PRÆSENTATION... 3 VELKOMMEN TIL SMÅLAND!... 4 FAKTUELLE OPLYSNINGER... 4 DEN DAGLIGE STRUKTUR... 5 Venskaber, relationer og leg...

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PRÆSENTATION... 3 VELKOMMEN TIL SMÅLAND!... 4 FAKTUELLE OPLYSNINGER... 4 DEN DAGLIGE STRUKTUR... 5 Venskaber, relationer og leg..."

Transkript

1 Årsplan 2010

2 PRÆSENTATION... 3 VELKOMMEN TIL SMÅLAND!... 4 FAKTUELLE OPLYSNINGER... 4 DEN DAGLIGE STRUKTUR... 5 Venskaber, relationer og leg... 6 Mødetider og afhentning... 7 Sygdom og tilskadekomst... 7 Kost... 7 Legetøj og oprydning... 7 Påklædning og garderober... 7 Middagssøvn... 8 Traditioner... 9 ÅRSPLANENS PRINCIPDEL VÆRDIGRUNDLAG PÆDAGOGISK MÅLSÆTNING LÆREPLAN LÆRINGSSYN Smålands æstetiske pædagogik - teorierne bag vores læringssyn og pædagogik SMÅLANDS LÆRINGSMILJØ - HVORDAN IMPLEMENTERER VI LÆREPLANEN I PRAKSIS? Æstetisk læring hvordan? Fordybelsesgrupper BØRNEMILJØVURDERING PÆDAGOGIK KAN SES! Rumindretning Pædagogisk dokumentation Etik i dokumentationsarbejdet SPECIELLE INDSATSOMRÅDER Handleplan for børn med behov for særlig støtte Sprog og sprogtilegnelse Handleplan for tosprogede børn med behov for særlig sprogstimulering Handleplan for børnenes overgang til skole og fritidshjem FORÆLDRESAMARBEJDET Værdigrundlag og målsætning for forældresamarbejdet FORÆLDREINDFLYDELSE LEDELSE OG PERSONALESAMARBEJDE Værdigrundlag og målsætning i ledelsesteamet Værdigrundlag og målsætning i personalesamarbejdet ÅRSPLANENS UDVIKLINGSDEL PERSONALETS SAMARBEJDE OG FAGLIGE UDVIKLING Rumprojekt MUS- samtaler FORÆLDRESAMARBEJDET FORÆLDREBESTYRELSEN EVALUERING AF LÆREPLANENS SÆRLIGE INDSATSOMRÅDER EVALUERING AF LÆREPLAN LÆREPLAN KALENDER LITTERATURLISTE

3 Præsentation Med denne årsplan byder vi velkommen til børnehaven Småland. Årsplanen udgør den fælles forståelsesramme om børnehavens virksomhed og gennem sin synliggørelse, dokumentation og evaluering, medvirker den til at sikre en løbende kvalitetsudvikling. Årsplanen giver os mulighed for at præsentere børnehaven for alle interesserede; forældre, ansøgere til ledige stillinger, pædagogstuderende, forvaltningen, institutioner og andre samarbejdspartnere. Årsplanen er opdelt i tre afsnit; En præsentationsdel med faktuelle oplysninger om børnehaven og med information af speciel interesse for vore nye familier. En principdel, hvor børnehavens overordnede principper, grundlæggende syn, værdier, mål og læreplan præsenteres. En udviklingsdel, hvor det forløbne år evalueres, og hvor der rettes fokus på det kommende års læreplan og udviklingsområder. Planen afsluttes med årets aktivitetsplan. Årsplanen er udarbejdet af personalet i februar 2010 efter Københavns Kommunes vejledende retningslinjer for udarbejdelse af årsplaner. Forældrebestyrelsen har godkendt årsplanen. Årsplanen er gældende i perioden

4 Velkommen til Småland! Faktuelle oplysninger Navn og adresse Børnehaven "Småland", Nordre Digevej 8, 2300 København S. Telefon: Mail: Hjemmeside: Styringsgrundlag Småland er en kommunal daginstitution i Københavns kommune med plads til 44 børnehavebørn. Børnehavens overordnede styringsgrundlag er Dagtilbudsloven. Principperne for Smålands virksomhed tager endvidere afsæt i Københavns Kommunes værdigrundlag samt i indholdstemaerne i Pædagogisk Perspektivplan. Personale Leder Souschef Pædagog Pædagog Pædagog Pædagogmedhjælper Pædagogmedhjælper Kontormedarbejder Forældrebestyrelse Formand Forældrerepræsentant Forældrerepræsentant Suppleant Suppleant Britta Staugaard Mortensen Tina Birk Anna Birgitte Ljunggren Anja Lundby Charlotte Thede Benedikte Nielsen Lasse Buchtrup Jensen Dima Chaaban Mikkel Meldgaard Julie Runge Dea Stenbæk Pia Haunstrup Morten Busch Åbningstid Småland holder åbent alle hverdage fra kl Småland er lukket alle weekender og på helligdage. Derudover er Småland i 2010 lukket på følgende dage: Fredag den 14. maj (dagen efter Kristi Himmelfartsdag) Torsdag d. 23. december Fredag d. 24. december 27, 28, 29, 30, 31. december (ugen mellem jul og nytår) Mærkedage i Småland april (børnehavens 6 års fødselsdag). 28. maj (bedstedag) Rundvisninger og besøg Leder du efter den rigtige børnehave til dit barn og gerne vil orientere dig nærmere, så er du meget velkommen til at ringe til Småland og aftale tid til et besøg. 4

5 Vi vil gerne gøre os umage for, at du ved besøget får et tydeligt billede af børnehavens værdigrundlag, pædagogik og læringsmiljø, således at du reelt bliver i stand til at tage stilling til, om dette stemmer overens med dine ønsker og forventninger. Derfor vil vi også gerne afsætte god tid hertil, men da vi har mange forespørgsler om besøg på forskellige tidspunkter og dage, har vi af hensyn til børnene og personalet måttet fastlægge bestemte besøgsdage. Besøgsdage for forældre i 2010/ og 3. tirsdag i hver måned kl. 8,30 Dato Dato Dato Måned År 6 20 April Maj Juni Juli August September Oktober November December Januar Februar Marts 2011 Studiegruppebesøg I Småland får vi ofte henvendelser fra studerende og studierejsende fra ind- og udland. Vi er meget glade for disse henvendelser og for den interesse, der udvises for vores børnehave. Vi er dog særlig glade for, at vi på denne måde kan bidrage til en vidensdeling både indenfor som udenfor vores fagområde. Når vi får henvendelser fra studerende og studiegrupper sætter vi god tid af til rundvisning - og til en præsentation og dialog om børnehavens pædagogik, læringsmiljø, indretning og dokumentation. Studiegrupper og større grupper af besøgende bedes derfor ringe og træffe særlige aftaler forud for besøget. Den daglige struktur For børnehavens vedkommende gør vores funktionsopdelte struktur, hvor børnene ikke er tilknyttet faste stuer, det ekstra nødvendigt at være opmærksom på at skabe gode trygge rammer, overskuelighed og genkendelighed omkring det enkelte barn og om fællesskabet. Dette gør vi blandt andet ved at have faste rutiner omkring måltiderne og ved at give børnene særlige tilknytningsforhold til en gruppe børn og voksne (Eventyrgruppen og Værkstedsgruppen), og en mindre alderssvarende gruppe (Fordybelsesgruppen). Fordybelsesgrupperne samles to gange om ugen omkring pædagogiske aktiviteter og læringsforløb tilpasset deres alder, udvikling, interesser og behov. Derudover spiser børnene hver dag deres frokost sammen med fordybelsesgruppen. For at styrke børnenes venskaber, give dem medbestemmelse og ro til leg er frugtmåltidet tilrettelagt fleksibelt, sådan at børnene har mest mulig frihed til at vælge, hvornår de vil spise og hvem de vil hygge sig med under måltidet. Endelig lægger vi meget vægt på at børnemiljøet (fysisk, psykisk og æstetisk) er i overensstemmelse med den aktuelle børnegruppes sammensætning og behov. Læs mere herom under afsnittene om Børne- og Læringsmiljøet i Småland. 5

6 Venskaber, relationer og leg I venskaber opstår et gensidigt fællesskab i hvilket empati, tryghed, fortrolighed, omsorg, samarbejde, ligeværdighed samt gensidig respekt grundlægges og udvikles. Derfor tillægger vi det stor betydning at støtte børnene i at danne venskaber og danne ligeværdige relationer. Vores pædagogiske grundsyn, vores struktur og åbne funktionsopdelte rum giver i stor udstrækning børnene mulighed for at danne venskaber på tværs og være selvbestemmende i valg af aktiviteter og leg. En væsentlig del af dagen har børnene mulighed for at fordybe sig i legen. Denne kan foregå både ude og inde. I legen bruger børnene deres fantasi. Fantasien er den del af forestillingsevnen, som overvejende henter sit stof fra sansninger, fornemmelser, billeder, stemninger, indtryk og drømme. Heri ligger blandt andet kimen til kreativiteten og den abstrakte tænkning. I legen forholder børnene sig søgende, udforskende og skabende i forhold til sine omgivelser. I den sociale fantasileg skaber børn en fælles historie ud fra individuelle interesser og behov. Det er her, at fantasien tager over og en ide kan forfølges næsten i uendelighed. Når fantasilegen er fælles og stor kan børnene opleve en intens følelse af hengivelse, engagement og dyb samhørighed. En følelse af skabende fællesskab. Børnene kan også vælge at være med til en kreativ aktivitet fx i værkstedet, hvor der er mulighed for at få erfaring med at kombinere og afprøve forskellige materialer. En til to gange om ugen er vi på spontane ture ud af huset, eller vi er på oplevelsesture i forbindelse med vores projektarbejde. Turene går mange steder hen på legepladser, på fælleden, i skoven, i byen, på museer, på besøg hos børnene og mange andre steder afhængigt af formål, interesser, tilbud og behov. 6

7 Mødetider og afhentning I Småland er du velkommen til at aflevere dit barn på det tidspunkt, der passer dig bedst. Vi henstiller dog til, at børnene IKKE afleveres i tidsrummet kl. 9,30-11,00 onsdage og torsdage, da vi i dette tidsrum arbejder i vores fordybelsesgrupper. Skal dit barn hentes af andre, be r vi dig give os besked herom, med mindre der er tale om personer, der har fast tilladelse til at hente dit barn. Disse skal så blot påføres dit barns stamkort i børnehaven. Sygdom og tilskadekomst Hvis dit barn bliver sygt eller kommer til skade, kontakter vi dig altid. Du får derved mulighed for at forberede dig på at hente dit barn, tage på skadestuen eller aftale et lægebesøg alt efter behovet. Vi be r dig altid hente dit barn, hvis det har feber eller viser andre tegn på almen utilpashed. Ved akutte tilskadekomster tager vi om nødvendigt naturligvis straks med barnet på hospitalet, men sørger samtidig for at du bliver kontaktet. Læs mere om sygdom og tilskadekomst på vores hjemmeside Kost I Småland tilbyder vi tre måltider om dagen. Morgenmad mellem kl En lille frugt/grøntsagssnack eller lidt brød om formiddagen. Til frokost et varmt måltid flere gange ugentlig eller en smør selv dag. Om eftermiddagen frugt/brød/mm. Da Småland har nogle rigtig gode køkkenfaciliteter kan vi tilbyde mad fra egenproduktion. Dvs. at vi kan tilberede maden på basis af årtidsbestemte økologiske råvarer. Du kan læse mere om Smålands kostpolitik på vores hjemmeside Legetøj og oprydning Børnene må gerne medbringe legetøj i børnehaven. Af hensyn til støjniveauet vil vi dog gerne undgå legetøj med lyd, ligesom legetøjet ikke må være til fare for barnet selv eller andre. Medbragt legetøj er forældrenes eget ansvar. I Småland vil vi gerne lære børnene at drage omsorg for hinanden og for børnehavens miljø. Vi vil derfor be jer hjælpe jeres barn med at huske at rydde legetøjet op, inden I går hjem. På denne måde står de sidst afhentede børn og de voksne ikke alene tilbage med ansvaret for, at rummene og legetøjet fremstår som indbydende og inspirerende til næste dags leg og aktiviteter. Påklædning og garderober I børnehaven skal børnene klare mange ting selvstændigt, men alligevel har de på nogle områder stadig brug for voksnes hjælp og støtte. 7

8 De har brug for praktisk tøj, som de selv kan klare at tage af og på. Da de er ude i al slags vejr, har de altid brug for skiftetøj og regntøj. Garderoberne er trange og smalle. Derfor har mange børn svært ved selv at hænge deres tøj på knagen og nå tingene øverst oppe. Derved havner tøj og legetøj ofte forkert. Ryd derfor op i garderoben hver dag sammen med dit barn - og husk navn i alt, så er det nemmere at finde. Husk også at tage snore ud af dit barns tøj og medbring tøjet i stofposer ikke i farlige plastikposer. Middagssøvn Det er nødvendigt at prioritere, hvad den sparsomme plads i garderoben skal Bruges til. Børnene har deres egne meninger herom. Hvis dit barn har brug for at hvile sig midt på dagen, aftaler du bare dette med personalet. Børnehaven har specielle sovemadrasser med indbygget sovepose og hovedpude, som bliver markeret med barnets navn. Sovestunden starter med en lille historie eller sang, eller der spilles dæmpet roligt musik med det formål, at få barnet gjort trygt ved situationen og falde til ro. Vi sidder hos børnene til de er faldet i søvn og derefter tænder vi babyalarmen, så vi kan høre at de vågner og hjælpe dem til at komme i tøjet. 8

9 Traditioner Børnehaven har skabt sine egne traditioner som betyder meget for os. For den enkelte og for fællesskabet. Traditionerne giver os en følelse af tryghed, forventning, glæde og samhørighed. Traditionerne har også stor kulturel værdi, idet de beriger os med oplevelser og viden, som rækker ud over os selv. Fødselsdage Hvert barn er noget særligt! Derfor bestræber vi os på, at barnets fødselsdag også bliver en særlig oplevelse. Vi dækker et smukt eller sjovt bord med pynt, flag og levende lys. Vi overrækker barnet en lille gave og en fødselsdagshilsen specielt designet til barnet. Vi synger naturligvis fødselsdagssang og læser måske en historie valgt af barnet selv. Først på året fejrer vi fastelavn Her er børnene klædt ud i festlige kostumer, slår katten af tønden og spiser fastelavnsboller. Et par dage før fastelavn er forældrene inviteret til et par hyggelige timer i børnehaven, hvor de hjælper børnene med at lave flotte fastelavnsris. Til Sankt Hans brænder vi heksen af på bålet og til Haloween klæder vi os uhyggeligt ud 9

10 Sidst på sommeren holder vi igen fest En dag hvor forældre, børn, søskende, bedsteforældre og personale er sammen og hvor der er arrangeret forskellige aktiviteter, som børnene hen over sommeren har deltaget i. Vi slutter dagen af med fælles buffet. Til jul fejrer vi Luciafest og julefest for børnene Derudover deltager vi i arrangementer i lokalområdet og kulturelle begivenheder ude i samfundet Afrikansk legestue Barbiemuseet 10

11 Årsplanens principdel Værdigrundlag I Småland betragter vi alle mennesker som unikke, værdifulde og ligeværdige personer, der har ret til at blive mødt med åbenhed, ærlighed, tillid, anerkendelse og respekt. I Småland betragter vi børnene som kompetente, vidende, kreative og fantasifulde personligheder, der har ret til at mødes og færdes i et sundt, rummeligt, trygt og stimulerende lege- og læringsmiljø, der bevidst sigter mod udvikling af alle deres potentialer, med udgangspunkt i deres interesser, styrker og behov. Pædagogisk målsætning Børnehavens ønske er, at børnene gennem deres dannelsesproces opnår at blive sunde, alsidige, sociale, handlekraftige, modige, kreative, reflekterende og selvbevidste personligheder, der oplever livsglæde, lærelyst og ser mening og sammenhæng i tilværelsen. Derfor vil børnehaven støtte børnene i at gøre sig erfaringer, tilegne sig færdigheder, forståelser og kompetencer. De skal møde udfordringer og oplevelser, der gør dem i stand til at udvikle selvværd og tro på andres værd. De skal få erfaringer og kundskaber, der gør dem i stand til at tænke og handle selvstændigt ud fra et demokratisk, ligeværdigt menneskesyn. De skal styrkes i at træffe sunde valg og udvikle sunde vaner. De skal møde udfordringer, der stimulerer dem fysisk, psykisk og æstetisk. De skal få viden om og forståelse for menneskelige og kulturelle værdier og personlige erfaringer med disse. De skal opleve at være selvbestemmende, medbestemmende og medansvarlige i fællesskabet i børnehaven. Læreplan Udarbejdelsen af pædagogiske læreplaner på daginstitutionsområdet blev indført ved lov i Læreplanerne skal behandle følgende temaer: 1) Alsidig personlig udvikling 2) Sociale kompetencer 3) Sproglig udvikling 4) Krop og bevægelse 5) Naturen og naturfænomener 6) Kulturelle udtryksformer og værdier 11

12 De pædagogiske læreplaner skal indeholde mål og eventuelle delmål for, hvilke kompetencer og erfaringer den pædagogiske læringsproces skal give børn mulighed for at tilegne sig. Det skal endvidere fremgå, hvilke overvejelser om læringsmål, metoder og aktiviteter, der er i forhold til børn med særlige behov 1. Læreplanen skal således indeholde beskrivelser af læringsmål, metoder og aktiviteter til støtte af alle børns udvikling herunder også for børn, der har brug for særlig opmærksomhed eller støtte, samt for tosprogede børn, der har behov for særlig sprogstimulering. Endelig skal læreplanen indeholde beskrivelser af, hvordan børn sikres en god overgang til skolen. Formålet er at skabe helhed i barnets liv. Den overordnede læreplan hører til i årsplanens principdel, mens den konkrete læreplan for året præsenteres og evalueres af personalet og forældrebestyrelsen i udviklingsdelen. Læreplanen kan tage afsæt i en eller flere af de 6 indholdstemaer. Det er op til den enkelte institution at vælge, hvordan vi vil arbejde, men bekendtgørelsen foreskriver, at der skal arbejdes systematisk og kvalificeret med børns og voksnes læring i et uformelt læringsmiljø, hvor børnene skal være medskabere af deres egen læring. Småland har opstillet følgende læringsmål for de 6 indholdstemaer Læs herunder Krop og bevægelse Kroppen er barnets sanseapparat. Ved at bruge sine sanser lærer barnet om sin verden fysisk, psykisk, materielt, socialt - og gennem sine erfaringer også om sig selv. Krop og bevægelse i børnehaven handler derfor om mere end motorik og fysik, det handler i høj grad også om sanselighed og om æstetiske og sociale læreprocesser. I Småland vil vi gerne give børnene mulighed for at: Beherske deres krop i en sådan grad, at de er selvhjulpne Udtrykke sig kropsligt Være kropsbevidste og kende deres krop Opleve og erkende verden fysisk og sanseligt Være fysisk aktive Være i ro og i balance Beherske fin- og grovmotorikken

