, der ikke nødvendigvis deles af uddannelsesinstitutionen

2 Resumé Dette projekt er et litteraturstudie med udgangspunkt i sygeplejerskens møde med den alkoholafhængige patient i somatisk regi, og de fordomme og stigmatiserende holdninger der kan opstå i mødet. Projektet søger at afdække, hvordan patienten mestrer situationer hvor han udsættes for stigmatisering, og hvilken indflydelse en tillidsfuld relation vil have på sygeplejerskens fordomme overfor ham. Der tages i projektet afsæt i en hermeneutisk forståelsesramme, hvor teoretisk viden fra sociolog Erving Goffman og Sygepleje teoretiker Kari Martinsen inddrages. Leif Becker Jensens tekstanalyse er anvendt til analyse af tre udvalgte citater og udsagn, af sygeplejersker fra Eva Hoffmans Masterprojekt. Sygeplejerskens fordomme, holdninger og viden ses at medvirke til stigmatisering af den alkoholafhængige patient. Stigmatiseringen kan betyde at patienten undlader kontakten med sygeplejersken, isolerer sig, og derved risikerer at miste ressourcerne til at indgå i sociale sammenhænge og behandling.

3 Abstract This project is a literature study based on the encounter between the nurse and the patient addicted to alcohol in somatic framework, and the prejudices and stigmatizing attitudes, which may arise by the encounter. The project tries to identify, how the patient meets situations where he is exposed to stigmatization, and how a relationship founded upon trust will influence the prejudices of the nurse towards him. The project is based on a hermeneutic framework of understanding, where theoretical knowledge by Sociologist Erving Goffman and Nursing Theorist Kari Martinsen is involved. Leif Becker Jensen s text analysis has been used for the analysis of three selected quotations and statements by nurses mentioned in Eva Hoffman s Master project. The nurse s prejudices, attitudes and lack of knowledge are seen to influence the stigmatization of the patient addicted to alcohol. The stigmatization could keep the patient from contacting the nurse, isolating himself and by doing so, risking to lose his social resources and keep him from treatment.

4 Indholdsfortegnelse 1.0 Baggrund Eksempler fra praksis Sygeplejefaglig problemstilling Begrundet afgrænsning til problemformulering Problemformulering Begrebsafklaring Metode Kvalitativ metode Videnskabelig tilgang Hermeneutik Teoretisk referenceramme Erving Goffmans teori om stigma Kari Martinsens omsorgsteori Etiske overvejelser Empirivalg Præsentation af empiri Litteratursøgning - kort præsentation Analyse strategi Undersøgelsesspørgsmål Analysen Stigma Omsorg Mestring... 26

5 8.0 Analysens fund Diskussion Diskussion og vurdering af analysens fund Kritisk vurdering af teorien Konklusion Perspektivering og implementering Litteraturliste... 39

6 1.0 Baggrund Vi har i vores kliniske praksis under uddannelsen oplevet patienter(pt er) blive mødt med fordomme og negative holdninger af sygeplejersken(spl en). Vores oplevelser går på udtalelser, som har været med til at skabe en undren hos os, idet vores opfattelse af spl ens ideal, ikke synes at stemme overens med den sygepleje, der bliver udført i mødet med pt er, der har alkoholrelateret kontakt til sundhedsvæsenet. 1.1 Eksempler fra praksis En spl. der arbejder på et sygehus i provinsen udtaler: De skal lige have lidt med grovfilen, så kan vi lettere tale med dem bagefter og Du render jo også hele tiden ude på gangen uden trusser på (udtales på stuen, mens døren står åben ud til gangen). Ved en kontrol angiver en pt. at være nervøs og udtaler: Jeg får vel samme behandling som tidligere, og dette bliver sagt fra andet personale, på vagtstuen på et sygehus: Go fornøjelse; ham kommer du ingen vegne med!! Vores oplevelser fra praksis tyder på, at der blandt spl er forekommer fordomme og stigmatiserende holdninger. Mødet med den alkoholafhængige pt. har fået os til at reflektere over, hvordan det må være at møde et sundhedsvæsen med sådanne holdninger, og vi forholder os undrende til, hvordan det kan være, at vi omtaler pt erne på denne måde. Det har været tankevækkende, idet vi selv har oplevet at være frustrerede og have fordømmende holdninger i mødet med den alkoholafhængige pt. Hvad kan ligge til grund for, at vi har en tendens til at tale sådan om nogle af vores pt er? Disse opståede spørgsmål har været med til at skabe vores interesse for at undersøge denne problemstilling nærmere. Når vi i projektet omtaler pt en, skal denne forstås som den mandlige pt. med alkoholafhængighed, defineret ud fra ICD-10(1 s ), som vi møder på kirurgisk afdeling, velvidende at vi kan møde pt en i både psykiatrisk, primær og sekundær regi. Når empirien omtaler pt en med alkoholmisbrug, vil vi i projektet sidestille ham med pt en med alkoholafhængighed. Side 6 af 46

7 2.0 Sygeplejefaglig problemstilling I det følgende afsnit vil vi belyse de problemstillinger, der måtte være omkring den alkoholafhængige pt s møde med sygehusvæsenet. Den samfundsrelaterede betydning Spl en møder pt er med alkoholafhængighed flere steder i sundhedsvæsenet, idet alkoholafhængighed er et udbredt problem i Danmark (DK). I DK er der omkring med et skadeligt alkoholforbrug(2 s. 4). Det viser sig, at ca mennesker i den danske befolkning drikker over Sundhedsstyrelsens(SST)anbefalinger(3, 4 s.247,5,6). Statistikker anslår, at ca i DK er afhængige af alkohol, hvoraf kun modtager behandling(7 s. 532). Tal på området viser, at der i gennemsnit går år, før en person med alkoholafhængighed kommer i behandling(2 s.4). Alkohol er en af de enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i DK(8 s. 62), og kan relateres til 60 forskellige sygdomme såsom cancer, pancreatitis, oesophagusvaricer, nedsat immunsystem og derved øget infektionsrisiko(ibid, 9 s.516,10). Et alkoholmisbrug kan opstå som følge af psykiske lidelser, og kan også føre til psykisk sygdom som depression og angst(4 s. 253), samt øget risiko for at udvikle afhængighed(7 s. 518,9 s. 514). Årsagerne til udviklingen af et alkoholproblem skyldes faktorer, såsom arv, miljø, og visse personlighedsstrukturer(7 s ). Ved afhængighed er prognosen meget dårlig, 70 % vil få tilbagefald, og kun 1/3 vil reducerer deres forbrug betydeligt(9 s. 514, 7 s. 518) dødsfald kan årligt relateres til alkohol, som enten primær eller medvirkende årsag, det svarer til 5 % af alle dødsfald i DK(8 s.62, 11). Det ses at være en sygeplejefaglig problemstilling, idet spl er er forpligtede til at arbejde sundhedsfremmende og forebyggende(13), samt have opmærksomhed på KRAM faktorerne(12), hos pt er hun møder i sundhedsvæsenet. Side 7 af 46

8 Statistikken viser at 10,8 % af mænd drikker alkohol syv dage om ugen og af kvinder er det 6,5 %(8 s.62). Gruppen af mænd der drikker over højrisikogrænsen viser sig at være ml år(8 s. 62-3). Alkoholindtag er en hyppigt medvirkende årsag til indlæggelse på psykiske såvel som medicinske afdelinger(9 s. 513). I 2008 var der alkoholrelaterede hospitalskontakter blandt personer over 14 år, hvilket i gennemsnit svarer til 21 kontakter pr borgere over 14 år(2). Ca. 20 % af de indlagte pt er på kirurgiske og medicinske afdelinger har et alkoholmisbrug(4 s. 255) og som på de medicinske afdelinger ofte forveksles med anden sygdom, da problemet ofte er- og holdes skjult af pt en(9 s. 512). Konsekvenserne som følge af et alkoholproblem ses at være: Skilsmisse, isolation, tab af job og økonomiske problemer. Der skønnes at være en samfundsmæssig udgift på omkring 12 mia. kroner årligt forbundet med behandling af alkoholrelateret sygdom, kriminalitet, tabt arbejdsfortjeneste, behandling af person- og materielle skader opstået ved spirituskørsel og andre sociale omkostninger(ibid s. 513). Stigma og konsekvenser for patienten Ifølge Eva Hoffman(E.H.) viser spl er i hendes masterprojekt Fyldt Med Modsætninger tegn på, at de på den ene side handler ud fra gældende idealer om god sygepleje, og på den anden side udviser fordømmende og negative holdninger i mødet med den alkoholafhængige pt. Ligeledes er spl ernes forventninger til pt erne generelt præget af mistillid, hvor pt erne på den ene side anses for krævende og på den anden side ikke ses at forlange meget(14 s. 27). I artiklen: Stigma reported by nurses related to those experiencing drug and alcohol abuse(den australske artikel) skrevet af lektor Renee Lovi og senior lektor Jennieffer Barr i 2009, publiceret i tidsskriftet Contemporary Nurse i 2009 ses det, at uspecialiserede spl er er medvirkende til at stigmatisere pt en med alkoholafhængighed(15), hvor pt erne ligeledes bliver beskyldt for tyveri eller ødelæggelser i afsnittet(ibid). Spl erne udtaler i artiklen holdninger som: De er ikke rigtig syge, og behøver derfor ikke at modtage hjælp fra hospitalet. Spl erne ønsker ikke at have noget med dem at gøre, da de mener, pt erne Side 8 af 46

