ØKOLOGI&ERHVERV. 160 virksomheder skal chekkes KONTROL: Fødevareregionener forbereder den hidtil største økologiske kontrolaktion

Transkript

1 ØKOLOGI&ERHVERV AUGUST 2010 NR ÅRGANG Kvaliteten regner væk Vinterrugen her var moden og høstklar, da den langvarige regnperiode satte ind i begyndelsen af august. Siden har det stort set ikke været muligt at høste. Med regnen skyller kvaliteten ud af kernerne, og det, der skulle have været brød-, gryn- og fremavlskorn, ender i fodersiloerne. På bageriet Aurion i Nordjylland har Jørn Ussing Larsen allerede afvist et par hundrede ton korn pga. for lave faldtal. Han modtager dog stadig prøver, hvor faldtallet er rimeligt. - Jeg har lige kasseret et parti Ølandshvede, men jeg har også fået en hvede ind med et faldtal på 230. Det er lige til øllet, men den kan måske bruges, hvis man blander den op med et bedre parti, siger Ussing, der opfordrer til nytænkning om høst og tørring. Side virksomheder skal chekkes KONTROL: Fødevareregionener forbereder den hidtil største økologiske kontrolaktion Af Jakob Brandt I denne uge er kontrollanterne rundt om i landets fødevareregioner på skolebænken. De skal klædes på til efterårets store økologiske kontrolaktion, som vil bringe dem ud til 160 virksomheder. Det er første gang, at kontrolmyndighederne planlægger en så omfattende kontrol af de økologiske virksomheder. Der er tale om en kontrolkampagne, som i omfang kan sammenlignes med den, der i foråret blev iværksat i kølvandet på kødskandalen. - Vi skal hvert år lave større kontrolkampagner, og det er første gang, at vi vælger økologien. Det er ikke fordi, vi har konkret viden om, at det ikke står godt til ude i virksomhederne, men det er nødvendigt med kontrol for at fastholde tilliden til økologien, siger projektleder Saoirse Nielsen fra Fødevarestyrelsen. Kampagnen bliver gennemført i september og oktober og myndighederne vil gå mere grundigt til værks end normalt. - I modsætning til den normale økologikontrol vil vi også udtage prøver for at undersøge, om varerne indeholder tilsætningsstoffer, som ikke må være i økologi, siger Saoirse Nielsen. Det er en bred vifte af virksomheder, der kommer under lup. Kontrollanterne skal både besøge importører, engrosfirmaer med og uden egen produktion, større gårdbutikker og detailbutikker. De sidste er normalt ikke underlagt økologikontrol, og kontrollen går her først og fremmest ud på at tjekke om markedsføringen er i overensstemmelse med reglerne, og markedschef i Økologisk Landsforening, Henrik Hindborg ønsker kontrollen velkommen: - Alle - både landmænd, virksomheder og forbrugere - har en interesse i, at der er en stærk kontrol, som fungerer og som fanger eventuelle overtrædelser. Vi hilser derfor en supplerende kontrol velkommen. Den vil være med til at fastholde en høj tillid til de økologiske varer, siger han. Økologer klar til ny stald Seks økologiske mælkeproducenter har været i Holland og set på kompoststalde. - Det er et af de få tilfælde, hvor virkeligheden ser bedre ud end billederne, siger Jørgen Sønderby, Bjerringbro. - Jeg havde egentlig tænkt, at min nye stald skulle være dybstrøelse med sand, men det vil jeg nok revurdere, lyder det fra en anden af deltagerne, Mads Helms, Ejstrupholm (billedet). Han har aktuelle planer om at bygge ny stald og dermed også en række miljøkrav, han skal imødekomme. Derfor er spørgsmålet om ammoniakfordampning fra forskellige lejematerialer et vigtigt spørgsmål for ham at få afklaret. Læs side 12-13

2 Økologisk nonfood - nyt indsatsområde for Økologisk Landsforening? Af: Evald Vestergaard Formand Økologisk Landsforening Økologisk Landsforening har tidligere i år indledt strategiske overvejelser om, hvorvidt vi skal gå mere aktivt ind i arbejdet med det økologiske nonfood-område. Altså markedet for økologisk kosmetik, tekstiler osv. Det er et område i rivende vækst, men også et område, hvor der mangler klare regler for produktion og markedsføring og dermed gennemsigtighed for forbrugerne. Det blev tydeligt illustreret i de sidste dage af agurketiden, hvor den helt store historie var, at økologiske cremer ikke nødvendigvis er særligt økologiske. Den lave troværdighed på økologisk nonfood skulle nødigt smitte af på den økologiske fødevaresektors høje troværdighed. Styrken i det røde Ø-mærke er den enorme forbrugertillid, og der er tydeligvis behov for at styrke troværdigheden på nonfood-området - ikke mindst for at økologi-begrebet som helhed ikke mister troværdighed. Modsat økologiske fødevarer, hvor betegnelsen økologisk og det røde Ø-mærke giver forbrugerne garanti for, at varerne overholder strenge krav og kontrol er der endnu ingen fælles krav for kosmetik og plejeprodukter. Der er derfor behov for at sikre, at forbrugerne ikke bliver vildledt, og behov for at beskytte den tillid og troværdighed, der er opbygget til økologiske fødevarer. Når betegnelsen økologisk anvendes i andre sammenhænge end fødevarer, giver det en forventning om, at disse produkter også lever op til høje fælles standarder. For at undgå en udvanding af begrebet økologisk og fremme arbejdet med sunde, bæredygtige kosmetik og plejeprodukter, må vi sikre, at produkterne lever op til den samme standard og kontrol. Det vil også sikre de virksomheder, som arbejder seriøst med at udvikle økologiske produkter ud fra de etablerede internationale standarder, mod unfair konkurrence. De laver et vigtigt pionérarbejde, både for sundhed og miljøet, og de fortjener - ligesom forbrugerne - klare spilleregler. Økologisk Landsforening fik allerede i april i år mulighed for at fremsætte et forslag, der skal regulere anvendelsen af økologisk på kosmetik og plejeprodukter. Forslaget er fremsat til Forbrugerombudsmanden i forbindelse med, at han reviderer vejledning om Miljømæssige og etiske påstande i markedsføringen. Jeg har noteret mig, at Forbrugerombudsmanden i sine udtalelser i pressen ser ud til at have taget vores forslag til efterretning. Jeg håber, at det kan være første skridt til at skabe den gennemskuelighed og troværdighed på det økologiske nonfood-område, som både forbrugerne og de aktører, som arbejder seriøst med det, fortjener. Inden for en overskuelig fremtid skal vi dernæst tage stilling til, om det er et område, vi i Økologisk Landsforening vil kaste os mere intensivt over. Hvis du har tanker eller idéer om dette, er du meget velkommen til at give dem tilkende - enten ved personlig henvendelse eller som debatindlæg her i avisen eller på økoforum på ØKOLOGI&ERHVERV ØKOLOGI & ERHVERV Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj ISSN Tlf Mail: jordbrug@okologi.dk ØKOLOGI & ERHVERV koster 34,95 i løssalg. Et årsabonnement koster 798 kr (incl. moms). Bestil på mail: hmo@ okologi.dk ISSN MENNESKER & MENINGER Som avlsinteresseret kvægbruger med 220 køer og tidligere genetiker, mener jeg, at økologiske kvægbrugere overser RDM-koens overlegne kompetencer inden for sundhed, robusthed og produktionsøkonomi. På verdensplan er den nordiske røde race nok den eneste malkerace, der økonomisk kan matche den højtydende holsteinko. Når nu sundhed og dyrevelfærd vægter så højt i det økologiske koncept, burde økologerne anvende RDM - eller nordisk rødt - i langt større stil enten som renracet eller i et krydsningprogram. Den røde ko er sundest Fokus er stigende på de velfærdsmæssige egenskaber som sundhed og dødelighed, og udviklingen har også været uheldig for en række af disse. For eksempel er kodødeligheden steget markant gennem de senere år. RDM Læst & Hørt Udgiver: Økologisk Landsforening Tryk: Trykcentralen Oplag: eks. 23 udgivelser årligt ØKOLOGI&ERHVERV Redigeres uafhængigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser har i dag den laveste ko- og kalvedødelighed. Derudover har de færre sygdomsbehandlinger og en bedre frugtbarhed, så alt i alt syner dyrevelfærden bedre hos RDM-køer end hos andre racer. Sagt & Skrevet Arne Bjerre redigerende ab@okologi.dk Jakob Brandt journalist jb@okologi.dk Karen Munk Nielsen journalist kmn@okologi. dk : Steffen Borch ansvarshavende sb@okologi.dk Økologer bør avle efter den sunde røde ko Holstein-koen har en højere mælkeydelse, men på trods af det viser økonomiske studier fra Sverige og Danmark, at dækningsbidraget fra røde køer er på samme niveau som Holstein. Årsagen er, at den røde ko har bedre fedtog proteinprocenter, færre sygdomme, lavere celletal, bedre frugtbarhed, lettere kælvninger samt en bedre klassificering ved slagtning. Vel vidende at sygdomme hos økologiske køer er forbundet med store omkostninger sammen med økologiens etiske overvejelser burde den røde ko være det bedste valg til økologiske bedrifter. Derfor forstår jeg ikke, hvorfor økologiske bedrifter har færre RDM-køer end konventionelle bedrifter. Det tyder ikke på, at økologerne har fokus på de avlsmæssige muligheder for at forbedre sundheden og dyrevelfærden. For mig tyder det på, at for mange økologer tæller liter mælk i stedet for at vægte dyrevelfærden i valget af avlsdyr. Flere bruger krydsningsavl Det skal dog med, at antallet af krydsningsdyr er steget fra 11,4% 2000 til 16,4%. Krydsning er selvfølgelig en oplagt mulighed for økologer, idet krydsningsfrodigheden er stor for sundheden, frugtbarhed og holdbarheden. Derudover tyder danske og udenlandske studier på en klar økonomisk gevinst ved krydsning, så det kan jeg kun anbefale. Men økologerne bør i højere grad bør bidrage med et seriøst langsigtet avlsarbejde inden for de renracede RDM-dyr. Den nordiske røde malkerace er en unik genetisk ressource, som ikke findes andre steder i verden. Hvis ikke vi i Norden bakker op omkring den røde malkerace, kan vi på sigt risikere at miste denne genetiske ressource, hvorved der på verdensplan sandsynligvis ikke vil være racer, der økonomisk kan matche holsteinkoen. Mødrenes procentvise racefordeling ved kælvninger i 2000 og RDM DH DJ Krydsn. I alt 2000 Konv 9,2 67,8 11,7 9, Øko 7,5 65,6 14,6 11, Konv 7,7 70,0 12,1 8, Øko 6,0 66,3 10,3 16, Staten bør oprette en fond, der kan støtte etablering og udvidelse af danskejede økologiske arealer. - I dag handler økologi om moderne, rationelt landbrug, der producerer fødevarer på en naturlig måde, uden nogen som helst religiøs dimension. For mig betyder økologi ganske enkelt sundere og renere fødevarer og bedre forhold for produktionsdyrene, som ikke presses ind i trange bure og båse, men får lov at rende frit rundt ligesom i gamle dage. Og ikke mindst betyder økologi en renere natur, fordi økologiske bedrifter ikke benytter alle de gifte og kemikalier, det industrielle landbrug fylder markerne og dyrene med. Chr. H. Hansen, Partiet Fokus i Altinget Morten Hansen Ph.d i kvægavl, nuværende kvægbruger og næstformand i RDM-Danmark. Kan man smage økologi, og er det sundere end traditionel fremstillet vin? Det er svært at svare på. - Når det gælder sundheden, er der noget, der tyder på, at de økologisk dyrkede druer indeholder mere af stoffet reservatrol end de ikke økologisk dyrkede druer. Det er en antioxidant, som mange mener, kan helbrede næsten alle former for sygdom. Smagsmæssigt er det svært at afgøre, om en vin er økologisk eller ej. Men under alle omstændigheder er det en god udvikling, at flere og flere vine i fremtiden vil være mere gift- og kunstgødningsfrie end tidligere. John Iversen, vinanmelder i Avisen.dk Dengang var det begrænset, hvad man kunne få af økologiske varer, og vi følte, at det var noget, der blev presset ned over hovederne på os. Man tog os ikke med på råd. Men i dag er vi jo glade for, at kommunen valgte at prioritere de økologiske råvarer. Vi skulle bare have været mere inddraget i processen dengang, siger hun. Jane Grønlund Petersen i bladet Danske Kommuner om reaktionen, da det blev besluttet, at institutionsmaden skulle være økologisk baseret. 2 ØKOLOGI & ERHVERV AUGUST 2010 NR. 461

