Duer og måger i Aalborg Kommune. Få større indsigt i fuglenes levevis og hjælp til regulering

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Duer og måger i Aalborg Kommune. Få større indsigt i fuglenes levevis og hjælp til regulering"

Transkript

1 Duer og måger i Aalborg Kommune Få større indsigt i fuglenes levevis og hjælp til regulering

2 Indledning En række dyr og fugle er efterhånden flyttet ind i vore byer på godt og ondt. Godt - fordi det at have nærkontakt med naturens vilde skabninger kan give mange gode og spændende oplevelser, og bringe os tættere på den natur vi er en del af. Ondt for hvor naboskabet bliver for anmassende opstår konflikter. De store måger kan i yngletiden være yderst larmende og aggressive naboer. Den lille, ellers så charmerende, tyrkerdue kan drive en til vanvid med sin insisterende kurren lige uden for ens soveværelsesvindue i de tidlige morgentimer, og storbyens omfattende flokke af vilde tamduer kan akkumulere et helt fantastisk svineri, der hvor de yngler. Der er af og til borgere, der henvender sig til By- og Landskabsforvaltningen, fordi de føler sig stærkt generet af duer eller måger på deres ejendom. Problemet er størst i Aalborg Midtby samt i Nørresundby. Problemer med de store flokke af forvildede tamduer har længe været kendt, hvorimod mågeproblematikken er af nyere dato. Generelt er det Aalborg Kommunes politik ikke at ville regulere/bekæmpe dyr og fugle, men i enkelte tilfælde kan generne blive så store i de centrale bydele, så kommunen må gøre en undtagelse. Byrådet har i 2008 vedtaget at kommunen vil gå ind i en regulering af due- og mågebestanden i de centrale bydele, hvor duer og måger måtte være til stor gene for beboerne. Kommunens skytte tager selv initiativ til regulering af duer og måger. Kommunen vil også på opfordring af en ejendoms ejer foretage en vurdering af generne og derefter få fjernet reder og æg jf. gældende lovgivning. Aalborg Kommune har ikke lovhjemmel til at gå ind på privat ejendom og uden ejerens tilladelse foretage en regulering. Oplever man derfor som lejer, at der er et problem med duer eller måger på den ejendom man bor til leje i, eller på en naboejendom, så må man selv tage kontakt til ejeren og bede vedkommende om at tage affære. Man kan da med fordel henvise til denne pjece/hjemmeside. Billeder og tekst: Niels Fabæk Pjecen er revideret af Aalborg Kommune i 2014

3 Bekæmpelse af duer, måger og reder Regulering af måger Har man som ejer et ønske om at få hjælp til regulering af måger på sin ejendom, kontakter man Aalborg kommune, By- og Landskabsforvaltningen, Park & Naturs skytte Klaus Godiksen på mobil tlf Regulering af måger er en gratis kommunal ydelse. Regulering af duer Har man som ejer et ønske om at få hjælp til regulering af duer, kontakter man også Klaus Godiksen. Regulering af duer er også en gratis kommunal ydelse. Aalborg Kommune regulerer på eget initiativ duer på havnearealer, for at minimere dueproblemer i midtbyen. Bortfjernelse af due- og mågereder Bortfjernelse af reder på tage, lofter, gesimser og altaner sker kun, hvor man ubesværet kan skaffe sig adgang uden brug af stiger/hydrauliske lifte o.lign. Det er ejeren af en ejendom, der er ansvarlig for, at der hos eventuelle lejere er indhentet tilladelse til at man må skaffe sig adgang gennem lejemålet til altaner, gesimser og lofter. Aalborg Kommunes skytte Klaus Godiksen regulerer måger på havnefronten

4 Hvad må jeg, og hvad kan jeg Uden speciel tilladelse: Tænke problematikken ind allerede fra projektfasen, når der skal bygges nyt eller renoveres Sørge for at forhindre adgang til lofter og andre ubenyttede rum Bruge fysiske forhindringer som fuglepigge, net eller stålwirer Anvende forskellige former for fugleskræmsler Fjerne redemateriale fra ynglesæsonens start i februar/marts Beskyt skraldesække med ex. trailernet, således især måger ikke kan komme til denne fødekilde Hold altid containere med ex. madaffald helt lukkede med fast låg Undgå fodring af småfugle på åbne foderpladser, som er tilgængelige for måger og duer Beskyt foderbrættet mod store fugle med ex. Hønsenet Opsaml madrester på åbne pladser Henstil venligst til dine nærmeste omgivelser, at der ikke henkastes madaffald på gader og åbne pladser. Tilgængelige fødekilder er en af de væsentligste årsager til problemerne med måger i byen. Med tilladelse fra Naturstyrelsen og med kopi til Nordjyllands Politi: Enhver lodsejer eller husejer (privat eller virksomhed) kan søge om tilladelse til at regulere måger ved fjernelse af æg og unger. Ansøgningen foretages på internetadressen: Har man NEMID kan ansøgningen foretages digitalt. Alternativt kan der indsendes en ansøgning med ejerens underskrift til Naturstyrelsens lokale vildtkonsulent. Desuden kan Aalborg Kommunes skytte, efter tilladelse fra Naturstyrelsen, regulere måger ved fjernelse af æg/unger og bortskydning af voksne fugle. Fjernelse af æg og/eller unger Bortskydning af voksne fugle

5 Uønsket naboskab Mange mennesker er ikke begejstrede for et alt for tæt naboskab med måger eller duer. Både mågerne og duerne kan være meget vedholdende i deres vokale ytringer i yngletiden. At have en tyrkerdue siddende lige uden for soveværelsevinduet, kan være en prøvelse ligesom en flok skrigende sølvmåger kan overdøve næsten alt. Dertil kommer at sølvmåge, stormmåge og tamdue lokalt kan lave en del svineri i form af ekskrementer og for mågernes vedkommende gylp og rester af føde. Fuglenes reder kan være et problem, hvis de tilstopper nedløbsrør, tagrender eller ventila-tionsriste. Det er især i fuglenes yngletid, at vi kommer på kollisionskurs med dem, især kan sølv- og stormmåger optræde ret aggressivt, når de har unger i reden. Et svært problem at løse Der er ingen tvivl om, at fuglene i vore byer er kommet for at blive. Til glæde for nogle mennesker og til irritation for andre. At rense byområder for fugleliv vil ikke blot være en urimelig dyr opgave, det vil også være en meget kortsigtet løs- Stormmåger ning, da fuglenes tilpasningsevne er formidabel, og de snart vil vandre ind på ny. Ønsker du at gøre livet svært for måger og duer, skal du huske på, at det ikke har den store effekt, hvis tiltagene udøves på en enkelt ejendom eller parcel. Fuglene vil i så fald blot flytte over på nabohuset. Der er altså behov for meget koordinering mellem ejendomsselskaber, grundejerforeninger etc. Den direkte bekæmpelse Ønsker du at bekæmpe måger eller duer på din ejendom i form af nedskydning eller fjernelse af æg og unger, kræver det en tilladelse fra Naturstyrelsen. Husk at det kun er personer med våbentilladelse, der må bortskyde fuglene. Endvidere skal der indhentes polititilladelse, hvis man skal skyde i by-områder. Den direkte bekæmpelse ved skydning har begrænset effekt, da det kun er nogle enkelte individer man får bekæmpet. Specielt er det vanskeligt at nedskyde større mængder af duer. Når først et enkelt skud er løsnet er hele flokken opskræmt, og det vil vare længe, før der atter er en chance for at komme på skudhold.

6 Jagttider for de enkelte arter Alle mågearter er fredede året rundt. Ringdue og tyrkerdue For duernes vedkommende gælder det, at ringduen må jages fra 1. november til 31. januar og tyrkerduen fra 1. november til 31. december. Tamduer Byens forvildede tamduer regnes ikke for rigtigt vilde fugle, og er således ikke omfattet af jagtloven. Tamduen er omfattet af loven om markog vejfred og må ud fra denne jages hele året. Disse plastikæg fordærves ikke som de olierede, og fuglene vil derfor ruge væsentlig længere på attrapperne - muligvis så længe at et nyt kuld opgives. For mågernes vedkommende vil både redepladsen og magen opgives og fuglene vil søge til et andet sted. Metoden hører under direkte bekæmpelse og kræver Naturstyrelsens tilladelse. Oliering og anvendelse af dummyæg Når æggene er lagt kan man pensle, sprøjte eller dyppe dem i paraffinolie. Olien vil lukke porrerne i æggene, så disse langsomt, men sikkert, går til. Fuglene finder på et tidspunkt ud af at noget er galt og fjerner de dårlige æg og lægger et nyt kuld friske æg, og man må gentage hele processen en gang til. Metoden er effektiv, men kræver en vedholdende gentagelse gennem flere ynglesæsoner. En endnu bedre metode er at anvende dummyæg, altså vellignende attrapper.

7 Fjernelse af reden En af de mest effektive metoder til at holde bestanden af ynglende tagmåger nede på er at fjerne reden, så snart denne er anlagt. Metoden kræver dog at man husker det allerede i februar marts, hvor sæsonens problem med støjende og svinende måger endnu ikke er kommet i gang. Skal metoden virke, skal man være meget vedholdende i flere år, da måger gerne vender tilbage til tidligere redepladser. Også unger fra kolonien vil med stor sandsynlighed vende tilbage, når de efter 3 4 år er blevet kønsmodne. For duernes vedkommende er metoden med at fjerne reder mindre anvendelig, da det ofte kan være svært at komme til rederne, da disse tit anlægges på nogle utilgængelige steder. Rede af stormmåge Anvendelse af skræmmelyde er muligvis mere effektiv end ovenstående, men metoden har også sine begrænsninger. Selvom afspilning af rovfuglelyde eller lyden af en måge i nød har vist sig brugbar over for sølvmåger, er der eksempler på at mågerne efter et stykke tid ikke længere reagerer på lydene. Hvis denne metode anvendes er det vigtigt, at lydene ikke optræder regelmæssigt. Der er udviklet teknologi med tilfældig afspilning af skræmmelyde, det er dog en relativ dyr teknik, der anvendes i disse installationer. Det skal påpeges, at metoden ikke må anvendes over for ynglende måger, da den er i strid med EU s fuglebeskyttelsesdirektiv, der forbyder anvendelse af skræmmelyde mod fugle på yngleplads. At anvende skræmmelyde i de tilfælde hvor det er mågernes støjende adfærd, der er problemet, giver ingen mening. Både sølvmågen og her stormmågen kan udvise en aggressiv adfærd i yngletiden Stormmågen kan være en højrøstet nabo Bortskræmning med fugleskræmsler og lyd At skræmme nogle af de mest mennesketilpassede fugle med diverse fugleskræmsler er en utaknemmelig opgave. Hvad enten man anvender modeller af rovfugle, plasticstrimler eller gammeldags menneskelignende fugleskræmsler vil de fleste måger og duer efterhånden vænne sig til den nye installation, og effekten vil derfor være minimal.

8 Fysiske forhindringer Som alternativ til den direkte bekæmpelse er det muligt at foretage nogle forebyggende indgreb, så ens bolig ikke er så attraktiv som redeplads for de store måger eller for tamduerne. Storm- og sølvmåger foretrækker at yngle på flade tage. Dette menneskeskabte landskab kan direkte sammenlignes med de små holme og øer ude i Limfjorden, der er mågernes naturlige ynglepladser. Ved anlæggelse af nybyggeri i kystnære områder kan man tage hensyn til dette forhold og give tagkonstruktioner en hældning på 25 grader eller mere. Dette vil gøre det mindre attraktivt for mågerne at flytte ind på taget. På de flade tage placerer mågerne gerne deres rede i læ bag et fremspring eller en skorsten. Her kan man anvende såkaldte fuglepigge eller udspændte stålwirer, der forhindrer fuglene i at komme til de gode steder. Både måger og duer kan yngle på afsatser og gesimser, der for os andre er svært tilgængelige. Det betyder at anbringelse af de fysiske forhindringer er besværligt og i mange tilfælde forbundet med store økonomiske omkostninger. En meget anvendt metode mod både måger og duer er udspænding af net. Denne metode går sjældent hånd i hånd med den arkitektoniske skønhed på den pågældende bygning, men kan Fuglepigge kan være effektive ved rigtig montering være en nødvendig foranstaltning, hvis man ikke vil have især duereder på sin altan. En af de nyeste metoder er at udspænde et strømførende tråd på gesimser og lignende steder. Det vil forhindre fuglene i at slå sig ned her. De vilde tamduer yngler gerne på lofter og inde i bygninger, hvilket kan skabe store problemer, eftersom blot et enkelt duepar kan svine helt ubeskriveligt og hurtigt vil skabe en yderst uhygiejnisk situation. Det er derfor vigtigt løbende at holde øje med tilstanden af tagkonstruktioner, så utilsigtede adgangshuller som for eksempel knuste tagvinduer hurtigt kan lukkes. Foranstaltning mod duer ved hjælp af net

9 Sølv- og stormmåger ynder at anlægge kolonier på industribygninger med fladt tag Mange steder kan det af hygiejniske grunde være nødvendigt at opsætte spærringforanstaltninger, der forhindrer måger eller duer at sætte sig På flade tage kan redemateriale og føderester skabe problemer i form af tilstoppede afløb og udluftningskanaler En BirdGard er et akustisk fugleskræmsel. Installationen afspiller på tilfældige tidspunkter lyden af en måge i nød. Ved hjælp af fire kraftige højttalere spredes lyden over et stort areal Enkelte steder indfanges duer v.h.a. fælder. Her ses en duefælde under Limfjordsbroen Ekskrementer og døde fugle kan være smittekilde for salmonella og andre sygdomme

10 Foto: Mortalin Foto: Mortalin Fuglepigge er effektive, men vil i nogle tilfælde skæmme de bygninger, hvor foranstaltningen tages i brug Et alternativ til fuglepigge er det såkaldte DuElsystem, der i princippet fungerer som et elektrisk markhegn På flade tage med ovenlysvinduer kan mågernes ekskrementer være til stor gene Det akustiske fugleskræmsel BirdGard opsat på fladt tag for at holde stormmåger væk

11 Måger og duer i byen - hvordan kan jeg kende de enkelte arter? Selvom både måger og duer ved første øjekast indbyrdes kan ligne hinanden, så er en måge ikke bare en måge, ligesom en due heller ikke blot er en due. Selv om de enkelte artsgrupper har mange fællestræk, er der alligevel markante forskelle de enkelte arter imellem. Det er ikke alle måger og duer, der er redebyggere på bygninger, de søger kun ind til byområderne for at søge føde. Disse daglige gæster kan og vil kommunen ikke gå ind og regulere, da vi jo ikke ved, hvorfra de kommer, men kun opfordre til, at man som borger begrænser mulighederne for, at der er noget føde at komme ind til byen efter, så fuglene bliver ude i oplandet, hvor de hører naturligt hjemme. Da det som sagt kan være svært at se forskel på de forskellige måger og duer, har vi efterfølgende lavet en kort præsentation af de arter, som du almindeligvis vil kunne støde på i byerne.

12 Sølvmågen (Larus argentatus) Med et vingefang på næsten halvanden meter er sølvmågen en af vores største måger. Den voksne sølvmåge er nem at kende med sin grå ryg og det kraftige gule næb med en rød plet. De gråbrune plettede ungfugle er straks vanskeligere at bestemme i forhold til andre store måger. Den grå ryg får fuglene først i deres anden vinterdragt. Sølvmågen er en almindelig ynglefugl langs vore kyster. Omkring år 1900 var sølvmågen en sjælden fugl. I dag tæller bestanden par sølvmåger. Fra naturens side er sølvmågen kystens skraldemand en egenskab der op gennem 1900-tallet fik bestanden til at eksplodere i takt med vores etablering af store åbne lossepladser. Føde Sølvmågen er ikke nogen kostforagter, den er stort set altædende. I store flokke opsøger den fiskerihavne for at æde fiskeaffald, men også hele fisk af en betragtelig størrelse glider ned. I sommerhalvåret æder den meget gerne fugleunger. Selv andre sølvmågeunger kan risikere at ende i maven på den forslugne måge. Ellers står menuen på muslinger, ådsler og affald. Yngleforhold Sølvmåger danner par for livet. De yngler første gang, når de er 3 4 år. Sølvmågen får kun ét kuld om året. Reden anlægges på jorden, gerne på beskyttede øer og holme, hvor naturlige

13 Ung sølvmåge fjender som for eksempel ræven ikke kan komme til æg og unger. De seneste 30 år er det blevet mere og mere almindeligt for sølvmågen, at yngle i byernes menneskeskabte klippelandskaber. Sidst i april lægges typisk tre æg, men man kan ofte se reder med blot et eller to æg, da æggene er eftertragtede både blandt andre måger samt krager. Forældrefuglene skiftes til at ruge. Sølvmågeunger i rede på strandeng Efter ca. en måned klækkes æggene. Ungerne bliver i eller ved reden i hen mod 40 dage, før de begiver sig ud i verden. Fra kystfugl til byboer Sølvmågen kan være en fascinerende fugl at se på, men mange mennesker er ikke meget for at have den som nabo. I yngletiden kan sølvmågen være meget støjende, og når der kommer unger i reden kan den voksne måge udvise aggression overfor indtrængende fredsforstyrrere. At sølvmågerne har indtaget byerne, er der flere forklaringer på. I byen kan mågerne finde en mængde egnede redepladser. Det vil typisk være på tage og udhæng, hvor der er fred for ræve og andre rovdyr. Dette giver en langt større ynglesucces end ude i den rigtige natur. En anden grund til at mågerne kommer til byen, er et alsidigt udbud af føde i form af affald. Det er dog ikke alle byens måger, der også yngler i herinde. Byen besøges også af måger, der kommer langvejs fra for at fouragere. Det modsatte gør sig også gældende; at byens måger søger føde langt fra redepladsen. Sølvmågens aktionsradius kan være på adskillige kilometer. Sølvmågen foretrækker at yngle i kolonier, så hvis først ét par slår sig ned på en egnet yngleplads, er der stor chance for, at flere følger trop. Fuglene vender som regel tilbage til samme ynglelokalitet år efter år

14 Stormmågen (Larus canus) Ved første øjekast kan stormmågen let forveksles med sølvmågen, men ser man nærmere efter, adskiller den sig på de gule ben og det meget mindre næb, der mangler sølvmågens karakteristiske røde plet. Stormmågen er desuden væsentligt mindre med et vingefang på lige godt en meter. Som hos sølvmågen er ungfuglene vanskelige at kende fra andre måger. Stormmågen er en almindelig ynglefugl langs alle vore kyster. På baggrund af Dansk Ornitologisk Forenings landsdækkende kortlægning af danske ynglefugle i er bestanden af stormmåge opgjort til ynglepar. Føde Stormmågen er næsten altædende og opsøger gerne menneskelig bebyggelse for at redde sig husholdningsaffald og andet spiseligt. Her ud over tager den en del insekter, regnorme samt fisk og muslinger. De nordskandinaviske stormmåger, der yngler i fjeldområderne, har også en hel del bær på menuen. Forår og sommer tager stormmågen gerne æg og unger fra andre fug-le. Yngleforhold Stormmågen yngler første gang når den er mellem 2 og 4 år gammel. Som regel danner stormmåger par for livet. I lighed med vore andre mågearter får stormmågen kun ét kuld om året. Hvad angår redebygning adskiller stormmågen sig fra de fleste andre måger. Dens valg af redested er yderst varieret. Langt de fleste stormmåger anbringer deres rede på jorden ude på små øer og holme, men nogle fugle bygger re-

15 Stormmåge i vinterdragt den på hustage. Mange af de stormmåger, der yngler i byområder, slår sig typisk ned på store bygninger med fladt tag. I Aalborgområdet er der således ynglende stormmåger i Aalborg Øst s industrikvarter og i City Syd. Man kan også finde stormmågereder i træer eller mere særprægede steder som på maskiner i grusgrave o.l. Parret skiftes til at ruge på de typisk tre æg, der klækkes efter ca. 4 uger. Efter klækningen går der 5 uger før stormmågeungerne er flyvefærdige. Stormmågen er en trækfugl Fra august til november trækker størsteparten af de danske stormmåger til det sydvestlige Europa for at overvintre. På den måde bliver der plads til de nordskandinaviske stormmåger her i landet. Når vintergæsterne trækker nordpå fra midten af marts vender vore egne stormmåger næbbet hjemad, og i april er der atter liv i ynglekolonierne, hvad enten det drejer sig om holmene i Limfjorden eller på byens flade tage.

16 Hættemågen (Larus ridibundus) Med ynglepar er hættemågen både vores talrigeste og mest udbredte måge. Hættemågen yngler i kolonier fra helt ned til 5 par i mindre søer til par ude på Fruens Holm vest for Egholm. I sommerdragten, der anlægges i starten af marts, er den voksne hættemåge umiskendelig med sin chokoladebrune hætte og de mørkerøde ben og næb. I vinterdragten er hætten udskiftet med en mørk øreplet og en svagt markeret streg over øjet. Hættemågen er noget mindre og mere spinkel end stormmågen, selvom vingefanget er næsten ligeså stort. Føde I yngletiden udgør insekter en væsentlig del af hættemågens føde, ellers er den, i lighed med de øvrige arter, stort set altædende. Den spiser gerne affald eller kaster sig ivrigt over brød tiltænkt vore parkers ænder. Den kan også fange småfisk og krebsdyr. Store flokke af hættemåger ses ofte spankulere rundt på marker efter regnorm. Yngleforhold Hættemågen er knap så tro mod sin partner som stormmåge og sølvmåge. Det hænder at et par yngler sammen flere år i træk, men normalt varer ægteskabet kun en enkelt sæson. Sidst i april lægges 2-3 æg i reden. Parret er fælles om udrugningen. Efter ca. 24 dage kommer de små prikkede lysebrune dununger ud. Herefter går det stærkt; ungerne er flyvefærdige efter 5-6 uger.

17 Kolonier yder beskyttelse Hættemågerne yngler ikke inde i byerne. De lægger derimod ofte deres kolonier i udkanten af rørskove i større søer. Her ligger de godt beskyttet mod de landlevende fjender og dét, at mågerne lever tæt sammen i en koloni, gør livet besværligt for fugle som rørhøg, krage og andre, der gerne vil tage hættemågens æg og unger. Med de mange fugle i og omkring kolonien er det svært for rovfuglene at komme til. Det kommer ikke kun hættemågerne selv til gode. En lang række vandfugle som lappedykkere, ænder, vandhøns og terner nyder godt af de vagtsomme larmende måger og yngler ofte i eller i umiddelbar nærhed af mågekolonien. Ung hættemåge. I baggrunden ses en ung stormmåge Fra hættemågekolonien i Østerådalen Hættemåge i vinterdragt

18 Tamduen/klippeduen (Columba livia) Tamduen nedstammer fra den vilde klippedue. Navnet tamdue er måske lidt misvisende, da de store dueflokke i byerne godt kan betragtes som vilde fugle. Hvor tidligt mennesket tæmmede klippeduen vides ikke præcist, men man mener at de første duer blev gjort til husdyr i Middelhavsegnene for omkring år siden. Den forvildede tamdue er udbredt over store dele af verden fra New Zealand til Nordamerika. Tamduen varierer meget i dragten fra helt hvid til næsten sort med alle mulige brogede farvevariationer ind i mellem. Blandt størstedelen af tamduerne kan man stadig se trækkene fra den vilde forfader klippeduen. I denne dragt er duen grålig med sorte vingebånd, hvid overgump samt et markant metalskinnende felt på siden af halsen, der changerer i grønne nuancer. Bestanden af forvildede tamduer er ikke gjort op, men arten er yderst talrig i alle store byer. Føde Tamduen lever udelukkende af planteføde som korn, frø og grønne skud af en lang række planter. Mange planteædende fugle fodrer deres unger med insekter. Dette gælder ikke for duer, Tamduer på menneskeskabt klippehylde der danner et osteagtigt sekret kaldet duemælk. Duemælken gylpes op til ungerne indtil disse er store nok til selv at fordøje planteføde. Denne specialisering giver de voksne duer den fordel, at de ikke er afhængige af insektfangst, og er

19 Tamduerne samles ofte i store flokke på havnens siloer o.l. sandsynligvis årsagen til at duernes ynglesæson strækker sig over længere tid end de fleste andre fugles. Tamduen findes i mange varianter Yngleforhold Tamduen bliver lynhurtigt kønsmoden. Alle-rede som 6 måneder gammel er den i stand til at lægge sit første kuld æg. Tamduen kan i ekstreme tilfælde få op til 9 kuld på én ynglesæson. Kuldet er altid på to æg, der udruges i fællesskab af magerne. Æggene klækkes efter 17 dage og i løbet af godt en måned er ungerne klar til at flyve fra reden. Et storbyfænomen Tamduen er en udpræget byfugl. I byerne kan duerne finde gode redepladser i det menneskabte klippelandskab. Kombinationen af rigelig føde og fraværet af naturlige fjender, gør at duerne stortrives med en kolossal bestandsvækst til følge. Tamduen er den eneste af byens duer, der forekommer i store flokke hele året rundt. De øvrige duearter er kun i flok i træktiden og optræder da ude i det åbne landskab eller i parker og skove.

20 Ringduen (Columba palumbus) Ringduen kaldes også for skovdue. Selvom den også yngler i skoven er betegnelsen ikke helt dækkende, da ringduen stort set er udbredt overalt, hvis der er blot et enkelt træ, hvori den kan bygge sin rede. Ringduen er vor almindeligste due med en anslået ynglebestand på omkring fugle. Ringduen er en relativ stor due med et vingefang på op til 77 cm. Dens store hvide halsplet samt et bredt vidt tværbånd på vingen, der kan ses når den flyver, er markante kendetegn. De unge ringduer mangler den hvide halsplet. Ringduen har en meget markant territorieflugt, hvor hannen stiger til vejrs og slår vingerne sammen med et højt smæld. Herefter daler han på stive vinger i en bue nedad, for så at gentage hele ritualet forfra. I flugten ses et karakteristisk hvidt vingebånd Føde De bylevende ringduer er næsten altædende. Ellers udgøres føden af mange forskellige former for planteføde. Ringduen er meget glad for olden d.v.s. frugter fra bøg og eg, derfor ser man ofte store dueflokke søge føde på skovbunden om efteråret. Ringduen kan også tage larver, orm og snegle. Ligesom hos de andre af vore duearter fodres ungerne med duemælk (se under tamduen). Yngleforhold For det meste indgår ringduer et nyt parforhold når ynglesæsonen står for døren. Enkelte standfugle kan dog have den samme mage flere år i træk. Ringduen yngler året efter den selv er kommet til verden. Ringduen yngler altid i træer aldrig i eller på byg-

21 ninger. Den ikke særligt imponerende rede placeres gerne højt oppe i et træ. Reden er ofte så sjusket, at man kan se æggene nedefra gennem den tynde konstruktion af kviste. I milde forår kan æglægningen ske tidligt, men ellers er det typisk fra slutningen af april. Yngletiden kan strække sig helt hen på efteråret. Trækfugle og vintergæster Omkring halvdelen af vore ringduer trækker til det sydvestlige Europa for at tilbringe vinteren der. Til gengæld gæstes vi af ringduer i store tal, der kommer hertil fra det nordlige Skandinavien. Mange af disse gæster fortsætter dog sydpå og optræder kun forår og efterår, når trækket mod henholdsvis nord eller syd sætter ind. En del af de skandinaviske fugle bliver dog hos os vinteren igennem. Den 8. oktober 2012 trak ringduer mod syd ved Nordmandshage øst for Hals i Aalborg Kommune. (Kilde: Dansk Ornitologisk Forening, Nordjylland) Ringduen finder det meste af sin føde på jorden Ringdue på rede Parret skiftes til at ruge og æggene klækkes efter 17 dage. Efter godt en måned er ungerne klar til at flyve fra reden. Et ringduepar får 2-3 kuld årligt.

22 Tyrkerduen (Streptopelia decaocto) Tyrkerduen er oprindeligt hjemmehørende fra det østligste Iran og helt over østpå til Koreahalvøen. Den begyndte at invadere Europa i begyndelsen af 1900-tallet. I Danmark er tyrkerduen således en forholdsvis ny fugl; den ynglede første gang i Jylland i Omkring 1970 havde den bredt sig til hele landet, og er i dag en almindelig fugl med en bestand på omkring par. Tyrkerduen foretrækker kulturlandskaber som villakvarterer og sommerhusområder, hvor dens utrættelige kurren i de tidlige morgentimer ofte bringer den på kollisionskurs med områdernes menneskelige beboere. Føde Størstedelen af tyrkerduens føde består af planteføde. Det kan eksempelvis være grønne plantedele, korn, agern, bog og bær. Planteføden suppleres dog med gerne med larver, orm og snegle. Ligesom hos de andre af vore duearter fodres ungerne med duemælk (se under tamduen). Yngleforhold Tyrkerduen ligner på mange punkter ringduen, hvad angår pardannelsen. Hos begge arter kan standfuglene have samme mage flere år i træk, men mange får ofte en ny mage når ynglesæsonen står for døren. Tyrkerduen kræver ikke så voldsomt store territorier. Ofte er der blot 30 meter mellem naboparrenes reder. Tyrkerduen placerer oftest sin rede i

23 Tyrkerduen er et charmerende indslag i villahavens natur et stedsegrønt træ. I meget sjældne tilfælde kan et par finde på at bygge rede på en gesims, men de foretrækker generelt at bo i træer. Tyrkerduens ynglesæson kan strække sig fra marts til september og man kender eksempler på op til 5 kuld, det hører dog til sjældenhederne, normalt får den 2 kuld. Begge forældrefuglene ruger de to æg, der klækkes efter bare 14 dage. Efter 18 dage i reden er ungerne flyvefærdige, og forlader gerne yngleområdet kort efter. Flokmentalitet På trods af tyrkerduens status som standfugl, optræder arten af og til som trækfugl i mindre flokke. Efterår og vinter samles tyrkerduer fra et større område ofte i flokke på op til 250 fugle. Disse flokke ses typisk omkring foderstoffirmaer eller lignende, hvor de kan finde spildkorn. I Aalborg har der tidligere kunnet ses store vinterflokke i området omkring Aalborg Zoo. Disse flokke er imidlertid reduceret kraftigt. Tyrkerduen er generelt gået tilbage i Aalborg de seneste 10 år.

24 Litteratur: Fugle og Dyr i Nordjylland - rapporter fra Nordjysk Ornitologisk Kartotek Diverse forfattere: The Birds of the Western Palearctic (Oxford University Press 1983) Colin Harrison: Europas fugles reder æg og unger (GAD 1977) Mullarney, Svensson & Zetterström: Fugle i Felten (L & R Fakta 1999) Fjeldså, Meltofte m.fl.: Fuglene i Danmark (Gyldendal 2002) Grell: Fuglenes Danmark (GAD 1998) Génsbøl: Nordens Fugle (GAD 1987) Lever: Naturalized Birds of the World (Longman Scientific & Technical 1987) Hansen: Sølvmågen (Skarv Nature Publications 1979) Bønløkke, Madsen, Thorup, Pedersen, Bjerrum og Rahbek: Dansk Trækfugleatlas (Rhodos 2006) Ringdue i Aalborg Midtby

25 Nyttige oplysninger og adresser: Myndigheder: Ansøgninger til Naturstyrelsen sendes til: om_regulering_af_skadevoldende_vildt Naturstyrelsen Kronjylland Vildtkonsulent Sandor Hestbæk Markus Tingtofte, Vasevej Randers NV Tlf Mail: Nordjyllands Politi Jyllandsgade Aalborg Tlf Hættemåge Firmaer, der foretager bekæmpelse: A/S Mortalin Ølgodvej 9 A Aalborg NØ Tlf: Sølvmåger Stormmåge

26 By- og Landskabsforvaltningen Park & Natur Tlf Stigsborg Brygge Nørresundby Se mere på: Revideret og udgivet i 2014

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Med et vingefang på næsten halvanden meter er sølvmågen en af vores største måger. Den voksne sølvmåge er nem at kende med

Læs mere

Der er flere metoder, der kan tages i anvendelse for at gøre din bolig mindre attraktiv som mågebolig, f.eks. ved at

Der er flere metoder, der kan tages i anvendelse for at gøre din bolig mindre attraktiv som mågebolig, f.eks. ved at Bilag 2: Metoder til at forebygge eller minimere gener fra måger Helt grundlæggende bør du naturligvis undlade at fodre måger, fjerne spiseligt affald og i øvrigt holde affaldsbeholdere lukket. Vænnes

Læs mere

Informationsmateriale om måger og regler for regulering

Informationsmateriale om måger og regler for regulering Informationsmateriale om måger og regler for regulering Maj 2014 1 2 Denne folder har til formål at give et overblik over de muligheder, der er for at reducere generne fra mågerne ved din virksomhed eller

Læs mere

Måger og bekæmpelse. Hvilke måger er almindelige i Danmark?

Måger og bekæmpelse. Hvilke måger er almindelige i Danmark? Måger og bekæmpelse Indledning Gennem de seneste 30-40 år er mågerne rykket ind i byerne. Storbymåger er blevet et stigende problem i det meste af Europa, hvor især deres højlydte skrig i ynglesæsonen

Læs mere

Få større indsigt i fuglenes levevis og hjælp til regulering. Duer og måger i Aalborg Kommune

Få større indsigt i fuglenes levevis og hjælp til regulering. Duer og måger i Aalborg Kommune Få større indsigt i fuglenes levevis og hjælp til regulering Duer og måger i Aalborg Kommune Produceret for Park & Natur af: Niels Fabæk Naturinfo Indledning En række dyr og fugle er efterhånden flyttet

Læs mere

Måger. i Vesthimmerlands Kommune

Måger. i Vesthimmerlands Kommune Måger i Vesthimmerlands Kommune Måger i Vesthimmerlands Kommune Intro En række dyr og fugle har tilpasset sig livet i vores byer på godt og ondt. Godt, fordi det kan være en stor glæde at opleve dyre-

Læs mere

Måger. i Holbæk Kommune

Måger. i Holbæk Kommune Måger i Holbæk Kommune Hvad gør kommunen for bekæmpelse af måger I kraft af det stigende antal måger i Holbæk by, er der også en stigende antal borgerne som føler sig generet af fuglene. Borgerne oplever

Læs mere

Måger i byen. når mågen bliver en uønsket indflytter

Måger i byen. når mågen bliver en uønsket indflytter Måger i byen når mågen bliver en uønsket indflytter Mange borgere oplever mågen som en smuk og interessant fugl at studere på nært hold. Andre opfatter den som en støjplage, specielt i fuglens yngletid.

Læs mere

Duer og hønsefugle Agerhøne

Duer og hønsefugle Agerhøne Duer og hønsefugle Agerhøne Levesteder: Det åbne land Vingefang: 45-48 cm Længde: 28-32 cm Vægt: 350-450 g Maks. levealder: 5 år Kuldstørrelse: 10-20 æg Antal kuld: 1 Rugetid: 23-25 dage Ungetid: 90-100

Læs mere

Gul/blå ara. Beskrivelse:

Gul/blå ara. Beskrivelse: Gul/blå ara Den gul/blå ara er en af de største papegøjearter udover hyacint araen, panden er grøn, brystet er gult, og resten af fuglen er blå. Ansigtet er hvidt, med streger omkring øjnene, iris er grålig.

Læs mere

STENBRONATUR. Byens måger. Yngleadfærd hos hættemåger og sølvmåger

STENBRONATUR. Byens måger. Yngleadfærd hos hættemåger og sølvmåger ktivitetsark 2 af 2 Side 1 af 5 yens måger Yngleadfærd hos hættemåger og sølvmåger Måger yngler i kolonier, og deres territorium er ofte begrænset til reden og dens nære omgivelser. et er en stor fordel

Læs mere

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og

Læs mere

De store vingesus. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme havørnebestanden i Danmark

De store vingesus. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme havørnebestanden i Danmark De store vingesus - anvisninger på, hvordan vi kan fremme havørnebestanden i Danmark Flere havørne yngler i Danmark Havørnen er en majestætisk flyver. Som Europas største rovfugl og sidste led i fødekæden

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

Indsatsplan mod skadevoldende fuglevildt Fredericia Kommune

Indsatsplan mod skadevoldende fuglevildt Fredericia Kommune Indsatsplan mod skadevoldende fuglevildt Fredericia Kommune 1 Indledning Fredericia by er, grundet beliggenhed ved havn og vand, i stigende grad påvirket af skadevoldende fuglevildt, som påvirker borgerne

Læs mere

Måger i byen. når mågen bliver en uønsket indflytter

Måger i byen. når mågen bliver en uønsket indflytter Måger i byen når mågen bliver en uønsket indflytter Mange borgere oplever mågen som en smuk og interessant fugl at studere på nært hold. Andre opfatter den som en støj plage, specielt i fuglens yngletid.

Læs mere

Vinterens fugle. Lav mad til vinterens fugle

Vinterens fugle. Lav mad til vinterens fugle Når frosten sætter ind, søger mange fugle fra skoven ind til byerne. De søger føde i byerne og flyver tilbage til skoven hver aften. Solsortene samles ofte i flokke i grantræer, hvor de finder sig et skjul

Læs mere

Fugle i Guldager Plantage

Fugle i Guldager Plantage Bogfinken er en meget almindelig ynglefugl i Danmark. Den træffes hele året. Om sommeren lever de især af insekter og smådyr. Om vinteren lever de mest af frø og frugt, som de finder på buske og på jorden.

Læs mere

Gennemgang af de arter, der må reguleres jf. bekendtgørelse om vildt skader.

Gennemgang af de arter, der må reguleres jf. bekendtgørelse om vildt skader. Gennemgang af de arter, der må reguleres jf. bekendtgørelse om vildt skader. Fokus på følgende arter af fugle: 1. Krage (Corvus corone) (Corvus cornix) 2. Skade (Pica pica) 3. Råge ( (Corvus frugilegus)

Læs mere

Plan for reduktion af gener fra måger i Bogense

Plan for reduktion af gener fra måger i Bogense Plan for reduktion af gener fra måger i Bogense Forfatter: Jakob Martin Pedersen Oprettet den 7. januar 2016 Dokument nr. 480-2016-6063 Sags nr. 480-2016-350 Indhold Indledning... 2 Baggrund... 2 Regler...

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund VELKOMMEN TIL Jagttegn 2011 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Øvrige fugle 1. Hønsefugle Fasanfugle 2. Spurvefugle 3. Duer 4. Rovfugle 5. Ugler Fasanfugle Agerhøne Fasan Agerhøne Kendetegn: Hannens vingedækfjer

Læs mere

Information om råger og rågekolonier i byer

Information om råger og rågekolonier i byer Naturforvaltning Den 18. januar 2016 Information om råger og rågekolonier i byer Indledning Råger og rågekolonier i byer er for nogle en glæde for andre en gene. Rågekolonier i byer medfører tit mange

Læs mere

Bekæmpelse af måger i Holbæk by

Bekæmpelse af måger i Holbæk by Bekæmpelse af måger i Holbæk by 24-11-15 KMU beslutter at Administrationen fortsætter med at bekæmpe måger på kommunens egne bygninger i Holbæk by ved fjernelse af reder og æg samt ved oliering af æg og

Læs mere

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel Juni 2009 Af Bjarke Huus Jensen 1, Jens Gregersen 2, Kjeld Tommy Pedersen 3 & Thomas Bregnballe 4 1 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel,

Læs mere

Den røde drage. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af rød glente i Danmark

Den røde drage. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af rød glente i Danmark Den røde drage - anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af rød glente i Danmark Flyv, flyv glente! Tag ingen af mine, de er så små! Flyv hen til præsten, han har store grå! Børneremse fra 1800-tallet

Læs mere

Strategi for regulering af råger i Egedal Kommune 2014-2019. Forsidefoto: Rågekoloni, Genbrugsbutik Smørum. Februar 2015

Strategi for regulering af råger i Egedal Kommune 2014-2019. Forsidefoto: Rågekoloni, Genbrugsbutik Smørum. Februar 2015 Strategi for regulering af råger i Egedal Kommune 2014-2019 Forsidefoto: Rågekoloni, Genbrugsbutik Smørum Februar 2015 Naturgruppen Center for Teknik og Miljø Egedal Rådhus Tlf.: 72 59 60 00 E-mail: teknik-miljo@egekom.dk

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 FLAGER-MUS. 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: 2. Hvor er der flager-mus om vinteren?

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 FLAGER-MUS. 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: 2. Hvor er der flager-mus om vinteren? TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i mark og have 1 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: FLAGER-MUS Indhold 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor er der flager-mus om

Læs mere

Data for svaler og mursejler

Data for svaler og mursejler Svaler I Danmark yngler tre svalearter, bysvale (Delichon urbicum), digesvale (Riparia riparia) og landsvale (Hirundo rustica). Desuden ses årligt rødrygget svale (Ceropis dauruca) (Sydeuropa) og meget

Læs mere

Trækfugle ved Næsby Strand

Trækfugle ved Næsby Strand Trækfugle ved Næsby Strand Grønsisken Særligt om efteråret kan der være et fint fugletræk ved Næsby Strand. Det er oftest et træk mod vinden. Det vil sige, at jævn vind fra vestlige retninger giver det

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1: ) Fuglekonge. Fuglekonge, her i fyr, men det er granskoven der er den foretrukne habitat.

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1: ) Fuglekonge. Fuglekonge, her i fyr, men det er granskoven der er den foretrukne habitat. Fuglekonge Videnskabeligt navn: (Regulus regulus) Fuglekonge, her i fyr, men det er granskoven der er den foretrukne habitat Status Fuglekongen som er vor mindste fugl, er en almindelig ynglefugl, udbredt

Læs mere

Ynglefuglene på Tipperne 2014

Ynglefuglene på Tipperne 2014 Ynglefuglene på Tipperne 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. august 2014 Ole Thorup og Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 7 Redaktør:

Læs mere

Gennemgang af de arter, der må reguleres jf. bekendtgørelse om vildt skader.

Gennemgang af de arter, der må reguleres jf. bekendtgørelse om vildt skader. Gennemgang af de arter, der må reguleres jf. bekendtgørelse om vildt skader. Fokus på følgende arter af fugle: 1. Krage (Corvus corone) (Corvus cornix) 2. Skade (Pica pica) 3. Råge ( (Corvus frugilegus)

Læs mere

Trækfuglespillet. Introduktion

Trækfuglespillet. Introduktion Trækfuglespillet Introduktion 1. Spille felter fordeles under åben himmel fx i v- eller s-formation. Ca. 1-2 meter mellem hver felt. 2. Hvert hold har en terning. Terningens øjne bestemmer hvor hurtigt

Læs mere

Tårnfalken. Maja Schjølin Afleveres 30/03 2007

Tårnfalken. Maja Schjølin Afleveres 30/03 2007 Tårnfalken Jeg har valgt at skrive om tårnfalken, fordi det er en spændende fugl, som både lever vildt og kan opdrættes til jagtbrug. 1 Falkearter: Falken er en rovfugl som findes i mange forskellige arter.

Læs mere

Naturhistorisk Museum. Mads Valeur Sørensen og Charlotte Clausen, Naturhistorisk Museum

Naturhistorisk Museum. Mads Valeur Sørensen og Charlotte Clausen, Naturhistorisk Museum EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Fugle i Danmark - ved vandet Let (0. - 3. klasse) 1. sal Mads Valeur Sørensen og Ida Marie Jensen Naturhistorisk Museum Mads Valeur

Læs mere

Gråkrage/Sortkrage. Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.0:24.02.2016) Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L)

Gråkrage/Sortkrage. Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.0:24.02.2016) Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L) Gråkrage/Sortkrage Øverst gråkrage, nederst sortkrage, som dog har spor af gråkrage i sig Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L) 1 Status og udbredelse Gråkragen

Læs mere

FAKTA ARK. Én svale gør ingen sommer men den gør hvad den kan

FAKTA ARK. Én svale gør ingen sommer men den gør hvad den kan FAKTA ARK Én svale gør ingen sommer men den gør hvad den kan Lang og farlig rejse Svalerne er indbegrebet af den danske sommer og deres ankomst i april varsler sommerens komme. Før i tiden troede man,

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015 Ynglesæsonen 2015 var præget af ret usædvanlig vejr, med kulde og megen regn i juni og juli. Hvilken påvirkning det har haft for ynglefuglene er ikke direkte blevet

Læs mere

Skovens skrappeste jæger. anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af duehøge i Danmark.

Skovens skrappeste jæger. anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af duehøge i Danmark. Skovens skrappeste jæger anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af duehøge i Danmark. 2 Bestanden af duehøge er i tilbagegang i Danmark. Her har en voksen duehøg slået en gråkrage. Duehøgen er

Læs mere

Vinterfugle ved foderbrættet

Vinterfugle ved foderbrættet Vinterfugle ved foderbrættet Vinteren 2010-2011 ved foderbrættet ved Benth Micho Møller Fra slutningen af november, hvor den første sne faldt og kulden satte ind, begyndte jeg at fodre på mine to foderbræt

Læs mere

Baggrund: Beføjelser:

Baggrund: Beføjelser: Indsatsplan om regulering af måger 2015/2016 Baggrund: Gennem de seneste 30-40 år er mågerne rykket ind i byerne. Storbymåger er blevet et stigende problem i Danmark ja i det meste af Europa, hvor især

Læs mere

Den røde glente. Oplev fuglene. i naturen. Danmarks smukkeste skraldemand. Jordejer? Du er vigtig. for rød glente læs side 3

Den røde glente. Oplev fuglene. i naturen. Danmarks smukkeste skraldemand. Jordejer? Du er vigtig. for rød glente læs side 3 DOF er en medlemsorganisation med 14.000 medlemmer fordelt i 13 lokalafdelinger. Som medlem bliver du automatisk tilknyttet en lokalafdeling, hvor du har stemmeret, og hvis aktiviteter du kan indgå i.

Læs mere

På uglejagt i Sønderjylland

På uglejagt i Sønderjylland På uglejagt i Sønderjylland Den store hornugle har kronede dage i Jylland. På 25 år er bestanden vokset fra nul til omkring 50 ynglende par og tilsyneladende bliver der bare flere og flere. MiljøDanmark

Læs mere

Hedehøg - en truet art som vi hjælper

Hedehøg - en truet art som vi hjælper Hedehøg - en truet art som vi hjælper Hedehøgen en agerlandsfugl En af Danmarks mest sjældne rovfugle, hedehøgen, yngler oftest i markafgrøder og trues hvert år i forbindelse med høsten. Hedehøgene anlægger

Læs mere

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum EMNE SVÆRHEDSRAD HVOR LØSES OPAVEN? PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Skovens fødekæder Svær 7.-10. klasse) Danmarkshallens skovafsnit Henrik Sell og Lisbeth Jørgensen, Naturhistorisk Museum Lisbeth Jørgensen

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2011

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2011 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2011 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

Dødelighed hos ringdueunger som konsekvens af jagtlig regulering af forældrefugle

Dødelighed hos ringdueunger som konsekvens af jagtlig regulering af forældrefugle Dødelighed hos ringdueunger som konsekvens af jagtlig regulering af forældrefugle Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 31. oktober 2014 Thomas Eske Holm & Rasmus Due Nielsen Institut

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! ELEFANT

TJEK DIN VIDEN! ELEFANT TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Dyr i Afrika 1 Navn: Klasse: Dato: ELEFANT Indhold 1. Hvor kan du læse om snablen? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange muskler er der i en snabel? 3. Hvad æder elefanter?

