:J:.: Den indbildte skinsyge. Jalousi er andet end den direkte følge af, at den elskede foretrækker.

Transkript

1 1 MA KKE VÆRE JALOUX". Moselovens sjette bud. "Du m~ kke bedrve hor" er godt p~ vej tl, ""~"ll.)' at,blve erstattet af et nyt:"du m~ kke være ja1ojx". Det sker j' det hellge frgørelses navn. Først troede man, at frgørelsens deo-!, 10g, der ophævede moralens snærende bånd, vlle brnge lykken, l f01d enhver kunne følge sne lyster. Senere vste det sg, at medaljen havde en bagsde, nemlg jalousen. For at undgå at fr' eds budskabet blev skæmmet af denne negatve konsekvens, krtserede og sk~ldbe1astedp. man stedet jalousen med henvsn~ tl, at fø~e1se~ l udslpran g af en tarvelg besddertrang. j)::::::",a;;::,/~&~.; ~--t.-l q) ~..,æ~(. ; De stak1er, der fortsat pnes 'af jalousens gnavende orm, tør kke være den bekendt og prøver at skjule den for sg selv og andre. Det er så meget mere uheldgt, som der bag den pnagtge tlstand kan lgge'. l flere forskellge menneskelge konflkter gemt. Hvs følelserne kke få lov tl at komme op tl overfladen, kan konflkterne heller kke be,rbejdes, de vl derfor fortsat plage deres bærer og gve anlednng tll fejl udvklnger og psykske ldelser. :J:.: Den ndbldte sknsyge. Jalous er andet end den drekte følge af, at den elskede foretrækker. en anden fremfor en selv. Den er hyj>r:>tg1_g,rljndbtl~t$y.g~. der opstår /l! 0.l'A.,,~~~b_~_g~~Undaf_e_Lstndrfgt samspl 'mel1emomgve1serne og den 1dend~stj "'J--~ ' selvbllede.!,; "Jelg sur kke tl". fv1/mj)kbv~\)! /~... --' Shakespeares Othe1lo, der kvalte sn hustru Desdemona jalous, er en stadg aktuel llustraton af de uhyggelge følger, mndreværdskom 1ekset kan få. Othel10 kaldtes også Moren efter den betegnelse, som eur pæerne gav Nordafrkas befolknng, ford han var mørklødet altså en afvger. Othe110s fenrk lago, onsker at hævne sg på s1n herre, ford denne kke har tldelt ham en højere rang. Moren kender sn fenrks følelser, men har tværtmod tlld tl ham. ago kun alt for let ved at blde Othel10 nd, at Desdemona er ham utro. spller behændgt på Othe110s fo1e1ser af kke at være god nok. t Othe110 har udfort mange bedrfter og netop er blevet udnævnt feltherre, ser han nderst nde sg selv som den ku10rte gæstejder. Derfor har han svært ved at tro, at Desdemona, der kke alene' er! nderdej1g, men også t horer Venezas bedre selskab, vrkelg fore,

