ANNONCE HELE DENNE TEMAAVIS ER EN ANNONCE FRA MEDIAPLANET ANNONCE BØRNS SUNDHED

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ANNONCE HELE DENNE TEMAAVIS ER EN ANNONCE FRA MEDIAPLANET ANNONCE BØRNS SUNDHED"

Transkript

1 ANNONCE HELE DENNE TEMAAVIS ER EN ANNONCE FRA MEDIAPLANET ANNONCE BØRNS SUNDHED JANUAR 2005 KOST & MOTION Sund kost handler ikke bare om at undgå overvægt. Det handler også om at forebygge alvorlige sygdomme, og her er der meget at hente, hvis man sætter tidligt ind med frugt og grønt. LÆS MERE SIDE 4 BØRNEALLERGI: En del af behandlingen af børn med astma og allergi er at give medicin. Mange forældre holder dog igen, og det er ikke altid en god idé. LÆS MERE SIDE 6 FØREBYGGELSE BØRNESYGEDOMME. Hvis du vil forebygge snotnæser og mellemørebetændelse kan grundig håndvask være med til at forebygge sygdomme LÆS MERE SIDE 8 ASTMA: Astma og allergi er blevet en folkesygdom i Danmark. Ca voksne og børn lever hver dag med sygdommen. LÆS MERE SIDE 9 GRAVIDITETEN: En mor skal spise rigtigt under en graviditet for at kunne klare belastningen og ændringerne. Barnet skal nok få næring nok. LÆS MERE SIDE 11 annonse Sund baby er en række gode og miljørigtige produkter til barn og baby. Sund baby er også hudplejeprodukter til mor og far. Se alle vores kvalitetsprodukter og fantastiske tilbud på Vi sælger også legetøj Spar 20% Babyhue LanaCare, blød, ren ubehandlet merino uld. Normalpris op til 195,95 Udsalgspris fra155, 95 Dagcreme Weleda vildrose, 30 ml vitaliserende og beskyttende Normalpris 149,95 Udsalgspris 129, 95 Børneolie Weleda Calendula 100 ml Plejende og mildt rensende Normalpris 85,50 Udsalgspris 72, 50 Se alle vores tilbud på

2 2 LEDER ANNONCE HELE DENNE TEMAAVIS ER EN ANNONCE FRA MEDIAPLANET ANNONCE Børn skal have mulighed for et sundt liv Lars Barfoed Fotograf: Helle Moos I de senere år har vi set en voksende overvægt blandt børn og unge. Det kan der være mange forskellige årsager til. Men i mange tilfælde skyldes det, at børnene spiser forkert. Nogle når ikke at få madpakke med hjemmefra og aftensmaden bliver måske erstattet af en pizza eller burger fra den nærliggende grill. Det betyder, at mange børn ikke får den nødvendige mængde af groft brød, fisk, magert kød, grønsager og mælk i dagligdagen. Faktisk viser undersøgelser fra Dansk Fødevareforskning, at børn i dag spiser ligeså meget slik og kage som rugbrød. Og det på trods af bedre oplysning og en øget opmærksomhed på sund kost og motion. Grundlæggende mener jeg, at det er forældrenes ansvar at sørge for, at deres børn får nogle gode kost- og motionsvaner. Det er deres opgave at lære børnene, hvad der er sund og usund mad. Og det er dem, der skal sørge for at aktivere børnene, så de får den nødvendige motion. Men når det så er sagt, er det vigtigt også at huske på, at overvægt ikke kun er et individuelt problem. Den øgede overvægt blandt både børn og voksne har nemlig en hel del livsstilssygdomme til følge, og udgør derfor også et samfundsproblem. Vi skal fra politisk hold ikke bestemme, hvad familierne skal spise eller, hvordan de ønsker at leve deres liv. Det skal de selv. Men vores opgave er at sikre familierne nogle gode rammer og skabe nogle gode muligheder for, at både børn og voksne kan leve sundt. Det gør vi bl.a. ved at gøre det nemmere for de danske dagtilbud at etablere forældrebetalte madordninger. En fælles madordning kan være med at sikre, at børn i hvert fald får et sundt måltid mad midt på dagen. Det er også vigtigt, at børnene, når de kommer hjem, får en sund og varieret kost. Men mange familier har i dag svært ved at skelne det sunde fra det usunde. Nogle forskere har påpeget, at det skyldes, at varedeklarationerne virker uoverskuelige. I den travle hverdag er der ikke altid tid til at nærlæse deklarationerne og det kan derfor være svært for den enkelte at gennemskue varens sundhedsgrad. Derfor arbejder jeg også på en frivillig og overskuelig mærkningsordning, der skal gøre det nemmere for familierne at træffe det sunde valg. Men sundhed er ikke kun ensbetydende med ernæringsrigtig kost. Det er også vigtigt, at børn får motion i dagligdagen. Og det vil vi gerne hjælpe til med. Regeringen har i finansloven afsat 400 millioner kroner til forbedring af kvalitet i de danske dagtilbud. En del af de midler skal bl.a. gå til fremme af skov, natur og idrætsbørnehaver. Her får børnene daglig motion og bevægelse, hvad enten de er inde eller ude, og det synes jeg er et skridt i den rigtige retning. Vi skal fra det offentliges side skabe nogle gode muligheder for familierne, så forældre såvel som børn nemmere kan træffe det sunde valg. Men forældrene skal selv træffe valget. Det er dem som har det overordnede ansvar for dem selv og deres børn. Lars Barfoed INDHOLD Leder... Side 2 Kost og motion Side 4 Sukkersygebørn Side 5 Børneallergi... Side 6 Den tidlige kost er vigtig for dit barn... Side 7 God hygiejne forebygger snotnæser... Side 8 Børn og unge bliver også psykisk syge... Side 8 Astma og allergi hos dit barn... Side 9 Læg mærke til børns stress... Side 9 Hvis ulykken sker... Side 10 Smerte lindring... Side 10 Spis for din egen skyld mor!... Side 11 MED DAGBLADETS RÆKKEVIDDE OG FAGBLADETS FOKUS. Børns Sundhed EN TEMAAVIS UDGIVET AF MEDIAPLANET Projektleder: Signe Veibæk, MediaPlanet Produktion: David Näslund, MediaPlanet Tekster: Grafisk design: Marie-Louise Truelsen, Marianne Harzt Thomas og Dorthe La Cour. Jørgen Lauritzen Repro: Ordbild Tryk: Næste nr. maj 2006 Trykcentralen A/S MediaPlanet, er et ledende europæisk avisforlag inden for temaaviser: For information om temaaviser i dagspresse kontakt: MediaPlanet, Staffan Gustavsson, Tlf Distribueres med: Morgenavisen Jyllands-Posten i Januar 2006 Meninger om vores aviser Hos os kan du finde hvad som helst,hvis du er til det fantasifulde.udklædningstøj, tøj med spræl i og legetøj,der kræver din fantasi.du kan også være med i vores Drageklub,som inviterer dig på spændende eventyr i ny og næ.tilmeld dig nu og modtag vores tilbud direkte via mail: ORDRUPVEJ 86, 2920 CHARLOTTENLUND, TLF ,

3 ANNONCE HELE DENNE TEMAAVIS ER EN ANNONCE FRA MEDIAPLANET ANNONCE 3 Sæt fokus på sund mad i skolen og i institutionen - og i hverdagen. Går der kage i din frokost? Få gratis hjælp af Rejseholdet på Hotline og på Få gratis nyhedsbrev om sund mad på Gode motionsvaner starter tidligt Winthers børnecykler er bygget til aktive piger og drenge, der ikke er bange for frisk luft og motion på to hjul. Gode motionsvaner starter tidligt, og vi kan som forældre gøre cyklen til den sjove vitaminpille. Motion skal nemlig være sjovt, have et formål eller indeholde oplevelser for at fange børns interesse. En cykeltur indeholder det hele samtidig med, at den udvikler og styrker barnets motorik, koncentrationsog indlæringsevne. A. Winther A/S oplyser nærmeste forhandler på telefon eller se:

