REGION HOVEDSTADENS FORSKNINGSFOND TIL SUNDHEDSFORSKNING

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "REGION HOVEDSTADENS FORSKNINGSFOND TIL SUNDHEDSFORSKNING"

Transkript

1 Region Hovedstaden REGION HOVEDSTADENS FORSKNINGSFOND TIL SUNDHEDSFORSKNING UDDELING

2 REGION HOVEDSTADENS FORSKNINGSFOND TIL SUNDHEDSFORSKNING UDDELING 2014 Region Hovedstadens Forskningsfond til Sundhedsforskning Uddeling 2014 kan rekvireres hos Enhed for Forskning og Innovation, Center for Regional Udvikling. Skriv til Pjecen kan også downloades fra Region Hovedstadens hjemmeside: 2

3 FORORD Region Hovedstaden satser på forskning og innovation. Forskningen er i høj grad med til at drive sundhedsvæsnet fremad: Det er gennem forskning, at nye behandlingsmetoder udklækkes og udvikles, og på grund af forskningen at klinikerne dag for dag bliver bedre til at behandle stadig mere komplicerede sygdomme. Forskningen gavner os alle. I Region Hovedstaden bedrives der forskning i den absolutte verdenselite. Et forhold der er med til at udvikle regionens hospitaler som arbejdsplads. For et aktivt og synligt forskningsmiljø tiltrækker og fastholder nationale såvel som internationale kapaciteter til vores hospitaler. Selvom forskningen koster penge, så er det en sund investering, der er med til at gøre vores sundhedsvæsen både bedre og mere effektivt og til at skabe vækst i samfundet generelt: Den frie uafhængige sundhedsforskning er nemlig også afgørende for at sikre fortsat udvikling i Region Hovedstadens biosundhedsklynge, der hører hjemme blandt de førende på verdensplan. Derfor er det en stor fornøjelse at konstatere, at dette års ansøgerfelt til Region Hovedstadens Forskningsfond til Sundhedsforskning er så stærkt som nogensinde. I alt 178 ansøgninger af høj faglig kvalitet vidner om et forskningsmiljø, der både er karakteriseret ved høj aktivitet og høj kvalitet. Som et led i implementering af Politik for sundhedsforskning 2020 var opslaget i år for første gang delt i tre. I lighed med tidligere år bestod opslaget af en pulje med frie midler til en bred vifte af forskningsfelter og en strategisk pulje, hvor årets tema var Shared care for kroniske sygdomme med fokus på implementering. Således har der været fokus på at implementere nye former for samarbejder om den kroniske patient mellem eksempelvis hospitaler, kommuner og egen læge. Årets nye og tredje pulje tilgodeser forskningsprojekter blandt professionsbachelorer, da regionen også ønsker at styrke og understøtte dette spirende forskningsområde. De 21 projekter, som koncerndirektionen i år har tildelt et samlet beløb på 25 millioner kroner, har sammen med de øvrige projekter været igennem en omhyggelig faglig vurdering i et bedømmelsesudvalg bestående af anerkendte forskere fra regionen udpeget af de lokale forskningsråd på regionens hospitaler, psykiatrien og praksissektoren samt af styregruppen for Universitetshospitalernes Center for Sundhedsfaglig Forskning. På koncerndirektionens vegne er jeg glad for at kunne præsentere de udvalgte forskningsprojekter, der i år modtager midler fra forskningsfonden. Der tale om 21 meget forskellige projekter, som dog alle er karakteriseret ved deres høje faglige niveau. God læselyst! Med venlig hilsen Svend Hartling Koncerndirektør Maj 2014

4 INDHOLD DECENTRAL OG MERE EFFEKTIV BEHANDLING AF LEVERSYGE MISBRUGERE 6 Professor, overlæge Jens Lundgren FOREBYGGELSE AF DEMENS 7 Klinisk forskningslektor, overlæge Ruth Frikke-Schmidt MÅLRETTET OG SKRÆDDERSYET KRÆFTBEHANDLING 8 Professor, overlæge, dr. med. Andreas Kjær FOREBYGGELSE AF PLUDSELIG DØD BLANDT PSYKISK SYGE UNGE 9 Klinisk forskningslektor, afdelingslæge Jacob Tfelt-Hansen ÅRSAGERNE TIL PSYKISK SYGDOM 10 Professor, forskningschef Thomas Werge KAN EN GLUTENFRI DIÆT FOREBYGGE SUKKERSYGE? 11 Professor, overlæge Karsten Buschard HAR NYRESYGE PATIENTER GAVN AF NY BLODFORTYNDENDE MEDICIN? 12 Postdoc Jonas Bjerring Olesen MÅLRETTET BEHANDLING AF PATIENTER MED TARM- OG ÆGGESTOKKRÆFT 13 Professor, overlæge, dr. med. Julia Sidenius Johansen MINDSKER ALLERGI RISIKOEN FOR AT FÅ KRÆFT? 14 Professor, overlæge Børge Nordestgaard NY BEHANDLING TIL UHELBREDELIGT SYGE 15 Professor, overlæge Inge Marie Svane STAMCELLEBEHANDLING TIL HJERTESYGE 16 Professor, overlæge dr. med. Jens Kastrup

5 EVIDENS FOR BEHANDLING AF MUSKELSKADER 17 Professor, overlæge, dr. med. Michael Kjær PÅ SPORET AF ÅRSAGEN TIL TYPE 2-SUKKERSYGE 18 Professor, overlæge, dr. med. Allan Vaag LASERBEHANDLING AF HUDKRÆFT 19 Professor, overlæge Merete Hædersdal NY BEHANDLING TIL GENOPLIVEDE PATIENTER 20 Professor, overlæge, dr. med. Pär Ingemar Johansson AKTIV RYGESTOPINDSATS TIL PATIENTER MED LEDDEGIGT 21 Ekstern lektor, forskningsleder Bente Appel Esbensen FÆRRE MED LAMMELSE EFTER SLAGTILFÆLDE 22 Professor, fysioterapeut, dr. med. Stig Peter Magnusson DER ER KEMI I LUFTEN 23 Professor, overlæge Jens Peter Ellekilde Bonde MÅLRETTET FYSISK TRÆNING TIL KOL-PATIENTER 24 Professor, overlæge Peter Lange MÅLRETTET FOREBYGGELSE AF HJERTE-KARSYGDOM HOS NYRESYGE 25 Professor, klinikchef Lars Bo Nielsen SMERTEMEKANISMERNE I MIGRÆNEANFALD 26 Professor, overlæge Jes Olesen ENHED FOR FORSKNING OG INNOVATION 27

6 DECENTRAL OG MERE EFFEKTIV BEHANDLING AF LEVERSYGE MISBRUGERE De kommunale misbrugscentre følger borgere med misbrugsproblemer som i mange tilfælde også lider af alvorlige sygdomme. Et nyt projekt vil afprøve en model for shared care, så patienterne kan behandles for deres sygdom, mens de er på centeret. Kommunerne i Region Hovedstaden driver en række misbrugscentre, hvor man følger borgere, som er afhængig af forskellige stoffer. Mange af de personer, der kommer på centrene, er desuden smittet med forskellige sygdomme herunder leverbetændelsen hepatitis C virus, som kan ødelægge leveren og forårsage skrumpelever. I 2014 skete der et gennembrud i behandlingen af netop hepatitis C virus, så man i mange tilfælde er i stand til at kurere patienterne efter en medicinsk kur på 8-12 uger. Den nye behandling er således langt bedre, mere effektiv og med færre bivirkninger end tidligere. Behandling på misbrugscentrene Dette projekt vil bringe denne nye behandlingsmetode ud til borgerne på misbrugscentrene: Man afprøver nemlig en model for såkaldt shared care af denne udsatte og marginaliserede patientgruppe. Altså et samarbejde mellem de hospitalsafdelinger, som normalt varetager behandlingen af sygdommen, og misbrugscentrene, så patienten fremover kan behandles på selve centeret. Der er kun meget beskedne erfaringer med shared care i Danmark, men ny teknologi, som er udviklet i regi af Copenhagen HIV Programme, skal være med til at sikre, at behandlingen kan gives på en forsvarlig måde. Håbet er, at man kan reducere sygeligheden og dødeligheden hos patienterne og dermed også mindske den fremtidige risiko for smitte. Desuden vil projektet bidrage til, at det tværsektorielle samarbejde mellem region og kommuner styrkes. Fondsmodtager: Professor, overlæge Jens Lundgren Sted: Klinik for Infektionsmedicin og Reumatologi, Rigshospitalet Projekt: Udvikling og evaluering af et shared care behandlingssystem for hepatitis C på misbrugscentre i Region Hovedstaden Bevilliget beløb: kr Samlet budget: kr Kontaktperson: Jens Lundgren, tlf

7 FOREBYGGELSE AF DEMENS Jo ældre vi bliver jo højere er risikoen for at udvikle demens. Et nyt projekt søger at udvikle nye diagnostiske redskaber, så lægerne kan forudsige, om man vil udvikle sygdommen og dermed sætte tidligt ind med forebyggelse. Rundt omkring i verden lider mere end 35 millioner mennesker af demens i Danmark alene lever omkring patienter med demens. Forekomsten stiger i takt med alderen; man regner med at omkring 1 procent af den 60-årige befolkning lider af sygdommen, mens det for borgere på 90 år eller ældre er 30 procent. Eftersom livslængden konstant øges i den vestlige verden, er det i stigende grad nødvendigt at identificere de borgere, som har størst risiko for at få sygdommen. Man har allerede identificeret et bestemt arveanlæg som en stærk risikofaktor for at udvikle demens, men dette anlæg er for upræcist til at kunne anvendes i klinisk brug. Bedre diagnostisk redskab Derfor søger dette projekt at udvikle et nyt diagnostisk redskab, som kan anvendes klinisk: Ved at undersøge hele arveanlægget for en stor gruppe personer, som har øget risiko for at udvikle sygdommen, håber forskerne at kunne udpege en ekstra genetisk komponent, som er bestemmende for udviklingen af sygdommen. Dermed bliver man i stand til at give en langt mere præcis risikovurdering for den enkelte patient. Det vil gøre det muligt at målrette forebyggelse bedre og at sætte tidligere ind med tiltag, der kan være med til at udsætte sygdommens debut og væsentlig højne livskvaliteten for den enkelte patient. På sigt kan den øgede forståelse af sygdommen desuden danne afsæt for udvikling af ny medicin. Fondsmodtager: Klinisk forskningslektor, overlæge Ruth Frikke-Schmidt Sted: Klinisk Biokemisk Afdeling, Rigshospitalet Projekt: Nye gener for demens målrettet forebyggelse og behandling Bevilliget beløb: kr Samlet budget: kr Kontaktperson: Ruth Frikke-Schmidt, tlf

8 MÅLRETTET OG SKRÆDDERSYET KRÆFTBEHANDLING Forskerne på Rigshospitalet er på verdensplan helt i front med at udvikle nye såkaldte PET-tracers, der både kan anvendes til at diagnosticere og behandle kræft. Den medicinske behandling af kræft har de senere år gennemgået en forandring i retning af stadig mere personaliseret eller skræddersyet behandling: De enkelte patienter undergår i stigende grad indbyrdes forskellige behandlingsforløb og dette stiller stadig højere krav til præcis diagnosticering på molekylært niveau. I modsætning til de mest anvendte molekylærbiologiske diagnostikker kræver molekylær billeddannelse ikke, at man udtager væv fra kræftknuden. I stedet kan man i PET-skanneren ved hjælp af radioaktive isotoper danne billeder af biomolekylerne i sygdomsvævet og dermed lave præcise diagnoser. Både til diagnostik og behandling I dette projekt sigter forskerne på at udvikle nye nanopartikler, som både skal anvendes i den molekylære billeddannelse og siden til at målrette den efterfølgende strålebehandling af kræftsygdommen. Princippet med at anvende det samme stof til diagnostik og behandling/ terapi kaldes theranostics et behandlingsprincip som forventes at forbedre kræftbehandlingen markant inden for en kort årrække. Forskerne forventer, at de nye metoder i løbet af få år vil blive tilbudt som en rutinebehandling til kræftpatienter og at den forbedrede diagnostik og den målrettede behandling vil øge overlevelseschancerne markant. Fondsmodtager: Professor, overlæge, dr. med. Andreas Kjær Sted: Klinik for Klinisk Fysiologi, Nuklearmedicin & PET, Rigshospitalet Projekt: Udvikling af nye PET tracere og theranostics til kræft Bevilliget beløb: kr Samlet budget: kr Kontaktperson: Andreas Kjær, tlf

9 FOREBYGGELSE AF PLUDSELIG DØD BLANDT PSYKISK SYGE UNGE Pludselig uventet hjertedød blandt unge mennesker er altid tragisk og urimeligt hårdt for de efterladte. Men det kan også være et potentielt forebyggeligt dødsfald hvis man identificerer risikogruppen i tide. En grundig gennemgang af alle dødsattester for unge danskere under 35 år viser, at der blandt yngre, som dør af pludselig hjertedød, er en stor overrepræsentation af psykiatrisk sygdom. Ingen ved imidlertid, hvorfor det forholder sig sådan og derfor forsøger forskerne i det aktuelle projekt at afklare netop dette spørgsmål. Skræddersyet medicinsk behandling I mange tilfælde kan dødsårsagen ikke identificeres ved obduktion, når unge dør pludseligt og uventet. Man formoder derfor, at de unge dør af hjerterytmeforstyrrelser og mange typer psykofarmaka er kendt for at kunne give hjerterytmeforstyrrelser. Hjertelæger og psykiatere vil derfor sammen gennemgå alle dødsattester for pludselige dødsfald blandt unge (18-35 år) i perioden fra 2000 til 2009 for at klarlægge symptomer og medicinforbrug. Håbet er, at man kan udpege symptomer, som på forhånd kan identificere patienter med høj risiko for at dø af hjerterytmeforstyrrelser og pludseligt hjertestop. Desuden vil forskerne lave genetiske analyser, som i fremtiden skal bruges til at skræddersy den medicinske behandling af psykisk syge unge. Håbet er således, at lægerne i fremtiden bliver i stand til at identificere de unge psykiatriske patienter, som er særligt arveligt disponerede for at få potentielt dødelige hjerterytmeforstyrrelser. Deres medicinering vil derefter kunne justeres, så de behandles med psykofarmaka, der har en relativt lav risiko for at give forstyrrelser af hjerterytmen. Fondsmodtager: Klinisk forskningslektor, afdelingslæge Jacob Tfelt-Hansen Sted: Hjertemedicinsk Afdeling B, Rigshospitalet Projekt: Årsager og risikomarkører for pludselig død hos unge i Danmark Bevilliget beløb: kr Samlet budget: kr Kontaktperson: Jacob Tfelt-Hansen, tlf

10 ÅRSAGERNE TIL PSYKISK SYGDOM Ingen kender de bagvedliggende årsager til psykisk sygdom og derfor er den eksisterende behandling primært symptombehandling. Nye genetiske studier kan imidlertid vise vej til et nyt behandlingsparadigme med fokus på årsagerne og dermed forebyggelse af svær psykisk sygdom. Der findes ingen præcise tal for, hvor mange danskere der lider af psykisk sygdom. Men Danske Regioner anslår, at op mod hver femte dansker har en lidelse af ikke-psykotisk karakter (fx depression eller angst) i løbet af et år. Det har store konsekvenser for den enkelte borger og dennes familie, men også samfundsøkonomisk har det voldsomme omkostninger: Udgifterne forbundet med depression og angst alene skønnes at udgøre 20 mia. kroner årligt herhjemme. Paradoksalt nok eksisterer der kun minimal viden om de bagvedliggende årsager til psykiske sygdomme også for de sygdomme som medfører livslange handicap for den enkelte patient. Fx skizofreni, autisme og ADHD. Tidlig identifikation og behandling Nye genetiske forskningsprojekter indikerer imidlertid, at forandringer i enkelte kromosomer kan forårsage svær psykisk sygdom. Derfor sætter dette studie ind på at identificere konkrete biologiske processer i hjernen, der kan lede til udvikling af psykisk sygdom. Dette vil på sigt kunne føre til, at der udvikles helt nye typer lægemidler, som retter sig mod årsagerne til sygdommene frem for at behandle sygdommenes symptomer. Håbet er desuden at udvikle nye diagnoseredskaber, så man langt tidligere potentielt allerede ved fødslen kan diagnosticere psykisk sygdom. Dermed kan man sætte ind med forebyggende behandling tidligt i livet, og øge livskvaliteten for patient og pårørende samt mindske de samfundsmæssige udgifter. Fondsmodtager: Professor, forskningschef Thomas Werge Sted: Institut for Biologisk Psykiatri, Psykiatrisk Center Sct. Hans, Region Hovedstadens Psykiatri Projekt: Psykiske lidelsers molekylære patologi: Systembiologisk dissektion af sygdomsdisponerende kromosomforandringer Bevilliget beløb: kr Samlet budget: kr Kontaktperson: Thomas Werge, tlf

11 KAN EN GLUTENFRI DIÆT FOREBYGGE SUKKERSYGE? Kost spiller en nøglerolle, når det kommer til udviklingen af type 1-sukkersyge, og meget tyder på, at en glutenfri diæt kan være med til at forsinke og måske endda forebygge sygdommen. Stadig flere danskere får type 1-sukkersyge. Man ved ikke præcis, hvorfor det forholder sig sådan, men kost synes at spille en rolle for udviklingen. Forskere har tidligere vist en sammenhæng mellem gluten og risikoen for at udvikle type 1-sukkersyge. Dyrestudier viser, at en glutenfri kost hindrer udvikling af sygdommen og har en markant effekt på immunforsvaret. Ligeledes er det rapporteret, at patienter, der nyligt har fået diagnosen, kan have gavn af en kostomlægning. Effektiv, enkel og bivirkningsfri Derfor ønsker forskerne i dette projekt bl.a. at undersøge de mekanismer, som beskytter mod sygdommen. På sigt er håbet at kunne udvikle en forebyggende behandling, som kan gives til patienter, der er i risiko for at udvikle type 1-sukkersyge. Desuden vil forskerne undersøge, om glutenfri kost under graviditet kan forebygge udvikling af type 1-sukkersyge hos børn, hvilket tidligere er påvist hos mus. Endelig undersøger man de specifikke ændringer der sker i immunforsvaret, når nydiagnosticerede børn med type 1-sukkersyge overgår til en glutenfri kost. På den måde håber forskerne at kunne påvise, at glutenfri kost er en både effektiv, forholdsvis enkel og bivirkningsfri behandling af sygdommen. Fondsmodtager: Professor, overlæge Karsten Buschard Sted: Bartholin Instituttet, Diagnostisk Center, Rigshospitalet Projekt: Forebyggelse eller tidlig behandling af type 1 diabetes Bevilliget beløb: kr Samlet budget: kr Kontaktperson: Karsten Buschard, tlf

