Byggeri for millioner

Transkript

1 september 2009 Nyt fra Selandia - Center for Erhvervsrettet Uddannelse nr årgang Byggeri for millioner For den nette sum af 14 millioner kroner får laboranterne på Selandia regionens mest moderne laboratorier. Første etape af byggeriet står klar til oktober. Muligheder med mere...

2 Danmark mangler faglært arbejdskraft Af Michael Kaas-Andersen, direktør Danmark vil om otte år mangle faglærte såfremt det nuværende uddannelsesmønster forbliver uforandret. 2 I 2012 starter byggeriet af Femernforbindelsen, udbygningen af Københavns metro og i Århus skal man i gang med at etablere en højbane. Med det nuværende uddannelsesmønster forudses en mangel på op til faglærte inden for byggeriet i Derfor er det katastrofalt, at tilgangen til byggeriets uddannelser er faldende, for det er nu, vi skal uddanne de hænder, vi ellers vil stå og mangle om tre år. Inden for industrien er der i de kommende år en rekordhøj afgang af faglært arbejdskraft, og her vil man også komme til at opleve en mangel på arbejdskraft af anseelig størrelse om få år. Samlet viser analyser fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at Danmark i 2018 vil mangle 70 til faglærte, mens der vil være et overskud af ufaglært arbejdskraft på Vi kommer altså til at opleve massiv mangel på faglært arbejdskraft, samtidig med at vi vil opleve rekordstor arbejdsløshed for de ufaglærte. Uddannelsesgarantien er tilbage Den gode nyhed er, at vi med den nuværende opbremsning i økonomien har en historisk chance for at forebygge disse ubalancer på arbejdsmarkedet. Med forliget omkring skolepraktikken kan Selandia igen garantere alle, at de kan fuldføre deres erhvervsuddannelse. Men giver skolepraktik nu ligeså god en uddannelse som en praktikplads i en virksomhed? Der skal ikke herske tvivl om, at vi på Selandia er af den opfattelse, at de ordinære praktikpladser i en virksomhed er det optimale uddannelsesforløb. Skolepraktikken er nu ikke så dårlig som sit rygte. En uddannelse i skolepraktik er typisk sammensat af delaftaler (normalt på seks måndeder) i forskellige virksomheder og kortere ophold på skolen. 95 % af eleverne i skolepraktikken ender med at få en restaftale, og afslutter dermed deres uddannelse helt som de øvrige unge på erhvervsuddannelserne. Eleverne i skolepraktikken når således ofte at være ude i delaftaler i tre til fi re forskellige virksomheder, og eleverne får dermed et bredere kendskab til branchen end elever i ordinære uddannelsesaftaler. Skolepraktikken er derfor et kvalifi ceret supplement i økonomiske nedgangstider og et helt nødvendigt værktøj, hvis vi skal uddanne den faglærte arbejdskraft, som erhvervslivet vil efterspørge i de kommende år. Ledige skal også uddannes En højere uddannelsesfrekvens hos de unge er dog ikke nok til at forebygge ubalancen mellem faglært og ufaglært arbejdskraft. Det er nødvendigt, at der i de kommende år sker en massiv indsats for at efter- og videreuddanne arbejdsstyrken. Også her giver den voksende ledighed en unik mulighed for at uddanne specielt de, der ingen uddannelse har. Selandia tilbyder mange gode muligheder for at få hævet kvalifi kationsniveauet hos såvel de ledige som dem i beskæftigelse. Rigtig mange har nemlig mulighed for at få merit på en erhvervsuddannelse for de kompetencer, de har erhvervet sig i deres arbejdsliv. På denne måde vil mange voksne nyledige kunne få afkortet deres uddannelsesforløb med mellem et halvt til et helt år. AMU uddannelserne og den fl eksible efteruddannelse, som kan tilbydes inden for dette system, er også en god vej til at hæve sit kvalifi kationsniveau. Her har de små virksomheder en mulighed for at få efteruddannet deres medarbejdere i perioder med svigtende ordretilgang samtidig med, at de kan få kompensation for lønudgiften svarende til dagpengesatsen. På Selandia glæder vi os til at være med til at sikre, at dansk erhvervsliv også i fremtiden vil kunne rekruttere medarbejdere med de nødvendige kvalifi kationer til at imødegå den globaliserede konkurrence. Det er derfor, vi er sat i verden og det er vi stolte af.

3 september Danmark mangler faglært arbejdskraft 4 Selandia får regionens mest moderne laboratorier Skolepraktikken Akut mangel på praktikpladser har tvunget Selandia CEU til selv at sikre fremtidens leverance af håndværkere. 6 6 Skolepraktikkens comeback skal sikre håndværkerleverancen 8 Psykolog skal lære lærerne at se faresignaler 10 Erhvervsskolens elever lærer indlæringstricks 12 Kalender 14 Livet er for kort til oldtidskundskab 16 Sprechen Sie forretningstysk? 18 Vil du bo gratis - eller næsten gratis - under uddannelse? 20 Kosteleverne sover midt i malernes svendeprøver 22 Kort nyt Erhvervsskolens elever lærer indlæringstricks 10 Sprechen Sie forretningstysk? Da Hørkram Schulz Food Service sidste år blev opkøbt af Tysklands største cateringfirma CITTI, stod medarbejderne med et akut behov for at lære tysk. 16 Livet er for kort til oldtidskundskab Strømmen af unge til Erhvervsgymnasiet på Selandia CEU er så stor, at gymnasiet efter sommerferien opretter sit tiende spor. 4 September 2009 Bredahlsgade Slagelse Telefon: Magasinet Med Mere er nyheder fra Selandia Center for Erhvervsrettet Uddannelse. Magasinet distribueres af Post Danmark i et oplag på til ansatte (ca. 500 stk) og eksterne interessenter som praktikvirksomheder, lokale og regionale medier, politikere og organisationer. Redaktion: Bernt Hertz Gothen (ansvarshavende redaktør): Ninna Jørgensen (journalist) Inge Hjort (layout). Korrektur: Ilse Rønnekilde Overbjerg Tryk: Jannerup Offset a/s. Annonce-information: Kontakt redaktionen. Næste nummer udkommer: 7. december Forsidefoto: Ninna C. Jørgensen 3

4 Tekst: Ninna Christina Jørgensen Foto: Selandia InHouse Selandia får regionens mest moderne laboratorier 4 En lang mørk gang, gennemtræk og minimal plads til notepapir og bærbare mellem kolber, reagensglas og proteinelektroforeser. Det var indtil for nylig vilkårene for laboranterne på Erhvervsakademiet på Selandia CEU. Nu brygger uddannelsen på region- ens mest moderne laboratorier til en værdi af 14 millioner kroner, som understøtter tværgående undervisning og studie- aktiviteter optimalt.

5 Kan vi udskyde mødet en times tid? Jeg har lige et byggemøde, der trækker lidt ud, sagde Chresten Marstrand den dag, jeg skulle interviewe ham. Chresten Marstrand er studieleder på Erhvervsakademiets laborantuddannelse og en travl mand for tiden, hvor håndværkerne er i fuld gang med at ombygge samtlige laboratorier på Bredahlsgade 1. Indtil for nylig var laborantuddannelsens lokaler et levn fra 1960 erne. Det virkede, men levede langt fra op til hverken de studerendes eller øjets krav. Indretningen af afdelingen var baseret på en forældet undervisningsmodel med skarp opdeling af klasselokaler. Derfor måtte underviserne, som i dag har tværgående kompetencer, stæse rundt mellem de forskellige laboratorier for at hjælpe de studerende. - Laboratorierne lå på en meget lang, mørk fordelingsgang med sorte skabe på begge sider, og både på gang og i laboratorierne var pladsen trang. Nu har vi åbnet alle lokalerne op, så det er nemmere både for elever og lærere at arbejde på tværs af laboratorierne og udnytte hinandens kompetencer i lækre, moderne og åbne studiemiljøer, siger Chresten Marstrand. Ikke plads til bærbar og notepapir Siden laboratorierne blev bygget i 1960 erne er blandt andet computere, internet og tværfaglige kompetencer blevet opfundet. Men med store apparater og tre til fi re personer om hvert bord var der ikke meget plads til at udfærdige laboratoriejournal på den bærbare på stedet. Heller ikke laboratoriernes apparater var digitale. Alle ændringer skulle afl æses ved mekanisk udsving på en viser, som dog ifølge Chresten Marstrand nok var gammeldags, men faktisk mere præcis end nutidens urealistisk lange decimaltal. - Stod man fi re studerende omkring et apparat og skulle notere udsving, var der ikke meget plads mellem bøger og andre ting til at have den bærbare ved hånden. Fordi vi nu får åbnet lokalerne op, får de studerende langt mere plads til blandt andet bærbare computere og bøger, og vi har også sørget for strømforsyning og det trådløse netværk, så man kan gå direkte på nettet og undersøge akutte spørgsmål. Det gør unægteligt livet noget nemmere for vores studerende, siger Chresten Marstrand. Nyt ventilationssystem involverede elektrikerne Ombygningen af laboratorierne er en bekostelig affære, der kræver en del tekniske installationer til apparater og ventilation. Blandt andet skabte installationen af nye ventilationskanaler et mindre kaos på første og anden sal, fordi kanalerne skulle bores gennem elektrikeruddannelsens teorilokaler for at nå udtrækket på taget. - I arbejdet med kemiske stoffer er vores behov for udluftning mildest talt stort. Det gamle udluftningssystem trak kun luft ud af lokalet, og den udsugede luft skulle så erstattes af ny luft, som blev hevet ind gennem den lange mørke fordelingsgang. Derfor havde vi ofte et ret så kraftigt gennemtræk på gangen. Fremover går både udsugning og erstatningsluft via ventilationssystemet på taget, som desuden er styret elektronisk og automatisk slukker, hvis der ikke registreres aktivitet, forklarer Chresten Marstrand lidt stolt over projektet. I sammen ombæring har renoveringen også lukket kuldebroerne over vinduerne og efterisoleret alle ydermure, så de nye lokaler lever op til energimærkninger og miljøvenlighed. 14 millioner var 25 år undervejs Chresten Marstrands begejstring for byggeriet ikke til at tage fejl af. Fra han blev ansat på Selandia har afdelingen arbejdet for at skaffe bedre arbejdsmiljø til de studerende, og det er nu et 25 års jubilæum siden. Indsatsen blev særlig målrettet efter 2002, hvor opsparingen til projektet for alvor gik i gang. Og sidste år kunne ombygningens første spadestik tages. - Det har krævet mange års planlægning og opsparing, og derfor er det også fantastisk, at håndværkerne nu Ikke kun vores studerende får et bedre studiemiljø, men de nye faciliteter afspejler også bedre uddannelsen som et sted med høj faglig viden, siger Chresten Marstrand arbejde på fuld damp for at få første etape færdig til oktober. Ikke kun vores studerende får et bedre studiemiljø, men de nye faciliteter afspejler også bedre uddannelsen som et sted med høj faglig viden indenfor tekniske, miljømæssige og organiske forhold, siger Chresten Marstrand med en tilfredshed, der ikke er til at tage fejl af. Når laborantuddannelsen til foråret inviterer gymnasieelever fra hele Sydsjælland og Lolland-Falster til at lave kemi og biologi i laboratorierne, vil skolen give et rigtig godt førstehåndsindtryk. Millionprojektet er således også en vigtig investering i fremtidens studerende og dermed i det grundlag uddannelsen bygger på. Og Chresten Marstrand er ikke i tvivl om, at profi len med de mest moderne laboratorier vil sælge stedet og tiltrække studerende fra hele regionen. nicj@selandia-ceu.dk September

6 Tekst: Ninna Christina Jørgensen Foto: Selandia InHouse Skolepraktikkens co håndværkerleveran Akut mangel på praktikpladser har tvunget Selandia CEU til selv at sikre fremtidens leverance af håndværkere. Midlet er skolepraktikken, som ifølge tømrermester, Kim Hansen, er en fordel for både firma og elev. 6 Danmark vil i 2013 mangle ca faglærte, som skal bygge anlæg til bl.a. Femernbroen, Frederikssundsmotorvejen og metroen i København. De tømrere, murere, elektrikere og tekniske designere skal uddannes nu, hvis ikke vi skal være tvunget til at importere arbejdskraft. Den altoverskyggende udfordring er at fi nde praktikpladser til håndværkere under uddannelse, og det har fået skolepraktikken tilbage på skemaet. Selandia foretrækker at sende eleverne i praktik ude i virksomhederne, men skolepraktikken er svær at komme udenom i disse krisetider. Alene i første kvartal af 2009 er der indgået 50 procent færre praktikaftaler med tømrer- og murermestre end samme periode sidste år. Brancheorganisationen Dansk Byggeri kræver skolepraktikken tilbage, og sammen med Selandias nye direktør, Michael Kaas-Andersen, har de svært ved at se de negative sider ved den så forjættede skolepraktik. - Lad mig omgående afl ive den myte, at skolepraktik udelukkende foregår på selve uddannelsesstedet og ikke giver eleverne tilstrækkelige kompetencer. Skolen er blot ansvarlig for elevens praktik og skal ellers sørge for, at eleven kommer ud i de fi rmaer, hvor arbejdskraften mangler, siger Michael Kaas-Andersen, direktør for Selandia og fortsætter:

7 meback skal sikre cen - Skolepraktikken har den store fordel, at virksomheden ikke står alene med ansvaret for at beskæftige eleven, siger Kim Hansen procent af vores elever i skolepraktik afslutter faktisk deres praktik ude i en virksomhed, og de sidste tre procent har ad fl ere omgange været i praktik hos forskellige virksomheder og får derfor ligeså meget praktisk erfaring, som de elever, der er i traditionel praktik, siger han. Fleksibel og realistisk løsning Tømrermester Kim Hansen fra Boeslunde har haft fl ere elever fra Selandia i skolepraktik og mener slet ikke, at idéen er så dårlig endda, hvis bare skolen arbejder aktivt for at få praktikanterne ud i fi rmaerne. Kim Hansen ser skolepraktikken som en mere fl eksibel løsning for fi rmaerne, og så giver den også eleven en mere realistisk opfattelse af branchen. - Skolepraktikken har den store fordel, at virksomheden ikke står alene med ansvaret for at beskæftige eleven. Eleven kan komme i kortere eller længere perioder, og det er meget nemmere for fi rmaet at tilpasse sig. Jeg har selv fl ere gange kontaktet Selandia for at høre, om de eventuelt skulle have en elev gående, som jeg kunne låne i en periode, siger Kim Hansen fra fi rmaet af samme navn. Fra et professionelt synspunkt mener Kim Hansen, at eleven bliver bedre rustet til virkeligheden, fordi han kommer ud til forskellige virksomheder i stedet for at være hos den samme mester gennem hele praktikperioden. - Efterhånden er vores branche blevet meget specifi k, og de forskellige fi rmaer er specialiserede indenfor én bestemt type arbejde. Hvis eleven er det samme sted gennem hele praktikken, vil han udelukkende lære den type arbejde, som virksomheden udfører. Skifter han derimod mellem fl ere fi r- maer, får han et bredere syn på branchen og kan udføre fl ere forskellige opgavetyper, fortæller Kim Hansen. Skolens indsats er vigtig i skolepraktikken Som tømrermester kan Kim Hansen selvfølgelig også mærke, hvis en elev ikke har prøvet kræfter med virkeligheden og ikke er blevet udfordret tilstrækkeligt på skolen. - Vi kan godt mærke, hvis vi får en elev ind, der ikke har prøvet nok kræfter med faget og kun har udført småopgaver eller har været for meget overladt til sig selv på skolen. Det er klart, at han ikke lærer det samme, som en elev der gå ude i et fi rma og hele tiden har en svend med, der retter, når eleven laver fejl, siger Kim Hansen. - Det handler om at få praktikanterne ud i fi rmaerne, og så længe skolen sørger for det, så skal de nok lære rigeligt. Derfor er der også fl ere af eleverne fra skolepraktikken, som jeg har taget ind og selv ført op til svendeprøven, siger Kim Hansen. Skelner ikke til elevernes baggrund Fordi skolepraktikken ikke har det bedste ry, kunne man fristes til at tro, at eleverne efter endt uddannelse bliver vurderet i forhold til, om de har været i traditionel praktik eller skolepraktik. Men sådan hænger virkeligheden ikke sammen. - I tømrerbranchen har jeg ikke indtryk af, at elever, der har været i skolepraktik på deres hovedforløb, bliver behandlet anderledes end elever, der har været i almindelig praktik. En uddannelse er en uddannelse. Lige meget om du har fået svendebrevet fra skolen eller fra det fi rma, hvor du har været i praktik, fortæller Kim Hansen. nicj@selandia-ceu.dk September

8 Tekst: Bernt Hertz Gothen Foto: Selandia InHouse Psykolog skal lære lærerne at se faresignaler Psykiske problemer skal ikke være ensbetydende med, at en elev dropper ud fra sin ungdomsuddannelse. Derfor har Selandia CEU nu ansat sin egen psykolog. Det bliver næppe svært for den nyansatte psykolog Janne Risager Jensen, at etablere kontakt til Selandias elever. Denne tilfældigt forbipasserende ungersvend tog i hvert fald hurtigt imod en photo opportunity. 8 Mandag den 3. august var første arbejdsdag på Selandia for Janne Risager Jensen. Janne er psykolog, og ansættelsen af hende markerer, at nu skal der stå nok et slag i krigen mod frafaldet. Og knap var hun kommet ind ad døren den første dag på jobbet, før der var kunder i butikken: - Allerede på den første tur, hvor Finn Kanstrup Hansen viste mig rundt på værkstederne på Bredahlsgade 1, kom der en lærer hen og sagde Det er sgu godt, du er kommet. Jeg er lige ved at smide ham her ud. Han har allerede fået en skriftlig advarsel, og så viste han mig, hvad det var for

9 - Jeg har jo stor viden om, hvordan man ser faresignalerne. Den viden kan jeg dele med lærerne, så de kan opfange dem og reagere, før det er for sent, siger Janne Risager Jensen. en elev, han snakkede om, fortæller Janne Risager Jensen. Psykologen lånte Finn Kanstrup Hansens kontor, og tog en snak på halvanden time med den unge mand, hvor vi fi k tegnet et billede af de vanskeligheder, han stod i. Det viste sig, at der var nogle familieproblemer derhjemme, der havde stået på over fl ere år. - Og i stedet for at bruge kræfterne på det sidespor i skoletiden, så kunne han glæde sig over, at han havde lært at tage ansvar for sig selv og sit eget liv, fortæller Janne Risager Jensen, der sammen med resten af Selandia og eleven selv kan glæde sig over, at eleven nu fortsætter sin håndværksuddannelse. Hurtigt på ret kurs Netop hurtig hjælp til at komme tilbage på ret kurs, hvis en elev er ved at køre af sporet i forhold til uddannelsen, er formålet med, at Selandia nu har sin egen psykolog. Planen er, at hun skal fordele sin tid mellem supervision af lærerne og korte terapiforløb med de frafaldstruede elever. Og på den måde skal frafaldskurven knækkes: - Jeg har jo stor viden om, hvordan man ser faresignalerne. Den viden kan jeg dele med lærerne, så de kan opfange dem og reagere, før det er for sent. Jeg har jo arbejdet med særligt udsatte unge igennem mange år, fortæller psykologen. Janne Risager Jensen har arbejdet i Greve Kommune gennem mere end 25 år senest fi re år i PPR-funktionen (Psykologisk Pædagogisk Rådgivning, red.). Hun arbejder særligt med den kognitive terapi, der ikke har meget til fælles med den traditionelle opfattelse af en psykolog: - Jeg er jo ikke af den der gammeldags freudianske skole med op på briksen, og så skal vi snakke om alt det, der er forfærdeligt. Det lærer man jo ingenting af. Man kan i stedet fokusere på sine styrker og på, hvordan man kommer videre, fortæller hun og understreger, at hun ikke er psykolog hele døgnet: - Jeg går jo ikke og psykologiserer på alt og alle hele dagen. Jeg er jo et helt almindeligt menneske, forsikrer hun. bhgo@selandia-ceu.dk Det man siger, er man selv Den kognitive psykologi er fokuseret på fremadrettet at gøre noget ved ens situation. Den måde, vi taler og tænker på til daglig, har direkte indfl ydelse på både vores følelser og vores adfærd. Derfor er det muligt at lave om på for eksempel en uhensigtsmæssig adfærd ved at tale og tænke anderledes om den. På samme måde kan negative følelser til en vis grad vendes, hvis man kan identifi cere og sætte ord på det positive ved den situation, man står i. Denne tilgang til psykologien står til en vis grad i modsætning til den freudianske eller psykoanalytiske tilgang, som er mere bagudskuende og fokuseret på, hvad der for eksempel gik galt i ens barndom. September

10 Tekst: Ninna Christina Jørgensen Foto: Selandia InHouse Erhvervsskolens elever lærer indlæringstricks 25 procent af alle afgangselever fra folkeskolen har ikke lært nok dansk og matematik til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Derfor tilbyder Selandia CEU nu erhvervsskolens elever en helt særlig form for undervisning, så de simpelthen lærer mere optimalt. Projektet hedder Plan B og er netop skudt i gang. Langt fra alle elever er bygget til folkeskolens tavleundervisning. Resultater er, at 25 procent af alle folkeskolens elever ikke har lært at læse og regne tilstrækkeligt, når de går ud af skolen. Det har fået Selandias Erhvervsskole til at oprette Plan B, der er et tilbud til i alt 48 elever om tre ugers særlig undervisning. På Plan B lærer eleverne udover dansk og matematik også deres optimale indlæringsstrategi at kende, så deres indlæring bliver mere effektiv. - Folkeskolens undervisning er ofte præget af standardpædagogik, hvor eleverne sidder stille foran tavlen, og det er der mange elever, der ikke lærer nok af. Derfor modtager vi elever, der af en eller anden grund ikke har lært at læse og regne tilstrækkeligt. Idéen med Plan B er at undervise disse elever på en ny måde, så de fi nder ud af, hvordan de bedst modtager ny viden og får de samme kvalifi kationer som de øvrige elever, siger Mikael Kaas- Andersen, direktør på Selandia. Fokus på læringsstile giver bedre indlæring Seks lærere fra Selandias Erhvervsskole har deltaget i et fem dages intensivt kursus om forskellige læringsstile og elevprofi ler, som de skal bruge i undervisningen på Plan B. Per Havgaard underviste lærerne, og for ham handler det mest af alt om at ryste undervisningsposen og i langt højere grad tage hensyn til elevernes behov Først og fremmest skal vi afl ære den klassiske undervisningssituation, der bygger på et kirkeligt forbillede. Præsten/læreren står ved alteret/kateteret og udbreder viden. Hos de elever, der gennem hele folkeskolen ikke har lært nok af denne form for undervisning, udløser situationen minder om nederlag og

11 Om projektet Plan B løber fra oktober 2009 til marts 2010 I alt otte hold af otte elever kan deltage i projektet Plan B er støttet af undervisningsministeriet med ca. en million kroner Plan B forventes at øge gennemførelsesprocenten på grunduddannelsen med otte procent Kendt fra TV: Idéen til projektet Plan B stammer fra tv-serien på TV2 ved samme navn. Her vendte Per Havgaard i samarbejde med Hans Henrik Knoob op og ned på den daglige undervisning for ni elever fra ottende klassetrin. Projektet var en stor succes. Alle elever gik markant frem og nogle mangedoblede deres resultater og fl yttede sig tre-fi re klassetrin. Projektet havde en langtidseffekt på alle børnene og smittede også af på andre fag. Lynghuset, Kalundborg Kort om Per Havgaard: læser i øjeblikket en master i læreprocesser, som afsluttes i 2010 uddannet folkeskolelærer og certifi ceret læringsstilsinstruktør fra Saint Johns University NY uddannet i anerkendende pædagogik fra Harbohus har planlagt og gennemført tv-programmet Plan B på TV2 har været med i opstarten af Plan B projekter i Århus, Vejen og Vejle en følelse af utilstrækkelighed, som ikke er særlig frugtbar for indlæring, siger Per Havgaard, chefkonsulent i Cubion, Danmarks læringsstilscenter. Helt generelt mener Per Havgaard, at forholdet mellem elev og lærer skal ændres, så læreren i højere grad bliver en vejleder, mentor og coach, der kan motivere eleverne til at lære. Der skal laves et nyt kodeks for undervisningssituationen. - Vi gør simpelthen op med de principper for undervisning, som vi kender og laver et nyt regelsæt baseret på de principper, som vi ved virker, når mennesker skal lære ny viden. Derfor bærer undervisningen på Plan B også præg af det, vi kalder undervisningscoaching, hvor motivation og indstilling er vigtige elementer, forklarer Per Havgaard. Kruseduller, sækkestole og tyggegummi På Plan B er der kun én sandhed, og det er, at vi alle lærer ny viden forskelligt. Eleverne skal fi nde deres optimale læringsstil og bruge den aktivt, når de skal lære noget nyt. Både klasselokale og undervisning bliver indrettet, så der tages mest muligt hensyn til elevernes behov. - Når man træder ind i en dagligstue, er den jo også indrettet, så den opfylder betingelserne for at hygge og se TV. På samme måde bør klasselokalet være indrettet, så det passer til elevernes behov, når de skal lære noget nyt. Som regel forstyrrer det jo ikke undervisningen, hvis en elev tegner kruseduller, rejser sig op og går rundt eller sidder i en sækkestol i stedet for en almindelig stol, siger Per Havgaard. Dog er det ikke rent anarki. Elevernes læringsstile begrænser sig til, at de ikke må forstyrre de andre elevers læringsstile. Trampen i gulvet, trommen på bordet og højtlydt tyggegummitygning er derfor næppe tilladt. - Men det levner stadig rum til at rykke ved grænserne for, hvad man kan tillade sig i et klasselokale. Derfor er overleveringen af eleverne, der foregår efter projektet, også særlig vigtig. Læreren, der modtager eleven, skal jo have informationen om, hvad eleverne har behov for og efterleve det, siger Per Havgaard. Flere elever gennemfører uddannelsen Resultaterne af projektet kan dels måles direkte i et program, der hedder Den Gode Skole, som lærerne på Plan B bruger. Mere langsigtet vil effekten dog kunne måles på antallet af elever, der gennemfører deres uddannelse procent af eleverne på hovedforløbet gennemfører uddannelsen, så hvis vi skal øge vores gennemførelsesprocent, skal vi sætte ind overfor eleverne på grundforløbet. Det er netop det, vi kan med Plan B. I tal forventer vi faktisk at øge gennemførelsesprocenten på hele grundforløbet med otte procent simpelthen ved at lære eleverne, hvordan de bedst modtager ny viden, siger Michael Kaas-Andersen. nicj@selandia-ceu.dk September

12 Vi er på stand 27 og 28 Men hvor vil du egentlig gerne hen? Muligheder med mere... Bredahlsgade Slagelse Telefon: Selandia informerer: Selandia erhvervsuddannelser 12/10 Opstart 3. hovedforløb murer 12/10 Opstart af 2. hovedforløb maler 09/11 Opstart 1. hovedforløb murer Selandia gymnasieuddannelser: 12/10 Efterårsferie 12

13 Din computer bliver automatisk opdateret Du gør ikke Tjek vores efteruddannelser på lg.selandia-ceu.dk Landbrugsskolen og Gartnerskolen Muligheder med mere... Selandia retail informerer: 14/09 Tekstilhold B 21/09 Butiksmedhjælper + salgsassistent uden profil 28/09 Kvalitet & Service 26/10 Tekstilhold B 02/11 Offentlig administration 1. skoleperiode 24/11 Tekstileks. B September

14 Tekst: Ninna Christina Jørgensen Foto: Selandia InHouse Livet er kundska HTX og HHX har gennem de seneste år opnået langt mere po iserede studieretninger. Strømmen af unge til Erhvervsgymnasiet p Unge i Slagelse og omegn er glade for at gå på erhvervsgymnasiet og vælger i stigende grad at bruge de tre g er til at specialisere sig inden for det merkantile, naturvidenskabelige eller tekniske område. Den støtte stigning gør, at Selandias Erhvervsgymnasium nu bliver ti-sporet med over 700 elever. Den stigende anerkendelse af erhvervsgymnasiet skyldes blandt andet et stort politisk fokus på særligt naturvidenskabelige uddannelser. Men også gymnasiereformen, der blev indført i 2003, har rykket ved de forældede forestillinger. Reform skabte fælles gymnasial identitet Før gymnasiereformen havde nogle unge en opfattelse af, at HTX og HHX ikke var et gymnasium på lige fod med det almene gymnasium. Men efter reformen har alle gymnasiale retninger fået en fælles identitet med ens studiestruktur, fælles klassebetegnelser og frit skifte mellem studieretningerne. - Visse unge bliver tiltrukket af erhvervsgymnasiet, fordi det giver rige muligheder for at specialisere sig inden for merkantile og naturvidenskabelige områder. Mange vælger især HHX og HTX for at bruge de tre år på at skærpe deres profi l, når de bagefter skal videreuddanne sig. Men vi tiltrækker også mange unge med vores tætte relation mellem teori og praksis, hvor eleverne faktisk bruger deres viden til at lave for eksempel gokarts eller robotter, fortæller Henning Damtoft Pedersen, rektor på Erhvervsgymnasiet. Vil designe sin egen uddannelse Trods den fælles identitet lurer der stadig rester af HTX s ry for at være en noget nørdet teknisk skole. Men det rører ikke to friske førsteårsstuderende på HTX, Camilla Blom Dieu og Line Andersen, som Med Mere mødte på deres introtur til Næsbycenteret ved Glumsø. For dem er det centrale, at de selv kan designe deres uddannelse og gå i dybden med de fag, de brænder for. - Jeg kan ikke rigtig se, hvad jeg skal bruge oldtidskundskab til. Det kan sikkert være meget spændende, men jeg vil meget hellere bruge tiden på andre fag. Og så kan jeg rigtig godt lide det praktiske element i HTX, hvor man følger udvikingen fra idé til virkelighed, forklarer Camilla Blom Dieu. Camilla Blom Dieu vil gerne have en karriere som arkitekt og bygge energineutrale huse, der reducerer CO2-udslippet. Huse interesserer også Line Andersen, men i stedet for at bygge dem, vil hun hellere indrette dem som indretningsarkitekt. 14

15 for kort til oldtidsb pularitet blandt de unge. De har for alvor fået øjnene op for erhvervsgymnasiets specialå Selandia CEU er så stor, at gymnasiet efter sommerferien opretter sit tiende spor. - Ligesom nogle har fordomme om HTX, så har jeg da også fordomme om STX (almen studentereksamen, red.). For mig er STX en slags overbygning på de fag, man allerede har haft i folkeskolen, og man får mange lektier for. Jeg vil meget hellere lære nye fag, specialisere mig og skabe noget med min viden, siger Line Andersen og fortsætter: HTX kan ses lidt som en pyramide, hvor man har en masse fag i starten, og så efterhånden snævrer dem ind til en helt særlig individuel profi l. Tanken om at specialisere sig kan jeg rigtig godt lide, siger Line Andersen. Tilfredse elever markedsfører uddannelserne Erhvervsgymnasiet laver løbende evalueringer af undervisningen, lærere og studiemiljø og har de seneste år fået høje karakterer af eleverne på alle områder. - Vores lærere er utroligt dygtige og forstår balancen mellem undervisning, udfordring og krav til eleverne. Deres pædagogiske indsats afspejles direkte i vores elevtilfredshedsundersøgelser, der er langt over middel. Og netop elevernes tilfredshed er den bedste markedsføring, vi kan få. Derfor har vi også sparet en del på traditionel markedsføring de seneste år, fortæller Henning Damtoft Pedersen. - Fordi vi er regionens største erhvervsgymnasium, har vi jo også et fantastisk studiemiljø med mere end 700 elever, og det i sig selv tiltrækker også en del unge og giver desuden en vis økonomisk frihed, fortæller Henning Damtoft Pedersen. Grænsen går ved Gørlev Som en krølle på historien har Selandias erhvervsgymnasium i år fået skarp konkurrence fra Kalundborg, hvor man netop har oprettet en ny HTX-linje. Til læseren uden for den gymnasiale verden skal det nævnes, at grænsen for elever, der vælger enten Selandia eller Kalundborg ofte går ved Gørlev. På Selandia havde rektor derfor frygtet, at det nye gymnasium i Kalundborg ville stjæle elever. Men det skete ikke tværtimod. - Vi kunne med rette frygte, at en ny HTX-linje i Kalundborg ville oprette klasser på vores konto, men det skete ikke. Med lidt hovedregning kan vi jo så sjusse os frem til, at de elever må være kommet fra Kalundborgs almene gymnasium og ikke fra os, siger Henning Damtoft Pedersen. nicj@selandia-ceu.dk Faktisk er Erhvervsgymnasiet på Selandia så succesfuldt, at andre gymnasier ringer dem op for at få opskriften. Men der er ingen gylden opskrift. Blot at lærerne gør en vedvarende indsats i hverdagen, og at man afholder gode introforløb for de niende og tiende klasses elever, der er potentielle studerende. Oldtidskundskab er ikke rigtig noget for mig, jeg vil hellere bruge tiden på andre fag, fortæller Camilla Blom Dieu. Line Andersen er meget enig. Hun kan godt lide tanken om at specialisere sig. September

16 Tekst: Ninna Christina Jørgensen Foto: Selandia InHouse Sprechen Sie forretningstysk? Da Hørkram Schulz Food Service sidste år blev opkøbt af Tysklands største cateringfirma CITTI, stod medarbejderne med et akut behov for at lære tysk. Et intensivt tyskkursus har givet dem en skovlfuld dagligdagsvendinger og en langt bedre forståelse for tysk kultur, manérer og mentalitet. Resultat: nemmere samarbejde og sikker kommunikation. - Mange af vores medarbejdere kan jo sagtens forstå tysk, men har ikke talt eller skrevet sproget siden folkeskolen. Derfor faldt det dem ikke naturligt at starte og føre en samtale. Umiddelbart efter vi var fusioneret, kom tyskerne for eksempel herop og besøgte vores virksomhed. I den forbindelse var det ærgerligt, at vi ikke kunne stille spørgsmål og erfaringsudveksle, fortæller Lone Petersen, personalechef hos Hørkram Schulz Food Service. I 2010 skal Hørkram have samme itplatform som CITTI i syd. Det betyder, at mange medarbejdere lige fra indkøb til ordrebehandling og drift i nærmeste fremtid skal arbejde tæt sammen med tyskerne. Femten medarbejdere, der skal fungere som superbrugere af it-systemet, blev derfor sendt på et genopfriskende kursus i forretningstysk i maj måned. Mere end blot sprogundervisning Kursets omdrejningspunkt var de særlige behov, som en virksomhed står med, når den opkøbes af en udenlandsk virksomhed. Helt grundlæggende skulle talefærdighederne styrkes. Men samtidig skulle der også skabes en forståelse for tysk mentalitet, omgangstone og normer, som eksempelvis påklædning. Tyskerne tiltaler for eksempel hinanden med De og bruger oftest efternavn i stedet for fornavn. Hvis man har en doktorgrad, bliver man udelukkende tiltalt efter formlen: Doktor + efternavn. Lidt som man gjorde det på dansk jord i starten af halvtresserne. Og den slags er vigtigt at vide, især når man er driftsleder, Michael Hansen, og i nær fremtid kommer til at sidde med ved en række møder i Tyskland. 16

17 Vil I have et kursus? Så kontakt Selandias markedskonsulent, Lars Andersen, på tlf.: eller laan@selandia-ceu.dk. Han kommer gerne ud og kortlægger jeres behov for uddannelse, hvad enten det er sprogkurser, salgskurser eller kursus i personaleledelse. Kurserne kan afholdes, som åbne eller lukkede kurser, internt hos jer eller på Selandia. I kan vælge internatforløb, on-the-job træning eller e-læring alt afhængig af jeres behov. - På kurset spillede vi mange forretningssituationer på tysk, og det har givet en god træning i deres omgangstone og mest hverdagsagtige vendinger. Kurset gør, at jeg ligesom nemmere kan være med i samtalerne på de tyske møder. Før trak jeg mig nok lidt tilbage, fordi jeg lige skulle vende sætningerne inde i hovedet først. Den mere generelle viden om landet gør også, at jeg kan snakke med, hvis én af de tyske medarbejdere for eksempel fortæller, at han kommer fra en bestemt delstat. Og det gør da en forskel, fortæller Michael Hansen. Indkøbscontroller, Kirsten Christoffersen, har også været på tyskkursus. Hun har fået mere selvtillid i telefonsamtaler og s til de tyske kollegaer. Oveni hatten har hun fået en stor interesse for det land, der jo kun ligger to timers kørsel herfra. - Det har helt klart givet mig mere selvtillid, når jeg skal tale eller skrive med dem. Underviseren gav os mange gloser og vendinger, som vi kan bruge og oversatte løbende danske dagligdagsformuleringer til tysk. Samtidig har vi fået en generelt bedre forståelse for deres autoritetstro og mere formelle påklædning med slips og jakkesæt. Vores tyske direktør møder her i Sorø op i cowboybukser, mens han i Tyskland udelukkende går i jakkesæt, fortæller Kirsten Christoffersen. 32 timers kursus på to måneder Kurset bestod af i alt 16 kursusgange af to timer fordelt på to måneder. Det var intensivt, og deltagerne kom aldrig ret langt væk fra de tyske vendinger, før de igen sad på skolebænken. - Det var rigtig godt skruet sammen og opdelt efter medarbejdernes forskellige niveauer på tværs af vore Tre hurtige genveje til bommerter i Tyskland: Kom konsekvent for sent afdelinger. Som en sidegevinst har det tilmed givet en bedre intern forståelse på Hørkram, fordi indkøberen sad ved siden af driftslederen og it-medarbejderen, fortæller Lone Petersen. Hele planlægningen af kurset blev varetaget af markedskonsulent, Lars Andersen fra Selandia. Han kom ud til Hørkram Schulz Food Service, undersøgte mulighederne, fandt læreren og kom med en pris. - Jeg kan kun anbefale andre virksomheder at få besøg af en sådan konsulent. For os har kurset været en virkelig god investering i relationen til vores tyske kollegaer. Og vores tyske kollegaer er også glade for, at vi gør os den ulejlighed at lære deres sprog. Faktisk er nogle af dem også begyndt at lære dansk. Det er et rigtig godt udtryk for den gensidige respekt, vi oplever, forklarer Lone Pedersen. nicj@selandia-ceu.dk Tiltal konsekvent andre med du og undlad doktorgrader og efternavne Klæd dig afslappet gerne med huller i tøjet September

18 Tekst: Ninna Christina Jørgensen Foto: Selandia InHouse Vil du bo gratis e under uddannels Kostafdelingen Selandia, også kaldet skolehjemmet, er hverken en eftersko Er man under 18 og har man mere end fem kvarters offentlig transport til Orø for at uddanne sig til kok. Jesper Jensens klipklappere går forrest op ad trappen til første sal på den gamle spritfabrik, der i dag fungerer som kostafdeling for eleverne på erhvervsskolen. Han har boet her i lidt over en uge nu. Beslutningen om at blive kok tog han i slutningen af juli. Jesper Jensen kontaktede Selandia om torsdagen, dagen efter var han til møde på skolen, og lørdag aften lå han i sin seng på værelset på første sal på kostafdelingen. - Jeg var rigtig glad den dag, fortæller Jesper. Siden februar, hvor jeg blev fyret som nc-medarbejder, har jeg bare været arbejdsløs og isoleret mig selv på Orø hos min mor. Her på stedet kommer der altid nogen og snakker. Vi hygger meget med at se fi lm og træne, når vi ikke er i skole Det er ren luksus. Vi afleverer bare vores beskidte sengetøj, lagner, hovedbetræk og hånd- klæder og får noget rent med det samme, fortæller Jesper Jensen. For Jesper havde situationen været anderledes, hvis han først skulle have fundet et sted at bo. Han siger selv, at han nok ikke var blevet kok, hvis det ikke var for kostafdelingen. Et minisamfund indrettet til unges behov Gangen på første indledes med et popcornduftende TV-rum, der dagligt danner rammen om beboernes samtaler og hygge. Vi går gennem og ind på gangen, hvor beboerne sniger sig til at se, hvad der sker. Halvt gemt bag døren og nysgerrige efter folk med kameraer. Atmosfæren her er helt sin egen. Her produceres ikke bare unge, her bygges også venskaber på kryds og tværs af uddannelse, køn, alder og holdninger. Det er de unges midlertidige hjem. Kostafdelingen fungerer lidt som et minisamfund med fællesmøder og udvalg, der tager sig af økonomi, vasketøj, oprydning efter maden og græsslåning. Alle beboerne tager et ansvar for at få dagligdagen til at

19 ller næsten gratis e? le, et kollegium eller studielejligheder. Det er et bofællesskab for erhvervsskolens elever. skole, kan man tilmed bo her ganske gratis. Jesper Jensen er kommet den lange vej fra hænge sammen. Jesper er med i beboerudvalget, der administrerer et mindre budget på kr. til aktiviteter, anskaffelser og vedligeholdelse. - Det giver ligesom lidt indfl ydelse og en vis sans for økonomi at være med i beboerudvalget. Og så gad jeg hverken slå græs eller rydde op efter maden, siger Jesper Jensen og trækker på smilebåndet. Fordele: mad på bordet, vaskeordning og ti meter til skole Uden for Jesper Jensens dør møder vi hans vasketøj. Ikke fordi han er et rodehoved, men fordi vasketøjet skal afl everes i vaskeordningen inden klokken halv fem i dag. - Det er ren luksus. Vi afl everer bare vores beskidte sengetøj, lagner, hovedbetræk og håndklæder og får noget rent med det samme, fortæller Jesper Jensen. skolehjemmet. Her er billardbordene bedre end dem, der er i kælderen. Måske fordi kun myndige beboere med en særlig elektronisk nøgle har adgang. Ordensmagten og alle de andre P.t. bor der 60 elever på hjemmet fordelt på de tre etager i den gamle spritfabrik. Men stedet kan huse op til dobbelt så mange og bruges også af deltagere på kurser på Selandia. Otte-ti pladser er reserveret til undtagelser fra transportreglen på fem kvarters offentlig transport. Dem kan inspektør, Claus Keldke, tildele elever, der har indlæringsproblemer, ondt i livet eller problemer på hjemmefronten. På inspektørens kontor hældes tøsekaffe op, og Claus Keldke peger på sin oversigtstavle på væggen og fortæller, at eleverne jo sagtens kan ønske at bo på enkeltværelser, men fl ere vil hellere bo to og to. Overfor skolehjemmet ligger en anden bygning. Her har Jesper Jensen tidligere på dagen lavet frikadeller og kartoffelsalat sammen med 26 andre kokkestuderende. Køknet hedder Brøndum og undervisningslokalet hedder Hyldeblomst. Alt sammen levn fra en svunden tid med produktion af spiritus i stride strømme på stedet. Også kantinen med sine tre daglige måltider bor i denne bygning. Uden for døren sidder kantinevikaren i solen og får sig en smøg, før det går løs med aftensmaden klokken Endelig er der trods et alkoholforbud for unge under 18 stadig en tår til ganen at fi nde på den gamle spritfabrik. Den fi ndes i ølfl asker i en automat i en pavillon ved siden af - Når de er her, er de først og fremmest unge. De skelner ikke mellem elektrikere, gartnere, kokke og automekanikere, forklarer Claus Keldke. Han har været inspektør på stedet i 22 år og er på vej på pension. I sin tid har han overlevet mange ansatte, som ikke har forladt stedet for andet arbejde, men som er pensioneret fra kostafdelingen. Claus Keldke peger på tavlen i foyeren med billeder af de ansatte: - Ham der har været her i 22 år. Og ham der har været her i 22 år. Ham der har været her i øøhh 20 år. I de 22 år jeg har været her, har jeg kun sagt farvel til tre medarbejdere, der skiftede job. Resten er her enten endnu, eller er pensioneret fra stedet. nicj@selandia-ceu.dk Kostafdelingen er et bofællesskab for unge, der er optaget på en erhvervsuddannelse. Man kan blive optaget på kostafdelingen, hvis man: dagligt bruger mere end fem kvarters offentlig transport fra man går ud af hoveddøren til man træder ind på skolen ikke kan få den samme uddannelse på en skole tættere på Opholdet er gratis for unge under 18 og unge med forsørgerpligt. Unge over 18 skal lægge et beskedent beløb på 465 kr. om ugen, som dækker både kost, logi m.m. Men så får de også SU som udeboende, hvilket faktisk svarer nøjagtigt til deres egenbetaling. Mere information, kontakt: Claus Keldke telefon: , mobil: September

20 Tekst: Chrarlotte Christensen Foto: Selandia InHouse Kosteleverne sover midt i malernes svendeprøver Værelserne på Selandias kostafdeling har lagt vægge til mere end 150 svendeprøver, hvor malerlærlingene yder deres bedste ved den afsluttende prøve 20 Den gamle spritfabrik på Valbyvej 69 er ikke alene velegnet til at huse de cirka 100 kostelever på Selandia. Bygningen er også velegnet til at øve sig på for skolens håndværkerelever og ikke mindst som stedet, hvor malerlærlinge gør sig fortjent til at blive malersvende. - Malerne yder jo deres allerbedste til svendeprøven, så det er nogle virkelig fl otte værelser, vores elever bor i. Ud fra et givent tema vælger lærlingene selv, hvordan deres svendestykke skal se ud. Så vi har nogle helt fantastiske og unikke værelser, som eleverne er glade for at bo i, fortæller Claus Keldke, der er inspektør.