Spot på langtidsledigheden i Østdanmark

Transkript

1 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Dato 12. september 2013 J.nr.: Spot på langtidsledigheden i Østdanmark Jobcentrene har i indsatsen over for jobklare ledige et særligt fokus på begrænsningen af langtidsledigheden. Et sted mellem hver fjerde og hver tredje ledig er langtidsledig i Det er en udfordring, da vi ved, at det er sværere at finde job desto længere tid man har været ledig, og at der i forbindelse med længerevarende ledighed ofte er stor risiko for helt at miste kontakten til arbejdsmarkedet. I indsatsen for at begrænse langtidsledigheden er det derfor vigtigt at have fokus på både at undgå, at ledige bliver langtidsledige (fx vha. målrettet tidlig virksomhedsrettet indsats) og at få de ledige, der allerede er blevet langtidsledige hurtigst muligt tilbage i job eller uddannelse (fx i form af virksomhedsrettet indsats, jobrotation eller opkvalificeringstilbud). Formålet med dette notat er at give et status på udfordringerne ift. udviklingen i langtidsledigheden i Østdanmark. Det gøres bl.a. ved at analysere: Hvordan har langtidsledigheden udviklet sig? Hvem er langtidsledige nu sammenlignet med tidligere og Hvilke kommuner har særlige udfordringer ift. at begrænse langtidsledigheden?

2 Opsamling på analysens resultater Overordnede resultater fra analysen: I juli 2013 var der langtidsledige i Østdanmark svarende til, at knap hver 3. ledig i Østdanmark var langtidsledig i juli Der har dermed været et lille fald på 3 pct. inden for det seneste år, hvilket har resulteret i, at 1,8 pct. af arbejdsstyrken i Østdanmark er langtidsledig i juli Det relativt lille fald i antallet af langtidsledige dækker imidlertid over, at der er sket store ændringer i sammensætningen af gruppen af langtidsledige: Der er sket et markant fald i antallet af langtidsledige dagpengemodtagere og en næsten tilsvarende markant stigning i antallet af langtidsledige kontanthjælpsmodtagere inden for det seneste år. Denne ændring skyldes bl.a., at en del langtidsledige dagpengemodtagere har opbrugt dagpengeretten for efterfølgende at overgå til kontanthjælp og uddannelsesydelse. Dertil peger meget på, at udviklingen med faldende antal langtidsledige dagpengemodtagere og langtidsledige kontanthjælpsmodtagere vil fortsætte i den kommende tid. Det skyldes bl.a., at en mindre andel af de nye dagpengemodtagere fortsat modtager ydelse efter 3 måneder og en stigende andel nye kontanthjælpsmodtagere fortsat modtager ydelse efter 3 måneder. Denne udvikling vil alt andet lige betyde en forhøjet risiko for at blive langtidsledig som kontanthjælpsmodtager og en mindsket risiko for dagpengemodtagere. Der er sket et væsentligt fald i antallet af langtidsledige over 50 år mod en stigning i antallet af langtidsledige årige. Analysens resultater opgjort på målgrupper Markant stigning i antallet af langtidsledige kontanthjælpsmodtagere Udviklingen i kontanthjælpsgruppen kan som før nævnt i stort omfang tilskrives, at en del af de langtidsledige dagpengemodtagere har opbrugt dagpengeretten og efterfølgende er overgået til enten kontanthjælp eller den særlige uddannelsesydelse. Men det er ikke den eneste forklaring. Udviklingen det seneste år peger i retning af, at der i gennemsnit er en større andel af de nye kontanthjælpsmodtagere, der fortsat modtager ydelse efter 3 måneder end for et år siden. Det er helt modsat for nye dagpengemodtagere, hvor en mindre andel modtager ydelse efter 3 måneder. En udvikling, der peger i retning af en forhøjet risiko for et yderligere stigende antal langtidsledige kontanthjælpsmodtagere i den kommende tid. Stigningen i antallet af langtidsledige kontanthjælpsmodtagere har resulteret i, at Knap hver anden ledig kontanthjælpsmodtager er langtidsledig i juli 2013 Mere end halvdelen af alle langtidsledige i juli 2013 er kontanthjælpsmodtagere. Der er kommet væsentligt flere ældre langtidsledige kontanthjælpsmodtagere. 2/21

3 Stigningen i antallet af langtidsledige kontanthjælpsmodtagere har været større blandt kvinder end blandt mænd årige Der har været en væsentlig stigning i antallet af langtidsledige under 30 år inden for det seneste år særligt blandt de årige. Antallet af langtidsledige årige udgør dermed en relativ stor andel af den årige arbejdsstyrke i juli At der er sket en stigning netop blandt de årige hænger i høj grad sammen med et forholdsvist stort antal dimittender, der går ledige i en længere periode førend de kommer i beskæftigelse. Ser man på antallet af unge langtidsledige i forhold til den samlede ledighed for målgruppen, udgør den fortsat en forholdsvis lille andel. Det skyldes, at ledigheden igennem en længere tid har været stigende for aldersgruppen, hvilket alt andet lige resulterer i, at langtidsledigheden udgør en forholdsvis mindre andel end den ellers ville have gjort. Den seneste udvikling viser et stigende antal påbegyndte dagpengeforløb blandt de årige faktisk er det den aldersgruppe, hvor der er påbegyndt flest dagpengeforløb. Selvom der generelt er mange af de årige, der hurtigt forlader dagpengene igen, så er der også en gruppe, der fortsætter på dagpenge, hvilket peger på risiko for at antallet af langtidsledige årige vil stige yderligere i den kommende tid. Langtidsledige over 50 år. Langtidsledige over 50 år udgør en væsentlig andel af arbejdsstyrken sammenlignet med de øvrige aldersgrupper. Dertil kommer, at mere end en tredjedel af alle ledige over 50 år er langtidsledige. Samlet set har de ældre aldersgrupper over 50 år dog oplevet et væsentligt fald i antallet af langtidsledige faldet har dog alene været blandt langtidsledige dagpengepengemodtagere, da der netop blandt disse aldersgrupper har været en stor stigning i antallet af langtidsledige kontanthjælpsmodtagere en udvikling, der kan indikere, at en stor andel af denne aldersgruppe har opbrugt dagpengeretten. Dertil kommer, at der er en forholdsvis stor andel af de nye dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere over 50 år, der fortsat modtager ydelse efter 3 måneder en indikation på, at disse aldersgrupper fortsat har forhøjet risiko for at blive langtidsledige i den kommende tid. Geografi Det er værd at bemærke, at der er store geografiske forskelle på, hvor mange langtidsledige der er i kommunerne. Det fremgår af analysen, at det særligt er en udfordring med mange langtidsledige i store dele af kommunerne i Region Sjælland og i København og kommunerne vest for København. Dertil kommer de store regionale forskelle på udviklingen i langtidsledigheden inden for det seneste år fx har der været et markant fald i antallet af langtidsledige i Allerød og Køge på hhv. 40 pct. og 26 pct. fra juli 2012 juli 2013 mod en væsentlig stigning i antallet af langtidsledige i Ballerup og Brøndby på hhv. 20 pct. og 19 pct. i samme periode. 3/21

4 Der er meget store regionale forskelle i hvordan udviklingen har været i både antallet af påbegyndte dagpengeforløb og kontanthjælpsforløb og andelen af borgere, der fortsat modtager ydelse efter 3 måneder. Da sammenhængen mellem netop disse to størrelser kan give en indikation på, hvorvidt der er risiko for et stigende antal langtidsledige i den kommende tid, peger resultaterne i retning af, at der er nogle kommuner, der vil have en relativ høj risiko for et stigende antal langtidsledige i den kommende tid. Her kan nævnes kommuner som Vallensbæk/Ishøj, Gribskov, Sorø, Frederikssund, Lejre og Høje-Taastrup. 4/21

5 Udvikling i langtidsledigheden i Østdanmark Antallet af langtidsledige i Østdanmark har med enkelte sæsonudsving - ligget nogenlunde stabilt omkring de personer siden midten af I det seneste halve år er det samlede antal langtidsledige personer imidlertid faldet, så niveauet nu ligger mellem og personer. Faldet i antallet af langtidsledige er alene sket blandt langtidsledige dagpengemodtagere, mens der har været en stigning i antallet af langtidsledige kontanthjælpsmodtagere. Faldet i antallet af langtidsledige dagpengemodtagere er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at de langtidsledige er kommet i ordinær beskæftigelse. Da faldet primært er sket i 2013, kan det betyde, at en del af de langtidsledige dagpengemodtagere har opbrugt dagpengeretten og at ikke alle har ret til anden forsørgelse eller ønsker at gøre brug af anden forsørgelse som fx den særlige uddannelsesydelse. De personer, der opbruger dagpengeretten og som ikke overgår til anden forsørgelse indgår ikke længere i statikken over langtidsledige, men bliver rent teknisk opgjort som borgere uden for arbejdsstyrken. Figur 1. Udvikling i langtidsledige (brutto) i Østdanmark, januar 2008 juli Antal ledige jan-08 mar-08 maj-08 Kilde: BrHS på baggrund af jobindsats.dk Langtidsledige kontanthjælpsmodtagere Langtidsledige dagpengemodtagere jul-08 sep-08 nov-08 jan-09 mar-09 maj-09 jul-09 sep-09 nov-09 jan-10 mar-10 maj-10 jul-10 sep-10 nov-10 jan-11 mar-11 maj-11 jul-11 sep-11 nov-11 jan-12 mar-12 maj-12 jul-12 sep-12 nov-12 jan-13 mar-13 maj-13 jul-13 Fald i antal langtidsledige dagpengemodtagere stigning i antal langtidsledige kontanthjælpsmodtagere Inden for det seneste år er antallet af langtidsledige dagpengemodtagere faldet med 40 pct. Det svarer til et fald på knap langtidsledige dagpengemodtagere. I samme periode er antallet 5/21

6 af langtidsledige kontanthjælpsmodtagere steget med 83 pct., hvilket svarer til en stigning på langtidsledige kontanthjælpsmodtagere. Det markante fald i antallet af langtidsledige dagpengemodtagere og næsten tilsvarende stigning i antallet af langtidsledige kontanthjælpsmodtagere har resulteret i, at over halvdelen af det samlede antal langtidsledige i juli 2013 udgøres af kontanthjælpsmodtagere (56 pct.). Faldet i antallet af langtidsledige dagpengemodtagere og stigningen i antallet af langtidsledige kontanthjælpsmodtagere skyldes som før nævnt bl.a., at en del af de langtidsledige dagpengemodtagere har opbrugt dagpengeretten i de første måneder af 2013 for herefter at overgå til den særlige uddannelsesydelse. Personer på den særlige uddannelsesydelse registreres nemlig som langtidsledige kontanthjælpsmodtagere. At antallet af langtidsledige dagpengemodtagere er faldet mere, end antallet af langtidsledige kontanthjælpsmodtagere er steget, hænger bl.a. sammen med, at en del af de langtidsledige dagpengemodtagere er gået i job og uddannelse. Derudover er der også sket en tilgang af nye langtidsledige kontanthjælpsmodtagere, der har modtaget kontanthjælp længe. Figur 2. Udvikling i langtidsledige dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere i Østdanmark, januar 2011 juli 2013 Indeks 100 = januar Dagpengemodtagere Kontanthjælpsmodtagere (match 1) 40 jan-11 mar-11 maj-11 jul-11 sep-11 nov-11 jan-12 mar-12 maj-12 jul-12 sep-12 nov-12 jan-13 mar-13 maj-13 jul-13 Kilde: BrHS på baggrund af jobindsats.dk I Figur 2 fremgår den indekserede udvikling i hhv. langtidsledige dagpengemodtagere og langtidsledige kontanthjælpsmodtagere. Som det fremgår af figuren er både stigningen i antal langtidsledige kontanthjælpsmodtagere og faldet i langtidsledige dagpengemodtagere gået forholdsvis stærkt siden januar /21

7 De største relative stigninger blandt langtidsledige kontanthjælpsmodtagere er sket for de ældre aldersgrupper. Det fremgår af Figur 3, der viser udviklingen i antal langtidsledige kontanthjælpsmodtagere fra juli 2012 juli Selv om antallet af langtidsledige dagpengemodtagere er faldet mere end antallet af langtidsledige kontanthjælpsmodtagere er steget, spejler udviklingen i langtidsledige dagpengemodtagere udviklingen i langtidsledige kontanthjælpsmodtagere (se evt. figur B5 i bilaget). Der hvor der har været et relativt stort fald i antal langtidsledige dagpengemodtagere, har der også været en relativt stor stigning i antal langtidsledige kontanthjælpsmodtagere. Figur 3. Udvikling i langtidsledige kontanthjælpsmodtagere i perioden juli 2012 juli 2013 i Østdanmark 160% 140% 120% 100% 80% 60% 40% 20% 0% år år år år år år år år år år Kvinder Mænd Kilde: BrHS på baggrund af jobindsats.dk Langtidsledige opgjort på køn og alder Der var godt langtidsledige i juli 2013, svarende til 1,8 pct. af arbejdsstyrken jf. Tabel 1. Antallet af langtidsledige er dermed faldet med 3 pct. siden juli Faldet i antallet af langtidsledige er alene sket for aldersgrupperne over 50 år, hvor der har været tale om fald på et sted mellem 16 og 18 pct. Netop langtidsledige over 55 år, der opbruger dagpengeretten og som er tilmeldt efterlønsordningen, er berettiget til et seniorjob. En del af de langtidsledige dagpengemodtagere over 55 år der opbruger dagpengeretten kan således være berettiget til et seniorjob efterfølgende. Det kan muligvis forklare en del af faldet i antallet af langtidsledige over 55 år. 7/21

8 Til gengæld har der været en stigning i antallet af langtidsledige under 50 år særligt for de årige og de årige, hvor der er sket en stigning på hhv. 9 pct. og 8 pct. inden for det seneste år. At der er sket en stigning netop blandt de årige hænger i høj grad sammen med, at et stigende antal dimittender går ledige i en længere periode førend de kommer i beskæftigelse. Der har dermed været en delvis udskiftning i gruppen af langtidsledige, hvor der er kommet flere yngre og færre ældre langtidsledige. Bevægelsen har været, at jo yngre desto større stigning i antal langtidsledige og jo ældre desto større fald. Tabel 1. Langtidsledige personer (brutto) samt langtidsledighedsprocent, opgjort på køn og alder, Østdanmark juli 2013 Udvikling i antal Langtidsledigheds- Antal langtidsledige Østdanmark Langtidsledige 1) langtidsledige procent 2) ift. alle bruttoledige juli juli 2013 juli 2013 I alt % 1,8% 32% år % 0,7% 14% år % 2,1% 21% år % 2,2% 34% år % 1,9% 39% år % 1,9% 39% 60 år og derover % 1,4% 42% Dagpengemodtagere 3) % 1,0% 23% Kontanthjælpsmodtagere % 1,0% 47% Mænd % 1,9% 35% år 661 9% 0,8% 15% år % 2,3% 25% år % 2,1% 37% år % 2,0% 41% år % 2,1% 41% 60 år og derover % 1,6% 44% Dagpengemodtagere 3) % 1,0% 24% Kontanthjælpsmodtagere % 1,2% 48% Kvinder % 1,7% 29% år % 0,6% 12% år % 1,9% 18% år % 2,2% 32% år % 1,8% 37% år % 1,6% 36% 60 år og derover % 1,2% 38% Dagpengemodtagere 3) % 1,0% 21% Kontanthjælpsmodtagere % 0,9% 46% Kilde: BRHS på baggrund af Jobindats.dk og danmarks Statistik 1) Langtidsledige er opgjort som antal personer, der har været bruttoledige (ledige + aktiverede) i mindst 80 pct. af tiden inden for det seneste år. 2) Langtidsledighedsprocent er beregnet i forhold til arbejdsstyrken 3) Langtidsledighedsprocent for dagpengemodtagere er beregnet i forhold til forsikringsaktive Ser man nærmere på antallet af langtidsledige ift. alle ledige, er der en stigende sammenhæng mellem andel langtidsledige og alder. I gennemsnit var 32 pct. af alle ledige langtidsledige i juli 2013 det dækker over, at særligt blandt de ældre aldersgrupper udgør antallet af langtids- 8/21

9 ledige en stor andel af den samlede ledighed. I juli 2013 var således omkring 40 pct. af alle ledige over 40 år langtidsledige, mens det kun var tilfældet for hhv. 14 pct. og 21 pct. af de årige og de årige.. Det fremgår yderligere af tabellen, at halvdelen af alle kontanthjælpsmodtagere er langtidsledige i juli Mænd og kvinder har overordnet set oplevet den samme udvikling i langtidsledigheden. Samlet set er langtidsledigheden dog faldet lidt mere blandt mænd end kvinder. De årige og årige langtidsledige udgør en forholdsvis stor andel af arbejdsstyrken. For de årige er således både tale om en stigning i antal langtidsledige og at antallet af langtidsledige udgør en forholdsvis stor andel af den årige arbejdsstyrke. Langtidsledige opgjort på a-kasser Der er sket et fald i antal langtidsledige dagpengemodtagere i alle a-kasser, jf. Tabel 2. Faldet i a-kasserne varierer dog noget lige fra et relativt lille fald i økonomernes (CA) a-kasse (-15 pct.) til et fald på 80 pct. i El-fagets a-kasse. Bort set fra 2 a-kasser (CA og Magistrene), så har der været et fald i antallet af langtidsledige i alle a-kasser på mindst 30 pct. inden for det seneste år. Der er stor forskel på, hvornår faldet i langtidsledigheden er sket a-kasserne imellem. For nogle a-kasser er faldet sket løbende hen over det seneste år fx inden for industri og byggefagene, mens det i andre a-kasser primært er sket inden for de seneste måneder, som fx en række af de akademiske a-kasser og en del af de a-kasser, der typisk organiserer offentligt ansatte. Der er forskel på årsagen til faldet i antal langtidsledige a-kasserne imellem. Der vil alt andet lige være en større risiko for at personer, der blev ledige tidligt i krisen, kan have opbrugt dagpengeretten i 2013 end a-kasser, der har oplevet stigende ledighed senere hen. Fx blev en del af de meget konjunkturfølsomme a-kasser inden for byggeri og industri, eksempelvis 3F, tidligt ramt af krisen. Man må derfor forvente, at der er flere ledige inden for disse a-kasser, der har opbrugt dagpengeretten i Til gengæld er der også en del af netop disse a-kasser inden for industri- og byggefagene, der igennem en længere periode har oplevet en fremgang. Man må dermed forvente, at denne udvikling også har haft positiv effekt på udviklingen i langtidsledigheden. 9/21

10 Tabel 2. Langtidsledige dagpengemodtagere (brutto) opgjort på a-kasser, Østdanmark juli 2013 Udvikling i antal Langtidsledigheds- Langtidsledigheds- Østdanmark Langtidsledige 1) langtidsledige procent 2) procent 2) juli juli 2012 juli 2013 Forsikrede i alt % 1,7% 1,0% Selvstændige % 1,5% 0,9% DANA % 1,9% 1,3% ASE % 1,4% 0,8% Akademikere % 4,0% 1,1% Akademikere % - 0,9% Økonomer (CA) % 1,6% 1,2% Journalistik, Kommunikation og Sprog % 2,9% 1,5% Magistre (MA) % 2,1% 1,6% Funktionærer og tjenestemænd % 0,9% 0,5% Børne- og Ungdomspædagoger (BUPL-A) % 1,0% 0,5% Danske Sundhedsorganisationer (DSA) 35-58% 0,2% 0,1% Lærere (DLF-A) % 0,9% 0,6% Socialpædagoger (SLA) 61-51% 1,0% 0,5% Funktionærer og Tjenestemænd (FTF-A) % 1,1% 0,8% Fag og Arbejde (FOA+PMF) % 1,2% 0,8% Handels- og Kontorfunktionærer (HK) % 1,9% 1,3% Ledere og tekniske funktionærer % 1,4% 0,9% Business 96-33% 1,6% 1,0% Min akasse % 1,3% 0,9% Funktionærer og Servicefag % 1,8% 1,1% Ledere % 0,9% 0,7% Teknikere % 3,0% 1,7% Industri og byggefagene % 2,8% 1,3% Byggefagenes a-kasse 81-54% 2,1% 1,0% El-faget 24-80% 1,4% 0,3% Metalarbejdere % 1,9% 0,9% Faglig Fælles a-kasse (3F) % 3,2% 1,5% Nærings- og Nydelsesmiddelarb. (NNF) 56-62% 3,2% 1,3% Øvrige % 2,2% 1,3% Det Faglige Hus % 2,1% 1,4% Frie Funktionærer (FFA) % 1,6% 1,1% Kristelig a-kasse % 2,3% 1,3% Kilde: BRHS på baggrund af Jobindats.dk og danmarks Statistik 1) Langtidsledige er opgjort som antal personer, der har været bruttoledige (ledige + aktiverede) i mindst 80 pct. af tiden inden for det seneste år. 2) Langtidsledighedsprocent for dagpengemodtagere er beregnet i forhold til forsikringsaktive Udviklingen i langtidsledigheden set i forhold til udviklingen i den generelle ledighed Langtidsledigheden er samlet set faldet i Østdanmark inden for det seneste år, men ser man nærmere på udviklingen i de enkelte jobcentre, er der stor forskel på, hvordan udviklingen er forløbet. Figur 4 viser udviklingen i langtidsledigheden fordelt på jobcentre i Østdanmark. Det fremgår af figuren, at der er stor variation i udviklingen i langtidsledigheden i de østdanske kommuner. Det fremgår bl.a., at der i Allerød har været et fald i antallet af langtidsledige på ca. 40 pct. inden for det seneste år, mens der til sammenligning har været en stigning i antallet af langtidsledige i Ballerup på 20 pct. 10/21

11 Figur 4. Udvikling i antal langtidsledige i perioden juli 2012 juli 2013 i Østdanmark 30% 20% 10% 0% -10% -20% -30% -40% -50% Kilde: BrHS på baggrund af jobindsats.dk Allerød Køge Holbæk Lolland Bornholm Gribskov Vordingborg Slagelse Lejre Faxe Tårnby/Dragør Sorø Hørsholm Hvidovre Odsherred Ringsted Hillerød Frederiksberg Albertslund Næstved Halsnæs Rudersdal Rødovre Stevns Greve Kalundborg Furesø Egedal Gentofte Solrød Roskilde Frederikssund Herlev Glostrup Lyngby-Taarbæk Helsingør København Guldborgsund Høje-Tåstrup Fredensborg Vallensbæk/Ishøj Gladsaxe Brøndby Ballerup Østdanmark Sammenholdes udviklingen i langtidsledigheden med udviklingen i den generelle ledighed fremgår det, at der også her er stor spredning kommunerne imellem. I Figur 5 er udviklingen i langtidsledigheden (x-aksen) vist sammen med udviklingen i den generelle ledighed (y-aksen) i perioden april 2012 til april De røde linjer markerer gennemsnittet for Østdanmark. De kommuner der er i området A i nederste venstre hjørne har både oplevet et fald i den generelle ledighed og i langtidsledigheden inden for det seneste år. Her ligger blandt andet kommunerne Allerød, Køge, Holbæk, Lolland, Vordingborg og Hørsholm. Det er her væsentligt at bemærke, at der er en del kommuner fra Region Sjælland i dette område. For de kommuner, der ligger i område B, har der været et fald i antal langtidsledige, mens der til gengæld har været en stigning i den generelle ledighed. Her kan nævnes kommunerne Rødovre og Greve. I område C har der været en stigning i langtidsledigheden og en stigning i den generelle ledighed. Her kan nævnes kommuner som Ballerup, Brøndby, Gladsaxe og Guldborgsund. I område D er de kommuner, der har oplevet en stigning i langtidsledigheden, mens der til gengæld har været et fald i den generelle ledighed. Her kan nævnes Lyngby-Taarbæk, København og Fredensborg Størstedelen (godt 2/3) af kommunerne har oplevet både et fald i den generelle ledighed og i langtidsledigheden inden for det seneste år. 11/21

12 Derudover er det meget få kommuner (6 kommuner), der har oplevet både i stigning i ledigheden og langtidsledigheden inden for det senest år. Figur 5. Udvikling i langtidsledige og ledige i perioden juli 2012 juli 2013 i Østdanmark 15% Udviklingen i ledigheden (brutto) 10% 5% 0% -5% -10% -15% B A Køge Guldborgsund Gladsaxe Greve Rødovre Vallensbæk/Ishøj Roskilde Høje-Tåstrup Tårnby/Dragør Stevns Frederikssund Albertslund Glostrup Fredensborg Frederiksberg Gribskov Furesø Helsingør Rudersdal HerlevKøbenhavn Lejre Næstved Egedal Ringsted Lyngby-Taarbæk Sorø Faxe Hvidovre Solrød Odsherred Bornholm Gentofte Slagelse Kalundborg Lolland Halsnæs Vordingborg Holbæk HørsholmHillerød Ballerup Brøndby Allerød -20% -50% -40% -30% -20% -10% 0% 10% 20% 30% Udviklingen i langtidsledigheden Kilde: BrHS på baggrund af jobindsats.dk Anm. De røde linjer indikerer gennemsnittet for Østdanmark. C D Udviklingen i afgang fra ledighed En måde at få et forvarsel på, hvordan langtidsledigheden udvikler sig, er ved at se nærmere på afgangen fra ledighed blandt nyledige. En stor grad af tidlig afgang fra ledighed kan indikere en stor efterspørgsel efter arbejdskraft, hvilket betyder, at færre nyledige risikerer at blive langtidsledige. Som det fremgår af Tabel 3 var der i 4. kvartal 2012 knap påbegyndte dagpengeforløb og godt påbegyndte kontanthjælpsforløb (jobklare). Det er knap 17 pct. flere påbegyndte dagpengeforløb end samme periode året før og lidt færre påbegyndte kontanthjælpsforløb end året før (ca. -1,8 pct.). Det fremgår yderligere af tabellen, at der i 4. kvartal 2012 var 13 pct. færre af de nyledige dagpengemodtagere, der fortsat var ledige efter 3 måneder end året før. Med andre ord, så var der flere nyledige dagpengemodtagere i 4. kvartal 2012 sammenholdt med året før, til gengæld var en større andel af dem væk fra ledighed igen efter 3 måneder. 12/21

13 Den stigende tilgang til dagpenge er sket for alle aldersgrupper. Derudover gælder det, at alle aldersgrupper undtaget de årige har oplevet et fald i andelen, der fortsat modtager en ydelse efter 3 måneder. Modsat udviklingen blandt dagpengemodtagerne, er der lidt færre nyledige kontanthjælpsmodtagere i 4. kvartal 2012 sammenlignet med 4. kvartal 2011 (-1,8 pct.). Men til gengæld er der en lidt større andel af de nyledige, der fortsat er ledige efter 3 måneder end året tidligere (3,1 pct.). Faldet i tilgangen til kontanthjælp er primært kommet de yngre aldersgrupper under 40 år til gode, hvorimod aldersgrupperne over 40 stort set alle har oplevet en stigning i tilgangen. Det er et mere broget billede, hvilke aldersgrupper, der har en kortere varighed på kontanthjælp i 4. kvartal 2012 sammenlignet med 4. kvartal Tabellen peger således i retning af, at det er væsentligt at have fokus på særligt udviklingen i afgangen fra kontanthjælp. Overordnet set har der været et beskedent fald i tilgangen men der har i gennemsnit været en større andel, der er kontanthjælpsmodtagere efter 3 måneder. Selvom der har været et væsentligt fald i antallet af nye modtagere af dagpenge, der fortsat modtager dagpenge efter 3 måneder, er det dog væsentligt at have fokus på, at der er kommet væsentligt flere nye dagpengemodtagere. Det er også væsentligt at have fokus på, at afgangen fra ledighed inden for de første 3 måneder fortsat er højere blandt de yngre aldersgrupper end blandt de ældre. Faktisk er der en tendens til, at jo ældre nyledige er, desto mindre er afgangen fra ledighed inden for de første 3 måneder. Det indikerer en forhøjet risiko for langtidsledighed blandt de ældre aldersgrupper. 13/21

14 Tabel 3. Antal nyledige personer og andel heraf, der fortsat modtager overførsel efter 3 måneder. Dagpengemodtagere Kontanthjælpsmodtagere Påbegyndte forløb 4. kvt 2012 Udv. 4. kvt kvt 2012 Andel, der fortsat er ledige efter 3 mdr. 4. kvt 2012 Udv. 4. kvt kvt 2012 Påbegyndte forløb 4. kvt 2012 Udv. 4. kvt kvt 2012 Andel, der fortsat er ledige efter 3 mdr. 4. kvt 2012 Udv. 4. kvt kvt 2012 Køn i alt Alder i alt ,9% 57,4% -13,2% ,8% 69,6% 3,1% år ,4% 58,2% 1,9% ,3% 53,4% 6,2% år ,3% 51,9% -13,8% ,0% 52,2% -1,3% år ,2% 53,0% -12,7% ,8% 72,2% 4,2% år ,6% 55,5% -14,2% ,3% 78,5% 2,1% år ,1% 56,7% -13,7% ,3% 81,3% 1,8% år ,4% 59,0% -12,1% ,4% 82,5% -1,2% år ,7% 59,7% -11,8% ,3% 85,2% 3,1% år ,9% 60,7% -12,7% 612 8,9% 86,4% 1,2% år ,1% 61,9% -14,3% ,1% 83,6% -4,0% år ,4% 58,2% -17,4% 160-0,6% 85,6% -0,8% 65+ år Kvinder Alder i alt ,3% 56,8% -13,3% ,8% 70,9% 3,7% år 89 8,5% 50,6% -17,0% ,8% 57,1% 5,0% år ,8% 50,4% -14,4% ,9% 55,5% -1,8% år ,6% 51,5% -13,6% 917 3,6% 73,8% 3,1% år ,2% 55,0% -14,9% 612-5,4% 79,6% 2,4% år ,1% 56,4% -14,4% 534-4,5% 85,6% 7,5% år ,7% 59,5% -10,9% 468 9,9% 81,6% -3,4% år ,1% 60,0% -10,3% ,0% 84,9% 4,9% år ,7% 59,3% -13,2% 181 2,8% 86,7% 5,2% år ,7% 62,2% -12,9% ,5% 88,6% 5,4% år ,8% 58,1% -19,4% 41-16,3% 95,1% 16,5% 65+ år Mænd Alder i alt ,5% 57,9% -13,2% ,6% 68,7% 2,5% år 64 45,5% 68,8% 37,6% ,9% 50,6% 7,7% år ,9% 53,0% -13,1% ,3% 50,1% -0,4% år ,1% 54,6% -12,1% ,5% 71,2% 4,7% år ,5% 56,0% -13,4% ,4% 77,8% 1,8% år ,4% 57,1% -12,8% 883 2,4% 78,7% -1,9% år ,1% 58,4% -13,5% 768 4,3% 83,1% 0,2% år ,4% 59,5% -13,1% ,6% 85,3% 2,0% år ,6% 62,1% -11,9% ,7% 86,3% -0,6% år ,4% 61,7% -15,5% ,3% 81,5% -7,8% år ,1% 58,3% -16,1% 119 6,3% 82,4% -6,8% 65+ år Kilde: BrHS på baggrund af jobindsats. Der er anvendt målingen overlevelseskurve m. tilbagefald til alle ydelser Sammenholdes udviklingen i hhv. påbegyndte dagpengeforløb og udviklingen i andelen, der fortsat modtager ydelse efter 3 måneder, fremgår det, at der er store geografiske forskelle. Det gælder for alle kommuner i Østdanmark, at antallet af påbegyndte dagpengeforløb er steget fra 4. kvartal 2011 til 4. kvartal 2012, jf. Figur 6. Det fremgår imidlertid også, at der i alle kommuner er sket et fald i andelen af borgere, der fortsat modtager ydelse efter 3 måneder. 14/21

15 Der er dog forskel på graden af udviklingen. De kommuner, der ligger i område A er kendetegnet ved, at der er sket en relativ lille stigning i antallet af påbegyndte dagpengeforløb sammenlignet med Østdanmark (den røde linje). Samtidig hermed er der sket et væsentligt fald i andelen, der fortsat modtager ydelse efter 3 måneder. For kommuner som bl.a. Egedal, Ringsted og Lyngby-Taarbæk gælder således, at der er sket en lille stigning i antallet af nye dagpengemodtagere. Til gengæld er langt flere væk igen fra ydelsen efter 3 måneder end året tidligere. For kommuner i område B, hvor bl.a. Hillerød, Rudersdal og Kalundborg er, gælder, at der har været en relativ lille stigning i antallet af påbegyndte forløb og et relativt lille fald i antallet af borgere, der hurtigt er væk fra ydelse igen (inden for 3 måneder) Figur 6. Udvikling i antal påbegyndte dagpengeforløb og udvikling i andel borgere, der fortsat modtagere ydelse efter 3 måneder 4. kvt kvt opgjort på kommuner, Østdanmark Udviklingen i andel personer fortsat på ydelsen efter 3 md 4. kvt kvt % -5% -10% -15% -20% B Guldborgsund Bornholm Ballerup Vallensbæk/Ishøj Hillerød Rudersdal Vordingborg Gribskov Lolland Tårnby/Dragør Sorø Brøndby Kalundborg Holbæk Roskilde Gladsaxe Høje-Tåstrup Faxe Køge Furesø Næstved Stevns København Glostrup Albertslund Herlev Frederikssund Slagelse Fredensborg RødovreOdsherred Halsnæs Lyngby-Taarbæk Helsingør Hvidovre Gentofte Hørsholm Ringsted Greve Frederiksberg Egedal Allerød Solrød Lejre A D -25% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% Udvikling i antal påbegyndte forløb 4. kvt kvt Kilde: BrHS på baggrund af jobindsats. Der er anvendt målingen overlevelseskurve m. tilbagefald til alle ydelser C For kommunerne i område C gælder, at der er sket en forholdsvis stor stigning i antallet af påbegyndte dagpengeforløb kombineret med et lille fald i andelen af dagpengemodtagere, der fortsat modtager ydelse efter 3 måneder. Disse kommuner vil alt andet lige være udfordret ift. at forebygge, at langtidsledigheden stiger i den kommende tid. Her kan nævnes kommuner som Vallensbæk/Ishøj, Gribskov og Sorø. Kommunerne i område D, som bl.a. omfatter Solrød, Allerød og Lejre gælder, at de har oplevet en væsentlig stigning i antallet af påbegyndte dagpengeforløb. Til gengæld gælder, at de tilsvarende har oplevet et væsentligt fald i andelen, der fortsat modtager ydelse efter 3 måneder. 15/21

16 Tilsvarende sammenligning kan laves for udviklingen i påbegyndte kontanthjælpsforløb (match 1), jf. Figur 7. Som det fremgår af figuren er udviklingen ikke så entydig som for dagpengemodtagerne. For kontanthjælpsmodtagerne gælder at ca. halvdelen af kommunerne har oplevet en stigning i antallet af påbegyndte kontanthjælpsforløb i perioden 4. kvartal 2011 til 4. kvartal 2012 og at ca. en tredjedel har oplevet et fald i andelen, der fortsat modtager ydelse efter 3 måneders varighed. For kommunerne i område A gælder, at de har oplevet et fald i antallet af påbegyndte kontanthjælpsforløb samtidig med et fald i andelen af borgere, der fortsat modtager ydelse efter 3 måneder. Alt i alt en meget positiv udvikling. Her kan nævnes en del kommuner fra Region Sjælland, bl.a. Stevns, Ringsted og Odsherred. Figur 7. Udvikling i antal påbegyndte kontanthjælpsforløb (match 1) og udvikling i andel borgere, der fortsat modtagere ydelse efter 3 måneder 4. kvt kvt opgjort på kommuner, Østdanmark Udviklingen i andel personer fortsat på ydelsen efter 3 mdr 4. kvt kvt % 15% 10% 5% 0% -5% -10% B A Allerød Egedal Rødovre Sorø Frederiksberg Gladsaxe Roskilde Furesø Høje-Tåstrup Ballerup Gentofte Glostrup Bornholm Brøndby København Vordingborg Slagelse Næstved Greve Guldborgsund Holbæk Hillerød Vallensbæk/Ishøj Albertslund Kalundborg Lolland Køge Solrød Lyngby-Taarbæk Rudersdal Fredensborg Herlev Odsherred Hvidovre Tårnby/Dragør Ringsted Faxe Halsnæs Stevns Hørsholm Helsingør Frederikssund C Gribskov -15% -40% -30% -20% -10% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% Udvikling i antal påbegyndte forløb 4. kvt kvt Kilde: BrHS på baggrund af jobindsats. Der er anvendt målingen overlevelseskurve m. tilbagefald til alle ydelser D Lejre Kommuner i område B har oplevet et fald i antallet af påbegyndte forløb, men en stigning i andelen af borgere, der fortsat modtager ydelse efter 3 måneder. Her kan nævnes kommuner som Allerød og Egedal Kommunerne i område C har en forhøjet risiko for at få et stigende antal langtidsledige kontanthjælpsmodtagere i den kommende tid, idet de både har oplevet en stigning i antal påbe- 16/21

17 gyndte forløb og en stigning i andelen, der fortsat modtager ydelse efter 3 måneder. Her kan nævnes kommuner som Frederikssund, Lejre og Høje-Taastrup. I område D er de kommuner, der har oplevet en stigning i antal påbegyndte forløb fra 4. kvartal kvartal 2012 kombineret med et fald i andelen, der fortsat modtager ydelse efter 3 måneder. Her kan nævnes kommuner som Herlev, Faxe og Halsnæs. Risiko for at blive langtidsledig og forblive langtidsledig Om en ledig bliver langtidsledig, afhænger af mange faktorer. Det kan derfor være vanskeligt at forudsige, hvem der bliver langtidsledige. Der er dog faktorer, som klart øger risikoen for at blive langtidsledig. Det fremgår af en rapport Beskæftigelsesregionen har fået udarbejdet i samarbejde med konsulentfirmaet mploy. Rapporten samler viden og inspiration om indsatsen for langtidsledige, baseret på eksisterende viden. Rapporten beskriver en række objektive og subjektive kendetegn hos nyledige, som kan øge risikoen for langtidsledighed. Disse kendetegn kan anvendes til både at målrette en forebyggende og afhjælpende indsats mod langtidsledighed. I nedenstående boks opsamles i kort form rapportens resultater. For yderligere og mere dybdegående beskrivelser, henvises til rapporten, der kan findes her Boks 1. Oversigt over objektive og subjektive kendetegn/pejlemærker hos nyledige, som kan øge risikoen for at blive langtidsledig og evt. forblive langtidsledig Kilde: Rapport Viden og inspiration om langtidsledighed, udarbejdet af mploy på vegne af BrHS. 17/21

18 Bilag Figur B1. Langtidsledige i perioden juli 2013 i Østdanmark 18/21

19 Figur B2. Antal langtidsledige ift. alle ledighedsberørte, opgjort for jobcentre i Østdanmark, juli % 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Allerød Vordingborg Ringsted Holbæk Kilde: BrHS på baggrund af jobindsats.dk Lejre Roskilde Egedal Guldborgsund Hvidovre Ballerup Greve Sorø Bornholm Gribskov Rødovre Næstved Glostrup Gladsaxe Solrød Frederikssund Odsherred Slagelse Tårnby/Dragør Frederiksberg Faxe Stevns Køge Helsingør Brøndby Gentofte Herlev Fredensborg Kalundborg København Hørsholm Lyngby-Taarbæk Rudersdal Halsnæs Albertslund Hillerød Furesø Høje-Tåstrup Vallensbæk/Ishøj Lolland Østdanmark Figur B3. Antal langtidsledige ift. arbejdsstyrken, opgjort for jobcentre i Østdanmark, juli ,5% 3,0% 2,5% 2,0% 1,5% 1,0% 0,5% 0,0% Kilde: BrHS på baggrund af jobindsats.dk Allerød Lejre Hørsholm Egedal Holbæk Rudersdal Solrød Gentofte Roskilde Vordingborg Hillerød Lyngby-Taarbæk Gribskov Furesø Greve Fredensborg Ringsted Sorø Hvidovre Frederikssund Bornholm Guldborgsund Tårnby/Dragør Helsingør Odsherred Faxe Ballerup Køge Rødovre Kalundborg Gladsaxe Næstved Stevns Halsnæs Frederiksberg Herlev Glostrup Slagelse Brøndby Høje-Tåstrup Albertslund København Vallensbæk/Ishøj Lolland Østdanmark 19/21

20 Figur B4. Udviklingen i antal langtidsledige i perioden juli 2012 juli 2013, opgjort for jobcentre i Østdanmark, april % 20% 10% 0% -10% -20% -30% -40% -50% Kilde: BrHS på baggrund af jobindsats.dk Allerød Køge Holbæk Lolland Bornholm Gribskov Vordingborg Slagelse Lejre Faxe Tårnby/Dragør Sorø Hørsholm Hvidovre Odsherred Ringsted Hillerød Frederiksberg Albertslund Næstved Halsnæs Rudersdal Rødovre Stevns Greve Kalundborg Furesø Egedal Gentofte Solrød Roskilde Frederikssund Herlev Glostrup Lyngby-Taarbæk Helsingør København Guldborgsund Høje-Tåstrup Fredensborg Vallensbæk/Ishøj Gladsaxe Brøndby Ballerup Østdanmark 20/21

21 Figur B5. Udvikling i langtidsledige dagpengemodtagere i perioden juli 2012 juli 2013 i Østdanmark 10% 0% -10% -20% -30% -40% -50% -60% -70% år år år år år år år år år år Kvinder Mænd 21/21