PLEJEPLAN FOR ERTHOLMENE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PLEJEPLAN FOR ERTHOLMENE"

Transkript

1 PLEJEPLAN FOR ERTHOLMENE De ubeboede øer Græsholmen og skærene

2 42

3 PLEJEPLAN FOR ERTHOLMENE De ubeboede øer Græsholmen og skærene Christiansøs Administration 1

4 Kolofon Rekvirent: Christiansøs Administration Dato: 1. udgave, 27. juni 2009 print af denne udgave med enkelte ændringer i layout og fotos, samt rettelse af nogle stavefejl, februar 2010) Udarbejdet af Amphi Consult 2009 for Christiansø Administration Tekst og fotos: Peter Lyngs Christiansøs Naturvidenskabelige Feltstation) Botaniske registreringer: Lars Abrahamsen Christiansø Naturvidenskabelige Feltstation) Grafisk tilrettelæggelse: Christiansøs Naturvidenskabelige Feltstation Kvalitetssikring: Martin Hesselsøe Amphi Consult) Forsidefoto: Sølvmåger på Græsholmen, 29. juli 2007 Bagsidefoto: Lomvier på Græsholmen, 27. juni

5 INDHOLD 1. Indledning Lovgivning og administration Adminstration Fredninger på Ertholmene International naturbeskyttelse Skærene en præsentation Græsholmen Tat Vesterskær Østerskær Livsbetingelser for havfuglene Et samfund i ændring Årsager til ændringen Fugls føde Prædation Fred Pattedyr og fugle Gråsæl Halichoerus grypus Andre pattedyr Ederfugl Somateria mollissima Sølvmåge Larus argentatus Baltisk sildemåge Larus fuscus fuscus Svartbag Larus marinus Lomvie Uria aalge Alk Alca torda Planter Beskyttede arter og naturtyper Fugle Terrestiske naturtyper Plejeplan Pleje af de terrestiske naturtyper Havfuglene Litteratur

6 1. INDLEDNING I den centrale del af Østersøen, på positionen N, E 18 km nordøst for Bornholm ligger øgruppen Ertholmene. Med sine store kolonier af alke, lomvier, måger og ederfugle er Ertholmene et af Danmarks vigtigste steder for ynglende havfugle. Ertholmene er udlagt som EF Fuglebeskyttelsesområde, EF Habitatområde, Natura2000-område, Ramsarområde, og reservat og hører dermed til blandt landets lovmæssigt bedst beskyttede områder. For alle Natura2000-områder skal der fra 2009 og herefter hver sjette år udarbejdes et indsatsprogram, en plejeplan, som sikrer en gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, der er udpeget i områderne. Nærværende status og plejeplan omfatter kun Græsholmen, Tat, Østerskær og Vesterskær og forholder sig således ikke til: De marine områder rev m.v.). De beboede øer Christiansø og Frederiksø. For disse øer er der udarbejdet en seperat plejeplan Plejeplan for Ertholmene: De beboede øer Christiansø og Frederiksø ). De to fuglearter, som indgår i udpegningsgrundlaget, alk og lomvie, har næppe haft det bedre, og deres bevaringsstatus er gunstig. Også de to naturtyper som de her behandlede øer rummer, kyst- og indlandsklipper, skønnes at have en gunstig bevaringsstatus. Værre ser det ud med ederfuglene på Ertholmene som ikke indgår i udpegningsgrundlaget, men som udgør en national betydningsfuld bestand her er bestanden halveret på kun 17 år. Tilsyneladende er infertilitet og problemer med ederfuglenes føde ved Ertholmene, blåmuslinger, blandt de vigtigste årsager til tilbagegangen. Også den nationalt betydningsfulde bestand af baltisk sildemåge er gået meget tilbage, og findes i Danmark nu kun på Græsholmen og Bornholm. Lomvier på Græsholmen med de gamle fæstningstårne, Lilletårn og Storetårn, i baggrunden. 27. juni

7 Øgruppen Ertholmene. Afgræsningen af det Internationale Naturbeskyttelsesområde Natura2000-område) nr. 189, som omfatter EF Habitatområde nr. 210, EF Fuglebeskyttelsesområde nr. 79, Ramsarområde nr. 26, Naturreservat nr. 4, og som udgør det område, fredningen af 1984 omhandler. Det samlede område dækker 1256 hektar. Der er adgangsforbud på Græsholmen, Tat, Vesterskær og Østerskær. Områder med forbud mod sejlads er vist med rød linje. Denne status og plejeplan omfatter kun Græsholmen og skærene vist med grønt), ikke de beboede øer Frederiksø og Christiansø vist med gråt). T a t G r æ s h o l m e n Christiansø V e s t e r s k æ r Frederiksø Ø s t e r s k æ r 5

8 2. LOVGIVNING OG ADMINISTRATION 2.1 Administration Ertholmene hører adminstrativt under Forsvarsministeriet, og har således ikke et kommunalt tilhørsforhold. 2.2 Fredninger på Ertholmene Fredningen af 1984 Ertholmenes enestående naturværdier har været fredet siden I dag indeholdes den overordnede fredning af Ertholmene i Bekendtgørelse om fredning af øgruppen Ertholmene og omliggende søterritorium bekendtgørelse nr 576 af 20/11/1984). Bekendtgørelsen trådte i kraft 1. januar Fredningens formål er at bevare områdets særlige karakter og beskytte de kulturhistoriske og naturvidenskabelige værdier, at sikre de naturvidenskabelige interesser på øen Græsholm, samt at den hermed forbundne naturvidenskabelige forskning kan fortsætte. Fredningen indeholder bl.a. adgangsforbud på Græsholmen og de øvrige skær, et forbud mod sejlads inden for 100 m fra Græsholmen og Tat, et forbud mod windsurfing mv. Fredningen, det internationale beskyttelsesområde og reservatet omfatter Ertholmenes samlede landareal 35 hektar) og et omkringliggende havområde på 1221 hektar, i alt 1256 hektar. Vildt- og Naturreservat nr. 4 Natur- og vildtreservater er fristeder, hvor dyrene sikres fredfyldte levesteder til at yngle, raste og finde føde. Græsholmen blev udlagt som reservat allerede i 1926, og nu omfatter reservatet hele øgruppen og det omliggende havområde. Det er et såkaldt Naturreservat, der bl.a. har til formål at beskytte øernes vilde dyr og planter samt deres levesteder. 2.3 International naturbeskyttelse Ertholmene er et Internationalt Naturbeskyttelsesområde område 189; bekendtgørelse 408 af 1/5 2007) som omfatter Ramsarområde nr. 26, EF Fuglebeskyttelsesområde nr. 79 og EF Habitatområde nr Habitatområdet udgør sammen med Fuglebeskyttelsesområdet et Natura2000-område, der er en del af et økologisk netværk af beskyttede naturområder gennem hele EU. EU har en overordnet målsætning om at stoppe tilbagegangen af biodiversitet. For at kunne opfylde denne målsætning, har EU vedtaget Fuglebeskyttelsesdirektivet fra 1979 om beskyttelse af vilde fugle Rådets direktiv nr. 79/409) og Habitatdirektivet i 1992 om bevaring af naturtyper, samt vilde dyr og planter Rådets direktiv nr. 92/43/ EØF). Endelig har EU vedtaget Vandrammedirektivet fra 2000 om beskyttelse af alt vand, dvs. alle vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand Rådets direktiv nr. 2000/60/EF). Habitatdirektivet, Fuglebeskyttelsesdirektivet og Vandrammedirektivet er EU s vigtigste lovgivning om beskyttelse og genskabelse af den biologiske mangfoldighed i medlemsstaterne. Ramsarområde nr. 26 Ramsarkonventionen er en aftale mellem lande om at beskytte vådområder af international betydning, især som levesteder for vandfugle. Konventionen er opkaldt efter byen Ramsar i Iran, hvor konventionen blev underskrevet. Konventionen trådte i kraft i 1975, og Danmark tiltrådte den i Et vådområde er af international betydning, hvis der i området regelmæssigt opholder sig mindst vandfugle og/eller hvis der i området regelmæssigt opholder sig 1% af en population af en art. De vådområder, der har international betydning, omfatter ikke kun områder for fugle. Det 6

9 er også områder, der er vigtige for andre organismer. Områdernes øvrige dyr og planter ud over fugle skal også sikres mod overudnyttelse. Ud over den store mængde vandfugle >30.000) som opholder sig ved Ertholmene i yngletiden, er udpegningsgrundlaget for Ramsarområdet de ynglende alkefugle. EF Fuglebeskyttelsesområde nr. 79 Fuglebeskyttelsesområder skal opretholde og sikre levestederne for fugle. Grundlaget for områderne er fuglebeskyttelsesdirektivet fra 1979, der har som formål at beskytte og forbedre vilkårene for de vilde fuglearter i EU og sikre deres levesteder. Udpegningsgrundlaget for EF Fuglebeskyttelsesområde nr. 79 er alk og lomvie. EF Habitatområde nr. 210 Habitatområder udpeges for at beskytte og bevare bestemte naturtyper og arter af dyr og planter, som er af betydning for EU. Habitatdirektivet er fra 1992 og er sammen med Fuglebeskyttelsesdirektivet EU s vigtigste redskab til beskyttelse af den biologiske mangfoldighed i medlemsstaterne. Det sker gennem forskellige bevaringsforanstaltninger, der sikrer eller genopretter naturtyperne og levestederne for arterne. Habitatdirektivet og Fuglebeskyttelsesdirektivet) rummer også en forpligtelse til overvågning af de arter og naturtyper som omfattes af direktivet. Udpegningsgrundlaget for Ertholmene er rev naturtype 1170), kystnære klipper naturtype 1230), indlandsklipper af kalkfattige bjergarter naturtype 8220), strandenge naturtype 1330) samt næringsrige søer og vandhuller naturtype 3150). På Habitatdirektivets bilag II omtales arter, der kræver så streng beskyttelse, at medlemslandene skal udpege habitatområder, hvor der skal tages sær- lige hensyn, og hvor der ikke må foretages indgreb, der forringer artens udbredelse. Gråsæl, som nu optræder regelmæssigt ved Ertholmene, er på Habitatdirektivets bilag II. Vandrammedirektivet Vandrammedirektivet fra 2000 forpligter EU s medlemsstater til at sikre at al slags vand har god tilstand senest i Dette sker ved at forebygge yderligere forringelse, og ved at beskytte og forbedre vandøkosystemernes tilstand mv. Direktivet skal herigennem bl.a. bidrage til at opfylde målene fra relevante internationale aftaler, herunder om beskyttelse af havmiljøet. Natura2000 Habitatområder og Fuglebeskyttelsesområder udgør tilsammen et Natura2000-område. Områderne er udpeget for at beskytte arter og naturtyper, der er særligt truede og/eller af betydning for den samlede europæiske biodiversitet. EU har en overordnet målsætning om at stoppe forringelser af biodiversiteten senest i Et af de vigtigste midler til at opfylde denne målsætning er de såkaldte Natura 2000-direktiver. I Danmark kaldes Natura2000-områderne også for internationale naturbeskyttelsesområder, og her indgår endvidere Ramsarområderne. I forbindelse med Danmarks implementering af Fuglebeskyttelses- og Habitatdirektivet skal der foregå en planlægning for Natura2000-områderne. De nærmere krav til planlægningen er fastsat i Miljømålsloven kapitel 14. Natura2000-planlægning og forvaltning Habitatdirektivet indeholder krav om aktivt at arbejde mod gunstig bevaringsstatus for arter og naturtyper. En Natura2000-plan indeholder en 7

