DIALOGFORUM B. Pædagogisk træf I 18. marts 2009 I Odense Congress Center

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DIALOGFORUM B. Pædagogisk træf I 18. marts 2009 I Odense Congress Center"

Transkript

1 DIALOGFORUM B Pædagogisk træf I 18. marts 2009 I Odense Congress Center

2 RESPEKT! og tre forskellige måder at opnå den på Vores mål som fag- og professionsforening er at forbedre pædagogers vilkår og skabe mere respekt omkring den pædagogiske profession. Vi skal sammen gøre det mere attraktivt at være pædagog. Vi skal overbevise politikerne i både regering og kommunal bestyrelser om, at der er behov for langsigtede investeringer på børne- og ungeområdet. Og vi skal vise både politikere, forældre og andre faggrupper, hvad vi som pædagoger ved, kan og vil i kraft af vores uddannelse og profession. Så langt er vi formentlig enige. Dette hæfte er tænkt som inspiration til vores indbyrdes dialog om, hvilken grundlæggende tilgang til denne indsats, vi skal vælge til dette arbejde. Hæftet er bygget op om tre forskellige tilgange til at øge respekten om det pædagogiske arbejde. De tre tilgange er med vilje gjort meget forskellige. For respekten om vores arbejde kan med fordel ses og drøftes fra flere syns vinkler. Få vil kunne skrive under på alt i én af dem, og ingen af dem afspejler 100 pct. BUPL s politik. Men der er mange spor af BUPL s holdninger i dem alle tre og de udelukker ikke hinanden. Meningen er, at de til sammen kan give stof til overvejelse og debat. I første omgang som led i Pædagogisk træf Hæftet bygger blandt andet på en række undersøgelser, analyser og statistisk materiale. Det meste kan findes på BUPL s hjemmeside. (under Pædagogisk Portal.) Vi pædagoger er så mange slagse. Vi arbejder i vuggestuer, børnehaver, klubber og fritidshjem, blandt hjemløse og misbrugere, med psykisk og fysisk handicappede, med indvandrere og flygtninge. Og nogle er ledere på forskellige niveauer. Hæftet her taler ger for nemheds overskuelighedens skyld om udgangspunkt i pædagoger, der arbejder i dagtilbud. Men problemstillingerne og de tre tilgange vil forhåbentlig virke relevante for pædagoger uanset arbejdsfelt. God læselyst. God dialog. 3

3 Baggrunden for det hele DEN VIGTIGSTE OPGAVE De tider er for længst forbi, hvor børn bare blev passet, mens deres forældre var på arbejde. I dag spiller dagtilbud en helt central rolle i børns udvikling. I løbet af de første fire-fem år af deres liv tilbringer børn i gennemsnit over af deres vågne timer i en daginstitution. Og samfundet bruger hvert år 37 milliarder kroner på dagtilbuddene. Det er helt oplagt at spørge, hvad henholdsvis børnene, forældrene og samfundet får ud af indsatsen. Som pædagoger har vi de bedste muligheder for at give en række gode svar på spørgsmålet: l Børnene får blandt andet omsorg, oplevelser, kammerater og personlige udfordringer. l Forældrene får desuden tryghed for gode rammer om børnenes dagligdag samt nogle at snakke med, der kender og forstår børnenes udvikling. l Skolen får børn, der har lyst til at lære og er godt rustede til at møde skolens faglige og sociale krav l Arbejdsmarkedet får glæde af både fædres og mødres arbejdskraft og kan fungere mere effektivt og fleksibelt. l Samfundet får nye medborgere, der fra barnsben har øvet sig i at indgå aktivt i forpligtende fællesskaber For bare at nævne nogle af de mulige gevinster ved velfungerende dag- og fritidstilbud. l Er der noget at sige til, at mange af os føler, vi løser en af velfærdssamfundets vigtigste opgaver? l Er det urimeligt, at nogle af os bliver frustrerede, hvis vi ikke kan udføre det pædagogiske arbejde så godt, som vi ved, det kan og bør gøres? l Er det til at forstå, at vi bliver stødt, hvis vores indsats ikke anerkendes og respekteres? På de følgende sider giver vi tre forskellige bud på, hvordan vi bedst kan styrke kvaliteten i det pædagogiske arbejde og ad den vej skabe fornyet respekt om den profession, vi brænder for. 4