9 selv har bragt sig i situationen. De synes ikke at se hvad der ligger bag og hvordan de kan hjælpe pt en på rette spor igen(ibid). I E.H s projekt har spl er udtalt, at pt er med alkoholmisbrug er forskellige i forhold til udseende, årsag til misbrug, familiær baggrund, erkendelse af deres alkoholproblem, social status(14 s. 18), og at der må være tale om en brist der gør, at pt erne ikke kan styre deres alkoholforbrug(ibid s. 19). Spl erne har indre billeder af den typiske alkoholiker og kategoriserer dem ofte i klasser som høj og lavklassesfolk, luksusgruppen og sutter. Pt s ydre kan få betydning for, hvordan vi som spl er omgås disse. Pt en der ses velklædt og velsoigneret med pæne pårørende, lader til at være mindre stigmatiseret af spl erne(ibid s. 21) Andre antages for værende ulækre alkoholikere eller frastødende på én eller anden måde(ibid s ). Marianne Gunst-Møller udtaler i artiklen Alkoholikeren mødes af fordomme (Gunst- Møllers artikel) at der desværre er en tendens til, at sundhedspersonalet nogle gange lader deres fordomme gå forud for deres professionalisme. Hun mener ikke at man siger til en hjertepatient, at han skal gå hjem, indtil han får det værre. Hun har hørt bemærkninger som: Han har godt af at lide lidt om alkoholikere, der ligger og ryster og sveder, eller det er godt med ham, han har lige fået(16 s. 1, 17 s. 47). Endvidere beskriver alkoholbehandler og spl. Connie Mørck i sin artikel Sygepleje og alkoholafhængige patienter (Connie Mørcks artikel), at spl en i mødet med den alkoholafhængige bliver fokuseret på, at få ham til at passe ind i patientrollen, og på den måde genskabe den sociale kontrol(17 s. 47). Når pt erne udviser en adfærd, der findes upassende, stemples de som besværlige. Spl en opfatter deres opførsel som uønsket og afvigende ift. normen(ibid). Følgerne af stigmatisering er negative sundhedsproblemer, såsom fremmedgørelse, diskrimination og depression, som er tæt forbundet med kroniske helbredsproblemer(15), hvilket spl en har pligt til at forebygge(13). Det er påvist, at den stigmatiserede risikerer ringere behandling end andre, enten fordi han holder sig tilbage eller sundhedspersonen har negative stereotype forestillinger, som påvirker pt ens valg af behandling(18 s. 41). Alkoholafhængighed ses ikke kun hos de socialt udsatte, men er fortsat et generelt tabu i samfundet, som gør, at personen med Side 9 af 46

10 afhængighed ofte ikke italesætter problemet og sjældent søger hjælp(4 s. 247,15). Pt en der oplever sig stigmatiseret, kan i mødet med spl en, føle sig usikker på, hvad man tænker om ham, og hvordan han vil blive taget imod. Han kan føle sig vurderet og det kan medføre, at pt en udviser en adfærd, hvor han virker krybende og defensiv eller fjendtlig(17 s.47-8). 3.0 Begrundet afgrænsning til problemformulering Det er en sygeplejefaglig problemstilling, at pt er med alkoholafhængighed bliver stigmatiseret af spl en på sygehuset. Ud fra ovenstående problemstillinger ses spl en at have tendens til at have fordømmende og stigmatiserende holdninger i mødet med den alkoholafhængige pt., og at han ved at blive behandlet uden respekt får mistillid til sundhedsvæsenet. Dette strider mod De Sygeplejeetiske Retningslinjer, hvor spl en må arbejde for at bevare pt s værdighed og integritet og behandle ham som et unikt menneske med tillid og respekt(19). Da prognosen ses at være meget dårlig og hele 70 % får tilbagefald, ser vi at alkoholafhængighed er en svær samfundsmæssig udfordring, som spl en skal have ekstra fokus på. Derfor er det væsentligt at se på, at spl ens adfærd i mødet med den alkoholafhængige pt., vil kunne have indflydelse på hans sygdomsforløb og være medvirkende årsag til et øget antal indlæggelser, hvilket vil have konsekvens for hans livskvalitet og økonomiske konsekvenser for samfundet. Pt en har ud fra problemstillingen ofte mistillid til sundhedsvæsenet. Mistilliden må ikke opstå i den omsorgsfulde sygepleje, men er mistilliden opstået, må spl en arbejde for at tilliden genoprettes. Vi vil derfor undersøge hvilken indflydelse spl ens omsorgsfulde sygepleje, vil kunne få for pt en, for derved at se på, om hans oplevelse af stigmatisering kan undgås. På den måde ser vi at pt en får forbedret sine vilkår, i forhold til at få den berettigede behandling og hans mulighed for, at kunne mestre sin situation. Derfor ser vi dette som en sygeplejefaglig problemstilling, som vi finder relevant at undersøge nærmere. Side 10 af 46

11 Ovenstående leder os frem til følgende problemformulering: 4.0 Problemformulering Hvordan kan sygeplejersken gennem en omsorgsfuld sygepleje, undgå at patienten med alkoholafhængighed oplever stigmatisering, med den hensigt at patienten mestrer sin situation? 5.0 Begrebsafklaring I det følgende afsnit vil vi afklare de gennemgående begreber for projektet. Begrebet omsorgsfuld sygepleje forstår vi som tillid og svag paternalisme ud fra begreberne der indgår i Kari Martinsens(K.M.) omsorgsteori. Tilstanden alkoholafhængighed forstår vi ud fra definitionen i ICD-10, hvor en person der lider af alkoholafhængighedssyndromet, har tre eller flere af følgende symptomer inden for en måned eller flere gange på et år; følelse af stærk drikketrang, nedsat kontrol over alkoholindtagelsen, abstinenssymptomer, udvikling af tolerans, prioriterer alkoholindtagelse højt, frem for andre dagligdagsaktiviteter og stadig fortsætter med at drikke trods fysiske, psykiske og sociale skadevirkninger(1 s. 60, 9 s. 514). Vi vælger igennem projektet at betegne alkoholafhængighedssyndromet som alkoholafhængighed af hensyn til læsevenligheden. Begrebet stigmatisering forstår vi ud fra Erving Goffmanns(E.G.) teori om stigma, der defineres som: En egenskab, der er dybt miskrediterende(20 s. 20), og indehaveren af et stigma reduceres fra at være en hel og almindelig person til at være en plettet person. En person der er indehaver af stigma er en person, der tiltrækker sig negativ opmærksomhed, og får os, der møder ham, til at vende sig fra ham og se bort fra hans øvrige egenskaber(ibid s ). Side 11 af 46

12 Begrebet mestring forstår vi ud fra Lazarus og Folkmans definition som er: (...) kontinuerligt skiftende kognitive og adfærdsmæssige bestræbelser på at mestre specifikke indre og/eller ydre krav, som efter personens opfattelse tærer på eller overstiger hans ressourcer(21 s. 211), hvori der indgår to hovedtyper af mestring: Problem orienteret- og emotionelt orienteret mestring(22 s. 139). 6.0 Metode Det følgende afsnit vil omhandle projektets videnskabsteoretiske overvejelser og metode til bearbejdelse af problemformuleringen og endvidere en beskrivelse af de teorier, der er valgt, samt en redegørelse for den udvalgte empiri. Afslutningsvis belyses, hvordan vi har valgt at udføre vores analyse, samt en kort beskrivelse af litteratursøgningen. 6.1 Kvalitativ metode Der kan ved at anvende den kvalitative metode opnås indsigt i betydningen af, og forståelse for, hvordan enkeltpersoner oplever og reflekterer over deres situation(23 s. 12-3). Den kvalitative metode er valgt, idet metoden indebærer, at processer og mening fremhæves og fortolkes i lyset af den kontekst de indgår i, såsom karaktertræk ved sociale fænomener. Med denne metode forventer vi at opnå en forståelse af disse fænomener gennem analyse af udvalgte tekster, hvor den kvalitative problemstilling vil lægge op til det at udføre analytiske beskrivelser og derved udvikle vores forståelse(ibid s. 17-8). Empirien vi analyserer på, vil beskrive personers udsagn, perspektiver, handlinger og intentioner. Den kvalitative metode er velegnet til at studere private forhold i personers liv og generelt sensitive emner, hvor vi opnår forståelse for menneskers situation og den kontekst de indgår i(ibid s. 15). Fortolkningen med hermeneutik vil være central, når vi skal opnå forståelse for specifikke fænomener(ibid s ). Vores mål med at fortolke på allerede skrevne udsagn er, at kunne udforme nye teoretiske perspektiver(ibid s. 16). Vi vil analysere og fortolke på, hvordan spl erne oplever deres møde med den alkoholafhængige pt. ud fra deres erfaringer i mødet(ibid s. 13). Side 12 af 46