13 Sprog Sproget har betydning for hele barnets udvikling og skal derfor ses i tæt sammenhæng med de øvrige områder i læreplanen. Fx udvikles barnets identitet i de sociale samspil, hvor sprogets kommunikative funktion har afgørende indflydelse på og betydning for dannelse og udvikling af relationer. Barnet får personlige erfaringer gennem de sproglige indtryk det modtager og afsender, og erfaringer ved at koble sprog, oplevelser og handlinger sammen. Sprogstimulerende aktiviteter er for en stor del integreret i alle sammenhænge i børnehaven og vi voksne støtter børnenes læring ved at benævne ordene, sætte flere ord og begreber på, og møde børnene i det de er optaget af, eller beskæftiger sig med lige nu. Nogle aktiviteter bliver dog tilrettelagt specifikt med det formål at rette fokus på særlige områder af børnenes sprogudvikling, eller som særlig støtte til tosprogede børns sprogudvikling. I Småland vil vi gerne give børnene mulighed for at: Beherske og forstå det danske sprog i en sådan grad, at de kan bruge det korrekt, varieret og differentieret Kommunikere med andre gennem dialog og konstruktive samtaler Argumentere og give udtryk for egne meninger, holdninger og følelser Udtrykke sig verbalt og nonverbalt Forstå kollektive beskeder og handle derefter Vise interesse for og opnå begyndende færdigheder i at benytte det skrevne sprog, symbolik og ordbilleder Bruge sproget til at skabe relationer, danne venskaber og løse konflikter Sociale kompetencer Barnets tro på sig selv og tillid til andre er i høj grad afgørende for dets mulighed for at etablere nære relationer, og indgå i fællesskaber med andre. Følelsen af selvværd og ligeværd er en betingelse for at 13

14 fastholde gensidigheden i relationen, ligesom barnets evne til at forstå og sætte sig ind i andres tanker, følelser og handlinger. Også barnets kommunikative kompetencer, færdigheder og viden er væsentlige faktorer for at opnå social accept og anerkendelse. Barnet skal kunne give, modtage, samarbejde og påtage sig ansvar. I legen udvikler børn sociale kompetencer, idet legen ofte starter med en forhandling om, hvad man skal lege, hvem man skal lege med og hvilke ting der skal inddrages i legen. Som i alle forhandlinger kan der i legen opstå uenigheder, og barnet får derigennem erfaring i at samarbejde, håndtere konflikter og sige til og fra. I Småland vil vi gerne give børnene mulighed for at: Etablere tætte relationer og venskaber Påtage sig ansvar for egne handlinger og medansvar for fællesskabet Udvikle evnen til at indgå i anerkendende relationer og forpligtende fællesskaber Anerkende værdien af forskelligheder Opfatte og udvise forståelse, omsorg og respekt for andres behov, følelser og sindsstemninger og handle hensigtsmæssigt derefter Udvikle evnen til at samarbejde og håndtere konflikter på en ligeværdig måde Naturen og naturfænomener Naturoplevelser har både en følelsesmæssig og en æstetisk dimension. Naturen er et rum for at udforske verden, hvor fantasien, kroppen, følelserne og intellektet kommer i samspil. Når børn undersøger omverdenen, søger de oplevelser, nydelse, og glæden ved at forstå sammenhænge. De udforsker verden med et åbent sind, for at blive klogere på den og sig selv. Naturen er et sted, hvor børnene kan gå på opdagelse, blive udfordret motorisk, have fantasilege og erfare omverdenens forskellighed. I Småland vil vi gerne give børnene mulighed for at: Opleve glæde ved naturens mangfoldighed Opnå og vise interesse for naturens kredsløb Føle respekt og ansvar for dyr og planteliv Udvikle evnen til rationel og logisk tænkning, således at de opnår en begyndende forståelse for sammenhænge i deres egen verden og i omverdenen Udvikle evnen til at analysere, systematisere, ræsonnere, sortere, konstruere og arbejde målrettet Udvikle forståelse for tal, mængder, relationer, begreber og symboler 14

15 Kulturelle udtryksformer og værdier Vi opfatter kultur som en måde at forstå sig selv og verden på. I kunsten og de æstetiske udtryksformer - litteratur, film, teater, musik, billeder etc. - møder vi fortolkninger af vores eksistens. Jo flere æstetiske indtryk og udtryk børn møder, jo bredere bliver deres syn på verden, andre mennesker og på sig selv. Når man styrker børns interesse for kunst og kultur og for at skabe og udfolde sig kreativt, giver man dem et kig ind i en verden, der er meget mangfoldig. Derved giver man dem en fornemmelse af, at deres eget liv kan rumme mange facetter. Kulturel viden er med til at værdisætte et menneskes personlige og sociale identitet. I Småland vil vi gerne give børnene mulighed for at: Udvikle deres fantasi, og forestillingsevne Få viden om kultur, traditioner, historie, videnskab og natur, for derigennem at opnå begyndende samfundsforståelse Udvikle evnen til at udtrykke og modtage sanselige, kreative, følsomme, rytmiske, dramatiske og Kunstneriske indtryk Personlige kompetencer De personlige kompetencer går hånd i hånd med de øvrige kompetencer. I personlige kompetencer indgår følelsen af selvværd og evnen til at reflektere og handle. Dvs. evnen til at forstå sig selv og andre og evnen til at kunne agere i forhold til sig selv, andre og omverdenen. Vi beskriver evnerne som følelseskompetence, omsorgskompetence, samspilskompetence og handlekompetence. I Småland vil vi gerne give børnene mulighed for at: 15

16 Udvikle evnen til fordybelse, forundring, opmærksomhed, koncentration og eftertanke Skelne fantasi fra virkelighed Kende sig selv - føle selvværd Kunne kommunikere og give udtryk for egne behov - men også kunne tilsidesætte dem Styre sine impulser Koncentrere sig Indgå i tætte følelsesmæssige relationer til andre Føle ansvar for sig selv og andre Have lyst og energi, være modig, udholdende og handlekraftig Læringssyn "Dannelse i børnehaven sker i omgangen med de ting og processer, der virker og fungerer som sanseindtryk, tegn på erkendelse og som redskaber for udtrykket. Dannelse har at gøre med refleksion over sig selv og over den daglige tilværelse. Den dannede er den, der selv dirigerer bevægelsen i en klar bevidsthed om sine muligheder og begrænsninger, sådan som de viser sig i den konkrete historiske, kulturelle og sociale situation, man befinder sig i". Kilde ukendt I Småland tager vi udgangspunkt i et helhedssyn på barnets udvikling og læring og arbejder ud fra en æstetisk pædagogik. Det betyder, at vi tror på, at børnene i samspil med hinanden og de voksne udvider deres kompetencer og færdigheder gennem æstetiske refleksions-, lege-, og læreprocesser. Smålands æstetiske pædagogik - teorierne bag vores læringssyn og pædagogik Hvad er æstetik? Æstetik kommer fra græsk, aisthetikos, der kan oversættes med fornemmelse, sans, følelse eller sanseperception. Den oprindelige betydning har altså at gøre med en erkendelse gennem sansemæssig oplevelse. Man kan sige, at æstetik er den kundskab, man får gennem sanserne. Der findes mange teorier om, hvorfor mennesket har behov for æstetisk virksomhed - og der anvendes forskellige indfaldsvinkler hertil. Vi har sammenfattet nogle af dem således: Æstetik er en særlig måde at erkende og forstå verden på. Det æstetiske er en måde at anskue verden på. Hele verden kan betragtes gennem en æstetisk indstilling. Æstetikken favner alt som kan sanses, opleves og kommunikeres. Æstetik er et område, hvor man gør særlige erkendelser. Af egen erfaring ved vi, at de ting, som vi ved hjælp af sanserne fornemmer, gør noget ved os. De ændrer os, ligesom vi ændrer dem. Den æstetiske proces er at fatte med bevidstheden, hvad man opfatter med sanserne. Æstetik er skabt og tilsigtet form og indeholder erkendelsespotentialer. Æstetik er grundlaget for den logisk ræsonnerende tankevirksomhed. Æstetik formulerer indsigter, som vi ikke kan få ved logisk ræsonnerende tankevirksomhed. Æstetik er en sanselig erkendelsesproces. I Småland ser vi æstetisk virksomhed, som et fundamentalt grundlag for, at barnet kan udvikle sig og lære. Gennem æstetisk virksomhed (æstetiske læreprocesser) kan barnet få tilfredsstillet sine behov, bearbejde og udtrykke følelser og holdninger, lære at forstå sig selv og andre, tilegne sig, påvirke, forstå og opleve sin kultur og omverden. Vi tror derved på æstetikkens dannelsesmæssige, udviklingsmæssige, læringsmæssige og kulturelle værdi. 16

17 Hvad er en æstetisk læreproces? Den æstetiske læreproces indeholder en særlig form for erkendelse, hvor følelse og fornuft, krop og intellekt, udgør de indbyrdes forbundne dele. Den æstetiske læreproces igangsættes ved en sansepåvirkning. Dvs. at barnet modtager indtryk i form af dufte, smag, berøring, billeder, lydoptagelser m.m., eller skaber nogle udtryk fx. et måltid, en tegning, et dramastykke m.m. For at ind/udtrykkene skal have en virkning, må de bearbejdes individuelt. Bearbejdningen eller perceptionen skaber en særlig æstetisk oplevelse fx. en smagsoplevelse, en billedsproglig- eller en kropslig oplevelse. Da den æstetiske oplevelse sker i andre dele af menneskets erkendeområde, kan den være svær at udtrykke i ord og manifesteres derfor ofte i følelser og fornemmelser. Oplevelsen fører over i en æstetisk erkendelse (eller refleksion), dvs. barnet har lært noget om sine egne følelser, har lært at udtrykke sig (fx gennem billeder) eller har lært at bruge sit personlige kropssprog 2. Den æstetiske læreproces er symbolsk og nonverbal, men kan beskrives i følgende model: ÆSTETISK LÆREPROCES Sansning bearbejdning oplevelse æstetisk erkendelse æstetisk læreproces Perception 3 Rummer en (helhedsforståelse) indtryksside og en udtryksside (fx. se på kunstbilleder, (fx. at skabe billeder, lytte til musik) at komponere et musikstykke) 2 Teorigrundlaget er inspireret af Kirsten Drotner (1999), Hansjørg Hohr og Christian Pedersen (1996) Britt Paulsen (1994)., 3 Perception er iagttagelse og opfattelse af noget via sanserne, sammenstilling og fortolkning af stimuli efter en bearbejdningsproces i hjernen til en meningsfuld helhed, fx. opfattelse af personer, genstande og hændelser. 17

18 Smålands læringsmiljø - Hvordan implementerer vi læreplanen i praksis? Læs i dette afsnit om hvordan vi forener vores læringssyn, læreplan og æstetiske pædagogik - og hvordan vi skaber rammerne herfor i praksis. Æstetisk læring hvordan? Hvert barn lærer i sit eget tempo og har sin egen måde at lære på, sine særlige evner og kompetencer. Vi mener, at selvtillid er afgørende for, at man kan lære. Derfor anerkender og værdsætter vi barnets individuelle evner og bestræbelser, og lægger vægt på de positive elementer i barnets læring. På denne måde får barnet lyst til at lære. Vi finder det væsentligt at udfordre barnets naturlige nysgerrighed, samt at støtte barnets egne udspil og udtryk. Barnet skal have mulighed for at fordybe sig, undre sig og finde svar for at forstå. Barnet skal også have mulighed for at bearbejde oplevelserne og indtrykkene. F.eks. gennem sanselige indtryk, leg og kreative aktiviteter. Her kan barnet udtrykke sig/kommunikere, spejle sig, afprøve sig selv, opbygge sin viden, bruge sin fantasi og forestillingsevne. De pædagogiske forudsætninger For at den æstetiske proces skal blive bedst mulig, arbejder vi med følgende områder: Sansning Medier eller udtryksmidler Håndværk Teknik Billeddannelse Fantasi Dokumentation 18

19 Hvordan går vi voksne ind i processen? Æstetiske læreprocesser er en kvalitativ udvikling mellem mennesker og omverden. Derfor støtter vi barnet i oplevelsen ved at være ligeværdige og aktive medundrere og samtalepartnere. Vi ser det som vores opgave at tilrettelægge, planlægge, inspirere og udvælge for børnene. Udelades dette, fratager vi barnet muligheden for at få oplevelser, modtage indtryk og skabe udtryk, som det ikke havde kunnet få adgang til ved egen hjælp. Vores faglige mål for de æstetiske processer er: at være åbne, nysgerrige og eksperimenterende at være iagttagende, kunne indleve os og kunne formidle at kunne lytte aktivt og kunne undre os at kunne bruge forskellige medier og virkemidler at kunne skabe rum til fordybelse Pølsehorn på bål i snevejr! Smålands laboratorium 19

20 Hvordan skaber vi rum til fordybelse? Fordybelsesgrupper Fordybelse: At beskæftige sig indgående med noget (Kilde ukendt). Howard Gardner 4 siger: Når man fordyber sig i noget, så sker der vidunderlige ting. Ved virkelig at gå ind i et emne får man også mulighed for at nærme sig det fra mange sider (Steffen Hagemann i Børn og Unge 26/2005). Gruppernes sammensætning/og rammer Fordybelsesgrupperne i børnehaven består af 6 grupper med 6 8 alderssvarende børn og en pædagog 5 i hver gruppe. Grupperne samles hver onsdag og torsdag formiddag fra kl. 9,30 11,00. Inden for dette tidsrum ønsker vi at give grupperne mulighed for, at fordybe sig i forskellige emner, hvor pædagogen tilrettelægger indholdet på en sjov, legende og lærende facon - ud fra børnenes interesser, behov og aktive deltagelse og med udgangspunkt i indholdstemaerne i læreplanen. Afhængigt af emne og formål, kan vi undertiden vælge at arbejde to grupper sammen i en kortere eller længere periode. På denne måde får personalet mulighed for at arbejde systematisk med pædagogisk iagttagelse og dokumentation. Formålet med fordybelsesgrupperne er: At fremme legen, kreativiteten og den lystbetonede læring, samt styrke børnenes fællesskab og interesse for at samarbejde, få nye erfaringer, erhverve viden, kundskaber og færdigheder. Gennem: Målrettede aktiviteter mod børnenes behov og interesser I den mindre gruppe får pædagogen mulighed for at målrette indholdet og aktiviteterne i forhold til børnenes behov (så de får ny viden, udvikler kompetencer), og følge deres interesser/ spor (tillægge deres betydninger værdi) gennem leg og sjove oplevelser (gøre dem aktive deltagende, og give dem medejerskab for sådan lærer man bedst) Mindre sammenhænge I den mindre gruppe lærer børnene hinanden at kende i en overskuelig mindre sammenhæng. får mulighed for at danne (nye) venskaber/udbygge relationer og lærer at samarbejde. De Fordybelse (i bestemte emner) I den mindre gruppe får børnene plads til den langsomme og refleksive tænkning og lærer at løse opgaver i fællesskab med andre børn. Gruppen kan arbejde med samme emne over den tid, som gruppen har behov for og lade det forgrene sig ud til nye interesseområder. Derved får gruppen mulighed for at gå på opdagelse og dokumentere forløbene sammen (tillægge dem fælles værdi), og pædagogen får mulighed for at følge børnenes læreprocesser og agere sammen med dem. Vi pædagoger er med i processen på den måde, at vi stiller spørgsmål, der udfordrer børnene til selv at tænke og finde svar, men vi vil også gerne give børnene en faktuel viden. Børnehavens læringssyn og pædagogik bygger på en bred forståelse af læringsbegrebet. Dette kommer synligt til udtryk i vores pædagogiske praksis, hvor vi opstiller mål og handleplaner for de enkelte områder i læreplanen, men arbejder ud fra et helhedsprincip i læreprocesserne. 4 Howard Gardner (født 1943 i Scranton, Pennsylvania, USA) er en kognitiv psykolog ansat ved Harvard-universitetet. Han er bedst kendt for sin teori om forskellige typer af intelligens. 5 Betegnelsen pædagog dækker både de uddannede pædagoger og pædagogmedhjælperne i institutionen 20

21 Børnemiljøvurdering Læs i dette afsnit om kortlægningen af børnemiljøet i Småland Alle dagtilbud skal hvert tredje år udarbejde en skriftlig børnemiljøvurdering, BMV. En børnemiljøvurdering er et redskab, som bruges til at beskrive, vurdere og udvikle børnemiljøet. Børnene skal deltage Børnemiljøet skal vurderes i et børneperspektiv, og i det omfang det er muligt, skal børnenes oplevelse af børnemiljøet inddrages i børnemiljøvurderingen. Det betyder, at man som voksen må forsøge at sætte sig i børnenes sted, og indhente viden direkte fra børnene. BMV består af fire faser Det er op til det enkelte dagtilbud, hvordan børnemiljøvurderingen laves, og det giver en række muligheder for at tilrettelægge en arbejdsproces, som passer til stedets pædagogik, interesser og logik. Der er fire obligatoriske faser, som børnemiljøvurderingen skal indeholde: Kortlægning En kortlægning skal give et overblik over det fysiske, det æstetiske og det psykiske børnemiljø. Det er tre synsvinkler, som har mange indbyrdes sammenhænge. Beskrivelse De områder, der skiller sig ud - positivt såvel som negativt - beskrives. Eventuelle problemer vurderes i forhold til alvor, omfang og løsningsmuligheder. Handlingsplan En handlingsplan skal angive rækkefølge og tidsramme for, hvordan eventuelt konstaterede problemer løses. Af handlingsplanen fremgår det hvem, der er ansvarlig for hvad, hvordan og hvornår. Opfølgning Der følges op på handlingsplanen både med hensyn til prioritering og gennemførelse af opgaver. Ledelsen har ansvaret Dagtilbuddets ledelse er ansvarlig for, at der udarbejdes en skriftlig børnemiljøvurdering. For at afspejle personalets og forældrebestyrelsens holdninger, skal de inddrages i drøftelser om børnemiljøvurderingen. BMV skal være tilgængelig Børnemiljøvurderingen skal hænges op et centralt sted i dagtilbuddet og lægges ud på dagtilbuddets og/eller kommunens hjemmeside. Smålands kortlægningsproces Resultatet af Smålands børnemiljøvurdering og handleplanerne i forbindelse hermed kan læses på Smålands hjemmeside på adressen: Næste børnemiljøvurdering i Småland vil finde sted over vinteren 2011/

