1. Hvordan og i hvilke fora foregår kommunikationen omkring den studerendes læreprocesser, og hvordan arbejdes der med dokumentation af disse?
|
|
- Tobias Ipsen
- 2 år siden
- Visninger:
Transkript
1 April 2013 Praksislæring på Marjatta Seminarium et pilotprojekt om, hvordan tæt kommunikation mellem seminarielærere, praktikvejledere og studerende/praktikanter kan skabe øget refleksions- og handlekompetence hos de studerende Baggrund Problemer med såkaldte praksischok hos nyuddannede lærere og pædagoger er ikke nye, og der er gjort forsøg på at finde årsager hertil og afhjælpe disse gennem fokuserede indsatser (Brok, 2010, Jensen, 2012) Begrebet transfer er meget anvendt og omdiskuteret indenfor den pædagogiske forskning. Det refererer oftest til en kognitiv forståelse af viden, som noget, der kan overflyttes mellem individer. (Rasmussen, 2009). I modsætning til dette begreb står praksislæring, hvor fokus er på, hvordan viden, handlinger og erfaringer kan ses som integrerede i forhold til at forstå, hvornår mennesker kan bruge det, de lærer. (Illeris, 2004) Fælles er en interesse for at forstå, hvordan læring opnået i én kontekst (fx på seminariet) i samspil med en anden kontekst (fx praktikophold) bliver relevant og brugbar i form af personligt integrerede kompetencer, som kan kvalificere handlinger i praksis. Udgangspunktet i nærværende projekt er en antagelse om, at learning is a social and participative activity rather than merely a cognitive activity (Gheradi, 2000) På Marjatta Seminarium har man i en årrække eksperimenteret med en særlig type pædagoguddannelse, hvor den studerende er forankret i praksis, mens hun/han periodisk følger undervisning på seminariet. (se vedlagte beskrivelse af uddannelsen) En forudsætning for at kunne dokumentere en læreproces i en sådan uddannelse er, at der er tydelige, ekspliciterede krav til den studerendes læringsmål i forhold til faglige, sociale og personlige pædagogiske kompetencer. Krav, som er formuleret i et samspil mellem seminariets læreplan og den studerendes og praktikvejlederens fælles afklaring af, hvilke særlige udfordringer, det er relevant at arbejde med. Et tæt samarbejde mellem seminariets undervisere, praktikstedets vejledere og de studerende er således et centralt element. I Marjattas pædagoguddannelse indgår foruden teoretisk undervisning også læring gennem håndværksundervisning og kunstneriske processer i seminariets fagplan. Tanken er, at især sidstnævnte fagområde ikke primært har til formål at lære den studerende, hvordan han/hun kan arbejde kunstnerisk med børn/borgere, men at udfordringer i disse processer vil øge den studerendes opmærksomhed på og refleksivitet i forhold til sig selv og andre i et samspil. At arbejde med udvikling af læreprocesser implicerer således en aktiv involvering af personlige refleksioner og kompetencer, hvilket stiller særlige krav til kommunikationen omkring den studerendes læreproces.
2 Formål Projektets formål er, i samarbejde med undervisere, praktikvejledere og studerende, at udforske og dokumentere betydningen af kommunikation omkring de studerendes læreprocesser i en integreret studie- og praksiskontekst. Det skal ske med særligt fokus på, hvordan de involverede aktørers kommunikation bidrager til at skabe refleksion, en tillidsfuld relation og plads til forskellighed i samarbejdet omkring den studerendes læringsproces i praktikforløbene. Teoretisk, metodisk og empirisk ramme Teoretisk er projektet tænkt indenfor en aktionsforskningsteoretisk ramme, hvor de studerende, seminariets undervisere og praktikstedernes vejledere sammen med forskeren udforsker og udvikler kommunikationen omkring læringsmål og arbejdet med at opnå og dokumentere disse. Det vil derfor være relevant at inddrage teorier om dialog, hvor især Martin Bubers begreber for relationer som jeg-det eller jeg-du forhold og Bakhtins multivokalitets begreber er centrale, idet de giver mulighed for at indfange såvel de relationelle dynamikker som et åbent blik for forskellige perspektiver, interesser og værdier hos de involverede aktører. (Phillips, 2011) Desuden inddrages Donald Schöns begreber for refleksion i praksis og Lave og Wengers begreber om læring i praksisfællesskaber, da disse kan bidrage til en uddybet forståelse af kontekstens betydning for den kommunikative praksis. (Schön 2003, Lave, 2001) Metodisk tænkes projektet kvalitativt med vægt på observation, interview, dokumentanalyse og workshops i samarbejde med de involverede aktører på Marjatta. Empirisk vil der i projektet primært blive fokuseret på 4 studerende fordelt på 1. og 4. årgang, således, at der dels kan sættes fokus på, hvordan nye studerende håndterer de stillede krav og en mulig progression i krav og kompetencer undervejs i uddannelsen. Forskningsspørgsmål Et centralt fokus i projektet er at udforske og udvikle de involverede aktørers kommunikation i forhold til at bidrage til at skabe refleksion, en tillidsfuld relation og plads til forskellighed i samarbejdet omkring de studerendes læreprocesser med henblik på at kvalificere disse. Det gør følgende spørgsmål relevante: 1. Hvordan og i hvilke fora foregår kommunikationen omkring den studerendes læreprocesser, og hvordan arbejdes der med dokumentation af disse? 2. Hvor ligger udfordringerne i forhold til at håndtere forskellige positioner, perspektiver og interesser hos de involverede aktører, og hvordan kan der arbejdes med deres refleksions- og relationskompetencer i forhold hertil? 3. Hvordan kan der meningsfuldt arbejdes med at udvikle kommunikationen mellem de involverede aktører, således at den studerende oplever, at hans/hendes læreproces optimeres?
