HVORDAN SKAL VI BO? OPSAMLING

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HVORDAN SKAL VI BO? OPSAMLING"

Transkript

1 HVORDAN SKAL VI BO? OPSAMLING

2 HVORDAN SKAL VI BO? OPSAMLING Hvordan bliver København en by med plads til alle? En bæredygtig by præget af mangfoldighed, social ansvarlighed og hvor alle boligområder er sikre og trygge? Københavns Kommune arbejder på en ny boligpolitik, som skal give nye svar. Derfor inviterede Københavns kommune alle interesserede med til at finde svarene og sætte sit præg på Københavns nye boligpolitik ved tre studieture og en offentlig høring i april og maj Denne opsamling fortæller i ord og billeder om arrangementerne. Hvordan skal vi bo? er udviklet og gennemført af Hausenberg og MOVE for Center for Byudvikling, Københavns Kommune, forår // Hvor skal vi bo? // intro

3 Studieture Studieturene har med udgangspunkt i tre konkrete steder tjent til at perspektivere de indsatsområder, som den boligpolitiske strategi skal adressere. De tre studieture har hver haft en vært med særligt kendskab til området, en ekspert med indsigt i studieturens tema samt en politiker fra Københavns Borgerrepræsentation med som gæst til at besvare spørgsmål og perspektivere oplevelserne i forhold til den førte og fremtidige politik. De tre studieture havde temaerne: HVORDAN UDVIKLER VI EN BÆREDYGTIG HOVEDSTAD? - med udgangspunkt i Carlsberg HVORDAN SKABER VI LIV I NYE BYDELE? - med udgangspunkt i Sluseholmen HVORDAN SKABER VI TRYGGE BOLIGOMRÅDER? - med udgangspunkt i Tingbjerg Hvor skal vi Bo? // Studieture //

4 Studietur HVORDAN UDVIKLER VI EN BÆREDYGTIG HOVEDSTAD? CARLSBERG TORSDAG D KL Tema: Bæredygtighed i forbindelse med nybyggeri, renovering og omstrukturering. Antal deltagere: 60 På det gamle bryggeri i Valby skal Vores By over den kommende årrække udvikles som en helt ny, bæredygtig bydel. Direktør Lars Holten Petersen, Carlsberg Ejendomme, viste rundt på Carlsberg og fortalte om og diskuterede projektet med Vilfred Rasmussen, geograf med speciale i klimarigtig byudvikling hos Hausenberg. Anne Vang, medlem af Københavns Borgerrepræsentation for Socialdemokraterne, deltog på turen og fortalte om kommunens visioner for at udvikle en bæredygtig by. Under turen blev mange af de bevaringsværdige bygninger og den nye bypark vist frem, og der blev fortalt om planer og perspektiver for områdets udvikling. // Hvor skal vi bo? // studietur carlsberg

5 Vi anser bæredygtighed for et must for at udvikle Carlsberg! Vi arbejder med det klassiske tre-delte bæredygtighedsbegreb, hvor man ser på miljømæssig, social og økonomisk bæredygtighed. Vores satsning går på at arbejde med målsætninger, der ligger længere fremme end gældende lovgivning. På miljøområdet har vi forpligtet os til at alt nybyggeri opføres som lavenergi klasse 1 byggeri. Samtidig er det vores målsætning, at den kommende bydel er CO2-neutral, når den er færdig. DirekTØR Lars Holten Petersen Carlsberg Ejendomme Med hensyn til social bæredygtighed, der ser vi det her område kommer til at fungere socialt. Det er ikke et område der er forbeholdt en speciel type mennesker, men et område der henvender sig til os alle sammen, uanset hvad det må være af hudfarve, religion eller indstilling til tilværelsen generelt det er også det der gør livet spænende, at man møder andre mennesker. Vi vil gerne have så meget forskelligt som muligt her. I vores perspektiv ligger det spændende i, hvor ting mødes og smelter sammen og der opstår noget nyt det er meget den måde vi tænker by på DirekTØR Lars Holten Petersen Carlsberg Ejendomme I øjeblikket synes jeg, Carlsbergs arbejde med bæredygtighed er meget ambitiøst. De har sat sig et mål omkring at alt nybyggeri skal være lavenergiklasse 1, og det er for tiden meget ambitiøst, men fra 2015 bliver dette lovkrav, og så lever de bare op til de almindelige standardkrav. Der vil jeg så opfordre til, at man fra 2015 strammer kravene her på Carlsberg. Så man bliver ved med at være et skridt foran, for at vise at man vil noget med bæredygtighed geograf Vilfred Rasmussen Hausenberg Jeg synes, det er interessant, hvis der kunne komme nybyggeri i København, som bliver menneskeligt og beboeligt og rart at være i, på baggrund af hvad vi har set hidtil at nye boligområder, der er døde, triste og vindomblæste og afsindigt kedelige. Jeg opfatter Carlsberg meget positivt deltager PÅ STUDIETUREN Princippet smuldrer, ved at man ikke har tænkt den bæredygtige adgang med. Det er jo ikke særlig pænt at komme med en meget ambitiøs plan, og så samtidig lave en trafikplan, som ødelægger den samme målsætning deltager PÅ STUDIETUREN Hvor skal vi Bo? // indtryk fra Studietur carlsberg //

6 Studietur HVORDAN SKABER VI LIV I NYE BYDELE? SLUSEHOLMEN FREDAG D KL TemaER: Byudvikling, nye boligområder, planlægning og investering Antal deltagere: 45 Sluseholmen er et af Københavns nyeste byområder, og Casper Thulstrup, som bor i området, viste rundt og fortalte om, hvordan det er at bo i en helt ny type bolig i et helt nyt kvarter. Sammen med antropolog Marie Stender fra Hausenberg diskuterede Casper Thulstrup muligheder og udfordringer ved livet i nye boligområder. Anne Vang, medlem af Københavns Borgerrepræsentation for Socialdemokraterne, deltog på turen og fortalte om kommunens visioner for at skabe nye spændende bydele. Under turen så vi en lang række af de nye boligbebyggelser og gårdrum og hørte om Casper Thulstrups oplevelser med at bo på en byggeplads og langsomt se området vågne til live og beboerne tage ejerskab. 6 // Hvor skal vi bo? // studietur sluseholmen

7 Generelt synes jeg desværre, at mange af de nye områder savner byliv. Byliv er åbenbart vildt svært at skabe, på den måde vi laver by i dag. Det er egentlig paradoksalt, for samtidig med at der er kommet mere opmærksomhed på spørgsmålet om byliv, så har man faktisk rigtigt svært ved at skabe det Antropolog Marie Stender Hausenberg I København er der en forventning om, at bylivet i nye bydele skal fungere fra day one, men det tager tid. Fx synes jeg, at kritikken af Ørestad har været lidt overdreven. Det er noget helt nyt, så man skal give det tid deltager PÅ STUDIETUREN Man skal også passe på med at tro, at tiden læger alle sår for de nye byområder. Man kan blive bange for, at de kan blive til ghettoer med tiden. I starten har man tit nogle rigtigt fine visioner, men hvis de nye områder for lov at stå øde og affolkede alt for længe, så kan tiden nogle gange arbejde imod visionerne Antropolog Marie Stender Hausenberg Jeg kan godt ideen med de åbne gårdmiljøer på Sluseholmen. Gårdene er indadvendte, men alligevel åbne. Det giver i mine øjne mulighed for, at man kan lære hinanden at kende i gården, samtidig med at man ikke er fuldstændig afskærmet fra omverdenen. deltager PÅ STUDIETUREN At der er godt byliv betyder ikke, at det fungerer optimalt. Der er mange konflikter involveret i spændende byliv. Eksempelvis kan man nævne Nørrebro og Christiania. Godt byliv betyder ikke, at der er fuldstændig harmoni. deltager PÅ STUDIETUREN Hvor skal vi Bo? // indtryk fra Studietur sluseholmen // 7

