Tilsynsrapport Gentofte Kommune Social & Handicap. Birkegården. Anmeldt tilsyn Maj 2015 INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

Transkript

1 INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Gentofte Kommune Tilsynsrapport Gentofte Kommune Social & Handicap Birkegården Anmeldt tilsyn Maj

2 Indholdsfortegnelse 1 samlede Overordnet bemærkninger og anbefalinger grundlag Oplysninger om Birkegården Opfølgning på foregående tilsyn Opfølgning fra andre tilsyn Målgruppe, metode og resultater Målgruppen af borgere Faglige tilgange og metoder Dokumentation og resultater Hverdagens praksis Den rehabiliterende tilgang Sociale relationer Medinddragelse og indflydelse Hverdagens aktiviteter, herunder fokus på sundhed Omgangsform og omgangstone Organisation og ledelse Ledelsens faglige kompetencer Medarbejdernes kompetencer Den daglige drift samarbejde og kommunikation Magtanvendelse Gråzoner Medicinhåndtering Kvalitetsudvikling Fysiske rammer Udviklingskontrakt aftale med Gentofte Kommune Formål og metode Formål med tilsynet Metode varsling og tilrettelæggelse Aftalte definitioner på bemærkninger, anbefalinger og påbud Kontaktoplysninger Præsentation af BDO

3 Forord Rapporten er opbygget således, at læseren på de første sider præsenteres for tilsynets samlede af tilbuddet samt udviklingspunkter, bemærkninger, anbefalinger og evt. anbefalinger om påbud. Herefter følger en række faktuelle oplysninger om tilsynsbesøget (herunder deltagere og tidspunkt) samt om det konkrete tilbud. Sidste del af rapporten indeholder de data, som tilsynet har indsamlet ved hhv. interviews og observationer og ved gennemgang af dokumentation. For hvert tema foretager de tilsynsførende en ud fra den indsamlede data og øvrige indtryk. Disse er ligger til grund for den samlede, der som nævnt optræder indledningsvist i rapporten. form, indhold, metode og afvikling er afstemt med kommunen. Bagest i rapporten findes en kort beskrivelse af formål og metode samt kontaktoplysninger til BDO. Tilsynet er altid udtryk for et øjebliksbillede og skal derfor vurderes ud fra dette. 2

4 1 samlede 1.1 Overordnet BDO har på vegne af Gentofte Kommune foretaget et anmeldt tilsyn på Birkegården. BDO er kommet frem til følgende på baggrund af analysen af det datamateriale, som er indsamlet gennem interviews, observationer og skriftligt materiale. Det er tilsynets, at Birkegården generelt tilbyder borgerne et trygt miljø, hvor der blandt andet er fokus på brugernes sociale relationer internt på Birkegården. Det er en lille enhed, hvorfor det er muligt, at alle brugere får et godt kendskab til hinanden, hvilket medarbejderne understøtter ved måden aktiviteterne tilrettelægges og udføres på. Ydermere vurderes det, at Birkegården har opstillet en række gode og relevante aktiviteter, som brugerne kan vælge, og at der har været en udvikling i aktiviteterne over tid, hvilket tilsynet anerkender. Ledelsen har arbejdet målrettet, for at tilgodese de bemærkninger og anbefalinger som blev givet ved sidste tilsyn. Dette anerkendes og anses for udviklende for stedet. Birkegården kan redegøre for en klar målgruppebeskrivelse, hvori det oplyses, at brugerne har divergerende kognitivt formåen, hvorfor tilbuddet skal kunne favne denne kompleksitet via deres pædagogiske tilgange og metoder. Tilsynet konstaterer i den forbindelse, at lederen argumenterer og fastholder anvendelsen af SIVUS, som står for: Socialt Individ Via Udvikling i Samarbejde, idet denne passer godt til Birkegårdens menneskesyn. Tilsynet vurderer, at ledelse og personale har reflekteret over tidligere tilsyns anbefalinger om at opdatere SIVUS til en mere nutidig ramme, hvilket har ført til, at Birkegården i dag udtager det bedste fra flere tilgange og metoder. Det vurderes endvidere, at rehabilitering, sansestimulering og neuropædagogik inddrages og tilpasses, og at implementering af Ipads åbner for nye muligheder. Tilsynet anbefaler i den forbindelse, at tilbuddet får beskrevet deres nuværende pædagogiske referenceramme, alt for at synliggøre denne udad til. Det bemærkes dertil, at Birkegården har etableret fælles pædagogiske dage med neuropædagogik, hvilket tilsynet anerkender, da det bidrager med en fælles referenceramme og et fagligt løft til hele medarbejdergruppen. Tilsynet har noteret sig, at der anvendes både fotografier, boardmaker symboler og smileyer, når der udarbejdes visuelt understøttende materiale og anbefaler på den baggrund, at Birkegården drøfter, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at de visuelle tiltag fremgår i en fælles helhed eller om det kunne målrettes mere eksempelvis kunne nogle brugere profiterer mere af fotos alene og andre af boardmaker symboler. Det er tilsynets, at Birkegården har fokus på dokumentation og målsætning. Der udarbejdes pædagogiske handleplaner, hvor der opstilles mål og de evalueres årligt, ligesom der er synlig brugerinddragelse. Der er fokus på rehabilitering, hvor hver bruger betragtes individuelt og udfordres ud fra zonen for nærmeste udvikling. Tilsynet vurderer, at brugerne bliver inddraget og har relevant indflydelse på deres hverdag på Birkegården. Tilbuddet har en brugerbestyrelse, som afholder jævnlige møder, og det vurderes, at den udarbejdede procedure ift. gennemarbejdelsen af emner, giver brugerne den størst mulige forforståelse og dermed fornødne handlekompetencer. Der er generelt en ordentlig omgangsform og tone på Birkegården, og at medarbejderne afleder eventuelle uoverensstemmelser, såfremt sådanne skulle opstå. Tilsynet har noteret sig, at en bruger fremviser en adfærd, som gør, at vedkommende krænker andre brugere og at tilbuddet blandt andet har forsøgt dette afhjulpet ved at flytte vedkommende til andet tilbud på Birkegården. Området uddybes grundigt i rubrik og tilsynet har på den baggrund givet en anbefaling om at Gentofte Kommune skal give et påbud. I forhold til det organisatoriske, vurderes det, at leder besidder de formelle kompetencer der skal til for at opfylde personalets og målgruppens behov. Tilsynet vurderer, at der eksisterer 3

