Velkommen til MEEP! MEEP Møde torsdag d. 21. marts, kl Arr: Northern Maritime University og MFI Center for Maritim Forskning og Innovation

Transkript

1 Velkommen til MEEP! MEEP Møde torsdag d. 21. marts, kl Lisa Loloma Froholdt Research assistent, Ph.D. Fellow Centre of Maritime Research and Innovation University of Southern Denmark Arr: Northern Maritime University og MFI Center for Maritim Forskning og Innovation

2 Agenda Deltager udbytte? Hvad er foresight metoden? Hvordan anvendes den? Hvor anvendes den typisk? Foresight metoden s 3 faser Afrunding Præsentation af fire scenarier som udgangspunkt for arbejdet

3 Deltager udbytte what s in it 4 me? Der vil være noget off-the-shelf mulighed for deltagere nogle vil have mulighed for at selv implementere nogle af de outputs af MEEP, som de kan skræddersy til deres egen organisation. Mulighed for at træde ud af virksomheden for en stund og tænke ud-af-boxen i forhold til nogle mulige og relevante scenarier for egne virksomhed og for Det Blå Danmark. Udbytte for den enkelte deltager opstår i foresight processen - altså under MEEP mødet og efter MEEP mødet.

4 Foresight to see or not to see Department of Maritime Research and Innovation

5 Visions of the future: Thinking out of the box Imaginging the unimaginable Thinking the unthinkable

6 Hvad er foresight metoden? Foresight er en systematisk, bruger orienteret fremtidsintelligens samling og mellem til lang-tids visionsopbygnings proces (FOREN 2001). Foresight er en proces som består af udviklingen af en række bud på mulige måder hvorpå fremtiden kunne udvikle sig, og at skabe en tilstrækkelig forståelse af disse måder således at der kan træffes beslutninger i dag som kan skabe de bedst muligheder for at tackle dagen i morgen.

7 Hvorfor foresight? Foresight anvendes til at imødekomme forandringer og definere hensigtsmæssige uddannelses strategier indenfor følgende temaer: socio-økonomiske, politiske, institutionelle, miljømæssige, videnskabelige og teknologiske.

8 Hvor anvendes foresight? Typisk i forskningsprojekter, i nationalpolitisk sammenhænge samt i store virksomheder med videnskabelige og/eller teknologiske afdelinger.

9 Retrospect Looking back Introspect Looking inside Prospect Looking forward

10 Foresight metoden har 3 faser Fase 1: Indsamling og kategorisering Fase 2: Forståelse og fortolkning Fase 3: Assimilation og ejerskab

11 Fase 1 indsamling og kategorisering Indsamling af viden, ideer, wild cards og referencer Fasen skal være bred, overlappende men også modsatrettede Det indsamlede viden kategoriseres i Mulighed eller Udfordring, dels for at give det struktur, reducere mængden af viden og fraskille det der ikke er relevant.

12 Fase 2 forståelse og fortolkning Den indsamlede viden tematiseres yderligere i social, teknologisk, økonomiske, miljømæssige og politisk temaer. Denne viden skal nu fortolkes: Retrospektivt? Hvordan så dette ud i går? Introspektivt? Hvad indeholder scenariet? Prospektivt? Hvad vil dette betyde for Det Blå Danmark og for uddannelses behovet i morgen?

13 Fase 3 assimilation og ejerskab Nu skal den forståelse der er blevet generet i fase 2 assimileres af foresight deltagerne. Processen skal generer ejerskab af løsningsmodellerne. Hvad vil scenariet betyde for mig personligt, min virksomhed og mine medarbejdere?

14 Det var foresight metoden En videnskabelig metode der har et bruger perspektiv Fremtids-intelligens samling og visionsopbygning Udviklingen af forståelse af fremtidsscenarier der kan sikre fordele for organisationer og definere uddannelses strategier. Består af 3 faser: indsamling og rubricering, forståelse og fortolkning, assimilation og ejerskab. At kikke retrospektivt, prospektivt og introspektivt på et givet forhold.

15 4 konkrete scenarier Vi vil nu præsentere 4 forskellige relevante fremtidsscenarier for Det Blå Danmark. I plenum vælges 2 af scenarierne som skal danne grundlag for det videre arbejde. Det kan også være at I har en femte?

16 Scenarie 1: Localisation Vare flowet mellem kontinenterne reduceres grundet en recession i Kina. Der bliver et yderligere pres på shipping branchen i DK. For at mindske de voksende arbejdsløshedstal i Det Blå Danmark, trækkes nogle af de arbejdsopgaver der før udførtes i andre lande hjem til DK.

17 Scenarie 2: Full-blown outsourcing Produktionen fortsætter i Asien og i Indien og som et resultat heraf, flytter rederierne deres hovedkontorer, dele af deres aktiviteter såsom HR, technical management og viden ud af DK. Det Blå Danmark afvikles og bliver en konsulent industri.

18 Scenarie 3: Teknologisk avancement Det lykkes at aftale nogle afgrænsede søveje i Stillehavet og dele af Asien for ubemandede skibe. Der er tale om skibe der enten er ubemandede og overvåget fra land, eller skibe der sejles af en mand. Mindstekravet for minimum bemanding bortfalder, således at skibe kan sejle med en bemanding på 25% af kravene i dag.

19 Scenarie 4: Forskel mellem EU og IMO EU etablerer nogle regulativer som er forskellige fra IMO og som er medvirkende til at den globale industri deles. Begrebet quality shipping bliver mere synligt. I.f.t. CO2, SOX, NOX og ballastvand: Europa og USA implementerer højere krav til miljø end IMO. Europa tiltræder et Energy Efficiency Index (EEDI) som ikke lykkedes i IMO grundet modstand fra øvrige IMO lande. I.f.t. CSR: Europa og USA implementere højere krav ift transparency og menneske rettigheder som en del af ISO Der bliver havne som ikke kan anløbes hvis kravene ikke opfyldes.

20 De 4 scenarier 1. Localisation Fra Asien til DK 2. Full-blown outsourcing Fra DK til Asien 3. Teknologisk avancement Ubemandede skibe 4. Differentiering i EU og IMO regulation Co2, SOX, NOX, Ballastvand, CSR. Der vælges to scenarier der danner grundlag for arbejdet.

21 God arbejdslyst! Lisa Loloma Froholdt Research assistent, Ph.D. Fellow Centre of Maritime Research and Innovation University of Southern Denmark

22 Udfordring for Det Blå Danmark Økonomiske Politiske Miljømæssige Sociale Teknologiske Infrastruktur Andet? Udfordring Uddannelsesbehov Uddannelsesform

23 Mulighed for Det Blå Danmark Økonomiske Politiske Miljømæssige Sociale Teknologiske Infrastruktur Andet? Mulighed Uddannelsesbehov Uddannelsesform