FAGBEVÆGELSEN OG LIGELØN GENNEM

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FAGBEVÆGELSEN OG LIGELØN GENNEM"

Transkript

1 FAGBEVÆGELSEN OG LIGELØN GENNEM 1OOÅR Den internationale socialistiske kvindekonference og arbejder - kvindernes krav i og kampen for ligeløn i det 20.århundrede :: 1

2 Publikationen er udarbejdet for FiU-ligestilling af Anette Eklund og Tanja Sprenger, Arbejdermuseet og Arbejderbevægelsens bibliotek og arkiv (ABA) i samarbejde med Annelise Rasmussen, 3F. Publikationen er udarbejdet med midler fra LO s FiU-pulje til ligestilling og 3F. Marts 2010 Lay-out: zentens Fotos: Hvis intet andet er angivet, stammer illustrationerne fra Arbejdermuseet og ABA. Forsidefoto: FOA-medlemmer demonstrerer foran Christiansborg 28. april Fotograf: Aage Christensen, Arbejderen. Tryk: 3F Eksemplarer fås ved henvendelse til FiU-ligestilling

3 1OOÅR Forord I år 2010 er det 100 år siden, at socialistiske kvinder samlet i København besluttede, at der skulle være en dag, hvor kvindekrav blev fremført. Det blev så senere afgjort, at det skulle være den 8. marts. Verden over bliver dagen fejret, og der har været tradition for, at dansk LO-fagbevægelse er aktiv på dagen og står for forskellige arrangementer rundt om i landet. Markeringen af 100 året bruger FiU-ligestilling hermed til at synliggøre, at ligeløn mellem kvinder og mænd ikke er opnået. Kampen om ligeløn går langt tilbage, og har været ført af forskellige faglige organisationer med mere og mindre held. Til tider har mænd stået over for kvinder, til andre tider ufaglærte over for faglærte, og man har også stået sammen. Altid med kraft og saft. Både kvinder og mænd har i alle årene haft en placering i den politiske debat om værdien af kvinders og mænds lønarbejde. Tidligt blev krav om betaling efter samme tarif indskrevet i partiprogram og indført som krav i overenskomstforhandlingerne. Det er stadig et krav, som fagbevægelsen kæmper for. Hæftet om Fagbevægelsen og ligeløn gennem 100 år håber vi bliver brugt i undervisning, i debatter og som inspiration til at fordybe sig i emnet ligeløn mellem kvinder og mænd. FiU-ligestilling :: 3

4 Den internationale kvindedag 8. marts fylder 100 år i 2010 :: 4 I 1910 vedtager den 2. internationale socialistiske kvindekonference i København, at de socialistiske kvinder hvert år skal holde en international kvindedag, som demonstrationsdag for arbejderkvindernes krav om bedre vilkår. Beslutningen om at arbejderkvindernes internationale kampdag skal holdes 8. marts, blev taget af Den kommunistiske Internationales kvindesekretariat i 1921 i Moskva til minde om arbejderkvindernes demonstration i Petrograd i Demonstrationen var med til at udløse den russiske revolution. Fra 1922 har kvindernes internationale kampdag været holdt 8. marts verden over. I 1975 i FNs kvindeår anerkendte verdensorganisationen 8. marts som international kvindedag for hele verdens kvinder. z Den 27. august 2010 er det 100 år siden, det blev vedtaget, at alle lande hvert år skulle holde en international kvindedag. Afholdelse af arbejderkvindernes internationale kampdag blev besluttet i København på den 2. internationale socialistiske kvindekonference. De socialistiske kvinder danner en international organisation! I 1907 samledes de socialistiske kvinder, der repræsenterede arbejderpartierne i datidens industrilande til den første internationale arbejderkvindekonference i Stuttgart. Konferencen blev holdt i forbindelse med II. Internationales kongres i Stuttgart. (II. internationale var arbejderpartiernes internationale organisation). Den tyske arbejderkvindebevægelse havde med Clara Zetkin i spidsen taget initiativ til at indkalde til konferencen. Formålet med den første konference var at få skabt en fælles organisation for socialistiske kvinder i verden, så de kunne stå stærkere i kampen for forbedring af arbejderkvindernes vilkår både nationalt og inter nationalt. Konferencens hovedemner var: k Beretninger om arbejderkvindernes forhold og organisationer i de enkelte lande. k Opbygning af en international organisation af socialistiske kvinder. k Kampen for stemmeret. Resultatet af konferencens forhandlinger var grundlæggelsen af Det Internationale socialistiske kvindebureau med Clara Zetkin som leder og den tyske socialistiske kvindebevægelses blad Die Gleichheit, som koordinations- og informationsblad for de socialistiske kvinder i alle lande. En international socialistisk kvindebevægelse var blevet grundlagt. Arbejderkvindernes 2. internationale socialistiske konference i København i 1910 Konferencen fandt sted d august i København og blev holdt i arbejdernes forsamlingsbygning Jagtvej 69. Konferencens præsident var Clare Zetkin, som leder af Det internationale socialistiske Kvindesekretariat. Konferencens danske arrangører var Nina Bang, Socialdemokratisk Forbund, Elisabeth Mac, formand for Socialdemokratisk Kvindeforening, Hildora Mouritzen (kasserer), og Henriette Crone (sekretær), begge fra De kvindelige trykkeriarbejderes Fagforening.

5 99 kvinder deltog i konferencen fra 17 lande. Blandt deltagerne var mange af datidens ledende kvinder inden for den internationale socialistiske kvindebevægelse, udover Clara Zetkin fra Tyskland, deltog også Alexandra Kollontai fra Rusland, Adelheid Popp fra Østrig, Dora Montefiori fra England og Kata Dahlström fra Sverige. Der deltog 33 kvinder fra den danske faglige og politiske arbejderbevægelse. Elisabeth Mac bød som den danske vicepræsident for konferencen velkommen til forsamlingen, hvorefter Gutenbergkoret sang en kantate med tekst af A.C.Meyer. Herefter fortsatte Clara Zetkin: Partifæller! Med hjertebanken gik vi til den første konference for 3 år siden i Stuttgart. Al begyndelse er vanskelig, hvordan var det ikke med kristendommen: først var der en, så blev der tolv, så hundrede og nu millioner. Således skrider også den internationale kvindebevægelse frem. Intet kan hindre den. Vi har rejst over landene, sejlet over vandene og er kommet hertil. Kan nogen pege på grænsepæle, jeg ser dem ikke. Hun sluttede med at udtale, at taktik må være forskellig for kvinder og mænd, og at kvinderne har mere brug for frigørelse end mændene. Nina Bang ( ), historiker, senere undervisningsminister Her på talerstolen i Konferencen havde tre hovedpunkter til debat: k Videreudvikling af forbindelserne mellem de organiserede kvindelige partifæller i de enkelte lande. k Midler og veje for det praktiske arbejde til erobring af den almindelige kvindelige valgret. k Samfundets omsorg for mor og barn. Hvert land havde indsendt beretninger om arbejderkvindebevægelsens situation, og Clara Zetkin blev genvalgt som international kvindesekretær. Det andet hovedpunkt på dagsordenen var Midler og veje for det praktiske Arbejde til Erobring af den almindelige Valgret. Et emne som optog kvinderne i alle de industrialiserede lande. I 1910 havde kun kvinderne i Finland stemmeret. Derfor arbejdede kvinderne både nationalt og internationalt på at opnå stemmeret på lige fod med mændene. I Danmark havde både borgerlige og socialdemokratiske kvindeforeninger i mange år kæmpet for kvindernes ligestilling og stemmeret. I 1908 havde kvinderne opnået stemmeret til de kommunale råd. På konferencen var der nogen uenighed om, hvordan kravet om stemmeret skulle være, men flertallet kunne til sidst gå ind for almindelig stemmeret til alle kvinder, dvs. at alle kvinder uanset økonomisk baggrund skulle have ret til at stemme. Fane for Bladbudenes Fagforening. :: 5

6 Clara Zetkin ( ), tysk socialist og leder af Internationalens kvindesekretariat. Clara Zetkin var præsident for kvindekonferencen i København i 1910 Indbydelse med dagsorden til den 2. internationale socialistiske kvindekonference i København Til støtte for kampen for stemmeretten fremlagde Clara Zetkin et resolutionsforslag med følgende ordlyd: I forståelse med proletariatets klassebevidste politiske og faglige organisationer foranstalter de socialistiske kvinder i alle lande hvert år en kvindedag, som i første linie har agitation for kvindernes valgret til formål. Fordringen må belyses i sin sammenhæng med den socialistiske opfattelse. Kvindedagen må have en international karakter og forberedes omhyggeligt. Forslaget blev vedtaget med stor tilslutning. :: 6 Til det sidste punkt om Samfundets omsorg for moder og barn havde den finske delegation blandt andre indsendt en resolution, som krævede omsorg for den arbejdende kvinde under graviditeten, barselsorlov og dagpenge, ligestilling af ugifte mødre, børneforsorg og forbud mod barnemord. Forsamlingen støttede disse og andre krav, der tog arbejderkvindernes og børnenes forhold op, både som arbejdere i industrien og som borgere i det tidlige industrisamfund. En sag der ikke var enighed om, blev rejst af Henriette Crone. Hun fremlagde en resolution, der krævede et forbud mod natarbejde for både kvinder og mænd. Socialdemokratierne både i Danmark og i udlandet stillede krav om forbud mod kvinders natarbejde ud fra en holdning om at beskytte den arbejdende

7 kvinde og mor. Dette gik skulle det vise sig et flertal både af de danske og svenske kvinder imod. De frygtede, at de med et forbud skulle miste deres arbejde til mændene, når der var forskellige regler for mænd og kvinder på arbejdsmarkedet. Henriette Crone ville selv miste sit arbejde som trykkeriarbejder, hvis der blev vedtaget et forbud mod natarbejde for kvinder. Omfanget af kvinders arbejde om natten var ikke stort i Danmark på dette tidspunkt, men det principielle ulighedssynspunkt var vigtigt. Resolutionen blev stemt ned, men den havde givet anledning til en højtråbende diskussion. Der kunne være brugt meget mere tid til diskussion af de store emner på konferencen. Men diskussionerne kunne fortsætte om aftenen på et møde i Grundtvigs hus, hvor Clara Zetkin, Adelheid Popp og Alexandra Kollontai var blandt talerne. Københavns Tjenestepigeforening, stiftet 1899, holder møde i Søndermarken i Det er formanden Marie Christensen, der taler. Den næste internationale socialistiske kvindekonference blev holdt i Bern i 1915, hvor temaet var fred. I 1914 var 1. verdenskrig brudt ud og truede med at splitte både arbejder- og kvindebevægelserne i den vestlige verden. Det internationale kvindesekretariat under ledelse af Clara Zetkin fortsatte nogle år endnu, som koordinationscenter for den socialistiske kvindebevægelse. I Danmark fik kvinderne almindelig stemmeret i 1915, og der kom aldrig et forbud mod kvindernes natarbejde. Den internationale arbejderkvindedag blev holdt fra Indtil 1915 var parolen: almindelig stemmeret til kvinder. Men fredstemaet tog derefter over, og blev i 1915 udtrykt på denne måde: Socialistiske kvinder, samlede på Den internationale Kvindedag i København den 8. marts, udtaler deres afsky for krigen og istemmer kvindernes krav om fred. Vi udtaler den faste fredsvilje, der råder i vort land, og vi føler os i overensstemmelse med millioner af kvinder i alle lande :: 7

8 Arbejderkvinderne og stemmeretten - den seje kamp Aktivister fra Dansk Kvindesamfund opfordrer kvinder til at stemme, zmed junigrundloven i 1849 kom der formelt demokrati i Danmark. Men der skulle gå 66 år, før demokratiet blev forstået som alle voksne og myndige personers ret til at deltage i valget af de politiske ledere. I 1849 var det et demokrati for fåtallet af befolkningen, idet kun ca. 15% af den samlede befolkning havde stemmeret. Blandt andet stod kvinderne uden for demokratiet, og desuden var valgretsalderen 30 år. I 1849 var der bred enighed blandt de politiske partier om, at kvinderne ikke skulle have stemmeret. Den danske politiker og jurist Algreen-Ussing, der var medlem af grundlovsudvalget i 1849, udtrykte det meget klart: Overalt erkender man jo saaledes, at umyndige, børn, fruentimmere, forbrydere ikke bør have valgret I 1908 opnåede de kvinder, der var over 25 år, og hvis mænd betalte skat, dog kommunal valgret, men målet for de fleste kvinder var stadig den grundlovsændring, der ville give dem den politiske valgret og dermed sikre dem en måde at yde indflydelse på. :: 8 Den seje kamp Målet for mange kvinder var opnåelse af den politiske stemmeret. Alligevel kæmpede kvinderne ikke sammen som en homogen gruppe mod et samlet mål, der var opdelinger og grupperinger blandt kvinderne grundet deres forskellige baggrunde og samfundets klasseskel. Der var

9 s blandt andet de borgerlige kvinder og arbejderkvinderne. Argumenterne for at indføre den kvindelige politiske stemmeret var mange, men fagforeningen Kvindeligt Arbejderforbund krævede valgretten med den begrundelse, at kvindens ligestilling var uløseligt forbundet med arbejdernes frigørelse og løsningen af de sociale spørgsmål. For fagforeningen var stemmeretten altså ikke et mål i sig selv men i lige så høj grad et middel til at opnå et samfund, hvor borgerne var ligeværdige. Ofte var holdningen også, at kvinderne i kraft af deres rolle som mor og hustru havde udviklet særlige "bløde" kompetencer. En af arbejderkvindernes fortaler for den politiske stemmeret Johanne Meyer prøvede ikke at modsætte sig dette men pegede i 1888 derimod på, at disse såkaldte bløde kompetencer var vigtige for samfundet: Bestyrelsen for De Kvindelige Herreskræderes Fagforening stiftet i "Det er politisk valgret og valgbarhed, kvinden maa have; thi det er navnlig i statens styrelse, at de kvindelige elementer mangler." Kvinderne forsøgte i 1888 at få den kommunale valgret på dagsordenen i Landstinget, men modstanderne var mange og var i særdeleshed samlet i partiet Højre, der sad på regeringsmagten samt flertallet i Landstinget. Højre var interesserede i at fastholde den traditionelle kønsarbejdsdeling, hvor kvinden styrede hjemmet, og manden styrede samfundet. De mente desuden, at kvinderne var politisk repræsenteret gennem deres mandlige familiemedlemmer. Landstingets ordfører Carl Ploughs Løbeseddel om møde på kvindedagen 3. marts konklusion blev under førstebehandlingen i 1888: :: 9

10 Ansatte på Randers tændstiksfabrik, Kvinder og børn udgjorde de fleste af fabrikkens arbejdere. "Da Landstinget formener, det hverken vil være i kvindernes eller i samfundets interesse, at der tildeles dem valgret, gaar det over til dagsordenen" Socialdemokratiet og stemmeretten Socialdemokratiet blev dannet i 1871 af Louis Pio, Harald Brix og Paul Geleff. Partiet havde til formål at organisere den hastigt voksende gruppe af arbejdere for derigennem at skabe et demokratisk og socialistisk samfund. Det demokratiske samfund kunne kun etableres, hvis størstedelen af befolkningen kunne sætte deres kryds, derfor skulle kvinderne have stemmeret. Men det skulle ikke være en begrænset stemmeret, den skulle gælde alle kvinder og mænd uafhængig af indkomst og ægtefælle. Socialdemokratiet var det første danske parti, der fik kvindernes stemmeret på dagsordenen, det skete i det såkaldte Gimleprogram fra 1876, hvor det hed sig, at statens fundament blandt andet skulle være: "Almindelig, lige og direkte valgret med hemmelig stemmeafgivning for erhvert medlem af staten, både mænd og kvinder, fra det 22de år til alle stats- og kommuneinstitutioner. Valgdagen skal være på en søndag eller helligdag" :: 10 I det socialdemokratiske program fra 1888 var kvindernes stemmeret stadig nævnt. Efter vedtagelsen opfordrede den daværende socialdemokratiske formand, Peter Knudsen, arbejderkvinderne til at afholde offentlige kvindemøder for på den måde at gøre opmærksom på, at de krævede ligestilling med mændene på det politiske område. I 1889 ind-

11 gik syv kvindelige fagforeninger i netværket De samlede Kvindeforeninger. Arbejderkvinderne var dog allerede i 1880'erne begyndt at organisere sig fagligt, det meget aktive forbund "De Kvindelige Herreskrædderes Fagforening" blev stiftet i 1883, og forløberen for Kvindeligt Arbejderforbund blev grundlagt i Nogle af de faglige arbejderkvindeorganisationer samarbejdede med de borgerlige kvinder i forsøget på at få tilkæmpet sig den kvindelige politiske stemmeret. I 1908 fik kvinderne og Socialdemokratiet en tiltrængt saltvandsindsprøjtning i form af kvindernes opnåelse af den kommunale stemmeret, og umiddelbart derefter blev Socialdemokratisk Kvindeforening stiftet. Foreningen havde til formål at: "Ved oplysende foredrag og møder samt diskussion om vigtige spørgsmål at dygtiggøre kvinder politisk" Københavns Tjenestepigeforenings fane fra I 1910 afholdt arbejderkvinderne med Clara Zektin i spidsen en kvindekonference, hvor der blandt andet blev diskuteret "midler og veje for det praktiske arbejde til erobring af den almindelige kvindevalgret". Der blev lagt vægt på, at kvinderne skulle være ihærdige med at bruge stemmeretten, efter de havde opnået den. For mange blev målet nået i 1915, for andre blev kampen først fløjtet i gang i 1915, for nu skulle kvinderne lære at bruge stemmeretten. Første gang de fik mulighed for at sætte deres kryds ved en folkeafstemning var i 1916, da der skulle stemmes om, hvorvidt de Dansk-vestindiske øer skulle sælges til USA eller ej. Hverken den mandlige eller den kvindelige valgdeltagelse var prangende. I 1918 afholdtes der folketingsvalg samt landstingsvalg, og det fik Kvindeligt Arbejderforbunds fagblad til i 1917 at bringe følgende for at få kvinderne til stemmeurnerne: "Kvinder skal være med i det arbejde, der er nødvendigt for at oplyse deres medsøstre om, hvilken forbrydelse de gør sig skyldige i ved at lægge hænderne i skødet og ikke bekymre sig om, hvordan det samfund, hvori de lever, skal styres." Stemmeprocenten for kvindelig deltagelse var ved folketingsvalget i ,6% mod mændenes 84,0%, men allerede ved folketingsvalget i 1920 var kvindernes valgdeltagelse steget til 72,2% mod mændenes 82,2%. :: 11

12 Mænd kræver også ligeløn kampen for ligeløn z Da kvinderne fik stemmeret i 1915, fik de samme demokratiske rettigheder som mændene. På arbejdsmarkedet var der langt til ligestilling, blandt andet var uligelønnen et stort problem for både mænd og kvinder. Det viser sig således, at området for kvinders erhverv udvides betydeligt, selv om dette just ikke sker af hensyn til kvinden, men væsentligst for at skaffe kapitalen billigere arbejdskraft. Sådan kunne man læse i Socialdemokraten i en serie om kvinders erhvervsarbejde 5. november Industrialiseringen af Danmark bragte et stigende antal kvinder ud på arbejdsmarkedet. Efterhånden som maskinerne vandt indpas kunne ufaglærte kvinder erstatte mange faglærte mænd i industrien. Det skabte en frygt hos mændene for, at kvinderne med deres lavere løn skulle sende mændene ud i arbejdsløshed, når kvinderne fik mellem 1/2 og 2/3 af mændenes løn. Denne udvikling skete først i tekstil- og beklædningsindustrien, tobaksindustrien og i nærings- og nydelsesmiddelindustrien, men andre arbejdsområder fulgte efter. Arbejderne begyndte at organisere sig både politisk og fagligt i 1870 erne for at forbedre deres levevilkår. Fra arbejderbevægelsens start var der bevidsthed om konkurrenceforholdet i mellem kønnene, men efterhånden blev der også en vis forståelse for, at mænd og kvinder måtte stå sammen, hvis de ville forbedre klassens vilkår. Det var dog lettere sagt end gjort. Formand for tobaksarbejdernes fagforening Enigheden P.C. Johnsen havde i 1875 indkaldt medlemmerne til møde for at diskutere, hvad man skulle gøre ved kvindeproblemet, som pressede tobaksarbejderne på brødet. Hans konklusion var: Ved et beklageligt fejlsyn har de kvindelige og de mandlige arbejdere stået ligefrem fjendtligt over for hinanden, og man har betragtet hinanden som konkurrenter, men også her har socialismen udøvet sin velsignede virkning, idet man gennem de socialistiske læresætninger var nået frem til erkendelsen om, at alle arbejdere er solidariske lige over for kapitalens overgreb. Af denne lære er vi også kommet til klarhed om kvindens ligeberettigelse med manden, og følgelig må den kvindelige arbejder for det samme arbejde betales efter samme forhold som manden. :: 12 Formandens holdning var et opgør med mange mandlige arbejderes negative opfattelse af kvindernes arbejde på fabrikkerne i 1870 erne. Men man skal ikke være blind for, at det i høj grad også var i de mandlige arbejderes interesse, at kvindernes løn blev hævet. I 1888 var den socialdemokratiske bevægelse nået så langt, at ligelønnen blev skrevet ind i partiets nye program:

13 Indførelse af en Maksimalarbejdsdag. Mænds og Kvinders Arbejde i de forskellige Industrigrene betales efter samme Tarif. 1. maj demonstration 1912 med krav om 8-timers dagen. Det kønsopdelte arbejdsmarked Det danske arbejdsmarked var både dengang og nu stærkt kønsopdelt. Dette skyldtes bl.a. mænds og kvinders forskellige uddannelsesniveau; mænd var faglærte, kvinder ufaglærte, og kønsarbejdsdelingen; kvinder var tjenestepiger og rengøringskoner, mens mændene var smede og jord- og betonarbejdere. En vigtig årsag til kønsarbejdsdelingen helt frem til i dag, er kvindernes lavere løn. Det var attraktivt for arbejdsgiverne i industrien at ansætte kvinder i stedet for mænd, hvis de kunne udføre arbejdet. For arbejde der fra begyndelsen blev bestemt som kvindearbejde, som sygepleje, telefonistarbejde eller ufaglært kontorarbejde, blev det svært at hæve lønniveauet, så det også blev attraktivt for mænd, og dermed var kønsarbejdsdelingen cementeret. De kvindelige fagforeninger udførte et langsommeligt og slidsomt arbejde de første mange år med at få organiseret kvinderne og skaffe :: 13

14 Kvindelige arbejdere på Glud & Marstrand ca bedre løn- og arbejdsforhold, 8 timers arbejdsdagen og også lige løn for lige arbejde. Formand for Kvindeligt Arbejderforbund (afd.1) Olivia Nielsen formulerede kravene i sin 1. maj tale i 1899 således: I dag taler kvinderne med, thi de arbejdende kvinder har de samme krav at stille til arbejdsgiverne, som mændene til deres Otte timers dagen betyder for os ikke alene hvile for vore legemer, men også tid til at tage os af vore børns opdragelse. Kvinders og børns arbejde bliver brugt for at modarbejde mændene, og derfor er det i alles interesse, når vi fordrer lige betaling for lige arbejde. (Socialdemokraten 2. maj 1899) :: 14 Formanden for KAD Olivia Nielsen ( ). Nye job til kvinderne Industrialiseringen gav anledning til skabelsen af nye typer arbejdspladser. Stadig flere mænd og kvinder blev ansat til kontorarbejde både indenfor den offentlige sektor og i private virksomheder. Også antallet af butiksansatte voksede fra århundredeskiftet. På kontorerne kaldte mændene kvindernes indtrængen på kontorerne for dameinvasion og beskyldte kvinderne for smudskonkurrence, når de blev ansat til en meget lavere løn og til at udføre rutinearbejde, som ikke indeholdt avancementsmuligheder. Kønskonflikten inden for HK området blev efterhånden omsat i et to-klassesystem delt mellem faglært og ufaglært arbejde, hvor kvinderne var tiltænkt det dårligt lønnede ufaglærte arbejde. Da de organiserede handels og kontoransatte sluttede sig sammen i Handels kontormedhjælpernes forbund i 1900, var et af formålene

15 regulering af den kvindelige arbejdskraft. Det blev dog i lovene lavet om til: samme løn for lige arbejdsydelse af mandlige og kvindelige medhjælpere. Ligeløn blev en fælles sag. Selv inden for et udpræget mandearbejdsområde, som jern- og metalindustrien dukkede problemstillingen op, hvor den lave kvindeløn blev brugt til at forsøge at presse mændene ned i løn. I 1913 henvendte en arbejdsgiver sig til Fabriksarbejdernes Forbund, fordi han ønskede arbejdsmændenes akkordarbejde nedsat med 10-20%. Begrundelsen var, at en konkurrerende virksomhed havde ansat kvinder til det samme arbejde, men til en lavere løn, så den første virksomhed ikke mere var konkurrencedygtig. Han truede med at lade kvinder overtage arbejdet. De mandlige fabriksarbejdere diskuterede sagen, men besluttede at de ikke ville acceptere lønnedgangen. Derefter blev der ansat kvinder på dagløn til at udføre arbejdet. Uligelønnen blev brugt til at gøre mændene arbejdsløse, give lavtlønnede kvinder arbejdet og at spille fagbevægelsens mænd og kvinder ud mod hinanden. En milepæl i ligelønnens historie blev nået i 1919 inden for staten med vedtagelsen af Tjenestemandsloven. Ligelønsprincippet; lige løn for lige arbejde blev indført for kontorarbejdere uanset køn på de statslige kontorer i ministerierne, postvæsenet, toldvæsenet, osv. Også lærerinder kom til at høre under loven. Det var dog ligeløn med modifikationer, idet forsørgere fik et forsørgertillæg, dvs. gifte mænd fik et ekstra tillæg, som gifte kvinder havde meget svært ved at opnå uanset om de i virkelighedens verden var familiens reelle forsørgere. Lige løn for lige arbejde blev dog godkendt som princip for tjenestemandsansatte, og det var et stort skridt fremad. Den kommunale københavnske hjælpekasses kontor i Bernstorffsgade En kvindearbejdsplads. :: 15

16 Kravet om ligeløn kommer på dagsordenen :: 16 Kvindeligt Arbejderforbund afdeling 5 (jernpigerne) i strejke for lige løn, Som det ses, er kravet om lige løn for lige arbejde ikke noget nyopfundet. zmellemkrigstiden Mellemkrigstiden var en krisetid med stor arbejdsløshed. Arbejdsgiverne krævede lønnedgang, arbejderne strejkede, og gifte kvinder blev fyret fra arbejdspladserne, mens mændene overtog deres arbejde, fordi arbejdsgiverne mente, at mændene som forsørgere i familien skulle sikres en indtægt. Mange gifte kvinders arbejde var en forudsætning for familiens overlevelse, men det indgik sjældent i overvejelserne. Der blev stillet krav om forbud mod gifte kvinders erhvervsarbejde. Denne holdning til kvindernes erhvervsarbejde fandtes både blandt arbejdsgiverne, de mandlige arbejdere og i arbejderbevægelsen. Socialdemokratiet ønskede ikke et forbud mod kvinders erhvervsarbejde, fordi partiet gik ind for kvindens ligeberettigelse med manden. Stauning udtrykte sine og Socialdemokratiets holdninger i en tale i i Dansk Kvindesamfund i 1938: Hjemmenes kvinder, de der udfører det vigtige og nødvendige arbejde for hjem og børn, har krav på en hædersplads i samfundet, og lykkeligst ville det være, om alle mænd havde en sikker og godt lønnet beskæftigelse, thi så ville meget af det omstridte kvindearbejde ophøre. Opfattelsen af mandens rolle som forsørger og kvindens som den forsørgede havde stor indflydelse på kvindernes arbejdsog lønforhold. Under disse forhold, hvor kvinderne kæmpede for at få lov til at beholde deres arbejde, var det svært at stille krav om ligeløn. Kvindeligt Arbejderforbunds afdeling 5, som organiserede kvinder i jern- og metalindustri gjorde det. På arbejdspladser arbejdede de side om side med

17 mændene, men fik mellem halvdelen og en tredjedel i løn. Derfor stillede Inger Gamburg, formand for afdeling 5, forslag på forbundets kongres i 1926 om at indføre kravet om lige løn for lige arbejde i forbundets formålsparagraf. Dette afviste forbundsformand Alvilda Andersen både på denne kongres og på LO s generalforsamling i 1928 med følgende argument: Hvis lønningerne blev drevet helt op på højde med arbejdsmændene, ville en masse selverhvervene kvinder med forsørgerpligt miste deres arbejde og blive erstattet af mænd, hvis fysiske arbejdskraft gjorde, at arbejdsgiverne ville foretrække dem frem for kvinderne. Afdeling 5 holdt fast i ligelønskravet, og kravet var den bagvedliggende årsag til en tre uger lang strejke i Afdelingen krævede ved overenskomstforhandlingerne mere i løn, men kunne ikke godtage det forslag, forligsmanden fremsatte. Derfor gik de i strejke, idet de betragtede deres kamp for højere løn, som en forbedring for hele arbejderklassen, dels for kvinderne, som ville få bedre levevilkår, dels for mændene, fordi kvinderne i mindre grad ville virke som løntrykkere. Arbejderkvindernes Oplysningsudvalg, som var en oppositionel forening med udgangspunkt i afdeling 5, begrundede sammenhængen både i foreningens blad og på møder, samt organiserede en demonstration i forbindelse med strejken for at mobilisere arbejderkvinderne om strejkens formål. Forside af pjece fra DKP Også hos HK var ligelønsproblemet oppe at vende blandt andet på HK s kongres i På trods af at HK havde ligelønskravet med i sin formålsparagraf, måtte de kvindelige HK ere konstatere, at ligelønnen var rykket længere væk. Hvor lønforskellen i 1918 havde været på 8% viste lønskalaen fra 1939, at kvinderne fik 20% mindre i løn end mændene. I mellemkrigstiden blev kønsarbejdsdelingen på kontorerne skærpet, krisen pressede forbundet i forhold til arbejdsgiverne, og der var en diskussion om, hvordan lige løn for lige arbejde skulle tolkes. Arbejderkvinderne stiller krav om ligeløn Slutningen af 2. verdenskrig markerede overgangen til en ny tid. På Kvindeligt Arbejderforbunds kongres i 1945 var kravet om ligeløn et af de gennemgående temaer. Kongressen besluttede, at kravet skulle stilles ved de næste overenskomstforhandlinger. Også inden for de blandede forbund som bryggeriarbejdere og tobaksarbejdere var der i årene efter krigen en debat om ligeløn. Det blev dog først i 1952, at det lykkedes at få ligelønnen med som et af LO s generelle krav ved overenskomstforhandlingerne. Arbejdsgiverne afviste totalt kravet, men gik dog med til, at der blev nedsat et udvalg mellem LO og DA, der skulle arbejde med sagen. Og det gjorde de så de næste 20 år, selv om kravet :: 17

18 :: 18 Tv.: HK plakat med teksten: "HK s medlemmer sikres nu ligeløn". Ligeløn blev indført i HK s overenskomster fra Th.: Demonstration foran forligsinstitutionen under overenskomststrejken i blev rejst ved de fleste overenskomstforhandlinger. Arbejdsgiverne synspunkter var: At ligeløn var omkostningsfordyrende og konkurrenceforvridende, og de frygtede, at hvis ligelønnen blev indført på akkordlønnen, som det i første omgang var hensigten, ville ligelønsprincippet brede sig ud over hele arbejdsmarkedet. Arbejdsgiverne havde ikke til hensigt at opgive et lukrativt kønsopdelt arbejdsmarked, der på virksomhedsniveau gav dem muligheder for at bestemme et arbejdes pris og køn og bruge lønforskellene til at spille arbejdergrupperne ud mod hinanden. Ligelønsprincippet blev også knæsat internationalt. I 1951 vedtog FN s arbejdsorganisation ILO en konvention om ligeløn, som blev ratificeret af det danske folketing i Konventionen blev brugt som et af fagbevægelsens argumenter for indførelse af ligeløn. Det lykkedes flere forbund at få indført ligeløn på timeløn, tillæg eller akkordsatser i løbet 1960 erne. HK fik indført samme lønsatser på timelønnen for mænd og kvinder i Tobaksarbejderforbundet brugte arbejdsvurderingsprincippet til at give kvinderne en langt højere løn indenfor cigaretindustrien, idet deres arbejde blev vurderet efter værdi og ikke efter køn. Arbejdsvurdering var dog sjældent vejen frem, fordi kvindernes arbejde ofte blev indplaceret på det laveste løntrin. Bryggeriarbejderkvinderne havde ved overenskomsten i 1949 fået deres første ligelønskrav igennem ved at få samme krone/øre tillæg til timelønnen. I 1960 gik kvinderne i strejke for at få samme lønforhøjelse som mændene. Efter to ugers strejke fik kvinderne lovning på, at deres krav blev opfyldt og de afsluttede strejken med flg. udtalelse: I tillid til at forbundets hovedledelse ikke svigter de kvindelige medlemmer under de kommende forhandlinger med bryggeriforeningen og da vi gennem vor aktion har demonstreret vor vilje og styrke til forsvar for vor lige stilling med de mandlige bryggeriarbejdere vedtager vi at genoptage arbejdet ved normal arbejdstids begyndelse.. Kvinderne fik samme lønforhøjelse som mændene.men da var landet også ved at løbe tør for øl.

19 Ved 1969 overenskomsten var lige løn for arbejde af samme værdi og lavtlønstillæg igen et af kravene, som arbejdsgiverne var lodret imod. De kvindelig bryggeriarbejdere var så rasende, at de stemte nej til overenskomsten for første gang, og det samme gjorde tobaksarbejderforbundet, hvor 85% af medlemmerne var kvinder. Men nu havde kvinderne fået nok. I vinteren 1971 blev der nedsat faglige kvindegrupper bl.a. af de kvindelige bryggeriarbejdere, på hvis initiativ den tværfaglige Kvindernes Initiativgruppe for ligeløn blev dannet til at støbe kuglerne til gennemførelse af ligelønnen ved næste overenskomst. Den ny kvindebevægelse Rødstrømperne støttede op om initiativgruppens arbejde bl.a. med spektakulære demonstrationer for ligeløn og ligestilling. Overenskomstforhandlingerne brød igen sammen pga. kravet om ligeløn. De faglige kvinder ønskede derfor at støtte deres forhandlere ved at demonstrere foran forligsinstitutionen 8. februar, hvor parterne mødtes. Ca kvinder fra de københavnske arbejdspladser deltog i demonstrationen og sluttede af med at aflevere en resolution med kravet om ligeløn til forhandlerne. Heller ikke denne gang kom ligelønnen igennem, men der blev vedtaget et protokollat: Hovedorganisationerne er enige om at søge ligelønsproblemet løst, hvor dette ikke allerede er sket. Ved ligeløn forstås, at der for arbejde af samme værdi uafhængigt af køn betales samme løn lønnen fastsættes efter arbejdets art og ikke efter køn. Kvindeligt Arbejderforbund afdeling 5 (jernets kvinder) havde deres egen demonstration for opfyldelsen af fagbevægelsens krav med vægt på ligelønskravet. Kvindeligt Arbejderforbund og Husligt Arbejderforbund stemte imod overenskomsten, som blev vedtaget med de andre forbunds stemmer. Ved overenskomsten i 1973 blev ligeløn endeligt vedtaget. Begrebet kvindeløn blev fjernet fra overenskomsterne. Men træerne viste sig ikke at vokse ind i himlen! For der var ikke indført reel ligeløn, og der blev ikke taget initiativ til at gøre op med det køns opdelte arbejdsmarked. :: 19

20 Hvad er ligeløn ? :: 20 Porcelænsarbejdere demonstrerer, zlige løn for arbejde af samme værdi Efter indgåelsen af overenskomsten i 1973 forsvandt begrebet kvindeløn fra LO-områdets overenskomster. Timeløn, dyrtidstillæg, akkord og bonusordninger blev ens for mænd og kvinder, hvor de udførte samme arbejde. Den 1. januar 1973 var Danmark indtrådt i de Europæiske Fællesskaber, EF. Det betød, at den danske lovgivning skulle rettes ind efter de direktiver, EF-kommissionen udstedte. I 1974 blev der udsendt et ligelønsdirektiv, der krævede, at EF medlemslandende skulle have en lov om ligeløn. En sådan lov blev vedtaget i Danmark i 1976 på baggrund af teksten fra 1973 overenskomsten. I 1979 kritiserede EF kommissionen, at loven ikke levede op til direktivet, idet kommissionen påpegede, at der var problemer med definitionen af lige løn for lige arbejde. Kommissionen pointerede, at der i loven skulle stå lige løn for arbejde af samme værdi, som der stod i ILO s konventionstekst fra Der gik nogle år, hvor Arbejdsministeriet argumenterede for, at den danske formulering var indeholdt i EF s definition, mens EF fastholdt, at det ikke var tilfældet. Til sidst blev der rejst en sag ved EF domstolen, hvor den danske stat blev underkendt. Dommen bekendtgjorde, at alle arbejdstagere uanset om de var organiserede eller ej, ud af lovgivningen skulle kunne se deres rettigheder, og det var ikke tilfældet med den daværende lov. Ligelønsloven blev herefter ændret, så teksten lige løn for arbejde af samme værdi indgik. At det havde en konkret betydning viste sig ved, at der efter 1986 blev rejst mange flere ligelønssager end før.

21 Plakat fra Kvindeligt Arbejderforbunds kampagne for ligeløn fra Illustration fra LO s pjece: Luk lige løngabet. Danfoss-sagen fastlægger principper i ligelønsloven i 1992 I sager hvor arbejdsgiveren bruger et uigennemskueligt lønsystem, er det arbejdsgiveren, der skal bevise, at en lønforskel ikke skyldes køn. HK rejste i 1985 en ligelønssag over for Danfoss, men tabte sagen. Efter lovændringen i 1986 blev sagen rejst igen og sendt videre til EF domstolen for at få svar på, hvordan ligelønsdirektivet skulle fortolkes. HK fik medhold i, at arbejdsgiveren havde bevisbyrden, hvis der var tale om et uigennemskueligt lønsystem. Dette bevirkede, at HK vandt sagen over for Danfoss, der skulle bevise, at lønforskellen mellem mænd og kvinder ikke var i strid med ligelønsloven. Princippet om omvendt bevisbyrde var herefter fastslået, og et lille skridt mere på ligelønnens vej var taget. Ligelønsloven blev ændret i Illustration fra LO s site om ligeløn: Den første højesteretsdom om ligeløn blev afsagt i september 2009, hvor et medlem af Teknisk Landsforbund vandt en ligelønssag. Hun fik en stor efterbetaling og erstatning for igennem 8 år at være blevet underbetalt i forhold til to mandlige kolleger. Kønsarbejdsdelingen skaber uligeløn I 2010 næsten 40 år efter at ligeløn blev indført i overenskomsterne i Danmark, beregner arbejdsmarkedsforskere stadig løngabet mellem mænd og kvinder til at være ca %. Et tal der ikke har ændret sig de sidste 20 år. Undersøgelser viser, at den væsentligste årsag til løn- :: 21

22 :: 22 FOA medlemmer demonstrerer for mere i løn under overenskomststrejken i Foto: Frank Lund Overenskomstforhandlingerne indenfor industrien i 2010 resulterede i et forslag, hvor ligeløn mellem kvinder og mænd indgår: l Der oprettes et ligelønsnævn inden for DA og LO s fælles område. Nævnet skal kunne tage stilling til sager vedrørende fortolkning og forståelse af, samt brud på ligelønsloven. l Implementering af ligelønsloven. Parterne er blevet enige om, at ligeløns lovens tekst indføres i overenskomsterne. Forslag til ny overenskomst bliver sendt til urafstemning blandt medlemmerne, når/ hvis de øvrige parter på det private arbejdsmarked har forhandlet færdig. gabet, er det stærkt kønsopdelte arbejdsmarked. I 2005 var ca. 75% af de ansatte i den kommunale sektor kvinder, mens 60% af de ansatte i den private og statslige sektor er mænd. Selv om kvinder nu har opnået samme uddannelsesniveau som mænd, har dette ikke udlignet løngabet. Dette skyldes, at kvinderne uddanner sig inden for omsorgsfagene i den offentlige sektor, mens mænd bliver håndværkere i den private sektor, og at de kvindedominerede fag værdisættes til en lavere løn end de mandlige fag uanset uddannelsesniveau. En anden meget væsentlig årsag er kønsarbejdsdelingen i familien. Det er stadig kvinderne, der passer børnene mest, idet kvinderne først og fremmest tager barsels- og børnepasningsorlov, samt har deltidsarbejde. Andre medvirkende årsager til lønforskellene er også, at mænd oftere end kvinder har chefposter, hvilket giver mere i lønningsposen. Disse forhold får ikke kun konsekvenser i form at en stor gennemsnitlig lønforskel mellem kønnene på arbejdsmarkedet, men resulterer også i, at kvinderne får lavere pension efter arbejdslivets ophør. Mandeløn til kvindefag Ved overenskomstforhandlingerne i 2008 krævede de offentligt ansatte store lønstigninger og fik samtidigt sat fokus på uligelønnen. FOA s formand Dennis Kristensen krævede fra starten af forhandlingerne mandeløn til kvindefag. FOA s medlemmer fik hermed givet bolden op til en overordnet diskussion af, hvad ligeløn for arbejde af samme værdi er. Hvis den fastlåste kønsarbejdsdeling skal brydes, og løngabet skal lukkes, må man nødvendigvis se på værdisættelsen af mænds og kvinders arbejde, så lønniveauet bl.a. ikke er en barriere for mændene for at bevæge sig over i den offentlige sektor. FOA gav dermed overenskomstforhandlingerne en ligelønsdagsorden, som de andre organisationer, som sygeplejersker og pædagoger dog ikke som organisationer støttede op om. Selv om arbejdsgiverne tilbød en stor lønstigning, brød forhandlingerne sammen og SOSU assistenter og -hjælpere, pædagogmedhjælpere og dagplejere gik i strejke. De strejkende opnåede ikke de 15% i

23 lønforhøjelse, de havde krævet, men tilsluttede sig et forlig på 13,4%, som dog er et af de bedste overenskomstresultater i mange år. Hvad der sikkert vil få stor betydning i fremtiden er, at FOA s medlemmer satte uligelønnen på dagsorden, og de viste, at de var parate til at strejke for at få resultater. Dette fik de strejkende stor opbakning til i befolkningen, selv om mange blev ramt i deres dagligdag. Danskerne markerede, at de ønsker et velfungerende velfærdssamfund, hvor medarbejderne får en ordentlig løn for det samfundsnødvendige arbejde, de udfører. Luk lige løngabet LO kongressen besluttede i 2007, at ligeløn skulle være et centralt indsatsområde i den efterfølgende kongresperiode. I kongresbeslutningen hed det bl.a., at det skal undersøges hvilke barrierer og muligheder, der er i relation til overenskomster og lovgivning for at opnå ligeløn, og hvilken indflydelse løndannelsen har på løngabet inden for de forskellige lønområder, samt udvikle en strategi for bekæmpelse af løngabet. Konsekvenserne af uligelønnen har LO s ligestillings- og ligebehandlingsudvalg beskrevet sådan: Man kan sige at stort set alle konsekvenserne af løngabet er forbundne kar; løngabet fastholder det kønsopdelte arbejdsmarked, som fastholder kønsarbejdsdelingen i hjemmet, som fastholder kvinder og mænd i traditionelle kønsroller, som fastholder løngabet, som! Bolden er givet op for ligeløn. Viborg HK møder Leipzig i Viborg Stadionhal d. 31.okt Foto: Lars Holm ViL Du ViDe Mere om arbejderkvindernes historie, kampen for ligeløn og bedre vilkår, så kan du finde l flere historier og dokumentation l litteratur og tidsskrifter l plakater og fotografier på disse websites: LO s ligestillings- og ligebehandlingsudvalg har derfor på baggrund af et analysearbejde udarbejdet en ligelønsstrategi, som LO's hovedbestyrelse vedtog i maj 2009, hvor nogle af de væsentlige punkter er: l Større gennemsigtighed i løndannelsen l Øgede barselsrettigheder til far l Afklaring af begrebet arbejde af samme værdi :: 23

24 Postkort fra 3F til fejring af 100 året for 8.marts For 100 år siden kæmpede arbejderkvinderne for en løn til at leve af og ordentlige arbejds- og levevilkår. udviklingen af teknologien og moderniseringen af samfundet gjorde indimellem mænd og kvinder til konkurrenter. Kravet om ligeløn blev både stillet ud fra et lighedssyn og et konkurrencehensyn. Kvinderne fik at vide, at for at opnå både ligeløn og lighed skulle de organisere sig, uddanne sig og deltage i samfundets politiske debatter. i 2010 er kvinderne ligeså veluddannede og velorganiserede som mændene og deltager på lige fod i samfundsdebatten. Alligevel er der et løngab på 18%. Vi mangler altså stadig at gøre op med den ulighedsskabende kønsarbejdsdeling, og et skridt på denne vej må være et krav om mandeløn til kvindefag. LANDSorgANiSAtioNeN i DANMArK FAgLigt FæLLeS ForbuND

Den 8. marts 2010 blev fejret med demonstrationer,

Den 8. marts 2010 blev fejret med demonstrationer, 1 Indledning Den 8. marts 2010 blev fejret med demonstrationer, taler og festlige arrangementer i Danmark og i resten af verden. Det var nemlig 100 år siden, at det blev vedtaget at holde en international

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

Ligelønsloven kan ikke skaffe ligeløn

Ligelønsloven kan ikke skaffe ligeløn Ligelønsloven kan ikke skaffe ligeløn Hvis danskerne skal have ligeløn, så skal vi sende den danske Ligelønslov på værksted. Det bør være muligt med loven i hånden at afgøre om to forskellige jobs har

Læs mere

Udgivet af: CO-industri www.co-industri.dk

Udgivet af: CO-industri www.co-industri.dk Udgivet af: CO-industri www.co-industri.dk Oplag: 2.000 Redaktion: Nadja Christy, CO-industri Tekst: Azad Cakmak og Nadja Christy, CO-industri Illustrationer: Mette Ehlers Design og grafisk produktion:

Læs mere

VÆRD AT VIDE OM OVERENSKOMSTER LÆS MERE DET FÅR DU I KRONER OG ØRER

VÆRD AT VIDE OM OVERENSKOMSTER LÆS MERE DET FÅR DU I KRONER OG ØRER VÆRD AT VIDE OM OVERENSKOMSTER LÆS MERE DET FÅR DU I KRONER OG ØRER Derfor har du brug for en overenskomst! Din overenskomst sikrer dig de mest basale rettigheder, når du er på arbejde. Uden overenskomst

Læs mere

LIGELØN og LIGESTILLING HVAD GØR VI? DSR, Kreds Midtjylland Torsdag d. 19. maj 2011

LIGELØN og LIGESTILLING HVAD GØR VI? DSR, Kreds Midtjylland Torsdag d. 19. maj 2011 LIGELØN og LIGESTILLING HVAD GØR VI? DSR, Kreds Midtjylland Torsdag d. 19. maj 2011 Nedsat af regeringen i kølvandet på overenskomstforløbet og strejkerne foråret 2008 Kommissorium: Ligeløn en delproblemstilling

Læs mere

Kvinders valgret. frihed, lighed og stemmeret

Kvinders valgret. frihed, lighed og stemmeret Kvinders valgret frihed, lighed og stemmeret Demokrati men ikke for alle Demokrati betyder folkestyre. I dag forstår vi i Danmark et folkestyre som et samfund, hvor folket skal styre, og hvor den politiske

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Råd til velfærd

F O A F A G O G A R B E J D E. Råd til velfærd F O A F A G O G A R B E J D E Råd til velfærd FOAs mål 2013-2016 Indhold FOAs mål 2013-2016 Vi har råd til velfærd..................... 2 Fælles om velfærd.................... 3 Faglig handlekraft....................

Læs mere

Diskussionsoplæg OK Det private arbejdsmarked. Mine krav dine krav? F O A F A G O G A R B E J D E

Diskussionsoplæg OK Det private arbejdsmarked. Mine krav dine krav? F O A F A G O G A R B E J D E F O A F A G O G A R B E J D E Diskussionsoplæg OK 2014 Det private arbejdsmarked Mine krav dine krav? n overenskomst Det er og skal være medlemmernes krav, der sætter dagsordenen for forhandlingerne om

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

7.1. Forslag 2 (blad 7.4) FTF s arbejde med at udligne lønforskellen mellem mænd og kvinder i Danmark

7.1. Forslag 2 (blad 7.4) FTF s arbejde med at udligne lønforskellen mellem mænd og kvinder i Danmark 7.1 Ad dagsordenens punkt 7: INDKOMNE FORSLAG Som det fremgår nedenfor, er der fremsat 2 forslag fra Sektion K, 1 forslag fra Sektion S og 1 forslag fra FTF s forretningsudvalg til behandling på kongressen

Læs mere

Af Søren Federspiel, Flemming Hemmersam, Margaret Nielsen, Anne-Lise Walsted

Af Søren Federspiel, Flemming Hemmersam, Margaret Nielsen, Anne-Lise Walsted Arbejderbevægelsens internationale demonstrationsdag i tekst og billeder 1890-1990 Af Søren Federspiel, Flemming Hemmersam, Margaret Nielsen, Anne-Lise Walsted Redaktion: Gerd Callesen, Henning Grelle,

Læs mere

Råd til velfærd F O A F A G O G A R B E J D E

Råd til velfærd F O A F A G O G A R B E J D E F O A F A G O G A R B E J D E VEDTAGET Råd til velfærd FOAs mål 2013-2016 Indhold FOAs mål 2013-2016 Vi har råd til velfærd..................... 4 Fælles om velfærd.................... 6 Faglig handlekraft....................

Læs mere

Diskussionsoplæg OK 2011. Ansatte i kommuner. Mine krav dine krav? F O A F A G O G A R B E J D E

Diskussionsoplæg OK 2011. Ansatte i kommuner. Mine krav dine krav? F O A F A G O G A R B E J D E F O A F A G O G A R B E J D E Diskussionsoplæg OK 2011 Ansatte i kommuner Mine krav dine krav? overenskomst Vi har brug for DIN mening og DINE holdninger Diskussionsoplæg ved forbundsformand Dennis Kristensen

Læs mere

I august 2010 var det 100 år siden, at den anden

I august 2010 var det 100 år siden, at den anden 8 DE SOCIA- LISTISKE KVINDERS INTERNA- TIONALE KONFEREN- CE I KØBEN- HAVN I 1910 netværk, valgret og velfærd Af Anette Eklund Hansen Konferencen blev en milepæl i de socialistiske kvinders kamp for bedre

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

dansk ungdoms fællesråd hvad er meningen? et hæfte om 16 års valgret

dansk ungdoms fællesråd hvad er meningen? et hæfte om 16 års valgret dansk ungdoms fællesråd hvad er meningen? et hæfte om 16 års valgret 16 års valgret kan det lade sig gøre? Selvfølgelig kan det lade sig gøre at sænke valgretsalderen. Det er godt nok 25 år siden sidst.

Læs mere

FORBUND. Mine krav dine krav. Temaer til diskussionsoplæg til privatansatte medlemmer

FORBUND. Mine krav dine krav. Temaer til diskussionsoplæg til privatansatte medlemmer FORBUND Mine krav dine krav Temaer til diskussionsoplæg til privatansatte medlemmer MINE KRAV DINE KRAV FOA 3 Indhold Hvad synes du? Hvad synes du? 3 FOA og det private område 4 Mere løn 6 Pension bedre

Læs mere

Jobvurdering. - et værktøj til at sikre ligeløn mellem kvinder og mænd

Jobvurdering. - et værktøj til at sikre ligeløn mellem kvinder og mænd Jobvurdering - et værktøj til at sikre ligeløn mellem kvinder og mænd Udgivet af FIU-ligestilling 2011 Pjecen er udarbejdet af Annelise Rasmussen på baggrund af ligelønskursus 2011 Layout: 3F kommunikationsafdeling

Læs mere

FORBUNDET AF OFFENTLIGT ANSATTE. Pionererne

FORBUNDET AF OFFENTLIGT ANSATTE. Pionererne FORBUNDET AF OFFENTLIGT ANSATTE Pionererne De første formænd Kabellodder A. Jensen er formand fra 19. marts 1899 til 18. juni 1901 for det nystiftede Københavns kommunale Arbejderforbund. Sprøjtefører

Læs mere

Diskussionsoplæg OK Det private arbejdsmarked. Mine krav dine krav F O A F A G O G A R B E J D E

Diskussionsoplæg OK Det private arbejdsmarked. Mine krav dine krav F O A F A G O G A R B E J D E F O A F A G O G A R B E J D E Diskussionsoplæg OK 2012 Det private arbejdsmarked Mine krav dine krav overenskomst Mine krav dine krav Nu er det jeres tur Vi skal i gang med at diskutere krav til fornyelse

Læs mere

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 07.00 DET TALTE ORD GÆLDER 1. maj 2015 Ejner K. Holst Frihed, lighed og fællesskab Lad mig spørge jer om det samme, som den sang vi lige har sunget, gjorde. Frihed, lighed og

Læs mere

Notat fra DFL. På vej mod ny hovedorganisation. Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening www.dfl.dk dfl@dfl.dk Tlf.

Notat fra DFL. På vej mod ny hovedorganisation. Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening www.dfl.dk dfl@dfl.dk Tlf. Juli 2015 / side 1 af 5 På vej mod ny hovedorganisation Følgende notat baseret på informationer, kommentarer og spørgsmål til Bente Sorgenfrey, formand for FTF, og Kent Petersen, næstformand for FTF og

Læs mere

Lige løn? - om ligelønseftersyn

Lige løn? - om ligelønseftersyn Lige løn? - om ligelønseftersyn Dansk Journalistforbund Faglig afdeling Februar 2015 Ligeløn er et lovkrav Kvinder og mænd har krav på samme løn, når de udfører samme arbejde eller arbejde, der har samme

Læs mere

- 1 - Copyright Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv marts: Kvindernes internationale kampdag Den første tid af Anette Eklund Hansen

- 1 - Copyright Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv marts: Kvindernes internationale kampdag Den første tid af Anette Eklund Hansen 8. marts: Kvindernes internationale kampdag Den første tid af Anette Eklund Hansen 8. marts blev anerkendt som international kvindedag i FNs kvindeår 1975. Det var ikke en ny ide verdenskongressen fik.

Læs mere

bevægelsen melder hårdt ud: Ingen ny overenskomst uden løft af lavtlønnede og kvinder - UgebrevetA

bevægelsen melder hårdt ud: Ingen ny overenskomst uden løft af lavtlønnede og kvinder - UgebrevetA OK18 Fagbevægelsen melder hårdt ud: Ingen ny overenskomst uden løft af lavtlønnede og kvinder Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Mandag den 11. december 2017 Der skal oprettes en pulje til at løfte

Læs mere

Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46

Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46 KVINDER OG BØRN SIDST Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet Af Marie Hein Plum @MarieHeinPlum Fredag den 26. juni 2015, 05:00 Del: Arbejdsgiverne diskriminerer kvinder, der er gravide

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Bornholm havde masser af anden industri end keramikken.

Bornholm havde masser af anden industri end keramikken. Materiale til opgaveløsning og fremlæggelse på gymnasiet. I 2016 åbnede Den Danske Keramikfabrik på Bornholm og således er produktionsudviklingen kommet Full Circle. Fabrikken ligger i den gamle møbelfabrik

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

Slaget på Fælleden Gør din pligt - kræv din ret! Elevopgaver

Slaget på Fælleden Gør din pligt - kræv din ret! Elevopgaver Slaget på Fælleden Gør din pligt - kræv din ret! Elevopgaver 1 Konfrontationen 5. maj 1872 Opgave 1 Hvad sker der søndag den 5. maj 1872 på Nørre Fælled i København? Opgave 2 Billedet af Slaget på Fælleden,

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

Gør EU en forskel for kvinder og mænd i Danmark? Ligestillingskonference, Eigtveds Pakhus 27. september 2007

Gør EU en forskel for kvinder og mænd i Danmark? Ligestillingskonference, Eigtveds Pakhus 27. september 2007 Gør EU en forskel for kvinder og mænd i Danmark? Ligestillingskonference, Eigtveds Pakhus 27. september 2007 Marlene Wind, Lektor, PhD, Institut for Statskundskab København Universitet. EU har ikke traditionelt

Læs mere

Et liv med rettigheder?

Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Udgivet af LO, Landsorganisationen i Danmark med støtte fra DANIDA/Udenrigsministeriet Tekst og layout: LO Foto: Polfoto. Tryk: Silkeborg Bogtryk LO-varenr.:

Læs mere

lønforhandling Spil ikke hasard med din løn! Lønforhandling er et af de kort, du har at spille med!!! Mere i Løn? Brug Løfteparagraffen!

lønforhandling Spil ikke hasard med din løn! Lønforhandling er et af de kort, du har at spille med!!! Mere i Løn? Brug Løfteparagraffen! Lokal lønforhandling DIN TRUMF: Spil ikke hasard med din løn! Lønforhandling er et af de kort, du har at spille med!!! Mere i Løn? Brug Løfteparagraffen! Det er hverken frækt, uartigt eller for den sags

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 14. maj 2012

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 14. maj 2012 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 14. maj 2012 Sag 223/2010 (2. afdeling) HK Danmark som mandatar for A (advokat Peter Breum) mod Dansk Erhverv som mandatar for B (advokat Peter Vibe) I tidligere instans

Læs mere

Mine krav - dine krav

Mine krav - dine krav Forbund Mine krav - dine krav Kommunal overenskomst 2015 Indhold Forord 3 Løn, realløn, ligeløn og lokal løn 4 Uddannelse og større tryghed i ansættelsen 6 Tidsbegrænsede ansættelser og timelønsansættelser

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER LO-sekretær Marie Louise Knuppert 1. maj 2013, Odense kl. 15.30 KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 15.30 DET TALTE ORD GÆLDER God morgen. Det er godt at se jer sådan en forårsdag - her i Odense! Jeg skal hilse

Læs mere

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Diskussionsoplæg F O A F A G O G A R B E J D E Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Mine krav Dine krav? Diskussionsoplæg ved forbundsformand

Læs mere

I dag er det 1. maj dagen hvor fagbevægelsen fejrer Den Danske Model vores indflydelse og vores sejre.

I dag er det 1. maj dagen hvor fagbevægelsen fejrer Den Danske Model vores indflydelse og vores sejre. I dag er det 1. maj dagen hvor fagbevægelsen fejrer Den Danske Model vores indflydelse og vores sejre. Vi skal huske at fejre både de store og de små sejre - som aldrig bliver nævnt i aviserne. Som for

Læs mere

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Normal regulering Lov Bekendtgørelse Tilladt Ikke reguleret Ikke tilladt Forbudt

Læs mere

Lige muligheder for mænd og kvinder

Lige muligheder for mænd og kvinder Lige muligheder for mænd og kvinder På trods af flere årtiers kamp for ligestilling har kvinder stadig ikke de samme muligheder som mænd, når det kommer til job og karriere. Herudover er det stadig kvinderne,

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Konflikter og indgreb på LO/DA-området 1933-1998

Konflikter og indgreb på LO/DA-området 1933-1998 Konflikter og på LO/DA-området 1933-1998 1933 Indgreb Forbud mod arbejdsstandsninger og 1-årig forlængelse af alle overenskomster ved lov. Arbejdsgiverne imod (Kanslergadeforliget). 1936 Konflikt/ 5 ugers

Læs mere

Det ligner slave arbejde

Det ligner slave arbejde stop social dumping Hver dag er der nye eksempler på underbetaling af udenlandske arbejdere, som ofte lever under slavelignende forhold. Social dumping breder sig til flere og flere brancher. Vi har allerede

Læs mere

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på.

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på. FFI kongres den 5.-10. december 2004 i Miyazaki, Japan,QGO JDI/2IRUPDQG+DQV-HQVHQWLOWHPDµ(QYHUGHQDWIRUDQGUHµ Jeg vil gerne begynde med at kvittere for en god rapport, som skarpt og præcist analyserer de

Læs mere

TNS Gallup - Public 4. Undersøgelse for FOA Fag og Arbejde Tema: Sygehuskommision, efterløn og oktober Public 56874

TNS Gallup - Public 4. Undersøgelse for FOA Fag og Arbejde Tema: Sygehuskommision, efterløn og oktober Public 56874 TNS Gallup - Public 4. Undersøgelse for FOA Fag og Arbejde Tema: Sygehuskommision, efterløn og velfærd generelt. 22. 31. oktober 2010 Public 56874 Metode Feltperiode: 22. 31. oktober 2010 Målgruppe: Repræsentativt

Læs mere

Lige løn? - om ligelønseftersyn

Lige løn? - om ligelønseftersyn Lige løn? - om ligelønseftersyn Ligestillingsgruppen Oktober 2000 Ligeløn er et lovkrav Kvinder og mænd har krav på samme løn, når de udfører samme arbejde eller arbejde, der har samme værdi for arbejdsgiveren.

Læs mere

LØN, KØN, UDDANNELSE OG FLEKSIBILITET OFFENTLIGGØRELSE AF LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE MAJ 2010

LØN, KØN, UDDANNELSE OG FLEKSIBILITET OFFENTLIGGØRELSE AF LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE MAJ 2010 LØN, KØN, UDDANNELSE OG FLEKSIBILITET OFFENTLIGGØRELSE AF LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE MAJ 2010 LØNKOMMISSIONENS OPGAVE Kortlægge, analysere og drøfte: Om løn, ansættelsesog ledelsesstrukturer i den offentlige

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

LIGELØN 'Kvindefag' forklarer lønforskelle i det offentlige, men ikke i det private Af Ivan Mynster Tirsdag den 6. december 2016, 05:00

LIGELØN 'Kvindefag' forklarer lønforskelle i det offentlige, men ikke i det private Af Ivan Mynster Tirsdag den 6. december 2016, 05:00 LIGELØN 'Kvindefag' forklarer lønforskelle i det offentlige, men ikke i det private Af Ivan Mynster Tirsdag den 6. december 2016, 05:00 Del: Lønforskelle i det offentlige skyldes forskelle i uddannelse,

Læs mere

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden Tryghed Ung på jobbet Udvikling Rettigheder Fællesskab Respekt meld dig ind nu......vi behøver hinanden Hey...kom og vær med Jeg synes, det er rigtig sjovt at være med i ungdoms - arbejdet i min afdeling.

Læs mere

Test din viden om overenskomst Svargennemgang. Kommentar

Test din viden om overenskomst Svargennemgang. Kommentar SVARENE Eventuelle sorte prikker ud for svarmulighederne skal I se bort fra. De betyder ikke noget i printudgaven her. Side 1 af 11 Du er omfattet af en overenskomst, der gælder for dit arbejdsområde.

Læs mere

Det er vores store indsatsområde frem til generalforsamlingen 2013.

Det er vores store indsatsområde frem til generalforsamlingen 2013. 1 Mundtlig beretning 2012 Fastholde og tiltrække flere medlemmer Det er vores store indsatsområde frem til generalforsamlingen 2013. Vi skal gøre fagforeningen attraktiv for de unge, der kommer ind på

Læs mere

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk.

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk. Politikordbog Adlen: Det var de folk, der mente, at de var specielle i forhold til særdeles bønderne. Det var dem, som havde næstmest magt i landet før Grundloven. Andelsforeninger: Når man er medlem af

Læs mere

*************************************************************

************************************************************* Sagsnr. Ref. Den 23. oktober 2003 +DQV-HQVHQVnEQLQJVWDOH YHG /2 VRUGLQ UHNRQJHVGHQRNWREHU ************************************************************* 'HWWDOWHRUGJ OGHU Velkommen til LO s kongres. Velkommen

Læs mere

Lønudvikling gennem hele arbejdslivet

Lønudvikling gennem hele arbejdslivet Lønudvikling gennem hele arbejdslivet - DM s lønpolitik DM s lønpolitik efterstræber at vise vejen for en offensiv lønpolitik tilpasset fremtidens arbejdsmarked. DM s lønpolitiske principper er, at: Livslønnen

Læs mere

1. Hvad var efter 1849 konsekvenserne af at modtage fattighjælp og hvad var begrundelsen herfor?

1. Hvad var efter 1849 konsekvenserne af at modtage fattighjælp og hvad var begrundelsen herfor? Historie: Teksten: Fra fattighjælp til velfærdsstat 1. Hvad var efter 1849 konsekvenserne af at modtage fattighjælp og hvad var begrundelsen herfor? 2. Hvordan ændres opfattelsen af fattighjælp mod slutningen

Læs mere

Mine krav - dine krav

Mine krav - dine krav FORBUND Mine krav - dine krav Kommunal overenskomst 2018 Indhold Kære FOA-medlem 3 Løn mest til lavtlønnede og kvindefagene 4 Uddannelse og kompetencer 6 Pension og seniorvilkår 8 Et godt arbejdsliv 10

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 9. december 2009. Prøvenummer. underskrift

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 9. december 2009. Prøvenummer. underskrift Indfødsretsprøven 9. december 2009 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

Lærervejledning "Kvinders valgret frihed, lighed og stemmeret"

Lærervejledning Kvinders valgret frihed, lighed og stemmeret Lærervejledning "Kvinders valgret frihed, lighed og stemmeret" Formålet med materialet Materialet "Kvinders valgret frihed, lighed og stemmeret" er udarbejdet med henblik på at understøtte kanonpunktet

Læs mere

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER?

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? HVAD ER TTIP? TTIP står for Transatlantic Trade and Investment Partnership, og det er en handelsaftale mellem to af verdens største økonomier, EU og USA.

Læs mere

I fagbevægelsen tror vi ikke på noget for noget. I fagbevægelsen gør vi hver dag noget for nogen. *******

I fagbevægelsen tror vi ikke på noget for noget. I fagbevægelsen gør vi hver dag noget for nogen. ******* 1. maj 2011 / LO-formand Harald Børsting Lokale arrangementer DET TALTE ORD GÆLDER Det siges ofte, at hvis man vil nå ind til marven i den danske arbejderbevægelse, så skal man synge vores sange. Sangene

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Minihåndbog om overenskomstforhandlinger

Minihåndbog om overenskomstforhandlinger Minihåndbog om overenskomstforhandlinger 1. Indledning Formålet med denne minihåndbog er at give kredsene et materiale om overenskomstforhandlingssystemet. Minihåndbogen er tænkt til at give baggrund for,

Læs mere

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund Hvervet som frikøbte politikere Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland I Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland vælges der fem politikere til at varetage den daglige politiske ledelse. De fem politikere vælges

Læs mere

Alle unge skal have ret til et godt arbejde

Alle unge skal have ret til et godt arbejde Alle unge skal have ret til et godt arbejde Temaudtalelse til SFU s landsmøde 2012: Unges vilkår på arbejdsmarkedet Ungdomsarbejdsløsheden i Danmark er på niveau med 80 ernes ungdomskrise. I Europa er

Læs mere

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med.

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med. Overborgmesteren TALE Tale til Overborgmesteren Anledning 1. maj 2014 Sted - Dato 1. maj 2014 Taletid Bemærkninger til arrangementet Ca. 10 min Kære alle sammen Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat

Læs mere

Grundlovstale Pia Olsen Dyhr

Grundlovstale Pia Olsen Dyhr Grundlovstale Pia Olsen Dyhr Vi er midt i en valgkamp. Og for mig betyder det hektisk aktivitet. Masser af møder, medrivende debatter, interviews og begivenhedsrige besøg i hele landet. Men selvom dagene

Læs mere

LIGE LØN. Uanset køn

LIGE LØN. Uanset køn LIGE LØN Uanset køn Den besværlige lov Der har været ligeløn i de danske overenskomster siden 1973, og den første ligelønslov blev vedtaget i 1976. Siden er loven strammet i flere omgange. I 1986 blev

Læs mere

Uligeløn hvad er problemet hvad er løsningen? Anette Borchorst Aalborg Universitet

Uligeløn hvad er problemet hvad er løsningen? Anette Borchorst Aalborg Universitet Uligeløn hvad er problemet hvad er løsningen? Anette Borchorst Aalborg Universitet DSR, Kreds Nordjylland Tirsdag d. 8. maj 2012 Ligestilling en særlig dansk værdi? Beskæftigelse EU 2008 Euopean Commission,

Læs mere

Hermed fremsendes generelle krav til OK18 på det kommunale og regionale område fra Sundhedskartellet.

Hermed fremsendes generelle krav til OK18 på det kommunale og regionale område fra Sundhedskartellet. Forhandlingsfællesskabet Løngangsstræde 25, 1. 1468 København K. Sankt Annæ Plads 30 1250 København K Tlf. 46 95 40 60 shk@sundhedskartellet.dk www.sundhedskartellet.dk Den 03-11-2017 J.nr.: 17/12453 Til

Læs mere

Du har gjort et kæmpe arbejde for fornyelsen af LO og samtidig holdt samling på tropperne. Især det sidste har ikke altid været lige nemt.

Du har gjort et kæmpe arbejde for fornyelsen af LO og samtidig holdt samling på tropperne. Især det sidste har ikke altid været lige nemt. Forbundsformand Thorkild E. Jensen Tale ved LO s kongres 29. oktober 2007. Kære venner. Dette er en særlig kongres Hans Jensens sidste som formand. Vi vil gerne fra Metal sige dig en stor tak. Du har gjort

Læs mere

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 HK s vision er: Vi skal være Danmarks mest indflydelsesrige fagforening og arbejdspladsens foretrukne valg. HK s mission lyder: HK skaber værdi,

Læs mere

Dokumentsamling til behandling af DM s principprogram

Dokumentsamling til behandling af DM s principprogram Dokumentsamling til behandling af DM s principprogram Procesbeskrivelse og læsevejledning Op til afholdelsen af DM s kongres har der været mulighed for at fremsende ændringsforslag til det forslag til

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft

Udenlandsk arbejdskraft Udenlandsk arbejdskraft Kongres 08 Tale af Palle Bisgaard, TIB København 29. september 2008 TIB Kongres 2008 Ålborg. Udenlandsk arbejdskraft: Det der bringer mig på talerstolen er udenlandsk arbejdskraft.

Læs mere

100-året for kvinders valgret til kommunerne. et inspirationskatalog. Den 20. april 1908 vedtog Rigsdagen Lov om Kommunale

100-året for kvinders valgret til kommunerne. et inspirationskatalog. Den 20. april 1908 vedtog Rigsdagen Lov om Kommunale 100-året for kvinders valgret til kommunerne et inspirationskatalog Den 20. april 1908 vedtog Rigsdagen Lov om Kommunale Valg, hvor kvinder fik valgret til kommunerne Forord: Den 20. april 2008 er det

Læs mere

Udviklingsseminar Styrk dine kompetencer i arbejdet med (lige)løn

Udviklingsseminar Styrk dine kompetencer i arbejdet med (lige)løn Udviklingsseminar Styrk dine kompetencer i arbejdet med (lige)løn For valgte og ansatte i afdelinger, forhandlingssekretære og andre der arbejder med løn og ligeløn Baggrund At sikre lige og retfærdig

Læs mere

Ændringsforslag til Målprogram for HK/Danmark 2010-2013

Ændringsforslag til Målprogram for HK/Danmark 2010-2013 Ændringsforslag til Målprogram for HK/Danmark 2010-2013 Side 3, linje 6, side 4 linje 5, side 5 linje 15 og side 6 linje 38: fagforening ændres til fagforbund. Side 3, linje 15: Medlemmernes krav og forventninger

Læs mere

EU s aktiviteter på ligestillingsområdet

EU s aktiviteter på ligestillingsområdet Det Politisk-Økonomiske Udvalg (2. samling) PØU alm. del - Bilag 40 Offentligt EU s aktiviteter på ligestillingsområdet Overordnet arbejder EU ud fra det grundlæggende princip, at alle generelle aktioner

Læs mere

Din overenskomst dit valg

Din overenskomst dit valg Debatoplæg F O A F A G O G A R B E J D E Din overenskomst dit valg Hvordan skal fremtidens overenskomster se ud? Hvordan får den enkelte mere at sige? Hvad mener du er vigtigst? Hvad passer bedst til din

Læs mere

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil. GRUNDLOVSTALE 2015 I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.) Det var en milepæl i udviklingen af det dengang

Læs mere

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel Europaudvalget EU-note - E 60 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 25. maj 2007 EU-Konsulenten Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet

Læs mere

Årsplan for Københavnsbestyrelsen 2016-17

Årsplan for Københavnsbestyrelsen 2016-17 1 Årsplan for Københavnsbestyrelsen 2016-17 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 Indledning Enhedslisten- Københavns årsplan beskriver både tilbagevendende og nye arrangementer, som Københavnsbestyrelsen

Læs mere

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29.

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. april 2016, 05:00 Del: Faglærte og ufaglærte arbejdere er dem, der har

Læs mere

Forbundsformand Claus Jensen Metalskolen, Jørlund 1. maj-tale 2015

Forbundsformand Claus Jensen Metalskolen, Jørlund 1. maj-tale 2015 Forbundsformand Claus Jensen Metalskolen, Jørlund 1. maj-tale 2015 I år er et ekstra godt år at holde 1. maj. I år har vi nemlig virkelig noget at fejre. Vi kan fejre, at det går bedre i Danmark. Vi kan

Læs mere

DU HAR FÅET NY OVERENSKOMST

DU HAR FÅET NY OVERENSKOMST DU HAR FÅET NY OVERENSKOMST NYE AFTALER FOR 3 ÅR Nu kan du stemme ja eller nej til den ny overenskomst. Den gælder i tre år fra 1. marts 2014 til 1. marts 2017, og den dækker chauffører, lagerarbejdere,

Læs mere

Enhedslistens angreb på LO-toppen bliver mødt med en kold skulder - UgebrevetA4.dk :55:01

Enhedslistens angreb på LO-toppen bliver mødt med en kold skulder - UgebrevetA4.dk :55:01 VERBAL KRIG MELLEM RØDE FANER: Enhedslistens angreb på LO-toppen bliver mødt med en kold skulder Af Allan Christensen @journallan Torsdag den 11. maj 2017 Del: Fagbevægelsen har ladet sig parkere i trepartsforhandlinger

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18.

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18. Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 290 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Det gør FOA for dig. som pædagogmedhjælper

F O A F A G O G A R B E J D E. Det gør FOA for dig. som pædagogmedhjælper F O A F A G O G A R B E J D E Tekst: Britta Lundqvist. Foto: Biofoto/Johnny Madsen og Anders Tvevad. Layout: Joe Anderson og Maja Honoré. Tryk: FOA-tryk marts 2006. Det gør FOA for dig som pædagogmedhjælper

Læs mere

Målprogram for HK Kommunal Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016

Målprogram for HK Kommunal Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016 Målprogram for HK Kommunal 2016-2020 Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016 Målprogram som styringsredskab HK Kommunals målprogram understøtter de fælles mål,

Læs mere

Strategi for faglig service og kvalitet VEDTAGET

Strategi for faglig service og kvalitet VEDTAGET KONGRES 2016 Strategi for faglig service og kvalitet VEDTAGET Indhold FOAs faglige service og kvalitet 3 Om strategien 4 FOAs tilgang til faglig service de 5 principper 6 1. Faglig service der viser handlekraft

Læs mere

En lille bog om forældremyndighed, orlov, løn, pension og økonomi

En lille bog om forældremyndighed, orlov, løn, pension og økonomi En lille bog om forældremyndighed, orlov, løn, pension og økonomi Tillykke! Tænk bare. Et nyt lille barn, dreng eller pige. Jeres barn. Noget I har sammen, og som ingen andre har så meget del i, som far

Læs mere

Organisering på arbejdsmarkedet. A Fagforeninger og a-kasser Er I alle sammen organiseret i 3F? Kap

Organisering på arbejdsmarkedet. A Fagforeninger og a-kasser Er I alle sammen organiseret i 3F? Kap Kap.0.0 0 0 0 Organisering på arbejdsmarkedet A Fagforeninger og a-kasser Er I alle sammen organiseret i F? Stemmer du ja til overenskomstforslaget? Hvad mener man egentlig med den danske model? Husk,

Læs mere

BARSEL BONUS ELLER EJ?? Helle Nøhr Larsen, Codan Forsikring A/S

BARSEL BONUS ELLER EJ?? Helle Nøhr Larsen, Codan Forsikring A/S BARSEL BONUS ELLER EJ?? Helle Nøhr Larsen, Codan Forsikring A/S BARSEL EN DEL AF PERSONALEPOLITIKKEN Barselsregler er en almindelig del af de fleste arbejdsgiveres personalepolitik Typisk tages der stilling

Læs mere

Bestyrelsen anbefaler et JA til de offentlige overenskomstforlig for perioden vedr. staten, regionerne og kommunerne.

Bestyrelsen anbefaler et JA til de offentlige overenskomstforlig for perioden vedr. staten, regionerne og kommunerne. Bestyrelsen anbefaler et JA til de offentlige overenskomstforlig for perioden 2015-2018 vedr. staten, regionerne og kommunerne. Bestyrelsens hovedbegrundelser for at anbefale et JA: Bestyrelsen har efter

Læs mere

2020-samarbejdet er et ligelønssamarbejde mellem Sundhedskartellet, Børne- og Ungdomspædagogernes

2020-samarbejdet er et ligelønssamarbejde mellem Sundhedskartellet, Børne- og Ungdomspædagogernes Ligestillingsudvalget 2011-12 LIU alm. del Bilag 83 Offentligt 2020-samarbejdet Det danske ligelønsproblem og mulige løsninger Forud for sit foretræde for Folketingets Ligestillings- og Beskæftigelsesudvalg

Læs mere