Strategisk planlægning i rengøringssektoren - AMU-systemets bidrag til medarbejderudvikling. Gitte Holm og Bruno Clematide, DTI Arbejdsliv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Strategisk planlægning i rengøringssektoren - AMU-systemets bidrag til medarbejderudvikling. Gitte Holm og Bruno Clematide, DTI Arbejdsliv"

Transkript

1 Strategisk planlægning i rengøringssektoren - AMU-systemets bidrag til medarbejderudvikling Gitte Holm og Bruno Clematide, DTI Arbejdsliv Juni 1995

2 Indholdsfortegnelse: Indledning 3 I Sammenfatning og konklusion 5 II Formål og projektdesign 13 III Arbejdets indhold og kvalifikationskrav 22 1 Fastholde arbejdskraften 23 - Skolerengøring 23 - Administrationsrengøring 26 - Kantineområdet 29 2 Nye grænseflader 32 - Hjemmeservice for pensionister 32 - Hospitals-servicemedarbejder 36 - Rengøring i transportområdet 40 3 Selvstyre 43 - Selvstyre inden for de administrative område 43 Arbejdsmiljø 46 - Skolerengøring 46 - Industrirengøring - foodservice 49 5 Konklusion vedrørende tendenser i rengøringsarbejdet 51 IV Udviklingstendenser 53 1 Udviklingstendenser 54 2 Jobprofiler i fremtiden 58 3 Konklusion vedrørende nye jobprofiler 62 V Kvalifikationskrav og AMU-kurser 63 VI Anbefalinger til handlingsplaner 83

3 Indledning Rengøringssektoren er inde i en rivende udvikling i disse år. Nye rengøringskoncepter og ydelser ser dagens lys i de private rengøringsselskaber og inden for det offentlige. Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg har derfor ønsket at analysere de tendenser inden for rengøringssektoren, der forventes at stille nye krav til medarbejdernes kvalifikationer. Resultatet af denne analyse er drøftet med repræsentanter fra virksomheder, institutioner, AMU-skolerne og Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg på et arbejdsseminar. Med udgangspunkt i undersøgelsens og arbejdsseminarets resultater er der opstillet en handlingsplan om de fremtidige uddannelsesbehov inden for sektoren, som AMU-centrene kan anvende ved planlægningen af rengøringskurser og temadage. Rapporten er opdelt i seks kapitler. Kapitel I sammenfatter undersøgelsens resultater og konklusioner. Kapitel II beskriver baggrunden for undersøgelsen. Herunder metoder anvendt under dataindsamlingen samt metoder og begreber anvendt i rapportens beskrivelser. Kapitel III præsenterer de ni forskellige spydspidsvirksomheder. Hovedvægten er lagt på at præsentere hovedideerne i de forskellige rengøringskoncepter, jobindhold og karakteristika ved udførelsen af arbejdet, arbejdsdeling og kvalifikationskrav. Endelig opgøres nye tendenser inden for rengøringssektoren, som allerede er slået igennem i de udvalgte spydspidsvirksomheder. Kapitel IV giver et bud på de væsentligste udviklingstendenser, som de opleves af ledere og ansatte. På baggrund af de overvejelser ledere og ansatte har gjort sig om fremtidens jobprofiler, beskrives tre personers arbejdsdage. Kapitel V beskriver undersøgelsesdeltagernes vurdering af intern og ekstern uddannelse. Desuden er de væsentligste kvalifikationskrav og AMU-centrenes relation til disse belyst gennem en analyse af uddannelsesplaner og pædagogiske vejledninger samt en høring på et arbejdsseminar. Kapitel VI opstiller handlingsplan for det videre arbejde i Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg. Undersøgelsen er gennemført af Arbejdsliv, Dansk Teknologisk Institut for Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg. Undersøgelsen er finansieret af midler fra Arbejdsmarkedsstyrelsen. I et bilag bag i rapporten er oplistet navnene på deltagere i projektets styregruppe og deltagere i workshoppen. Gitte Holm og Bruno Clematide DTI Arbejdsliv 3

4 I Sammenfatning og konklusion 4

5 I Sammenfatning og konklusion Formålet med undersøgelsen er at tegne et billede af de tendenser, der har betydning for ændringer i arbejdsopgaver og arbejdsdeling og hermed for kvalifikationskravene til medarbejderne i sektoren. I denne undersøgelse har projektets styregruppe, som er udpeget af Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg, udvalgt ni spydspidsvirksomheder. Styregruppen har satset på at udpege spydspidsvirksomheder, hvor der er en udvikling i gang af arbejdet og arbejdets organisering, som bryder med de gængse og kendte former. Udvælgelsen er sket ud fra fire forskellige udviklingsretninger med følgende definitioner: * Satsning på at fastholde arbejdskraften: Traditionel rengøring, hvor der strategisk satses på at fastholde arbejdskraften og reducere personalegennemstrømningen. * Nye grænseflader: Organisationsformer, hvor nye grænseflader er afprøvet til andre fagområder eller hvor helt nye job er udviklet. * Selvstyre: Etablering og udvikling af selvstyrende grupper * Arbejdsmiljø: Satsning på at forbedre arbejdsmiljø med forandringer af job/metoder. Desuden er udvælgelsen af deltagende virksomheder sket inden for følgende virksomhedstyper: Private hjem, skole, administration, hospital, industri, transport og kantine. Arbejdets indhold og kvalifikationskrav Udviklingsretningen: Fastholdelse af arbejdskraften er blevet undersøgt på en skole, et administrationsområde og i en kantine. Mange ledere inden for det offentlige og private område arbejder med at fastholde arbejdskraften. Netop dette faktum gør, at der sker forandringer i rengøringsarbejdet. Udviklingen sker ikke på jobindholdsniveauet, hvor assistenterne stort set udfører de samme traditionelle rengøringsopgaver af de samme områder dagligt. Udviklingen sker ved at synliggøre rengøringen igennem flytning af rengøringen til dagtimerne og ændring af deltidsarbejde til fuldtidsarbejde. Desuden satses der på at styrke rekrutteringsproceduren, give de nyansatte en bedre introduktion og tilbyde uddannelse til de ansatte. Synliggørelsen af arbejdet er med til at skærpe kravene til samarbejde, information og kommunikation. De ansatte skal desuden være fleksible og hurtigt kunne omstille sig, idet belastningen på rengøringsfaciliteterne kan være meget svingende. Det medfører at de ansatte skal kunne overskue og planlægge arbejdet og løbende kunne justere arbejdsplaner. 5

6 Nye grænseflader er blevet undersøgt i et privat hjem, på et hospital og på et IC-3 tog. Undersøgelsen viser, at der hvor nye grænseflader opstår udvikles jobbene og som resultat heraf ændres kvalifikationskravene. De største forandringer sker i de områder, hvor faggrænser bliver nedbrudt, job bliver lagt sammen og nye arbejdsmæssige kontakter opstår. Særlig markant gør denne ændring sig gældende inden for hospitalsområdet, hvor sammenlægning af portør- og rengøringsarbejdet skaber en hel ny servicemedarbejderprofil, der først og fremmest er karakteriseret ved at variationen i arbejdet bliver langt større end tidligere. En anden type grænseflade opstår når bistandsklienter i et kommunalt projekt arbejder sammen med rengøringsprofessionelle fra et rengøringsselskab om hovedrengøring for pensionister i private hjem. Jobindholdet er velkendt, men udfordringerne og kontaktfladerne er nye og anderledes. Arbejdet i private hjem kræver, at assistenten kan planlægge arbejdet sammen med pensionisten, kan forstå aldringsprocessen og samtidig oplære bistandsklienter til rengøringsarbejdet. En tredje type grænseflade er set i forbindelse med et nyt servicekoncept inden for togrengøringen, som synliggør assistenternes arbejde. Resultatet er en tættere kontakt med togpersonalet og håndværkerne. Kravet om rullende planlægning er stort, og det er nødvendigt at kunne overskue arbejdssituationen og løbende træffe beslutninger om arbejdet. Fælles for de beskrevne forandringer er, at der opstår et tættere og mere forpligtende samarbejde imellem rengøringsassistenterne. Det resulterer i, at de hold eller grupper de er organiseret i, efterhånden får mere karakter af delvis selvstyre med flere planlægnings- og kontrolopgaver. Desuden er kontakten imellem hold/grupper styrket igennem flere arbejdsmøder om måneden. Selvstyre er blevet analyseret inden for det administrative område. Indførelse af selvstyrende grupper er ikke almindeligt i dag, men i de kommende år vil gruppeorganisering med hel eller delvis selvstyre udvikle sig i takt med, at der bliver færre arbejdsledere. Som rengøringsassistent i en selvstyrende gruppe får man overført en række planlægnings- og kontrolfunktioner fra arbejdslederne. Derved får de ansatte beriget og udviklet jobbet, så det bliver mere indholdsrigt og varieret. Ansatte der deltager i selvstyrende grupper har behov for at tilegne sig viden om planlægning, opmåling af arbejdet, projektstyring, gruppepsykologi herunder krise- og konfliktbearbejdning samt referat- og mødeteknik. Arbejdsmiljøudvikling er undersøgt på en skole og et slagteri. Indsatser overfor det fysiske og psykiske arbejdsmiljø har medvirket til, at forbedre jobindhold, organiseringen af arbejdet og de fysiske/kemiske arbejdsbetingelser. Dermed opstår der nye krav til kvalifikationerne. 6

7 Undersøgelsen har vist at forandringer af metoder og redskaber øger behovet for en specifik instruktion og undervisning, som opfølgning på de forandringer der gennemføres. Det vil sige, at en leverandørinstruktion eller kort vejledning af arbejdsleder ikke er tilstrækkelig. Der bør følges op med undervisning om dosering og sikkerhedsforanstaltninger omkring nye rengøringsmidler og gives en grundig undervisning og instruktion i arbejdsteknik ved indførelse af et nyt moppesystem. I eksempelvis levnedsmiddelbranchen er der en øget bevidsthed om ekstern miljø og dermed et behov for mere viden om, hvordan rengøringsmidler omsættes i naturen. Opsummering af udviklingstendenser De udviklingstendenser vi kan registrere på baggrund af denne undersøgelse er, at rengøringen vil blive mere synlig for brugerne i de kommende år. Synlig rengøring er slået igennem som tendens først og fremmest inden for det offentlige område. Men tendensen slår også igennem inden for det private område. Rengøringen vil i fremtiden foregå i dagtimerne. Synliggørelsen vil betyde at rengøringsassistenterne vil være i dialog med brugerne om rengøring og vedligeholdelsesopgaver. Jobudvidelse sker i et lille omfang, men vil i nær fremtid blive en mere markant udviklingstendens inden for rengøringssektoren. Inden for hospitalsområdet er flere jobudviklingsprojekter igangsat, hvor rengøringsfunktionen sammenlægges med portørfunktionen. Udviklingen vil især ske inden for social- og sundhedsområdet, men også inden for skoleområdet vil vi se en tendens til jobudvikling. Gruppeorganisering med forskellig grad af egenstyring vil slå igennem som tendens efterhånden, men først og fremmest på større arbejdspladser. Umiddelbart er der tegn på at to typer ledelsesstrategier vil slå igennem formuleret som et 'Totalkoncept' og et 'Servicekoncept'. 'Totalkonceptet' vedrører ren- og vedligeholdelsesopgaver på en virksomhed. Det medfører at rengøringsassistenterne er knyttet fast til rengøring, men får mulighed for at rotere til andre arbejdsfunktioner. 'Servicekonceptet' vil især slå igennem inden for social- og sundhedsområdet. Det medfører sammenlægning typisk af rengørings-, portør- og køkkenfunktioner for at fremme en så høj service, som mulig overfor patienterne og plejepersonalet. Kvalifikationskrav og AMU-kurserne De beskrevne udviklingstendenser stiller de ansatte overfor en række nye kvalifikationskrav, som er opsamlet og derefter analyseret. De væsentligste kvalifikationskrav er opsummeret i det følgende: 7

8 At kunne planlægge rengøringsarbejdet er relevant i hovedparten af casene. Der lægges allerede i dag meget vægt på planlægning på langt de fleste AMU-kurser og tilsyneladende mangler der ikke tid på AMU-kurserne til at beskæftige sig med planlægning af arbejdet. Det, der mangler er instrumenter til at kunne overføre kursusstoffet til egen virkelighed. Dette kan gøres ved deltagerdifferentieret undervisning f i forhold til delbrancher, dels ved at udbygge samspillet imellem virksomheder og skoler omkring dette tema. At kunne kommunikere og informere både skriftligt og mundtligt på dansk er et an- det væsentligt kvalifikationskrav. Der bliver rettet megen opmærksomhed på kommunikationsaspekter i rengøringen på en række AMU-kurser. Kurser kan dog kun bidrage begrænset, idet kommunikation også handler om selvværd, hvilket igen er meget afhængig af ledelsesstil og af kundernes adfærdsmønstre i forhold til rengøringsassistenterne. Underviserne på AMUkurserne arbejder kontinuerligt med skriftligt og mundtligt dansk. Forbedring af danskkundskaberne skal ikke varetages af AMU-systemet men af andre, f VUC. At kende stedets opbygning og organisation er nødvendig, hvor der er tale om meget fleksibelt arbejde og de steder, hvor rengøringsassistenterne selvstændigt skal planlægge og uddelegere arbejdet. Emnet tages ikke op i dag på AMU-kurserne eller på arbejdspladserne. Kvalitetsbevidsthed og ansvarsbevidsthed er et krav, som gælder i alle undersøgelsens cases, og er stærkere jo mere selvstændighed arbejdet kræver. AMU-kurset opleves som et udmærket kursus, som kunne vinde ved at være rettet specifikt imod de virksomhedstyper rengøringsassistenterne kommer fra. At kunne skrive mødereferat, styre et møde, viden om projektstyring, problem- og konfliktløsning. Disse kvalifikationskrav er nødvendige at få imødekommet for rengøringsassistenter, der arbejder i selvstyrende grupper. Der vil være behov for at udvikle særlige tilbud til grupper med selvstyre, og målrette det eksisterende problem- og konfliktløsningskursus til en gruppe fra samme virksomhed/institution. At kunne lære fra sig er væsentligt når en rengøringsassistent skal oplære en ny kollega. Instruktion eller oplæring vil indgå i flere af de nyudviklede kurser i AMU-systemet. Der kan være særlig behov for at udvikle instruktionsmateriale rettet imod forskellige målgrupper f langtidsledige, bistandsklienter og personer fra fremmede kulturer. Paratviden om rengøringsmidler, maskiner/redskaber, miljø og arbejdsteknik har rengøringsassistenterne behov for i forhold til rengøringsmidler og redskaber på den enkeltes arbejdsplads. Den viden AMU-kurserne giver er mere generel. Derfor kan der være behov for at gennemføre kortere halvdagsarrangementer enten på AMU-centrene eller på arbejdspladserne. Andre kvalifikationskrav, som er relevante i forhold til udviklingstendenserne er: paratviden om hygiejne, pensionisters rettigheder, aldringsprocessen, forståelse for etik i private hjem og på hospitaler, basisviden om enkelte sygdomme. Andre mere personlige krav til rengøringsassistenterne er: at kunne klare at gå alene, 8

