Sammen. Hvorfor egentlig diakoni? Kirkebøssen er af betydning for en menigheds selvforståelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sammen. Hvorfor egentlig diakoni? Kirkebøssen er af betydning for en menigheds selvforståelse"

Transkript

1 Sammen OM MENIGHEDSPLEJE Hvorfor egentlig diakoni? Kirkebøssen er af betydning for en menigheds selvforståelse Kirkeskure er en af mange muligheder, som omtales i dette nummer 5DECEMBER

2 Valby Tingsted 7, 2500 Valby Fælles telefonnummer: Telefax Formand for Fællesudvalget Arkitekt m.a.a. Jørgen Kreiner-Møller Direkte tlf.: Generalsekretær Ole Skou Administrationschef Gorm Skat Petersen Sekretariatsleder Anne Olesen Reception Merethe Jægergaard Aflastningstjeneste Ellen Dalgaard Jensen Besøgstjeneste/Omsorgsgruppe Irma Tonnesen Birthe Johnsen Käthe Steffensen Birthe Thordsen Træffetid : Tirsdag kl Udviklingskonsulenter Nord- og Midtjylland Lise-Lotte Nielsen Hovedstadsområdet og Bornholm Anne Mette Johannsen Diakonisekretær Elinor Rasmussen Administration/Regnskab Kirsten Bilfeldt Rita Bjerregaard Eva Godtfredsen Anne Marie Kær Hornung Søren Egemar Knudsen Ole Sørensen Information Palle Højland Hjemmeservice Bente A. Jensen Fælleskontorets åbningstid Mandag-torsdag kl. 9-16; fredag kl Fonden De Stille Stuer Fælleskontorets åbningstid Forsidebilledet: Akvarel fra Kirke Eskildstrup kirke af N.O. Lindeborgh Rasmussen 2 Selvforståelse I gamle dage var alting godt? - Nej, men i gamle dage var der en hel del godt, som vi har været ved at glemme. Herunder også, hvor vigtig den indbyrdes omsorg er - og hvor dens begrundelse er. Men vi må turde sige det igen - både enkeltvis og sammen? Turde tale tydeligt om vor tro - og om følgerne af et kristent menneskesyn. Menighedens selvforståelse må igen på dagsordenen. Både i forkyndelsen og i konsekvensen af det, vi hørte. Der behøves en menighedens selvforståelse, som ikke overlader al styring af omsorg til det offentlige. Artikler i dette nummer giver bidrag til en sådan selvforståelse. Indhold Diakoni til dagen og vejen side 3 Om at give af sin tid side 4 Kirkebøsse og selvforståelse side 6 Kirkeskure - model i sognene? side 8 Menighedsrådet i arbejdstøjet side 12 Handlingens kirke opprioriteres side 14 Religionsmøde i øjenhøjde side 16 Er det mest fine ord? - Om offentligt og privat samarbejde side 17 Når ord bliver (be)handling - Indtryk fra besøg i Polen side 18 Café Nicolai fyldte 10 år side 20 Bogen Kan du huske? side 21 Hjemmeservice-firma starter side 22 Nyt fra Fællesudvalget side 24 Nyt fra menighedsplejerne side 26-30

3 Hvorfor? Redaktionen har bedt en række ledere og teologer om et kort svar på spørgsmålet: Hvorfor skal vi egentlig have diakoni? Dette svar kommer fra sognepræst Jens Chr. Nielsen, tidligere generalsekretær i Samvirkende Menighedsplejer Diakoni til dagen og vejen I. Det evangeliske budskab har konsekvenser for menneskesynet og får derved sociale konsekvenser. A. De evangeliske lignelser (Den fortabte søn/den barmhjertige samaritaner) og Jesu praksis med omgang med mennesker af enhver slags opmuntrer til fællesskab og ligeværdighed. B. Værnet om de små enker, faderløse, fremmede og slaver som fra først af præger kristen tradition, er en frugt af respekten for individ og samvittighed. C. Respekten for hverdagsliv og daglig-tilværelse kald og stand er udtryk for den sande helligelse af livet. II. Det evangeliske budskab har diakonale konsekvenser og får derved sociale konsekvenser. A. Kirke, menighed og enkeltkristne kaldes til diakonalt ansvar efter Jesu eksempel og ord:..de fattige har I jo altid hos jer (Mk. 14,7). Ligeledes efter apostlenes og den ældste kirkes forbillede: At mætte sultne, pleje og helbrede syge, leve i ansvarlige 3 fællesskaber, forvalte ejendom til fælles gavn. B. Den danske reformation er klar: De fattige hører til på evangeliets side i kirke og kristenhed (Kirkeordinansens fortale 1537/39) altså det, som ikke engang kongen (i dag: regering, kirkeminister eller folketing) kan råde over eller ændre på. C. Når vi spørger om de diakonale opgaver i dag, så drejer det sig om mødet imellem den evangeliske inspiration og den menneskelige virkelighed: Vi skal se efter det sårbare menneske. Vi skal have fat i den stærke forvandling, som på land og i by sker med samfundet. Opbruddet i livsrytme og familiemønster sammen med forandringen i lokalsamfundets bæredygtighed må med i overvejelserne. Nøgleordene er opmærksomhed, medansvar, fællesskab, åbenhed og opfindsomhed i forhold til nye samværsformer. Det er fundamentalt, at ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget. Der er en dyb, diakonal sandhed gemt i ordet om, at lidt har også ret. Jens Chr. Nielsen, Nysted

4 Om tid Du kan give andre af din tid Måske har du brug for andres tid Vi har den tid, som vi får I radioprogrammet Ved dagens begyndelse fortalte hospice-sygeplejerske Rita Nielsen en dag i oktober om tid - om at det kan ske, at det eneste, som vi kan give - er vores tid. Denne dags overskrift hed: Jeg kan give dig min tid! Tiden er kostbar. Vi kan bruge eller misbruge tiden. Jeg kan tage din tid. Jeg kan også give dig min tid. Tiden er blevet en mangelvare. Måske er det derfor, at tiden er noget af det bedste, vi kan give et andet menneske, især det medmenneske, der har det svært. I mit forsøg på at tegne livsbilleder fra et hospice vil jeg i dag fortælle om Peter. Peter har kræft. Han kan ikke blive rask. Peter vil ikke spise. Vil ikke vaskes. Vil ikke have besøg. Peter lukker verden ude og sig selv inde. Han har isoleret sig i sin bitterhed: Ingen vil bruge tid på mig, og i øvrigt ønsker jeg det slet ikke. Brug endelig ikke tid på mig! Peter er i fortvivlelsens mørke, hvor han ikke mere ser nogen muligheder. Midt i denne fortvivlelse er der alligevel en længsel efter fællesskab med andre. En længsel efter, at en anden vil give ham tid. Det blev Peters gode ven Hans, der gennem de næste måneder gav af sin tid. Han kom hver dag på hospicet og var sammen med Peter i et par timer. De første gange ville Peter ikke tale med 4 ham. Hans fortsatte udholdende og vedvarende at komme hver dag. Han kunne ikke give Peter helbredelse, sundhed og en ny fremtid. Han kunne ikke fjerne døden fra Peter. Han havde kun sig selv at komme med, men ved tålmodigt hver dag at give Peter sin tid uden dagsorden og uden at skulle opnå noget bestemt, så skete der noget. Peter fik efterhånden tungen på gled og kom derved ud af sin indelukkethed. Langsomt fik han lyst til at spise og blive vasket. Han fik lyst til at bruge sin begrænsede tid sammen med Hans. De brugte tiden til at tale om fælles minder fra fortiden og om alt det usikre i fremtiden. De brugte tiden på at få ryddet op i alt det gamle og få forberedt begravelsen. De brugte tiden på at gøre noget sammen. De tog på små ture. Peter sad i sin kørestol, som Hans kørte. De gik på café, i forretninger, og en dag nåede de helt ud i skoven. Peters tid var begrænset, og kræfterne blev mindre og mindre. Men tiden blev brugt godt. Spildtid blev til kvalitetstid. Ventetid til levetid.

5 Nu er Peter død. Ingen kan mere give ham deres tid. Hans greb øjeblikket, mens tid var, og delte tiden med Peter. Det berigede dem begge. I Bibelen fortælles om en mand, der lå såret pa vejen. En præst og en levit kom forbi. De så manden, men gik lige forbi. Derefter kom en samaritaner forbi. Han så og hjalp det sårede menneske. Han forbandt hans sår og førte ham til et herberg, hvor han sørgede for den fortsatte hjælp til ham. I fortællingen var der to, som ikke hjalp. Det kan der være mange grunde til. De havde sikkert ikke tid. De skulle nå noget andet. At hjælpe andre tager nemlig tid. Skal en alvorlig syg og døende hjælpes optimalt, gøres det bedst, hvis der er god tid. Det gælder i livet i al almindelighed og i omsorg for gamle, syge og døende i særdeleshed. De har brug for andre menneskers tid. Hvem kender du, som i dag har brug for, at du giver af din tid? Måske skal du blot standse op et øjeblik og søge at være nærværende i nuet, f. eks. når du taler med din kollega, nabo, ven eller familie. Eller måske netop i dag besøge én, du ved har brug for din tid. Måske du også gerne så, at et andet menneske gav dig tid. Måske du så skulle spørge: Må jeg få lidt af din tid - eller kan vi i dag bruge lidt tid sammen? Gud i Himlen vil give dig tid i dag. Han vil give dig tiden nu og i fremtiden, ja til evig tid. Og så har Gud gjort det fantastiske. Han har overvundet døden, hvilket udfrier os mennesker fra fortiden, giver nutiden fylde og fremtiden håb. FRED OG ALT GODT FOR DAGEN I DAG Rita Nielsen 5 Et ur med kun ÉN viser! Kirkeuret i Jørlunde i Nordsjælland har kun én viser - en såkaldt stiv viser. Det ur viser kun timer! Det siger noget om os, at i vor tid har selv et billigt arbåndsur både minut- og sekundviser. Foto: Palle Højland Flere og lignende historier som denne om Jeg kan give dig min tid kan man finde i Rita Nielsens seneste bog, der hedder I dødsskyggens dal. Udgivet på Unitas Forlag

6 Kirkebøssen taler om en menigheds selvforståelse Kirkebøssen er i sin funktion så gammel som kirken selv. Det handler om omsorg; ikke alene et spørgsmål om mad og tøj, men også tryghed, hjem og fællesskab Lige ved kirkedøren - eller i en beskeden krog i våbenhuset - står eller hænger kirkebøssen. Den fører ofte en overset tilværelse. Men det er synd for kirkegængerne. For kirkebøssen er mere end et historisk inventar fra gamle dage. Og mere end et indsamlingsredskab fra før sociallovenes tid. Kirkebøssen er et af udtrykkene for den kristne menigheds selvforståelse. Urkirkens omsorg for enker og faderløse Ingen skal være i tvivl om, at Jesus selv havde blik for de syge, svage og oversete. Ordene hvad I har gjort mod en af disse mindste, har I gjort mod mig må stadig have genklang og eftertanke i enhver kristen. I Apostlenes Gerninger (kapitel 6) fortælles om, hvordan man gjorde sig ganske klart, at Ordets forkyndelse er vigtig - men at omsorgen ikke må forsømmes. 6 Derfor valgte man syv fra den allerførste kristne menighed til at stå for omsorgen for enker og faderløse. Den opgave blev siden kaldt diakoni. Det betyder ikke, at så er andre fri, men at omsorgen organiseres, så ingen bliver overset. I Det nye Testamente fastholdes det på samme måde uden omsvøb, at den rigdom vi har, ikke er selvfølge, men at den er Guds gave. Omsorg og gavmildhed er en del af en kristens liv. Dette har været så klart, at kirkebøssen nogle steder ikke blot stod i et hjørne ved døren, men blev båret omkring fra bænk til bænk. Sociallovenes grundlag Langt de fleste danskere har hørt om, at kirker og klostre i middelalderen var steder at hente hjælp. Men der er i vor tid en tendens til at glemme, at det er evangeliets forkyndelse af omsorg for de svageste, der er oprindelsen til hele vort menne-

7 De fem søjler i menighedens liv Det er godt at høre Ordet! Men evangeliet har en konsekvens i det, vi får lov at gøre. Peder Palladius, som var Sjællands første reformatoriske biskop, rejste sit stift tyndt for at lære og prædike. Han skrev og talte om de fem søjler i kristendommen, nemlig bøn, forkyndelse, nadver, lovsang og gaver til de fattige. Og han fastholdt, at der skulle være en indsamlingsbøsse i kirken, ganske som alter og prædikestol skal være der. Den tankegang gælder fortsat. skesyn - og dermed også baggrund for nutidens social-love. Dette er så vigtigt, at der er grund til at overveje, om selve dette menneskesyn kan bestå, hvis grundlaget for det - kristentroen - fjernes. Der er mange eksempler på, at et ganske anderledes menneskesyn råder i lande, der ikke har kristendom som fælles kulturgrundlag. En god del af menighedernes selvforståelse er bundet til, at vi højt og tydeligt taler om konsekvenserne af et kristent menneskesyn. Og selv i menighederne udtrykker det i handling. Det er på tide, at vi aflægger dén blufærdighed, som i mange år har hindret kirke, præster og menheder i at tale tydeligt om omsorg, diakoni og menighedspleje. Vi skal hente kirkebøssen frem fra krogen, både bogstaveligt og i tankegang. 7 Indsamling til menighedspleje hver søndag Det er næsten glemt i praksis, men egentlig gælder det stadig, at der er, hvad der i reglerne kaldes en stående indsamling hver søndag til sognets menighedspleje. Det kan være meget forskelligt, hvordan man lokalt så vil udforme denne omsorg. Men det er lovligt at overgive pengene til en lokal menighedspleje. Der er endda regler for det. Foruden denne faste indsamling kommer så - hvis præst og menighedsråd bestemmer det - de særlige indsamlinger f. eks. til Bibelselskab, ydre mission eller hvad man lokalt vil støtte. Hvad ville det ikke betyde for selvforståelse og forståelse af diakoniens nødvendighed, hvis vi blev mindet om det hver søndag i kirken? Palle Højland Om illustrationerne: Akvarellen af kirkebøssen i Kirke Eskildstrup er udført af N.O. Lindeborgh Rasmussen, som venligt har stillet den til rådighed. Kirken øverst på denne side er Indslev kirke ved Middelfart. Alle kirkebøsserne findes i Sct. Mariæ kirke i Helsingør. Fotos: Palle Højland.

8 Kirkeskure - en model for sognene? Kirkeskure er beskedne boliger for hjemløse, placeret i direkte naboskab til sognekirkerne. De findes blandt andet i en del sogne i området omkring Hamburg. Kunne det være en model til efterligning? Ved sognepræst Ph.D. Ulrich Vogel, sekretær for Stiftsudvalget for diakoni i Københavns stift Diakoniens forankring i sognene er en meget væsentlig og nutidig opgave. Samvirkende Menighedsplejer har den fornødne brede kontaktflade til sognene, og Stiftsudvalget for diakoni i Københavns Stift kunne være behjælpeligt med at koordinere det nødvendige samarbejde. Diakoni, det kirkeligt-sociale arbejde blandt samfundets svageste, blandt enker og forældreløse, fattige, syge og udstødte, har siden oldkirkens dage sammen med forkyndelsen og undervisningen været en af de tre bærende søjler for kirkens liv. Ikke desto mindre er begrebet diakoni så godt som ukendt i den almindelige befolkning. Det har selvfølgelig flere grunde, men måske er en af dem, at det diakonale arbejde igennem de sidste hundrede år har været henlagt til organisationer som for eksempel Kirkens Korshær eller KFUM og K s sociale arbejde, fordi folkekirken 8 som sådan ikke i fuld udstrækning påtog sig disse opgaver. De nævnte organisationer nyder en stor og velfortjent respekt for deres utrættelige arbejde for at forbedre vilkårene for de svageste i samfundet, men denne respekt gælder sjældent for kirken i sin helhed. Diakoni opleves som et specialområde for særligt interesserede og opfattes kun sjældent som en opgave for hele sognet. På nogle punkter kan det dårligt være anderledes. Nogle menneskers problemer er så store, at de langt overstiger de almindelige ressourcer, der findes i sognene. Men samtidig synes tiden at være inde til at diakonien føres tilbage til sognene. Diakoni tilbage til sognene I takt med statens gradvise socialpolitiske tilbagetog, som først lige er begyndt, efterlyses allerede nu både fra kirkeligt og politisk hold et fælles-folkekirkeligt diakonalt engagement. Det svarer ganske nøje til, at folk i undersøgelse efter under-

9 Foto fra den tyske evangelisk-lutherske Opstandelsekirke: Et kirkeskur er på vej. søgelse efterlyser et sådant engagement og samtidigt giver udtryk for, at kirken på dette punkt har en særlig kompetence, der ønskes omsat til virkelighed. En menighed, der bygger kirkeskure Under en studieorlov i Hamburg havde jeg lejlighed til at se nærmere på et projekt, hvor det er lykkedes at gøre det diakonale arbejde blandt samfundets svageste, i dette tilfælde hjemløse, til en opgave for sognet. Med opførelsen af kirkeskure, det vil sige beskedne boliger for hjemløse i direkte naboskab til sognekirkerne i cirka en snes sogne, er der blevet skabt en model til efterligning, også set med danske øjne. Idéen har et historisk forbillede. Rundt om slotskirken i Ahrensburg, den holstenske by i nærheden af Hamburg, som er uløseligt forbundet med de kendte adelige slægter Rantzau og Schimmelmann, findes der bittesmå rækkehuse, de såkaldte Gottesbuden. 9 De blev opført i 1595 samtidig med kirken, og de giver den dag i dag husly til sognets fattigste mod en symbolsk husleje. Jeg er vokset op i byen, og jeg husker fra min barndom, hvilket indtryk det gjorde på mig at gå forbi de små boliger og falde i snak med deres særprægede beboere. De var lige så meget del af menighedslivet som de mange veluddannede akademikere, der efter krigen var flyttet ud i de smukke grønne omgivelser. Nye kirkeskure i 1990-erne Med dette historiske forbillede som udgangspunkt gik man i gang med at etablere de første kirkeskure midt i 90 erne. Bagved projektet stod Diakonisches Werk, den store diakoniorganisation i Hamburg med over ansatte, som siden begyndelsen af 90 erne har sat stor fokus på hjemløshedsproblematikken, og som med dette initiativ ønskede at forankre dette engagement i en almindelig sognesammenhæng.

10 Jeg havde mulighed for at besøge Opstandelseskirkens sogn i Lurup, en bydel i Hamburgs nordvestlige del, hvor de første to kirkeskure blev opført. Sognet ligger i et område med mange sociale problemer, men er modsat nabosognene kendetegnet ved, at befolkningen er ligeså blandet som bebyggelsen. Diakoni som en håndgribelig opgave Skurene er opført til højre for kirkens hovedindgang ingen skal være i tvivl om, at det diakonale engagement her betragtes som en opgave for hele sognet. Og det er sådan, projektet har fungeret i de mellemliggende år. Kirkeskurene er en integreret del af menighedsarbejdet. Om det så er konfirmander, folk fra lokalområdet, der samler penge ind ved f.eks. gadefester, eller hjælperkredsen bagved projektet, der bliver involveret, så sørger skurene for, at diakoni er en meget Små boliger for hjemløse - en løsning med langt historisk forbillede i Ahrensburg ved Hamburg. 10 håndgribelig del af menighedens hverdag. Naturligvis var der til at begynde med også en del kritiske stemmer, især fra kirkens naboer, der frygtede store koncentrationer af hjemløse og synlige problemer med alkoholisme og narkotikamisbrug. Men de har efterfølgende vist sig at være ganske ubegrundede, ligesom menighedsrådet på forhånd havde sikret sig en bred understøttelse fra alle sociale institutioner i området. Nu stiller naboerne tit tøj eller mad foran døren, ligesom de på en kærlig måde deltager i beboernes liv, idet de holder øje med dem, så teamet bagved kirkeskurene hurtigt får en tilbagemelding, når der er opstået problemer. De små hjem er fra Danmark Springet fra gaden til et fast tag over hovedet er stort. Jeg talte med en af beboerne, en polak på 43 år, som var flyttet ind i november 2000 efter fire hårde år på gaden. Tre måneder senere følte han stadigvæk, at han slet ikke var landet i sit nye liv. Meget af tiden var gået med at sove og nyde freden og roen omkring sig. Beredvilligt viste han mig rundt i sit hjem. Normalt regnes der med, at beboerne efter senest et år har fundet sig en egen bolig, men ikke sjældent tager det halvandet år at komme i gang igen. Skurene, som er fabrikeret i Danmark, består af en kombineret dagligstue og soveværelse, et lille køkken, et bad samt en lille overdækket terrasse. Der er meget trangt, men når man har levet på gaden, må rammerne føles ganske overvældende. Indretningen er stykket sammen af forskellige møbler fra private og bærer præg af en meget personlig og hyggelig atmosfære. Der er TV på værelset!

11 Kirken i Ahrensburg - bagved ses de små boliger involverede et stort engagement. Opførelsen af Romans skur har kostet cirka kroner kroner kommer fra forskellige tilskud, resten har menigheden selv måttet finde. Til gengæld betaler socialcentret Romans husleje. Det gør, at projektet allerede efter få år giver overskud til andre af menighedens aktiviteter. Roman er ligesom de fleste af sine forgængere blevet henvist til sognet via et af dagcentrene for hjemløse, men enkelte har endda selv fundet vejen til kirkeskurerne i Lurup. Hvis det går efter statistikken, vil det også lykkes for ham at skaffe sig en fast lejlighed i den periode, han bebor skuret. Derimod vil det nok ikke lykkes ham at finde et fast arbejde. Det er der kun en af skurenes beboere i Lurup gennem årene, der har, og det er Romans nabo, hvis skodder er trukket for, fordi han passer sit arbejde som maler. En hjælpekreds står parat Roman har stadigvæk brug for at tale meget om det, han har været igennem. Det er en af hjælperkredsens opgaver, ligesom hjælperkredsen tager sig af alle praktiske spørgsmål såsom administration og økonomien bagved. Det har været svært at holde fast i en større kreds igennem årene, til gengæld udstråler de 11 Bibelverset Og I tog jer af mig toner frem i tankerne Eksemplet med kirkeskure for hjemløse i hamburgske sogne er ganske opmuntrende. Diakoni for samfundets svageste behøver ikke udelukkende at være en opgave for organisationerne, men kan også finde sted i en sognesammenhæng, så den igen opleves som en fælleskirkelig, diakonal forpligtelse. Men for at nå så langt med et eventuelt dansk projekt, er det vigtigt at inddrage organisationernes erfaringer. Kirkens Korshær og også Missionen blandt Hjemløse har, for blot at nævne to af organisationerne, en stor ekspertise på området. Samvirkende Menighedsplejer har den fornødne brede kontaktflade til sognene, og Stiftsudvalget for diakoni i Københavns Stift kunne være behjælpeligt med at koordinere det nødvendige samarbejde. Ulrich Vogel

12 Menighedsrådet i arbejdstøjet En kursusdag, der satte tanker og samarbejde i gang - en god mulighed for andre end Holstebro sogn. Fortalt af menighedsrådets næstformand Kaj Jørgensen I november 2000 samledes det nyvalgte menighedsråd ved Holstebro Kirke til konstituerende møde. Rådet består af 15 valgte menighedsrådsmedlemmer Kaj Jørgensen hvoraf de 5 var nyvalgte, 3 præster og én medarbejderrepræsentant. Holstebro sogn er et stort sogn med et befolkningstal på personer. Der er til Holstebro Kirke knyttet et personale bestående af 11 personer samt kormedlemmer. Hertil kommer ansatte ved kirkegården, der er fælles for flere kirker og derfor har en selvstændig bestyrelse. For at få et så stort råd til at fungere, er det vigtigt, at man hurtigt lærer hinanden at kende samt får lejlighed til i fællesskab med kirkens ansatte at udveksle synspunkter om det arbejde, man nu i fællesskab er blevet valgt/ansat til at udføre. Planerne var forberedt før valget Det gamle råd havde derfor forberedt, at der tidligt i den nye periode skulle afholdes en kursusdag med det formål at skabe en fælles platform samt en målsætning for det fremtidige arbejde i menighedsrådet. Et forslag, som det nye råd bakkede op. 12 Et udvalg planlagde en kursusdag til februar 2001, og deltagerne var menighedsrådet og kirkens ansatte. Emnet blev: Liv og vækst i Holstebro Kirke Emnet blev fastlagt i et samarbejde med Kirkefondet og Samvirkende Menighedsplejer. Kirkefondet udarbejdede en sogneanalyse, og fra Samvirkende Menighedsplejer var udviklingskonsulent Lise-Lotte Nielsen udvalgets sparringspartner i planlægningen. Dagen blev gennemført med Lise-Lotte Nielsen som en dygtig, velforberedt og ikke mindst inspirerende kursusleder og oplægsholder, og dagen var delt op i tre afsnit: 1 status, 2 vision og 3 konkretisering, målsætning og prioritering.

13 Glem nu ordet plejer I kursusudvalgets velkomst blev udvalgets forventninger til dagen udtrykt på følgende måde: I et menighedsråd skal mange forskellige emner behandles. Men det er en spændende arbejdsopgave, der ligger foran os. For at vi kan træffe kvalificerede afgørelser, er det imidlertid vigtigt med en fælles forståelse af og fælles mål for, hvad vi vil med arbejdet for Holstebro kirke og dens menighed. Det skal denne kursusdag gerne være med til at give os. Det bliver spændende at høre, om der i sogneanalysen bliver peget på opgaver, vi som kirke bør tage os af nu og i fremtiden. Det bliver også spændende at høre, hvad vi hver især mener, der er behov for at tage op. Måske kan vi endda nå frem til at udforme en målsætning for vort fremtidige arbejde i rådet. Og hvis det bliver helt vildt, måske endda sætte konkrete mål for, hvad vi vil bruge de kommende fire år til. Med håb om, at vi alle vil se fremad og glemme den lille sætning: Det plejer vi da at gøre, ønskes alle en god kursusdag. Første punkt var status: Hvem er vi og hvad gør vi? Med baggrund i den udarbejdede sogneanalyse, der blev gennemgået og kommenteret, blev sognets profil tegnet, og første del af spørgsmålet besvaret. I et gruppearbejde forsøgte deltagerne at få en oversigt over sidste del af spørgsmålet hvad gør vi? Det overordnede spørgsmål til gruppearbejdet var: Holstebro kirke anno 2001: Hvad laver vi og for hvem? Hvem er menigheden? Formiddagens program sluttede med en individuel opgave, hvor kursusdeltagerne hver især på sedler skulle skrive deres svar på spørgsmålet. Hvad er kirken for mig? 13 Under frokosten var der sat tid af, så deltagerne mere uformelt kunne få en snak med hinanden. Visioner: Holstebro kirke i nær fremtid Hvordan ønsker vi, at mennesker skal møde Holstebro kirke? Hvad er vores vision for Holstebro kirkes liv og vækst? På baggrund af den om formiddagen udarbejdede status blev der nu indledt et gruppearbejde, og inspireret af ovennævnte spørgsmål blev ønsker til det fremtidige arbejde præciseret. Grupperne præsenterede hver deres visioner og tanker, og forslagene blev drøftet. Konkretisering, målsætning og prioritering På baggrund af gruppernes forslag blev visionerne samlet i seks områder med i alt 22 forslag. Til videre bearbejdelse blev der på kursusdagen nedsat forskellige arbejdsgrupper til nærmere at præcisere og undersøge nogle af forslagene. Klokken var nu allerede blevet 17 og det var tid til afslutning. Den sidste del, en egentlig målsætning, blev det ikke til, men materialet til at få den udarbejdet er der, så det er nu op til rådet at få det gjort. En dag i samarbejde med Kirkefond og Menighedsplejer En helt igennem vellykket kursusdag var slut, og samarbejdet mellem Kirkefondet, Samvirkende Menighedsplejer og menighedsrådet gav basis for en god start for det nye menighedsråd. Personligt er det min opfattelse, at en sådan kursusdag på mange måder letter det fremtidige arbejde i menighedsrådet, og at den vil give mere kvalificerede sagsafgørelser. Kaj Jørgensen

14 Handlingens kirke bliver opprioriteret En kommentar i forbindelse med at Københavns biskop har nedsat et stiftsudvalg for diakoni og dermed markeret, at diakoni - ligesom forkyndelse og mission - er et af den kristne kirkes kendetegn. Hanne Storebjerg Af HANNE STOREBJERG, tidligere byudviklingskonsulent i Samvirkende Menighedsplejer, nu fængselspræst Troværdighed er blevet et nøgleord. Som kirke vil vi blive målt på vores troværdighed Evangeliet er ikke kun ord. Det kræver handling. Vi må gøre noget ved dét, vi snakker om, for at vores ord ikke skal blive hule og tomme. Og vi - kirken - det er Os. Det er meget vigtigt, at ord og handlinger hænger sammen. Det er vigtigt, og det er svært. Evangeliet har politisk og social konsekvens. Konsekvensen er handling. Det er vigtigt at sætte fokus pa handlingerne netop nu. For i disse år mister folkekirken ligesom så mange andre af samfundets institutioner autoritet. Troværdighed er blevet et nøgleord. 14 Som kirke vil vi blive målt på vores troværdighed. Det samme gælder for os kirkeligt ansatte. Er kristendommen genkendelig i den måde, vi lever på? Har kirkens forkyndelse konsekvenser for hverdagen i sognet? Kirken skal til enhver tid være både den ophøjede Kristi Kirke - Ordets Kirke. Og den korsfæstede Jesu Kirke - Handlingens Kirke. Den kirke, som hele tiden henter de mindste ind. Det har indtil nu været de diakonale organisationer, som har taget sig mest af de mindste. De allermindste har kun de diakonale organisationer kunnet nå. Sidste år nedsatte biskoppen i København et stiftsudvalg for diakoni. Dermed har han markeret, at diakoni - ligesom forkyndelse og mission - er et af den kristne kirkes kendetegn. Diakoni kan dermed aldrig blive en funktion, fordi den er væsenskonstituerende. Den opstandne Kristi Kirke og den korsfæstede Jesu Kirke har sin oprindelse i Gud selv. Diakonien er en del af Guds eget væsen. Ligger diakonien underdrejet, bliver selve gudsbilledet fordrejet. Vil vi have med Gud at gøre, kommer vi ikke uden om vores medmennesker. Der gøres og er blevet gjort en diakonal indsats i Københavns Stift, som man må have respekt for. Men diakonien har slet

15 ikke haft samme plads som forkyndelsen. Den har levet tilbagetrukket og tit usynligt og har ofte manglet ressourcer. Der er ikke så meget prestige i diakoni: Ingen succes og effektive resultater af dem, der kan måles og vejes. Og der er foragt og lidelse i den. Korset er en forargelse, skriver Paulus. Dermed bliver Korsets Kirke også forbundet med forargelse og smerte. Derfor er det nødvendigt, at mennesker, som skal yde en diakonal indsats, kan leve med, at det er sådan. De må kunne se det store i det små og det smukke i det grimme. Det er stiftsudvalgets opgave at gøre den diakonale indsats i stiftet mere synlig, samtidig med at den støttes og inspireres. Nedsættelse af et stiftsudvalg for diakoni er en kraftig markering af den proces, der går ud på, at Handlingens Kirke skal blive lige så centralt placeret som Ordets Kirke. Processens mål er at konsolidere diakonien, uden den mister den spontanitet og mobilitet, som kendetegner diakonien i de frie organisationer. Opgaven er at få diakonien gjort mere institutionel, uden at den mister sin vitalitet og dynamik. De mindste har ofte ikke følt sig hjemme i Ordets Kirke. Og hvis Ordets Kirke har været de store ords kirke, så har de mindste tit følt sig endnu mindre. Derfor er det vigtigt, at Handlingens Kirke vedbliver at hente de mindste ind og få dem til at føle sig større. For at processen kan lykkes, er det vigtigt at komme i kontakt med folk rundt omkring i sognene. Forhåbentlig kan det lykkes at opbygge et netværk af mennesker, som vil tale med os om ideer, erfaringer og behov. For det er derude i storbyen, diakonien bliver til og skal stå sin prøve. I Det Gamle Testamente tales der om en særlig barmhjertighed og omsorg over 15 Udsigt over København Foto: Rune Hansen for enkerne, de fremmede og de faderløse. At være faderløs var at være uden forsørger, beskytter, forsvarer og opdrager. Der findes mange faderløse i det danske samfund. Ikke mindst i storbyen. Der er to ord, som næsten er forsvundet fra socialpolitikken: medansvar og godgørenhed. Hvis socialpolitikken og diakonien kunne have det fælles mål: at stræbe efter barmhjertighed og omsorg for samfundets faderløse, så ville storbyen blive et bedre sted at leve. Hanne Storebjerg Artiklen har været trykt i Kristeligt Dagblad 15. oktober 2001

16 Forslag til kirkens møde med nydanskere Det allervigtigste i integrationsprocessen er det personlige møde med mennesker, der ikke er betalt for det! Alle kan gøre noget. Selv det mindste lille smil eller håndtryk kan gøre en forskel. I erkendelse af dette er fem organisationer gået sammen og har fulgt op på rapporten fra biskoppperne "Samtalen fremmer forståelsen " ved at levere grydeklare opskrifter til fri afbenyttelse. I fællesskab har Danmission, Samvirkende Menighedsplejer, Indre Mission, Sudanmissionen og Tværkulturelt Center udsendt et lille hefte med idéer og forslag til kirkens møde med nydanskere. Alle kan bestille Religionsmøde i øjenhøjde Heftet, der er på 32 sider plus omslaget, er udsendt til de sogne, der har mindst 3 procent udenlandske statsborgere, hvis disse udgør mindst 50 personer. Men det betyder jo langt fra, at alle sogne dermed er dækket. Alle interesserede kan bestille heftet gratis, imod at man betaler portoen. Religionsmøde i øjenhøjde er redigeret af Tværkulturelt Center, og det er udsendt med støtte fra Københavns Stiftsfond, Aalborg Stiftsfond og Det mellemkirke Udvalg i Roskilde stift. Her peges ikke blot på, hvad man sådan teoretisk kunne gøre, men på hvad der rent faktisk allerede gøres. Alle de i heftet nævnte idéer er baseret på lokale erfaringer, og der henvises til personer, som har prøvet dem af, og som man kan ringe til og spørge hos. Mulighederne spænder lige fra Besøg 16 på et asylcenter over Dåbsforberedelse til Værestedet Fisken, hvor der i stor udstrækning kommer børn og unge med indvandrerbaggrund, og videre til Kirkefodbold og Middag på tværs. Bestil heftet her Heftet Religionsmøde i øjenhøjde kan bestilles hos Tværkulturelt Center, Ryesgade 68 C, 2100 København Ø. Tlf Heftet kan også bestilles fra Samvirkende Menighedsplejer. Idéer og forslag kan også hentes og downloades fra de deltagende organisationers hjemmesider.

17 Hvor blev de af - de offentlige? En kommentar fra udviklingskonsulent Lise-Lotte Nielsen SAMSPIL mellem det frivillige Danmark /Foreningsdanmark og det offentlige - oplæg til CHARTER Udviklingen af det danske demokrati og det danske velfærdssamfund bygger på et enestående og aktivt samspil mellem det frivillige Danmark/Foreningsdanmark og det offentlige. Flot! For at styrke og udvikle samspillet mellem parterne har en række organisationsformænd og ministre udarbejdet et oplæg, som det var planen, at de involverede parter skulle diskutere hen over sommeren. (Oh hvilket velvalgt tidspunkt, hvor det offentlige holder ferie, og de frivillige holder pause). Formålet er ellers ganske fint: At styrke og udvikle samspillet mellem det frivillige Danmark/Foreningsdanmark og det offentlige med respekt for deres forskellige kvaliteter, At fastholde og udvikle det frivillige Danmark/Foreningsdanmarks bidrag til samfundets samlede velfærd, fællesskabernes velfærd og den enkeltes livskvalitet, At synliggøre og fremme den frivillige indsats, At give den enkelte borger de bedst tænkelige rammer for at være en aktiv del af forpligtende fællesskaber og styrke samfundets sammenhængskraft. Samvirkende Menighedsplejer hilser Chartret velkomment og glæder sig over, at det offentlige herved er med til at synliggøre det frivillige arbejde, der jo er krumtappen i vort arbejde. Navnet Charter finder vi dog besynderligt. Charter betyder frihedsbrev, og man 17 kan spørge sig selv, om vort frivillige arbejde har brug for et frihedsbrev, når det frivillige i sig selv og sin natur er frit. Rammer for samspillet mellem det frivillige Danmark og det offentlige ville være et bud på en mere relevant og forståelig titel. Det er vigtigt at styrke og anerkende samarbejdet mellem det frivillige, foreningerne og det offentlige, står der mange gange i oplægget, og statsministeren har bedt alle sine ministre være opmærksomme på Chartret. Det er der god grund til. Vejen ned igennem hierarkiet er lang og tung. Det viste sig tydeligt, da Serviceloven skulle tages i brug i amter og kommuner. Endnu er der mange, der ikke har fundet ud af at forvalte 115-midlerne; henlæggelser til næste år er stadig almindelige. Efter sommerens debat inviterede Kultur- og Socialministeriet så til en afsluttende debat i Horsens den 26. september. En dialog, blev der sagt i indledningen til debatmødet, hvor vi kom for at blive klogere, forstå bedre og lære ikke at beslutte. Og så lyttede vi pænt til hinanden, alle vi frivillige og frivilligt fremmødte, næsten 100 i tal, hvoraf vel højst de 5 repræsenterede det offentlige! Hvor blev de af, de offentlige??? Vil de bare have valuta for pengene, eller hvad menes der med samarbejde? Er det flotte, floromvundne ord i et valgår eller bare et lille bidrag til Det Internationale Frivillighedår? Der var ellers nok at lytte til for den, der havde øren: om værdier, om forpligtelser på lang sigt, om at frivilligt arbejde ikke må kunne medføre fradrag i overførselsindkomsten, om støtte til det lange seje træk, om frivilligpolitik osv. Lise-Lotte Nielsen

18 Når ord bliver (be)handling Indtryk fra et besøg i Polen - af diakon Kurt Bierbum, medlem af Samvirkende Menighedsplejers Fællesudvalg Den lokale og den internationale diakoni er to sider af samme sag, naturligvis. For diakoni er forankret lokalt i den enkelte menighed og det enkelte sogn. Dermed er diakoni både lokal og grænseløs. Den går på tværs af og ud over såvel sognets, stiftets og landets grænser. Diakoniens grænseoverskridende dimension udmøntes bl.a. i den internationale diakoni, som med opbakning fra folkekirkens sogne og menigheder varetages i det kirkelige nødhjælps- og udviklingssamarbejde. Diakonalt arbejde eller menighedsplejearbejde er udtryk for, at man i sogn og menighed ønsker at gøre en indsats for de svageste i fællesskabet Pomoc blizniemu slowem i czynem! Sådan lyder det på polsk. Og på dansk:»hjælp din næste i ord og gerning!«baggrunden for disse linier er, at jeg i august var på en studietur sammen med 15 andre diakoner til Det masurische Stift i det nordøstlige Polen. Vi skulle samle indtryk af menighedsarbejde i Polen. Vi fik et billede af diakoniens styrke, når den kristne forkyndelse bliver til handling. Menigheden i Ukta mistede deres sognekirke for 20 år siden til katolikkerne. Det kommunistiske system tillod den katolske kirke at tage over; katolikkerne var i stort 18 flertal. Men den lutherske menighed i byen Ukta er et billede på vilje og stædighed, som kendetegner den evangeliske kirke i Polen. Menigheden og menighedsfællesskab I Ukta fik vi øjnene op for noget af virkeligheden i polsk menighedspleje, for menigheden har erhvervet et antal ejendomme på en hjørnegrund. De tidligere énfamiliehuse til- og ombygges, så de kommer til at fremstå som ét center. Kun 500 meter fra menighedens gamle sognekirke rejser sig nu en ny, men mindre kirke ved siden af et kommende plejecenter for alkoholikere og narkomaner med plads til cirka 45 beboere og 12 medarbejdere. Imponerende! Her så vi, at diakoni og menighedsarbejde med Ordets hjælp kan blive til virkelighed. Det gjorde ligeledes stort indtryk på os, da sognepræst Czudek berettede om, hvordan den selv samme menighed, som er involveret i projektet i Ukta, for et par år siden tillige stod bag plejehjemmet»arka«i Mikolajki sogn. Her er plads til 80 beboere. Vi var på stedet, og vi hørte om, hvordan ord bliver til handling i Ukta - til behandling - oven i købet. Menigheden i Mikolajki består af ca. 300 medlemmer. Det er én af 14 menigheder, der administreres af Det masurische

19 En ny evangelisk kirke rejser sig. Fotos: Kurt Bierbum Stift. Og stiftet har for længst etableret nogle»diakonistationer«, hvorfra diakonalt arbejde organiseres - ofte over store områder, med bl.a. hjemmesygepleje, fordeling af medicin, hjælp til opvarmning, til tøj og til køb af skolebøger eller bespisning af fattige. Det store engagement i menighedsplejearbejdet smitter af på én, når Pastor Zcudek fortæller om sin første tid som præst i Mikolajki, om byggeriet med støtte fra Det tysk-polske Fond - først en gæstefløj, dernæst renovering af kirken samt opbygning af det komplette plejehjem. Stolthed, stædighed og kærlighed er, hvad der kendetegner den menighed og præst, selv om projektet i Ukta er nær ved at gå i stå; det er nemlig højst tvivlsomt, om den polske stat kan hjælpe i projektet. Men på trods af store vanskeligheder vedbliver de at tro på sagen! Dét smitter. diakonien i evangeliske kirker i Polen og Danmark. Måske kan vi også tage fat på det meget praktiske plan: Jeg så ikke én rollator på plejehjemmet Arka! De gamle havde sygeseng, kørestole, krykker og en kærlig hånd. Tænk om de også havde rollatorer? Hvad koster en brugt, renoveret rollator? Skal vi ikke give dem en hånd? Her er måske en idé for danske plejehjem og kommunale administrationer. Kurt Bierbum Nærvær og fællesskab er på ønskelisten Det var meget inspirerende dage i det nordøstlige Polen. Det er både vanskeligt og vigtigt at forklare læserne derhjemme, at vore polske venner ikke blot vil være glade og taknemmelige for vore bistandskroner - men at de mere end noget ønsker vores nærvær, vores fællesskab. De vil udveksle erfaringer til gensidig glæde og inspiration. De ønsker et samarbejde om 19

20 Café Nicolai i Rønne fyldte 10 år Café Nicolai blev oprindelig etableret af Sct. Nicolai kirkes Genbrugsbutik som et tilbud til byens ensomme og misbrugere. Men da det en tid efter start viste sig, at de ikke benyttede tilbudet, blev værestedet åbnet for alle. Det blev da hovedsagelig enlige mænd og kvinder lidt oppe i årene, som kom. Den 10. oktober kunne værestedet Café Nicolai fejre sin første runde fødselsdag, nemlig 10 år gæster gennem 10 år Det blev ret hurtigt tre ugentlige arrangementer, folk samledes og stadig samles om. Mandag laves tæpper til Mother Theresas arbejde, og her er det damer, der samles. Onsdag er der sangeftermiddag med sognemedhjælperen, hvor gruppen er blandet. Og fredag kan der om eftermiddagen spilles dam, ludo m.m. samt drikkes kaffe. Også her kommer både mænd og kvinder. Om aftenen er der åbent for især yngre mennesker med misbrugs- og sociale problemer. Der er om eftermiddagene åbent et par timer, men fredag aften fire timer. De fleste gange kommer der mellem 10 og 30 besøgende. Det er i de 10 år blevet til omtrent gæster! Fødselsdagen indledtes med velkomst ved formanden, Erna Hansen, som også fortalte om værestedets livshistorie. Der blev spillet fødselsdagsmusik af sognemedhjælperen og Rønne Kirkes organistassistent. Så var der vin, sodavand og dejlige sandwich efterfulgt af flere fødselsdagstaler. En gæst gennem alle ti år havde skrevet en festlig fødselsdagssang. Og med formandens afsluttende tak og ønsker om mange gode år endnu endte en dejlig eftermiddag. Caféen er kommet for at blive Blandt Café Nicolai s inspiratorer gennem de 10 år kan nævnes Café Klaus i Roskilde og Samvirkende Menighedsplejer, der har besøgt stedet i forbindelse med Månedens Gæst arrangementer. Fremtiden? Ja, Café Nicolai holder til i lejede lokaler, der lige er blevet solgt. Vi er derfor spændte på, om vi kan blive eller skal se os om efter noget andet. Under alle omstændigheder tror vi, at Café Nicolai er kommet for at blive! Poul Lykke Nielsen

Lørdag den 23. februar 2013. Erling Andersen - eran@km.dk 1

Lørdag den 23. februar 2013. Erling Andersen - eran@km.dk 1 Lørdag den 23. februar 2013 1 Vi skal snakke om Hvad skal vi i grunden som menighedsråd? Hvad gør vi ved det der med målsætninger og visioner? Hvad skal vi stille op med de andre sogne? En formiddag med

Læs mere

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014 Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 01 Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Fokusgruppeinterview. Jeg har haft to fokusgruppeinterview

Læs mere

Vil I være med. Folkekirken tager medansvar og drager omsorg for udsatte! Folkekirken er mere end højmesse, perlegrus og kirkekoncerter!

Vil I være med. Folkekirken tager medansvar og drager omsorg for udsatte! Folkekirken er mere end højmesse, perlegrus og kirkekoncerter! Vil I være med til at arbejde for samfundets udsatte og dermed understrege, at folkekirken er en handlende kirke i forhold til aktuelle, sociale problemer? Folkekirken tager medansvar og drager omsorg

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 1 Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Glædelig pinse. Den

Læs mere

15. søndag efter Trinitatis

15. søndag efter Trinitatis 15. søndag efter Trinitatis Salmevalg 751 Gud ske tak og lov 29 Spænd over os dit himmelsejl 400 Så vældig det mødte os 321 O Kristelighed 678 Guds fred er glæden i dit sind Dette hellige evangelium skriver

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10.

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Hvem elsker det sorte får? Hvem elsker den uregerlige dreng som aldrig kan gøre som han skal. Hvem

Læs mere

Frivillig ved Viby sogn. Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab Kulturelle oplevelser

Frivillig ved Viby sogn. Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab Kulturelle oplevelser Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab Kulturelle oplevelser 1 Bliv frivillig Hvis du går og tror, at kirkens arbejde kun består i det, som præster, ansatte

Læs mere

Medarbejderskabsmappe for frivillige

Medarbejderskabsmappe for frivillige Frivilligt medarbejderskab i Abildgård Kirke Medarbejderskabsmappe for frivillige Abildgård Kirke en kirke med liv Indhold Abildgård Kirke o Abildgård kirke og frivillighed o Kommissorium for frivillighedsudvalget

Læs mere

5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327

5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327 1 5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327 Åbningshilsen Det har været en særlig uge, i aftes frydede alle sportselskere

Læs mere

Hvad så med kirkernes sociale ansvar?

Hvad så med kirkernes sociale ansvar? Hvad så med kirkernes sociale ansvar? Konference og høring på Christiansborg Tirsdag d. 22. oktober 2013 Der er mange sociale udfordringer at tage fat på i dagens, og ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 20.s.e.trinitatis Prædiken til 20.søndag efter trinitatis Tekst. Matt. 21,28-44.

Bruger Side Prædiken til 20.s.e.trinitatis Prædiken til 20.søndag efter trinitatis Tekst. Matt. 21,28-44. Bruger Side 1. 10-10-2016 Prædiken til 20.søndag efter trinitatis 2016. Tekst. Matt. 21,28-44. Hvor skal vi sætte skellet? Et skel sættes omkring en have eller et stykke jord for at vise hvad der er mit.

Læs mere

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 Lad verden ej med al sin magt os rokke fra vor dåbes pagt men giv at al vor længsel må til dig, til dag alene stå. AMEN Han var en samvittighedsfuld

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Menighedsrådsmøde Sct. Hans Kirke Referat. Mødeart. Blad nr. 112. Indkaldelse/ referat Mødedato/ Sct. Hans Kirke. Mødested

Menighedsrådsmøde Sct. Hans Kirke Referat. Mødeart. Blad nr. 112. Indkaldelse/ referat Mødedato/ Sct. Hans Kirke. Mødested Mødeart Indkaldelse/ referat Mødedato/ tidspkt. Menighedsrådsmøde Sct. Hans Kirke Referat Tirsdag d. 27.05.14 Kl. 19.00-21.45 Sven Madsen, John Berwick, Martin Ringsmose, Claus Weber, Birgitte Skovgaard,

Læs mere

Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173

Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173 1 Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl. 10.00. Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173 Åbningshilsen Fastelavns søndag. Vi skal ikke slå katten af tønden i formiddag, det sker efter

Læs mere

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken.

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken. Gud, overbevis os om, at du er den, du er og lad din sandhed frigøre os, så vi bliver virkelig frie ved din elskede Søn, Jesus Kristus. Amen. Tekst: Joh 8.31-36 1 Reformatoren Martin Luther spurgte aldrig

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Lis holder ferie i følgende perioder i juni og juli: Ferie i uge 27 og 28 Lis er på stævne i uge 29

Lis holder ferie i følgende perioder i juni og juli: Ferie i uge 27 og 28 Lis er på stævne i uge 29 Alle 4 søndage i juli måned, holder vi gudstjeneste samme med Roskide Baptistkirke i lighed med de foregående år. Roskilde Baptistkirke er beliggende på Vindingevej 32, 4000 Roskilde. Mandag den 3. juni

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Prædiken til konfirmation Kristi Himmelfartsdag, Jægersborg kirke den 9. maj 2013 ved Erik Høegh-Andersen

Prædiken til konfirmation Kristi Himmelfartsdag, Jægersborg kirke den 9. maj 2013 ved Erik Høegh-Andersen 1 Prædiken til konfirmation Kristi Himmelfartsdag, Jægersborg kirke den 9. maj 2013 ved Erik Høegh-Andersen Kære konfirmander, I træder i dag ind i de voksnes rækker sådan sagde man engang. Og man ser

Læs mere

Fokus på barnet, som behøver en familie

Fokus på barnet, som behøver en familie VERDENS BEDE-WEEKEND FOR BØRN I NØD 2010 Silkeborg Baptistkirke - søndag d. 6. juni 2010. Viva Network kalder hvert år kristne over hele verden til bøn for børn i nød. Ved dagens gudstjeneste sluttede

Læs mere

Studie 12 Menigheden 68

Studie 12 Menigheden 68 Studie 12 Menigheden 68 Åbent spørgsmål Enten/eller Er formålet med menigheden at støtte medlemmernes åndelige vækst, eller at tjene samfundet i kristen kærlighed? Set fra dit synspunkt, hvilken ville

Læs mere

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 1 13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 Åbningshilsen Efter højmessen sørger en af vore frivillige for kirkefrokost, så

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø

21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø 21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø Der var en gang og det er så længe siden, at vi måske er hen ved 800 år før Jesus blev født. Så blandt gamle fortællinger, så har jeg besluttet at tage

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

Prædiken den 25. september 2016 kl i Næsby Kirke ved Marie Holm 18. søndag efter trinitatis, 2. tekstrække

Prædiken den 25. september 2016 kl i Næsby Kirke ved Marie Holm 18. søndag efter trinitatis, 2. tekstrække Prædiken den 25. september 2016 kl. 10.00 i Næsby Kirke ved Marie Holm 18. søndag efter trinitatis, 2. tekstrække Lad os rejse os og høre dette hellige evangelium skrevet af evangelisten (Gud være lovet

Læs mere

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er 25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er strålende hvidt. Alt der kunne tages ned blev båret ud af

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 8. februar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække Salmer DDS 12: Min sjæl, du Herren love Dåb: DDS 448: Fyldt af glæde

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 2. s efter hellig tre konger 2014 ha. OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 Jeg har altid syntes, at det var ærgerligt, at afslutningen, på mødet mellem den samaritanske

Læs mere

11. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 19. august 2012 kl. 10.00. Salmer: 122/434/436/151//582/681 Uddelingssalme: 3

11. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 19. august 2012 kl. 10.00. Salmer: 122/434/436/151//582/681 Uddelingssalme: 3 1 11. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 19. august 2012 kl. 10.00. Salmer: 122/434/436/151//582/681 Uddelingssalme: 3 Åbningshilsen Skoleferien er slut, de fleste er ved at være tilbage fra

Læs mere

Prædiken til Skærtorsdag. 1. tekstrække

Prædiken til Skærtorsdag. 1. tekstrække 1 Urup Kirke. Skærtorsdag d. 2. april 2015 kl. 10.00 Bodil Raakjær Jensen Prædiken til Skærtorsdag. 1. tekstrække Salmer. DDS 403 Denne er dagen DDS 179 Herren god, som uden grænser DDS 68 Se, hvilket

Læs mere

Program for foråret 2016

Program for foråret 2016 Program for foråret 2016 Indre Mission i Birkerød Velkommen til forårets møder i Ansgar! I 2016 er det overordnede emne Paulus. I Apostlenes Gerninger i Det ny Testamente hører vi om manden Paulus, der

Læs mere

Jule-gudstjeneste ,00 - Brændkjærkirken

Jule-gudstjeneste ,00 - Brændkjærkirken Jule-gudstjeneste 241214 14.45 + 16,00 - Brændkjærkirken Prædiken af: sognepræst Ole Pihl Bibeltekster: Es 9,1-6a, Luk 2,1-14 Salmer: DDS 94 Det kimer nu DDS 117 En rose så jeg skyde DDS 120 - Glade jul

Læs mere

Program for efteråret 2015

Program for efteråret 2015 Program for efteråret 2015 Indre Mission i Birkerød Velkommen til efterårets møder i Ansgar I løbet af efterårets program for tirsdagsmøderne berører vi forskellige aspekter ved livet med Gud. Formen er

Læs mere

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil

Læs mere

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen.

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 3. november 2013 Kirkedag: Allehelgensdag/A Tekst: Matt 5,1-12 Salmer: SK & LL: 402 * 566 * 571 * 787 * 569 Langt de fleste af os, vil der en dag blive

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31 1 1.søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 7. juni 2015 kl. 10.00. Koret Voices fra Sct. Pauli kyrka, Göteborg medvirker. Salmer: 745/434/685,v.4/614,v.1-5// 614,v.6-9/439/41/13. Åbningshilsen Hjertelig

Læs mere

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Mark 16,1-8

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Mark 16,1-8 1 Påskedag I. Sct. Pauls kirke 31. marts 2013 kl. 10.00. Salmer: 222/434/219/225//224/439/223/235 Uddelingssalme: se ovenfor: 223 Åbningshilsen Vi fejrer noget, vi ikke forstår og fatter: Jesus var død,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26. 26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,

Læs mere

Alle Helgen B Matt 5,13-16 Salmer: Alle Helgen er en svær dag. Det er en stærk dag. Alle Helgen er en hård dag.

Alle Helgen B Matt 5,13-16 Salmer: Alle Helgen er en svær dag. Det er en stærk dag. Alle Helgen er en hård dag. Alle Helgen 2016. B Matt 5,13-16 Salmer: 754-571-552 321-551-574 Alle Helgen er en svær dag. Det er en stærk dag. Alle Helgen er en hård dag. Ja, Alle Helgen opleves forskelligt. Det er en stor mærkedag,

Læs mere

Jeg tror, at præster og forkyndere, kirker og menigheder er nød til at stille sig selv disse spørgsmål om vores virke, om det er i samklang med det vi

Jeg tror, at præster og forkyndere, kirker og menigheder er nød til at stille sig selv disse spørgsmål om vores virke, om det er i samklang med det vi Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 5. juni 2016 Kirkedag: 2.s.e.Trin/B Tekst: Jer 15,10+15-21; Åb 3,14-22; Luk 14,25-35 Salmer: Gørløse: 736 * 618 * 305 * 272 * 474 * 613 LL: 736 * 618 * 272

Læs mere

Studie. Kristen forvaltning

Studie. Kristen forvaltning Studie 17 Kristen forvaltning 92 Åbningshistorie Jeg har flere småpenge liggende i askebægeret ude i min bil. Må jeg gå ud og hente dem? spurgte Rebekka, da hun lagde et par tyvere i min hånd. Hun og de

Læs mere

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så?

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så? Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 9. oktober 2016 Kirkedag: 20.s.e.Trin/B Tekst: Es 5,1-7; Rom 11,25-32; Matt 21,28-44 Salmer: SK: 9 * 347 * 352 * 369 * 477 * 361 LL: 192 * 447 * 449 * 369

Læs mere

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Tirsdag d. 1. marts 2016 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus

Læs mere

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation.

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. Indledning Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. John Stott Det var en dejlig søndag morgen lige efter gudstjenesten.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1 30-11-2014 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2014. Tekst. Matt. 21,1-9. Bording. I sommerferien gik jeg en aften hen af fortovet på Kürfürstendamm i Berlin, ikke så langt fra den sønderbombede ruin

Læs mere

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel.

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. 2 Mos 20,1-17, Rom 3,23-28, Matt 19,16-26 Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. Martin Elmquist) Lihme 10.30 5 O, havde

Læs mere

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang Prædiken til 22. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 478 Vi kommer til din kirke, Gud op al den ting 675 Gud vi er i gode hænder Willy Egemose 418 - Herre Jesus kom at røre 613 Herre, du vandrer forsoningens

Læs mere

København S, 10. juni 2015. Kære menigheder

København S, 10. juni 2015. Kære menigheder København S, 10. juni 2015 Kære menigheder Morten Kofoed Programme Coordinator Baptist Union of Denmark Cell: +45 3011 2904 E-mail: morten@baptistkirken.dk Mange tak for jeres bidrag til Burundis Baptistkirke

Læs mere

Vedtægter for Skive Bykirke

Vedtægter for Skive Bykirke - 1 - Vedtægter for Skive Bykirke - evangelisk luthersk frimenighed 1. Navn Menighedens navn er Skive Bykirke - evangelisk luthersk frimenighed. Skive Bykirke er hjemhørende i Skive Kommune. 2. Grundlag

Læs mere

4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726

4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726 1 4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726 Åbningshilsen Denne søndag handler om næstekærlighed. Du skal elske din

Læs mere

PRÆDIKEN FYRAFTENSGUDSTJENESTE VESTER AABY TIRSDAG DEN 12.NOVEMBER KL. 17.00 Tekster: Dan. 7,9-10.13-14; Matth.9,18-26 Salmer: 773,653,367,786

PRÆDIKEN FYRAFTENSGUDSTJENESTE VESTER AABY TIRSDAG DEN 12.NOVEMBER KL. 17.00 Tekster: Dan. 7,9-10.13-14; Matth.9,18-26 Salmer: 773,653,367,786 PRÆDIKEN FYRAFTENSGUDSTJENESTE VESTER AABY TIRSDAG DEN 12.NOVEMBER KL. 17.00 Tekster: Dan. 7,9-10.13-14; Matth.9,18-26 Salmer: 773,653,367,786 Barndommens land Nu er jeg en mand. Tit har jeg lyst til at

Læs mere

2. søndag efter påske

2. søndag efter påske 2. søndag efter påske Salmevalg 408: Nu ringer alle klokker mod sky 664: Frelseren er mig en hyrde god 217: Min Jesus, lad mit hjerte få 227: Som den gyldne sol frembryder 42: I underværkers land jeg bor

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 11-11-2015 side 1 Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 5,1-12 Det er som om at vi kender hinanden så godt når vi samles til Alle helgens dagens gudstjenester. Vi er alle kommet med en sindets

Læs mere

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375 19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; 318-164; 67 (alterg.); 375 Lad os alle bede! Kære Herre Jesus, vi beder dig: Giv du os øjne, der kan se Din herlighed,

Læs mere

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke (kirkekaffe) Tema: Barmhjertighed Salmer: 745, 696; 692, 372 722, 494, 685; 614, 671 Evangelium: Luk. 16,19-31 Gudsfrygt belønnes, og ugudelighed får sin straf.

Læs mere

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt. 1 Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker Om jeg så tælles blandt de i klogeste i vores samfund, har indsigt i jura og økonomi, kender kunst og kultur og forstår svære

Læs mere

2. påskedag 6. april 2015

2. påskedag 6. april 2015 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: På vej med Jesus Salmer: 234, 222; 245, 217 Evangelium: Luk. 24,13-35 Det Gamle Testamente er en lukket bog for mange kristne. Det er en del af Bibelen som de ikke kender og

Læs mere

Kære beboere, pårørende og personale

Kære beboere, pårørende og personale Kære beboere, pårørende og personale Violhuset har fået et flot akvarium, og der ventes allerede familieforøgelse Holbergcentrets månedsnyt for november 2014 Kære beboere, pårørende og personale November

Læs mere

Himmelske Far, tak for Påskemorgens store glæde, at livet har sejret, og vi hører til i det levende håb. Amen.

Himmelske Far, tak for Påskemorgens store glæde, at livet har sejret, og vi hører til i det levende håb. Amen. Påskedag: Matt. 28.1-8. Hogager/Borbjerg 200414. Salmer: 408, 218, 236 / 230, 224v5-6, 234. Ps.118.19-29; 1.Pet.1.3-9.... Himmelske Far, tak for Påskemorgens store glæde, at livet har sejret, og vi hører

Læs mere

24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277

24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277 1 24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277 Åbningshilsen Vi er kommet i kirke på 24. søndag

Læs mere

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 30. august 2015 13.s.e. Trin. Lukas 10,23-37 Salmer: 750-69 v.1-4 -683 52-697 --- Godmorgen.

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 30. august 2015 13.s.e. Trin. Lukas 10,23-37 Salmer: 750-69 v.1-4 -683 52-697 --- Godmorgen. Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 30. august 2015 13.s.e. Trin. Lukas 10,23-37 Salmer: 750-69 v.1-4 -683 52-697 Godmorgen. I Slotskirken står vi op, når vi synger salmer, vi sidder ned,

Læs mere

Formandsberetning for Foreningen Agape 2011

Formandsberetning for Foreningen Agape 2011 Formandsberetning for Foreningen Agape 2011 18. oktober 2011 kunne man læse en overskrift i Kristelig dagblad, hvor der stod: Kirkelige organisationer skjuler kristendommen. I den tilhørende artikel kunne

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Ja, sandheds Ånd, forvis os på, at også vi er af Gud Faders små!

Ja, sandheds Ånd, forvis os på, at også vi er af Gud Faders små! PRÆDIKEN SØNDAG DEN 14. FEBRUAR 2016 1.SIF VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL. 10.15 Tekster: 1. Mos. 4,1-12; Jak. 1,9-16; Luk. 22,24-32 Salmer: 749,624,639,292,206 Ja, sandheds Ånd, forvis os på, at også vi

Læs mere

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER Forord Jysk børneforsorg/fredehjems hovedbestyrelse besluttede

Læs mere

Faderen, og jeg er kommet til verden; jeg forlader verden igen, og jeg går til Faderen.«Joh 16,23b-28. Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Faderen, og jeg er kommet til verden; jeg forlader verden igen, og jeg går til Faderen.«Joh 16,23b-28. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Prædiken 5. søn. e. påske 5 maj 2013 i Skibet Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Faderen, og jeg er kommet til verden; jeg forlader verden igen, og jeg går til Faderen.«Joh 16,23b-28

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx 30-08-2015 side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx 30-08-2015 side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37. 30-08-2015 side 1 Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37. En kollega sagde engang noget, som jeg kom til at tænke på, da jeg skulle forberede prædikenen til i dag over den barmhjertige

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Prædiken Pinsedag søndag den 19-05-13 i Skibet Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Menighedssvar Judas, ikke Iskariot, sagde til Jesus:»Herre, hvordan kan det være, at du vil give dig

Læs mere

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg Tidebøn Du kan bede disse tidebønner alene eller sammen med andre. Er I flere sammen, anbefaler vi, at I beder bønnerne vekselvist. Hvor det ikke er direkte angivet, er princippet, at lederen læser de

Læs mere

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Mel.: Barn Jesus 1 Den første julenat på jord, da kongesønnen fødtes. En stjerne klar på himlen stor

Læs mere

Allehelgens dag,

Allehelgens dag, Allehelgens dag, 3.11.2013. Domkirken: 732 Dybt hælder året, 571 Den store hvide (prædiken, navneoplæsning, motet), 549 Vi takker dig, 754 Se nu stiger. Nadver: 573 Helgen her Gråbrødre: 732, 571, 549,

Læs mere

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst:

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Jeg har også været i kirke: Dato : Præst: Dato : Præst: Dato : Præst: Konfirmandens navn: Telefonnummer: 12 1 Konfirmander skal gå i kirke For at lære gudstjenesten at kende skal alle konfirmander gå i

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:

I begyndelsen var ordet, begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os: Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, 25/9 2016 Vor Frue Kirke Københavns Domkirke Stine Munch Da evangelisten Johannes vil fortælle evangeliet om Jesus Kristus begynder han historien på samme måde

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26. side 1 Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2016. Tekst. Matt. 19,16-26. Et fint menneske mødte Jesus, men gik bedrøvet bort. Der var noget han ikke kunne slippe fri af. Men før vi skal se mere på den rige unge

Læs mere

2. påskedag 28. marts 2016

2. påskedag 28. marts 2016 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: Møde med den opstandne Salmer: 229, 236; 241, 234 Evangelium: Joh. 20,1-18 "Sorg er til glæde vendt, klagen endt!" Disse linjer fra en julesalme kan passende stå som overskrift

Læs mere

Prædiken til 7. søndag efter trinitatis, Matt 10,24-31. 2. tekstrække

Prædiken til 7. søndag efter trinitatis, Matt 10,24-31. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. august 2014 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 7. søndag efter trinitatis, Matt 10,24-31. 2. tekstrække Salmer DDS 2: Lover den Herre DDS 661: Gud ene tiden deler

Læs mere

Jeg vil se Jesus -3. Levi ser Jesus

Jeg vil se Jesus -3. Levi ser Jesus Jeg vil se Jesus -3 Levi ser Jesus Mål: at skabe forventning til Jesus i børnene en forventning til et personligt møde med Jesus og forventning til at kende Jesus (mere). Vi ser på, hvordan Levi møder

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44.

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Alting er skjult for dit øje, indtil du ser det. Jeg holdt engang i krydset ved Teglgårdsvej, og

Læs mere

Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25,31-46. 1. tekstrække. Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25,31-46. 1. tekstrække. Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25,31-46. 1. tekstrække Salmer DDS 732: Dybt hælder året i sin gang DDS 569: Ja, engang

Læs mere

Bøn: Vor Gud og Far Tak for livet du har skabt og skænket os, lad os gavmildt dele det med hinanden. Amen

Bøn: Vor Gud og Far Tak for livet du har skabt og skænket os, lad os gavmildt dele det med hinanden. Amen 1. trin. II 29. maj 2016 Toreby 9, Sundkirken 10 Salmer: 806 Nu er det Åndens Vågn op 745 30 Op, alle folk 30 555 Jeg ved et 672 Jeg ved på hvem O kristelighed 321 358 Lad dit rige 724 Solen stråler Jesus

Læs mere

Første søndag efter påske Prædiken af Lise Rind 1. TEKSTRÆKKE

Første søndag efter påske Prædiken af Lise Rind 1. TEKSTRÆKKE Første søndag efter påske Prædiken af Lise Rind 1. TEKSTRÆKKE I tirsdags lige efter påske, stod jeg og ventede på toget på Ålborg Station. Jeg havde forinden gået igennem Kildeparken og set en flok dranker

Læs mere

Besøg værktøjskassen: www.inspiration.diakonforbund.dk

Besøg værktøjskassen: www.inspiration.diakonforbund.dk extra JUNI 2015 52. ÅRGANG DIAKONHØJSKOLENS DIAKONFORBUND DIAKONI I SOGNE EN VÆRKTØJSKASSE 2014-2015 DIA IAKONbl bladet DIAKONbladet Juni 2015 extra Af Birthe Fredsgaard, bestyrelsesformand i Diakonhøjskolens

Læs mere

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp.

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 30. august 2015 Kirkedag: 13.s.e.Trin/A Tekst: Luk 10,23-37 Salmer: SK: 754 * 370 * 488 * 164,4 * 697 LL: 754 * 447 * 674,1-2+7 * 370 * 488 * 164,4 * 697

Læs mere

Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab

Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab 1 Bliv frivillig Kulturelle oplevelser Hvis du går og tror, at kirkens arbejde kun består i det, som præster, ansatte

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag Tekst. Matt.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag Tekst. Matt. 07-11-2016 side 1 Prædiken til Alle Helgens søndag 2016. Tekst. Matt. 5,13-16 Vi er fælles om livet og om det at være mennesker. Vi er fælles om at smage livet med alle dets nuancer af surt og sødt, af

Læs mere

Kvaglund Kirke VISION MISSION VÆRDIER I ET LIVSFORVANDLENDE FÆLLESSKAB

Kvaglund Kirke VISION MISSION VÆRDIER I ET LIVSFORVANDLENDE FÆLLESSKAB Kvaglund Kirke VISION MISSION VÆRDIER I ET LIVSFORVANDLENDE FÆLLESSKAB HISTORIE I Kvaglund Kirke har vi arbejdet med vores vision og værdier fra efteråret 2009 til forsommeren 2010. Det har været et spændende

Læs mere