3 LÆS I NÆSTE NUMMER: Udviklingscenter sprudler af ideer Godt et halvt år har Simme Eriksen siddet i stolen som projektleder af Udviklingscenter for Husdyr på Friland, og det er ikke ideer, det skorter på, når han gør status og tegner linjerne for det fremtidige arbejde. Grise på tidsrejse, nye racer samt kastration er nogle af de emner, han håber, centret kommer til at sætte et stærkt fi ngeraftryk på i den kommende tid. Coop bager økologisk Hos Coop Sverige er alle butiksbagerier nu Krav-mærkede, dvs. de tilbyder økologisk brød. - Vores medlemmer og kunder vil have Krav-mærket brød, og jeg er glad for, at vi nu kan tilbyde det i alle vores butiksbagerier, siger Per Olofsson, chef for Coops butiksbagerier til Dagligvarehandelen. Til at begynde med tilbyder Coop Sverige et madbrød og et kaffebrød, men sortimentet skal løbende udvides. Mere øko-mælk i Finland Trods klimadebat og økonomisk afmatning fortsætter svenskerne med at spise mere kød. Fra 2007 til 2008 er forbruget steget 1,3 procent, og svenskerne spiser nu i gennemsnit 84 kilo kød årligt pr. person. Det viser nye tal fra Jordbruksverket. Det er især forbruget af fjerkrækød, der stiger, mens forbruget af oksekød er faldet en smule. Forbruget af svinekød er stort set uforandret. Svenskerne spiser 36 kilo svinekød årligt i snit. AKTUELT Arla er moden til råmælksost MEJERI: En økolog vil være det naturlige valg som leverandør af mælk til mikromejeri, der skal producere Arlas dyreste ost Af Jakob Brandt Efter flere års forarbejde har Arla Foods nu søgt de danske fødevaremyndigheder om tilladelse til at producere råmælksost af upasteuriseret mælk. Det er endnu ikke besluttet, hvem der skal levere mælken, men ifølge premium food manager John Gynther fra Arla vil det naturlige valg på sigt være en økologisk malkebesætning. - Med råmælksosten handler det jo netop om at komme tættere på naturen, men i første omgang er det vigtigste, at der bliver tale om en dedikeret landmand tæt på mejeriet, så vi kan ikke garantere, at det bliver en økolog, siger han. Det hænger sammen med, Fakta om råmælksoste Råmælksost er en fast betegnelse for ost, der er lavet på rå, upasteuriseret mælk, som giver den unikke smagsnuancer. Arlas første oste kan i bedste fald være klar i slutningen af 2011, og koens race og foderet har stor betydning, når man udvikler råmælksoste, fordi råvarens særpræg i højere grad træder frem i smagen. Osteproduktion af upasteuriseret mælk blev opgivet i Danmark inden anden verdenskrig og blev defi nitivt forbudt i Årsagen var, at råmælksosten havde svingende kvalitet, og at den bakteriologiske risiko var for stor, og gennem de seneste år er de eneste danske, økologiske råmælksoste produceret på Osteriet Hinge, der drives af Økologisk Landsforenings formand, Evald Vestergaard. at der stilles særdeles strenge krav til hygiejnen og mælkens friskhed, og ifølge John Gynther skal leverandøren producere mælken under vilkår, som rækker ud over kravene til økologisk produktion. Det kan være forbud mod, at der er andre dyr på bedriften og forbud mod at benytte malkerobotter. Mikromejeri i mejeriet Tanken er at indrette et mikromejeri i skummesalen på Arlas Mejeri i Tistrup nord for Varde, og i bedste fald kan de første oste være spiseklare i slutningen af 2011efter 36 ugers lagring. - Vi skal bruge det første år til at øve os og skærpe smagen sammen med de 25 toprestauranter, som Arla samarbejde med, siger John Gynther, der forventer, at råmælksosten bliver den dyreste i Arlas sortiment. 100 ton ost Arla har eksperimenteret med råmælksost på forsøgsmejeriet i Brabrand i en årrække, og via flere seminarer er erfaringerne formidlet videre til andre interesserede mejerier, og Thise Mejeri og andre følger projektet nøje. Arla håber på den måde at bidrage til, at flere tør give sig i lag med råmælksosten. - I hele forløbet har vores Produktion af råmælksost blev forbudt i 1967, men i dag er hygiejnen så god, at det igen er muligt at producere ost af mælk, som ikke bliver varmebehandlet. udgangspunkt været, at fødevaresikkerheden skulle være helt i top. Når vi har indsendt ansøgningen nu, hænger det sammen med, at vi er overbeviste om, at vi nu kan fremstille råmælksost med den nødvendige fødevaresikkerhed, siger John Gynther, der forventer, at den samlede danske råmælksproduktion i løbet af nogle år vil nå op på ca. 100 t. To vil starte grønne fællesskaber ØKOLOGI: To studiekammerater danner netværk for landmænd og andre, der er interesserede i at etablere og diskuter nye former for økologiske landsbysamfund Tekst og foto: Jakob Brandt Rundt om i landet sidder der formentlig mange, som drømmer om en grønnere og mere bæredygtig tilværelse, hvor familieliv og fritid er en integreret del af det daglige arbejde med forskellige former for økologisk fødevareproduktion. De får nu et fælles debatforum og mulighed for at møde ligesindede i form af netværksgruppen: Grønne Henrik Thers og Camilla Mikkelsen kender hinanden fra studietiden på den Økologiske Landbrugsskole, og de vil nu skabe et netværk af folk, som deler interessen for at etablere nye former for økologiske fællesskaber. Netværk. Den er oprettet af HF-studerende Henrik Thers og Camilla Mikkelsen. De kender hinanden fra studietiden på den Økologiske Landbrugsskole. Henriks mål med uddannelsen var oprindeligt hurtigst muligt at etablere en økologisk mælkeproduktion, mens Camilla først og fremmest søgte til Kalø for at få noget praktisk økologisk fagligt ballast, før hun læste markedsføringsøkonomi og kultur, kommunikation og globalisering. I dag arbejder hun i Bruxelles som koordinator for IFOAMs arbejde med EUreglerne, mens Henrik er nået frem til en erkendelse af, at det er en fordel at være flere, hvis man vil etablere en landbrugsproduktion. Han sigter aktuelt mod at blive optaget på biologistudiet på universitetet, og håber samtidig, at netværket vil bringe ham i kontakt med andre, der har lyst til at investere tid og kræfter i et fælles landbrug. - Mit personlige ønske med netværket er at møde nogle dygtige landmænd, der har mod på at være selvstændige, som jeg kan indgå i et team/fællesskab med om at købe og drive et landbrug. Min egen interesse går mest på planteavl og grøntsager. Jeg håber, at vi kan sammensætte et mix af forskellige kompetencer, siger han. Balanceret produktion Målet med Grønne Netværk rækker ud over landbruget, og de to initiativtagere peger på, at erhvervene udover landbrugsdrift f.eks. kan være formidling, cafe/ restaurant, bondegårdsferie, kreative værksteder med butiksslagteri, bageri, bryggeri m.m. Udover det nye online debatforum nævner Henrik og Camilla aktiviteter som studiebesøg hos eksisterende andels- og samarbejdsprojekter samt oplæg og debatmøder som oplagte konkrete aktiviteter for de kommende medlemmer af netværket. - Meningen med netværket er, at de, der har interesse i en fremtid i et landsbysamfund med fokus på økologi, balanceret produktion og optimeret forbrug af naturressourcer, kan få lejlighed til at møde hinanden og diskutere ideer og forventninger, som kan føre til nye fælles initiativer, uddyber Camilla. Læs mere på: debat-og-forum.aspx ØKOLOGI & ERHVERV AUGUST 2010 NR

4 Nemmere at finde kød Det bliver nemmere at spotte det økologiske kød i køledisken. Friland har besluttet at udskifte det gamle ikke særligt markante logo, som gennem flere år har markeret de økologiske kødprodukter. Det nye øko-logo bliver først synligt for forbrugerne i de ambassadør-butikker, som i den kommende tid markedsføres med et særligt stort økologisk kødsortiment flere steder i landet, men med tiden vil det blive brugt på alle økologiske produkter og reklame-materialer, mens det tidligere økologi-logo udfases. Farverne i det nye logo er valgt, så de matcher de to vigtigste kontrol-logoer for økologi. Det røde Ø-mærke og det nye EU-logo. Økologisk Høstfest ved Trøjborg Slotsruin Når høsten er i hus, er det tid til et rigtigt høstgilde. Selv om regnen driller i år, er Naturmælk klar til at genoptage den gamle tradition og inviterer 11. september til høstfest med flere X-faktor-stjerner på scenen i de smukke rammer ved Trøjborg Slotsruin. Den ejes af en af mejeriets 32 leverandører af økologisk mælk. Billetter kan købes i Føtex. Læs mere på Patrick Holden stopper som direktør Efter 15 år i spidsen for de britiske økologers organisation stopper Patrick Holden ved udgangen september som direktør for Soil Association. Patrick Holden begyndte at arbejde for organisationen i Han er født og opvokset i London og har som ung boet i San Francisco, hvor faderen i 1970 var psykiater. Efter et ophold på en biodynamisk landbrugsskole etablerede Holden i 1973 sammen med andre unge det første økologiske landbrugskollektiv langt ude på landet i Wales, hvor jorden var billig og naturen noget at det smukkeste, der er til at opdrive i Storbritannien. Da kollektivet senere gik i opløsning, overtog han gården, som han lige siden har drevet videre med malkekøer og grøntsager. Patrick Holden har markeret sig som en veltalende og særdeles engageret fortaler for økologisk landbrug. I øvrigt ligesom den britiske tronfølger, Prins Charles, som hører til i kredsen af gode venner. AKTUELT Konventionelle afstår fra GMO De første konventionelle landmænd har nu ladet sig registrere som GMO-fri på det danmarkskort,der skal vise, hvor der ikke vil blive brugt GMO. Det sker efter at alle landmænd er blevet opfodret til at registrere deres marker for de næste fem år Fuld fart på GMO i Belgien GMO-tilhængere vejrer morgenluft, efter EU har sagt ja til gensplejset kartoffel Af Per Henrik Hansen Uanfægtet af den folkelige skepsis og modstand mod GMO i EU-landene er der fuld fart på forskning og udvikling af gensplejsede afgrøder i en del forskningsmiljøer rundt omkring i EU. Den belgiske universitetsby Gent er et af de steder, hvor gensplejsning rimer på sød fremtidsmusik og store bevillinger. I Gent Teknologipark, få km fra den smukke middelalderlige bymidte, er 11 private biotek-virksomheder placeret side om side med delstaten Flanderns forskningsinstitutioner VIB og IL- VO. Kartoffel baner vejen Da Økologi & Erhverv nylig besøgte stedet sagde kommunikationschef Marnix Peferon fra virksomheden Crop Design: Kampagnen er startet af Økologisk Landsforening sammen med Frie bønder - Levende land, Thise Mejeri, Naturmælk og Danmarks Biavlerforening. Kampagnens mål er at få de danske landmænd til at tage stilling til GMO og dermed sende et signal til politikerne. GMO-fri i fem år Indtil videre er der blevet sat 35 blå nåle på på kortet. Derudover er økologiske - og derfor per definition GMO-fri bedrifter - plottet ind på kortet i form af grønne nåle. - Hvis man giver det fem år, har vi ikke udelukket GMO for evigt. Den periode skal blandt andet bruges på uvildig forskning i langtidsvirkningen. Vi er ikke teknologiforskrækkede, men vi vil gerne have en sikker dokumentation på bordet, siger Evald Vestergaard, formand for Økologisk Landsforening ṡb@okologi.dk - Det er selvfølgelig lidt frustrerende, at der næsten ikke må dyrkes nogen gensplejsede afgrøder i Europa, selv om der i EU bliver foretaget store investeringer i bioteknologi. Men det ser ud til at blive bedre nu, hvor EU har ophævet sit moratorium for nye GMO-afgrøder, og efter man for nylig har tilladt BASF s nye gensplejsede kartoffel. Crop Design, som selv er et datterselskab i kemikoncernen BASF, samarbejder med kemi- og GMO-koncernen Monsanto i et projekt med et budget på 1,2 milliarder Euro mere end 8 milliarder danske kroner. Formålet er at udvikle stærkere og mere højtydende sorter af majs, sojabønner, bomuld og raps ved hjælp af gensplejsning. Det første delmål er en tørke-tolerant sort af majs, som Crop Design og Monsanto forventer at kunne markedsføre fra Menneskeheden er afhængig af, at der bliver udviklet mange flere GMO-afgrøder. Det er den belgiske professor Marc Van Montagus faste overbevisning. Han har selv haft afgørende indflydelse på teknologiens udvikling. Foto: Per Henrik Hansen. GMO-pioner: Fremtiden er GMO i kombination med økologi Den agtværdige professor fægter med armene, øjnene lyner, og fra hans mund hamrer salverne løs: - Modstanden mod gensplejsning bygger på løgne og nonsens. Greenpeace er fulde af løgn og holder kun fast i deres modstand mod GMO, fordi det er deres eneste vej til at overleve og få store donationer fra rige mennesker, kommer det fra det menneskelige maskingevær. Med en lang og prestigefyldt akademisk karriere bag sig blandt andet med seks æresdoktor-titler ved universiteter verden rundt kunne den 76-årige belgiske professor i plantevidenskab, Marc Van Montagu, med sindsro trække sig tilbage og nyde en pensionist-tilværelse med en god belgisk øl mellem turene på golfbanen. En mand med en sag Men Marc Van Montagu er en mand med en sag genteknologiens sag. Da Økologi & Erhverv møder ham i Gent Teknologipark er han netop ankommet fra Alexandria i Ægypten, hvor han har holdt foredrag om alt det gode ved GMO. Ingen tid må gå til spilde, når det gælder om at udbrede budskabet om den teknologi, som han selv har en stor del af æren/ skylden for. Det var Van Montagu, der sammen med kollegaen Jozef Schell opdagede, at der i bakterien Agrobacterium tumefaciens er et stykke ringformet DNA kaldet et plasmid der kan overføre gener fra én organisme til en anden. Hvilket er en afgørende forudsætning for gensplejsning. Ingen risiko Ser du slet ikke nogen risiko ved GMO-afgrøder? - Der har aldrig været noget eksempel på, at en GMO-afgrøde har udgjort en risiko på nogen måde. Det er ren propaganda at tale om, at de er farlige, svarer professoren. Hvad siger du så til, at det amerikanske selskab for miljømedicin opfordrer til, at man indtil videre stopper for nye GMO-godkendelser, og begrunder det med, at dyreforsøg har vist, at GMO-afgrøder kan udgøre en risiko? - Det selskab er bare en selvudnævnt aktionsgruppe, og man kan ikke regne med, hvad de siger. At man har en medicinsk eksamen er ikke det samme, som at man har forstand på det, man taler om, eller på forskning. De lyver og giver falske informationer. Ingen økologi uden GMO Vil det også i fremtiden være muligt at dyrke økologisk landbrug uden indblanding af GMO? - Økologerne har ikke en chance, hvis de ikke accepterer GMO. Allerede i dag kan økologerne kun klare sig, fordi de har konventionelle naboer, som sprøjter markerne mod svampesygdomme og skadedyr, og dermed også holder smittetrykket nede på de økologiske marker. - Vi skal bruge gensplejsning til at udvikle stærke planter, som kan klare sig uden sprøjtemidler. Fremtiden er økologi kombineret med GMO, mener Marc Van Montagu. PerH. 4 ØKOLOGI & ERHVERV AUGUST 2010 NR. 461

5 Forældre vil have mere øko-børnetøj Interessen for at købe økologisk og bæredygtigt tøj til børn vokser. Desuden kan forældrene godt forestille sig at betale ekstra for øko-tøjet. Det viser en undersøgelse foretaget af tøjmærket Polarn O Pyret blandt kædens forældrepanel, hvor knapt har deltaget. Ifølge Market kan næsten tre fjerdedele tænke sig at betale ekstra for at få økologisk produceret tøj til deres børn. Hovedparten af dem synes, det er ok at betale 20 procent mere, men der fi ndes også en ret stor gruppe, som ikke har noget imod at betale 40 procent mere. Økologisk festival i Bristol Vil man have et indtryk af økologien i Storbritannien lige nu, er det en god idé at tage til Bristol. I weekenden 11. og 12. september afholdes den årlige Organic Food Festival, som i år samler 150 af Storbritanniens førende økologiske producenter, der sammen med stjernekokke, øko-landmænd og forbrugere vil uddele smagsprøver, debattere og demonstrere, hvordan man forarbejder og tilbereder økologisk mad. Økologisk selvbruner I takt med at sommeren regner væk, må de fl este også vinke farvel til den solbrune hud. Hvis man vil bevare den brune farve, behøver man ikke at valfarte til den lokale cancergrill. Markedet tilbyder i dag fl ere former for økologisk selvbruner. En af dem er BioSolis, som er Ecocert certifi ceret. Den rummer bl.a beta-caroten fra gulerod som giver en gylden glød og aloe vera som giver fugt til huden. AKTUELT De pebrede priser fortsætter INDKØBSORDNING: Høje fødevarepriser kan tvinge institutioner til at skrue ned for økologiprocenten Af Jakob Brandt Blæsten om de pebrede økologipriser i København Kommunens indkøbsaftaler har endnu ikke lagt sig. Da fritidshjemmet Nord blandt flere andre varer bestilte otte økologiske peberfrugter hos Inco, lød prisen på 159,60 kr. Det svarer til 19,95 kr. stykket eller ca. 300 kr. pr. kg. - Det er så meget, så vi kontaktede Inco for at høre, om det kunne passe, siger fritidshjemleder Gerda Nikolaisen, der mener, at priserne i det mindste bør beregnes som kilopriser. Med udsigt til aktuelle kommunale besparelser på børneområdet frygter hun, at institutionen kan blive tvunget til at skære i økologiforbruget, hvis ikke priserne bliver mere rimelige. Hos Inco forstår adm. direktør Ole Bang kritikken. Han ville heller ikke selv betale 20 kr. for en peberfrugt, men på grund af en fejlslagen høst i Holland var det den pris, som Inco var nødt til at tage på det tidspunkt. - Vores avance og rabatten til kommunen var den samme som resten af året, men episoden har lært os, at vi måske midlertidigt bør melde varer ud af sortimentet, når priserne bliver for høje, men det er lidt vanskeligt at følge alle varer, når man har varenumre, siger han. Peberfrugterne fra Inco var i gærstørrelse. Det samme kan man ikke sige om prisen 19,95 kr. ll VESTJYLLANDS ANDEL GØR EN FORSKEL Sælg dine afgrøder til Vestjyllands Andel og spar mange penge på behandlingsomkostninger Behandlingsomkostninger, kr. pr. 200 tons foderkorn 200 tons foderkorn Firma A Norm. parti (14,4% vand, 0,6% urenheder) Højt vandindhold (18% vand, 0,6% urenheder) Stor frarensning (14,5% vand, 3,0% urenheder) Kilde: LandbrugsAvisen Firma B Firma C Firma D Firma E Vestjyllands Andel Vestjyllands Andel giver dig endnu flere fordele i hverdagen! Vores grundtanke er at sammensætte foder så alsidigt og ensartet som muligt, fordi det nu engang giver den mest stabile fodring! ll Fuld sortiment i økologisk kvæg- og svinefoder ll Ensartet og alsidig sammensætning ll Vi tilbyder individuelt tilpassede fodringsløsninger ll Topmoderne øko-center i Vildbjerg Gode varer Stabilitet Konkurrencedygtig Sparring Fleksibilitet God økonomi Løsninger Service Partnerskab Robusthed Kvalitet Kundespecifikke løsninger Nyskabende Nærhed ll Vesterkær 16 ll 6950 Ringkøbing ll Tlf ll Fax ll vja@vja.dk ll ll ØKOLOGI & ERHVERV AUGUST 2010 NR