2 trækker ham. lagos antydnnger af, at Desdemonas tlbojelgheder for Othela kun var en dlle og udtryk for hendes flygtge karakter, at hun trods alt må foretrække en mand fra sne egne rækker, fnder let grobund Othellos skrøbelge selva9telse. Derefter har han kun øje for de hændelser, der bekræfter den vel såede mstanke, og den vokser hurtgt vldt. Feltherren, hvs klogt og overblk ellers har frelst ham og mange andre gennem alverdens farer, mster sn sans for at overskue helheden, blot ford der trykkes på hans blade punkt. Mange bærer rundt med en ndre lago, der hele tden fortæller dem,e: -~_._.._ ' de kke slår tl eller er værdge tl at blve elsket af andre. lagoen rder sn ejermand som en mare og er altd parat tl at drage sammenlgnnger:"andre kvnder har flottere ben eller barm, de klarer flere opgaver, endda bedre end dg, tror du vrkelg at han (dn elskede) blver ved med at holde dg ud?" Tlsvarende kan det være manden, der overbevser sg selvom, at hun må foretrækk! mænd, der er dygtgere, mere charmerende eller pengestærke end ham selv. Den plagedes partner blver delg konfronteret med soorgsmå l e t om: " Er de andj_l- k_ke ~~_(jre!?u l t l t agende udmat t e l se ove r a-.!~ ~_at_~ ul l_e bekræ f~e de "._p la~!.de_s_om de nnes _fort l"æu~_l ghed hænder det, at partneren fnder "en bedre". Langtfra altd en der - -_._-_.~ ' reelt er bedre, men en der er mndre uskker og selvoptagen. dag er det særlgt svært at undgå mndreværdsfølelse; dealerne for mænd og kvnder skrues højere og hojere op, så flere rammes af ldelsen. To mennesker, der holder af hnanden, kan meget vel hav! hver sn rem af huden og derved forvkle sg nd en kspusleg, der ender ulykkelgt uden rmelg grund. '),... t:j "T yv t r or hve rm and s t j æl e r". tovvl,vc;.oh.e ~ L Oet-fo;b udt;--d ra g-;;:--oft;-~-;;-d en ma g sk kra f t. Frug ten has te t un de r æbleskud gver en særlg' kldrende fornemmelse, når den spses" selvom den er hård og umoden. Den blotte tanke om at gøre det forbudte, kan være mere tllokkende end selve handlngen. Mennesker, hvs seksualopdragelse overvejende har formet sg som forbud og tl"usler om straf, har som regel særlg lvlge fantaser om, hvad andre gor, og hvad de selv er blevet snydt for. Da dss~~eksualforskrækkede har svært ved atve.dke_rtgg_ s') fantaserne som deres

3 g e, netop ford de ~_dl~e_r_e~erb-levet - forbundet med straf,... _.'._-~----' --' _-"-,-,.,_.---" ~ t lægger de andre de handlnger, som de selv er bange for at -- fo --_._.._- e ud lvet. For de seksualforskrækkede er omverdenen spækket m;v-t-~;~--~, at ~;-gø-r~-hvad de kk~-~elv tor. Hvs andre sm'-fe-;-;;9-t~le;-vrgt med hnanden,er det~dt~yk for, at de har noget af "det frække" sammen. øjenkontakt og gebærder udsættes for samme overfortolknng. Der er en udtalt tlbojel ghed tl at se enhver form for menneskelg omgang som mættet med erotske overogl undertoner. De forskrækkede forestller sg kke, at samværet kan rjmme andre væsentlge kvalteter. Lgeledes er de meget optaget af tjnken om, at "lejl ghed gør tyve". Deres partnere har det hårdt, de er a~td under mstanke. Partnerne skal hele tden stå tl regnskab for d res garen og laden: Begrunde hvorfor de smlede tl den og den, e ler fortælle alt hvad de taler med andre om. Hvs de kommer blot dt for sent tl en aftale, 'godtages vanskelge trafkale forhold e ler moder og arbejdsopgaver, der trak længere ud end beregnet. ke som troværdge årsager. :~~;_~~;~::t ~~ ~;~;~~r~ ~:~: ~~~~~~ r::~~: :~ t::~ t: :~s:: l ::~::~ækkede 1 ~~Lstadghed fårtj(redsstllelse på fantasplanet ved at spekulere på andres seksual ;tet,yfl_e_l 2.~_lvat gare 5g_ skyldg_j de ~yndge gernnger. De mest fo;dommende blandt seksualfantasterne år tlgft trumfen over at se, deres egen uskylds glore strale, det de sanker gloende kul på den formodede synders hovede. Bryder de angste ud og afprøver fantaserne vrkelgheden, -."-. resulterer det tt en skræk for de reporesaler; desetv vlle ;a-;~--t del t andre. Desuden bl ver det -;;-u nærl gge-nde--fo r dem at ~ro. at partneren al hemmelghed kan have gjort det samme som e selv. Da den andens utroskab altd er mere truende end ens egen, ord man kke kender dybden af den andens følelsesmæssge engagement. orstærkes mstanken og dermed trangen tl opkl~rng. Den behændge, vs blandede følelser rummer et håb om, at den anden også har syndet. etter mstanken mod partneren, så dennes forventede tlståelse kan for tl fælles tlgvelse, og straf dermed undgås. 1 "At være den andens sted". d' Andre gen nyder at beskæftge sg med deres partners seksuallv,

4 ord de sætter sg partnerens sted under seksualakten. Her kan der være tale om en kamouf1eret form for homoseksualtet og et ~nske om at opleve,seksualteten det modsatte køns rolle. Den stærke mand far her chancen for at være den forførte kvnde, hans kvndelge pendant kan opleve sg som den styrende og aktve oart. ParJdoksalt nok undgår dagdrømmens rollendehav_er~_hellerkke bebrej- l,_.-~-_.,~ ~..,,..._.-'-~~.., delser; bebrejdelserne beskytter nemlg fantas~rnes forfatter mod at 1 tlskyndelser. skufte acceptere deres ~gne '-l ".C: Utrbskabens jalous., Det! er også anstadelgt at være jaloux, nar der forelgger utroskab. Utroskabsbegrebet bør nogles ajne ophæves, ford det er udtryk for en ejendomsmentaltet. S! 'nemt-elmneres fale1ser bare kke. Mere konstruktvt er det at legalsere fo1elserne og bruge dem _.--~'--'-'--._.- "" ,.-.--' _.. -,'_' -.'-,.-' '-',' ~---_ /' som en slags termometer eller alarmklokke for forh5ldet mellem pa]t:erne-,'hvor d~ opstar. Seksuelt samvær kan have vdt forskell1ge, betydnnger for hver af parterne, men det kan selve forholdet ogs4. Jalousen kan fremfor blot at gve anlednng tl konflkter pa~terne mellem - bruges som udgangspunkt for, at de lærer hnanden bedre at kende., Q! Seksualtetens betydnng for den enkelte,. / ~ ---j ,. '}'FO( nogle er seksualteten en selvstændg, sensuel nydelse, der f~ke folrbndes med nogen personlg tlkny.nng tl det menneske. de er ' SJ~men med, tværtmod foretrækkes det uforplgtende samvær. Det er e leg, hvor f~rnyelsen kommer va skftende partnere og stuatoner. E stadgt behov for at bekræfte sg selv som attraktv og ungdomme 11g, ogs! kaldet jagtnstnktet eller pankalderen, kan lgeledes lgge bag en fortsat sagen efter nye partnere. Trangen tl at besejre kan øvrgt godt være sammenkædet med ønsket om at besdde. Her vl jægeren"bvære den eneste og den bedste, derfor tales kon! k~rrenter kke~ den modsatte ende af poly/monogamspektret :,, befnder de mennesker sg. for hvem det seksuelle samvær er forbundet med et nderlgt tlhorsforhold tl partneren, der m! besegles med, ~ b,ade krop og sjæl og kke kan deles med andr0"mellem dsse yderpunkter er der naturlgvs en rækk~ forskellge holdnnger tl de seksuelle u1dfoldelsesmulgheder: 'Det er orden at have seksuelle forhold t11 andrl ' '... h'v1s den faste partner sk!nes for vden herom, eller modsat "ærljghed r det vgtgste.~(eller sdesprng skal være kortvarge, s! føljelse'rne

5 . blver for ntense.~andre gen onsker flere partnere på samme d. det være sg trekanter, partnerbytte, gruppesex eller bfle old.~endelg er der dem, der har forankret deres seksualtet en logsk eller relgøs overbevsnng, hvor forskrfterne for den e elskov også kan spænde fra total promskutet tl trofasthed l doden skller. Gan på gang tager mennesker fejl af hnanden, ford de tror, at ~nd~e tænker og foler lgesom de selv. Derfor synker Verden grus foø dem J der ser den seksuelle kærl ghed 'som en af grundstenene. '. for~oldets fundament, når den letvakte partner muntrer'sg med flere. T 1,gengæld får den letsndge synder sn sag for, 'hvs vedkommende blver forkastet for sn brøde, og forholdet oploses. Den, der elsker mange, blver kaldt henholdsvs udnyttende og overfladsk eller varm og ~ærlg, den der holder sg tl en,dybtfolende, engageret eller - kol og kedelg, alt efter hvlken overbevsnng de anskues ud fra. H~ et menneskes selvagtelse er afhængg af mange tlbedere, må det kk alene forstærke sne bestræbelser på at charm. endnu flere, men, ogs kæmpe for at genvnde det tabte, hvs en tdlgere beundrer for ader tlhængerskaren tl fordel for en ny kærehe. Den der lader sg lede af sn tro eller st samfundssyn,:kan ramme~ af svære ndre rystelser, når realteterne kommer konflkt med Ove~bevSnngen. Fortaleren for den fre kærlghed, overvældes all~gevel af en blandng af uskkerhed og vrede, nar partneren benytter sg af budskabet og hengver sg tl en anden, og dynger dereft r sg selv tl med bebrejdelser over kke at kunne leve op tl snf egne dealer. Dcple af monogame trosretnnger hudfletter sg sel~ med skyld og skam ved den blotte de om forrædderfske lyster. 19- Sknsygen som alarmklokke. En gryende sknsyge kan være,et varsel om, at forholdet går skævt eller slet kke rummer kvalteter, der gør det værd at bevare. Ved! en højere gransknng vser det sg måske, at den troløse blot bevarer tlknytnngen tl partneren som et bekvemt skkerhedsnet. Arsagen tll utroskaben kan mdlertd lge så vel fndes hos den bedragne, der omend erotsk stabl, ellers kke vser nteresse for sn partner, men~ stedet ver arbejde, )ørn' eller frtdsnteresser hele sn Opmærksomhed.

6 6 Fortrængt jalous ~ psykske problemer. JalOUSen har utvvlsomt flere afarter og årsager, end de her nævnte. Om~nd det er ubehagelgt, er det mdlertd nødvendgt at vedkende sg følelsen, fremfor at stuve den tl sde som forkert. Den enkelte må for sg selv fnde ud af, hvad der er baggrunden for netop hans/hende jalous. Hv's sknsygen bygger på mndreværdsfølelse, kan nærmere eftertanke hj pe tl at elmnere den sknsyges sårbarhed overfor andres bemærkn gen og alt for høje krav tl sg selv. Havde Othello talt med Desdemona om det, der foregk, vlle han stedet have rettet sn mstanke mod bagvaskerne og kke'mod hende. Deres forhold vlle være styrket, og de kunne have stået sammen omkrng konflkterne med de andre, der var mod dem begge. ~ La'ngt sværere er det, at grbe egen barm og acceptere, at de 't:lbojelgheder, man tllægger andre, vrkelgheden er ens egne. det kke, vl forholdet tl den, der udsættes for beskyld S~er n~ngerne, gradvst undergraves. Anklageren o~nar ntet andet end den f lske tlfredsstllelse ved at være selvretfærdg. Dermod kan d r gores noget ved den ndbldte jalous, hvs den ldende erkender, b de sn angst og sne lyster. og selv tager ansvar for, hvad han/hun v l gøre ved det. Hvad selvransagelsens endelge udfald blver, kan d r selvsagt kke generalseres om, men man undgår hvertfald at ø elægge et forhold ud fra falske forudsætnnger. acta.-h ler kke utroskabens jaloys er der noget patentløsnng på. E tersom partnere, der tror. de står hnanden nær, allgevel ofte e uvdende om. hvad de gensdgt lægger vægt på forholdet, h ad de opfatter som trosk~b og loyaltet. og hvlken betydnng de t llægger seksualteten, må de først prøve at få talt ud om dette. N r de gensdge forventnnger er lagt på bordet, kan parterne, forhandle og afgøre, om der er grundlag far at fortsætte eller ej. Da menneskelge relatoner løbende ændres og udvkler sg, må de mplcerede ndstlle sg på at fortsætte dalogen lge så læng som de lever sammen. H~runder sker det, at den ene af partnerne fnder ud af, at den arden slet kke lever op tl hans/hendes forventnnger eller lge-

7 7 nsker af opløse forholdet. Sorgen og btterheden over den drøm, opsluger sær begyndelsen hele den tabende parts opmær somhed. Derefter optræder hyppgt en tomhedsfolelse, ford fremtldsplanerne falder fra hnanden samtdg med at llusonerne brst r. Hvs taberen kke vl blve hængende fast sorgen, ml, vedko~mende lbne op for alle lvets mange andre mulgheder. t vrkel'gheden prøve at ndse, at tabet lgger også en ny frhed, $elvo det er lettere sagt end gjort. " lvs jalousen benægtes stedet for at blve accepteret som et læsten uundgåelgt almenmenneskelg følelse vl det kun resultere et nyt sæt af psykske ldelser, svarende tl dem, der fulgte :abubelæggelsen af seksu~lteten..~ ' ':l> ~ ~~ yf "'~J "! K rsten Boman f~tlpj : ~cjm.~ 'U ~...:.~ 4""'- ~ ~ (;...""..,{. ~ -=r ~(l.!,.'.a( ~ ~/~, p~ ~~~ ~~ ""'t l'ta ~ ~ "".t ~ ~,~"-Oct '" ~~ c;w;&.;,.tt.-j- ~~~ ~ t~/~'~- ~~. ~ ~ l 1+1:'1 KG!:. r:...~ o(.e.,.. ~ U ~~.~ ~~ jde-v ~ ~ ~. JJlA1. ~ ) 1:~ ~ ~~ ~~~~ #~ ~.vch(;tø... ~~ ~~~ d~ ~ ~ t4 cum.-' J.se.., ~ ~.~..tj -...s M ~ ~ v~ ~ ej 'l{oc- ~ 11-"""""- ~" " ~""-\.""",,",*~ ~ -;; l0t-'væ ~ ~~ l.t~ tj.t-~~ ~ ~;ej ~+ :.w.v. ~~ JæJA..es.-f' ~/ ~~-4.-,t\,~..,.

8 7 1 t1f2-3 '. raterale TL MØDE KRTSK PSYKOLOGSK For~UM D. 2~/9. EMNE: JALOUS. teralet bestar af to tekster: ) En sktse tl forståelse af følelc;en jalouc;. Artklen er skrevet af Krsten Boman fra KP og er et foreløhgt udkast tl vdere ar~ bejde. ) En kort gennemgang af nogle krtsk-~sykologskebegreber, som kan bruges tl at begrbe jalousens fremtr,rdcl"0c;pormer, 'lom de f.eks. er beskrevet af Krsten Boman først" tckc,t. Teksten er sakset fra en forprøveopgave c;krevet af Dorte M. Søndergård og Brgtte Forchhan:uner og kan købe'~ bogskabet (er mulgvs kke på lager lge nu, men prøv at spørg efter den, hvs du er nteresseret). Ttel: Mara - en analyse af en konkret lvshstore ud fra en krtsk psykologsk forst~els0. Gorl 1.1'':0 l ys t v ses tl mødet. Hvs du har lyst tl at læse andet omkrng emnet kan Espern Krause Jensens bog: 'Bet grønne frben" anbefales. e. Del ej l1g.