4 Første tilgang FOKUS PÅ LØN, NORMERING OG RESSOURCER Vi kan sagtens skabe kvalitet i og respekt om vores arbejde, hvis vi får ordentlige arbejdsvilkår. Tilgangen i en nøddeskal Danmark har en af verdens fineste traditioner for pædagogiske tilbud til børn og unge. Vi har et solidt fundament af viden og dygtige medarbejdere at bygge på. Vi har masser af kreative ideer til at gøre institutionerne endnu bedre. Men vi har ikke de ressourcer, det kræver. Får vi ikke bedre økonomiske vilkår til det pædagogiske arbejde, er vi dømt til at skuffe både forældrenes, samfundets og vores egne høje forventninger til vuggestuer, børnehaver og fritidstilbud. Det er først og fremmest synd for børnene, der har fortjent bedre. Men i sidste ende underminerer det også hele systemet af offentlige dagtilbud, der er rygraden i et velfungerende arbejdsmarked. For fortsætter den nuværende nedslidning af området, bliver det svært at fastholde medarbejdere og at tiltrække nye til professionen faget. De største udfordringer Der er især to områder, hvor det brænder på: institutionernes normeringer og vores løn. Bedre normeringer I disse år, hvor økonomien er under pres, vælger en del kommuner at bruge færre penge pr. barn. Og de fleste af dem finder besparelserne på personalebudgettet. Der bliver stadig færre voksne pr. barn i dagtilbuddene. Et fald, som børnene mærker endnu tydeligere. For i samme periode har pædagogerne fået flere nye opgaver, der tager tid fra det direkte samvær med børnene. Flere pædagoger er en simpel forudsætning for at opfylde målsætningerne i det pædagogiske arbejde. 5

5 En respektabel løn Det pædagogiske arbejde kræver stor ansvarlighed, betydelig fleksibilitet og et højt fagligt niveau. Men pædagoger tjener mindre end næsten alle andre grupper med en mellemlang videregående uddannelse i både den offentlige og private sektor og kun 7 pct. mere end ufaglærte. En løn, der afspejler ansvar og kompetence, er ikke kun et spørgsmål om ret og rimeligt. Det er også et vigtigt signal fra samfundet om respekt for pædagogers arbejde. Og selv om glæden ved professionen/faget vejer tungest, har det tegn på anerkendelsen, der ligger i en i ordentlig løn, stor betydning, når unge vælger uddannelse. I 2008 faldt søgningen til pædagoguddannelsen markant. Hvad skal vi så gøre? l Vi skal argumentere for, at der skal indføres en national grundnormering for antallet af pædagoger i forskellige typer af institutioner. Eksempelvis tre pædagoger til: 10 vuggestuebørn, 20 børnehavebørn eller 30 børn i SFO/fritidshjem. l Vi skal gøre kommunale politikere og forvaltning tydeligere opmærksom på sammenhængen mellem de ressourcer, de bevilger, og den kvalitet, vi er i stand til at levere. l Vi skal fortsætte kampen for en ordentlig løn. Dels når vi forhandler overenskomster, dels i den politiske debat om vores lønefterslæb. l Vi skal blive bedre til løbende at gøre forældre og resten af befolkningen opmærksom på kvaliteten af og vilkårene for vores arbejde. På den måde kan vi skaffe os de nødvendige venner i kampen for bedre tilbud til børn og unge. 6

6 Kendsgerningerne på bordet l I perioden er antallet af voksne pr. barn faldet med 7 pct. i vuggestuer, 10 pct. i børnehaver og 6 pct. i aldersintegrerede institutioner. Kilde: AERådet, l 3 ud af 10 kommuner venter at bruge færre penge pr. barn i 2009 i forhold til Kilde: Synovate, l Blandt faggrupper med mellemlang videregående uddannelse får pædagoger den ringeste økonomiske belønning for deres uddannelse. (Kilde: Arbejdsmarkedsforsker Niels Westergaard-Nielsen, Handelshøjskolen i Århus, februar 2008). l Fra 2007 til 2008 faldt søgningen til pædagoguddannelsen med 22 pct. Kilde: BUPL. Rasmus Modsat har ordet l Alle faggrupper i velfærdssamfundet ønsker sig flere penge, mere personale og højere løn. Som landet ligger er ingen af delene særlig realistisk. Derfor må vi lige som alle andre lære at udfolde vores profession fag inden for rammer, der ikke er perfekte. l Kampen for bedre vilkår er principielt rigtig, men den risikerer at give bagslag. For ved hele tiden at tale om lønefterslæb og dårlige normeringer, risikerer vi at mindske respekten for faget professionen og skræmme de uddannelsessøgende væk. 7

7 8

8 Anden tilgang FOKUS PÅ AUTONOMI OG ARBEJDSRO Giv os friere hænder til at koncentrere sig om det, vi er bedst til: arbejdet med børn og unge. Tilgangen i en nøddeskal Der ville stå større respekt om arbejdet i dag- og fritidstilbud, hvis vi fik arbejdsro til at gøre det, vi er uddannede og bedst til: at tilrettelægge og gennemføre pædagogiske aktiviteter, der skaber omsorg og styrker børnenes socialisering, dannelse og læring. De seneste år er det pædagogiske arbejde imidlertid blevet suppleret med en lang række andre opgaver som fx læreplaner, sprogscreening og børnemiljøvurderinger. Hertil kommer øgede krav om at dokumentere og afrap portere indsats og resultater. Det betyder for det første, at mange ledere og pædagoger og nu bruger mere tid på administration og papirarbejde og tilsvarende mindre tid med børnene. For det andet, at vores indflydelse på det daglige arbejde reelt er indsnævret betydeligt. Reel frihed til at tilrette lægge hverdagen ud fra egne pædagogiske valg er den korteste vej til bedre tilbud og dermed til større respekt om det pæda gogiske arbejde. De største udfordringer Det er især to typer af opgaver, der opleves at stjæle tid og opmærksomhed fra de pædagogiske kerneopgaver: Dokumentationsbyrden På det pædagogiske område er vi også berørt af den dokumen tations - kultur, der præger hele den offentlige sektor. Både ledere og pædagoger udfører i stigende grad administrativt og dokumenterende arbejde. Det handler blandt andet om at forberede, beskrive, evaluere og dokumentere resultaterne af en række organisatoriske og pædagogiske indsatser, der udspringer af lovgivningen eller af kommunale initiativer. 9