6 MAD & MARKED Mogens Werge håber på et tæt samarbejde med branchen for at nå Coops ambitiøse mål. Katrine Milman tror på fortsat vækst for økologien. Økologiens Danmarksk Økologiens Danmarkskort Økologi skal være økologisk Der er et kæmpe salgspotentiale i at udvide begrebet økologi til at omfatte alt muligt andet end fødevarer. Men økologi må ikke blive en kunstig genvej til en grøn profil. At lave økologiske fødevarer er seriøst, dyrt og besværligt, og det gode ry skal ikke sættes over styr på et non-food marked, hvor betegnelsen økologi kan bruges i flæng. PÅ MARKEDET Af Kirsten Lund Jensen, Teamleder, Økologi i Landbrug & Fødevarer At økologi nu breder sig ud over fødevaremarkedet er i sig selv en succes. Problemet er bare, at der for ikke-landbrugsmæssige produkter, som f. eks. personlige plejeprodukter, ikke er nogen overordnede regler for ingredienser, anvendte forarbejdningsmetoder eller krav til certificering og kontrol. De private certificeringsorganer bestemmer selv, hvad de definerer som økologisk, og det er et stort skridt tilbage i forhold til fødevareområdet. For vores økologiske landbrugs- og fødevareproduktion gælder, at området er skrapt reguleret med høje krav til produktion og kontrol. Bag betegnelsen økologi har vi fælles EU-regler, og bag det røde Ø-mærke i Danmark en statskontrol, der sikrer, at fødevarer lever op til kravene. Det giver høj troværdighed hos forbrugerne. Og for at sikre troværdigheden, skal der værnes om betegnelsen økologisk. Derfor er det nødvendigt med fælles EU-regler - som vi kender fra den økologiske fødevareproduktion. Det skal være hævet over enhver tvivl, hvad det fx vil sige, at en creme er økologisk hvor meget af indholdet er fremstillet på hvilken måde osv. Markedet er modent til meget mere økologi, men det er vigtigt at holde fast i et krævende regelsæt og en grundig kontrol. Derfor haster det med at få sat nogle rammer for et økologisk non-food marked. Også her skal der være skrappe regler, som kan sikre, at forbrugerne ikke bliver vildledt, ligesom den tillid og troværdighed, der er opbygget til økologiske fødevarer, opretholdes. Coop vil øge salget af økologi med en mia. DETAILHANDEL: I løbet af fem år skal økologiandelen øges fra de nuværende 7 til 10 procent Af Jakob Brandt - Vi sælger for over to mia. kr. økologi om året, men det får os ikke til at læne os veltilfredse tilbage, sagde koncerndirektør Dorte Prip fra Coop, da FDB Analyse i sidste uge offentliggjorde resultatet af en ny analyse af børnefamiliernes økologiforbrug. - Visionen er en økologiandel på 10 pct. inden fem år, lød det fra Coop-ledelsen. Det svarer i runde tal til en vækst på én mia. kr., eller et øget årligt mersalg på 200 mio. kr. i de næste fem år. - Sammen skal vi skabe økologiens næste milepæl, sagde Dorte Prip. Det burde være sød musik i ørene hos producenter, der var mødt frem til arrangementet i Tivoli, men fra flere sider lød der kritiske ryster fra sælgere, som ofte har vanskeligt ved at genkende de grønne visioner, når de sidder over for Coops indkøbsansvarlige, som taler mere pris end økologi. Den kritik blev imødegået af forbrugerpolitisk direktør Mogens Werge: INNOVATION: Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø opfordrer producenterne til at turde skabe fremtiden og udvikle fødevarer, der appellerer mere til de nye fædretyper - Bare fordi man ikke kan se, at fædrene fylder ret meget - Det er klart, at indkøberne har andre succeskriterier og målepunkter end økologien. Hovedudfordringen er, at vi skal have kunderne til at trække flere varer ud af butikkerne, og derfor er økologien også nødt til at være en forretning. Der bliver tale om et samarbejde, hvor vi skal være utrolig opmærksomme på rollerne. Ifølge CSR-chef Katrine Milman er der tale om en % i madlavningen, betyder det ikke, at man ikke kan få dem til det. Det er det fantastiske ved fremtiden, sagde fremtidsforsker Liselotte Lyngsø ved Coops konference om økologi og børnefamilier. Med udgangspunkt i nogle af de 34 forskellige børnefamilietyper, som Danmarks Statistik opererer med, fokuserede hun på forskellige kr meget ambitiøs Kilde: FDB målsætning Analyse, kun 1. er halvår steget 2010 med det halve. ikke mindst i en tid, hvor Coop har oplevet en opbremsning i flere års tocifrede vækstrater. - Det har taget os 17 år at nå op på en økologiandel på 7 procent, så 10 procent er meget ambitiøst. Fakta rykker For hele Coop er styksalget over det seneste år øget med seks pct., mens omsætningen - Kædernes salgstal viser, at kunderne både går efter lidt men godt, men de vil også have meget og billigt, siger Katrine Milman. Det sidste er årsagen til, at Fakta-kæden målt i styksalg gennem det seneste år har haft den klart største fremgang på 21 procent, mens tallet målt i omsætning er en del lavere. Salgsudvikling gennem det seneste år Kilde: Coop Vi har glemt far kr. Kilde: FDB Analyse, 1. halvår 2010 fædretyper, som det nuværende økologiske sortiment ikke appellerer til i tilstrækkelig grad. - De nye fædre vil involveres og imponeres, siger Liselotte Lyngsø, der opfordrer de økologiske producenter til i højere grad at turde skabe fremtiden. Hun er overbevist om, at familien Danmark bliver mere økologisk i fremtiden, men det kræver, at de får hjælp. Økologien sælger godt til superbrugerne, men de andre har behov for at blive mere involverede. Produkterne skal være mere i øjenhøjde, så kunderne føler, at de får en åndelig krammer, når de møder økologien. 221 Kunderne skal føle, at de får en åndelig krammer, når de møder økologien, siger Liselotte Lyngsø 6 ØKOLOGI & ERHVERV AUGUST 2010 NR. 461

7 ort Det skæve Danmark De nye tal fra FDB Analyse bekræfter tendensen i retning af en kraftig skævvridning af det økologiske Danmarkskort. Hver gang en fynsk kunde køber for 100 kr. økologi, bruger nordjyden og sønderjyden kun henholdsvis 71 og 73 kr., mens kunderne i hovedstaden hiver for 253 kr. økologi ned i indkøbskurven. EU-designer: Økologer kan gøre det meget bedre Dusan Mionkovic, der løb af med sejren i designkonkurrencen, der har resulteret i EU s nye økologiske logo, er fascineret af den økologiske sektor og vil gerne lave andre opgaver for de økologiske organisationer, siger han i et interview med IFOAMs EU-gruppe. Mionkovic er født i 1978 som søn af serbiske forældre, men er opvokset i Tyskland, hvor han nu arbejder som designer. Mionkovic mener, at den økologiske sektor generelt sælger sig selv for dårligt. - Økologerne tilbyder højkvalitetsvarer, men gør egentlig ikke ret meget for at formidle det budskab, når de præsenterer sig for omverdenen, siger den unge designer i interviewet. Hverken emballager, nyhedsbreve og websider er noget at råbe hurra for. Det kan gøres meget bedre. Derfor bør økologerne alliere sig med designere, mener Mionkovic. Økologi til Århus Festuge Den Økologiske Have i Odder bliver i år en del af Århus Festuge. Haven har dyrket afgrøder i ti højbede. Kasserne med grøntsager og krydderurter bliver fragtet ind til gourmetkokke fra Malling & Schmidt, Mefi sto og Brasserie Ferdinand, der under festugen vil servere lækker mad i et udekøkken foran Musikhuset Århus i samarbejde med børnehavebørn fra Århus-området ANALYSE: Økologien mister sin tiltrækningskraft på børnefamilierne, når ungerne begynder i skolen Af Jakob Brandt Thomas Roland efterlyser flere varer, som matcher behovene hos børn i skolealderen. Der er plads til meget mere økologi i madkassen Intet er godt nok til familiens nyfødte. Forældrene vil stort set gøre hvad som helst for at forhindre, at lille Ida eller Lukas bliver udsat for fødevareindustriens mange tilsætningsstoffer. Det kan aflæses i Coops salgstal, hvor babymos topper listen med en andel på 93 procent økologi. - Vi ser anderledes på vores børns behov, når de bliver ældre, og når omsorgen falder, gør økologiprocenten det samme, forklarer ansvarlighedschef Thomas Roland, FDB. Han beskriver økologi som omsorgsmad, og han peger på flere årsager til, at en ny FDB-analyse viser, at økologisalget til børnefamilierne bliver næsten halveret, når børnene når skolealderen. Dels har mange forældre indset, at børnene ikke bliver ramt af akut allergi, hvis de bider i en skumbanan eller drikker en rød sodavand. Dels er familierne mere presset tidsmæssigt, fordi de ofte arbejder mere. Dermed tjener de også flere penge. Det gør dem til attraktive kunder, og besvarelserne viser, at det er forældre til børn fra 7-14 år, der er villige til at betale mest for økologi. - Vores analyse viser, at sympatien for økologien er intakt, men vi kan se, at familierne planlægger deres indkøb mindre, og da økologi er det bevidste valg, betyder det færre økologiske varer og flere impulskøb, siger Thomas Roland. Fem grønne uger Her ligger en stor udfordring for Coop, som meget gerne vil fastholde småbørnsfamiliernes store økologiforbrug. Det er årsagen til den store børneøkologikampagne Oko.nu, som er planlagt i samarbejde mellem FDB og Økologisk Landsforening. - Vi skal arbejde med at eksponere de økologiske varer bedre og udvikle varer, der bedre matcher behovene hos børn i skolealderen, siger ansvarlighedschefen. Totalt er der planlagt fem kampagneuger i kæderne Kvickly, SuperBrugsen og Dagli Brugsen, og ifølge martkedschefen i Økologisk Landsforening er der en stor gulerod at løbe efter for innovative producenter. - Hvis det lykkes at fastholde den høje økologiandel, som vi ser hos småbørnsfamilierne, ligger der 475 mio. kr. og venter på at blive samlet op, siger Henrik Hindborg. Fairtradeproducenter, som omlægger til økologi, får først en bonus på 0,2 US dollars ekstra pr. pund kaffe, når omlægningen er gennemført, men uden kemi falder udbyttet, og mange bønder har ikke råd til at gå ned i indtjening i omlægningsperioden. Derfor kan der blive mangel på dobbeltcertificeret kaffe. Foto: Solhjulet. Stor vækst i salget af økologisk fairtradekaffe KAFFE: Salget af dobbeltcertifi ceret kaffe i Danmark steg med 58 pct. fra 2008 til 2009, men udgifterne til omlægning til økologi truer med at bremse væksten Kaffe var det første produkt, som blev fairtrademærket, og i 2008 blev der i Danmark solgt ton fairtadekaffe. Heraf var 362 ton økologisk. Det svarer til 35 pct. Sidste år var økologiandelen vokset til 54 pct. eller 572 ton. Men ifølge generalsekretær i Fairtrade Mærket Danmark, Judith Kyst, vil væksten næppe fortsætte i samme høje gear, selv om dobbeltwopper-produkterne er specielt populære hos de nordiske forbrugere. - Jeg forventer helt klart, at salget af det dobbeltcertificerede fortsat vil vokse hurtigst, men vi oplever, at fairtrade-kaffebønderne ikke har råd til at omlægge produktionen til økologi, da indtjeningen falder med pct. i den tre-årige omlægningsperiode. Det betyder meget for en lille farmer. I forvejen er kaffemarkedet domineret af mange mellemhandlere, så kaffen skifter ofte hænder mange gange, før den bliver solgt på kaffebørsen i New York. Derfor går bønderne, som er med i fairtrade-ordningen, ofte sammen i kooperativer, der kan levere større partier kaffe, som sælges direkte til importørerne, uden om mellemhandlerne. Forenkling på vej Hos Fairtrade Mærket og Flo Cert har man erkendt, at det kan være en både bekostelig og tidkrævende affære for kaffebønderne at blive certificeret af flere kontrolorganer. For at sikre adgang til flere markeder er det ikke unormalt med en håndfuld forskellige certificeringer, og Judith Kyst oplyser, at et nyt pilotprojekt næste år skal forsøge at slå bro mellem fairtrade og økologien, så den samme person kan certificere bønderne til begge ordninger. - Vi så samtidig gerne, at der kommer flere og bedre finansieringsordninger for de bønder, der vil omlægge til økologi, siger hun. Mange dobbelte certificeringer For 15 år siden var der kun enkelte kaffeproducenter, som supplerede den økologiske produktionsform med en eller anden form for fairtrade-certifi cering. Herhjemme var Peter Larsen først med fairtrade økokaffe, og i dag bliver næsten halvdelen af den økologiske kaffe solgt med en dobbelt certifi cering. Der er samtidig opstået en skov af mere eller mindre gennemskuelige mærkningsordninger som Rainforest Alliance, Smithsonian MBC, Utz Certifi ed, Starbucks og mange fl ere. Ifølge COSA (The Committee on Sustainability Assessment), der er en nonprofi t organisation, som vurderer effekten af de mange forskellige mærker, påfører de forskellige mærkningsordninger ofte producenterne meget store ekstraudgifter. Fairtrade kaffepause i oktober Sidste år afholdtes der for første gang Fairtrade Kaffepause i Danmark. Rigtig mange forbrugere og virksomheder hældte fairtrade i kaffekopperne, og i år gentages kampagnen. Onsdag den 27. oktober afholdes årets Fairtrade Kaffepause. Målet er enkelt: så mange danskere som muligt skal indtage så mangew fairtrademærkede produkter som muligt. Og formålet lige så enkelt: jo mere, der drikkes eller spises, jo fl ere af verdens fattigste bønder får glæde af pausen. LÆS MERE OM KAFFE PÅ NÆSTE SIDE ØKOLOGI & ERHVERV AUGUST NR

