Klage over lokalplan 309, Hillerød Kommune. Sagens Baggrund

Transkript

1 Naturklagenævnet Frederiksborggade København K Ny Hammersholt d. 25. juli 2003 Klage over lokalplan 309, Hillerød Kommune. Grundejerforeningen St. Stendam, herefter kaldet GF, som repræsenterer følgende 15 husstande; 4z, 4u, 4v, 4l, 4ab, 4af, 4f, 7f, 25b, 7ax, 7ay, 7az, 7aæ, 7bb og 7c, indklager Hillerød Kommune, herefter kaldet HK, for ved vedtagelse af lokalplan 309 at have overtrådt følgende; Planloven, Naturbeskyttelsesloven og Habitatsdirektivet artikel 12, samt for ikke at have fulgt gældende procedurer for lokalplanlægning og forvaltning. GF anmoder Naturklagenævnet om at besvare samtlige forhold, også såfremt nævnet måtte finde en afgørelse på et enkelt forhold. Sagens Baggrund HK har efter anmodning fra ejeren af ejendommene matr. nr. 25a og 4d den 18. juni 2003 vedtaget lokalplan 309 for et boligområde ved St. Stendamvej. Lokalplanen er offentliggjort den 3. juli Lokalplanområdet er tidligere reguleret af Byplanvedtægt 36 fra 1971 (bilag 1). Den udstykning, som lokalplanen giver mulighed for, blev oprindelig søgt fremmet via en dispensationssag (dispensation fra byplanvedtægtens udstykningsforbud). Dette skete efter at Naturklagenævnet den 25. januar 2002 (j.nr / ) traf afgørelse om, at en sådan dispensation ikke ville fordre en ny lokalplan. Antagelig som følge af indsigelser i den efterfølgende nabohøring valgte HK i stedet at fremme sagen som en lokalplansag. Forslag til lokalplan var offentligt fremlagt i perioden fra 12. februar - 9. april Kopi af det offentliggjorte lokalplanforslag vedlægges som bilag 2. I høringsperioden fremkom Frederiksborg Amt med høringssvar af 8. april 2003 (vedlagt som bilag 3), hvor det blandt andet anføres, at man fra amtets side - udover en allerede registreret sø - har ladet en del af lokalplanområdet registrere som mose, jf. 3 i NBL. Foranlediget heraf, fremsendte HK en "supplerende høring" den 30. april 2003 (vedlagt som bilag 4) til beboerne omkring St. Stendamsvej og Engstien samt Frederiksborg Amt og Danmarks Naturfredningsforening, lokalkomite, hvor der orienteres om, at der i lokalplanforslaget vil ske en reduktion af byggegrundene fra 11 til 9, samt at de på lokalplankortet indtegnede byggezoner, for de enkelte matrikler, ændres og at der i forbindelse med udstedelse af byggetilladelse kunne ske en justering af disse byggezoner, afhængig af 3-områdets udstrækning. Frederiksborg Amt anførte heroverfor i brev af 14. maj 2003 til HK (vedlagt som bilag 5), at der burde udlægges og indarbejdes en beskyttelsesbræmme og bufferzone mellem byggezoner og 3 områderne, hvilket ikke var sket i den reviderede udstykningsplan. Amtet anførte endvidere, at byggezonerne i den reviderede udstykningsplan flere steder er placeret inden for 3 områdernes afgrænsning. Som det fremgår anbefaler amtet, at byggezonerne revideres i overensstemmelse med amtets tilkendegivelse. Ligeledes anføres der, at der ikke bør udmatrikuleres i 3 området, da det skaber en forventning om privat råderet hos fremtidige købere. 1

2 Det anføres herudover, at ansøgningerne om dispensation, i strid med amtets tilkendegivelse, vil blive indstillet til afslag. HK vedtog desuagtet alligevel lokalplan 309 med den reviderede udstykningsplan. I forhold til det tidligere offentliggjorte lokalplanforslag (bilag 2) er der udover de ændringer, som er omtalt i den supplerende høringsskrivelse (bilag 4) foretaget flere andre ændringer. Den endeligt vedtagne lokalplan - som er genstand for nærværende klage - vedlægges som bilag 6. Vedrørende klagens rettidighed vedlægges som bilag 7 kopi af brev af den 3. juli 2003, hvor HK anfører at klagefristen - som følge af fejl i tidligere klagevejledning - skal beregnes fra denne dato. Det kan supplerende oplyses, at lokalplanen blev offentliggjort i Hillerød Posten den 2. juli I nærværende klage gøres det gældende, at lokalplan 309 lider af flere retlige mangler, som hver især medfører, at lokalplanen skal ophæves som ugyldig. Forhold vedr. Planloven Lokalplanens forhold til andre myndigheder