KREATIVITETENS TIDSALDER?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KREATIVITETENS TIDSALDER?"

Transkript

1 1 KREATIVITETENS TIDSALDER? - en idéhistorisk og samtidsdiagnostisk indkredsning (Trykt i Dansk Pædagogisk Tidsskrift nr. 1., 2006) Af Jens Erik Kristensen Enhver samtid har sine fikse idéer. De viser sig f.eks. når bestemte ord og koncepter fikserer sig som selvfølgelige og selvindlysende i den offentlige debat og i et samfunds officielle selvbeskrivelser. Fikse idéer artikulerer en samtids selvfølgeligheder, men de udstiller også en dens idealiseringer eller, om man vil, dens afguder. Og fra Nietzsche ved vi, at de største af en samtids afguder og idealer er dem, ingen længere lægger mærke til (Nietzsche 1993). En af vor samtids fikse idéer er idéen om kreativitet og viljen til at fremme den på alle områder - i nært ledtog i øvrigt med en række andre idealiserede ideer og koncepter så som livslang læring og kompetenceudvikling, innovation, evaluering og kvalitetsudvikling, valgfrihed, vejledning etc., for slet ikke at tale om udvikling vel nok den største af vor tids afguder i Nietzsches ovennævnte forstand. Som en af de mere larmende af slagsen er kreativitet i dag på alles læber; der tales meget derom, der tales altid godt derom - og det i en sådan grad, at adjektivet kreativ i dag adler selv de mest banale gøremål, handlinger og produkter. Kreativitet kan vi bare ikke få nok af, for kreativitet anses for at være indiskutabelt efterstræbelsesværdig på alle områder, hvorfor alle sejl sættes ind på at frisætte, aktivere og fremme kreativitet i pædagogisk, terapeutisk eller ledelsesstrategiske sammenhænge eller på at vejlede gennem selvhjælps-håndbøger i kreativitets-teknikker (Nöllke 2003). Men i takt med det stigende økonomiske behov for kreativitet i innovationsøjemed, vokser også bestræbelserne på at tøjle, styre og kontrollere kreative udfoldelser og på at lede og målrette dem mod løsningen af bestemte opgaver og problemer. Kreativitet skal med den ene hånd frisættes og med den anden hånd styres, ledes og kontrolleres. I kreativitetens tidsalder (Seltzer/Bentley, 2000) er begrebet derfor blevet det nærmeste man kommer på dét tyskerne kalder for et Heilswort - et frelsende ord, der besværges som et mantra, fordi det synes at angive, hvorfra vi i dag som individer og samfund skal forvente vores redning eller vor fremtidige forløsning. Vi tror i dag på kreativitet og knytter store forhåbninger til den som dét under, dén evne, det potentiale, den kraft, den kilde, den kompetence, den menneskelige ressource etc., som både kan vise vejen til menneskelig selvrealisering og som samtidig kan forøge vores innovationskraft og dermed sikre vores økonomiske konkurrenceevne og velfærdsniveau i en global verden. Problemet er imidlertid, at vi med Hartmut von Hentigs ord har

2 2 meget høje forventninger til et svagt begreb (von Hentig 2000). Dette burde i sig selv foranledige en vis skepsis over for de seneste års bestræbelser på at ophøje det til et pædagogisk ideal (Kupferberg 2004), og i særdeleshed over for den massive politiske, økonomiske og ledelsesstrategiske instrumentalisering af kreativitet som middel og kilde til økonomisk innovation (Innovationsrådet 2004; Tænketanken Fremtidens Vækst, 2005; Bundy 2002). Men som det er sket med begrebet viden gennem det seneste årti, er også kreativitet blevet et stadig mere udflydende begreb i takt med den kulturelle og pædagogiske opmærksomhed, det er blevet genstand for, og den politiske og økonomiske udnyttelse det er blevet udsat for. Derfor cirkulerer der i dag et utal af vidtløftige bud på og opfattelser af kreativitet og følgelig hersker der stor uklarhed om, hvad der egentlig tales om og besværges, og hvad der er begrebets indhold, betydning og afgrænsning fra andre begreber. På denne baggrund er et kort idé- og begrebshistorisk tilbageblik på det aktuelle kreativitetsbegrebs brogede forhistorie og herkomst derfor nødvendig, før vi ser på, hvad der karakteriserer det aktuelle kreativitetsfokus i et samtidsdiagnostisk og videnspolitisk perspektiv. Kreativitet i et idéhistorisk perspektiv Trods mere end 50 års forsøg på videnskabelig afgrænsning og præcisering er kreativitet forblevet et vagt, bredt og åbent begreb, hvorunder man samler fænomener som begavelse, skaberkraft, originalitet, fantasi, intuition, inspiration, opfindsomhed etc.. Og trods alle bestræbelser på videnskabelig fastlæggelse har begrebet aldrig helt har mistet sine oprindelige teologiske nykker. Creatio ex nihilo kender vi endnu kun som guddommelig handling (ud fra den doktrin, Augustin på basis af skabelsesberetningen i det Gamle Testamente udviklede om Guds skabelse af verden ud af intet). I størsteparten af det moderne kreativitetsbegrebs førvidenskabelige forhistorie var evnen og trangen til at skabe nyt eksklusivt forbeholdt den kristne Gud (Kristeller 1983). De guddommelige magter, som Platon og andre i antikken betragtede som verdens skabere (demiurger), havde netop ikke skabt verden ud af intet, men givet form til den formløse materie, der gik forud for deres handlinger, hvorfor de ofte blev sammenlignet med håndværkere, arkitekter eller skulptører. Det guddommelige monopol på kreativitet anfægtes første gang i renæssancen, hvor poeter og kunstnere som Dante og Michelangelo tillægges guddommelige attributter, men det afgørende vendepunkt for den moderne opfattelse af kreativitet indtrådte først i det 18.årh.. Fra da af er skabelse ikke længere forbeholdt Gud, men fremstår nu sammen med originalitet som de centrale medfødte egenskaber ved kunstner-genier. Til at beskrive geniale kunstneres skabende

