BØRNEINDBLIK 4/15 ANALYSE: UNGES TILGANG TIL SOCIALE PROBLEMER I HJEMMET OG I DERES OMGANGSKREDS

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BØRNEINDBLIK 4/15 ANALYSE: UNGES TILGANG TIL SOCIALE PROBLEMER I HJEMMET OG I DERES OMGANGSKREDS"

Transkript

1 BØRNEINDBLIK 4/15 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 4/ ÅRGANG SEPTEMBER 2015 ANALYSE: UNGES TILGANG TIL SOCIALE PROBLEMER I HJEMMET OG I DERES OMGANGSKREDS FOR MANGE UNGE OPSØGER IKKE HJÆLP, NÅR DE HAR BRUG FOR DEN Under halvdelen af unge i 15-års-alderen, der har oplevet sociale problemer i hjemmet eller hos nogen, de kender, søger hjælp. Det viser en ny undersøgelse fra Børnerådet blandt elever i 8. klasse. Samtidig er der stor forskel på, hvordan drenge og piger vil reagere, hvis de oplever vold, seksuelle overgreb eller misbrugsproblemer. I undersøgelsen bliver de unge spurgt om deres erfaringer med vold, seksuelle overgreb og misbrug af alkohol eller stoffer i hjemmet eller i deres omgangskreds. 8 pct. af de unge svarer, at de har haft behov for hjælp i forbindelse med, at de selv, eller nogen de kender, har oplevet vold i hjemmet, mens under halvdelen af dem har opsøgt hjælp. 5 pct. af de unge har haft behov for hjælp i forbindelse med seksuelle overgreb, og præcist halvdelen af disse unge har opsøgt hjælp. 6 pct. af de unge i panelet har haft behov for hjælp i forbindelse med alkohol og stoffer hjemme eller i deres omgangskreds, og her har lidt under halvdelen opsøgt hjælp. Børnerådets formand Per Larsen er bekymret over, at så få unge opsøger hjælp: Det er alarmerende lave tal; under halvdelen af de unge, der har brug for og krav på hjælp på grund af alvorlige problemer derhjemme eller i deres omgangskreds, opsøger den. Det skal vi finde en forklaring på. Og så skal vi blive meget bedre til at tilbyde tydelig og præcis hjælp. Uanset om det handler om vold, seksuelle overgreb eller misbrug af stoffer eller alkohol, vil pigerne primært henvende sig til personlige relationer som forældre, andre familiemedlemmer, venner eller lærere. Drengene er derimod mere tilbøjelige til at ville henvende sig til myndigheder og rådgivningstilbud som kommune, politi og Børnetelefonen, hvis der skulle opstå behov for hjælp. Det er vigtig viden i forhold til at skræddersy den hjælp, vi skal tilbyde børn og unge. Både som forældre, lærere og som professionelle rådgivningsog behandlingstilbud, siger Per Larsen. UNDERSØGELSENS ØVRIGE RESULTATER 35 pct. af pigerne og 24 pct. af drengene vil opsøge hjælp hos deres forældre, hvis der er problemer med vold derhjemme eller hos andre. 12 pct. af de unge, der ikke bor i kernefamilier, har haft behov for at opsøge hjælp på grund af vold i hjemmet eller i omgangskredsen. Kun 6 pct. af de unge fra kernefamilier har haft samme behov. 15 pct. af de unge med anden etnisk baggrund end dansk har haft behov for at opsøge hjælp i relation til vold i hjemmet eller i omgangskredsen. 7 pct. af de etnisk danske unge har haft samme behov. 12 pct. af de unge, der oplever, at deres familie har færre penge end gennemsnittet, har haft behov for at opsøge hjælp i relation til vold i hjemmet eller i omgangskredsen. 6 pct. af de unge, der vurderer, at de kommer fra en økonomisk gennemsnitsfamilie, har oplevet behov for hjælp. 54 pct. af pigerne har opsøgt hjælp, da de havde brug for det i relation til vold hjemme eller i omgangskredsen. Tilsvarende har 34 pct. af drengene opsøgt hjælp. 12 pct. af de unge er i tvivl om, hvor de skal søge hjælp i tilfælde af vold hjemme eller i omgangskredsen. 15 pct. er i tvivl i tilfælde af seksuelle overgreb, og 21 pct. i tilfælde af misbrug af alkohol eller stoffer. 1,1 pct.af de unge har haft brug for hjælp i relation til både vold, seksuelle overgreb og alkohol eller stoffer. Det svarer til 752 unge på landsplan.

2 FOR MANGE UNGE OPSØGER IKKE HJÆLP, NÅR DE HAR BRUG FOR DEN BØRNEINDBLIK NR 4 SEPTEMBER VOLD I HJEMMET Når de unge bliver spurgt, hvor de vil søge hjælp, hvis de selv, et familiemedlem eller en ven oplever vold i hjemmet, er det forældrene, de fleste unge vil gå til og de fleste peger på, at tilliden, til dem de søger hjælp hos, er vigtig. Der er imidlertid stor forskel på, i hvor høj grad henholdsvis drenge og piger vil bruge deres forældre; 35 pct. af pigerne nævner forældrene, som en mulig hjælp, mens blot en fjerdedel af drengene angiver forældrene. Den hjælp, som flest drenge peger på, ud over forældre, er politiet og SSP. En mulighed, som markant færre piger ville opsøge. De unge skelner også mellem, om det er dem selv, der har brug for hjælpen, eller om det er nogen, de kender. Når det handler om fx en ven, vil de unge ofte gå til deres egne forældre. Hvis det derimod er dem selv, der har brug for hjælp, vil de naturligt nok henvende sig til nogle andre end forældrene. Det kan være en del af forklaringen på det påfaldende lave antal unge (henholdsvis 24 pct. drenge og 35 pct. piger), der samlet set betragter forældrene som nogen, man kan søge hjælp hos. Det er meget afhængigt af, hvem det er. Hvis det er en anden end mig eller mine søskende, ville jeg sige det til mine forældre, men hvis det var mig selv, ville jeg sige det til en lærer. (Pige, 15 år) Hvis det ikke var mig, ville jeg bruge mine forældre. Hvis det var mig selv, ville det måske være mine veninder og Børnetelefonen. (Pige, 14 år) ETNICITET, ØKONOMI OG FAMILIEFORMER: STORE FORSKELLE I BEHOVET FOR HJÆLP 8 pct. af de unge i undersøgelsen har haft behov for at søge hjælp i forbindelse med, at de selv, et familiemedlem eller en ven har oplevet vold i hjemmet. Der er imidlertid bemærkelsesværdige forskelle på, hvor udbredt behovet for hjælp er, når man ser på de unges etnicitet, familieforhold og familiernes økonomi. Unge, der ikke bor i en kernefamilie fx anbragte, delebørn eller børn, der bor med én biologisk forælder har i højere grad end andre unge haft behov for at opsøge hjælp i forbindelse med, at de selv, et familiemedlem eller en ven har oplevet vold i hjemmet. 12 pct. af de unge, der ikke bor i kernefamilie, svarer således, at de har haft behov for hjælp, mens blot 6 pct. af unge fra kernefamilier, har oplevet det behov. En tilsvarende forskel finder man mellem unge med Det var min lærer, der gik til politiet, og så var jeg nede at snakke med dem. (PIGE, 16 ÅR) Analysen bygger på en spørgeskemaundersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel, som blev gennemført i maj pct. af de unge, der har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen, var 15 år, 47 pct. var 14 år, og 2,4 pct. var 16 år. Vi betegner samlet set gruppen som årige. Undersøgelsens metoder er beskrevet bagest i notatet. Undersøgelsen er finansieret af

3 FOR MANGE UNGE OPSØGER IKKE HJÆLP, NÅR DE HAR BRUG FOR DEN BØRNEINDBLIK NR 4 SEPTEMBER FIGUR 1: VOLD I HJEMMET: HVOR VILLE DU SØGE HJÆLP? Forældre Andre familiemedlemmer Venner Lærer/skolen Andre voksne Kommunen Politiet/SSP Børnetelefonen Andre rådgivningstilbud Andet Ingen steder Ved ikke 24% 3 8% 1 13% 2 14% 23% 9% 3% 17% 9% 13% 18% 1% 3% 3% 1% 14% 9% Drenge Piger Antal respondenter: Drenge: 641. Piger: 761 Bemærk, at tallene ikke summer til 100 pct., da det har været muligt at afgive flere svar. anden etnisk baggrund end dansk og etnisk danske unge. Undersøgelsen viser således, at 15 pct. af de unge med anden etnisk baggrund end dansk har haft behov for hjælp, mens det blot er 7 pct. af etnisk danske unge, der har haft det behov. Undersøgelsen peger desuden på en social slagside i forhold til familiernes økonomi. Af de unge, som oplever, at deres familie har samme mængde penge som en typisk familie, har 6 pct. haft behov for hjælp, mens det for de unge, som angiver at have flere penge end en typisk familie, ganske bemærkelsesværdigt er 8 pct. Blandt de unge, der svarer, at deres familie har færre penge, har 12 pct. haft behov for hjælp i forbindelse med vold i hjemmet (se fig. 2, side 4). KUN HALVDELEN OPSØGER HJÆLP, SELVOM DE HAR BRUG FOR DEN Af de 8 pct., som har angivet, at de har haft behov for hjælp, har lidt under halvdelen (45 pct.) rent faktisk opsøgt hjælpen. Drenge og piger har i stort set lige høj grad haft behov for at søge hjælp, men der er markant flere piger

4 FOR MANGE UNGE OPSØGER IKKE HJÆLP, NÅR DE HAR BRUG FOR DEN BØRNEINDBLIK NR 4 SEPTEMBER FIGUR 2: VOLD I HJEMMET: UNGE, DER HAR HAFT BEHOV FOR HJÆLP, FORDELT EFTER DEN UNGES VURDERING AF FAMILIENS ØKONOMI. end drenge, som i praksis får henvendt sig; 54 pct. af pigerne, der har haft behov, har også opsøgt hjælpen, hvorimod kun 34 pct. af drengene har Der er ingen nævneværdig forskel på de unges behov for hjælp, når man ser på deres etnicitet, økonomi og familieform % familien har flere/en del flere penge end en typisk familie familien har samme mængde penge som en typisk familie 12% familien har lidt færre/meget færre penge end en typisk familie De unge, der i praksis har søgt hjælp, har fortrinsvist henvendt sig til personer i det nære netværk; forældre, venner og lærere. For en af de unge har netop læreren været vejen videre ind til myndighederne i forbindelse med vold i hjemmet: Det var min lærer, der gik til politiet, og så var jeg nede at snakke med dem. (Pige, 16 år) Antal svar: FIGUR 3: VOLD I HJEMMET: HVOR SØGTE DU HJÆLP? SISO Venner/veninders forældre Bryd tavsheden Ung på linje/ung online Andre Søskende, bedsteforældre eller andre familiemedlemmer Børnetelefonen/Børnechatten Politiet Kommunen En lærer på din skole Venner/veninder Forældre 2% 4% 10% 12% 1 18% 20% 22% 22% 2 29% Antal svar: 51. (Kun de elever, som har angivet, at de har søgt hjælp eller rådgivning.) Bemærk, at tallene ikke summer til 100 pct., da det har været muligt at afgive flere svar.

5 FOR MANGE UNGE OPSØGER IKKE HJÆLP, NÅR DE HAR BRUG FOR DEN BØRNEINDBLIK NR 4 SEPTEMBER SEKSUELLE OVERGREB Også når det gælder seksuelle overgreb, vil de fleste unge og især pigerne bruge deres forældre og de nære relationer, hvis de skulle få brug for hjælp. Som en af de unge skriver: Jeg ville få hjælp hos en ven/veninde eller familiemedlem, mine forældre. Hvis det var mig selv; en voksen jeg følte mig tryg hos. (Pige, 14 år) PIGER VIL OPSØGE HJÆLP HOS FORÆLDRENE, DRENGE HOS POLITIET Mens pigerne er tilbøjelige til at søge hjælp hos deres forældre i tilfælde af seksuelle overgreb, vil drengene i højere grad gå til politiet for at få hjælp; 29 pct. af drengene vil således kontakte politiet/ssp, hvorimod 20 pct. vil søge hjælp hos deres forældre. Flere unge giver udtryk for, at seksuelle overgreb er meget alvorligt, og netop derfor vil de gå til myndighederne, fx politiet: Jeg ville gå til politiet, en psykolog, lærer, familiemedlem. Hvis det var en ven/veninde, ville jeg prøve at hjælpe dem alt det, jeg kunne; snakke med dem, men helst kontakte politiet, da det på ingen måder er acceptabelt. (Pige, 15 år) Jeg ville ringe til politiet eller noget i den stil. Voldtægt er ikke noget, der skal fejes ind under tæppet. (Pige, 14 år) Der er lidt større usikkerhed blandt både piger og drenge om, hvor de vil søge hjælp, når det gælder seksuelle overgreb, end når der er tale om vold; samlet set ved 15 pct. af de unge ikke, hvor de vil søge hjælp i relation til seksuelle overgreb, mens det drejer sig om 12 pct. i relation til vold i hjemmet. Jeg ved faktisk ikke, hvor man kan henvende sig i sådan en situation. Jeg ville nok prøve at finde en eller anden form for støttegruppe. (Pige, 15 år) Og enkelte unge giver udtryk for, at de slet ikke ville fortælle det til nogen: Jeg vil ikke henvende mig til nogen, det er nemmere at holde det for sig selv. (Pige, 15 år) Jeg ved faktisk ikke, hvor man kan henvende sig i sådan en situation. Jeg ville nok prøve at finde en eller anden form for støttegruppe. (PIGE, 15 ÅR)

6 FOR MANGE UNGE OPSØGER IKKE HJÆLP, NÅR DE HAR BRUG FOR DEN BØRNEINDBLIK NR 4 SEPTEMBER FIGUR 4: SEKSUELLE OVERGREB: HVOR VILLE DU SØGE HJÆLP? Forældre Andre familiemedlemmer Venner Lærer/skolen Andre voksne Kommunen Politiet/SSP Børnetelefonen Andre rådgivningstilbud Andet Ingen steder Ved ikke 20% 3 11% 8% 17% 11% 20% 9% 3% 29% 19% 7% 1 1% 4% 4% 1% 18% 12% Drenge Piger Antal respondenter: Drenge: 624. Piger: 742 Bemærk, at tallene ikke summer til 100 pct., da det har været muligt at afgive flere svar. BEHOV FOR HJÆLP ELLER RÅDGIVNING 5 pct. af de unge lige mange drenge og piger - svarer, at de har været i en situation, hvor de har haft behov for hjælp i forbindelse med, at de selv eller bekendte har været udsat for seksuelle overgreb. Unge, der ikke bor i kernefamilier, har oftere oplevet behov for at få hjælp i forbindelse med seksuelle overgreb end unge, der bor i kernefamilier. 7 pct. af de unge, der ikke bor sammen med begge forældre, svarer, at de har haft behov for hjælp, mens det gælder for 4 pct. af de unge, der bor sammen med begge forældre. Unge med en anden etnisk baggrund end dansk har i højere grad haft behov for hjælp end etnisk danske unge; 9 pct. af unge med anden etnisk baggrund, og 4 pct. af unge med etnisk dansk baggrund har haft behov for hjælp. Undersøgelsen viser også en bemærkelsesværdig social slagside i forhold til familiernes økonomi, når det gælder seksuelle overgreb. Det er således 10 pct. af de unge, der oplever, at deres familie har lidt færre eller meget færre penge, der svarer, at de har haft brug for hjælp, mens det kun gælder for 3 pct. af dem, som oplever, at deres familie har samme mængde penge som en typisk familie. (Se fig. 5, side 7).

7 FOR MANGE UNGE OPSØGER IKKE HJÆLP, NÅR DE HAR BRUG FOR DEN BØRNEINDBLIK NR 4 SEPTEMBER Af de 5 pct., der har haft behov for hjælp i forbindelse med seksuelle overgreb, har præcist halvdelen søgt hjælp. Der er ingen statistisk signifikante sammenhænge mellem, hvem der søger og ikke søger hjælp i forhold til køn, etnicitet, familietype samt økonomi. FIGUR 5: SEKSUELLE OVERGREB: UNGE, DER HAR HAFT BEHOV FOR HJÆLP, FORDELT EFTER DEN UNGES VURDERING AF FAMILIENS ØKONOMI 12 Af de unge, der angiver, at de har opsøgt hjælp, har 49 pct. søgt hjælp hos deres forældre. 35 pct. har opsøgt politiet, hvilket er en markant forskel i forhold til tilfælde af vold i hjemmet og alkohol eller stoffer, hvor henholdsvis 20 pct. og 12 pct. har opsøgt politiet. Det tyder på, at de unge anser seksuelle overgreb for et mere alvorligt problem end vold i hjemmet og alkohol- eller stofmisbrug. I det lys er det bemærkelsesværdigt emnet taget i betragtning at over halvdelen ikke har opsøgt politiet % familien har flere/en del flere penge end en typisk familie 3% familien har samme mængde penge som en typisk familie 10% familien har lidt færre/meget færre penge end en typisk familie Antal svar: FIGUR 6: SEKSUELLE OVERGREB: HVOR SØGTE DU HJÆLP? Bryd tavsheden Ung på linje/ung online SISO Venner/veninders forældre En lærer på din skole Søskende, bedsteforældre eller andre familiemedlemmer Børnetelefonen/Børnechatten Venner/veninder Kommunen Andre Politiet Forældre 0% 11% 1 17% 18% 31% 3 49% Antal svar: 35. (Kun de elever, som har angivet, at de har søgt hjælp eller rådgivning.) Bemærk, at tallene ikke summer til 100 pct., da det har været muligt at afgive flere svar.

8 FOR MANGE UNGE OPSØGER IKKE HJÆLP, NÅR DE HAR BRUG FOR DEN BØRNEINDBLIK NR 4 SEPTEMBER ALKOHOL ELLER STOFFER Vi ved, at ca børn og unge mellem 0 og 18 år vokser op i en familie med alkoholproblemer (Sundhedsstyrelsen og SIF 2008). Det svarer til ca. 9,8 pct. af alle 0-18-årige i Danmark. I dét lys er det en lav andel af de unge 6 pct. i undersøgelsen, der angiver, at de har haft behov for hjælp i forbindelse med alkohol eller stoffer i deres eget eller andres hjem. Det kan tyde på, at unge ikke oplever alkoholmisbrug som et alvorligt problem, eller at de er mindre tilbøjelige til at række ud efter hjælp, fordi de synes, at alkoholmisbrug er tabubelagt. EN FEMTEDEL AF DE UNGE VED IKKE, HVOR DE SKAL SØGE HJÆLP Når de unge oplever misbrug af alkohol eller stoffer, er forældrene fortsat dem, de fleste vil søge hjælp hos. Min far er alkoholiker, men det klarede min mor. Hvis han ville begynde at drikke igen, ville jeg sige det til min mor, og så ville hun snakke med hans AA-venner. (Pige, 14 år) Men hele 23 pct. af drengene og 18 pct. af pigerne er i tvivl om, hvor de skal søge hjælp. Det er den højeste andel i forhold til henholdsvis vold i hjemmet og seksuelle overgreb. Til spørgsmålet om, hvor de unge ville søge hjælp, svarer nogle blandt andet: Don t know, kender en person, hvis forælder har haft et problem med både alkohol og stoffer, men synes ikke, det er min pligt at blande mig. (Pige, 14 år) Jeg har selv levet i en misbrugsfamilie, og jeg henvendte mig ingen steder, men min mormor henvendte sig til min lillebrors børnehave og kommunen. (Pige, 15 år) Pigerne er igen mest tilbøjelige til at ville bruge personlige relationer i forhold til drengene. 85 pct. af pigerne vil henvende sig til deres personlige netværk, hvorimod 46 pct. af drengene vil gøre det samme. KØN, FAMILIEFORMER OG ØKONOMI HAR BETYDNING 6 pct. af de unge angiver, at de har haft behov for hjælp i forbindelse med, at de selv, et familiemedlem eller en ven har oplevet misbrug af alkohol eller stoffer i hjemmet. Ser man på forskellen mellem drenge og piger, har 5 pct. af drengene haft behov for hjælp, mens 7 pct. af pigerne har haft brug for det. Denne forskel er ikke statistisk signifikant men relevant at være opmærksom på: Da det er usandsynligt, at Min far er alkoholiker, men det klarede min mor. Hvis han ville begynde at drikke igen, ville jeg sige det til min mor, og så ville hun snakke med hans AA-venner. (PIGE, 14 ÅR)

9 FOR MANGE UNGE OPSØGER IKKE HJÆLP, NÅR DE HAR BRUG FOR DEN BØRNEINDBLIK NR 4 SEPTEMBER FIGUR 7: ALKOHOL ELLER STOFFER: HVOR VILLE DU SØGE HJÆLP? Forældre Andre familiemedlemmer Venner Lærer/skolen Andre voksne Kommunen Politiet/SSP Børnetelefonen Andre rådgivningstilbud Andet Ingen steder Ved ikke 18% 30% 9% 7% 1 11% 20% 4% 1% 3% 12% 9% 9% 13% 10% 11% 4% 2% 23% 18% Drenge Piger Antal respondenter: Drenge: 612. Piger: 739 Bemærk, at tallene ikke summer til 100 pct., da det har været muligt at afgive flere svar. forældre til drenge generelt har et lavere alkoholeller stofmisbrug end forældre til piger, tyder det på, at drenge er mindre tilbøjelige til at gøre opmærksom på problemer med misbrug af alkohol eller stoffer i hjemmet. Der er markant forskel på behovet for hjælp og rådgivning imellem unge, der lever i kernefamilier og unge, der lever i andre familieformer; 9 pct. af de unge, der ikke bor i kernefamilier, har haft brug for hjælp i forbindelse med alkohol og stoffer i hjemmet, mens 4 pct. af unge i kernefamilier har oplevet samme behov. Undersøgelsen viser desuden, at behovet for hjælp i forbindelse med alkohol eller stoffer er højest hos de unge, der angiver, at deres familie har færre penge end en typisk familie. Også her tyder undersøgelsen således på, at der er en social slagside i forhold til familiernes økonomi. Unge med anden etnisk baggrund end dansk oplever behov for hjælp i lige så høj grad som etnisk danske unge.

10 FOR MANGE UNGE OPSØGER IKKE HJÆLP, NÅR DE HAR BRUG FOR DEN BØRNEINDBLIK NR 4 SEPTEMBER UNDER HALVDELEN SØGER HJÆLP Af de 6 pct. unge, der angiver at have haft behov for hjælp i forbindelse med misbrug af alkohol eller stoffer i hjemmet, er det blot 48 pct., som har opsøgt hjælp. Behovet for hjælp i situationer, hvor der er problemer med alkohol eller stoffer er lige stort uanset, om man er etnisk dansker eller ej, om man lever i kernefamilie eller ej, eller om man oplever sin familie som velstillet eller ej. De unge, der har opsøgt hjælp, har oftest brugt deres forældre, dernæst venner og veninder og søskende eller bedsteforældre. I relation til alkohol og stoffer henvender de unge sig således i meget høj grad til de nære relationer. FIGUR 8: ALKOHOL ELLER STOFFER: UNGE, DER HAR HAFT BEHOV FOR HJÆLP, FORDELT EFTER DEN UNGES VURDERING AF FAMILIENS ØKONOMI Antal svar: % familien har flere/en del flere penge end en typisk familie familien har samme mængde penge som en typisk familie 9% familien har lidt færre/meget færre penge end en typisk familie FIGUR 9: ALKOHOL ELLER STOFFER: HVOR SØGTE DU HJÆLP? Hope De Drikker Derhjemme Ung på linje/ung online Børnetelefonen/ Børnechatten TUBA Voksen i fritidsklub eller til fritidsaktivitet En lærer på din skole Kommunen Venner/veninders forældre Politiet Andre Søskende, bedsteforældre eller andre familiemedlemmer Venner/veninder Forældre 0% 2% 2% 7% 10% 10% 12% 17% 19% 52% 69% Antal svar: 42. (Kun de elever, som har angivet, at de har søgt hjælp eller rådgivning.) Bemærk, at tallene ikke summer til 100 pct., da det har været muligt at afgive flere svar

11 FOR MANGE UNGE OPSØGER IKKE HJÆLP, NÅR DE HAR BRUG FOR DEN BØRNEINDBLIK NR 4 SEPTEMBER DE SÆRLIGT UDSATTE UNGE En lille andel af de unge har oplevet behov for hjælp i forbindelse med flere af de typer sociale problemer, undersøgelsen spørger ind til. Der er således tale om særligt socialt udsatte unge med et større behov for hjælp og rådgivning. Af de unge, som angiver at have haft behov for hjælp og rådgivning i forbindelse med vold i hjemmet, har 2 pct. også angivet, at de har haft behov for hjælp i forbindelse med seksuelle overgreb. Af de unge, som har haft behov for hjælp i forbindelse med vold i hjemmet, har 1,9 pct. også haft behov for hjælp i forbindelse med misbrug af alkohol eller stoffer i hjemmet. De unge, som har haft behov for hjælp både i forbindelse med både seksuelle overgreb og alkohol eller stoffer i hjemmet udgør 1,4 pct. af de unge i panelet. De unge, som har haft behov for hjælp i forbindelse med alle tre typer af sociale problemer; vold i hjemmet, seksuelle overgreb samt misbrug af alkohol og stoffer i hjemmet, udgør 1,1 pct. af de unge i panelet. Det svarer til 752 af alle unge, der i skoleåret gik i 8. klasse. Man skal tale med nogen. For ellers er der ikke nogen, der ved, hvad der foregår, og så er der ikke nogen, der kan hjælpe. (PIGE, 15 ÅR)

12 FOR MANGE UNGE OPSØGER IKKE HJÆLP, NÅR DE HAR BRUG FOR DEN BØRNEINDBLIK NR 4 SEPTEMBER SÅDAN BESKYTTES BØRN BEDST IFØLGE DE UNGE De unge har givet en lang række bud på, hvordan børn bedst beskyttes mod vold og overgreb. Deres bud kan fordeles i tre niveauer: Et individuelt niveau, hvor den enkelte selv har ansvar for at beskytte sig. Et nærmiljø-niveau, hvor omsorg fra de nære relationer er central. Et samfundsniveau, hvor myndighederne tager ansvar for at hjælpe den enkelte. Hvor drengene ofte peger på det individuelle niveau, peger pigerne typisk på nærmiljøet og samfundet som beskyttere. Fx nævner en del drenge selvforsvar som en måde at beskytte sig selv på, mens mange piger mener, at mulighed for hjælp eller støtte i særlig høj grad kan beskytte børn. Når drengene i undersøgelsen peger på selvforsvar, skriver de blandt andet: Peberspray At træne og slå igen At lære en kampsport At have en form for våben med FIGUR 10: HVORDAN MENER DU, AT BØRN BEDST KAN BLIVE BESKYTTET MOD OVERGREB OG VOLD? Overvågning Information Kunne gå til venner Andet Selvforsvar Politi Have voksne man kan gå til/der kan passe på en Andre udefra holder øje og hjælper Ved at have ordentlige forældre At man er påpasselig og opfører sig ordentligt Kommune eller myndigheder griber ind Let tilgængelig hjælp og støtte Antal respondenter: Drenge: 445. Piger: Drenge Piger

13 FOR MANGE UNGE OPSØGER IKKE HJÆLP, NÅR DE HAR BRUG FOR DEN BØRNEINDBLIK NR 4 SEPTEMBER Som eksempler på det individuelle niveau har en del drenge peget på, at unge selv har et ansvar i forhold til at opføre sig fornuftigt: Man skal ikke snakke med nogen, man ikke kender Lade være med at provokere Lade være med at gøre dumme ting Passe på i byen, og hvordan man klæder sig på i byen Holde sig fra stoffer Ligesom drengene er pigerne også opmærksomme på, hvad de selv kan gøre. Fx nævner flere piger deres tøj og dermed de signaler, de sender, som noget, de selv skal være opmærksomme på og har ansvaret for: Man skal også passe på med, hvilke signaler man sender. Fx hvilket tøj man går i osv. (Pige, 13 år) Ikke vise sig for meget frem og undgå at friste nogen. (Pige, 15 år) Hjælp og støtte fra nærmiljøet er ofte noget, pigerne nævner som den bedste måde at beskytte sig mod vold eller overgreb. De har bl.a. disse forslag: Have en nær person, som man kan tale med Lære børn, at de skal være åbne om deres problemer, og at der er nogen, som de kan stole på og snakke med (fx. deres lærer) Hvis det handler om vold i hjemmet, er det vigtigt, at barnet ikke bor hos sine forældre. Lige meget hvor meget barnet måske føler, at det elsker forældrene. Forældrene har jo tydeligvis også brug for en eller anden form for hjælp. imellem se forældrene, hvis barnet har lyst til det. (Pige, 15 år) Kommunen skal gøre noget, så barnet får et trygt sted at være med omsorg. (Pige, 14 år) Pigerne nævner ligesom drengene - også kommunen og myndighedernes indgriben, som en måde at beskytte børn på: At der er nogen, der tjekker op på familien, og tjekker om alt er, som det skal være. (Pige, 15 år) Hvis deres forældre laver vold mod deres børn, så kunne man sende dem til et specielt sted, for at få deres tanker omvendt, så de har andre tanker og undgår volden. (Pige, 14 år) De unges eget ansvar for at opføre sig fornuftigt og dermed beskytte sig selv mod overgreb og vold, er også et aspekt, pigerne lægger vægt på: Det er i hvert fald rigtigt vigtigt, at tænke over, hvem man skriver med! Man skal lade vær med at skrive med folk, man ikke kender, også selv om det kan være spændende! (Pige, 14 år) Man skal tale med nogen. For ellers er der ikke nogen, der ved, hvad der foregår, og så er der ikke nogen, der kan hjælpe. (Pige, 14 år) Mange unge nævner ting, der har at gøre med det samfundsmæssige niveau, hvor myndigheder og kommune griber ind. Fx peger en del på anbringelse af barnet som en mulig beskyttelse: At myndigheder eller venner tager sig af det, og hvis det fortsætter skal børnene fjernes fra forældrene, så børnene kommer i plejefamilie, og så engang

14 FOR MANGE UNGE OPSØGER IKKE HJÆLP, NÅR DE HAR BRUG FOR DEN BØRNEINDBLIK NR 4 SEPTEMBER METODE: HVORDAN HAR VI LAVET UNDERSØGELSEN? BØRNE- OG UNGEPANELET De kvantitative data er resultatet af en spørgeskemaundersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel, hvor vi undersøger, hvordan 8.-klasseselever oplever deres familieliv i hjemmet. Dele af spørgeskemaet er fra Skolebørnsundersøgelsen - det danske bidrag til det internationale forskningsprojekt Health Behaviour in School-aged Children (HBSC). Brugen er aftalt med ledelsen af Skolebørnsundersøgelsen, lektor Mette Rasmussen og professor Pernille Due, Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet Panelet er etableret ved en stratificeret stikprøve foretaget af Danmarks Pædagogiske Universitet, og består af klasses-elever fordelt på 114 skoler unge har besvaret spørgeskemaet, hvilket giver en svarprocent på 66. På skoleniveau er svarprocenten 78. REPRÆSENTATIVITET OG STATISTISKE TESTS Der er lidt færre unge med etnisk minoritetsbaggrund, der har svaret på spørgeskemaet (9 pct.), end der er unge med etnisk minoritetsbaggrund i 8. klasser på landsplan (11 pct.). På samme måde er de unge, der har besvaret et spørgeskema, en anelse ældre (14,55 år) end gennemsnittet af 8.-klasses-elever i hele landet (14,18). Forskellene er statistisk signifikante, hvilket betyder, at man i læsningen af resultaterne bør holde sig disse forskelle for øje. På samme måde skal man være opmærksom på, at de viste procentangivelser i analyserne er pct. af de respondenter ikke af de unge i Børneog Ungepanelet. 84 pct. af de unge går i folkeskole, 15 pct. i friskole eller privat grundskole, mens 1 pct. går i dagbehandlingstilbud eller dagbehandlingshjem. 3 pct. af de unge går i specialklasse 1. Alle skolestørrelser og landsdele er repræsenteret i undersøgelsen, ligesom der både er elever fra yder- og byområder. Alle sammenhænge i analysen er statistisk signifikante. De er chi-testet og har en p-værdi under 0,05, medmindre andet er angivet. Hvis sammenhænge er medtaget i analysen uden at være statistisk signifikante på et 0,05-niveau, vil de altid være statistisk signifikante på et 0,1-niveau. ANALYTISK PROCES Samtlige unge i panelet er blevet spurgt til, hvor de rent hypotetisk ville opsøge hjælp og rådgivning, hvis de selv, et familiemedlem eller en ven/veninde oplevede hhv. vold i hjemmet, seksuelle overgreb eller misbrug af alkohol eller stoffer i hjemmet. Svarmulighederne har været åbne, og er derfor efterfølgende blevet kategoriseret. Svarene er inddelt i 12 kategorier, herunder kategorien andet og ved ikke. Fem af kategorierne; forældre, andre familiemedlemmer, venner, lærer eller andre voksne, betegner vi som de personlige relationer eller det nære netværk omkring den unge. I kontrast til disse relationer står myndigheder og rådgivningstilbud, som i vores kategorisering består af fire elementer; kommunen, politiet/ssp, Børnetelefonen og andre rådgivningstilbud. Efter at de unge er blevet spurgt til det rent hypotetiske spørgsmål, er de blevet stillet et opfølgende spørgsmål om, hvorvidt de selv har haft behov for at søge hjælp i forbindelse med de tre scenarier: vold i hjemmet, seksuelle overgreb og misbrug af alkohol eller stoffer i hjemmet, samt hvorvidt de rent faktisk har opsøgt hjælp, hvis de angiver at have haft et behov. Alle unge er desuden blevet spurgt om, hvordan de mener, børn bedst beskyttes mod vold og overgreb. Også her har vi, på baggrund af de unges svar i de åbne kategorier, inddelt deres svar i 12 grupper. 1 Det er ikke alle specialskoler, der er organiseret omkring klassetrin. I de tilfælde, hvor en udvalgt skole ikke har 8. klassetrin, har lærerne på skolen udvalgt en gruppe børn, der er vurderet alderssvarende. Specialklasser er blevet tilbudt at læse spørgeskemaet igennem for at vurdere det i forhold til deres elever og deres særlige behov.

15 FOR MANGE UNGE OPSØGER IKKE HJÆLP, NÅR DE HAR BRUG FOR DEN BØRNEINDBLIK NR 4 SEPTEMBER I analysen har vi undersøgt eventuelle sammenhænge mellem de unge, der har haft behov for hjælp og rådgivning med en række baggrundsoplysninger. Denne del af analysen tegner dermed et billede af nogle risikofaktorer, som er med til at indkredse hvilke unge, der kan betegnes som udsatte i forhold til sociale problemer i familien. De baggrundsfaktorer, vi har undersøgt er: køn, etnicitet, om den unge lever i en brudt familie, den unges oplevelse af familiens økonomi og om den unge går i skole i en udkantskommune. I analysen angiver vi, når disse sammenhænge ikke holder stik. De citater, der er bragt, er uddrag fra de åbne svarmuligheder i spørgeskemaet. Citaterne kan være tilpasset af hensyn til læsbarhed. BØRNEINDBLIK NR. 4/ ÅRGANG 18. SEPTEMBER 2015 TEKST OG ANALYSE WINNIE ALIM T: , ANNA EISTRUP T: OG LINE EMMA JØNSON T: REDAKTØR ANNA EISTRUP T: BØRNERÅDET VESTERBROGADE 35A 1620 KØBENHAVN V

16

BØRNEINDBLIK 5/15 ANALYSE: UNGES FAMILIELIV MERE END HVER FJERDE UNG HAR SVÆRT VED AT SNAKKE MED MOR ELLER FAR

BØRNEINDBLIK 5/15 ANALYSE: UNGES FAMILIELIV MERE END HVER FJERDE UNG HAR SVÆRT VED AT SNAKKE MED MOR ELLER FAR BØRNEINDBLIK 5/15 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 5/2015 2. ÅRGANG DECEMBER 2015 ANALYSE: UNGES FAMILIELIV MERE END HVER FJERDE UNG HAR SVÆRT VED AT SNAKKE MED MOR ELLER FAR De fleste unge synes, det er

Læs mere

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN BØRNEINDBLIK 5/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 5/2014 1. ÅRGANG 3. JUNI 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FOLKESKOLEREFORMEN ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN Omkring fire ud af ti elever i 7.

Læs mere

BØRNEINDBLIK 8/14 ET AKTIVT FRITIDSLIV SKABER STØRRE TRIVSEL

BØRNEINDBLIK 8/14 ET AKTIVT FRITIDSLIV SKABER STØRRE TRIVSEL BØRNEINDBLIK 8/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 8/2014 1. ÅRGANG 21. NOVEMBER 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES FRITIDSLIV ET AKTIVT FRITIDSLIV SKABER STØRRE TRIVSEL Børn med et aktivt fritidsliv er oftere i god

Læs mere

BØRNEINDBLIK 1/16 ANALYSE: UNGES KENDSKAB TIL RETTIGHEDER OG OPLEVELSE AF RETTIGHEDER I FAMILIEN HVER ANDEN UNG KENDER IKKE SINE RETTIGHEDER

BØRNEINDBLIK 1/16 ANALYSE: UNGES KENDSKAB TIL RETTIGHEDER OG OPLEVELSE AF RETTIGHEDER I FAMILIEN HVER ANDEN UNG KENDER IKKE SINE RETTIGHEDER BØRNEINDBLIK 1/16 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 1/2016 3. ÅRGANG FEBRUAR 2016 ANALYSE: UNGES KENDSKAB TIL RETTIGHEDER OG OPLEVELSE AF RETTIGHEDER I FAMILIEN HVER ANDEN UNG KENDER IKKE SINE RETTIGHEDER

Læs mere

BØRNEINDBLIK 3/15 ANALYSE: UNGES MEDIEFORBRUG OG TRIVSEL STORT MEDIEFORBRUG KAN SKADE UNGES TRIVSEL

BØRNEINDBLIK 3/15 ANALYSE: UNGES MEDIEFORBRUG OG TRIVSEL STORT MEDIEFORBRUG KAN SKADE UNGES TRIVSEL BØRNEINDBLIK 3/15 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 3/215 2. ÅRGANG 1. JUNI 215 ANALYSE: UNGES MEDIEFORBRUG OG TRIVSEL STORT MEDIEFORBRUG KAN SKADE UNGES TRIVSEL Når unge er online på alle tider af døgnet,

Læs mere

BØRNEINDBLIK 9/14 ANALYSE: FAMILIENS ØKONOMI OG UNGES VIDEN OM PRIVATLIV PÅ NETTET RIGE BØRN LEGER BEDST PÅ NETTET

BØRNEINDBLIK 9/14 ANALYSE: FAMILIENS ØKONOMI OG UNGES VIDEN OM PRIVATLIV PÅ NETTET RIGE BØRN LEGER BEDST PÅ NETTET BØRNEINDBLIK 9/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 9/2014 1. ÅRGANG 18. DECEMBER 2014 ANALYSE: FAMILIENS ØKONOMI OG UNGES VIDEN OM PRIVATLIV PÅ NETTET RIGE BØRN LEGER BEDST PÅ NETTET Børn fra velstillede

Læs mere

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 1/2014 1. ÅRGANG 28. JANUAR 2014 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET En ny undersøgelse

Læs mere

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG BØRNEINDBLIK 3/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 3/2014 1. ÅRGANG 4. APRIL 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES LIV PÅ SOCIALE MEDIER JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG Næsten alle 13-årige er aktive

Læs mere

BØRNEINDBLIK 6/15 ANALYSE: UNGE FRA ØKONOMISK TRÆNGTE FAMILIER UNGE FRA ØKONOMISK TRÆNGTE FAMILIER TRIVES DÅRLIGERE END ANDRE UNGE

BØRNEINDBLIK 6/15 ANALYSE: UNGE FRA ØKONOMISK TRÆNGTE FAMILIER UNGE FRA ØKONOMISK TRÆNGTE FAMILIER TRIVES DÅRLIGERE END ANDRE UNGE BØRNEINDBLIK 6/15 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 6/215 2. ÅRGANG DECEMBER 215 ANALYSE: UNGE FRA ØKONOMISK TRÆNGTE FAMILIER UNGE FRA ØKONOMISK TRÆNGTE FAMILIER TRIVES DÅRLIGERE END ANDRE UNGE Børnerådets

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET VOLD I HJEMMET En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet november

Læs mere

BØRNEINDBLIK 4/14 UBEHAGELIGE OPLEVELSER ER EN DEL AF MANGE BØRNS LIV PÅ NETTET

BØRNEINDBLIK 4/14 UBEHAGELIGE OPLEVELSER ER EN DEL AF MANGE BØRNS LIV PÅ NETTET BØRNEINDBLIK 4/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 4/2014 1. ÅRGANG 24. APRIL 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES OPLEVELSER PÅ NETTET UBEHAGELIGE OPLEVELSER ER EN DEL AF MANGE BØRNS LIV PÅ NETTET Halvdelen af eleverne

Læs mere

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER BØRNEINDBLIK 6/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 6/2014 1. ÅRGANG 15. SEPTEMBER 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FORÆLDRE STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER Mange 13-årige oplever stressede forældre,

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

BØRNEINDBLIK 2/15 ANALYSE: UNGE OG MOBNING I DET DIGITALE RUM UNGE HANDLER PÅ DIGITAL MOBNING

BØRNEINDBLIK 2/15 ANALYSE: UNGE OG MOBNING I DET DIGITALE RUM UNGE HANDLER PÅ DIGITAL MOBNING BØRNEINDBLIK 2/15 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 2/2015 2. ÅRGANG 26. MAJ 2015 ANALYSE: UNGE OG MOBNING I DET DIGITALE RUM UNGE HANDLER PÅ DIGITAL MOBNING Når unge oplever mobning på nettet, reagerer

Læs mere

PERSPEKTIVER PÅ SUNDHED OG FLYGTNINGE I DANMARK

PERSPEKTIVER PÅ SUNDHED OG FLYGTNINGE I DANMARK ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER PERSPEKTIVER PÅ SUNDHED OG FLYGTNINGE I DANMARK BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE ELEV PERSPEKTIVER PÅ SUNDHED OG FLYGTNINGE I DANMARK En undersøgelse i Børnerådets Børne-

Læs mere

Børnepanelrapport nr. 1: 2012. Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

Børnepanelrapport nr. 1: 2012. Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL Børnepanelrapport nr. 1: 2012 Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 Kære læser Hvad er et godt liv for børn i Danmark? Det vil vi rigtig gerne vide i Børnerådet. For hvis vi ved det, kan

Læs mere

BØRNEINDBLIK 7/14 UNGE HAR IKKE KONTROL OVER DERES ONLINE-LIV

BØRNEINDBLIK 7/14 UNGE HAR IKKE KONTROL OVER DERES ONLINE-LIV BØRNEINDBLIK 7/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 7/2014 1. ÅRGANG 8. OKTOBER 2014 ANALYSE: 14-ÅRIGES BEHOV FOR VIDEN OM MEDIER UNGE HAR IKKE KONTROL OVER DERES ONLINE-LIV Næsten en tredjedel af alle unge

Læs mere

En rigtig familie Delresultater fra en undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Juni 2011

En rigtig familie Delresultater fra en undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Juni 2011 En rigtig familie Delresultater fra en undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Juni 2011 Selv om kernefamilien er den mest udbredte familieform, er der mange af børnene i 5. klasse, der bor på andre

Læs mere

BØRNEINDBLIK 2/14 MANGE UNGE ER UTILFREDSE MED DERES KROP

BØRNEINDBLIK 2/14 MANGE UNGE ER UTILFREDSE MED DERES KROP BØRNEINDBLIK 2/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 2/2014 1. ÅRGANG 5. FEBRUAR 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES TANKER OM KROP OG VÆGT MANGE UNGE ER UTILFREDSE MED DERES KROP 13-årige børn bruger meget tid på at

Læs mere

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen . Indledning. Baggrund for undersøgelsen TNS Gallup har for UNICEF Danmark og Institut for Menneskerettigheder gennemført

Læs mere

BØRNEINDBLIK 8/16 ALT FOR FÅ BØRN ER KLAR OVER, AT VOLD MOD BØRN ER FORBUDT

BØRNEINDBLIK 8/16 ALT FOR FÅ BØRN ER KLAR OVER, AT VOLD MOD BØRN ER FORBUDT BØRNEINDBLIK 8/16 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 8/2016 3. ÅRGANG NOVEMBER 2016 ANALYSE: VOLD I HJEMMET ALT FOR FÅ BØRN ER KLAR OVER, AT VOLD MOD BØRN ER FORBUDT Børn mangler viden om, hvad der er rigtigt

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 Familieliv En undersøgelse blandt 8. klasses elever i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet juni 2015

Læs mere

Børnepanelrapport nr. 1 / 2014 PORTRÆT AF 7. KLASSE BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS

Børnepanelrapport nr. 1 / 2014 PORTRÆT AF 7. KLASSE BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS Børnepanelrapport nr. 1 / 2014 PORTRÆT AF 7. KLASSE BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Du sidder nu med den første pixirapport fra Børnerådets nye Børneog Ungepanel.

Læs mere

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen 1 Indledning Baggrund for undersøgelsen KANTAR Gallup har for UNICEF Danmark og Institut for Menneskerettigheder gennemført

Læs mere

Undervisning om Alkoholproblemer i familien

Undervisning om Alkoholproblemer i familien Undervisning om Alkoholproblemer i familien Målgruppe: 7.-10.klasse i grundskoler Samlet omfang: 2 lektioner Desuden mulighed for, at en gruppe elever vælger emnet som fordybelsesområde. Rammer: Emnet

Læs mere

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Børnerapport 3 Juni 2007 Opdragelse 2007 En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære medlem af Børne- og Ungepanelet Her er den tredje børnerapport fra Børnerådet til dig. Rapporten handler

Læs mere

FYSISK OG PSYKISK VOLD ER STADIG EN DEL AF MANGE BØRNS HVERDAG

FYSISK OG PSYKISK VOLD ER STADIG EN DEL AF MANGE BØRNS HVERDAG BØRNEINDBLIK 7/16 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 7/2016 3. ÅRGANG NOVEMBER 2016 ANALYSE: VOLD I HJEMMET FYSISK OG PSYKISK VOLD ER STADIG EN DEL AF MANGE BØRNS HVERDAG 9 pct. af børnene i 7. klasse har

Læs mere

SÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV

SÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV SÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV TUBA TUBA står for Terapi og rådgivning for Unge, der er Børn af Alkoholmisbrugere. I TUBA kan unge mellem

Læs mere

Økonomi 'i de her tider handler alt om penge'

Økonomi 'i de her tider handler alt om penge' Økonomi 'i de her tider handler alt om penge' En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Oktober 2010 Redaktion Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst og analyse Trine Krab Nyby, Børnerådets

Læs mere

BØRNEINDBLIK 2/17 NOGLE BØRN ER MERE UDSATTE FOR VOLD END ANDRE ANALYSE: BØRNS RAPPORTERING AF VOLD I HJEMMET

BØRNEINDBLIK 2/17 NOGLE BØRN ER MERE UDSATTE FOR VOLD END ANDRE ANALYSE: BØRNS RAPPORTERING AF VOLD I HJEMMET BØRNEINDBLIK 2/17 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 2/2017 4. ÅRGANG JUNI 2017 ANALYSE: BØRNS RAPPORTERING AF VOLD I HJEMMET NOGLE BØRN ER MERE UDSATTE FOR VOLD END ANDRE Børn, der vokser op i en familie

Læs mere

BØRNEINDBLIK 1/15 ANALYSE: BØRNEHAVEBØRNS BRUG AF DIGITALE MEDIER BØRNEHAVEBØRN VIL HELLERE SPILLE PÅ IPAD END LEGE MED ANDRE BØRN

BØRNEINDBLIK 1/15 ANALYSE: BØRNEHAVEBØRNS BRUG AF DIGITALE MEDIER BØRNEHAVEBØRN VIL HELLERE SPILLE PÅ IPAD END LEGE MED ANDRE BØRN BØRNEINDBLIK 1/15 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 1/2015 2. ÅRGANG 6. APRIL 2015 ANALYSE: BØRNEHAVEBØRNS BRUG AF DIGITALE MEDIER BØRNEHAVEBØRN VIL HELLERE SPILLE PÅ IPAD END LEGE MED ANDRE BØRN Hvad vil

Læs mere

Elevtal for grundskolen 2009/2010

Elevtal for grundskolen 2009/2010 Elevtal for grundskolen 29/21 Af Alexander Uldall Kølving Elevtallet har været faldende i perioden 26/7 til 29/1. For skoleåret 29/1 var der sammenlagt 715.833 elever i den danske grundskole, og sammenlagt

Læs mere

15-08-2013. Børns Vilkår. Historien. Trine Natasja Sindahl

15-08-2013. Børns Vilkår. Historien. Trine Natasja Sindahl Trine Natasja Sindahl Cand.psych. Børnefaglig konsulent I Børns Vilkår Har arbejder med metodeudvikling på BørneTelefonen siden 2007 Ekstern lektor ved Institut for Psykologi, Københavns Universitet trine@bornsvilkar.dk

Læs mere

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Skolevægring Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Udarbejdet af Analyse & Tal for Institut for Menneskerettigheder juli 017 Indledning Udsendelse

Læs mere

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64%

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64% Kapitel 8. Rygning Unges rygevaner har været genstand for adskillige undersøgelser. Fra di ved man bl.a., at rygeadfærd skal ses i sammenhæng med socioøkonomiske og kulturelle forhold. Således har faktorer

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

For mange børn går alene med skilsmisse-tanker

For mange børn går alene med skilsmisse-tanker For mange børn går alene med skilsmisse-tanker 15 pct. af de børn, der gennemlever en skilsmisse, taler slet ikke med nogen i forbindelse med forløbet. Det viser en ny stor undersøgelse blandt 1.018 danskere,

Læs mere

Vejledning. Forslag. Illustrationer er lavet af Pernille Ane Egebæk. Tør du tale om det?

Vejledning. Forslag. Illustrationer er lavet af Pernille Ane Egebæk. Tør du tale om det? Vejledning Som en del af afrundingen til resten af materialet, er det vigtigt at eleverne får viden om hvordan de kan få hjælp. Denne tavleøvelse præsenteres af læreren, men giver eleverne mulighed for

Læs mere

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år : 1 Et kort overblik over efterladte børn i alderen 2-15 år Vi ønsker med dette notat at give et indblik i karakteristika og belastningsgrad hos de børn, som har modtaget et tilbud hos Børn, Unge & Sorg

Læs mere

Livsstil og risikoadfærd. 8. og 9. klasse 2012 og Indhold NOTAT

Livsstil og risikoadfærd. 8. og 9. klasse 2012 og Indhold NOTAT NOTAT Livsstil og risikoadfærd 8. og 9. klasse og Indhold Baggrund... 2 Fire kategorier af risikoadfærd... 3 Resumé... 4 Risikoadfærd... 4 De unges risikoadfærd fordelt på skoler... 5 Skolen... 7 Mobberi...

Læs mere

Halvdelen af FOAs medlemmer får ikke nok søvn

Halvdelen af FOAs medlemmer får ikke nok søvn 4. februar 2016 Halvdelen af FOAs medlemmer får ikke nok søvn Over halvdelen af FOAs medlemmer får aldrig eller ikke tit nok tilstrækkelig søvn til at føle sig udhvilet. Blandt de medlemmer, der ikke får

Læs mere

Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse

Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse Unge, der går på en erhvervsskole eller produktionsskole, er oftere blevet mobbet i folkeskolen end unge, der vælger gymnasiet. Det viser en ny

Læs mere

Folkeskolereform Forældrespørgeskema 2016.

Folkeskolereform Forældrespørgeskema 2016. Skemaet gennemføres blandt forældre i 0. klasse, 2. klasse og 4. klasse Forældrene vælges ud fra ét barn og svarer i forhold til dette barn Undersøgelsen gennemføres telefonisk af DST Survey Interviewinstruks:

Læs mere

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre 35 unges forhold til alkohol - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre Oktober 26 35 unges forhold til alkohol Børnerådet har spurgt 35 unge om deres oplevelser med og holdninger til alkohol.

Læs mere

Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre.

Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Indledning Denne evaluering giver viden om anvendeligheden og relevansen af bogen 'Snak om angst og depression... med børn

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

BØRNEINDBLIK 4/17 ANALYSE FRA BØRNERÅDET: UNGES ERFARINGER MED DIGITAL MOBNING

BØRNEINDBLIK 4/17 ANALYSE FRA BØRNERÅDET: UNGES ERFARINGER MED DIGITAL MOBNING BØRNEINDBLIK 4/17 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 4/2017 4. ÅRGANG AUGUST 2017 ANALYSE FRA BØRNERÅDET: UNGES ERFARINGER MED DIGITAL MOBNING MERE END HVER TREDJE UNG, SOM ER BLEVET UDSAT FOR DIGITAL MOBNING,

Læs mere

OPLÆG FOR LÆR FOR LIVET JANUSCENTRET. Børn og unge, der kan være seksuelt grænseoverskridende 17 SEPTEMBER 2017 VANESSA A.

OPLÆG FOR LÆR FOR LIVET JANUSCENTRET. Børn og unge, der kan være seksuelt grænseoverskridende 17 SEPTEMBER 2017 VANESSA A. OPLÆG FOR LÆR FOR LIVET 17 SEPTEMBER 2017 VANESSA A. SCHMIDT-RASMUSSEN JANUSCENTRET Børn og unge, der kan være seksuelt grænseoverskridende JANUSCENTRETS FORMÅL Vidensformidling om børn og unge med bekymrende

Læs mere

Sammenfatning af livsstilsundersøgelsen foretaget i oktober Af Mikkel Nielsen, SSP koordinator

Sammenfatning af livsstilsundersøgelsen foretaget i oktober Af Mikkel Nielsen, SSP koordinator Sammenfatning af livsstilsundersøgelsen foretaget i oktober 28 Af Mikkel Nielsen, SSP koordinator I oktober måned blev der gennemført en undersøgelse af skoleeleverne i Albertslunds livsstil. Undersøgelsen

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016

De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016 De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016 1 Indhold Sammenfatning.. 4 Elevgrundlag... 8 Skoleåret 2015/2016... 8 3-års perioden 2013/2014-2015/2016... 10 Skoletype... 11 December 2016

Læs mere

Unges alkoholkultur Alkohol & Samfund Alkoholkonference 2012 Pernille Bendtsen, Ph.d.-studerende

Unges alkoholkultur Alkohol & Samfund Alkoholkonference 2012 Pernille Bendtsen, Ph.d.-studerende Unges alkoholkultur Alkohol & Samfund Alkoholkonference 12 Pernille Bendtsen, Ph.d.-studerende Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Indhold De unges forbrug Internationale perspektiver

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

Livsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold

Livsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold Livsstil og risikoadfærd 8. og 9. klasse - Indhold Baggrund... 2 Fire kategorier af risikoadfærd... 3 Resumé... 4 Risikoadfærd... 4 De unges risikoadfærd fordelt på skoler... 5 Skolen... 7 Mobberi... 8

Læs mere

Tip en 13 ner. Svar på næste side

Tip en 13 ner. Svar på næste side Tip en 13 ner Nr. Påstand Fact Myte 1 Ca. halvdelen af klienterne i alkoholbehandling, har stadig deres arbejde 2 Børn, som mistrives pga. alkoholproblemer, er synlige i hverdagen 3 Forældre bliver stødte

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

Ud af Børnepanelets 62 6. klasser deltog 56 klasser med i alt 1073 elever 49 procent drenge og 51 procent piger.

Ud af Børnepanelets 62 6. klasser deltog 56 klasser med i alt 1073 elever 49 procent drenge og 51 procent piger. Computerspil fylder en stor del af børns fritidsliv. 9 ud af 10 børn spiller - men der er stor forskel på piger og drenges spillevaner. Næsten alle de børn, der spiller computerspil, ønsker, at computerspil

Læs mere

BØRN OG UNGE, DER LIDER AFSAVN, UDELUKKES FRA FÆLLESSKABET

BØRN OG UNGE, DER LIDER AFSAVN, UDELUKKES FRA FÆLLESSKABET BØRNEINDBLIK 6/16 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 6/2016 3. ÅRGANG SEPTEMBER 2016 ANALYSE: AFSAVN BLANDT BØRN OG UNGE BØRN OG UNGE, DER LIDER AFSAVN, UDELUKKES FRA FÆLLESSKABET Hvis børn og unge må undvære

Læs mere

Elevtal for grundskolen 2010/2011

Elevtal for grundskolen 2010/2011 Elevtal for grundskolen 2010/2011 Af Mathilde Ledet Molsgaard I 2010/11 er der ca. 713.000 elever i grundskolen. Andelen af elever i frie grundskoler og efterskoler har været stigende i perioden siden

Læs mere

Eleverne vil have mere bevægelse og variation i undervisningen!

Eleverne vil have mere bevægelse og variation i undervisningen! Eleverne vil have mere bevægelse og variation i undervisningen! En ny undersøgelse fra Børnerådet viser, at eleverne i udskolingen vil have mere aktivitet og variation i undervisningen. Et stort flertal

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009

Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009 Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009 OM ÅRSOPGØRELSEN Nærværende årsopgørelse er lavet på baggrund af de rådgivningssamtaler, der er foretaget på Børne-Ungetelefonen i 2009. Det er kun de samtaler, hvor

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Formål Scharling.dk Side 1 af 14 Metode

Læs mere

Hjælp! Print og klip ark 1-3. Laminér dem eventuelt for genbrug. Sæt dem op med enten magneter eller klæbemasse. Resten tegnes af læreren på tavlen.

Hjælp! Print og klip ark 1-3. Laminér dem eventuelt for genbrug. Sæt dem op med enten magneter eller klæbemasse. Resten tegnes af læreren på tavlen. TIL 4.-6. KLASSETRIN Hjælp! Formål Som en del af afrundingen til resten af materialet, er det vigtigt at eleverne får viden om hvordan de kan få hjælp. Denne tavleøvelse præsenteres af læreren, men giver

Læs mere

Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due Skolebørnsundersøgelsen 4 Statens Institut for Folkesundhed Skolebørnsundersøgelsen 4 Redigeret af Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille

Læs mere

Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard

Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard Notat vedr. elevtal Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) 21.11.2012 Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard Indledning Dette notat beskriver eleverne

Læs mere

Fredericia Kommune. Børneprofil 4.- 6. klasse. December 2009

Fredericia Kommune. Børneprofil 4.- 6. klasse. December 2009 1 Fredericia Kommune Børneprofil 4.- 6. klasse December 2009 2 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Baggrund og hovedresultater... 3 Kapitel 2: Relationer og trivsel... 11 Relationen til forældrene... 13 Relationen

Læs mere

Oplysninger om Familien som deltager i effekstudie Udsatte børnefamilier ved SFI

Oplysninger om Familien som deltager i effekstudie Udsatte børnefamilier ved SFI 4. KOPI AF ELEKTRONISK AFRAPPORTERINGSSKEMA TIL SAGSBEHANDLERE OG BEHANDLERE Oplysninger om Familien som deltager i effekstudie Udsatte børnefamilier ved SFI Kære sagsbehandler som deltager i SFI s effektstudie,

Læs mere

NOTATSERIE. Medborgerskab Notat nr. 2: Social kontrol blandt nydanskere og personer med dansk oprindelse

NOTATSERIE. Medborgerskab Notat nr. 2: Social kontrol blandt nydanskere og personer med dansk oprindelse NOTATSERIE Medborgerskab 17 Notat nr. : Social kontrol blandt nydanskere og personer med dansk oprindelse AUGUST 17 Social kontrol blandt nydanskere og personer med dansk oprindelse 1. Hovedpointer Social

Læs mere

Differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin)

Differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) Differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) Indikatoren Social trivsel bygger på 10 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes opfattelse af deres tilhørsforhold til skolen, klassen og

Læs mere

HVORDAN STYRKER VI UNDERVISNINGEN AF DE BØRN, DER IKKE SKAL UNDERVISES I FOLKESKOLEN?

HVORDAN STYRKER VI UNDERVISNINGEN AF DE BØRN, DER IKKE SKAL UNDERVISES I FOLKESKOLEN? HVORDAN STYRKER VI UNDERVISNINGEN AF DE BØRN, DER IKKE SKAL UNDERVISES I FOLKESKOLEN? Konference på Christiansborg Onsdag den 25. september 2013 HVORDAN SER VI BØRNENE, ERFARINGER OG MULIGHEDER Geert Jørgensen,

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Hvilken form for kriminalitet i og omkring hjemmet bekymrer dig mest?

Hvilken form for kriminalitet i og omkring hjemmet bekymrer dig mest? Hvilken form for kriminalitet i og omkring hjemmet bekymrer dig mest? 5 Indbrud 26% Hjemmerøveri Hærværk Angreb fra kamphunde/muskelhunde Andet Der er ikke noget, der bekymrer mig 17% Ved ikke 1 2 3 4

Læs mere

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11 Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet Oplæg ved Charlie Lywood. Gruppearbejde klassevis. Opsamling i plenum. SSP Furesø 5. kl. forældremøde. 2 Forebyggelsesprogrammet

Læs mere

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Unge i Grønland Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Baggrund Undersøgelsen er bestilt hos Det Nationale Forskningscenter for Velfærd SFI i 2013, af daværende Departement for Familie og Justitsvæsen.

Læs mere

Familieformer og skilsmisse

Familieformer og skilsmisse BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL Panelrapport nr. 1 / juni 2011 Familieformer og skilsmisse der er ikke noget bedre end at have den hele og rigtige familie BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL BØRNERÅDETS BØRNE-

Læs mere

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014 1 Kontaktpersonens navn: Den unges navn: Dato: 2 Boligforhold Profil 1: Jeg er meget tilfreds med at bo på Rismøllegården og har det godt med de andre beboere og personalet. Profil 2: Jeg er hovedsagligt

Læs mere

Elever i grundskolen, 2015/16

Elever i grundskolen, 2015/16 Elever i grundskolen, Dette notat giver overblik over antallet af elever i grundskolen. Opgørelsen viser, at antallet af elever i folkeskolen er faldet siden 2011/12, mens antallet af elever i frie grundskoler

Læs mere

Kapitel 3. Alkohol. Andel elever, der har prøvet at drikke alkohol

Kapitel 3. Alkohol. Andel elever, der har prøvet at drikke alkohol Kapitel 3. Alkohol Der er flere gode grunde til at beskæftige sig med alkoholvaner. Alkohol er f.eks. ubetinget danskernes foretrukne rusmiddel. Hver dansker over 14 år drikker således gennemsnitlig godt

Læs mere

Ungeprofil Syd- og Sønderjylland 2014. - Varde Kommune

Ungeprofil Syd- og Sønderjylland 2014. - Varde Kommune Ungeprofil Syd- og Sønderjylland 2014 - Kommune Ungeprofil 2014 Dataindsamling forår 2014 Aabenraa, Esbjerg, Fanø, Haderslev,, Vejen, Sønderborg, Tønder kommuner Alle grundskoler folkeskoler, friskoler,

Læs mere

Forældreaften i 6. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Forældreaften i 6. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Forældreaften i 6. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet 17.00 17.40 Oplæg ved Charlie Lywood. 17.40 18.25 Gruppearbejde klassevis. 18.25 19.00 Opsamling i plenum. SSP Furesø

Læs mere

C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g

C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del Svar på Spørgsmål 241 Offentligt C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g 1 Kan Ministeren redegøre for, hvilke generelle selvmordsforebyggende tiltag

Læs mere

Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik

Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik 85 procent af eleverne i 9. klasse opnår mindst 2 i dansk og matematik Fra august 2015 blev der indført adgangskrav på blandt andet mindst 2 i både dansk

Læs mere

Ekstern evaluering af undervisningsmateriale ved Krisecenter Odense

Ekstern evaluering af undervisningsmateriale ved Krisecenter Odense Ekstern evaluering af undervisningsmateriale ved Krisecenter Odense Rikke Holm Bramsen & Mathias Lasgaard Videnscenter for Psykotraumatologi Institut for Psykologi, Syddansk Universitet Marts, 2012 1 BAGGRUND

Læs mere

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov

Læs mere

Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen. At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt

Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen. At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt Publikationen kan hentes

Læs mere

Evaluering af headspace - BILAG Slutevaluering udarbejdet for headspace Danmark August 2015

Evaluering af headspace - BILAG Slutevaluering udarbejdet for headspace Danmark August 2015 Evaluering af headspace - BILAG Slutevaluering udarbejdet for headspace Danmark August 2015 1/14 Bilag 1 Følgende bilag indeholder den kvantitative databehandling af hhv. registreringsdata, herunder kendskab

Læs mere

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF revision af lov om røgfri miljøer Folkeskoler STIG EIBERG HANSEN ESBEN MEULENGRACHT FLACHS KNUD JUEL MARTS 2012 UDARBEJDET AF STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED, SYDDANSK

Læs mere

NOTATSERIE. Medborgerskab Notat nr. 3: Nydanskeres tilfredshed med livet i Danmark

NOTATSERIE. Medborgerskab Notat nr. 3: Nydanskeres tilfredshed med livet i Danmark NOTATSERIE Medborgerskab 217 Notat nr. 3: Nydanskeres tilfredshed med livet i Danmark AUGUST 217 Nydanskeres tilfredshed med livet i Danmark 1. Hovedpointer 9 ud af nydanskere er generelt tilfredse eller

Læs mere

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Beboernes selvvurderede helbred Spørgeskemaerne til voksne beboere i de seks boligområder og skoleelever fra de skoler, som især har fra de samme boligområder,

Læs mere

It i folkeskolens undervisning

It i folkeskolens undervisning AN AL YS E NO T AT 7. maj 2012 It i folkeskolens undervisning Dansk Erhverv og Danmarks Lærerforening sætter fokus på brug af it i folkeskolens undervisning og har i den forbindelse fået gennemført tre

Læs mere

UNGES FESTMILJØ. -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland

UNGES FESTMILJØ. -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland UNGES FESTMILJØ -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland Målet med første del i aften At give et billede af den aktuelle udvikling og tendenser indenfor alkoholkulturen blandt de unge Skabe

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Udvikling i elevtal i grundskolen, 2012/2013

Udvikling i elevtal i grundskolen, 2012/2013 Udvikling i elevtal i grundskolen, 2012/2013 Det samlede elevtal fra børnehaveklasse til 9. klasse i grundskolen er faldet med ca. 12.000 over de sidste fem år. Omkring 82 procent af eleverne går i en

Læs mere

Sammenfatning og sammenligninger Københavnerbarometer Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Nina Raaschou

Sammenfatning og sammenligninger Københavnerbarometer Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Nina Raaschou Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogik og Læring NOTAT 18-06-2009 Sammenfatning og sammenligninger 2009 Københavnerbarometer 2009 Forvaltningen har undersøgt, hvordan eleverne i 4. - 9. klasse oplever

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser i Vejen Kommune

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser i Vejen Kommune Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7- klasser i Vejen Kommune December 26 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 11 Metode 4 12 Forløb 5 13 Datakvalitet 5 14 Statistisk usikkerhed 6 15 Repræsentativitet

Læs mere

Sociale problemer i opvæksten og i det tidlige voksenliv

Sociale problemer i opvæksten og i det tidlige voksenliv Sociale problemer i opvæksten og i det tidlige voksenliv Hvert år anvendes omkring 15 mia. kr. på anbringelser og forebyggende foranstaltninger til udsatte børn og unge. Nogle af indsatserne skal forebygge,

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME SUNDHEDSPROFIL 2010/11 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Indholdsfortegnelse Baggrund...3 Sundhedsprofil Mellemtrinnet: 4. 6. klasse...4 4. klasse...6 5. klasse...15 6. klasse...24 Spørgsmål

Læs mere