Ifølge Frederiksborg Amt kræver lokalplanen dispensation fra naturbeskyttelsesloven 3, da den ikke overholder amtets påbud om beskyttelseszoner og udmatrikulering. Amtet har endvidere meddelt, at en ansøgning om dispensation, vil blive afslået. Se bilag nr. 5. GF er for det første usikre på om amtets brev har karakter af en indsigelse efter PL 29 - eller burde have været udformet som en sådan indsigelse. Såfremt dette er tilfældet gøres det gældende, at L309 allerede af denne grund skal tilsidesættes som ugyldig. Herudover henvises til Planlovens 16,2; Det skal fremgå af en lokalplans redegørelse, hvis planen kræver dispensation fra andre myndigheder. Det fremgår ikke af redegørelsen, at L309 kræver dispensation fra naturbeskyttelsesloven 3. Det fremgår heller ikke at denne dispensation ikke vil blive givet. HK har altså vedtaget en lokalplan der kræver en dispensation, der på forhånd må forventes afslået. Dette forhold er helt essentielt, da et af de afgørende indsigelsespunkter under hele forløbet - såvel i den oprindelige sag, hvor der ansøgtes om dispensation til udstykningsforbudet som i den efterfølgende lokalplansag - har været udstykningsplanens og byggefelternes udformning i forhold til lokalplanområdets 3 områder. Det gøres på denne baggrund gældende, at HK ved udformningen af redegørelsen har tilsidesat kravet i PL 16,2 ved alene i generelle vendinger at henvise til at der inden for lokalplanområdet findes et 3-område, uden særskilt at redegøre for, at dette område i meget vid udstrækning omfatter de udlagte byggezoner, samt ved ikke særskilt at gøre opmærksom på at dispensation til bebyggelse eller andre forandringer ikke kan forventes, jf bilag 5. Redegørelsen er, som følge heraf, ikke blot mangelfuld i forhold til PL 16,2 men direkte misvisende for såvel offentligheden som for ejere af arealerne. Sammenholdes de talrige indsigelser mod netop dette forhold med amtets klare tilkendegivelser i bilag 3 og 5 kan den 2

3 manglende omtale af denne problemstilling alene opfattes som et ønske fra HK's side om at omgå såvel kravet i PL 16,2 som PL's overordnede hensyn til inddragelse af offentligheden, således at offentligheden har mulighed for at forstå, hvad et lokalplanforslag vil indebære. Lokalplanen er på dette afgørende punkt vildledende, som følge af at HK har valgt at fastholde de store - og som følge af NBL 3 - helt urealistiske byggezoner. Der henvises også her til baggrunden for 16,2, herunder at redegørelsen for forholdet til anden lovgivning efter den tidligere kommuneplanlov skulle indgå i selve lokalplanen, jf. dennes 19 stk. 2. Selv om dette punkt nu er flyttet til redegørelsesdelen illustrerer dette, at en lokalplans oplysninger om anden lovgivning som kan forhindre lokalplanens virkeliggørelse er en væsentlig tilblivelsesforskrift. Dette gælder naturligvis i særlig grad, når HK utvetydigt er blevet gjort opmærksom på, at dispensationer ikke blot er fornødne, men slet ikke kan forventes. Det gøres derfor gældende, at dette forhold i sig selv må medføre at lokalplanen erklæres ugyldig. Lokalplanens karakter, den supplerende høring og ændringen af forslaget Lokalplanen indeholder en række bestemmelser om farver, materialer, taghældning og et maksimalt bruttoetageareal på 230m2, i maximalt 1 ½ etage. Selve bygge- og anlægsarbejdet er ikke beskrevet. Byggezonerne flyder sammen og overskrider de områder, det er muligt at bebygge i forhold til 3 området og skovbyggelinie. Det fremgår ikke hvorledes planen forholder sig overfor terrænreguleringer. Det er ikke fastlagt nogen byggekote, og det må opfattes således, at kælder er tilladt. De væsentlige faktorer, der anskueliggør planen, findes ikke, hvorimod farver og andet er beskrevet i detaljer. Lokalplanen blev på baggrund af amtets 1. indsigelse, bilag nr. 3, sendt i supplerende høring af 14 dages varighed, jf. bilag 4. En supplerende høring, som udelukkende blev udsendt til en begrænset gruppe, og ikke som en ny offentliggørelse af det ændrede lokalplanforslag. Materialet til denne høring bestod af et primitivt og ufuldstændigt