3 3 evner og originale præstationer udvikles et helt nyt vokabular, som har holdt sig frem til i dag: den originale skaberånd styres ikke af fornuft eller foregivne regler, men har sit udspring i følelser, sanser, intuition, fantasi, indbildningskraft etc. i kraft af hvilke der overhovedet kan skabes og udtrykkes noget nyt og originalt. Det afgørende er imidlertid, at disse evner er medfødte, men forbeholdt få udvalgte og hverken kan tilegnes eller tillæres. Kort fortalt er den romantisk-elitære opfattelse af skabelse og originalitet dominerende helt frem til de første årtier af det 20.årh., hvorefter kreativitetsproblematikken i grove træk udvikler sig i to relativt distinkte retninger, der har fundet sammen igen i de seneste års kreativitetsdebat. På den ene side løsnes den æstetiske originalitets- og kreativitetsproblematik fra Nietzsche og frem fra genibegrebet og selvstændiggøres som kunstneriske metoder, der op igennem det 20.århundrede især kom til udfoldelse i de anvendte kunstarter (grafik, design, arkitektur, musik, mode, indretning etc.) og kunstneriske uddannelser. Herfra vandrer kreativitetsfænomenet, eksistenspsykologisk oprustet med den humanistiske psykologis idéer om personlig vækst og selvrealisering, videre over i 1960 ernes og 70 ernes antiautoritære og subkulturelle bevægelser, herunder i de diverse former for kulturradikal og frigørende vækstpædagogik (Cropley 1970; Achton/Clausen 1973; Lowenfeld/Brittain 1973). Her udvikles et alment æstetisk og modkulturelt kreativitetsbegreb, der under bibeholdelse af elementer af den romantiske genireligion og med valørerne anti-tilpasning og anti-konformisme kunne forbinde sig med utopiske forestillinger om personlig frigørelse og vækst gennem spontane kreative aktiviteter og eksperimentelle livsformer. På den anden side var kreative evner allerede fra begyndelsen af århundredet og for alvor fra 1920 erne og frem blevet et emne, der havde påkaldt sig den eksperimentelle psykologiske intelligensforsknings opmærksomhed. I takt hermed transformeres de egenskaber, der tidligere var forbeholdt geniet (den skabende originalitet og hele dennes emotionelle dynamik) i egalitær retning, kulminerende med afdækningen af (og prægningen i 1931 af selve begrebet) kreativitet som en gennemsnitlig og normalfordelt evne eller intelligensform hos mennesker. På afstand af den europæiske geniæstetik er det videnskabelige begreb om kreativitet altså født som en reaktion på ensidigheden i de daværende intelligenstest. Disse var, hævdede man, ikke i stand til at registrere og fatte de individuelle evner til kreative og originale problemløsninger og viste sig dermed uegnede til tidligt at spotte og selektere talenter og individer med særlige evner og kreative potentialer. Trods sine selektionsstrategiske intentioner var grundimpulsen i den nye videnskabelige kreativitetspsykologi som antydet demokratisk af simple statistiske årsager. I

4 4 etableringen af en kreativitetspsykologi har især amerikansk intelligensforskning i mellem- og efterkrigstiden spillet en afgørende rolle. Det store boom, hvor creativity for alvor vinder indpas som en psykologisk fagterm, finder man i USA i tiden umiddelbart efter 2.verdenskrig. Med den stadig gældende paradigmatiske sondring mellem den konvergente (logisk-rationelle og kontinuerte) og den divergente (åbne, usystematiske, associative og legende) tænkning forsøgte psykologen J.P.Guilford at gøre kreativitet til et empirisk testbart fænomen og som sådan til et selvstændigt forskningsfelt (Guilford 1950). Fra da af har det så at sige været enhver - og ikke længere kun geniale kunstnere eller videnskabsmænd - forundt at være kreative og originale, og i takt hermed kunne kreativitet og originalitet forbindes med en række mere profane aktiviteter end de kunstneriske. Herfra stammer m.a.o. det moderne demokratiserede og hverdagslige begreb om kreativitet som samlebetegnelse for sammenlignelige evner til at tænke, skabe, opfinde og udtrykke noget overraskende nyt og hidtil uset. For så vidt kreativitet nu kan generaliseres og forbindes med alle slags hverdagslige gøremål, gælder det, at enhver, der på sit felt skaber, gør eller udtrykker noget nyt og originalt, kan kalde sig kreativ. Hvor det romantiske geni var hinsides normen og hans kreative genialitet i den almindelige opfattelse ansås for at være nært beslægtet med galskaben, var det nu blevet normalt at være kreativ. Kreativitet var hermed blevet en profan intelligensform og en kompetence, der som andre kan tillæres, udvikles og fremmes gennem pædagogiske forholdsregler. Den Humanistiske Psykologi som mediering Medieringen mellem disse to strenge eller traditioner, som i den aktuelle kreativitetsdebat mudres godt og grundigt sammen, sker blandt andet i den såkaldte humanistiske psykologi, der etablerer sig som en heterogen intellektuel bevægelse i USA i 1950 erne og 60 erne (med navne som Erich Fromm, Victor Frankl, Carl Rodgers, Abraham Maslow, Charlotte Bühler o.a.). Fra den eksperimentelle intelligenspsykologi indoptager man her det demokratiserede kreativitetsbegreb, men omdøber det æstetisk og eksistensfilosofisk fra at være en testbar intelligensform til at være en af menneskets fundamentalkræfter i dets aktive formidling og gestaltning af sin egen eksistens (Bühler/Allen 1974). Som en indre og dynamisk motiverende faktor er kreativitet nu umiddelbart forbundet med selvtranscendens og med personlig vækst som selvrealisering og livslang udvikling af iboende potentialer. Kreativitet er kort sagt alt det, der inspirerer mennesker til selvudfoldelse og selvaktualisering. Hos Abraham Maslow, bevægelsens grundlægger, er kreativitet at betragte som en grundlæggende egenskab af almen menneskelig natur en mulighed givet alle mennesker i

5 5 vuggegave. De fleste mennesker mister denne egenskab, når de bliver overkultiverede, men ganske enkelte bevarer enten denne friske og naive direkte måde at betragte tilværelsen på, eller hvis de har mistet den, som de fleste mennesker gør, generhverver de den senere. Denne kreativitet viser sig hos nogle af vore forsøgspersoner ikke i den sædvanlige form som evnen til at skrive bøger, komponere musik eller fremstille kunstgenstande, men kan snarere være mere beskeden (Maslow 1954, 223). Tanken om, at kreativiteten er en vuggegave, der finder sin mest rene udfoldelse i barndommen, men tabes med alderen, er velkendt i den aktuelle debat (Kulturrådet for børn 2002; Nielsen 2003). I det hele taget kan den humanistiske psykologis indflydelse på de seneste årtiers udvikling inden for pædagogik, terapi og ledelse næppe overvurderes. Den har således haft afgørende indflydelse, både på udviklingen af en voksenpædagogik fra 1960 erne og frem centreret om livslang læring og udvikling (Korsgaard 1999), på udløberne af reformpædagogikken og den kreative børnepædagogik fra 1960 erne og frem (Achton/Clausen 1973), samt mere formidlet på udviklingen af moderne ledelsesstrategier centreret om begreber som human ressource management og kompetenceudvikling (Hermann/Kristensen, 2004). Dertil kommer, at den med begrebet selvrealisering har leveret et af nøglebegreberne i individualiseringsdebatten og diskussionen om selvdannelse de seneste år (Hammershøj 2003). Hermed har den også bidraget til den aktuelle sammensmeltning mellem intelligenspsykologiens normaliserede kreativitetsbegreb og det æstetisk-modkulturelle begreb om kreativitet som anti-tilpasning og anti-konformisme. Med kreativ selvrealisering som det nye individualiseringsvilkår, er den eksistentielle kreativitet imidlertid blevet en ny form for tilpasning, der indgår i det generelle skifte i individualiseringsstrategi fra normalisering til originalisering (Pildal Hansen 2004). Nu er det selve trangen til forskellighed, der gør os ens og leder til dét, man passende kunne kalde for den kreative anderledesheds konformisme. Endelig er der ikke langt fra, at man betragter kreativitet som en medfødt kraft, der knytter sig til den enkeltes unikke realisering af sine human potentials, til at man samtidig betragter kreative evner og intelligens som en human resource, man på det nærmeste i dag har en nationaløkonomisk pligt til at udvikle, omsætte og instrumentalisere som innovativ kompetence i arbejdslivet. Men heller ikke som sekulariseret og normalfordelt intelligens eller som menneskelig kraft til at tænke, frembringe eller gøre noget nyt og originalt har kreativitetsbegrebet i dag helt mistet sine teologiske og metafysiske nykker. For uanset hvor meget man forsøger at definere eller kontrollere de gunstige betingelser for skabelsen og opkomsten af noget nyt, og uanset hvor