8 Studietur HVORDAN SKABER VI TRYGGE BOLIG- OMRÅDER? TINGBJERG MANDAG D KL Temaer: Boligsocialt arbejde, tryghed, integration og borgerinitiativer. Antal deltagere: 40 Tingbjerg er et kvarter med stor mangfoldighed og et sted, hvor der bliver gjort en stor indsats for at skabe positiv integration, og hvor beboerne selv er engageret i det sociale arbejde. Jesper Christensen, medlem af Københavns Borgerrepræsentation for Socialdemokraterne og mangeårig beboer i Tingbjerg viste rundt sammen med etnolog Søren Møller Christensen og diskuterede udfordringerne ved at skabe tryghed i blandede boligområder. Under turen så vi blandt andet Ruten, hvor der arbejdes med trafikproblemer og pladser, der er tomme om aftenen og derved skaber utryghed. Ud over at få et generelt indtryk af området var vi inde at se en af de sammenlagte og nyrenoverede lejligheder i området. Nogle af de centrale spørgsmål, der blev diskuteret var: Hvordan skaber vi byområder, der opleves som trygge? Hvordan balancerer vi ønsket om umiddelbar tryghed med behovet for, at det offentlige rum er stedet, hvor vi møder den fremmede og lærer, at man kan være fuldgyldige borgere i vores samfund, men alligevel leve på markant andre måder end en selv? // Hvor skal vi bo? // studietur tingbjerg

9 Når man kommer udefra, er man egentlig mest utryg ved området, før man ankommer. Fordi man har hørt så meget om det. Når man først er i området, er det et meget arkitektonisk flot område. Området er også sat i stand, så man kan se, at der er nogle, der har taget hånd om det. Så man er egentlig forundret, når man kommer derud, for der er meget pænere og tryggere, end man troede Etnolog Søren Møller Christensen, Hausenberg Man kan sikre sig, at de rum hvor folk færdes, er rum, hvor der ligger boliger ned til, eller at der på anden måde er en tilstedeværelse. Tilstedeværelsen af mange mennesker gør rum trygge Etnolog Søren Møller Christensen, Hausenberg Det er vigtigt, at de grønne områder har en karakter, så folk har lyst til at opholde sig dernede. Så der opstår en stemning, der gør, at folk har tillid til hinanden. Mangel på tryghed hænger ofte sammen med mangel på tillid til folk. Hvis man har svært ved at spejle sig i de andre, så bliver man typisk utryg, fordi man ikke forstår den situation, de er i. Så den forståelse er meget vigtig deltager PÅ STUDIETUREN Jeg var inden i tvivl om, om jeg ville tage herud en aften og tage rundt. Man burde næsten tvinge alle folk til at tage til Tingbjerg på sådan en rundtur. Bare for at have den her oplevelse af at her kunne man nok godt gå en aftentur eller cykle igennem. Så man kan få modificeret sin opfattelse af, hvad Tingbjerg er. deltager PÅ STUDIETUREN Det er vigtigt at arbejde med et områdes image, og få trukket de positive historier ind. Det, at fx otte ud af ti er glade for at bo i Tingbjerg, skal på en eller anden måde kommunikeres Etnolog Søren Møller Christensen, Hausenberg Hvor skal vi Bo? // indtryk fra Studietur tingbjerg // 9

10 Høring og debat Tirsdag den 5. maj 2009 var Københavns Kommune vært for en offentlig høring og debat i Mogens Dahls Koncertsal på Islands Brygge med over 100 deltagere. Debatpanel: BIRGITTE MAZANTI Centerchef, Boligsocialt Udviklingscenter KENT MARTINUSSEN Administrerende direktør, Dansk Arkitektur Center LARS OLSEN Journalist og debattør JENS THOMAS ARNFRED Arkitekt og partner, Tegnestuen Vandkunsten PALLE ADAMSEN Formand, Boligselskabernes Landsforening CHRISTIAN LENTZ Projektudviklingsdirektør, Sjælsø Gruppen Eksperter: Malene Freudendal-Pedersen Vidensanalytiker, Dansk Arkitektur Center John Andersen Professor, Roskilde Universitet Helle Nørgaard Seniorforsker, Statens Byggeforskningsinstitut 10 // Hvor skal vi bo? // høring og debat

11 Program VELKOMMEN INTRODUKTION Anne Vang (S), medlem af Borgerrepræsentationen og Teknik- og Miljøudvalget, byder velkommen og orienterer om Københavns Kommunes arbejde med den boligpolitiske strategi. Efterfølgende introduceres eftermiddagens program af Katinka Hauxner fra Hausenberg og Jesper Nørgaard Pagh fra MOVE, som i fællesskab vil moderere debatten HVORDAN SKABER VI EN BÆREDYGTIGE BY? Malene Freudendal-Pedersen, cand.techn.soc., ph.d. og videnanalytiker i Dansk Arkitektur Center, belyser med 5 slides på 5 minutter spørgsmålet hvordan skaber vi en bæredygtig by?. Herefter vil der være paneldebat og mulighed for at stille spørgsmål fra salen HVORDAN SKABER VI EN MANGFOLDIG BY? John Andersen, mag.scient.soc., ph.d. og professor, Roskilde Universitet, belyser med 5 slides på 5 minutter spørgsmålet hvordan skaber vi en mangfoldig by?. Herefter vil der være paneldebat og mulighed for at stille spørgsmål fra salen PAUSE HVORDAN SKABER VI EN TRYG BY? Helle Nørgaard, cand.scient., ph.d. og seniorforsker, Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet, belyser med 5 slides på 5 minutter spørgsmålet hvordan skaber vi en tryg by?. Herefter vil der være paneldebat og mulighed for at stille spørgsmål fra salen AFSLUTTENDE DEBAT Opsamling på dagens emner og mulighed for at stille spørgsmål fra salen TAK FOR I DAG Klaus Bondam (R), medlem af Borgerrepræsentationen og Teknik- og miljøborgmester, runder debatten af, samler op på dagens vigtigste pointer og byder på en forfriskning. Hvor skal vi Bo? // høring og debat progam // 11

12 debat Hvordan skaber vi en bæredygtig by? Første del af debatten handlede om, hvordan vi skaber en bæredygtig by. Til at sætte gang i debatten og belyse dette tema var Malene Freudendal-Pedersen, videnanalytiker i Dansk Arkitektur Center, inviteret til at holde et kort oplæg. Malene Freudendal-Pedersen drøftede begrebet bæredygtighed og understregede, at vi tilhører et netværk af gensidigheder, vi ikke kan undslippe. Vi er nødt til at sætte barren højt, hvis vi vil opnå bæredygtige resultater, og det handler ifølge Malene Freudendal-Pedersen om de mulige umuligheder. Panelet diskuterede, hvordan miljømæssig og økonomisk bæredygtighed i forbindelse med nye boliger kan gå hånd-i-hånd. Problemet er at de store investeringer ligger hos bygherren, hvor- imod de langsigtede besparelser kommer beboerne til gode. Spørgsmålet er blandt andet, hvordan man kan synliggøre fordelen ved langsigtede besparelser for boligkøbere, så de er villige til at betale for dem. Det blev drøftet, hvem der skal være foregangsmænd for bæredygtigt byggeri. Skal det være de private boligejere og private investorer, eller kan og skal det almene byggeri udfylde denne rolle? Den almene sektor kan umiddelbart tage langsigtede hensyn, men det kan være svært at få beboeropbakning til dyre og langsigtede løsninger. Samtidig blev der stillet spørgsmål ved det rimelige i, at det er de svageste, der skal betale for at gå foran. 12 // Hvor skal vi bo? // debat: hvordan skaber vi en bæredygtig by?

