søskendejalousi Søskende - hinandens fjender? Opdag tegnene på jalousi guide Sådan undgår du sider

Transkript

1 Foto: Iris guide August Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Sådan undgår du søskendejalousi Søskende - hinandens fjender? Opdag tegnene på jalousi

2 Søskendejalousi INDHOLD I DETTE HÆFTE: Søskende - hinandens fjender?... 3 Moderne søskende er små egoister... 6 Guide: Sådan undgår du søskendejalousi i barndommen... 8 Opdag tegnene på søskendejalousi... 9 Guide: Sådan undgår du søskendejalousi i voksenlivet Guide: Sådan gør du, når I har mistet kontakten Jeg blev træt af at kæmpe PLUS udgives af Berlingske Media, Pilestræde 34, 1147 København K, Mail: plus@bt.dk, Web: og Ansv. chefredaktør: Olav Skaaning Andersen, Redaktør: Mette Bernt Knudsen, Bemærk: Der kan være omtalt forhold, der ikke længere er gældende. Se udgivelsesdato på forsiden af publikationen.

3 Søskende - hinandens fjender? I hver tredje søskendeflok fortsætter jalousi fra barndommen langt ind i voksenlivet. Af Charlotte Nielsen Bror og søster har fat i hver sin ende af den gule skovl i sandkassen. Den ene sætter i et hyl. Den anden kalder på mor eller far. Begge vil have skovlen, og begge vil have forældrenes opmærksomhed. De fleste familier kender til jalousi mellem søskende i børneflokken. Men kan man stadig skændes og kæmpe om forældrenes opmærksomhed, når legetøjet er pakket væk og sandkassen og det fælles børneværelse for længst er skiftet ud med hver sit parcelhus? Ja, det kan man. Og det er langt mere almindeligt, end man skulle tro, siger psykolog, foredragsholder og forfatter Camilla Carlsen Bechsgaard. For selv om man er voksen, er det svært at komme ud af den rolle, man havde i barndommen, forklarer hun. - Jalousi i en søskendeflok grundlægges typisk i den tidlige barndom. Søskende får hurtigt bestemte roller som f.eks. den søde, den dygtige, den ansvarsfulde, den urolige, og når man er samlet som voksne, forventes det, at man hopper ind i rollen igen, siger hun. Dermed kan man føle sig klemt og få en følelse af ikke at blive set. - En lillesøster, der i barndommen har haft rollen som den umodne og inkompetente, kan sagtens have et godt betalt lederjob, men når familien er Foto: Iris 3

4 samlet, forventes det, at hun er babyen. Måske presses hun til at være det. Og det kan skabe jalousi, kriser og uregelmæssigheder, siger Camilla Carlsen Bechsgaard. Søskende er sandsynligvis de mennesker i livet, man kommer til at kende længst. Alligevel er der i Danmark betydeligt flere brud mellem søskende, end der er mellem børn og forældre. Seneste undersøgelse, som TNS Gallup gennemførte for BT, viste, at 40 procent af danskernes familiekonflikter bunder i strid med en søster eller en bror. Samtidig viser britisk forskning af psykolog Judy Dunn, at en tredjedel af søskendekonflikter fra barndommen varer hele vejen ind i det voksenlivet. Arvekonflikter handler sjældent om de reelle ting, men mere om, at man ikke har fået nok opmærksomhed i søskendeflokken 4 På Center for Konfliktløsning rådgiver man ofte i søskendekonflikter, der bunder i jalousi. Og det er ikke så underligt, siger Dorte Holmberg, der er faglig leder og konfliktmægler. - Man har typisk meget bagage med ind i en konflikt med sine søskende. Man har ikke selv valgt hinanden, og der er dannet mønstre, som kan være svære at bryde. En søskenderelation er så tæt på vores egen identitet, og en konflikt kan derfor sætte stærke følelser i sving. Det gør det svært at tænke klart og bruge sin fornuft, siger Dorte Holmberg. Et tabu I de fleste familier fejes søskendejalousi dog ind under gulvtæppet, fordi det er tabubelagt at indrømme, at man som voksen stadig er misundelig på lillebror. Ifølge psykolog Camilla Carlsen Bechsgaard kommer jalousien i stedet typisk op til overfladen, når for eksempel forældrene dør. - Arvekonflikter handler sjældent om de reelle ting, men mere om, at man ikke har fået nok opmærksomhed i søskendeflokken. Det er den ultimative slutkonflikt på et langt liv, hvor en masse sårede følelser kommer frem, og hvor rollerne for alvor udspilles, siger hun. Derfor er det vigtigt så tidligt som muligt i barndommen at tage hånd om søskendejalousi, mener sundhedsplejerske Christina Louise Lindhardt. - Det er helt naturligt at være jaloux på sin søster eller bror. Især når der kommer en ny til. Man kan sammenligne med, at ens partner kommer hjem og siger, at nu skal der bo en kvinde eller mand mere i hjemmet. Men det er forældrenes ansvar at få etableret et sundt forhold søskende imellem. Ellers tager man bare konflikterne med ind i voksenlivet, siger hun.

5 5

6 Moderne søskende er små egoister Nutidens generation af børn er dårlig til at tackle jalousi, mener sundhedsplejerske. ipad, iphone, tablet. For mange småbørnsfamilier er de bærbare minicomputere en kærkommen babysitter til de store søskende, når den mindste skal pusles og ammes. Men når man parkerer barnet med en tablet i hænderne, gør man det en bjørnetjeneste, siger sundhedsplejerske Christina Louise Lindhardt. I dag har vi ikke en kultur, som vi havde i gamle dage, hvor man skulle dele i søskendeflokken. Børn i dag er meget privilegerede, og det er faktisk et stort problem for nutidens generation - Når der kommer en lille ny til familien, er det utrolig vigtigt at inddrage den store søskende. Det er bekvemt at aktivere sit barn med en ipad, men man afskærer også hurtigt barnet. Hvis det store barn har siddet og spillet i flere timer, har det ikke fået voksenkontakt, og så bliver det irriteret, fordi det ikke har fået opmærksomhed, siger Christina Louise Lindhardt, der understreger, at det er forældrenes ansvar, at barnet kan tackle jalousi på en sund måde. 6 Foto: Iris

7 - Dilemmaet er bare, at forældrene synes, børnene er utrolig dygtige, når de kan manøvrere rundt på de her ipads og iphones, og at det er dejligt, at de er stille. Men når barnet bliver træt af at spille, kommer det og vil have al forældrenes opmærksomhed, og så opstår der konflikt, hvis forælderen er optaget af den lille ny, siger hun. Derfor skal større søskende allerede under moderens graviditet forberedes på, at der kommer en ny til søskendeflokken. Især i en tid, hvor mange børn bliver opdraget til at være små egoister, mener hun. - I dag har vi ikke en kultur, som vi havde i gamle dage, hvor man skulle dele i søskendeflokken. Børn i dag er meget privilegerede, og det er faktisk et stort problem for nutidens generation af børn, fordi de har sværere ved at danne relationer og indgå i sociale sammenhænge, siger Christina Louise Lindhardt. Hun bakkes op af forfatter og mor til syv, Charlotte Højlund, der mener, at forældre i dag kan have en tendens til at overbeskytte den nyfødte i familien. - Den bedste gave, man kan give sine børn, er søskende. Og som forælder skal man ikke være bange for at inddrage de store søskende i den nye baby. Når man overbeskytter den lille og skubber de andre væk, går det tit galt. Vis de store, at der også er fordele ved at være den store, og lær dem at være stolte af at kunne hjælpe til, siger Charlotte Højlund, der har skrevet bogen Moar - sådan får du hvilepuls i hverdagen. 7

8 Det er helt naturligt, at børn konkurrerer, sammenligner sig med hinanden, skændes og er jaloux på deres søskende. Som forælder kan det være svært, men husk på, at børn i denne fase lærer meget om samvær, forhandlinger og forskelligheder. Søskendejalousi begynder gerne, lige efter der kommer en lille ny til familien. Her er 10 gode råd om et sundt forhold mellem søskende i børneflokken: 1) Vær gode rollemodeller. Sørg for ikke at ændre det helt store med rutinerne med den ældre søskende, når der kommer en lille ny i familien. Flyt ikke storebror over i en ny seng samme dag, som I kommer hjem fra sygehuset med lillesøster. 2) Lad børnene løse konflikterne selv. Så vidt muligt i hvert fald. Børn vil altid konkurrere og skændes, og det er sundt. Træd kun til, hvis det bliver alvorligt eller voldeligt, og hvis der er fare for, at de kommer til skade. Hvis du skal træde til, så prøv at løse problemerne sammen med børnene og ikke for dem. Når de løser konflikter selv, lærer de at værdsætte andres perspektiver, indgå kompromis og kontrollere vrede. 3) Forklar børnene, at der er forskel på søskende. Der er forskellige regler, som gælder for dem hver især med baggrund i alder og modenhed. Forklar de yngre, at de vil få de samme privilegier som storebror/søster, når de bliver så gamle. 4) Sammenlign aldrig børn. Søskende kan være meget forskellige, og lad dem endelig være det. Hjælp dem til at finde lege, som drejer sig om samarbejde i stedet for konkurrence, og vær opmærksom på, hvornår der opstår konflikter. Kan du tilbyde børnene alternative lege eller aktiviteter? 5) Prioriter alenetid med hvert barn. Sørg for at det enkelte barn føler sig set, og sørg for at det enkelte barn får nok tid og rum for sig selv. Lyt til barnet og lad det fortælle, hvordan det føler i et skænderi. 6) Involver de store søskende i en lille ny baby. Bed dem f.eks hente bleer, være med til badning og gå med barnevogn - og ros dem for deres indsats. Vis dem, at der er fordele ved at være den store, og at det er noget at være stolt af. Respekter også hvis de siger nej. Det skal gerne være drevet af interesse. 7) Forsikr dine børn om, at der er nok kærlighed til alle. Forklar, at der med hvert barn følger en hel pose med kærlighed, og at de ikke alle skal deles om samme pose, så der bliver mindre, jo flere børn der kommer til. Guide Sådan undgår du søskendejalousi i barndommen 8) Anerkend dit barns følelser. Lad børnene få lov til at fortælle, hvad de føler, og anerkend og beskriv deres følelser. Det kan være meget nyttigt. Du kan for eksempel sige: Det lyder som om, at du er gal på din søster eller det må være hårdt for dig pludselig at måtte dele mor og far med lillebror. 9) Tag det roligt. Det er naturligt for søskende at konkurrere, og de lærer af det. Grib kun ind, når det bliver alvorligt, og være opmærksom på, at de har et sundt forhold til at indgå i sociale forhold. Brug din fornuft og del ligeligt ud af din kærlighed. 10) Vær ikke bange for søskendejalousi. Det bedste, du kan give dit barn, er ofte en bror eller søster, så frygt ikke at bringe et barn mere ind. Når du giver dit barn det, giver du barnet en at dele livet med. En ven for livet og et uvurderligt, stærkt bånd. Kilde: Sundhedsplejerske Christina Louise Lindhardt og forfatter Charlotte Højlund, der er mor til syv. 8

9 Opdag tegnene på søskendejalousi Barnet begynder at tisse i bukserne igen, selv om det ellers er holdt op med at bruge bleer Barnet snakker babysprog eller lader, som om det ikke kan snakke Barnet føler sig truet Barnet trækker sig ind i sig selv Barnet bliver vanskeligt eller ulydigt Barnet bliver klynkende og klæbende Kilde: Norsk Helseinformatikk, psykologspecialist Knut Halfdan Svensen og Store Norske Leksikon 9

10 De fleste søskendekonflikter blandt voksne stammer fra den tidlige barndom, fordi man som voksen ofte hænger fast i den rolle, man som barn fik tildelt i sin søskendeflok. Nogle blev overset. Andre blev forkælet. Og fælles for dem alle er, at rollen er enormt svær at komme ud af, når familien samles. Familiekonflikter er et meget følsomt område, og du risikerer, at blive mødt med negativ respons, hvis du bringer det på bane. Dine søskende har måske en helt anden opfattelse af, hvordan jeres barndom har været, og det er let at komme til at træde hinanden over tæerne. Her er 10 gode råd om, hvordan du får et bedre forhold til dine søskende: Guide Sådan undgår du søskendejalousi i voksenlivet observationer ned over en længere periode. 4) Når du har dannet dig et klart billede af, hvad der sker, når I er sammen, kan du begynde at formulere, hvordan du kunne ønske dig, det skulle være. Skriv det ned. Vær ærlig over for dig selv - hvad kræver det af dig? Hvilke sider skal du måske lægge væk for at kunne møde familien på en ny måde? 5) Overvej nu, hvad der er realistisk. Tal med partner og venner om det og skriv ned. Hvad er succeskriteriet? Hvor meget er de i virkeligheden i stand til at ændre sig, og hvor langt er du selv villig til at gå? Hvad kræver det, før du kan se en udvikling, og hvornår må du måske erkende, at det aldrig bliver anderledes? 6) Tag ansvar for at komme ud af din rolle. Giv slip på din barndomsposition ved at handle voksent og modsat det, der for- 1) Første skridt er at anerkende, at der i ens voksenliv stadig hersker sårede følelser og jalousi søskende imellem. Det er tabubelagt og svært at indrømme, men sig til dig selv, at det er okay, at du har det på den her måde. Og at det er okay, at du måske oplever tingene på en anden måde end resten af familien. 2) Definer din rolle i søskendeflokken. Hvad opnår du ved at være den søde, den hjælpeløse, den kloge? Og hvad vil du miste ved at droppe den rolle? Der er også tryghed forbundet med vante roller, så afgør med dig selv, om du er klar til at give slip. 3) Begynd at lægge mærke til, hvad det præcis er, der sker, når I er sammen i familien. Hvem bestemmer? Hvilke roller er der? Hvem siger hvad, og hvad får det dig til at føle? Lægger din partner måske mærke til, at du ændrer dig? Skriv dine 10

11 ventes af dig. Tag ansvar, når I opfører jer som i barndommen, og samme scenarie er ved at udspille sig for 117. gang. Vær den voksne og lad dig ikke komme ned på det niveau igen. 7) Er det muligt, så tal med din bror eller søster for at finde ud af, hvilken person han/hun er som voksen. Spørg hvordan han/hun oplevede jeres barndom, hvordan tænker han/hun tilbage på jeres liv, på jeres forhold og forholdet til forældrene? 8) Får I taget hul på snakken om jeres barndom. Kan I tage den et skridt videre og tale om, hvad I kan bruge hinanden til. Tag små skridt, føl dig frem og se, om I kan mødes om en fælles forståelse. Accepter, at man har oplevet barndommen forskelligt. En kan føle sig overset, mens en anden kan føle, at alt var harmonisk. Følelser er subjektive, og der er ikke noget, der er rigtigt eller forkert. 9) Overvej helt overordnet, hvor vigtigt det er, at du har et forhold til dinbror eller søster. Ofte skaber en konflikt ringe ud i resten af familien, hvor for eksempel børn ufrivilligt afskæres fra dele af familien. Men tænk over, om din bror elelr søster egentlig er en person, du ville bruge tid på, hvis I mødtes i en anden sammenhæng. 10) Nogle gange skal man være klar over, at man skal give plads til sorg. Indse, at det måske aldrig bliver anderledes. Måske er I bare for forskellige som søskende, og så giv dig selv lov til at være ked af, at det er sådan, det er. Accepter det og brug din energi på noget andet. Det er ikke ensbetydende med, at man skal stoppe med at se hinanden, men nu har man ligesom afprøvet det. Kilde: Psykolog, foredragsholder og forfatter Camilla Carlsen Bechsgaard 11

12 I nogle søskendeflokke bliver konflikterne så betændte, at man mister kontakten. Og når først kontakten er brudt, er det svært at nærme sig hinanden igen. For hvem skal tage det første skridt, og er man overhovedet i stand til at sluge sin stolthed? Vil du gerne i kontakt med en eller flere af dine søskende, som du ikke længere snakker med, skal du først gøre dig klart, at der ingen garanti er for, at det lykkes. Det er svært og tager tid, og måske er succeskriteriet, at I kan være i samme stue til familiefesten. Her er 10 gode råd om, hvordan du tager det første skridt: Guide Sådan gør du, når I har mistet kontakten 1) Overvej, hvor betydningsfuldt forholdet er og hvorfor du gerne vil genoptage kontakten. Måske ønsker du virkelig, at I igen skal være del af hinandens liv. Eller måske synes du, I er nødt til at have kontakt, fordi I skal ses til familiefester, deles om et sommerhus, eller fordi det er for smerteligt for andre i familien, at I ikke har kontakt. Måske er det ikke en nødvendighed, at I skal have et tæt forhold - måske er det tilstrækkeligt med et mere praktisk forhold, eller måske kan I fint leve uden hinanden? Sæt et mål: Hvad vil du, og hvad håber du at opnå ved at tage kontakt? Ønsker du at opnå en varig og god relation med din bror eller søster, til gensidig glæde, er det afgørende, at du tænker dig grundigt om, før du genoptager kontakten. 2) Indse fra begyndelsen, at der ingen garanti er for, at det lykkes. Du kan prøve, og du kan have gode intentioner. Men måske er din søskende slet ikke interesseret, eller måske er I så langt fra hinanden, at en forsoning ikke er mulig, i hvert fald ikke på dette tidspunkt i jeres liv. Du kan ikke tvinge den anden, men du kan række ud og fortælle hvorfor det er vigtigt for dig. 3) Slug stoltheden for en stund. Første skridt kan være bare at genoptage kontakten uden at problematisere. Hvordan er det overhovedet at have kontakt igen? Måske kan I være enige om, at I har en konflikt, men at den ikke tages op lige nu. Optag eventuelt kontakten på skrift. Den 12

13 distance kan for nogle være et godt udgangspunkt til at få åbnet for en kontakt igen. 4) Sæt rammen. Hvis I skal prøve at snakke om konflikterne mellem jer, kan det være vigtigt at aftale spilleregler på forhånd. Hvor skal i mødes? Hvor lang tid? Hvad vil I gerne snakke om? Og evt. ikke snakke om? Hvordan sikrer I, at begge kommer til orde? Forbered jer eventuelt hver især med en udenforstående, så I er så klare i mælet som muligt. 5) Forhold dig i første omgang til nutiden og fremtiden, hvad du ønsker fremadrettet, og lad forhistorien ligge. Forholdet er i forvejen skrøbeligt, og der er risiko for, at det hele braser sammen, hvis du bringer en masse gamle og sårede følelser på banen med det samme. Overvej, hvad der er konstruktivt og accepter, at du ikke kan komme af med alle dine frustrationer her og nu. 6) Tag ansvar. Det kan være let at lede efter skyld og sige, at det hele bunder i gamle mønstre, f.eks. forskelsbehandling fra forældrene. Men som voksen kan man selv tage ansvar for ikke at videreføre de mønstre eller fortolkninger. Som søskende kan man arbejde på at bryde de dårlige mønstre. Bestem dig for, at det ikke skal styre resten af dit liv. Langt de fleste har et valg, selv om det måske ikke føles sådan. 7) Lyt. Når I mødes, er det altafgørende, at I begge får lov at fortælle. Og lytte til hinanden. Begge skal have tid og mødes med respekt for at kunne sætte ord på det konfliktfyldte. Det er også vigtigt, at I begge er åbne overfor, at der måske er en helt anden virkelighed end jeres egen. Den anden kan have oplevet tingene på en helt anden måde. Undgå at lede efter skyld eller kæmpe om sandheden, vær så åben og undersøgende, du kan. 8) Tag det roligt. Arbejd på at styrke relationen mellem jer. Føl jer frem og byg lige så stille på. Over tid kan det måske lade sig gøre at opbygge tilliden mellem jer og nå til et sted, hvor I kan snakke sammen i en grad, der aldrig ville kunne lade sig gøre fra begyndelsen. Men definer sammen, hvad I skal snakke om og ikke snakke om. Og respekter det. 9) Opsøg evt. professionel hjælp. For nogle kan det være brugbart med en professionel konfliktmægler. Den uvildige mægler hjælper til, at begge parter bliver hørt, og støtter parterne i at lave aftaler og sætte rammer for forholdet fremadrettet. Man kan også sammen eller som enkeltperson få gratis konfliktfaglig rådgivning hos Center for Konfliktløsning. Gratis rådgivning kan også være en hjælp som forberedelse til at genoptage kontakten til sin søster eller bror. Kilde: Dorte Holmberg, der er fagligleder og konfliktmægler på Center for Konfliktløsning. 13

14 Jeg blev træt af at kæmpe Som 42-årig får Flemming Aastrup Olsen stadig mindre julegaver end sin storebror. Men det har han accepteret. Kampen om forældrenes gunst blev så hård, at han helt meldte sig ud Af Charlotte Nielsen De er brødre. To alen af et stykke. Af samme kød og blod. Alligevel ses de kun, når højtiderne foreskriver det. Flemming Aastrup Olsen og hans storebror kan såmænd fint snakke sammen, når de ses, det er ikke det. Men lige under overfladen ligger den og lurer. Jalousien. - Der er ingen tvivl om, at jeg altid har haft følelsen af, at min storebror er blevet mere set, og at han stadigvæk bliver mere set end mig. Jeg tror, at der bliver lagt mere mærke til min storebror, fordi mine forældre altid har ment, at han har opnået mere i livet, idet han for eksempel har fået en uddannelse, i modsætning til mig, siger Flemming Aastrup Olsen. 14 Flemming Aastrup Olsen er 42 år, bor på Fyn med sin kæreste og to sønner. Og selv om han og hans fire år ældre bror for længst er flyttet ud fra det fælles barndomshjem og har stiftet familie, er de stadig konkurrenter. I hvert fald når det handler om forældrenes gunst. Hvilede i sig selv - Jeg mærkede hurtigt, at hvis jeg ville opnå noget, måtte jeg kæmpe for at få accepten. Min storebror var den stille dreng, hvor jeg løb på væggene og kom til at ødelægge ting. Så jeg fik mere den negative opmærksomhed, siger han. Flemming Aastrup Olsens forældre blev skilt, da han var seks år, og da både mor og far

15 fik hver en søn med deres respektive nye partnere, blev kampen om forældrenes opmærksomhed ikke mindre. Så en dag tog han en drastisk beslutning. - Jeg blev hurtigt træt af at skulle kæmpe så meget for den accept, som man som søn gerne vil have. Heldigvis hvilede jeg ret meget i mig selv, og i mine sene teenageår be- sluttede jeg mig for, at jeg ikke gad kæmpe så meget for nogens gunst. Og så valgte jeg simpelthen kontakten til mine forældre fra, siger Flemming Aastrup Olsen. I dag er moderen død, og kontakten til faderen er meget sparsom. Flemming Aastrup Olsen snakker aldrig med sin bror om den underliggende konkurrence imellem dem. Heller ikke om, at storebroderen stadig får større gaver til jul end ham. - Jeg tror, vi har en gentlemen s agreement om, at vi begge ved det, men at vi ikke snakker om det. Da jeg spurgte, hvad han havde fået af vores far i julegave, ville han ikke svare på det, fordi vi begge vidste, at jeg havde fået mindre, siger han. 15

16 Få meget mere indhold på PLUS for 29 kr. per måned Vi publicerer nye guider hver eneste dag året rundt om: Rejser Sundhed Slank Se mere på bt.dk/plus eller b.dk/plus Privatøkonomi 16 Motion