13 6.2 Videnskabelig tilgang Vores videnskabsteoretiske tilgang er kvalitativ og forankret i hermeneutikken og fænomenologien(24). Projektet er et litteraturstudie(25), hvor vi har valgt en hermeneutisk tilgang til fortolkningen. Til bearbejdelse af problemformuleringen, vil vi med denne tilgang opnå forståelse af omsorgsfuld sygeplejes betydning i interaktionen mellem spl en og pt en med alkoholafhængighed, herunder erfaringer og holdninger blandt spl erne. Til analysen gør vi brug af Leif Becker Jensens(L.B.J) tekstanalyse, idet hans analyseredskab er et anerkendt værktøj til at fortolke en tekst(26 s ). Da der ud fra undersøgt litteratur foreligger allerede brugbart empiri, finder vi det irrelevant at foretage interviews. Vores problemformulering besvares derfor ud fra udvalgt empiri. 6.3 Hermeneutik Hans-Georg Gadamer ( ) var tysk filosof og ophavsmand til den moderne hermeneutik(27 s. 42, 28 s ). Hermeneutik har at gøre med fortolkningskunst, hvori læren om forståelse indgår(24 s. 95). Forståelsen sker på baggrund af en indtaget forforståelse, til skabelse af senere forståelse. I forståelsen medbringes meninger og holdninger som skaber fordomme, der tilsammen kaldes vores forståelseshorisont, som vil udvides, jo mere forståelse der opnås igennem projektet(27 s. 41-2). I den filosofiske hermeneutik, indgår den hermeneutiske cirkel, som betegner den dynamiske relation mellem dele og helhed i en forståelse, der er en metodisk grundregel, samt et grundtræk ved menneskets måde at eksistere på(28 s , 24 s. 96, 23 s. 38). Gennem projektet er vi bevidste om vores egen forforståelse, der er på baggrund af vores litteraturgennemgang, sygeplejeuddannelse og egne erfaringer fra klinikken. Som privatpersoner har vi ligeledes en forforståelse, som har indflydelse på vores holdninger til pt en med alkoholafhængighed. Den eksisterende forforståelse, er sammen med ny viden, med til at skabe en ny del-forståelse af vores oplevelser af den stigmatisering spl en påfører den alkoholafhængige pt. Den hermeneutiske fortolkningsmetode er relevant til at få forståelse af spl ens fordomme og handlinger over for pt en, gennem teksten vi tolker. Ved at arbejde med empirien ud fra den hermeneutiske grundtanke, Side 13 af 46

14 forudsætter det en bevidsthed om vores egen forforståelse, og at denne sættes i spil overfor den udvalgte empiri. 6.5 Teoretisk referenceramme I det følgende afsnit vil vi redegøre for vores valg af teoretikere samt empiri, som anvendes til besvarelse af vores problemformulering og til bearbejdelse i analysen Erving Goffmans teori om stigma Vi har valgt E.G s teori om stigma, idet det er vores fokus for projektet og fordi vores empiriske materiale viser at spl en stigmatiserer pt en med alkoholafhængighed. E.G.( ) var en canadisk - amerikansk sociolog, hvis værk om Stigma er det værk, der rører ved noget af det dybeste og de nok mest almenmenneskelige dele af vores natur(20 s. 14). Ifølge E.G. anses alkoholisme, under hans type Karaktermæssige fejl, som en tilstand der kan give personen egenskaber, der kan føre til stigma(ibid s. 46). Ifølge E.G. er stigma en kategorisering af personer med bestemte træk eller egenskaber, hvortil knyttes en stereotyp opfattelse(ibid). Diskrimination og statustab ekskluderer mennesket fra den respekt, der tilkommer alle mennesker i samfundet, hvor fordomme spiller en afgørende rolle i stigmatiseringen(ibid). Vi vil ved anvendelse af E.G. s teori til besvarelse af problemformuleringen få indblik i, hvilke konsekvenser stigmatisering vil få for den alkoholafhængige pt. og om vi kan undgå at udsætte ham for stigmatisering. Baggrunden for at vælge E.G s teori er, at han beskæftiger sig med sociale fænomener som stigma og er en anerkendt sociolog, som har foretaget talrige undersøgelser på området. Side 14 af 46

15 6.5.2 Kari Martinsens omsorgsteori K.M. (1943-) er en norsk spl., med en magister i filosofi og dr.phil. Hendes omsorgsfilosofi har hun udviklet gennem et langt forfatterskab og er en af de få i Norden, der har beskrevet sygeplejens natur. Ifølge K.M. kendetegnes omsorgen ved: En etisk appel som udgår fra ét menneske til et andet gennem de spontane livsytringer(29 s. 62). Derpå hviler omsorgsetikken, der indgår i hendes omsorgsbegreb(29 s ). Til besvarelse af problemformuleringen anvendes K.M. s centrale begreber om tillid og svag paternalisme. Hendes omsorgsbegreber er anvendelige til at sammenholde med E.G. s teori om stigma. Vi har valgt at uddrage tilliden som livsytring, da denne er central i omsorgsrelationen mellem spl en og pt en. Hendes begreb om svag paternalisme, er ligeledes relevant i relation til spl ens ideelle omsorg Tillid Ifølge K.M. indgår tillid i det relationelle begreb, hvilken er en grundlæggende værdi, og er et uundværligt fænomen i den erhvervsmæssige omsorg, som ikke kræver begrundelse(30 s , 29 s. 66). Tilliden er spontant til stede i forholdet mellem mennesker(29 s. 66), og er vigtig i spl ens omsorg til pt en(30 s ). For ikke at vække mistillid må spl en være oprigtig interesseret i pt en. Hvis interessen opleves som uægte, vil tilliden brydes og hun har da pligt til at forsøge og genoprette den. Spl en må være ærlig og oprigtig i mødet med pt en og udvise engagement og pålidelighed i relationen. Hun må ligeledes tage imod pt ens udleverethed og udvise ydmyghed overfor ham. Spl en vil ved at involvere sig emotionelt i hans situation kunne yde en tillidsfuld og derved omsorgsfuld sygepleje(ibid s. 153) Svag paternalisme Den svage paternalisme definerer K.M. som en autoritetsstruktur. Den forudsætter, at spl en har en faglig kunnen som pt en ikke har. Spl en er i vanskelige situationer, fordret til at tage en afgørelse ud fra et engagement og en sensitivitet til gavn for den enkelte pt. Ved at udvise interesse og sensitivitet for pt s velbefindende, og ud fra en skønsmæssig Side 15 af 46

16 vurdering af situationen, vil paternalistisk magtudøvelse hindres, og den fagligt dygtige spl. vil da kunne blive pt ens tillid værdig(ibid s ) Richard Stanley Lazarus s mestringsbegreb Richard Stanley Lazarus( ), var en amerikansk professor i psykologi og internationalt kendt for sin forskning i stress og coping. Hans teori har fundet stor anvendelse indenfor sundhedsforskning. Vi har valgt Lazarus s teori om mestringsstrategier, idet denne teori er brugbar for at forstå den alkoholafhængige pt s mestringsadfærd i forskellige situationer. Mestring er den måde, hvorpå stressende livsbetingelser bliver håndteret(22 s. 129) gennem handling og strategier, hvor indre som ydre krav kontrolleres. Mestring af en situation er et samspil mellem personen selv og situationen, han befinder sig i(21 s. 211). Når et menneske udsættes for stigmatisering, vil forsvarsmekanismer sættes i spil og pt en vil forsøge at mestre det. Måden hvorpå han mestrer, kan være hensigtsmæssig eller uhensigtsmæssig. Personen vil forsøge at klare udfordringen, og som bedste resultat, vil den foregå på en hensigtsmæssig måde(ibid s. 212). Mestring har ifølge Lazarus to hovedfunktioner: Problemfokuseret mestring er, når personen søger informationer om, hvad der må gøres og foretager handlinger, der kan ændre relationen mellem personen og udfordringen(22 s. 145). Pt en forholder sig aktivt til problemet og vælger oftest den strategi, når der er gode muligheder for at kunne lykkes med at mestre situationen(21 s. 214). Emotionel fokuseret mestring er rettet mod følelser, der hænger sammen med udfordringen(22 s. 145). Pt. forholder sig til eller distancerer sig til sin sygdom, når beslutningen om den aktuelle behandling er truffet. Når pt en ikke selv kan gøre noget, vil han følelsesmæssigt distancere sig til situationen. Strategien vil ændre på selve oplevelsen frem for situationen og vil dæmpe følelser og ubehag, der opstår. Den følelsesmæssige mestring kan være nødvendig for at kunne holde ud, når situationen ikke kan ændres(21 s. 215). Side 16 af 46

