At opsummere årsager til sortfarvning af ben inden for kødindustrien med fokus på fjerkræ.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "At opsummere årsager til sortfarvning af ben inden for kødindustrien med fokus på fjerkræ."

Transkript

1 Notat Sortfarvning af ben i kyllingeprodukter Jannie Bøegh-Petersen 5. marts 2014 Projektnr JBOE/JUSS Baggrund Farven på kødet er den mest almindelige kvalitetsindikator, som anvendes af forbrugerne til at bedømme produktets friskhed. Kødets farve kan indikere mikrobiel ødelæggelse. Ved at forstå de faktorer, der påvirker kødets farve, kan vi styre farvestabilitet i kødprodukter og maksimere forbrugernes kvalitetsopfattelse. Det er derfor vigtigt, at misfarvningen af kød og i dette tilfælde også benene udskydes og svarer til den holdbarhedstid, der gives i forhold til mikrobiologi (fordærv) og sensorik (harskning). Formål At opsummere årsager til sortfarvning af ben inden for kødindustrien med fokus på fjerkræ. Konklusion Forekomsten af sorte ben inden for fjerkræindustrien er blevet registreret i forbindelse med udbening, hvor der er risiko for, at hæmoglobin fra knoglemarven kan overføres til overfladen af ben og kød omkring benet. Under påvirkning af ilt vil hæmoglobinet over tid ændre farve fra rød til brun til sort. Sammenlignelige observationer er registreret inden for svinekødsbranchen, hvor bl.a. midtflækkemetoden kan have betydning for tidspunktet for misfarvningen. Pakkemetoden kan efterfølgende have betydning for sortfarvning af ben, da pakning i høj iltmodificeret atmosfære (MAP) kan være med til at fremme misfarvningen, da hæmoglobinet bliver eksponeret for ilt (oxygen). Endvidere er der i forsøg med vakuumpakkede kyllingelår påvist sortfarvning af ben, som kan skyldes, at myoglobin ved fravær af oxygen bindes til vand og har en blå/lilla farve. For unge slagtekyllinger kan der efter tilberedning forekomme Black Bone Syndrome (BBS), som skyldes udsivning af hæmoglobin fra porøse knogler. Frysning kan generelt øge forekomsten af 1

2 BBS og særligt langsom frysning og optøning kan accelerere udviklingen af BBS. Tilskud af D-vitamin til slagtekyllingediæten er blevet påvist at kunne reducere forekomsten af BBS. Kødets farve Kødets farve er primært bestemt ud fra pigmenterne myoglobin og hæmoglobin, som er proteiner, der binder oxygen og derfor er nødvendige for et dyrs metaboliske aktivitet (Institute of Food Technologists 2000). Myoglobin har en hæmgruppe, mens hæmoglobin har fire hæm grupper. For både myoglobin og hæmoglobin er hæmgrupperne bundet til et globin (protein), med forskellig omgivende struktur. I centret er et ioniseret jernatom, som binder oxygen i hhv. muskler (myoglobin) og blod (hæmoglobin). Myoglobin er overvejende til stede i røde muskelfibre, som bruges kontinuerligt, hvorfor oxygen lagres til langvarig indsats. Hvide muskelfibre anvendes til at udøve energi hurtigt og kortvarigt, hvorfor de ikke indeholder lige så meget myoglobin. Figur 1 viser dem centrale del af en hæmgruppe (McGee 2004). Figur 1. Den centrale del af en hæmgruppe (McGee 2004). De forskellige forbindelser, som kan bindes til jernatomet har indvirkning på kødets farve (McGee 2004). Lige efter slagtning har oksekød en dyb lilla farve. Når oxygen fra luften absorberes i kødets overflade ændres farven og bliver lysere. Det lysere pigment kaldes oxymyoglobin. Myoglobin og oxymyoglobin kan oxidere, og derved ændres pigmentet til en brunlig farve; metmyoglobin. Myoglobin, oxymyoglobin og metmyoglobin kan ændre sig fra den ene til den anden, når de rette betingelser er til stede. Under tilberedning af kød denaturerer metmyoglobin, som normalt ikke kan ændres til andre pigmenter (Institute of Food Technologists 2000). Endvidere har pakke- og tilberedningsmetoder betydning for, hvilke forbindelser, der bindes til jernatomet og dermed også kødets farve, se figur 2. 2

3 Figur 2. Kødets farve afhængig af forbindelse bundet til jern samt oxidationsstadie af jern. (StackExchange 2012). Når der ikke er oxygen til stede er jern (Fe) bundet til vand (H2O), hvilket giver kødet en blå/lilla farve. Farven kan bl.a. genkendes i vakuumpakket kød, hvor oxygen ikke er til stede. Jern er i +2 oxidation (to elektroner fjernet). Når jern (Fe) er bundet til oxygen (O2), vil kødet være rødt i farven. Jern er i +2 oxidation (to elektroner fjernet). Pakning i høj iltatmosfære kan hjælpe med at bevare kødets røde farve. Når jern (Fe) ioniseres i +3 tilstand, kan det igen binde sig til vand og kødet bliver brunt. Dette vil ske over en periode med mindre ilt til stede, eller hvis proteinet er destabiliseret af lavt ph eller temperatur, hvorfor tilberedt kød bliver brunt. Tilberedning ved lave temperaturer (sous-vide) vil reducere destabiliseringen af proteinet og kødets lyserøde farve kan bevares. I saltet og røget kød er jern (Fe) bundet til nitrogenoxid (NO) og kødet vil blive lyserødt (McGee 2004). For at kunne optimere kødets farve er det derfor essentielt at forstå de kombinerede effekter af iltforbrug og metmyoglobin reduktion (Mancini & Hunt 2005). Kødets farve adskiller sig inden for forskellige arter; fjerkræ, svinekød, oksekød. En årsag til denne forskel er mængden af myoglobin i kødet. Farven kan også være påvirket af dyrets alder. Kødet 3

4 fra ældre dyr bliver mørkere i farven, fordi niveauet af myoglobin stiger med alderen (Food Safety Information 2011). Sortfarvning forårsaget ved udbening af kylling Sortfarvning af ben kan forårsages i forbindelse med udbeningen, hvorved hæmoglobin fra knoglemarven kan overføres til overfladen af ben og kød omkring benet. Under påvirkning af ilt vil hæmoglobin på overfladen af benet ændre farve fra rød til brun til sort. Misfarvningen kan efter tilberedning endvidere forveksles med, at produktet ikke er gennemstegt og derfor afvises af forbrugerne (Singla 2011). Sortfarvning af ben i køleopbevarede vakuumpakkede kyllingelår I tidligere holdbarhedsforsøg med kyllingekød på DMRI Teknologisk Institut, er der blevet registreret en markant sortfarvning ved lårbenet i vakuumpakkede kyllingelår, se foto 1. Kyllingelår pakket i vakuum er delvist uacceptable efter 9 dage og helt uacceptable efter 12 dage, både hvad angår lugt og udseende. Ud fra alle 15 bedømmelser er produktets udseende vurderet til at være meget misfarvet, og som det ses på foto 1, er der kraftig sortfarvning omkring lårbenet. I MA-pakninger blev der ikke registreret misfarvninger i holdbarhedsperioden (Tørngren & Gunvig 2012). Sortfarvning af vakuumpakkede kyllingelår kan skyldes, at myoglobin ved fravær af oxygen bindes til vand og har en blå/lilla farve. 4