3 Forløb I forlængelse heraf kan et forløb i projektet tænkes således: 1. Med udgangspunkt i særligt studerende og praktikvejlederes erfaringer med at kommunikere omkring den studerendes læreprocesser i praksis (i formelle vejledningssamtaler, i hverdagssituationer, gennem skriftlig dokumentation osv.) formuleres de specifikke områder, der skal være i fokus i projektet. 2. Herefter følger en proces, hvor forskeren iagttager og interviewer med henblik på at skabe grundlag for en fælles udveksling af, hvad der sker i kommunikationen, og hvilke muligheder og begrænsninger, det fører til. I denne udveksling involveres også seminariets undervisere, da et centralt element i praktikvejledningen er at støtte den studerende i at forbinde seminariets undervisningstemaer med praktikforløbene. 3. Den fælles udveksling fører til udpegning af et eller flere områder, hvor der skal sættes ind såvel fra undervisere som studerende og praktikvejlederes side. En proces omkring denne indsats, samt forhold vedrørende støtte til kvalificering og evaluering aftales. 4. Den aftalte proces evalueres gennem en feedback-form, hvor alle involverede aktører inviteres til at reflektere over arbejdet med de udvalgte fokusområder. Målet er at kunne uddrage nogle kommunikative forhold, som har betydning for, at den studerende, praktikvejlederen og underviseren oplever, at den læring, der finder sted i de forskellige kontekster, bidrager til kompetenceudvikling. Relevans og validitet Et centralt grundlag for projektet er, at det skal give umiddelbar mening for de involverede aktører. Her er ikke tale om et evalueringsprojekt i traditionel forstand, men om et projekt, hvor forsker og øvrige aktører sammen udforsker muligheder for at skabe forandring efterhånden som nye erkendelser opstår. Således investerer Marjatta Seminarium ved at indgå i projektet en del ressourcer i undervisere og praktikvejlederes tid, ligesom de studerende skal være interesserede i at deltage i processen. Projektet vil til gengæld opnå høj validitet, idet det vil være umiddelbart meningsfuldt i Marjatta Seminariums videre arbejde med at udvikle praksis-læringsdimensionen og det vil dokumentere måder at arbejde med praksislæring, som kan bringe inspiration til andre pædagogiske uddannelser, som arbejder med at mindske praksischokket. Anvendt litteratur Andersen, T. m.fl. (2008): Vinkler på voksenlæring praksisbeskrivelser, Dansk Psykologisk Forlag, Kbh. Bayer, M og Brinkkjær U (2003): Professionslæring i praksis nyuddannede læreres og pædagogers møde med praksis, DPU forlag, Kbh. Brok LS (2010): En udredning af aktuelle igangværende forsøg og tiltag i fire professionsbacheloruddannelser (pdf) Bryderup, I m.fl. (2008): Aktuelle udfordringer i socialpædagogikken, DPU forlag, Kbh. Dewey, J. (1938/2008): Erfaring og opdragelse, Hans Reitzels forlag, Kbh.
4 Gheradi S. (2000): From organizational learning to practicebased knowing, Human Relations [ (200101)54:1], Volume 54(1): ,The Tavistock Institute, SAGE Publications London, Thousand Oaks CA, New Delhi Illeris, K. et al (2004): Læring i arbejdslivet, Learning Lab Denmark Roskilde Universitetsforlag Jensen TP & S. Haselmann (2010): Studerendes vurdering af teori og praksis på professionsbacheloruddannelserne Jensen TP & S. Haselmann (2012): Tilgang til professionsbacheloruddannelserne og den nyuddannedes beskæftigelse, rapport AKF Jensen, KB, C. Kolodziejczyk og TP Jensen (2010): Frafald på professionsbacheloruddannelserne -Hvordan klarer uddannelsesinstitutionerne sig? (rapport) Lave J og Wenger E (1991/2003): Situeret læring og andre tekster, Hans Reitzels forlag, Kbh. Nielsen, K og Kvale S (2002): Mesterlære læring som social praksis, Hans Reitzels forlag, Kbh. Nielsen, TK (2012): Brobygning mellem teori og praksis. Forskningskortlægning (pdf) Arbejdspapir Phillips, L. (2011): The promise of dialogue. The dialogic turn in the production and communication of knowledge Amsterdam: John Benjamins Publishing Company. Rasmussen, J. (2009): "En god kirurg kræver menneskekød at skære i" i Asterisk (Aarhus Universitet), nr. 49 Schön, D. (1983/2001): Den reflekterende praktiker hvordan professionelle tænker, når de arbejder, Klim, Århus Bilag 1 Pilotprojekt: Praksislæring på Marjatta Seminarium Baggrund Tidsplan og organisering Udviklingsinteresser Forskningsinteresser Baggrund Den selvejende institution Marjatta har et seminarium, som uddanner pædagoger, der er særligt kvalificerede til at varetage socialpædagogisk arbejde indenfor feltet psykisk udviklingshæmmede. Denne uddannelse har væsentlige elementer af praktik, hvilket betyder, at læring i praksis er vægtet højt i den samlede uddannelsesplan. Der er igennem de sidste 5 år arbejdet intensivt med at udvikle og kvalificere den vejledning, som sker i praksis og som kan danne grundlag for den studerendes deltagelse, erfaringsdannelse og refleksion. Samtidig skal nye krav implementeres, hvis praktikforløbene skal opfylde kravene til praktik i den nye lov om pædagoguddannelse. Det fremgår således af Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 1 med titlen Praktik i pædagoguddannelsen, at praktik-elementet ønskes styrket i den nye pædagoguddannelse. Der stilles derfor specifikke krav til såvel læringsforløb som dokumentation af dette krav, som uddannelsen på Marjatta ønsker at indfri og kvalificere i forhold til sit særegne pædagogiske fundament.
5 Samtidig antages det, at den rapport, som udarbejdes på grundlag af forløbet på Marjatta, kan danne grundlag for en større ansøgning indenfor feltet. Kommunikation/RUC ved Birgitte Ravn Olesen har i en årrække arbejdet med, hvordan praktikere kan kvalificere og dokumentere deres praksis. Heri ligger et fokus på, hvordan kommunikative handlinger i undervisnings- og vejledningssituationer kan understøtte refleksionen over og forståelsen af egen praksis. I en videre udforskning af dette felt vil det være relevant at sætte fokus på, hvordan den studerendes læringsmål kan danne grundlag for vejledning og i sidste instans for læring, som kan italesættes af den studerende og dokumenteres i dennes praktikdokument. Erfaringer med kvalificering og dokumentation af, hvilken læring, der finder sted i praksis, forventes at have interesse for alle, som arbejder med praksislæring i forhold til pædagogstuderendes praksis. Der er således tale om et projekt, hvis teoretiske og metodiske dimensioner vil være alment relevante, mens de empiriske analyser primært vil være relevante for uddannelsen på Marjatta. Arbejdsopgaver og organisering Styregruppen består af Lisbet Kolmos, leder af Marjatta Seminarium, Birgitte Ravn Olesen, kommunikationsforsker, Torsten Erland eller Marie Sonne fra fra SL, Mostafa Yamil, lærer ved Marjatta Seminarium og Tine Bay Sørensen, praktikansvarlig ved Marjatta Seminarium. Denne gruppe har ansvar for, at projektet gennemføres i overensstemmelse med de beskrevne retningslinjer og indenfor de beskrevne tidsfrister. Leder af gruppen er Marjatta Seminariums leder. Studerende og praktikvejledere, som frivilligt melder sig til at være del af forløbet, udarbejder hhv. praktikstedsbeskrivelse og praktikdokument (som består af skriftlig dokumentation af refleksionsproces i forbindelse med afholdte vejledermøder, opgaver mv.), afholder vejledermøder og deltager i interviews. Studievejledere og undervisere deltager i seminarer om projektet. Forsker støtter studerende og praktikvejledere i arbejdet med at udfylde de krav, som stilles i den nye lov for pædagoguddannelsen, foretager observationer og interviews med henblik på at evaluere og dokumentere læringsmuligheder i praktikforløbet, og udarbejder rapport på grundlag af projektets resultater. Foreløbig tids- og arbejdsplan Projektet løber over tre år og er delt i 3 faser. 1. Litteraturstudier, etablering af aftaler med studerende, praktikvejledere og studievejledere, herunder fælles afklaring af specifikke mål for projektet. Observation af vejledningssamtaler og interviews med praktikanter og praktikvejledere m.h.p. afklaring af, hvor de ser kvaliteter og oplever udfordringer i læreprocesserne, evaluering af studerendes
6 praktikdokument og deres kobling til det teoretiske arbejde på seminariet Januar 2014-juni Fælles seminar for praktikanter, praktikvejledere og undervisere om foreløbig analyse m.h.p. at udpege et indsatsområde i forhold til at øge praktikforløbets læringspotentiale. Samarbejde omkring at få aktiviteter i indsatsområdet til at fungere August 2014-december Interviews med praktikanter og praktikvejledere mhp at få indsigt i arbejdet med indsatsområdet Fælles seminar for praktikanter, praktikvejledere og undervisere om foreløbig analyse af betydningen af arbejdet med indsatsområdet. Evaluering af praktikforløbets læringspotentiale, herunder fælles seminar, hvor de udpegede kvaliteter og udfordringer udfoldes gennem fælles refleksion. Endelig rapport om kompetenceudvikling gennem tæt integration af læring i teori og praksis. Januar 2015-juni 2015
Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...
Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med
Praktik-politik for pædagogstuderende i CenterCampo
Praktik-politik for pædagogstuderende i CenterCampo Dato: 27/11 2013 Ref. Lars Haase Indhold Indledning... 1 Fordeling af de studerende i CenterCampo... 2 Forbesøget... 2 Roller og ansvar... 3 Vejledning...
Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...
Retningslinjer for praktikuddannelsen Pædagogisk assistentuddannelse - PAU Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning
Information om 2. praktik juni Trine Ankerstjerne Praktikkoordinator UCC
Information om 2. praktik juni 2014 Trine Ankerstjerne Praktikkoordinator UCC Arbejdsvilkår mv. i 2. og 3. praktik I 2.- og 3. praktikperiode har de studerende et gennemsnitligt timetal på 32,5 timer om
Diplomuddannelse er ikke en privat sag
Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,
PRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1.
PRAKTIKBESKRIVELSE jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.
Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015
Praktik i social- og sundhedsuddannelsen Maj 2015 2 Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med praktikuddannelsen
Læringsmål 1. praktikperiode
Læringsmål 1. praktikperiode SYS BISGAARD & KATRINE WOLIN PRAKTIKKOORDINATORER PÆDAGOGUDDANNELSEN ROSKILDE UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND Dagens program Oplæg med følgende fokus: Læringsmål i praktikken generelle
PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden.
INST.NR: BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET: Institutionens navn. Adresse. Postnr. og by. Tlf.nr. Mail-adresse. Hjemmeside. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. Organisationen for voksne
Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession
Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession Vejledning til praktikdokumentet for 3. praktik Du er ligesom i de første praktikperioder ansvarlig for at udarbejde et praktikdokument og dine læringsmål
Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL
Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse
Ny pædagoguddannelse
Ny pædagoguddannelse Generel introduktion til den ny uddannelse Generel introduktion til praktikstedernes nye opgaver 2007 loven Formål m.v. 1. Formålet med uddannelsen til pædagog er, at den studerende
Sfo- Zik-Zakken Brødeskov Skole Brødeskovvej 39 3400 Hillerød 4820 0685 / 4820 0686 af@hillerod.dk www.brodeskovskole.dk
PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. INST.NR: BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET: Institutionens navn. Adresse. Postnr. og by. Tlf.nr. Mail-adresse. Hjemmeside. Sfo- Zik-Zakken Brødeskov
Praktikhåndbog 1. års praktik Pædagoguddannelsen Slagelse UCSJ.
Indholdsfortegnelse: Praktikdokument 1. års praktik. ( 15 i uddannelsesbkg.nr 220 af 13/03/2007 )... 2 Praktikdokumentet er opbygget på følgende måde:... 3 Praktikopgaver:... 3 Studiedage:... 4 Læringsmål
Praktikdokument 1. praktik
Praktikdokument 1. praktik Efterår 2013 Matilde Clemmensen Studerendes navn Hold I13 Efterår 2013 1 Praktikdokument 15, stk.1. Den studerende udarbejder forud for hver praktikperiode et praktikdokument.
