Forslaget blev følgende sendt i høring med høringsfrist 25. august Der er indkommet fire høringssvar:

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forslaget blev følgende sendt i høring med høringsfrist 25. august 2014. Der er indkommet fire høringssvar:"

Transkript

1 Notat Dato: 8. september 2014 Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Høring af forslag til affaldsplan Reno Djurs har i samarbejde med Norddjurs og Syddjurs kommuner udarbejdet forslag til affaldsplan for perioden Forslaget blev behandlet af bestyrelsen for Reno Djurs på møde den 15. maj 2014, hvor det blev besluttet at sende forslaget til interessentkommunernes godkendelse af, at sende forslaget i offentlig høring i 8 uger. Forslaget blev følgende sendt i høring med høringsfrist 25. august Der er indkommet fire høringssvar: Danmarks Naturfredningsforening, Syddjurs Socialistisk Folkeoplysningsforbund Djursland SF Norddjurs Jakob Rauff Baungaard I det følgende gengives høringssvarene suppleret med administrationens bemærkninger. Administrationens henvisninger til affaldsplanen i nærværende notat retter sig mod den samlede affaldsplan og ikke den sammenfatning af affaldsplanen, der blev udarbejdet som supplement i forbindelse med høringen. Da forslag til affaldsplan blev behandlet i bestyrelsen for Reno Djurs, forelå regeringens Ressourceplan ( Danmark uden affald ) alene i et høringsudkast, som blandt andet Reno Djurs afgav høringssvar til. De kommunale affaldsplaner skal udarbejdes med udgangspunkt i Ressourceplanen og må ikke stride mod denne. Forslaget til affaldsplan tog således udgangspunkt i høringsudkastet til Ressourceplanen. Den endelige Ressourceplan udkom 21. maj som Vejledning nr. 4 fra Miljøstyrelsen. Den endelige Ressourceplan indeholder ikke ændringer, der giver anledning til at justere de foreslåede tiltag i affaldsplanen.

2 Høringssvar fra Danmarks Naturfredningsforening ingsforening,, Syddjurs: DN har følgende kommentarer til affaldsplanen: Det er efter vor opfattelse ikke tilfredsstillende at bebude overvejelser om i planperioden at indføre husstandsindsamling af amballager: glas, metal, plast, organisk køkkenaffald og farligt affald. Der bør fastsættes tidsfrister i planperioden for indførelse af kildesortering. Hver husstand, herunder også sommerhuse, bør udstyres med beholdere med tilstrækkelig mange rum til sortering i alle de nævnte fraktioner. Vi ved at nogle kommuner allerede idag benytter sådanne systemer i vidt omfang. På et centralt anlæg bør metal og plast yderligere finsorteres. Det skal sikres at materialerne derefter sendes til relevante genbrugsvirksomheder. Evt. kan kommunen tage initiativ til oprettelse af socialøkonomiske virksomheder til formålet. Farligt affald som sparepærer, malingsrester og kemikalier, der bør søges genanvendt i størst muligt omfang, bør ikke blandes sammen med småt elektronik. Kasserede mobiltelefoner, computere og printere bør sorteres i en speciel boks. De bør så vidt muligt søges genoplivet og opgraderet. Det kan evt. ske på en kommunal socialøkonomisk virksomhed. Elektronik, der ikke kan genoplives/opgraderes, bør skilles ad og alle værdifulde metaller o.lign. ikke mindst de meget efterspurgte sjældne jordarter, som kun udvindes meget få stede bør sorteres fra. Også her kunne tages initiativ til socialøkonomisk virksomhed. Det er vigtigt at alle husstande, som ikke har ønsket at kompostere, sorterer organisk køkkenaffald fra, og at dette anvendes til energi-, jordforbedringsformål mv. Med venlig hilsen Chr. Bundgård f. DN Syddjurs Administrationens bemærkninger til høringssvaret fra Danmarks Naturfredningsforr- ening, Syddjurs: Konkrete tidsfrister for kildesortering Affaldsplanen er i hovedtræk udarbejdet som en overordnet proces- og tidsplan, der udmøntes med konkrete initiativer. Årsagen hertil er, at regeringens Ressourceplan på flere områder har langsigtede målsætninger, og at mange elementer vil kræve detailplanlægning og udbygning af markedet for sortering og behandling. Det er især vigtigt, at der er en stabil afsætning af indsamlede materialetyper, der giver sikkerhed for, at borgernes kildesortering faktisk resulterer i forbedrede miljøforhold. I den nuværende situation er der store usikkerheder forbundet med genanvendelse af blandet plast og organisk affald fra husholdninger. Der har senest i maj 2014 været fremlagt beslutningsoplæg i bestyrelsen for Reno Djurs om husstandsindsamling af emballager af plast, metal og glas i en beholder på adressen. Baggrundsanalyser viser, at genanvendelsen kun vil stige svagt ved husstandsindsamling i 2

3 forhold til de nuværende bringeordninger. Kvaliteten af genanvendelsen af glas ved en husstandsindsamling vil være lavere, og for den blandede plast er den i dag genanvendelige mængde beskeden samtidig med, at det er tvivlsomt, om der ved genanvendelsen af plasten opnås bedre miljøforhold end ved forbrænding med energiudnyttelse. Ordningen vil med et omfang svarende til den nuværende husstandsindsamling af papir og pap koste i størrelsesordenen 8-9 mio. kr. om året. Bestyrelsen besluttede af disse årsager, at der ikke på nuværende tidspunkt skulle indføres en sådan ordning. I stedet er der i affaldsplanen lagt op til, at der arbejdes aktivt med andre kommuner og affaldsselskaber om at udvikle nye løsninger og følge udviklingen af afsætningsmulighederne for de tørre fraktioner, herunder blandet plast. Det er håbet, at der vil komme løsninger, der muliggør husstandsindsamling af en større mængde af de tørre fraktioner end alene emballager, og at der bliver mulighed for genanvendelse af hele den blandede mængde plast fra husholdningerne på en måde, der giver miljømæssige fordele i forhold til forbrænding med energiudnyttelse. Der kan dog ikke fastlægges en tidsplan for, hvornår dette er muligt. For så vidt angår kildesortering og separat indsamling af det organiske affald har Reno Djurs vurderet de miljømæssige og økonomiske aspekter i relation til nuværende afsætningsmuligheder og teknologistade. Konklusionen har indtil videre været som det også er angivet i affaldsplanens afsnit at der ikke aktuelt skal stiles mod en ordning for særskilt indsamling af organisk affald. Årsagen er, at der med nuværende afsætningsmuligheder og teknologistade blandt andet opnås ringere energiudnyttelse end ved forbrænding, risiko for diffus spredning af miljøfremmede stoffer i landbruget og øgede omkostninger. Med andre ord bør genanvendelse af organisk affald kunne ske på en måde, der giver bedre miljø end den nuværende forbrænding med energiudnyttelse, hvilket ikke ses at være tilfældet i den nuværende situation. I stedet er der i affaldsplanen lagt op til at afklare lokale muligheder for at ændre disse forudsætninger og sideløbende arbejde aktivt med andre kommuner og affaldsselskaber om at udvikle nye løsninger for behandling af det organiske affald, der giver fordele i forhold til nuværende løsning. Der kan dog ikke fastlægges en tidsplan for, hvornår dette er muligt. Farligt affald og småt elektronik Administrationen er uforstående overfor udsagnet om, at farligt affald blandes med småt elektronik. Farligt affald modtages på genbrugsstationerne sorteret separat i en lang række forskellige typer som f.eks. maling, spildolie, pesticider m.v.. Farligt affald sendes til specialbehandling, der i mange tilfælde er genanvendelsesløsninger. Batterier, småt elektronik og sparepærer er omfattet af producentansvar og modtages og sorteres separat, hvorefter producenternes kollektive ordninger for hver af disse typer afhenter og behandler disse i overensstemmelse med lovgivningen herom. Genanvendelse, reparation og direkte genbrug af elektronikaffald Elektronikaffald, herunder kasserede mobiltelefoner, computere og printere er omfattet af regler om producentansvar. Når borgerne har afleveret elektronikaffald i det opsamlingsmateriel, som producenterne efter lovgivningen skal opstille på genbrugsstationerne, er det producenterne, der har ansvaret for at afhente affaldet og sørge for behandling af dette efter de gældende regler. I regeringens Ressourceplan indgår det, at Miljøstyrelsen vil gennemføre tiltag, der skal forbedre udnyttelsen af ressourcerne i elektronikaffald. Behandling af elektronikaffald er ikke et kommunalt ansvar, og kommunerne må ikke behandle elektronikaffald. Hvis borgerne derimod afleverer elektronik til direkte genbrug i de containere, der er opstillet på genbrugsstationerne, kan andre borgere frit tage det. Det indgår i affaldsplanen som et selvstændigt punkt jf. planens afsnit 4.7, at der skal sikres øget genbrug på genbrugsstationerne på grundlag af en vurdering af alternative mulighe- 3

4 der, herunder eksempelvis modeller med butikker, reparation, beskæftigelse af personer på kanten af arbejdsmarkedet m.v.. 4

5 Høringssvar fra Socialistisk Folkeoplysningsforbund Djursland: Der mangler konkrete mål og tidsramme for de forskellige tiltag. Vil man reducere affaldsmængden? Hvor meget? Hvornår forestiller man sig at nå målet? Vi vil foreslå et mål på en halvering af husholdningsaffald senest Man vil øge genanvendelse af affald, hvor meget? Og hvornår forestiller man sig at nå målet? Vi har lidt svært ved at forstå tallene på side 10. Hvor meget affald genanvendes? Er det 58% eller det 34%, hvordan kan der være så stor forskel? Og hvis man vil sammenligne med andre affaldsselskaber bruger de så egen regneregel, eller Miljøstyrelsens? Det ville være nyttigt med sammenligningsmuligheder. Forslag: Genbrug: Mere sortering af husholdningsaffald, man kunne informere forbrugerne om mulighed for selv at kompostere det organiske affald, samtidig med at man undersøger lokale muligheder for at indgå partnerskaber. Desuden kan man supplere de nuværende 2 fraktioner med beholdere til plast og metal. Genbrugspladserne forbyder i dag klunsning. Planen vil sikre direkte genbrug på genbrugspladserne. Det er på tide, meget nyttigt og brugbart kan ses i containerne som småt eller stort brændbart. Det kunne kombineres med en genbrugsbutik som hos Affald Plus i Næstved og Renovest i Vindblæs. Undervisning og information Planens forslag til initiativer kunne suppleres med kurser evt. arrangeret af oplysningsforbund i - husholdning med reduceret affald - kompostering af organisk affald Forsøgsordninger Nulskrald er en forsøgsordning foretaget i Tversted og Hjørring kommuner sammen med Ålborg Universitetscenter. Forsøg kan både samle erfaringer og motivere husholdninger. Haveaffald Haveaffald, der ikke komposteres hjemme, bør brændes af i kraftvarmeanlæg, så det bliver til el og varme. Den nuværende håndtering er dyr med brug af mennesker og maskiner og afgiver CO2. På kraftvarmeværkerne vil haveaffaldet kompensere for den planlagte nedgang i mængden af husholdningsaffald. Administrationens bemærkninger til høringssvaret fra Socialistisk Folkeoplysningss- forbund Djursland: Konkrete tidsfrister for kildesortering 5