6 6 detaljeret man kan beskrive, hvad der foregår i hjernen og psyken, så har kreative processer og produkter bevaret et uforklarligt moment af brud og spring - eller teologisk udtrykt: af under (Bröckling 2004). Der er noget ubestemmeligt og uforudsigeligt ved kreative processer og handlinger: de hænder og indtræffer eller også gør de ikke! Kreative indfald kommer, når det passer dem - ikke os. I kraft disse kontingente træk er kreative hændelser forblevet et mysterium (Ericsson 2001). Forsøg på at beskrive, indfange og fastlægge kreativitet definitorisk eller praktisk ender derfor ofte i en uendelig regres eller i cirkelslutninger, hvilket den righoldige litteratur om teknikker til fremme af kreativitet i dag vidner om (Nöllke 2003). Dette er ikke mindst et problem for bestræbelser på at fremme, kontrollere og optimere kreative processer i lyset af den økonomiske innovationstvang. Dette vil fremgå, når vi nu ser på den strategiske konfiguration for den aktuelle kreativitetsbølge. Den nye kreativitetsbølge Det nye ved den aktuelle kreativitets-konjunktur er således hverken selve begrebet eller dét, at det nye, originale, skabende og opfindsomme valoriseres højt. Det nye i disse år er snarere, at selve værdsættelsen af det originale nye og anderledes, af divergent og lateral tænkning, af opfindsomhed og idérigdom, af fantasi, intuition og kunstnerisk skaberkraft etc. tendentielt gennemsyrer samfundet som helhed på alle områder og individers selvforhold og selvrealisering i særdeleshed - og tilmed med imperativiske undertoner. Vær kreativ! lyder det ikke mindst i økonomi og arbejdsliv. Som det flertydige samlebegreb for evner, anlæg, ydelser og processer ser man derfor udtrykket kreativitet poppe op alle mulige og umulige steder og i alle mulige forbindelser. Med største selvfølgelighed kan der i dag både tales om det kreative samfund, det kreative menneske, den kreative økonomi, den kreative klasse, kreative centre, om kreative organisationer, kreative læringsmiljøer, kreative alliancer etc. En nøgle til at forstå, hvorfor begrebet kreativitet trods al sin begrebslige flertydighed i den grad har kunnet få en sådan mantraagtig udbredelse netop i disse år er formodentlig, at det på én og samme tid gøres gældende og cirkulerer som mål og som middel: som mål og princip for den frie menneskelige selvrealisering og selvdannelse, der med den radikaliserede individualiseringen på det nærmeste er blevet en pligt, og som strategisk middel til den nødvendige styrkelse af den økonomiske innovationskraft og konkurrenceevne i en globaliseret vidensøkonomi. Frihed og nødvendig, individualisering og globalisering, pædagogik og ledelse, humanisme og økonomi har tilsyneladende fundet sammen i kreativitetens konfliktneutraliserende forjættelser - godt støttet, som

7 7 antydet, af kreativitetsbegrebets nære begrebshistoriske bånd til den humanistiske psykologis nøglebegreb om selvrealisering på den ene side, men også til den økonomiske vækstteoris klassiske nøglebegreber om innovation og iværksætteri på den anden. Kreativitet i et samtidsdiagnostisk perspektiv Meget tyder altså på, at vi i disse år er vidner til en ny og generaliseret problematik, hvor kreativitet er ved at blive det nye vilkår, både for menneskelig selvrealisering, selvsocialisering og selvdannelse og for økonomi, produktion og arbejdsliv. Udfordringen for en samtidsdiagnose må være at kaste lys over denne sammenrend af rationaler, der er i spil under kreativitetens ophøjelse til vor tids afgud, samt at beskrive de endnu uklare konsekvenser heraf, både for det pædagogiske og uddannelsespolitiske felt og for arbejdslivet og det ledelsesstrategiske felt, men også for individers selvudvikling og selvdannelse. Det ligger uden for denne artikels rammer at lave og udfolde en sådan beskrivelse i alle dens dimensioner, men det står allerede nu klart, at diagnosens udgangspunkt må være kreativitetsproblematikkens videnspolitiske dimensioner. 1 Det skyldes, at det aktuelle fokus på kreativitet og trangen til at fremme den i alle sammenhænge hænger uløseligt sammen med og selv er et symptom på vore samfunds transformation fra industrisamfund til videnssamfund baseret på en global vidensøkonomi (Florida 2005; Seltzer/Bentley 2000). Denne transformation har det seneste årti allerede været forbundet med en generel omstilling til livslang læring og kompetenceudvikling i det pædagogiske, uddannelses-, arbejdsmarkeds- og erhvervspolitiske felt (Hermann & Kristensen 2004), herunder med et skift i de offentlige og private ledelses- og organisationsformer, der i praksis er ved at ophæve forskellen mellem pædagogik og ledelse (Hermann 2006). Når den økonomiske, erhvervs- og globaliseringspolitiske opmærksom de seneste år især har samlet sig om begreberne innovation og kreativitet, er det fordi de i dag anses for at være de nye vækstfremmere, og i takt hermed er de blevet nærmest uadskillelige eller synonyme (Bundy 2002; Sejer Jakobsen/Rebsdorf 2003; Innovationsrådet 2004). En samtidsdiagnose af kreativitetsfænomenets betydning må derfor tage sit afsæt i det forhold, at viden i dag har fået en ny status, funktion og betydning i den samfundsmæssige produktion og reproduktion. Dette fremgår om ikke andet af selve betegnelserne vidensamfund og vidensøkonomi, der inden for de seneste ti år har vundet hævd som de officielle selvbeskrivelser af vore samfund. Med disse termer henvises også til opkomsten af nye former, normer og steder for vidensproduktion, vidensdeling og vidensanvendelse, men også til det forhold, at viden i dag ikke