9 selvstændighed, selvtillid, at kunne føle sig værdsat, at kunne sætte grænser, at være sig selv i forhold til brugerne, at kunne overvinde egne barrierer, at kunne omstille sig til noget nyt og være innovativ. Generel vurdering af AMU-kurserne: Deltagerne i undersøgelsen opfatter kurserne på AMU-centrene som et væsentligt tilbud i forhold til jobbet inden for rengøringsområdet. Imidlertid er der en væsentlig kritik, som først og fremmest går på, at kurserne skal have et indhold rettet imod de forskellige virksomhedstyper. Dette synspunkt markeres stærkest af rengøringen inden for food-service, som ikke benytter sig af AMU-centrenes kursustilbud. Men også inden for transport, rengøring i private hjem og kantineområdet op- lever arbejdsledere og ansatte at kurserne ikke er indholdsmæssigt i overensstemmelse med deres specifikke behov for viden. Anbefalinger til handlingsplan Der skal lægges mere vægt på synlig rengøring i relation til de eksisterende kurser. I første omgang skal undervisningsplanernes målsætning og de pædagogiske vejledninger gennemskrives for at sikre, at der på alle kurser arbejdes med synlig rengøring. Udvikling af forsøgskurser vedrørende gruppeorganisering Etablering af kurser om jobudvikling eller servicemedarbejderfunktioner - i første omgang rettet imod hospitalsområdet En større grad af deltagerdifferentiering i kursusgennemførelsen, f ved at arbejde caseorienteret ud fra de forskellige delbrancher som kursisterne kommer fra. Der skal være en formaliseret mulighed for at køre virksomhedsrettede kurser. Tilpasning af Metalindustriens kursus 'Instruktionsteknik', som er i gang, i forhold til f fremmedsprogede, langtidsledige og bistandsklienter. Udvikling af temadage eller andre kortvarige ajourføringsarrangementer Udvikling af et rengøringsorienteret kursus a la 'Produktionsgrupper', som fremmer deltagernes organisatoriske indsigt og forståelse. Opbygning af et forum for lærere vedrørende udveksling af gode erfaringer med deltagerdifferentieret, projektorienteret undervisning med hensyn til delbrancher. Eventuelt opbygning af regionale erfagrupper. Udvide planlægningshorisonten for lærerne. Det må indebære tilmeldingsprocedurer, som gør det muligt for lærerne at forberede sig med henblik på reel undervisningsdifferentiering. En differentiering alene på baggrund af en præsentationsrunde på kursets første dag er ikke 9

10 tilstrækkelig. Nogle data om deltageres virksomheder og dem selv et godt stykke tid forud før kurserne ville gøre differentieringen meget mere kvalificeret. Udbygge mulighederne/udnytte de eksisterende muligheder for virksomhedskontakt for lærerne med henblik på at få indsigt i forskellige virksomheders dagligdag, herunder f planlægningsmetoder. Virksomhederne i branchen bør i højere grad bruge kurserne som svar på reel uddannelsesplanlægning, og de bør bidrage selv med den nødvendige virksomhedsspecifikke opfølgning for eksempel angående tilrettelæggelsen af rengøringsarbejdet. Demoprojekt, hvor der vises, at den tid der f bruges på temaerne planlægning og kommunikation på et par udvalgte AMU-kurser, bliver nyttiggjort gennem systematisk forberedelse og opfølgning i virksomhederne. Afdækning af, hvorfor ikke flere assistenter deltager på andre kurser end 'Erhvervsrengøring' og 'Grundrengøring/Hovedrengøring'. At finde ud af barrierer i offentlige og private virksomheders brug af AMU-systemet, at finde ud af individuelle barrierer mod uddannelsesdeltagelse - specifikt for arbejdsstyrken i rengøringsbranchen. Afklaring af rengøringspersonalets kvalifikationsmæssige baggrund. Konklusion Undersøgelsen viser at udviklingstendenser vedrørende jobudvikling, gruppeorganisering, synlig rengøring og nye servicekoncepter vil medføre ændringer af arbejdsopgaver og arbejdsdeling og hermed få betydning for kvalifikationskravene til medarbejderne i rengøringssektoren. Derfor vil Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg skulle iværksætte en række initiativer, som kan kvalificere rengøringspersonalet til de fremtidige typer servicekoncepter og de beskrevne udviklingstendenser. Disse initiativer skal tages i forhold til AMU-systemets eksisterende kurser, men der er også behov for nyudvikling af kurser. Et særligt behov er der for at fremme kontakten imellem lærerne og virksomhederne for at undervisningen kan differentieres i forhold til forskellige delbrancher og for at virksomhederne bedre kan følge op på de kurser rengøringsassistenterne deltager i på AMUcentrene. 10

11 II Formål og projektdesign 11

12 12

13 II Formål og projektdesign Formålet med undersøgelsen er at levere et grundlag for AMU-systemets fremtidige uddannelsestilbud inden for rengøringssektoren, sådan at disse passer ind i private og offentlige virksomheders strategiske udviklingsplaner. Undersøgelsen skal tegne et billede af de tendenser, der har betydning for ændringer i arbejdsopgaver og arbejdsdeling og hermed for kvalifikationskravene til medarbejderne i sektoren. Formålet er desuden at belyse de centrale elementer for medarbejderudvikling og AMU-systemets bidrag til udviklingen af medarbejderkvalifikationer. Med dette formål er følgende problemstillinger blevet belyst: - udviklingstendenser i arbejdet - kvalifikationskrav til medarbejderne - AMU-kursernes bidrag til fremme af disse kvalifikationskrav - handlingsorienterede konklusioner Undersøgelsen blev tilrettelagt i følgende faser: - interviews og observationer i ni udvalgte spydspidsvirksomheder, med det formål at belyse udviklingstenser i arbejdet og kvalifikationskrav til medarbejderne - metoder i dataindsamlingen - analyse af udviklingstendenser og kvalifikationskrav - indholdsanalyse af undervisningsplaner og pædagogiske vejledninger med henblik på at belyse, i hvilken grad AMU-kurserne forholder sig til de afdækkede kvalifikationskrav - et arbejdsseminar med deltagere fra offentlige og private virksomheder, AMU-centre og styregruppen, med det formål at vurdere og diskutere resultaterne fra undersøgelsens hidtidige faser - udarbejdelse af handlingsorienterede konklusioner, sammen med styregruppen. I det følgende bliver de enkelte faser nærmere beskrevet. 13

14 Interviews og observationer i spydspidsvirksomheder Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg blev anmodet om at udpege spydspidsvirksomheder inden for forskellige virksomhedstyper, hvor der formodes at være en udvikling i gang af arbejdet og arbejdets organisering, som bryder med de gængse og kendte former. Virksomhederne blev udvalgt ud fra to kriterier: - Virksomhedstyper. De virksomhedstyper, der blev udvalgt var: private hjem, skole, administration, hospital, industri, transport og kantine. - Udviklingsretning. Disse blev fastlagt ud fra følgende definitioner: - Satsning på at fastholde arbejdskraften: Traditionel rengøring, hvor der strategisk satses på at fast- holde arbejdskraften og reducere personalegennemstrømningen. - Nye grænseflader: Organisationsformer, hvor nye grænseflader er afprøvet til andre fagområder eller hvor helt nye job er udviklet. - Selvstyre: Etablering og udvikling af selvstyrende grupper. - Arbejdsmiljø: Satsning på at forbedre arbejdsmiljø med forandringer af job/metoder. På baggrund af disse kriterier blev fem virksomheder/institutioner udpeget inden for det private område dvs. at rengøringen varetages af rengøringsselskaber. Det var Frederiksberg Tekniske Skole, Parken i København, Vestjyske Slagteri, IC-3-togene København og en bilforhandler ved Århus. Tre institutioner blev udpeget fra offentligt eller eget regi d.v.s at institutionerne selvstændigt varetager rengøringen. Det var Den grønne skole i Slagelse, Københavns Universitet og Odense Universitetshospital. Et enkelt område var forankret både i offentligt og privat regi, nemlig Gladsae Kommune. Følgende matri viser hvordan virksomheder og institutioner er fordelt på de fire udviklingsretninger: 14