22 Pædagogik kan ses! Læs i dette afsnit om Smålands læringsmiljø/børnemiljø. Rumindretning God rumindretning er afgørende for den måde vi oplever og udforsker vore omgivelser på og er afgørende for vores læring og velbefindende. I Småland lægger vi vægt på at have æstetiske, funktionelt indrettede og oplevelsesrige rum, der inviterer både børn og personalet til nysgerrigt at eksperimentere og udforske den hverdag og verden, vi befinder os i. Vi ønsker, at rummene skal virke inspirerende og motiverende både for børn og personalet, men også give plads til ro, afslapning og fordybelse. Derfor søger vi at skabe overskuelige rum og vægter kvalitet, skønhed og sanselighed i indretningen. Småland er delvis funktionsopdelt i sin rumopbygning med fællesrummet som husets hjerte. Det betyder blandt andet, at vi har ophævet den traditionelle stuestruktur. I stedet har vi indrettet rum og skabt rum i rummet, som modsvarer og understøtter vores pædagogik. Vi har bl.a. et værkstedsrum, et eventyrrum, et teater/dramarum, et bibliotek og et naturværksted - alle indrettet fleksibelt, så de kan ændres efter behov og i takt med at børnegruppen forandrer sig. Ved at iagttage børnenes leg og interesseområder indretter vi vores læringsmiljø i forhold hertil. På denne måde giver vi børnene adgang til så mange udfoldelses- og udtryksmåder som muligt. Værkstedet Bålpladsen 22

23 Et par gange om ugen er formiddagen præget af fordybelse i forskellige emner og temaer. Det kan være emner som er bestemt af børnene, udvalgt af personalet eller foreslået af forældrebestyrelsen. Når vi arbejder med temaer, foregår det primært i fordybelsesgrupperne. Legepladsen er anlagt med gode naturmaterialer som basis. Vores intention er, at legepladsen skal fungere i forlængelse af børnehaven. På den ene side er det et udendørs frirum for børnene, på den anden side et rum, som vi anvender i forhold til vores pædagogiske praksis. Derfor rykkes de indendørs aktiviteter ofte udenfor. På denne måde skabes en ny og spændende ramme om børnenes leg - og de tilbud som personalet byder på. Legepladsen danner også rammen om spændende naturoplevelser. Om foråret med såning, plantning af grøntsager og planter. Biller, edderkopper, mariehøns og bænkebidere bliver flittigt studeret. Om sommeren er der adgang til vandleg og badning, om efteråret bliver der høstet, om vinteren laver vi fedtkugler til fuglene, bygger snemænd (når sneen er der) og hele året rundt laver vi masser af sund mad på vores bålplads - og varmer os ved gløderne. I Småland skal der være rum til at kunne Lege Udfolde sig Være i ro Få indtryk og bearbejde indtryk Fordybe sig Udtrykke sig 23

24 og plads til.. Fantasi og kreativitet Sjov, begejstring og glæde! Pædagogisk dokumentation Læs i dette afsnit om hvordan dokumentation indgår som en naturlig og integreret del af børnenes hverdag - og hvordan dokumentationen bruges af personalet, som redskab til refleksion og evaluering af vores pædagogiske arbejde. Hvorfor dokumentation? I Småland tjener dokumentationen det formål, at den synliggør vores pædagogiske arbejde og giver os mulighed for at blive klogere på vores egen praksis/faglighed, og på børnenes læring og udvikling. På baggrund af dokumentationen reflekteres, og en evaluering finder sted. Evalueringen skaber et nyt perspektiv på børnenes læring og udvikling og på vores pædagogiske praksis. På denne måde bliver dokumentationen også et redskab til at vurdere om vi har opfyldt vores mål og hvad der muligvis skal justeres. Gennem dokumentationen: Ser vi barnet og får ny viden om barnet Følger vi det enkelte barns læreproces Viser vi vores anerkendelse af barnet Giver vi forældrene indsigt i barnets liv i børnehaven Deler vi oplevelser sammen og skaber nye fælles oplevelser Tillægger vi oplevelserne ny værdi (og nye dimensioner) og skaber på denne måde adgang til videre refleksion, samtale og dialog Bevarer vi synlige spor efter de levende processer Ønsker vi at vise, hvad vi tillægger værdi og at dele betydningerne heraf med børnene, forældrene og alle andre interesserede Ser vi os selv (vores praksis) og får ny viden herom Hvad retter vi dokumentationen mod? Dokumentationsarbejdet retter sig mod mange forskellige områder og kan tage udgangspunkt i en eller flere perspektiver. Vi retter med dokumentationen især vores opmærksomhed mod: Det enkelte barn Samværet/relationerne/venskaberne De pædagogiske processer/forløb (læreprocesserne) De fælles oplevelser 24

25 Vi arbejder ofte på samme tid med flere former for dokumentation, som henvender sig til forskellige målgrupper med forskelligt formål. Som fællesnævner for dem alle er dog systematikken. Uden systematik ingen aftaler, ingen rollefordeling, ingen indsamling, intet målbart resultat. I alle metoder indgår refleksioner og skriftlighed også som en nødvendighed. Uden disse ingen faglig proces! (Læs fx om Storylinemetoden). På samme måde indgår etiske overvejelser i alle sammenhænge. Dokumentation forgår både på et internt og et eksternt plan. Den interne dokumentation (Iagttagelsen, refleksionen, faglig udvikling og evaluering) er oftest til personalets egen brug: Det kan fx dreje sig om; Pædagogiske iagttagelser, notater, faglige intentioner, refleksioner, didaktiske overvejelser og evaluering. Den interne dokumentation kan være af både mundtlig og skriftlig karakter (barnets mappe på kontoret). Den eksterne dokumentation (Synliggørelsen) henvender sig i princippet til alle i det offentlige rum og fungerer ofte som redskab for personalet til synliggørelse af vores praksis. Derfor skal den eksterne dokumentation have udgangspunkt i en anerkendelse af barnet og barnets integritet. Den pædagogiske praksis dokumenteres i mundtlig, skriftlig og visuel form. Mundtlig dokumentation har vi arbejdet med gennem: Den daglige dialog med forældrene Ved forældrerundvisninger Til forældresamtaler (hvor vi bl.a. har anvendt Iagttagelse og fortælling som udgangspunkt for fælles refleksion og dialog om barnets udvikling) Til forældremøder Kollegial refleksion i fordybelsesgrupperne, på gruppemøder og til personalemøder Praktikvejledning til vore studerende Vidensdeling (oplæg for andre personalegrupper, besøgende/studierejser) Skriftlig dokumentation har vi arbejdet med gennem: Dokumentationsbogen Barnets bog Børneinterviews Børns fortællinger Pædagogiske iagttagelser og logbog (intern dok.) Sprogarbejde og sprogtest (feriekufferten, frugtprojekt) Storylineforløb Forældresamtaler (iagttagelser, fortællinger, referater) Forældremøder (eks. BMV/Storyline mm) Orienteringsskrivelser til forældre Hr. Bjørn og Frøken Bamse Beskrivelser af vore faglige intentioner Hjemmesiden (PR) Studierejser og kurser MUS-Samtaler BMV - Børnemiljøvurdering APV Arbejdspladsvurdering Rummenes anvendelse og formål Udviklingsprojekt (ny!) Visuel dokumentation (syn+ sanser) Tegninger Fotos + plancher Video Lydoptagelser Overheadprojektor Lysbord Udstillinger og skulpturelle udtryk PC 25

26 Når børnene dokumenterer Børnenes egen dokumentation er et område, som personalet i Småland løbende udvikler. Vi har gjort os lærerige og spændende erfaringer omkring betydningen heraf, både for børnene selv (deres læring) og for personalet, der på denne måde har lært meget om børnene og deres læring. Fx har vi iagttaget at børnene er meget motiverede og interesserede. De går med stor iver, aktivitet og bevidsthed ind i processen. Fx med selv at fotografere og efterfølgende udvælge netop de billeder, der siger dem mest. Ofte er de meget opmærksomme på forhold, som personalet ikke umiddelbart har tillagt større betydning og foretager nogle valg, der fortæller os, at de evner at tænke ud over det umiddelbare. Samtidig viser de også anerkendelse af hinanden og deres indbyrdes og fælles betydning for processen. Det også tydeligt at se, at det har givet børnene mening, at de er stolte er over det færdige produkt og at de tager ansvar for det. Dokumentationen bliver nærværende og betydningsfuld for børnene, idet den retter sig mod dem selv! Hvordan går personalet ind i børnenes dokumentationsproces? Vi ser det som vores opgave: at stille åbne spørgsmål at motivere, opmuntre og støtte børnene i deres fælles dokumentationsproces (læreproces) at anerkende deres meningsdannelser, deres holdninger, interesser og viden at lade børnene diskutere temaer, emner, ideer og udtænke strategier at trække dilemmaer og modsætninger frem, så børnene får adgang til at undre sig og reflektere at tilbyde børnene et bredt spekter af dokumentationsformer og et rigt udvalg af materialer, som støtte for deres læreproces at give børnene adgang til at undersøge ting og opsøge steder, der kan understrege det, de er i gang med Æstetisk dokumentation Betydningen af dokumentation er stor på alle områder og tillægges stor værdi af både børn og personale. Børnenes produkter og sporene efter de levende processer fortjener 1. kvalitet! Derfor lægger vi vægt på god kvalitet i vores indkøb og materialevalg og tillægger smuk og dekorativ præsentation stor betydning. Dokumentationen er en del af vores fysiske miljø og har værdimæssig betydning gennem sine sanselige udtryk og kommunikative signaler. I Småland er det sporene efter de levende processer, der pryder rum og vægge! Skolegruppernes udstilling (bogstaver lagt med puslespilsbrikker) Børnenes dokumentation af et læringsforløb 26

27 Etik i dokumentationsarbejdet Læs herunder om Smålands etiske værdi- og regelsæt i forbindelse med dokumentation Etikken i dokumentationsarbejdet er væsentlig at være bevidst om, idet den har stor betydning for barnets integritet og selvforståelse/selvværd. Det er også vigtigt at være bevidst om dokumentationens betydning set ud fra forældrenes perspektiv. Alle børn og forældre skal være omfattet af og blive set i dokumentationsarbejdet og vores hensigt er, at alle forældre kan føle sig trygge ved personalets måde at anvende - og arbejde med dokumentationen på. Derfor har vi udarbejdet følgende principper og skriftlige retningslinjer for vores dokumentationsarbejde. Smålands etiske retningslinjer i forbindelse med billeddokumentation i institutionen, på hjemmesiden og i årsplanen. Forældremyndighedsindehaveren skal skriftlig give tilladelse til, at der må bruges billeder med deres børn på hjemmesiden og i årsplanen. Personalet vurderer billederne ud fra følgende retningslinjer: 1. Fotoet kan være et portræt eller et gruppebillede/situationsbillede, der har til hensigt at dokumentere et pædagogisk forløb, en aktivitet, eller en venskabsrelation. 2. Fotoet må ikke kunne opfattes ydmygende/krænkende for barnet eller dets pårørende. Hermed menes fotos; hvor barnet befinder sig i en følelsesmæssig sårbar situation (fx hvis barnet er i konflikt med andre, er ked af det eller vred, er usikker eller bange) hvor billedet portrætterer barnet på en uhensigtsmæssig måde (fx. billedet kan være forvrænget eller fotografisk dårligt) hvor man kan se barnets kønsdele hvor barnets integritet overskrides (fx. når barnet verbalt eller nonverbalt giver udtryk for ønske om ikke at blive fotograferet, eller forstyrret af fotooptagelser under leg) 3. Ved valg af billeder skal der tages hensyn til familiens religion og kultur. 4. Fotoet må ikke kunne skade barnet nu eller på længere sigt. 5. Af hjemmesiden skal det fremgå, at billederne ikke må bruges i andre sammenhænge. 6. Hvis forældremyndighedsindehaveren ønsker det, skal fotoet fjernes omgående. 7. Forældremyndighedsindehaveren skal give skriftlig tilladelse til, at der må bruges billeder med deres børn på. Tilladelsen kan til enhver tid skriftligt trækkes tilbage. Retningslinjerne er godkendt af personalet og forældrebestyrelsen i efteråret 2006 Metoder og ansvarsfordeling For at sikre at alle børn bliver set, og at alle børn er med i processerne (jævnfør den lystbetonede læring) har personalegruppen fastlagt en indbyrdes ansvarsfordeling omkring dokumentationsarbejdet i Småland. Eksempler herpå er: Barnets primære pædagog har ansvaret for; en velkomsthilsen til barnet på døren (ved modtagelsen), foto på barnets garderobe, Barnets Bog (ekstern dok), og barnets mappe (internt dok). Alle bidrager til 1-2 gange ugentlig til Dokumentationsbogen Det kontrolleres jævnligt, at alle børn er repræsenteret i Dokumentationsbogen Alle bidrager til mundtlig, skriftlig og visuel dokumentation (intern og ekstern) i dagligdagen, og i forbindelse med projekter og temauger. Alle har en ugentlig time (udenfor skema) til at arbejde med dokumentation. For at videreudvikle og nuancere vores dokumentationsarbejde har vi endvidere aftalt, at: Benytte hinandens kompetencer/ressourcer og videregive vores erfaringer til nye medarbejdere Søge kurser, videreuddannelse og studiebesøg (indenfor de økonomiske rammer) 27

28 Specielle indsatsområder Læs i de kommende afsnit om Smålands særlige indsatsområder, som er inkluderet i det daglige pædagogiske arbejde. Handleplan for børn med behov for særlig støtte I børnehaven mødes børn med forskellige kompetencer, forudsætninger og med forskellige behov. Læringen i børnehaven skal inkludere alle børns læring, derfor er det vigtigt at være specielt opmærksom på de børn, der har brug for særlig støtte. Det kan fx være børn med et mindre handicap, eller børn der har brug for støtte til at udvikle deres sproglige, sociale eller personlige kompetencer. At støtte børn og familier med særlige behov er en meget vigtig pædagogisk og samfundsmæssig opgave, som vi føler et stort medansvar for. Med udgangspunkt i læreplanens målsætninger er vi derfor særlige opmærksomme på og støttende i forhold til udsatte børns behov, trivsel og udvikling. Vi organiserer indsatsen ved at opstille handleplaner, der inkluderer det udsatte barns læring i de øvrige pædagogiske tiltag. Hvem er hovedansvarlig for indsatsen i børnehaven? Ledelsen i samarbejde med pædagogerne. Hvem har ansvaret for indsatsen i dagligdagen? Pædagogen, der har barnet i spisegruppen og pædagogen, der har barnet i fordybelsesgruppen Hvordan er den særlige støtte organiseret og hvilken Vi vil tage udgangspunkt i læreplanens målsætning, hvor sammenhæng er der mellem de øvrige pædagogiske vi i forhold til de udsatte børn vil være særlige opmærksomme på og støttende i forhold til barnets behov, trivsel tiltag? og udvikling. Vi vil også være opmærksomme på behovet for et udvidet forældresamarbejde. Vi vil samarbejde med PPR, lokalcentre, skoler, eller andre eksterne samarbejdspartnere. Vi vil læse relevant litteratur Vi vil søge støttetimer efter behov. Vi vil om muligt tage særligt hensyn til barnet og give barnet særlige tilbud, når og hvis det har behov herfor (f.eks. være sammen med børn og personale i mindre sammenhænge) Hvordan vil vi undgå marginalisering i forbindelse med Vi vil integrere barnet i aktiviteterne med de andre børn. indsatsen? Hvordan vil vi arbejde med dokumentation og systematisk erfaringsopsamling af indsatsen? Hvordan vil vi inddrage forældrene i indsatsen? Vi vil udarbejde skriftlige iagttagelser/ dokumentation. Vi vil udarbejde TRAS- skemaer. Vi vil indføre iagttagelser og observationer i barnets kartoteksmappe. Vi vil dele vore observationer af barnet med forældrene i dagligdagen og ved den årlige forældresamtale eller ved samtaler efter behov. Vi vil om muligt tænke i utraditionelle handlemåder (f.eks. støtte i situationer, der kan være vanskelige at håndtere for familien), hvis det har afgørende betydning for barnets trivsel. Sprog og sprogtilegnelse Læsepolitik I Københavns Kommune har man sat sig det mål, at børnene skal blive bedre til at læse. Gennem en tværfaglig indsats Faglighed for Alle har man skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet. I den sammenhæng har kommunen udarbejdet en læsepolitik, der gælder for hele 0 18 års området. Læsepolitikken er udarbejdet i et samarbejde mellem repræsentanter fra dagtilbud, skoleog fritidsområdet samt Børne- og Ungdomsforvaltningen. 28

29 Formålet med læsepolitikken er: Læsepolitikken tager udgangspunkt i Pædagogisk Perspektivplan, der betoner, at børn skal støttes i at tilegne sig sprog, begreber og symboler, så sproget kan bruges til tænkning, planlægning og i kommunikation med andre børn og personalet. Perspektivplanen understreger desuden, at sprog ikke alene er tale og skrift, men også billed-, musik-, krops- og tegnsprog. Målet er at give børn lyst til og glæde ved sproglige aktiviteter samt kendskab til sproglige traditioner at børn tilegner sig viden om verden og opnår en optimal sprogudvikling at styrke børns fantasi og kreativitet at bevare og udvikle børns nysgerrighed at fremme børns sociale og kommunikative færdigheder Vi ser vores æstetiske virksomhed og læringsmiljø som et godt afsæt til at støtte op om denne målsætning. "Sproget er ikke kun et spørgsmål om ord, fonetik, syntaks, grammatik og semantik, men i lige så høj grad om kommunikation, kropslighed og social interaktion. Og om følelser og tænkning. Sproget knytter sig til personlige betydninger, og sproget er derfor med til at skabe mening for den enkelte i relation til andre og til fællesskabet. Sproget er i høj grad også identitetskonstituerende og personlighedsdannende. Det vil sige, at sproget er med til at danne indre forestillinger og erkendelser af hvem man er som person, og bliver ved med at være sig selv over tid, gennem stadige forandringer, som et centralt element i personlighedsdannelsen 6." Hvordan skaber vi basis for og meningsfulde sammenhænge for sprogudvikling og læsetræning i børnehaven? Sprogarbejdet i Småland tager i lighed med de øvrige områder i vores læreplan afsæt i vores æstetiske pædagogik og vores helhedssyn på læring og understøtter indholdstemaerne i Perspektivplanen Da sprog er et kommunikationsredskab indgår det naturligt i alle samværsformer i dagligdagen. I samtalerummet mellem pædagogen og barnet, og børnene imellem. Relation, interaktion og kommunikation Et samtalerum er det rum, der skabes mellem to mennesker, der taler sammen. I en voksen-barn samtale er rollerne givet på forhånd, da den voksne er den dominerende og derfor har stor indflydelse på skabelsen af samtalerummet. Den voksne kan være aktiv understøttende for samtalen og barnets sproglige udfoldelse, og i samtalen med den voksne lærer barnet om sprogets form og funktion. I en barn barn samtale er rollefordelingen ikke givet på forhånd, det er i denne samtale barnet trækker på sine tidligere erfaringer fra eksempelvis samtaler med voksne. Et godt samtalerum giver barnet mulighed for trygt at kunne udfolde sig sprogligt. Begrebsdannelse og sprogudvikling Det er vigtigt at have opmærksomhed på børnenes generelle sprogudvikling på modersmål såvel som andetsprog. Børnene skal tilegne sig kommunikative kompetencer, så de via kommunikation med andre børn og voksne kan udvide deres begrebs- og erfaringsgrundlag. Børnene skal kende til de sociale spilleregler, der er i forbindelse med en samtale, og de skal udvikle redskaber til at tackle svære kommunikative situationer, som fx hvis de ikke forstår, hvad der bliver sagt, eller hvis de ikke formår at udtrykke det, de gerne vil. Børnene skal opfordres til at bruge sproget uafhængigt af den konkrete situation med henblik på stimulering af barnets abstrakte tænkning. Skriftsproget Ofte udspringer børns interesse for at skrive af at tegne. Børn laver grafiske symboler, der ligner skrift denne form for skrivning kaldes at skrible (Hagtvet 1988 ). Formålet med skriblerierne er at kommunikere. 6 D. Checcin, Artikel fra BUPL 29