6 Affaldsplanen er i hovedtræk udarbejdet som en overordnet proces- og tidsplan, der udmøntes med konkrete initiativer. Årsagen hertil er, at regeringens Ressourceplan på flere områder har langsigtede målsætninger, og at mange elementer vil kræve detailplanlægning og udbygning af markedet for sortering og behandling. Det er især vigtigt, at der er en stabil afsætning, der giver sikkerhed for, at borgernes kildesortering faktisk resulterer i forbedrede miljøforhold. I den nuværende situation er dette ikke tilfældet med hensyn til genanvendelse af blandet plast og organisk affald fra husholdninger. Der har senest i maj 2014 været fremlagt beslutningsoplæg i bestyrelsen for Reno Djurs om husstandsindsamling af emballager af plast, metal og glas i en beholder på adressen. Baggrundsanalyser viste, at genanvendelsen kun vil stige svagt ved husstandsindsamling i forhold til de nuværende bringeordninger. Kvaliteten af genanvendelsen af glas ved en husstandsindsamling vil være lavere, og for den blandede plast er den i dag genanvendelige mængde beskeden samtidig med, at det er tvivlsomt, om der ved genanvendelsen af plasten opnås bedre miljøforhold end forbrænding med energiudnyttelse. Ordningen vil med et omfang svarende til den nuværende husstandsindsamling af papir og pap koste i størrelsesordenen 8-9 mio. kr. om året. Bestyrelsen besluttede af disse årsager, at der ikke på nuværende tidspunkt skulle indføres en sådan ordning. I stedet er der i affaldsplanen lagt op til, at der arbejdes aktivt med andre kommuner og affaldsselskaber om at udvikle nye løsninger og følge udviklingen af afsætningsmulighederne for de tørre fraktioner, herunder blandet plast. Det er håbet, at der vil komme løsninger, der muliggør husstandsindsamling af en større mængde af de tørre fraktioner end alene emballager, og at der bliver mulighed for genanvendelse af hele den blandede mængde plast fra husholdningerne på en måde, der giver miljømæssige fordele i forhold til forbrænding med energiudnyttelse. Der kan dog ikke fastlægges en tidsplan for, hvornår dette er muligt. For så vidt angår kildesortering og separat indsamling af det organiske affald har Reno Djurs vurderet de miljømæssige og økonomiske aspekter i relation til nuværende afsætningsmuligheder og teknologistade. Konklusionen har indtil videre været som det også er angivet i affaldsplanens afsnit at der ikke aktuelt skal stiles mod en ordning for særskilt indsamling af organisk affald. Årsagen er, at der med nuværende afsætningsmuligheder og teknologistade bl.a. opnås ringere energiudnyttelse end ved forbrænding, risiko for diffus spredning af miljøfremmede stoffer i landbruget og øgede omkostninger. Med andre ord bør genanvendelse af organisk affald kunne ske på en måde, der giver bedre miljø end den nuværende forbrænding med energiudnyttelse, hvilket ikke ses at være tilfældet i den nuværende situation. I stedet er der i affaldsplanen lagt op til at afklare lokale muligheder for at ændre disse forudsætninger og sideløbende arbejde aktivt med andre kommuner og affaldsselskaber om at udvikle nye løsninger for behandling af det organiske affald, der giver fordele i forhold til nuværende løsning. Der kan dog ikke fastlægges en tidsplan for, hvornår dette er muligt. Genanvendelsesmål for husholdningsaffald Genanvendelsen af den samlede affaldsmængde fra husholdninger er 58 % på Djursland jf. i øvrigt affaldsplanens afsnit Målsætningen om 50 % genanvendelse i 2022 af husholdningsaffaldet i regeringens Ressourceplan skal beregnes efter en særlig regneregel, der alene vedrører følgende syv affaldsfraktioner: træ, plast, papir, pap, glas, metal og organisk køkkenaffald i forhold til den samlede affaldsmængde til forbrænding fra husholdningerne. Målsætningen efter den 6

7 særlige regneregel betyder ikke, at der kun skal genanvendes halvdelen af de syv nævnte fraktioner (f.eks. halvdelen af papiret, halvdelen af det organiske affald etc.). Målsætningen betyder, at genanvendelsen af disse fraktioner skal udgøre mindst 50 % af den samlede mængde af disse fraktioner tillagt den mængde, der forbrændes. Den særlige regneregel vedrører ca. halvdelen af den samlede affaldsmængde fra husholdninger. Status for genanvendelsen efter den særlige regneregel var på Djursland i 2012 på 37 % og i 2013 på 34 %. Dette fald skyldes ikke dårligere sortering, men at mængden af papir falder, som der også er redegjort for i affaldsplanens afsnit Øget affaldsforebyggelse i stedet for genanvendelse fører altså til en lavere genanvendelsesprocent, selvom det ud fra et miljømæssigt synspunkt er langt bedre med affaldsforebyggelse. Høringssvaret foreslår en halvering af husholdningsaffaldet senest i Det er uklart, hvad der menes med forslaget, idet en simpel halvering af husholdningsaffaldet ville forudsætte, at husholdningerne forebyggede (undlod at producere) halvdelen af alt affald, svarende til ca ton, hvilket er urealistisk og ikke ville handle om, hvorledes affaldet kildesorteres og behandles. Administrationen antager, at forslaget henviser til, at der ønskes en genanvendelse af husholdningsaffald på 50 % i henhold til målet i regeringens Ressourceplan, hvilket således alene retter sig mod de ovenstående syv fraktioner beregnet efter den særlige regneregel. I den nuværende situation genanvendes en meget stor del af disse fraktioner med undtagelse af det organiske affald, hvor der alene er en hjemmekompostordning. F.eks. genanvendes stort set alt papir, pap og træ og langt over 50 % af metal og glas fra husholdninger. Ressourceplanens målsætning kan imidlertid kun nås, hvis der iværksættes separat indsamling og behandling af det organiske affald. Dette er også understreget i Ressourceplanen, der angiver, at det bl.a. er formålet med den særlige beregningsmetode. Med andre ord skal der iværksættes separat indsamling af organisk affald, hvis procentgenanvendelsesmålet skal være mindst 50. Som det er redegjort for i affaldsplanen, ses der i den nuværende situation ikke at være miljømæssige fordele herved, hvorfor der i stedet er lagt op til aktivt at søge at ændre disse forudsætninger. Tidsperspektivet kan ikke fastsættes, men Ressourceplanens målsætning gælder fra I høringssvaret spørges der til, om alle selskaber benytter samme beregningsmetode. I princippet skal Ressourceplanens målsætninger beregnes efter samme metode for alle kommuner på grundlag af data fra Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem. Affaldsdatasystemet er imidlertid fejlbehæftet og indeholder endnu ikke data til en entydig opgørelse, der pålideligt kan sammenlignes mellem kommuner. Derfor beregner kommuner og affaldsselskaber typisk på grundlag af egne data. I forhold til pålidelig sammenligning mellem kommuner er der en række usikkerheder om, hvordan og hvilke data der medtages i beregningen (dette er f.eks., skelnen mellem affald fra erhverv og husholdninger på genbrugsstationer, opgørelse af glas modtaget i detailhandel, omfang af hjemmekompostering etc.). Hjemmekompostering, information Opfordringer til hjemmekompostering har været medtaget i en del af de Affaldsguider, der udsendes til husholdningerne hvert år, men der kan godt iværksættes egentlige kampagner, hvis det anses for hensigtsmæssigt. Hjemmekompostering kan på mange parametre være miljømæssigt godt, især hvis den dannede kompost erstatter kunstgødning. Nyere forskning viser dog også, at der ved hjemmekompostering dannes metan og lattergas, der medvirker til drivhuseffekten, ligesom energien ikke udnyttes ved hjemmekompostering. Husstandsindsamling i beholdere til plast og metal Bestyrelsen for Reno Djurs tog stilling til forslag om husstandsindsamling af plast og metal på møde 15. maj 2014, hvor det ikke blev vedtaget. 7

8 Øget direkte genbrug, kombination med butik Øget direkte genbrug indgår i affaldsplanen, og alternative muligheder, herunder i form af et koncept med butik, skal vurderes i medfør af planen. Undervisning og information, oplysningsforbund Forslaget om kurser i regi af oplysningsforbundene er interessant, og kan vurderes nærmere sammen med oplysningsforbundene. Dette kan dog godt ske inden for rammerne af forslaget til affaldsplan. Forsøgsordninger, herunder Nulskrald som inspiration: Administrationen er enig i, at forsøg kan være særdeles relevant, når nye løsninger og ideer skal afprøves og vurderes. Det rummer affaldsplanen også mulighed for. Administrationen er blandt andet i dialog med AVV om erfaringer og resultater i Nulskraldsprojektet. Administrationen bemærker, at en væsentlig del af nulskraldsprojektet handler om sortering af affald og ikke kun om affaldsforebyggelse, som projekttitlen antyder. Administrationen bemærker videre, at der er store miljøfordele ved affaldsforebyggelse, og at det derfor er paradoksalt, at initiativer, der fører til reduceret madspild, vil resultere i en lavere genanvendelsesprocent målt efter den særlige regneregel, som Ressourceplanen opererer med for husholdningsaffald. Med andre ord vil en kommunes succes med affaldsforebyggelse føre til, at samme kommune fremstår svagere i kapløbet om at nå en bestemt procentuel genanvendelse. Opfordring til afbrænding af haveaffald i kraftvarmeanlæg Dette sker allerede i den nuværende situation (og har været løsningen i en årrække) jf. i øvrigt affaldsplanens afsnit 4.6. Haveaffaldet sorteres i to dele. Den del af haveaffaldet, der kan anvendes til biobrændsel, afsættes som biobrændsler på kraftvarmeværker/varmeværker, hvor energiindholdet i haveaffaldet udnyttes. Resten omdannes til kompost, der er deklareret og har en kvalitet, der gør det egnet som jordforbedringsmiddel, herunder til udlevering til private på genbrugsstationer. 8

9 Høringssvar fra SF Norddjurs: Affaldsplanen giver et godt billede af et velfungerende arbejde, som Reno Djurs udfører med håndtering af affald for de to kommuner på Djursland. Forslaget til affaldsplan går i den rigtige retning, men er ikke ambitiøs nok. Der er mange eksempler i planen på en vurdering af initiativer - uden konkrete handlinger. Det gælder genbrug af byggeaffald, og det gælder muligheder for mere kildesortering og husstandsindsamling. Planen sikrer ikke, at målsætningen på landsplan med 50 % halvering af husholdningsaffald inden 2022 kan nås på Djursland. Selv om vi i dag er længere fremme end landsgennemsnittet med genanvendelsen. SF ønsker mere sortering til genanvendelse af husholdningsaffald. SF foreslår, at affaldsplanen skærpes, så det klart fremgår, at mængden af husholdningsaffald halveres inden år SF foreslår en forstærket indsats for genanvendelse af bygningsaffald på Djursland. Affaldsplanens forslag om mere direkte genbrug på containerpladserne er tiltrængt. Alt for meget brugbart affald forbrændes eller deponeres. Direkte genbrug skal være tilladt inden for nærmere fastsatte rammer i stedet for skilte med klunsning forbudt. Pladsfolkene skal gives de bedste vilkår og forudsætninger for at sikre maximal sortering til genanvendelse. Deponiet i Glatved kan modtage mange typer affald og rummer derfor mange muligheder for genanvendelse. Begge kommuner rummer virksomheder, der er fyrtårne indenfor genanvendelse. Begge dele giver gode vilkår for nytænkning af affaldsbehandling og skabelse af nye metoder, virksomheder og arbejdspladser indenfor genanvendelse. Derfor bør etablering af et udviklingsselskab i Reno Djurs i et partnerskab med kommunerne, private virksomheder og videns- og forskningsinstitutioner undersøges nærmere. Der er altså brug for en mere ambitiøs affaldsplan, som forpligter os til en forstærket indsats for genanvendelse. Vivild, 24. august

10 Jytte Schmidt. Formand for SF Norddjurs. Administrationens bemærkninger til høringssvaret fra SF Norddjurs: Konkrete tidsfrister for kildesortering Affaldsplanen er i hovedtræk udarbejdet som en overordnet proces- og tidsplan, der udmøntes med konkrete initiativer. Årsagen hertil er, at regeringens Ressourceplan på flere områder har langsigtede målsætninger, og at mange elementer vil kræve detailplanlægning og udbygning af markedet for sortering og behandling. Det er især vigtigt, at der er en stabil afsætning, der giver sikkerhed for, at borgernes kildesortering faktisk resulterer i forbedrede miljøforhold. I den nuværende situation er dette ikke tilfældet med hensyn til genanvendelse af blandet plast og organisk affald fra husholdninger. Der har senest i maj 2014 været fremlagt beslutningsoplæg i bestyrelsen for Reno Djurs om husstandsindsamling af emballager af plast, metal og glas i en beholder på adressen. Baggrundsanalyser viste, at genanvendelsen kun vil stige svagt ved husstandsindsamling i forhold til de nuværende bringeordninger. Kvaliteten af genanvendelsen af glas ved en husstandsindsamling vil være lavere, og for den blandede plast er den i dag genanvendelige mængde beskeden samtidig med, at det er tvivlsomt, om der ved genanvendelsen af plasten opnås bedre miljøforhold end forbrænding med energiudnyttelse. Ordningen vil med et omfang svarende til den nuværende husstandsindsamling af papir og pap koste i størrelsesordenen 8-9 mio. kr. om året. Bestyrelsen besluttede af disse årsager, at der ikke på nuværende tidspunkt skulle indføres en sådan ordning. I stedet er der i affaldsplanen lagt op til, at der arbejdes aktivt med andre kommuner og affaldsselskaber om at udvikle nye løsninger og følge udviklingen af afsætningsmulighederne for de tørre fraktioner, herunder blandet plast. Det er håbet, at der vil komme løsninger, der muliggør husstandsindsamling af en større mængde af de tørre fraktioner end alene emballager, og at der bliver mulighed for genanvendelse af hele den blandede mængde plast fra husholdningerne på en måde, der giver miljømæssige fordele i forhold til forbrænding med energiudnyttelse. Der kan dog ikke fastlægges en tidsplan for, hvornår dette er muligt. For så vidt angår kildesortering og separat indsamling af det organiske affald har Reno Djurs vurderet de miljømæssige og økonomiske aspekter i relation til nuværende afsætningsmuligheder og teknologistade. Konklusionen har indtil videre været som det også er angivet i affaldsplanens afsnit at der ikke aktuelt skal stiles mod en ordning for særskilt indsamling af organisk affald. Årsagen er, at der med nuværende afsætningsmuligheder og teknologistade bl.a. opnås ringere energiudnyttelse end ved forbrænding, risiko for diffus spredning af miljøfremmede stoffer i landbruget og øgede omkostninger. Med andre ord bør genanvendelse af organisk affald kunne ske på en måde, der giver bedre miljø end den nuværende forbrænding med energiudnyttelse, hvilket ikke ses at være tilfældet i den nuværende situation. I stedet er der i affaldsplanen lagt op til at afklare lokale muligheder for at ændre disse forudsætninger og sideløbende arbejde aktivt med andre kommuner og affaldsselskaber om at udvikle nye løsninger for behandling af det organiske affald, der giver fordele i forhold til nuværende løsning. Der kan dog ikke fastlægges en tidsplan for, hvornår dette er muligt 10

11 Genanvendelsesmål for husholdningsaffald Genanvendelsen af den samlede affaldsmængde fra husholdninger på Djursland er 58 % jf. i øvrigt affaldsplanens afsnit Målsætningen om 50 % genanvendelse i 2022 af husholdningsaffaldet i regeringens Ressourceplan skal beregnes efter en særlig regneregel, der alene vedrører følgende syv affaldsfraktioner: træ, plast, papir, pap, glas, metal og organisk køkkenaffald i forhold til den samlede affaldsmængde til forbrænding fra husholdningerne. Målsætningen efter den særlige regneregel betyder ikke, at der kun skal genanvendes halvdelen af de syv nævnte fraktioner (f.eks. halvdelen af papiret, halvdelen af det organiske affald etc.). Målsætningen betyder, at genanvendelsen af disse fraktioner skal udgøre mindst 50 % af den samlede mængde af disse fraktioner tillagt den mængde, der forbrændes. Den særlige regneregel vedrører ca. halvdelen af den samlede affaldsmængde fra husholdninger. Status for genanvendelsen efter den særlige regneregel var på Djursland i 2012 på 37 % og i 2013 på 34 %. Dette fald skyldes ikke dårligere sortering, men at mængden af papir falder, som der også er redegjort for i affaldsplanens afsnit Øget affaldsforebyggelse i stedet for genanvendelse fører altså til en lavere genanvendelsesprocent, selvom det ud fra et miljømæssigt synspunkt er langt bedre med affaldsforebyggelse. Høringssvaret foreslår en halvering af husholdningsaffaldet senest i Det er uklart, hvad der menes med forslaget, idet en simpel halvering af husholdningsaffaldet ville forudsætte, at husholdningerne forebyggede (undlod at producere) halvdelen af alt affald, svarende til ca ton, hvilket er urealistisk og ikke ville handle om, hvorledes affaldet kildesorteres og behandles. Administrationen antager, at forslaget henviser til, at der ønskes en genanvendelse af husholdningsaffald på 50 % i henhold til målet i regeringens Ressourceplan, hvilket således alene retter sig mod de ovenstående syv fraktioner beregnet efter den særlige regneregel. I den nuværende situation genanvendes en meget stor del af disse fraktioner med undtagelse af det organiske affald, hvor der alene er en hjemmekompostordning. F.eks. genanvendes stort set alt papir, pap og træ og langt over 50 % af metal og glas fra husholdninger. Ressourceplanens målsætning kan imidlertid kun nås, hvis der iværksættes separat indsamling og behandling af det organiske affald. Dette er også understreget i Ressourceplanen, der angiver, at det bl.a. er formålet med den særlige beregningsmetode. Med andre ord skal der iværksættes separat indsamling af organisk affald, hvis procentgenanvendelsesmålet skal være mindst 50. Som det er redegjort for i affaldsplanen, ses der i den nuværende situation ikke at være miljømæssige fordele herved, hvorfor der i stedet er lagt op til aktivt at søge at ændre disse forudsætninger. Tidsperspektivet kan ikke fastsættes, men Ressourceplanens målsætning gælder fra Forstærket indsats for genanvendelse af bygningsaffald Mængden af byggeaffald, der genanvendes, har i mange år været meget høj på landsplan og også på Djursland. Som det fremgår af affaldsplanens afsnit 4.4 kan byggeaffald imidlertid indeholde mange forskellige problematiske stoffer og materialer, som f.eks. PCB, bly, cadmium, klorparafiner og asbest, der kan blive spredt i miljøet med nedknust bygge- og anlægsaffald, hvis ikke de problematiske stoffer og materialer identificeres og frasorteres, inden affaldet materialenyttiggøres. I henhold til Ressourceplanen tyder eksempler fra praksis på, at der i dag ikke er sikkerhed for, at problematiske stoffer og materialer i tilstrækkelig grad identificeres og frasorteres, inden bygge- og anlægsaffaldet genanvendes. Ressourceplanen har derfor bygge- og anlægsaffald som indsatsområde. Formålet er at sikre kvaliteten af bygge- og anlægsaffald til genanvendelse, så der ikke sker en uacceptabel spredning af farlige stoffer eller materialer i miljøet. Denne indsats kan medføre, at en stigende andel af bygge- og anlægsaffald skal frasorteres som uegnet til genanvendelse, 11

12 fordi det er forurenet, og at andelen af bygge- og anlægsaffald til forbrænding og deponering vil stige tilsvarende. De beskrevne initiativer i affaldsplanen sigter derfor ikke på yderligere genanvendelse, da denne i forvejen er meget høj, men at der i overensstemmelse med Ressourceplanen bliver bedre styr på de farlige stoffer i byggeaffaldet, inden dette genanvendes. Det er således målet at sikre en fortsat høj genanvendelse uden at der herved spredes farlige stoffer i miljøet. Herudover sigter affaldsplanen på at vurdere muligheder for direkte genbrug af byggematerialer til samme oprindelige formål. Direkte genbrug: Initiativer til optimering af den nuværende klunserordning pågår, og der er igangsat en vurdering af, hvor meget genbrugeligt affald, der i dag ender i containere til forbrænding, deponering og materialegenanvendelse. Forslag om udviklingsselskab: De nærmere rammer og indhold af det foreslåede udviklingsselskab kan undersøges nærmere indenfor rammerne af affaldsplanen. 12

13 Høringssvar fra Jakob Rauff Baungaard: Hej Jeg har med stor interesse læst udkast til RenoDjurs Affaldsplan. Den rummer mange gode ting men lader også et indtryk tilbage om, om vi ikke kan være mere ambitiøse på miljøets vegne. Jeg har skrevet nogle kommentarer og spørgsmål som jeg håber i vil forholde jer til og tage en vigtig debat ud fra: Spørgsmål & kommentarer: Spørgsmål 1: Bruger RenoDjurs nok midler på information/kampagner over for erhvervslivet for at opnå en større udnyttelse af erhvervsaffald som har et kæmpe potentiale (jf. side 13 i Høringsudgaven)? Spørgsmål 2: Kan vi ikke få nogle mere ambitiøse affaldssorteringsmål? Eks ved at afsætte flere midler til pilotprojekter der kan give ny viden og føre til besparelser v. bedre udnyttelse af affaldet. Spørgsmål 3: Hvordan kan i opnå et resultat der følger regeringens Ressourcestrategi (jf side 16 i Høringsudgaven) hvis i ikke vedtager at få husholdningerne til at affaldssortere restaffaldet i flere fraktioner i hjemmet? Spørgsmål 4: Bør der ikke stilles en spand til rådighed for alle husstande til indsamling af plastaffald, som tegner sig for en større del af restbrændbart affald. Der findes modtageranlæg der kan eftersortere plastaffald hvis det ikke giver mening at køre affaldsressourcerne dertil bør RenoDjurs, evt. i samarbejde med private aktører, indlede en proces der skal skabe et lokalt anlæg. Spørgsmål 5: Der udleveres en kompostbeholder inkl. køkkenspand til vegetabilsk affald til alle husstande, der ønsker det. Kan RenoDjurs ikke lave dette gode tiltag obligatorisk for alle husstande (jf s 17 i Høringsudgaven) Spørgsmål 6: Hvis genanvendelsesandelen for Norddjurs og Syddjurs Kommuner i 2013 blot er 34% og målet er at komme op på 50% kræver det ambitiøse tiltag også tiltag som kræver investeringer og en indkøringsfase før den reelle værdi ses. Man bør ikke begrænse RenoDjurs miljømæssige ambitioner blot fordi andre kommuner er dårligere end os til at affaldssortere husholdningsaffald. Vi har brug for at udnytte ressourcerne bedst muligt i stedet for at brænde dem af. 13