Læs mere

Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen

Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen Rød Glente er nok den flotteste rovfugl i den danske fauna, og tilmed en art i fremgang. Arten findes kun i Europa, og vi har derfor en ekstra forpligtigelse til

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (vs. 1.0:16.10.2015) Skovskade. Status

Fuglehåndbogen på Nettet (vs. 1.0:16.10.2015) Skovskade. Status Skovskade Videnskabeligt navn: (Garrulus glandarius) (L) Status Skovskaden er en almindelig ynglefugl, udbredt over hele landet. Det er en skovfugl, men den har i de senere år bevæget sig ind i parker,

Læs mere

Strategi. åger i Egedal Kommune for regulering af rråger 4-201

Strategi. åger i Egedal Kommune for regulering af rråger 4-201 Strategi for regulering af rråger åger i Egedal Kommune 2014 2019 201 4-201 9 Strategi for regulering af råger i Egedal Kommune 2014-2019 Forsidefoto: Rågekoloni, Genbrugsbutik Smørum Januar 2017 Naturgruppen

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:10.03.2015) Stær

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:10.03.2015) Stær Stær Figur 1Han med uplettet bryst og blålig næbbasis til højre. Hun til venstre med plette bryst og hvidlig næbbasis Videnskabeligt navn: Sturnus vulgaris Status Stæren er en almindelig ynglefugl i Danmark,

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund VELKOMMEN TIL Jagttegn 2011 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Øvrige fugle 1. Lommer 2. Lappedykkere 3. Årefodede 4. Storkefugle 5. Mågefugle 6. Terner 7. Alkefugle 8. Vandhøns 9. Vadefugle 10. Hønsefugle

Læs mere

naturhistorisk museum - århus

naturhistorisk museum - århus EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Skovens fødekæder Middel (4. - 6. klasse) Danmarkshallens skovafsnit Henrik Sell og Lisbeth Jørgensen, Naturhistorisk Museum Lisbeth

Læs mere

Lære om kendetegn for vildt Dykænder

Lære om kendetegn for vildt Dykænder Lære om kendetegn for vildt Dykænder Dykænder Rødhovedet and, taffeland, troldand, hvinand, bjergand, havlit, edderfugl, sortand, fløjlsand, amerikansk skarveand Dykænder Letter med tilløb mod vinden Tilpasset

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.2: ) Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.2: ) Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur Knopsvane Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Knopsvane han i imponerepositur Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med

Læs mere

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje PAPEGØJE SAVNES 5. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Her ser I den grønne ara 4 3 1 1 5 5 3 5 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn 5. Lyseblå

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Jernspurv. En typisk jernspurveprofil med det spidse næb.

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Jernspurv. En typisk jernspurveprofil med det spidse næb. Jernspurv En typisk jernspurveprofil med det spidse næb. Videnskabeligt navn: Prunella modularis (L) I Danmark kun en ynglende art, jernspurv, samt en meget sjælden og tilfældig gæst fra de europæiske

Læs mere

Godt at vide: Godt at vide:

Godt at vide: Godt at vide: kalv gris kalv 1. En kalv er navnet på koens unge. 2. Når en kalv fødes kaldes det at kælve. 3. En kalv tager oftes fra dens moren med det samme og får sin egen stald i 8 uger, for ikke at blive syg. 4.

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs. 1.0:19: ) Gul vipstjert. Status

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs. 1.0:19: ) Gul vipstjert. Status Gul vipstjert Videnskabeligt navn Motacilla flava (L) Status Den gule vipstjert er udbredt over det mest af landet, men det er i langt overvejende grad på strandengene langs vore kyster, og på enge ved

Læs mere

Sanglærke. Vibe. Stær

Sanglærke. Vibe. Stær Sanglærke Sanglærken noteres, når den høres synge første gang. Det sker helt sikkert i luften, for den stiger til vejrs under jublende og langvarig sang. Den er stadig en af vores almindeligste fugle i

Læs mere

Teknik og Miljø Høns i byen. Vejledning i hønsehold i boligområder

Teknik og Miljø Høns i byen. Vejledning i hønsehold i boligområder Teknik og Miljø 2017 Høns i byen Vejledning i hønsehold i boligområder Tilpas antallet af fjerkræ efter grundstørrelsen. Slagelse Kommune anbefaler højst 10 stk. fjerkræ, hvis du holder høns i et tætbeboet

Læs mere

Dræbersnegl - alias Iberisk Skovsnegl

Dræbersnegl - alias Iberisk Skovsnegl Side 1 af 7 Dræbersnegl - alias Iberisk Skovsnegl Latin: Arion lusitanicus Engelsk: Killer slug Denne snegl har efterhånden fået mange navne. Den går under navne som Iberisk Skovsnegl, Iberiaskovsnegl,

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.0:14.02.2016) Tårnfalk. Tårnfalk, musende adult han. Videnskabeligt navn (Falco tinnunculus) (L)

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.0:14.02.2016) Tårnfalk. Tårnfalk, musende adult han. Videnskabeligt navn (Falco tinnunculus) (L) Tårnfalk Tårnfalk, musende adult han Videnskabeligt navn (Falco tinnunculus) (L) Status og udbredelse Tårnfalken er udbredt som ynglefugl over hele landet. De fleste tårnfalke er standfugle, men nogle

Læs mere

Agerhønen er en almindelig

Agerhønen er en almindelig Agerhøne Latinsk navn: Perdix perdix Engelsk navn: Grey Partridge Orden: Hønsefugle Familie: Fasanfugle Agerhønen er en almindelig standfugl i Danmark. Agerhøns lever i det åbne land på agerjord og marker

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2010

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2010 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2010 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

Dansk Land og Strandjagt

Dansk Land og Strandjagt Forslag til ændring af jagttider udarbejdet under hensyntagen til bæredygtighed og balance i den danske fauna I nedenstående skema vises de aktuelle jagttider, iht. Naturstyrelsen, i venstre kolonne. Ændringer

Læs mere

VELKOMMEN TIL Jagttegn 2013

VELKOMMEN TIL Jagttegn 2013 VELKOMMEN TIL Jagttegn 2013 Hadsund Jagtforening Jagttegn 2013/2014 Øvrige fugle Jagttegn 2013/2014 Lommer Rødstrubet lom Jagttegn 2013/2014 Rødstrubet Lom Kendetegn: Lang hals, Spids næb, Svømmehud mellem

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund VELKOMMEN TIL Jagttegn 2012 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Agenda 1. Vildkendskab 2. Pattedyr a. Gnavere og støttetandede b. Hovdyr c. Rovdyr d. Hovdyr 3. Fugle a. Andefugle Pattedyr De større danske pattedyr

Læs mere

Grøn mosaikguldsmed. Latinsk navn: Aeshna viridis

Grøn mosaikguldsmed. Latinsk navn: Aeshna viridis Parringshjul Foto af Erland Nielsen Grøn mosaikguldsmed Latinsk navn: Aeshna viridis I Gribskov Kommune er vi så heldige at have nogle af de områder, hvor man stadig kan finde de beskyttede guldsmede,

Læs mere

Indsæt foto LEOPARD. Vægt Formering Hurtighed Længde Farlighed Levetid Vidste du? 80 kg 2 unger 60 km/t 1,7 meter. 60 kg Formering.

Indsæt foto LEOPARD. Vægt Formering Hurtighed Længde Farlighed Levetid Vidste du? 80 kg 2 unger 60 km/t 1,7 meter. 60 kg Formering. GEPARD-DRENGEN Opgaveark # Side /6 Dyrekort I dette opgaveark finder du dyrekort med fakta-oplysninger samt dyrebilleder, der hører til kortene. I lærervejledningen under vejledningen til natur/teknik-forløbet

Læs mere

Godt at vide: Godt at vide:

Godt at vide: Godt at vide: giraf elefant giraf 1. Giraffen er verdens højeste landlevende dyr. 2. En voksen hangiraf måler cirka 5 meter og vejer cirka 1.100 kg. 3. Giraffer er drøvtyggere og lever på den afrikanske savanne. 4.

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 HUG-ORM. 1.På hvilken side kan du læse om gift-tænder? Side:

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 HUG-ORM. 1.På hvilken side kan du læse om gift-tænder? Side: TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i mark og have 2 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: HUG-ORM Indhold 1.På hvilken side kan du læse om gift-tænder? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange arter af slanger

Læs mere

Gennemgang af de arter, der må reguleres jf. bekendtgørelse om vildt skader

Gennemgang af de arter, der må reguleres jf. bekendtgørelse om vildt skader Gennemgang af de arter, der må reguleres jf. bekendtgørelse om vildt skader Fokus på følgende arter af fugle: 1. Krage (Corvus corone) (Corvus cornix) 2. Skade (Pica pica) 3. Råge ( (Corvus frugilegus)

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs. 1.0: ) Blishøne. Status

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs. 1.0: ) Blishøne. Status Blishøne Videnskabeligt navn: Fulica atra Status Blishønen er en almindelig ynglefugl i Danmark, udbredt over hele landet, men lidt mere spredt i Vestjylland. De fleste danske blishøns er nok standfugle,

Læs mere

Humlebi. AKTIVITETER Byg et fint lille humlebibo af pinde og mos. Find en blomst som I kan give til humlebien. Humlebien kan suge nektar fra blomsten.

Humlebi. AKTIVITETER Byg et fint lille humlebibo af pinde og mos. Find en blomst som I kan give til humlebien. Humlebien kan suge nektar fra blomsten. Sneglen Sneglene bor i skoven. De kan lide at gemme sig under blade og træstykker. Hvis det har regnet kommer de frem. Snegle er hermafroditter, dvs. at de både er han og hun i samme krop. Gå på jagt efter

Læs mere

Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr,

Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, Almindelig spidsmus Latinsk navn: Sorex araneus Engelsk navn: Common shrew Orden: Insektædere Familie: Spidsmus Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, der kaldes insektædere

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 ODDER. 1. Hvor kan du læse om odderens unger? Side:

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 ODDER. 1. Hvor kan du læse om odderens unger? Side: TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i sø og å 2 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: ODDER Indhold 1. Hvor kan du læse om odderens unger? Side: Gå tæt på teksten 2. Odderen er et patte-dyr. Hvorfor? 3.

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

LBK nr. 587 af 27/5/2013 (Planloven) 2. LBK nr. 951 af 3/7/2013 (Naturbeskyttelsesloven) Sund & Bælt Holding A/S Vester Søgade 10 1601 København V

LBK nr. 587 af 27/5/2013 (Planloven) 2. LBK nr. 951 af 3/7/2013 (Naturbeskyttelsesloven) Sund & Bælt Holding A/S Vester Søgade 10 1601 København V Sund & Bælt Holding A/S Vester Søgade 10 1601 København V Att. Carsten Ehlers Thomsen Teknik og Miljø Miljø og Natur Dahlsvej 3 4220 Tlf. 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Landzonetilladelse

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 BÆVER. 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side:

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 BÆVER. 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side: TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i sø og å 3 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: BÆVER Indhold 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange bævere slap man ud i den danske

Læs mere

Jeg HAR sendt den samme skrivelse til Struer Kommune pr. post og vedlagt diverse fotos fra området her, som vi holder meget af.

Jeg HAR sendt den samme skrivelse til Struer Kommune pr. post og vedlagt diverse fotos fra området her, som vi holder meget af. Fra Vibeke Nielsen [vibeke@bikat.dk] Til!De tekniske områder [teknisk@struer.dk] CC BCC Emne Vindmølleplan. "Hindsels" på Thyholm Afsendt 07-02-2015 20:05:24 Modtaget 07-02-2015 20:05:24 indmøllesagen.odt

Læs mere

Månedens fugle oktober 2011: Gæs Anserinae

Månedens fugle oktober 2011: Gæs Anserinae Månedens fugle oktober 2011: Gæs Anserinae Tekst: Jens Boesen Foto: Jens Boesen og Per Huniche Jensen (Canadagås) Året rundt vrimler det med gæs ved Tissø og i Halleby Å-Åmose-området. Forår og sommer

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (1.0: ) Rødhals

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (1.0: ) Rødhals Rødhals Videnskabeligt navn: Erithacus rubecula (L) Folkelige navne: Rødkælk (en fordanskning af det tyske Rotkelchen (rødstrube)) Udbredelse og status I Danmark er rødhalsen en almindelig yngletrækfugl,

Læs mere

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved.

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved. Stor Skallesluger i DOF-Storstrøm. Projektet blev startet op i samarbejde med Landskabskontoret i Storstrøms amt, som i efteråret 1993 tog initiativ til opsætning af kasser i vores kystnære skove. Selve

Læs mere

Frank Sundgaard Nielsen Zebrafinker

Frank Sundgaard Nielsen Zebrafinker Zebrafinken er en populær burfugl. Det er der gode grunde til. Zebrafinker har et livligt væsen. De er ikke særligt krævende, men nemme at passe og opdrætte. Endelig findes der zebrafinker i mange forskellige

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

I det følgende er samlet de væsentligste erfaringer fra Dyrenes Beskyttelses evaluering.

I det følgende er samlet de væsentligste erfaringer fra Dyrenes Beskyttelses evaluering. Vandfugle om vinteren En række vandfugle overvintrer i Danmark. Det er bla. svaner, gæs, ænder og blishøns. Når sneen falder, og der kommer is langs kysterne, på søerne og åer, tror mange velmenede danskere,

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:04.09.2015) Gærdesmutte

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:04.09.2015) Gærdesmutte Gærdesmutte Videnskabeligt navn: Troglodytes troglodytes (L) I Danmark yngler en art af slægten Troglodytes, der er en del af gærdesmuttefamilien. Gærdesmuttefamilien som omfatter godt 80 arter, fordelt

Læs mere

Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo

Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Man kan bekæmpe kæmpe-bjørneklo mekanisk og kemisk. De mekaniske metoder er rodstikning, slåning, skærmkapning eller græsning. Kemisk metode består i at anvende et

Læs mere

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder.

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. En ny tendens truer mangfoldigheden i det åbne land, når kilometervis af hegn forvandles til hække. Der er grund til at råbe vagt i gevær når

Læs mere

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP musefangst NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

EN BID AF NATUREN. Behøver man bruge meget tid, rejse langt eller køre mange kilometer for at komme ud i naturen?

EN BID AF NATUREN. Behøver man bruge meget tid, rejse langt eller køre mange kilometer for at komme ud i naturen? Den bynære natur EN BID AF NATUREN Behøver man bruge meget tid, rejse langt eller køre mange kilometer for at komme ud i naturen? Nej naturen er lige uden for døren. Det kan være det grønne fællesareal,

Læs mere

EMNE Dyrs levesteder i byen Byen. Naturhistorisk Museum. Karen Howalt og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum

EMNE Dyrs levesteder i byen Byen. Naturhistorisk Museum. Karen Howalt og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum EMNE Dyrs levesteder i byen Byen SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Middel (4. - 6. klasse) I Danmarkshallens afsnit De ferske vande Henrik Sell og Karen Howalt, Naturhistorisk

Læs mere

Oplev Nationalpark Thy. med Pil og Storm. Oplevelses- og opgavebog til familier

Oplev Nationalpark Thy. med Pil og Storm. Oplevelses- og opgavebog til familier Oplev Nationalpark Thy med Pil og Storm Oplevelses- og opgavebog til familier Hugorm Kend hugormen Hannerne er som regel sandfarvede eller grå, mens hunnerne er lysebrune til sorte. På ryggen af hugormen

Læs mere

Spændende Måger - Klintholm Havn i november

Spændende Måger - Klintholm Havn i november Tekst og fotos: Per Schiermacker-Hansen Spændende Måger - Klintholm Havn i november Sydlige, milde vinde de sidste dage af oktober og første halvdel af november bragte en del sjove måger til Klintholm

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1: )

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1: ) Svaler I Danmark yngler tre svalearter, bysvale (Delichon urbicum), digesvale (Riparia riparia) og landsvale (Hirundo rustica). Desuden ses årligt rødrygget svale (Ceropis daurica) (Sydeuropa) og meget

Læs mere