10 basisanalyse af områdets aktuelle naturtilstand og trusler, en overordnet målsætning for naturtilstanden samt et indsatsprogram for den første 6 års periode. Natura2000-planen udarbejdes og vedtages første gang i 2009 og derefter hvert sjette år. Tidsplanen for Natura2000-planerne er dog p.t. under revision. Der er lavet regler om fastsættelse af mål for naturtilstanden i internationale naturbeskyttelsesområder Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 815 af 27. juni 2007). Målene for naturtilstanden og indsatsprogrammet er bindende. Kommunerne skal med særlige handleplaner omsætte indsatsprogrammet til konkret naturgenopretning, pleje eller lignende. De kommende handleplaner skal efter den nuværende plan udarbejdes i På Ertholmene er det Forsvarsministeriet og Christiansø Administrationen, der forestår udarbejdelse og gennemførelse af handleplanen. Det er intentionen at nærværende plejeplan omfatter hovedparten af de krav, der er til de kommende handleplaner for Natura2000 områder. Da Natura 2000 planerne endnu ikke er vedtaget, må der naturligvis tages forbehold for at nærværende plan er skrevet uden kendskab til målsætningerne i den endelige Natura 2000 plan. Alke og lomvier ved Græsholmen, 10. maj Begge arter er med i udpegningsgrundlaget for Natura2000-område 189, Ertholmene. 8

11 Til tider ændrer forholdende i naturen sig hurtigt. På blot få år er gråsælen blevet forholdsvis almindelig ved Ertholmene, og i 2009 holdt der omkring 40 dyr til en af de største forekomster i Danmark. Gråsæl ved Tat, 11. juni

12 3. SKÆRENE EN PRÆSENTATION 3.1 Græsholmen Med et areal på 9 hektar m 2 ) er Græsholmen den næststørste ø i øgruppen Ertholmene, beliggende 220 m nordvest for Frederiksøs nordvestlige spids. Græsholmens kystlinje er ca m, og øen er 423 m lang i øst-vestlig retning, og 292 m i nordsydlig retning. Græsholmen er fuglenes ø. I 2008 ynglede der par fugle svarende til en rede pr. 10 m 2 ), heraf 8000 par sølvmåger, 2700 par lomvier og 1000 par alke. Fuglelivet er blevet nøje fulgt siden fredningen i 1926 i de seneste 35 år af Christiansø Feltstation og rækken af optællinger er en af de længste i verden. Store dele af Græsholmen er bevokset med en lav, frodig vegetation domineret af nitrofile kvælstofselskende) arter som fx Fløjlsgræs. Der kendes 148 arter karplanter fra øen. De ældste spor af menneskelig færdsel på Ertholmene jernaldergrave fra ca. 200 år e. kr. findes på Græsholmen. Græsholmens vestende yngletiden lakker mod enden. Vegetationen er her domineret af Fløjlsgræs, 24. juli

13 Sortenakke Malkevig Annevig N.V. Vig Ålevig Abranakke Cecilies Badekar Ladevig Nørrevig Langevig Grottevig Rullevig Kjøllernakke Hirschnachsvig Teilvig Lobbes Arm Brovig Lomvig Mulevig Græsholmen kort med højdekurver og kystnavne. Græsholmen lomvier og en alk, i baggrunden Tat, 27. juni

14 x Loen Tat Kalven x Firken x Langeskær Tat gruppen af skær. Krydserne viser de mest benyttede landgangssteder for gråsæl i Den røde linje viser 100 m-linjen, inden for hvilken sejlads er forbudt. Nedenfor Tat, den 17. maj Tat Tat er en gruppe af skær beliggende 540 m nord for Græsholmens nordvestspids og 1150 m nordvest for Gyldenløves Bastion på Christiansø. Areal ca m 2. De to laveste skær, Loen og Firken, overskylles hyppigt, men hele gruppen overskylles ved storm. Alle skærene er vegetationsløse. Der yngler par sølvmåger på selve Tat. Skærene er en vigtig rasteplads for skarver, måger, ederfugle og sæler. 12

15 Vesterskær med Græsholmen i baggrunden, 13. april Vesterskær Vesterskær er en gruppe af skær beliggende 190 m sydøst for Græsholmens sydøstlige spids og ca. 50 m vest for badebroen på Frederiksø. Areal ca m 2. Alle skærene er vegetationsløse. Der yngler par sølvmåger på Vesterskær. Skærene er en vigtig rasteplads for måger og ederfugle. 3.4 Østerskær Østerskær er endnu en vegetationsløs gruppe skær, beliggende 310 m sydøst for Bielkes Vig på østsiden af Christiansø. Areal ca m 2. Der yngler ingen fugle på Østerskær, som ret hyppigt overskylles. Skærene er en vigtig rasteplads for måger, skarver og ederfugle samt af og til for sæler. Østerskær Danmarks østligste punkt med Christiansø i forgrunden, 26. april

16 4. LIVSBETINGELSER FOR HAVFUGLENE Græsholmen tilfredsstiller de tre vigtigste krav, havfugle stiller til deres yngleplads: Mad, fred og egnede redesteder. Græsholmen har eksisteret som reservat i 83 år, og i løbet af disse år har fuglesamfundet undergået store ændringer. Ændringerne viser, at mennesket nu i det store hele bestemmer livsbetingelserne for de ynglende havfugle. 4.1 Et samfund i ændring I 1934 var fuglesamfundet domineret af stormmåge, terner og baltisk sildemåge. Der ynglede skallesluger, strandskade og lidt alkefugle. 70 år senere var billedet helt anderledes Tabel 1, Figur 1). Fuglesamfundet er i dag domineret af sølvmåge og alkefugle. Antallet af ynglende par er det dobbelte, og biomassen vægten af de voksne fugle) næsten fem gange så høj. Allerede omkring 1940 var sølvmågebestanden blevet så stor 300 par!), at deres prædation på den 5000 par store stormmågebestand betød, at stormmågerne ingen unger fik på vingerne. Hvert år blev der tillige taget flere hundrede voksne stormmåger af sølvmågerne, og omkring 1950 var stormmågerne forsvundet som ynglefugl på Græsholmen. Antal par Sølvmåge Stormmåge Sildemåge Alkefugle Figur 1: Udviklingen pr. tiår hos udvalgte fuglebestande på Græsholmen Tabel 1: Fuglebestandene på Græsholmen omkring 1934 og Ederfugl Skallesluger 20 0 Strandskade 1 0 Fjordterne 75 0 Havterne 3 0 Stormmåge Sildemåge Sølvmåge Svartbag 0 14 Alk Lomvie I alt Sildemågerne holdt stand længere. Men ligesom stormmåge og i modsætning til sølvmåge æder sildemågerne ikke deres egne artsfællers unger, og de har et koloniforsvar som ikke er særlig effektivt mod sølvmåger. Yderligere ankommer sildemågen meget senere til ynglepladsen end den aggressive sølvmåge. Så på sigt havde naboskabet den virkning, at sildemågen blev udkonkurreret, og det gjorde det ikke bedre at den blev stærkt belastet af miljøgifte i sine afrikanske vinterkvarterer. Sølvmågebestanden steg og steg og nåede sit maksimum i midten af 1970 erne. På det tidspunkt havde de store mængder næringstoffer fra fuglenes guano betydet, at vegetationen også havde ændret sig radikalt. Væk var buske og småkrat, og dermed også skalleslugerne, som rugede under dem. Også for ederfuglene betød det forringede redemuligheder, og en lokalt faldende bestand. Som de eneste arter klarede alkefuglene sig godt mellem sølvmågerne. Med en vægt på omkring et kilo er alkefuglene kraftige og kras- 14

17 børstige. De bruger ikke samme redesteder som sølvmågerne, de lever af brislinger og er gode til at passe på deres yngel. lukning af de åbne lossepladser og et vigende fiskeri bliver det spændende at se, hvordan fremtiden tegner sig for fuglesamfundet på Græsholmen. 4.2 Årsager til ændringen Sølvmågen er en altædende generalist, som er meget effektiv til at finde og udnytte nye fødekilder. Hvad den i stigende grad fandt efter 1930 erne, var gode ynglemuligheder i de nye reservater og et tag-selv-bord i form af menneskeskabt organisk affald, både fra husholdningerne og fra et stærkt stigende fiskeri. Som følge af vores hastigt stigende velfærd efter Anden Verdenskrig eksploderede sølvmågebestanden i Nordeuropa gennem 1960 erne og -70 erne. Der var kæmpe åbne lossepladser omkring de store byer, hvor husholdningsaffaldet var frit tilgængeligt. Og fiskeriet i Østersøen steg og steg. Udledning af spildevand gødede havet og betød en stigning i mængden af blåmuslinger og en meget større brislingebestand hjulpet af en faldende torskebestand). Disse to forhold gavnede hhv. den muslingespisende ederfugl og de brislingeædende alkefugle. Med en øget opmærksomhed på vandkvalitet, 4.3 Fugls føde Som et kvalificeret skøn havde de ynglende havfugle i 2008 brug for i størrelsesordenen 1590 tons føde, fordelt på 1100 tons til sølvmågerne primært i form af fiskeaffald), 260 tons blåmuslinger til ederfuglene hele Ertholmenes bestand) og 230 tons brislinger til alkefuglene. Ederfugle og skalleslugere) finder deres føde fra vandkanten og et par hundrede meter ud, på dybder mindre end 25 meter. Sølvmågerne har et meget stort fødesøgningsområde, som strækker sig ud fra Græsholmen med en radius på mindst 125 km. Området omfatter således Bornholm, den sydsvenske kyst, dele af Polens kyst og hele havområdet imellem. Der er dog ikke tvivl om, at sølvmågerne foretrækker at fouragere så tæt på kolonien som muligt, ikke mindst når de har unger. Nogle små computere sat på alke i 1998 gav oplysninger om fuglenes fourageringsafstand Figur 2 og 3). Det viste sig, at i dagtimerne fouragerede de fleste inden for en radius af 4 km fra Græsholmen, Figur 2: Fourageringsafstand om dagen hos alk, Figur 3: Fourageringsafstand om natten hos alk,

18 mens andre brugte områder beliggende km væk. Om natten hvor det altid kun er den ene fugl i parret, som bliver ved reden fouragerede fuglene konsekvent længere væk end om dagen, i områder 9-16 km fra kolonien; en enkelt 26 km væk. Potentielt udnyttede alkene således et over 720 km 2 stort havområde, altså et langt større område end de 12,5 km 2 Natura2000-området ved Ertholmene dækker. Tællinger fra skibe i dagtimerne viser, at lomvierne i det store hele bruger samme fourageringsområde som alkene. Således finder hovedparten af alkefuglenes fouragering faktisk sted uden for Natura2000 området. 4.4 Prædation Prædation er en livsbetingelse for havfugle i yngletiden. Havfugle anlægger deres kolonier på isolerede øer eller andre svært tilgængelige steder, fx stejle klippevægge, primært for at undgå prædation fra firbenede pattedyr. Men prædation fra andre fugle slipper de ikke for nogen steder. På Græsholmen findes der ingen pattedyr, og al prædation foretages af svartbag, sølvmåge og gråkrage. Prædationen er rettet mod æg og unger, og der foregår for tiden ingen prædation, som rammer voksne fugle. For nogle år siden havde en svartbag dog specialiseret sig i at tage voksne lomvier og alke. Som i de fleste store kolonier af sølvmåger findes der også et antal par, som næsten udelukkende fodrer deres unger med andre sølvmågeunger. Sådanne par kaldes kannibaler. Christiansø Feltstations undersøgelser har vist, at omkring 8% af alle alkeæg tages af sølvmåger. Prædationen rammer hovedsageligt yngre alke med dårlige reder og foretages stort set af de sølvmåger, i hvis territorie alkereden ligger. Alke- og lomvieunger bliver i reden i tre uger, hvorefter de ved solnedgang går til havs i følgeskab med hannen. Hvis hannen mister ungen, vender den tilbage til reden og bliver et par uger. Det betyder, at man kan påvise succesraten ved denne farefulde færd ved at have en bestand af kønsbestemte, ringmærkede voksne fugle, og så se, hvor mange hanner der vender tilbage. Det er gjort med alke i en lille koloni på Græsholmen, hvor det viste sig, at så høj en andel Tabel 2) som i gennemsnit 24% af ungerne blev taget af nogle få svartbage, som havde specialiseret sig i denne form for prædation. Sammenfattende har prædation for indeværende mindre betydning for bestandene end dårligt vejr regn og blæst) og fødemangel. Man bør dog holde øje med svartbagenes prædation, som i en situation med fx kraftig tilbagegang hos alkene kan blive af betydning. Tabel 2: Udgangssucces hos alke ynglende i Feltstationens studieområde på Græsholmen. Unge gået heraf taget % taget , , , , ,7 I alt ,8 16

19 Figur 4: Lokalt vigtige havområder blåt) for sociale aktiviteter for havfuglene, samt for fouragering primært for andefugle. Områder med sejlforbud er vist med rødt. Kajak og olietanker ved Græsholmen. Sejlads med fritidsfartøjer tæt ved skærene medfører forstyrrelser, men olieforurening er den største trussel mod havfuglene. 4.5 Fred Havfugle har brug for uforstyrrede ynglepladser, og for et uforstyrret område nær ynglepladsen, som især bruges til sociale aktiviter Figur 4). Der er adgangsforbud på alle skærene, og ulovlig landgang sker yderst sjældent. Det kniber noget mere med at overholde sejladsforbudet inden for 100 m fra Tat og Græsholmen, og fritidssejladsen er øgende. Ud over fritidssejlads omfatter forstyrrelserne overflyvende rovfugle, hejrer og helikoptere. Men i det store hele er de største trusler mod havfuglene på Ertholmene ændringer i føderessourcerne og olieforureninger, såsom dem i 1994 og i Ringe og ben fra alkeunger ædt af svartbage, indsamlet ved svartbagenes gylppladser i august

20 Gråsæl del af en flok på 40 dyr på skæret Firken ved Tat, 11. maj Bornholm anes i baggrunden. 5. PATTEDYR OG FUGLE 5.1 Gråsæl Halichoerus grypus Bestandsudvikling De sidste tre år er antallet af gråsæler ved Ertholmene steget kraftigt, og alene i foråret 2009 holdt der omkring 40 dyr til, især ved Tat Figur 5). Forekomsten er nu en af de største i Danmark. Hovedparten af de iagttagne dyr er gamle hanner, men den 25. maj 2009 sås en få måneder gammel ungsæl ligge alene på Tat. Hvor den var født henne vides ikke, men muligheden for at gråsæl kunne begynde at yngle på Græsholmen synes dog at være til stede. I 2000 talte Østersøbestanden omkring dyr med flest i Finland og Østsverige. I de danske farvande taltes der i 2004 i alt 30 dyr især ved Vadehavet, Anholt og Rødsand. De dyr, som nu ses ved Ertholmene, kommer givetvis fra Østersøbestanden. Østersøbestanden yngler i februar-marts, og ungen tilbringer hen ved en måned på land, før den har fældet sin hvide ungedragt. Forekomst I 2008 og 2009 ankom gråsælerne til øerne i det tidlige forår, og de fleste forsvandt igen i starten af juni. 18

21 Gråsæler ved Tat, 3. maj Føde Fisk. I 2009 var der fem observationer af gråsæler, der åd selvfangne torsk, og en del indberetninger fra lokale fiskere om torsk og laks taget fra fiskeredskaber. Bemærkning Gråsæl er på den danske Rødliste som akut truet og på Habitatdirektivets bilag II. Gråsæl skal tilføjes udpegningsgrundlaget for Natura2000-området ved en fremtidig revision, hvis Ertholmene frembyder de fysiske og biologiske elementer, der er afgørende for artens liv og reproduktion jvf Habitatdirektivets artikel 4). gæst ved Ertholmene. Der foreligger kun én observation fra de seneste 10 år; 1 dyr 5. juni Den eneste kendte observation af marsvin Phocoena phocoena) ved Ertholmene de sidste 35 år er af et dyr druknet i fiskegarn 4 sømil nordvest for øerne i Antal Gråsæler gråsæl max Figur 5: Antal gråsæler set ved Ertholmene Andre pattedyr Spættet sæl Phoca vitulina) er en meget sjælden

22 Ederfugle, 9. april Ederfugl Somateria mollissima Bestandsudvikling Efter fredningen af Græsholmen i 1926 steg antallet af rugende ederfugle på Græsholmen til et maksimum på 1200 i 1940 erne. Herefter gik bestanden på holmen langsomt, men støt tilbage, og i 2009 rugede der omkring 200 hunner. Tilbagegangen på Græsholmen synes altovervejende at skyldes sølvmågens hastige fremgang se side 22). Det store antal sølvmåger har medført en stigende prædation, men tilbagegangen skyldes især forringede redemuligheder for ederfuglene, idet de fleste krat og småbuske forsvandt som følge af overgødskning fra mågernes guano. På de beboede øer steg antallet af rugende ederfugle markant fra 1970, og i 1992 nåede Ertholmenes samlede bestand et maksimum på 3000 fugle. Herefter er bestanden gået voldsomt tilbage, og i 2009 rugede kun 1450 fugle en halvering på kun 17 år Figur 6). Overvintring Ederfuglene fra Ertholmene er trækfugle, som overvintrer i de sydlige dele af de indre danske farvande mod syd til Nordtysklands kyst og i Vadehavet. Mere end halvdelen af bestanden 20

23 Ederfugl - bebo + gholm Andel klækkede æg Rugende hunner % klækkede æg pr rede Figur 6. Bestandsudviklingen hos ederfugl på Græsholmen Udviklingen på de beboede øer Christiansø og Frederiksø) er vist med sorte prikker. Figur 7. Ynglesucces udtrykt som andel klækkede æg per rede hos ederfugl på Christiansø overvintrer i Vadehavet, især i den hollandske del. Ederfuglene ankommer til Ertholmene i februar marts de tidligste allerede i januar) og de fleste forlader øerne i maj juni. Alle hunner med ællinger svømmer til Bornholm, hvor de bliver til hen i september oktober Ynglesucces Ynglesuccesen er i de seneste ti år faldet betydeligt. Se og figur 7. I 2007 og 2008 omkom stort set alle ællingerne inde ved Bornholm, formentlig af sult. Føde Primært blåmuslinger; ællingerne især tanglopper. Bemærkning Den voldsomme tilbagegang i den samlede ederfuglebestand på Ertholmene er bekymrende, ikke mindst fordi alt tyder på, at den vil fortsætte. Årsagen til tilbagegangen er ikke kendt, men ændrede fødemuligheder både for de voksne fugle og for ællingerne spiller givetvis en stor rolle. Yderligere undersøgelser er påkrævet. 21

24 Sølvmåger på Græsholmen, 24. juli Sølvmåge Larus argentatus Bestandsudvikling I 1925 ynglede der kun nogle få par sølvmåger på Græsholmen. Men fra midten af 1930 erne voksede bestanden hurtigt, og fra 1960 erne eksplosivt: I 1960 var der 3000 par og i par! Efter en bekæmpelse i årene steg bestanden til omkring par i 1996, men den er senere gået noget tilbage. De sidste årtier har den ligget på par Figur 8). Overvintring Delvis trækfugl; der ses dog sølvmåger året rundt på Ertholmene. Overvintrer hovedsageligt i Østersøområdet og de indre danske farvande. Ynglefuglene ankommer fra januar til marts, og trækker bort i juli-september. Ynglesucces Generelt god, men meget varierende. Regn og fødemangel er de vigtigste regulerende faktorer. 22

25 Sølvmåge dominerende art på skærene. Græsholmen, 5. juni Føde Nærmest altædende: Lever hovedsageligt af fiskeaffald og organisk affald, men æder også korn, regnorme, selvfangne fisk, fugleæg og -unger inklusive artsfællers afkom) og meget andet. Figur 8. Bestandsudviklingen hos sølvmåge på Græsholmen Bemærkning Det er formentlig stadig fødetilgangen, der bestemmer koloniens aktuelle størrelse. Kolonien på Græsholmen er en af Danmarks største. Antal par bekæmpelse

26 Den slanke, langvingede baltisk sildemåge er den eleganteste af mågerne på Ertholmene og stærkt truet. Græsholmen, 27. juni Baltisk sildemåge Larus fuscus fuscus Bestandsudvikling Efter fredningen af Græsholmen i 1926 steg antallet af ynglende sildemåger til 1200 par omkring 1950, hvor kolonien var Østersøens største. Siden er bestanden gået voldsomt tilbage ikke alene på Græsholmen, men i hele udbredelsesområdet. På Græsholmen faldt antallet til 500 par i 1962, 50 par i 1973, 10 par i 1984, og det seneste ti år har der ynglet under 10 par, oftest 3-5 par 4 par i 2008; Figur 9). I dag regnes baltisk sildemåge for en af de sjældneste måger på verdensplan. Der er især to årsager til den voldsomme nedgang: Konkurrence og prædation fra den mere aggressive sølvmåge, som ankommer 1-2 måneder tidligere til ynglepladserne og en betydelig påvirkning af miljøgifte fra sildemågens afrikanske vinterkvarterer. Finske undersøgelser har vist, at en meget stor del af ungerne dør få dage efter klækningen pga. indre blødninger og leverskader som følge af miljøgifte. Overvintring Baltisk sildemåge overvintrer ved de store søer i Øst- og Centralafrika. Den ankommer til Græsholmen slut marts midt april, og trækker bort i september. 24

27 Baltisk sildemåge et par med Tat i baggrunden. Hannen forrest. Græsholmen, 12, juli Ynglesucces Elendig. De sidste 30 år har sildemågerne kun produceret en håndfuld flyvefærdige unger, og de seneste ti år overhovedet ingen. Føde Hovedsageligt selvfangne småfisk samt fiskeaffald. Figur 9. Bestandsudviklingen hos baltisk sildemåge på Græsholmen Bemærkning Baltisk sildemåge burde være på den danske Rødliste. Den yngler i Danmark kun på Græsholmen 3-5 par) og på NØ-Bornholm 2-3 par). Den baltiske sildemåge er formentlig forsvundet som dansk ynglefugl inden for de næste 10 år. Antal par

28 Svartbag den største af mågerne på øerne. Skærenes ubestridte hersker. Græsholmen, 27. juni Svartbag Larus marinus Bestandsudvikling Svartbagen indvandrede til Græsholmen i 1985, hvor der ynglede et par. Siden er antallet steget, og i de seneste år har der ynglet par Figur 10). I 1930 erne og 1940 erne var svartbagen en sjælden trækgæst på Ertholmene. I 1970 erne steg både bestanden i Kattegat og i den nordlige del af Østersøen, og i begyndelsen af 1980 erne kunne der raste op mod 900 svartbage på Græsholmen i det tidlige forår. Siden er der sket en yderligere stigning, og nu er rastende svartbage i januar-marts ikke usædvanligt. Sandsynligvis kommer de fleste af de svartbage, som yngler på Græsholmen, fra den stigende baltiske bestand. Overvintring Svartbagene fra Græsholmen synes at overvintre i den sydlige del af Østersøen og de indre danske farvande. De forlader Græsholmen i august, og ankommer sandsynligvis i januar-februar. Ynglesucces God. 26

29 Svartbagen lander på grund af sin størrelse og kraft er den i stand til at tage endog voksne alkefugle. Græsholmen, 12. juli Føde Nærmest altædende. På Græsholmen lever de fleste hovedsageligt af fiskeaffald, men nogle par har specialiseret sig i at tage fugleunger, herunder alke- og lomvieunger. En enkelt fugl havde endog specialiseret sig i tage voksne alke og lomvier. For svartbagens betydning som prædator på alkeunger, se side 16. Figur 10. Bestandsudviklingen hos svartbag på Græsholmen Antal par Bemærkning Forklaringen på den stigende baltiske bestand er 0 stort set den samme som hos sølvmåge se side 15)

30 Lomvier med store unger, koloni nr. 31 kaldet Den Flade ), Græsholmen, 12. juni Lomvie Uria aalge Bestandsudvikling Lomvien indvandrede til Græsholmen i 1928, antageligt fra Stora Karlsø ved Gotland, som på det tidspunkt var den eneste koloni i Østersøen. Siden er antallet steget støt, og nu yngler der i størrelsesordenen 2700 par på Græsholmen Figur 11). Der foretages ingen egentlige optællinger af de ynglende fugle, men alle del-kolonier opmåles og på baggrund af deres areal og tæthed af fugle foretages et skøn over bestandsstørrelsen. Siden 1982 er antallet af kolonier på Græsholmen steget fra 18 til 31 i 2008 Figur 12). Ind- og udvandring Hos både alk og lomvie har ind- og udvandring mellem de baltiske kolonier indflydelse på bestandsudviklingen. Undersøgelser har vist, at op mod 10-15% af Græsholmens ynglende lomvier er klækket i den store svenske koloni Stora Karlsø. Er lomvier og alke først begyndt at yngle i en bestemt koloni, flytter de dog yderst sjældent. Overvintring Lomvierne fra Græsholmen overvintrer i Østersøen og de indre danske farvande; de unge strejfer noget mere om end de gamle. Ynglefuglene ankommer i februar-marts, men korte besøg kan finde sted allerede fra slutningen af oktober. De forlader øen i juli. 28

31 Figur 12. Lomviekolonier på Græsholmen, Ynglesucces Skønsmæssigt god, men som hos alk lidt varierende. Føde Brisling udgør den vigtigste føde for både voksne og unger. Figur 11. Bestandsudviklingen hos lomvie på Græsholmen se tekst). Bemærkning Lomvie er på den danske Rødliste og indgår i udpegningsgrundlaget for Natura2000-område 189, Ertholmene. Ud over lokale ynglefugle opholder der sig mange fugle fra andre baltiske kolonier i perioden marts-juli, især ikke-ynglende ungfugle. Ynglebestanden udgør omkring 16% af den samlede baltiske bestand, der er ret isoleret fra de nordatlantiske bestande. Antal par

32 Alk 5AA48 klækket på Græsholmen i 2000 og her seks år gammel. Alke kan blive op mod 50 år gamle. Græsholmen, 27. juni Alk Alca torda Bestandsudvikling Alken begyndte formentlig at yngle på Græsholmen omkring Bestanden steg hurtigt til 320 par, men de tre hårde isvintre i 1940 erne gav den et knæk, og først i midten af 1980 erne nåede den samme niveau. Herefter er bestanden steget konstant, og i 2008 ynglede der ca par Figur 13 og 14). Ind- og udvandring Som hos lomvie sker der en del ind- og udvandring mellem de baltiske kolonier. Visse år er op til 10% af de alke, som starter med at yngle på Græsholmen, klækket i andre baltiske kolonier. Og alke klækket på Græsholmen er fundet ynglende i en række baltiske kolonier. Blandt andet er den nyetablerede bestand på Nordøstbornholm delvist dannet af fugle klækket på Græsholmen. Er alke først begyndt at yngle i en bestemt koloni, flytter de dog kun yderst sjældent. Overvintring Ligesom lomvierne overvintrer alkene fra Græsholmen i Østersøen og de indre danske farvande; de unge strejfer noget mere om end de gamle. Ynglefuglene ankommer i februar-marts og forlader øen i juli-august. Ynglesucces God. I gennemsnit 0,76 udgangsunge/par, variende mellem 0,5-0,9/unge pr. par. 30

33 Figur 14. Alkereder på Græsholmen, Føde Brisling er den vigtigste føde for både voksne og unger. Bemærkning Alken er på den danske Rødliste og indgår i udpegningsgrundlaget for Natura2000-område 189, Ertholmene. Foruden de lokale ynglefugle opholder der sig mange fugle fra andre baltiske kolonier i perioden marts-juli, især ikke-ynglende ungfugle. Ynglebestanden udgør omkring 6% af den samlede baltiske bestand, der synes at være helt isoleret fra de nordatlantiske bestande. Figur 13. Bestandsudviklingen hos alk på Græsholmen Antal par

34 Gold byg, almindelig katost, bornholmsk kamille og alm. hyld på Græsholmen, 12. juli I baggrunden et dække af de to dominerende arter på holmen: Fløjlsgræs og sølvmåge. 6. PLANTER Mens de øvrige skær ikke har plantevækst, er der sine steder på Græsholmen et yppigt plantedække. Der er foretaget botaniske undersøgelser på Græsholmen i , 1937, 1964, og I den første undersøgelse registreredes 56 arter, i den seneste 66 men kun 12 arter er fælles for de to undersøgelser, og kun fire arter er fælles for alle undersøgelserne: Krybhvene, fløjlsgræs, almindelig kvik og enårig rapgræs. De store forandringer i floraen på Græsholmen skyldes først og fremmest et stigende antal ynglefugle, og den øgede mængde kvælstof, deres afføring har tilført. Fx steg antallet af sølvmåger fra 40 par i 1930 til par i Som det ses af nedenstående liste er plantesamfundet på Græsholmen i dag domineret af nitrofile kvælstofelskende) arter, især fløjlsgræs. 32

35 Plante-arter på Græsholmen alm = vidt udbredt og talrig, fåt = få eksemplarer fundet, * = nitrofile arter. I alt 66 arter. Agrostis stolonifera Krybhvene + *Anthriscus sylvestris Vild Kørvel + alm Argentina anserina ssp. anserina Gåse-Potentil *Arrhenatherum elatius Draphavre + Artemisia vulgaris var. vulgaris Almindelig Gråbynke *Aster tripolium Strandasters + alm *Atriplex littoralis Strand-Mælde + alm *Atriplex prostrata ssp. prostrata Spyd-Mælde + alm Calamagrostis epigejos Bjerg-Rørhvene + alm Chamomilla suaveolens Skive-Kamille Chenopodium album Hvidmelet Gåsefod + Cochlearia danica Dansk Kokleare + alm Crambe maritima Strandkål Dactylis glomerata Almindelig Hundegræs + *Elytrigia repens Almindelig Kvik + *Elytrigia repens x junceiforme Hybrid-Kvik + Epilobium angustifolium Almindelig Gederams + *Festuca rubra Rød Svingel + *Galium aparine Burre-Snerre *Holcus lanatus Fløjlsgræs + alm *Hordeum murinum Gold Byg + Hypochoeris radicata Almindelig Kongepen Juncus effusus Lyse-Siv Juncus gerardi Harril + alm Leontodon autumnalis Høst-Borst Lolium perenne Almindelig Rajgræs *Lycopersicon lycopersicum Tomat *Malva sylvestris Almindelig Katost + alm *Petroselium Chrispum var. vulgare Bredbladet Persille *Phalaris arundinacea Rørgræs + alm *Phragmites australis Tagrør + *Plantago coronopus Fliget Vejbred Plantago lanceolata Lancet-Vejbred *Poa annua Enårig Rapgræs + Poa pratensis Eng-Rapgræs + *Poa trivialis Almindelig Rapgræs + Polygonum aviculare Vej-Pileurt + 33

36 *Polygonum lapathifolium ssp. pallidum Bleg Pileurt + *Polygonum persicaria Fersken-Pileurt + *Puccinellia distans Udspærret Annelgræs + Puccinellia maritima Strand-Annelgræs *Puccinellia suecica Slap Annelgræs + Rosa obtusifolia Rubladet Rose *Rubus caesius Korbær Rubus plicatus Ægte Brombær + Rumex acetosa Almindelig Syre Rumex acetosella Rødknæ + alm *Rumex crispus Kruset Skræppe + alm Rumex hydrolapathum Vand-Skræppe Rumex thyrsiflorus Dusk-Syre *Sambucus nigra Almindelig Hyld + alm *Scirpus maritimus Strand-Kogleaks + Sedum acre Bidende Stenurt Sedum album Hvid Stenurt Sedum anglicum Engelsk Stenurt + Senecio vulgaris Almindelig Brandbæger *Solarnum nigrum Sort Natskygge + *Sonchus oleraceus Almindelig Svinemælk + Spergularia rubra Mark-Hindeknæ + *Spergularia marina Kødet Hindeknæ + *Stellaria media Almindelig Fuglegræs + alm *Trifolium fragiferum Jordbær-Kløver Trifolium arvense Hare-Kløver *Tripleurospermum maritimum ssp. ambigua var. retzii Bornholmsk Kamille + alm *Typha latifolia Bredbladet Dunhammer Vicia tetrasperma Tadder-Vikke 34

37 7. BESKYTTEDE ARTER OG NATURTYPER 7.1 Fugle Alk og lomvie indgår i udpegningsgrundlaget for Natura2000-område nr Inden for dette område yngler begge arter kun på Græsholmen. I de senere år har en lille ynglebestand af alke etableret sig på det nordøstlige Bornholm, hvor i hvert fald en del af disse fugle er klækket på Græsholmen. Også lomvien synes at være ved at etablere sig på Bornholm. Habitatdirektivets artikel 1, litra i) fastslår at: en arts bevaringsstatus: resultatet af alle de forhold, der indvirker på arten og som på lang sigt kan få indflydelse på dens bestandes udbredelse og talrighed inden for det område, der er nævnt i artikel 2. En arts bevaringsstatus anses for gunstig, når data vedrørende bestandsudviklingen af den pågældende art viser, at arten på lang sigt vil opretholde sig selv som en levedygtig bestanddel af dens naturlige levesteder, og artens naturlige udbredelsesområde hverken er i tilbagegang, eller der er sandsynlighed for, at det inden for en overskuelig fremtid vil blive mindsket, og der er og sandsynligvis fortsat vil være et tilstrækkeligt stort antal levesteder til på lang sigt at bevare dens bestande. Uden her at komme ind på populationsdynamik, demografi og genetik, kan det konstateres at med: en bestand på hhv ynglende par alke og 2700 ynglende par lomvier som er steget støt de sidste 30 år og hvis udbredelse i hele Østersøen er stigende og hvis levesteder er velbeskyttede må bevaringsstatus i område 189 for disse to arter betegnes som gunstig. For to arter, der ikke er på udpegningsgrundlaget, men som på Ertholmene har nationalt betydningsfulde bestande ederfugl og baltisk sildemåge må bevaringstatus dog betegnes som ugunstig, se side 20 og 24. I tabel 3 listes biologiske kriterier for gunstig bevaringsstatus for havfuglene ved Ertholmene. Eventuelle trusler som klimatiske svingninger, sygdomme, anlægsarbejder og olieforurening er ikke vurderet. 7.2 Terrestiske naturtyper Græsholmen og skærene omfatter to naturtyper, kystklint/klippe naturtype 1230, klinter og klipper ved kyster) og indlandsklippe naturtype 8220, indlandsklipper af kalkfattige bjergarter); se tabel 4 og 5. Afgrænsningen af disse to typer er ikke helt tydelig i basisanalysen, og i nærværende rapport regnes skærene og størstedelen af Græsholmen til type 1230 og den centrale del af Græsholmen til type Habitatdirektivets artikel 1, litra e) fastslår at: en naturtypes bevaringsstatus: resultatet af alle de forhold, der indvirker på en naturtype og på de karakteristiske arter, som lever dér, og som på lang sigt kan påvirke dens naturlige udbredelse, dens struktur og funktion samt de karakteristiske arters overlevelse på lang sigt inden for det område, der er nævnt i artikel 2. En naturtypes bevaringssstatus anses for gunstig, når det naturlige udbredelsesområde og de arealer, det dækker inden for dette område, er stabile eller i udbredelse, og den særlige struktur og de særlige funktioner, der er nødvendige for dets opretholdelse på lang sigt, er til stede og sandsynligvis fortsat vil være det i en overskuelig fremtid, samt når 35

38 bevaringsstatus for de arter, der er karakteristiske for den pågældende naturtype, er gunstig efter litra i). For de to naturtyper på Græsholmen og skærene gælder, at: det naturlige udbredelsesområde er stabilt og har været det i mange år. den nødvendige struktur og de nødvendige funktioner synes at være til stede og vil formentlig fortsat være det. at nogle men ikke alle) af de plantearter som anses for karakteristiske for de to naturtyper findes på Græsholmen de øvrige skær er vegetationsløse), hvor plantesamfundets artsammensætning er formet af den store mængde kvælstof fra de ynglende fugles guano. Plantesamfundets artssammensætning på Græsholmen har været ret stabil de seneste år. Konklusionen er her, at bevaringsstatus for de to naturtyper 1230 og 8220 skønnes gunstig. Olieforurening udgør en alvorlig trussel for havfugle. Miljøskibe opsamler olie ved Græsholmen, 6. juni

39 Tabel 3. Kriterier for gunstig bevaringsstatus for havfuglene ved Ertholmene. Bemærk at kun alk og lomvie indgår i udpegningsgrundlaget. 189 Ertholmene Bemærkning Biologiske kriterier for gunstig bevaringsstatus Alk og lomvie Alke og lomvier lever af brislinger. Natura2000-området dækker kun omkring 1% af fuglenes fourageringsområde i yngletiden. Fuglene skal sikres tilstrækkeligt store fourageringsområder. Havfugle og sæler Forstyrrelser Fugle og sæler skal sikres tilstrækkeligt store uforstyrrede rastepladser, ynglesteder og fourageringsområder.. Alk, lomvie, ederfugl og baltisk sildemåge Prædation Prædation fra sølvmåge og svartbag kan have betydning ved bestandsnedgange o.l. Overvågning af bestandene og af prædationstryk. Ederfugl Ederfuglene på Ertholmene er en national betydningsfuld bestand. Bestanden er halveret på kun 17 år, tilsyneladende især pga. ændringer i fødeudbudet og infertilitet. Undersøgelser af fødens blåmuslinger omkring Ertholmene) tilstand og fuglenes infertilitet er påkrævet. 37

40 Tabel 4. Terrestiske naturtyper på Græsholmen del af Ertholmene, område 189) Naturtype Ca. areal m 2 ) Udvalgte planteregistreringer Bemærkninger Habitatnaturtype Kystklint/klippe Rød svingel og strandkamille forekommer på Græsholmen, se side 33. En række typiske planter for denne naturtype forekommer ikke, da Græsholmens flora i høj grad er bestemt af den betydelige næringstilførsel fra den store fuglekoloni. Skærene Tat, Østerskær og Vesterskær er helt uden vegetation, men henregnes til denne naturtype Indlandsklipper af kalkfattige bjergarter Nogle af ledearterne for denne habitattype findes på Græsholmen, nemlig bidende stenurt, hvid stenurt, engelsk stenurt og rødknæ. Andre karakteristiske arter mangler pga. kraftig næringstoftilførsel fra fuglene. Det er dog usikkert, om disse arter forekommer på de arealer, der i basisanalysen er markeret som indlandsklippe

41 Tabel 5. Terrestiske naturtyper på Græsholmen del af Ertholmene, område 189) Tabellens opbygning er hentet fra Kriterier for gunstig bevaringsstatus Naturtyper og arter omfattet af EFhabitatdirektivet & fugle omfattet af EF-fuglebeskyttelsesdirektivet. Faglig rapport fra DMU, nr. 457, 3. udgave, Egenskab Målbar enhed Kystklint/klippe Indlandsklippe Areal Areal 8 ha* 1 ha* Naturligt lavt næringsstofniveau Kvælstofdeposition kg N/ha/år) ikke undersøgt ikke undersøgt P) Naturlige kårfaktorer Afstand m) til nærmeste areal med pesticidanvendelse og gødskning P) Naturlig erosions- og sedimentsdynamik Kystsikringsanlæg mv. med påvirkning af lokalitetens fysiske forhold ingen Lav, lysåben vegetation Dækningsgrad af vegetation af højde 1 m ikke undersøgt ikke undersøgt Artsammensætning af planter Afvigelse af pågældende naturtypes sammensætning i referencetilstanden ikke undersøgt** ikke undersøgt** Bestand af karakteristiske arter Bestandsindeks for hver tilstedeværende karakteristiske art ikke undersøgt** ikke undersøgt** P) Hydrologi Arealandel udsat for oversvømmelse af havet 3,4 ha 0 ha Surhedsgrad ph ikke undersøgt ikke undersøgt * Opdeling omtrent iflg. Bornholms Amts basisanalyse, omfatter her kun Græsholmen. ** Der findes omfattende botaniske registreringer fra Græsholmen se side 32), men disse er ikke opdelt efter naturtype. 39

42 8. PLEJEPLAN 8.1 Pleje af de terrestiske naturtyper Fysisk pleje beskæring mv.) af de to naturtyper på Græsholmen skønnes ikke nødvendig. Der er for tiden ingen invasive plantearter på Græsholmen. Opsamling af ilanddrevne plastikflasker på Græsholmen er i de senere år blevet foretaget af opsynsmanden. Da plastikflaskerne let blæser ind i alkenes redehuller og dermed tilstopper dem, er det ønskeligt at denne praksis forsætter. 8.2 Havfuglene Forstyrrelser Uforstyrrede raste-, yngle- og fourageringssteder er en vigtig forudsætning for en gunstig bevaringsstatus for de ynglende havfugle se side 36-37, afsnit 7.1). Som nævnt side 17, afsnit 4.5) overholdes adgangsforbudet på skærene godt, mens forbudet mod sejlads inden for 100 m fra Tat og Græsholmen overholdes mindre godt. Der er i de senere år sket en vis stigning i sejlads med fritidsfartøjer rundt om Ertholmene, bl.a. fra kajakker og turbåde fra opankrede krydstogtskibe. Det bør derfor overvejes om der skal indføres yderligere restriktioner omkring fritidssejlads, fx faste opankringspladser og sejlruter for krydstogtskibe og deres ilandsætningsbåde. Information om færdselsregler og sejladsforbud og begrundelserne herfor) vil formentlig kunne bidrage til en bedre overholdelse blandt øernes beboere og bør derfor indgå i det faste informationsmateriale, ikke mindst til nye beboere. Christiansø Feltstations undersøgelser har vist, at alke og lomvier udnytter et fourageringsområde, som er langt større end det udpegede Natura2000-område. For at sikre disse arter et optimalt fødesøgningsområde bør Natura2000- området udvides. Overvågning Overvågning af bestandsudvikling og ynglesucces hos havfuglene er en vigtig forudsætning for, at bestandene kan beskyttes. Som det fremgår af denne rapport går det i øjeblikket rigtig godt for de ynglende alke og lomvier, men meget dårligt for ederfuglene. I de seneste 25 år har den private forening Christiansøs Naturvidenskabelige Feltstation overvåget de ynglende fugle på Ertholmene. Foreningen har i det store hele selv skaffet midlerne til de ofte omfattende undersøgelser, hvilket på sigt næppe er holdbart. Det vil derfor være ønskeligt, at de ansvarlige myndigheder i fremtiden afsætter midler til en overvågning af de ynglende havfugle. 40

43 Græsholmen med angivelse af højeste vinter vandstand blå linje), ydergrænsen for mere sammenhængende vegetation rød linje) og udbredelsen af naturtype 8220 indlandsklipper grøn linje). Udbredelsen af naturtype 8220 er tegnet på baggrund af basisanalysen; den øvrige del af Græsholmen udgøres da af naturtype 1230 kystnære klipper. 9. LITTERATUR Abrahamsen, L., B. Løjtnant, K. Halberg & P. Lyngs 1993: Floraen på Græsholmen ved Christiansø før og nu. Flora & Fauna 99: Benvenuti, S., L. Dall Antonia & P. Lyngs 2001: Foraging behaviour and time allocation of chick-rearing Razorbills Alca torda at Græsholmen, central Baltic Sea. Ibis 143: Lyngs, P. 1992: Ynglefuglene på Græsholmen, Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 86: Lyngs, P. 1993: Colony interchange in Baltic Guillemots Uria aalge. Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 87: Lyngs, P. & J. Durinck 1998: Diet of Guillemots Uria aalge in the central Baltic Sea. Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 92: Lyngs, P. 2001: Diet of Razorbill Alca torda chicks on Græsholmen, central Baltic Sea. Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 95: Lyngs, P. 2002: Alkefugle. Pp i Meltofte, H. & J. Fjeldså red.): Fuglene i Danmark, Gyldendal. Lyngs, P. 2004: Olieforureningen på Ertholmene Christiansøs Naturvidenskabelige Feltstation, Christiansø 47 pp). Lyngs, P. 2005: Alkene på holmen. Fugle i felten , 3): Lyngs, P. 2005: Farvel til Østersøens Sildemåge. Fugle og Natur ): Lyngs, P. 2005: Efter olieforureningen fra Fu Shan Hai - en to-årig undersøgelse af olieforureningens eftervirkninger på Ertholmenes ynglefugle. Christiansøs Naturvidenskabelige Feltstation, Christiansø 28 pp) 41

Område nr. 189, Ertholmene

Område nr. 189, Ertholmene Idefase vedrørende vand- og naturplaner 2007 Område nr. 189, Ertholmene (EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 79, EF-habitatsområde nr. 210, Ramsarområde nr. 26) Den private forening Christiansøs Naturvidenskabelige

Læs mere

Kriterier for gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter, som er omfattet af Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiverne

Kriterier for gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter, som er omfattet af Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiverne DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER Afd. for Vildtbiologi og Biodiversitet 10/10/2003 Introduktion til Kriterier for gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter, som er omfattet af Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiverne

Læs mere

Forslag til Natura 2000-plan nr 55 2009-2015. Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede

Forslag til Natura 2000-plan nr 55 2009-2015. Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede Forslag til Natura 2000-plan nr 55 2009-2015 Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede Natura 2000-planlægning Side 5 i Natura 2000 planen: EU s Natura 2000-direktiver (Fuglebeskyttelses- og Habitatdirektiverne)

Læs mere

Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og

Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene.

Læs mere

Fuglebeskyttelsesområde Flensborg Fjord og Nybøl Nor

Fuglebeskyttelsesområde Flensborg Fjord og Nybøl Nor Fuglebeskyttelsesområde Flensborg Fjord og Nybøl Nor 1 1. Beskrivelse af området Habitatområde: F64 Flensborg Fjord og Nybøl Nor 3422 hektar Området ligger i den sydøstlige del af Sønderjylland, og udgøres

Læs mere

Efter olieforureningen fra Fu Shan Hai

Efter olieforureningen fra Fu Shan Hai Efter olieforureningen fra Fu Shan Hai En to-årig undersøgelse af olieforureningens eftervirkninger på Ertholmenes ynglefugle Christiansøs Naturvidenskabelige Feltstation Christiansø 97, 3760 pr. Gudhjem

Læs mere

Natura 2000-handleplan

Natura 2000-handleplan Natura 2000-handleplan 2016 2021 Hov Vig Natura 2000-område nr. 164 Fuglebeskyttelsesområde F97 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Hov Vig Natura 2000-område nr. 164 Fuglebeskyttelsesområde F97 Udgiver:

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen. Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. 116 Centrale Storebælt

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen. Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. 116 Centrale Storebælt Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. 116 Centrale Storebælt 1 Miljørapport for Natura 2000-område nr. 116 Centrale Storebælt Den enkelte naturplan

Læs mere

Natura 2000-handleplan

Natura 2000-handleplan Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Vadehavet Skallingen og Langli Natura 2000-område nr. 89 Fuglebeskyttelsesområde F55 Titel: Forslag til Natura 2000-handleplan 2016-2021 Vadehavet Skallingen

Læs mere

Olieforureningen på Ertholmene 2003 Christiansøs Naturvidenskabelige Feltstation Olieforureningen på Ertholmene 2003

Olieforureningen på Ertholmene 2003 Christiansøs Naturvidenskabelige Feltstation Olieforureningen på Ertholmene 2003 Olieforureningen på Ertholmene 2003 Den 31. maj 2003 sank fragtskibet Fu Shan Hai efter en påsejling nær Hammeren på Bornholm. I en måned strømmede olie ud fra skibets brændstoftanke, og olien drev først

Læs mere

Kort information om Natura 2000 og bilag IV arter

Kort information om Natura 2000 og bilag IV arter Kort information om Natura 2000 og bilag IV arter September 2016 1 Kort information om Natura 2000 og bilag IV arter Anne Villadsgaard, Kystdirektoratet Hvad er Natura 2000? Natura 2000-områder kaldes

Læs mere

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel Juni 2009 Af Bjarke Huus Jensen 1, Jens Gregersen 2, Kjeld Tommy Pedersen 3 & Thomas Bregnballe 4 1 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel,

Læs mere

Natura 2000-handleplan

Natura 2000-handleplan Teknik og Miljø Natura 2000-handleplan 2016-2021 Centrale Storebælt og Vresen Natura 2000-område nr. 116 Habitatområde H100 Fuglebeskyttelsesområde F73 og F98 Forsidefoto: Lavvandet vade ved Sprogø Østrev.

Læs mere

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Med et vingefang på næsten halvanden meter er sølvmågen en af vores største måger. Den voksne sølvmåge er nem at kende med

Læs mere

Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark. - Tidsplan og høringsproces

Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark. - Tidsplan og høringsproces Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark - Tidsplan og høringsproces 2 Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark Udgivet af Miljøministeriet Hæftet findes i PDF-udgave på www.skovognatur.dk

Læs mere

Natura 2000 December 2010

Natura 2000 December 2010 Natura 2000 December 2010 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet December 2010 ISBN 978-87-7083-973-0 Fotos: Fiskeridirektoratet og Colourbox Natura 2000 har til formål at sikre,

Læs mere

Natura 2000-plan

Natura 2000-plan Natura 2000-plan 2016-2021 Davids Banke Natura 2000-område nr. 209, Habitatområde H209 Titel: Natura 2000-plan 2016-2021 for Davids Banke Natura 2000-område nr. 209 Habitatområde H209 Emneord: Habitatdirektivet,

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 180 Stege Nor. Habitatområde H179. Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober 2007

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

Natura2000-Basisanalyse for området: Ertholmene, H210/F79 (N189) Stig Helmig, SNS, Karsten Dahl, DMU, m.fl.

Natura2000-Basisanalyse for området: Ertholmene, H210/F79 (N189) Stig Helmig, SNS, Karsten Dahl, DMU, m.fl. Natura2000-Basisanalyse for området: Ertholmene, H210/F79 (N189) Stig Helmig, SNS, Karsten Dahl, DMU, m.fl. 1 Indledning Natura 2000 området, Ertholmene er et mindre Natura-2000 område, som ligger ca.

Læs mere

Foto: Ederfugle i Storebælt. Fotograf: Leif Bisschop-Larsen. Kort: ISBN nr. [xxxxx]

Foto: Ederfugle i Storebælt. Fotograf: Leif Bisschop-Larsen. Kort: ISBN nr. [xxxxx] Natura 2000plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. 116 Centrale Storebælt og Vresen Titel: Natura 2000-plejeplan for lysåbne

Læs mere

Natura 2000-plan

Natura 2000-plan Natura 2000-plan 2016-2021 Flensborg Fjord, Bredgrund og farvandet rundt om Als Natura 2000-område nr. 197, Habitatområde H173 Fuglebeskyttelsesområde F64 Titel: Natura 2000-plan 2016-2021 for Flensborg

Læs mere

Natura 2000-handleplan Kimmelkær Landkanal Udkast. Natura 2000-område nr. 71. Habitatområde H178

Natura 2000-handleplan Kimmelkær Landkanal Udkast. Natura 2000-område nr. 71. Habitatområde H178 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kimmelkær Landkanal Udkast Natura 2000-område nr. 71 Habitatområde H178 Titel: Natura 2000-handleplan Kimmelkær Landkanal Udgiver: Ringkøbing-Skjern Kommune År: 2016 -

Læs mere

DIGEANLÆG VED JYLLINGE NORDMARK - NATURA 2000 KONSEKVENSVURDERING

DIGEANLÆG VED JYLLINGE NORDMARK - NATURA 2000 KONSEKVENSVURDERING MARTS 2015 ROSKILDE KOMMUNE DIGEANLÆG VED JYLLINGE NORDMARK - NATURA 2000 KONSEKVENSVURDERING KONSEKVENSVURDERING ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99

Læs mere

Flagermus og Vindmøller

Flagermus og Vindmøller Flagermus og Vindmøller Baggrund: Habitatdirektivet Habitatdirektivet Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter RÅDET FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER

Læs mere

Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012

Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012 Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. april 2013 Ole Thorup Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-883-1. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Karsten Dahl, DCE. Må citeres med kildeangivelse

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-883-1. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Karsten Dahl, DCE. Må citeres med kildeangivelse Forslag til natura 2000 plan 2016-21 Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for Kims Top og Den Kinesiske Mur Natura 2000-område nr. 190 Habitatområde H165 Emneord: Habitatdirektivet, Miljømålsloven,

Læs mere

Natura 2000-handleplan

Natura 2000-handleplan Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Rømø Natura 2000-område nr. 89 Fuglebeskyttelsesområde F65 Titel: Natura 2000-handleplan for Rømø Udgiver: Tønder Kommune År: 2016 Forsidefoto: Græsning på

Læs mere

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og

Læs mere

Ynglefuglene på Tipperne 2014

Ynglefuglene på Tipperne 2014 Ynglefuglene på Tipperne 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. august 2014 Ole Thorup og Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 7 Redaktør:

Læs mere

Natura plejeplan

Natura plejeplan Natura 2000- plejeplan for arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. N89 Vadehavet Delplan for Fuglebeskyttelsesområde F52 Mandø Titel: Natura 2000-plejeplan for

Læs mere

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan.

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan. Hvad er en vandplan? En vandplan beskriver, hvor meget et vandområde skal forbedres - og den fortæller også, hvordan forbedringen kan ske. Det er kommunerne, der bestemmer, hvordan det skal ske. Vandplanerne

Læs mere

Ifølge vejledningen til basisanalysen kan dette kapitel indeholde informationer om

Ifølge vejledningen til basisanalysen kan dette kapitel indeholde informationer om 4 Beskyttede områder Ifølge vejledningen til basisanalysen kan dette kapitel indeholde informationer om - Badeområder - Næringsstoffølsomme områder - Habitat- og fuglebeskyttelsesområder - Skaldyrvande

Læs mere

Forslag til Natura 2000 handleplan

Forslag til Natura 2000 handleplan Forslag til Natura 2000 handleplan 2016-2021 Oreby skov Natura 2000-område nr. 181 Habitatområde nr. H180 Titel: Forslag til Natura 2000 handleplan for Oreby skov Udgiver: Vordingborg Kommune År: 2016

Læs mere

År: ISBN nr.: Dato: 18.december Må citeres med kildeangivelse

År: ISBN nr.: Dato: 18.december Må citeres med kildeangivelse Titel: Strategisk MiljøVurdering Forslag til Natura 2000-plan 2016-2021. Ebbeløkke Rev Natura 2000-område nr. 243 Habitatområde nr. 243 Emneord: Habitatdirektivet, fuglebeskyttelsesdirektivet, Miljømålsloven,

Læs mere

Natura 2000-handleplan

Natura 2000-handleplan Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Vadehavet Ballum Enge, Husum Enge og Kamper Strandenge Natura 2000-område nr. 89 Fuglebeskyttelsesområde F67 Titel: Natura 2000-handleplan for Vadehavet Ballum

Læs mere

Natura 2000-indsatsen

Natura 2000-indsatsen Natura 2000-indsatsen Natura 2000-indsatsen Flemming Bach Thisted Kommune Natur- & Miljøafdelingen Hvad Hvor Løsninger Hvad Hvor Løsninger Hvad 246 Udmøntning af. EU s Habitatdirektiv og Fuglebeskyttelsesdirektiv

Læs mere

Forslag til Natura 2000-handleplan Stege Nor. Natura 2000-område nr. 180 Habitatområde H179

Forslag til Natura 2000-handleplan Stege Nor. Natura 2000-område nr. 180 Habitatområde H179 Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Stege Nor Natura 2000-område nr. 180 Habitatområde H179 Titel: Forslag til Natura 2000 handleplan for Stege Nor Udgiver: Vordingborg Kommune År: 2016 Forsidefoto:

Læs mere

Natura 2000-plan Ertholmene. Natura 2000-område nr. 189 Habitatområde H210 Fuglebeskyttelsesområde F79

Natura 2000-plan Ertholmene. Natura 2000-område nr. 189 Habitatområde H210 Fuglebeskyttelsesområde F79 Natura 2000-plan 2010-2015 Ertholmene Natura 2000-område nr. 189 Habitatområde H210 Fuglebeskyttelsesområde F79 Kolofon Titel: Natura 2000-plan 2010-2015. Ertholmene. Natura 2000-område nr. 189 Habitatområde

Læs mere

Forstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne

Forstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne Forstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne Ole Roland Therkildsen, Signe May Andersen, Preben Clausen, Thomas Bregnballe, Karsten Laursen & Jonas Teilmann http://dce.au.dk/ Baggrund Naturstyrelsen skal

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen HEVRING Skydeterræn natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 Kolofon Titel Hevring Skydeterræn, Natura 2000-resumé af

Læs mere

Natura 2000-handleplan Hesselø med omliggende stenrev. Natura 2000-område nr. 128 Habitatområde H112

Natura 2000-handleplan Hesselø med omliggende stenrev. Natura 2000-område nr. 128 Habitatområde H112 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Hesselø med omliggende stenrev Natura 2000-område nr. 128 Habitatområde H112 Titel: Hesselø med omliggende stenrev Udgiver: Halsnæs Kommune År: 2016 Forsidefoto: Habitatnaturtype

Læs mere

FAGRAPPORT. August 2010 ... Optælling af edderfugle i Limfjorden april 2010

FAGRAPPORT. August 2010 ... Optælling af edderfugle i Limfjorden april 2010 FAGRAPPORT August 2010... Optælling af edderfugle i Limfjorden april 2010 Indhold Optælling af edderfugle i Limfjorden - april 2010... 1 Indledning... 3 Konklusion... 4 Metode... 5 Områderneoversigt...

Læs mere

Høringsnotat for Natura 2000-plan

Høringsnotat for Natura 2000-plan Høringsnotat for Natura 2000-plan NOTAT vedrørende høringssvar til Natura 2000-plan 2010-2015 inkl. miljørapport (SMV) Forslag til Natura 2000-plan nr. N89 Vadehavet Delplan for Fuglebeskyttelsesområde

Læs mere

Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland

Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland I første planperiode, som løber fra 2009 til 2012, skal naturtilstanden af eksisterende naturtyper og arter sikres via en naturplan for de enkelte områder.

Læs mere

Forslag til Natura 2000-handleplan

Forslag til Natura 2000-handleplan Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kaløskovene og Kaløvig Natura 2000-område nr. 230 Habitatområde H230 Titel: Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kaløskovene og Kalø Vig Udgiver: Syddjurs

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit.

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om

Læs mere

SAGSANSVARLIG Peter Jannerup

SAGSANSVARLIG Peter Jannerup NOTAT DATO 09-03-2012 JOURNAL NR. 326-2012-12815 SAGSANSVARLIG Peter Jannerup PLAN BYG OG MILJØ Konsekvensvurdering i forhold til Natura 2000-områder af miljøgodkendelse til Gørlev Flyveplads Der er i

Læs mere

Forslag til Natura 2000 handleplan

Forslag til Natura 2000 handleplan Forslag til Natura 2000 handleplan 2016-2021 Lekkende Dyrehave Natura 2000-område nr. 172 Habitatområde nr. H151 Titel: Forslag til Natura 2000 handleplan for Lekkende Dyrehave Udgiver: Vordingborg Kommune

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen Radioanlæg Rishøj natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 Kolofon Titel Radioanlæg Rishøj, Natura 2000-resumé af drifts-

Læs mere

Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015

Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 17Lille Vildmose, Tofte Skov og Høstemark Skov 18Rold Skov, Lindenborg Ådal og Madum Sø 14Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord 222Villestrup Ådal 201Øster

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen ÅLBÆK SKYDETERRÆN natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 kolofon Titel Ålbæk Skydeterræn, Natura 2000-resumé af drifts-

Læs mere

Natura 2000-handleplan

Natura 2000-handleplan Natura 2000-handleplan 2016-2021 Krenkerup Haveskov Natura 2000-område nr. 176 Habitatområde H 155 IG ENDEL AST K UD Titel: Udgiver: Natura 2000-handleplan. Krenkerup Haveskov nr. 176. Habitatområde H155

Læs mere

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark "Kongernes Nordsjælland"

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark Kongernes Nordsjælland Dato: 3. januar 2017 qweqwe Nationalpark "Kongernes Nordsjælland" OBS! Zoom ind for at se naturbeskyttede områder og vandløb, eller se kortet i stort format. Der har været arbejdet med at etablere en nationalpark

Læs mere

Odder Kommune. Forslag til Natura 2000-handleplan KYSING FJORD. Natura 2000-område nr. 59 Fuglebeskyttelsesområde F30

Odder Kommune. Forslag til Natura 2000-handleplan KYSING FJORD. Natura 2000-område nr. 59 Fuglebeskyttelsesområde F30 Odder Kommune Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 KYSING FJORD Natura 2000-område nr. 59 Fuglebeskyttelsesområde F30 20. oktober 2016 FORSLAG TIL NATURA 2000 HANDLEPLAN 2016 2021 Udgiver: Aarhus

Læs mere

NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004

NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004 NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004 for Storstrøms amt, Natur- og Plankontoret. Niels Peter Andreasen r~- 1. Tilsyn og optællinger: Nyord enge er besøgt regelmæssigt fra januar til oktober med hovedvægten

Læs mere

Ulvshale - Nyord - Naturstyrelsen

Ulvshale - Nyord - Naturstyrelsen Page 1 of 5 Ulvshale - Nyord Landskabet På det nordvestlige Møn ligger halvøen Ulvshale, og i forlængelse heraf øen Nyord. Landskabet er karakteristisk ved strandenge og rørsumpe, som danner overgang til

Læs mere

Center for Miljø og Natur Team Miljø. Gavnø Gods adm@gavnoe.dk. Afgørelse om forlængelse af adgangsforbud på Lindholm

Center for Miljø og Natur Team Miljø. Gavnø Gods adm@gavnoe.dk. Afgørelse om forlængelse af adgangsforbud på Lindholm Gavnø Gods adm@gavnoe.dk Center for Miljø og Natur Team Miljø Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved 5588 5588 www.naestved.dk Dato 29-3-2016 Sagsnr. 01.05.15-P19-1-16 Afgørelse om forlængelse af

Læs mere

Natura 2000 Basisanalyse

Natura 2000 Basisanalyse J.nr. SNS 303-00028 Den 20. marts 2007 Natura 2000 Basisanalyse Udarbejdet af Landsdelscenter Midtjylland for skovbevoksede fredskovsarealer i: Habitatområde nr. H228 Stenholt Skov og Stenholt Mose INDHOLD

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 167, Skovene ved Vemmetofte. Habitatområde H 144. Fuglebeskyttelsesområde F 92. Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse

Læs mere

Natura2000-Basisanalyse for området: Farvandet nord for Anholt, F32 (N46) Stig Helmig, SNS, Karsten Dahl, DMU, m. fl.

Natura2000-Basisanalyse for området: Farvandet nord for Anholt, F32 (N46) Stig Helmig, SNS, Karsten Dahl, DMU, m. fl. Natura2000-Basisanalyse for området: Farvandet nord for Anholt, F32 (N46) Stig Helmig, SNS, Karsten Dahl, DMU, m. fl. 1 Indledning Farvandet nord for Anholt, F32, er et større Natura-2000 område, som følger

Læs mere

Høringsnotat for Natura 2000-plan

Høringsnotat for Natura 2000-plan Høringsnotat for Natura 2000-plan NOTAT vedrørende høringssvar til Natura 2000-plan 2010-2015 inkl. miljørapport (SMV) Forslag til Natura 2000-plan nr. 116 Habitatområde H100 Centrale Storebælt og Vresen

Læs mere

Betydningen af vildtreservatet Gamborg Inddæmning for fuglearter på udpegningsgrundlaget for Natura område nr.

Betydningen af vildtreservatet Gamborg Inddæmning for fuglearter på udpegningsgrundlaget for Natura område nr. Betydningen af vildtreservatet Gamborg Inddæmning for fuglearter på udpegningsgrundlaget for Natura 2000- område nr. 112, Lillebælt Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. januar

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder PLAN, BYG OG ERHVERV Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder BAGGRUND FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 I forbindelse med

Læs mere

Natura 2000-handleplan Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord. Natura 2000-område nr. 66. Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41

Natura 2000-handleplan Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord. Natura 2000-område nr. 66. Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord Natura 2000-område nr. 66 Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021. Stadil Fjord og Vest

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 604 Offentligt. J.nr. NST-301-00121. Den

Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 604 Offentligt. J.nr. NST-301-00121. Den Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 604 Offentligt J.nr. NST-301-00121 Den Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. CV og CW stillet af Folketingets Miljøog Planlægningsudvalg

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen NYMINDEGABLEJREN

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen NYMINDEGABLEJREN FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen NYMINDEGABLEJREN natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 kolofon Titel Nymindegablejren, Natura 2000-resumé af drifts-

Læs mere

Natura plejeplan

Natura plejeplan Natura 2000- plejeplan for Naturstyrelsens arealer i Natura 2000-område nr. 4 Hirsholmene, havet vest herfor og Ellinge Å s udløb Titel: Forslag til Natura 2000-plejeplan for Naturstyrelsens arealer i

Læs mere

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent!

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! - eller er 9 millioner kroner for meget for at beholde 5 udpegningsarter? Kronikøren mener, at Naturstyrelsen snarest bør sætte arbejdet

Læs mere

Bilag: Naturbesigtigelse

Bilag: Naturbesigtigelse POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK DATO: 04-08-2015 Bilag: Naturbesigtigelse JOURNALNUMMER 01.05.08-P19-7-15 RÅDHUSET, PLAN OG MILJØ

Læs mere

Screening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder

Screening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder Screening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 16. april 2013 Thomas Eske Holm Karsten Dahl Jonas Teilmann

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen SØDRINGKÆR

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen SØDRINGKÆR FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen SØDRINGKÆR SKYdETERRÆN natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 kolofon Titel Sødringkær Skydeterræn, Natura 2000-resumé

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen N 188 Dueodde Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om miljøvurderinger af planer og programmer have sin egen miljørapport. Rapporten

Læs mere

J. nr. LIFE02/ef.: LCA

J. nr. LIFE02/ef.: LCA Til: Hvidovre Kommune Teknisk Forvaltning Bygge- og Planafdelingen Høvedstensvej 45 2650 Hvidovre Att: Jens Schelde og Paula Meldgaard J. nr. LIFE02/ef.: LCA NOTAT Foreløbig vurdering af konsekvenser på

Læs mere

Endelave Havbrug. 26. januar 2014 1

Endelave Havbrug. 26. januar 2014 1 Endelave Havbrug Hvem er jeg Beskrivelse af Havbrug og Kompensationsopdræt Tab af næringsstoffer (N2000 og VRD) Forstyrrelse af naturtyper og arter (N2000) Tab af medicin (VRD) Forstyrrelse af andre aktiviteter

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen depot jerup natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 kolofon Titel Depot Jerup, Natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen

Læs mere

Natura 2000-handleplan

Natura 2000-handleplan Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Vadehavet Vidåen, Tøndermarsken og Saltvandssøen Natura 2000-område nr. 89 Fuglebeskyttelsesområde F60 Titel: Natura 2000-handleplan for Vadehavet Vidåen, Tøndermarsken

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 172, Lekkende Dyrehave Habitatområde H151 Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen. Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. 125 Vestlige del af Avernakø

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen. Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. 125 Vestlige del af Avernakø Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. 125 Vestlige del af Avernakø 1 Miljørapport for Natura 2000-område nr. 125 Vestlige del af Avernakø Den enkelte

Læs mere

Vand- og Natura2000 planer

Vand- og Natura2000 planer Vand- og Natura2000 planer Vand og Natura2000 planerne er nu offentliggjort. Nu skal kommunerne lave handleplaner, der viser hvordan målene nås. Handleplanerne skal være færdige i december 2012. Indsatsen

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009 Baggrund Kommuneplantillægget er udarbejdet på baggrund af en konkret ansøgning om opstilling af vindmøller øst for Turebylille. Rammeområdet ligger umiddelbart

Læs mere

LBK nr. 587 af 27/5/2013 (Planloven) 2. LBK nr. 951 af 3/7/2013 (Naturbeskyttelsesloven) Sund & Bælt Holding A/S Vester Søgade 10 1601 København V

LBK nr. 587 af 27/5/2013 (Planloven) 2. LBK nr. 951 af 3/7/2013 (Naturbeskyttelsesloven) Sund & Bælt Holding A/S Vester Søgade 10 1601 København V Sund & Bælt Holding A/S Vester Søgade 10 1601 København V Att. Carsten Ehlers Thomsen Teknik og Miljø Miljø og Natur Dahlsvej 3 4220 Tlf. 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Landzonetilladelse

Læs mere

Udkast til. I medfør af 2 a, 28 c, 28 d, stk. 2 og 38, stk. 2, i lov om anvendelse af Danmarks undergrund, jf.

Udkast til. I medfør af 2 a, 28 c, 28 d, stk. 2 og 38, stk. 2, i lov om anvendelse af Danmarks undergrund, jf. Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17 EFK Alm.del Bilag 176 Offentligt Udkast til Bekendtgørelse om konsekvensvurdering vedrørende internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen AFLANDSHAGE

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen AFLANDSHAGE FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen AFLANDSHAGE natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 kolofon Titel Aflandshage, Natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen

Læs mere

Natura2000-Basisanalyse for området: Sydlige Nordsø, F113 (N246) Stig Helmig, SNS, Karsten Dahl, DMU, m. fl.

Natura2000-Basisanalyse for området: Sydlige Nordsø, F113 (N246) Stig Helmig, SNS, Karsten Dahl, DMU, m. fl. Natura2000-Basisanalyse for området: Sydlige Nordsø, F113 (N246) Stig Helmig, SNS, Karsten Dahl, DMU, m. fl. 1 Indledning Sydlige Nordsø er et stort Natura-2000 område ud for Vadehavet. Områdets østgrænse

Læs mere

Oustrup Hede og Røjen Bæk

Oustrup Hede og Røjen Bæk Natura 2000-handleplan 2016 2021 Oustrup Hede og Røjen Bæk Natura 2000-område nr. 225 Habitatområde H249 Høringsudgave Kolofon Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021- Oustrup Hede og Røjen Bæk Udgiver:

Læs mere

Der er registreret 17 3 områder indenfor fredningsforslaget: 11 vandhuller, 1 mose, 2 strandenge og 3 ferske enge.

Der er registreret 17 3 områder indenfor fredningsforslaget: 11 vandhuller, 1 mose, 2 strandenge og 3 ferske enge. 1 of 5 Notat om naturinteresser indenfor forslag til fredning, Eskerod Dette notat er udarbejdet som støtte for en kommunal stillingtagen til det fredningsforslag, der i februar 2014 er udarbejdet af Danmarks

Læs mere

Hirsholmene, havet vest herfor og Ellinge Å s udløb

Hirsholmene, havet vest herfor og Ellinge Å s udløb Natura 2000-handleplan 2016 2021 Hirsholmene, havet vest herfor og Ellinge Å s udløb Natura 2000-område nr. 4 Habitatområde H4 Fuglebeskyttelsesområde F11 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021 for område

Læs mere

Forslag til Natura 2000-handleplan planperiode

Forslag til Natura 2000-handleplan planperiode Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 2. planperiode Korsø Knude Natura 2000-område nr. 45 Habitatområde H187 Kolofon: Titel: Forslag til Natura 2000 handleplan 2. planperiode 2016 2021 Natura 2000-område

Læs mere

NOTAT. Svana Sjælland J.nr. SVANA Ref. mamor/niple Januar 2017

NOTAT. Svana Sjælland J.nr. SVANA Ref. mamor/niple Januar 2017 NOTAT Svana Sjælland J.nr. SVANA-5660-00001 Ref. mamor/niple Januar 2017 Sammenfattende redegørelse Natura 2000-område N142, Saltholm og omliggende hav Denne sammenfattende redegørelse er udarbejdet i

Læs mere

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE Titel: Forslag til beskyttede områder i Kattegat Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Må citeres med kildeangivelse.

Læs mere

Titel: Natura 2000-handleplan Nordlige del af Sorø Sønderskov.

Titel: Natura 2000-handleplan Nordlige del af Sorø Sønderskov. Forslag Titel: Natura 2000-handleplan Nordlige del af Sorø Sønderskov. Udgiver: Sorø Kommune, Teknik, Miljø og Drift, Rådhusvej 8, 4180 Sorø Kommune. År: Udkast 2016 Forsidefoto: Gammelt asketræ, langs

Læs mere

Natura plejeplan

Natura plejeplan Natura 2000- plejeplan for Naturstyrelsens arealer i Natura 2000-område nr. 125 Vestlige del af Avernakø Titel: Natura 2000-plejeplan for Naturstyrelsens arealer i Natura 2000- område nr. 125 Vestlige

Læs mere

STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet

STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet OVERBLIK OVER STATUS FOR NATUREN PATTEDYR I AGERLANDET Rådyr Harer Naturen i landbruget,

Læs mere

Sådan håndterer kommunerne bilag IV-arter. Af Bo Levesen, Vejle Kommune

Sådan håndterer kommunerne bilag IV-arter. Af Bo Levesen, Vejle Kommune Sådan håndterer kommunerne bilag IV-arter Af Bo Levesen, Vejle Kommune NATURA2000 netværket Internationale naturbeskyttelsesområder habitatområder fuglebeskyttelsesområder Ramsarområder Habitatdirektivets

Læs mere

Natura 2000-handleplan Lønborg Hede. Natura 2000-område nr. 73. Habitatområde H196

Natura 2000-handleplan Lønborg Hede. Natura 2000-område nr. 73. Habitatområde H196 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Lønborg Hede Natura 2000-område nr. 73 Habitatområde H196 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021, Lønborg Hede Udgiver: Ringkøbing-Skjern Kommune År: 2016 Forsidefoto:

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen N 213 Randkløve Skår Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om miljøvurderinger af planer og programmer have sin egen miljørapport.

Læs mere

Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015. Vadehavet Natura 2000-område nr. 89. Delplan for: Fuglebeskyttelsesområde F55 Skallingen og Langli

Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015. Vadehavet Natura 2000-område nr. 89. Delplan for: Fuglebeskyttelsesområde F55 Skallingen og Langli Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 Vadehavet Natura 2000-område nr. 89 Delplan for: Fuglebeskyttelsesområde F55 Skallingen og Langli Kolofon Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015. Vadehavet.

Læs mere

Botaniske undersøgelser 2014 Af Johanne Fagerlind Hangaard

Botaniske undersøgelser 2014 Af Johanne Fagerlind Hangaard J. F. Hangaard 1. Introduktion Botaniske undersøgelser 2014 Af Johanne Fagerlind Hangaard 1.1 Formål Siden 2003 har der i Tarup-Davinde grusgrave været foretaget botaniske undersøgelser med jævne mellemrum.

Læs mere

Vand- og naturplaner. Status forår Terkel Broe Christensen Mogens Lind Jørgensen

Vand- og naturplaner. Status forår Terkel Broe Christensen Mogens Lind Jørgensen Vand- og naturplaner Status forår 2010 Terkel Broe Christensen Mogens Lind Jørgensen Udkast til planerne Planerne kan hentes på Miljøministeriets hjemmeside : http://www2.blst.dk/publikationer/vandplanforslag/1_15_

Læs mere