14 Spørgsmål 7: jf. side 22 i Høringsudgaven: Idékataloget viser, at hvis der som supplerende ordning alene husstandsindsamles emballager og ikke organisk affald, vil genanvendelsen stige svagt fra 24 til ca. 28 %. Hvis der som supplerende ordning alene indsamles organisk affald til bioforgasning vil genanvendelsen stige til ca. 43 %. Ved ordninger, hvor der supplerende indsamles både organisk affald og emballager, vil genanvendelsen kunne øges til % afhængig af indsamlings- og sorteringsmetode. For samtlige ordninger vil omkostningerne og dermed affaldsgebyrerne stige med %. Disse vurdereringer af såvel genanvendelse som økonomi baserer sig på optimistiske forudsætninger om borgernes sorteringsvilje og sorteringsanlæggenes effektivitet. For at fortsætte den positive udvikling på Djursland bør RenoDjurs tage skridtet og indføre affaldssortering i de ovennævnte fraktioner, hvilket vil bringe affaldssorteringsprocenten op tæt på de magiske 50%. Merudgiften på 12-41% skal selvfølgelig forsøges at blive holdt så langt nede som muligt og der er meget stor forskel på om det bliver 12% eller 41% dyrere for borgerne. Der vil også være en stigende indtægt på den længere bane, da disse ressourcer repræsenterer en værdi (organisk affald vil man også kunne sælge i fremtiden, da det er vigtigt for biogasanlæggene at få tilført madaffald til biomassen). 41% merudgift virker ikke som et troværdigt scenarie. Spørgsmål 8: - jf punkt Organisk affald: Det undrer mig at der i Høringsudgaven argumenteres mod affaldssortering af organisk affald med argumentet Ringere energiudnyttelse end forbrænding., når organisk affald (også kaldet vådt affald) har en dårlig brændværdi. Ida Aukens gode citat in mente: Bare tænk på hvor meget energi der skal til for at få en tomat til at brænde. Argumentet Risiko for diffus spredning af miljøfremmede stoffer i landbruget. kan forhindres ved en effektiv kontrol af biomassen, hvilket jo er en ting der vedrører alle biogasanlæg. Argumentet: Kræver meget af borgerne sårbart system. er en subjektiv holdning, da vi er mange borgere som meget gerne vil yde en lille ekstra indsats for et bedre miljø. Det kræver IKKE meget af os borgere at affaldssortere - det er blot et spørgsmål om at tillægge sig en ny vane på samme måde som da vi begyndte at affaldssortere papir, pap, glas og metal fra. Spørgsmål 9: Øgede omkostninger og dermed øgede affaldsgebyrer. er ikke nødvendigvis en dårlig ting og jeg er sikker på at flere borgere med glæde gerne vil betale lidt mere for et bedre miljø. I stedet for at RenoDjurs' bestyrelse antager at borgerne ikke vil betale en merudgift for et bedre miljø kan i spørge dem og høre hvad de siger inden i tager en beslutning der vedrører miljøet de næste mange år. Spørgsmål 10: Emballage af plast, glas og metal Jeg tror det vil give mening at gennemgå netop disse tal igen ud fra en analyse af X antal husholdningers affals for at slå fast om potentialet ikke er større. Jeg kan se at plastaffald fylder en stor andel af mit husholdningsaffald (et realistisk gæt er 25-14

15 30%). For at få mere genanvendeligt plastaffald (ikke forurenet med madrester) bør Reno- Djurs køre kampagner for at plastbakker fra kød m.v. skal i opvaskemaskinen eller skylles af inden det bortskaffes i emballage-skraldespanden. Der kan gøres mange ting for at få borgerne til at arbejde MED renovationsselskabet og bidrage til en bedre kildesortering som er renere. Spørgsmål 11: Hvordan kan vi få mere genbrug på genbrugsstationerne? Kan vi lave lokale tiltag på genbrugsstationen som involvere brugerne på en ny og fed måde? Spørgsmål 12: Hvordan kan vi få en bedre udnyttelse af erhvervsaffald som er en af de helt store poster? Kan RenoDjurs f.eks lave et kortlægningsprojekt der kortlægger alle større virksomheders affald i de to kommuner? Jeg ser frem til at høre tilbage fra jer. Med venlig hilsen Jakob Rauff Baungaard Kirkevej Mørke Administrationens bemærkninger/svar til høringssvaret fra Jakob Rauff Baungaard: Spørgsmål 1, midler til informations vedr. erhvervsaffald Der har ikke i 2013 været omkostninger til egentlige informationskampagner om sortering af erhvervsaffald. Det er korrekt, at erhvervsaffald rummer potentialer for bedre sortering, hvilket også påpeges i Ressourceplanen. Affaldsplanen lægger op til informationsindsatser for farligt affald og byggeaffald fra erhverv, men der er også indenfor rammerne af affaldsplanen muligheder for generelt at gennemføre kampagner overfor andet erhvervsaffald. Spørgsmål 2, mere ambitiøse mål og pilotprojekter Man kan godt lave konkrete og højere sorteringsmål, men det er vigtigt, at yderligere udsortering resulterer i bedre miljø, og at der er realistisk mulighed for stabil afsætning af indsamlede materialetyper, der sikrer dette. I den nuværende situation er der usikkerhed for hvad angår genanvendelse af blandet plast og organisk affald fra husholdninger. Spørgsmål 3, hvordan kan der opnås et resultat, der følger regeringens Ressourceplan Ressourceplanens intentioner om yderligere genanvendelse og højere kvalitet i affaldsbehandlingen forfølges i affaldsplanen, men der lægges også vægt på, at yderligere genanvendelse skal resultere i bedre miljø, sådan at borgernes kildesortering giver god mening. Hvis Ressourceplanens genanvendelsesmål på 50 % genanvendelse af syv fraktioner i henhold til en særlig regneregel skal opnås, kræver dette udsortering og separat behandling af det organiske affald. 1 Affaldsplanen indeholder aktiviteter, der skal føre til det, men i den nuværende situation er det ikke muligt at gøre det på en måde, der med sikkerhed giver bedre miljø. 1 Den særlige regneregel er uddybet nærmere nedenfor under spørgsmål 6. 15

16 Spørgsmål 4, spand til indsamling af plastaffald ved husstande I gennemsnit er der jf. i øvrigt affaldsplanens afsnit ca. 24 kg genanvendeligt plast i en husstands restaffald om året. Det er dog i praksis kun en mindre del, der kan overholde modtagekravene på eksisterende modtageanlæg. En stor del skal stadig bortskaffes som restaffald. Det er samtidig tvivlsomt, om der er miljøgevinster ved de nuværende muligheder for afsætning af blandet plast fra husholdninger til genanvendelse, idet afsætningskanaler og genanvendelsesgrad er vanskelige at verificere jf. i øvrig affaldsplanen. I Ressourceplanen er fra nationalt hold bl.a. initiativer til udvikling af bedre sorteringsanlæg og partnerskaber for plastaffald, der skal fremme behandlingsteknologier, der øger genanvendelsen. Det bemærkes, at den miljøøkonomiske analyse, der ligger til grund for Ressourceplanen, forudsætter anlæg med et befolkningsunderlag på mindst indbyggere for at sikre en rimelig økonomi. Spørgsmål 5, kompostbeholder til alle Alle husstande kan få en kompostbeholder til hjemmekompostering af det vegetabilske affald og op mod 70 % af boliger med have har i dag en kompostbeholder fra Reno Djurs. Kompostbeholderordningen betales via grundgebyret. Herudover hjemmekomposterer nogle i egne kompostbeholdere. Nogle husstande har ikke mulighed for i praksis at hjemmekompostere og nogle ønsker det ikke. Nogle husstande har de senere år returneret kompostbeholderen. Derfor anses det ikke for realistisk at tvinge alle husstande til en sådan ordning. Hjemmekompostering kan på mange parametre være miljømæssigt godt, især hvis den dannede kompost erstatter kunstgødning. Nyere forskning viser dog også, at der ved hjemmekompostering dannes metan og lattergas, der medvirker til drivhuseffekten, ligesom energien ikke udnyttes ved hjemmekompostering. Samtidig indeholder affaldsplanen initiativer med henblik på separat indsamling af det organiske affald. Spørgsmål 6, genanvendelsesmål Genanvendelsen af den samlede affaldsmængde fra husholdninger er 58 % på Djursland jf. i øvrigt affaldsplanens afsnit Målsætningen om 50 % genanvendelse i 2022 af husholdningsaffaldet i regeringens Ressourceplan skal beregnes efter en særlig regneregel, der alene vedrører følgende syv affaldsfraktioner: træ, plast, papir, pap, glas, metal og organisk køkkenaffald i forhold til den samlede affaldsmængde til forbrænding fra husholdningerne. Målsætningen efter den særlige regneregel betyder ikke, at der kun skal genanvendes halvdelen af de syv nævnte fraktioner (f.eks. halvdelen af papiret, halvdelen af det organiske affald etc.). Målsætningen betyder, at genanvendelsen af disse fraktioner skal udgøre mindst 50 % af den samlede mængde af disse fraktioner tillagt den mængde, der forbrændes. Den særlige regneregel vedrører ca. halvdelen af den samlede affaldsmængde fra husholdninger. Status for genanvendelsen efter den særlige regneregel var på Djursland i 2012 på 37 % og i 2013 på 34 %. Dette fald skyldes ikke dårligere sortering, men at mængden af papir falder, som der også er redegjort for i affaldsplanens afsnit Øget affaldsforebyggelse i stedet for genanvendelse fører altså til en lavere genanvendelsesprocent, selvom det ud fra et miljømæssigt synspunkt er langt bedre med affaldsforebyggelse. I den nuværende situation genanvendes en meget stor del af de syv ovennævnte fraktioner med undtagelse af det organiske affald, hvor der alene er en hjemmekompostordning. F.eks. genanvendes stort set alt papir, pap og træ og langt over 50 % af metal og glas fra husholdninger. Ressourceplanens målsætning kan imidlertid kun nås, hvis der iværksættes separat indsamling og behandling af det organiske affald. Dette er også understreget i Ressourceplanen, der angiver, at det bl.a. er formålet med den særlige beregningsmetode. Med andre ord skal der iværksættes separat indsamling af organisk affald, hvis procentgenanvendelsesmålet skal være mindst 50. Som det er redegjort for i affaldsplanen, ses 16

17 der i den nuværende situation ikke at være miljømæssige fordele herved, hvorfor der i stedet er lagt op til aktivt at søge at ændre disse forudsætninger. Tidsperspektivet kan ikke fastsættes, men Ressourceplanens målsætning gælder fra Spørgsmål 7, Idékatalogets forudsætninger Idékatalogets beregner som angivet i affaldsplanen genanvendelsen af de fraktioner, der kan være i dagrenovation (restaffald), og kan derfor ikke umiddelbart sammenlignes med Ressourceplanens målsætninger, der beregnes efter en særlig regneregel. Det ændrer dog ikke på, at det vil være nødvendigt at indsamle organisk dagrenovation særskilt, hvis Ressourceplanens målsætning skal nås. De %, som Idékataloget opgør som øgede omkostninger og dermed øgede affaldsgebyrer, er spændet mellem 8 forskellige scenarier for indsamling af henholdsvis emballager og organisk affald. Spændet mellem 12 og 41 % fremkommer derved som følge af forskelle i den måde, affaldet forudsættes indsamlet, sorteret og behandlet på. 41 % i merudgift er ved en løsning bestående af 4 affaldsbeholdere på hver adresse med en til organisk affald, en til papir/pap, en til emballager og en til restaffald. Idékataloget er ikke en detailanalyse af hver enkelt ordning, men vurderer genanvendelsespotentialet og økonomien baseret på optimistiske forudsætninger om borgernes sorteringsvilje og sorteringsanlæggenes effektivitet. Det kan naturligvis ikke udelukkes, at forudsætningerne i fremtiden vil være anderledes og bedre. Spørgsmål 8, miljøeffekter ved genanvendelse af organisk affald I henhold til vurderinger foretaget af ingeniørvirksomheden Rambøll er der en betydelig forskel på energiudnyttelsen af organisk affald ved henholdsvis bioforgasning og forbrænding. Bioforgasning vil i bedste fald kun give den halve energi i forhold til almindelig forbrænding, når organisk dagrenovation behandles i moderne anlæg. Forklaringen er, at der i biogasanlæg opnås en delvis omsætning og dermed kun delvis energiudnyttelse, mens det moderne forbrændingsanlæg udnytter stort set hele energiindholdet. Det skyldes ikke mindst det seneste årtis udvikling af forbrændingsanlæggene med forbedret virkningsgrad. Forbedringerne består blandt andet i, at energi genvindes ved kondensering af vanddamp fra røggassen, herunder genindvindes den energi, der i forbrændingsprocessen er brugt på fordampning af vand. For biogasanlægget betyder den delvise omsætning, at den afgassede biomasse (komposten) indeholder uomsat materiale, som repræsenterer et betydeligt uudnyttet energipotentiale. Dette tab betyder, at det samlede energiudbytte er 2-4 gange større ved forbrænding end ved bioforgasning, og at biogasanlægget kun producerer stort set samme el-mængde som forbrændingsanlægget, selvom biogassen kan omsættes i en gasmotor med relativt høj elvirkningsgrad på omkring 40 %. Der er en risiko for spredning af miljøfremmede stoffer med biomasse produceret af husholdningsaffald. Af samme grund har landbruget, herunder økologiske landbrug, restriktioner for anvendelsen. Kontrol af biomassen kan ikke forhindre, men minimere denne risiko. Det er korrekt, at de fleste borgere gerne vil yde en indsats og kildesortere affald, når der er en god miljøeffekt af det, hvilket er dokumenteret i flere undersøgelser, og også f.eks. viser sig konkret på Djursland ved borgernes sortering af papir/pap m.v.. I forhold til organisk affald er der dog en større sårbarhed overfor fejlsorteringer, der kan forårsage driftsproblemer på forsorteringsanlæg og biogasanlæg, ligesom fejlsorteringer kan føre til spredning af miljøfremmede stoffer diffust på landbrugsjord. Her gælder, at relativt få fejlsorteringer kan ødelægge meget. Systemet kræver derfor mere af borgerne og er mere sårbart end forbrænding. Spørgsmål 9, øgede omkostninger og affaldsgebyrer Det er et politisk valg, hvor meget affaldsgebyrer må stige for at opnå en eventuel miljøgevinst. En stor landsdækkende undersøgelse, som Dansk Affaldsforening har gennemført i 2013, viser at borgerne meget gerne kildesorterer yderligere, hvis det er til gavn for miljøet men også, at borgerne forventer, at deres indsats med kildesortering bør føre til lavere 17

18 gebyrer. Spørgsmål 10, forudsætninger ved indsamling af plast, glas og metal Potentialerne for plastaffald i husholdninger er veldokumenterede i analyser fra Miljøstyrelsen, og er gengivet i hovedtal i Ressourceplanen. Der er dog tale om gennemsnitstal for husholdninger i henholdsvis enfamilieboliger og etageboliger, hvorfor der godt kan være store udsving fra husstand til husstand. Mængder, der kan indsamles og afsættes til genanvendelse, er konkrete tal hentet fra affaldsselskabet Reno Syd, der har en indsamlingsordning for emballager af plast, metal og glas fra husholdninger. Hvis borgerne forudsættes at vaske emballager rene for, at de efterfølgende kan udsorteres og genanvendes, vil dette være en hæmsko for mange, ligesom det skal tages i regning, at der herved skal bruges vand og energi til rengøringen i husholdningen. Spørgsmål 11, mere direkte genbrug Yderligere direkte genbrug på genbrugsstationerne er et initiativ, der arbejdes med i affaldsplanen. Spørgsmål 12, bedre udnyttelse af erhvervsaffald, kortlægning Reno Djurs kunne muligvis godt lave en kortlægning af affald for større virksomheder, men i relation til konkrete virksomheder, skulle dette ske frivilligt. Dette er et tilbud virksomheder har i dag som led i Reno Djurs affaldskonsulentordning, hvor kortlægningen suppleres med råd og vejledning om god affaldshåndtering. Herudover er der igangsat projekt, der skal kortlægge og forbedre affaldshåndteringen fra kommunale institutioner på Djursland, hvor der ligeledes fokuseres på affaldsforebyggelse. Generel kortlægning af det genanvendelige affald fra virksomheder skulle principielt ske via Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem. Kommunerne må i medfør af lovgivningen ikke planlægge for, indsamle eller behandle genanvendeligt erhvervsaffald, bortset fra det, der modtages på genbrugsstationerne. Reno Djurs deler opfattelsen af, at der er et potentiale for bedre udnyttelse af erhvervsaffald, der sendes til forbrænding. Derfor har Reno Djurs i høringssvar til udkastet til Ressourceplan foreslået, at der indføres systematisk modtagekontrol på forbrændingsanlæg, således at affald egnet til genanvendelse ikke forbrændes. 18

Inden endelig vedtagelse skal planen i offentlig høring i 8 uger. Kommunalbestyrelsen skal vedtage affaldsplanen senest den 1. oktober 2014.

Inden endelig vedtagelse skal planen i offentlig høring i 8 uger. Kommunalbestyrelsen skal vedtage affaldsplanen senest den 1. oktober 2014. Bilag 1 Rebild Kommunes Affaldsplan 2014-24: udkast til målsætninger og handlingsplaner Affaldsplanen skal udarbejdes i henhold til reglerne i affaldsbekendtgørelsen. Affaldsplanen skal bestå af 3 dele:

Læs mere

Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk

Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk !!"#$ Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400

Læs mere

Affaldsplan Udkast til høring af affaldsplan UNMK

Affaldsplan Udkast til høring af affaldsplan UNMK Affaldsplan 2015-2024 Udkast til høring af affaldsplan UNMK 17.2.2015 Affaldsplan 2015-2024 Affaldsbekendtgørelsen fastsætter, at kommunerne skal udarbejde en affaldsplan for håndtering af affald. Planperioden

Læs mere

NOTAT (PTU) Affald i Stevns Kommune. Maj Affald i Stevns Kommune

NOTAT (PTU) Affald i Stevns Kommune. Maj Affald i Stevns Kommune NOTAT (PTU) Maj 2015 1 INDLEDNING Stevns Kommune samarbejder med KaraNoveren omkring udvikling af nye affaldsløsninger. Hvordan får vi borgerne i Stevns Kommune til at være mere bevidste omkring affald

Læs mere

Drøftelse af lokale perspektiver på ressourcestrategien

Drøftelse af lokale perspektiver på ressourcestrategien Teknik og Miljø Veje og Grønne Områder Sagsnr. 204045 Brevid. 1932920 Ref. ANSE Dir. tlf. 46 31 37 88 Anettesej@roskilde.dk Drøftelse af lokale perspektiver på ressourcestrategien 12. august 2014 Den endelig

Læs mere

NOTAT TIL POLITISKE UDVALG

NOTAT TIL POLITISKE UDVALG NOTAT TIL POLITISKE UDVALG 5. november 2014 ML Ver. 7 Høring af Affaldsplan 2014 Resume I forbindelse med høring af Affaldsplan 2014 er der indkommet 15 høringssvar fra borgere, boligforeninger, interesseorganisationer

Læs mere

Herning Kommunes Affaldshåndteringsplan 2015-2024. Del 1- målsætning og planlægning

Herning Kommunes Affaldshåndteringsplan 2015-2024. Del 1- målsætning og planlægning Herning Kommunes Affaldshåndteringsplan 2015-2024 Del 1- målsætning og planlægning 1 Indledning..3 Målsætning...5 Fokusområde 1: Bedre sortering...5 Fokusområde 2: Mere effektiv og miljøvenlig indsamling

Læs mere

Dragør Kommune DRAGØR KOMMUNE - AFFALD Udsortering af 20 % forbrændingsegnet fra husholdninger. I det følgende tages der udgangspunkt i følgende:

Dragør Kommune DRAGØR KOMMUNE - AFFALD Udsortering af 20 % forbrændingsegnet fra husholdninger. I det følgende tages der udgangspunkt i følgende: Notat Dragør Kommune DRAGØR KOMMUNE - AFFALD Udsortering af 20 % forbrændingsegnet fra husholdninger I forbindelse med indgåelse af aftale om etablering af nyt forbrændingsanlæg på Amagerforbrænding, skal

Læs mere

Ressourcestrategi med. fokus på organisk affald. v/linda Bagge, Miljøstyrelsen

Ressourcestrategi med. fokus på organisk affald. v/linda Bagge, Miljøstyrelsen Ressourcestrategi med fokus på organisk affald v/linda Bagge, Miljøstyrelsen Køreplan for et ressourceeffektivt EU fra 2011 - Vision frem til 2050 I 2020 bliver affald forvaltet som en ressource. Affaldet

Læs mere

AFFALDSPLAN KORTLÆGNING & PROGNOSE BILAG 1 AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013

AFFALDSPLAN KORTLÆGNING & PROGNOSE BILAG 1 AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 AFFALDSPLAN 2015 2024 KORTLÆGNING & PROGNOSE BILAG 1 AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Sammenfatning... 3 2 Metode... 5 Kilder... 5 Særligt om nogle fraktioner... 5 Fordelingsnøgler for

Læs mere

Notat. Muligheder for skærpelse af genanvendelsesmål og sammenligning med regeringens ressourcestrategi

Notat. Muligheder for skærpelse af genanvendelsesmål og sammenligning med regeringens ressourcestrategi Notat Muligheder for skærpelse af genanvendelsesmål og sammenligning med regeringens ressourcestrategi 14. oktober 2013 Dok.nr.: 2013/0000200-95 1. Muligheder for skærpelse af genanvendelsesmål Genanvendelsesmål

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Affald Totale affaldsmængder Husholdningsaffald - kildesortering Farligt affald Behandling Borgertilfredshed Baggrund for data om affald November 2013. Teknik- og Miljøforvaltningen

Læs mere

AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 HALSNÆS KOMMUNE

AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 HALSNÆS KOMMUNE AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 HALSNÆS KOMMUNE INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Sammenfatning... 3 2 Metode... 5 Kilder... 5 Særligt om nogle fraktioner... 5 Fordelingsnøgler for affald indsamlet via genbrugsstationer...

Læs mere

Affaldsplan 2014-18 (2014-24)

Affaldsplan 2014-18 (2014-24) Affaldsplan 2014-18 (2014-24) Læsevejledning Dette er et aktivt dokument, hvor du kan klikke dig frem til den ønskede side eller bilag. Du vælger enten indholdsfortegnelsen eller fanebladene øverst, og

Læs mere

Ressourcestrategi - Genanvendelse af dagrenovation kan betale sig

Ressourcestrategi - Genanvendelse af dagrenovation kan betale sig Ressourcestrategi - Genanvendelse af dagrenovation kan betale sig Jette Skaarup Justesen Miljøstyrelsen Ressourcestrategien kommer! Strategi for affaldshåndtering den vil komme i høring. Vi har en god

Læs mere

Først beskrives den nuværende situation på Djursland, herunder økonomien ved afsætning af affaldet fra de nuværende kuber til flasker/glas/dåser.

Først beskrives den nuværende situation på Djursland, herunder økonomien ved afsætning af affaldet fra de nuværende kuber til flasker/glas/dåser. NOTAT Dato: 2. marts 2016 Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Muligheder for optimering af bringeordninger (kuber) 1 Indledning Dette notat beskriver overordnet resultaterne af forsøgsprojektet med

Læs mere

Kortlægning af den kommunale håndtering af affald skal indeholde:

Kortlægning af den kommunale håndtering af affald skal indeholde: Forord. I henhold til affaldsbekendtgørelse nr. 1634 af 13.12.2006 skal kommunalbestyrelsen hvert 4. år udarbejde en plan for den kommunale håndtering af affald. Formålet med affaldsplanen er at skabe

Læs mere

Økonomi og genanvendelse ved husstandsindsamling af emballager, opdatering

Økonomi og genanvendelse ved husstandsindsamling af emballager, opdatering Notat Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 2. december 2013 Økonomi og genanvendelse ved husstandsindsamling af emballager, opdatering Indledning Administrationen fremlagde 12. december 2012 notat

Læs mere

Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model

Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model for ændret affaldsbehandling i Horsens I forbindelse med udarbejdelse af affaldsplan for Horsens Kommune

Læs mere

Kommunens nuværende affaldsordninger

Kommunens nuværende affaldsordninger 7 Kommunens nuværende affaldsordninger Ordninger for private husstande Lejre Kommune er forpligtet til, at etablere indsamlingsordninger for affald fra private husstande. De private husstande er samtidig

Læs mere

Idekatalog. Idekatalog til affaldsplan 2005 Pandrup Kommune

Idekatalog. Idekatalog til affaldsplan 2005 Pandrup Kommune - et idékatalog Idekatalog Vi er nu nået godt halvvejs i arbejdet med den nye affaldsplan. Indtil nu er der arbejdet med at gøre status over, hvilke ordninger vi tilbyder brugerne, mængden af affald, der

Læs mere

Affaldsplanlægning - Aalborg uden affald (1. behandling)

Affaldsplanlægning - Aalborg uden affald (1. behandling) Punkt 4. Affaldsplanlægning - Aalborg uden affald (1. behandling) 2011-41668 Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender forslag til Aalborg uden affald 2014-2025 med henblik på en 8-ugers

Læs mere

STATUS PÅ INITIATIVER I AFFALDSPLAN 2009-2012 KORTLÆGNING & PROGNOSE. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund BILAG 4

STATUS PÅ INITIATIVER I AFFALDSPLAN 2009-2012 KORTLÆGNING & PROGNOSE. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund BILAG 4 KORTLÆGNING & PROGNOSE Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund BILAG 4 STATUS PÅ INITIATIVER I AFFALDSPLAN 2009-2012 www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28

Læs mere

Notat. Udkast til høringssvar til Danmark uden affald, Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018, høringsudkast, november 2013

Notat. Udkast til høringssvar til Danmark uden affald, Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018, høringsudkast, november 2013 Notat Udkast til høringssvar til Danmark uden affald, Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018, høringsudkast, november 2013 8. januar 2014 Dok.nr.: 2013/0024904-3 Indledningsvist skal Frederiksberg

Læs mere

AFFALDSPLAN. Fra affald til ressource. Kom med dine idéer til den nye affaldsplan

AFFALDSPLAN. Fra affald til ressource. Kom med dine idéer til den nye affaldsplan 2014 AFFALDSPLAN 2024 Fra affald til ressource Kom med dine idéer til den nye affaldsplan Affaldet luner i stuen Frem til den 9. februar 2015 er Vejen Kommunes nye affaldsplan i høring, og du er velkommen

Læs mere

Anbefaling: Aalborg uden affald

Anbefaling: Aalborg uden affald Punkt 3. Anbefaling: Aalborg uden affald 2014-2025. 2011-41668. Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at byrådet godkender forslag til Aalborg uden affald 2014-2025 med henblik på en 8-ugers offentlighedsperiode,

Læs mere

Ressourcestrategi for. drivere, mulige mål og initiativer

Ressourcestrategi for. drivere, mulige mål og initiativer Ressourcestrategi for affaldshåndtering 2013-18/24: 18/24: drivere, mulige mål og initiativer v/morten Carlsbæk, Miljøstyrelsen Den tørre del af husholdningsaffaldet DAKOFA konference 5. februar 2013 Er

Læs mere

Bilag I. Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 4 2003. Statusredegørelse om organisk dagrenovation

Bilag I. Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 4 2003. Statusredegørelse om organisk dagrenovation Bilag I Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 4 2003 Statusredegørelse om organisk dagrenovation Resuméartikel Status over fordele og ulemper ved genanvendelse af organisk dagrenovation En ny statusredegørelse

Læs mere

Udkast TÅRNBY KOMMUNE AFFALDS- OG RESSOURCEPLAN 2014-2018 ØGET GENANVENDELSE MINDRE I OVNEN. Hovedplan

Udkast TÅRNBY KOMMUNE AFFALDS- OG RESSOURCEPLAN 2014-2018 ØGET GENANVENDELSE MINDRE I OVNEN. Hovedplan TÅRNBY KOMMUNE AFFALDS- OG RESSOURCEPLAN 2014-2018 ØGET GENANVENDELSE MINDRE I OVNEN Hovedplan 1 INDLEDNING... 2 2 MÅL... 3 2.1 Kommunens overordnede målsætninger... 4 INDHOLDS- FORTEGNELSE Affalds- og

Læs mere

Status for gennemførelse af Affaldsplan

Status for gennemførelse af Affaldsplan Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 28. april 2016 Status for gennemførelse af Affaldsplan 2014-2024 Reno Djurs ejerkommuner godkendte i efteråret 2014 1 den fælles Affaldsplan 2014-2024. I henhold

Læs mere

Viborg kommunes affaldsplan 2010-2012. resumé

Viborg kommunes affaldsplan 2010-2012. resumé Viborg kommunes affaldsplan 2010-2012 resumé Indhold 1. Mål og visioner for affaldsplanen... side 4 2. Indsamling af affald fra private, boligforeninger og erhverv... side 6 - nuværende og nye tiltag

Læs mere

I den følgende gengives essensen af høringssvarene, som kommenteres af Teknik- og Forsyningsafdelingen.

I den følgende gengives essensen af høringssvarene, som kommenteres af Teknik- og Forsyningsafdelingen. 17-04-2015 Tom Hansen Direkte: 7257 7868 Mail: tha@jammerbugt.dk Sagsnr.: 07.00.01-P15-1-13 Høringssvar til forslag til Affalds- og Ressourceplan 2014-2024 1. Indledning. Forslag til Affalds- og Ressourceplan

Læs mere

FAABORG MIDTFYN KOMMUNE

FAABORG MIDTFYN KOMMUNE FAABORG MIDTFYN KOMMUNE Side 1 af 47 Faaborg Midtfyn Kommune Indledning Planen kort fortalt Status og mål Nationale Målsætninger og sigtelinier Status fra tidligere affaldsplan Nedgravede affaldsbeholdere

Læs mere

Tids- og aktivitetsoversigt Affaldsplan 2009-2020

Tids- og aktivitetsoversigt Affaldsplan 2009-2020 Husholdninger Dagrenovation Information om sortering og om eksisterende ordninger En øget udsortering af genanvendelige materialer fra husholdningsaffald. Etablere affaldsøer i kolonihaver Optimere mulighederne

Læs mere

Affald som Ressource 14.09.2015. Fanø Kommune

Affald som Ressource 14.09.2015. Fanø Kommune Affald som Ressource 14.09.2015 Fanø Kommune Dit og Danmarks affald Her ender affaldet Ud af de samlede danske affaldsmængder bliver: 61 % genanvendt 29 % forbrændt 6 % deponeret 4 % til midlertidig oplagring

Læs mere

Danmark uden affald. Genanvend mere forbrænd mindre

Danmark uden affald. Genanvend mere forbrænd mindre Danmark uden affald Genanvend mere forbrænd mindre Disposition Indsatser og mål/effekter Genanvendelse af organisk dagrenovation Genanvendelse af plast Statslige initiativer og projekter EU Meddelelse

Læs mere

Sammenfatning af ændringer i det nye husholdningsaffaldsregulativ

Sammenfatning af ændringer i det nye husholdningsaffaldsregulativ Sammenfatning af ændringer i det nye husholdningsaffaldsregulativ Den generelle del af regulativet er affaldsbekendtgørelsens tekst og erstatter de nugældede regulativers generelle indledninger med angivelse

Læs mere

VELKOMMEN TIL MØDE OM AFFALDSPLAN 2014 TIRSDAG D. 14. MAJ 2013

VELKOMMEN TIL MØDE OM AFFALDSPLAN 2014 TIRSDAG D. 14. MAJ 2013 VELKOMMEN TIL MØDE OM AFFALDSPLAN 2014 TIRSDAG D. 14. MAJ 2013 Program 18.00-18.15 Velkomst og præsentation 18.15-18.45 Orientering om rammerne for den nye affaldsplan 18.45-19.15 Præsentation af tankerne

Læs mere

Affaldsplan. 2014-2024 Norddjurs og Syddjurs Kommuner september 2014. sammenfatning

Affaldsplan. 2014-2024 Norddjurs og Syddjurs Kommuner september 2014. sammenfatning Affaldsplan 2014-2024 Norddjurs og Syddjurs Kommuner september 2014 sammenfatning 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Status 5 2.1 Status i relation til tidligere planer 5 2.2 Kildegrundlag 6 2.3

Læs mere

Status 2013 for Affald

Status 2013 for Affald 2013 for Affald I 2013 har Teknik- og miljøudvalget truffet store beslutninger på affaldsområdet i Ballerup Kommune. Den ene er et forsøg med et helt nyt affaldssystem, hvor der i 2014 igangsættes forsøg

Læs mere

Ringsted Kommunes affaldsplan 2010-2020

Ringsted Kommunes affaldsplan 2010-2020 Side 1 af 53 Ringsted Kommune Ringsted Kommunes affaldsplan 2010-2020 Bilag 1 Side 2 af 53 Side 3 af 53 1 Affaldsplanens opbygning 2 Planopslag 3 Planopslag 3.1 Husholdninger 3.1.1 Dagrenovation 3.1.2

Læs mere

Udenlandske erfaringer med bedre sortering af husholdningsaffald. Sagsnr Dokumentnr

Udenlandske erfaringer med bedre sortering af husholdningsaffald. Sagsnr Dokumentnr KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling BILAG 2 Udenlandske erfaringer med bedre sortering af husholdningsaffald Nedenstående er en kort sammenfatning af udenlandske erfaringer

Læs mere

Affald fra husholdninger. GRIBSKOV Kommune

Affald fra husholdninger. GRIBSKOV Kommune Affald fra husholdninger 2014 GRIBSKOV Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Sammenfatning... 3 2 Metode... 5 Kilder... 5 Særligt om nogle fraktioner... 5 Fordelingsnøgler for affald indsamlet via genbrugsstationer...

Læs mere

Danmark uden affald. Genanvend mere forbrænd mindre

Danmark uden affald. Genanvend mere forbrænd mindre Danmark uden affald Genanvend mere forbrænd mindre Indsatsområder Mere genanvendelse af materialer fra husholdninger og servicesektor Mere genanvendelse af materialer fra elektronikaffald og shredderaffald

Læs mere

Offentlig høring af affaldsplan 2015 2018, gældende for Aarhus Kommune.

Offentlig høring af affaldsplan 2015 2018, gældende for Aarhus Kommune. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 3. november 2014 Høring af affaldsplan 2015 2018 Offentlig høring af affaldsplan 2015 2018, gældende for Aarhus Kommune. 1. Resume

Læs mere

Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer

Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer Konference Fossil frie Thy d. 29. november 2012 Inge Werther, DAKOFA Dagens program Affald som ressource Organisk dagrenovation i Danmark Fremtidens energisystem

Læs mere

Affaldsplan 2010-2020

Affaldsplan 2010-2020 Miljø og Natur 2009 Affaldsplan 2010-2020 Forslag Hovedplanen Side 2 af 22 Side 3 af 22 1 Forord 2 Indledning 3 Affaldsplanens opbygning 4 Slagelse Kommunes overordnede målsætninger 4.1 Kommunens målsætninger

Læs mere

Affaldshåndteringsplan for Ringkøbing-Skjern Kommune 2015-2024

Affaldshåndteringsplan for Ringkøbing-Skjern Kommune 2015-2024 Affaldshåndteringsplan for Ringkøbing-Skjern Kommune 2015-2024 Marts 2015 1 2 Affaldshåndteringsplan for Ringkøbing-Skjern Kommune 2015-2024 Denne affaldshåndteringsplan er et værktøj for Ringkøbing-Skjern

Læs mere

Sorø Kommunes affaldsplan 2010-2020

Sorø Kommunes affaldsplan 2010-2020 Page 1 of 49 Sorø Kommunes affaldsplan 2010-2020 Bilag 1 Page 2 of 49 Page 3 of 49 1 Affaldsplanens opbygning 2 Planopslag 2.1 Husholdninger 2.1.1 Dagrenovation 2.1.2 Papir og pap 2.1.3 Glas 2.1.4 Emballageaffald:

Læs mere

Økonomi og genanvendelse ved husstandsindsamling af emballager

Økonomi og genanvendelse ved husstandsindsamling af emballager Notat Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 4. december 2012 Økonomi og genanvendelse ved husstandsindsamling af emballager I dag indsamles glasflasker, emballageglas, plastflasker og øl- og sodavandsdåser

Læs mere

Miljøstyrelsen Att. Christian Vind Vedr. journalnummer MST Sendt pr. mail til

Miljøstyrelsen Att. Christian Vind Vedr. journalnummer MST Sendt pr. mail til Miljøstyrelsen Att. Christian Vind Vedr. journalnummer MST-774-00081 Sendt pr. mail til mst@mst.dk Dansk Affaldsforening Vodroffsvej 59, 1 DK - 1900 Frederiksberg C Telefon +45 72 31 20 70 danskaffaldsforening.dk

Læs mere

sortering for KARA/NOVEREN kommunerne v / Lena Hjalholt

sortering for KARA/NOVEREN kommunerne v / Lena Hjalholt / Overvejelser vedrørende central sortering for KARA/NOVEREN kommunerne v / Lena Hjalholt DAKOFA konference 20. januar 2015 / Hvem er vi? 9 ejerkommuner 400.000 indbyggere / 20.000 virksomheder Gadstrup

Læs mere

Ressourceplanen og Reno Djurs

Ressourceplanen og Reno Djurs Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 2. december 2013 Ressourceplanen og Reno Djurs Indledning Med dette notat ønsker administrationen at knytte kommentarer til udvalgte dele af ressourcestrategien.

Læs mere

Mødesagsfremstilling. Teknik- og Miljøudvalget

Mødesagsfremstilling. Teknik- og Miljøudvalget Mødesagsfremstilling Teknisk Forvaltning Teknik- og Miljøudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 08-12-2009 Dato: 20-11-2009 Sag nr.: KB 214 Sagsbehandler: Poul Jessen Petersen Kompetence: Fagudvalg Økonomiudvalget

Læs mere

SVENDBORG. Side 1 af 39

SVENDBORG. Side 1 af 39 SVENDBORG Side 1 af 39 Svendborg Indledning Planen kort fortalt Status og mål Bygge og anlægsaffald Husholdningsaffald Målsætninger og sigtelinier Håndtering af de enkelte affaldsfraktioner Affald fra

Læs mere

Indkomne høringsbesvarelser

Indkomne høringsbesvarelser Notat om høringsbesvarelser til forslag til Ressource- og affaldsplan 2015-2024 Byrådet vedtog på sit møde den 24. november 2014 at udsende forslag til Ressource- og affaldsplan i den lovpligtige offentlige

Læs mere

30 marts 2015 09:57 SVENDBORG. http://klintholm.rameplan.dk/print.aspx?id={92c7093d-e07f-4642-ba0f-aa56388d8929} 1 af 51 30-03-2015 09:57

30 marts 2015 09:57 SVENDBORG. http://klintholm.rameplan.dk/print.aspx?id={92c7093d-e07f-4642-ba0f-aa56388d8929} 1 af 51 30-03-2015 09:57 1 af 51 30-03-2015 09:57 Hjem Oplevelse Vis Rediger Preview 30 marts 2015 09:57 Danish Default Screenshots Ingen Tilstand Dato Sprog Enhed Simulator SVENDBORG 2 af 51 30-03-2015 09:57 Svendborg Indledning

Læs mere

NOTAT. Oversigt over planlagte affaldsordninger i nærliggende kommuner. Dato: 27. juni Bestyrelsen. Administrationen

NOTAT. Oversigt over planlagte affaldsordninger i nærliggende kommuner. Dato: 27. juni Bestyrelsen. Administrationen NOTAT Dato: 27. juni 2016 Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Oversigt over planlagte affaldsordninger i nærliggende kommuner Om oversigten Dette notat giver et kort overblik over nuværende og planlagte

Læs mere

Bilag 1. http://affaldsplan.affaldsportal.dk/haderslev/print.aspx?ixrapportdel=2

Bilag 1. http://affaldsplan.affaldsportal.dk/haderslev/print.aspx?ixrapportdel=2 Side 1 af 46 Bilag 1 Side 2 af 46 Side 3 af 46 1 Affaldsplanens opbygning 2 Planopslag 3 Planopslag 3.1 Husholdninger 3.1.1 Dagrenovation 3.1.2 Haveaffald 3.1.3 Emballageaffald: Papir/pap 3.1.4 Emballageaffald:

Læs mere

Affaldsplanlægningens retlige hierarki

Affaldsplanlægningens retlige hierarki Affaldsplanlægningens retlige hierarki Specialistadvokat (L) Jacob Brandt 2 Disposition Hvoraf udspringer det retlige grundlag for lægningen, herunder navnlig i lyset af - affaldsdirektivet - miljøbeskyttelsesloven

Læs mere

Hovedplanen. http://affaldsplan.affaldsportal.dk/haderslev/print.aspx?ixrapportdel=1

Hovedplanen. http://affaldsplan.affaldsportal.dk/haderslev/print.aspx?ixrapportdel=1 Side 1 af 25 Hovedplanen Side 2 af 25 Side 3 af 25 1 Forord 2 Indledning 2.1 Rammerne for affaldsplanen 3 Affaldsplanens opbygning 4 Haderslev Kommunes målsætninger 4.1 Målsætninger for perioden 2009-2012

Læs mere

AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 SAMLERAPPORT VESTFORBRÆNDING

AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 SAMLERAPPORT VESTFORBRÆNDING AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 SAMLERAPPORT VESTFORBRÆNDING INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Sammenfatning... 3 2 Metode... 5 Kilder... 5 Særligt om nogle fraktioner... 5 Fordelingsnøgler for affald indsamlet via

Læs mere

Vores affald. Sådan nedbringer vi vores affaldsmængder og øger genanvendelsen.

Vores affald. Sådan nedbringer vi vores affaldsmængder og øger genanvendelsen. Vores affald Sådan nedbringer vi vores affaldsmængder og øger genanvendelsen. mener, at vi i fremtiden skal minimere mængden af affald. Det skal især ske ved at forebygge, at affaldet opstår, og ved at

Læs mere

Øget genanvendelse i bringeordninger Et forsøgsprojekt v. Hardy Mikkelsen, Reno Djurs

Øget genanvendelse i bringeordninger Et forsøgsprojekt v. Hardy Mikkelsen, Reno Djurs DAKOFA 9. februar 2016 Øget genanvendelse i bringeordninger Et forsøgsprojekt v. Hardy Mikkelsen, Reno Djurs Projektet Formål: At øge genanvendelsen af plast, metal, glas og pap ved brug af bringeordninger

Læs mere

Dato: 10. januar 2014 Emne: Ressourcestrategien og -planen: Konsekvenser for Faxe Kommune

Dato: 10. januar 2014 Emne: Ressourcestrategien og -planen: Konsekvenser for Faxe Kommune NOTAT Dato: 10. januar 2014 Emne: Ressourcestrategien og -planen: Konsekvenser for Faxe Kommune HEW Miljøministeren fremlagde 07.10.13 sin ressourcestrategi, Danmark uden affald, genanvend mere - forbrænd

Læs mere

Affald fra husholdninger ALBERTSLUND

Affald fra husholdninger ALBERTSLUND Affald fra husholdninger 2014 ALBERTSLUND Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Sammenfatning... 3 2 Metode... 5 Kilder... 5 Særligt om nogle fraktioner... 5 Fordelingsnøgler for affald indsamlet via genbrugsstationer...

Læs mere

Ressourcestrategi og affaldsstrømme

Ressourcestrategi og affaldsstrømme Ressourcestrategi og affaldsstrømme Seminar on Automation in Waste Handling systems May 13th, 2013 Inge Werther, DAKOFA Ressourceeffektivitet affaldet som ressource Miljøminister Ida Auken 2 kriser, der

Læs mere

PRÆSENTATION AF ERFARING FRA VEJLE KOMMUNES HÅNDTERING AF ORGANISK AFFALD. Chef AffaldGenbrug

PRÆSENTATION AF ERFARING FRA VEJLE KOMMUNES HÅNDTERING AF ORGANISK AFFALD. Chef AffaldGenbrug PRÆSENTATION AF ERFARING FRA VEJLE KOMMUNES HÅNDTERING AF ORGANISK AFFALD Yvonne Thagaard Andersen Økonomiseminar 06. december 2016 Chef AffaldGenbrug GENBRUGSPLADSER OG MODTAGELSESANLÆG I VEJLE KOMMUNE

Læs mere

Den nationale affaldsplan Hvor langt er vi og hvor skal vi hen?

Den nationale affaldsplan Hvor langt er vi og hvor skal vi hen? Den nationale affaldsplan Hvor langt er vi og hvor skal vi hen? Mette Marie Nielsen & Alan Sørensen Miljøstyrelsen De 4 tog - Input til ny affaldsplan Advisory board for CØ EU s CØpakke Evaluering af RS1

Læs mere

Hvad var husstandens samlede indkomst før skat sidste år? Er der nogen i huset, der er medlem af en miljøorganisation?

Hvad var husstandens samlede indkomst før skat sidste år? Er der nogen i huset, der er medlem af en miljøorganisation? Vi bor i Hvor mange voksne, unge og børn bor i husstanden Hvad var husstandens samlede indkomst før skat sidste år Hus 1 0 0 200,000 400,000 kr Er der nogen i huset, der er medlem af en miljøorganisation

Læs mere

Johansson & Kalstrup P/S rådgivende ingeniører FRI

Johansson & Kalstrup P/S rådgivende ingeniører FRI Johansson & Kalstrup P/S rådgivende ingeniører FRI Sag nr.: 155280 Dato: 17.11.2015 E-mail: hbd@j-k-as.dk Ordninger for husholdningsaffald i andre kommuner Data over 4 kommuner og Fanø er opstillet i nedenstående

Læs mere

Fra affald til ressourcer

Fra affald til ressourcer Fra affald til ressourcer Oplæg til et nyt affaldssystem bedre sortering Mindre CO2 Ren energi bæredygtig Omlægning Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund. Kommunerne i

Læs mere

FANØ KOMMUNE. Affaldsplan

FANØ KOMMUNE. Affaldsplan FANØ KOMMUNE Affaldsplan 2017 2028 Indhold Forord... 4 Indledning... 5 Ressourcerne i affaldet skal udnyttes bedre... 5 Vision og overordnede temaer... 5 Temaer... 6 Initiativer under Tema 1 - Mere effektiv

Læs mere

Forslag til. Bornholms Regionskommunes Affaldshåndteringsplan 2014-2018

Forslag til. Bornholms Regionskommunes Affaldshåndteringsplan 2014-2018 Forslag til Bornholms Regionskommunes Affaldshåndteringsplan 2014-2018 Bornholms Affaldsbehandling Almegårdsvej 8 3700 Rønne Tlf.: 56 95 92 00 Fax: 56 95 92 03 Bofa en virksomhed i Bornholms E-mail: Regionskommune

Læs mere

Udvalg Teknik- og Miljøudvalget

Udvalg Teknik- og Miljøudvalget REGNSKAB 2014 Udvalg Teknik- og Miljøudvalget Bevillingsområde 10.26. 10.26 Renovation mv. Udvalgets sammenfatning og vurdering I 2014 har der været en stabil bortskaffelse af alle former for affald fra

Læs mere

Kilder og affaldshåndtering ved fjorden Thomas Budde Christensen Lektor, Roskilde Universitet

Kilder og affaldshåndtering ved fjorden Thomas Budde Christensen Lektor, Roskilde Universitet Kilder og affaldshåndtering ved fjorden Thomas Budde Christensen Lektor, Roskilde Universitet Affaldsforbrænding Kort over affaldsforbrændingsanlæg 29 affaldsforbrændings-anlæg i Danmark. Kapaciteten varier

Læs mere

Ressource- og Affaldsplan Lykkesholm 19. april 2018 Enheden for Affald og Genbrug / Anna Louise H Møller

Ressource- og Affaldsplan Lykkesholm 19. april 2018 Enheden for Affald og Genbrug / Anna Louise H Møller København - Intet spild af ressourcer Ressource- og Affaldsplan 2019-2024 Lykkesholm 19. april 2018 Enheden for Affald og Genbrug / Anna Louise H Møller Kg Fakta om København 2017: Boliger i København

Læs mere

Handleplan for implementering af Affaldsplan

Handleplan for implementering af Affaldsplan Handleplan for implementering af Affaldsplan 2014-2018 25. september 2015 1. Affaldsplan 2014-2018 Kommunalbestyrelsen i Lejre Kommune har godkendt Affaldsplan 2014-2024 den 30. marts 2015. Forinden vedtagelse

Læs mere

KERTEMINDE. Side 1 af 44

KERTEMINDE. Side 1 af 44 KERTEMINDE Side 1 af 44 Kerteminde Indledning Planen kort fortalt Status og mål Bygge og anlægsaffald Husholdningsaffald Opfølgning på mål Målsætninger og sigtelinier Håndtering af de enkelte affaldsfraktioner

Læs mere

Kommentarer til ny AFFALDSHÅNDTERINGSPLAN

Kommentarer til ny AFFALDSHÅNDTERINGSPLAN DN REBILD Anette Bruun Hansen Gravlevvej 32 9520 Skørping rebild@dn.dk www.dn.dk/rebild Dato: 23.10.14 Kommentarer til ny AFFALDSHÅNDTERINGSPLAN Da vi i DN REBILD er meget optaget af spørgsmål om affald

Læs mere

Affald fra husholdninger 2011 Ballerup Kommune

Affald fra husholdninger 2011 Ballerup Kommune Affald fra husholdninger 2011 Ballerup Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1 Sammenfatning... 3 2 Metode... 5 3 Fraktioner og behandlingsformer... 8 4 Ordninger... 12 5 Affaldsmængder pr. indbygger og husstand...

Læs mere

Udnyttelse af ressourcerne i det organiske affald

Udnyttelse af ressourcerne i det organiske affald Udnyttelse af ressourcerne i det organiske affald v/suzanne Arup Veltzé, DAKOFA Konference Fossil frit Thy den 21. juni 2012 Disposition Ressourceeffektivt Europa Ressourceeffektivitet og organisk affald

Læs mere

KØBENHAVN OG AFFALDET

KØBENHAVN OG AFFALDET KØBENHAVN OG AFFALDET En del af hverdagen Når vi køber det, er det en vare. Når vi har brugt det, er det affald. Det bliver til meget i løbet af et år. Derfor er det en god idé at genbruge og at sørge

Læs mere

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet NOTAT Miljøteknologi J.nr. MST-142-00012 Ref:Medal Den 11. juni 2013 Klimaplan Udsortering af plast fra affald 1. Beskrivelse af virkemidlet Dette virkemiddel består i at kommunerne fastsætter regler for

Læs mere

FORSLAG TIL AFFALDSHÅNDTERINGSPLAN 2013-2024 ASSENS KOMMUNE

FORSLAG TIL AFFALDSHÅNDTERINGSPLAN 2013-2024 ASSENS KOMMUNE FORSLAG TIL AFFALDSHÅNDTERINGSPLAN 2013-2024 ASSENS KOMMUNE oktober 2014 1 Indhold Indledning... 3 Mål for planen... 4 Udgangspunkt 2013... 4 Nationale og EU krav... 5 Status og mål... 7 Status for initiativer

Læs mere

Affaldsplan for Slagelse Kommune 2014-2024 Bilag 4: Tidsplaner. Godkendt af Slagelse Byråd den 15. september 2014

Affaldsplan for Slagelse Kommune 2014-2024 Bilag 4: Tidsplaner. Godkendt af Slagelse Byråd den 15. september 2014 Affaldsplan for Slagelse Kommune 2014-2024 Bilag 4: Tidsplaner Godkendt af Slagelse Byråd den 15. september 2014 Tidsplan, husholdninger fejlsorterede materialer i dagrenovatationen Information om sortering

Læs mere

Fra affald til ressourcer

Fra affald til ressourcer Fra affald til ressourcer Oplæg til et nyt affaldssystem Mere energi Mindre CO2 Sund økonomi Affald som ressource bæredygtig Omlægning Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund.

Læs mere

Forvaltningens bemærkninger

Forvaltningens bemærkninger Bilag 1 Dette notat sammenfatter Forvaltningens bemærkninger til indkomne høringssvar, herunder hvorvidt høringssvar foreslås at føre til ændringer i den endelige affaldsplan 2015-2026. Nummerering til

Læs mere

Forslag til. Bilag 1 Bornholms Regionskommunes Affaldshåndteringsplan som opslagsværk. Bofa en virksomhed i Bornholms Regionskommune

Forslag til. Bilag 1 Bornholms Regionskommunes Affaldshåndteringsplan som opslagsværk. Bofa en virksomhed i Bornholms Regionskommune Forslag til Bilag 1 Bornholms Regionskommunes Affaldshåndteringsplan som opslagsværk Bornholms Affaldsbehandling Almegårdsvej 8 3700 Rønne Tlf.: 56 95 92 00 Fax: 56 95 92 03 E-mail: mail@bofa.dk www.bofa.dk

Læs mere

Miljøvurdering af forslag til Affaldsplan 2014 2024 for Frederikshavn Kommune

Miljøvurdering af forslag til Affaldsplan 2014 2024 for Frederikshavn Kommune Miljøvurdering af forslag til Affaldsplan 2014 2024 for Frederikshavn Kommune Lov om miljøvurdering Lov om miljøvurdering af planer og programmer har til formål at fremme en bæredygtig udvikling ved at

Læs mere

Sammenfatning af ændringer som følge af høringssvarene

Sammenfatning af ændringer som følge af høringssvarene KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Miljø BILAG 1 Sammenfatning af ændringer som følge af høringssvarene Ressource- og Affaldsplan 2018 har været i høring i perioden 24. august

Læs mere

Dette notat er bilag til temadrøftelse om ny affaldsordning i Roskilde Kommune til Klima- og Miljøudvalgets møde den 18. august 2015.

Dette notat er bilag til temadrøftelse om ny affaldsordning i Roskilde Kommune til Klima- og Miljøudvalgets møde den 18. august 2015. Klima- og Miljøudvalget Veje og Grønne Områder Sagsnr. 204045 Brevid. 2159173 Ref. ANSE Dir. tlf. 46 31 37 88 Anettesej@roskilde.dk Notat om ny affaldsordning til private husstande 7. august 2015 Dette

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Forord... 3. 2. Læsevejledning... 4. 3. Opsamling... 4. 3.1 Affaldskortlægning 2009... 4

Indholdsfortegnelse. 1. Forord... 3. 2. Læsevejledning... 4. 3. Opsamling... 4. 3.1 Affaldskortlægning 2009... 4 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Læsevejledning... 4 3. Opsamling... 4 3.1 Affaldskortlægning 2009... 4 3.2 Supplerende data-2013 vedrørende kommunale indsamlingsordninger... 5 3.2.1 Genanvendelsesprocent

Læs mere

Vordingborg Kommunes affaldsplan 2009-2012

Vordingborg Kommunes affaldsplan 2009-2012 Side 1 af 54 Vordingborg Kommune Vordingborg Kommunes affaldsplan 2009-2012 Bilag 1 Side 2 af 54 Side 3 af 54 1 Affaldsplanens opbygning 2 Planopslag 3 Planopslag 3.1 Husholdninger 3.1.1 Dagrenovation

Læs mere

1. april 2013 indførte Gladsaxe Kommune husstandsindsamling af genbrugsfraktioner. Ordningen fik stor succes fra begyndelsen.

1. april 2013 indførte Gladsaxe Kommune husstandsindsamling af genbrugsfraktioner. Ordningen fik stor succes fra begyndelsen. GLADSAXE KOMMUNE Forsyningsafdelingen Status på arbejdet 2013-2014 NOTAT Dato: 15. november 2014 Af: Malene Matthison-Hansen Dette dokument redegør for det arbejde, Gladsaxe Kommune har udført indenfor

Læs mere

KORTLÆGNING & PROGNOSE

KORTLÆGNING & PROGNOSE KORTLÆGNING & PROGNOSE 2 FORORD Affaldsbekendtgørelsens 13, stk. 2, punkt 1 om kortlægning opfyldes med denne rapport. Rapporten rummer kortlagte affaldsmængder fra 2009 samt en prognose for affaldsmængderne

Læs mere

N O T A T HANDLEPLAN FOR ØGET SORTERING AF HUSHOLDNINGSAFFALD. Kommentarer og anbefalinger til det videre arbejde med planen

N O T A T HANDLEPLAN FOR ØGET SORTERING AF HUSHOLDNINGSAFFALD. Kommentarer og anbefalinger til det videre arbejde med planen N O T A T 20.11. 2015 SIDE 1 AF 6 HANDLEPLAN FOR ØGET SORTERING AF HUSHOLDNINGSAFFALD Kommentarer og anbefalinger til det videre arbejde med planen I forbindelse med den, af Allerød, Fredensborg, Hørsholm

Læs mere

Affaldsstatus Allerød Kommune Fredensborg Kommune Hørsholm Kommune Rudersdal Kommune

Affaldsstatus Allerød Kommune Fredensborg Kommune Hørsholm Kommune Rudersdal Kommune Affaldsstatus 2015 Allerød Kommune Fredensborg Kommune Hørsholm Kommune Rudersdal Kommune Savsvinget 2 2970 Hørsholm Telefon 45 16 05 00 norfors@norfors.dk www.norfors.dk Indholdsfortegnelse Affaldsstatus

Læs mere

Danmark uden affald Genanvend mere forbrænd mindre

Danmark uden affald Genanvend mere forbrænd mindre Danmarkudenaffald.dk Danmark uden affald Genanvend mere forbrænd mindre Organisk affald Jette Skaarup Justesen, Miljøstyrelsen Vi skal genanvende mere og forbrænde mindre. Visionen er et Danmark uden affald,

Læs mere

FANØ KOMMUNE. Affaldsplan

FANØ KOMMUNE. Affaldsplan FANØ KOMMUNE Affaldsplan 2016 2028 Indhold Forord... 4 Indledning... 5 Ressourcerne i affaldet skal udnyttes bedre... 5 Fanø Kommunes mål i 2022... 5 Forventede resultater i planperioden... 5 Udviklingen

Læs mere