13 Spørgsmålet er, hvordan vi gør det eksisterende byggeri bæredygtigt. Der har vi noget at hente. Det skal gøres politisk interessant. Adm. direktør Kent Martinussen, DAC At være miljømæssige foregangsmænd, har vi simpelthen ikke kronerne til. Viljen er til stede, men mulighederne begrænsede. Formand Palle Adamsen, BL Hvis du stiller krav til bæredygtighed i forhold til nybyggeri, så er der betydelig risiko for at boligerne bliver dyrere, hvilket alt andet lige medfører, at der er færre der har råd til at bo i de nyopførte boliger. Det an i sidste ende medføre mindre mangfoldighed. Projektudviklingsdirektør Christian Lentz, Sjælsø Gruppen Vi skal øve os i at klare os med mindre. Arkitekt Jens Thomas Arnfred, Tegnestuen Vandkunsten Hvor skal vi Bo? // Billeder og citater (bæredygtighed) // 13

14 debat Hvordan skaber vi en mangfoldig by? Anden del af debatten handlede om, hvordan vi skaber en mangfoldig by. Til at sætte gang i debatten gav John Andersen, professor ved Roskilde Universitet, en kort introduktion til emnet. John Andersen diskuterede begrebet mangfoldighed og pegede på, at begrebet bliver brugt på to måder. På denne side har man diskussionen af bystrategier, hvor mangfoldighed er en kulturel og innovationsmæssig ressource. På den anden side har man mangfoldighed som et problem i form af fravær af social sammenhængskraft, fælles normer og spilleregler og eksistensen af parallelsamfund. John Andersen understregede behovet for at overkomme denne modsætning. På det boligpolitiske område pegede John Andersen konkret på behovet for, at kommunen tager teten, og at den almene sektor får langt større frihed. Han foreslog eksempelvis boligsociale partnerskaber med de alternative boligmiljøer og andelsforeninger og kulturel boliganvisning for at få de kreative ud i ghettoerne, mens de studerer. Panelet diskuterede, hvad der sker, hvis vi ikke sikrer sociale mangfoldighed i byen. Hvad betyder det for det enkelte boligområde, byen og samfundet generelt? Der blev stillet spørgsmål ved, hvad der egentlig ligger i mangfoldighed, hvilken form for mangfoldighed, vi drømmer om, og det blev foreslået, at tale om social rummelighed i stedet. Mange undersøgelser viser, at de fleste af os helst vil bo sammen med dem, vi ligner. Men samtidig vil vi som samfund ikke acceptere ghetto-områder af økonomisk og socialt ressourcesvage mennesker, der ikke taler dansk, er uden for arbejdsmarkedet osv. Det blev understreget, at boligpolitikken kun er en af flere relevante politikker, men samtidig er det vigtigt, at boligpolitikkens rolle anerkendes. I forlængelse heraf blev den boligsociale indsats diskuteret. Der er aktuelt et stort fokus på, hvad der virker og hvad der ikke virker. Her blev behovet for et fokus på børn og unge fremhævet. 14 // Hvor skal vi bo? // debat: hvordan skaber vi en mangfoldig by?

15 Det er vigtigt, at Københavns Kommune spørger sig selv, hvad formålet med mangfoldigheden er? Mangfoldighed for hvem og hvor? Man skal være opmærksom på, at der ikke nødvendigvis skabes kontakt mellem mennesker, blot fordi boligområder gøres blandede. Måske skal vi i stedet for mangfoldighed snakke om social rummelighed. Centerchef Birgitte Mazanti, Boligsocialt Uc. Hvis man vil fremme uddannelse og den bryde den negative sociale arv, så er et blandet byliv rigtig vigtig. Journalist Lars Olsen Man har jo gennem den aktuelle boligpolitik undergravet mangfoldigheden at rig og fattig kan bo sammen. Deltager ved høringen Vi kalder det mangfoldighed. Men det betyder bare, at I, der er anderledes skal være lige som os - så vil vi gerne være sammen med jer.. Adm dir Kent Martinussen, DAC Boligpolitikken påvirker mange andre sider af samfundets sociale udvikling. En blandet by kan gøre sociale spændinger mindre, men det skal spille sammen med for eksempel socialpolitik, skolepolitik osv. Journalist Lars Olsen Giv mulighed for, at ejerboliger kan opkøbes og gøres til almene boliger. Jeg synes, tanken skal tænkes. Prof John Andersen, RUC Hvor skal vi Bo? // Billeder og citater (mangfoldighed) // 15

16 debat Hvordan skaber vi en tryg by? Tredje del af debatten handlede om, hvordan vi skaber en tryg by. Seniorforsker ved Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet, Helle Nørgaard indledte med et oplæg om trygge byer. Helle Nørgaard har været med til at skrive rapporten Byrum for alle undersøgelse af otte forskellige byrum i fire byer: København, Odense, Århus og Aalborg. Helle Nørgaard pegede på, at det der skaber utryghed er kriminalitet og tegn på kriminalitet, mørke, øde og mennesketomme områder, tætte, lukkede rum med få udgange, manglende eller dårlig belysning, manglende vedligeholdelse f.eks. affald der ligger og flyder, ødelagte bænke, smadrede ruder, hærværk og graffiti og store grupper af mennesker. Funktionsblanding skaber ofte tryghed, men giver til gengæld også gener, konflikter og andre typer problemer. Der er brug for forebyggende indsatser, vedligeholdelse, trygge ruter gennem byen og bedre belysning. Helle Nørgaard pegede på, at der ofte kan være en modsætning mellem ønsket om tryghed og ønsket om mangfoldige byrum. Panelet diskuterede, hvorvidt arkitekter kan tegne og designe tryghed, og hvilken rolle de fysiske omgivelser har for vores oplevelse af tryghed. Konkrete tiltag som belysning blev diskuteret, men samtidig blev det fra flere paneldeltagere understreget, at tryghedstiltag ikke må ske på bekostning af byens sjæl. Målet er ikke en gennembelyst og kedelig by. Det blev nævnt, at i Tingbjerg er 8 ud af 10 glade for at bo i området, men de samme mennesker er kede af omverdenens dom over området, og det blev påpeget, at stigmatisering af områder også er med til at skabe oplevelsen af utryghed. Derfor er der også brug for at arbejde med områders image og at skabe bedre kendskab til alle dele af byen, så det ukendte ikke opleves som utrygt. 16 // Hvor skal vi bo? // debat: hvordan skaber vi en tryg by?

17 Trygheden udfordres af ideen om mangfoldige byrum, hvor der er forskellig brug og brugere. Forsker Helle Nørgaard, SBi Det er problematisk, når man tror, at arkitekturen er svaret på problemet omkring tryghed i det offentlige rum.. Adm dir. Kent Martinussen, DAC der findes gode byer og dårlige byer, levende byer og døde byer. Men opskriften på trygge byer findes næppe. Det er farligt at være født Arkitekt Jens Thomas Arnfred, Vandkunsten Byen kan hurtig blive gennembelyst og total kedelig. Så ender den som rollatorkorridor - og det er ikke en rigtig by. Adm dir. Kent Martinussen, DAC Jeg vil ikke finde mig i, at utryghed er noget medierne har fundet på, eller noget der foregår i de gamle danskeres hoveder. Det findes i virkeligheden. Journalist Lars Olsen Pressen har også et vist ansvar. Hvis de kunne skrue lidt ned for de dårlige historie og undlade at blæse ting sådan op, ville det måske ikke være så slemt. Deltager ved høringen Husk at kendskab giver venskab. Centerchef Birgitte Mazanti, Boligsocial Uc. Hvor skal vi Bo? // Billeder og citater (tryghed) // 17

18 SVAR FRA DELTAGERNE Hvad synes du? Under høringen kunne deltagerne svare på 3 centrale spørgsmål på kort lagt ud på bordene. Se et udvalg af svarene på de næste sider. 18 // Hvor skal vi bo? // svar fra deltagerne

19 Mindre varm luft omkring bæredygtighedsbegrebet. Præciser hvad vi mener: bæredygtigt for hvem? I forhold til hvad? Særligt når vi taler social bæredygtighed. Mere alment boligbyggeri med rimelige huslejer, blandet beboermasse, fokus på miljø lavenergi og sociale fællesskaber. (Flere) træer, (flere, bredere) cykelstier, (flere) havnebåde. Mere landbrug i København. I stedet for CO2-neutral, bør København være selvforsynende fra Lave forbrugsregninger. At der er rent vand, luft, el og varme også om 100 år. At der er grønne oaser, og at de grønne og blå elementer er tænkt ind i byen. En bro over til Holmen. Flere havnebade, bedre trafikforhold ved søerne. Større tæthed. Formindskelse af den økonomiske ulighed. Fleksible boliger, som kan ændres i størrelse (2-5 værelser). Det giver mulighed for at tilpasse boligen til livssituationer, der ændres og at blive i lokalområdet, hvilket giver lokalkendskab og tryghed Hvad ønsker du dig af en bæredygtig by? Hvor skal vi Bo? // svar fra deltagerne (bæredygtighed) // 19

20 Bymæssig integration f.eks. offentlige opkøb af private boliger (og omvendt studerende, kunstnere osv. i de almene boligområder). Mangfoldighed handler ikke kun om boliger, men også om byrum. Man kan arbejde med at sikre, at resten af byen har adgang til de nye eksklusive boligenklaver, og at der er noget at komme efter i ghettoerne. At jeg bliver overrasket og udfordret, provokeret og engageret, når jeg bevæger mig rundt i byen. At der er plads til forskellighed. Hvor blev debatten om nye boformer af? F.eks. singleboliger med fællesrum der giver nye fællesskaber. Flere fristeder. At udenlandske forskere og studerende har lyst til at bo i vores by. Flere bondegårde som i Urbanplanen Mangfoldighed betyder: En blanding af forskellighed, autencitet, modsætningsforhold, refleksion og overraskelser, udvidelse af perspektiv og horisont, oplevelser af innovativ karakter. At der er mennesker rundt om mig, der er anderledes end mig og kan lære mig noget andet/nyt. Gøglere og andre gadeartister er for mig at se mangfoldige Gør folkeskolen mere attraktiv fysisk og indholdsmæssigt, så folk ikke vælger privatskoler Hvad betyder mangfoldighed for dig? 20 // Hvor skal vi bo? // svar fra deltagerne (mangfoldighed)

21 Webersgade på Østerbro er et godt eksempel på det modsatte af dagens centrale punkter. Den er utryg i form af at være tung trafikeret, den er forurenet pga. de mange biler, og trafikken hæmmer det sociale liv og mangfoldigheden. Tryghed udspringer fra en sikkerhed i den by, og det kvarter man bor i. Både den måde vi som borgere omgås direkte og indirekte. Tunge trafikerede gader i byområder skaber fx en utryg stemning på højde med kuglerne på Nørrebro. Først og fremmest, at der er andre mennesker at se. De må gerne sidde oppe i deres lejligheder bare jeg kan se lys, så jeg ved, at de er der. At jeg ved mine børn er i en god skole, hvor der bliver taget hånd om, at de lærer noget og har det godt. Når man hilser/smiler ved møder på gaden, i skoven og byen. Et forbud mod knallerter Liv i byen At jeg kender mange af mine naboer, og vi hilser og småsnakker. At kunne færdes trygt på cykel og til fods, altså trafikal tryghed. Radikal nytænkning af politireformen med øget fokus på den sociale indsats ansæt antropologer, psykologer etc. til at få fat i de unge i stedet for strengere straffe. Gulerod i stedet for pisk! Hvis medierne ikke blæser selv det mindste op til et stort problem. At jeg ikke er bange for, at mine børn bliver kørt over af en bil på vej til skole. Kendskab og interaktion med mange i lokalsamfundet. Områder med liv på de fleste tidspunkter af dagen skaber tryghed. At man siger hej på gaden. Tryghed opnås ved at beboerne tager ansvar men så skal der også være plads til engagement og ansvarliggørelse. Hvad får dig til at føle tryg? Hvor skal vi Bo? // svar fra deltagerne (tryghed) // 21

Fremtidens Nordøst Amager

Fremtidens Nordøst Amager WORKSHOP LØRDAG DEN 27. SEPTEMBER KL. 14.00 16.00 STRANDLODSVEJ 69: Fremtidens Nordøst Amager INTRO Side 1-2 indeholder en opsamling på workshoppen og de forskellige input og diskussioner. På side 3-5

Læs mere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Almene boliger Almene boliger omfatter: Familieboliger Ældreboliger Ungdomsboliger Den historiske baggrund Købehavn vokser 1902: ca. 500.000 indbyggere

Læs mere

FÆLLESSKAB KØBENHAVN VISION FOR Københavns Kommune Teknik og Miljø

FÆLLESSKAB KØBENHAVN VISION FOR Københavns Kommune Teknik og Miljø FÆLLESSKAB KØBENHAVN VISION FOR 2025 Københavns Kommune Teknik og Miljø En by med liv, kant og ansvar Et København for mennesker Vi kan være stolte af København. Vi har skabt en by, hvor livskvaliteten

Læs mere

PARTNERSKABER. DemokraCity TM. Aarhus Universitet Professor Gert Tinggard. Arkitektskolen Aarhus Studio DemokraCity TM

PARTNERSKABER. DemokraCity TM. Aarhus Universitet Professor Gert Tinggard. Arkitektskolen Aarhus Studio DemokraCity TM PROGRAM DemokaCity TM Tredje generations byudvikling Demokratiets udfordringer Projekt DemokraCity Aarhus Relationer, Netværk og Social Kapital Netværk og relationer i DemokraCity Aarhus Opsamling PARTNERSKABER

Læs mere

SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE

SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE 1 Odense Kommune Bystrategisk Stab Oktober 2014 Indledning De almene boliger

Læs mere

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske

Læs mere

HØRINGSSVAR PÅ FORSLAG OM ÆNDRET ANVENDELSE FOR IDRÆTSGRUNDEN I ØRESTAD NORD

HØRINGSSVAR PÅ FORSLAG OM ÆNDRET ANVENDELSE FOR IDRÆTSGRUNDEN I ØRESTAD NORD Teknik- og Miljøforvaltningen, Center for Bydesign Islands Brygge 35 2300 København S Njalsgade 106, 2. sal, lok. 17.3.242 2300 København S www.avlu.dk HØRINGSSVAR PÅ FORSLAG OM ÆNDRET ANVENDELSE FOR IDRÆTSGRUNDEN

Læs mere

EN DEL AF FREMTIDENS ODENSE vollsmose.dk/fremtidensvollsmose 1/9

EN DEL AF FREMTIDENS ODENSE vollsmose.dk/fremtidensvollsmose 1/9 FREMTIDENS VOLLSMOSE EN DEL AF FREMTIDENS ODENSE vollsmose.dk/fremtidensvollsmose 1/9 ORGANISERING ORGANISERING Odense Kommune 3 Direktører/chefer Civica 2 Direktører/chefer Fyns almennyttige Boligselskab

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

WORKSHOP 3. Udfordringer og perspektiver i forankringen af områdebaserede indsatser

WORKSHOP 3. Udfordringer og perspektiver i forankringen af områdebaserede indsatser WORKSHOP 3 Udfordringer og perspektiver i forankringen af områdebaserede indsatser INDHOLD Fokus på positiv erfaringsudveksling Fokus på fremadrettet aktiviteter Fokus på hvad vi kan gøre (ikke på begrænsninger)

Læs mere

Temadag om kommunikation og image, d. 5. marts 2015

Temadag om kommunikation og image, d. 5. marts 2015 Program: 9.30 Intro til temadagen: 9.45 Hvordan ændrer man et udsat områdes image? oplæg v. Søren Hvass 10.30 Eventbaseret kommunikation i BL v. Michael Thorberg BL 11.00 Sociale medier, V. Kristoffer

Læs mere

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015.