Praktikstedsbeskrivelse og Uddannelsesplan Pædagogstuderende 1. Praktikperiode
Praktikstedsbeskrivelse og Uddannelsesplan Pædagogstuderende 1. Praktikperiode 1 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Email: Hjemmesideadresse: Ledelse: Børnehaven Spiren Afd. Spirehuset,
Opbygning af praktikken
Opbygning af praktikken på Energiteknologuddannelsen Bilag til Studieordning for energiteknologuddannelsen Energiteknologuddannelsen www.eal.dk Nov. 2011 Opbygning af praktikken på Energiteknologuddannelsen
Praktik i pædagoguddannelsen
Pædagoguddannelsen i fokus Tina Düsterdich Birgitte Højberg Susanne Poulsen Charlotte Skafte-Holm Sara Vafai-Blom Praktik i pædagoguddannelsen Redaktion: Peter Mikkelsen og Signe Holm-Larsen Tina Düsterdich,
PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE
PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET: Praktikstedets navn Adresse. Postnr. og by. Tlf.nr. Mail-adresse. Hjemmeside og øvrige muligheder for at finde information via internettet Praktikstedets
PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE
PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET: Praktikstedets navn Adresse. Postnr. og by. Tlf.nr. Mail-adresse. Hjemmeside og øvrige muligheder for at finde information via internettet Praktikstedets
PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Praktik. i Den pædagogiske assistentuddannelse. Gældende for hold påbegyndt efter 1. august 2015
Praktik i Den pædagogiske assistentuddannelse Gældende for hold påbegyndt efter 1. august 2015 April 2016 Samarbejde mellem skole og praktiksted Skolen og praktikstedet samarbejder med henblik på at skabe
Praktikhåndbog 3. års praktik pædagoguddannelsen Slagelse UCSJ
Indhold Praktikdokument 3. års praktik ( 15 i uddannelsesbkg.nr 220 af 13/03/2007 )... 2 Praktikdokumentet er opbygget på følgende måde:... 3 Praktikopgaver:... 3 Studiedage:... 4 Læringsmål ( 15 i uddannelsesbkg.nr
B. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik
B. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik Skole- og fritidspædagogik 2. Praktikperiode Kompetenceområde: Udvikling og læringsrum Området retter sig mod pædagogisk
PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.
PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:
1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted
1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted Bekendtgørelsens tekst 14: Praktikstedet udarbejder en praktikstedsbeskrivelse, der skal indeholde følgende: 1)Beskrivelse af praktikstedet, herunder
PRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1.
PRAKTIKBESKRIVELSE jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.
Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser. - Fagbeskrivelse
Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser - Fagbeskrivelse Den sundhedsfaglige Efter- og videreuddannelse, Vejle. Februar 2009 1 Fagbeskrivelse Sundhedsfaglig Diplomuddannelse
Praktikstedsbeskrivelse Uddannelsesplaner
Praktikstedsbeskrivelse Uddannelsesplaner Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse med virkning fra 1. august 2007.
Praktikbeskrivelse og uddannelsesplan
Praktikbeskrivelse og uddannelsesplan Ifølge uddannelsesbekendtgørelsen skal praktikstedet udarbejde en praktikbeskrivelse og uddannelsesplan for de praktikperioder, praktikstedet modtager studerende (BEK
STUDIEPLAN PÆDAGOGSTUDERENDE
STUDIEPLAN PÆDAGOGSTUDERENDE GULDBORGSUND HANDICAP 2017 INDLEDNING Guldborgsund Handicap er en organisation, der yder pædagogisk støtte til borgere med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne (udviklingshæmmede).
PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Praktikpjece for 3. praktik
Professionshøjskolen UCC Pædagoguddannelsen Nordsjælland Carlsbergvej 14 3400 Hillerød Pædagoguddannelsen Nordsjælland Praktikpjece for 3. praktik December 2010 Side 1 af 6 Forord Formålet med denne pjece
DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse
DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE Anbefalinger til de involverede aktører Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse 1 INDHOLD Forord...3 Rammer for uddannelsen...4 Elevens samarbejdspartnere
Seminarium. Professionshøjskole pædagoguddannelsen pædagoguddannelsen
Seminarium Professionshøjskole 1992-pædagoguddannelsen 2007-pædagoguddannelsen Fælles optag af studerende fra sommeren 2008. Indflytning på Carlsbergvej 1. februar 2009. Afvikling af nuværende uddannelsesaktiviteter
BHU. Blæksprutten Rypehusene 15-17 2629 Albertslund 4364 8898. www.blaeksprutten.albertslund.dk
PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. INST.NR: BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET: Institutionens navn. Adresse. Postnr. og by. Tlf.nr. Mail-adresse. Hjemmeside. BHU. Blæksprutten Rypehusene
Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?
Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at
De lønnede praktikperioder løber altid fra 1. august til 31. januar og fra 1. februar til 30. juni.
Praktikuddannelse o Organisering og indhold Praktikkoordinator Ole Tophøj Bork oltb@ucl.dk Praktikkoordinator Lone Tang Jørgensen lotj@ucl.dk Praktikuddannelsen tilrettelægges med ulønnet praktik i 1.
Praktikhåndbog 2.års praktik Pædagoguddannelsen Slagelse UCSJ
Indhold Praktikdokument 2. års praktik... 2 Praktikdokumentet er opbygget på følgende måde:... 3 Praktikopgaver:... 3 Studiedage:... 4 Læringsmål ( 15 i uddannelsesbkg.nr 220 af 13/03/2007 )... 5 Foreløbige
PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN Region Hovedstaden
København, april 2009 PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN Region Hovedstaden Bekendtgørelsen om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog af 13/03/2007 (nr.220) fastlægger og beskriver opgaver
PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
2. praktikperiode - Dagtilbudspædagogik
Plan for og udtalelse om arbejdet med 2. praktiks kompetencemål Den studerendes plan for arbejdet med praktikkens kompetencemål. Studerendes navn: 2. praktikperiode - Dagtilbudspædagogik Kompetenceområde:
PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE
PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET: Praktikstedets navn Adresse. Postnr. og by. Tlf.nr. Mail-adresse. Hjemmeside og øvrige muligheder for at finde information via internettet Praktikstedets
PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE
PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET: Praktikstedets navn Adresse. Postnr. og by. Tlf.nr. Mail-adresse. Hjemmeside og øvrige muligheder for at finde information via internettet Praktikstedets
PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden.
PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET: Praktikstedets navn Adresse. Postnr. og by. Tlf.nr. Mail-adresse. Hjemmeside. Trækronerne Vejledalen 3-5 2635
Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014
Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen
Tak for invitationen. Helle Merete Nordentoft, Århus Universitet. Birgitte Ravn Olesen, Roskilde Universitet
Tak for invitationen Helle Merete Nordentoft, Århus Universitet Birgitte Ravn Olesen, Roskilde Universitet Video som refleksionsmetode i kvalificeringen af mødet med patienten Agenda Hvorfor video? Hvordan
PRAKTIKBESKRIVELSE. Rødbæksgaard Børnehave. Dons Landevej 121. 6000 Kolding. ok.uth@live.dk. www.rødbæksgaardbørnehave.dk.
PRAKTIKBESKRIVELSE Bekendtgørelse nr. 211 af 6/3/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog, med virkning fra 1. august 2014. Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.
MINE RASMUSSEN LÆRING OG VEJLEDNING I PRAKSIS. Vejledningens betydning for studerendes læring i praktikken AKADEMISK FORLAG
MINE RASMUSSEN LÆRING OG VEJLEDNING I PRAKSIS Vejledningens betydning for studerendes læring i praktikken AKADEMISK FORLAG Mine Rasmussen Læring og vejledning i praksis Akademisk Forlag Læring og vejledning
Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold
Kapitel: Forord Praktikpjece Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Forord... 2 Praktikportalen... 2 Praktikadministration...
Praktik. i den PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE November 2015. Gældende for: PA1403 PA1408 PA1503 PA1508
Praktik i den PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE November 2015 Gældende for: PA1403 PA1408 PA1503 PA1508 Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske
Børnehuset Troldemosen Bank Mikkelsensvej 25 C 2820 Gentofte 39 98 44 80 troldemosen@gentofte.dk www.bhtroldemosen.dk
PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. INST.NR: BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET: Institutionens navn. Adresse. Postnr. og by. Tlf.nr. Mail-adresse. Hjemmeside. Børnehuset Troldemosen
PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Åbyhøj Dagtilbud Børnehaven Solnæs Præstevangsvej Aarhus V år. 26 børn 1½ gruppe /en stue
Beskrivelse af praktikstedet: PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Institutionens navn, nr.: Adresse: Postnr. og By: Hoved tlf.nr.: Lokal tlf.nr.: Institutionens E-mail: Hjemmeside adr.: Institutionsleder: Åbningstider:
Midtvejsseminar d.7. juni 2012
Midtvejsseminar d.7. juni 2012 UCC Campus Nordsjælland Carlsbergvej 14, 3400 Hillerød Program Kl.13.00-14.00: Introduktion og præsentation af projektet og de foreløbige resultater Kl.14.00-15.00: Drøftelse
Teori-praksis i professionsuddannelserne Resultater fra AKF s kvantitative delundersøgelser
Teori-praksis i professionsuddannelserne Resultater fra AKF s kvantitative delundersøgelser Midtvejskonference: Brobygning mellem teori og praksis i professionsbacheloruddannelserne Torsdag den 29. september
Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN
Portfoliomodellen: - Læring mellem praksis og teori i diplomuddannelserne Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN - Jeg forventer at få noget teori koblet på det,
PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Beskrivelse af god undervisning for den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser ved University College Lillebælt.