5 Black Bone Syndrome (BBS) efter tilberedning af kyllingekød Foto 1. Sortfarvning af vakuumpakkede kyllingelår efter 9-12 dages lagring ved 5 C (Tørngren & Gunvig 2012). Black Bone Syndrome (BBS) defineres som en tilstand i kogt kylling, hvor overfladen af benet og tilstødende muskelvæv bliver mørk rødbrun eller sort efter tilberedning. Nylige observationer antyder, at problemet er langt mere udbredt end tidligere rapporteret (Baldo et al. 2013). Sortfarvning af ben og kød omkring benet efter tilberedning forekommer primært hos unge (6-8 uger) slagtekyllinger (Food Safety Information, 2011). Kyllingerne slagtes oftest, når de er mellem 36 og 42 dage gamle (RosePoultry 2014). I unge slagtekyllinger er knoglerne mere porøse (ikke forkalkede) og derfor kan hæmoglobin sive ud gennem knoglerne og ind i det omkringliggende kød. Når kyllingen koges bliver pigmentet mørkt (Livestrong 2013). Effekt af frysning på forekomsten af BBS BBS påvirker fjerkræindustrien og problemet er derfor gennem tiden forsøgt løst ved bl.a. at afprøve forskellige fryse- og tilberedningsmetoder samt ved tilsætning af D-vitamin til slagtekyllingediæten (Baldo et al. 2013). Forsøg udført af Baldo et al. viser, at kold lagring (køling eller frysning) af kyllingelår øger forekomsten af BBS og har tendens til at mindske forbrugernes accept af produktet på trods af, at BBS hverken havde indflydelse på kødets smag eller lugt. Frysning forårsager dannelse af iskrystaller, som resulterer i hæmolyse (nedbrydning) af de røde blodlegemer, som er til stede i knoglemarv. Frysning øger tilmed porøsiteten af knoglerne så hæmoglobin fra nedbrydning af røde blodlegemer i højere grad frigøres til det tilstødende væv, når kødet igen optøs. Dette resulterer i et mørkt udseende af kødet før og under tilberedningen, da den røde farve bliver brun eller grå og i alvorlige tilfælde sort. Under tilberedningen oxideres hæmoglobin og blodet bliver sort (Baldo et al. 2013). Langsom frysning fører til dannelse af større iskrystaller imellem muskelfibre og kan derfor øge forekomsten af BBS. Endvidere har forsøg vist, at udviklingen af BBS kan øges med stigende optøningstid i frosne slagtekyllinger (Singla 2011). Tilskud af D-vitamin til slagtekyllingediæten er blevet påvist at kunne reducere forekomsten af BBS. Sortfarvning af ben grundet frysning var signifikant lavere (p <0,05) i slagtekyllinger suppleret 5

6 med 25-hydroxyvitamin D (Baldo et al. 2013). Tilsætning af D-vitamin til slagtekyllingediæten skal ske i forhold til det eksisterende niveau af D-vitamin i dansk foder til kylling. Forekomst af sortfarvede ben i svineog oksekødsprodukter Inden for svine- og oksekødsbranchen kan sortfarvning af ben være et problem i forhold til det ferske kød. Her er problemet typisk forbundet med kødudskæringer pakket i høj iltmodificeret atmosfære (MAP). En årsag kan være, at misfarvning forekommer, når benet skæres, hvorved hæmoglobin frigives til overfladen af det overskårede ben og ophobes. Over tid og via udsættelse for ilt vil hæmoglobin, på overfladen af benet, ændre farve fra rød til brun til sort (Dikeman 2004). I bl.a. Tyskland og Holland bliver ryg- og ribben ikke fjernet fra nakke- og kamkoteletter før udsavning, men indgår som en del af produktet til forbrugerne. Ved længere tids lagring vil benene blive misfarvede, da hæmoglobinet vil reagere med luftens ilt (oxidation). Ryg- og ribben fra grise slagtet på danske slagterier bliver hurtigt misfarvede, og forsøg har vist, at der er en sammenhæng mellem flække- og nedkølingsmetoden, som har en betydning for tidspunktet for misfarvningen (Hviid 2007). Amerikanske undersøgelser (Mancini et al, 2005) har desuden påpeget, at efterfølgende pakning i høj ilt (70%) vil være med til at fremme misfarvningen, da hæmoglobinet bliver eksponeret for ilt (oxygen). Forsøg på DMRI Teknologisk Institut, har vist, at midtflækning med økse vil forsinke misfarvning af ben, da metoden er mindre smuldrende end savflækning, som forårsager mere smuld, hvorved hæmoglobinet er mere eksponeret for ilt og dermed giver hurtigere misfarvning. Benfarven ændrer sig fra tilfredsstillende på pakkedagen til væsentlige fejl og mangler efter 17 dages lagring ved 5 C, når produktet er pakket i 70% ilt, se foto 2. Foto 2. Sammenligning af ben fra svin med tilfredsstillende rød farve på pakkedagen (tv) med misfarvede sorte ben efter 17 dages lagring ved 5 C pakket i 70% ilt (th). Forsøgene viste endvidere, at benene, som blev pakket i 100% nitrogen, og dermed uden ilt, ændrede farve meget hurtigt til en grå 6

7 kedelig farve, fordi oxymyoglobinet hurtigt blev til omdannet til deoxymyoglobin og metmyoglobin. Efter 15 dage, hvor disse ben blev ompakket, var flere i stand til at bloome og dermed regenerere den røde farve i snitfladen. Pakning uden ilt vil med det samme ændre benenes farve til en mørk grålig nuance, som ikke kan sammenlignes med sorte ben, men som heller ikke er tiltalende ved eventuelt salg (Hviid 2007). Forekomsten af misfarvning ved iltfri pakning af svinekødet kan måske sammenlignes med den tidligere beskrevne sortfarvning ved lårbenet i vakuumpakkede kyllingelår. En anden årsag kan være høj vandaktivitet under nedkøling, hvor tilstedeværelse af vand (manglende udtørring) kan være med til at fremme oxidationen og dermed misfarvningen. Forsøg har vist, at nedkølingsprocessen har indflydelse på sortfarvning af halsbenene fra grise, men der er ikke udviklet nogle forklaringer herpå og hypotesen er derfor kun baseret på observationer (Rosenvold 2006). Der kan således ikke nødvendigvis drages paralleller imellem disse observationer og frysning af kyllingekød, der kan have indflydelse på sortfarvning under tilberedning. Konklusion Forekomsten af sorte ben inden for fjerkræindustrien er blevet registreret i forbindelse med udbening, hvor der er risiko for, at hæmoglobin fra knoglemarven kan overføres til overfladen af ben og kød omkring benet. Under påvirkning af ilt vil hæmoglobinet over tid ændre farve fra rød til brun til sort. Sammenlignelige observationer er registreret inden for svinekødsbranchen, hvor bl.a. midtflækkemetoden kan have betydning for tidspunktet for misfarvningen. Pakkemetoden kan efterfølgende have betydning for sortfarvning af ben, da pakning i høj iltmodificeret atmosfære (MAP) kan være med til at fremme misfarvningen, da hæmoglobinet bliver eksponeret for ilt (oxygen). Endvidere er der i forsøg med vakuumpakkede kyllingelår påvist sortfarvning af ben, som kan skyldes, at myoglobin, ved fravær af oxygen, bindes til vand og har en blå/lilla farve. For unge slagtekyllinger kan der efter tilberedning forekomme Black Bone Syndrome (BBS), som skyldes udsivning af hæmoglobin fra porøse knogler. Frysning kan generelt øge forekomsten af BBS og særligt langsom frysning og optøning kan accelerere udviklingen af BBS. Tilskud af D-vitamin til slagtekyllingediæten er blevet påvist at kunne reducere forekomsten af BBS. 7