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Interviewer: Hej! Luna: Hej! Interviewer: Vil du præsentere dig selv? Tale lidt om hvad du er for én? Luna: Jeg hedder Luna og jeg er i midten

Læs mere

POLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB

POLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB POLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB Indhold AAB s sociale ansvar - principielt... 1 Respekt for beboerdemokratiet... 2 Fremtidssikring... 2 Nybyggeri... 2 AAB s sociale ansvar - konkrete

Læs mere

KØBENHAVNS GÅRDHAVER

KØBENHAVNS GÅRDHAVER KØBENHAVNS GÅRDHAVER NYT LIV TIL JERES GÅRD? Drømmer I om, at jeres gård forvandler sig fra en grå baggård til en grøn oase med duften af blomster, græs og masser af solskin? KØBENHAVNS GARDHAVER Å EN

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 København: Grønne uderum som urbane uderum Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 Oversigt 1. Hvor er København? 2. Visioner og mål 3. Urbane tendenser - hvad siger københavnerne?

Læs mere

INDHOLD. Indledning Opgaven Værdierne Beboerdemokratiet Kommunikationen Servicen Det boligsociale Miljøet Væksten Afslutning. Redaktion Østjysk Bolig

INDHOLD. Indledning Opgaven Værdierne Beboerdemokratiet Kommunikationen Servicen Det boligsociale Miljøet Væksten Afslutning. Redaktion Østjysk Bolig 02 MÅLSÆTNINGSPROGRAM 2015 ØSTJYSK BOLIG INDHOLD 4 5 6 8 9 11 12 13 14 15 Indledning Opgaven Værdierne Beboerdemokratiet Kommunikationen Servicen Det boligsociale Miljøet Væksten Afslutning Udgiver Organisationsbestyrelsen

Læs mere

Sønderslev Klimaudfordring

Sønderslev Klimaudfordring Sønderslev Klimaudfordring Antal spillere: Ca. 10 Alder: Fra 12 år Varighed: 1-2 timer. Aftales inden spillets start. Indhold Spilleregler Bykort (spilleplade) 10 stk. boligkort 10 stk. personkort Liste

Læs mere

VELKOMMEN TIL VOLLSMOSE. "De vilde drenge og andre udfordringer" - Strategier i Odense

VELKOMMEN TIL VOLLSMOSE. De vilde drenge og andre udfordringer - Strategier i Odense VELKOMMEN TIL VOLLSMOSE Vores fælles vision I Odense Odense skal være landskendt for attraktive og tidssvarende almene boliger i velfungerende og trygge bydele. Vi skal fremtidssikre de almene boliger

Læs mere

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Aftale om partnerskab for Tingbjerg-Husum Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP København, fsb, SAB/KAB og AAB indgår med denne aftale et forpligtende

Læs mere

Resultat af borgerpanelundersøgelsen om Kvalitet i byudviklingen

Resultat af borgerpanelundersøgelsen om Kvalitet i byudviklingen Resultat af borgerpanelundersøgelsen om Kvalitet i byudviklingen 204 af borgerpanelets medlemmer har svaret på det elektronisk udsendte spørgeskema. Af dem, er 65% fra Odder by, 67% er mænd og 60% er mellem

Læs mere

Fattige i Danmark hvor kan den almene sektor gøre en forskel?

Fattige i Danmark hvor kan den almene sektor gøre en forskel? Fattige i Danmark hvor kan den almene sektor gøre en forskel? Program 13:00 Velkomst ved Finn Christensen, formand for KAB s bestyrelse 13.10 Socialminister Benedikte Kiær 13.20 Overborgmester Frank Jensen,

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Ghettoer hvad er problemet

Ghettoer hvad er problemet Ghettoer hvad er problemet Seniorforsker Knud Erik Hansen SBi Konferencen: Sundhedsplejen Udsatte boligområder DPU 12.5.2015 Ord med betydning Ghetto Udsatte boligområder Ghetto Får indhold fra historiske

Læs mere

Udsatte boligområder Hvordan er de opstået? Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut v. Aalborg Universitet

Udsatte boligområder Hvordan er de opstået? Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut v. Aalborg Universitet Udsatte boligområder Hvordan er de opstået? Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut v. Aalborg Universitet Udsatte boligområder Ikke noget nyt, bortset fra, at nyere boligområder rammes Som

Læs mere

U N G E F R A F L Y T T E R E P U S T E R N Y T L I V I D E R E S H J E M E G N

U N G E F R A F L Y T T E R E P U S T E R N Y T L I V I D E R E S H J E M E G N U N G E F R A F L Y T T E R E P U S T E R N Y T L I V I D E R E S H J E M E G N Selv efter unge fra landets udkantsområder er flyttet væk, føler de stort ansvar for deres hjemegn. Nyt projekt forsøger

Læs mere

Styrket dialog og fælles løsninger. Rapport fra boligkonferencen den 17. juni 2015

Styrket dialog og fælles løsninger. Rapport fra boligkonferencen den 17. juni 2015 Styrket dialog og fælles løsninger Rapport fra boligkonferencen den 17. juni 2015 1. Styrket dialog og fælles løsninger For andet år i træk afholdte Randers Kommune i samarbejde med RandersBolig en boligkonference

Læs mere

HØJE KOLSTRUPS IMAGE. Holdningsundersøgelse Høje Kolstrup 2011

HØJE KOLSTRUPS IMAGE. Holdningsundersøgelse Høje Kolstrup 2011 HØJE KOLSTRUPS IMAGE Holdningsundersøgelse Høje Kolstrup 2011 Helhedsplanen for Høje Kolstrup blev igangsat for 4 år siden. Derfor gennemfører vi nu en opfølgende undersøgelse af planens betydning for

Læs mere

SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE

SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE 2 SKOLEN undervisning trivsel sundhed Børn og ungeudvalget ønsker med denne folder at sætte en debat om skolepolitikken i Kalundborg Kommune i gang. Skolepolitikken er

Læs mere

Områdefornyelse i Københavns Kommune

Områdefornyelse i Københavns Kommune Områdefornyelse i Københavns Kommune Målsætningerne for Politik for Udsatte Byområder er, at: De udsatte byområder skal løftes til københavnerniveau Der skal være uddannelse og beskæftigelse til alle De

Læs mere

Borgermøde om Tåsinge Plads

Borgermøde om Tåsinge Plads Borgermøde Ny Tåsinge Plads Den 27. september 2012 Borgermøde om Tåsinge Plads 27. september 2012 kl. 19-21 på Vennemindevej 39 Resumé Borgermødet blev afholdt den 27. september 2012 kl. 19-21 med omkring

Læs mere

Guide på turen var Torsten Bo Jørgensen fra COWI, som også har dokumenteret alle møder med lokale aktører i rapport af 7. april 2015.

Guide på turen var Torsten Bo Jørgensen fra COWI, som også har dokumenteret alle møder med lokale aktører i rapport af 7. april 2015. By, Kultur og Miljø Sekretariatet Sagsnr. 265444 Brevid. 2098757 Ref. ANNEBJ Dir. tlf. 46 31 31 04 annebj@roskilde.dk Kultur- og Idrætsudvalgets studietur marts 2015 Sammenfatning 28. april 2015 Kultur-

Læs mere

Tale af overborgmester Ritt Bjerregaard. Anledning: Workshop om byliv og social mangfoldighed i Nordhavn

Tale af overborgmester Ritt Bjerregaard. Anledning: Workshop om byliv og social mangfoldighed i Nordhavn Tale af overborgmester Ritt Bjerregaard Anledning: Workshop om byliv og social mangfoldighed i Nordhavn Hovedbudskab Byliv, social mangfoldighed og social bæredygtighed handler ikke kun om det, der foregår

Læs mere

MEDBORGERSKABSPOLITIK

MEDBORGERSKABSPOLITIK MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,

Læs mere

De centrale hovedpunkter i undersøgelsen af. naboskab og tryghed. i Vollsmose VOLLSMOSE. sekretariat for byudvikling