30 Som for eksempel når børn skribler en titel på deres tegning eller sætter noget, der ligner en underskrift nederst på værket. Børns interesse for skrivning fører ofte til en interesse for læsning, og derfor er leg med skrivning et vigtigt led i børns videre læseudvikling. Skriftsprogsstimulerende miljø Man ved ikke, hvornår børns læse- og skriveudvikling starter, men man ved, at grundlaget lægges tidligt, og at kompetencen langsom vokser frem. Hvorvidt forudsætningerne grundlægges til den videre udvikling afhænger meget af det miljø, børnene befinder sig i. Et skriftsprogsstimulerende miljø er en meningsdannende ramme, hvori barnet får mulighed for at opleve skriftsproget i brug, har adgang til forskellige skriftmedier og kan gøre sig erfaringer med skriftsproget og dets forskellige udtryk og genrer. Metasproglig opmærksomhed Metasproglig opmærksomhed, ofte kaldet sproglig opmærksomhed, bruges om evnen til at betragte sprog udefra eller ovenfra. Denne evne udvikles gradvist, hvor den mest avancerede grad er, når barnet kan udtrykke sin bevidsthed med ord. Men også helt små børn og børn med dansk som andetsprog kan have en fornemmelse for sprogets form og system, selv om de endnu ikke har lært at sætte ord på. Denne fornemmelse kan fx komme til udtryk, når barnet sprogligt korrigerer sig selv eller en af sine kammerater. Børns glæde for rim og remser afspejler ligeledes en fornemmelse for sprogets formside. 7 Hverdagskulturen danner derved basis ikke kun for de indbyrdes relationer i de kommunikative sammenhænge, men er også rammesættende for barnets begrebsdannelse, bevidsthedsdannelse og sprogudvikling. Skriftsproget og det sproglige miljø er ligeledes meningsdannende rammer om barnets sprogudvikling. Smålands sprogarbejde og sprogstimulerende miljø Sprogstimulering afspejles i høj grad i Smålands læringsmiljø. Det er let at se tegnene herpå; i samværet mellem børn og personalet, i strukturen, i indretningen, i de pædagogiske aktiviteter og i de tilgængelige materialer. Sprogarbejdet synliggøres yderligere gennem den målrettede visuelle og skriftlige dokumentation, som til stadighed finder sted. Her er eksempler på vores aktiviteter og metodeanvendelse i sprogarbejdet Barnets bog Sprogposer Spil Feriekufferten Ordbilleder / ordkort Bogstavleg Symboler og skrifttegn Tegne og skrive Højtlæsning Historiefortælling Historieskrivning Drama og teater Rolleleg Bordteater Sprogfredage Børnenes interessefelter (spor) Tegn på læring Skolegrupper Fordybelsesgrupper Temaarbejde Storyline 7 Læsning, sprog, leg og læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0-18 år. 30

31 Computer og Internet Børnenes dokumentation Personalets dokumentation Hver fredag formiddag har vi åbne tilbud til alle børnene med fokus på sprogstimulering samtidigt målrettes tilbuddet til de børn, der har brug for en særlig sproglig indsats. Smålands sprogarbejde og tilbud opbygges stadigt og nuanceres løbende. Feriekufferterne og bordteater er to eksempler herpå. Feriekufferten I Småland får alle børn deres egen feriekuffert med hjem før sommerferien. I kufferten kan børnene indsamle minder fra deres sommerferie. Barnet bestemmer selv, hvad der skal lægges i kufferten. Det kan være udvalgte materialer, genstande, billeder og små dagbogsoptegnelser, tegninger og meget andet. Personalet kan lære meget af børnenes feriekufferter, både generelt i forhold til at lære barnet at kende og specifikt i relation til sprogarbejdet. Kufferten er nemlig fuld af "spor". Spor er tegn og særlige vigtige udtryk for det, som er betydningsfuldt for barnet. Spor kan også være i form af særlige udvalgte materialer og genstande, som på en eller anden måde er vigtige, idet de kobler sig barnets betydninger, motivation og engagement. Gennem kufferten oplever barnet sammenhæng over tid og rum, ligesom kufferten er med til at dokumentere og fastholde betydningerne/oplevelserne for barnet. "Jeg kan huske at...","det var sjovt fordi..." Barnet har måske udvalgt sit indhold i kufferten ud fra bestemte kriterier: "Jeg udvalgte det fordi: "Det er noget jeg rigtig godt kan li'", "det var det, jeg synes var dejligt på ferien", " det var de nye legekammerater jeg fik", eller lignende. På denne måde får kufferten en stærk følelsesmæssig og kognitiv betydning for barnet. "Det er det, der er vigtig for mig". Gennem de forskellige dokumenter i kufferten får barnet mulighed for at udtrykke sig sprogligt på en engageret og meningsfuld måde. Materialerne fungerer som "medierende genstande", der kan støtte barnets erindringsprocesser, refleksioner og bearbejdninger, og som udfordrer kreativiteten og fantasien. Med en flad, blød, sort sten i hånden - eller en krabbeklo, kan der fortælles og opfindes mange rigtige historier og fantasihistorier - gennem ord, skrift, tegninger, drama og musik. Dokumentationer som disse fungerer som en værdifuld støtte og inspirationskilde i sprogarbejdet i Småland. Når pædagogen inviterer barnet til at fortælle om sin kuffert, bliver det personligt betydningsfulde til noget fælles meningsfuldt. Bordteater Bordteater er en kombination af fortælling og animation. Ved hjælp af forskellige figurer gøres fortællingen levende og konkret. På denne måde får barnet en sproglig oplevelse, samtidig med at historien visualiseres. Denne kombination har betydning i forhold til børnenes forskellige læringsstile. Børn lærer på forskellige måder. Nogle børn lærer bedst ved at iagttage og lytte, andre ved at se, andre ved at gøre det selv, og ofte gennem en kombination af det hele. Denne viden fører vi med os i tilrettelæggelsen og udførelsen af vores bordteater. I Småland arbejder vi med bordteater som en proces, hvor hvert trin i processen har sin egen betydning. 31

32 Børnene bliver medinddraget både i fortællingen og i de "ritualer", som vi har lagt ind. Dels for at motivere børnene og dels for at skabe en eventyrlig stemning - men også fordi de har en speciel betydning i forhold til selve sprogarbejdet. Vi starter processen med at lægge et klæde ud, tænder et lys (det skaber rammen og stemningen), puster tændstikken ud (det træner mundmotorikken), spiller en lille melodi (det skærper opmærksomheden, skaber stemning) på spilledåsen. Derefter fortælles historien trin for trin uden brug af tekst, men på baggrund af fortællerens erindring og fortællemåde. Historien gøres levende ved betoninger og dramatisering (fx gennem stemmeføring og "spændingspauser"). Børnene inddrages i historien gennem spørgsmål og opfordring fra fortælleren. "Hvad sagde den lille Bukke Bruse?" "Hvad RÅBTE trolden?". Efter forestillingen puster børnene efter tur lyset ud og opfordres nu til at være fortællere på skift - med den voksne som støtte - eller på egen hånd. Til sidst pakkes bordteatret sammen. Sprogvurderinger og sprogopfølgning Tilbud om sprogvurdering af alle treårige Fra 1. august 2007 blev det af folketinget vedtaget at alle treårige børn skal tilbydes en sprogvurdering og opfølgning efter behov. Sprogvurderingerne er et ekstra redskab til at understøtte det pædagogiske arbejde med børns sproglige udvikling. Sprogvurderinger er et tilbud til alle forældre til treårige børn og det er derfor de enkelte forældre, der beslutter om deres barn skal sprogvurderes. Sådan foregår 3års vurderingen i Småland Når jeres barn indmeldes i børnehaven noterer ledelsen tidspunktet for sprogvurderingen. Vurderingen skal foretages, når barnet er mellem 2,10 til 3,4 år gammel. Børnehaven tilbyder jer sprogvurderingen indenfor denne periode. Med afsæt i et materiale, der er specielt udviklet til sprogvurderingen forløber processen således: 32

33 Hvis I tager imod tilbuddet, får I et forældreskema med hjem, hvor I selv udfører første del af sprogvurderingen med jeres barn. I afleverer skemaet til børnehaven, der overfører besvarelserne til et registreringsskema. Børnehaven udfører nu den pædagogiske del af sprogvurderingen. I præsenteres for den samlede score, det vil sige det samlede resultat af de to vurderinger. Hvis der findes anledning til en særlig indsats aftales det mellem børnehaven og jer. 5 års status I Mål og rammer for Københavns Kommunes samlede sprogindsats for børn på 0-5 år, er et af elementerne i den samlede sprogindsats, at institutionerne foretager en 5 års status på alle børn før indskrivning til skole. Formålet er, at sikre at alle forældre får tilbudt en samtale med deres barns dagtilbud inden barnet indskrives til skole/fritidsinstitution. Sådan foregår 5års status i Småland 5 års status indeholder drøftelser med forældrene om barnets sproglige, sociale, motoriske og trivselsmæssige udvikling. I samtalen indgår desuden emner, som forældre og/eller institution finder relevante. Samtalen foregår inden barnet indskrives i skole/fritidsinstitution. I samtalen deltager jeres barns primære pædagog eller flere af pædagogerne fra den gruppe barnet er tilknyttet. Hvis der er behov for det, indgår vi (forældre og personale) en aftale om, hvordan vi sammen kan understøtte barnets udvikling i perioden frem til barnet slutter i børnehaven. Inden afslutningen tager vi sammen stilling til, om der er behov for at overdrage oplysninger til barnets kommende skole/fritidsinstitution. Eventuelle oplysninger kan overdrages, hvis det skønnes, at det vil lette barnets overgang mellem daginstitution og skole/fritidshjem Vidensoverdragelse Børne- og Ungdomsudvalget i Københavns Kommune har den 12. marts 2008 vedtaget principper for vidensoverdragelse i forbindelse med børns overgang fra dagtilbud til skole og fritidsinstitution. Vidensoverdragelse fra institution til skole og fritidsinstitution er en del af den samlede sprogindsats i dagtilbud. Vidensoverdragelse sker, efter samtykke med forældrene, på et kommunalt udarbejdet standardskema, som udfyldes af pædagogerne i børnehaven og omfatter vurderinger af barnets sproglige kompetencer, sociale kompetencer, krop og bevægelse samt livsglæde. Skemaet drøftes og tilrettes i dialog med forældrene. Der skal gives tilbud til forældre om vidensoverdragelse for følgende målgrupper: Tosprogede børn, der i det sidste år har modtaget sprogstimulering i henhold til Folkeskolelovens 4a. Børn, der har deltaget i pædagogisk opfølgning på treårsvurdering eller tilsvarende pædagogiske vurderinger. Børn, der har påkaldt sig forældres og pædagogers særlige opmærksomhed. Børn, der i det sidste år har modtaget støtte via støttepædagogbudgettet (servicelovens 46). 4a vurdering til tosprogede børn Ifølge folkeskolens 4a skal der tilbydes tosprogede børn, der endnu ikke er begyndt i skole, støtte til fremme af den sproglige udvikling med henblik på tilegnelse af dansk, hvis de efter en sagkyndig vurdering har behov herfor. Ved tosprogede børn forstås børn, der har et andet modersmål end dansk, og som først ved kontakt med det omgivende samfund lærer dansk. Sådan foregår 4a vurderingen i Småland Børnehaven foretager i efteråret sprogvurderingen, som distriktets sprogansvarlige efterfølgende foretager en behovsvurdering ud fra. Ud fra antallet af børn med behov tildeles børnehaven ekstra midler til indsatsen. 33

34 Børnehavens handleplan for den særlige sprogstimulering fremgår af nedenstående skema Handleplan for tosprogede børn med behov for særlig sprogstimulering Hvem er hovedansvarlig for indsatsen i børnehaven? Hvem har ansvaret for indsatsen i dagligdagen? Hvordan er den særlige sprogstimulering organiseret og hvilken sammenhæng er der mellem de øvrige pædagogiske tiltag? Hvordan vil vi undgå marginalisering i forbindelse med indsatsen? Hvordan vil vi arbejde med dokumentation og systematisk erfaringsopsamling af indsatsen? Hvordan vil vi støtte de tosprogede i at bruge begge sprog (deres modersmål og det danske sprog)? Hvordan vil vi inddrage forældrene i indsatsen? Ledelsen i samarbejde med netværksrepræsentanten og pædagogerne Pædagogerne, der har barnet i spisegruppen og pædagogen, der har barnet i fordybelsesgruppen Vi har mange aktiviteter, der stimulerer sproganvendelsen og sprogtilegnelsen og som naturligt indgår i dagligdagen. Eksempler herpå er; bordteater, højtlæsning, synge, billedlotteri, barnets bog, dokumentationsbogen, samlinger, fordybelsesgrupperne, sprogposer. I alle aktiviteterne sætter vi ord på, ligesom vi også leger med skriftsproget i forskellige sammenhænge. Vi vil integrere barnet i aktiviteterne med de andre børn. Dette gør vi bl.a. ved at have åbne sprogtilbud til alle børn, hver fredag året rundt. Vi vil lave sprogvurderinger i efteråret. Vi vil indsamle iagttagelser og observationer i barnet kartoteksmappe. Vi vil dele vores observationer med kollegaerne på gruppemøderne og på personalemøderne. Vi vil deltage i netværksmøderne i distriktet Vi respekterer, at forældrene og børnene bruger deres modersmål indbyrdes, men benytter det danske sprog i børnehaven. Vi vil dele vore observationer af barnet med forældrene i dagligdagen og ved den årlige forældresamtale. Ved samtalen vil resultatet af sprogvurderingen fremlægges. Handleplan for børnenes overgang til skole og fritidshjem Kontinuitet og helhed i barnets liv, også set i et læringsperspektiv, er væsentligt at medtænke i børnehaven. Læringen i børnehaven skal kunne bidrage til at sikre børn en harmonisk overgang til fritidshjemmet og skolen. De færdigheder og den viden barnet har opnået gennem sin tid i børnehaven, skal viderebringes og kunne anvendes i fritidshjemmet og i skolen. Hvem er hovedansvarlig for indsatsen i børnehaven? Ledelsen i samarbejde med pædagogerne. Hvem har ansvaret for indsatsen i dagligdagen? Barnets primære pædagog, og pædagogerne i skolegruppen. Hvordan er indsatsen organiseret og hvordan vil vi støtte børnenes overgang til skolen? Hvert år i februar/marts måned laver vi særlige aktiviteter (skolegruppe) for børn, der forventes at skulle starte i skole. Formålet er, at give børnene et billede af, hvad det betyder at gå i skole og hvad en skole er. Derfor laver vi aftaler om besøg på de omgivende skoler i distriktet. Da børnene er meget motiveret og interesseret i skoleaktiviteter - og gerne vil lære, leger vi også skole. Hvordan koordinerer vi indsatsen - og samarbejder med vores med vore kollegaer i nærområdet? Her løser børnene små opgaver. I Distrikt Amager NV har vi dannet et netværk (bestående af institutionerne og skolen på Islands Brygge) med det formål, at sikre dit barn en glidende overgang ved institutionsskift (fx fra dagpleje/vuggestue til børnehave) og ved skole/fritidshjemstart. Netværket har aftalt en række fælles procedurer for og visioner om, hvordan vi koordinerer og optimerer indsatsen omkring overgangene. Vi kan fx tage med børnene på besøg det nye sted, vi kan deltage i forældremøder, hvor vi orienterer om vores institutioner og vi kan holde åbent hus arrangementer, hvor forældre og børn kan komme på besøg. Vi kan også 34

35 Hvordan vil vi arbejde med dokumentation og systematisk erfaringsopsamling af indsatsen? Hvordan vil vi undgå marginalisering i forbindelse med indsatsen? Hvordan vil vi inddrage forældrene i indsatsen? Hvordan vil vi tage afsked med børnene? udveksle oplysninger mellem hinanden af generel karakter, eller udveksle oplysninger om dit barns trivsel og udvikling (måske særlige behov), såfremt du giver dit samtykke hertil. Endelig kan vi deltage i forældresamtaler, med deltagelse af personale både fra den afgivende og modtagende institution. Vi deler vores observationer med kollegaerne på gruppemøderne og på personalemøderne. Vi dokumenterer forløbene i Dokumentationsbogen, plancher, udstillinger mm., samt i børnenes bøger og kartoteket. Vi vil ikke undgå dette. Vi ønsker tværtimod at skabe en fælleshed for de børn, der skal starte i skole. Det er af afgørende betydning for barnets videre udvikling og læring, at det er parat til at gå videre fra børnehaven, og det er vigtigt at træffe den rigtige beslutning herom. Derfor tilbyder vi alle forældre en samtale om barnets trivsel, udvikling og læring, før barnet indskrives i skole. Vores observationer (bl.a. fra skolegrupperne) indgår i samtalen, så forældre får et up to date billede af barnets parathed. Når vi skal sige farvel til vores børn, tager vi både en personlig og fælles afsked. Vi synger vores farvelsang og overrækker barnet sin mappe med dokumentation fra hele dets tid i børnehaven. Samtidig giver vi de børn der skal stoppe, en helt speciel fælles oplevelse i form af en spændende tur sammen med vennerne. På afskedsdagen får man overrakt sin mappe med en masse gode minder fra tiden i børnehaven. 35