5 et godt samarbejde med bestyrelsen, som bidrager med juridisk og økonomisk indsigt samt ledelsesmæssig sparring såfremt der opstår behov herfor. Medarbejderne har de nødvendige kompetencer for at bestride jobbet og det har været udbytterigt for medarbejdergruppen, at få en fælles referenceramme i form af neuropædagogikken på den afholdte pædagogiske dag. Det er tilsynets, at der er en stabil medarbejdergruppe, hvor sygefraværet er lavt og loyaliteten høj. Medarbejderne har et godt internt samarbejde, hvor der er plads til forskelligheder og individuelle kompetencer anerkendes. Tilsynet noterer, at der ikke forekommer deciderede magtanvendelser på Birkegården og vurderer, at medarbejderne formår at aflede og udrede eventuelle konflikter før de udvikler sig. Videre vurderes det, at medarbejderne kender regler og procedurer i tilfælde af, at der skulle forekomme magtanvendelser. Angående gråzoner, vurderes og anerkendes det, at gråzonetilfældene drøftes på hvert personalemøde, og tilsynet anser det for særdeles vigtigt set i lyset af den bruger der pt udfordre Birkegården. Tilsynet vurderer også, at udfordringen omkring den ene bruger har en karakter, hvori det vil være godt med ekstern socialpædagogisk sparring, idet den nuværende indsats, trods gode initiativer, ikke har afhjulpet problematikken. Tilsynet giver derfor et påbud om, at der skal tages hånd om situationen eventuelt med sparring fra kommunens egen konsulent på området. Gode overvejelser som kan inddrages: 1) At tilbuddet finder frem til en fælles holdning og tilgang fx redegør den ene medarbejder for gode forebyggende indsatser, 2) Social Stories kunne afprøves, 4) Er der den nødvendige tydelighed og 5) Foretage evaluering af de valgte metoder i borgerens pædagogiske plan og her synliggøre, at man arbejder dynamisk ved at afprøve flere metoder, såfremt den første metode ikke har den ønskede effekt. Endeligt vurderes det, at de fysiske rammer er velegnede til målgruppen, så længe der ikke visiteres kørestols- eller rollatorbrugere. Tilsynet har noteret sig, at der er kommet nyt gulv i Havehuset, storskærm og lyddæmpende plader i Caféen. 4

6 1.2 bemærkninger og anbefalinger Tilsynet giver anledning til følgende bemærkninger, anbefalinger og påbud: Bemærkninger 1. Tilsynet bemærker, at gråzonetilfældene drøftes på hvert personalemøde, og anser det for særdeles vigtigt set i lyset af den bruger der pt udfordrer Birkegården. Anbefalinger 1. Tilsynet anbefaler, at tilbuddet får beskrevet deres nuværende pædagogiske referenceramme, alt for at synliggøre denne udad til. 2. Tilsynet anbefaler en drøftelse af det udarbejdede visuelle materiale, idet der både anvendes fotografier, boardmaker symboler og smileyer i en fælles helhed eller om det kunne målrettes mere eksempelvis kunne nogle brugere profiterer mere af fotos alene og andre af boardmaker symboler. 3. Tilsynet anbefaler, at tilbuddet får justeret væsentlige ændringer i burgernes pædagogiske planer. Påbud Tilsynet giver et påbud i forhold til, at der skal tages hånd om situationen med den seksuelt krænkende borger eventuelt med sparring fra kommunens egen konsulent på området. Gode overvejelser som kan inddrages: 1) At tilbuddet finder frem til en fælles holdning og tilgang fx redegør den ene medarbejder for gode forebyggende indsatser, 2) Social Stories kunne afprøves, 4) Er der den nødvendige tydelighed og 5) Foretage evaluering af de valgte metoder i borgerens pædagogiske plan og her synliggøre, at man arbejder dynamisk ved at afprøve flere metoder, såfremt den første metode ikke har den ønskede effekt. 5

7 2 grundlag 2.1 Oplysninger om Birkegården Adresse Tranegårdsvej 73, 2900 Hellerup Leder Lise Jørgensen Tilbudstype og juridisk grundlag Tilbuddet er et selvejende aktivitetscenter Tilbuddets juridiske grundlag er SEL 104 Antal pladser 24 pladser, som fordeles på 29 indskrevne brugere Takst pr. døgn Ifølge tilbudsportalens oplysninger er prisen pr. døgn kr. 606,00 og 783,00 Målgruppebeskrivelse Målgruppen er voksne brugere, som er udviklingshæmmede. En del af brugerne har derudover andre handicaps. (kilde: hjemmeside) Antal ansatte og personalesammensætning Ledelse af hovedaktiviteten inden for det sociale område: 1 HR-, regnskabs- og bogføringsarbejde: 1 Specialpædagogisk arbejde og omsorg for handicappede: 8 Dato og tidspunkt for tilsynsbesøg Den kl Deltagere i interviews Ledelse: Forstander Lise Jørgensen, uddannet pædagog samt et årskursus fra Socialpædagogisk Højskole, dertil uddannet merkonom i personaleadministration og merkonom i organisation samt diplomstudie i servicepsykologi og kommunal planlægning fra Forvaltningshøjskolen. Ansat i 10½ år, ledelseserfaring siden Administrativ leder Lene Hovgård, edb-uddannet og ansvarlig for hjemmesiden, ansat i 9½ år. Medarbejdere: Brugere: Medarbejder i Krea 2 og er it- og kreativ ansvarlig, uddannet pædagog samt flere kommunikationskurser, ansat i 8 år. Medarbejder i Cafégruppen, uddannet pædagog samt neuropædagogisk efteruddannelse, ansat i 3½ år. Medarbejder i Krea 1 og giver sparring ift hjemmesiden, uddannet pædagog, ansat i 2 måneder. Bruger tilknyttet Birkegården i 26 år. Bruger tilknyttet Birkegården i 30 år. 6