15 Virksomhedstyper Udviklingsretning Fastholde arbejdskraft Nye grænseflader Arbejdsmiljø Selvstyre Private hjem Kommune - eget regi/iss Skole Teknisk skole Rentek Den grønne skole - eget regi Administration Idrætsanlæg ISS Universitet - eget regi Hospital Hospital - eget regi Industri Slagteri - JRS Transport IC-3-toge ISS Kantine Forretning - JRS Arbejdspladserne blev kontaktet med henblik på deltagelse i undersøgelsen. 8 ledere/chefer, 9 arbejdsledere, 6 sanitører, 13 rengøringsassistenter, 1 kantinemedarbejder og 8 servicemedarbejdere deltog i interviewende. Metoder i dataindsamlingen Alle ledere/chefer er blevet interviewet alene eller i mindre grupper - disse interviews har afklaret serviceområdet, konceptideerne og opbygningen af de organisatoriske forhold. Alle arbejdsledere har været igennem et kvalitativt interview af en times varighed - det samme har rengøringsassistenter, sanitører, servicemedarbejdere og kantinemedarbejdere. Den eneste undtagelse er, at fire medlemmer af en selvstyrende gruppe, har været igennem et to timers kvalitativt gruppeinterview. Et kvalitativt interview er systematiseret igennem en spørgeramme, som muliggør en meget intensiv dataindsamling, uden de begrænsninger et meget struktureret spørgeskema normalt sætter for et interview. Spørgerammerne var udarbejdet til de to målgrupper nemlig arbejdslederne og assistenterne og indeholdt følgende hovedtemaer: 15

16 Spørgeramme arbejdsledere Spørgeramme assistenter Virksomhed/institution Organisering af arbejdet - produktion - gruppe/område - serviceområde - arbejdsdeling Organisationen Jobindhold og udførelse - formelle rammer - arbejdsopgaver (gamle, nye) - arbejdsmetoder Rengøringsfunktionen - redskaber/teknologi - opbygning og personale Personalerekruttering Planlægning - procedure - arbejdsplaner/jobbeskrivelser - tilpasning af planer Rengøringskoncepter - koncepttyper nu og i fremtiden Kontrol og styring - egenstyring og kontrol Arbejdets organisering - arbejdsfunktioner Samarbejde og kommunikation - arbejdsdeling - samarbejde inden for rengøringen - samarbejde med klienter, kunder mm. Kvalifikationskrav - viden og færdigheder Oplevelser af kravene i arbejdet - holdningskrav - faglig viden og færdigheder - holdningskrav Uddannelse - ekstern/intern Omstillinger/forandringer - fremtidige jobprofiler Omstillinger/forandringer - fremtidsvisioner Uddannelse - ekstern/intern Desuden er der gennemført arbejdsobservationer på fire arbejdspladser - på de resterende fem arbejdspladser har der været mulighed for rundvisning i de områder, hvor rengøringen udføres. Under arbejdsobservationerne er der mulighed for at følge arbejdstilrettelæggelse, arbejdsmetoder i forhold til redskaber, stoffer og materialer. Arbejdsobservationerne giver et godt udgangspunkt for at gennemføre et kvalitativt interview. Analyse af udviklingstendenser og kvalifikationskrav De indsamlede data er analyseret med henblik på at vurdere tendenser til ændringer af måden 16

17 arbejdet er organiseret og tilrettelagt på, samt med henblik på kvalifikationskrav til medarbejderne. Udviklingstendenserne blev i første omgang analyseret med udgangspunkt i de tidligere beskrevne kriterier for virksomhedsudvælgelse: - satsning på at fastholde arbejdskraften - nye grænseflader - satsning på bedre arbejdsmiljø - selvstyre Hver case inden for hvert kriterium blev analyseret med henblik på aktuel jobindhold og arbejdsdeling, samt en vurdering af forandringstendenser. På baggrund af alle casene kom vi desuden frem til en række udviklingstendenser, som kan blive relevante for store dele af rengøringsbranchen. For at gøre disse tendenser levende, har vi endvidere konstrueret portrætter af tre personer med for dem typiske arbejdsdage i fremtiden. Begreber om organisering og jobindhold I forbindelse med analysen af arbejdsorganisation og jobindholdet er anvendt en række begreber, som i det følgende defineres: Jobindhold: I et rengøringsjob indgår en række forskellige arbejdsopgaver. Vi har ikke i denne rapport skelnet imellem arbejdsfunktioner, opgaver og operationer, men udelukkende holdt os til ordet arbejdsopgaver eller opgaver. Jobudvidelse: Et job kan blive bredere eller udvides ved at tilføre arbejdsopgaver, på samme faglige niveau. Jobudvidelse sker f når rengøringsjobs bliver slået sammen med portørarbejde. Her er der tale om en reel jobudvidelse, hvor opgavespillerummet bliver større, hvorved arbejdet bliver mere fysisk varieret. Beslutningsspillerum Job - arbejdsopgaver opgavespillerum Jobberigelse: Jobbet tilføres opgaver, med større ansvar og kompetence. I rengøringsarbejdet 17

18 betyder det at rengøringsassistenterne selvstændigt kan planlægge og kontrollere eget arbejde. De overtager arbejdsledernes opgaver inden for det område, hvor de arbejder. F fordeler assistenterne arbejdet imellem sig ved fravær, udarbejder arbejds- og ferieplaner og omlægger selvstændigt arbejdet. I forbindelse med selvstyrende grupper vil rengøringsassistenterne få tilført disse opgaver og dermed vil de få en jobberigelse. Med andre ord får rengøringsassistenterne lov til at anvende deres intellektuelle ressourcer. Beslutningsspillerum Job - arbejdsopgaver opgavespillerum Jobudvikling: Et job kan udvikles enten ved jobudvidelse eller jobberigelse. Der behøver ikke både at være jobberigelse og jobudvidelse for at der tales om jobudvikling. Det er tilstrækkeligt, at der sker en udvikling i jobbet i forhold til en af dimensionerne. Jobrotation: Jobrotation består som regel i at rengøringsassistenterne bytter jobs efter en plan så man eksempelvis gør rent i en uge eller en dag ad gangen i samme område, der-efter skifter man til et andet rengøringsområde. Jobbets indhold bliver det samme, men det udføres i forskellige fysiske omgivelser. Der er sjældent tale om jobudvidelse i forbindelse med jobrotation. Gruppeorganisering: Gruppeorgansiering defineres i denne rapport, som rengøringsassistenter, der arbejder sammen omkring at udføre et fælles arbejde. De har et arbejdsmæssigt fællesskab, hvor de har selvstændige opgaver omkring planlægning, udførelse og kontrol af arbejdet. I denne undersøgelse er der fra to til 12 ansatte i grupperne eller på holdet. Der skelnes i rapporten imellem: - selvstyrende grupper - grupper/hold. Selvstyrende grupper: Den selvstyrende gruppe er karakteriseret ved at planlægge, udføre og kontrollere eget arbejde. De har ingen formelle ledere i gruppen. Gruppens deltagere skiftes til at gå til møder eksempelvis med den øverste rengøringsledelse eller styre interne møder. De styrer arbejdet inden for deres arbejdsområde på egen hånd og udfører selvstændigt alle ledelsesopgaver. Grupper/hold: Et hold er en lille gruppe og består som regel af to eller tre personer. Et større hold kaldes i denne undersøgelse for en gruppe. Grupperne kan bestå af fra tre til 12 ansatte. De har alle arbejdsledere tilknyttet, som udfører en del af planlægnings- og kontrolopgaverne. 18