8 Referencer Baldo GAA, Almeida Paz ICL, Alves MCF, Nääs IA, Garcia RG, Caldara FR, Gavilan CWS (2013). Black bone syndrome in chiken meat. Rev. Bras. Cienc. Avic. vol.15 no.4 Campinas Dec Dikeman, M. (2004). Evaluation of Factors Relating to the Black Bone Condition in Packaged Beef Retail Cuts and Ways to Decrease the Incidence. Study Completed June Kansas State University. Food Safety Information (2011). The Color of Meat and Poultry. United States Department of Agriculture Food Safety and Inspection Service. Hjemmeside: RES. Besøgt Hviid, M. (2007). Minimering af sorte ben. Rapport. Projektnr Danish Meat Association. Slagteriernes Forskningsinstitut. Institute of Food Technologists (2000). Meat Pigment Chemistry. Hjemmeside: ter/learn%20food%20science/mini%20experiments/fresh- MeatPigment.pdf. Besøgt Livestrong (2013). How to Prevent Chicken Bones From Turning Dark During Cooking. Hjemmeside: Besøgt Mancini, R.A., Hunt, M. C. (2005). Review - Current research in meat color. Meat Science 71 (2005) Department of Animal Sciences and Industry, Kansas State University, 224 Weber Hall, Manhattan, KS , USA. Mancini, R. A., Hunt, M. C., Hachmeister, K.A., Kropf, D. H., Johnson, D. E. (2005). Exclusion of oxygen from modified atmosphere packages limits beef rib and lumbar vertebrae marrow discoloration during display and storage. Meat science 69(3) McGee, H. (2004). On Food and Cooking. The Science and Lore of The Kitchen. Scribner. New York. Rosenvold, K. (2006). Rapport: Procesforhold fra stikning til udbening - Implementeringsforsøg. Projekt nr Danish Meat association. Slagteriernes Forskningsinstitut. 8

9 Singla, S. (2011). Bone and Meat Discolouration of Broiler Chicken Thighs. A thesis submitted to the Faculty of Graduate Studies and Research in partial fulfillment of the requirements for the degree of Master of Science in Animal Science. Department of Agricultural, Food and Nutritional Science. University of Alberta. StackExchange (2012). Why is meat red? Hjemmeside: Besøgt Tørngren, M.A. & Gunvig, A.M. (2012). Rapport: Forbedret holdbarhed og kvalitet af detailpakket kyllingekød. Projekt nr DMRI, Teknologisk Institut. 9

Rapport. Optimeret kvalitet af centralpakket case-ready svinekød. Slutrapport. Baggrund

Rapport. Optimeret kvalitet af centralpakket case-ready svinekød. Slutrapport. Baggrund Rapport Optimeret kvalitet af centralpakket case-ready svinekød Dato: 24. marts 2010 Proj.nr. 03774 MATN/MT Slutrapport Mari Ann Tørngren Baggrund Et stigende salg af case-ready pakninger har medført et

Læs mere

Rapport. Baggrund. Formål. Gennemførelse. Forbedret holdbarhed og kvalitet af detailpakket kyllingekød. Mari Ann Tørngren & Mie Gunvig

Rapport. Baggrund. Formål. Gennemførelse. Forbedret holdbarhed og kvalitet af detailpakket kyllingekød. Mari Ann Tørngren & Mie Gunvig Rapport Forbedret holdbarhed og kvalitet af detailpakket kyllingekød 23. januar 2012 Proj.nr. 2000711 Version 1 MATN/AGG/MT Mari Ann Tørngren & Mie Gunvig Baggrund Fersk kyllingekød afsættes typisk i detailhandlen

Læs mere

Pakkemetode forringer kødets kvalitet

Pakkemetode forringer kødets kvalitet Pakkemetode forringer kødets kvalitet Når kød pakkes i beskyttende atmosfære kan det blive både tørt og sejt, og det kan se gennemstegt ud uden at være det, viser ny forskning. 18 Tekst: Ina Clausen foto:

Læs mere

Formål At sammenligne spisekvalitet og holdbarhed af økologisk svinekød, detailpakket med og uden oxygen i nye detailemballager med lille headspace.

Formål At sammenligne spisekvalitet og holdbarhed af økologisk svinekød, detailpakket med og uden oxygen i nye detailemballager med lille headspace. Rapport Økologisk svinekød med høj spisekvalitet 16. juni 2014 Proj.nr. 2002284-14 Version 1 MATN/MTDE/MT Holdbarhed og kvalitet af detailpakkede økologiske svinekoteletter Mari Ann Tørngren & Mianne Darré

Læs mere

State of the art - Betydning af pakkegas i MAP

State of the art - Betydning af pakkegas i MAP State of the art - Betydning af pakkegas i MAP Optimeret detailpakning af svinekød 24. maj 2013 Proj.nr. 2001533-13 Version 2 MATN/MT Mari Ann Tørngren Forord Fokus i nærværende projekt Optimeret detailpakning

Læs mere

Rapport Optimeret produktion af forædlede produkter

Rapport Optimeret produktion af forædlede produkter Rapport Optimeret produktion af forædlede produkter 16.6.216 Proj.nr.22983 HVHE/LNG/JUSS Tilsætning af fugt og reduktion af procestider og temperaturer ved fremstilling af frankfurter mhp at minimere svind

Læs mere

Formål At dokumentere holdbarhed og spisekvalitet, når oxygenkoncentrationen sænkes i MA-pakkede modnede oksebøffer.

Formål At dokumentere holdbarhed og spisekvalitet, når oxygenkoncentrationen sænkes i MA-pakkede modnede oksebøffer. Gassammensætningens betydning for kvalitet og holdbarhed af bøffer pakket i 3-gas MAP Innovativ detailpakning optimering gennem nye gasblandinger Mari Ann Tørngren og Mianne Darré 21. januar 2015 Proj.nr.

Læs mere

Smag for naturvidenskab

Smag for naturvidenskab Smag for naturvidenskab Når grønt bliver brunt Silje Sofie Sloth Langhave, Estrid Rose Schou Haugen og Cathrine Harbo Christiansen 4. klasse Sct. Mariæ Skole Vinteren 2015 1 Æbler bliver brune Hvorfor?

Læs mere

Rapport. Sikkerhed og gastronomisk kvalitet af LTLT-tilberedt kød Slutrapport. Baggrund. Mari Ann Tørngren

Rapport. Sikkerhed og gastronomisk kvalitet af LTLT-tilberedt kød Slutrapport. Baggrund. Mari Ann Tørngren Rapport Sikkerhed og gastronomisk kvalitet af LTLT-tilberedt kød Slutrapport Mari Ann Tørngren 27. februar 2012 Proj.nr. 2000232 Version 1 MATN/MT Baggrund Sous-vide betyder under vakuum og blev opfundet

Læs mere

Kødindustriens kvalitetsudfordringer nu og i fremtiden. Mestermøde for Danish Crown, november 2016 Susanne Støier,

Kødindustriens kvalitetsudfordringer nu og i fremtiden. Mestermøde for Danish Crown, november 2016 Susanne Støier, Kødindustriens kvalitetsudfordringer nu og i fremtiden Mestermøde for Danish Crown, november 2016 Susanne Støier, sst@dti.dk Agenda Trends Kvalitetsbegrebet Udfordringer og muligheder Initiativer for kvalitetsoptimering

Læs mere

15 Svind under tilberedning og frem til servering

15 Svind under tilberedning og frem til servering 15 Svind under tilberedning og frem til servering Her kan du læse om Variationer i svind Tilberedningssvind Ovntemperaturens betydning Skal stegen hvile? Hvile- og nedkølingssvind Varmholdningssvind Skæresvind

Læs mere

Formålet er at udvikle antimikrobielle lager, som sikrer, at holdbarheden for kyllingefileter altid er mindst 9-12 dage ved 5 C.

