Dansk filmfotograf forbund 2015/11

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dansk filmfotograf forbund 2015/11"

Transkript

1 Dansk filmfotograf forbund 2015/11

2 Dansk Filmfotograf Forbund Postboks Espergærde Tlf.: The Club House Tv-byen Gyngemose Parkvej Søborg Forretningsfører: Eva Hammershøy Tlf.: Bestyrelsen Formand: Jan Weincke (JW) Næstformand: Casper Høyberg (CH) Søren Berthelin (SB) Steen Dalin (SD) Edward Friis-Møller (EFM) Jan Pallesen (JP) Michael Rosenløv (MR) Malte Udsen Adresseændring til: Eva Hammershøy Tlf: AXEL Ansvarshavende redaktør: Jan Weincke Redaktør: Eva Hammershøy Redaktion: Jan Pallesen Michael Rosenløv Kenneth Sorento William Andreas Wivel Layout: Helle Bendixen Grafik: Morten Skytte Povl Thomsen Stillfoto: Per Arnesen Paco Bou Bye Bye Bluebird Production Sine Brooker Charlotte Bruus Christensen Catherine Coleman Steen Dalin Margaret Drysdale/EIFF Fox / Alex Bailey Lixi Frank H.Färm Simon Graf Nicolai Lok Hansen Wojtek Kloczko Louise McLaughlin Mike Nyboe Annette Mari Olsen Sophia Olsson Johan Paulin Katia Forbert Petersen Claus Rosenløv Michael Rosenløv Natascha Thiara Rydvald Povl Thomsen Frigge Volander Linda Wassberg m.fl. Tryk og forsendelse: PrinfoHolbæk-Hedehusene-Køge A/S K. P. Danøsvej Holbæk Udsendes af: DFF Dansk Filmfotograf Forbund Postboks Espergærde Navigation 03 Formanden har ordet 04 Det er jeg'et der filmer 16 Imago Technical Committee 18 Rapport fra Micro Salon Interview med Philippe Ros AFC 25 B-foto dag hos REDRENTAL 26 Et rumvæsens POV 31 ARRI UHD / 4K 34 Hvor skal kameraet stå? 37 ACF 39 Steen Dalins ophold på Cuba gode råd til filmfotografer 47 Årets prismodtagere 48 Miniklukprisen 49 Klukprisen 50 Klukfesten Forsiden: Fra Annette Mari Olsens og Katia Forbert Petersens Mit iranske paradis fotograferet af Katia Forbert Petersen DFF Husk!

3 Formanden har ordet... Hvert år ved denne tid, når generalforsamlingen nærmer sig (tirsdag den 28. april) er det tid til status over hvad der er sket i det forgangne år har vi haft fremgang, holdt vi, hvad vi lovede ved sidste generalforsamling. Jeg gennem gik alle dagsordener og faldt over nogle større korrespondancer, som vi i løbet af året har haft med henholdsvis EKKO og Danmarks Film Akademi. Med hensyn til EKKO var årsagen til skriveriet et indlæg i Axel # 9 om, hvorfor filmfotografen faktisk aldrig bliver nævnt i forbindelse med omtale eller anmeldelse af en film. Det faldt redaktøren af EKKO, Claus Christensen, for brystet og han skrev et indlæg i Axel # 10 det handlede om de fotografer, EKKO havde skrevet om gennem årene. Desuden anførte han, at i forbindelse med anmeldelser skyldtes det pladsmangel, hvis ikke fotografen blev nævnt. Men han ville da se på det eller som han skrev: Det er rigtigt, at vi ikke krediterer fotografen i faktaboksen efter anmeldelser. Det vil jeg gerne overveje, ligesom jeg gerne vil gå i dialog om, hvordan vi kan skabe flere artikler, som sætter fokus på fotograferne og gerne formidler deres billeder i magasinet på en elegant måde. Siden er der intet sket, men vi håber da stadig. Med hensyn til Danmarks Film Akademi havde vi tidligere fået en henvendelse fra dem, om vi ville støtte deres årlige Robert uddeling. Det mente DFF s bestyrelse var en god ide, men vi betingede os, at vi kun ville støtte, hvis Danmarks Film Akademi fremover ville nævne filmfotografen, når de inviterede til deres filmvisninger. Svaret kom rimeligt hurtigt fra formanden Kim Magnusson: Jeg takker for jeres støtte til DFA, og vedlægger her brev der bekræfter jeres ønske et ønske vi KUN kan bakke op om. Vi støttede med kr. Siden er der intet sket, så i år bestemte vi ikke at støtte, hvortil formanden Kim Magnusson skrev: Tak for dit svar, som jeg jo desværre kun kan tage til efterretning meget sørgelig beslutning, at I vælger at reagere så hårdt, på noget som er ude af vores hænder. I det hele taget at jeres støtte er betinget af krav er faktisk ret unikt at alle andre bidragsydere ingen krav har. Og vi lader os desværre ikke presse nej selvfølgelig, og det gør DFF heller ikke, men vi har lovet at støtte, hvis Danmarks Film Akademi ændrer holdning. Men det kan undre, at filmfotograferne i den grad gemmes væk, det skorter jo ikke på superlativer om billederne og lyset i mange anmeldelser, men her får instruktøren rosen fotograferne er der ingen, der interesserer sig for, selvom de både står for billeder og lys. Hvad mon vi har gjort forkert? Der er altid plads til instruktører, skuespillere, komponister, manuskriptforfattere og producere men kvinden eller manden bag lys og billede er der næsten aldrig plads til. Heldigvis er der andre, der støtter os, og derfor kan vi hvert år afholde Klukfest og uddele Kluk- og Miniklukpris tak for det! Tak til vore sponsorer som år efter år stiller op for os Bico, Boomerang, FilmGEAR, Kameraudlejningen, advokat Kim Meurs- Gerken, REDRENTAL, ShortCut, og Tommy Jensen vi er jer stor tak skyldig! Og så med hensyn til status jo, vi har haft fremgang og vi har holdt, hvad vi lovede. Mere om det på generalforsamlingen! På genhør! Plads er der nok af men viljen kniber det med. Formand Jan Weincke 3

4 (SVB) (CBC) (LM) (SO) (KFP) (NTR) (LW) Charlotte Bruus Christensen i gang med optagelserne til Jagten. Sine Vadstrup Brooker (SVB), Charlotte Bruus Christensen (CBC), Louise McLaughlin (LM), Sophia Olsson (SO), Katia Forbert Petersen (KFP), Natascha Thiara Rydvald (NTR) og Linda Wassberg (LW) Det er jeg et, der filmer af William Andreas Wivel En stærk forsimplet deduktion i filmfaget kunne lyde: filmfotografering er et håndværk, håndværkere er mænd = en filmfotograf er en mand. Hvis man samtidig fremkalder billeder på nethinden af små børn, der leger med elektronik og dingenoter, så er det nok for de fleste drenge. Hvis det er sådan, bunder det højst sandsynlig i samfundets normative strukturer, for der kan ikke være nogen biologisk forklaring det skal være forældet at tro på forestillingen om mandsog kvindedominerede fag som et vilkår. Der er nu ikke megen trøst at hente hos DFF, hvor kun fem ud af 93 medlemmer, både A- og B-fotografer, er kvinder, så DFF må være de første til at stille spørgsmålstegn ved de indlejrede systemer. Men måske er deduktionen ikke så forsimplet, som den lyder, så AXEL har spurgt de kvindelige fotografer om deres syn på filmfotografi. En af de ting man kunne frygte er gentagelsen af rollemodeller og inspiration. Hvordan tænker man at blive filmfotograf, hvis vejen derhen synes umulig. Bare gå i gang! Bare skyd billeder! Bare tag dig sammen! Det er måske ikke altid så enkelt, det kan handle om privilegier. Måske er det slet ikke så svært at identificere sig med et andet biologisk køn end sit eget. Kunne man tænke sig en maskerade, hvor identifikationen med køn er masker, der kan tages af og på? AXEL har spurgt filmfotograferne Sine Vadstrup Brooker (SVB), Charlotte Bruus Christensen (CBC), Katia Forbert Petersen (KFP), Linda Wassberg (LW), Sophia Olsson (SO), Louise McLaughlin (LM) og Natascha Thiara Rydvald (NTR) om dette: Hvem er dine fotografiske forbilleder/inspirationskilder? Har du nogensinde oplevet at kigge på navnet med særligt henblik på at finde kvindelige forbilleder?