36 Forældresamarbejdet Værdigrundlag og målsætning for forældresamarbejdet Småland har det mål, at forældrene og personalet skal samarbejde om at skabe meningsfuld sammenhæng og helhed i barnets tilværelse. Kontakten og informationen mellem personalet og forældrene giver tryghed og skaber rammerne herom. Vi ønsker derfor, at samarbejdet mellem forældrene og personalet skal bygge på gensidig tillid, åbenhed og ærlighed, og skal foregå i dialog. Forældrene og personalet skal ligeledes samarbejde om barnets trivsel, udvikling og læring. Her mener vi, at forældrene har hovedansvaret, mens vi har medansvar og ansvaret for barnet i børnehaven. Vi finder det væsentligt, at forældrene og personalet er meget lydhøre overfor hinandens viden og erfaringer med barnet og mødes med respekt og realistiske forventninger til hinanden. Forældrene skal opleve tryghed, når de afleverer og henter deres børn og være velinformeret om deres barns liv i børnehaven. Den lille snak med forældrene i dagligdagen er også meget vigtig, og der er især behov for at være tæt på hinanden, når barnet lige er startet i børnehaven. Men det er også vigtigt, at have tid til at snakke mere fordybende sammen indimellem. Derfor tilbydes alle forældre i løbet af året en samtale med personalet omkring barnets trivsel, udvikling og læring. Samtalerne har også det formål at drøfte de ældste børns mulige skoleparathed og skolestart. Dokumentationsbogen, Barnets Bog og Hjemmesiden er andre eksempler på, hvor og hvordan vi synliggør det pædagogiske arbejde og informerer forældrene om deres barns liv i børnehaven. Vi ønsker, at forældrene vil tage aktivt del i børnehavens kultur f.eks. ved at deltage i fælles arrangementer. Vi forventer også, at forældrene interesserer sig for børnehavens pædagogiske og driftsmæssige virke, f.eks. ved at deltage i forældremøder. Forældremøde i Småland 2009 Anja og Charlotte fortæller om Smålands sprogarbejde 36

37 Endelig forventer vi, at forældrene viser særlig interesse for deres barns liv i børnehaven ved f.eks. at deltage i samtaler om barnets trivsel og udvikling. Ved at samarbejde på denne måde medvirker vi til, at barnet oplever meningsfuld sammenhæng og helhed i sin tilværelse. At dele oplevelser sammen giver følelse af mening og fællesskab! I løbet af året har vi mange gode oplevelser sammen med vores familier. I perioden fra 1. maj til 30. september inviteres forældrene til at tilbringe fredag eftermiddag på legepladsen i samvær med hinanden og børnene. Formålet hermed er, at give forældrene og børnene mulighed for at hygge sig sammen, lære hinanden at kende og danne relationer til hinanden. Forældrekaffen foregår i tidsrummet fra kl. 15,00 16,30. Til forældremøderne (som vi afholder to af om året) og til vore traditionelle arrangementer møder forældrene talstærkt op og det er altid en fornøjelse at se den interesse forældrene udviser omkring børnehaven. Vi modtager meget positivt feedback både i forhold til vores pædagogik, dagligdagens aktiviteter, og vores dokumentation og stor samarbejdsvilje i forbindelse hermed - fx omkring Barnets Bog, som mange forældre lægger meget energi i. Når børnene er på ferie, hjælper forældrene dem med at sende postkort til børnehaven og til at indsamle ferieminder i Feriekufferten, som efterfølgende danner udgangspunkt for dialog mellem børn og personalet. På denne måde indgår Feriekufferten i Smålands sprogarbejde. Mange forældre er også flinke til at komme med gaver til børnehaven i form af materialer eller kasseret udstyr, som vi med glæde modtager. Der er også mulighed for at tilmelde sig til Smålands Forældreressourcebank - for på denne måde at støtte op om det pædagogiske arbejde. Vi bliver ofte inviteret hjem til fødselsdage eller på besøg, og når vore ressourcer ikke slår til, ja så kommer forældrene da gerne og følger os af sted. Andre forældre er med til at fejre barnets fødselsdag i børnehaven og der bliver gjort meget for at gøre det festligt. I løbet af julemåneden får forældrene igen en aktiv rolle, når børnene får nissekufferterne og nissernes dagbog på skift med hjem. Deri skal nissernes oplevelser med familien derhjemme nemlig dokumenteres! Og endelig har forældrene også en opgave i forbindelse med at dokumentere Frøken Bamses og Hr. Bjørns oplevelser, når de er med børnene hjemme, på ferie eller lignende. Forældreindflydelse Hvis du er medlem af forældrebestyrelsen i Småland, så har du blandt andet mulighed for at få indflydelse på børnehavens dagligdag, pædagogiske principper, Årsplan/Læreplan, drift og budget. Du får også mulighed for at deltage i forskellige forældrefora. Forældrebestyrelsens kompetence og opgaver I de kommunale daginstitutioner i Københavns Kommune kan forældrebestyrelsen - inden for de overordnede mål og rammer: Fastlægge principper for institutionens virksomhed Godkende institutionens Årsplan/Læreplan Godkende institutionens budget og regnskab Indstille ved ansættelse af fast personale 37

38 Indstille om at fastsætte institutionens åbningstid og holde lukkedage/ferielukning i institutionen Forældrebestyrelsen må aldrig diskutere og behandle konkrete sager eller personsager. Det gælder både sager om det enkelte barn, den enkelte forælder og enkelte medarbejder i institutionen. Forældreforum For at skabe dialog mellem forældrebestyrelserne i de københavnske dagtilbud og forvaltningen, blev der i 2001 oprettet både lokale forældrefora og et samlet centralt forældreforum. Forældrebestyrelsen i den enkelte daginstitution (både de selvejende og kommunale institutioner) vælger én gang årligt en repræsentant fra bestyrelsen til at deltage i det lokale Forældreforum. Det centrale forældreforum består af repræsentanter fra de lokale forældreforum på både daginstitutions- og dagplejeområdet. Det lokale forældreforum Forældrebestyrelsen i den enkelte daginstitution (både selvejende og kommunal) vælger én gang årligt en repræsentant fra bestyrelsen til at deltage i det lokale forældreforum. Der er 8 lokale forældrefora, som bliver indkaldt til møder af deres lokale distriktscentre 2 til 4 gange årligt. På det første årlige møde, som afholdes i løbet af januar måned, vælger hvert distrikt 2 repræsentanter til Det centrale Forældreforum samt mindst en suppleant. De faste repræsenter og suppleanten vælges med simpelt flertal for en 1-årig periode. Møderne i de lokale forældrefora lægges således, at de repræsentanter, der er med i Det centrale Forældreforum, har mulighed for at medbringe input fra de lokale forældrefora til det centrale møde. Det centrale forældreforum Det centrale forældreforum består af forældrebestyrelsesrepræsentanter fra de enkelte distrikter. Der afholdes møde 2 til 4 gange årligt. Til møderne er både repræsentant og suppleant velkommen. Det centrale Forældreforum har status som et forum, hvor dialog og videndeling er centrale elementer. Det centrale Forældreforum er eksempelvis høringspart i forhold til forvaltningens officielle høringer omkring væsentlige tiltag på dagtilbudsområdet. Det centrale Forældreforum skal høres i forhold til større, tværgående og generelle sager på dagtilbudsområdet. De enkelte forældrebestyrelser vil stadig være høringspart i de sager, hvor institutionerne generelt er høringsberettigede og, hvor et høringsforslag konkret angår enkelte institutioner. Ledelse og personalesamarbejde Værdigrundlag og målsætning i ledelsesteamet Lederen og souschefen udgør børnehavens ledelsesteam. I ledelsesteamet arbejder vi ud fra værdierne; værdsættelse, anerkendelse, åbenhed, tillid og respekt. I ledelsesteamet ønsker vi at arbejde visionært og proaktivt, dvs. tænke i positive fremadrettede muligheder for børnehavens virke. Dertil har vi indimellem brug for at kunne rette et helikopterperspektiv på børnehaven, dvs. se tingene lidt oppefra. Dette kan f.eks. ske ved at opsøge ny viden og få inspiration udefra. I ledelsesteamet føler vi os ansvarlige for at igangsætte analyser og løbende evalueringer, der skal tydeliggøre, hvilke mål børnehaven stræber mod og hvilke metoder, der skal anvendes. I ledelsesteamet ønsker vi at fremstå som synlige og handlekraftige, og vi vil meget gerne kunne modtage og give feedback og supervision. 38

39 Vi vil til stadighed arbejde mod at udvikle og fastholde en demokratisk arbejdsplads med et trygt, spændende og udviklende arbejdsmiljø. Det er vigtigt for os, at personalet er engagerede, finder mening, glæde og tilfredsstillelse i deres arbejde, og får positive oplevelser, inspiration og udfordringer. Vi ønsker, at skabe et godt samarbejds- udviklings og læringsmiljø for personalet. Ledelsesteamet vil være garanter for, at børnehavens drift og virke er i overensstemmelse med de fastlagte rammer og vedtagne principper. Værdigrundlag og målsætning i personalesamarbejdet Det er vigtigt for os at opleve sammenhæng mellem det, vi tror på, det vi er og det vi gør, samt se det aftryk, det sætter. Derfor ønsker vi at være delagtige i, medbestemmende og medansvarlige omkring principperne for børnehavens virke. Det er også vigtigt for os at føle os værdsatte, anerkendte og respekterede herfor. På denne måde finder vi mening i, og oplever glæde og tilfredsstillelse i vores arbejde. Vi forventer af os selv og hinanden, at vi er fagligt og personligt engagerede, kvalitetsbevidste og målrettede i vores pædagogiske arbejde. Dette vil vi lade komme til udtryk både i hverdagen og på personalemøderne. Børnehaven udgør en helhed, og i dagligdagen arbejder vi sammen på tværs, såvel som individuelt. Det stiller store krav til os om fleksibilitet, ansvar og overblik. Vi er f.eks. meget afhængige af hinandens evner til at vurdere situationerne og vide, hvornår og hvordan, vi skal træde til og handle. Vores valg kan nemlig have konsekvens for vore indbyrdes muligheder. Vi ønsker at arbejde godt sammen og være afklarede i vore forventninger til hinanden. Derfor har den daglige kommunikation og dialogen på personalemøderne stor betydning for os. Det er vigtigt, at vi kender hinandens styrker og arbejder ud fra samme værdier og mod samme mål! I vores samarbejde ønsker vi, som før nævnt, at møde hinanden med tillid, åbenhed, ærlighed og respekt. Dette er vigtige værdier for os for at kunne arbejde godt sammen og fremstå som gode rollemodeller for børnene. Vi ønsker at tage ansvar for vores faglige/personlige udvikling og tage medansvar for at videreudvikle børnehaven. Derfor har det betydning for os, at vi møder og finder udfordringer i vores arbejde. Studietur Fra sanseudstillingen Hul til hovedet på Brandts Vi vil prioritere vores tid og ressourcer, således at vi sammen eller enkeltvis kan videreudvikle vores pædagogiske arbejde og børnehavens idegrundlag. Dertil er det væsentligt, at vi har adgang til videreuddannelse og kurser, og at vi løbende holder os fagligt ajour. Personalepolitikker I Småland har vi udarbejdet en intern personalehåndbog, som især retter sig mod nye medarbejdere. I håndbogen kan man finde oplysninger om praksis og strukturer i hverdagen, arbejdstidsregler, mødeplaner, telefonliste, APV, rygepolitik, lønpolitik og meget andet. 39

40 Derudover har vi indtil videre udarbejdet følgende politikker og handleplaner for personalet: En uddannelsesplan og uddannelsespolitik for pædagogstuderende i praktik. Vi har studerende i øvelses- og lønpraktik fra Københavns Pædagogseminarium, og uddannelsesplanen er et krav til os som ansvarlige for praktikken. Uddannelsesplanen og uddannelsespolitikken kan læses på børnehavens hjemmeside: En omsorg- og kriseplan der anviser retningslinjer på, hvordan personalet handler ved akutte traumatiske hændelser blandt børn, forældre eller personale, opstået i eller udenfor institutionen. Det kan dreje sig om tilskadekomst, alvorlig sygdom, dødsfald og ulykker. Handleplanen er et internt arbejdsredskab for personalet. Handleplan for skadestuebesøg der anviser retningslinjer for, hvordan personalet handler ved mindre ulykker eller tilskadekomst, der fordrer besøg på skadestuen. Handleplanen kan læses på børnehavens hjemmeside En solpolitik der anviser retningslinjer på, hvordan vi beskytter os mod solens stråler. Handleplanen kan læses på børnehavens hjemmeside En seksualpolitik der anviser retningslinjer for personalets forståelse for- og tilgang til børnenes seksualitet. Handleplanen kan læses på børnehavens hjemmeside En anti-mobbepolitik der fastlægger principper og retningslinjer for et anti-mobbemiljø i børnehaven Anti- mobbepolitikken kan læses på børnehavens hjemmeside (Under udarbejdelse) En miljøpolitik der fastlægger pædagogiske principper og retningslinjer for Smålands miljøarbejde Miljøpolitikken kan læses på børnehavens hjemmeside (Under udarbejdelse) En kost- og måltidspolitik der fastlægger principper for Smålands indkøb af fødevarer, kostplaner, og pædagogiske principper for Smålands måltider og måltidskultur. Samtidig fungerer kostpolitikken som et inspirations og idekatalog for køkkenpersonale, pædagogisk personale og forældre. Handleplanen kan læses på børnehavens hjemmeside Stemning ved morgenbordet 40

41 Årsplanens udviklingsdel Personalets samarbejde og faglige udvikling 2009 har igen været et år med masser af samarbejdsmæssige og faglige udfordringer for personalet og ledelsesteamet. I efteråret blev Småland inviteret til at deltage i et udviklingsprojekt: Nye metoder til pædagogisk kvalitet". Af presseopslaget på KKnet fremgik det: 17 københavnske daginstitutioner skal deltage i et udviklingsprojekt, som skal udvikle og afprøve bud på metoder, der kan anvendes til at dokumentere effekten og kvaliteten i det pædagogiske arbejde. Fokus er især på metoder, der af både brugerne, personalet i dagtilbud, forvaltningen og politikerne opleves som hensigtsmæssigt. Københavns Kommune igangsætter nu et udviklingsprojekt, som har til formål at udvikle og afprøve bud på metoder, der kan anvendes til at dokumentere effekten og kvaliteten i det pædagogiske arbejde for brugerne, personalet i dagtilbud, forvaltningen og politikerne. Projektet skal udvikle dokumentationsmetoder, der giver mening for institutionen i deres arbejde med at udvikle kvalitet i pædagogisk praksis kan anvendes til måling af kvalitet kan vise effekten og synliggøre kvaliteten af det pædagogiske arbejde for brugerne, forvaltning og politikerne I projektet deltager 17 daginstitutioner i København, 5 nøglepersoner (pædagoger, ledere eller souschefer, der netop er ved at afslutte en pædagogisk diplom under udviklingsprojektet Faglighed For Alle) og 3 pædagogiske konsulenter. Projektet udføres i samarbejde med KLEO / UCC, og bygger på aktionslæringsmetoden som er kendetegnet ved at pædagoger udforsker, undersøger og eksperimenterer med praksis, men henblik på at videnbasere og raffinere praksis. Projektet skydes i gang d. 7. september ved en heldagskonference og fortsætter i løbet af oktober måned med et kursusforløb for alle deltagerne. Samtidig går institutionerne i gang med arbejdet. Undervejs i forløbet mødes deltagerne fra de 17 daginstitutioner, der deltager i projektet, i miniprojektgruppe, hvor der er basis for at sparre og vidensdele med hinanden. Projektet forventes afsluttet januar Personalet tog udfordringen op og nedsatte en projektgruppe bestående af Birgitte Ljunggren og Anja Lundby - pædagoger i Småland. Lederen fungerede som udviklingskonsulent på projektet. Projektgruppen fik den fornødne opbakning fra kollegaer og forældrebestyrelsen - og tildelt et økonomisk råderum. Herefter igangsattes projektet med en gruppe børn i alderen 4-5 år. Gruppen var samlet to formiddage om ugen og derudover havde de to pædagoger en formiddag til sparring, forberedelse, projektbeskrivelse, logbog, mm. For at skabe plads til projektet besluttede personalet at tage det planlagte teaterforløb af programmet. Denne omprioritering gav samtidig de øvrige grupper mulighed for, at fordybe sig i deres aktiviteter over længere tid. 41

42 Da dokumentation i forvejen indgår som en naturlig og integreret del af Smålands læringsmiljø, bestod projektgruppens succeskriterium i, at nå ud over egen praksis ved at formidle pædagogisk kvalitet på embedsmands eller politisk niveau. Derudover ønskede projektgruppen at udfordre egen faglighed ved at kaste sig ud i et læringsforløb, der bestod i at slippe pædagogikken fri og lade børnene forme processen i noget højere grad end hidtil forsøgt. Og endelig havde projektgruppen det delmål, at benytte dokumentationen af processen som et redskab til intern faglig sparring og evaluering. Det skulle vise sig at være en udfordring, der i høj grad satte sine spor kommunikativt, æstetisk, refleksivt og metodisk. Rumprojekt Fly me to the moon Valg af emne Vores erfaring fra tidligere projekter i børnehaven har vist os, at den vigtigste del i opstarten, er at finde et emne, der optager hele gruppen og som kan danne et bredt grundlag for hele projektet. Vi brugte derfor en del tid før projektets opstart på at iagttage gruppens 7 drenge og 3 piger. Hvad optog dem? Hvad legede de og hvad talte de om? Det blev hurtigt tydeligt, at drengene var meget optaget af Star Wars. Men var det også noget der interesserede pigerne? På en tur til legepladsen ved metroen fik vi et svar på dette. I de to timer vi var på legepladsen, legede børnene Star Wars leg sammen. Pigerne var medskabere af legen, ikke blot medspillere, og havde en god indsigt i figurerne. Da vi kom hjem fra turen tilbød vi pigerne at spille Star Wars spil ved computeren uden at drengene sad og kommenterede dem medens de spillede og det var de meget interesserede i. Vi konkluderede derfor, at Star Wars ville være et godt bud på et emne. For at undgå at emnet blev for snævert, valgte vi dog, at kalde projektet for Rumprojektet, da vi mente det ville give os flere veje at udforske. Projektets udformning og metode I Småland er vi vant til at arbejde projektorienteret, men vi arbejder sædvanligvis indenfor en på forhånd afgrænset tidsperiode på 2-3 måneder. I dette projekt ville vi undersøge, hvordan projektet ville udforme sig, hvis vi ikke havde en fastlagt slutdato. Hvad ville det betyde for processen? Vi ønskede også at lade børnene føre an i processen. De skulle bestemme tempoet og den retning vi skulle bevæge os i. Ved at følge børnenes tanker og udtryk ville vi hjælpe dem til at nå derhen, hvor de gerne ville. Vi skulle på en gang kunne trække os tilbage, for derefter (hvis de havde tabt den røde tråd eller var kørt lidt fast) kunne gå aktivt ind i processen. Vi ville hjælpe dem med selv at finde svar på de spørgsmål de stillede, i stedet for at give dem svaret. Det overordnede spørgsmål og den faglige udfordring for os blev derfor at søge mere viden om: Hvordan lærer børn og hvordan kan vi møde dem i deres læreproces? 42

