Hvordan har vi det i dag, fru Jensen? MAD. Tema. side 14. side 4 SE DIG SELV MED BORGERENS ØJNE

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvordan har vi det i dag, fru Jensen? MAD. Tema. side 14. side 4 SE DIG SELV MED BORGERENS ØJNE"

Transkript

1 M A G I S T R A T S A F D E L I N G E N F O R S U N D H E D O G O M S O R G A A R H U S K O M M U N E M A G A S I N A P R I L Hvordan har vi det i dag, fru Jensen? SE DIG SELV MED BORGERENS ØJNE side 14 Tema MAD side 4

2 INDHOLD TEMA: Mad SYGEFRAVÆR 11 KOMPETENCEUDVIKLING: Videobriller 14 DEMENS: Demensår i Aarhus 18 KOMPETENCEUDVIKLING: Cand. Frivillig 16 PROFIL I MSO: Jane Rosing 20 Kolofon Oplag: 4000 Udsendes til Sundhed og Omsorgs arbejdspladser 6 gange om året Layout: Anders Gejl Tryk: Scanprint Adresse: Rådhuset 8100 Aarhus C. Redaktionsgruppe: Ingrid Terkelsen Pernille Bonne Nejsig Allan Witte Claus Rasmussen Ansvarshavende: Forvaltningschef Thune Korsager VORES er personalemagasin for alle ansatte i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Målsætning: VORES skal: være med til at skabe arbejdsglæde, korpsånd og samhørighed hos medarbejderne, være med til at skabe rammer for en åben og ærlig dialog i Sundhed og Omsorg, understøtte Sundhed og Omsorgs værdier, mål og rammer i emnevalg og vinkling.

3 MED PÅ JOB: Aftenvagten i Vejlby-Risskov 23 MED PÅ JOB: Flyverne 27 ARBEJDSMILJØ: Arbejdsmiljøtræf CAREWARE KOMPETENCEUDVIKLING: Danskkursus 29 ARBEJDSMILJØ: Social kapital - 33 Redaktionsudvalg: Chef for Kommunikation Bjarke Østergaard, , Sosu-hjælper Charlotte Beuchert Overgaard, Lokalcenter Sabro, Sygeplejerske Mette Wahlfelt, Område Vejlby-Risskov, , Konsulent Lasse Dahl Personaleudvikling , Chefkonsulent Peter Kaas Frivilligområdet, , Udviklingschef Vibeke Sjøgreen Personaleudvikling, , Fællestillidsrepræsentant, FOA, Anette Samuelsen, Område Vejlby-Risskov , Sosu-hjælper Anne-Lise Jordhøj Jensen Lokalcenter Holme og Skåde , Får I de blade I skal have? Hvis I på din arbejdsplads får for få eller for mange eksemplarer af VORES, bedes I meddele det til redaktionen ,

4 TEMA: MAD TEKST LOTTE FRANDSEN FOTO BRIAN RASMUSSEN Vi følger også Gerda hjem, når hun bliver træt Når Gerda på 90 kommer for at få sin daglige brunch på Café Skovbrynet, hjælper de unge kokke- og caterelever fra Aarhus Tech hende på plads og henter avisen til hende. I caféens køkken lærer de unge elever at stege frikadeller, bage kager og betjene kassen. Men de lærer også meget andet, fortæller projektleder Annette Thejsen: Mange af vores elever er lidt usikre i starten, men allerede efter 14 dage kan vi se, hvordan de retter ryggen og vokser med ansvaret. Især er det meget rørende at se, 4 VORES MAGASIN APRIL 2015

5 VORES MAGASIN APRIL

6 TEMA: MAD hvor omsorgsfulde de er overfor vores ældre gæster fra Lokalcenter Dalgas, der ligger lige ved siden af caféen. Der er virkelig opstået et varmt forhold på tværs af generationer. Da Gerda var hos sin datter et par dage i julen, savnede vi hende og snakkede dagligt om, hvornår hun kom igen. Skolepraktik tæt på virkeligheden Center for mad og gastronomi på Aarhus Tech, der står bag caféen, har i samarbejde med kommunen etableret en helt speciel café, der både er et uddannelsessted for kok- For køkkenchef Rikke Vendelbo er det et grundvilkår i den daglige planlægning, at hendes kokke er elever: "For eksempel blev vores stjerneskud en overgang så populær, at vi blev nødt til at pille den af spisekortet, for at eleverne skulle lære noget andet." ke- og caterelever og samtidig et cafétilbud med mad af høj kvalitet. Det er ofte svært for de kommende kokke og catere at finde praktikpladser hos byens restauranter og kantiner, og på Café Skovbrynet tilbyder man de unge en skolepraktik, der er så tæt på en arbejdsdag i en virksomhed som muligt. De ansatte er derfor faglærte kokke og ikke lærere. De sikrer, at eleverne lærer det, de skal, og det afspejles i menuerne. For eksempel blev vores stjerneskud en overgang så populær, at vi blev nødt til at pille den af spisekortet, for at eleverne også skulle lære noget andet. Og hvis jeg en dag kun har tre elever at disponere over, er der måske kun to retter på menukortet. Gæsterne kan også godt risikere, at bollerne er lidt mørke i kanten, eller at risene mangler salt. Men til gengæld er vores priser i den lave ende, siger køkkenchef Rikke Vendelboe. Glade elever og gæster En af de kommende kokke er Simon Hansen. Han begyndte på sin uddannelse i efteråret og er meget glad for at arbejde,, i caféen. Vi lærer virkelig noget her og er ikke bare billig arbejdskraft nederst i et hierarki. - SIMON HANSEN, KOKKEELEV 6 VORES MAGASIN APRIL 2015

7 Vi lærer virkelig noget her og er ikke bare billig arbejdskraft nederst i et hierarki. Og så er det fedt at sparre med de andre elever om, hvordan man parterer en torsk eller bager en lagkagebund. Vi bruger hinanden og hjælper, hvis der er en, der er bagud. Også gæsterne på Café Skovbrynet er meget tilfredse. Jeg har fået et stykke med andebryst og et stykke med laksemousse. Det smagte virkelig godt og var meget pænt anrettet, siger Lise Mikkelsen, der er ude at spise frokost med en veninde. Det er første gang, hun er her men bestemt ikke sidste: De unge mennesker er meget søde og høflige, og det er rigtig godt, at de får mulighed for at prøve deres fag af. Caféen ligger på Dalgas Avenue med udsigt ud over Aarhusbugten. Den åben for alle og kan i starten af april fejre sin etårs fødselsdag efter et år med stor succes. Det bliver markeret ved en stor fødselsdagsbuffet den 1. april. Caféen i Folkestedet i Carl Blochs Gade bliver drevet på samme grundlag. n Kommunens køkkener får tjekket hygiejnen Fødevarekontrollen kommer typisk på tilsyn to gange om året i kommunens køkkener. Her kontrollerer de tilsynsførende, at fødevarerne bliver håndteret korrekt. De tjekker blandt andet: At temperaturen i køleskabene er højst fem grader At de varmebehandlede fødevarer bliver opbevaret adskilt fra de rå varer At der er tilstrækkelig kapacitet til at nedkøle tilberedt mad At rengøringen er i orden Den varme mad skal laves på plejehjemmene Men først skal mange af køkkenerne bygges om. Da Aarhus Byråd vedtog kommunens budget for 2015, besluttede man at maden i plejeboligerne skal være frisklavet og af høj kvalitet og laves i beboernes nærmiljø. For at efterleve beslutningen har MSO derfor afsat ekstra midler til en ombygning af flere af køkkenerne. Nu har Bygningsafdelingen kortlagt samtlige plejehjemskøkkener og lavet en handlingsplan for, hvordan den store opgave gribes an, og hvilke løsninger der kan lade sig gøre inden for de økonomiske rammer. Nogle ombygninger kan sættes i gang uden videre. Det drejer sig om de køkkener, der ligger på servicearealer, da de kan finansieres af kommunale midler. Med hensyn til de køkkener, der ligger på fælles boligarealer, derimod, er det kun løst inventar, som kommunen kan finansiere. Bygningsmæssige ændringer skal ifølge almenloven betales via beboernes husleje. Derfor sætter man, hvis huslejestigningen bliver på mere end 50 kr. pr. måned, ikke Derudover er der hvert år forskellige kampagner, hvor de tilsynsførende for eksempel kan fokusere på mærkning, egenkontrol eller sporbarhed af fisk. Virksomhederne kan opnå en elitesmiley, hvis de har glade smileyer og ingen anmærkninger på de seneste fire kontrolrapporter. Af Fødevarestyrelsens hjemmeside fremgår det, at langt de fleste af kommunens køkkener har elitestatus. ombygninger i gang her, før sagen har været til urafstemning blandt beboerne og de har sagt ja til ombygning og deraf følgende huslejestigning. Hvis huslejen stiger mere end 160 kr. om måneden, bliver ombygningen ikke udført. I april måned bliver der sendt orienteringsbreve til beboerne i de berørte plejeboliger om, hvad der skal foregå, og der bliver holdt urafstemning de steder, hvor huslejen stiger mere end 50 kr. pr. måned. Her skal ombygningen til urafstemning blandt beboerne: Hørgårdsvej * Vestervang * Engdalsvej * Sifsgård * Rymarken * Toftegården * Rosenvangs Allé * Augustenborggade * Nygårdsvej * Holmegårdsvej 45 * Kongsgårdsvej * Torvevænget hus 1A * Langballevej Her kan ombygningen gennemføres uden urafstemning: Sommersmindevej * Bjørnshøj * Hedevej * Vejlbygade 7a-9 og 9a * Trøjborg * Ceres Allé * Næshøjvej * Sabro Kirkevej * Mosealléen * Thorsgården * Åbygård * Ankersgade * Vidtskuevej * Holmegårdsvej * Hestehavevej * Borgvold * Torvevænget hus 1 og 3 * Koltgården * Elmevangsvej VORES MAGASIN APRIL

