MarieBladet. Unge klædes på til livet - og får støtte og omsorg i svære tider. skellig - huse for. Folk ønsker for

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MarieBladet. Unge klædes på til livet - og får støtte og omsorg i svære tider. skellig - huse for. Folk ønsker for"

Transkript

1 MarieBladet Folk ønsker for orsk skellig ellige e huse - huse for orsk skellig ellige e folk Kan plejen prissættes - det mener man i København Leder Nye tider?! Nye muligheder!? Unge klædes på til livet - og får støtte og omsorg i svære tider Erindringen om at t være far - åbenhjertig samtale med alvorligt hjerneskadet Oktober 2010 FONDEN HJEMMENE

2 Adresser FONDEN MARIEHJEMMENE Onsgårdsvej Hellerup, ROSE MARIEHJEMMET Brodersens Alle Hellerup, ELSE MARIEHJEMMET Kystvej Humlebæk, DORTHE MARIEHJEMMET Rødovrevej Rødovre, ELLEN MARIEHJEMMET Vesterbrogade 3 C 3250 Gilleleje, KIRSTEN MARIE Vinkelvej Lyngby, KAREN MARIE Skovvej 7, Nyrup 4262 Sandved, METTE MARIE Hyltebjerg Allé Vanløse, LOUISE MARIEHJEMMET Svenskelejren Brønshøj, HANNE MARIEHJEMMET KVINDELY Ringstedvej Roskilde, LINE MARIE Stationsvej Slangerup, BIRTHE MARIE Liselundager 13 A 2640 Hedehusene, SOFIE MARIE Skansen Ringsted, INGE MARIE Skansen Ringsted, CAROLINE MARIE Godhersgade København K, LISELUND FRIPLEJEBOLIGER Hüttel Sørensens Vej Vodskov, Forsiden: Fonden Mariehjemmene er flyttet til Virum i Kgs. Lyngby. Billedet er taget på Virumgårdsvej 18, hvor de rare flyttefolk er nået frem med et flyttelæs. God læselyst ønskes af Redaktionsgruppen 2 Leder Jesper Maarbjerg, formand Fonden Mariehjemmene Nye tider?! Nye muligheder!? Kommunernes Landsforening er udkommet med et nyt debatindlæg i form af en pjece, der bl.a. præsenterer nogle nye synspunkter på ældre- og plejeboligområdet, der nok skal blive diskuteret på deres ældrepolitiske konference her i slutningen af september. Hovedbudskabet er, at man vil væk fra den hidtidige standardisering på området. Det, der springer i øjnene er, at især plejeboliger er så ens så ens, hvor det er svært at få muligheder for at indføre ret mange nye tanker. Hvor det for få år siden blev opfattet som kontroversielt, at der i plejeboliger skulle være mindst to værelser til hver beboer, så peges der nu på behovet for større boliger end de to-værelses. Selv friplejeboligerne skal som bekendt leve helt op til standarderne for de normale almene plejeboliger. Udgangspunktet for KLs oplæg er en undersøgelse, der viser, at hjemmepleje i 22 timer pr. uge er mere bekostelig for det offentlige end pleje udført i en plejebolig. Derfor ønsker man bl.a. at få ændret lovgivningen, så meget omfattende pleje kun kan leveres i en plejebolig. Der peges imidlertid på andre elementer for at få meget plejekrævende til selv at ønske sig i plejebolig. Den forskellighed vi har været vant til at leve med i det meste af vores liv, skal også kunne gælde i vores plejekrævende år. Det er her ønsket om en øget fleksibilitet kommer ind. Større fleksibilitet mht. hvem der etablerer plejeboliger, samt hvordan de indrettes og dimensioneres. Fælles skal imidlertid være en stigende anvendelse af de nye former for velfærdsteknologi. Især peges der på den private sektors muligheder. Det vil være befriende, hvis en større mangfoldighed kommer til at kendetegne plejeboligområdet. Der vil derved blive tilført et fornyet indhold i borgernes frie valg af bolig. Til gengæld skal vi ikke glemme, at når der ikke er væsentlige sociale skel blandt beboerne i plejeboliger, skyldes det i høj grad de eksisterende regler om boligydelse, der er snævert knyttet sammen med standardiseringen og den kommunale visitation på området. Her vil regeringens reformiver atter blive afprøvet!

3 Redaktionelt Redaktion Jesper Maarbjerg Kristian Wedel Andersen Heinz Reugboe Arne Skovgaard Nielsen ansvarshavende Leder Leder... 2 Redaktionelt... 3 Fra vor egen verden Unge bliver klædt på til livet i Gothersgade Erindringen om at være far FONDEN MARIEHJEMMENE Onsgårdsvej Hellerup Tlf Fax Citat og gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse. ISSN Fra den store verden Studieturen går til Tromsø Hvordan prissættes plejen i en plejebolig Bagsiden Hovedkontoret er flyttet til Virum Trykning: StormTryk Faste links: Ankestyrelsen: Beskæftigelsesministeriet: Indenrigs- og Socialministeriet Sundhedsministeriet: Videnscentre MarieBladet trykkes i et oplag på 900 stk. og sendes til medarbejdere og bestyrelsesmedlemmer samt samarbejdspartnere. Desuden udleveres MarieBladet til interessede beboere og pårørende. Mariehjemmenes webmaster gør opmærksom på, at MarieBladet også kan læses på 3

4 Studieturen går til Fra den store verden Tromsø Kommune i Norge Bestyrelsen og forstanderen på Pensionatet Mette Marie besluttede i vinter at fortage en studietur med henblik på at få inspiration, ny viden og en fælles oplevelse, der kunne medvirke til gavn for arbejdet på Pensionatet Mette Marie og i Mariehjemmene generelt. Flere muligheder var på tale. Valget faldt på Tromsø porten til Ishavet. Tromsø ligger højt oppe i Norge (se kortet th.) og har ca indbyggere. Hvorfor valgte vi at besøge Tromsø? Jo, et af bestyrelsens medlemmer Preben Brandt havde tidligere besøgt byen i forbindelse med forskellige projekter og mente, at vi der igen kunne hentes input til eventuelle nye tiltag. Programmet for turen var lagt over 2 dage med henblik på at få indblik i kommunens tiltag i forhold til borgere med dobbelt diagnose, hjemløseproblematikken samt samarbejde mellem hospitalsvæsenets psykiatri og de kommunale tiltag. Målgruppen var kendt både af sygehusvæsenet og kommunen, og derfor blev der etableret et tæt samarbejde de to sektorer imellem for at sikre den optimale indsats. Den overordnede vision for kommunens projekt var - og er fortsat, at udvikle faglige og organisatoriske tiltag, som kan bidrage til at bryde den onde cirkel for de særligt Billedet er taget på cafe X, der drives af tidligere misbruger og henvender sig til misbrugere i Tromsø Kommune. Studiegruppen blev budt på dejlig frokost. Fotograf Preben Brandt på mobiltelefon. Bestyrelsens fem medlemmer samt forstander Samy Visvanathan ankom til Tromsø mandag den 17. maj på Norges Nationaldag, hvilket jo i sig selv var en oplevelse. På baggrund af, at der på en hospitalsafdeling i Tromsø Kommune befandt sig en stor gruppe borgere med dobbelt diagnose, startede Tromsø Kommune et projekt i 2005 med henblik på at organiserer indsatsen på misbrugsområdet og psykiatriområdet i et samarbejde med sygehusvæsenet. 4 Billedet er fra Ørretholmen, ca. 15 km. fra Tromsø centrum med egen ørreddam og tilgang til skov og fjeld men med 6 km til post og købmand. Gode busforbindelser. Bebyggelsen består i dag af et servicehus med tre hybler, 4 lejligheder i 2- mandsboliger og 6 lejligheder i række og 12 almindelige lejligheder og 6 ene boliger. Der kan drives fluefiskeri fra egen veranda.

