MarieBladet. Unge klædes på til livet - og får støtte og omsorg i svære tider. skellig - huse for. Folk ønsker for

Transkript

1 MarieBladet Folk ønsker for orsk skellig ellige e huse - huse for orsk skellig ellige e folk Kan plejen prissættes - det mener man i København Leder Nye tider?! Nye muligheder!? Unge klædes på til livet - og får støtte og omsorg i svære tider Erindringen om at t være far - åbenhjertig samtale med alvorligt hjerneskadet Oktober 2010 FONDEN HJEMMENE

2 Adresser FONDEN MARIEHJEMMENE Onsgårdsvej Hellerup, ROSE MARIEHJEMMET Brodersens Alle Hellerup, ELSE MARIEHJEMMET Kystvej Humlebæk, DORTHE MARIEHJEMMET Rødovrevej Rødovre, ELLEN MARIEHJEMMET Vesterbrogade 3 C 3250 Gilleleje, KIRSTEN MARIE Vinkelvej Lyngby, KAREN MARIE Skovvej 7, Nyrup 4262 Sandved, METTE MARIE Hyltebjerg Allé Vanløse, LOUISE MARIEHJEMMET Svenskelejren Brønshøj, HANNE MARIEHJEMMET KVINDELY Ringstedvej Roskilde, LINE MARIE Stationsvej Slangerup, BIRTHE MARIE Liselundager 13 A 2640 Hedehusene, SOFIE MARIE Skansen Ringsted, INGE MARIE Skansen Ringsted, CAROLINE MARIE Godhersgade København K, LISELUND FRIPLEJEBOLIGER Hüttel Sørensens Vej Vodskov, Forsiden: Fonden Mariehjemmene er flyttet til Virum i Kgs. Lyngby. Billedet er taget på Virumgårdsvej 18, hvor de rare flyttefolk er nået frem med et flyttelæs. God læselyst ønskes af Redaktionsgruppen 2 Leder Jesper Maarbjerg, formand Fonden Mariehjemmene Nye tider?! Nye muligheder!? Kommunernes Landsforening er udkommet med et nyt debatindlæg i form af en pjece, der bl.a. præsenterer nogle nye synspunkter på ældre- og plejeboligområdet, der nok skal blive diskuteret på deres ældrepolitiske konference her i slutningen af september. Hovedbudskabet er, at man vil væk fra den hidtidige standardisering på området. Det, der springer i øjnene er, at især plejeboliger er så ens så ens, hvor det er svært at få muligheder for at indføre ret mange nye tanker. Hvor det for få år siden blev opfattet som kontroversielt, at der i plejeboliger skulle være mindst to værelser til hver beboer, så peges der nu på behovet for større boliger end de to-værelses. Selv friplejeboligerne skal som bekendt leve helt op til standarderne for de normale almene plejeboliger. Udgangspunktet for KLs oplæg er en undersøgelse, der viser, at hjemmepleje i 22 timer pr. uge er mere bekostelig for det offentlige end pleje udført i en plejebolig. Derfor ønsker man bl.a. at få ændret lovgivningen, så meget omfattende pleje kun kan leveres i en plejebolig. Der peges imidlertid på andre elementer for at få meget plejekrævende til selv at ønske sig i plejebolig. Den forskellighed vi har været vant til at leve med i det meste af vores liv, skal også kunne gælde i vores plejekrævende år. Det er her ønsket om en øget fleksibilitet kommer ind. Større fleksibilitet mht. hvem der etablerer plejeboliger, samt hvordan de indrettes og dimensioneres. Fælles skal imidlertid være en stigende anvendelse af de nye former for velfærdsteknologi. Især peges der på den private sektors muligheder. Det vil være befriende, hvis en større mangfoldighed kommer til at kendetegne plejeboligområdet. Der vil derved blive tilført et fornyet indhold i borgernes frie valg af bolig. Til gengæld skal vi ikke glemme, at når der ikke er væsentlige sociale skel blandt beboerne i plejeboliger, skyldes det i høj grad de eksisterende regler om boligydelse, der er snævert knyttet sammen med standardiseringen og den kommunale visitation på området. Her vil regeringens reformiver atter blive afprøvet!