43 Starten Vi ville gerne starte projektet op ved at give børnene en fælles oplevelse. En oplevelse, der kunne inspirere og motivere dem. Tycho Brahe Planetarium viste netop da en 3D tegnefilm Fly me to the moon - som handlede om 3 gæve fluers rejse til månen med Apollo 11. Vi tog derind så filmen og gik på opdagelse i planetariets udstilling. Børnene var især optagede af vægtløshed i rummet og talte efterfølgende meget om dette, og om figurerne i filmen. Da vi mødtes næste gang i fordybelsesgruppen, skulle vi så finde ud af, hvor vi skulle bevæge os hen. Det var lidt af en udfordring at finde en måde at gøre dette på, som stemte overens med den måde, vi ville arbejde på. For hvordan tager man udgangspunkt i spørgsmål børnene ikke har stillet endnu? Vi indledte med at tale om hvad børnene havde set, og hvad de kunne huske fra filmen. De talte om hvordan der ser ud på månen. I filmen kunne vi se, at der var gråt og at der var en masse sten. I rumbiografen Børnene mente, at det nok var her, at astronauten fandt månestenen... Børnene fik nu den opgave at bygge planeter ved hjælp af limpistoler og genbrugsmaterialer. Mens vi sad og talte om turen til Planetariet, blev børnene mere og mere urolige. Det var som om de var usikre på, hvad vi egentlig forventede af dem. Men nu slappede de af og fordybede sig i opgaven. De arbejdede med velkendte materialer og gik straks i gang med at kreere og improvisere. Vi blev igen mindet om, hvor vigtige rammerne er. Koncentration og fordybelse under fremstillingsprocessen 43

44 Projektets udvikling De næste tre måneder var børnene optaget af at bygge. De lavede planeter, rumskibe, rummænd (astronauter, rumvæsener, rumbabyer mm.) Mens de byggede, fortalte de historier om dét, de arbejdede med. Ind i mellem kom børnene med spørgsmål, og vi blev bedre og bedre til at få skrevet dem ned og fulgt op på dem. F.eks. undrede børnene sig over, hvordan man går på toilettet i rummet. Hvordan der ser ud på månen til jul, hvorfor månen har så mange huller og hvad Saturns ringe består af. I starten greb vi os ofte i at svare på børnenes spørgsmål, men efterhånden lærte vi, at lade spørgsmålet gå videre til de andre børn. På denne måde kunne vi høre børnenes teorier og følge deres tankegang og nogle gange kunne de andre børn rent faktisk give svaret på spørgsmålene. Mange af børnene lånte bøger om rummet sammen med deres forældre, og kunne så fortælle om de ting, de havde læst. F.eks. vidste to af drengene godt, at Saturns ringe hovedsageligt består af sten og støv. Vi havde også lånt bøger om rummet på biblioteket og ledte sammen med børnene i disse for at finde svar på deres spørgsmål. Et par gange brugte vi en film om rumfærgen og den internationale rumstation for at finde svar, og blive inspireret til, hvad vi mere kunne bygge. På samme måde har vi brugt internettet og NASA s hjemmeside meget. Børnene indhenter ny viden - i bøger..og på nettet 44

45 Rumrummet afprøves Efter et par måneder tog vi tilbage til planetariet, dels for at få ny inspiration til det vi byggede og dels for at give børnene en ny mulighed for at forholde sig til udstillingen, nu hvor de havde opbygget en større viden. Børnene var herefter så optagede af at skabe rumting, at vi efterhånden løb tør for plads i værkstedet. De begyndte at spørge om, hvornår vi skulle lege med de ting de byggede og ikke kun udstille dem. Derfor lavede vi i en periode teaterrummet om til et rum-rum, eller Rummet som en af drengene i gruppen døbte det. Vi var meget spændte på at se, hvad der ville ske med rummet. Ville de andre børn i børnehaven respektere det og de ting vi havde bygget? Børnene i rumgruppen var med til at indrette rummet. De var med til at bestemme, hvilke ting der skulle hænge i loftet og hvilke ting, der skulle placeres på scenen. De printede billeder af rummet og det de havde bygget, og valgte hvor det skulle hænge på væggene. De øvede sig i at skrive planeternes navne, og hængte deres skilte ved siden af det, de havde bygget. Vi havde forestillet os, at vi skulle samle de andre børn og introducere dem til rummet. På denne måde ville vi forsøge at undgå, at de ødelagde de ting der stod på scenen. Sådan kom det nu ikke til at foregå. Børnene kom os nemlig i forkøbet og rumgruppens børn fungerede som selvudnævnte guider for de andre. De fortalte, hvor tingene skulle placeres efter endt leg og gav anvisninger på, hvordan man skulle lege med det. I de ca. 2 måneder som rum-rummet var åbent, var det eneste der blev ødelagt dén kurv, som rumbøgerne blev opbevaret i! (dog var et par af drengene noget fortørnede over, at deres rumskib havde tabt et par vigtige skruer, da de blev ryddet væk.) Projektets videre forløb Efterhånden som tiden gik, kunne vi dog mærke, at børnene brugte mindre og mindre tid på de ting, som de byggede. De var stadig meget optagede af at bygge men det begyndte at ligne mere masseproduktion end koncentreret fordybelse. Vi drøftede, hvad vi skulle gøre ved dette og følte, at vi stod i et dilemma. Kunne vi lave om på aktiviteterne, men stadig følge børnenes spor? Vi mente at vi kunne se tegn på et skift i børnenes interesse. Men hvad skulle vi skifte til? Vi blev derfor enige om, at iagttage børnene og besluttede os herefter for, at tage udgangspunkt i de historier de fortalte, medens de byggede. Vi kunne se en tydelig kønsforskel omkring dette. Vi oplevede, at pigerne byggede deres ting færdige og så tog dem ind i rum-rummet for at lege med dem. Mens de legede fortalte de og skabte historier omkring dét, de byggede. Drengene derimod, skabte historierne mens de byggede. F.eks. dette her er astronauten og dette her er ledningen til rumtelefonen. Den er udenpå rumraketten. Nu kommer der en meteorit og smadrer den, så må astronauten lave den igen. Det gør han ved at Men når raketten/astronauten var bygget færdigt, var drengene færdige med den. De ville nu gerne have den udstillet, så de kunne starte forfra med noget nyt. Fælles for drengene og pigerne var dog, at de var optagede af de historier de fortalte og at de samarbejdede omkring dem. De inddrog også hinandens kreationer i deres fortællinger. 45

46 Rumhistorien Vi afprøvede forskellige fortællemetoder. Vi samledes i rundkreds og bad børnene om at hente den ting de havde lavet, som de var mest tilfredse med. Vi ville prøve at bruge de ting de havde hentet som rekvisitter. Børnene var noget urolige og kunne ikke helt holde opmærksomheden, mens de skiftedes til at fortælle. Anja fandt en marimba frem og det barn der fortalte, spillede så på marimbaen mens fortællingen stod på. Han/hun bestemte så, hvad de andre børn skulle gøre med rumtingene. Dette hjalp i høj grad på koncentrationen, men historierne blev hurtigt gentagelser af hinanden. Vi prøvede at lave rammerne lidt om, og hentede dukketeateret frem. Tanken var at bruge teateret som scene og stadig benytte rumvæsnerne/raketterne som rollefigurer. Dette resulterede dog i, at børnene blev meget selvbevidste. De fnisede meget og lavede skæg og ballade i stedet for at fortælle. Vi besluttede derfor at lave en rammehistorie, hvorfra børnene kunne fortælle på skift. Da Star Wars var det oprindelige tema, ville vi prøve at opbygge en historie om rumpirater. Dette fangede børnenes interesse og de første tre gange etablerede vi hovedpersonerne: Rumpiraterne Dronning Matthia og Zurk den Sure - og rumsoldaterne Dronning Margrethe og General Blomme. Dét, at børnene selv opfandt personerne (skabte deres karaktertræk/styrker), og udvalgte deres rumskibe, gav dem tydeligvis ejerskab til historien. Alle børn deltog på hver deres måde. Nogle fortalte meget, andre fortalte lidt, andre deltog ved at lytte, nikke og give feedback på det, de andre fandt på. Børnene brugte ca. 6 uger på at fortælle historien og hvert kapitel blev skabt ved hjælp af diskussioner og forhandlinger. Hvad skal der ske? Hvordan skal det ske? Hvad lavede de andre så? Det var ikke nemt at være 10 om en historie og de voksnes rolle var primært at holde fast i den røde tråd, samt sikre at alle børn havde indflydelse på historiens fortælling. På trods af intensive diskussioner og mange stærke viljer, lykkedes det faktisk børnene at fastholde dialogen, indtil alle var enige eller i hvert fald tilfredse nok til at acceptere et kompromis! En interessant detalje omkring rumhistorien er, at børnene fik et så nært forhold til både rumpirater og rumsoldater, at de ikke kunne blive enige om, hvem der var de onde og hvem der var de gode. Det klassiske eventyrs sort/hvide problemstilling, blev her afløst af en mere grå nuance, hvor parterne skiftedes til, at føre. Dette fungerede fint helt frem til slutningen, hvor det så igen blev svært hvem skulle vinde? Dette kunne have resulteret i et fredstraktat mellem parterne men dér var børnene slet ikke. De diskuterede frem og tilbage hvem der skulle vinde, uden at kunne finde et svar. Birgitte gik i tænkeboks og blev inspireret af en gammel Anders And tegneserie. I den var der flere mulige slutninger, afhængig af, hvilken man valgte. Hun foreslog derfor børnene, at vi kunne lave to slutninger en hvor rumpiraterne vandt og en hvor rumsoldaterne vandt. Børnene kunne på den måde, få lige den slutning, de ville. Børnene blev meget entusiastiske og gik straks i gang med opgaven. 46

47 Der bliver diskuteret livligt, når vi sidder i fortællerundkreds. Da det jo oprindelig var Star Wars der optog børnene, var vi åbne for, at historierne kunne dreje sig om Star Wars figurer og evt. helt omhandle disse. Vi havde et par gange (mens vi byggede) prøvet at åbne dørene for denne tankegang. F.eks. med kommentarer som: dét der rumskib du bygger, det ligner Yodas Der var dog ikke nogen af børnene der samlede denne tråd op. Skyldtes dette, at de skelnede mellem Star Wars som fantasifigurer og deres egne kreationer som mere ægte? De havde jo bygget Saturn og astronauterne efter den rigtige planet og de levende astronauter i filmen? Eller skyldtes deres prioriteringer, at Star Wars bare ikke var så spændende, som det havde været? Det fik vi aldrig fundet svaret på. Men da vi nu gik i gang med at fortælle, åbnede vi igen døren for Star Wars. Vi købte en dvd med Star Wars The Clone Wars (den tegnede Star Wars film) og bad børnenes forældre om lov til at vise et par episoder for børnene som inspiration. De arbejdede med fortællingen i ca. ½ time, illustrerede så nogle af de ting de havde fundet på ved at tegne i ca. ½ time mere og sluttede af med 20 minutter Star Wars. Vi forestillede os, at filmen ville inspirere børnene ved at der kom Star Wars figurer ind i historien eller at der kom kampe med rumskibe eller lignende. Men dette skete heller ikke. Børnene var meget optaget af episoderne og kommenterede dem når de sad og kikkede, men inddrog dem ikke i historien. Ville det have været anderledes, hvis vi startede med at se Star Wars og efterfølgende fortalte og tegnede? Da vi sammen havde fortalt historien færdigt, spurgte vi børnene, hvad vi nu skulle gøre med den? Børnene ville meget gerne fortælle den videre til deres venner og familie. De foreslog, at vi kunne lave en bog og en film der evt. kunne vises i Disney Sjov. Det syntes vi var en meget god idé! Vi filmer stadig ved hver fortællegang og børnene er meget interesseret i, hvordan kameraet fungerer. 47

48 Et uddrag fra børnenes fortællinger 3: e fortællegang. 9 børn, Sigurd mangler KLIP NR: 0077 Birgitte: Kan I huske hvad I fortalte i går?` Simon: Ja. Dronning Matthia. Ella: Dronning Margrethe. Og Blomme. Asger: General Blomme. Birgitte: Og General Blomme sejlede i et rumskib der var Asger: Hurtigt Simon: Nej, diamant! Frederic: Nåh, ja. Simon: nej gulddiamant. Noah: Ja, gulddiamant Asger. Og der er gulerødder udenpå. Og den skyder med blommer! Det er smart, fordi så kan man jo ikke se! Og så kan det være at de styrer ind i solen. Simon: Eller på månen Hannah: Ja det er bare helt vildt sjovt! Frederic: Eller på Uranus. Birgitte: Er der nogen der kan huske hvad for et rumskib Dronning Margrethe fløj i? Hannah: Hjerte. Frederic: Et hjerte. Birgitte: Var det Dronning Margrethe? Ella: Neeej, det var en stjerne. Birgitte. Hvem var det der fløj rundt i et hjerte? Simon: Det var Dronning Matthia. Birgitte: Og hvad var det Dronning Matthias medhjælper hed? Asger: General Blomme? Birgitte: Ham der var sur. Asger: Zurk! Birgitte. Så der er to rumpirater og to rumsoldater. Hvad skal historien begynde med? Rumpiraterne eller rumsoldaterne? Ella, Hannah, Asger og Simon: Rumsoldaterne! Birgitte: Ok. Vi har ikke snakket om hvor rumsoldaterne bor henne. Hvor skal historien begynde? Asger: Pluto. Frida: Pluto! Frederic: Eller ved Uranus. Simon: Eller månen. Asger: Solen! Så skulle de være ild. Frida: Island Birgitte: Det var mange forslag, hvor skal de så bo? Frida: Island. Noah: Solen Frida, Ella, Noah, Island, Island, Island Birgitte: Skal rumsoldaterne bo på Island? Ella, Hannah, Simon, Frida, Frederic: Jaaa. Asger: Nej! Frederic: Nej! Simon: Nej, de bor på Italien. Ella: Italien, Italien! Asger: Så kan de lege med pizza! Noah: Hvad med Thailand? Birgitte: Så hvad I siger er at rumsoldaterne bor på jorden? Asger: Ja, men de bor i Italien. Så kan de kaste med pizzaer! Ella: Nej! Nej, pizzaer smager rigtig godt. Hannah: Ja, de kan også bare spise dem 48

49 Birgitte. Jeg skal lige have styr på det. Rumpiraterne de bor på en grøn måne, inden i nogle huler inden i månen så der ikke er nogen der kan se dem og der er hemmelige gange for at komme derind. Og rumsoldaterne bor på Simon? Simon: Månen. Nej! Italien. Frida: Italien. Simon: Italien. Birgitte: Er det nu blevet til Italien? Frida: Neej. Asger: Og de spiser kun pizzaer. Birgitte: Hvad hvis rumsoldaterne bor i Italien og deres rumskib står over i Island? Så kan rumpiraterne bare flytte sig fra det ene sted til hinanden ved at trykke på en lille knap Ella: Jaa! Birgitte: på der uniform? Frida: Ja! Alle: Jaaa. Asger: Nej, det er snyd! Birgitte: Hvorfor? Asger: Fordi hvad hvis de er i krig? Så kan de jo bare komme væk fra krigen, det synes jeg er snyd. Birgitte: Det kan de ikke det er kun til at komme frem og tilbage med på jorden. Anja; Det er rumskibet der kommer hen til dem. Det er ikke dem der kommer hen til rumskibet. Asger. Men hvad hvis de skyder knappen i stykker? Birgitte: Ja, så er de på den. Asger: og de skyder hjælmen i stykker? Psttttspr! Birgitte: Ja, så er de jo nok døde. Hvor er vi nu? Vi er nu (i midten af marts) lige gået i gang med at lave en bog. Ingen af os har tidligere erfaring med at lave en animationsfilm og derfor starter vi med bogen, så vi kan nå at øve os i filmteknik-ken! Vi har stadig ikke en slutdato for projektet, men en del af børnene stopper den 31. april, da de skal starte i fritidshjem. Dette vil selvfølgelig påvirke projektet, og vi har stadig ikke besluttet, om vi fortsætter projektet med en blanding af gamle og nye børn i gruppen (de børn der bliver flyttet op fra andre grupper har allerede kendskab til projektet) eller, om det vil være et naturligt slutpunkt. I led med resten af projektet, er det ikke en beslutning der kun kan tages af personalet, vi bliver nødt til at diskutere det med børnene, da det jo i høj grad også er deres projekt. Hvad har børnene lært? Børnene har gennem projektets forskellige aktiviteter fået en del faktuel viden omkring rummet. De har godt styr på planeternes navne, hvilke der er varmest, hvilke der er gasplaneter osv. De har også fået en hvis forståelse for, hvordan man rejser og bor i rummet. De har øvet sig i at koncentrere sig i lang tid over en bunden opgave og vi føler, at deres arbejde i de sidste 5 måneder i høj grad har forberedt dem til at møde de krav, der bliver stillet til dem i skolen. Faktisk mener vi, at vi i fordybelsesgruppen i denne periode har stillet større krav til børnene, end vi gør i skolegruppen. Børnene har engageret sig, brugt deres kreativitet og teoretiseret over forskellige spørgsmål. De har bidraget til, påvirket og ført an i projektet, i stigende grad alt efter at vi er blevet bedre til at give slip og give dem lov og de er blevet bedre og bedre til at håndtere de forventninger vi har til dem. I fortælledelen af projektet har de i høj grad styrket deres kommunikative kompetencer omkring dét at diskutere og forhandle. De har øvet sig i at finde ud af, hvornår man skal holde fast i et synspunkt og hvornår det er nødvendigt at gå på kompromis. De har også lært at mægle mellem forskellige synspunkter og at komme med forslag, der indeholder elementer fra forskellige synspunkter. Således at alle kan acceptere dette forslag, som en løsning. Det der især har imponeret, er den måde gruppen har evnet at fungere som en enhed. Der har hele projektet igennem været et sammenhold og et vidtgående samarbejde der har gjort, at børnene har kunnet diskutere og være uenige uden at komme op at skændes. Hvad har vi lært? Et af projektets hovedmål for os har været, at følge børnene i projektet. Vores opgave har været, at skabe rammer, der fremmer børnenes lyst og koncentration samt at fastholde den røde tråd. Vi har også skullet 49

50 være opmærksomme på de skift i børnenes interesser, der opstår i løbet af projektet og skullet handle og omstrukturere i forhold hertil. Således at projektet fortsatte, men aktiviteten skiftede. Vi skulle definere en ny rolle for os selv i projektet, hvilket vi brugte meget tid på de første måneder. Også efter at vi fandt en arbejdsmåde vi syntes fungerede for os i forhold til børnene, projektet og de ting vi gerne ville opnå, har vi gennem hele projektet reflekteret over og forholdt os kritisk til den måde, vi møder børnene på. Vi føler, at vi har nået et godt stykke hen imod det sted vi gerne vil, og det er noget vi gerne vil arbejde videre med fremover. Vi har i projektet benyttet os af børnenes spørgsmål og forundringer, til at komme videre i processen, og til at finde ud af, hvad vi skulle beskæftige os med /undersøge. Udfordringen i dette har været, at blive opmærksomme på spørgsmålene, at skrive dem ned med det samme, og at prioritere tiden til at følge op på dem. Det har også været en proces for os, at vænne os til, ikke at give børnene svarene, men at hjælpe dem til selv at finde frem til dem. Hvordan gør man så det i praksis? Hvordan gør man det muligt for dem? Børnene kan ikke selv google sig frem til det, eller læse det i en bog. Vi har fundet ud af, at børnene selv meget ofte har en idé til, hvordan dette kan lade sig gøre. Derfor er vi i løbet af projektet, blevet meget bedre til at inddrage børnene i arbejdet med at finde en løsning på det aktuelle dilemma. Børnene har arbejdet med hver aktivitet i projektet i lang tid og har virkelig fordybet sig i det. Dette har udfordret vores kreativitet og fantasi. Vi har undersøgt hvor længe, man kan fastholde børnene i en aktivitet og hvordan man kan fastholde deres koncentration, ved at give dem nye indfaldsvinkler og nye arbejdsredskaber. F.eks. begyndte et par af drengene at blive trætte af, at de skulle illustrere rumhistorien ved at tegne. Vi foreslog så, at de kunne illustrere historien ved at bygge figurerne med Legoklodser i stedet for. Det brugte de så tre uger på at gøre, meget omhyggeligt, og de fortalte om det, de havde bygget i mindste detalje. Deres figurer blev efterfølgende fotograferet og kom op at hænge på væggen sammen med tegningerne. Nogle af børnene finder andre måder at udtrykke sig på end ved at tegne. Her er det Dronning Matthias, der har landet sit rumskib i en sø udenfor rumsoldaternes base, så de ikke opdager at hun er kommet. Hun skal nemlig befri Zurk, der er blevet taget til fange. Projektets præmisser Vi har været to pædagoger tilknyttet projektet og vi har haft 1 ½ times forberedelsestid om ugen. Vi har derfor kunnet forberede, diskutere og evaluere aktiviteterne og vi er blevet klogere på vores egen og hinandens praksis. Dette har resulteret i, at et allerede godt samarbejde er blevet yderligere styrket og vi har sammen gjort os nogle tanker og erfaringer, vi ellers ikke havde nået frem til. Til projektet har også været tilknyttet en sparringsgruppe bestående af en konsulent fra UCC, en nøgleperson fra Københavns Kommune og en tilsvarende projektgruppe fra børnehaven Peder Lykkes Vej 77. Det har været udfordrende og berigende, at kunne diskutere projektet og processerne med dem som sparringsgruppe sådan en gruppe vil vi gerne være tilknyttet hele tiden! Til gengæld har vi ikke været gode nok til at inddrage resten af Smålands personalegruppe i refleksionen omkring vores proces. Det skal vi blive bedre til. 50

51 Rumudstilling i dokumentationsskabet Dokumentation af projektet Børn, forældre og andre interesserede har kunnet følge udviklingen i projektet rundt om i huset. Vi har haft udstillinger i værkstedet, teaterrummet, dokumentationsskabet i fællesrummet, i børnenes mapper samt på hjemmesiden. Vi har arbejdet med billeddokumentation og har i stor udstrækning også brugt videodokumentation. Det sidstnævnte dog endnu kun til internt brug. Vi arbejder nu med at lave en bog og en animeret film. Dokumentationen til børnene og forældrene har været lidt anderledes i dette projekt end tidligere, hvor børnene er blevet inddraget i en større udstrækning. Vi har næsten udelukkende brugt deres fortællinger til at forklare og illustrere dét, der er blevet bygget, hængt op på væggene eller udstillet. Det er også dem, der hovedsageligt bestemmer, hvordan bogen skal illustreres. Dokumentation er vores pædagogisk arbejdsredskab og gennem projektforløbet har vi oplevet at kunne arbejde mere og mere metodisk og bruge dokumentationen i større og større omfang. Københavns kommunes delmål omkring at finde dokumentationsmetoder der kan tydeliggøre, hvad pædagogisk kvalitet er og kan måles på, arbejder projektgruppen videre med. Men hvis en politiker fandt tid, ville vores projektbeskrivelse måske kunne løfte lidt af sløret herfor! Interesserede kan læse mere om projektet på UCC s og KLEO s hjemmeside på adressen: 51

52 MUS- samtaler Medarbejderudviklingssamtalerne fandt sted hen over efteråret Medarbejdersamtaler er et vigtigt instrument for medarbejderudvikling. Formålet er at give mulighed for en velforberedt drøftelse mellem medarbejder og leder om den fælles arbejdssituation og om behovet for medarbejderens udvikling og videre uddannelse. MUS-samtalerne havde bl.a. den positive effekt, at personalet valgte at udfordre sig selv på flere nye måder; dels gennem kurser og videreuddannelse, dels ved at opkvalificere sig til særlige opgaver og endelig ved at påtage sig nye ansvarsområder i dagligdagen. Som eksempler herpå kan nævnes: Kurser i administration (souschefen) Studierejse til Reggio Emilia i Italien Deltagelse i kurser, netværk og temadage omkring sprogarbejde Udviklingsprojekt omkring dokumentation/aktionslæring Dialogdage omkring den nye pædagoguddannelse/praktikvejlederfunktionen Ansvar for opstart af køkken (jvnf. den nye madordning fra ) Mentorfunktion ift. ansættelse af ung fritidsjobber Også lederen var i efteråret inviteret til MUS-samtale med Børne- og Ungechefen på distrikt Amager. Denne samtale banede vejen for, at lederen kort tid efter kunne påbegynde en masteruddannelse i Børneog Ungdomskultur æstetiske læreprocesser og multimedier på Syddansk Universitet i Kolding. Uddannelsen forløber over to år og er baseret på weekendseminarer. Forældresamarbejdet Som altid har forældresamarbejdet båret præg af et konstruktivt og positivt engagement både fra forældrene og fra personalet. Det daglige samarbejde og fællesskabet omkring vore fester og traditioner har som altid udgjort det bærende element. Dertil er så kommet de mere formelle samarbejdsområder, som forældremøderne, forældresamtalerne og bestyrelsesmøderne. Til forældremødet i marts måned satte vi fokus på forældrenes engagement i børnehaven. Forældrene fik lejlighed til at drøfte spørgsmål som: Hvordan kan vi som forældre støtte op om det pædagogiske arbejde i Småland? Hvordan kan vi som forældre støtte op om børnenes venskaber og relationsdannelser? En aften med god dialog og mange gode tanker. Som et synligt resultat heraf oplever personalet, at flere børn og forældrene i stigende grad mødes på private initiativer hos hinanden. Børnelisten på Smålands hjemmeside er med til at muliggøre dette. Et enkelt fælles arrangement blev der også taget initiativ til, hvilket resulterede i at en gruppe børn og deres forældre havde en dejlig dag sammen på Fælleden. 52

53 Til forældremødet i oktober inviterede vi til en aften med fokus på sprog og sprogarbejdet i Småland Programmet så således ud: 1. Hvordan vi skaber meningsfulde sammenhænge for børnenes sprogudvikling og sprogarbejdet i Småland? v. Britta 2. Præsentation af udvalgte dele af Smålands sprogtilbud: Bordteater v. Birgitte/Britta Feriekufferten v. Tina/Britta Sprogfredage v. Charlotte Krop og sprog v. Anja Udstilling af diverse sprogforløb og sprogmateriale 3. Sprogvurderinger og læsepolitik/ v. Charlotte: Treårsvurderinger Fem års status Tosprogsvurderinger 4. Forældreinddragelse v. Charlotte/ Britta: Læse og fortælle (leg med sproget) Skriftsproget 5. Valg/genvalg til forældrebestyrelsen En aften med et højt informationsniveau og engagement fra personalets side og med stor interesse og spørgelyst fra forældrenes side. Et udvalg af Smålands sprogmateriale som blev præsenteret på forældremødet 53

54 Forældrebestyrelsen Forældrebestyrelsen blev i 2009 næsten fornyet dog med en enkelt overløber fra det foregående år. Bestyrelsen kom fint fra start, fik konstitueret sig, fastlagt sin forretningsorden og profileret sig på Smålands hjemmeside. Møderne har været præget af samarbejdsvilje og konstruktiv dialog. Forældrebestyrelsen har som altid bakket op om det pædagogiske arbejde, personalets faglige udvikling og engageret sig i børnehavens liv. En af de første arbejdsopgaver for den nye bestyrelse har været at være samarbejdspartnere omkring indførelsen af madordningen. Der har været udvist stor forståelse for den ekstra ressourcekrævende opgave, der ligger i at opstarte et selvproducerende køkken og de opstartsvanskeligheder, der har været forbundet hermed. Personalet og bestyrelsen har under hele forløbet været i god og løbende dialog herom. På baggrund af indførelsen af madordningen er Smålands forældreadministrerede frugtordning nu nedlagt. Et mindre overskud herfra er tilgået børnehaven. Evaluering af læreplanens særlige indsatsområder Børn med særlige behov I årets løb har vi som altid udarbejdet individuelle handleplaner for børn, der har haft brug for særlig støtte. Vi har iagttaget, hvilke kompetencer barnet besidder, og på hvilke områder barnet har haft brug for særlig støtte. Derudfra har vi kunnet målrette vores indsats mod det enkelte barns behov. Vi har arbejdet på forskellige måder. I dagligdagen, hvor vi har integreret indsatsen i forhold til de øvrige børn og de aktiviteter, der hver dag finder sted. Andre gange har vi tilrettelagt aktiviteter for børnene i mindre sammenhænge. Vi har været i dialog med børnenes forældre i dagligdagen og ved forældresamtaler. Eksternt har vi samarbejdet med talepædagogerne og psykologerne fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, Børneklinikken, og Distrikt Amager i forbindelse med ansøgning om støttetimer. Vi oplever, at vores indsats og samarbejde internt som ekstern fungerer og derved får stor betydning for de enkelte børn og deres familier. En personlig og faglig tilfredsstillelse! Overgang til skolen Vi ser dagligt mange tegn på, at børnene har lyst til at lære og er videbegærlige. Nogle børn begynder tidligt at interessere sig for at tegne og lege med bogstaver, tal, former, farver, at bygge og konstruere og løse små matematiske opgaver. Andre børn er mere optaget af at lege rollelege eller bruge kroppen. I marts måned har vi i et forløb på over 5 uger kørt et skoleforløb med de skolesøgende børn. Vi har opmuntret børnene ved at give dem små opgaver og ved at tale med dem om det at gå i skole. Hver mandag har vi leget skole og om tirsdagen besøgt de skoler, som børnene skal gå på. Vi har som altid deltaget i vores overgangsnetværk i distriktet. Læs herom under afsnittet: Forældresamarbejde og Handleplaner for børns overgange. Vores viden om børnene bruger vi sammen med forældrene til at vurdere deres parathed til skolen. Derfor har vi i vinterens løb tilbudt alle forældre til de skolesøgende børn en samtale. Sprogstimulering Vores sprogansvarlige har været i årets løb deltaget i flere temadage og en workshop omkring sprogarbejdet. Treårs vurdering tilbydes løbende til forældrene til børn i alderen 2,10 3,4 år. Vurderingerne i 2009 har ikke vist behov for ekstra sprogstimulering i forhold til de pågældende børn. 54

55 Evaluering af Læreplan 2009 Hvad ville vi arbejde med - hvad ville vi lære? Vores overordnede mål I 2009 ville vi arbejde med at bringe vores viden fra læreplansprojektet "Sundhed og miljø" (2008) ind i vores hverdag i børnehaven. Vi havde fx arbejdet med temaet forbrug og genbrug. Vi havde lært om energi og sundhed. Nu ville vi forholde os til, hvordan dette stemte overens med vor egen virkelighed og handlemåder. Nogle af de spørgsmål vi stillede os selv lød: Tænker vi nok i at bruge/genbruge? Eller smider vi bare ud? Behandler vi tingene/maden/naturen med respekt? Hvordan kan vi bidrage til at børnene vokser op i et sundt og bæredygtigt miljø? Vores læringsmål (børn + personale) Vores oplevelse var, at børnene vidste en masse og også var begyndt at tænke herpå - fx i forhold til naturen. De manglede dog at kunne omsætte deres viden til sig selv - og forstå deres rolle heri. Vi ønskede at hjælpe børnene til at få den del af erkendelsen med - og at ændre deres - og personalets uvaner. Personalet er, som på alle andre områder, børnenes rollemodeller - og vi måtte derfor også spørge os selv: Er vi gode rollemodeller? "Fejer" vi for vores egen dør? Vores hensigt var altså at rette fokus mod os selv - mod børn og personalets vaner og uvaner og mod vores miljø - inde som ude. Vi ønskede derfor at arbejde med processer, temaer og aktiviteter, der skulle fremme dette formål. Og vi begyndte med de ting, der faldt os mest i øjnene. Vores konkrete hensigter var: At være i dialog med hinanden ved at: Holde samlinger med børnene Holde orden og skabe ro (fastholde fokus på børnemiljøet) Samarbejde og løse opgaver sammen (bruge hinandens ressourcer børn/personale/forældre) At minimere vores forbrug af papir ved at: Synliggøre dette Benytte hjemmesiden til at minimere de voksnes forbrug Tænke i at benytte alternative materialer (fx modtage genbrugspapir) Lade børnene tage medansvar (fx ved at sortere og tømme papircontainerne) Bruge affaldspapir (papirværksted - aktivitet med børnene) Videreudvikle legepladsen som sanse, lærings- og legemiljø ved at: Have fokus på legepladsens naturmiljø (passe på den, bruge den, nyde den) Inddrage den i vores sommertema Have fokus på hygiejne, sundhed og sunde madvaner ved at: Udarbejde og arbejde med vores kost - og måltidspolitik Fastholde de hidtidige indsatser ift hygiejne og udbygge dem med nye tiltag Inddrage børnene i ansvarsområderne (borddækning, oprydning, mm) Dokumentere læreprocesserne ved at: Reflektere over disse Synliggøre disse Udstille disse 55

56 Hvordan har vi så arbejdet og har vi fået opfyldt vores mål? Handlinger og aktiviteter i dagligdagen (overordnede og specifikke mål) At være i dialog med hinanden I løbet af efteråret fik vi delvist implementeret samlingerne med børnene i hverdagen, og det viste sig også at have den positive effekt, at vi fik det ønskede samtalerum. Men af strukturelle årsager var det svært at fastholde. Fx var vi afhængige af den indbyrdes planlægning i huset. Hvis den ene gruppe var optaget af andre aktiviteter eller ude af huset, vanskeliggjorde det samlingen for den anden gruppe. Andre gange havde vi så mange andre bolde i luften, at det var vanskeligt at prioritere dette. Og endelig må vi også erkende, at vi ikke prioriterer det højt nok. Vi ønsker nemlig ikke at fastlåse os selv i for mange rutineprægede aktiviteter, der stjæler tiden fra legen og fordybelsen. Hvordan kan vi så være i dialog med hinanden? Jo, et bud herpå kunne være i fordybelsesgrupperne. At gå i dialog i et mindre forum, gør det lettere at komme i tale/til orde, samarbejde og bruge hinandens ressourcer. Med tanke på børneperspektivet og børne-miljøet er dette ikke uvedkommende. Og så er der jo ingen der forhindrer os i, at prioritere samlinger ind efter behov. Ansvar og miljø Hvad betyder det egentlig for os, når legetøjet bliver ødelagt? Denne problemstilling blev meget aktuel for børnene en dag. En af pædagogerne havde nemlig tilrettelagte et legeforløb således, at al det legetøj som gruppen skulle, bruge viste sig at være ødelagt eller bortkommet. Når de skulle spille et spil, manglede flere af brikkerne. Når de skulle tale i telefon, var røret væk. Når de skulle læse en bog, manglede flere af siderne eller var revet i stykker. Når de skulle lege med dukkerne, manglede det ene ben. Osv. Osv. Det blev et meget refleksivt og erkendelsesmæssigt forløb for børnene - samtidig med - at den efterfølgende sporjagt efter yderligere ødelagte ting var sjov. Børnene dokumenterer deres sporjagt Via forårets forældremøde, (der handlede om hvordan forældre kan støtte op om det pædagogiske arbejde i Småland) fik vi ideer til, hvordan vi kan samarbejde og løse opgaver sammen. Fx har flere forældre aktivt bidraget til at forsyne Småland med genbrugspapir og materialer til børnenes genbrugsprojekter, hvor en af forældrene var inspirator og vejleder i kraft af vedkommendes arbejde på Statens Museum for Kunst. 56

57 At minimere vores forbrug af papir: Jo, vi har synliggjort vores forbrug endda i meget konkret form. En af fordybelsesgrupper gjorde nemlig dette til deres projekt. Al forbrug af papir blev indsamlet af børnene. De vejede papiret, de sorterede det og kastede det vi ikke kunne genbruge i papircontaineren. Indsamlingsresultatet blev illustreret ved hjælp af små transparente klodser med et indhold, der svarede til hver forbrugt kilo papir. Et meget synligt resultat, som både børn, personale og forældre kunne forholde sig til! Indsamling af genbrugspapir Papirmassen Efterfølgende blev resterne brugt til fremstilling af papmachemasse, med hvilket børnene fremstillede møbler og service til Smålands berømte bamser! Den flotte papmachesofa 57

58 Andre grupper arbejdede imens på andre måder men alle med papir som en del af temaet. En gruppe fremstillede figurer af børnene selv i hel størrelse. De blev efterfølgende anvendt som et meget illustrativt, sanseligt og visuelt udstillingsobjekt. Andre grupper lavede nyt papir ud af genbrugspapiret og eksperimenterede undervejs med fremstillingen (ved anvendelse af forskellige papirtyper, farvning og indlagte genstande), produktet og kvaliteten (hvordan er det at tegne på, skrive på mm.) Igen en æstetisk læreproces. Og andre igen gik ud i naturen og samlede bark, som de brugte til at skrive på og som materiale til collager. Billeder fra papirprojektet 58

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplan for Privatskolens vuggestue Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del

Læs mere

Læreplan. For. Lerbjerg børnehaveafdeling

Læreplan. For. Lerbjerg børnehaveafdeling Læreplan For Lerbjerg børnehaveafdeling Indledning Børnehavens læreplaner udmøntes via børnehavens daglige aktiviteter, børnegruppens aktuelle behov og årets projekter og mål. Vi har valgt at dele læreplanen

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus

Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus Skanderborg Kommune Indledning Den pædagogiske lærerplan skal i henhold til dagtilbudsloven indeholde mål for, hvilke kompetencer og erfaring den pædagogiske

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund Læreplanens lovmæssige baggrund Dagtilbudslovens 8 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Læreplaner 2013 Sydmors Børnehus

Læreplaner 2013 Sydmors Børnehus Læreplaner 2013 Sydmors Børnehus De 6 temaer er: 1. Barnets alsidige personlige udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sprog 4. Krop og Bevægelse 5. natur og Naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer og

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor

Læs mere

Læreplan for Børnehaven Augusta Børnehaven Augusta Primulavej Augustenborg

Læreplan for Børnehaven Augusta Børnehaven Augusta Primulavej Augustenborg Læreplan for Børnehaven Augusta 2016-2019 Børnehaven Augusta Primulavej 2-4 6440 Augustenborg 74 47 17 10 Arbejdet med de pædagogiske læreplaner i Børnehaven Augusta skal som minimum omfatte 7 temaer:

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

Hornsherred Syd/ Nordstjernen Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig

Læs mere

BLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave

BLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave BLÅBJERG BØRNEHAVE - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave Klintingvej 170 Stausø 6854 Henne Telefon: 30 29 66 04 eller 75 25 66 04 E-mail: bornehave@blaabjergfriskole.dk

Læs mere

Læreplan for Privatskolens børnehave

Læreplan for Privatskolens børnehave Læreplan for Privatskolens børnehave Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16.

