Referat for møde i interessegruppen DSPR d

Transkript

1 Referat for møde i interessegruppen DSPR d Kl Socialstyrelsen, Landemærket 9, 1119 København K Deltagere: Mette Strunge Dubert, Ruth Hauerberg Thygesen, Knud Ramian, Lisbeth Harkes Andreasen, Dorthe Elleby, Frederick Juliussen, Agnete Neidel og, Kristine Bakholm, Irene Bendtsen (eftermiddag) Afbud fra: Lene Kalstrup, Helle Vase, Lea Pedersen Mødeleder: Agnete Neidel, Referent: Kristine Bakholm Punkt Ca. tid Indhold OBS 1. Siden sidst Runde om hvad er vi hver især optaget af lige nu? Mette: Har ikke længere den samme leder men er blevet rykket op i staben. Skal forholde sig til hele det sociale område og ikke blot socialpsykiatrien. Vigtigt for Mette at fortsætte i gruppen, hvilket stadig er muligt. Mette er optaget af at arbejde med rehabilterings-strategien på hele socialområdet og VUM. Lisbeth: har travlt på sit område. Mange projekter. I gang med en masterplan. Stadig optaget af dokumentation og i gang med skriveværksted. Fokus er på at skabe forandringer i dokumentation og VUM. 3 min. 2 min. Efterfølgende refleksion Ruth: Har fået bevilget 30 timer til at fortsætte i gruppen. Arbejder pt. med den nye pædagoguddannelse. Recovery, samskabelse, socialpsykiatri og rehabilitering er kommet ind i den nye uddannelse. Ruth leder efter tekster som de studerende kan forholde sig til, og vil i denne anledning evt. kontakte gruppen. Hun er også optaget af et klub projekt i Grenå, og der vil formentlig blive produceret en artikel på baggrund af det. Knud: Arbejder ikke ret meget, men er i et andet projekt kaldet Vega hverdagsliv hos gamle. Er lige nu optaget af Recoverydokumentation: Hvornår har borgernes egne beretninger karakter af dokumentation? Knud anbefaler en bog: at leve livet (se mere info under evt.) og er

2 optaget af hvordan man giver personlige beretninger dokumentationskraft. Fredrik: Optaget af et januar træf. Medarbejderne synes det går lidt for stærkt. For mange ændringer, for mange nye strategier. Hvordan kan vi anerkende det samtidig med, at vi kan puste noget robusthed ind i det. Hans center er ved at starte to nye tilbud op. En af hans kollegaer spørger til hvor langt implementering af recovery er nået. Han rejser spørgsmålet: Om man overhovedet kan tale om at implementere recovery? Kristine: Har været igennem en stresset perioder, været deltidssygemeldt og ved at vende tilbage nu på fuld kraft. Dorthe: Optaget af de 7 principper i åben dialog og hvorvidt og hvordan medarbejderne bruger dem i praksis. Nogle ved meget andre ikke. Dorthe er ved at lave kompetenceudvikling ifb. Spiseforstyrrelser. Optaget af Recovery college - kursus for brugere og medarbejdere sammen. Ønsket er at prøve det af samtidig med at der laves aktionsforskning. Dorthe er pt. optaget af status for hvilke temaer man har arbejdet med i Planen er at temaerne skal kobles op på næste års virksomhedsplan. Agnete: Optaget af peer-to-peer projekt. Der er udbudt en pulje til at skabe systematiske processer herinde for. Der er indlagt en udviklingsfase, hvor der i foråret skal færdigudvikles modeller. En pulje skal gå til organisereingen af Peer. Der forsøges her at give brugerorganisationerne en stærk stemme. Agnete er blevet ressourceperson på samspil mellem forskning og praksis.

3 2. Ultrakort status på de enkelte projekter A. Tænketank om dialog mellem forskning og Praksis. Status er vedhæftede dagorden. v. Ruth, Lisbeth & Agnete Der er lige nu en forskningsstrategi men også en pulje indeholdende midler. Hvis Agnete skal være involveret skal tænketanken bruge midlerne i første omgang. Uden refleksioner men med kort angivelse af om man ønsker at komme i fokus under pkt 3 og evt med hvilket fokus. B. Medarbejdernes recoveryrejse v. Kristine & Mette Er lidt på en pause pga. tidsnød. Men tanken er, at der skal tales med ca. 5 medarbejdere i starten af det nye år. C. Ledelse, recovery og dokumentation v. Knud & Lene og frederik Er stadig i projektbeskrivelsesfasen. Der tages udgangspunkt i kenderseminarene og projektet omkring dokumentation og recovery. Spørgsmål: 1. Hvilken dokumentation understøtter recovery og hvad kan ledelsen gøre for at understøtte den slags? 2. Hvem bruger dokumentationen skal man gøre det på en anden måde? 3. Hvordan dokumenteres og hvem dokumenterer?. Dokumentationen skal skabe mening- næste skridt er at få projektbeskrivelsen på plads og præsentere det for gruppen. D. Dokumentation og Recovery v. Lea, Mette, Lisbeth og Knud Gruppen står overfor sammenskrivningsprocessen og vil gerne indfange nogle spørgsmål hvorigennem man kan kigge på materialet. Hver ejer af materialet finder data med fokus på det personlige, faglige og organisatoriske perspektiv. Gruppen er optaget af, at man kan få nogle anbefalinger ud i sidste ende. Der uddeles papir på samskrivningsproce ssen se dette for specifikke spørgsmål F: Håbets Stemmer v. Knud Kort opsamling: Det var Fantastisk det kunne ske forløbet var meningsfyldt som eksempel og medindhold. Nu ligger materialet som tegning og rå data, men oplagt til analyse. Der ligger også metodebeskrivelse. Man kunne evt. ligge det op til inspiration til studerende til en evt. analyse da det godt må bruges