kortbilag, samt én enkelt paragraftilføjelse, se bilag 4. Således, så det ud som om, den øvrige lokalplan var intakt, suppleret med disse ændringer. Efterfølgende, er det konstateret, at lokalplanen er ændret i et væsentligt omfang. Offentlig adgang, beplantningsbælte, faunapassage, 3 område og vejbyggelinie - alt sammen sløjfet, samt en del øvrige ændringer i paragrafferne. I selve lokalplanen fremgår det således umiddelbart, at der er foretaget ændringer i: 1. Formålsbestemmelsen i 1 hvor antallet af grunde er ændret fra 11 til 9 2. Forslagets 5 stk. 7, om sikring af offentlighedens adgang til færdsel til fods fra St. Stendamsvej til til søen og engområdet inden for lokalplanens grænser og videre gennem området, er fuldstændig udgået i den endelige lokalplan - uden at denne færdselsret er sikret på anden måde, og uden at denne ændring på nogen måde er kommunikeret ud til offentligheden - ej heller via den "supplerende høring" til en mindre kreds af borgere. 3. Der er foretaget en ændring i (omtalt i den supplerende høring, bilag 4), hvorefter der lægges op til flydende fastsættelse af byggezonerne - uden at byggezonerne dog er reguleret i forhold til amtets klare udmelding vedrørende forholdet til 3 området. Ændringen medfører, at det ikke for offentligheden - hvis den var blevet hørt herom ved en ny offentliggørelse af det ændrede forslag - ville have været muligt at forholde sig til byggezonernes omfang. 3

4 4. Forslagets 9 stk. 1, hvorefter området mellem beplantningsgrænsen og 3 området skal fastholdes som et åbent engområde, og hvor der stilles krav til beplantningens karakter, er ændret til en ren kompetencenorm, hvorefter "der skal udarbejdes en plejeplan med henblik på sikring af 3 områderne", der efterfølgende skal godkendes af byrådet, jf. lokalplanens 10 stk. 3 - en ændring som ikke på nogen måde er kommunikeret ud til offentligheden. 5. På tilsvarende vis er forslagets 9 stk. 3 samt henvisningen til det tidligere kortbilag C om retningslinier for hækbeplantning udgået. 6. I forbindelse med ændringen af 1 og 7.1.2, jf. ovenfor under punkt 1 og 3 er der foretaget omfattende ændringer af det oprindelige kortbilag til forslaget - hvilket bortset fra den "supplerende høring" til en begrænset kreds af borgere ikke er kommunikeret ud til offentligheden inden den endelige vedtagelse. Hertil kommer, at det kortbilag, som var vedlagt den "supplerende høring" havde en så skitseagtig og ufuldstændig karakter - i forhold til det endelige kortbilag C - at det ej heller for de hørte, var muligt at forholde sig til konsekvenserne af dette. Der henvises til vedlagte Lokalplanforslag (bilag 2) og den vedtagne lokalplan (bilag 6). Det er GF s overbevisning at lokalplanen 309 og den supplerende høring, er af en sådan karakter, at den ikke kan danne et sagligt planmæssigt grundlag for området. Der henvises særligt til, at de foretagne ændringer var så omfattende, at det ændrede forslag skulle have været offentliggjort på ny forinden den endelige vedtagelse, jf PL 27 stk. 3 sidste punktum. Vi henviser herved dels til omfanget af ændringer sammenholdt med, at HK via den forudgående debat og de mange indsigelser var opmærksomme på, at det fremsatte lokalplanforslag var omgivet af stor interesse fra ikke blot fra de nærmest boende - som dog blev lemfældigt orienteret om nogle af ændringerne via den "supplerende høring" - men tillige fra en meget større kreds af borgere og organisationer, som følge af lokalplanens voldsomme indgreb i den eksisterende natur. Herudover henviser vi særligt til ændringerne omtalt ovenfor under punkt 2 og 4. Som det fremgår fjernes den i forslaget forudsatte sikring af offentlighedens adgang til søen og moseområdet, samt sikringen af områdets beplantning uden videre i den endeligt vedtagne plan. Det fremgår som nævnt af lokalplanforslaget 5,7 at der skal sikres offentlig færdselsret til området. Det er ikke i 5 stk. 7 nærmere beskrevet, hvorledes den offentlige færdselsret skulle sikres. Ved udformningen af disse bestemmelser kunne offentligheden imidlertid ikke få anden opfattelse, end at der - også efter en evt. kommende udstykning - fortsat ville være adgang til at færdes til fods omkring søen og det tilhørende moseområde (som jo er beliggende inde midt i de kommende udstykninger, jf. kortbilagene til forslaget). Denne sikring var et helt afgørende punkt i det oprindelige forslag, da det betød en sikring af de eksisterende forhold. Helt siden udstykningen og bebyggelsen af det omkringliggende område i 1960'erne (og muligvis længere tilbage) har søen og moseområdet - uden indsigelser fra tidligere ejere eller den nuværende ejer - været anvendt som rekreativt område for såvel beboerne i de tilstødende områder som for offentligheden som sådan. I 70 erne blev de omkringboende direkte opfordret til at anvende området af den daværende ejer. 4

5 Fakta er således, at området i en periode på år udelukkende er anvendt som rekreativt område, adgang til skoven, Store Dyrehave, samt forbindelsesled imellem St. Stendamsvej og Engstien. Det fremgår tydeligt af de trampestier, der findes i området. Borgerne har således respekteret og nydt den unikke natur. Forslagets 9 stk. 1 - som ligeledes blev fjernet i den endelige plan - skal ses i sammenhæng hermed. Denne adgang, disse trampestier, er en hævdvunden ret, jf. Kong Christian d. V. s Danske Lov, kapitel 5. Denne hævdvundne ret forsvarede GF ikke i høringsfasen, da lokalplanforslaget jo netop sikrede fortsat adgang til området. Som nævnt fremgik det heller ikke af den supplerende høring, at lokalplanforslaget ikke længere vil sikre adgang til området. Borgerne har således efterfølgende kunnet konstatere, at L309, forhindrer offentlig færdselsret på trods af, at paragraffer i lokalplanforslaget siger det modsatte. Disse ændringer har derfor karakter af nogle for offentligheden særdeles omfattende og indgribende ændringer i mulighederne for den fremtidige udnyttelse af lokalplanområdet. Selv om der ikke sker en ændring i lokalplanforslagets anvendelsesbestemmelser, er fjernelsen af forslagets 5 stk. 7 helt sammenligelig hermed. Den praksis, hvorefter ændringer i et forslags anvendelsesbestemmelser medfører, at forslaget skal offentliggøres på ny gælder derfor tilsvarende her. Dette gælder særligt, da der er tale om en fjernelse af en generel adgangsret til området for offentligheden som sådan. Det forhold, at HK i forslaget ikke nærmere har præciseret, hvorledes adgangsretten skal sikres kan ikke ændre herpå. Da det ændrede forslag ikke er offentliggjort på ny, gøres det derfor med henvisning til PL 27 stk. 3 sidste punktum gældende, at lokalplanen også af denne grund er ugyldig. Vejadgang og eventuel ekspropriation I lokalplanens 5.2 fremgår det at St. Stendamsvej og Engstien udlægges som adgangsveje. Matr. 25b (Gl. Frederiksborgvej 41) er udstykket fra matr. 25a. Matr. 25b har vejadgang til Gl. Frederiksborgvej, således har matr. 25a også vejadgang til Gl. Frederiksborgvej. Der er altså ikke vejadgang fra matr. 25a hverken ad St. Stendamsvej eller Engstien. De faktiske forhold i dag er, at matr. 25b selv har tilegnet sig vejadgang ad Engstien og HK i 1986 har eksproprieret til cykelsti langs Gl. Frederiksborgvej, og derved lukket den oprindelige vejadgang. Den tinglysning på 25b, som siger at 25b skal afstykke et nærmere angivet m2 til 25a til vej, medfører heller ikke vejadgang til Engstien eller St. Stendamsvej, da 25b udelukkende har vejret til Gl. Frederiksborgvej. HK har uden lovlig vejadgang, tillagt 4 parceller vejadgang og vejret til Engstien. Såfremt HK kræver at vejadgangen fra matr. 25a skal ske både via Engstien og St. Stendamsvej, er det GF s overbevisning at det kun kan ske ved en ekspropriation. Begge veje er private fællesveje, og for Engstiens vedkommende er vejen en del af 3 matriklers ejendom. For disse 3 matrikler er vejen indregnet i grundarealet, og der er haver på begge sider af vejen. Ved St. Stendamsvej er vejen også indregnet i de fleste matriklers grundareal. Det fremgår ikke af lokalplanen hvorledes disse forhold løses. Det har heller ikke været muligt, trods flere henvendelser til HK, at få belyst disse forhold tilfredsstillende. 5

6 Vejbyggelinie I lokalplanforslaget er der ved forlængelsen af St. Stendamsvej en vejbyggelinie på 5 m. I den supplerende høring er denne vejbyggelinie reduceret med mindst 50 %. Det fremgår ikke af lokalplanen hvorfor denne vejbyggelinie er ændret. St. Stendamsvej er i dag omfattet af Byplansvedtægt nr. 36 delområde 2, der foreskriver en vejbyggelinie på 5 m. Såfremt St. Stendamsvej skal forlænges, må det forventes at eksisterende vejbyggelinie følges og således ikke reduceres udelukkende med det formål at skabe yderligere byggezone. Tinglyst deklaration med udstykningsforbud Da området i 1961 overgik fra landzone til byzone, blev der tinglyst en deklaration på 25a; Matriklen må ikke udstykkes yderligere. Årsagen til denne tinglysning var, at matriklen ikke ønskes udsat for spekulation. Påtaleret havde Nr. Herlev Sogneråd, i dag HK. Se bilag nr. 8 25a er den eneste matrikel i området, som har fået tinglyst en sådan deklaration. 25 a er også den eneste matrikel i området der indeholder både sø og mose. 25a er den eneste matrikel, med den udformning og størrelse. Selve formen på matriklen indikerer at hele matriklen engang har været sø. Det fremgår også af ældre kortmateriale fra Frb. Amt, år Endnu tidligere, omkring slutningen af 1500 tallet indgik søen i Frederik d. II s imponerende vandkanalsystem, som havde til formål at skaffe vand til de omkringliggende fiskedamme og til selve Slotssøen. Der findes stadig spor af systemet på området, selve tilløbet til St. Stendam fungerer den dag i dag. Matrikel 25a repræsenterer, ud over naturværdierne, således også et stykke kulturhistorie. Dette var man bevidst om i 60 erne, og sørgede for at sikre matriklen mod yderligere udstykning. HK anfører i lokalplanforslaget 13 at tilstandsservitutter, der er uforenelige med lokalplanen, fortrænges af planen. Der henvises her antageligt til den almindelige retsvirkning af en lokalplans vedtagelse jf. PL 18. HK har uden videre fortrængt denne tinglysning i kraft af sin ret og har helt set bort fra sin pligt til at vurdere om tinglysningen nu også er uforenelig med planen. I lokalplanens redegørelse, under baggrund og formål, 2. afsnit står: Lokalplanens formål er, at fastlægge hvordan en udstykning af de 2 matrikler 25a og 4d, Hammersholt By kan udformes. Anvendelsen skal være enfamiliehuse. Lokalplanen skal desuden sikre, at et eventuelt boligbyggeri tager hensyn til naturværdierne i området og den eksisterende bebyggelse. Lokalplanen fastlægger samtidig adgangsforholdende til området. Formålet er at fastlægge hvordan en udstykning af de 2 matrikler kan udformes. Formålet er endvidere at sikre at et eventuelt byggeri, tager hensyn til naturværdierne. Følges tinglysningen, kan der placeres 1 bolig på 25a, samtidig med at der tages hensyn til naturværdierne, da størstedelen af 25a består af 3 beskyttet sø og mose. Herefter kan der placeres X antal boliger på 4d, afhængig af den lovgivning der beskytter 3 områderne. Det er GF s overbevisning at tinglysningen ikke er uforenelig med lokalplanen og derfor bør opretholdes. Ved at opretholde tinglysningen kan HK, som påtaleberettiget, efterkomme sin pligt og påse at natur- og kulturhistoriske interesser bevares, i overensstemmelse med tinglysningen. I L309 har HK tilsidesat sin pligt som påtaleberettiget, ved ikke få afklaret om tinglysningen er uforenelig eller ej. 6

7 GF gør gældende, at dette forhold ligeledes må medføre, at lokalplanen erklæres ugyldig, ligesom Naturklagenævnet ved sagens behandling under alle omstændigheder anmodes om at inddrage dette forhold i den samlede vurdering. Også på dette punkt savner lokalplanen en redegørelse for de forhold, der kan forhindre en virkeliggørelse af denne. Hillerød Kommunes sagsbehandling og aktindsigt Lokalplan 309 er fremkommet på baggrund af et ønske fra områdets borgere. I foråret 2002 planlagde HK at dispensere sig til 11 boliger på området, i samarbejde med grundejer som også er bygherre. Dette vakte stor modstand blandt borgerne, som efterfølgende arbejdede for at der skulle udarbejdes en lokalplan. D. 29. maj 2002 vedtog Teknisk Udvalg, at der skulle udarbejdes en lokalplan for området. GF har efterfølgende opfordret til at blive inddraget i planlægningen, se bilag 9. D. 12. feb blev lokalplanforslaget sendt i offentlig høring. Forslaget var en kopi af dispensationsforslaget, med få ændringer. Den eneste inddragelsesmulighed GF har haft i lokalplanen, er via indsigelserne. Ingen af de mange indsigelser, trods nogle refererede direkte til lovoverskridelser, har medført ændringer i lokalplanen. Det er GF s overbevisning at den fulde aktindsigt ikke er givet, jf. lov om offentlighed i forvaltningen. Efter maj 2002 og frem til d.d. har der ingen kontakt været mellem HK og grundejer/bygherre, ud over 2 mails der omhandler farver og vendepladser. Før maj 2002 var der ofte kontakt mellem HK og grundejer/bygherre, det fremgår af den daværende aktindsigt. Det er GF s overbevisning at der eksisterer kommunikation mellem HK og grundejer/bygherre, som GF ikke får indsigt i. GF er bekendt med den lovgivning, som forbeholder forvaltningen ret til at tilbageholde interne arbejdspapirer, men dokumenterne skal fremgå af journallisten. Journallisterne for lokalplanforslag 309 indeholder ingen interne arbejdspapirer heller ingen notater, selvom 6 i lov om offentlighed i forvaltningen foreskriver notatpligt. Det eneste Journallisterne indeholder, er kommunikation mellem GF og HK samt indsigelser. Direkte forespurgt oplyser HK at der ikke findes andre dokumenter i sagen. Direkte konfronteret med dokumenter som burde ligge i sagen, svares der at HK enten ikke har modtaget pågældende dokumenter, eller at GF ved en fejl ikke har fået udleveret den konkrete journalliste. Endvidere oplyses det at HK, som ansvarlig myndighed for lokalplanlægningen, ikke står over for et krav om, hvor meget de skal samarbejde med andre. Eksempler er vedlagt som bilag 10. HK har endvidere under sagsforløbet nægtet at udlevere konkrete bilag. Til Teknisk Udvalgsmøde d. 3. juni 2003, hvor L309 skulle behandles, blev der udarbejdet andre kortbilag til lokalplanen, end dem borgerne var blevet præsenteret for, i forbindelse med den supplerende høring (kvaliteten af disse er tidligere omtalt). GF rettede d. 28. maj, først telefonisk henvendelse, senere skriftlig, til Teknik med en anmodning om at få kortbilagene udleveret. Dette blev nægtet, med den begrundelse at det krævede aktindsigt, og Teknik ikke ønskede at udlevere kortbilagene, inden Teknisk Udvalgsmøde. Se bilag 11. Teknik fremsendte kortbilagene, uden begæring om aktindsigt, d. 2. juni. På trods af Hillerød Byråds forretningsorden, som i 3,4 siger: 7

8 Sagsbilag, der udsendes til stående udvalgs møder, fremlægges i byrådets læseværelse på rådhuset samtidig med udsendelse til udvalgenes medlemmer. Bilagene bliver fremlagt indtil dagen efter det følgende byrådsmøde. Dette gælder ikke for sagsbilag i personsager. valgte Teknik at nægte at udlevere kortbilag, som kunne ses på rådhuset. Teknik burde endvidere uopfordret have fremsendt disse kortbilag til GF, som udelukkende var i besiddelse af kortbilag af meget ringe kvalitet. Samme procedure udspillede sig d. 17. juni d.å. Teknik nægtede at udlevere et notat og kortbilag, fremstillet til byrådsmedlemmerne, forud for byrådsmødet d. 18. juni, med samme begrundelse. Det pågældende notat og kortbilag befandt sig ikke på rådhuset, som foreskrevet i byrådets egen forretningsorden. Herved havde offentligheden ikke mulighed for at se, hvad der var blevet fremstillet til byrådsmedlemmerne, inden de skulle behandle lokalplanforslaget. Selve offentliggørelsen af lokalplanen illustrer med hvilken omhu HK har varetaget administrationen af L309. D 26. juni 2003 blev L309 offentliggjort på Kommunens hjemmeside, med klagefrist 4 uger fra denne dato. Ved henvendelse til HK, blev det oplyst at offentliggørelsen var en fejl. Lokalplanen lå på hjemmesiden indtil 1. juli, hvorefter den blev fjernet. D. 2. juli blev L309 annonceret i Hillerød Posten og med brev til GF s medlemmer dateret d. 1. december 2003, med klagefrist 4 uger fra denne dato. Ved fornyet henvendelse til HK, blev det oplyst, at det var en fejl. GF modtog 2 dage senere en retteskrivelse til offentliggørelsen, nu var klagefristen 4 uger fra d. 3. juli Se bilag.12. Fejl på fejl er opstået løbende under sagsbehandlingen. F. eks mangler Kaj Agerholms 1. indsigelse i indsigelsesnotatet, selvom HK har henvendt sig til Kaj Agerholm, da han refererede til indsigelsen i den supplerende høring. Kaj Agerholm fremsendte på ny den første indsigelse til HK. O. Wittrup Petersen modtog, efter henvendelse til HK, først den supplerende høring d. 6. maj, indsigelsesfrist var 15. maj. Hans-Henrik Jensens indsigelse pr. mail til den supplerende høring mangler også i indsigelsesnotatet, trods en bekræftelse på modtagelse fra HK. Det er GF s opfattelse af HK, som myndighed, har udvist manglende omhu for processen og undladt at inddrage offentligheden, som planloven foreskriver. HK lever endvidere ikke op egen forretningsorden samt Kommunens Vision 2008, samtidig med, at GF ikke har fået den aktindsigt, som loven foreskriver. GF anmoder Naturklagenævnet om at behandle aktindsigten særskilt. Hvis ikke nævnet er klagemyndighed på dette punkt, ønskes aktindsigten behandlet af Tilsynsrådet. Byggezoner Forhold vedr. Naturbeskyttelsesloven Der er ovenfor henvist til forholdet til Naturbeskyttelseslovens 3. Det skal her supplerende redegøres for i hvor stort omfang L309's udlæg af grunde og byggezoner er i direkte strid med denne bestemmelse. Naturbeskyttelsesloven 3 er direkte overtrådt, ved at placere byggezoner inde i 3 området. 8

9 Det er ikke muligt, at udpege dette specifikt på kortbilagene, da disse bilag ikke muliggør en sådan påvisning. GF kan bevise på et bilag fremstillet af GF, bilag 13, at 3 områderne er overskredet i flg. udstykninger: Udstykning 4 er kraftigt overskredet, mens udstykning 7 og 9 er mindre overskredet. Bilag 13 illustrerer også hvordan byggezonerne ser ud, når der er indlagt vej- og skelbyggelinie samt amtets beskyttelsesbræmmer. Det fremgår også af bilag 13 hvor den rørlagte afvanding af området går. Rørlægningen blev foretaget i starten af 70 erne samtidig med en opfyldning af den del af området. Således løber rørlægningen tværs igennem byggezone 8. Skades denne rørlægning, oversvømmes området. HK er myndighed på dette felt, men har åbenbart ikke gjort overvejelser omkring denne problemstilling. Bilag 14 viser aktuelle koter. For at komme over grundvandsstand og i eventuelt niveau med eksisterende bebyggelse, kræves en del påfyldning. Kan dette gøres uden at påvirke 3 området? Som tidligere anført er L309 derfor direkte misvisende for den mulige udnyttelse af området. Padder og Krybdyr Da ikke alle padder og krybdyr er beskyttet af Habitatsdirektivet, må det forventes at Naturbeskyttelsesloven 3, yder tilstrækkelig beskyttelse af disse arter i følge dansk lovgivning. Ved at udmatrikulere i selve 3 området, fratages padder og krybdyr lovens beskyttelse, idet en grundejer, med rette ville forvente at kunne disponere frit over sit grundareal, mht. beplantning, terrænregulering, græsslåning (måske på tidspunkter hvor padder vandrer) afbrænding af kvas, anvendelse af pesticider og gødning, m.v. Endvidere sikrer L309 ikke 3 området mod tilstandsændringer, padder og krybdyrs levested, ved at indlægge beskyttelseszoner mellem byggefelterne og 3 området. Det må forventes af en lokalplan, der har til hensigt at bygge omkring et 3 område, at planen viser mere detaljeret hvorledes projektet kan gennemføres m.h.t. beskyttelseszoner, terrænændringer, grundvandsstand, kloakering og andre relevante oplysninger, således at planen anskueliggør at gældende lovgivning på området overholdes. Lokalplanområdet er et vådområde, der ofte oversvømmes i vinterhalvåret og i det tidlige forår. Det er derfor påkrævet at der foranstaltes en tilbundsgående undersøgelse af især områdets padder, men også den øvrige dyrebestand. HK har i juni 2000 fået foretaget en screening af området, for at afdække naturværdierne. Screeningen blev foretaget af et konsulentfirma, Ornis Consult, og viste at området indeholdt store naturværdier, både indenfor plante- og dyreriget. Konklusionen var at området var bevaringsværdigt. Denne screening påviste ikke frøer, men tudser og stor vandsalamander. Screeningen påviste heller ikke flagermus og f. eks fluesnapper. GF har været nødsaget til selv at foretage yderligere undersøgelser af lokalplanområdet. I det tidlige forår 2003 blev der fundet en stor bestand af brune frøer, formodentlig butsnudede. I juni d.