3 Redaktionelt Redaktion Jesper Maarbjerg Kristian Wedel Andersen Heinz Reugboe Arne Skovgaard Nielsen ansvarshavende Leder Leder... 2 Redaktionelt... 3 Fra vor egen verden Unge bliver klædt på til livet i Gothersgade Erindringen om at være far FONDEN MARIEHJEMMENE Onsgårdsvej Hellerup Tlf Fax Citat og gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse. ISSN Fra den store verden Studieturen går til Tromsø Hvordan prissættes plejen i en plejebolig Bagsiden Hovedkontoret er flyttet til Virum Trykning: StormTryk Faste links: Ankestyrelsen: Beskæftigelsesministeriet: Indenrigs- og Socialministeriet Sundhedsministeriet: Videnscentre MarieBladet trykkes i et oplag på 900 stk. og sendes til medarbejdere og bestyrelsesmedlemmer samt samarbejdspartnere. Desuden udleveres MarieBladet til interessede beboere og pårørende. Mariehjemmenes webmaster gør opmærksom på, at MarieBladet også kan læses på 3

4 Studieturen går til Fra den store verden Tromsø Kommune i Norge Bestyrelsen og forstanderen på Pensionatet Mette Marie besluttede i vinter at fortage en studietur med henblik på at få inspiration, ny viden og en fælles oplevelse, der kunne medvirke til gavn for arbejdet på Pensionatet Mette Marie og i Mariehjemmene generelt. Flere muligheder var på tale. Valget faldt på Tromsø porten til Ishavet. Tromsø ligger højt oppe i Norge (se kortet th.) og har ca indbyggere. Hvorfor valgte vi at besøge Tromsø? Jo, et af bestyrelsens medlemmer Preben Brandt havde tidligere besøgt byen i forbindelse med forskellige projekter og mente, at vi der igen kunne hentes input til eventuelle nye tiltag. Programmet for turen var lagt over 2 dage med henblik på at få indblik i kommunens tiltag i forhold til borgere med dobbelt diagnose, hjemløseproblematikken samt samarbejde mellem hospitalsvæsenets psykiatri og de kommunale tiltag. Målgruppen var kendt både af sygehusvæsenet og kommunen, og derfor blev der etableret et tæt samarbejde de to sektorer imellem for at sikre den optimale indsats. Den overordnede vision for kommunens projekt var - og er fortsat, at udvikle faglige og organisatoriske tiltag, som kan bidrage til at bryde den onde cirkel for de særligt Billedet er taget på cafe X, der drives af tidligere misbruger og henvender sig til misbrugere i Tromsø Kommune. Studiegruppen blev budt på dejlig frokost. Fotograf Preben Brandt på mobiltelefon. Bestyrelsens fem medlemmer samt forstander Samy Visvanathan ankom til Tromsø mandag den 17. maj på Norges Nationaldag, hvilket jo i sig selv var en oplevelse. På baggrund af, at der på en hospitalsafdeling i Tromsø Kommune befandt sig en stor gruppe borgere med dobbelt diagnose, startede Tromsø Kommune et projekt i 2005 med henblik på at organiserer indsatsen på misbrugsområdet og psykiatriområdet i et samarbejde med sygehusvæsenet. 4 Billedet er fra Ørretholmen, ca. 15 km. fra Tromsø centrum med egen ørreddam og tilgang til skov og fjeld men med 6 km til post og købmand. Gode busforbindelser. Bebyggelsen består i dag af et servicehus med tre hybler, 4 lejligheder i 2- mandsboliger og 6 lejligheder i række og 12 almindelige lejligheder og 6 ene boliger. Der kan drives fluefiskeri fra egen veranda.