Formålet er at udvikle antimikrobielle lager, som sikrer, at holdbarheden for kyllingefileter altid er mindst 9-12 dage ved 5 C. Rapport Holdbarhed af kyllingeudskæringer tilsat lage 23. december 2014 Projekt nr. 2003032 JBOE/JUSS Jannie Bøegh-Petersen Sammendrag Baggrund Marinerede kyllingelår og brystfileter sælges med en holdbarhed

Læs mere

FOOD LINE NITROGEN FRYSNING & KØLING, MA-PAKNING VERSION 2015/04

FOOD LINE NITROGEN FRYSNING & KØLING, MA-PAKNING VERSION 2015/04 FOOD LINE NITROGEN FRYSNING & KØLING, MA-PAKNING VERSION 2015/04 FOOD LINE Der er i dag stor fokus på fødevarer og dermed også på fødevareindustrien. Forbrugerne stiller stadig større krav til blandt andet

Læs mere

Bedre spisekvalitet mindre svind

Bedre spisekvalitet mindre svind Bedre spisekvalitet mindre svind Hanne Castenschiold Chefkonsulent Afsætning, Ernæring & Markedsudvikling hca@lf.dk maj 2013 Skabe og formidle viden Ernæring og sundhed Køds positive og negative betydning

Læs mere

FOOD LINE RENE GASSER GASBLANDINGER NITROGEN FRYSNING & KØLING MA-PAKNING UDSTYR. version 2012/10

FOOD LINE RENE GASSER GASBLANDINGER NITROGEN FRYSNING & KØLING MA-PAKNING UDSTYR. version 2012/10 FOOD LINE RENE GASSER GASBLANDINGER NITROGEN FRYSNING & KØLING MA-PAKNING UDSTYR version 2012/10 FOOD LINE Der er i dag stor fokus på fødevarer og dermed også på fødevareindustrien. Forbrugerne stiller

Læs mere

Vejledende notat om holdbarhedsmærkning af fødevarer

Vejledende notat om holdbarhedsmærkning af fødevarer Vejledende notat om holdbarhedsmærkning af fødevarer Holdbarhedsmærkning generelt Færdigpakkede fødevarer skal som udgangspunkt mærkes med en holdbarhedsdato. Der eksisterer to former for holdbarhedsmærkning

Læs mere

Salt på godt og ondt i kødprodukter. Rie Sørensen Afdelingschef - Produktsikkerhed DMA, Slagteriernes Forskningsinstitut

Salt på godt og ondt i kødprodukter. Rie Sørensen Afdelingschef - Produktsikkerhed DMA, Slagteriernes Forskningsinstitut Salt på godt og ondt i kødprodukter Rie Sørensen Afdelingschef - Produktsikkerhed DMA, Slagteriernes Forskningsinstitut Salt - helt generelt Salt har været brugt til konservering siden middelalderen en

Læs mere

2 Baggrunden for specifikationerne til udskæringerne

2 Baggrunden for specifikationerne til udskæringerne 2 Baggrunden for specifikationerne til udskæringerne Her kan du læse om ESS-FOOD's nummerbetegnelse ESS-FOOD's skærekrav Fremmedlegemer Ensretning af udskæringsnavne Svær, spæk, fedt eller talg? Metoder

Læs mere

Projektstatus 4. kvartal 2013 - Danske virksomheder KAF Projekter Projektnummer:

Projektstatus 4. kvartal 2013 - Danske virksomheder KAF Projekter Projektnummer: Projektstatus 4. kvartal 2013 - Danske virksomheder 2014-01-15 KAF Projekter Projektnummer: 2002319-13 Hurtig og effektiv reduktion af Blown Packs Flemming Hansen Visse arter af psykrotrofe Clostridier

Læs mere

ALIGAL - gasser til pakning, køling og frysning af fødevarer

ALIGAL - gasser til pakning, køling og frysning af fødevarer ALIGAL - gasser til pakning, køling og frysning af fødevarer Der har selvfølgelig været nogle nye rutiner at indarbejde, men indkøringsvanskeligheder har vi ikke haft. Per Nielsen, Slagter Air Liquides

Læs mere

Svarark for (navn) Skole: Opgave 22 besvares DIREKTE her i opgaven.

Svarark for (navn) Skole: Opgave 22 besvares DIREKTE her i opgaven. Opgave 22 besvares DIREKTE her i opgaven. 22. Den røde farve i kød skyldes myoglobin som er et globulært protein. Myoglobin indeholder ligesom hæmoglobin en organisk gruppe (hæm) med en tilknyttet jern(ii)-ion

Læs mere

Rapport 31. marts 2015

Rapport 31. marts 2015 Rapport 31. marts 2015 Proj.nr.2000251 Salt og fedtreducerede kødprodukter af god kvalitet Version 1 AGLK/JUSS Slutrapport Anette Granly Koch Formål Projektets mål var at undersøge og følge op på, hvordan

Læs mere

Anvisninger om integration af efterkøling i produktionen Milepæl 3.6 Louise Hededal Hofer

Anvisninger om integration af efterkøling i produktionen Milepæl 3.6 Louise Hededal Hofer Notat GlobalMeat maksimal holdbarhed Anvisninger om integration af efterkøling i produktionen Milepæl 3.6 Louise Hededal Hofer 1. september 2016 Projekt nr. 2003027-16 Version 1 Init. LHHR/MT Baggrund

Læs mere

Eksempel på en horisontal flowpakke maskine

Eksempel på en horisontal flowpakke maskine Notat 14. oktober 2013 Projekt nr. 2001533-13 JMS/JUSS Nyeste emballeringsformer til pakning af fersk kød Formål Formålet med notatet er at give et overblik over forskellige former for emballering af fersk

Læs mere

14 Tilberedning af kød

14 Tilberedning af kød 14 Tilberedning af kød Her kan du læse om Farve under tilberedning Mørhed Nedbrydning af kødets proteiner Bindevæv Lugt og smag Gourmetsaltning WOF Stegemutagener Vandindhold og saftighed Centrumtemperaturens

Læs mere

OPSAMLING. Projektmøde Mættende og velsmagende fødevarer med kød. DMRI, Roskilde Tirsdag d.28.februar 2012

OPSAMLING. Projektmøde Mættende og velsmagende fødevarer med kød. DMRI, Roskilde Tirsdag d.28.februar 2012 OPSAMLING Projektmøde Mættende og velsmagende fødevarer med kød DMRI, Roskilde Tirsdag d.28.februar 2012 Deltagere Heidi Nilsson (Stryhns) Jan Steffensen (Tulip) Verner Elmstrøm (DLG) Ronni Isvik (Madkulturen)

Læs mere

BIOTEKNOLOGI HØJT NIVEAU

BIOTEKNOLOGI HØJT NIVEAU STUDETEREKSAME 2006 2006-BT-2 BIOTEKOLOGI HØJT IVEAU Onsdag den 16. august 2006 kl. 9.00 14.00 Sættet består af 1 stor og 2 små opgaver. Alle hjælpemidler tilladt. STOR OPGAVE 1. Myoglobin A. Den røde

Læs mere

Test rapport: Test af hele kyllinger

Test rapport: Test af hele kyllinger Test rapport: Test af hele kyllinger Af Heidi Friis Hansen, cand. brom, udviklingskonsulent i VIFFOS og underviser på procesteknologuddannelsen Erhvervsakademi Roskilde. Introduktion Helstegt kylling er

Læs mere

Rapport. Spisegrisen - alternative racer. Sensorisk kvalitet af ribbenssteg. Margit D. Aaslyng

Rapport. Spisegrisen - alternative racer. Sensorisk kvalitet af ribbenssteg. Margit D. Aaslyng Rapport Spisegrisen - alternative racer 24. august 2010 Proj.nr. 1378783-01 Version 1 AG/MT Sensorisk kvalitet af ribbenssteg Margit D. Aaslyng Formål Sammendrag Formålet med forsøget er at sammenligne

Læs mere

En akkrediteret sensorisk analyse blev gennemført af et trænet dommerpanel på otte deltagere med erfaring i bedømmelse af kyllingekød.

En akkrediteret sensorisk analyse blev gennemført af et trænet dommerpanel på otte deltagere med erfaring i bedømmelse af kyllingekød. Rapport Sensorisk bedømmelse af kyllingebryst 19. februar 2014 Proj.nr. 1379429 Version 1 CB/MT Camilla Bejerholm Baggrund Sammendrag Iflg. aftale med Brian Eskildsen, Agro Food Park er der gennemført

Læs mere

29-10-2012. Muligheder for saltreduktion i kødprodukter. Anette Granly Koch, Faglig leder, aglk@teknologisk.dk

29-10-2012. Muligheder for saltreduktion i kødprodukter. Anette Granly Koch, Faglig leder, aglk@teknologisk.dk Muligheder for saltreduktion i kødprodukter Anette Granly Koch, Faglig leder, aglk@teknologisk.dk 1 Udviklingsprojekter med fokus på saltreduktion i kødprodukter Deltagere: Fødevareinstituttet-DTU, Syddansk

Læs mere

Økologisk svinekød med høj spisekvalitet

Økologisk svinekød med høj spisekvalitet Rapport Økologisk svinekød med høj spisekvalitet Test af koncept for økologisk svinekød med høj spisekvalitet 1. juli 2014 Proj.nr. 2002284 Version 1 MDAG/MT Baggrund Sammendrag Det ønskes at producere

Læs mere

Fjerkræ. Hurtig optøning Fjerkræet kan evt. optøes i en plastpose i lunkent vand, derefter er optøningstiden 3-5 timer.

Fjerkræ. Hurtig optøning Fjerkræet kan evt. optøes i en plastpose i lunkent vand, derefter er optøningstiden 3-5 timer. Fjerkræ Frosset fjerkræ Optøs bedst i køleskab. Den langsomme optøning giver kødet mulighed for at modne, og et yderligere ophold på 1 døgn i køleskab gør det mere mørt og saftigt. Det bør optø og eftermodne

Læs mere

Projektstatus 2. kvartal Danske virksomheder KAF Projekter Projektnummer:

Projektstatus 2. kvartal Danske virksomheder KAF Projekter Projektnummer: Projektstatus 2. kvartal 2013 - Danske virksomheder 2013-07-03 KAF Projekter Projektnummer: 2002319-13 Hurtig og effektiv reduktion af Blown Packs Flemming Hansen Visse arter af psykrotrofe Clostridier

Læs mere

Tabel 1. Økologiske foodservice-produkter testet i forsøg 1 og forsøg 2. 5. Kamsteg med sprød svær 2. Krebinetter (hakket kød)

Tabel 1. Økologiske foodservice-produkter testet i forsøg 1 og forsøg 2. 5. Kamsteg med sprød svær 2. Krebinetter (hakket kød) Rapport Økologisk svinekød med høj spisekvalitet Optimeret sous vide-tilberedning af økologisk svinekød Svinekam, krebinetter, culotte og schnitzler (Forsøg 1) 9. juli 2014 Proj.nr. 2002284-14 Version

Læs mere

Af Heidi Friis Hansen, cand. brom, udviklingskonsulent i VIFFOS og underviser på procesteknologuddannelsen Erhvervsakademi Roskilde.

Af Heidi Friis Hansen, cand. brom, udviklingskonsulent i VIFFOS og underviser på procesteknologuddannelsen Erhvervsakademi Roskilde. 1 Test af laks Af Heidi Friis Hansen, cand. brom, udviklingskonsulent i VIFFOS og underviser på procesteknologuddannelsen Erhvervsakademi Roskilde. Danskerne spiser for lidt fisk selv om vi er omgivet

Læs mere

Procesteknologisk overvågning

Procesteknologisk overvågning Procesteknologisk overvågning 18. december 2013 Proj.nr. 2000204 JMS/LBG Nyhedsbrev nr. 20 December 2013 Formålet med nyhedsbrevet fra DMRI Hygiejne og Forædling er at viderebringe og perspektivere viden

Læs mere

Best Practice på slagteriet optimering af kritiske kontrolpunkter Milepæl 3.2 Lene Meinert, Hardy Christensen og Jens Würtz

Best Practice på slagteriet optimering af kritiske kontrolpunkter Milepæl 3.2 Lene Meinert, Hardy Christensen og Jens Würtz Notat Global meat 27. november 2014 Projektnr. 2003027-14 Init. LME/HCH/MT Best Practice på slagteriet optimering af kritiske kontrolpunkter Milepæl 3.2 Lene Meinert, Hardy Christensen og Jens Würtz Baggrund

Læs mere

Effekt af hydrolyse af animalske biprodukter på interaktion og optag af jern

Effekt af hydrolyse af animalske biprodukter på interaktion og optag af jern Effekt af hydrolyse af animalske biprodukter på interaktion og optag af jern René Lametsch Trine D. Damgaard Section of DMP, department of Food science Dias 1 Animalske biprodukter Definitionen af hvad

Læs mere

ERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind ERNÆRING www.almirall.com Solutions with you in mind GENERELLE RÅD OM MOTION RÅDGIVNING OMKRING ERNÆRING FOR PATIENTER MED MS Det er ikke videnskabeligt bevist, at det at følge en speciel diæt hjælper

Læs mere

Fremstilling af varmebehandlede kødprodukter En guide til slagterbutikker

Fremstilling af varmebehandlede kødprodukter En guide til slagterbutikker Fremstilling af varmebehandlede kødprodukter En guide til slagterbutikker 1 Varmebehandlede kødprodukter I denne guide beskrives nogle metoder, der hyppigt anvendes ved frems lling af kødprodukter, som

Læs mere

Rapport 19. januar 2016

Rapport 19. januar 2016 Rapport 9. januar Proj.nr. Holdbarhed af svinekødsudskæringer efter simuleret Version transport ved frost (- o C) LHHR/MT Louise Hededal Hofer Baggrund og formål Sammendrag I projektet Afklaring af maksimal

Læs mere

Ren luft med iltning og ioner!

Ren luft med iltning og ioner! Ren luft med iltning og ioner! Photohydroionisering skaber hydroperoxider der er ioniseret og dermed giver luften sit naturlige forsvar mod lugt, vira, bakterier og svampesporer m.v. Oxidation er teknisk

Læs mere

Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011

Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011 Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Indhold 1. Område...3 2. Målgruppe...3 3. Regler...3 4. Egenkontrolprogrammet...3

Læs mere

Rapport. Kød og kræft

Rapport. Kød og kræft Rapport Kød og kræft Spisekvalitet af grillet svinekød i relation til grill-type og tilberedningsmetode samt indhold af HCA og PAH målt i udvalgte svine- og oksekødsprøver Lene Meinert 3. juli 2012 Proj.nr.