5 Folk ønsker forskellige hus vanskeligt stillede og boligløse i Tromsø kommune. Samtidigt bidrager det til, at kommunen bliver en foregangskommune i Norge. Og hvad er det så for tiltag, der er gjort? Vi mødtes tirsdag med afdelingsleder og ansatte i Psykiatrisk Boligtjeneste, og fik der orientering om baggrunden for de boligtiltag, der er iværksat med henblik på at kunne sikre boligløse en egnet bolig inden for 3 måneder. Boligtjenestens hovedmål er at Tromsø kommune skal kunne tilbyde egnede botilbud af varig karakter til vanskeligt stillede (læs psykisk syge og borgere med dobbeltdiagnose) hjemløse. Videre skal Tromsø kommune have et lavtærskeltilbud, som sikrer at ingen afvises til gaden eller til hospitalet. I forbindelse med udslusningen af borgere fra hospitalsafdelingen til et af de bosteder, vi besøgte, blev der blandt andet afsat personale fra afdelingen til - i en overgangsperiode sammen med kommunalt ansatte medarbejdere, at sikre den enkelte borger den mest optimale fremtid. Ved besøget blev der givet udtryk for, at ordningen havde været meget vellykket. Det kunne give stof til eftertanke, når nye Mariehjem oprettes; eventuelt i en overgangsperiode at medarbejdere fra den kommunale sektor fulgte med??? Vi besøget flere spændende botilbud. Tilbud, der alle er blevet oprettet siden Meget forskelligt bygget og placeret i meget forskellige omgivelser nogle huse tæt på byen andre 15 kilometer fra centrum. Billedet ovenfor: Viser et igangværende restaureringsprojekt på bostedet Grønnegata. Billedet tv.: Ørretholmen set fra stien på vej ned til fiskepladsen. Filosofien er, at FOLK ØNSKER FORSKELLIGE HUSE HUSE ØNSKER FORSKELLIGE FOLK. Erfaringerne fra besøget i Tromsø er, at der i arbejdet for at skabe gode forhold for borgerne i Kommunen, er en holdning og respekt for det enkelte menneskes ønsker og behov sammenholdt med en sikkerhedstænkning i forhold til det omgivende samfunds normer og krav. Ku vi i Mariehjemmene lære noget af Tromsø Kommune? 5 Vi kunne måske overveje endnu flere forskellige huse til forskellige folk.

6 Fra den store verden Hvordan prissættes plejen i en plejebolig Der er udviklet forskellige måder at gøre det på, og den måde Socialministeriet har anvendt til friplejeboligerne er ikke særlig smart men hvad skal der sættes i stedet. I Københavns Kommune har man udviklet en model, der i langt højere grad end friplejeboliglovens bombastiske indførelse af tre niveauer ser ud til at kunne passe til en plejebolig-virkelighed. Den såkaldte BUM-model (Bestiller-Udfører-Modtager) er den model, der i de senere år er brugt i Københavns Kommune til styring af ældreområdet. Det begyndte med hjemmeplejeområdet, men bruges nu også på plejeboligområdet. MarieBladets redaktion har derfor fået direktør Hanne Baastrup fra Københavns Sundheds- og Omsorgsforvaltning til at skrive om den måde, man har grebet emnet an på der. Direktør Hanne Baastrup har det overordnede ansvar for økonomiområdet, myndighedsopgaven på ældreområdet samt de tværgående og driftsunderstøttende opgaver i forhold til forvaltningen. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune stod ved årtusindeskiftet overfor et behov for at gøre budgettildelingen til plejehjemmene mere gennemskuelige. Den daværende budgetmodel var sandet til, og det var svært at forklare, hvorfor de forskellige plejehjem fik forskellige budgetter. Indførslen af styringsfilosofien BUM på plejehjemmene i København gjorde ressourcetildelingen mere gennemskuelig. BUM (Bestiller-Udfører-Modtager) bygger på en styringsfilosofi om adskillelse mellem myndighedsopgaver og leverandøropgaver og direkte sammenhæng mellem bevilling og aktivitet. Vi begyndte at arbejde med ideen om at indføre 6 BUM på plejehjemmene, mest af alt fordi vi gerne ville gøre ressourcetildelingen mere gennemskuelig, så den afspejlede plejetyngden hos den enkelte beboer. Før BUM fik hvert plejehjem en bevilling pr. plads, uanset hvor plejekrævende beboerne var. Og mange plejehjem havde oveni deres grundbevillinger en række særbevillinger, som vi ikke kunne forklare. Vi udarbejdede derfor en budgetanalyse, hvor vi dissekerede alle plejehjemmenes budgetter. Analysen viste en meget stor forskel mellem de dyreste og de billigste plejebudgetter. Vi begyndte derfor at foretage en beregning af plejehjemmenes kapacitetsomkostninger enten pr. kvadratmeter, pr. plads eller andre

7 Hvad skal pleje og omsorg koste hensigtsmæssige fordelingsnøgler. Ud fra de beregninger udarbejdede vi kapacitetsbudgetterne med overvejende ens og sammenlignelige parametre, som kunne sikre, at plejehjemmet rent økonomisk kunne eksistere, men at bevillingen af pleje- og omsorg skete i forhold til plejetyngden hos den enkelte beboer. Princippet var enkelt: jo dårligere beboeren er, jo flere penge får plejehjemmet til plejen. Plejebudgettet blev i første omgang opdelt efter antal pladser, da man endnu ikke ved budget 2003 havde fået opdelt plejepladser i forhold til plejetyngde. Arbejdet med at definere og beregne sammenhængen mellem plejetyngde, ressourcetræk og budgetkroner foregik i de efterfølgende år. Borgerne visiteres til forskellige pakker Sundheds- og Omsorgsforvaltningen valgte fra start at arbejde med et pakkekoncept i udarbejdelsen af plejebudgettet. I praksis skulle det foregå ved, at myndigheden (visitationen) skulle bestille en specificeret hjælp til en borger på et plejehjem og give plejehjemmet en bevilling til finansiering af udgifter til pleje og omsorg. På baggrund af en funktionsvurdering af borgeren og formulering af formål og retningsgivende mål for plejen skulle pakken bevilges til plejehjemmet. Det tog os faktisk 3 år at ramme de rimelige fordelingsnøgler. Da det centrale mål med indførelsen af BUM var at omfordele ressourcer, så borgere visiteret til meget hjælp fik tildelt mange ressourcer, mens borgere visiteret til en grundpakke kun fik tildelt nødvendige basisressourcer, var en prisfastsættelse af pakkerne helt central. Ideen med afregningen for hjælp til borgere var baseret på en vurdering af, hvor meget tid der pr. døgn går til at yde borgerne hjælp. I forbindelse med visitationen skulle det vurderes, hvor meget hjælp den enkelte borger havde behov for, og på baggrund af vurderingen skulle pakken tildeles borgeren. Udfordringer i opstartsfasen Det var naturligvis vanskeligt at ramme det rigtige niveau i pakkerne i første omgang. Plejehjem, der alene havde beboere, der var visiteret til grundpakke, havde svært ved at få økonomien til at 7 hænge sammen, for uanset hvor friske borgerne var, skulle der være bemanding 24 timer i døgnet. Det tog os faktisk 3 år, at ramme de rimelige fordelingsnøgler. Positiv modtagelse af BUM I juli 2007 blev BUM for alvor indført på alle de Københavnske plejehjem. Og for de plejehjem, der med den tidligere model havde modtaget det største budget, havde de første par år en vanskelig opgave med at få justeret udgifterne, uanset at modellen blev indført med en overgangsperiode. Men overordnet blev den første fase af budgetmodellen - opdelingen i et kapacitetsbudget og et plejebudget og forsøget på at give alle ensartede økonomiske vilkår - faktisk meget positivt modtaget. En anden positiv udløber af indførelsen var et udbygget samarbejde mellem visitationen og plejehjemmene. Tidligere blev en beboer visiteret til en plejebolig og havde derefter ikke yderligere kontakt med visitator efter indflytning på plejehjem. I dag har visitatorerne deres daglige gang på plejehjemmene, fordi borgeren først visiteres til tillægspakker efter indflytning på plejehjemmet. Det har ført til en større gennemsigtighed for beboer og pårørende i forhold til, hvilke ydelser visitator har tildelt beboeren. Samtidig har vi erfaret, at den differentierede afregning styrker fagligheden, fordi det skærper fokus på revisitationer og funktionsændringer hos den enkelte borger. Nemt at justere konceptet i fremtiden Indførelsen af BUM på plejehjem har været en stor udfordring for forstanderne især med hensyn til at styre økonomien. Vores første evalueringer af BUM har generelt været positiv, men peger også på, at der er plads til justeringer. Og det er en af BUMs helt store forcer; det er forholdsvist enkelt at justere og tilpasse konceptet ud fra de erfaringer, som vi høster, uden at vi nødvendigvis skal ændre ved hele BUMs grundstruktur. Næste skridt i Sundheds- og Omsorgsforvaltningens BUM-historie er at få de københavnske demenspladser, som vi i første omgang holdt udenfor, omfattet af BUM-strukturen.