8 Hos Kent er ka Fremgang i Australien Mere end 60 procent af de australske forbrugere siger ifølge en ny undersøgelse, at de lejlighedsvis vil købe økologiske varer. Det er en stigning på 20 procent i forhold til en tilsvarende undersøgelse for to år siden, skriver Australiens førende nyhedssite, News.com.au. I dag er det kun en lille del af befolkningen, der vælger økologisk, og en af forfatterne bag rapporten siger, at udfordringen nu er at appellere bredt til mainstream-forbrugerne. Nu skal der mere kød på bordet Økologiske landmænd vil fra næste uge og i de kommende måneder under sloganet Mit Kød sætte præg på oplevelserne i en række udvalgte supermarkeder landet over. Det vil ske i forretninger, som Friland har udnævnt til særlige ambassadører og som tilbyder et særligt stort økologisk kød-sortiment. Topkokke: drop pesticiderne - Vælg økologisk, så får du ren mad uden rester af sprøjtegifte, hedder det blandt andet fra topkokkene Mikkel Maarbjerg og Nikolaj Kirk. Under overskriften drop pesticiderne spis økologisk salat leverede de et meget klart budskab til læserne af Nettos tilbudsavis i sidste uge. MAD & MARKED Den globale handel med kaffe vokser KAFFE: Latinamerikanske bønder leverer bønnerne til tre ud af fire kopper økologisk kaffe, og priserne nærmer sig nye rekorder Af Jakob Brandt Prisen på de dominerende kaffebønner af sorten arabica har nået sit højeste niveau i tolv et halvt år. På kaffebørsen i New York forhandles kaffen for 1,7945 dollar pr. halve kg. Analytikere tror på, at den mangeårige prisrekord på 1,8155 dollar tangeres eller overskrides snart. Ifølge markedsanalytiker Bloomberg skyldes de høje priser en kombination af lave høstudbytter og øget spekulation i kaffe. Konsekvenserne for de europæiske importører af kaffe er en prisstigning på 30 pct. siden udgangen af april. Generelt har priserne oplevet mange op- og nedture, siden arabiens vin og de første kaffebønner fandt vej til Europa i 1600-tallet. I det 14. århundrede var havnebyen Mocka i Yemen centrum for udskibning og handel med kaffe. I dag bliver salget af den dominerende arabicakaffe styret af professionelle opkøbere via kaffebørsen i New York, og kaffe har udviklet sig til den mest handlede råvare efter olie. Handlen med økologiske kaffebønner udgør kun 2-3 procent af det samlede globale marked, men tallet vokser år for år, og priserne følger normalt det generelle kaffemarked t De første kaffeproducenter blev økologicertificerede helt tilbage i 1967, men helt op til midt i 1990 erne var det stadig kun en håndfuld lande, som eksporterede øko-kaffe. Allerede dengang Eksport af kaffe i % 14% 46% 8 ØKOLOGI & ERHVERV AUGUST 2010 NR % t Asien Sydamerika Mellemamerika Afrika Kilde: Giovannucci og Pierrot 2010 Global kaffeimport På trods af årlige vækstrater på 34 pct., udgør økologisk kaffe kun ca. to pct. af det samlede marked t t var Peru den største producent med et dyrket areal på ha, og i dag står det sydamerikanske land som afsender på en tredjedel af den økologiske kaffe, som havner i USA og Europa. Hovedparten af den øvrige produktion kommer fra lande i Mellemamerika, men der bliver også høstet økologisk kaffe i både Afrika og Asien. Vækst trods krisen I dag figurerer flere end 40 lande på listen over eksporterende lande. Det fremgår af en opgørelse i The World of Organic Agriculture statistics & emerging trends 2010, som blev udgivet af FIBL og IFO- AM tidligere på året. Ifølge deres opgørelse udgjorde de dyrkede arealer med økologisk kaffe i ha eller 4,4 pct. af det samlede kaffeareal, men kaffedrikkerne kan stadig takke latinamerikanske bønder for bønnerne til tre ud af fire kopper kaffe. Selv i en tid med recession fortsætter markedet for økologisk kaffe med at vokse i de fleste lande, fremgår det af salgstallene og tal fra AC Nielsen. De viser, at det især er et øget salg via dagligvarehandlen, som er årsagen til den positive udvikling. USA importerer mest Kaffeindustriens prognoser for salget er ikke præget af helt den samme optimisme, som har kendetegnet de seneste års udvikling, men de indikerer stadig en stødt stigende vækst. USA er verdens største importør af økologisk kaffe. Importen har de seneste mange år har været præget af tocifrede vækstrater, og totalt importerede USA i 2008 økologisk kaffe for 1,3 mia. kr. Det gør kaffen til den største blandt de økologiske importvarer, men meldingerne fra de største amerikanske importører tyder på, at væksten i år formentlig kun bliver etcifret. KAFFE: Det fynsk mikroristeri Kent Kaffe har skabt sin egen niche for økologisk og fairtradecertificeret kaffe Tekst og foto: Jakob Brandt Dryp, dryp, dryp Dråbe efter dråbe drypper den brune væske ud i bunden af kaffefiltret og lander i glaskanden på den japanske koldbrygger. Den er ikke for folk med hang til en hurtig kop kaffe og bruger fem timer om at brygge én kande kold kaffe Avisens udsendte er på kaffekursus hos mikroristeriet Kent Kaffe, der er indrettet i en gammel lade på det nedlagte landbrug Langeløkkegård i landsbyen Fraugde Kærby ved Odense. Kent Kaffe er et af de mange mikroristerier, der er poppet op på det danske landkort i en branche, som de seneste år har gennemlevet en parallel udvikling med bryggeribranchen. Her dominerer nogle få store producenter mainstreammarkedet, mens en stribe mikrobryggerier fører an med spændende specialbryg til de mere kræsne og krævende kunder. Sammen med Just Coffee i Roskilde er Kent Kaffe alene om udelukkende at riste kaffebønner, som både er økologiske og fairtradecertificerede. Kaffe er som vin Det store udstillingsbord midt i lokalet er fyldt med caféudstyr, kander og kolber i stål og glas, og i løbet af aftenen får de 12 kursusdeltagere rig lejlighed til at smage, hvor stor betydning bønnerne, ristningen og selve brygmetoden har på den endelige smag af kaffen. - Kaffe er som vin. Den er afhængig af vækstbetingelserne, og hver sort skal ristes på sin egen måde, så den karakteristiske smag og aroma kommer bedst muligt frem. Der er utroligt mange smagsnuancer. Noget kaffe kræver en lang ristningstid ved meget høje temperaturer. Andre sorter skal have mindre varme og ristes i kortere tid, forklarer Kent Nielsen til deltagerne, mens han farer frem og tilbage mellem kaffekværnen og brygstationen. Lilleput med store ambitioner Det meste af bagvæggen i showroomet er domineret af et gigantisk verdenskort. Her kan gæsterne se alle de kaffeproducerende lande. Det fynske risteri importerer grønne bønner fra Bolivia, Honduras, Nicaragua, Mexico, Guatemala, Colombia, Peru og Etiopien, men Kent Nielsen håber også, at han i fremtiden får mulighed for at plotte mange udenlandske kunder ind på kortet. Bare fordi man omsætningsmæssigt er en lilleput, behøver ambitionerne ikke at være små, og den fynske virksomhed har allerede solgt caféudstyr via webshoppen til både Norge og Rusland. Kent har selv designet en brygstation som er målrettet til det voksende antal caféer, som prioriterer håndbrygning af kaffe, og han forventer at udvikle en hel serie af produkter under designnavnet Trold. Åbner café i København Mange af kunderne i webbutikken er professionelle, men Kent Kaffe oplever også et voksende salg til private, som ønsker at prøve noget mere sofistikeret brygudstyr end kaffemaskinen hjemme på køkkenbordet. Selv om der er langt fra de travle storbycaféer til den søvnige fynske landsbyidyl, skal man ikke tage fejl. Kent har helt styr på de hotteste kaffetrends, og han forventer inden årets udgang at åbne sin egen kaffebar i København. Den bliver et vigtigt supplement til webshoppen, som hidtil har fungeret som det væsentligste udstillingsvindue sammen med en mobil kaffebar, som serverer kaffe til både musikfestivaler og firmaarrangementer. Kent Nielsen er oprinde-

9 Rekord hos BioSüd und BioNord Vil du vide mere om, hvad der sker på det tyske økologimarked, er det en mulighed at besøge messerne BioSüd (19. sep. i Augsburg) eller BioNord (17. okt. i Hannover). Med ca. 320 udstillere er der tale om henholdsvis 50 pct. flere udstillere i syd og 25 pct. i nord, og flere producenter står på venteliste. Arrangørerne opfordrer derfor til, at udstillerne kommer tidligere på banen, så det bliver mulig at reservere mere plads til næste år. Whole Foods fylder 30 Verdens største økologiske supermarkedskæde, Whole Foods, kan til september fejre 30 års jubilæum. Whole Foods åbnede sin første butik i Austin, Texas den 20. september 1980, da 19 langhårede og langskæggede unge proklamerede, de ville skabe et mere naturligt alternativ til udbuddet af fødevarer hos almindelige købmænd og supermarkeder. - Det er stadig vores målsætning her 30 år senere, siger en af stifterne, John Mackey, som har stået i spidsen for kæden gennem de mange års ekspansion. Whole Foods beskæftiger i dag over mennesker og omfatter 298 butikker i USA, Canada og Storbritannien. Kæden omsatte sidste år for 8 milliarder dollar. 30 økologiske spisemærker på landkortet Henover sommeren er antallet af økologiske spisemærker steget med over 50 pct. Særligt kantiner og institutioner har benyttet sig af muligheden for at erhverve et økologisk spisemærke. Danske Bank har netop fået det økologiske spisemærke i sølv til fem af deres kantiner, og ifølge kantinechef Marianne Palner er der seks kantiner i pipelinen til at få et økologisk spisemærke. MAD & MARKED ffe kult ligt uddannet elektriker, og mens han en årrække arbejdede i udlandet og på diverse boreplatforme, var kaffen blot et uundværligt brændstof i dagligdagen. Først, da han for fem år siden fik arbejde på det odenseanske mikroristeri Stellini, antog hans interesse for kaffen en mere professionel karakter. - Jeg blev bidt af det, men jeg havde nogle andre ideer end ham, der ejer firmaet. For en iværksættertype som Kent Nielsen var svaret at lave sit eget risteri. Sammen med sin 14 år yngre kunststuderende kone, Marie Bojsen, brugte han et halvt år på at udtænke konceptet. De skaffede en del af finansieringen ved at sælge en grund fra ejendommen. De har selv lavet logo- og emballagedesign, og det er Maries malerier, der i dag pryder poserne med de tre kaffevarianter, som Kent Kaffe sælger til Coop, der hver måned får fire paller med færdigpakket kaffe, og dermed er den største enkeltkunde. De hårdtbrændte 220 grader varme espressobønner popper for anden gang, når Kent Nielsen hælder dem ud af risteren. Det er ensbetydende med en perfekt ristning, og når bønnerne er kølet lidt af, pakkes de i ventilposer, der sikrer, at kaffen kan gasse af. Stor fremgang Selve risteriet er indrettet i den anden ende af bygningen. Parret startede med en brugt rister fra Norge. Den er siden skiftet ud med en tysk gasdrevet Probat UG-45 fra 1950 erne, som kan riste kg ad gangen. Café Gertrud i Odense var den første kunde, men siden er mange caféer, kantiner og specialbutikker kommet til. - De seneste tre år har den årlige vækst ligget på 74, 57 og 50 procent, og i årets første kvartal fik vi det første overskud, siger Kent Nielsen, mens han forsøger at holde styr på familiens 11 måneder gamle søn Ulv, som har en far, der arbejder mere end de fleste. Kent går ikke på kompromis Kent Nielsen har ingen intentioner om at konkurrere med store industriristerier som Merrild. For at kunne tilbyde kaffeblandinger til attraktive priser til en prisfikseret dagligvarehandel, er de nødt til at blande den billigere og smagsmæssigt dårligere robusta-kaffe i blandingerne. Ved at brænde kaffen ekstra hårdt, kan man fjerne noget af den dårlige smag, og Kent Nielsen ser derfor ofte discountkaffe i tilbudsaviserne, som bliver solgt til priser, der er lavere end hans råvarepriser. - Når jeg besøger kaffebønderne, kan jeg se, hvor meget det betyder for deres levestandard, om de får en ordentlig pris eller ej. Derfor vil han aldrig gå på kompromis med hverken pris eller kvalitet, og i starten brugte han meget tid på at surfe rundt på nettet, før han fandt de rigtige leverandører. - Hvilken kaffe kan du selv bedst lide? - En gammeldags filterkaffe. Det giver en klar og ren smag. Tank økologi hos Q8 Kaffe er godt, men økologisk kaffe er endnu bedre. Det er et faktum, som Q8 kan skrive under på. Q8 er ikke kun kvalitetsbrændstof til bilen. Siden olieselskabet indførte en ny bæredygtig kaffetype i starten af året, er kaffeomsætningen vokset med 40 pct. Selskabet er i færd med at indrette helt nye kaffehjørner på de 75 stationer, som har en Qvik To Go convenience-butik. Her kan kunderne købe Q8 s nye kaffevarianter, der er brygget af økologiske Rainforest Alliance-certificerede og håndplukkede kaffebønner. Import af kaffe Værdien af Danmarks økologiske kaffeimport er fordoblet på to år ,6 mio. kr ,7 mio. kr ,7 mio. kr. Kilde: Danmarks Statistik Kort om kaffe Næst efter vand er kaffe den mest udbredte drik i verden. Kaffe laves af bærrene fra kaffebusken, som afskalles og tørres, inden de eksporteres. Oprindeligt stammer kaffebusken fra Etiopien, og de bedste marker til kaffedyrkning ligger i højder på meter over havets overflade. Der findes 60 forskellige sorter af kaffe. De tre hovedsorter er: Arabica, der især dyrkes i Latinamerika Robusta, der mest dyrkes i Indonesien og Afrika. Liberica, der kun dyrkes i Vestafrika. ØKOLOGI & ERHVERV - 27 AUGUST 2010 NR