5 Folk ønsker forskellige hus vanskeligt stillede og boligløse i Tromsø kommune. Samtidigt bidrager det til, at kommunen bliver en foregangskommune i Norge. Og hvad er det så for tiltag, der er gjort? Vi mødtes tirsdag med afdelingsleder og ansatte i Psykiatrisk Boligtjeneste, og fik der orientering om baggrunden for de boligtiltag, der er iværksat med henblik på at kunne sikre boligløse en egnet bolig inden for 3 måneder. Boligtjenestens hovedmål er at Tromsø kommune skal kunne tilbyde egnede botilbud af varig karakter til vanskeligt stillede (læs psykisk syge og borgere med dobbeltdiagnose) hjemløse. Videre skal Tromsø kommune have et lavtærskeltilbud, som sikrer at ingen afvises til gaden eller til hospitalet. I forbindelse med udslusningen af borgere fra hospitalsafdelingen til et af de bosteder, vi besøgte, blev der blandt andet afsat personale fra afdelingen til - i en overgangsperiode sammen med kommunalt ansatte medarbejdere, at sikre den enkelte borger den mest optimale fremtid. Ved besøget blev der givet udtryk for, at ordningen havde været meget vellykket. Det kunne give stof til eftertanke, når nye Mariehjem oprettes; eventuelt i en overgangsperiode at medarbejdere fra den kommunale sektor fulgte med??? Vi besøget flere spændende botilbud. Tilbud, der alle er blevet oprettet siden Meget forskelligt bygget og placeret i meget forskellige omgivelser nogle huse tæt på byen andre 15 kilometer fra centrum. Billedet ovenfor: Viser et igangværende restaureringsprojekt på bostedet Grønnegata. Billedet tv.: Ørretholmen set fra stien på vej ned til fiskepladsen. Filosofien er, at FOLK ØNSKER FORSKELLIGE HUSE HUSE ØNSKER FORSKELLIGE FOLK. Erfaringerne fra besøget i Tromsø er, at der i arbejdet for at skabe gode forhold for borgerne i Kommunen, er en holdning og respekt for det enkelte menneskes ønsker og behov sammenholdt med en sikkerhedstænkning i forhold til det omgivende samfunds normer og krav. Ku vi i Mariehjemmene lære noget af Tromsø Kommune? 5 Vi kunne måske overveje endnu flere forskellige huse til forskellige folk.

6 Fra den store verden Hvordan prissættes plejen i en plejebolig Der er udviklet forskellige måder at gøre det på, og den måde Socialministeriet har anvendt til friplejeboligerne er ikke særlig smart men hvad skal der sættes i stedet. I Københavns Kommune har man udviklet en model, der i langt højere grad end friplejeboliglovens bombastiske indførelse af tre niveauer ser ud til at kunne passe til en plejebolig-virkelighed. Den såkaldte BUM-model (Bestiller-Udfører-Modtager) er den model, der i de senere år er brugt i Københavns Kommune til styring af ældreområdet. Det begyndte med hjemmeplejeområdet, men bruges nu også på plejeboligområdet. MarieBladets redaktion har derfor fået direktør Hanne Baastrup fra Københavns Sundheds- og Omsorgsforvaltning til at skrive om den måde, man har grebet emnet an på der. Direktør Hanne Baastrup har det overordnede ansvar for økonomiområdet, myndighedsopgaven på ældreområdet samt de tværgående og driftsunderstøttende opgaver i forhold til forvaltningen. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune stod ved årtusindeskiftet overfor et behov for at gøre budgettildelingen til plejehjemmene mere gennemskuelige. Den daværende budgetmodel var sandet til, og det var svært at forklare, hvorfor de forskellige plejehjem fik forskellige budgetter. Indførslen af styringsfilosofien BUM på plejehjemmene i København gjorde ressourcetildelingen mere gennemskuelig. BUM (Bestiller-Udfører-Modtager) bygger på en styringsfilosofi om adskillelse mellem myndighedsopgaver og leverandøropgaver og direkte sammenhæng mellem bevilling og aktivitet. Vi begyndte at arbejde med ideen om at indføre 6 BUM på plejehjemmene, mest af alt fordi vi gerne ville gøre ressourcetildelingen mere gennemskuelig, så den afspejlede plejetyngden hos den enkelte beboer. Før BUM fik hvert plejehjem en bevilling pr. plads, uanset hvor plejekrævende beboerne var. Og mange plejehjem havde oveni deres grundbevillinger en række særbevillinger, som vi ikke kunne forklare. Vi udarbejdede derfor en budgetanalyse, hvor vi dissekerede alle plejehjemmenes budgetter. Analysen viste en meget stor forskel mellem de dyreste og de billigste plejebudgetter. Vi begyndte derfor at foretage en beregning af plejehjemmenes kapacitetsomkostninger enten pr. kvadratmeter, pr. plads eller andre

7 Hvad skal pleje og omsorg koste hensigtsmæssige fordelingsnøgler. Ud fra de beregninger udarbejdede vi kapacitetsbudgetterne med overvejende ens og sammenlignelige parametre, som kunne sikre, at plejehjemmet rent økonomisk kunne eksistere, men at bevillingen af pleje- og omsorg skete i forhold til plejetyngden hos den enkelte beboer. Princippet var enkelt: jo dårligere beboeren er, jo flere penge får plejehjemmet til plejen. Plejebudgettet blev i første omgang opdelt efter antal pladser, da man endnu ikke ved budget 2003 havde fået opdelt plejepladser i forhold til plejetyngde. Arbejdet med at definere og beregne sammenhængen mellem plejetyngde, ressourcetræk og budgetkroner foregik i de efterfølgende år. Borgerne visiteres til forskellige pakker Sundheds- og Omsorgsforvaltningen valgte fra start at arbejde med et pakkekoncept i udarbejdelsen af plejebudgettet. I praksis skulle det foregå ved, at myndigheden (visitationen) skulle bestille en specificeret hjælp til en borger på et plejehjem og give plejehjemmet en bevilling til finansiering af udgifter til pleje og omsorg. På baggrund af en funktionsvurdering af borgeren og formulering af formål og retningsgivende mål for plejen skulle pakken bevilges til plejehjemmet. Det tog os faktisk 3 år at ramme de rimelige fordelingsnøgler. Da det centrale mål med indførelsen af BUM var at omfordele ressourcer, så borgere visiteret til meget hjælp fik tildelt mange ressourcer, mens borgere visiteret til en grundpakke kun fik tildelt nødvendige basisressourcer, var en prisfastsættelse af pakkerne helt central. Ideen med afregningen for hjælp til borgere var baseret på en vurdering af, hvor meget tid der pr. døgn går til at yde borgerne hjælp. I forbindelse med visitationen skulle det vurderes, hvor meget hjælp den enkelte borger havde behov for, og på baggrund af vurderingen skulle pakken tildeles borgeren. Udfordringer i opstartsfasen Det var naturligvis vanskeligt at ramme det rigtige niveau i pakkerne i første omgang. Plejehjem, der alene havde beboere, der var visiteret til grundpakke, havde svært ved at få økonomien til at 7 hænge sammen, for uanset hvor friske borgerne var, skulle der være bemanding 24 timer i døgnet. Det tog os faktisk 3 år, at ramme de rimelige fordelingsnøgler. Positiv modtagelse af BUM I juli 2007 blev BUM for alvor indført på alle de Københavnske plejehjem. Og for de plejehjem, der med den tidligere model havde modtaget det største budget, havde de første par år en vanskelig opgave med at få justeret udgifterne, uanset at modellen blev indført med en overgangsperiode. Men overordnet blev den første fase af budgetmodellen - opdelingen i et kapacitetsbudget og et plejebudget og forsøget på at give alle ensartede økonomiske vilkår - faktisk meget positivt modtaget. En anden positiv udløber af indførelsen var et udbygget samarbejde mellem visitationen og plejehjemmene. Tidligere blev en beboer visiteret til en plejebolig og havde derefter ikke yderligere kontakt med visitator efter indflytning på plejehjem. I dag har visitatorerne deres daglige gang på plejehjemmene, fordi borgeren først visiteres til tillægspakker efter indflytning på plejehjemmet. Det har ført til en større gennemsigtighed for beboer og pårørende i forhold til, hvilke ydelser visitator har tildelt beboeren. Samtidig har vi erfaret, at den differentierede afregning styrker fagligheden, fordi det skærper fokus på revisitationer og funktionsændringer hos den enkelte borger. Nemt at justere konceptet i fremtiden Indførelsen af BUM på plejehjem har været en stor udfordring for forstanderne især med hensyn til at styre økonomien. Vores første evalueringer af BUM har generelt været positiv, men peger også på, at der er plads til justeringer. Og det er en af BUMs helt store forcer; det er forholdsvist enkelt at justere og tilpasse konceptet ud fra de erfaringer, som vi høster, uden at vi nødvendigvis skal ændre ved hele BUMs grundstruktur. Næste skridt i Sundheds- og Omsorgsforvaltningens BUM-historie er at få de københavnske demenspladser, som vi i første omgang holdt udenfor, omfattet af BUM-strukturen.

8 Fra vores egen verden Unge bliver klædt på til livet i Gothersgade Artiklen er af Christian M. Olsen og bragt i City Avisen 20. august Fotos af Klaus Sletting Jensen Forstander Gitte Munch-Hansen stående foran Bostedet Caroline Marie i Gothersgade Bostedet Caroline Marie er et tilbud til børn og unge, som har behov for midlertidigt bo støtte, rehabilitering og omsorg i op til fem år for at komme videre med deres tilværelse. Bostedet Caroline Marie er etableret i ejendommen Gothersgade 141, 1123 København K. og er åbnet etapevist fra 1. august til Huset består af fem etager med 4 boliger pr. etage. På hver etage er etableret et lille køkken og opholdsrum, så den enkelte etage kan fungere selvstændigt. Som den ligger der, den seks etager høje bygning i Gothersgade med lidt graffiti på den hvidpudsede facade, skiller den sig ikke væsentligt ud fra mængden. En af de mange bygninger, de fleste bare går forbi uden at tænke over, hvad der foregår inde bag facaden. Men det burde man gøre. For inde bag de buede ruder og den smalle dør gør 16 fastansatte og et antal tilkaldevagter deres til, at livet bliver nemmere for tyve unge i alderen år, der alle på den ene eller anden måde har sindslidelser eller psykiske problemer. Forstander Gitte Munch-Hansen tager imod i boste- 8 det Caroline Marie en selvejende institution, der er tilknyttet Fonden Mariehjemmene. Den første beboer flyttede ind for et år siden, men det er først nu, at det sidste værelse er blevet optaget. Derfor var politikere og samarbejdspartnere i går inviteret til åbningsreception i stueetagen med udsigt til Botanisk Have. Som et kollegium De øvrige fem etager er indrettet som private værelser for de tyve beboer. Som på et kollegium har etagerne fælles køkken og opholdsrum. Personale hjælper med at få hverdagen til at hænge sam-

9 De unge bliver klædt på til livet men for de unge ved for eksempel at holde styr på økonomien, assistere med madlavningen eller i det hele taget skabe en tryg ramme, hvor den unge kan få støtte og omsorg i de svære tider. Caroline Marie er et midlertidigt bosted, hvor de unge maksimalt kommer til at bo i fem år.»det er målet, at de unge skal gennemgå en udvikling og stabilisering, så de får det bedre og bliver i stand til at bo ved egen hjælp eller mindre støtte,«siger Gitte Munch- Hansen.»For at det kan lykkes, er det afgørende, at den unge er motiveret for at gå ind i en proces sammen med os,«siger forstanderen. Caroline Marie har beboere fra kommuner over hele landet.»man henvender sig til sin sagsbehandler i den kommune man bor. Sagsbehandleren sender en beskrivelse af den eventuelt kommende beboer til bostedet, der så vurderer, hvorvidt det er en ung, vi tror på, at vi kan hjælpe videre. Hvis det er det, kan man flytte ind, når der er en plads,«forklarer Gitte Munch-Hansen. Central placering Placeringen midt i byen er ikke tilfældig. Da tanken opstod, at man skulle oprette et bosted for unge mennesker, var det hurtigt en del af opgaven, at beliggenheden skulle være central.»sådanne steder ligger ofte afsides, hvor de unge ikke har mulighed for at omgås andre. Med placeringen midt i byen er der kort til parker og cafeer, og de benytter dem flittigt,«siger Gitte Munch-Hansen. Af samme grund er Caroline Marie ikke indrettet med for eksempel fitness-rum. Skal de unge dyrke fitness, sker det ude blandt andre unge.»vi ønsker at have så få regler som muligt, og give de unge mennesker så meget frihed, vi kan stå inde for,«siger Gitte Munch-Hansen, der dog som en af de vigtige regler understreger, at de unge skal sige, når de går og kommer hjem.»vi skal vide, hvem der er i huset.«endnu har Caroline Marie ikke eksisteret så længe, at nogle af de unge er fløjet fra reden i Gothersgade. Men erfaringerne viser ifølge Gitte Munch-Hansen allerede nu, at de unge opbygger sociale relationer og udvikler sig. Forstanderen føler sig overbevist om, at Caroline Marie i nærmeste fremtid kan sende nogle af de unge ud i en tilværelse med mod på livet. 9 Forstander Gitte Munch- Hansen fotograferet i indgangsdøren til Bostedet Caroline Marie

10 Fra vores egen verden Af journalist Alice Bonniksen Jensen Fotos af Michael Daugaard En cykelkæde, der knækkede, var årsag til, at Finni pådrog sig en alvorlig hjerneskade. Med ét blev hele hans liv ændret ikke mindst forholdet til familien. Erindringen om at være far Jeg kan ikke huske, at min kone var gravid. Jeg kan heller ikke huske, at mine børn blev født, fortæller Finni Julin, 43 år og far til to. Hukommelsen er stærkt svækket efter et banalt cykelstyrt for fem år siden, hvor han fik en alvorlig hjerneskade. Jeg var ude at cykle sammen med mine børn, fordi min søn skulle til skydning. På vej op ad en bakke stod jeg op og trampede i pedalerne. Og der knækkede cykelkæden. Jeg faldt og slog hovedet ned i asfalten, fortæller Finni og lader forsigtigt den ene hånd glide henover arret over højre tinding. Finni har hentet et papir i kommodeskuffen ved sin seng. Det er hans kone, der har beskrevet, hvordan ulykken skete. Jeg kan ikke huske ulykken. Men jeg glemmer aldrig børnene. Jeg husker dem bare som langt yngre, end de er, og jeg har svært ved at huske, at de er blevet ældre. Derfor er jeg alt for beskyttende over for dem, fortæller Finni Julin. Han husker også lidt fra arbejdet og nogle af 10 de ting, han har lavet sammen med familien. Men de store sammenhænge er borte. Et liv med hjerneskade Finni Julins liv er blevet et andet. Han har måttet opgive sit job som arbejdsmand, og han magter ikke længere at være den ægtemand og far, han tidligere var. Efter hospitalsindlæggelser og genoptræning flyttede Finni i første omgang hjem til familien. Men selv de mest elementære opgaver som fx at tømme opvaskemaskinen voksede ham over hovedet. Min søn begyndte at overtage min rolle derhjemme og tage ansvar for mine opgaver, fordi jeg ikke kunne overskue det. Jeg skulle hjælpes med rigtig mange ting, og det var hårdt for os alle. Alle i familien kæmpede. Men på et tidspunkt begyndte det at slide for meget på børnene og konen, og Finni syntes, forventningerne blev for svære at leve op til. For to år siden flyttede han derfor ind i boenheden Line Marie et selvejende botilbud til voksne med erhvervet hjerneskade i den gamle stationsbygning i Slangerup. Her har han en etværelses lejlighed.

11 Mine børn var med ude og besøge stedet, så de fik mulighed for at se det og møde personalet. Bagefter fik vi en snak i familien, om det var det rette sted for mig, fortæller Finni. På reolen står en rød legobil og halvfærdig helikopter. De er med til at træne hjernen, når Finni sidder med tegning og bygger modellerne. Det er Finnis eget ønske at øve sig med Lego, fordi han i sit tidligere job arbejdede med detaljer og løsninger. En omsorgsfuld far Børnene har altid spillet en stor rolle i Finnis liv. Da den yngste stoppede i børnehaven, fik Finni som den eneste forælder en afskedsgave fra institutionen. Dengang arbejde han i skiftehold, og når han kom hjem efter natarbejde, var det hans tørn at aflevere børnene i institution. Der tilbragte han ofte et par morgentimer i stedet for at tage direkte hjem at sove. Faktisk kan han ikke selv huske, at han altid har været en omsorgsfuld far. Det er hans kontaktperson på bostedet Solveig Pedersen - der fortæller det. Hun sidder med under interviewet for at støtte Finni i at huske det, han igen og igen får fortalt om sit liv. Jeg er begyndt at fotografere de ting, jeg ser og oplever. Bagefter printer jeg fotoet ud og sætter det ind i et album og laver en beskrivelse, så jeg bedre kan huske det senere, fortæller han. Fire dage om ugen arbejder Finni i et beskyttet værksted. Den femte dag klarer han husarbejde som rengøring, tøjvask osv. støttet af personalet og et skema, hvor Erindringen om at være far Jeg kan ikke huske, at min kone var gravid. Jeg kan heller ikke huske, at mine børn blev født, fortæller Finni Julin, der fik en alvorlig hjerneskade efter et cykelstyrt for fem år siden. 11 han krydser af, efterhånden som han har løst opgaverne. Jævnlig kontakt Finnis børn er i dag store teenagere. Den ene er i lære, og den anden skal starte på gymnasiet. De har et travlt liv med venner og fritidsinteresser. Alligevel har han god kontakt til dem og ser dem jævnligt, fordi de enten besøger ham, eller fordi han kommer hjem til familien i weekenden. Han falder blot ind i rytmen, og der sker ikke noget særligt, fordi han er der. Jeg kommer hjem og slapper af, vi spiser god mad, ser nogle venner og jeg går ture med hunden. Hans kone må tage de daglige beslutninger omkring familiens liv. Men hun forsøger så vidt muligt at inddrage Finni i børnenes udvikling og de udfordringer, de står over for. Vi talte fx om, hvorvidt vores datter kan have et fritidsjob, samtidig med hun dyrker atletik på topplan og skal starte i gymnasiet. Vi besluttede, at det nok er rimeligt, at vi hjælper med lommepenge i stedet, fortæller Finni sekunderet af kontaktpersonen. Ingen hemmeligheder Ind imellem bliver Finni ked af alt det, der er sket. Han synes især, det er synd for børnene. Når de triste tanker melder sig, går han til personalet, og sammen snakker de om, at det måske er godt, at børnene har været med hele vejen. De var med, da ulykken skete. De tilkaldte hjælp, de var med på hospitalet, og de har været med i det lange seje træk med at kæmpe os derhen, hvor vi er i dag. Vi har på intet tidspunkt holdt noget hemmeligt for dem, og det, tror jeg, har været vigtigt for vores forhold i familien. Finnis kone har kæmpet en brav kamp og stået ved sin mands sine gennem hele forløbet, og det er han meget taknemmelig for. Hun har sørget for, at Finni og børnene har et samvær, og uden hendes åbenhed og samarbejde havde meget været endnu sværere. Men ægteparret har også måttet sande, at situationen ser anderledes ud i dag. Det, vi havde sammen dengang, eksisterer ikke mere. Vi har hver vores liv. Og selv om jeg har en skade på hjernen, kan jeg godt se, at min kone skal videre og i gang med sit liv. Ligesom min kone og mine børn bakker op omkring, at jeg skal videre med mit liv her på Line Marie. For mig er det lettere at bo sammen med ligestillede, som også har fået en skade på hjernen, siger Finni Julin. Finni har en fået en ledsagerordning, og 15 timer om måneden kan han sammen med sin ledsager tage på biludstilling, gå i biografen, tage på fisketur eller gå ud at spise. Næste Artiklen fortsætte på næste side

12 MarieBladets bagside Artikelen er en fortsættelse fra forrige side store projekt er otte dages krydstogt med nogle af de øvrige beboere. De nystrøgne bukser og skjorter ligger allerede henover kufferten i hjørnet for ikke at blive krøllet. På facebook og sms Finni Julin ønsker et tæt samarbejde mellem sin familie og boenheden Line Marie, hvor han bor. Hans kontaktperson sms er med hans børn også efter arbejdstid. Jeg er venner med Finnis børn på facebook, og vi skriver jævnligt sms til hinanden, siger pædagogen Solveig Pedersen. Hun er kontaktperson for Finni Julin, som fik en hjerneskade for fem år siden. Nu bor han på boenheden Line Marie i Slangerup. Her prioriterer man et nært samarbejde med de pårørende, og det er helt i tråd med Finnis egne ønsker. En stor del af Finnis identitet er, at han er far. Men hans hjerneskade gør, at han ikke kan huske, hvordan det er at være det. Jeg støtter ham ved at snakke om hans børns dagligdag og interesser, så han og børnene kan tage del i hinandens liv, siger Solveig Pedersen, der ud over sin grunduddannelse har en overbygning i neuropædagogik. Børnene er en kæmpe ressource, og de giver så meget godt til Finnis liv. Netop børnenes betydning for Finni gør, at hans kontaktperson også på alle mulige måder forsøger at opretholde kontakt til familien. Det er ikke altid i min arbejdstid, eller mens børnene er sammen med deres far, at de har behov for at snakke. Det kan være de stille stunder, efter et besøg, om aftenen eller i weekenden, at spørgsmålene dukker op, og der er brug for kontakt. Mobiltelefonen bruger jeg til at skrive korte tekstbeskeder og sende billeder fra hverdagslivet. På den måde bliver det, deres far oplever i dagligdagen, nærværende for dem. Fx sendte jeg et billede af den låge, deres far havde sat op i haven, så familiens hund også kan komme på besøg her. Finnis kone har med sin åbenhed og samarbejdsvillighed banet vejen for det gode forhold mellem bosted og familie. Vi har et super samarbejde med Finnis kone. Hvis en ægtefælle først trækker sig, risikerer man også at forholdet til børnene hurtigt bliver reduceret og langsomt glider ud, siger Solveig Pedersen. Solveig Pedersen er kontaktperson for Finni, der har en hjerneskade. Hun prioriterer samarbejdet med familien, for børnene er en kæmpe resource. Hovedkontoret er flyttet til Virum Hovedkontorets lokalefaciliteter på Onsgårdsvej 35 i Hellerup var blevet for små, og med Fonden Mariehjemmenes mange nye aktiviteter fik vi brug for større og mere tidssvarende lokaliteter. Som jeg skrev i forrige nummer af bladet var vi heldige at finde de helt rigtige lokaler på Virumgårdsvej 18 i Virum. Flytningen til de nye lokaler er vellykket gennemført den 22. september Arne Skovgaard Nielsen Onsgårdsvej 35, 2900 Hellerup 12 Virumsgårdsvej 18, 2830 Virum set fra havesiden.