8 Fra vores egen verden Unge bliver klædt på til livet i Gothersgade Artiklen er af Christian M. Olsen og bragt i City Avisen 20. august Fotos af Klaus Sletting Jensen Forstander Gitte Munch-Hansen stående foran Bostedet Caroline Marie i Gothersgade Bostedet Caroline Marie er et tilbud til børn og unge, som har behov for midlertidigt bo støtte, rehabilitering og omsorg i op til fem år for at komme videre med deres tilværelse. Bostedet Caroline Marie er etableret i ejendommen Gothersgade 141, 1123 København K. og er åbnet etapevist fra 1. august til Huset består af fem etager med 4 boliger pr. etage. På hver etage er etableret et lille køkken og opholdsrum, så den enkelte etage kan fungere selvstændigt. Som den ligger der, den seks etager høje bygning i Gothersgade med lidt graffiti på den hvidpudsede facade, skiller den sig ikke væsentligt ud fra mængden. En af de mange bygninger, de fleste bare går forbi uden at tænke over, hvad der foregår inde bag facaden. Men det burde man gøre. For inde bag de buede ruder og den smalle dør gør 16 fastansatte og et antal tilkaldevagter deres til, at livet bliver nemmere for tyve unge i alderen år, der alle på den ene eller anden måde har sindslidelser eller psykiske problemer. Forstander Gitte Munch-Hansen tager imod i boste- 8 det Caroline Marie en selvejende institution, der er tilknyttet Fonden Mariehjemmene. Den første beboer flyttede ind for et år siden, men det er først nu, at det sidste værelse er blevet optaget. Derfor var politikere og samarbejdspartnere i går inviteret til åbningsreception i stueetagen med udsigt til Botanisk Have. Som et kollegium De øvrige fem etager er indrettet som private værelser for de tyve beboer. Som på et kollegium har etagerne fælles køkken og opholdsrum. Personale hjælper med at få hverdagen til at hænge sam-

9 De unge bliver klædt på til livet men for de unge ved for eksempel at holde styr på økonomien, assistere med madlavningen eller i det hele taget skabe en tryg ramme, hvor den unge kan få støtte og omsorg i de svære tider. Caroline Marie er et midlertidigt bosted, hvor de unge maksimalt kommer til at bo i fem år.»det er målet, at de unge skal gennemgå en udvikling og stabilisering, så de får det bedre og bliver i stand til at bo ved egen hjælp eller mindre støtte,«siger Gitte Munch- Hansen.»For at det kan lykkes, er det afgørende, at den unge er motiveret for at gå ind i en proces sammen med os,«siger forstanderen. Caroline Marie har beboere fra kommuner over hele landet.»man henvender sig til sin sagsbehandler i den kommune man bor. Sagsbehandleren sender en beskrivelse af den eventuelt kommende beboer til bostedet, der så vurderer, hvorvidt det er en ung, vi tror på, at vi kan hjælpe videre. Hvis det er det, kan man flytte ind, når der er en plads,«forklarer Gitte Munch-Hansen. Central placering Placeringen midt i byen er ikke tilfældig. Da tanken opstod, at man skulle oprette et bosted for unge mennesker, var det hurtigt en del af opgaven, at beliggenheden skulle være central.»sådanne steder ligger ofte afsides, hvor de unge ikke har mulighed for at omgås andre. Med placeringen midt i byen er der kort til parker og cafeer, og de benytter dem flittigt,«siger Gitte Munch-Hansen. Af samme grund er Caroline Marie ikke indrettet med for eksempel fitness-rum. Skal de unge dyrke fitness, sker det ude blandt andre unge.»vi ønsker at have så få regler som muligt, og give de unge mennesker så meget frihed, vi kan stå inde for,«siger Gitte Munch-Hansen, der dog som en af de vigtige regler understreger, at de unge skal sige, når de går og kommer hjem.»vi skal vide, hvem der er i huset.«endnu har Caroline Marie ikke eksisteret så længe, at nogle af de unge er fløjet fra reden i Gothersgade. Men erfaringerne viser ifølge Gitte Munch-Hansen allerede nu, at de unge opbygger sociale relationer og udvikler sig. Forstanderen føler sig overbevist om, at Caroline Marie i nærmeste fremtid kan sende nogle af de unge ud i en tilværelse med mod på livet. 9 Forstander Gitte Munch- Hansen fotograferet i indgangsdøren til Bostedet Caroline Marie

10 Fra vores egen verden Af journalist Alice Bonniksen Jensen Fotos af Michael Daugaard En cykelkæde, der knækkede, var årsag til, at Finni pådrog sig en alvorlig hjerneskade. Med ét blev hele hans liv ændret ikke mindst forholdet til familien. Erindringen om at være far Jeg kan ikke huske, at min kone var gravid. Jeg kan heller ikke huske, at mine børn blev født, fortæller Finni Julin, 43 år og far til to. Hukommelsen er stærkt svækket efter et banalt cykelstyrt for fem år siden, hvor han fik en alvorlig hjerneskade. Jeg var ude at cykle sammen med mine børn, fordi min søn skulle til skydning. På vej op ad en bakke stod jeg op og trampede i pedalerne. Og der knækkede cykelkæden. Jeg faldt og slog hovedet ned i asfalten, fortæller Finni og lader forsigtigt den ene hånd glide henover arret over højre tinding. Finni har hentet et papir i kommodeskuffen ved sin seng. Det er hans kone, der har beskrevet, hvordan ulykken skete. Jeg kan ikke huske ulykken. Men jeg glemmer aldrig børnene. Jeg husker dem bare som langt yngre, end de er, og jeg har svært ved at huske, at de er blevet ældre. Derfor er jeg alt for beskyttende over for dem, fortæller Finni Julin. Han husker også lidt fra arbejdet og nogle af 10 de ting, han har lavet sammen med familien. Men de store sammenhænge er borte. Et liv med hjerneskade Finni Julins liv er blevet et andet. Han har måttet opgive sit job som arbejdsmand, og han magter ikke længere at være den ægtemand og far, han tidligere var. Efter hospitalsindlæggelser og genoptræning flyttede Finni i første omgang hjem til familien. Men selv de mest elementære opgaver som fx at tømme opvaskemaskinen voksede ham over hovedet. Min søn begyndte at overtage min rolle derhjemme og tage ansvar for mine opgaver, fordi jeg ikke kunne overskue det. Jeg skulle hjælpes med rigtig mange ting, og det var hårdt for os alle. Alle i familien kæmpede. Men på et tidspunkt begyndte det at slide for meget på børnene og konen, og Finni syntes, forventningerne blev for svære at leve op til. For to år siden flyttede han derfor ind i boenheden Line Marie et selvejende botilbud til voksne med erhvervet hjerneskade i den gamle stationsbygning i Slangerup. Her har han en etværelses lejlighed.

11 Mine børn var med ude og besøge stedet, så de fik mulighed for at se det og møde personalet. Bagefter fik vi en snak i familien, om det var det rette sted for mig, fortæller Finni. På reolen står en rød legobil og halvfærdig helikopter. De er med til at træne hjernen, når Finni sidder med tegning og bygger modellerne. Det er Finnis eget ønske at øve sig med Lego, fordi han i sit tidligere job arbejdede med detaljer og løsninger. En omsorgsfuld far Børnene har altid spillet en stor rolle i Finnis liv. Da den yngste stoppede i børnehaven, fik Finni som den eneste forælder en afskedsgave fra institutionen. Dengang arbejde han i skiftehold, og når han kom hjem efter natarbejde, var det hans tørn at aflevere børnene i institution. Der tilbragte han ofte et par morgentimer i stedet for at tage direkte hjem at sove. Faktisk kan han ikke selv huske, at han altid har været en omsorgsfuld far. Det er hans kontaktperson på bostedet Solveig Pedersen - der fortæller det. Hun sidder med under interviewet for at støtte Finni i at huske det, han igen og igen får fortalt om sit liv. Jeg er begyndt at fotografere de ting, jeg ser og oplever. Bagefter printer jeg fotoet ud og sætter det ind i et album og laver en beskrivelse, så jeg bedre kan huske det senere, fortæller han. Fire dage om ugen arbejder Finni i et beskyttet værksted. Den femte dag klarer han husarbejde som rengøring, tøjvask osv. støttet af personalet og et skema, hvor Erindringen om at være far Jeg kan ikke huske, at min kone var gravid. Jeg kan heller ikke huske, at mine børn blev født, fortæller Finni Julin, der fik en alvorlig hjerneskade efter et cykelstyrt for fem år siden. 11 han krydser af, efterhånden som han har løst opgaverne. Jævnlig kontakt Finnis børn er i dag store teenagere. Den ene er i lære, og den anden skal starte på gymnasiet. De har et travlt liv med venner og fritidsinteresser. Alligevel har han god kontakt til dem og ser dem jævnligt, fordi de enten besøger ham, eller fordi han kommer hjem til familien i weekenden. Han falder blot ind i rytmen, og der sker ikke noget særligt, fordi han er der. Jeg kommer hjem og slapper af, vi spiser god mad, ser nogle venner og jeg går ture med hunden. Hans kone må tage de daglige beslutninger omkring familiens liv. Men hun forsøger så vidt muligt at inddrage Finni i børnenes udvikling og de udfordringer, de står over for. Vi talte fx om, hvorvidt vores datter kan have et fritidsjob, samtidig med hun dyrker atletik på topplan og skal starte i gymnasiet. Vi besluttede, at det nok er rimeligt, at vi hjælper med lommepenge i stedet, fortæller Finni sekunderet af kontaktpersonen. Ingen hemmeligheder Ind imellem bliver Finni ked af alt det, der er sket. Han synes især, det er synd for børnene. Når de triste tanker melder sig, går han til personalet, og sammen snakker de om, at det måske er godt, at børnene har været med hele vejen. De var med, da ulykken skete. De tilkaldte hjælp, de var med på hospitalet, og de har været med i det lange seje træk med at kæmpe os derhen, hvor vi er i dag. Vi har på intet tidspunkt holdt noget hemmeligt for dem, og det, tror jeg, har været vigtigt for vores forhold i familien. Finnis kone har kæmpet en brav kamp og stået ved sin mands sine gennem hele forløbet, og det er han meget taknemmelig for. Hun har sørget for, at Finni og børnene har et samvær, og uden hendes åbenhed og samarbejde havde meget været endnu sværere. Men ægteparret har også måttet sande, at situationen ser anderledes ud i dag. Det, vi havde sammen dengang, eksisterer ikke mere. Vi har hver vores liv. Og selv om jeg har en skade på hjernen, kan jeg godt se, at min kone skal videre og i gang med sit liv. Ligesom min kone og mine børn bakker op omkring, at jeg skal videre med mit liv her på Line Marie. For mig er det lettere at bo sammen med ligestillede, som også har fået en skade på hjernen, siger Finni Julin. Finni har en fået en ledsagerordning, og 15 timer om måneden kan han sammen med sin ledsager tage på biludstilling, gå i biografen, tage på fisketur eller gå ud at spise. Næste Artiklen fortsætte på næste side

12 MarieBladets bagside Artikelen er en fortsættelse fra forrige side store projekt er otte dages krydstogt med nogle af de øvrige beboere. De nystrøgne bukser og skjorter ligger allerede henover kufferten i hjørnet for ikke at blive krøllet. På facebook og sms Finni Julin ønsker et tæt samarbejde mellem sin familie og boenheden Line Marie, hvor han bor. Hans kontaktperson sms er med hans børn også efter arbejdstid. Jeg er venner med Finnis børn på facebook, og vi skriver jævnligt sms til hinanden, siger pædagogen Solveig Pedersen. Hun er kontaktperson for Finni Julin, som fik en hjerneskade for fem år siden. Nu bor han på boenheden Line Marie i Slangerup. Her prioriterer man et nært samarbejde med de pårørende, og det er helt i tråd med Finnis egne ønsker. En stor del af Finnis identitet er, at han er far. Men hans hjerneskade gør, at han ikke kan huske, hvordan det er at være det. Jeg støtter ham ved at snakke om hans børns dagligdag og interesser, så han og børnene kan tage del i hinandens liv, siger Solveig Pedersen, der ud over sin grunduddannelse har en overbygning i neuropædagogik. Børnene er en kæmpe ressource, og de giver så meget godt til Finnis liv. Netop børnenes betydning for Finni gør, at hans kontaktperson også på alle mulige måder forsøger at opretholde kontakt til familien. Det er ikke altid i min arbejdstid, eller mens børnene er sammen med deres far, at de har behov for at snakke. Det kan være de stille stunder, efter et besøg, om aftenen eller i weekenden, at spørgsmålene dukker op, og der er brug for kontakt. Mobiltelefonen bruger jeg til at skrive korte tekstbeskeder og sende billeder fra hverdagslivet. På den måde bliver det, deres far oplever i dagligdagen, nærværende for dem. Fx sendte jeg et billede af den låge, deres far havde sat op i haven, så familiens hund også kan komme på besøg her. Finnis kone har med sin åbenhed og samarbejdsvillighed banet vejen for det gode forhold mellem bosted og familie. Vi har et super samarbejde med Finnis kone. Hvis en ægtefælle først trækker sig, risikerer man også at forholdet til børnene hurtigt bliver reduceret og langsomt glider ud, siger Solveig Pedersen. Solveig Pedersen er kontaktperson for Finni, der har en hjerneskade. Hun prioriterer samarbejdet med familien, for børnene er en kæmpe resource. Hovedkontoret er flyttet til Virum Hovedkontorets lokalefaciliteter på Onsgårdsvej 35 i Hellerup var blevet for små, og med Fonden Mariehjemmenes mange nye aktiviteter fik vi brug for større og mere tidssvarende lokaliteter. Som jeg skrev i forrige nummer af bladet var vi heldige at finde de helt rigtige lokaler på Virumgårdsvej 18 i Virum. Flytningen til de nye lokaler er vellykket gennemført den 22. september Arne Skovgaard Nielsen Onsgårdsvej 35, 2900 Hellerup 12 Virumsgårdsvej 18, 2830 Virum set fra havesiden.

Mariehjemmenes historie

Mariehjemmenes historie 42 Mariehjemmenes historie Redigerede uddrag fra www.mariehjem.dk Mariehjemmene er historien om en stærk og socialt indigneret kvinde, der med den kapital, som hendes pensionsopsparing tillod, ønskede

Læs mere

Virksomhedsbeskrivelse

Virksomhedsbeskrivelse Virksomhedsbeskrivelse Indhold 1. Virksomhedsbeskrivelse... Side 3 2. Grundlaget for Bofællesskabet Kirsten Marie... Side 4 3. Institutionens grundlæggende opgaver... Side 4 - Formål - Målgruppe 4. Institutionens

Læs mere

Plejeboligundersøgelse i Aarhus kommune -2015

Plejeboligundersøgelse i Aarhus kommune -2015 undersøgelse i Aarhus kommune -2015 Den følgende rapport viser en oversigt over tilknyttede kommentarer fra pårørendeundersøgelsen 2015. 1. Kommentarer til tilfredshed med plejeboligen alt i alt? Stor

Læs mere

MarieBladet. erspektiv. Vi i har en sofac - og hvad godt er der så ved det!? Forældr - støtteforening giver super støtte