å. er der konstateret enkelte eksemplarer af grøn frø omkring søen. Ligeledes er der i juni måned, i haver der støder op til området, formodentlig konstateret springfrø. I slutningen af juni måned d.å. er der ved hjælp af Zoologisk Museum, Hans Baagøe, konstateret 5 forskellige arter af flagermus, hvoraf 3 arter er rødlistet. Se bilag 15. 9

10 GF har ikke haft mulighed for også at gå ind i en nærmere undersøgelse af planter, insekter og fugle. Men efter oplysninger fra forskellige borgere i området, er det påkrævet. Det er GF s opfattelse at L309 ikke opfylder lovens krav om beskyttelse af 3 områderne og dertil hørende dyrebestande. Forhold vedr. Habitatsdirektivet, artikel 12 HK er forpligtet over for EU til at beskytte levesteder for de arter de er nævnt i direktivets bilag IV. Stor vandsalamander og flagermus er beskyttet af direktivet. Det betyder at HK, i sin udarbejdelse af lokalplanforslaget, specifikt er forpligtiget til at redegøre for, hvordan det kan sikres at den påtænkte bebyggelse ikke vil få negative konsekvenser, for den langsigtede overlevelse af stor vandsalamander og flagermus. HK har ikke foretaget konsekvensundersøgelser af, hvad det planlagte byggeri betyder for de beskyttede arter. Den undersøgelse der blev foretaget i juni 2000, var udelukkende en screening, der konstaterede tilstedeværelsen af b. la. stor vandsalamander. Det fremgår af den aktindsigt GF har modtaget, at HK ikke har foretaget yderligere undersøgelser. HK har således planlagt og vedtaget et byggeri, omkring et 3 område, uden hensyntagen til overlevelsesmulighederne for stor vandsalamander og flagermus. Det må derfor forlanges at der iværksættes en tilbundsgående undersøgelse af områdets padder og krybdyr, særligt med henblik på overlevelsesmulighederne for stor vandsalamander. Denne undersøgelse skal gennemføres i perioden fra midt marts til midt april. Undersøgelsen skal omfatte en registrering af paddebestandenes størrelse, for at vurdere om denne andel af populationen i sig selv er levedygtig. Yderligere skal der foretages en faglig vurdering af hvilken indflydelse ændringer i søens og mosens omgivelser vil få for paddebestandenes overlevelsesmuligheder. Her skal tages hensyn til paddernes samlede levested og ikke kun ynglestedet, d.v.s vandringsruter og rastesteder samt overvintringssteder. Det samme er gældende for flagermus. Det optimale undersøgelsestidspunkt er juni og juli måned. Det bør endvidere vurderes hvilken betydning de mange udgåede træer på området har. Det er GF s overbevisning at HK har tilsidesat sin forpligtigelse overfor EU s Habitatsdirektiv artikel 12 og det gøres i tilslutning hertil gældende, at dette forhold også må medføre at lokalplanen erklæres ugyldig. Afsluttende bemærkninger På baggrund af ovenstående forhold, mener GF at L309 bør erklæres ugyldig. GF anmoder om, at klagen tillægges opsættende virkning i det omfang det er muligt, idet GF ikke har kendskab til om der allerede er taget skridt til hel eller delvis virkeliggørelse af lokalplanen ved fremsendelse af anmodning om godkendelse af udstykning eller ansøgning om byggetilladelser til HK. GF anmoder herudover om, at Naturklagenævnet foretager besigtigelse af lokalplanområdet forinden der træffes afgørelse i sagen. 10

11 Kopi af denne klage, med tilhørende bilag, er samtidig hermed fremsendt til HK samt til ejeren af lokalplanområdet, CH Arkitekter. Grundejerforeningen St. Stendam står til rådighed for yderligere oplysninger og indfrier gerne anmodninger om yderligere dokumentation. På vegne af Grundejerforeningen St. Stendam Engstien Hillerød Lone Johanneson 11