10 MAD & MARKED Gang i butikken ØKOLOGI: Strategiske samarbejder og hjemmelavede produkter som urtesalt og marmelade giver ekstra kroner i kassen En af Marie Christensens første handlinger var at flytte den gamle butik over i en selvstændig bygning, så der blev plads til at indrette en lille indendørs café, som tilbyder en økologisk frokosttallerken. Samtidig undrede hun sig over, at mange af havens frugter og urter endte som dyrefoder og hun øjnede et nyt forretningsområde. - Jeg er vant til at tænke kommercielt, og nu har vi fået tilladelse til at henkoge vores egne afgrøder, siger den nye leder, der satser på lidt skæve produkter, som man ikke lige finder på hylderne i den lokale brugs. I dag kan kunderne vælge mellem flere typer marmelade, te og urtesalte. De sidste er udviklet i samarbejde med Mariager Sydesalt. - Vi har lavet en forårssalt, en sommersalt, - salte med smag af hver af de fire årstider, siger Marie Christensen,. Mere på vej Hvis hver af havens ca gæster blot køber varer for en halvtredser, vil det få stor betydning for havens økonomi, der sidste år havde et underskud på kr. I år har den kurs mod et nul. Og produktudviklingen er ikke stoppet her. Marie Christensen er allerede på udkig efter samarbejdspartnere, der kan hjælpe med at producere havens produkter i lidt større skala, så det bliver muligt at sælge dem i butikker uden for Den Økologiske Have. - Vi vil gerne bredere ud, og vi skal i gang med at lave chutney, sirup og kryddereddiker siger hun. - Og det her er bare den spæde start. Vi skal vokse i takt med at vi gør vores erfaringer, men det er vigtigt, at vi holder os til det, som vi er gode til. Her midt i høstsæsonen har hun erkendt, at det ikke er muligt at henkoge hele haven. jb@okologi.dk Efter mange år i erhvervslivet øjnede den nye leder Marie Christensen hurtigt, at der var mange lavthængende frugter i Den økologiske Have, som var lige til at plukke, men hun har erkendt, at det ikke er muligt at henkoge hele haven. Den Økologiske Have strutter af liv UDVIKLING: Det er kun et år siden, at Den Økologiske Have var nødt til at fyre halvdelen af de ansatte og luftede risikoen for lukning, men med Marie Christensen som ny rorgænger har haven fået ny livskraft Tekst og foto: Jakob Brandt I forrige weekend besøgte næsten gæster sommermarkedet i Den Økologiske Have i Odder. De mødte veltrimmede bede med blomster, grøntsager og urter og måske traf de den jyske demonstrationshaves nye leder Marie Christensen. Ved årsskiftet byttede hun jobbet som marketingchef i Syddanske Medier ud med lederjobbet i Den Økologiske Have og et kontor i en skurvogn - Der skulle ske noget nyt. Jeg har prøvet det hårde erhvervsliv. Nu vil jeg gerne prøve noget helt andet, siger den 43-årige cand. merc., som har taget en afstikker fra karrierevejen for at få mere tid til familien, og arbejde med noget, hvor hjertet er med. Samtidig lægger hun ikke skjul på, at hun fra starten har anlagt et meget forretningsmæssigt syn på havens drift, og hun ser intet odiøst i at tjene penge på aktiviteter, som ikke direkte handler om økologi. Det vigtigste mission er at gøre haven bæredygtig både målt i økologi og økonomi, og efter et halvt år føler hun allerede, at hun er godt på vej. Marie Christensen beskriver sig selv som en både iderig og utålmodig dame, og det er en effektiv gødning for en have, som gennem alle årene har haft en stram økonomi. Sidste efterår kastede den daværende leder Elin Kyhl Svendsen håndklædet i ringen efter 15 år i spidsen for den 19 år gamle have. Hun ikke kunne blive enig med bestyrelsen om kursen ud af de økonomiske trængsler. To verdner mødes Siden er væksthusproduktionen stoppet og antallet af fuldtidsansatte er barberet ned til kun fire, og selv om haven ofte benytter langtidsledige til diverse sæsonarbejder, er det vigtigt for Marie Christensen at slå fast, at der ikke er tale om et socialt projekt. Det gør hun, mens hun byder på friskbrygget kaffe i skyggen af en storblomstrende syrisk rose foran det svenskrøde træhus, som rummer havens nyindrettede café. - Jeg ser meget forretningsmæssigt på det og måtte tage et opgør med den gamle kultur. Nogle gange har jeg været ved at rykke håret af i utålmodighed over, hvor langsomt det går. Omvendt nyder hun at være et lille sted, og det, der driver hende, er, at hun kan mærke, at hun gør en forskel. Rollespil og ridestævne - Jeg har tidligere arbejdet hos Unilever og ISS, inden jeg kom til Sydjyske Medier, smiler Marie Christensen, som har grønlandske aner, men er vokset op i Kolding. En af årsagerne til det overraskende sidespring på CV et er børnene på tre og otte år, som er sammen med deres far som forhandler schweiziske ure fra hjemmet i en over 100 år gammel villa i Århus-forstaden Højbjerg. Plads til noget nyt Selv om Marie Christensen intet lærte om planter og havebrug på Handelshøjskolen i Århus, har hun flere bud på, hvordan man fremtidssikrer haven i en tid, hvor økologi er blevet mainstream. - Vi skal passe på med at blive for hellige i vores budskaber. Den nye leder er derfor ikke bange for at lade haven danne rammen om en række arrangementer, som ikke kun handler om bæredygtig dyrkning af jorden. Det gamle væksthus har netop været udlejet til et bryllup. Senere på året skal der være rollespil og ridestævne med islandske heste i haven, og i vinterhalvåret ser hun kursusaktiviteter for havefolket som en oplagt indtægtskilde. - Vi siger ikke, at vi har den rigtige løsning, men vi viser nogle eksempler på, hvad man kan gøre. For at realisere alle planerne bliver det nødvendigt at opføre nye bygninger, og det bliver en af de større udfordringer at skaffe penge til et byggeprojekt. Et markant skift Bestyrelsen for den erhvervsdrivende fond, som driver haven, er begejstret for udviklingen. - Vi har fået vendt skuden, og der er sket rigtig meget på en masse områder, som giver gode forhåbninger for fremtiden, siger formand Jens Thejsen. Han har været med siden haven blev grundlagt i 1991 på 20 tønder land, som Odder Kommune stillede til rådighed for Landsforeningen Praktisk Økologi. - Der er ingen tvivl om, at det har været godt med nogle friske øjne, der kan se tingene fra nye sider, og Marie har været god til at finde nye kundegrupper, siger han. Haven får årligt kr. i støtte fra Odder Kommune, og har de seneste år fået kr. fra staten. 10 ØKOLOGI & ERHVERV AUGUST 2010 NR. 461

11 MARK& STALD Gem energien i en ballon Den spektakulære danske ide om at gemme vindmølleenergi i kæmpeballoner, der nedgraves under sandklitter, er nu blevet afprøvet i et lille forsøg på 5 x 5 meter i en sønderjysk maskinhal, og forsøget blev en foreløbig succes, skriver Ingeniørens netavis, ing.dk. Virkningsgraden i selve membranen blev målt til 97 procent, og i et ændret forsøg, som simulerede et større anlæg, blev målt 99,5 procents virkningsgrad. Næste step bliver et forsøg i stor skala, oplyser direktør Asger Gramkow, som er den ene af de to idemænd bag projektet. Her forventer han, at cirka 85 procent af den vindmølleenergi, der pumpes ind i lageret, kommer tilbage som vandkraft. 4UGENS TAL: Så mange dage er der nu til fristen for at tilmelde sig den obligatoriske sundhedsrådgivning. 1. september skal alle landmænd med over 100 køer, 200 ungdyr, 300 søer eller rådgivningen. slagtesvin Det være sker tilmeldt egen dyrlæge. gennem Slå til mod rodukrudtet FAGLIGT TALT Rodukrudt udgør en af de absolut største udfordringer i økologisk jordbrug, og det er her i efteråret, du har de bedste muligheder for mekanisk bekæmpelse. Udnyt tørre perioder til at få rødderne op på jordoverfladen til Af Anne Mette F. Madsen, Jysk Økologi udtørring. Marker med mest massive problemer skal holdes sorte gennem efterår og vinter. Rodukrudtet bekæmpes med mekanisk gennemskæring umiddelbart efter høst og harves efterfølgende gentagne gange. Husk, at det ofte også er muligt at køre i en periode med bar frost. Strategien betyder dog at efterafgrøder og grøngødning må vige for bekæmpelsen, og strategien går dermed mod økologiens principper. Der er mere elegance og perspektiv i en mere indirekte bekæmpelse, hvor strategien er god management. Afpudsning af græsmarkerne, optimal vanding og prioritering af afgrødens vækstbetingelser vidner om rettidig omhu. Glem ikke at kløvergræs også i bekæmpelsessammenhæng er en glimrende aktør, der ud over optimering af kvælstofforsyningen også yder stor konkurrence over for rodukrudtet. En sådan strategi giver en mærkbar og vedvarende bekæmpelse, der tilmed er billig og tjener et udbyttefremmende formål. Det er dog vigtigt at bemærke, at et enkelt års bekæmpelse næppe løser problemer med rodukrudt lav derfor en strategi i samråd med din planteavlskonsulent inden udfordringerne bliver til problemer. Generelt skal man kun så vintersæd på de bedre jorder. En undtagelse er vinterrug, der også finder god udbredelse på sandjorder. Som hovedregel anbefaler vi at pløje forud for såningen af vintersæd for at reducere konkurrencen fra især græsukrudt. Dog skal pløjningen foregå under hensyntagen til evt. udvaskning, og man bør tidligst pløje to dage før forventet såning. Vintersæden sås i 4 cm dybde og under vejrforhold, der ikke giver udsigt til større vandmængder inden for de første 24 timer efter såning. Vinterhvede og vintertriticale skal sås mellem 20. september og 15. oktober tidligst på kolde lokaliteter. Vinterrug kan med gode resultater etableres senere, såfremt vejrforholdene tillader det. Vinterrugen er mere vinterhårdfør, og mange foretrækker den pga. dens gode konkurrenceevne over for ukrudt. Jørn Ussing: Der er for mange gamle vaner og fi kse husråd i omløb. HØST: Klimaforandringer øger behovet for at opdatere viden om høst og tørring af kvalitetskorn, mener økologisk møller. Regnbyge på regnbyge skyller ind over landet og sætter veje, kældre og marker under vand. Om det er et uheldigt tilfælde, eller om det er forsmagen på et meget mere ustabilt vejrlig, vi skal vænne os til som konsekvens af klimaforandringerne, står næppe helt klart. Faktum er, at det i år er mere end svært at bjærge korn med kvalitet. Det mærker blandt andre Jørn Ussing Larsen, Bageriet Aurion ved Hjørring, og han mener, den aktuelle situation kalder på en særlig indsats. - Vi har brug for høstforskning og for håndbøger til landmændene. Vi må have oplysninger frem om, hvordan vi kan høste kvalitetskornet tidligere end i dag. Hvad er det, man skal råde over, for at få de rigtige kvaliteter i hus? Alle vil gerne høste med 16 procent vand, men hvordan håndterer vi høst og tørring af kvalitetskorn med 25 procent vand? Vi er nødt til at gøre det på nye måder, siger han. For mange fikse ideer Jørn Ussing Larsen mener, økologerne står med helt særlige problemer, der kalder på svar. Blandt andet fordi de dyrker de gamle kornsorter, som hans bageri har specialiseret sig i at anvende. - Det er helt særlige kvaliteter, vi har med at gøre, Foto: Jakob Brandt. Høst og tørring skal nytænkes og der er mange penge på spil. Spelt har for eksempel en kort spirehvile og er meget udsat for at miste bageevnen. Jeg ved ikke, hvordan det er at sælge spelt til foder, men det kan være et spørgsmål om at få 3,30 kr. eller 1 kr. for et kg. Ingen har råd til at miste så mange penge, siger Jørn Ussing, der mener, der er for mange gamle vaner og fikse husråd i omløb, når det gælder at bestemme den rette høsttid. - For mig er kornet modent, når faldtallet er i orden, ikke når det knaser på en bestemt måde, eller når der falder 17 kerner ned i hatten, når man banker på akset. Vi har brug for forskning og udvikling af området, og den rette viden og teknik skal ud til landmændene, fastslår Jørn Ussing Larsen, der håber, nogle vil samle handsken op. - For eksempel Planteavlsudvalget i Økologisk Landsforening, siger Ussing, der selv sidder i udvalget. Hveden er kritisk Jørn Ussing Larsen har forsøgt at få overblik over situationen hos sine leverandører. De fleste har nået at høste vinterrug og vinterspelt i tide. - Men vårspelt, vårhvede og Ølandshvede ved jeg ikke rigtig noget om endnu, men jeg har på nuværende tidspunkt måttet sige nej til ton hvede på grund af for dårlig kvalitet, siger han. kmn@okologi.dk ØKOLOGI & ERHVERV AUGUST 2010 NR

12 Ærteviklere skal forebygges Angreb af ærteviklere i økologiske marker skal primært styres gennem markens placering og såtidspunkt. Bekæmpelse med pyrethroider har meget varierende virkning og nogle gange slet ingen, viser tyske forsøg fra universitetet i Kassel. Det økologisk godkendte sprøjtemiddel Spruzit-Neu blev anvendt. Virkningen udeblev, når infektionen var veludviklet. Kun i tidlige angreb var der nogen effekt, konkluderer forskerne i en artikel, man kan læse på Organic eprints, Filsø genopstår Det er blevet kaldt danmarksrekord i naturødelæggelse, - den tørlagte Filsø ved Varde - men nu genopstår den efter alt at dømme. Aage V. Jensen Naturfond har efter årtiers forhandling købt området, og nu forestår den største naturgenopretningsopgave i årtier, lyder det fra naturfonden. - Det er en stor sejr for naturen. Arealet kan blive et af Danmarks ypperste naturområder, siger biolog Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident for Danmarks Naturfredningsforening til Politiken MARK & STALD Sengebåse er ikke fremtiden Økologiske mælkeproducenter leder efter alternativer til sengebåsestalden Dårlige ben, slid og trykninger, ringe komfort og for kort levealder. Kritikken af sengebåsestalden den altdominerende staldtype til malkekøer i Danmark - er omfattende, og det får nu flere økologer til at efterspørge andre løsninger til fremtidens stald. Dybstrøelsen har været det kendte alternativ, men det halmtunge system er heller ikke optimalt, blandt andet for yversundheden. Hertil kommer, at økologerne i løbet af de næste ti år skal udfase brugen af konventionel halm. - Vi må lede med lys og lygte efter de alternative løsninger, og nu har vi så set et system, der virker, siger Thorkild Nissen, der er konsulent i Økologisk Landsforening, og som sammen med to forskere fra KU Life i sidste uge arrangerede en rullende workshop til Holland. Med i bussen var konsulenter og økologiske/biodynamiske landmænd, der alle har dybstrøelsesstalde eller gerne vil have det. Harver i overfladen Turen gik til en afdeling af Wageningen Universitet, hvor forsker Paul Galama leder et udviklingsprojekt om løsdriftstalde med kompost som lejemateriale. Desuden besøgte gruppen en hollandsk landmand, der sidste år byggede en ny komposteringsstald til sine 60 køer. Det er erfaringer fra Israel og USA, der har inspireret både Paul Galama og de danske forskere, Ilka Klaas og Bjarne Bjerg. Paul Galama skelner mellem kompost- og komposteringsstalde. De første anvender færdigkomposteret materiale eller sand i stedet for halm. De sidste bruger friskt materiale for eksempel savsmuld eller flis, der løbende komposterer, mens køerne går i stalden. Komposteringen er aerob, det vil sige iltet, og det adskiller systemet væsentligt fra den kendte dybstrøelsesstald med halm, hvor måtten omsættes uden ilt. Den iltede Ammoniak i luften Ammoniakkoncentrationen var lav i den hollandske komposteringsstald, viser målinger, som lektor Bjarne Bjerg, KU Life, foretog. Ammoniak kan lugtes ved 5 ppm. Over lejeareal 1 ppm Overgang til spalter 1,5 ppm Over spalter 7 ppm kompostering hjælpes på vej ved at harve dagligt i overfladen. Denne bearbejdning tjener dels til at blande gødningen ind i lejematerialet, dels til at belufte måtten. Levende eller død måtte Ifølge Paul Galama viser de første sparsomme erfaringer fra Holland, at komposteringsstalden er nemmere at styre end kompoststalden. I det færdigkomposterede materiale sker der ingen yderligere reaktion med gødningen, og det er derfor alene fordampning, der skal sikre en tør overflade. Det betyder, at man alt andet lige skal have et større areal op til m2 - pr. ko. I komposteringsstalden sker der en biologisk proces, der udvikler varme og bidrager til at øge vandfordampningen. Den hollandske landmand, der har bygget komposteringsstald, har 14 m 2 pr. ko og ville i dag ikke være bekymret for at gå ned på otte m 2 pr. ko. Vigtigt at måle ammoniak Selv om alle deltagerne så potentialer i komposteringsstalden, er der også fortsat mange åbne spørgsmål, der skal besvares, før man kan udråbe den til sengebåsestaldens oplagte afløser. Helt centralt er de miljømæssige aspekter. Kan systemet ikke honorere miljømyndighedernes krav til ammoniakfordampning, har det ingen gang på jorden. De hollandske forskere måler i løbet af de næste måneder ammoniakfordampning i staldene i Holland. Paul Galama tør ikke spå om udfaldet. Det gør Bjarne Bjerg, der har specialiseret sig i staldbyggeri og miljø, heller ikke, men han er umiddelbart overrasket over, så lav ammoniakkoncentrationen over tørvemåtten er, både i den hollandske stald og i de stalde i Israel, han har besøgt. - Men koncentration er ikke det samme som fordampning. For at måle den, skal man kende luftskiftet over måtten, men jeg vil ikke udelukke, at det er et staldsystem, der kan udformes, så det lever op til miljøkravene, siger han. Næste trin i processen er at skaffe penge til et projekt, så de nye staldtyper kan afprøves under danske forhold og med lejematerialer, der er økonomisk realistiske at anvende. Meindert Wiersma sværger til en ganske almindelig fræser, når han skal bearbejde måtten. Det sker hver morgen, mens køerne æder ved foderbordet. Wiersma har sluppet sin Hollandsk landmand er begejstret for sin nye komposteringsstald Tekst og foto: Karen Munk Nielsen Malkekøerne vender så småt tilbage fra foderbordet og lægger sig i den bløde, brune kompost. Den er nyfræset, ren og indbydende, og her er ingen lugt af komøg. Det ligner noget, man ville forvente at finde i sække i et havecenter Ṁen det er træflis og køernes møg og urin, som Meindert Wiersma hver morgen vender rundt med en fræsers hjælp. Han er en af tre hollandske landmænd, der på rekordfart har taget ideer fra Israel og USA til sig og ført dem ud i livet på deres egne måder. Omdrejningspunktet i Wiersmas stald er komposteringsprocessen, som foregår i måtten. Han vil have en høj temperatur, så yverbakterier ikke kan overleve. Derfor bruger han frisk flis, og Meindert Wiersmas komposteringsstald malkekøer på kompost Kalve og goldkøer på halm Ydelse kg mælk Celletal Udskiftningsprocent: 35, mål m 2 lejeareal pr. ko derfor har han lagt store perforerede plastikslanger i betongulvet, så han kan belufte måtten nedefra. Det gør han Fordele: Bedre velfærd, rene køer, færre fluer, min dre arbejde Næringsstoffer i kompost Komposten er klar til salg, så om få uger rydder Meindert Wiersma stalden og lægger nyt flis ind. C/N-forhold 15/1 Næringsindhold kg/ton Kvælstof 15,5 - heraf ammonium 0,5 Fosfor 5,5 Kalium 14,5 12 ØKOLOGI & ERHVERV AUGUST 2010 NR. 461

13 Hollændere vil have gamle køer Malkekøernes levealder er et vigtigt mål for hollandske kvægbrugere, og nøgletallet har en påfaldende større betydning end herhjemme, hvor man næsten aldrig diskuterer køernes alder. Også i USA er det et vigtigt tal. Ifølge konsulent Christien Bas interesserer bankerne sig for køernes livsydelse, når de vurderer landmændenes kreditværdighed. Tankegangen er den enkle, at høj livsydelse er udtryk for gamle, sunde køer, og dem har man kun i et velfungerende system, skriver hun i KVÆG. MARK & STALD Netværk sætter skub i udvikling At der i dag er tre kompost-/komposteringsstalde og mange flere på vej, skyldes blandt andet den hollandske kvægforsker Paul Galamas ide om at udbrede erfaringer og ideer i et netværk af landmænd - I 2009 sendte jeg en til landmænd og spurgte, hvem der regnede med at bygge løsdriftstald inden for de næste par år, og om de var interesserede i konceptet. 25 landmænd svarede, og de dannede et netværk. På bare et år fik vi bygget tre forskellige kompoststalde, og udviklingen fortsætter. Det sidste nye er en stald helt uden foderbord og spalter. Køerne går på ét stort dybstrøelsesareal med mobile grovfoderøer og kraftfoderautomater. Konstruktionen er et drivhus med mulighed for skygge på en tredjedel af arealet, fortæller Paul Galama. - Væksthuse er ikke populære blandt landmænd i Holland, fordi det signalerer industri, men de er billige, og det er en kendsgerning, at væksthusbranchen har udviklet systemer til at styre luft, lys, vand og ventilation, siger Paul Galama. Læs mere se flere billeder På en hollandsk hjemmeside har projektleder Paul Galama samlet artikler, billeder og videoklip om kompoststalde. Det meste er på hollandsk. Hjemmeside: > PZ projecten > Bodems voor vrijloopstallen e køer fri en time dagligt. - Jeg vil have temperaturen op på 50 grader for at undgå mastitis, lyder hans argument. Han har valgt træflis som lejemateriale, fordi det er billigt i Holland. Omkring 30 kr./m 3 koster det. Næse for forretning Wiersmas 60 malkekøer gik indtil november sidste år i en løsdriftstald med sengebåse med halm. - Motivationen til at bygge stalden har været at skabe komfort for både køerne og mig selv. Jeg sparer flere timer dagligt, fordi jeg ikke skal gå og rense sengebåse. Det tager en halv time at fræse, men jeg kan sidde på traktoren og gøre det, så hvad er problemet, smiler han. Hans erfaring er, at komposteringsprocessen straks går i gang, når man bruger frisk træflis. De første fire måneder kørte han nyt flis på hver tredje uge, når måtten var sunket for meget. Den er ca. 50 cm dyb, men samlet set har han tilført den dobbelte mængde flis. Siden marts har han imidlertid ikke tilført noget, og nu er komposteringsprocessen ved at være løbet til ende. - C/N-forholdet er nede på 15 nu, og der sker ikke rigtig mere. Om nogle uger tømmer jeg stalden og lægger frisk flis ind, siger han. Han regner med at si komposten, sælge den fine fraktion til havecentre, og lægge den groveste tredjedel af materialet ind i stalden igen. - Jeg vil hellere lave en god forretning end at bruge det selv. Jeg har gyllen fra spaltearealet, og desuden får jeg penge for at modtage gylle fra andre, lyder ræsonnementet fra landmanden, der ikke er økolog og heller ikke har planer om at blive det. For meget plads Der er kun en enkelt ting, han ville gøre anderledes, hvis han skulle bygge stalden igen. - Den skulle være længere og smallere. Det er en alt for dyr stald, konstaterer han. Foderbordet og spalterne ville han beholde for at opsamle en del af gødningen Meindert Wiersma forklarer de danske økologer om tankegangen bag hans nye løsdriftstald. der. Han kunne imidlertid godt tænke sig at kunne separere urin og fast møg. - Urinen er god gødning, og den faste del kunne spredes ud på dybstrøelsen, siger han. I øjeblikket er der 14 kvadratmeter pr. ko, men når mælkekvoten bliver billigere, er han klar til at udvide besætningen. Det kan ske på det eksisterende areal, vurderer han. - Jeg ville ikke være bange for at gå ned på otte kvadratmeter pr. ko. Bliver måtten for våd, kan man bare fræse to gange om dagen. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FødevareErhverv Tilskud til bevaring af plantegenetiske ressourcer FødevareErhverv åbner for ansøgning om tilskud til projekter om bevarelse og anvendelse af gamle danske sorter af korn, kål, rodfrugter, frugt og bær. De gamle danske sorter kan med deres genetik og diversitet have gode dyrkningsegenskaber, ligesom der kan genopdages spændende smagsoplevelser. Flere oplysninger, vejledning og ansøgningsskema på Ansøgningsmateriale og frist Der kan søges om tilskud fra den 15. august 2010 til den 1. oktober Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne Danmark og EU investerer i landdistrikterne. ØKOLOGI & ERHVERV AUGUST 2010 NR

14 Svært at nedfælde ordentligt Fra 2011 skal al gylle nedfældes i græs og sort jord. Det sker for at begrænse ammoniakfordampning og lugtgener. Men de nedfældere, der er på markedet, er ikke alle særligt velegnede til at udføre jobbet. Det viser en demonstration af syv forskellige systemer ved årets grovfoderekskursion i Thisted. Der var tale om en afgræsset kløvergræsmark på ret tør lerjord. Problemet er især at skære tilstrækkeligt store riller til at rumme gyllen, skriver LandbrugsInfo Bakterier holder på E-vitamin I et svensk forsøg med ensilering af kløvergræs skete der et tab under ensileringen, men det var muligt at bevare E-vitamin i ensilagen ved at tilsætte mælkesyrebakterier. Når der blev tilsat syre som ensileringsmiddel, var tabet derimod større. Anvendelsen af ensileringsmidler påvirkede ikke tabet af A-vitamin. MARK & STALD Tidsler er et kendt og frygtet problem i økologiske kornmarker. Naboer klager over økologichef Det er ikke kun økologiske landmænd, der kan blive trætte af tidsler i deres marker. Det kan naboerne tilsyneladende også. I hvert fald har naboer til en økologisk landmand i Østjylland nu fået nok og har klaget til Fødevare- Erhverv over, at der ikke er styr på tidslerne i økologens mark. Naboerne mener, de spreder sig ind over deres jord, så de skal bruge flere sprøjtemidler end ellers nødvendigt. Økologen er Thomas Vang Jørgensen, der også er økologichef i Landbo MidtØst. I Midtjyllands Avis, der bringer historien, beklager han tidslerne, men forklarer også, at han i efteråret vurderede, at der ikke var så mange tidsler, at marken ikke kunne give et rimeligt udbytte. Han synes, naboerne overdramatiserer sagen ved at klage til direktoratet. - Jeg tror, at de har set sig sure på mig, fordi jeg har en økologisk produktion. Jeg er ikke blevet kontaktet vedrørende problemerne. I stedet har jeg ad omveje hørt om problemerne fra mine kolleger, udtaler han til Midtjyllands Avis. Naboerne har ikke umiddelbart fået noget ud af deres klage, da der ikke er tale om ukrudt, som man har pligt til at bekæmpe. Thomas Vang Jørgensen lover imidlertid at gå i gang med bekæmpelsen, så snart marken er tør nok til det. kmn@okologi.dk Vitaminer forsvinder op i den blå luft FODRING: A- og E-vitaminer damper af i ekspresfart, mens græsset tørrer. Ensilage indeholder derfor fl ere vitaminer end hø Generelt fremmes et højt vitaminindhold i grovfoderet af: stor bladmasse hos planterne høj fordøjelighed gode vejrforhold ved høst god og hurtig konservering gode opbevaringsforhold Frisk, grønt græs er klart nummer ét, når det gælder vitaminforsyningen til kvæg. Så snart græsset er slået af til hø eller ensilage, falder indholdet af vitamin A og E desværre hurtigt. Tabet i ensilage er ikke så stort som i hø, fordi græsset ikke ligger så længe på marken. Det er nemlig under forvejringen, det helt store tab sker, mens der ikke forsvinder så meget under selve lagringen, når ensilagen ellers er pakket godt og stakken lukket tæt. Det konstaterer seniorforsker Søren Krogh Jensen, DJF. Han har sammen med andre forskere i projektet ECOVIT undersøgt, hvor vitaminerne i græsmarksafgrøder bliver af. Spørgsmålet om afgrødernes indhold af vitaminer er relevant, fordi økologiske dyr hovedsageligt skal forsynes med vitaminer gennem foderet. 80 pct. forsvinder Tabet af vitaminer er i hø helt op til 80 procent efter syv dages vejring, men allerede efter tre dage er halvdelen af A-vitaminet eller rettere beta-caroten, der er forstadiet til vitamin A - forsvundet. Det samme gælder 40 procent af forstadiet til E- vitamin, alfa-tocopherol. Høstes græsset til ensilage, er tabet mindre. Vil man derfor sammensætte en økologisk foderration, der opfylder malkekoens behov for A- og E-vitamin, skal den bestå af masser af frisk græs om sommeren og masser af ensilage i vinterperioden, fastslår seniorforsker Søren Krogh Jensen, DJF. Han tør ikke sige, om ladetørret hø indeholder færre eller flere vitaminer end marktørret hø. - Det har vi ikke undersøgt. Vi ved, at grønpiller, der er tørret ved meget høj varme, ikke har så stort et vitamintab, men hvad der sker under ladetørring med kold luft, ved vi ikke. Han anbefaler på den baggrund, at landmænd, der fodrer med store mængder hø, er meget opmærksomme på Størsteparten af vitaminerne forsvinder under forvejringen på marken. forsyningen med især vitamin E. Vitamin A er ikke i praksis noget problem. Flest vitaminer i oktober En anden afgørende faktor for vitaminindholdet er græssets udviklingsstadium ved høst. Jo yngre, grønnere og bladrigere, det er, jo højere er vitaminindholdet. Køligt vejr er også en fordel. - Forårs- og efterårsgræs er mest vitaminrigt. De allerhøjeste niveauer af vitamin E måler man faktisk i oktober, siger Søren Krogh Jensen. Derimod gør det ikke den store forskel, om der er tale om græs, kløver eller lucerne, om end indholdet måske er en smule lavere i kløver. Fedtsyrer nedbrydes Men hvor bliver vitaminerne af? Ifølge seniorforsker Søren Krogh Jensen, DJF, er vitamin A og E begge antioxidanter, der forbruges ved den iltning, der sker i cellerne, når græsset bliver slået af. - Om det skyldes iltning eller solens UV-lys eller en kombination af flere faktorer, ved vi ikke helt præcist, 100% 80% 60% 40% 20% 0% siger han. Det er ikke kun vitaminer, der forsvinder under konserveringen af græsset. Det gælder også fedtsyrer i græsset. Også her er tabet større under forvejring end under den efterfølgende lagring. Rest i foder Lagertab 9 mdr. Vejringstab 7 dg kmn@okologi.dk Tab af A- og E-vitamin i lucerne/rajgræs-hø alfa-tocopherol (vit. E) Temadag om græs 15. september afholder forskningscenter Foulum en temadag om græsmarker og fodring med græs, hvor forskerne fremlægger fl ere resultater af deres undersøgelser. Læs mere om arrangementet på: beta-caroten (vit. A) 14 ØKOLOGI & ERHVERV AUGUST 2010 NR. 461

15 Sådan bygger man billigt Den billige kvægstald har udvendigt foderbord, sand i sengebåsene og er bygget af lokale håndværkere. Det er nogle af konklusionerne i en ny Farm-Test, der analyserer, hvad der gør et byggeri billigt. Fem landmænd, der har bygget billige stalde inden for de seneste fem år, har deltaget i undersøgelsen. Det er deres oplysninger, der ligger til grund for konklusionerne. Også det valgte malkesystem har stor indfl ydelse på prisen. Skal det gøres billigt, skal man gå uden om AMS. MARK & STALD Nye pløjeregler gælder ikke økologer Fra næste efterår er det slut med at efterårspløje forud for vårsæd. Har man lerjord, må man vente til 1. november, og har man sandjord, kan man først komme til at pløje 1. februar. Reglerne, der er indført for at forhindre udvaskning om efteråret, gælder dog ikke økologer, der specifi kt er undtaget. De gælder heller ikke jordbehandling forud for etablering af efterafgrøder. De bliver i familien Hollandske kvægforskere og økologiske landmænd undersøger i disse år, hvilke fordele og ulemper der er forbundet med at holde kvæg i familiegrupper. Projektet udspringer af en stigende bevidsthed om dyrevelfærd i kvægholdet. Der fi ndes allerede mælkeproducenter, der eksperimenterer med at lade kalvene forblive sammen med koen efter fødslen, men målet med dette projekt er at udvikle et samlet koncept for køer, ungdyr og kalve, som i øvrigt ikke skal afhornes. Der fi ndes en hjemmeside om projektet: Celletal falder - uden vask KVÆG: Yvervask før malkning er standarden de fl este steder, men det er ikke altid det rigtige at gøre Vask ikke et rent yver. Det er en af hovedkonklusionerne i en engelsk undersøgelse af celletallet i 40 økologiske og 40 konventionelle besætninger med malkekøer. Undersøgelsen var sat op for at måle, om økologireglernes krav om restriktiv medicinanvendelse fører til højere celletal end i konventionelle besætninger. Det gør de ikke, konstaterer forskerne. Seniorforsker Jørgen Eriksen med en af de kvier, der har været med til at trampe græsmarken fast. Køerne tramper udvaskningen ned MILJØ: De øverste cm jord i en afgræsset mark er mere fast end i en slætmark. Det kan være med til at holde næringsstofferne tilbage, når det regner Køerne tramper, regnormene graver, og nitrat forbliver måske - i overjorden. Sådan kunne den korte version lyde af resultatet af et forsøg med nedsivning af vand gennem en afgræsset mark og en slætmark. Det er forskere ved DJF i Foulum og Danmarks Miljøundersøgelser, der har undersøgt, om der er forskel på jordens vandledende evne i to typer græsmarker. Forsøget blev udført i en tredjeårs græsmark, der i alle tre år enten var afgræsset af kvier eller slættet. Vandet tager motorvejen Og der er forskel. I afgræssede marker ledes vandet hurtigere gennem de øverste cm af jorden, fordi køernes trampen har ødelagt de helt små porer, der ellers er med til at holde på vandet. Tilbage er makroporerne, der hurtigt transporterer vandet til dybere jord. Ifølge seniorforsker Jørgen Eriksen har undersøgelsen bekræftet forskernes hypotese om, at afgræsning ikke kun er dårligt for miljøet. - Det er et faktum, at der er en mindre transport af kvælstof nedad i jorden, hvis man Regnorme i afgræsningsmarker Kvægets græssen mindsker antallet af regnorme i de øverste cm af jorden. Regnorme/m Øvre arter Dybtgående arter Afgræsning Slæt kan få vandet til at tage motorvejen frem for alle sidevejene. Næste skridt er at kvantificere betydningen, siger han og understreger, at der stadig er en masse management, der overdøver virkningen af kvægets færdsel på jorden. Blandt andet belægningsgraden. Færre regnorme En del af makroporerne i jorden består af regnormegange, der fungerer som nedløbsrør i jorden. I den afgræssede mark var der ikke ret mange af de regnorme, der lever i de øverste jordlag. 10 og 30 cm nede i jorden var tætheden af makroporer imidlertid den samme i slæt- og afgræsningsmarken, skriver forskerne bag undersøgelserne i en artikel i ICROFSnyt. kmn@okologi.dk Vand spreder infektion De gjorde imidlertid også andre interessante iagttagelser i besætningerne, blandt andet at rengøringen af yveret før malkning har stor indflydelse på celletallet økologisk ko eller ej. De absolut laveste celletal blev målt i ni besætninger, der ikke vaskede yveret af før malkning, medmindre det var beskidt. Celletallet i disse besætninger var i gennemsnit celler/ml. De øvrige besætningers celletal lå mellem og alt efter vaskemetode. I en artikel i Journal of Dairy Science forklarer forskerne det bemærkelsesværdige resultat med, at når man vasker alle yvere, stiger risikoen for, at forurenet vand havner i malkesystemet og spreder infektioner til andre køer. Behandl de rigtige køer Undersøgelsen viser tillige, at landmændenes behandlingsstrategier kan have indflydelse på celletallet. Det laveste celletal blev målt i syv besætninger, der ikke behandlede alle men dog de fleste mastitistilfælde med antibiotika, nemlig mellem 60 og 90 %. Det højeste celletal blev målt i 43 besætninger, der konsekvent behandlede alle tilfælde med antibiotika. Hovedparten af de økologiske mælkeproducenter i undersøgelsen anvendte andre metoder end antibiotika i de tidlige stadier af infektioner, men der var stor forskel på hvor mange tilfælde, de i sidste ende behandlede med antibiotika. Yvervask eller ej kmn@okologi.dk En undersøgelse i 80 engelske malkekvægsbesætninger viser stor forskel på celletal alt efter hvordan, landmændene håndterer yvervask. Celler/ml Ingen vask eller kun vask af beskidte yvere Tør klud Tør klud + supplerende vask Våd klud Vask med vand ØKOLOGI & ERHVERV AUGUST 2010 NR

16 Noteringen Svin Basisnotering (70,0-86,9) uge 34: 9,80 kr. Friland A/S, Skive giver i uge 35 følgende tillæg til konventionel notering: Øko-tillæg (alle grise): 4,00 kr./kg. Kvalitetstillæg (godkendte grise): 2,00 kr./kg. Ud over á conto udbetalingen ydes økologisk markedstillæg afhængigt af afsætningssituationen - for uge 35: 8,00 kr./kg for alle grise. Søer (slagtes to gange månedligt): 5,50 kr. Der udbetales også konventionel efterbetaling fra Danish Crown. Smågrise Vejledende notering fra Dansk Svineproduktion og Landsforeningen af Økologiske Kødproducenter for økologiske smågrise for uge 34: Beregnet smågrisenotering: 30 kg: 793,35 kr. (0). Kg-regulering: kg: 15,68 kr kg: 15,13 kr kg: 15,46 kr. Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling. Kvæg Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvæg leveret i uge 35: Ungtyre u/12 mdr.: 2,35 kr./kg. Stude og kvier: Variabelt tillæg: 4,50 kr. pr. kg. Kontrakttillæg*: 1,80 kr./kg. Køer: 3,75 kr./kg. Restgruppe: 1,75 kr./kg. Tillæggene gives efter veldefinerede kvalitetskrav. *Kvalitetsgodkendte dyr på kontrakt aftegnes med variabelt tillæg + kontrakttillæg. Tyrekalve Vejledende notering på økologiske tyrekalve af stor malkerace fra Brancheudvalget for Økologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 65 kg). Pris: kr. Kg-reg.: 10 kr. Stor race, (3. mdr., 96 kg). Pris: kr. Kg-reg.: 11 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning. Økologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl. Grønne tage tager regnvandet Morgendagens bygherrer bør tænke meget mere grønt. Grønne tage kan nemlig optage og fordampe store regnmængder og dermed afl aste kloaknettet betydeligt. Det viser forsøg med bevoksede testtage, som AgroTech gennemfører. Selv ved store regnmængder, som vi oplever i disse uger, absorberer det grønne tag næsten halvdelen af vandet. Er jorden tør forud, tilbageholder tagene det hele. Desuden optager planterne CO 2 under væksten og mindsker dermed CO 2 -udledningen i byerne. MARK & STALD MARKSKOLER: Træning af tovholdere til lokale Farm Field Schools skaber resultater i marken - Vi ville have været glade, hvis træningen af de 25 tovholdere havde resulteret i Farm Field Schools, men at der er kommet mindst 30 aktive skoler ud af det, er helt fantastisk. Inge Lis og Aage Dissing og Mette Vaarst vendte først på sommeren hjem fra en midtvejsevaluering af et markskole-projekt i det vestlige Uganda, og de tøver ikke med at kalde projektet en succes. Gennem Økologisk Landsforenings Ulands-udvalg har de været med til at skaffe pengene til projektet i Danida, og i lyset af de gode resultater, de har set under evalueringen, arbejder udvalget nu på at beskrive og søge penge til et opfølgende projekt, der kan støtte Ugandas økologiske forening i at udbrede metoden til andre dele af landet. Projektet skaber fremgang Succesen skyldes ikke kun, at det er lykkedes at få så mange Farm Field Schools Transport af gylle og grovfoder koster På kvægbedrifter er omkostninger til transport af gylle og grovfoder vigtige parametre, når man planlægger den optimale afgrødeplacering samt fordelingen af husdyrgødning Det er dyrt at transportere gylle og grovfoder! Stadig større bedrifter betyder stadig længere afstand til markerne. Mængden af afgrøder, som skal transporteres hjem, vil være afhængig af gødningsniveauet. Når man planlægger den optimale fordeling af husdyrgødningen, er det nok de færreste, der har fokus på den medfølgende omkostning til transport af merudbyttet. Der er både omkostninger 10 pct. Mere skub i den finske mælk Finlands største mejeriselskab, Valio, vil sætte yderligere skub i salget af økologiske mælkeprodukter. Det skal ske ved hjælp af en reklamekampagne, der løber af stabelen samtidig med, at Valio lancere en række nye økologiske mejeriprodukter. I løbet af det første halvår er det økologiske mælkesalg steget ti procent, og Valios produktsortiment omfatter i dag 14 øko-varer, oplyser det britiske konsulentfi rma, Organic Monitor. til at køre gyllen ud på markerne samt en ikke ubetydelig omkostning til at køre det større udbytte hjem igen. Korn er billigere end græs Et eksempel: En mark med kløvergræs til slæt ligger i en afstand på 10 km fra gården. For hvert ton gylle, som tildeles kløvergræsset, betyder merudbyttet, at udgiften til hjemtransport af afgrøden øges med 7,40 kr. Det er noget billigere at transportere korn. Det koster f.eks. 2,70 kr. i ekstra afgrødetransport pr ton gylle tildelt, når afstanden til marken er 10 km. Det forudsættes i beregningerne, at der er tale om kvæggylle, der indeholder 2,4 kg total-n pr. ton. Samlede omkostninger Ved en afstand på 10 km er etableret men først og fremmest, at de skaber udvikling og social og økonomisk fremgang for de bønder, der deltager. Målet med staldskolerne er at gøre familierne selvforsynende med mad og at producere flere salgsafgrøder. Begge dele er sket. Deltagerne mødes mindst en gang om ugen. Det stod hurtigt klart, at praktisk arbejde skulle være en del af indholdet, fortæller Aage Dissing. de samlede omkostningerne til udbringning af 20 ton gylle samt hjemtransport af kløvergræs til slæt og vårkorn på henholdsvis kr. pr. ha og 798 kr. pr ha. Forskellen skyldes alene transport af afgrøden. Disse omkostninger kan sammenlignes med omkostningerne, hvis marken lå inden for 1 km. Her vil de samlede omkostninger til udbringelse af 20 ton gylle samt hjemtransport af kløvergræs til slæt og vårkorn være på henholdsvis 714 kr. pr. ha. og 375 kr. pr. ha. Afstanden op til 10 km betyder altså ca kr. pr. ha i kløvergræs til slæt og ca. 420 kr. pr ha i vårkorn. Det er her forudsat, at gyllen flyttes med transportvogne, hvor timelønnen er noget lavere, end hvis det er gyllevognen selv, som flytter gyllen. Soen skal have den rette olie Fodringen den sidste uge af drægtigheden er afgørende for, hvor meget råmælk hun producerer, og hvor godt pattegrisene overlever første døgn. Det viser ny forskning fra DJF i Foulum. Ifølge undersøgelserne giver fi skeolie og kokosolie i foderet bedre resultater end solsikkeolie og en almindelig diegivningsblanding med tre procent fedt. I forsøgsblandingerne var olieindholdet otte procent. En kombination af fi skeolie og oktansyre var dog suverænt bedst, men oktansyre er ikke godkendt til foderformål, skriver seniorforsker Peter Theil i SVIN Pilotprojekt i Uganda er en succes Inge Lis Dissing er med til markskolemøde i meters højde i Rwenzori Bjergene på grænsen til Congo. Nyt fra Internationalt Center for forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer Af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut, Københavns Universitet - Værten bestemmer, hvad der skal gøres, og deltagerne arbejder tre-fire timer og holder derefter møde. 90 procent af den viden, der formidles i Farm Field Schools, findes allerede hos deltagerne selv. Kun 10 procent beder de tovholderen hjælpe dem med at finde løsninger på, vurderer han. Velorganiserede grupper Resultaterne er kommet i rekordfart. Der bliver dyrket flere forskellige grøntsager, som giver familierne en Det er dyrt med fjerntliggende marker, men for nogle afgrøder betyder afstand mere end for andre. Som udgangspunkt handler det om, at grovfoder til ensilage, som også skal tildeles gylle, bør placeres nærmest gården. Dette kolliderer med behovet for robuste sædskifter, hvor f. eks. kløvergræs er en nødvendig afgrøde. En mulighed for at minimere den dyre transport af afgrøder kunne være at lade kvierne afgræsse de fjerntliggende arealer. 16 ØKOLOGI & ERHVERV AUGUST 2010 NR. 461

17 Slut med at anmelde afhorning Økologer skal ikke længere anmelde afhorning af kalvene hvert år. Hvis man i indberetningen i år har afkrydset, at man ønsker at afhorne, vil oplysningen blive fortrykt i næste års skema. Kun hvis man ikke længere ønsker at afhorne, skal man foretage sig noget aktivt ved at slette afkrydsningen. Ændringen er et led i regelforenklingen for økologer, som myndigheder og repræsentanter for erhvervet har forhandlet sig frem til. Ændringen betyder, at mindst 500 kvægbrugere fra 2011 automatisk får tilladelse til at afhorne deres kalve, oplyser FødevareErhverv. Global mejerisektor har udsigt til hastig vækst Den globale mejerisektor vil med en vækstrate på 2,1 procent i løbet af de kommende ti år være en af de hurtigst voksende sektorer inden for fødevareindustrien. Det skriver OECD og FAO i den seneste rapport om fremtiden for landbrug og fødevareindustri på globalt plan, Agricultural Outlook Ifølge rapporten vil blandt andet salget af ost stige. I dag tegner de rige OECD-lande sig for tre fjerdedele af verdens osteforbrug, men tilpasningen til den vestlige livsform i udviklingslandene betyder, at forbruget af ost også her vil stige, fordi det indgår i pizza, burgere og sandwich og andet fastfood. Den obligatoriske sundhedsrådgivning Økologisk Landsforening og Videncentret for Landbrug sender i nærmeste fremtid brev ud til alle mælkeproducenter for at få et overblik over, hvem der ønsker at indgå i en staldskole ifm. den obligatoriske sundhedsrådgivning. Alle, der vil bruge en staldskole som OSR, skal udfylde og returnere brevet. Dernæst vil de to institutioner sammensætte de nye staldskoler. De vil samtidig samarbejde om at uddanne de facilitatorer, der skal være tovholdere i staldskolerne. MARK & STALD bedre ernæring, gødning og plantemateriale opsamles og komposteres, regnvand udnyttes bedre, og arbejdet bliver gjort til tiden, lyder nogle eksempler fra Dissing. - De fleste af grupperne er utroligt velorganiserede. De har dannet forening med formand, kasserer og sekretær. Hovedparten formår i fællesskab at spare penge op, som lånes ud til nye projekter eller bruges som sygesikring. Fremgangen motiverer også mændene til at arbejde mere, og børnene bliver involveret i højere grad, fordi en bedre økonomi øger muligheden for skolegang, fortæller Inge Lis Dissing. kmn@okologi.dk Fakta : Ulands-udvalget i Økologisk Landsforening står bag et pilotprojekt i Uganda, hvor 25 tovholdere er uddannet til at facilitere lokale Farm Field Schools (på dansk stald- eller markskoler). Budget: kr. Projektperiode: Samarbejdspartnere: NOGAMU, Ugandas økologiske organisation SATNET, lokal organisation, der arbejder med bæredygtigt landbrug og økologi Antal deltager i markskolerne: 600 familier/husholdninger ØL bør gøre mere ULANDE: Økologisk Landsforening skal løfte ulandsarbejdet op på et højere niveau, mener medlemmer af ulands-udvalget Ulands-udvalget ser gerne, at Økologisk Landsforening i højere grad involverer sig i ulandsarbejdet - gerne gennem ansættelse af en medarbejder, der kan løfte nogle af opgaverne. - Vores formål er at støtte og samarbejde med økologiske organisationer i ulande, og det ligger i fin forlængelse af det arbejde, der i forvejen sker i foreningen, siger Inge Lis Dissing, der er medlem af udvalget. Hun påpeger, at det er muligt at bruge op til syv procent af Danidas projektmidler til administration. Det vil således også være muligt at finansiere en øget indsats. Efterspørgsel på bistand Og behovet er der. - Vi møder en stor efterspørgsel og interesse for Farm Field School-modellen fra andre ulande, men vi kan ikke overkomme mere, end vi allerede gør med de nuværende ressourcer, konstaterer hun. Paul Holmbeck, direktør i Økologisk Landsforening, er umiddelbart positiv over for tanken om et større engagement i ulandsarbejdet. - Med de gode resultater, udvalget har opnået på kort tid, mener jeg, vi er ved at have kompetencer på såvel virksomhedsniveau som landbrugsniveau, så vi vil diskutere det meget nøje de kommende måneder i forbindelse med foreningens strategiarbejde, siger han. - Personligt synes jeg, det er et meget interessant område at arbejde med. kmn@okologi.dk Naturen OK Pakning Behandlet areal SPY 400 g 160 kvm SPY 2 kg 800 kvm stærk mod fluer, blid mod naturen Kan anvendes i økologiske besætninger! 02/10 DK-SPY10-01 ØKOLOGI & ERHVERV AUGUST 2010 NR DK Ad SPY ko_erh2.indd 1 04/06/

18 ANNONCER TID & STED September 1. september kl Er en energiforsyning baseret på 100 % vedvarende energi mulig? (Offentligt møde på engelsk). Dansk Energi, Rosenørns Allé 9, Frederiksberg C. Tilmelding senest kl. 13 på uddannelse@ danskenergi.dk. Arr: Dansk Energi september. Økologisk Høstmarked over hele landet. Tag på familietur til der, hvor det gror og vokser. Se hvor, hvad og hvornår på Arr: Økologisk Landsforening. 5. september kl Økologisk Høstmarked i Forundringens Have. Vestjyllands Højskole, Skraldhedevej 8, Ringkøbing. Se mere på Arr: Vestjyllands Højskole september. Studietur til alsidige biodynamiske gårde i Nordtyskland. Bustur med oversættelse. For landmænd, forhandlere og forbrugere. Fokus på kvalitet i muld og mad samt merværdi på basis af aktive kunderelationer. Læs mere på Arr: Foreningen for Biodynamisk Jordbrug. 12. september kl Demonstrationsdag Biodynamisk have(mark)dyrkning. Toftevænget 30, Skævinge. Tilmelding og oplysninger på tlf Arr: Biodynamisk Forbrugersammenslutning på Sjælland. 13. september Temadag om biomasse - handlingsplan for biomasse. Axelborg, Vesterbrogade 4, København V. Opl. på tlf Tilmelding senest 8.9. på ssa@lf.dk eller tyt@lf.dk. Arr: Dansk Energi. Oplysninger til Tid & Sted mailes til ab@okologi.dk Bestil annonce på tlf Husk at fortælle familie og venner, at der er Økologisk Høstmarked september Efterårsudlagt kløvergræs i august Få en snak om blandinger og metoder Carsten Markussen Christian Petersen Claus Østergaard Erik Kristensen Irene Fisker Jens Christian Skov Karsten Støvring Se Kirstine Lauridsen Marie-Louise Simonsen Michael Tersbøl Rikke Andersen Sven Hermansen Thorkild Nissen Bog-nyt Knæk sukkertrangen. Charlotte Hartvig. 144 s. 225 kr. Politikens Forlag. Køb dine helsevarer på De fleste elsker søde sager og har svært ved at lade dem ligge, selv om fornuften siger, man skal holde igen og passe på vægten. Trangen til sukker vinder alt for tit over fornuften. Derfor har diætist Charlotte Hartvig skrevet denne bog om årsagen til trangen, hvordan man slipper af med lysten til at hælde sukker i sig og desuden en række opskrifter på søde sager uden sukker, men ofte med kunstigt sødemiddel. AB Prima økologisk hø i minibig sælges i store og små partier. Kan evt. leveres. Henvendelse tlf Landbrugsareal på Vestmøn På Vestmøn udbydes et landbrugsareal på ca. 9 ha. Nærmere oplysninger fås ved henvendelse til Advokatfirmaet Bang/Brorsen & Fogtdals afd. i Vordingborg, att. Maria Bienkowski, tlf , eller mail mb@bbfadvokater.dk Rådgiverblog, Fagligt Team Økologisk Landsforening Tjek de nye kløvergræsudlæg nu Majsen overvinder alt Sojabønner trængt i defensiven af ukrudt Fagligt arrangement September Søndag d. 5. september kl Åbent hus ved Danmarks første økologiske biogasanlæg Sted: Bjarne V. Hansen, Munklindevej 81, 7441 Bording Der holdes åbent hus-arrangement under høstmarkedet. Der vil være smagsprøver på gulerødder, der har fået henholdsvis konventionel gødning og afgasset biomasse. Der vil også være salg af grøntsager og bær. Kontaktperson: Marie-Louise Simonsen, Økologisk Landsforening Tlf.: , mail: mls@okologi.dk Kamerastyret radrenser går tæt på majsen Skader efter tromlen Læs om det på 18 ØKOLOGI & ERHVERV august 2010 NR. 461

19 De næste numre Deadline Udkommer 31. aug. 10. sep. 14. sep. 24. sep. Såmaskiner Annoncer. Få en snak med Arne Bjerre på tlf eller send en mail til Få nyhedsbrevet fra Økologisk Landsforening om Klima og Økologi på Og hvad koster sådan en så? En annonce, der fylder som denne (30 mm høj over 2 spalter), koster 294 kr. + moms og der kan da stå en del i den, uden at det kommer til at se presset ud. Danske økologiske opdrætsfisk Økologisk Landsforening Silkeborgvej Åbyhøj Tlf Fax Se foreningens hjemmeside og få elektroniske nyheder om økologi gratis! Tilmeld dig i formularen på forsiden af KORT & GODT Købes: Økologisk hønsegødning, sødlupiner og sødlupiner blandet med korn. Erik Mortensen, tlf Øko-aut.nr Biodynamiske/økologiske kreaturer tages i pension - evt. græsnings-aftale. Tlf el Økologiske kvier tages i pasning. Tlf eller Økologisk korn og kreaturer sælges. 200 tdr. havre, 120 tdr. byg, 200 tdr. vårhvede og 300 tdr. triticale. 1 stk. toårig avlstyr, 3 stk. kvier m. kalv og evt. etårige kalve. Dyrene er af racen Skotsk højlands-kvæg. Tlf eller Økologiske søer sælges. Racekombination LY-LYD. Tlf ANNONCER mel, sælges pga. mindre jordareal. Brovst, tlf Wrapballer af kløver, 1. slæt, 225 kr./stk. Havre, rug samt byg/ært-blanding sælges. Brovst, tlf Økologisk Dexter-besætning sælges. Tlf eller Under Kort & Godt koster en annonce på højst 20 ord kun 125 kr. Er den på højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms). Under Kort & Godt må teksten ikke være på mere end 40 ord, første ord markeres med fed og resten skrives uden særlige markeringer eller linieskift. Bestil annonce på tlf eller ab@okologi.dk Økokvæggård sælges nær Give Grundet alder søges afløser til kvæggård. Vi har 150 ha på to ejendomme + 70 ha forpagtet. Al jord kan vandes. 150 køer i løsdrift med malkestald. Nyere stuehus på driftsgård. Henv. Niels Jørgen Pedersen Tlf Økologisk gødning sælges Flere forskellige typer (piller). Så- og priklejord med økologisk gødning sælges. NYHED Flydende økologisk gødning sælges. Kompost til forskellige formål sælges. Information og tilbud gives. FARMERGØDNING v/erik Mortensen Toruphøjevej 56, Fjelsø, 9620 Ålestrup Tlf Fax Øko-aut.nr SE.nr Økobyg, ærter og rug i større og mindre portioner sælges. To køer, evt. med kalv ved siden, sælges. Tlf eller Kødkvægskalve, Limousine + Angus, sælges. Kvik-up harve, 3 år gam- Vil I være med til at undervise skoleelever i økologi? Kom med i netværket af Økologiske Skolegårde Se mere på Udkommer 4. september Spørg hos din boghandler eller bestil på Er der så meget at betænke sig på? Hvilke andre steder end i ØKOLOGI & ERHVERV finder man så mange spændende og relevante oplysninger om økologi - og så gode annoncer? Alle annoncer i ØKOLOGI & ERHVERV læses med stor interesse, de forsvinder ikke bare i mængden. Køb Salg Bytte Arbejde Bestil annonce på eller ab@okologi.dk Markvandring på Skiftekær I demoprojekt om dyrkning af bønne til konsum Den 7. september 2010 kl På Søren Lolksvej 2, 5700 Svendborg Ingen tilmelding For mere info. mob Fyn Økologiske Gruppe Fyn Økologiske Gruppe er en flok ildsjæle, der ønsker Fyn som Danmarks første 100 % økologiske ø inden for de næste 7 år. Er du interesseret i at høre mere om gruppen og dens arrangementer, så kontakt os på potentiana@mail.dk eller pr. telefon ØKOLOGI & ERHVERV august 2010 NR Økologisk gødning sælges

20 ID nr Giv udbyttet i græsmarken en ekstra skalle. Det er nu, Merværdierne til 2011/12 etableres Med FRØSALGETS Merværdiblandinger bringer du dig i førerpositionen i produktion af grovfoder. Prøv f.eks.: 851 Maxi Volume Cut rød mangeartet slætblanding m/ rødkløver, hvidkløver, rajsvingel og hybridrajgræs 852 Maxi Volume Cut hvid mangeartet slætblanding m/ hvidkløver, rajsvingel og hybridrajgræs eller vore Merværdiblandinger m/urter til afgræsning Ring og få en frøsnak - vi specialister i markfrø og udsæd til grovfoderproduktion i økologiske jordbrug Markedsvej 1, 6650 Brørup Tlf pk@froesalget.dk Vi fylder ikke meget, men vi er vanskelige at komme udenom Afsender: ØKOLOGI & ERHVERV Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj jordbrug@okologi.dk ØKOLOGI&ERHVERV 27. AUGUST 2010 NR. 461 Landmand laver øl til is GÅRDMEJERI: I Thy har begrebet en kold fra kassen fået en helt ny betydning. Nu dækker det ikke længere blot over en kold øl men også en is fra Nedergaard en økologisk kvæggård tæt ved Tømmerby Helle og Arne Kaspersen driver primært Nedergaard som landbrug. Der er 200 sortbrogede malkekøer, der leverer til Thise mejeri og siden april også til gårdens eget mini-is-mejeri. - Vi havde længe snakket om sådan en gårdbutik, fortæller Arne Kaspersen. - Og om, hvad vi skulle sælge derfra. Helle ville i hvert fald ikke sælge kunsthåndværk og sådan noget. Og så var det jo nærliggende at sælge noget af det, vi selv producerer i forvejen. Og det blev så til Thy- Økois. - Men der var et langt tilløb. Først kiggede vi på sådan et fiks-og-færdigt koncept til at lave is. Men det ville rask væk løbe op i en million, inden vi havde både ismejeri og butik på plads. Og det var ligegodt for meget. Det viste sig da også at være unødigt kostbart, da ægteparret gav sig til at undersøge mulighederne. De fandt leverandører af alt nødvendigt både til pasteurisering af mælken og fremstilling af isen, og kunne få både mejeri og butik stillet an for godt det halve, og de fik oven i købet ret uventet også støtte fra Landdistriktsmidlerne til projektet. Selvgjort er bedst - Vi fik det hele indrettet, og så kunne vi gå gang med at udvikle vores egen is. Først forsøgte vi med sådan nogle blandinger, som man bare hælder i maskinen, men vi fandt altså, det gav bedre resultater at lave vores egne opskrifter, siger Arne Kaspersen. Det er blevet til foreløbig 20 forskellige slags fordelt på de tre typer: flødeis, sorbet og den mere fedtfattige mælkeis, der er inspireret af italiensk is, gelato. - En dag blev jeg så ringet op fra Det Lille Ølhus i Ålbæk, som havde hørt, at vi havde startet med økologisk is. Nu ville han så høre, om vi ikke også kunne lave is på øl. - Og jeg sagde selvfølgelig ja. Og det viste sig så også, at det kunne vi godt. Nu laver vi tre slags, Først var det en, der er lavet på Thy Humle, og siden har vi også taget Thy Pilsner og Thy Classic med, så nu har vi tre slags ølis. De tre ølis smager tydeligt af de forskellige øl, de er lavet på. Og der er stadig alkohol i dem. - Men det er ikke så meget. Der går én øl pr. liter is, så man kan roligt spise meget is og alligevel stadig køre bil, mener Kaspersen. Om det også kan lade sig gøre med den næste is, der er på vej, er så et andet spørgsmål. Helle og Arne eksperimenter med en is med skotsk whisky som smagsstof. - Det kommer nok til at blive sådan en slags Baileyis, mener han. Fløde og whisky. Men jeg tror nu bare, vi kalder den skotsk is. sb@okologi.dk Arne Kaspersen med de tre slags ølis og deres oprindelse. Ud over is rummer gårdbutkken økologisk kød fra gårdens egne dyr, oste fra Thise og et bredt udvalg af kolonialvarer og vin.