8 8 længere kun frembringes i og af det videnskabelige system som et offentlig gode under offentlig kontrol, men polycentrisk mange steder, på mange måder og i mange former, der ligger uden for såvel det videnskabelige systems som det offentlige forsknings- og uddannelsessystems kontrol (Gibbons 1994; Willke 2001). I en vidensøkonomi eller en vidensbaseret økonomi er viden og frem for alt evnen til kreativt og transdisciplinært at generere ny viden eller omsætte og anvende eksisterende viden på innovative måder blevet den nye økonomiske værdi- og vækstkilde. Derfor satser nutidens nationale konkurrencestater ikke blot på uddannelse og forskning, men også i en mere omfattende forstand på en generel mobilisering og aktivering af nationens menneskelige ressourcer og udvikling af deres kreative kompetencer som det afgørende middel til fremme nationens innovationskraft og konkurrenceevne i en globaliseret økonomi. Uddannelser skal ikke længere blot uddanne i betydningen kvalificere, men også vejlede, nurse og facilitere individers evne til at kapitalisere sig selv gennem deres læring og kompetenceudvikling. Med de seneste års promoveringen af iværksætterkultur i uddannelsessektoren handler det f.eks. ikke kun om, at flere skal turde starte egen virksomhed, men om at enhver skal lære at agere som entreprenør for sin egen humankapital og fortløbende forsøge at forøge denne. Igennem en sådan tendentiel individualisering af samfundsmæssige opgaver kan globaliseringens krav forbinde sig umiddelbart med individualiseringens vilkår - og de populære udgaver af globaliseringsfortællingen kan stilisere Danmark som et vidensbaseret og innovationsorienteret samfund, hvor den enkelte har pligt til at udvikle sine kompetencer og sin kreativitet som sit bidrag til sikring af fremtidens velfærd på globale konkurrencebetingelser. Med vidensøkonomien følger imidlertid ikke blot ændringer af samfundets forsknings- og uddannelsespolitik, men også mere diskret af samfundets videnspolitik, idet der hermed ikke blot gør sig et nyt videnssyn og nye vidensidealer gældende, men også nye og konfliktuelle (politiske, økonomiske, institutionelle og praktiske) acceptregler for viden og videnskabelse, der relativerer vore forestillinger om viden og tendentielt afvikler hidtidige rangordener mellem forskellige vidensformer og kriterier (Kristensen 2003). Og i takt med svækkelsen af de traditionelle interne videnskabelige legitimationsprocedurer og kriterier for viden er vejen åbnet for nye og mere pragmatiske acceptregler for viden. Viden tillægges i dag værdi udefra og for alvor først, når den er kreativt og produktivt materialiseret i mennesker, produkter, ydelser, organisationer, teknikker, maskiner etc.. Den økonomisk acceptable og efterstræbelsesværdige viden behøver ikke længere legitimere sig som et kollektivt gode eller i kraft

9 9 af sin sandhedsværdi i klassisk forstand som den sande, begrundede viden til forskel fra den blotte mening (doxa). Afgørende er i stedet givne vidensformers umiddelbare eller kombinatoriske praktiske (sociale, politiske og frem for alt økonomiske) nytteværdi, anvendelighed og omsættelighed. Derfor skabes og cirkulerer viden i dag i stigende grad under midlertidighedens, forgængelighedens og middeltænkningens synsvinkel (Schmidt 2005) - svarende til, at man kun er kompetent, hvis man fortløbende udvikler nye kompetencer og ny viden og samtidig er i stand til at omsætte sin viden som handlingsviden (kompetencer) i givne situationer og i sin omgang med og udvikling af ny viden er i stand til at bevæge sig tværfagligt og transdisciplinært mellem forskellige vidensområder og former (Gibbons 1993). Det skal dog retfærdigvis siges, at denne tendens de senere år har fået modspil med den nuværende regerings oprustning af faglighed og disciplin forud for den tværfaglige og kreative omgang med viden. Innovationstvang forklædt som kreativitetstrang? Det er, kort fortalt, i kølvandet på denne udvikling, at kreativ viden (den nye, opfindsomme, originale, ikke-gentagelige viden og divergente tænkning) er ved at gøre sig gældende som et nyt vidensideal, for så vidt denne viden vel at mærke kan omsættes i kompetencer og innovative produkter eller serviceydelser af enhver art. Kreativitet rimer i dag på produktivitet og er som sådan ved at blive vidensøkonomiens nye immaterielle produktivkraft, der til forskel fra tidligere ikke befinder sig i hænderne eller i teknologien, men sidder mellem ørerne på medarbejderne, hvorfor dens produktive iværksættelse implicerer hele personen. Det er en af grundene til, at kreative vidensarbejdere i dag er den gruppe, der er hårdest ramt af stress (Hermann/Kristensen 2005). Det er ligeledes på denne vidensøkonomiske baggrund, at kreativitet de seneste år er blevet forfremmet til en kompetence, ja, til selve nøglekompetencen i fremtidens vidensvirksomheder. Dette har dog i praksis gjort det svært at skelne mellem kreative og innovative kompetencer, men ikke desto mindre er udviklingen af kreative og innovative kompetencer de seneste år blevet promoveret som pædagogisk opgave og målsætning både for børnehaver (Kulturrådet for Børn 2002) og gymnasier (UVM 2004). Med overgangen til en vidensbaseret økonomisk optræder og bruges kreativitet således ofte som et tvillingebegreb til både innovations- og iværksætterbegrebet. Selvom kreativitet langt fra er reducerbar til dette, så udstiller det ikke desto mindre et nyt vilkår: at i en vidensøkonomi beror den økonomiske vækst på en innovationstvang, der er henvist til at gøre individers kreativitet til middel herfor. Som følge heraf er økonomisk vækst gennem innovation i

10 10 dag blevet inderligt knyttet til og afhængig af kreativitet og personlig vækst. Aktiveringen af nationens innovationspotentialer gøres til et inderligt moment i den enkeltes kreative selvforhold, selvudvikling og selvledelse. I kraft heraf er det langt hen af vejen lykkedes at forklæde den globaløkonomiske innovationstvang som en individuel kreativitetstrang (Sejer Jakobsen/Rebsdorf 2003). Dette synes at være et de dominerende rationaler bag samtidens imperativiske opfordring til alle: Vær kreativ og innovativ! Men kreativitet & innovation er et umage par, der ikke følger samme logik og derfor ikke automatisk går op i en højere og konfliktløs enhed. Meget tyder derimod på, at den økonomiske innovationstvang før eller siden vil komme i konflikt med, korrumpere eller kvæle en angiveligt spontan menneskelig kreativitetstrang. Det kunne derfor tænkes at give bagslag i praksis, at man forsøger at tale hen over og neutralisere disse forskelle. Kreative processer forudsætter tilsyneladende et moment af kontingens, frihed og ikke mindst fri tid, der uvægerligt vil komme i konflikt med den økonomiske innovationslogik og tidslighed, hvilket har fået en del ledelses- og organisationslitteratur til at pege på, at et vist mål af slack (tid til at sludre med kollegaer på gangen, ved kaffemaskinen etc.) er nødvendigt for at opnå en innovation, der ikke skal kvæles i disciplinering. Alle kan givetvis være kreative, men spørgsmålet er, om man kan være kreativ under tidspres og på kommando uden at ende i charlataneri og dårlige simulationer - kreativitetens forfaldsformer, eller uden gå til i stress, udbrændthed og depression den kreative tidsalders nye folkesygdomme. Kreativitetens tidsalder er dog ikke fyldestgørende diagnosticeret og karakteriseret ved den økonomisk-innovative udnyttelse af kreativitet. Denne er blot central for at forstå dynamikken i denne, men ved siden heraf har der udviklet sig en generaliseret kreativitetsproblematik, hvor kreativitet spiller andre roller end at fremme innovation. Det gælder ikke mindst i pædagogikken. I forrige nummer annoncerede vi, at Dansk Pædagogisk Tidsskrift nr ville indeholde et foredrag, Jens Erik Kristensen holdt på et seminar om aktuelle tendenser i pædagogik og uddannelsespolitik, men da kreativitetstemaet begyndte at tage form, aftalte redaktionen med Jens Erik Kristensen, at han til nr. 1 i stedet skulle bidrage med en artikel med fokus på dette tema. Redaktionen 1 Artiklen har sin baggrund i forskningsprogrammet i Socialanalytisk Samtidsdiagnose ved DPU, hvor det kollektive arbejde med kreativitetstemaet implicerer alle de tre forskningsstrategier, programmet er opdelt i (videnspolitik, socialanalytik, sanselighedspædagogik (se programtekst på Her har jeg valgt kun at antyde det videnspolitiske perspektiv på den aktuelle kreativitetsbølge. Litteratur