4 # 4 ANNONCE HELE DENNE TEMAAVIS ER EN ANNONCE FRA MEDIAPLANET ANNONCE Børn skal også spise efter tallerkenmodellen Sund kost handler ikke bare om at undgå overvægt. Det handler også om at forebygge alvorlige sygdomme, og her er der meget at hente, hvis man sætter tidligt ind med frugt og grønt. Det kræsne barn er der også råd for. TEKST: MARIE-LOUISE TRUELSEN Vi hører så meget om overvægtige børn, men ifølge børn og ungelæge Vibeke Manniche er overvægt bare ét ud af flere problemer, som opstår i kølvandet på forkert kost. Vi skal have meget større fokus på de sygdomme, som slår os ihjel, siger Vibeke Manniche. Det er især åreforkalkning og ISOFIX stole fra Britax optimal sikkerhed for dit barn Fixway på ISOFIXbasen Cosy Tot Premium på ISOFIXbasen kræft, og begge sygdomme kan i høj grad forebygges med den rigtige kost. Vibeke Manniche er forfatter til Bogen om barnet, som netop er udkommet i en ny og opdateret udgave. I bogen introduceres tallerkenmodellen til børn. Sund kost til både børn og voksne skal sammensættes ud fra tallerkenmodellen. Det betyder, at halvdelen af tallerkenen skal være fyldt med frugt og grønt, en fjer- Duo Plus ISOFIX Britax ISOFIX autostole ISOFIX er ifølge både FDM & TÆNK den sikreste måde, at fastgøre autostolen i bilen og derved sikre dit barn under kørsel. Britax giver dig mulighed for, at fastspænde dit barn i en ISOFIX autostol uanset om barnet vejer 3 eller 16 kg. Cosy Tot Premium ISOFIX anvendes indtil barnet vejer 13 kg. Duo Plus ISOFIX monteres fremadvendt fra 9-18 kg. Ønsker du at dit barn skal fortsætte med at sidde bagudvendt op til 18 kg kan dette lade sig gøre med Fixway. Klik ind på for yderligere information. Nærmeste forhandler anvises hos importør F. Bülow & Co. ApS - tlf dedel med ris, pasta, brød eller kartofler og en fjerdedel med magert kød eller fisk. For voksne er fordelingen af frugt og grønt vigtig, men for børn er det lige meget om det er frugt eller grønt der bliver spist bare det bliver spist! En undersøgelse fra Panuminstituttet har vist, at 11-årige børn kun får ca. 1/3 af den anbefalede mængde frugt og grønt, og det er bare ikke godt nok. Vibeke Manniche langer også ud efter børns forbrug af mælk. Den officielle anbefaling lyder stadig på, at børn skal have en halv liter mælkeprodukt om dagen, men det betyder ikke nødvendigvis, at barnet skal drikke en halv liter mælk. Andre mælkeprodukter som ost og yoghurt tæller også med i regnskabet, og hvis barnet får for meget, så får det hurtigt for meget animalsk fedt i kosten. Sukker er anden synder i forhold til børns kost. Jeg vil gerne have, at forældrene skal være sukkerpoliti, siger Vibeke Manniche. Tre ud af fire børn får for meget sukker. Og det er ikke kun i slik, sodavand og kager, at der er sukker. En stor synder er morgenslikket, som jeg kalder mange af de morgenmadsprodukter, som børn spiser. Sukker indgår også i mange andre fødevarer, fordi det bliver brugt som konservering. Mange færdigretter er smækfyldte med sukker, og derfor er det vigtigt, at man så ofte som muligt laver sin mad selv. Vibeke Manniche er også fortaler for en fast slikdag om ugen i stedet for, at barnet får lov til at spise en lille smule hver dag. UNDGÅ KRÆSENHED Sørg for, at barnets kost er varieret. Servér en kost, som I ved, barnet kan lide og tåle. Hvis børnene får lidt slik hver dag, ender de med at have fået meget mere, end hvis de kun får det én gang om ugen. Som forældre skal man også tage en slik-snak med bedsteforældrene helt fra starten, for bedsteforældrenes forkælelse er noget, som hurtigt kan komme til at give problemer. Man skal opfordre bedsteforældrene til at forkæle børnene med andet end slik. De kan lære dem de gamle lege i stedet for eller give børnene en 10 er, som de skal putte i sparegrisen. I daginstitutioner og skoler skal der laves nogle regler for slik og kage. Man kan f.eks. slå alle de ting, der skal fejres med søde sager sammen, så det kun er én gang om måneden, at der serveres den slags. Og hvem siger, at man skal dele slik ud, det kunne også være glansbilleder eller frisk frugt. Man skal også passe på ikke at komme til at konkurrere på størrelsen af slikposer til fødselsdage, og så skal man i øvrigt ikke finde sig i, at det er muligt at købe slik og sodavand på skolerne og i fritidsordningerne. Mange tror, at man kan klare den sunde kost ved at give en daglig vitaminpille, men det er Vibeke Manniche ikke enig i. Hvis man overvejer at give sit barn en vitaminpille, er det efter min opfattelse en årsag til at kigge børnenes spisevaner efter i sømmene. Hvis barnet er kræsent kan man prøve den kræsenkur, jeg beskriver i Bogen om barnet. Sørg for, at familien er samlet ved mindst ét hovedmåltid dagligt. Skab glæde omkring madlavningen og spisningen. Mad skal helst ikke forbindes med sure miner. Der skal være god tid ved middagsbordet, da barnet bruger længere tid på at spise. Spis gerne så tidligt så muligt, så barnet ikke når at være mæt af fyld som f.eks kiks før aftensmaden. Lad barnet så vidt muligt selv spise og røre ved maden. Også selv om det griser. Sørg for ro omkring middagsbordet, og sluk unødig støj fra radio og fjernsyn. Servér aldrig noget andet for barnet, hvis det ikke vil spise sin velkendte mad op. Pres ikke barnet til at spise, og lad være med at skabe alt for stor opmærksomhed omkring barnets manglende spisning. Tæl ikke hver skefuld og undgå flyve maskiner, futtog osv. Undgå tvangsfodring, og brug hverken trusler eller præmier for at få barnet til at spise. Undgå at barnet drikker sig mæt i mælk eller saft. Barnet skal sidde med ved bordet på en ordentlig stol med god fodstøtte. Servér små portioner for barnet, og lad være med at blande det hele sammen i en stor pærevælling. De fleste børn kan godt lide, at grønsager, kød og kartofler ligger hver for sig. Tal ikke hen over barnet, men med barnet. Lad barnet deltage i tilberedningen af maden, så snart det er muligt. Sørg for, at køkkenet er en sikker arbejdsplads. Spørg ikke barnet, om det kan lide maden det skal afdramatiseres. Der skal heller ikke sættes spørgsmålstegn ved, om barnet skal smage på maden eller ikke. Forbyd barnet at tale negativt om maden med Det kan jeg ikke lide eller lignende. Indfør til gengæld som et fast mantra, at I efter første bid næsten som refleks siger Uhm, det smager godt. Derved kommer der positiv fokus på maden. Kilde: Vibeke Manniche, Bogen om Barnet, Politikens Forlag, 7. udgave, 2005 Inspiration til sund kost Få inspiration til sund kost, herunder sunde madpakker, på

5 ANNONCE HELE DENNE TEMAAVIS ER EN ANNONCE FRA MEDIAPLANET ANNONCE 5 Sukkersygebørn må leve som voksne Regelmæssighed og faste vaner skal til for at holde styr på børn med sukkersyge, diabetes 1. TEKST: AF MARIANNE HARTZ THOMAS Børn med sukkersyge, der ofte tager en spontan tur på fodboldbanen eller en klatretur i æbletræet kan på den måde blæse blodsukkeret i bund og udsætter dermed sig selv for unødige farer. Det siger overlæge Birgitte Hertz, fra Viborg Sygehus, der i over 15 år har arbejdet med børn med sukkersyge. Børn har en " - Men en væsentlig faktor for alle med sukkersyge er at dyrke motion og spise en fiberrig kost, for det kan holde blodsukkerniveauet i kroppen mere jævnt sit blodsukker flere gange om dagen. Nogle børn og familier har svært ved at tackle sygdommen. At de ikke kan spise som deres jævnaldrende og nogle bliver bange for nåle. Særligt i teenageårene kan der opstå problemer, fordi hormonerne påvirker effekten af insulinet og det derfor bliver endnu sværere at holde blodsukkeret jævnt. De kan ikke være unge på lige fod med de andre, siger Birgitte Hertz. Et nyt produkt, en insulinpumpe, kan dog forbedre bør- mindre regelmæssig levevis nenes hverdag. end voksne, og det betyder, at det er noget sværere Pumpen programmeres til at give lidt insulin hele døgnet at regulere og børnene sup- deres blodsukker. plerer med ekstra Det svinger simpelthen mere hos børn end hos voksne, der hver dag gør mere eller mindre det samme og spiser det samme, siger hun. Diabetes 1 viser sig ofte hos børn i skolealderen. Sygdommen skyldes at børnenes egen insulinproduktion er ødelagt og de første tegn på fare er, hvis barnet er meget tørstig og tisser meget, taber sig og bliver træt. Behandlingen af sukkersyge insulin hver gang de spiser. Behandlingen med insulinpumpe kræver hyppige blodsukkermålinger, men barnet undgår mange stik når de skal tage insulin ligesom den mad børnene spiser bliver knap så vigtig. Omkring 50 børn i Danmark behandles netop nu med pumpe. Men en væsentlig faktor for alle med sukkersyge er at dyrke motion og spise en fiberrig kost, for det kan holde blodsuk- er den sammen for børn og voksne. kerniveauet i kroppen mere jævnt, siger dk_ad_medtronic_258x180.qxd Sida 1 Barnet skal stikke sig med insulin og måle overlægen. FAKTA HVAD ER SUKKERSYGE? Sukkersyge viser sig ved for højt blodsukker pga. for lidt insulin i blodet. Man skelner mellem type 1-diabetes og type 2 diabetes. Begge diabetesformer er arvelige. I Danmark er der skønsmæssigt personer med sukkersyge. Af disse har cirka type 1 og omkring de 2000 er børn fra 0-16 år. Hos personer under 40 år er hyppigheden af sukkersyge mindre end 1 procent. Hos børn opstår type 1 diabetes ofte meget akut. Man må være på vagt, når ens barn for eksempel ikke længere kan holde på vandet. Hos børn kan sygdommen også begynde med mavesmerter og ligne blindtarmsbetændelse. HVAD KAN MAN SELV GØRE? Vær opmærksom og reager på højt og lavt blodsukker. Mål blodsukkeret regelmæssigt. Lær barnet selv at tage insulinindsprøjtninger. Hav altid druesukker tæt på barnet i tilfælde af insulinføling. Gå regelmæssigt til diabeteskontrol hos lægen. Gå regelmæssigt til læge med henblik på kontrol af øjne, fødder, nervefunktion og nyrer. Sørg for at alle institutioner ved, hvordan de skal behandle barnet, hvis det får en insulinføling. Kilde netdoktor, diabetesforeningen. Flere børn til pumperne Som en følge af det arbejde, der blev udført af en arbejdsgruppe under Dansk Endokrinologisk Selskab (DES) og resulterede i nye retningslinjer i den såkaldte DES-rapport, offentliggjort oktober 2004 blev insulinpumpen i 2005 mere udbredt til behandling af børn med diabetes type 1, og det medfører en kraftig forøgelse af livskvaliteten. Af Michael Fahlgren Det er slet ikke sjovt at skulle stikke en injektionspen med insulin i et lille barn op til 6 gange dagligt. Langt de fleste børn har en medfødt skræk for at blive stukket, og det er bestemt heller ingen nydelse for en voksen. Dertil kommer måske et tilsvarende antal blodsukkermålinger, og risikoen for et meget vanskeligt barn er mere end blot rimelig. En insulinpumpe overfører insulin direkte fra et reservoir i pumpen, der bæres i bæltet eller lommen, gennem en tynd plastslange og en plastkanyle til kroppen. Ca. hver 3. dag påfyldes insulin, og plastslange og -kanyle udskiftes. Og selve pumpen kan nemt frakobles midlertidigt i forbindelse med badning, tøjskift eller motionering, fortæller Sven Hansen fra Medtronic, der udvikler og producerer MiniMed Paradigm insulinpumperne. Minimerer sen-komplikationer Både for børn og voksne diabetes I-patienter handler det først og fremmest om at holde et så jævnt blodsukkerniveau som muligt, for derved at undgå eller i hvert fald udsætte de særdeles ubehagelige sen-komplikationer i form af blindhed, nyre- og/eller nervesvigt og amputation der ellers bliver mange diabetes I-patienter til dels. Insulinpumpen indeholder hurtigtvirkende insulin, og skal derfor afgive en lille og variabel, men konstant tilførsel af insulin i alle døgnets 24 timer. Dertil kommer patientens egen udløste ekstratilførsel i forbindelse med indtagelse af måltiderne. Især for børn er det en meget stor lettelse hvis de kan opføre sig så normalt som muligt i hverdagen. Herunder deltagelse i skolekammeraternes fødselsdage og klassens øvrige fælles arrangementer. Det kan stort set ikke lade sig gøre med penbaseret insulinindgivelse, men er derimod muligt hvis insulinen tilføres ved hjælp af en insulinpumpe. Forbedrer livskvaliteten markant På Københavns Amts hospital i Glostrup har overlæge Birthe Olsen oplevet en meget stor stigning i antallet af patienter, der gennem det seneste år har henvendt sig vedrørende insulinpumper til børn. Gennem et halvt år kørte Glostrup Sygehus et forsøg, hvor skiftende grupper af børn blev tilbudt en insulinpumpe i stedet for Medtronics insulinpumpe er på størrelse med en lille mobiltelefon, og da den kan fjernbetjenes er det nemt for det lille barns forældre at styre insulinindgivelsen. Senere lærer barnet hurtigt at betjene pumpen selv. deres almindelige insulinpen. I halvdelen af tiden anvendte børnene insulinpen, og i den anden halvdel insulinpumpe. Efterfølgende undersøgte Birthe Olsen børnenes diabetestilstand i form af almindelig blodsukkerkontrol, men undersøgte også hvordan insulinpumpen påvirkede børnenes livskvalitet. Efter forsøget fik børnene selv lov til at vælge om de ville tilbage til insulinpennen, eller om de foretrak pumpen. I forsøget deltog 20 børn i alderen 6 til 12 år, og alle valgte insulinpumpen. I dag har vi 50 børn på insulinpumpe, og det går generelt supergodt. De forbedrer blodsukkerkontrollen, og alle siger at det giver en langt bedre livskvalitet, i og med at børnene stort set kan leve som alle andre børn, fortæller Birthe Olsen fra Glostrup Sygehus. Medtronic Danmark A/S

6 6 ANNONCE HELE DENNE TEMAAVIS ER EN ANNONCE FRA MEDIAPLANET ANNONCE Medicin er en del af forebyggelsen En del af behandlingen af børn med astma og allergi er at give medicin. Mange forældre holder dog igen, og det er ikke altid en god idé. 258x180 svanen.qxd Sida 1 TEKST: DORTHE LA COUR Over en kvart million danskere lever hver dag med astma og allergi. En del af behandlingen er, at få den rette medicin, og det er særlig vigtigt for børn at blive behandlet. Hvis et barn med astma ikke får den rette medicin vil barnets livskvalitet blive forringet, blandt andet fordi barnet ikke kan deltage i fysiske aktiviteter på lige fod med jævnaldrende. Samtidig vil det på længere sigt give en dårlige prognose, hvis barnet ikke bliver behandlet for sin sygdom, siger farmaceut ved Institut for Rationel Farmakoterapi, Dorte Glintborg og fortsætter Mange forældre er bange for at give deres børn forebyggende astma-medicin, fordi det indeholder steroider. Steroider i tabletform har mange bivirkninger, men det har stoffet ikke når det gives i en inhalator, som man altid gør ved astma. Det kan være et misforstået hensyn ikke at give medicin. Så er der god indikation for at give medicin, skal man gøre det. Men medicinen skal selvfølgelig ikke være en erstatning for de forebyggende tiltag, man som forældre selv kan gøre. Forældre kan gøre meget for at være en aktiv medspiller i behandlingen af deres barn. Vi oplever mange forældre, som i samarbejde med deres læge er i stand til at regulere medicinen til barnet. Men det kræver viden om barnets sygdom, en portion sund fornuft og en god praktiserende læge som sparringspartner. Information er meget vigtigt. Vi har lavet en Astmaskole for forældre, som vil vide mere, forklarer souschef hos Astma-Allergiforbundet Anne Holm Hansen, og understreger samtidig, at meget medicin kunne undgås hvis man for eksempel blot lader være med at ryge indendørs i hjemme. Hvis man fjerner nogle af de irritanter og allergener, som provokerer enten astmaen eller allergien, så behøver man jo ikke give så megen medicin. Så forebyggelse i de nære omgivelser er en meget væsentlig del af behandlingen af astma-allergi patienter. Og forebyggelse kræver viden, forklarer Anne Holm Hansen. En af Astma-Allergi Forbundets vigtigste opgaver er netop at sikre, at viden er tilgængelig, så der kan sættes ind på forebyggelsen. Astma-Allergi Forbundet efterlyser dog mere handling på dette område fra politisk side. Det er som om astma og allergi blot betragtes som en skavank, man må lære at leve med. Men det er en sygdom, som har stor betydning for både børn og voksnes helbred, fremtid og livskvalitet. Vi kan ikke fjerne astma og allergi, men vi kan nedsætte generne og lade være med at provokere sygdommene. Men gennem flere år er forebyggelse blevet nedprioriteret. Rent faktisk kunne man undgå en masse medicin, ved at satse på forebyggelse. Så der bør satses på flere niveauer. Nemlig både på behandling og forebyggelse for eksempel i form af sanering af allergener og irritanter både hjemme, og i institutioner og skoler, siger Anne Holm Hansen. Vidste du at Institut for Rationel Farmaterapi har en hjemmeside med råd og vejledning om medicin. Gå ind på her kan du også teste din viden om medicin. På kan du finde en opdateret liste over medicinpriser fra Lægemiddelstyrelsen. Blomsten og Svanen Skrappe miljøkrav Hensyn til sundhed God kvalitet Køb med omtanke til dine børn... Når du køber produkter, som er mærket med Blomsten eller Svanen, til dit barn, så sikrer du dig, at de opfylder skrappe krav f.x. til indholdet af hormonforstyrrende stoffer, parfumer og andre allergifremkaldende stoffer. Der findes en række blomst- og svanemærkede produkter til babyer og børn, bl.a. sæber, cremer, bleer, vådservietter, shampoo og tøj og der kommer hele tiden flere til. Se alle produkterne på hvor du også kan læse mere om miljømærkerne Blomsten og Svanen. Miljømærkesekretariatet Kollegievej Charlottenlund tlf.:

7 ANNONCE HELE DENNE TEMAAVIS ER EN ANNONCE FRA MEDIAPLANET ANNONCE 7 Den tidlige kost er vigtig for dit barn Til børn, der begynder at tygge Amning og sund kost har indflydelse på børns udvikling og risikoen for sygdomme senere i livet viser nyere undersøgelser. TEKST: MARIANNE HARTZ THOMAS Fra første dag ude af mors mave og de næste par år kan vores børn spise og drikke sig til en mindre risiko for sygdomme senere i livet og et par ekstra intelligens point på IQ skalaen. Det viser nyere forskning fra blandt andet Landbohøjskolen. Det er professor og dr.med. i børneernæring Kim Fleischer Michaelsen, der leder en dansk forskningsgruppe indenfor børneernæring, der har kigget nærmere på kostens betydning for børn fra de bliver født. Der er ganske godt bevis for at amning giver et par point ekstra på barnets IQ skala, men det er vigtigt at huske, at det hverken er farligt eller risikabelt ikke at amme, siger Kim Fleischer Michaelsen. Amning beskytter også mod infektionssygdomme og senere i livet bl.a. type 1 diabetes og i nogen udstrækning mod fedme. Sundhedsstyrelsen anbefaler også, at man udelukkende ammer barnet til ca. seks måneders alderen og derefter fortsætter, gerne til 12 mdr.s alderen. Det er for at beskytte barnet på bedst mulige måde. Modermælken indeholder protein, fedt, kulhydrater, vitaminer og mineraler i præcis den mængde, dit barn har brug for. Når barnet begynder at spise fast føde skal forældre huske at kosten de første par år sætter spor resten af livet og blandt andet kan man sænke risikoen for at barnet bliver fed og får livsstilssygdomme som hjerte-karsygdomme ved tidligt at sørge for sund kost til barnet. Vi får flere og flere overvægtige i Danmark, og vi ved at det er nødvendigt at starte forebyggelsen tidligt. Blandt andet ved at sørge for, at moderen ikke er overvægtig, men også at barnet fra starten lærer at spise en varieret kost med megen frugt og grønt og lidt sukkerholdige varer, siger professoren. Selvom mange forældre oplever at deres børn er kræsne skal de ikke give op, mener professoren. Selvom pædagogik ikke er min specialitet, så skal forældrene huske tommelfingerreglen om at det er dem, der bestemmer, hvad barnet skal spise og de må afdramatisere måltidet. Og så kommer kostvanerne jo fra forældrene, siger han. Vi har et stort økologisk sortiment. FAKTA: VIGTIG NÆRING I BARNETS FØRSTE ÅR D-VITAMIN D-vitamin styrker sammen med kalk knoglebygningen, og fra barnet er 14 dage gammelt og hele det første leveår, skal barnet have ekstra tilskud af D-vitamin. D-vitamin gives en gang om dagen som dråber og kan købes på apoteket og i de fleste større supermarkeder. JERN Fra dit barn er 6 måneder gammelt og resten af det første leveår, anbefales et dagligt tilskud af jern, med mindre barnet får mindst 400 ml jernberiget vælling eller modermælkserstatning dagligt. Da barnet er født med et jerndepot, kan man vente med ekstra tilskud af jern indtil 6 måneders alderen, hvor depotet vil være brugt op. Når dit barn begynder at få tænder, har det brug for mad med tilpas store stykker at tygge på. Men husk, at barnet ofte spytter det ud, der er nyt og ukendt. Dit barn kan have brug for langsom tilvænning, så bliv bare ved med at prøve. Dit barn vil snart vænne sig til det. Det er vigtigt at barnet lærer at tygge. Han eller hun får jo efterhånden behov for en mere varieret kost. I vores sortiment finder du 26 glasvarianter, hvoraf 21 glas er økologiske. Trin 1 er skånsomme smagsprøver med kun en eller få ingredienser. Er ikke tilsat salt. Trin 2 er mad med en lidt grovere konsistens og flere ingredienser. Er ikke tilsat salt. Begynd, når det fungerer godt med smagsprøverne. Trin 3 er mad med stykker og mere tyggemodstand. Balanceret saltindhold. Begynd, når tænderne er på vej, omkring de 8 måneder. Junior er mad med endnu større stykker, mere variation og mere smag. Balanceret saltindhold. Til børn, der er begyndt at bevæge sig omkring selv, normalt omkring 1 år. Gå ind på eller ring på tlf.:

8 8 ANNONCE HELE DENNE TEMAAVIS ER EN ANNONCE FRA MEDIAPLANET ANNONCE God hygiejne forebygger snotnæser Hvis du vil forebygge snotnæser og mellemørebetændelse kan grundig håndvask være med til at forebygge sygdomme TEKST: DORTHE LA COUR Der er en god forklaring på, at små børn har mange sygedage, for børn har ikke opbygget modstandskraft mod bakterier. Charlotte Zeeberg er sundhedsplejerske og holder ofte foredrag for forældre og institutionspersonale om renlighed og hygiejne. Små børn er mere følsomme og udsat overfor urenheder og forurening. De er tættere ved jorden end store børn og voksne, og bakterierne findes ved jorden og i luften tæt ved jorden. Samtidig drikker og spiser børn mere, og de indånder også mere luft pr. kilo legemsvægt end vi voksne gør. Det gør dem mere udsatte, forklarer Charlotte Zeeberg og fortsætter Et vuggestuebarn, der kravler på et urent gulv, får bakterier på hænderne, og de kommer i munden og i øjnene. Så rene gulve og rene hænder er meget vigtigt. Det var Florence Nightingale, der for 150 år siden fandt ud af, at hygiejne havde stor betydning for, om patienterne blev raske. Hygiejne er den dag i dag vigtig, men det glemmer mange mennesker i hverdagen. Jeg lærer børn og voksne, hvordan de skal vaske deres hænder, for på den måde bliver en væsentlig smittevej brudt. Sæben må ikke være en blok, der ligger i en sø af vand, for det er samtidig en sø af bakterier. Sæben skal enten hænge eller være på pumpe. Man starter med at gøre hænderne våde, tager derefter sæbe på og vasker så hænder i mindst 30 sekunder. Man skal ind mellem fingrene, godt omkring tommelfingrene og op omkring håndroden, og det gælder hver gang. Hænderne skal skylles fra håndroden og nedefter og derefter tørres i et tørt og rent håndklæde. Det er en god ide at bruge hvide håndklæder, for så kan man se, om det er rent. Håndklæder skal skiftes dagligt, og både hjemme og i institutionen bør der anvendes engangshåndklæder, understreger sundhedsplejersken, som selv er mor til to børn på 9 og 11 år. Gode vaner er et vigtigt våben i kampen mod infektioner, og de gode vaner skal ind tidligt i livet, f.eks. at huske at vaske hænder inden tilberedning af mad, håndvask inden alle måltider, efter bleskift og selvfølgelig også toiletbesøg. De mest almindelige bakterier lever kun i 20 minutter på en tør overflade. Men i en institution, hvor måske 30 børn skal bruge de samme toiletter, kan bakterier fra toilet og dørhåndtag nemt overføres til andre. Det er veldokumenteret, at der er en sammenhæng imellem miljøet inden for institutionens fysiske rammer og sygelighed og velvære hos børnene. Jo flere børn, der er på samme sted, jo flere bakterier er der og dermed en større risiko for smittespredning. Smitteveje kan ofte afbrydes ved overholdelse af en god hygiejne. Derfor er det også vigtigt med frisk luft. Luft grundig ud inden for i institutionen når børnene er ude og lege i den friske luft, og gerne to gange om dagen i op til 30 minutter, også når vejret er koldt og kedeligt. Hjemme er det fem minutter to gange om dagen, siger Charlotte Zeeberg. Sundhedstegnet hvad er det? Sundhedstegnet er et redskab til en sundere hverdag i daginstitutioner, dagplejen, skoler, skolefritidsordninger, fritidshjem og idrætslivet for børn og unge. En hverdag, hvor mange opgaver presser sig på. Men også en hverdag, hvor arbejdet med sundhed mange steder allerede er godt i gang. Gode og sunde oplevelser, en sundhedsambassadør i børnehaven og undervisning i skoven. Det er nogle af de aktiviteter, der lægges op til med Sundheds-tegnet. Sundhedstegnet er udarbejdet af Astma-Allergi Forbundet, Diabetesforeningen, Gigtforeningen, Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse, Sundhedsstyrelsen, Familie- og Forbrugerministeriet samt Undervisnigsministeriet. Læs mere på: Børn og unge bliver også psykisk syge Et stort antal børn og unge henvises hvert år til landets børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger. Derudover er der mange børn og unge, som aldrig får stillet en diagnose, fordi både forældre og andre i barnets nærhed overser eller fejltolker barnets symptomer. TEKST: MARIE-LOUISE TRUELSEN Der findes ingen eksakte tal på landsplan for, hvor mange børn og unge der lider af en psykisk sygdom. Ifølge Jens Buchhave, ledende overlæge ved Børne- og ungdomspsykiatrisk Hospital i Risskov, drejer det sig dog om et ganske stort antal. Vi kan se, at der hvert år kommer nye henvisninger af børn og unge til de børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger, siger Jens Buchhave. Derudover er der et ukendt antal, som vi ikke kender til, fordi ingen har opdaget lidelsen, eller fordi børnene ikke bliver henvist. De mest almindelige psykiske lidelser for børn under seks år er autisme og Aspergers syndrom, som er udviklingsforstyrrelser, der særligt viser sig i barnets kontakt med andre mennesker. Herudover ser man ADHD/DAMP, som er en opmærksomhedsforstyrrelse, der ofte er knyttet sammen med hyperaktivitet og endelig findes der forskellige andre tilknytningsforstyrrelser. Når børnene kommer i skolealderen, kan de desuden få spiseforstyrrelser, depression og OCD, som er en tilstand, hvor barnet lider af tvangstanker eller tvangshandlinger. Når børnene er over 14 år, begynder man også at konstatere voksenpsykiatriske lidelser som f.eks. skizofreni. Symptomerne på de psykiske lidelser va- rierer naturligvis alt afhængig af, hvilken lidelse, der er tale om. For de små børn er symptomerne typisk manglende eller ændret kontakt til både børn og voksne, uro og manglende evne til at fastholde opmærksomheden, siger Jens Buchhave. Hvis barnet lider af autisme eller Aspergers syndrom, er symptomerne blandt andet, at barnet isolerer sig, foretager stereotype handlinger og, at det ikke følger de sociale spilleregler. Hos det større barn med depression eller en voksenpsykiatrisk lidelse er symptomerne mere brogede. Barnet kan f.eks. have ondt i maven, være trist, isolere sig, have hallucinationer eller have svært ved at komme op om morgenen. Ved spiseforstyrrelser har barnet et helt skævt billede af sin egen krop og prøver at ændre den ved at sulte, kaste op eller overspise. Uanset hvor gammelt barnet er, er det vigtigt, at man som voksen tager sin egen opfattelse af barnets signaler alvorligt og ikke bare tror, at det er noget, som hører med til alderen. Det er min erfaring, at mange forældre accepterer meget vide rammer for det normale i barnets adfærdsmønster, og det kan have alvorlige konsekvenser, siger Jens Buchhave. Alle i barnets nærhed skal tage det alvorligt, hvis de oplever en ændring i dets adfærd. Man kan altid kontakte skolepsykologen, pædagogen eller egen læge, som kan henvise til amtets børnepsykiatriske afdeling. Egen læge kan også ringe direkte til den børne- og ungdomspsykiatriske afdeling og få et godt råd, hvis han er usikker på, hvad der bør gøres. Uanset hvad barnet siger, er det vigtigste, at man som forældre holder fast i en beslutning om at gøre noget ved problemet, for ellers svigter man sit ansvar overfor barnet. Børns trivsel Hvordan giver jeg mit barn en god opvækst? Dette spørgsmål stiller alle forældre sig, og bogen Børns trivsel en forældreguide af John Clausen og Sonja Overbye giver et grundigt svar. Bogen beskriver børns udvikling og opvækstvilkår i familien, i institutionen og i den danske kultur og giver praktiske anvisninger på, hvordan familien ved hjælp af nogle enkle principper kan skabe de bedste betingelser for alle. Bogen kommer vidt omkring og behandler så vidt forskellige emner som f.eks. ambitioner, faglige vanskeligheder, fødselsdage, hovedpine, legetøj, mad, overvægt, pligter, sengetider, skænderier, søskende og ungdomsfester. Bogen er udkommet på Gyldendals forlag, 2005.

9 ANNONCE HELE DENNE TEMAAVIS ER EN ANNONCE FRA MEDIAPLANET ANNONCE 9 Astma og allergi hos dit barn Astma og allergi er blevet en folkesygdom i Danmark. Ca voksne og børn lever hver dag med sygdommen. DIAGNOSTICERING AF ASTMA HOS BØRN 1 Vejledning: Med henblik på evaluering af mulig astma hos børn i alderen 6-14 år anbefales det at starte med nedenstående spørgsmål. Da astmasymptomer varierer i sværhedsgrad, kan det være nødvendigt at gennemføre udspørgning flere gange over tid for at stille en mulig diagnose. Dette spørgeskema indeholder de spørgsmål, der er relateret til astmasymptomer og risikofaktorer, og er blevet identificeret i peer-review litteraturen som havende størst diagnostisk værdi. Det vil ikke give en definitiv diagnose men bidrage til at bestemme, hvorvidt yderligere astmaudredning er nødvendig. SPØRGESKEMA - astma hos børn JA NEJ 1 Har du/har dit barn haft hvæsende eller pibende vejrtrækning inden for de seneste 12 måneder? 2 Har du/har dit barn i løbet af de seneste 12 måneder haft tør natlig hoste bortset fra hoste i forbindelse med forkølelse eller lungeinfektion? 3 Har du/har dit barn lidt af høfeber eller eksem? 4 Er der nogen blandt dit barns nærmeste familie, som lider af astma? 5 Har du/har dit barn været i antibiotisk behandling mere end tre gange i løbet af de seneste 12 måneder på grund af vejrtrækningssymptomer (enten fra de øvre eller nedre luftveje)? 6 Har dit barns vejrtrækning lydt hvæsende under eller efter aktivitetsudøvelse i løbet af de seneste 12 måneder? 7 Har dit barn været generet af hvæsende vejrtrækning under søvn i løbet af de seneste 12 måneder? 8 Har du/har dit barn inden for de seneste 12 måneder været hos læge, på skadestue eller indlagt på hospital for hvæsende vejrtrækning? Evaluering * Et positivt svar på ethvert af ovenstående spørgsmål peger på sandsynligheden for astma, hvorfor det anbefales, at patienten får foretaget yderligere diagnostisk udredning. Ved positivt svar på 3 eller flere af spørgsmålene mærket med fremhævet skrift er sandsynligheden for astma mere end 90%. Hvis svarene tyder på astma, anbefales det at konsultere praktiserende læge eller specialist. * Hvis svarene ikke tyder på astma må overvejes alternativ diagnose/henvisning til specialist. Referencer: Frank TL, Frank PI, McNamee R. Assessment of a simple scoring system applied to a screening questionnaire of asthma in children aged 5-15 years. Eur Respir J 1999:14; Jenkins MA, Clarke JR, Carlin JB et al. Validation of questionnaire and bronchial hyperresponsiveness against respiratory physician assessment in the diagnosis of asthma. Int J Epidemiol 1996:25; Shaw RA, Crane J, Pearce N, et al. Comparison of a video questionnaire with the IUATLD written quetionnaire for measuring asthma prevalence. Clin Exp Allergy 1992:22; Wolf RL, Berry CA, O Connor T, Coover L. Validation of the Brief Pediatric Asthma Screen. Chest 1999:116;224-8S. 1 IPAG diagnosis and management handbook of chronic airways diseases: A Guide for Primary Care Physicians. January 2005 Dec SGA-05-DK-004-J TEKST: DORTHE LA COUR Det er meget enkelt at forebygge astma og allergi, man skal bare vide, hvad man skal gøre, siger kommunikationschef i Astma- Allergiforbundet Anne Holm Hansen. Forbundet rådgiver hvert år ca mennesker i hvad der kan gøres, og udgiver en lang række informationsmateriale med gode råd om alt fra mad til madrasser. Astma og allergi er to vidt forskellige ting, og alligevel hænger de sammen. Allergi viser sig ved, at et udefrakommende stof, allergener, det være sig pollen, husstøvmider, husdyr, osv., provokerer allergien. Astma er følsomme luftveje med røde slimhinder. Slimhinderne bliver provokeret af irritanter, for eksempel tobaksrøg. Allergener og irritanter behøver ikke at have noget med hinanden at gøre, men det har de ofte, forklarer kommunikationschefen. Samtidig kan man være arvelig disponeret for både astma og allergi. En ud af tre børn enten har eller er i risiko for at udvikle astma og allergi. Og hos små børn under fire år, der har fået astmatisk bronkitis, vil hver fjerde udvikle astma. Meget enkelt sagt, så handler det om at børnene ikke må blive forkølede, fordi forkølelse er en mega stor faktor i det at udvikle astma. Rene omgivelser i institution og skole, et ventilationsanlæg, der virker, daglig udluftning og ingen rygning i nærheden af barnet er en god måde at forebygge på. Og et godt indeklima er jo godt for alle børn, siger Anne Holm Hansen. Der findes børn, som har en skjult astma eller allergi. Så vær opmærksom på, om dit barn hoster om natten og vågner ved det, og om barnet er træt om dagen. Vælger barnet stille aktiviteter og lege, kan det også være et tegn på, at barnet ikke synes, det er behageligt at bevæge sig. Under alle omstændigheder er det vigtigt at få stillet en diagnose. Lars G. Hansen, overlæge på børneafdelingen på Viborg sygehus har disse gode råd til forældre. Det afgørende er, at lungefunktionen ikke svinger for meget. Er barnet over seks år, kan man måle lungefunktionen. Det kan enten ske hos den praktiserende læge eller på sygehuset, eller man kan låne eller købe et peak-flow meter, men man skal have instruktion i at bruge det. Har barnet astma er det vigtigt, at det får den rette medicinske behandling, og at det bliver kontrolleret jævnligt hos lægen. Behandlingen for astma er ikke så simpelt, den er meget individuel, og hos børn er der yderligere faktorer, der gør sig gældende. Børn vokser og ændre adfærd og omgivelser, og derfor er hyppige, faste kontroller hvor medicinen reguleres med udgangspunkt i barnet, meget vigtige for en velreguleret astma, understreger overlægen og fortsætter Hos små børn under seks år har sygdommen en anden karakter. Man kan ikke måle lungefunktionen, og der kan være mange andre tilstande, som kan forveksles, så som forkølelse. Det er en god idé at undgå infektioner og tobaksrøg. Og så er viden altid godt. Man skal selv være udfarende som forældre og søge viden. På kan du få råd og vejledning om forebyggelse, behandling med meget mere. Astma-Allergiforbundet har også en rådgivningstelefon, du kan ringe til. Vidste du at Astma-Allergiforbundet sammen med arbejdstagerorganisationen Fag og arbejde (FOA) nu tilbyder landets kommuner hjælp til at undervise allergidagplejere. Tilbudet udspringer af en pilotundersøgelse om allergidagpleje i fremtiden. Anbefalingsrapporten kan hentes på Læg mærke til børns stress Stress er et af tidens mest brugte ord. Alle er stressede, og selv børnene kan have svært ved at overskue og håndtere mængden af informationer og valgmuligheder. TEKST: MARIE-LOUISE TRUELSEN Lisbeth Lenchler-Hübertz er cand. pæd.psyk. og hun rådgiver både fagfolk og forældre om børn, stress og trivsel. Stress gør det samme ved et barn, som det gør ved en voksen, siger hun. Stressede børn får problemer med at fastholde opmærksomheden og koncentrationen, og de får problemer med hukommelsen. Hertil kommer de fysiske symptomer i form af hovedpine, mavepine og i svære tilfælde også f.eks. føleforstyrrelser og besvimelse. Lisbeth Lenchler-Hübertz mener, at vi i stadig højere grad overser børnenes tidlige signaler på stress, fordi vi selv er stressede. Det er for let at sige, at børn er stressede, fordi de går til så meget og har en travl hverdag, siger hun. Jeg tror mere det handler om, at børn i dag har så mange valgmuligheder og får så mange informationer, at de ikke kan overskue det. Mange oplever også et stort følelsesmæssigt pres i hverdagen som følge af f.eks. skilsmisse eller mobning. Hvis man observerer en ændret adfærd hos barnet i form af f.eks. ændret sove- eller spisemønster, tristhed eller manglende gå-på-mod, skal man samarbejde med skolen eller institutionen for at finde ud af, hvornår barnet ikke har symptomerne. På den måde kan man understøtte de ting, der fungerer for barnet. Ofte handler det om at snakke mere med barnet og forberede det bedre på, hvad der skal ske i familiens hverdag. Børn kan blive utrygge og stressede, hvis de ikke ved, hvad der skal ske. Som forældre kan man også hjælpe barnet med at oversætte, det man kan se er svært for barnet og sørge for, at det ikke føler sig alene med problemerne. I sidste ende kan man søge professionel hjælp. Læs mere børn og stress på

10 10 ANNONCE HELE DENNE TEMAAVIS ER EN ANNONCE FRA MEDIAPLANET ANNONCE Hvis ulykken sker Børnene er ikke automatisk dækket af en ulykkesforsikring. Faktisk er vi bedre til at forsikre vores biler end vores børn. TEKST: DORTHE LA COUR Konsulent i Forsikringsoplysningen, Helle Pedersen, sidder hver dag klar ved telefonen for at rådgive forbrugerne om forsikringsspørgsmål. Mange forældre tror, at deres børn automatisk er omfattet af en forsikring, men det er langt fra tilfældet. Faktisk er kun % af danske børn omfattet af en ulykkesforsikring. Til gengæld er det jo de færreste bilejere, der ikke kaskoforsikrer deres bil, siger Helle Pedersen og fortsætter Det er en god idé at undersøge, om barnet er dækket af en familieulykkesforsikring eller om der skal tegnes en separat børneulykkesforsikring. En ulykkesforsikring dækker når en tilfældig, pludselig udefra kommende hændelse medfører en skade. Alle forsikringsselskaber er enige om at give samme grundlæggende dækning. Men i de tilfælde hvor det går galt, og barnet får alvorlige skader, vil der være forskel på erstatningen i de enkelte selskaber. Hvis barnet efter et ulykkestilfælde får en invaliditet, vil ulyk- kesforsikringen udbetale en erstatning. Så alt efter hvor stor forsikringssummen er, vil der være forskel på erstatningens størrelse. Nogle forsikringsselskaber yder erstatning ved en méngrad på fem procent og derover, mens andre selskaber først yder erstatning ved otte procent og derover. Jo lavere grænse for mèngrad, jo højere er prisen. Men forsikringen dækker også når der ikke er tale om mén. Falder lille Sofie i skolegården og knækker en tand, vil hun få behandling hos skoletandplejen, men skal der mere til, også efter det 18. år, dækker forsikringen, fordi skaden er opstået da hun var barn, understreger Helle Pedersen. Til gengæld dækker forsikringen ikke, hvis lille Sofie besvimer og knækker tanden. Det, at besvime er nemlig ikke en udefra kommende hændelse i forsikringsverdenen. Vil man forsikre sig for den slags skader, skal man have udvidet dækningen. Børneulykkesforsikringer bliver ofte tegnet, når det første barn er født. Men Helle Pedersen ser mange eksempler på, at folk glemmer at få tilmeldt lillebror eller lillesøster til forsikringen. Og er de ikke tilmeldt, dækker forsikringen ikke. Helle Pedersen har selv to drenge på henholdsvis 11 og 15 år, og de er forsikret for en mio. kr. hver. En mio. kr. kan lyde af meget, men bliver barnet for eksempel hjerneskadet, er det ikke mange penge. For et almindeligt, sundt barn koster en sådan forsikring ca kr. pr. år, afhængig af forsikringsselskabet. Ofte kan man få et godt tilbud, hvis man har sine forsikringer samlet i ét selskab, forklarer konsulenten. Også ved rejser kan det være en god idé at tegne en forsikring. Børn er selvfølgelig omfattet af det gule sygesikringskort. Men skal barnet rejse på egen hånd, kan man overveje at tegne en forsikring, hvor man i tilfælde af sygdom, kan rejse over til barnet, siger Helle Pedersen. Børn skal ikke have ondt Barnet må dog ikke få smertestillende medicin, før man ved hvad det fejler. TEKST: MARIE-LOUISE TRUELSEN Når lille Peter er syg, er det ikke altid nok at læse højt af yndlingsbogen, putte med favorit bamsen, puste på såret eller synge hyggelige vuggeviser. Nogle gange har barnet ondt og har brug for noget til at tage smerterne. Udgangspunktet er, at børn ikke skal have ondt. Men det er meget vigtigt at finde ud af hvad barnet fejler, før man eventuelt giver smertestillende medicin. Som forældre skal man først og fremmest have styr på gode og dårlige tegn, forklarer læge Philipp Skafte-Holm, der også har skrevet bogen Syge børn - Hvad kan jeg gøre, som fås hos de fleste praktiserende læger og på apoteket. Hvis man giver barnet smertestillende medicin uden at vide hvad det fejler, kan man dæmpe kroppens signal om, at noget er galt. Det gør en præcis diagnose vanskeligere. Det handler om at finde ud af om barnet er meget sygt, sygt, eller bare ikke rigtig raskt. Og her kan man bruge de gode og dårlige tegn som et værktøj til den vurdering, forklarer lægen. Er barnet interesseret i omgivelserne, veltilpas, med en sund kulør og normal vejrtrækning og drikker og tisser, er det gode tegn. Hvis barnet derimod er sløvt, uroligt og irritabelt, bleg med besværet vejrtrækning, og ikke vil drikke er det dårlige tegn, og har barnet blot et af de dårlige tegn, anbefaler Philipp Skafte-Holm, at man ringer til lægen med det samme. Man skal ikke give børn under 2 år smertestillende medicin uden lægens anvisning. Er barnet over to år kan man, når man ved hvad barnet fejler, give en dosis på 50 mg. pr. kilo legemsvægt fordelt over tre til fire doser pr døgn, men læs altid den anbefalede dosis, som står på den smertestillende medicins emballage, understreger Philipp Skafte-Holm. Til børn er det bedst at bruge mikstur eller tabletter, fordi stikpiller er mere uforudsigelige i deres virkning. Er man som forældre ængstelig og usikker, smitter det også af på barnet. Så det gælder om at tage det roligt og vurdere situationen. Philipp Skafte Holm, som også er med i driften af oplever en stigende bekymring blandt forældre. Forældre i dag er langt mere ængstelige end de var for år siden. Lægevagten har i hele landet knap 1.7 mio. henvendelser om året, og næsten halvdelen er fra bekymrede forældre, der ikke ved hvad de skal gøre, fortæller Philipp Skafte-Holm, som i øvrigt også står bag et andet meget besøgt website Websitet har ca besøg pr. måned. Siden er bygget op efter et grøn-gul-rød princip. Først er der en generel beskrivelse af sygdommen f.eks. lungebetændelse. Dernæst er der en: grøn tekst som beskriver hvordan man plejer barnet hjemme gul tekst som anviser hvornår man skal kontakte egen læge næste Mit barn er for sødt I bogen Mit barn er for sødt giver Lotte Salling spændende alternativer til dagligdagens sukkervaner. Forklaringer på hvorfor det er vigtigt at begrænse sukkerforbruget, samt gode tips til at ændre børns kostvaner på en inspirerende måde. Bogen indeholder masser af ideer til den søde tand, hurtige og sjove snacks når der skal hyggespises, sund morgenmad, lækre mellemmåltider og bagværk. Forlaget Forum, 2003 Hvad fylder vi i børnene? Bogen Hvad fylder vi i børnene? indeholder lægelige og praktiske erfaringer fra 15 forfattere, der i forskellige sammenhænge har fået indgående kendskab til, hvad kosten betyder for børns fysiske og psykiske trivsel. Ud fra hver sin synsvinkel giver de udtryk for vigtigheden af fornuftige madvaner med et nedsat forbrug af tomm kulhydrater. Forlaget Høst, 2004.

11 ANNONCE HELE DENNE TEMAAVIS ER EN ANNONCE FRA MEDIAPLANET ANNONCE 11 Spis for din egen skyld mor! 300 ekstra kalorier om dagen, og en passende kalorieindtagelse er vigtig for fosterets vækst og udvikling og for moderens evne til at tilpasse sig belastninger af hendes krop, så som infektioner eller pletvise blødninger. Ekstra kalorier under graviditeten er nødvendige for dannelsen af nyt væv til både foster og moderkage, for den ekstra forbrænding det nye væv kræver, og for den forøgede energi, der skal til for at flytte rundt på den ekstra kropsvægt, når man er fysisk aktiv. Ekstra kalorier giver dog ikke fri adgang til alle mulighederne i køleskabet. Fedtet skal skæres væk, grøntsager og frugt skal udgøre størstedelen af kosten, og så skal den gravide sørge for at få både folinsyre og jern. Mange gravide er meget motiveret for at ændre deres livsstil, men det er de færreste vi ser, som virkelig gør det. Vi anbefaler, at de følger de nationale kostråd, siger Helle Lindskjold. Men selvom mange gravide ikke lader rødvinen stå, kvitter cigaretterne og chipsne så er der alligevel få ernæringsråd næsten alle gravide holder sig til. Nemlig at spise folin-syre og jern, som er vigtigt for at undgå rygmarvsbrok hos fostret og sørge for god blodtilførsel til fostret. For at få alle de næringsstoffer den gravide behøver uden at spise for meget foreslår jordemoderen, at man spiser et ekstra dagligt måltid fra hver af de fem hovedgrupper i madpyramiden. Da den gravide også behøver ekstra protein, B-vitaminer, D-vitamin og mineraler som kalcium, fosfor, jern og zink, bør disse 300 ekstra kalorier komme fra skummetmælk og andre mejeriprodukter, magert kød, bønner, kærnebrød og morgenmadsprodukter med fuldkorn, citrusfrugter, mørkegrønne bladgrøntsager og andre ernæringsrige fødevarer. FAKTA: DET SKAL DU SØRGE FOR AT SPISE UNDER GRAVIDITETEN En mor skal spise rigtigt under en graviditet for at kunne klare belastningen og ændringerne. Barnet skal nok få næring nok. TEKST: MARIANNE HARTZ THOMAS Barnets helbred og sundhed er hvad de fleste gravide tænker på, hver gang de tager en bid af et æble eller sætter sig op på cyklen. Der skal nemlig ekstra mad og god motion til at holde den gravide krop i top form og dermed sørge for at det ufødte barn får den bedste start på livet. Men det er den gravide, som særligt skal nyde godt af en sund livsstil. Barnet og graviditeten skal nok tage den næring det skal have under graviditeten. Men det tager fra moderen, så hvis hun skal være sund og rask og have overskud, er det vigtigt at følge kostrådene, det er vigtigt at hun ikke ryger og holder sig fra alkohol, siger jordemoder Helle Lindskjold fra Odense Universitetshospital. Under en graviditet har man brug for Kalcium Folinsyre Jod Jern Magnesium Kalium HOLD DIG FRA Dybhavsfisk, der kan indeholde mange tungmetaller. U-pastoriserede oste, der kan indeholde listeria-bakterier som skaber en risiko for at abortere. Kød og æg, der ikke er gennemstegt, da de kan indeholde bakterier, der kan give haresyge. Lever og A-vitamin, som kan give en forgiftning. Læs mere om ernæring under graviditet på Fosfor Zink C-vitamin 3M Nexcare TM ColdHot TM glæde Smertelindring med kulde- og varmeterapi fra 3M Nexcare TM 3M Nexcare ColdHot giver dig behagelig og naturlig smertelindring både under og efter graviditeten og kan bruges både varm og kold efter behov. Varme: Virker beroligende og afslappende på ryg-, lænde- og muskelsmerter samt lindrer brystspændinger. Kulde: Virker lindrende ved væskeansamlinger, ømme brystvorter og hovedpine. Kold fra fryseren eller varm fra mikroovnen dækker kulde-/varmeomslaget hele det ømme område og sikrer en komplet behandling. 3M Nexcare ColdHot fås i 3 størrelser og kan købes i Matas, på apoteket og i førende babyudstyrsbutikker. 3M a/s Afd. for Consumer Health Care Fabriksparken 15, 2600 Glostrup Tlf , Fax Weleda Svangerskabsplejeolie forebygger strækmærker og er en naturlig olie baseret på mild mandelolie, E-vitaminrig hvedekimolie, udtræk af arnika og har en mild duft af æteriske olier. Weleda Fødselsforberedelsesolie er en naturlig og mild olie, baseret på mandelolie, som ved regelmæssig massage gør mellemkødet smidigt og kan forebygge at det revner under fødslen. Olierne indeholder ingen syntetiske konserveringsmidler, duft- eller farvestoffer. Der anvendes kun biodynamiske/økologiske planteråstoffer. Weleda Svangerskabsplejeolie og Fødselsforberedelsesolie fåes i helsekostbutikker, Matas, Magasin og Illum. Dansk Helios anviser gerne nærmeste forhandler på Dansk Helios 7000 Fredericia i samklang med menneske og natur

12 12 ANNONCE HELE DENNE TEMAAVIS ER EN ANNONCE FRA MEDIAPLANET ANNONCE Meld dig ind på Ren engel NORDISKMILJØMÆRKNING Ren samvittighed Matas har udviklet en stribe blide uparfumerede plejeprodukter til den sarte babyhud. Mange af Matas baby plejeprodukter har fået tildelt Svanemærket, som kun gives til produkter, der er særlig skånsomme, både når det gælder sundhed og miljø. Så se efter Svanemærket, når du køber pleje til dit barn - det er bare et godt råd! Den gode start gør forskellen

Kostpolitik Børnehuset Petra

Kostpolitik Børnehuset Petra Kostpolitik Børnehuset Petra Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. 1 I samarbejde med bestyrelsen

Læs mere

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet, og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. Formålet med

Læs mere

Astmamedicin. lungesygdommen KOL.

Astmamedicin. lungesygdommen KOL. Astmamedicin Denne brochure handler om medicin til behandling af astma. En medicin, der også bliver brugt mod astmatisk bronkitis hos børn og til behandling af voksne med lungesygdommen KOL. Hvad er astma?

Læs mere

ASTMA ASTMA. ved man ikke med sikkerhed. Nogle astmatikere har også allergi.

ASTMA ASTMA. ved man ikke med sikkerhed. Nogle astmatikere har også allergi. Astma ASTMA Astma er en sygdom i luftvejene, der kan starte når som helst i livet oftest som barn, men også som voksen eller ældre. Astma kan være arveligt, men hvad der udløser sygdommen hos nogle og

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen Patientinformation Kost anbefalinger Til overvægtige børn og deres familie Regionshospitalet Randers Børneafdelingen Sund kost Indledning: Denne pjece handler om nogle kost anbefalinger til dig og din

Læs mere

Kost, Sundhed og Trivsel

Kost, Sundhed og Trivsel Kost, Sundhed og Trivsel En vigtig brik Den kommunale Dagpleje Op mod 80% af den daglige kost bliver spist i Dagplejen Politik for Kost, Sundhed og Trivsel I Danmark er der stor fokus på at forbedre folkesundheden,

Læs mere

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:

Læs mere

Kost og sundhedspolitik

Kost og sundhedspolitik Kost og sundhedspolitik Ud fra Slagelse kommunes vejledning har Børnehuset ved Noret, i samarbejde med forældrebestyrelsen sammensat følgende principper for kost og sundhedspolitik. Formål Formålet med

Læs mere

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) PREVIEW fællesmøde 12 maj 2015 Diabetes er et voksende globalt problem 2014 2035 WORLD

Læs mere

Spis dig sund, slank og stærk

Spis dig sund, slank og stærk Spis dig sund, slank og stærk Find den rette balance i kosten, uden at forsage alt det usunde. Test dig selv, og se hvilken mad, der passer til dig Af Krisztina Maria, februar 2013 03 Spis dig sund, slank

Læs mere

BABY PÅ VEJ? GODE RÅD OM KEMI OG GRAVIDITET GRAVID MED GOD KEMI GRAVID MED GOD KEMI

BABY PÅ VEJ? GODE RÅD OM KEMI OG GRAVIDITET GRAVID MED GOD KEMI GRAVID MED GOD KEMI BABY PÅ VEJ? GODE RÅD OM KEMI OG GRAVIDITET GRAVID MED GOD KEMI GRAVID MED GOD KEMI Kemikalier findes i alt, hvad vi omgiver os med. De hjælper os i hverdagen for eksempel når vi bruger kosmetik og rengøringsmidler

Læs mere

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

Alt-om-Kost Rejseholdet

Alt-om-Kost Rejseholdet Alt-om-Kost Rejseholdet Nu med motion! Udbrede kendskabet til sund kost Formulere mad og måltidspolitikker Etablering af madordning www.altomkost.dk Helle Søballe Pedersen Professionsbachelor i Ernæring

Læs mere

Sundheds- & kostpolitik for Herslev Flexinstitution 2011-2012

Sundheds- & kostpolitik for Herslev Flexinstitution 2011-2012 Sundheds- & kostpolitik for Herslev Flexinstitution 2011-2012 Sundheds- og kostpolitik for Herslev Flexinstitution I Børnehuset har vi valgt at sætte fokus på børnehavens kost- og trivselspolitik. Dette

Læs mere

Vitaminer og mineraler

Vitaminer og mineraler Vitaminer og mineraler VITAMINER OG MINERALER Vitaminer og mineraler er nødvendige for at holde alle kroppens funktioner i gang. Mangel på blot et enkelt vitamin eller mineral kan bringe kroppen ud af

Læs mere

KOSTPOLITIK for Børnehus Nord- og sydpolen marts 2012

KOSTPOLITIK for Børnehus Nord- og sydpolen marts 2012 KOSTPOLITIK for Børnehus Nord- og sydpolen marts 2012 Formål: Samfundsmæssigt er der sket en stigning i antallet af overvægtige børn og nu kan overvægt konstateres helt ned i 3 års alderen. Et stigende

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

Børnebyens kostpolitik

Børnebyens kostpolitik Børnebyens kostpolitik Kernehuset / Kastanjehuset PILDAMSVEJ 4 C HAVNBJERG 6430 NORDBORG Kostpolitik: Sund mad God madpakke Hyggelige måltider God oplevelse behov Redigeret oktober 2011 Forord Kostpolitikken

Læs mere

Mad- og måltidspolitik

Mad- og måltidspolitik Mad- og måltidspolitik Overordnede retningslinier for Mad- og måltidspolitik i Viborg Kommunes dagtilbud Dagtilbudsafdelingen Forord Det er Byrådets mål, at det, børn tilbydes i Viborg Kommunes dagtilbud,

Læs mere

Allergiforebyggelse. Information, som skal gives af sundhespersonale

Allergiforebyggelse. Information, som skal gives af sundhespersonale Allergiforebyggelse Information, som skal gives af sundhespersonale Indhold Hvem får allergi?... 3 Hvad er allergi?... 3 Hvor kommer allergien fra?... 3 Arvelige risikofaktorer...4 Hvor stor er risikoen

Læs mere

Fact om type 1 diabetes

Fact om type 1 diabetes Fact om type 1 diabetes Diabetes 1 er en såkaldt auto-immun sygdom. Det betyder, at det er kroppens eget immunsystem, der ødelægger de celler i bugspytkirtlen, der producerer det livsvigtige hormon, insulin.

Læs mere

Ren luft til ungerne

Ren luft til ungerne Side 1 af 8 Ren luft Beskyt børn mod passiv rygning Februar 2005. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse / Design og grafisk tilrettelægning: Alette Bertelsen, Imperiet / Illustrationer: Tove Krebs Lange

Læs mere

Kostpolitik for skole og daginstitutioner i Slagelse Kommune

Kostpolitik for skole og daginstitutioner i Slagelse Kommune 12. november 2007 udviklingsenheden Kostpolitik for skole og daginstitutioner i Slagelse Kommune Forord Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik forpligter til et tværfagligt samarbejde mellem de personalegrupper,

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Hvad er en mad- og måltidspolitik? En mad- og måltidspolitik er et velegnet styringsredskab for arbejdet med mad og måltider i børnehaven. En kostpolitik er en fælles vedtaget og

Læs mere

Type 1-diabetes hos børn og unge

Type 1-diabetes hos børn og unge Herlev Hospital Børne- og Ungeafdelingen Type 1-diabetes hos børn og unge Undervisning for skoler, institutioner og bedsteforældre Diabetesambulatoriet for Børn og Unge Hvad er diabetes? Diabetes inddeles

Læs mere

KOSTPOLITIK Toppen og Eventyrhuset

KOSTPOLITIK Toppen og Eventyrhuset KOSTPOLITIK Toppen og Eventyrhuset Varieret sund mad giver gode kostvaner Barnet har brug for 'brændstof' for at kunne vokse, lege og lære. De er aktive dagen igennem og det er derfor vigtig kosten er

Læs mere

Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen. Mine udfordringer er. Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig. Jeg spiser foran fjernsynet

Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen. Mine udfordringer er. Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig. Jeg spiser foran fjernsynet MIne spisevaner opgavekort Mine udfordringer er Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen 1 Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig Jeg spiser foran fjernsynet 2 3 MIne spisevaner Jeg taber

Læs mere

Kostpolitik Børnehuset Solgå rden.

Kostpolitik Børnehuset Solgå rden. Kostpolitik Børnehuset Solgå rden. I Børnehuset Solgården ønsker vi at være med til at, grundlægge nogle sunde kostvaner. Vi vil gerne følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger og derfor har vi i nedenstående

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse: KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov

Læs mere

forældrene i valget af en sund madpakke og kan derfor anbefale følgende retningslinjer:

forældrene i valget af en sund madpakke og kan derfor anbefale følgende retningslinjer: Vores mål med en kostpolitik er, at sikre børnene en sund kost i det daglige og dermed indføre sunde kostvaner på længere sigt. De fleste børn opholder sig en stor del af dagen i børnehaven, personalet

Læs mere

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

Gode råd til en sundere hverdag

Gode råd til en sundere hverdag LOGO2TH_Lille_NEGrød Gode råd til en sundere hverdag Vægtstopperne - Behandling af børn og unge efter Holbæk-modellen Kære Forældre Det er vigtigt at dit barn oplever en god mæthedsfølelse og spiser sundt

Læs mere

Pollenkalender. De vigtigste allergifremkaldende pollen i Danmark. Birk. El Elm. Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September

Pollenkalender. De vigtigste allergifremkaldende pollen i Danmark. Birk. El Elm. Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Høfeber HØFEBER Høfeber er en form for allergi, der opstår, hvis du er blevet overfølsom over for for eksempel pelsdyr, træpollen, græspollen, skimmelsvampesporer eller husstøvmider. Op mod en million

Læs mere

Mad og Måltid i Dagplejen. Juli Natur og Udvikling

Mad og Måltid i Dagplejen. Juli Natur og Udvikling Mad og Måltid i Dagplejen Juli 2016 Natur og Udvikling Mad og Måltid i Dagplejen Børn skal have dejlig og nærende mad, i trygge rammer. Forord Halsnæs kommune har udarbejdet en overordnet Mad- og Måltidspolitik

Læs mere

Kostpolitik for Skolen ved Nordens Plads Inspiration til forældre, børn & medarbejdere

Kostpolitik for Skolen ved Nordens Plads Inspiration til forældre, børn & medarbejdere Kostpolitik for Skolen ved Nordens Plads Inspiration til forældre, børn & medarbejdere Revideret i 2012 Skolen ved Nordens Plads Sofus Francks Vænge 32 2000 Frederiksberg Tlf. 38 21 10 00 skolenvednordensplads@frederiksberg.dk

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen I Skovvangen tilbydes der kost i alle afdelingerne - dog ud fra forskellige principper. I vuggestuen Kornbakken og vuggestuen Århusbo er der

Læs mere

Kostpolitik. Se fødevarestyrelsens anbefalinger på:

Kostpolitik. Se fødevarestyrelsens anbefalinger på: Kostpolitik Målet med denne politik er: - At understøtte gode kostvaner i samarbejde med forældrene. - At tage medansvar, når vi serverer noget i børnehaven, for at børnene får så gode kostvaner som muligt

Læs mere

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Sund mad i børnehøjde Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Program Madens betydning for børn Generelle kostanbefalinger til børn Madens betydning for børn Børn har brug for energi, vitaminer,

Læs mere

Dagplejen Nord Fyrparken Esbjerg V Tlf Dagplejen Syd Giørtz Plads Ribe Tlf

Dagplejen Nord Fyrparken Esbjerg V Tlf Dagplejen Syd Giørtz Plads Ribe Tlf Dagplejen Nord Fyrparken 11-6710 Esbjerg V Tlf. 76 16 22 00 Dagplejen Syd Giørtz Plads - 6760 Ribe Tlf. 76 16 87 20 Forældre - dagplejer - samarbejde: Da barnets kost skal ses som en helhed over et døgn,

Læs mere

Kostpolitik. Dokumentnavn: Folder Dokument #: 2115084 Forfatter: DL9YJS

Kostpolitik. Dokumentnavn: Folder Dokument #: 2115084 Forfatter: DL9YJS 1 Kostpolitik 1 Forord: Tønder kommunes overordnede kostpolitik danner grundlag for børnehavens kostpolitik. 2 Målsætningen: Vi vil sikre sunde og glade børn i Tønder Kommune. Tønder Kommune forventer

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK OVERORDNET KOSTPOLITIK FOR ALLERØD KOMMUNE 2016-2019 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund... 4 kens formål... 5 kens målsætninger... 6 De officielle kostråd... 7 2 Forord

Læs mere

Du har bestilt tid til en konsultation d., kl..

Du har bestilt tid til en konsultation d., kl.. Du har bestilt tid til en konsultation d., kl.. Vedlagt spørgeskema samt 7 dages maddagbog bedes udfyldt og returneres til nedenstående adr. inden vi mødes første gang. Returneres ca. 3 dage inden aftalen.

Læs mere

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000. www.madklassen.dk Bakterier i maden Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.000 X Bakterier i maden Hvordan undgår du at blive syg

Læs mere

Børnehusene Team Høngs. kost- og bevægelsespolitik. Sunde børn er glade børn

Børnehusene Team Høngs. kost- og bevægelsespolitik. Sunde børn er glade børn Børnehusene Team Høngs kost- og bevægelsespolitik For vuggestuer - dagplejere og børnehaver Sunde børn er glade børn Børn, der oplever glæden ved at spise sund mad og bevæge sig, trives og udvikler sunde

Læs mere

Type 1 diabetes hos børnb

Type 1 diabetes hos børnb Type 1 diabetes hos børnb Hvordan takler vi det i hverdagen? Børnediabetesambulatoriet, Herlev hospital. Hvad er diabetes? Diabetes er en lidelse/mangeltilstand som er karakteriseret ved et forhøjet blodsukker

Læs mere

Denne bog tilhører: Hej! Navn: Skole: Dette er din personlige bog, som vi håber vil være en hjælp til dig på vejen mod en sjov og sund hverdag.

Denne bog tilhører: Hej! Navn: Skole: Dette er din personlige bog, som vi håber vil være en hjælp til dig på vejen mod en sjov og sund hverdag. MIN AFTALE BOG Denne bog tilhører: Hej! Dette er din personlige bog, som vi håber vil være en hjælp til dig på vejen mod en sjov og sund hverdag. I bogen kan du finde de kost- og motions råd, som vi alle

Læs mere

Mariagerfjord kommunes. Mad- og måltidspolitik

Mariagerfjord kommunes. Mad- og måltidspolitik Mariagerfjord kommunes Mad- og måltidspolitik Mad- og måltidspolitik for børn og unge i kommunale institutioner, selvejende institutioner samt opholdssteder og disses interne skoler 1 1. kosten, der serveres

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Fysisk aktivitet og det lungesyge barn

Fysisk aktivitet og det lungesyge barn Fysisk aktivitet og det lungesyge barn Spørgsmål 1: Svømmehal Jeg har læst et sted, at mit barn ikke må komme i svømmehal. Er det rigtigt? Hvorfor ikke? Der er jo klor i vandet? Er der evidens bag anbefalingen?

Læs mere

Hygiejne i daginstitutionerne

Hygiejne i daginstitutionerne Til dagplejen og daginstitutioner Hygiejne i daginstitutionerne Syg åh nej, ikke igen! De mindste børn i dagtilbud er de mest syge af alle. Tænk hvis de undgik godt en uges sygdom hvert år. DET ville være

Læs mere

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011 Formålet med kostpolitikken Kostpolitikken er udarbejdet af bestyrelsen på baggrund af tanken om, at sund kost og en aktiv hverdag giver glade børn. Grundlaget for politikken er gode råd fra sundhedsstyrelsen

Læs mere

Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION

Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION Kære patient Velkommen til Dronninglund Sygehus Vi fokuserer på din livsstil/ KRAM - faktorerne KOST RYGNING ALKOHOL/stoffer MOTION

Læs mere

Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab og godt igennem julen? Randers Kommune

Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab og godt igennem julen? Randers Kommune Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab og godt Randers Kommune Del 1 Ernæringsteori Vægttab, måltider og mæthed Hjælp til sundere indkøb Hvordan kommer jeg så i gang? Pause 2 Ernæringsteori Almindelig

Læs mere

Type 1-diabetes hos børn og unge

Type 1-diabetes hos børn og unge Herlev Hospital Børne- og Ungeafdelingen Type 1-diabetes hos børn og unge Undervisning for skoler, institutioner og bedsteforældre Diabetesambulatoriet for Børn og Unge 2018 Hvad er diabetes? Diabetes

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK BØRNEHAVEN HIMMELBLÅ

SUNDHEDSPOLITIK BØRNEHAVEN HIMMELBLÅ SUNDHEDSPOLITIK BØRNEHAVEN HIMMELBLÅ En sundhedspolitik skal afspejle nogle retningslinier og hensigter i forhold til det enkelte barns mulighed for at udvikle nogle sunde vaner. Sundhed handler både om

Læs mere

Information til patienten Udskrivning fra C1

Information til patienten Udskrivning fra C1 Information til patienten Udskrivning fra C1 Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Indledning Det er en stor omvæltning at komme hjem og blive en familie igen. Det tager meget tid og mange kræfter at

Læs mere

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en

Læs mere

Børneuniverset Vuggestuen Kostpolitik

Børneuniverset Vuggestuen Kostpolitik Børneuniverset Vuggestuen Kostpolitik De gode kostvaner grundlægges i barndommen og følger os hele livet igennem. Børn skal have sund og nærende mad. Kosten har stor betydning for barnets vækst og udvikling.

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Vanddråben.

Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Vanddråben. Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Vanddråben. ugust 2008. Vi tror på god sund mad af høj kvalitet tilberedt med kærlighed 1 Indholdsfortegnelse Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Vanddråben....

Læs mere

Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt

Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt Når børn bliver overvægtige, bliver de ofte mobbet og holdt udenfor. Derfor er det vigtigt at angribe overvægt fra flere fronter Af Chris MacDonald,

Læs mere

Type 1-diabetes hos børn og unge

Type 1-diabetes hos børn og unge EN VEJLEDNING TIL PERSONALE I SKOLE OG DAGINSTITUTIONER I denne pjece kan I læse om type 1-diabetes hos børn og unge og få vejledning til, hvordan I håndterer barnets diabetes i hverdagen. TYPE 1-DIABETES

Læs mere

Kort fortalt. Mad og diabetes. www.diabetes.dk

Kort fortalt. Mad og diabetes. www.diabetes.dk Kort fortalt Mad og diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Et medlemskab koster kun: >> Behov for at snakke? Ring til Diabeteslinjen på telefon [ ] A lmindeligt

Læs mere

FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER

FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER Spis gode kulhydrater Du får mest ud af træningen, hvis du har fyldt din krops kulhydrat- og væskedepoter. Det gælder både hvis du

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 8000 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 600 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1900

Læs mere

Husk mad- Gaby, Lærke og Simon, Agerbæk. Tammin, Ølgod. Børn i Varde Kommune giver tips til sund mad til lange dage. Louise, Varde

Husk mad- Gaby, Lærke og Simon, Agerbæk. Tammin, Ølgod. Børn i Varde Kommune giver tips til sund mad til lange dage. Louise, Varde Gaby, Lærke og Simon, Agerbæk Tammin, Ølgod Husk mad- Børn i Varde Kommune giver tips til sund mad til lange dage. Louise, Varde Har du en plan? Mandag: Rugbrød Tirsdag: Sandwich med tunsalat Onsdag: Rugbrød

Læs mere

MAD OG MÅLTIDSPOLITIK KARLA GRØN. Revideret den 28.05.15

MAD OG MÅLTIDSPOLITIK KARLA GRØN. Revideret den 28.05.15 MAD OG MÅLTIDSPOLITIK KARLA GRØN Revideret den 28.05.15 Mad og måltidspolitik for Karla Grøn Denne mad og måltidspolitik er lavet på baggrund af Vejle kommunes inspirationshæfte til institutionernes mad-og

Læs mere

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år Kostpolitik Kostpolitik 0-6 år Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik - for børn i kommunale dagtilbud Denne pjece indeholder Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik for børn i alderen 0 til 6 år i dagtilbud

Læs mere

Fordøjelse. Søs Wollesen Læge

Fordøjelse. Søs Wollesen Læge Fordøjelse. Søs Wollesen Læge Du bliver hvad du spiser....nej du bliver hvad du fordøjer.. Fordøjelses-besvær Ca. 1,5 mio danskere har symptomer fra deres fordøjelsessystem i løbet af 1 år Mere end ½ mio.

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

Del 1: Kostpolitik - sund og lødig kost i Magdalene Haven

Del 1: Kostpolitik - sund og lødig kost i Magdalene Haven Del 1: Kostpolitik - sund og lødig kost i Magdalene Haven Hvorfor en kostpolitik? I Magdalene Haven mener vi, det er vigtigt, at børn spiser sundt og varieret hver dag! Derfor har vi udarbejdet denne kostpolitik.

Læs mere

Til forældre og medarbejdere i skoler, klubber og SFO er - kost & bevægelse. Tyg & hop

Til forældre og medarbejdere i skoler, klubber og SFO er - kost & bevægelse. Tyg & hop Til forældre og medarbejdere i skoler, klubber og SFO er - kost & bevægelse Tyg & hop Vidste du, at.....sund kost og fysisk aktivitet giver energi til at vokse, til at lære og virker sygdomsforebyggende?

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod passiv rygning

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod passiv rygning Ren luft til ungerne Beskyt børn mod passiv rygning Børn og passiv rygning Man ryger passivt, når man indånder røgen fra andres rygning. I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og

Læs mere

Kost & Ernæring K1 + K2

Kost & Ernæring K1 + K2 Kost & Ernæring K1 + K2 Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.

Læs mere

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Hurtigt virkende anfaldsmedicin Medicinen hedder fortrinsvis: Airomir eller Ventoline, Anfaldsmedicin indeholder B-2 agonist. Musklerne slapper af, så luftvejene

Læs mere

Anette Opstrup, Naturlig Sundhedsplejerske

Anette Opstrup, Naturlig Sundhedsplejerske Anette Opstrup, Naturlig Sundhedsplejerske www.æblebørn.dk ved Anette Opstrup, sundhedsplejerske og behandler Side 1 Med denne guide vil jeg give dig et bud på, hvilke kosttilskud, som du kan styrke dig

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Kort fortalt. Type 1-diabetes. www.diabetes.dk

Kort fortalt. Type 1-diabetes. www.diabetes.dk Kort fortalt Type 1-diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Det er vigtigt, at du sammen med din behandler fører kontrol med dit blodsukker, blodtryk og kolesteroltal,

Læs mere

SUNDE VANER - GLADE BØRN

SUNDE VANER - GLADE BØRN Sundhedsplejen sætter spor Hjørring Sundhedscenter SUNDE VANER - GLADE BØRN Anbefalinger til børn over 3 år MÅLTIDER Det er de færreste børn der spiser helt optimalt hvad end der er tale om antal måltider

Læs mere

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE?

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE? Indeholder de nyopgravede gulerødder flere vitaminer end dem, du graver frem i frysedisken? Er almindeligt sukker mindre usundt end kunstige sødestof- fer? Bør man undlade at drikke mælk, når man er ude

Læs mere

Kost Rygning Alkohol Motion

Kost Rygning Alkohol Motion Børne- og ungdomspsykiatrien Kost og motions betydning for unge med psykiske vanskeligheder Kost Rygning Alkohol Motion Personalet i afsnittet har, som led i dit/jeres barn/unges behandling i børne- og

Læs mere

Hygiejne - håndhygiejne.

Hygiejne - håndhygiejne. Hygiejne - håndhygiejne. Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte - og hvordan du kan håndtere det. Hvorfor bliver man syg? Smitstoffer Smittekilder Smitteveje Modtagelighed hos den enkelte Smitstoffer

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

Type 1 diabetes. Undervisning af bedsteforældre. Børnediabetesambulatoriet, Herlev Hospital. Type 1 diabetes viser sig ved høje blodsukre

Type 1 diabetes. Undervisning af bedsteforældre. Børnediabetesambulatoriet, Herlev Hospital. Type 1 diabetes viser sig ved høje blodsukre Type 1 diabetes hos børn Undervisning af bedsteforældre Børnediabetesambulatoriet, Herlev Hospital. Type 1 diabetes Type 1 diabetes viser sig ved høje blodsukre De celler i bugspytkirtlen som producerer

Læs mere

Type 1 diabetes hos børn

Type 1 diabetes hos børn Type 1 diabetes hos børn Undervisning af bedsteforældre Børnediabetesambulatoriet, Herlev Hospital. Type 1 diabetes Type 1 diabetes viser sig ved høje blodsukre De celler i bugspytkirtlen som producerer

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK BØRNEHUSET STJERNEN Redigeret 28/8-14

SUNDHEDSPOLITIK BØRNEHUSET STJERNEN Redigeret 28/8-14 SUNDHEDSPOLITIK BØRNEHUSET STJERNEN Redigeret 28/8-14 Her kan I læse om vores retningslinier for mad & måltider, bevægelse samt hygiejne. Vi har i Børnehuset Stjernen udarbejdet en sundhedspolitik på områderne

Læs mere

Eksempler på spørgsmål Generelle spørgsmål til den kommende mor Spørgsmål om menstruation, fertilitetsbehandling og tidligere graviditeter

Eksempler på spørgsmål Generelle spørgsmål til den kommende mor Spørgsmål om menstruation, fertilitetsbehandling og tidligere graviditeter Eksempler på spørgsmål Generelle spørgsmål til den kommende mor Civilstatus Fødselsland Mor's fødselsland Spørgeskema 1 Far's fødselsland Spørgeskema 2 Spørgsmål om menstruation, fertilitetsbehandling

Læs mere

God mad til Bornholmske børn

God mad til Bornholmske børn God mad til Bornholmske børn Lev tre år længere Forebyggelseskommissionen, som er nedsat af regeringen i 2008, er i april, 2009 fremkommet med en rapport. Rapporten danner grundlag for regeringens mål

Læs mere

Stemmer din reelle alder overens med din biologiske alder?

Stemmer din reelle alder overens med din biologiske alder? Stemmer din reelle alder overens med din biologiske alder? Der kan nemt være forskel på den alder din fødselsattest viser og kroppens tilstand. Vores generelle kost, drikkevaner samt levevis kan enten

Læs mere

Børneeksem/atopisk eksem er arvelig og mest udbredt hos børn, mens kontakteksem primært rammer voksne i bestemte job

Børneeksem/atopisk eksem er arvelig og mest udbredt hos børn, mens kontakteksem primært rammer voksne i bestemte job Eksem Børneeksem/atopisk eksem er arvelig og mest udbredt hos børn, mens kontakteksem primært rammer voksne i bestemte job Kapitlet handler om atopisk eksem/børneeksem hos børn og voksne samt om kontakteksem

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

Kosttilskudsguide til ammende

Kosttilskudsguide til ammende Kosttilskudsguide til ammende Din baby bygges af byggesten, som den får fra din ammemælk! Derfor har du som ammende de allerbedste muligheder for at give din baby en god start på livet. Først og fremmest

Læs mere

Pjece til forældre og personale, når der skal laves kostpolitik i din institution. Kostpolitik i daginstitutioner

Pjece til forældre og personale, når der skal laves kostpolitik i din institution. Kostpolitik i daginstitutioner Pjece til forældre og personale, når der skal laves kostpolitik i din institution Kostpolitik i daginstitutioner Hvorfor en kostpolitik? Stevns kommune ønsker med en overordnet kostpolitik på før-skoleomådet

Læs mere