Unge mennesker dyrker ikke sex. USAs kongres løsner Den Globale Mundkurv. World Contraception Day

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Unge mennesker dyrker ikke sex. USAs kongres løsner Den Globale Mundkurv. World Contraception Day"

Transkript

1 Juli 2007 LEDER side 2 Seksuel sundhed en vej ud af fattigdom Budskabet er klart: Hvis ikke vi satser på at forbedre den seksuelle og reproduktive sundhed i udviklingslandene, så får vi ikke løst alle de andre problemer og skabt mindre fattigdom, mindre sygdom og større velfærd. TEMA SRSR OG 2015 MÅLENE side 6 Vi kan stadig nå 2015 Målene Men der skal handles nu og investeres i de aktiviteter, vi ved virker, fastslår Stan Bernstein fra FN s Befolkningsfond. UNGEGRUPPEN side 14 Pløkker går ikke sammen med lange negle Sex & Samfunds Ungegruppe gav gode råd og hjalp deltagerne på Roskilde Festivalen med at leve deres sexdrømme ud. FOREBYGGELSE side 17 Kondomer over Danmark Sundhedsstyrelsen og Sex & Samfund lancerer stor kondomkampagne til efteråret for at få antallet af sexsygdomme ned blandt de årige. INTERNATIONALT UGANDA side 19 Unge mennesker dyrker ikke sex Ny lærebog for gymnasieelever i Uganda slår fast, at den eneste effektive og moralsk korrekte metode til hiv-forebyggelse blandt unge er seksuel afholdenhed. INTERNATIONALT KORT NYT Side 22 USAs kongres løsner Den Globale Mundkurv Repræsentanternes Hus har vedtaget et forslag, der bløder op på Den Globale Mundkurv. Dermed løsnes op for de katastrofale følger af USAs hiv/aids-politik. NATIONALT KORT NYT side 23 World Contraception Day Gratis seksualundervisning til 10. klasser. Medicinalfirmaet Schering har bedt Sex & Samfund hjælpe med at markere World Contraception Day (WCD).

2 LEDEREN: Seksuel sundhed en vej ud af fattigdom Om få måneder er verden nået halvvejs mod de otte 2015 Mål, som ledere fra 176 lande vedtog på FNs Årtusindekonference i New York i år Det vil sige halvvejs tidsmæssigt set. For indtil videre er vi ikke i nærheden af at indfri de store forkromede ord om at halvere antallet af fattige, nedbringe dødeligheden blandt gravide og fødende kvinder med tre fjerdedele eller standse udbredelsen af hiv/aids for blot at nævne tre af målene. Og efterhånden står det uafviseligt klart, at man heller ikke når dem, hvis ikke man øger den seksuelle og reproduktive sundhed i udviklingslandene. Det blev understreget af udviklingsminister Ulla Tørnæs, da hun den 6. juni holdt åbningstalen i en konference på Christiansborg om sammenhængen mellem SRSR og 2015 Målene. Det samme gjorde de øvrige oplægsholdere, der repræsenterede FNs Befolkningsfond, organisationen International Planned Parenthood Federation og Sex & Samfunds indiske partnerorganisation CHETNA. Selvfølgelig er der ikke tale om noget mirakelmiddel, der kan løse alle problemer på én gang. Men budskabet er klart: Hvis ikke vi satser på at forbedre den seksuelle og reproduktive sundhed i udviklingslandene, så får vi ikke løst alle de andre problemer og skabt mindre fattigdom, mindre sygdom og større velfærd. Det gælder både for den enkelte, men også for de pågældende lande og verdens befolkning som helhed. Seksuel sundhed er simpelt hen nøglen eller den motor, der skal danne grundlag for at nå 2015 Målene. Umiddelbart er det måske svært at se de samfundsøkonomiske perspektiver i øget seksuel og reproduktiv sundhed, men faktisk viser undersøgelser, at alene kvinders sygdom i forbindelse med graviditet og fødsel hvert år koster 250 millioner års produktivt menneskeliv et rent ud sagt astronomisk tal. Tænk hvad denne tabte produktivitet kunne bruges til i forhold til at forbedre folks levevilkår. I Danmark er der lykkeligvis fokus på området som aldrig før. Sidste års Nul-Sex Konference førte til øget politisk opmærksomhed om SRSR samt ikke mindst dannelsen af Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel Sundhed. Det bliver spændende at se, hvad dette års konference fører til. Og internationalt er området blevet styrket ved, at FNs generalforsamling valgte at gøre det til et delmål i 2015 Målene en beslutning der allerede er kommet under pres fra flere politiske oppositionsgrupper, der modsætter sig familieplanlægning og kvinders ret til at bestemme over deres egen krop. Derfor er det vigtigere end nogensinde at fastholde seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder på såvel den nationale som den internationale dagsorden. Og det kan kun gøres ved, at ngo er, politikere og medier fastholder det politiske pres og sørger for, at verdenssamfundet holder sine løfter. Det skylder vi den milliard, der lever for under 1 dollar om dagen, de kvinder der hvert år dør under graviditet og fødsel, de 11 mio. døde børn og de 340 mio. som hvert år smittes af seksuelt overførte sygdomme. Bjarne B. Christensen, Generalsekretær, Sex & Samfund. Læs konferencerapporten fra + Sex Konferencen Sex & Samfunds Nyhedsbrev skrives og redigeres af informationsmedarbejder Michael G. Madsen. Ansvarshavende: Generalsekretær Bjarne B. Christensen. 2

3 TEMA: SRSR OG 2015 MÅLENE - +SEX KONFERENCEN +Sex Konference blev et tilløbsstykke Sammenhængen mellem seksuel og reproduktivsundhed og rettigheder og 2015 Målene blev slået fast med syvtommersøm på +Sex Konferencen på Christiansborg. Folketingspolitikere, ungdomspolitikere, repræsentanter fra Danida, NGO-folk, ansatte og studerende fra de danske undervisnings- og forskningsinstitutioner og repræsentanter fra Danida. Med 75 deltagere stuvet sammen i socialdemokraternes gruppelokale blev +Sex Konferencen på Christiansborg den 6. juni et veritabelt tilløbsstykke. Anført af udviklingsminister Ulla Tørnæs fortalte et fornemt felt af oplægsholdere om de aktuelle udfordringer inden for seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder (SRSR). Det var anden af tre konferencer om SRSR arrangeret af Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel Sundhed. Og +Sex Konferencen løb af stabelen præcis et år efter Nul Sex Konferencen, der fokuserede på den amerikansk-inspirerede afholdenheds-politik. Denne gang handlede det om forholdet mellem SRSR og 2015 Målene. Til det formål havde Sex & Samfund udarbejdet nogle fakta-ark, der blev uddelt på konferencen, og som slog budskabet fast med syvtommersøm: Man kan kun løse verdens fattigdomsproblemer og nå de øvrige 2015 Mål, hvis man fremmer seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder i udviklingslandene. SRSR skal integreres helt Dette budskab blev hamret yderligere på plads af oplægsholderne. Udviklingsministeren tog således teten, da hun erklærede, at SRSR er et vigtigt værktøj for at indfri 2015 Målene herunder det nye delmål om universel adgang til reproduktiv sundhed. Sex og Samfunds elektroniske nyhedsbrev juli

4 Ulla Tørnæs mente ligeledes, at det er vigtigt at have indikatorer, som støtter implementeringen af det nye delmål, og at samarbejdet mellem civilsamfundet, FN, donorer og regeringer er helt centralt, hvis 2015 Målene skal indfries. Stan Bernstein, seniorrådgiver hos UNFPA, tog tråden op, hvor ministeren slap den. Han talte om, hvordan man bør øge indsatserne for at sikre en systematisk og gennemgribende tilgang til at integrere SRSR og at det er nødvendigt med et bedre udbud af serviceydelser og fuld integrering af SRSR i sundhedssektoren. Lederen af den indiske NGO CHETNA, som har kvinders manglende rettigheder også de seksuelle tæt inde på livet i deres daglige arbejde, var enig med Stan Bernstein i det overordnede mål om at sikre universel adgang til SRSR. Til gengæld var hun ikke helt enig, når det gjaldt vejen til at opnå det. Indu Capoor opfordrede tværtimod donorerne til ikke at fokusere alt for ensidigt på at udbygge sundhedstilbudene og de institutionelle tiltag i forhold til SRSR-problemerne. Det vil nemlig ikke hjælpe de indiske kvinder stort, efter som størstedelen af dem ikke har adgang til sundhedssektoren. Derfor mener hun, der også er brug for at bryde den kulturelle tavshed om seksualitet og styrke kvinderne, så de selv bliver i stand til at tale ud om deres seksuelle og reproduktive sundhedsbehov. Endelig plæderede Indu Capoor for, at man anvender en mere menneske-centreret og holistisk tilgang i SRSR-arbejdet. De unge skal involveres Den sidste oplægsholder var generalsdirektør Gill Greer fra organisationen International Planned Parenthood Federation (IPPF). Hun understregede, at den ringe SRSR-status i mange lande hænger nøje sammen med manglende ligestilling mellem kønnene, diskrimination, seksuel vold og fattigdom og at kvinder nægtes basale menneskerettigheder også inden for seksuel sundhed alene på grund af deres køn. Gill Greer appellerede også til, at man i langt højere grad involverer unge, når man skal identificere udfordringerne omkring SRSR og finde frem til løsninger. Ifølge IPPFs generaldirektør står verden i øjeblikket over for den største unge-generation nogensinde, så derfor er det meget vigtigt, at de unge får den nødvendige seksualundervisning og information, og at landenes regeringer stiller de nødvendige sundhedsservices til rådighed. Gå efter drengene Både Indu Capoor og Gill Greer mener, at det er lige så vigtigt, at man fokuserer på mændene som kvinderne, hvis den seksuelle og reproduktive sundhed skal forbedres. Dette blev yderligere understreget i den afsluttende debat på konferencen, hvor panelet fik et spørgsmål om kønsbestemte barrierer. Indu Capoor anbefalede, at man forsøger at påvirke drengene allerede i en ung alder, da deres ideer og normer forandrer sig i takt med, at de bliver ældre. Det kan bl.a ske via åben dialog. På samme måde spiller uddannelse en afgørende rolle for udviklingen af normer og værdier, så her skal der også sættes ind. Gill Greer supplerede med at fortælle, hvordan IPPF laver små dramastykker for at informere mændene, og at mange mænd faktisk bekymrer sig om kvindernes problemer, men at de ikke altid kender de nødvendige fakta. +Sex Konferencen endte med et løfte fra formanden for det Tværpolitiske Netværk, Kirsten Brosbøl (S). Hun lovede således, at netværket vil være fortalere for indikatorerne og det nye 2015 delmål, og at hun og de andre politikere vil følge op for at sikre, at det bliver implementeret. Sex og Samfunds elektroniske nyhedsbrev juli

5 TEMA: SRSR OG 2015 MÅLENE ULLA TØRNÆS Danmark har SRSR-førertrøjen på - Kun når folk har vundet retten til selv at bestemme over deres seksuelle og reproduktive sundhed og rettigheder, er der håb for at vinde kampen mod fattigdom, siger Ulla Tørnæs. - At arbejde for øget seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder (SRSR) er et højt prioriteret mål i sig selv, men det er samtidig også et vigtigt redskab i forhold til at få opfyldt 2015 Målene. For mig er der ingen tvivl om, at der er en sammenhæng mellem de to! Med disse ord åbnede udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) +Sex Konferencen og understregede dermed, at forbindelsen mellem SRSR og 2015 Målene ikke kun eksisterer på NGO-plan, men er accepteret på regeringsniveau. For Ulla Tørnæs er der tale om en mærkesag, da en af hendes første opgaver som udviklingsminister netop handlede om at få udarbejdet en ny, dansk SRSR-strategi. - Ideen blev undfanget på en konference i marts 2005 og ni måneder senere i maj 2006 var strategien klar. Både graviditeten og fødslen gik fint, men jeg må indrømme, at det ikke har været let at få barnet til at udvikle sig. Det vokser, men kun langsomt på grund af den internationale modstand, forklarede Ulla Tørnæs. Danmark så sammenhæng tidligt Ifølge udviklingsministeren var Danmark blandt de første til at anerkende sammenhængen mellem SRSR og 2015 Målene. Og hun understregede, at det ikke var med Danmarks gode vilje, at denne sammenhæng var kraftigt nedtonet for ikke at sige næsten usynlig, da teksten til 2015 Målene blev introduceret i Den vendte således først tilbage, da et nyt delmål om global adgang til reproduktiv sundhed blev introduceret i For os har sammenhængen hele tiden været både indlysende og afgørende. Kun når folk har vundet retten til selv at bestemme over deres seksuelle og reproduktive sundhed og rettigheder, kan man gøre sig håb om at vinde kampen mod fattigdom. - Alt for mange kvinder i verden har ikke disse rettigheder, og det gælder ikke mindst i Afrika. Tallene er alarmerende: I Afrika tegner manglende SRSR inklusiv hiv og aids sig for 60 pct. af al kvindelig sygdom, lige som 1 ud af 16 kvinder risikerer at dø af komplikationer i forbindelse med graviditet og fødsel. I Danmark er dette tal 1 ud af over 7.000, sagde Ulla Tørnæs. Det handler om rettigheder Udviklingsministeren understregede, at det ikke er manglende moral eller motivation, der gør, at de afrikanske kvinder har svært ved at afstå fra sex og beskytte sig mod hiv/aids, andre sexsygdomme og uønskede graviditeter. Det skyldes derimod for hovedpartens vedkommende, at de ikke får lov til at udtrykke deres seksuelle rettigheder, og at de ikke har adgang til de nødvendige sundhedsydelser. På samme måde vendte Ulla Tørnæs sig mod modstanderne af øget SRSR, hvis eneste løsning i forhold til abort, uønsket graviditet og hiv/aids er at fokusere på afholdenhed. - Alle undersøgelser peger på, at afholdenhed ikke er en realistisk løsning. Information, undervisning, adgang til prævention inklusive kondomer og andre relevante sundhedsydelser er derimod løsningen. Og derudover skal kvinder styrkes, så de får fuld bestemmelsesret over deres egen krop. - Men hvordan kan det ske, når kvinder fortsat omskæres, når de tvinges til at gifte sig som 10-årige uden at vide, hvordan deres kroppe fungerer, og når de ikke kan bestemme, om de vil have sex eller bruge prævention? Jeg spørger mig selv, hvem ønsker, at deres datter eller søster skal udsættes for dette? Seksualitet handler om reproduktion ja, men det handler sandelig også om livskvalitet og ens fysiske og Sex og Samfunds elektroniske nyhedsbrev juli

6 mentale velbefindende. Og frem for alt handler det om rettigheder, fastslog Ulla Tørnæs. Støt det nye delmål Hun sluttede sin åbningstale med at fokusere på de umiddelbare udfordringer omkring SRSR og Danmarks rolle i den forbindelse. Her gælder det ikke mindst om at få implementeret det nye delmål, pointerede udviklingsministeren. - Det er en meget vigtig opgave, men desværre er det ikke lykkedes endnu. Derfor fortsætter vi fra dansk side med at presse på og opmuntre alle parter til at bidrage konstruktivt til processen. Vi må ikke lade denne chance for at forbedre kvinders rettigheder og muligheder slippe os af hænde. - Samtidig skal vi via multilaterale og bilaterale forhandlinger støtte udviklingslandene til at integrere reproduktive rettigheder og ligestilling i deres sundhedsreformer. Og sluttelig skal vi arbejde for, at de øvrige parter forsætter med at yde bistand til øget SRSR. Her er EU en meget vigtig spiller, og vi bør støtte det europæiske fællesskab, så det også fremover har en politisk førerrolle i promoveringen af SRSR, sagde Ulla Tørnæs. TEMA: SRSR OG 2015 MÅLENE STAN BERNSTEIN Vi kan stadig nå 2015-målene! Men der skal handles nu og investeres i de aktiviteter, vi ved virker, fastslår Stan Bernstein fra FN s Befolkningsfond. - Vi er tilbage på rette spor ingen tvivl om det. Seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder er omsider blevet en del af 2015-målene, og der ér sket markante fremskridt i mange lande i forhold til at nå målene, selv i Afrika syd for Sahara! Stan Bernstein smiler og ligner en mand, der tror på sin sag. Og hvis nogen kender 2015 Målenes sande tilstand, må det være ham. Som forfatter til bogen Public Choices, Privat Descissions Sexual and Reproductive Health and the Millennium Development Goals og med sin titel som senior politisk rådgiver for FNs befolkningsfond, UNFPA, har han fulgt målenes tilblivelse lige fra starten. Derfor er han heller ikke i tvivl om, at de politiske ledere rundt omkring i verden er mere opmærksomme på sammenhængen mellem 2015 Målene og øget seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder (SRSR) i udviklingslandene end nogen sinde før. - Man kan ikke gøre seriøse fremskridt for at bekæmpe fattigdom, manglende uddannelse, børnedødelighed, sygdom og død blandt gravide og fødende kvinder og miljømæssig bæredygtighed uden også at tale om SRSR. Det er efterhånden blevet så åbenlyst, at de to ting er tæt forbundet med hinanden, at det ikke længere kan afvises politisk. Derfor er det nye delmål om sikker adgang for alle til reproduktiv Sex og Samfunds elektroniske nyhedsbrev juli

7 sundhed også blevet bredt accepteret, selv om det er et politisk følsomt emne, forklarer Stan Bernstein. Børnedødeligheden på vej ned Et af de områder, hvor der er sket fremskridt, er inden for børnedødelighed. Hvert år dør 11 mio. børn verden over af mangel på mad og rent drikkevand, manglende sanitet og manglende adgang til basale sundhedsydelser. Undersøgelser har vist, at børn af teenagemødre har dobbelt så stor risiko for at dø, inden de er et år, og at der i perioden hvert år blev født 14 mio. børn af årige teenagemødre heraf langt størstedelen (12,8 mio.) i udviklingslandene. - Det er høje tal, men billedet er ved at vende. Processen er mest langsom i de fattigste lande, men i verden som helhed bliver det prioriteret højt at sænke børnedødeligheden. - Et andet eksempel er målet om at sikre grundskole for alle børn. Det skulle have været opfyldt allerede i 2005, men blev det ikke. Men mange lande inklusiv dem syd for Sahara har gjort store fremskridt og sat mange vigtige aktiviteter i gang som f.eks. skolemads-programmer, fastslår Stan Bernstein. Siden 2015 Målene blev vedtaget i september 2000, er der gået næsten halvdelen af det fastsatte tidsrum på 15 år. Så er det overhovedet realistisk at nå nogen af målene inden for den fastsatte tid? Det er det, mener Stan Bernstein, men kun hvis alle fra verdenssamfundet som helhed til de enkelte lande og deres regeringer gør en ekstra indsats: - Det handler om at foretage de rigtige investeringer og støtte de aktiviteter og programmer, som er effektive. Hvis det sker, er det stadig muligt at nå målene. Inden for mange områder ved vi jo allerede, hvad der virker, og hvad der ikke gør. Der er brug for politisk opbakning, penge, mandskab og teknisk assistance. Verden venter på USA Ifølge Stan Bernstein vil den politiske og religiøse modstand mod bedre reproduktiv sundhed langsomt men sikkert bliver overskygget af de økonomiske argumenter for at foretage sig noget. Alene i Afrika er manglende seksuel og reproduktiv sundhed skyld i mere end en tredjedel af al sygdom på kontinentet og hertil kommer de samfundsmæssige følgevirkninger af f.eks. hiv/aids. - Jeg tror, at de fleste udviklingslande har indset, at de har brug for hele SRSRpakken. Seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder løser ikke alle problemer alene, men hvis ikke det er med i løsningen, bliver det i stedet en del af problemet, påpeger Stan Bernstein. Processen forsinkes imidlertid af, at Stan Bernsteins eget hjemland, USA, har nægtet at støtte projekter og organisationer, der udfører aborter, lige som man har foretrukket at promovere afholdenhed og trofasthed frem for brugen af kondomer. - Det er korrekt, at et meget vigtigt donorland har sat indenrigspolitiske hensyn højere end sit internationale engagement i disse spørgsmål og fejlfortolket den internationale konsensus. Det har forsinket processen og diskussionerne med at få SRSR anerkendt som en nøglefaktor, men det har ikke stoppet Fakta om UNFPA UNFPA (United Nations Population Fund) blev oprettet i 1969 for at arbejde for øget reproduktiv sundhed - herunder programmer for familieplanlægning og seksuel sundhed. Samtidig arbejder organisationen for at skabe opmærksomhed om de problemer, der er forbundet med en stærk befolkningsvækst, og for at hjælpe udviklingslandene med at løse deres befolkningsproblemer. Endelig består en del af organisationens arbejde i at bidrage til ligestilling mellem kønnene, forøgelse af kvinders muligheder i samfundet og stabilisering af verdensbefolkningen. den, fordi mange andre politiske ledere i verden har anerkendt sammenhængen og støtter den. - Men vi kommer ikke uden om, at USA stadig er en af de største bidragydere i bilaterale hjælpeprogrammer og tidligere har spillet en ledende rolle omkring den internationale konsensus på området. Den rolle kan de komme til at spille igen i fremtiden. Verdenssamfundet vil hilse det mere end velkomment, hvis de gjorde det, slutter Stan Bernstein. Sex og Samfunds elektroniske nyhedsbrev juli

8 TEMA: SRSR OG 2015 MÅLENE INDU CAPOOR Stemmen fra Indien Indu Capoor har kæmpet for indiske kvinders rettigheder i årtier. Hun mener, man er nødt til at se på kvindernes rettigheder generelt ikke blot inden for seksuel og reproduktiv sundhed. Som hun sidder der på et af Sex & Samfunds kontorer og taler om kvinders rettigheder, fremstår lederen af den indiske NGO CHETNA - Indu Capoor som det levendegjorte bevis på resultaterne af det, som CHETNA kæmper for. I Indien er det nemlig ikke almindeligt, at kvinder bestemmer selv og tilmed taler om seksuel sundhed. CHETNA arbejder i øvrigt ikke bare for seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder (SRSR), men for rettigheder i det hele taget. - Vi kalder det for en livscyklus tilgang, hvor målet er at sikre den enkelte valgmuligheder på så mange områder af livet som muligt. Og her halter ikke mindst pigerne og kvinderne bagefter. I Indien bestemmer kvinder hverken over deres liv, hvem de vil giftes med, eller hvem der skal være deres partner, forklarer Indu Capoor og fortsætter: - Der er mange forhindringer. Familiens traditioner og krav til kvinderne er en af dem, men der mangler også adgang til basale sundhedsydelser for mange kvinder enten fordi de ikke kan få lov at benytte dem, eller fordi de er placeret steder, hvor kvinder ikke har mulighed for at gå hen. Hvor de går hen og hvorfor, er nemlig også noget, som mange indiske kvinder skal have tilladelse til. Vejen starter ikke ved SRSR Indu Capoor taler om forholdene i Indien, så man næsten kan fornemme lyden, duften og farverne i verdens næst-folkerigeste land. Hun understreger, lige som hun gjorde det på + Sex Konferencen på Christiansborg, at ingen af 2015 Målene kan gennemføres, hvis ikke de kædes sammen med øget SRSR og det sker ikke uden omfattende samarbejde og støtte fra verdenssamfundet, mener hun. - Og igen, SRSR er kun en brik i det samlede billede. I CHETNA fokuserer vi på adfærdsændring og angriber det fra mange vinkler lige fra børnepleje til uddannelse, styrkelse af kvindens position i hjemmet, øget sundhed og bearbejdelse af holdninger hos forældrene, svigerforældrene og mændene. - Det er en meget bred vifte, men det ville være helt umuligt at begynde med seksuel og reproduktiv sundhed. Når en kvinde ikke engang kan spørge sin mor, om hun må gå i skole, så er der lang vej til, at kvinden spørger sin mand, om han vil bruge kondom, siger Indu Capoor. Ifølge CHETNAs leder spiller religion en stor rolle i Indien og meget af modstanden omkring seksuel og reproduktiv sundhed og kvinders rettigheder er netop religiøst betinget. Og her er der ingen forskel på hinduer, muslimer og kristne, fortæller hun. - Selv om abort er legalt i Indien, er det at få en abort et tabuemne både socialt og religiøst. Det samme gælder seksualundervisning. Faktisk har vi netop oplevet et tilbageskridt på dette område, idet to indiske delstater har forbudt seksualundervisning i skolerne. Sats på partnerskaber På +Sex Konferencen opfordrede Indu Capoor til, at der etableres partnerskaber på alle niveauer. Sex og Samfunds elektroniske nyhedsbrev juli

9 Sex & Samfund samarbejder allerede med CHETNA via det regionale sydøstasiatiske projekt WHRAP (Womens Health and Rights Advocacy Partnership). WHRAPprojektet involverer hele fire lande Indien, Pakistan, Nepal og Bangladesh og formålet er at styrke lokale organisationer til at mobilisere lokalbefolkningen og gå i dialog med parlamentarikere, beslutningstagere og embedsmænd for at sikre kvinders ret til sunde og sikre graviditeter og fødsler samt unges adgang til SRSR. - WHRAP-projektet rammer præcis ned i kernen i det, vi forsøger at gøre, og det er utrolig vigtigt med internationale partnere som Sex & Samfund. Det er med til at skabe international opmærksomhed om projektet og få eksemplerne fra kvindernes dagligdag bredt ud til hele verden. Vi har brug for denne eksponering, da internationale projekter og programmer. er noget, som regeringerne lægger mærke til og lader sig påvirke af politisk. Samtidig kan eksemplerne bruges i jeres eget fortalerarbejde, så der fortsat er opmærksomhed og opbakning omkring SRSRudfordringerne, fastslår Indu Capoor. Sene ægteskaber en fordel En af de ting, som CHETNA arbejder på, er at forsinke den gennemsnitlige alder, hvor indiske kvinder bliver gift. - Hvis vi kan udskyde ægteskabet, kan vi også udskyde tidspunktet for den første graviditet og dermed øge kvindernes reproduktive sundhed og deres mulighed for at uddanne sig. Men igen er vi her nødt til at bearbejde deres familier, da det som oftest er dem, som bestemmer, hvem kvinderne skal giftes med, forklarer Indu Capoor. Samtidig forsøger CHETNA at fokusere på unge, og organisationen har gode erfaringer med ung-til-ung aktiviteter. - Vi har beskæftiget os med barn-til-barn aktiviteter i 10 år altså aktiviteter, hvor børn underviser andre børn og det har givet vældig gode resultater. I mange tilfælde fungerer ung-til-ung eller barn-til-barn undervisning bedre, end hvis børnene og de unge undervises af en voksen. Det handler både om tillid og om at være på niveau med hinanden. Derfor forsøger vi løbende at finde de bedste metoder til at hjælpe unge med at udtrykke og definerer deres behov. Og det er helt klart et behov for mange at få øget adgang til information om seksualitet og prævention, slutter Indu Capoor. Sex og Samfunds elektroniske nyhedsbrev juli

10 TEMA: SRSR OG 2015 MÅLENE GILL GREER Øget SRSR er et fælles ansvar Indførelsen af SRSR for alle i verden sker ikke som resultat af nogen enkeltpersons, organisations eller regerings handling, men som den samlede sum af vore handlinger, mener IPPFs leder Gill Greer. - Vi kan ikke standse feminiseringen af hiv og aids eller fødslen af en generation af hivpositive børn, med mindre vi investerer i øget seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder (SRSR) inklusiv familieplanlægning, selv om nogen vælger at ignorere det indlysende faktum, at den samme seksuelle opførsel kan føre til både hiv og uønsket graviditet. Generaldirektør Gill Greer fra International Planed Parenthood Federation (IPPF) lagde ikke fingrene imellem, da hun holdt sit indlæg på +Sex Konferencen i København, og hun havde ingen problemer med at finde brugbar ammunition i de reelle tal. Som f.eks. det faktum, at der hver dag dør 200 kvinder verden over på grund af usikre aborter i alt om året og at hovedparten af disse dødsfald sker blandt unge kvinder i udviklingslandene. - De fleste af dem kunne undgås. Dermed er mødredødeligheden ikke bare en unødvendig pandemi, men også en fornægtelse af kønslig ligestilling. Fremskridt forhindres af frygt Ifølge Gill Greer ved vi (læs: verdenssamfundet) godt, hvad der skal gøres, og hvordan. Tilmed viser undersøgelser, at relativt små investeringer i SRSR fører til store forandringer for både kvinder, mænd og børn i udviklingslandene. Men det politiske lederskab og viljen til at gøre noget mangler, påpeger hun: - Alt for tit hindres bestræbelserne på grund af forsigtighed og frygt for reaktionerne, fordi SRSR rammer lige ned i nogle af de mest private områder af vores liv. På den måde forsinkes implementeringen af de løfter, som regeringerne og parlamenterne har lavet igen og igen. Resultatet er, at dødelighed og moral væves sammen i en tragisk alliance, der fører til, at millioner dør af aids og usikre aborter, graviditeter og fødsler, fastslog IPPFs generaldirektør. I sit indlæg understregede hun flere gange, at det handler om at tage ansvar både som nation og som enkeltperson: - Alt for ofte ønsker vi at ændre verden, men ikke os selv. Udryddelsen af fattigdom og hiv/aids og indførelsen af SRSR for alle i verden sker ikke som resultat af nogen enkeltpersons, organisations eller regerings handling, men som den samlede sum af vore handlinger. Derfor må vi hver især beslutte, hvilken rolle vi vil spille, og hvad vi vil gøre anderledes. Det kræver handling og fortalerarbejde lokalt såvel som globalt. SRSR kan ikke stå alene For IPPF handler det om universal acces global adgang til SRSR. Det betyder, at der overalt er tilstrækkelig med information og sundhedsydelser, og at folk ikke afstår fra at bruge disse ydelser fordi de diskrimineres på grund af deres seksualitet, køn, race eller alder. Ingen af tingene er opfyldt i dag, mener IPPF. F.eks. har hver afrikansk mand i gennemsnit kun 2,7 kondomer til rådighed om året. Og kvinders seksuelle og reproduktive sundhed og rettigheder krænkes mange steder. Sex og Samfunds elektroniske nyhedsbrev juli

11 - Faktisk hænger oppositionen mod global adgang til SRSR nøje sammen med den måde, man opfatter kvinder og deres plads i samfundet på. I mange områder i verden risikerer kvinder f.eks. at få hiv, fordi de sociale normer opmuntrer deres mænd til at handle promiskuøst, og samtidig er både gifte og ugifte kvinder ude af stand til at forlange, at der bruges kondom eller andre former for prævention. Derfor handler universel adgang til SRSR ikke mindst om at få slået fast, at kvinder er lige så meget værd og har de samme rettigheder som mænd herunder bestemme over deres egen krop og seksuelle og reproduktive sundhed, siger Gill Greer. Lige som flere af de øvrige indlægsholdere på +Sex Konferencen mener IPPFs generaldirektør dog ikke, at SRSR kan stå alene: - Det er stort set umuligt at slå bro over den manglende SRSR, så længe der eksisterer fattigdom og ulighed, utilstrækkelige boliger, manglende uddannelse og mangel på rent vand og sanitet. En kvinde har små chancer for at hævde sin seksuelle og reproduktive sundhed og rettigheder, hvis hun samtidig ikke har adgang til basale sundhedsydelser, ikke har mulighed for at gå i skole eller mangler et arbejde. Uligheder i samfundet fører til uligheder på det sundhedsmæssige plan og dermed også til ringe seksuel sundhed. På den måde er manglende SRSR både et resultat af fattigdom og med til at forstærke den en ond cirkel, konkluderer Gill Greer. Danmark som rollemodel IPPFs generalsekretær fortalte på konferencen, hvordan hun ofte bruger Danmark som rollemodel dels fordi vi bruger 0,8 pct. af vores BNP på ulandsbistand, dels for vores succes med at få implementeret seksuel sundhed og kæmpe for SRSR internationalt. Derfor var hun også glad for, at der var adskillige folketingsmedlemmer blandt tilhørerne på konferencen: - Som parlamentarikere er I bindeledet mellem folket og regeringen. I er fortalere for jeres borgeres behov og rettigheder, men til forskel fra andre fortalere, har I også magten til at lovgive og udarbejde politiske mål. Derfor har I mulighed for at gå i spidsen for at beskytte de seksuelle og reproduktive rettigheder og få ordene og løfterne omkring SRSR udmøntet i konkret handling. Danmark bør spille en ledende rolle med hensyn til at skaffe opmærksomhed og investeringer i øget SRSR både i EU og globalt, sluttede Gill Greer. TEMA: SRSR OG 2015 MÅLENE POLITIKERNE Politisk enighed om SRSR Men skuffelse over Tværpolitisk Netværk for Seksuel Sundhed hos ungdomspolitiker, der efterlyser mere samarbejde. Det kan godt være, at de ikke har samme politiske ståsted, men når det gælder seksuel sundhed, er der slået bro mellem fløjene i dansk politik. Det viser reaktionerne oven på + Sex Konferencen den 6. juni. Alle de politikere, der deltog i konferencen, føler sig således overbevist om, at seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder (SRSR) i udviklingslandene og 2015 Målene er tæt forbundet med hinanden. - Konferencen slog fast, at man ikke længere blot kan pege på en forbindelse mellem de to, men at SRSR ér en del af 2015 Målene, efter at man har fået det nye delmål om af sikre alle adgang til reproduktiv sundhed. Så nu er der ikke længere nogen undskyldning for ikke at arbejde aktivt med SRSR som integreret del af arbejdet med at opfylde målene det er simpelt hen en forudsætning for at nå dem, lyder det fra formanden for Tværpolitisk Netværk for Seksuel Sundhed, Kirsten Brosbøl (S). Blandt oplægsholderne lagde Kirsten Brosbøl især mærke til lederen af den indiske kvindeorganisation CHETNA, Indu Capoor. Sex og Samfunds elektroniske nyhedsbrev juli

12 - Hun formåede at bringe emnet meget tæt på virkeligheden i Indien, hvor det virkelig er et spørgsmål om liv eller død. Det er vigtigt at huske på i en debat, der ellers nemt kan blive lidt abstrakt, påpeger Kirsten Brosbøl. Med hensyn til fremtiden, mener Kirsten Brosbøl, at den vigtigste udfordring bliver at få den danske SRSR-strategi omsat til virkelighed. Og hun lover, at Tværpolitisk Netværk nok skal holde regeringen fast på at få implementeret strategien. SRSR i grundlovstale Gitte Lillelund Bech (V) var også begejstret over konferencen, der ifølge hende understøtter den grundlovstale, som statsminister Anders Fogh Rasmussen holdt dagen før. Her sagde han bl.a.: Og vi vil støtte, at kvinder i Afrika får bedre rettigheder og bedre behandling i sundhedsvæsenet. Især er det vigtigt at give kvinderne bedre beskyttelse mod smitte med hiv/aids. Og mod uønskede graviditeter. - Når statsministeren udtaler sig sådan, anser jeg det for en lille sejr for mig selv og mit arbejde for SRSR i partiet, siger Gitte Lillelund Bech, der glæder sig over, at man nu fokuserer bredt på SRSR i stedet for blot hiv og aids. - Lige som der ikke findes særlige kondomer, som beskytter mod aids, og andre, der beskytter mod uønsket graviditet, kan man heller ikke adskille de to ting. Det hele er forbundet, fastslår hun og fortsætter: - Til gengæld er SRSR for indviklet et begreb. Hvis jeg begynder at tale om seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder, ved folk ofte ikke, hvad jeg taler om. Men hvis jeg i stedet fortæller om, hvordan man kan forhindre udbredelsen af hiv/aids i Afrika ved at bruge kondom, ja så er folk straks med. Med hensyn til fremtiden, mener Gitte Lillelund Bech lige som Kirsten Brosbøl, at det nu gælder om at få implementeret Ulla Tørnæs befolkningsstrategi fra 2006 (den danske SRSR-strategi). - Den bør indtænkes i al dansk bistandspolitik fremover. For år siden inddrog man kvinders muligheder og rettigheder i bistandspolitiken, og det har haft stor betydning. Nu er turen kommet til SRSR, og de to ting hænger fint sammen, konkluderer Gitte Lillelund Bech. Mere fokus på Danmarks rolle Helt så begejstret var Rune Lund (Ø) ikke. Han mener, der bør sættes meget mere fokus på, hvad Danmark kan gøre bedre, end vi gør i dag. - Det er jo fint, at Ulla Tørnæs siger alle de rigtige ting i en tale, som jeg faktisk næsten tror, jeg selv kunne have holdt, men det kommer der jo ikke nødvendigvis nogen handling ud af. Selv om Danmark helt sikkert spiller en rigtig god og positiv rolle internationalt på området, specielt set i forhold til hvem der ellers er på banen, så er der stadig mere, vi kan gøre, lyder der overbevist fra venstrefløjspolitikeren. Rune Lund foreslår bl.a., at Danmark afsætter endnu flere penge og en større del af den danske bistand til SRSR, lige som der stadig bør gøres mere for at få indarbejdet SRSR som en fast del af udviklingsindsatsen. Sex og Samfunds elektroniske nyhedsbrev juli

13 Netværk er for tamt Konferencen tiltrak også deltagere fra de politiske ungdomsorganisationer. En af dem var Katrine Paysen fra SFU, der var imponeret over oplægsholdernes engagement. - Stan Bernstein fra FNs Befolkningsfond gjorde et stort indtryk, fordi han havde en god tilgang til emnet og stort overblik over, hvordan man arbejder med SRSR. - Det samme gjaldt Indu Capoor fra CHETNA, som på en varm og flot måde fik vist, hvordan SRSR hænger sammen med alle de andre kulturelle aspekter i Indien, der kan stå i vejen for kvinders rettigheder. Det er noget, vi ofte glemmer herhjemme, når vi taler om andre lande. Vi dømmer dem ud fra vores egne normer i stedet for at sætte os ind i, at der er tale om en anden kultur, fortæller Katrine Paysen. Til gengæld er hun ikke så imponeret af det Tværpolitiske Netværk. - De gjorde et lidt tamt indtryk, synes jeg. Faktisk var jeg lidt skuffet over at høre Kirsten Brosbøl fortælle, at netværket nøjes med at afholde konferencer og ellers arbejde for SRSR i deres politiske bagland. Jeg havde troet, at det var et forum, hvor man arbejdede for en fælles strategi og samarbejdede på tværs af partierne. Det ville f.eks. være flot, hvis Tværpolitisk Netværk kunne sende en fælles erklæring ud på vegne af Folketinget om sammenhængen mellem SRSR og 2015 Målene. Det ville være et godt signal at sende resten af verden, mener Katrine Paysen, der også anbefaler, at Danmark prøver at påvirke de lande i EU, hvor SRSR ikke er så fremtrædende som herhjemme. Sex og Samfunds elektroniske nyhedsbrev juli

14 Pløkker går ikke sammen med lange negle Ungegruppen gav gode råd og hjalp deltagerne på Roskilde Festivalen med at leve deres sexdrømme ud. Roskilde. Nostalgien rammer mig stort set samtidig, som duften af jord og gødning krydret med grillpølser, der allerede er begyndt at lægge sig over festivalpladsen. Det er vel en halv snes år siden, jeg var her sidst, men på Roskilde Festivalen er alt på samme tid uforanderligt og dog i evig bevægelse. Målrettet slentrende bevæger jeg mig langs grupperne af telte, der allerede står tættere end ukrudt på marken, mens jeg nysgerrigt kigger på de tusindvis af festivaldeltagere der passerer forbi. Nogle ser allerede let brugte ud, selv om det kun er mandag, og der er tre dage endnu til det for alvor går løs. Jorden svupper prøvende under mig endnu nogenlunde fast i kødet, men de mørke skyer lover mudder senere på dagen. Behændigt undviger jeg en af de mobile kaffesælgere, der som levendegjorte cyborger går rundt med tanke med højeste kaffe-oktan på ryggen, og stiger op over jernbaneskinnerne via en bro. På den anden side breder nye teltområder sig ud i alle retninger. Jeg drejer skarpt til venstre og følger banen, til jeg nogle minutter senere når ned til Agora E single-agoraen. Ud over et udsigtstårn har hver agora en hvid teltpavillon, og det er her, jeg finder mit mål Sex & Samfunds Ungegruppe. Gruppen har været fast inventar på festivalen de seneste år, hvor de med iøjnefaldende events forsøger at udbrede foreningens budskaber om seksuel trivsel og kampen mod uønskede graviditeter og sexsygdomme. - Sidste år handlede det om USA s Global Gag Rule. I år har vi koblet os på festivalens overordnede tema om mangfoldighed. Det handler om at leve sine seksuelle drømme ud og vise respekt og tolerance over for hinanden, forklarer Lene Stavngaard fra Ungegruppen, mens hun forsøger den vanskelige kunst at klistre kunstige øjenvipper på i blæsevejr ved hjælp af et mikroskopisk lommespejl. Nogle meter væk er de andre ved at gøre gruppens Transformerbox klar. Her kan alle komme forbi og blive forandret til deres inderste sexdrøm, hvad enten det er callgirl, fræk sygeplejerske eller drag. - Pyha, lange polerede negle passer altså dårligt sammen med at slå pløkker ned, griner Carl Martin Faurby og kigger på de rødlakerede negle, der står i skarp kon- Sex og Samfunds elektroniske nyhedsbrev juli

15 trast til hans veltrænede, brune overkrop. Til daglig rådgiver han unge om sex via Sex & Samfunds anonyme telefonlinie. Festivaldeltagerne har da også mulighed for at ringe til ham på pladsen via en mobil hotline, hvilket flere benytter sig af. - For lidt siden, var der en der ringede, fordi han tænkte på at kysse med en fyr. Og i går havde jeg et opkald fra en, der ville have nogle tricks til sex i soveposen, fortæller Carl. I nærheden af Transformerboxen har Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske deres stand, hvor man under sloganet Slå en homo kan prøve at vinde over repræsentanter fra foreningen i stangtennis. - Det er selvfølgelig lidt ærgerligt, at vi er blevet placeret så langt væk fra selve festivalpladsen. På den måde er der nok færre, som ser os, end ellers, men heldigvis står vi jo i festivalprogrammet, siger Lene, der nu har fået øjenvipperne på plads. Iført en skrigende og skinnende rød plasticregnjakke og hat, mindst lige så rød læbestift og strømpeklædte ben i røde lakstøvler ligner hun en eller andens våde drøm. Det samme gælder Carl, der i mellemtiden klædt sig om til eftermiddagens event og svanser rundt iført lyserød paryk og lang kjole, der meget bedre står til de lakerede negle. Kun gummistøvlerne ville nok have fået modepolitiet til at hæve øjnene til gengæld er de praktiske. Transformerboxen er nu ved at være klar. To piger stopper op og spørger, hvad det går ud på, og de lover at komme tilbage senere. Trods den lidt afsides placering virker Sex & Samfunds stand som et fluepapir på de lokale pressefolk. Knap er boxen åbnet, før reporter Søren Klæstrup fra Roskilde Sex og Samfunds elektroniske nyhedsbrev juli

16 Festivalradio er klar til at vove pelsen. Få minutter senere sender han live, mens Lene er i gang med at forandre ham med mascara, rouge og læbestift. - Det er sværere, end man skulle tro at bevæge sig feminint. Men jeg tror nu, du kunne være blevet en rigtig smuk kvinde. Du har pæne høje kindben og nogle flotte øjne, lyder det rosende fra hende. Søren Klæstrup har desværre ikke tid til en total-forvandling, men nøjes med sin ansigtsløftning, inden han fortsætter videre rundt på festivalpladsen. Ungegruppen kan dog byde på andet end fest og lir. Carl har netop modtaget endnu et opkald på sin hotline og går omkring i sit kjolelook, mens han rådgiver personen i den anden ende. - Det var en fyr, der havde været sammen med en anden fyr i nat, og nu har han fået noget rødt udslet på den, forklarer han uddybende bagefter. Mens Carl rådgiver, har endnu et forsøgskanin meldt sig i transformerboxen. Denne gang er det en kvindelig journalist fra festivalens hjemmeside, der efter lidt overtalelse beslutter sig for at blive fræk sygeplejerske. - Så skidt da, men kun fordi du ikke gider, siger hun til den medbragte fotograf, der forventningsfuld stiller sig klar. Det var tilsyneladende et godt valg. Da hun lidt senere dukker op igen, ligner hun noget centerfold-materiale til playboy. Den nyudsprungne frække sygeplejerske skyder brystet frem bag den opknappede kittel og laver trutmund, mens fotografen knipser i lyntempo. - Nu er det vist nok for i dag, rødmer hun og skynder sig om bag forhænget for at skifte tilbage til sit gamle jeg. Og sådan går det slag i slag. Da jeg lidt senere har sagt farvel til Ungegruppen og er på vej tilbage mod hovedindgangen, begynder de første spredte dråber at regne ned over festivalpladsen. Jo, Roskilde ligner sig selv. Sex og Samfunds elektroniske nyhedsbrev juli

17 Kondomer over Danmark Sundhedsstyrelsen og Sex & Samfund lancerer stor kondomkampagne til efteråret for at få antallet af sexsygdomme blandt de årige ned. Kondomer kondomer kondomer. De små gummihylstre skulle gerne være på alles læber til efteråret, når Sundhedsstyrelsen i samarbejde med Sex & samfund lancerer en stor kondomkampagne rettet mod de årige. Baggrunden er, at aborttallene og antallet af sexsygdomme er steget markant blandt ikke mindst teenagere og unge. F.eks. er antallet af unge, der smittes med klamydia, blevet fordoblet siden 1998, og antallet af aborter for årige og årige steg i 2006 med henholdsvis 5,7 og 3,7 pct. - I øjeblikket er situationen sådan, at hver fjerde ung under 25 oplever at få en sexsygdom. Den kurve ønsker vi at vende med kampagnen, fortæller projektmedarbejder Joachim Maxen fra Sex & Samfund. Kondomkampagnen løber af stabelen i uge 37 og 38. Der er tale om en kombineret national-lokal kampagne, hvor landsdækkende TV-spots suppleres med lokale aktiviteter. - Vi har fordelt rollerne, så Sundhedsstyrelsen står for den nationale del, mens vores opgaver er at finde lokale kontaktpersoner og få kommunerne til at lave aktiviteter i forbindelse med kampagnen, siger Joachim Maxen. Flot respons fra kommunerne De seneste måneder har Sex & Samfund derfor haft travlt med at kontakte alle ungdomsuddannelser i landet (HF, gymnasier, handelsskoler og tekniske skoler) samt lokale organisationer og idrætsforeninger for at få dem med i kampagnen. Det samme gælder alle landets 98 kommuner, der hver har fået et brev med en opfordring om at stille med en lokal kontaktperson og melde sig til kampagnen. - Det har vi så fulgt op med telefonisk kontakt, og responsen fra kommunerne har været rigtig god. I øjeblikket har 75 kommuner tilmeldt sig og udpeget en kontaktperson. Målet var 50, så vi er meget tilfredse. Dertil kommer så 50 andre lokale arrangører, men det tal regner vi med bliver meget større, inden kampagnen begynder, lyder det optimistisk fra Joachim Maxen. Sex & Samfund har også sat som mål, at der i de to kampagneuger skal være aktiviteter i mindst 50 kommuner, og at der i alt på landsplan skal foregå mindst 260 lokale arrangementer. - Her er vi allerede oppe på langt over 100 arrangementer, så jeg er overbevist om, at vi nok skal nå målet. Vi er jo først lige begyndt og er nu ved at udarbejde et idékatalog til kommunerne med forslag til, hvilke aktiviteter de kan lave, siger Joachim Maxen. Sex og Samfunds elektroniske nyhedsbrev juli

18 Kommuner går sammen om aktiviteter Blandt de kommuner, der allerede har planlagt aktiviteter i forbindelse med kampagnen, er Roskilde Kommune. som er gået sammen med fire nabokommuner (Solrød, Greve, Lejre og Køge). Planen er at bruge Roskilde Kommunes ung-til-ung netværk, og lade unge fra netværket besøge samtlige gymnasier, handelsskoler og tekniske skoler i de fem kommuner løbet af uge 37 og Der bliver tale om dialogarrangementer, men samtidig suppleres møderne af en happening, hvor andre unge fra netværket går rundt på skolerne og prikker folk med amors pile for at gøre opmærksom på arrangementet på en sjov måde, fortæller Joachim Maxen. I Aaborg er de også langt fremme med aktiviteter til kampagnen. Her vil to sygeplejersker tage rundt på hovedparten af kommunens ungdomsuddannelser og lave seksualundervisning under overskriften Sex er sundt. Man kan melde sig til kondomkampagnen og læse mere om de forskellige arrangementer på hjemmesiden Her er der også mulighed for at få tilsendt aktuelle nyheder om kampagnen. I forbindelse med kondomkampagnen lancerer Sundhedsstyrelsen i øvrigt en hjemmeside - hvor man dels kan se TVspots ne fra den nationale del af kampagnen, dels kan finde informationer om prævention og sexsygdomme. Sidstnævnte har Sex & Samfund leveret til Sundhedsstyrelsen via foreningens to sites og Endelig kommer hjemmesiden også til at indeholde en landsdækkende konkurrence om at finde den dårligste undskyldning for ikke at bruge kondom. Sex og Samfunds elektroniske nyhedsbrev juli

19 Unge mennesker dyrker ikke sex Ny lærebog for gymnasieelever i Uganda slår fast, at den eneste effektive og moralsk korrekte metode til hiv-forebyggelse blandt unge er seksuel afholdenhed. Af Stine Skøtt Thomsen. Unge mennesker, der går i skole, er ikke gift og burde derfor ikke hengive sig til sex. Brugen af kondomer blandt ugifte unge mennesker opstår derfor ikke. Unge mennesker har ikke brug for kondomer, de har brug for teknikker til at afstå fra førægteskabelig sex. Sådan slås det fast i Student Handbook for HIV/AIDS, som er en ny lærebog for gymnasiet i Uganda. Bogen, der skal danne basis for seksualundervisning og information af HIV/AIDS på gymnasierne, er blevet udviklet i et samarbejde mellem Ugandas undervisningsministerium, USAID, og lokale organisationer og kirkelig sammenslutninger, der arbejder med hiv-forebyggelse. Også Sex & Samfunds partnerorganisation, the Family Planning Association of Uganda (FPAU), deltog i projektet i begyndelsen. Konservativ HIV forebyggelse FPAU valgte dog på et tidligt tidspunkt at trække sig ud af samarbejdet omkring den nye hiv/aids håndbog, fordi de synes, modstanden mod at inkludere information om seksuel og reproduktiv sundhed var for massiv til, at de kunne stå inde for bogens indhold. Selvom skolebogen indeholder progressive afsnit om, hvordan man lever positivt med hiv, den højere smitterisiko for unge kvinder og vold mod kvinder, er andre afsnit særdeles konservative og mangelfulde. Dette gælder især afsnittet om forebyggelse af hiv/aids, som er baseret på en fordømmelse af unge menneskers seksualitet. Her fremhæves det, at den eneste effektive og moralsk korrekte metode til hivforebyggelse blandt unge er seksuel afholdenhed. Der lægges vægt på, hvor besværligt og socialt uacceptabelt, det er for unge mennesker at bruge kondom. Samtidig er der ingen illustrationer eller retningslinier for, hvordan man bruger et kondom korrekt. I dag mener FPAU ikke, at de kan bruge skolebogen som en del i deres arbejde, og betragter det som en tabt chance for at nå en stor del af Ugandas skoleelever med bred information om SRSR. Oppositionen mod kondomer Finansieringen til skolebogen kommer fra den amerikanske bistandspolitik til bekæmpelse af hiv/aids - the President s Emergency Plan for AIDS Relief (PEPFAR). Betingelserne for at modtage disse amerikanske bistandspenge er, at unge menne- Sex og Samfunds elektroniske nyhedsbrev juli

20 sker kun må oplyses om seksuel afholdenhed som den eneste metode til at forebygge hiv/aids. Derudover har USAID, som implementerer midler fra PEPFAR i Uganda, også været den eneste donorrepræsentant i arbejdsgrupperne omkring udformningen af bogen. Det var dog ikke PEPFAR og USAID der var hovedkræfterne bag de konservative elementer omkring unges seksualitet. Den stærkeste modstand mod, at skolebogen skulle udtrykke en accept af unges seksualitet og brugen af kondomer, kom fra de religiøse kræfter i samarbejdet omkring skolebogen. Især de katolske nonner, men også andre religiøse grupperinger, opponerede således kraftigt mod, at der blev vist billeder og diagrammer af kroppens forandringer i puberteten og kønsorganer. På samme måde kunne de kun acceptere, at emner som homoseksualitet, onani og bruge af kondom blev omtalt, hvis disse blev fordømt kraftigt som u-afrikanske og i modstrid med religiøse og moralske principper og normer. Styrket religiøs stemme Det lykkedes de religiøse grupper at dominere samarbejdet omkring skolebogen, og dermed indholdet i, hvordan forebyggelsen af hiv/aids skal formidles i de ugandiske gymnasie-skoler. En af hovedårsagerne til, at dette kunne lade sig gøre, var, at de tros-baserede organisationer, der arbejder med hiv-forebyggelse i Uganda de sidste par år er blevet organiseret i det Inter-religiøse Råd. Det Inter-religiøse Råd er blevet finansielt og teknisk støttet af PEPFAR-midler, hvilket har ført til en styrkelse og konsolidering af religiøse stemmer i de nationale diskussioner om hiv-forebyggelse i Uganda. Dette har ført til en stærkere opposition mod integrationen af seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder i hivforebyggelsen. Selvom USAID og PEPFAR ikke direkte har defineret indholdet i gymnasium-bogen, har de heller ikke opponeret mod de diskriminerende fordømmelser af seksuelle minoriteter og praksisser, der optræder i bogen, ligesom PEP- FARs konservative dagsorden er blevet fremmet ved at styrke de lokale kræfter, som repræsenterer samme holdning til unges seksualitet. En mindre konservativ PEPFAR? PEPFAR har siden 2004 finansieret forskellige hiv-forebyggelses projekter i Uganda, og blev fra starten mødt med stærk kritik på grund af dens fordømmelse af brugen af kondomer blandt unge mennesker. Således har loven for nylig også været til diskussion i den amerikanske kongres, hvor demokraterne stod i spidsen for et forsøg på at ændre den konservative ordlyd. I slutningen af juni vedtog Kongressen en omstøbning af de restriktioner i PEPFAR, som påkrævede at mindst en tredjedel af PEPFAR midlerne til hiv-forebyggelse skal gå til programmer der promoverer seksuel afholdenhed blandt unge. Præsident Bush kan dog stadig nå at nedlægge veto mod disse foreslåede lovændringer, hvilket han da også har udtalt at han vil gøre. Selvom Kongressens beslutning ses som en stor sejr for seksuel og reproduktive sundhed og rettigheder, er det således stadig uvist, i hvor høj grad PEPFAR og de amerikanske bistandspenge fortsat vil være med til at promovere en konservativ hiv-forebyggelse i blandt andet Uganda. Stine Skøtt Thomsen har tidligere været praktikant og studentermedhjælp på Sex og Samfund, og har netop skrevet speciale på RUC om konsekvenserne af PEPFAR i Uganda. Sex og Samfunds elektroniske nyhedsbrev juli

ÆVENTION RETTIGHEDER POLITIK FØDSEL SEKSUALUNDERVISNING KONDOM SEX & SAMFUNDS INTERNATIONALE ARBEJDE

ÆVENTION RETTIGHEDER POLITIK FØDSEL SEKSUALUNDERVISNING KONDOM SEX & SAMFUNDS INTERNATIONALE ARBEJDE SEKSUALITET RETTIGHEDER SEX & POLITIK REGERINGER R MÆND UNGE REGERINGER SUNDHEDSYDELSER RETTIGHEDER AVIDITETER MØDREDØDELIGHED ABORT PRÆVENTION ÆVENTION RETTIGHEDER POLITIK FØDSEL SEKSUALUNDERVISNING KONDOM

Læs mere

Indhold. September 2007

Indhold. September 2007 September 2007 Indhold +Sex Konference blev et tilløbsstykke side 2 Sammenhængen mellem seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder og 2015 Målene blev slået fast med syvtommersøm på +Sex Konferencen

Læs mere

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2 Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids ➋ Graviditet ➌ Sult Svar: 2 MED LIVET SPIL Hvor mange piger mellem 15 og 19 år bliver årligt gravide i Afrika syd for

Læs mere

DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU

DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 2. oktober 2003 ARBEJDSDOKUMENT om fattigdomsbetingede sygdomme og reproduktiv sundhed i AVS-landene i forbindelse

Læs mere

Sex & Samfunds spørgeskema til kåring af folketingvalgets mest sexede kandidat 2011

Sex & Samfunds spørgeskema til kåring af folketingvalgets mest sexede kandidat 2011 Sex & Samfunds spørgeskema til kåring af folketingvalgets mest sexede kandidat 2011 Spørgsmålene er sendt ud til samtlige opstillede kandidater ved folketingsvalget 2011. I det følgende har vi opstillet

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning IdÉer til sundheds- og seksualundervisning Du kan både som ny og erfaren underviser få viden og inspiration i denne idébank. Du kan frit benytte og kopiere idéerne. Har du selv gode erfaringer eller idéer,

Læs mere

v. Bjarne B. Christensen, Generalsekretær og Marianne Lomholt, national chef. Seksuel sundhed

v. Bjarne B. Christensen, Generalsekretær og Marianne Lomholt, national chef. Seksuel sundhed Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 641 Offentligt Sex & Samfunds foretræde i Sundhedsudvalget v. Bjarne B. Christensen, Generalsekretær og Marianne Lomholt, national chef. Tirsdag

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika Danmarks Indsamling 2011 Det nye Afrika Fremtiden er de unges. Unge repræsenterer håb og mod. Men på et kontinent, hvor uddannelse er svær at få, arbejdsløsheden ekstrem og dødeligheden høj, har Afrikas

Læs mere

NÅR KVINDER STÅR SAMMEN OG BLIVER STÆRKE

NÅR KVINDER STÅR SAMMEN OG BLIVER STÆRKE NÅR KVINDER STÅR SAMMEN OG BLIVER STÆRKE KVINDER FÅR HJÆLP TIL AT BLIVE HØRT Tvangsægteskaber. Børneægteskaber. Vold. Sex uden samtykke. Uønsket graviditet. Mangel på adgang til prævention og sikre aborter.

Læs mere

Kommunerne er ikke klar til seksuel sundhed side 2 Men høring om emnet på Christiansborg bragte mange gode forslag frem.

Kommunerne er ikke klar til seksuel sundhed side 2 Men høring om emnet på Christiansborg bragte mange gode forslag frem. Maj 2007 Indhold Kommunerne er ikke klar til seksuel sundhed side 2 Men høring om emnet på Christiansborg bragte mange gode forslag frem. Fortalerarbejde virkede over for Verdensbanken...side 4 Politisk

Læs mere

1. Introduktion. 2. Personlig information. Navn. E-mail adresse. Parti. nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj. Kære Folketingskandidat

1. Introduktion. 2. Personlig information. Navn. E-mail adresse. Parti. nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj. Kære Folketingskandidat 1. Introduktion Kære Folketingskandidat Sex & Samfund laver i samarbejde med avisen 24timer denne spørgeskemaundersøgelse om folketingskandidaternes holdninger til sex, seksuel sundhed og seksuelle rettigheder.

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Overordnede konklusioner

Overordnede konklusioner Hvad er Seksuel og Reproduktiv Sundhed og Rettigheder? Reproduktiv sundhed dækker i bred forstand over mental og social velfærd igennem hele livet relateret til reproduktion- Reproduktive rettigheder er

Læs mere

Etnohomoerne på spring og på vej

Etnohomoerne på spring og på vej Etnohomoerne på spring og på vej Det kan godt være hårdt at være både homoseksuel og etnisk minoritet. Men etnohomoerne vil ikke have medlidenhed. De vil bare have plads til at være sig selv. Af Marianne

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

Et kærligt hjem til alle børn

Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyerne programpolitik Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyernes programpolitik 2 programpolitik SOS Børnebyerne Indhold 1. Den danske programpolitik... 3 2. Del af en international strategi...

Læs mere

Begrundelse. Kl. 11:46

Begrundelse. Kl. 11:46 27) Forespørgsel nr. F 32: Forespørgsel til ministeren for udviklingsbistand: Hvilke initiativer agter regeringen at tage for at gennemføre den danske befolkningsstrategi»the Promotion of Sexual and Reproductive

Læs mere

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil. GRUNDLOVSTALE 2015 I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.) Det var en milepæl i udviklingen af det dengang

Læs mere

En gruppe hiv-smittede spøger i mørket

En gruppe hiv-smittede spøger i mørket En gruppe hiv-smittede spøger i mørket 1000 mennesker i Danmark anslås at være hiv-smittede uden at være blevet testet. De udgør mørketallet` blandt hiv smittede. Kan man få dem i behandling, kan man bremse

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

KVINDER OG PIGER I KATASTROFER INDBLIK. kvinder i katastrofer_indblik.indd 1 09/03/18 15:26

KVINDER OG PIGER I KATASTROFER INDBLIK. kvinder i katastrofer_indblik.indd 1 09/03/18 15:26 KVINDER OG PIGER I KATASTROFER INDBLIK kvinder i katastrofer_indblik.indd 1 09/03/18 15:26 Indblik Kvinder og piger i katastrofer Ligestilling og kvinders deltagelse i økonomien og beslutningsprocesser

Læs mere

SEX & SAMFUND STRATEGI 2016-2020

SEX & SAMFUND STRATEGI 2016-2020 SEX & SAMFUND STRATEGI 2016-2020 11. februar 2016 INDLEDNING Kampen for seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder er kampen for at sikre alle menneskers rettigheder og deres adgang til sundhed i forhold

Læs mere

150.000 elever deltager i Uge Sex heraf 1.297 fra Thisted Kommune

150.000 elever deltager i Uge Sex heraf 1.297 fra Thisted Kommune PRESSEMEDDELELSE 04. FEBRUAR 2011 150.000 elever deltager i Uge Sex heraf 1.297 fra Thisted Kommune Danmarks suverænt største seksualundervisningskampagne løber af stabelen for 4. år i træk. Denne gang

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

Fokus på barnet, som behøver en familie

Fokus på barnet, som behøver en familie VERDENS BEDE-WEEKEND FOR BØRN I NØD 2010 Silkeborg Baptistkirke - søndag d. 6. juni 2010. Viva Network kalder hvert år kristne over hele verden til bøn for børn i nød. Ved dagens gudstjeneste sluttede

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udviklingsudvalget ÆNDRINGSFORSLAG 1-5

EUROPA-PARLAMENTET. Udviklingsudvalget ÆNDRINGSFORSLAG 1-5 EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udviklingsudvalget 2009 2007/2274(INI) 13.2.2008 ÆNDRINGSFORSLAG 1-5 (PE400.466v01-00) Årsberetningen om menneskerettighederne i verden 2007 og EU's menneskerettighedspolitik (2007/2274(INI))

Læs mere

Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 29 Offentligt. Socialministeriet 10. september 2007 Ligestillingsafdelingen Søren Feldbæk Winther

Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 29 Offentligt. Socialministeriet 10. september 2007 Ligestillingsafdelingen Søren Feldbæk Winther Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 29 Offentligt 1 Socialministeriet 10. september 2007 Ligestillingsafdelingen Søren Feldbæk Winther Anledning: Samråd i Folketingets Retsudvalg J.nr. 2007-4736

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

SEKSUEL FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME I DANMARK

SEKSUEL FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME I DANMARK SEKSUEL FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME I DANMARK ANBEFALINGER FRA Høring om Seksuel sundhed i Danmark afholdt på Christiansborg den 19. april 2007 Af Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel og Reproduktiv

Læs mere

Debat mellem Kirsten Brosbøl (S) og minister for sundhed og forebyggelse, Jakob Axel Nielsen, fra folketinget den 28. maj 2008

Debat mellem Kirsten Brosbøl (S) og minister for sundhed og forebyggelse, Jakob Axel Nielsen, fra folketinget den 28. maj 2008 Debat mellem Kirsten Brosbøl (S) og minister for sundhed og forebyggelse, Jakob Axel Nielsen, fra folketinget den 28. maj 2008 Hvilke konkrete initiativer vil ministeren tage for at bremse og vende den

Læs mere

Rapport September 2016

Rapport September 2016 Rapport September 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE OM DE FEM SEGMENTER HOVEDKONKLUSIONER FN S VERDENSMÅL VERDENSTIMEN VERDENS BEDSTE NYHEDER UDVIKLINGSBISTAND METODE 3 4 6 18 20 28 44 2 Om de fem segmenter I rapporten

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

FAKTA THE MEXICO CITY POLICY. Restriktionerne er rettet mod:

FAKTA THE MEXICO CITY POLICY. Restriktionerne er rettet mod: K V I N D E R N E S U - L A N D S U D V A L G 1 THE MEXICO CITY POLICY»... Det er min overbevisning, at skatteyderes penge ikke skal bruges til at betale for aborter, fortalervirksomhed eller aktiv promovering

Læs mere

Bed og mærk fællesskabet!

Bed og mærk fællesskabet! Bed og mærk fællesskabet! Den internationale bede og fællesskabsuge nærmer sig. Fra den 9.-15. november samles YMCA og YWCA over hele kloden til bøn og refleksion. Faktisk har denne uge været afholdt hvert

Læs mere

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012 Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012 v/næstformand Trine Marqvard Nymann Jensen I har formentlig allerede set vores organisatoriske beretning måske har I ikke lige fået tygget jer igennem

Læs mere

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG AF JOURNALIST IBEN BAADSGAARD AL-KHALIL, 2013 21 årige Osman Sari er kurder og blind. Da han kom til Danmark fra Tyrkiet for fem år siden,

Læs mere

Verdens Bedste Nyheder Befolkningsundersøgelse

Verdens Bedste Nyheder Befolkningsundersøgelse Verdens Bedste Nyheder Befolkningsundersøgelse Rapport September 2014 Om de fem segmenter I rapporten skelnes der mellem følgende fem segmenter: De overbeviste, som synes, de ved meget og er moderate eller

Læs mere

LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET. Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse

LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET. Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse NGO Forum Rapport, oktober 2013 1 De fem segmenter I rapporten skelnes

Læs mere

NOTAT FORSLAG TIL OPPRIORITERING AF INITIATIVER,

NOTAT FORSLAG TIL OPPRIORITERING AF INITIATIVER, NOTAT FORSLAG TIL OPPRIORITERING AF INITIATIVER, DER SKAL FORBEDRE DEN SEKSUELLE SUNDHED. København d. 5. oktober 2006 Forebyggelse i relation til seksuel sundhed bør styrkes via en merbevilling på 20

Læs mere

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Anna Louise Stevnhøj www.børnogseksualitet.dk Anna Louises baggrund

Læs mere

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

Forord. Det danske Sund By Netværk søger, som charteret anbefaler, at gå fra strategier til handling. København januar 2006

Forord. Det danske Sund By Netværk søger, som charteret anbefaler, at gå fra strategier til handling. København januar 2006 Forord Et af WHO s hovedformål er at medvirke til at opnå det højest mulige sundhedsniveau for alle mennesker. WHO søger gennem det internationale samarbejde om sundhedsfremme at påvirke medlemslandenes

Læs mere

92-gruppen. Til Statsminister Anders Fogh Rasmussen. Udviklingsminister Ulla Tørnæs. Den 16. juni 2008

92-gruppen. Til Statsminister Anders Fogh Rasmussen. Udviklingsminister Ulla Tørnæs. Den 16. juni 2008 Til Statsminister Anders Fogh Rasmussen og Udviklingsminister Ulla Tørnæs 92-gruppen c/o CARE Danmark Nørrebrogade 68 B, 2200 KBH N Tlf: 35 245090 ell. 35 245091 e-mail: tdc@92grp.dk Website: www.92grp.dk

Læs mere

[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv.

[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv. [ K A P I T E L 1 ] & og Barnløshed i et historisk politisk perspektiv. 9 Der er i de senere år kommet et markant fokus på barnløsheden i den vestlige verden. Vi befinder os nu i en situation, hvor vi

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

Et liv med rettigheder?

Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Udgivet af LO, Landsorganisationen i Danmark med støtte fra DANIDA/Udenrigsministeriet Tekst og layout: LO Foto: Polfoto. Tryk: Silkeborg Bogtryk LO-varenr.:

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Bilag 2. Interview med Kasper. Intro

Bilag 2. Interview med Kasper. Intro Bilag 2 Interview med Kasper Intro I: Vi er er en gruppe på fem piger, som studerer kommunikation på Roskilde Universitet. Vi er i gang med at undersøge ufrivillig graviditet og især hos mænd ufrivillige

Læs mere

I tvivl? - abortrådgivning i Mødrehjælpen

I tvivl? - abortrådgivning i Mødrehjælpen Bl.a. i dette nummer: Ønskebørn! Abortrådgivning i Mødrehjælpen Fakta om abort og loven Folketingets tværpolitiske netværk Interview med folketingsmedlem Kirsten Brosbøl NR. 17 MARTS 2009 I tvivl? - abortrådgivning

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Landepolitikpapir for Somalia

Landepolitikpapir for Somalia Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores

Læs mere

Vi har brug for jeres hjælp til at finde nye, opfindsomme og brugbare løsninger...

Vi har brug for jeres hjælp til at finde nye, opfindsomme og brugbare løsninger... Flere børn i skole Vi har brug for jeres hjælp til at finde nye, opfindsomme og brugbare løsninger... Hvem er UNICEF I dag er UNICEF verdens største hjælpeorganisation for børn. Vi arbejder med nødhjælp,

Læs mere

Stil op! For børnefamilierne i Danmark. Mødrehjælpens strategi

Stil op! For børnefamilierne i Danmark. Mødrehjælpens strategi Stil op! For børnefamilierne i Danmark Mødrehjælpens strategi 2017-2020 Sammen skal vi kæmpe for, at alle forældre i Danmark er i stand til at skabe trygge og udviklende rammer for deres børn. Stil op!

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

FNs Verdensmål. Hvad går de ud på? Hvorfor er de vigtige? Hvilken relevans har de for udviklingsorganisationer?

FNs Verdensmål. Hvad går de ud på? Hvorfor er de vigtige? Hvilken relevans har de for udviklingsorganisationer? FNs Verdensmål Hvad går de ud på? Hvorfor er de vigtige? Hvilken relevans har de for udviklingsorganisationer? Hurtigt overblik I september 2015 vedtog alle lande i FN 17 nye bæredygtighedsmål, som skal

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Ligestillingsudvalget 2016-17 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Justitsministeren og ministeren for børn, undervisning

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

2015-målene og beyond 2015

2015-målene og beyond 2015 2015-målene og beyond 2015 Camilla Brückner, chef for UNDP s nordiske kontor Verdens Bedste Nyheder startmøde, UN House, 15 Marts 2012 2015-mål Fattigdom/ sult Uddannelse Ligestilling Børnedødelighed Mødredødelighed

Læs mere

Kristian Jensens tale. v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning *** Det talte ord gælder ***

Kristian Jensens tale. v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning *** Det talte ord gælder *** Kristian Jensens tale v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning Det talte ord gælder 367 dage. 3 timer. 32 minutter. Det er lige nøjagtig så lang tid, vi har. Så lukker valglokalerne til kommunal- og regionsvalget

Læs mere

Beretning til generalforsamling den 25. marts 2010

Beretning til generalforsamling den 25. marts 2010 Beretning til generalforsamling den 25. marts 2010 Sæsonen 2009/2010 nærmer sig nu hastigt afslutningen. Det har været en sæson med blandet følelser og jeg vil derfor i denne beretning over seniorernes

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 12. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 12. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Genvej til udvikling. Uden adgang for alle til seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder kan FN s 2015 mål for en bedre verden ikke opfyldes

Genvej til udvikling. Uden adgang for alle til seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder kan FN s 2015 mål for en bedre verden ikke opfyldes Udgivet af 2015 MÅL Genvej til udvikling Uden adgang for alle til seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder kan FN s 2015 mål for en bedre verden ikke opfyldes 2007 markerer en vigtig milepæl på vejen

Læs mere

Stærke værdier sund økonomi

Stærke værdier sund økonomi Stærke værdier sund økonomi Kun med en sund økonomi kan vi bevare og udvikle vores værdier og et stærkt fællesskab. Der er to veje Du står inden længe overfor et skæbnevalg. Valget vil afgøre hvilke partier,

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 6.8.2014 UDKAST TIL BETÆNKNING om de sociale og økonomiske følger af fejlernæring i AVS-landene Ordførere: Alban

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme Ottawa Charter Om sundhedsfremme Forord Komiteen for Sundhedsoplysning ønsker med denne publikation at udbrede kendskabet til en væsentlig international aktivitet for at fremme sundhed. Charteret er udarbejdet

Læs mere

Reproduktiv sundhed blandt etniske minoriteter i Danmark. Anne Rygaard Bennedsen Axelborg 9. november 2007

Reproduktiv sundhed blandt etniske minoriteter i Danmark. Anne Rygaard Bennedsen Axelborg 9. november 2007 Reproduktiv sundhed blandt etniske minoriteter i Danmark Anne Rygaard Bennedsen Axelborg 9. november 2007 WHO s definition reproduktiv sundhed Reproductive health is a state of complete physical, mental

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13 Parforhold anno 2010 Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse: Forord:... 3 Formål med undersøgelsen:... 3 Analysens fakta:... 3 Hvor meget tid bruger par

Læs mere

Foråret er på vej, og dermed er det også blevet tid til generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening.

Foråret er på vej, og dermed er det også blevet tid til generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening. Generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening 26. marts 2012 Formandens årsberetning Foråret er på vej, og dermed er det også blevet tid til generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening. Dette er min

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

grin? indsats mod aids Er Danmarks i verden helt til En statusrapport over Danmarks aids-indsats 2006 TEGNING I ROALD ALS

grin? indsats mod aids Er Danmarks i verden helt til En statusrapport over Danmarks aids-indsats 2006 TEGNING I ROALD ALS Er Danmarks indsats mod aids grin? i verden helt til En statusrapport over Danmarks aids-indsats 2006 TEGNING I ROALD ALS A I D S - F O N D E T ı I B I S ı F O L K E K I R K E N S N Ø D H J Æ L P H u m

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om en dansk prostitutionspolitik

Forslag til folketingsbeslutning om en dansk prostitutionspolitik 2008/1 BSF 43 (Gældende) Udskriftsdato: 22. februar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 12. november 2008 af Line Barfod (EL), Per Clausen (EL), Johanne Schmidt Nielsen (EL) og Frank

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Udenrigsudvalget URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt

Udenrigsudvalget URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt Udenrigsudvalget 2015-16 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt BUDSKABER Samrådsspørgsmål A: Redegørelsen for dansk implementering af verdensmålene nationalt og i udviklingspolitikken Samråd

Læs mere

Hvad ethvert barn bør vide.

Hvad ethvert barn bør vide. Kvindens Hvem, Hvad, Hvor 1965: Hvad ethvert barn bør vide. Psykologparret Inge og Sten Hegeler udsendte i 1961 bogen Kærlighedens ABZ, som forargede mange danskere. I Kvindens Hvem, Hvad, Hvor fra 1965

Læs mere

Interview med LCK s videpræsident

Interview med LCK s videpræsident Interview med LCK s videpræsident 0.09-0.12 Interviewer 1: Kan du starte med at fortælle om hvad din rolle i LEO er? 0.15-0.44 Brødreskift: Altså jeg har jo været med at starte det op med Zenia. Og jeg

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Et afgørende valg året 2007

Et afgørende valg året 2007 Et afgørende valg året 2007 Det er gået fint. Du havde otte flotte æg. Vi har befrugtet dem med din mands sæd, og de har alle delt sig. Tre af dem har delt sig i fire. Du kan få sat to af de æg op i dag.

Læs mere

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr.

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Nr. Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Civilsamfundsaktørernes råderum Vigtigt at sikre råderum for civilsamfundet både invited space og claimed

Læs mere

DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET!

DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! En fortælling om at arbejde med psykisk og fysisk handicappede

Læs mere

Sundhedsplejerske og Projektleder Lone Kjær Hein Holstebro Kommune

Sundhedsplejerske og Projektleder Lone Kjær Hein Holstebro Kommune Sundhedsplejerske og Projektleder Lone Kjær Hein Holstebro Kommune Lone.hein@holstebro.dk 24 20 52 15 HOLSTEBRO KOMMUNE FAKTA Ca. 57.000 indbyggere Mange ungdomsudannelser -: Gymnasium, HF, VUC, Teknisk

Læs mere

De nye verdensmål for bæredygtig udvikling

De nye verdensmål for bæredygtig udvikling De nye verdensmål for bæredygtig udvikling Nu skal I høre om nogle fælles mål for at gøre verden et bedre sted, som ledere fra alle lande har arbejdet med. Først vil nogle måske gerne vide, hvad et mål

Læs mere

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Mange parforhold drukner i en travl hverdag og ender i krise. Det er dog muligt at håndtere kriserne, så du lærer noget af dem og kommer videre,

Læs mere