11 11 Achton, S/S.Clausen (1973): Kreativitet, Munksgaard, København. Bundy, W. (2002): Innovation, Creativity and Discovery in Modern Organizations, Quorum Books, London. Bühler, C. & Allen, M. (1974): Introduktion til humanistisk psykologi, Gyldendals pædagogiske bibliotek, København. Bröckling, U. (2004): Kreativität, i: Bröckling o.a.(red.): Glossar der Gegenwart. Suhrkamp Verlag, Frankfurt am Main. Coade, N. (1997): Be Creative, Thomson Business Press, London Cropley, A.J. (1970): Kreativitet. Gyldendals Pædagogiske Bibliotek, København. Ericsson, D. (2001): Kreativitetsmysteriet. EFI, Economiska Forskningsinstituttet, Stockholm. Florida, Richard (2005): Den kreative klasse. Klim, Århus. Kultur-, Erhvervs- og Økonomiministeriet (2000); Danmarks kreative potentiale. København. Gibbons, M. et al. (1994): The new production of knowledge, Sage Publications, London Guilford, J.P. (1950): Creativity, i: American Psychologist, Vol.5, s von Hentig, H. (2000): Kreativität. Hohe Erwartungen an einen Schwachen Begriff. Weinheim, Basel. Hammershøi, L. G. (2003): Selvdannelse og socialitet: Forsøg på en socialanalytisk samtidsdiagnose. København: Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag. Hermann, S. (2005): Pædagogik og management - et fælles autoritetsopgør med hjælp fra pop- og ungdomskulturen", i: Schmidt & Kjeldsen (red.): Tværgående visioner for folkeskolen - analyse og syntese, Forlaget Adapta og Forlaget LM, Kbh Hermann, S. & Kristensen, J.E. (2004): Kompetenceudvikling psykologisk inderliggørelse på dåseform? i: Psyke og Logos nr.2 s , Psykologisk Forlag København Hermann, S./Kristensen, J.E. (2005): Stress er mere end et personligt problem, i: Ledelse i dag, 15.årgang 4 nr. 63. Innovationsrådet (2004): Danmark i det globale vidensamfund, Innovationsrådets strategigruppe (www.innovationsraadet.dk) Korsgaard, O. (1999): Kundskabskapløbet. Uddannelse i videnssamfundet. Gyldendal, København.

12 12 Kristeller, P.O. (1983): Creativity and Tradition, i: Journal of the History of Ideas nr.1, jan Kristensen, J.E. (2003): Til kritikken af den politiske vidensøkonomi, i: Hammershøi, L.G. et al (red.): Mellemværender. Festskrift til Lars-Henrik Schmidt, Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag, København Korsgaard, O. (1999): Kundskabskapløbet, Gyldendal, København. Kulturrådet for Børn (2002): Næste generations udviklingspolitik. Tema: Børnene i overgangen fra industrisamfund til vidensamfund, Huset Mandag Morgen, København. Kupferberg, F. (2004): Læring eller kreativitet: Pædagogisk professionalitet i den kreative økonomi, i: Hjort, K. (red.): De professionelle, Roskilde Universitetsforlag, Frederiksberg Lowenfeld, V. & Brittain, W. L. (1973/1947): Kreativitet og vækst En redegørelse for den tegnepsykologiske udvikling hos børn og unge og nogle pædagogiske konsekvenser. Gjellerup. Maslow, A.F. (1954): Motivation and Personality, Harper & Row, New York. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling (2004): Innovation, Iværksætterlyst og selvstændighedskultur i uddannelsessystemet. Undervisningsministeriet. Mogensen, Klaus Æ., red. (2005): Creative Man. Instituttet for Fremtidsforskning, Gyldendal. Next Generation Forum (1999): The Creative Society, Årsrapport 1999, Huset MandagMorgen, Kbh. Nietzsche, F. (1993): Afgudernes Ragnarok, Gyldendal, København 1933 Nöllke, M. (2002): Kreativitätstechniken, Rudolf Haufe Verlag, München 2002 Pildal Hansen, S.(2004). Praktisk originalitet: Om ethos som retorisk kategori og originalitet som ethosdyd i gymnasieelevtekster. København: Danmarks Pædagogiske Universitet. Schmidt, L-H. (2005): Om Respekten, DPUs forlag, København 2005 Sejer Jakobsen, H. & Rebsdorf, S.O. (2003): Ideudvikling ved kreativ innovation om kreativitet og innovation. Gyldendal, København: Seltzer, K & T.Bentley (2000): Kreativitetens tidsalder om viden og færdigheder i den nye økonomi. Dafolo, Frederikshavn. Tænketanken Fremtidens Vækst (2005): Det nytænkende og fleksible samfund (Økonomi- og Erhvervsministeriet: Undervisningsministeriet (2005): Gymnasiebekendtgørelsen (www.uvm.dk)

13 Willke, H. (2001): Wissensgesellschaft, i: Kneer, G. et al (red.): Klassische Gesellschaftsbegriffe der Soziologie, UTB, Wilhelm Fink Verlag, München. 13

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld?

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Lars Geer Hammershøj Fremme af kreativitet i form af leg er med henblik på barnets menneskelige og sociale dannelse, hvorimod fremme af kreative

Læs mere

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi 12 Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi Af Lasse Skånstrøm, lektor Med Globaliseringsrådets udspil Verdens bedste folkeskole blev det pointeret, at: Folkeskolen skal sikre børnene og de unge stærke

Læs mere

KOMMENTAR AF SVEND ERIK OLSEN

KOMMENTAR AF SVEND ERIK OLSEN KOMMENTAR AF SVEND ERIK OLSEN 12 PSYKOLOG NYT Nr. 19. 2005 DEN KLASSE Er den kreative klasse kreativ? I jagten på et svar lægges der her en psykologisk synsvinkel på Richard Floridas Den kreative klasse

Læs mere

Vejledning og den bløde mobilisering af de menneskelige ressourcer

Vejledning og den bløde mobilisering af de menneskelige ressourcer Vejledning og den bløde mobilisering af de menneskelige ressourcer - et uddannelses-, social-, beskæftigelses- og integrationspolitisk columbusæg? Jens Erik Kristensen Lektor, DPU Konference for vejledere

Læs mere

Uddannelse til fremtidens samfund:

Uddannelse til fremtidens samfund: Uddannelse til fremtidens samfund: Hvilke formål mangler folkeskolens formålsparagraf at opfylde? Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor DPU, Aarhus Universitet Formålet med uddannelse? Per definition At

Læs mere

Czikzentmihalyi og Kupferberg

Czikzentmihalyi og Kupferberg Czikzentmihalyi og Kupferberg Hvad er kreativitet? Kreativitet er enhver handling, idé eller produkt, som ændrer et eksisterende domæne, eller som transformerer/omskaber det eksisterende domæne til et

Læs mere

Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching

Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching Vi har som mennesker ikke kun mulighed for at gøre logiske erkendelser, men kan også gøre den anden form for erkendelse, som Baumgarten gav navnet sensitiv erkendelse.