12 HAR NYRESYGE PATIENTER GAVN AF NY BLODFORTYNDENDE MEDICIN? En række nye blodfortyndede præparater er blevet godkendt til brug for patienter, som har øget risiko for at få en blodprop. Dette projekt undersøger, om også nyresyge patienter med brug for blodfortyndende medicin bør tage den nye medicin. I Danmark lider omkring borgere af atrieflimren (hjerteflimmer). En stor del af disse patienter lider desuden af nedsat nyrefunktion og kombinationen af de to lidelser øger risikoen for at få et slagtilfælde voldsomt: Ubehandlet vil omkring hver tyvende patient i gennemsnit få et slagtilfælde om året. Derfor behandles denne patientgruppe rutinemæssig med blodfortyndende medicin. Der er netop godkendt en række nye blodfortyndende præparater til behandling af patienter med øget risiko for at få en blodprop herunder patienter med atrieflimren. Men den nye medicin er kun ringe undersøgt blandt patienter, der samtidig lider af nedsat nyrefunktion. Risiko for overdosering Derfor fokuserer dette projekt netop på dette. Den nye medicin er dyrere end den hidtil anvendte, men til gengæld har den tilsyneladende færre bivirkninger og bedre effekt. Spørgsmålet er blot, om det også gælder, når patienterne har nedsat nyrefunktion: Stofferne udskilles nemlig gennem nyrerne, og det kunne øge risikoen for at overdosere medicinen hos de nyresyge med risiko for at skabe potentielt livstruende blødninger værst tænkeligt er blødning i hjernen. Samme medicin bruges desuden til behandling af blodpropper i ben eller lunger og efter flere forskellige kirurgiske indgreb, fx knæ- og hofteoperationer. Derfor vil resultaterne af projektet også være relevante for disse kirurgiske specialer. Fondsmodtager: Postdoc Jonas Bjerring Olesen Sted: Hjertemedicinsk Forskningsenhed 1, Gentofte Hospital Projekt: Nye orale antikoagulantia hvad med de nyresyge? Bevilliget beløb: kr Samlet budget: kr Kontaktperson: Jonas Bjerring Olesen, tlf

13 MÅLRETTET BEHANDLING AF PATIENTER MED TARM- OG ÆGGESTOKKRÆFT Nye præparater sikrer længere overlevelse til dødeligt syge kræftpatienter. Men behandlingen virker ikke på alle, er meget dyr og kan have alvorlige bivirkninger. Derfor søger forskerne en metode til at finde nøjagtig de patienter, som har gavn af behandlingen. I dag lever patienter med enten æggestok-, tyk- eller endetarmskræft, der på grund af spredning ikke kan opereres, længere end nogensinde før. Den primære årsag til dette er indførelsen af nye effektive behandlinger fx med præparatet bevacizumab, som hæmmer kræftsygdommens evne til at danne nye blodkar. Behandlingen virker imidlertid ikke på alle patienter. Desuden er bevacizumab et meget dyrt præparat, der tillige giver omkring hver tiende patient alvorlige bivirkninger og medfører dødsfald for omkring 1 procent af patienterne. Derfor er det essentielt at finde en metode til at identificere netop de patienter, der vil få gavn af behandlingen og udelukke de øvrige. Enkel og billig test Forskerne bag dette projekt har i et tidligere, mindre studie identificeret to mikrorna små stykker arvemateriale som ser ud til at kunne forudsige effekten af netop dette præparat. Inden for et udvidet sygdomsfelt arbejdes der nu for at få bekræftet fundet. Hvis projektet lykkes, er næste skridt at udvikle en billig og enkel målemetode til at bestemme udvalgte mikrorna i væv. Denne metode vil derefter kunne anvendes i klinisk praksis og være med til at målrette kræftbehandlingen til netop de patienter, der vil få gavn af den. Dermed vil man ikke alene kunne spare betydelige sundhedsudgifter, men også spare patienter for alvorlige bivirkninger til en i øvrigt uvirksom behandling. Fondsmodtager: Professor, overlæge, dr. med. Julia Sidenius Johansen Sted: Onkologisk og Medicinsk Afdeling, Herlev Hospital Projekt: MikroRNA i kræftvæv som biomarkører for effekt af behandling med bevacizumab Bevilliget beløb: kr Samlet budget: kr Kontaktpersoner: Julia Sidenius Johansen, tlf

14 MINDSKER ALLERGI RISIKOEN FOR AT FÅ KRÆFT? Muligvis er de mange allergikere bedre beskyttet mod at udvikle kræft end resten af befolkningen. Det vil et nyt studie undersøge og i bekræftende fald kan denne viden måske lede forskerne i retning af nye behandlingsformer. Allergiske sygdomme som astma, eksem og høfeber er udbredte blandt danskerne; 7 procent af befolkningen lider således af astma, 14 procent af allergisk eksem og 23 procent har høfeber. Hos allergikerne reagerer immunsystemet kraftigere end normalt, når det udsættes for fx pollen og husstøvmider. To af immunsystemets væsentligste roller er at beskytte mod kræft og infektioner, og man kan derfor forestille sig, at allergikernes kraftigt reagerende immunsystemer også har en effekt på netop kræft og infektioner. Tidligere undersøgelser har da også peget på, at personer med allergi muligvis har en nedsat risiko for at udvikle kræft men omvendt en øget risiko for at få infektioner. Til dato findes der dog ingen sikre beviser. På sporet af nye behandlinger? Derfor vil dette studie undersøge, om der er en sammenhæng mellem allergiske sygdomme og risikoen for at få kræft og infektioner, som eksempelvis lungebetændelse og urinvejsinfektioner. En øget risiko for at få infektioner vil betyde, at man fremover skal være mere opmærksom på at behandle allergikere for disse, mens ny viden om en øget beskyttelse mod kræft måske kan udnyttes til at udvikle nye behandlingsformer eller forebyggelsesstrategier. I projektet vil forskerne undersøge blodprøver fra danskere, som har været til helbredsundersøgelse. Her vil man måle på de antistoffer, der dannes i blodet ved allergi og sammenholde resultatet med udvikling af infektioner og kræftsygdomme. Fondsmodtager: Professor, overlæge Børge Nordestgaard Sted: Klinisk Biokemisk Afdeling, Herlev Hospital Projekt: Påvirker allergi risikoen for at udvikle kræft eller infektioner? Bevilliget beløb: kr Samlet budget: kr Kontaktperson: Børge Nordestgaard, tlf

15 NY BEHANDLING TIL UHELBREDELIGT SYGE Kroppens eget immunforsvar kan med lidt hjælp være med til at bekæmpe ellers uhelbredelig modermærkekræft. Nyt fase III-forsøg skal bane vej for europæisk godkendelse af såkaldt T-celleterapi. Hvert år får omkring danskere konstateret modermærkekræft. Hos omkring ti procent har sygdommen spredt sig og er derfor uhelbredelig. Det betyder, at omkring 200 danskere dør af sygdommen hvert år. Dog har mindre kliniske forskningsprojekter i udlandet de senere år påvist, at behandling med såkaldte T-celler har en positiv effekt også på patienter med udbredt modermærkekræft. Faktisk viser nogle studier, at der er positiv effekt på helt op mod 50 procent af denne ellers uhelbredelige patientgruppe. På vej mod godkendelse T-celler stammer fra kroppens eget immunsystem, og disse celler er i stand til at skelne kræftceller fra normale celler og derefter slå kræftcellerne ihjel. T-cellerne findes ofte i vævet fra modermærkekræft og kan opformeres og aktiveres i laboratoriet og siden anvendes til behandling. Det aktuelle projekt er en klinisk afprøvning af T-celleterapiens effekt på patienter, og afvikles i samarbejde med kræftcentre i Holland og England. Studiet skal bane vej for en godkendelse af behandlingsmetoden i Europa og dermed åbne for, at denne behandling anvendes som et bredt tilgængeligt klinisk tilbud til kræftpatienter. Fondsmodtager: Professor, overlæge Inge Marie Svane Sted: Center for Cancer Immunterapi-CCIT, Hæmatologisk Afdeling og Onkologisk Afdeling, Herlev Hospital Projekt: Kliniske fase III forsøg med T-celleterapi til behandling af patienter med udbredt modermærkekræft Bevilliget beløb: kr Samlet budget: kr Kontaktperson: Inge Marie Svane, tlf

16 STAMCELLEBEHANDLING TIL HJERTESYGE Omkring danskere lever med hjertekarsygdomme og en stor del af disse kan forhåbentlig få stor gavn af en ny stamcellebehandling. Tidligere studier har påvist, at patienter med svært hjertesvigt har stor gavn af at blive behandlet med stamceller fra deres egen knoglemarv præcis som patienter med svær kranspulsåresygdom og hjertesmerter. Behandlingen forbedrer patienternes hjertepumpeevne, øger deres arbejdskapacitet, mindsker smerter og medicinforbrug og resulterer også i færre indlæggelsesdage. På vej mod godkendelse Før denne nye behandlingsform kan godkendes af både danske og europæiske myndigheder og dermed tilbydes som en mere generel behandling til hjertesyge patienter kræves der imidlertid yderligere dokumentation for, hvordan stamcellebehandlingen præcist fungerer. Dette forskningsprojekt sætter derfor fokus på virkningsmekanismerne bag stamcellebehandlingen, ligesom det undersøger nye kombinationsbehandlinger, som måske yderligere kan forbedre behandlingsresultaterne. Projektet skal danne afsæt for et internationalt multicenterstudie af stamcellebehandling til patienter med åreforsnævring i hjertet (iskæmisk hjertesygdom). Hvis de positive effekter genfindes i dette større internationale studie, vil forskerne ansøge Sundhedsstyrelsen om tilladelse til at indføre stamcellebehandling mod iskæmisk hjertesygdom, som hvert år rammer omkring danskere. Fondsmodtager: Professor, overlæge dr. med. Jens Kastrup Sted: Kardiologisk Laboratorium, Hjertecenteret, Rigshospitalet Projekt: Fedtvævsderiverede mesenchymale stromale cellers regenerative egenskaber Bevilliget beløb: kr Samlet budget: kr Kontaktperson: Jens Kastrup, tlf

17 EVIDENS FOR BEHANDLING AF MUSKELSKADER Danskerne motionerer mere end nogensinde før, hvilket er godt for folkesundheden. Men mange motionister rammes også af skader og dette projekt søger derfor at finde den optimale behandling af muskelskader. Flere tusinde danskere rammes hvert år af akutte muskelskader fx i form af idrætsskader, men også som følge af fysisk arbejde. I dag ved lægerne imidlertid ikke tilstrækkeligt om, hvordan man optimalt behandler muskelskaderne. Der eksisterer ganske enkelt ikke nogen evidensbaseret behandlingsstrategi og derfor heller ikke nogen systematisk tilgang til behandling af muskelskader. Derfor ser man også ofte tilbagefald med nye skader i de allerede beskadigede muskler. Hård og tidlig træning Dette projekt undersøger derfor en række forskellige behandlingsstrategier. Projektdeltagerne skal behandles med forskellige kombinationer af tidlig, hård fysisk genoptræning og væksthormon, ligesom man vil undersøge patienter med kroniske smerter efter tidligere skader i blandt andet hase- og lægmuskel. På denne måde vil forskerne indkredse den optimale genoptræningsstrategi og efterfølgende implementere denne i klinikken. Håbet er også, at de mere basale analyser af vævsforandringer, som projektet ligeledes indeholder, vil være et afsæt for at udvikle nye medicinske behandlinger af muskelskader i fremtiden. Fondsmodtager: Professor, overlæge, dr. med. Michael Kjær Sted: Institut for Idrætsmedicin, Ortopædkirurgisk Afdeling, Bispebjerg Hospital Projekt: Muskelskader: Karakterisering, vævs-regeneration og optimal klinisk behandling Bevilliget beløb: kr Samlet budget: kr Kontaktperson: Michael Kjær, tlf

18 PÅ SPORET AF ÅRSAGEN TIL TYPE 2-SUKKERSYGE I dette projekt søger forskerne årsagerne til, at eksempelvis børn med lav fødselsvægt senere i livet har forøget risiko for at udvikle sukkersyge og overvægt. Både fedme og sukkersyge er alvorlige trusler mod folkesundheden. Man ved, at børn af mødre med graviditetssukkersyge eller type 1-sukkersyge ligesom børn med lav fødselsvægt har en øget risiko for at udvikle fedme og type 2-sukkersyge senere i livet. Men man har ingen klare beviser for, hvorfor det forholder sig på denne måde. Tidlige ændringer i næringsmiljøet Dette projekt undersøger stamcellernes programmering. Stamcellerne dannes under fostertilværelsen, og de er hele tilværelsen igennem med til at forny og reparere kroppens organer. Derfor kan stamcellerne have stor betydning for, hvordan kroppen udvikler sig i voksenlivet. Hypotesen i projektet er, at ændringer i næringsmiljøet i fostertilstanden kan medføre ændringer af, hvordan muskel- og fedtstamcellernes genetiske udtryk bliver senere i livet, og på den måde føre til udvikling af blandt andet type 2-sukkersyge. Ved at undersøge stamceller fra personer med enten lav fødselsvægt eller født af mødre med graviditetssukkersyge eller type 1-sukkersyge, vil forskerne undersøge, om det forholder sig sådan. Desuden vil de undersøge, om man kan opdage disse genetiske ændringer i stamcellerne ved at tage en blodprøve herunder i navlestrengsblod, udtaget umiddelbart efter fødslen. Dette kan på sigt medvirke til at udvikle nye behandlingsformer og forebyggelsesstrategier. Fondsmodtager: Professor, overlæge, dr. med. Allan Vaag Sted: Medicinsk Endokrinologisk Klinik, Rigshospitalet Projekt: Muskel- og fedtstamcelle epigenetik og fuktion i føtal programmering af type 2 diabetes Bevilliget beløb: kr Samlet budget: kr Kontaktperson: Allan Vaag, tlf

19 LASERBEHANDLING AF HUDKRÆFT Hudkræftpatienter har gode overlevelsesmuligheder. Men når kræften sidder i ansigtshuden, og patienterne har flere tumorer, er det ofte nødvendigt med ressourcekrævende kirurgiske behandlinger. Dette projekt søger at udvikle en ny og mere skånsom behandlingsmetode. Hudkræft er i dag den hyppigste kræftform herhjemme, og sygdommen rammer hvert år mellem og danskere og forekomsten er stærkt stigende. I mange tilfælde udvikler patienterne kræftsygdom flere steder i huden, hvilket gør det vanskeligt at fjerne kræften ved operation og ikke mindst at rekonstruere huden efterfølgende. Specielt når sygdommen sidder i ansigtshuden. Derfor søger forskerne fra Bispebjerg Hospital i samarbejde med kolleger fra Harvard Medical School og Københavns Universitet at udvikle en ny ikke-kirurgisk metode til at behandle hudkræft. Laserbehandling frem for operation I projektet vil man bruge en nyudviklet laserteknik, som gør det muligt at transportere lægemidler gennem huden og målrette dem direkte mod hudkræftcellerne. Det giver en langt mere skånsom behandling for patienterne uden behov for at rekonstruere huden efterfølgende. Desuden er det muligt at behandle flere steder på huden på en gang. Lykkes det forskerne at udvikle teknikken fra laboratoriet til klinikken, vil det være til stor gavn for tusindvis af hudkræftpatienter, som vil kunne få en effektiv, skræddersyet og mere skånsom behandling end tilfældet er i dag. På sigt håber man desuden at kunne overføre den nye behandlingsmetode til andre patientgrupper, andre typer kræft og andre typer lægemidler. Fondsmodtager: Professor, overlæge Merete Hædersdal Sted: Dermatologisk Afdeling D, Bispebjerg Hospital Projekt: Ny targeteret behandling af hudcancer med laser og topikalt applicerede systemiske anti-cancer lægemidler Bevilliget beløb: kr Samlet budget: kr Kontaktperson: Merete Hædersdal, tlf

20 NY BEHANDLING TIL GENOPLIVEDE PATIENTER Hvert år oplever danskere at blive genoplivet efter et hjertestop, men desværre overlever kun 30 procent af disse helt uden men. En ny behandling kan dog muligvis mindske skaderne i de indre organer og øge chancerne for at overleve uden men. Umiddelbart er det et lille mirakel, når patienter bliver genoplivet efter hjertestop. Men desværre har denne patientgruppe en dyster prognose, idet omkring halvdelen faktisk dør, inden de når at blive udskrevet fra hospitalet og kun omkring 30 procent udskrives helt uden varige men. Tidligere forskningsprojekter fra denne forskningsgruppe har påvist, at den høje dødelighed skyldes skader på blodkarrenes vægge, som nedsætter blodforsyningen til vitale organer. Gruppen har desuden vist, at behandling med et særligt stof, prostacyclin, som dannes i karvæggen, kan reducere skaderne på karvæggene hos patienter, som har haft en blodprop i hjertet. Stort potentiale Derfor vil forskerne i det aktuelle projekt undersøge, om behandling med prostacyclin kan mindske karvægsskaden efter genoplivet hjertestop. Eftersom blodkarvæggens stressrespons er identisk i en række forskellige traumer og akut kritiske sygdomme, vil behandlingen, hvis den viser sig effektiv, sandsynligvis også kunne anvendes til andre typer patienter eksempelvis med svær blodforgiftning. I Danmark genoplives hvert år omkring patienter på europæisk plan er tallet over Fondsmodtager: Professor, overlæge, dr. med. Pär Ingemar Johansson Sted: Region Hovedstadens Blodbank, Rigshospitalet Projekt: Endotheldysfunktion og overlevelse efter genoplivet hjertestop Bevilliget beløb: kr Samlet budget: kr Kontaktperson: Pär Ingemar Johansson, tlf

21 AKTIV RYGESTOPINDSATS TIL PATIENTER MED LEDDEGIGT Kan man uden videre overføre en type intensiv rygestopintervention fra kirurgiske patienter til ambulante, kroniske patienter? Nyt forskningsprojekt på Glostrup Hospital og Rigshospitalet søger svaret i håb om at forebygge hjertekarsygdom hos patienter med leddegigt. Rygning øger risikoen for at udvikle leddegigt ligesom det øger risikoen for at få hjertekarsygdom. Samtidig giver gigtsygdomme en øget risiko for at udvikle hjertekarsygdomme, så rygere med leddegigt har altså en særlig stor risiko for også at udvikle hjertesygdom. Derfor vil det aktuelle projekt undersøge, om en systematisk rygestopindsats med intensiv individuel rådgivning kombineret med nikotinerstatning har samme positive effekt på ambulante gigtpatienter, som man allerede ved, den har på kirurgiske patienter. Inddragelse af patienter I løbet af projektet vil lokale rygestoprådgivere blive uddannet til at gennemføre interventionen. Viser denne sig effektiv, vil metoden kunne hjælpe leddegigtpatienter til et rygestop og dermed mindske deres risiko for at udvikle hjertekarsygdom. Metoden kan desuden relativt enkelt overføres til andre kroniske patientgrupper og implementeres på regionens øvrige hospitaler. Projektet vil desuden som noget ganske nyt inddrage patienter med leddegigt aktivt i forskergruppen for at sikre, at projektet og de undersøgte metoder forbliver patientrelevante. Fondsmodtager: Ekstern lektor, forskningsleder Bente Appel Esbensen Sted: Forskningsenheden for sygepleje- og sundhedsvidenskab, Glostrup Hospital Projekt: REU-STOP Intensiv rygestopintervention til patienter med leddegigt Bevilliget beløb: kr Samlet budget: kr Kontaktperson: Bente Appel Esbensen, tlf

22 FÆRRE MED LAMMELSE EFTER SLAGTILFÆLDE Et slagtilfælde kan have invaliderende følger for patienten, idet mange forbliver lammede i dele af kroppen. Et nyt forskningsprojekt undersøger, om elektrisk stimulering af den lammede kropsdel kan resultere i, at flere undgår permanent lammelse. Hvert år rammes danskere af et slagtilfælde og mellem og danskere lever med større eller mindre følger heraf. På verdensplan er slagtilfælde den tredjehyppigste årsag til et liv med handicap. Blandt de mest almindelige følger af et slagtilfælde er lammelse i armen. For mange patienter kommer motorikken gradvist tilbage i større eller mindre grad men halvdelen af patienterne kommer aldrig til at bruge deres arm igen. Der er derfor brug for at udvikle nye metoder til genoptræning af disse patienter. Særligt i den tidlige fase efter slagtilfældet, hvor patienterne har vanskeligst ved at følge et fysisk genoptræningsprogram, men hvor potentialet for at forebygge permanent lammelse er størst. Enkel og smertefri metode Dette projekt undersøger effekten af at stimulere den lammede arm med svage elektriske impulser. Metoden har allerede vist sig lovende; enkelte sessioner fremmer faktisk motorikken i armen, men den positive effekt aftager efter kort tid. Derfor vil forskerne i projektet gennemføre gentagne behandlinger med elektriske impulser over flere uger for at undersøge om den positive effekt vil vare ved. Viser metoden sig egnet, kan den enkelt og tidligt indføres i genoptræningen af patienter med slagtilfælde, da den ikke kræver patientens aktive deltagelse og heller ikke er hverken smertefuld eller ubehagelig. Fondsmodtager: Professor, fysioterapeut, dr. med. Stig Peter Magnusson Sted: Forskningsenheden for Muskuloskeletal Rehabilitering og Institut for Idrætsmedicin, Bispebjerg Hospital Projekt: Elektrisk somatosensorisk stimulation til genoptræning af den paretiske arm i den akutte apopleksi fase en RCT Bevilliget beløb: kr Samlet budget: kr Kontaktperson: Stig Peter Magnusson, tlf

23 DER ER KEMI I LUFTEN Øger kemikalier i fostertilstanden risikoen for barnløshed, overvægt og sukkersyge i voksenlivet? Det vil forskere fra Arbejds- og miljømedicinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital nu undersøge. Stadig flere danskere bliver overvægtige, udvikler type 2-sukkersyge og er ude af stand til at få børn. Igennem mange år har man haft mistanke om, at forskellige kemikalier, som ophobes i organismen og miljøet omkring os, har indflydelse på menneskets frugtbarhed og nu tyder mere og mere på, at stoffer i miljøet også har betydning for udvikling af overvægt og sukkersyge. Særligt samler mistanken sig om forskellige plastblødgørere herunder phtalater og indholdsstoffer i tobaksrøg. Dog viser undersøgelser også, at de kemiske stoffer ikke i nævneværdig grad påvirker den fuldt udviklede menneskelige organisme. Fokus på fostertilstanden Derfor koncentrerer forskerne i dette projekt sig om den mest kritiske periode for udviklingen af den menneskelige krop og kønsorganer fostertilstanden. Ved at måle mødrenes kemikalieniveauer i blodet under graviditeten vil man undersøge, om kemikalierne kan medføre permanente forandringer hos det voksne barn. Viser der sig at være en sådan sammenhæng, vil myndighederne have et bedre grundlag for at regulere kemikalierne i vores omgivelser og dermed på sigt forebygge infertilitet, som i dag rammer omkring 15 procent af alle par. Fondsmodtager: Professor, overlæge Jens Peter Ellekilde Bonde Sted: Arbejds- og miljømedicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital Projekt: Føtal eksponering for kemikalier og risiko for infertilitet, overvægt og prædiabetes i voksenlivet Bevilliget beløb: kr Samlet budget: kr Kontaktpersoner: Ina Olmer Specht, og Emina Mocevic, tlf

24 MÅLRETTET FYSISK TRÆNING TIL KOL-PATIENTER KOL-patienter har stor gavn af fysisk træning men svært ved at gennemføre den på grund af sygdommen. Derfor forsøger forskerne fra Hvidovre Hospital at udvikle nye træningsprogrammer, som belaster lungerne mindre men stadig gavner patienterne. Mere end danskere skønnes at lide af kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), og hvert år dør mellem og mennesker som følge af sygdommen herhjemme. Dermed er KOL en af de hyppigste kroniske sygdomme og den fjerdehyppigste dødsårsag i Danmark. Fokus på fysisk aktivitet Det er velkendt, at fysisk træning er vigtig for KOL-patienter; den forbedrer deres funktionsniveau og livskvalitet - og reducerer antallet af indlæggelsesdage. Men ingen ved, hvorfor det forholder sig sådan; den fysiske træning øger eksempelvis ikke patienternes lungekapacitet. I det aktuelle projekt vil man udvikle nye og forbedrede træningsprogrammer til KOL-patienter i alle sygdommens faser vel at mærke programmer, hvor sandsynligheden for, at patienterne fastholder dem i deres egen hverdag, er størst muligt. KOL er blandt andet kendetegnet ved, at patienterne lider af åndedrætsbesvær, og derfor er det begrænset, hvor lang tid og hvor intensivt de er i stand til at træne. I dag anses helkrops udholdenhedstræning som det bedste til KOL-patienter, men forskerne vil undersøge, om eksempelvis intervalbaseret styrketræning, som ikke belaster åndedrættet i samme grad, har lige så god effekt. Fondsmodtager: Professor, overlæge Peter Lange Sted: Lungemedicinsk Sektion, Hvidovre Hospital Projekt: Effekten af fysisk træning hos patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) Bevilliget beløb: kr Samlet budget: kr Kontaktperson: Peter Lange, tlf

25 MÅLRETTET FOREBYGGELSE AF HJERTE-KARSYGDOM HOS NYRESYGE Nogle patienter med nyresygdom har en meget høj risiko for også at udvikle hjerte-karsygdom. Et nyt forskningsprojekt vil udvikle en metode til at finde præcis de patienter, som er i denne risikogruppe. Patienter med nedsat nyrefunktion har høj risiko for også at få hjerte-karsygdom en meget alvorlig følgelidelse til nyresygdommen. Derfor er det vigtigt tidligst muligt at identificere netop de nyrepatienter, som er disponeret for at udvikle hjerte-karsygdom. I dette projekt vil forskerne undersøge, om en række nye biomarkører i blodet kan bruges til at bestemme risikoen for at nyresygdommen kompliceres af hjertekarsygdom. Dette gøres ved at måle på udvalgte molekyler i blodet hos grupper af patienter med forskellig grad af nyresygdom og en nyrerask kontrolgruppe. Forebyggende behandling Håbet er, at biomarkørerne kan bruges diagnostisk så lægerne med en simpel blodprøve kan afgøre, om den enkelte nyrepatient har forhøjet risiko for også at udvikle hjerte-karsygdom. Det vil skabe grundlag for, at lægerne i samarbejde med patienterne kan planlægge en skræddersyet behandling fx at sætte ind med målrettet medicinsk behandling til forebyggelse af åreforkalkning, hvilket vil være særligt vigtigt for patienter med mild eller moderat nyresygdom. Eller alternativt at vælge en mere afventende strategi i behandlingen i de tilfælde, hvor patienten ikke befinder sig i højrisiko-gruppen. Projektet afvikles som et samarbejde mellem forskere på Københavns Universitet og flere afdelinger på Rigshospitalet. Fondsmodtager: Professor, klinikchef Lars Bo Nielsen Sted: Klinisk Biokemisk Afdeling, Rigshospitalet Projekt: Mikropartikler og sygdomsspecifikke antistoffer som biomarkører for hjerte-karsygdom i patienter med kronisk nyresygdom Bevilliget beløb: kr Samlet budget: kr Kontaktperson: Lars Bo Nielsen, tlf

26 SMERTEMEKANISMERNE I MIGRÆNEANFALD Forskerne håber at tage et stort skridt i retning af at udvikle skræddersyet medicin til migrænepatienter, når de forhåbentlig kan identificere netop de arveanlæg, der er aktive under et anfald. Helt op mod 16 procent af alle danskere rammes af migræne. Migræne er en i perioder næsten invaliderende sygdom med stærke smerter, funktionsnedsættelse og dermed med voldsomme personlige omkostninger for den enkelte patient og for samfundet som helhed. Selvom migrænebehandlingen med udvikling af ny medicin og stadig større forståelse for sygdommen er blevet væsentligt forbedret de senere år, er der stadig et stort behov for bedre præparater med færre bivirkninger. På vej mod skræddersyet behandling Derfor vil det aktuelle projekt zoome ind på mekanismerne i smertebanerne under et migræneanfald. Man har tidligere fundet et signalstof, der udløser migrænelignende anfald, og med en særlig teknik næste generations sekventering er det muligt at identificere præcis de gener, der er aktive under et smerteanfald. Det gør det formentlig og forhåbentlig muligt for forskerne at identificere et lille antal aktiverede arveanlæg, som er bestemmende for migræne. Sammen med genetiske undersøgelser og undersøgelser af stamceller fra migrænepatienter, håber man dermed at have taget et stort skridt i retningen af at udvikle skræddersyede, mere effektive og mindre bivirkningsprægede migrænepræparater. Fondsmodtager: Professor, overlæge Jes Olesen Sted: Neurologisk Afdeling, Glostrup Hospital Projekt: Analyse af migræne mekanismer hos rotter og mennesker ved Næste Generations Sekventering Bevilliget beløb: kr Samlet budget: kr Kontaktperson: Jes Olesen, tlf

27 ENHED FOR FORSKNING OG INNOVATION 1. januar 2014 blev Enhed for Forskning og Innovation under Center for Regional Udvikling (Tidligere Videncenter for Innovation og Forskning) etableret med det formål at fremme forsknings- og innovationsindsatsen i hele Region Hovedstadens sundhedsvæsen. Enheden tilbyder støtte og rådgivning om innovation og forskning til alle ledere og medarbejdere i Region Hovedstaden ligesom enheden skal fungere som erhvervslivets indgang til samarbejder om forskning og innovation med regionens hospitaler og virksomheder. Enhed for Forskning og Innovation kan hjælpe regionens forskere videre med deres projekter på en lang række områder blandt andet tilbyder enheden: Rådgivning om ekstern forskningsfinansiering herunder også fondsansøgninger til EU og NIH Hjælp til processerne omkring patentering og kommercialisering af opfindelser Kontakt til biotek-, lægemiddel- og medikotekniske firmaer i forbindelse med kliniske forsøg Juridisk bistand til at indgå kontrakter og samarbejdsaftaler Hjælp til at etablere en klinisk forskningsenhed Herudover er Enhed for Forskning og Innovation med til, i samarbejde med aktører i sundhedsvæsen, universiteter og erhvervsliv, at fremme og facilitere større strategiske satsninger og samarbejder om forskning, innovation og kommercialisering. Enheden er et udtryk for, at Region Hovedstaden satser på sundhedsforskningen på regionens hospitaler og centre. Læs mere på 27

28 FORSKNING ER SUNDHEDSVÆSNETS MOTOR Region Hovedstaden satser på forskning: Hvert år afsættes omkring en milliard kroner til sundhedsforskning på regionens budget et beløb som dobles op, når man tæller eksterne forskningsmidler med. Forskningen foregår overalt i regionen: På hospitalerne, i psykiatrien, på Region Hovedstadens Apotek og i Den Sociale Virksomhed. Der forskes blandt læger, sygeplejersker, fysioterapeuter og andre erhvervsbachelorer, og der forskes i samarbejde med kolleger fra universiteter, andre hospitaler og private virksomheder i Danmark og i udlandet. Og det nytter! Forskningen fra Region Hovedstaden vækker genklang over hele verden: Hvert år publiceres omkring videnskabelige artikler på baggrund af forskningsprojekter i Region Hovedstaden. I 2013 blev der indgået mere end 700 samarbejdsaftaler med private virksomheder om forskning, innovation og kliniske forsøg ligesom forsknings- og innovationsprojekter fra regionen blandt meget andet resulterede i 28 anmeldelser af nye opfindelser, syv patentansøgninger og fem patentudstedelser i USA. Forskningen er på mange måder selve sundhedsvæsnets motor: Det er forskningen, der skaber nye behandlinger, så vi er i stand til at behandle stadig mere komplicerede sygdomme og redde stadig flere menneskeliv. På den måde er sundhedsforskningen en absolut nødvendighed i bestræbelserne for fortsat at fastholde et sundhedsvæsen i verdensklasse. Vi har brug for forskerne og deres indsats for at kunne tilbyde de bedste og nyeste behandlinger til patienterne men også for at sikre rekruttering, fastholdelse og videreudvikling af de bedste af de bedste til pleje og behandling i klinikken RegionH Design

MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER

MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER I løbet af det seneste årti har vi fået langt mere viden om, hvordan kræft udvikler sig. På baggrund af denne viden

Læs mere

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Træning øger genbrug i museceller. Er det derfor, at motion er

Læs mere

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Kl. 8.15-9.00 Registrering og morgenmad Kl. 9.00-9.15 Velkomst v. Sophie

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Region Hovedstaden. Global Excellence. i sundhed 2013

Region Hovedstaden. Global Excellence. i sundhed 2013 Region Hovedstaden Global Excellence i sundhed 2013 Forord Region Hovedstaden Videncenter for Innovation og Forskning Regionsgården Kongens Vænge 2 3400 Hillerød www.regionh.dk/vif Ordre nr. 17266 Grafisk

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom

Læs mere

Forskningsprojekter støttet af Hjerteforeningen

Forskningsprojekter støttet af Hjerteforeningen Forskningsprojekter støttet af Hjerteforeningen Konference for kontaktsygeplejersker 2013 Lisbeth Vestergaard Andersen, forskningskonsulent Uddeling af midler til forskning - udvalgte projekter Uddeling

Læs mere

Sådan tackler du kroniske smerter

Sådan tackler du kroniske smerter Sådan tackler du kroniske smerter 800.000 danske smertepatienter døjer med kroniske smerter, der har varet mere end seks måneder. Smerter kan være invaliderende i hverdagen, men der er meget, du selv kan

Læs mere

Ekstrakter - rammebevillinger

Ekstrakter - rammebevillinger Ekstrakter - rammebevillinger Professor Bente Vilsen Aarhus Universitet Biokemi 4.736.000 kr. Natrium-kalium pumpen sidder i membranen på alle celler og er livsnødvendig for at opretholde deres funktion.

Læs mere

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling 2013 Årsrapport 2012: Second Opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft Patientinformation, strålebehandling Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft Indledning Denne information er et supplement til vores mundtlige information

Læs mere

Kender du din lungefunktion?

Kender du din lungefunktion? Kender du din lungefunktion? En pjece fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Kend dine lunger Sundere lunger - livet igennem Danmarks Lungeforening arbejder for, at endnu flere danskere lever med sundere

Læs mere

EN HELHEDSORIENTERET PLAN TIL FREMTIDENS PSYKIATRI

EN HELHEDSORIENTERET PLAN TIL FREMTIDENS PSYKIATRI Fremtidens Psykiatri en helhedsorienteret plan EN HELHEDSORIENTERET PLAN TIL FREMTIDENS PSYKIATRI Psykisk trivsel er vigtigt for den enkelte og de pårørende, men også for sammenhængskraften i samfundet.

Læs mere

! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *

!  #! $% &!' ( ) &  & & #'& ') & ** ') '& & * '& # & * *  &* ') *  & # & * * & # &  * & # &  * * * * $,-. ,.!* * ! " "#! $% &! ( ) & " & & #& ) & **" ) & & * & # & * * " &* ) * " & # & "* *" & # & " ** *"&* + " * * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* * ** * + & & # & * & & ) &"" " & /& "* * ** & *0) & # )#112.#11111#1#3*

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

Løb og styrk din mentale sundhed

Løb og styrk din mentale sundhed Løb og styrk din mentale sundhed Af Fitnews.dk - torsdag 25. oktober, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/lob-og-styrk-din-mentale-sundhed/ Vi kender det alle sammen. At have en rigtig dårlig dag, hvor

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. stabile hjertekramper. Pakkeforløb for hjertesygdomme

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. stabile hjertekramper. Pakkeforløb for hjertesygdomme Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om stabile hjertekramper Pakkeforløb for hjertesygdomme PakkeForløb- stabile hjertekramper I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad

Læs mere

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2 Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Notat Danske Fysioterapeuter Behandling af knæartrose med borgeren i centrum Dette notat indeholder forslag til, hvordan behandlingen

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

VISION 2020. Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020

VISION 2020. Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020 Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020 Introduktion Med etablering af Nordsjællands Hospital i 2013 har vi samlet den sundhedsfaglige ekspertise i Nordsjælland for at sikre den bedst

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED GYNÆKOLOGISK KRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE

FAKTA OM OG REHABILITERING VED GYNÆKOLOGISK KRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Jette Marquardsen, Lissi Jonasson og Rikke Daugaard Sundhedscenter for Kræftramte, april 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns

Læs mere

Behandling med Simponi (PEN)

Behandling med Simponi (PEN) Gentofte Hospital Medicinsk Afdeling C Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Behandling med Simponi (PEN) (mod leddegigt, rygsøjlegigt og psoriasisgigt) Hvad er Simponi? Simponi indeholder

Læs mere

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Hjerterehabilitering: Status og udfordringer v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Dagsorden Baggrund Status Udfordringer Hjerterehabilitering Hospital Hospital Kommune Kommune, almen praksis & foreninger

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Trine Steengaard

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge 16. juni 2014 j.nr. 4-1013-43/1/kla Baggrund og formål Ca. 55.000 danskere

Læs mere

Indhold Ny strategi: Fokus og forenkling 2

Indhold Ny strategi: Fokus og forenkling 2 Indhold Ny strategi: Fokus og forenkling 2 Besparelser på vej 3 Skal din leder hædres? 3 Sommerfest den 5. september 5 Simulation i nye rammer 5 Forskningsfond tilgodeser Gentofte 7 Side 1 / 7 Ny strategi:

Læs mere

1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539

1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 FORKAMMERFLIMREN Når hjertet er ude af takt HVAD ER FORKAMMERFLIMREN? Forkammerflimren (atrieflimren) er en meget hurtig og uregelmæssig

Læs mere

Nyt studie: Test kan redde dig fra blodprop

Nyt studie: Test kan redde dig fra blodprop Nyt studie: Test kan redde dig fra blodprop Ny, simpel hjemme-test kan tidligt afsløre hjerte-flimmer, som truer flere og flere. Af Torben Bagge og Heidi Pedersen, januar 2013 03 Test redder dig fra blodprop

Læs mere

Trimning af immunsystemet. ved gentagne infektioner ved autoimmune sygdomme ved kronisk infektion

Trimning af immunsystemet. ved gentagne infektioner ved autoimmune sygdomme ved kronisk infektion Trimning af immunsystemet ved gentagne infektioner ved autoimmune sygdomme ved kronisk infektion ved gentagne infektioner for eksempel i hals, lunger eller underliv ved autoimmune sygdomme som Type 1 diabetes,

Læs mere

SMITTET HEPATITIS OG HIV

SMITTET HEPATITIS OG HIV 1 SMITTET HEPATITIS OG HIV 2 Facts om hepatitis C: Du kan godt blive testet for hepatitis B, C og hiv, selv om du er svær at stikke Hepatitis C smitter også seksuelt Det er ikke nødvendigt at lave en leverbiopsi

Læs mere

Notat om Krop og Kræft

Notat om Krop og Kræft Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Notat om Krop og Kræft Krop og kræft er et tilbud ved Onkologisk og Hæmatologisk

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-02.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-02.htm Side 1 af 5 Nr. 2 \ 2008 Behandling af KOL - Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Af farmaceut Hanne Fischer KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom) er en lungesygdom, som ca. 430.000 danskere lider af. Rygning

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)?

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? En information til patienter og pårørende Denne folder støttes af: Patientforeningen for Lymfekræft, Leukæmi og MDS Velkommen Dette hæfte er udviklet for at give

Læs mere

LUNGER VISION SUNDERE - LIVET IGENNEM

LUNGER VISION SUNDERE - LIVET IGENNEM VISION SUNDERE LUNGER - LIVET IGENNEM Det nyfødte barns første selvstændige handling er at trække vejret. Og når vi en dag holder op, markerer dét livets afslutning. Derfor skal vi passe på de lunger,

Læs mere

Levact bendamustin behandling SPØRGSMÅL OG SVAR

Levact bendamustin behandling SPØRGSMÅL OG SVAR Levact bendamustin behandling SPØRGSMÅL OG SVAR 3 Information til dig, der skal behandes med Levact for kræft i blodet, lymfesystemet eller knoglemarven. Informationen fokuserer på lægemidlet Levact, hvordan

Læs mere

Cimzia. Gentofte Hospital Medicinsk Afdeling C. Patientinformation

Cimzia. Gentofte Hospital Medicinsk Afdeling C. Patientinformation Gentofte Hospital Medicinsk Afdeling C Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Cimzia Hvad er Cimzia? Cimzia indeholder stoffet Certolizumab og er et af de såkaldte biologiske lægemidler.

Læs mere

DSOG ønsker at pege på Graviditet og Fødsel som særligt indsatsområde for fremtidig dansk forskning og vil fremhæve, at:

DSOG ønsker at pege på Graviditet og Fødsel som særligt indsatsområde for fremtidig dansk forskning og vil fremhæve, at: Idet Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi (DSOG) takker for muligheden for at bidrage med input til fremtidens forskningsbehov og potentialer, følger nedenfor den strategi som for os synes centralt

Læs mere

National handlingsplan mod muskel- og ledsygdomme

National handlingsplan mod muskel- og ledsygdomme Sundhedsminister Ellen Trane Nørby Ældreminister Thyra Frank National handlingsplan mod muskel- og ledsygdomme Kære Ellen Trane Nørby og Thyra Frank Tillykke med udnævnelserne til sundhedsminister og ældreminister.

Læs mere

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Systemisk Lupus Erythematosus Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Du har fået stillet diagnosen SLE/Lupus, eller der er mistanke om, at du har sygdommen. Diagnosenetværket Vi

Læs mere

guide TEST DIT BLOD NY BLODPRØVE REDDER LIV sider Februar 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

guide TEST DIT BLOD NY BLODPRØVE REDDER LIV sider Februar 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus guide Februar 2015 12 sider TEST DIT BLOD NY BLODPRØVE REDDER LIV Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 BLODPRØVE INDHOLD SIDE 3 Har du en særlig høj risiko - sammenlignet med andre - for at få

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

En litteraturbaseret klinisk vejledning

En litteraturbaseret klinisk vejledning En litteraturbaseret klinisk vejledning Patienten med atrieflimren Pernille Palm, Kirsten Larsen, Lotte Boehm, Susanne L. Johansen Kardiologisk afdeling Y, Bispebjerg Hospital FS K og T Landskursus 2011

Læs mere

Ekstra sikkerhed. gælder livmoderhalskræft. er en god idé. også når det

Ekstra sikkerhed. gælder livmoderhalskræft. er en god idé. også når det Information til unge kvinder, der er født før 1993 Ekstra sikkerhed er en god idé også når det gælder Livmoderhalskræft en seksuelt overført sygdom er den næstmest udbredte kræftform i verden Hvis vi kombinerer

Læs mere

Program for styrket indsats for patienter med flere kroniske sygdomme (multisygdom)

Program for styrket indsats for patienter med flere kroniske sygdomme (multisygdom) Dato: 26. november 2013 Brevid: 2208309 Tværsektorielle indsatser i 2014 Program for styrket indsats for patienter med flere kroniske sygdomme (multisygdom) Baggrund Optimal håndtering af multisygdom er

Læs mere

Vi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats og Sundhedsminister.

Vi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats og Sundhedsminister. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 100 Offentligt Til Sundhedsudvalget, Vi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats

Læs mere

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen?

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Nationalt Videnscenter for Demens Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Steen G. Hasselbalch, professor, overlæge, dr.med. Nationalt Videnscenter for Demens, Neurologisk

Læs mere

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Case En 64-årig kvinde indlægges akut

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune Kroniske sygdomme Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Kroniske sygdomme... 5 2.1 Diabetes... 5 2.2 Hjertesygdom... 9 2.3 KOL... 13 2.4 Kræft... 17

Læs mere

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil Et spil om liv og død Spilmateriale spørgeark 1: Hvilke 3 af de 6 behandlinger prioriterer I i jeres gruppe højst? 2: Hvis der alligevel kun er råd til 2 af behandlingerne, hvilke 2 bliver det så? 3: Hvordan

Læs mere

Det fremgår af satspulje- aftalen, at der afsættes 13,6 mio. kr. i perioden 2011-2014. Midlerne, som er anført på år, er:

Det fremgår af satspulje- aftalen, at der afsættes 13,6 mio. kr. i perioden 2011-2014. Midlerne, som er anført på år, er: Revideret tidsplan Forudsætninger for puljen Som led i satspuljeaftalen på sundhedsområdet i perioden fra 2011 til 2014 har Tilsyn i fået til opgave at varetage punktet 1.4.4. Forebyggelse af uventede

Læs mere

Maksimale ventetider. på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehus

Maksimale ventetider. på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehus Maksimale ventetider på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehus Maksimale ventetider på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehus Denne pjece oplyser om dine muligheder for

Læs mere

Forsøg med kræftmedicin hvad er det?

Forsøg med kræftmedicin hvad er det? Herlev og Gentofte Hospital Onkologisk Afdeling Forsøg med kræftmedicin hvad er det? Dorte Nielsen, professor, overlæge, dr. med. Birgitte Christiansen, klinisk sygeplejespecialist Center for Kræftforskning,

Læs mere

RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME

RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME FEBRUAR 2015 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME Årsrapport 2014 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHAND- LING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME

Læs mere

Ti veje til bedre psykiatrisk behandling

Ti veje til bedre psykiatrisk behandling Bragt på Altinget den 5.februar 2014. Ti veje til bedre psykiatrisk behandling I de senere år er vi blevet klogere på mange aspekter inden for psykiatrisk behandling. Men vi kan blive endnu bedre. Dansk

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

Sundhedsforskning på hospitalerne - en forudsætning for kvalitet og vækst

Sundhedsforskning på hospitalerne - en forudsætning for kvalitet og vækst Sundhedsforskning på hospitalerne - en forudsætning for kvalitet og vækst Dansk Sygeplejeselskabs Forskningsråds forskningskonference 16. november 2011 Store auditorium, Herlev Hospital Koncerndirektør

Læs mere

Fedme, hvad kan vi gøre

Fedme, hvad kan vi gøre Fedme, hvad kan vi gøre Hvorfor overvægtige efter vægttab tager på igen. Af Svend Lindenberg. Copenhagen Fertility Center. Et af de store problemer ved vægttab er, at de fleste overvægtige efter en periode

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Folketingets Sundhedsudvalg m.fl.

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Folketingets Sundhedsudvalg m.fl. TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Folketingets Sundhedsudvalg m.fl. Anledning: Åbent samråd (spørgsmål U og V) Taletid: Ca. 11 minutter Tid: 7. maj 2008, kl. 14:30-15:30 Spørgsmål U Ministeren

Læs mere

Sundhedsudvalget 23. september 2014

Sundhedsudvalget 23. september 2014 23. september 214 Sundhedsplanmål 4: Første kontakt inden 14 dage, tærskelværdi 8 Første kontakt inden 14 dage for 8 % af ikke-akutte patienter. 1 8 6 4 2 3. kvt. 12 2. kvt. 14 2 4 6 8 1 47% 4 33% Seneste

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om livmoderhalskræft

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om livmoderhalskræft Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om livmoderhalskræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

Perfusion skanning af nyretumorer

Perfusion skanning af nyretumorer Perfusion skanning af nyretumorer Vi vil spørge, om du vil deltage i et videnskabeligt forsøg. Det er frivilligt at deltage i forsøget. Du kan når som helst og uden at give en grund trække dit samtykke

Læs mere

Høje Taastrup 12. juni Nis Peter Nissen Direktør Alzheimerforeningen

Høje Taastrup 12. juni Nis Peter Nissen Direktør Alzheimerforeningen Høje Taastrup 12. juni 2017 Nis Peter Nissen Direktør Alzheimerforeningen Ann og Jørgen: Demens og livsglæde: Farverne gør mig glad. De kommer fra hjertet, som lyset i sygdommen Alzheimerforeningen deler

Læs mere

Iskæmisk hjertesygdom - invasiv behandling 2017

Iskæmisk hjertesygdom - invasiv behandling 2017 Iskæmisk hjertesygdom - invasiv behandling 2017 Anne Kaltoft Formand for bestyrelsen i Hjerteforeningen Ledende overlæge, ph.d., MPM, speciallæge i kardiologi, Afdeling for Hjertesygdomme, Aarhus Universitetshospital

Læs mere

Information om MODERMÆRKEKRÆFT (Malignt melanom) Internettet. Resumé

Information om MODERMÆRKEKRÆFT (Malignt melanom) Internettet. Resumé Information om MODERMÆRKEKRÆFT (Malignt melanom) Side 1 af 2 Hvad er kræft? Kroppens celler kan udvikle sig til kræftceller, hvis der opstår skade i dem. Så vokser de uhæmmet og ødelægger det normale væv,

Læs mere

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen?

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen? DEN 25. MARTS 2009 - FRA KL. 18.30 21.00 I SUNDHEDSCENTRET FOR KRÆFTRAMTE ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital Til den yngre

Læs mere

Rådgivning om eksperimentel behandling for mennesker med livstruende sygdom

Rådgivning om eksperimentel behandling for mennesker med livstruende sygdom Rådgivning om eksperimentel behandling for mennesker med livstruende sygdom ÅRSRAPPORT 2016 2017 Rådgivning om eksperimentel behandling for mennesker med livstruende sygdom Årsrapport 2016 Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

Kære medlem, patient og familie

Kære medlem, patient og familie Har du cystenyrer? Kære medlem, patient og familie Har du fået diagnosen cystenyrer? Så kan Nyreforeningen hjælpe! Vi arbejder for at skabe gode vilkår, støtte og bedre livskvalitet for både patienter

Læs mere

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Sundhedskonsulent Cand.comm PhD Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Der er ophobet 135.000

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Interventionel Onkologi Patientinformation

Interventionel Onkologi Patientinformation Interventionel Onkologi Patientinformation Interventionel Radiologi: Dit alternativ til åben kirurgi www.dfir.dk Dansk Forening for Interventionel Radiologi www.cirse.org Cardiovascular and Interventional

Læs mere

Kræftrehabilitering.

Kræftrehabilitering. Kræftrehabilitering Lektor, læge, ph.d. Nationalt Forskningscenter for Kræftrehabilitering Forskningsenheden for Almen Praksis Syddansk Universitet dgilsaa@health.sdu.dk Fem forskningsgrupper Rehabilitering

Læs mere

KOM INDENFOR I DANMARKS NATIONALE BIOBANK

KOM INDENFOR I DANMARKS NATIONALE BIOBANK KOM INDENFOR I DANMARKS NATIONALE BIOBANK KOM INDENFOR I DANMARKS NATIONALE BIOBANK VELKOMMEN INDENFOR I BIOBANKEN SIDEN 2012 HAR DANMARK HAFT EN NATIONAL BIOBANK. Biobanken på Statens Serum Institut

Læs mere

MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft

MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR-skanning er det bedste billedværktøj til at finde kræft i prostata og kommer til at spille en stor rolle i diagnostik og behandling af sygdommen i

Læs mere

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Hjertecentrets forskningsstrategi for klinisk sygepleje har til formål at understøtte realiseringen af regionens og Rigshospitalets

Læs mere

Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr

Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr Af: Sybille Hildebrandt, Journalist 8. november 2010 kl. 12:24 Smertestillende håndkøbsmedicin er blevet brugt af millioner af mennesker. Først

Læs mere

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta Behandling af fedme og overvægt - Tal og fakta 1 Næsten 100.000 danskere vejer så meget, at de har problemer med deres helbred som følge af deres overvægt... 2 Forekomst af overvægt og fedme i Danmark

Læs mere

PAS PÅ RYGGEN. Fra rygpatient til rygbetjent

PAS PÅ RYGGEN. Fra rygpatient til rygbetjent PAS PÅ RYGGEN Fra rygpatient til rygbetjent Træning eller genoptræning er i mange tilfælde centrale elementer i behandlingen af lidelser og sygdomme i ryg og nakke. Derfor tilbyder Center for Rygkirurgi

Læs mere

SUNDHEDSTJEK: STYRKET REKRUTTERING TIL KOMMUNALE SUNDHEDSTILBUD

SUNDHEDSTJEK: STYRKET REKRUTTERING TIL KOMMUNALE SUNDHEDSTILBUD SUNDHEDSTJEK: STYRKET REKRUTTERING TIL KOMMUNALE SUNDHEDSTILBUD I forbindelse med aftalen om satspuljen på sundheds- og ældreområdet for 2016-2019, er det besluttet at udbyde en ansøgningspulje til gennemførelse

Læs mere

Region Hovedstadens Blodbank sikrer patiententbehandling på højt internationalt niveau

Region Hovedstadens Blodbank sikrer patiententbehandling på højt internationalt niveau Region Hovedstadens Blodbank Region Hovedstaden Region Hovedstadens Blodbank sikrer patiententbehandling på højt internationalt niveau Fokus på patientforløb Samarbejde på tværs Ny forskning omsat til

Læs mere

Hjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1

Hjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1 Hjertesvigtklinikken Regionshospitalet Silkeborg Medicinsk Afdeling M1 Velkommen til hjertesvigt-klinikken på M1 På hjerteafdelingen har vi specialuddannet en gruppe sygeplejersker, som i samarbejde med

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Det Medicinske Selskab i København. > Forår 2017

Det Medicinske Selskab i København. > Forår 2017 Det Medicinske Selskab i København > Forår 2017 > SÆSONPROGRAM for forår 2017 Møderne afholdes i Domus Medica, Kristianiagade 12 Tirsdag den 7. februar 2017 kl. 20.00: Marie Louise Nørredam, reservelæge,

Læs mere

ustabile hjertekramper og/eller

ustabile hjertekramper og/eller Pakkeforløb for hjertesygdomme Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om ustabile hjertekramper og/eller blodprop i hjertet Pakkeforløb ustabile hjertekramper og blodprop i hjertet I denne

Læs mere

Guide: Sådan sænker du dit kolesterol

Guide: Sådan sænker du dit kolesterol Guide: Sådan sænker du dit kolesterol Hvis hjertepatienter får sænket andelen af det 'onde' LDL-kolesterol mere end anbefalet i dag, reduceres risikoen for en blodprop. Af Trine Steengaard Nielsen, 5.

Læs mere

FORSKNINGSSTRATEGI FOR SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN I KØBENHAVNS KOMMUNES 2013-2016

FORSKNINGSSTRATEGI FOR SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN I KØBENHAVNS KOMMUNES 2013-2016 FORSKNINGSSTRATEGI FOR SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN I KØBENHAVNS KOMMUNES 2013-2016 1 INDLEDNING En afgørende forudsætning for et stærkt sundhedsvæsen er forskning og skabelse af ny viden. Sundhedsforskning

Læs mere

Patientinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i en videnskabelig undersøgelse

Patientinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i en videnskabelig undersøgelse Patientinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i en videnskabelig undersøgelse Kemoterapi og biologisk behandling til patienter med kræft i tyktarmen eller endetarmen Onkologisk Afdeling

Læs mere

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle

Læs mere

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere