Sammen. Hvorfor egentlig diakoni? Kirkebøssen er af betydning for en menigheds selvforståelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sammen. Hvorfor egentlig diakoni? Kirkebøssen er af betydning for en menigheds selvforståelse"

Transkript

1 Sammen OM MENIGHEDSPLEJE Hvorfor egentlig diakoni? Kirkebøssen er af betydning for en menigheds selvforståelse Kirkeskure er en af mange muligheder, som omtales i dette nummer 5DECEMBER

2 Valby Tingsted 7, 2500 Valby Fælles telefonnummer: Telefax Formand for Fællesudvalget Arkitekt m.a.a. Jørgen Kreiner-Møller Direkte tlf.: Generalsekretær Ole Skou Administrationschef Gorm Skat Petersen Sekretariatsleder Anne Olesen Reception Merethe Jægergaard Aflastningstjeneste Ellen Dalgaard Jensen Besøgstjeneste/Omsorgsgruppe Irma Tonnesen Birthe Johnsen Käthe Steffensen Birthe Thordsen Træffetid : Tirsdag kl Udviklingskonsulenter Nord- og Midtjylland Lise-Lotte Nielsen Hovedstadsområdet og Bornholm Anne Mette Johannsen Diakonisekretær Elinor Rasmussen Administration/Regnskab Kirsten Bilfeldt Rita Bjerregaard Eva Godtfredsen Anne Marie Kær Hornung Søren Egemar Knudsen Ole Sørensen Information Palle Højland Hjemmeservice Bente A. Jensen Fælleskontorets åbningstid Mandag-torsdag kl. 9-16; fredag kl Fonden De Stille Stuer Fælleskontorets åbningstid Forsidebilledet: Akvarel fra Kirke Eskildstrup kirke af N.O. Lindeborgh Rasmussen 2 Selvforståelse I gamle dage var alting godt? - Nej, men i gamle dage var der en hel del godt, som vi har været ved at glemme. Herunder også, hvor vigtig den indbyrdes omsorg er - og hvor dens begrundelse er. Men vi må turde sige det igen - både enkeltvis og sammen? Turde tale tydeligt om vor tro - og om følgerne af et kristent menneskesyn. Menighedens selvforståelse må igen på dagsordenen. Både i forkyndelsen og i konsekvensen af det, vi hørte. Der behøves en menighedens selvforståelse, som ikke overlader al styring af omsorg til det offentlige. Artikler i dette nummer giver bidrag til en sådan selvforståelse. Indhold Diakoni til dagen og vejen side 3 Om at give af sin tid side 4 Kirkebøsse og selvforståelse side 6 Kirkeskure - model i sognene? side 8 Menighedsrådet i arbejdstøjet side 12 Handlingens kirke opprioriteres side 14 Religionsmøde i øjenhøjde side 16 Er det mest fine ord? - Om offentligt og privat samarbejde side 17 Når ord bliver (be)handling - Indtryk fra besøg i Polen side 18 Café Nicolai fyldte 10 år side 20 Bogen Kan du huske? side 21 Hjemmeservice-firma starter side 22 Nyt fra Fællesudvalget side 24 Nyt fra menighedsplejerne side 26-30

3 Hvorfor? Redaktionen har bedt en række ledere og teologer om et kort svar på spørgsmålet: Hvorfor skal vi egentlig have diakoni? Dette svar kommer fra sognepræst Jens Chr. Nielsen, tidligere generalsekretær i Samvirkende Menighedsplejer Diakoni til dagen og vejen I. Det evangeliske budskab har konsekvenser for menneskesynet og får derved sociale konsekvenser. A. De evangeliske lignelser (Den fortabte søn/den barmhjertige samaritaner) og Jesu praksis med omgang med mennesker af enhver slags opmuntrer til fællesskab og ligeværdighed. B. Værnet om de små enker, faderløse, fremmede og slaver som fra først af præger kristen tradition, er en frugt af respekten for individ og samvittighed. C. Respekten for hverdagsliv og daglig-tilværelse kald og stand er udtryk for den sande helligelse af livet. II. Det evangeliske budskab har diakonale konsekvenser og får derved sociale konsekvenser. A. Kirke, menighed og enkeltkristne kaldes til diakonalt ansvar efter Jesu eksempel og ord:..de fattige har I jo altid hos jer (Mk. 14,7). Ligeledes efter apostlenes og den ældste kirkes forbillede: At mætte sultne, pleje og helbrede syge, leve i ansvarlige 3 fællesskaber, forvalte ejendom til fælles gavn. B. Den danske reformation er klar: De fattige hører til på evangeliets side i kirke og kristenhed (Kirkeordinansens fortale 1537/39) altså det, som ikke engang kongen (i dag: regering, kirkeminister eller folketing) kan råde over eller ændre på. C. Når vi spørger om de diakonale opgaver i dag, så drejer det sig om mødet imellem den evangeliske inspiration og den menneskelige virkelighed: Vi skal se efter det sårbare menneske. Vi skal have fat i den stærke forvandling, som på land og i by sker med samfundet. Opbruddet i livsrytme og familiemønster sammen med forandringen i lokalsamfundets bæredygtighed må med i overvejelserne. Nøgleordene er opmærksomhed, medansvar, fællesskab, åbenhed og opfindsomhed i forhold til nye samværsformer. Det er fundamentalt, at ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget. Der er en dyb, diakonal sandhed gemt i ordet om, at lidt har også ret. Jens Chr. Nielsen, Nysted

4 Om tid Du kan give andre af din tid Måske har du brug for andres tid Vi har den tid, som vi får I radioprogrammet Ved dagens begyndelse fortalte hospice-sygeplejerske Rita Nielsen en dag i oktober om tid - om at det kan ske, at det eneste, som vi kan give - er vores tid. Denne dags overskrift hed: Jeg kan give dig min tid! Tiden er kostbar. Vi kan bruge eller misbruge tiden. Jeg kan tage din tid. Jeg kan også give dig min tid. Tiden er blevet en mangelvare. Måske er det derfor, at tiden er noget af det bedste, vi kan give et andet menneske, især det medmenneske, der har det svært. I mit forsøg på at tegne livsbilleder fra et hospice vil jeg i dag fortælle om Peter. Peter har kræft. Han kan ikke blive rask. Peter vil ikke spise. Vil ikke vaskes. Vil ikke have besøg. Peter lukker verden ude og sig selv inde. Han har isoleret sig i sin bitterhed: Ingen vil bruge tid på mig, og i øvrigt ønsker jeg det slet ikke. Brug endelig ikke tid på mig! Peter er i fortvivlelsens mørke, hvor han ikke mere ser nogen muligheder. Midt i denne fortvivlelse er der alligevel en længsel efter fællesskab med andre. En længsel efter, at en anden vil give ham tid. Det blev Peters gode ven Hans, der gennem de næste måneder gav af sin tid. Han kom hver dag på hospicet og var sammen med Peter i et par timer. De første gange ville Peter ikke tale med 4 ham. Hans fortsatte udholdende og vedvarende at komme hver dag. Han kunne ikke give Peter helbredelse, sundhed og en ny fremtid. Han kunne ikke fjerne døden fra Peter. Han havde kun sig selv at komme med, men ved tålmodigt hver dag at give Peter sin tid uden dagsorden og uden at skulle opnå noget bestemt, så skete der noget. Peter fik efterhånden tungen på gled og kom derved ud af sin indelukkethed. Langsomt fik han lyst til at spise og blive vasket. Han fik lyst til at bruge sin begrænsede tid sammen med Hans. De brugte tiden til at tale om fælles minder fra fortiden og om alt det usikre i fremtiden. De brugte tiden på at få ryddet op i alt det gamle og få forberedt begravelsen. De brugte tiden på at gøre noget sammen. De tog på små ture. Peter sad i sin kørestol, som Hans kørte. De gik på café, i forretninger, og en dag nåede de helt ud i skoven. Peters tid var begrænset, og kræfterne blev mindre og mindre. Men tiden blev brugt godt. Spildtid blev til kvalitetstid. Ventetid til levetid.

5 Nu er Peter død. Ingen kan mere give ham deres tid. Hans greb øjeblikket, mens tid var, og delte tiden med Peter. Det berigede dem begge. I Bibelen fortælles om en mand, der lå såret pa vejen. En præst og en levit kom forbi. De så manden, men gik lige forbi. Derefter kom en samaritaner forbi. Han så og hjalp det sårede menneske. Han forbandt hans sår og førte ham til et herberg, hvor han sørgede for den fortsatte hjælp til ham. I fortællingen var der to, som ikke hjalp. Det kan der være mange grunde til. De havde sikkert ikke tid. De skulle nå noget andet. At hjælpe andre tager nemlig tid. Skal en alvorlig syg og døende hjælpes optimalt, gøres det bedst, hvis der er god tid. Det gælder i livet i al almindelighed og i omsorg for gamle, syge og døende i særdeleshed. De har brug for andre menneskers tid. Hvem kender du, som i dag har brug for, at du giver af din tid? Måske skal du blot standse op et øjeblik og søge at være nærværende i nuet, f. eks. når du taler med din kollega, nabo, ven eller familie. Eller måske netop i dag besøge én, du ved har brug for din tid. Måske du også gerne så, at et andet menneske gav dig tid. Måske du så skulle spørge: Må jeg få lidt af din tid - eller kan vi i dag bruge lidt tid sammen? Gud i Himlen vil give dig tid i dag. Han vil give dig tiden nu og i fremtiden, ja til evig tid. Og så har Gud gjort det fantastiske. Han har overvundet døden, hvilket udfrier os mennesker fra fortiden, giver nutiden fylde og fremtiden håb. FRED OG ALT GODT FOR DAGEN I DAG Rita Nielsen 5 Et ur med kun ÉN viser! Kirkeuret i Jørlunde i Nordsjælland har kun én viser - en såkaldt stiv viser. Det ur viser kun timer! Det siger noget om os, at i vor tid har selv et billigt arbåndsur både minut- og sekundviser. Foto: Palle Højland Flere og lignende historier som denne om Jeg kan give dig min tid kan man finde i Rita Nielsens seneste bog, der hedder I dødsskyggens dal. Udgivet på Unitas Forlag

6 Kirkebøssen taler om en menigheds selvforståelse Kirkebøssen er i sin funktion så gammel som kirken selv. Det handler om omsorg; ikke alene et spørgsmål om mad og tøj, men også tryghed, hjem og fællesskab Lige ved kirkedøren - eller i en beskeden krog i våbenhuset - står eller hænger kirkebøssen. Den fører ofte en overset tilværelse. Men det er synd for kirkegængerne. For kirkebøssen er mere end et historisk inventar fra gamle dage. Og mere end et indsamlingsredskab fra før sociallovenes tid. Kirkebøssen er et af udtrykkene for den kristne menigheds selvforståelse. Urkirkens omsorg for enker og faderløse Ingen skal være i tvivl om, at Jesus selv havde blik for de syge, svage og oversete. Ordene hvad I har gjort mod en af disse mindste, har I gjort mod mig må stadig have genklang og eftertanke i enhver kristen. I Apostlenes Gerninger (kapitel 6) fortælles om, hvordan man gjorde sig ganske klart, at Ordets forkyndelse er vigtig - men at omsorgen ikke må forsømmes. 6 Derfor valgte man syv fra den allerførste kristne menighed til at stå for omsorgen for enker og faderløse. Den opgave blev siden kaldt diakoni. Det betyder ikke, at så er andre fri, men at omsorgen organiseres, så ingen bliver overset. I Det nye Testamente fastholdes det på samme måde uden omsvøb, at den rigdom vi har, ikke er selvfølge, men at den er Guds gave. Omsorg og gavmildhed er en del af en kristens liv. Dette har været så klart, at kirkebøssen nogle steder ikke blot stod i et hjørne ved døren, men blev båret omkring fra bænk til bænk. Sociallovenes grundlag Langt de fleste danskere har hørt om, at kirker og klostre i middelalderen var steder at hente hjælp. Men der er i vor tid en tendens til at glemme, at det er evangeliets forkyndelse af omsorg for de svageste, der er oprindelsen til hele vort menne-

7 De fem søjler i menighedens liv Det er godt at høre Ordet! Men evangeliet har en konsekvens i det, vi får lov at gøre. Peder Palladius, som var Sjællands første reformatoriske biskop, rejste sit stift tyndt for at lære og prædike. Han skrev og talte om de fem søjler i kristendommen, nemlig bøn, forkyndelse, nadver, lovsang og gaver til de fattige. Og han fastholdt, at der skulle være en indsamlingsbøsse i kirken, ganske som alter og prædikestol skal være der. Den tankegang gælder fortsat. skesyn - og dermed også baggrund for nutidens social-love. Dette er så vigtigt, at der er grund til at overveje, om selve dette menneskesyn kan bestå, hvis grundlaget for det - kristentroen - fjernes. Der er mange eksempler på, at et ganske anderledes menneskesyn råder i lande, der ikke har kristendom som fælles kulturgrundlag. En god del af menighedernes selvforståelse er bundet til, at vi højt og tydeligt taler om konsekvenserne af et kristent menneskesyn. Og selv i menighederne udtrykker det i handling. Det er på tide, at vi aflægger dén blufærdighed, som i mange år har hindret kirke, præster og menheder i at tale tydeligt om omsorg, diakoni og menighedspleje. Vi skal hente kirkebøssen frem fra krogen, både bogstaveligt og i tankegang. 7 Indsamling til menighedspleje hver søndag Det er næsten glemt i praksis, men egentlig gælder det stadig, at der er, hvad der i reglerne kaldes en stående indsamling hver søndag til sognets menighedspleje. Det kan være meget forskelligt, hvordan man lokalt så vil udforme denne omsorg. Men det er lovligt at overgive pengene til en lokal menighedspleje. Der er endda regler for det. Foruden denne faste indsamling kommer så - hvis præst og menighedsråd bestemmer det - de særlige indsamlinger f. eks. til Bibelselskab, ydre mission eller hvad man lokalt vil støtte. Hvad ville det ikke betyde for selvforståelse og forståelse af diakoniens nødvendighed, hvis vi blev mindet om det hver søndag i kirken? Palle Højland Om illustrationerne: Akvarellen af kirkebøssen i Kirke Eskildstrup er udført af N.O. Lindeborgh Rasmussen, som venligt har stillet den til rådighed. Kirken øverst på denne side er Indslev kirke ved Middelfart. Alle kirkebøsserne findes i Sct. Mariæ kirke i Helsingør. Fotos: Palle Højland.

8 Kirkeskure - en model for sognene? Kirkeskure er beskedne boliger for hjemløse, placeret i direkte naboskab til sognekirkerne. De findes blandt andet i en del sogne i området omkring Hamburg. Kunne det være en model til efterligning? Ved sognepræst Ph.D. Ulrich Vogel, sekretær for Stiftsudvalget for diakoni i Københavns stift Diakoniens forankring i sognene er en meget væsentlig og nutidig opgave. Samvirkende Menighedsplejer har den fornødne brede kontaktflade til sognene, og Stiftsudvalget for diakoni i Københavns Stift kunne være behjælpeligt med at koordinere det nødvendige samarbejde. Diakoni, det kirkeligt-sociale arbejde blandt samfundets svageste, blandt enker og forældreløse, fattige, syge og udstødte, har siden oldkirkens dage sammen med forkyndelsen og undervisningen været en af de tre bærende søjler for kirkens liv. Ikke desto mindre er begrebet diakoni så godt som ukendt i den almindelige befolkning. Det har selvfølgelig flere grunde, men måske er en af dem, at det diakonale arbejde igennem de sidste hundrede år har været henlagt til organisationer som for eksempel Kirkens Korshær eller KFUM og K s sociale arbejde, fordi folkekirken 8 som sådan ikke i fuld udstrækning påtog sig disse opgaver. De nævnte organisationer nyder en stor og velfortjent respekt for deres utrættelige arbejde for at forbedre vilkårene for de svageste i samfundet, men denne respekt gælder sjældent for kirken i sin helhed. Diakoni opleves som et specialområde for særligt interesserede og opfattes kun sjældent som en opgave for hele sognet. På nogle punkter kan det dårligt være anderledes. Nogle menneskers problemer er så store, at de langt overstiger de almindelige ressourcer, der findes i sognene. Men samtidig synes tiden at være inde til at diakonien føres tilbage til sognene. Diakoni tilbage til sognene I takt med statens gradvise socialpolitiske tilbagetog, som først lige er begyndt, efterlyses allerede nu både fra kirkeligt og politisk hold et fælles-folkekirkeligt diakonalt engagement. Det svarer ganske nøje til, at folk i undersøgelse efter under-

9 Foto fra den tyske evangelisk-lutherske Opstandelsekirke: Et kirkeskur er på vej. søgelse efterlyser et sådant engagement og samtidigt giver udtryk for, at kirken på dette punkt har en særlig kompetence, der ønskes omsat til virkelighed. En menighed, der bygger kirkeskure Under en studieorlov i Hamburg havde jeg lejlighed til at se nærmere på et projekt, hvor det er lykkedes at gøre det diakonale arbejde blandt samfundets svageste, i dette tilfælde hjemløse, til en opgave for sognet. Med opførelsen af kirkeskure, det vil sige beskedne boliger for hjemløse i direkte naboskab til sognekirkerne i cirka en snes sogne, er der blevet skabt en model til efterligning, også set med danske øjne. Idéen har et historisk forbillede. Rundt om slotskirken i Ahrensburg, den holstenske by i nærheden af Hamburg, som er uløseligt forbundet med de kendte adelige slægter Rantzau og Schimmelmann, findes der bittesmå rækkehuse, de såkaldte Gottesbuden. 9 De blev opført i 1595 samtidig med kirken, og de giver den dag i dag husly til sognets fattigste mod en symbolsk husleje. Jeg er vokset op i byen, og jeg husker fra min barndom, hvilket indtryk det gjorde på mig at gå forbi de små boliger og falde i snak med deres særprægede beboere. De var lige så meget del af menighedslivet som de mange veluddannede akademikere, der efter krigen var flyttet ud i de smukke grønne omgivelser. Nye kirkeskure i 1990-erne Med dette historiske forbillede som udgangspunkt gik man i gang med at etablere de første kirkeskure midt i 90 erne. Bagved projektet stod Diakonisches Werk, den store diakoniorganisation i Hamburg med over ansatte, som siden begyndelsen af 90 erne har sat stor fokus på hjemløshedsproblematikken, og som med dette initiativ ønskede at forankre dette engagement i en almindelig sognesammenhæng.

10 Jeg havde mulighed for at besøge Opstandelseskirkens sogn i Lurup, en bydel i Hamburgs nordvestlige del, hvor de første to kirkeskure blev opført. Sognet ligger i et område med mange sociale problemer, men er modsat nabosognene kendetegnet ved, at befolkningen er ligeså blandet som bebyggelsen. Diakoni som en håndgribelig opgave Skurene er opført til højre for kirkens hovedindgang ingen skal være i tvivl om, at det diakonale engagement her betragtes som en opgave for hele sognet. Og det er sådan, projektet har fungeret i de mellemliggende år. Kirkeskurene er en integreret del af menighedsarbejdet. Om det så er konfirmander, folk fra lokalområdet, der samler penge ind ved f.eks. gadefester, eller hjælperkredsen bagved projektet, der bliver involveret, så sørger skurene for, at diakoni er en meget Små boliger for hjemløse - en løsning med langt historisk forbillede i Ahrensburg ved Hamburg. 10 håndgribelig del af menighedens hverdag. Naturligvis var der til at begynde med også en del kritiske stemmer, især fra kirkens naboer, der frygtede store koncentrationer af hjemløse og synlige problemer med alkoholisme og narkotikamisbrug. Men de har efterfølgende vist sig at være ganske ubegrundede, ligesom menighedsrådet på forhånd havde sikret sig en bred understøttelse fra alle sociale institutioner i området. Nu stiller naboerne tit tøj eller mad foran døren, ligesom de på en kærlig måde deltager i beboernes liv, idet de holder øje med dem, så teamet bagved kirkeskurene hurtigt får en tilbagemelding, når der er opstået problemer. De små hjem er fra Danmark Springet fra gaden til et fast tag over hovedet er stort. Jeg talte med en af beboerne, en polak på 43 år, som var flyttet ind i november 2000 efter fire hårde år på gaden. Tre måneder senere følte han stadigvæk, at han slet ikke var landet i sit nye liv. Meget af tiden var gået med at sove og nyde freden og roen omkring sig. Beredvilligt viste han mig rundt i sit hjem. Normalt regnes der med, at beboerne efter senest et år har fundet sig en egen bolig, men ikke sjældent tager det halvandet år at komme i gang igen. Skurene, som er fabrikeret i Danmark, består af en kombineret dagligstue og soveværelse, et lille køkken, et bad samt en lille overdækket terrasse. Der er meget trangt, men når man har levet på gaden, må rammerne føles ganske overvældende. Indretningen er stykket sammen af forskellige møbler fra private og bærer præg af en meget personlig og hyggelig atmosfære. Der er TV på værelset!

11 Kirken i Ahrensburg - bagved ses de små boliger involverede et stort engagement. Opførelsen af Romans skur har kostet cirka kroner kroner kommer fra forskellige tilskud, resten har menigheden selv måttet finde. Til gengæld betaler socialcentret Romans husleje. Det gør, at projektet allerede efter få år giver overskud til andre af menighedens aktiviteter. Roman er ligesom de fleste af sine forgængere blevet henvist til sognet via et af dagcentrene for hjemløse, men enkelte har endda selv fundet vejen til kirkeskurerne i Lurup. Hvis det går efter statistikken, vil det også lykkes for ham at skaffe sig en fast lejlighed i den periode, han bebor skuret. Derimod vil det nok ikke lykkes ham at finde et fast arbejde. Det er der kun en af skurenes beboere i Lurup gennem årene, der har, og det er Romans nabo, hvis skodder er trukket for, fordi han passer sit arbejde som maler. En hjælpekreds står parat Roman har stadigvæk brug for at tale meget om det, han har været igennem. Det er en af hjælperkredsens opgaver, ligesom hjælperkredsen tager sig af alle praktiske spørgsmål såsom administration og økonomien bagved. Det har været svært at holde fast i en større kreds igennem årene, til gengæld udstråler de 11 Bibelverset Og I tog jer af mig toner frem i tankerne Eksemplet med kirkeskure for hjemløse i hamburgske sogne er ganske opmuntrende. Diakoni for samfundets svageste behøver ikke udelukkende at være en opgave for organisationerne, men kan også finde sted i en sognesammenhæng, så den igen opleves som en fælleskirkelig, diakonal forpligtelse. Men for at nå så langt med et eventuelt dansk projekt, er det vigtigt at inddrage organisationernes erfaringer. Kirkens Korshær og også Missionen blandt Hjemløse har, for blot at nævne to af organisationerne, en stor ekspertise på området. Samvirkende Menighedsplejer har den fornødne brede kontaktflade til sognene, og Stiftsudvalget for diakoni i Københavns Stift kunne være behjælpeligt med at koordinere det nødvendige samarbejde. Ulrich Vogel

12 Menighedsrådet i arbejdstøjet En kursusdag, der satte tanker og samarbejde i gang - en god mulighed for andre end Holstebro sogn. Fortalt af menighedsrådets næstformand Kaj Jørgensen I november 2000 samledes det nyvalgte menighedsråd ved Holstebro Kirke til konstituerende møde. Rådet består af 15 valgte menighedsrådsmedlemmer Kaj Jørgensen hvoraf de 5 var nyvalgte, 3 præster og én medarbejderrepræsentant. Holstebro sogn er et stort sogn med et befolkningstal på personer. Der er til Holstebro Kirke knyttet et personale bestående af 11 personer samt kormedlemmer. Hertil kommer ansatte ved kirkegården, der er fælles for flere kirker og derfor har en selvstændig bestyrelse. For at få et så stort råd til at fungere, er det vigtigt, at man hurtigt lærer hinanden at kende samt får lejlighed til i fællesskab med kirkens ansatte at udveksle synspunkter om det arbejde, man nu i fællesskab er blevet valgt/ansat til at udføre. Planerne var forberedt før valget Det gamle råd havde derfor forberedt, at der tidligt i den nye periode skulle afholdes en kursusdag med det formål at skabe en fælles platform samt en målsætning for det fremtidige arbejde i menighedsrådet. Et forslag, som det nye råd bakkede op. 12 Et udvalg planlagde en kursusdag til februar 2001, og deltagerne var menighedsrådet og kirkens ansatte. Emnet blev: Liv og vækst i Holstebro Kirke Emnet blev fastlagt i et samarbejde med Kirkefondet og Samvirkende Menighedsplejer. Kirkefondet udarbejdede en sogneanalyse, og fra Samvirkende Menighedsplejer var udviklingskonsulent Lise-Lotte Nielsen udvalgets sparringspartner i planlægningen. Dagen blev gennemført med Lise-Lotte Nielsen som en dygtig, velforberedt og ikke mindst inspirerende kursusleder og oplægsholder, og dagen var delt op i tre afsnit: 1 status, 2 vision og 3 konkretisering, målsætning og prioritering.

13 Glem nu ordet plejer I kursusudvalgets velkomst blev udvalgets forventninger til dagen udtrykt på følgende måde: I et menighedsråd skal mange forskellige emner behandles. Men det er en spændende arbejdsopgave, der ligger foran os. For at vi kan træffe kvalificerede afgørelser, er det imidlertid vigtigt med en fælles forståelse af og fælles mål for, hvad vi vil med arbejdet for Holstebro kirke og dens menighed. Det skal denne kursusdag gerne være med til at give os. Det bliver spændende at høre, om der i sogneanalysen bliver peget på opgaver, vi som kirke bør tage os af nu og i fremtiden. Det bliver også spændende at høre, hvad vi hver især mener, der er behov for at tage op. Måske kan vi endda nå frem til at udforme en målsætning for vort fremtidige arbejde i rådet. Og hvis det bliver helt vildt, måske endda sætte konkrete mål for, hvad vi vil bruge de kommende fire år til. Med håb om, at vi alle vil se fremad og glemme den lille sætning: Det plejer vi da at gøre, ønskes alle en god kursusdag. Første punkt var status: Hvem er vi og hvad gør vi? Med baggrund i den udarbejdede sogneanalyse, der blev gennemgået og kommenteret, blev sognets profil tegnet, og første del af spørgsmålet besvaret. I et gruppearbejde forsøgte deltagerne at få en oversigt over sidste del af spørgsmålet hvad gør vi? Det overordnede spørgsmål til gruppearbejdet var: Holstebro kirke anno 2001: Hvad laver vi og for hvem? Hvem er menigheden? Formiddagens program sluttede med en individuel opgave, hvor kursusdeltagerne hver især på sedler skulle skrive deres svar på spørgsmålet. Hvad er kirken for mig? 13 Under frokosten var der sat tid af, så deltagerne mere uformelt kunne få en snak med hinanden. Visioner: Holstebro kirke i nær fremtid Hvordan ønsker vi, at mennesker skal møde Holstebro kirke? Hvad er vores vision for Holstebro kirkes liv og vækst? På baggrund af den om formiddagen udarbejdede status blev der nu indledt et gruppearbejde, og inspireret af ovennævnte spørgsmål blev ønsker til det fremtidige arbejde præciseret. Grupperne præsenterede hver deres visioner og tanker, og forslagene blev drøftet. Konkretisering, målsætning og prioritering På baggrund af gruppernes forslag blev visionerne samlet i seks områder med i alt 22 forslag. Til videre bearbejdelse blev der på kursusdagen nedsat forskellige arbejdsgrupper til nærmere at præcisere og undersøge nogle af forslagene. Klokken var nu allerede blevet 17 og det var tid til afslutning. Den sidste del, en egentlig målsætning, blev det ikke til, men materialet til at få den udarbejdet er der, så det er nu op til rådet at få det gjort. En dag i samarbejde med Kirkefond og Menighedsplejer En helt igennem vellykket kursusdag var slut, og samarbejdet mellem Kirkefondet, Samvirkende Menighedsplejer og menighedsrådet gav basis for en god start for det nye menighedsråd. Personligt er det min opfattelse, at en sådan kursusdag på mange måder letter det fremtidige arbejde i menighedsrådet, og at den vil give mere kvalificerede sagsafgørelser. Kaj Jørgensen

14 Handlingens kirke bliver opprioriteret En kommentar i forbindelse med at Københavns biskop har nedsat et stiftsudvalg for diakoni og dermed markeret, at diakoni - ligesom forkyndelse og mission - er et af den kristne kirkes kendetegn. Hanne Storebjerg Af HANNE STOREBJERG, tidligere byudviklingskonsulent i Samvirkende Menighedsplejer, nu fængselspræst Troværdighed er blevet et nøgleord. Som kirke vil vi blive målt på vores troværdighed Evangeliet er ikke kun ord. Det kræver handling. Vi må gøre noget ved dét, vi snakker om, for at vores ord ikke skal blive hule og tomme. Og vi - kirken - det er Os. Det er meget vigtigt, at ord og handlinger hænger sammen. Det er vigtigt, og det er svært. Evangeliet har politisk og social konsekvens. Konsekvensen er handling. Det er vigtigt at sætte fokus pa handlingerne netop nu. For i disse år mister folkekirken ligesom så mange andre af samfundets institutioner autoritet. Troværdighed er blevet et nøgleord. 14 Som kirke vil vi blive målt på vores troværdighed. Det samme gælder for os kirkeligt ansatte. Er kristendommen genkendelig i den måde, vi lever på? Har kirkens forkyndelse konsekvenser for hverdagen i sognet? Kirken skal til enhver tid være både den ophøjede Kristi Kirke - Ordets Kirke. Og den korsfæstede Jesu Kirke - Handlingens Kirke. Den kirke, som hele tiden henter de mindste ind. Det har indtil nu været de diakonale organisationer, som har taget sig mest af de mindste. De allermindste har kun de diakonale organisationer kunnet nå. Sidste år nedsatte biskoppen i København et stiftsudvalg for diakoni. Dermed har han markeret, at diakoni - ligesom forkyndelse og mission - er et af den kristne kirkes kendetegn. Diakoni kan dermed aldrig blive en funktion, fordi den er væsenskonstituerende. Den opstandne Kristi Kirke og den korsfæstede Jesu Kirke har sin oprindelse i Gud selv. Diakonien er en del af Guds eget væsen. Ligger diakonien underdrejet, bliver selve gudsbilledet fordrejet. Vil vi have med Gud at gøre, kommer vi ikke uden om vores medmennesker. Der gøres og er blevet gjort en diakonal indsats i Københavns Stift, som man må have respekt for. Men diakonien har slet

15 ikke haft samme plads som forkyndelsen. Den har levet tilbagetrukket og tit usynligt og har ofte manglet ressourcer. Der er ikke så meget prestige i diakoni: Ingen succes og effektive resultater af dem, der kan måles og vejes. Og der er foragt og lidelse i den. Korset er en forargelse, skriver Paulus. Dermed bliver Korsets Kirke også forbundet med forargelse og smerte. Derfor er det nødvendigt, at mennesker, som skal yde en diakonal indsats, kan leve med, at det er sådan. De må kunne se det store i det små og det smukke i det grimme. Det er stiftsudvalgets opgave at gøre den diakonale indsats i stiftet mere synlig, samtidig med at den støttes og inspireres. Nedsættelse af et stiftsudvalg for diakoni er en kraftig markering af den proces, der går ud på, at Handlingens Kirke skal blive lige så centralt placeret som Ordets Kirke. Processens mål er at konsolidere diakonien, uden den mister den spontanitet og mobilitet, som kendetegner diakonien i de frie organisationer. Opgaven er at få diakonien gjort mere institutionel, uden at den mister sin vitalitet og dynamik. De mindste har ofte ikke følt sig hjemme i Ordets Kirke. Og hvis Ordets Kirke har været de store ords kirke, så har de mindste tit følt sig endnu mindre. Derfor er det vigtigt, at Handlingens Kirke vedbliver at hente de mindste ind og få dem til at føle sig større. For at processen kan lykkes, er det vigtigt at komme i kontakt med folk rundt omkring i sognene. Forhåbentlig kan det lykkes at opbygge et netværk af mennesker, som vil tale med os om ideer, erfaringer og behov. For det er derude i storbyen, diakonien bliver til og skal stå sin prøve. I Det Gamle Testamente tales der om en særlig barmhjertighed og omsorg over 15 Udsigt over København Foto: Rune Hansen for enkerne, de fremmede og de faderløse. At være faderløs var at være uden forsørger, beskytter, forsvarer og opdrager. Der findes mange faderløse i det danske samfund. Ikke mindst i storbyen. Der er to ord, som næsten er forsvundet fra socialpolitikken: medansvar og godgørenhed. Hvis socialpolitikken og diakonien kunne have det fælles mål: at stræbe efter barmhjertighed og omsorg for samfundets faderløse, så ville storbyen blive et bedre sted at leve. Hanne Storebjerg Artiklen har været trykt i Kristeligt Dagblad 15. oktober 2001

16 Forslag til kirkens møde med nydanskere Det allervigtigste i integrationsprocessen er det personlige møde med mennesker, der ikke er betalt for det! Alle kan gøre noget. Selv det mindste lille smil eller håndtryk kan gøre en forskel. I erkendelse af dette er fem organisationer gået sammen og har fulgt op på rapporten fra biskoppperne "Samtalen fremmer forståelsen " ved at levere grydeklare opskrifter til fri afbenyttelse. I fællesskab har Danmission, Samvirkende Menighedsplejer, Indre Mission, Sudanmissionen og Tværkulturelt Center udsendt et lille hefte med idéer og forslag til kirkens møde med nydanskere. Alle kan bestille Religionsmøde i øjenhøjde Heftet, der er på 32 sider plus omslaget, er udsendt til de sogne, der har mindst 3 procent udenlandske statsborgere, hvis disse udgør mindst 50 personer. Men det betyder jo langt fra, at alle sogne dermed er dækket. Alle interesserede kan bestille heftet gratis, imod at man betaler portoen. Religionsmøde i øjenhøjde er redigeret af Tværkulturelt Center, og det er udsendt med støtte fra Københavns Stiftsfond, Aalborg Stiftsfond og Det mellemkirke Udvalg i Roskilde stift. Her peges ikke blot på, hvad man sådan teoretisk kunne gøre, men på hvad der rent faktisk allerede gøres. Alle de i heftet nævnte idéer er baseret på lokale erfaringer, og der henvises til personer, som har prøvet dem af, og som man kan ringe til og spørge hos. Mulighederne spænder lige fra Besøg 16 på et asylcenter over Dåbsforberedelse til Værestedet Fisken, hvor der i stor udstrækning kommer børn og unge med indvandrerbaggrund, og videre til Kirkefodbold og Middag på tværs. Bestil heftet her Heftet Religionsmøde i øjenhøjde kan bestilles hos Tværkulturelt Center, Ryesgade 68 C, 2100 København Ø. Tlf Heftet kan også bestilles fra Samvirkende Menighedsplejer. Idéer og forslag kan også hentes og downloades fra de deltagende organisationers hjemmesider.

17 Hvor blev de af - de offentlige? En kommentar fra udviklingskonsulent Lise-Lotte Nielsen SAMSPIL mellem det frivillige Danmark /Foreningsdanmark og det offentlige - oplæg til CHARTER Udviklingen af det danske demokrati og det danske velfærdssamfund bygger på et enestående og aktivt samspil mellem det frivillige Danmark/Foreningsdanmark og det offentlige. Flot! For at styrke og udvikle samspillet mellem parterne har en række organisationsformænd og ministre udarbejdet et oplæg, som det var planen, at de involverede parter skulle diskutere hen over sommeren. (Oh hvilket velvalgt tidspunkt, hvor det offentlige holder ferie, og de frivillige holder pause). Formålet er ellers ganske fint: At styrke og udvikle samspillet mellem det frivillige Danmark/Foreningsdanmark og det offentlige med respekt for deres forskellige kvaliteter, At fastholde og udvikle det frivillige Danmark/Foreningsdanmarks bidrag til samfundets samlede velfærd, fællesskabernes velfærd og den enkeltes livskvalitet, At synliggøre og fremme den frivillige indsats, At give den enkelte borger de bedst tænkelige rammer for at være en aktiv del af forpligtende fællesskaber og styrke samfundets sammenhængskraft. Samvirkende Menighedsplejer hilser Chartret velkomment og glæder sig over, at det offentlige herved er med til at synliggøre det frivillige arbejde, der jo er krumtappen i vort arbejde. Navnet Charter finder vi dog besynderligt. Charter betyder frihedsbrev, og man 17 kan spørge sig selv, om vort frivillige arbejde har brug for et frihedsbrev, når det frivillige i sig selv og sin natur er frit. Rammer for samspillet mellem det frivillige Danmark og det offentlige ville være et bud på en mere relevant og forståelig titel. Det er vigtigt at styrke og anerkende samarbejdet mellem det frivillige, foreningerne og det offentlige, står der mange gange i oplægget, og statsministeren har bedt alle sine ministre være opmærksomme på Chartret. Det er der god grund til. Vejen ned igennem hierarkiet er lang og tung. Det viste sig tydeligt, da Serviceloven skulle tages i brug i amter og kommuner. Endnu er der mange, der ikke har fundet ud af at forvalte 115-midlerne; henlæggelser til næste år er stadig almindelige. Efter sommerens debat inviterede Kultur- og Socialministeriet så til en afsluttende debat i Horsens den 26. september. En dialog, blev der sagt i indledningen til debatmødet, hvor vi kom for at blive klogere, forstå bedre og lære ikke at beslutte. Og så lyttede vi pænt til hinanden, alle vi frivillige og frivilligt fremmødte, næsten 100 i tal, hvoraf vel højst de 5 repræsenterede det offentlige! Hvor blev de af, de offentlige??? Vil de bare have valuta for pengene, eller hvad menes der med samarbejde? Er det flotte, floromvundne ord i et valgår eller bare et lille bidrag til Det Internationale Frivillighedår? Der var ellers nok at lytte til for den, der havde øren: om værdier, om forpligtelser på lang sigt, om at frivilligt arbejde ikke må kunne medføre fradrag i overførselsindkomsten, om støtte til det lange seje træk, om frivilligpolitik osv. Lise-Lotte Nielsen

18 Når ord bliver (be)handling Indtryk fra et besøg i Polen - af diakon Kurt Bierbum, medlem af Samvirkende Menighedsplejers Fællesudvalg Den lokale og den internationale diakoni er to sider af samme sag, naturligvis. For diakoni er forankret lokalt i den enkelte menighed og det enkelte sogn. Dermed er diakoni både lokal og grænseløs. Den går på tværs af og ud over såvel sognets, stiftets og landets grænser. Diakoniens grænseoverskridende dimension udmøntes bl.a. i den internationale diakoni, som med opbakning fra folkekirkens sogne og menigheder varetages i det kirkelige nødhjælps- og udviklingssamarbejde. Diakonalt arbejde eller menighedsplejearbejde er udtryk for, at man i sogn og menighed ønsker at gøre en indsats for de svageste i fællesskabet Pomoc blizniemu slowem i czynem! Sådan lyder det på polsk. Og på dansk:»hjælp din næste i ord og gerning!«baggrunden for disse linier er, at jeg i august var på en studietur sammen med 15 andre diakoner til Det masurische Stift i det nordøstlige Polen. Vi skulle samle indtryk af menighedsarbejde i Polen. Vi fik et billede af diakoniens styrke, når den kristne forkyndelse bliver til handling. Menigheden i Ukta mistede deres sognekirke for 20 år siden til katolikkerne. Det kommunistiske system tillod den katolske kirke at tage over; katolikkerne var i stort 18 flertal. Men den lutherske menighed i byen Ukta er et billede på vilje og stædighed, som kendetegner den evangeliske kirke i Polen. Menigheden og menighedsfællesskab I Ukta fik vi øjnene op for noget af virkeligheden i polsk menighedspleje, for menigheden har erhvervet et antal ejendomme på en hjørnegrund. De tidligere énfamiliehuse til- og ombygges, så de kommer til at fremstå som ét center. Kun 500 meter fra menighedens gamle sognekirke rejser sig nu en ny, men mindre kirke ved siden af et kommende plejecenter for alkoholikere og narkomaner med plads til cirka 45 beboere og 12 medarbejdere. Imponerende! Her så vi, at diakoni og menighedsarbejde med Ordets hjælp kan blive til virkelighed. Det gjorde ligeledes stort indtryk på os, da sognepræst Czudek berettede om, hvordan den selv samme menighed, som er involveret i projektet i Ukta, for et par år siden tillige stod bag plejehjemmet»arka«i Mikolajki sogn. Her er plads til 80 beboere. Vi var på stedet, og vi hørte om, hvordan ord bliver til handling i Ukta - til behandling - oven i købet. Menigheden i Mikolajki består af ca. 300 medlemmer. Det er én af 14 menigheder, der administreres af Det masurische

19 En ny evangelisk kirke rejser sig. Fotos: Kurt Bierbum Stift. Og stiftet har for længst etableret nogle»diakonistationer«, hvorfra diakonalt arbejde organiseres - ofte over store områder, med bl.a. hjemmesygepleje, fordeling af medicin, hjælp til opvarmning, til tøj og til køb af skolebøger eller bespisning af fattige. Det store engagement i menighedsplejearbejdet smitter af på én, når Pastor Zcudek fortæller om sin første tid som præst i Mikolajki, om byggeriet med støtte fra Det tysk-polske Fond - først en gæstefløj, dernæst renovering af kirken samt opbygning af det komplette plejehjem. Stolthed, stædighed og kærlighed er, hvad der kendetegner den menighed og præst, selv om projektet i Ukta er nær ved at gå i stå; det er nemlig højst tvivlsomt, om den polske stat kan hjælpe i projektet. Men på trods af store vanskeligheder vedbliver de at tro på sagen! Dét smitter. diakonien i evangeliske kirker i Polen og Danmark. Måske kan vi også tage fat på det meget praktiske plan: Jeg så ikke én rollator på plejehjemmet Arka! De gamle havde sygeseng, kørestole, krykker og en kærlig hånd. Tænk om de også havde rollatorer? Hvad koster en brugt, renoveret rollator? Skal vi ikke give dem en hånd? Her er måske en idé for danske plejehjem og kommunale administrationer. Kurt Bierbum Nærvær og fællesskab er på ønskelisten Det var meget inspirerende dage i det nordøstlige Polen. Det er både vanskeligt og vigtigt at forklare læserne derhjemme, at vore polske venner ikke blot vil være glade og taknemmelige for vore bistandskroner - men at de mere end noget ønsker vores nærvær, vores fællesskab. De vil udveksle erfaringer til gensidig glæde og inspiration. De ønsker et samarbejde om 19

20 Café Nicolai i Rønne fyldte 10 år Café Nicolai blev oprindelig etableret af Sct. Nicolai kirkes Genbrugsbutik som et tilbud til byens ensomme og misbrugere. Men da det en tid efter start viste sig, at de ikke benyttede tilbudet, blev værestedet åbnet for alle. Det blev da hovedsagelig enlige mænd og kvinder lidt oppe i årene, som kom. Den 10. oktober kunne værestedet Café Nicolai fejre sin første runde fødselsdag, nemlig 10 år gæster gennem 10 år Det blev ret hurtigt tre ugentlige arrangementer, folk samledes og stadig samles om. Mandag laves tæpper til Mother Theresas arbejde, og her er det damer, der samles. Onsdag er der sangeftermiddag med sognemedhjælperen, hvor gruppen er blandet. Og fredag kan der om eftermiddagen spilles dam, ludo m.m. samt drikkes kaffe. Også her kommer både mænd og kvinder. Om aftenen er der åbent for især yngre mennesker med misbrugs- og sociale problemer. Der er om eftermiddagene åbent et par timer, men fredag aften fire timer. De fleste gange kommer der mellem 10 og 30 besøgende. Det er i de 10 år blevet til omtrent gæster! Fødselsdagen indledtes med velkomst ved formanden, Erna Hansen, som også fortalte om værestedets livshistorie. Der blev spillet fødselsdagsmusik af sognemedhjælperen og Rønne Kirkes organistassistent. Så var der vin, sodavand og dejlige sandwich efterfulgt af flere fødselsdagstaler. En gæst gennem alle ti år havde skrevet en festlig fødselsdagssang. Og med formandens afsluttende tak og ønsker om mange gode år endnu endte en dejlig eftermiddag. Caféen er kommet for at blive Blandt Café Nicolai s inspiratorer gennem de 10 år kan nævnes Café Klaus i Roskilde og Samvirkende Menighedsplejer, der har besøgt stedet i forbindelse med Månedens Gæst arrangementer. Fremtiden? Ja, Café Nicolai holder til i lejede lokaler, der lige er blevet solgt. Vi er derfor spændte på, om vi kan blive eller skal se os om efter noget andet. Under alle omstændigheder tror vi, at Café Nicolai er kommet for at blive! Poul Lykke Nielsen

Lørdag den 23. februar 2013. Erling Andersen - eran@km.dk 1

Lørdag den 23. februar 2013. Erling Andersen - eran@km.dk 1 Lørdag den 23. februar 2013 1 Vi skal snakke om Hvad skal vi i grunden som menighedsråd? Hvad gør vi ved det der med målsætninger og visioner? Hvad skal vi stille op med de andre sogne? En formiddag med

Læs mere

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014 Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 01 Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Fokusgruppeinterview. Jeg har haft to fokusgruppeinterview

Læs mere

Hvad så med kirkernes sociale ansvar?

Hvad så med kirkernes sociale ansvar? Hvad så med kirkernes sociale ansvar? Konference og høring på Christiansborg Tirsdag d. 22. oktober 2013 Der er mange sociale udfordringer at tage fat på i dagens, og ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Læs mere

sognepræst Birgit Lundholm, Kl. 12.15 sognepræst Birgit Lundholm, sognepræst Kl. 10,30 Birgit Lundholm, Kl. 09.00: sognepræst

sognepræst Birgit Lundholm, Kl. 12.15 sognepræst Birgit Lundholm, sognepræst Kl. 10,30 Birgit Lundholm, Kl. 09.00: sognepræst Nyhedsbrev fra Hune sogn Nr.3. februar. 2015 Dato: Dagen navn Hune Kl. Prædikant Rødhus kl. Prædikant: 15. februar Fastelavn Kl. 10.30 Birgit Lundholm, 22. februar 1. søndag i fasten Kl. 12.15 Birgit Lundholm,

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Medarbejderskabsmappe for frivillige

Medarbejderskabsmappe for frivillige Frivilligt medarbejderskab i Abildgård Kirke Medarbejderskabsmappe for frivillige Abildgård Kirke en kirke med liv Indhold Abildgård Kirke o Abildgård kirke og frivillighed o Kommissorium for frivillighedsudvalget

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Idéer og inspiration til liv og vækst i menighedens diakoni

Idéer og inspiration til liv og vækst i menighedens diakoni Idéer og inspiration til liv og vækst i menighedens diakoni 34 tilbud om foredrag og debatoplæg fra Samvirkende Menighedsplejer 1 Foredrag ved generalsekretær Kirsten R. Laursen HVAD ER DIAKONI? Hvad er

Læs mere

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst:

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Jeg har også været i kirke: Dato : Præst: Dato : Præst: Dato : Præst: Konfirmandens navn: Telefonnummer: 12 1 Konfirmander skal gå i kirke For at lære gudstjenesten at kende skal alle konfirmander gå i

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Jeg bygger kirken -2

Jeg bygger kirken -2 Jeg kirken - Forkyndelse og mirakler Mål: Kirken forbindes tit med søndagsmøder, som består af sang, prædiken og bøn. Men kirken er meget mere end det.. Gennem denne undervisning prøver vi at forklare

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Vision og Strategi for Bellahøj Utterslev Sogn, 2. udgave, april 2013.

Vision og Strategi for Bellahøj Utterslev Sogn, 2. udgave, april 2013. Vision og Strategi for Bellahøj Utterslev Sogn, 2. udgave, april 2013. Menighedsrådet Bellahøj - Utterslev Sogn Frederikssundsvej 125A 2700 Brønshøj 27.05.2013 Bellahøj-Utterslev Sogns menighedsråds lovbestemte

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Hvad er en Pastoral Vejleder?

Hvad er en Pastoral Vejleder? Hvad er en Pastoral Vejleder? Den 16. juni 2012 blev pastor Børge Haahr Andersen indviet som Pastoral Vejleder ved en gudstjeneste i Løsning Kirke. Indvielsen foregik ved bøn og håndspålæggelse og var

Læs mere

NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken

NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken KFUM OG KFUK I DANMARK KFUM og KFUK består af lokale foreninger, hvor frivillige står for klubtilbud til børn, unge og familier,

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 9/6-2013 kl. 11.00 2. søndag efter Trinitatis Tema: Lignelsen om det store festmåltid Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 753

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Diakonikatekismus inspireret fra Norge, her formuleret af Henrik Stubkjær i: Det dyrebare menneske, Unitas 2005 (Kjell Nordstokke)

Diakonikatekismus inspireret fra Norge, her formuleret af Henrik Stubkjær i: Det dyrebare menneske, Unitas 2005 (Kjell Nordstokke) Diakonikatekismus inspireret fra Norge, her formuleret af Henrik Stubkjær i: Det dyrebare menneske, Unitas 2005 (Kjell Nordstokke) Indholdsfortegnelse 1. Hvad betyder ordet diakoni? 2. Hvad er diakoni?

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

Vedtægter for Skive Bykirke

Vedtægter for Skive Bykirke - 1 - Vedtægter for Skive Bykirke - evangelisk luthersk frimenighed 1. Navn Menighedens navn er Skive Bykirke - evangelisk luthersk frimenighed. Skive Bykirke er hjemhørende i Skive Kommune. 2. Grundlag

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Besøg værktøjskassen: www.inspiration.diakonforbund.dk

Besøg værktøjskassen: www.inspiration.diakonforbund.dk extra JUNI 2015 52. ÅRGANG DIAKONHØJSKOLENS DIAKONFORBUND DIAKONI I SOGNE EN VÆRKTØJSKASSE 2014-2015 DIA IAKONbl bladet DIAKONbladet Juni 2015 extra Af Birthe Fredsgaard, bestyrelsesformand i Diakonhøjskolens

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

Referat af debatmøde i Københavns Stift 31. januar 2006

Referat af debatmøde i Københavns Stift 31. januar 2006 Bilag 179 Dato: 1. februar 2006 Referat af debatmøde i Københavns Stift 31. januar 2006 Ordstyrer: Michael Riis bød velkommen til de ca. 185 deltagere og arbejdsgruppens repræsentanter. Efter oplysninger

Læs mere

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden:

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden: Den sidste rejse. af Hans Høilund-Carlsen Når en nær slægtning dør, henvender vi os i dag til en bedemand, der mod betaling hjælper de efterladte med at få løst de mange opgaver, der er knyttet til den

Læs mere

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. august 2015 Kirkedag: 9.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,1-9 Salmer: SK: 402 * 292 * 692 * 471,4 * 2 LL: 402 * 447 * 449 * 292 * 692 * 471,4 * 427 Hvis mennesker

Læs mere

Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008

Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008 Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008 1 OM PROJEKT GADEKLOG 3 PRESSEMEDDELELSE 3 EVALUERING AF PROJEKT GADEKLOG PÅ N. ZAHLE SEMINARIESKOLE 4 DE HJEMLØSES SANG 5 ELEVERNES

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Idéer og inspiration. til liv og vækst. i menighedens diakoni

Idéer og inspiration. til liv og vækst. i menighedens diakoni Idéer og inspiration til liv og vækst i menighedens diakoni Kurser, undervisning, samt særlige medlemstilbud Samvirkende Menighedsplejer 2 Indhold: s. 3: Om Samvirkende Menighedsplejer og organisationen

Læs mere

svendborg 2011 Politikere i praktik

svendborg 2011 Politikere i praktik svendborg 2011 Politikere i praktik A- Klubben Dansk Flygtningehjælps Flygtningevenner, praktik 1 Dansk Flygtningehjælps Flygtningevenner, praktik 2 Folkekirkens Nødhjælp Kirkens Korshærs Varmestue Frivilligcenter

Læs mere

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015 Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Kære konfirmander. Så er vi omsider nået frem til den store

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

MØLTRUP OPTAGELSESHJEM - en kort introduktion!

MØLTRUP OPTAGELSESHJEM - en kort introduktion! MØLTRUP OPTAGELSESHJEM - en kort introduktion! Møltrup Optagelseshjem - et helt almindeligt hjem (næsten!) Herregård Herberg Ude mod vest - lidt udenfor Herning, i nærheden af Vildbjerg ligger en gammel,

Læs mere

2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte.

2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte. 2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte. En dreng skulle fejre sin 7 års fødselsdag. Han gik i 0 kl. og det var første gang han skulle ha sine klassekammerater med hjem.

Læs mere

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme Natur og livsglæde At høre hjemme For nogle år siden blev jeg præst på Østerbro i København, og bosat i en lejlighed lige rundt om hjørnet fra Kirken. Fra mine vinduer kunne jeg ikke se så meget som et

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

TINGBJERG KIRKE NR. 94 MARTS - AUGUST

TINGBJERG KIRKE NR. 94 MARTS - AUGUST TINGBJERG KIRKE NR. 94 MARTS - AUGUST 2010 De uventede møder Ganske ofte er det de møder, som man umiddelbart ikke regner for noget, der bliver de afgørende i ens liv. Et særligt menneske på det rette

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

Brændkjær sogns menighedsråd Menighedsrådsmøde tirsdag den 22. april 2014 kl. 19 00 i Sidehuset. Afbud: Ole Pihl. Ansvar Formand: PW Blad nr: 679

Brændkjær sogns menighedsråd Menighedsrådsmøde tirsdag den 22. april 2014 kl. 19 00 i Sidehuset. Afbud: Ole Pihl. Ansvar Formand: PW Blad nr: 679 Brændkjær sogns menighedsråd Menighedsrådsmøde tirsdag den 22. april 2014 kl. 19 00 i Sidehuset. Afbud: Ole Pihl Ansvar Formand: PW Blad nr: 679 Dagsorden: Sagsfremstilling: Beslutning: 1 Godkendelse af

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

Udviklingsplan og Vision 2022. Y s MEN INTERNATIONAL. Region Danmark

Udviklingsplan og Vision 2022. Y s MEN INTERNATIONAL. Region Danmark Udviklingsplan og Vision 2022 Y s MEN INTERNATIONAL Region Danmark FORMÅL Planen er tænkt som en ambitiøs udviklingsplan til nedenstående vision fra Y s Men International rettet direkte mod Region Danmarks

Læs mere

Vi er som evangelisk-luthersk folkekirke i Tjørring forpligtet på Bibelen og de lutherske bekendelsesskrifter i alt hvad vi arbejder med.

Vi er som evangelisk-luthersk folkekirke i Tjørring forpligtet på Bibelen og de lutherske bekendelsesskrifter i alt hvad vi arbejder med. Tjørring sogn Dagsorden MR - møde d. 12. april, 2012 kl. 18.45 Værdigrundlag Vi er som evangelisk-luthersk folkekirke i Tjørring forpligtet på Bibelen og de lutherske bekendelsesskrifter i alt hvad vi

Læs mere

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 Salmer: Hinge kl.8.30: 422-417/ 488-372 Vinderslev kl.9.30: 422-417- 515/ 488-428- 372 Thorning kl.11: 422-417-

Læs mere

ARENDSE NYT Juni 2013

ARENDSE NYT Juni 2013 ARENDSE NYT Juni 2013 Sankt Hans 23. juni 2013 Indholdsfortegnelse Juni 2013 Forside Indholdsfortegnelse Forstanders indlæg Nye Priser Velkommen til nye medarbejdere Fødselsdage Referat af beboermøde April

Læs mere

ÅRHUS STIFTSCENTRAL SKT.MARKUS KIRKEPLADS 1, 1. 8000 ÅRHUS C WWW.AARHUSSTIFT.DK

ÅRHUS STIFTSCENTRAL SKT.MARKUS KIRKEPLADS 1, 1. 8000 ÅRHUS C WWW.AARHUSSTIFT.DK ÅRHUS STIFTSCENTRAL SKT.MARKUS KIRKEPLADS 1, 1. 8000 ÅRHUS C WWW.AARHUSSTIFT.DK NYHEDSBREV FORÅR 2015 MEDARBEJDERE: Tina Brixtofte Andersen Skrydstrupvej 11 2.tv. 8200 Århus N tlf 25 30 23 73 e-mail TIBA@km.dk

Læs mere

Menighedsrådsmøde referat 2015 04 09 Side 1 af 8

Menighedsrådsmøde referat 2015 04 09 Side 1 af 8 Tjørring sogn Referat MR - møde d. 9. april, 2015 kl. 18.45 Værdigrundlag Vi er som evangelisk-luthersk folkekirke i Tjørring forpligtet på Bibelen og de lutherske bekendelsesskrifter i alt hvad vi arbejder

Læs mere

Kære beboere, pårørende og personale

Kære beboere, pårørende og personale Kære beboere, pårørende og personale Violhuset har fået et flot akvarium, og der ventes allerede familieforøgelse Holbergcentrets månedsnyt for november 2014 Kære beboere, pårørende og personale November

Læs mere

VIL DU VÆRE FRIVILLIG I KARLSLUNDE KIRKE?

VIL DU VÆRE FRIVILLIG I KARLSLUNDE KIRKE? VIL DU VÆRE FRIVILLIG I KARLSLUNDE KIRKE? Hvis du gerne vil deltage i kirkens sociale fællesskab, er der gode muligheder for at blive frivillig i Karlslunde Kirke. GRUNDLAGET FOR FRIVILLIGT ARBEJDE I KARLSLUNDE

Læs mere

V E D T Æ G T E R 1 NAVN OG HJEMSTED

V E D T Æ G T E R 1 NAVN OG HJEMSTED FRIME NIG H ED EN BR OE N V E D T Æ G T E R 1 NAVN OG HJEMSTED Stk. 1. Menighedens navn er Frimenigheden Broen. Menigheden er en evangelisk-luthersk frimenighed som nævnt i den kirkelige frihedslovgivning.

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

VEDTÆGTER FOR LM-FRIMENIGHEDEN I HERNING

VEDTÆGTER FOR LM-FRIMENIGHEDEN I HERNING side 1 VEDTÆGTER FOR LM-FRIMENIGHEDEN I HERNING 1. Identitet & hjemsted Navnet på Luthersk Missions Frimenighed i Herning er: (_Navn_). Den har hjemsted i Herning kommune. 2. Grundlag Menigheden bygger

Læs mere

Konfirmand i Mølholm kirke

Konfirmand i Mølholm kirke Konfirmand i Mølholm kirke Udfordringer til unge på livets veje 2015-16 Indbydelse til konfirmandforberedelse Som 7. klasses elev vil jeg gerne indbyde dig til at deltage i konfirmandforberedelse og konfirmation

Læs mere

Når frivillige leder professionelle

Når frivillige leder professionelle Når frivillige leder professionelle Definitionskamp Kamp mellem to forskellige organisationsforståelser: En værdibaseret (teologisk/kristen) organisationsforståelse overfor en demokratisk organisationsforståelse.

Læs mere

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård Lysglimt Himmelev gl. Præstegård 4. Årgang nr. 27 juli / august. 2014 Lysglimt-redaktionen Anne-Lise Sørensen, frivillig i Oasen Rikke Søder, Aktivitetsleder Anni Hansen afd. B Avisen udkommer januar,

Læs mere

INVITATION TIL KONFERENCE OM KIRKENS SOCIALE ANSVAR

INVITATION TIL KONFERENCE OM KIRKENS SOCIALE ANSVAR KONFERENCE INVITATION TIL KONFERENCE OM KIRKENS SOCIALE ANSVAR Kirkens Korshær i Aarhus, Jysk børneforsorg/fredehjem og Diakonhøjskolen indbyder til en årlig konference om kirkens sociale ansvar. Konferencen

Læs mere

JEGERUP SOGNS MENIGHEDSRÅD

JEGERUP SOGNS MENIGHEDSRÅD JEGERUP SOGNS MENIGHEDSRÅD Menighedsrådsmøde tirsdag den 10. december 2013 kl.19.00 i Præstegården Tilstede: Birte Stark, Ragnhild Starb-Nielsen, Ejner Jensen, Anni Greis Andersen, Asta Iversen, Henny

Læs mere

Lektion 1 VENSKAB (Den barmhjertige samaritaner)

Lektion 1 VENSKAB (Den barmhjertige samaritaner) Lektion 1 (Den barmhjertige samaritaner) MÅL Børnene skal vide, hvad et venskab er, hvordan det dobbelte kærlighedsbud lyder, og hvem der er deres næste. TIL LEDEREN Dette efterår starter vi med 4 lektioner

Læs mere

orris kirkeblad December 2012

orris kirkeblad December 2012 orris kirkeblad December 2012 2 December 2012 1.søndag i advent 2.december kl. 10.30 Simon Møller Olesen 2.søndag i advent 9.december kl. 9.00 Simon Møller Olesen 3.søndag i advent 16.december kl. 10.30

Læs mere

EFTERÅRSKURSUS KIRKENS GENBRUG

EFTERÅRSKURSUS KIRKENS GENBRUG EFTERÅRSKURSUS KIRKENS GENBRUG den 8. 9. og 10. oktober 2014 GENBRUG I ØST & VEST Samvirkende Menighedsplejer har i år fornøjelsen af at indbyde til inspirationskursus rettet mod frivillige i Kirkens Genbrug.

Læs mere

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER Forord Jysk børneforsorg/fredehjems hovedbestyrelse besluttede

Læs mere

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Klokkeringning Der ringes tre gange med en halv times mellemrum inden gudstjenesten begynder, den sidste ringning sluttes med bedeslagene, som er tre gange

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Det skal være sjovt at gå på arbejde Interview med bl.a. Birgitte Holst, personaleleder på Dorthe Mariehjemmet fra Kristligt Dagblad 21.

Det skal være sjovt at gå på arbejde Interview med bl.a. Birgitte Holst, personaleleder på Dorthe Mariehjemmet fra Kristligt Dagblad 21. 50 Det skal være sjovt at gå på arbejde Interview med bl.a. Birgitte Holst, personaleleder på Dorthe Mariehjemmet fra Kristligt Dagblad 21. januar 2009 De ansattes evner kommer i spil til glæde for såvel

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

SOGNEBLADET. Karrebæk * Fodby Kirker

SOGNEBLADET. Karrebæk * Fodby Kirker SOGNEBLADET Karrebæk * Fodby Kirker Maj * Juni * Juli * August 2014 NYT FRA PASTORATET Velkommen til dette første Sognebladet for Karrebæk og Fodby kirker. De to menighedsråd er blevet enige om at udgive

Læs mere

Den Jyske Sparekasse sponsor for SUB09 kvinder SUB09 tegnede allerede ved starten i 2009 en sponsoraftale på overtræks sæt med daværende Sparekassen

Den Jyske Sparekasse sponsor for SUB09 kvinder SUB09 tegnede allerede ved starten i 2009 en sponsoraftale på overtræks sæt med daværende Sparekassen det skete i uge 22 Den Jyske Sparekasse sponsor for SUB09 kvinder SUB09 tegnede allerede ved starten i 2009 en sponsoraftale på overtræks sæt med daværende Sparekassen i Skals. Denne aftale er nu udbygget,

Læs mere

Beretning - Fyens Stift Menighedsrådsforening for året 2006-07.

Beretning - Fyens Stift Menighedsrådsforening for året 2006-07. Beretning - Fyens Stift Menighedsrådsforening for året 2006-07. Velkommen til Fyens Stifts Menighedsrådsforenings forårsmøde. Det er altid med glæde, at bestyrelsen indkalder til forårsmøde. Vi glæder

Læs mere

PÅ BØLGELÆNGDE. Norea Radio Haderslev. FM98.6 MHz/102.55 PÅ BYNET APRIL-MAJ-JUNI 2013

PÅ BØLGELÆNGDE. Norea Radio Haderslev. FM98.6 MHz/102.55 PÅ BYNET APRIL-MAJ-JUNI 2013 PÅ BØLGELÆNGDE APRIL-MAJ-JUNI 2013 Norea Radio Haderslev FM98.6 MHz/102.55 PÅ BYNET ANDAGT Han er ikke her, han er opstået. Husk, hvordan han talte til jer Luk 24,6 Efter Jesu opstandelse og disciplenes

Læs mere

Bestyrelsens beretning på repræsentantskabsmødet den 15. juni 2011

Bestyrelsens beretning på repræsentantskabsmødet den 15. juni 2011 Bregnegårdshaven 7-5700 Svendborg - telefon 62 21 19 76 - fax 6220 1010 Bestyrelsens beretning på repræsentantskabsmødet den 15. juni 2011 Jeg har gennem de seneste år indledt beretningen med omtale af

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Operation Gudsværk: Gør en forskel i sognet

Operation Gudsværk: Gør en forskel i sognet Operation Gudsværk: Gør en forskel i sognet Fokus: At give konfirmanderne en oplevelse af, at de kan være med til at gøre en forskel i sognet/menigheden og dermed være en del af kirken. Med inspiration

Læs mere

Prædiken tl konfrmaton Bededag den 1. maj 2015. Skrøbelige lerkrukker. Salmer: 754 260 192 // 369 752 v.4-5 11

Prædiken tl konfrmaton Bededag den 1. maj 2015. Skrøbelige lerkrukker. Salmer: 754 260 192 // 369 752 v.4-5 11 Prædiken tl konfrmaton Bededag den 1. maj 2015 Skrøbelige lerkrukker Salmer: 754 260 192 // 369 752 v.4-5 11 Læsninger: Rom. 12,9-17, 2. Kor. 4,6-7 og Luk. 18,9-14 Kære konfrmander. Det er i dag jeres

Læs mere

Inviter gerne børn, venner og naboer med til en meningsfyldt og indholdsrig julefest. Der skal nok blive plads til os alle.

Inviter gerne børn, venner og naboer med til en meningsfyldt og indholdsrig julefest. Der skal nok blive plads til os alle. Søndag den 14. december kl. 10.30 holder vi julefest for hele familien. Vi fejrer julen med nogle af julens skønne salmer, danser om juletræ og glæder os sammen med børnene over julens store og glade budskab.

Læs mere

FOLKEKIRKEN FOLKEKIRKENS LOGO FOLKEKIRKENS FÆLLES VISUELLE IDENTITET DECEMBER 2012 BAGGRUNDSMATERIALE

FOLKEKIRKEN FOLKEKIRKENS LOGO FOLKEKIRKENS FÆLLES VISUELLE IDENTITET DECEMBER 2012 BAGGRUNDSMATERIALE S LOGO S FÆLLES VISUELLE IDENTITET DECEMBER 2012 BAGGRUNDSMATERIALE S FÆLLES VISUELLE IDENTITET DET FOLKELIGE KORS NOT SUITABLE FOR PRODUCTION PURPOSES 2012 JACOB JENSEN DESIGN S LOGO INDHOLD 3 TILBLIVELSEN

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

15 RITUALER SMÅ OG STORE

15 RITUALER SMÅ OG STORE 102 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 15 RITUALER SMÅ OG STORE En måde at opretholde følelsesmæssige bånd til den døde er at gennemføre ritualer store som små. Sorg rummer stor kreativitet

Læs mere

Velkommen til CHRISTIANSKIRKEN INFORMATION OM AKTIVITETER 2015/16. Christianskirken CHRISTIANSKIRKEN.DK

Velkommen til CHRISTIANSKIRKEN INFORMATION OM AKTIVITETER 2015/16. Christianskirken CHRISTIANSKIRKEN.DK Velkommen til CHRISTIANSKIRKEN INFORMATION OM AKTIVITETER 2015/16 Christianskirken CHRISTIANSKIRKEN.DK En palet af gudstjenester Alle mennesker er forskellige. Derfor tilbyder Christianskirken en bred

Læs mere

Undersøgelsens overordnede resultater 2010

Undersøgelsens overordnede resultater 2010 Evaluering af hjemmehjælpen 2010 I perioden fra 18. oktober 2010 til 15. november 2010 gennemførte Sundhed- og Ældrecentret en spørgeskemaundersøgelse af de ydelser, der leveres af den kommunale hjemmehjælp

Læs mere

Referat af generalforsamling i Skovlunde Kirkes Ungdomsgård mandag den 10. marts 2014 kl. 19.30

Referat af generalforsamling i Skovlunde Kirkes Ungdomsgård mandag den 10. marts 2014 kl. 19.30 Referat af generalforsamling i Skovlunde Kirkes mandag den 10. marts 2014 kl. 19.30 21 fremmødte 1. Indledning Det er i dag et vejr nr. 266 i højskoledagbogen 1.1 Valg af dirigent Finn Seerup blev valgt.

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

Glesborg Plejecenter. Glesborg Plejecenter. Velkommen til Glesborg Plejecenter

Glesborg Plejecenter. Glesborg Plejecenter. Velkommen til Glesborg Plejecenter Glesborg Plejecenter Glesborg Plejecenter Vi glæder os til at byde dig og din familie velkommen til Glesborg Plejecenter Velkommen til Glesborg Plejecenter www.glesborgplejecenter.dk lbm@norddjurs.dk Glesborg

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Liv i det ensomme ægteskab

Liv i det ensomme ægteskab Artikel fra Kristelig Dagblad 20. jan. 2012: Liv i det ensomme ægteskab Når børnene ikke længere fylder hjemmet, og sølvbrylluppet nærmer sig, oplever mange par en stor ensomhed i forholdet. Erkendelsen

Læs mere

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122 1 11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122 Åbningshilsen Vi er i kirke på sensommerens sidste dag. Festugen er begyndt,

Læs mere

Kirkens Korshærs grundregler

Kirkens Korshærs grundregler Kirkens Korshærs grundregler 1 Grundlag, hjemsted og formål 1 Kirkens Korshærs Grundregler. 2 Hjemsted og stiftelse. 3 Kirkens Korshærs formål. 2 Kirkens Korshærs landsstyrelse 4 Landsstyrelsens sammensætning,

Læs mere