Læs mere

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen - en introduktion til 4-rums modellen Bibliotekdage på Lindås Henrik Jochumsen Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet Mit udgangspunkt Bibliotekets aktuelle situation Biblioteket

Læs mere

Den ensidige heldagsskole? Ph.d. og lektor ved IUP (DPU), AU

Den ensidige heldagsskole? Ph.d. og lektor ved IUP (DPU), AU Den ensidige heldagsskole? Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor ved IUP (DPU), AU Rose skolereformen Gode elementer Gode intentioner God vilje til at reformere Har intentionerne den tilsigtede virkning?

Læs mere

Kreativitet og innovation i et dannelsesperspektiv. Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor ved iup (DPU)

Kreativitet og innovation i et dannelsesperspektiv. Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor ved iup (DPU) Kreativitet og innovation i et dannelsesperspektiv Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor ved iup (DPU) Vigtigt spørgsmål Hvad gør billedfaget relevant i en globaliseret verden? Ikke kun fordi vi lever

Læs mere

Kreativitetskonceptioner i et pædagogisk filosofisk perspektiv - en analyse af Lars Geer Hammershøjs tese om kreativitet som et spørgsmål om dannelse

Kreativitetskonceptioner i et pædagogisk filosofisk perspektiv - en analyse af Lars Geer Hammershøjs tese om kreativitet som et spørgsmål om dannelse Kreativitetskonceptioner i et pædagogisk filosofisk perspektiv - en analyse af Lars Geer Hammershøjs tese om kreativitet som et spørgsmål om dannelse Self illumination af André Kutscherauer 1 Skriftligt

Læs mere

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Justine Grønbæk Pors Jgp.lpf@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Center for Skoleledelse Copenhagen

Læs mere

Spil og spilleregler -om spillets analytik i samfundsvidenskaben

Spil og spilleregler -om spillets analytik i samfundsvidenskaben Spil og spilleregler -om spillets analytik i samfundsvidenskaben Erik Højbjerg Fra bogen: Anders Esmark, Carsten Bagge Lausten og Niels Åkerstrøm Andersen (red.) Socialkonstruktivistiske analysestrategier

Læs mere

HVORFOR ER TESTNING KNAP SÅ USKYLDIGT, SOM DET TAGER SIG UD FOR AT VÆRE?

HVORFOR ER TESTNING KNAP SÅ USKYLDIGT, SOM DET TAGER SIG UD FOR AT VÆRE? HVORFOR ER TESTNING KNAP SÅ USKYLDIGT, SOM DET TAGER SIG UD FOR AT VÆRE?, PH.D. IUP, AARHUS PERSPEKTIVER PÅ FOLKESKOLENS TESTPRAKSIS KONFERENCE 3. APRIL 204 SPØRGSMÅL Hvilke forestillinger om den ønskeværdige

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

Viljen til innovation

Viljen til innovation Viljen til innovation - en idehistorisk og samtidsdiagnostisk kommentar til tidens innovationstrang og -tvang Jens Erik Kristensen (artikel i KVAN Tidsskrift for Læreruddannelse og Skole, nr. 92, marts

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, december 2009 Indhold Kursus i medborgerskab ved

Læs mere

enkelt og begejstrende. Kan samarbejde på alle niveauer. kommunikere, kunne samarbejde med folk der ikke er som hende selv etc.

enkelt og begejstrende. Kan samarbejde på alle niveauer. kommunikere, kunne samarbejde med folk der ikke er som hende selv etc. DEN NYE SKOLE - DEN BRÆNDENDE PLATFORM For et par år siden indrykkede Gentofte Kommune en stillingsannonce med efterspørgsel på disse kompetencer: Du har relevant uddannelse. Har overblik, udsyn og initiativ.

Læs mere

Konkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ

Konkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ Konkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ Lærerrollen og de etiske dilemmaer SL, Vejle Marts2016 Faglig baggrund Brian Degn Mårtensson Lektor på University College Sjælland Tidl. lærer, konsulent

Læs mere

LOAC, Learning Outcome of Amateur Culture

LOAC, Learning Outcome of Amateur Culture KONFERENCE 22. november 2011 i Vartov, København LOAC, Learning Outcome of Amateur Culture Anden præsentation: Metoder til læringsvurdering Hans Jørgen Vodsgaard Interfolk Institute for Civil Society 2

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Vision for læring og dannelse

Vision for læring og dannelse 13-32036 / April 2014 Børn og Unge Svendborg Kommune Indledning Udvalget for Børn og Unge har beskrevet deres vision for læring og dannelse i Svendborg Kommune. Visionen er en ledestjerne, som arbejdet

Læs mere

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Børnekultur og børns kultur børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Det børnekulturelle system Den litterære institution (forfattere manus forlag konsulenter bøger formidlere) Den dramatiske

Læs mere

OPFINDSOMHED, KREATIVITET OG LÆRING

OPFINDSOMHED, KREATIVITET OG LÆRING OPFINDSOMHED, KREATIVITET OG LÆRING LENE TANGGAARD, PH.D., PROFESSOR DEPARTMENT OF COMMUNICATION AND PSYCHOLOGY Definition af begreber Opfindsomhed Kreativitet Innovation Evnen til at respondere på nye

Læs mere

Er det vigtigt at fastholde et dannelsesbegreb? Ove Korsgaard Professor emeritus Aarhus Universitet

Er det vigtigt at fastholde et dannelsesbegreb? Ove Korsgaard Professor emeritus Aarhus Universitet Er det vigtigt at fastholde et dannelsesbegreb? Ove Korsgaard Professor emeritus Aarhus Universitet Der har aldrig været talt så meget om dannelse som i disse år En række uddannelsestænkere finder, at

Læs mere

Viljen til Læring & Inklusion

Viljen til Læring & Inklusion Viljen til Læring & Inklusion - en samtidsdiagnostisk indkredsning af en ny politisk-pædagogisk dagsorden Voksenpædagogisk Træf om Voksenuddannelse i spændingsfeltet mellem målrationalitet og idealer om

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Lektor, cand. pæd. Peter Rod

Lektor, cand. pæd. Peter Rod Lektor, cand. pæd. Peter Rod Det frie valg i velfærdsydelsen NPM - DRP I det postmoderne samfund flyder den liberale økonomis principper om de frie markedskræfter udover den offentlige sektor. Strukturreformen

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Velfærdsstaten er presset af flere faktorer Dansk ergoterapi har også både behov for, og vækstmuligheder gennem innovativ fagudvikling

Velfærdsstaten er presset af flere faktorer Dansk ergoterapi har også både behov for, og vækstmuligheder gennem innovativ fagudvikling Velfærdsstaten er presset af flere faktorer Dansk ergoterapi har også både behov for, og vækstmuligheder gennem innovativ fagudvikling Gunner Gamborg 23. november 2010 Etf region Midt-Nord & UC Nordjylland