8 Bruger tilknyttet Birkegården i ½ år. Pårørende: Pårørende til en bruger som har været tilknyttet i 10 år. BDO blev vist rundt på stedet af: Lederen Tilsynsførende Rikke Due (Manager, cand.pæd., PD og socialpædagog) Dorthe Jespersen (konsulent, stud.mag.pæd og lærer) 2.2 Opfølgning på foregående tilsyn Ved det foregående anmeldte tilsyn, den 26. juni 2014, foretaget af BDO, blev der givet følgende anbefalinger, som lederen redegør for, at der er fulgt op på følgende måde: 1. Tilsynet anbefaler at Birkegårdens pædagogiske referenceramme, herunder pædagogik og metode, i højere grad afspejler den viden og de metoder man i dag har til rådighed. Tilsynet anbefaler således, at nuværende SIVUS-model omsættes og beskrives i en opdateret pædagogisk referenceramme, hvor man med fordel kan skele til, hvad nyeste viden om pædagogik og metoder i forhold til målgruppen er og indarbejde den viden og de metoder man allerede anvender, overfor målgruppen. Det er lederens opfattelse, at Birkegården arbejder ud fra det menneskesyn som de finder, er det mest relevante, et menneskesyn som SIVUS-modellen underbygger. Lederen uddyber, at det er medarbejdernes opgave at hjælpe, guide og understøtte brugerne, hvorfor der samarbejdes om, at udarbejde produkter. Medarbejderne har i dette samarbejde fokus på, hvad den enkelte brugeres kompetencer er, og opsætter arbejdsopgaver derudfra. Ydermere oplyser lederen, at det bedste fra SIVUS benyttes, men at det suppleres med den neuropædagogiske tilgang, hvorfor det er tilpasset netop Birkegårdens brugere. 2. Tilsynet anbefaler, at Birkegården arbejder langt mere målrettet med at evaluere og dokumentere mål, delmål, indsatser etc. i den pædagogiske handleplan. Alt for at planen får et målrettet og præcist sigte og samtidig bliver et dynamisk værktøj i dagligdagen. Lederen redegør for, at der udarbejdes pædagogiske planer og målsættes i samarbejde med brugerne. Det er en udfordring, at lave målene målbare, sådan at de ikke blot bliver hensigtsplaner. Videre udtaler lederen, at hun læser alle de skrevne planer, hvor hun har fokus på den rehabiliterende del. De nedskrevne mål evalueres på personalemøderne hver 14. dag. Dette gøres i fællesskab, da det giver dynamik og andre vinkler på den enkelte bruger. Alle medarbejderne enten har været eller skal på kursus i EKJ-systemet, som skal anvendes til dokumentation. Lederen benytter ydermere EKJ til at 7

9 oploade referater fra diverse møder, så de er tilgængelige for alle. Når Birkegården modtager en visiteret borger, sker kommunernes bestilling på forskellig vis. Der er tilkøb fra 15 forskellige kommuner. Nogle kommuner udtrykker deres bestilling gennem en kort mail, hvor andre kommuner sender en fyldestgørende 141 handleplan. Når Birkegården har udarbejdet en pædagogisk plan i samarbejde med brugerne, sendes disse til brugerens sagsbehandler i den pågældende kommune, hvormed lederen sikre sig, at hun lever op til kravene. 3. Tilsynet anbefaler i forlængelse af dette, at Birkegården generelt arbejder med daglig/løbende dokumentation i forhold til individuelle og generelle pædagogiske indsatser og effekt, med det formål at sandsynliggøre, at en given indsats opnår den ønskede effekt. (Birkegården har fx flere gode eksempler på, hvordan IPads har bevirket øget selvstændighed mv., men dokumentationen heraf er mangelfuld). Lederen oplyser, at der dokumenteres hver 14. dag i EKJ, hvilket lederen anser for en klar forbedring. 4. Tilsynet anbefaler, at personalet systematisk drøfter og sparrer gråzonetilfælde på personalemøderne for derved at drage fælles læring og refleksion. Lederen redegør for, at der i dag drøftes gråzoner på hvert personalemøde, som foregår hver 14. dag. Se i øvrigt videre under punktet gråzoner. 5. Tilsynet anbefaler, at leder i samarbejde med personalegruppen aftaler og iværksætter relevante målemetoder på de succeskriterier som fordrer dette. Dette som dokumentation for, i hvor høj grad de enkelte succeskriterier nås, og evt. hvorfor ikke. ( Jf. Gentofte Kommunes udviklingsplan og relateret hertil Birkegårdens selvvalgte succeskriterier) Ledelsen oplyser, at der er udarbejdet et skema, som tilgodeser succeskriterier og målbare parametre. Dette skema anvendes i forbindelse med udarbejdelse af de pædagogiske planer. Det er et skema, hvor der er anvendt billeder, boardmaker symboler og smileyer, så alle brugere kan afkode det. Adspurgt til, om der er sket væsentlige ændringer siden sidste tilsyn, oplyses det, at dette er der ikke. Ledelsen oplyser dog, at de aktuelt har to borgere i virksomhedspraktik og en borger i nyttejob. Alle tre forløb fungerer fint, og giver Birkegården ekstra hænder til brugerne. Derudover modtager Birkegården pædagogpraktikanter. Ledelsen oplever dog aktuelt udfordringer ift. dette, da uddannelsesstederne ikke sender de fornødne informationer. Det antages her, at dette skyldes opstarten af den nye pædagoguddannelse. Der har ikke været nogen formelle klager siden sidste tilsyn. Det er tilsynets, at ledelsen har arbejdet målrettet, for at tilgodese de bemærkninger og anbefalinger som blev givet ved sidste tilsyn. 8

10 2.3 Opfølgning fra andre tilsyn Adspurgt om der har været tilsyn fra andre instanser, herunder Embedslæge, Arbejdstilsyn, Brandtilsyn eller Fødevaretilsyn, oplyser leder, at Brandtilsynet har været på Birkegården. Af pædagogiske årsager er der blevet sat dørpumper på alle døre, hvilket har givet den udfordring, at disse nu er blevet til branddøre og derfor ikke må stå åbne. Dette er svært at overholde i hverdagen, hvorfor Birkegården er i en proces med at finde en hensigtsmæssig løsning. Tilsynet noterer sig dette, og har ikke yderligere bemærkninger. 2.4 Målgruppe, metode og resultater Målgruppen af borgere Ledelsen oplyser, at målgruppen er personer med fysiske og psykiske handicaps, hvor der ofte er dobbeltdiagnose eller overbygning. Hvis der skal sættes kognitivt niveau på brugerne, spænder de fra ca. 8 måneder til omkring 4-5 år. Tilsynet adspørger om der er udfordringer ift. målgruppen, hvortil ledelsen svarer, at der pt er en bruger, som har en seksuelt krænkende adfærd overfor andre brugere. Begge parter skal dog tilgodeses, hvorfor der skal tænkes i alternative retninger, såsom at omplacere brugere. Dette uddybes videre under gråzoner. Ydermere konfliktløses der en del brugerne imellem. Tilsynet vurderer, at Birkegården kan formulere en klar målgruppe beskrivelse. Brugerne har divergerende kognitivt formåen, hvorfor tilbuddet skal kunne favne denne kompleksitet via deres pædagogiske tilgange og metoder Faglige tilgange og metoder. Ved det foregående tilsyn blev der redegjort for, at den pædagogiske referenceramme og metode primært består af SIVUS. Videre har der været afholdt temadage omkring rehabilitering, hvilket har skærpet medarbejdernes opmærksomhed i den retning. Sansestimulering tages også i brug, der hvor medarbejderne vurderer det kan gavne, eksempelvis er der indkøbt et kuglesæde til en bruger, som nyder gavn af, at sidde på et sådant i bussen. Derudover arrangeres der bål to gange ugentlig og der er søgt midler om at arrangere en sansehave på Birkegården. Ved dette tilsyn spørges der uddybende ind til om der er sket ændringer eller udvidelser i relation til den pædagogiske referenceramme og metoder. Hertil oplyser leder, at SIVUS fastholdes, da det er en metode og et menneskesyn, man på Birkegården kan identificere sig med. Dertil er der altid fokus på rehabilitering, hvor den enkelte brugers mål medtænkes i det daglige arbejde. Det er brugerne, som beslutter, hvad der skal arbejdes med den enkelte dag i cafeen og på de forskellige værksteder. Det er her medarbejdernes opgave at støtte op om brugerens valg. Denne form for organisering stiller krav til 9