19 Grupperne er dog karakteriseret ved at rengøringsassistenterne får indflydelse på planlægningen og kontrollen igennem møder og at de ansatte selvstændigt forandrer arbejdsplaner og uddelegerer arbejdet til hinanden uden indblanding fra arbejdsledere. Rengøringsassistenterne i gruppen eller på holdet har et job der er forskellig fra den traditionelle rengøringsassistents ved at de ikke kun gør rent i et bestemt arbejdsområde uden kendskab eller indblik i andres arbejdsområder. De har mere indflydelse og kompetence og et arbejdsmæssigt fællesskab med overblik over hinandens arbejde, så de kan skiftes til at udføre arbejdet inden for gruppens arbejdsområde. Gruppen eller holdet har udviklet en vis form for fleksibilitet. I modsætning til de selvstyrende grupper har de dog ikke en så klar og omfattende kompetence omkring de planlægnings- og kontrolopgaver de udfører. Man kan dog sige at disse grupper udvikler en egenstyring, som efterhånden kan føre til at de bliver selvstyrende grupper. Kategorisering af begreber om kvalifikationskrav I litteraturen om kvalifikationsanalyser findes der efterhånden et ganske betragteligt udvalg af kategoriseringer. Her skal kort redegøres for den kategorisering af begreber om kvalifikationskrav, der er anvendt i denne undersøgelse. Vi bygger videre på tidligere gennemførte analyser fra andre brancher og bruger en opdeling inden for procesafhængige kvalifikationer. (Opdelingen stammer tilbage fra SOFI-traditionen, Mickler m.fl.) Begrebet "procesuafhængige kvalifikationer" anvendes ikke, fordi der i nyere kvalifikationsforskning er sat en række spørgsmålstegn ved denne kategori, især når analysen foregår udenfor produktionsarbejde i fremstillingssektoren. De procesafhængige kvalifikationer opdeles i to dimensioner med tilhørende kategorier: Den første dimension har følgende kategorier: * Sensomotoriske krav * Paratviden om processer, hjælpemidler og materialer * Paratviden om organisations- og virksomhedsforhold * Kommunikative evner, herunder grundlæggende sprogfærdigheder * Tankekrav, herunder planlægningsevne, social intelligens. De sensomotoriske kvalifikationskrav, som gør sig gældende i den fysiske udførelse af arbejdet, og som er på et fast indøvet, "automatiseret" niveau, har traditionelt været nogle af de dominerende krav i rengøringsarbejdet, og er stort set fælles i alle delbrancher. Vi har ikke i undersøgelsen fundet nævneværdige ændringer på dette niveau, og undlader derfor at gengive disse krav i hver case. Den anden dimension gælder rækkevidden i de enkelte procesafhængige krav, hvor der kan skelnes imellem: 19

20 * Arbejdspladsspecifik * Gældende for delbranchen (f administrations- eller transportrengøring) * Gældende for hele rengøringsbranchen * Brancheoverskridende Matri over de procesafhængige kvalifikationskrav i to dimensioner: Arbejdsplads Delbranchespecifik Branchespecifik Brancheoverskridende Paratviden om processer, hjælpemidler og materialer Paratviden om organisations- og virksomhedsforhold Kommunikative evner, herunder sprogfærdigheder Tankekrav, herunder planlægningsevne, social intelligens Det skal desuden bemærkes, at man ikke direkte kan slutte fra et kvalifikationskrav til et kursusmodul eller dele af det. Oversættelsen fra kvalifikationskrav til kvalificering er en mere kompleks sag, hvor der blandt andet indgår menneskers forudsætninger, overvejelser om undervisningsformer, kvalificeringsfora - f virksomhed eller AMU-kursus. Dette er en af de afgørende grunde for at vi bevidst undlader at beskrive kvalifikationskrav med uddannelses- eller kursusbetegnelser. Indholdsanalyser af undervisningsplaner På baggrund af den detaljerede listning af kvalifikationskrav inden for hver enkelt case, udarbejdede vi en oversigt over en række kvalifikationskrav, som til en vis grad gør sig gældende for hele eller større dele af rengøringsbranchen. Denne oversigt var udgangspunkt for en indholdsanalyse af alle undervisningsplaner og pædagogiske vejledninger for de eksisterende AMU-kurser inden for branchen. På den måde blev det undersøgt, hvordan de eksisterende AMU-kurser bidrager til at fremme de opridsede kvalifikationskrav. Arbejdsseminar 20

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

opgavernes udførelse Sideløbende med det daglige uformelle samarbejde skal samarbejdet i den etablerede samarbejdsudvalgsorganisation prioriteres

opgavernes udførelse Sideløbende med det daglige uformelle samarbejde skal samarbejdet i den etablerede samarbejdsudvalgsorganisation prioriteres Personalepolitik Al Quds Skole skal være en arbejdsplads, hvor det er godt at være medarbejder. Derfor ønsker Skolebestyrelsen at skabe et arbejdsmiljø, som fremmer trivsel, og som er både udviklende og

Læs mere

Fakta om medarbejderudviklingssamtalen

Fakta om medarbejderudviklingssamtalen Fakta om medarbejderudviklingssamtalen 2 Fakta om MUS FORORD Denne lille guide om medarbejderudviklingssamtalen er en af fem foldere der tilsammen dækker en større del af HRområdet. Folderne er tænkt,

Læs mere

Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler

Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Hvad er MUS? En medarbejderudviklingssamtale (MUS) er en åben og ligefrem dialog mellem medarbejder og leder. For den enkelte medarbejder er det en mulighed

Læs mere

Professionel rengøring og serviceydelser

Professionel rengøring og serviceydelser Professionel rengøring og serviceydelser Hvad kan vi tilbyde? Renice service er et rengøringsfirma der tilbyder serviceydelser til alle former for virksomheder. Vores kunder skal opleve os som en stabil,

Læs mere

Fase 5 Fase 5. Eksempel fra rengøringsfirmaet REN A/S. Brug af forskellige læringsformer

Fase 5 Fase 5. Eksempel fra rengøringsfirmaet REN A/S. Brug af forskellige læringsformer Fase 5 Fase 5 Eksempel fra rengøringsfirmaet REN A/S Læringsformer i virksomheden Læringsform Anvendelse Beskrivelse Opgaveløsning under overvågning af overordnede Hjælp fra overordnet Arbejdsgrupper Hygiejnekurser

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencer i University College Lillebælt University College Lillebælt er en institution, hvor viden er den afgørende faktor for eksistensgrundlaget,

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 2.1 Kompetenceudvikling

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 2.1 Kompetenceudvikling 4.1.2010 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Fælles regionale retningslinjer for: Standard 2.1 Kompetenceudvikling Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske

Læs mere

Forberedelsesskema til MUS

Forberedelsesskema til MUS Forberedelsesskema til MUS I ÅRET DER GIK Emne Stikord 1. Opfølgning Er aftalerne/målene fra sidste samtale gennemført? Hvordan er det gået med at gennemføre aftalerne/målene? - tilfredsstillende? - mindre

Læs mere

God rengøring kommer ikke af sig selv

God rengøring kommer ikke af sig selv God rengøring kommer ikke af sig selv Udvikling af bedre hygiejne og rengøringsmetoder på ældreområdet Rengøring har stor betydning for indeklimaet, hygiejnen og trivslen for både borgere og personale

Læs mere

Forberedelse til MUS. KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur & Fritidsforvaltningen. Skab en god arbejdsplads. Navn, dato, år

Forberedelse til MUS. KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur & Fritidsforvaltningen. Skab en god arbejdsplads. Navn, dato, år Forberedelse til MUS Skab en god arbejdsplads Navn, dato, år KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur & Fritidsforvaltningen En god arbejdsplads Vi vil alle sammen gerne have en god arbejdsplads. Det er vigtigt, at vi

Læs mere

Ny på job - Hvordan tager man godt imod nyuddannede psykologer

Ny på job - Hvordan tager man godt imod nyuddannede psykologer Dansk Psykolog Forening 2012 Ny på job - Hvordan tager man godt imod nyuddannede psykologer Mange nyuddannede står usikre over for at skulle begynde i deres første job som psykolog og har behov for svar

Læs mere

Branchekursuskatalog 2014

Branchekursuskatalog 2014 Branchekursuskatalog 2014 Tillidsvalgte på det offentlige område ORGANI- SERING VIDEN INSPIRATION FÆLLES- SKAB DEN OFFENTLIGE GRUPPE Kære 3F-medlemmer Velkommen til kursusoversigten 2014 for det offentlige

Læs mere

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads er udgivet af Forbundet af Offentligt

Læs mere

Generelle lederkompetencer mellemledere

Generelle lederkompetencer mellemledere Generelle lederkompetencer mellemledere Personale- og teamledelse: min. niveau 3 Skaber et godt arbejdsklima gennem information, dialog og involvering Har øje for den enkeltes talenter og ressourcer Sikrer

Læs mere

Kompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer 2014-2015

Kompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer 2014-2015 Kompetencestrategi inkl. administrative retningslinjer 2014-2015 Kompetencestrategi og administrative retningslinjer 2014-15 1 Godkend på MIO-møde den 22. januar 2014 Godkendt på bestyrelsesmøde den 27.

Læs mere

Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte

Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte At-vejledning F.3.1 Maj 2011 Erstatter At-vejledningerne F.2.4 Virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, marts 2006, F.2.5 Sikkerhedsgrupper

Læs mere

Efter stress. - om at komme tilbage på arbejde efter stress. En guide til borgere med stress

Efter stress. - om at komme tilbage på arbejde efter stress. En guide til borgere med stress Efter stress - om at komme tilbage på arbejde efter stress En guide til borgere med stress INDLEDNING Det er svært at skulle på arbejde igen, efter at have været sygemeldt med stress. Der er mange spørgsmål,

Læs mere

FASTHOLDELSE. Fastholdelsesplan. Et papir der gør en forskel

FASTHOLDELSE. Fastholdelsesplan. Et papir der gør en forskel FASTHOLDELSE Fastholdelsesplan Et papir der gør en forskel Indhold Hvad er en fastholdelsesplan? 3 Hvornår laves den? 4 Hvordan laves en fastholdelsesplan? 5 Hvad kan fastholdelsesplanen indeholde? 6 Hvis

Læs mere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til ledere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til ledere Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler Refleksionsguide til ledere En refleksionsguide, som du kan bruge til at reflektere over, hvordan du ønsker at din karriere skal udvikle sig. 2 Refleksionsguide

Læs mere

Kompetenceprofil og udviklingsplan

Kompetenceprofil og udviklingsplan profil og udviklingsplan Lægesekretær (navn) Ubevidst inkompetence: En ny begyndelse Jeg har endnu ikke erkendt, at jeg ikke kan, og at der er brug for forandring Bevidst inkompetence: Man skal lære at

Læs mere

SCKK. Velkommen til Temamøde i SCKK den 25. maj MUS med effekt. Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling

SCKK. Velkommen til Temamøde i SCKK den 25. maj MUS med effekt. Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling Velkommen til Temamøde i SCKK den 25. maj 2009 MUS med effekt Program for temamødet 13.00-13.10 Velkomst og dagens program 13.10 Udfordringer i forhold til MUS - præsentation ved bordene og opsamling MUS

Læs mere

STRESS. Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen

STRESS. Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen STRESS Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen Streespolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen Der blev ved overenskomstforhandlingerne i 2005 indgået en aftale mellem KL og KTO vedrørende arbejdsbetinges

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling 2 Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel

Læs mere

Holmstrupgård. Retningslinje for kompetenceudvikling

Holmstrupgård. Retningslinje for kompetenceudvikling Holmstrupgård Retningslinje for kompetenceudvikling Indholdsfortegnelse Formål...3 Holmstrupgårds definition af kvalifikationer og kompetencer...3 Hvad er kompetenceudvikling?...3 Hvorledes foregår kompetenceudvikling

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Strategi for kompetenceudvikling i Center for Boområdet Ansatte i Center for Boområdet. Den 18.januar 2013. Socialforvaltningen

Notat. Aarhus Kommune. Strategi for kompetenceudvikling i Center for Boområdet Ansatte i Center for Boområdet. Den 18.januar 2013. Socialforvaltningen Notat Emne Til Strategi for kompetenceudvikling i Ansatte i Den 18.januar 2013 Hvorfor strategi og planlægning for kompetenceudvikling? Bag dette notat er en holdning om at sætte fagligheden i højsæde,

Læs mere

VELKOMMEN. til temadag om ARBEJDSMILJØ

VELKOMMEN. til temadag om ARBEJDSMILJØ VELKOMMEN til temadag om ARBEJDSMILJØ Dagens program Formiddag Velkommen, præsentation og aftaler Rammen om arbejdsmiljø Fysisk APV Eftermiddag Psykisk arbejdsmiljø Redskaber i hverdagen Trivsels APV Spørgehjørnet

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Medarbejdersamtaler. En medarbejdersamtale bør gennemføres 1 gang om året og den skal løbende følges op : gennemfører vi de aftaler vi laver?

Medarbejdersamtaler. En medarbejdersamtale bør gennemføres 1 gang om året og den skal løbende følges op : gennemfører vi de aftaler vi laver? Medarbejdersamtaler En medarbejdersamtale er: En dialog mellem medarbejder og leder Et redskab til at udvikle sig selv Et redskab til at udvikle arbejdspladsen Et redskab til uddannelsesplanlægning Medarbejdersamtaler

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Herunder kan du finde hjælp til tiltrædelsessamtalen og til udviklingssamtalen og udviklingskontrakten. 1 Vejledning til tiltrædelsessamtalen Denne

Læs mere

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den store arbejdsplads

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den store arbejdsplads uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den store arbejdsplads Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den store arbejdsplads er udgivet af Forbundet af Offentligt

Læs mere

Kompetenceprofil. Sekretærer. Navn: www.kurtejvindnielsen.dk

Kompetenceprofil. Sekretærer. Navn: www.kurtejvindnielsen.dk profil Sekretærer www.kurtejvindnielsen.dk Navn: Radiologisk Afdeling, Slagelse 2010-2012 Indholdsfortegnelse FORORD... 2 1. VEJLEDNING I BRUG AF KOMPETENCEVURDERINGSSKEMAERNE... 3 2. KOMPETENCEVURDERING...

Læs mere

Guide til forflytningsvejlederen. Til forflytningsvejledere i ældreplejen, på sygehuse og i leve- og bomiljøer

Guide til forflytningsvejlederen. Til forflytningsvejledere i ældreplejen, på sygehuse og i leve- og bomiljøer Guide til forflytningsvejlederen Til forflytningsvejledere i ældreplejen, på sygehuse og i leve- og bomiljøer INDHOLD Forflytningsvejlederens rolle Side 3 Hvilke opgaver har en forflytningsvejleder Side

Læs mere

Adresser. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Børsen, 1217 København K. www.bartransport.dk

Adresser. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Børsen, 1217 København K. www.bartransport.dk Adresser Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Børsen, 1217 København K. www.bartransport.dk Branchearbejdsmiljørådets Arbejdstagersekretariat, SiD Kampmannsgade 4, 1790 København V. Branchearbejdsmiljørådets

Læs mere

Hvordan kommer du til Sukkertoppen. S -Tog til Ny Ellebjerg, Sjælør og Valby stationer Ny Ellebjerg ligger lige ved skolen.

Hvordan kommer du til Sukkertoppen. S -Tog til Ny Ellebjerg, Sjælør og Valby stationer Ny Ellebjerg ligger lige ved skolen. Danshøj Valby Vigerslev Gammel Køge Landevej Sjælør Boulevard Carl Jacobsens Vej KTS Folehaven Ny Ellebjerg Sjælør Gammel Køge Landevej Ellebjergvej Hvordan kommer du til Sukkertoppen S -Tog til Ny Ellebjerg,

Læs mere

Guide til forflytningsvejlederen

Guide til forflytningsvejlederen Guide til forflytningsvejlederen Træk, skub eller rul Brug hjælpemidler Lad borgerne bruge deres egne ressourcer Indhold Du skal vejlede og påvirke holdninger side 3 Undgå ekspertrollen side 4 Sæt forflytning

Læs mere

arbejdsmiljøorganisationen

arbejdsmiljøorganisationen GODE RÅD OM... arbejdsmiljøorganisationen SIDE 1 Indhold Organisering af arbejdsmiljøarbejdet 3 Virksomheder uden arbejdsmiljøorganisation 3 Virksomheder med arbejdsmiljøorganisation 3 Hvem betragtes som

Læs mere

Hotel- og restaurationsbranchen: Rekruttering til HoReCa er et speciale hos

Hotel- og restaurationsbranchen: Rekruttering til HoReCa er et speciale hos 2 Hotel- og restaurationsbranchen: Rekruttering til er et speciale hos Rekruttering til både vikariater og faste jobs indenfor og fødevareindustrien er et speciale hos. Vi har stor erfaring med at finde

Læs mere

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker.

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker. Forord Hvad skal vi bruge en personalepolitik til? Personalepolitikken i Frederikshavn Kommune er et fælles ansvar, som vi skal forpligte hinanden på. På samme måde som vi forpligter hinanden på, at vi

Læs mere

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT Workshop på lederseminar for VEU-Centrene region Midtjylland RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT 27. november 2012 Ulla Nistrup 1 Program for workshoppen Introduktion til workshop 30 min.

Læs mere

Fag, der er placeret på Trin 1A, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn.

Fag, der er placeret på Trin 1A, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn. Fag, der er placeret på, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn. Arbejdsplaner og arbejdstilrettelæggelse, 1,0 uge Niveau: Rutineret Praktisk erhvervsrengøring 2,0 uger Niveau: Avanceret Rengøringshygiejne

Læs mere

Samarbejde. på arbejdspladser med under 25 ansatte

Samarbejde. på arbejdspladser med under 25 ansatte Samarbejde på arbejdspladser med under 25 ansatte Samarbejde på arbejdspladser med under 25 ansatte Udgivet af Samarbejdssekretariatet Layout: Operate A/S Tryk: FOA Publikationen kan hentes digitalt, eller

Læs mere

Brancheanalyse af frisørbranchen

Brancheanalyse af frisørbranchen Brancheanalyse af frisørbranchen For Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg December 2006 Udarbejdet af New Insight A/S Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Baggrunden for analysen... 3 2. Analysens

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Arbejdsplaner & personlig planlægning

Arbejdsplaner & personlig planlægning Arbejdsplaner & personlig planlægning Daglig erhvervsrengøring 1 Forord At udføre erhvervsrengøring kræver uddannelse dette undervisningsmateriale er udarbejdet som grundbogsmateriale til kurset Daglig

Læs mere

Tillæg til Beretning. Årsmøde 2009 Service- og Rengøringsassistenter.

Tillæg til Beretning. Årsmøde 2009 Service- og Rengøringsassistenter. Tillæg til Beretning Årsmøde 2009 Service- og Rengøringsassistenter. Årets Lønforhandlinger Århus kommune. For første gang er lønforhandlingerne for daginstitutionernes rengøringsassistenter i Århus Kommune

Læs mere

PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD

PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD Hvad handler det om? Fysisk arbejdsforhold Organisering Relationer Udgiver Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, 2015 Faglig redaktør Illustrationer Flemming Nygaard Christensen Niels

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale på samråd den 12. februar 2016 om arbejdsmiljøuddannelse

Beskæftigelsesministerens tale på samråd den 12. februar 2016 om arbejdsmiljøuddannelse Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 241 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale på samråd den 12. februar 2016 om arbejdsmiljøuddannelse 8. februar 2016 J.nr.

Læs mere

En historie om: Koordineret lederuddannelse

En historie om: Koordineret lederuddannelse FOKUSS Forum for Koordineret Uddannelsesindsats på Social- og Sundhedsområdet En historie om: Koordineret lederuddannelse Marianne Elbrønd, Social & SundhedsSkolen, Herning Et kig ud i fremtiden 2008-2012

Læs mere

Det drejer sig om en virksomhed med hårde store gulvarealer, mange trapper og lokaler med mange tunge stole og borde.

Det drejer sig om en virksomhed med hårde store gulvarealer, mange trapper og lokaler med mange tunge stole og borde. CASE RENGØRING 1 CASE RENGØRING Situation nr. 1 I rengøringsselskabet Tornado rejses der ved et møde mellem medarbejdere og ledelse en række spørgsmål i forbindelse med rengøringen hos et af selskabets

Læs mere

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE Dette notat beskriver mentorfunktionen i virksomhedscentrene. Denne funktion omfatter mange andre elementer end mentorfunktionen i individuelle virksomhedsforløb

Læs mere

Region Sjælland Trivselsmåling 2015

Region Sjælland Trivselsmåling 2015 30-04-2015 Region Sjælland Trivselsmåling 2015 Region Sjælland (Inkluder underafdelinger) Antal besvarelser Antal inviterede Antal besvarelser Besvarelseprocent Publiceret Region Sjælland Trivselsmåling

Læs mere

Velkommen på holdet!

Velkommen på holdet! F O A f a g o g a r b e j d e Velkommen på holdet! - En pjece til dig, der skal starte på FOAs grunduddannelse for tillidsrepræsentanter Læs om: At være tillidsrepræsentant TR-løftet Dine typiske opgaver

Læs mere

Samtaleskema (anklager)

Samtaleskema (anklager) Samtaleskema 1/4 Samtaleskema (anklager) Medarbejder: Leder: Dato for samtale: Samtalelederen skal som grundlag for samtalen overvære 1-2 retsmøder årligt inden for medarbejderens første fem ansættelsesår

Læs mere

Tjørring Skole gode overgange

Tjørring Skole gode overgange Der er mange overgange i et barns forløb fra børnehave til skole og videre op gennem skolens afdelinger. Tjørring Skole har i dette projekt fokus på hvordan pædagoger og børnehaveklasseledere kan samarbejde

Læs mere

Formidlingsmøde om indvandrere i rengøringsbranchen

Formidlingsmøde om indvandrere i rengøringsbranchen Resultater fra delprojektet Undersøgelse af AMU-kursus i rengøringsteknik Formidlingsmøde om indvandrere i rengøringsbranchen Kl. 14.15-15.00 Resultater fra delprojektet Undersøgelse af AMU-kursus i rengøringsteknik

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

Kreativ Langsigtet ArbejdsPlanlægning. et LEV-projekt www.projektklap.dk

Kreativ Langsigtet ArbejdsPlanlægning. et LEV-projekt www.projektklap.dk Kreativ Langsigtet ArbejdsPlanlægning et LEV-projekt www.projektklap.dk 1 Målgruppen Unge udviklingshæmmede i alderen 16-25 år, som er i gang med et STUforløb. Som har potentiale til ansættelse med løntilskud

Læs mere

Fælles personalepolitik om kompetenceudvikling

Fælles personalepolitik om kompetenceudvikling Fælles personalepolitik om kompetenceudvikling 2 Alsidig og vedvarende kompetenceudvikling er vigtig for alle og kræver opmærksomhed hele tiden fordi arbejdsopgaverne i kommunen kræver dygtige medarbejdere

Læs mere

RAPPORT FOR ANMELDT BEGRÆNSET TILSYN I STØTTECENTRET FOR SENHJERNESKADEDE, KOLDING. d. 29. NOVEMBER 2007

RAPPORT FOR ANMELDT BEGRÆNSET TILSYN I STØTTECENTRET FOR SENHJERNESKADEDE, KOLDING. d. 29. NOVEMBER 2007 Område: Det sociale område Udarbejdet af: Mette Zierau Kudsk/Lena Nørregaard Afdeling: Afdelingen for social- og specialundervisning E-mail: Mette.Zierau.Kudsk@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 08/2701

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SKAB DIALOG PÅ ARBEJDSPLADSEN OM ARBEJDSFASTHOLDELSE OG JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR PÅ FORKANT PÅ FORKANT Hvad er situationen? Hvad kan pjecen bruges til? Eksempel: Side 3 Trin 1 Hvad kan vi gøre i dag? Status:

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

100% SUccesfyldt arbejde

100% SUccesfyldt arbejde www.cfd.dk 100% SUccesfyldt arbejde Vaskeriet Teknisk afdeling Kørsel Systuen Udehold Kontor Kantine Mennesker og muligheder...i et tegnsprogsmiljø! Folk er forskellige. Vi har brug for dig! Velkommen

Læs mere

3 vigtige samtaler. - om forebyggelse og håndtering af sygefravær. Randers Kommune

3 vigtige samtaler. - om forebyggelse og håndtering af sygefravær. Randers Kommune 3 vigtige samtaler - om forebyggelse og håndtering af sygefravær Randers Kommune Omsorg for den enkelte er omsorg for fællesskabet God trivsel giver ikke alene mindre sygefravær. Det giver også mere effektive

Læs mere

- et redskab til at fastholde og udvikle den gode dagligdag

- et redskab til at fastholde og udvikle den gode dagligdag - et redskab til at fastholde og udvikle den gode dagligdag Udarbejdet i august 2010 revideret marts 2015 Vejledning til MedarbejderUdviklingsSamtalen (MUS) Som anført i vejledningen til BPA-ordningen,

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

BYRÅDET ELEVPOLITIK FOR ADMINISTRATIVE KONTORELEVER I ODSHERRED KOMMUNE

BYRÅDET ELEVPOLITIK FOR ADMINISTRATIVE KONTORELEVER I ODSHERRED KOMMUNE BYRÅDET ELEVPOLITIK FOR ADMINISTRATIVE KONTORELEVER I ODSHERRED KOMMUNE 1 INDHOLD 1.0 Formål og målsætning med elevpolitikken 3 2.0 Markedsføring, rekruttering og ansættelsesprocedure 3 3.1 Elevprofil

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.

Læs mere

Godskrivning af 1. praktikperiode i uddannelsen til Social og sundhedshjælper.

Godskrivning af 1. praktikperiode i uddannelsen til Social og sundhedshjælper. Inspiration til metoder til afklaring af kompetencer med henblik på godskrivning, som kan benyttes af den uddannelsesansvarlige/praktikansvarlige på ansøgerens nuværende eller tidligere arbejdsplads. Gennemgang,

Læs mere

Til tillidsrepræsentanten. Velkommen på holdet! en pjece til dig, der skal starte på FOAs TR-grunduddannelse

Til tillidsrepræsentanten. Velkommen på holdet! en pjece til dig, der skal starte på FOAs TR-grunduddannelse Til tillidsrepræsentanten F O A F A G O G A R B E J D E Velkommen på holdet! en pjece til dig, der skal starte på FOAs TR-grunduddannelse Velkommen på holdet! En pjece til dig, der skal starte på FOAs

Læs mere

Lederstrategi. November 2002. Danske Fysioterapeuter

Lederstrategi. November 2002. Danske Fysioterapeuter Lederstrategi November 2002 Danske Fysioterapeuter DANSKE FYSIOTERAPEUTERS LEDERSTRATEGI 1. Politik...3 2. Lederens rolle og ansvar...3 3. Strategi...5 4. Mål og handling...6 5. Evaluering...8 Danske Fysioterapeuters

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK ARBEJDS- MILJØPOLITIK

GENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK ARBEJDS- MILJØPOLITIK GENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK ARBEJDS- MILJØPOLITIK GENTOFTE KOMMUNES ARBEJDSMILJØPOLITIK SIDE 1 / 6 Tre fokusområder i arbejdsmiljøet: INDLEDNING For at kunne løfte de opgaver, der er omtalt her

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis.

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DRs Personalepolitik På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DR HR Oktober 2008 Værdi for DRs personalepolitik Ansvar Social og professionel

Læs mere

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse? Workshop Kodeks for god ledelse Landsforeningens årsmøde 2015 Program den 31. maj 2015 Formål med workshop Baggrund for kodeks for god ledelse Hvorfor kodeks for god ledelse? Gennemgang af kodekset Øvelser

Læs mere

HR-Centret Analyseramme til afklaring og prioritering af lokale HR-indsatser

HR-Centret Analyseramme til afklaring og prioritering af lokale HR-indsatser NOTAT HR-Centret 27-08-2015 Analyseramme til afklaring og prioritering af lokale HR-indsatser Kommunens HR-strategi er i årene 2015-2018 pejlemærke for de HR-indsatser, som ledere på alle niveauer skal

Læs mere

E-læring og samarbejde over nettet

E-læring og samarbejde over nettet E-læring og samarbejde over nettet Vi var ikke i tvivl, da vi for nogle år tilbage valgte at satse på e-læring og udvikling af nye lærings- og samarbejdsformer. Vi havde brug for en seriøs og kompetent

Læs mere

Styrket samarbejde mellem a-kasser og kommuner

Styrket samarbejde mellem a-kasser og kommuner Styrket samarbejde mellem a-kasser og kommuner Den 24. juni 2009 Fælles udmelding fra FTF og KL Kommunerne overtager den 1. august 2009 statens opgaver i jobcentrene og dermed ansvaret for indsatsen over

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Indledning Den lokale MED Aftale og Arbejdsmiljøaftalen fastsætter de overordnede rammer for arbejdsmiljøarbejdet i Aarhus Kommune, herunder at Fælles MED Udvalget

Læs mere

Guide til en god trivselsundersøgelse

Guide til en god trivselsundersøgelse Guide til en god trivselsundersøgelse - Guiden er bygget op over faserne: Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1) Under: Gennemførelse af undersøgelsen (fase 2) Efter: Opfølgning (fase 3) Udarbejdet

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommune. Samlet redegørelse for de kommunale anmeldte plejehjemstilsyn 2008

Faaborg-Midtfyn Kommune. Samlet redegørelse for de kommunale anmeldte plejehjemstilsyn 2008 Faaborg-Midtfyn Kommune Samlet redegørelse for de kommunale anmeldte plejehjemstilsyn 2008 Det overordnede formål f med de kommunale tilsyn Formålet med tilsynet er, at myndigheden blandt andet via de

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS. U- konceptet CSB

U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS. U- konceptet CSB U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS U- konceptet CSB bevægelse og sammenhæng - en forudsætning for udvikling CSB udvikler sig gennem sine medarbejdere.

Læs mere

Branchekursuskatalog 2015

Branchekursuskatalog 2015 Branchekursuskatalog 2015 Den Offentlige Gruppe ORGANI- SERING VIDEN INSPIRATION FÆLLES- SKAB DEN OFFENTLIGE GRUPPE Kære 3F-medlemmer Velkommen til kursusoversigten 2015 for det offentlige område. Vi tilbyder

Læs mere

lønforhandling Spil ikke hasard med din løn! Lønforhandling er et af de kort, du har at spille med!!! Mere i Løn? Brug Løfteparagraffen!

lønforhandling Spil ikke hasard med din løn! Lønforhandling er et af de kort, du har at spille med!!! Mere i Løn? Brug Løfteparagraffen! Lokal lønforhandling DIN TRUMF: Spil ikke hasard med din løn! Lønforhandling er et af de kort, du har at spille med!!! Mere i Løn? Brug Løfteparagraffen! Det er hverken frækt, uartigt eller for den sags

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Her vil vi give nogle bud på bl.a. din rolle, dine arbejdsopgaver, hvordan kan du få støtte fra konsulenter, hvordan kan du bruge ledelse og kolleger

Her vil vi give nogle bud på bl.a. din rolle, dine arbejdsopgaver, hvordan kan du få støtte fra konsulenter, hvordan kan du bruge ledelse og kolleger G U I D E T I L M E N TO R E N G U I D E T I L D I G, S O M S K A L S TA R T E M E D AT VÆ R E M E N T O R, E L L E R A L L E R E D E E R I G A N G Her vil vi give nogle bud på bl.a. din rolle, dine arbejdsopgaver,

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

FAGRETNINGER ERHVERVSUDDANNELSERNE. Erhvervsskolen Nordsjælland. Esnord.dk. for dig, som vil starte på EUD direkte fra 9. eller 10.

FAGRETNINGER ERHVERVSUDDANNELSERNE. Erhvervsskolen Nordsjælland. Esnord.dk. for dig, som vil starte på EUD direkte fra 9. eller 10. Etablering og udvikling Erhvervsskolen Nordsjælland FAGRETNINGER PÅ ERHVERVSUDDANNELSERNE for dig, som vil starte på EUD direkte fra 9. eller 10. klasse Esnord.dk Erhvervsskolen Nordsjælland EUD EUX HHX

Læs mere

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Projekt Danmarks Maritime Klynge og Transportens Innovationsnetværk inviterede den 25. september 2013

Læs mere

Social- og sundhedshjælperuddannelsen

Social- og sundhedshjælperuddannelsen Ydelsesbeskrivelse 2015 Social- og sundhedshjælperuddannelsen Indledning Center for Sundhed og Omsorg i Egedal kommune har en uddannelsesmæssig forpligtigelse i forhold til det dimensionerede antal elever.

Læs mere

Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik

Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik Det gode liv - det gode arbejdsliv Silkeborg Kommunes Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik indgår som et led i den overordnede personalepolitik.

Læs mere

Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER -

Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER - Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER - Forord Meget få tosprogede medarbejdere deltager i efteruddannelse, sammenlignet med deres etnisk danske

Læs mere