De centrale hovedpunkter i undersøgelsen af. naboskab og tryghed. i Vollsmose VOLLSMOSE. sekretariat for byudvikling De centrale hovedpunkter i undersøgelsen af naboskab og tryghed i Vollsmose VOLLSMOSE sekretariat for byudvikling GENNEMFØRT DEN 4. MAJ TIL 1. JUNI 2015 Undersøgelse af naboskab og tryghed i Vollsmose

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Talepapir til Kvarterløfts Nationale Konference Titel Målgruppe Anledning Taletid Tid og sted Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Professionelle aktører på by- og boligområdet,

Læs mere

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem. I Aabenraa Kommune er kultur- og fritidslivet

Læs mere

fællesskab København

fællesskab København fællesskab København Teknik- og Miljøforvaltningen Københavns Kommune En by med liv, kant og ansvar Et København for mennesker Vi kan være stolte af København. Vi har skabt en by, hvor livskvaliteten i

Læs mere

Boligområders omdømme. Center for Sikker By Økonomiforvaltningen Københavns Kommune og Københavns Borgerpanel

Boligområders omdømme. Center for Sikker By Økonomiforvaltningen Københavns Kommune og Københavns Borgerpanel Boligområders omdømme Center for Sikker By Økonomiforvaltningen Københavns Kommune og Københavns Borgerpanel Formål med undersøgelsen I december 2013 gennemførte Center for Sikker By (Økonomiforvaltningen)

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Høring af medborgerskabspolitik

Høring af medborgerskabspolitik Høring af medborgerskabspolitik Den 9. november inviterede til borgermøde vedrørende høring af Aarhus nye medborgerskabspolitik. Tretten aarhusborgere deltog. Dette dokument indeholder vores indspil til

Læs mere

Referat af Workshop 4. november 2010

Referat af Workshop 4. november 2010 Referat af Workshop 4. november 2010 PROGRAM 1. Velkomst v./ Kommunaldirektør Niels Ågesen, Vejle Kommune 2. Dagens fokus v/ Karen Sommer Møller, BolivVejle 3. Morgenmad og deltagerpræsentation 4. Introduktion

Læs mere

Nyt kulturhus i Tingbjerg

Nyt kulturhus i Tingbjerg Nyt kulturhus i Tingbjerg Tingbjerg og Utterlevshuse skal have et nyt kulturhus og bibliotek. Huset er for alle beboere i Tingbjerg og Utterslevhuse. Her kan du læse mere om, hvordan huset kommer til at

Læs mere

Kan sociale viceværter bygge bro mellem særligt udsatte beboere og. De konkrete mål for indsatsen har været: AT NÅ DE SÆRLIGT UDSATTE BEBOERE

Kan sociale viceværter bygge bro mellem særligt udsatte beboere og. De konkrete mål for indsatsen har været: AT NÅ DE SÆRLIGT UDSATTE BEBOERE / Almen boligafdeling opført af Boligselskabet AKB, København i 1970 / Opført som højhuse i 12 etager og etagehuse i 5 etager / Beliggende ved Bispeengbuen, en af de mest befærdede indfaldsveje til København

Læs mere

og den ny Springbræt til det ordinære arbejdsmarked eller alternativ beskæftigelse

og den ny Springbræt til det ordinære arbejdsmarked eller alternativ beskæftigelse kommunerne, civilsamfundet og den ny socialøkonomi Springbræt til det ordinære arbejdsmarked eller alternativ beskæftigelse Konference på RUC den 29. november 2012 Århus Kommune, Center for Socialt Entreprenørskab

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 LØVENHOLMVEJ BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET RANDERSEGNENS

Læs mere

MÅLSÆTNINGSPROGRAM Mission - vision - værdier for Boligforeningen VIBO

MÅLSÆTNINGSPROGRAM Mission - vision - værdier for Boligforeningen VIBO MÅLSÆTNINGSPROGRAM 2016-2020 Mission - vision - værdier for Boligforeningen VIBO INDHOLD Mission - Vision - Værdier Mission.... 3 Vision... 3 Værdier.... 3 VIBOs værdier Rummelighed.... 4 Tryghed.... 4

Læs mere

Valgavis. Bilag til dagsordenens punkt 7, Maj 2016

Valgavis. Bilag til dagsordenens punkt 7, Maj 2016 Valgavis Bilag til dagsordenens punkt 7, Maj 2016 Bodil Nielsen Blegdammen, Roskilde Kandidat til posten som næstformand Jeg bidrager med mit kendskab til branchen, min indsigt i organisationen og med

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

AARHUS TIL SALG 19. MARTS 2015

AARHUS TIL SALG 19. MARTS 2015 AARHUS TIL SALG 19. MARTS 2015 MEGATRENDS G L O B A L E T R E N D S / M E G A T R E N D S Urbaniseringen ( ) handler om tilgængelighed til arbejdspladser og uddannelse. Arbejdspladserne placerer sig der,

Læs mere

ERFA-møde. Integration af fysiske og sociale indsatser

ERFA-møde. Integration af fysiske og sociale indsatser ERFA-møde Integration af fysiske og sociale indsatser Sammentænkning af fysiske og sociale indsatser? Almenboligloven 6 b. Boligorganisationen skal drage omsorg for, at de almene boligafdelinger er økonomisk

Læs mere

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Intro Alle vil udvikling ingen vil forandring. Ordene er Søren Kierkegaards, men jeg

Læs mere

PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019

PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019 PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019 HVORDAN BLIVER EN HELHEDSPLAN TIL? Helt overordnet er det Landsbyggefonden, der bestemmer, hvad en boligsocial helhedsplan skal indeholde.

Læs mere

INDSTILLING OG BESLUTNING

INDSTILLING OG BESLUTNING 1. TMU 66/2006 J.nr. 639.0029/05 Billige boliger INDSTILLING OG BESLUTNING På baggrund af Borgerrepræsentationens beslutning af 15. december 2005 om, at der over en femårig periode, bygges 5.000 boliger

Læs mere

Manifest fra Tænketank om fremtidens boliger til mennesker med handicap

Manifest fra Tænketank om fremtidens boliger til mennesker med handicap Manifest fra Tænketank om fremtidens boliger til mennesker med handicap Hvem skal bestemme, hvor mennesker med handicap skal bo? Hvem mennesker med handicap skal bo sammen med? Og hvordan mennesker med

Læs mere

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Undersøgelse af elevernes forventninger og selvopfattelse forud for deres rejse. Hvor gammel

Læs mere

Sikker By. Ingeborg Degn, Chef for Sikker By, Københavns Kommune Mail tlf København 3. november 2016

Sikker By. Ingeborg Degn, Chef for Sikker By, Københavns Kommune Mail tlf København 3. november 2016 / Ingeborg Degn, Chef for, Københavns Kommune Mail id@okf.kk.dk, tlf. 61 10 99 98 København 3. november 2016 programmet Historisk baggrund 2008/2009: København oplevede adskillige banderelaterede skyderier

Læs mere

Bæredygtighed i planlægning i Københavns Kommune. Vida Christeller Center for Byplanlægning

Bæredygtighed i planlægning i Københavns Kommune. Vida Christeller Center for Byplanlægning Bæredygtighed i planlægning i Københavns Kommune Vida Christeller Center for Byplanlægning Fingerplanen Kommuneplan 2015 1. Grøn boligby 6. Infrastruktur 2. Sammenhængende by 5. Greater Copenhagen 3. Kvalitet

Læs mere

Selvevaluering skoleåret 08/09 Unge Hjem, efterskolen i Århus

Selvevaluering skoleåret 08/09 Unge Hjem, efterskolen i Århus Selvevaluering skoleåret 08/09 Unge Hjem, efterskolen i Århus Plan og mål for udviklingsarbejdet. Skoleåret 08/09 er det tredje og foreløbig sidste år, hvor selvevalueringsobjektet er den anerkendende

Læs mere

OMRÅDE- TILGANG STYRINGS- DIALOG HELHEDS- PLANER BYSTRATEGISK UDVIKLING NYBYGGERI NYBYGGERI BEBOERSAMMEN- SÆTNING

OMRÅDE- TILGANG STYRINGS- DIALOG HELHEDS- PLANER BYSTRATEGISK UDVIKLING NYBYGGERI NYBYGGERI BEBOERSAMMEN- SÆTNING OMRÅDE- TILGANG STYRINGS- DIALOG HELHEDS- PLANER BYSTRATEGISK UDVIKLING BEBOERSAMMEN- SÆTNING NYBYGGERI NYBYGGERI DET BYSTRATEGISKE SPOR DET BOLIGSOCIALE SPOR NYBYGGERI TRYGHED ORGANISERINGS- SPORET..