MarieBladet. erspektiv. Vi i har en sofac - og hvad godt er der så ved det!? Forældr - støtteforening giver super støtte MarieBladet Vi i har en sofac acyk ykel - og hvad godt er der så ved det!? Forældr orældreløs i Humlebæk - støtteforening giver super støtte Leder Tillykk illykke med det nye hovedk edkontor! Per erspektiv

Læs mere

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune

Læs mere

Det skal gi` mening for Kristian

Det skal gi` mening for Kristian Kristian benytter sig af de muligheder, der er for at deltage i aktiviteter i Else Hus i det omfang han kan rumme det. Det går bedst i mindre doser som her på billedet, hvor Kristian er på sit ugentlige

Læs mere

Brøndby Kommunes kvalitetsstandard for visitation til social pædagogisk støtte i eget hjem efter Servicelovens 85

Brøndby Kommunes kvalitetsstandard for visitation til social pædagogisk støtte i eget hjem efter Servicelovens 85 Brøndby Kommunes kvalitetsstandard for visitation til social pædagogisk støtte i eget hjem efter Servicelovens 85 Servicelovens 85 paragraffens ordlyd Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp, omsorg eller

Læs mere

Tænk hvis jeg havde FRIHEDEN TIL AT SMUTTE FORBI

Tænk hvis jeg havde FRIHEDEN TIL AT SMUTTE FORBI Tænk hvis jeg havde FRIHEDEN TIL AT SMUTTE FORBI Det er ikke legende let Jeg kan godt mærke, at det sidder i mig endnu. Chokket altså. Fra de gange jeg er faldet ned på togskinnerne. Det kommer jeg mig

Læs mere

Psykisk pleje og omsorg. Kvalitetsstandard

Psykisk pleje og omsorg. Kvalitetsstandard Psykisk pleje og omsorg Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for psykisk pleje og omsorg Denne pjece indeholder Kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes tilbud om psykisk pleje og omsorg. Kvalitetsstandarden

Læs mere

Virksomhedsplan 2008

Virksomhedsplan 2008 Virksomhedsplan Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 VIRKSOMHEDSBESKRIVELSE... 3 ORGANISATIONSPLAN... 4 FORORD... 5 INDLEDNING... 5 IDÉGRUNDLAG... 6 VISION... 6 VÆRDIGRUNDLAG... 6 MÅLGRUPPE...

Læs mere

KVALITETSSTANDARD Plejeboliger og plejehjemspladser Servicelovens 192 samt Lov om almene boliger 5, stk. 2

KVALITETSSTANDARD Plejeboliger og plejehjemspladser Servicelovens 192 samt Lov om almene boliger 5, stk. 2 KVALITETSSTANDARD Plejeboliger og plejehjemspladser Servicelovens 192 samt Lov om almene boliger 5, stk. 2 LOVGRUNDLAG Serviceloven: 192. Regionsrådet og kommunalbestyrelsen driver de bestående plejehjem

Læs mere

ET PLEJEHJEM i Københavns Kommune

ET PLEJEHJEM i Københavns Kommune ET PLEJEHJEM i Københavns Kommune LGBT står for lesbiske, bøsser, biseksuelle og transpersoner 2 Fotos: Alexandra Emilia Kida og Louise Fuhr. Forside foto COLOURBOX. Velkommen Velkommen til Slottet vi

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

Aktiv hele livet. Indledning. Beskrivelse af omstillingens indhold. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18. Motivation og hovedbudskab

Aktiv hele livet. Indledning. Beskrivelse af omstillingens indhold. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18. Motivation og hovedbudskab Indledning Motivation og hovedbudskab Aktiv hele livet Fremtidens velfærd er ikke blot et spørgsmål om de indsatser, vi som kommune leverer til vores borgere. Fremtidens velfærd skabes i fællesskabet mellem

Læs mere

Diagnose: Fronto temporal demens

Diagnose: Fronto temporal demens Et borgerforløb. Diagnose: Fronto temporal demens Rehabilitering har som formål at borgeren opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv på trods af fysiske, psykiske og sociale funktionstab Evidens og viden

Læs mere

Mere hjælp og velvære i hverdagen? Ring PRIVAT HJEMMEHJÆLP FÅ FASTE HJÆLPERE OG MULIGHED FOR EKSTRA YDELSER

Mere hjælp og velvære i hverdagen? Ring PRIVAT HJEMMEHJÆLP FÅ FASTE HJÆLPERE OG MULIGHED FOR EKSTRA YDELSER Mere hjælp og velvære i hverdagen? Ring 70 20 13 25 PRIVAT HJEMMEHJÆLP FÅ FASTE HJÆLPERE OG MULIGHED FOR EKSTRA YDELSER OPNÅ TRYGHED GENNEM KVALITET OG FASTE HJEMMEHJÆLPERE er en privat hjemmehjælpsvirksomhed.

Læs mere

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv ÆLDREPOLITIK Vision: Et godt og aktivt liv Forord til Ældrepolitikken: Der skal sikres en konstant respektfuld dialog med de ældre om hvilke ønsker og forventninger de har til livet hverdagen denne dag!

Læs mere

De pårørende har ordet Kommentarsamling for pårørende til beboere på Autisme Center Holmehøj

De pårørende har ordet Kommentarsamling for pårørende til beboere på Autisme Center Holmehøj De pårørende har ordet 2012 Kommentarsamling for pårørende til beboere på Autisme Center Holmehøj Indledning Denne kommentarsamling indeholder de kommentarer, som de pårørende har givet i forbindelse med

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte på psykiatriområdet efter lov om social service 85.

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte på psykiatriområdet efter lov om social service 85. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte på psykiatriområdet efter lov om social service 85. Udarbejdet af: Fælles Dato: December 2015 Sagsid.: Sundhed og Handicap Version nr.: 1. Kvalitetsstandard

Læs mere

Odense Stadsarkiv, Historiens Hus Erindringer Distriktsledelsesmøde Der var undtagelsestilstand i Odense, udgangsforbud. Alt lå stille undtaget livsvigtige institutioner; vi gik sommetider ned og stod

Læs mere

bostedet caroline marie ung i centrum

bostedet caroline marie ung i centrum bostedet caroline marie ung i centrum bostedet caroline marie VELKOMMEN Caroline Marie er dit bosted i centrum af København, to minutter fra Nørreport Station og med udsigt over Botanisk Have. Du kan bo

Læs mere

Hvem kan få en plejebolig i Esbjerg Kommune?

Hvem kan få en plejebolig i Esbjerg Kommune? Plejebolig Hvem kan få en plejebolig i Esbjerg Kommune? Hvem kan få en plejebolig i Esbjerg Kommune? Der kan være mange grunde til at flytte i en plejebolig. Du kan få en plejebolig, hvis: det ikke er

Læs mere

Allerførst så er dette indlæg jagt efter systemet og ikke mine sagsbehandlere og min støtte person.

Allerførst så er dette indlæg jagt efter systemet og ikke mine sagsbehandlere og min støtte person. Allerførst så er dette indlæg jagt efter systemet og ikke mine sagsbehandlere og min støtte person. Til at starte med her i indlægget kommer jeg med de anbefalinger der er kommet ud af en VISO rapport,

Læs mere

Ældre- og Handicapforvaltningen

Ældre- og Handicapforvaltningen [16] Ældre- og Handicapforvaltningen I KORTE TRÆK Ældre- og Handicapforvaltningen beskæftiger sig med hjemmehjælp, hjemmesygepleje, hjælpemidler, ældreboliger, plejeboliger, personlige tillæg, befordringsgodtgørelse,

Læs mere

BEBOERHÅNDBOG. for Stoa Botilbud

BEBOERHÅNDBOG. for Stoa Botilbud BEBOERHÅNDBOG for Stoa Botilbud KÆRE NYE ELLER KOMMENDE BEBOER Stoa Botilbud er et lille botilbud primært for unge voksne i alderen 18 til 40 år, som har brug for et sted at bo midlertidigt. Vi har plads

Læs mere

Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2009

Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2009 Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2009 MÅL OG VÆRDIER Det er Byrådet i Allerød Kommune, som fastsætter serviceniveauet på ældreområdet. Byrådet har dermed det overordnede ansvar for kommunens tilbud.

Læs mere

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp F. 22-10-1940 April 2013 Bevilget 2012 Medicinhjælp og bleer Bevilget apr. 2013 Medicinhjælp + bleer & tøj Bevilget sep. 2013 Medicinhjælp

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Prøve i Dansk 1 November-december 2015 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

I Næstved Kommune ydes aflastning efter servicelovens 107. Der henvises til særskilt servicedeklaration på området.

I Næstved Kommune ydes aflastning efter servicelovens 107. Der henvises til særskilt servicedeklaration på området. Lov om social service 107, midlertidigt botilbud Serviceloven 107: Kommunalbestyrelsen kan tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne

Læs mere

Velkommen til Plejehjemmet Lions Parken. Lions Parken 6 9400 Nørresundby

Velkommen til Plejehjemmet Lions Parken. Lions Parken 6 9400 Nørresundby Velkommen til Plejehjemmet Lions Parken Lions Parken 6 9400 Nørresundby Velkommen til Lions Parken Jeg og personalet på Plejehjemmet Lions Parken vil gerne byde dig velkommen. Vi håber, at du og dine pårørende

Læs mere

Det ungdomsmiljø, kollegiet tilbyder, giver dig mulighed for forskellige interessefællesskaber og venskaber.

Det ungdomsmiljø, kollegiet tilbyder, giver dig mulighed for forskellige interessefællesskaber og venskaber. SORAS-KOLLEGIET SORAS-kollegiet er et midlertidigt botilbud til unge over 18 år med autisme, som brug for ekstra støtte i en periode til at lære at bo i egen bolig. Kollegiet SORAS-kollegiet er et midlertidigt

Læs mere

Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse!

Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse! Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse! Det bedste ved at have en voksenven til min søn er, at han får en oprigtig interesse fra et andet voksent menneske, som vil ham det godt. 2 Så kunne

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

De pårørende har ordet Kommentarsamling for pårørende til beboere på Lilleskov

De pårørende har ordet Kommentarsamling for pårørende til beboere på Lilleskov De pårørende har ordet 2012 Kommentarsamling for pårørende til beboere på Indledning Denne kommentarsamling indeholder de kommentarer, som de pårørende har givet i forbindelse med gennemførelsen af pårørendeundersøgelsen

Læs mere

Projekt Spiseven. Hvad gør vi? Boulstrup d. 06-04-2014. Mange tanker og undersøgelser omkring ensomhed blandt ældre var startskuddet for projektet.

Projekt Spiseven. Hvad gør vi? Boulstrup d. 06-04-2014. Mange tanker og undersøgelser omkring ensomhed blandt ældre var startskuddet for projektet. Boulstrup d. 06-04-2014. Projekt Spiseven Hvad gør vi? Mange tanker og undersøgelser omkring ensomhed blandt ældre var startskuddet for projektet. Ældrerådet i Odder Kommune havde gennem længere tid diskuteret:

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand på psykiatriområdet efter lov om social service 85.

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand på psykiatriområdet efter lov om social service 85. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand på psykiatriområdet efter lov om social service 85. Udarbejdet af: Fælles Dato: November 13 Sagsid.: Sundhed og Handicap Version nr.: 4 Kvalitetsstandard

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

KVALITETSSTANDARD FOR. Boliger

KVALITETSSTANDARD FOR. Boliger KVALITETSSTANDARD FOR Boliger 1 Langeland Kommune Lovgrundlag Lov om almene boliger 54. Lov om Retssikkerhed 9 c stk. 2. Modtager af indsatsområderne. Borgere som ønsker et boligskift, kan efter ansøgning

Læs mere

Referat fra dialogbaseret tilsyn i Tolstruphus den 14. maj 2013

Referat fra dialogbaseret tilsyn i Tolstruphus den 14. maj 2013 Den 23. maj 2013 Referat fra dialogbaseret tilsyn i Tolstruphus den 14. maj 2013 Der afholdes hvert andet år et dialogbaseret tilsyn med deltagelse af repræsentanter fra beboere, pårørende, medarbejdere

Læs mere

Kata: Vi tænkte, om du kunne starte med at fortælle lidt om dig selv. Du skal vide, at det vil være anonymt, og vi kommer til at skifte navn.

Kata: Vi tænkte, om du kunne starte med at fortælle lidt om dig selv. Du skal vide, at det vil være anonymt, og vi kommer til at skifte navn. Bilag 3 Interview med Mia. Mia er kærester med Martin og sammen har de datteren Mette. Kata: Jeg stiller spørgsmålene, og hedder Katariina Sofie: Jeg hedder Sofie, og jeg vil supplere Katariina. Kata:

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

1 Bilag. 1.1 Vignet 1. udkast

1 Bilag. 1.1 Vignet 1. udkast 1 Bilag 1.1 Vignet 1. udkast Case Fase 1: Forventninger Yousef er 17 år gammel og er uledsaget mindreårig flygtning fra Irak. Yousef har netop fået asyl i Danmark og kommunen skal nu finde et sted, hvor

Læs mere

Mariehjemmenes historie

Mariehjemmenes historie FONDEN HJEMMENE Mariehjemmenes historie En historie om en organisation, der altid har været i bevægelse Mariehjemmenes historie er en historie om en stærk og socialt indigneret kvinde, der ønskede at forbedre

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

Kvalitetsstandard for aktivitets- og samværstilbud.

Kvalitetsstandard for aktivitets- og samværstilbud. Kvalitetsstandard for samværstilbud. Lovgrundlag: Ydelser indenfor samværstilbud 104 i Lov om Social Service (LSS). Aktiviteterne er bestemt af målgruppen og den enkeltes behov. Socialt samvær Fælles madlavning/tilbud

Læs mere

Idéhæfte til brug af filmen om

Idéhæfte til brug af filmen om 1 Idéhæfte til brug af filmen om FN s handicapkonvention De fem konkrete situationer i filmen lægger op til debat. Brug filmen til at diskutere vilkår og muligheder for mennesker med handicap i boligen,

Læs mere

Politik for værdig ældrepleje. Sundhed og Velfærd Maj 2016

Politik for værdig ældrepleje. Sundhed og Velfærd Maj 2016 , Politik for værdig ældrepleje Sundhed og Velfærd Maj 2016 1 Politik for værdig ældrepleje Forord Formålet med Brønderslev Kommunes værdighedspolitik er at sikre, at alle ældre borgere får en værdig ældrepleje.

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Ortved Plejecenter, Ringsted Kommune. Tirsdag den 1.november 2011 fra kl. 13.30

Uanmeldt tilsyn på Ortved Plejecenter, Ringsted Kommune. Tirsdag den 1.november 2011 fra kl. 13.30 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Ortved Plejecenter, Ringsted Kommune Tirsdag den 1.november 2011 fra kl. 13.30 Indledning Vi har på vegne af Ringsted Kommune aflagt tilsynsbesøg på Ortved Plejecenter.

Læs mere

Kvalitetsstandard Plejebolig Lov om social service 192a

Kvalitetsstandard Plejebolig Lov om social service 192a Kvalitetsstandard Plejebolig Lov om social service 192a 1. Hvad er lovgrundlaget? Lov om Social Service 192 a. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde ældre, der har særligt behov for en plads på et plejehjem,

Læs mere

Svag stigning i sygefraværet i januar måned

Svag stigning i sygefraværet i januar måned Børn og Unge Nyt nyhedsbrev til medarbejdere i Børn og Unge I dette nummer: Se kollegers læringsstils-materialer Rådmand mødte 40 års-jubilarer Småbørnsforældre: Derfor vælger vi Dagplejen Dans er også

Læs mere

Ældreliv. Aktiv & Sund hele livet. Nyhedsbrev September 2015 Center for Velfærd & Omsorg

Ældreliv. Aktiv & Sund hele livet. Nyhedsbrev September 2015 Center for Velfærd & Omsorg Ældreliv Aktiv & Sund hele livet Nyhedsbrev September 2015 Center for Velfærd & Omsorg Aktiv og Sund- hele livet Mød en række borgere, der lever et sundt og aktivt liv i Lejre Kommune. Blandt andet Tove,

Læs mere

Værdighedspolitik. Faxe Kommune

Værdighedspolitik. Faxe Kommune Værdighedspolitik Faxe Kommune 1 Forord Jeg er meget glad for, at Byrådet kan præsentere Faxe Kommunes værdighedspolitik. Politikken fastlægger den overordnede ramme for arbejdet i ældreplejen og skal

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte.

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte. Lovgrundlag: Ydelser indenfor socialpædagogisk støtte 85 i Lov om Social Service (LSS). Hjælp til varetagelse af personlig hygiejne Strukturering af opgaver

Læs mere

Bilag 12: Interview foretaget d. 19. marts 2014, med Line, 15 år, fra Ringkøbing.

Bilag 12: Interview foretaget d. 19. marts 2014, med Line, 15 år, fra Ringkøbing. Bilag 12: Interview foretaget d. 19. marts 2014, med Line, 15 år, fra Ringkøbing. 5 Først må du gerne lige fortælle dig navn, din alder, hvilken klasse du går i, og hvor du bor. Ja. Jeg hedder Line, og

Læs mere

Huset I Tveje Merløse

Huset I Tveje Merløse Huset I Tveje Merløse Rapport over Uanmeldt tilsyn 2011 Socialcentret 1 Indhold Beskrivelse af enheden: Lovgrundlag, rammer og vurderingstermonologi... 3 Navn og Adresse... 3 Ledelse... 3 Fysiske rammer,

Læs mere

Selvevaluering 2009 10

Selvevaluering 2009 10 Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

TILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ

TILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ TILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ Juli 2015 Idegrundlag Det kommunale tilbud, til mennesker med en psykisk lidelse på Ærø, bygger på den opfattelse, at enhver har ret til at være og blive

Læs mere

Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn 2013 Søvangsgården

Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn 2013 Søvangsgården Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn 2013 Søvangsgården 1. Om boenheden Boenhed Plejecenter Søvangsgården Adresse Søvangsvej 19-23 Tilsynsdato 18. december 2013 og den 19. december 2013 Antal pladser Antal

Læs mere

En værdig ældrepleje. Værdighedspolitik, Hørsholm Kommune

En værdig ældrepleje. Værdighedspolitik, Hørsholm Kommune En værdig ældrepleje Værdighedspolitik, Hørsholm Kommune Indhold 1. Baggrund... 1 2. Udarbejdelse af værdighedspolitik... 1 3. Værdig ældrepleje i Hørsholm Kommune... 1 4. Flere varme hænder i ældreplejen

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Information om visitation til og anvisning af plejebolig

Information om visitation til og anvisning af plejebolig Information om visitation til og anvisning af plejebolig Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Målgruppe... 2 3. Frit valg af plejebolig... 3 4. Ansøgning om plejebolig... 4 5. Visitationen til plejebolig...

Læs mere

Til medarbejdere. Nyhedsbrev projekt Aktivt Seniorliv juni 2012 KOLDING KOMMUNE

Til medarbejdere. Nyhedsbrev projekt Aktivt Seniorliv juni 2012 KOLDING KOMMUNE Til medarbejdere Nyhedsbrev projekt Aktivt Seniorliv juni 2012 KOLDING KOMMUNE Aktivt seniorliv Der er sket meget siden startskuddet for projekt Aktivt seniorliv i starten af året 2011. Styrk din hverdag

Læs mere

Henvendelse om aflastningsplads sker til visitationsenheden.

Henvendelse om aflastningsplads sker til visitationsenheden. Kvalitetsstandarder på ældreområdet Godkendt i byrådet den 15. december 2015 3.1.4 MIDLERTIDIGE AFLASTNINGSPLADSER Tildeling Hvem kan få hjælp Borgere der er fysisk og psykisk svækkede og har brug for

Læs mere

Information om visitation til og anvisning af plejebolig

Information om visitation til og anvisning af plejebolig Information om visitation til og anvisning af plejebolig Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Målgruppe... 2 3. Frit valg af plejebolig... 3 4. Ansøgning om plejebolig... 4 5. Visitationen til plejebolig...

Læs mere

Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam. Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset

Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam. Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam Køge Kommune 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Om Huset og dets brugere... 4 Konklusion...

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

Til Sundheds- og Omsorgsudvalget, udvalgsmøde 8. februar januar 2018

Til Sundheds- og Omsorgsudvalget, udvalgsmøde 8. februar januar 2018 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Analyse, HR og Kvalitet NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget, udvalgsmøde 8. februar 2018 24. januar 2018 Bilag 1: Opsummering af resultater

Læs mere

At der er nødvendigt opsyn med ældre i eget hjem (ekstra hjælp til svagtseende og syge i eget hjem).

At der er nødvendigt opsyn med ældre i eget hjem (ekstra hjælp til svagtseende og syge i eget hjem). Bilag 2 Opsamling fra fire Borger Arrangementer Opsamling fra Borgerworkshops om Værdighedspolitikken Nedenfor er vist de samlede input fra de fire workshop den 15., 17 og 21 marts 2016 til de fem emner,

Læs mere

Demens. - Når hukommelsen svigter. Ishøj Kommune

Demens. - Når hukommelsen svigter. Ishøj Kommune Demens - Når hukommelsen svigter Ishøj Kommune 1 Demens, den snigende sygdom - der berører alle Det er oftest en ægtefælle eller andre nære familiemedlemmer, der opdager, at deres kære er begyndt at glemme,

Læs mere

Erna Secilmis fra Tyrkiet føler sig forskelsbehandlet i forhold til danske handicapfamilier, der i hendes øjne kommer lettere til hjælpemidler

Erna Secilmis fra Tyrkiet føler sig forskelsbehandlet i forhold til danske handicapfamilier, der i hendes øjne kommer lettere til hjælpemidler Artikel fra Muskelkraft nr. 3, 2004 Sproget er en hæmsko Erna Secilmis fra Tyrkiet føler sig forskelsbehandlet i forhold til danske handicapfamilier, der i hendes øjne kommer lettere til hjælpemidler Af

Læs mere

Værdighedspolitik. Halsnæs Kommune. Forord

Værdighedspolitik. Halsnæs Kommune. Forord Værdighedspolitik Halsnæs Kommune Forord I Halsnæs Kommune skal det være muligt at leve et værdigt liv, hele livet, også når man bliver ældre og måske får brug for hjælp. Med denne værdighedspolitik sætter

Læs mere

Bilag 2: Uddybende beskrivelse af indsatserne under Frederiksberg Kommunes hjemløseplan

Bilag 2: Uddybende beskrivelse af indsatserne under Frederiksberg Kommunes hjemløseplan Bilag 2: Uddybende beskrivelse af indsatserne under Frederiksberg Kommunes hjemløseplan Nedenstående er en uddybende beskrivelse af forløb for de hjemløse, der har taget ophold i boliger etableret under

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

1 of 17. Kvalitetsstandard 2014 Lov om social service 85 Bostøtte i eget hjem. Godkendt i byrådet den xx.xx.14

1 of 17. Kvalitetsstandard 2014 Lov om social service 85 Bostøtte i eget hjem. Godkendt i byrådet den xx.xx.14 1 of 17 Kvalitetsstandard 2014 Lov om social service 85 Bostøtte i eget hjem Godkendt i byrådet den xx.xx.14 2 of 17 Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 BOSTØTTEYDELSER...3 KONTAKTINFORMATION...5 1.AFKLARINGSYDELSE...6

Læs mere

Hun er blevet gammel. Ældre udviklingshæmmede. Af Lone Marie Pedersen, lmp@sl.dk Foto: Carsten Ingemann

Hun er blevet gammel. Ældre udviklingshæmmede. Af Lone Marie Pedersen, lmp@sl.dk Foto: Carsten Ingemann Ældre udviklingshæmmede Vi prikker til hendes erindring Frida er blevet gammel og mister flere og flere færdigheder. Socialpædagog Monica Andersen er en af de medarbejdere, der skal hjælpe Frida med at

Læs mere

Forstander: Bo Bertelsen Afd. leder: Jakob Skovbakke Tlf.: 9628 4728 E-mail: kobjs@herning.dk

Forstander: Bo Bertelsen Afd. leder: Jakob Skovbakke Tlf.: 9628 4728 E-mail: kobjs@herning.dk Adresse: BYTOFTEN Bo og Aktivitetscenter Bo og Genoptræning Bytoften 75, 7400 Herning Tlf.: 9628 4700 Vagtstuen: 9628 4727 Fax: 9628 4710 Web: www.bytoften.dk Forstander: Bo Bertelsen Afd. leder: Jakob

Læs mere

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken BILAG H Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken Informanten var udvalgt af Sidesporets leder. Interviewet blev afholdt af afhandlingens forfattere. Interview gennemført d. 24.09.2015

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 CAFA Hovedvejen 3 4000 Roskilde Telefon 46 37 32 32 Web cafa.dk 11.marts 2013. Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 Institution/opholdssted Ungdomscentret Allégården Frederiksberg Allé 48, 1820 Frederiksberg

Læs mere

Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv

Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv - juridiske og praktiske udfordringer DemensKoordinatorer i DanmarK Årskursus 2015 Flytningen til et passende botilbud skal medføre en klar

Læs mere

Velkommen til Bøgen. Bøgemarksvej 5 9230 Svenstrup

Velkommen til Bøgen. Bøgemarksvej 5 9230 Svenstrup Velkommen til Bøgen Bøgemarksvej 5 9230 Svenstrup Velkommen til Bøgen Bøgen er et tilbud til aktive misbrugere, der på grund af et mangeårigt misbrug har behov for pleje og omsorg og desuden har: et svækket

Læs mere

Information om hjemmehjælp

Information om hjemmehjælp MYNDIGHED, STRUER KOMMUNE Myndighed, Sundheds- og Ældreområdet Voldgade 14 C, 7600 Struer Tlf.nr.: 9684 8319-9684 8318 9684 8316-9684 8315 Telefontid: 8.00-9.00 og 12.00-13.00 Fax nr.: 9684 0304 E-mail:

Læs mere

Kvalitetsstandarder for

Kvalitetsstandarder for Bilag 2. Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning for borgere over 65 år i Københavns Kommune 86 i Lov om Social Service 2007 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Læs mere

Beboerrådet Torsdag den 03.juli 2014, kl. 14.00 15.00. Festsalen Nimbusparken

Beboerrådet Torsdag den 03.juli 2014, kl. 14.00 15.00. Festsalen Nimbusparken Beboerrådet Torsdag den 03.juli 2014, kl. 14.00 15.00 Festsalen Nimbusparken Deltagere: Samtlige beboere var inviteret. Fremmødte beboere kan nævnes: Ruth Nielsen, Ritta Jensen, Inger Birgit Søltoft, Yvette

Læs mere

Velkommen i plejebolig

Velkommen i plejebolig Velkommen i plejebolig - et hjem i trygge rammer Velkommen. Et nyt hjem. I dag er en plejebolig ikke bare en bolig, men en del at et hjem. Et hjem med liv, fællesskaber og den tryghed, det giver at have

Læs mere

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn Aarhus Kommune, Socialforvaltningen, Tilsynsenheden Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn Den 12. maj 2012. Oplysninger om tilbuddet Tilbuddets navn Tilbudstype og form Adresse Telefonnummer E-mail adresse

Læs mere

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Målgruppe Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Alle kan henvende sig direkte til Sundhed & Omsorgs

Læs mere

Velkommen til Kærsangervej 252 Et 108 botilbud i Viborg kommune

Velkommen til Kærsangervej 252 Et 108 botilbud i Viborg kommune Velkommen til Kærsangervej 252 Et 108 botilbud i Viborg kommune Hvad kan vi tilbyde dig? Vi er et kommunalt 108 tilbud i Viborg kommune. Vi er en bred sammensat personalegruppe bestående af både pædagogisk

Læs mere

BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN

BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN MÅLGRUPPE: De voksne BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN Ved IS IT A BIRD 20. februar, 2015 Annika Porsborg Nielsen annika@isitabird.dk Hvem er de voksne? De voksne kæmper for at genskabe

Læs mere

GRANBOHUS SKOVRIDERGÅRDEN. Fritid for unge og voksne med nedsat funktionsevne

GRANBOHUS SKOVRIDERGÅRDEN. Fritid for unge og voksne med nedsat funktionsevne GRANBOHUS SKOVRIDERGÅRDEN Fritid for unge og voksne med nedsat funktionsevne Tryg fritid i en gammel gård med sjæl De rette fysiske rammer til personer med specielle behov Skovridergården ligger midt i

Læs mere

Serviceniveau. for. Ledsagelse. efter 85 i. Serviceloven. Tillæg til Aalborg Kommunes overordnede Serviceniveau for socialpædagogisk støtte efter 85

Serviceniveau. for. Ledsagelse. efter 85 i. Serviceloven. Tillæg til Aalborg Kommunes overordnede Serviceniveau for socialpædagogisk støtte efter 85 Serviceniveau for Ledsagelse efter 85 i Serviceloven Tillæg til Aalborg Kommunes overordnede Serviceniveau for socialpædagogisk støtte efter 85 Til borgere, pårørende og medarbejdere på handicapområdet

Læs mere

SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv

SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv At kunne være sig selv Katja 13 år : altså jeg bliver lidt ked af det, fordi det er sådan lidt jeg synes at det er lidt frustrerende at skifte hele

Læs mere

Frydenslund. Grønnegade 10 - Silkeborg. 1 Frydenslund

Frydenslund. Grønnegade 10 - Silkeborg. 1 Frydenslund Frydenslund Grønnegade 10 - Silkeborg 1 Frydenslund Nyt og spændende bo- og aktivitetstilbud åbner i efteråret 2013 Nu får du, som er borger med varig funktionsnedsættelse, mulighed for at bo i en top-moderne

Læs mere

Ændret organisering af socialpsykiatriske centre i København

Ændret organisering af socialpsykiatriske centre i København Socialforvaltningen NOTAT Æ23-11-2010 Sagsnr. 2010-17388 Ændret organisering af socialpsykiatriske centre i København Forvaltningen vil i dette notat orientere om en ændret organisering af socialpsykiatrien

Læs mere

Kerneopgaven At fremme borgerens mulighed for at leve en selvstændig tilværelse. Det gør vi sammen med borgeren og dennes netværk.

Kerneopgaven At fremme borgerens mulighed for at leve en selvstændig tilværelse. Det gør vi sammen med borgeren og dennes netværk. Udviklingsteamet Målgruppe Tilbuddet er rettet mod voksne borgere, der som følge af en erhvervet hjerneskade, har behov for støtte til at kunne udføre nødvendige og meningsgivende aktiviteter enten i hjemmet

Læs mere

Kvalitetsstandard Ældre- og handicapegnede boliger Lov om almene boliger 54

Kvalitetsstandard Ældre- og handicapegnede boliger Lov om almene boliger 54 Kvalitetsstandard Ældre- og handicapegnede boliger Lov om almene boliger 54 1. Hvad er lovgrundlaget? Lov om boliger for ældre og personer med handicap (Ældreboligloven). Nr. 547 af 6. juni 2007. 54 i

Læs mere

Kvalitetsstandard for individuel socialpædagogisk støtte efter servicelovens 85.

Kvalitetsstandard for individuel socialpædagogisk støtte efter servicelovens 85. Kvalitetsstandard for individuel socialpædagogisk støtte efter servicelovens 85. Individuel socialpædagogisk støtte ydes til borgere over 18 år, der bor i selvstændig bolig og har betydelig nedsat fysisk

Læs mere

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Institution/opholdssted (navn/adresse) Josephine Schneiders Hus, Rostrupvej 3, 2000 Frederiksberg Uanmeldt tilsynsbesøg aflagt (dato/tidspunkt) Den 19.9. 2012 kl. 17.00.

Læs mere

Ressourcetildelingsmodel på plejeboligområdet 2014

Ressourcetildelingsmodel på plejeboligområdet 2014 Ressourcetildelingsmodel på plejeboligområdet 2014 Side 1 af 8 Indledning: I forbindelse med det vedtagne budget 2014, har det været nødvendigt, at revidere den vedtagne ressourcetildelingsmodel på plejeboligområdet.

Læs mere