9 Vi er kort sagt blevet pålagt ekstraopgaver, som holder os væk fra børnene. Og det er helt tosset i de tilfælde, hvor kommunen reelt ikke bruger dokumentationen til noget. Nogle gange virker det som om, kravet til dokumentation næsten overgår kravene til selve ydelsens kvalitet. De centraldirigerede indsatser Hensigten i mange af de nye statslige eller kommunale initiativer på det pædagogiske område kan såmænd være god nok. Vi er som regel allerede opmærksomme på opgaverne og løser dem på vores egen måde. Men når opgaverne bliver formaliserede, kræver de som regel mere arbejde, og i nogle tilfælde som fx sprogscreeningen begrænses vores frihed til at følge egne erfaringer og sund, faglig fornuft. Desuden giver de mange obligatoriske opgaver os stadig mindre tid, hvor vi på vores egen måde kan tilrettelægge de pædagogiske aktiviteter, som vi vurderer gavner børnene mest. Hvad skal vi så gøre? l Vi skal som professionelle give vores bud på, hvad det giver mening at dokumentere og måle, og hvordan det bedst kan foregå. Det skal vi fortælle lokalt til kommunen, men også når vi som faglig organisation fx diskuterer pædagogisk kvalitet med regeringen. l Vi skal bruge vores faglige indsigt til at give stat og kommune konstruktivt med- og modspil, når de indfører administrative og dokumenterende opgaver. Og vi skal insistere på retten til at vælge alternative veje til de ønskede mål. l Vi skal argumentere for en mere intelligent arbejdsdeling mellem institution og forvaltning, så ledere og pædagoger ikke bebyrdes med administrativt arbejde, der kunne være håndteret bedre af medarbejdere, der er uddannet til dét. l Vi skal gøre forældre og resten af befolkningen opmærksom på de frihedsgrader, vi har i arbejdet og dem vi savner. På den måde skal vi få flere til at forstå, at vi gør vores arbejde så godt, som vi får lov til. 10

10 Kendsgerningerne på bordet l Op mod en tredjedel af pædagogers arbejdstid går med andet arbejde end tid med børnene. (Kilde: AKF, 2003) l Listen over pædagogers andre opgaver vokser hele tiden: pædagogiske læreplaner, sprogvurdering af 3-årige, børnemiljøvurderinger, lønsumsstyring, kontraktstyring, MUS, værdigrundlag, kost- og motionspolitik, integration, APV, legepladsvurderinger, sorg- og kriseplaner, brobygnings projekter, tættere forældresamarbejde, tilsyn med bygninger samt en særlig indsats for socialt udsatte børn for blot at nævne nogle af de vigtigste. (Kilde: BUPL, 2009) l 58 pct. af lederne i BUPL mener, at mængden af administration er vokset fra 2006 til Udviklingen har været i gang længe. Allerede i år 2000 vurderede lederne, at det administrative arbejde var fordoblet i løbet af 90 erne. (Kilder: AERådet 2008 og Bureau 2000, 2000). l Samtlige de interviewede pædagoggrupper pointerer, at de ikke har medbestemmelse og indflydelse i forhold til de arbejdsopgaver, som de pålægges fra central side. Tværtimod oplever de, at der fra central side ikke er en indsigt i de pædagogiske arbejdsvilkår, og at pædagogerne derfor pålægges arbejdsopgaver, som ikke passer ind i hverdagen i institutionerne. (Kilde: Anne-Kirstine Mølholt, Aalborg Universitet, 2008). Rasmus Modsat har ordet l Vi har fået betroet såvel borgernes skattepenge som deres skattebasser. Derfor er det kun rimeligt, at de forlanger grundig dokumen tation for vores arbejde, og hvad der kommer ud af det. Det kan vi lige så godt indordne os under. l Kritikken af dokumentationsbyrden afspejler et gammeldags syn på den pædagogiske kerneopgave, hvor det kun er tid med børnene, der tæller. Det er netop, når vi tilrettelægger, reflekterer over, dokumenterer og evaluerer pædagogiske aktiviteter, at vores profession for alvor viser sin berettigelse. 11

11 Tredje tilgang FOKUS PÅ FAGLIG UDVIKLING OG PROFILERING Vi skal styrke vores pædagogiske faglighed og gøre den tydeligere for os selv og omverdenen. Tilgangen i en nøddeskal Virkelig respekt for det pædagogiske arbejde opnår vi kun ved at demonstrere vores faglige viden og kunnen i alt hvad vi gør. Vi kan sagtens kæmpe for flere ressourcer og større frihedsgrader, men selv uden skal vi være i stand til at levere en professionel indsats, der bygger på vores pædagogiske uddannelse, erfaring og dømmekraft. Vi er generelt for dårlige til at sætte præcise ord på det helt særlige, vi kan med børn og unge. Derfor bliver det ofte utydeligt ikke bare for omverdenen, men også for os selv. Vi bliver aldrig opfattet som en samlet profession, hvis ikke vi selv tænker og handler som en. Det indebærer blandt andet, at vi i hverdagen stræber efter at udnytte og udvikle vores faglighed bedst muligt. Ved nysgerrigt at opsøge og afprøve ny viden. Ved at udfordre faglige svagheder og vanetænkning. Og ved at insistere på, at vores faglighed er hovednøglen til gode tilbud for børn og unge. De største udfordringer Vil vi virkelig satse på en stærkere faglig udvikling og profilering, kræver især tre områder vores fulde opmærksomhed: Vores professionelle faglige selvopfattelse Som pædagoger har vi ikke tradition for at beskrive den viden og de metoder, vi bruger i vores daglige arbejde. Vi handler på bestemte måder, fordi vi i kraft af vores uddannelse og erfaring kan mærke, at det er rigtigt. Men tavs viden er ikke nok, hvis man vil træde i karakter som profession. Så skal man kunne formulere og begrunde sin faglige professionelle praksis over for sig selv, andre faggrupper og omverdenen: Hvad er det vi kan, vil og gør, som adskiller os fra andre? 12

12 Vores professionelle faglige ambitioner Professionalisme handler ikke kun om, at vi er bevidste om vores profession. Vi skal også sætte de pædagogfaglige ambitioner i højsædet. Det indebærer blandt andet, at vi løbende udvikler vores kompetencer. At vi lægger op til mere pædagogisk refleksion og dialog i hverdagen. Og at vi tør gribe de faglige udfordringer, der fx ligger i at planlægge, evaluere og udvikle det pædagogiske arbejde. Ambitioner på fagets professionens vegne handler også om at argumentere for, at høj faglig kvalitet kræver en pædagogisk uddannede medarbejdere og en god pædagoguddannelse. I gennemsnit har kun to ud af tre, der arbejder direkte med børn og unge, en pædagogisk uddannel se. Mange steder er professionshøjskolernes økonomi så stram, at de er nødt til at skære i undervisningen. Vores omdømme som profession Alle kan jo passe børn. Det er i sin simpleste form det billede af vores arbejde og profession, vi er nødt til at ændre, hvis vi vil respekteres efter fortjeneste. Der er stadig mange, der mest opfatter det pædagogiske arbejde som pasning nok især dem, der ikke selv har haft børn i institutioner for nylig. Vi har åbenbart ikke gjort nok for at formidle de bredere formål med den indsats, vi som pædagoger gør for børn og unge: omsorgen, opdragelsen til selvstændighed og fællesskab, den personlige dannelse og tilegnelsen af viden og færdigheder osv. Hvad skal vi så gøre? l Vi skal hver for sig og sammen sætte pædagogikken højere på dagsordenen i hverdagen: fra selvrefleksion over kollegial dialog til fælles udviklingsprojekter for at højne det faglige niveau. l Vi skal satse på at styrke kvaliteten og professionsbevidstheden i alle dele af det pædagogiske uddannelsessystem fra pædagog uddannelse og 13

13 praktik til efter-, videre- og lederuddannelse. Samtidig skal vi arbejde for attraktive rammer for at deltage i uddannelse. l Vi skal via vores organisation sikre, at der bliver opbygget og spredt ny viden om professionen herunder om det teoretiske, metodiske og etiske grundlag, vi arbejder på. l Vi skal gøre os mere umage med at formidle essensen af alt det, vi kan, vil og gør som pædagoger. Det gælder i den daglige dialog med forældrene, på forældremøder o.l. Men også over for politikere, embedsmænd og i den offentlige debat både lokalt og på landsplan. Kendsgerningerne på bordet l 75 pct. af pædagogerne har det seneste år været på kursus eller konference for at udvikle deres kompetencer. Lidt under hver tredje har deltaget i videre- og/eller efteruddannelse, og hver femte har været involveret i udviklings- eller forskningsprojekter. (Kilde: BUPL, medlemsundersøgelse 2002) l 95 pct. af pædagogerne deltager kun to dage om året i efter- og videreuddannelse. Til en fuldtidsansat pædagog i Storkøbenhavn er der i gennemsnit afsat mellem 500 og kr. om året til formålet. (Kilde: BUPL). l Ca. en ud af ti pædagoger har taget en videreuddannelse af mindst et års varighed inden for de seneste fem år. Cirka 2 pct. af en pædagogårgang er i gang med at tage en uddannelse. De fleste uddanner sig i fritiden. (Kilde: BUPL s uddannelsesundersøgelse, 2001 og Danmarks Statistik 2003). l Pædagoger er topscorere i faglig stolthed blandt seniorerne i den offentlige sektor. Ni ud af ti pædagoger i alderen år siger, at de er stolte af det job, de udfører. Godt kun en fjerdedel af dem oplever, at deres fag er faldet i status de senere år for folkeskolelærere er dét 6 ud af 10. Kun hver femte pædagog oplever, at faget har fået højere status de seneste år. (Kilde: Analyse Danmark for A4, 2007). 14

14 l Pædagogernes troværdighed i befolkningen er steget betydeligt voldsomt i perioden I 2005 lå børnehavepædagoger bedre placeret end klassiske professioner som advokater og folkeskolelærere, men dog stadig et godt stykke efter sygeplejerskerne. (Kilde: Epinion/A4 2005). Rasmus Modsat har ordet l Det er misvisende at tale om den pædagogiske profession i ental. Som pædagoger arbejder vi i dag på så mange forskellige områder med hver deres formål og metoder, at vores faglige fællesmængde enten er meget lille eller ret abstrakt. l Hvis vi går så meget op i indholdet i vores arbejde, fjerner vi fokus fra den vigtige kamp for bedre arbejdsvilkår. I stedet for selvkritisk at spørge, om vi nu er fagligt dygtige nok, skal vi rette kritikken mod dem og det, der forringer vores muligheder for at gøre arbejdet ordentligt. 15

15 Forbundet for pædagoger og klubfolk Blegdamsvej København Ø Tlf

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp Page 1 of 5 søg redaktion nyt job annoncer tema skriv til os print artikler leder noter opslagstavlen debat årgange 23/2008 Børn snydt for to milliarder I 2005 bevilgede regeringen to milliarder kroner

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om minimumsnormering i dagtilbud og ret til uddannelse og efteruddannelse for det pædagogiske personale

Forslag til folketingsbeslutning om minimumsnormering i dagtilbud og ret til uddannelse og efteruddannelse for det pædagogiske personale Beslutningsforslag nr. B 105 Folketinget 2010-11 Fremsat den 31. marts 2011 af Line Barfod (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL), Per Clausen (EL) og Frank Aaen (EL) Forslag til folketingsbeslutning om minimumsnormering

Læs mere

Velkommen i 1. praktik (øvelse) i Helsted Børnehave / vuggestue.

Velkommen i 1. praktik (øvelse) i Helsted Børnehave / vuggestue. Velkommen i 1. praktik (øvelse) i Helsted Børnehave / vuggestue. Helsted børnehave blev oprettet i 1972. Helsted børnehave / vuggestue en selvejende daginstitution. Der er indgået driftsoverenskomst med

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Forord Med Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede mål - og indholdsbeskrivelser

Læs mere

Leg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer

Leg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer Leg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer Trine Ankerstjerne professionskonsulent og lektor - UCC Trine Ankerstjerne - UCC - Leg i skolen - IPA - januar 2015 1 Workshoppens

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007 LO-varenr.:3000 maj 2007 kom og giv din mening til kende se og læs nærmere på www.lo.dk www.ftf.dk Opsamling på 4 stormøder 2007 om kvalitet i den offentlige sektor Er udgivet af LO og FTF på baggrund

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school Årsplan for SFO 2015-2016 Ahi International school Formål Som udgangspunkt sætter vi fokus på nogle vigtige pædagogiske principper i vores pædagogiske praksis. Vores målsætninger er: Det unikke barn a)

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,

Læs mere

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed

Læs mere

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Leder: Jørgen Madsen Institutionsbeskrivelse: Vi er en spændende, aldersintegreret

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Medarbejder i Glostrup Kommune

Medarbejder i Glostrup Kommune Medarbejder i Glostrup Kommune FORNØJELSE Engagement Trivsel FORNYELSE Udvikling Indflydelse FAGLIGHED Kvalitet Kompetence FÆLLESSKAB Samarbejde Sammenhold Fælles forventninger til et godt medarbejderskab

Læs mere

Børn skal favnes i fællesskab

Børn skal favnes i fællesskab Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse. Vi er en Dusordning med pt 237 børn fordelt i 3 huse, som består af;

Praktikstedsbeskrivelse. Vi er en Dusordning med pt 237 børn fordelt i 3 huse, som består af; 1 Dussen Gl. Lindholm skole Lindholmsvej 65 9400 Nørresundby Tlf 96 32 17 38 Hjemmeside gllindholm-skole@aalborg.dk Dusfællesleder Charlotte Dencker Cde-kultur@aalborg.dk Praktikstedsbeskrivelse Præsentation

Læs mere

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen. 1 Værdibaseret ledelse gør det muligt for alle i organisationen at navigere efter fælles værdier i en i øvrigt omskiftelig verden. Gennem de fælles værdier bliver både ledere og medarbejdere i stand til

Læs mere

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Lys i øjnene er bygget op omkring en række overordnede temaer. På baggrund af temaerne opstilles de konkrete indsatser, som vi i Viborg Kommune vil arbejde