Læs mere

opsplitning og social udstødelse.

opsplitning og social udstødelse. By- og Boligministeriet Må først offentliggøres den 1. oktober kl. 9.00 Tale ved det uformelle EU-boligministermøde i Bruxelles og Charleroi den 1.-2. oktober 2001, holdes af kontorchef Charlotte Bro,

Læs mere

OPSAMLING! Sammendrag fra integrationskonferencen den 10. marts 2010 på Nationalmuseet.!

OPSAMLING! Sammendrag fra integrationskonferencen den 10. marts 2010 på Nationalmuseet.! OPSAMLING! Sammendrag fra integrationskonferencen den 10. marts 2010 på Nationalmuseet.! INSPIRATION & DEBAT! Godt hundrede politikere, embedsfolk, eksperter og øvrige centrale interessenter var samlet

Læs mere

BRANDING AF TRYGHED I BOLIGOMRÅDER JOHAN GALSTER, PARTNER OG DIREKTØR 2+1 IDÉBUREAU / JG@2PLUS1.DK

BRANDING AF TRYGHED I BOLIGOMRÅDER JOHAN GALSTER, PARTNER OG DIREKTØR 2+1 IDÉBUREAU / JG@2PLUS1.DK BRANDING AF TRYGHED I BOLIGOMRÅDER JOHAN GALSTER, PARTNER OG DIREKTØR 2+1 IDÉBUREAU / JG@2PLUS1.DK 2+1 IDEBUREAU / IDENTITET OG BRANDING BRANDING AF TRYGHED I BOLIGOMRÅDER TRYGHED DER IKKE KOMMUNIKERES

Læs mere

Udviklingstendenser i beboernes krav til almene boliger. Lars Vind Scheerer Seniorprojektleder, arkitekt MAA BO-VEST

Udviklingstendenser i beboernes krav til almene boliger. Lars Vind Scheerer Seniorprojektleder, arkitekt MAA BO-VEST Udviklingstendenser i beboernes krav til almene boliger Lars Vind Scheerer Seniorprojektleder, arkitekt MAA BO-VEST SBI s Rådgivende Forum, 9. november 2016 BO-VEST Administrationsselskab for 3 boligselskaber

Læs mere

Gode friarealer løfter bebyggelsens image

Gode friarealer løfter bebyggelsens image Gode friarealer løfter bebyggelsens image Det grønne er ikke en selvfølge! Vi tager ofte det grønne omkring os for givet. Vi er vant til, at der er masser af natur og grønt i det danske landskab. Natur

Læs mere

Aktiv boligpolitik i Høje-Taastrup

Aktiv boligpolitik i Høje-Taastrup Aktiv boligpolitik i Høje-Taastrup Debatmøde i Almen Boligforum 5. oktober 2017 Program 10.00 Velkommen 10.10 Nyt fra Realdania 10.20 Aktiv boligpolitik i Høje-Taastrup Michael Ziegler, borgmester En ny

Læs mere

JAGTEN PÅ FORANDRINGSKRAFTEN

JAGTEN PÅ FORANDRINGSKRAFTEN JAGTEN PÅ FORANDRINGSKRAFTEN Viden og perspektiver fra modningsprojektet Boligliv i balance, 2016 Side 1. Projekt præsentation. 2015-11-29 Side 2. Projekt præsentation. 2015-11-29 Projektets partnerskab

Læs mere

Køge vender ansigtet mod vandet

Køge vender ansigtet mod vandet Artikel i PORTUS online magazine juli 2013 Køge vender ansigtet mod vandet Realdania By og Køge Kommune er i partnerskab om at udvikle centralt beliggende havne- og industriarealer til en levende og bæredygtig

Læs mere

og den ny Springbræt til det ordinære arbejdsmarked eller alternativ beskæftigelse

og den ny Springbræt til det ordinære arbejdsmarked eller alternativ beskæftigelse kommunerne, civilsamfundet og den ny socialøkonomi Springbræt til det ordinære arbejdsmarked eller alternativ beskæftigelse Konference på RUC den 29. november 2012 Aarhus Kommune, Center for Socialt Entreprenørskab

Læs mere

Arkitektur i det almene byggeri

Arkitektur i det almene byggeri KONFERENCE OM ARKITEKTUR I DET ALMENE BYGGERI 3. oktober 2016. Godsbanen, Skovgaardsgade 3, 8000 Aarhus C Arkitektur i det almene byggeri Hvordan sætter vi barren højt? Fra arkitektens, investors, kommunens

Læs mere

Bestyrelse. Vollsmose Sekretariatet Sekretariatschef. Afdeling for Social udvikling, familier og unge. Afdeling for Byudvikling og erhverv

Bestyrelse. Vollsmose Sekretariatet Sekretariatschef. Afdeling for Social udvikling, familier og unge. Afdeling for Byudvikling og erhverv 1/6 ORGANISERING ORGANISERING Odense Kommune 3 Direktører/chefer Civica 2 Direktører/chefer Fyns almennyttige Boligselskab 1 Direktør Samarbejdsrådet/ Beboerdemokratiet 3 Beboerdemokrater Eksterne 1 Vollsmoses

Læs mere

Tryghed og naboskab veje til god integration i boligafdelingen. 8. kreds

Tryghed og naboskab veje til god integration i boligafdelingen. 8. kreds Tryghed og naboskab veje til god integration i boligafdelingen 8. kreds 2 Indledning Danmarks almene boliger har igennem tiden været en meget væsentlig del af løsningen, når borgere med en anden baggrund

Læs mere

økonomisk bæredygtighed

økonomisk bæredygtighed Velkommen bæredygtige fællesskaber i Engdraget workshop 3 økonomisk bæredygtighed 23.11.2016 refleksioner over workshop 1 v. Arne Juul, Slagelse Boligselskab Workshop 1: MILJØMÆSSIG BÆREDYGTIGHED LAR /

Læs mere

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 1. Foto: Bernt Nielsen KURSUSMATERIALE

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 1. Foto: Bernt Nielsen KURSUSMATERIALE GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 1 Foto: Bernt Nielsen KURSUSMATERIALE INDLEDNING FDFs Grundlæggende lederuddannelse består af forskellige moduler, der er forsøgt tilpasset de forskellige målgrupper,

Læs mere

Udfordringer for arbejdet med bæredygtighed i planlægningen FBBB 24. marts 2014

Udfordringer for arbejdet med bæredygtighed i planlægningen FBBB 24. marts 2014 Udfordringer for arbejdet med bæredygtighed i planlægningen FBBB 24. marts 2014 HVAD GÅR GODT? HVAD GÅR SKIDT? Udfordringer for arbejdet med bæredygtighed i planlægningen. Intentioner vs Rammer/begrænsninger

Læs mere

Det er også din boligforening. Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed

Det er også din boligforening. Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed Det er også din boligforening Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed Vi bor i forening Vidste du, at de almene boliger tilhører dem, der bor der? Der sidder ingen ejere, aktionærer

Læs mere

Arbejdsdrøftelse 2017

Arbejdsdrøftelse 2017 Arbejdsdrøftelse 2017 I år skal der arbejdes med foreningens vision for 2017-2018. Du kan her læse hvilke visioner bestryelsen har haft i tankerne. HVILKE DELE AF VISIONEN KOMMER TIL AT PÅVIRKE DIG, OG

Læs mere

Hvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København

Hvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København Hvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København Center for Byplanlægning Indledning Lykkes de så i Danmark? Hvad er vores udfordringer? Københavnske tendenser.

Læs mere

Profitable partnerskaber

Profitable partnerskaber Profitable partnerskaber Kommunerne er kendt for at være gode til at samarbejde med private aktører. Nu får de traditionelle strategiske partnerskaber en ekstra dimension med en ny type filantropi, der

Læs mere

MÅLSÆTNINGSPROGRAM

MÅLSÆTNINGSPROGRAM SAB s vision er at realisere brugbare, bekvemmelige og betalelige boliger til familien og singlen. I SAB tager vi fælles ansvar for, at det er en kvalitet at bo sammen. Repræsentantskabet 2014 Vester Voldgade

Læs mere

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen Nye kolleger er gode kolleger Gode argumenter for integration Etniske minoriteter er en del af det

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

GENTÆNK BASSIN7 KICK OFF MØDE D. 13. MAJ 2013

GENTÆNK BASSIN7 KICK OFF MØDE D. 13. MAJ 2013 GENTÆNK BASSIN7 KICK OFF MØDE D. 13. MAJ 2013 BYPLAN IDÉKONKURRENCE FOR DE BYNÆRE HAVNEAREALER 1999 Helhedsplanen må gerne være visionær i sin karakter og skal på det overordnede niveau belyse ideer og

Læs mere

Idekatalog. Fra konferencen. De almene boligers bidrag til vækst i Vejle Kommune. den 6. april 2011

Idekatalog. Fra konferencen. De almene boligers bidrag til vækst i Vejle Kommune. den 6. april 2011 Idekatalog Fra konferencen De almene boligers bidrag til vækst i Vejle Kommune den 6. april 2011 Vejle skal være en attraktiv bosætningskommune og tiltrække ressourcestærke borgere, som kan være med til

Læs mere

Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk

Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk Byens Netværk 01.11.12 Tekst og foto: Mikkel Egeberg Rasmussen Den 1. november tager Byens Netværk, i samarbejde med InnoByg og AlmenNet, på

Læs mere

Historien om Tankernes Hus

Historien om Tankernes Hus Historien om Tankernes Hus På en måde kan man godt sige, at tankerne bor inde i hovedet. Forestil dig, at tankerne bor i et hus med mange rum, hvor du kan bevæge dig rundt og opdage dem. Når du skal opdage

Læs mere

Forslag til initiativer fra konferencen God stil i vinterferien

Forslag til initiativer fra konferencen God stil i vinterferien Forslag til initiativer fra konferencen God stil i vinterferien Dette dokument sammenfatter de forslag til initiativer, der kom frem på konferencen God stil i vinterferien på Ørestad Gymnasium den 16.

Læs mere

Fremtidens boligbyggeri i København

Fremtidens boligbyggeri i København Fremtidens boligbyggeri i København 16. januar 2012 Direktør Anne Skovbro, Københavns Kommune Side 2 > 100.000 flere københavnere i 2025! > Hvem er de nye københavnere? > Hvor kan de bo? Side 3 Høj befolkningsvækst

Læs mere

Superkilen for skoleklasser

Superkilen for skoleklasser Paul Hartvigson AN SVARLI G OG FORFATTER : Paul Hartvigson 201 3-201 4 GRAFI SK TI LRETTELÆGGELSE: Siri Reiter FOTOS: Paul Hartvigson ÆLDRE FOTOS: Nørrebro Lokalhistoriske Forening og Arkiv LI N K TI L

Læs mere

Interviewer: Ej, vi skal lige gå en god tur i det dejlige vejr. Hvor bor du henne? I forhold til.

Interviewer: Ej, vi skal lige gå en god tur i det dejlige vejr. Hvor bor du henne? I forhold til. Samtalevandring d. 9. maj 2012. Sanne, 23 år. Studerende på KEA. Bor på Jagtvej. Interviewer: Så lad os gå den her vej. Sanne: Ja. Interviewer: Fedt, you re mine nej. Sanne: Ej fuck, Maria har jo ikke

Læs mere

Boligpolitik Ballerup Kommune 2017

Boligpolitik Ballerup Kommune 2017 Boligpolitik Ballerup Kommune 2017 INDLEDNING Ballerup Kommune er et dejligt sted at bo omgivet af natur, tæt på storbyen, med mange arbejdspladser og et aktivt foreningsliv. Kommunalbestyrelsen har store

Læs mere

VI HJÆLPER UDSATTE BØRN OG UNGE

VI HJÆLPER UDSATTE BØRN OG UNGE VI HJÆLPER UDSATTE BØRN OG UNGE VORES DNA RØDE KORS Vi har en vigtig identitet og rolle i Røde Kors-bevægelsen. Røde Kors' historie og principper er ressourcer og pejlemærker i vores arbejde som en global

Læs mere

Studietur til Berlin

Studietur til Berlin Studietur til Berlin 13-14.oktober 2010 Onsdag den 13. oktober 2010 mødtes en delegation på 20 mennesker meget tidligt i Billund Lufthavn. Målet var Berlin for at hente inspiration til det boligpolitiske

Læs mere

miljømæssig bæredygtighed

miljømæssig bæredygtighed Velkommen bæredygtige fællesskaber i Engdraget workshop 1 miljømæssig bæredygtighed 26.09.2016 PROGRAM velkommen vision for Engdraget workshoppens formål Hvor står du i forhold til bæredygtighed? oplæg:

Læs mere

BÆREDYGTIG BYFORNYELSE. Tina Saaby, stadsarkitekt, København

BÆREDYGTIG BYFORNYELSE. Tina Saaby, stadsarkitekt, København BÆREDYGTIG BYFORNYELSE Tina Saaby, stadsarkitekt, København SBI boligdag 23.10.2012 KØBENHAVN VOKSER 100.000 nye Københavnere i 2025 1000 nye borgere hver måned Kommuneplanens vision: Fokus på grøn vækst

Læs mere

KOMPARATIV RAPPORT. Er der ligheder og forskelle i beboernes opfattelse af at bo i forskellige almene boligområder.

KOMPARATIV RAPPORT. Er der ligheder og forskelle i beboernes opfattelse af at bo i forskellige almene boligområder. KOMPARATIV RAPPORT Er der ligheder og forskelle i beboernes opfattelse af at bo i forskellige almene boligområder. Baseret på to uafhængige beboerundersøgelser, foretaget i Århus og Randers. BOLIGORGANISATIONERNE

Læs mere

TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE BLANDT BEBOERE I AFDELING 10 I LINDHOLM

TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE BLANDT BEBOERE I AFDELING 10 I LINDHOLM TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE BLANDT BEBOERE I AFDELING 10 I LINDHOLM Hvordan oplever du at bo i din boligafdeling? BOLIGER TIL ALLE Sundby-Hvorup Boligselskab er et af Nordjyllands største almene boligselskaber

Læs mere

Det er også din boligforening. Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed

Det er også din boligforening. Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed Det er også din boligforening Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed Vi bor i forening Vidste du, at de almene boliger tilhører dem, der bor der? Der sidder ingen ejere, aktionærer

Læs mere

VÆKST AKTIVT LIV UDDANNELSE. Debatmøde om fremtiden i Høje-Taastrup Kommune. Invitation til

VÆKST AKTIVT LIV UDDANNELSE. Debatmøde om fremtiden i Høje-Taastrup Kommune. Invitation til VÆKST UDDANNELSE AKTIVT LIV Invitation til Debatmøde om fremtiden i Høje-Taastrup Kommune Udarbejdet af Høje-Taastrup Kommune, december 2011 Foto: Høje-Taastrup Kommune, Kenn Thomsen Foto: Høje-Taastrup

Læs mere