17 For at fremme mestring, må spl en kunne indsamle data, som har indvirkning på pt s kognitive vurdering(ibid s. 222). For de fleste mennesker har det stor betydning selv at kunne gøre noget, for at påvirke den aktuelle situation på en positiv måde(21, 22). 6.6 Etiske overvejelser Ud fra vores etiske overvejelser har vi valgt et litteraturstudie frem for at foretage interviews, idet der er, en etisk problemstilling i at forstyrre og udsætte mennesker for undersøgelser, der allerede er gennemført og som foreligger i velbeskrevet form. Alle som laver empiriske undersøgelser, der involverer mennesker, må være bevidste om dette i forskningsøjemed(31 s. 22). Vi er bevidste om vores brug af andres projekter og undersøgelser. Vi vælger i dette projekt at inddrage E.H. s masterprojekt, velvidende at det indeholder udsagn fra informanter, men da projektet findes offentligt tilgængeligt, har vi tilladelse til at anvende materialet til videre analyse(ibid). 6.7 Empirivalg Der tages i projektet afsæt i allerede eksisterende data. Vi benytter os af en interviewundersøgelse udarbejdet af Eva Hoffmann, som er baseret på spl ers holdninger til pt er med alkoholmisbrug, hvilket gør den relevant for projektets omdrejningspunkt. Vores empiri er udledte citater og udsagn fra spl er, som går på deres oplevelser af at intervenere med pt en. Vi anser ud fra hendes undersøgelse, at den udvalgte empiri er valid, idet den er opbygget efter kravet om IMRaD og indberettet hos datatilsynet(31) Præsentation af empiri Vi har valgt at anvende masterprojektet Fyldt med modsætninger af Eva Hoffman fra maj Projektet er et kvalitativt forskningsinterview med afsæt i en fænomenologiskhermeneutisk referenceramme. I projektet deltager fem spl er fra en kirurgisk afdeling, hvor formålet var at undersøge spl ers holdninger til pt er med alkoholmisbrug. Inklusionskriterier var, at afdelingssygeplejersken skulle søge efter maksimal variation blandt spl erne ud fra køn, alder, etnicitet, ansættelsesvarighed samt faglig baggrund for arbejdet med alkoholmisbrugende pt er. Yderligere krav fra E.H. var, at spl en indenfor en Side 17 af 46

18 overskuelig tidsperiode skulle have indgået i en sygeplejefaglig relation med den alkoholmisbrugende pt. og kunne redegøre for sine oplevelser. Resultaterne af de fem interviews viste modsætningsfyldte holdninger blandt spl erne, som på den ene side udtrykte holdninger, der stemmer overens med idealerne for god sygepleje, og på den anden side tilkendegiver stigmatiserende og fordømmende holdninger. Vi har i vores projekt udledt tre citater og enkelte udsagn, der medvirker til besvarelse af vores problemformulering. 6.8 Litteratursøgning - kort præsentation Til litteratursøgningen har vi anvendt systematisk emnesøgning for at få mest mulig gavn af søgeord og ordkombinationer, samt til at finde nyeste evidens om emnet. Kædesøgning er ligeledes anvendt til at finde relevant materiale, som tager udgangspunkt i en allerede kendt artikel eller bog, der viser, hvordan den forholder sig til det emne, der er projektets omdrejningspunkt(25 s. 37). Vi har i de internationale databaser CINAHL, PubMed og PsycInfo anvendt følgende søgeord: Alcohol, dependence, addiction, abuse, misuse, stigma, stigmatisation, nurse, hospital og prejudice, hvor de er brugt enkeltvis og i kombination med AND og OR. Cinahl indeholder relevante sygeplejefaglige artikler. PubMed er en udgave af databasen MedLine og er en af verdens største medicinske databaser, som indeholder artikler med nyeste evidens. PsycInfo er valgt, da den indeholder publikationer med psykologiske aspekter, herunder stigmatisering(25 s. 41-3) Endvidere har vi søgt på de danske databaser: Bibliotek.dk, Sygeplejersken, Sundhedsstyrelsen, Statens Institut for Folkesundhed, samt Google Scholar: Her har vi søgt på de danske søgeord: Alkohol, alkoholafhængighed, alkoholmisbrug, stigma, sygehus, sygepleje og fordomme. Vi har i samtlige søgedatabaser benyttet trunkering ved ord som stigma*, depend*, addict*, sygepleje* og sygehus*. Inklusionskriterier var, at artiklerne skulle være peer reviewed, udspringe fra somatisk regi og omhandle spl ers holdninger til patienter med alkoholproblematikker. Der blev inkluderet materiale og litteratur på sprogene dansk, norsk, svensk, tysk og engelsk, således at evidensen var så tæt på de skandinaviske forhold som muligt. Vores eksklusionskriterier var litteratur ældre end 10 år, og som kun omhandlede behandlingen af patienter med Side 18 af 46

19 alkoholafhængighed, ligeledes blev litteratur omhandlende kvinder og personer under 18 år ekskluderet. Desuden er empirien udvalgt ud fra kravet om opbygning efter IMRaD. 6.9 Analyse strategi Til analysen vælger vi at anvende citater og udsagn fra E.H. s masterprojekt, som eksemplificeringer fra aktuel praksis. For at kunne besvare problemformuleringen har vi konstrueret tre undersøgelsesspørgsmål. Til analyse af teksten har vi valgt at anvende L.B.J., der er Cand. mag i dansk og historie. Som analyseredskab benytter vi hans næranalytiske niveau til analyse af empirien, idet den beskæftiger sig med, hvad teksten beskriver, hvilke argumenter der er brugt, samt hvilket budskab der ligger i teksten. Ifølge L.B.J. skal en tekstanalyse være åben og fordomsfri, hvilket vil sige, at vi vil forholde os kritisk overfor teksten(26). Ved at benytte næranalysen opsplitter vi teksten og får derved mulighed for at se på delene enkeltvis. Vi ser delene i dynamisk vekselvirkning mellem en induktiv og deduktiv tilgang, hvor vi udleder teorien om verden ud fra empirien, og hvor vi udleder udsagn om verden fra teorien(32 s. 21). Derudfra vil vi hele tiden prøve at forankre og begrunde vores forståelse i tekstens enkelte elementer(26 s ), idet det vil give os en udvidet forståelse af de resultater, der fremkommer. Ved at anvende citater og udsagn fra E.H. s masterprojekt bringer vi eksemplificeringer ind i analysen, der er med til at konkretisere og vise kompleksiteten af hverdagens praksis(33 s ) Ved at benytte L.B.J. s analysemodel kan det samtidig lede os frem til, om vores syn på stigmatisering af den alkoholafhængige pt. vil revideres og derved få en ny dimension. På baggrund af den teoretiske analyseramme blev følgende undersøgelsesspørgsmål konstrueret til analysen af den systematiske udvalgte analyse litteratur(25 s. 56): Undersøgelsesspørgsmål 1. Hvordan viser det sig når sygeplejersken stigmatiserer den alkoholafhængige patient? 2. Hvordan opretholdes tilliden mellem sygeplejersken og den alkoholafhængige patient? 3. Hvordan mestrer den alkoholafhængige patient sin situation? Side 19 af 46

20 7.0 Analysen I analysen fokuserer vi på sygeplejerskeperspektivet for at belyse årsager til stigmatisering af den alkoholafhængige pt. På baggrund af tre opstillede undersøgelsesspørgsmål konstrueret ud fra L.B.J. s tekstanalyse, inddrages citater og udsagn fra E.H. s masterprojekt til besvarelse af problemformuleringen. Analysen deles op i de tre afsnit: Stigma, omsorg og mestring. 7.1 Stigma Hvordan viser det sig når sygeplejersken stigmatiserer den alkoholafhængige patient? Ud fra nedenstående citat fra E.H. s masterprojekt undersøges, hvordan stigmatisering af den alkoholafhængige pt. fremtræder, når spl en stigmatiserer. Citatet er udtalt af en spl. fra et kirurgisk sengeafsnit. vi har haft alkoholikere, som måske altså nærmest har drukket hjernen ud, som ikke kan bevæge sig i sengen eller et eller andet. Jamen, da kan man da måske godt nogle gange se, at det er ham man slækker til sidst, fordi han ligger alligevel bare der og ikke kan noget, så ham kan vi sengebade til sidst (14 s. 22) Vi tolker ud fra ovenstående citat, at spl en har en tendens til at reagere på, at pt en har drukket hjernen ud. Det synes nogle gange at få hende til at forsømme pt en og alligevel finde det som tilladeligt at handle som hun gør og slække ham til sidst, da han alligevel bare ligger der. Hun udleder derved et argument for, at det på en måde er acceptabelt at handle sådan, hvilket vil kunne have konsekvenser for hendes syn på, hvad der er god sygepleje. Når hun prioriterer sin handling ud fra pt ens væremåde, udviser hun ifølge E.G. en stigmatiserende adfærd(18,20). I citatet anvender spl en ord og vendinger som alkoholikere og nærmest har drukket hjernen ud, hvilket tyder på, at der fremkommer en generelt nedladende omtale af pt erne. Det tyder på, at hun opfatter pt erne som nærmest bevidstløse, der ikke mærker til, om de bliver prioriteret først som sidst. Derfor kan det tyde på, at det i spl ens øjne er acceptabel sygepleje at lade dem ligge længere end andre pt er. Det kan udledes, at Side 20 af 46

