Faglig læsning (47670)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Faglig læsning (47670)"

Transkript

1 Faglig læsning (47670) Rammer, tilrettelæggelse og gennemførelse Arbejdsmarkedsuddannelsen indgår i FKB 2270 Obligatorisk fælleskatalog Udarbejdet for Undervisningsministeriet af Susan Møller, Råd om Undervisning og Uddannelse. Januar 2014

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Arbejdsmarkedsuddannelsens baggrund AMUs fokus på deltagere med utilstrækkelige læsefærdigheder AMU s tilbud til voksne med utilstrækkelige læse-, skrive- og regnefærdigheder 4 3. Arbejdsmarkedsuddannelsens rammer Formelle rammer Uddybning af handlingsorienteret målformulering Arbejdsmarkedsuddannelsens målgruppe Underviserkvalifikationer 7 4. Arbejdsmarkedsuddannelsens gennemførelse Information om arbejdsmarkedsuddannelsen Information til virksomheder Information til faglærere Tilrettelæggelse Enkeltstående uddannelse eller i sammenhæng med andre uddannelser? Samlet eller som opsplittet undervisning? På skolen eller som virksomhedsforlagt undervisning? Arbejdsmarkedsuddannelsens indhold At få overblik over fagtekster og opgaver At tilpasse sin læsemåde efter læseformål At læse og forstå vanskelige ord At søge informationer At læse illustrationer og skemaer Evaluering og opfølgning To eksempler på afholdelse Faglig læsning afholdt som åbent værkstedsundervisning Faglig læsning i kombination med rengøringsuddannelser Litteratur og links 22 Bilag Bilag 1: Oversigt over AMU s tilbud til deltagere med utilstrækkelige læse-, skrive- eller regnefærdigheder Bilag 2: Beskrivelse af tilbud til deltagere med utilstrækkelige læsefærdigheder

3 1. Indledning Dette materiale har til formål at give uddannelsesledere, uddannelsesplanlæggere og undervisere inspiration til at udbyde, informere om, tilrettelægge og gennemføre arbejdsmarkedsuddannel- sen Faglig læsning. Uddannelsen har en varighed på to dage og afløser - sammen med uddannelsen Faglig skrivning med en varighed på tre dage - arbejdsmarkedsuddannelsen Faglig læsning og skrivning af fem dages varighed. Målet med at godkende og udbyde to uddannelser i stedet for én uddannelse omkring skrift- sproglighed, er at optimere anvendelsen, så uddannelserne i større omfang kan afholdes i til- knytning til andre arbejdsmarkedsuddannelser og understøtte de skriftsproglige krav i disse. Undervisningsministeriet håber, at arbejdsmarkedsuddannelsen med denne ændring vil kunne anvendes både som supplement til andre tilbud til deltagere med usikre læse-, skrive- og regne- færdigheder, og til en bredere målgruppe med det mål at gennemføre arbejdsmarkedsuddan- nelser med det forventede udbytte. Materialet er bygget således op: I kapitel 2, Arbejdsmarkedsuddannelsens baggrund, er der en kort gennemgang af baggrunden for uddannelsen. I kapitlet beskrives desuden sammenhængen med andre tilbud, herunder Forberedende Voksenundervisning i læsning (FVU- læsning). I kapitel 3, Arbejdsmarkedsuddannelsens rammer, beskrives de formelle rammer for uddannelsen. Endvidere ses nærmere på begreberne i målformuleringen, målgruppen uddybes, og der gives forslag til underviserens faglige kvalifikationer. I kapitel 4, Arbejdsmarkedsuddannelsens afholdelse, er der fokus på hele afholdelsesforløbet fra information om uddannelsen, planlægning af afholdelsen, selve afholdelsen og den efterfølgende evaluering. I kapitlet gives forslag til uddannelsens konkrete indhold. I kapitel 5, Eksempler på afholdelse, gives to eksempler på gennemførelse af uddannelsen. Første eksempel er fra et større uddannelsesforløb for Københavns Kommune inden for rengøring afholdt af Københavns Tekniske Skole. Andet eksempel er fra uddannelsen afholdt som åbent- værkstedsundervisning i Ord- og regneværkstedet på AMU- Nordjylland. I kapitel 6, Litteratur og link, er der en oversigt med kilder til mere viden. Bilag 1 er en oversigt over tilbud til AMU- deltagere med utilstrækkelige læse-, skrive- og regnefærdigheder, og bilag 2 er en kort beskrivelse af nogle af disse tilbud. Tak til faglærer Karin Sundtoft fra Ord- og regneværkstedet på AMU Nordjylland og faglærer Lizanne Sørensen fra Københavns Tekniske Skole, der begge har bidraget med erfaringer og eksempler. 3

4 2. Arbejdsmarkedsuddannelsens baggrund I dette kapitel er der en kort gennemgang af baggrunden for arbejdsmarkedsuddannelsen og sammenhængen med tilbud til deltagere med utilstrækkelige læsefærdigheder. 2.1 AMUs fokus på deltagere med utilstrækkelige læsefærdigheder Siden midt i 1990 erne har der i AMU været opmærksomhed på, at nogle deltagere i arbejdsmar- kedsuddannelserne har vanskeligt ved at få det ønskede og nødvendige udbytte af uddannelsen, fordi deres læsefærdigheder ikke slår til. Arbejdsmarkedsstyrelsen iværksatte derfor en række initiativer, med det formål at understøtte, at deltagere med læse-, skrive- og regnevanskeligheder kunne gennemføre de faglige uddannelser. Blandt andet blev det muligt for skolerne at afholde Faglig læsning og skrivning og Faglig regning og matematik begge med en varig- hed på fem dage. En undersøgelse i 2000 satte ny fokus på voksne danskeres læse- og regnefærdigheder 1. Under- søgelsen viste blandt andet, at 46% blandt voksne danskere mellem 16 og 65 år havde utilstræk- kelige læsefærdigheder i forhold til hverdagens krav, og at 79% blandt kortuddannede lå under det niveau, som OECD anså for nødvendigt. Resultaterne var baggrunden for tilbuddet om, at alle voksne indenfor målgruppen gratis kunne deltage i FVU- læsning og/eller FVU- matematik. I forbindelse med Velfærdsaftalen 2 skønnede man, at omkring en tredjedel af de deltagere, der årligt deltager i AMU, har vanskeligheder med at læse, skrive eller regne. Der var derfor politisk enighed om, at samspillet mellem AMU og FVU skulle styrkes, og at alle AMU- deltagere fremover skulle have et tilbud om at få screenet deres læse- og regnefærdigheder. Initiativerne blev i 2010 yderligere styrket ved etableringen af de 13 VEU- centre. Centrene har til opgave at have fokus på de mange voksne, der har behov for både erhvervsrettet og almen ud- dannelse, herunder særligt FVU. I oktober 2013 kom så resultaterne fra den hidtil største undersøgelse af den voksne befolknings kompetencer (PIAAC- undersøgelsen 3 ). Undersøgelsen 4 viste, at voksnes læsefærdigheder er ble- vet ringere siden 2000, og at færdighederne har stærk sammenhæng med uddannelsesniveau: Jo kortere uddannelse den voksne har, des større sandsynlighed for utilstrækkelige læsefærdighed- er. Et godt bud er derfor, at der fortsat er én ud af tre deltagere i arbejdsmarkedsuddannelserne, der kan have vanskelligt ved at klare læsekravene i uddannelsen. 2.2 AMU s tilbud til voksne med utilstrækkelige læse-, skrive- og regnefærdigheder Når ca. en tredjedel af alle AMU- deltagere skønnes at have utilstrækkelige læse- og/eller regnefærdigheder er det vigtigt, at udbyderne har fokus på at sikre, at disse deltagere får det nødvendige udbytte af uddannelserne. Det fremgår derfor af AMU- lovgivningen, at arbejdsmar- kedsuddannelserne skal udvikles under hensyntagen til læse- og regnesvage deltagere 5. 1 Danskernes læse- regne- færdigheder i et internationalt lys. AKF Aftale om udmøntning af globaliseringspuljen. Opfølgning på velfærdsaftalen. Opfølgning på aftale om fremtidig indvandring. Schultz Distribution Forkortelse for Programme for the International Assessment of Adult Competencies. 4 Færdigheder i læsning, regning og problemløsning med it i Danmark. SFI Bekendtgørelse nr. 724 af 21/06/2013, 7. 4

5 Samtidig er det vigtigt, at der findes tilbud, der giver deltagerne mulighed for at forbedre deres læse-, skrive- og regnefærdigheder. Når AMU- deltagerne deltager i arbejdsmarkedsuddannelser, har de imidlertid typisk først og fremmest den faglige uddannelse for øje. Selvom deltagerne eventuelt er opmærksomme på, at de ikke er så sikre, når det kommer til tekst og tal, er de ofte ikke så motiverede for at deltage i et længerevarende tilbud, der er rettet mod deres læse-, skrive- og regnefærdigheder generelt. Deltagerne kan derfor have glæde af læse- og regneundervisning, der er tæt knyttet til den faglige arbejdsmarkedsuddannelse og af kortere varighed. For disse deltagere er uddannelsen Faglig læsning(47670), sammen med uddannelserne Faglig skrivning(47671), Grundlæggende faglig matematik(47669) og Grundlæggende faglig regning(47668), relevante tilbud. De fire uddannelser udgør - sammen med andre tilbud - en palet af tilbud på skolerne til deltagere i AMU med utilstrækkelige læse-, skrive- og regnefærdigheder. Nogle tilbud er det obligatorisk for skolerne at udbyde, og andre kan skolerne vælge at give. I Bilag 1 er der en oversigt over tilbud- dene, og i bilag 2 er der en kort beskrivelse af nogle af disse. 3. Arbejdsmarkedsuddannelsens rammer I dette kapitel beskrives de formelle rammer for uddannelsen og der sættes fokus på begreberne i målformuleringen, målgruppen og underviserens faglige kvalifikationer. 3.1 Formelle rammer Uddannelsen blev godkendt i 2013 og indgår i FKB 2270 Obligatorisk fælleskatalog. Uddannelsen hører til gruppen af tværgående uddannelser, som ikke hører til en bestemt branche, men kan anvendes i tilknytning til andre uddannelser og på tværs af brancher. Varighed: 2 dage af 7,4 timer. Målgruppe: Personer, der opfylder AMU- lovens bestemmelser om målgrupper, har adgang til uddannelsen. Handlingsorienteret målformulering: Deltageren styrker og videreudvikler sine færdigheder i læsning af fagtekster med henblik på udførelse af faglige opgaver i branchen eller ved deltagelse i erhvervsrettet voksenuddannelse. Deltageren kan anvende forskellige læseteknikker og vælge den læseteknik, der er relevant i forhold til formålet med læsningen af forskellige fagtekster. Deltageren kender til opbygningen af forskellige slags fagtekster, herunder skemaer og tabeller, og kan søge og finde skriftlige informationer både i trykte materialer og på computer. Eksamen: Der afholdes ikke eksamen på denne uddannelse, men underviseren vurderer individuelt, om deltageren har opnået målet. Der udstedes uddannelsesbevis til deltagere, der efter underviserens vurdering har opnået uddannelsens mål. Kvalifikationsniveau: Uddannelsen er placeret på niveau 2 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen. 5