11 medarbejderne, idet de skal have en skærpet opmærksomhed på brugerens ønsker og valg, fremfor selv at have en dagsorden på brugerens vegne. Ydermere understreger lederen, at der tænkes alternativt ift. brugerne. Eksempelvis er der en bruger tilknyttet, som ofte ikke nåede på toilettet i tide. Birkegården har håndteret denne udfordring med faste toilettider, samt iværksat bækkenbundsøvelser for den pågældende bruger. I den faktuelle høringsproces oplyses det dertil, at det er hele rytmikholdet som får glæde af tilbuddet omkring bækkenbundsøvelserne. Medarbejderne bekræfter ovenstående. En medarbejder redegør for, på Krea 2 har de et slutmål, som er det kreative marked, hvor de varer der produceres skal sælges. For at nå dette mål må brugerne og medarbejderne samarbejde. Det er meget individuelt, hvad en bruger kan, og det er i øvrigt også skiftende fra dag til dag. Hver bruger har mulighed for, at få udnyttet sine helt særlige kompetencer i fremstillingsprocesserne, og der er fuld åbenhed omkring individuelle kompetencer og interesseområder. I cafegruppen arbejdes der ligeledes ud fra brugernes individuelle kompetencer og interessefelt. Eksempelvis er en bruger god til at dække bord, men skal have hjælp til at tælle kopper. Det understreges, at der er høj fokus på hygiejne i denne gruppe, hvorfor håndvask og afspritning er noget alle brugere skal lære. Medarbejderen fra Krea 1 oplyser, at det er vigtigt at gå ud fra mennesket i stedet for diagnosen. I denne gruppe anvendes ofte billeder fra ugeblade eller fotografier som indgang til dialog. Det anses for vigtigt, at alle brugere føler sig trygge og set. Medarbejderne udtrykke samstemmigt, at det handler om, at brugerne får en tryg base, hvor de tør bevæge og udtrykke sig. Når det er opnået, er der mulighed for, at udvide deres individuelle kompetencer. For at finde ud af, hvad den enkelte bruger ønsker at lære, anvendes et spørgeskema som er visuelt understøttet, hvor der slutteligt er mulighed for, at brugerne kan ønske nye opgaver. En medarbejder beskriver, hvordan en bruger har udviklet sine kompetencer. Brugerne vil meget gerne skrive navne, men kunne ikke selv stave dem korrekt. Medarbejderne printede billeder ud på samtlige brugere og skrev navne under billederne. Nu kan den omtalte bruger selv skrive navnene korrekt. En bruger har svært ved at huske, hvilket medarbejderne forsøger at kompensere for gennem brugen af billeder og video på Ipads. Denne bruger har just været på ferie, men kunne ikke fortælle om denne da han kom tilbage på Birkegården. Efter at have set en video, som var optaget på ferien, kunne han genkende dette og viste yderligere interesse for at vise mere frem. Status på indkøring af Ipads er, at der har været afholdt brugerkurser, hvor der er undervist i, at åbne og røre ved Ipaden. Der er pt. to medarbejdere i udviklingsgruppen for brugen af Ipads. Den ene medarbejder oplyser, at hun er medlem af fire grupper på Facebook, hvor hun kan få inspiration til nye programmer og undervisning. Ift. den neuropædagogiske tilgang giver alle medarbejderne udtryk for, at det er godt med en fælles referenceramme og at det derudover bliver godt, at få konkretiseret det yderligere til efteråret. Den medarbejder der har en neuropædagogisk efteruddannelse beskriver, hvordan tilgangen eksempelvis kan anvendes ved en bruger, som krammer meget hårdt. Videre er det vigtigt, at fokusere på tonelejet og på at rette fokus på én ting ad gangen. Den nye medarbejder understreger, at det vigtigste er relationen til den 10

12 enkelte bruger. Hvis ikke man har opbygget en god relation, kan man ikke flytte brugeren udviklingsmæssigt. Tilsynet konstaterer, at lederen argumenterer og fastholder anvendelsen af SIVUS, som står for: Socialt Individ Via Udvikling i Samarbejde, idet denne passer godt til Birkegårdens menneskesyn. Videre vurderer tilsynet, at ledelse og personale har reflekteret over tidligere tilsyns anbefalinger omkring at opdatere SIVUS til en mere nutidig ramme, hvilket har ført til, at Birkegården udtager det bedste fra flere tilgange og metoder. Det er tilsynets, at rehabilitering, sansestimulering og neuropædagogik inddrages og tilpasses, og at implementering af Ipads åbner for nye muligheder. Tilsynet anbefaler i den forbindelse, at tilbuddet får beskrevet deres nuværende pædagogiske referenceramme, alt for at synliggøre denne udad til. Det bemærkes, at Birkegården har etableret fælles pædagogiske dage med neuropædagogik, hvilket tilsynet anerkender, da det bidrager med en fælles referenceramme og et fagligt løft til hele medarbejdergruppen. Tilsynet har noteret sig, at der anvendes både fotografier, boardmaker symboler og smileyer i en fælles helhed, når der udarbejdes visuelt understøttende materiale og anbefaler på den baggrund, at Birkegården drøfter, hvorvidt det er hensigtsmæssigt eller om det kunne målrettes mere eksempelvis kunne nogle brugere profiterer mere af fotos alene og andre af boardmaker symboler Dokumentation og resultater Ved det sidste tilsyn blev der redegjort for, at proceduren vedrørende udarbejdelse af de pædagogiske planer består i at dokumentere gennem kontaktbøger og via IPads til bostederne. Ved dette tilsyn spørges der uddybende ind til, hvordan tingene foregår pt. Hertil oplyser lederen, at de pædagogiske planer udarbejdes i EKJ-systemet, og følges op på personalemøderne hver 14. dag. Der anføres månedlige mål for alle brugere, som løbende kan justeres efter behov. Se endvidere under punkt 2.2. Medarbejderne udtaler, at de fastsatte mål løbende diskuteres i teamet, og at det er en fordel med et lille hus, da alle medarbejdere kender alle brugere, og derved er det oplagt at sparre med hinanden. Den pårørende giver udtryk for, at kende til de opsatte mål for familiemedlemmet. Hun deltager i handleplansmøder, og har indtryk af, at det er de forskellige Botilbud der er ansvarlige for disse. Måldannelsen sker i samarbejde mellem Botilbuddet, Birkegården og brugeren. Den pårørende kan dog have svært ved at se progression, men oplyser, at medarbejderne på Birkegården er gode til at motivere familiemedlemmet. Ingen af de adspurgte brugere kunne fremsige deres mål. Tilsynet får fremvist to pædagogiske planer, og heraf fremgår det, at der først er en række formelle basisoplysninger, dernæst hvordan brugeren er inddraget i udarbejdelsen af den pædagogiske plan. Efterfølgende redegøres der for den/de ydelser brugeren modtager, hvordan brugerens struktur er opbygget samt hvordan vedkommende bliver inddraget i aktiviteterne undervejs. Herefter beskrives det forgangne års mål både brugerens egne og de pædagogiske, ligesom de evalueres. Herefter igen det kommende års mål (brugerens egne og de pædagogiske), hvortil der redegøres metodisk for hvordan man vil arbejde mod målet. Den ene pædagogiske plan har dertil en rubrik, hvori der nedskrives om der har været udført en magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Den anden ikke. Den første plan er 11

13 dateret til november/december 2014 og den anden til december Det er tilsynets, at Birkegården har fokus på dokumentation og målsætning. Der udarbejdes pædagogiske handleplaner, hvor der opstilles mål og de evalueres årligt. Den ene plan er fra december 2014 og redegør for, at brugeren modtager et tilbud i KREA 1, men ved tilsynet er det oplyst, at vedkommende nu et tilknyttet Havehuset jf. udfordringer med vedkommende. Dette står ikke anført i den pædagogiske plan. Tilsynet anbefaler i den forbindelse, at tilbuddet justerer sådanne væsentlige ting i den pædagogiske plan. 2.5 Hverdagens praksis Den rehabiliterende tilgang Lederen oplyser, at der arbejdes med rehabilitering på Birkegården. Brugerne understøttes der, hvor deres kompetencer og potentialer er, og medarbejderne er opmærksom på, at brugerne skal udføre de opgaver, som de formår. Hver bruger har mulighed for, at vælge den aktivitet som passer til ham/hende den pågældende dag, hvilket understøtter progression. Den pårørende oplyser, at medarbejderne på Birkegården ser værdigheden i den enkelte, og formår at understøtte der, hvor der er behov. Eksempelvis er den pårørendes familiemedlem fornylig begyndt at slå græs. Videre understøttes datterens musiktalent ved ugentlige sang- og musikaktivitet på Birkegården. Det er tilsynets, at der arbejdes rehabiliterende på Birkegården, hvor hver bruger betragtes individuelt og udfordres ud fra zonen for nærmeste udvikling Sociale relationer Medarbejderne beskriver, at der bl.a. anvendes Ipads til social interaktion mellem brugerne, da der på disse spilles fælles spil. Videre skal det udbygges med, at brugerne får muligheden for at Skype med hinanden. Måden de forskellige værksteder er opbygget på Birkegården, hvor hver bruger kan vælge at deltage i en hvilken som helst aktivitet gør, at alle brugere kommer til at kende hinanden på tværs af grupper. Videre afholdes der mange fælles arrangementer, bl.a. idrætsdag, nytårskur, sommeraktiviteter, grillfest, julefest, diskoaften o.m.a., som understøtter de sociale relationer blandt brugerne. De adspurgte brugere giver udtryk for, at Birkegården er et godt sted at være, da man får mange gode venner. Venner som man også kan være sammen med, når man ikke er på arbejde. Tilsynet vurderer, at der er fokus på brugernes sociale relationer internt på Birkegården. Det er en lille enhed, hvorfor det er muligt, at alle brugere får et godt kendskab til hinanden, hvilket medarbejderne understøtter ved måden aktiviteterne tilrettelægges på og udføres. 12

14 2.5.3 Medinddragelse og indflydelse Lederen oplyser, at der er en brugerbestyrelse, som har møder en gang om måneden og ind i mellem også oftere. De emner der drøftes på brugerbestyrelsesmøderne, gennemarbejdes først på de forskellige værksteder, og alle brugere får materialer med hjem, så der også er mulighed for gennemgang der. Dette for at sikre, størst mulig forståelse blandt brugerne. Alle brugere har desuden mulighed for, selv at vælge de aktiviteter, som de ønsker at deltage i. Birkegården har dog oplevet et dilemma i forhold til sundhedspolitikken og brugerindflydelse. Det er blevet besluttet, at der ikke længere findes sodavand og kage på Birkegården, dette af sundhedsmæssige årsager, men brugerne giver udtryk for, at de ønsker dette tilbage. Beslutningen evalueres efter en prøveperiode. Det er den pårørendes indtryk, at brugerne bliver inddraget og har indflydelse på deres egen hverdag. Desuden oplever den pårørende, at medarbejderne udviser et nærvær og en nærhed, som kommer brugerne til gavn. Tilsynet vurderer, at brugerne bliver inddraget og har relevant indflydelse på deres hverdag på Birkegården. Der er etableret en brugerbestyrelse, som har jævnlige møder, og det vurderes at den udarbejdede procedure ift. gennemarbejdelsen af emner, giver brugerne den størst mulige forforståelse og dermed fornødne handlekompetencer Hverdagens aktiviteter, herunder fokus på sundhed Tilsynet fik udleveret et ugeskema og en aktivitetskalender, hvoraf det fremgår, at der dagligt er fastsat aktiviteter som brugerne kan vælge. Der er udehold to gange ugentligt, sang, musik og rytmik ligeledes to gange ugentligt. En dag med fællesspisning og en dag med cafe, to dage med bålaktiviteter og ligeledes to dage med kreativt værksted, en udflugtsdag, et luntehold og spadseretur og et sladderværksted. Alle dage slutter med anvendelse af Ipad. Af aktivitetskalenderen fremgår det, at der jævnligt er arrangeret udflugter, fester, sammenkomster o.a. Der er fokus på sundhed, både i form af motion og ift. kost se yderligere under punkt Alle brugerne udtrykker, at de trives på Birkegården, og at de ikke kan komme i tanke om noget, som kunne være bedre. Den pårørende udtaler, at aktivitetsniveauet er blevet bedre inden for det sidste stykke tid. Der er blevet mere at vælge imellem, og her fremhæves bålaktiviteten. Videre er det den pårørendes opfattelse, at brugerne har mulighed for at trække sig helt fra aktiviteterne, hvis de har behov for det. Det er tilsynets, at Birkegården har opstillet en række gode og relevante aktiviteter, som brugerne kan vælge. Videre vurderes det, at der har været en udvikling i disse, hvilket tilsynet anerkender Omgangsform og omgangstone Medarbejderne giver udtryk for, at der er en god og rolig omgangsform og tone. Hvis nogle brugere bliver uenige om noget, anvendes afledning ofte som en metode for, at skabe ro og stabilitet igen. Der er særligt én bruger, som 13

15 udfordrer, da han til tider har en seksuelt krænkende adfærd overfor de kvindelige brugere. Mere om dette i punkt Brugerne udtaler, at man taler pænt til hinanden, og hvis der er brug for hjælp, er medarbejderne gode til det. De giver alle udtryk for, at man meget sjældent er uvenner, dog bemærker de, brugeren med den seksuelt krænkende adfærd, hvilket de synes er irriterende. Den pårørende beskriver, at hendes familiemedlem har forskellige sprog afhængigt af, hvor hun befinder sig. Det er den pårørendes indtryk, at der tales pænt og ordenligt på Birkegården, og at brugerne er søde og kærlige overfor hinanden. Derudover mener den pårørende også, at der er meget forskel på den enkelte bruger, hvorfor medarbejderne skal takle hver bruger individuelt. Tilsynet vurderer, at der generelt er en ordentlig omgangsform og tone på Birkegården, og at medarbejderne afleder eventuelle uoverensstemmelser. Tilsynet har noteret sig, at bruger fremviser en adfærd, som gør, at vedkommende krænker andre brugere og at tilbuddet har forsøgt dette afhjulpet ved at flytte vedkommende til andet tilbud på Birkegården. 2.6 Organisation og ledelse Ledelsens faglige kompetencer Leder oplyser, at hun er uddannet pædagog, har årskursus fra Socialpædagogisk højskole. Endvidere uddannet merkonom i personaleadministration og uddannet merkonom i organisation samt har diplomstudie i servicepsykologi og kommunal planlægning fra forvaltningshøjskolen. Ansat i 10½ år, med ledelseserfaring siden Som selvejende tilbud er der tilknyttet en bestyrelse til Birkegården. Der eksisterer et godt samarbejde med bestyrelsen, hvor leder anvender bestyrelsen når der f.eks. er samarbejdsproblemer og leder har brug for at sikre sig omkring særlige forhold hertil. Det er leders erfaring, at bestyrelsen bidrager med juridisk og økonomisk indsigt og leder medbringer sin pædagogiske og ledelsesmæssige viden og erfaring i samarbejdet med bestyrelsen. Der er møder med bestyrelsen fire gange årligt, og på nuværende tidspunkt er Birkegårdens 60 års jubilæum ved at blive planlagt. Det er tilsynets, at leder besidder de formelle kompetencer der skal til for at opfylde personalets og målgruppens behov. Tilsynet vurderer, at der eksisterer et godt samarbejde med bestyrelsen, som bidrager med juridisk og økonomisk indsigt samt ledelsesmæssig sparring såfremt der opstår behov herfor Medarbejdernes kompetencer Det er lederens opfattelse, at medarbejderne har de kompetencer, der er nødvendige for at varetage deres job og det uddybes, at medarbejdergruppen supplerer hinanden på god vis med høje faglige kompetencer og høje menneskelige kompetencer. Dette er, efter lederens mening, en klar styrke i en medarbejdergruppe. Begge ledere understreger, at det er vigtigt, at der er både mænd og kvinder ansat, da det giver den bedste dynamik. Dette både i forhold til de aktiviteter der udbydes og i forhold til det interne samarbejde. 14

16 Det er medarbejdernes indtryk, at der er mulighed for at komme på individuelle kurser. En medarbejder understreger dog, at det kan være problematisk at nå det inden for den givne arbejdstid. Det har været gavnligt, at have fælles pædagogisk dag omhandlende neuropædagogik, så alle har den samme referenceramme at tale ud fra. Tilsynet vurderer, at medarbejderne har de nødvendige kompetencer for at bestride jobbet. Videre vurderes det, at det har været udbytterigt for medarbejdergruppen, at få en fælles referenceramme i form af neuropædagogikken på den afholdte pædagogiske dag Den daglige drift samarbejde og kommunikation Det er ledernes indtryk, at der er et godt internt samarbejde, og medarbejderne er meget loyale, stabile og har lavt sygefravær. Medarbejderne udtaler, at de har et godt internt samarbejde, hvor man benytter sig af hinandens forskellige kompetencer. Igen understreges det, at det er gavnligt for dette, at Birkegården ikke er større. Når der skal udarbejdes handleplaner, anvender man også hinandens viden og forskellige syn på den enkelte borger. Det understreges, at der videndeles på tværs af grupperne, og man er gode til at give hinanden feedback og input til nye metoder. Det er tilsynets, at der er en stabil medarbejdergruppe, hvor sygefraværet er lavt og loyaliteten høj. Videre vurderer tilsynet, at medarbejderne har et godt internt samarbejde, hvor der er plads til forskelligheder og individuelle kompetencer anerkendes Magtanvendelse Medarbejderne kender til procedurer og retningslinjer for magtanvendelse, men disse forekommer ikke på Birkegården. Derimod forekommer såkaldte utilsigtede hændelser, hvor borgere kommer i verbal klammeri med hinanden. Disse hændelser nedskrives og indsendes. For at afværge magtanvendelser, benyttes afledning og dialog. Hvis en bruger ønskes flyttet, benyttes vendinger som vi ses senere, eller vedkommende får stillet en opgave med f.eks. at skulle aflevere en køkkenrulle i en anden gruppe. Hvis det ikke fungerer, flyttes den/de brugere, som føler sig generet af den pågældende bruger. Dialog og humor anvendes som redskaber, hvor medarbejderne gør brugerne opmærksom på, hvad han sætter i gang eller at han vist ikke har det så godt lige nu. Humor anvendes i en afledningsmanøvre. Tilsynet noterer, at der ikke forekommer deciderede magtanvendelser på Birkegården og vurderer at medarbejderne formår at aflede og udrede eventuelle konflikter før de udvikler sig. Videre vurderes det, at medarbejderne kender regler og procedurer i tilfælde af, at der skulle forekomme magtanvendelser Gråzoner I forhold til gråzonetilfælde, har Birkegården pt en udfordring med en bruger, som har en seksuelt krænkende adfærd overfor de kvindelige brugere. Brugeren er meget driftsstyret og fokuseret på de kvindelige brugeres barm. 15

17 Umotiveret tager han sin hånd op under deres bluser, for at berører barmen. Der har gennem det seneste år, været tilknyttet en seksualvejleder, som har udarbejdet forskellige tiltag. Eksempelvis er der indført en kyssebænk, når man sidder på den, er det fordi man gerne vil kysses. Videre er der iværksat regler og rammer for, hvad man må/ikke må, når man er på en arbejdsplads. Den ene pædagogiske plan, som tilsynet får fremvist er for den pågældende bruger og der er her anført mål omkring, at få vedkommende til at stoppe sin krænkende adfærd og der er anført, at man fortløbende vil samtale med vedkommende og lave rollespil omkring, hvordan man skal og ikke skal opfører sig. Planen er udarbejdet december 2014 Den pågældende bruger er blevet motiveret til at flytte gruppe. Han befinder sig nu i en gruppe, hvor der udelukkende er mandlige brugere i Havehuset, da han ikke kan lades uden opsyn, hvis der er kvindelige brugere i gruppen. Videre har emnet været drøftet i brugerbestyrelsen, hvor der er indskærpet overfor brugerne, at man ikke må røre ved hinandens intime steder, så længe man er på arbejde. Et andet tiltag på Birkegården gør er, at den kommende studerende fra pædagoguddannelsen, som skal være tilknyttet i et halvt år, får til opgave at finde gode alternative aktiviteter til den pågældende bruger. Et andet gråzonetilfælde som ledelsen nævner, er at der halvårligt afholdes brandøvelser på stedet. Der oplever medarbejderne, at der er brugere som ikke ønsker at forlade deres værksteder. I tilfælde af brand, bliver man nødt til, at få alle brugere ud. Tilsynet foreslår, at der er en belønning til alle brugere, når øvelsen er færdig, hvilket måske kan motiverer til at følge anvisningerne. På hvert personalemøde drøftes gråzonetilfælde. Dette da der er meget pædagogik og etik i dette, og det kan udvide fælles forståelsesrammer for, hvorfor der handles, som der gør, eller det kan give medarbejderne ideer til at handle anderledes. Medarbejderne oplyser, at der arbejdes med, at få den føromtalte bruger, med den seksuelt krænkende adfærd, til at ændre sin adfærd, men at det er vanskeligt, da også hans behov skal tilgodeses. Der er enighed om, at han ikke må røre ved de kvindelige brugere, og den ene medarbejder giver udtryk for, at hun tager udgangspunkt i sine egne grænser for, hvad der er tilladeligt i det offentlige rum. Samtidig med, at den pågældende bruger ikke må krænke, er det også vigtigt at ikke han bliver offentlig ydmyget, hvorfor det er vigtigt, at forsøge at undgå de situationer, hvor han har mulighed for at forgribe sig. Der skal altså arbejdes forebyggende, eventuelt i form af noget fælles tredje. En medarbejder foreslår, at der kan anvendes rollespil, for at vise den pågældende bruger, hvad det er han gør, og eventuelt give ham alternative muligheder for, at komme i kontakt med de kvindelige brugere. Tilsynet foreslår at supplere med social story, da den pågældende bruger viser interesse for visuelt materiale, og derudover er tydelighed og genkendelighed et vigtigt parameter for, at brugeren kan forstå, hvad han må. Tilsynet vurderer og anerkender, at gråzonetilfældene drøftes på hvert personalemøde, og anser det for særdeles vigtigt set i lyset af den bruger der pt udfordre Birkegården. Tilsynet vurderer også, at udfordringen omkring den ene bruger har en karakter, hvori det vil være godt med ekstern socialpædagogisk sparring, idet den nuværende indsats, trods gode initiativer, ikke har afhjulpet problematikken. Tilsynet giver derfor et påbud om, at der skal tages hånd om 16

18 situationen eventuelt med sparring fra kommunens egen konsulent på området. Gode overvejelser som kan inddrages: 1) At tilbuddet finder frem til en fælles holdning og tilgang fx redegør den ene medarbejder for gode forebyggende indsatser, 2) Social Stories kunne afprøves, 4) Er der den nødvendige tydelighed og 5) Foretage evaluering af de valgte metoder i borgerens pædagogiske plan og her synliggøre, at man arbejder dynamisk ved at afprøve flere metoder, såfremt den første metode ikke har den ønskede effekt Medicinhåndtering Tilsynet fik fremvist et aflåst medicinskab, hvor der er navn og cpr.nr. på det medicin, som var i skabet. Lederen oplyser, at der ikke udleveres daglig medicin, men at der kun findes PN medicin i skabet. Tilsynet noterer sig dette, og har ikke yderligere bemærkninger Kvalitetsudvikling Ved sidste tilsyn blev det bemærket, at personalet havde et ønske om at få mere viden omkring neuropædagogik, hvilket tilsynet tilsluttede sig ud fra en faglige og pædagogisk betragtning Lederen oplyser, at der er igangsat et neuropædagogisk initiativ. Der har været afholdt en fælles pædagogisk dag, hvor formålet var, at skabe et fælles grundlag for den neuropædagogiske tilgang. Videre følges denne dag op i efteråret, hvor tilgangen gøres konkret gennem casearbejde. Lederen oplyser, at hun har adspurgt Gentofte Kommune, hvem der kunne være relevant at opsøge som underviser. Sigtet med undervisningen er, at Birkegården skal opnå en fælles forståelsesramme for selve neuropsykologien/pædagogikken (som tidligere anført), hvorefter medarbejderne selv kan danne egen pædagogik derudfra. Der har, som tidligere beskrevet, været afholdt temadag i neuropædagogik, hvilket skal følges op i efteråret med endnu en dag. Der anvendes ekstern supervision efter behov, hvilket medarbejderne værdsætter. Birkegården har fokus på udvikling af Ipad brug, hvilket gøres gennem pårørende og brugerkurser og daglig anvendelse af disse. Der er nedsat en udviklingsgruppe, som har til opgave at fremme anvendelsesmulighederne for brugerne. Lederen har i forbindelse med tidligere tilsyn, udarbejdet en handlingsplan, hvor hver anbefaling drøftes og gennemarbejdes af ledelsen såvel som af medarbejdergruppen. Tilsynet vurderer, at der arbejdes konstruktivt og målrettet med de anbefalinger, som Birkegården fik ved sidste tilsyn. Dette anerkendes og anses for udviklende for stedet. 17

19 2.7 Fysiske rammer Ved det sidste tilsyn blev de fysiske rammer beskrevet således: Birkegården er indrettet i en stor ældre villa med kælder og første sal, lige ved siden af Bernstorffsvejens station. Derudover er der en tilbygning med et grupperum, et sanserum samt garage og værksted. Birkegården er bagtil omkranset af en fin opvokset have, som er indrettet med aktivitetsmuligheder/redskaber til brugerne. Der er desuden etableret et bålsted i haven af en pædagogstuderende og havens æbletræer anvendes som en del af sanseterapien til fremstilling af fx æblesaft. Haven bliver brugt flittigt og indgår som en aktiv del af stedet sanseterapi. Nogle brugere deltager aktivt i dagens forberedelse af æblekompot, som foregår ved bålstedet. Andre brugere slapper af i gyngerne, hjælper til i drivhuset eller andet. I haven er der et havehus, med et lille tekøkken og toilet, hvor 6 brugere har deres grupperum. I det store fællesrum observeres opslagstavle med ugens aktiviteter med understøttende billeder, eksempelvis onsdagsmad, fredagscafé, samt de forskellige teams aktiviteter. Stueetagen byder på: køkken, opvaskerum, caféen, fællesrum (spisning, musik etc.), grupperum til teamene KREA 1 og 2. Der er ophængt brandslukkere/brandslanger flere steder. I KREA 1 og 2 foregår der diverse aktiviteter: klippe/klister, armbånd, halskæder mm. Ved dette tilsyn konstateres det, at der er lagt nyt gulv i havehuset, og der er opsat lyddæmpende plader og storskærm i fællesrummet. Det er tilsynets, at de fysiske rammer er velegnede til målgruppen, så længe der ikke visiteres kørestols- eller rollatorbrugere. Tilsynet har noteret sig, at der er kommet nyt gulv i Havehuset, storskærm i Caféen og lyddæmpende plader. 2.8 Udviklingskontrakt aftale med Gentofte Kommune Birkegården har opstillet succeskriterier indenfor de af Gentofte Kommunes udvalgte indsatsområder 1) Velfærdsteknologi, 2) Kommunikation og 3) Selvstændighed og relationer. Ved sidste tilsyn er det oplyst, at Birkegården har opstillet succeskriterier på alle områder og synes at være godt i gang med at indfri målene. Nogle mål, måler så at sige sig selv, fx hvor mange man får indkøbt ipads til i løbet af 2015, og at IPads er indført som aktivitet en gang ugentligt. Mens andre mål forudsætter en arbejdsgang/metode at måle på som fx på succeskriteriet: at brugerne selvstændigt tager initiativ til deltagelse i aktivitet i det daglige eller kommer med forslag til emner, som skal diskuteres i brugerbestyrelsen. Ved sidste tilsyn blev det dertil bemærket, at der var iværksat et godt initiativ omkring Ipads, som havde haft en positiv effekt med hensyn til kommunikation, indflydelse, trivsel og kompetenceudvikling ved brugerne. Lederen redegør for, at der i dag er flere brugere der anvender Ipads, men at der ind i mellem kan opstå problemer med at routeren kan trække dem alle. Der er iværksat initiativer i forhold til, at brugerne skal lære at anvende Skype. 18

20 Endvidere er der taget beslutning om, at der skal være kursus for pårørende i brugen af Ipad. Der er ansat en medarbejder, som har kompetencer inden for dette, hvorfor vedkommende skal forestå disse. Birkegården oplever udfordringer i forhold til, at brugerne ind i mellem glemmer at medbringe deres Ipad og at botilbuddene ikke får dem opladet eller sendt med. Der er pt. en diskussion om, hvorvidt botilbud og pårørende skal have adgangskode til Birkelunds AppleID. Tilsynet oplyser, at på samme Ipad kan der oprettes flere ID, hvorfor Birkegården kan bevare deres og botilbuddene så eksempelvis kan oprette en ny. De fleste brugere har nu fået en Ipad og det oplyses, at det er ønskværdigt, at medarbejderne også kunne få en. I forhold til de pædagogiske planer er der opstillet mål og det fremgår her, at brugerne er godt inddraget alt efter deres formåen. Tilsynet har noteret sig, at der fortsat arbejdes med de aftalte indsatsområder. 19

21 3 Formål og metode 3.1 Formål med tilsynet I henhold til Retssikkerhedslovens 16 og Servicelovens 148a er kommunalbestyrelsen forpligtet til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses, herunder at sikre kommunalbestyrelse, brugere og pårørende indsigt i den pædagogik, omsorg og trivsel, der leveres på det enkelte tilbud. Jf. lovgivningen er formålet med tilsynet: At påse at borgerne får den hjælp, de har ret til efter loven og efter de beslutninger, som kommunalbestyrelsen har truffet. At hjælpen er tilrettelagt og bliver udført på en faglig og økonomisk forsvarlig måde. At forebygge ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer. Tilsynene skal dermed bidrage til at sikre kvaliteten i tilbuddene, herunder at der er overensstemmelse mellem gældende lovgivning, tilbuddets beskrevne pædagogik og praksis. BDO s tilsyn er tilrettelagt med udgangspunkt i ovenstående lovgivning og retningslinjer på området, og omfatter tilsynet med de pædagogiske, organisatoriske og personalemæssige forhold på de enkelte tilbud. Tilsynet sætter fokus på hverdagslivet for borgerne og således også på, hvordan hjælpen efter deres opfattelse fungerer. De fysiske rammers egnethed i forhold til borgernes behov indgår ligeledes i tilsynet. Med udgangspunkt i omfattende erfaringer med at føre tilsyn på hhv. ældre- og det socialfaglige område har BDO udviklet koncepter for tilsynsområderne, som gør det muligt at lade kontrol og læring gå op i en højere enhed. BDO lægger vægt på, at den dokumentation, der indhentes i forbindelse med tilsynene, er anvendelig i det fremadrettede arbejde med kvalitets- og kompetenceudviklingen indenfor både ældreområdet og det socialfaglige område. Det økonomiske tilsyn dvs. tilsynet med forbrug, budget, kapacitetstilpasninger etc. indgår efter aftale med kommunen ikke i BDO s tilsyn. 3.2 Metode BDO s tilsynskoncept kombinerer en række forskellige metoder til indsamling af viden, som alle tager afsæt i den anerkendende metode og en konstruktiv tilgang. Den anerkendende og værdsættende tilgang handler om at fokusere på og lade sig inspirere af dét, der virker på det enkelte tilbud. Dette indebærer, at man i fællesskab søger at identificere tilbuddets ressourcer, styrker og gode erfaringer. Metoden er særlig velegnet til det fremadrettede arbejde med henblik på at få overensstemmelse mellem borgernes og pårørendes ønsker og forventninger og medarbejdernes og ledelsens muligheder og rammer. Den anerkendende tilgang kan ses som det ene ben i tilsynskoncepterne, mens det andet ben er struktureret og stringent metodeanvendelse. Alle former for dataindsamling, som benyttes i tilsynet, har udgangspunkt i gennemarbejdede og afprøvede skabeloner. De anvendte metoder er henholdsvis kvalitative interviews, fokusgruppeinterviews, observation og gennemgang af dokumentation. Tilsynet giver et øjebliksbillede baseret på dialog, udsagn, observationer samt det foreliggende baggrundsmateriale. Tilsynet er derfor ikke nogen garanti for, at alle forhold på tilbuddet til enhver tid lever op til de lovgivningsmæssige krav og kommunalbestyrelsens forventninger. 20