Erfaringsopsamling - talentspejdere

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Erfaringsopsamling - talentspejdere"

Transkript

1 2013 Erfaringsopsamling - talentspejdere Bifrost

2 1 Indhold Indledning... 2 Fokus... 2 Kontakt med kommuner... 3 Kort om de to kommuner... 3 Etablering af kontakt med kommune... 3 Partnerskabsaftale... 4 Formidling... 5 Opfølgning... 5 Gode råd kontakt med kommuner... 6 Samarbejde med skoler... 7 Skolens visitation af mentees... 8 Kontakt til forældre ved visitation... 9 Matchning med mentorer Gode råd Samarbejde med skoler Samarbejde med virksomheder Virksomhedernes begrundelse for deltagelse Valg af mentorer Gode råd samarbejde med virksomheder Mentorkurser Gode råd Foreløbige erfaringer med mentorforløb Kort om mentorforløb De bedste oplevelser som mentor De sværeste oplevelser som mentor Brug af plan i mentorforløb Gode råd til mentorer Samarbejde mellem mentorer og lærere Samarbejde mellem mentorer og forældre Indhold i mentorforløb Gode råd mentorforløb... 19

3 2 Formål Beskrive og vurdere afprøvede metoder med henblik på justeringer og forbedringer (Citat: Projektansøgning) Indledning Ifølge projektbeskrivelsen for Talentspejderne skal der gennemføres en evaluering og sammenfatning af erfaringerne fra afprøvningen i de to pilotkommuner inden opstarten i de øvrige kommuner 1. Det var oprindeligt planlagt, at afprøvning af konceptet var påbegyndt i foråret , således at de første mentorforløb var gennemførte inden evalueringen, erfaringerne herfra kunne dermed indgå i evalueringen. Forløbene er imidlertid blevet lidt forsinket, og der er ikke på nuværende tidspunkt gennemført hele mentorforløb. For at undgå yderligere forsinkelser er evalueringstidspunktet fastholdt. Der er ikke foretaget interviews med mentees, da der på nuværende tidspunkt ikke er mentees, som har gennemført hele forløbet. Fokusgruppeinterviews med mentees foreslås gennemført i de to pilotkommuner, når forløb er afsluttet i hver kommune. Evalueringen er gennemført af konsulentfirmaet Bifrost. Når der i rapporten refereres til 'evaluator' er det Bifrost. Temaer Kontakt til kommuner Kontakt til skoler og visitering af mentees Kontakt til virksomheder og mentorer Mentorkurser Foreløbige erfaringer med mentorforløb Fokus I erfaringsopsamlingen er lagt vægt på aktiviteter og metoder, som har været afprøvet ved opstarten af Talentspejderne i de to pilotkommuner. Udgangspunktet er etablering af samarbejdsrelationer til kommuner, skoler og virksomheder og de opgaver, som skal løses, når en Talentspejderordning skal igangsættes i en kommune. Evaluator har i samarbejde med Talentspejdernes projektleder defineret en række delopgaver, som belyses i nærværende rapport gennem interviews med projektleder, koordinerende visitatorer i kommune/skole samt mentorer. Erfaringerne er indsamlet løbende i projektet. Desuden indgår faktuelle data vedr. mentorer og virksomheder registreret pr Informations- og undervisningsmateriale, samarbejdsaftaler, mødereferater, avisartikler og mails indgår ligeledes i evaluering. Mentorkurser skal kvalificere mentorer. Disse kurser er væsentlige i implementering af talentspejderordninger. Der er på evalueringstidspunktet gennemført kurser for sammenlagt 21 mentorer. Evalueringsskemaer, udfyldt efter afsluttet kursusforløb, observation af netværksmøde og fokusgruppeinterview med fire mentorer indgår i erfaringsopsamlingen. 1 Ansøgning til Socialministerium, pkt.7 Dokumentation 2 Ansøgning til Socialministerium, pkt.8 Aktiviteter og tidsplan

4 3 Pilotkommuner Favrskov Ballerup Kontakt med kommuner I forbindelse med projektansøgningen var der tilsagn om samarbejde fra Ballerup og Favrskov Kommune. I foråret 2012 blev samarbejdet påbegyndt i Favrskov og i sommeren 2012 med Ballerup. Ledere fra Skole/Ungeforvaltningerne sidder i projektets styregruppe. Kort om de to kommuner De to kommuner er begge på indbyggere men er meget forskellige mht. erhvervsliv og bosætning. Favrskov Kommune er en mindre østjysk kommune uden en større hovedby. Den østlige del af kommunen grænser op til Århus Kommune, og i denne del er en del erhvervsvirksomheder. De mindre byer fungerer som en form for forstad til Århus. Den vestlige del er præget af at være tidligere landkommuner med små virksomheder og et lavere uddannelsesniveau. Der er relativt spredt bebyggelse og begrænset offentlig transport. Ballerup Kommune er med sin beliggenhed kun 15 km. fra København præget af tæt bebyggelse, god offentlig transport og mange store internationale virksomheder. På kommunens hjemmeside, beskriver kommunen sig selv som Øresundsregionens Silicon Valley med landets største koncentration af videns virksomheder. Antal af store virksomheder og transportforhold påvirker mulighederne for mentorforløb Det er vigtigt at gå ind af fordøren, når aftaler skal laves (Konklusion fra styregruppemøde) Projektlederen vurderer, at de mange store virksomheder i Ballerup gør det lettere at rekruttere mentorer. Lange afstande med dårlige transport muligheder vanskeliggør også mentorforløb i Favrskov. Erfaringer fra USA, viser, at det ikke er muligt med lang transport for mentees. 3 Etablering af kontakt med kommune Projektlederen har i første omgang kontaktet ledelsen på forvaltningsniveau telefonisk og efterfølgende fulgt op med mails med informationsmateriale og møde med lederen af skoleforvaltning/ungeafdeling. Talentspejderne blev formidlet som et færdigt koncept. Ifølge projektlederen fremmer det processen, når der er informationsmateriale, som klart og tydeligt beskriver mål og målgruppe. I begge kommuner er projektet blevet godkendt politisk. Borgmestrene har gennem artikler i lokalaviser støttet Talentspejderne. Kommunernes repræsentanter i styregruppen vurderer, at det er væsentligt beslutningen træffes på ledelses- og politisk niveau, da det er et kvalitetsstempel for projektet. 3 Jf. Interview med projektleder

5 4 Proces 1. telefonisk kontakt 2. opfølgning med informationsmateria le 3. møder på forvaltningsniveau 4. politisk accept Projektlederen oplever ligeledes den politiske involvering positivt men er også opmærksom på risikoen for at der går politik i projektet. Projektlederen vurderer, at processen med at få nye kommuner med bliver lettere, når der kommer flere gode historier, som beskriver, hvad Talentspejdere indebærer. Partnerskabsaftale Der udarbejdes en partnerskabsaftale mellem kommune og Talentspejderne. Kontrakten er meget detaljeret. Partnerskabsaftale - Samarbejde - Talentspejderne ansvar - Kommunens ansvar - Målgruppe - Henvisning af unge - Visitation, kontrol, uddannelse af mentorer - Deltagelse i styregruppe - Evaluering Projektlederen udarbejder et oplæg til aftalen, som efterfølgende tilpasses kommunens ønsker. Der er således tale om en ramme for aftalen, som tilpasses de konkrete samarbejdspunkter. Kontrakten underskrives af projektlederen for Talentspejderne og den ansvarlige i kommunen. Kontrakten er en skriftlig præcisering af forventninger og indeholder også en arbejds- og ansvarsfordeling i forhold til eksempelvis henvisning af unge, visitation og uddannelse af mentorer. I kontrakten er også angivet, hvor mange kommunen forventes at henvise til projektet. Partnerskabsaftalen indeholder også aftaler om en kontaktperson i kommunen, som projektlederne kan henvende sig til, hvis mentorerne muligvis støder på problemstillinger, hvor der er brug for fagpersoner. Kontaktpersonen tager så handling på problemstilingen i dialog med mentor. Aftalen beskriver ikke samarbejde mellem mentorer og lærere. En problemstilling, som har vist sig i afprøvning af de første mentorforløb. Må mentorer henvende sig direkte til lærere? En anden problemstilling er, om viden om mentees eks. læringsstil skal formidles til lærerne med henblik på, at der tages højde herfor i skolen.tavshedspligt for mentorer og lærere kan ligeledes være relevant at medtage. En af mentorerne nævnte, at der er behov for en præcisering af tavshedspligten, herunder hvor meget lærere og mentorer må videregive til hinanden.

6 5 Artikler i lokale ugeaviser, hvor borgmester deltager, er med til at blåstemple projektet Formidling Formidling internt i forvaltning og skoler samt til virksomheder, mentorer og forældre er vigtig. I de to kommuner har Talentspejderne sammen med borgmestrene været i de lokale ugeaviser. Det har været sat stort op med billeder og artikler. Projektlederen er usikker på værdien, da der er mange virksomheder, som ikke har set det. Den kommunale projektkoordinator vurderer, det er vigtigt. Hun har således taget kopi af artikler med ud på skoler i forbindelse med visitering af mentees. Foldere - Lærere - Forældre - Elever - Virksomheder - Mentorer Talentspejderne har udarbejdet en række foldere rettet mod forskellige grupper. Foldernes indhold og form er opbygget efter samme genkendelige skabelon men er beregnet til henholdsvis elever/mentees, lærere, forældre, virksomheder og mentorer. Alle foldere har en positiv tilgang, hvor der er fokus på den unges talenter, og hvordan mentorforløb kan bidrage til at støtte den unges talenter. Generelt vurderes folderne positivt af interviewpersoner, og den positive tilgang vurderes som alt afgørende. Oplæg på møder Projektlederen har holdt oplæg på skoler og for skoleledere. Det har fungeret godt, om end det ikke kan stå alene. I Favrskov blev annonceret om åbne møder for virksomhedsledere på alle kommunens biblioteker. Her var der dog ringe eller ingen fremmødte. Ideen med åbne møder er derfor droppet. Kommunerne er heller ikke interesseret i plakater på eks. biblioteker eller skoler, hvor elever/forældre selv kan henvende sig, da kommunen ønsker hånd i hanke med projektet og visiteringen. Styregruppe Opfølgning Opfølgningen sker på det formelle plan ved styregruppemøder, hvor i projektkoordinatorer fra kommuner deltager sammen med projektleder fra Talentspejderne, formanden for Landsforeningen af Talentspejderne samt evaluator. Styregruppen skal godkende de overordnede planer samt forelægges data, som godtgør projektets progression i forhold til de i ansøgningen opstillede kvantitative og kvalitative mål. Det er nærmere beskrevet i ansøgningen. De to kommuner har valgt to forskellige metoder til den løbende opfølgning. Metoder afspejler organisering og ressourcer i kommunerne.

7 6 Favrskov Opfølgningsmøder hver anden måned Ballerup Løbende opfølgning med pædagogisk konsulent pr. mail/telefon I Favrskov er skolechefen kontaktperson. Der er fastlagt et møde ca. hver anden måned, hvor der er generel opfølgning ang. eksempelvis antallet af mentorforløb. På nuværende tidspunkt har en mentor haft behov for kontakt med en lærer en gang. Projektlederen har via en afdelingsleder/ kontaktperson på en skole, formidlet kontakten direkte til læreren. I Ballerup er en pædagogisk konsulent, som generelt har kontakten til skolerne. Konsulenten har været ansat som lærer og har kendskab til skolernes hverdag og lærerne. Kontakten og koordineringen foregår gennem denne konsulent, som følger op i forhold til evt. behov for inddragelse af fagpersoner. Kontakten mellem Talentspejderne og Ballerup Kommune foregår løbende på mail eller telefon, da den geografiske afstand vil kræve for mange ressourcer, hvis kontakten skulle foregå via møder. Projektlederen vurderer, kontaktformen fungerer godt. I flg. projektlederen er der forskellige kommunale opfattelser af Talentspejderne. Opfattelsen påvirker også samarbejdet generelt. Ballerup Del af de generelle socialpædagogiske tiltag Favrskov Svarende til et fritidstilbud Gode råd kontakt med kommuner - Færdigt koncept - Klar beskrivelse af målgruppe og mål - Tilpasset partnerskabsaftale - Aftaler om opfølgning - Forventningsafstem ning - Klar rolle og I Ballerup indgår Talentspejderne som en del af de generelle socialpædagogiske tiltag. Dette er også eksemplificeret med en pædagogiske konsulent som tovholder. Ballerup Kommune har tidligere arbejdet med partnerskaber mellem virksomheder og skoler. Kommunen betragter Talentspejderne som en videreudvikling af samarbejdet. I Favrskov betragtes Talentspejderne snarere som et fritidstilbud svarende til f.eks. go-cart. Favrskov har ikke en pædagogisk konsulent eller samarbejde med erhvervslivet og skoler. Gode råd kontakt med kommuner På baggrund af de foreløbige erfaringer blev projektlederen bedt om en kort opsummering af gode råd i forhold til etablering af samarbejde med kommuner. Projektlederen betoner vigtigheden af, at der er tale om et færdigt koncept. 4 Det idemæssige ligger fast, men det er nødvendigt at tilpasse projektet i forhold til den konkrete kommune. Det gælder både i forhold til partnerskabsaftaler og opfølgning. Partnerskabsaftaler er en formaliseret form for forventningsafstemning og rollefordeling. Afprøvningerne har vist, at det undervejs er nød- 4 Konceptet vil igennem projektet blive valideret med justeringer af metoder og effektmålinger

8 7 ansvarsfordeling - Nødvendigt at være fleksibel - Formidling i lokalpresse - gerne med politikerdeltagelse Udviklingsområder - Forventningsafstem ning - Konkretisering af rolle og ansvarsfordeling vendigt med konkretisering, da det ikke er muligt at forudse alt. 5 Praksis og interviews har således afsløret forskellige forventninger mht. kontakter og involvering af lærere samt spørgsmål om hvorvidt skolen kan inddrage viden opnået fra mentorforløb i det almindelige skoleforløb for mentees. Evaluator anbefaler, at der arbejdes videre med forventningsafstemning og konkretisering af rolle og ansvarsfordelingen i det fremtidige udviklingsarbejde. Det er ikke nødvendigvis hensigtsmæssigt med en model. Målet kan også være udarbejdelse af forskellige og tilpassede modeller, som tager højde for kommunernes forskellighed. Det væsentligste er forventningsafstemning og rolle- og ansvarsfordeling mellem kommune/skole og Talentspejdere/mentorer. Antal Ballerup Antal skoler - 6 skoler svarende til 66 % af alle skoler Antal mentees - 13 mentees Favrskov - 3 skoler svarende til 20 % af alle skoler Antal mentees - 6 mentees Kontakt til skoler Favrskov - Direkte til de enkle skoler Ballerup - Via pædagogisk konsulent Samarbejde med skoler Et år efter projektstart deltager tre skoler ud af femten i Favrskov og seks skoler ud af ni i Ballerup. Andelen af skoler, som deltager, er dermed væsentligt højere i Ballerup end i Favrskov. I begge kommuner informeres skolelederne om projektet via forvaltningen. Der er valgt to forskellige organisationsformer. I Favrskov er skolechefen bindeled/kontaktskabende. Projektlederen informerer på et skoleledermøde om Talentspejderne. Derefter foregår kontakten mellem Talentspejderne og skolerne direkte. Projektlederen informerer på møder i eks. frokostpause eller på lærermøde hele lærergruppen eller på mindre møder ATK lærere. I Ballerup, hvor man har en pædagogisk konsulent på skoleområdet, går kontakten til skolerne gennem den pædagogiske konsulent, som koordinerer samarbejdet. Der har været et fællesmøde mellem skolerne og Talentspejdernes projektleder, hvor der er informeret om projektet. Derefter tager den pædagogiske konsulent på besøg på skoler og holder møder med skolernes ressourceteams. 6 I Favrskov er det, bortset fra på en enkelt skole, gået meget langsomt med visitationen af mentees sammenlignet med Ballerup. Der planlægges pt. endnu et møde med skolelederne i Favrskov for at informere igen og forhåbentligt øge antallet af mentees. Ballerup Kommunes pædagogiske konsulent fremhæver, at hun (eller en 5 Se efterfølgende afsnit 6 Teams på skolerne med særligt kendskab til specialundervisning, og som de øvrige lærere kan trække på.

9 8 Forvaltningsmæssige ressourcer er et signal om seriøsitet og blåstempling (Citat: Pædagogisk konsulent) anden) har et stort kendskab til området og er vant til at have kontakten. Hun mener også, at når forvaltningen skyder ressourcer i projektet, er det et signal om seriøsitet og blåstempling. Konsulenten fremhæver ligeledes, at det også styrker mentorerne, at de kan henvende sig til en fagperson i forvaltningen, hvis de oplever alvorlige problemstillinger i mentorforløbene. I Favrskov har skolen, som hurtigt visiterede mentees og hvorfra halvdelen af alle mentees kommer, en lokal koordinator (selvudnævnt= afdelingsleder). 7 Den lokale koordinator mener, det er meget vigtig ikke mindst i forhold til opfølgning. Den lokale koordinator fremhæver den lokale forankring på skolen/ansvar som en force. Ressourcemæssigt set fra Talentspejderne, vil det formodentligt være en fordel med en kommunal koordinator, der har kontaktnettet og som nyder respekt. Samtidig er en lokal forankring på den enkelte skole væsentligt. Det være sig et team eller en i ledelsen med godt kendskab til målgruppen. I både Ballerup og Favrskov planlægges inddragelse af klubber og ungdomsskoler. Resultaterne heraf kendes ikke på nuværende tidspunkt. Skolens visitation af mentees Til belysning af metoder til visitation af mentees er der blevet foretaget to telefoninterview med henholdsvis den afdelingsleder/lokale koordinator på Søndervangsskolen i Favrskov, som har visiteret hurtigst og flest samt den pædagogiske konsulent fra Ballerup. Fra koncept til konkrete unge Udeforstående voksenhjælp til at blive bedre Begge interviewpersoner fremhæver, at det er væsentligt i forbindelse med formidlingen af konceptet, at der dannes billeder af målgruppen på nethinden med konkrete unge. Det vil sige, at der efter en målgruppebeskrivelse eksemplificeres med konkrete personer. På Søndervangsskolen i Favrskov kender afdelingslederen de unge så godt, at han kan vurdere hvem, som er i målgruppen. Han kontakter de unges lærere og spørger, om de tror, det er et relevant tilbud. Lærerne kontakter derefter de unge, som efterfølgende er til samtale med afdelingslederen. Hvis de unge ønsker tilbuddet, tager han kontakt til forældrene. I visitationssamtalen beder afdelingslederen de unge beskrive tre ting, som de synes, de er gode til. Dernæst tre ting, som de gerne vil blive bedre til. Først derefter introduceres tilbuddet om Talentspejdere. De unge bliver spurgt, om de tror, de vil kunne bruge en udeforstående voksen til at hjælpe dem i at blive bedre til det, de ønsker. Alle adspurgte har ønsket det. 7 Der er lavet telefoninterview med pågældende for at belyse de gode erfaringer herfra.

10 9 I Ballerup besøger den pædagogiske konsulent skolerne i kommunen og har møder med skolernes ressourceteams. Også her diskuteres konkrete unge, som vil kunne profitere af tilbuddet. Det vides ikke, hvordan den konkrete visitationssamtale med den unge foregår i Ballerup, da det foregår på skolerne uden den pædagogiske konsulents deltagelse. Skolerne melder tilbage til den pædagogiske konsulent, som formidler videre til Talentspejdernes projektleder. I Ballerup er der opstået en praksis, hvor projektlederen kontakter den pædagogiske konsulent, når der er nye mentorer. Konsulenten formidler det videre til skolerne. Det har foreløbigt ført til visitation af tre nye mentees. Hvis ikke en centralt placeret koordinerende person anbefales en lokal kontaktperson på skolerne På baggrund af interviews med henholdsvis pædagogisk konsulent i Ballerup og lokal koordinator og afdelingsleder ved Søndervangsskolen i Favrskov anbefaler evaluator, at der i Favrskov Kommune, hvor man ikke har en centralt placeret pædagogiske konsulent som koordinator, anvender modellen, som anvendes ved Søndervangsskolen med en kontaktperson, som kender potentielle deltagere. Som alternativ til en lokal kontaktperson til visitering anbefaler evaluator, at der i forlængelse af oplæg for hele lærergrupper, laves mindre grupper, som ud fra målgruppebeskrivelsen udpeger potentielle personer, som vil have gavn af et mentorforløb. Det anbefales, at processen sker lige efter oplæg for ikke at blive glemt i en travl hverdag. Flere modeller - Hver skole må finde sin model Projektlederen blev efterfølgende forelagt anbefalingerne. Han fremhæver, at det er op til den enkelte skole at finde sin egen model, og at det er hensigtsmæssigt at afprøve flere modeller. Når der gennem udviklingsarbejdet er afprøvet forskellige modeller, vil det være hensigtsmæssigt, at skolerne vælger en model til visiteringen inden processen iværksættes, da det tyder på, at manglende opfølgning på en skole medfører risiko for, at der ikke sker yderligere. Projektlederen vurderer, det er nødvendigt med en ankermand/kontaktperson på den enkelte skole, hvis der ikke er en fælles koordinerende person i kommunen. Det kan være en skoleleder eller en afdelingsleder. Det er væsentligt, at kontaktpersonen har kompetence i forhold til visitationen. Kontakt til forældre ved visitation Lærer eller afdelingsleder på skolen, tager kontakt med forældre. Det bliver fremlagt som et tilbud. Afdelingslederen i Favrskov oplever, at forældrene bliver glade for tilbuddet. I Ballerup afslog en forældre.

11 10 Forældrene opfatter det som en gave til deres barn og sagde tak fordi du tænkte på mit barn (Citat: afdelingsleder på skole) Kontrakt - Mentor - Mentee - Forældre - Talentspejdere Livsstil i familien - Kost - Søvn - Motion - Begrænsning af computer og TV I både Favrskov og Ballerup indkaldes forældrene sammen med mentee til et møde med mentor og projektleder på virksomheden. Det bliver opfattet som en meget god form. På grund af geografiske afstande og dermed ressourcer, har det ikke altid været muligt, at projektlederen er med til første møde i Ballerup. Her er udpeget en mentor til opgaven. Forældre, mentee og mentor underskriver en kontrakt om mentorforløbet. Formålet med kontrakten er at signalere et forpligtende gensidigt samarbejde. Kontrakten er kortfattet men indholdsrig og beskriver henholdsvis mentors, mentees, forældres og Talentspejdernes ansvar og forpligtigelser. Kontrakten indeholder også en liste med spilleregler for mentorforløbet som mentee og mentor sammen skal udfylde på første møde. Udover aftaler om praktiske forhold så som sted og varighed af møder, aftales også emner som mentee og mentor vil foreslå, gyldige årsager til aflysning af møder og fortrolighed. Forældrene forpligter sig også til at tilstræbe, at barnet følger bestemte kostråd, begrænser slik- og sodavandsindtag, sikrer at barnet kommer i ordentlig tid i seng, begrænser computer og TV forbrug til max 3 timer dagligt og motiver barnet til at motionere. Forældrene skriver ligeledes under på, at mentor må sende status over forløb til skole. Kontrakten er blevet justeret undervejs, for at den skal kunne dække, det behov som har vist sig under afprøvningen. Matchning Hvis muligt i forhold til fælles interesser Gode råd samarbejde med skoler - Anvend eksisterende samarbejdskanaler - Lokalt ansvarlige på skoler - Begrænset tidsrum mellem information og udvælgelse af mentees - Forældreinddragelse er vigtig Matchning med mentorer Ved matchningen forsøger man at matche i forhold til sammenfaldende interesser hos mentor og mentee. Eksempelvis fælles interesse for sport. Det er dog langtfra muligt generelt, da en række andre faktorer som antallet af mentorer og geografi spiller ind. Gode råd Samarbejde med skoler Afprøvningen i de to kommuner har fulgt forskellige modeller. De foreløbige tal viser, at andelen af skoler som deltager og antallet af visiterede mentees er langt større i Ballerup end i Favrskov. Det på trods af at projektet har kørt i længst tid i Favrskov. I Ballerup har den pædagogisk konsulent, gennem sit generelle samarbejde med skolerne, formidlet og koordineret projektet med skolerne. Tilsvarende funktion findes ikke i Favrskov. I Favrskov er det derfor nødvendigt med en direkte kontakt til skolerne og oplæg i forbindelse med lærermøder eller pauser. Evaluator vurderer, at det ikke er tilstrækkeligt, hvis der ikke er en lokal kontaktperson som i samarbejde med lærere udpeger potentielle mentees.

12 11 Tidsfaktorer spiller formodentligt også ind. Udvælgelsen af potentielle mentees fremmes, hvis det sker umiddelbart i forlængelse af information om projektet. Udviklingsområder - Udvikling af samarbejdsmodeller, der sikrer en hurtigere visitering af mentees Forældrenes oplevelse af mentorforløbene er på nuværende tidspunkt ikke undersøgt, men det formodes at have en stor betydning, at det er et forpligtende samarbejde. En underskrivelse af en kontrakt er et signal men har naturligvis ikke juridisk bindende karakter. Kontrakten er også en synliggørelse af forventninger og forpligtigelser. Som beskrevet under samarbejde med kommuner kan forskel på erhvervsstrukturer og bosætningsmønstre influere på resultaterne. Kommunernes holdninger er ifølge projektlederen også forskellige, idet Favrskov opfatter Talentspejderne som et fritidstilbud, hvorimod Ballerup opfatter det som et socialt pædagogisk tilbud. Denne forskel kan formodentligt også påvirke andelen af deltagende skoler og antallet af mentees. Virksomhed og medarbejder giver 45 minutter om ugen i 24 uger til mentorarbejde Samarbejde med virksomheder I både Ballerup og i Favrskov er der indgået fem aftaler med private virksomheder om frihed til mentorforløb. Virksomhederne forpligtiger sig til at give en medarbejder fri i 45 minutter om ugen i ca.24 uger. Medarbejderen deltager tilsvarende i fritiden. Virksomhederne er primært virksomheder med over 100 medarbejdere. Der er en enkelt virksomhed med under 20 ansatte og en med mellem ansatte. Alle deltagende virksomheder i Ballerup har over 100 ansatte. Virksomhederne er fordelt bredt på flere brancher. Aftaler med virksomheder Favrskov 5 virksomheder 3 over 100 ansatte 1 over 20 ansatte 1 under 20 ansatte Ballerup 5 Virksomheder alle med over 100 ansatte Det er projektlederens oplevelse, at det er lettest at indgå aftaler med de større virksomheder. I starten uddelte projektlederen efter indslag i dagspressen foldere til alle virksomheder i et område og inviterede til infomøder på bibliotekerne. Det havde meget ringe effekt. Han skiftede derfor strategi og gik efter de 25 største virksomheder i kommunen. Den strategi er betydeligt mere effektiv. Det er ligeledes vigtig med en systematisk opfølgning og tålmodighed. Ifølge projektlederens foreløbige optegnelser giver kontakter i Favrskov resultat i ca. 8 % af kontakterne. I Ballerup i godt 20 % af kontakterne. I Ballerup er der lavet mentoraftaler med 14 og i Favrskov med 8. Der er indgået flere mentoraftaler end der pt. er mentees. Projektlederen oplyser desuden, at der er virksomheder, som er positivt indstillet, men som blot ikke ønsker at deltage på nuværende tidspunkt. Projektlederen har således lavet en database med virksomheder, som på et senere tidspunkt

13 12 Antal mentoraftaler Favrskov 8 Ballerup 14 vil være interesseret i at deltage. To virksomheder har sponsoreret 600 kr., som den unge får efter fuldført mentorforløb til en aktivitet sammen med sin mentor. Virksomhedernes begrundelse for deltagelse Med henblik på at optimere virksomhedskontakten er det hensigtsmæssigt at afdække, virksomhedernes begrundelse for deltagelse, og hvad de får ud af at deltage i projektet. Evaluator og projektleder har dog vurderet, at det er for tidligt at kontakte virksomhederne, da der først for nyligt er aftalt samarbejde. I stedet indgår projektlederens vurdering og vurderinger fra mentorer, som deltog i et fokusgruppeinterview. Senere i projektforløbet vil virksomhederne blive interviewet. Ifølge både projektleder og mentorer er der et vist element af tilfældighed. Hvilken indstilling har den person, som tager telefonen? og hvordan passer det i forhold til virksomhedens generelle CSR- politik? I et tilfælde var en virksomhed netop på udkig efter at deltage i frivilligt arbejde eller anden CSR aktivitet. Virksomheden gav tilsagn om 10 mentorforløb. Det er vigtigt, at der er et færdigt og godt beskrevet koncept. Det har betydning, at det ikke blot er hyggesnak men et egentligt program, der skal motivere unge til uddannelse. På det ene side vurderer mentorerne, at det er væsentligt, at det er et nyt projekt, på den anden side forventes det, at der kommer større opbakning, når der kommer flere gode historier fra virksomhederne. Projektlederen vurderer også, at det bliver lettere med tiden, især når toneangivende virksomheder deltager. Ekstern og intern branding Virksomhedernes begrundelse for deltagelse i projektet er at vise socialt ansvar. Det er et signal til medarbejderne. For store virksomheder er det også en del af den eksterne branding. Det blev ligeledes fremhævet, at gode historier i et lille samfund er væsentlige for virksomheder. Valg af mentorer Det er leder eller HR chef som kontakter potentielle mentorer. I tre tilfælde har den kontaktede virksomhedsleder/hrchef selv ønsket at være mentor. Mentorerne oplever det som et skulderklap og en tillidserklæring, at ledelsen vurderer, at de er i stand til at gøre en forskel og være rollemodel for en ung. Et personligt skulderklap, at ledelsen spurgte mig (citat- mentor i fokusgruppe interview) Halvdelen vurderer, at de ikke selv ville have reageret, hvis der ikke havde været en personlig henvendelse fra HR chefen. De ville således ikke have reageret, hvis det havde været et opslag på en tavle eller en generel mail til alle medarbejdere.

14 13 Alle mentorer skal aflevere en ren straffeattest samt en børneattest for at blive godkendt som mentor under Talentspejderne. Ifølge fokusgruppeinterview med mentorer, har det betydning, at det frivillige arbejde er for unge. To har, inden de blev spurgt, overvejet frivilligt arbejde, og to føler de har overskud i deres liv nu til frivilligt arbejde. Alle forventer også personligt at få udbytte af at være mentorer. Aldersfordeling under 35 år år over 50 år Ca.75 % af alle mentorerne er mænd, fordelt ligeligt uddannelsesmæssigt på faglærte, med en kort videregående uddannelse og længere varende uddannelse. Alle kvindelige mentorer har en lang videregående uddannelse. 57 % af mentorerne er i aldersgruppen 35 år til 50 år. Der er ikke forskel på aldersfordelingen mellem mænd og kvinder. Hovedparten er gift/samlevende, og kun to mentorer har ikke selv børn. Det blev diskuteret i fokusgruppeinterviewet, hvorvidt det har betydning, at virksomheden giver fri i arbejdstiden til at være mentor. For funktionærer og leder er det uden betydning, idet arbejdet under alle omstændighed skal laves. En mener, det er af afgørende betydning, da han ellers ikke kan få sin hverdag til at hænge sammen med egne mindre årige børn. Halvdelen af alle virksomheder har mere end en mentor. Ifølge interview med mentorer er det en fordel at være mere end en. Det er rart at kunne snakke med en kollega om, hvordan det går. I det ene tilfælde har de to aldrig før arbejdet sammen, men her er en lejlighed til at lære hinanden at kende. Gode råd samarbejde med virksomheder - Start med kontakt til store virksomheder - Branding effekt eksternt og internt - Flere mentorer fra samme virksomhed - Direkte henvendelse fra ledelse til potentielle mentorer Gode råd samarbejde med virksomheder Det har vist sig mest effektivt at kontakte de største virksomheder direkte. De har ofte en HR afdeling og arbejder i forvejen med CSR. De store virksomheder er ligeledes mere bevidste om brandingværdien ved deltagelse i Talentspejderordningen. Deltagelse i frivilligt arbejde kan også have betydning internt og i forhold til image i lokalsamfundet. Det tyder også på, at det er en fordel med flere mentorer fra samme virksomhed, da mentorerne lettere kan støtte hinanden. For virksomheden kan det også være en fordel, at medarbejderne arbejder sammen og oplever et fællesskab på tværs af afdelinger. Mentorerne føler det som en tillidserklæring ved en direkte henvendelse fra ledelse/hr.

15 14 Udviklingsområder - Formidling af gode historier - Kontakt til mindre virksomheder Foreløbigt tyder det på, at strategien med kontakter til de større virksomheder fungerer godt. På sigt vil det være væsentligt også at få mindre virksomheder med, da de udgør størstedelen af dansk erhvervsliv. Hvis man ikke får de små virksomheder med, vil der ikke kunne oprettes Talentspejderordninger i kommuner (dele af kommuner), som ikke har en erhvervsstruktur med store virksomheder. I områder med få og små virksomheder er uddannelsesniveauet oftest lavere og behov for Talentspejderordninger formodentligt større. Projektleder og mentorer anbefaler formidling af gode historier, som skal få flere virksomheder til at deltage. I Favrskov har der været en hel side i ugeavisen med to mentorer og mentees, der fortæller om Talentspejderne. Det vides ikke om det har haft en effekt. Mentorkurser 21 uddannede mentorer Spændende og inspirerende glæder mig til at komme i gang (citat: evalueringsskema fra mentorkursus) Gode råd -mentorkurser - Fortsæt som begyndt. Der er stor tilfredshed med mentorkurserne Mentorkurser Opkvalificering af mentorer spiller en vigtig rolle i projektet, da det er mentorerne, som står for mentorforløbene for de unge. Der er på nuværende tidspunkt gennemført tre mentorkurser i Favrskov og to i Ballerup. Samlet er 21 mentorer blevet uddannet. Kurset er et to dags kursus. Kurset indeholder generelle temaer fra mentorkurser eksempelvis om mentoring og kommunikation men også specifikke temaer vedr. læringsstile, karakterstyrker, hvor der er udviklet særligt undervisningsmateriale, som skal anvendes på mentorforløb under Talentspejderne. I forlængelse af kurserne er gennemført tilfredshedsmålinger. Evalueringen belyser den generelle tilfredshed med kurset, med undervisningen, undervisningsmateriale og hvorvidt mentoren føler sig klædt på til opgaven som mentor for unge mellem år samt er klar over sin rolle som mentor. Der er stor tilfredshed med kurserne. Der er kun registreret tilfreds og meget tilfreds. Den generelle opfattelse af kurset scorer højst med 4,9 point af 5 mulige. Lavest scorer vurdering af kursusmateriale, som skal bruges sammen med mentee. Her er den gennemsnitlige score er 4,5 ligeledes af 5 mulige. De personlige bemærkninger på evalueringsskemaerne er også meget positive. Observationer fra netværksmøde og fokusgruppeinterview med mentorer bekræfter evalueringen. Mentorerne refererer til emner fra mentorkurset, hvilket viser brugbar viden og fælles referencegrundlag. Gode råd Evaluator anbefaler, at kurserne afvikles som tidligere, da det har fungeret godt.

16 15 Foreløbige erfaringer med mentorforløb Der er på nuværende tidspunkt ikke afviklet hele mentorforløb. Det er derfor ikke muligt at gennemføre en egentlig evaluering eller vurdering af kvalitet og effekt. Imidlertid er mentorforløbene selve kernen i Talentspejderprojektet, og de foreløbige erfaringer og problemstillinger formodes at være anvendelige i det fortsatte udviklingsproces. De foreløbige erfaringer skal suppleres med interviews med mentees og samarbejdspartnere, når der er gennemført flere forløb. Grundlaget for dette afsnit er observation fra netværksmøde og fokusgruppeinterview med mentorer i Favrskov. Mentorerne har afviklet mellem 4 og 12 af alle mødegange. Desuden indgår kommentarer fra projektleder, videresendte mails fra forældre og mentorer og interviews med pædagogisk konsulent i Ballerup og afdelingsleder i Favrskov. Fastlagt program på 24 mødegange Milepæle med belønning og fejring Bedste mentoroplevelse Når jeg fanger ham i et eller andet, der interesserer ham og han bliver nærværende det giver mig glæde, når jeg oplever at jeg har vakt en interesse. (Citat: Mentor) Kort om mentorforløb Et mentorforløb består af 24 møder af ca. 90 minutter. Det forgår på mentors arbejdsplads. Der er udarbejdet et omfattende materiale til møderne, herunder kort til afklaring af læringsstil og karakterstyrke. Der er desuden en guide med en agenda for hvert møde. Guiden indeholder også anvisninger til, hvordan mødet kan forløbe, og forventninger til hvordan mentee vil opfatte mødet. I guiden fremhæves i introduktionen, at man ikke kan springe aktiviteter over men kun udsætte det til næste møde, hvis man ikke når det. Efter 8. og 16. og 24.møde uddeles certifikater med bestået 1.,2 og 3. level. Der indsættes 25 kr. pr. mødegang på konto til en aktivitet, når forløbet er afsluttet. De bedste oplevelser som mentor Mentorerne blev bedt om at beskrive deres bedste oplevelser som mentorer. Alle mentorerne beskriver situationer, hvor de har fanget mentees interesse og han bliver nærværende, som de bedste mentoroplevelser. Det er situationer, hvor mentorerne oplever, at deres indsats har betydning for den unge. En mentor beskriver det som den største armene over hoveddag, da de en hel mødegang har snakket om, hvordan man bliver maskiningeniør. De har været på nettet sammen og læst om HTX og uddannelsen til ingeniør. Mentor har sammen med mentee delt forløbet op i mindre og mere overskuelige dele. Mentees mor har fortalt mentor, at den unge er meget optaget af det. En anden god oplevelse er, da mentee fortæller, at han er bedre i skolen.

17 16 Sværeste mentoroplevelse Det er, når jeg er tvivl om, jeg gør en forskel for den unge. (Citat: Mentor) De sværeste oplevelser som mentor Mentorerne blev også spurgt om de sværeste oplevelser som mentorer. Generelt er det tvivlen, om de er gode nok som mentorer, om de gør en forskel eller de skuffer den unges forventninger. En mentor eksemplificerer sin tvivl, når opfølgningen fra tidligere møder viser, at den unge ikke anvender det, de har snakket om eller har afprøvet det, de tidligere havde aftalt. Et andet eksempel er en situation, hvor mentor er meget imod mentees holdninger. 8 Mentor vælger at uddybe mentees holdning og går i dialog med ham. Jeg følger planen, men det er også nødvendigt at tænke selv. Planen er en stor hjælp til forberedelsen (Citat: Mentor) Brug af plan i mentorforløb Mentorerne blev også spurgt om, de bruger planen for mentorforløbet og hvordan. Alle mentorer anvender planen og materialet. Især i starten er det en støtte. Planen vidner om, at der tænkt meget over indholdet i mentorforløbene, og det giver tryghed for mentorerne. Efterhånden som tilliden og kendskabet til mentee øges, bliver bindingen til planen mindre. Mentorerne fokuserer i stedet mere på, hvad der har vist sig aktuelt i forhold til tidligere møder. Guiden bruges til at se, om man så cirka kommer igennem det, som man skal, men den følges ikke slavisk. Jeg føler ikke at han fungerer godt socialt hvordan fanden skal jeg kunne hjælp? Hvordan kan vi snakke om det? og hvordan kan han blive mere socialt aktiv, når han Ikke har så mange interesser? (Citat: Mentor) Projektlederen har udtalt i en telefonsamtale, at det er problematisk, at planen ikke følges. Mentorerne kan have tendens til at fokusere på problemstillinger, som er alt for tunge, og som de ikke kan løse. Ved at fokusere på problemer for den unge i stedet for ressourcer, er der i flg. projektlederen også risiko for at ressourcesynet, som Talentspejderne bygger på, mindskes. Interviewet med mentorerne bekræfter projektlederens iagttagelser. Mentorerne oplever problemstillinger, som de gerne vil hjælpe den unge med, men hvor de føler afmagt. Her giver guiden ikke hjælp, da det ligger uden for den ressourcetilgang, som Talentspejderne bygger på. Gode råd til mentorer Mentorerne blev spurgt, hvilke gode råd de vil give til nye mentorer. Mentorerne er enige om, at det gælder om at have tålmodighed. Man skal have forventninger men ikke for høje forventninger. Der skal være 8 Mentee, som er palæstinensisk flygtning, synes Hitler er god, fordi han slog jøder ihjel.

18 17 Gode råd - til nye mentorer TÅLMODIGHED MED FEDE TYPER (Citat: Mentor) Behov for afklaring - Kontakt mellem mentor og lærer ambitioner, men samtidig skal de være realistiske. Man er også nød til at tro på, at det virker, selvom der ikke kan ses resultater. Desuden skal man som mentor ikke forvente feedback eller taknemlighed. Mentorernes råd afspejler således, at de som frivillige ønsker at gøre en forskel men er usikre på, om deres bestræbelser giver resultater. Samarbejde mellem mentorer og lærere Der er fra starten ikke taget højde for et eventuelt samarbejde mellem mentorer og lærere under selve forløbet. En konkret case illustrerer behovet for nogle generelle retningslinjer. Case En mentor oplevede et behov for kontakt til mentees lærer og henvendte sig derfor til den koordinerende afdelingsleder med en anmodning om at få lærerens mailadresse. Mentoren henvendte sig derefter direkte til læreren. Mentor og lærer havde et efter mentorens udsagn meget positivt møde, der varede i to timer. Læreren noterede ned, og ville videregive informationen til andre lærere. Mentoren fik også information, som nuancerede hans billede af mentee. Afdelingslederen fortrød siden, at han gav mailadresse til mentor. Afdelingslederen er usikker på, i hvilket omfang et samarbejde er ønskeligt. Han vurderer umiddelbart, at orientering vil være i orden, men han er usikker på, om en større lærerinvolvering vil være hensigtsmæssigt. Afdelingslederen efterlyser rammer og aftaler om samarbejdet. Den pædagogiske konsulent i Ballerup, blev på baggrund af erfaringerne fra Favrskov, spurgt om holdningen til, at mentorer kontakter lærere direkte. Hun beskriver Talentspejderordningen, som et tilbud svarende til musikundervisning, hvor læreren deler foldere ud, tager kontakt til forældre og formidler kontakten til koordinator, men heller ikke mere. Læreren skal f.eks. ikke følge op, hvis mentee ikke møder op. Mentorer skal vide, de er rene amatører, der kun henvender sig for at samarbejde, ikke for at være bedrevidende (Citat: Projektleder) Projektlederen blev forelagt problemstillingen. Han refererer til de for ham at se meget positive erfaringer fra samarbejdet mellem lærer og mentor. Projektlederen mener, det er vigtigt, at mentorerne kan henvende sig direkte til klasselærere for at samarbejde. Han vurderer også, det ikke er hensigtsmæssigt med for mange kommunikationsled. Det kan gøre kommunikationen mudret. Projektlederen kan godt forstå, hvis skolen er bekymret for, at mentorerne spiller bedrevidende. Mentorerne skal vide, at de er amatører.

19 18 Vi kan ikke tvinge til samarbejde nogen ting kan man andre ting kan ikke lade sig gøre. (Citat: Mentor) I fokusgruppeinterviewet blev mentorerne også præsenteret for den pædagogiske konsulent og den koordinerende afdelingsleders holdning til direkte kontakt og samarbejde mellem mentorer og lærere. Den ene mentor, refererede ovenstående case, som har været en meget positiv oplevelse. Han er derfor overrasket over skolernes holdning. Mentorerne mener, at lærerne, som har visiteret til ordningen, også må være interesseret i et feedback. Der er fra mentorernes side et ønske om afklaring om rammer for samarbejde mellem lærere og mentorer, inden man går i gang. Der er også ønske om præcisering af tavshedspligt for både lærere og mentorer. Karakteristik af samarbejde mellem mentorer og forældre - Åbenhed - Problemløsende Samarbejde mellem mentorer og forældre Inden selve opstarten af mentorforløbene mødes mentor, mentee, forældre og projektledere. Mentor og forældre kender dermed hinanden. Mentorerne har forældrenes telefonnumre og kan kontakte dem. Der har været kontakt i forbindelse med sygdom og aflysning af møder. Enkelte forældre er også mødt op på virksomheden for at hente barn efter møde. Mentorerne betegner forholdet til forældrene som åbent og problemløsende. Projektlederen har også kontakt med forældre, hvis der er opstået problemer. Eksempelvis har projektlederen kontaktet forældre, hvor mentee ofte kom for sent til møder. Projektlederen kontakter også forældre i tilfælde, hvor mentore er usikre på om mentee, får noget ud af forløbet. På nuværende tidspunkt er der kun positive erfaringer med samarbejdet mellem mentorer og forældre. Indhold Test af - Læringsstil - Karakterstyrker - Intelligenser Uddannelsesvejledning Indhold i mentorforløb Mentorforløbets indhold er detaljeret beskrevet i en udarbejdet guide, som mentorerne får udleveret på mentorkurset sammen med andet materiale til forløbet. Gennem spil/kort afdækker mentor mentees læringsstil. En stor del af mentorforløbet bruges til afdækningen samt samtale om, hvordan mentee kan anvende sin læringsstil i skolearbejde og ved lektielæsning 9. Evaluator spurgte derfor, den pædagogiske konsulent og den koordinerende afdelingsleder på en skole, hvorvidt skolerne kan anvende viden om den unges læringsstil i skole sammenhæng. Begge var positivt indstillet men i tvivl om, det er muligt at tage højde for det i en undervisningssammenhæng. 9 Guide til mentorprogram

20 19 Tvivl om viden fra mentorforløb kan anvendes i skolesammenhæng (Resumé fra interviews) Den pædagogiske konsulent finder det personligt meget spændende men vurderer det vil være vanskeligt for læreren at tage højde for den enkeltes læringsstil i en klassesammenhæng. Det må ligge hos den unge selv, som så har ansvaret for om det kan anvendes. Den koordinerende afdelingsleder vurderer, at mentorernes vigtigste rolle er at fungere som rollemodeller. Projektlederen blev forelagt interviewpersonernes holdning. Projektlederen forventer, at viden om de unges læringsstile kan anvendes. Han mener ikke, man skal afslå det på forhånd. Man bliver nød til at respektere det, hvis det ikke kan lade sig gøre. Til gengæld mener han, at man skal gøre sig nogle erfaringer med, hvordan mentorernes viden om mentees læringsstile kan anvendes i skolesammenhæng. Projektlederen og den pædagogiske konsulent har siden udarbejdet et skema/profilkort, hvor mentorerne registrerer mentees læringsstil og karakterstyrke. Profilkortet sendes til læreren. Det vil i så fald være op til læreren, om det kan anvendes i undervisningen. På et netværksmøde med mentorer præsenterede projektlederen profilkortet til mentorerne. Mentorerne var indstillede på at bruge det. hvis mentorforløbene skal flytte noget, er det vigtigt at inddrage andre dele af livet. Her er skolen en vigtig del. (Citat: Mentor) Mentorerne blev forelagt skolernes tvivl om viden om de unges læringsstilene kan bruges i en skolesammenhæng. Mentorerne er usikre på, om mentees selv fortæller om deres læringsstile til deres lærere, selvom de bliver opfordret til det. Mentorerne synes derfor, det er en god ide med profilkort. De vil maile det til lærerne sammen med opfordring til at henvende sig, hvis de er interesseret i at høre mere. Fra mentorernes side er der et klart ønske om, at deres viden bliver brugt. De vurderer, at hvis mentorforløbene skal flytte noget, er det vigtigt at inddrage andre dele af livet. Her er skolen en vigtig del. Gode råd -mentorforløb For tidligt at vurdere - men generelt: - Tålmodighed - Realistiske forventninger Gode råd mentorforløb Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt, at vurdere om mentorforløbene skaber forandring for de unge, og om de unge kan anvende den viden, som de opnår om sig selv. Der er udarbejdet evalueringsskemaer til før- og eftermålinger, men der er endnu ikke afsluttet forløb og dermed heller ikke foretaget eftermålinger. Der er desuden behov for at evaluere mentees oplevelser og vurdering af anvendelighed af indhold og det samlede mentorforløb. Det er en del af den samlede projektvurdering. Det anbefales at denne del fremskyndes, så resultaterne kan anvendes til evt. justeringer og forbedringer af mentorforløbene.

21 20 Udviklingsområder - Måling af effekt af mentorforløb - Afklaring og udvikling af rammer for samarbejde mellem mentorer og lærere - Vurdering af mentorforløbs indhold og form Projektlederen har desuden forslået, at der også indgår en undersøgelse med inddragelse af forældrenes vurdering af effekten, da han ikke er sikker på, at mentees kan vurdere sig selv realistisk. I selve projektansøgningen og evalueringsdesignet er kalkuleret med interviews med tilfældigt udvalgte forældre, men ikke en spørgeskemaundersøgelse, som indgår i målingen af effekten af mentorforløbene. Det skal således overvejes, om der er behov for et supplement til eftermålingen med inddragelse af forældre, og hvordan den kan foregå. Interviews med repræsentanter fra skolerne viser en positivt indstilling for anvendelse af læringsstile, men man er meget tvivlende om mulighederne for anvendelse i en skolesammenhæng. En forudsætning for at skolen kan indarbejde den opnåede viden er, at der foregår en kommunikation mellem mentor og lærer. Det anbefales derfor at afklare og udvikle rammer for kommunikation og samarbejde mellem lærere og mentorer.

Spilleregler for samarbejdet mellem Gladsaxe Kommune og de frivillige

Spilleregler for samarbejdet mellem Gladsaxe Kommune og de frivillige GLADSAXE KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Analyse og Udvikling Den 24. januar 2013 Svend Bayer Spilleregler for samarbejdet mellem Gladsaxe Kommune og de frivillige Gladsaxe Kommunes spilleregler

Læs mere

Status den frivillige mentorindsats

Status den frivillige mentorindsats For unge der har et spinkelt voksent netværk, er ensomme eller er i en anden sårbar livssituation, vil det at have en frivillig mentor give den unge tryghed og styrke den unges selvværd og tillid til sig

Læs mere

UDKAST Spilleregler for samarbejdet mellem Gladsaxe Kommune og de frivillige

UDKAST Spilleregler for samarbejdet mellem Gladsaxe Kommune og de frivillige GLADSAXE KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Økonomi- og Ledelsessekretariatet Den 5. oktober 2012 Svend Bayer UDKAST Spilleregler for samarbejdet mellem Gladsaxe Kommune og de frivillige Nedenfor

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret). 1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet

Læs mere

HÅNDBOG FOR LOKALGRUPPER I ERHVERVSGUIDERNE

HÅNDBOG FOR LOKALGRUPPER I ERHVERVSGUIDERNE HÅNDBOG FOR LOKALGRUPPER I ERHVERVSGUIDERNE 1 INDLEDNING Dette er en håndbog for lokalgrupper i Erhvervsguiderne. Du kan læse mere om initiativet på www.erhvervsguiderne.dk. Håndbogen indeholder råd og

Læs mere

Projektbeskrivelse. Baggrund og formål

Projektbeskrivelse. Baggrund og formål Projektbeskrivelse Baggrund og formål Alle elever skal blive så dygtige som de kan. Dét er et af de nationale mål for folkeskolereformen. For at imødekomme det mål har vi i Norddjurs og Skanderborg kommuner

Læs mere

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden januar 2011 til

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Integration på Enghøjskolen 2011/12

Integration på Enghøjskolen 2011/12 1 Mål 2 Baggrund 3 Handleplan 4 Måling Hvad vil vi? Hvorfor vil vi det? Hvordan vil vi gøre det? Hvordan kan det måles/vises, at målet nås? Lektiecafe Målet med lektiecafeen er, at give eleverne mulighed

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Projektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune

Projektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune Projektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune At bryde den negative sociale arv for udsatte familier har været en opgave for kommunerne gennem mange år.

Læs mere

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion til og formål med mentorordningen 2. Gode råd og vejledning til mentorforløbet 3. Udvikling Fyn samarbejde m.v. Bilag: - Samarbejdsaftaleskabelon (Bilag 1) - Fortrolighedsaftale

Læs mere

Partnerskabsguide. Favrskov Kommune

Partnerskabsguide. Favrskov Kommune Partnerskabsguide Favrskov Kommune 2 3 Forord I Favrskov Kommune ønsker vi, at vores elever får motiverende og lærerig undervisning. Ved at etablere partnerskaber mellem folkeskolerne og forenings-, erhvervs-

Læs mere

Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet

Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet AARHUS UNIVERSITET INGENIØRHØJSKOLEN Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet Håndbog for mentorer og mentees Mentorskabet er en gensidigt inspirerende relation, hvor mentor oftest

Læs mere

Udvikling Fyn Virksomhedsservice Mentorordning

Udvikling Fyn Virksomhedsservice Mentorordning nå næste NIVEAU Udvikling Fyn Virksomhedsservice Mentorordning - introduktion og inspiration til Mentee Side 1 Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion til og formål med mentorordningen 2. Gode råd og vejledning

Læs mere

Inspiration til den gode mentor/mentee relation.

Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson Mentee er ansvarlig for

Læs mere

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Udkast til overordnet procesplan November 2014 Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af Skolestrukturen i

Læs mere

Procedure for etablering af nye aktiviteter

Procedure for etablering af nye aktiviteter Procedure for etablering af nye aktiviteter Styregruppen for døgninstitutioner Indholdsfortegnelse 1. Formål.... 1 2. Første kontakt.... 1 3. Samarbejdsaftalen... 2 4. køreplan... 3 5. rekruttering af

Læs mere

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Overordnede informationer Projektets titel: Aktiv sygemelding Projektperiode: 2009 2010 Målgruppe: Målgruppen for

Læs mere

Notat. Analyse af barrierer for SME vedr. ansættelse af personer på kanten af arbejdsmarkedet

Notat. Analyse af barrierer for SME vedr. ansættelse af personer på kanten af arbejdsmarkedet Notat Analyse af barrierer for SME vedr. ansættelse af personer på kanten af arbejdsmarkedet Indhold Indhold og opsummering... 2 Baggrund... 3 Om undersøgelsen... 3 Begrundelse for ansættelse... 3 Erfaringer

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Opholdsstedet Kollektivet. UNDERSØGELSE AF TILFREDSHED BLANDT eksterne samarbejdsparter

Opholdsstedet Kollektivet. UNDERSØGELSE AF TILFREDSHED BLANDT eksterne samarbejdsparter Opholdsstedet Kollektivet UNDERSØGELSE AF TILFREDSHED BLANDT eksterne samarbejdsparter Oktober 2007 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUND OG FORMÅL... 2 2. METODEVALG... 2 3. ANALYSE... 4 3.1 ANALYSE AF PÅRØRENDE/NETVÆRKSPERSONER

Læs mere

Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse

Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Indhold 3 Hvorfor denne guide? 4 Data bedre data frem for mere data 7 SKOLE 2 12 4 10 6 Sparring

Læs mere

Procedure for visitation af elever til specialpædagogisk bistand i Ikast-Brande Kommune

Procedure for visitation af elever til specialpædagogisk bistand i Ikast-Brande Kommune Procedure for visitation af elever til bistand i Ikast-Brande Kommune Indholdsfortegnelse Indstillingsforløb til visitering af elever i Ikast-Brande kommune til specialundervisning/ bistand... 2 Revisitation

Læs mere

Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS

Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS fremtiden starter her... Gode råd om... Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS INDHOLD Hvad er MUS 3 Fordele ved at holde MUS 4 De fire trin 5 Forberedelse 6 Gennemførelse 7 Opfølgning 10 Evaluering 10

Læs mere

Projektbeskrivelse Partnerskab om udvikling af kvaliteten i dagtilbud

Projektbeskrivelse Partnerskab om udvikling af kvaliteten i dagtilbud Projektbeskrivelse Partnerskab om udvikling af kvaliteten i dagtilbud 1. Baggrund Stort set alle børn i Danmark går i dag i dagtilbud. Kommunerne har derfor en unik mulighed for at investere i vores børns

Læs mere

Evalueringskoncept Århusmodel for borgerinddragelse Juni 2006

Evalueringskoncept Århusmodel for borgerinddragelse Juni 2006 Evalueringskoncept Århusmodel for borgerinddragelse Juni 2006 Århus Kommune Ledelsessekretariatet Teknik og Miljø Indhold 1. Introduktion og formål 3 2. Faserne i en evaluering af borgerinddragelsen 4

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik for Langeland Kommune Januar 2017 Baggrund Som offentlig arbejdsplads er vi forpligtet til at forholde os til, hvordan vi kommunikerer, når det gælder den service, vi yder, og den

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Partnerskabsaftale. Systematisk samarbejde mellem [virksomhedens navn] og Ringkøbing-Skjern Kommune

Partnerskabsaftale. Systematisk samarbejde mellem [virksomhedens navn] og Ringkøbing-Skjern Kommune Systematisk samarbejde mellem [virksomhedens navn] og Ringkøbing-Skjern Kommune PARTNERSKABSAFTALE MELLEM [Indsæt virksomhedens navn] Jobcenter Ringkøbing-Skjern Gade: Gade: Finderupsvej 9 Postnr. og by:

Læs mere

Handlingsorienteret frivillighedsstrategi

Handlingsorienteret frivillighedsstrategi Handlingsorienteret frivillighedsstrategi Indledning Aalborg Kommune forventes i løbet af 2015 at præsentere en samlet Frivillighedsstrategi dækkende for al samarbejde med frivillige i Aalborg kommune.

Læs mere

Håndbog for Skolesports tovholdere. Gode råd og inspiration for kommunale tovholdere i Skolesport

Håndbog for Skolesports tovholdere. Gode råd og inspiration for kommunale tovholdere i Skolesport Håndbog for Skolesports tovholdere Gode råd og inspiration for kommunale tovholdere i Skolesport Håndbog for Skolesports tovholdere Denne håndbog er udarbejdet af Skolesports projektledere: Rikke Lindskov

Læs mere

HÅNDBOG FOR LOKALGRUPPER I ERHVERVSGUIDERNE

HÅNDBOG FOR LOKALGRUPPER I ERHVERVSGUIDERNE HÅNDBOG FOR LOKALGRUPPER I ERHVERVSGUIDERNE 1 INDLEDNING Dette er en håndbog for lokalgrupper i Erhvervsguiderne. Håndbogen indeholder beskrivelser af, hvordan I kan etablere og drive Erhvervsguiderne

Læs mere

Vejledning om samarbejde med frivillige

Vejledning om samarbejde med frivillige Vejledning om samarbejde med frivillige 1) Klare rammer for samarbejdet med frivillige i Specialsektoren I Specialsektoren ønsker vi at skabe et trygt og godt samarbejde mellem frivillige, medarbejdere

Læs mere

Det Gode Partnerskab Guide til et bedre samarbejde om frit valg på ældreområdet

Det Gode Partnerskab Guide til et bedre samarbejde om frit valg på ældreområdet Det Gode Partnerskab Guide til et bedre samarbejde om frit valg på ældreområdet 1. Det Gode Partnerskab (www.detgodepartnerskab.eu) Det Gode Partnerskab er etableret i regi af Dansk Industri med støtte

Læs mere

Mentorskab for ledere. Pilotprojekt i Aalborg Kommune, december 2009 december 2010

Mentorskab for ledere. Pilotprojekt i Aalborg Kommune, december 2009 december 2010 Mentorskab for ledere Pilotprojekt i Aalborg Kommune, december 2009 december 2010 Kære mentorpar Vi ønsker med denne pjece at fortælle lidt om mentorskab og mentoring samt give jer nogle konkrete ideer

Læs mere

DEN TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDSMODEL RANDERS KOMMUNE VI ARBEJDER SYSTEMATISK SAMMEN AF HENSYN TIL BARNET, DEN UNGE OG FAMILIEN

DEN TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDSMODEL RANDERS KOMMUNE VI ARBEJDER SYSTEMATISK SAMMEN AF HENSYN TIL BARNET, DEN UNGE OG FAMILIEN 1. AUGUST 2017 DEN TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDSMODEL RANDERS KOMMUNE VI ARBEJDER SYSTEMATISK SAMMEN AF HENSYN TIL BARNET, DEN UNGE OG FAMILIEN ARBEJDSGRUPPEN VEDR. TVÆRFAGLIG SAMARBEJDSMODEL 1 1. Indledning

Læs mere

Evaluering. Kvalitative interviews med teams undersøger kvaliteten og effekten af samarbejdet om udvikling af vejledningen

Evaluering. Kvalitative interviews med teams undersøger kvaliteten og effekten af samarbejdet om udvikling af vejledningen Temadag for studivejledere på VUC er, professionshøjskoler, erhvervsakademier og Studievalg. Temadag for faglærere fra VUC er, professionshøj skoeler og erhvervsakade mier. Etablering af netværk mellem

Læs mere

UddannelsesHusets Mentornetværk

UddannelsesHusets Mentornetværk Esbjerg JobAktiv Motorvej UddannelsesHusets Mentornetværk Projekt Indslusning til arbejdsmarkedet Giv Esbjergs unge mod på fremtiden UddannelsesHuset Spangsbjerg Møllevej 70-6700 Esbjerg www.uddannelseshuset.esbjergkommune.dk

Læs mere

"Fastholdelsespakken" Fastholdelse af unge, der har fået uddannelsespålæg

Fastholdelsespakken Fastholdelse af unge, der har fået uddannelsespålæg "Fastholdelsespakken" Fastholdelse af unge, der har fået uddannelsespålæg Køge, Greve, Solrød og Stevns Kommuner UUV Køge bugt Køge Handelsskole og EUC Sjælland (De øvrige medlemmer af Uddannelsesnetværket

Læs mere

I det følgende beskrives kvalitetsstandarden for tilbudet arbejdsprøvning ved Revacenter Horsens.

I det følgende beskrives kvalitetsstandarden for tilbudet arbejdsprøvning ved Revacenter Horsens. I det følgende beskrives kvalitetsstandarden for tilbudet arbejdsprøvning ved Revacenter Horsens. Formålet med standarden er todelt: For det første ønsker vi at ensrette standarden for vores tilbud og

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT

TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din kommune er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en bærende rolle i

Læs mere

Virksomhedens sociale engagement - brugerundersøgelse. Brugeranalyse

Virksomhedens sociale engagement - brugerundersøgelse. Brugeranalyse Brugeranalyse Virksomhedens sociale engagement Efteråret 2006 1 Indholdsfortegnelse Kort om undersøgelsen 2 Arbejdets betydning 2 Kommunernes forventning 3 Samarbejde med kommuner 3 Vurdering af eksisterende

Læs mere

Frivilligpolitik. Det Grønlandske Hus i Odense

Frivilligpolitik. Det Grønlandske Hus i Odense Frivilligpolitik Det Grønlandske Hus i Odense 1 Formål med frivillighed i Det Grønlandske Hus i Odense Det Grønlandske Hus arbejde med frivillighed sigter mod: At bidrage til de herboende socialt udsatte

Læs mere

Evaluering af Foreningsunderstøttelse i Gellerup/Toveshøj Januar 2016

Evaluering af Foreningsunderstøttelse i Gellerup/Toveshøj Januar 2016 Evaluering af Foreningsunderstøttelse i Gellerup/Toveshøj Ekstern evaluator: Nanna Schneidermann, Ph.D. i antropologi, schneidermanns@gmail.com Introduktion Dette er en slutevaluering af projektet Foreningsunderstøttelse,

Læs mere

Evalueringsrapport LBR Svendborg Projekt Dynamisk mentornetværk. MENTOR company September 2010

Evalueringsrapport LBR Svendborg Projekt Dynamisk mentornetværk. MENTOR company September 2010 Evalueringsrapport LBR Svendborg Projekt Dynamisk mentornetværk MENTOR company September 2010 Indhold Sammendrag af projektet Forudsætning for fortsat drift Elementer i fremadrettet strategi og handlingsplan

Læs mere

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret 2011 Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Forord 3 Formål og værdier 4 Netværksmødet 5 Børn og unge med særlige behov

Læs mere

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre.

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre. Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen 2009 Indledning Formålet med at opdatere den eksisterende handleplan er at sikre, at indsatsten lever op til krav og forventninger, der

Læs mere

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Frivillige hænder - nu i flere farver Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Kære læser Vi har i De Frivilliges Hus i Aalborg igennem længere tid arbejdet med at rekruttere

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task

Læs mere

Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen

Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed. Fremover skal skolebestyrelsen også som del af den åbne skole fastsætte principper for samarbejder

Læs mere

Jeg har forandret mig. Både mentalt og fagligt. Det er rart, når man føler sig lidt klog. Og jeg ved nu, at jeg er klog nok

Jeg har forandret mig. Både mentalt og fagligt. Det er rart, når man føler sig lidt klog. Og jeg ved nu, at jeg er klog nok Jeg har forandret mig. Både mentalt og fagligt. Det er rart, når man føler sig lidt klog. Og jeg ved nu, at jeg er klog nok Nicolai Fick Sørensen om Drenge Akademiet i Jyllands-Posten DRENGE AKADEMIET

Læs mere

Side 1 af 11. Evaluering af besøgskampagne Sammen om vækst hos opstarts- og industrivirksomheder i Aarhus Kommune

Side 1 af 11. Evaluering af besøgskampagne Sammen om vækst hos opstarts- og industrivirksomheder i Aarhus Kommune Side 1 af 11 Evaluering af besøgskampagne Sammen om vækst hos opstarts- og industrivirksomheder i Aarhus Kommune 1 Side 2 af 11 Indhold 1. Baggrund og gennemførelse 2. Virksomhedernes vurdering af erhvervsklimaet

Læs mere

Hvad skal der konkret gøres?

Hvad skal der konkret gøres? Konkretisering af indsatsens aktiviteter i dagtilbuddet Følgende er en oversigt over de aktiviteter der igangsættes i Tvillingehuset i efteråret 2009 i forbindelse med projekt Negativ social arv. For hver

Læs mere

GENEREL INDLEDNING. Udvikling af god virksomhedsservices

GENEREL INDLEDNING. Udvikling af god virksomhedsservices GENEREL INDLEDNING Den foreløbige erfaring i initiativet Udvikling af god virksomhedsservice er, at der er fire områder, der i praksis er i fokus for udviklingen af god virksomhedsservice i de seks medvirkende

Læs mere

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler 1. Skab klare rammer 1.1 Ansatte

Læs mere

Projekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner

Projekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner Projekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner TAK FOR JERES DELTAGELSE I PROJEKTET! Kære projektleder Vi glæder os til samarbejdet om udviklingsprojektet: Styrket fokus

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Dansk Røde Kors i Assens og Assens kommune om Familiedansk

Samarbejdsaftale mellem Dansk Røde Kors i Assens og Assens kommune om Familiedansk Samarbejdsaftale mellem Dansk Røde Kors i Assens og Assens kommune om Familiedansk Formål med aftalen: Denne aftale indgås mellem Dansk Røde Kors Assens afdeling og Assens Kommune. Formålet med aftalen

Læs mere

EVALUERING AF TEAM HERNING 2014/15

EVALUERING AF TEAM HERNING 2014/15 EVALUERING AF TEAM HERNING 2014/15 15. august 2015. 1 INDHOLD OM EVALUERINGEN 3 PROCESBESKRIVELSE AF EVALUERINGEN 4 SAMMENFATNING 5 ER PROJEKT TEAM HERNING 2014/2015 LYKKEDES? 5 HVILKE LANGTIDSVIRKNINGER

Læs mere

Evaluering: Pilotprojekt om børn og unges digitale dannelse og færden på sociale medier

Evaluering: Pilotprojekt om børn og unges digitale dannelse og færden på sociale medier Evaluering: Pilotprojekt om børn og unges digitale dannelse og færden på sociale medier Børn og Unge 21-4-2016 1 1. Baggrund og introduktion Undersøgelser og forskning viser, at jo tidligere børn introduceres

Læs mere

BILAG 1: KONCEPT FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG I HVIDOVRE KOMMUNE

BILAG 1: KONCEPT FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG I HVIDOVRE KOMMUNE BILAG 1: KONCEPT FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG I HVIDOVRE KOMMUNE Baggrund Lovgivning Den 1. januar 2016 blev loven om forebyggende hjemmebesøg ændret. Det betyder, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde et

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

Svendborg Kommune Ramsherred 5 5700 Svendborg. (følgende benævnt Kommunen )

Svendborg Kommune Ramsherred 5 5700 Svendborg. (følgende benævnt Kommunen ) PARTNERSKABSAFTALE Indgået mellem Danmarks Idrætsforbund Idrættens Hus Brøndby Stadion 20 2605 Brøndby (følgende benævnt DIF ) og Svendborg Kommune Ramsherred 5 5700 Svendborg (følgende benævnt Kommunen

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

Hotel og restaurant. Uddybende kvalitetsresultater samt opfølgningsplan. Herunder resultaterne for de enkelte områder fra 2011: Grundforløb:

Hotel og restaurant. Uddybende kvalitetsresultater samt opfølgningsplan. Herunder resultaterne for de enkelte områder fra 2011: Grundforløb: Uddybende kvalitetsresultater samt opfølgningsplan. Herunder resultaterne for de enkelte områder fra 2011: Grundforløb: 1 Hovedforløb: 2 Opfølgnings/handlingsplan: Opfølgning og evaluering på sidste års

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task

Læs mere

Retningslinje. for håndtering af bekymrende fravær

Retningslinje. for håndtering af bekymrende fravær Retningslinje for håndtering af bekymrende fravær Forskning viser, at uddannelse er en af de vigtigste parametre i forhold til at sikre alle lige muligheder i voksenlivet. Ud fra et princip om tidlig

Læs mere

Samskabende udviklingsarbejde

Samskabende udviklingsarbejde Samskabende 6 Samskabende I denne fase begynder det sam skabende arbejde på de enkelte udvik lings platforme. Co-creation initiativet skifter gear. Arbejdsgruppens arbejde er fuldført og ankerpersonens

Læs mere

Evaluering af Ungekampagne 2011 i Sorø, Faxe og Ringsted

Evaluering af Ungekampagne 2011 i Sorø, Faxe og Ringsted Evaluering af Ungekampagne 2011 i Sorø, Faxe og Ringsted I perioden oktober november 2011 blev kampagnen Snyd ikke dig selv / Snyd ikke virksomheden gennemført. Bag kampagnen stod de lokale beskæftigelsesråd

Læs mere

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges

Læs mere

Borgerevaluering af Akuttilbuddet

Borgerevaluering af Akuttilbuddet Lyngby d. 24. april 2012 Borgerevaluering af Akuttilbuddet Akuttilbuddet i Lyngby-Taarbæk Kommune har været åbent for borgere siden den 8. november 2010. I perioden fra åbningsdagen og frem til februar

Læs mere

Sådan gennemfører du en god ansættelsessamtale

Sådan gennemfører du en god ansættelsessamtale Sådan gennemfører du en god ansættelsessamtale 27.09.13 En komplet guide til dig, der skal holde ansættelsessamtale. Ved at bruge spørgerammer sikrer du dig, at du får afklaret ansøgerens kompetencer og

Læs mere

Landsbyklynger. Pilotprojektet 2015-2016

Landsbyklynger. Pilotprojektet 2015-2016 Landsbyklynger Pilotprojektet 2015-2016 Baggrund I en situation hvor ændrede erhvervsmæssige og demografiske strukturer i yderområderne øger presset på tilpasning af den kommunale servicestruktur, er det

Læs mere

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem

Læs mere

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet Jobcoach-konceptet Håndværksrådet ser gode perspektiver for, at andre aktører kan have gavn af at arbejde videre med det grundlæggende koncept for Jobcoach. Det konkrete arbejde med jobcoach-projektet

Læs mere

Guide til nye lokale afdelinger af BROEN

Guide til nye lokale afdelinger af BROEN Guide til nye lokale afdelinger af BROEN - om at komme godt i gang som ny forening hjælper udsatte børn til en aktiv fritid www.broen-danmark.dk Indhold Etablering af ny lokalafdeling af BROEN 3 Stiftende

Læs mere

Notat. Referat af 5. møde i HRM-styregruppen under FSU om Human Ressource Management i folkekirken.

Notat. Referat af 5. møde i HRM-styregruppen under FSU om Human Ressource Management i folkekirken. Dato: 1. oktober 2009 Referat af 5. møde i HRM-styregruppen under FSU om Human Ressource Management i folkekirken. Kirkeministeriet KM-3 Sagsbehandler Lone Klixbüll Mødet fandt sted tirsdag den 25. august

Læs mere

Dialogbaseret aftale mellem

Dialogbaseret aftale mellem Dialogbaseret aftale mellem Klubområde 2 (Klub X ) v/ Caj Stroland og Børn & Unge forvaltningen v/ Flemming Jensen 2014 Generelt om dialogbaserede aftaler Den dialogbaserede aftale, er en aftale der indgås

Læs mere

Orienteringsnotat til Økonomiudvalget vedr. indgåelse af kontrakt om Mentorordning 2015-18

Orienteringsnotat til Økonomiudvalget vedr. indgåelse af kontrakt om Mentorordning 2015-18 KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Sikker By NOTAT Til Økonomiudvalget Orienteringsnotat til Økonomiudvalget vedr. indgåelse af kontrakt om Mentorordning 2015-18 Jf. vedlagte indstilling

Læs mere

Bilag 1: Projektbeskrivelse Oprettelse af forældrerollemodelkorps i København

Bilag 1: Projektbeskrivelse Oprettelse af forældrerollemodelkorps i København Bilag 1: Projektbeskrivelse Projekttitel Oprettelse af forældrerollemodelkorps i København Tema Ansvarlig Sagsnummer Lokale rollemodelkorps Mette Gram og Lotte T. Larsen (Brug For Alle Unge) og Mahtab

Læs mere

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Her kan du læse om: Gruppepsykoedukation hvad er det? Program for gruppeforløbet Gode råd til planlægning af forløbet Facilitatorens rolle i forløbet Gruppepsykoedukation

Læs mere

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Overordnede informationer Projektets titel : Virksomhedsmentorer Uddannelse og netværk Projektperiode : 1. marts

Læs mere

Evaluering af For Fuld Musik Samarbejdsprojekter mellem musikskolen og folkeskolerne Efterår 2014

Evaluering af For Fuld Musik Samarbejdsprojekter mellem musikskolen og folkeskolerne Efterår 2014 Evaluering af For Fuld Musik Samarbejdsprojekter mellem musikskolen og folkeskolerne Efterår 2014 Resumé: Musikskolen har gennemført syv projekter i samarbejde med syv forskellige folkeskoler i Lyngby-

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Samarbejdsrammer for frivillighed i Center for Sundhed og Omsorg

Samarbejdsrammer for frivillighed i Center for Sundhed og Omsorg Samarbejdsrammer for frivillighed Indholdsfortegnelse Hvorfor samarbejde?... 2 Hvorfor samarbejdsrammer?... 3 Muligheder... 4 Det særlige ved frivillighed... 5 Kommunikation og fælles mål... 6 Anerkendelse

Læs mere

MÅL FOR STÆRKT SAMARBEJDE. - mellem skoler, institutioner og klubber. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen

MÅL FOR STÆRKT SAMARBEJDE. - mellem skoler, institutioner og klubber. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen MÅL FOR STÆRKT SAMARBEJDE - mellem skoler, institutioner og klubber KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Indhold Mål for forpligtende samarbejde mellem skoler, institutioner og klubber 3 Børn

Læs mere

Girls Day in Science - En national Jet

Girls Day in Science - En national Jet Girls Day in Science - En national Jet Jet Net.dk event Vejledning til Virksomheder Hvorfor denne vejledning? Denne vejledning til virksomheder indeholder ideer til, tips og eksempler på ting der tidligere

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005

Kvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Kvalitetssikring af folkeskolen Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Hvis jeg var BKC ville jeg: Sikre mig at alle kommunens skoler lever op til centrale og kommunale mål Sikre at forvaltningens

Læs mere

ROSKILDE VEJLEDNING. Erhvervslivet

ROSKILDE VEJLEDNING. Erhvervslivet ÅBEN SKOLE ROSKILDE VEJLEDNING Erhvervslivet Indholdsfortegnelse Om Åben Skole 3 Hvad siger reformen? 4 Hvorfor samarbejde? 5 Hvad med faciliteter? 6 Hvad med økonomien? 6 Hvad kan virksomhederne gøre?

Læs mere

Kvalitetssystem for KUU Køge-Roskilde-Greve

Kvalitetssystem for KUU Køge-Roskilde-Greve Kvalitetssystem for KUU Køge-Roskilde-Greve Kvalitetssikring og evaluering for KUU Køge-Roskilde-Greve Formålet med kvalitetssikringssystemet for KUU Køge-Roskilde-Greve er at sikre, at uddannelsen i vores

Læs mere

Her vil vi give nogle bud på bl.a. din rolle, dine arbejdsopgaver, hvordan kan du få støtte fra konsulenter, hvordan kan du bruge ledelse og kolleger

Her vil vi give nogle bud på bl.a. din rolle, dine arbejdsopgaver, hvordan kan du få støtte fra konsulenter, hvordan kan du bruge ledelse og kolleger G U I D E T I L M E N TO R E N G U I D E T I L D I G, S O M S K A L S TA R T E M E D AT VÆ R E M E N T O R, E L L E R A L L E R E D E E R I G A N G Her vil vi give nogle bud på bl.a. din rolle, dine arbejdsopgaver,

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Børn lærer bedst, når de fungerer socialt

Børn lærer bedst, når de fungerer socialt Børn lærer bedst, når de fungerer socialt 1 Indhold 1. Indledning... p. 3 2. Trivsel, konflikt, mobning... p. 4 3. Hvad gør vi for at forebygge mobning... p. 4 4. Hvad gør vi konkret, når mobning konstateres...

Læs mere

Godkendelse af Helhedsorienteret indsats der skal mindske betydningen af social baggrund

Godkendelse af Helhedsorienteret indsats der skal mindske betydningen af social baggrund Punkt 3. Godkendelse af Helhedsorienteret indsats der skal mindske betydningen af social baggrund 2016-008853 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Familie- og Socialudvalget godkender,

Læs mere