8 TEMA: MAD Stort set al den mad, som borgere på ophold på akutenheden Thorsgården får serveret, er lavet fra bunden. Og så er den økologisk altså lig med gode råvarer, mindre madspild og meget mere madglæde: Aarhus Kommune er godt i gang med at give sine køkkener et økoløft. KOLO gør godt for ganen TEKST PERNILLE BONNE NEJSIG Det er slut med pulversupper på rehabiliteringsenheden Thorsgården i Hasle-Åbyhøj. Sammen med 52 andre køkkenmedarbejdere har ernæringsassistent Maria Moreau Gammelgaard været på kursus i økologisk madlavning og hushold. Selve madlavningen bliver ikke anderledes, men den økologiske omlægning lægger op til en revision af alt, hvad der ligger rundt om maden fra indkøb og planlægning til indretning af køkkenet. Kommunens målsætning er 60 procents økologi i alle køkkener, mens Maria Moreau Gammelgaard personligt gerne vil have sit køkkens procent endnu højere op og er tæt på at have nået sit personlige mål om, at al maden skal laves fra bunden. Mindre madspild Der står stadig lidt tilbage på hylderne. Jeg vil ikke smide mad ud, men når det er brugt op, så er det slut med pulver og færdiglavede retter, siger Maria Moreau Gammelgaard og peger på hylderne i lageret i kælderen under Thorsgården. Der står ikke ret meget på hylderne i det hele taget. Jeg får friske grøntsager to gange om ugen, siger hun og viser bagefter rundt i kølerummet, der til gengæld er godt fyldt op netop af friske grøntsager, frugt og fersk kød, pålæg - og økologisk gær, blandt andet. Jeg er begyndt at bage koldhævede boller hver morgen. Det er ligeså nemt som at tage brødet ud af fryseren og varme det, og det smager meget bedre. Vores borgere i huset er meget tilfredse, fortæller Maria Moreau Gammelgaard, der også bager husets kager fra bunden. Slut med frostgrønt Dog ligger der et par enkelte købekager i fryseren ved siden af kølerummet - de er rare at have, hvis man får 8 VORES MAGASIN APRIL 2015

9 Om Økoløft Aarhus Maria Moreau Gammelgaard er begyndt at bage koldhævede boller hver morgen. Det er ligeså nemt som at tage brødet ud af fryseren og varme det, og det smager meget bedre, siger hun. Aarhus Byråd besluttede i februar 2013 en målsætning om minimum 60% økologisk fødevareforbrug inden Økoløft Aarhus har fokus på udvikling i køkkenerne, der kan sikre at økologi, madkvalitet og sundhed følges ad. Nøgleordene er mindre madspild, flere friske grøntsager i sæson og større egenproduktion. 475 institutioner på både børne-, ældre og andre af kommunens områder er med i Økoløft Aarhus. GI,, Jeg ville slet ikke kunne holde ud at servere en vakuumpakket kartoffel. uventede gæster. Ellers er der ligesom på lageret godt med plads i fryserummet, for udover frosne rosenkål og et par enkelte andre ting, der fungerer fint fra frost, så er de fleste frostgrøntsager efterhånden en saga blot i hendes køkken. Gulerødder smager altså bare meget bedre friske. Især de økologiske, siger Maria Moreau Gammelgaard, der på Økoløftkurset blandt andet har været ude at besøge økologiske landbrug og se og smage på varerne. Også kartoflerne får hun friske, men færdigskrællede, i store spande med et rødt økomærke på. "Jeg ville slet ikke kunne holde ud at servere en vakuumpakket kartoffel, og jeg forstår heller ikke, hvorfor det skulle være nødvendigt den her løsning tager jo ikke længere tid, siger hun. Menuerne er planlagt flere måneder frem, men der skal være plads til fleksibilitet, for de friske råvarer kræver også, at der bliver tænkt kreativt i madlavningen, så intet går til spilde. Hvis jeg for eksempel har to bakker cherrytomater, der er ved at blive rynkede, men ellers ikke fejler noget, så bager jeg dem i ovnen og bruger dem til for eksempel at blende i en frisklavet suppe til at give ekstra smag, fortæller Maria Moreau Gammelgaard. Al mad fra bunden Hun har været i gang med den økologiske omlægning siden foråret og er allerede oppe på 68 procents økologi i køkkenet. Jeg er super stolt over, hvor godt det er gået. Og det har faktisk ikke været så svært, blandt andet fordi jeg har fået super god opbakning fra min leder, Mette Brauer Sørensen, smiler Maria Moreau Gammelgaard og fortæller, at hun arbejder på at få et større køkken, så hun blandt andet kan realisere drømmen om selv at lave middagsmad af frisk-tilberedt kød og i det hele taget tilberede større udskæringer af kød. I takt med den økologiske omlægning, har hun samtidig fået blod på tanden til at lave al maden i akutenheden fra bunden, så hun selv har hånd i hanke med hele processen. Ved at planlægge, tænke kreativt og holde madspild på et minimum, er hun ikke i tvivl om, at det kan lade sig gøre både at holde budgettet, få råd til økologien og lave al maden selv. n VORES MAGASIN APRIL

10 TEMA: MAD Læs mere om projektet på aarhus.dk/spisevenner TEKST INGRID TERKELSEN FOTO ALLAN WITTE For omkring to år siden satte Sundhed og Omsorg Projekt Spisevenner i gang. Formålet med projektet var at skabe fællesskaber mellem mennesker, med måltidet som samlingspunkt, og dermed gøre en indsats for at bekæmpe den ensomhed, som hver fjerde ældre af og til oplever. Nu, to år efter, foreligger der et inspirationskatalog, Spisevenner og madborgerskab fællesskaber gennem måltider, der dels gør status over projektets resultater, dels oplister en række såkaldte opmærksomhedspunkter ting, som man skal have i baghovedet, hvis man selv vil sætte gang i en gruppe spisevenner. ENSOMHED kan bekæmpes med gode venner og god mad Projekt Spisevenner og Madborgerskab handler om at fordrive ensomheden ved at hygge sig over måltidet sammen med andre som her på Lokalcenter Næshøj Status på Projekt Spisevenner I alt har mellem 500 og 600 borgere fået nye spisebekendtskaber nogle i mindre grupper, andre gennem større arrangementer. Lige nu er der 35 spisegrupper i gang, med ca. 300 borgere i alt. Flere grupper er på vej. Derudover er omkring 15 frivillige spisevenner tilknyttet forskellige plejeboliger, hvor de kommer og spiser sammen med beboere. 12 initiativer har som omdrejningspunkt haft større fællesspisningsarrangementer for både ældre og yngre i et lokalområde fx de efterhånden meget populære suppeaftener på mange af lokalcentrene. Hvis du vil starte en spisegruppe op så overvej lige: Hvordan gruppen kommer til spisningen kan deltagerne måske følges? Hvordan inviterer du og byder velkommen? Der er ikke mange, der har lyst til at være med i kommunens ensomhedsprojekt. Har du en frivillig tovholder, der kan hjælpe med at få gang i snakken og skabe tryghed? Har du tænkt andre aktiviteter ind fx nogle af de andre aktiviteter eller arrangementer i lokalområdet og på lokalcentret? n 10 VORES MAGASIN APRIL 2015

11 SYGEFRAVÆR TEKST INGRID TERKELSEN VI HAR NÅET MÅLET på den gode måde sygedage af de 9 områder er allerede et pænt stykke under målet på de 11 sygedage: Marselisborg: 9,06 Nord: 9,11 Vest: 10,25 Det går rigtig godt med at forebygge sygefravær i Sundhed og Omsorg. Målet var et fald i det gennemsnitlige fravær pr. ansat fra 12 dage i 2013 til 11 dage i 2014, og det mål har vi nået. Det er sket takket være en indsats på mange fronter, og denne indsats fortsætter og forstærkes i 2015 og 2016, så Sundhed og Omsorg kan nå det endelige mål: 9,5 dages fravær i gennemsnit pr. medarbejder i I Vores har vi fulgt indsatsen og udviklingen i sygefraværet tæt, bl.a. ved at fortælle om de mange forskellige indsatser og initiativer, der er blevet sat i værk rundt omkring på arbejdspladserne hvoraf noget af det mest effektive har været at lederne af teams med højt sygefravær har deltaget i obligatoriske, månedlige halvdagsseminarer, hvor der har været ekstraordinært fokus på, hvad de kan gøre for at nedbringe fraværet. Det kan fx være at følge tæt op på syge medarbejdere og hjælpe dem hurtigere tilbage i arbejde, måske med andre opgaver, end de havde før de blev syge. I år tilbydes tillids- og arbejdsmiljørepræsentanterne et endagskursus i at håndtere sygefravær, eftersom ansvaret for at få syge medarbejdere hurtigt og godt tilbage på arbejdspladsen er et fælles ansvar for ledelsen og TR/AMR. Derudover sker der hver måned en rapportering til Sundhed og Omsorgs øverste ledelse, Chefteamet, om fremdriften i den systematiske indsats mod sygefravær, så topcheferne kan se, om indsatsen får fraværet til at falde tilstrækkeligt. n VORES MAGASIN APRIL

12 SYGEFRAVÆR Det skal din leder gøre når du er syg Hoved-Med-Udvalget (HMU) drøftede sidst i februar nye retningslinjer for sygefraværssamtaler og minimumsstandarder for opfølgning på sygefravær, vedtaget af kommunens FællesMEDudvalg. Retningslinjerne bygger på principper om fælles ansvar hos ledelse og medarbejdere: for at nedbringe sygefraværet og for at deltage aktivt og finde konkrete løsninger, for at følge op, så den sygemeldte kan komme hurtigt tilbage på arbejdet eller få en afklaring på fremtiden Opfølgningen begynder sådan set allerede dag 1 den dag, man melder sig syg. Det skal ske senest ved normal arbejdstids begyndelse den første fraværsdag, og det skal ske telefonisk og så vidt muligt til nærmeste leder. Ledelsen skal som minimum følge op på sygefravær på 14. fraværsdag med en sygefraværssamtale og igen på 28. fraværsdag med en opfølgningssamtale; men lederen kan, efter en konkret vurdering, altid indkalde en medarbejder til dialog om fraværet. Hvis sygefraværet varer længere end 28. dage, skal der mindst holdes opfølgningssamtale hver 4. uge. Har en medarbejder 5 sygeperioder inden for 12 måneder, skal lederen også holde fraværssamtale med vedkommende. Indkaldelsen til samtalerne skal være skriftlig og med mindst 5 arbejdsdages varsel. Den sygemeldte har ret til at tage sin tillidsrepræsentant, arbejdsmiljørepræsentant og/eller en bisidder med til samtalen. Samtalen skal afdække: * fraværsmønster * medarbejderens egen vurdering * evt. problemer i det psykiske og fysiske arbejdsmiljø * medarbejderens og lederens bud på ændringer i arbejdet * initiativer, der kan sættes i værk * aftale om, hvad kollegerne må få at vide * aftale om nyt møde, hvis der er behov for det. Sygemelding Sygefraværs samtale 28 Opfølgningssamtale Kursus for TR og AMR om sygefravær Hen over foråret og sommeren tilbydes alle tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter et éndags-kursus om sygefravær med Sundhed og Omsorgs samarbejdspartner Cabi. Medarbejderrepræsentanterne spiller en stor og vigtig rolle i arbejdet med sygefravær, trivsel og højt nærvær, fastslår forvaltningschef Thune Korsager. Derfor er det vigtigt, at de har de samme redskaber som lederne. Det gør det lettere at skabe god kvalitet og samspil i indsatsen, når alle parter er fortrolig med deres rolle og er kompetente til at være i dialog om svære emner. AMR: Godt at være klædt på til de svære samtaler VORES har talt med en af dem, der allerede har været på kurset, nemlig sosu-hjælper Sasidevi Chandrabalan, der er arbejdsmiljørepræsentant i CeresHuset: Det er et rigtig godt kursus, som man virkelig kan bruge til noget bagefter. Det er fint at vi alle sammen får den samme viden om, hvordan vi kan arbejde med sygefraværet. For mig var noget af det vigtigste, at jeg lærte hvordan vi kan støtte og forberede de medarbejdere, der skal til fraværssamtale. Vi trænede også nogle af de svære samtaler og dilemmaer ved hjælp af cases. Jeg har brugt det, jeg har lært, i praksis flere gange og det virker! Nu er det meget nemmere for mig at få god kontakt, at få stillet de rigtige spørgsmål og at få sat ord på de svære ting, siger Sasidevi Chandrabalan. 12 VORES MAGASIN APRIL 2015