Læs mere

Denne rapport dokumenterer betydningen af forskellige LTLT-behandlinger på de tre økologiske foodserviceprodukter listet under forsøg 2 i tabel 1.

Denne rapport dokumenterer betydningen af forskellige LTLT-behandlinger på de tre økologiske foodserviceprodukter listet under forsøg 2 i tabel 1. Rapport Økologisk svinekød med høj spisekvalitet Optimeret sous vide-tilberedning af økologisk svinekød Kamsteg, kotelet og hamburgerryg (Forsøg 2) 10. juli 2014 Proj.nr. 2002284-14 Version 1 MATN/MTDE/AGG/MT

Læs mere

Rapport om Kontrol i 2009 for salmonella og campylobacter i dansk produceret og importeret fersk kød

Rapport om Kontrol i 2009 for salmonella og campylobacter i dansk produceret og importeret fersk kød Rapport om Kontrol i 29 for salmonella og campylobacter i dansk produceret og importeret fersk kød Marts 21 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Case-by-case kontrollen...3 3. Virksomhedernes ansvar...3

Læs mere

Merværdi i dansk oksekødsproduktion

Merværdi i dansk oksekødsproduktion Dansk Kvæg Kongres 1. marts 2010 Merværdi i dansk oksekødsproduktion Margrethe Therkildsen Institut for Fødevarekvalitet Desværre ingen kroner og ører men Resultater der viser at kødkvaliteten kan øges

Læs mere

At undersøge kølegassernes betydning for holdbarhed og spisekvalitet af MA-pakket

At undersøge kølegassernes betydning for holdbarhed og spisekvalitet af MA-pakket Kølegassernes betydning for kvalitet og holdbarhed af hakket oksekød Innovativ detailpakning optimering gennem nye gasblandinger Mari Ann Tørngren 10. november 2014 Proj.nr. 2003031-14 Version 1 MATN/MT

Læs mere

Udviklingen i håndteringen af levnedsmidler

Udviklingen i håndteringen af levnedsmidler Udviklingen i håndteringen af levnedsmidler Udviklingen i håndteringen af levnedsmidler Fordelene ved at opbevare ferskvarer på køl har været kendt længe. I Kina har man kunnet spore metoden med at bruge

Læs mere

MAPAX oplev den ultimative friskhed.

MAPAX oplev den ultimative friskhed. MAPAX oplev den ultimative friskhed. MAPAX løsninger til pakning i beskyttende atmosfære sikrer produktkvaliteten på en naturlig måde. MAPAX YOUR CONCEPT FOR QUALITY FOOD AGA 2 MAPAX løsninger for emballage

Læs mere

Slagtekylling fra stald til tallerken. Januar 2014

Slagtekylling fra stald til tallerken. Januar 2014 Slagtekylling fra stald til tallerken Januar 2014 Den danske slagtekyllings historie Side 2 Den danske slagtekyllings historie Tilbageblik Frem til 1930 var der stort set ingen fjerkræproduktionen i Danmark.

Læs mere

Hygiejne 4. Program. Opsamling Mandag d. 3/11. Kan i huske hvad i havde om sidste gang? Opsamling. KP og KKP

Hygiejne 4. Program. Opsamling Mandag d. 3/11. Kan i huske hvad i havde om sidste gang? Opsamling. KP og KKP Hygiejne 4 Mandag d. 3/11 Program Opsamling KP og KKP Opgave Kritiske punkter og kritiske kontrolpunkter Oplæg om egenkontrol Opgave Temperaturer og levnedsmidler Opsamling Kan i huske hvad i havde om

Læs mere

Det gennemsnitlige indhold af mættede fedtsyrer beregnes herefter for de to kategorier køer/kvier og ungtyre/kalve hver for sig på følgende måde:

Det gennemsnitlige indhold af mættede fedtsyrer beregnes herefter for de to kategorier køer/kvier og ungtyre/kalve hver for sig på følgende måde: Skatteudvalget 2010-11 L 111, endeligt svar på spørgsmål 24 Offentligt Rapport 8. december 2010 Projektnr. 1379380-01 NTM, CCM Estimat for mættet fedt i dansk okse- og kalvekød Sammendrag Baggrund: Med

Læs mere

Vurdering af frossen og paneret fisk

Vurdering af frossen og paneret fisk Vurdering af frossen og fisk Go Morgen Danmark, torsdag d. 28. januar 2010 Jacob Damgaard Pedersen og Gitte Gross, Nationalt Videncenter for Fødevarer og Sundhed Paneret fisk findes i mange forskellige

Læs mere

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000. www.madklassen.dk Bakterier i maden Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.000 X Bakterier i maden Hvordan undgår du at blive syg

Læs mere

Svineafgiftsfonden oversigt over bevillinger for 2017

Svineafgiftsfonden oversigt over bevillinger for 2017 Svineafgiftsfonden har i forbindelse med den ordinære ansøgningsrunde i august/september 2016 givet tilskud til 82 projekter for i alt 164.839 tusind kr. i 2017. I fondens budget for 2017 er de enkelte

Læs mere

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet)

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet) Nyrernes funktion Beliggenhed Nyrerne er to bønneformede organer på størrelse med en knyttet hånd. De er beliggende op ad ryggen, beskyttet af ribben og muskler. Man har normalt to nyrer, men kan sagtens

Læs mere

1 Baggrunden for specifikationerne til de hele slagtekroppe

1 Baggrunden for specifikationerne til de hele slagtekroppe 1 Baggrunden for specifikationerne til de hele slagtekroppe Her kan du læse om Anbefalet specifikation til slagtekroppen for svinekød Forklaring til specifikationen svinekød Anbefalet specifikation til

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Fakta om Fjerkræ. EU handelsnormer for Fjerkrækød 1

Fakta om Fjerkræ. EU handelsnormer for Fjerkrækød 1 EU handelsnormer for Fjerkrækød 1 Senest opdateret: Januar 2009 Siden 1990 har der eksisteret handelsnormer for fjerkrækød, der omsættes indenfor EU. Handelsnormerne er et sæt spilleregler for, hvordan

Læs mere

Rapport om kontrol i 2015 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød - case-by-case kontrollen

Rapport om kontrol i 2015 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød - case-by-case kontrollen Rapport om kontrol i 215 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød - case-by-case kontrollen Juni 216 Side 1 af 15 Indhold 1. Indledning... 3 2. Case-by-case-kontrollen...

Læs mere

Metoden med traditionel pakning i karton og fuldstændig optøning i en standard reefer kan således ikke anbefales ved just in time-konceptet.

Metoden med traditionel pakning i karton og fuldstændig optøning i en standard reefer kan således ikke anbefales ved just in time-konceptet. Just in time-optøning af frosne produkter til eksport Fase 2 forsøg 3. Optøning i reefer Betydning af forskellige optøningsprofiler for holdbarhed, dryptab og kvalitet af hele midterstykker 1. december

Læs mere

TYG TIL HUNDEN ET SORTIMENT MED BREDDE OG VARIATION

TYG TIL HUNDEN ET SORTIMENT MED BREDDE OG VARIATION TYG TIL HUNDEN ET SORTIMENT MED BREDDE OG VARIATION Tyg til hunden er en stor og vigtig produktgruppe hos alle dyrehandlere. Tyg elskes af de fleste hunde og gør derudover også stor nytte når de tygges.

Læs mere

Kød i voksnes måltider

Kød i voksnes måltider Kød i voksnes måltider Hvordan passer kød ind i en sund kost Nytårskur 2007 Danish Meat Association Anja Biltoft-Jensen Afdeling for Ernæring Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet Formål Perspektivere

Læs mere

Mål, tidsforbrug og baggrund. Landbrug Målet er, at eleverne reflekterer over, hvad de forbinder med landbrug.

Mål, tidsforbrug og baggrund. Landbrug Målet er, at eleverne reflekterer over, hvad de forbinder med landbrug. rne i elevhæftet Der er 27 forslag til opgaver i elevhæftet. Du kan vælge dem, som du synes passer bedst til din undervisning og elevernes forudsætninger. rne giver eleverne mulighed for at tilegne sig

Læs mere

Dykningens fysiologi Rystaldrigen dykker!

Dykningens fysiologi Rystaldrigen dykker! Dykningens fysiologi Rystaldrigen dykker! Dykningens minifysiologi Mål: Gasser i luftform og opløselighed i væsker. Udveksling af gas væv blod luft. Tryk og dybde. Respirationen regulering Hvaler og sæler

Læs mere

Rapport. Proces til fremstilling af nye kødprodukter i BerryMeat. Urteskinketern med salvie og hvidløg vendt i Nordisk Pesto

Rapport. Proces til fremstilling af nye kødprodukter i BerryMeat. Urteskinketern med salvie og hvidløg vendt i Nordisk Pesto Rapport 22. februar 2014 Projektnr. 2000248-13 FH/ Proces til fremstilling af nye kødprodukter i BerryMeat Flemming Hansen, Bent Olesen og Ulrich Kern-Hansen Sammendrag: I projektet BerryMeat er det overordnede

Læs mere

FORBRUG AF SVINEKØD, OKSEKØD OG FJERKRÆ TIL RÅDIGHED, INDKØBT ELLER SPIST?

FORBRUG AF SVINEKØD, OKSEKØD OG FJERKRÆ TIL RÅDIGHED, INDKØBT ELLER SPIST? FORBRUG AF SVINEKØD, OKSEKØD OG FJERKRÆ TIL RÅDIGHED, INDKØBT ELLER SPIST? Hvor meget kød og fjerkræ spiser danskerne? Det er nemt at finde tal hos Danmarks Statistik, og derfor er det deres tal, som ofte

Læs mere

Parmaskinker og de andre

Parmaskinker og de andre Parmaskinker og de andre Eleonora Miquel Becker og Leif H. Skibsted, Fødevarekemi, Institut for Fødevarevidenskab, Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet. Farven på kød og kødprodukter

Læs mere

Dansk Sportsdykker Forbund

Dansk Sportsdykker Forbund Dansk Sportsdykker Forbund Teknisk Udvalg Sid Dykketabellen Copyright Dansk Sportsdykker Forbund Indholdsfortegnelse: 1 FORORD... 2 2 INDLEDNING... 3 3 DEFINITION AF GRUNDBEGREBER... 4 4 FORUDSÆTNINGER...

Læs mere

Du er, hvad du spiser

Du er, hvad du spiser Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Accelererer mejeriprodukter Huntingtons Sygdom? Er der et link mellem indtaget af mælkeprodukter

Læs mere

Madens historier. Ruth og Rasmus på sporet af KØD

Madens historier. Ruth og Rasmus på sporet af KØD Madens historier Ruth og Rasmus på sporet af KØD Frikadeller Ummm, frikadeller! Det er det bedste, jeg ved, siger Rasmus. I dag får de frikadeller i børnehaven. Frikadeller på rugbrød. Det kan børnene

Læs mere

Kolde facts for friskere fødevarer.

Kolde facts for friskere fødevarer. 2012 BSH Hvidevarer A/S Ret til ændringer forbeholdes. Forbehold for trykfejl. R16 194 372 0 4/2012 BSH Hvidevarer A/S Telegrafvej 4 2750 Ballerup Telefon: 44 89 85 25 siemens-home.dk Kolde facts for friskere

Læs mere

Produktionsovervågning og produktionsstyring i fjerkræproduktion

Produktionsovervågning og produktionsstyring i fjerkræproduktion DA TEMA INFO Produktionsovervågning og produktionsstyring i fjerkræproduktion En rentabel fjerkræproduktion kræver i dag at producenten har løbende overblik over produktionen. Før i tiden var det måske

Læs mere

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Formål: At undersøge om det er muligt at opsamle og genbruge halm i forbindelse med halmdækning af

Læs mere

Starterkulturer & Probiotika

Starterkulturer & Probiotika Starterkulturer & Probiotika på godt og ondt CED / Innovation Michelle M. Madsen Chr. Hansen A/S Senior Drying Scientist Bøge Allé 10-12 DK-2970 Hørsholm Denmark Tel +45 4574 7474 Dir +45 4574 8491 Fax

Læs mere

Invitation til: Fremstød for danske kompetencer til fødevaresektoren. November 2015

Invitation til: Fremstød for danske kompetencer til fødevaresektoren. November 2015 Invitation til: Fremstød for danske kompetencer til fødevaresektoren November 2015 Håndværksrådet inviterer i samarbejde med Eksportrådet din virksomhed med på et fælles eksportfremstød til Taiwan for

Læs mere

Procesteknologisk overvågning

Procesteknologisk overvågning Procesteknologisk overvågning 28. marts 2014 Proj.nr. 2000204 KABM Nyhedsbrev nr. 21 Marts 2014 Formålet med nyhedsbrevet fra DMRI Hygiejne og Forædling er at viderebringe og perspektivere viden om alternative

Læs mere

GENERELLE RETNINGSLINJER Harmoni er en af de vigtigste faktorer at huske på, når man udvælger en bestemt type drikkevare

GENERELLE RETNINGSLINJER Harmoni er en af de vigtigste faktorer at huske på, når man udvælger en bestemt type drikkevare ØL TIL MAD SIDE 1 AF 5 ØL TIL MAD Øl kan være et godt alternativ til vin - selvom nogle har svært ved at få forestillingen om hvid dug og øl til at hænge sammen. Ser vi på variationen i øl, er der øltyper,

Læs mere

KØDKVALITET TEMADAG FOKUS PÅ KØDKVALITET MARGRETHE THERKILDSEN INSTITUT FOR FØDEVARER AARHUS UNIVERSITET FOKUS PÅ KØDKVALITET 3, FEBRUAR 2015

KØDKVALITET TEMADAG FOKUS PÅ KØDKVALITET MARGRETHE THERKILDSEN INSTITUT FOR FØDEVARER AARHUS UNIVERSITET FOKUS PÅ KØDKVALITET 3, FEBRUAR 2015 3, FEBRUAR 2015 KØDKVALITET TEMADAG INSTITUT FOR FØDEVARER Kødkvalitet Husdyr velfærd Sundhed God spisekvalitet Superb and Marketabel Meat from Efficient and Robust Animals SUMMER (støttet af Grønt Udviklings

Læs mere

Slutrapport. Udvidelse af Listeria-model. Annemarie Gunvig

Slutrapport. Udvidelse af Listeria-model. Annemarie Gunvig Slutrapport Udvidelse af Listeria-model 28. december 203 Proj.nr.200026 0 AGG/JUSS Annemarie Gunvig Baggrund Formål Konklusion Indledning Den eksisterende Listeria model ønskes udvidet, så der kan prædikteres

Læs mere

Æg bør tilberedes, så det er en kulinarisk fornøjelse at spise retter med æg!

Æg bør tilberedes, så det er en kulinarisk fornøjelse at spise retter med æg! Æggets dag 2015 Optimal tilberedning af æg Udarbejdet på baggrund af æggets kemi af Harold McGee, gennemtestede tilberedningsmetoder fra America s Test Kitchen og testet i et forbrugerkøkken af Grethe

Læs mere

Patientinformation. Nyrernes funktion

Patientinformation. Nyrernes funktion Patientinformation Nyrernes funktion Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Center Beliggenhed Nyrerne er to bønneformede organer på størrelse med en knyttet hånd. De er beliggende op ad ryggen, beskyttet af

Læs mere

Slagteriteknologi Udviklingschef Jens Ulrich Nielsen jun@teknologisk.dk +45 7220 2633

Slagteriteknologi Udviklingschef Jens Ulrich Nielsen jun@teknologisk.dk +45 7220 2633 TEKNOLOGISK INSTITUT DMRI Danish Meat Research Institute NY VIDEN OM SLAGTERI OG FORÆDLING Nyheder om projekter, teknologi og forskning i nyt design Danish Meat Research Institute er fra den 1. oktober

Læs mere

1 FOKUS (1997). Forsøg og undersøgelser gennemført i projekt FOKUS, FOrbedring af KødUdskæringer i Storkøkkener. Veterinær- og Fødevaredirektoratet.

1 FOKUS (1997). Forsøg og undersøgelser gennemført i projekt FOKUS, FOrbedring af KødUdskæringer i Storkøkkener. Veterinær- og Fødevaredirektoratet. 23 Litteraturliste 1 FOKUS (1997). Forsøg og undersøgelser gennemført i projekt FOKUS, FOrbedring af KødUdskæringer i Storkøkkener. Veterinær- og 2 Miljøministeriet (1985). Bekendtgørelse nr. 392 om kvalitetsmæssige

Læs mere

Sous-vide, din vej til en succesfuld køkkenøkonomi og smagsoplevelse

Sous-vide, din vej til en succesfuld køkkenøkonomi og smagsoplevelse Sous-vide, din vej til en succesfuld køkkenøkonomi og smagsoplevelse - Lang holdbarhed på køl - Ingen svind - Hurtig tilberedning - Excellent smagsoplevelse Hvad er Sous-Vide? Begrebet sous-vide er fransk

Læs mere

L 111 - Forslag til lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer (Fedtafgiftsloven).

L 111 - Forslag til lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer (Fedtafgiftsloven). Skatteudvalget 2010-11 L 111, endeligt svar på spørgsmål 24 Offentligt J.nr. 2010-231-0038 Dato: 28.02.2011 Til Folketinget - Skatteudvalget L 111 - Forslag til lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer

Læs mere

Markedsnyt. Priser og produktionstal for oksekød Nr. 38/16. Danmark

Markedsnyt. Priser og produktionstal for oksekød Nr. 38/16. Danmark Priser og produktionstal for oksekød Nr. 38/16 Markedsnyt 21-09-16 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Slagtning = 10.000 stk. Notering = uændret

Læs mere

Brancheblad for. Slagterier. Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter

Brancheblad for. Slagterier. Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter Brancheblad for Slagterier Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter Input til dialog om grøn virksomhedsprofil og nye markeder for restprodukter September

Læs mere

Velkommen. Mødegang 10 Dagens program. Velkomst og siden sidst. Mælk og mad til barnet. Pause kl. ca. 18.00 18.20. Syge børn.

Velkommen. Mødegang 10 Dagens program. Velkomst og siden sidst. Mælk og mad til barnet. Pause kl. ca. 18.00 18.20. Syge børn. Velkommen Mødegang 10 Dagens program Velkomst og siden sidst Mælk og mad til barnet Pause kl. ca. 18.00 18.20 Syge børn Evaluering Nu begynder øve perioden Overgangen fra mælk til skemad er en læringsproces

Læs mere

Frisk frugt og grønt skal være lækkert hvad skal der til for at holde produkterne friske?

Frisk frugt og grønt skal være lækkert hvad skal der til for at holde produkterne friske? 25.FEBRUAR 2014 Frisk frugt og grønt skal være lækkert hvad skal der til for at holde produkterne friske? Merete Edelenbos, lektor, PhD Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet merete.edelenbos@agrsci.dk

Læs mere

PPL(A) Menneskelig ydeevne og begrænsning. 16 spørgsmål, 30 minutter. Elevsæt: 6010 Masterset: 7109

PPL(A) Menneskelig ydeevne og begrænsning. 16 spørgsmål, 30 minutter. Elevsæt: 6010 Masterset: 7109 16 spørgsmål, 30 minutter Elevsæt: 6010 Masterset: 7109 Tekst7 Spørgsmål1 point: 1 ID: 17 Hvad skal du bl.a. være opmærksom på, ved landing på en plads med en markant bredere bane, end du er vant til?

Læs mere

Vores værdier. Kvalitetsbevidst Professionalisme Ansvarlighed Brugerorienteret Faglig stolthed

Vores værdier. Kvalitetsbevidst Professionalisme Ansvarlighed Brugerorienteret Faglig stolthed Vores værdier Kvalitetsbevidst Professionalisme Ansvarlighed Brugerorienteret Faglig stolthed S: sæson I: intensitet M: måltidet R: rør ved os gennem smag E: elsk det, du gør Hvorfor skal vi kunne smage

Læs mere

Proteiner. Proteiner er molekyler der er opbygget af "aminosyrer",nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde

Proteiner. Proteiner er molekyler der er opbygget af aminosyrer,nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde Proteiner Proteiner er molekyler der er opbygget af "aminosyrer",nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde Der findes ca. 20 aminosyrer i menneskets organisme. Nogle

Læs mere

Den første skemad Dansk

Den første skemad Dansk Den første skemad Dansk Egedal Kommune Tilberedning af den første skemad Ved tilberedning af kogt frugt og grønt til barnet er det godt: At vælge friske råvarer At skære renset frugt i mindre stykker At

Læs mere

Kvalitet og integritet i økologiske æg, kyllinge- og svinekødsprodukter (QEMP)

Kvalitet og integritet i økologiske æg, kyllinge- og svinekødsprodukter (QEMP) Kvalitet og integritet i økologiske æg, kyllinge- og svinekødsprodukter (QEMP) AG Kongsted, JE Hermansen, M Hammershøj, K Horsted, A Roepstorff, LL Hansen, S Steenfeldt, DL Baggesen, BH Andersen, HL Pedersen,

Læs mere

Sidste nyt om patogener i dansk og udenlandsk kød og hvordan man sporer kilden til fødevarebårne sygdomsudbrud

Sidste nyt om patogener i dansk og udenlandsk kød og hvordan man sporer kilden til fødevarebårne sygdomsudbrud Sidste nyt om patogener i dansk og udenlandsk kød og hvordan man sporer kilden til fødevarebårne sygdomsudbrud Diætistmøde i DMA den 25. 26. september 2008 Kontorchef Karin Breck, Kontor for mikrobiologisk

Læs mere

Alkohol og rygning i ammeperioden

Alkohol og rygning i ammeperioden Alkohol og rygning i ammeperioden Mette Aaskov Ammekursus 2012-13 Komiteen for Sundhedsoplysning www.kompetencecenterforamning.dk Alkohol og amning Den nedre grænse for påvirkning af det nyfødte barn kendes

Læs mere

Formål Projektets mål i 2010 var at tilpasse og dokumentere effekt af et værktøj/en procesforbedring, der kan medvirke til forbedret slagtehygiejne.

Formål Projektets mål i 2010 var at tilpasse og dokumentere effekt af et værktøj/en procesforbedring, der kan medvirke til forbedret slagtehygiejne. Slutrapport 10. august 2010 Proj.nr. 1378910 HDLN/NTM/MT Metodetest - optimering af slagtehygiejne Udvikling og test af nyt dampsugeværktøj Indledning I de skandinaviske lande er dampsugning en alment

Læs mere