21 spl en forskelsbehandler(20 s. 20), hvilket tyder på, at spl en ifølge E.G., kan have tendens til at udsætte nogle af pt erne for stigmatisering(ibid). Vi tolker, at spl en ikke ser pt en som normal og dermed opfatter sig selv som normal, hvorved pt en i stedet ses som afviger eller unormal. Når pt en antages for ikke at være en del af normaliteten, vil der ifølge teorien være tendens til, at spl en udøver diskrimination og udviser manglende respekt for pt en(ibid s. 46-7). Det tolkes at pt en i citatet bliver nedrangeret, idet spl en udtaler: Han ligger alligevel bare der. Da pt en ikke gør opmærksom på sig selv, prioriterer spl en ham til sidst, hvorved der sker en krænkelse af hans værdighed, idet han tildeles mindre værdi end andre pt er. Når pt en er kategoriseret som mindreværdig, betragtes han ifølge E.G. ikke længere som et rigtigt menneske, og konsekvensen er, at hans udfoldelsesmuligheder begrænses(ibid s. 47). Det kan ud fra citatet formodes, at pt er, der kan gøre opmærksom på deres behov, bliver prioriteret højere af spl en end pt en, der har drukket hjernen ud. Spl en vil ud fra teorien have tendens til ikke at acceptere ham, der skiller sig ud. På den måde vil hun ikke omgås ham på lige fod med andre pt er(ibid s. 48). Vi tolker, at spl en har en tendens til kun at se på pt ens uhåndterbare tilstand og handle derudfra i stedet for at se personen bag. Pt en kan antages at besidde egenskaber, som ifølge E.G. tiltrækker vores opmærksomhed på en måde, der får spl en til at vende sig fra ham og overse hans øvrige egenskaber(ibid s. 46). I citatet omtaler spl en pt erne som alkoholikere, denne omtale tolker vi kategoriserende og som en stempling, der inddeler pt erne i en bestemt kategori eller type af menneske, med bestemte former for egenskaber. I E.H. s projekt inddeler spl erne typisk pt er efter sociale klasser som: Lavklasses og højklassesfolk, luksusgruppen og sutter( 14 s. 19). Ifølge E.G. vil spl en altid i mødet med et fremmed menneske, inddele ham i en formodet kategori med dertil hørende egenskaber, hvor hun ved førstehåndsindtrykket kortlægger personens sociale identitet på baggrund af udseende og erhverv(20 s. 44). I samfundet inddeles mennesker i kategorier ud fra de egenskaber, der viser sig hos den enkelte. Det Side 21 af 46

22 sociale miljø har stor betydning for, om den enkelte med sine egenskaber påkalder sig opmærksomhed i positiv eller negativ retning(ibid s. 43). Det kunne i dette tilfælde tyde på at pt en befinder sig i et socialt miljø, hvor hans egenskaber påkalder negativ opmærksomhed. Spl er udtaler, at der må være tale om en brist hos alkoholmisbrugeren(14 s. 19). Vi tolker, at denne udtalelse giver en opfattelse af, at pt ens alkoholproblem skyldes en defekt eller en mangel hos ham, og ifølge E.G. vil omtale af ham som indehaver af en brist, være at fordømme og stigmatisere pt en. Når mennesket stigmatiseres, ses det ifølge teorien foreneligt med det at blive stemplet. Når pt en stemples, tildeles han ofte en mangel eller defekt, som medfører, at han nedvurderes og miskrediteres som menneske. Det at mennesket bliver bragt i miskredit, omtales ofte som det at have en svaghed eller en brist(20 s. 44). Vi kan derved antage, at pt en ifølge teorien, bliver bragt i miskredit, når han bliver omtalt som at være indehaver af en brist. Derved sker der en ubalance mellem den umiddelbare og den faktiske sociale identitet, hvor pt en vurderes og muligvis ikke behandles som den han er(ibid s. 44). Den stigmatiserede tildeles ofte specifikke stigmabetegnelser, såsom krøbling og idiot, uden at spl en reflekterer over, hvilken betydning dette kan have for ham, hvorved der udøves forskellige former for diskrimination og manglende respekt(ibid s. 47). Spl ens udtalelse: Ham kan vi sengebade tilsidst tyder på, at hun kun har fokus på pt ens fysiske behov. Når spl en stigmatiserer, har hun ifølge E.G. tendens til at distancere sig emotionelt fra pt en. Konsekvensen er, at det ofte kun er pt ens fysiske behov, der kommer i fokus(17 s. 48). I den australske artikel kan det udledes, at det er en nødvendighed også at yde psykisk støttende interventioner i tilbagefalds øjemed, for at pt en kan komme videre med sin livsførelse(15). Ud fra det faglige skøn skal spl en kunne vurdere menneskets individuelle behov, hvor der i den omsorgsfulde sygepleje skal være et sammenspil mellem den spontane moral og normmoralen. Sygeplejen må ydes spontant og uden diskrimination og være tilrettelagt, så også pt ens psykiske behov bliver tilgodeset(29 s. 68). Side 22 af 46

23 7.2 Omsorg Hvordan opretholdes tilliden mellem sygeplejersken og den alkoholafhængige patient? Tilliden er bærende samt central i spl ens omsorg til pt en(30 s. 145). I dette afsnit belyses, hvordan tilliden viser sig og opretholdes i omsorgsrelationen. Nedenstående citat er fra en spl., der har udtalt sig i mødet med pt er med alkoholafhængighed: Men øhm (pause), men jeg synes bare, at man bliver skuffet så mange gange, for de møder jo aldrig i de der alkoholambulatorier, og de kommer ikke til de der aftaler, man har knoklet for at få dem med på. De opgiver altså ligeså snart, at de kommer hjem. Om det så er fordi, at de falder tilbage til flasken, det ved jeg ikke (14 s. 23) Når spl en udtaler, hun bliver skuffet over, at pt en aldrig kommer i ambulatoriet og ikke følger sin behandling, tolker vi, at hun har en uhensigtsmæssig reaktion. Det får betydning for, hvordan spl en yder sin sygepleje, idet hun som konsekvens distancerer sig og objektiverer pt en. Sygeplejen vil ifølge K.M. blive paternalistisk, idet hun anvender sin magt overfor pt en, hvorved der er risiko for, at han bliver tilsidesat og nedprioriteret. Derved vil den omsorgsfulde sygepleje udeblive(30 s ). Det tyder på, at spl en ikke er opmærksom på, at pt en kan være i en situation, hvor han har brug for hendes hjælp, og at spl en uanset pt ens status har pligt til at tage imod hans udleverethed(29 s. 61). Solidaritet med den svage er ligeledes sygeplejens grundlag(ibid s. 62-3) og indebærer, at spl en må engagere sig, vise interesse for pt en, beslutte at have tillid til ham og opgive holdninger der ikke er forenelige hermed(ibid s. 66). Der kan være mange grunde til, at pt en ikke er mødt i alkoholambulatoriet, han kan være indlagt eller have andre udfordringer i sit liv, der gør det svært at møde op. I Gunst-Møllers artikel nævnes, at de svageste misbrugere ofte indlægges til abstinensbehandling, da de ikke har ressourcer til at komme i ambulatorierne. Endvidere ses en tendens til, at spl erne i den sammenhæng lader deres fordomme gå forud for professionalismen(16). Dette kan derfor tyde på at spl en mangler viden om den alkoholafhængige pt s livssituation. Spl ens udtalelse i citatet om, at pt en ikke kommer til aftalt tid, som hun har knoklet for at finde til ham, tolker vi som spl ens forventning om, at pt en giver noget igen. Det Side 23 af 46

24 stemmer ikke overens med det at yde en erhvervsmæssig omsorg, som ifølge K.M. er indbefattet af uegennyttig gensidighed(29 s ). I citatet ser vi, at spl en ligeledes har opstillet mål for pt en, som at han skal komme til aftalt tid. Hun lader målet være overordnet for sin sygepleje i stedet for at have fokus på omsorgen. Opstillede mål som, at pt en skal komme til aftalt tid, kan ud fra K.M. kun være foreløbige. Aftalt tid må ikke være et mål, der står alene, hvorimod omsorg skal være et mål i sig selv og sygeplejen må ydes altruistisk(ibid). Vi tolker, at spl en har mangel på tillid til pt er med alkoholafhængighed, efter hun er blevet skuffet så mange gange, da de ikke synes at følge hendes råd, samt ikke møder op til de aftalte tider og aftaler, som hun har knoklet for at få dem med på. I Gunst-Møllers artikel(7) nuanceres det, at spl en nemt kan komme til at se pt erne som drukkenbolte og ikke som mennesker, der ufrivilligt er blevet syge. De vil falde tilbage til alkoholen, men det hører nu engang med til det at have en kronisk sygdom(16 s. 2).Det kunne derfor tyde på at spl en har en manglende viden om, at alkoholafhængighed kan sidestilles med en kronisk sygdom. Spl en må ud fra K.M. være vidende om, at pt en kan have oplevet mistillid i sundhedsvæsenet, hvilket kan skyldes at hans udleverethed muligvis ikke er blevet taget imod(30 s ). Når et mistillidsforhold opstår mellem spl en og pt en, kan det ifølge teorien ses at præge de vækstvilkår, der kan være opstået i et tillidsforhold, hvilket kan medføre en ubalance i tillidsforholdet mellem parterne(ibid s ). Spl en må vise sig værdig til at modtage den spontane tillid, pt en udviser. Mærker pt en en oprigtighed fra spl en, vil han udlevere sig til hende og derved åbne op for at indgå i samtale med hende(30 s ) I citatet udtaler spl en: De opgiver altså lige så snart, de kommer hjem. Vi antyder, at spl en tror hun kender til pt ens liv, med hvad det indebærer. Hun udviser mangel på tillid til ham som menneske, hvilket kunne tyde på, at hun ikke medtænker at pt en muligvis har andre udfordringer i sit liv, der kan være årsagen, såsom depression eller angst(4 s. 253). Ud fra pt ens totale livssituation må spl en ifølge K.M. yde en betingelsesløs sygepleje, hvor hun er åben og opmærksom(29 s. 64). Ved at spl en antager at kende pt ernes liv, vil sygeplejen udføres på hendes præmisser. Når spl ens egne følelser kommer i fokus i stedet for pt ens, vil omsorgen, ifølge K.M., bære præg af en sentimental Side 24 af 46