13 Tilfredshed med jobbet giver færre sygedage Der er en klar sammenhæng mellem, hvor tilfredse vi er med vores job og hvor mange sygedage, vi har. Det viser besvarelserne fra Social Kapitalundersøgelsen i efteråret. Faktisk har de mest tilfredse medarbejdere gennemsnitligt 2½ dags mindre sygefravær i forhold til deres kolleger i gruppen, der svarer hverken-eller på spørgsmålet om de er tilfredse med deres job. Sagt på en anden måde: Hvis hverkeneller-medarbejderne blev mere tilfredse med deres job, ville vi have omkring 1600 dage mere til borgerne. TI LFREDSHED MED JOB SOM HELHED Langtidsfrisk 5-9 fraværsdage fraværsdage +20 fraværsdage M E G E T T I L F R ED S T I L F R E DS H V E R K E N E L L ER U T I L F R EDS M E G E T U T I L F RE DS 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% CHEFEN FOR SYGEFRAVÆRSINDSATSEN: Antallet af sygedage er ikke det væsentlige Jeg er meget tilfreds med at vi har nået målet for sygefraværsindsatsen i 2014, siger Thune Korsager, forvaltningschef for Strategi og Udvikling, som sygefraværsindsatsen er forankret i. Og jeg er endnu mere tilfreds med at vi har nået målet på en god og ordentlig måde. For én ting er et tal-mål. Det er vores synlige succes-parameter; men det målbare skal gå hånd i hånd med den dialog, vi har med hinanden på arbejdspladserne. Det, at vi får sat ord på hele gråzonen mellem sygemeldt og raskmeldt at man ikke nødvendigvis er det ene eller det andet, men måske kan arbejde på nedsat tid og med andre opgaver. Det væsentligste for mig er at sygemeldte medarbejdere kommer tilbage i arbejde hurtigst og bedst muligt. Fordi vi ved at jo længere tid medarbejderne er væk, desto sværere er det at komme tilbage, og risikoen er stor for at de slet ikke kommer tilbage til arbejdspladsen. Thune Korsager giver det lokale samarbejde mellem ledere og tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter en stor del af æren for den gode sygefraværs-indsats. Jeg synes det er skønt at vi har et fælles mål om at få folk tilbage i arbejde på den bedste og mest ordentlige måde. Indsatsen handler selvfølgelig om at bruge hele den brede vifte af muligheder, der er, og forebyggelse spiller også en vigtig rolle. Men det at ledere og medarbejdere samarbejder om og føler et fælles ansvar for at tage hånd om de syge kolleger det er uvurderligt. Social kapital og socialt ansvar, når det er bedst. VORES MAGASIN APRIL

14 KOMPETENCEUDVIKLING SE DIG SELV MED BORGERENS ØJNE: VIDEOBRILLER var en øjenåbner TEKST INGRID TERKELSEN Da jeg så optagelserne bagefter, kunne jeg se, at jeg faktisk tog rigtig meget over i forhold til borgerne. Jeg stillede spørgsmål og svarede selv på dem, jeg hørte ikke rigtig efter, hvad borgerne sagde og var nok ret tromlende. Sygeplejerske Grethe Garonfolo fra Område Viby-Højbjerg er en af i alt ni sundhedsprofessionelle medarbejdere i Sundhed og Omsorg, som har deltaget i forskningsprojektet Set med patientens blik eller rettere med de videobriller, borgerne fik på, som optog levende billeder og lyd af medarbejderen, mens hun var hos borgeren. Grethe Garonfolo synes det var sjovt at være med; men bestemt også tankevækkende. Én ting er at få at vide, hvordan man virker over for andre men her fik vi syn for sagn. For eksempel omkring vores kropssprog. Da jeg var færdig med at pleje borgerens sår, pakkede jeg straks mine ting sammen og viste i det hele taget tydeligt, at jeg allerede var på vej til den næste selv om borgeren viste lige så tydeligt at hun ikke var klar til at jeg skulle gå. 2 minutters mave I en anden optagelse filmede borgeren ikke andet end min mave de første par minutter for det var det, 14 VORES MAGASIN APRIL 2015

15 Stinne Grønne: " Er der kontakt mellem os hvor kigger borgeren hen siger jeg det, jeg tror jeg siger, og hvordan ser jeg ud, når jeg siger det? Fakta Grethe Garonfolo: "I en optagelse filmede borgeren ikke andet end min mave de første par minutter for det var det, hun så, indtil jeg satte mig ned og kom i øjenhøjde med hende." 9 medarbejdere fra Sundhed og Omsorg har deltaget i et forskningsprojekt med titlen Set med patientens blik. Formålet var at undersøge: hvordan ændres patienttilgange for sundhedsprofessionelle i primær sundhedssektor, når de får mulighed for at se og reflektere over egen pleje og behandling af patienter, set fra patientens perspektiv? Det foregik ved, at borgeren fik et par videobriller på, som optog levende billeder og lyd af medarbejderen, mens hun var hos borgeren. Bagefter fik medarbejderen mulighed for at se og reflektere over optagelsen i en tænke-højt-test, som også blev optaget til brug for forskningsprojektet. Projektet blev udført af VIA Efter- og Videreuddannelse, med støtte fra Helsefonden. Kontaktperson: Lektor Thomas Würtz Jensen, tlf , via.dk hun så, indtil jeg satte mig ned og kom i øjenhøjde med hende. Så jeg har i hvert fald fået blik for, at så er jeg heller ikke bedre til at kommunikere og møde borgerne. Og jeg har fået øje på nogle ting, som jeg kan arbejde med! siger Grethe Garonfolo. En anden af deltagerne er Stinne Grønne, der er fysioterapeut i Område Vest. Hun blev videobrilleoptaget i forskellige træningssituationer med borgerne, både hjemmetræning og individuel træning i en gruppe. Jeg synes det har været utroligt lærerigt at se mig selv, som borgeren ser mig. Er der kontakt mellem os hvor kigger borgeren hen siger jeg det, jeg tror jeg siger, og hvordan ser jeg ud, når jeg siger det? I nogle situationer fandt jeg ud at der var ting, jeg kunne ændre, i andre blev jeg bekræftet i, at det jeg gjorde, fungerede godt og det var jo dejligt at se! smiler Stinne Grønne. Både borgerne og medarbejderne glemte hurtigt at der var et par videobriller imellem dem, og begge deltagerne mener at brillerne vil være et godt redskab at have i Sundhed og Omsorg. Jeg synes, det gav rigtig meget, og jeg kunne godt finde på at bruge brillerne i særlige situationer; for eksempel når jeg har fornemmelsen af at der er et eller andet der ikke spiller mellem en borger og mig. Her kan brillerne hjælpe med at vise kommunikationen imellem os, siger Stinne Grønne. Jeg tror at brillerne kan være med til at lære os sundhedsprofessionelle noget om, hvordan vi bliver dygtigere til at sikre borgerne reel medbestemmelse. Det handler om at vi skal kommunikere og agere på en anden måde, og der er det fint, at vi kan opdage det ved at se os selv med borgerens øjne, siger Grethe Garonfolo. n VORES MAGASIN APRIL

16 KOMPETENCEUDVIKLING Nu kan man blive Cand. Frivillig eller i hvert fald tage en diplomuddannelse i systematisk og strategisk samarbejde med frivillige TEKST INGRID TERKELSEN FOTO BRIAN RASMUSSEN Få frivilligheden ind som en del af din faglighed Få de bedste praksisnære redskaber, så du træffer sunde beslutninger Stå stærk som primus motor i interne forandringsprocesser Kom omkring de væsentlige dimensioner i kommunikationens og organisationskulturens betydning for forandringsprocesser Løs en konkret problemstilling i dit arbejde sammen med de dygtigste konsulenter på frivilligområdet NGO Academy tager de store ord i brug, når de beskriver diplomuddannelsen i Medborgerskab, frivillighed og organisering, som omkring 30 medarbejdere i bl.a. Sundhed og Omsorg har gået på hen over efteråret og vinteren. Men ordene er ikke for store, hvis man spørger deltagerne i hvert fald synes de to, VORES har talt med, at de har fået stort udbytte af uddannelsen. Den ene, Hanne Lykkeskov, som er frivilligkoordinator i Område Christiansbjerg, har fem års erfaring med arbejdet med de frivillige. Den anden, afdelingsleder Jørgen Mathiasen fra Neuro-fysisk Handicapcenter i Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse, er nybegynder i disciplinen. n Fakta Uddannelsens fulde titel: Medborgerskab, frivillighed og organisering den og strategiske arbejdsform i arbejdet med frivillige Udbyder: University College Syddanmark og NGO Academy Diplomuddannelse for ansatte i Sundhed og Omsorg og Sociale Forhold og Beskæftigelse, fordelt på 2 moduler af hver 4 dages varighed. Modul 1 afsluttes med en skriftlig eksamensopgave, modul 2 med en mundtlig eksamen. Max antal deltagere: 30 Pris pr. deltager: kr. Kontaktperson i Sundhed og Omsorg omkring nye forløb: Udviklingskonsulent Ellen Madsen, 16 VORES MAGASIN APRIL 2015

17 JØRGEN MATHIASEN: Vi skal rethinke brugen af frivillige Det er aldrig rigtigt lykkedes os at få det frivillige arbejde i gang. Vi har forsøgt flere gange, men det er strandet hver gang. Måske fordi vi fik meldt en målsætning ud om at vi skulle have lige så mange frivillige som vi har borgere i bostøtten (støtte til hjemmeboende med hjerneskader, red.). Og vi har omkring 250 borgere indskrevet, så det har virket demotiverende på mange, fordi de har oplevet det som en kvantitativ målsætning. På uddannelsen har jeg fundet ud af at man kan arbejde meget målrettet med at udvikle en frivillig-kultur og at det er vigtigt at vi udvikler den i vores eget tempo og så den passer til vores behov. Sagt på moderne aarhusiansk: vi skal rethinke vores målsætning og finde ud af hvorfor vi gerne vil have frivillige og hvad vi vil bruge dem til. Jeg begyndte på uddannelsen med en god portion skepsis, men jeg er blevet flyttet undervejs, og jeg har fået en teoretisk ballast og samtidig nogle praktiske redskaber, som er lige til at gå til. Så nu giver det mere mening for mig før var frivillige et diffust begreb, nu er det meget mere håndgribeligt. Nu handler det om at tænke kreativt, og kun fantasien sætter grænser. HANNE LYKKESKOV: Vi skal ikke have frivillige, fordi det står i en målsætning I Sundhed og Omsorg har vi arbejdet med frivillige i flere år, men uden rigtigt at have den teoretiske ballast. Den har jeg fået nu, og det har været godt at få det teoretiske grundlag for alle de praktiske erfaringer. Det har været interessant at møde folk fra andre områder og afdelinger og reflektere over deres måde at tænke og arbejde med frivillige på. Jeg er enig med Jørgen i, at det er vigtigt, at det giver mening for medarbejdere og ledelse at samarbejde med frivillige. Vi skal ikke bare have dem, fordi det står i en målsætning. Og arbejdspladsen skal være klar til at tage imod de frivillige og få dem til at føle sig godt tilpas og værdsatte. Ellers finder de frivillige hurtigt et andet sted at bruge deres ressourcer. VORES MAGASIN APRIL

18 DEMENS En demensvenlig by, hvor børn helt ned i førskolealderen kender til demens og ved, hvordan de kan forebygge det. En by, hvor demens er helt naturligt, og hvor personalet i butikker og restauranter, buschauffører, taxachauffører og helt almindelige borgere kan genkende og hjælpe en dement, der prøver at betale sine varer med Gajoler, eller som er gået ud og ikke kan finde hjem igen. 2015: DEMENSÅR TEKST PERNILLE BONNE NEJSIG FOTO NIELS ÅGE SKOVBO I bliver gemt væk, låst inde og er nogle lande bliver demente fortsat betragtet som galninge. De i nogle tilfælde overladt til sig selv hele dage imens familien er på arbejde," fortæller demenschef i Aarhus Kommune Lissie la Cour. Dén virkelighed er langt fra den, vi oplever i Danmark, hvor der længe har været fokus på demens, behandling, støtte og nu også forebyggelse. Aarhus er, med blandt andet DemensCentrum Aarhus og Demensklinikken på Aarhus Universitetshospital, langt fremme på demensområdet. Men står det til sundhedsrådmand Jette Skive, skal vi endnu længere. Hun har udråbt 2015 til demensår, og med en række ambitiøse målsætninger går kommunen nu i gang med nye indsatser og initiativer. Antallet af mennesker med demens vokser støt hvert år, og vi kan simpelthen ikke gøre nok for at både forebygge og støtte dem, der får det og ikke mindst deres familier, venner og netværk. Derfor sætter vi alle sejl til, siger Jette Skive. Demensvenlig by Demens er gennem flere år blevet tænkt ind i alle leder og kanter af ældreområdet, lige fra indretningen af pleje- og ældreboliger, i visitationen, i indsatser til større tryghed blandt andet ved hjælp af gps er, i uddannelse af plejepersonale og meget, meget mere. Men vi vil meget mere endnu. Mennesker med demens skal kunne færdes på lige fod med andre borgere gå til frisøren, på restaurant, ud at handle og så videre, uden at risikere at ende i ydmygende situationer, fordi de for eksempel har glemt, hvordan man betaler for varerne, eller hvordan de finder hjem igen fra en gåtur. Mange mennesker ved ikke, hvordan de skal reagere, når de støder på et menneske med demens, men det kan de lære. Derfor har vi en målsætning om, at Aarhus bliver Danmarks demensvenlige by, siger Jette Skive og peger på udlandet, hvor blandt andet den belgiske by 18 VORES MAGASIN APRIL 2015

19 Hvad er demens? Der findes en lang række forskellige typer af demenslidelser. De to mest almindelige er Alzheimers og vaskulær demens. Demens kan endnu ikke kureres, men kan behandles med medicin, som sammen med forskellige former for hjælpeforanstaltninger kan mildne symptomerne og udskyde sygdommen, også når den er konstateret. Kilde: sundhed.dk I demenshjørnet i Kannikegade, kan man få rådgivning og vejledning om demens. I AARHUS Alzheimers sygdom er opkaldt efter den tyske læge Alois Alzheimer. På billedet ses den første kvinde, han diagnosticerede, Auguste D.,, Mange mennesker ved ikke, hvordan de skal reagere, når de støder på et menneske med demens, men det kan de lære. JETTE SKIVE, RÅDMAND Brügge med lignende initiativer er erklæret demensvenlig. Gode vaner fra barnsben Noget af det helt nye på demensområdet er tidlig indsats. Meget tidlig indsats. Vi er i gang med at udvikle undervisningsmateriale i børnehøjde, som skal kunne bruges i børnehaver og skoler. Man kan sagtens tale med børn om, hvorfor farmor lægger nøglerne i køleskabet, siger Lissie la Cour og understreger, at fokus i materialet mindst lige så meget vil være på sund livsstil og gode vaner, som på selve sygdommen. Vi vil gerne være med til at give børnene nogle gode vaner, der holder resten af livet, forklarer hun. n Hvor skal jeg råde borgerne til at gå hen? hvis de er bange for, om de selv, et familiemedlem eller en god ven er ved at blive dement? hvis de gerne vil i gang med at træne krop og sind og forebygge demens? hvis de bare gerne vil vide mere om demens? hvis de gerne vil holde fast i minderne deres egne eller én, de holder af? DemensHjørnet Kannikegade 18, 8000 Aarhus C. DemensHjørnet er en del af: Demens- og Hjernecentrum Aarhus: Læs mere på: VORES MAGASIN APRIL

20 PROFIL I MSO TEKST LOTTE FRANDSEN FOTO LARS AARØ STYRKET BORGERKONTAKT giver tilfredse borgere og glade medarbejdere Når borgere ringer til Jane Rosing eller en af hendes kollegaer på Sundhed og Omsorgslinjen, ringer de aldrig forgæves. Alle får et råd, de kan bruge til noget. Enten med det samme eller senere samme dag. De ansatte bruger principperne bag Styrket Borgerkontakt i deres kommunikation, og det giver både tilfredse borgere og medarbejdere. Når en borger ringer til kommunen, er det ofte fordi han eller hun har et problem, der er svært at overskue. Tit ringer borgerne, når deres verden er i kaos. Det kan for eksempel være en kvinde, der ringer ind og fortæller, at hendes mand er begyndt at opføre sig underligt, er blevet aggressiv og at han vist drikker lidt for meget. I virkeligheden er hun bekymret for, om han er ved at blive dement. Det kan være vanskelige emner og meget private ting, som kan være svære at få fortalt til en fremmed person, siger konsulent Jane Rosing, der giver råd og vejledning på Sundhed - og Omsorgslinjen, der er en direkte telefonisk indgang til kommunen for borgerne. Derfor bruger Jane Rosing og hendes kollegaer meget tid og energi på at få etableret en god og ligeværdig kontakt til borgeren. De arbejder med Styrket Borgerkontakt, som er en måde at kommunikere på, hvor man giver plads til borgerens historie og forsøger at komme til bunds i, hvad problemet er for at kunne give den bedst mulige hjælp. Ydmyg og høflig tilgang Vi har en ydmyg, høflig tilgang i vores kontakt og bruger meget krudt på at finde ud af, hvad det egentlig er, borgeren har behov for. Vi stiller aldrig borgeren videre, medmindre vi er helt sikre på, at de kommer det rigtige sted hen. Og borgerne er virkelig lettede over at få lov til at fortælle deres historie til én, der har tid. Vi er lydhøre og stiller de uddybende spørgsmål. Vi rummer det, borgeren har på hjerte og prøver at hjælpe dem til selv at overskue deres situation. Visionen for Jane Rosing og kollegaerne er, at når borgeren har ringet til kommunen, har han eller hun ringet det rigtige sted hen. Vi møder mange, som har dårlige erfaringer med at ringe til det offentlige. De har prøvet at blive stillet om fra den ene medarbejder til den 20 VORES MAGASIN APRIL 2015

21 ,, Kommunen skal være tilgængelig. Borgeren har aldrig ringet forkert til os. De har ringet til Aarhus Kommune, og så skal de have hjælp. JANE ROSING, KONSULENT, SUNDHED - OG OMSORGSLINJEN VORES MAGASIN APRIL

22 PROFIL I MSO Styrket Borgerkontakt har fokus på at være lyttende, undersøgende og ligeværdig at sikre at alle interesser og løsningsmuligheder kommer i spil at fremme oplevelsen af respekt og lydhørhed Medarbejderne på Sundhed- og Omsorgslinjen er begejstrede for at arbejde med Styrket Borgerkontakt, som giver dem meget større arbejdsglæde. Her vender Jane Rosing (t.h.) en henvendelse med sin kollega, konsulent Britta Lasborg Simonsen. anden, fordi de falder imellem flere stole på grund af de ofte meget specialiserede afdelinger. Men borgerne er jo ligeglade med, at kommunen er kæmpestor, og at der er 7000 ansatte i Sundhed og Omsorg. De har ringet til kommunen, fordi de har et problem, og så er det ikke altid let at overskue hvilken afdeling, der kan hjælpe dem. Jane Rosing erkender, at det kan være svært hele tiden at være tro mod principperne i Styrket Borgerkontakt, hvis man er presset, fordi der står fire i telefonkøen, eller fordi to af ens kollegaer er syge. Så er det nemt at falde i og sige: Det er ikke denne her afdeling, men vi prøver altid at hjælpe borgeren rigtigt videre. Tilfredse borgere og glade medarbejdere Jane Rosing oplever næsten udelukkende tilfredse borgere, som takker for hjælpen og en god samtale, også selvom de ikke kan få de ydelser, de beder om. Vi arbejder bevidst med, hvordan vi taler til borgerne. Vi er et tværfagligt team med hver vores kompetencer, og vi har siddet sammen og lyttet til hinanden, når vi taler i telefon. Bagefter har vi gennemgået samtalen, talt om vores ordvalg og måden at tale på. Vi har jo alle sammen vores vaner og kommer måske ufrivilligt til at sende et forkert signal. VI reflekterer enormt meget over vores kommunikation, det er jo vores arbejdsredskab. Ofte er det bare små ting, der skal til for at skabe en tryg og ligeværdig kontakt. Og medarbejderne er begejstrede for at arbejde med Styrket Borgerkontakt. De bruger den nødvendige tid på kontakten, og det giver en meget større arbejdsglæde. Tilgængelig kommune For bare ti år siden skulle vi afslutte samtalerne så hurtigt som mu- ligt, hvis det ikke lige var inden for vores område. Nu går vi til opgaven på en helt anden måde: Kommunen skal være tilgængelig. Når jeg tager røret, er min vigtigste opgave at forholde mig til det, der bliver sagt i den anden ende og afslutte det på en ordentlig måde. Jeg løser mange opgaver med det samme, og det giver rigtig god mening at gå hjem efter at have afsluttet ti sager, som aldrig kommer på en venteliste. Udover større arbejdsglæde har principperne bag Styrket Borgerkontakt også giver Jane Rosing og hendes kollegaer et større tilhørsforhold til deres arbejdsplads. Fordi vi ikke afviser nogen, men i stedet finder ud af, hvor borgerne skal henvende sig, har vi opbygget en stor viden om hele vores organisation. Den viden har mange borgere gavn af, og det er jeg stolt af. Jeg har været ansat i kommunen i 20 år, men føler mig meget mere som en del af Aarhus Kommune nu. n 22 VORES MAGASIN APRIL 2015

23 MED PÅ JOB IDA OM AFTENVAGTEN I VEJLBY-RISSKOV: Det er rart at vide, at det altid er Jens eller Bente, der kommer om aftenen I Vejlby-Risskov har samling af aftenvagten i ét team medført øget trivsel, lavere sygefravær, bedre økonomi og stabilitet i køreplanerne. Og for Sonja, Michael og Ida betyder det helt konkret, at det næsten altid er samme faste personale, der hjælper med insulin og aftensmad. TEKST PERNILLE BONNE NEJSIG FOTO CHRIS NUNAN pigerne så også med på besøg? Var Ja, i går var de. Dejligt. Og du nåede at få din middagslur? Nu skal du se, du får lige et lille prik. SOSU-assistent Jens Tischler konverserer hjemmevant med Sonja Margrethe Sørensen, mens han hjælper med aften-insulinen og smører madder til senere. Fra fire til ét team Sonja Margrethe Sørensen er første besøg på hans aftenvagt, og han kommer lige til tiden, for i dag er der ingen afvigelser på ruten. Det er der i det hele taget ikke ret tit. I Jens Tischlers team i aftenvagten ved Vejlby Lokalcenter er fremmødet blandt kollegerne stabilt og har været det mere eller mindre siden de tidligere fire hold aftenvagter blev samlet i ét team september Samlingen var et forsøg for at se, om det høje sygefravær, de mange vikartimer og den dårlige økonomi, der fulgte med, kunne vendes. Nyder at gå på arbejde Eins, zwei, drei, vier - kom nu Mikael, det er dig, skal tælle!, smiler Jens Tischler, og Mikael, en ung beboer på det lokale bosted og næste,, Nu skal du se, du får lige et lille prik. VORES MAGASIN APRIL

24 MED PÅ JOB,, Dit blodsukker er lidt for højt, så hvad siger du til, at vi kun putter lidt kirsebærsauce på i dag? JENS TISCHLER, SOSU-ASSISTENT besøg på ruten, tæller videre med et grin, mens insulinen trænger ind i maveskindet. Ved næste prik - den langtidsvirkende insulin, som Mikael får i låret, siddende i sin kørestol - tæller de sammen på spansk. Ikke af nogen særlig grund, sådan plejer de bare at gøre. For Jens Tischler er det hyggeligt og sjovt at gå på arbejde, og det er han ikke ene om at synes. Siden omrokeringen er trivslen blandt medarbejderne i teamet øget markant. Samtidig er sygefraværs-kurven væltet - teamleder Marian Engdal gætter på fem-seks sygedage per medarbejder. Og SOSU-hjælper Niels Peter Vibe Gammelgaard, der hjælper den faste disponent med planlægning af køreplaner, og som modsat Jens Tischler har været ansat længe før den nye organisering trådte i kraft, giver et bud på, hvorfor. Konflikter, udfordringer og problemer er lettere at løse i store grupper: Her er der mange at snakke med og spørge om hjælp. Det er nemmere, at dække vagterne ind ved sygdom, og så er det lettere at være fleksible i forhold til børnefamilier og andre hensyn, peger han på som bare en del af forklaringen.,, Eins, zwei, drei, vier - kom nu Mikael, det er dig, skal tælle! En anden del af forklaringen på succesen, mener han, skyldes den tydelige ledelse. Hvor der før var fire ledere fordelt på hele området, er der nu kun en, så medarbejderne ved altid, hvem de skal gå til. Og at hun altid er til at få fat på. Også efter 15, hvor de fleste ledere i dagvagten går hjem. Succesen mærkes ikke bare i 24 VORES MAGASIN APRIL 2015

25 personalegruppen og på økonomien, der har haft godt af de færre vikarer. Den mærkes også hos borgerne, der mærker det lave sygefravær i form af kontinuitet og stabilitet. Tryghed for borgerne Jeg ved, at det altid er Jens eller Bente, der kommer. Det betyder rigtig meget, at det er det samme personale, der kommer her. Det er betryggende, fortæller Ida Frandsen, der er tredje besøg på Jens Tischlers køreliste. Hun tilføjer: Det andet er noget roderi; altså når der kommer mange forskellige. Så kender de ikke én, og de kan slet ikke snakke med en. Men Jens; ham kender jeg. Ja, og Bente jo! For når Jens Tischler holder fri, er det hans faste makker Bente Sifuniso, der kommer hos de samme borgere. Selvfølgelig er der ind i mellem brug for afløsning. Ved ferie og sygdom for eksempel. Men så er det som regel en anden fra teamet, der dækker ind, og disponenten prøver at få køreplanerne til at gå op, så den, der får vagten, er en, der er kommet hos borgerne før. Hjemme hos Ida Frandsen sludrer hun og Jens Tischler lidt, mens de laver blodprøve ved et prik i fingeren. Om det nye fjernsyn, der ikke er kommet endnu og om, hvad hun har fået at spise i dag. Dit blodsukker er lidt for højt, så hvad siger du til, at vi kun putter lidt kirsebærsauce på i dag? siger Jens Tischler, mens han gør aftensmaden klar og hælder A38 op til dessert. Arh, Jens, det er da alt for lidt, driller hun. Jens Tischler smiler, men holder fast. Vi skulle jo gerne have stabiliseret dit blodsukker. Vi måler lige igen i aften og ser på tallene. Ses vi senere så? spørger han retorisk og Ida Frandsen replicerer: Ja, dét gør vi. Ellers skal det da være dig, der snyder mig for et besøg, og det plejer du jo ikke at gøre! n BAG OM BESLUTNINGEN Ny organisering af aftenvagten i Vejlby-Risskov I 2013 besluttede Område Vejlby- Risskovs direktion og ledelse at ændre på organiseringen i hjemmeplejen. Medarbejdere i aftenvagterne savnede opmærksomhed fra og kontakt til ledelsen, og aftenholdene var præget af højt fravær og en deraf følgende dårlig økonomi og lav kvalitet i arbejdet med borgerne. Med den nye organisering blev hjemmeplejens fire aftenvagt-teams koblet af dagvagterne og samlet under én leder med et ønske om at opfylde tre kriterier: Øget kvalitet, øget fleksibilitet og en sund økonomi. De fire teams, der tidligere var fordelt på tre forskellige adresser i området, blev samlet på én location. For at få rystet de fire teams godt sammen, inviterede leder Marian Engdal en ekstern konsulent med til at drøfte et teamudviklingsforløb. Pengene til processen søgte og fik hun fra Arbejdstilsynet, der bevilger midler til forebyggende arbejdsmiljø-indsatser. Konsulent, medarbejdere og ledelse har arbejdet målrettet med teamudvikling, med ledetrådene og kærlig kommune som omdrejningspunkt. Og så tog sammen fat på fravær og trivsel. Indsatsen har givet bonus på alle tre,, kriterier. Konflikter, udfordringer og problemer er lettere at løse i store grupper: Her er der mange at snakke med og spørge om hjælp. NIELS PETER VIBE GAMMELGAARD VORES MAGASIN APRIL

26 MED PÅ JOB FLYVER I SUNDHED OG OMSORG: Flyverne får og giv TEKST INGRID TERKELSEN FOTO BRIAN RASMUSSEN Sundhed og Omsorgs Flyverteam består af 33 medarbejdere, der træder til, når der er behov for vikarer i de områder, der er tilknyttet ordningen. VORES har mødt 2 af flyverne til en snak om fleksibilitet, faglig skarphed, friske øjne og frihed. er vild med mit arbejde! Og jeg oplever at jeg som flyver Jeg kan få en stjernestund med en borger. Måske fordi jeg ser ham med nye øjne og ikke har en fast opfattelse af hvordan borgeren er. Det er en af vores styrker i det hele taget vi kommer med friske øjne og holdninger. Iben Dressel er sosu-assistent og fast flyver i Flyverteamet. Hun kan træde til i alle de syv områder, som er med i ordningen jeg har bil, så det er ikke noget problem! Sosuhjælper Tinna Rosenstedt kommer omkring på cykel. Hun har tre områder, som hun primært dækker. Planlægger selv arbejde og fritid Det er én af de helt store fordele ved at arbejde i Flyverteamet at der bliver taget hensyn til den enkeltes ønsker og behov, siger Tinna Rosenstedt. I det hele taget har vi det godt med vores leder og med hinanden. Vi får al den anerkendelse og opbakning, vi har brug for. Vores Social Kapital-måling var også ekstremt flot måske fordi der kan gå uger imellem, at vi ser hinanden? Tinna og Iben bryder ud i grin, og deres leder, Lis Ørum, griner med, men blander sig i øvrigt ikke meget i snakken. I det daglige er det hende, der leder og fordeler flyverne ud til de områder, hvor der er brug for dem. Men hvem hun har til rådighed hvornår, er medarbejderne selv med til at bestemme. Vi udfylder selv vores vagtplaner og vælger selv, hvornår vi arbejder og hvornår vi har fri, forklarer Iben Dressel. Det kræver selvfølgelig overblik i starten var jeg hunde-,, Vi kommer rundt på mange forskellige arbejdspladser og møder rigtig mange forskellige borgere - både Børge Bums og Fru Fin TINNA ROSENSTEDT, FLYVER 26 VORES MAGASIN APRIL 2015

27 er stjernestunder Tinna Rosenstedt flyver rundt til tre områder på sin cykel. Hun er kun glad for afvekslingen i jobbet. ræd for at komme i underskud med timer! men i praksis er det ikke noget problem. Vi planlægger mindst fire uger frem, så vi kan ikke bare lave spontant om i planerne fra den ene dag til den anden, og vi viser selvfølgelig respekt for arbejdstidsreglerne; men bare det at have friheden til selv at planlægge det vil jeg ikke undvære for noget! Børge Bums og Fru Fin Friheden og afvekslingen i jobbet er vigtig for flyverne. Vi kommer rundt på mange forskellige arbejdspladser og møder rigtig mange forskellige borgere - både Børge Bums og Fru Fin. Det giver selvfølgelig også udfordringer, men jeg kan rigtig godt lide at jeg ikke ved hvad dagen vil bringe, siger Tinna Rosenstedt VORES MAGASIN APRIL

28 MED PÅ JOB Fakta om Flyverteamet Team af kommunalt ansatte sosu-hjælpere og sosu-assistenter, der træder til, når der er behov for vikarer i plejeboliger og i hjemmeplejen. Teamet blev oprettet i 2012 i et klyngesamarbejde mellem områderne Christiansbjerg, Hasle-Åbyhøj og Vejlby-Risskov. I dag dækker Flyverteamet 6 områder. Målet er at Flyverkorpset skal dække alle 10 områder. Lokalcentrene kan booke flyverne gennem Tempnet derfor er der også nogle der kalder dem tempnetterne eller temperne. Jeg tror, det handler om at have en selvstændigheds-psyke, supplerer Iben Dressel. Jeg elsker den frihed, der ligger i jobbet, ikke kun af navn, men også af gavn. Jeg bliver tit spurgt, om jeg ikke hellere vil have en rigtig, fast stilling men det har jeg jo. Jeg kunne ikke tænke mig at arbejde anderledes. Hver eneste dag har jeg brug for min faglige skarphed. Jeg skal kunne tage beslutninger lige her og nu. Det handler også om at være modig og turde stille spørgsmål til de procedurer, der er på en arbejdsplads. For eksempel opdagede jeg at de ikke havde nogen mors-kasse (kasse med de nødvendige ting, som personalet skal bruge ved dødsfald) på et lokalcenter, og det gjorde jeg så opmærksom på. Det er en af vores styrker som flyvere at vi kan bringe gode erfaringer videre fra sted til sted. Vi kan sige hvad vi synes og mener, og så kan de tage imod det eller lade være. Det er ikke altid, de lytter til os, men mange er positive og sætter pris på de nye vinkler, vi kan give tingene. Vi skal opføre os ordentligt Samtidig med at flyverne kommer mange forskellige steder, er en af deres forcer i forhold til eksterne vikarer, at de vender tilbage. Vi er de samme nye, så både personalet og borgerne kender os. Det giver os et større ansvar, at vi ved, vi kommer igen, og det betyder også, at vi skal opføre os ordentligt, mens vi er der. Det er den bedste måde til at gøre god reklame for Flyverkorpset. Tinna og Iben er enige om, at jobbet som flyver er det helt rigtige for dem. Jeg elsker den frihed og fleksibilitet, der ligger i det, siger Iben. n Iben Dressel: "Det er en af vores styrker som flyvere - at vi kan bringe gode erfaringer videre fra sted til sted. Vi kan sige hvad vi synes og mener, og så kan de tage imod det eller lade være. Hvad skal der til for at blive en god flyver? Power * personlighed * selvstændighed * faglig skarphed * fleksibilitet * mod * ansvarlighed * god opførsel * overblik * 28 VORES MAGASIN APRIL 2015

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

Velkommen i plejebolig et hjem i trygge rammer

Velkommen i plejebolig et hjem i trygge rammer Aarhus Kommune Velkommen i plejebolig et hjem i trygge rammer 2 VELKOMMEN Et nyt hjem I dag er en plejebolig ikke bare en bolig, men en del af et hjem. Et hjem med liv, fællesskaber og den tryghed, det

Læs mere

Spisevenner og madborgerskab

Spisevenner og madborgerskab Spisevenner og madborgerskab - Fællesskaber gennem måltider Inspirationskatalog Sundhed og Omsorg Aarhus Kommune 2015 Indhold Forord ved Anne Hjernøe tv-vært, madskribent og styregruppemedlem 3 Hvad er

Læs mere

- god dialog ved sygefravær

- god dialog ved sygefravær Mine nyttige telefonnumre: 1 5 15 - god dialog ved sygefravær Med denne folder ønsker vi at informere om Skoleforvaltningens sygefraværshåndtering Skoleforvaltningen Godthåbsgade 8 9400 Nørresundby Tlf.:

Læs mere

Plejeboligundersøgelse i Aarhus kommune -2015

Plejeboligundersøgelse i Aarhus kommune -2015 undersøgelse i Aarhus kommune -2015 Den følgende rapport viser en oversigt over tilknyttede kommentarer fra pårørendeundersøgelsen 2015. 1. Kommentarer til tilfredshed med plejeboligen alt i alt? Stor

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 KARL OG EMMAS MOR ER BLEVET RUNDTOSSET Forfatter: Susanna Gerstorff Thidemann ISBN: 87-89814-89-6 Tekstbearbejdning og layout: Qivi

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

APPETIT PÅ LIVET. Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016

APPETIT PÅ LIVET. Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016 APPETIT PÅ LIVET Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016 Sundheds- og Omsorgsforvaltningen skal tilbyde velsmagende og nærende mad, og måltiderne skal være med til at skabe fællesskaber

Læs mere

APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012

APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012 APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012 MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK FOR ÆLDRE I KØBENHAVNS KOMMUNE 2012-2016 1 INDHOLD Forord...3 APPETIT PÅ LIVET...4 Madkvalitet...5 Det gode måltid...6 Det rette tilbud til den

Læs mere

Oplæg til indsatser til nedbringelse af sygefravær i Odder Kommune

Oplæg til indsatser til nedbringelse af sygefravær i Odder Kommune Oplæg til indsatser til nedbringelse af sygefravær i Odder Kommune Indledning og baggrund Nedbringelse af sygefravær har været et fokusområde i Odder Kommune siden der første gang blev udarbejdet arbejdsmiljømål

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14.

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Her på skolen er vi meget interesserede i at tilbyde den bedst mulige undervisning, trivsel og service til vores elever og jer som forældre. Derfor

Læs mere

Artikel skrevet på baggrund af interview med Jytte Jensen og Bo Pedersen, Bryggergården, nov.2012, red.nov.2013

Artikel skrevet på baggrund af interview med Jytte Jensen og Bo Pedersen, Bryggergården, nov.2012, red.nov.2013 Artikel skrevet på baggrund af interview med Jytte Jensen og Bo Pedersen, Bryggergården, nov.2012, red.nov.2013 FAKTA Medarbejder Uddannelse Institution Stilling De spisende Økologiprocent Kolleger Kontaktoplysninger

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

FÅ STYR PÅ SYGEFRAVÆRET

FÅ STYR PÅ SYGEFRAVÆRET FÅ STYR PÅ SYGEFRAVÆRET I denne brochure kan du få mere viden om, hvordan du og din virksomhed kan få styr på sygefraværet. Der er gode råd og guidelines til at få udarbejdet en sygefraværspolitik samt

Læs mere

gode råd til ledere om at nedbringe højt fravær

gode råd til ledere om at nedbringe højt fravær gode råd til ledere om at nedbringe højt fravær arbejdsmiljøkøbenhavn Arbejdsmiljø København (AMK) er Københavns Kommunes rådgiver om arbejdsmiljø og arbejdsliv. Vi arbejder på tværs af kommunens syv forvaltninger,

Læs mere

Frokost & Catering Brunch, tapas, 3-retters menu, buffet & receptionslækkerier. www.madkonceptet.dk

Frokost & Catering Brunch, tapas, 3-retters menu, buffet & receptionslækkerier. www.madkonceptet.dk Frokost & Catering Brunch, tapas, 3-retters menu, buffet & receptionslækkerier www.madkonceptet.dk Frokostordning Catering Om os vores værdier Kontakt os Frokostordning Få en oplevelse hver dag kl. 12

Læs mere

Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats Åboulevarden 70, 3 8000 Aarhus T: 8612 8855 www.cabiweb.dk

Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats Åboulevarden 70, 3 8000 Aarhus T: 8612 8855 www.cabiweb.dk Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats Åboulevarden 70, 3 8000 Aarhus T: 8612 8855 www.cabiweb.dk Nogle medarbejdere er mere syge end andre - Hvordan hjælper vi bedst de mest syge? Camilla Høholt Smith

Læs mere

Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn 2014 Svendebjerghave

Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn 2014 Svendebjerghave Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn 2014 Svendebjerghave 1. Om boenheden Boenhed Adresse Plejehjemmet Svendebjerghave Svendebjergvej 28A Tilsynsdato 18. juni 2014 Antal pladser 33 plejeboliger (og 13 aflastningspladser).

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves. HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de

Læs mere

Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem?

Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem? Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem? Præsentation og debat af hovedresultater fra forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på eud v/ videnskabelig assistent Rikke Brown, Center for Ungdomsforskning,

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Vold på arbejdspladsen

F O A F A G O G A R B E J D E. Vold på arbejdspladsen F O A F A G O G A R B E J D E Vold på arbejdspladsen en undersøgelse af vold blandt FOAs medlemmer 2008 Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion...2 2. Hvad er vold og trusler?...3 3. Hvert 3. FOA-medlem udsættes

Læs mere

SÅ ER DE 9 NYE OMRÅDECHEFER UDPEGET

SÅ ER DE 9 NYE OMRÅDECHEFER UDPEGET 30-9 - 20 Caritas fik andenplads som årets praktikplads Anders Agger flyttet og udsolgt Nyt netværk for frivillige KÆLEGRISEN MØFFE SKABER NYT LIV PÅ LOKALCENTRET SÅ ER DE 9 NYE OMRÅDECHEFER UDPEGET Midtvejsevaluering

Læs mere

Revideret sept. 2012 (Udarbejdet 1. gang i 2007)

Revideret sept. 2012 (Udarbejdet 1. gang i 2007) Revideret sept. 2012 (Udarbejdet 1. gang i 2007) SYGE-OG FRAVÆRSPOLITIK I KARLA GRØN Indledning: I Karla Grøn har vi lavet en syge - og fraværspolitik, der dels beskriver hvordan vi forholder os til sygdom

Læs mere

Notat Attraktiv og bæredygtig arbejdspladser Til Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde 6. februar 2017.

Notat Attraktiv og bæredygtig arbejdspladser Til Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde 6. februar 2017. Notat Attraktiv og bæredygtig arbejdspladser Til Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde 6. februar 2017. Aarhus Kommune arbejder for at skabe attraktive og bæredygtige arbejdspladser for medarbejderne ansat

Læs mere

Psykiatri og Handicap

Psykiatri og Handicap Psykiatri og Handicap Tilsynsrapport Bregnerødvej 55-57 28.april 2009 1 A. Faktiske oplysninger, vurdering, anbefalinger m.v. Tilbuddet. Bregnerødvej 55-57 Leder: Ditte Andersen Pladser: 6 Målgruppe: Voksne

Læs mere

SAMMEN OM MAD OG MÅLTIDER

SAMMEN OM MAD OG MÅLTIDER SAMMEN OM MAD OG MÅLTIDER Vi vil være med til at gøre Odense landskendt som den kommune der systematisk arbejder med mad, måltider og ernæring i det rehabiliterende samarbejde med borgerne. Mad og Måltider

Læs mere

Evaluering af Styr Livet Kursus

Evaluering af Styr Livet Kursus Evaluering af Styr Livet Kursus 1. Skriv på et blad, hvad du har fået ud af kurset sæt det på plakaten! Jeg synes kurset indeholder mange gode redskaber til at lære sig selv at kende Jeg er blevet mere

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

Rapport vedr. anmeldt tilsyn Bryggergården.

Rapport vedr. anmeldt tilsyn Bryggergården. Rapport vedr. anmeldt tilsyn Bryggergården. Rapporten er udarbejdet med en fremstilling af dialogoplysninger fra 2 plejepersonaler fra henholdsvis afdeling A og B og gruppeleder, samt gennemført dialogmøde

Læs mere

Hvordan kan der i organisationen udover fleksibilitet og effektivitet skabes rum for refleksion?

Hvordan kan der i organisationen udover fleksibilitet og effektivitet skabes rum for refleksion? Hvordan sikre vi os en god og ordentlig kommunikation? Hvilke forventninger er der til dig? Hvad kan være vores lokale AM gruppes næste bedste skridt imod en øget anerkendelse af eksperimenterende handlinger

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Uanmeldt kommunalt tilsyn på Østerbo udført den 6. november 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef

Uanmeldt kommunalt tilsyn på Østerbo udført den 6. november 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Uanmeldt kommunalt tilsyn på Østerbo udført den 6. november 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Retssikkerhedloven 15. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for og beslutter, hvordan kommunen skal

Læs mere

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at

Læs mere

FLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND

FLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND FLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND Mine forventninger til opholdet var at prøve at blive kastet ud i en anden kultur, hvor kommunikationen foregår på engelsk. Da jeg altid har haft meget svært

Læs mere

APPETIT PÅ LIVET UDKAST APRIL 2012

APPETIT PÅ LIVET UDKAST APRIL 2012 APPETIT PÅ LIVET UDKAST APRIL 2012 MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK FOR ÆLDRE I KØBENHAVNS KOMMUNE 2012-2016 1 INDHOLD Forord...3 APPETIT PÅ LIVET...4 Madkvalitet...5 Det gode måltid...7 Det rette tilbud til den

Læs mere

Casefortællinger fra SkanKomp

Casefortællinger fra SkanKomp Casefortællinger fra SkanKomp Case: Skanderborg Kommune - Hverdagsrehabilitering: Hjælp er godt - at kunne selv er bedre. SAMARBEJDET KORT FORTALT Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg og Skanderborg Kommune

Læs mere

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Det tværfaglige kursus Den motiverende samtale blev en øjenåbner for 20 medarbejdere i Sundhedsafdelingen i

Læs mere

EKSEMPEL PÅ SYGEFRAVÆRSPOLITIK

EKSEMPEL PÅ SYGEFRAVÆRSPOLITIK EKSEMPEL PÅ SYGEFRAVÆRSPOLITIK Eksempel på færdig sygefraværspolitik Herunder ses et ideoplæg til en færdig sygefraværspolitik. Formål Sygdomspolitikken skal understøtte en tidlig, aktiv indsats, der skal

Læs mere

Værdighedspolitik i Middelfart Kommune

Værdighedspolitik i Middelfart Kommune Social- og Sundhedsforvaltningens sekretariat Middelfart Kommune Middelfart Midtpunkt,Jernbanegade 75-77 5500 Middelfart www.middelfart.dk Dato: 14. april 2016 Sagsnr.: 2015-013258-1 Telefon +45 8888 5500

Læs mere

Frokostordning i dagtilbud.

Frokostordning i dagtilbud. Frokostordning i dagtilbud. Afrapportering af statusmøder afholdt med køkkenpersonale og daglige ledere fra dagtilbud med frokostordning. Der er gennemført 2 dialogmøder med henholdsvis køkkenpersonalet

Læs mere

Værdighedspolitik. Faxe Kommune

Værdighedspolitik. Faxe Kommune Værdighedspolitik Faxe Kommune 1 Forord Jeg er meget glad for, at Byrådet kan præsentere Faxe Kommunes værdighedspolitik. Politikken fastlægger den overordnede ramme for arbejdet i ældreplejen og skal

Læs mere

NOTAT. Sundheds- og Sygefraværspolitik 10. september 2010. Sundhedspolitik

NOTAT. Sundheds- og Sygefraværspolitik 10. september 2010. Sundhedspolitik NOTAT Sundheds- og Sygefraværspolitik 10. september 2010 Sundhedspolitik I departementet vil vi gerne være med til at skabe rammerne for en god og sund livsstil og et trygt arbejdsmiljø. Som led i dette,

Læs mere

AARHUS KOMMUNE - SUNDHED OG OMSORG

AARHUS KOMMUNE - SUNDHED OG OMSORG AARHUS KOMMUNE - SUNDHED OG OMSORG VISITATIONEN: 87 13 16 00 VISITATIONSLINJEN: Central telefonlinje med to opkaldsnumre: 8713 1600: for alle 8713 1616: for sygehusene Sundhedsfagligt personale/visitatorer

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Værdighed i ældreplejen

Værdighed i ældreplejen SOCIAL-SUNDHED Værdighed i ældreplejen Sæt handling bag ordene Indhold Forord Værdighedspolitik i alle kommuner Snak om værdighed på arbejdspladsen Overvej om værdighedspolitik og ressourcer stemmer overens

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

Rema 1000, Muslingevej 10, 8250 Egå. Kvickly, Øster Allé 16, 8400 Ebeltoft

Rema 1000, Muslingevej 10, 8250 Egå. Kvickly, Øster Allé 16, 8400 Ebeltoft Midtjylland - Øst Begrundelser Rema 1000, Muslingevej 10, 8250 Egå Generelt mange økologiske varer. Lavt fedtindhold i kød & pålæg. Lokker ikke med usunde varer man skal nærmest lede efter slik & chokolade.

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Nyhedsbrev fra klynge 2

Nyhedsbrev fra klynge 2 Nyhedsbrev fra klynge 2 Så blev det til det sidste nyhedsbrev i år 2014. Den har stået på masser af julehygge i december måned, hvilket nyhedsbrevet også bærer præg af. Der har været en fantastisk opbakning

Læs mere

1. Onboarding og uddannelse

1. Onboarding og uddannelse Den systematiske sygefraværsindsats i MSO skal sikre, at målet om 9,5 sygefraværsdage pr. medarbejder i 2016 nås. Målet skal nås gennem en række fokusområder og konkrete indsatser, som er beskrevet i denne

Læs mere

Uanmeldt kommunalt tilsyn på Fjord, HavFjord udført den 5. september 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef

Uanmeldt kommunalt tilsyn på Fjord, HavFjord udført den 5. september 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Uanmeldt kommunalt tilsyn på Fjord, HavFjord udført den 5. september 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Retssikkerhedloven 15. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for og beslutter, hvordan kommunen

Læs mere

MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN

MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN 1 22 KÆRE BORGER i Fredericia Kommune Politikkens mål er at bevare, fremme og støtte arbejdet med Længst Mulig I Eget Liv. Fokus skal derfor være på muligheder frem for

Læs mere

Aftencafé et tilbud til friske beboere

Aftencafé et tilbud til friske beboere Aftencafé et tilbud til friske beboere - Evaluering af aftencaféprojektet på Betaniahjemmet Aftencafé et tilbud til friske beboere Indledning Ideen til projekt Aftencafé- et tilbud til friske beboere udsprang

Læs mere

Liv og glade dage på tværs af generationer. 7. 13. april 2014. Opdatering nu nærmer vi os!!!