4 offentligt så længe det er anonymiseres. Mange deltagere har tilkendegivet at det var en spændende proces 3. Sparring på to projekter Herunder præsentation af dokumentationsprojekt i Vejle v. Lisbeth Det besluttes at vi bliver i en samlet gruppe. Behovet er fokus på samskrivningsprocessen. Der er brug for sparring her for fremdrift. Knud gennemgår trinene i processen Tov holder gruppen gennemgår spørgsmålene, og gruppen stiller afklarende spørgsmål Fx hvad menes med recovery processer? Præsentation af pilotprojekt Kan kombinationen af kropsterapeutisk massage og systemisk narrativ samtaleterapi booste recoveryprocessen? overføres til næste gang. Man behøver ikke at være en del af rapporten for at være en del af samskrivningen det ville være en stor hjælp hvis medlemmerne i gruppen her bød ind. Processen skulle gerne være færdig i maj, når gruppen mødes til overnatning og seminar. Agnete anbefaler, at resultatet af materialet bliver udgivet i psykisk helsearbejde nordisk fagblad. Knud fremhæver, at det også skal gøre nytte herhjemme hvor vi er. Udgangspunkt er: Tre anbefalinger fra borgere medarbejdere og systemet. Dernæst kan vi tænke opad. 4. Frokost Sparring på styrelsens evalueringsarbej de et eksempel v. Nadja Lodberg Lisbeth sender en tidplan og opgavefordeling ud, og Interessegruppen melder ind med i hvilket omfang de kan bidrage med. Frokost og uformelt samvær 4 af af Agnetes kollegaer kommer og præsenterer et evalueringsdesign fra et projekt omhandlende magtanvendelse på socialpsykiatriske botilbud og får sparring fra gruppen: Hvad er styrker og svagheder set fra et praksisperspektiv? Hvad er det særligt vigtigt at være opmærksomme på i designarbejdet og når evalueringen skal gennemføres? To målgrupper: borgere og personale Tid til gåtur i Kongens Have

5 Man er ved at tilrettelægge en undervisnings og træningspakke der understøtter implementeringen og afprøvningen af indsatsten. Kombinerer LA (low arousal)metoden og metoden FIT (feedback informed treatment) Pointe er et brugerne er med selv (superbrugere) Der spørges altid: 1. Virker det? 2. Hvad koster det? 3. Hvordan implementeres det? Målet er vi skal kunne sige noget om: 1. Målgruppe 2. metode 3. implementering 4. effekt 5. økonomi Se alternativt socialstyrelsen viden til gavn Effekt måles både på borger og personale niveau Der bliver stillet spørgsmål til gruppen omhandlende styrker og svagheder, der er ved socialstyrelsens måde at tænke evaluering set fra et praksisperspektiv? 1. Hvilke udfordringer er der? 2. Hvordan skabes sammenhæng mellem evalueringer og praksis? 3. Hvad er det særlig vigtigt at være opmærksom på fra socialstyrelsens side? Gruppen: Det er en udfordring med en fælles definition det kan være svært at slippe for-forståelser. Der er ikke mange indberetninger man kan bevæge sig i en skygge fra det skete til snak det er kun toppen af isbjerget. Der er stor forskel på kulturen i institutionen, nogle steder anser noget som værre end andre. Det er en kæmpe styrke, at man tager borgere med fra starten med en lige så gyldig stemme som de andres. Det forandrer samtidig medarbejderne. Vigtigt at man inviterer borgere,

6 men ikke kræver fuld deltagelse. Styrelsen ønsker at der overalt anvendes validerede måleredskaber, men der er ingen midler til validering. Kunne det ikke inddrages i sådan et projekt? Det forslås, at det ikke kun er socialstyrelsens spørgsmål, der bliver stillet det kunne også være personalets bekymringer der kunne inddrages og via en kvalitativ undersøgelse gøre medarbejderne aktive. 6. Pause Køreplan for næste år Kaffe og kage Nye medlemmer Der er kommet 3 henvendelser. 1. Maja Decovsky Hansen fra Sønderborg Kommune. 2. To fra fountain House ved navn Sara Bangert og Arne Nielsen. Alle tre optages 8. Evaluering af mødet Der rejses spørgsmål omkring deres første deltagelse skal være til februar i Lyngby eller til Døgnseminar i Aalborg? Såfremt at de nye medlemmer deltager til februar bliver præsentationsrunden forkortet til 5 min. og den fulde præsentation kommer til at ske til døgnseminaret i Aalborg. Mødet var mindre stressende Det var spændende med socialstyrelsens oplæg. Status runden det bliver besluttet at vedkommende har taletid i 3 min uden afbrydelse derefter kan resten af gruppen spørge og reflektere. Næste møde sættes 5 min. til præsentation af os selv og de nye. 9. evt. Ved sygdom hos den der afholder mødet, besluttes at mødet bliver afholdt i det planlagte lokale Knud anbefaler bogen: At ville livet af Heidi Charlotte Sørensen og Karen Sandfær Norbøll Der var enkelte, der havde svært ved de datoer der er lagt fast i det kommende år. Der bliver udsendt en doodle omkring alternative datoer