Læs mere

Fremtidens kompetencer

Fremtidens kompetencer Fremtidens kompetencer Repræsentantskabsmøde 2007 Dansk Folkeoplysnings Samråd 30. april 2007,Vartov Arne Carlsen Direktør for Internationalisering Danmarks Pædagogiske Universitet OECD-metakompetencer

Læs mere

Nye sociale teknologier i folkeskolen

Nye sociale teknologier i folkeskolen Nye sociale teknologier i folkeskolen kampen om dannelsen Lejf Moos (red.), Karen B. Braad, Klaus Kasper Kofod, Per Fibæk Laursen, Lars Holm, John Krejsler, Niels Kryger, Birte Ravn, Hanne Knudsen, Kirsten

Læs mere

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012 Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 1 GRUNDLAGET FOR KONSEKVENSPÆDAGOGIKKENS UDVIKLING DE TEORETISKE BEGRUNDELSER: At få undersøgt og afklaret om det var muligt at få udviklet en pædagogik,

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Åben skole og dannelse

Åben skole og dannelse Åben skole og dannelse Hvilken betydning har den åbne skole for opfyldelsen af folkeskolens overordnede målsætninger, for kreativitet og dannelse i fremtidens arbejdskraft og hvorfor er det vigtigt? Børne-

Læs mere

IVA Personaledag. Arbejdsmiljø & Moderne Arbejdsliv

IVA Personaledag. Arbejdsmiljø & Moderne Arbejdsliv IVA Personaledag Arbejdsmiljø & Moderne Arbejdsliv Program for dagen Introduktion Oplæg om det moderne arbejdsliv og trivselsudfordringer/pb Undersøgelse Oplæg om funktioner og dysfunktioner/rk Første

Læs mere

Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek

Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek Forord B rønderslev Bibliotek en del af livet gennem hele livet. Vi arbejder med at se og udvikle Biblioteket som en livstråd, hvor den enkelte borger gennem hele

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING... Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5

Læs mere

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd Refleksionspapir om inklusion Det Centrale Handicapråd Udgiver: Det Centrale Handicapråd Tekst: Kira Hallberg Det Centrale Handicapråd Bredgade 25, opg. F, 4. 1260 Kbh. K. Tlf: 33 11 10 44 Fax: 33 11 10

Læs mere

De unge fremtidens arbejdskraft

De unge fremtidens arbejdskraft De unge fremtidens arbejdskraft Handlingsorienteret individualisme Uddannelse og faglighed Unge og arbejdsmarkedet Fra overjeg til overvejende jeg Barnagtiggørelse Moderne politisk identitet 68 erne De

Læs mere

Læring og Spejderliv. - og frihed og fællesskab. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2013

Læring og Spejderliv. - og frihed og fællesskab. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2013 Photo: Hans Henrik Knoop, 2012 Læring og Spejderliv - og frihed og fællesskab Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2013 Fundamentale forudsætninger for trivsel oplevelser

Læs mere

Redigeret af Kirsten Hyldgaard. Psykoanalyse og pædagogik

Redigeret af Kirsten Hyldgaard. Psykoanalyse og pædagogik Redigeret af Kirsten Hyldgaard PÆDAGOGISKE UMULIGHEDER Psykoanalyse og pædagogik PÆDAGOGISKE UMULIGHEDER PÆDAGOGISKE UMULIGHEDER Psykoanalyse og pædagogik Redigeret af Kirsten Hyldgaard Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

Pædagogiske kompetencer

Pædagogiske kompetencer Pædagogiske kompetencer Den samlede pædagogiske opdragelses-, udviklings-, lærings- og dannelsesopgave indebærer, at pædagogen selvstændigt og i samarbejde med andre skal understøtte og stimulere barnets/brugerens

Læs mere

Innovativ faglighed. en introduktion til Otto Scharmers Teori U. Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent

Innovativ faglighed. en introduktion til Otto Scharmers Teori U. Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent Innovativ faglighed en introduktion til Otto Scharmers Teori U Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent Hvad er den særlige pædagogiske faglighed man som lærer skal besidde, hvis man vil være en innovativ

Læs mere

Sundhed, krop og bevægelse

Sundhed, krop og bevægelse Pædagoguddannelsen i fokus Anne Brus Charlotte Sandberg Christensen Karin Siff Munck Charlotte Eli Pedersen Eva Rose Rechhagel Sundhed, krop og bevægelse Redaktion: Peter Mikkelsen og Signe Holm-Larsen

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09.

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09. Forstå hjernen Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning Konference Hotel Scandic Odense 23.09.2013 Generator foredrag, kurser og konferencer www.foredragogkonferencer.dk

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Børns kreativitet det første f skridt. Lene Tanggaard, Professor, Cand.psych., Ph.d. Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet

Børns kreativitet det første f skridt. Lene Tanggaard, Professor, Cand.psych., Ph.d. Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Børns kreativitet det første f skridt Lene Tanggaard, Professor, Cand.psych., Ph.d. Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Hvad er kreativitet? Det nye og betydningsfulde Hvad ved vi om kreativitet

Læs mere

Hvad er der gang i og hvad er Klinik 100 år?

Hvad er der gang i og hvad er Klinik 100 år? Hvad er der gang i og hvad er Klinik 100 år? Fokus på fortiden og fremtiden Udstilling Publikation Foredrag Fremtidens læge undersøgelse Sundhedscamp m/fokusgruppeinterview + artikel Forskellige sponsorer

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Institut for Naturfagenes Didaktik. Program. Aktivitet. Oplæg. Diskussion

Institut for Naturfagenes Didaktik. Program. Aktivitet. Oplæg. Diskussion Program Aktivitet Oplæg Diskussion Hvad er innovation? Brug jeres smartphone, tablet eller computer: m.socrative.com Room: 510552 Skriv hvad du forstår ved innovation Vurdering af innovationskompetence

Læs mere

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller

Læs mere

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI INDHOLD Side 4: Side 8: Side 9: Side 10: Side 11: Side 12: Side 13: Side

Læs mere

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Niels Warring Christian Helms Jørgensen (red.) Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering Institut for

Læs mere

Positiv Psykologi. - om flow, læring og læringsmiljøer. - eller: passivitet er selvfølgelig dræbende

Positiv Psykologi. - om flow, læring og læringsmiljøer. - eller: passivitet er selvfølgelig dræbende Positiv Psykologi - om flow, læring og læringsmiljøer - eller: passivitet er selvfølgelig dræbende Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2013 To universelle processer

Læs mere

Jerome Bruner. Socialkonstruktivisme Kulturpsykologi

Jerome Bruner. Socialkonstruktivisme Kulturpsykologi Jerome Bruner Socialkonstruktivisme Kulturpsykologi Jerome Bruner, 1915 - Psykolog, uddannet på Harvard Aktiv i den psykologiske diskurs siden 1947 Repræsentant for en historisk udvikling indenfor psykologien

Læs mere

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning 1 Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning er. Nummer 4/2002 har temaet Arkitekturforskningens landskaber og signalerer forskellige positioner i øjeblikkets arkitekturforskning.