25 sygepleje. Sygeplejen bliver da begrænset til spl ens egne følelser, idet der ikke tages hensyn til pt ens reelle behov. I den omsorgsfulde sygepleje må spl en udvise engagement og indlevelse samt handle på pt ens præmisser, for at blive hans tillid værdig(ibid s. 65, 30 s ). I citatet kan det udledes, at spl en gør et forsøg på at retfærdiggøre sin mistillid, idet pt en ikke overholder de aftaler, der bliver lavet. Spl en udtrykker at være sikker på, de opgiver så snart de kommer hjem. Det kan tyde på, at hun ikke finder sin sygepleje tilstrækkelig for pt en, og at hendes udførte arbejde kan føles nytteløst, idet hun giver udtryk for at være opgivende overfor pt erne, da de alligevel opgiver, når de kommer hjem. Spl en må have en forståelse af patientens livsverden. Kierkegaard siger, at hvis vi skal hjælpe den anden, må vi møde ham, der hvor han er og begynde der. Spl en må forstå mere end pt en, men hun skal også prøve at forstå det, pt en forstår. Hvis hun gør sin mere-forståen gældende, er det fordi hun i stedet er stolt og vil beundres af ham. Spl en må forholde sig ydmyg over for patienten og forstå, at det at hjælpe ikke er at herske over den anden, og hun må indtil videre være villig til ikke at have ret og ikke at forstå alt, hvad pt en forstår(27 s. 46). Det er ligeledes gennem forståelsen af pt ens livsverden, at vi finder vejen til empatien og den professionelle omsorg, hvorigennem tilliden mellem pt en og spl en vil kunne opretholdes(ibid). Det kan tolkes, at spl en udviser mangelfuld interesse i at undersøge, hvad for et menneske der viser sig bag flaskerne, idet hun udtrykker: Om det så er fordi, at de falder tilbage til flasken, det ved jeg ikke. Det tyder på, at hun ikke undersøger denne problematik nærmere, for at kunne finde ind til kernen af, hvad der ligger til grund for pt ens handlinger. Ud fra vores tolkning tyder vi det, som et tegn på en manglende viden hos spl en, til at kunne intervenere sufficient med den alkoholafhængige pt., samt mangel på oprigtig interesse for ham. Ud fra den australske artikel, kunne det også tyde på, at manglende viden kan ligge til grund for de negative holdninger, spl en kan have overfor pt en(15). Det kan være medvirkende til at påvirke tillidsforholdet, idet spl ens handling bliver ud fra en sentimental sygepleje, hvor hun handler på baggrund af sine negative holdninger. Side 25 af 46

26 Tilliden må opretholdes ved, at spl en udviser et engagement og en sensitivitet, som er til gavn for den enkelte pt.(30 s ). Hun må gøre op med sine negative holdninger og ikke lade sin handling være baseret på sine emotionelle reaktioner, som kan få negativ indvirkning på tillidsforholdet. Når tillidsforholdet brister, vil det ifølge teorien være nødvendigt, at spl en regelstyrer sin adfærd. Det kan medvirke til, at parterne ikke narrer hinanden, og det undgås, at den anden reduceres til et middel. Omsorgens handlinger vil da sikres, selvom kvaliteten i relationen udebliver(ibid s. 148). Tilliden vil kunne opretholdes ved, at spl en ikke opgiver pt en, men trods vanskeligheden ved at intervenere med det ukendte, må spl en være villig til at gøre et forsøg herpå(ibid s. 153). 7.3 Mestring Hvordan mestrer den alkoholafhængige patient sin situation, når han udsættes for stigmatisering? I dette afsnit vil vi se på, hvordan pt en mestrer sin situation, når han udsættes for stigmatisering af spl en, og hvordan hun er medvirkende til at påvirke hans mestring. Det er en sygeplejefaglig pligt, at spl en hjælper den alkoholafhængige pt. til at mestre sin situation på en konstruktiv måde til gavn for hans videre livsførelse. Mestring er den måde stressende livsbetingelser bliver håndteret på(22 s. 129) og ifølge Lazarus og Folkman indgår der to hovedfunktioner: Problemfokuseret og emotionelt fokuseret mestring. Når et menneske udsættes for stigmatisering, vil ens forsvarsmekanismer sættes i spil(ibid s. 145), det vil tære på hans ressourcer og sætte hans velbefindende i fare(21 s. 211), hvorved pt en vil forsøge at mestre det(22 s. 145). Nedenstående citat er udtalt af en spl. fra kirurgisk afdeling i hendes møde med den alkoholafhængige pt.... Jeg oplever nærmere den anden vej, at vi skal være obs. på dem, når de er her. Og det kan jo så være en udfordring, det der med, at man ikke bare går forbi døren, fordi: De er sgu også bare selv ude om det eller Åh han er næsten ikke til at snakke med, for han har sådan et vulgært sprog Det er jo ikke fordi, at de ligger og ringer i klokken og vil have os hele tiden, slet slet ikke. Det kan man ikke sige (14 s. 24) Side 26 af 46

27 Det kan ud fra citatet udledes, at spl en mener, hun skal være særligt opmærksom på pt en, når han er indlagt på afdelingen, idet han sjældent giver udtryk for eller gør krav på hendes hjælp. Hun kan ligeledes foranlediges til at tænke, at det er pt s egen skyld, han er indlagt, og at hans adfærd ikke appellerer til hendes lyst til at yde sygepleje. Det er en udfordring for hende ikke at undvige ham og samtidig er det en udfordring at være opsøgende og spørge ind til hans velbefindende. Dette kan betyde, at spl en lader pt en passe sig selv, som kan føre til at han sjældent vil gøre opmærksom på sine behov, idet han fornemmer spl ens distancerende adfærd. Ifølge E.G. kan pt en i mødet med normale, reagere ved at indtage en defensiv eller krybende adfærd, som at undvige spl en eller gå i forsvarsposition i mødet, i et forsøg på at mestre sin situation(20 s. 58). Ifølge E.G. vil pt en ved at bevare en fysisk distance ligeledes kunne begrænse andres mulighed for at identificere hans personlighed(ibid s. 140). Pt ens adfærd vil kunne forklares ved, at den alkoholafhængige i udgangspunktet sjældent vil gøre brug af en konstruktiv mestringsstrategi(34 s. 9). Det kan overføres til Lazarus begreber om mestring, hvor pt ens ovenstående adfærd vil være sammenlignelig med en emotionel fokuseret mestringsstrategi. Pt en vil ud fra Lazarus forsøge at regulere sine følelser opstået i den pågældende situation, ved at have en undgående adfærd(22 s. 145). Det kan ud fra spl erne fra E.H. s masterprojekt tyde på, at måden hvorpå pt erne mestrer deres situation, kan være at undgå personalet, nogle er flove og vil helst ikke ses og nogle er taknemmelige og ydmyge. Pt erne ses ofte at forskanse sig til rygeområder og vil ofte gerne udskrives hurtigst muligt(14 s. 24). Hvis pt erne har en undvigende adfærd, vil det blive vanskeligt for spl en at opnå kontakten og opbygge et tillidsforhold, så hun kan støtte ham til en mere konstruktiv mestring. Udviser han en taknemmelighed for hendes intervention, vil spl en have gjort sig værdig til hans tillid, hvorved hun lettere vil kunne støtte ham til at indtræde i den problemfokuserede mestring. Det kan ud fra Lazarus være nødvendigt, at spl en hjælper pt en til at mestre sin situation, hvis de ydre belastninger viser sig at overstige hans ressourcer(22 s. 129). Forudsætningen for at spl en vil kunne hjælpe pt en til mestring er et tillidsforhold, hvilket er en altafgørende faktor for et vellykket samarbejde(30 s. 144). For pt en er det ifølge Lazarus nødvendigt, at han kan forholde sig aktivt og direkte til sin situation eller sit problem, for at kunne Side 27 af 46

Stigmatiseringens betydning for den alkoholafhængige patient. Bachelor opgave

Stigmatiseringens betydning for den alkoholafhængige patient. Bachelor opgave Stigmatiseringens betydning for den alkoholafhængige patient. The Importance of Stigmatisation of The Alcohol Dependent Patient Bachelor opgave Antal anslag: 60.717 Amalie Søfgren Studienr: 672338 Modul

Læs mere

Udviklingseftermiddag med fremlæggelse af bachelorprojekter

Udviklingseftermiddag med fremlæggelse af bachelorprojekter Udviklingseftermiddag med fremlæggelse af bachelorprojekter Program D. 11. oktober 2016 kl. 13.00-16.00 Sygeplejerskeuddannelsen Odense UC Lillebælt, Salen Få gode idéer og et fagligt skub Nyuddannede

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Udviklingseftermiddag med fremlæggelse af bachelorprojekter

Udviklingseftermiddag med fremlæggelse af bachelorprojekter Udviklingseftermiddag med fremlæggelse af bachelorprojekter Program D. 11. oktober 2016 kl. 13.00-16.00 Sygeplejerskeuddannelsen Odense UC Lillebælt, Salen Få gode idéer og et fagligt skub Nyuddannede

Læs mere

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 INDHOLD Baggrund... 4 Grundlag... 4 Formål... 5 Sygeplejeetiske grundværdier... 6 Grundlæggende Sygeplejeetiske

Læs mere

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 INDHOLD Baggrund... 3 Grundlag... 3 Formål... 4 Sygeplejeetiske grundværdier... 5 Grundlæggende sygeplejeetiske principper...

Læs mere

MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper 4. semester Hold September 2012 X Lektionsplan Modul 8 Teoretisk del 25. marts 2014

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Klinisk periode Modul 4

Klinisk periode Modul 4 Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler

Læs mere

Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom

Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Tirsdag d. 12. marts 2013 Tromsø Universitet Birthe D. Pedersen Lektor, ph.d. Exam. Art. filosofi Enheden for Sygeplejeforskning, Syddansk Universitet, Danmark

Læs mere

Stigmatisering af patienter med alkoholafhængighed

Stigmatisering af patienter med alkoholafhængighed Professionshøjskolen Sygeplejerskeuddannelsen Bachelorprojekt Modul 14 Stigmatisering af patienter med alkoholafhængighed Stigmatisation of patients with alcohol dependency Af: Line Barnewitz 673471 Hold

Læs mere

Stigmatisering. v. Helle Kjær Cand.psych./Centerleder Blå Kors Behandlingscenter

Stigmatisering. v. Helle Kjær Cand.psych./Centerleder Blå Kors Behandlingscenter Stigmatisering v. Helle Kjær Cand.psych./Centerleder Blå Kors Behandlingscenter 1 En hurtig flyvetur henover begrebet stigmatisering - Definition af Stigmatisering - Konsekvenser på individniveau og samfundsniveau

Læs mere

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN SVENDBORG. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN SVENDBORG. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN SVENDBORG Ekstern teoretisk prøve Bachelorprojekt Titel: Ekstern teoretisk prøve Fag: Sygepleje Opgavetype: Kombineret skriftlig og mundtlig prøve Form og omfang: Prøven består

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013 Søgeprotokol Titel: Cancerpatienters oplevelser med cancerrelateret fatigue og seksualitet Problemformulering: International og national forskning viser at mange patienter lider af cancer relateret fatigue,

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper - gældende indtil 05.02.2012 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte

Læs mere

Alkoholscreening på sygehuse i Region Nordjylland: Et kvalitativt studie af sundhedsprofessionelles oplevelser med screeningspraksis

Alkoholscreening på sygehuse i Region Nordjylland: Et kvalitativt studie af sundhedsprofessionelles oplevelser med screeningspraksis Alkoholscreening på sygehuse i Region Nordjylland: Et kvalitativt studie af sundhedsprofessionelles oplevelser med screeningspraksis Kathrine Hoffmann Kusk 1, Lise Nørregaard Søndergaard 2, Mona Østergaard

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Inddragelse*af*børn*som*pårørende*til*en* * forælde r *med*en*psykisk*lidelse*

Inddragelse*af*børn*som*pårørende*til*en* * forælde r *med*en*psykisk*lidelse* Inddragelse*af*børn*som*pårørende*til*en* * forælde r *med*en*psykisk*lidelse* Involvement)of)children)as)relatives)of)a)parent)with)a)mental)disorder) Bachelorprojekt udarbejdet af: Louise Hornbøll, 676493

Læs mere

Stigmatisering i relation til den alkoholiserede patient

Stigmatisering i relation til den alkoholiserede patient Opgaveskrivere: Thea Bendix & Britt Rønne Sanggaard Jensen Holdnummer: SSS12 Modul: 14 Opgaves art: Bachelorprojekt Samlet antal tegn: 71.717 inkl. mellemrum Vejleder: Flemming Rasmussen Uddannelsesstedets

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Den oversete dimension -hvem hjælper hjælperen? Landsmøde 2012, Early Warning Susanne Broeng

Den oversete dimension -hvem hjælper hjælperen? Landsmøde 2012, Early Warning Susanne Broeng Den oversete dimension -hvem hjælper hjælperen? Landsmøde 2012, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN 7. semester Hold Februar 07 Gældende for perioden 01.02.10-30.06.10 Indholdsfortegnelse Forord...3 Semesterets hensigt, mål og tilrettelæggelse...4 Indhold...5

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle?

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Pointer fra min undersøgelse af socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Ungdomsdivisionens Temadag d. 19. maj

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE Ekstern teoretisk prøve Bachelorprojekt Titel: Ekstern teoretisk prøve Fag: Sygepleje Opgavetype: Kombineret skriftlig og mundtlig prøve Form og omfang: Prøven består af

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Sygeplejefaglige projekter

Sygeplejefaglige projekter Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter - En vejledning Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter Hæmatologisk afd. X Det er afdelingens ønske at skabe rammer for, at sygeplejersker

Læs mere

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Filosofien bag Recovery i en Housing first kontekst

Filosofien bag Recovery i en Housing first kontekst Modul 1 Dan Hermann Helle Thorning Filosofien bag Recovery i en Housing first kontekst 1 Housing First - grundprincipperne Boligen som en basal menneskeret Respekt, varme og medmenneskelighed over for

Læs mere

Etisk dilemma - når patienten og vi ikke vil det samme.

Etisk dilemma - når patienten og vi ikke vil det samme. Etisk dilemma - når patienten og vi ikke vil det samme. Oplæg på Årsmøde 2015 fagligt Selskab for Nefrologiske sygeplejersker FS Nefro, København den 1. oktober 2015 1 v/ Randi Bligaard, Udviklingskoordinator

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Stigmatisering i sygeplejen

Stigmatisering i sygeplejen Opgaveskrivere: Katrine Hegelund, Sarah Nygaard Jensen og Anna Madsen Klingenberg Holdnummer: SSS10 Modul: 14 Opgaves art: Ekstern teoretisk prøve - Bachelorprojekt Afleveringsmåned/år: 01/2014 Samlet

Læs mere

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse Agnes Ringer Disposition Om projektet Teoretisk tilgang og design De tre artikler 2 temaer a) Effektivitetsidealer og

Læs mere

Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling

Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling Hjertecentret 2017 Sygeplejen i Hjertecentret Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling Vi glæder os til at se dig til introduktion til sygeplejen i Hjertecentret.

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune. 2 Sygeplejerskeprofil Roskilde Kommune. i Sygeplejerskeprofilen beskriver de udfordringer, forventninger og krav, der er til hjemmesygeplejersker i Roskilde Kommunes hjemmepleje. Sygeplejerskeprofilen

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

AI som metode i relationsarbejde

AI som metode i relationsarbejde AI som metode i relationsarbejde - i forhold til unge med særlige behov Specialiseringsrapport Navn : Mette Kaas Sørensen Studienr: O27193 Mennesker med nedsat funktionsevne Vejleder: Birte Lautrop Fag:

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 7 Relationer og interaktioner Professionsbachelor i sygepleje sfortegnelse Introduktion til modul 7 beskrivelsen.3 Studieaktivitetsmodel for modul 7.5

Læs mere

Når børn ikke er en selvfølge

Når børn ikke er en selvfølge Opgaveskriver: Linda Damgaard Kruse og Stine Thorslund Østbjerg Holdnummer: SSS10 Modul: 14 Opgaves art: Ekstern teoretisk prøve, Bachelorprojekt Afleveringsmåned/år: 01/2014 Samlet antal tegn: 71.876

Læs mere

Anette Lund, HC Andersen Børnehospital

Anette Lund, HC Andersen Børnehospital FAMILIE AMILIE-CENTRERET SYGEPLEJE 1 Undervisning sygeplejerskeuddannelsen Valgmodul 13 D. 30 august 2011 Anette Lund, HC Andersen Børnehospital INDHOLD Hvorfor tale om familiecentreret sygepleje Baggrund

Læs mere

Kultur og Sundhed Ulighed i sundhed - etniske minoriteter

Kultur og Sundhed Ulighed i sundhed - etniske minoriteter Kultur og Sundhed Ulighed i sundhed - etniske minoriteter Forord: Siden midt 60`erne har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen fra ikkevestlige lande og det har således gjort Danmark til

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Sygeplejeprofil i Skive Kommune