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16. Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16. Personalet vil sikre de bedste udviklingsmuligheder for børnene i Børnehuset, samt medvirke til at børn med særlige behov og deres familier, får optimale

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken

Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken Alsidig personlig udvikling Områdets fælles mål for udvikling af børnenes alsidige personlige udvikling er, At barnet oplever sejre og lærer, at håndtere

Læs mere

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 bilag c bilag C Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 Vision for børneområdet i Klitmøller Børnelivet i Klitmøller tager

Læs mere

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan. Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Indhold Barnets alsidige personlighedsudvikling... 2 Sociale kompetencer... 3 Sprog... 5 Krop og bevægelse... 6 Natur og naturfænomener... 7 Kulturelle udtryksformer

Læs mere

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,

Læs mere

Forord. Indholdsfortegnelse

Forord. Indholdsfortegnelse Forord Folketinget vedtog i 2004 at alle dagtilbud fra 1. august 2004 skal udarbejde en pædagogisk læreplan. Den pædagogiske læreplan skal beskrive hvordan dagtilbuddet giver barnet rum for leg, læring

Læs mere

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen. Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Velkommen. Børnehuset Digterparken

Velkommen. Børnehuset Digterparken Velkommen til Børnehuset Digterparken Dr.Holst Vej 52, 8230 Åbyhøj Tlf: 87138205 www.digterparken.dagtilbud-aarhus.dk S. 1 S. 2 Kære forældre Vi er glade for at kunne byde jer velkommen til Børnehuset

Læs mere

7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955

7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955 Børnegården Uhrhøj Børnegården Uhrhøj Jellingvej 165 Gemmavej 1 a 7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955 Værdigrundlag: Børnegården Uhrhøj er en institution hvor det er godt for alle at være. At den enkelte

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Børnehuset Bellinges læreplaner

Børnehuset Bellinges læreplaner Børnehuset Bellinges læreplaner Barnets alsidige personlige udvikling At tilbyde børnene mange muligheder for at deltage aktivt og få betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer At give plads til,

Læs mere

Kære forældre. I Vejen Kommune arbejder vi med læreplaner, og jeg vil her beskrive, hvad jeg gør i forhold til de forskellige temaer.

Kære forældre. I Vejen Kommune arbejder vi med læreplaner, og jeg vil her beskrive, hvad jeg gør i forhold til de forskellige temaer. Lene s dagpleje Lenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Lene Køhlert Jensen Skovvej 31 6650 Brørup Tlf.: 22933739 Lene Køhlert Jensen Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen Kære forældre. Velkommen i dagplejen.

Læs mere

Læreplan for Selmers Børnehus

Læreplan for Selmers Børnehus Læreplan for Selmers Børnehus Barnets alsidige personlige udvikling At barnet skal have sociale og kulturelle erfaringer. Leg. Konfliktløsnig. Tid til leg, skabe fysiske rum inde og ude, plads til ro og

Læs mere

At blive anerkendt som en person i tilblivelse, der sætter spor undervejs

At blive anerkendt som en person i tilblivelse, der sætter spor undervejs 1. Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets

Læs mere

Læreplan for alsidige personlige udvikling

Læreplan for alsidige personlige udvikling Læreplan for alsidige personlige udvikling Status / sammenhæng Børnenes alsidige personlige udvikling er en dannelsesproces, hvor de afprøver og udvikler deres identitet, mens de øver sig i at forstå sig

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner

Pædagogiske Læreplaner Pædagogiske Læreplaner Målene i læreplanen skal udarbejdes med udgangspunkt i det rammer, vilkår og ressourcer institutionen har. Det vil sige med udgangspunkt i dagtilbuddets fysiske rammer, børne- og

Læs mere

Forord til læreplaner 2012.

Forord til læreplaner 2012. Pædagogiske 20122 læreplaner 2013 Daginstitution Søndermark 1 Forord til læreplaner 2012. Daginstitution Søndermark består af Børnehaven Åkanden, 90 årsbørn, som er fordelt i 2 huse og Sct. Georgshjemmets

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

BORNHOLMS FRIE IDRÆTSSKOLES BØRNEHAVE 2017

BORNHOLMS FRIE IDRÆTSSKOLES BØRNEHAVE 2017 Pædagogiske læreplaner : BORNHOLMS FRIE IDRÆTSSKOLES BØRNEHAVE 2017 1. Barnets personlige kompetencer 2. Sociale kompetencer 3. Sprog 4. Krop og bevægelse 5. Natur og naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer

Læs mere

BLÅBJERG FRISKOLE OG BØRNEHAVE

BLÅBJERG FRISKOLE OG BØRNEHAVE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER - 1 Indholdsfortegnelse Forside 1 Indholdsfortegnelse 2 Velkommen i Blåbjerg Børnehave 3 Vision for børnehaven. Hvorfor læreplaner 4 Barnets Alsidige Personlige udvikling 5 Sociale

Læs mere

Lidt om os og dagligdagen.

Lidt om os og dagligdagen. April 2011 Lidt om os og dagligdagen. Høgevængets børneinstitution er en sammenlagt institution som består af 2 bygninger der er bygget samtidigt og fremstår som sammenbygget med indgange ca. 20 meter

Læs mere

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag Sociale kompetencer Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid i relation

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Personlig alsidig udvikling Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Når vi udvikler børnenes personlige alsidige kompetencer, giver vi dem evnen til at: Føle sig unik og værdifuld for fællesskabet Være fortrolige

Læs mere

PIPPI- HUSET. Pædagogiske læreplaner

PIPPI- HUSET. Pædagogiske læreplaner 1 PIPPI- HUSET 2014-2016 Indhold Forord 2 Pippihusets værdigrundlag og overordnet mål 2 Børnesyn 3 Voksenrollen 3 Læringssyn og læringsmiljø 3 Børnemiljøet 4 Det fysiske børnemiljø Det psykiske børnemiljø

Læs mere

Jytte s Jyt dagpleje

Jytte s Jyt dagpleje Jytte s dagpleje Jyttes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Jytte Troelsgaard Rugvænget 11 6600 Vejen Tlf.: 22888040 Jytte Troelsgaard Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen KÆRE FORÆLDRE. Velkommen i dagplejen.

Læs mere

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FOR BØRNEOMRÅDET Udgivet oktober 2014 De fælles kommunale læreplansmål 1 I Rudersdal har vi valgt at have fælles kommunale læreplansmål for det pædagogiske arbejde. De fælles

Læs mere

Generel pædagogisk læreplan Børnehuset Solstrålen Hornsherred Syd. Barnets alsidige personlige udvikling

Generel pædagogisk læreplan Børnehuset Solstrålen Hornsherred Syd. Barnets alsidige personlige udvikling Generel pædagogisk læreplan Børnehuset Solstrålen Hornsherred Syd Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 0 Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse 2 Kommunalt formål 3 Fritidspædagogikken og læring i SFO 4 Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 5 Mål A: Børnenes personlighedsudvikling 6 Fire delmål Mål

Læs mere

Børnehaven Guldklumpens læreplaner

Børnehaven Guldklumpens læreplaner Børnehaven Guldklumpens læreplaner Revideret august 2014 1 Vores pædagogiske arbejde tager udgangspunkt i den anerkendende pædagogik : Anerkendelse består i, at den voksne ser og hører barnet på barnets

Læs mere

Side 1 / 8. Pædagogiske lærerplaner 0-2 årige Sociale kompetencer. Mål 0-2 årige.

Side 1 / 8. Pædagogiske lærerplaner 0-2 årige Sociale kompetencer. Mål 0-2 årige. Pædagogiske lærerplaner 0-2 årige Sociale kompetencer Mål 0-2 årige. At børnene gennem leg lærer at være tolerante og hjælpsomme overfor hinanden. Børnene lærer sig selv og andre at kende. Børn får lov

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen.

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen. 1 Læreplan for dagplejen. Forvaltningen på dagtilbudsområdet har udarbejdet en fælles ramme for arbejdet med læreplaner, som dagplejen også er forpligtet til at arbejde ud fra. Det er med udgangspunkt

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for Pædagogisk læreplan for 1 Indhold 1. Idégrundlag 2. Læring og pædagogik 3. De 6 temaer: Sproglig udvikling Sociale kompetencer Personlig udvikling Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer Krop

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for vuggestueafdelingen i Børnehuset Syd

Pædagogiske læreplaner for vuggestueafdelingen i Børnehuset Syd Pædagogiske læreplaner for vuggestueafdelingen i Børnehuset Syd Læreplanerne for de 0-3 årige lægger sig tæt op af eller er identiske med dem, der udarbejdet for de 3-6 årige. Det er især målene, der er

Læs mere

Langsø Vuggestue. De pædagogiske læreplaner 2015-16

Langsø Vuggestue. De pædagogiske læreplaner 2015-16 Langsø Vuggestue. De pædagogiske læreplaner 2015-16 Personalet vil sikre de bedste udviklingsmuligheder for børnene i Børnehuset, samt medvirke til, at børn med særlige behov og deres familier, får optimale

Læs mere

PÆDAGOGISK LÆREPLAN FOR FIRKLØVEREN 2008

PÆDAGOGISK LÆREPLAN FOR FIRKLØVEREN 2008 PÆDAGOGISK LÆREPLAN FOR FIRKLØVEREN 2008 Firkløveren er et børnehus som består af fire institutioner med en fælles distriktsleder. Firkløverens institutioner ligger alle i Greve Midt. Bebyggelsen i Greve

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

Bodil s Bodil dagpleje

Bodil s Bodil dagpleje Bodil s dagpleje Bodils dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Bodil Aaskov Overmarken 1 6670 Holsted Tlf.: 75393081 Mobil nr.: 51327985 Bodil Aaskov Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen KÆRE FORÆLDRE. Velkommen

Læs mere

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer:

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer: De 6 læreplanstemaer: Barnets alsidige personlige udvikling. Sociale kompetencer. Sprog. Krop og bevægelse. Natur og Naturfænomener. Kulturelle udtryksformer og værdier. Beklædning i gamle dage. Overordnede

Læs mere

Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 IT og kommunikation

Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 IT og kommunikation Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 IT og kommunikation Pædagogisk handleplan Den pædagogiske handleplan er et evaluerings- og udviklingsredskab for ledelsen, personalet og bestyrelsen.

Læs mere

Værdier, handleplaner og evaluering

Værdier, handleplaner og evaluering Gentofte Dagpleje Gentofte Kommune Værdier, handleplaner og evaluering Den 1. august 2013 1 Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere visionen for 0 6 års området

Læs mere

SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE

SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE Børnehavens Formål Børnehaven bygger på det kristne livs- og menneskesyn. Det er institutionens mål at fremme børnenes forståelse for den personlige værdighed hos mennesket, og

Læs mere

Evaluering af Firkløverens læreplaner

Evaluering af Firkløverens læreplaner af Firkløverens læreplaner Februar 2012 1 Barnets alsidige og personlige udvikling hviler i sig selv og får rum til deres forskelligheder føler sig afholdt og værdsat, og oplever sig som en del af fællesskabet

Læs mere

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. - At give barnet lyst og mod til at udforske og afprøve egne og sine omgivelsers grænser. - At barnet udfolder sig som en selvstændig, stærk og alsidig person,

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Børnehaven

Pædagogisk læreplan. Børnehaven Pædagogisk læreplan Børnehaven 0 LÆREPLAN LYKKEBO I Lykkebo har vi altid fokus på dette som en væsentlig del af kerneopgaven: Vi skal være til stede ved børnene og bruge vores tid der Den pædagogiske læreplan

Læs mere

SFO - rammer for Mål og Indhold

SFO - rammer for Mål og Indhold SFO - rammer for Mål og Indhold Redigeret juli 2011 1 Indhold Forord... 3 Oversigt over SFO er i Nyborg Kommune... 4 Retningslinjer for processen på skoler/sfo er... 4 Overgange/sammenhæng... 5 Samarbejde...

Læs mere

Pædagogiske læreplaner

Pædagogiske læreplaner Pædagogiske læreplaner KROP OG BEVÆGELSE Børnene skal have mulighed for at være i bevægelse, samt støttes i at videreudvikle kroppens funktioner Børnene skal have kendskab til kroppens grundlæggende funktioner,

Læs mere

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile 2015 2016.

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile 2015 2016. Personlige kompetencer / alsidig personligheds udvikling børnenes udvikling og At give plads til at børnene udvikler sig som selvstændige, stærke og alsidige personer, der selv kan tage initiativ. At skabe

Læs mere

Pædagogisk Handleplan. Børnehuset Jordbærvangen 2012. Motoriske udvikling

Pædagogisk Handleplan. Børnehuset Jordbærvangen 2012. Motoriske udvikling Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 Motoriske udvikling Pædagogisk handleplan Den pædagogiske handleplan er et evaluerings- og udviklingsredskab for ledelsen, personalet og bestyrelsen.

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Dortes dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Dorte Guldberg Nielsen Byagervej 30 6650 Brørup Tlf. 61 36 16 96

Dortes dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Dorte Guldberg Nielsen Byagervej 30 6650 Brørup Tlf. 61 36 16 96 Dorte s dagpleje Dortes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Dorte Guldberg Nielsen Byagervej 30 6650 Brørup Tlf. 61 36 16 96 Dorte Guldberg Nielsen Redigeret af Maria Moesgaard Kære forældre. Velkommen

Læs mere

Holstebro Kommune. Dagtilbudspolitik Udviklingsplan for Vuggestuen Platanvej

Holstebro Kommune. Dagtilbudspolitik Udviklingsplan for Vuggestuen Platanvej Holstebro Kommune Dagtilbudspolitik 2011-2014 Udviklingsplan for Vuggestuen Platanvej 1 1. Indledning... 3 2. Præsentation af dagtilbuddet.... 3 3. Børne- og læringssyn.... 4 3.1 Holstebro kommunes børne-

Læs mere

Værdigrundlag og pædagogiske principper

Værdigrundlag og pædagogiske principper Værdigrundlag og pædagogiske principper Børnehuset Langs Banens værdigrundlag tager afsæt i Lyngby-Taarbæk kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik, LTK s Inklusionsstrategi samt i LTK s Læringsgrundlag,

Læs mere

BARNETS SOCIALE KOMPETENCER

BARNETS SOCIALE KOMPETENCER BARNETS SOCIALE KOMPETENCER Hvad skal vi lære børnene At begå sig i en større / mindre gruppe og vise empati for hinanden. At kunne samarbejde. At kunne danne venskaber. At føle sig respekteret, og være

Læs mere

Privat institution. Profil

Privat institution. Profil Mariehønen 0 Privat institution Profil MARIEHØNEN HVAD ER VIGTIGT FOR OS? Det følgende beskriver nogle af de centrale værdier, som er omdrejningspunktet for hverdagen for børn, familier og personale i

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet GENTOFTE KOMMUNE GRØNNEBAKKEN VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING Hjernen&Hjertet GENTOFTE GENTOFTE KOMMUNES KOMMUNES FÆLLES FÆLLES PÆDAGOGISKE PÆDAGOGISKE

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

det har mulighed for at agere og handle, og dermed kunne mestre sit eget liv. Børnesyn Pædagogiske læreplaner i Dalhaven

det har mulighed for at agere og handle, og dermed kunne mestre sit eget liv. Børnesyn Pædagogiske læreplaner i Dalhaven Pædagogiske læreplaner i Dalhaven Når du træder ind i Dalhaven, træder du ind i et hus fyldt med liv og engagement. Vi ønsker at du får en følelse af, at være kommet til et sted, hvor der et trygt og rart

Læs mere

Generel pædagogisk læreplan Børnehuset Skibbyssen Hornsherred Syd. Barnets alsidige personlige udvikling

Generel pædagogisk læreplan Børnehuset Skibbyssen Hornsherred Syd. Barnets alsidige personlige udvikling Generel pædagogisk læreplan Børnehuset Skibbyssen Hornsherred Syd Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå

Læs mere

Birgits dagpleje. Kontakt oplysninger: Birgit Müller Nielsen Toften 40 6650 Brørup Tlf.: 75384292 Mobil: 40452492

Birgits dagpleje. Kontakt oplysninger: Birgit Müller Nielsen Toften 40 6650 Brørup Tlf.: 75384292 Mobil: 40452492 Birgit s dagpleje Birgits dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Birgit Müller Nielsen Toften 40 6650 Brørup Tlf.: 75384292 Mobil: 40452492 Birgit Müller Nielsen Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen KÆRE FORÆLDRE.

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011.

Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011. Tema 1. Barnets alsidige personlige udvikling Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011. Overordnede mål

Læs mere

VEJLE KOMMUNE KILDEDALEN PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA 01-01-2013 TIL 01-01-2015. Hjernen&Hjertet

VEJLE KOMMUNE KILDEDALEN PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA 01-01-2013 TIL 01-01-2015. Hjernen&Hjertet VEJLE KOMMUNE KILDEDALEN PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA 01-01-2013 TIL 01-01-2015 Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 1.1 Dagtilbuddets værdier 4 1.2 Dagtilbuddets pædagogiske principper

Læs mere

Læreplaner. Dokumentation: Billeder Opvisninger

Læreplaner. Dokumentation: Billeder Opvisninger Læreplaner Alsidig personlighedsudvikling I børnehaven vil vi gerne børnene. Det giver sig til udtryk i indlevende og engagerede voksne, der har tid til den enkelte og dennes behov. Vi tror på børnene

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for børnehaven Græshopperne.

Pædagogiske læreplaner for børnehaven Græshopperne. Pædagogiske læreplaner for børnehaven Græshopperne. Personlige kompetencer. - At styrke selvtillid og selvværd. - At barnet kan give udtryk for egne følelser og troen på sig selv - At børnene udviser empati

Læs mere

dagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse

dagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse dagplejen pædagogisk læreplan elle udtryksformer og værdier og naturfænomener Alsidig personlig udvikling lige kompetencer e kompetencer oktober 2009 den pædagogiske læreplan Menneskesyn I dagplejen mener

Læs mere

Læreplaner. Vores mål :

Læreplaner. Vores mål : Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere