Budgetforslag Beskæftigelsesudvalget Generelle bemærkninger

Transkript

1 Budgetforslag Beskæftigelsesudvalget Generelle bemærkninger Udvalg Beskæftigelsesudvalget kr. Hele kroner, Budgetårets priser Politikområde Integration, forsørgelse kr. Sygedagpenge, forsørgelse Kontanthjælp og revalidering, forsørgelse Forsikrede ledige, forsørgelse Fleksjob, forsørgelse Ledighedsydelse, forsørgelse Ressourceforløb, forsørgelse Førtidspension, forsørgelse Senior,-servicejob og jobtræning, forsørgelse Aktivitet Uddannelseshjælp, forsørgelse Unge, forsørgelse kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr. 1

2 De generelle bemærkninger for Budgetforslag 2018 gennemgår udgifterne under Beskæftigelsesudvalget. Størstedelen af udgifterne under Beskæftigelsesudvalget er sociale overførselsudgifter, der tildeles efter lovbestemte tildelings- og udmålingsregler. Udgifterne er derfor ikke rammebelagte, da kommunens muligheder for at styre udgifterne er begrænsede. Den resterende del af udgifterne er driftsudgifter, som bruges til beskæftigelsesfremmende tiltag for de ledige og sygemeldte og som derfor i højere grad er styrbare. På forsiden præsenteres budget 2018 i tal. I første afsnit gennemgås i hovedtræk de forventninger, der grundlaget for udarbejdelsen af budgettet på udgiftssiden. I andet afsnit gennemgås forventningerne til indtægtssiden af budgettet og i tredje afsnit beskrives de forbehold der er for budgettet og den fremadrettede budgetproces. 1. Udgifter Antallet af ledige i Horsens Kommune driver udgifterne under Beskæftigelsesudvalget. Ca. 93% af udgifterne i budgettet dækker ydelser til kommunens borgere, de resterende 7% af budgettet bruges til aktiviteter, der skal skaffe borgerne i job, herunder en mindre post til indkvarteringsboliger til flygtninge. Ydelserne til kommunens borgere fordeler sig på 10 forskellige ydelsestyper. Budgettet afspejler kun delvist antallet af borgere på den enkelte ydelse, da der er store forskelle på Horsens Kommunes udgifter til den enkelte ydelsestype fx er unge på uddannelseshjælp billigere end borgere på ressourceforløb. Fordelingen illustreres i figur 1. Figur 1 Fordelingen af Beskæftigelsesudvalgets budgetforslag 2018 Aktiviteter 7% Forsørgelse 93% Integration Sygedagpenge Kontanthjælp og revalidering Forsikrede ledige Fleksjob Ledighedsydelse Ressource- og jobafklaringsforløb Førtidspension Seniorjob, jobtræning og... Uddannelseshjælp Millions Kilde: Budgetforslag 2018 Administrationen har udarbejdet budgetforslaget efter princip om pris gange antal og angives i nettopriser, dvs. inklusiv refusion fra staten. Nettoudgiften er Horsens Kommunes direkte udgifter til ydelser og aktiviteter. 2

3 1.1. Forventninger til den generelle ledighed Ledigheden i Horsens Kommune er det vigtigste element i fastlæggelsen af Beskæftigelsesudvalgets budget for Forventninger til udviklingen i ledigheden omfatter kun de ledige der er en del af arbejdsstyrken (defineret ved Økonomi- og Indenrigsministeriet) dvs. borgere på A-dagpenge, arbejdsmarkedsydelse, jobparate kontanthjælpsmodtagere og åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere. Den konjunkturbetingede udvikling i ledigheden har medført et fald i ledigheden i de seneste år. Figur 2 Udviklingen i jobparate ledige i Horsens Kommune Antal jobparate ledige i Horsens Kommune Antal borgere Apr Jul Okt Apr Jul Okt Apr Jul Okt 2017 Kilde: Jobindsats.dk Økonomi- og Indenrigsministeriet forventer et svagere fald i ledigheden fra 2017 til På landsplan forventes kun et fald på fuldtidspersoner fra 2017 til Det Økonomiske Råd er mere pessimistiske og forventede en uændret ledighed i samme periode. Budgetforslaget for 2018 tager udgangspunkt en ledighed på niveau med Desuden justeres budgettet på baggrund af lovændringer med økonomisk effekt for beskæftigelsesområdet (se afsnit 1.4. Ny lovgivning) Flygtninge fra kommunens kvote Udlændinge- og integrationsministeriet har endnu ikke udmeldt kommunale kvoter for flygtninge for Der er dog sket en nedjustering af hele landets kvote for På baggrund af 2017 tallene, lægges budgettet ud fra en antagelse om, at Horsens Kommune i 2018 skal modtage 45 nye flygtninge. Det forventes, at nye flygtninge i den første periode vil være ledige. Dertil kommer familiesammenføringer til de flygtninge, der allerede er ankommet til kommunen. 3

4 Det er vanskelige at vurdere, hvor mange ekstra borgere, der i 2018 vil modtage integrationsydelse, da det afhænger af borgernes alder, arbejdserfaring og effekten af den beskæftigelsesrettede indsats for de borgere, der allerede er i kommunen. Udmeldingerne vedr. det forventede antal nytilkomne flygtninge har i tidligere år været forbundet med stor variation og betydelige justeringer. Af samme årsag er budgetlægningen på baggrund af disse data forbundet med væsentlig usikkerhed Forventning til ydelserne De enkelte ydelser satsreguleres årligt. I 2018 forventes satsreguleringsprocenten at være på 2,0%. Det vil sige, at alle priser justeres 2,0% op i forhold til 2017 priser for at tage højde for inflationen. Dog er der i forbindelse med skattereformen i 2012 gennemført en dæmpning af satsreguleringen. Det betyder en dæmpning af reguleringen i 2018 til 1,25% på langt de fleste ydelser. Horsens Kommunes udgifter til forsørgelse stiger dermed mindre end inflationen, men de tilhørerne indtægter i form af refusion og bloktilskud forventes justeret tilsvarende. Satsreguleringen er indregnet i den forventede brutto/netto pris pr. borger Ny lovgivning Der er i forhold til 2018 budgettet kun ganske få lovændringer med økonomisk konsekvens for beskæftigelsesområdet i kommunerne. Det står i kontrast til de tidligere år, hvor der har været flere store lovkomplekser, der har påvirket budgetlægningen fx dagpengereformen, integrationsydelsen, refusionsreformen, 225-timersreglen og kontanthjælpsloftet. De nye initiativer omfatter: Danskuddannelsesreformen Mindre justeringer i dagpenge og sygedagpengelovgivningen Opfølgning på trepartsaftalen Satspulje initiativ: Pulje til at vende bunke Heraf har kun reform af danskuddannelsen en større effekt på beskæftigelsesområdets budget Danskuddannelsesreformen Reformen indebær en omlægning af den statslige refusion til danskuddannelse for voksne udlændinge. For borgere omfattet af integrationsprogrammet reduceres driftsloftet. Det betyder, at den statslige refusion sænkes fra de nuværende 50% og til et noget lavere niveau afhængigt af de samlede udgifter til aktivering af udlændinge. For øvrige udlændinge, herunder udenlandsk arbejdskraft og udenlandske studerende, bortfalder den statslige refusion helt. Kommunen kompenseres dog via bloktilskuddet. For budgettet betyder det en øget nettoudgift til aktiviteter på konto 5, da refusionen bortfalder. Den øgede nettoudgift kompenseres af det øgede bloktilskud, men bloktilskuddet fremgår ikke af beskæftigelsesudvalgets budget. 4

5 Øvrige justeringer med lille økonomisk effekt Der sker små justeringer i dagpenge og sygedagpengelovgivningen, med effekt for ph.d. studerende og syge på a-dagpenge, som fremover ikke optjener feriepenge. Trepartsaftalen indeholder en række forslag, bl.a. et mere fleksibelt uddannelsesløft, bedre mulighed for ledige faglærtes adgang til voksenlærlingeordningen og en mere fleksibel ordning med seks ugers jobrettet uddannelse. Endeligt er der adgang til at søge midler fra satspuljen til en ekstra indsats over for langvarige sager primært for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere ( vende bunke ). Midlerne er puljemidler og indregnes ikke i budgettet Initiativer og reformer med fortsat indvirkning i 2018 I årene har der været en lang række reformer på beskæftigelsesområdet, der i høj grad har påvirket økonomien og budgetlægningen. Det drejer sig bl.a. om dagpengereformen, integrationsydelsen, 225-timersreglen, refusionsreformen mv. Disse reformer har stadig stor betydning for økonomien, men effekten er allerede indregnet via tidligere års budgetlægning. Eneste undtagelse er dagpengereformen, der blev indført 1. januar 2017 og hvor en række tiltag først har virkning fra På baggrund af dagpengereformen forventes, ca. 14 ekstra fuldtidspersoner på a-dagpenge i 2018 i forhold til 2017 svarede til en merudgifter på 1,7 mio. kr. 2. Indtægter Udgifterne på beskæftigelsesområdet skal modsvares af indtægter fra refusioner og tilskud fra staten. Refusionen udregnes på baggrund af de ydelser kommunen udbetaler og hjemtages direkte til beskæftigelsesområdet. De statslige tilskud som dækker beskæftigelsesområdet er delt på opgaver som dækkes af enten budgetgarantien, beskæftigelsestilskud eller øvrige tilskud og udbetales bl.a. via bloktilskuddet. Disse indtægter indregnes ikke direkte i beskæftigelsesudvalget budget Refusion fra staten I er refusionsreformen trådt i kraft. Reformen betyder, at den refusion, som kommunerne modtager til finansiering af forsørgelsesudgifterne til de ledige, nedtrappes gradvist, jo længere tid den ledige har modtaget offentlig forsørgelse. Nedenstående tabel viser refusionssatserne. Varighed af ledighedsperiode Refusionssats 0-4 uger 80 % 5 26 uger 40 % uger 30 % Over 52 uger 20 % Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Refusionsreformens formål er at give kommunerne et incitament at til at hjælpe de ledige borgere hurtigst muligt i arbejde. Jo lavere refusionsprocenten er for en ydelsesgruppe, jo længe- 5

6 re tid har den gennemsnitlige ydelsesmodtager i gruppen være på offentlig forsørgelse. Jo lavere refusionsprocent, jo mere skal kommunen finansiere af målgruppens ydelser. Når en borger har været på offentlig forsørgelse i mere end 52 uger skal kommunen finansiere 80% af ydelsen. Det er derfor helt centralt for kommunens økonomi at nedbringe både andelen og antallet af borgere på offentlig forsørgelsen i mere end 52 uger. Nedenstående tabel viser andelen af borgere i den enkelte ydelsesgruppe, som har været på offentlig forsørgelse i mere end 52 uger. Ydelsesgruppe Horsens Kommune Hele landet A-dagpenge 14,5% 14,5% Kontanthjælp 89,4% 88,5% Uddannelseshjælp 70,7% 62,6% Ledighedsydelse 92,5% 93,3% Ressourceforløb 94,8% 97,5% Integrationsydelse 66,4% 67,4% Sygedagpenge 23,5% 21,5% Jobafklaringsforløb 88,8% 89,0% Revalidering 74,5% 92,4% Fleksjob visiteret efter 1/7 95,2% 93,7% Førtidspension visiteret efter 1/7 87,9% 90,7% Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Data februar Tabellen viser, at det er på sygedagpenge og unge området, at der særligt er udfordringer med lange sager set i forhold til landsgennemsnittet. Der er allerede igangsat initiativer for at nedbringe antallet af de lange sager på disse områder, bl.a. i form af den svenske model, hvor sagsbehandlernes sagsantal nedbringes. Det politiske fokus på områderne fastholdes med løbende temaopfølgning på beskæftigelsesudvalgets møder Budgetgaranti Budgetgarantien dækker de konjunkturafhængige opgaveområder, f.eks. kontanthjælp, førtidspension, uddannelseshjælp, ledighedsydelse og den kommunale beskæftigelsesindsats. Budgetgarantien beregnes som kommunernes samlede forventede udgifter til de budgetgaranterede områder og fordeles på baggrund af befolkningstal og efterreguleres på samme måde når regnskabet er kendt Beskæftigelsestilskud Beskæftigelsestilskuddet dækker de forsikrede ledige og beregnes som kommunernes samlede forventede udgifter til dagpenge og aktivering af dagpengemodtagere, men fordeles på baggrund af kommunernes udgifter til området i tidligere år. Beskæftigelsestilskuddet efterreguleres når regnskabet er kendt. 2.4 Øvrige tilskud 6

7 Øvrige tilskud dækker de områder, som staten mener, er styrbare for kommunerne, f. eks. sygedagpenge, mentorer og fleksjob og beregnes som kommunernes samlede forventede udgifter på området og fordeles efter befolkningstal. De øvrige tilskud betragtes som styrbare, derfor efterreguleres de som udgangspunkt ikke på baggrund af det reelle regnskab. 3. Budgetprocessen Budgetforslag 2018 er udarbejdet på grundlag af data og udgifter til ydelser fra de tre første måneder af Udgifterne til ydelser i denne periode, er korrigeret for sæsonudsving og øvrige forventninger, og derefter brugt som grundlag for budgetlægningen. Budgettet påvirkes også af den økonomiske aftale mellem KL og regeringen, der traditionelt forhandles på plads i juni måned. I august måned beregnes tekniske korrektioner af budgettet på baggrund af denne aftale. Desuden genberegnes budgettet på baggrund af antals- og udgiftsdata fra hele 1. halvår Udgifterne til aktiviteter er ikke jævnt fordelt over året. Udgangspunktet for aktivitetsbudgettet er derfor budgettet fra 2017, og ikke det faktiske forbrug. I forbindelse med, at aktivitetsudgifterne på konto 5 er blevet rammebelagte er det også besluttet, at der sker en regulering af budgettet. Reguleringen aftales på baggrund af den økonomiske aftale mellem KL og Regeringen samt udviklingen i antallet af ledige der kræver en beskæftigelsesfremmende indsats. Denne regulering kendes også først efter sommerferien. Beskæftigelsesudvalget godkender budgetforslag 2018 for beskæftigelsesområdet i sin nuværende udformning. I september måned orienteres udvalget om de tekniske korrektioner. 7