25. august 2008 Beskrivelse af god undervisning for den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser ved University College Lillebælt. Dette dokument beskriver hvad der forstås ved
Uddannelsesplan i forhold til kompetence-, videns- og færdighedsmål for 1. praktikperiode.
Uddannelsesplan i forhold til kompetence-, videns- og færdighedsmål for 1. praktikperiode. Pædagogens praksis. Praktikken retter sig mod deltagelse i pædagogisk praksis inden for det pædagogiske arbejdsområde.
Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring
Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11
PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Praktikstedsbeskrivelsen består af 4 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Hvordan kan man arbejde med koblingen mellem teori og praksis og hvordan kan man dokumentere værdiskabelse?
Torben Pilegaard Jensen, forskningsleder Hvordan kan man arbejde med koblingen mellem teori og praksis og hvordan kan man dokumentere værdiskabelse? Udviklings- og evidensbasering af erhvervsakademiuddannelserne
PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE
1 PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET: Praktikstedets navn Adresse. Postnr. og by. Tlf.nr. Mail-adresse. Hjemmeside og øvrige muligheder for at finde information via internettet Praktikstedets
Praktik i pædagoguddannelsen uddannelse, opgaver og ansvar. Temadag om praktikken Den 20. juni 2011
Praktik i pædagoguddannelsen uddannelse, opgaver og ansvar Temadag om praktikken Den 20. juni 2011 Den organisatoriske ramme Uddannelsesbekendtgørelsen 13: Praktikkens omfang og længde 14: Praktikstedets
Praktik i praksis i SFO- Katrinebjerg
1. Den første dag laves mødeplan, udleveres nøgler og koder samt oprettes som bruger af Intra (fødselsdato og fulde navn). Underskrift af børneattest og for 2. og 3. praktikperiode udfyldes ansættelsesbrev.
Uddannelsesplan for studerende i DUS en v/ Vejgaard Østre skole
1 Uddannelsesplan for studerende i DUS en ved Vejgaard Østre Skole. Denne folder skal læses som et supplement af den studerende i forhold til vores velkomstfolder, hvor der forefindes en generel beskrivelse
PRAKTIKBESKRIVELSE 2. udgave - Pædagoguddannelsen A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter nedenfor
PRAKTIKBESKRIVELSE 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode, herunder studerendes læringsmål
Praktik Den pædagogiske assistentuddannelse
Praktik Den pædagogiske assistentuddannelse Gældende for hold påbegyndt efter 1. august 2015 Maj 2016 Samarbejde mellem skole og praktiksted Skolen og praktikstedet samarbejder med henblik på at skabe
Kompetenceområde: Relation og kommunikation - 2. praktikperiode
Uddannelsesplan for og udtalelse om den studerendes arbejde med 2. praktiks kompetencemål Rev 25. august 2016 Den studerendes plan for arbejdet med praktikkens kompetencemål. Praktiksted navn: Studerende
Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune.
Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.
Praktikstedsbeskrivelse
Praktikstedsbeskrivelse Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog, 14, skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse med virkning fra 1. august 2007. Skabelon til
Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI
Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Om læring og viden Genstandsfelt for læringsteorien Læring og læreprocesser Viden Transfer (herunder forholdet mellem teori og praksis) Læreroller Elevroller Undervisning
Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser. - Fagbeskrivelse
Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser - Fagbeskrivelse Efter- og videreuddannelsesenheden December 2007 1 Fagbeskrivelse Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Modul Omfang
Vejledning til professionsprojekt. Praktik i MERITlæreruddannelsen
Vejledning til professionsprojekt Praktik i MERITlæreruddannelsen 2012/2013 Praktikken og professionsprojektet 4 Hvorfor skal du arbejde med et professionsprojekt? 4 Bedømmelse 4 Hvad indgår i professionsprojektet?
Den reflekterende praktikvejleder
Susanne Poulsen og Helle Bendix Den reflekterende praktikvejleder Praktik og praktikvejledning på pædagoguddannelsen 2. udgave Susanne Poulsen og Helle Bendix Den reflekterende praktikvejleder praktik
Vejledningsmateriale til vejledere for Pædagogstuderende i Socialt Rehabiliteringscenter
Vejledningsmateriale til vejledere for Pædagogstuderende i Socialt Rehabiliteringscenter 1 Indholdsfortegnelse Beskrivelse af det gode praktikforløb..side 3 Pejlemærkerne og deres anvendelse i praksis
PRAKTIKBESKRIVELSE 2. udgave - Pædagoguddannelsen A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 Praktikbeskrivelsen består af 2 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode, herunder studerendes læringsmål
WORKSHOP SL 20. JUNI 2011. Praktikstedsbeskrivelsens udfordringer med progression og ckf erne
WORKSHOP SL 20. JUNI 2011 Praktikstedsbeskrivelsens udfordringer med progression og ckf erne Mette Hannibal Praktikkoordinator på Pædagoguddannelsen København Uddannet Supervisor Har skrevet: Optaget af:
Pb. Diakoni & Socialpædagogik
Pb. Diakoni & Socialpædagogik Formålet med uddannelsen til professionsbachelor i diakoni og socialpædagogik er at kvalificere den uddannede til selvstændigt at udøve og udvikle pædagogisk socialt omsorgsarbejde
DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag
DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag AU Anders Skriver Jensen, postdoc., ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet Hvad ligger der i pipelinen? Dannelse og didaktik i vuggestue
Praktikstedsbeskrivelse
Praktikstedsbeskrivelse Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog, 14, skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse med virkning fra 1. august 2007. Skabelon til
C. Uddannelsesplan for specialiseringen: Social- og specialpædagogik 2. praktikperiode Kompetenceområde: Relation og kommunikation - 2.
C. Uddannelsesplan for specialiseringen: Social- og specialpædagogik 2. praktikperiode Kompetenceområde: Relation og kommunikation - 2. praktikperiode Pædagoger med denne specialisering har særlige kompetencer
Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet
FAGBESKRIVELSE Praktik Bilag 1 Praktik Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning
Praktikstedsbeskrivelse
Praktikstedsbeskrivelse Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse med virkning fra 1. august 2007. Skabelon til praktikstedsbeskrivelse
Ekspert i at undervise
september 2008 LÆRERUDDANNELSEN I SILKEBORG Ekspert i at undervise Kære alle Hermed nogle informationer omkring projekt Ekspert i at Undervise. Dette er en pixi udgave, hvor jeg har lagt vægt på at beskrive
PRAKTIKBESKRIVELSE 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014
PRAKTIKBESKRIVELSE 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 Praktikbeskrivelsen består af 2 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode, herunder studerendes læringsmål
1. Beskrivelse af evaluering af undervisning
1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for
Kvalitet i dagplejen i Tønder Kommune
Kvalitet i dagplejen i Tønder Kommune et udviklingsprojekt med fokus på social relationsdannelse Specialkonsulent Anette Schulz, Videncenter for Sundhedsfremme, UC Syd 1 Indholdsfortegnelse BAGGRUND...
PRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1.
PRAKTIKBESKRIVELSE jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.
Praktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende
2015 Praktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende Daginstitution Dagnæs Vision I Daginstitution Dagnæs udvikler det enkelte individ selvværd, livsglæde og handlekraft. Med anerkendende kommunikation
Mellem skole og praktik
Mellem skole og praktik 1 Vibe Aarkrog Mellem skole og praktik Fire teoretiske forståelsesrammer til belysning af sammenhængen mellem skole og praktik i erhvervsuddannelserne Ph.d.-afhandling Danmarks
Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk
Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Leder: Jørgen Madsen Institutionsbeskrivelse: Vi er en spændende, aldersintegreret
Den gode uddannelsesinstitution
Den gode uddannelsesinstitution LSE NE UDDAN PRAKTIK Pædagog En guide for praktikvejledere og ledere Haderslev kommune modtager hvert år mellem 50 60 pædagogstuderende i lønnede praktikforløb af et halvt
PRAKTIKBESKRIVELSE 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014
PRAKTIKBESKRIVELSE 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 Praktikbeskrivelsen består af 2 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode, herunder studerendes læringsmål
PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Praktikstedsbeskrivelsen består af 4 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode C. Uddannelsesplan for anden praktikperiode D. Uddannelsesplan
veje til den gode praktik
veje til den gode praktik SOCIAL OG SUNDHEDSSKOLEN HERNING indholdsfortegnelse FORORD SIDE 3 INDLEDNING SIDE 4 TO SIDER AF SAMME SAG SIDE 6 FORUDSÆTNINGER FOR EN GOD PRAKTIKUDDANNELSE SIDE 7 FORUDSÆTNINGER
Vidensmål: Den studerende har viden om. det 0-5 årige barns forudsætninger og udviklingsmuligheder, herunder børn med særlige behov
Uddannelsesplan for Modul 9 - Praktikperiode 2 - DTP Institutionens navn: Børnehaven Tusindfryd Praktikstedet skal jf. Bek. Nr 211 af 6.3.2014 9 stk. 2 udfærdige Uddannelsesplan for de praktikperioder,
PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Faglig identitet. Thomas Binderup
Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange
Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring
Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?