DIALOGFORUM B. Pædagogisk træf I 18. marts 2009 I Odense Congress Center
|
|
- Mathilde Larsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 DIALOGFORUM B Pædagogisk træf I 18. marts 2009 I Odense Congress Center
2 RESPEKT! og tre forskellige måder at opnå den på Vores mål som fag- og professionsforening er at forbedre pædagogers vilkår og skabe mere respekt omkring den pædagogiske profession. Vi skal sammen gøre det mere attraktivt at være pædagog. Vi skal overbevise politikerne i både regering og kommunal bestyrelser om, at der er behov for langsigtede investeringer på børne- og ungeområdet. Og vi skal vise både politikere, forældre og andre faggrupper, hvad vi som pædagoger ved, kan og vil i kraft af vores uddannelse og profession. Så langt er vi formentlig enige. Dette hæfte er tænkt som inspiration til vores indbyrdes dialog om, hvilken grundlæggende tilgang til denne indsats, vi skal vælge til dette arbejde. Hæftet er bygget op om tre forskellige tilgange til at øge respekten om det pædagogiske arbejde. De tre tilgange er med vilje gjort meget forskellige. For respekten om vores arbejde kan med fordel ses og drøftes fra flere syns vinkler. Få vil kunne skrive under på alt i én af dem, og ingen af dem afspejler 100 pct. BUPL s politik. Men der er mange spor af BUPL s holdninger i dem alle tre og de udelukker ikke hinanden. Meningen er, at de til sammen kan give stof til overvejelse og debat. I første omgang som led i Pædagogisk træf Hæftet bygger blandt andet på en række undersøgelser, analyser og statistisk materiale. Det meste kan findes på BUPL s hjemmeside. (under Pædagogisk Portal.) Vi pædagoger er så mange slagse. Vi arbejder i vuggestuer, børnehaver, klubber og fritidshjem, blandt hjemløse og misbrugere, med psykisk og fysisk handicappede, med indvandrere og flygtninge. Og nogle er ledere på forskellige niveauer. Hæftet her taler ger for nemheds overskuelighedens skyld om udgangspunkt i pædagoger, der arbejder i dagtilbud. Men problemstillingerne og de tre tilgange vil forhåbentlig virke relevante for pædagoger uanset arbejdsfelt. God læselyst. God dialog. 3
3 Baggrunden for det hele DEN VIGTIGSTE OPGAVE De tider er for længst forbi, hvor børn bare blev passet, mens deres forældre var på arbejde. I dag spiller dagtilbud en helt central rolle i børns udvikling. I løbet af de første fire-fem år af deres liv tilbringer børn i gennemsnit over af deres vågne timer i en daginstitution. Og samfundet bruger hvert år 37 milliarder kroner på dagtilbuddene. Det er helt oplagt at spørge, hvad henholdsvis børnene, forældrene og samfundet får ud af indsatsen. Som pædagoger har vi de bedste muligheder for at give en række gode svar på spørgsmålet: l Børnene får blandt andet omsorg, oplevelser, kammerater og personlige udfordringer. l Forældrene får desuden tryghed for gode rammer om børnenes dagligdag samt nogle at snakke med, der kender og forstår børnenes udvikling. l Skolen får børn, der har lyst til at lære og er godt rustede til at møde skolens faglige og sociale krav l Arbejdsmarkedet får glæde af både fædres og mødres arbejdskraft og kan fungere mere effektivt og fleksibelt. l Samfundet får nye medborgere, der fra barnsben har øvet sig i at indgå aktivt i forpligtende fællesskaber For bare at nævne nogle af de mulige gevinster ved velfungerende dag- og fritidstilbud. l Er der noget at sige til, at mange af os føler, vi løser en af velfærdssamfundets vigtigste opgaver? l Er det urimeligt, at nogle af os bliver frustrerede, hvis vi ikke kan udføre det pædagogiske arbejde så godt, som vi ved, det kan og bør gøres? l Er det til at forstå, at vi bliver stødt, hvis vores indsats ikke anerkendes og respekteres? På de følgende sider giver vi tre forskellige bud på, hvordan vi bedst kan styrke kvaliteten i det pædagogiske arbejde og ad den vej skabe fornyet respekt om den profession, vi brænder for. 4
4 Første tilgang FOKUS PÅ LØN, NORMERING OG RESSOURCER Vi kan sagtens skabe kvalitet i og respekt om vores arbejde, hvis vi får ordentlige arbejdsvilkår. Tilgangen i en nøddeskal Danmark har en af verdens fineste traditioner for pædagogiske tilbud til børn og unge. Vi har et solidt fundament af viden og dygtige medarbejdere at bygge på. Vi har masser af kreative ideer til at gøre institutionerne endnu bedre. Men vi har ikke de ressourcer, det kræver. Får vi ikke bedre økonomiske vilkår til det pædagogiske arbejde, er vi dømt til at skuffe både forældrenes, samfundets og vores egne høje forventninger til vuggestuer, børnehaver og fritidstilbud. Det er først og fremmest synd for børnene, der har fortjent bedre. Men i sidste ende underminerer det også hele systemet af offentlige dagtilbud, der er rygraden i et velfungerende arbejdsmarked. For fortsætter den nuværende nedslidning af området, bliver det svært at fastholde medarbejdere og at tiltrække nye til professionen faget. De største udfordringer Der er især to områder, hvor det brænder på: institutionernes normeringer og vores løn. Bedre normeringer I disse år, hvor økonomien er under pres, vælger en del kommuner at bruge færre penge pr. barn. Og de fleste af dem finder besparelserne på personalebudgettet. Der bliver stadig færre voksne pr. barn i dagtilbuddene. Et fald, som børnene mærker endnu tydeligere. For i samme periode har pædagogerne fået flere nye opgaver, der tager tid fra det direkte samvær med børnene. Flere pædagoger er en simpel forudsætning for at opfylde målsætningerne i det pædagogiske arbejde. 5
5 En respektabel løn Det pædagogiske arbejde kræver stor ansvarlighed, betydelig fleksibilitet og et højt fagligt niveau. Men pædagoger tjener mindre end næsten alle andre grupper med en mellemlang videregående uddannelse i både den offentlige og private sektor og kun 7 pct. mere end ufaglærte. En løn, der afspejler ansvar og kompetence, er ikke kun et spørgsmål om ret og rimeligt. Det er også et vigtigt signal fra samfundet om respekt for pædagogers arbejde. Og selv om glæden ved professionen/faget vejer tungest, har det tegn på anerkendelsen, der ligger i en i ordentlig løn, stor betydning, når unge vælger uddannelse. I 2008 faldt søgningen til pædagoguddannelsen markant. Hvad skal vi så gøre? l Vi skal argumentere for, at der skal indføres en national grundnormering for antallet af pædagoger i forskellige typer af institutioner. Eksempelvis tre pædagoger til: 10 vuggestuebørn, 20 børnehavebørn eller 30 børn i SFO/fritidshjem. l Vi skal gøre kommunale politikere og forvaltning tydeligere opmærksom på sammenhængen mellem de ressourcer, de bevilger, og den kvalitet, vi er i stand til at levere. l Vi skal fortsætte kampen for en ordentlig løn. Dels når vi forhandler overenskomster, dels i den politiske debat om vores lønefterslæb. l Vi skal blive bedre til løbende at gøre forældre og resten af befolkningen opmærksom på kvaliteten af og vilkårene for vores arbejde. På den måde kan vi skaffe os de nødvendige venner i kampen for bedre tilbud til børn og unge. 6
6 Kendsgerningerne på bordet l I perioden er antallet af voksne pr. barn faldet med 7 pct. i vuggestuer, 10 pct. i børnehaver og 6 pct. i aldersintegrerede institutioner. Kilde: AERådet, l 3 ud af 10 kommuner venter at bruge færre penge pr. barn i 2009 i forhold til Kilde: Synovate, l Blandt faggrupper med mellemlang videregående uddannelse får pædagoger den ringeste økonomiske belønning for deres uddannelse. (Kilde: Arbejdsmarkedsforsker Niels Westergaard-Nielsen, Handelshøjskolen i Århus, februar 2008). l Fra 2007 til 2008 faldt søgningen til pædagoguddannelsen med 22 pct. Kilde: BUPL. Rasmus Modsat har ordet l Alle faggrupper i velfærdssamfundet ønsker sig flere penge, mere personale og højere løn. Som landet ligger er ingen af delene særlig realistisk. Derfor må vi lige som alle andre lære at udfolde vores profession fag inden for rammer, der ikke er perfekte. l Kampen for bedre vilkår er principielt rigtig, men den risikerer at give bagslag. For ved hele tiden at tale om lønefterslæb og dårlige normeringer, risikerer vi at mindske respekten for faget professionen og skræmme de uddannelsessøgende væk. 7
7 8
8 Anden tilgang FOKUS PÅ AUTONOMI OG ARBEJDSRO Giv os friere hænder til at koncentrere sig om det, vi er bedst til: arbejdet med børn og unge. Tilgangen i en nøddeskal Der ville stå større respekt om arbejdet i dag- og fritidstilbud, hvis vi fik arbejdsro til at gøre det, vi er uddannede og bedst til: at tilrettelægge og gennemføre pædagogiske aktiviteter, der skaber omsorg og styrker børnenes socialisering, dannelse og læring. De seneste år er det pædagogiske arbejde imidlertid blevet suppleret med en lang række andre opgaver som fx læreplaner, sprogscreening og børnemiljøvurderinger. Hertil kommer øgede krav om at dokumentere og afrap portere indsats og resultater. Det betyder for det første, at mange ledere og pædagoger og nu bruger mere tid på administration og papirarbejde og tilsvarende mindre tid med børnene. For det andet, at vores indflydelse på det daglige arbejde reelt er indsnævret betydeligt. Reel frihed til at tilrette lægge hverdagen ud fra egne pædagogiske valg er den korteste vej til bedre tilbud og dermed til større respekt om det pæda gogiske arbejde. De største udfordringer Det er især to typer af opgaver, der opleves at stjæle tid og opmærksomhed fra de pædagogiske kerneopgaver: Dokumentationsbyrden På det pædagogiske område er vi også berørt af den dokumen tations - kultur, der præger hele den offentlige sektor. Både ledere og pædagoger udfører i stigende grad administrativt og dokumenterende arbejde. Det handler blandt andet om at forberede, beskrive, evaluere og dokumentere resultaterne af en række organisatoriske og pædagogiske indsatser, der udspringer af lovgivningen eller af kommunale initiativer. 9
9 Vi er kort sagt blevet pålagt ekstraopgaver, som holder os væk fra børnene. Og det er helt tosset i de tilfælde, hvor kommunen reelt ikke bruger dokumentationen til noget. Nogle gange virker det som om, kravet til dokumentation næsten overgår kravene til selve ydelsens kvalitet. De centraldirigerede indsatser Hensigten i mange af de nye statslige eller kommunale initiativer på det pædagogiske område kan såmænd være god nok. Vi er som regel allerede opmærksomme på opgaverne og løser dem på vores egen måde. Men når opgaverne bliver formaliserede, kræver de som regel mere arbejde, og i nogle tilfælde som fx sprogscreeningen begrænses vores frihed til at følge egne erfaringer og sund, faglig fornuft. Desuden giver de mange obligatoriske opgaver os stadig mindre tid, hvor vi på vores egen måde kan tilrettelægge de pædagogiske aktiviteter, som vi vurderer gavner børnene mest. Hvad skal vi så gøre? l Vi skal som professionelle give vores bud på, hvad det giver mening at dokumentere og måle, og hvordan det bedst kan foregå. Det skal vi fortælle lokalt til kommunen, men også når vi som faglig organisation fx diskuterer pædagogisk kvalitet med regeringen. l Vi skal bruge vores faglige indsigt til at give stat og kommune konstruktivt med- og modspil, når de indfører administrative og dokumenterende opgaver. Og vi skal insistere på retten til at vælge alternative veje til de ønskede mål. l Vi skal argumentere for en mere intelligent arbejdsdeling mellem institution og forvaltning, så ledere og pædagoger ikke bebyrdes med administrativt arbejde, der kunne være håndteret bedre af medarbejdere, der er uddannet til dét. l Vi skal gøre forældre og resten af befolkningen opmærksom på de frihedsgrader, vi har i arbejdet og dem vi savner. På den måde skal vi få flere til at forstå, at vi gør vores arbejde så godt, som vi får lov til. 10
10 Kendsgerningerne på bordet l Op mod en tredjedel af pædagogers arbejdstid går med andet arbejde end tid med børnene. (Kilde: AKF, 2003) l Listen over pædagogers andre opgaver vokser hele tiden: pædagogiske læreplaner, sprogvurdering af 3-årige, børnemiljøvurderinger, lønsumsstyring, kontraktstyring, MUS, værdigrundlag, kost- og motionspolitik, integration, APV, legepladsvurderinger, sorg- og kriseplaner, brobygnings projekter, tættere forældresamarbejde, tilsyn med bygninger samt en særlig indsats for socialt udsatte børn for blot at nævne nogle af de vigtigste. (Kilde: BUPL, 2009) l 58 pct. af lederne i BUPL mener, at mængden af administration er vokset fra 2006 til Udviklingen har været i gang længe. Allerede i år 2000 vurderede lederne, at det administrative arbejde var fordoblet i løbet af 90 erne. (Kilder: AERådet 2008 og Bureau 2000, 2000). l Samtlige de interviewede pædagoggrupper pointerer, at de ikke har medbestemmelse og indflydelse i forhold til de arbejdsopgaver, som de pålægges fra central side. Tværtimod oplever de, at der fra central side ikke er en indsigt i de pædagogiske arbejdsvilkår, og at pædagogerne derfor pålægges arbejdsopgaver, som ikke passer ind i hverdagen i institutionerne. (Kilde: Anne-Kirstine Mølholt, Aalborg Universitet, 2008). Rasmus Modsat har ordet l Vi har fået betroet såvel borgernes skattepenge som deres skattebasser. Derfor er det kun rimeligt, at de forlanger grundig dokumen tation for vores arbejde, og hvad der kommer ud af det. Det kan vi lige så godt indordne os under. l Kritikken af dokumentationsbyrden afspejler et gammeldags syn på den pædagogiske kerneopgave, hvor det kun er tid med børnene, der tæller. Det er netop, når vi tilrettelægger, reflekterer over, dokumenterer og evaluerer pædagogiske aktiviteter, at vores profession for alvor viser sin berettigelse. 11
11 Tredje tilgang FOKUS PÅ FAGLIG UDVIKLING OG PROFILERING Vi skal styrke vores pædagogiske faglighed og gøre den tydeligere for os selv og omverdenen. Tilgangen i en nøddeskal Virkelig respekt for det pædagogiske arbejde opnår vi kun ved at demonstrere vores faglige viden og kunnen i alt hvad vi gør. Vi kan sagtens kæmpe for flere ressourcer og større frihedsgrader, men selv uden skal vi være i stand til at levere en professionel indsats, der bygger på vores pædagogiske uddannelse, erfaring og dømmekraft. Vi er generelt for dårlige til at sætte præcise ord på det helt særlige, vi kan med børn og unge. Derfor bliver det ofte utydeligt ikke bare for omverdenen, men også for os selv. Vi bliver aldrig opfattet som en samlet profession, hvis ikke vi selv tænker og handler som en. Det indebærer blandt andet, at vi i hverdagen stræber efter at udnytte og udvikle vores faglighed bedst muligt. Ved nysgerrigt at opsøge og afprøve ny viden. Ved at udfordre faglige svagheder og vanetænkning. Og ved at insistere på, at vores faglighed er hovednøglen til gode tilbud for børn og unge. De største udfordringer Vil vi virkelig satse på en stærkere faglig udvikling og profilering, kræver især tre områder vores fulde opmærksomhed: Vores professionelle faglige selvopfattelse Som pædagoger har vi ikke tradition for at beskrive den viden og de metoder, vi bruger i vores daglige arbejde. Vi handler på bestemte måder, fordi vi i kraft af vores uddannelse og erfaring kan mærke, at det er rigtigt. Men tavs viden er ikke nok, hvis man vil træde i karakter som profession. Så skal man kunne formulere og begrunde sin faglige professionelle praksis over for sig selv, andre faggrupper og omverdenen: Hvad er det vi kan, vil og gør, som adskiller os fra andre? 12
12 Vores professionelle faglige ambitioner Professionalisme handler ikke kun om, at vi er bevidste om vores profession. Vi skal også sætte de pædagogfaglige ambitioner i højsædet. Det indebærer blandt andet, at vi løbende udvikler vores kompetencer. At vi lægger op til mere pædagogisk refleksion og dialog i hverdagen. Og at vi tør gribe de faglige udfordringer, der fx ligger i at planlægge, evaluere og udvikle det pædagogiske arbejde. Ambitioner på fagets professionens vegne handler også om at argumentere for, at høj faglig kvalitet kræver en pædagogisk uddannede medarbejdere og en god pædagoguddannelse. I gennemsnit har kun to ud af tre, der arbejder direkte med børn og unge, en pædagogisk uddannel se. Mange steder er professionshøjskolernes økonomi så stram, at de er nødt til at skære i undervisningen. Vores omdømme som profession Alle kan jo passe børn. Det er i sin simpleste form det billede af vores arbejde og profession, vi er nødt til at ændre, hvis vi vil respekteres efter fortjeneste. Der er stadig mange, der mest opfatter det pædagogiske arbejde som pasning nok især dem, der ikke selv har haft børn i institutioner for nylig. Vi har åbenbart ikke gjort nok for at formidle de bredere formål med den indsats, vi som pædagoger gør for børn og unge: omsorgen, opdragelsen til selvstændighed og fællesskab, den personlige dannelse og tilegnelsen af viden og færdigheder osv. Hvad skal vi så gøre? l Vi skal hver for sig og sammen sætte pædagogikken højere på dagsordenen i hverdagen: fra selvrefleksion over kollegial dialog til fælles udviklingsprojekter for at højne det faglige niveau. l Vi skal satse på at styrke kvaliteten og professionsbevidstheden i alle dele af det pædagogiske uddannelsessystem fra pædagog uddannelse og 13
13 praktik til efter-, videre- og lederuddannelse. Samtidig skal vi arbejde for attraktive rammer for at deltage i uddannelse. l Vi skal via vores organisation sikre, at der bliver opbygget og spredt ny viden om professionen herunder om det teoretiske, metodiske og etiske grundlag, vi arbejder på. l Vi skal gøre os mere umage med at formidle essensen af alt det, vi kan, vil og gør som pædagoger. Det gælder i den daglige dialog med forældrene, på forældremøder o.l. Men også over for politikere, embedsmænd og i den offentlige debat både lokalt og på landsplan. Kendsgerningerne på bordet l 75 pct. af pædagogerne har det seneste år været på kursus eller konference for at udvikle deres kompetencer. Lidt under hver tredje har deltaget i videre- og/eller efteruddannelse, og hver femte har været involveret i udviklings- eller forskningsprojekter. (Kilde: BUPL, medlemsundersøgelse 2002) l 95 pct. af pædagogerne deltager kun to dage om året i efter- og videreuddannelse. Til en fuldtidsansat pædagog i Storkøbenhavn er der i gennemsnit afsat mellem 500 og kr. om året til formålet. (Kilde: BUPL). l Ca. en ud af ti pædagoger har taget en videreuddannelse af mindst et års varighed inden for de seneste fem år. Cirka 2 pct. af en pædagogårgang er i gang med at tage en uddannelse. De fleste uddanner sig i fritiden. (Kilde: BUPL s uddannelsesundersøgelse, 2001 og Danmarks Statistik 2003). l Pædagoger er topscorere i faglig stolthed blandt seniorerne i den offentlige sektor. Ni ud af ti pædagoger i alderen år siger, at de er stolte af det job, de udfører. Godt kun en fjerdedel af dem oplever, at deres fag er faldet i status de senere år for folkeskolelærere er dét 6 ud af 10. Kun hver femte pædagog oplever, at faget har fået højere status de seneste år. (Kilde: Analyse Danmark for A4, 2007). 14
14 l Pædagogernes troværdighed i befolkningen er steget betydeligt voldsomt i perioden I 2005 lå børnehavepædagoger bedre placeret end klassiske professioner som advokater og folkeskolelærere, men dog stadig et godt stykke efter sygeplejerskerne. (Kilde: Epinion/A4 2005). Rasmus Modsat har ordet l Det er misvisende at tale om den pædagogiske profession i ental. Som pædagoger arbejder vi i dag på så mange forskellige områder med hver deres formål og metoder, at vores faglige fællesmængde enten er meget lille eller ret abstrakt. l Hvis vi går så meget op i indholdet i vores arbejde, fjerner vi fokus fra den vigtige kamp for bedre arbejdsvilkår. I stedet for selvkritisk at spørge, om vi nu er fagligt dygtige nok, skal vi rette kritikken mod dem og det, der forringer vores muligheder for at gøre arbejdet ordentligt. 15
15 Forbundet for pædagoger og klubfolk Blegdamsvej København Ø Tlf
EN STÆRK PÆDAGOGPROFESSION I BEVÆGELSE BUPL s professionsstrategi
EN STÆRK PÆDAGOGPROFESSION I BEVÆGELSE BUPL s professionsstrategi STYRK FAGET OG DØMMEKRAFTEN SÆT AFTRYK PÅ VELFÆRDS- SAMFUNDET STYRK PÆDAGOGERS UDDANNELSE Vedtaget på BUPL s kongres 2018 En stærk pædagogprofession
Læs mereBUPL S PÆDAGOGISKE PROFIL
BUPL S PÆDAGOGISKE PROFIL BUPL ønsker at formulere en pædagogisk profi l som et fælles værdigrundlag for, hvad vi som organisation og som medlemmer af denne organisation ser det ønskeligt at satse på i
Læs mereDagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Læs mereBørn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp
Page 1 of 5 søg redaktion nyt job annoncer tema skriv til os print artikler leder noter opslagstavlen debat årgange 23/2008 Børn snydt for to milliarder I 2005 bevilgede regeringen to milliarder kroner
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om minimumsnormering i dagtilbud og ret til uddannelse og efteruddannelse for det pædagogiske personale
Beslutningsforslag nr. B 105 Folketinget 2010-11 Fremsat den 31. marts 2011 af Line Barfod (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL), Per Clausen (EL) og Frank Aaen (EL) Forslag til folketingsbeslutning om minimumsnormering
Læs mereDelpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år
Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet
Læs mereLedelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune
Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage
Læs mereVelkommen i 1. praktik (øvelse) i Helsted Børnehave / vuggestue.
Velkommen i 1. praktik (øvelse) i Helsted Børnehave / vuggestue. Helsted børnehave blev oprettet i 1972. Helsted børnehave / vuggestue en selvejende daginstitution. Der er indgået driftsoverenskomst med
Læs mereÅrsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school
Årsplan for SFO 2015-2016 Ahi International school Formål Som udgangspunkt sætter vi fokus på nogle vigtige pædagogiske principper i vores pædagogiske praksis. Vores målsætninger er: Det unikke barn a)
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik
Børne- og ungepolitik 2018-2022 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens
Læs mereVedtaget i skolebestyrelsen marts 2015
BORUP SKOLES VÆRDIGRUNDLAG OG VISION Vedtaget i skolebestyrelsen marts 2015 FÆLLESSKABET ER I CENTRUM PÅ BORUP SKOLE For det enkelte barn og den enkelte voksne tillægges det stor værdi, at indgå i forpligtende
Læs merePraktikstedsbeskrivelse. Vi er en Dusordning med pt 237 børn fordelt i 3 huse, som består af;
1 Dussen Gl. Lindholm skole Lindholmsvej 65 9400 Nørresundby Tlf 96 32 17 38 Hjemmeside gllindholm-skole@aalborg.dk Dusfællesleder Charlotte Dencker Cde-kultur@aalborg.dk Praktikstedsbeskrivelse Præsentation
Læs mereVi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017
Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6
Læs mereGOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen
GOD LEDELSE i Børne- og Ungdomsforvaltningen Forord Offentlig ledelse er på alles læber i disse år. På debatsiderne i enhver avis, på snart sagt alle konferencer om den offentlige sektor og sågar som et
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...
Læs mereBørne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?
Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?
Læs mereLeg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer
Leg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer Trine Ankerstjerne professionskonsulent og lektor - UCC Trine Ankerstjerne - UCC - Leg i skolen - IPA - januar 2015 1 Workshoppens
Læs mereGrønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk
Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Leder: Jørgen Madsen Institutionsbeskrivelse: Vi er en spændende, aldersintegreret
Læs merePædagogisk Læreplan. Teori del
Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5
Læs mereBørn skal favnes i fællesskab
Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,
Læs mereINKLUSION Strategiske pejlemærker
Personalet tilrettelægger de pædagogiske aktiviteter, så der er fokus på relationer mellem børnene og mellem børn og voksne Vi inddeler børnene i forskellige grupper for at børnene lærer hinanden at kende.
Læs mereHøringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014
Høringsmateriale Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014 FORORD Fællesskabets børn morgendagens samfund Jeg er meget stolt af, at kunne præsentere Struer Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik,
Læs mereMål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07
Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes
Læs mereMedarbejder i Glostrup Kommune
Medarbejder i Glostrup Kommune FORNØJELSE Engagement Trivsel FORNYELSE Udvikling Indflydelse FAGLIGHED Kvalitet Kompetence FÆLLESSKAB Samarbejde Sammenhold Fælles forventninger til et godt medarbejderskab
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik
2018-2022 Børne- og ungepolitik 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale S 1 Velfærdspolitik Børne- og Ungepolitik Medborgerpolitik Miljøpolitik Erhvervs- og Beskæftigelsespolitik
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereLærings- og Trivselspolitik 2021
Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereStyrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef
Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger Anne Kjær Olsen, uddannelseschef Oplæg BUPL Storkøbenhavn 26. oktober 2017 Det pædagogiske grundlag og den nye læreplan i highlights Læringsmål Læringsmiljø
Læs mereMål - og indholdsbeskrivelse for SFO
Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Forord Med Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede mål - og indholdsbeskrivelser
Læs mereArtikel. Eksplorativ dialog og kommunikation. Skrevet af Ulla Kofoed, lektor, UCC Dato:
Artikel Eksplorativ dialog og kommunikation Skrevet af Ulla Kofoed, lektor, UCC Dato: 11.05.2017 Det har så stor betydning for forældresamarbejdet, hvordan samtaler mellem lærere, pædagoger, dagplejere
Læs mereBilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud
Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,
Læs mereLærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel
Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi
Læs mereInput til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave
Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Lys i øjnene er bygget op omkring en række overordnede temaer. På baggrund af temaerne opstilles de konkrete indsatser, som vi i Viborg Kommune vil arbejde
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole
Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole Pædagogiske vision. Vi ønsker at udfordre børnene. Vi vil stimulere og støtte børnenes læring, dvs. deres tilegnelse af kundskaber, færdigheder og musisk/kreative
Læs mereBørnehavens værdigrundlag og metoder
Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale 1 Børne- og Ungepolitik for Ishøj Kommune Velfærdspolitik Borgmesteren har ordet I Ishøj Kommune har vi
Læs mereWorkshop Forældresamarbejde 29.februar 2018
Workshop Forældresamarbejde 29.februar 2018 Ved Sisse Winther Oreskov, Einar Gylling Dørup og Camilla Wessman Program Intro til workshop. Kort om sektorprojektet Indledning forældresamarbejde på dagsordenen
Læs mereMYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG
MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed
Læs mereFremtidens pædagoger fremtidens pædagoguddannelse
Fremtidens pædagoger fremtidens pædagoguddannelse Professionshøjskolernes sigtelinjer for, hvad fremtidens pædagoger skal kunne, og hvordan pædagoguddannelsen kan styrkes for at understøtte det. Danmark
Læs mereViborg Kommune. Børnehuset Videbechsminde UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET Hjernen&Hjertet
Viborg Kommune Børnehuset Videbechsminde UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET 09-04-2015 Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 Dialogbaseret aftale 3 2 TOPI 4 3 Udviklingsprocesser 5 4 forældresamarbejde 6
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs merekom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007
LO-varenr.:3000 maj 2007 kom og giv din mening til kende se og læs nærmere på www.lo.dk www.ftf.dk Opsamling på 4 stormøder 2007 om kvalitet i den offentlige sektor Er udgivet af LO og FTF på baggrund
Læs mereDTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:
Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en
Læs mereUddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492
Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Vi er en privat børnehave som er placeret ved Gymnastik- og Idrætshøjskolen i Viborg. Normeringen er 80 børnehavebørn
Læs mereForord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre.
Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune Juli Forord Kvaliteten er høj og ambitionerne er store på dagtilbudsområdet i Norddjurs Kommune. Det er de, fordi vi ved, at kvalitet i dagtilbuddene er
Læs mereSpecialsektorens frivillighedspolitik
Specialsektorens frivillighedspolitik 1 Frivillige kan tilføje en ekstra dimension I Region Nordjylland tror vi på, at fremtidens velfærd skabes i et samspil mellem borgeren, den offentlige sektor og civilsamfundet.
Læs mereVision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Læs mereBHU. Blæksprutten Rypehusene 15-17 2629 Albertslund 4364 8898. www.blaeksprutten.albertslund.dk
PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. INST.NR: BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET: Institutionens navn. Adresse. Postnr. og by. Tlf.nr. Mail-adresse. Hjemmeside. BHU. Blæksprutten Rypehusene
Læs mereOpdragelse. Følsomt. Nødvendigt. I opbrud? Camilla Wang 24. april 2018
Opdragelse Følsomt. Nødvendigt. I opbrud? Camilla Wang 24. april 2018 Oplægget 1) Et følsomt emne svært at vide, om vi har fundet et godt leje 2) En vis enighed om dagtilbuddets og skolens opgaver er en
Læs mereLUNDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN
LUNDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Distrikt Syd 01-08-2018 Indhold Det fælles pædagogiske grundlag.. 3 Det fælles tværgående mål. 3 Vi arbejder med et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø. 5 Vi samarbejder
Læs mereHøringssvar til Stevns Kommunes budget for 2018 på børneområdet
Stevns kommune Dato: 7-6-2017 Deres ref.: 4660 Store Heddinge Vor ref.: Sagsbehandler: jqs / jrb Høringssvar til Stevns Kommunes budget for 2018 på børneområdet Hermed følger BUPL s høringssvar til Stevns
Læs mereVorrevangskolens SFO Værdigrundlag
Vorrevangskolen min skole Vi vil kendes på Glæde, oplevelser, engagement og læring som vi vil opnå gennem ansvar, omsorg, respekt og faglighed Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag Oktober 2016 Vorrevangskolen
Læs mereIntegrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune
Integrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune 2 Forord I Vesthimmerlands Kommune betragter vi det som et fælles ansvar og en fælles opgave at skabe et inkluderende samfund med gode rammer for aktive
Læs mereUddannelsesplan for PAU elever 2014
Kære Elev Velkommen til Vi glæder os til at lære dig at kende og håber på et godt samarbejde. På de følgende sider kan du læse om hvad vi står for og hvilke krav og forventninger du kan stille til os og
Læs mereSE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd
SE MIG!...jeg er på vej i skole En god skolestart Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd Kære forældre! Det er en stor dag for alle børn, når de skal starte i skole de er spændte på,
Læs mereRammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.
1 Værdibaseret ledelse gør det muligt for alle i organisationen at navigere efter fælles værdier i en i øvrigt omskiftelig verden. Gennem de fælles værdier bliver både ledere og medarbejdere i stand til
Læs mereHolbæk Kommunes. ungepolitik
Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde
Læs mereMål og indholdsbeskrivelse. Grejsdal skoles SFO. SFO en er en integreret del af skolen
Mål og indholdsbeskrivelse Grejsdal skoles SFO SFO en er en integreret del af skolen 1. SFO, Grejsdal Skoles pædagogiske grundlag en vedvarende proces! Som grundlag for dette arbejde har vi formuleret
Læs mereDen røde tråd Strategiplan (senest rev )
Den røde tråd Strategiplan 2016-2019 (senest rev. 10.01.2017) Indledning... 2 Grundlag... 2 Strategiplanens tilblivelse... 3 Strategiplanen opererer med følgende hovedelementer:... 3 Fra vision til virkelighed...
Læs mereetik i pædagogisk praksis debat
etik i pædagogisk praksis debat etiske principper Pædagogen i relationen Pædagoger tager udgangspunkt i såvel fællesskabet som i den enkelte og dennes forhold til fællesskabet, derfor skal pædagogen: møde
Læs mereLigestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt
Ligestillingsudvalget 2013-14 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Det talte ord gælder Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål G og H (LIU d. 2. juni 2014) Tak for invitationen til
Læs mereFra børnehavebarn til skolebarn
Fra børnehavebarn til skolebarn - Mål og principper for den gode overgang fra dagtilbud til skole Et skriv til dig, der er med til at sende børnehavebørn afsted i skole og dig, der tager imod nye skolebørn
Læs merePOLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...
POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren
Læs mereService og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune
Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.
Læs mereGrundlag. for arbejdet. Buddinge Skole
Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole 1 I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles daværende ledelse og bestyrelse et omfattende arbejde med en vision og et fælles grundlag for skolens virke. Man ønskede
Læs mereIndsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013
Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har
Læs mereBørne- og socialminister Mai Mercados talepapir
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 214 Offentligt Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir Anledning Besvarelse af SOU samrådsspørgsmål T Dato /
Læs mere5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau
5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene
Læs mereJuni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE
Juni 2012 GEMSEVEJENS OG GARTNERVEJENS BØRNEHUSE REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER Revision af Den Pædagogiske Læreplan Nedenstående revision er af den pædagogiske læreplan
Læs mereDagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008
Dagtilbudspolitik Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008 1 Indhold Vision 3 Baggrund 3 Formål 3 Pædagogisk tilgang 4 Helhed for børnene 5 Vision I Rebild kommunes dagtilbud vil vi, at børnene skal
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereSammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik
Sammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik 2019-2023 Indledning Dagtilbuds- og skolepolitikken er blevet til i en inddragende proces, hvor forældrerepræsentanter, ledere, medarbejdere,
Læs mereUDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK
VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs merePolitik for inkluderende læringsmiljøer
Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 27. april 2017 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion handler om at høre til, og om at de enkelte børn er del af
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...
Læs mereGuide til arbejdet med pejlemærket om forældrepartnerskab/ forældresamarbejde
Guide til arbejdet med pejlemærket om forældrepartnerskab/ forældresamarbejde KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Kære ledere og personale I 2012 arbejdede det pædagogiske kvalitetsudvalg
Læs mereKvalitetsrapport. $ Skolens værdigrundlag og pædagogiske udgangspunkt : Det er Dybkær Specialskoles målsætning at :
kolens navn: Dybkær pecialskole Pædagogiske processer: kolens værdigrundlag/målsætning: Vision og mål Kvalitetsrapport $ kolens værdigrundlag og pædagogiske udgangspunkt : Dybkær pecialskole giver et individuelt
Læs mereFørskolegruppens. Pædagogiske værdier. Anerkendende fællesskab. Udfordrende udvikling. Positivt livssyn. April 2013
Førskolegruppens Pædagogiske værdier Anerkendende fællesskab Udfordrende udvikling Positivt livssyn April 2013 Førskolegruppen Værdi: Anerkendende fællesskab Hvordan skal værdien komme til udtryk i Voksen
Læs mereFor os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn.
For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn. Vi møder børn med vanskeligheder, det kan være sproglige motoriske psykosociale eller andet.
Læs mereRet til en god start BUPL s udspil om tidlig indsats 2018
Ret til en god start BUPL s udspil om tidlig indsats 2018 1 Alle børn har ret til en god start At blive i stand til at klare sig godt i livet handler ikke kun om fremtiden. Det handler i høj grad om at
Læs mere- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune
Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert
Læs mereForventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015
Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015 Praktikstedets forventninger Forventninger til vejledning I børnehusene i Skørping er vi glade for at tage imod studerende. Vi er åbne, og læringsaktiviteter
Læs mereTR KEND DIN PROFESSION
TR KEND DIN PROFESSION Velkommen Sæt dig så vidt muligt sammen med nogen du ikke kender Hvad hedder du og hvor kommer du fra? Hvilken målgruppe arbejder du med? Hvad er dine forhåbninger for dagen? Hvornår
Læs mereSlagelse Kommune Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede småbørn
Slagelse Kommune Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede småbørn Information til forældre Center for Dagtilbud Nordbycentret 2012 Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede børn Hvorfor
Læs mereINTERN ANSØGNINGSFRIST MANDAG DEN 31. MARTS 2014, KL. 12.00
Vuggestuen Langenæs tilbyder ansættelse som pædagog Vuggestuen Langenæs tilbyder ansættelse som pædagog i en stilling med en ugentlig arbejdstid på 30 timer. Stillingen er tilknyttet Sommerfuglen, som
Læs mereFrederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik
Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 er vedtaget af Byrådet 21. juni 2017.
Læs mereSMÅBØRNSALLIANCEN. Nedenfor opsummerer vi de fire delkonklusioner i overbliksnotatet.
SMÅBØRNSALLIANCEN De små børns læring og livsduelighed i Danmark Formålet med dette overbliksnotat er at sikre et fælles vidensgrundlag for drøftelserne i Småbørnsalliancen. Notatet giver således en introduktion
Læs mereGlamsbjergskolen sammen om at lære. Det betyder, at vi vil være:
Glamsbjergskolen sammen om at lære Med udgangspunkt i folkeskoleloven og de overordnede visioner der gælder for Assens Kommune ønsker vi at give vores elever de bedst mulige forudsætninger for at klare
Læs mereSammen om den offentlige sektor
Sammen om den offentlige sektor Djøf Offentligs fokusområder 2018-2020 Tænk længere Reformer af kommuner, domstole, politi og gymnasier. Nye uddannelsesinstitutioner, supersygehuse, sammenlægninger, opsplitninger,
Læs merePolitik for de mindste Radikalt småbørnsudspil
Politik for de mindste Radikalt småbørnsudspil 0 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Visionen... 1 Mål... 1 Tal... 1 Organisering... 2 Graviditeten... 2 Spædbarnet... 2 Det lille barn... 3 Børnehavebarnet...
Læs mereLÆRINGSGRUNDLAG For alle professionelle på 0-18 årsområdet i Slagelse Kommune
LÆRINGSGRUNDLAG For alle professionelle på 0-18 årsområdet i Slagelse Kommune formålet med det fælles læringsgrundlag er, at alle børn og unge lærer at mestre eget liv. læringsgrundlaget skal sikre, at
Læs mereD.I.I. Grøften - Skovbørnehaven Grøftekanten - D.I.I. Anemonen - D.I.I. Skovkanten Dagplejen i Viby - LANDINSTITUTITONEN 2-KLØVEREN INDSATSOMRÅDER
1 2 Sprog 2-kløveren Status og Sammenhæng I forbindelse med kvalitetsrapporten og samtalen var en af de aftalte udviklingspunkter for dagtilbuddet Vestergård: Sprog: Øget fokus på sproget 0-3 års området.
Læs mereDagtilbud i Danmark. Frederiksdal Niels Glavind. Bureau
Dagtilbud i Danmark Frederiksdal 20.11.2018 Niels Glavind Bureau 2000. www.bureau2000.dk 1 Dagsorden for seminar Lidt om Bureau 2000 Hvad giver kvalitet i dagtilbud især for de svage? Hvordan er status
Læs mereDer blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:
Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.
Læs merelevende organisation samfundet Dansk Sygeplejeråds ogarbejdsvilkår
EnEn profession levende organisation med høj værdi med et forstærkt samfundet demokrati Dansk Sygeplejeråds holdninger holdninger til til organisationens sygeplejerskers lønlivog ogarbejdsvilkår demokrati
Læs mereOverblik over budskaber i høringssvar
Overblik over budskaber i høringssvar AFSENDER INDHOLD ADMINISTRATIONENS KOMMENTARER Forældrebestyrelsen i Vuggestuen Manegen Forældrebestyrelsen modsætter sig en eventuel sammenlægning af Vuggestuen Manegen
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK Børn og unge der tør
BØRNE- OG UNGEPOLITIK 2019-22 Børn og unge der tør 1 DET HAR JEG ALDRIG PRØVET FØR, SÅ DET KLARER JEG HELT SIKKERT! PIPPI LANGSTRØMPE Indledning I Børne- og Ungepolitikken for 2019-22 ønsker vi som byråd
Læs mere