Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende"

Transkript

1 Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Fra marts 2009 til april 2010 gennemførte Ballerup Kommune i samarbejde med Region Hovedstaden projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende. Projektet blev gennemført med midler fra Servicestyrelsens projekt Samarbejdsmodel til Bedre Tværfaglig Indsats. Socialt Udviklingscenter SUS har ydet processtøtte og bidraget til evaluering af projektet. Nærværende notat er udarbejdet af Socialt Udviklingscenter SUS i foråret Notatet samler op på de evalueringselementer projektet har indeholdt. Således sammenholdes projektets målsætninger med Styregruppens og stafetholdernes erfaringer fra projektet. Endvidere peges der på mulige ideer til den fremtidige indsats og på visse spørgsmål, der bør afklares i forbindelse med en fortsat indsats. I projektet er der oprettet en børnegruppe, som der er lavet en selvstændig evaluering af. Børnegruppen behandles således ikke i detaljer i nærværende notat. Notatet er en sammenskrivning af elementer fra: Projektansøgningen Hvor projektets målsætninger er beskrevet Referat fra første fokusgruppe med Styregruppen (vedhæftet som bilag) Hvor målsætninger og succeskriterier ekspliciteres og uddybes Referat fra anden fokusgruppe med Styregruppen (vedhæftet som bilag) Hvor styregruppens oplevelser af projektet er beskrevet Midtvejsevalueringen (vedhæftet som bilag) Hvor stafetholdernes erfaringer med at anvende stafetloggen er beskrevet Projektets målsætninger Herunder følger en opsummering af målene i projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende. Målsætninger i projektansøgningen Projektet skal: Støtte tidlig opsporing og hurtig hjælp til børn og familier Støtte kontinuitet i hjælpen Lette det tværfaglige samarbejde Etablere et konkret tilbud til børn af psykisk syge og misbrugende ansvar\10-02 Inspirationsbogen\Søjle 5\Filer fra Susanne\Bilag II forkortet (2).doc Side 1 af 7

2 Støtte anvendelsen af samarbejdsmodellen Afprøve stafetlog Afprøve stafetholderfunktionen Udbrede det tværfaglige fokus i styregruppemedlemmernes respektive organisationer Målsætninger fra Styregruppens første fokusgruppe Medlemmerne af styregruppen havde forskellige bud på, hvad der er projektets vigtigste formål. Der var bredest enighed om følgende formål: At der opbygges hensigtsmæssige samarbejdsstrukturer, som kan: o bidrage til, at alle aktører af relevans inddrages i samarbejdet o sikre at aktørerne har den nødvendige information til at kunne handle hensigtsmæssigt At stafetloggen bliver et smidigt redskab, så det er let anvendeligt på alle niveauer. At der skabes kendskab til og accept af loggen, så den kan implementeres bredt. Medlemmerne formulerede samtidig følgende succeskriterier: Hensigtsmæssige samarbejdsstrukturer Systematiseret viden (på sagsniveau) Sikre nødvendig information for hensigtsmæssig handlen Inddragelse af sundhedsplejersker Kendskab til og anvendelse af loggen, der skal være et dynamisk og smidigt redskab Målenes realisering De ovenfor præsenterede mål er herunder grupperet emnemæssige, og projektets resultater i forhold til hvert emne gennemgås. A. Støtte tidlig opsporing og hurtig hjælp til børn og familier Vi har fået øje på en gruppe af børn, som vi ikke tidligere har haft fokus på. Projektet har betydet, at der er øget fokus på børn med psykisk syge forældre. For eksempel er børnene blevet tydeliggjort i psykiatriens arbejde med forældrene. ansvar\10-02 Inspirationsbogen\Søjle 5\Filer fra Susanne\Bilag II forkortet (2).doc Side 2 af 7

3 Flere i Styregruppen nævner, at projektet har været med til at give et nuanceret og tværfagligt billede af, hvad man kan gøre for at hjælpe disse børn. For eksempel er de i sundhedsplejen blevet yderligere opmærksomme på, hvordan de kan hjælpe disse børn meget tidligt. Ligeledes er man blevet opmærksom på, at man kan gøre noget andet end det, man plejer at gøre. Projektet har således været med til at italesætte ting ude på arbejdspladserne; at børnene har behov for hjælp, hvilke tilbud er der til børnene og lignende. B. Støtte kontinuitet i hjælpen gennem afprøvning og udbredelse af stafetlog og stafetholderfunktionen Der er i projektet udarbejdet 11 stafetlogge, og der har været fem stafetholdere. På grund af usikkerhed omkring regler for opbevaring og transport af stafetlogge er loggene i projektet ikke blevet udvekslet mellem andre aktører end stafetholderne og de pågældende familier. Der er enighed i Styregruppen og blandt stafetholderne om, at stafetloggen er et spændende og interessant fremtidigt redskab. Samtidig påpeges det, at projektet blev et andet projekt end tiltænkt, fordi man ikke kunne arbejde rigtigt med stafetloggen, hvilket har været skuffende og frustrerende. Der peges på, at der ikke har været de nødvendige IT- eller andre løsninger på problematikken omkring stafetloggen. Projektets tovholdere har overfor modeludviklere og Servicestyrelsen gjort opmærksom på, at der var problemer omkring stafetloggen for 1½ år siden og flere gange efterfølgende, og undrer sig over, at ministeriet ikke har gjort mere for at afklare såvel de IT-mæssige-, de registermæssige som de juridiske problemstillinger. En delvis afklaring blev først præsenteret den 3. marts 2010 (det vil sige ved projektperiodens afslutning). Stafetholderne peger på følgende positive elementer ved brug af stafetlog: Loggen vil være god ved overgange mellem tilbud. Loggen fungerer godt i samarbejdet med familien. Åbenhed om det skriftlige skaber tillid mellem familien og den professionelle. At skulle skrive i loggen tvinger den professionelle til at finde essensen i den indsats man yder. Loggen kan give øget fokus på behovet for samarbejde med andre parter. Stafetloggen kan være med til at konkretisere bekymringen om et barn. Vil kunne fungere godt på netværksmøder. Man kan håbe på mere samarbejde mellem sundhedsplejerskerne og psykiatrien. Det skal også understreges at samarbejdsmodellens tre niveauer er blevet en del af stafetholdernes sprogbrug om indsatsen, hvilket hænger sammen med inddragelse af Ballerups erfaringer i udformningen af den generelle BTI-model. ansvar\10-02 Inspirationsbogen\Søjle 5\Filer fra Susanne\Bilag II forkortet (2).doc Side 3 af 7

4 C. Lette det tværfaglige samarbejde ved at opbygge hensigtsmæssige samarbejdsstrukturer, der sikrer relevante aktører og nødvendig viden. Personligt netværk Projektet har været med til at sætte flere ansigter og give flere nuancer på Ballerup Kommune Flere i Styregruppen fremhæver, at projektet har medført, at man i styregruppen har fået et godt kendskab til hinanden, hvilket gør, at det er blevet lettere at ringe til hinanden, og man kan hjælpe hinanden med at få kontakt til andre i kommunen. Projektet har ligeledes givet et større kendskab til hinandens arbejdsfelter, og der peges på, at man for eksempel kan kontakte og bruge hinanden til faglig sparring. Projektets tovholdere beskriver, at projektet har skabt et godt makkerskab mellem os alle sammen [i Styregruppen]. Organisatorisk samarbejde Projektet har fremmet et godt samarbejde internt i organisationer, for eksempel mellem læge og socialrådgiver i distriktspsykiatrien. Projektet har ligeledes fremmet et godt samarbejde mellem sundhedsplejen og psykiatrien. Det opleves endvidere, at projektet har gjort det nemmere at samarbejde på græsrodsniveau uden, at sagsbehandleren skal involveres forinden. Dog efterlyses mere samarbejde med skoler og institutioner. Styregruppen konstaterer, at projektet er for langt væk for institutionerne og ikke nærværende nok. Tovholdere mener, at der er sendt information ud til alle, hvorfor alle må have hørt om projektet. Hun fortæller, at der er forsøgt mange ting, men erkender, at det ikke er helt er lykkedes. Tovholdere fortæller, at de og styregruppens medlemmer ikke har haft tid til at være mere opsøgende, end de var. Vanskelighederne med at inddrage de decentrale tilbud betyder, at der har været for lidt fokus på den tidlige indsats. Projektet ønskede som udgangspunkt at have fokus på børn på niveau 1 og 2. Det lykkedes ikke at få kontakt til disse grupper. Derfor ændrede projektet fokus til børn på niveau 3. Nogle i styregruppen peger på, at styregruppen i sin kontakt med de decentrale tilbud har informeret for bredt og været for afventede. I stedet for skulle styregruppen have været mere udfarende ved for eksempel at tage ud på institutioner og skoler, hvor pædagogerne eller lærerne kunne pege på familier, der kunne være mulige deltagere i børnegruppen og tilbydes stafetlogge. Samme bekymring omkring manglende spredning af projektet til andre relevante aktører gør sig gældende i forhold til de konkrete redskaber i projektet. Som for eksempel samarbejdsmodellens Netværkskort. Endelig efterlyses de privatpraktiserende læger og kommunens misbrugsbehandling i samarbejdet. ansvar\10-02 Inspirationsbogen\Søjle 5\Filer fra Susanne\Bilag II forkortet (2).doc Side 4 af 7

5 D. Etablere et konkret tilbud til udsatte børn og unge I projektet er der etableret og afprøvet en børnegruppe, hvilket fremhæves som positivt af flere i Styregruppen. Flere nævner, at det har været godt, at der har været konkret handling i projektet i form af børnegruppen, og at tingene er blevet prøvet af i praksis. Børnegruppen har blandt andet indeholdt elementer af metodeudvikling, for eksempel i form af hvad børnene kan klare, hvordan får man børnene til at falde til ro og så videre. Flere fremhæver, at børnene, der deltog i børnegruppen, har fået meget ud at projektet hvilket også fremgår af evalueringen af børn og familiers erfaringer med børnegruppen. Det opleves at børnene har været glade for at deltage i børnegruppen. Børnegrupperne har ligeledes været til gavn for de professionelle, blandt andet fordi de vidste, at der blev taget godt af børnene. Det fremhæves af de professionelle i børnegruppen, at det har været givtigt at komme helt tæt på en særlig gruppe børn, og at man i arbejdet med børnene i gruppen kunne få øje på det gode ved stafetloggen. Gruppelederuddannelsen fremhæves også som rigtig god. Endelig har arbejdet med børnegruppen og familierne omkring denne også bidraget til forståelse af familiesamtaler som et vigtigt element i denne sammenhæng. Se mere i den selvstændige evaluering af arbejdet med børnegruppen. E. Udbrede det tværfaglige fokus i styregruppemedlemmernes organisationer Enkelte i styregruppen giver udtryk for, at de selv kunne have bidraget mere til inddragelse af deres egen organisation i projektet. F. Systematiseret viden på sagsniveau En del af Styregruppen oplever, at projektet har givet en øget systematik i forhold til sagsarbejdet og det tværfagligt samarbejde. Fortsat bedre tværfaglig indsats Herunder præsenteres en række ideer, der kan give inspiration til det fremtidige arbejde med at forbedre den tværfaglige indsats for børn af psykisk syge og misbrugende forældre. Ideerne stammer fra Styregruppen og stafetholderne. Hvis Ballerup vælger at arbejde videre med stafetlog og stafetholder, er der endvidere en række konkrete spørgsmål, som Socialt Udviklingscenter SUS vurderer, at det vil være godt at tage stilling til. ansvar\10-02 Inspirationsbogen\Søjle 5\Filer fra Susanne\Bilag II forkortet (2).doc Side 5 af 7

6 Ideer Sundhedsplejen har positive erfaringer med halvårlige møder med de praktiserende læger. Måske dette kan udnyttes i BTI-sammenhæng? Sundhedsplejen har gode erfaringer med at få kontakt til forældre om tilbud til børn om skilsmissegrupper ved at lægge invitationer direkte i børnenes tasker. Dette kunne overvejes i forhold til rekruttering til eventuelt fremtidige børnegrupper. Det ville være godt, hvis der kunne have været etableret en børnegruppe mere, hvor man kunne udnytte de erfaringer, der er gjort med den første børnegruppe. Man kan søge om etablering af børnegrupper fremover via kommunens egne økonomiske midler i næste budgetperiode. Kan man forenkle stafetloggen? Den er god til at systematisere viden om børn, men måske lidt tung at anvende på mange sager. Kan man finde inspiration i måden PSP-samarbejdet fungerer på og håndterer forvaltningsloven? Projektets Tovholdere oplyser, at der er interesse for, hvordan PSP-samarbejdet fungerer, men at man i forhold til børn og ungesager er meget opmærksom på det etiske grundlag og ønsket om at skabe samarbejde og dialog med forældrene. Overgangssamtaler ved skift i børnenes dagligdag for eksempel mellem institutionstyper. For eksempel er sundhedsplejen med til overgangssamtale, når barnet begynder i vuggestue. Og pædagogen er med til overgangssamtale, når barnet begynder i skole. Dette kunne være et godt sted at anvende stafetloggen. Man kan mere konsekvent udfylde samarbejdsmodellens netværkskort. Flere netværksmøder tidligt i forløbet. Frontmedarbejdere som socialrådgivere tilknyttet distrikterne/skolerne (opstarter pr. 23. april 2010) Evt. udvidelse af e-dok systemet hvordan kan man samarbejde med ikke kommunale samarbejdspartnere? Tværfagligt ledernetværk på Børn og Unge-området (Er etableret efterår 2009). Måske en anonymiseret stafetlog kan bruges som illustration i det videre arbejde med at kommunikere samarbejdsmodellen. Spørgsmål til afklaring Spørgsmålene handler om den konkrete brug af stafetloggen. ansvar\10-02 Inspirationsbogen\Søjle 5\Filer fra Susanne\Bilag II forkortet (2).doc Side 6 af 7

7 Hvem skal skrive hvad i stafetloggen? Hvordan deles oplysninger konkret? Kan sproget i loggen gøres mere borgervenligt? Der er erfaring for at sproget kan virke fremmedartet på familierne, når stafetloggen deles med familierne. Hvad kan man spørge familien om som stafetholder? Der kan være konflikt mellem familiens behov og rubrikkerne i stafetloggen. Er alt i stafetloggen relevant? Når en stafet startes op, kan det være svært for familien at se relevansen af alle stafetloggens punkter. Hvordan fører man en log på niveau 2, når der er en socialsag på søskende? Hvornår bør det blive niveau 3? Og omvendt hvad skal der til for, at en niveau 3-sag bliver til en niveau 2-sag? Hvornår er bekymringen for et barn/en ung stor nok til at starte en log? Hvad er det relevante bekymringsniveau? Hvem er den mest hensigtsmæssige stafetholder? Er det personen med den tætteste daglige kontakt, sagsbehandleren eller en helt anden? Hvordan finder man ud af det? ansvar\10-02 Inspirationsbogen\Søjle 5\Filer fra Susanne\Bilag II forkortet (2).doc Side 7 af 7

Til medarbejdere i behandlingstilbud for stof- og alkoholmisbrugere

Til medarbejdere i behandlingstilbud for stof- og alkoholmisbrugere Til medarbejdere i behandlingstilbud for stof- og alkoholmisbrugere Bedre tværfaglig indsats for børn og unge i familier med misbrug eller sindslidelse Samarbejdsmodel Handlevejledninger Redskaber www.tvaerfaglig-indsats.dk

Læs mere

Pjece til medarbejdere i daginstitutioner og dagpleje

Pjece til medarbejdere i daginstitutioner og dagpleje Pjece til medarbejdere i daginstitutioner og dagpleje ] Bedre tværfaglig indsats for børn og unge i familier med misbrug eller sindslidelse Samarbejdsmodel Handlevejledninger Redskaber www.tvaerfaglig-indsats.dk

Læs mere

Til medarbejdere i behandlings- og socialpsykiatri

Til medarbejdere i behandlings- og socialpsykiatri Til medarbejdere i behandlings- og socialpsykiatri Bedre tværfaglig indsats for børn og unge i familier med misbrug eller sindslidelse Samarbejdsmodel Handlevejledninger Redskaber www.tvaerfaglig-indsats.dk

Læs mere

Målsætning Primæransvarlig for arbejdet med udsatte børn og unge og forebyggelse af vold på arbejdspladser. Målsætning. Målsætning

Målsætning Primæransvarlig for arbejdet med udsatte børn og unge og forebyggelse af vold på arbejdspladser. Målsætning. Målsætning BTI Bedre tverrfaglig Innsats Klækken Hotell, Norge Juni 2011 Bjarne Møller Socialt Udviklingscenter SUS Bjarne Møller Uddannet pædagog. Praksiserfaringer fra arbejde med udsatte børn og unge - børnehaver,

Læs mere

Bedre Tværfaglig Indsats. -kort fortalt

Bedre Tværfaglig Indsats. -kort fortalt Bedre Tværfaglig Indsats -kort fortalt Om pjecen Denne pjece giver en kort introduktion til den samarbejdsmodel kaldet Bedre Tværfaglig Indsats, som skal styrke en helhedsorienteret og tidlig indsats overfor

Læs mere

BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION. Socialt Udviklingscenter SUS

BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION. Socialt Udviklingscenter SUS BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION Socialt Udviklingscenter SUS TOVHOLDERFUNKTION (ET BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL) Socialt Udviklingscenter SUS, 2014 Udarbejdet for Socialstyrelsen www.sus.dk

Læs mere

Bedre Tværfaglig Indsats. kort fortalt

Bedre Tværfaglig Indsats. kort fortalt Bedre Tværfaglig Indsats kort fortalt Om pjecen Denne pjece giver en kort introduktion til samarbejdsmodellen Bedre Tværfaglig Indsats, som skal styrke en helhedsorienteret og tidlig indsats overfor udsatte

Læs mere

VELKOMMEN til præsentation af Stafetlog. Samarbejde, dokumentation og gode overgange

VELKOMMEN til præsentation af Stafetlog. Samarbejde, dokumentation og gode overgange VELKOMMEN til præsentation af Stafetlog Samarbejde, dokumentation og gode overgange Præsentation af mig selv Helle Madsen 54 år Uddannet sosionom/familieterapeut/supervisor/coach Tværfaglig konsulent i

Læs mere

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret). 1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet

Læs mere

Pjece til medarbejdere på skoler og SFO er

Pjece til medarbejdere på skoler og SFO er Pjece til medarbejdere på skoler og SFO er ] Bedre tværfaglig indsats for børn og unge i familier med misbrug eller sindslidelse Samarbejdsmodel Handlevejledninger Redskaber www.tvaerfaglig-indsats.dk

Læs mere

Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner

Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner Socialforvaltningen NOTAT Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner Baggrund for projektet Et af fokusområderne i SOF s strategi for udviklingen af arbejdet med udsatte børn, unge og deres

Læs mere

2009.11.30-DORL GUSA. Guldborgsund Samarbejdsmodel vedrørende sårbare børn og unge

2009.11.30-DORL GUSA. Guldborgsund Samarbejdsmodel vedrørende sårbare børn og unge 2009.11.30-DORL GUSA Guldborgsund Samarbejdsmodel vedrørende sårbare børn og unge 1 A5_8 sider.indd 1 01-12-2009 12:08:03 GUSA...en model for helhed, sammenhæng og fremdrift på alle niveauer i indsatsen

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Børn- og Familieafdelingen Assens Kommune. Børn- og Familiechef Morten Madsen Leder af Børn og Unge, familieplejeafsnittet Lene Stokholm

Børn- og Familieafdelingen Assens Kommune. Børn- og Familiechef Morten Madsen Leder af Børn og Unge, familieplejeafsnittet Lene Stokholm Børn- og Familieafdelingen Assens Kommune Til: Fra: Børn- og Familiechef Morten Madsen Leder af Børn og Unge, familieplejeafsnittet Lene Stokholm Dato: 12. oktober 2012 Overgrebspakken Socialministeriet

Læs mere

OVERGANGSMØDE FRA HJEM TIL DAGTILBUD

OVERGANGSMØDE FRA HJEM TIL DAGTILBUD OVERGANGSMØDE FRA HJEM TIL DAGTILBUD Møde med familie, dagtilbud og sundhedspleje ARBEJDSMATERIALE Baggrund Kriterier Sagsgang Mødet Samarbejdsskema Baggrund for Overgangsmøder Styrke overgangen fra hjem

Læs mere

# # $ % * & " ## +! $, -"

# # $ % * &  ## +! $, - !" # # $ % & '"() * & " ## +! $, -".""" !"#! $% $ & ' %(") )$%!*$% $ ( ""& & %! & $% ' $#!""* +""(!"#,& - "$& $""$$$ (%! "#! $% $ & "#%) *.- $'! "#$/,* 0 &!%' %($ $ 1'2$%! %($ $ *3!$#"!%%( "%$$ $ %# $%!

Læs mere

Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an?

Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an? Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an? I er mange i jeres kommune, der er i berøring med unge med rusmiddelproblemer. Men I har vidt forskellige opgaver, fagkompetencer og jeres arbejdspladser er

Læs mere

Tidlig indsats og Åbent børnehus. et samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker og tosprogskonsulent

Tidlig indsats og Åbent børnehus. et samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker og tosprogskonsulent Tidlig indsats og Åbent børnehus et samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker og tosprogskonsulent Hvad har været i fokus fra start Fokus på familier med særlige behov heraf isolerede familier Metodeudviklingsprojekt

Læs mere

Tidlig indsats i forhold til børn, unge og familier med behov for særlig støtte

Tidlig indsats i forhold til børn, unge og familier med behov for særlig støtte Overordnet målsætning Alle medarbejdere i Furesø Kommune er forpligtet til at gøre en indsats overfor børn og unge, der viser tegn på behov for særlig støtte. Det forebyggende arbejde og en tidlig identificering

Læs mere

Notat. Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move

Notat. Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move SOCIAL OG SUNDHED Sundhedsstrategisk afsnit Dato: 18. juni 2015 Tlf. dir.: 4477 2693 E-mail: cho@balk.dk Kontakt: Camilla Hoelstad Holm Notat Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move

Læs mere

Notat Tværfaglige konsultative møder på skoler og i institutioner

Notat Tværfaglige konsultative møder på skoler og i institutioner DIREKTØR Børn & Unge - Stabsfunktion Dato: 7. juli 2010 Tlf. dir.: 4477 3202 Fax. dir.: 4477 2707 E-mail: tel@balk.dk Kontakt: Christell Erichsen Sagsnr: 2009-23480 Dok.nr: 2010-129392 Notat Tværfaglige

Læs mere

Evaluering af dagtilbudssocialrådgiverfunktionen

Evaluering af dagtilbudssocialrådgiverfunktionen Evaluering af dagtilbudssocialrådgiverfunktionen 1. Aktviteter... 3 1.1 Overordnet aktivitet... 3 1.2 Familierådgivningsforløb... 3 1.3 Konsultationer/faglig sparring... 6 2. Tilfredshed... 7 2.1 Tilfredshed

Læs mere

SAMARBEJDSMODEL. Samarbejdsmodel mellem kommunale, frivillige og private aktører i indsatsen for socialt udsatte grønlændere

SAMARBEJDSMODEL. Samarbejdsmodel mellem kommunale, frivillige og private aktører i indsatsen for socialt udsatte grønlændere SAMARBEJDSMODEL Samarbejdsmodel mellem kommunale, frivillige og private aktører i indsatsen for socialt udsatte grønlændere Socialt Udviklingscenter SUS SAMARBEJDSMODEL Socialt Udviklingscenter SUS, 2014

Læs mere

Evalueringsrapport LBR Svendborg Projekt Dynamisk mentornetværk. MENTOR company September 2010

Evalueringsrapport LBR Svendborg Projekt Dynamisk mentornetværk. MENTOR company September 2010 Evalueringsrapport LBR Svendborg Projekt Dynamisk mentornetværk MENTOR company September 2010 Indhold Sammendrag af projektet Forudsætning for fortsat drift Elementer i fremadrettet strategi og handlingsplan

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Systematisk, tidlig opsporing af borgere med rusmiddelproblemer på beskæftigelsesområdet

Systematisk, tidlig opsporing af borgere med rusmiddelproblemer på beskæftigelsesområdet Systematisk, tidlig opsporing af borgere med rusmiddelproblemer på beskæftigelsesområdet Projektet Støtte af puljemidler fra Sundhedsstyrelsen 2015 til 2017 og et tiltage i Skanderborg Kommunes Sundhedsplan

Læs mere

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune De sårbare gravide Det sociale område en ny medspiller Randers Kommune Program Introduktion og hvad er det nye? Hvad er en sårbar gravid/nybagt familie i et socialfagligt perspektiv Udfordringer og hvad

Læs mere

Sagsgange og handleguides for dagplejen.

Sagsgange og handleguides for dagplejen. Sagsgange og handleguides for dagplejen. Brugen af trivselsskemaerne er et led i den tidlige forebyggelse og indsats som Vejen Kommune har stort fokus på. Vejen Kommunes definition på forebyggelse opdeles

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Notat. Fokus på børns sproglige udvikling - mål og rammer for sprogvurdering af 3-årige og den sprogunderstøttende indsats

Notat. Fokus på børns sproglige udvikling - mål og rammer for sprogvurdering af 3-årige og den sprogunderstøttende indsats Notat Fokus på børns sproglige udvikling - mål og rammer for sprogvurdering af 3-årige og den sprogunderstøttende indsats Krav til sprogvurdering og sprogunderstøttende indsats Sprogvurderinger af 3-årige

Læs mere

Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved:

Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved: Til KL Bikubenfonden, udsatte børn i dagtilbud Kommuneberetning fra Aalborg august 2010 Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved: I 2007 fik vi bevilget midler til kompetenceløft

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Viborg kommune 2013 1 Formål Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Dialogmøde. I denne pjece forklares hvad et dialogmøde er, hvem der kan indkaldes, hvornår der kan indkaldes til dialogmøde og hvordan der indkaldes.

Dialogmøde. I denne pjece forklares hvad et dialogmøde er, hvem der kan indkaldes, hvornår der kan indkaldes til dialogmøde og hvordan der indkaldes. Dialogmøde. Indledning: Forskning viser, at jo tidligere, der sættes ind, når et barn eller en ung mistrives, jo mere effektfuld bliver indsatsten. Forskning viser også, at inddragelsen af andre faggrupper,

Læs mere

Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni Bruger-, patient- og pårørendepolitik

Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni Bruger-, patient- og pårørendepolitik Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni 2008 Bruger-, patient- og pårørendepolitik Hvorfor en bruger-, patient- og pårørendepolitik? Inddragelse af brugere, patienter og pårørende er vigtig. Samarbejdet

Læs mere

Sådan gør vi! Handlevejledning for arbejdet med børn i udsatte positioner. Konsultative grupper

Sådan gør vi! Handlevejledning for arbejdet med børn i udsatte positioner. Konsultative grupper Sådan gør vi! Handlevejledning for arbejdet med børn i udsatte positioner Konsultative grupper Kerteminde Kommune 2010 1 Indledning Det er målet, at alle børn og unge i Kerteminde kommune trives og har

Læs mere

Standarder for sagsbehandlingen

Standarder for sagsbehandlingen Familieafdelingen Standarder for sagsbehandlingen Indledning Standarder for sagsbehandlingen er en del af den sammenhængende børnepolitik. I henhold til Servicelovens 138 skal den politiske målsætning

Læs mere

Vejledning vedrørende underretning om børn og unge

Vejledning vedrørende underretning om børn og unge Til fagprofessionelle Vejledning vedrørende underretning om børn og unge Hvad siger loven? Alle offentligt ansatte har skærpet underretningspligt (servicelovens 153). Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Indsatser der understøtter. Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner

Indsatser der understøtter. Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Indsatser der understøtter Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner 28. april 2016 Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner - Procedurer der understøtter

Læs mere

TOPi Sammenhæng i barnets liv i overgangen mellem dagtilbud FORMÅL FORBEREDELSE OVERGANGSSAMTALEN

TOPi Sammenhæng i barnets liv i overgangen mellem dagtilbud FORMÅL FORBEREDELSE OVERGANGSSAMTALEN FORMÅL At give barnet de bedste forudsætninger for en god overgang ved at give relevant information om barnets trivsel, udvikling og læring via overgangsskemaet. Der tages udgangspunkt i barnets ressourcer

Læs mere

Sammenhæng i opgaveløsningen

Sammenhæng i opgaveløsningen Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt Sammenhæng i opgaveløsningen Processen trin for trin Processen trin for trin Processen trin for trin Kommuneforlaget A/S KL 1. udgave, 1. oplag 2009 Pjecen er udarbejdet

Læs mere

For en nærmere beskrivelse af centret målsætning og primære aktiviteter henvises til www.csvsydostfyn.dk 2

For en nærmere beskrivelse af centret målsætning og primære aktiviteter henvises til www.csvsydostfyn.dk 2 Projektsynopsis Baggrund Baggrunden for projektet er i korthed følgende: CSV Sydøstfyn har gennem en årrække arbejdet målrettet med at udsluse ressourcesvage unge til det ordinære arbejdsmarked 1. Effekten

Læs mere

Socialrådgiverdagene i Kolding 2013. Den koordinerende sagsbehandler

Socialrådgiverdagene i Kolding 2013. Den koordinerende sagsbehandler Socialrådgiverdagene i Kolding 2013 Den koordinerende sagsbehandler Baggrund. Kommunalreformen 1. januar 2007 betød sammenlægning af kommuner - fra 271 til 98, heraf forblev 33 uberørt Adskillelse (fysisk

Læs mere

NOTAT. Pt. sidder følgende i Team Tværs:

NOTAT. Pt. sidder følgende i Team Tværs: NOTAT Til Børne- og Familieudvalget, Social- og Sundhedsudvalget samt Beskæftigelsesudvalget Kopi Fra Emne Team Tværs Team Tværs-samarbejdet I marts 2014 blev Notat vedr. forstærket indsats for unge mellem

Læs mere

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner 1 Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 2 INDHOLD Vejen til uddannelse

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Konklusion. overførsel og integration af erfaringer fra andre projekter afprøvning af familiesamtaler og netværkssamtaler

Konklusion. overførsel og integration af erfaringer fra andre projekter afprøvning af familiesamtaler og netværkssamtaler KONKLUSION Konklusion I det foregående afsnit er projektforløbet resuméret op under overskriften Resultater, som har centreret sig om det konkrete, lokale forløb med beskrivelse af aktiviteter, opgørelser

Læs mere

Midtvejsjustering Fremskudt sagsbehandling spor 5

Midtvejsjustering Fremskudt sagsbehandling spor 5 Midtvejsjustering Fremskudt sagsbehandling spor 5 Rudersdal Kommune I denne statusrapport afrapporteres aktiviteterne i forbindelse med midtvejsjusteringen i projektets spor 5 i Rudersdal Kommune. Den

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge rådgivning, hjælp og støtte for familier til børn og unge med psykiske vanskeligheder Et 4-årigt projekt i Landforeningen BEDRE PSYKIATRI i perioden

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelsen er en meget afgørende del af det samlede projekt og vi sætter derfor meget stor pris på din besvarelse.

Spørgeskemaundersøgelsen er en meget afgørende del af det samlede projekt og vi sætter derfor meget stor pris på din besvarelse. Projekt 'Udsatte børn i dagtilbud' Din kommune er én ud af 10 kommuner, der indgår i et samarbejdsprojekt med KL om tidlig opsporing og inklusion af udsatte børn i dagtilbud. Denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

NOTAT. God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud. Opsamling på mål og tegn

NOTAT. God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud. Opsamling på mål og tegn NOTAT God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud Opsamling på mål og tegn Indledning I kvalitetsprojektet på dagtilbudsområdet er en af aktiviteterne at udarbejde et materiale, der kan dokumentere kvaliteten

Læs mere

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune 1. Hvad var problemstillingen/udfordringen som I gerne ville gøre noget ved? (brændende platform) Begrundet i gode erfaringer fra tidligere

Læs mere

Orientering: Status ift. strategi for socialt udsatte grønlændere

Orientering: Status ift. strategi for socialt udsatte grønlændere Punkt 3. Orientering: Status ift. strategi for socialt udsatte grønlændere 2015-011369 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Familie- og Socialudvalgets orientering At nedenstående er

Læs mere

Projektaftale. Klar til start forældrerådgivning

Projektaftale. Klar til start forældrerådgivning Et godt børneliv - et fælles ansvar 8. marts 2006 Central Projektaftale Klar til start forældrerådgivning 1 Klar til start forældrerådgivning 1. Projektaftale for Klar til start forældrerådgivning 2. Institutionens/Afdelingens

Læs mere

Familiesamtaler målrettet børn

Familiesamtaler målrettet børn Familiesamtaler målrettet børn Sundhedsstyrelsen har siden 2012 haft en række anbefalinger til sundhedsprofessionelle om inddragelse af pårørende til alvorligt syge. Anbefalingerne skal sikre, at de pårørende

Læs mere

Notat. Status om implementering af partnerskabsprojektet Børn og Unge i Bevægelse

Notat. Status om implementering af partnerskabsprojektet Børn og Unge i Bevægelse SOCIAL OG SUNDHED Sundhedsstrategisk afsnit Dato: 15. juli 2015 Tlf. dir.: 2058 5291 E-mail: trr1@balk.dk Kontakt: Trine Rasmussen Sagsid: 29.09.00-P20-15-15 Notat Status om implementering af partnerskabsprojektet

Læs mere

Indsatsområder for arbejdet med børn og unge i Hjørring Kommune

Indsatsområder for arbejdet med børn og unge i Hjørring Kommune Fælles Ansvar 2.0 Udkast behandlet af BSU 25. januar 2015 Forside Fælles Ansvar fælles indsats Version 2.0 Illustration Indsatsområder for arbejdet med børn og unge i Hjørring Kommune 2016-2019 Inderside

Læs mere

Bilag 3: Udkast til retningslinjer for PPRs og SR-specials praksis på småbørnsområdet

Bilag 3: Udkast til retningslinjer for PPRs og SR-specials praksis på småbørnsområdet Børne- og Ungdomsforvaltningen NOTAT 21-03-2007 Bilag 3: Udkast til retningslinjer for PPRs og SR-specials praksis på småbørnsområdet Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund... 1 2. Retningslinjer

Læs mere

Sundhedsaftalerne

Sundhedsaftalerne Sundhedsaftalerne 2015 2018 1 Rammer for sundhedsaftalerne 2015-2018 - Ifølge sundhedsloven skal regioner og kommuner udarbejde en sundhedsaftale. - Formålet er at bidrage til at sikre sammenhæng og koordinering

Læs mere

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Vejledning i at holde netværksmøder - Til medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Høje-Taastrup Kommune Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Netværksmødet Denne vejledning er

Læs mere

Konference om Det store TTA-projekt

Konference om Det store TTA-projekt Konference om Det store TTA-projekt Resultater fra procesevalueringen Birgit Aust Seniorforsker NFA Formålet med procesevaluering HVORDAN GIK DET MED AT IMPLEMENTERE TTA-PROJEKTET I KOMMUNERNE? Hvordan

Læs mere

Vejledning til Dialogmøde.

Vejledning til Dialogmøde. Vejledning til Dialogmøde. Indledning: Forskning viser, at jo tidligere, der sættes ind, når et barn eller en ung mistrives, jo mere effektfuld bliver indsatsten. Forskning viser også, at inddragelsen

Læs mere

Guide til arbejdet med pejlemærket om forældrepartnerskab/ forældresamarbejde

Guide til arbejdet med pejlemærket om forældrepartnerskab/ forældresamarbejde Guide til arbejdet med pejlemærket om forældrepartnerskab/ forældresamarbejde KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Kære ledere og personale I 2012 arbejdede det pædagogiske kvalitetsudvalg

Læs mere

Kvalitativ evaluering af PSP-samarbejdet i Syd- og Sønderjylland

Kvalitativ evaluering af PSP-samarbejdet i Syd- og Sønderjylland Kvalitativ evaluering af PSP-samarbejdet i Syd- og Hanna Vestergård Kandidat i Folkesundhedsvidenskab Motivation For at arbejde med PSP-samarbejdet Interesse for tværfagligt og tværorganisatorisk samarbejde

Læs mere

Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle

Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle Center for dagtilbud Bente Jørgensen bente@slagelse.dk 13. august 2010 1. Udfordringen Den Sammenhængende Børne

Læs mere

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Psykiatri på tværs Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Vi vil i det følgende beskrive et udviklingsprojekt mellem Afsnit for spiseforstyrrelser,

Læs mere

Skema 2: Projektbeskrivelsesskema

Skema 2: Projektbeskrivelsesskema Skema 2: Projektbeskrivelsesskema En særlig indsats for børn og unge som pårørende til borgere med psykiske lidelser 1. Projektets titel: Projekt Hånd i hånd - parallelle gruppeforløb til børn/unge og

Læs mere

Retningslinjer for PSP-samarbejdet i Syd- og Sønderjyllands Politikreds

Retningslinjer for PSP-samarbejdet i Syd- og Sønderjyllands Politikreds 2016 Retningslinjer for PSP-samarbejdet i Syd- og Sønderjyllands Politikreds INDLEDNING Rapporten Kvalitativ vurdering af PSP-samarbejdet i Syd- og Sønderjylland er et afsluttende speciale på kandidatuddannelsen

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats.

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats. Tilsyn Uanmeldt tilsyn 29. oktober 2014 Bostøtte korpset Leder Mette Raabjerg Tilsynsførende Mia Gry Mortensen Tilsynsførende Hanne Vesterbæk Fogdal Tilsynsførende Pia Bjerring Strandbygaard Tilsynet 2014

Læs mere

Formålet med modellerne er at få borgere hurtigere tilbage til eller tættere på arbejdsmarkedet.

Formålet med modellerne er at få borgere hurtigere tilbage til eller tættere på arbejdsmarkedet. N OTAT Invitation Implementering af modeller for bedre sammenhæng KL inviterer kommuner til at indgå i afprøvning af modeller for bedre sammenhæng mellem beskæftigelses-, sundheds- og social området. Modellerne

Læs mere

Psykosocialt Rådgivningsteam

Psykosocialt Rådgivningsteam Psykosocialt Rådgivningsteam for frontmedarbejdere som er i kontakt med dobbeltbelastede indenfor MISBRUG OG UDSATTE OMRÅDET Indledning Esbjerg Kommune har i samarbejde med behandlingspsykiatrien og kriminalforsorgen

Læs mere

Børnehuset Måløv By Inklusionsprincipper og handlinger

Børnehuset Måløv By Inklusionsprincipper og handlinger Børnehuset Måløv By Inklusionsprincipper og handlinger 1. Inklusion er et fælles ansvar fra politik til lokal handleplan Inklusionsarbejdet tager afsæt i den fælles strategi der er politisk vedtaget som

Læs mere

Tema 2 Ledelse og Metoderne

Tema 2 Ledelse og Metoderne Tema 2 Ledelse og Metoderne Genbesøg i : Oplæg; kort præsentation af modellens redskaber. v/ projektleder Britta Hilding Jeppesen, Viborg kommune Tidlig opsporing og indsats VIL: At alle børn og unge skal

Læs mere

Vejledning til implementering af styringsgrundlaget

Vejledning til implementering af styringsgrundlaget Vejledning til implementering af styringsgrundlaget Indledning Implementering og forankring af styringsgrundlaget er afgørende for, at grundlaget bliver anvendt i praksis. Det er med andre ord centralt

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Revideret marts 2013 1 Tidlig opsporing og indsats i sundhedsplejen Formål Formålet

Læs mere

1 of 5. Notat til møde i styregruppen vedr. børne- og ungdomspsykiatri den 16/2 2015

1 of 5. Notat til møde i styregruppen vedr. børne- og ungdomspsykiatri den 16/2 2015 Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud 1 of 5 Notat til møde i styregruppen vedr. børne- og ungdomspsykiatri den 16/2 2015 Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk

Læs mere

Samtaler i dagplejen/vuggestuen Ved barnets 2V års alderen tilbydes alle forældre en forældresamtale.

Samtaler i dagplejen/vuggestuen Ved barnets 2V års alderen tilbydes alle forældre en forældresamtale. Sammenhængskraft mellem dagpleje eller vuggestue og børnehave i overgangen Overgangsmodellen er obligatorisk. I modellen vil der være mulighed for KAN opgaver til inspiration og som aftales lokalt. Samtaler

Læs mere

De Gode Overgange. Dagpleje/vuggestue børnehave. Skive det er RENT LIV SKIVE.DK

De Gode Overgange. Dagpleje/vuggestue børnehave. Skive det er RENT LIV SKIVE.DK De Gode Overgange Dagpleje/vuggestue børnehave Skive det er RENT LIV Indledning Forskning i børns liv og udvikling peger på at samarbejdet mellem de voksne omkring barnet, mellem forældre og fagprofessionelle

Læs mere

Familiehuset Rosengården

Familiehuset Rosengården Familiehuset Rosengården FAMILIEHUSETS PJECE Historie Rosengården, det ældste hus i Randers, dannede i en årrække ramme for et projekt til teenagermødre, som havde brug for et ekstraordinært tilbud. Dette

Læs mere

Bedre Tværfaglig Indsats Introduktion 1. Introduktion. Indhold. Forord 3. Resumé 5. Læsevejledning 8

Bedre Tværfaglig Indsats Introduktion 1. Introduktion. Indhold. Forord 3. Resumé 5. Læsevejledning 8 Bedre Tværfaglig Indsats Introduktion 1 Introduktion Indhold Forord 3 Resumé 5 Læsevejledning 8 2 Introduktion Bedre Tværfaglig Indsats Bedre Tværfaglig Indsats Introduktion 3 Forord Mange børn og unge

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

Bruger-, patientog pårørendepolitik

Bruger-, patientog pårørendepolitik Bruger-, patient- og pårørendepolitik Oktober 2008 Region Hovedstaden Region Hovedstaden Bruger-, patientog pårørendepolitik Hvorfor en bruger-, patientog pårørendepolitik? Inddragelse af brugere, patienter

Læs mere

Faglig leder søges til Børne- og Familierådgivningen i Jammerbugt kommune.

Faglig leder søges til Børne- og Familierådgivningen i Jammerbugt kommune. Faglig leder søges til Børne- og Familierådgivningen i Jammerbugt kommune. I Jammerbugt kommune mener vi, at den faglige og direkte ledelse gør en forskel. Vi søger derfor en engageret og ambitiøs faglig

Læs mere

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Overordnede informationer Projektets titel: Dynamisk Virksomhedsmentornetværk Projektperiode: 12 måneder startende

Læs mere

Koordinerende indsatsplaner for mennesker med psykiske lidelser og samtidigt misbrug

Koordinerende indsatsplaner for mennesker med psykiske lidelser og samtidigt misbrug Koordinerende indsatsplaner for mennesker med psykiske lidelser og samtidigt misbrug - National Alkoholkonference 2017 Sara Lindhardt, Socialstyrelsen - Baggrund En delt opgave svært at navigere Alkoholafhængigheds-

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE RØGFRI KOMMUNE 2018 Strategi for flere røgfrie miljøer og færre rygere er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018.

Læs mere

15.74.10.30 Samarbejder mellem det offentlige og civilsamfundet til forebyggende indsatser for personer med sindslidelser.

15.74.10.30 Samarbejder mellem det offentlige og civilsamfundet til forebyggende indsatser for personer med sindslidelser. Social- og Integrationsministeriet 15.74.10.30 Samarbejder mellem det offentlige og civilsamfundet til forebyggende indsatser for personer med sindslidelser. Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk

Læs mere

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Juni 2009 Regional udmøntning af Danske Regioners kvalitetsstandard 1.3 om individuelle planer Indhold Hvorfor denne pjece? 4

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

Løsning af borgernes akutte krise og etablering af sikkerhed. metoden vil også medvirke til at understøtte borgerens inklusion i samfundet

Løsning af borgernes akutte krise og etablering af sikkerhed. metoden vil også medvirke til at understøtte borgerens inklusion i samfundet Skabelon: Metodebeskrivelse Tema: Kriseplan Målgruppe: Mennesker med en akut psykisk krise Hvor bruges metoden? I borgerens hjem I Akuttilbuddet Når borgeren henvender sig ved fremmøde i Akuttilbuddet,

Læs mere

Læservejledning til resultater og materiale fra

Læservejledning til resultater og materiale fra Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning

Læs mere

Hvad er projektets baggrund og idé? Indførelse af Åben dialog i socialpsykiatrien Ikast-brande Kommune.

Hvad er projektets baggrund og idé? Indførelse af Åben dialog i socialpsykiatrien Ikast-brande Kommune. Projektkontrakt Dato og versionsnr.: 3-2 juni 2015 Socialpsykiatrisk Center Syd Socialpsykiatrisk Center Nord Projekt: Åben dialog i socialpsykiatrien Ikast- Brande kommune 2015 Projektejer: Claus Hejlskov

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

Evaluering. Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011.

Evaluering. Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011. Evaluering Børne- og Ungerådgivningscentret 22-02-2013 Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011. Kort beskrivelse af projektet Høje-Taastrup

Læs mere

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre Det tværfaglige samarbejde i Fredensborg Kommune Information til forældre Kære Forældre Glade børn er fundamentet for arbejdet med børn og unge i Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune arbejder målrettet

Læs mere