Liv og glade dage på tværs af generationer. 7. 13. april 2014. Opdatering nu nærmer vi os!!! 1. april 2014 Liv og glade dage på tværs af generationer 7. 13. april 2014 Opdatering nu nærmer vi os!!! Højtlæsning Fastelavn for store og små Banko på lokalcentret I uge 15, den 7. 13. april, vil der

Læs mere

Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt

Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt Følg Rikkes kamp for at tabe 30 kilo Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt at sige nej til mad På trods af alle gode intentioner og et solidt team af eksperter i ryggen, har tallet på vægten ikke

Læs mere

3 vigtige samtaler. - om forebyggelse og håndtering af sygefravær. Randers Kommune

3 vigtige samtaler. - om forebyggelse og håndtering af sygefravær. Randers Kommune 3 vigtige samtaler - om forebyggelse og håndtering af sygefravær Randers Kommune Omsorg for den enkelte er omsorg for fællesskabet God trivsel giver ikke alene mindre sygefravær. Det giver også mere effektive

Læs mere

Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste

Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste Listen er lang. Man kan træde forkert uendeligt mange gange i et parforhold. Men nogle af fejlene er værre end andre. Af Maria Christine Madsen, 04. februar

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

TRIO-samarbejde om trivsel og sygefravær Søde sager eller syrlige drops?

TRIO-samarbejde om trivsel og sygefravær Søde sager eller syrlige drops? TRIO-samarbejde om trivsel og sygefravær Søde sager eller syrlige drops? Erhvervspsykolog Michael Munch-Hansen Seniorkonsulent Anne Sophie Hensgen Arbejdsmiljøkonference d. 11. november 2014 Formål 1.

Læs mere

Når du skal starte med sondemad derhjemme. Fødevarer til særlige medicinske formål bør anvendes under lægeligt tilsyn. Juli 2013.

Når du skal starte med sondemad derhjemme. Fødevarer til særlige medicinske formål bør anvendes under lægeligt tilsyn. Juli 2013. Når du skal starte med sondemad derhjemme Fødevarer til særlige medicinske formål bør anvendes under lægeligt tilsyn. Juli 2013. Inden min mand blev syg, forestillede jeg mig det værste, når folk talte

Læs mere

MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN

MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN 1 2 3 KÆRE BORGER i Fredericia Kommune Politikkens mål er at bevare, fremme og støtte arbejdet med Længst Mulig I Eget Liv. Fokus skal derfor være på muligheder frem for

Læs mere

Den gode dialog om sygefravær modellen

Den gode dialog om sygefravær modellen Den gode dialog om sygefravær 1-5-15 modellen OKTOBER 2015 Den gode dialog om sygefravær I MT Højgaard ønsker vi at skabe et arbejdsmiljø, som fremmer sundhed og trivsel i det daglige arbejde. Det gør

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 60 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 46% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?

Læs mere

Arbejdsmarkedsøvelser til 'Videre mod dansk'

Arbejdsmarkedsøvelser til 'Videre mod dansk' Arbejdsmarkedsøvelser til September 2014 Side 1 Invitationer, gæster og fester, s. 5-12 Invitation til Julefrokost Så er det tid til den årlige julefrokost. Denne gang foregår festen i vores lokaler på

Læs mere

Sundhed. Kirstine Markvorsen. Medborgerskab og Folkesundhed Annemarie S. Zacho-Broe. Fællesstab og visitation Jens Lassen

Sundhed. Kirstine Markvorsen. Medborgerskab og Folkesundhed Annemarie S. Zacho-Broe. Fællesstab og visitation Jens Lassen Sundhed Kirstine Markvorsen Fællesstab og visitation Jens Lassen Medborgerskab og Folkesundhed Annemarie S. Zacho-Broe Demenscentrum Aarhus Lissie la Cour Nord Susanne Sejr Christensen Hasle-Åbyhøj Jesper

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Økologi. Kommunen har besluttet at alle institutionskøkkener skal have en økologiprocent på 60 % i 2020. Børneinstitutioner skal have 90%.

Økologi. Kommunen har besluttet at alle institutionskøkkener skal have en økologiprocent på 60 % i 2020. Børneinstitutioner skal have 90%. Økologi Kommunen har besluttet at alle institutionskøkkener skal have en økologiprocent på 60 % i 2020. Børneinstitutioner skal have 90%. Økologiprocenten udregnes ud fra et gennemsnit på indkøbte varer

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 65 Svarprocent: 50% PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Altid god

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Rejsebrev fra udvekslingsophold Mit navn er Ásthildur Eygló Ástudóttir, jeg har taget på udveksling til Island, Vík í Mýrdal, på et lille plejehjem der hedder Hjallatún. Min email adresse er: eygloo@gmail.com

Læs mere

Rapport fra lovpligtigt, uanmeldt tilsyn i område Faxe Syd den 30. august 2012 hos borgere, der ikke bor på plejecenter

Rapport fra lovpligtigt, uanmeldt tilsyn i område Faxe Syd den 30. august 2012 hos borgere, der ikke bor på plejecenter Rapport fra lovpligtigt, uanmeldt tilsyn i område Faxe Syd den 30. august 2012 hos borgere, der ikke bor på plejecenter Tilsynet blev udført af konsulent Birgit Friis Levysohn og ekstern sygeplejefaglig

Læs mere

Trivselsmåling for hjemmeplejen og sygeplejen. Handleplan for Sygeplejen, jf. trivselsundersøgelse, efteråret 2016

Trivselsmåling for hjemmeplejen og sygeplejen. Handleplan for Sygeplejen, jf. trivselsundersøgelse, efteråret 2016 Trivselsmåling for hjemmeplejen og sygeplejen Indsatsområder Handleplan for Sygeplejen, jf. trivselsundersøgelse, efteråret 2016 Trivselsundersøgelsen viste tydeligt, at sygeplejerskerne ønsker mere kontinuitet

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Livskvalitet ER ALTID I CENTRUM FOR DEN ÆLDRE, DE PÅRØRENDE OG PERSONALET

Livskvalitet ER ALTID I CENTRUM FOR DEN ÆLDRE, DE PÅRØRENDE OG PERSONALET Livskvalitet ER ALTID I CENTRUM FOR DEN ÆLDRE, DE PÅRØRENDE OG PERSONALET Velkommen Filskov Friplejehjem er blevet til på initiativ af lokalbefolkningen i Filskov. Efter kommunens beslutning om at lukke

Læs mere

IGLO-modellen. Hvem gør hvad? - i det psykiske arbejdsmiljø

IGLO-modellen. Hvem gør hvad? - i det psykiske arbejdsmiljø IGLO-modellen Hvem gør hvad? - i det psykiske arbejdsmiljø IGLO-modellen: Hvem gør hvad? IGLO står for: Individet - Den enkelte medarbejder Gruppen - Teamet/afdelingen Ledelsen - Mellemledelsen Organisationen

Læs mere

Plejehjemsliv 2012 - med frisørens øjne. Plejehjem 2012. Når historierne om plejehjem kommer på forsiden af medierne, drejer det sig alt for

Plejehjemsliv 2012 - med frisørens øjne. Plejehjem 2012. Når historierne om plejehjem kommer på forsiden af medierne, drejer det sig alt for Plejehjem 2012. Når historierne om plejehjem kommer på forsiden af medierne, drejer det sig alt for ofte om dårligt arbejdsmiljø, stort sygefravær eller sjusk med medicinbehandlingen. Her får vi en tilstandsrapport

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

Guide. Sådan håndterer du parforholdets faresignaler. De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det

Guide. Sådan håndterer du parforholdets faresignaler. De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det Foto: Iris Guide September 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan håndterer du parforholdets faresignaler De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det Faresignaler

Læs mere

Selvevaluering 2009 10

Selvevaluering 2009 10 Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold

Læs mere

TRYGHED, SIKKERHED & ARBEJDSMILJØ

TRYGHED, SIKKERHED & ARBEJDSMILJØ TRYGHED, SIKKERHED & ARBEJDSMILJØ Life2Save 360 Når vi siger 360 grader betyder det, at vi er med jer hele vejen rundt. Vores 360 cirkel er opbygget af moduler, der kan sammensættes og tilpasses, så det

Læs mere

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn på Solhavecenteret den 3. maj 2012

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn på Solhavecenteret den 3. maj 2012 Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn på Solhavecenteret den 3. maj 2012 Centerleder Lis Kramer Pedersen Tilsynet blev udført af konsulent Birgit Friis Levysohn og ekstern sygeplejefaglig konsulent Grethe

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Velkommen til Nøddekrattets vuggestue

Velkommen til Nøddekrattets vuggestue Velkommen til Nøddekrattets vuggestue Vi vil gerne byde dig og dine forældre velkommen Vores telefonnummer er 43 35 32 35 Vores hjemmeside er www.detgroenneomraade.htk.dk/afdelingerne I denne folder kan

Læs mere

Velkommen. Børnehuset Digterparken

Velkommen. Børnehuset Digterparken Velkommen til Børnehuset Digterparken Dr.Holst Vej 52, 8230 Åbyhøj Tlf: 87138205 www.digterparken.dagtilbud-aarhus.dk S. 1 S. 2 Kære forældre Vi er glade for at kunne byde jer velkommen til Børnehuset

Læs mere

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk 1 Er du stressramt? en vejledning dm.dk sygemeldt 2 sygemeldt med stress Har du gennem lang tid været udsat for store belastninger på arbejdet, kan du blive ramt af arbejdsbetinget stress. Efter en periode

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Tre ud af fire svarer, at deres kolleger i høj grad eller i meget høj grad er villige til at lytte til deres problemer med arbejdet.

Tre ud af fire svarer, at deres kolleger i høj grad eller i meget høj grad er villige til at lytte til deres problemer med arbejdet. 11. august 2014 Kollegaskab FOA har i perioden 9.-19. maj 2014 udført en undersøgelse om medlemmernes forhold til deres kolleger. Undersøgelsen blev udført via forbundets elektroniske medlemspanel. 2.228

Læs mere

Sygefraværspolitik i Aarhus Kommune. Retningslinje for sygefraværssamtaler. Godkendt af FællesMEDudvalget den 10. december 2014

Sygefraværspolitik i Aarhus Kommune. Retningslinje for sygefraværssamtaler. Godkendt af FællesMEDudvalget den 10. december 2014 Sygefraværspolitik i Aarhus Kommune og Retningslinje for sygefraværssamtaler i Aarhus Kommune Sygefraværspolitik i Aarhus Kommune Ledelsens og medarbejdernes bestræbelser på at nedbringe sygefraværet handler

Læs mere