Sygeplejeprofil i Skive Kommune Sygeplejeprofil i Skive Kommune Indledning. Kommunerne kommer i fremtiden til at spille en større rolle i sundhedsvæsenet. De eksisterende kommunale sundhedstilbud bliver sammen med helt nye en del af

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Hold BoSE14 Efteråret 2017 Revideret 1/8 2017 Indhold Tema: Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Oplæg d. 7. nov. 2013. V/ Christine Marie Topp Cand. scient. i Idræt

Læs mere

INFORMATIONSSØGNING OG UDVIKLING AF INFORMATIONSKOMPETENCE

INFORMATIONSSØGNING OG UDVIKLING AF INFORMATIONSKOMPETENCE INFORMATIONSSØGNING OG UDVIKLING AF INFORMATIONSKOMPETENCE Det etablerede tværfaglige samarbejde mellem studerende, bibliotekar og undervisere er udviklet for at understøtte de studerendes læring og styrke

Læs mere

når alting bliver til sex på arbejdspladsen

når alting bliver til sex på arbejdspladsen når alting bliver til sex på arbejdspladsen Fagligt Fælles Forbund Udgivet af 3F Kampmannsgade 4 DK, 1790 København V Februar 2015 Ligestilling og Mangfoldighed Tegninger: Mette Ehlers Layout: zentens

Læs mere

Alle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail

Alle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail HØRINGSUDGAVE Der er høringsfrist den 11. september 2016 Alle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail Vibeke.Bruun-Toft@egekom.dk 1 Forord Det er Egedal

Læs mere

Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis:

Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis: Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis Skriftlig refleksion Planlagt refleksion Refleksion i praksis: Klinisk vejleder stimulerer til refleksion

Læs mere

Etiske spørgsmål og refleksion

Etiske spørgsmål og refleksion Etiske spørgsmål og refleksion INDHOLDSFORTEGNELSE Sygeplejeetik Sygeplejeetik... 3 Etiske spørgsmål... 4 Etisk omtanke i sygeplejen... 5 En sygeplejefortælling... 6 Fra etisk dilemma til konkret valg

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Indholdsfortegnelse Del 1 Indledning 7 Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11 Indholdsfortegnelse Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Kapitel 3 Kognitive grundbegreber og udviklingspsykologi

Læs mere

Værdigrundlag. Respekt. Relationsskabelse. Ligeværdighed. Professionalitet. Frihed og ansvar Anerkendelse. Mangfoldighed og accept

Værdigrundlag. Respekt. Relationsskabelse. Ligeværdighed. Professionalitet. Frihed og ansvar Anerkendelse. Mangfoldighed og accept Værdigrundlag Redigeret juni 2017 Relationsskabelse Positive rollemodeller Ligeværdighed Frihed og ansvar Anerkendelse Mangfoldighed og accept Positiv, humoristisk ånd Respekt Åbenhed og troværdighed Professionalitet

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige

Læs mere

13-03-2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 FORANDRING ELLER SKADESREDUKTION?

13-03-2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 FORANDRING ELLER SKADESREDUKTION? BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 Forandringsproces samt motivationssamtalen og/eller - Hvordan forholde sig til borgere med alkoholproblemer

Læs mere

Opfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse fra Neurorehabiliteringshospital

Opfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse fra Neurorehabiliteringshospital Hospitalsenhed Midt Opfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse fra Neurorehabiliteringshospital Karen Jette Jensen, sygeplejerske, SD og Mette Nørtoft sygeplejerske, Master i sundhedspædagogik Præsentation

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Pårørende - en rolle i forandring. Oplæg af Annette Wandel Chefkonsulent i Danske Patienter

Pårørende - en rolle i forandring. Oplæg af Annette Wandel Chefkonsulent i Danske Patienter Pårørende - en rolle i forandring Oplæg af Annette Wandel Chefkonsulent i Danske Patienter www.vibis.dk 9. oktober 2012 Mit oplæg 1. Hvilke roller har de pårørende? 2. Hvad ved vi om de pårørendes behov?

Læs mere

VÆRDISYSTEM OG ETISKE GRUNDHOLDNINGER

VÆRDISYSTEM OG ETISKE GRUNDHOLDNINGER BOFORMEN SKOVVÆNGET VÆRDISYSTEM OG ETISKE GRUNDHOLDNINGER 1.1 1.1.1 GRUNDELEMENTER LOGO Region Nordjyllands logo Logoet er Region Nordjyllands visuelle ankerpunkt og det primære identitetsbærende designelement.

Læs mere

Vision og strategi for sygeplejen

Vision og strategi for sygeplejen Vision og strategi for sygeplejen på Hospitalsenheden Horsens 2014-2017 Hospitalsenheden Horsens Strategi for Hospitalsenheden Horsens og Region Midtjylland Visionen og strategien for sygeplejen 2014-2017

Læs mere

Sygeplejefaglig referenceramme

Sygeplejefaglig referenceramme Professionalisme, holdninger & værdier i sygeplejen Sygeplejefaglig referenceramme sygehuslillebaelt.dk Sygeplejefaglig referenceramme 1. INDLEDNING De ledende sygeplejersker og kliniske sygeplejespecialister

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 4. Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 4. Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 4 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Kan sygeplejersken i et onkologisk sengeafsnit fremme familiemedlemmers mestring af den nye livssituation ved hjælp af planlagte samtaler?

Kan sygeplejersken i et onkologisk sengeafsnit fremme familiemedlemmers mestring af den nye livssituation ved hjælp af planlagte samtaler? Kan sygeplejersken i et onkologisk sengeafsnit fremme familiemedlemmers mestring af den nye livssituation ved hjælp af planlagte samtaler? Sygeplejerske Anne Bie Nørum Specialsygeplejerske i onkologi TanjaWendicke

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Revideret 23.06.2015 Hold:bosF14 1 Indhold Studieaktivitetsmodel... 3 Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling

Læs mere

TIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET

TIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET TIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET Centrale forældrefunktioner Risikofaktorer og risikoadfærd Tidlige tegn på mistrivsel At dele bekymring med forældre Perspektiver ved bekymring

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Angst og depression - hvordan kan vi screene? Henriette Knold Rossau, cand. scient. san. publ. Pia Munkehøj, cand. mag. psych.

Angst og depression - hvordan kan vi screene? Henriette Knold Rossau, cand. scient. san. publ. Pia Munkehøj, cand. mag. psych. Angst og depression - hvordan kan vi screene? Henriette Knold Rossau, cand. scient. san. publ. Pia Munkehøj, cand. mag. psych. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og 29. maj 2015 Agenda Evidens

Læs mere

Familieorienteret alkoholbehandling I Glostrup-Lænken. v/judith Warny Berg og Birthe Zavilla

Familieorienteret alkoholbehandling I Glostrup-Lænken. v/judith Warny Berg og Birthe Zavilla Familieorienteret alkoholbehandling I Glostrup-Lænken v/judith Warny Berg og Birthe Zavilla Hvorfor er det kvalitet at inddrage familien Fordi alkohol-afhængighed udvikler sig til en relationel lidelse

Læs mere

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER - 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER I de senere år har der generelt i samfundet været sat fokus på kvinders forhold i arbejdslivet. I Forsvaret har dette givet sig udslag i, at Forsvarschefen

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Handicapbegrebet i dag

Handicapbegrebet i dag Handicapbegrebet i dag Elisabeth Kampmann sociolog www.elisabethkampmann.dk Det medicinske handicapbegreb Klinisk perspektiv med fokus på den enkeltes defekt eller funktionsnedsættelse Funktionsnedsættelsen

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje

Læs mere

For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder

For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder Modulbeskrivelse For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder Modulbetegnelse, tema og kompetencer Modulet retter sig mod viden om sygepleje, systematiserede overvejelser, metoder

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Modulbeskrivelse. 4. semester - modul 8. Hold ss2012s. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. 4. semester - modul 8. Hold ss2012s. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse Modulbeskrivelse 4. semester - modul 8 Hold ss2012s Professionsbachelor i sygepleje Februar 2014 Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse INDHOLDSFORTEGNELSE MODUL 8 - PSYKISK

Læs mere

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 DAGENS PROGRAM 08:30 09:30 Opsamling 09:30 09:45 Pause 09:45 10:45 Brik Å Teori:

Læs mere

Diagnosers indvirkning på oplevet identitet

Diagnosers indvirkning på oplevet identitet Diagnosers indvirkning på oplevet identitet Sheila Jones Fordele og udfordringer ved diagnosticering af psykiske lidelser, eksemplificeret gennem ADHD diagnosen og hvad det betyder for selvforståelsen

Læs mere

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og formidling af

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsen Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Revideret 30. august 2016 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Informeret samtykke 3

Læs mere

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Første del: det fokuserede spørgsmål DMCG-PAL, 8. april 2010 Annette de Thurah Sygeplejerske, MPH, ph.d. Århus Universitetshospital

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

Alternativ til vold.

Alternativ til vold. Alternativ til vold www.atv-roskilde.dk Forskellige former for vold Fysisk vold Psykisk vold Seksuel vold Materiel vold Kontrollerende adfærd Fysisk vold Fysisk mishandling er enhver form for fysisk handling

Læs mere