DIAGNOSTISK INTERVIEW FOR ATYPISK DEPRESSION (DIAD)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DIAGNOSTISK INTERVIEW FOR ATYPISK DEPRESSION (DIAD)"

Transkript

1 DIAGNOSTISK INTERVIEW FOR ATYPISK DEPRESSION (DIAD) Michael Terman, PhD, Jamie B. Rifkin, AB, Jonathan W. Stewart, MD, Janet B.W. Williams, DSW Dansk version: Gabriele Bech-Andersen, Klaus Martiny Patientens navn Interviewer Dato Interviewtype: 1 ansigt til ansigt 2 pr. telefon Tidsgrundlaget for bedømmelsen er 1. Aktuel episode: uger/ måneder (brug seneste 3 måneder ved kronisk depression) 2. Tidligere episode : / måned / år 3. Vinterperioden, ved depression (for patienter med SAD sæsonafhængig affektiv lidelse) ITEM / SUB ITEM SCORE RATING OPSUMMERING (0 4) (>2 i ét item eller sub item = +) 1. Stemningsreaktivitet + 2. Hypersomni + 3. Blytunghed + 4. Hyperphagi + a. Appetit b. Spisning c. Vægt 5. Overfølsomhed over for afvisning a. Forhold til andre b. Arbejde/aktiviteter c. Undgåelse af personligt forhold til andre d. Undgåelse af afvisning + For hver kategori bedes du sætte ring om enten positiv (+), negativ ( ) eller vides ikke (?): + +? Opfylder kriterierne for atypiske træk: Item 1 skal være positiv og flere end 2 items af item 2-5 skal være positive Opfylder kriterierne for melankolske træk (f.eks. SCID) +? Affektiv lidelse med atypiske træk: opfylder kriterierne for atypiske træk og opfylder ikke kriterierne for melankolske træk. Den danske version er blevet til i overensstemmelse med en oversættelsesprocedure, der omfatter oversættelse, tilbageoversættelse og godkendelse af forfatteren under Center for Environmental Therapeutics (CET), 337 West 20th Street, New York, NY USA; www/cet.org; info@cet.org. Dansk oversættelse: G. Bech-Andersen, K. Martiny. Copyright 1999, New York State Psychiatric Institute. Alle rettigheder forbeholdes. Instrumentet må bruges gratis i offentlig og universitetsforskning og af klinikere. Til brug ved kliniske forsøg i industrielt regi bør CET kontaktes. Version 12/

2 1. Jeg vil stille dig nogle spørgsmål om symptomer, der sommetider forekommer i forbindelse med depression. Først vil jeg bede dig koncentrere dig om tidsrummet siden den depressive episode begyndte (de sidste 3 måneder, hvis kronisk). den seneste depressive episode vinteren, når du føler dig deprimeret Kan du komme i tanke om noget, der gjorde dig glad eller fik dig til at føle dig bedre, selv om det kun var for en kort stund? 1. STEMNINGSREAKTIVITET 0 ingen reaktivitet 1 let reaktivitet 2 moderat reaktivitet 3 udpræget reaktivitet 4 stemningsløft til normalt eller højere end normalt HVIS JA: Tænk på det, der gjorde dig mest glad i (de ovennævnte tidsrum). Hvad var det? Bemærkning til rateren: Noget, der burde give terapeutisk effekt som f.eks. indtagelse af antidepressiv medicin eller brug af lysterapi (eller rejse sydpå i solen) må ikke tages med. Hvis det er sådan noget, patienten nævner: Kan du komme i tanke om et andet eksempel end (at tage medicin/ at rejse sydpå i solen/ at gå til psykoterapi/ at bruge lys)? Hvor godt tilpas fik det dig til at føle dig? Hvor længe varede denne følelse? Ville du sige, at dit humør blev lidt bedre, noget bedre, meget bedre eller endda så meget bedre, at du slet ikke længere følte dig deprimeret? NB: Varigheden af stemningsløftet bør ikke tages med ved scoringen af dette item. HVIS NEJ (vælg spørgsmål, der passer til patienten): Nød du at tilbringe tid sammen med venner eller familie? Gjorde du noget, som du godt kan lide, som f.eks. at gå i biografen, på shopping eller ud at spise? Havde du en succesoplevelse (på arbejde eller i skolen)? Var der nogen af dine nærmeste (f.eks. barn eller partner), der havde en succesoplevelse? HVIS JA: Gå tilbage til HVIS JA-spørgsmålene foroven. HVIS NEJ: Kan du forestille dig noget, der kan få dig til at føle dig bedre tilpas, selv om det er kun for en kort tid? HVIS JA: Gå tilbage til HVIS JA-spørgsmålene foroven. HVIS NEJ: Giv en score på

3 2. Når du slet ikke føler dig deprimeret, omtrent hvor mange timers søvn får du om natten på hverdage? Når du ikke er deprimeret, hvor mange timers søvn får du om natten i weekenden? Når du ikke er deprimeret, hvor mange timer sammenlagt over hele ugen, inklusive weekend, går med at du tager dig en lur? per nat på ugedage: x 5 = 2. HYPERSOMNI 0 søvn ikke øget 1 let øget 2 sover 10 timer pr.dag, eller øget 2 timer pr.dag 3 øget 3 timer pr. dag 4 øget 4 timer pr. dag per nat i weekenden: x 2 = lur (timer per uge) søvn i alt (ikke deprimeret) = (Del A) Når du nu føler dig deprimeret eller nedslået, omtrent hvor mange timers søvn får du så per nat på hverdage? Og når du føler dig deprimeret eller nedslået, hvor mange timers søvn får du så per nat i weekenden? Når du føler dig deprimeret eller nedslået, hvor mange timer sammenlagt over hele ugen, inklusive weekend, bruger du på at tage du dig en lur? per nat på ugedage: x 5 = per nat i weekenden: x 2 = lur (timer per uge) søvn i alt (deprimeret) = (del B) HYPERSOMNI B : 7 = (gennemsnitlig søvn) (B A) : 7 = (mere søvn) Score:

4 3. Er det sket/sker det i løbet af. den tid der er gået siden den nuværende depressive episode begyndte (de sidste 3 måneder, hvis den er kronisk), den seneste depressive episode, vinteren, ved depression, at dine arme, ben eller andre dele af din krop til tider har føltes tunge, blytunge eller nedtynget? Føles dine arme nogensinde føltes som om der hang vægte på dem? Føles dine ben nogle gange så tunge, at du dårligt kan gå op ad trappen? Har det nogensinde været en fysisk anstrengelse at komme op af en stol? 3. BLYTUNGHED 0 ingen blytunghed 1 føler sig lejlighedsvis blytung 2 følelser af blytunghed i mindst 1 time dagligt i mindst 3 dage om ugen 3 - følelser af blytunghed en stor del af tiden de fleste dage 4 - følelser af blytunghed næsten hele eller hele tiden (Oplysning til interviewer: Blytunghed er en udpræget blyagtig fornemmelse, ikke kun træthed eller letargi.) HVIS JA: Kan du beskrive, hvordan det føles? Hvor ofte har du det sådan? Hvor længe varer det? (Giv score. Kom om nødvendigt med itemdefinitioner.) HVIS NEJ: Giv en score på 0 HVIS JA: Gå tilbage til HVIS JA-spørgsmålene foroven

5 4a. Jeg vil nu gerne stille dig spørgsmål om din spiselyst og de madvarer, du føler trang til at spise. Det kan være forskelligt fra den mængde, du rent faktisk spiser det taler vi om senere. Har din appetit været/ er din appetit anderledes i tidsrummet siden begyndelsen af den aktuelle episode (de seneste 3 måneder, hvis tilstanden er kronisk), i den seneste depressive episode, om vinteren, når du føler dig deprimeret, i forhold til når du har det godt? 4a. APPETIT 0 ikke øget 1 let øget 2 ville gerne spise rigeligt de fleste dage (5 ud af 7) eller overspise 3 dage om ugen 3 ville gerne spise rigeligt hver dag eller overspiser de fleste dage (5 ud af 7) 4 ville gerne overspise hver eneste dag HVIS NEJ: Giv en score på 0 HVIS JA: (hvis det ikke allerede er kendt): Var den større eller mindre end når du har det godt? HVIS STØRRE: Lad os sige, at spise rigeligt står for at spise mere end du gør, når du har det godt. Hvor mange dage om ugen har du lyst til at spise rigeligt, uagtet den mængde du faktisk spiser? Har du lyst til at overspise eller at spise mere mad inden for kort tid end de fleste mennesker ville betragte som normal? Hvor ofte kommer denne trang over dig? (Giv score. Kom om nødvendigt med itemdefinitioner og giv score tilsvarende.) HVIS MINDRE: Giv en score på

6 4b. Jeg vil nu bede dig tænke over, hvor meget du rent faktisk har spist/spiser i tidsrummet siden den depressive episode begyndte (de seneste 3 måneder, hvis tilstanden er kronisk), i den seneste depressive episode, om vinteren, når du føler dig deprimeret, Ville du sige, at du så spiser mere end når du ikke føler dig deprimeret eller nedtrykt? 4b. SPISNING 0 ikke øget 1 let øget 2 spise rigeligtr mindst 5 dage om ugen eller overspiser mindst 2 gange om ugen 3 ville gerne spise rigeligt hver dag eller overspiser mindst 4x/uge 4 overspiser hver dag HVIS JA: Lad os (igen) sige, at ʺspise rigeligtʺ betyder at spise mere end du gør, når du har det godt. I hvor mange dage i en gennemsnitlig weekend ville du sige du ʺspise rigeligtʺ? Overspiser du nogensinde? I hvor mange dage i en typisk uge overspiser du, når du føler dig nede? Hvor meget spiser du, når du spiser rigeligt? Inden for hvilket tidsrum? Hvis hverken kriterierne for storspisning eller overspisning er opfyldt, giv 0 og gå til item 4c. HVIS NEJ: Så du ville sige, at du spiser omtrent samme mængde når du føler dig nedtrykt som når du føler dig godt tilpas? HVIS JA: Giv en score på 0 HVIS NEJ: Gå tilbage til HVIS JA-spørgsmålene foroven

7 4c. Har din vægt har ændret sig i løbet af den tid der er gået siden den nuværende depressive episode begyndte (de sidste 3 måneder, hvis den er kronisk), den seneste depressive episode, vinteren, ved depression, HVIS NEJ: Giv en score på 0. HVIS JA: Hvor meget har du vejet, inden du begyndte at føle dig nedtrykt? (Hvis ikke allerede kendt). Har du tabt dig eller har du taget på? 4c. Vægt 0 ingen ændring eller vægttab 1 vægtøgning, under 5% 2 5-9% vægtøgning % vægtøgning 4 vægtøgning på mere end 15% VED RAPPORTERET VÆGTTAB: Giv en score på 0 VED RAPPORTERET VÆGTØGNING Hvad var/er din højeste vægt i løbet af den tid der er gået siden den nuværende depressive episode begyndte (de sidste 3 måneder, hvis den er kronisk)? den seneste depressive episode? vinteren, ved depression? (Hvis ikke allerede kendt): Over hvilket tidsrum har du taget på? (Værdierne her til højre er baseret på et tidsrum på 3 måneder. Hvis patienten rapporterer vægtøgning over et andet tidsrum, bør sværhedsgraden vurderes i henhold til itemdefinitionerne foroven.) Beregn og giv score efter interviewet: vægt (ikke deprimeret) = (A) højeste vægt under episode = (B) [(B A) : A] x 100 = % Hvis patienten ikke er i stand til eller nægter at opgive vægten: Tror du, du har taget på/tager på i løbet af den tid der er gået siden den nuværende depressive episode begyndte (de sidste 3 måneder, hvis den er kronisk). den seneste depressive episode vinteren, når du føler dig deprimeret Føles dit tøj strammere? Bruger du en anden tøjstørrelse end du gjorde før du blev deprimeret? HVIS NEJ: Giv en score på 0 HVIS JA: Hvor meget tror du, du har taget på inden for (tidsrummet siden episoden begyndt) / de seneste 3 måneder [hvis depressionen er kronisk] / om vinteren, når du var deprimeret)? Giv en score på 2, hvis vægtøgningen forekommer signifikant. Brug ikke 1, 3 eller

8 5a. Inden vi kommer til flere spørgsmål, vil jeg læse en kort indledning op for dig, så du får en fornemmelse af, hvad de næste spørgsmål kommer til at dreje sig om. Alle mennesker kommer i dagligdagen ud for kritik og afvisning. Nogle gange bliver vi virkelig afvist, f.eks. når en kæreste afslutter et forhold. Men nogle gange ser vi bare tingene som en afvisning, selv om de ikke er ment sådan, f.eks. når en ven, som har travlt, går forbi os uden at hilse, fordi han eller hun ikke har set os. Og alle bliver nu og da kritiseret af en lærer, overordnet, venner eller nogen i familien. Folk reagerer forskelligt, når de bliver kritiseret eller afvist. Nogle bliver vrede og begynder at skændes. Andre bliver tillukkede og stille de vil gerne undgå konflikt. Og nogle bliver ikke særlig berørt i sådan en situation de er tilbøjelige til at ignorere og affærdige det. Jeg vil nu gerne bede dig tænke over, hvordan du i de sidste par år har reageret på afvisning eller kritik, og ikke nødvendigvis, når du var deprimeret. Tror du, at din reaktion på afvisning eller kritik har været grunden til, at dine relationer til andre har været stormfulde, eller ville du sige, at dine relationer er temmelig rolige og stabile? 5a. FORRINGELSE AF KVALITETEN AF RELATIONERNE TIL ANDRE (stormfulde relationer, der skyldes overfølsomhed over for afvisning) 0 ingen forringelse 1 let forringelse: nogen uro i relationerne til andre, som dog ellers er temmelig stabile 2 moderat forringelse: jalousi eller overfølsomhed over for kritik har resulteret i stormfulde relationer 3 - alvorlig forringelse: hyppige sammenstød, misforståelser, skænderier p.g.a. overfølsomhed over for afvisning eller kritik 4 ekstrem stor forringelse: interpersonelle vanskeligheder p.g.a. overfølsomhed over for afvisning eller kritik forekommer næsten konstant HVIS RELATIONERNE TIL ANDRE ER GNIDNINGSLØSE: Giv en score på 0 HVIS RELATIONERENE TIL ANDRE ER STORMFULDE ELLER NÅR PATIENTEN TØVER: Er du tilbøjelig til at have skænderier eller misforståelser med din(e) (overordnede eller chef/ lærere / medarbejdere eller kolleger / klassekammerater eller andre du står på lige fod med?)? Er du tilbøjelig til at skændes med venner, familie eller kærester? Hvis nogen, der betyder meget for dig, kritiserer eller afviser dig, bliver du så vred og afskærer forbindelsen med vedkommende, selv om det måske kun er for en kort periode? Har du haft problemer i dine relationer andre, fordi du let bliver jaloux? Hvor ofte? Hvordan påvirker dette dine relationer til disse personer?

9 5b. Er det nogensinde sket, at du blev så ked af kritik eller en afvisning, at du gik hjem fra din arbejdsplads eller skolen for den dag eller gav dig til at drikke eller tage stoffer? Er det nogensinde sket, at du blev så ked af kritik eller en afvisning, at du har haft svært ved at koncentrere dig om vigtigt arbejde eller opgaver? HVIS NEJ: Giv en score på 0 HVIS JA: Kan du give mig et eksempel? Hvordan har det grebet forstyrrende ind i dit liv? Hvor længe? Har det gjort det svært for dig at tage dig noget som helst andet til? Hvor ofte er den slags sket? 5b. FUNKTIONSNEDSÆTTELSE PÅ ARBEJDSPLADSEN/ I SKOLEN (p.g.a. overfølsomhed over for afvisning) 0 ingen funktionsnedsættelse 1 let funktionsnedsættelse: ingen signifikant effekt på funktionsevnen 2 moderat funktionsnedsættelse: overreagerer på kritik (eksempel: overholder evt. ikke sine forpligtelser; kan finde på at drikke eller tage stoffer) 3 udpræget funktionsnedsættelse: (har f.eks. svært ved at passe sit job eller husholdningen) 4 alvorlig funktionsnedsættelse: (er f.eks. ikke i stand til at beholde jobbet, gå i skole, passe husholdningen)

10 5c. Er du for tiden i et kæresteforhold? Der findes mennesker, der er bange for at komme meget tæt og intimt på andre. Måske føler de sig underlegne eller uattraktive eller er bange for, at man ikke vil kunne lide dem. Er dét noget, der bekymrer dig? HVIS JA: Kommer sådanne bekymringer i vejen for at gå ind i et forhold? Nu vil jeg gerne tale med dig dit forhold til venner og familie. Har du nogen, som du betragter som værende tæt knyttet til dig? HVIS JA: Fortæl mig lidt om dem du er mest knyttet til. Kan du tale med dem om personlige ting? Ville du kunne gå til dem, hvis du havde et problem? HVIS NEJ: Findes der nogen, du jævnligt holder dig i kontakt med? Fortæl mig lidt om dem. Betyder de meget for dig? 5c. UNDGÅELSE AF RELATIONER TIL ANDRE (p.g.a. overfølsomhed over for afvisning) 0 har kæresteforhold, eller: manglende kæresteforhold skyldes ikke frygt for avvisning 1 undgåelse i mindre omfang: tvinger sig selv til at have tætte relationer (ikke nødvendigvis kæresteforhold) på trods af frygt for mulig afvisning 2 - undgår at have tætte relationer (ikke nødvendigvis kæresteforhold) 3 undgår enhver relation til andre bortset fra nogle løse bekendtskaber 4 undgår alle personlige relationer Bemærkning til intervieweren: En person, som har et kæresteforhold, men ingen venner i øvrigt, har måske dette forhold for at undgå at blive afvisnt af andre. I sådanne tilfælde skal graden af undgåelse p.g.a. overfølsomhed over for afvisning bedømme

11 5d. Når du ser bort fra dine personlige relationer, har du tendens til at undgå opgaver og aktiviteter hvor du tror du kunne blive afvist eller kritiseret? HVIS JA: Hvilke er nogle af de ting du har undgået, fordi du var bange for at blive kritiseret eller afvist? Når du ser tilbage, er dét i grunden ting du sandsynligvis godt kunne have gjort? Hvordan har det påvirket dit liv? Har det været svært at fortsætte med (dine studier / dit arbejde / at få tingene gjort / passe husholdningen)? HVIS NEJ, ELLER I TILFÆLDE AF USIKKERHED (vælg spørgsmål, der passer på patienten): Hvad med ting som ikke at søge job p.g.a. frygt for afvisning? ikke at søge ind på en højere uddannelse? ikke at gå til undervisning, fordi læreren kunde finde på at kritisere dig? ikke at bede om lønforhøjelse eller forfremmelse? ikke at overholde aftaler af frygt for, at du ikke sælger noget? ikke få hjælp til dit barn, fordi du er bange for at blive stemplet som en dårlig mor eller far? ikke at lave mad af frygt for din ægtefælles/kærestes kritik? HVIS NEJ: Giv en score på 0 HVIS JA: Kan du uddybe det lidt mere? Har det været svært at fortsætte med (dine studier / dit arbejde / at få tingene gjort / passe husholdningen)? 5d. UNDGÅELSE AF AFVISNING (p.g.a. overfølsomhed over for afvisning) 0 ingen funktionsnedsættelse 1 let funktionsnedsættelse 2 signifikant funktionsnedsættelse: (f.eks. passer måske ikke sine pligter p.g.a. mulig afvisning/kritik) 3 udpræget funktionsnedsættelse: (f.eks. har problemer med at beholde sit arbejde / føre sin husholdning / har problemer med at blive ved med undervisning p.g.a. mulig afvisning/kritik) 4 alvorlig funktionsnedsættelse: (f.eks. kan ikke arbejde eller gå til undervisning p.g.a. frygt for afvisning/kritik. PASSENDE TIL SITUATIONEN: Tak for din hjælp til at besvare disse vanskelige spørgsmål. Vi vil nu gå videre til... (næste trin af interviewet). Interviewer: Overfør de enkelte scores til side 1 for at stille diagnosen

Spørgeskema om symptomer på depression og sæsonafhængig depression (SAD) Selvbedømmelse (PIDS-SA)

Spørgeskema om symptomer på depression og sæsonafhængig depression (SAD) Selvbedømmelse (PIDS-SA) Spørgeskema om symptomer på depression og sæsonafhængig depression (SAD) Selvbedømmelse (PIDS-SA) Dette spørgeskema kan hjælpe dig med at afgøre, om du burde tale med en læge om depression, om hvorvidt

Læs mere

I LØBET AF DEN FORLØBNE UGE...

I LØBET AF DEN FORLØBNE UGE... SAMMENFATTENDE SPØRGESKEMA (SIGH SAD SA 2008) Dato / / I de spørgsmål, der følger her, bedes du sætte ring om den svarmulighed til spørgsmålet, der bedst beskriver, hvordan du har haft det i den forløbne

Læs mere

MORGEN-AFTEN SPØRGESKEMA (Morningness-Eveningness Questionnaire - revised) 1 Selvvurderingsversion (MEQ-SA)

MORGEN-AFTEN SPØRGESKEMA (Morningness-Eveningness Questionnaire - revised) 1 Selvvurderingsversion (MEQ-SA) (Morningness-Eveningness Questionnaire - revised) 1 Selvvurderingsversion (MEQ-SA) Navn: Dato: For hvert spørgsmål bedes du sætte én cirkel om pointværdien ud for det udsagn eller tidspunkt som bedst beskriver

Læs mere

Semi-struktureret interview-vejledning til UNDERSØGELSESSKEMA FOR DEPRESSIV SYMPTOMATOLOGI, KLINISK VURDERING (IDS-C) PATIENTENS NAVN: DATO:

Semi-struktureret interview-vejledning til UNDERSØGELSESSKEMA FOR DEPRESSIV SYMPTOMATOLOGI, KLINISK VURDERING (IDS-C) PATIENTENS NAVN: DATO: Semi-struktureret interview-vejledning til UNDERSØGELSESSKEMA FOR DEPRESSIV SYMPTOMATOLOGI, KLINISK VURDERING (IDS-C) PATIENTENS NAVN: DATO: INTERVIEWER: SCORE: Jeg vil gerne stille dig nogle spørgsmål

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Spørgeskema om din nyresygdom

Spørgeskema om din nyresygdom NYU-2 Spørgeskema om din nyresygdom Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Du kan læse mere i det vedlagte brev. På forhånd tak! Nyremedicinsk Ambulatorium OM DIN APPETIT

Læs mere

DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Dags dato -- -- -- åå mm-dd

DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Dags dato -- -- -- åå mm-dd DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation Dags dato -- -- -- åå mm-dd Dit studieløbenummer --------------------- foreligger ikke Dine initialer : Din alder: år Er du mand

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Patientuddannelse lær at leve med kronisk sygdom - Spørgeskema til måling af patientuddannelsens effekt

Patientuddannelse lær at leve med kronisk sygdom - Spørgeskema til måling af patientuddannelsens effekt Patientuddannelse lær at leve med kronisk sygdom - Spørgeskema til måling af patientuddannelsens effekt Komiteen for Sundhedsoplysning September 2007 Alment helbred 1. Hvordan synes du, dit helbred er

Læs mere

Hamiltons Depressionsskala. Scoringsark

Hamiltons Depressionsskala. Scoringsark Hamiltons Depressionsskala Scoringsark Nr. Symptom Score 1* Nedsat stemningsleje 0-4 2* Skyldfølelse og selvbebrejdelser 0-4 3 Suicidale impulser 0-4 4 Indsovningsbesvær 0-2 5 Afbrudt søvn 0-2 6 Tidlig

Læs mere

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker

Læs mere

Afsluttende spørgeskema

Afsluttende spørgeskema BRU-2 Afsluttende spørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-Slut GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Rating Scale for Bipolar Depression (BDRS)

Rating Scale for Bipolar Depression (BDRS) Rating Scale for Bipolar Depression (BDRS) VEJLEDNING: Jeg vil gerne stille dig et par spørgsmål om nogle symptomer, du måske har. Når du svarer, beder jeg dig huske på, at vi kun fokuserer på, hvordan

Læs mere

Skema: Præ Version: 1.0.1 Ansvarlig læge: Kaare Meier, AUH

Skema: Præ Version: 1.0.1 Ansvarlig læge: Kaare Meier, AUH Label Dato Kære patient Du er blevet henvist til vurdering for behandling med rygmarvsstimulation (SCS) eller perifer nervestimulation (PNS) for dine smerter. Som led i undersøgelsen og den senere opfølgning

Læs mere

DILALA studiet Spørgeskema 1: Besvares før udskrivelse fra hospitalet. Dags dato åå mm-dd

DILALA studiet Spørgeskema 1: Besvares før udskrivelse fra hospitalet. Dags dato åå mm-dd DILALA studiet Spørgeskema 1: Besvares før udskrivelse fra hospitalet Dags dato -- -- -- åå mm-dd Dit studieløbenummer --------------------- foreligger ikke Dine initialer : Din alder: år Er du mand kvinde

Læs mere

Hamiltons Depressionsskala

Hamiltons Depressionsskala Bilag 3 - Tværregional retningslinje Unipolar depression udredning, behandling og rehabilitering af voksne DokID 520881 Pt.-etiket Dato: Læge: Hamiltons Depressionsskala (HAM-D 17 ) Scoringsark Nr. Symptom

Læs mere

IUniversitätsklinikum I

IUniversitätsklinikum I IUniversitätsklinikum I Hamburg-Eppendorf I Spørgeskema vedrørende patientens sundhedstilstand (SF-36) I dette spørgeskema drejer det sig om din vurdering af din egen sundhedstilstand. Skemaet gør det

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering Rolf Krake Skolen 2006

Undervisningsmiljøvurdering Rolf Krake Skolen 2006 Undervisningsmiljøvurdering Rolf Krake Skolen 2006 Er du? Dreng 51,3 % Pige 48,7 % Klassen og kammeraterne. Hvor mange venner har du i din klasse? Ingen 0,6 % En enkelt 0,6 % 2-5 17,4 % Mere end 5 81,5

Læs mere

DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Studieløbenummer. Dags dato åå mm-dd. Dit studieløbenummer

DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Studieløbenummer. Dags dato åå mm-dd. Dit studieløbenummer DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation Dags dato åå mm-dd Dit studieløbenummer Dine initialer : Din alder: år Er du mand kvinde EuroQol Angiv ved at sætte kryds i een

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

Nationale Rygregister

Nationale Rygregister Nationale Rygregister BASISSKEMA FOR PATIENTER MED HALSRYGLIDELSER Navn: E-mail: Fødselsdato: STAMOPLYSNINGER 1. Højde: cm. 2. Vægt: kg. Dato for operation: 3. Ryger 4. Drikker du alkohol på ugentlig basis?

Læs mere

Symptomregistreringsskema (ugeskema)

Symptomregistreringsskema (ugeskema) Symptomregistreringsskema (ugeskema) På følgende skema bedes du notere for hver dag og tid på dagen, hvor generende dine symptomer er: Ingen smerte/ gener/følelser 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Værst tænkelige

Læs mere

Skema: Follow-up Version: 1.0.1 Ansvarlig læge: Kaare Meier, AUH

Skema: Follow-up Version: 1.0.1 Ansvarlig læge: Kaare Meier, AUH Label Dato Kære patient Du er blevet behandlet med rygmarvsstimulation (SCS) eller perifer nervestimulation (PNS) for dine smerter. Som led i opfølgningen på behandlingen har vi brug for nogle oplysninger

Læs mere

Nationale Rygregister

Nationale Rygregister Navn: Nationale Rygregister BASISSKEMA FOR LÆNDERYGPATIENTER E-mail: Fødselsdato: STAMOPLYSNINGER 1. Højde: cm. 2. Vægt: kg. Dato for operation: 3. Ryger 4. Drikker du alkohol på ugentlig basis? Antal

Læs mere

DILALA studiet Spørgeskema 1: Besvares før udskrivelse fra hospitalet. Studieløbenummer. Dags dato åå mm-dd. Dit studieløbenummer.

DILALA studiet Spørgeskema 1: Besvares før udskrivelse fra hospitalet. Studieløbenummer. Dags dato åå mm-dd. Dit studieløbenummer. DILALA studiet Spørgeskema 1: Besvares før udskrivelse fra hospitalet Dags dato åå mm-dd Dit studieløbenummer Dine initialer : Din alder: år Er du mand kvinde EuroQol Angiv ved at sætte kryds i een af

Læs mere

Bjørn Dean Petersen. TankeRevision 2015. Et gratis PC program, som kan forbedre både din og dine omgivelsers livskvalitet. www.tankerevision.

Bjørn Dean Petersen. TankeRevision 2015. Et gratis PC program, som kan forbedre både din og dine omgivelsers livskvalitet. www.tankerevision. Bjørn Dean Petersen TankeRevision 2015 Et gratis PC program, som kan forbedre både din og dine omgivelsers livskvalitet. www.tankerevision.dk 1 TankeRevision 2015 Copyright 2015 ved Bjørn Dean Petersen

Læs mere

For at anmode om behandling i Internetpsykiatrien skal du indsende et skema. Skemaet

For at anmode om behandling i Internetpsykiatrien skal du indsende et skema. Skemaet Internetpsykiatrien For at anmode om behandling i Internetpsykiatrien skal du indsende et skema. Skemaet starter på næste side. Skemaet indeholder kontaktoplysninger, et felt hvor du kan fortælle om dig

Læs mere

Sorg. Jeg håndterer min sorg i små bidder. Aarhus Universitetshospital

Sorg. Jeg håndterer min sorg i små bidder. Aarhus Universitetshospital Jeg håndterer min sorg i små bidder. I denne folder vil vi i Det Palliative Team i Aarhus gerne informere dig, om de reaktioner du kan opleve i forbindelse med at have mistet din pårørende. Her beskriver

Læs mere

Livskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom

Livskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom COP-2847 Livskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom Afslutningsskema regionmidtjylland Slut HELBRED OG TRIVSEL SIDE 1 VEJLEDNING: Disse spørgsmål handler om din opfattelse af dit

Læs mere

Senfølger af opvæksten i en alkoholramt familie

Senfølger af opvæksten i en alkoholramt familie Senfølger af opvæksten i en alkoholramt familie Alex Kastrup Nielsen - 19. januar 2015 Om TUBA 1 Nyhenvendelser 2014 1833 Nyhenvendelser 32-14 år 2 % 166 14-17 år 11 % 676 18-25 år 45 % 343 26-30 år 23

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Hvilken afdeling arbejder du i? Hvad er din stilling? Psykisk arbejdsmiljø De følgende spørgsmål handler

Læs mere

1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164

1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164 1. udgave. 1. oplag 2010. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164 PSYKISKE REAKTIONER PÅ HJERTEKARSYGDOM Måske har du brug for hjælp? DET ER NORMALT AT REAGERE Det er en voldsom oplevelse at få og blive

Læs mere

Vi vil bede dig om at besvare spørgsmålene et ad gangen, med udgangspunkt i din umiddelbare reaktion på det der spørges om.

Vi vil bede dig om at besvare spørgsmålene et ad gangen, med udgangspunkt i din umiddelbare reaktion på det der spørges om. Vi vil gerne takke dig for at du deltager i denne undersøgelse. Den gennemføres af Center for Tests og Eksperimental Socialpsykologi (CETES) i samarbejde med Stressklinikken, ved Aalborg Universitet. Vi

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Quality of Life Questionnaire

Quality of Life Questionnaire Quality of Life Questionnaire Qualeffo-41 (10 December 1997) Users of this questionnaire (and all authorized translations) must adhere to the user agreement. Please use the related Scoring Algorithm. A

Læs mere

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav

Læs mere

WHOQOL-100. Vejledning. I dette spørgeskema bliver du spurgt om, hvordan du opfatter din livskvalitet, dit helbred og andre områder af dit liv.

WHOQOL-100. Vejledning. I dette spørgeskema bliver du spurgt om, hvordan du opfatter din livskvalitet, dit helbred og andre områder af dit liv. WHOQOL-00 Vejledning I dette spørgeskema bliver du spurgt om, hvordan du opfatter din livskvalitet, dit helbred og andre områder af dit liv. Du bedes svare på alle spørgsmålene. Hvis du er i tvivl om hvordan

Læs mere

Interview-guide til Hamiltons Depressionsskala. ABC-udgaven er udarbejdet af professor Per Bech, Hillerød

Interview-guide til Hamiltons Depressionsskala. ABC-udgaven er udarbejdet af professor Per Bech, Hillerød Interview-guide til Hamiltons Depressionsskala ABC-udgaven er udarbejdet af professor Per Bech, Hillerød i samarbejde med DUAG-gruppen ved overlæge Erik Roj Larsen, Risskov 2012 1 Introduktion Det foreslås,

Læs mere

Psykinfoarrangement. Psykoterapeuter: Kirsti H. Andersen og Lone Thygesen

Psykinfoarrangement. Psykoterapeuter: Kirsti H. Andersen og Lone Thygesen Psykinfoarrangement Psykoterapeuter: Kirsti H. Andersen og Lone Thygesen Program Velkomst og præsentation. Hvad vil det sige at have en personlighedsforstyrrelse, med særligt fokus på den ængstelig evasive

Læs mere

Børn på 12 og 13 (selvrapporteringsformat)

Børn på 12 og 13 (selvrapporteringsformat) Børn på 12 og 13 (selvrapporteringsformat) Spørgsmålene er beregnet til børn som dig, der har cystisk fibrose. Dine svar vil hjælpe os med at forstå, hvordan det er at have sygdommen, og hvordan behandlingerne

Læs mere

RCADS Dansk. Sæt venligst en cirkel omkring det ord, som passer bedst til hvor ofte disse ting sker for dig. Der er ingen rigtige eller forkerte svar.

RCADS Dansk. Sæt venligst en cirkel omkring det ord, som passer bedst til hvor ofte disse ting sker for dig. Der er ingen rigtige eller forkerte svar. Navn: Alder: RCADS Dansk Sæt venligst en cirkel omkring det ord, som passer bedst til hvor ofte disse ting sker for dig. Der er ingen rigtige eller forkerte svar. 1. Jeg bekymrer mig om ting Slet ikke

Læs mere

"50+ i Europa" Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa

50+ i Europa Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa 1 8 Husstands-ID Person-ID Interviewdato: Interviewer-ID: Respondentens fornavn: "50+ i Europa" Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa Spørgeskema som De selv skal udfylde Respondenter

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Ungdom: Når du starter i Klubben Holme Søndergård (Klubben), er du på vej til at blive ung. At være ung betyder at: - Du ikke er barn længere, og at du er på vej til

Læs mere

Samtykke til databehandling? Ja Nej. Oplysninger CPR nummer Navn Adresse Husnummer Postnummer By. adresse. Telefonnummer

Samtykke til databehandling? Ja Nej. Oplysninger CPR nummer Navn Adresse Husnummer Postnummer By.  adresse. Telefonnummer Samtykke til databehandling? Ja Oplysninger CPR nummer Navn Adresse Husnummer Postnummer By E-mailadresse Telefonnummer Hvor har du hørt om os? Fra egen læge Fra jobcenteret Fra medier Fra en pårørende

Læs mere

Hvordan håndterer du dine følelser... i forbindelse med Type 1-diabetes

Hvordan håndterer du dine følelser... i forbindelse med Type 1-diabetes Hvordan håndterer du dine følelser... i forbindelse med Type 1-diabetes Når du får det at vide Når man får konstateret diabetes bliver man chokeret, ked af det, trist, vred, bekymret eller en hel masse

Læs mere

INFORMATION TIL FORÆLDRE

INFORMATION TIL FORÆLDRE MIND MY MIND-FORSØG 2017-2019 INFORMATION TIL FORÆLDRE Afprøvning af psykologisk hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. MIND MY MIND Afprøvning af psykologisk

Læs mere

Spørgeskema om din nyresygdom

Spørgeskema om din nyresygdom NYU-2 Spørgeskema om din nyresygdom Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Du kan læse mere i det vedlagte brev. På forhånd tak! Nyremedicinsk Ambulatorium OM DIN APPETIT

Læs mere

Angstklinikken for børn og unge Psykologisk Institut Århus Universitet

Angstklinikken for børn og unge Psykologisk Institut Århus Universitet Angstklinikken for børn og unge Psykologisk Institut Århus Universitet Psykologisk Instituts klinik tilbyder behandling til et antal børn i alderen 7 17 år med angstproblemer som et led i instituttets

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

Livskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom

Livskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom U - FU Livskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom Opfølgningsskema regionmidtjylland FU HELBRED OG TRIVSEL SIDE 1 VEJLEDNING: Disse spørgsmål handler om din opfattelse af dit helbred.

Læs mere

Kjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse

Kjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen Resultat Spørgeskemaundersøgelse -Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen -en undersøgelse blandt elever på. 1.-10. klassetrin 1 Min

Læs mere

Resultater af undersøgelse af undervisningsmiljø blandt eleverne psykisk del.

Resultater af undersøgelse af undervisningsmiljø blandt eleverne psykisk del. Resultater af undersøgelse af undervisningsmiljø blandt eleverne psykisk del. Generel tilfredshed Ja, meget glad Ja, for det meste Ikke så tit Nej, slet ikke Er du glad for din skole? 105 / 25% 264 / 62%

Læs mere

SIPP-118. Spørgeskema om Personlighed. Navn: Dato: Alder:

SIPP-118. Spørgeskema om Personlighed. Navn: Dato: Alder: SIPP-118 Spørgeskema om Personlighed Navn: Dato: Alder: Bemærk Spørgeskemaet angår de sidste 3 måneder. Det er din egen opfattelse, der gælder, ikke andres. Det er vigtigt at læse spørgsmålene grundigt,

Læs mere

APU-2. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet

APU-2. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet APU-2 En spørgesskemaundersøgelse om helbredsrelateret livskvalitet HELBRED OG TRIVSEL SIDE 1 VEJLEDNING: Disse spørgsmål handler om din opfattelse af dit helbred. Oplysningerne vil give et overblik over,

Læs mere

INFORMATION TIL FAGPERSONER

INFORMATION TIL FAGPERSONER PilotPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL FAGPERSONER Et udviklings- og forskningsprojekt målrettet børn og unge med symptomer på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. Mind My Mind et udviklings-

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Noter til forældre, som har mistet et barn

Noter til forældre, som har mistet et barn Noter til forældre, som har mistet et barn En vejledning til forældre, som har mistet et barn Udgivet af Forældreforeningen VI HAR MISTET ET BARN At miste et barn er noget af det sværeste, man kan blive

Læs mere

Identifikation af højrisikosituationer

Identifikation af højrisikosituationer Recke & Hesse 2003 Kapitel 4 Identifikation af højrisikosituationer I dette kapitel skal vi beskæftige os med kortlægningen af de personlige højrisikosituationer. Som vi tidligere har beskrevet, opfatter

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten

Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Idéen bag medfølende brevskrivning er at hjælpe depressive mennesker med at engagere sig i deres problemer på en empatisk og omsorgsfuld måde. Vi ønsker at

Læs mere

Bilag 10. Side 1 af 8

Bilag 10. Side 1 af 8 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 Transskribering af interview m. medarbejder 6, 17.april

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både

Læs mere

Copies of this questionnaire and authorized translations can be obtained after signing a user s agreement.

Copies of this questionnaire and authorized translations can be obtained after signing a user s agreement. International Osteoporosis Foundation QUALITY OF LIFE QUESTIONNAIRE Qualeffo-41 (10 December 1997) International Osteoporosis Foundation Copies of this questionnaire and authorized translations can be

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. klasses undersøgelse anden opsætning

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. klasses undersøgelse anden opsætning RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Udskoling UNDERSØGELSE 7. klasses undersøgelse anden opsætning GRUNDLAG Den Lille Skole - Klassetrin ( Alle ) RESPONDENT Børn/unge ANTAL

Læs mere

INFORMATION TIL FORÆLDRE

INFORMATION TIL FORÆLDRE MIND MY MIND-FORSØG 2017-2019 INFORMATION TIL FORÆLDRE Afprøvning af psykologisk hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. MIND MY MIND Afprøvning af psykologisk

Læs mere

Skema: Præoperativt/Forambulant Version: 1.2 Ansvarlig læge: Kaare Meier, AUH

Skema: Præoperativt/Forambulant Version: 1.2 Ansvarlig læge: Kaare Meier, AUH Label / Navn og CPR Dato Kære patient Du er blevet henvist til vurdering for behandling med neuromodulation i form af rygmarvsstimulation (SCS), dorsalrodsgangliestimulation (DRG) eller perifer nervestimulation

Læs mere

Trivselsundersøgelse 5.-9. klasse 2007-2008. Ja, meget glad Ja, for det meste Ikke så tit Nej, slet ikke 26 / 13% 130 / 64% 35 / 17% 12 / 6%

Trivselsundersøgelse 5.-9. klasse 2007-2008. Ja, meget glad Ja, for det meste Ikke så tit Nej, slet ikke 26 / 13% 130 / 64% 35 / 17% 12 / 6% Generel tilfredshed Ja, meget glad Ja, for det meste Ikke så tit Nej, slet ikke Er du glad for din skole? 26 / 13% 130 / 64% 35 / 17% 12 / 6% Er du glad for dine lærere? Ja, dem alle sammen Ja, de fleste

Læs mere

INFORMATION TIL FAGFOLK

INFORMATION TIL FAGFOLK MIND MY MIND INFORMATION TIL FAGFOLK Afprøvning af psykologisk hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. MIND MY MIND Psykologisk hjælp til børn og unge med tegn

Læs mere

GRASS. Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte

GRASS. Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte Løbenummer: GRASS Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte Dette spørgeskema drejer sig om, hvordan det har påvirket dig at have forhøjet stofskifte. Besvar hvert spørgsmål

Læs mere

BPQ. Borderline Personality Questionnaire. Institut for PersonlighedsTeori og Psykopatologi og Psykiatrisk Forskningsenhed, Region Sjælland

BPQ. Borderline Personality Questionnaire. Institut for PersonlighedsTeori og Psykopatologi og Psykiatrisk Forskningsenhed, Region Sjælland Borderline Personality Questionnaire Institut for PersonlighedsTeori og Psykopatologi og Psykiatrisk Forskningsenhed, Region Sjælland Borderline Personality Questionnaire Amir Poreh Med hovedforfatteren

Læs mere

BLIV VEN MED DIG SELV

BLIV VEN MED DIG SELV Marianne Bunch BLIV VEN MED DIG SELV - en vej ud af stress, depression og angst HISTORIA Bliv ven med dig selv - en vej ud af stress, depression og angst Bliv ven med dig selv Copyright Marianne Bunch

Læs mere

INFORMATION TIL FAGPERSONER

INFORMATION TIL FAGPERSONER PILOTPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL FAGPERSONER Et udviklings- og forskningsprojekt målrettet børn og unge med symptomer på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. MIND MY MIND et udviklings-

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt Af Ben Furman Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt er en historie om en lille dreng som finder en løsning på sine tilbagevendende mareridt. Jesper overnatter hos hans bedstemor

Læs mere

2015-2016 INFORMATION. Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder

2015-2016 INFORMATION. Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder PilotPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL Forældre Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder Mind My Mind tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst,

Læs mere

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Vest. Susie Schouw Petersen & Michael Schmidt

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Vest. Susie Schouw Petersen & Michael Schmidt Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Vest Susie Schouw Petersen & Michael Schmidt Psykiatrien i Region Sjælland Psykiatrien Vest Psykiatrisk akutmodtagelse Slagelse: 12 sengepladser Sengeafsnit V1

Læs mere

Spørgeskema om din hverdag med muskelsygdom

Spørgeskema om din hverdag med muskelsygdom NMU-2 Spørgeskema om din hverdag med muskelsygdom Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Du kan læse mere i det vedlagte brev. På forhånd tak! Neurologisk Ambulatorium

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

PS Landsforenings generalforsamling 2009. "At være pårørende til mennesker der kæmper med spiseforstyrrelser" Psykolog Susanne Bargmann

PS Landsforenings generalforsamling 2009. At være pårørende til mennesker der kæmper med spiseforstyrrelser Psykolog Susanne Bargmann PS Landsforenings generalforsamling 2009 "At være pårørende til mennesker der kæmper med spiseforstyrrelser" Psykolog Susanne Bargmann 1 Forældre-perspektiv: Skyld - hvor er det jeg har fejlet som mor/far?

Læs mere

"50+ i Europa" Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa

50+ i Europa Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa 1 8 Husstands-ID Person-ID Interviewdato: Interviewer-ID: Respondentens fornavn: "50+ i Europa" Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa Spørgeskema som De selv skal udfylde Respondenter

Læs mere

depression Viden og gode råd

depression Viden og gode råd depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en

Læs mere

Resumé af tidsudvikling ( ) i Arbejdsmiljø og Helbred

Resumé af tidsudvikling ( ) i Arbejdsmiljø og Helbred Resumé af tidsudvikling (2012-2014) i Arbejdsmiljø og Helbred Undersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred 2014 er baseret på en stikprøve på 50.000 beskæftigede lønmodtagere i Danmark mellem 18 og 64 år. Disse

Læs mere

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Når sjælen er gået i stykker

Når sjælen er gået i stykker Når sjælen er gået i stykker Psykologi Flugt på hjernen, Exit Zimbabwe AF Simon Ankjærgaard, kommunikationsmedarbejder for Rehabilitering- og Forskningscentret for torturofre (RCT), udgivet i RCT s årsberetmning

Læs mere

Spørgeskema til dig, som vil tabe dig

Spørgeskema til dig, som vil tabe dig Spørgeskema til dig, som vil tabe dig Opstart: Del 1 Sundhedsstyrelsen Og NIRAS Konsulenterne 2 Spørgeskema til dig, som vil tabe dig Når du skal i gang med at tabe dig, er der mange ting, du skal tænke

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 3. årg.2009 3a, 3b M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 12 Er du glad for din skole? Ja, altid 15 / 46.88% Ja, for det meste

Læs mere

At have det godt. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk At have det godt. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD Hvordan har de det?

At have det godt. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk At have det godt. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD Hvordan har de det? ORDLISTE Hvad betyder ordet? Ordet på dansk Oversæt til eget sprog - forklar Sundhedsdansk At have det godt Her kan du lære danske ord, som beskriver, hvordan du selv og andre har det. Du kan også få viden

Læs mere

Diagnosers indvirkning på oplevet identitet

Diagnosers indvirkning på oplevet identitet Diagnosers indvirkning på oplevet identitet Sheila Jones Fordele og udfordringer ved diagnosticering af psykiske lidelser, eksemplificeret gennem ADHD diagnosen og hvad det betyder for selvforståelsen

Læs mere

Skriv de rigtige ord under billederne. Der er flere ord under hvert billede. Nogle af ordene kan passe flere steder.

Skriv de rigtige ord under billederne. Der er flere ord under hvert billede. Nogle af ordene kan passe flere steder. Sundhedsdansk At have det godt Her kan du lære danske ord, som beskriver, hvordan du selv og andre har det. Du kan også få viden om, hvad du kan gøre for, at du og andre får det godt. NYE ORD Hvordan har

Læs mere

Spørgeskema Edinburgh og Gotland-skalaen. Sundhedstjenesten

Spørgeskema Edinburgh og Gotland-skalaen. Sundhedstjenesten Spørgeskema Edinburgh og Gotland-skalaen Sundhedstjenesten Edinburgh skemaet Du har født for nogle måneder siden. De følgende 10 spørgsmål skal belyse, hvordan du har haft det i løbet af de sidste 7 dage

Læs mere

Interviewspørgsmål til de enkelte facetter

Interviewspørgsmål til de enkelte facetter Reflector Big Five Personality 2.1 Interviewspørgsmål til de enkelte facetter N1 Følsomhed -Hvilke situationer får dig til at føle dig bekymret eller urolig? -Hvordan ved du, at du er bekymret? Hvilke

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere