Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende
|
|
- Ivar Carstensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Fra marts 2009 til april 2010 gennemførte Ballerup Kommune i samarbejde med Region Hovedstaden projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende. Projektet blev gennemført med midler fra Servicestyrelsens projekt Samarbejdsmodel til Bedre Tværfaglig Indsats. Socialt Udviklingscenter SUS har ydet processtøtte og bidraget til evaluering af projektet. Nærværende notat er udarbejdet af Socialt Udviklingscenter SUS i foråret Notatet samler op på de evalueringselementer projektet har indeholdt. Således sammenholdes projektets målsætninger med Styregruppens og stafetholdernes erfaringer fra projektet. Endvidere peges der på mulige ideer til den fremtidige indsats og på visse spørgsmål, der bør afklares i forbindelse med en fortsat indsats. I projektet er der oprettet en børnegruppe, som der er lavet en selvstændig evaluering af. Børnegruppen behandles således ikke i detaljer i nærværende notat. Notatet er en sammenskrivning af elementer fra: Projektansøgningen Hvor projektets målsætninger er beskrevet Referat fra første fokusgruppe med Styregruppen (vedhæftet som bilag) Hvor målsætninger og succeskriterier ekspliciteres og uddybes Referat fra anden fokusgruppe med Styregruppen (vedhæftet som bilag) Hvor styregruppens oplevelser af projektet er beskrevet Midtvejsevalueringen (vedhæftet som bilag) Hvor stafetholdernes erfaringer med at anvende stafetloggen er beskrevet Projektets målsætninger Herunder følger en opsummering af målene i projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende. Målsætninger i projektansøgningen Projektet skal: Støtte tidlig opsporing og hurtig hjælp til børn og familier Støtte kontinuitet i hjælpen Lette det tværfaglige samarbejde Etablere et konkret tilbud til børn af psykisk syge og misbrugende ansvar\10-02 Inspirationsbogen\Søjle 5\Filer fra Susanne\Bilag II forkortet (2).doc Side 1 af 7
2 Støtte anvendelsen af samarbejdsmodellen Afprøve stafetlog Afprøve stafetholderfunktionen Udbrede det tværfaglige fokus i styregruppemedlemmernes respektive organisationer Målsætninger fra Styregruppens første fokusgruppe Medlemmerne af styregruppen havde forskellige bud på, hvad der er projektets vigtigste formål. Der var bredest enighed om følgende formål: At der opbygges hensigtsmæssige samarbejdsstrukturer, som kan: o bidrage til, at alle aktører af relevans inddrages i samarbejdet o sikre at aktørerne har den nødvendige information til at kunne handle hensigtsmæssigt At stafetloggen bliver et smidigt redskab, så det er let anvendeligt på alle niveauer. At der skabes kendskab til og accept af loggen, så den kan implementeres bredt. Medlemmerne formulerede samtidig følgende succeskriterier: Hensigtsmæssige samarbejdsstrukturer Systematiseret viden (på sagsniveau) Sikre nødvendig information for hensigtsmæssig handlen Inddragelse af sundhedsplejersker Kendskab til og anvendelse af loggen, der skal være et dynamisk og smidigt redskab Målenes realisering De ovenfor præsenterede mål er herunder grupperet emnemæssige, og projektets resultater i forhold til hvert emne gennemgås. A. Støtte tidlig opsporing og hurtig hjælp til børn og familier Vi har fået øje på en gruppe af børn, som vi ikke tidligere har haft fokus på. Projektet har betydet, at der er øget fokus på børn med psykisk syge forældre. For eksempel er børnene blevet tydeliggjort i psykiatriens arbejde med forældrene. ansvar\10-02 Inspirationsbogen\Søjle 5\Filer fra Susanne\Bilag II forkortet (2).doc Side 2 af 7
3 Flere i Styregruppen nævner, at projektet har været med til at give et nuanceret og tværfagligt billede af, hvad man kan gøre for at hjælpe disse børn. For eksempel er de i sundhedsplejen blevet yderligere opmærksomme på, hvordan de kan hjælpe disse børn meget tidligt. Ligeledes er man blevet opmærksom på, at man kan gøre noget andet end det, man plejer at gøre. Projektet har således været med til at italesætte ting ude på arbejdspladserne; at børnene har behov for hjælp, hvilke tilbud er der til børnene og lignende. B. Støtte kontinuitet i hjælpen gennem afprøvning og udbredelse af stafetlog og stafetholderfunktionen Der er i projektet udarbejdet 11 stafetlogge, og der har været fem stafetholdere. På grund af usikkerhed omkring regler for opbevaring og transport af stafetlogge er loggene i projektet ikke blevet udvekslet mellem andre aktører end stafetholderne og de pågældende familier. Der er enighed i Styregruppen og blandt stafetholderne om, at stafetloggen er et spændende og interessant fremtidigt redskab. Samtidig påpeges det, at projektet blev et andet projekt end tiltænkt, fordi man ikke kunne arbejde rigtigt med stafetloggen, hvilket har været skuffende og frustrerende. Der peges på, at der ikke har været de nødvendige IT- eller andre løsninger på problematikken omkring stafetloggen. Projektets tovholdere har overfor modeludviklere og Servicestyrelsen gjort opmærksom på, at der var problemer omkring stafetloggen for 1½ år siden og flere gange efterfølgende, og undrer sig over, at ministeriet ikke har gjort mere for at afklare såvel de IT-mæssige-, de registermæssige som de juridiske problemstillinger. En delvis afklaring blev først præsenteret den 3. marts 2010 (det vil sige ved projektperiodens afslutning). Stafetholderne peger på følgende positive elementer ved brug af stafetlog: Loggen vil være god ved overgange mellem tilbud. Loggen fungerer godt i samarbejdet med familien. Åbenhed om det skriftlige skaber tillid mellem familien og den professionelle. At skulle skrive i loggen tvinger den professionelle til at finde essensen i den indsats man yder. Loggen kan give øget fokus på behovet for samarbejde med andre parter. Stafetloggen kan være med til at konkretisere bekymringen om et barn. Vil kunne fungere godt på netværksmøder. Man kan håbe på mere samarbejde mellem sundhedsplejerskerne og psykiatrien. Det skal også understreges at samarbejdsmodellens tre niveauer er blevet en del af stafetholdernes sprogbrug om indsatsen, hvilket hænger sammen med inddragelse af Ballerups erfaringer i udformningen af den generelle BTI-model. ansvar\10-02 Inspirationsbogen\Søjle 5\Filer fra Susanne\Bilag II forkortet (2).doc Side 3 af 7
4 C. Lette det tværfaglige samarbejde ved at opbygge hensigtsmæssige samarbejdsstrukturer, der sikrer relevante aktører og nødvendig viden. Personligt netværk Projektet har været med til at sætte flere ansigter og give flere nuancer på Ballerup Kommune Flere i Styregruppen fremhæver, at projektet har medført, at man i styregruppen har fået et godt kendskab til hinanden, hvilket gør, at det er blevet lettere at ringe til hinanden, og man kan hjælpe hinanden med at få kontakt til andre i kommunen. Projektet har ligeledes givet et større kendskab til hinandens arbejdsfelter, og der peges på, at man for eksempel kan kontakte og bruge hinanden til faglig sparring. Projektets tovholdere beskriver, at projektet har skabt et godt makkerskab mellem os alle sammen [i Styregruppen]. Organisatorisk samarbejde Projektet har fremmet et godt samarbejde internt i organisationer, for eksempel mellem læge og socialrådgiver i distriktspsykiatrien. Projektet har ligeledes fremmet et godt samarbejde mellem sundhedsplejen og psykiatrien. Det opleves endvidere, at projektet har gjort det nemmere at samarbejde på græsrodsniveau uden, at sagsbehandleren skal involveres forinden. Dog efterlyses mere samarbejde med skoler og institutioner. Styregruppen konstaterer, at projektet er for langt væk for institutionerne og ikke nærværende nok. Tovholdere mener, at der er sendt information ud til alle, hvorfor alle må have hørt om projektet. Hun fortæller, at der er forsøgt mange ting, men erkender, at det ikke er helt er lykkedes. Tovholdere fortæller, at de og styregruppens medlemmer ikke har haft tid til at være mere opsøgende, end de var. Vanskelighederne med at inddrage de decentrale tilbud betyder, at der har været for lidt fokus på den tidlige indsats. Projektet ønskede som udgangspunkt at have fokus på børn på niveau 1 og 2. Det lykkedes ikke at få kontakt til disse grupper. Derfor ændrede projektet fokus til børn på niveau 3. Nogle i styregruppen peger på, at styregruppen i sin kontakt med de decentrale tilbud har informeret for bredt og været for afventede. I stedet for skulle styregruppen have været mere udfarende ved for eksempel at tage ud på institutioner og skoler, hvor pædagogerne eller lærerne kunne pege på familier, der kunne være mulige deltagere i børnegruppen og tilbydes stafetlogge. Samme bekymring omkring manglende spredning af projektet til andre relevante aktører gør sig gældende i forhold til de konkrete redskaber i projektet. Som for eksempel samarbejdsmodellens Netværkskort. Endelig efterlyses de privatpraktiserende læger og kommunens misbrugsbehandling i samarbejdet. ansvar\10-02 Inspirationsbogen\Søjle 5\Filer fra Susanne\Bilag II forkortet (2).doc Side 4 af 7
5 D. Etablere et konkret tilbud til udsatte børn og unge I projektet er der etableret og afprøvet en børnegruppe, hvilket fremhæves som positivt af flere i Styregruppen. Flere nævner, at det har været godt, at der har været konkret handling i projektet i form af børnegruppen, og at tingene er blevet prøvet af i praksis. Børnegruppen har blandt andet indeholdt elementer af metodeudvikling, for eksempel i form af hvad børnene kan klare, hvordan får man børnene til at falde til ro og så videre. Flere fremhæver, at børnene, der deltog i børnegruppen, har fået meget ud at projektet hvilket også fremgår af evalueringen af børn og familiers erfaringer med børnegruppen. Det opleves at børnene har været glade for at deltage i børnegruppen. Børnegrupperne har ligeledes været til gavn for de professionelle, blandt andet fordi de vidste, at der blev taget godt af børnene. Det fremhæves af de professionelle i børnegruppen, at det har været givtigt at komme helt tæt på en særlig gruppe børn, og at man i arbejdet med børnene i gruppen kunne få øje på det gode ved stafetloggen. Gruppelederuddannelsen fremhæves også som rigtig god. Endelig har arbejdet med børnegruppen og familierne omkring denne også bidraget til forståelse af familiesamtaler som et vigtigt element i denne sammenhæng. Se mere i den selvstændige evaluering af arbejdet med børnegruppen. E. Udbrede det tværfaglige fokus i styregruppemedlemmernes organisationer Enkelte i styregruppen giver udtryk for, at de selv kunne have bidraget mere til inddragelse af deres egen organisation i projektet. F. Systematiseret viden på sagsniveau En del af Styregruppen oplever, at projektet har givet en øget systematik i forhold til sagsarbejdet og det tværfagligt samarbejde. Fortsat bedre tværfaglig indsats Herunder præsenteres en række ideer, der kan give inspiration til det fremtidige arbejde med at forbedre den tværfaglige indsats for børn af psykisk syge og misbrugende forældre. Ideerne stammer fra Styregruppen og stafetholderne. Hvis Ballerup vælger at arbejde videre med stafetlog og stafetholder, er der endvidere en række konkrete spørgsmål, som Socialt Udviklingscenter SUS vurderer, at det vil være godt at tage stilling til. ansvar\10-02 Inspirationsbogen\Søjle 5\Filer fra Susanne\Bilag II forkortet (2).doc Side 5 af 7
6 Ideer Sundhedsplejen har positive erfaringer med halvårlige møder med de praktiserende læger. Måske dette kan udnyttes i BTI-sammenhæng? Sundhedsplejen har gode erfaringer med at få kontakt til forældre om tilbud til børn om skilsmissegrupper ved at lægge invitationer direkte i børnenes tasker. Dette kunne overvejes i forhold til rekruttering til eventuelt fremtidige børnegrupper. Det ville være godt, hvis der kunne have været etableret en børnegruppe mere, hvor man kunne udnytte de erfaringer, der er gjort med den første børnegruppe. Man kan søge om etablering af børnegrupper fremover via kommunens egne økonomiske midler i næste budgetperiode. Kan man forenkle stafetloggen? Den er god til at systematisere viden om børn, men måske lidt tung at anvende på mange sager. Kan man finde inspiration i måden PSP-samarbejdet fungerer på og håndterer forvaltningsloven? Projektets Tovholdere oplyser, at der er interesse for, hvordan PSP-samarbejdet fungerer, men at man i forhold til børn og ungesager er meget opmærksom på det etiske grundlag og ønsket om at skabe samarbejde og dialog med forældrene. Overgangssamtaler ved skift i børnenes dagligdag for eksempel mellem institutionstyper. For eksempel er sundhedsplejen med til overgangssamtale, når barnet begynder i vuggestue. Og pædagogen er med til overgangssamtale, når barnet begynder i skole. Dette kunne være et godt sted at anvende stafetloggen. Man kan mere konsekvent udfylde samarbejdsmodellens netværkskort. Flere netværksmøder tidligt i forløbet. Frontmedarbejdere som socialrådgivere tilknyttet distrikterne/skolerne (opstarter pr. 23. april 2010) Evt. udvidelse af e-dok systemet hvordan kan man samarbejde med ikke kommunale samarbejdspartnere? Tværfagligt ledernetværk på Børn og Unge-området (Er etableret efterår 2009). Måske en anonymiseret stafetlog kan bruges som illustration i det videre arbejde med at kommunikere samarbejdsmodellen. Spørgsmål til afklaring Spørgsmålene handler om den konkrete brug af stafetloggen. ansvar\10-02 Inspirationsbogen\Søjle 5\Filer fra Susanne\Bilag II forkortet (2).doc Side 6 af 7
7 Hvem skal skrive hvad i stafetloggen? Hvordan deles oplysninger konkret? Kan sproget i loggen gøres mere borgervenligt? Der er erfaring for at sproget kan virke fremmedartet på familierne, når stafetloggen deles med familierne. Hvad kan man spørge familien om som stafetholder? Der kan være konflikt mellem familiens behov og rubrikkerne i stafetloggen. Er alt i stafetloggen relevant? Når en stafet startes op, kan det være svært for familien at se relevansen af alle stafetloggens punkter. Hvordan fører man en log på niveau 2, når der er en socialsag på søskende? Hvornår bør det blive niveau 3? Og omvendt hvad skal der til for, at en niveau 3-sag bliver til en niveau 2-sag? Hvornår er bekymringen for et barn/en ung stor nok til at starte en log? Hvad er det relevante bekymringsniveau? Hvem er den mest hensigtsmæssige stafetholder? Er det personen med den tætteste daglige kontakt, sagsbehandleren eller en helt anden? Hvordan finder man ud af det? ansvar\10-02 Inspirationsbogen\Søjle 5\Filer fra Susanne\Bilag II forkortet (2).doc Side 7 af 7
Til medarbejdere i behandlingstilbud for stof- og alkoholmisbrugere
Til medarbejdere i behandlingstilbud for stof- og alkoholmisbrugere Bedre tværfaglig indsats for børn og unge i familier med misbrug eller sindslidelse Samarbejdsmodel Handlevejledninger Redskaber www.tvaerfaglig-indsats.dk
Læs merePjece til medarbejdere i daginstitutioner og dagpleje
Pjece til medarbejdere i daginstitutioner og dagpleje ] Bedre tværfaglig indsats for børn og unge i familier med misbrug eller sindslidelse Samarbejdsmodel Handlevejledninger Redskaber www.tvaerfaglig-indsats.dk
Læs mereMålsætning Primæransvarlig for arbejdet med udsatte børn og unge og forebyggelse af vold på arbejdspladser. Målsætning. Målsætning
BTI Bedre tverrfaglig Innsats Klækken Hotell, Norge Juni 2011 Bjarne Møller Socialt Udviklingscenter SUS Bjarne Møller Uddannet pædagog. Praksiserfaringer fra arbejde med udsatte børn og unge - børnehaver,
Læs mereTil medarbejdere i behandlings- og socialpsykiatri
Til medarbejdere i behandlings- og socialpsykiatri Bedre tværfaglig indsats for børn og unge i familier med misbrug eller sindslidelse Samarbejdsmodel Handlevejledninger Redskaber www.tvaerfaglig-indsats.dk
Læs mereBedre Tværfaglig Indsats. -kort fortalt
Bedre Tværfaglig Indsats -kort fortalt Om pjecen Denne pjece giver en kort introduktion til den samarbejdsmodel kaldet Bedre Tværfaglig Indsats, som skal styrke en helhedsorienteret og tidlig indsats overfor
Læs mereBILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION. Socialt Udviklingscenter SUS
BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION Socialt Udviklingscenter SUS TOVHOLDERFUNKTION (ET BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL) Socialt Udviklingscenter SUS, 2014 Udarbejdet for Socialstyrelsen www.sus.dk
Læs mereBedre Tværfaglig Indsats. kort fortalt
Bedre Tværfaglig Indsats kort fortalt Om pjecen Denne pjece giver en kort introduktion til samarbejdsmodellen Bedre Tværfaglig Indsats, som skal styrke en helhedsorienteret og tidlig indsats overfor udsatte
Læs mereSpørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).
1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet
Læs merePjece til medarbejdere på skoler og SFO er
Pjece til medarbejdere på skoler og SFO er ] Bedre tværfaglig indsats for børn og unge i familier med misbrug eller sindslidelse Samarbejdsmodel Handlevejledninger Redskaber www.tvaerfaglig-indsats.dk
Læs mereVELKOMMEN til præsentation af Stafetlog. Samarbejde, dokumentation og gode overgange
VELKOMMEN til præsentation af Stafetlog Samarbejde, dokumentation og gode overgange Præsentation af mig selv Helle Madsen 54 år Uddannet sosionom/familieterapeut/supervisor/coach Tværfaglig konsulent i
Læs mereProjektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner
Socialforvaltningen NOTAT Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner Baggrund for projektet Et af fokusområderne i SOF s strategi for udviklingen af arbejdet med udsatte børn, unge og deres
Læs mereMidtvejsevaluering af Projekt Fælles Indsats
Midtvejsevaluering af Projekt Fælles Indsats Maj 2017 Indledning Der er foretaget en midtvejsevaluering af Projekt Fælles Indsats ultimo marts 2017. Midtvejsevalueringen er beskrevet i dette notat. Fælles
Læs mereSammenhængende børnepolitik
FOREBYGGELSE TIDLIG INDSATS INDGRIBENDE INDSATS Sammenhængende børnepolitik Politik Stevns Kommunes sammenhængende børnepolitik har tre fokusområder: Forebyggelse, tidlig indsats og indgribende indsats.
Læs mereUnge og rusmidler - hvordan griber vi det an?
Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an? I er mange i jeres kommune, der er i berøring med unge med rusmiddelproblemer. Men I har vidt forskellige opgaver, fagkompetencer og jeres arbejdspladser er
Læs mereOVERGANGSMØDE FRA HJEM TIL DAGTILBUD
OVERGANGSMØDE FRA HJEM TIL DAGTILBUD Møde med familie, dagtilbud og sundhedspleje ARBEJDSMATERIALE Baggrund Kriterier Sagsgang Mødet Samarbejdsskema Baggrund for Overgangsmøder Styrke overgangen fra hjem
Læs mere2009.11.30-DORL GUSA. Guldborgsund Samarbejdsmodel vedrørende sårbare børn og unge
2009.11.30-DORL GUSA Guldborgsund Samarbejdsmodel vedrørende sårbare børn og unge 1 A5_8 sider.indd 1 01-12-2009 12:08:03 GUSA...en model for helhed, sammenhæng og fremdrift på alle niveauer i indsatsen
Læs mereGenerelle oplysninger
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen
Læs mereSammenhæng for børn og unge. Videndeling og koordination i overgangen mellem dagtilbud og grundskole
Sammenhæng for børn og unge Videndeling og koordination i overgangen mellem dagtilbud og grundskole Undersøgelsens baggrund og formål Børn og unge møder i deres første leveår mange forskellige fagprofessionelle
Læs mereBørn- og Familieafdelingen Assens Kommune. Børn- og Familiechef Morten Madsen Leder af Børn og Unge, familieplejeafsnittet Lene Stokholm
Børn- og Familieafdelingen Assens Kommune Til: Fra: Børn- og Familiechef Morten Madsen Leder af Børn og Unge, familieplejeafsnittet Lene Stokholm Dato: 12. oktober 2012 Overgrebspakken Socialministeriet
Læs mereSammenhængende børnepolitik for Stevns Kommune
Sammenhængende børnepolitik for Stevns Kommune Dette er den sammenhængende børnepolitik for Stevns Kommune (jf. Servicelovens 19). Hovedformålet med børnepolitikken er, at synliggøre sammenhæng og strategi
Læs mereBilag 6 - Opsamling på evaluering af indsatsområde - Personlige og sociale kompetencer
I hvilken oplever I at mål er nået og effekter er opnået hos jer? I mindre I nogen I høj I meget høj Ikke sat kryds MÅL: For børn 3 11 9 90 % af børnene er i trivsel og er socialt robuste børn, der er
Læs merePÅ VEJ MOD ET SAMMENHÆNGENDE BØRNEOMRÅDE
Oplæg PÅ VEJ MOD ET SAMMENHÆNGENDE BØRNEOMRÅDE Status, august 2017 Vist den 18. september handicaprådet Udarb af Elsebeth Kirk Muff ekm@sus.dk BAGGRUND OG PROCES Baggrund Mål: Tidligt blik for de børn
Læs mereRetningslinjer for samarbejde og vidensudveksling mellem dagtilbud og øvrige aktører
Retningslinjer for samarbejde og vidensudveksling mellem dagtilbud og øvrige aktører Forældre, skole, sundhedspleje, PPR samt Familierådgivningen og Børnehandicaprådgivningen 2 Kære læser Med Retningslinjer
Læs mereSupplerende aftale mellem Mariagerfjord Kommune og Region Nordjylland om udgående team i børne- og ungdomspsykiatrien
Bilag 1: Supplerende aftale mellem Mariagerfjord Kommune og Region Nordjylland om udgående team i børne- og ungdomspsykiatrien Etablering af tværfagligt udgående team i børne- og ungdomspsykiatrien i Region
Læs mereInklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014
Inklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014 Handleplanen for inklusionsarbejdet i Bjedstrup Skole og Børnehus tager sit udgangspunkt i Skanderborg Kommunes strategi for inklusion, Børn og
Læs mereDokumentation, samarbejde og gode overgange
Dokumentation, samarbejde og gode overgange En introduktion for ansatte i Børne og Familieforvaltningen i Skive Kommune Børne og Familieforvaltningen www.skive.dk Pjecen er udgivet af Skive Kommune Familiesektionen
Læs mereNotat. Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move
SOCIAL OG SUNDHED Sundhedsstrategisk afsnit Dato: 18. juni 2015 Tlf. dir.: 4477 2693 E-mail: cho@balk.dk Kontakt: Camilla Hoelstad Holm Notat Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move
Læs mere"Hånd i hånd med forældre" - en fokuseret indsats til børn i en udsat position
Notat 30. april 2019 Sagsbeh.:AD J.nr.: 28.00.00-A00-5-19 Børne- og Ungeområdet "Hånd i hånd med forældre" - en fokuseret indsats til børn i en udsat position Dette notat giver nogle retninger, som vil
Læs mereTidlig indsats og Åbent børnehus. et samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker og tosprogskonsulent
Tidlig indsats og Åbent børnehus et samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker og tosprogskonsulent Hvad har været i fokus fra start Fokus på familier med særlige behov heraf isolerede familier Metodeudviklingsprojekt
Læs mereNotat Tværfaglige konsultative møder på skoler og i institutioner
DIREKTØR Børn & Unge - Stabsfunktion Dato: 7. juli 2010 Tlf. dir.: 4477 3202 Fax. dir.: 4477 2707 E-mail: tel@balk.dk Kontakt: Christell Erichsen Sagsnr: 2009-23480 Dok.nr: 2010-129392 Notat Tværfaglige
Læs mereDette notat giver en status på implementeringen herunder evaluering af pilotforsøgene (bilag 1).
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Status på implementering af model for vidensoverdragelse Baggrund I Københavns Kommune gøres vidensoverdragelse
Læs mereSamtaler i børnehaven Samtaler med alle børns forældre afvikles i børnehaven et halvt år inden skolestart.
Sammenhængskraft mellem dagtilbud og skole/sfo Overgangsmodellen er obligatorisk. I modellen vil der være mulighed for KAN opgaver til inspiration og som aftales lokalt.. Breve til kommende forældre Tidspunkt:
Læs mereBørn og Unge i Furesø Kommune
Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø
Læs mereHvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved:
Til KL Bikubenfonden, udsatte børn i dagtilbud Kommuneberetning fra Aalborg august 2010 Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved: I 2007 fik vi bevilget midler til kompetenceløft
Læs mereHaderslev Kommune har følgende bemærkninger af generel karakter til samarbejdsaftalen.
NOTAT Haderslev Kommune Sundhedssamarbejde og Forebyggelse Nørregade 41, st tv 6100 Haderslev www.haderslev.dk Dir. tlf. 30683956 ann@haderslev.dk 30. oktober Sagsbehandler: Ann Iversen Haderslev Kommunes
Læs mereSagsgange og handleguides for dagplejen.
Sagsgange og handleguides for dagplejen. Brugen af trivselsskemaerne er et led i den tidlige forebyggelse og indsats som Vejen Kommune har stort fokus på. Vejen Kommunes definition på forebyggelse opdeles
Læs mereResume af forløbsprogram for depression
Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.
Læs mereEvaluering af dagtilbudssocialrådgiverfunktionen
Evaluering af dagtilbudssocialrådgiverfunktionen 1. Aktviteter... 3 1.1 Overordnet aktivitet... 3 1.2 Familierådgivningsforløb... 3 1.3 Konsultationer/faglig sparring... 6 2. Tilfredshed... 7 2.1 Tilfredshed
Læs mereTOPi Sammenhæng i barnets liv i overgangen mellem dagtilbud FORMÅL FORBEREDELSE OVERGANGSSAMTALEN
FORMÅL At give barnet de bedste forudsætninger for en god overgang ved at give relevant information om barnets trivsel, udvikling og læring via overgangsskemaet. Der tages udgangspunkt i barnets ressourcer
Læs mereKommunikation i øjenhøjde. Handleplan for Dagtilbud
Kommunikation i øjenhøjde Handleplan for Sæt kryds ved det eller de temaer, som indsatsen vedrører Samfundsdeltagelse og demokrati Boligforhold Indsats: Fokus på tidlig opsporing og kommunikation/information
Læs mereUnge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner
1 Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 2 INDHOLD Vejen til uddannelse
Læs mereOrientering: Status ift. strategi for socialt udsatte grønlændere
Punkt 3. Orientering: Status ift. strategi for socialt udsatte grønlændere 2015-011369 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Familie- og Socialudvalgets orientering At nedenstående er
Læs mereVejledning vedrørende underretning om børn og unge
Til fagprofessionelle Vejledning vedrørende underretning om børn og unge Hvad siger loven? Alle offentligt ansatte har skærpet underretningspligt (servicelovens 153). Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330
Læs mereTidlig indsats i forhold til børn, unge og familier med behov for særlig støtte
Overordnet målsætning Alle medarbejdere i Furesø Kommune er forpligtet til at gøre en indsats overfor børn og unge, der viser tegn på behov for særlig støtte. Det forebyggende arbejde og en tidlig identificering
Læs mereApril Fælles om trivsel. Strategi for fællesskab og trivsel. på 0-18 år. Frederikssund Kommune
April 2018 Fælles om trivsel Strategi for fællesskab og trivsel på 0-18 år Frederikssund Kommune Indledning og realisering Fælles om trivsel er en strategisk prioritering af de fokusområder, som har afgørende
Læs mereNetværksmødet når familien og professionelle samarbejder
Vejledning i at holde netværksmøder - Til medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Høje-Taastrup Kommune Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Netværksmødet Denne vejledning er
Læs mereBørn og Families Strategiplan
Børn og Families Strategiplan 2017-2019 KERNEOPGAVEN Kerneopgaven i Børn og Familie er at skabe udvikling, sundhed, læring og trivsel for børn og unge i Ringkøbing- Skjern Kommune på et højere niveau,
Læs mereStandarder for sagsbehandlingen
Familieafdelingen Standarder for sagsbehandlingen Indledning Standarder for sagsbehandlingen er en del af den sammenhængende børnepolitik. I henhold til Servicelovens 138 skal den politiske målsætning
Læs mereDe sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune
De sårbare gravide Det sociale område en ny medspiller Randers Kommune Program Introduktion og hvad er det nye? Hvad er en sårbar gravid/nybagt familie i et socialfagligt perspektiv Udfordringer og hvad
Læs mereNotat. Fokus på børns sproglige udvikling - mål og rammer for sprogvurdering af 3-årige og den sprogunderstøttende indsats
Notat Fokus på børns sproglige udvikling - mål og rammer for sprogvurdering af 3-årige og den sprogunderstøttende indsats Krav til sprogvurdering og sprogunderstøttende indsats Sprogvurderinger af 3-årige
Læs mereSAMARBEJDSMODEL. Samarbejdsmodel mellem kommunale, frivillige og private aktører i indsatsen for socialt udsatte grønlændere
SAMARBEJDSMODEL Samarbejdsmodel mellem kommunale, frivillige og private aktører i indsatsen for socialt udsatte grønlændere Socialt Udviklingscenter SUS SAMARBEJDSMODEL Socialt Udviklingscenter SUS, 2014
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende
Psykiatri INFORMATION til pårørende 2 VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld
Læs mereSådan gør vi! Handlevejledning for arbejdet med børn i udsatte positioner. Konsultative grupper
Sådan gør vi! Handlevejledning for arbejdet med børn i udsatte positioner Konsultative grupper Kerteminde Kommune 2010 1 Indledning Det er målet, at alle børn og unge i Kerteminde kommune trives og har
Læs mereArbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne.
Inklusion Arbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion kan meget kort defineres som: Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne. For SFOèrne i Hvidovre betyder
Læs mereGuide til arbejdet med pejlemærket om forældrepartnerskab/ forældresamarbejde
Guide til arbejdet med pejlemærket om forældrepartnerskab/ forældresamarbejde KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Kære ledere og personale I 2012 arbejdede det pædagogiske kvalitetsudvalg
Læs mere- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune
Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert
Læs mereKom Godt I Gang. Tidlig opsporing af udsatte og sårbare gravide
Kom Godt I Gang Tidlig opsporing af udsatte og sårbare gravide Præsentation Susanne Andersen jordemoder, Region Nordjylland Pia Møller sundhedsplejerske, Hjørring kommune Startet samarbejde i projektet
Læs mereIndsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD
NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD
Læs mereGentofte Skole elevers alsidige udvikling
Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,
Læs merePræsentation af Rådgivningshuset et forebyggende tilbud
Præsentation af Rådgivningshuset et forebyggende tilbud NOTAT 17. november 2018 Journal nr. 27.03.00-A00-1-18 Sagsbehandler SKRAS Navn på tilbud Formål Rådgivningshuset Formålet med Rådgivningshuset er
Læs mereTransfer-guide - før, under og efter modulet
Transfer-guide - før, under og efter modulet Formål: Denne transfer-guide anvendes som en del af arbejdet med at overføre læring og viden til den enkeltes dagligdag, men samtidig er formålet at inspirere
Læs mereSelvevaluering. Selvevalueringen er et led i Task Forcens screening og analyse af kommunens organisering og sagsbehandling på børne- og ungeområdet.
Selvevaluering Som grundlag for samarbejdet mellem kommunen og Social- og Integrationsministeriets Task Force på børne- og ungeområdet, vil vi bede jer beskrive og vurdere jeres praksis på børne- og ungeområdet
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereSamarbejdsaftale om elektronisk kommunikation mellem almen praksis og den kommunale sundhedstjeneste
Samarbejdsaftale om elektronisk kommunikation mellem almen praksis og den kommunale sundhedstjeneste Proces: Godkendt december 2015 opdateret september 2016 Den Tværsektorielle Grundaftale Samarbejdsaftale
Læs mereViborg Kommune Tidlig opsporing og indsats
Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Viborg kommune 2013 1 Formål Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede
Læs mereSystematisk, tidlig opsporing af borgere med rusmiddelproblemer på beskæftigelsesområdet
Systematisk, tidlig opsporing af borgere med rusmiddelproblemer på beskæftigelsesområdet Projektet Støtte af puljemidler fra Sundhedsstyrelsen 2015 til 2017 og et tiltage i Skanderborg Kommunes Sundhedsplan
Læs mereDialogmøde. I denne pjece forklares hvad et dialogmøde er, hvem der kan indkaldes, hvornår der kan indkaldes til dialogmøde og hvordan der indkaldes.
Dialogmøde. Indledning: Forskning viser, at jo tidligere, der sættes ind, når et barn eller en ung mistrives, jo mere effektfuld bliver indsatsten. Forskning viser også, at inddragelsen af andre faggrupper,
Læs mereEvalueringsrapport LBR Svendborg Projekt Dynamisk mentornetværk. MENTOR company September 2010
Evalueringsrapport LBR Svendborg Projekt Dynamisk mentornetværk MENTOR company September 2010 Indhold Sammendrag af projektet Forudsætning for fortsat drift Elementer i fremadrettet strategi og handlingsplan
Læs mereTidlig indsats og samarbejde. mellem daginstitutioner/dagplejen og Sundhedsplejen
Tidlig indsats og samarbejde mellem daginstitutioner/dagplejen og Sundhedsplejen 2 Denne folder beskriver vigtigheden i samarbejdet mellem dagtilbud og Sundhedsplejen i forbindelse med opstart af børn
Læs mereDe Gode Overgange. Dagpleje/vuggestue børnehave. Skive det er RENT LIV SKIVE.DK
De Gode Overgange Dagpleje/vuggestue børnehave Skive det er RENT LIV Indledning Forskning i børns liv og udvikling peger på at samarbejdet mellem de voksne omkring barnet, mellem forældre og fagprofessionelle
Læs mereIndsatser der understøtter. Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner
Indsatser der understøtter Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner 28. april 2016 Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner - Procedurer der understøtter
Læs mereOpgavebeskrivelse for skolesocialrådgiverne i Borgercenter Børn og Unge (2019)
Opgavebeskrivelse for skolesocialrådgiverne i Borgercenter Børn og Unge (2019) Siden 2007 har Københavns Kommune haft tilknyttet skolesocialrådgivere til folkeskolerne i København, først som pilotprojekt
Læs mereBilag 3: Udkast til retningslinjer for PPRs og SR-specials praksis på småbørnsområdet
Børne- og Ungdomsforvaltningen NOTAT 21-03-2007 Bilag 3: Udkast til retningslinjer for PPRs og SR-specials praksis på småbørnsområdet Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund... 1 2. Retningslinjer
Læs mereKonference om Det store TTA-projekt
Konference om Det store TTA-projekt Resultater fra procesevalueringen Birgit Aust Seniorforsker NFA Formålet med procesevaluering HVORDAN GIK DET MED AT IMPLEMENTERE TTA-PROJEKTET I KOMMUNERNE? Hvordan
Læs mereSkema 2: Projektbeskrivelsesskema
Skema 2: Projektbeskrivelsesskema Fælles undervisning 1. 2. Projektets titel: Fælles undervisning om psykiatri og misbrug i Region Hovedstaden Baggrund: Projektet baserer sig på en række erfaringer og
Læs mereTOPI SAMMENHÆNGSKRAFT MELLEM SUNDHEDSPLEJEN OG DAGTILBUD 0-3 ÅR
SAMMENHÆNGSKRAFT MELLEM SUNDHEDSPLEJEN OG DAGTILBUD 0-3 ÅR OVERGANGSMODELLEN ER OBLIGATORISK Sundhedsplejersken informerer forældrene om overgangsmodellen senest ved 7 ugers konsultationen/hjemmebesøg
Læs mereStrategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.
Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.
Læs mereFor en nærmere beskrivelse af centret målsætning og primære aktiviteter henvises til www.csvsydostfyn.dk 2
Projektsynopsis Baggrund Baggrunden for projektet er i korthed følgende: CSV Sydøstfyn har gennem en årrække arbejdet målrettet med at udsluse ressourcesvage unge til det ordinære arbejdsmarked 1. Effekten
Læs mereNetværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge
Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge rådgivning, hjælp og støtte for familier til børn og unge med psykiske vanskeligheder Et 4-årigt projekt i Landforeningen BEDRE PSYKIATRI i perioden
Læs mereBørnehuset Måløv By Inklusionsprincipper og handlinger
Børnehuset Måløv By Inklusionsprincipper og handlinger 1. Inklusion er et fælles ansvar fra politik til lokal handleplan Inklusionsarbejdet tager afsæt i den fælles strategi der er politisk vedtaget som
Læs mereBilag 3: Bevillinger der udløber med udgangen af 2018 uden genfinansieringsbehov
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen NOTAT Bilag 3: Bevillinger der udløber med udgangen af 2018 uden genfinansieringsbehov Bevillingsudløb uden genfinansieringsbehov 2018 behov 2019 behov CTI-projektet
Læs mereOvergange mellem sektorer
Overgange mellem sektorer Det vides fra en lang række erfaringer fra praksis samt fra undersøgelser, at overgange mellem sektorer hyppigt medfører informationstab og mangel på sammenhæng. I værste fald
Læs mereSamtaler i dagplejen/vuggestuen Ved barnets 2V års alderen tilbydes alle forældre en forældresamtale.
Sammenhængskraft mellem dagpleje eller vuggestue og børnehave i overgangen Overgangsmodellen er obligatorisk. I modellen vil der være mulighed for KAN opgaver til inspiration og som aftales lokalt. Samtaler
Læs mereFORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE
FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og
Læs mereSpørgeskemaundersøgelsen er en meget afgørende del af det samlede projekt og vi sætter derfor meget stor pris på din besvarelse.
Projekt 'Udsatte børn i dagtilbud' Din kommune er én ud af 10 kommuner, der indgår i et samarbejdsprojekt med KL om tidlig opsporing og inklusion af udsatte børn i dagtilbud. Denne spørgeskemaundersøgelse
Læs mere# # $ % * & " ## +! $, -"
!" # # $ % & '"() * & " ## +! $, -".""" !"#! $% $ & ' %(") )$%!*$% $ ( ""& & %! & $% ' $#!""* +""(!"#,& - "$& $""$$$ (%! "#! $% $ & "#%) *.- $'! "#$/,* 0 &!%' %($ $ 1'2$%! %($ $ *3!$#"!%%( "%$$ $ %# $%!
Læs mereGLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Rusmiddelpolitikkens Handleplan Bilag 1: Forslag til Rusmiddelpolitikkens Handleplan
GLADSAXE KOMMUNE Sundheds- og Rehabiliteringsafdelingen Bilag 1: Forslag til Rusmiddelpolitikkens Handleplan 2012-2013 NOTAT Dato: 7. november 2011 Af: Vivian Grønfeldt og Annemette Bundgaard Forslag til
Læs mereINDHOLD. Indledning 3. Strategi for tidlig forebyggende indsats 5. Strategiens formål og mål 6. Strategiens fokusområder 7. Tema 1 7.
INDHOLD Indledning 3 Strategi for tidlig forebyggende indsats 5 Strategiens formål og mål 6 Strategiens fokusområder 7 Tema 1 7 Tema 2 8 Tema 3 9 Tema 4 10 Indledning Alle børn og unge i Lyngby-Taarbæk
Læs mereBallerupmodellen. Den foregribende indsats over for risikobørn og unge
Ballerupmodellen Den foregribende indsats over for risikobørn og unge Indhold Ballerupmodellen 03 Risikobørn/unge hvem er de? 04 Ballerupmodellens proces 06 Systematiseret observation 07 De tværfaglige
Læs mereProjektaftale. Klar til start forældrerådgivning
Et godt børneliv - et fælles ansvar 8. marts 2006 Central Projektaftale Klar til start forældrerådgivning 1 Klar til start forældrerådgivning 1. Projektaftale for Klar til start forældrerådgivning 2. Institutionens/Afdelingens
Læs mereSamarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter
Børne- og Ungdomsforvaltningen FAKTA fra Børne- og Ungdomsforvaltningen 2016 Samarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter I Københavns Kommunes fritidsinstitutioner og -centre og skoler
Læs mereVejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task
Læs mereLedelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse
Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at
Læs mere1 of 5. Notat til møde i styregruppen vedr. børne- og ungdomspsykiatri den 16/2 2015
Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud 1 of 5 Notat til møde i styregruppen vedr. børne- og ungdomspsykiatri den 16/2 2015 Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk
Læs mereIndsatsområder for arbejdet med børn og unge i Hjørring Kommune
Fælles Ansvar 2.0 Udkast behandlet af BSU 25. januar 2015 Forside Fælles Ansvar fælles indsats Version 2.0 Illustration Indsatsområder for arbejdet med børn og unge i Hjørring Kommune 2016-2019 Inderside
Læs mereSammenhæng i opgaveløsningen
Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt Sammenhæng i opgaveløsningen Processen trin for trin Processen trin for trin Processen trin for trin Kommuneforlaget A/S KL 1. udgave, 1. oplag 2009 Pjecen er udarbejdet
Læs mereInddragende metoder brug børn og unges netværk
Inddragende metoder brug børn og unges netværk Inddragende metoder er anerkendte og velbeskrevne måder at arbejde systematisk med inddragelse af børn, unge og deres familier på Inddragende metoder Systematisk
Læs mereInternt notatark. Emne: Status på projekt Helhedsorienteret indsats november 2014
Internt notatark Senior- og Socialforvaltningen Familierådgivningen Dato 20. november 2014 Sagsbehandler Bettina Beyer Direkte telefon 24 34 07 56 E-mail bbey@kolding.dk Emne: Status på projekt Helhedsorienteret
Læs mereEvaluering af ressourcepædagoger
Dagtilbud Rådhusbuen 1 Postboks 100 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 30 00 kommunen@roskilde.dk sikkerpost@roskilde.dk www.roskilde.dk Evaluering af ressourcepædagoger Evalueringen tager udgangspunkt i den politiske
Læs mere