5 CBC: Jeg lader mig egentlig inspirere af ret mange og meget forskellige kilder afhængigt af, hvilket projekt jeg forbereder mig til. Generelt er jeg ofte betaget af stemninger og af mennesker, der tør og kan udføre eller udforske deres talent. Det med at have talent fascinerer og inspirerer mig så er formen ikke så vigtig. Hvis jeg skal nævne én filmfotograf som i særdeleshed har ramt og inspireret mig, og som jeg i øvrigt skrev et længere studie om under min uddannelse i London (The National Film & Television School), er det svenske Sven Nykvist og hans særlige egenskab til at finde en ærlighed i lys og komposition. Og tillige samarbejdet mellem Nykvist og Ingmar Bergman har haft indflydelse på min fotografiske ideologi. Derudover har jeg egentlig ikke som sådan søgt efter at finde forbilleder. Og heller ikke med særligt henblik på at finde kvindelige forbilleder. Inspiration er noget jeg bruger i forberedelsen til en bestemt projekt og en særlig vision, som jeg skal adapterer for at kunne udfylde en instruktørs visuelle ideer. SVB: Hvad angår filmfotografer er mine største forbilleder mandlige, hvilket jeg hovedsageligt ser som et udtryk for, at der er overvægt af mandlige filmfotografer. Kønsfordelingen ændrer sig dog i takt med at faget i højere og højere grad handler om kreativitet og personlighed end om teknik og muskler, så hvis du spørger mig om 10 år står der nok også nogle kvindelige på listen. LW: Det har altid været den måde fotografen filmer på, der har været interessant for mig. Jeg er startet i svensk tradition, så Sven Nykvist satte et stort præg på min barndom. Han definerede min måde at se film på. Og så kommer jeg også fra stillbillede, og her findes der en større variation mellem mandlige og kvindelige fotografer. Man fokuserer her på nogle forskellige ting og særligt inden for genrer, så den store variation har været en inspiration. Endelig har jeg gået på universitet i England, hvor man hele tiden kigger på kunst, historier, modernisme og postmodernisme. Det har givet et fundament for mig mere end det har været at kigge på filmfotografer. Stillfotografi f.eks. er så komprimeret et sprog, det har ingen lyd, der findes ikke flere af dem. Jeg har taget rigtig mange stills og set mange udstillinger, og det har været til stor inspiration. Det var først, da jeg startede på Filmskolen, at jeg opdagede, at der ikke er så mange kvindelige filmfotografer. Det er ikke noget, jeg har tænkt over før overhoved. I mange år kunne jeg heller ikke se, hvad problemet med det var. Hvorfor det skulle være specielt? Men på filmskolen begyndte vi at se mere og mere på filmfotografi, og så gik det op for mig, at det var ret hardcore, det hun har lavet her. Det var Agnés Godard, som så senere rent faktisk kom og holdt et seminar på skolen. Hun laver nogle fine ting, synes jeg. Det samme gør Ellen Kuras fra USA og hun er jo et hot shot derovre. Agnes fotos og måde at arbejde på er spændende, men som person må jeg sige, at Ellen havde en bedre energi. Hun er en kæmpe tekniknørd og går kun op i kraner, helikoptere og andet teknik. Det var teknikken, der interesserede hende. Hvis vi skal snakke inspiration og køn, så skal vi også snakke interesse, og der er vi nok forskellige. Nogle synes, det er sjovest at have alt teknikken fremme med store lamper på Still fra Thomas Vinterbergs Far from the Madding Crowd, fotograferet af Charlotte Bruus Christensen. store sets, mens andre synes, det er bedre bare at have et enkelt kamera i hånden. LM: Det er ikke sådan at jeg har mit ene lysende forbillede, som jeg stræber efter at efterligne. Der er hele tiden nye spændende fotografer, der dukker op for mig, som jeg lader mig fascinere af. Jeg er betaget af Luca Bigazzis legesyge, farverige stil. Han virker så umiddelbar og glædesfyldt som om han altid har en fest når han står bag kameraet. Og de lange, betragtende indstillinger i f.eks. Ruben Östlunds og Roy Andersons film. Det afhænger også tit af, hvilket projekt jeg har gang i. Jeg tror mine øjne har sådan et særligt net, som gør, at jeg sier alle visuelle informationer ud fra, hvad jeg står og kan bruge til netop det, jeg 5

6 Linda Wassberg DFF på optagelser til Modus Operandi. Still fra Far from the Madding Crowd, fotograferet af Charlotte Bruus Christensen. arbejder på suger alle de små bidder af inspiration til mig, som jeg kan bruge. Jeg har aldrig søgt særligt efter fotografer, blot fordi de var kvinder. Jeg tror ikke, at man er én type fotograf, fordi man er kvinde, og en anden fordi man er mand. Ens fotografiske blik er en mange-facetteret størrelse, stykket sammen af den enkeltes personlighed, baggrund, smag, erfaring osv. Køn er selvfølgelig én af disse facetter men på ingen måde det, der alene afgør ens stil som fotograf. Køn er sådan en irriterende og kompliceret ting at diskutere. Jeg mener ikke, at man skal vælge folk til eller fra på baggrund af om de er mænd eller kvinder, men ud fra det de kan. Alligevel tror jeg, at en balance mellem kønnene er vigtigt både i en filmskoleklasse og på et filmset. Det giver en anden dynamik og kommunikation, at der både er kvinder og mænd i rummet. Jeg er i hvert fald glad for at have gået i den skønneste klasse med en god blanding af både køn, stil og erfaring, hvor vi har kunnet støtte og lære af hinanden på kryds og tværs (LM dimitterer fra Filmskolen til sommer red.). SO: Jeg kommer oprindeligt fra stillbilledet. Min interesse for film kommer fra de følelser, som jeg synes, film kan skabe. Jeg fik derfor min første store kærlighed til

7 film, da jeg var teenager. Jeg elsker stadig stillbilledet, men for mig så kan film drage én ind i en verden. For mig kan film spille på følelser, men den kan også være mere tør i det som f.eks. Resnais Hiroshima mon Amour (1959) eller Nuit et Brouillard (1955). Nogle film taler til det emotionelle, andre mere til dit intellekt. Det var det som dragede mig som teenager de følelser jeg fik og de tanker, det satte i gang. Så Resnais er et forbillede for mig. Det samme er Truffaut og Les quatre cents coups (1959). Den er mere realistisk, mere emotionel. Jeg husker især den klassiske slutning, hvor drengen endelig er kommet til havet, vender sig og kigger direkte ind i kameraet. Det blik er ikke glæde, der er en sorg i hans ansigt. Det er en kombination af det rent billedmæssige og historien. Den måde det er fotograferet på, får mig virkelig til at føle med drengen. Den lange løbetur og optakten til den freezeframe, hvor kameraet zoomer ind til sidst, vækker følelser. Den er ikke ligeså billedmæssigt eksperimenterende som Resnais film, der jo giver en anden slags, mere suggestiv, følelse. Nogle stillbilledefotografer bliver jeg ved med at vende tilbage til; det er blandt andre Phillip-Lorca dicorcia. Han arbejder meget med dybde både indenfor og udenfor, også de ting han fotograferer, inspirerer mig. Han har fotograferet unge drengeprostituerede og også bare helt almindelige, men meget planlagte, hverdagsbilleder. Hans billeder er små fortællinger, det gør mig nysgerrig på at se mere. Dem kan jeg kigge på igen og igen. Derudover er det folk som Eline Mugaas og Sally Mann. Sidstnævnte er mest kendt for sine stills af sine egne børn. Framegrabs fra den igangværende produktion Modus Operandi, fotograferet af Linda Wassberg DFF. 7

8 Linda Wassberg DFF og instruktør Lisa Siwe på optagelser til Modus Operandi. De er meget udtryksfulde og hendes framings er meget præcise og stemningsfulde. Mugaas arbejder også meget med indenfor og udenfor og lys og mørke. NTR: Jeg finder ofte inspiration i faktiske møder og begivenheder, jeg har haft imellem mennesker. Jeg husker især lyset, der omkransede den givne stemning. Det prøver jeg at indkode i filmuniverset, hvis det passer til historien. Desuden er musikken et godt sted til at sætte inspirationen i gang hos mig. Jeg ser lys, når jeg hører musik. Når jeg arbejder sammen med en instruktør har vi gerne musikken i tankerne og i kroppen, inden vi finder det færdige filmiske udtryk. Ellers opfordrer jeg ofte til, at vi hører noget, der kunne finde frem til en ønskede stemning. Det hjælper mig også til at finde en rytme billederne imellem. De skal jo tale sammen som en skjult billedmontage. I virkeligheden så ser jeg ikke særligt meget film for at finde inspiration til en filmopgave, men jeg elsker noir og mange af Orson Welles og David Lynchs film. Jeg er også stor fan af Lynne Ramsays arbejde. Og så kan jeg jo alligevel blive ved... Jeg vil ikke sige, at jeg ser på credits for at se om der skulle være en kvinde som DOP. Men jeg må indrømme, at jeg bliver utroligt glad, når det sker. Jeg var den niende kvindelige filmfotograf, som blev færdigt på Filmskolen ud af ca. 90 filmfotografelever i de første 30 år af skolens liv. Det var bestemt ikke let, og der var mange gammeldags fordomme forbundet med mig som kvindelig filmfotograf. Ikke kun fra mandlige branchefolk, jeg oplevede det også fra kvinder. Men for mig har film altid været mit naturlige kald og min passion. Så selvom vejen har været lang og broget, glæder jeg mig utroligt meget på de efterfølgende dygtige kvindelige filmfotografers vegne. Jeg håber, at mine kampe har været med til at bane vejen og gøre det lettere for de følgende kvindelige filmfotografer, for det har virkeligt været et fag præget af magtfulde mænd, der ikke så det som det mest naturlige i verden at skulle have kvinder bag kameraet. Det kan man jo også læse ud af de tal at vi jo kun er fem kvinder ud af 99. Men vi er forhåbentligt på rette vej. KFP: Mine filmfotografiske forbilleder og inspirationskilde er uden tvivl den russiske avantgarde og den italienske neorealisme med deres æstetik og teorier, som f.eks. Dziga Vertovs Kino Oko (1924) med kameravinkler, lyset, billedkontrast m.m. Min fascination af disse stilarter skyldes også det, at jeg har en dyb forkærlighed til sort/ hvid stillbilleder, som fotografier af Henri Cartier-Bresson eller Diane Arbuse. Jeg kan blive ved med at kigge på deres stillestående værker, som tit kan sige mig mere end en hel film. I de billeder er det altid mennesket, der står i centrum, og det drejer sig om de menneskelige historier fra virkeligheden. Det ligger tæt på det, vi kan kalde dokumentarisk billedfortælling. Og da jeg beskæftiger mig med dokumentarfilm, hvor jeg på et kvart sekund skal bestemme mig til, hvad jeg skal filme for at fange scenen/ situationen og dennes indhold, så tænker jeg nogle gange, at jeg er meget privilegeret, fordi jeg kan filme hele forløbet, mens Diane Arbuse tilbragte mange dage med de mennesker for at tage bare et enkelt billede af dem men hun tog nok mange billeder for at vælge bare det ene. Det ene, det bedste, som vi 50 år senere stadigvæk beundrer. Filmpoetik Louise McLaughlin siger meget rigtig, at køn er sådan en kompliceret ting at diskutere. Det kan det også være, fordi mange forskellige ting kan passe ind under en paraplyterm som køn. Begrebet køn er mange diskussioner værd og mange bruger hele deres liv til at undersøge problematikkerne omkring køn. Det bedste ville være, hvis det slet ikke var nødvendigt at diskutere. Hvis der ikke var behov for det, fordi der fandtes social retfærdighed og lige vilkår. Og så i øvrigt ikke reducere mennesker til deres køn, seksualitet eller race. Så lad os møde medlemmerne som fotografer og ikke deres køn: Er der nogle billedmæssige elementer, du forsøger at inkorporere i din film for at opnå en distinkt filmpoetik? LM: Jeg vil helst ikke låse mig til nogen fast stil. I omdannelsesprocessen fra manus til billede prøver jeg så vidt muligt at arbejde ud fra, hvad filmen gerne vil det ser jeg faktisk som en vigtig evne i virket som film-

9 fotograf. Selvfølgelig vil der altid komme en del af mig selv med i billederne i og med, at det er mine øjne, der kigger gennem okularet, men jeg forsøger altid at tilpasse mit arbejde til den film, jeg arbejder med i stedet for at bygge det op omkring min egen smag. SO: Jeg inkorporer nogle gange elementer ubevidst. Jeg prøver at tolke det manus, jeg får, sammen med instruktøren og går meget dybt ind i det scene for scene. Jeg forsøger at komme tættere på det personlige. Det er jo vigtigt at have en forståelse for karaktererne i filmen, uanset hvad de gør i filmen. Jeg vil have en forståelse for, hvem de er. Det gælder om at finde det gyldne øjeblik, hvor der sker noget magisk. Det skal føres fra set til lærred. Her er det essentielt med en god klipper selvfølgelig. Det er vigtig at forstå hinanden og have en god dialog. Der er ikke noget, jeg altid VIL have med, men jeg har en forkærlighed for blødt lys. Jeg har en tendens til blødt lys, det skifter måske i fremtiden, men sådan har det været længe. Lyskilden er derfor ofte blød, men kontrasterne i billedet kan stadig trækkes ud. Før i tiden var man jo nød til at bruge meget hårdt lys for eksponering, i dag har vi uendelige muligheder. Hvis jeg bruger hårdt lys, skal det have en begrundelse. For mig har det nok noget med troværdighed at gøre. Hvis der kommer lys ind af et vindue, vil jeg for det meste gerne have at det skal se realistisk ud. KFP: I alt den mangfoldighed af billeder som dokumentarfilm kræver er det vigtigt at huske betydningen af det faste billede (fast Fra filmen Skyld fotograferet af Louise McLaughlin på Filmskolen. indstilling) det stillestående ikonografiske billede, som indeholder symbolikken og fortolkningen. Det kan være et totalbillede af en situation som indkapsler hele stemningen, ligesom f.eks. billedet af en pige på en stor tom strand i Iran, som tager sit tørklæde af for at føle friheden eller et nærbillede af en krage, som hakker et udtørret kødben som symbol på efterkrigstidens forfald. Og her, med min mangeårige erfaring, kan jeg se værdien af det faste stillestående billede et levende stillbillede, som man kan kalde poetisk, ikonografisk, symbolsk eller et sindbillede. Men selv der holder jeg mig altid til virkeligheden. Jeg iscenesætter ikke mine billeder. Jeg fanger det, som jeg ser, det som er virkeligt. Og tit overgår virkeligheden den vildeste fantasi! Da jeg er 9

10 Still fra Louise McLaughlins lyssætningsøvelser på Filmskolen 2013 her sammen med kollega Troels Rasmus Jensen. Louise McLaughlins og instruktør Annika Bergs kommende afgangsfilm fra Filmskolen så heldig, at jeg også selv er instruktør på mine film, hvor jeg også tit er filmens producent, kan jeg senere, under klipningen, selv bestemme, hvilke billeder jeg synes skal med i filmen, og hvilken betydning de så får. NTR: Mit udgangspunkt for ethvert nyt filmprojekt er altid et nulpunkt. Men som sagt så betyder lyset utrolig meget i mit arbejde. Både i mit arbejde med stills og i mit arbejde med levende billeder. Lys påvirker os meget mere, end vi er bevidste om. Det er vigtigt for mig at føle de stoflige elementer, som vi jo lever dagligt med i naturen og i verden omkring os. For mig er naturens elementer utrolig poetiske. Det må godt blive billedliggjort og komme op på filmlærredet. Mulige virkemidler kunne være støv, regn, modlys, vind, refleksioner, tekstil m.m. Fordi jeg er nærsynet, tror jeg også, at jeg har en forkærlighed og tit ubevist stiller ind og fokuserer, og at mine billeder derfor ofte bliver meget mættede med lille dybde uskarphed. Men igen andre gange vælger jeg det ikke. SVB: Jeg forsøger aldrig bevidst at inkorporere en distinkt filmpoetik i mit arbejde, da mit visuelle arbejde først og fremmest afhænger af den enkelte films behov. Jeg ser det dog som en kvalitet at have en visuel stemme, der kendertegner ens arbejde, men synes det er vigtigt, at man som filmfotograf uanset køn behersker forskellige former for billedsprog afhængigt af opgaven. CBC: Igen er det jo en meget organisk proces. Hvad passer til det enkelte projekt? Hvis vi taler om en bestemt film, jeg har ar-

11 bejdet på, kan jeg være ret specifik omkring de elementer og hjælpemidler, jeg har arbejdet med for at opnå et gennemgående udtryk. Om jeg har opnået filmpoetik det vil jeg lade andre om at vurdere. Jeg søger egentlig aldrig at sætte blomst, jeg søger at så frø og hvis nogen læser poesi i en instruktørs og mit arbejde, så kan man som tilskuer måske lige så vel takke sit eget emotionelle bidrag. Jeg elsker, når en scene lægger an til en poetisk formidling, og jeg elsker at tænke og arbejde med de simple elementer. Mørket. Én lys kilde og i særdeleshed betyder kompositionen noget ekstra for mig, når vi søger filmpoesi. LW: Agnes Godard lavede sammen Claire Denis, hendes faste filmpartner, filmen Trouble Every Day (2001) og Beau Travail (1999). Helt konkret har filmene et meget varmt lys. Det var ikke så almindeligt, da de kom frem. Det kom nok fra Paris og deres fosforlygter. Så tænkte jeg: JA! Man behøver ikke være så traditionsbundet. Man kan selv prøve at lave det, som man har lyst til. Så det prøver jeg på. Beau Travail tilbyder nærmest et homoerotisk blik på karaktererne, og jeg er ikke sikker på, at det havde været det samme, hvis det havde været en mandlig fotograf. Den har en poesi og skildrer mænd på en helt særlig måde. Den er ikke lyst op og er lavet i dokumentarisk stil. Det er filmet meget loose og flydende, og det crossover mellem fiktion og dokumentar var dengang ret nytænkende. Kameraet er ligesom en del af en krop, ikke bare en maskine. Forskellen mellem en god fotograf og ren afbildning er, at man har sit eget jeg med i det. Der er en hårfin grænse mellem at filme noget og affilme noget. At man trækker på sin egen erfaring, trækker på sit eget billedsprog og sit eget jeg. Man vælger noget som er personligt og ikke universelt. Men jeg kan ikke se sige, hvad det er ved mine film. I går stod jeg med et dollyskud, hvor personen er meget centreret, med noget blødt lys, der kommer ind fra siden. Så siger min grip: Nå nu laver du et Linda-shot igen. Det der har du lavet i alle dine film. Det var et billede af en person i sit dødsøjeblik, meget klassisk egentlig, med dobbelteksponering, hvor jeg tager en tur med dollyen ind mod personen. Min grip sagde også: Forskellen på dig og instruktøren er, at han ser rummet før personerne, mens du ser personerne før rummet. Det kan jeg godt lide, det er min filosofi at tage personerne først og så derefter lave billedet. Altid have mennesker i centrum. Tilskuerforhold I feministisk filmteori er et af hovedområderne forholdet mellem film og tilskuer. Hvordan bliver billederne fortalt til tilskueren og hvem er tilskueren egentlig? Tilskueren er ikke et tegn, man kan aflæse, for tilskueren er jo nødvendigvis ligeså facetteret som de mange forskellige mennesker, der ser en given film. Så en hjørnesten i den teori er, at give muligheder i billederne for tilskueren til mange forskellige læsninger. Nu er det jo ikke givet, at man biologisk skal være en kvinde eller en mand for at gå op i sådan en teori, men det kunne alligevel være interessant at få fotografernes tanker omkring emnet: Hvordan tænker du forholdet mellem dine billeder og tilskueren? Findes der i det fotografiske virkemidler og hints til en mulig læsning for tilskueren? Fra filmen Ludo fotograferet af Natascha Thiara Rydvald DFF. Framgrab fra Jæger og Samler fotograferet af Natascha Thiara Rydvald DFF. 11

12 CBC: Det er et svært spørgsmål. For mig er der ikke noget generelt forhold mellem billederne og tilskueren. Tværtimod tænker jeg, at et sådan forhold skal ændre sig fra scene til scene og fra film til film afhængig af hvad historien beretter. Jeg arbejder meget loyalt med en vision, som dikteres af et manuskript. Og et af mine største mål er at skabe en troværdig og energisk billedrejse, som påvirker et publikum i historiens og karakterens ånd. Dermed kan man måske sige, at jeg uden at generalisere som oftest arbejder med troværdige og identificerbare billeder, som et publikum gerne må kunne fortolke eller genkende i en virkelig situation. Troværdighed er et vigtigt ord, når jeg lyssætter et manuskript, som finder sted i den virkelige verden. Jeg forsøger altid at nå et publikum med følelser og helhed. Og aldrig med ligegyldig skønhed eller fotografisk coolness. Troværdighed er mit løfte til tilskueren. KFP: Mange mytologiske skikkelser er udsynet med et tredje øje. I denne sammenhæng kan man fortolke det tredje øje som man vil, synes jeg: De to af øjnene er fotografens individuelle subjektive opfattelse af tingene, mens det tredje er fotografens øje / kameraets øje, som viderebringer og kommunikere det udvalgte billede til tilskueren. Det vil sige, at jeg som fotograf skal filme på sådan en måde, at andre end kun jeg skal kunne sanse og aflæse billedet Melon Rainbow fotograferet af Sine Brooker og instrueret af Laurits Flensted. Natascha Thiara Rydvald DFF på optagelse til Ludo med instruktøren Katrin Ottarsdóttir.

13 på den måde, som det er ment. Du spørger om der i det fotografiske findes virkemidler og hints til en mulig læsning for tilskueren? Der findes mange forskellige hints og virkemidler i det fotografiske, som man lærer om på filmskolen. F.eks. ønsker man at fortælle, at der bliver luret på en i skjul, så kameraet lurer bag en busk eller et gardin Men hints, synes jeg, hører mere til fiktionsfortællinger eller rekonstruktioner i dramadok, hvor handling, forløb og billede er planlagt på forhånd i overensstemmelse med manuskriptets dramaturgi. Men da jeg udelukkende tænker i dokumentarfilm, tænker jeg ikke mine billeder i hints, for det kan man ikke, når man filmer i real time in real situations, med mindre hints opstår naturligt i situationen og gør de det, bliver man rigtig glad!!! Nogle gange er man nød til at optage supplerende billeder for at gøre scenen/situationen forståelig og så skal fotografens tredje øje finde frem til det manglende/forståelige/forklarende billede, måske fra en bestemt vinkel, så bliver det måske alligevel et hint. Den slag opsamling føles tit meget banalt på stedet, men jeg tvinger mig selv til ikke at forsømme det, da det tit senere under klipningen viser sig, at disse billeder kan være guld værd. LW: Jeg giver ikke bevidst hints til tilskueren. Tilskueren kan jo også se meget forskellig ud. Det er meget forskelligt om jeg laver dokumentar, reklame eller fiktion. Framegrab fra The Weight of Elephants instrueret af Daniel Joseph Borgman og fotograferet af Sophia Olsson. 13

14 Tilskueren har forskellige behov, og det vil jeg gerne tage hensyn til. Jeg vil gerne udfordre tilskueren. Tilskueren bliver mere doven og mere vant til at se billeder, og derfor skal der meget til at overraske tilskueren med billeder, der ikke er set før. Den tvserie, jeg arbejder på nu, prøver jeg at lave så kunstnerisk som overhoved mulig indtil tilskueren står af. Og det er en konstant forhandling om; kan man tillade sig at lave det her? Man spiller bold med tilskueren og leger med deres bevidsthed om, hvad et billede skal være, og hvordan en fortælling skal være. Det prøver jeg at udnytte til min Gud gav hende en Mercedes Benz dokumentarfilm af Katia Forbert Petersen DFF. fordel og udfordre tilskueren på deres sanser. Og her er synet jo fotografernes sans. Blikket er vores medie. NTR: Jeg tænker faktisk ikke særskilt på forholdet mellem mine billeder og tilskueren, men hvis jeg selv kan mærke noget, der berører mig dybere, så er det et godt pejlemærke om, at vi har fat i noget, der kan nå ud over lærredet og ind under huden på tilskueren. Man kan også i visse tilfælde under optagelserne tage sig den frihed; en pludselig uforklarlig beslutning opstået ud fra et overskud og en indre abstrakt dialog, som man jo hele tiden fører med sig selv. Det er nok det man ville kalde intuition. På den måde er jeg samtidigt både tilskueren/modtageren selv og billedmageren. Men jeg kan jo aldrig være helt sikker på, om det bliver modtaget af andre tilskuere på den tilsigtede måde før filmen er helt færdiggjort. Den skal igennem mange andre parameter; den skal klippes og musikken skal gøres færdig. Det er store og lige vigtige led, der har betydning for det endelige resultat. Jeg er overbevist om, at det fotografiske udtryk er meget stærkt på samme måde som musik, lyduniverset og klipperytmen er det i film. Det har stor betydning for, hvordan vi læser og oplever dem. Det bedste er, når alle parameter går op i en højere enhed. Det er jo det, der er så fantastisk spændene ved at arbejde med fortællinger på film. Man kan jo åbne op for så mange nye verdener og sanseoplevelser. LM: Der findes altid nøgler og koder til en mulig læsning for tilskueren. For mig at se er det deri kunsten ligger som filmfotograf. En film er jo ikke bare et manus, der skal affotograferes. Ordene vendes og drejes, analyseres og fortolkes, og alt efter hvordan man vælger, at lige netop dén historie skal formes og fortælles, vælger man blå frem for rød, eller én brændvidde frem for en anden. Det er deri den visuelle fortælling ligger. SO: Det kommer an på instruktørens vision. Nogen vil planlægge meget, andre ikke så meget. Uanset hvilken vej man går, må man tænke over, hvilken følelse billederne skal give karaktererne. Og de følelser er selvfølgelig også for publikum. Jeg har ingen specielle tricks for det er så forskelligt fra film til film. Jeg kan huske som teenager, at en scene fra Raise the Red Lantern (1991) berørte mig meget, en scene hvor en kvinde (den fjerde kone) går på tagene i sneen mod et hus. Det er filmet med stativ og følger scenariet, bliver så til et nærbillede, som så skifter til en håndholdt point of view. Man ved godt, at den tredje kone nok lige er blevet hængt inde i huset. Da den fjerde kone næsten er nået frem til huset, klippes der fra CU af kvinden til en kæmpetotal, hvor man ser alle tagene på husene og kvinden som en meget lille sort skikkelse. Og så hører man bare kvinden skrige. Total stilhed udover hendes stemme både i billede og lyd. Tilskueren ser ikke, hvad der sker. Så brydes den stilhed med en hurtig panorering og man ser en masse vagter, mørke skikkelser, der kommer løbende og truende fylder hele billedet, og vi forstår, at hun kommer til at blive fanget. Det valg at klippe fra håndholdt og den CU til supertotal forstærker følelsen af, at hun er alene og kan ikke komme væk. Det skaber en håbløshed og her fortæller billederne virkelig noget, men så er også lydbilledet og klipningen genial. Jeg håber, at jeg med

15 mine billeder kan forstærke den historie, filmen fortæller. Det må meget gerne være en kombination af følelser og intellekt. SVB: Mit job som filmfotograf er helt klart at give tilskueren hints til en mulig læsning af filmen spørgsmålet er i hvor høj grad læsningen skal være åben eller lukket. Når jeg forbereder en film har jeg selvfølgelig tilskueren med i min bevidsthed ellers kunne jeg jo bare gå ud og skyde løs for min egen skyld uden forberedelse. Men den endelige afkodning afhænger i sidste ende af, hvilket receptionsapparat den enkelte tilskuer ser filmen med, og derfor er der sjældent et entydigt svar på oplevelsen af en films visuelle sprog. Jeg kan med mit filmfotografiske arbejde blot forsøge at sende tilskueren i en retning eller på en visuel rejse og håbe det giver mening på et eller andet niveau. Til slut Mange af betragtningerne fra filmfotograferne synes at insistere på noget personlig i det fotografiske; et stærkt jeg, der filmer og ikke affilmer. Nogen der tager manus og drejer billederne i en retning, der passer filmen efter deres mening. Der findes et frigørelsespotentiale for film, hvis det beror på subjektivitet; billederne skal være udtryk for personlighed. Forhåbentlig ser DFF en stigende andel af kvindelige filmfotografer i fremtiden, som man har kunnet læse har de masser på hjerte. Men det var der vel heller ikke tvivl om. I en diskussion omkring arbejdet med selve det at lave levende billeder er der jo heldigvis masser at snakke om. De indre omstændigheder er på plads. På et konkret praktisk plan findes der stadig udfordringer. Der kan forbedres ting på et ydre plan og Linda Wassberg nævner et af de forhold: Jeg ser den største udfordring for ligestilling, når kvinder får børn. På uddannelse osv. er det lige. Men når kvindelige fotografer får børn, gælder det for fotograferne om at blive reetableret bagefter ligesom i så mange andre brancher. Man kan hurtigt komme til at gå mange år derhjemme, fordi det er svært at komme i gang igen, når man har været væk. Især i dette fag som freelancer er det hårdere at komme tilbage. Her kan man godt sætte ind, synes jeg. Her kunne man have ekstra omtanke, og jeg tror, det er det største problem kvindelige fotografer sidder med. Hvordan får man hjælp? Og hvis man er alene er det endnu sværere. Børn har jo også en anden rytme end fotografer, og det tager mange kræfter. Det kræver jo næsten en mand, der gider at stille op. Så bedre forhold på barselsområdet og mere lige deling af perioden efter er essentielt. Sine Brooker supplerer: «Børn og barsel er nok den største fysiske udfordring som kvindelig fotograf. Der er nogle helt biologiske faktorer, som er svære at ændre på. Jeg var til et seminar med Eigil Bryld (om sit arbejde på House of Cards), der fortalte, hvordan hans karrierevalg i perioder var på bekostning af familien. Det var meget inspirerende at høre en så dedikeret fotograf fortælle om sit arbejde, men det mindede mig samtidig om kvindekønnets begrænsning, især hvad karriere i udlandet angår; hvis man som kvindelig filmfotograf får tilbudt et tremåneders job på den anden side af jorden, vil jeg påstå, det er lettere at takke ja som mand end som kvinde, hvis man er gravid eller har små børn i Danmark. Fangekoret instruktør og fotograf Katia Forbert Petersen DFF og instruktør Annette Mari Olsen. Katia Forbert Petersen DFF og instruktøren Annette Mari Olsen på optagelse i Iran til filmen Bag bjergene (2003) 15

16 Lars Beyer er DFF s repræsentant i IMAGO s Technical Committee, og deltog i det årlige møde som var lagt i Paris i forbindelse med AFC s Micro Salon IMAGO Technical Committee af Lars Beyer Komiteen består af repræsentanter fra de individuelle europæiske landes filmfotograf forbund og medlemslisten ser således ud: Kommer Kleijn (SBC) Belgien (formand sygemeldt på ubestemt tid) Joe Dunton (BSC) England Rolf Coulanges (BVK) Tyskland (midlertidig formand) Szymon Lenkowski (PSC) Polen Alexander Lindén (FSF) Sverige Mick Van Rossum (NSC) Holland Marek Jicha (ACK) Tjekkiet John Christian Rosenlund (FNF) / Norge Lars Beyer (DFF) Danmark Philippe Ros (AFC) Frankrig (inviteret observatør) Komiteen arbejder primært med at undersøge hvordan eksisterende teknologi og ny teknologi (bør) virke i praksis. Igennem research og løbende diskussioner præciseres hvordan man bedst muligt tjener filmfotografernes interesser. Arbejdet er ulønnet og de løbende møder og diskussioner danner grundlag for anbefalinger til IMAGO's ledelse, og afhængig af medlemmernes individuelle status og indsats i forskellige komiteer og faglige fora og organisationer som f.eks. EDCF, SMPTE, ISO m.fl. udveksles der viden, ideer og erfaringer med f.eks. producenter af det tekniske udstyr, vi arbejder med i det daglige som kameraer, projektionsudstyr, lærreder etc. Samtidig rapporterer IMAGOs tekniske komites medlemmer tilbage til deres respektive forbund og holder derved sig selv og hinanden ajour med de forskellige måder at arbejde på i vores respektive europæiske lande. Et af de emner vi diskuterede på mødet i Paris var 4K i relation til skarphed og framerate i optagelse og i projektion. Et emne, som i sig selv udfordrer dem af os der har levet længe nok til at mene, at 24 billeder i sekundet er den eneste rigtige måde at optage og projicere en biograffilm på. fv. Ella van den Hove Belgien, Philippe Ros Frankrig. IMAGO's tekniske komite studerer et oplæg fra Rolf Coulange fv. Alexander Linden Sverige, Mick Van Rossum Holland, Rolf Coulanges Tyskland, Philippe Ros Frankrig, Ella van den Hove Belgien. Som tidligere nævnt er der teoretisk og teknisk en del der peger på, at man i praksis udelukkende opnår en højere oplevet opløsning ved at arbejde med en højere framerate og eksponeringstid end 24/25 billeder i sekundet under både optagelsen og ved screeningen, fordi en framerate på f.eks. 48 b/s med 180 grader sektorblænde og 1/96 sekunds eksponeringstid minimerer bevægelses uskarpheden i billedet (i forhold til 24 b/s ved 1/48 sekunds eksponeringstid) og resultatet bliver synligt skarpere, men samtidig mere videoagtigt/tv-agtigt, bevægelsen synes og føles mere glat. Det er i bund og grund en kulturelt betinget diskussion, som er svær fordi den handler om følelser kontra logik. Men uanset hvad man mener om sagen er det er en problematik, vi kommer til at forholde os til som filmfotografer i de kommende år, ingen tvivl om det. Et andet interessant emne i relation til 4K er det digitale billedes skarphed og tekstur og de værktøjer, vi har til rådighed i arbejdet med teksturen og skarpheden.

17 Diskussionen er i teorien parallel med en lignende diskussionen, der opstod i 1990'erne omkring detail, coring mm., da vi f.eks. skød på Sony F900 broadcast kameraet. Dog har situationen ændret sig i forbindelse med fremkomsten af 1 chip cmos filmkameraet med Bayer pattern og konverteringen af sensorens RAW data via forskellige debayering metoder. En af IMAGO Technical Committee's fremtrædende personligheder er filmfotografen Philippe Ros. Philippe researcher og debatterer livligt alt, hvad der har med filmfotografiet og den tilhørende teknologi at gøre og er sammen med filmfotograf Rolf Coulanges fra Tyskland og filmfotograf / 3d specialist Kommer Kleijn fra Belgien de toneangivende kræfter i Imago Tekniske komite. På Micro Salon i år holdt Philippe Ros et foredrag hvor han gjorde rede for sine holdninger og spørgsmål til problematikken omkring debayering, skarphed og tekstur i det digitale filmbillede. Med sig havde han en testfilm produceret i forbindelse med en spillefilm han skød på et fungerende hospital i Paris og hvor han tvunget af omstændighederne måtte optage en stor del af filmens scener i eksisterende lys og af den årsag oftest måtte filme sine kære skuespillere i en lidet flatterende belysning. Som en direkte konsekvens heraf begyndte Philippe Ros at bearbejde billedets tekstur vha. diverse softfiltre, samt softning/ sløring i colorgradingen, og under foredraget demonstrerede Philippe Ros resultatet af sine forskellige forsøg med henholdsvis Tiffen diffusionsfiltre af forskellig styrke og forskellige grader af post softning i colorgrading processen. Philippe Ros's pointe er principielt, at muligheden vi tidligere havde for at arbejde med detail enhancement parametrene direkte i broadcast kameraet før vi trykkede på record knappen har vi i praksis mistet ved overgangen til 1 chip Cmos sensor filmkameraet som f.eks. Red og Arri Alexa. Og netop fordi detail enhancement parametrene direkte indvirker på billedets tekstur og stoflige udtryk er det et sæt parametre, vi igen skal have kontrol over på en enkel og overskuelig måde. Det tjener med andre ord ikke formålet, at billederne ofte er alt for skarpe læs: med for meget detail enhancement, så vi må ty til softfiltre i optagelsen og/ eller efterfølgende post diffusion/ blur/ slørings sessions for de individuelle skuespillere, og det er upraktisk, dyrt og besværligt. Og på de kameraer hvor det er muligt vha. af debayering processen at arbejde en smule med skarpheden efterfølgende i RAW konverteringen er der fra kamera producenternes side ingen egentlige informationer om hvor standard eller default skarphedsparametret befinder sig på skalaen og for alle kamera producenterne gælder, at de holder kortene endog meget tæt til kroppen, når det handler om hvordan de individuelt håndterer debayer processen i kameraet og/eller i den efterfølgende RAW konverterings proces. Og det er en problematik, der er til at tage og føle på. Under foredraget kommenterede Philippe Ros løbende sine tests på fransk og føjede efterfølgende ved hjælp af PowerPoint diagrammer og detaljerede illustrationer supplerende oplysninger til forståelsen af de forskellige led i den analoge proces omkring motiv og belysning, filtreringen foran eller bagved optikken, objektivets egne karakteristika, OLPF (Optical Low Pass Filter) betydning, henover den digitale proces startende med Bayer sensoren, RAW konverteringen / Debayer processen over colorgradingen til det færdige filmbillede. Bayer filter Rolf Coulanges Tyskland. Lys Filter Sensor Resultat 17

18 Den franske filmskole La Fémis. Rapport fra Micro Salon 2015 af Lars Beyer Dette års Micro Salon, arrangeret af det franske filmfotograf forbund AFC, fandt som sædvanlig sted på den franske stats filmskole La Fémis, d. 6 og 7. februar La Fémis flyttede i 1999 ind i de gamle Pathé filmstudier i Rue Francoeur på toppen af Montmartre, en ca. 130 meter høj bakke i hjertet af Paris i det 18 arrondissement. Adressen emmer af filmhistorie og danner rammen omkring de enorme mængder af højteknologisk isenkram der igennem 2 dage er hovedattraktionen på Micro Salon. Det handler om filmfotografiet i alle dets teknologiske aspekter og med beliggenheden og det overvejende fransktalende publikum er Micro Salon en meget intim fagmesse ulig mange andre lignende fagmesser rundt omkring i Europa. Samtidig med udbuddet af udstyr kørte et tætpakket program i La Fémis fine 4K biograf med Christie projektor og der var rigtig mange interessante foredrag og screeninger, hvoraf jeg i denne artikel vil fokusere på 2, Arri's præsentation af deres Alexa 65 produktionskamera og filmfotograf Philippe Ros screening af tests i forbindelse med hans undersøgelser af 4K & 2K debayering samt skarphed og tekstur i det digitale billede. Indgangen til de gamle Pathé studier. Indgangen til Micro Salon 2015.

19 Arri Alexa 65 En fast deltager på Micro Salon er naturligvis Arri. Jeg forsøgte indledningsvis at tælle hvor mange Arri Alexa kameraer der stod opmarcheret rundt omkring på de forskellige stande og nåede efter 30 minutters flaksen rundt på etagerne til Alexa nr. 27 inden projektet begyndte at kede mig, der var ligesom på de fleste andre europæiske filmfotograf fagmesser rundt omkring i Europa Arri Alexa kameraer over det hele. På Micro Salon i år fremviste Arri en fungerende version af deres bud på et 4K digitalt produktions kamera, Alexa 65. Som en af Arri's venligt stemte repræsentanter forklarede mig ønsker Arri at Alexa 65 ligner og opfører sig som en Alexa, men altså bortset fra at Alexa 65 optager i 4K og udelukkende skyder i Arri Raw. Den nye sensor kan maksimalt eksponere 6560x3100 photosites som derefter downsamples til 4K og det er et interessant tal hvis man sammenligner det med Arri's egne alternativer til 4K og naturligvis de konkurrerende kameraproducenters 4K kameraer. Herved indskriver Arri deres Alexa 65 kamera i filmhistoriens annaler som den naturlige digitale arvtager af 65 mm filmkameraet med hele den prægtige 70 mm filmtradition i kølvandet. Oklahoma! Todd AO- Arri 765 und so weiter. En firkantet pansergrå dame med stik, kabler, dioder og knapper i alle ender, leder og kanter, en XPL mount forrest, et solidt bærehåndtag og en søger der hvor man forventer at finde den. En smule tykkere og lidt tungere altså, 10,5 kilo tør vægt. 6560x3100 photosites. Codex leverer raw recording og data wrangler cart så det er altså ikke hvem som helst beskåret at fodre den fede dame med 500 gigabyte solid state Codex diske. Og nåeh ja, så er Alexa 65 udelukkende at leje igennem Arri's egen internationale udlejningsbiks i München, ligesom det var tilfældet med Arri 765 kameraet. Mht. optikker til Alexa 65 har Arri konstrueret en serie rehoused Hasselblad optikker med en billedcirkel som dækker F65 kameraets større sensor. Arri Alexa 65. Arri arbejder i øjeblikket på at udvide mulighederne for at sætte andre optikfatninger på kameraet og samtidig arbejder de på at tilføje flere forskellige cropmodes af sensoren, bl.a. 8 perf Vistavison dvs. omtrent det velkendte 24x36 som ifølge Arris venligt stemte repræsentant f.eks. kan dækkes af Canon's EF fullframe (FX) stillbillede optikker så muligvis kan man på et senere tidspunkt skrue en Canon EF kompatibel optikfatning på well. Den maksimale billedfrekvens er for indeværende ifølge Arri's egen hjemmeside maksimalt 27 billeder i sekundet (hvilket undrer mig for jeg vil æde min gamle hat på at jeg så optagelser med højere framerates Codex / Arri Rental Vault 5. til testscreeningen af Alexa 65) men Arri arbejder altså også på at videreudvikle deres ArriRaw 65 format så der i fremtiden kan optages med en højere billedfrekvens i Arri Raw 65. Og så kan I forresten drømme jer frem til dagen, hvor jeres favoritinstruktør ud af det blå ringer og spørger: Hej, har du nogen erfaring med 4K? (For den nørdede læser: 19

20 Håndsættet til Light Ranger 2. Arris testscreening De flinke Arri repræsentanter viste hvad kameraet kan ved en test/promotion filmvisning, hvor de med nøgtern grundighed dæmpede salslyset og projicerede et sort hvid Siemens fokus evaluerings billede op på det flotte lærred, for derefter over lydsystemet at spørge det overvejende fransktalende publikum på textbook engelsk: Is the image sharp now you think..?!.... Ingen kommentarer fra den mørklagte sal. Testbilledet stod skarpt.. nok.. burde man mene og det samme må man sige om de følgende 3 test/promo film. Den første lille film bestod af en serie vidvinklede naturbilleder optaget i Bavaria et eller andet sted i alperne, og sjældent har jeg set så veldefinerede og gennemtegnede billeder af alpehytter i total og træstakitter i nær, i høj alpesol med sneklædte bjergtoppe og langstrakte græsgrønne dalstrøg i baggrunden imod den evige krystalblå sommerhimmel, det var som at stå midt inde i et lyslevende alpediorama indrammet i kunstigt egetræ med edelveiss og hele molevitten, magen til dem vores søde genbokone Annelise og taxa chauffør Henning, år efter år hjembragte fra deres ferierejser i Sydtyrol som trofæer til Amagerhylden, tilbage i starten af 1970erne, dengang jeg var barn. Billederne forekom dog ikke mere videoagtige end mine barndomserindringer og farverne var ganske enkelt imponerende. Test/promo film nummer to var en serie studie portrætter af forskellige mennesketyper i halvnær og nær tilhørende forskellige aldersgrupper, nogle med klædelige rynker andre med hud så glat og fin som ferskenskind og ligesom alpedrømme billederne var der næsten ingen bevægelse i billedet. Kameraet stod solidt forankret og de medvirkende næsten helt stille stirrende ind i kameraet. Igen var skarpheden, detaljerigdommen og farvenuancerne imponerende. Filmfotografer kan og vil til enhver tid naturligvis diskutere colorgrading, farveholdning osv. og den var måske nok i ovennævnte tilfælde lige frisk nok for min smag, men ingen tvivl om at kameraets performance imponerede på alle leder og kanter. Men så igen på den anden side hvordan fortæller vi vores historier, hvad skal der egentlig til i formidlingen og handler det først og fremmest om pixel for pixel opløsning..? Den tredie og sidste film bestod delvis af håndholdte, og så vidt jeg kunne vurdere der fra 8. række midt i salen, i optagelsen slowede billeder af boldspillende mennesker på en legeplads optaget om natten i eksisterende gadebelysning i et eller andet diset og tåget hjørne af London, så det var lidt svært at vurdere kontrast og definition der fra 8. række midt i biografen. Derefter kom en serie stativbilleder af sporvogne og biler igen i eksisterende gadebelysning, igen i dis og tåge optaget med lidt længere brændevidder og med lidt til moderat bevægelse i billederne. Light Ranger 2 video interface. Lightranger 2 integrerer med eksisterende Preston motorer og modtager styreboks på en Sony F65 med Angenieux Optimo Det var tydeligt, at focuspulleren på de pågældende optagelser havde en hektisk nat for det kommer nok ikke bag på nogen at der ikke er meget skarphed at rutte med kl omkring blænde lidt i fuldt hul på noget der i praksis nærmer sig størrelsen på en stillbillede medium format sensor. Der var ikke i den sidste film helt den samme oplevelse af skarphed og detaljerigdom i billedet som jeg oplevede det i de to første film. Jeg er ikke 100% sikker på den

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder

Læs mere

Introduktion. Hej og velkommen til "Sådan tager du fantastiske landskabsfotos".

Introduktion. Hej og velkommen til Sådan tager du fantastiske landskabsfotos. Introduktion Hej og velkommen til "Sådan tager du fantastiske landskabsfotos". I denne guide vil jeg vise dig strategien for, hvordan du som begyndende fotograf tager et fantastisk foto af et landskab.

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Undervisningsmateriale 8.-10. klasse Malerier på grænsen mellem verdener En gruppe kunstnere i 1920ernes Paris troede fuldt og fast på, at man igennem kunsten

Læs mere

Nyhedsbrev, november 2003

Nyhedsbrev, november 2003 Nyhedsbrev, november 2003 Så er det længe ventede andet nyhedsbrev i 2003 fra Den Sikre Vej på gaden. Brevet indeholder en beretning af, hvad der er sket i foreningen siden sidst og lidt nyheder fra Camino

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism)

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism) Billede kritik Eller nærmer billede evaluering, da kritik er negativt ladet på dansk. Man kan også kalde det billede bedømmelse der er mere dansk (Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men

Læs mere

Af Jette Damgaard Foto: Anette Damgaard Bjørndal

Af Jette Damgaard Foto: Anette Damgaard Bjørndal Fotograf ved 22 et tilfælde Hun har selvfølgelig altid fotograferet sine egne tre børn. Men det var først, da Anette Damgaard Bjørndal ved et tilfælde blev skolefotograf, at hun fandt ud af, at hobbyen

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Hattersly s hjælp til billedkritik

Hattersly s hjælp til billedkritik Hattersly s hjælp til billedkritik Hvad gør man, hvis man har svært ved at udtrykke sig uden om billeder, man skal bedømme? Hvor får man hjælp til at analysere et billede og formulere sin mening herom?

Læs mere

Bonnie Spliid Søren Langkilde Madsen. Med inspiration fra forestillingen Butterflies af Åben dans, Roskilde

Bonnie Spliid Søren Langkilde Madsen. Med inspiration fra forestillingen Butterflies af Åben dans, Roskilde Mødet med Dansen Bonnie Spliid Søren Langkilde Madsen Med inspiration fra forestillingen Butterflies af Åben dans, Roskilde Bonnie Spliid Jeg er uddannet lærer med liniefag i billedkunst og

Læs mere

POWER TO YOUR NEXT STEP Grib alle muligheder

POWER TO YOUR NEXT STEP Grib alle muligheder POWER TO YOUR NEXT STEP Grib alle muligheder you can 2 Vores rejse begynder Surfs up! Surfskole: Her kommer vi! Fordelen ved digitale spejlreflekskameraer Skift dit objektiv, skift dit synspunkt Med udskiftelige

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Bilag 1: Interviewguide:

Bilag 1: Interviewguide: Bilag 1: Interviewguide: Vores interview guideforskningsspørgsmål Spiller folk på ITU multiplayer, frem for singleplayer? Skaber onlinespil sociale relationer mellem folk på ITU? Interviewspørgsmål Foretrækker

Læs mere

Fotografen som skrev sin egen film af Kenneth Sorento

Fotografen som skrev sin egen film af Kenneth Sorento Fotografen som skrev sin egen film af Kenneth Sorento Mange fotografer oplever, at der kan gå lang tid mellem de spændende opgaver. Derfor er nogle gået over til også at instruere de film, de selv er fotografer

Læs mere

10 tips til panorering og motiver i bevægelse

10 tips til panorering og motiver i bevægelse 10 tips til panorering og motiver i bevægelse Panorering er en effektiv måde at vise bevægelse i et foto. Det tilfører fotoet en masse dynamik, og gør dine fotos mere levende. Teknikken er ikke svær hvis

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at Drømme i kunsten - surrealisme Hvilken betydning har drømme? Engang mente man, at drømme havde en Undervisningsmateriale 5.-7. klasse stor betydning. At der var et budskab at Drømmen om en overvirkelighed

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Fotografering. Med digitalt kamera Lars Olesen. This book is for sale at http://leanpub.com/fotografering. This version was published on 2014-07-16

Fotografering. Med digitalt kamera Lars Olesen. This book is for sale at http://leanpub.com/fotografering. This version was published on 2014-07-16 Fotografering Med digitalt kamera Lars Olesen This book is for sale at http://leanpub.com/fotografering This version was published on 2014-07-16 This is your verso page blurb or copyright page blurb. It

Læs mere

Eksponeringskompensation

Eksponeringskompensation Eksponeringskompensation EC = Exposure Compensation Eksponeringskompensation; måles altid i EV-steps. Bruges når man ønsker at ændre kameraets automatiske eksponering, således at man gerne vil have det

Læs mere

ILLUSTRATION NR JANUAR 2017 KEND DIT KAMERA FOTOKLUBBEN KRONBORG

ILLUSTRATION NR JANUAR 2017 KEND DIT KAMERA FOTOKLUBBEN KRONBORG ILLUSTRATION NR. 1 ILLUSTRATION NR. 2 Blænden er som det menneskelige øje: Lidt lys kræver stor pupil Meget lys kræver lille pupil ILLUSTRATION NR. 3 Når man skruer på tiden, må man også skrue på ISO eller

Læs mere

Arbejde med Vegas Pro digital skiltnings værktøjer

Arbejde med Vegas Pro digital skiltnings værktøjer Arbejde med Vegas Pro digital skiltnings værktøjer Gary Rebholz Disse dage, digital skiltning er overalt. Utvivlsomt du har set det, selvom du måske ikke har identificeret, hvad du oplevede som digital

Læs mere

GRUNDLÆGGENDE TEORI LIGE FRA HJERTET

GRUNDLÆGGENDE TEORI LIGE FRA HJERTET GUIDE 3 Programmerne i kameraet GRUNDLÆGGENDE TEORI LIGE FRA HJERTET 2015 LÆRfoto.dk Indhold Indhold... 2 Indledning... 3 Auto S A M... 4 Auto grøn firkant... 5 S Lukkertidsprioriteret... 6 A - Blændeprioriteret...

Læs mere

Et billede kan være belæg for mange påstande

Et billede kan være belæg for mange påstande Et billede kan være belæg for mange påstande De fleste visuelle produkter indeholder både billeder og tekster. De to udtryksformer er ofte sat sammen på mere eller mindre forståelig vis. Men der er ræson

Læs mere

Bilag 6: Transskribering blogforbruger Sofie

Bilag 6: Transskribering blogforbruger Sofie Bilag 6: Transskribering blogforbruger Sofie Dato for interview: 26. juli 2016 Lokation: København Varighed: 13 min Transskriberingen bygger på Steinar Kvales teori om grov transskribering, hvor tænkepauser,

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

LEADING. Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd.

LEADING. Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd. LEADING Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd. HAR DU TALENT FOR AT UDVIKLE TALENT? DU SKAL SE DET, DER

Læs mere

Beskæring af et billede med Vegas Pro

Beskæring af et billede med Vegas Pro Beskæring af et billede med Vegas Pro Gary Rebholz Event Pan / Crop værktøj, som du finder på alle video begivenhed i dit projekt giver dig masser af power til at justere udseendet af din video. Du har

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Bilag 7: Evalueringsspørgsmål og besvarelser

Bilag 7: Evalueringsspørgsmål og besvarelser Bilag 7: Evalueringsspørgsmål og besvarelser Hvem er du? Køn, alder, beskæftigelse: 1. kvinde, 63, sekretariatschef udsatte børn og unge 2. mand, 55, præst/revisor 3. pige, 20, sabbath år, arbejde 4. mand,

Læs mere

Bryllupsfoto. Foråret nærmer sig med hastige skridt. Mit bryllups gear: bryllupsfoto

Bryllupsfoto. Foråret nærmer sig med hastige skridt. Mit bryllups gear: bryllupsfoto Detaljebilleder er vigtige. Her er det gommens navn i ringen. Ringen var i dette tilfælde vigtig da brudens mor var guldsmed og havde lavet dem. Bryllupsfoto Tekst og fotos: Nicolai Brix Mit bryllups gear:

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Kære Aisha. Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder

Kære Aisha. Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder Kære Aisha Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder Introduktion I den senere tid hører vi af og til I medierne om et ungt, kompetent og elskeligt menneske, som får afvist sin ansøgning

Læs mere

Navn, klasse. Skriftlig dansk. Antal ark i alt: 5. Rekruttering

Navn, klasse. Skriftlig dansk. Antal ark i alt: 5. Rekruttering Rekruttering Sammenhold er en stor del livet. Om det er i et kollektiv eller i forsvaret, om det er der hjemme eller på arbejdet, fungerer det bedst, hvis der er et godt sammenhold. Allerede som barn lærer

Læs mere

Bilag 8 Interview med Rasmus (telefon)

Bilag 8 Interview med Rasmus (telefon) 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 Bilag 8 Interview med Rasmus (telefon) hallo det er Rasmus INTERVIEWER1: Goddag Rasmus, vi fik lov til at ringe til

Læs mere

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Dramaøvelser -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Af Henriette Rosenbeck, skuespiller og teaterlærer. Følgende er et forsøg på at beskrive en række øvelser og dialogprocesser til

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

RTG Frederick Ertel

RTG Frederick Ertel Park robotten Robot Kom/it afsluttende opgave. Valg af opgave og retning Jeg valgte at arbejde med udemiljø. Derefter valgte jeg at arbejde med automatisering og kampagne ved at designe en robot, der både

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Jeg vil se Jesus -2. Natanael ser Jesus

Jeg vil se Jesus -2. Natanael ser Jesus Jeg vil se Jesus -2 Natanael ser Jesus Mål: Skab forventning til Jesus i børnene. Gennem undervisningen vil vi se på, hvordan Natanael møder Jesus, og hvad det gør i ham, og vi vil se på, hvordan vi kan

Læs mere

Filmmanual for tillidsvalgte. Lav dine egne film til Sociale Medier

Filmmanual for tillidsvalgte. Lav dine egne film til Sociale Medier Filmmanual for tillidsvalgte Lav dine egne film til Sociale Medier Indholdsfortegnelse 1: Levende billeder på sociale medier 2: Vigtige overvejelser før du går i gang 3: Lav en simpel film 4: Lav en mere

Læs mere

Nu har I haft jeres YouTube-panel. Hvad tænker I om gæsternes reaktioner? Kan I sætte nogen ord på dem?

Nu har I haft jeres YouTube-panel. Hvad tænker I om gæsternes reaktioner? Kan I sætte nogen ord på dem? Efter deres panel om lørdagen fangede pressefrivillig Louise Borum Bech YouTuberne LasseMedHatten, SofiNekoDesu og Son-Michael til et interview omkring at lave YouTubevideoer, passion og at møde følgere.

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Nr. 3 September 2013 25. årgang

Nr. 3 September 2013 25. årgang KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 3 September 2013 25. årgang I dette nummer bl.a.: Portræt af en frivillig samtale med Sven Aage Knudsen Formidling af følelser uden ord Videnskabelig skabt legeplads til børn

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Vasily Kandinsky. for Vasily Kandinsky i dag?

Vasily Kandinsky. for Vasily Kandinsky i dag? Vasily Kandinsky Marie Knudsen: Ja, fordi det han står for, for mig er noget der ligger lidt længere tilbage i tiden. Hvor at hvis man så skal lave noget som er nutidigt nu, i forhold til en reklame og

Læs mere

Kunstneren Marianne Grønnow er aktuel med udstillingen Wonderworld på VejleMuseerne - Kunstmuseet frem til 18. januar.

Kunstneren Marianne Grønnow er aktuel med udstillingen Wonderworld på VejleMuseerne - Kunstmuseet frem til 18. januar. Anmeldelse Marianne Grønnow Magasinet Kunst Kunstneren Marianne Grønnow er aktuel med udstillingen Wonderworld på VejleMuseerne - Kunstmuseet frem til 18. januar. WONDERWORLD 28. oktober 2014 Reportage

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

NASIM. et friskt pust. for Mellemøsten.

NASIM. et friskt pust. for Mellemøsten. 26 HUMANIST Studerende netværker NASIM et friskt pust fra Mellemøsten NASIM er et netværk af studerende, hvis formål er at udbrede en neutral og nuanceret viden om Mellemøsten. Netværket holder til på

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 Vi er her for at søge Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 På sidste års kundeseminar spurgte jeg skuespiller Lars Mikkelsen, hvorfor tvivlen er en ressource og en drivkraft for ham. Han forklarede

Læs mere

Bilag B Redegørelse for vores performance

Bilag B Redegørelse for vores performance Bilag B Redegørelse for vores performance Vores performance finder sted i en S-togskupé, hvor vi vil ændre på indretningen af rummet, så det inviterer passagererne til at indlede samtaler med hinanden.

Læs mere

De 5 klassiske fotofejl. Fejl 1 Du er for langt væk. Fejl 2 Du er for doven. Fejl 3 Du tager altid dit foto horisontalt

De 5 klassiske fotofejl. Fejl 1 Du er for langt væk. Fejl 2 Du er for doven. Fejl 3 Du tager altid dit foto horisontalt Indholdsfortegnelse De 5 klassiske fotofejl Fejl 1 Du er for langt væk Fejl 2 Du er for doven Fejl 3 Du tager altid dit foto horisontalt Fejl 4 Du tjekker ikke hele motivet Fejl 5 Du bruger din flash forkert

Læs mere

En lærerguide. 5xSOLO. 2. marts-31. marts 2013

En lærerguide. 5xSOLO. 2. marts-31. marts 2013 En lærerguide 5xSOLO 2. marts-31. marts 2013 Introduktion I perioden 2. til 31. marts 2013 kan du og dine elever opleve udstillingen 5 X SOLO, der består af fem soloudstillinger med værker af fem forskellige

Læs mere

Gud har en plan -3. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter

Gud har en plan -3. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter Gud har en plan -3 Plan nr. 3: Jeg giver dig evigt liv! Mål: Fortæl børn om Guds plan nr. 3: At give mennesker evigt liv. Gud giver sig selv, for at intet nogensinde vil kunne stå i vejen for et evigt

Læs mere

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden! Kære kompagnon Jeg kan godt sige dig, at denne tale har jeg glædet mig til i lang tid - for det er jo hele 10 år siden jeg sidst havde en festlig mulighed for at holde tale for dig - nemlig da du blev

Læs mere

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger?

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Evaluering, forældre Hvilket hold har dit barn deltaget på? Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Har dit barn deltaget

Læs mere

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst 15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst Når vi ser en film eller læser en rigtig god bog, sker der tit det, at vi kommer til at identificere os med en af figurerne. Det er som regel den, vi synes

Læs mere

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib Dette skolemateriale er tænkt som et oplæg til at arbejde videre med forestillingen i fagene dansk, drama og billedkunst. Det består af nogle korte

Læs mere

5 Analyse, fortolkning og vurdering

5 Analyse, fortolkning og vurdering 5.3. Litterær vurdering Præsentation Herunder er optrykt 8 digte fra forskellige perioder. Alle digtene har kærligheden som overordnet tema, men bortset herfra er de meget forskellige både hvad angår genre

Læs mere

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne.

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne. EBBE KLØVEDAL REICH Ebbe Kløvedal Reich har et langt forfatterskab bag sig. Som ung studerede han historie ved Københavns Universitet, og mange af hans romaner har da også et historisk indhold. Det gælder

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

Teorien om High Dynamic Range Fotografering

Teorien om High Dynamic Range Fotografering Teorien om High Dynamic Range Fotografering Indhold High Dynamic Range - HDR 2 HDR sidder i øjet 3 Du ser kun en lille del ad gangen 4 HDR for det hele med, Princip 1 5 Ev-trin på histogrammet 6 Farver

Læs mere

introduktion tips og tricks

introduktion tips og tricks Tips & tricks 1 tips og tricks Indhold side introduktion Denne vejledning indeholder gode formidlingsråd og er målrettet 7. klassetrin. En Xciter er én som formidler naturvidenskab på en sjov og lærerig

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Afsluttende projekt(kom/it): E-learning Hjemmeside om ballonprojekt Af: Kevin, Martin og Sara

Afsluttende projekt(kom/it): E-learning Hjemmeside om ballonprojekt Af: Kevin, Martin og Sara Afsluttende projekt(kom/it): E-learning Hjemmeside om ballonprojekt Af: Kevin, Martin og Sara Roskilde Teknisk Gymnasium Dato 02/04/13 08/05/13 Side 1 af 9 Indhold Problem... 3 Overvejelser... 3 Produkt...

Læs mere

F: Fordi at man ligesom skulle få det hele til at passe ind og at instruktøren skulle sige hvad man skulle gør nu skal I gå der hen og sådan noget.

F: Fordi at man ligesom skulle få det hele til at passe ind og at instruktøren skulle sige hvad man skulle gør nu skal I gå der hen og sådan noget. Bilag 4 Visualiserings interview Fortaget af 4 omgange i Film-X, København Frederik 5. B I: Hvad er det du tegner? F: Jeg tegner hvor at vi er i gang med at optage og hvordan det ser ud med at man kan

Læs mere

GRUNDLÆGGENDE TEORI LIGE FRA HJERTET

GRUNDLÆGGENDE TEORI LIGE FRA HJERTET GUIDE 4 Fokus på fokus GRUNDLÆGGENDE TEORI LIGE FRA HJERTET 2015 LÆRfoto.dk Indhold Indhold... 2 Indledning... 3 Fokus fordi det er skarpt... 4 Fokus, DOF og bokeh... 5 Auto fokus (AF)... 6 AF, bestem

Læs mere

Andrzej Wirth og Thomas Martius: Las Venice 5. - 6. april 2005

Andrzej Wirth og Thomas Martius: Las Venice 5. - 6. april 2005 Andrzej Wirth og Thomas Martius: Las Venice 5. - 6. april 2005 Ordet "Island" flakser med mellemrum henover væggene i Kanonhallens foyer. Den ene ende er fyldt med caféborde, som publikum sidder ved. Bagved

Læs mere

Kirsten Rotbøll Lassen www.kirstenrlassen.dk Det Danske institut i Athen Oktober 2011. Udenfor hjem

Kirsten Rotbøll Lassen www.kirstenrlassen.dk Det Danske institut i Athen Oktober 2011. Udenfor hjem Kirsten Rotbøll Lassen www.kirstenrlassen.dk Det Danske institut i Athen Oktober 2011 Udenfor hjem Jeg boede på det danske institut i en måned. Det har været et meget spændende og udbytterigt ophold for

Læs mere

For det første skal man bruge udstyr. Tripod + kamera + fjernudløser, monteret med velcro på stativben

For det første skal man bruge udstyr. Tripod + kamera + fjernudløser, monteret med velcro på stativben Langtidseksponering Rasve 25. juli 2015 På det seneste har jeg fundet langtidseksponering ret interessant. Præcis hvad det er, er jeg ikke helt klar over. En del af det er nok, at jeg tvinger mig til at

Læs mere

Interviewer: Men da du så kom ind på siden hvad var dit førstehåndsindtryk af den så?

Interviewer: Men da du så kom ind på siden hvad var dit førstehåndsindtryk af den så? Transskribering af interview med EL Udført tirsdag den 27. November 2012 Interviewer: Hvordan fik du kendskab til Pinterest? EL: Øj, det er et godt spørgsmål! Hvordan gjorde jeg det? Det ved jeg ikke engang.

Læs mere

Dit Liv På Nettet - Manus 4. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning

Dit Liv På Nettet - Manus 4. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning Dit Liv På Nettet - Manus 4. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning 2015 Center for Digital Pædagog Forord Dette manuskript er tilknyttet præsentationen dit

Læs mere

Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve

Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve Afgangsprojekt - Kroppen udtrykt i kunsten Mira & Andreas Art & performance Flakkebjerg Efterskole Problemstilling og indledning Eksperimentere med at flyve. Kunsten

Læs mere

Formandsberetning Aalborg IMU 2010

Formandsberetning Aalborg IMU 2010 Formandsberetning Aalborg IMU 2010 Denne formandsberetning er opdelt i to dele. Første del vil handle om året der er gået, hvad der er sket af interessante ting i Aalborg IMU, lidt om mine tanker og oplevelser

Læs mere

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin.

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Overskrift: Præsentation af undervisningsmateriale. Til læreren. Vi ved, at en betydelig del af eleverne, som går i 7-10 kl. på et eller andet tidspunkt

Læs mere

Skab liv i dine billeder Af Lars Morsbøl Thomsen

Skab liv i dine billeder Af Lars Morsbøl Thomsen I min søgen efter at finde min "fotostil", har jeg fået smag for at skabe levende billeder. Billeder der på den eller anden måde, fortæller en historie. Jeg er derfor begyndt, at finde motiver hvor dele

Læs mere

SAMARBEJDE OM UDVIKLING AF FREMTIDENS PLEJE & OMSORG

SAMARBEJDE OM UDVIKLING AF FREMTIDENS PLEJE & OMSORG SAMARBEJDE OM UDVIKLING AF FREMTIDENS PLEJE & OMSORG 5. April 2011 Fremtidens Plejehjem som levende laboratorium Njalsgade 106,2 5. april 2011.COM DK2300 Kbh. S info@copenhagenlivinglab.com +45 2023 2205

Læs mere

Sikre Beregninger. Kryptologi ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet

Sikre Beregninger. Kryptologi ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet Sikre Beregninger Kryptologi ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet 1 Introduktion I denne note skal vi kigge på hvordan man kan regne på data med maksimal sikkerhed, dvs. uden at kigge på de tal

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et

Læs mere

Alterne.dk - dit naturlige liv. Den smukke og meget charmerende Kira Eggers er kendt for at være noget af et naturbarn.

Alterne.dk - dit naturlige liv. Den smukke og meget charmerende Kira Eggers er kendt for at være noget af et naturbarn. Kira Eggers Tilføjet af Charlotte Rachlin søndag 25. maj 2008 Sidst opdateret tirsdag 01. juli 2008 Den smukke og meget charmerende Kira Eggers er kendt for at være noget af et naturbarn. Det er almindelig

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Sådan laver du en fobi

Sådan laver du en fobi Sådan laver du en fobi Det er supernemt! En fobi laver du ved at krydskombinere to sanseoplevelser. Lad mig give dig et eksempel. Jonas er 16 år. Han er bange for edderkopper. Meget bange for edderkopper.

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000.

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. 2. interview Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. Briefing: Der er ikke nogen forkerte svar. Er du kunstinteresseret? Ja, meget. Jeg arbejder

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav

Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav han fem talenter, en anden to og en tredje én, enhver

Læs mere

Den indirekte håndflash, som jeg har beskrevet i en anden artikel, slutter nærmest, hvor denne artikel begynder.

Den indirekte håndflash, som jeg har beskrevet i en anden artikel, slutter nærmest, hvor denne artikel begynder. Den indirekte håndflash, som jeg har beskrevet i en anden artikel, slutter nærmest, hvor denne artikel begynder. Når man først har opdaget, hvor forskelligt en håndflash kan bruges, ved at dreje den i

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

At Tale Når du taler, er det ligesom en bold, du sender af sted. Du skal tænke på, hvor den skal hen, - hvem, der skal have den, - og hvordan.

At Tale Når du taler, er det ligesom en bold, du sender af sted. Du skal tænke på, hvor den skal hen, - hvem, der skal have den, - og hvordan. Kommunikation At Tale Når du taler, er det ligesom en bold, du sender af sted. Du skal tænke på, hvor den skal hen, - hvem, der skal have den, - og hvordan. Hvis du har været til en vild fest, er det sikkert

Læs mere

Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet. Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009

Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet. Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009 Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009 Anne Bøgh Fangel, projektleder Introduktion Bød velkommen og introducerede dagens forløb og projektets

Læs mere

Men at få fingrene helt ned i maskinrummet. er dog et helt andet indblik (både positivt og udfordrende)

Men at få fingrene helt ned i maskinrummet. er dog et helt andet indblik (både positivt og udfordrende) Årsberetning 2014 Så er endnu et år gået for THK. Som nuværende THK-dreng og med blå/hvidt blod i årene, så var det, at blive formand og træde ind i løvens hule noget, som man måske troede men kendte lidt

Læs mere