6 3.2 Uddybning af handlingsorienteret målformulering Nedenfor er den handlingsorienterede målformulerings elementer fremhævet og uddybet. Deltageren styrker og videreudvikler sine færdigheder. Deltageren skal altså ikke nå et bestemt niveau, men skal føle sig bedre klædt på til at læse fagtekster, end da han/hun startede på uddannelsen. læsning af fagtekster Det er deltagerens færdigheder i læsning af fagtekster, der er målet, og ikke deltagerens læsefærdigheder i almindelighed. med henblik på udførelse af faglige opgaver i branchen eller ved deltagelse i erhvervsrettet voksenuddannelse. Det er deltagerens læsning af bestemte fagtekster, der er målet. Nemlig de fagtekster, der knytter sig til den branche, deltageren kommer fra, eller fagtekster i erhvervsrettet voksenuddannelse. Det vil typisk være fagtekster fra den konkrete arbejdsmarkedsuddannelse, som deltageren skal deltage i. kan anvende forskellige læseteknikker. Deltageren skal altså kunne læse på forskellige måder, fx skimme tekster for at få overblik og søge efter bestemte oplysninger, og nærlæse og forstå tekststykker. vælge den læseteknik, der er relevant i forhold til formålet. Deltageren skal altså kunne vurdere om læseopgaven fx er at finde bestemte oplysninger, eller at få en generel viden fra tekststykket, og fx kunne vælge at skimme teksten, hvis formålet er at finde en bestemt oplysning. kender til opbygningen af forskellige slags fagtekster... Deltageren skal kende til og kunne anvende fagteksterne opbygning til deres læseformål. Det kan være såvel et større kompendies opbygning som opbygningen af skemaer uanset om disse tekster findes i trykte fagtekster eller elektroniske tekster fx på nettet. Det er derfor centralt, at underviseren retter sin undervisning lige netop imod deltagerens behov for undervisning i relation til den aktuelle branche, jobfunktion og arbejdsmarkedsuddannelse. 3.3 Arbejdsmarkedsuddannelsens målgruppe Alle, der er i AMU- målgruppen, kan deltage i uddannelsen. Uddannelsen er altså ikke forbeholdt deltagere, der er opmærksomme på, at de har utilstrækkelige læsefærdigheder. Deltagere med utilstrækkelige læsefærdigheder forstås her som alle, der ikke har de nødvendige færdigheder - uanset årsag. Det vil altså sige, at deltagerens læsefærdigheder er utilstrækkelige i forhold til de læsekrav, der er i deltagerens branche eller den arbejdsmarkedsuddannelse, som deltageren ønsker at gennemføre. Deltagernes veje til uddannelsen kan være meget forskellige. Deltagerne kan fx tilmelde sig uddannelsen, fordi de ønsker at styrke deres udbytte af en faglige uddannelse er opmærksomme på, at de har læsevanskeligheder er blevet vejledt om deltagelse af en faglærer er blevet vejledt om dette efter gennemførelse af Vurdering af basale færdigheder. (Se bilag 2) 6

7 Ved deltagelse i Faglig læsning vil deltageren alene opnå færdigheder i læsning af konkrete fag- tekster, der indgår i den aktuelle arbejdsmarkedsudddannelse, eller tekster, der er specifikke for branchen som helhed, eller for det job, de varetager. Hvis deltagere ønsker og har behov for en mere generel forbedring af deres læsefærdigheder, bør de vejledes om andre undervisningstilbud til voksne, fx FVU- læsning, Ordblindeundervisning for voksne eller arbejdsmarkedsuddannelser i dansk som andetsprog. Deltagerne kan dog sagtens få udbytte af arbejdsmarkedsuddannelsen Faglig læsning, selvom de efterfølgende ønsker at deltage i anden læseundervisning. Man kan også forestille sig deltagere, som ikke i første omgang er motiverede for deltagelse i et længerevarende læseundervisnings- tilbud, som gennem deltagelse i Faglig læsning bliver motiverede for anden læseundervisning. Undersøgelser har vist, at der er en sammenhæng mellem læse- og regnefærdigheder således, at de, der har usikre regnefærdigheder, også typisk har usikre læsefærdigheder, men ikke nødven- digvis omvendt. Samtidig er der en tendens til, at voksne synes, det er mere ok at sige, man har svært ved tal og matematik end ved at læse og skrive. Når deltagere derfor siger, de har vanskeligt ved fx beregninger, så kan det altså også skyldes læsevanskeligheder. Derfor bør faglærere være opmærksomme på, om deltagere med vanske- ligheder med regnestykkerne, i virkeligheden vil have fordel af at deltage i Faglig læsning, for derigennem at styrke sine muligheder for at løse regneopgaverne. Uddannelsens målgruppe vil også afhænge af, hvilken faglig AMU- uddannelse Faglig Læsning afholdes i sammenhæng med, da det er meget forskelligt, hvor mange fagtekster, der indgår i arbejdsmarkedsuddannelserne, hvor vanskellige de er, og i hvilket omfang faglæreren forventer, at deltagerne læser og anvender fagtekster. Det er både forskelligt fra branche til branche, fra uddannelse til uddannelse og fra faglærer til faglærer. Den enkelte skole vil typisk have erfaring for, indenfor hvilke brancher og uddannelser, der på deres skole især er deltagere, der kan være i målgruppen. På AMU- Nordjylland forventer man fx, at det særligt er deltagere i arbejdsmarkedsuddannelser indenfor bygge- og anlægsbranchen, samt intern og ekstern transport, der er i målgruppen for Faglig læsning, mens man på Københavns Tekniske Skole forventer, at deltagere i arbejdsmarkedsuddannelser indenfor rengøring og fødevarehygiejne, især vil være i målgruppen. Erfaringen er også, at især deltagere, der skal gennemføre en certifikatuddannelse er i målgrup- pen, fordi læsekravene ofte vil være højere og fylde mere i undervisningen, end i arbejdsmarkeds- uddannelser, der ikke afsluttes med certifikatprøve. 3.4 Underviserkvalifikationer Det er op til skolens leder at sikre, at underviseren har de nødvendige kvalifikationer for at kunne varetage undervisningen 6. Det kan bl.a. være læsefaglige kvalifikationer, herunder at undervis- eren har viden om sprogets opbygning har viden om teksters opbygning kan undervise i læsestrategier 6 Bekendtgørelse nr. 724 af 21/06/2013, 14. 7

8 kan afdække vanskeligheder med læseforståelse har indsigt i AMU s tilbud til deltagere med utilstrækkelige læsefærdigheder kan vejlede deltagere om andre og supplerende muligheder for undervisning målrettet voksne med utilstrækkelige læsefærdigheder. Det vil derfor være en fordel, hvis underviseren har en læsefaglig baggrund og gerne rettet mod voksne. Det kan fx være diplomuddannelsen Undervisning i læsning og/eller matematik for voksne. Uddannelsen består af en række moduler og man kan vælge de retningsspecifikke moduler, der kvalificerer deltageren som læseunderviser og/eller matematikunderviser på FVU, underviser for voksne ordblinde eller læsevejleder for erhvervsskolerne. Flere informationer om uddannelsen kan hentes på Det er også vigtigt, at underviseren i Faglig læsning kender til de aktuelle arbejdsmarkedsud- dannelser, som skolen afholder og ved, hvilke dele af undervisningen deltagerne typisk finder vanskelige, samt er god til at samarbejde med faglærerne fra de faglige uddannelser, som uddan- nelsen eventuelt afholdes i kombination med. 4. Arbejdsmarkedsuddannelsens gennemførelse I dette kapitel er der fokus på det informationsarbejde, der vil være nødvendigt for at opnå søg- ning til arbejdsmarkedsuddannelsen Faglig læsning, samt på tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af uddannelsen. En mere generel beskrivelse af, hvad institutionerne skal være opmærksomme på i forbindelse med afholdelse af arbejdsmarkedsuddannelser kan læses i vejledningen Vejledning om udbud, tilrettelæggelse og gennemførelse af arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag i fælles kompetence- beskrivelser. Vejledningen kan findes på under opslaget vejledninger. 4.1 Information om arbejdsmarkedsuddannelsen For at få udbredt uddannelsen til alle brancher og deltagere med ønske om og behov for at delta- ge i Faglig læsning, må både virksomheder og skolens faglærere informeres om uddannelsen Information til virksomheder Når skolerne drøfter uddannelsestilbud og uddannelsesplanlægning med virksomhederne, bør den virksomhedsopsøgende konsulent eller faglærer altid overveje, om Faglig læsning er relevant. De fleste virksomheder vil nok være bevidste om det, hvis en eller flere medarbejdere har ord- blindhed, eller medarbejdere har sprogvanskeligheder, fordi de ikke har dansk som modersmål. De færreste virksomheder er imidlertid opmærksomme på, at andre medarbejdere måske læser meget lidt både på job og i fritid, og derfor føler sig usikre, når de skal læse udover de velkendte tekster i hverdagen. Derfor er det vigtigt, at de virksomhedsopsøgende konsulenter fra skolerne, selv er opmærksomme på, om tilbuddet om Faglig læsning er relevant i den konkrete virksomhed. Mange deltagere er ikke selv bevidste om, at de kan have læseproblemer, fordi de synes, det går fint i hverdagen, men når de så kommer fx på en certifikatuddannelse, så får de ikke altid det nødvendige 8

9 ud af den teoretiske undervisning, fordi de skal kunne læse og forstå teksterne. Faglærer Lizanne Sørensen, Københavns Tekniske Skole. Til gengæld er erfaringen fra AMU- Nordjylland, at når først deltagere fra virksomheder har gennemført en faglig uddannelse i kombination med Faglig læsning, så efterspørger virksom- heden kombinationen igen, når medarbejderen skal på en ny faglig uddannelse. Når virksomhederne informeres om Faglig læsning, er det relevant samtidig at informere om søsteruddannelserne Faglig skrivning, Grundlæggende faglig matematik og Grundlæggende faglig regning, fordi medarbejdere med usikre læsefærdigheder muligvis også kan have usikre færdig- heder, når de skal skrive og regne Information til faglærere Informationen til faglærerne kan foregå ved at fortælle om erfaringer fra gennemførelsen, herunder fx at: Virksomhederne nemmere kan motivere medarbejdere med utilstrækkelige læsefærdigheder for deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser, når disse kombineres med Faglig læsning. Deltagerne gennemfører den faglige arbejdsmarkedsuddannelse med større udbytte og består certifikatkurserne i uddannelsen, når uddannelsen kombineres med Faglig læsning. Deltagerne får større incitament til at deltage i flere arbejdsmarkedsuddannelser i kombi- nation med Faglig læsning, når de oplever at gennemføre den faglige uddannelse med større udbytte. Når skolens faglærere informeres om muligheden for at supplere de faglige arbejdsmarkedsud- dannelser med Faglig læsning, er det vigtigt at drøfte, hvordan samarbejdet konkret kan foregå mellem faglæreren på den faglige AMU- uddannelse og faglæreren/læse- underviseren i Faglig læsning. Når faglærerne erfarer, at deltagerne får større udbytte af deres faglige undervisning, efter at have gennemført arbejdsmarkedsuddannelsen, vil de også i højere grad vejlede deltagerne om tilbuddet og formidle metoder og erfaringer til andre faglærere indenfor egen og andre brancher. Det kan være en fordel for samarbejdet, hvis undervisere på Faglig læsning deltager i den faglige arbejdsmarkedsuddannelse, og får indblik i deltagernes konkrete udfordringer med at læse fagteksterne i uddannelsen. Når faglærere informeres om Faglig læsning, bør de også informeres om søsteruddannelserne Faglig skrivning, Grundlæggende faglig matematik og Grundlæggende faglig regning, fordi delta- gere med usikre læsefærdigheder også kan have usikre færdigheder, når de skal skrive og regne. 4.2 Tilrettelæggelse Skolen kan vælge mellem forskellige afholdelsesformer, så det sikres, at målgruppens efterspørg- sel og behov for kompetenceudvikling imødekommes. Før afholdelsen er der derfor en række forhold, der skal afklares omkring arbejdsmarkedsuddan- nelsens afholdelse. Herunder, om uddannelsen skal afholdes 9

10 som enkeltstående uddannelse eller i sammenhæng med andre arbejdsmarkedsuddannelser på to sammenhængende dage, eller som opsplittet undervisning på skolen eller som virksomhedsforlagt undervisning Enkeltstående uddannelse eller i sammenhæng med andre uddannelser? Arbejdsmarkedsuddannelsen kan både afholdes som enkeltstående uddannelse og i kombination med en eller flere andre arbejdsmarkedsuddannelser. Afholdelse af en enkeltstående uddannelse kan fx være relevant for virksomheder, der oplever, at deres medarbejdere ikke kan anvende de fagtekster, der er typiske i medarbejdernes jobfunktion. Det kan fx være virksomheder indenfor fremstillingsindustrien, der har branchespecifikke nor- mer og sikkerhedsregler, som medarbejderne skal kunne læse og anvende. Eller det kan være fagspecifikke skemaer og koder, som medarbejderne skal kunne mestre eller have kendskab til. De tekster, der indgå i undervisningen i Faglig læsning, vil derfor typisk være jobnære tekster. Når uddannelsen afholdes i kombination med én eller flere arbejdsmarkedsuddannelser, vil de fagtekster, der indgår i den eller de faglige uddannelser, typisk være målet for undervisningen Samlet eller som opsplittet undervisning? Arbejdsmarkedsuddannelsen Faglig læsning har en varighed på to dage. Når man tilrettelægger afholdelsen, bør man overveje, om deltagerne har mest fordel af at gennemføre uddannelsen samlet eller som split. Fordelen ved samlet afholdelse er, at deltagerne kan koncentrere sig om netop denne uddannelse, og ikke bliver afbrudt af anden undervisning eller jobfunktioner. Nogle deltagere i målgruppen vil dog have vanskeligt ved at arbejde koncentreret med indholdet i Faglig læsning i to dage af 7,4 time, fordi de arbejder med færdigheder, som de netop har svært ved, og måske oven i købet dagligt forsøger at undgå at bruge. Disse deltagere vil ofte få større udbytte af undervisning, der er spredt over flere dage. Tilrettelægges arbejdsmarkedsuddannelsen som opsplittet undervisning, kan der eventuelt indlægges hjemmeøvelser i mellemperioden 7. Hjemmeøvelserne kan være at træne de færdighed- er, der er arbejdet med på uddannelsens første dag. Hvis dette foregår i arbejdstiden, er det vig- tigt, at det er efter aftale med virksomhedens ledelse. Splitkurset kan også afholdes på halve dage spredt over fx en eller to uger. En sådan afholdelse vil typisk øge deltagerens udbytte, fordi det giver god mulighed for at arbejde med teksterne i mel- lemliggende perioder På skolen eller som virksomhedsforlagt undervisning? Afholdes Faglig læsning som enkeltstående uddannelse på en virksomhed, kan det være hensigts- mæssigt at afholde uddannelsen på virksomheden, hvor deltagerne er tæt på de tekster, de bru- ger i deres jobfunktioner. Det kan fx være arbejdsinstruktioner, plancher og andre tekster, som underviseren kun kan få adgang til på virksomheden. Hvis uddannelsen gennemføres i kombination med en eller flere andre arbejdsmarkedsud- dannelser, vil det være hensigtsmæssigt, at uddannelserne afholdes samme sted som de øvrige 7 Vær opmærksom på, at mellemperioden ikke udgør en tilskudsberettiget del af arbejdsmarkeds- uddannelsen. 10

11 uddannelser, således at sammenhængen mellem Faglig læsning og de øvrige uddannelser er tydelig for både virksomheden og deltagerne. 4.3 Arbejdsmarkedsuddannelsens indhold Deltagerne på Faglig læsning vil have det tilfælles, at deres læsefærdigheder ikke slår til i en undervisningssammenhæng og/eller i de daglige arbejdsfunktioner. Deltagernes forudsætninger kan dog stadig være meget forskellige. Nogle deltagere har måske ordblindhed, nogle deltagere har udenlandsk baggrund og andre igen er blot usikre på deres læsefærdigheder, fordi de sjæl- dent bruger dem og færdighederne er støvet til. Samtidig er det vigtigt at have for øje, at nogle deltagere kommer med en gammel og erkendt viden om, at de læser dårligt, og åbent fortæller om dette. For andre er denne viden ny, og måske først afdækket i forbindelse med AMU s tilbud om vurdering af basale færdigheder eller i forbind- else med en ikke- bestået certifikatprøve. Uanset baggrund for deltagelsen, så vil deltagernes forudsætninger og læseniveauer være meget forskellige - også selvom de umiddelbart kan synes sammenlignelige fordi, alle voksne har samlet sig en masse læsevaner og uvaner gennem sit voksenliv. Det er derfor meget vigtigt, at underviseren i undervisningsplanlægningen ikke tager noget for givet, når det gælder deltagernes færdigheder og forudsætninger, men tager udgangspunkt i deltagernes individuelle behov. Målene for undervisningen kan bl.a. nås ved at undervise deltagerne i at få overblik over fagtekster og opgaver. tilpasse deres læsemåde efter læseformål. læse og forstå vanskelige ord. søge informationer. læse illustrationer og skemaer At få overblik over fagtekster og opgaver Selv om deltagernes behov vil være forskellige, så er det en god ide at starte undervisningen med en grundig gennemgang af hvert af de materialer, der skal arbejdes med i undervisningen. I gennemgangen af materialerne forklares opbygning og funktion af: indholdsfortegnelser indledning overskriftsniveauer margentekst brødtekst opgaver illustrationer figurtekster ordforklaringer stikordsregister 11

12 Øvelse Efter underviserens gennemgang af en konkret fagtekst, kan deltagerne arbejde i grupper, hvor de sammen gennemgår andre fagtekster fra uddannelsen, herunder også elektroniske tekster på pc. Deltagerne kan fx sammen drøfte og besvare spørgsmål som: Har fagteksten/kompendiet en indholdsfortegnelse? Hvor mange kapitler består fagteksten af? Har teksten illustrationer? Hvilken type illustrationer er der tale om? Hvilke kapitler er mest relevante for jer at læse? Etc. Det er sjældent nok alene at arbejde med selve fagteksten. Ofte vil det tilsvarende være hensigts- mæssigt at gennemgå de opgaver, der er knyttet til teksterne. Herunder fx: Hvem har lavet opgaven? Faglæreren, et fagligt udvalg, en fagbogsforfatter? Hvor mange opgaver er der i opgavesættet? Skal alle opgaver løses? Er der flere delopgaver i samme opgave? Skal opgaverne besvares ved afkrydsning, eller på anden måde? Er alle fagudtryk brugt på samme måde? Forstår jeg fagudtrykkene? Er fagudtrykkene forklaret i opgaverne? Eller skal jeg slå dem op? Står der i opgaven, hvor jeg skal finde svarene? Fx i kompendiet, på nettet, i produkt- beskrivelser eller andre steder? Hvordan skal besvarelsen afleveres? Øvelse Efter underviserens gennemgang af en opgave eller opgavesæt, kan deltagerne arbejde i grupper, hvor de sammen gennemgår andre opgaver fra uddannelsen. Deltagerne kan fx sammen drøfte og besvare spørgsmål som: Hvordan er opgaverne bygget op? Hvordan skal opgaverne besvares? Hvor mange opgaver har opgavesættet? Skal alle deltagere besvare alle spørgsmål? Må opgaverne besvares sammen med andre deltagere? Indgår der illustrationer i opgaverne? Etc At tilpasse sin læsemåde efter læseformål Deltagere med utilstrækkelige læsefærdigheder har tendens til at læse alle tekster på samme måde. De er ikke så bevidste om, hvad formålet med at læse teksten er. De varierer derfor heller ikke deres læsemåde efter, om de skal finde én eller flere konkrete informationer i en tekst, eller de skal nærlæse et længere sammenhængende tekststykke for at få indføring i et nyt emne. Nogle deltagere vil heller ikke være bevidste om, hvilken måde de læser på. Læser de fx altid overfladisk og hurtigt uden at tænke over, om de har forstået indholdet. Eller læser de måske alt for grundigt og dermed for langsomt så de mister overblikket over teksten og bruger unød- vendig lang tid på at læse teksten. Det er ikke muligt inden for arbejdsmarkedsuddannelsens rammer at træne deltagerne i for- skellige læsemåder, som fx hurtiglæsning, skimmelæsning, nærlæsning. Men deltagerne kan gennem eksempler blive opmærksomme på, at de kan læse på forskellige måder, når de er bevidste om læseformålet. 12

13 I undervisningen kan der tages udgangspunkt i typiske opgaver fra den faglige uddannelse - opgaver, som deltagerne har med fra den faglige uddannelse, eller som faglæreren fra uddan- nelsen stiller til rådighed for undervisningen. I undervisningen kan deltageren blive opmærksom på at stille spørgsmål som: Skal jeg læse hele teksten hurtigt igennem for at få et indtryk af indholdet? Skal jeg læse hele teksten grundigt og tage notater undervejs for at opnå en grundig forståelse af teksten? Skal jeg skimme teksten hurtigt, fordi jeg skal finde bestemte oplysninger? Skal jeg læse teksten i sammenhæng, eller ét punkt/afsnit af gangen? Er der dele af teksten, jeg helt kan springe over? Det er også en god ide, at deltagerne gøres opmærksom på, at det øger læseforståelsen, når man understreger vigtige ord, sætninger og tekststykker, som er særligt vigtige. Øvelse For at øge deltagernes bevidsthed om, at der er forskellige måder at læse på, kan underviseren udvælge et længere tekststykke (et kapitel eller en side) fra en fagtekst og bede alle deltagere læse og tage tid på læsningen. Underviseren stiller efterfølgende forståelsesspørgsmål til teksten, som både kræver nærlæsning og overblik. På baggrund af deltagernes besvarelser og deres beskrivelse af, hvordan de hver især har læst teksten, beskriver underviseren, hvilken måde de hver især har brugt i læsningen af netop denne tekst. Underviseren kan fx skrive læsemåderne op på tavlen og sætte en streg for hver deltager, ud for den brugte læsemåde, så forskelligheden bli- ver synlig for deltagerne At læse og forstå vanskelige ord Deltagere har typisk et vist kendskab til fagudtryk indenfor den branche, de kommer fra, men det er vigtigt, at underviseren ikke tager deres kendskab til fagudtryk for givet, og præsenterer alle nye fagudtryk for deltagerne. Nogle deltagere vil have vanskeligt ved at læse lange sammensatte ord, og kan med fordel undervises i at dele ordene op i overskuelige dele. Det kan fx gøres simpelt ved at sætte de- lestreger i de vanskelige ord i teksten ikke nødvendigvis i alle ordets dele, men i hver af deres hovedbestanddele. For eksempel i ord indenfor rengøring: Interiør moppe, sæbe dispenser. Herefter kan hvert ord forklares, hvis nødvendigt. Det er heller ikke alle deltagere, der vil kende betydningen af fremmedord som fx interiør og repos. Nogle deltagere er desuden uvante med at bruge ordbøger. Det er derfor en god idé, at underviseren sikrer sig, at deltagerne kan slå op i relevante ordbøger både på nettet og i de ordbøger og ordlister, der bruges i den faglige uddannelse, og også kender til og kan bruge hjemmesiden hvor der findes gode ordforklaringer på rigtig mange danske ord. Øvelse Bed deltagerne lave en ordliste med ord fra en fagtekst. Ord som de er i tvivl om, hvad betyder. Deltagerne drøfter ordene i grupper og skriver, hvad de mener, ordene betyder på ordlisten. Derefter slår de ordene op i en relevant ordbog og skriver ordforklaringen fra ordbogen i ordlisten og drøfter om den betydning, de selv gav ordet, stemmer overens med ordforklaringen fra ordbogen. 13

14 4.3.4 At søge informationer Mange opgaver i de faglige Arbejdsmarkedsuddannelser består i, at deltageren skal finde bestemte konkrete informationer enten i en større eller mindre fagtekst, i skemaer eller i diagrammer, hvilket er svært for mange deltagere. Især er det vanskeligt, hvis der i fagteksten eller skemaet ikke er brugt de samme fagudtryk, som deltageren plejer at bruge, eller som er brugt i opgaveformuleringen. Underviseren kan med fordel tage udgangspunkt i konkrete opgaver fra den faglige undervisning og starte med at nærlæse og drøfte opgaverne sammen med deltagerne, så deltagerne opnår en fælles forståelse af, hvad opgaven går ud på. Usikre læsere gør ofte den fejl, at de kun læser en del af opgaven og dermed også kun besvarer en del af opgaven. Det kan skyldes dårligt formulerede opgaver, men det kan også skyldes, at deltag- erne læser for overfladisk og ikke er bevidste om, at de ikke læser det hele. Det er derfor vigtigt, at deltagerne undervises i at få overblik over opgavesættet og nærlæse hver enkelt opgave. Når deltagerne har gjort sig opgaverne klar, kan underviseren demonstrere, hvor- dan deltagerne kan finde konkrete informationer ved at slå op i indholdsfortegnelse, index, stik- ordsliste eller hvis teksten er på pc hvordan man kan søge på enkeltord. Underviseren kan - ud fra eksempler fra typiske opgaver indenfor branchen eller den faglige uddannelse vise, hvordan deltagerne lettest muligt finder frem til oplysningerne i forskellige typer af tekster. Dette kan være i et kompendie, i et skema, i et faktablad, i en AT- meddelelse, på en doseringsvejledning etc. Øvelse Afslut eventuelt undervisningen med at lade deltagerne arbejde i grupper med opgaver, der kræver informationssøgning, hvor de dels drøfter opgavernes udformning og indhold, samt søger efter de konkrete informationer i forskellige typer fagtekster At læse illustrationer og skemaer Det er almindeligt, at der er relativt mange illustrationer i undervisningsmaterialer til deltagere, som man har erfaring for, kan have svært ved at læse og forstå tekster. Men illustrationer kræver - som tekster krav om læsefærdigheder for, at man kan forstå dem. Det er selvfølgelig en anden slags læsning, end når man afkoder ord og sætninger, men er dog også en slags læsning. Ofte har illustrationer deres egen logik og opbygning, som kan gøre dem vanskelige at læse for usikre læsere. Det er derfor vigtigt, at underviseren forklarer, hvordan typiske illustrationer, skemaer, diagrammer og tabeller skal læses. Nogle illustrationer er endvidere blot indsat for at give luft på siden og rummer ingen supplerende informationer. Det er også en vigtig viden at få. Nedenfor er vist en illustration, som umiddelbart virker enkel, men alligevel kan være svær at læse og forstå 8. 8 Lager og intern transport. TUR Forlag. 14

15 Fig. 1. Eksempel på illustration: Arbejdsmiljø. Undervisningen kan have fokus på flg.: Er der henvisning i den løbende tekst til illustrationen (det er ikke tilfældet i eksemplet)? Hvordan er sammenhængen mellem den løbende tekst og illustrationen? Hvilken slags illustration er der tale om (tegning, foto, skema etc.)? Hvad vil forfatteren vise med illustrationen? Hvordan hænger de to illustrationer sammen? Viser de det samme eller supplerer de hinanden indbyrdes? Er illustrationerne relevante eller er de brugt som luft fra løbende tekst i layoutet? Nogle illustrationer kræver tegningsforståelse, og også her bør man sikre sig, at alle deltagere kan se og forstå, at der fx i nedenstående eksempel 9 er tale om en plantegning, hvor deltageren skal forestille sig at kigge ned på en transportgang det står nemlig ikke i teksten. Figur 2. Eksempel på plantegning: Transportgange. For nogle deltagere er størrelsesforhold også svære at håndtere, og selvom det egentlig er en matematisk færdighed, så er denne forståelse nødvendig for at kunne læse og forstå en illu- stration, hvor der er angivet et størrelsesforhold. 9 Lager og intern transport. TUR Forlag. På grund af indscanning står teksten uklart. 15

16 I mange undervisningsmaterialer til arbejdsmarkedsuddannelser indgår skemaer og tabeller, som kræver særlige læsefærdigheder at aflæse. Det typiske formål med at læse skemaer, tabeller og diagrammer er informationssøgning, men man skal kunne genkende og anvende skemaets opbyg- ning for at kunne søge de relevante oplysninger. I eksemplet nedenfor skal man kunne gennem- skue, at i søjle 1, står en slags overskrift for det, der står i søjle 2. UNDER RØVERI INSTRUKS VED RØVERI Under røveri Bevar roen - så vidt det er muligt. Gør som røveren siger hverken mere eller mindre. EFTER RØVERI Alarmér og oplys Lad være med at spille helt eller provokere. Iagttag røveren påklædning, udseende, særlige kendetegn, stemme/sprog, våben. Læg mærke til røverens flugtmåde og -rute. Udløs alarmen så snart det er muligt. Aktiver alarmen, hvis det ikke allerede er sket, eller ring til politiet 112 Fortæl, at der har været røveri, og hvem du er. hvor du ringer fra (indsæt butikkens navn og adresse). hvilket tlf.nr. du ringer fra. om der er tilskadekomne eller personer i fare. signalement af røver og flugtmåde og -vej. Fig. 3 Eksempel på skemaopsætning: Udsnit af formularen Instruks ved røveri. Bevar spor Lås butikken, og luk ikke andre end politiet ind. Afspær røveriområdet og flugtvejen af hensyn til politiets eftersøgning af spor. Yd psykisk førstehjælp Beskyt eventuelle spor f.eks. fingeraftryk ved røveriområdet, dør eller håndtag, trusselseddel eller andre ting, røveren har rørt ved måske personalets tøj. Få kunder eller andre vidner til at blive, indtil politiet kommer, eller sørg for at få deres navn og telefonnummer. Værn om eventuelle optagelser fra tv-overvågningen. Udfyld en signalementsblanket. Skriv kun det, du er sikker på. Diskuter ikke detaljer ved røveriet med andre, før politiet har fået din forklaring. Vis omsorg, nærhed og respekt. Lad personen tale ud om hændelsen - lyt uden at afbryde og acceptér gentagelser. Analysér og forklar ikke hændelsen tal heller ikke om, hvordan de andre har det. Bagatellisér ikke hændelsen. Hjælp med praktiske ting som for eksempel at køre personen hjem, få arrangeret at børnene hentes af anden og lad aldrig den kriseramte være alene - sørg for at der er nogen hjemme hos personen. I undervisningen kan man ud fra dette arbejde med flg. spørgsmål: Hvor mange søjler og kolonner indeholder skemaet? Orienter Ring til nærmeste arbejdsgiver/chef Hvilke hovedinddelinger (indsæt navn og har telefonnummer) søjlerne? Hvilke hovedinddelinger Ring til pårørende har kolonnerne? Står de i en bestemt rækkefølge? Fx kronologisk? (henvis til liste over pårørende og hvor den findes eller skriv navne og telefonnumre ind her) Står anvisningerne i kolonne 2 i bestemt rækkefølge? Fx kronologisk? Ring til forsikringsselskab (indsæt navn og telefonnummer) Øvelse Ring til psykolog Bed deltagerne om (indsæt i gruppearbejde navn og telefonnummer at vælge også hver aftentimer) illustration fra fagteksten (fx kompendiet) og beskrive illustrationen for de andre i gruppen. De vælger derefter den illustration, som de Yd førstehjælp Hjælp chokerede kunder og kollegaer - tal roligt til folk vis nærhed, omsorg og kontakt. synes bedst understøtter Udøv førstehjælp deres forståelse og tilkald eventuelt af fagteksten en ambulance, og beskriver hvis nogen denne er kommet illustration alvorligt til skade. for de andre deltagere. 16

17 4.4 Evaluering og opfølgning Alle deltagere bliver bedt om at vurdere den arbejdsmarkedsuddannelse, de har deltaget i på hjemmesiden Det samme bliver en stikprøve af de virksomheder, der har haft medarbejdere på uddannelse. Spørgsmålene til deltagere i Faglig læsning er: 1. I hvilken grad er du blevet bedre til at læse fagtekster? 2. I hvilken grad kan du bruge forskellige læseteknikker og vælge den relevante læseteknik til formålet? 3. I hvilken grad kender du til opbygningen af forskellige slags fagtekster? 4. I hvilken grad kan du søge og finde trykte informationer på pc? Spørgsmålene til virksomhederne vedrørende Faglig læsning er: I hvilken grad mener virksomheden, at medarbejderen er blevet bedre til at læse fagtekster? Måleresultater, der kommer fra Viskvalitet- systemet, giver skolen og underviseren nogle gode fingerpeg om, hvordan det står til med kvaliteten af undervisningen. Men de skal suppleres med andre fakta for, at underviseren kan danne sig et samlet billede af uddannelsen med henblik på at øge kvaliteten af denne. Det får underviseren bedst gennem uddybende samtaler med deltagere, og med den virksomhed, som deltageren kommer fra. Med til billedet hører også underviserens egen opfattelse af forløbet fx Hvordan har læringsmiljøet og de fysiske rammer fungeret? Hvilke erfaringer er høstet med hensyn til tilrettelæggelse som samlet forløb eller splitforløb? Fungerede de udvalgte øvelser understøttende for undervisningens indhold? Hvordan har samarbejdet med andre fagpersoner fungeret? 5. To eksempler på afholdelse I dette kapitel gives to meget forskellige eksempler på afholdelse af uddannelsen. Første eksem- pel er fra AMU- Nordjylland og andet eksempel er fra Københavns Tekniske Skole. 5.1 Faglig læsning afholdt som åbent værkstedsundervisning På AMU- Nordjylland har man i mange år haft et Ord- og regneværksted, hvor deltagere med utilstrækkelige eller usikre læse- og/eller regnefærdigheder kan få støtte, og hvor faglærere fra de faglige arbejdsmarkedsuddannelser kan få støtte og gode ideer til, hvordan de sikrer, at del- tagerne gennemfører den faglige uddannelse, selvom de har utilstrækkelige læsefærdigheder. I værkstedet har man samlet forskellige tilbud. Et af tilbuddene er Faglig læsning. Et andet er, at deltagere blot kan dukke op i en pause eller i forlængelse af den faglige arbejdsmarkedsuddan- nelse og få hjælp til lige netop det skema eller den matematiske beregning, som volder dem problemer. Et tredje tilbud er oplæsning af prøver for deltagere med ordblindhed. 17

18 På AMU- Nordjylland ser man det som en stor fordel at have skolens tilbud til deltagere med læse- og regnevanskeligheder samlet fysisk i et værksted, fordi det gør tilbuddene synlige både for del- tagere og faglærere. I Ord- og regneværkstedet kan man godt forestille sig på sigt at afholde Faglig læsning for hold, men det er erfaringen fra den tidligere uddannelse Faglig læsning og skrivning, at det er svært at samle et helt hold, så derfor afholdes Faglig læsning som åben værkstedsundervisning med løbende optag. Deltagerne tilmelder sig typisk uddannelsen forud for deltagelse i en arbejdsmarkedsuddannelse eller mellem to uddannelser. Der er ikke et standardprogram for undervisningen, da indholdet i undervisningen helt afhænger af deltagerens behov og den efterfølgende faglige uddannelses indhold. Forløbet planlægges i samarbejde med den enkelte deltager og målet er det samme for lærer og deltager: Gennemføre uddannelsen og bestå certifikatkurset, forklarer læseunderviser og faglærer Karin Sundtoft. Læseunderviseren i Ord- og regneværkstedet henter nogle gange viden om deltagernes behov og forudsætninger inden uddannelsesstart fra den kommende deltager selv, eller fra den virksom- hed deltageren kommer fra, men ofte afklares deltagerens behov først i starten af uddannelsen. Materialerne i undervisningen er altid de fagtekster, der indgår i deltagerens faglige arbejds- markedsuddannelse. Vi tager udgangspunkt i de materialer, det kommende kursus har. Det er fx at undervise i at læse tabeller, man anvender i truckuddannelsen, og at bruge de materialer, der er udviklet af TUR til uddannelsen, fortæller faglæreren. Deltagerne er sjældent bevidste om, hvorfor de synes, teksterne er svære, og det er underviserens erfaring, at vanskelighederne varierer meget fra person til person. Undervisningen retter sig typisk mod at læse og forstå fagtekster og opgaveformuleringer læse og forstå fagudtryk øve læsestrategier læse skemaer finde oplysninger i fagbøger og skemaer få overblik over skriftlige materialer læse og forstå lovstof læse AT- meddelelser finde og læse informationer på nettet. 5.2 Faglig læsning i kombination med rengøringsuddannelser Københavns Kommune har igangsat et stort rotationsprojekt, hvor ca. 400 rengøringsmedarbej- dere i Brønshøj og Husum skal igennem en uddannelsespakke med otte enkeltuddannelser inden- for erhvervsrengøring, samt en uddannelse i brug af pc. 18

19 Uddannelserne i uddannelsespakken: 1. Rengøringsmidler og materialekendskab (3 dage) 2. Grundlæggende rengøringshygiejne (1 dag) 3. God ergonomi i rengøringsarbejdet (2 dage) 4. Service i rengøringsarbejdet (2 dage) 5. Rengøringsudstyr og metoder (3 dage) 6. Personlig planlægning og rengøringsplaner (2 dage) 7. Rengøring med mikrofibre (1 dag) 8. Sikkerhed og førstehjælp ved rengøringsarbejde (4 dage) 9. Brug af pc på arbejdspladsen (3 dage) Københavns Kommune ønsker, at deres medarbejdere, udover den faglige opkvalificering, skal tilbydes FVU- læsning eller anden relevant undervisning, der kan styrke deres læse- og skrive- færdigheder. Derfor gennemføres projektet i et samarbejde mellem Københavns Tekniske Skole og Københavns Voksenuddannelsescenter(KVUC). KVUC står for gennemførelse af en indledende samtale med medarbejderne, testning med vejledende læsetest for voksne, samt afholdelse af FVU- læsning, mens Københavns Tekniske Skole afholder arbejdsmarkedsuddannelserne. De medarbejdere, der ikke har behov for læse- /skriveundervisning på FVU- niveau, påbegynder AMU- uddannelsespakken med de otte uddannelser direkte, mens de medarbejdere, der er i målgruppen for FVU- læsning, får et tilbud om at deltage i to ugers FVU afholdt i KVUCs lokaler inden opstart på AMU- uddannelsespakken. De medarbejdere, der har dansk som modersmål og to- sprogede med gode danskfærdigheder, deltager derefter i de otte rengøringsfaglige uddannelser, men hver af disse suppleres med Faglig læsning. Deltagere med utilstrækkelige danskfærdigheder deltager i stedet i AMU- uddannelsen Dansk som andetsprog i kombination med de rengøringsfaglige uddannelser. AMU- faglærer Lizanne Sørensen står for gennemførelsen af de otte rengøringsfaglige arbejds- markedsuddannelser og for Faglig læsning i tilknytning til disse. For hver af uddannelserne vurderer faglæreren, hvilke elementer, der typisk volder vanskeligheder, og planlægger sin undervisning i Faglig læsning efter dette samtidig med, at hun tilretter tekster og opgaver, så de bliver mere enkle. På arbejdsmarkedsuddannelsen Rengøringsmidler og materialekendskab (3 dage) volder det fx typisk deltagerne vanskeligheder at læse lange navne på rengøringsmidler og læse dose- ringsanvisninger på flaskerne. Derfor har faglæreren udarbejdet forskellige skemaer til brug for øvelser. 19

20 !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!Rengøringsmidler!og!materialekendskab!! Overflader materialer. Du skal finde navnet på de forskellige materialer. Find nummeret og svar. Du skal vælge det rengøringsmiddel som kan bruges til daglig rengøring (X) Hvad hedder materialet? Universalmiddel Vaskeplejemiddel Sanitetsmiddel Grundrens Kalkfjerner Hvad kan materialet ikke tåle? Jeg hjælper deltagerne med at skrive navnet på rengøringsmidlerne og derefter finder deltagerne oplysningerne på rengøringsmidlerne og udfylder skemaet ved at sætte krydser i skemaet. Efter at deltagerne i grupper har løst opgaven, skriver jeg atter midlernes navne på tavlen og vi gennemgår navnene, fortæller faglæreren Fig. 4 Eksempel på skema udviklet til undervisningen på KTS. Faglæreren har også udarbejdet et skema til brug for en øvelse i at læse doseringsanvisninger.!!!!!!! Også her arbejder deltagerne!!!!!!!!!!!!!!!!sukkertoppen! i grupper om at finde oplysningerne på rengøringsmidlerne, og så gennemgås anvisningerne bagefter ved tavleundervisning.!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!rengøringsmidler!og!materialekendskab! Dosering! Find 4 forskellige rengøringsmidler på depotet. Læs på etiketten hvor meget rengøringsmiddel du skal måle op, til rengøring. Navn: Dosering:? Fig. 5 Eksempel på skema udviklet til undervisningen på KTS. I begge øvelser træner deltagerne i at læse en kort tekst og finde konkrete oplysninger, som er relevante i den arbejdsmarkedsuddannelse, de deltager i, og for deres rengøringsopgaver på jobbet. Da mange af deltagerne ikke er skrivevante, sørger faglæreren for, at deltagerne kun skal!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!sukkertoppen! besvare skriftlige spørgsmål enten ved afkrydsning eller ved at kopiere oplysninger fra fagtek- sten. 20

Grundlæggende faglig regning (47668)

Grundlæggende faglig regning (47668) Grundlæggende faglig regning (47668) Rammer, tilrettelæggelse og gennemførelse Arbejdsmarkedsuddannelsen indgår i FKB 2270 Obligatorisk fælleskatalog Udarbejdet for Undervisningsministeriet af Susan Møller,

Læs mere

Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER -

Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER - Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER - Forord Meget få tosprogede medarbejdere deltager i efteruddannelse, sammenlignet med deres etnisk danske

Læs mere

Styrket læse-, skrive- og regneindsats målrettet chauffører

Styrket læse-, skrive- og regneindsats målrettet chauffører Styrket læse-, skrive- og regneindsats målrettet chauffører - ideer til et styrket samarbejde mellem skoler og virksomheder inden for bus- og godstransport Lizzie Mærsk Nielsen Lene Wendelboe Johannsen

Læs mere

Spil ikke helt. til medarbejdere om røveri i butikker

Spil ikke helt. til medarbejdere om røveri i butikker Spil ikke helt til medarbejdere om røveri i butikker 2 Røveri Det er vigtigt, at du ved, hvordan du passer på dig selv og dine kolleger, hvis der sker et røveri. Når du er forberedt på, at du kan komme

Læs mere

Den lokale læsehandlingsplan på Social- og Sundhedsskolen Syd Læsevejledningen november 2010

Den lokale læsehandlingsplan på Social- og Sundhedsskolen Syd Læsevejledningen november 2010 Social- og Sundhedsskolen Syd Den lokale læsehandlingsplan på Social- og Sundhedsskolen Syd Bjergparken 6200 Aabenraa Telefon 73 33 43 00 www.sosu-syd.dk e-mail: sosu@sosu-syd.dk Indholdsfortegnelse Forord...

Læs mere

AMU Nordjyllands erfaringer med AMU-forløb for flygtninge og indvandrere

AMU Nordjyllands erfaringer med AMU-forløb for flygtninge og indvandrere AMU Nordjyllands erfaringer med AMU-forløb for flygtninge og indvandrere FoU-konference 12. december 2013 Workshop: Tosprogede inden for almen og grundlæggende VEU Knud Dal, AMU Nordjylland Vi uddanner

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Læsning på mellemtrinnet Der sigtes mod trinmålene for 4. og 6. klassetrin. På mellemtrinnet er afkodningen for de fleste elever

Læs mere

Handlingsplan for læseindsats

Handlingsplan for læseindsats Handlingsplan for læseindsats 2015 under før efter ude inde inde kan ikke kan næsten kan selv Erhvervsuddannelser og AMU Jordbrugets UddannelsesCenter Århus Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Evaluering

Læs mere

FVU plan fra VUC FYN & FYNS HF-Kursus

FVU plan fra VUC FYN & FYNS HF-Kursus FVU plan fra VUC FYN & FYNS HF-Kursus 1. Evaluering af indsatsen Der ønskes en kvalitativ og kvantitativ evaluering. 1.1 Kvantitativ evaluering: Tabel 1 skal anvendes til at vise konkret, hvor langt det

Læs mere

SUS Uddannelsesudvalget for Rengøring og Service. For FKB 2679 Rengøringsservice opgjort på kursister på følgende skoler:

SUS Uddannelsesudvalget for Rengøring og Service. For FKB 2679 Rengøringsservice opgjort på kursister på følgende skoler: SUS Uddannelsesudvalget for Rengøring og Service April 2013 AMU Statistik For FKB 2679 Rengøringsservice opgjort på kursister på følgende skoler: AMU Syd AMU Vest AMU Fyn AMU Nordjylland Campus Bornholm

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

Fag, der er placeret på Trin 1A, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn.

Fag, der er placeret på Trin 1A, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn. Fag, der er placeret på, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn. Arbejdsplaner og arbejdstilrettelæggelse, 1,0 uge Niveau: Rutineret Praktisk erhvervsrengøring 2,0 uger Niveau: Avanceret Rengøringshygiejne

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Uddannelsesmål med detaljer. Handlingsorienteret målformulering for arbejdsmarkedsuddannelserne

Uddannelsesmål med detaljer. Handlingsorienteret målformulering for arbejdsmarkedsuddannelserne Side 1 af 3 Nummer: Titel: Kort titel: Varighed: Godkendelsesperiode: Status (EUU): Status (UVM): xxxxx Facility Management værdier og jobområde FM værdier og jobområde 2,0 dage. 01-05-2012 og fremefter

Læs mere

FVU tilbud til medarbejdere på virksomheder

FVU tilbud til medarbejdere på virksomheder FVU tilbud til medarbejdere på virksomheder Eksempel på Rammeaftale mellem [virksomhed] og [uddannelsesinstitution] om almen opkvalificering af medarbejdere 1. Indledning Ud fra tidligere erfaringer i

Læs mere

Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING. Alfabeta

Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING. Alfabeta Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING Alfabeta Læs verden Lærervejledning Læs verden er et læsemateriale, der består af en bog med læse, skrive og mundtlige

Læs mere

Rengøringskurser for professionelle. Rengørings- og hygiejneområdet

Rengøringskurser for professionelle. Rengørings- og hygiejneområdet Rengøringskurser for professionelle Rengørings- og hygiejneområdet 1 Hvem er Tradium Erhverv? Tradium Erhverv udbyder uddannelser og kompetenceløft primært under AMU programmet, og vores hovedfokus er

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

Afklaring af medarbejdere Uddannelse af medarbejdere

Afklaring af medarbejdere Uddannelse af medarbejdere Region Sjællands Serviceassistentprojekt Afklaring af medarbejdere Uddannelse af medarbejdere Notat til MED-HU den 10. oktober 2013 Koncern HR, Jura og forhandling Version 1.1, den 24. september 2013 Indhold

Læs mere

Hvorfor kompetenceafklaring er vigtig

Hvorfor kompetenceafklaring er vigtig Hvorfor kompetenceafklaring er vigtig Kompetenceafklaring er en fordel for både ledige og virksomheder. Kompetenceafklaring kan være med til at gøre det lettere for virksomheden at få overblik over især

Læs mere

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Undervisningsministeriet har igangsat et projekt der skal bidrage til at udvikle de lokale uddannelsesudvalgs arbejde og styrke parternes rolle og indflydelse

Læs mere

SUS Uddannelsesudvalget for Rengøring og Service. AMU Statistik

SUS Uddannelsesudvalget for Rengøring og Service. AMU Statistik SUS Uddannelsesudvalget for Rengøring og Service Januar 2013 AMU Statistik For FKB 2679 Rengøringsservice opgjort på kursister på følgende skoler: AMU Syd AMU Vest AMU Fyn AMU Nordjylland EUC Midt Bornholms

Læs mere

Til samtlige uddannelsesinstitutioner godkendt til at udbyde arbejdsmarkedsuddannelser. Tilrettelæggelse af arbejdsmarkedsuddannelser

Til samtlige uddannelsesinstitutioner godkendt til at udbyde arbejdsmarkedsuddannelser. Tilrettelæggelse af arbejdsmarkedsuddannelser Til samtlige uddannelsesinstitutioner godkendt til at udbyde arbejdsmarkedsuddannelser Afdelingen for erhvervsrettet voksenuddannelse Vester Voldgade 123 1552 København V Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail

Læs mere

Notat. Vejledning til uddannelsesinstitutioner

Notat. Vejledning til uddannelsesinstitutioner Notat Sag Videnscentre for kompetenceafklaring Rambøll Management Kunde Arbejdsmarkedsstyrelsen Notat nr. 1 Til Videnscentrene og den centrale følgegruppe Fra Olof Palmes Allé 20 DK-8200 Århus N Denmark

Læs mere

Uddannelsesmål med detaljer. Handlingsorienteret målformulering for arbejdsmarkedsuddannelserne

Uddannelsesmål med detaljer. Handlingsorienteret målformulering for arbejdsmarkedsuddannelserne Side 1 af 3 Udskrevet den 22-04-2015 Uddannelsesmål med detaljer Nummer: 45288 Titel: Billettering og kundeservice Kort titel: Billettering Varighed: 3,0 dage. Godkendelsesperiode: 01-12-2005 og fremefter

Læs mere

På given foranledning indskærper ministeriet hermed helt centrale regler vedrørende tilrettelæggelse af AMU og anvendelse af interne instruktører.

På given foranledning indskærper ministeriet hermed helt centrale regler vedrørende tilrettelæggelse af AMU og anvendelse af interne instruktører. Til samtlige AMU-godkendte uddannelsesinstitutioner Afdelingen for erhvervsrettet voksenuddannelse Vester Voldgade 123 1552 København V Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr.

Læs mere

KORTE KURSER VUC HOLSTEBRO-LEMVIG-STRUER

KORTE KURSER VUC HOLSTEBRO-LEMVIG-STRUER Holstebro-Lemvig-Struer KORTE KURSER VUC HOLSTEBRO-LEMVIG-STRUER VALDEMAR POULSENS VEJ 8 7500 HOLSTEBRO T 96 27 58 00 VUC@HOLSTEBRO-VUC.DK WWW.HOLSTEBRO-VUC.DK VUC HOLSTEBRO-LEMVIG STRUER HVAD ER VUC?

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Strategi for fastholdelse af kursister ved Nordvestsjællands HF og VUC.

Strategi for fastholdelse af kursister ved Nordvestsjællands HF og VUC. Strategi for fastholdelse af kursister ved Nordvestsjællands HF og VUC. Nordvestsjællands HF og VUC er i den samme situation som en række andre uddannelsesinstitutioner, nemlig at tilmeldingstallene ser

Læs mere

FVU-plan, Kolding HF & VUC 2015

FVU-plan, Kolding HF & VUC 2015 FVU-plan, HF & 2015 1. Evaluering af indsatsen 2014. HF & har i 2014 fortsat sit arbejde i samarbejde med driftoverenskomsthaverne med at udvikle, tilrettelægge og gennemføre særligt tilrettelagte uddannelses-

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Hvorfor individuel kompetencevurdering i AMU?

Hvorfor individuel kompetencevurdering i AMU? Hvorfor individuel kompetencevurdering i AMU? Inspirationskonference om IKV i AMU Transporterhvervets Uddannelser 23. september 2014 Lizzie Mærsk Nielsen Hvad er IKV i AMU? En MEGET stor hemmelighed for

Læs mere

SUS Uddannelsesudvalget for Rengøring og Service. AMU Statistik

SUS Uddannelsesudvalget for Rengøring og Service. AMU Statistik SUS Uddannelsesudvalget for Rengøring og Service Februar 2012 AMU Statistik For FKB 2679 Rengøringsservice opgjort på kursister på følgende skoler: AMU Syd AMU Vest AMU Fyn AMU Nordjylland EUC Midt Bornholms

Læs mere

Kvalitetsarbejdet på Roskilde Handelsskole - Kursuscentret.

Kvalitetsarbejdet på Roskilde Handelsskole - Kursuscentret. Kvalitetsarbejdet på Roskilde Handelsskole - Kursuscentret. På AMU-området følger Roskilde Handelsskole den kvalitetspraksis der er udmeldt fra Undervisningsministeriet og anvender Viskvalitet.dk der er

Læs mere

Velkommen. En rundtur i det danske uddannelsessystem. Erhvervsskolen Nordsjælland Tina Steinbrenner Vicedirektør

Velkommen. En rundtur i det danske uddannelsessystem. Erhvervsskolen Nordsjælland Tina Steinbrenner Vicedirektør Velkommen En rundtur i det danske uddannelsessystem Erhvervsskolen Nordsjælland Tina Steinbrenner Vicedirektør Erhvervsskolen Nordsjælland Milnersvej 48 3400 Hillerød telefon 4829 0000 info@esnord.dk www.esnord.dk

Læs mere

Hvordan kommer du til Sukkertoppen. S -Tog til Ny Ellebjerg, Sjælør og Valby stationer Ny Ellebjerg ligger lige ved skolen.

Hvordan kommer du til Sukkertoppen. S -Tog til Ny Ellebjerg, Sjælør og Valby stationer Ny Ellebjerg ligger lige ved skolen. Danshøj Valby Vigerslev Gammel Køge Landevej Sjælør Boulevard Carl Jacobsens Vej KTS Folehaven Ny Ellebjerg Sjælør Gammel Køge Landevej Ellebjergvej Hvordan kommer du til Sukkertoppen S -Tog til Ny Ellebjerg,

Læs mere

AMU for tosprogede kursister

AMU for tosprogede kursister AMU for tosprogede kursister AMU for tosprogede kursister 2014 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT AMU for tosprogede kursister 2014 Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Rosendahls Schultz Grafisk a/s Eftertryk

Læs mere

på de erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner

på de erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner Vejledning om FVU på de erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner Undervisningsministeriet, februar 2011 Forord Gode grundlæggende færdigheder i læsning, skrivning og regning er i stigende omfang vigtige

Læs mere

Evaluering af matematikundervisningen december 2014

Evaluering af matematikundervisningen december 2014 Evaluering af matematikundervisningen december 0 Evalueringen er udarbejdet på baggrund af et ønske om dokumentation for elevernes udbytte af matematikundervisningen. Af forskellige årsager er evalueringen

Læs mere

Innovativ undervisning inden for vejgodstransport AMU-dialogmøde den 10. juni 2015 Lizzie Mærsk Nielsen

Innovativ undervisning inden for vejgodstransport AMU-dialogmøde den 10. juni 2015 Lizzie Mærsk Nielsen Innovativ undervisning inden for vejgodstransport AMU-dialogmøde den 10. juni 2015 Lizzie Mærsk Nielsen Innovation og innovativ undervisning hvad forstår vi ved det? Hvad er din forståelse af begrebet

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Hjemmesidevejledning for udbud af forberedende voksenundervisning (FVU) og ordblindeundervisning for voksne 03.12.14

Hjemmesidevejledning for udbud af forberedende voksenundervisning (FVU) og ordblindeundervisning for voksne 03.12.14 03.12.14 Hjemmesidevejledning for udbud af forberedende voksenundervisning (FVU) og ordblindeundervisning for voksne Undervisningsministeriets krav til informationer på uddannelsesinstitutionernes hjemmesider

Læs mere

Underbilag 9 til Bilag 29 AGPU Delrapport om kompetenceudvikling af forsvarets kortest uddannede (27062007)

Underbilag 9 til Bilag 29 AGPU Delrapport om kompetenceudvikling af forsvarets kortest uddannede (27062007) Initiativer til synliggørelse af AMU systemet overfor medarbejdere, chefer/ledere og udstikkere, og initiativer til håndtering af barrierer omkring anvendelsen af AMU. Initiativer til synliggørelse af

Læs mere

Sådan søger I Servicebranchens Udviklingsfond

Sådan søger I Servicebranchens Udviklingsfond RENGØRING OG UDDANNELSE Sådan søger I Servicebranchens Udviklingsfond n S E R V I C E B R A N C H E N S U D V I K L I N G S F O N D Udviklingsfondens formål er at fremme uddannelse og uddannelsesniveauet

Læs mere

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling Bakkeskolens læsefolder En forældre-guide til læseudvikling Indhold Hvorfor denne folder?...s 3 Hvad er læsning?... s 4 Daglig læsning er vigtig.. s 5 - Hvad kan jeg som forælder gøre?.... s 5 Begynderlæsning.

Læs mere

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION.

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. Med udgangspunkt i politik for inklusion og tidlig indsats, faglig vision på skole -dagtibudsområdet,

Læs mere

Virkningsteori og virkningsevaluering

Virkningsteori og virkningsevaluering Virkningsteori og virkningsevaluering Hvad er en virkningsteori? En virkningsteori er en beskrivelse af sammenhængene mellem en organisations eller et projekts aktiviteter og den virkning som er målet

Læs mere

Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse

Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Du synes nok, det er længe siden, at dit barn skulle lære at læse og skrive. Dit barn er sandsynligvis meget glad for

Læs mere

Før-fasen til IKV for virksomheder

Før-fasen til IKV for virksomheder Håndbog Før-fasen til IKV for virksomheder Kompetencevurdering af ansatte i virksomheder Bilag til TUP 2012 - Projekt Før-fasen til IKV I AMU Materiale om IKV før-faseprocesser udarbejdet af VEU-Center

Læs mere

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Målgruppe: Lærere i sprogstøttecentre og modtagerklasser, lærere med tosprogede børn i klasserne samt andre interesserede Tid: 23. april kl. 15-17.30 Sted: Medborgerhuset

Læs mere

Dine efteruddannelsesmuligheder

Dine efteruddannelsesmuligheder Ansatte i regionerne Dine efteruddannelsesmuligheder Forord 3F vil med denne pjece sætte fokus på efteruddannelse og kompetenceudvikling for ansatte i Regionerne. En af grundene er bl.a. den teknologiske

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles udgangspunkt for gennemførelse af vurderinger og anerkendelse af realkompetencer... 3 Formål... 3 Elementer i en kompetencevurdering...

Læs mere

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold Årsplan for undervisningen i matematik på 4. klassetrin 2006/2007 Retningslinjer for undervisningen i matematik: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget matematik, udgør folkeskolens formål

Læs mere

10. Klasse. Evaluering januar 2013

10. Klasse. Evaluering januar 2013 0. Klasse Evaluering januar 0 Diagramforklaring: Diagrammet efter hvert fag fortæller om karakterspredningen. : Karakteren : Karakteren 0 : Karakteren 7 Dansk: : Karakteren : Karakteren 0 6: Karakteren

Læs mere

6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Tekniske og forståelsesmæssige Læselyst, læsevaner og læsehastighed Der arbejdes med brug af notater, grafiske modeller, ord- og begrebskort, oversigtslæsning,

Læs mere

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder

Læs mere

Faktaark om Danskuddannelse

Faktaark om Danskuddannelse Faktaark om Danskuddannelse 1. Baggrund og formål Den grundlæggende danskundervisning for nyankomne udlændinge sker efter lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Formålet med uddannelse i dansk

Læs mere

Målsætning. Se hovedmål for scenariet og hovedmål for færdighedslæring her. Økonomi

Målsætning. Se hovedmål for scenariet og hovedmål for færdighedslæring her. Økonomi Målsætning Økonomiske beregninger som baggrund for vurdering af konkrete problemstillinger. Målsætningen for temaet Hvordan får jeg råd? er, at eleverne gennem arbejde med scenariet udvikler matematiske

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Hvordan kan efteruddannelse være et redskab til fastholdelse? Lisbeth Jakobsen www.vuskonsulenterne.dk 17. januar 2012, Middelfart

Hvordan kan efteruddannelse være et redskab til fastholdelse? Lisbeth Jakobsen www.vuskonsulenterne.dk 17. januar 2012, Middelfart Hvordan kan efteruddannelse være et redskab til fastholdelse? Lisbeth Jakobsen www.vuskonsulenterne.dk 17. januar 2012, Middelfart VUS Konsulenterne Vejledning / coaching om erhverv og uddannelse Uddannelsesplanlægning

Læs mere

2012 FIND DIN FREMTID

2012 FIND DIN FREMTID FIND DIN FREMTID 2012 HVOR SIKKER ER DU PÅ DINE KOMPETENCER? Din kompetenceudvikling er for vigtig en sag til, at du kan overlade den til andre. Du skal selv stille krav til dig selv og din virksomhed.

Læs mere

Gode studievaner på hf

Gode studievaner på hf Gode studievaner på hf Indholdsfortegnelse Forord... side 2 Kulturen på VUC... side 3 Vær aktiv... side 4 Lav en arbejdsplan... side 4 Find din læringsstil... side 5 Ting tager tid... side 6 Sprogets koder...side

Læs mere

UNDERVISNING PÅ ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSERNE. Håndbog til faglærere Februar 2014

UNDERVISNING PÅ ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSERNE. Håndbog til faglærere Februar 2014 01 UNDERVISNING PÅ ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSERNE Håndbog til faglærere Februar 2014 02 Mærsk Nielsen HR Jystrup Bygade 4 4174 Jystrup Tlf. 35 13 22 77 lizzie@maersk-nielsen.dk www.maersk-nielsen.dk ISBN:

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Inspiration til kompetenceudvikling

Inspiration til kompetenceudvikling Inspiration til kompetenceudvikling 2 Indledning...5 Trin 1 Hvor er vi og hvor skal vi hen?...7 Trin 2 Afklaring af kompetencerne i virksomheden...9 Trin 3 Formulering af et projekt...11 Trin 4 Hvorledes

Læs mere

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag?

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? 1 VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? Skolens læsepædagogiske udfordring? 2 Det mest bekymrende problem som mellemtrinnets/overbygningens

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder Før, under og efter erhvervspraktik Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. - 9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser

Læs mere

Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik

Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik Efterår 2014 Forår 2015 VPC-ERHVERV 2 formål Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik AKADEMIUDDANNELSEN MODUL 1 120

Læs mere

Vejledning til arbejdsgivere og ansatte om ansøgning om midler fra Kompetencefonden

Vejledning til arbejdsgivere og ansatte om ansøgning om midler fra Kompetencefonden Vejledning til arbejdsgivere og ansatte om ansøgning om midler fra Kompetencefonden Indledning: Arbejdsgiveren (menighedsråd, provster og biskopper) og medarbejderen (kirkefunktionærer m.fl. og præster)

Læs mere

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE ... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE Indhold Til læreren side 3 Hele tre på én gang Målgruppe, tidsforbrug og anvendelse af materialet Målene giver ramerne nye Fælles Mål side 4 side 5 side 7 Redaktion:

Læs mere

Standardkontrakt for udlicitering af opgaver i forbindelse med arbejdsmarkedsuddannelser

Standardkontrakt for udlicitering af opgaver i forbindelse med arbejdsmarkedsuddannelser Ministeriet for Børn og Undervisning september 2012 Standardkontrakt for udlicitering af opgaver i forbindelse med arbejdsmarkedsuddannelser mellem Indholdsfortegnelse: 1. Definitioner 2. Regler 3. Samarbejdet

Læs mere

IKV Via Erhvervsuddannelser - Horsens

IKV Via Erhvervsuddannelser - Horsens Baggrund I Horsens Kommune er der lavet en aftale om, at rengøringsmedarbejdere, der har gennemført 3 ugers kursus i erhvervsrengøring, får en lønforbedring på 1 løntrin. Kurset indeholder det, der svarer

Læs mere

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Jobcenter Vordingborg har benyttet årets første kvartal til at tilrettelægge de første elementer som skal indgå i projekt den særlige uddannelsesindsats.

Læs mere

Danskernes kompetencer

Danskernes kompetencer Danskernes kompetencer Danske resultater af OECD s PIAAC-undersøgelse KORT & KLART DANSKERNES KOMPETENCER Om dette hæfte Hvad kan vi danskere? Og hvordan klarer vi os sammenlignet med andre lande? I dette

Læs mere

Spørgeguide til interview af den enkelte medarbejder

Spørgeguide til interview af den enkelte medarbejder Spørgeguide til interview af den enkelte medarbejder Indledning Spørgeguiden har to overordnede formål: - behovsafklaring som grundlag for læringsplan/rettesnor for læreren - anledning til refleksion for

Læs mere

Hvordan kan man tilrettelægge en indsats for elever med særlig behov?

Hvordan kan man tilrettelægge en indsats for elever med særlig behov? Hvordan kan man tilrettelægge en indsats for elever med særlig behov? Folkeskolen er i en omstillingsfase. Opgaven er at udvikle folkeskolen til skolen for alle, hvor det bærende pædagogiske princip er

Læs mere

Læsehandleplan 2011 / 2012

Læsehandleplan 2011 / 2012 Læsehandleplan 2011 / 2012 Indhold: Målsætning for læsning Hvad vil det sige at læse Skema / Læseforståelse 0. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9.

Læs mere

Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler Brugervejledning Indledning Testafvikling

Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler Brugervejledning Indledning Testafvikling Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler Brugervejledning Indledning Testafvikling Version 1-1-1-2-1 (januar 2015) Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Kompetenceudvikling og trivsel i Rengøringsenheden

Kompetenceudvikling og trivsel i Rengøringsenheden Kompetenceudvikling og trivsel i Rengøringsenheden Baggrund For at alle medarbejdere i Aalborg kommunes rengøringsenhed skal have en mulighed for dels at kunne have en lang udløbsdato som medarbejder indenfor

Læs mere

Hvorfor har AMU-Fyn valgt at arbejde med IKA

Hvorfor har AMU-Fyn valgt at arbejde med IKA Hvorfor har AMU-Fyn valgt at arbejde med IKA Nyt AMU- med brugeren i centrum 2003 - Totalt skift i uddannelsestænkningen fra at tænke i enkeltuddannelser til at tænke i kompetencer på arbejdsmarked. 1.

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Befordring af sygdoms- og alderssvækkede passagerer

Befordring af sygdoms- og alderssvækkede passagerer Befordring af sygdoms- og alderssvækkede passagerer Vejledende undervisningsplan udgivet af TUR August 2013 Befordring af sygdoms- og alderssvækkede passagerer Vejledende undervisningsplan udgivet af TUR

Læs mere

it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk

it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk Vejledning i planlægning af it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk Om vejledningen Vejledningen beskriver kort, hvordan man som underviser, trin for trin, kan planlægge it-kurser efter

Læs mere

Befordring af sygdoms- og alderssvækkede passagerer

Befordring af sygdoms- og alderssvækkede passagerer Befordring af sygdoms- og alderssvækkede passagerer Vejledende undervisningsplan udgivet af TUR Februar 2014 Befordring af sygdoms- og alderssvækkede passagerer Vejledende undervisningsplan udgivet af

Læs mere

LEAN. Sund fornuft oversat til sund praksis. side 1

LEAN. Sund fornuft oversat til sund praksis. side 1 LEAN Sund fornuft oversat til sund praksis side 1 E R H V E R V Hvem er Tradium Erhverv? Tradium Erhverv udbyder uddannelser og kompetenceløft primært under AMU programmet, og vores hovedfokus er at sikre

Læs mere

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Service i institutionskøkkener - Kunden i centrum Nr. 46501 Udviklet af: Gitte Svensson Uddannelsescentret i Roskilde - Slagteriskolen Maglegårdsvej

Læs mere

Læsning på mellemtrinnet Læseudviklingsskema LUS

Læsning på mellemtrinnet Læseudviklingsskema LUS Faglig læsning Når man læser fagbøger, læser man på en anden måde end når man læser skønlitteratur. Det lærer barnet i skolen. Mange børn kan godt lide opslagsbøger. Vis barnet de bøger I henter oplysninger

Læs mere

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen Handleplan for læsning på Blåbjergskolen I et moderne velfærdssamfund med stigende mængder af skriftlige informationer er det af afgørende betydning for det enkelte menneske at tilegne sig tilstrækkelige

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Den lokale undervisningsplan for Grundforløbet Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik... 1 2.1 Praktiske oplysninger...

Læs mere

VUC Vest, FVU-plan 2012

VUC Vest, FVU-plan 2012 VUC Vest, FVU-plan 2012 På baggrund af Region Syddanmarks oplæg til indhold og form til FVU-planerne, og den efterfølgende drøftelse heraf med voksenuddannelsescentrene og deres uddannelsesudvalg den 27.

Læs mere

Projekt VIS (Viden, Instruktion og Strategier) Udvikling af praksisformer og lærerkompetencer, der kvalificerer skolens faglige læseundervisning

Projekt VIS (Viden, Instruktion og Strategier) Udvikling af praksisformer og lærerkompetencer, der kvalificerer skolens faglige læseundervisning Projekt VIS (Viden, Instruktion og Strategier) Udvikling af praksisformer og lærerkompetencer, der kvalificerer skolens faglige læseundervisning Elisabeth Arnbak, Louise Rønberg, Mia Finnemann Schultz,

Læs mere

Inspiration til indhold i projektet. Eksempel på et undervisningsforløb

Inspiration til indhold i projektet. Eksempel på et undervisningsforløb Åbent netværksmøde: Læs dansk på bibliotekerne Odense Centralbibliotek tirsdag den 10. september 2013. Inspiration til indhold i projektet Eksempel på et undervisningsforløb De første erfaringer fra projektet

Læs mere

Derfor er praksisnær lederuddannelse vigtig

Derfor er praksisnær lederuddannelse vigtig Derfor er praksisnær lederuddannelse vigtig I forbindelse med et dialogmøde afholdt den 8. april af Aarhus Kommune sammen med Bedst praksis Ledelse, blev der rejst en række spørgsmål fra kommunerne til

Læs mere