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

PÆDAGOGIKKEN OG KREATIVITETEN

PÆDAGOGIKKEN OG KREATIVITETEN PÆDAGOGIKKEN OG KREATIVITETEN Inspirationsoplæg til Børnenes Grundlovsdag d. 21. november 2011 v. chefanalytiker Morten Fisker, Mandag Morgen, mfisker@mm.dk Hvad skal I høre om den næste time? Hvorfor

Læs mere

Vi har behov for en diagnose

Vi har behov for en diagnose Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for

Læs mere

Selvrealisering som selvrefleksion

Selvrealisering som selvrefleksion Selvrealisering som selvrefleksion Samfundets økonomiske udvikling, individualisering og sekulariseringen har skabt plads til den enkelte. Individet kan i dag selv bestemme sin egen livsvej. Ruten bliver

Læs mere

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

Erhvervslærerteamet var svaret, men hvad var spørgsmålet? Ida Juul DPU Aarhus Universitet

Erhvervslærerteamet var svaret, men hvad var spørgsmålet? Ida Juul DPU Aarhus Universitet Erhvervslærerteamet var svaret, men hvad var spørgsmålet? Ida Juul DPU Aarhus Universitet Påstand Hvor introduktionen af team i den offentlige sektor blev italesat som modpol til bureaukratisering (regelstyring)

Læs mere

Pionercamp 2007 Lærer- og elevroller

Pionercamp 2007 Lærer- og elevroller Pionercamp 2007 Lærer- og elevroller KIE-modellen Det kreative læringsrum Idéer skabes Værktøjer: fx Ordtombola Billedtombola Idéstafet Elevatortale Værktøjer: fx Tænkepapirer Rolletombola Idé videreudvikles

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til?

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til? Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til? Jeppe Læssøe, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik Institut for Uddannelse (DPU) Aarhus Universitet, Campus København UNESCO om UBU

Læs mere

Kreativitet på kanten. Lene Tanggaard, Ph.d., Professor Department of Communication and Psychology

Kreativitet på kanten. Lene Tanggaard, Ph.d., Professor Department of Communication and Psychology Kreativitet på kanten Lene Tanggaard, Ph.d., Professor Department of Communication and Psychology Aktuelle krav Uddannelse og skolen skal være et sikkert, stærkt og forudsigeligt projekt. Formål: Effektiv

Læs mere

udenfor det virvar af sociale, intellektuelle og erfaringsbaserede snærende mønstre vi normalt er underlagt n

udenfor det virvar af sociale, intellektuelle og erfaringsbaserede snærende mønstre vi normalt er underlagt n Bilag 7 Den kreative platform Der er en række forudsætninger, der skal være tilstede for at en kreativ ideudviklingsproces kan finde sted Vi kan betragte et kreativt miljø som en platform, der er hævet

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Line Togsverd og Jan Jaap Rothuizen (red.) Perspektiver på pædagogens faglighed

Line Togsverd og Jan Jaap Rothuizen (red.) Perspektiver på pædagogens faglighed Line Togsverd og Jan Jaap Rothuizen (red.) Perspektiver på pædagogens faglighed Udgangspunktet for denne bog er, at pædagogik altid rummer et element af ballade og ustyrlighed: Tænder, der skal børstes

Læs mere

Livets Skole Skolen for livet. e 3. Thøger Johnsen

Livets Skole Skolen for livet. e 3. Thøger Johnsen Livets Skole Skolen for livet e 3 Thøger Johnsen 1 Prolog: Der mangler ofte en umiddelbar og spontan røst i vores hæsblæsende samfund. En røst i stil med den lille dreng i H.C. Andersens eventyr om "Kejserens

Læs mere

Samfundsfag, niveau G

Samfundsfag, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk

Læs mere

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG Dr.phil. Dorthe Jørgensen Skønhed i skolen Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være en god skole. Dette udtryk stammer

Læs mere

De mange Intelligenser og Læringsstile

De mange Intelligenser og Læringsstile De mange Intelligenser og Læringsstile Børn lærer på hver deres måde. Børn har forskellige styrkesider, potentialer og intelligenser. Hvert barn har sin unikke læringsstil og intelligensprofil. For at

Læs mere

Moralsk ansvar og menneskesyn -i en velfærdsstat under forvandling

Moralsk ansvar og menneskesyn -i en velfærdsstat under forvandling Moralsk ansvar og menneskesyn -i en velfærdsstat under forvandling Uffe Juul Jensen Professor i filosofi Center for Sundhed, Menneske og Kultur Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet Et nutidsbillede:

Læs mere

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål

Læs mere

Konsekvenser og straf

Konsekvenser og straf Kronik bragt i dagbladet Politiken den 26. august 2003: Konsekvenser og straf Begrebet konsekvens er blevet til et modeord, ikke mindst i politiske kredse, hvor det bliver brugt som et straffende begreb.

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

POSITIV PSYKOLOGI: FLOW GENNEM LÆRING OG KREATIVITET. Hans Henrik Knoop

POSITIV PSYKOLOGI: FLOW GENNEM LÆRING OG KREATIVITET. Hans Henrik Knoop POSITIV PSYKOLOGI: FLOW GENNEM LÆRING OG KREATIVITET Menneskets Kultur Menneskets Natur DEN BEDSTE AF ALLE VERDENER? POSITIV PSYKOLOGI: FORSKNINGSOMRÅDER Gode, meningsfulde institutioner (familier,

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

ETIK I TEORI OG PRAKSIS

ETIK I TEORI OG PRAKSIS ETIK I TEORI OG PRAKSIS - Hvad gør vi?! Etik og Kristen etik i en bioetisk sammenhæng Ved Anne Mette Fruelund Andersen Bioetik Definition: Overvejelser over etiske problemer i tilknytning til udvikling

Læs mere

En skole i særklasse

En skole i særklasse En skole i særklasse Konference 22.11.2012 TRE-FOR Park, Odense Generator foredrag, kursus og konferencer www.foredragogkonferencer.dk En skole i særklasse Verden er i forandring. Vi har vinket farvel

Læs mere

Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering

Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering Konference 19. maj 2009 Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering ARRANGERET AF CENTER FOR UNGDOMSFORSKNING, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering

Læs mere

Carl R. Rogers og den signifikante læring

Carl R. Rogers og den signifikante læring Side 1 af 5 Carl R. Rogers og den signifikante læring De fire læringstyper For at forstå begreberne signifikant læring og transformativ læring skal de først ses i en større sammenhæng. Signifikant læring,

Læs mere

CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI

CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI Claus Elmholdt, Hanne Dauer Keller og Lene Tanggaard Ledelsespsykologi Claus Elmholdt, Hanne Dauer Keller og Lene Tanggaard Ledelsespsykologi

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Eksistentialisme Begrebet eksistens Eksistentialismen i kunsten

Eksistentialisme Begrebet eksistens Eksistentialismen i kunsten Eksistentialisme Eksistentialismen er en bred kulturstrømning, der repræsenterer en bestemt måde at forstå livet på. Den havde sin storhedstid imellem 1945 og 1965, men den startede som en filosofi over

Læs mere

VIDEN OG VIDENSBEGREBER

VIDEN OG VIDENSBEGREBER VIDEN OG VIDENSBEGREBER Temadag om forskning og udvikling 7. Oktober 2009 Palle Rasmussen Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi, Aalborg Universitet INDHOLD Al den snak om vidensamfund Videnøkonomi

Læs mere