Læs mere

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen GOD LEDELSE i Børne- og Ungdomsforvaltningen Forord Offentlig ledelse er på alles læber i disse år. På debatsiderne i enhver avis, på snart sagt alle konferencer om den offentlige sektor og sågar som et

Læs mere

Høringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014

Høringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014 Høringsmateriale Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014 FORORD Fællesskabets børn morgendagens samfund Jeg er meget stolt af, at kunne præsentere Struer Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik,

Læs mere

levende organisation samfundet Dansk Sygeplejeråds ogarbejdsvilkår

levende organisation samfundet Dansk Sygeplejeråds ogarbejdsvilkår EnEn profession levende organisation med høj værdi med et forstærkt samfundet demokrati Dansk Sygeplejeråds holdninger holdninger til til organisationens sygeplejerskers lønlivog ogarbejdsvilkår demokrati

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJERSKERS LØN- OG ARBEJDSVILKÅR En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir

Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 214 Offentligt Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir Anledning Besvarelse af SOU samrådsspørgsmål T Dato /

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

BHU. Blæksprutten Rypehusene 15-17 2629 Albertslund 4364 8898. www.blaeksprutten.albertslund.dk

BHU. Blæksprutten Rypehusene 15-17 2629 Albertslund 4364 8898. www.blaeksprutten.albertslund.dk PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. INST.NR: BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET: Institutionens navn. Adresse. Postnr. og by. Tlf.nr. Mail-adresse. Hjemmeside. BHU. Blæksprutten Rypehusene

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi

Læs mere

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Vi er en privat børnehave som er placeret ved Gymnastik- og Idrætshøjskolen i Viborg. Normeringen er 80 børnehavebørn

Læs mere

SE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd

SE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd SE MIG!...jeg er på vej i skole En god skolestart Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd Kære forældre! Det er en stor dag for alle børn, når de skal starte i skole de er spændte på,

Læs mere

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Politik for inkluderende læringsmiljøer Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 27. april 2017 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion handler om at høre til, og om at de enkelte børn er del af

Læs mere

Specialsektorens frivillighedspolitik

Specialsektorens frivillighedspolitik Specialsektorens frivillighedspolitik 1 Frivillige kan tilføje en ekstra dimension I Region Nordjylland tror vi på, at fremtidens velfærd skabes i et samspil mellem borgeren, den offentlige sektor og civilsamfundet.

Læs mere

Mission, vision og værdier

Mission, vision og værdier Mission, vision og værdier 1 Vilkår og udfordringer Skive Kommune skal i de kommende år udvikle sig på baggrund af en fælles forståelse for hvorfor vi er her, hvor vi skal hen og hvordan vi gør det. Med

Læs mere

Den røde tråd Strategiplan (senest rev )

Den røde tråd Strategiplan (senest rev ) Den røde tråd Strategiplan 2016-2019 (senest rev. 10.01.2017) Indledning... 2 Grundlag... 2 Strategiplanens tilblivelse... 3 Strategiplanen opererer med følgende hovedelementer:... 3 Fra vision til virkelighed...

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

Lederens opmærksomheds-punkter her er bl.a.:

Lederens opmærksomheds-punkter her er bl.a.: Lederstøtte til MUS Her får du hjælp og guidelines til som leder at forberede dig til MUS og derved agere hensigtsmæssigt og værdiskabende i MUS. Vi tager udgangspunkt i spørgerammen fra musskema.dk, hvor

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Strategi for udvikling af fag og uddannelse

Strategi for udvikling af fag og uddannelse Vedtaget version november 2013 Strategi for udvikling af fag og uddannelse Uddannelse skal sikre, at HK eren får jobbet. Kompetenceudvikling skal sikre, at HK eren er attraktiv og udvikles i jobbet. Faget

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen.

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Skolebakken 166-168, 6705 Esbjerg Ø Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Ved Cosmosskolen medvirker de etablerede fritidstilbud til udmøntning af Esbjerg kommunes sammenhængende

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Dagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008

Dagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008 Dagtilbudspolitik Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008 1 Indhold Vision 3 Baggrund 3 Formål 3 Pædagogisk tilgang 4 Helhed for børnene 5 Vision I Rebild kommunes dagtilbud vil vi, at børnene skal

Læs mere

SMÅBØRNSALLIANCEN. Nedenfor opsummerer vi de fire delkonklusioner i overbliksnotatet.

SMÅBØRNSALLIANCEN. Nedenfor opsummerer vi de fire delkonklusioner i overbliksnotatet. SMÅBØRNSALLIANCEN De små børns læring og livsduelighed i Danmark Formålet med dette overbliksnotat er at sikre et fælles vidensgrundlag for drøftelserne i Småbørnsalliancen. Notatet giver således en introduktion

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag

debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag Pædagogmedhjælperens fag Mål og værdier for det pædagogiske arbejde i daginstitutioner og skolefritidsordninger og pædagogmedhjælperens ideelle rolle i dette arbejde.

Læs mere

INTERN ANSØGNINGSFRIST MANDAG DEN 31. MARTS 2014, KL. 12.00

INTERN ANSØGNINGSFRIST MANDAG DEN 31. MARTS 2014, KL. 12.00 Vuggestuen Langenæs tilbyder ansættelse som pædagog Vuggestuen Langenæs tilbyder ansættelse som pædagog i en stilling med en ugentlig arbejdstid på 30 timer. Stillingen er tilknyttet Sommerfuglen, som

Læs mere

Guide til arbejdet med pejlemærket om forældrepartnerskab/ forældresamarbejde

Guide til arbejdet med pejlemærket om forældrepartnerskab/ forældresamarbejde Guide til arbejdet med pejlemærket om forældrepartnerskab/ forældresamarbejde KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Kære ledere og personale I 2012 arbejdede det pædagogiske kvalitetsudvalg

Læs mere

86 procent af medlemmerne oplever social og økonomisk ulighed blandt de børn, de arbejder med.

86 procent af medlemmerne oplever social og økonomisk ulighed blandt de børn, de arbejder med. 26. februar 2015 Ulighed blandt børn 86 procent af FOAs medlemmer, som arbejder med børn under 6 år, oplever social og økonomisk ulighed blandt de børn, de arbejder med. Det viser en undersøgelse, som

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn.

For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn. For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn. Vi møder børn med vanskeligheder, det kan være sproglige motoriske psykosociale eller andet.

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

Juni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE

Juni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE Juni 2012 GEMSEVEJENS OG GARTNERVEJENS BØRNEHUSE REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER Revision af Den Pædagogiske Læreplan Nedenstående revision er af den pædagogiske læreplan

Læs mere

Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune Juli 2017

Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune Juli 2017 Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune Juli 1 Forord Kvaliteten er høj og ambitionerne er store på dagtilbudsområdet i Norddjurs Kommune. Det er de, fordi vi ved, at kvalitet i dagtilbuddene

Læs mere

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker.

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker. Forord Hvad skal vi bruge en personalepolitik til? Personalepolitikken i Frederikshavn Kommune er et fælles ansvar, som vi skal forpligte hinanden på. På samme måde som vi forpligter hinanden på, at vi

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 er vedtaget af Byrådet 21. juni 2017.

Læs mere

Viborg Kommune. Børnehuset Videbechsminde UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET Hjernen&Hjertet

Viborg Kommune. Børnehuset Videbechsminde UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET Hjernen&Hjertet Viborg Kommune Børnehuset Videbechsminde UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET 09-04-2015 Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 Dialogbaseret aftale 3 2 TOPI 4 3 Udviklingsprocesser 5 4 forældresamarbejde 6

Læs mere

VORES BØRN HAR BRUG FOR ET GODT FRITIDSLIV

VORES BØRN HAR BRUG FOR ET GODT FRITIDSLIV VORES BØRN HAR BRUG FOR ET GODT FRITIDSLIV 2 ORDFØRER/KONTAKT: RESUME KATALOG OVER SF S FORSLAG: 1) Loft over forældrebetalingen i SFO på 40 % 2) Minimumsnormeringer i SFO er og fritidshjem 3) Udvidelse

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

Ledelse og medarbejderindflydelse. Per Mathiasen kommunaldirektør

Ledelse og medarbejderindflydelse. Per Mathiasen kommunaldirektør Ledelse og medarbejderindflydelse Per Mathiasen kommunaldirektør Disposition Hvorfor har vi fokus på ledelse og inddragelse? Hvad er god kommunal ledelse? Hvad betyder en god kultur i organisationen? Hvordan

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015

Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015 Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Børnehuset Hindbærvangen ÅRSPLAN APRIL 2016 TIL MARTS 2017

Børnehuset Hindbærvangen ÅRSPLAN APRIL 2016 TIL MARTS 2017 Børnehuset Hindbærvangen ÅRSPLAN APRIL 2016 TIL MARTS 2017 Indledning. Udgangspunkterne for arbejdet med børnene og dermed også årsplanen i Børnehuset Hindbærvangen er serviceloven, herunder de 6 læreplanstemaer

Læs mere

PLATANGÅRDEN AFTALE JANUAR 2013

PLATANGÅRDEN AFTALE JANUAR 2013 PLATANGÅRDEN AFTALE 2013 2014 1. JANUAR 2013 1 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede

Læs mere

Debatten der blev væk - BKF opfordrer til debat om kvalitetsudvikling af dagtilbudsområdet

Debatten der blev væk - BKF opfordrer til debat om kvalitetsudvikling af dagtilbudsområdet Sekretariat: Rådmandshaven 20, 4700 Næstved, telefon: 55 78 49 13, fax: 55 78 49 48, e-mail: bkf@bkchefer..dk hjemmeside: http://www.bkchefer.dk/ BKF Notat Dato: 18. august 2006/KHN Debatten der blev væk

Læs mere

Scenariet HELHED. Fokusområde: Kvalitetssikring og sammenhæng i dagtilbud for de 0-6 årige i kommunen.

Scenariet HELHED. Fokusområde: Kvalitetssikring og sammenhæng i dagtilbud for de 0-6 årige i kommunen. Scenariet HELHED Kvalitetssikring og sammenhæng i dagtilbud for de 0-6 årige i kommunen. Der skal være sammenhæng i indsatser og tilbud, så børn og unge oplever en koordineret og tværfaglig indsats med

Læs mere

1. Indledning. Tegn på læring 2 Pædagogiske læreplaner

1. Indledning. Tegn på læring 2 Pædagogiske læreplaner Tegn på læring 2 1. Indledning I august 2004 trådte lovgivningen om de pædagogiske læreplaner i kraft. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets arbejde med mål for læring. Den skal indeholde

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Uddannelsesplan for PAU elever 2014

Uddannelsesplan for PAU elever 2014 Kære Elev Velkommen til Vi glæder os til at lære dig at kende og håber på et godt samarbejde. På de følgende sider kan du læse om hvad vi står for og hvilke krav og forventninger du kan stille til os og

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven)

Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) Dagtilbudsloven er vedtaget den 24. maj 2007. Loven samler for første gang reglerne om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. i en

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud 2012

Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud 2012 R A P P O R T Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud 2012 Dagtilbud og Undervisning, januar 2013 F a g l i g e k v a l i t e t s o p l y s n i n g e r 2 0 1 2 S i d e 2 I N D H O L D S F O R T E G N

Læs mere

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO April 2011 I personalesamarbejdet på Blistrup FO bestræber vi os på at arbejde ud fra en viden om, at også vi hele tiden lærer af vores erfaringer, og dermed også forandrer vores praksis i takt med evalueringer

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Ubberud Skole. Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn

Ubberud Skole. Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Ubberud Skole for dig og dit barn Børne og ungeforvaltningen Skoleafdelingen Ørbækvej 100, 5220 Odense SØ www.odense.dk/dss Udgivet April 2013 for dig og dit barn Scan koden Find materiale om DSS, på platformen

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre.

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre. Forord Kvaliteten er høj og ambitionerne er store på dagtilbudsområdet i Norddjurs Kommune. Det er de, fordi vi ved, at kvalitet i dagtilbuddene er afgørende for børns udvikling og videre færd i livet.

Læs mere

Tjørring Skole gode overgange

Tjørring Skole gode overgange Der er mange overgange i et barns forløb fra børnehave til skole og videre op gennem skolens afdelinger. Tjørring Skole har i dette projekt fokus på hvordan pædagoger og børnehaveklasseledere kan samarbejde

Læs mere

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Ligestillingsudvalget 2013-14 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Det talte ord gælder Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål G og H (LIU d. 2. juni 2014) Tak for invitationen til

Læs mere

Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015

Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015 Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015 Praktikstedets forventninger Forventninger til vejledning I børnehusene i Skørping er vi glade for at tage imod studerende. Vi er åbne, og læringsaktiviteter

Læs mere

Lokal udviklingsplan for

Lokal udviklingsplan for Lokal udviklingsplan for Sølyst dagtilbud 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område Grenåvej

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Glamsbjergskolen sammen om at lære. Det betyder, at vi vil være:

Glamsbjergskolen sammen om at lære. Det betyder, at vi vil være: Glamsbjergskolen sammen om at lære Med udgangspunkt i folkeskoleloven og de overordnede visioner der gælder for Assens Kommune ønsker vi at give vores elever de bedst mulige forudsætninger for at klare

Læs mere

Dagtilbudspo liti dkendt i Nyb org B yråd 19.03. 2013

Dagtilbudspo liti dkendt i Nyb org B yråd 19.03. 2013 Dagtilbudspolitik Godkendt i Nyborg Byråd 19.03.2013 Dagtilbudspolitik i Nyborg Kommune Fra pasningsgaranti til kvalitetsgaranti! Dagtilbudspolitikken for 2013 2017 er den første politik for børns udvikling

Læs mere

Uddannelsesplan for Børnenes hus Lærkereden

Uddannelsesplan for Børnenes hus Lærkereden Uddannelsesplan for Børnenes hus Lærkereden Beskrivelse af praktikstedet Institutionens navn: Adresse: Børnenes hus Lærkereden L.P. Houmøllersvej 19, 9900 Frederikshavn Telefon nr.: 40 42 30 23 E-mail:

Læs mere

Uddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj

Uddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj Uddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj Institutionstype: Inst. navn: Inst. adresse: Integreret Børnegården Rundhøj Rundhøj Allé 2, 8270 Højbjerg Tlf.nr: 87138154 og 87138107 Evt. e-mail:

Læs mere

Værdighedspolitik, Vejle Kommune

Værdighedspolitik, Vejle Kommune Værdighedspolitik, Vejle Kommune 1 Indledning Det er vigtigt for Vejle Kommune at fremme et værdigt ældreliv og sikre en værdig hjælp, støtte og omsorg til kommunens ældre, hvilket også kommer til udtryk

Læs mere